Introduktionsmaterialet er udarbejdet af videnskabsjournalist Hanna Sigga Madslund

Transkript

1

2 Introduktionsmaterialet er udarbejdet af videnskabsjournalist Hanna Sigga Madslund

3 Forord Når samfundet gør en indsats koster det som regel penge. Men kan denne indsats betale sig i kroner og øre? Dét at sætte pris på, ikke bare omkostningerne, men også gevinsten ved en indsats er ikke et nyt værktøj for politikerne og andre beslutningstagere. Det kendes fra andre politikområder. Det nye er, at det nu er miljøet, der skal prissættes i større omfang end tidligere, som grundlag for at politikerne beslutter en indsats eller beslutter ikke at gøre en indsats. Når det gælder miljøet har vi herhjemme først for alvor taget hul på at bruge værktøjet med at prissætte inden for de sidste par år. Endnu er der altså god mulighed for en grundig debat om, hvordan vi fremover ønsker at bruge dette værktøj til at prioritere og til at tage beslutninger på miljøområdet. Teknologirådet har samlet et panel af borgere, der har til opgave at vurdere anvendeligheden af dette værktøj. Hvad kan politikere og andre beslutningstagere bruge det til? Hvad kan det ikke bruges til? Hvordan sikrer man de bedst mulige analyser, hvis sådanne værktøjer skal anvendes? Hvad kan vi acceptere? Hvad kan vi ikke acceptere? Dette materiale om emnet er en første introduktion til borgerpanelet i dets forberedelse frem mod konsensuskonferencen den 9. til 12. maj 2003 på Christiansborg. På konferencen vil en række indkaldte eksperter svare på de spørgsmål, borgerpanelet selv har forberedt og formuleret. Og på baggrund af svarene vil borgerpanelet formulere deres vurderinger og anbefalinger til politikerne. Introduktionsmaterialet er skrevet af videnskabsjournalist Hanna Sigga Madslund. Planlægningsgruppen bag konferencen har bidraget til indholdet. God læselyst. Anne Funch Rohmann Henriette Pedersen Teknologirådets projektledelse, februar 2003 Se mere om Teknologirådets konference på rådets hjemmeside pris på miljøet? Her ligger også dette introduktionsmateriale.

4 1. NÅR MILJØET SKAL VÆRDISÆTTES TRE EKSEMPLER PÅ MILJØØKONOMISKE REGNESTYKKER...5 I: FRA LANDBRUGSJORD TIL SKOV KAN DET BETALE SIG FOR STATEN?...5 II: DIOXINUDLEDNING FRA AFFALDSFORBRÆNDINGEN HVAD KOSTER DET SAMFUNDET?...9 III: EL OG VARME FRA NATURGASFYRET KRAFTVARMEANLÆG...14 HVAD KOSTER SKADERNE PÅ NATUR OG MENNESKER? MILJØØKONOMISKE METODER HVAD GÅR DE UD PÅ? NÅR RESULTATERNE SKAL SAMMENFATTES OG VURDERES VIGTIGE PROBLEMSTILLINGER HVAD POLITIKERNE SIGER OM MILJØØKONOMI...27 MILJØØKONOMI HAR INGEN BEGRÆNSNINGER...27 DATA OG USIKKERHEDER BAG MILJØØKONOMIEN SKAL FREM...29 VI SKYLDER BEFOLKNINGEN AT SÆTTE KRONER OG ØRE PÅ MILJØINDSATSEN...31 EN FATTIG SORT BONDE VEJER TUNGERE HOS MIG END HOS ØKONOMERNE...32 ORDLISTE... 34

5 1. Når miljøet skal værdisættes Når den danske miljøpolitik skal fastlægges, bliver politikerne ofte stillet overfor forskellige valgmuligheder. Skal vi gøre det ene eller det andet for at forbedre miljøets tilstand? Hvad er bedst? Samtidig vil politikerne gerne vide, hvilke konsekvenser de forskellige valg får ikke bare for miljøet men også for samfundsøkonomien. Tag for eksempel problemerne med den uønskede nedbrydning af atmosfærens ozonlag. Her fandt nogle forskere for en del år siden ud af, at atmosfærens beskyttende ozonlag havde nogle huller, det ikke burde have, på grund af forbruget af nogle ellers vældigt anvendelige kemiske stoffer. Meldingen var, at det var nødvendigt at ophøre med forbruget disse stoffer, da vi ellers ville nedbryde atmosfærens ozonlag til stor skade for natur og mennesker. Det var også det, som senere blev konsekvensen både i Danmark og internationalt. På den ene side medførte forbudet, at vi som borgere måtte afstå fra at købe køleskabe og spraydåser, der indeholdt de skadelige stoffer. Disse varer blev omsat på et marked og havde en pris i kroner og øre. Man ville derfor kunne lave et regnestykke, der viste, hvad det både privat- og samfundsøkonomisk kostede at skille sig af med stofferne. På den anden side kunne vi som samfund også ønske at vide, hvad ændringen i miljøets (ozonlagets) tilstand vil give os af gevinster. Dette kan dog være langt vanskeligere at finde ud af, da miljøgoder som for eksempel et ozonlag uden huller og de deraf følgende forbedringer i miljøets tilstand og menneskers helbred ikke umiddelbart har nogen markedspris, og desuden først kan måles et stykke ude i fremtiden. Hvis vi alligevel vælger at sætte en pris på disse forbedringer, kan vi lettere sammenligne prisen på det, vi må afstå fra (dvs. at producere og købe varer med disse stoffer og i stedet producere og købe varer med nogle nye stoffer) med prisen på det, vi får ud af det (dvs. for eksempel færre tilfælde af hudkræft). I en række (alle?) tilfælde er det oplagt at forsøge at sætte en værdi på de ikke markedsomsatte miljøgoder. Med miljøøkonomiske regnestykker som det ovenstående, vil politikerne mere tydeligt kunne se fordele og ulemper ved en given indsats. Med en opgørelse over omkostninger og gevinster vil de få et lettere tilgængeligt grundlag for deres beslutninger end de ellers ville have: En opgørelse i kroner og øre er noget, de fleste kan forholde sig til, og det er tillige noget enhver politiker og borger bliver nødt til at have med i overvejelserne, når samfundets indsats skal prioriteres. At sætte en værdi på miljøgoder giver os derfor en mulighed for at se om omkostningerne står mål med gevinsterne ved en miljøindsats. Og på den måde kan man også hvis der er forskellige alternativer lettere sammenligne og se, hvor indsatsen ser ud til at være bedst og billigst. Værdisætning kan på nogle områder være uden større vanskeligheder, som for eksempel at fastsætte værdien af tabt/vundet høstudbytte, der kan være en effekt af et ændret klima. Høstudbyttet i form af for eksempel korn er en vare, der handles på et rigtigt marked. På andre områder er værdisætning derimod meget problematisk. Eksempelvis er det i praksis uhyre svært at sætte en pris på et menneskeliv/sundhed eller på værdien af at undgå hullerne i ozonlaget eller på at undgå ændringer i naturens økosystemer som følge af en ændret solindstråling. Faktisk er dette eksempler på værdisætninger, der betyder, at miljøøkonomien af nogle opfattes som både uetisk og kontroversiel og netop i disse år er genstand for en ophedet debat. Her diskuterer man netop i hvilket omfang, det er muligt at opstille regnestykker over gevinster og omkostninger ved en miljøindsats. Spørgsmålet er, om det i alle tilfælde er muligt at lave en beregning på omkostninger og gevinster for til sidst ende med et facit en pris med to streger under. Eller om man også må have andre vurderingsmetoder i brug end de rent økonomiske. 1

6 Det er i bund og grund dette spørgsmål, eksperter og andre diskuterer, når de forsøger at finde svar på, om miljøøkonomi fremover kan hjælpe os med at prioritere natur- og miljøindsatsen i Danmark. Prissætning er dog ikke et nyt instrument det nye er blot, at det nu er miljøet, der skal prissættes i større omfang end tidligere. Spørgsmålet er bare: Kan naturen som både er vores livsgrundlag og en kilde til oplevelser og glæder gøres op i økonomiske termer? Eller er der nogle grænser: Her til og ikke længere? I Danmark er vi først i de senere år begyndt at udforske mulighederne og begrænsningerne ved miljøøkonomiske analyser. Alligevel er der nok ikke megen tvivl om, at disse analyser vil komme til at spille en vigtig rolle som et værktøj for vores politikere, når de fremover i konkrete tilfælde skal beslutte sig for hvilken løsning, der er den bedste for miljø og samfund. Herhjemme er den miljøpolitiske indsats vokset år for år, uden at det har givet anledning til præcise beregninger af, hvad indsatsen egentlig har kostet i kroner og øre, og hvilke effekter den har haft på samfundsøkonomien. At vi har fået gevinster ud af investeringerne i form af et renere miljø, har de fleste tilsyneladende været nogenlunde enige om. I de senere år har internationale institutioner som OECD og EU peget på behovet for at få sat de udgifter, en miljøindsats koster, overfor de gevinster vi opnår ved indsatsen. At sammenligne gevinsterne med udgifterne kaldes også cost-benefit analyse. Er det for eksempel pengene værd at udstyre alle dieselbiler med et filter, der kan opfange partikler og derved gøre udstødningen mindre sundhedsskadelig? Kan den positive effekt for vores sundhed, som filtrene medfører, forsvare at vi bruger et større beløb på at installere filtrene? Tjener det sig hjem? Også Finansministeriet herhjemme er med på idéen. I 2001 lavede ministeriet en tyk rapport, der blandt andet anbefaler, at en værdisætning af fordelene ved miljøpolitikken fremover bør indgå i prioriteringen af den danske miljøindsats. I brede kredse har der været en så stor enighed om, at indsatsen for et renere miljø var nødvendig, at Folketinget i 1996 indførte en årlig miljøvurdering af finansloven. Alle statens aktiviteter blev på den måde undersøgt for deres (bi)virkning på miljøet. Argumentet var, at enhver lov eller enhver aktivitet ikke kun har konsekvenser for økonomi og beskæftigelse, men også har konsekvenser for miljøet. Denne såkaldte miljøvurdering af finansloven er imidlertid netop blevet afskaffet igen. I dag har man så at sige i højere grad rettet kikkerten mod miljøet. Nu er det sat til debat, dels hvad samfundets miljøindsats koster dels om dele af denne indsats overhovedet kan betale sig i forhold til at bruge pengene på andre områder, eksempelvis på sundhedsområdet. Nu skal miljøindsatsens indflydelse på samfundets pengekasse i højere grad klarlægges. Især har regeringens oprettelse af Institut for Miljøvurdering for ca. et år siden yderligere sat gang i debatten. Instituttet har til formål at medvirke til, at samfundet får mest miljø for pengene, bl.a. ved at vurdere effektiviteten af miljøindsatsen. På den måde vil instituttet sikre at beslutninger på miljøområdet træffes på det bedst mulige grundlag. 2

7 Fordelingen af de offentlige serviceudgifter på driftområder, 2001 De offentlige serviceudgifter omfatter de offentlige udgifter til drift, anlæg og tilskud, som disse er opgjort i Finansministeriets udgiftsdatabase. Det er nettoudgifterne til de enkelte driftområder, der fremgår af grafen. Citeret fra Budgetredegørelsen 2003, side 36 og 39. 3

8 Tilhængere af i stort omfang at sætte kroner og øre på miljøindsats og naturværdier mener, at miljø (bæredygtighed) og økonomi er to sider af samme sag. Og at priser er det bedste redskab til at sammenligne indsatser og effekter af noget, der ellers er svært at sammenligne. Kun herved får beslutningstagere et ordentlig grundlag for at vurdere, hvor man får mest miljø for pengene. Flere taler også for, at de såkaldte cost-benefit-analyser kan bruges til at sammenligne indsatsen på miljøområdet med indsatsen på andre politikområder. Skal vi have mere miljø og mindre kultur? Eller omvendt? Skeptikerne mener derimod ikke, at man kan tale om at prioritere på miljøområdet, med mindre man i forvejen har afgrænset eller valgt det område, som man vil prioritere indenfor. Naturværdier kan ikke gøres op i priser. Og dét at afveje forskellige forhold over for hinanden handler ikke bare om at prioritere mellem ting, siger de. Det er muligt for samfundet og for enkeltpersoner at foretage en afvejning uden først at fortage en cost-benefit-vurdering af, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind. Andre igen mener, at der må findes en mellemvej imellem at gøre alt op eller intet op. Man erkender, at der fra samfundets side er et behov for at få vurderet og prioriteret, hvad der kan fås for pengene på miljøområdet, og hvor store omkostningerne er. Man kommer ikke udenom at prioritere, siger de det sker hver eneste dag i det politiske liv. Derfor er det bedre at have et grundlag at vælge ud fra, end slet ikke at have noget. Til gengæld skal man være kritisk overfor hvordan og på hvilke områder, man bruger de økonomiske metoder. Et af de store problemer ved at prissætte gevinster og omkostninger af en miljøindsats, er at der kræves en til tider meget stor viden, for at priserne ikke skal basere sig på det rene gætteri. En del af denne viden findes eller indsamles dog i forvejen i både Danmark og andre EU-lande, da en række institutioner løbende indsamler data og forsker i områderne energi, miljø, sundhed, klimaændringer mv. For at få et indtryk af, hvilke muligheder og begrænsninger der ligger i de miljøøkonomiske metoder, er der i afsnit 2 beskrevet tre konkrete eksempler på miljøøkonomiske analyser, som danske forskere har foretaget inden for de seneste år. 1) Kan det betale sig for staten at plante en ny skov? 2) Hvad koster det samfundet, at forbrænding af affald samtidig betyder, at der sendes dioxin op ad skorstenen? Og: 3) Hvad koster skaderne ved forskellige former for energiproduktion? med naturgas som eksempel. Dernæst er der i afsnit 3 en kort oversigt over forskellige metoder til at værdisætte miljøgoder. I afsnit 4 er nogle af de mest iøjnefaldende problemstillinger ved miljøøkonomiske regnestykker kort opsummeret, og i afsnit 5 er der interview med fire af Folketingets miljøpolitiske ordførere om deres behov for at få sat en pris på miljøet. De svarer bl.a. på, om miljøøkonomien kan hjælpe dem med at tage miljøpolitiske beslutninger og hvordan og om miljøøkonomiske regnestykker kan bruges som værktøj til at lave miljøpolitik Hvad forstås ved miljøøkonomi? Hvad er konsekvenserne for henholdsvis borgernes pengepunge og samfundsøkonomien, når politikerne beslutter en miljøindsats? Hvor kan det bedst betale sig at sætte ind? Hvordan får vi mest miljø for pengene? Står omkostningerne for indsatsen mål med gevinsterne? Det er det, miljøøkonomi populært sagt drejer sig om. Der er to niveauer i miljøøkonomien: Økonomiske analysemetoder som for eksempel omkostnings- og velfærdsanalyser, cost-benefitanalyser mv., der bruges til at vurdere effekten af en miljøindsats i kroner og øre og til at sammenligne omkostninger og gevinster ved forskellige miljøprojekter. Brug af økonomiske styringsmidler, hvor staten pålægger brugen af for eksempel pesticider eller udledningen af CO 2 en afgift. Målet er både at fastlægge en pris for de negative påvirkninger af miljøet, som aktiviteten medfører, og at få nedbragt anvendelsen eller udledningen. 4

9 2. Tre eksempler på miljøøkonomiske regnestykker I: Fra landbrugsjord til skov kan det betale sig for staten? En tur i skoven er noget, de fleste danskere holder af. Her kan man helt gratis nyde naturen, motionere eller bare stresse af og få lidt frisk luft. Rigtigt mange mennesker er villige til at betale en ekstra høj pris for en bolig, hvis den samtidig har skovudsigt. Nogle områder i Danmark er mere skovfattige end andre, og siden Folketinget i 1989 vedtog at fordoble skovarealet herhjemme, har staten plantet flere tusinde hektar til med ny skov. En af disse skove ligger ved Vollerup på Vestsjælland mellem Kalundborg, Saltbæk Vig og Røsnæs tæt ved et sommerhusområde ved Sejrøbugten. Tilplantningen skete i perioden fra 1995 til 1999, og skoven omfatter i dag et område på ca. 220 hektar, hvilket svarer til fodboldbaner. Tidligere var der landbrugsjord med bl.a. planteavl drevet af landmænd på almindelig vis. Umiddelbart lyder det godt at få mere skov. Men spørgsmålet er: Kan det betale sig for samfundet at plante skov på denne måde frem for at fortsætte landbrugsproduktionen? Netop dette spørgsmål har eksperter forsøgt at besvare i en rapport fra Skov- og Naturstyrelsen i De har sammenlignet de to måder at bruge arealet på skov eller landbrug i et såkaldt velfærdsøkonomisk regnestykke. Dvs. at de har undersøgt ændringen i velfærd ved at se på menneskers såkaldte betalingsvillighed. Populært sagt har de forsøgt at finde ud af, om folk er blevet mere eller mindre glade ved skovrejsningen og hvor meget. Det handler altså ikke om rigtige penge, der bytter hænder, da nogle af de faktorer, der indgår i analysen, er goder, som hverken kan købes eller sælges. Derimod drejer regnestykket sig om at værdisætte så mange som muligt af de faktorer, som påvirkes, når jorden skifter fra at være landbrugsjord til at blive skov. Nogle faktorer er lette at sætte tal på, fordi de i forvejen har en markedsmæssig værdi. Det gælder for eksempel jordrenten, dvs. den merindtægt en ejer af jord får, når hans jord over tid bliver mere værd. Og det gælder indtægter fra udlejning af området til jagt. Andre faktorer er svære at sætte tal på, fordi der er tale om værdier eller goder, som ikke omsættes på markedet (se tabel 1), og derfor heller ikke har en fast pris. Den skal først findes ved hjælp af såkaldte værdisætningsmetoder (se afsnit 3). I regnestykket er der i hvert fald fem effekter, som opstår som følge af ændringen fra landbrugsjord til skov. Det er bl.a. disse effekter, der skal gøres op i kroner og øre, for at man kan vurdere, hvad ændringen fra landbrug til skov betyder for samfundets pengepose. 5

10 Effekter af ændringen fra landbrug til skov 1. CO 2 -optagelsen Man antager, at ændringen fra landbrugsjord til skov medfører en positiv ændring i naturens CO 2 - kredsløb. Det skyldes, at træer optager CO 2 og via fotosyntesen omdanner det til energi, vand og ilt. Man antager derfor, at en skov i modsætning til en mark hjælper med at nedsætte den klimapåvirkning, som ellers ville være der. Problemet er at finde ud af, hvor meget skoven sparer atmosfæren for i CO 2 -udslip, da det videnskabeligt set er uklart, i hvilket omfang skovrejsning kan formindske drivhuseffekten. Derfor er selve fastsættelsen af CO2-bindingens størrelse usikker. Den pris, som man har sat på CO 2 -binding i tabel 1 nedenfor, er desuden beregnet ud fra den såkaldte CO 2 -afgift og er derfor også behæftet med usikkerhed. Man har her valgt at sætte prisen på 100 kroner pr. ton CO 2, men i den rapport, der ligger til grund for eksperternes beregning, kan man se, hvordan prisen vil ændre sig, hvis størrelsen af afgiften var 45 eller 400 kroner pr. ton CO Rekreative værdier Skoven vurderes af eksperterne i højere grad at indbyde til rekreative udfoldelser i form af ture i skoven mv. end de tidligere marker. Beløbet på gevinsten i den rekreative værdi i tabel 1 er fremkommet ved brug af den såkaldte huspris-metode (se afsnit 3) og beløber sig til kroner for hele skovområdet. Ved brug af den betingede værdisætningsmetode (dvs. hvor man i interview beder folk oplyse det beløb, som de maksimalt er villige til at betale for en konkret forbedring her skoven ) var den samlede værdi kroner i alt. De to metoder og deres fordele og ulemper er kort beskrevet afsnit Biologisk mangfoldighed Et af målene med statens skovrejsningsprojekter er at give muligheder for at øge den biologiske mangfoldighed i et område. Det skyldes, at man regner med, at skove generelt vil rumme flere levesteder for dyr og planter end landbrugsjord gør. Usikkerheden ved at forsøge at sætte en værdi på biologisk mangfoldighed er dog i dette tilfælde for stor. En prissætning vil nemlig som minimum kræve nogle systematiske videnskabelige undersøgelser, der kan fastslå om den ny skov rent faktisk huser flere forskellige dyre- og plantearter end markerne gjorde. Denne overvågning af naturens udvikling manglede, da analysen blev lavet, og derfor var det ikke muligt at sætte tal på. I det hele taget er værdisætning af biologisk mangfoldighed nok noget af det vanskeligste overhovedet at opgøre i kroner og øre. 4. Landskabelige værdier Spørgsmålet er her om skoven giver landskabet en højere eller lavere værdi end de tidligere marker. Som det fremgår af tabel 1 er dette ikke værdisat, fordi det i relation med den biologiske mangfoldighed er for svært at sætte tal på. 5. Indirekte miljøkonsekvenser som følge af mindre intensiv brug af jorden Når man skifter fra landbrug til skov, behøver man ikke mere så store investeringer i for eksempel traktorer, maskiner og kemikalier. Ligeledes bliver forbruget af gødning og energi mindre. Af disse grunde sparer derfor udledning af for eksempel kvælstof og andre miljøbelastninger, der kommer fra produktionen af kunstgødning og energi. 6

11 Regnestykket I tabel 1 er en oversigt over det regnestykke, som er lavet på grundlag af bl.a. ovenstående ændringer i driften. Tabel 1. De velfærdsøkonomiske konsekvenser af projekt Vollerup Skov Tab Kr. pr. hektar årligt Gevinst Kr. pr. hektar årligt Mistet jordrente for landbruget Jordrente i skovbrug 141 Øget jagtlejeindtægt 200 Mindsket udledning af kvælstof og pesticider 184 CO 2 -binding 737 Rekreative værdier mv Biologisk mangfoldighed / / Landskabelige værdier mv. / / Indirekte miljøkonsekvenser som følge af mindre intensiv drift Velfærdsøkonomisk overskud pr. hektar årligt Velfærdsøkonomisk overskud for Vollerup Skov årligt Kilde: Natur, Økonomi & Velfærd, Rapport fra Wilhjemudvalgets arbejdsgruppe vedrørende økonomi og velfærd, Bilag 1, side Det årlige velfærdsøkonomiske overskud for Vollerup Skov er andetsteds opgjort til kroner (Kilde: Samfundsøkonomisk projektvurdering af skovrejsning ved Vollerup af Camilla Damgaard, Emil Erichsen og Henrik Huusom. Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen, marts 2001, side 48). 7

12 Konklusion Som det fremgår af tabellen viser regnestykket et overskud. Dette overskud er lig med det tal, som kommer frem på bundlinjen ved at trække tabssummen pr. hektar fra gevinsten. Den umiddelbare konklusion er, at skoven ved Vollerup har ændret den samlede velfærd i samfundet i positiv retning, dvs. at samfundets samlede betalingsvillighed for skoven og de varer og tjenesteydelser, der hidrører fra den, er større end den samlede betalingsvillighed for et fortsat landbrug på arealet. Svaret på spørgsmålet er derfor under de givne forudsætninger: Ja, det er en god idé for staten at rejse skov på dette sted. 8

13 II: Dioxinudledning fra affaldsforbrændingen hvad koster det samfundet? Skraldebilen henter hver dag vores affald og bringer det til affaldsforbrændingen (eller til lossepladsen). Når det brændes af, forsvinder affaldet ikke blot i den blå luft. Som et kedeligt biprodukt, dannes der blandt andet en cocktail af giftige kemiske stoffer, heriblandt de stoffer, der kaldes dioxiner. De udledes i omfang afhængig af om der er installeret dioxinfilter eller ej med røgen til luften for derefter at falde ned på vore marker, skove, søer og havområder. Her optages stofferne let i de levende organismers fedtvæv hos for eksempel fisk og kvæg i toppen af naturens fødekæder og ender dermed bl.a. i os mennesker. Det kan umiddelbart være en god idé at brænde affaldet af og derved udnytte energien, frem for at deponere det lossepladser, som vi gjorde en gang. Men i stedet for at forbrænde affald kan vi også vælge at satse på genanvendelse måske kan det bedre betale sig? Et spørgsmål i den forbindelse er derfor: Kan det opgøres, hvor meget det koster samfundet, at der udledes dioxiner fra affaldsforbrændingen? Det, forskerne prøver at finde frem til, er den pris, som det omtrent koster samfundet at udlede dioxiner fra vores forbrændingsanlæg, hver gang de brænder 1 ton affald af. For hvis det viser sig meget dyrt, kan det være, at det bedre kan betale sig at behandle affaldet på en anden måde. Effekter af dioxin-udledningen Når vi spiser kød, fede mejeriprodukter eller især fisk, får vi samtidig en lille dosis dioxiner i kroppen. Afhængig af om det er for eksempel svinekød, som blandt de forskellige kødtyper sandsynligvis indeholder mindst eller fisk fra havet, som indeholder mest, får vi altså en lille dosis i os hver dag. Det er dog så lille en mængde, at eksperter antager, at der skal en ophobning af stoffet til over et helt liv, før det medfører en vis kræftrisiko. At stofferne er fedtopløselige medfører også, at selv spædbørn får dioxiner i sig, fordi modermælk både er ret fed, og desuden er børnenes eneste ernæringskilde. Stofferne ophobes langsomt i kroppen livet igennem via det daglige indtag. Eksperterne taler om det tolerable daglige indtag, der er den maksimale gennemsnitlige mængde, som formodes ikke at give anledning til helbredseffekter. Hvor stor eller lille denne mængde er, er der dog usikkerhed om. Og eksperterne bruger ordet kropsbelastningen, som er den antagede koncentration af dioxin i kroppen. Man ved med sikkerhed, at dioxiner selv i meget små mængder kan give alvorlige helbredseffekter som for eksempel hudsygdomme, problemer med leveren samt kræftsygdomme og dødsfald. Problemet er dog, at forskerne stort set ikke ved hvor stor eller lille dosis dioxin, der skal til for at en bestemt sundhedseffekt vil opstå en effekt kaldes også respons. 9

14 Forskellige dosis-respons sammenhænge Respons Funktion med gødskningseffekt Lineær, uden tærskelværdi Ikke-lineær Lineær, med tærskelværdi Dosis Kilde: Holland, Mike et al. (1999), Externe Externalities of Energy vol.7: Methodology 1998 Update, European Commission, DG XII Netop sådanne dosis-respons-kurver er imidlertid helt afgørende for at kunne lave et skøn for de samfundsøkonomiske omkostninger af dioxinudledningen fra affaldsforbrændingen. Alligevel har et forskerteam i et udkast til en ny rapport for Nordisk Ministerråd meget forsigtigt forsøgt at prissætte omkostningerne. Det er dog vigtigt mener forskerne bag rapporten ikke at hænge sig for meget i det konkrete tal, men mere at se analysen som et relevant regneeksempel, der bidrager til den generelle udvikling af måder til at værdisætte. 10

15 Regnestykket Da rapporten, der ligger til grund for dette eksempel, endnu ikke er færdiggjort i skrivende stund, har det ikke været muligt at bruge deres tal. Derfor er det følgende alene en beskrivelse af, hvordan beregningen af prisen for udslip af dioxin pr. ton affald i grove træk vil foregå. Der indgår følgende syv variable i regnestykket: 1. Danskernes årlige gennemsnitlige indtagelse af dioxiner fra fødevarer 2. Andelen af dioxiner fra dansk producerede fødevarer 3. Den samlede årlige mængde dioxiner tilført det danske areal, der producerer fødevarer 4. Andelen af danske udslip af dioxiner, der ender på dansk jord (noget havner i vores nabolande) 5. Udledningen af dioxin pr. ton forbrændt affald. 6. Dosis/respons-funktionen (opgjort pr. år) dvs. hvor stor en dosis skal der til for at medføre en given skade 7. Prissætning af et statistisk liv, som ikke er prisen for et menneskeliv, men det er den pris man er villig til at betale for at nedsætte den statistiske risiko for at et dødsfald vil ske. Man beregner, hvor meget dioxin danskerne i alt indtager gennem føden. Man tager højde for, at noget af den mad, vi spiser, ikke er produceret i Danmark. Hvis vi derfor får dioxiner fra udenlandske fødevarer, antager man, at dioxinen ikke stammer fra et dansk affaldsforbrændingsanlæg. Man antager, hvor meget dioxin, der falder ned og bliver på det areal, der bruges til fødevareproduktion. Denne andel er ret usikker, bl.a. fordi spørgsmålet om, hvorvidt havet skal regnes med eller ej, er til diskussion. Men det tages med, fordi en stor del af vores dioxinindtag stammer fra fisk. Så beregner man, hvor stor en del af den samlede dioxintilførsel, danskerne indtager via fødevarer. Man antager, at det totale udslip af dioxin fra danske forbrændingsanlæg ender i Danmark. Det er ikke realistisk, men man har endnu ikke tilstrækkeligt gode tal for hvordan stoffer spredes, heller ikke på tværs af landegrænser. Man beregner, hvor meget dioxin, der udledes til luften, når der forbrændes et ton affald. Den samlede udledte mængde dioxin fra forbrændingsanlæggene divideret med mængden af forbrændt affald. Herefter opstilles følgende sammenhæng: Ændringen i indtagelsen af dioxin hos mennesker er lig med ændringen i udslippet af dioxiner fra affaldsforbrænding ganget med den andel af dioxin, der lander i Danmark ganget med andelen af den samlede udledning, som danskerne indtager via føden. Denne sammenhæng bruges til at vurdere, hvor meget mindre dioxin en gennemsnitsperson i Danmark indtager, hvis der forbrændes et ton affald mindre. 11

16 Denne ændring i dioxinindtaget kobler forskerne med den såkaldte dosis/respons-model for at kunne anslå, hvor mange færre dødelige kræfttilfælde, der vil forekomme, hvis der blev forbrændt et ton affald mindre om året. Dosis/respons-modellen er opgjort til 0,001 risiko pr. picogram/kg. kropsvægt/dag hele livet. Dette er et udtryk for, at hvis der fødes personer på samme tid, vil én af dem få kræft og dø i løbet af de næste 77 år (deres forventede levetid) som følge af et dioxinindtag på 1 picogram/kg. kropsvægt/dag. For at dette skal resultere i ét kræfttilfælde om året, er man nødt til at antage en teoretisk såkaldt ligevægtsbefolkning på personer. For at finde antallet af kræfttilfælde for alle 5,3 millioner mennesker i Danmark ganges dette tal derfor med forholdet mellem og 5,3 millioner, hvorefter man finder det antal færre kræfttilfælde, der ville forekomme, hvis befolkningen indtog 1 picogram dioxin mindre pr. dag. Ved at reducere affaldsmængden med et ton pr. år, reduceres vores indtag af dioxin imidlertid med meget mindre end 1 picogram. Derfor bliver antallet af undgåede kræfttilfælde noget mindre. Til sidst ganges antallet af kræfttilfælde som følge af udledningen af dioxin fra et ton affald med en "pris pr. kræfttilfælde". Hvordan dette tal er fremkommet, er en anden (og lang) diskussion, som har relation til fastsættelsen af prisen for et statistisk liv (se afsnit 4). Derved fremkommer en pris per ton affald for udledningen af dioxin. Konklusion Dioxinberegningen bidrager som en brik i et puslespil til den samlede pris på, hvad affaldsforbrænding koster samfundet. Den omkostning for udledningen af dioxin, som forskerne når frem til, kan variere en hel del alt efter hvilke forudsætninger, der vælges. Det skyldes usikkerhederne ved de variable, der indgår i beregningerne. Eksempelvis ville det straks påvirke udslippet og de sundhedsmæssige skader, hvis affaldsmængderne blev større eller mindre, og dermed ville det også give en højere eller lavere pris pr. ton. Desuden har forskerne ikke indregnet skaderne på miljøet, som følge af udslippet af dioxin. Der er alene set på effekterne på menneskers sundhed. Dioxin er som omtalt kun et af flere miljø- og sundhedsskadelige stoffer der følger med forbrændingen af affald. Der udledes også andre stoffer, som bl.a. fører til luftforurening, tungmetalforurening og drivhuseffekt. For at få et reelt billede af, hvad affaldsforbrænding koster samfundet i forhold til andre måder at behandle affald på, er det derfor også nødvendigt også at undersøge hvilke skader hver enkelt gruppe af stoffer medfører og at sætte en pris på disse omkostninger. Dioxin er mistænkt for at forårsage en lang række alvorlige sygdomme og lidelser, men samfundets viden om disse er ikke sikker. De indgår derfor ikke i analysen, der kun tager højde for de sammenhænge, som kan bevises. 12

17 Hvordan kan det bedst betale sig at behandle vores affald? Hvad koster det samfundet at behandle et ton affald? Er det mest økonomisk at brænde affaldet af? Eller kan det bedre betale sig at køre det på losseplads? Eller at genanvende? Og: Hvilken kombination af disse måder er bedst for samfundets pengepung? Det er blandt andet sådanne spørgsmål, der er baggrunden for at forsøge at finde ud af, hvad det koster samfundet, når forbrændingsanlæggene udleder dioxin. I Danmark producerer vi store og stigende mængder affald hvert år. I 2000 var det i alt over 13 millioner tons affald hvilket svarer til lidt under 2,5 tons pr. indbygger. Både i Danmark og i de øvrige nordiske lande er forbrænding den mest brugte måde at komme af med skidtet på. Spørgsmålet om hvilken måde, der bedst kan betale sig for samfundet, kan imidlertid kun besvares, hvis der findes en præcis opgørelse over samtlige samfundsøkonomiske omkostninger og fordele ved de forskellige måder. Spørgsmålet er, hvordan man finder den reelle pris? Og hvad omfatter den reelle pris? Og hvordan får forskerne regnet eventuelle usikkerheder med. For eksempel at nogle stoffer er mistænkt for at have skadelige effekter, men at dette ikke er dokumenteret videnskabeligt? 13

18 III: El og varme fra naturgasfyret kraftvarmeanlæg hvad koster skaderne på natur og mennesker? Når vi bruger strøm og varme hjemme i stuen, tænker vi måske nok på el- og varmeregningen de færreste overvejer, hvad det koster, når kraftvarmeværket lukker forurenende stoffer ud i den anden ende. Strøm og varme produceres i Danmark primært ved forbrænding af enten olie, kul eller naturgas og en mindre del af strømmen kommer desuden fra vindmølleproduceret energi. Afhængig af om det er den ene eller anden energikilde, vil forureningen og effekterne heraf være forskellige. Tag for eksempel Hillerød naturgasanlæg. Det er et typisk dansk kraftvarmeanlæg. Det har, ligesom ethvert andet kraftvarmeværk, et udslip af forurenede stoffer til luften. Alligevel er naturgas mere miljøvenligt at fyre med end både kul og olie, dels fordi naturgas ikke indeholder svovl, og dels fordi udslippet af CO 2 er lavere end for både kul og olie. Hillerød naturgasanlæg er som et ud af fire forskellige danske energianlæg og som en del af et stort EU-projekt, blevet analyseret af nogle danske forskere. Målet var at finde ud af, hvad de skader på miljø og sundhed, som energiproduktionen forårsager, og som ikke direkte er indregnet i omkostningerne ved produktionen eller forbruget af energien, omfatter. I princippet kunne der også være tale om gevinster, der ikke er indregnet. Spørgsmålet er derfor: Hvad koster de skader, som vi traditionelt ikke har betalt for, når vi fik den årlige el- og varmeregning? Miljøforkæmpere og andre har i tidens løb ofte talt for, at omkostningerne for skaderne på miljø og sundhed skulle indregnes i produktets salgspris. Formålet skulle ideelt set være at vise den sande pris til erhvervsliv og forbrugere for derigennem at påvirke til energibesparelser og reducerede miljøpåvirkninger. I EU har interessen samlet sig om at få kortlagt processerne med henblik på bl.a. at kunne sammenligne de forskellige energisystemer og deres omkostninger i cost-benefit-analyser. I forskernes analyse af miljøpåvirkningerne fra naturgasanlægget er samtlige trin i processen fra vugge til grav kortlagt. Det vil sige, at det ikke blot er udslip og effekter fra selve kraftvarmeanlægget, men det er også udslip og effekter, der stammer fra etablering af energianlægget over fremstilling af brændslet, transport, drift, bortskaffelse af affaldsprodukter til udslip, spredning, belastning og de miljømæssige konsekvenser. Dele af denne energikæde er vist skematisk på næste side. 14

19 Effekter af naturgasfyret kraft/varme Hvilke data man bl.a. skal kende for at sætte pris på miljøomkostningerne: Udledning af stoffer (for eksempel tons CO 2 eller SO 2 år) pr. Spredning af stofferne Forøgelse af koncentrationen i omgivelserne (for eksempel i form af højere luftforurening, øget drivhuseffekt) Påvirkninger af miljøet (for eksempel sure søer, nedbrudte bygningsværker, helbredsskader, ændringer i høstudbytte) Påvirkning Koncentration Omkostninger i kroner og øre Kilde: External Costs Related to Power Production Technologies. Risø,

20 CO 2 -udslip For naturgasproduceret energi er der et udslip af kuldioxid, CO 2, som er en drivhusgas. En vis koncentration af CO 2 i atmosfæren antages at påvirke den globale gennemsnitstemperatur og medføre en menneskeskabt drivhuseffekt. Dette vil formentlig medføre vandstandsstigninger, der kan føre til tab af fastland i verdens lavtliggende områder. For CO 2 vil en dosis-respons-kurve bl.a. søge at besvare spørgsmålet: Hvad medfører en stigning på én enhed CO 2 (dosis) i form af tab af fastland på grund af oversvømmelser (respons). Den menneskeskabte drivhuseffekt menes at føre til en række andre ændringer i vejrforholdene, som kan få indflydelse på den biologiske mangfoldighed, på jordens økosystemer og på menneskers livsbetingelser og helbred. Konsekvenserne for Danmark vil være forskellige fra konsekvenserne andre steder i verden, lige som tidshorisonten og størrelsen på temperatur- og havstigningen, varierer alt efter hvilket fremtidsscenarie, forskerne vælger at se på. NOx-udslip Fra naturgasfyrede anlæg er der også en udledning af de såkaldte kvælstofoxider eller NOx er, som bl.a. giver luftforurening og sur regn. Det medfører en forsuring af jordbunden til skade for for eksempel skovene og kan give sure søer med et ændret dyre- og planteliv til følge. Luftforureningen påvirker mennesker med luftvejs- og hjertesygdomme og kan dermed også øge dødsrisikoen. Den sure regn påvirker også vore bygningsværker, som tæres hurtigere end ellers på grund af den sure nedbør. For NO x er der en større grad af pålidelighed og nøjagtighed om udledningen end for CO 2. Dog er det nøjagtige forløb af dosis-respons-kurverne for NO x, dvs. de analyser, der viser hvilken dosis, der skal til for at se en given effekt på for eksempel skovene, heller ikke fuldstændig klarlagt. Desuden bør der tages hensyn til, hvorvidt der er tale om såkaldte irreversible effekter eller ej, det vil sige om effekterne skaderne kan udbedres igen eller om de vil være permanente for tid og evighed, som for eksempel når en dyre- eller planteart uddør. Svovldioxid, SO 2 Naturgasproduceret energi medfører ikke et direkte SO 2 -udslip dog er der en udledning af SO 2, som stammer fra den energi, der var nødvendig ved fremstillingen af selve naturgasanlægget. Dette svovludslip stammer fra enten et kul- eller oliefyret kraftværk. 16