TEMA: Kiropraktoruddannelse i forandring. DSKKB: Nye, engelske retningslinjer for lændesmerter. NIKKB NYT: Røntgenserver sikrer kvalitet

Transkript

1 Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening TEMA: Kiropraktoruddannelse i forandring DSKKB: Nye, engelske retningslinjer for lændesmerter NIKKB NYT: Røntgenserver sikrer kvalitet NR KIROPRAKTOREN NR

2 Bestyrelsens leder oktober 2009 Sammenhæng og kvalitet i kiropraktoruddannelse Der er udviklet tradition for, at DKF afholder en årlig konference/temadag; det ene år om forskning, det andet om uddannelse. I år var det uddannelsernes tur. Som I kan læse i bladet, afholdt vi den 15. september 2009 en meget velbesøgt uddannelsestemadag på SDU. På temadagen blev deltagerne præsenteret for, hvordan kvaliteten af og sammenhængen i kiropraktoruddannelsen sikres i dag og hvor fremtidige udfordringer venter. Dagen blev afholdt i lyset af den glædelige nyhed, at der i år på ny er et flot optag på kiropraktoruddannelsen efter et enkelt år med et kedeligt dyk. Mange af temadagens oplæg pegede på, at udfordringerne i vid udstrækning er koncentreret om sikring af sammenhæng både sammenhæng mellem de forskellige dele af kiropraktoruddannelsen og på tværs af de forskellige niveauer for uddannelse. Dertil kommer en fortsat sikring af kvaliteten i uddannelsen og en stadig afsøgning af videreuddannelsesmuligheder, der kan fastholde, forankre og udvikle kiropraktorernes position i sundhedssystemet. For det første er det i forhold til sammenhæng en udfordring at sikre sammenhæng på det prægraduate niveau, altså mellem bachelor- og kandidatuddannelsen. Der er de sidste år arbejdet meget målrettet med dette på SDU med ny modulopbygget studieordning. I 2007 blev den modulopbyggede bacheloruddannelse lanceret. Nu har Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling godkendt ny studieordning for Samlet set er målet at fastholde og fortsat sikre kiropraktoruddannelsens høje niveau, som nyder international agtelse. kandidatdelen, hvor modultænkningen også indgår. Alt i alt kan vi nu sætte flueben ud for sammenhængen i den prægraduate uddannelse. For det andet er det en udfordring at sikre sammenhæng mellem det præ- og det postgraduate niveau, ikke mindst imellem kandidatuddannelsen og den efterfølgende turnusuddannelse, som alle kandidater stadig vælger at gennemføre. Her er der konkret arbejde at gøre, før vi kan sætte flueben. Der skal ikke mindst arbejdes på, at turnuskurserne bygger naturligt ovenpå og supplerer den nyreviderede kandidatuddannelse. Ligeledes skal det sikres, at mødet med den praktiske virkelighed i turnusansættelsen opleves som en fornuftig forlængelse af den praktiske undervisning, der på studiet i langt overvægt er henlagt til Rygcenter Syddanmark (det nye officielle navn for Rygcenter Ringe) og korte praksisophold. For det tredje er det en udfordring at sikre sammenhæng mellem det niveau kiropraktoren med ret til selvstændig virke afleveres på, og de muligheder for efter- og evt. specialuddannelser han/hun har. NIKKB varetager i dag langt hovedparten af standens efteruddannelse, og der er heldigvis stor bevågenhed om denne udfordring og et meget tæt samarbejde med SDU og Rygcenter Syddanmark. Dertil kommer, at der arbejdes målrettet på at etablere videreuddannelsestilbud, der kan kvalificere kiropraktorerne yderligere til at varetage nye og tilgrænsende funktioner. Sidste skud er en certificeret uddannelse i ultralydsdiagnostik. Uddannelsestemadagen viste med tydelighed, at der er i alle dele af uddannelsesforløbene er fokus på at sikre og udvikle uddannelseskvaliteten. På SDU foregår et omfattende, systematisk kvalitetssikringsarbejde af uddannelserne. På NIKKB har man også blik for at kvalitetsudvikle på kursus- og efteruddannelsestilbuddene såvel fagligt og pædagogisk som kompetencemæssigt. Turnusuddannelsen evalueres løbende af deltagerne, men her afsøges flere typer af aktiviteter. Samlet set er målet at fastholde og fortsat sikre kiropraktoruddannelsens høje niveau, som nyder international agtelse. Udgangspunktet er, at uddannelse ikke er noget, der afsluttes efter eksamen og turnus, men en livslang aktivitet, som ses som en strategisk satsning i forhold til at underbygge kiropraktorernes position og naturligt udvide den i forhold til kompetencerne. 2 KIROPRAKTOREN NR

3 Indhold 02 Leder: Sammenhæng og kvalitet i kiropraktoruddannelse 04 tema: TEMADAG DISKUTERER KVALITET OG SAMMENHÆNG I UDDANNELSE Omtrent 100 deltagere var mødt op til DKF s Uddannelsestemadag 2009 for at blive opdateret om kvalitetssikringsaktiviteter, nye tiltag og fremtidige visioner på uddannelsesområdet. 06 Tema: HVAD KAN KIROPRATORER BIDRAGE MED? Der var ros fra regionsembedsmand Frank Ingemann Jensen, og velmente provokationer fra filosofiprofessor Uffe Juul Jensen, som fra hver deres eksterne position gav bud på kiropraktorstandens udfordringer. 08 tema: MURDOCH - EN UNG KIROPRAKTORUDDANNELSE DOWN UNDER René Fejer tog orlov fra Syddansk Universitet for at tage Down Under for at undervise på Murdoch University - School of Chiropractic and Sports Science i Perth, Vestaustralien. Uddannelsen er den nyeste af de tre kiropraktiske uddannelser i Australien. Læs om Murdochs uddannelse og René Fejers oplevelser fra det unge uddannelsesmiljø. 10 NICE - Nye engelske retningslinjer for håndtering af lændesmerter Nye kliniske retningslinjer fra National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE) er spændende læsning - specielt set med kiropraktiske øjne. 12 Professorhjørnet: Forskeruddannelse er blevet en del af kiropraktik I Danmark har vi verdens største andel af forskeruddannede kiropraktorer set i forhold til det samlede antal kiropraktorer. Det er resultatet af en målrettet satsning gennem de seneste 20 år. 13 NIKKB-NYT 18 årsmøde i Region Syddanmark d november 2009 I år sætter kiropraktorerne hinanden stævne i Vejle i naturskønne omgivelser på Munkebjerg Hotel, som er kendt for den fantastiske beliggenhed ved Vejle Fjord midt i Munkebjergskoven. Hér har vi fundet plads til både faglighed, afslapning og naturligvis fest. 20 KORT NYT MARKEDSPLADSEN Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening ISSN Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2.tv København K Telefon dkf@kiropraktor-foreningen.dk Artikelforslag modtages gerne. Kontakt redaktionen. Redaktionsgruppe Redaktør (ansvarshavende): Peter Kryger-Baggesen Redaktionen: Jakob Bjerre Tanja Skov Carlsen Annoncedeadline KIROPRAKTOREN nr. 6 Udkommer i uge 50. Deadline for annoncer: 13. november 2009 Tilrettelæggelse og produktion Tuen-media as Forsidefoto: KIROPRAKTOREN NR

4 TEMA: UDDANNELSE Reportage del 1 Fotos af Anders Lyck Fogh-Schultz og Tanja Skov Carlsen UDDANNELSESTEMADAG 2009 TEMADAG DISKUTERER KVALITET OG SAMMENHÆNG I UDDANNELSE Omtrent 100 deltagere var mødt op til DKF s Uddannelsestemadag 2009 på SDU for at blive opdateret om kvalitetssikringsaktiviteter, nye tiltag og fremtidige visioner på uddannelsesområdet. Deltagerne var DKF-medlemmer, repræsentanter fra sundhedsmyndighederne, regionerne og andre samarbejdspartnere, bl.a. en delegation fra Norsk Kiropraktorforening og Universitetet i Stavanger. Dekan Ole Skøtt fra Sundhedsvidenskabeligt Fakultet indledte dagen med universitets overordnede værdiog visionsgrundlag, som fakultetets i alt 13 sundhedsuddannelser bygger på. Uddannelseschef Merete Munk fulgte op med en præsentation af SDU s kvalitetssikring. Kvalitetssikring i højsædet Universitetet har længe arbejdet med kvalitetssikring, fortalte Merete Munk. I 2006 systematiserede man indsatsen med en kvalitetspolitik og udvikling af en kvalitetsmodel. I kvalitetsarbejdet sikres uddannelsernes indhold, deres resultat (læringsudbytte), forskningsbasering og arbejdsmarkedsværdi. Lige for tiden er Sundhedsstyrelsen desuden i gang med at udvikle supplerende kvalitetsmål for autorisationsgivende uddannelser som kiropraktoruddannelsen. Styrket kandidat Fokus blev nu rettet mod selve kiropraktoruddannelsen. I 2007 blev bachelordelen revideret, og i sommer blev revideringen af kandidatdelen færdig. Studieleder Henrik Hein Lauridsen fortalte i sit oplæg om den ny kandidat, at de kiropraktiske kerneydelser; ortopædien, reumatologien, neurologien og billeddiagnostikken, er blevet styrket, idet undervisning i diagnostik og ekstremitetsbehandling generelt er opgraderet. Herudover er bl.a. kandidatspecialet gjort dobbelt så omfangsrigt. Studiet består af 3 separate, men parallelle spor: Et biomedicinspor, som fylder 4/6 af undervisningen, samt et akademiker- og et professionsspor, som begge fylder 1/6. Den ny kandidat vil efter alt at dømme få konsekvenser for den efterfølgende turnusuddannelse, konstaterede Henrik Hein Lauridsen. Turnussammenhæng Peter Kryger-Baggesen, formand for Uddannelsesrådet for kiropraktorers turnustjeneste og DKF, bekræftede, at en udfordring for den 1-årige turnusuddannelse bliver at sikre naturlig sammenhæng med den nye kandidatuddannelse. Andre udfordringer består i at få etableret en formaliseret tilknytning til sekundærsektoren, fortsat få sikret turnuskandidaternes personlige, faglige udvikling og kvaliteten i klinikopholdene samt på sigt få 0KIROPRAKTOREN NR

5 xxx diskuteret, hvorvidt det fortsat udelukkende skal være kiropraktorernes fond, Kiropraktorfonden, som finansierer turnusomkostningerne. Mere faglighed i nyt rygcenter Fra det spritnye Rygcenter Syddanmark kunne ledende overlæge Claus Manniche fortælle om fusionen af rygcentrene i Vejle, Give og Ringe, som i april 2010 får hovedadresse i Middelfart. På rygcentret arbejder næsten samtlige ud af de ca. 10 kiropraktorer, som er ansat i sekundærsektoren herhjemme, og det er også her, SDU s kiropraktorstuderende gennemfører klinikophold som en del deres uddannelse. Sammenlægningen resulterer i indlysende fordele for de studerende, fastslog Claus Manniche. Flere forskellige patienter, flere faglige aktiviteter, flere professorer og lektorer og mere forskning er blot nogle af dem. Budt op til dans Et af de spændende nye tiltag, som skal udgå fra det nye rygcenter, er specialuddannelsesprojektet for hospitalsansatte kiropraktorer. Projektets ankermand, ledende kiropraktor Søren O Neill, fortalte i sit oplæg, at de første uddannelsesstillinger er tilvejebragt, og at det første uddannelsesforløb forventes at starte inden længe. Pt. står man dog i den situation, at det er svært at finde kiropraktorer til uddannelsesstillingerne. En paradoksal situation i forhold til efterspørgslen, den positive modtagelse projektet har mødt på hospitalsafdelingerne og den regionspolitiske opbakning: Vi er blevet budt op til dans, men har svært ved at tage imod tilbuddet, konstaterede Søren O Neill. Det, som får kiropraktorer til at fravælge en hospitalskarriere, skyldes ifølge Søren O Neill, ikke kun, at indtjeningsmulighederne i det offentlige har svært ved at matche mulighederne i primærsektoren, men især at hospitalskiropraktik er nyt, ukendt land for professionen. Specialreform og kiropraktorperspektiv I sit oplæg om status og fremtidige perspektiver for den lægelige videreuddannelse præsenterede formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning Michael Dall, speciallægereformen fra Speciallægeuddannelsen kvalitetssikres vha. et bredt spektrum af metoder, som spænder fra anvendelse af målbeskrivelser, uddannelsesprogrammer, logbøger og kompetenceevalueringsværktøjer til inspektion af uddannelsesafdelingerne, evalueringer fra lægerne under uddannelse samt rådgivning fra kliniske lektorer med viden om medicinsk pædagogik, evalueringsmetoder mv. Lægeforeningen afventer dog en grundig evaluering af reformen, ikke mindst dens mange kvalitetsforanstaltninger, konstaterede Michael Dall. Den bredspektrede kvalitetssikringsmetode kan inspirere til en udvidelse af den mere enstrengede kvalitetssikring i fx turnusuddannelsen, men på sigt også fremtidige specialkiropraktoruddannelsesforløb. Strukturændringer i sundhedsvæsenet, særligt Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning og regionernes hospitalsplanlægning herunder etableringen af Fælles akutmodtagelser (FAME), vil få indflydelse på specialuddannelses tilrettelæggelse og kvalitet i fremtiden, forudser Michael Dall. Ultralydspremiere Øget satsning på samarbejde på tværs af de nordiske lande og på tværs af professioner er i fokus hos NIKKB s efteruddannelseschef Claus Dam Nielsen. Fordelene er bl.a. stordriftsfordele, pointerede han i sit oplæg: - Det handler om at forøge den kritiske masse. På den måde kan vi udvikle efteruddannelsesaktiviteterne bl.a. ved at sikre diversitet i kursusudbuddet. Et andet fokus er udvikling af en økonomisk kompensationsmodel for deltagelse i efteruddannelse. En behovsanalyse har vist, at den største hindring for kiropraktorers deltagelse i efteruddannelse, er modvilje mod at miste tid med familien. En kompensationsmodel vil gøre det muligt at afholde kurser på hverdage. Inden han gik af scenen, afslørede Claus Dam Nielsen en verdenspremiere: I et samarbejde med Dansk Ultralydsdiagnostisk Selskab (DUDS) lancerer NIKKB i 2010 en uddannelse i muskuloskeletal ultralyd. TSC Den nye kandidatstudieordning har styrket de kiropraktiske kerneydelser; ortopædien, reumatologien, neurologien og billeddiagnostikken, fortalte Studieleder Henrik Hein Lauridsen, Klinisk Biomekanik. Ledende kiropraktor Søren O Neill fra Rygcenter Syddanmark fortalte om specialuddannelsesprojektet for hospitalskiropraktorer. Lægeforeningens Michael Dall talte om status og fremtidige perspektiver for den lægelige videreuddannelse. KIROPRAKTOREN NR

6 TEMA: UDDANNELSE Reportage del 2 Løbende modernisering af overenskomsten samt en bevidst og dygtig satsning på forskning og kvalitet er en del af årsagen til kiropraktorernes succes, konstaterede Frank Ingemann Jensen, Region Syddanmark. Professor Uffe Juul Jensen fra Institut for Idehistorie, Aarhus Universitet, spurgte retorisk: Er det andre, der bevæger jer, eller er I med til at bevæge udviklingen? UDDANNELSESTEMADAG 2009 HVAD KAN KIROPRATORER BIDRAGE MED? Der var ros fra regionsembedsmand Frank Ingemann Jensen, og velmente provokationer fra filosofiprofessor Uffe Juul Jensen, som fra hver deres eksterne position gav bud på kiropraktorstandens udfordringer. - I kiropraktorer kan være stolte af at have givet det danske sundhedsvæsen en veluddannet og evidensorienteret behandlergruppe, som er specialiseret inden for et af de største folkesygdomsområder bevægeapparatet, indledte afdelingschef Frank Ingemann Jensen, Region Syddanmark. Løbende modernisering af overenskomsten samt en bevidst og dygtig satsning på forskning og kvalitet er en del af årsagen til succesen, konstaterede han. Bredside til lavt tilskud Nye udfordringer i sundhedsvæsenet stiller imidlertid også krav til kiropraktorerne. For Frank Ingemann Jensen er den vigtigste udfordring at sikre sammenhæng i sundhedstilbuddene, og dén udfordring kræver af kiropraktorerne, som af de andre behandlergrupper, et øget fokus på teamarbejdets nødvendighed. Til slut gav Frank Ingemann Jensen det lave kiropraktortilskud en bredside. Det gør kiropraktorernes rolle i det offentlige sundhedssystem en smule uklar, konkluderede han: - Det er et mærkeligt signal at sende til folk, man behandler for problemer i bevægeapparatet. Udviklingens subjekt? Professor Uffe Juul Jensen fra Institut for Idehistorie, Aarhus Universitet, har beskæftiget sig med sundhedsvæsenets filosofi og videnskabsteori i mange år, og var hidkaldt for at perspektivere dagens temaer. - Er det andre, der bevæger jer, eller er I med til at bevæge? spurgte Uffe Juul Jensen indledningsvist, og markerede omdrejningspunktet for hans oplæg; er kiropraktorprofessionen i tilstrækkelig grad med til at bestemme udviklingen eller er det snarere ydre forhold, der bestemmer udviklingen i professionen? Mange af dagens oplæg, konstaterede han, kredser om, at kiropraktorerne ønsker mere anerkendelse og bedre udnyttelse, eksempelvis i sekundærsektoren. Det er fint og fornuftigt, men også lidt defensivt. I stedet for at tænke, at lægemanglen giver anledning til, at I kan træde på scenen og varetage nye opgaver - som er en fortræffelig tankegang - så vil den sundhedsmæssige udvikling i lige så høj grad profitere af, at I afsøger, hvad I som profession derudover kan byde ind med, konstaterede Uffe Juul Jensen. Afsøgningen kunne tage udgangspunkt i den praksisvirkelighed, kiropraktorerne allerede befinder sig i, foreslog han. I denne virkeligheds tætte kontakt til patienters daglige lidelse ligger muligvis nogle erfaringer eller perspektiver, som er kiropraktorernes egne, og som professionen med fordel kan byde ind med til udviklingen af et system, der gennem de sidste 50 år pga. biomedicinske og teknologiske landvindinger har været optaget af at identificere sygdomsenheder. På den måde vil kiropraktorerne måske kunne give nye løsningsperspektiver på aktuelle krav om patienten i centrum, sammenhængende patientforløb mv. I dag er udviklingen i sundhedsvæsenet drevet af eksterne kræfter som politikere, brugere, netværk, organisationer og medier på en hidtil uset måde. Den gradvise, men dramatiske afvikling af et flere århundreder gammelt medicinsk overherredømme giver i disse årtier faggrupper som kiropraktorer en historisk chance for at byde ind på udviklingen som en drivkraft. Den chance bør kiropraktorerne gribe, sluttede Uffe Juul Jensen opfordrende. Dagens ordstyrer, DKF-bestyrelsesmedlem Rikke Krüger Jensen, rundede af med en kort opremsning af dagens temaer og takkede for de spændende indlæg. tsc 6 0KIROPRAKTOREN NR

7 xxx Shock wave therapy -vi hjælper dig på vej Storz Medical AG er verdens førende producent af chokbølgeapparatur. Sortimentet forhandles eksklusivt i Danmark af FITPartner Aps. FITPartner tilbyder såvel den fokuserende som den radierende teknologi. Hos FITPartner kan du få teknologierne hver for sig eller samlet i én og samme maskine. Priser fra kr ekskl. moms Prisidé for patienten kr. 400,- pr. behandling For spørgsmål omkring chokbølge behandling, aftale om demo eller yderligere information om hele sortimentet - kontakt os på Annonce Telefon eller info@fitpartner.dk Den viste model: Storz Masterpuls MP200 - pris kr ekskl. moms. Mulighed for leasing fra kr ekskl. moms pr. måned. Tekniske data: Frekvens: 1-21 Hz. Tryk: 1-5 bar. Leveres inklusive 5 applikatorer (6 mm Accupuncture, 15 mm Standard, Deep Impact, D-Actor 20 mm, D-Actor 35 mm), undervisning og marketing supportmateriale. Mulighed for tilkøb af V-Actor, som muliggør vibrationsmassage med op til 35 Hz. Vesterparken 5C 2630 Taastrup

8 TEMA: UDDANNELSE MURDOCH - EN UNG KIROPRAKTORUDDANNELSE DOWN UNDER René Fejer tog orlov fra Syddansk Universitet for at tage Down Under og undervise på Murdoch University - School of Chiropractic and Sports Science i Perth, Vestaustralien. Uddannelsen er den nyeste af de tre kiropraktiske uddannelser i Australien. Læs om Murdochs uddannelse og René Fejers oplevelser fra det unge uddannelsesmiljø. Af kiropraktor René Fejer Uddannelsen Uddannelsen på Murdoch University startede i 2001 og er en 5-årig dobbelt bacheloruddannelse. De studerende ender altså ikke som kandidater, men kun som bachelorer. Uddannelsen er dog akkrediteret af den australasiatiske filial af den internationale akkrediteringsenhed The Council of Chiropractic Education (CCE). De færdiguddannede er derfor fuldt ud kvalificerede som kiropraktorer, og har allerede et godt ry blandt både patienter og kiropraktorer i den primære sektor. Ligesom herhjemme bidrager andre institutter på universitetet med undervisningen, som fx biokemi. Men Murdoch University har ingen lægeuddannelse, og det betyder, at kiropraktorerne selv skal undervise i fag som fx anatomi, neurobiologi og almen sygdomslære. Det giver en mere målrettet undervisning i relation til kiropraktik, men dog også med risiko for en lidt snæver tilgang til de biomedicinske fag. Sportsfokus Skolen har altid haft en stærk baggrund i sportskiropraktik. Universitetet har derfor gjort meget for at få studerende ud ved forskellige sportsstævner, hvor de behandler skader osv. under supervision, og de studerende bliver positivt modtaget af idrætsudøverne. Uddannelsens fokus på sport har ført til etableringen af en bacheloruddannelse i idræt i Det har givet de kiropraktorstuderende mulighed for formelt at specialisere sig i sportskiropraktik. Samtidigt kan de idrætsstuderende også tage fag indenfor skadesbehandling og genoptræning. Det er en spændende kombination, og idrætsuddannelsen har været meget populær lige fra start af. Studenterklinikken Murdoch University driver egen studenterklinik med et stort genoptræningscenter. De studerende starter allerede i deres første år på klinikken som observatører. Senere i deres andet og tredje år indgår de i klinikken som instruktører i genoptræningscentret og som sekretærmedhjælpere, inden de begynder at behandle patienter i deres fjerde og femte år. I det femte år er de ligeledes ude i private kiropraktorklinikker. Supervisorerne i studenterklinikken er en blanding af universitetsansatte og privatpraktiserende kiropraktorer. Dermed er der en god balance i den evidensbaserede praksis, som klinikken ønsker at fastholde. Jeg har selv superviseret de studerende og finder niveauet højt. Dog har de studerende i deres iver for at manipulere patienterne en tendens til at underprioritere den differentialdiagnostiske udredning. Men det er nok naturligt for enhver kiropraktorstuderende, og så længe supervisoren er opmærksom på dette, er patienterne sikret en optimal undersøgelse og behandling i klinikken. De studerende Murdoch University optager ca studerende 0KIROPRAKTOREN NR

9 Tema: uddannelse Supervisorerne i studenterklinikken er en blanding af universitetsansatte og privatpraktiserende kiropraktorer. Dermed er der en god balance i den evidensbaserede praksis, som klinikken ønsker at fastholde. om året. De fleste studerende er fra Vestaustralien, men der kommer flere og flere fra resten af Australien. Derudover er der også flere og flere udenlandske studerende bla. fra Polen, Norge, Tyskland og Asien. Der er et utrolig godt sammenhold blandt de studerende. Studenterforeningen er meget aktiv. Et eksempel på deres engagement er planlægning af en årlig tur til Indien, hvor de studerende arbejder som frivillige sundhedshjælpere og kiropraktorer (under supervision). Netop denne tur er noget af en øjenåbner for dem alle, da de oplever sult og fattigdom på nært hold. Kommunikationen mellem undervisere og studerende er fantastisk, og den australske humor fornægter sig aldrig. Der er en naturlig, gensidig respekt, men der er ikke den akademiske afstand, som man kan møde på et dansk universitet. Uddannelsen i Japan Som en udløber af deres succes med kiropraktoruddannelsen oprettede Murdoch University den samme uddannelse i Japan. Kulturelle udfordringer betød dog, at undervisningsmaterialet i starten blev oversat direkte til japansk og dermed ikke passede til de forhold, som japanske kiropraktorer oplever i hverdagen. De fleste problemer er dog løst undervejs, og gradvist starter flere og flere japanske studerende. Desværre kan enhver kalde sig for kiropraktor i Japan, og dermed er der også en del politiske udfordringer. Murdoch University har derfor sammensat uddannelsesforløbet i samarbejde med den japanske kiropraktorforening, som godkender de færdiguddannede kiropraktorer, så de på den måde får en blåstempling af deres titel. Fremtiden for de studerende Som tidligere nævnt bliver de nyuddannede kiropraktorer godt modtaget af både patienter og andre kiropraktorer. Men kiropraktorer i Australien har ikke helt det samme tværfaglige samarbejde med andre sundhedsfaggrupper, som vi fx ser i Danmark. De nyuddannede Murdoch-kiropraktorer gør meget for at indgå i forskellige samarbejder med fx massører og akupunktører, og nogle har etableret direkte samarbejde med privatpraktiserende læger. Dermed ser det ud til at de nye australske kiropraktorer i fremtiden naturligt vil indgå i tværfaglige sundhedsteams. Du kan læse mere om uddannelsen på KIROPRAKTOREN NR

10 INFORMATION FRA DSKKB NICE - Nye engelske retningslinjer for håndtering af lændesmerter Nye kliniske retningslinjer fra National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE) er spændende læsning - specielt set med kiropraktiske øjne. Af kiropraktor, MPH Jan Nordsteen, bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Foto: Anne-Li Engström Anbefalingerne retter sig dels mod behandlere i primær- og sekundærsektoren i England, dels mod patienter der søger behandling for rygproblemer. De kan gratis downloades i den fulde version, i en forkortet version og blandt andet også i en version der er beregnet specielt til patienter. Retningslinjerne er udarbejdet af NICE, som er en uafhængig organisation, der har til formål at fremme befolkningens sundhedstilstand og forebygge sygdomstilstande gennem forebyggelsesprogrammer, medicinske teknologivurderinger (MTV) og udarbejdelse af nationale retningslinjer for håndtering af specifikke sygdomstilstande. Organisationens arbejde er baseret på bedste evidens og involvering af eksperter og alle relevante interessenter indenfor hvert fokusområde. De nye kliniske retningslinjer omhandler uspecifikke lændesmerter af mellem 6 uger og 12 måneders varighed. De er derfor yderst relevante for kiropraktorer, der ser mange lænderygpatienter i denne kategori. Undtaget er børn og unge under 18 år samt personer med alvorligere ryglidelser som fx. infektion, inflammatorisk rygsygdom og cancer. Lumbal prolaps med radikulære smerter samt cauda equina er heller ikke omfattet af retningslinjerne. Anbefalinger Retningslinjerne, hvori der også indgår sundhedsøkonomiske vurderinger, indeholder anbefalinger, der omfatter en lang række behandlingstiltag, der typisk anvendes også i den kiropraktiske håndtering af patienter med uspecifikke lænderygsmerter. Det drejer sig blandt andet om: Manuel terapi/ manipulation, øvelser, akupunktur, traksion samt diverse former for el-terapi. Medicinsk behandling af rygsmerter forekommer også i retningslinjerne. Derudover indgår anbefalinger vedrørende billeddiagnostik herunder røntgenundersøgelse og MR-scanning, medicinsk behandling samt henvisning til kirurgisk vurdering og henvisning til vurdering ved psykolog. Relevante forskningsspørgsmål, der er identificeret i forbindelse med arbejdet med at finde den bedste evidens indenfor de enkelte fokusområder, er også indeholdt i retningslinjerne. Udover anbefalingerne findes en omfattende ordliste med kort forklaring på forskellige metodebegreber, behandlingstiltag osv. Perspektiver for kiropraktorerne Specielt anbefalingerne vedrørende manuel terapi samt træning/øvelsesterapi vil være interessant læsning for kiropraktorer. Blandt andet konstateres det, at manipulationsbehandlingen hører til kiropraktorernes kerneydelse, og at alvorlige komplikationer ved denne behandlingsform er sjældne. I forhold til manipulation/mobilisation anbefales det at tilbyde patienten et forløb bestående af maksimum 9 konsultationer over en periode på indtil 12 uger. Træning og øvelsesterapi anbefales ligeledes i en tidsperiode på op til 12 uger bestående af otte sessioner. Træningen kan foregå i hold eller individuelt, hvis 10 0KIROPRAKTOREN NR

11 INFORMATION FRA DSKKB» I forhold til manipulation/mobilisation anbefales det at tilbyde patienten et forløb bestående af maksimum 9 konsultationer over en periode på indtil 12 uger. patienten ikke kan indgå i et holdforløb. Anbefalingerne om at forblive fysisk aktiv gælder også her. Akupunktur indgår ligeledes i anbefalingerne, igen i en periode op til 12 uger bestående af maksimum 10 behandlinger. Andre behandlinger som fx laser, ultralyd og traksion anbefales ikke til denne patientgruppe, ligesom blokader heller ikke indgår i anbefalingerne. Ovenstående er blot et udsnit af anbefalingerne i forhold til lænderygpatienter med symptomer af mellem 6 uger og 12 måneders varighed. For professionelle, der har interesse i den medicinske behandling samt anbefalinger vedrørende henvisning til psykologisk håndtering af disse patienter, giver retningslinjerne også anbefalinger herom. Alt i alt er der i disse retningslinjer spændende perspektiver for kiropraktorer, der vil tage temperaturen på den måde, de håndterer deres patienter på. Samtidig er anbefalingerne i retningslinjerne endnu en understregning af, at kiropraktorerne som behandlere af ryglidelser indtager en central rolle i håndteringen af patienter med ondt i ryggen. Retningslinjerne kan downloades på: eller via DSKKB s hjemmeside: KIROPRAKTOREN NR

12 Professorhjørnet Af Jan Hartvigsen, kiropraktor, professor Forskeruddannelse er blevet en del af kiropraktik I Danmark har vi uden tvivl verdens største andel af forskeruddannede kiropraktorer set i forhold til det samlede antal kiropraktorer. Det er resultatet af en målrettet satsning gennem de seneste 20 år, hvor Dansk Kiropraktor Forening og Danske Regioner i et partnerskab via Kiropraktorfonden har skabt det økonomiske grundlag for, at kiropraktorer, der ønsker at forske, har fået muligheden for det. Forskeruddannede kiropraktorer har så til gengæld været uundværlige i opbyggelsen af uddannelsen i klinisk biomekanik ved SDU, for udviklingen af NIKKB og for professionens akademiske udvikling i det hele taget. Forskeruddannelse er i dag lig med et ph.d.-studie. Det vil sige, at en person med en sundhedsfaglig kandidatuddannelse går ind i et efterfølgende treårigt forløb, hvor man både gennemgår et uddannelsesforløb og gennemfører et større forskningsprojekt i samarbejde med sine vejledere. Den treårige uddannelse afslutter man med en afhandling efterfulgt af et offentligt forsvar og i løbet af processen en række publicerede videnskabelige artikler. Desuden skal en ph.d.-studerende have erfaring med formidling på højt plan i et betydeligt omfang. Dette erhverver de fleste sig ved at undervise løbende på universitetet og ved at deltage som foredragsholdere på videnskabelige konferencer. Som professor og forskningsleder har jeg lige nu fornøjelsen af at være vejleder for hele syv ph.d.-studerende, der er i forskellige faser af deres projekt. At vejlede ph.d.-studerende er både en udfordring og en glæde, for mens de fleste har meget ringe indsigt i forskningsmetode i starten, og derfor skal holdes i hånden i varierende grad, vokser de på mirakuløs vis med opgaven og ender som regel med at være bedre end vejlederne til netop deres forskningsområde. Dermed bliver de klædt på til at forske videre på egen hånd, til selv at gå ind i vejledningsopgaver eller til at indgå i sammenhænge, hvor indgående kendskab til forskning og anvendelse af forskning er en forudsætning. En ph.d.-studerende gennemgår således en stor faglig udvikling, men for stort set alle er den personlige udvikling om muligt endnu større. Man bliver nemlig gennem kurserne, den praktiske forskning og samarbejdet med andre forskere tvunget til at beskæftige sig med komplicerede erkendelsesmæssige og etiske spørgsmål. Vi har i dag i Danmark et sted mellem 10 og 15 kiropraktorer i ph.d.-uddannelse og ca. 15 uddannede ph.d.ere, men vi er stadig langt fra det antal, som vi selv og andre efterspørger. Lægeforeningen har som målsætning, at 10% af lægerne skal have en ph.d.-grad og i det lys er vi ikke engang halvvejs. Ikke desto mindre er forskningsaktiviteten nu så stor, at Kiropraktorfonden ikke længere kan finansiere alle projekterne heller ikke ph.d.-projekterne. Seniorforskere med kiropraktorbaggrund er derfor tvunget til at skaffe midler til deres forskning og til deres ph.d.-studerendes forskning i konkurrence med forskere med andre faglige baggrunde fra forskningsråd og offentlige og private fonde. Som sagt er der brug for flere kiropraktorer, der vil gå ind i forskeruddannelsesforløb, og mulighederne er bedre end nogensinde. Vi har mange kvalificerede vejledere med netværk, som kan gøre idéer til virkelighed. Derudover har NIKKB mulighed for at yde økonomisk støtte i opstartsfasen gennem forskerspiremidlerne, som udgør en fast del af NIKKBs budget. Derfor kan jeg kun opfordre dig til at henvende dig til en af forskerne ved NIKKB, ved Institut for Idræt og Biomekanik eller ved Rygforskningscentret, hvis du har en forsker i maven. Forskeruddannelse er nemlig blevet en del af kiropraktik i Danmark, og det skal det også være i fremtiden. 12 KIROPRAKTOREN NR

13 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik KirPACS betyder kvalitetssikring: - Interview med kiropraktor Teddy Fohlmann Af Anders Lyck Fogh-Schultz kommunikationskonsulent på NIKKB NIKKB har etableret en national server for lagring af digitale røntgenbilleder, KirPACS, der nu har været i gang i næsten et år. Det går planmæssigt med tilkobling af kiropraktorklinikker, og i den forbindelse har jeg talt med kiropraktor Teddy Fohlmann, hvis klinik i Esbjerg netop er blevet tilkoblet. Teddy Fohlmann sidder også i NIKKB s bestyrelse og har været med i processen i hele forløbet. Hvorfor har NIKKB s bestyrelse og DKF i fællesskab besluttet at etablere en central digital billedserver i Odense? Kiropraktorerne i Danmark har været langt fremme - måske længst fremme på verdensplan med implementering af digital røntgendiagnostik i klinikkerne, således at alm. røntgenbilleder, som vi traditionelt kender det, er ved at blive udfaset. Disse digitale røntgenbilleder skal opbevares sikkert og være tilgængelige. Derfor har NIK- KB og DKF besluttet at tilbyde KirPACS-systemet til kiropraktorerne for at få løst denne problematik. Det er mest oplagt, at serveren er lokaliseret i Odense, som med universitetet og NIKKB er centrum for uddannelse og forskning i kiropraktik. Dette projekt er det første af sin art i Danmark og sandsynligvis i verden. Hvorfor er kiropraktorerne først med et så ambitiøst projekt, og hvad forventes KirPACS at komme til at betyde for kiropraktorerne i Danmark? Billeddiagnostik er en vigtig del af det samlede diagnostiske armentarium for bevægeapparatspatienter. Også den konventionelle røntgenundersøgelse, som næsten alle kiroprakorklinikker råder over, har fortsat en diagnostisk berettigelse. KirPACS er med til at løse et praktisk problem for kiropraktorerne, og er dermed med til fortsat at støtte billeddiagnostikken i kiropraktorklinikkerne i Danmark. Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse (kiropraktorerne og Regionerne i fællesskab) har finansieret den nye KirPACS løsning på NIKKB. Hvorfor er dette projekt så vigtigt, både fagligt og sundhedspolitisk? Kvalitetssikring finder allerede sted i kiropraktorklinikkerne i Danmark både i forhold til at checke selve røntgenapparaturet og med sikring af kvaliteten af selve røntgenoptagelserne. Med digitale røntgenoptagelser vil det være betydeligt lettere at foretage denne kvalitetssikring af optagelserne. Der vil på sigt være tale om et ganske stort elektronisk røntgenarkiv, og dette kan formentlig på flere måder indgå i uddannelsesmæssige og forskningsmæssige sammenhænge. Der gøres også tanker om, at der på sigt kan ske en yderligere udvikling af KirPARCS, således kan der være tale om at inkludere kiropraktorernes røntgenbeskrivelser og diagnoser, hvilket vil give mulighed for yderligere kvalitetssikring. En anden mulighed som drøftes, er på sigt at tilknytte en mulighed for sparring med radiolog om optagelser, hvor en kiropraktor må ønske en second opinion. Med KirPACS mener jeg, at vi kiropraktorer som profession er med til at løfte kvaliteten indenfor både røntgen og dermed også kiropraktorvirksomhed. Sundhedspolitisk har vi med etableringen sendt et stærkt signal om, at vi kiropraktorer tager ansvar for indsamlingen af en meget stor og uvurderlig mængde data, der kan bruges af flere faggrupper, og være med til at styrke sundhed generelt. Kir-

14 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Hoftepatienter og hofteskolen: - En populær videnskab Af Anders Lyck Fogh-Schultz kommunikationsmedarbejder på NIKKB Kiropraktor Erik Poulsen Ph.d.-projektet Konservativ behandling af hofteartrose: Effekt af manuel behandling og hofteskole har nu været i gang i en periode, og jeg har talt med kiropraktor og ph.d.- studerende Erik Poulsen om projektets status og den store medieinteresse. Hvordan går det med projektet? Indtil nu har det stort set kørt planmæssigt. Vi er i fuld gang med at inkludere patienter, som bliver henvist af kiropraktorer og praktiserende læger på Fyn. Vi har i første halvår af 2009 haft 3 hold igennem, hvor de gennemgår et 6-ugers forløb med forskellig intervention, afhængig af hvilke gruppe de kommer i ved lodtrækning. I løbet af sommeren har vi samlet patienter, så vi har nok til at starte et nyt hold. Er det nemt at finde patienter til projektet? Der er blevet lagt et stort arbejde i at informere de praktiserende læger om projektet ved personligt at lave aftaler med de enkelte praksis og derefter komme på besøg. Det har vist sig at være både effektivt og nødvendigt for at etablere et godt inter-professionelt samarbejde og få fat i målgruppen af patienter, hvor hofteartrosen er i de tidligere stadier. Hvis frekvensen af henvisninger fortsætter som hidtil, så ser det ud til at vi kan overholde tidsplanen. Der har været en del medieomtale om projektet. Er det noget I kan mærke? Ja, vi har været heldige, at der har været en del interesse for projektet. Gigtforeningen er meget interesseret i hofteskolen, som har vist gode resultater i Sverige. De skrev allerede om projektet i deres medlemsblad, Ledsager, i oktober Syddansk Universitet havde dernæst en artikel i deres blad Ny Viden, hvorefter Danmarks Radio blev interesseret og lavede et tv-interview til Deadline. I foråret har Kiroinfo haft en artikel i NR, og Odense Universitetshospital har lavet en artikel til deres personaleblad FOKUS. Sidste skud på stammen er Region Syddanmarks sundhedsmagasin, Sund i Syd, som bringer en artikel til oktober. Sund i Syd distribueres i eksemplarer i hele regionen og ligger bl.a. i alle lægepraksis, så det vil helt sikkert medfører en del interesse især fra patienter - og henvisninger fra både praktiserende læger og kiropraktorer. Hvad tror du den store medieinteresse skyldes? Hofteartrose er en velkendt sygdom, som giver gener og besvær med almindelig daglige gøremål. Vi kender alle eller har hørt om nogen, som har problemer med hoften eller har fået en ny hofte. Derudover henvender projektet sig den gruppe, som ikke lige står foran en operation. Der findes i Danmark nogle kliniske retningslinier for håndtering, dvs. behandling og videre forløb, af denne gruppe patienter. Det er meget op til den enkelte læge, fysioterapeut eller kiropraktor, hvad der tilbydes. Er der faldgrupper for et forskningsprojekt, når den videnskab, som man udvikler, bliver for populær eller det bliver for eksponeret i medierne tidligt i forløbet? Hvis det skal gå helt efter den videnskabelige bog, så må patienter ikke være påvirket af positiv medieomtale, inden de indgår i et forskningsprojekt. Det kan skabe en forventnings-bias og derved påvirke resultaterne. Det er vigtigt, at emnet bringes op i diskussionsdelen i afhandlingen, og de videnskabelige artikler, der sendes ind til publikation. Der er endda internationale tidsskrifter, som ikke godkender manuskrifter, hvor positiv omtale er forekommet før og/eller under patientinklusion. Dog skal vi glæde os over, at vi har patienter til projektet, som kan inkluderes. Vi får derudover mange positive tilkendegivelser fra de praktiserende læger om nytteværdigen og relevansen af det tilbud, de kan give til deres patienter. Projektet har været nytænkende i forhold til etablering af samarbejdsrelationer på tværs af faggrænser og institutioner. Hvad betyder det for projektet, at det udvikles af både læger og kiropraktorer? Udviklingsmæssigt er det en styrke, at vi ser forskellige muligheder qua vores forskellige baggrunde. Ressourcemæssigt har vi forskelligt at byde ind med. Afdeling O og Rehabiliteringsafdelingen på Odense Universitetshospital stiller lokaler og personale til rådighed projektet. Vi kiropraktorer har en styrke i NIKKB og Kiropraktorfonden. Det forskningsnetværk, som er bygget op gennem årerne fra NIKKB er værdifuldt, og med Kiropraktorfonden i baghånden, vil vores forskningsprojekter ofte være tiltrækkende for mulige samarbejdspartnere.

15 NIKKB 20-års jubilæum i 2010 Nästan två decennier med NIKKB Af Stefan Malmqvist kiropraktor og ph.d.-studerende i Stavanger NIKKB och dess medarbetare haft stor betydelse, på olika plan, på vägen mot integrering av kiropraktik i hälso- och sjukvården i Norden, och har definitivt påverkat mitt professionella liv i snart 20 år. NIKKB har varit den instans man vänt sig till för rådgivning, referenser, akademisk hjälp och vetenskapligt stöd vid kommunikation med sjukvårdspolitiker, myndigheter, och media. Nedan följer en kort sammanfattning av mina personliga erfarenheter. Efter att kiropraktorer fick legitimation i Sverige 1989 var därpå följande mål utökade rättigheter för yrkeskåren. I det politiska arbetet i början på 1990-talet genomfördes därför bland annat en uppvaktning av ansvariga högre tjänstemän på Socialstyrelsen i Stockholm. Det mest naturliga var att tillfråga närmast tillgänglig facklig expertis, NIKKB, om de kan delta som akademisk backup och informera om vad forskningen hittills visat om kiropraktik. Från NIKKB deltog vid det tillfället Charlotte Leboeuf-Yde och Nils Nilsson. Något år senare, 1993, fick en svensk allmänläkare stor publicitet för sin doktorsavhandling om manipulationsbehandling. Sveriges Television (SVT) planerade en debatt i ämnet manipulationsbehandling i ett populärt medicinskt fackprogram på bästa sändningstid. Deltagare var bland annat doktoranden själv, Stefan Blomberg, och hans handledare, professor Alf Nachemsson. Vid denna tidpunkt hade en stor brittisk multicenterstudie (MRC) om den positiva effekten av kiropraktisk manipulationsbehandling för ryggbesvär nyligen publicerats. Med syfte att säkra en plats för kiropraktik i programmet och med hopp om att få publicitet kring den brittiska studien kontaktades programledaren på SVT, varefter en plats i debatten erbjöds till Charlotte Leboeuf-Yde, NIKKB. Detta var första gången en kiropraktor i TV debatterade behandling för ryggbesvär med en professor i ortopedi. Konsensus av debatten blev att man inte vet vad som är symtomframkallande vid rygg- och nackvärk, eller vad som sker vid en ledmanipulation. Det stora samtalsämnet dagen efter programmet var dock en deltagande fysioterapeuts leopardmönstrade tights. Från Sverige återkom man till NIKKB året därefter. Legitimationen 1989 hade medfört att vårdavtal med landstingen börjat tecknas runt om i Sverige, men Stockholms läns landsting hade haft en lång födsloprocess för vårdavtal. Det tog tre år av förhandlingar, och 1994 kom ett avtal till stånd. Ett krav för ett avtal var dock att en kvalitetssäkringsstudie av yrket skulle genomföras. NIKKB tillfrågades om intresse, planeringsmöten i ärendet hölls med landstingets sakkunniga på Karolinska sjukhuset och ett kontrakt skrevs så småningom mellan NIKKB och Stockholms läns landsting. Ansvarig för projektet var Charlotte Leboeuf-Yde, och två lokala kiropraktorer i Stockholm (jag och Mats Gernandt) ansvarade för logistiken. Studien resulterade i en rapport till Stockholms läns landsting, och två publicerade artiklar i JMPT som även uppmärksammades i den svenska pressen. Mellan var mitt förhållande till NIKKB mer intimt då jag representerade Sverige i NIKKB s styrelse i två år och därefter Finland i fyra år. Det var under dessa år mycket intressant att på nära håll kunna följa NIKKB s expansion och att se hur verksamheten där har vuxit. NIKKB s alltmer starka internationella varumärke har enligt mina erfarenheter från Finland dessutom ökat möjligheten att arrangera en internationell konferens av hög kvalitet, som även intresserar medicinska regeringsrådgivare. Finlands Kiropraktorförbunds 30 års jubileum, där bland andra Charlotte Leboeuf-Yde och Henrik Wulff Christensen föreläste, bekräftade detta och då även tesen att föreläsare som är goda forskare lockar andra goda forskare inom hälso- och sjukvården att deltaga i konferensen. Numera är jag anställd doktorstipendiat i kiropraktik vid Universitetet i Stavanger, med arbetsplatsen vid Stavangers Universitetssjukhus. Vi är en grupp på sex personer, inkluderande två stipendiater (jag och Inger Kjaermann) och två handledare (varav en är Charlotte Leboeuf-Yde, NIKKB) som sedan ett år fördjupar oss i rygg- och bäckenbesvär hos gravida. Empiriskt är intrycket att kiropraktik har en positiv effekt för dessa patienter. Det finns i dag dock relativt få studier av god kvalitet kring dessa besvär. Eftersom ca 50 % av gravida upplever besvär av olika magnitud medför det stora socioekonomiska kostnader för samhället, varför det känns angeläget att utforska ämnet. Vår första studie är genomförd, datainsamlingen avslutad, och två studier är kommande under hösten. I vårt arbete har vi funnit ett behov av samarbete med en etablerad forskningsinstitution som NIKKB. Det medför värdefull vägledning, rådgivning, och därmed trygghet i arbetet. Jag (vi) hoppas att detta samarbete som nu till vissa delar initierats kan upprätthållas och även utvecklas i framtiden. NIKKB har 20-års jubilæum d. 15. juni 2010 som forskningsinstitut og videnscenter. I den forbindelse bringer vi i de næste numre artikler skrevet af personer, der har bidraget til instituttets udvikling. I denne første artikel fortæller forhenværende bestyrelsesmedlem Stefan Malmqvist blandt andet om NIKKB s betydning for kiropraktik i Norden.

16 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Sådan går det kiropraktorpatienter Af Alice Kongsted seniorforsker på NIKKB, kiropraktor, ph.d. Indrømmet overskriften lover mere, end jeg kan holde. Vi har ikke et fuldstændigt billede af, hvordan det går kiropraktorpatienter, men vi er blevet klogere på, hvordan det går patienter, der henvender sig med en ny episode af lændesmerter. Som det måske er NIKKB NYT s læsere bekendt, har vi sidste år gennemført projekt KLIK på fem kiropraktorklinikker i Nordjylland. Projektet var et pilotstudie, hvor det blev afprøvet om en standardiseret undersøgelse kunne bruges til at inddele lændepatienter i diagnostiske grupper, og om vi kan kortlægge rygpatienters forløb ved ugentlig kontakt med patienterne via SMS. Og det ser lovende ud. I fire måneder efter første besøg hos kiropraktor har ca. 80 patienter hver uge svaret på, hvor mange dage de har haft ondt i ryggen den seneste uge, og hvor ondt de har den pågældende dag. På baggrund af de oplysninger kan vi lave forløbskurver, der illustrerer om rygproblemet bedres, og hvor lang tid det tager. I korte træk viser undersøgelsen, at mange patienter bliver bedre, kort efter de begynder hos kiropraktor. Vi kan ikke ud fra denne undersøgelse afgøre, om det er på grund af kiropraktorens indsats, at de bedres, men en stor del af patienter får færre dage med ondt og mindre intense smerter tidligt i behandlingsforløbet. For de fleste sker der en tydelig bedring inden for de første 4 uger, og det skal der gerne, for ellers er der øget risiko for, at patienten tilhører den gruppe, der ikke kommer sig inden for de fire måneder. Når vi ser på hele gruppen af patienter, sker der stor bedring i de første uger, og efter den syvende uge, sker der stort set ingenting. Ser vi på de enkelte patienter, er der vidt forskellige forløbsmønstre. Nogle bedres straks og forbliver raske, mens andre har et forløb, der svinger op og ned over samtlige de fire måneder, vi følger dem. Man hører ofte, at lændesmerter hos de fleste forsvinder helt, men i denne patientgruppe er det langt fra alle, der opnår at have en uge helt uden dage med rygsmerter. Det er altså almindeligt, at rygsmerter ikke forsvinder helt, og rygbehandleres succeskriterium bør nok være at bedre rygsmerter frem for at fjerne dem helt. Der er for få patienter i pilotstudiet til, at vi kan se på om forløbet kan forudsiges ved undersøgelsen, men med en forsigtig tolkning ser det ud til, at de forskellige diagnoser har forskellige forløb. For at blive klogere på den del har vi brug for at gennemføre et større studie, og et sådant er da også i støbeskeen. Projektet er gennemført på klinikker i Hurup, Holstebro, Løgstør, Randers og Hadsund 139 patienter har gennemgået en standardiseret undersøgelse 110 har modtaget SMS-spørgsmål ugentligt i 4 måneder ca. 80 har svaret tilstrækkeligt ofte Projektet vil danne grundlag for et større projekt om diagnostiske undergrupper Projektet er støttet økonomisk af Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse Harvard School of Public Health En mindre delegation af Odense-forskere deltog i juni i kongressen Low Back Pain Forum i Boston. Alle deltagere ved LBP Forum er forskere, og kongressen består af præsentationer, diskussioner og workshops centreret omkring primærsektor-forskning vedrørende lændesmerter i et tæt pakket program. Hovedtemaerne for årets kongres var problemstillingen omkring, hvordan man måler på rygsmerter, og hvordan forskning overføres til praksis; i den grad emner af relevans for NIKKB s forskere. Det skal være usagt, om det var historiens vingesus på Harvard School of Public Health, eller at de helt bogstaveligt var blæste oven på nogle intense dage, der var anledning til det noget pjuskede udtryk. På billedet ses fra højre Jan Hartvigsen, Henrik Hein Lauridsen, Lise Hestbæk og Alice Kongsted. Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Tlf.: Fax: news@nikkb.dk Redaktion: Anders Lyck Fogh-Schultz (ansv.) af.schultz@nikkb.dk Henrik Wulff Christensen h.wulff@nikkb.dk@nikkb.dk Jan Hartvigsen j.hartvigsen@nikkb.dk Part of NIKKB s opgaver fastsættes og finansieres af Dansk Kiropraktor Forening og Regionerne

17 VERDENSNYHED - BTL SHOCKWAVE Giv dine patienter det bedste af det bedste, BTL shockwave hurtigere, mindre smerte og billigere GRATIS FREMVISNING MULIGHED FOR LEASING Den første SHOCKWAVE i verden med mulighed for kombineret laser, ultralyd og TENS Indbygget leksikon med stor farve touch skærm Tryk på den lidelse du ønsker at behandle, alt er forindstillet, læs beskrivelse hvad der sker, hvor ofte du skal behandle, og hent billede frem på skærmen hvor du skal behandle. Annonce Effektivt til smerte og muscoskeletal lidelser Let at anvende Hovedgrupper af behandling for orthopaedics, rehabilitation, og sportsmedicin Unik mulighed for opgradering til andre behandlingsmetoder som elektroterapi, Laser, Ultralyds behandling Op til 5 bar Høj frekvens op til 22 Hz Burst mode for ekstra sensitive patienter 8.4 farve touch screen Terapeutiske leksikon med anatomiske billeder og beskrivelser Bruger diagnoser, samt programmerede diagnoser Den mest konfortable shockwave pistol med ergonomisk håndtag BTL s top vogn for transport på klinikken Gem patientjournaler i Shockwaven for hurtigere indstilling Ekstra applikator til yderligere skud INTRODUKTIONSTILBUD KUN moms, Normalpris moms Inklusiv privatundervisning, RING IDAG OG BESTIL FREMVISNING PÅ Acupunctureshop.com, Vesterbækvej 31 Sig, Varde info@acupunctureshop.com Acupunctureshop.com er en af Europas førende inden for klinikudstyr, med over 3000 produkter og 5200 kunder i Danmark. Distributører i en lang række Europæiske lande. Vi sælger til 70% af de danske sygehuse.

18 Velkommen til årsmøde i Region Syddanmark d november 2009 I år sætter kiropraktorerne hinanden stævne i Vejle. Vi glæder os til at se jer alle i naturskønne omgivelser på Munkebjerg Hotel, som er kendt for den fantastiske beliggenhed ved Vejle Fjord midt i Munkebjergskoven. Hér har vi fundet plads til både faglighed, afslapning og naturligvis fest. På Munkebjerg Hotel findes café, natklub, casino, tennisbane, direkte adgang til golfbane samt et luksuriøst nyindrettet Fit & Relax-område. I Munkebjergskoven findes perfekte muligheder for at få et frisk pust til hjerte og hjerne. Bøgeskoven er oplagt til en god travetur eller en frisk løbetur. Eller tag trappen til vandkanten der er kun 240 trin Hotellet er beliggende centralt i landet, få kilometer fra den østjyske motorvej og små 10 kilometer fra Vejle station, hvorfra der er gode togforbindelser til hele landet. For ledsagende såvel voksne som børn - er der store oplevelser i eller omkring Vejle. Besøg Legoland, Givskud Zoo, Vejle Kunstmuseum eller Musikteateret. Eller tag en dag på golfbanen - nærmeste nabo er Vejle Golf Club, som er en af Danmarks smukkeste mesterskabsbaner med 27 huller med stærkt kuperede skovhuller, kløfter eller let kuperet terræn - en udfordring for alle golfspillere. Klik ind på og læs mere om mulighederne for dejlige dage i Vejle og omegn. Vi håber at have skabt rammerne for et vellykket årsmøde 2009 og byder jer velkommen! Venlig hilsen Kiropraktorkredsforeningen Region Syddanmark ÅRSMØDE 2009 DKFs årsmøde 2009 finder sted på Munkebjerg Hotel i Vejle. Årmødet indledes fredag den 13. november 2009 kl med et fagligt arrangement afholdt af Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB). Selve årsmødet starter lørdag den 14. november kl. 9 og slutter ud på eftermiddagen alt efter, hvor længe generalforsamlingen varer. Om aftenen afholder årsmødets vært, Kiropraktorkredsforening Region Syddanmark, fest for de fremmødte kolleger. Invitation er udsendt til medlemmer og gæster. SELSKABETS FAGLIGE ARRANGEMENT DSKKB forventer, at fredagsarrangementet i år præsenterer et spændende tværfagligt arrangement over temaet: Det faglige overlap imellem faggrupper, der beskæftiger sig med behandling af rygpatienter. Der er planlagt en debat mellem forskellige repræsentanter for behandlere af ryglidelser. Forhåbentlig kan DSKKB byde på debat om indikationer, grænseområde og behandlingsvalg mellem rygkirurg, reumatolog og kiropraktor. Vel mødt! 18 0KIROPRAKTOREN NR

19 Tag en rask beslutning Frivillig behandlingsforsikring For medlemmer af dkf Annonce behandlingsgaranti behandlingsfrihed små og store skader Tidligere skader (efter 2 År) også dækning af Familien behandlingsforsikringen etableres separat udover pensionsordningen. du kan vælge selv at tilmelde dig, eller den enkelte klinik kan vælge at tilmelde alle medarbejdere obligatorisk. hvis klinikken indgår en obligatorisk aftale for alle medarbejdere, er der skattefrihed for prisen. du kan også tilmelde din familie. den årlige pris for kiropraktorer udgør kr. Prisen er den samme for ægtefællen eller samleveren. læs mere om behandlingsforsikringen på hvor du også kan hente en tilmeldingsblanket under behandlingsforsikring. du kan også kontakte bo Thomas nielsen fra Willis på tlf. tlf eller btn@willis.dk.

20 KORT NYT Prisopgave: Forebyggelse af muskel - og skeletsygdomme Bevægeapparatets Årti har indstiftet en prisopgave på kr. Formålet med prisen er at belønne personer, der skaber ny viden eller implementerer eksisterende viden med relation til forskning, forebyggelse, undersøgelse og behandling af sygdomme og skader i bevægeapparatet. Med den aktuelle prisuddeling ønsker Bevægeapparatets årti at støtte projekter, der omhandler forebyggelse af muskel - og skeletsygdomme. Såvel en organisation som enkeltpersoner kan besvare opgaven. Besvarelserne sendes til Bevægeapparatets Årti ved professor, overlæge dr.med. Jes Bruun Lauritzen, Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, og skal være foreningen i hænde senest d. 1.november Årets prisopgave offentliggøres på Bevægeapparatets Årtis efterårsmøde d.19. november NY FILM OG FOLDER OM UDDANNELSEN The Bone & Joint Decade Fint optag på Klinisk Biomekanik Som den flotte søgning til kiropraktoruddannelsen varslede i juni, blev så godt som alle 65 studiepladser fyldt ved dette års optag. Sundhedsvidenskabeligt fakultet, SDU, oplyser, at 62 studerende er startet på uddannelsen ved studiestart. SDU og DKF har i et spændende samarbejde produceret en kort film om den danske kiropraktoruddannelse. Filmen varer ca. 3 minutter og viser de enestående kvaliteter ved uddannelsen på Klinisk Biomekanik, som udmærker sig internationalt ved sin forskningsbasering og universitetsplacering. Filmen er led i en rekrutteringsstrategi, der skal fastholde og gerne også øge tilgangen til uddannelsen. SDU har også udarbejdet en ny folder om kiropraktoruddannelsen. Den bærer titlen Udfordring til hoved og hænder kiropraktik, og informerer om uddannelsen, forskningsmiljøet, jobmuligheder, adgangskrav, kontaktoplysninger etc. og er målrettet uddannelsessøgende. Alle, som gerne vil gøre en lille indsats for at fremme rekrutteringen af nye kiropraktorer til faget, opfordres til at linke til filmen via deres kliniks hjemmeside samt rekvirere uddannelsesfoldere via DKFs sekretariat (dkf@kiropraktor-foreningen.dk eller ). Filmen udsendes endvidere til alle klinikker, sandsynligvis sammen med en lydløs udgave, der egner sig til visning i venteværelser eller lignende. Foruden DKF har Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) og Kiropraktik og Sundhed/Kiroinfo deltaget i udviklingen af filmen, som er finansieret i fællesskab af SDU og DKF. Filmen og folderen kan ses via forsiden på DKFs hjemmeside, der linker til et informationssite om Klinisk Biomekanik: m2 nyt sundhedshus I Horsens er åbnet et stort, tværfagligt sundhedshus. Horsens Sundhedshus er et privat initiativ uden offentlige midler. Lasse Nørtoft og Birgitte Bonnerups kiropraktorklinik var med fra start. Ud over kiropraktorklinik med 5 kiropraktorer rummer huset 21 praktiserende læger, fysioterapi med træning og bassintræning, privathospital, apotek, tandlæge, smertecenter, psykolog, diætist, fodterapeut, coach, massør, kosmetolog, jordemødre, sexolog og zoneterapeut. Huset dækker 60 % af Horsens borgere. Kiropraktor Lasse Nørtoft fortæller: - Vi forventer, at den ekstreme mangfoldighed i husets behandlingstilbud vil resultere i optimale behandlingsforløb for vores patienter. Sammen med en læge, to fysioterapeuter og en sygeplejerske er vi ved at etablere et firma, som udover virksomhedsordninger og sundhedstjek, skal tilbyde tværfaglige udredningsforløb til kommunen. Men udover dette oplever vi faktisk allerede, at vi samarbejder mere sammen med andre behandlere, end vi gjorde før, fordi vi bor under samme tag. Det gælder primært læger og fysioterapeuter, men også andre. Se sundhedshuset på Kiropraktorassistent søges!! Nye udfordringer til dig!! Dansk kiropraktor i Tysklands skønneste by Hamborg, søger en afløser for min nuværende danske kiropraktorassistent. Der er tale om Hamborgs største og ældste klinik, og vi har byens absolut bedste ry!! Super moderne klinik i super exklusive lokaler og naturligvis med elektronisk journalføringssystem. I klinikken behandles udelukkende efter Gonstead-systemet. Er du ikke endnu Gonstead-kiropraktor skal du i det mindste være indstillet på at blive det! Har du masser af gå på mod og lyst til rigtig at tage fat? Hvis et travlt miljø ikke afskrækker dig så ring!! Indtjeningsmulighederne er på baggrund af de tyske forhold meget bedre end i Danmark!! Tiltrædelse: - as soon as possible eller senest efteråret 2010!! René Øhlenschlæger Doctor of Chiropractic Palmer College of Chiropractic Borgmester Jan Trøjborg deltog i åbningen af Horsens Sundhedshus. 20 0KIROPRAKTOREN NR