Introduktionsmaterialet er udarbejdet af videnskabsjournalist Hanna Sigga Madslund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Introduktionsmaterialet er udarbejdet af videnskabsjournalist Hanna Sigga Madslund"

Transkript

1

2 Introduktionsmaterialet er udarbejdet af videnskabsjournalist Hanna Sigga Madslund

3 Forord Når samfundet gør en indsats koster det som regel penge. Men kan denne indsats betale sig i kroner og øre? Dét at sætte pris på, ikke bare omkostningerne, men også gevinsten ved en indsats er ikke et nyt værktøj for politikerne og andre beslutningstagere. Det kendes fra andre politikområder. Det nye er, at det nu er miljøet, der skal prissættes i større omfang end tidligere, som grundlag for at politikerne beslutter en indsats eller beslutter ikke at gøre en indsats. Når det gælder miljøet har vi herhjemme først for alvor taget hul på at bruge værktøjet med at prissætte inden for de sidste par år. Endnu er der altså god mulighed for en grundig debat om, hvordan vi fremover ønsker at bruge dette værktøj til at prioritere og til at tage beslutninger på miljøområdet. Teknologirådet har samlet et panel af borgere, der har til opgave at vurdere anvendeligheden af dette værktøj. Hvad kan politikere og andre beslutningstagere bruge det til? Hvad kan det ikke bruges til? Hvordan sikrer man de bedst mulige analyser, hvis sådanne værktøjer skal anvendes? Hvad kan vi acceptere? Hvad kan vi ikke acceptere? Dette materiale om emnet er en første introduktion til borgerpanelet i dets forberedelse frem mod konsensuskonferencen den 9. til 12. maj 2003 på Christiansborg. På konferencen vil en række indkaldte eksperter svare på de spørgsmål, borgerpanelet selv har forberedt og formuleret. Og på baggrund af svarene vil borgerpanelet formulere deres vurderinger og anbefalinger til politikerne. Introduktionsmaterialet er skrevet af videnskabsjournalist Hanna Sigga Madslund. Planlægningsgruppen bag konferencen har bidraget til indholdet. God læselyst. Anne Funch Rohmann Henriette Pedersen Teknologirådets projektledelse, februar 2003 Se mere om Teknologirådets konference på rådets hjemmeside pris på miljøet? Her ligger også dette introduktionsmateriale.

4 1. NÅR MILJØET SKAL VÆRDISÆTTES TRE EKSEMPLER PÅ MILJØØKONOMISKE REGNESTYKKER...5 I: FRA LANDBRUGSJORD TIL SKOV KAN DET BETALE SIG FOR STATEN?...5 II: DIOXINUDLEDNING FRA AFFALDSFORBRÆNDINGEN HVAD KOSTER DET SAMFUNDET?...9 III: EL OG VARME FRA NATURGASFYRET KRAFTVARMEANLÆG...14 HVAD KOSTER SKADERNE PÅ NATUR OG MENNESKER? MILJØØKONOMISKE METODER HVAD GÅR DE UD PÅ? NÅR RESULTATERNE SKAL SAMMENFATTES OG VURDERES VIGTIGE PROBLEMSTILLINGER HVAD POLITIKERNE SIGER OM MILJØØKONOMI...27 MILJØØKONOMI HAR INGEN BEGRÆNSNINGER...27 DATA OG USIKKERHEDER BAG MILJØØKONOMIEN SKAL FREM...29 VI SKYLDER BEFOLKNINGEN AT SÆTTE KRONER OG ØRE PÅ MILJØINDSATSEN...31 EN FATTIG SORT BONDE VEJER TUNGERE HOS MIG END HOS ØKONOMERNE...32 ORDLISTE... 34

5 1. Når miljøet skal værdisættes Når den danske miljøpolitik skal fastlægges, bliver politikerne ofte stillet overfor forskellige valgmuligheder. Skal vi gøre det ene eller det andet for at forbedre miljøets tilstand? Hvad er bedst? Samtidig vil politikerne gerne vide, hvilke konsekvenser de forskellige valg får ikke bare for miljøet men også for samfundsøkonomien. Tag for eksempel problemerne med den uønskede nedbrydning af atmosfærens ozonlag. Her fandt nogle forskere for en del år siden ud af, at atmosfærens beskyttende ozonlag havde nogle huller, det ikke burde have, på grund af forbruget af nogle ellers vældigt anvendelige kemiske stoffer. Meldingen var, at det var nødvendigt at ophøre med forbruget disse stoffer, da vi ellers ville nedbryde atmosfærens ozonlag til stor skade for natur og mennesker. Det var også det, som senere blev konsekvensen både i Danmark og internationalt. På den ene side medførte forbudet, at vi som borgere måtte afstå fra at købe køleskabe og spraydåser, der indeholdt de skadelige stoffer. Disse varer blev omsat på et marked og havde en pris i kroner og øre. Man ville derfor kunne lave et regnestykke, der viste, hvad det både privat- og samfundsøkonomisk kostede at skille sig af med stofferne. På den anden side kunne vi som samfund også ønske at vide, hvad ændringen i miljøets (ozonlagets) tilstand vil give os af gevinster. Dette kan dog være langt vanskeligere at finde ud af, da miljøgoder som for eksempel et ozonlag uden huller og de deraf følgende forbedringer i miljøets tilstand og menneskers helbred ikke umiddelbart har nogen markedspris, og desuden først kan måles et stykke ude i fremtiden. Hvis vi alligevel vælger at sætte en pris på disse forbedringer, kan vi lettere sammenligne prisen på det, vi må afstå fra (dvs. at producere og købe varer med disse stoffer og i stedet producere og købe varer med nogle nye stoffer) med prisen på det, vi får ud af det (dvs. for eksempel færre tilfælde af hudkræft). I en række (alle?) tilfælde er det oplagt at forsøge at sætte en værdi på de ikke markedsomsatte miljøgoder. Med miljøøkonomiske regnestykker som det ovenstående, vil politikerne mere tydeligt kunne se fordele og ulemper ved en given indsats. Med en opgørelse over omkostninger og gevinster vil de få et lettere tilgængeligt grundlag for deres beslutninger end de ellers ville have: En opgørelse i kroner og øre er noget, de fleste kan forholde sig til, og det er tillige noget enhver politiker og borger bliver nødt til at have med i overvejelserne, når samfundets indsats skal prioriteres. At sætte en værdi på miljøgoder giver os derfor en mulighed for at se om omkostningerne står mål med gevinsterne ved en miljøindsats. Og på den måde kan man også hvis der er forskellige alternativer lettere sammenligne og se, hvor indsatsen ser ud til at være bedst og billigst. Værdisætning kan på nogle områder være uden større vanskeligheder, som for eksempel at fastsætte værdien af tabt/vundet høstudbytte, der kan være en effekt af et ændret klima. Høstudbyttet i form af for eksempel korn er en vare, der handles på et rigtigt marked. På andre områder er værdisætning derimod meget problematisk. Eksempelvis er det i praksis uhyre svært at sætte en pris på et menneskeliv/sundhed eller på værdien af at undgå hullerne i ozonlaget eller på at undgå ændringer i naturens økosystemer som følge af en ændret solindstråling. Faktisk er dette eksempler på værdisætninger, der betyder, at miljøøkonomien af nogle opfattes som både uetisk og kontroversiel og netop i disse år er genstand for en ophedet debat. Her diskuterer man netop i hvilket omfang, det er muligt at opstille regnestykker over gevinster og omkostninger ved en miljøindsats. Spørgsmålet er, om det i alle tilfælde er muligt at lave en beregning på omkostninger og gevinster for til sidst ende med et facit en pris med to streger under. Eller om man også må have andre vurderingsmetoder i brug end de rent økonomiske. 1

6 Det er i bund og grund dette spørgsmål, eksperter og andre diskuterer, når de forsøger at finde svar på, om miljøøkonomi fremover kan hjælpe os med at prioritere natur- og miljøindsatsen i Danmark. Prissætning er dog ikke et nyt instrument det nye er blot, at det nu er miljøet, der skal prissættes i større omfang end tidligere. Spørgsmålet er bare: Kan naturen som både er vores livsgrundlag og en kilde til oplevelser og glæder gøres op i økonomiske termer? Eller er der nogle grænser: Her til og ikke længere? I Danmark er vi først i de senere år begyndt at udforske mulighederne og begrænsningerne ved miljøøkonomiske analyser. Alligevel er der nok ikke megen tvivl om, at disse analyser vil komme til at spille en vigtig rolle som et værktøj for vores politikere, når de fremover i konkrete tilfælde skal beslutte sig for hvilken løsning, der er den bedste for miljø og samfund. Herhjemme er den miljøpolitiske indsats vokset år for år, uden at det har givet anledning til præcise beregninger af, hvad indsatsen egentlig har kostet i kroner og øre, og hvilke effekter den har haft på samfundsøkonomien. At vi har fået gevinster ud af investeringerne i form af et renere miljø, har de fleste tilsyneladende været nogenlunde enige om. I de senere år har internationale institutioner som OECD og EU peget på behovet for at få sat de udgifter, en miljøindsats koster, overfor de gevinster vi opnår ved indsatsen. At sammenligne gevinsterne med udgifterne kaldes også cost-benefit analyse. Er det for eksempel pengene værd at udstyre alle dieselbiler med et filter, der kan opfange partikler og derved gøre udstødningen mindre sundhedsskadelig? Kan den positive effekt for vores sundhed, som filtrene medfører, forsvare at vi bruger et større beløb på at installere filtrene? Tjener det sig hjem? Også Finansministeriet herhjemme er med på idéen. I 2001 lavede ministeriet en tyk rapport, der blandt andet anbefaler, at en værdisætning af fordelene ved miljøpolitikken fremover bør indgå i prioriteringen af den danske miljøindsats. I brede kredse har der været en så stor enighed om, at indsatsen for et renere miljø var nødvendig, at Folketinget i 1996 indførte en årlig miljøvurdering af finansloven. Alle statens aktiviteter blev på den måde undersøgt for deres (bi)virkning på miljøet. Argumentet var, at enhver lov eller enhver aktivitet ikke kun har konsekvenser for økonomi og beskæftigelse, men også har konsekvenser for miljøet. Denne såkaldte miljøvurdering af finansloven er imidlertid netop blevet afskaffet igen. I dag har man så at sige i højere grad rettet kikkerten mod miljøet. Nu er det sat til debat, dels hvad samfundets miljøindsats koster dels om dele af denne indsats overhovedet kan betale sig i forhold til at bruge pengene på andre områder, eksempelvis på sundhedsområdet. Nu skal miljøindsatsens indflydelse på samfundets pengekasse i højere grad klarlægges. Især har regeringens oprettelse af Institut for Miljøvurdering for ca. et år siden yderligere sat gang i debatten. Instituttet har til formål at medvirke til, at samfundet får mest miljø for pengene, bl.a. ved at vurdere effektiviteten af miljøindsatsen. På den måde vil instituttet sikre at beslutninger på miljøområdet træffes på det bedst mulige grundlag. 2

7 Fordelingen af de offentlige serviceudgifter på driftområder, 2001 De offentlige serviceudgifter omfatter de offentlige udgifter til drift, anlæg og tilskud, som disse er opgjort i Finansministeriets udgiftsdatabase. Det er nettoudgifterne til de enkelte driftområder, der fremgår af grafen. Citeret fra Budgetredegørelsen 2003, side 36 og 39. 3

8 Tilhængere af i stort omfang at sætte kroner og øre på miljøindsats og naturværdier mener, at miljø (bæredygtighed) og økonomi er to sider af samme sag. Og at priser er det bedste redskab til at sammenligne indsatser og effekter af noget, der ellers er svært at sammenligne. Kun herved får beslutningstagere et ordentlig grundlag for at vurdere, hvor man får mest miljø for pengene. Flere taler også for, at de såkaldte cost-benefit-analyser kan bruges til at sammenligne indsatsen på miljøområdet med indsatsen på andre politikområder. Skal vi have mere miljø og mindre kultur? Eller omvendt? Skeptikerne mener derimod ikke, at man kan tale om at prioritere på miljøområdet, med mindre man i forvejen har afgrænset eller valgt det område, som man vil prioritere indenfor. Naturværdier kan ikke gøres op i priser. Og dét at afveje forskellige forhold over for hinanden handler ikke bare om at prioritere mellem ting, siger de. Det er muligt for samfundet og for enkeltpersoner at foretage en afvejning uden først at fortage en cost-benefit-vurdering af, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind. Andre igen mener, at der må findes en mellemvej imellem at gøre alt op eller intet op. Man erkender, at der fra samfundets side er et behov for at få vurderet og prioriteret, hvad der kan fås for pengene på miljøområdet, og hvor store omkostningerne er. Man kommer ikke udenom at prioritere, siger de det sker hver eneste dag i det politiske liv. Derfor er det bedre at have et grundlag at vælge ud fra, end slet ikke at have noget. Til gengæld skal man være kritisk overfor hvordan og på hvilke områder, man bruger de økonomiske metoder. Et af de store problemer ved at prissætte gevinster og omkostninger af en miljøindsats, er at der kræves en til tider meget stor viden, for at priserne ikke skal basere sig på det rene gætteri. En del af denne viden findes eller indsamles dog i forvejen i både Danmark og andre EU-lande, da en række institutioner løbende indsamler data og forsker i områderne energi, miljø, sundhed, klimaændringer mv. For at få et indtryk af, hvilke muligheder og begrænsninger der ligger i de miljøøkonomiske metoder, er der i afsnit 2 beskrevet tre konkrete eksempler på miljøøkonomiske analyser, som danske forskere har foretaget inden for de seneste år. 1) Kan det betale sig for staten at plante en ny skov? 2) Hvad koster det samfundet, at forbrænding af affald samtidig betyder, at der sendes dioxin op ad skorstenen? Og: 3) Hvad koster skaderne ved forskellige former for energiproduktion? med naturgas som eksempel. Dernæst er der i afsnit 3 en kort oversigt over forskellige metoder til at værdisætte miljøgoder. I afsnit 4 er nogle af de mest iøjnefaldende problemstillinger ved miljøøkonomiske regnestykker kort opsummeret, og i afsnit 5 er der interview med fire af Folketingets miljøpolitiske ordførere om deres behov for at få sat en pris på miljøet. De svarer bl.a. på, om miljøøkonomien kan hjælpe dem med at tage miljøpolitiske beslutninger og hvordan og om miljøøkonomiske regnestykker kan bruges som værktøj til at lave miljøpolitik Hvad forstås ved miljøøkonomi? Hvad er konsekvenserne for henholdsvis borgernes pengepunge og samfundsøkonomien, når politikerne beslutter en miljøindsats? Hvor kan det bedst betale sig at sætte ind? Hvordan får vi mest miljø for pengene? Står omkostningerne for indsatsen mål med gevinsterne? Det er det, miljøøkonomi populært sagt drejer sig om. Der er to niveauer i miljøøkonomien: Økonomiske analysemetoder som for eksempel omkostnings- og velfærdsanalyser, cost-benefitanalyser mv., der bruges til at vurdere effekten af en miljøindsats i kroner og øre og til at sammenligne omkostninger og gevinster ved forskellige miljøprojekter. Brug af økonomiske styringsmidler, hvor staten pålægger brugen af for eksempel pesticider eller udledningen af CO 2 en afgift. Målet er både at fastlægge en pris for de negative påvirkninger af miljøet, som aktiviteten medfører, og at få nedbragt anvendelsen eller udledningen. 4

9 2. Tre eksempler på miljøøkonomiske regnestykker I: Fra landbrugsjord til skov kan det betale sig for staten? En tur i skoven er noget, de fleste danskere holder af. Her kan man helt gratis nyde naturen, motionere eller bare stresse af og få lidt frisk luft. Rigtigt mange mennesker er villige til at betale en ekstra høj pris for en bolig, hvis den samtidig har skovudsigt. Nogle områder i Danmark er mere skovfattige end andre, og siden Folketinget i 1989 vedtog at fordoble skovarealet herhjemme, har staten plantet flere tusinde hektar til med ny skov. En af disse skove ligger ved Vollerup på Vestsjælland mellem Kalundborg, Saltbæk Vig og Røsnæs tæt ved et sommerhusområde ved Sejrøbugten. Tilplantningen skete i perioden fra 1995 til 1999, og skoven omfatter i dag et område på ca. 220 hektar, hvilket svarer til fodboldbaner. Tidligere var der landbrugsjord med bl.a. planteavl drevet af landmænd på almindelig vis. Umiddelbart lyder det godt at få mere skov. Men spørgsmålet er: Kan det betale sig for samfundet at plante skov på denne måde frem for at fortsætte landbrugsproduktionen? Netop dette spørgsmål har eksperter forsøgt at besvare i en rapport fra Skov- og Naturstyrelsen i De har sammenlignet de to måder at bruge arealet på skov eller landbrug i et såkaldt velfærdsøkonomisk regnestykke. Dvs. at de har undersøgt ændringen i velfærd ved at se på menneskers såkaldte betalingsvillighed. Populært sagt har de forsøgt at finde ud af, om folk er blevet mere eller mindre glade ved skovrejsningen og hvor meget. Det handler altså ikke om rigtige penge, der bytter hænder, da nogle af de faktorer, der indgår i analysen, er goder, som hverken kan købes eller sælges. Derimod drejer regnestykket sig om at værdisætte så mange som muligt af de faktorer, som påvirkes, når jorden skifter fra at være landbrugsjord til at blive skov. Nogle faktorer er lette at sætte tal på, fordi de i forvejen har en markedsmæssig værdi. Det gælder for eksempel jordrenten, dvs. den merindtægt en ejer af jord får, når hans jord over tid bliver mere værd. Og det gælder indtægter fra udlejning af området til jagt. Andre faktorer er svære at sætte tal på, fordi der er tale om værdier eller goder, som ikke omsættes på markedet (se tabel 1), og derfor heller ikke har en fast pris. Den skal først findes ved hjælp af såkaldte værdisætningsmetoder (se afsnit 3). I regnestykket er der i hvert fald fem effekter, som opstår som følge af ændringen fra landbrugsjord til skov. Det er bl.a. disse effekter, der skal gøres op i kroner og øre, for at man kan vurdere, hvad ændringen fra landbrug til skov betyder for samfundets pengepose. 5

10 Effekter af ændringen fra landbrug til skov 1. CO 2 -optagelsen Man antager, at ændringen fra landbrugsjord til skov medfører en positiv ændring i naturens CO 2 - kredsløb. Det skyldes, at træer optager CO 2 og via fotosyntesen omdanner det til energi, vand og ilt. Man antager derfor, at en skov i modsætning til en mark hjælper med at nedsætte den klimapåvirkning, som ellers ville være der. Problemet er at finde ud af, hvor meget skoven sparer atmosfæren for i CO 2 -udslip, da det videnskabeligt set er uklart, i hvilket omfang skovrejsning kan formindske drivhuseffekten. Derfor er selve fastsættelsen af CO2-bindingens størrelse usikker. Den pris, som man har sat på CO 2 -binding i tabel 1 nedenfor, er desuden beregnet ud fra den såkaldte CO 2 -afgift og er derfor også behæftet med usikkerhed. Man har her valgt at sætte prisen på 100 kroner pr. ton CO 2, men i den rapport, der ligger til grund for eksperternes beregning, kan man se, hvordan prisen vil ændre sig, hvis størrelsen af afgiften var 45 eller 400 kroner pr. ton CO Rekreative værdier Skoven vurderes af eksperterne i højere grad at indbyde til rekreative udfoldelser i form af ture i skoven mv. end de tidligere marker. Beløbet på gevinsten i den rekreative værdi i tabel 1 er fremkommet ved brug af den såkaldte huspris-metode (se afsnit 3) og beløber sig til kroner for hele skovområdet. Ved brug af den betingede værdisætningsmetode (dvs. hvor man i interview beder folk oplyse det beløb, som de maksimalt er villige til at betale for en konkret forbedring her skoven ) var den samlede værdi kroner i alt. De to metoder og deres fordele og ulemper er kort beskrevet afsnit Biologisk mangfoldighed Et af målene med statens skovrejsningsprojekter er at give muligheder for at øge den biologiske mangfoldighed i et område. Det skyldes, at man regner med, at skove generelt vil rumme flere levesteder for dyr og planter end landbrugsjord gør. Usikkerheden ved at forsøge at sætte en værdi på biologisk mangfoldighed er dog i dette tilfælde for stor. En prissætning vil nemlig som minimum kræve nogle systematiske videnskabelige undersøgelser, der kan fastslå om den ny skov rent faktisk huser flere forskellige dyre- og plantearter end markerne gjorde. Denne overvågning af naturens udvikling manglede, da analysen blev lavet, og derfor var det ikke muligt at sætte tal på. I det hele taget er værdisætning af biologisk mangfoldighed nok noget af det vanskeligste overhovedet at opgøre i kroner og øre. 4. Landskabelige værdier Spørgsmålet er her om skoven giver landskabet en højere eller lavere værdi end de tidligere marker. Som det fremgår af tabel 1 er dette ikke værdisat, fordi det i relation med den biologiske mangfoldighed er for svært at sætte tal på. 5. Indirekte miljøkonsekvenser som følge af mindre intensiv brug af jorden Når man skifter fra landbrug til skov, behøver man ikke mere så store investeringer i for eksempel traktorer, maskiner og kemikalier. Ligeledes bliver forbruget af gødning og energi mindre. Af disse grunde sparer derfor udledning af for eksempel kvælstof og andre miljøbelastninger, der kommer fra produktionen af kunstgødning og energi. 6

11 Regnestykket I tabel 1 er en oversigt over det regnestykke, som er lavet på grundlag af bl.a. ovenstående ændringer i driften. Tabel 1. De velfærdsøkonomiske konsekvenser af projekt Vollerup Skov Tab Kr. pr. hektar årligt Gevinst Kr. pr. hektar årligt Mistet jordrente for landbruget Jordrente i skovbrug 141 Øget jagtlejeindtægt 200 Mindsket udledning af kvælstof og pesticider 184 CO 2 -binding 737 Rekreative værdier mv Biologisk mangfoldighed / / Landskabelige værdier mv. / / Indirekte miljøkonsekvenser som følge af mindre intensiv drift Velfærdsøkonomisk overskud pr. hektar årligt Velfærdsøkonomisk overskud for Vollerup Skov årligt Kilde: Natur, Økonomi & Velfærd, Rapport fra Wilhjemudvalgets arbejdsgruppe vedrørende økonomi og velfærd, Bilag 1, side Det årlige velfærdsøkonomiske overskud for Vollerup Skov er andetsteds opgjort til kroner (Kilde: Samfundsøkonomisk projektvurdering af skovrejsning ved Vollerup af Camilla Damgaard, Emil Erichsen og Henrik Huusom. Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen, marts 2001, side 48). 7

12 Konklusion Som det fremgår af tabellen viser regnestykket et overskud. Dette overskud er lig med det tal, som kommer frem på bundlinjen ved at trække tabssummen pr. hektar fra gevinsten. Den umiddelbare konklusion er, at skoven ved Vollerup har ændret den samlede velfærd i samfundet i positiv retning, dvs. at samfundets samlede betalingsvillighed for skoven og de varer og tjenesteydelser, der hidrører fra den, er større end den samlede betalingsvillighed for et fortsat landbrug på arealet. Svaret på spørgsmålet er derfor under de givne forudsætninger: Ja, det er en god idé for staten at rejse skov på dette sted. 8

13 II: Dioxinudledning fra affaldsforbrændingen hvad koster det samfundet? Skraldebilen henter hver dag vores affald og bringer det til affaldsforbrændingen (eller til lossepladsen). Når det brændes af, forsvinder affaldet ikke blot i den blå luft. Som et kedeligt biprodukt, dannes der blandt andet en cocktail af giftige kemiske stoffer, heriblandt de stoffer, der kaldes dioxiner. De udledes i omfang afhængig af om der er installeret dioxinfilter eller ej med røgen til luften for derefter at falde ned på vore marker, skove, søer og havområder. Her optages stofferne let i de levende organismers fedtvæv hos for eksempel fisk og kvæg i toppen af naturens fødekæder og ender dermed bl.a. i os mennesker. Det kan umiddelbart være en god idé at brænde affaldet af og derved udnytte energien, frem for at deponere det lossepladser, som vi gjorde en gang. Men i stedet for at forbrænde affald kan vi også vælge at satse på genanvendelse måske kan det bedre betale sig? Et spørgsmål i den forbindelse er derfor: Kan det opgøres, hvor meget det koster samfundet, at der udledes dioxiner fra affaldsforbrændingen? Det, forskerne prøver at finde frem til, er den pris, som det omtrent koster samfundet at udlede dioxiner fra vores forbrændingsanlæg, hver gang de brænder 1 ton affald af. For hvis det viser sig meget dyrt, kan det være, at det bedre kan betale sig at behandle affaldet på en anden måde. Effekter af dioxin-udledningen Når vi spiser kød, fede mejeriprodukter eller især fisk, får vi samtidig en lille dosis dioxiner i kroppen. Afhængig af om det er for eksempel svinekød, som blandt de forskellige kødtyper sandsynligvis indeholder mindst eller fisk fra havet, som indeholder mest, får vi altså en lille dosis i os hver dag. Det er dog så lille en mængde, at eksperter antager, at der skal en ophobning af stoffet til over et helt liv, før det medfører en vis kræftrisiko. At stofferne er fedtopløselige medfører også, at selv spædbørn får dioxiner i sig, fordi modermælk både er ret fed, og desuden er børnenes eneste ernæringskilde. Stofferne ophobes langsomt i kroppen livet igennem via det daglige indtag. Eksperterne taler om det tolerable daglige indtag, der er den maksimale gennemsnitlige mængde, som formodes ikke at give anledning til helbredseffekter. Hvor stor eller lille denne mængde er, er der dog usikkerhed om. Og eksperterne bruger ordet kropsbelastningen, som er den antagede koncentration af dioxin i kroppen. Man ved med sikkerhed, at dioxiner selv i meget små mængder kan give alvorlige helbredseffekter som for eksempel hudsygdomme, problemer med leveren samt kræftsygdomme og dødsfald. Problemet er dog, at forskerne stort set ikke ved hvor stor eller lille dosis dioxin, der skal til for at en bestemt sundhedseffekt vil opstå en effekt kaldes også respons. 9

14 Forskellige dosis-respons sammenhænge Respons Funktion med gødskningseffekt Lineær, uden tærskelværdi Ikke-lineær Lineær, med tærskelværdi Dosis Kilde: Holland, Mike et al. (1999), Externe Externalities of Energy vol.7: Methodology 1998 Update, European Commission, DG XII Netop sådanne dosis-respons-kurver er imidlertid helt afgørende for at kunne lave et skøn for de samfundsøkonomiske omkostninger af dioxinudledningen fra affaldsforbrændingen. Alligevel har et forskerteam i et udkast til en ny rapport for Nordisk Ministerråd meget forsigtigt forsøgt at prissætte omkostningerne. Det er dog vigtigt mener forskerne bag rapporten ikke at hænge sig for meget i det konkrete tal, men mere at se analysen som et relevant regneeksempel, der bidrager til den generelle udvikling af måder til at værdisætte. 10

15 Regnestykket Da rapporten, der ligger til grund for dette eksempel, endnu ikke er færdiggjort i skrivende stund, har det ikke været muligt at bruge deres tal. Derfor er det følgende alene en beskrivelse af, hvordan beregningen af prisen for udslip af dioxin pr. ton affald i grove træk vil foregå. Der indgår følgende syv variable i regnestykket: 1. Danskernes årlige gennemsnitlige indtagelse af dioxiner fra fødevarer 2. Andelen af dioxiner fra dansk producerede fødevarer 3. Den samlede årlige mængde dioxiner tilført det danske areal, der producerer fødevarer 4. Andelen af danske udslip af dioxiner, der ender på dansk jord (noget havner i vores nabolande) 5. Udledningen af dioxin pr. ton forbrændt affald. 6. Dosis/respons-funktionen (opgjort pr. år) dvs. hvor stor en dosis skal der til for at medføre en given skade 7. Prissætning af et statistisk liv, som ikke er prisen for et menneskeliv, men det er den pris man er villig til at betale for at nedsætte den statistiske risiko for at et dødsfald vil ske. Man beregner, hvor meget dioxin danskerne i alt indtager gennem føden. Man tager højde for, at noget af den mad, vi spiser, ikke er produceret i Danmark. Hvis vi derfor får dioxiner fra udenlandske fødevarer, antager man, at dioxinen ikke stammer fra et dansk affaldsforbrændingsanlæg. Man antager, hvor meget dioxin, der falder ned og bliver på det areal, der bruges til fødevareproduktion. Denne andel er ret usikker, bl.a. fordi spørgsmålet om, hvorvidt havet skal regnes med eller ej, er til diskussion. Men det tages med, fordi en stor del af vores dioxinindtag stammer fra fisk. Så beregner man, hvor stor en del af den samlede dioxintilførsel, danskerne indtager via fødevarer. Man antager, at det totale udslip af dioxin fra danske forbrændingsanlæg ender i Danmark. Det er ikke realistisk, men man har endnu ikke tilstrækkeligt gode tal for hvordan stoffer spredes, heller ikke på tværs af landegrænser. Man beregner, hvor meget dioxin, der udledes til luften, når der forbrændes et ton affald. Den samlede udledte mængde dioxin fra forbrændingsanlæggene divideret med mængden af forbrændt affald. Herefter opstilles følgende sammenhæng: Ændringen i indtagelsen af dioxin hos mennesker er lig med ændringen i udslippet af dioxiner fra affaldsforbrænding ganget med den andel af dioxin, der lander i Danmark ganget med andelen af den samlede udledning, som danskerne indtager via føden. Denne sammenhæng bruges til at vurdere, hvor meget mindre dioxin en gennemsnitsperson i Danmark indtager, hvis der forbrændes et ton affald mindre. 11

16 Denne ændring i dioxinindtaget kobler forskerne med den såkaldte dosis/respons-model for at kunne anslå, hvor mange færre dødelige kræfttilfælde, der vil forekomme, hvis der blev forbrændt et ton affald mindre om året. Dosis/respons-modellen er opgjort til 0,001 risiko pr. picogram/kg. kropsvægt/dag hele livet. Dette er et udtryk for, at hvis der fødes personer på samme tid, vil én af dem få kræft og dø i løbet af de næste 77 år (deres forventede levetid) som følge af et dioxinindtag på 1 picogram/kg. kropsvægt/dag. For at dette skal resultere i ét kræfttilfælde om året, er man nødt til at antage en teoretisk såkaldt ligevægtsbefolkning på personer. For at finde antallet af kræfttilfælde for alle 5,3 millioner mennesker i Danmark ganges dette tal derfor med forholdet mellem og 5,3 millioner, hvorefter man finder det antal færre kræfttilfælde, der ville forekomme, hvis befolkningen indtog 1 picogram dioxin mindre pr. dag. Ved at reducere affaldsmængden med et ton pr. år, reduceres vores indtag af dioxin imidlertid med meget mindre end 1 picogram. Derfor bliver antallet af undgåede kræfttilfælde noget mindre. Til sidst ganges antallet af kræfttilfælde som følge af udledningen af dioxin fra et ton affald med en "pris pr. kræfttilfælde". Hvordan dette tal er fremkommet, er en anden (og lang) diskussion, som har relation til fastsættelsen af prisen for et statistisk liv (se afsnit 4). Derved fremkommer en pris per ton affald for udledningen af dioxin. Konklusion Dioxinberegningen bidrager som en brik i et puslespil til den samlede pris på, hvad affaldsforbrænding koster samfundet. Den omkostning for udledningen af dioxin, som forskerne når frem til, kan variere en hel del alt efter hvilke forudsætninger, der vælges. Det skyldes usikkerhederne ved de variable, der indgår i beregningerne. Eksempelvis ville det straks påvirke udslippet og de sundhedsmæssige skader, hvis affaldsmængderne blev større eller mindre, og dermed ville det også give en højere eller lavere pris pr. ton. Desuden har forskerne ikke indregnet skaderne på miljøet, som følge af udslippet af dioxin. Der er alene set på effekterne på menneskers sundhed. Dioxin er som omtalt kun et af flere miljø- og sundhedsskadelige stoffer der følger med forbrændingen af affald. Der udledes også andre stoffer, som bl.a. fører til luftforurening, tungmetalforurening og drivhuseffekt. For at få et reelt billede af, hvad affaldsforbrænding koster samfundet i forhold til andre måder at behandle affald på, er det derfor også nødvendigt også at undersøge hvilke skader hver enkelt gruppe af stoffer medfører og at sætte en pris på disse omkostninger. Dioxin er mistænkt for at forårsage en lang række alvorlige sygdomme og lidelser, men samfundets viden om disse er ikke sikker. De indgår derfor ikke i analysen, der kun tager højde for de sammenhænge, som kan bevises. 12

17 Hvordan kan det bedst betale sig at behandle vores affald? Hvad koster det samfundet at behandle et ton affald? Er det mest økonomisk at brænde affaldet af? Eller kan det bedre betale sig at køre det på losseplads? Eller at genanvende? Og: Hvilken kombination af disse måder er bedst for samfundets pengepung? Det er blandt andet sådanne spørgsmål, der er baggrunden for at forsøge at finde ud af, hvad det koster samfundet, når forbrændingsanlæggene udleder dioxin. I Danmark producerer vi store og stigende mængder affald hvert år. I 2000 var det i alt over 13 millioner tons affald hvilket svarer til lidt under 2,5 tons pr. indbygger. Både i Danmark og i de øvrige nordiske lande er forbrænding den mest brugte måde at komme af med skidtet på. Spørgsmålet om hvilken måde, der bedst kan betale sig for samfundet, kan imidlertid kun besvares, hvis der findes en præcis opgørelse over samtlige samfundsøkonomiske omkostninger og fordele ved de forskellige måder. Spørgsmålet er, hvordan man finder den reelle pris? Og hvad omfatter den reelle pris? Og hvordan får forskerne regnet eventuelle usikkerheder med. For eksempel at nogle stoffer er mistænkt for at have skadelige effekter, men at dette ikke er dokumenteret videnskabeligt? 13

18 III: El og varme fra naturgasfyret kraftvarmeanlæg hvad koster skaderne på natur og mennesker? Når vi bruger strøm og varme hjemme i stuen, tænker vi måske nok på el- og varmeregningen de færreste overvejer, hvad det koster, når kraftvarmeværket lukker forurenende stoffer ud i den anden ende. Strøm og varme produceres i Danmark primært ved forbrænding af enten olie, kul eller naturgas og en mindre del af strømmen kommer desuden fra vindmølleproduceret energi. Afhængig af om det er den ene eller anden energikilde, vil forureningen og effekterne heraf være forskellige. Tag for eksempel Hillerød naturgasanlæg. Det er et typisk dansk kraftvarmeanlæg. Det har, ligesom ethvert andet kraftvarmeværk, et udslip af forurenede stoffer til luften. Alligevel er naturgas mere miljøvenligt at fyre med end både kul og olie, dels fordi naturgas ikke indeholder svovl, og dels fordi udslippet af CO 2 er lavere end for både kul og olie. Hillerød naturgasanlæg er som et ud af fire forskellige danske energianlæg og som en del af et stort EU-projekt, blevet analyseret af nogle danske forskere. Målet var at finde ud af, hvad de skader på miljø og sundhed, som energiproduktionen forårsager, og som ikke direkte er indregnet i omkostningerne ved produktionen eller forbruget af energien, omfatter. I princippet kunne der også være tale om gevinster, der ikke er indregnet. Spørgsmålet er derfor: Hvad koster de skader, som vi traditionelt ikke har betalt for, når vi fik den årlige el- og varmeregning? Miljøforkæmpere og andre har i tidens løb ofte talt for, at omkostningerne for skaderne på miljø og sundhed skulle indregnes i produktets salgspris. Formålet skulle ideelt set være at vise den sande pris til erhvervsliv og forbrugere for derigennem at påvirke til energibesparelser og reducerede miljøpåvirkninger. I EU har interessen samlet sig om at få kortlagt processerne med henblik på bl.a. at kunne sammenligne de forskellige energisystemer og deres omkostninger i cost-benefit-analyser. I forskernes analyse af miljøpåvirkningerne fra naturgasanlægget er samtlige trin i processen fra vugge til grav kortlagt. Det vil sige, at det ikke blot er udslip og effekter fra selve kraftvarmeanlægget, men det er også udslip og effekter, der stammer fra etablering af energianlægget over fremstilling af brændslet, transport, drift, bortskaffelse af affaldsprodukter til udslip, spredning, belastning og de miljømæssige konsekvenser. Dele af denne energikæde er vist skematisk på næste side. 14

19 Effekter af naturgasfyret kraft/varme Hvilke data man bl.a. skal kende for at sætte pris på miljøomkostningerne: Udledning af stoffer (for eksempel tons CO 2 eller SO 2 år) pr. Spredning af stofferne Forøgelse af koncentrationen i omgivelserne (for eksempel i form af højere luftforurening, øget drivhuseffekt) Påvirkninger af miljøet (for eksempel sure søer, nedbrudte bygningsværker, helbredsskader, ændringer i høstudbytte) Påvirkning Koncentration Omkostninger i kroner og øre Kilde: External Costs Related to Power Production Technologies. Risø,

20 CO 2 -udslip For naturgasproduceret energi er der et udslip af kuldioxid, CO 2, som er en drivhusgas. En vis koncentration af CO 2 i atmosfæren antages at påvirke den globale gennemsnitstemperatur og medføre en menneskeskabt drivhuseffekt. Dette vil formentlig medføre vandstandsstigninger, der kan føre til tab af fastland i verdens lavtliggende områder. For CO 2 vil en dosis-respons-kurve bl.a. søge at besvare spørgsmålet: Hvad medfører en stigning på én enhed CO 2 (dosis) i form af tab af fastland på grund af oversvømmelser (respons). Den menneskeskabte drivhuseffekt menes at føre til en række andre ændringer i vejrforholdene, som kan få indflydelse på den biologiske mangfoldighed, på jordens økosystemer og på menneskers livsbetingelser og helbred. Konsekvenserne for Danmark vil være forskellige fra konsekvenserne andre steder i verden, lige som tidshorisonten og størrelsen på temperatur- og havstigningen, varierer alt efter hvilket fremtidsscenarie, forskerne vælger at se på. NOx-udslip Fra naturgasfyrede anlæg er der også en udledning af de såkaldte kvælstofoxider eller NOx er, som bl.a. giver luftforurening og sur regn. Det medfører en forsuring af jordbunden til skade for for eksempel skovene og kan give sure søer med et ændret dyre- og planteliv til følge. Luftforureningen påvirker mennesker med luftvejs- og hjertesygdomme og kan dermed også øge dødsrisikoen. Den sure regn påvirker også vore bygningsværker, som tæres hurtigere end ellers på grund af den sure nedbør. For NO x er der en større grad af pålidelighed og nøjagtighed om udledningen end for CO 2. Dog er det nøjagtige forløb af dosis-respons-kurverne for NO x, dvs. de analyser, der viser hvilken dosis, der skal til for at se en given effekt på for eksempel skovene, heller ikke fuldstændig klarlagt. Desuden bør der tages hensyn til, hvorvidt der er tale om såkaldte irreversible effekter eller ej, det vil sige om effekterne skaderne kan udbedres igen eller om de vil være permanente for tid og evighed, som for eksempel når en dyre- eller planteart uddør. Svovldioxid, SO 2 Naturgasproduceret energi medfører ikke et direkte SO 2 -udslip dog er der en udledning af SO 2, som stammer fra den energi, der var nødvendig ved fremstillingen af selve naturgasanlægget. Dette svovludslip stammer fra enten et kul- eller oliefyret kraftværk. 16

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening - el-regningen i et nyt lys Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser:

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre

Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre Af projektleder Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering Introduktion Det undersøges, hvor store de samfundsøkonomiske gevinster er ved at eftermontere partikelfiltre

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Intelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter

Intelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter Intelligente indkøb gevinster og omkostninger ved grønne produkter En ny metode er kommet til Myndigheder, erhvervslivet og forbrugere har en fælles interesse i at skabe et grønt marked. Men hvad er de

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr.

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr. Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Notat J.nr. 2011-231-0051 Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

en økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug.

en økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug. Jørgen Birk Mortensen Økonomisk Institut Miljøøkonomi en økonomisk disciplin med fokus på eksternaliteter offentlige goder betydningen af ejendomsret. Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså

Læs mere

Analyse 23. oktober 2013

Analyse 23. oktober 2013 23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk

Læs mere

Sundhedsøkonomi. Jytte Seested Nielsen 1

Sundhedsøkonomi. Jytte Seested Nielsen 1 Sundhedsøkonomi Studenterbroen, onsdag den 20. oktober 2009 Jytte Seested Nielsen, adjunkt, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Enheden for Sundhedsøkonomi, SDU Jytte Seested Nielsen 1 Hvem er jeg?

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere

Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 27. november 2000. Kommentarer til DØR's kapitel II: Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed

Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 27. november 2000. Kommentarer til DØR's kapitel II: Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed i:\doer-11-00\kap-2-mw.doc Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 27. november 2000 Kommentarer til DØR's kapitel II: Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed I dette papir resumeres og kommenteres

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv. Den strategiske miljøvurdering (SMV)

Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv. Den strategiske miljøvurdering (SMV) Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv Den strategiske miljøvurdering (SMV) v. Caroline Hartoft-Nielsen og Ulf Kjellerup 8. maj, 2008. Den strategiske miljøvurdering - Disposition Disposition:

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Afd. For Systemanalyse Afd. For Atmosfærisk Miljø Strategiens optimering Sigtelinien for scenarierne: Færrest

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Thomas Astrup Formål med vejledningen At opstille de nødvendige grunddata for CO2- opgørelser At fastlægge rammebetingelser, forudsætninger, osv.

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jesper Jespersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogen er en lærebog i miljøøkonomi, der giver en ikke-teknisk fremstilling af de væsentligste miljøøkonomiske problemstillinger. Ved hjælp af simple

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability)

(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability) Er der virkelig sol nok i Danmark Selv om vi ikke synes det, så er der masser af solskin i Danmark. Faktisk så meget, at du skal langt ned i Sydtyskland for at få mere. Derfor er konklusionen, at når solceller

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere