NY MAND PÅ POSTEN. 40-årige Torben Jensen bliver ambassadør for advokater KLAPJAGT ER BANKERNES RÅDGIVNING GOD NOK?

Transkript

1 KLAPJAGT ER BANKERNES RÅDGIVNING GOD NOK? FØDSELSDAG KONVENTIONEN OM MENNESKERET FYLDER 60 KARRIERE KOM I GANG SOM VOLDGIFTSDOMMER A D V O K A T E R N E S S E R V I C U D G I V E T A F A D V O K A T S A M F U N D E T NY MAND PÅ POSTEN 40-årige Torben Jensen bliver ambassadør for advokater

2 I n d h o l d Advokaten 89. årgang Direkte kommunikationsorgan for ca advokater og advokatfuldmægtige. Bladet tilgår endvidere Folketinget, domstolene, anklagemyndigheden, centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv. Udgiver/Redaktion: Advokatrådet Kronprinsessegade København K Telefon Fax samfund@advokatsamfundet.dk 16 REDAKTIONSPANEL Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Morten Broberg, professor, Københavns Universitet og konsulterende seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Anja Cordes, advokat Ole Dybdahl, landsdommer, Østre Landsret Thomas Elholm, lektor, Syddansk Universitet Carsten Fode, advokat Anne Birgitte Gammeljord, advokat Arne Gram, vicepolitidirektør Lars Hjortnæs, afdelingschef, Justitsministeriet Peter Pagh, professor, dr.jur., Københavns Universitet Karsten Havkrog Pedersen, advokat Birgitte Holmberg Pedersen, retspræsident, Helsingør Lars Lindencrone Petersen, advokat Anne Pindborg, advokat Henrik Stagetorn, advokat Ansvarshavende redaktør: Torben Jensen tje@advokatsamfundet.dk 12 Retspolitik KLØJS I ERSTATNINGSRET SIDE 20 KÆRE LILLE MORMOR 60 ÅR SIDE 24 FOLKEBEVÆGELSE KAN UDLØSE LOVE SIDE 28 Fagligt 8 KLAPJAGT PÅ BANKERNE SIDE 8 GØR KARRIERE SOM VOLDGIFTSDOMMER SIDE 12 ADVOKATERNES NYE AMBASSADØR SIDE 16 NYE BØGER SIDE 32 FORAN SNURRENDE KAMERAER SIDE 35 NEMMERE ADGANG TIL SKATTEMAPPEN SIDE 38 NYT OM NAVNE SIDE 40 Redaktør: Rasmus Lindboe rli@advokatsamfundet.dk Redaktionel sekretær: Vibeke Sejer Mølbæk vsm@advokatsamfundet.dk Annoncer: JUNGERSTED-VERMØ ApS Vivian Birkkjær Frederiksberg Runddel Frederiksberg Telefon Telefon (dir) vb@jungersted.com Layout: Adman Kommunikation ApS Struenseegade København N Telefon info@ad-man.dk Tryk: Jørn Thomsen / Elbo AS Essen Kolding Telefon jto@jto.dk Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside og Advokatnet. Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er blevet tilsendt uopfordret. For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen. Medlem af Dansk Fagpresse ISSN ISSN (online) 2 ADVOKATEN nr 02/10

3 Hvor der er vilje, er der en vej! Vi kan, og vi vil. Vil du have en solid samarbejdspartner med mange års erfaring i advokatbranchen, som tilbyder en advokatløsning, der bidrager til øget effektivitet, produktivitet og vækst? Besøg vores site eller ring til Lotte Juul på tlf og aftal et møde. Så viser vi dig, hvad Adding value to business betyder for din virksomhed. EG EG advokat ADVOKATEN nr 02/10 3

4 unik X x x x x x x x x advosys 4 A F X X X X X X X X X X X X X X x X det mest anvendte it-system til advokatbranchen nu med layout og betjening som seneste Microsoft office version unik advosys 4 er baseret på nyeste Microsoft standarder. det sikrer en enkel betjening via standard genvejstaster. Automatisk journalisering af journaliser dine s på sagen, direkte fra Outlook. unik advosys finder selv den rigtige sag meget lettere bliver det ikke. Dokumenthåndtering Sagsmappen i unik advosys 4 er udbygget med mulighed for at vise indholdsrude og autoindhold, som du kender det fra Microsoft Outlook det giver overblik og sparer tid. download Unik ADvosys 4 bruger du allerede unik advosys 3, kan du nu downloade advosys 4, som en del af din programserviceaftale. VI TIlBYdER.. unik advosys 4 kan lejes med det antal brugere, der er behov for. lejeaftalen er incl. programserviceaftale, hvor der kan opdateres online. Henvendelse til unik på eller unik@unik.dk boulevarden 19e 7100 Vejle lersø Parkallé KøbenhaVn ø Tlf ADVOKATEN nr 02/10

5 l e d e r Kommunikationens svære kunst Et gennemgående træk i Advokatrådets retssikkerhedsprogram ( er ønsket om at kommunikere en række forslag til forbedringer af det danske retssamfund. Punkt for punkt gennemgår programmet forskellige områder og munder typisk ud i nogle initiativer og anbefalinger. Mit ærinde denne gang er nu ikke disse forslag og anbefalinger. Det er mere begrebet kommunikation som sådan, jeg vil opholde mig ved. Ordet kommer fra det latinske communicare ( at gøre fælles ) og drejer sig om i fællesskab at udveksle og dele viden og oplysninger. Da vi mennesker af og til fejler i vores kommunikation men nødigt vil acceptere ikke selv at have været kommunikative har vi opfundet det præciserende udtryk envejskommunikation. Det begreb er jo så i virkeligheden selvnegerende nonsens, hvorfor det vel også typisk opfattes som noget negativt. Min ambition er, at Advokatrådet skal optræde og opfattes som en sand kommunikator. Det er en vigtig egenskab for os, hvis vi skal efterleve den vedtægt, der er styrende for Advokatsamfundet og dermed alle danske advokater. Hvordan kan vi f.eks. værne om advokaternes integritet, hvis vi intet siger eller ingen forstår, hvad vi siger? Kommunikation betyder for mig, at vi i offentligheden skal skærpe ører og øjne i samme grad som mund og pen. Når det gælder den offentlige, retspolitiske debat har vi i en længere periode oplevet, at den ægte kommunikation mellem på den ene side politikerne og på den anden side det fagjuridiske miljø har haft lidt trange kår. Stille og roligt er disse to centrale grupperinger gledet ind i en til dels forudfattet opfattelse af, hvad den anden gruppe mener. Dette har ledt til automatreaktioner, som igen genererer en standardiseret mistro eller afvisende holdning. En kedelig situation risikerer at udvikle sig, hvor de juridiske eksperter føler, at politikerne ikke lytter til gode råd. Og hvor politikerne protesterer mod det, de opfatter som smagsdommeri eller ekspertvælde ved at ignorere fagjuristerne eller ligefrem stemple dem som smagsdommere. Lad den debattør sige mig imod, som ikke selv har følt dette skisma. En kedelig situation risikerer at udvikle sig, hvor de juridiske eksperter føler, at politikerne ikke lytter til gode råd. Og hvor politikerne protesterer mod det, de opfatter som smagsdommeri eller ekspertvælde ved at ignorere fagjuristerne eller ligefrem stemple dem som smagsdommere. Fra Advokatrådets side ønsker vi som apolitisk aktør ved varetagelsen af vores opgave som del af værnet om det danske retssamfund for alt i verden at undgå at blive sat i bås. Når vi f.eks. opfordrer regeringen eller centraladministrationen til at nedsætte kommissioner, er det ikke for at sinke eller besværliggøre den politiske proces. Ej heller for at opnå platforme hvorfra vi kan udråbe vores uforgribelige meninger. Nej, det er for at skabe fora, hvor netop den rigtige kommunikation, den fælles indsats, kan få lejlighed til at trives. I en hård hverdag med krav om one-liners til medierne og hvor små mesterværker i envejskommunikation synes at være et mål i sig selv, bliver vi nødt til også at have steder, hvor vi, i gensidig respekt for de roller og opgaver vi hver især varetager, kan komme af med bisætningerne og de mere afvejede forbehold og nuancer. Advokatrådet har været vært for to møder i et uformelt netværk, kaldet Center for Lov og Ret. Her mødes en række fagjuridiske eksperter fra rigsadvokat over Dommerforeningen til Forbrugerrådet til fortrolige, faglige drøftelser om retssikkerhed. Her er meningsudvekslingen, kommunikationen, et mål i sig selv. Den 24. marts har vi inviteret Folketingets retsudvalg til et møde med Advokatrådet. Vi er utrolig glade for, at Retsudvalget vil deltage og håber, at det kan være et lille skridt i retning af at bryde den is, der på det juridiske felt kan opstå mellem politikere og eksperter. Advokatrådet afgiver løbende høringssvar i forbindelse med ny lovgivning. Også på dette felt har vi besluttet, at vi vil forsøge at lægge afstand til rollen som tvær smagsdommer. Hvor det er muligt, vil vi fremfor blot at kritisere også pege på alternative veje mod det politiske mål, som regeringen med et lovforslag sigter på. Vores opgaver med at sikre dygtighed, ordentlighed og kvalitet i advokatstanden skal vi nok klare. Hvis vi endvidere kunne fremme den ægte kommunikation med regering og Folketing, kan vi tage et vigtigt skridt frem mod endnu ét af Advokatsamfundets formål: At værne om retssikkerheden. A F S Ø R E N J E N S T R U P, F O R M A N D F O R A D V O K A T R Å D E T AF SYS ROVSING, FORMAND FOR ADVOKATRÅDET ADVOKATEN nr 02/10 5

6 a k t u e l i n f o r m a t i o n Iba-konference i København Hvor går udviklingen hen, når det gælder de såkaldte contingency fees, hvor en advokat ikke må indgå salæraftaler om vederlæggelse af en andel af det udbytte, der måtte opnås ved gennemførelse af en sag? Skal advokatgerningen reguleres ens overalt? Hvordan etablerer man en succesrig international advokatpraksis i nye vækstmarkeder? Og hvad er advokatorganisationernes svar på finansielle, politiske eller naturmæssige kriser? Det er alle centrale spørgsmål og emner for diskussion, når den internationale advokatsammenslutning, IBA, holder møde i København maj. Advokatsamfundet samarbejder med IBA om konferencen. Du kan modtage det udførlige program ved at skrive til elaine.owen@int-bar.org. Hans Severin Hansen modtager Christrup Prisen Advokat, partner Hans Severin Hansen, der er leder af Plesners skatteafdeling, har modtaget Christrup Prisen. Prisen blev indstiftet af Gorrissen Federspiel i 2006 i anledning af advokat Henrik Christrups 70 års fødselsdag. Prisen uddeles hvert tredje år til en advokat, som i særlig grad har vist evner og vilje til at føre civile retssager. Priskomiteen begrundede valget af Hans Severin Hansen med hans mangeårige højt kvalificerede indsats ved domstolene i principielle og komplicerede skattesager. Der er tale om et retsområde, der på grund af den omfattende nationale og EU-retlige regulering i særlig grad stiller krav til den procederende advokat. Ny oversigt over retshjælp Den Sociale Retshjælp (DSR) har taget initiativ til at lave en ny hjemmeside, DinRetshjælp. dk. Hjemmesiden indeholder informationer om mulighederne for at søge retshjælp i Danmark. Den skal ses som et praktisk redskab til alle, der har brug for at søge rådgivning hos én af landets retshjælpsorganisationer eller advokatvagter. Formålet med hjemmesiden er at lave en overskuelig side, hvor den enkelte kan søge efter og finde den retshjælp, advokatvagt eller klageinstans, som vedkommende helt specifikt har brug for. Hermed undgår borgerne at skulle ringe forgæves flere gange, før man finder frem til det rette sted. Herudover vil hjemmesiden være en nyttig kompetenceoversigt for alle retshjælpsorganisationer og advokatvagter, hvilket vil gøre henvisningen af borgere til andre steder lettere og mere korrekt. Hjemmesiden er finansieret igennem støtte fra Advokatsamfundet, som derudover også har bidraget med tekst og sparring i forbindelse med udarbejdelsen af DinRetshjælp.dk. Omkostningsdækning i forbrugersager Den tidligere omtalte ændring af lov om forbrugerklager er nu vedtaget. Loven indebærer, at Forbrugerstyrelsen kan dække en forbrugers udgifter i forbindelse med en retssag på grundlag af en afgørelse eller et forlig indgået i forbindelse med en sådan klagesagsbehandling. Det er en forudsætning, at forbrugeren har fået helt eller delvist medhold i klagesagen og at det ikke er åbenbart, at forbrugeren ikke vil få medhold i sagen ved domstolene. Ordningen er subsidiær i forhold til en eventuel retshjælpsforsikring. Har en forbruger en retshjælpsforsikring, der dækker omkostninger ved en retssag, skal retshjælpsforsikringen først være udtømt. Forbrugerstyrelsen vil kunne dække forbrugerens udgifter til en eventuel selvrisiko og/ eller udgifter, der overstiger retshjælpsforsikringens maksimumdækning. I det omfang en forbruger ikke har en retshjælpsforsikring, der dækker retssagens omkostninger, vil ordningen træde i stedet for fri proces efter retsplejeloven. Derudover vil Forbrugerstyrelsen kunne dække en forbrugers udgifter i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse af en klagenævnsafgørelse eller et forlig. Loven trådte i kraft 1. februar 2010 og finder anvendelse på sager, hvor klagen til Forbrugerklagenævnet eller et godkendt, privat klage- eller ankenævn er indgivet 1. januar 2010 eller senere. Yderligere information om loven kan findes på Retsinformation, lov nr. 73 af 26. januar 2010 (Lov om ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven). 6 ADVOKATEN nr 02/10

7 Stilstand er tilbagegang På kongressen 2010 uddeler Danske Advokater for tredje gang Innovationsprisen Er jeres virksomhed blandt de mest innovative i advokatbranchen? Har I fundet nogle unikke måder at løse gamle eller nye - problemer på? Har I udviklet redskaber eller initiativer, der er så spændende, at I bør belønnes for det? Så bør I indsende jeres forslag til Danske Advokater inden den 31. marts Du finder vejledning og blanket på vores hjemmeside under menuerne fagligt/forretningsudvikling og netværk/innovationspris 2010 Innovationsprisen er tilbage. Advokatvirksomhedernes brancheforening H.C Andersen Boulevard København V ADVOKATEN nr 02/10 7

8 S y s t e m f e j l A f R a s m u s L i n d b o e, P r e s s e c h e f, A d v o k a t s a m f u n d e t F o t o : p o l f o t o Det er længe siden, jeg har set en så lilla læderjakke. Den sidder på Linda Nielsen, der i tøjstil er et levende nybrud med alle fordomme om, hvordan en universitetsprofessor ser ud. Linda Nielsens juridiske ekspertise dækker så mange områder, at det ikke lader sig gøre at nævne dem alle her. De har spændt fra formand for Etisk Råd til formand for Pensionsmarkedsrådet. Senest har hun udvist en særlig interesse for den rådgivning, som pengeinstitutter og pensionsselskaber giver i forbindelse med salg af produkter. Et område, der siden finanskrisen har haft ekstrem offentlig og politisk bevågenhed. Advokatrådet rejste i retssikkerhedsprogrammet fra 2009 spørgsmålet om uafhængig rådgivning. Efter længere tids politiske trakasserier har regeringen nu fremlagt en forbrugerpolitisk handlingsplan på området. Forslaget stiller krav om uddannelse af rådgiverne, om risikomærkning af de finansielle produkter og ligger i forlængelse af den særlige fri proces mod banker, som ikke makker ret efter en tur i Pengeinstitutankenævnet. - Generelt må man sige, at der er nogle problemer. Det viser sig ikke mindst ved den bølge af sager, der har været ved Pengeinstitutankenævnet. Det viser, at rådgivningen på en række punkter ikke fungerer. Der, hvor det ikke fungerer for forbrugeren, er, når det ikke er klart, om der er tale om uafhængig rådgivning eller salg, og hvor der investeres for lånte penge. Der, hvor bankrådgiveren ikke selv kender nok til produktet, han sælger, eller hvor noget sælges som f.eks. en obligation, selv om der er tale om en risikabel investering. Og der, hvor investeringen ikke svarer til den risikoprofil, man har. Det bliver ekstra accentueret, hvis man investerer meget ensidigt og hvis det sker på bankens eget initiativ, siger Linda Nielsen. STORM I ET GLAS VAND? Men er det ikke bare en oppisket stemning, som nu udløser en politisk klapjagt på pengeinstitutterne? Nogen skal jo have skylden for 8 ADVOKATEN nr 02/10

9 Regeringen vil med en ny handlingsplan sikre forbrugerne bedre vilkår, når det gælder rådgivning om pension og investering. Planen vil forbedre retstilstanden, mener professor Linda Nielsen. På sporet af uvildig rådgivning finanskrisen, og politikerne har udset bankerne til skurkerollen. Det er klart, at en finanskrise vil udløse flere klager over bankernes rådgivning. Men lader vi os rive med af en stemning uden at kende problemets omfang? - Der er masser af sager, som kører i olie. Mange banker og bankrådgivere giver glimrende råd og tager hensyn til kundens ønsker og risikoprofil. Og masser af sager, hvor det ikke er gået, som man troede pga. aktienedturen og finanskrisen. Det kan ikke hjælpe, at vi tror, at der er noget galt i alle sager, hvor der er tab, siger Linda Nielsen. Ofte er det forhold, som ingen kunne forudse, og her er der ikke og skal ikke være rådgiveransvar. Hun peger på de kolde tal fra Pengeinstitutankenævnet som belæg for, at der trods alt er et problem at hæfte sig ved. Set gennem årene har ankenævnet haft ca. 500 sager om året med sæsonudsving. Sidste år steg tallet til over sager. Det har aldrig været så højt. Men er det stigende antal sager i Pengeinstitutankenævnet udtryk for et problem eller bare udtryk for, at der har været en finanskrise? - Både og. De kommer, fordi folk taber penge. Folk klager aldrig, hvis de vinder, begynder hun. - Men de kommer også, fordi der er nogle reelle problemer. Der er nogle typer sager, hvor bankerne tydeligt er blevet langt mere offensive, og hvor de meget tydeligt har en egeninteresse i at sælge. Bankerne agerer simpelthen anderledes end for en generation siden, mener hun: - Man kunne ikke forestille sig for tyve år siden, at banken ringede og sagde: Jeg synes, du skal belåne din bolig og tegne en stor ratepension, og banken giver gerne et stort lån, hvis du køber vores egne aktier. RETSTAB Spørgsmålet om den uvildige eller ikke-uvildige rådgivning har sat fokus på både ankenævnets rolle og Finanstilsynet. - Der er i hvert fald to problemer i relation til ankenævnet: Det ene er bevisførelsen. I og med at der ikke tidligere har været noget ADVOKATEN nr 02/10 9

10 s y s t e m f e j l tydeligt skriftlighedskrav på området, har det typisk været sådan, at bankrådgiveren siger ét og forbrugeren siger noget andet. Og derfor har klager i mange sager ikke fået medhold, fordi man ikke kan bevise, hvad der er op og ned, siger Linda Nielsen. Men kunden får vel noget på skrift fra bankrådgiveren, som man bare kan læse? - Jo, men tit får du det samtidig med, at du laver aftalen. Og samtidig kan det være en vanskelig sag at forstå alt det, du får. Og endelig: Det kan godt være, du får noget information, men hvor tydeligt er det, hvilken risiko der er i de enkelte produkter, hvis de hedder f.eks. hedge, struktureret produkt, garantiobligation eller lignende, spørger hun. (Ankenævnet har haft sager, hvor kunder beder om at investere i obligationer for at minimere risikoen for tab. Hvorefter bankrådgiveren sælger virksomhedsobligationer, der svarer mere til aktier, red.) Det andet problem med ankenævnet er PENSIONSRÅDGIVNING ifølge professor Linda Nielsen, at selv om man får ret, så er det ikke sikkert, man får sin erstatning. Regeringen har derfor indført en model, hvor man kan få sit krav lettere igennem ved domstolene, hvis man får medhold i ankenævnet. Hvis kunden ikke har retshjælp via sin forsikring, eller dækningen er udtømt, og kunden ikke opfylder betingelserne for fri proces så betaler staten resten af regningen for retssagen. Det kommer ikke til at koste forbrugeren en øre at føre sagen mod banken ved domstolene. Skævvrider man ikke fri proces ordningen ved at tage et særligt område ud og sige: Lige netop her er der fri proces? - Der er et behov for at gøre noget på det her område. Og det drejer sig om meget principielle sager. Derfor vil det være godt for retsudviklingen. I stedet for at sager starter ved domstolene, som er rigeligt belastet i forvejen, så er det en meget god idé først at tage det igennem et ankenævn, hvor sagen Fokus har været på bankerne, når det gælder dårlig rådgivning. Men forslagene om bedre og mere let tilgængelig information og bedre forbrugerinddragelse burde udstrækkes til også at gælde pensionsområdet, mener Linda Nielsen. Danskerne har sparet i alt mia. kroner op i pensionsordninger. - Der er et behov for mere interesse i forhold til de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner. Der får du en pakkeløsning. Og det er på nogle områder godt og nødvendigt. Men en bredere debat om pensionsprodukterne, herunder om familien også skal sikres, samt hvordan der investeres, vil være god. Pensionerne betyder meget for os alle og det bør afspejles i debatten. Det forudsætter, at det bliver mere gennemsigtigt og mere forståeligt, siger Linda Nielsen. - Hvis du sidder som forbruger og siger: Jeg har en pensionsordning, som betyder meget for mit fremtidige liv. Men hvordan bliver der taget vare på de penge? Hvordan skal pengene investeres? Hvad får min ægtefælle, samlever, børn osv. Får jeg ud over en løbende ydelse også en kapital? Så vil det være nærliggende også at være med til at bestemme, hvordan ordningen skal indrettes. Den interesse må komme, når det tydeligere viser sig, hvor stor forskel i pensionerne, der er. Og der er stor forskel i valgfrihed mellem de obligatoriske pensionsordninger og de pensionsordninger, der etableres, når du går ned i banken. kommer hurtigere og billigere igennem. Og de sager, der er noget ved, de kan så komme til domstolene. Hvorfor skulle de ikke det? ORD MOD ORD Bankerne selv påpeger, at de uheldige sager i ankenævnet ligger forud for indførelsen af en EU-regulering på området, de såkaldte MI- FID-regler. Derfor bør systemet ikke ændres. EU s regulering lægger vægt på en mere formaliseret rådgivning til kunderne. Der stilles større krav til oplysning af kunderne og skriftlig information. Den udvikling bifalder Linda Nielsen. Skriftlige aftaler vil gøre det nemmere for ankenævnet at afgøre de sager, som i dag ender ord mod ord: Kunden mener udtrykkeligt at have efterspurgt et produkt med en bestemt risiko. Og bankens rådgiver svarer, at der sandelig blev oplyst massivt om risikoen ved produktet. Ankenævnet, som ikke har mulighed for at indkalde vidner, afviser sagen. - Når du i højere grad har fået et skriftlighedskrav i forhold til rådgivningen, så du kan sige: Det, du har ønsket, er det og det. Og det, vi har rådgivet dig om, er det og det. Så foreslår vi sådan og sådan. Så vil du få en bevissituation, som er ganske anderledes end i mange af de sager, der nu verserer for ankenævnet, mener Linda Nielsen. - Det er dog stadig tankevækkende at sammenligne forbrugerbeskyttelsen, når du køber et fjernsyn i FONA til kroner med at gå ned og investere to millioner i banken, hvor oplysningerne, du får, også f.eks. om pris og omkostninger, er meget mindre. RÅDGIVERNES ROLLE Regeringen lægger med sin plan op til, at bankrådgiverne fremover skal certificeres. Det vil indebære, at kravene til rådgivernes uddannelse hæves: De skal simpelthen vide mere om de produkter, de sælger. 10 ADVOKATEN nr 02/10

11 Det er tankevækkende at sammenligne forbrugerbeskyttelsen, når du køber et nyt fjernsyn til kroner, med den beskyttelse du har, når du vil investere to millioner kroner i banken, mener professor Linda Nielsen. LINDA NIELSENS FORSLAG Man skal overveje, hvordan man kan gøre det tydeligere, hvilken type produkt, der er tale om, f.eks. ved at man kun må kalde noget obligation, hvis der er tale om stats- eller realkreditobligationer, således at andre former for obligationer, herunder virksomhedsobligationer skal have andre navne, som signalerer større risiko. Man skal overveje at gøre det tydeligere, hvilken risiko der er ved det enkelte produkt. Her vil det nye forslag om risikomærkning gøre gavn men udformningen vil være både vigtig og vanskelig. Vi skal overveje nærmere, hvordan man kan håndtere de interessekonflikter, der er ved, at banken også er sælger. Om det er tilstrækkeligt at sige, at det skal fremgå tydeligere, eller om der skal mere håndfaste regler på området. De engelske erfaringer kan inddrages, og der skal nok et udvalgsarbejde til, så det bliver grundigt undersøgt og drøftet. Og endelig vil en certificeringsordning som foreslået være en god ide. - Det er helt åbenbart, at det der sker i dag i virkelighedens verden er, at der kommer noget centralt fra bankens hovedsæde og siver ned i de enkelte afdelinger, hvor de ikke altid forstår til bunds, hvad de handler med. Linda Nielsen advarer dog mod at tro, at den model helt fjerner problemet. For bankrådgiverne vil stadig have to kasketter på samtidig: både sælgers og rådgivers. Den engelske regering har valgt at gå mere rabiat til værks med et forslag, som opdeler rådgiverne i to kategorier: Ægte, uvildige rådgivere og rådgivere, som har andre lodder i skålen og kan give såkaldt restricted advice. Kan man ikke bare købe uafhængig rådgivning hos en selvstændig rådgiver eller uafhængigt finanshus? - Der findes uafhængige rådgivere i dag men hvor uafhængige er de? De fylder ikke meget i den danske tradition. Og du ved jo ikke, hvilke aftaler, de uafhængige rådgivere har i dag, vel? De skal jo også have honorarer et eller andet sted fra. Og det kan tænkes at føre til, at de ofte foreslår flytning af investeringer. Hele manøvren med det engelske lovforslag er at opklare, hvor der er bindinger og hvorfor man giver de råd, man gør. Grundlæggende argumenterer Linda Nielsen for i højere grad at lade juridiske regler erstatte de mere etisk-prægede retningslinjer på området for rådgivning. - Vi bevæger os i et mellemfelt mellem jura og etik, hvor vi har nogle regler, men vi synes ikke, de giver beskyttelse nok. Og det etiske grundlag har altså ikke været tydeligt nok til, at det kunne fange det op. Derfor kan man overveje at flytte sig mere fra den etiske til den juridiske boldgade. Her kommer Finanstilsynet på banen. Tilsynet bør være samfundets garanti for, at pengeinstitutterne lever op til kravene på området. Her kan Finanstilsynet godt oppe sig lidt, lader hun skinne igennem uden at sige det direkte. ADVOKATEN nr 02/10 11

12 k a r r i e r e A f S t e f f e n P i h l b l a d, d i r e k t ø r, V o l d g i f t s i n s t i t u t t e t Sådan kommer du i gang som voldgiftsdommer En nem guide med gode råd til advokater. Mange advokater henvender sig til Voldgiftsinstituttet for at tilkendegive interesse for at komme i betragtning som voldgiftsdommer i instituttets regi. Instituttet er meget interesseret i at modtage sådanne henvendelser, idet instituttet til stadighed tilstræber at have et så bredt rekrutteringsgrundlag som muligt, når instituttet skal udpege voldgiftsdommere. Derfor vil jeg i det følgende forsøge at redegøre for måder, hvorpå man aktivt kan fremme en karriere som voldgiftsdommer. Men husk: Selv om du lever op til de nævnte krav, er der ingen garanti for, at du rent faktisk er i stand til at etablere dig som voldgiftsdommer. Det er normalt også nødvendigt, at man væbner sig med tålmodighed Rom blev som bekendt ikke bygget på en dag. Som opmuntring kan dog nævnes, at behovet for voldgiftsdommere ser ud til at blive større og større. Antallet af voldgiftssager har i de senere år været støt stigende. I 2009 blev der anlagt 115 nye voldgiftssager ved instituttet, hvilket er det største antal nogensinde. Ingen liste med voldgiftsdommere Hvis instituttet skal udpege en voldgiftsdommer, uden at dette bygger på et forslag fra en part, sker det ikke på grundlag af en liste med voldgiftsdommere, men efter en vurdering af hvem der kan antages at være kvalificeret i forhold til sagens konkrete omstændigheder, se nærmere i Advokaten ff. Gode og omhyggelige advokater Nye voldgiftsdommere hvad enten dette beror på et forslag fra en part eller ej udpeges ofte blandt advokater, som har opnået et godt renommé ved over en periode at have gjort sig positivt bemærket som partsrepræsentanter i rets- eller voldgiftssager eller i andre henseender. Deltag i konferencer mv. Et relevant træk er også at deltage i danske og/eller udenlandske konferencer om voldgift. Mange af disse konferencer har et meget højt fagligt niveau, og der er gode muligheder for at knytte kontakter, som kan være nyttige i bestræbelserne på at etablere sig på dette område. Voldgiftsinstituttet søger at holde sig ajour med, hvem der gennemfører Danske Advokaters voldgiftsdommeruddannelse og deltager aktivt i Voldgiftsforeningens arrangementer mv. De undervisere på voldgiftsdommeruddannelsen, som er tilknyttet instituttet, opfordrer normalt deltagerne på uddannel sen til at indsende deres cv til instituttet. Det anbefales, at cv et udformes således, at man så konkret som muligt angiver, inden for hvilke retsområder man mener at 12 ADVOKATEN nr 02/10

13 MIT BEDSTE RÅD: Lysten driver værket. Lyst til i fællesskab med andre at forstå og vurdere faktum, at sætte sig ind i jus, og finde det rigtige resultat. Evnen til at forstå undertiden komplekse sammenhænge og gengive dem forståeligt. Lyst og evne til at styre en arbejdsproces og bringe den til afslutning inden for rimelig tid. Lyst og evne er ikke nok. Andre skal opdage, at man har det. Udfør dit advokatarbejde så det skaber tillid til din fornuft og integritet. Fortæl andre, at du er interesseret i arbejdet som voldgiftsdommer. Deltag i faglig debat og i Voldgiftsforeningens arbejde. Per Magid ADVOKATEN nr 02/10 13

14 k a r r i e r E MIT BEDSTE RÅD: Meld jer ind i Dansk Forening for Voldgift ( og deltag aktivt i foreningens møder og networking. Mogens Skipper-Pedersen kunne gøre bedst fyldest som voldgiftsdommer. Hvis instituttet modtager et cv, hvoraf det fremgår, at man er specialist inden for erhvervsret eller lignende brede betegnelser, vil der normalt opstå en vis skepsis over for dette. Hvis man derimod angiver nogle få specialer og evt. dokumenterer sine kompetencer ved at henvise til domme, artikler, bøger, undervisningserfaring mv., er det nærliggende at udpege den pågældende som voldgiftsdommer i en begyndersag inden for det pågældende område. Afvis ikke små sager Sørg for at få erfaring, hvor det er muligt. Man bør ikke afslå at deltage i små, mindre lukrative sager. De voldgiftsdommere, som instituttet udpeger, synes uden undtagelse at have indset, at sager med en begrænset økonomisk værdi kan rumme mindst lige så store udfordringer og dermed være en lige så værdifuld ballast som store sager. Instituttet har således ikke oplevet problemer med at finde kvalificerede voldgiftsdommere til dette sagssegment. Man får gode erfaringer ved at deltage som sekretær for en voldgiftsret, som består af erfarne voldgiftsdommere. Den engelske advokat Johnny Veeder QC, i 2009 kåret til en af verdens tre bedste voldgiftsdommere af Who s Who Legal series, opfordrede på et seminar i London i oktober 2009 yngre jurister til at virke som sekretær for en voldgiftsret. Han udtalte: It gives you a unique perspective... I see the arbitrators of the future emerging from the ranks of today s secretaries. Værdien af uformelle relationer Ikke alene de faglige kvalifikationer skal være gode. Det er også vigtigt, at man besidder gode personlige egenskaber. Under ovennævnte seminar i London gav en erfaren voldgiftsdommer udtryk for, at de mange gange, han var blevet udpeget som voldgiftsdommer, i lige så høj grad skyldtes uformelle relationer, f.eks. at han havde drukket en øl i baren med en forretningsforbindelse, som det skyldtes den tid, han havde brugt på egentlige forretningsrelationer. Som en kuriositet oplyste voldgiftsdommeren, at en udpegning med rod i en MIT BEDSTE RÅD: Voldgiftsdommerhvervet er et håndværk. Nødvendige, men ikke tilstrækkelige forudsætninger er, at man er en dygtig jurist, der kan udtrykke sig koncist, især skriftligt. Håndværket læres via mesterlære dvs. gennem aktiv deltagelse i processer, herunder voldgift under kyndig ledelse samt ved deltagelse i kurser, seminarer og erfa-grupper, også gerne i udland. Man skal beherske voldgiftsloven. Udpegningen som voldgiftsdommer sker ofte blandt personer i det førnævnte procesmiljø. Husk samtidig at der er meget få voldgiftsdommerhverv at få i Danmark sammenholdt med antallet af interesserede dommeremner. Du vil således ikke kunne have dette intellektuelt inspirerende job som hovederhverv, ligesom din timeløn som hovedregel vil være væsentlig lavere end advokaters sædvanlige satser. Men det er spændende! Claus Søgaard-Christensen sådan uformel relation, meget ofte skete på grundlag af et forslag fra en person på hans eget alderstrin. Pas på inhabilitet Et forhold, som ikke er fremmende for en karriere som voldgiftsdommer, er at afprøve grænser for, hvornår der foreligger berettiget tvivl om ens upartiskhed eller uafhængighed. Man bør som voldgiftsdommer anlægge en høj etisk standard, hvilket blandt andet omfatter grundige undersøgelser af, om der foreligger relationer til sagens parter mv., og at der i givet fald gives fyldestgørende oplysninger om disse relationer til sagens parter. Oplysningspligten gælder under hele voldgiftssagens forløb. En voldgiftsdommer har således også pligt til at afdække eventuelle interessekonflikter, som f.eks. kan opstå som følge af, at nye advokater indtræder i voldgiftsdommerens advokatfirma, eller at voldgiftsdommeren under voldgiftssagen skifter advokatfirma. Hvis man gentagne gange udpeges af den samme part eller det samme advokatfirma, kan der også let opstå problemer med habiliteten. Selv om det umiddelbart kan forekomme at være en genvej til udpegninger, kan det bestemt ikke anbefales at indgå aftaler med kolleger fra andre advokatfirmaer ud fra devisen, hvis du peger på mig, så peger jeg på dig. At man på denne måde påtager sig at fungere som hus-voldgiftsdommer, fører utvivlsomt til inhabilitet. Ansvarsforsikring Man bør på forhånd få afklaret med sit forsikringsselskab, om arbejdet som voldgiftsdommer er omfattet af advokatansvarsforsikringen. Ved konferencer i udlandet fremføres fra tid til anden, at en væsentlig hindring for at etablere sig som voldgiftsdommer er, at ansvarsforsikringspræmien er urimelig høj. 14 ADVOKATEN nr 02/10

15 MIT BEDSTE RÅD: "Sørg for at få en væsentlig processuel erfaring, gennemfør Danske Advokaters Voldgiftsdommeruddannelse og bliv medlem af Dansk Forening for Voldgift. Følg samtidig Det Danske Voldgiftsinstituts kurser." Hans Jørgen Kaptain Dette er ikke noget problem, hvis voldgiftssagen gennemføres i Voldgiftsinstituttets regi, idet instituttet har tegnet en ansvarsforsikring, hvorefter alle voldgiftsdommere er forsikrede, i det omfang de mødes med erstatningskrav i forbindelse med virket som voldgiftsdommere ved instituttet. Regelgrundlaget partsautonomi Af bestemmelsen i voldgiftslovens 11, stk. 2, fremgår: Har parterne ikke aftalt, hvordan voldgiftsdommeren eller voldgiftsdommerne udpeges, og består voldgiftsretten af tre voldgiftsdommere, skal hver part udpege én voldgiftsdommer... Disse voldgiftsdommere skal udpege den tredje voldgiftsdommer (formanden) inden 30 dage efter, at de blev udpeget. Bestemmelsen i 17 i instituttets regler for behandling af voldgiftssager er formuleret således: Når sagen skal afgøres af tre voldgiftsdommere, kan klageren komme med forslag til den ene voldgiftsdommer. Indklagede kan komme med forslag til den anden voldgiftsdommer. Den tredje voldgiftsdommer, der er voldgiftsrettens formand, bringes i forslag af instituttet, medmindre parterne i fællesskab foreslår en formand. Som de citerede bestemmelser viser, har parterne mulighed for at få stor indflydelse på voldgiftsrettens sammensætning. I Voldgiftsinstituttets regi udnytter parterne typisk denne mulighed, og bringer selv de udpegede voldgiftsdommere i forslag, idet der dog ofte ikke kan opnås enighed mellem parterne om, hvem der skal udpeges som voldgiftsrettens formand. ADVOKATEN nr 02/10 15

16 Xg xe xn xe xrx ax lx sx e k r e t æ r A F X X X X X X X X X XAX f X XR Xa xs Xm u s L i n d b o e, P r e s s e c h e f, A d v o k a t s a m f u n d e t f o t o : L a r s B e c h, D a s b ü r o 16 ADVOKATEN nr 02/10

17 Advokaternes nye mand Advokatsamfundets nye generalsekretær, Torben Jensen, kommer fra Justitsministeriet og har været pennefører på den historiske nye advokatregulering. I første omgang er det en forbavset Torben Jensen, der læser jobopslaget om en ny generalsekretær til Advokatsamfundet i avisen: - Jeg blev overrasket jeg var ikke klar over, der skulle findes en ny generalsekretær. Jeg kunne se med det samme, at det var drømmejobbet for mig. Der er en masse jura i det på højt fagligt niveau. Der er arbejde på det politiske niveau med Christiansborg og ministerierne. Der er ledelse i det. Noget internationalt arbejde og noget lovforberedelse, tænker han. Advokatrådet nedsatte et ansættelsesudvalg til at stå for hele processen. Seks mand høj. Samtidig blev et konsulentbureau koblet til processen. Da ansøgningsfristen udløb før jul, havde 21 kandidater meldt sig med ansøgninger. Der var tale om meget kvalificerede folk. I første omgang blev bunken skåret til, så feltet var på 10 dygtige mennesker, som i og for sig alle kunne beklæde stillingen. Konsulentbureauet udarbejdede profiler på kandidaterne og samtalerne gik i gang. Efter en benhård prioritering havnede seksmands-udvalget på fire kandidater. Derefter en anden runde med samtaler før den endelige kandidat forelå som indstilling til Advokatrådet. - Det har været en rigtig spændende, lærerig og positiv proces, fortæller Torben Jensen, 40 år, om sin oplevelse af ansættelsesproceduren. - Jeg lærte mange ting om mig selv, dels under samtalerne med Advokatrådets ansættelsesudvalg, men også konsulentundersøgelsen, jeg deltog i. Den gav anledning til refleksion over, hvem man egentlig er og hvad man står får og gerne vil lægge vægt på. Ændrede processen dit billede af Advokatsamfundet? - Nej. Det bestyrkede mig i, at det var det rigtige job, jeg havde søgt. Jeg havde i forvejen et godt kendskab til Advokatsamfundet, så jeg vidste, hvad jeg gik ind til. En væsentlig brik i Torben Jensens kvalifikationer er hans fortid i advokatfirmaet Nyborg & Rørdam i København. Kontoret, som i dag huser flere strafferetseksperter, var hans arbejdsplads fra 1999 til 2003, fra 2001 som advokat. Han arbejdede primært med retssager og især straffesager. - Jeg mener helt afgjort, at det er en fordel, at jeg overhovedet har prøvet at være advokat. Det er helt afgørende at vide, hvad det vil sige at have klienter, at have klientkontakt, at stå og procedere i en retssal og sidde i Vestre Fængsel på klientbesøg. Mange af de ting, der gør advokaterhvervet helt specielt, siger han. SVÆRT AT VÆRE ADVOKAT Forud for jobbet som advokat havde Torben Jensen arbejdet i nogle år i Justitsministeriet suppleret med deltidstjeneste som offentlig anklager i Københavns Politi og hos statsadvokaten. Hos Nyborg & Rørdam fik han førstehåndsindtryk af de særlige regler, som gælder for advokater. - Noget af det, som nogle gange krævede en ekstra overvejelse, det var advokatetik. Hvordan man agerer i forhold til sin klient og modparten i en retssal. Det talte jeg med mine kolleger om, og jeg kontaktede også Advokatnævnets sekretariat for lige at få råd ADVOKATEN nr 02/10 17

18 g e n e r a l s e k r e t æ r Dengang han selv var advokat, kunne det være en vanskelig opgave at få fod på de advokatetiske regler, når man sad med konkrete sager, husker Torben Jensen. og vejledning. Det var fint. Det kunne være nogle svære overvejelser nogle gange at finde ud af, hvad der var rigtigt. Opfattede du de etiske regler som en hjælp eller som en spændetrøje? - Som en hjælp. Jeg opfattede dem ikke som en binding, men mere som en rettesnor. For det er svært at være advokat. Og man er undergivet nogle andre udfordringer end andre professioner er. For klienten skal kunne stole 100 procent på sin advokat. Efter Nyborg & Rørdam vendte Torben Jensen tilbage til Justitsministeriet. Her har Torben Jensen prøvet kræfter med forskellige dele af lovgivningen på Justitsministeriets område og har undervejs også tilegnet sig en del erfaring inden for det internationale arbejde: - Det gælder f.eks. i nordisk regi inden for rammerne af Nordisk Ministerråd og selvfølgelig på EU-området. For mange år siden deltog jeg også i det indledende arbejde med at oprette en international straffedomstol, den der i dag hedder ICC (International Crime Court). Han mener, det er vigtigt at holde danske advokater involveret i det internationale samarbejde mellem advokater, både i CCBE (europæiske advokater) og IBA, den internationale sammenslutning af advokater og advokatforeninger. - Vi kan ikke bare lukke øjnene her i andedammen og tro, at vi bare kan lave vores egne regler. Vi er i høj grad en del af det internationale samfund også inden for advokatsektoren. REGLERNE, DET ER MIG I 25 år har retsplejelovens regler om reguleringen af advokater stået stille, groft sagt. Den samlede revision af reglerne er ikke sket siden en betænkning i 1979, udmøntet som lov tre år senere. En del emner trænger sig på: Spørgsmål om møderet, om ejerskabsforhold, om efteruddannelse, om pligtigt medlemskab af Advokatsamfundet, om tilsyn, osv. I juni 2004 laver regeringen derfor et kommissorium for et sagkyndigt udvalg, der med højesteretspræsident Jacques Hermann som formand skal gennemgå de særlige regler for advokater. Som hjælp for udvalgets arbejde bliver der dannet et lille sekretariat i Justitsministeriet med Torben Jensen som leder. At gennemgå udvalgets overvejelser og debatter fører for vidt her, men essensen her er, at Torben Jensen er med i hele forløbet frem til, at betænkningen udgives i Jeg har haft fornøjelsen af at være med fra første komma blev sat og til udvalget afgav betænkning. Men jeg har jo ikke siddet i udvalget som medlem og haft medbestemmelse, siger han. Du må have et enormt kendskab til, hvorfor kommaerne blev sat, som de gjorde? - Jeg deltog i alle møderne og hørte diskussionerne mellem medlemmerne. Og har været med til at beskrive de forskellige modeller i betænkningen om, hvordan man kunne gribe tingene an. Det giver et rigtig godt indblik i, hvorfor reglerne er, som de er. 18 ADVOKATEN nr 02/10

19 Sags- og økonomistyring med unikt overblik! Et enkelt og effektivt økonomisystem, der opfylder de daglige krav for en advokatvirksomhed. Navokat er utroligt let at udvide med ny funktionalitet, da systemet baserer sig på standardmoduler fra Microsoft Direktør Anders Gangsted-Rasmussen, Advokatfirmaet Gangsted-Rasmussen Navokat styrer forretningens processer og forenkler jeres arbejdsgange, så intet glemmes Navokat er tilpasset og bygget på baggrund af de behov og udfordringer, en advokatvirksomhed møder i en travl hverdag. Løsningen indeholder blandt andet effektiv korrespondancestyring, fleksibel fletning af dokumenter og intelligent arkivering af vigtig information. Der kan foretages journalisering og tidsregistrering fra Outlook, og opgaver som klienttilsvar og konfliktkontrol håndteres automatisk i Navokat. Systemet sikrer et fuldendt og unikt overblik for såvel sekretærer, advokater og ledelse. Udover at være et effektivt sagshåndteringssystem, er Navokat også et komplet økonomisystem, hvilket giver let tilgængelig og korrekt ledelsesrapportering helt ned på sags- og klientniveau. Vi ser frem til at præsentere Navokat og din kommende samarbejdspartner, abakion. For yderligere information kontakt Markedschef Jens Ole Taisbak på eller jot@abakion.com Navokat er modulopbygget og du betaler kun for det, som din virksomhed reelt har behov for. Uanset om du arbejder med Rekonstruktion, Inkasso, Ejendomsadministration eller Ejendomshandel bæres du med Navokat effektivt igennem alle arbejdsprocesser. ADVOKATEN nr 02/

20 O P R Å B A f L a r s S a n d a g e r, a d v o k a t, S a n d a g e r A d v o k a t e r DOMMERE OG ADVOKATER KLØJS I ERSTATNINGSRET Nogle domstole er blevet ekspeditionskontorer for Retslægerådet, mens advokater fejlagtigt knokler løs på retslægerne for at få et juridisk udsagn, lægerne ikke kan give. Når man betragter statistikken i retssager, hvor Retslægerådet er involveret, er det ikke underligt, at det er de skadelidtes advokater, der er fortalere for at ændre den eksisterende ordning med brug af Retslægerådet og klandre Retslægerådet, mens skadevolder-advokaterne mener, at tingene er fine, som de er i dag. Jeg repræsenterer skadelidte-siden, men dette indlæg er ikke tænkt som en fortsat kritik af Retslægerådet. Tværtimod mener jeg ligesom skadevolderadvokaterne, at Retslægerådet fungerer godt med behov for et par justeringer som jeg vil komme ind på senere og, at det gældende regelsæt ikke behøver at blive lavet om. Reglerne og grundlæggende erstatningsret skal bare bruges rigtigt af de øvrige aktører, navnlig af dommerne. Mit indlæg retter sig derfor i langt højere grad mod advokaterne og dommerstanden i særdeleshed med en kritik af, at grundlæggende erstatningsretlige principper er blevet glemt. EN VERDEN TIL FORSKEL Mine forslag til forbedringer på advokat- og dommersiden er derfor: Øget forståelse af den naturvidenskabelige metode, navnlig i forhold til årsagsvurdering For at forstå og dermed anvende en udtalelse fra Retslægerådet korrekt, så den erstatningssøgende ikke påføres et retstab, er det nødvendigt, at domstolene hjulpet af skadelidtes advokat gør sig klart, at Retslægerådet, som et kollegium af læger, svarer med udgangspunkt i den naturvidenskabelige metode, de er opdraget i. Den tradition afviger væsentligt fra den juridiske anskuelse på i hvert fald to afgørende punkter, der vedrører årsagsvurderingen: Multifaktoriel baggrund Retslægerådet anskuer ofte årsagen til et konkret helbredsproblem som multifaktoriel, dvs. at mange faktorer gør sig gældende og tilsammen resulterer i det konkrete helbredsproblem. For Retslægerådet vil der kun sjældent være én årsag f.eks. en ulykke eller en entydig årsagssammenhæng. En skade har derimod ifølge Retslægerådet oftest en kompleks baggrund omfattende en række forskellige faktorer, hvor det konkrete uheld m.v. kan være underordnet i forhold til andre årsager, der ikke hænger sammen med ulykken, f.eks. slidtilstand (degenerativ lidelse), der skyldes livets almindelige tæring på kroppen. I sådanne hyppigt forekommende sager vil Retslægerådet ikke mene, at der er årsagssammenhæng mellem et konkret uheld og det konstaterede helbredsproblem. Den juridiske årsagsvurdering er imidlertid helt anderledes: Her er spørgsmålet ikke, om der i årsagsvurderingen også indgår andre faktorer, men om det konkrete uheld har været den berømte dråbe. Det gælder også, selvom bægeret i forvejen var fyldt til randen af andre grunde. Når en udtalelse fra Retslægerådet læses og anvendes af advokater og dommere, er det derfor forkert at stoppe ved Retslægerådets konstatering af, at der ikke er årsagssammenhæng, herunder at andre faktorer end en konkret ulykke mv. er væsentligere, og at disse forudbestående forhold har haft betydning for helbredsproblemets opståen. Retslægerådets udtalelse må og skal vurderes i et juridisk perspektiv, og det er domstolenes pligt. Evidens Den anden forskel i vurderingen af årsagssammenhæng, hvor Retslægerådets vurdering og bedømmelse adskiller sig afgørende fra den juridiske, er i forhold til kravet om bevis. Som udgangspunkt kræver Retslægerådet, at der skal foreligge evidens for en konkret sammenhæng. Evidens foreligger kun, hvor to videnskabelige undersøgelser uafhængigt af hinanden har beskrevet og bekræftet en årsagssammenhæng. Kravet om evidens, som er udgangspunkt for Retslægerådets vurdering af årsagssammenhæng, er derfor grundlæggende helt forskelligt fra det juridiske krav om sandsynlighedsovervægt, som er gældende for domstolene, og hvor der i øvrigt gælder en fri bevisvurdering, hvor alle forhold og om- 20 ADVOKATEN NR 02/10

21 Har dommerne overdreven respekt for Retslægerådets udtalelser eller har dommerne glemt, at retslægernes vurdering ikke er ensbetydende med en juridisk vurdering, spørger advokat Lars Sandager. ADVOKATEN nr 02/10 21

22 O P R Å B stændigheder kan indgå i domstolenes vurdering. Gør retssalens aktører og navnlig dommerstanden sig ikke disse afgørende forskelle mellem den juridiske og den medicinske metode i forhold til vurdering af årsagssammenhæng klart, vil det føre til, at de erstatningssøgende, som statistikken viser, taber sagerne. Her har dommerstanden og ikke Retslægerådet et problem. GLEMSOMME DOMMERE Anvendelse af udtalelserne fra Retslægerådet i den korrekte juridiske kontekst Den anden årsag til, at de erstatningssøgende taber deres sager i videre omfang end sagernes faktum efter min opfattelse tilsiger, og hvor der derfor er plads til forbedringer, er ved den konkrete anvendelse af Retslægerådets udtalelser. I mange tilfælde afsiges domme, herunder landsretsdomme, hvor Retslægerådets udtalelser ikke anvendes i en juridisk kontekst, men hvor dommen udelukkende afsiges på grundlag af den medicinske vurdering. Hvorfor dette sker, kan der alene gisnes om, men et bud kunne MÅLRETTET HANDLEKRAFT være en misforstået respekt for Retslægerådets udtalelser eller værre, et utilstrækkeligt kendskab til grundlæggende erstatningsret. Retslægerådet fremkommer som ovenfor nævnt ikke med juridiske udtalelser, men lægelige, der afgives i en naturvidenskabelig sammenhæng. Derfor er det bekymrende at konstatere, at udtalelserne ikke sjældent anvendes direkte af domstolene uden nærmere vurdering i et juridisk lys. Såfremt en domstol på grundlag af Retslægerådets multifaktorielle vurdering og krav om evidens konkluderer, at der ikke er årsagssammenhæng mellem et konkret uheld og et konstateret helbredsproblem, tilsidesættes grundlæggende erstatningsretlige principper om kausalitet og bevis, og dommen i praksis kunne lige så godt være skrevet af lægerne i Retslægerådet. TAG ANSVAR Dommerstanden må tage på sig at foretage en juridisk bedømmelse og erindre, at der herved ikke er tale om en tilsidesættelse af Retslægerådets medicinske skøn, men en pligtmæssig anvendelse af gældende ret og erstatningsprincipper. Der må med andre ord ikke udvises nogen tilbageholdenhed i prøvelsen af Retslægerådets udtalelser i forbindelse med den konkrete subsumption til gældende ret. Højesteret var bevidst om forskellen mellem de to vurderinger den medicinske og den juridiske og har givet anvisning om sagernes bedømmelse i U H, ligesom en del af landets retssale også retfærdigvis anvender gældende ret helt korrekt. Men der er grund til at genopdage den grundlæggende erstatningsret i mange af landets retssale, og det er selvsagt ikke Retslægerådets fejl. DEBAT OM RETSLÆGERÅDET Horwath Revisorerne bidrager med målrettet handlekraft og kompetence, når forretningen skal styrkes og udvikles. Vi tilfører processen værdi gennem en høj grad af faglighed og service, men også gennem vores vilje til resultater. Hen over sommeren og efteråret 2009 har der, foranlediget af en artikel i Advokaten om, at de skadelidte taber sagerne ved domstolene grundet udfaldet af sagens behandling i Retslægerådet, i Politiken og i Advokaten været trykt en serie af artikler med et kritisk indhold i forhold til Retslægerådet. Foreningen af Polio- og trafikofre (PTU) har fremsat ni forslag til forbedringer af Retslægerådet og brugen heraf, og der er politisk pres for en reform af Retslægerådet og/eller sagernes behandling. Strandvejen 58 DK-2900 Hellerup Tlf Fax info@horwath.dk 22 ADVOKATEN NR 02/10