Psykisk helbred blandt asylbørn i Danmark
|
|
- Jens Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3660 UGESKR LÆGER 169/ OKTOBER Goldberg P, Fleming MC, Picard EH. Multiple sclerosis: decreased relapse rate through dietary supplementation with calcium, magnesium and vitamin D. Med Hypotheses 1986;21: Mahon BD, Gordon SA, Cruz J et al. Cytokine profile in patients with multiple sclerosis following vitamin D supplementation. J Neuroimmunol 2003;134: Brohult J, Jonson B. Effects of large doses of calciferol on patients with reumatoid artritis. A double-blind clinical trial. Scand J Rheumatol 1973;2: Andjelkovic Z, Vojinovic J, Pejnovic N et al. Disease modifying and immunomodulatory effects of high dose 1á-OH- vitamin D3 in reumatoid artritis patients. Clin Exp Rheumatol 1999;17: Psykisk helbred blandt asylbørn i Danmark ORIGINALARTIKEL Forskningsassistent Signe Smith Nielsen, læge Marie Nørredam, psykosocialkonsulent Karen Louise Christiansen, lektor Carsten Obel & professor Allan Krasnik Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Resume Introduktion: I takt med asylbørns længere opholdstid i asylsystemet og større behov for psykosociale foranstaltninger er der fra flere sider udtrykt bekymring for børnenes psykiske helbred. Formålet med undersøgelsen var derfor at kortlægge asylbørns psykiske helbred i Danmark. Materiale og metoder: Undersøgelsen omfattede samtlige asylbørn, der var 4-16 år og bosiddende på Dansk Røde Kors asylcentre. Til vurdering af børnenes psykiske helbred blev der anvendt Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) samt fire spørgsmål fra Health Behaviour in School-aged Children-spørgeskemaet (HBSC). Respondenterne var pædagoger og lærere til de årige børn og de årige selv. Dataindsamlingen foregik fra oktober til december Vi modtog besvarelser for i alt 246 børn svarende til 95% af studiepopulationen. Resultater: I analyserne af SDQ viste 35% af de 4-16-årige asylbørn tegn på psykisk lidelse. De fundne resultater fra SDQ understøttes af resultaterne fra HBSC, som viste, at asylbørnene havde adskillige fysiske og psykiske symptomer, ringe selvvurderet livskvalitet og skrøbeligt socialt netværk. Konklusion: Adfærdsproblemer og emotionelle problemer var særdeles udbredt blandt asylbørn også i forhold til børn i baggrundsbefolkningen. Dette stemmer overens med resultaterne af tidligere nationale og internationale undersøgelser. Det er væsentligt, at årsagerne til børnenes tilstand undersøges samtidig med, at børnene sikres relevant psykologisk og psykiatrisk behandling. Der er brug for yderligere forskning i, hvilke konsekvenser asylbørnenes dårlige psykiske helbred har på længere sigt. I de seneste år har der været stigende fokus på asylansøgende børns psykiske tilstand såvel i Danmark som i andre vestlige lande. I internationale undersøgelser har man påvist stor divergens i forhold til problemets omfang, og man har fundet, at 7-94% af asylansøgende børn har psykiske lidelser af forskellig sværhedsgrad [1-5]. De fleste asylbørn har været udsat for traumatiserende hændelser; f.eks. været vidne til vold og tortur, oplevet luftangreb og mistet familiemedlemmer [3-7]. Antallet af traumatiserede hændelser er påvist at være en risikofaktor for psykisk sygdom hos asylbarnet, og derudover er andre individrelaterede faktorer (f.eks. højere alder), forældrerelaterede faktorer (f.eks. depression) og miljømæssige faktorer (f.eks. opholdstid) ligeledes påvist at have negativ betydning for barnets psykiske helbred [1, 3, 4, 7]. I Danmark indkvarteres asylansøgere på et af landets otte asylcentre, hvoraf seks er drevet af Dansk Røde Kors. I de danske asylcentre er den gennemsnitlige opholdstid tredoblet fra 2001 til 2005 (fra 313 dage til 927 dage) [8]. Blandt de asylansøgende børn er der et stigende antal, der henvises til psykologisk behandling, ligesom kommunerne modtager flere underretninger om børn, som har behov for foranstaltninger efter lov om social service [8]. Imidlertid er det ikke kendt, hvordan det psykiske helbred er blandt de nuværende asylansøgende børn i Danmark. Foreliggende undersøgelse er iværksat på foranledning af Dansk Røde Kors Asylafdelingen, og formålet er at kortlægge ledsagede asylansøgende børns belastning i Danmark i form af adfærdsproblemer og emotionelle problemer. Materiale og metoder Materiale Populationen bestod af alle forældreledsagede 4-16-årige asylansøgende børn, der var bosiddende på Dansk Røde Kors asylcentre på tidspunktet for dataindsamlingen: oktober-december Ud af 260 børn modtog vi besvarelser for 246 børn (95% af studiepopulationen): 239 pædagog- og lærerbesvarede spørgeskemaer (92%) suppleret af selvrapportering fra årige (79%). Metoder Undersøgelsen var et tværsnitsstudie. Til vurdering af psykisk helbred anvendtes Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) [9]. Med spørgeskemaet kan man opspore børn med psykiatrisk lidelse med god specificitet og sensitivitet såvel i baggrundspopulationer [10] som blandt sårbare grupper [11]. SDQ har været anvendt i både udviklings- og in-
2 UGESKR LÆGER 169/ OKTOBER dustrilande [12], hvilket vidner om spørgeskemaets tværkulturelle robusthed. Respondenterne kan være forældre og lærere til 4-16-årige samt årige børn selv, og en kombination af forskellige respondenter for det enkelte barn forbedrer spørgeskemaets prædiktion af psykiatriske lidelser [10]. Som udtryk for børnenes psykiske helbred anvendtes de opstillede SDQ-udfaldsmål: totalproblemscore, overordnet belastning og psykiatrisk sygdom [13, 14]. Målene er indikatorer for tilstedeværelsen af psykisk lidelse i henhold til International Classification of Diseases (ICD-10 klassifikationen) [10, 15]. SDQ består af 25 udsagn om barnets adfærd, og totalproblemscoren er konstrueret på baggrund af summen af 20 af disse, der hver kan scores med 0, 1 eller 2 point, ud fra i hvilken grad de passer på barnet. Disse items kan samtidig opdeles på fire skalaer bestående af fem items hver: emotionelle symptomer, adfærdsproblemer, hyperaktivitet og problemer i forholdet til jævnaldrende [15]. Overordnet belastning er estimeret ud fra tillægsspørgsmålene i SDQ om, i hvilken grad og på hvilken måde respondenten synes, at barnet er belastet af sine vanskeligheder [13, 14]. Udfaldsmålet psykiatrisk sygdom er dannet ved en algoritme baseret på totalproblemscoren og overordnet belastning [10, 15]. For hvert af de opstillede udfaldsmål placeres børnene i tre forskellige kategorier: Psykisk lidelse usandsynlig, mulig (skæringsværdi ved percentilen) og sandsynlig (skæringsværdi ved >90 percentilen) ud fra SDQ-manualen [15]. SDQ samt de statistiske metoder for beregning af udfaldsmålene er beskrevet andetsteds [9, 13-15]. Idet SDQ primært er udviklet til at opspore psykiatriske symptomer med [10, 15], valgte vi som supplement til dette spørgeskema yderligere fire spørgsmål fra det internationalt anvendte spørgeskema Health Behaviour in School-Aged Children 2002 (HBSC) [16] for at afdække asylbørnenes generelle trivsel. Som SDQ-respondenter valgte vi pædagoger til de 4-6- årige børn, lærere til de 7-16-årige børn og de årige selv, som desuden blev bedt om at besvare HBSC-spørgsmålene. Forældrene blev fravalgt som respondenter, fordi de som asylansøgere kunne tænkes at overvurdere børnenes symptomer for at fremme egen asylsag. Dataindsamling Efter samtykke fra forældrene udfyldte de årige børn SDQ og HBSC enkeltvist på skolen, hvor førsteforfatteren var til stede for at informere om undersøgelsen og for at assistere ved forståelsesproblemer. Børnene kunne vælge at besvare SDQ på dansk eller på deres modersmål, og otte børn havde derudover behov for en modersmålstolk. De børn, som ikke var i skole på dataindsamlingsdagen, eller som gik på en almindelig folke- eller privatskole, blev besøgt i hjemmet. Af de årige børn, der ikke selv deltog i undersøgelsen, var grunden: forsvundet, flyttet eller udrejst (n = 10), forældrenes afslag (n = 5), sjældent hjemme på asylcentrene (n = 5) og eget afslag (n = 4). Herefter blev data sammenkædet med udvalgte baggrundsvariable (Tabel 1). Disse variable blev fundet ved søgning i Dansk Røde Kors interne database og i Udlændingeservices Udlændingeinformationsportal. Data er behandlet i SPSS, version Pearsons χ 2 -test blev anvendt som test af nulhypotesen i analyse af kønsforskellen i antallet af venner. Etiske forholdsregler Alle forældre blev skriftligt informeret om undersøgelsen på deres modersmål eller et andet for dem forståeligt sprog. Tabel 1. Baggrundstabel for den undersøgte population. Frekvens Procent Gennemsnit Antal i alt 246 Køn Pige Dreng Alder 4-10 år år ,6 år Oprindelsesland Eksjugoslavien a Irak Alle andre asylsøgerproducerende lande b Familiestørrelse 1-3 medlemmer medlemmer ,7 medlemmer Antal forældre Enlig forælder Begge forældre Skole Centerskole Almindelig folke- eller privatskole 23 9 Legestue Opholdstid 1-12 måneder måneder ,4 måneder måneder Asylfase c Asylfase 1 og Asylfase Bosteder 1-3 bosteder bosteder ,6 bosteder a) Albanien: 4, Bosnien-Hercegovina: 10, Jugoslavien: 18, Kosovo: 66, Makedonien: 9, Serbien/Montenegro: 10 og Slovenien: 1. b) Afghanistan: 1, Armenien: 5, Aserbajdsjan: 1, Iran: 11, Kasakhstan: 1, Libyen: 1, Litauen: 1, Pakistan: 2, Rusland: 8, Somalia: 12, Sri Lanka: 1, Staten Palæstina: 9, statsløs: 5, Syrien: 2 og Ukraine: 1. c) Asylfase henfører til fasen for asylansøgerens sag. Asylfase opdeles i tre faser: En asylansøger er i fase 1, fra denne ankommer, til det besluttes, hvorvidt sagen kan realitetsbehandles i Danmark efter Dublinproceduren. En asylansøger er i fase 2 fra realitetsbehandlingen af asylsagen påbegyndes, til der gives opholdstilladelse eller endeligt afslag på ophold. En asylansøger er i fase 3, efter at denne har fået endeligt afslag på asyl og humanitær opholdstilladelse. Denne fase indbefatter også asylansøgere med sager, der er undervejs mellem myndighederne, og asylansøgere, der afventer visitering til kommune [8].
3 3662 UGESKR LÆGER 169/ OKTOBER 2007 Samtykkeerklæringer for de årige børns deltagelse i undersøgelsen blev ligeledes oversat. Data blev indsat i en anonymiseret database. Undersøgelsen er anmeldt til Datatilsynet. Resultater Baggrundskarakteristika for de 246 asylbørn fremgår af Tabel 1. Det ses, at der var en lille overvægt af drenge (58%). Børn fra Eksjugoslavien udgjorde 48% af populationen, børn fra Irak udgjorde 27%, mens børn fra alle andre lande udgjorde de sidste 25%. Majoriteten var ledsaget af begge forældre og flere søskende. 78% af børnene havde været asylansøgende i mere end to år, og den gennemsnitlige tid i asyl var fire år. Ca. to tredjedele af børnene befandt sig i asylfase 3, og børnene havde gennemsnitligt boet på knap seks asylcentre i Danmark. Ved udfaldsmålet totalproblemscore indikerede pædagogernes og lærernes besvarelser, at 31% af børnene viste tegn på psykiske lidelser (Tabel 2). Tilsvarende viste de årige børns egne besvarelser, at 26% med stor sandsynlighed havde en psykisk lidelse. Pædagogernes og lærernes vurdering af andelen af børn med psykisk lidelse blev genfundet i den overordnede belastning, hvor også 31% af børnene vurderedes af pædagogerne og lærerne til at kunne kategoriseres som værende belastet af deres psykiske vanskeligheder. Ved disse udfaldsmål var der ingen forskel mellem de 4-10-årige og de årige ud fra pædagogernes og lærernes rapportering. Der var dog tendens til flere emotionelle symptomer blandt de ældre børn og flere hyperaktivitetsproblemer (attention deficit and hyperkinetic disorder (ADHD)) samt ringe sociale styrker blandt de yngre. Ser man på børnenes egen rapportering, havde halvdelen af de årige emotionelle problemer, hvilket var dobbelt så mange, som lærerne havde rapporteret om. De årige rapporterede også om væ- Tabel 2. Frekvenstabel over asylansøgende børns psykiske helbred a. Pædagogers og læreres Pædagogers og Læreres De samlede besvarelse læreres besvarelse besvarelse for åriges egen for de 4-16-årige, % for de 4-10-årige, % de årige, % besvarelse, % (n = 246) (n = 139) (n = 107) (n = 88) Total problem-score Normal Grænsetilfælde b Unormal Mangler Emotionelle symptomer Normal Grænsetilfælde b Unormal Mangler Hyperaktivitet Normal Grænsetilfælde b Unormal Mangler Adfærdsproblemer Normal Grænsetilfælde b Unormal Mangler Problemer i forholdet til jævnaldrende Normal Grænsetilfælde b Unormal Mangler Sociale styrker Normal Grænsetilfælde b Unormal Mangler Overordnet belastning Normal Grænsetilfælde b Unormal Mangler a) Kategorisering på baggrund af en manual, der er baseret på en britisk baggrundspopulation. b) Tidligere undersøgelser af prædiktionen af Strengths and Difficulties Questionnaire har vist, at af disse børn, som er estimeret til at være grænsetilfælde til psykiatrisk sygdom, har 10-26% en psykiatrisk diagnose, og 74-90% har ikke en psykiatrisk diagnose [10, 11].
4 UGESKR LÆGER 169/ OKTOBER sentlig højere grad af overordnet belastning, end deres lærere gjorde. Det fremgår af Tabel 3, at 35% af alle børnene på baggrund af pædagogernes og lærernes vurderinger alene havde tegn på psykisk lidelse. Kombineres lærernes besvarelser med de åriges egne besvarelser, var der tegn på psykisk lidelse hos 58% af de årige. Med udgangspunkt i HBSC rapporterede en betragtelig del af børnene, omkring dobbelt så mange som danske børn, om symptomer på fysisk og psykisk mistrivsel (Tabel 4). Majoriteten af børnene var ligeledes plaget af flere symptomer samtidig, idet 87% havde et eller flere symptomer mere end en gang om ugen (data ikke vist). Tilsvarende rapporterede kun 22% af danske børn om et eller flere symptomer mere end en gang om ugen [16]. Ved vurdering af egen livskvalitet angav 13% af børnene, at deres liv var det værst mulige. Ved sammenlægning af svarkategorierne vurderede 44% af børnene deres liv som dårligt (0-3 point), 28% vurderede deres liv som middelgodt (4-6 point), og 28% angav deres liv til at være godt (7-10 point), af disse mente 7%, at de havde det bedst mulige liv. Til sammenligning angav danske børn på samme skala over livskvalitet følgende: 0-3 point = 3%, 4-6 point = 17% og 7-10 point = 80% [16]. Med hensyn til sociale relationer berettede henholdsvis 37% og 30% om, at de havde svært eller virkelig svært ved at tale med respektive deres mor og far. Tilsvarende rapporterede ca. 23% og 44% af danske børn om problemer med at tale med henholdsvis deres mor og far [16]. I forhold til venner angav 81% af de årige børn, at de havde tre eller flere venner, mens kun 6% angav, at de ikke havde nogen venner. Der ses en tydelig kønsforskel, idet piger generelt havde færre venner (p < 0,01), og flere piger (13%) end drenge var venneløse (p < 0,05). Til sammenligning oplyste 2% af danske drenge og 1% af danske piger, at de ikke havde nogen venner [16]. Diskussion Ud fra resultaterne kan man estimere, at 35% af 4-16-årige asylbørn i Danmark har psykisk lidelse. Det er klart flere end blandt skandinaviske børn [17, 18]. De fundne SDQ-resultater understøttes af resultaterne fra HBSC, som viser, at asylbørnene har adskillige fysiske og psykiske symptomer, ringe selvvurderet livskvalitet og skrøbeligt socialt netværk. Resultatet kan være påvirket af en række usikkerheder. Først og fremmest er resultatet ikke fundet ved, at børnene var underlagt en individuel psykiatrisk udredning. På den anden side er SDQ internationalt valideret med en sensitivitet på 63-85% og en specificitet på 80-95% samt positive og negative prædikative værdier på henholdsvis 53-74% og 89-96% [10, 11]. Vi kan på baggrund af denne undersøgelse derfor ikke estimere forekomsten af psykisk sygdom med sikkerhed, men formode, at mindst halvdelen af de børn, som vi fandt som havende en afvigende SDQ-score, faktisk havde en psykiatrisk diagnose. Estimaterne (Tabel 2 og Tabel 3) bygger imidlertid på en scoringsalgoritme, der er baseret på britiske data (baggrundspopulation og klinisk børnepsykiatrisk materiale), som ikke nødvendigvis kan overføres til danske forhold. Da der endnu ikke findes danske standarder for SDQ, kan effekten på vore resultater af eventuelle forskelle mellem Danmark og Storbritannien ikke vurderes nærmere. Medvirken af en forsker kan påvirke børnenes besvarelser i Tabel 3. Estimeret forekomst af psykiatrisk sygdom a blandt asylbørnene fremkommet på baggrund af en kombination af pædagogernes, lærernes og børnenes besvarelser årige (kombination af 4-16-årige (pædagogers pædagogers, læreres og de og læreres besvarelse) åriges egen besvarelse) % (n = 246) % (n = 107) Psykiatrisk sygdom Usandsynlig Mulig Sandsynlig Mangler Psykiatrisk emotionel sygdom Usandsynlig Mulig Sandsynlig Mangler Psykiatrisk hyperaktiv sygdom Usandsynlig Mulig Sandsynlig Mangler Psykiatrisk adfærdsmæssig sygdom Usandsynlig Mulig Sandsynlig Mangler a) Kategorisering på baggrund af en manual, der er baseret på britiske data (baggrundspopulation og klinisk børnepsykiatrisk materiale).
5 3664 UGESKR LÆGER 169/ OKTOBER 2007 Tabel 4. Frekvenstabel over fysiske og psykiske symptomer blandt de årige asylbørn (n = 87) sammenlignet med danske børn (n = 4.824). Symptomer mere end en gang om ugen asylbørn (%) danske børn a (%) Hovedpine Mavepine Ondt i ryggen Ked af det Irritabel eller i dårligt humør Nervøs Svært ved at falde i søvn Svimmel a) Kilde: [16]. retning af både under- og overrapportering på grund af f.eks. manglende lyst til at udstille sårbarhed eller interesse i at få medlidenhed. Ved børnenes besvarelse kan der endvidere være forekommet sproglige misforståelser, men dette problem synes at være væsentligt reduceret ved, at en forsker ved dialog og eksemplificering af de mere abstrakte spørgsmål har sikret sig, at børnene har forstået hvert spørgsmål og svarkategori, samt ved anvendelse af tolk. Problemet er desuden reduceret ved, at der indgik forskellige informanter i undersøgelsen og ved, at hovedparten af udsagnene fra de forskellige informanter stemte overens. Ved rapportering af emotionelle symptomer, sociale styrker og overordnet belastning ses der dog store forskelle mellem besvarelserne for samme aldersgruppe fra henholdsvis lærerne og børnene selv. Børnenes høje selvrapportering af emotionelle symptomer og overordnet belastning kan tænkes at være udtryk for en reel overrapportering som følge af et ønske om at styrke egen asylsag ved at fremstå som værende psykisk dårlig, men den kan også afspejle, at de årige har det reelt psykisk dårligt og psykisk dårligere end lærerne har kendskab til. Samme mønster er set i tidligere undersøgelser af børn i den generelle befolkning [17]. Forskellen i rapporteringen af sociale styrker skyldes muligvis, at børnene har mangelfuld selvindsigt i social væremåde og ringe kendskab til normale sociale normer. Eftersom den overordnede svarprocent var høj, er risiko for manglende repræsentativitet lille. Ydermere viser en frafaldsanalyse af de årige ingen tegn på forskelle i baggrundsvariable mellem deltagerne og ikkedeltagerne. Populationen må antages at være repræsentativ for de nuværende asylansøgende børn i Danmark, hvis vilkår blandt andet er karakteriseret ved lang opholdstid og mange flytninger mellem asylcentre. Resultaterne fra SDQ kan sammenlignes med eksisterende internationale SDQ-normtal. I England viser 8-10% af årige tegn på psykisk lidelse på baggrund af lærerbesvarelser [15], og i Norge viser 9% af årige tegn på psykisk lidelse ved selvrapportering [18]. Blandt sårbare grupper er der fundet symptomer på psykisk lidelse hos 45% af anbragte børn [11]. Asylbørn i Danmark har således et markant ringere psykisk helbred end en baggrundspopulation, hvilket ligeledes er fundet i tidligere studier med asyl- og flygtningebørn [19, 20]. Ved sammenligning af SDQ-resultaterne med HBSCresultaterne ses der et betydeligt sammenfald. Asylbørnenes dårlige livsvilkår og psykiske sårbarhed understreges af danske børns besvarelse af HBSC, da de ved alle spørgsmål rapporterer om højere grad af trivsel, færre fysiske og psykiske symptomer samt større og tættere socialt netværk [16]. Konklusion Undersøgelsens resultater viser, at asylbørn har en estimeret høj forekomst af psykiatrisk diagnose og betydeligt højere end blandt børn i den generelle befolkning. Det er væsentligt at se på årsagerne til børnenes tilstand samtidig med, at de sikres relevante tilbud i form af psykologisk og psykiatrisk behandling samt individuelt tilpasset social/pædagogisk indsats. Endvidere er det centralt at undersøge, hvilke konsekvenser asylbørnenes dårlige psykiske helbred har på længere sigt. SummarySigne Smith Nielsen, Marie Norredam, Karen Louise Christiansen, Carsten Obel & Allan Krasnik: The mental health of asylum- seeking children in Denmark:Ugeskr Læger 2007;169:0000Introduction: There is growing concern for the mental health of asylum-seeking children due Materials to protracted and methods: periods of The stay population at asylum comprised centres and all an asylum-seeking increasing need children for psycho-social aged 4-16 years measures. living The at asylum objective centres of this run study by the is to Danish survey Red asylum-seeking Cross. In order children s to assess mental their mental health health in Denmark. Health Behaviour in School-Aged Children questionnaire (HBSC). The respondents were teachers of the 4-16 year-old and the year old children. The data collection took place from October the Strengths to December and Difficulties We Questionnaire received responses (SDQ) for was 246 employed children, along equivalent with four to 95% questions of the from study the population. Results: ceived quality Based of on life SDQ, and 35% a fragile of asylum-seeking social network. children showed evidence of having a psychiatric disorder. The results from the SDQ were supported by the results from the HBSC which showed that asylum-seeking children had numerous physical and psychological symptoms, poor self-per- Conclusion: and psychiatric Emotional treatment and should behavioural be secured. problems Furthermore, were highly the long-term prevalent among consequences asylumof seeking asylum-seeking children children s also in comparison poor mental to children health need in the to general be clarified. population. This is in accordance with former studies. The causes of the children s condition should be reviewed and relevant psychological Korrespondance: Signe Smith Nielsen, Øster Farimagsgade 5, DK-1014 København K. s.smith.nielsen@pubhealth.ku.dk Antaget: 25. september 2007 Interessekonflikter: Karen Louise Christiansen er ansat ved Dansk Røde Kors Asylafdelingen, som driver asylcentre i Danmark. Taksigelser: Forskergruppen takker de asylansøgende børn samt pædagoger og lærere ved Dansk Røde Kors Asylafdelingen og de almindelige danske folke- og privatskoler for deres deltagelse i undersøgelsen. Undersøgelsen er finansieret af Aase og Ejner Danielsens Fond og Dansk Røde Kors Asylafdelingen. Litteratur 1. Fazel M, Stein A. The mental health of refugee children. Arch Dis Child 2002;87: Fazel M, Wheeler J, Danesh J. Prevalence of serious mental disorder in 7000 refugees resettled in western countries: a systematic review. Lancet 2005; 365: Hjern A, Angel B, Jeppson O. Political violence, family stress and mental health of refugee children in exile. Scand J Soc Med 1998;26: Lustig SL, Kia-Keating M, Knight WG et al. Review of child and adolescent refugee mental health. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2004;43: Montgomery E, Foldspang A. Seeking asylum in Denmark: refugee children's mental health and exposure to violence. Eur J Public Health 2005;15: Angel B, Hjern A, Ingleby D. Effects of war and organized violence on children: a study of Bosnian refugees in Sweden. Am J Orthopsychiatry 2001;71: Hepinstall E, Sethna V, Taylor E. PTSD and depression in refugee children associations with pre-migration trauma and post-migration stress. Eur Child Adolesc Psychiatry 2004;13: Opdateret analyse af udviklingen i udgifterne til asylansøgeres sundhedsbehandling i perioden 2001 til 1. halvår København: Udlændingeservice, Obel C, Dalsgaard S, Stax HP et al. Spørgeskema om barnets styrker og vanskeligheder (SDQ-Dan). Ugeskr Læger 2003;165: Goodman R, Ford T, Simmons H et al. Using the Strenghts and Difficulties Questionnaire (SDQ) to screen for child psychiatric disorders in a community sample. Br J Psychiatry 2000;177: Goodman R, Ford T, Corbin T et al. Using the Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) multi-informant algorithm to screen looked-after children for psychiatric disorders. Eur Child Adolesc Psychiatry 2004;13 (Suppl 2):II25-II Goodman R, Renfrew D, Mullick M. Predicting type of psychiatric disorder from Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) scores in child mental health clinics in London and Dhaka. Eur Child Adolesc Psychiatry 2000;9:
6 UGESKR LÆGER 169/ OKTOBER Goodman R, Meltzer H, Bailey V. The Strengths and Difficulties Questionnaire: a pilot study on the validity of the self-report version. Eur Child Adolesc Psychiatry 1998;7: Goodman R. The extended version of the Strengths and Difficulties Questionnaire as a guide to child psychiatric caseness and consequent burden. J Child Psychol Psychiatry 1999;40: SDQ information for researchers and professionals about the Strengths and Difficulties Questionnaire. /apr Andersen A, Due P, Holstein BE et al. Skolebørnsundersøgelsen. København: Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Obel C, Heiervang E, Rodriguez A et al. The Strengths and Difficulties Questionnaire in the Nordic countries. Eur Child Adolesc Psychiatry 2004;13(Suppl 2):II32-II Ronning JA, Handegaard BH, Sourander A et al. The Strengths and Difficulties Self-Report Questionnaire as a screening instrument in Norwegian community samples. Eur Child Adolesc Psychiatry 2004;13: Fazel M, Stein A. Mental health of refugee children: comparative study. BMJ 2003;327: Leavey G, Hollins K, King M et al. Psychological disorder amongst refugee and migrant schoolchildren in London. Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol 2004;39: Kirurgisk behandling af thoracic outlet-syndrom ORIGINALARTIKEL Overlæge Stanislaw Cerazy & overlæge Ole Christian Røder Odense Universitetshospital, Thorax-karkirurgisk Afdeling T Resume Introduktion: Formålet med studiet var at undersøge langtidsresultatet hos patienter opereret med thoracic outlet-syndrom (TOS) med costa 1-resektion. I litteraturen opgives resultatet efter kirurgisk behandling til at være på 60-80%, og for at undgå kirurgbias ved resultatopgørelsen af vore patienter, blev patienterne i stedet tilsendt et spørgeskema om deres syn på behandlingens effektivitet. Materiale og metoder: I studiet indgik 30 kvinder og seks mænd med en medianalder på henholdsvis 41 år (spændvidde: 18-61) og 35 år (spændvidde: år). Fire kvinder og to mænd blev opereret dobbeltsidigt. På 42 overekstremiteter foretog man transaksillær costa 1-resektion med samtidig fjernelse af halsribben hos fire patienter. I tre tilfælde blev der foretaget pectoralis minor-resektion, mens separat costa cervicalis-resektion blev udført i to tilfælde. Postoperativt blev patienterne behandlet fysiurgisk. Resultater: Der var seks tilfælde med postoperative komplikationer. To patienter fik overskåret nervus intercostobrachialis med efterfølgende paræstesier på indersiden af overarmen, tre patienter fik drænkrævende pneumothorax, og i et enkelt tilfælde var der insufficient anæstesi. Efter tre måneders observation angav 24 patienter (67%) at være symptomfrie, 11 patienter (31%) havde uændrede gener, mens en patient (2%) syntes, at symptomerne var blevet forværrede. Efter en observationstid på mediant 86 måneder (spændvidde: måneder) angav patienterne, efter at være blevet forespurgt skriftligt, at 20 arme (48%) var så godt som symptomfrie, 18 arme (43%) var uændrede, og fire arme (9%) var dårligere end før operationen. Otte patienter (22%) skiftede arbejde på grund af vedvarende gener. Treogtyve patienter (64%) syntes, at operationen havde været værd at gennemføre, mens ti patienter (28%) fandt, at operationen var uden værdi, og tre patienter (8%) var usikre på, om operationen havde været værd at gennemføre. Alle seks patienter, der var blevet bilateralt opereret, var blevet symptomfrie. Konklusion: Denne retrospektive serie af patienter, 42 overekstremiteter med TOS, viser en selvrapporteret succesrate på ca. 50% efter syv år, og at ca. to tredjedele af patienterne var tilfredse med behandlingen. Sammenlignet med endelige retrospektive opgørelser, anslås kirurgbias til at ligge på 20-30% hos denne patientgruppe. Der synes ikke at være andre behandlingstilbud ved svær TOS. Der efterspørges objektive metoder til bedre patientselektion og randomiserede undersøgelser til at evidensbasere behandlingen. Thoracic outlet-syndrom (TOS) er en betegnelse skabt af Peet et al [1] i 1956 og af Rob & Standmen [2] i TOS omfatter en række kompressionssymptomer, der er relateret til de strukturer, der passerer i skalenerporten. I de fleste tilfælde er der ikke nogen anatomisk årsag til kompressionen, men der kan forekomme et costa cervicalis, en lang C7-processus transversus og fibromuskulære strøg, der udgår fra en hypoplastisk costa 1, og der kan have været sket et traume med fibrose og callusdannelse i clavicula [3]. I de fleste tilfælde af Transaksillær adgang. Assistent, med specielt håndgreb, løfter højre overekstremitet. Figuren er tidligere publiceret i Karkirurgi 2001, FADL's Forlag A/S.
Psykisk helbred blandt asylbørn i Danmark
Side 1 af 7 Psykisk helbred blandt asylbørn i Danmark Ugeskrift for Læger 22.10.2007 Side 2770 ord Artikel-id: e0bb59c6 af Forskningsassistent Signe Smith Nielsen, læge Marie Nørredam, psykosocialkonsulent
Læs mereTal på børn og unges mentale sundhed
Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs mereNyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015
Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens
Læs mereAnbragte børn og unge med psykiske sygdomme
Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af 1995-årgangen Tine Egelund & Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd København SFI-konference
Læs mereLivshistorien kan læses i hjertet.
Livshistorien kan læses i hjertet. Ny forskning viser, at indvandrere rammes markant oftere af hjertesygdomme end etniske danskere. Af Anne Bo og Line Zinckernagel Biostatistisk Afdeling Disposition Lidt
Læs mereTrivsel i MSOs hjemmepleje
Trivsel i MSOs hjemmepleje 2017-2018 Lars Larsen, Thomas Kaalby Povlsen, Steen Lee Mortensen & Morten Christoffersen Center for Livskvalitet 2019 Indholdsfortegnelse Baggrund og introduktion. s. 1 Resultater
Læs mereDette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.
Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereHvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...
Læs mereNotat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen
Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt
Læs mereUdviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande
Sundheds- og Ældreudvalget 16-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 353 Offentligt Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande Udvikling blandt børn Der er få data på danske børn, som giver mulighed
Læs mereTrivsel i MSOs hjemmepleje
Trivsel i MSOs hjemmepleje 2016-2017 Lars Larsen, Thomas Kaalby Povlsen, Steen Lee Mortensen & Morten Christoffersen Center for Livskvalitet 2019 Indholdsfortegnelse Baggrund og introduktion. s. 1 Resultater
Læs mereBørn og unge i flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for
Læs mere1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...
Læs mereTendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed
Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereNotat, opfølgning på rapporten "Undtagelsens Karakter" af Michala Clante Bendixen.
Humanitært ophold Notat, opfølgning på rapporten "Undtagelsens Karakter" af Michala Clante Bendixen. Tilladelser givet fra 3. kvartal 2011 til og med 4. kvartal 2013 (2. og 3. kvartal 2013 mangler) Tal
Læs mereFøler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med Region... 24 5. Kryds med Indkomst... 31 6. Kryds med oprindelsesland... 38 7. Om undersøgelsen...
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereBørn tager skade af forældres traumer og ventetid på asyl
Børn tager skade af forældres traumer og ventetid på asyl Nye danske studier viser, at flygtningebørn med traumatiserede forældre fungerer psykisk dårligere end andre børn, og at langvarige asylophold
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase)
ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase) ADHD-konference Ålborg 19.5.2010 Niels Bilenberg, Professor, Ph.D. Børne- og ungdomspsykiatrisk afd. Psykiatrien
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred
Læs mereSociale relationer og fællesskab blandt skolebørn
Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Temadag for Databasen Børns Sundhed 10. januar 2019 Bjørn Holstein Professor emeritus Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Sociale relationer
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereChikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August
August 2017 www.lgbtasylum.dk Undersøgelse: Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark Indhold Sammenfatning... 2 Om denne undersøgelse tema, metode og datagrundlag... 2
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereFlygtningebørn får ikke altid tilstrækkelig hjælp i sundhedsvæsenet
Flygtningebørn får ikke altid tilstrækkelig hjælp i sundhedsvæsenet Amina Barghadouch Ph.d. studerende Kandidat i Folkesundhedsvidenskab Gode Børneliv for Flygtninge i Danmark Konference, Center for Børneliv
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mere2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereOpgørelse og scoring af SCAS
Opgørelse og scoring af SCAS SCAS måler angstsymptomer baseret på angstdiagnoserne i DSM-IV. SCAS findes i en selvrapporteringsversion for børn i alderen 8 15 (SCAS- C) år samt en forældreversion (SCAS-P),
Læs mereKommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16
Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere
Læs mereRygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%
Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer
Læs mereDer er lige nu stor fokus på udsatte børns skolegang. Forskningen har vist, at alt for mange af de anbragte børn ikke opnår de nødvendige
Der er lige nu stor fokus på udsatte børns skolegang. Forskningen har vist, at alt for mange af de anbragte børn ikke opnår de nødvendige skolefærdigheder, der skal sikre deres fremtid. De anbragte børn
Læs mereADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen
ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen Professor, Niels Bilenberg FOCUS - Forskningscenter for Udviklingsforstyrrelser BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD : Hvorfor væsentligt at beskæftige
Læs mereArbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)
16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.
Læs mereFysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?
Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereHvordan sikrer vi bedst, at forældrene kan få hjælp til at kunne takle deres barns kognitive udfordringer?
Hvordan sikrer vi bedst, at forældrene kan få hjælp til at kunne takle deres barns kognitive udfordringer? Viden om CP er vigtig for at afhjælpe og begrænse udtrætning og overbelastning; men viden om kognitive
Læs mereWorkshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen
Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet
Læs mereSkole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013
Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave
Læs merede illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner
de illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner arbejdspapir 51 december 2017 ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 51 De illegale indvandrere i danmark, 2016
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse
Læs mereProblemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter
Læs mereÆndringer i social ulighed i sundhed blandt børn og unge i de seneste 25 år: Metodiske udfordringer og nye fund
Ændringer i social ulighed i sundhed blandt børn og unge i de seneste 25 år: Metodiske udfordringer og nye fund Bjørn Holstein, Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 23. marts 2017 Først nogle ord om Skolebørnsundersøgelsen
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereDanskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.
Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk
Læs mereEkstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense
Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereEt tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed
Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status
Læs mereHvordan har unge det i de nordiske lande?
Hvordan har unge det i de nordiske lande? Nordisk topmøde om psykisk helse Oslo 27. februar 2017 Pernille Due Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Formål med oplægget Hvordan har nordiske
Læs mereForsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår?
Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår? Databasen Børns Sundhed, temadag 11. januar 2018 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed National
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mereVejledning til udfyldelse af spørgeskemaer i Sund i naturen
Vejledning til udfyldelse af spørgeskemaer i Sund i naturen Dette spørgeskema er udviklet i forbindelse med Friluftsrådets projekt: Sund i naturen. Spørgeskemaet har til formål at fungere som dokumentationsredskab
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereHvad er trivsel hos de helt små børn og hvordan måler vi det? Hvordan kan vi med kvantitative metoder afdække trivsel i dagtilbud?
1 Hvad er trivsel hos de helt små børn og hvordan måler vi det? Hvordan kan vi med kvantitative metoder afdække trivsel i dagtilbud? NINA MADSEN SJÖ SPECIALIST I BØRNENEUROPSYKOLOGI, PHD NUBU/ SELVSTÆNDIG
Læs mereMonitoreringsrapport PMTO
Monitoreringsrapport PMTO Monitorering af Parent Management Training, Oregon (PMTO) Data indsamlet fra 29-21 Udarbejdet af Socialstyrelsen Monitoreringsrapport 216 vedr. Parent Management Training, Oregon
Læs mereNOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER
NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i
Læs mereFakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden
Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde
Læs mereUledsagede asylbørn har komplekse traumer
Uledsagede asylbørn har komplekse traumer Uledsagede flygtningebørn har tung bagage med sig. Udover traumer fra krig og flugt bærer nogle også på oplevelser af vold og omsorgssvigt i hjemlandet fra enten
Læs mereForebyggelse af arbejdsmiljøproblemer
8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.
Læs mereNyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress
Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 3: Det psykiske arbejdsmiljø Dette er den tredje delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af arbejdsmiljøet
Læs mereAnbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser
Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mereUdvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte. SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense
Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense SAFARI undersøger risikofaktorer i opvækstmiljøet der medvirker til at øge risikoen
Læs mereDE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN
DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN ARBEJDSPAPIR 115 IMMIGRATION OG INTEGRATION AUGUST 2016 De illegale indvandrere i Danmark Arbejdspapir 115 Udgivet af: Rockwool
Læs mereBilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden
23. november 18 Befolkning og Uddannelse Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden For at give et indtryk af, hvordan indvandrere og efterkommere
Læs mereHVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE
Læs mereWWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014
WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.
Læs mereUnges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016
Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Pernille Due Statens InsEtut for Folkesundhed Syddansk Universitet Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereNOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs mereKomorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?
Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:
Læs mereKarrierekvinder og -mænd
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir
Læs merePIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm
PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier
Læs mereDefinition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner
Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene
Læs mereTraumatiserede flygtninge og beskæftigelse Beskæftigelsestræf 16 session 5. Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp
Traumatiserede flygtninge og beskæftigelse Beskæftigelsestræf 16 session 5. Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Kort om PTSD og eksil Mit oplæg i overskrifter Hvor mange
Læs mereKortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund
Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og
Læs mereMISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN
MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde
Læs mereTEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT
TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning
Læs mereMidtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014
Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,
Læs mereMETASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET
METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende
Læs mereSygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger
Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster
Læs mereHvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?
Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer
Læs mereOm meddelelse af humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 b, stk. 1, i 4. kvartal 2011.
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 80 Offentligt NOTAT Dato: 20. februar 2012 Kontor: Udlændingekontoret Sagsnr.: 09/05239 Filnavn: NOTAT Sagsbeh.: CKO Om meddelelse
Læs mereTilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015
Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn Viden & Strategi Efteråret 2015 Om Tilskud til pasning af egne børn Byrådet besluttede den 16. december 2014 at give tilskud til pasning af
Læs mereYNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereSKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN GLADSAXE KOMMUNE EFTERÅR 2017
SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN GLADSAXE KOMMUNE EFTERÅR 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion... 2 Formål... 2 Aktiv og passiv transport... 2 Undersøgelsens overordnede konklusioner... 3 Undersøgelsens resultater...
Læs mere