Karrierekvinder og -mænd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Karrierekvinder og -mænd"

Transkript

1 Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015

2 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir 35 Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed i kommission hos Syddansk Universitetsforlag Kopiering af dette notat må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer Adresse: Rockwool Fondens Forskningsenhed Sølvgade 10, 2.tv København K Tlf e-post: Marts 2015

3 0. Introduktion Der findes så vidt vides ingen officiel definition af, hvad der menes med karrierekvinder og -mænd, selvom det er en ofte brugt betegnelse i debatten om ligestilling mellem kvinder og mænd i toppen af samfundet. Det ligger dog ofte i kortene, at der er tale om kvinder og mænd, der arbejder meget, og som har indflydelse på deres eget og andres arbejde, eller kort sagt kvinder og mænd som vil arbejdet. I det følgende tegnes et billede af kvinder og mænd, som arbejder meget, og som har underordnede medarbejdere, dvs. er ledere, altså det vi her vil forstå ved karrierekvinder og -mænd. Hvor meget arbejder sådanne kvinder og mænd mere end andre kvinder og mænd? Hvor mange underordnede har de sammenlignet med kvinder og mænd, som ikke arbejder så meget, men alligevel er ledere? Hvor meget tjener karrierekvinder og -mænd? Har de børn? Hvor meget tid bruger de så på dem? Og hvordan bruger de i øvrigt deres tid, når de både arbejder meget og er ledere? Billedet, der tegnes, bygger på en omfattende undersøgelse af danskernes tidsforbrug i 2008/09 (Bonke, 2012; Bonke & Fallesen, 2009), der er vægtet op til at repræsentere den danske befolkning (Danmarks Statistik, 2010). Det er godt nok nogle år siden, men erfaringen viser, at det ikke har den store betydning, om det lige er oplysninger fra det ene eller andet år, der anvendes. Formålet her er da i øvrigt også først og fremmest at sammenligne karrierekvinders forhold med andre kvinders, og karrieremænds med andre mænds, og sådanne kvinder og mænd indbyrdes. Det skal nævnes, at der her kun indgår årige, som udgør den langt overvejende del af arbejdsstyrken, og at enlige mænd og kvinders forhold kun omtales indledningsvis. Det skyldes, at enliges tidsforbrug ofte er forskelligt fra pars (Bonke, 2012), hvorfor sammenligningen mellem karrierekvinder og mænd og andre kvinder og mænd, ville indeholde for mange dimensioner. Vi har også udeladt selvstændige erhvervsdrivende, da deres normale arbejdstid kan være vanskelig at opgøre sammenlignet med lønmodtageres. 1 1

4 De nævnte afgrænsninger ændrer ikke på, at der er betydelig usikkerhed forbundet med sammenligningen af de forskellige grupper, alene af den grund at undergrupperne i flere tilfælde er relativt små, om end der altid er flere end 20 observationer. I flere tilfælde er der derfor tale om et formodet større eller mindre forhold, som ikke nødvendigvis er signifikant i statistisk forstand. 2 2

5 1. Afgrænsning af karrierekvinder og -mænd Vi afgrænser her karrierekvinder og -mænd efter deres arbejdstid, og efter om de har underordnede, selvom der sikkert også kunne være anvendt andre kriterier til formålet. Vi ser i øvrigt bort fra selvstændige, da deres arbejdstid ofte har en anden karakter end lønmodtageres. Det betyder, at karrierekvinder og -mænd er lønmodtagere, som i deres hoved- og (evt.) bibeskæftigelse arbejder mere end 42 timer om ugen, og som har underordnede medarbejdere, eller kort sagt er ledere, som arbejder mange timer om ugen. Vi sammenligner disse karrierekvinder og -mænd med kvinder og mænd, som arbejder hhv. mellem 38 og 42 timer, 37 timer og mellem 15 og 36 timer, og som enten har eller ikke har medarbejdere. Det skal understreges, at det er kvindernes og mændenes egne oplysninger om deres normale ugentlige arbejdstid, der anvendes (Bonke, 2012). Lignende oplysninger indhentes i øvrigt i Danmarks Statistiks Arbejdskraftsundersøgelser (Danmarks Statistik, 2012a; 2012b). På den måde ser vi først, at det er hver ottende kvinde (12-14 pct.), som arbejder mere end 43 timer om ugen, hvad enten vi ser på enlige eller gifte/samlevende kvinder. For mænd er det hver fjerde (27 pct.), hvis de er enlige, og hver tredje (35 pct.) gifte/samlevende mand, der arbejder så mange timer om ugen (tabel 1.1 og 1.2). Der er også en del, der arbejder mellem 38 og 42 timer om ugen, men det mest udbredte for både enlige kvinder og mænd og gifte/samlevende mænd er dog 37 timer om ugen. For gifte/samlevende kvinder er en arbejdstid på mindre end 37 timer lige så udbredt som de 37 timer. For dem, der oplyser, at de arbejder mere end 42 timer om ugen, er det gennemsnitlige timetal på omkring 50 timer uafhængig af civilstand og køn. Sammenlignet med dem, der arbejder timer om ugen og hvis gennemsnitlige arbejdstid er på omkring 40 timer, er deres arbejdstid altså 25 pct. længere, og 35 pct. længere end for dem, der arbejder 37 timer om ugen (tabel 1.1 og 1.2). 3 3

6 Tabel 1.1 Enlige kvinder og mænd fordelt efter ugentlig arbejdstid i hoved- og bibeskæftigelse. 2008/ timer 37 timer timer timer Kvinder (250): - fordeling, pct. 28,4 43,4 15,9 12,3 100,0 - gns. antal timer 29,6 37,0 40,4 50,5 Mænd (286): - fordeling, pct. 10,9 42,2 19,7 27,2 100,0 - gns. antal timer 28,9 37,0 40,2 51,4 Note: Ingen sign. forskelle mellem mænd og kvinders arbejdstid inden for arbejdstidsgrupperne.. Tabel 1.2 Kvinder og mænd i par fordelt efter ugentlig arbejdstid i hoved- og bibeskæftigelse. 2008/ timer 37 timer timer timer Kvinder (1.375): - fordeling, pct. 37,3 36,9 12,1 13,7 100,0 - gns. antal timer 29,5 37,0 40,0 49,5 Mænd (1.387): - fordeling, pct. 5,5 40,0 19,7 34,8 100,0 - gns. antal timer 28,3 37,0 40,2 51,6 Note: Ingen sign. forskelle mellem mænd og kvinders arbejdstid inden for arbejdstidsgrupperne.. Når det gælder underordnede medarbejdere, sådan som kvinderne og mændene selv oplyser at have (Bonke, 2012), er det ikke muligt at belyse dette nærmere for enlige, da der er relativt få oplysninger om dem i denne undersøgelse. For kvinder i parforhold er det mere udbredt at have medarbejdere, hvis man arbejder mere end 42 timer, og dermed er en karrierekvinde, end hvis man arbejder timer om ugen: godt hver fjerde mod godt hver femte. Det er dog stort set lige så almindeligt at have medarbejdere, hvis arbejdstiden er 37 timer eller kortere end det, sammenlignet med hvis arbejdstiden er længere end de almindelige 37 timer om ugen (tabel 1.3). For at være leder som kvinde, er det med andre ord ikke nødvendigt at arbejde mere end andre kvinder. For mænd er billedet noget anderledes, idet hver anden mand, som har medarbejdere, arbejder mere end 42 timer om ugen mod kun hver femte og fjerde af dem, som arbejder og 37 timer om ugen, og som også har medarbejdere (tabel 1.4). Det betyder, at der er mere end tre gange så mange karrieremænd som karrierekvinder blandt beskæftigede 4 4

7 lønmodtagere, i.e. 13 pct. i forhold til 4 pct. (figur 1.1). Blandt dem, som også arbejder mere end 42 timer om ugen, men som ikke har medarbejdere, er der knap dobbelt så mange mænd som kvinder, i.e. 15 pct. i forhold til 8 pct. Det samme gælder for dem, der arbejder mellem 38 og 42 timer om ugen, og som har medarbejdere, i.e. 6 pct. i forhold til 3 pct. Det er med andre ord væsentlig mere udbredt blandt mænd end blandt kvinder at være leder og at have en karrierestilling som lønmodtager. Tabel 1.3 Kvinder i parforhold uden hhv. med medarbejdere fordelt efter ugentlig arbejdstid i hoved- og bibeskæftigelse. 2008/09 Antal: 1.115/ timer 37 timer timer timer Uden medarbejdere : - fordeling, pct. 40,5 40,4 9,9 9,2 100,0 - gns. antal timer 29,5 37,0 39,9 48,7 Med medarbejdere: - fordeling, pct. 20,9 28,5 22,1 28,5 100,0 - gns. antal timer 30,7 37,0 40,3 47,5 - gns. antal medarbejdere 4,6 15,5 14,3 41,3 Note: Ingen sign. forskelle mellem kvinder med hhv. uden medarbejdere og deres arbejdstimer inden for grupperne. Tabel 1.4 Mænd i parforhold uden hhv. med medarbejdere fordelt efter ugentlig arbejdstid i hoved- og bibeskæftigelse. 2008/09 Antal: 871/ timer 37 timer timer timer Uden medarbejdere : - fordeling, pct. 6,7 52,0 20,5 20,8 100,0 - gns. antal timer 28,4 37,0 40,2 50,0 Med medarbejdere: - fordeling, pct... 28,1 21,5 49,6 100,0 - gns. antal timer.. 37,0 40,3 49,4 - gns. antal medarbejdere.. 10,6 12,7 51,0 Note: Ingen sign. forskelle mellem kvinder med hhv. uden medarbejdere og deres arbejdstimer inden for grupperne... <20 observationer Hertil kommer, at karrieremænd har flere underordnede end karrierekvinder, nemlig ca. 50 mod ca. 40 i gennemsnit (tabel 1.3 og 1.4). Til sammenligning kan nævnes, at 5 5

8 kvindelige ledere, som arbejder mellem 38 og 42 timer eller 37 timer om ugen, er det gennemsnitlige antal underordnede på omkring 15 mod kun omkring 10 for tilsvarende mænd. Det ændrer dog ikke på, at der er dobbelt så mange ledere blandt mænd (36 pct.) som blandt kvinder (17 pct.), og, som nævnt, tre gange flere karrieremænd end karrierekvinder. Figur 1.1 Andel karrierekvinder og -mænd. 2008/09 6 6

9 2. Hvad karakteriserer karrierekvinder og -mænd? Der er ikke den store forskel i bruttoindkomsten for kvinder, som ikke er ledere og arbejder mere end 42 timer om ugen, sammenlignet med tilsvarende kvinder, som arbejder mellem 38 og 42 timer om ugen. For begge grupper var den månedlige bruttoindkomst på kr. i 2008/09. For kvinder, som arbejder kortere tid, var indkomsten som forventelig lidt mindre, nemlig på kr. for dem på 37 timer, og på for dem med en kortere arbejdstid end de 37 timer om ugen (tabel 2.1). For mænd er der derimod stor forskel på indkomsten afhængig af, om man arbejder 37 timer om ugen eller mere end det. Hvor førstnævnte tjente kr., var sidstnævntes indkomst på kr. om måneden. Hvis man skal sammenligne med indkomsterne i dag jf. den generelle lønstigning for perioden er de steget med 11,8 pct. Tabel 2.1 Bruttoindkomst for kvinder og mænd i parforhold efter ugentlig arbejdstid i hoved- og bibeskæftigelse. Med hhv. uden underordnede medarbejdere. 2008/09 Antal: 1.034/175/788/ timer 37 timer timer timer Månedlig bruttoindkomst, kr. Kvinder: - uden medarbejdere med medarbejdere Mænd: - uden medarbejdere med medarbejdere <20 observationer For kvinder og mænd med medarbejdere er indkomsten selvsagt større end for kvinder og mænd uden medarbejdere, næsten uafhængig af længden på deres arbejdstid (tabel 2.1 og figur 2.1). For kvindelige ledere er der imidlertid ingen forskel i indkomst, hvad enten man arbejder timer eller mere end det, og er en karrierekvinde. I begge tilfælde er den månedlige indkomst på omkring kr. Det gælder derimod for mænd, som er ledere, at en arbejdstid på over 42 timer om ugen er ensbetydende med en indkomst på kr. mod kr. for tilsvarende mænd, som arbejder mellem 38 og 42 timer om 7 7

10 ugen. Det ser derfor ud til, at kvindelige ledere kan nøjes med at arbejde timer for at opnå en god indkomst, mens mænd skal op på mindst 43 timer om ugen, før det gør en forskel for deres indkomst. Figur 2.1 Månedlig bruttoindkomst for gifte/samlevende kvinder og mænd med karriere hhv. med 37 timer uden medarbejdere. 2008/09 Note: se tabel 2.1 Det kan nævnes, at der stort set ikke er nogen aldersforskel mellem kvinder indbyrdes og mænd indbyrdes hhv. mellem kvinder og mænd, uafhængig af deres arbejdstid. Det gælder, hvad enten vi ser på dem, der har medarbejdere, eller dem uden medarbejdere. I alle tilfælde er gennemsnitsalderen mellem 41 og 43 år. En højere indkomst for dem, der arbejder meget, skyldes altså ikke, at de er ældre og dermed aflønnes bedre på grund af højere anciennitet eller af en anden grund. I betragtning af at døgnet kun har 24 timer, er det forventeligt, at der er flere karrierekvinder uden hjemmeboende børn og især uden børn i førskolealderen sammenlignet med for andre kvinder på arbejdsmarkedet. Det er imidlertid ikke tilfældet, da tre ud af fire karrierekvinder har hjemmeboende børn mod to-tredje dele for kvindelige ledere, som 8 8

11 arbejder timer (tabel 2.2). Faktisk er det sådan, at jo mere kvindelige ledere arbejder, desto større er sandsynligheden for, at de har hjemmeboende børn. Når det gælder det at have børn i førskolealderen, er billedet lidt det samme, bortset fra at der er lige så mange karrierekvinder, som kvinder der arbejder mindre end 37 timer om ugen, der har børn i førskolealderen, nemlig hver tredje. Sammenligner vi kvindelige ledere med kvinder, som ikke er ledere, og hvor begge arbejder mere end 37 timer om ugen, er der flere blandt førstnævnte end blandt sidstnævnte, der har børn. Der er imidlertid ikke nogen væsentlig forskel, når det drejer sig om førskolebørn. Så har ledere, der arbejder mere end 37 timer om ugen, i lige så stort omfang børn, som kvinder der ikke er ledere. Tabel 2.2 Andel kvinder og mænd i parforhold med børn, fordelt efter arbejdstid i hovedog bibeskæftigelse. Med hhv. uden underordnede medarbejdere. 2008/09 Antal: 1.115/186/871/ timer 37 timer timer timer Andel med 0-17-årige hjemmeboende børn Kvinder: - uden medarbejdere 0,69 0,61 0,58 0,65 - med medarbejdere 0,55 0,61 0,67 0,75 Mænd: - uden medarbejdere 0,60 0,64 0,64 0,65 - med medarbejdere.. 0,69 0,71 0,68 Andel med 0-6-årige hjemmeboende børn Kvinder: - uden medarbejdere 0,26 0,26 0,25 0,30 - med medarbejdere 0,31 0,18 0,25 0,32 Mænd: - uden medarbejdere 0,23 0,27 0,30 0,26 - med medarbejdere.. 0,31 0,29 0,24.. <20 observationer For mænd er der stort set ingen sammenhæng mellem, om de arbejder 37 timer, timer eller mere end det om ugen, om de er ledere eller ej, og sandsynligheden for at de har hjemmeboende børn. For dem alle sammen, er det omkring to ud af tre, der har hjemmeboende børn. Når det gælder førskolebørn, er der imidlertid forskel afhængig af, om man arbejder timer om ugen eller mere end det. Hvor hver fjerde mand, der arbejder mere end 42 timer om ugen, har et førskolebarn, er det omkrig 30 pct. for mænd, 9 9

12 som arbejder timer om ugen. Disse forskelle er ikke afhængige af, om vi ser på ledere eller andre mænd. Der er således ikke tale om, at det er et valg mellem karriere og børn, men snarere sådan, at selvom man har karriere, har man også børn, eller også har man hverken det ene eller det andet. Tabel 2.3 Forældres tid brugt på børn i parfamilier med hjemmeboende børn under 18 år inddelt efter moderens hhv. faderens ugentlige arbejdstid i hoved- og bibeskæftigelse og medarbejdere. 2008/ timer 37 timer timer timer Timer / gns. ugedag Forældres samlede børneomsorg Kvinder - uden medarbejdere 1,27 1,68 1,38 1,14 - med medarbejdere 1,82 1,14 1,10 0,78 Mænd - uden medarbejdere 0,88 1,09 1,09 0,70 - med medarbejdere.. 0,88 0,87 0,69.. <20 observationer. Figur 2.2 Forældres moderen og faderens børneomsorg i familier med hjemmeboende børn under 18 år. Gns. ugedag. 2008/09. Note: se tabel

13 Det er umiddelbart forventeligt, at karrierekvinder og -mænd bruger mindre tid på deres børn end andre kvinder og mænd. Det viser sig da også, at karrierekvinder bruger tre kvarter på en almindelig ugedag hverdage og weekenddage vægtet sammen på deres børn mod omkring 1 time og 10 minutter for kvindelige ledere, som arbejder timer eller 37 timer om ugen (tabel 2.3 og figur 2.2). Ser vi på kvinder, som ikke er ledere, bruger de knap 50 pct. mere tid på deres børn, hvis de arbejder 37 timer eller mere end 42 timer om ugen, og 25 pct. mere, hvis deres arbejdstid er mellem 38 og 42 timer om ugen. Der er altså en klar sammenhæng mellem mødres arbejdstid, og om de er ledere, og den tid de bruger på deres børn. For mænd er billedet stort set det samme med mindre tid brugt på deres børn, hvis mændene gør karriere, end hvis de arbejder færre end 43 timer om ugen. Hvis de derimod ikke har nogle medarbejdere, men stadig arbejder mere end 42 timer om ugen, er der ikke nogen forskel i den tid, de bruger på deres børn, og den tid som karrieremænd bruger. For mænd, som arbejder mindre end 43 timer om ugen, er det dem, der ikke er ledere, der bruger mest tid på børnene, ligesom vi så det for tilsvarende kvinder (tabel 2.3 og figur 2.2). For mænd er det med andre ord blot det at arbejde mere end 42 timer om ugen, der betyder mindre tid til børnene, mens det er karrieren, der betyder mest for kvinders tid med deres børn

14 3. Er karrierekvinder og -mænd gift med hinanden? Der findes en række undersøgelser, som har vist, at ligesindede gifter sig eller er samboende med hinanden, så hvis den ene har meget uddannelse, så har den anden det også, og ligesådan med indkomsterne, hvor der er tendens til, at begge parter har høje indkomster hhv. lave indkomster. Det ændrer selvfølgelig ikke ved, at kvinder har mindre uddannelse end mænd indtil videre i hvert fald og at deres indkomster er lavere end mænds i almindelighed, hvorfor det at være i toppen henholdsvis i bunden uddannelsesog indkomstmæssigt ikke er det samme for mænd og kvinder. Tabel 3.1 Sammenhæng mellem gifte/samboende kvinder og mænds ugentlige arbejdstid i hoved- og bibeskæftigelse. 2008/09 Antal: Mænd: timer 37 timer timer timer Total Pct. Kvinder: timer 6,3/42,9 37,5/35,1 19,7/37,4 36,5/39,1 100,0/ 37 timer 4,7 / 31,4 55,5 / 51,2 13,7 / 25,7 26,1 / 27,6 100,0 / timer.. / 16,7 19,9 / 6,0 39,6 / 24,3 32,9 / 11,4 100,0 / timer.. / 9,0 22,4 / 7,7 18,1 / 12,6 55,9 / 21,9 100,0 / Total / 100,0 / 100,0 / 100,0 / 100,0 100,0 / 100,0..<20 observationer Når det gælder parternes arbejdstid, ser vi, at den stort set er lige lang i hvert tredje parforhold (35,3 pct.) diagonalen i tabel 3.1 når vi anvender vores arbejdstidskategorier: timer, 37 timer, timer og timer om ugen. Det mest almindelige er dog, at manden arbejder mere end kvinden, nemlig i hvert andet forhold (53,7 pct.), mens det kun gælder for hvert tiende forhold (11,1 pct.), at det er kvinden, der arbejder mest. Samtidig viser det sig, at mere end hver anden kvinde, som arbejder mere end 42 timer om ugen, er gift eller samlevende med en tilsvarende mand

15 Til sammenligning er det kun hver femte mand, som arbejder mere end 43 timer om ugen, som er gift eller samlevende med en kvinde, der arbejder ligeså meget. Også når vi ser på karrierekvinder, er det sådan, at de oftere er gift med mænd, som har en lang arbejdstid, end det gælder, at karrieremænd er gift med kvinder, som arbejder lang tid. Hver tredje (33 pct.) karrierekvinde har således en mand, som arbejder ligeså lang tid, som hende selv, mens det kun gælder for hver femte (20 pct.) karrieremand (tabel 3.2). Hvis kvinder uden medarbejdere arbejder mere end 42 timer om ugen, er det kun hver ottende (14,7 pct.), der er gift/samlevende med en mand, der arbejder ligeså meget, mens det ikke gør nogen forskel for mænd, om de har medarbejdere, for sandsynligheden for at de er gift med en kvinde, der også arbejder over 42 timer om ugen. Tabel 3.2 Sammenhæng mellem kvinder og mænds arbejdstid for kvinder med hhv. uden underordnede Pct Kvinde 43+ timer Mand 43+ timer Med underordnede Uden underordnede Med underordnede Uden underordnede Mand: Kvinde: 0-36 timer.. 43, timer 36,1 37,6 37 timer.. 31,8 37 timer 29,1 30, timer.. 9, timer 14,8 11, timer 33,0 14, timer 20,0 20,2 Total 100,0 100,0 Total 100,0 100,0 Procent med partner med underordnede 43,0 30,9 20,8 11,5 Antal Alle med eller uden underordnede.. <20 observationer Endelig kan vi se, at mere end fire ud af ti (43 pct.) karrierekvinder er gift/samlevende med en leder, mens det kun gælder for hver femte (21 pct.) karrieremand, at han er gift/samlevende med en kvinde, som er leder (tabel 3.2)

16 4. Hvordan bruger karrierekvinder og -mænd deres tid? Som det er vist i Bonke (2012), arbejder mange ikke så meget, som den normale arbejdstid tilsiger. Især for dem, der angiver en lang normal arbejdstid, er forskellen mellem denne og den faktiske arbejdstid forholdsvis stor. Det gælder også for karrierekvinder, at de faktisk arbejder mindre end den tid, som de angiver, der er deres normale arbejdstid, og som altså er den tid, vi indtil nu har set på. For karrierekvinder har vi ovenfor set, at deres gennemsnitlige arbejdstid er ca. 48 timer om ugen, men som det ses af tabel 4.1 er den faktiske kun på 31 timer, eller på kun to tredjedel af den normale arbejdstid. For kvindelige ledere, som arbejder timer om ugen, er den tilsvarende forskel på kun 14 pct., idet den faktiske arbejdstid er på knap 35 timer og den normale på godt 40 timer. Hvis kvinder ikke er ledere, men arbejder timer eller mere end 43 timer, er forskellen mellem den faktiske og normale arbejdstid på omkring en tredjedel, ligesom det gælder for karrierekvinder. For kvinder med en normal arbejdstid på 37 timer om ugen, er den faktiske på 27 timer eller en fjerdedel kortere end den normale arbejdstid. Ser vi på forholdet mellem normal og faktisk arbejdstid for mænd, er billedet gennemgående mindre markant end for kvinder. Således er karrieremænds normale arbejdstid på ca. 49 timer om ugen mod 38 faktiske arbejdstimer svarende til en forskel på 23 pct. mod tilsvarende kvinders 34 pct. (tabel 4.1). For mænd uden medarbejdere men med en normal arbejdstid på over 43 timer er forskellen på 19 pct., idet den faktiske arbejdstid er på 40 timer og den normale på knap 50 timer om ugen. Ser vi derimod på mænd, som arbejder timer om ugen, og som er ledere, er forskellen væsentlig større end for tilsvarende kvinder, nemlig på 34 pct. mod kvindernes 14 pct. Endelig ser vi, at for den store gruppe af beskæftigede mænd, som har en normal arbejdstid på 37 timer, er den faktiske arbejdstid på 32 timer om ugen, eller 13 pct. kortere. Som nævnt var forskellen mellem normal og faktisk arbejdstid for tilsvarende kvinder på 27 pct. og 14 14

17 altså næsten dobbelt så stor, og dermed på niveau med forskellen for karrieremænd, hvis forskel igen er væsentlig mindre end for karrierekvinder. Tabel 4.1 Gifte/samboende kvinder og mænd med hhv. uden underordnede - normale og faktiske arbejdstider. 2008/09 Antal: 1.115/186/871/ timer 37 timer timer timer Timer / gns. ugedag Kvindelige ledere (med underordnede) Normal arbejdstid. 4,38 5,29 5,75 6,79 Faktisk arbejdstid 3,78 3,85 4,96 4,45 Forskel normal-faktisk arbejdstid 0,60 1,44 0,79 2,34 - procent ift. normal arbejdstid Kvinder uden underordnede Normal arbejdstid. 4,21 5,29 5,71 6,96 Faktisk arbejdstid 3,30 3,85 3,78 4,35 Forskel normal-faktisk arbejdstid 0,91 1,44 1,93 2,61 - procent ift. normal arbejdstid Mandlige ledere (med underordnede) Normal arbejdstid... 5,29 5,76 7,05 Faktisk arbejdstid.. 4,82 3,81 5,44 Forskel normal-faktisk arbejdstid.. 0,47 1,95 1,61 - procent ift. normal arbejdstid Mænd uden underordnede Normal arbejdstid. 4,05 5,29 5,74 7,14 Faktisk arbejdstid 3,62 4,59 4,84 5,77 Forskel normal-faktisk arbejdstid 0,43 0,70 0,90 1,37 - procent ift. normal arbejdstid <20 observationer Når det gælder den tid, der er tilbage, efter arbejdet på arbejdsmarkedet er gjort, er der ikke den store forskel i, hvordan karrierekvinder sammenlignet med andre kvinder, som arbejder meget, eller som er ledere, anvender den. Den væsentligste forskel er, at den personlige pleje og spisning hjemme og ude tager længere tid for karrierekvinder end for de andre kvinder, og at de sover lidt mere knap et kvarter pr. nat end kvinder, der arbejder timer, og som også er ledere eller kvinder, som arbejder over 42 timer, som ikke er ledere (tabel 4.2). Fritiden er også længere for karrierekvinder end for 15 15

18 kvinder med en arbejdstid på over 42 timer, men som ikke er ledere, og endnu længere sammenlignet med kvindelige ledere, som arbejder mellem 38 og 42 timer om ugen. Tabel 4.2 Døgnets anvendelse for kvinder og mænd med hhv. uden underordnede fritid mv /09 Antal: 1.115/186/871/ timer 37 timer timer timer Timer / gns. ugedag Kvindelige ledere (med underordnede) Fritid 4,69 5,37 4,09 4,88 Personlig pleje 0,56 0,69 0,66 0,80 Spisning 1,45 1,51 1,48 1,71 Husligt arbejde 2,10 1,79 2,14 2,01 Børneomsorg ,71 0,75 0,73 Søvn 8,04 7,71 7,47 7,70 Kvinder uden underordnede Fritid 5,00 4,86 5,27 4,59 Personlig pleje 0,68 0,62 0,69 0,64 Spisning 1,58 1,42 1,51 1,53 Husligt arbejde 2,53 2,07 2,24 2,03 Børneomsorg 0,92 1,08 0,84 0,84 Søvn 7,86 7,85 7,88 7,41 Mandlige ledere (med underordnede) Fritid.. 5,38 5,56 4,82 Personlig pleje.. 0,55 0,49 0,53 Spisning.. 1,44 1,79 1,58 Husligt arbejde.. 1,74 2,02 1,65 Børneomsorg.. 0,61 0,67 0,47 Søvn.. 7,52 7,45 7,58 Mænd uden underordnede Fritid 5,88 5,19 4,79 4,61 Personlig pleje 0,48 0,52 0,61 0,50 Spisning 1,46 1,58 1,48 1,44 Husligt arbejde 1,92 2,13 1,84 1,83 Børneomsorg 0,54 0,71 0,71 0,50 Søvn 7,61 7,40 7,34 7,39.. <20 observationer 16 16

19 Figur 4.1 Karrierekvinders tidsanvendelse på et døgn. Figur 4.2 Kvinder med 37-timer og uden medarbejdere tidsanvendelse på et døgn

20 Figur 4.3 Karrieremænds tidsanvendelse på et døgn. Figur 4.4 Mænd med 37-timer og uden medarbejdere tidsanvendelse på et døgn. For karrieremænd tager den personlige pleje ikke længere tid end for mænd, der arbejder lige så meget, men som ikke er ledere, eller for mænd, der arbejder timer om ugen, og som har medarbejdere. Når det gælder spisning er karrieremænd at finde midt imellem de to andre grupper, og det samme gælder fritidens længde. Karrieremænd sover derimod 18 18

21 mere end både mænd, som arbejder timer, og som har medarbejder, og mænd, som arbejder mere end 42 timer, men som ikke har medarbejdere. Sammenligner vi alene karrierekvinder og -mænds tidsanvendelse, er der forskel i både den tid, de bruger på personlig pleje, spisning og søvn, hvorimod deres fritid stort set er lige lang (tabel 4.2). Karrierekvinder bruger således mere tid på både personlig pleje, spisning og søvn end karrieremænd, men, som vi så ovenfor, arbejder karrieremænd også 1 timer mere om dagen end karrierekvinder (tabel 4.1). Ser vi endelig på, hvordan karrierekvinder bruger døgnets 24 timer sammenholdt med kvinder, som arbejder 37 timer og som ikke har medarbejdere den mest udbredte gruppe af beskæftigede kvinder er der ikke den store forskel, bortset fra at karrierekvinderne bruger 19 pct. af døgnets timer på at arbejde mod 16 pct. for de andre kvinder (figur ). For mænd er sidstnævnte forskel mere markant, idet karrieremænd bruger 23 pct. af tiden på at arbejde mod 19 pct. for mænd, som arbejder 37 timer, og som ikke har medarbejdere (figur ). Det betyder bl.a., at karrieremænds fritid udgør 20 pct. af tiden mod 22 pct. af de andre mænds tid

22 5. Konklusion For at bidrage til diskussionen om karrierekvinder og -mænds forhold indeholder denne undersøgelse en opgørelse over antallet af sådanne kvinder og mænd, hvad der karakteriserer dem, og hvordan de bruger deres tid, sammenlignet med andre beskæftigede kvinder og mænd. Til formålet er anvendt oplysninger fra Rockwool Fondens Forskningsenheds Tids- og forbrugsundersøgelse fra 2008/09 (DTUC), som er repræsentativ for den voksne, danske befolkning. Herudfra afgrænses karrierekvinder og -mænd ved både at have en arbejdstid på mellem 43 og 80 timer om ugen og have underordnede medarbejdere. Resultatet er, at karrierekvinder i parforhold udgør 4 pct. af samtlige beskæftigede kvinder med en arbejdstid over 15 timer om ugen, mens tilsvarende karrieremænd udgør 13 pct. af beskæftigede mænd med en arbejdstid over 15 timer om uge. Hertil kommer, at karrieremænd i gennemsnit har ca. 50 underordnede medarbejdere mod ca. 40 for karrierekvinder. Også den månedlige bruttoindkomst er større for karrieremænd end for -kvinder, nemlig mod kr. i 2008/09, samtidig med at både karrieremænd og -kvinder tjener mere end ikke-karriere mænd og kvinder. Mænd og kvinder, som arbejder 37 timer om ugen, og som ikke er ledere, tjente kr. om måneden. Der er lidt flere karrierekvinder og -mænd, som har hjemmeboende børn, sammenlignet med andre lønmodtagere, mens der stort set ikke er nogen forskel i, om man har børn i førskolealderen. Der er derimod forskel i den tid, der anvendes på børnene, idet karrierekvinder bruger omkring halvt så meget tid på deres børn, som kvinder med en 37 timers arbejdsuge, og som ikke er ledere. Det har også vist sig, at mere end fire ud af ti karrierekvinder er gift/samlevende med en leder, mens det kun gælder for hver femte karrieremand, at han er gift/samlevende med en kvinde, som er leder

23 For karrierekvinder er den faktiske, selvrapporterede arbejdstid kun en to-tredjedel af den normale arbejdstid, mens den faktiske arbejdstid for kvinder med en normal arbejdstid på 37 timer om ugen og som ikke er ledere, udgør tre-fjerdedel af den normale arbejdstid. For karrieremænd udgør den faktiske arbejdstid omkring 80 pct. af den normale arbejdstid, mod omkring 90 pct. når det gælder mænd med en normal arbejdstid på 37 timer om ugen, og som ikke er ledere. Endelig har vi set, at der ikke er den store forskel i, hvordan karrierekvinder bruger døgnets 24 timer sammenholdt med kvinder, som arbejder 37 timer, og som ikke har medarbejdere. Førstnævnte kvinder bruger 19 pct. af døgnets timer på at arbejde mod 16 pct. for de andre kvinder. For mænd er sidstnævnte forskel mere markant, idet karrieremænd bruger 23 pct. af tiden på at arbejde mod 19 pct. for mænd, som arbejder 37 timer, og som ikke har medarbejdere

24 Litteratur Bonke, J Tid og velfærd. Rapport 02:26. København: Socialforskningsinstituttet. Bonke, J Har vi tid til velfærd? Om danskernes brug af tid ude og hjemme. Rockwool Fondens Forskningsenhed og Gyldendal. Bonke, J. & Fallesen, P The impact of incentives and interview methods on response quantity and quality in diary and booklet based surveys. Survey Research Methods vol. 4, No. 2, pp Danmarks Statistik Estimation og vægtning af Rockwoolfondens undersøgelse af danskernes tidsforbrug. Notat. København. Danmarks Statistik 2012a. Uddybende notat vedr. brugen af AKU-mikrodata, 9. august Danmarks Statistik 2012b. Retningslinjer vedrørende publicering af AKU-data. 28. marts

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005 R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-25 Af Jens Bonke Oktober 29 1 Formål Formålet med notatet er at belyse udviklingen i

Læs mere

Er fritiden forsvundet?

Er fritiden forsvundet? Jens Bonke Er fritiden forsvundet? 45 års udvikling i danskernes fritid Rockwool Fondens Forskningsenhed Syddansk Universitetsforlag Er fritiden forsvundet? 45 års udvikling i danskernes fritid Udgivet

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Børns tidsanvendelse. Jens Bonke

Børns tidsanvendelse. Jens Bonke Børns tidsanvendelse Jens Bonke November 2000 1 2 Børns tidsanvendelse Jens Bonke Socialforskningsinstituttets arbejdspapirer indeholder foreløbige resultater af undersøgelser og forarbejder til artikler

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid.

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

A-mennesker tjener mere end B-mennesker

A-mennesker tjener mere end B-mennesker Nyt fra April 2011 Ny undersøgelse af danskernes søvnmønster: A-mennesker tjener mere end B-mennesker For første gang nogensinde i Danmark er der sat pris på, hvad det koster i kroner og ører at have et

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

1 DEFINITION OG METODE 4 2 PROFIL AF DEN KOMMUNALE LEDER 6 4 DEN KOMMUNALE STRUKTURREFORM 14 5 MORGENDAGENS KOMMUNALE LEDERE 18

1 DEFINITION OG METODE 4 2 PROFIL AF DEN KOMMUNALE LEDER 6 4 DEN KOMMUNALE STRUKTURREFORM 14 5 MORGENDAGENS KOMMUNALE LEDERE 18 Summary Den typiske kommunale leder er en mand, ca. 52 år, der arbejder godt 48 timer om ugen og har et betydeligt ansvar for forvaltningens strategi og økonomi, men ikke direkte ansvar for kommunens strategi.

Læs mere

Søvn ægteskab, indkomst og helbred

Søvn ægteskab, indkomst og helbred Søvn ægteskab, indkomst og helbred Jens Bonke Søvn ægteskab, indkomst og helbred English Summary Med bidrag af Morten Møller GYLDENDAL Søvn ægteskab, indkomst og helbred Copyright 2011 by the Rockwool

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE - et statistisk portræt Juli 2011 1 Fakta om statistikken Kvindelige Iværksættere - et statistisk portræt indeholder en række statistikker om henholdsvis en typisk kvindelig og

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 7 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7 Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende

Læs mere

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk 2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om

Læs mere

Forældre bruger stadig mere tid på deres børn

Forældre bruger stadig mere tid på deres børn Nyt fra Oktober 2009 Forældre bruger stadig mere tid på deres børn Nutidens danske forældre bruger mere tid på deres børn end tidligere generationer af forældre har gjort. Myten om, at et stadig hårdere

Læs mere

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indhold Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser, at 60 pct.

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Den svære overvægt fortsætter med at stige

Den svære overvægt fortsætter med at stige Nyt fra December 21 Den svære overvægt fortsætter med at stige Andel svært overvægtige 25-44-årige i Danmark. Procent. 14 12 1 8 6 4 2 Procent Kilde: 1987-25: statens institut for folkesundhed. 29: Rockwool

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV Mette Deding Vibeke Jakobsen KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET INDVANDRERES

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde marts 216 Nyt fra rff Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde E fterspørgslen på sort arbejde i Danmark er faldet siden 2. Samtidig bruger dem, der arbejder sort, færre timer på det. Det viser en

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

3. Sammenhæng i den travle hverdag

3. Sammenhæng i den travle hverdag 3. Sammenhæng i den travle hverdag 3.1 Sammenfatning 111 3.2 Familie- og arbejdsliv i harmoni 112 3.3 Den travle hverdag 119 Appendiks 3.1 Beskrivelse af spørgeskemaundersøgelse 131 3.1. Sammenfatning

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015 Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og

Læs mere

Befolkning. Familier Indledning. 2. Definition og begreber

Befolkning. Familier Indledning. 2. Definition og begreber Befolkning Familier 1994-2016 Nærværende udgivelse er en revideret version af tidligere udgivelse. Tallene i tabel 1 og figur 1 er rettet, da årlige ca. 200 samboende mænd fejlagtigt var placeret som enlige

Læs mere

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN ARBEJDSPAPIR 115 IMMIGRATION OG INTEGRATION AUGUST 2016 De illegale indvandrere i Danmark Arbejdspapir 115 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Forskel i hvornår man får barn nummer

Forskel i hvornår man får barn nummer Forskel i hvornår man får barn nummer to Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 10 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvornår kvinder får barn nummer 2 set i forhold til

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE 17. juni 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE Dette notat viser, at der er markante forskelle i indkomst, forsørgerbyrde og boligforhold, når man sammenligner

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID 12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel

Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Jens Bonke og Jane Greve Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Rockwool

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

BORGERPANEL. Den daglige rejse. Juni 2012. Den daglige transporttid i hverdagen har stor betydning for den enkelte og har haft afgørende

BORGERPANEL. Den daglige rejse. Juni 2012. Den daglige transporttid i hverdagen har stor betydning for den enkelte og har haft afgørende BORGERPANEL Juni 2012 Den daglige rejse Den daglige transporttid i hverdagen har stor betydning for den enkelte og har haft afgørende betydning for hver fjerde syddanskers valg af bolig. Borgerne i Region

Læs mere

Sort arbejde er på retur i Tyskland

Sort arbejde er på retur i Tyskland Nyt fra Maj 213 Sort arbejde er på retur i Tyskland Omfanget af sort arbejde i Tyskland er mindre i forhold til tidligere. Det viser resultaterne fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som via 14 interviewundersøgelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Nr. 1 / November 2011. Udviklingen i tilkendelser af førtidspension som følge af slid i bevægeapparatet. Antal tilkendelser 4.000 3.500 3.000 2.

Nr. 1 / November 2011. Udviklingen i tilkendelser af førtidspension som følge af slid i bevægeapparatet. Antal tilkendelser 4.000 3.500 3.000 2. Nr. 1 / November 211 Sygdomme i bevægeapparatet sender hvert år 3. danskere på førtidspension, viser en ny analyse fra. Niveauet har været uforandret siden 23, hvor den seneste førtidspensionsreform trådte

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere