Vordingborg Kommunes høringssvar til Landsplanredegørelse 2013

Transkript

1 Valdemarsgade Naturstyrelsen 43 Postboks Vordingborg Tlf Sagsnr.: 13/19691 Dokumentnr.: 88338/13 Sagsbehandler: Anja Valhøj Dir Vordingborg Kommunes høringssvar til Landsplanredegørelse 2013 Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune har med interesse læst Regeringens forslag til Landsplanredegørelse Kommunalbestyrelsen er overordnet positive overfor landsplanredegørelsens hovedtitel Grøn omstilling nye muligheder for hele Danmark, om end det blot er en omskrivning af tidligere landsplanredegørelser, fx Et Danmark i balance. Kommunalbestyrelsen har to overordnede bemærkninger til landsplanredegørelsen: 1) Sæt handling bag ordene nye muligheder i hele Danmark Kommunalbestyrelsen er som udgangspunkt glade for regeringens fokus på at skabe udviklingsmuligheder i hele Danmark, men har svært ved at finde konkrete eksempler i redegørelsen eller for den sags skyld i den hidtil førte politik, på hvordan regeringen vil skabe udvikling eller nye muligheder i hele Danmark.

2 Den forrige regering gennemførte i 2011 ændring af planloven, der lempede på reglerne til at bygge i nærheden af kysterne og på landet, samt gav muligheder for planlægning til detailhandel i 29 udvalgte yderkommuner. Denne planlovsændring fik dog en meget kort levetid, da den blev rullet tilbage straks efter at nuværende regering kom til magten med den begrundelse, at skabe lige muligheder for alle. Kommunalbestyrelsen er enig i, at planlovsændringen indeholdt en række udfordringer med at sikre en hensigtsmæssig udvikling, men skabte dog nogle forbedrede vilkår for nogle kommuner, der qua deres beliggenhed og befolkningstæthed har særlige udfordringer. Kommunalbestyrelsen antager, at den forrige regering tog initiativ til planlovsændringen ud fra den betragtning, at alle kommune netop IKKE har lige muligheder, men at nogle har brug for en saltvandsindsprøjtning i form af støtte eller særlige vilkår for at få udviklingen i gang. Den nu bortfaldne planlovsændring var dog et konkret skridt fra folketingets side, og Kommunalbestyrelsen ser gerne, at regeringen tager nogle konkrete initiativer, der kan understøtte en udvikling i hele Danmark. Det kan være i form af tilskud, lovændringer, udviklingsprojekter mv. Når kommunalbestyrelsen læser landsplanredegørelsen, fås nærmere det indtryk, at Regeringen blot konstaterer, at udviklingen går mod mere vækst, centralisering og tilflytning til Hovedstadsområdet og de større byer (og fraflytning fra landdistrikter og områder med mindre byer), og ingen holdning eller handling i forhold til om udviklingen i Danmark skal være anderledes. 2) Handler nye muligheder i hele Danmark kun om grøn omstilling? Læst med kritiske øjne kan landsplanredegørelsen opfattes som at nye muligheder i hele Danmark kun angår tiltag for grøn omstilling, herunder miljø- og klimatiltag. Sikring af klimaet og miljøet er naturligvis en sag for os alle, som vi også påtager os i Vordingborg Kommune. Kommunalbestyrelsen har således gennemført energirenoveringer af skoler og andre offentlige bygninger, udarbejdet en ambitiøs klimaplan og klimatilpasningsplan. Men grønne tiltag kan ikke skabe vækst og udvikling alene. Slet ikke når regeringens bud på placering af grønne teknologivirksomheder og forskningsinstitutioner udelukkende er rettet mod Hovedstandsområdet og Roskilde. Der bør også på regeringsniveau arbejdes for at skabe vækst på dette område i andre dele af Danmark end i storbyerne. Og Regeringen bør arbejde på en bredere væksttilgang end blot inden for grøn omstilling. Kommunalbestyrelsen er enig i, at udviklingen i høj grad kan baseres på lokale stedbundne kvaliteter, men skal erindre om, at stedbundne kvaliteter er andet end bindingsværk og stokrose-idyl og nedlagte fabriksbygninger. Vordingborg Kommune har en fantastisk kulturarv, et smukt natur- og kystlandskab samt et væld af mindre og mellemstore virksomheder inden for især fødevarebranchen, bygge- og boligbranchen samt kreative virksomheder. Disse forhold til sammen gør kommunen unik, og bær være grundlaget for kommunens udvikling. Kommunalbestyrelsen vil derfor opfordre til, at regeringen iværksætter helt konkrete tiltag og projekter, der kan styrke kommunernes muligheder for udvikling ved at sikre særlige vækstvilkår og -muligheder i yderkommuner, der bygger på kommunernes særlige kvaliteter. Dette kan ske gennem konkrete indsatser, samarbejdsprojekter, puljer og gennem en mere fleksibel lovgivning, der understøtter ovenstående. 2

3 Kommunalbestyrelsens forslag Kommunalbestyrelsen ønsker mere lempelige regler for udnyttelse og udvikling af kystnære turistfaciliteter. Det kan være ved en mindre restriktiv regulering af kystbeskyttelseslinjer. Fx bør det være muligt at ændre og benytte bygninger tæt på kysten (også inden for strandbeskyttelseslinjen) således, at huse og bygninger, der ligger naturskønt, men som er urentable at opvarme og drive, kan fjernes og erstattes af nulenergihuse. Kommunalbestyrelsen sætter stor pris på vores smukke kyster, og ønsker dem ikke plastret til med bygninger og parceller, der hindrer offentlighedens adgang til og nydelse af kystlandskabet, men vil gerne skabe mulighed for at eksisterende bygninger kan udnyttes fremadrettet. Den generelle centraliseringstendens med fraflytning fra landdistrikter til byerne har store konsekvenser for landkommunerne. Kommunalbestyrelsen ser derfor positivt på de nye muligheder i planloven, der gør det nemmere at planlægge for boliger i tilknytning til landsbyer og til at udvikle og udvide visse virksomhedstyper i landområder. Imidlertid er der ofte en økonomisk barriere forbundet med investeringer i landdistrikterne. Flere områder står tilbage med forladte og nedslidte huse og tidligere driftsbygninger. Så der er i højere grad brug for en økonomisk saltvandsindsprøjtning i form af fx økonomisk hjælp til at låne i yderområderne til at bygge, nedrive og renovere huse i landsbyer og landdistrikter. Ikke alt kan holdes ved lige, og der skal lokalt ske en prioritering af hvilke byer, der fortsat skal bevares og understøttes med service mv. Derfor er der også brug for planlovstiltag, der konkret anviser hvordan flytningen fra land til by skal planlægges så vi får mere natur, bedre bymiljøer og i det hele taget en positiv udvikling af afviklingen. I selv samme landdistrikter, hvor huspriserne er faldet drastisk, og hvor der er stigende problemer med lånefinansiering, gennemføres i disse år en omfattende kloakering. Selv om Kommunalbestyrelsen som udgangspunkt er enige i behovet for kloakering af hensyn til miljøet, så står indsats og miljøgevinst i disse yderområder ikke i rimelig forhold til de investeringer, der pålægges borgerne. Når kloakering med tvungen tilslutningspligt skal gennemføres i yderområder, hvor grundværdien og huspriserne er faldet, kan det resultere i at borgerne bliver teknisk insolvente, som følge af kravet om kloakering. Der bør ske en differentiering af kloakeringskravet ud fra en rimelighedsvurdering, hvor områdernes beliggenhed og grundværdi tages i betragtning eller at der på anden måde ydes økonomisk hjælp til disse mennesker. I forbindelse med den førnævnte ændring af planloven blev det for en kort stund muligt for mindre byer at etablere én større udvalgsvarebutik. Denne mulighed ser vi gerne genindført. Reglen blev bortskaffet med den begrundelse, at der skal være lige muligheder for alle og at kommunerne, hvis de etablerede en større udvalgsbutik i en af deres byer, kunne udsulte de øvrige byer i kommunen. I Vordingborg Kommunes tilfælde kunne etablering af en større butik i Vordingborg få negative konsekvenser for kommunens to mindre byer Præstø og Stege. Det er en risiko, som Kommunalbestyrelsen er helt opmærksomme på, og som vi også ville have taget hånd om, da vi ingen interesse har i at ødelægge vores andre byer. Men med den nuværende lovgivning foregår nøjagtig det samme bare i større skala. Nu er det kun Næstved, der er stor nok til at få endnu flere, større butikker med omfattende konsekvenser for alle vores tre byer. I landsplanredegørelsen nævnes Femernforbindelsen som værende en katalysator for 3

4 mulig vækst på Sydsjælland og Lolland Falster. Kommunalbestyrelsen har også store forventninger til hvad Femernforbindelsen kan betyde for vores del af regionen og for Danmark i det hele taget. Og vi arbejder på alle fronter for at få bedst mulig udbytte af Femernforbindelsen. Men der skal også indsatser til fra Regeringens side. Vordingborg Kommune har ansøgt om, at Vordingborg Vesthavn kan blive produktionssted for bygningen af en ny Storstrømsbro (som vi i øvrigt er rigtig glade for bliver en realitet). Vesthavnen har størrelsen, dybden og den rigtige beliggenhed til at udgøre produktionssted. Placering af produktionssted på Vordingborg Vesthavn vil generere arbejdspladser til området i byggeperioden samtidig med, at den kan være støttehavn til byggeriet af Femernforbindelsen. Kommunalbestyrelsen vil igen pointere, at det fulde udbytte af Femernforbindelsen kun opnås, hvis Danmark bliver koblet op på det europæiske højhastighedsnet, hvilket kan ske ved etablering af en ny linjeføring langs motorvejen med et stop i den sydlige del af regionen (ud over ved Kastrup Lufthavn). Højhastighed er nødvendigt for Danmark. Et stop i den sydlige del af regionen vil give et tiltrængt boost til den del af regionen. Vordingborg Kommune har et varieret udbud af korte og mellemlange uddannelser, men er stærkt bekymrede for de senere års fokus på campusdannelser, der har ført til centralisering og lukning af flere uddannelsesinstitutioner i regionen. Regeringen tilkendegiver selv et ønske om at øge andelen af unge, der tager en uddannelse samtidig med, at regeringen understøtter lukning af uddannelser i dele af Danmark, der i forvejen kæmper med et lav uddannelsesniveau. Det hænger ikke sammen. Skal vi øge uddannelsesniveauet, er det nødvendigt at sikre et vis uddannelsesudbud i nærområdet. Der skal i stedet skabes grundlag for at uddannelserne er af høj kvalitet. Dette kan sikres gennem flere midler til området og mere samarbejde. Med samarbejde tænkes mellem uddannelsesinstitutioner og lokale virksomheder og mellem de forskellige typer uddannelsesinstitutioner fx mellem en ungdomsuddannelse og et universitet eller mellem UCSj og et universitet. Regeringen har ambitiøse planer for at sikre tilstrækkelig mobil- og bredbåndsdækning, og har kommet med et udspil, der blandt andet giver kommunerne nye muligheder for digitale bredbåndsinfrastruktur. Det er meget positivt. Det skal dog bemærkes, at de nye muligheder forudsætter, at der fra regeringens side tilføres ekstra midler til formålet. Som det er nu, har regeringen givet kommunen muligheden, og dermed også pligten, da der er stor forventning fra borgerne om, at det vil kommunen tage sig af. Men da kommunerne i langt de fleste tilfælde har udrullet den nødvendige infrastruktur til offentlige funktioner, vil det kræve ekstra investeringer fra kommunernes side at udbyde bredbåndsdækning i disse områder. Kommunerne kommer derfor til at stå tilbage som sorteper. Der bør også stilles yderligere krav til mobildækningen. Selv om udbydere af mobildækning kan fremvise kort, der dækker hele kommunen, er det ingen lunde tilfældet, når man står ude i landskabet. Det er helt uacceptabelt, og der bør laves et udredningsarbejde i forhold til at få reel dækning. En løsning kunne være, at forsyningsselskaber også skal have forsyningspligt for mobil- og bredbåndsdækning. Kommunalbestyrelsen vil gerne deltage i udviklingsprojekter og -samarbejde om 4

5 ovenstående eller andre relevante projekter, der kan bidrage til at skabe udvikling og nye muligheder i hele Danmark. Med venlig hilsen Henrik Holmer Borgmester Lau Svendsen-Tune Kommunaldirektør 5