Evaluering af landdistriktstrategien. forankring mellem byens aktører

Transkript

1 forankring mellem byens aktører Evaluering af landdistriktstrategien i Hjørring Kommune SE TIL SIDEN Slotsgade Fredensborg T E marielouise@setilsiden.dk

2 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Evalueringens baggrund 1 Evaluerings fokus 1 Evalueringsdesign og -metode 2 Strategien som styringsredskab 4 Kendskab 4 Arbejdsmåder 6 Lokalområderne 6 Landsbyforum 7 Kommunen 9 Konklusioner & muligheder 11 Strategien som udviklingsværktøj 14 Initiativer i landdistriktet 14 Matchningsmidler & Udviklingsprojekter 14 Vedligeholdelsesprojekter 19 Konklusioner & perspektiver 20 Strategien i midten 22 Vision 22 Indsats- og fokusområder 23 Konklusioner & koblinger 25 5 fremadrettede pejlemærker 29 Bilag 30

3 Indledning Evalueringens baggrund I 2009 udarbejdede Hjørring Kommune Strategi for udvikling i landdistriktet i Hjørring Kommune, der de næste 8 år danner afsæt for kommunens samarbejde med landdistriktets aktører omkring nye initiativer. Strategien kan læses på hjoerring.dk/demokrati/planer-politikker-og-strategier/by-land-og-kommune/landdistriktet/strategi-for-udvikling-ilanddistriktet/ I efteråret 2016 blev arbejdet med at gennemføre en revision af strategien igangsat, herunder en evaluering af strategien. Hjørring Kommune ønsker at tage afsæt i evalueringen, når landdistriktstrategien revideres i det første halvår SeTilSiden har udarbejdet evaluerigen for Hjørring Kommune i løbet af december 2016 til Januar 2017, og evalueringens konklusioner er SeTilSiden ansvarlig for. Evaluerings fokus Strategi for udviklingen af landdistriktet (herefter landdistriktstrategien) er Byrådet i Hjørring Kommunes strategi for i hvilken retning, landdistriktet skal udvikle sig. Hvorfor formulerede Hjørring Kommune i 2009 en strategi for udviklingen i landdistriktet? Hvilke udfordringer og muligheder skulle strategien give et handlerum for? Hvilken merværdi skulle strategien bibringe og for hvem? I strategien er svaret, at den skal med virke til at opretholde og udvikle landsbyerne og lokalbyerne som levende samfund i social og kulturel forstand for derved at understøtte landdistriktet som en attraktiv bosætningsmulighed (s.4). Strategien skal danne grundlaget for at identificere muligheder og potentialer i landdistriktet samt anskueliggøre mulige løsninger i et tæt samarbejde med borgere og interessenter. Det lokale initiativ er afgørende, og strategien påpeger direkte, at det i høj grad er aktørerne i lokalområderne, der skal tage initiativet og bære projekter igennem med kommunal opbakning (s.13). Evalueringen vil dels give et overblik over, hvilke initiativer, der er igangsat som følge af strategien, og et analytisk og fremadrettet blik på, hvordan de forskellige strategi-dele har bidraget til at realisere strategiens vision om, at landdistriktet skal sikres som attraktive bosætningsområder for dermed at sikre fortsat udvikling. Evalueringens afsæt har derfor været at anskue landdistriktstrategien i to spor som et: 1. Styringsredskab, hvilket vil sige hvordan har strategien fungeret som givende retning og rammerskabende for arbejdsmåden dels i samarbejdet mellem kommune og landdistrikt-aktører, dels imellem de enkelte landdistrikter 2. Udviklingsværktøj, hvilket vil sige hvordan strategien har bidraget til implementeringen af visionen gennem konkrete initiativer med afsæt i de formulerede indsats- og fokusområder samt muligheden for at søge midler Evaluering af Strategi for udvikling i landdistriktet i Hjørring Kommune 1

4 Skematisk bevæger evalueringens fokus sig imellem disse emner: Udviklingsværktøj: Initiativer Strategi Udviklingsværktøj: Midler Styringsredskab: Arbejdsmåder Evalueringsdesign og -metode Evalueringens design har med afsæt i evalueringsfokus haft i følgende 5 målgrupper: 1. Landsbyforum 2. Borgere der er involverede i initiativer i deres lokalsamfund 3. Politikere, der har en tæt snitflade med landdistriktarbejdet 4. Ledere (teamledere og chefer) i administrationen 5. Administrative medarbejdere, der har en faglig tilknytning til landdistrikter i den daglige opgaveløsning Evalueringes fokus har været udgangspunktet for at vælge såvel kvantitativ som kvalitative metoder. Det første spor omkring de igangsatte initiativer er blevet deskriptivt analyseret gennem desk research. Desk researchens resultater har bidraget med viden omkring initiativer som følge af landdistriktstrategien. Den viden har også indgå som afsæt for evalueringen af det andet spor. Det andet spor omkring implementeringen af visionen er analyseret ud fra kvalitative som kvantitative data indsamlet gennem afholdelsen af 3 fokusgruppeinterview, 4 interview samt en lille spørgeskemaundersøgelse. Der er gennemført 1 fokusgruppe for henholdsvis medlemmer af Landsbyforum, aktive borgere og administrative medarbejdere. Fokusgrupper er valgt som metode fordi evalueringen dels har evalueret på strategiens betydning for arbejdsmåde som implementering af visionen, dels giver evalueringen fremadrettede pejlemærker i forhold til revisionen af landdistriktstrategien. Ved at bruge fokusgrupper som metode har omdrejningspunktet været landdistriktstrategien som kontekst for samarbejdet omkring eksempelvis det forskønnede torv i landsbyen, og i langt mindre grad den enkelte deltagers personlige Evaluering af Strategi for udvikling i landdistriktet i Hjørring Kommune 2

5 værdisætning og livsverden. Styrken ved fokusgruppeinterview er, at det er den sociale interaktion mellem deltagerne er kilden til data, når eksempelvis deltagerne spørger ind til hinandens udtalelser, kommenterer erfaringer og forståelser De 4 enkelt interview er afholdt med politikere ud fra et ønske om en fokuseret og dybere gående dialog med de politikere, der har en tæt kobling til udviklingen i landdistriktet. Hjørring Kommune havde tillige et ønske om at kunne få en fornemmelse af udbredelsen af kendskabet til landdistriktpolitikken internt i administrationen. Derfor er der gennemført en lille spørgeskemaundersøgelse blandt ledere (teamledere og chefer). Spørgeskemaet består af 7 kvantitative spørgsmål og har kendskabet til strategien som sit omdrejningspunkt. Forudsætninger Der vil løbende i denne evalueringsrapport blive henvist til samfundsmæssige strukturelle udfordringer. Disse udfordringer er komplekse og strukturelle i deres udgangspunkt. Der er tale om udfordringer, der er vævet tæt ind i hinanden, hvorfor en årsagssammenhæng ikke er entydig. Samlet set er udfordringerne udtryk for en samfundsdynamik, der har ændret og ændrer grundlæggende vilkårene for livet i landdistriktet. Udfordringerne har ligget som et mere og mindre tydeligt baggrundstæppe i vores dialoger med landdistriktaktører, politikere, borgere og administration. Der er tale om de vigtigste strukturelle forudsætninger i den sammenhæng: Den dobbelte urbanisering, hvor der sker til fraflytning fra mindre landsbyer eller lokalområder til kommunens større byer samtidig med en fraflytning fra kommens større byer til de store byer i Danmark Finansiering af huskøb, hvor penge institutter i nogle egne ikke kan tilbyde lån eller kan tilbyde mindre de almindelige 80% af husets værdi i låneoptag Fald i huspriser på grund af lavere efterspørgsel Justering af det kommunale serviceniveau i forhold til skoler, biblioteker, medborgerhuse, idrætsfunktioner, kollektiv trafik mm. Betegnelsen landdistriktaktør bruges her som en fælles betegnelse for alle borgere, foreninger, erhvervsliv mm, der bor i eller på anden måde er en del af landdistriktet. Kommunen benævnes som hhv. administration eller politikere. Evaluering af Strategi for udvikling i landdistriktet i Hjørring Kommune 3

6 Strategien som styringsredskab I dette kapitel vil strategi for udvikling i landdistriktet blive evalueret ud fra, hvordan strategien har fungeret som styringsredskab. Det vil sige hvordan Udviklingsværktøj: Initiativer har strategien fungeret som givende retning og rammerskabende for arbejdsmåden dels i samarbejdet mellem kommune (administration som politikere) og landdistriktaktører, dels imellem de enkelte lokalområder. Og derved også de forskellige roller og forventninger til hinanden, det giver alle involverede. Udviklingsværktøj: Midler Strategi Styringsredskab: Arbejdsmåder I strategien lægges der op til, at måden der arbejdes med landdistriktudviklingen på,er gennem at medvirke til at udbygge netværk mellem lokalområderne og gennem et tæt samspil med kommunen. Det er den lokale dialog mellem borgere, administration som politikere er et centralt omdrejningsfelt (s. 4). I strategien står at: Borgere i landdistrikter er vigtige aktører i bestræbelserne på at føre denne strategis visioner ud i livet, fordi god landdistriktsudvikling spirer nedefra og har lokalt ejerskab. Borgerenes deltagelse er garant for styrkelse af det lokale engagement i etableringen og gennemførelse af konkrete projekter under de indsats- og fokusområder, som denne strategi lægger op til. Denne tilgang betyder også, at det i høj grad er aktørerne i lokalområderne, der skal tage initiativet og bære projekterne igennem med kommunal opbakning (s.13). Kendskab Denne evaluering tager som sit udgangspunkt, at en kommunal strategi først og fremmest er et politisk dokument. Strategi for udviklingen i landdistriktet i Hjørring Kommune er byrådets vision og pejlemærker for den ønskede retning. Som byrådet skrev i 2009: Med denne Strategi for udvikling i landdistriktet er bolden kastet - vi ser frem til samarbejdet om landdistriktudvikling og håber på mange gode indspil og projekter, der kan styrke vores landdistrikt (s.3). Der evalueres derfor ud fra en forudsætning omkring, at strategien først og fremmest er et administrativt redskab, der bruges til at sikre, at de politiske retninger og visionen understøttes. (Jævnfør næste afsnit Arbejdsmåder for en nærmere evaluering). Kendskab til en strategi er derfor et parameter med meget stor elastik i. Der kan selvfølgeligt argumenteres for, at kendskab overhovedet er forudsætningen for at strategien bruges og de politiske retninger og visionen understøttes. Omvendt er en strategi også et dokument, der tages frem ved lejlighed - og også nemt kan forsvinde i en kommune med flere strategier og Evaluering af Strategi for udvikling i landdistriktet i Hjørring Kommune 4

7 politikker for forskellige områder, og i et lokalråd, der har hverdagen og ikke politiske strategier for øje. Det er således ikke forventeligt at interessenterne ofte brugerstrategien, men omvendt vil det ikke-kendskab betyde at den fælles ramme omkring landdistriktsudviklingen er uklar. Derfor er der i evalueringen fokuseret på kendskab med ovennævnte forbehold for øje. En indledende måde at vurdere hvordan landdistriktstrategien fungerer som styringsredskab, har derfor været at gennemføre en lille spørgeskemaundersøgelse blandt kommunes ledere. Lederne er valgt, da det på grund af evalueringens tidsbegrænsning ikke har været muligt at involvere en bredere kreds af medarbejdere. Spørgeskemaundersøgelsen giver en første fornemmelse for kendskabet til strategien. Landdistriktudvikling kan involvere mange forskellige fagområder fra eksempelvis erhvervsudvikling til infrastruktur, derfor har de fleste ledere i Hjørring Kommune fået mulighed for at besvare spørgeskemaet (jf. bilag 3). 45% af lederene 1 svarer, at de i nogen grad vurderer at landdistriktsudvikling i Hjørring Kommune har en snitfalde med deres fagområde. 30% vurderer at det enten gælder i lav eller meget lav grad for deres fagområde, mens 24% vurderer at det er i høj eller meget høj grad. Går man et skridt nærmere en daglig arbejdsgang svarer 33% at de i meget lav grad vurderer, at landdistriktsudvikling i har en snitflade med deres opgaveportefølje. 6% vurderer at det i høj grad er tilfældet, og 30% at det er i nogen grad. Der er en opmærksomhed på landdistriktudvikling i ledergruppen, og dette særligt indenfor de forvaltninger, der udgør de tekniske områder som teknik, miljø og by. Vendes blikket mod selve landstrategien, ændres billedet. 47% angiver at de aldrig (set hen over et år) anvender landdistriktsstrategien i deres opgaveløsning, mod 12% der angiver høj eller meget høj grad. Billedet gentager sig med 57%, der svarer at de aldrig (henover et år) henviser medarbejdere til landdistriktstrategien som referenceramme for deres opgaveløsning. Dette kan stilles op mod 3%, der svarer, at de gør det i høj grad - ingen ledere gør det i meget høj grad. Det indtryk som spørgeskemaundersøgelsen giver, er, at landdistriktstrategien ikke spiller en tydelig rolle i den daglige administrative arbejdsmåde. Derfor bliver nysgerrigheden vakt, når konklusionerne fra fokusgrupperne er, at der er meget stor overensstemmelse mellem måden interessenterne arbejder sammen omkring landdistriktudviklingen og arbejdsmåden, som den er beskrevet i strategien. For at forstå denne forskel bedre, inddrages vurderinger fra de interviewede politikere. Set fra de interviewede politikers perspektiv, er landdistriktstrategien ikke lige noget mange husker. Derimod peges der på, at det er hverdagen i de enkelte lokalområder, der er i fokus som de lokale landdistriktaktører: Det er det jordnære, der er i fokus hos dem. Det er ikke det overordnede. Det står i strategien. Strategien er med andre ord ikke et redskab, som de lokale landdistriktaktører bruger. Det er fortrinsvist hverdagens udfordringer i deres landsby eller lokalområde, der er i fokus i den dialog, der er mellem politikere og de lokale aktører. En undtagelse af dog nogle aktører, der bruger strategien i fondsansøgninger eller som en del af argumentationen i dialogen med politikerne. Strategien er politikernes redskab, hvilket også understreges, når dialogen mellem politiker og landdistriktaktør er på det mere overordnede niveau: Men igen, når der er snakke omkring det mere overordnede (eksempelvis til borgermøder, red) - så er den god at have med. Men i mødet med folk, er det det konkrete problem, der er i fokus. 1 Dvs. ledere der har besvaret spørgeskeskemaet Evaluering af Strategi for udvikling i landdistriktet i Hjørring Kommune 5

8 Arbejdsmåder Politikere, administration, landsbyforum og landdistriktetaktører har bidraget til drøftelser omkring på hvilken måde strategien har fungeret som et styringsredskab, og som en ramme omkring dem måde, der arbejdes med landdistriktudvikling på. I strategien står at den skal målrette arbejdet med landdistriktudvikling og styrke borger- og interessentinddragelsen (s. 4). Der er derfor spurgt ind til til samarbejdet mellem de enkelte lokalområder, mellem Landsbyforum, lokalområder og kommune samt mellem kommune og landdistriktaktører. Lokalområderne Evalueringen har sat fokus på samarbejdet mellem lokalområderne, da strategien har til formål at medvirke til at sikre det lokale initiativ gennem et udbygget netværk mellem lokalområderne (s.4). Overordnet set anskues samarbejde mellem de enkelte lokalområder som grænseoverskridende - i mere end en forstand. Der er både den geografiske grænse som den mentale grænse. Og samtidig er det også her, flere af de adspurgte i evalueringen peger hen imod et endnu uforløst potentiale for landdistriktudviklingen i Hjørring Kommune. Fra politisk hold er der en oplevelse af et større samarbejde mellem landsbyer, omend det stadig er på et spirende stadie. En af de drivende projekter i denne udvikling er landsbyklyngen Tannisbugt. Klyngesamarbejdet er med som pilotprojekt i kampagnen om landsbyklynger fra DGI, Lokale- og Anlægsfonden samt Realdania 2, og har en særskilt facilitering omkring samarbejdet mellem Tversted, Bindslev, Tunen og Uggerby. Fra politisk hold opleves det, at landsbyerne er nysgerrige på hinanden. Man er nysgerrig på hvilke styrker og muligheder de andre landsbyer har og kan tilbyde ind med i en fælles pulje af udvikling. På samme måde oplever politikerne små tiltag i retning af at tænke relationen i mellem områdebyer og landsbyer. Dette ud fra en forståelse af, at man er hinandens styrke og forudsætning, da en affolkning i landsbyerne har også betydning for lokalbyernes mulighed for på længere sigt at opretholde skole og købmand. Strukturændringerne er den brændende platform, når der fokuseres ned på samarbejdet internt i de enkelte landsbyer. Med skolelukninger som afsættet, har projektet Samling & Sammenhold, fremhæver politikere, bidraget med en helt afgørende arbejdsmåde dels for samarbejdet internt i landsbyen blandt aktører, der før ikke havde dialoger, dels ved i nogle tilfælde at have et bredere fokus på lokalområdet i sin helhed. Som en politiker formulerede det: Samling & Sammenhold skal brede sig som ringe i vandet - og ikke kun af nødvendighed. Erfaringerne fra Samling & Sammenhold bliver også af Landsbyforum fremhævet som noget, der skal arbejdes videre ud fra. Og gerne i en mere generisk form - kan det eksempelvis blive et værktøj for udvikling i landsbyer og lokalområder i landdistriktet? Projektet har formået at vise forskellige måder hvorpå hele landsbyen og lokalområdet kunne samles om et fælles mål. Det er en kamp i sig selv at få samlet lokalområdet og sige det er dét her vi vil. Der ligger jo noget gammel tradition som går hundreder år tilbage. De er svære at bryde ned (Landsbyforum). Også Landsbyforum pegede på et spirende samarbejde landsbyerne i mellem. Som Landsbyforums rolle her er at være vidensformidlere og inspiratorer. Et godt eksempel er Landsbypedellerne. Et initiativ, som Landsbyforum har taget til sig og hjælper de lokalområder, der vil have en sådan ordning. Samtidigt peger Landsbyforum på, at det at skabe reelle samarbejder lokalområder imellem vil tage tid, og skal også have sin tid, så det kan spire nede fra og op. 2 Jvf. landsbyklynger.dk Evaluering af Strategi for udvikling i landdistriktet i Hjørring Kommune 6

9 Landsbyforum Landsbyforum blev nedsat som følge af landdistriktstrategien med det formål at være det samlende organ for hele Hjørring Kommunes landdistrikt og er et centralt omdrejningspunkt i samarbejdet mellem kommunen og lokalsamfundene.landsbyforum har til opgave at koordinere og formidle fælles synespunkter, fremme fælles lokale interesser og understøtte lokalsamfundenes indflydelse på kommunens samlede strategiske arbejde. Landsbyforum er et (frivilligt) dialogforum, hvor repræsentanterne har mulighed for at komme med udtalelser om relevante temaplaner, sektorpolitikker og strategier samt bede om at få belyst forskellige emner. (s.14). Landsbyforum spiller i følge landdistriktstrategien en central rolle i samarbejdet mellem landsbyerne, lokalområderne og Hjørring Kommune. Derfor har evalueringen fokuseret på Landsbyforum som samarbejdsplatform og på relationen til de andre interessenter. Den politiske kobling Politisk er der en tydelig forventning omkring landsbyforums rolle som formidler mellem kommune og landdistriktet, og der er en fornemmelse af, at kommune og landdistriktetaktørerne via Landsbyforum er kommet tættere på hinanden. Går man et spadestik dybere ned, viser det sig, at det er vigtigt her at skelne mellem administration og det politiske niveau. Overordnet set er der ikke en tæt forbindelse mellem det politiske niveau og Landsbyforum. Landsbyforum opleves som gode til at spørge ind til Teknik- og Miljøudvalgets arbejde. Men i den politiske dagligdag bruger udvalget ikke Landsbyforum aktivt og omvendt er oplevelsen, at der ikke kommer henvendelser fra Landsbyforum til udvalget. Samme vurdering af relationen til Teknik- og Miljøudvalget kom Landsbyforum med. Men Landsbyforum havde også en en efterlysning af at få styrket samarbejdet mellem forummet og det politiske niveau. Landsbyforum havde en oplevelse af, at der på udvalgsmøderne ikke var tid. Det var Landsbyforums oplevelse, at der er et tydeligt behov for at politikerne får viden om projekter og initiativer, der foregår ude i landdistriktet. Landsbyforum oplevede ikke, at det var tilfældet i dag og efterlyste dels en tydelig informationskanal, dels flere tætte samarbejder som eksempelvis de tiltag der har været omkring projekterne Alternativ Bosætning og Løkkensvej. Den oplevede svage kobling mellem Landsbyforum og det politiske niveau er tildels forankret i, at administrationen (der betjener Landsbyforum og arbejder med landdistriktsudvikling) har været mere orienteret mod initiativerne i landdistriktet, end procesorienterede hen mod koblingen mellem Landsbyforum og det politiske niveau. Omvendt er Landsbyforum sammensat af både landdistriktaktører og politikere, hvorfor SeTilSiden peger på, at der også ser ud til at være behov for at styrke politikernes rolle som bindeled mellem landsbyforum og det politiske niveau. Endvidere vil et reelt samarbejde som eksempelvis fællesmøder mellem Landsbyforum og både Teknik- og Miljøudvalg som Fritids-,Kultur- og Bosætningsudvalget styrke opmærksomheden på hinanden. Som det blev bemærket: Jeg synes bare ikke, vi skal være så bange for at holdet nogle flere møder sammen. Samtidigt pegede forummet på, at Fritids-,Kultur- og Bosætningsudvalget også var en vigtig politisk aktør for hele arbejdet med landdistriktudvikling og ville gerne i fremtiden kobles til deres løbende udvalgsarbejde. Det burde alle (politikere, red) høre - hvor meget der reelt foregår ude i landsbyerne. Så ville de altså være stolte. Borgerne fortæller samme historie, når blikket lander på det politiske niveau. De efterlyser en synlig politisk interesse i deres arbejde med landdistriktudviklingen samt at kunne skabe en mere tydelig relation mellem den frivillige landdistriktaktør og politikeren. Man burde invitere alle politikere på bustur, som en borger sagde. I forhold til den synlige politiske interesse, Evaluering af Strategi for udvikling i landdistriktet i Hjørring Kommune 7

10 hvor politikere deltager i arrangementer i landdistriktet, pegede administrationen på, at det bestemt sker, men også at en del af politikernes tid bruges på selve udvalgsarbejdet i kombination med et arbejde ved siden af. Forummets rolle Adspurgt om Landsbyforums rolle, peger forummet særligt på deres funktion som formidlere, inspirator og som dem, der medvirker til at styrke og udvikle lokalområderne. De enkelte medlemmer har forskellige kanaler, hvormed de informerer om Landsbyforums dagsordner og møder. Nogle har mere struktur omkring det, mens andre har en løsere tilgang. Landsbyforum fremhævede, at det ikke altid var dét at sende dagsordner mm videre men i lige så høj grad samtalen med andre landsbyboere, der er en central formidlingskanal. Landsbyforums rolle som formidler mellem kommune og landdistrikt ligger meget implicit i deres arbejdsmåde, men forummets formidlingsfunktion blev også fremhævet af borgerne. Landsbyforums rolle som inspirator er meget givende for forummet selv. Landsbyforummet har delt viden og erfaringer mellem deres lokalområder samtidig med, at forummet også selv har været igangsætter på fælles initiativer, som eksempelvis Landsbypedeller. Vi er hinandens forudsætninger på tværs af bygrænserne. Vi kan lære af hinanden, vi får gode ideer og er gode tl at hjælpe hinanden. Når først noget blomstrer så giver det energi til at skabe noget andre steder. Samtidig fremhævede Landsbyforum, at deres tilgang til arbejdet i forummet i høj grad havde flyttet sig fra at gøre tingene i trods, fordi man følte sig overset som en del af kommunesammenlægningen til en oplevelse af succes og at Nu vil vi selv - nu gør vi det selv. Heri ligger også en større forståelse af kommunens udfordringer og af, at disse også bunder i strukturelle forandringer. Landsbyforummet mente, at deres rolle nu også i stort omfang er selv at begynde at finde på, for vi kan godt. Og vi kender allesammen kommunens økonomi. Fra administrationens side af var der en overvejelse omkring sammensætningen af Landsbyforum og hvorvidt denne stadig stemte overens med den virkelighed, der er ude i landdistrikterne. Projekter som Samling & Sammenhold har vist, at radikale forandringer (som skolelukninger) og nyskabende projekter kræver, at alle landsbyens aktører uagtet aktørens afsæt i idrætten, det almene foreningsliv, det frivillige sociale arbejde eller det uorganiserede involveres. SeTilSiden vil i forlængelse af dette pege på, hvorvidt det stadig er hensigtsmæssigt, at Landsbyforum kun rekrutteres via lokalråd, borgerforeninger, bylaug og deslige? Endvidere gav administrationen udtryk for (dvs. med undtagelse af medarbejdere, der arbejder direkte med landdistriktudvikling) ikke at have en fornemmelse af, hvad der løbende optager Landsbyforummet. Når man har et projekt, man gerne vil fortælle om, så kommer man med til et møde med Landsbyforum. Derudover er der (administrativt,red) ikke den store udenomssnak. Koblingen mellem Landsbyforum og administrationen vurderes ikke til at være særlig tydelig, men mere hen i retning af at være fortættet omkring den del af administrationen, der arbejder tæt med forummet. Borgerne gengav det samme billede af Landsbyforum, som forummet tegnede af sit virke. Borgerne oplevede, at Landsbyforum videregav informationer og råd og vejledning i forhold til ansøgninger, eksempelvis, og som inspiration er det (Landsbyforum, red) rigtig godt.. Men samtidig blev der også peget på, at der var forskel lokalområderne i mellem. Nogle lokaleområder var tættere koblet til Landsbyforum, mens andre var længere væk ikke i geografisk forstand men relationelt. Derfor efterlyste borgerne, at Landsbyforum havde endnu mere fokus på at formidle, samt at alle lokalområder fik koblet sig op på Landsbyforum. Evaluering af Strategi for udvikling i landdistriktet i Hjørring Kommune 8

11 Kommunen I dette afsnit evalueres samarbejdet mellem kommunen og landdistriktaktørerne og internt i administrationen. Administrationens samarbejde med landdistriktaktørerne Centralt i politikernes vurdering af samarbejdet mellem kommunen og landdistriktaktørerne står samarbejdskulturen: Det er jo en solstrålehistorie. Strategien har været afsættet for at skabe en arbejdsmåde, hvor dialoger i øjenhøjde og en understøttende hjælp til både den bureaukratiske jungle som til understøttende at konkretisere og sætte retning på gode projektideer, er helt centrale omdrejningspunkter. Samtidigt har strategien også bidraget til et fokus på kommunen som dén aktør, der har muligheden for at hjælpe med vedligehold. Et område som landdistriktaktørerne har svært at søge midler til via eksempelvis fonde eller sponsorater. Kommunens to-sidet rolle dels som understøttende facilitator i projekters udviklingsfase, dels som en investor ved at uddele midler til drift og vedligehold, vurderes fra politisk hold som helt afgørende i forhold til at fastholde landdistriktets attraktivitet. Med andre ord vi (kommunen, red) skal være gode til at have samtalen og også løse de små ting. Men det skal være borgerdrevet. Dér ligger det værdiforøgende. Hvis de (landdistriktaktørerne, red) får 1 krone af os, får de den til at blive til 4 kroner. Fra Landsbyforums side blev en tættere koordinering mellem landdistriktaktør-initiativer og den kommunale drift efterlyst. Afsættet var oplevelser af, at den kommunale drift får sat en stopper for små lokale initiativer, der vil kunne bidrage til landdistriktets attraktivitet, eller at både drift og initiativer falder over hinanden i bestræbelserne på at skabe pæne og vedligeholdte omgivelser. Som Landsbyforum konkluderede: Det handler jo om nogen snakkensammen. Administrationen fremhævede, at de ofte er i et krydspres mellem reduceringer i budgettet, der skal implementeres hurtigt og manglende kontakter til de enkelte lokale aktører. Viden om disse kontakter, sidder andre steder i administrationen. Der er således også behov for en styrkelse af den interne administrative arbejdsmåde i forhold til koblingen mellem kommunal drift og lokale initiativer. Det er også samarbejdskulturen og den faciliterende tilgang, der først peges på, når borgerne blev spurgt om administrationens rolle 3 i landdistriktudviklingen. I den direkte dialog og relation i forbindelse med et projekt, er borgerne meget glade for arbejdsmåden. Lydhørhed og gode tilbagemeldinger fremhæves som et første vigtigt skridt i borgeres samarbejde med administrationen: Hvis vi taler med embedsmænd, er det jo ikke sådan at vi bliver næset af. Der bliver lyttet og bakket op med afsæt i den faciliterende rolle, som administrationen er blevet tildelt. Præmissen om, at de frivillige aktører er afgørende for, at projekterne bliver realiseret, er accepteret af borgerne. Den meget direkte kontakt til administrationen blev særligt fremhævet, idet det har været givende at kunne komme ind på rådhuset og sidde overfor hinanden fremfor bare et telefonopkald (borger). Den personlige og direkte kontakt vurderes meget højt. Det giver projekterne et godt skub fremad på et oplyst grundlag, samtidig med at administrationen er gode til at tydeliggøre kommunes faciliterende rolle i projekterne. Som en borger fortæller: vi har flere gange hørt: Vi kommer ikke ud og gør det for jer, men vi vil godt hjælpe igang og det er nøjagtigt også det vi erfarer. Samme orientering mod dialog og lydhørhed hos administrationen kan eksempelvis genfindes i Løkkenvej-projektet, hvor projektet er blevet fokuseret på Sdr. Rugbjerg for at sikre en maksimal og synlig effekt. Fremfor at sprede midlerne tyndt ud over alle involverede landsbyer. Det er sket med afsæt i dialoger og har vundet gehør blandt landsbyerne. 3 Her er der tale om den del af administrationen, der arbejder direkte med landdistriktudvikling. Evaluering af Strategi for udvikling i landdistriktet i Hjørring Kommune 9

12 Fra LAG-koordinatorens vinkel er særligt administrationens faciliterende og understøttende arbejdsmåde samt deres viden og ofte mulighed for at højne æstetikken i projekterne, der står som centrale omdrejningspunkter. Særligt blev det understreget at forståelsen af deres rolle som understøttende, havde stor betydning for at projekterne blev realiseret, og at ejerskabet samtdigt forbliver hos de frivillige aktører. Administrationen internt Tages der et skridt tættere ind i vurderingen af arbejdsmåden i administrationen, skal der, ikke overraskende, skelnes mellem medarbejdere i administrationen, der arbejder direkte med landdistriktudvikling (herefter LD-medarbejdere) og medarbejdere, der har en tæt snitflade med landdistriktudviklingen (herefter administrationen). Begge grupper har bidraget til evalueringen dels gennem interview, dels som deltagere i en fokusgruppe. I fokusgruppen betød det, at LD-medarbejdere i dele af fokusgruppen også inddirekte blev til genstand for selve fokusgruppens drøftelser. De to grupper har et forskelligt udgangspunkt både i forhold til viden om faktiske forhold og arbejdsmåder i landdistriktudviklingen, og i forhold til nærheden landdistriktstrategien i den daglige administrative praksis. Forskellene kan opsummeres på den måde, at administrationen ser samskabelsestilgangen som et potentiale og forbereder sig på den ændrede rolle som administration, men oplever også i det daglige, at den måde at arbejde på er svær at få sat gang i. For LD-medarbejderene er det i højere grad facilitering og en håndholdt tilgang, der sættes ord på. SeTilSiden vil fremhæve, at denne tilgang kan også benævnes som en daglig samskabende administrativ arbejdsmåde. Administrationen oplever i det daglige arbejde at være i et krydspres mellem tid, en meget bunden drift og en glidende bevægelse af opgaver, der ikke længere hører ind under den kommunale opgaveportefølje men lægges ud til landdistriktaktørerne. Vi kræver mere og mere af dem som en medarbejder siger. Dialogen med landdistriktaktører glider for nogle længere væk, hvorfor krydspresset øges af en lidt kantet dialog, hvor man ikke rigtigt når en indledende snak, før nye besparelseskrav er virkelighed. Det kan lede til beslutninger der, set fra landdistriktaktørernes side af, opleves som håbløse. Eksempelvis når der asfalteres over det grønne areal, borgerforeningen har vedligeholdt som blomsterbed. Samtidig ligger kommunalfuldmagten som en tydelig ramme for hvor langt samarbejdet kan gå med landdistriktaktørerne. Eksempelvis ved køb og salg af ejendomme, hvor projekter omkring at skabe grønne samlingssteder i landsbyen skal balanceres med, at man som kommune at handle økonomisk forsvarligt. Der er et tydeligt ønske om at kunne udfolde en mere samskabende arbejdsmåde i administrationen, og vi øver os på samskabelse, inviterer borgere med ind og får deres bud. Administrationens vurdering er, at en samskabende rolle bidrager til at understøtte den lokale energi og vil muliggøre at administrationen også kunne bruges som faglige sparringspartnere: Jeg villle blive så glad, hvis vi også kunne hjælpe dem med noget og ikke bare komme som myndighed, når der er problemer. De kunne også bruge os som sparringspartnere (administration). Zoomes der nærmere ind på LD-medarbejderne ses en administrationspraksis, der er tydelig samskabende og meget orienteret mod såvel aktør- og kommune-initierede projekter, for derigennem at understøtte landdistriktudviklingen bedst muligt. I fokusgruppedialogen anes antydninger af, at LD-medarbejderne var lidt fortættede omkring sig selv set i forhold til resten af administrationen. Her kan det økonomiske og tidsmæssige krydspres spille ind, samtidig med at et resultatorienteret fokus fra LD-medarbejdernes side af fører opmærksomheden (som tiden) hen mod landdistriktaktørerne og væk fra den omgivende administration. Arbejdsmåden har også haft den (utilsigtede) effekt, at koblingen til politikerne som eksempelvis dem, der er givere af midler til initiativer (jvf. næste kapital) er skubbet noget væk fra den enkelte landdistriktaktør. Heri kan også ligge noget af grunden til borgernes efterlysning af politikernes større deltagelse i og opmærksomhed på aktiviteter i landdistriktet. Evaluering af Strategi for udvikling i landdistriktet i Hjørring Kommune 10

13 Konklusioner & muligheder Strategien som styringsredskab har været afsnittets fokus. Fremadrettet der er nogle perspektiver omkring arbejdsmåden, som Hjørring Kommune kunne bearbejde i det videre forløb med strategirevideringen. Det første delelement er en koblinger mellem interessenterne, mens det andet delelement berører frivillighed og det sidste formidling. Kendskab og koblinger mellem interessenterne Spørgsmålet om kendskab kan opsummeres således: Strategien har liv, men så meget fylder den heller ikke og det gælder såvel hos politikere, administrationen (med undtagelse hos dem, der arbejder direkte med landdistriktudvikling) som hos de lokale aktører, viser evalueringen. Men samtidig har meget fra strategiens beskrivelse af den ønskede arbejdsmåde har sat sit aftryk på administrationens som landdistriktaktørernes måde at samarbejde på og forventninger. Men der er samtidigt også behov for at styrke koblingerne mellem alle landdistriktudviklingens interessenter. Det vil sige internt i administrationen mellem de med arbejdere, der arbejder tæt på landdistriktudviklingen og dem, der er længere væk, samt mellem borgere og Landsbyforum på den ene side og politikere på den anden side. Særligt en styrkelse af koblingen internt i administrationen har spændende muligheder i sig. SeTilSiden peger på, at her ligger et potentiale i alt få skabt broer mellem viden og praksis, dvs. i den daglige udfoldelse af samspillet med landdistriktaktørerne internt i administrationen. Det er et forhold, som Hjørring Kommune med fordel kan dykke mere ned i og være mere nysgerrige på end hvad rammerne for denne evaluering har tilladt. Til videre refleksioner kan spørgsmålet være, hvorvidt denne evaluerings fornemmelse af, at der ikke så meget er tale om en organisatorisk silo, men i højere grad tale om en administrativ-praksis-gruppering. En gruppering, der måske skal anskues som mere emnebaseret omkring landdistriktudvikling, hvor det skal gøres mere tydeligt for flere i administrationen hvorfor landdistriktudvikling også er en del af deres opgaveportefølje, ved dels at vise bredden i emnet, dels ved at udveksle erfaringer om samskabelse med landdistriktaktører. En større grad af et helhedsorienteret blik på indsatserne, for vi skal være bedre forberedt og også have et større kendskab til de lokalt kommende projekter, kunne være en målsætning. Det vil kunne muliggøre en endnu bedre landdistriktsudvikling, hvor alle involveredes energi og tid bruges bedst muligt uden kantede dialoger og kunne være en måde hvorpå noget af det krydspres administrationen oplever eventuelt kunne løftes. Det handler om even til at bevare sin faglighed, og så se lidt ud over den. det er bestemt ikke nemt, men revidering af strategien er en oplagt mulighed. Her kan selve processen omkring revideringen af strategien være et godt afsæt for at kunne komme et spadestik dybere ned i dette emne samtidig med at eksempelvis landdistrikt-kaffeø-møder kan være en af måderne, hvorpå nysgerrigheden på landdistriktsudvikling som en fælles platform kan udvikles? For det hjælper ikke landsbyerne, hvis vi også stikker i alle mulige retninger her i administrationen. Vi skal have lidt mere samling på det her (landdistriktudvikling, red). I Landsbyforum er der behov for, at landsbyforummets medlemmer kigger indad og påtager sig rollen som hhv. medlem af et lokalråd o.lign og byrådet. Og at medlemmerne herigennem arbejder med at styrke relationerne mellem det politiske niveau og det helt lokale niveau. Samtidigt kan Landsbyforum med fordel reflektere over den måde hvorpå de deler viden og informationer, ved at være opmærksomme på hvem det ikke er, de taler med om deres arbejde i landsbyforum. Og kunne det være nogle grupper, som det kunne være givtigt også at involvere i Landsbyforummets arbejde? Evalueringen har vist en underliggende bekymring for eller usikkerhed omkring landsbyforums legitimitet. En legitimitet, der er bundet op på hvor grundigt Landsbyforum udfylder Evaluering af Strategi for udvikling i landdistriktet i Hjørring Kommune 11

14 deres rolle som aktiv informationsbærer og inspiratorer. Samtidig er Landsbyforum også et frivilligt forum, hvorfor et kontinuerligt fokus på forventningen til rollerne med et tydeligt blik for det frivillige element er afgørende - både fra administrationens som fra Landsbyforums side. Frivillighed En fortsat udvikling i landdistriktet afhænger i høj grad også af det frivillige engagement. Og her ligger der en fremadrettet mulighed omkring frivillighed, hvor en tydelig beskrive af kommunes faciliterende rolle og mulighed for rådgivning, kan understøtte det frivillige engagement. Samtidigt med at projektet Samling & Sammenhold bidraget til mere viden omkring involvering og ikke mindst motivering af frivillige aktører. Der er i løbet af evalueringen - bevist som ubevidst - talt om Samling & Sammenhold- metoden. SeTilSiden opfordrer derfor til, at Hjørring Kommune som en del af revideringsprocessen at inddrage læringen fra Samling & Sammenhold, og vurdere hvilke nye perspektiver og eksempler på metoder og processer, projektet kan bidrage med. Viden om hvordan flere frivillige kræfter kan motiveres, dukkede løbende op i interview og fokusgrupper. SeTilSiden vil her pege på, at drøftelserne kan løftes lidt ud af de argumentationstråde, vi ofte hører og som også kom frem i interview og fokusgrupper. Eksempelvis at unge børnefamilier er svære at engagere, at det er de samme 10 Tordenskjolds soldater der deltager og at folk, der deltager har en vis grad af agtpågivenhed ifht. at deres engagement ikke ender i en bestyrelsespost. For at komme nærmere andre argumentationstråde kan man med fordel tænke i, at ikke alle beboere i landdistriktet er eliteaktivister eller Tordenskjolds soldater. Men også at forståelsen af hvordan den grundlæggenede struktur for interaktion mellem mennesker har flere samtidige rationaler. Det træder tydeligt frem, når man kigger på organiseringen i det civile samfund. Et lokalråd er eksempelvis et eksempel på en førsteordens-organisering, dvs. på en traditionel centraliseret organisering med bestyrelsen som den centrale kerne. Samme (grundlæggende) rationale kan ses i en ad hoc model med en central kerne og og en række decentrale enheder, der tager sig af specifikke emner og koordinerer ind mod kernen. Den er en andenordensorganisering, da den har en decentralisering indarbejdet. Eksempelet er et lokalråd med en række arbejdsgrupper under sig. Inspireret af Poul Baran & Borgerlyst Evaluering af Strategi for udvikling i landdistriktet i Hjørring Kommune 12

15 Bruddet ligger i det selvorganiserede netværk. Det er tale om en tredjeordens-organisering uden en kerne - hvor koordinering og informationer flyder principelt frit (dog stadig afhængigt af hvem i netværket det enkelte menneske er forbundet med). Og dermed et radikalt andet rationale. Det er løst koblede initativer, hvor ideen og virkelysten hos de frivillige er grundstenen. Organiseringen kan ses som et distribueret netværk. Denne organisationsform er svært at finde eksempler på i sin rene form, men Samtalesaloner (borgerlyst.dk, Lloyd & Pass 2013) er et af de bedste eksempler. Et andet billede på forskellen på hhv. første- og andenordens netværk og tredjeordens netværk, er forskellen på DR og YouTube. I DR sidder en ledergruppe og planlægger programflade (Programtype, sende tidspunkt, strategi for kanalerne osv). På youtube kan alle lægge alt op - og se det når de vil. Det er således grundlæggende forskel på hvad der motiverer de frivillige, der er den af hhv. første- og andenordens netværk og tredje ordensnetværk. Først nævnte vil i langt højere grad blive motiveret af kontinuitet, det lange seje træk og at vedligeholde organiseringen, mens brugere af tredjeordens vil motiveres af at kunne bidrage i en kortere opgave med et entydigt produkt (f.eks. bygge en skaterbane) uden at skulle tænke over organiseringen bag. Hvordan kan motiveringen af det frivillige engangement agere i og imellem disse 2 netværkstyper? Og er der med dette afsæt behov for at tage fast på en bredere drøftelse af roller og forventninger til hinanden for alle involverede i landdistriktudviklingen - aktører, administration som byråd? Formidling En anden argumentationstråd, der også har ligget som en del af evalueringen, er (mere) formidling af kvaliteterne i det gode liv i landdistriktet i Hjørring Kommune, er helt afgørende for udviklingen både i form af flere tilflyttere som besøgende. Og der er skønt i Hjørring Kommune med vidunderlig natur, kulturtilbud og muligheden for at møde skønne og engagerede mennesker. Men sådan er det også i mange andre kommuner i Danmark. Derfor vil SeTilSiden opfordre til at Hjørring Kommune i et formidlingsspor arbejdere videre ud fra en nudging tilgang - og derved også bruger den faciliterende rolle i forhold til kommunikationen. En nudging tilgang i forhold til at ville række længere ud til modtagere også udenfor end kommunen og gerne til et yngre publikum er bedst på de sociale medier. På den måde vil kommunen skabe rammen - eksempelvis hashtag og facebookfælleskab - omkring kommunikationen og samtidig give mulighed for at lade et fællesskab om at formidle til hinanden (og derved også omverdenen) præcis dét der gør, at livet i landdistriktet er ens helt aktive tilvalg. Et godt eksempel på en nudging tilgang er #oplevhalsnaes på instagram eller Vi elsker Halsnæs - fællesskabet på facebook, der beskriver sig Vi elsker Halsnæs er et fællesskab af ambassadører fra Halsnæs i Nordsjælland. Folk der har det til fælles, at de elsker at bo og leve lige netop her :-). Bag både instagram-profilen og facebook-fællesskabet er Halsnæs Kommune. Et borgerdrevet eksempel er #FredensborgFordi, der er opstartet uorganiseret og pt har 386 opslag, hvor borgere visuelt viser hinanden, hvorfor de har fundet deres gode liv i Fredensborg. Begge eksempler fungerer også delvist som distribuerede netværk. Alle, der er på de sociale medier, har mulighed for at byde ind uden at der skal være en godkendelse af billedet. Evaluering af Strategi for udvikling i landdistriktet i Hjørring Kommune 13

16 Strategien som udviklingsværktøj Initiativer i landdistriktet Landdistriktstrategien er også et udviklingsværktøj, der skal understøtte at initiativer igangsættes i landdistriktet med henblik på at et skridt nærmere visionen. Formålet med analysen af initiativer i landdistriktet er dels at få et overblik over initiativer, der har bidraget til landdistriktudviklingen, dels at evaluere på koblingen mellem landdistriktstrategien og initiativerne. For at støtte op om implementeringen af strategiens vision og om initiativerne har Hjørring Kommune tilknyttet tre støtteordninger. Hver landsby modtager hvert år et mindre beløb til kontorhold og lignende. Populært kaldet for frimærkepenge. Derudover er det muligt at ansøge om matchningsmidler og om midler til vedligeholdelsesformål. Evalueringen er afgrænset fra at beskæftige sig med frimærkepengene. Der er foretaget en desk research af vedligeholdelsesmidler, matchningsmidler, LAG midler 4 samt andre projekter, hvor Hjørring Kommune har været initiativtager på. For så vidt det er muligt baserer den deskriptive analyse sig på hele perioden fra 2009 til 2016 (hvor intet andet er nævnt). I forhold til LAG midlerne er der medtaget oplysninger for 2015 og første udbetaling 2016 og der er kun medtaget projekter, der ligger i Hjørring Kommune. Hvor der analyseres ud fra geografiske områder større end de enkelte landsbyer, tages der afsæt i Plan- og Udviklingsstrategien 2015 s (s ) inddeling af kommunen i områder med sammenlignlige stedsbundne potentialer. Der er i analysen ikke medtaget initiativer, der har fået midler fra Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget. Det er en afgrænsning af evalueringens fokus fra Hjørring Kommunes side af. Matchningsmidler & Udviklingsprojekter I dette afsnit evaluerings udviklingsprojekter, der sætter nye initiativer igang, understøtter erhvervsmuligheder og bruger nye perspektiver på kendte udfordringer. Det er projekter, der har fået matchningsmidler fra Hjørring Kommune, midler fra LAG Nord samt projekter, hvor kommunen taget taget initiativet. Disse projekter er også finansieret via statslige puljer og midler samt fonde. Udviklingsværktøj: Midler Udviklingsværktøj: Initiativer Strategi Styringsredskab: Arbejdsmåder 4 Hjørring Kommune er den del af LAG Nord, der omfatter Hjørring, Brønderslev og Frederikshavn kommuner Evaluering af Strategi for udvikling i landdistriktet i Hjørring Kommune 14

17 Der er forskellige rammer omkring projekterne, ikke mindst finansieringsmulighederne. Projekter, der har fået midler fra matchningsmidlerne skal understøtte et af de tre indsatsområder i Landdistriktsstrategien: Fritidsliv, Fysisk fremtoning eller Infrastruktur. For at opnå LAG midler skal projekterne ligge indenfor LAG Nords mål om at fremme og fastholde bosætningen, skabe samlingssteder (grønne mål), og/eller i forhold til den erhvervsrettede del af LAG Nords virke, skal projekterne skabe samarbejdsrelationer, understøtte helårsturisme, fokusere på vækst i mikro- og småvirksomheder, eller fremme etablering af virksomheder i landdistriktet. Derudover øges muligheden for at opnå LAG midler såfremt projektejet har restfinansieringen på plads. I de projekter, hvor kommunen har taget initiativet, er finansieringen dels fra fonde og ministerier, dels ligger der en del egenfinansiering. Matchningsmidlerne har et budget på kr. årligt og kan bevilliges uden at projektets restfinansiering er på plads. Derimod har matchningsmidlerne netop den funktion at være finansieringsstartskuddet, der skaber en matchning på midler fra andre finansieringskilder som fonde, LAG og lign. I perioden har ialt 46 projekter, der har været initieret af aktører i landdistriktet modtaget matchningsmidler, hvor det samlede ansøgte beløb på kr er blevet modsvaret af et samlet bevilliget beløb på kr. Der har i løbet af årene været et forskelligt antal projektansøgninger fra aktører i landdistriktet fra 3-13 projekter pr. år. For perioden er det muligt at sammenstille de samlede projektbudgetter, de ansøgte og bevilligede beløb. De samlede projektbudgetter har i perioden været på ialt kr. Sammenholdes det med et samlet ansøgt beløb i samme periode på ialt kr og et bevilliget beløb på kr, tegnes der et billede af projekter, der dels er ambitiøse i deres skala og omfang, dels at matchningsmidlerne har bidraget med cirka den første tredjedel af finansieringen. På indholdssiden kobler projektansøgningerne sig især på indsatsområderne Fritidsliv og Fysisk fremtoning. Under indsatsområdet Fritidsliv er der bevilliget midler til at skabe faciliteter til aktiviteter som eksempelvis i 2014 til Harken Ungdoms- og Idrætsforening til løbebane og beplantning og til projekter, der understøtter de sociale netværk i landbyerne. Her er bevillingen i 2011 til et nyt køkkenhus i Sønderskov et eksempel på dette. I forhold til fysisk fremtoning kredser projekterne entydigt omkring samlingssteder i landsbyer og landdistriktet. Her omfatter samlingssteder eksempelvis bevillingen i 2012 til Lørslev Ny Bytorv. Kigges der geografisk på, hvor projekterne, der har fået matchningsmidler, befinder sig i landdistriktet, viser nedenstående oversigt, at de fordeler sig bredt ud over kommunen: 5 Der er ikke oplyst det samlede projektbudget for projekter i 2009 og 2010 Evaluering af Strategi for udvikling i landdistriktet i Hjørring Kommune 15

18 forankring mellem byens aktører Landdistrikternes matchingsmidler Matchingsmidler Papirformat: A4 SDFE 10km Matchningsmidler Dato: Målforhold: 1: Anne-Marie Sanvig Knudsen Projekter som Hjørring Kommune har igangsat I samspil med udviklingsorienterede projekter, hvor landdistriktaktørerne er initiativtagere, er der en række projekter, hvor Hjørring Kommune står som initiativtager. Det drejer sig om projekter som Løkkenvej, Leveby, Samling & Sammenhold og områdefornyelse (jvf. bilag 1 for oversigt). Læses projekternes formål igennem understøtter de tillige med de aktør-initierede projekter landdistriktstrategiens formål om at landdistriktet skal sikres som attraktive bosætningsområder for dermed at sikre fortsat udvikling. Til forskel fra de aktør-initierede projekter kendetegnes de kommune-initierede projekter i en højere grad af, at gå på tværs af strategiens indsats- og fokusområder og særligt ved at gå mere afprøvende til værks. Sidstnævnte gælder både i forhold til formål og sammenkoblingen af relevante udfordringer, som den arbejdsmåde, der er afsættet for involveringen af projektets aktører. Eksempler kan være Leveby 2011, der formålsmæssigt koblede bosætning, kulturinitiativer, natur, kulturarv og strategiens tre indsatsområder Fritidsliv, Fysisk fremtoning og Infrastruktur sammen og på denne måde understøttede en forbindelse mellem landdistriktstrategien, kulturarvskommuneprojekt samt LAG aktiviteter. På samme måde tager projekter som Løkkensvej (2015-) og Samling & Sammenhold ( ) fat i udfordringer, der har et afsæt i samfundsmæssige strukturelle udfordringer. I Løkkensvej-projektet er det vejkantsbyernes forladte ejendomme og naturens manglende Evaluering af Strategi for udvikling i landdistriktet i Hjørring Kommune 1 6

19 biodiversitet, mens det i Samling & Sammenhold har afsættet været skolelukninger, samlingssteder og måder at udfolde frivillighed på. Projekterne er indholdssiden afprøvende ved eksempelvis i Løkkensvej projektet at lade to problematikker blive hinandens løsning og udforske muligheden for at skabe plads til mere naturen ved at rydde op i bygningsmassen. Og ved at arbejde med bygningsmassen ikke kun igennem nedrivninger, men også gennem mulighed for nye bygningsplaceringer eller nye udstykninger længere væk fra vejen, er forventningen at byernes attraktivitet øges. I forhold til det afprøvende aspekt er Samling & Sammenhold et eksempel på den mere afprøvende tilgang til måden kommune som landdistriktaktører samarbejder. Afsættet for projektet var på det teoretiske niveau tilfældighedens princip som relationsskabelse med et udgangspunkt i, at skolelukninger har fjernet muligheden for at borgere mødes tilfældigt på landsbyens skole både som forældre, der henter barn eller som fritidsbruger af skolens faciliteter. Projektets afsæt blev beskrevet som: 1. Der er et behov for at få fundet nye måder at organisere det frivillige arbejde på 2. Der er behov for at bevise i praksis at det er muligt at erstatte skolerne som samlingssted med andre former for mødesteder eller knudepunktet i lokalsamfundet. 3. Der er behov for at få fundet måder, hvorpå funktioner i byer også kan bruges til at gøre landsbyerne attraktive, så samspillet mellem by og land bliver gensidigt Med udgangspunkt i ovenstående mål, blev Samling & Sammenhold afprøvet i 6 landsbyer med det formål at lave et nyt samlingssted i landsbyen, og hvor kommunen bidrog med økonomi som projektledelse og byen med frivillige kræfter. En evaluering af Samling & Sammenhold konkluderer, at Samling og Sammenhold er en ad hoc borgerinddragelsesproces, der hovedsagligt bygger på sund fornuft i samarbejdet med borgerne. Der ligger ikke nogle forkromede overvejelser til grund for den tilgang som de to kommunale projektledere har haft til deres samarbejde med borgerne et samarbejde, som de borgere, der har deltaget i denne undersøgelse alle har fremhævet som fortrinligt. Samling og Sammenhold forholder sig til hele landsbyens virkelighed, inklusive de fysiske rammer og det hverdagsliv, som leves indenfor disse rammer, og finder, gennem et samarbejde baseret på tillid og respekt, en måde hvorpå der kan udvikles et nyt samlingssted for landsbyen. (Evalueringen, s.6). Projektet har i høj grad været en succes, og har tydeligvis forplantet sig både blandt politikere, borgere som administrationen på en sådan måde, at denne evaluering præsenteres for Samling & Sammenhold -metoden som en entydig, fastlagt metodik i Hjørring Kommune. Der er således nogle tydelige læringsaspekter omkring den tillidsbaserede dialog, opbygningen af respekt samt at denne tilgang er tidskrævende. Dette kræver både ledelsesmæssig som politisk forståelse af, at denne metode tager tid men også at det i høj grad muliggør successer. De kommune-initierede projekter fokuserer lig de aktør-initierede projekter, på strategiens indsatsområder Fritidsliv og Fysisk fremtoning. En undtagelse er projektet Unges mobilitet, der havde til formål at arbejde med kollektiv trafik under indsatsområdet Infrastruktur. Ingen af de aktør-initierede projekter haft fokus på kollektiv trafik (ialt har 2 projektet ligget under indsatsområder Infrastruktur og det under fokusområdet stier ). Det illustrerer tydeligt, at kommune-initierende projekter i langt højere grad har mulighed for qua administrationens mangefacettede fagligheder og større organisatoriske bagland at tage fast på komplekse udfordringer i landdistriktet, der ofte stikker ned i strukturelle samfundsmæssige forudsætninger og ændringer. Evaluering af Strategi for udvikling i landdistriktet i Hjørring Kommune 17

20 Adspurgt var Landsbyforums vurdering, at forskellen mellem aktør- og kommuneinitierede projekter er, at Nedefra og op fungerer bedst. Her får vi positiv opbakning fra kommunen. Og det er bedre end dem (projekter, red), der kommer deroppefra og så går nedad. I disse projekter var det Landsbyforummets vurdering at ejerskabet ikke rodfæstes lige så godt som med aktør-initierede projekter. Der er jo det positive ved den sag. Det er også derfor, det er sjovt at have med at gøre man får et godt sammenhold og samarbejde ud af det (Borger, der er involveret i projekt). I forhold til strategien var Landsbyforum vurdering, at den ikke have en særlig stor betydning for hvorvidt aktører igangsætter projekter. Pointen hos Landsbyforum var, at det mere handler om indstillingen hos de enkelte: Dem der ikke er så engagerede siger det kan I godt glemme. Det får I aldrig lov til, men dem er er engagerede ikke lader sig begrænse. Og det er jo kun godt De kommune-initierende projekters samlede projektøkonomi varierer fra over 7 mio. kroner til ca 0,5 mio kroner, og alle har en ekstern finansiering varierende fra størstedelen af projektøkonomien til under halvdelen. Projekterne strækker sig tidsmæssigt over hele perioden (og de næste år frem ifht afslutning). LAG midler Midler fra LAG Nord understøtter tillige projekter, der fremmer udviklingen i landdistriktet. LAG Nords udviklingsstrategi har et sammenfaldende formål med landdistriktstrategien gennem at villle sikre bosætningen, herunder attraktiviteten i mindre byer. LAG Nords strategi har til forskel fra landdistriktstrategien et specifikt fokus på at fastholde og udvikle eksisterende arbejdspladser 6. Vurderes LAG en med afsæt i LAG-strategien, er der en gode synergieffekter mellem LAG- og landdistriktstrategierne. Overordnet set trækker begge strategier i samme retninger for udviklingen i landdistrikterne. Der er dog den betydelige forskel, at i LAG-strategien er 60% af midlerne afsat til erhvervsindsatsen. Hvilket, ifølge LAG koordinatoren, er en generelt tendens hvor fokus flyttes fra frivillige projekter hen mod udviklingen af erhvervslivet i landdistrikterne. Denne tendens forstærkes yderligere af, at anvendelse af LAG midler kræver mulighed for en mellemfinansiering, da LAG-midler først udbetales, når arbejdet er udført og regningen betalt. Dette har større betydning for de frivillige projekter, der ikke har samme type organisering og finansieringsmuligheder omkring sig sammenlignet med erhvervslivet. Hjørring Kommune er gået aktivt ind i denne problemstilling og tilbyder via Kommunekredit at mellemfiananisere. De administrative strukturer omkring LAG-midlerne har betydet, iflg. koordinatoren, at der er færre ansøgninger til frivillige projekter - og derved understøtter LAG-midlerne på det praktiske niveau ikke i samme grad som før selve implementeringen af landdistriktstrategiens vision. Vurderingen af LAG-koordinatoren er, at det i langt højere grad er matchningsmidler, der understøtter frivillige projekter. Et eksempel på samspil mellem et kommune-initieret projekt, et frivilligt projekt og LAG-midler er Løkkenvej. Hjørring Kommune har initieret projektet, der pt. har fokuseret indsatsen i Gølstrup/Sdr. Rubjerg. Her ejer kommunen to sammenhængende grunde, hvor Gølstrup Rubjerg Borgerforening har fået midler fra LAG Nord og Friluftsrådet til at anlægge en bjesk-urtehave. Her går LAG-midler og frivillige kræfter konkret ind og understøtter delelementer i et større kommuneinitieret og -drevet udviklingsprojekt. 6 LAG Nord har til formål at fremme udviklingen af landdistrikterne i Hjørring, Brønderslev og Frederikshavn Kommuner bla. gennem uddeling af EU midler og erhvervsfremmemidler. Disse midler kan uddeles til erhvervslivet, hvilket der ikke er samme lovhjemmel til for kommuner. Evaluering af Strategi for udvikling i landdistriktet i Hjørring Kommune 18

21 forankring mellem byens aktører Vedligeholdelsesprojekter Det anden støttemulighed, der er koblet sammen med landdistriktstrategien er vedligeholdelsesmidlerne. Hjørring Kommune har afsat et årligt budget på kr. Formålet med midlerne er, at de skal bruges til at holde liv i etablerede projekter og aktiviteter i landdistriktet. Projekter og aktiviteter skal henvende sig til og være åbne for en bred målgruppe. Der gives støtte til: Projekter og aktiviteter, der fastholder, vedligeholder og/eller udvikler en aktivitet, der allerede er i lokalområdet. Projekter og aktiviteter skal lovligt kunne støttes af Hjørring Kommune Projekter og aktiviteter skal være henlagt til landdistriktet (defineret som alle områder, der er beliggende uden for Hjørring og de fem område- byer Hirtshals, Sindal, Løkken, Vrå og Tårs) (hjoerring.dk) I følge kommunens retningslinier kan hver landsby maksimalt opnå kr i støtte hver år og et vedligeholdelsesprojekts samlede udgifter må ikke overstige kr inklusiv moms. I perioden er der ialt givet 167 bevillinger af vedligeholdelsesmidler i ialt 25 landsbyer og landsbyområder. I løbet af årene er der givet mellem 11 og 25 bevillinger pr. år. Emnemæssigt ligger omkring totredjedele af bevillingerne indenfor indsatsområdet Fysisk fremtoning, hvor det hovedsageligt er vedligehold af samlingssteder som eksempelvis køkkenfaciliteter, toiletter eller torve og pladser. Dernæst er der bevilliget cirka en tredjedel til indsatsområdet Fritidsliv, hvor midlerne går til vedligehold af legepladser, hegn eller bold/multipladser. I lighed med matchningsmidlerne er en meget lille del af midlerne bevilliget til projekter, der falder ind under indsatsområdet Infrastruktur, og her er det fokusområdet stier, der er søgt til. Den geografiske fordeling af midlerne kan ses her: Landdistrikternes vedligeholdelsesmidler Vedligeholdelsesmidler Papirformat: A4 SDFE 10km Vedligeholdelsesmidler Dato: Målforhold: 1: Anne-Marie Sanvig Knudsen Evaluering af Strategi for udvikling i landdistriktet i Hjørring Kommune 1 9