Karrierekvinder og -mænd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Karrierekvinder og -mænd"

Transkript

1 Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015

2 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir 35 Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed i kommission hos Syddansk Universitetsforlag Kopiering af dette notat må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer Adresse: Rockwool Fondens Forskningsenhed Sølvgade 10, 2.tv København K Tlf e-post: Marts 2015

3 0. Introduktion Der findes så vidt vides ingen officiel definition af, hvad der menes med karrierekvinder og -mænd, selvom det er en ofte brugt betegnelse i debatten om ligestilling mellem kvinder og mænd i toppen af samfundet. Det ligger dog ofte i kortene, at der er tale om kvinder og mænd, der arbejder meget, og som har indflydelse på deres eget og andres arbejde, eller kort sagt kvinder og mænd som vil arbejdet. I det følgende tegnes et billede af kvinder og mænd, som arbejder meget, og som har underordnede medarbejdere, dvs. er ledere, altså det vi her vil forstå ved karrierekvinder og -mænd. Hvor meget arbejder sådanne kvinder og mænd mere end andre kvinder og mænd? Hvor mange underordnede har de sammenlignet med kvinder og mænd, som ikke arbejder så meget, men alligevel er ledere? Hvor meget tjener karrierekvinder og -mænd? Har de børn? Hvor meget tid bruger de så på dem? Og hvordan bruger de i øvrigt deres tid, når de både arbejder meget og er ledere? Billedet, der tegnes, bygger på en omfattende undersøgelse af danskernes tidsforbrug i 2008/09 (Bonke, 2012; Bonke & Fallesen, 2009), der er vægtet op til at repræsentere den danske befolkning (Danmarks Statistik, 2010). Det er godt nok nogle år siden, men erfaringen viser, at det ikke har den store betydning, om det lige er oplysninger fra det ene eller andet år, der anvendes. Formålet her er da i øvrigt også først og fremmest at sammenligne karrierekvinders forhold med andre kvinders, og karrieremænds med andre mænds, og sådanne kvinder og mænd indbyrdes. Det skal nævnes, at der her kun indgår årige, som udgør den langt overvejende del af arbejdsstyrken, og at enlige mænd og kvinders forhold kun omtales indledningsvis. Det skyldes, at enliges tidsforbrug ofte er forskelligt fra pars (Bonke, 2012), hvorfor sammenligningen mellem karrierekvinder og mænd og andre kvinder og mænd, ville indeholde for mange dimensioner. Vi har også udeladt selvstændige erhvervsdrivende, da deres normale arbejdstid kan være vanskelig at opgøre sammenlignet med lønmodtageres. 1 1

4 De nævnte afgrænsninger ændrer ikke på, at der er betydelig usikkerhed forbundet med sammenligningen af de forskellige grupper, alene af den grund at undergrupperne i flere tilfælde er relativt små, om end der altid er flere end 20 observationer. I flere tilfælde er der derfor tale om et formodet større eller mindre forhold, som ikke nødvendigvis er signifikant i statistisk forstand. 2 2

5 1. Afgrænsning af karrierekvinder og -mænd Vi afgrænser her karrierekvinder og -mænd efter deres arbejdstid, og efter om de har underordnede, selvom der sikkert også kunne være anvendt andre kriterier til formålet. Vi ser i øvrigt bort fra selvstændige, da deres arbejdstid ofte har en anden karakter end lønmodtageres. Det betyder, at karrierekvinder og -mænd er lønmodtagere, som i deres hoved- og (evt.) bibeskæftigelse arbejder mere end 42 timer om ugen, og som har underordnede medarbejdere, eller kort sagt er ledere, som arbejder mange timer om ugen. Vi sammenligner disse karrierekvinder og -mænd med kvinder og mænd, som arbejder hhv. mellem 38 og 42 timer, 37 timer og mellem 15 og 36 timer, og som enten har eller ikke har medarbejdere. Det skal understreges, at det er kvindernes og mændenes egne oplysninger om deres normale ugentlige arbejdstid, der anvendes (Bonke, 2012). Lignende oplysninger indhentes i øvrigt i Danmarks Statistiks Arbejdskraftsundersøgelser (Danmarks Statistik, 2012a; 2012b). På den måde ser vi først, at det er hver ottende kvinde (12-14 pct.), som arbejder mere end 43 timer om ugen, hvad enten vi ser på enlige eller gifte/samlevende kvinder. For mænd er det hver fjerde (27 pct.), hvis de er enlige, og hver tredje (35 pct.) gifte/samlevende mand, der arbejder så mange timer om ugen (tabel 1.1 og 1.2). Der er også en del, der arbejder mellem 38 og 42 timer om ugen, men det mest udbredte for både enlige kvinder og mænd og gifte/samlevende mænd er dog 37 timer om ugen. For gifte/samlevende kvinder er en arbejdstid på mindre end 37 timer lige så udbredt som de 37 timer. For dem, der oplyser, at de arbejder mere end 42 timer om ugen, er det gennemsnitlige timetal på omkring 50 timer uafhængig af civilstand og køn. Sammenlignet med dem, der arbejder timer om ugen og hvis gennemsnitlige arbejdstid er på omkring 40 timer, er deres arbejdstid altså 25 pct. længere, og 35 pct. længere end for dem, der arbejder 37 timer om ugen (tabel 1.1 og 1.2). 3 3

6 Tabel 1.1 Enlige kvinder og mænd fordelt efter ugentlig arbejdstid i hoved- og bibeskæftigelse. 2008/ timer 37 timer timer timer Kvinder (250): - fordeling, pct. 28,4 43,4 15,9 12,3 100,0 - gns. antal timer 29,6 37,0 40,4 50,5 Mænd (286): - fordeling, pct. 10,9 42,2 19,7 27,2 100,0 - gns. antal timer 28,9 37,0 40,2 51,4 Note: Ingen sign. forskelle mellem mænd og kvinders arbejdstid inden for arbejdstidsgrupperne.. Tabel 1.2 Kvinder og mænd i par fordelt efter ugentlig arbejdstid i hoved- og bibeskæftigelse. 2008/ timer 37 timer timer timer Kvinder (1.375): - fordeling, pct. 37,3 36,9 12,1 13,7 100,0 - gns. antal timer 29,5 37,0 40,0 49,5 Mænd (1.387): - fordeling, pct. 5,5 40,0 19,7 34,8 100,0 - gns. antal timer 28,3 37,0 40,2 51,6 Note: Ingen sign. forskelle mellem mænd og kvinders arbejdstid inden for arbejdstidsgrupperne.. Når det gælder underordnede medarbejdere, sådan som kvinderne og mændene selv oplyser at have (Bonke, 2012), er det ikke muligt at belyse dette nærmere for enlige, da der er relativt få oplysninger om dem i denne undersøgelse. For kvinder i parforhold er det mere udbredt at have medarbejdere, hvis man arbejder mere end 42 timer, og dermed er en karrierekvinde, end hvis man arbejder timer om ugen: godt hver fjerde mod godt hver femte. Det er dog stort set lige så almindeligt at have medarbejdere, hvis arbejdstiden er 37 timer eller kortere end det, sammenlignet med hvis arbejdstiden er længere end de almindelige 37 timer om ugen (tabel 1.3). For at være leder som kvinde, er det med andre ord ikke nødvendigt at arbejde mere end andre kvinder. For mænd er billedet noget anderledes, idet hver anden mand, som har medarbejdere, arbejder mere end 42 timer om ugen mod kun hver femte og fjerde af dem, som arbejder og 37 timer om ugen, og som også har medarbejdere (tabel 1.4). Det betyder, at der er mere end tre gange så mange karrieremænd som karrierekvinder blandt beskæftigede 4 4

7 lønmodtagere, i.e. 13 pct. i forhold til 4 pct. (figur 1.1). Blandt dem, som også arbejder mere end 42 timer om ugen, men som ikke har medarbejdere, er der knap dobbelt så mange mænd som kvinder, i.e. 15 pct. i forhold til 8 pct. Det samme gælder for dem, der arbejder mellem 38 og 42 timer om ugen, og som har medarbejdere, i.e. 6 pct. i forhold til 3 pct. Det er med andre ord væsentlig mere udbredt blandt mænd end blandt kvinder at være leder og at have en karrierestilling som lønmodtager. Tabel 1.3 Kvinder i parforhold uden hhv. med medarbejdere fordelt efter ugentlig arbejdstid i hoved- og bibeskæftigelse. 2008/09 Antal: 1.115/ timer 37 timer timer timer Uden medarbejdere : - fordeling, pct. 40,5 40,4 9,9 9,2 100,0 - gns. antal timer 29,5 37,0 39,9 48,7 Med medarbejdere: - fordeling, pct. 20,9 28,5 22,1 28,5 100,0 - gns. antal timer 30,7 37,0 40,3 47,5 - gns. antal medarbejdere 4,6 15,5 14,3 41,3 Note: Ingen sign. forskelle mellem kvinder med hhv. uden medarbejdere og deres arbejdstimer inden for grupperne. Tabel 1.4 Mænd i parforhold uden hhv. med medarbejdere fordelt efter ugentlig arbejdstid i hoved- og bibeskæftigelse. 2008/09 Antal: 871/ timer 37 timer timer timer Uden medarbejdere : - fordeling, pct. 6,7 52,0 20,5 20,8 100,0 - gns. antal timer 28,4 37,0 40,2 50,0 Med medarbejdere: - fordeling, pct... 28,1 21,5 49,6 100,0 - gns. antal timer.. 37,0 40,3 49,4 - gns. antal medarbejdere.. 10,6 12,7 51,0 Note: Ingen sign. forskelle mellem kvinder med hhv. uden medarbejdere og deres arbejdstimer inden for grupperne... <20 observationer Hertil kommer, at karrieremænd har flere underordnede end karrierekvinder, nemlig ca. 50 mod ca. 40 i gennemsnit (tabel 1.3 og 1.4). Til sammenligning kan nævnes, at 5 5

8 kvindelige ledere, som arbejder mellem 38 og 42 timer eller 37 timer om ugen, er det gennemsnitlige antal underordnede på omkring 15 mod kun omkring 10 for tilsvarende mænd. Det ændrer dog ikke på, at der er dobbelt så mange ledere blandt mænd (36 pct.) som blandt kvinder (17 pct.), og, som nævnt, tre gange flere karrieremænd end karrierekvinder. Figur 1.1 Andel karrierekvinder og -mænd. 2008/09 6 6

9 2. Hvad karakteriserer karrierekvinder og -mænd? Der er ikke den store forskel i bruttoindkomsten for kvinder, som ikke er ledere og arbejder mere end 42 timer om ugen, sammenlignet med tilsvarende kvinder, som arbejder mellem 38 og 42 timer om ugen. For begge grupper var den månedlige bruttoindkomst på kr. i 2008/09. For kvinder, som arbejder kortere tid, var indkomsten som forventelig lidt mindre, nemlig på kr. for dem på 37 timer, og på for dem med en kortere arbejdstid end de 37 timer om ugen (tabel 2.1). For mænd er der derimod stor forskel på indkomsten afhængig af, om man arbejder 37 timer om ugen eller mere end det. Hvor førstnævnte tjente kr., var sidstnævntes indkomst på kr. om måneden. Hvis man skal sammenligne med indkomsterne i dag jf. den generelle lønstigning for perioden er de steget med 11,8 pct. Tabel 2.1 Bruttoindkomst for kvinder og mænd i parforhold efter ugentlig arbejdstid i hoved- og bibeskæftigelse. Med hhv. uden underordnede medarbejdere. 2008/09 Antal: 1.034/175/788/ timer 37 timer timer timer Månedlig bruttoindkomst, kr. Kvinder: - uden medarbejdere med medarbejdere Mænd: - uden medarbejdere med medarbejdere <20 observationer For kvinder og mænd med medarbejdere er indkomsten selvsagt større end for kvinder og mænd uden medarbejdere, næsten uafhængig af længden på deres arbejdstid (tabel 2.1 og figur 2.1). For kvindelige ledere er der imidlertid ingen forskel i indkomst, hvad enten man arbejder timer eller mere end det, og er en karrierekvinde. I begge tilfælde er den månedlige indkomst på omkring kr. Det gælder derimod for mænd, som er ledere, at en arbejdstid på over 42 timer om ugen er ensbetydende med en indkomst på kr. mod kr. for tilsvarende mænd, som arbejder mellem 38 og 42 timer om 7 7

10 ugen. Det ser derfor ud til, at kvindelige ledere kan nøjes med at arbejde timer for at opnå en god indkomst, mens mænd skal op på mindst 43 timer om ugen, før det gør en forskel for deres indkomst. Figur 2.1 Månedlig bruttoindkomst for gifte/samlevende kvinder og mænd med karriere hhv. med 37 timer uden medarbejdere. 2008/09 Note: se tabel 2.1 Det kan nævnes, at der stort set ikke er nogen aldersforskel mellem kvinder indbyrdes og mænd indbyrdes hhv. mellem kvinder og mænd, uafhængig af deres arbejdstid. Det gælder, hvad enten vi ser på dem, der har medarbejdere, eller dem uden medarbejdere. I alle tilfælde er gennemsnitsalderen mellem 41 og 43 år. En højere indkomst for dem, der arbejder meget, skyldes altså ikke, at de er ældre og dermed aflønnes bedre på grund af højere anciennitet eller af en anden grund. I betragtning af at døgnet kun har 24 timer, er det forventeligt, at der er flere karrierekvinder uden hjemmeboende børn og især uden børn i førskolealderen sammenlignet med for andre kvinder på arbejdsmarkedet. Det er imidlertid ikke tilfældet, da tre ud af fire karrierekvinder har hjemmeboende børn mod to-tredje dele for kvindelige ledere, som 8 8

11 arbejder timer (tabel 2.2). Faktisk er det sådan, at jo mere kvindelige ledere arbejder, desto større er sandsynligheden for, at de har hjemmeboende børn. Når det gælder det at have børn i førskolealderen, er billedet lidt det samme, bortset fra at der er lige så mange karrierekvinder, som kvinder der arbejder mindre end 37 timer om ugen, der har børn i førskolealderen, nemlig hver tredje. Sammenligner vi kvindelige ledere med kvinder, som ikke er ledere, og hvor begge arbejder mere end 37 timer om ugen, er der flere blandt førstnævnte end blandt sidstnævnte, der har børn. Der er imidlertid ikke nogen væsentlig forskel, når det drejer sig om førskolebørn. Så har ledere, der arbejder mere end 37 timer om ugen, i lige så stort omfang børn, som kvinder der ikke er ledere. Tabel 2.2 Andel kvinder og mænd i parforhold med børn, fordelt efter arbejdstid i hovedog bibeskæftigelse. Med hhv. uden underordnede medarbejdere. 2008/09 Antal: 1.115/186/871/ timer 37 timer timer timer Andel med 0-17-årige hjemmeboende børn Kvinder: - uden medarbejdere 0,69 0,61 0,58 0,65 - med medarbejdere 0,55 0,61 0,67 0,75 Mænd: - uden medarbejdere 0,60 0,64 0,64 0,65 - med medarbejdere.. 0,69 0,71 0,68 Andel med 0-6-årige hjemmeboende børn Kvinder: - uden medarbejdere 0,26 0,26 0,25 0,30 - med medarbejdere 0,31 0,18 0,25 0,32 Mænd: - uden medarbejdere 0,23 0,27 0,30 0,26 - med medarbejdere.. 0,31 0,29 0,24.. <20 observationer For mænd er der stort set ingen sammenhæng mellem, om de arbejder 37 timer, timer eller mere end det om ugen, om de er ledere eller ej, og sandsynligheden for at de har hjemmeboende børn. For dem alle sammen, er det omkring to ud af tre, der har hjemmeboende børn. Når det gælder førskolebørn, er der imidlertid forskel afhængig af, om man arbejder timer om ugen eller mere end det. Hvor hver fjerde mand, der arbejder mere end 42 timer om ugen, har et førskolebarn, er det omkrig 30 pct. for mænd, 9 9

12 som arbejder timer om ugen. Disse forskelle er ikke afhængige af, om vi ser på ledere eller andre mænd. Der er således ikke tale om, at det er et valg mellem karriere og børn, men snarere sådan, at selvom man har karriere, har man også børn, eller også har man hverken det ene eller det andet. Tabel 2.3 Forældres tid brugt på børn i parfamilier med hjemmeboende børn under 18 år inddelt efter moderens hhv. faderens ugentlige arbejdstid i hoved- og bibeskæftigelse og medarbejdere. 2008/ timer 37 timer timer timer Timer / gns. ugedag Forældres samlede børneomsorg Kvinder - uden medarbejdere 1,27 1,68 1,38 1,14 - med medarbejdere 1,82 1,14 1,10 0,78 Mænd - uden medarbejdere 0,88 1,09 1,09 0,70 - med medarbejdere.. 0,88 0,87 0,69.. <20 observationer. Figur 2.2 Forældres moderen og faderens børneomsorg i familier med hjemmeboende børn under 18 år. Gns. ugedag. 2008/09. Note: se tabel

13 Det er umiddelbart forventeligt, at karrierekvinder og -mænd bruger mindre tid på deres børn end andre kvinder og mænd. Det viser sig da også, at karrierekvinder bruger tre kvarter på en almindelig ugedag hverdage og weekenddage vægtet sammen på deres børn mod omkring 1 time og 10 minutter for kvindelige ledere, som arbejder timer eller 37 timer om ugen (tabel 2.3 og figur 2.2). Ser vi på kvinder, som ikke er ledere, bruger de knap 50 pct. mere tid på deres børn, hvis de arbejder 37 timer eller mere end 42 timer om ugen, og 25 pct. mere, hvis deres arbejdstid er mellem 38 og 42 timer om ugen. Der er altså en klar sammenhæng mellem mødres arbejdstid, og om de er ledere, og den tid de bruger på deres børn. For mænd er billedet stort set det samme med mindre tid brugt på deres børn, hvis mændene gør karriere, end hvis de arbejder færre end 43 timer om ugen. Hvis de derimod ikke har nogle medarbejdere, men stadig arbejder mere end 42 timer om ugen, er der ikke nogen forskel i den tid, de bruger på deres børn, og den tid som karrieremænd bruger. For mænd, som arbejder mindre end 43 timer om ugen, er det dem, der ikke er ledere, der bruger mest tid på børnene, ligesom vi så det for tilsvarende kvinder (tabel 2.3 og figur 2.2). For mænd er det med andre ord blot det at arbejde mere end 42 timer om ugen, der betyder mindre tid til børnene, mens det er karrieren, der betyder mest for kvinders tid med deres børn

14 3. Er karrierekvinder og -mænd gift med hinanden? Der findes en række undersøgelser, som har vist, at ligesindede gifter sig eller er samboende med hinanden, så hvis den ene har meget uddannelse, så har den anden det også, og ligesådan med indkomsterne, hvor der er tendens til, at begge parter har høje indkomster hhv. lave indkomster. Det ændrer selvfølgelig ikke ved, at kvinder har mindre uddannelse end mænd indtil videre i hvert fald og at deres indkomster er lavere end mænds i almindelighed, hvorfor det at være i toppen henholdsvis i bunden uddannelsesog indkomstmæssigt ikke er det samme for mænd og kvinder. Tabel 3.1 Sammenhæng mellem gifte/samboende kvinder og mænds ugentlige arbejdstid i hoved- og bibeskæftigelse. 2008/09 Antal: Mænd: timer 37 timer timer timer Total Pct. Kvinder: timer 6,3/42,9 37,5/35,1 19,7/37,4 36,5/39,1 100,0/ 37 timer 4,7 / 31,4 55,5 / 51,2 13,7 / 25,7 26,1 / 27,6 100,0 / timer.. / 16,7 19,9 / 6,0 39,6 / 24,3 32,9 / 11,4 100,0 / timer.. / 9,0 22,4 / 7,7 18,1 / 12,6 55,9 / 21,9 100,0 / Total / 100,0 / 100,0 / 100,0 / 100,0 100,0 / 100,0..<20 observationer Når det gælder parternes arbejdstid, ser vi, at den stort set er lige lang i hvert tredje parforhold (35,3 pct.) diagonalen i tabel 3.1 når vi anvender vores arbejdstidskategorier: timer, 37 timer, timer og timer om ugen. Det mest almindelige er dog, at manden arbejder mere end kvinden, nemlig i hvert andet forhold (53,7 pct.), mens det kun gælder for hvert tiende forhold (11,1 pct.), at det er kvinden, der arbejder mest. Samtidig viser det sig, at mere end hver anden kvinde, som arbejder mere end 42 timer om ugen, er gift eller samlevende med en tilsvarende mand

15 Til sammenligning er det kun hver femte mand, som arbejder mere end 43 timer om ugen, som er gift eller samlevende med en kvinde, der arbejder ligeså meget. Også når vi ser på karrierekvinder, er det sådan, at de oftere er gift med mænd, som har en lang arbejdstid, end det gælder, at karrieremænd er gift med kvinder, som arbejder lang tid. Hver tredje (33 pct.) karrierekvinde har således en mand, som arbejder ligeså lang tid, som hende selv, mens det kun gælder for hver femte (20 pct.) karrieremand (tabel 3.2). Hvis kvinder uden medarbejdere arbejder mere end 42 timer om ugen, er det kun hver ottende (14,7 pct.), der er gift/samlevende med en mand, der arbejder ligeså meget, mens det ikke gør nogen forskel for mænd, om de har medarbejdere, for sandsynligheden for at de er gift med en kvinde, der også arbejder over 42 timer om ugen. Tabel 3.2 Sammenhæng mellem kvinder og mænds arbejdstid for kvinder med hhv. uden underordnede Pct Kvinde 43+ timer Mand 43+ timer Med underordnede Uden underordnede Med underordnede Uden underordnede Mand: Kvinde: 0-36 timer.. 43, timer 36,1 37,6 37 timer.. 31,8 37 timer 29,1 30, timer.. 9, timer 14,8 11, timer 33,0 14, timer 20,0 20,2 Total 100,0 100,0 Total 100,0 100,0 Procent med partner med underordnede 43,0 30,9 20,8 11,5 Antal Alle med eller uden underordnede.. <20 observationer Endelig kan vi se, at mere end fire ud af ti (43 pct.) karrierekvinder er gift/samlevende med en leder, mens det kun gælder for hver femte (21 pct.) karrieremand, at han er gift/samlevende med en kvinde, som er leder (tabel 3.2)

16 4. Hvordan bruger karrierekvinder og -mænd deres tid? Som det er vist i Bonke (2012), arbejder mange ikke så meget, som den normale arbejdstid tilsiger. Især for dem, der angiver en lang normal arbejdstid, er forskellen mellem denne og den faktiske arbejdstid forholdsvis stor. Det gælder også for karrierekvinder, at de faktisk arbejder mindre end den tid, som de angiver, der er deres normale arbejdstid, og som altså er den tid, vi indtil nu har set på. For karrierekvinder har vi ovenfor set, at deres gennemsnitlige arbejdstid er ca. 48 timer om ugen, men som det ses af tabel 4.1 er den faktiske kun på 31 timer, eller på kun to tredjedel af den normale arbejdstid. For kvindelige ledere, som arbejder timer om ugen, er den tilsvarende forskel på kun 14 pct., idet den faktiske arbejdstid er på knap 35 timer og den normale på godt 40 timer. Hvis kvinder ikke er ledere, men arbejder timer eller mere end 43 timer, er forskellen mellem den faktiske og normale arbejdstid på omkring en tredjedel, ligesom det gælder for karrierekvinder. For kvinder med en normal arbejdstid på 37 timer om ugen, er den faktiske på 27 timer eller en fjerdedel kortere end den normale arbejdstid. Ser vi på forholdet mellem normal og faktisk arbejdstid for mænd, er billedet gennemgående mindre markant end for kvinder. Således er karrieremænds normale arbejdstid på ca. 49 timer om ugen mod 38 faktiske arbejdstimer svarende til en forskel på 23 pct. mod tilsvarende kvinders 34 pct. (tabel 4.1). For mænd uden medarbejdere men med en normal arbejdstid på over 43 timer er forskellen på 19 pct., idet den faktiske arbejdstid er på 40 timer og den normale på knap 50 timer om ugen. Ser vi derimod på mænd, som arbejder timer om ugen, og som er ledere, er forskellen væsentlig større end for tilsvarende kvinder, nemlig på 34 pct. mod kvindernes 14 pct. Endelig ser vi, at for den store gruppe af beskæftigede mænd, som har en normal arbejdstid på 37 timer, er den faktiske arbejdstid på 32 timer om ugen, eller 13 pct. kortere. Som nævnt var forskellen mellem normal og faktisk arbejdstid for tilsvarende kvinder på 27 pct. og 14 14

17 altså næsten dobbelt så stor, og dermed på niveau med forskellen for karrieremænd, hvis forskel igen er væsentlig mindre end for karrierekvinder. Tabel 4.1 Gifte/samboende kvinder og mænd med hhv. uden underordnede - normale og faktiske arbejdstider. 2008/09 Antal: 1.115/186/871/ timer 37 timer timer timer Timer / gns. ugedag Kvindelige ledere (med underordnede) Normal arbejdstid. 4,38 5,29 5,75 6,79 Faktisk arbejdstid 3,78 3,85 4,96 4,45 Forskel normal-faktisk arbejdstid 0,60 1,44 0,79 2,34 - procent ift. normal arbejdstid Kvinder uden underordnede Normal arbejdstid. 4,21 5,29 5,71 6,96 Faktisk arbejdstid 3,30 3,85 3,78 4,35 Forskel normal-faktisk arbejdstid 0,91 1,44 1,93 2,61 - procent ift. normal arbejdstid Mandlige ledere (med underordnede) Normal arbejdstid... 5,29 5,76 7,05 Faktisk arbejdstid.. 4,82 3,81 5,44 Forskel normal-faktisk arbejdstid.. 0,47 1,95 1,61 - procent ift. normal arbejdstid Mænd uden underordnede Normal arbejdstid. 4,05 5,29 5,74 7,14 Faktisk arbejdstid 3,62 4,59 4,84 5,77 Forskel normal-faktisk arbejdstid 0,43 0,70 0,90 1,37 - procent ift. normal arbejdstid <20 observationer Når det gælder den tid, der er tilbage, efter arbejdet på arbejdsmarkedet er gjort, er der ikke den store forskel i, hvordan karrierekvinder sammenlignet med andre kvinder, som arbejder meget, eller som er ledere, anvender den. Den væsentligste forskel er, at den personlige pleje og spisning hjemme og ude tager længere tid for karrierekvinder end for de andre kvinder, og at de sover lidt mere knap et kvarter pr. nat end kvinder, der arbejder timer, og som også er ledere eller kvinder, som arbejder over 42 timer, som ikke er ledere (tabel 4.2). Fritiden er også længere for karrierekvinder end for 15 15

18 kvinder med en arbejdstid på over 42 timer, men som ikke er ledere, og endnu længere sammenlignet med kvindelige ledere, som arbejder mellem 38 og 42 timer om ugen. Tabel 4.2 Døgnets anvendelse for kvinder og mænd med hhv. uden underordnede fritid mv /09 Antal: 1.115/186/871/ timer 37 timer timer timer Timer / gns. ugedag Kvindelige ledere (med underordnede) Fritid 4,69 5,37 4,09 4,88 Personlig pleje 0,56 0,69 0,66 0,80 Spisning 1,45 1,51 1,48 1,71 Husligt arbejde 2,10 1,79 2,14 2,01 Børneomsorg ,71 0,75 0,73 Søvn 8,04 7,71 7,47 7,70 Kvinder uden underordnede Fritid 5,00 4,86 5,27 4,59 Personlig pleje 0,68 0,62 0,69 0,64 Spisning 1,58 1,42 1,51 1,53 Husligt arbejde 2,53 2,07 2,24 2,03 Børneomsorg 0,92 1,08 0,84 0,84 Søvn 7,86 7,85 7,88 7,41 Mandlige ledere (med underordnede) Fritid.. 5,38 5,56 4,82 Personlig pleje.. 0,55 0,49 0,53 Spisning.. 1,44 1,79 1,58 Husligt arbejde.. 1,74 2,02 1,65 Børneomsorg.. 0,61 0,67 0,47 Søvn.. 7,52 7,45 7,58 Mænd uden underordnede Fritid 5,88 5,19 4,79 4,61 Personlig pleje 0,48 0,52 0,61 0,50 Spisning 1,46 1,58 1,48 1,44 Husligt arbejde 1,92 2,13 1,84 1,83 Børneomsorg 0,54 0,71 0,71 0,50 Søvn 7,61 7,40 7,34 7,39.. <20 observationer 16 16

19 Figur 4.1 Karrierekvinders tidsanvendelse på et døgn. Figur 4.2 Kvinder med 37-timer og uden medarbejdere tidsanvendelse på et døgn

20 Figur 4.3 Karrieremænds tidsanvendelse på et døgn. Figur 4.4 Mænd med 37-timer og uden medarbejdere tidsanvendelse på et døgn. For karrieremænd tager den personlige pleje ikke længere tid end for mænd, der arbejder lige så meget, men som ikke er ledere, eller for mænd, der arbejder timer om ugen, og som har medarbejdere. Når det gælder spisning er karrieremænd at finde midt imellem de to andre grupper, og det samme gælder fritidens længde. Karrieremænd sover derimod 18 18

21 mere end både mænd, som arbejder timer, og som har medarbejder, og mænd, som arbejder mere end 42 timer, men som ikke har medarbejdere. Sammenligner vi alene karrierekvinder og -mænds tidsanvendelse, er der forskel i både den tid, de bruger på personlig pleje, spisning og søvn, hvorimod deres fritid stort set er lige lang (tabel 4.2). Karrierekvinder bruger således mere tid på både personlig pleje, spisning og søvn end karrieremænd, men, som vi så ovenfor, arbejder karrieremænd også 1 timer mere om dagen end karrierekvinder (tabel 4.1). Ser vi endelig på, hvordan karrierekvinder bruger døgnets 24 timer sammenholdt med kvinder, som arbejder 37 timer og som ikke har medarbejdere den mest udbredte gruppe af beskæftigede kvinder er der ikke den store forskel, bortset fra at karrierekvinderne bruger 19 pct. af døgnets timer på at arbejde mod 16 pct. for de andre kvinder (figur ). For mænd er sidstnævnte forskel mere markant, idet karrieremænd bruger 23 pct. af tiden på at arbejde mod 19 pct. for mænd, som arbejder 37 timer, og som ikke har medarbejdere (figur ). Det betyder bl.a., at karrieremænds fritid udgør 20 pct. af tiden mod 22 pct. af de andre mænds tid

22 5. Konklusion For at bidrage til diskussionen om karrierekvinder og -mænds forhold indeholder denne undersøgelse en opgørelse over antallet af sådanne kvinder og mænd, hvad der karakteriserer dem, og hvordan de bruger deres tid, sammenlignet med andre beskæftigede kvinder og mænd. Til formålet er anvendt oplysninger fra Rockwool Fondens Forskningsenheds Tids- og forbrugsundersøgelse fra 2008/09 (DTUC), som er repræsentativ for den voksne, danske befolkning. Herudfra afgrænses karrierekvinder og -mænd ved både at have en arbejdstid på mellem 43 og 80 timer om ugen og have underordnede medarbejdere. Resultatet er, at karrierekvinder i parforhold udgør 4 pct. af samtlige beskæftigede kvinder med en arbejdstid over 15 timer om ugen, mens tilsvarende karrieremænd udgør 13 pct. af beskæftigede mænd med en arbejdstid over 15 timer om uge. Hertil kommer, at karrieremænd i gennemsnit har ca. 50 underordnede medarbejdere mod ca. 40 for karrierekvinder. Også den månedlige bruttoindkomst er større for karrieremænd end for -kvinder, nemlig mod kr. i 2008/09, samtidig med at både karrieremænd og -kvinder tjener mere end ikke-karriere mænd og kvinder. Mænd og kvinder, som arbejder 37 timer om ugen, og som ikke er ledere, tjente kr. om måneden. Der er lidt flere karrierekvinder og -mænd, som har hjemmeboende børn, sammenlignet med andre lønmodtagere, mens der stort set ikke er nogen forskel i, om man har børn i førskolealderen. Der er derimod forskel i den tid, der anvendes på børnene, idet karrierekvinder bruger omkring halvt så meget tid på deres børn, som kvinder med en 37 timers arbejdsuge, og som ikke er ledere. Det har også vist sig, at mere end fire ud af ti karrierekvinder er gift/samlevende med en leder, mens det kun gælder for hver femte karrieremand, at han er gift/samlevende med en kvinde, som er leder

23 For karrierekvinder er den faktiske, selvrapporterede arbejdstid kun en to-tredjedel af den normale arbejdstid, mens den faktiske arbejdstid for kvinder med en normal arbejdstid på 37 timer om ugen og som ikke er ledere, udgør tre-fjerdedel af den normale arbejdstid. For karrieremænd udgør den faktiske arbejdstid omkring 80 pct. af den normale arbejdstid, mod omkring 90 pct. når det gælder mænd med en normal arbejdstid på 37 timer om ugen, og som ikke er ledere. Endelig har vi set, at der ikke er den store forskel i, hvordan karrierekvinder bruger døgnets 24 timer sammenholdt med kvinder, som arbejder 37 timer, og som ikke har medarbejdere. Førstnævnte kvinder bruger 19 pct. af døgnets timer på at arbejde mod 16 pct. for de andre kvinder. For mænd er sidstnævnte forskel mere markant, idet karrieremænd bruger 23 pct. af tiden på at arbejde mod 19 pct. for mænd, som arbejder 37 timer, og som ikke har medarbejdere

24 Litteratur Bonke, J Tid og velfærd. Rapport 02:26. København: Socialforskningsinstituttet. Bonke, J Har vi tid til velfærd? Om danskernes brug af tid ude og hjemme. Rockwool Fondens Forskningsenhed og Gyldendal. Bonke, J. & Fallesen, P The impact of incentives and interview methods on response quantity and quality in diary and booklet based surveys. Survey Research Methods vol. 4, No. 2, pp Danmarks Statistik Estimation og vægtning af Rockwoolfondens undersøgelse af danskernes tidsforbrug. Notat. København. Danmarks Statistik 2012a. Uddybende notat vedr. brugen af AKU-mikrodata, 9. august Danmarks Statistik 2012b. Retningslinjer vedrørende publicering af AKU-data. 28. marts

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

Er fritiden forsvundet?

Er fritiden forsvundet? Jens Bonke Er fritiden forsvundet? 45 års udvikling i danskernes fritid Rockwool Fondens Forskningsenhed Syddansk Universitetsforlag Er fritiden forsvundet? 45 års udvikling i danskernes fritid Udgivet

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Søvn ægteskab, indkomst og helbred

Søvn ægteskab, indkomst og helbred Søvn ægteskab, indkomst og helbred Jens Bonke Søvn ægteskab, indkomst og helbred English Summary Med bidrag af Morten Møller GYLDENDAL Søvn ægteskab, indkomst og helbred Copyright 2011 by the Rockwool

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid.

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

Forældre bruger stadig mere tid på deres børn

Forældre bruger stadig mere tid på deres børn Nyt fra Oktober 2009 Forældre bruger stadig mere tid på deres børn Nutidens danske forældre bruger mere tid på deres børn end tidligere generationer af forældre har gjort. Myten om, at et stadig hårdere

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Forældres brug af tid og penge på deres børn. Jens Bonke

Forældres brug af tid og penge på deres børn. Jens Bonke Forældres brug af tid og penge på deres børn Jens Bonke Forældres brug af tid og penge på deres børn Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag 2009 GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: Kim Lykke

Læs mere

Den svære overvægt fortsætter med at stige

Den svære overvægt fortsætter med at stige Nyt fra December 21 Den svære overvægt fortsætter med at stige Andel svært overvægtige 25-44-årige i Danmark. Procent. 14 12 1 8 6 4 2 Procent Kilde: 1987-25: statens institut for folkesundhed. 29: Rockwool

Læs mere

Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel

Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Jens Bonke og Jane Greve Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Rockwool

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Arbejdspapir 34. Arbejdstid. Hvorfor er der forskel på faktisk og normal arbejdstid? Jens Bonke

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Arbejdspapir 34. Arbejdstid. Hvorfor er der forskel på faktisk og normal arbejdstid? Jens Bonke Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 34 Arbejdstid Hvorfor er der forskel på faktisk og normal arbejdstid? Jens Bonke Syddansk Universitetsforlag Odense 2014 Arbejdstid Hvorfor er der forskel

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel

Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Jens Bonke og Jane Greve Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Rockwool

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme

Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme Jens Bonke Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme med bidrag af Bent Jensen GYLDENDAL Har vi tid til

Læs mere

De fleste danskere køber sort

De fleste danskere køber sort Nyt fra Juni 21 De fleste danskere køber sort Flere end hver anden dansker har fået udført sort arbejde inden for det seneste år. Det viser en interviewundersøgelse, Rockwool Fondens Forskningsenhed har

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Befolkning og familie Tid og tidsforbrug Tidsforbrug sammenligning andre lande Fremtidens udfordringer for forældre og dagsinstitutioner Privatforbruget

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 61 Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Camilla Hvidtfeldt og Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2013 Folkeskolekarakterer

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Tid og velfærd. Tid og velfærd. Jens Bonke. 02:26 Tid og velfærd

Tid og velfærd. Tid og velfærd. Jens Bonke. 02:26 Tid og velfærd Gennem interview med 2.700 danskere og udfyldelse af 6.600 dagbøger giver denne rapport en beskrivelse af danskernes tidsanvendelse i 2001, og der sammenlignes med resultaterne fra en lignende undersøgelse

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ SWE & JKG Arbejdstidsnotatet Sammenfatning Dette notat sammenligner Danmarks Statistiks opgørelser af arbejdstiden,

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 29 Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Camilla Hvidtfeldt og Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2013 Folkeskolekarakterer

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2011

Kvartalsstatistik nr.1 2011 nr.1 2011 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning inklusiv en fremskrivning for resten af året. Ud over omsætningstallene

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere