Materialer og Teknologi 1
|
|
- Olivia Marcussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Materialer og Teknologi 1
2 Dagens program: Præsentation af kurset Præsentation af underviseren: Produktionsingeniør/Executive MBA (Henley) 16 års undervisningserfaring 14 års praktisk erfaring bl.a. med materialeteknologi fra 4 forskellige virksomheder Forfatter til 5 lærebøger/kompendier. Hobby: Hobbylandbrug Vedvarende energi Klassiske biler 2
3 Præsentation af jer: Hvor mange har en faglig baggrund Hvor mange kommer fra STX Hvor mange kommer fra HTX Hvor mange kommer fra Fyn Hvor mange kommer fra Sjælland Hvor mange kommer fra Jylland Hvor mange timer forventer I at bruge om ugen på studiet Hvor mange har et kendskab til Metaller i forvejen Hvor mange glæder sig til materialelære Hvor mange synes det er skidetræls 3
4 CES EDUpack Programmet kan downloades fra dette link: R:\Software\CES EduPack\CES 2015
5 Mål Plan - Evaluering
6 Mål for dette kursus Ifølge Studieplanen er målene følgende: Foretage systematisk materialevalg, på baggrund af konstruktionens krav til materialet Anvende viden om metallers korrosion i forbindelse med materialevalg og korrosionsbeskyttelse
7 Mål for dette kursus Det jeg håber I kan når kurset er slut: Vide hvordan forskellige materialer er opbygget Kende de mekaniske egenskaber (styrke, hårdhed, sejhed) og sammenhængen mellem disse. For at kunne anvende det, til at vælge det bedste materiale til en given konstruktion På dette semester arbejder vi kun med stål.
8 Undervisningen Forelæsning Opgaveløsning Virksomhedsbesøg Laboratorieforsøg + rapport (i grupper) Tællende aktiviteter (prøver, som tæller i jeres eksamenskarakter) Diverse I vil kunne se hvad I skal læse på lektionsplanen, som ligger på BB. Til mange af lektionerne er der spørgsmål og svar til det I læser, så I ved hvad det essentielle i stoffet er.
9 Evaluering De studerende udfører 3 tællende aktiviteter, hvor den første tæller 5%. 2. test tæller 10% og sidste tællende aktivitet tæller 15%. Den sidste test er en eksamination i den udførte laboratorie rapport. For P s vedkommende udgør dette sammen med resultatet af statistik et samlet hele, disse tællende aktiviteter udgør ca. 30% af eksamenskarakteren. For M s vedkommende er denne eksamen en del af projekteksamen, hvor Materialer og Processer vægter 30%.
10 Lektionsplan Lektionsplan
11 Metallers opbygning Mfi side Mfm 1. udgave side 14-44
12 Metallers opbygning Metallers opbygning kan beskrives ved: Atomstruktur Binding mellem kerne og elektroner, og binding mellem atomer indbyrdes Krystalstruktur Metalatomernes placering i krystalgitre Mikrostruktur Udseendet af krystaller i et metal
13 Atomstruktur -Bohrs atommodel Atomkerne og et antal elektroner, der kredser om kernen, som planeterne omkring solen -Atomkernen består af positive protoner og ikke-ladede neutroner -Elektroner er negativt ladede -Antal elektroner = antal protoner neutral ladning udadtil Ex. O Atomnr. 8
14 Atomstruktur Elektronerne kredser i såkaldte elektronskaller. Skaller betegnes K,L,M,N osv. Maksimalt antal elektroner = 2n 2, hvor n = skalnummer En skal indeholder altid en cirkelbane og derudover et varierende antal elipsebaner. - Banerne betegnes (s,p,d,f) - De inderste baner fyldes først, da de har lavest energi
15 Atomstruktur Elektronfordelingen er afgørende for atomernes indbyrdes reaktioner Tomme / 8-elektron yderskaller er stabile Antallet af elektroner i yderste skal (valenselektroner) afgør hvilke stoffer atomet vil reagere med Jern vil gerne afgive 2 eller 3 elektroner = Fe ++ eller Fe +++. Dette pga. energiniveau i 3d kontra 4s
16 Atomstruktur Binding mellem atomer Gasform: Svag, atomer bevæger sig frit Flydende: Stærkere. Atomer ligger tættere, men kan stadig bevæge sig frit Fast: Stærk. Atomer ligger på faste pladser. Kun mulighed for små udsving.
17 Atomstruktur Metalbinding: Elektronsky. God elektrisk ledning og varmeledning Ionbinding: Mellem atomer med hhv. lille og stor opfyldning i yderste skal Ikke metaller Kovalent binding: Fælles elektronpar danner molekyler
18 Krystalstruktur Ved pakning (eks. størkning) dannes et regelmæssigt, tredimensionelt, symmetrisk mønster = krystalgitter Metaller er polykrystalinske, fordi de er opbygget af mange krystaller, som har samme ordning, men forskellig orientering Metalbindinger udmærker sig ved, at materialet kan deformeresuden at det ødelægges
19 Krystalstruktur Heksagonalt tæt pakket gitter (hcp): Slipplaner: Atomlag som er tættest pakket Slip: Forskydning mellem atomlag Der er kun ét slipplan som ikke er parallelt med andre. Derfor kan hcp være svært at deformere Ex. Zink, magnesium
20 Krystalstruktur Kubisk fladecentreret (fcc), tæt pakket: Her er en del ikke-parallelle planer og også mange retninger, så fcc er forholdsvist nemt at deformere. Eks: Aluminium, Nikkel, Kobber
21 Krystalstruktur Kubisk rumcentreret (bcc), ej tæt pakket: Atomerne i lagene rører ikke hinanden Ret så svært at deformere, da det kræver meget kraft at trække lagene henover hinanden Eks: Krom, α-jern
22 Krystalstruktur
23 Krystalstruktur Deformation sker ved at materialet forskydes langs slipplanerne Kubisk fladecentrerede deformeres lettest Der skal bruges mere kraft til at deformere kubisk rumcentrerede Det hexagonale gitter kan være svært at deformere, da der ikke er så mange slipmuligheder
24 Krystalstruktur Der er ofte fejl i alle gitre. Fejlene er med til at definere materialets egenskaber, herunder styrke Punktfejl Substitutionsatom (i stedet for rigtigt atom) Vakance (gitterhul) Indskudsatom (i mellemrum) Dislokationer (liniefejl) Kantdislokation (halvplan) Skruedislokation (forskudt et plan) Fladefejl (korngrænser) Når smelte størkner, vil krystaller støde sammen og give forskellig orientering
25 Mikrostruktur Énkrystal: Én stor krystal med samme orientering Polykrystallinske: Mange korn med tilfældig orientering. Korngrænsen er ofte stærkere end selve krystallen Kohærens: Hvis to korns gitterstruktur i en legering ligner hinanden Inkohærens: Hvis to korns gitterstruktur i en legering ikke ligner hinanden Legeringers hårdhed og styrke afhænger af, om der er kohærens eller ej
26 Systematisk materialevalg
27 Valg af materiale til cykelstel I skal vælge materiale til et cykelstel. Hvad vil I vælge?
28 Valg af materiale til cykelstel Aluminium
29 Carbon Valg af materiale til cykelstel
30 Stål Valg af materiale til cykelstel
31 Valg af materiale til cykelstel Bambus
32 Plast Valg af materiale til cykelstel
33 Karton Valg af materiale til cykelstel
34 Valg af materiale Regel nr. 1: Man skal aldrig starte med at gøre som man plejer!
35 Hvad er vigtigt, når vi skal vælge materiale til et cykelstel? Hvad skal en cykel kunne?
36 B. Beskrivelse af krav til materialer Driftsituation Drift: 4000 åbninger Levetid: 5 år+
37
38 B. Beskrivelse af krav til materialer Mekaniske egenskaber Flydespænding 300 Mpa* Sejhed 10% forlængelse Hårdhed 100 Vickers Slidstærk
39 B. Beskrivelse af krav til materialer Optiske egenskaber Polerbar (rengøringsvenlig)
40 B. Beskrivelse af krav til materialer Fysiske/kemiske egenskaber: Massefylde: 100 g. / 30 cm 3 Max kg/m 3 Kemisk modstandsevne: Skal kunne modstå øl + sæbevand Korrosion: Må ikke ruste
41 B. Beskrivelse af krav til materialer Økonomiske hensyn Salgspris til kunder: Moms: Forhandler salgspris Forhandler avance 250 kr. 50 kr. 200 kr. 100 kr. Salgspris til forhandleren 100 kr. Virksomheds DB Kostpris 50 kr. 50 kr. Materialer Arbejdsløn Vi skal max bruge 150 g materiale (100 g g. spild) 25 kr. / 1000 g x 150 g = Max. 167 kr./kg
42 B. Beskrivelse af krav til materialer Teknologiske egenskaber Skal kunne ekstruderes eller fræses*
43 B. Beskrivelse af krav til materialer Æstetik Materialet skal fremstå ensartet efter formgivning
44 C. Beskrivelse af mulige materialer Vi lægger oplysninger ind i CES Alternativ kunne man ringe til forskellige leverandører
45 C. Beskrivelse af mulige materialer Valselegering Al Modningshærdet Støbelegering Al Valselegering Mg Pris DKK/Kg 8,77-9,64 9,70-10,7 29,8-32,8 Formgivning Meget velegnet til fræsning og ekstrudering Vil være mærkeligt at fræse og ekstrudere Flydespænding Mpa Kan ekstruderes* og velegnet til fræsning Sejhed % ,4-10 3,5-18 Hårdhed Vickers Opfylder krav JA MÅSKE JA
46 D. Bedømmelse og valg af materiale
47 Så er det tid til, at lege lidt med CES EDUpack Åbn programmet Vælg level 2 Gå ind under fanen help Vælg video tuturials Kig følgende videoer igennem: Browse Level 1 and Level 2 Graph Stage - Plotting Charts Select
48 Arbejd videre med CES øvelserne
49 Metallers tilstandsdiagrammer Mfi side
50 Mål for i dag: Vi skal gennemgå metallers tilstande, dvs. i hvilken form kan metal optræde og i hvilke blandingsforhold. -At I ved hvad en legering er -At I ved hvordan man laver og aflæser et fasediagram -At I ved hvad man bruger et fasediagram til -At I ved hvad der sker/kan ske under størkning
51 Legering En legering består af to eller flere grundstoffer, hvoraf hovedbestanddelen er et metal Størst mængde = Basismetal ex. jern Tilsætninger= Legeringselementer ex. kulstof Jern + kulstof = stål To grundstoffer = Binær legering Tre grundstoffer = Ternær legering
52 Legering Den maksimale optagelse af fremmedatomer afhænger af temperatur og tryk Mættet: Grænsen for optagelse er nået Umættet: Der kan være flere fremmedatomer Overmættet: Hvis opløsningen er afkølet hurtigt fra en temperatur, hvor opløselighed er større.
53 Legering Indskudsatom: Fremmedatom er meget lille Ex: Mængden afhænger af gitteropbygningen. Fladecentrerede kan optage flere end rumcentrerede.
54 Legering Substitutionsatom: Samme gitter <15% forskel i atomradius Nær samme elektropositivitet* Samme valens Ex:
55 Legering Intermediære forbindelser: Hvis forudsætningerne for indskudsatom og substitutionsatom (fuld opløselighed) IKKE er tilstede: 1.Valensforbindelser: Stor forskel i elektropositivitet 2.Indskudsforbindelser: Mellem små atomtyper og overgangsmetaller 3.Elektronforbindelser: Mellem metaller som er ret ens, men valensen er forskellig Der findes altså to forskellige faser i materialet
56 Faser Komponent: Kemisk bestanddel*, som indgår i et legeringssystem Legeringselement: Grundstof, der er tilsat en legering, i mindre mængde end basismetallet Fase: En homogen masse, som overalt har samme fysiske og kemiske egenskaber (gitter, tilstand) System: En eller flere faser
57 1. Fast fase 2. Væskefase eller flydende fase 3. Dampfase Faser Smeltepunkt: Fra fast til væske => Modsat er størkningspunkt Kogepunkt: Fra væske til damp => Modsat er fortætningspunkt
58 Faser Faser bestemmes af temperatur og tryk C⁰ Damp Ex. vand 100 Vand + damp vand 0 Vand + is Is Tid Ved ændring af tryk kan man ændre kogepunkt, og stof kan gå direkte fra fast fase til dampfase*
59 Tilstandsdiagram Tilstandsdiagram = Fasediagram: De tilstande eller krystalformer, som et rent stof eller en blanding af grundstoffer kan befinde sig i
60 Tilstandsdiagram fuld opløselighed Ved forsøg bestemmes afkølingskurver af forskellige legeringer, og et tilstandsdiagram kan laves Ex. Kobber/ Nikkel
61 Tilstandsdiagram fuld opløselighed T1: Begyndende krystallisation (25% Cu + 75% Ni) T4: Det sidste størkner. (Restsmelte 68% Cu + 32% Ni) Størkningsinterval: 1330⁰-1240⁰
62 Tilstandsdiagram ikke fuld opløselighed Eutektikum
63 Diagramtyper* Fuld opløselighed i smeltet tilstand Fuld opløselighed i fast tilstand Smelte Smelte Smelte Fast Fast Fast
64 Diagramtyper Fuld opløselighed i smeltet tilstand Delvis opløselighed i fast tilstand Eutektisk Peritektisk α: Indeholder meget A, men også noget B β: Indeholder meget B, men også noget A
65 Diagramtyper Fuld opløselighed i smeltet tilstand Ingen opløselighed i fast tilstand Eutektisk diagram
66 Diagramtyper Delvis opløselighed i smeltet tilstand Delvis opløselighed i fast tilstand Monotektisk
67 Anvendelse af tilstandsdiagrammer Tilstandsdiagrammer bruges primært til planlægning af legeringers varmebehandlinger. Man kan ved at kende de forskellige strukturer ved forskellige temperaturer, styre varmebehandlingen lige i den retning man vil.
68 Størkning sker i to trin: 1.Dannelse af kim 2.Vækst af kim til korn Størkning Atomerne danner under størkning den struktur, som materialet har i fast tilstand. Når de når en vis størrelse bliver de stabile, og kan fungere som kim, som senere kan vokse til korn (krystaller)
69 Størkning Korngrænserne har stor indflydelse på materialets egenskaber
70 Størkning En normal størrelse på et korn er 0,1 mm, men svinger Størrelsen af kornene har stor betydning for materialets egenskaber Hurtig afkøling = finkornet materiale Langsom afkøling = grovkornet materiale Store korn: Dårlig styrke og problemer med deformationsformgivning Små korn: God styrke og formgivningsegenskaber
71 Størkning Dannelse af ny krystaltype (Allotropi): Under afkøling dannes der kim i korngrænserne, som Vokser sig store og æder de gamle krystaller. Ex: Rent jern Over 1392⁰C => Ferrit => Kubisk rumcentreret 910⁰C-1392⁰C => Austenit => Kubisk fladecentreret Under 910⁰C => Ferrit => Kubisk rumcentreret
72 Størkning Rekrystallisation: Efter en koldeformation er der dannet nye, krydsende dislokationslinier, som giver uregelmæssigheder i krystalgitrene. Uregelmæssighederne danner kim, som ved opvarmning vil danne krystalgitre, som svarer til de, der var inden kolddeformationen
73 Lidt opgaver at forlyste sig med! Jeg har oploadet et par opgaver i CES EDUpack, som ligge på Blackboard, Course Materials, Opgaver og cases. Bemærk, at de starter i level 1. Lav dem individuelt, så alle får øvelse i at bruge CES EDUpack.
74 God Weekend
75 Jern- kulstofdiagrammet fortsat Mfi side Mekaniske egenskaber - Trækprøvning Mfi side
76 Mål for i dag Vi skal gennemgå jern-kulstofdiagrammet, idet jern+kulstof= Stål, og stål er et meget vigtigt materiale, samt vi skal gennemgå hvad styrke er, og hvad der sker i et metal, når man trækker i det At I er fortrolige med jern-kulstofdiagrammet At I ved hvilken gruppe af stål, I skal vælge materialer fra At I ved hvad der sker ved bratkøling og styret afkøling At I kan definere styrke At I kan angive vigtige punkter på et arbejdsdiagram At I ved hvad der sker i metallet ved en trækprøvning
77 Jernudvinding Jern er meget almindeligt forekommende, og udvindes fra jernmalm. Det er relativt let og billigt at udvinde, og har gode styrke- og sejhedsegenskaber Jern findes i klumper visse steder på jorden. Verdens største mine findes ved Kiruna, Sverige.
78 Jern er allotropt Jernets faser
79 Jern-kulstofdiagrammet Ændring af jernets egenskaber 1.Tilsætning af legeringsstoffer 2.Varmebehandling 3.En kombination af 1+2 Kulstof er klart det vigtigste legeringsstof Kulstof% < 2 = Stål Kulstof% > 2 = Støbejern
80 Jern-kulstofdiagrammet - ståldelen Kulstoffet optræder i to former i stål: 1. I fast opløsning i jernet som indskudsatomer. Hvor meget der kan opløses afhænger af temperatur. 2. Som indskudsforbindelse* med jern, som jernkarbid. Dette kaldes cementit, Fe 3 C, og cementit findes i jernet som en selvstændig fase. Der er en meget god binding mellem jern og cementit. Cementit indeholder 6,69 masse% C og er meget hårdt og sprødt.
81 Jern-kulstofdiagrammet Stål defineres som de legeringer, hvor alt stål kan bringes til opløsning i austenitten, altså ca. 2,1%
82 Jern-kulstofdiagrammet - ståldelen Undereutektoid stål: C% < ca. 0,77. Ved langsom afkøling fra austenitområdet udskilles først ferrit, indtil austenitten har opnået eutektoid sammensætning. Denne omdannes herefter til perlit, så vi får ferrit+perlit. Overeutektoid stål: C% > ca. 0,77. Ved langsom afkøling fra austenitområdet udskilles cementit. Resten af austenitten bliver herefter til perlit, så vi får perlit+cementit.
83 Jern-kulstofdiagrammet - ståldelen Andre vigtige legeringsstoffer* Krom: Forbedrer korrosionsbestandighed (min 12% til rustfrit stål) Silicium: Forbedrer styrke, nedsætter sejhed Aluminium: Begrænser kornvækst Svovl: I forbindelse med Mangan forbedrer den egnethed for spåntagning Nikkel: Forøger sejhed og sænker omslagstemperatur
84 Valg af stål Man inddeler stål efter anvendelse*: Konstruktionsstål Værktøjsstål Rustfrie stål Maskinbygningsstål Pas på med svejsning.svejsning kan ændre materialet i svejseområderne pga. varmepåvirkning.
85 Konstruktionsstål* Valg af stål Undereutektoide Bearbejdelige med skærende værktøjer God sejhed Styrke afhænger af legering Anvendes især til svejste konstruktioner, bærende elementer i bygninger, kraner, tanke, beholdere mm.
86 Valg af stål Værktøjsstål* Overeutektoide Ubearbejdeligt med skærende værktøjer (Dog ikke hårdmetal og keramiske) Meget skøre Kan efter varmebehandling bruges til værktøj Værktøjsstål inddeles i kategorier efter hvilken type materiale, de skal bearbejde.
87 Valg af stål Rustfrie stål* Min. 12% Krom Rustfrie stål har pga. store legeringsmængder anderledes faseområder end lavlegerede stål. F.eks. findes austenittiske stål, som er austenittiske ved alle temperaturer Anvendes hvor korrosion kan være et problem (vejr/vind/udseende)
88 Maskinbygningsstål* Valg af stål Store krav til styrke og slidfasthed Der kan være problemer med svejsning Der er store krav til stålets ensartethed Bruges til maskindele
89 Ståls betegnelse Stål KAN betegnes efter DS/EN Efter mekaniske/fysiske egenskaber. Ex. S235JRG2 S = konstruktionsstål 235 = Nedre minimums flydespænding i Mpa JR = Slagsejhed på 27J ved 20⁰C med V-kærv G = Særlige legeringsindhold (fremgår af standard) 2 = Bruges til at adskille dette stål fra et der ligner
90 Ståls betegnelse 2. Efter kemisk sammensætning. Ex. X10CrNi188 X = højtlegeret 10 = 0,10% C Cr = Crom Ni = Nikkel 18 = 18% Crom 8 = 8% Nikkel Se side i Mfi
91 Kontrol af stål Hvis man skal bruge stål, er det vigtigt man kender egenskaberne. Værkserklæring: Angiver stort set kun mængder Prøvningsrapport: Resultater af prøver lavet på fabrik, der laver stål, men det er ikke sikkert vi får det parti, der er prøvet på Specifik prøvningsrapport: Resultat på det parti vi får Inspektionsattest: Uafhængige folk laver prøver
92 Omdannelse af faser TTT-diagrammer (time-temperature-transformation) Isoterm omdannelse: Temperatur er konstant under omdannelsen Man kan ændre kornstrukturen i stål, ved at opvarme til austenittemperaturen (727⁰C for eutektoid stål), og herefter styre afkølingen.
93 Omdannelse af faser TTT-diagrammet for eutektoid stål
94 Dannede strukturer: Omdannelse af faser Alle strukturer består af ferrit+cementit, men kornstørrelse og form varierer Jo lavere omdannelsestemperatur, jo højere styrke. Dette skyldes finere korn og tættere beliggende partikler.
95 Isoterme omdannelser: Omdannelse af faser Sfæroidit: Cementitkugler i ferritgrundmasse. Omdannelse (i ex. ovn) ved ca. 700⁰C. Blødt og sejt Finperlit: Meget fintkornet. Større styrke end almindelig perlit og god sejhed. Omdannelse ved ca. 525⁰C Øvre bainit: Perlit med ferritkrystaller. Hårdere og stærkere end finperlit. Ikke så sejt. Omdannelse ved ca. 450 ⁰C Nedre bainit: Ferritkrystaller med cementitkorn. Hårdere og stærkere end øvre bainit. Ca. samme sejhed. Omdannelse ved ca. 360 ⁰C
96 Omdannelse af faser Ikke isoterm omdannelse Martensit: Hærdet stål. Bratkøling og altså ikke isoterm omdannelse. Køles i f.eks. vand, og C-atomer når ikke at forlade gitter. Der skal være mindst 0,3% C for at stål kan hærdes. Perlitnæsen
97 Trækprøvning: Formål: Trækprøvning Anvendes til at finde et materiales elasticitet og styrke. Foregår typisk ifølge standarder (DS/EN el. DS 10110) Indkøbere og producenter taler samme sprog Havarianalyser hvorfor gik det galt Udvikling af nye materialer
98 Trækprøvning Trækprøvningen foretages, så man kan finde en sammenhæng mellem den kraft stangen påvirkes med og forlængelsen af stangen
99 Arbejdslinie for stål Trækprøvning
100 Trækprøvning Elasticitet: Ved en elastisk deformation opretholdes bindinger mellem atomer, men afstanden ændres. Når den kraft, der frembringer den elastiske deformation forsvinder, forsvinder deformationen også. Anelasticitet: En deformation som er reversibel, men tidsafhængig. Ex elastik En elastik har stor elasticitet Glas har ingen elasticitet
101 Trækprøvning Elasticitet Spænding og relativ forlængelse er proportional i det elastiske område, og linien på arbejdskurven bliver derfor ret. Dette udtrykker Hooke s lov: σ = E x ε σ = R =Spænding (N/mm 2 eller Mpa) = F/S 0 (kraft/tværsnitsareal ved prøvens start) E = Elasticitetsmodulet, som er en materialekonstant. For jern er den ca. 2,1x10 5 N/mm 2. E-modulet falder med stigende temperatur ε = ΔL/L 0
102 Trækprøvning Plastisk deformation: Deformation ud over det elastiske område. En blivende deformation, som ikke går væk igen efter aflastning. Plastisk deformation sker fortrinsvis ved slip, og slip sker lettere ved tilstedeværelse af dislokationer*. Man taler om den kritiske forskydningsspænding (τ) til, som er den kraft der skal til for at give anledning til slip Et metals evne til plastisk deformation kaldes duktilitet.
103 Trækprøvning Flydespænding: Stål har en flydespænding, som er den spænding, hvor plastisk deformation begynder. Man skelner mellem nedre flydespænding (R el ) og øvre flydespænding (R eh ) Ved materialer uden flydespænding bruger man betegnelsen (R p0,2 ) = Den spænding der giver 0,2% blivende deformation
104 Trækprøvning Materialets brudstyrke: Den største spænding materialet kan tåle, inden det går i stykker. Benævnes R m.
105 Trækprøvning Indtil R m nås bliver materialet stærkere og stærkere pga. deformationshærdning. Når materialet deformerer: Øgesantallet af dislokationer Dislokationerne hober sig op ved korngrænserne og vil hindre hinandens bevægelser (Pile up) Slip besværliggøres Tværsnittet af stangen bliver dog mindre og mindre og efter R m bliver materialet svagere igen og går til sidst i stykker
106 Trækprøvning Brud: Man skelner mellem to slags brud: 1. Sejt brud. Man taler om et sejt brud, når der sker plastisk deformation inden brud sker. Seje brud starter inde i materialet og zig-zagger sig ud. 2. Sprødt brud. Man taler om et sprødt brud, når der IKKE sker plastisk deformation inden brud sker. Sprøde brud kommer på én gang. Seje materialer vil altid vise seje brud* Sprøde materialer vil altid vise sprøde brud*
107 Trækprøvning Parametre: Udgangslængde: Tværsnitsareal: Trækkraft: F Forlængelse: Brudlængde: Brudareal: S u Formler: L 0 S 0 L L u Relativ forlængelse: e = L/L 0 Brudforlængelse: A=((L u -L 0 )/L 0 ) 100% Arealreduktion: Z =((S 0 -S u )/S 0 ) 100% E-modul: E = ((F 1 -F 2 ) L 0 ) / S 0 ( L 1 - L 2 )* Spænding: R=σ= F/S 0 ** Spænding v. brud: R brud = F/S u
108 Trækprøvning Eksempler på arbejdslinier:
109 Trækprøvning Kongeformlen : l F l E A Fandens lang Er Arbejdsdagen
110 Trækprøvning Resumé - Et materiale er stærkere, jo højere kurven kommer op (Y-akse) - Et materiale er svagere, jo lavere kurven kommer op (Y-akse) - Et materiale er sejere, jo længere kurven kommer ud (X-akse) - Et materiale er sprødere, jo kortere kurven kommer ud (X-akse) - Stivheden (E-modulet) er den samme for ex. stål uanset legering - Et materiale har stor elasticitet, hvis en lille kraft giver stor elastisk deformation - Et materiale er stift, hvis en den samme kraft giver lille elastisk deformation
111 Resten af lektionen vil vi bruge på, at arbejde med Case 1. Caseopgave 1
112 God Weekend
Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov
Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads
Læs mereVarmebehandling af stål
Varmebehandling af stål Stålets varmebehandling Når stål bliver udsat for plastisk deformation, spåntagende bearbejdning, støbning og svejsning, ændrer stålets struktur sig ofte på en sådan måde, at stålet
Læs mereHvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes?
Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Af Carsten Jensen, FORCE Technology, Afdelingen for Korrosion & Metallurgi Risø-DTU, Roskilde, 24.
Læs mereAtomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Læs mereA11 1 Elastisk og plastisk deformation Af Jørgen Bilde-Sørensen
A11 1 Elastisk og plastisk deformation Af Jørgen Bilde-Sørensen Model til beregning af den kritiske forskydningsspænding Det kunne umiddelbart være nærliggende at forestille sig, at plastisk deformation
Læs mereGRUNDLÆGGENDE MATERIALELÆRE OG FORARBEJDNING 4. kursusgang
GRUNDLÆGGENDE MATERIALELÆRE OG FORARBEJDNING 4. kursusgang GRUNDLÆGGENDE MATERIALELÆRE OG FORARBEJDNING Dagens emner: Repetition fra 3. kursusgang Teoretisk styrke Mikrostrukturelle påvirkninger Punktfejl
Læs mereStøbejerns anvendelse, struktur og defekter
Støbejerns anvendelse, struktur og defekter Kjell Wardenær, Senior Konsulent Elkem Nordic Bearbejdet for Støberiet af Herbert Wolthoorn Støbejern er en gruppe af jernlegeringer, der dækker et meget stort
Læs mereRustfrie stål. af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology. CSJ / 2009.01.22 rev. 01
Rustfrie stål af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology CSJ / 2009.01.22 rev. 01 FORCE Forretningskoncept Industri og samfund Undervisning og formidling Integrity Management
Læs mereHvad er rustfrit? i 1. Rustfrit stål
Hvad er rustfrit? i 1 Rustfrit stål Rustfrit stål er en fælles betegnelse for en mængde stål med den fællesnævner, at de indeholder mindst 11,5% chrom. Når jern legeres med mindst 11,5% chrom, reagerer
Læs mereIONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:
IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er
Læs mereMetallernes atomare struktur og tilstandsformer
Metallernes atomare struktur og tilstandsformer Metallernes struktur, opbygning og tilstandsformer For at få en forståelse af metallernes særlige måde at opføre sig på i forhold til andre materialer, er
Læs mereSlibning af værktøjer til træindustrien
Slibning af værktøjer til træindustrien Stållegeringer Stållegeringer, der anvendes i træindustrien: VS = værktøjsstål CV = krom-vanadiumstål HSS = hurtigstål HSSE = højlegeret hurtigstål HM = hårdmetal
Læs mereStålets legeringsstoffer
Stålets legeringsstoffer Generelt De metaller, vi til daglig anvender i maskinindustrien, har mange forskellige egenskaber. Ser vi kun på f.eks. jern- og området, ved vi, at materialerne, når de skal bearbejdes,
Læs mereOpgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet
pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske
Læs mereAluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal?
Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal? v. Lektor, kemiingeniør Birgit Kjærside Storm Aalborg Universitet Esbjerg Roskilde 27.januar 2010 1 Aluminium Aluminium findes i store mængder i jordskorpen.
Læs mereAtomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.
Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige
Læs mereA14 3 Magnetiske egenskaber
A14 3 Magnetiske egenskaber Magnetiseringskurven De fleste af de ferro- og ferrimagnetiske stoffers magnetiske egenskaber kan aflæses af magnetiseringskurven, der er en graf som viser sammenhængen mellem
Læs mereEfteruddannelse i Materialeteknologi Kursus S1/ A. Materialekendskab. Stål generelt
Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus S1/ A Materialekendskab Stål generelt Kursusmateriale udviklet under lov 271 om efteruddannels e i et samarbejde melle m Danmarks Ingeniørakademi, Teknologisk
Læs mereRustfrit stål. Ferrit vs. austenit. Ni = 0 % Ni > 8 % Austenitisk: C Tyggegummistål. Martensitisk: Duplex (F/A): C Tofaset < 0,03 Ferrit-Austenit
Rustfrit stål Austenitisk: C Tyggegummistål < 0,08 % (< 0,03) Cr Svejsbare 16 % konstrukt.stål Ni God 825 korrosionsbest. % 70 Mo % 06 af % RS worldwide Martensitisk: C Hærdbare 0,11,2 % pga. C Cr Hårde
Læs mereGRUNDLÆGGENDE MATERIALELÆRE OG FORARBEJDNING 2. kursusgang
GRUNDLÆGGENDE MATERIALELÆRE OG FORARBEJDNING 2. kursusgang GRUNDLÆGGENDE MATERIALELÆRE OG FORARBEJDNING Dagens emner: Repetition fra 1. kursusgang Atombindingstyper Interatomare kræfter Atompakning Metaller
Læs mereDeformation af stålbjælker
Deformation af stålbjælker Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Nedbøjning af bjælker... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 2 Formelsamling for typiske systemer... 8 1 Nedbøjning af bjælker
Læs mereVikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Læs mereVarmebehandling af Aluminiumbronze med fokus på Nikkel-Aluminiumbronze. DS/EN 1982:2008 (E) CC333G
1 Varmebehandling af Aluminiumbronze med fokus på Nikkel-Aluminiumbronze. DS/EN 1982:2008 (E) CC333G Af Uffe Andersen Frese Metal- & Stålstøberi A/S Indlæg ved FMV s årsmøde den 27. januar 2011 1.0 Indledning
Læs mereSimon Anders T & Mikkel 1.5
Affladsprojekt af Simon Anders T & Mikkel 1.5 Teknologi B - 2011 Inholdsfortegnelse 1 Indledning. Projektbeskrivelse. Problemafgrænsning. Livcyklus. Materialebeskrivelse. Værksted. Logbog. Indledning 2
Læs mereMetallernes mikro- og makrostruktur
Metallernes mikro- og makrostruktur Mikrostruktur Kim Metaller er sammensat af atomer. Forståelse for metallers opbygning gør det hensigtsmæssigt at betragte flydende metallers størkningsproces under deres
Læs mereKemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner
Kemiske bindinger Niveau: 8. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Kemiske bindinger omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger
Læs mereIntra- og intermolekylære bindinger.
Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....
Læs mereHvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571?
Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571? Af Ebbe Rislund, Troels Mathiesen og J. Vagn Hansen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi, FORCE Technology Indledning De to stål EN 1.4404 og EN 1.4571 er
Læs mereRelativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1
Relativ massefylde H3bli0102 Aalborg tekniske skole Relativ massefylde H3bli0102 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Side 1 Formål... Side 2 Forsøget... Side 2- side 4 Konklusion... Side 4- side
Læs mereLim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom
Læs mereSur-Tech A/S Surface Technology
Sur-Tech A/S Surface Technology KEMISK NIKKEL En slid og korrosionsbeskyttende belægning DS/ ISO 9001 ISO 14001 Kvalitetssikring Miljøledelse Hvad er kemisk nikkel? Kemisk nikkel er en proces til udfældning
Læs mereCentralt belastede søjler med konstant tværsnit
Centralt belastede søjler med konstant tværsnit Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Den kritiske bærevene... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 1.3 Søjlelængde... 8 1 Den kritiske bæreevne
Læs merenano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse
nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I
Læs mereAsbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen
Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en
Læs mereHÅRDMETAL FRÆSERE Hårdmetal Endefræsere
HÅRDMETAL FRÆSERE Hårdmetal Endefræsere High performance løsninger - Løsninger for not, slet, skrub & konveks - Hårdmetal af mikro og ultra fine korn - Standard og specielle geometrier Hårdmetal fræsere
Læs mereDet sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:
Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt
Læs mereEfteruddannelse i Materialeteknologi Kursus SI I B. Materialekendska b. Konstruktionsstål, højstyrkestål og støbejern
Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus SI I B Materialekendska b Konstruktionsstål, højstyrkestål og støbejern Kursusmateriale udviklet under lov 271 om efteruddannels e i et samarbejde mellem Danmarks
Læs mereAB. SVEJSETEKNIK ApS.
AB 1770 AC-DC Med den nye Dual Flow coatning er det kun nødvendigt at svejse 2/3 af godstykkelsen. Støbejern. Støbejern bruges meget i industrien på grund af prisen, samt at det er et stabilt og bearbejdeligt
Læs mereDen smarte hærdemetode Niels Lyth
Induktionshærdning FMV 4. Nov 2010 Den smarte hærdemetode Niels Lyth Hvorfor overfladehærdning Høj hårdhed imødegåelse af slid Hård overflade sej kerne Trykspændinger i overflade forbedret udmattelsesstyrke
Læs mereSkriftlig eksamen: 19. december 2005 Klokken 15.00 til 17.00
DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Skriftlig eksamen: 19. december 2005 Klokken 15.00 til 17.00 Hjælpemidler: Lommeregner Kursus: Kursus nr.: 41015 Vejledning og vægtning af opgaver: Dette er en multiple-choice
Læs mereAluminium konstruktion. Såfremt oplysninger videregives, skal AluCluster nævnes som kilde
Aluminium konstruktion Agenda Hvilken rolle spiller AluCluster Den danske erfaring med brug af aluminium i tunge offshore konstruktioner. Hvilke resultater har andre nationer opnået og hvordan udvikler
Læs mereDensitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor
Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen
Læs mereJordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse:
Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et metal er kendetegnet ved, at nogle af metallets elektroner danner en elektrongas. Her er en række udsagn om, hvad et
Læs mereBig Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger
Læs mereSamarbejde med Olsen Metal A/S Indhold
Samarbejde med Olsen Metal A/S Indhold Indledning... 2 Inden besøget:... 2 Selve besøget:... 3 Efter besøget... 4 Beregning af tryk til stansemaskinen:... 4 Røntgen:... 4 Miljøbelastning... 4 Opgavedelen...
Læs mereKorrosion på affaldsanlæg
Korrosion på affaldsanlæg Korrosion i forskellige miljøer Temadag på Haldor Topsøe d. 15. september Rikke Mattsson R&D Engineer Kort introduktion til Babcock & Wilcox Vølund Præsentation af et affaldsanlæg
Læs mereProgram lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter
Tektonik Program lektion 4 12.30-13.15 Indre kræfter i plane konstruktioner 13.15 13.30 Pause 13.30 14.15 Tøjninger og spændinger Spændinger i plan bjælke Deformationer i plan bjælke Kursusholder Poul
Læs mereTeknologi & kommunikation
Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet
Læs mere3HCl + Al AlCl3 + 3H
For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du
Læs mereIndledning. Undervisningsplan 6. klasse. August Værdsættelse:
Indledning Motivation: We are all mad. Eat me og drink me er to særlige sætninger Alice møder på sin forunderlige eventyrlige rejse i fantasien. Igennem både filmen og bogen Alice i eventyrland bliver
Læs mereNaturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.
Atomer, molekyler og tilstande 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Elektronkonfiguration og båndstruktur. I dag: Bindinger mellem atomer og molekyler, idet vi starter med at se på de fire naturkræfter, som ligger
Læs mereMaterialer til indsætning og nitrering
Materialer til indsætning og nitrering V. Flemming Larsen, FMV Temadag om Varmebehandling 2. november 2006 Sauer-Danfoss Konstruktionsstål / Værktøjsstål Typiske stål for gasnitrering Konstruktionsstål
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns
Læs mereSyrer, baser og salte:
Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk
Læs mereNr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008
Nr. 6-007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 008 Spørgsmål til artiklen. Hvilket grundstof, mente Hans Bethe, var det
Læs mereI forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.
Atomet Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.
Læs mereMaterialevalg til støbeforme Evt. AMU nr.
Materialevalg til støbeforme Evt. AMU nr. INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Generelt 4 Valg af stålkvalitet 4 De primære dele 4 De sekundære dele 4 Handelsnavne 4 Stålkvaliteter 4 Koldarbejdsstål 5 Varmarbejdsstål
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske
Læs mereGuldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.
Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige
Læs mereMagmatisk petrologi / Geologi 3.1/ Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma
Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ 2005 Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Program for Geologi 3.1 Ligger
Læs mereBrombærsolcellen - introduktion
#0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange
Læs mereValg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:
Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig
Læs mereEn lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: For at løse nogle af opgaverne skal du benytte Nuklidtabel A og B på kopiark 6.4 og 6.5 i Kopimappe B, Ny Prisma 8. Opgave 1 Et atom består
Læs mere2010 ProdUktovErsigt
2010 ProdUktovErsigt DST-DEGREEZ/2 ph 7,1 Kan anvendes på alle metaller og legeringer og neutrale olier. DST-DEGREEZ/3 ms/cm > 5,5 Svag basisk. ph 10,6 ms/cm > 4,0 Kan anvendes på de fl este metaller og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereDefinition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +
Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder
Læs mereGussStahl Lienen STRENOV PRODUKTER INFORMATION MATERIALER
STRENOV PRODUKTER INFORMATION GussStahl Lienen GussStahl Lienen GmbH & Co. KG (GSL) som blev grundlagt i den tyske by Lienen i 1971, er specialister inden for støbning af komplekst formede stålkomponenter
Læs mereForløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.
Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor
Læs mereNavn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?
Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Læs mereSkadesanalyse: Spændingskorrosion i rustfrit stål i svømmehal
Skadesanalyse: Spændingskorrosion i rustfrit stål i svømmehal Jesper Nielsen Holst Materialeprøvning Teknologisk Institut Abstrakt: Spændingskorrosion i rustfrit stål er et kendt og frygtet problem i svømmehaller,
Læs mereSalte, Syre og Baser
Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.
Læs mereValg af stål til varmforzinkning
Valg af stål til varmforzinkning Hvilke specielle krav skal man stille til stål, for at det skal være egnet til varmforzinkning? Spørgsmålet bør besvares allerede under projekteringen af såvel større som
Læs mereKom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG
KURSUSKATALOG 2014 Danmarks aluminiumsklynge Skolegade 2D 6000 Kolding +45 73743040 Tidssvarende kurser af høj faglighed Udtrykket at lære for livet gælder også inden for aluminiumsbranchen. Hvert år sker
Læs mereFor øjeblikkelig frigivelse
For øjeblikkelig frigivelse Kontakt: Seco Tools A/S Park Allé 350A 2605 Brøndby Jannie CHRISTIANSEN Telefon: +45-23453464 E-mail: jannie.christiansen@secotools.com www.secotools.com Nye værktøjer og strategier
Læs mereAquaCoat. En nyhed i overfladebehandling
AquaCoat En nyhed i overfladebehandling Her er beviset: Fantastisk holdbarhed AquaCoats helt enestående holdbarhed og evne til at beskytte mod korrosion er blevet testet igen og igen af uafhængige testinstitutter.
Læs mereBøsning Bøsning e er r
Bøsninger PG-F PG-F er en vedligeholdelsesfri bøsning, som er opbygget af 3 lag med en bund af stål, hvorpå der er sintret et tyndt lag af bronze. Inden valsningen får bøsningen påført et lag af PTFE med
Læs mereLæringsmål i fysik - 9. Klasse
Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der
Læs mereOpgave 13 Neutraliser en syre/base + dannelse af køkkensalt
Emne: Syrer og baser Hvad er en syre: En syrer vil altid have en PH værdi på 7 og nedefter. Altså er 1 stærkest og 6 svagest. Ph- værdi 7 er neutral. Syre kan ikke ætse gennem hud, men igennem materielle
Læs mereOliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereNaturens byggeklodser
Naturens byggeklodser - Undersøgelse af materialers egenskaber Børnenes Universitet på DTU 2014 Workshopansvarlige: Christian Damsgaard og Louise Haaning Materialers egenskaber Materialers atomare opbygning
Læs mereOpgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning
Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Læs mereOversigt med forklaring over forskellige begreber
Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra www.michaelfynsk.dk Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding)
Læs mereAtomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler
Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede
Læs mereProgram lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter.
Tektonik Program lektion 4 8.15-9.00 Indre kræfter i plane konstruktioner 9.00 9.15 Pause 9.15 10.00 Indre kræfter i plane konstruktioner. Opgaver 10.00 10.15 Pause 10.15 12.00 Tøjninger og spændinger
Læs mereLodning. Lodning anvendt til vandarmatur. Ved fremstillingen af en cykel anvendes bl.a. lodning. Lodning anvendt til reparationer.
Lodning 7 Ved fremstillingen af en cykel anvendes bl.a. lodning. Anvendelse og udbredelse Lodning er en af de ældste samlingsmetoder, man kender til. Metoden anvendes til sammenføjning af metaller. Man
Læs mereEksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.
VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver
Læs mereC2 1. Aluminium og aluminiumlegeringer - Standarder. Stig Rubæk. Udvidet udgave af Materialebogens afsnit C2.6. C2.6 Standarder
C2 1 Stig Rubæk Aluminium og aluminiumlegeringer - Standarder Udvidet udgave af Materialebogens afsnit C2.6 C2.6 Standarder Med henblik på at styre de mange forskellige typer af aluminiumlegeringers sammensætning
Læs mereMetallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner
Metallernes kemi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Metallernes kemi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbene Atomer og molekyler, Atomet
Læs mereGalvanisk Tæring. Kalium - mest negativ. Calsium
Galvanisk Tæring Galvanisk tæring har også noget med El at gøre, idet det er elektronernes strøm, der forårsager, at de udfældede ioner i vandet søger hen til et negativt spændingspotentiale. Dette var
Læs mereUDDRAG AF: KVALITETSHÅNDBOG
UDDRAG AF: KVALITETSHÅNDBOG DS EN ISO9001:2008. 1. Ledelseserklæring. Denne håndbog beskriver kvalitetsledelsessystemet hos Industriglødning A/S og har følgende formål: - At fastlægge ansvar og kompetence
Læs mereRustfrit stål i husholdningen
www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group Rustfrit stål er det tætteste, man kan komme på en standardlegering til kritiske formål, og vore hjemlige køkkener er ingen undtagelser.
Læs mereTEKNISKE DATA FOR GRÅJERN ANVENDT I ALMINDELIGE MASKINKONSTRUKTIONER
TEKNISKE DATA FOR GRÅJERN ANVENDT I ALMINDELIGE MASKINKONSTRUKTIONER DANIA A/S - MARKEDSVEJ 21 - DK-9600 AARS - DANMARK TEL.+45 98 62 19 11 FAX.+45 98 62 27 56 www.dania-as.dk GRÅJERN ANVENDT I ALMINDELIGE
Læs mereNordisk Vattenskadeseminarium 2007 i Ystad
Korrosionserfarenheter från danska installationskomponenter Nordisk Vattenskadeseminarium 2007 i Ystad 31. August 2007 Asbjørn Andersen, akademiingeniør i kemi Korrosion og metallurgi FORCE Technology
Læs mere2013 Produktoversigt
Produktoversigt 2013 DST-DEGREEZ/2 ph 7,1 Kan anvendes på alle metaller og legeringer og neutrale olier. DST-DEGREEZ/3 ph 10,6 Kan anvendes på de fleste metaller og legeringer. Gode resultater med renoveringsgods.
Læs mereFysik og kemi i 8. klasse
Fysik og kemi i 8. klasse Teori til fysik- og kemiøvelserne ligger på nettet: fysik8.dk Udgivet af: Beskrivelser af elevforsøg Undervisningsforløb om atomfysik, mål & vægt, hverdagskemi, sæbe, metaller,
Læs mereGrundlæggende mineralogi og endogen petrologi. Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma
Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Hvorfor smelter dele
Læs mereNovember 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX
INFO om ATEX 1 2 HVAD ER ATEX? 4 DEFINITIONER: 5 TEORIEN: 5 STØV: 6 KLASSIFICERING AF EKSPLOSIONSFARLIGE OMRÅDER I ZONER 6 GAS: 7 ZONE 0: 7 ZONE 1: 7 ZONE 2: 7 STØV: 7 ZONE 20: 7 ZONE 21: 8 ZONE 22: 8
Læs mereUDDEHOLM ELMAX. Kokmose 8, 6000 Kolding, Tlf.: 75517066 Fax: 75517044, E-mail: info@uddeholm.dk, www.uddeholm.dk
UDDEHOLM ELMAX Kokmose 8, 6000 Kolding, Tlf.: 75517066 Fax: 75517044, E-mail: info@uddeholm.dk, www.uddeholm.dk Elmax - SuperClean 3 Produkt- og egenskabsprofil Elmax er et højtlegeret krom-molybdæn-vanadiumstål
Læs mereVandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut
Vandkvalitet og risiko for korrosion Leon Buhl Teknologisk Institut Leon Buhl, Teknologisk Vandkvalitet og risiko for korrosion 1. Korrosion generelt Leon Buhl, Teknologisk Bygningsreglementerne 8.4 Vand-
Læs mere