Forord... 3 Mindeord... 4 Præsentation af Retspsykiatrisk Klinik... 5 Det juridiske grundlag... 6 Den retspsykiatriske erklæring...

Transkript

1 1

2 Forord... 3 Mindeord... 4 Præsentation af Retspsykiatrisk Klinik... 5 Det juridiske grundlag... 6 Den retspsykiatriske erklæring... 6 Antal anmodninger om mentalobservationer... 7 Sagsbehandlingstid... 7 Kvalitetssikring... 9 Årsberetningens datagrundlag... 9 Antal afsluttede sager... 9 Klinikkens optageområde Henvisende myndighed Fordeling på køn og alder Observandens status Etnisk baggrund Kriminalitet Straffelovsparagraf Foranstaltningsforslag sager Diagnoser Misbrug som bidiagnose Personaleforhold Forskning Videnskabelige artikler Posters Udvalgte videnskabelige foredrag Forskningsvejledning Andre publikationer Tillidsposter, arbejdsgrupper og udvalg Ekstern undervisning Læsegruppe Fokuseret ophold for kommende speciallæger Kompetenceudvikling Udvekslingsophold Besøg fra Kriminalforsorgen Sikkerhedsdag på Klinikken Internat i Helsingør

3 Forord I 2016 har Retspsykiatrisk Klinik igen haft sit fokus på det fortsat stigende antal anmodninger om mentalerklæring. Stigningen skyldes den store udvidelse af klinikkens optageområde i 2015 og har betydet, at der i 2015 blev færdiggjort 319 mentalerklæringer og i mentalerklæringer. I forbindelse med stigningen er der på klinikken blevet oprettet flere stillinger, som forventes fuldt besat i løbet af foråret Det øgede antal sager har ført til en øget sagsbehandlingstid. Øgningen er dog i 2016 stabiliseret, og det forventes at sagsbehandlingstiden i løbet af 2017 vil normaliseres til ca uger. Ulemperne ved den øgede sagsbehandlingstid har været forsøgt imødegået ved at prioritere arrestantsagerne. På trods af det øgede optageområdes udstrækning (Sjælland og Lolland-Falster) er den procentvise andel af anmodninger om mentaleklæringer som sendes tilbage uden færdiggjort erklæring fortsat 20 %, som er på niveau svarende til tidligere og til andre steder, hvor der bliver udarbejdet mentalerklæringer. Personalet på Retspsykiatrisk Klinik har i 2016 været dybt engageret i at få puklen afviklet. Vores samarbejdspartnere har haft stor forståelse for situationen, og vi opfordrer til, at man henvender sig til klinikken, når særlige forhold kræver en prioriteret sagsbehandling, og i øvrigt omkring spørgsmål vedrørende mentalobservationen. I 2016 har Retspsykiatrisk Klinik fortsat haft fokus på uddannelse af kommende psykiatere i retspsykiatri, været repræsenteret i nationale og internationale arbejdsgrupper vedrørende retspsykiatriske emner, deltaget i forskningsprojekter og haft fokus på intern kompetenceudvikling for alle faggrupper. Dorte Sestoft ledende overlæge 3

4 Mindeord Socialrådgiver Ulla Agersbæk døde 30. september 2016 efter kort tids sygdom. Ulla voksede op i Viborg og blev student fra Viborg Katedralskole. Hun blev uddannet socialrådgiver fra Den sociale Højskole i København og arbejdede i mange år indenfor psykiatrien i både Danmark og Norge. Fra 1. april 2002 var hun ansat i Retspsykiatrisk Klinik, hvor vi kendte hende som en meget engageret, hjælpsom og afholdt kollega, der vil blive savnet. 4

5 Præsentation af Retspsykiatrisk Klinik Retspsykiatrisk Klinik er en institution under Justitsministeriet og har lokaler på Nørrebro i København. Klinikkens personale består af speciallæger i psykiatri, psykologer, socialrådgivere, administrativt personale, en akademisk sekretær samt en vagt- og sikkerhedsmedarbejder. Retspsykiatrisk Klinik foretager mentalundersøgelser efter anmodning fra anklagemyndigheden i forbindelse med straffesager. Den retspsykiatriske erklæring udarbejdes på baggrund af samtaler med psykiater, socialrådgiver og evt. psykolog samt indhentede oplysninger fra relevante instanser. Retspsykiatrisk Klinik deltager løbende i forskningsprojekter og udfører egen forskning. Derudover afholder klinikken kurser og undervisning i retspsykiatriske emner. Kontaktoplysninger Justitsministeriet Retspsykiatrisk Klinik Blegdamsvej 6B, København N Tlf: mail@retspsykiatriskklinik.dk 5

6 Det juridiske grundlag Bestemmelserne om mentalundersøgelse er indeholdt i retsplejelovens kapitel 75, 809 og 810, hvoraf det fremgår, at mentalundersøgelse af en sigtet skal finde sted, "når dette findes at være af betydning for sagens afgørelse". Mentalundersøgelse vil ifølge Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/2007 (revideret 10/ ) være indiceret i følgende tilfælde: 1. Hvis sigtede tidligere har modtaget psykiatrisk behandling, eller der i øvrigt kan være grund til at formode, at sigtede er sindssyg eller mentalt retarderet. 2. Hvis der i øvrigt, f.eks. på grund af de strafbare handlingers art og/eller grovhed er grund til at formode, at sigtedes mentale tilstand afviger fra det normale. 3. Når kriminalitetsbetingelserne for anvendelse af forvaring efter straffelovens 70 er opfyldt, herunder f.eks. gentagen voldtægt, røveri mv. Denne opregning er hverken bindende eller udtømmende. En mentalundersøgelse af en sigtet på fri fod kan finde sted på anklagemyndighedens begæring, hvis den pågældende samtykker. I modsat fald kræves en retskendelse. Er vedkommende varetægtsfængslet, eller skal undersøgelsen foretages under indlæggelse, kræves ligeledes en retskendelse. Også i andre tilfælde kan mentalundersøgelse efter en konkret vurdering være formålstjenlig. Det gælder f.eks. med hensyn til a) lovovertrædere, hvis kriminalitet må antages at være begrundet i, at stof- eller alkoholmisbrug har ført til alvorlig psykisk forstyrrelse, b) unge lovovertrædere, som frembyder tegn på psykisk afvigelse eller mental retardering, hvis der er spørgsmål om anvendelse af ubetinget fængselsstraf, og med hensyn til c) lovovertrædere over 60 år, der ikke tidligere er straffet, og nu sigtes for en overtrædelse, der skønnes at ville medføre ubetinget fængselsstraf, hvis der kan være grund til at formode, at kriminaliteten står i forbindelse med en aldersbetinget sjælelig svækkelsestilstand. Den retspsykiatriske erklæring En retspsykiatrisk erklæring er en psykiatrisk undersøgelse af en person sigtet for en straffelovsovertrædelse og bruges af retten i forbindelse med en straffesag. Baggrunden for undersøgelsen er, at straffeloven giver mulighed for at anvende anden retsfølge end straf, hvis den sigtede f.eks. var sindssyg på gerningstidspunktet eller er mentalt retarderet. De fleste retspsykiatriske undersøgelser foretages ambulant, men i visse tilfælde kan undersøgelsen foretages under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. På Retspsykiatrisk Klinik foregår undersøgelserne ambulant, hvilket vil sige, at den sigtede enten er på fri fod, varetægtsfængslet eller varetægtsfængslet i surrogat f.eks. på en hospitalsafdeling. 6

7 Anklagemyndigheden anmoder Retspsykiatrisk Klinik om at udarbejde en retspsykiatrisk erklæring af en sigtet. Den sigtede har samtaler med en, evt. to, psykiatere, en socialrådgiver og evt. en psykolog. Hvis der er behov for det, kan der foretages yderligere undersøgelser i hospitalsregi, f.eks. hjerneskanninger. Der indhentes supplerende oplysninger fra bl.a. sundhedsmyndigheder og sociale myndigheder. På baggrund af undersøgelsesresultaterne udarbejdes en retspsykiatrisk erklæring. I konklusionen anføres det, om der eventuelt kan anbefales en behandlingsforanstaltning. Antal anmodninger om mentalobservationer Retspsykiatrisk Klinik fik i 2015 udvidet optageområdet til også at omfatte Midt- og Vestsjællands Politi samt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Som det ses af nedenstående Figur 1 har klinikken de seneste år haft en kontinuerlig stigning i antallet af sager. Figur 1: Antal journaliserede sager akkumuleret over året Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Sagsbehandlingstid Retspsykiatrisk Klinik tilstræber, at erklæringen færdiggøres inden for otte-ni uger. Som det ses af Figur 2a og Figur 2b har sagsbehandlingstiderne i 2016 typisk været længere grundet personaleefterslæb fra det øgede optageområde i

8 Klinikken prioriterer sagsgangen for arrestanter, som også ses at være væsentlig kortere end sagsbehandlingstiden for observander på fri fod, idet 70 % af sagerne er behandlet indenfor uger. Figur 2a: Sagsbehandlingstid for arrestanter Figur 2b: Sagsbehandlingstid for observander på fri fod 8

9 Kvalitetssikring På Retspsykiatrisk Klinik tilstræbes det, at de retspsykiatriske erklæringer er af højeste faglige kvalitet. Det sikres bl.a. ved i forbindelse med hver mentalundersøgelse at sammensætte et tværfagligt team bestående af psykiater, socialrådgiver, sagsbehandler og eventuelt psykolog, der samarbejder omkring undersøgelsen. Retspsykiatrisk Klinik har en fast praksis med intern audit af de færdige retspsykiatriske erklæringer. En gang om måneden udvælges en tilfældig erklæring, der gennemgås nøje af en tværfagligt sammensat gruppe af medarbejdere. Der ses på erklæringens kvalitet, udformning og læsevenlighed. Gruppen kommer med tilbagemeldinger til alle ansatte på klinikken og sikrer sig, at generelle kvalitetsproblematikker tages op i forhold til instruks og arbejdsgange. Kvalitetsarbejdet medfører en skærpet opmærksomhed på de retspsykiatriske erklæringer og sikrer ensartethed samt en løbende udvikling af kvaliteten af erklæringer. Klinikken har desuden Instruksgruppen, som er en tværfaglig sammensat gruppe. Den sikrer, at arbejdsgange beskrives og indføres i klinikkens instruks. Ledelsen er fast repræsenteret i gruppen ved ledende overlæge Dorte Sestoft og sektionsleder Charlotte Oehlenschlæger, mens de øvrige deltagere indgår i gruppen for en periode, hvorefter andre træder til. Gruppen modtager forslag til udvikling af arbejdsgange og ændring af eksisterende procedurer fra de forskellige faggrupper eller fra fællesmøder, ligesom gruppen selv kan tage initiativ til nye tiltag. Instruksen understøtter hele mentalundersøgelsen ved detaljeret at beskrive alle processer i forløbet. Derudover indeholder instruksen mere generel information om klinikken, personalepolitik, sikkerhed mv. Årsberetningens datagrundlag Årsberetningen er baseret på antallet af færdigbehandlede sager i 2016, det vil sige sager, der er tilbagesendt til anklagemyndigheden med en retspsykiatrisk erklæring. Data bygger således på anmodninger om mentalundersøgelse modtaget i 2016, men også på anmodninger modtaget ultimo 2015, hvor erklæringen først er afgivet i Verserende mentalundersøgelser ved udgangen af året vil således først indgå i årsberetningen for Antal afsluttede sager Retspsykiatrisk Klinik har i 2016 afsluttet 499 sager enten med erklæring eller returneret sagen til anklagemyndigheden uden erklæring, idet det ikke har været muligt at gennemføre mentalundersøgelsen. Klinikken har i 2016 gennemført 403 mentalundersøgelser svarende til 81 % af anmodningerne. 96 sager, svarende til 19 % af anmodningerne, har klinikken måttet returnere til anklagemyndigheden uden erklæring. 9

10 Af nedenstående Tabel 1 fremgår det totale antal anmodninger behandlet i 2016 fordelt på politikredse samt antallet af sager tilbagesendt med og uden erklæring. Resten af årsberetningen vil tage udgangspunkt i de 403 sager, hvor mentalundersøgelsen er gennemført. Tabel 1: Henvisende myndighed, antal anmodninger der er tilbagesendt med og uden erklæring Henvisende myndighed Antal afsluttede sager Tilbagesendt med erklæring Tilbagesendt uden erklæring Fyns Politi Københavns Politi Københavns Vestegns Politi Midt- og Vestsjællands Politi Nordjyllands Politi Nordsjællands Politi Statsadvokaten i København Syd- og Sønderjyllands Politi Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Sydøstjyllands Politi Østjyllands Politi I alt Klinikkens optageområde Klinikkens optageområde omfatter Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi, Statsadvokaten i København, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk International Kriminalitet (SØIK), Nordsjællands Politi, Midt- og Vestsjællands Politi samt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. De 403 afsluttede sager er behandlet efter anmodning fra 11 forskellige politikredse (se Tabel 1). 10

11 Henvisende myndighed Det fremgår af Figur 3, at 98,5 % af de udarbejdede mentalundersøgelser er foretaget efter anmodning fra anklagemyndigheden inden for klinikkens optageområde. Disse mentalundersøgelser foretager klinikken, hvis observanden er på fri fod og har bopæl i klinikkens optageområde. Figur 3: Fordeling af modtagne anmodninger Udenfor optageområdet; 1,5 % Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi; 16,6 % Statsadvokaten i København; 2,2 % Københavns Politi; 34 % Nordsjællands Politi; 11,9 % Midt- og Vestsjællands Politi; 22,6 % Københavns Vestegns Politi; 11,2 % Fordeling på køn og alder De 403 observander fordelte sig på 347 mænd og 56 kvinder, svarende til henholdsvis 86 % mænd og 14 % kvinder. Som det fremgår af Figur 4, mentalundersøgelses flest mænd i de yngre aldersgrupper; aldersgrupperne 15-17, 18-20, og år udgør sammenlagt 146 mænd. Figur 4: Fordeling på køn og alder 11

12 Observandens status Observander, der var på fri fod, mens mentalundersøgelsen blev foretaget, udgjorde 65 %, mens arrestanterne udgjorde 24 % og de surrogatanbragte 11 % (se Figur 5). Figur 5: Fordeling af observandernes status Arrestanter; 97, 24 % På fri fod; 263, 65 % Surrogatanbragte; 43,11 % Den procentvise fordeling af arrestanternes status er stort set uændret sammenlignet med Etnisk baggrund Af de 403 mentalobserverede var de 282 med dansk baggrund svarende til 70 %, men 121 svarende til 30 % havde en anden etnisk baggrund end dansk. Det er stort set samme fordeling som sidste år, dog med en lidt større andel af observander med dansk baggrund. Blandt observanderne med dansk baggrund var kønsfordelingen 44 kvinder, svarende til 16 %, mens mændene ud gjorde 238, svarende til 84 %. Figur 6: Etnisk baggrund Anden etnisk baggrund; 121, 30 % I gruppen af mentalobservander med anden etnisk baggrund end dansk udgjorde kvinderne 12, svarende til 10 % og mændene udgjorde 109, svarende til 90 %. Dansk baggrund; 282, 70 % 12

13 Kriminalitet Af Tabel 2 fremgår den påsigtede kriminalitet i de 403 sager, hvor der er afgivet erklæring. Kriminaliteten er registeret efter den lovovertrædelse, som klinikken ved modtagelsen af sagen har vurderet var den tungest vejende. Det vil sige, at en observand kan have begået flere forhold, men vil være registreret med et hovedforhold i klinikkens statistik. Det fremgår af Tabel 2, at den hyppigste sigtelse var vold og lignende mod nogen i offentlig tjeneste, hvilket med 84 sager svarer til knapt 21 % af de afgivne erklæringer. Også i 2014 og 2015 var der 21 % af de afgivne erklæringer med den type sigtelse. Generelt ses et lignende billede i typen af hoveddiagnoser som i Den næsthyppigste sigtelse var i 2016 (knap 10 % af sagerne) vold, hvilket også var tilfældet i 2015, hvor hoveddiagnosen i 13 % af de afgivne erklæringer var vold. I 2016 var hoveddiagnosen i 7,9 % af sagerne forsøg på manddrab, mod 5,6 % i Tabel 2: Kriminalitet Kriminalitet Antal % Anden personfarlig kriminalitet 4 1,0 Anden sædelighed 23 5,7 Andet 1 0,2 Bedrageri mv 11 2,7 Brandstiftelse, forsætlig 25 6,2 Brandstiftelse, kvalificeret 5 1,2 Brandstiftelse, kvalificeret, forsøg 2 0,5 Hærværk 3 0,7 Kvalificeret vold m/skade på legeme eller helbred 26 6,5 Lov om euforiserende stoffer 8 2,0 Manddrab 10 2,5 Manddrab, forsøg 32 7,9 Narkokriminalitet 14 3,5 Røveri 20 5,0 Røveri, forsøg 6 1,5 Røveri, særlig farligt 4 1,0 Straffeloven, øvrige 18 4,5 Særloven, øvrige 12 3,0 Terrorisme mv. 1 0,2 Trusler 17 4,2 Tyveri 20 5,0 Ulovlig tvang 2 0,5 Ulovlig tvang, forsøg 1 0,2 Vold 39 9,7 Vold og lign. mod nogen i offentlig tjeneste Vold og lign. mod nogen i offentlig tjeneste, forsøg 84 20,8 1 0,2 Vold, forsøg 1 0,2 Voldtægt 8 2,0 Voldtægt, forsøg 5 1,2 Total

14 Straffelovsparagraf I nedenstående Tabel 3 fremgår det, hvilke straffelovsparagraffer observanderne var omfattet af ifølge mentalerklæringernes konklusion. Vi henviser i øvrigt til straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1235, 26. oktober Tabel 3: Straffelovsparagraffer Straffelovsparagraffer I alt Mænd Kvinder 16, stk. 1, 1. pkt.: Sindssyg , stk. 1, 2. pkt.: Mentalt retarderede i højere grad , stk. 1, 3. pkt.: Akut og forbigående rustilstand , stk. 2: Mentalt retarderede i lettere grad , stk. 1 og 16, stk. 2: Sindssyg og mentalt retarderet i lettere grad : Ikke sindssyg, men mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner , stk. 1 jf. 73: Ikke sindssyg på gerningstidspunktet men blevet det efterfølgende og før dom Hverken 16 eller Ingen konklusion, idet der foreslås mentalundersøgelse under indlæggelse Total

15 Foranstaltningsforslag i henhold til straffelovens 68 Klinikkens anbefalede foranstaltning i de 403 retspsykiatriske erklæringer vises herunder i Tabel 4. Tabel 4: Foranstaltningsforslag Foranstaltningsforslag Antal % Dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling. 17 4,2 Dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling, indtil straffen kan fuldbyrdes. 3 0,7 Dom til behandling på psykiatrisk afdeling med mulighed for genindlæggelse. Dom til ambulant behandling ved psykiatrisk afdeling med mulighed for indlæggelse. Dom til anbringelse i sikret afdeling for personer med vidtgående psykiske handicap. Dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, således at domfældte efter bestemmelse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling. Dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Dom om tilsyn af kommunen, således at domfældte efterkommer tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold og arbejde, og således at tilsynsmyndigheden kan træffe bestemmelse om anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Dom til tilsyn af kommunen, således at domfældte efterkommer tilsynsmyndighedernes bestemmelse om ophold og arbejde , ,3 3 0,7 6 1,5 1 0,2 20 5,0 6 1,5 Dom til ungdomssanktion (straffelovens 74a). 4 1,0 Dom til tilsyn af kriminalforsorgen (som særforanstaltning). 9 2,2 Forvaring (straffelovens 70). 5 1,2 Ingen særforanstaltning ,3 Anbefaling om forelæggelse for visitationsudvalget for sexkriminelle. 11 2,7 Andet. 2 0,5 Ingen konklusion, idet der foreslås mentalundersøgelse under indlæggelse. 1 0,2 Total

16 69-sager Af de 189 observander, der ifølge mentalerklæringens konklusion var omfattet af straffelovens 69 (se Tabel 5), var de 23 kvinder svarende til 12 % af de undersøgte, mens 166 var mænd svarende til 88 % af de undersøgte. Af nedenstående Tabel 5 fremgår kriminalitetstypen begået af de observander, der ifølge erklæringen er fundet omfattet af straffelovens 69 samt fordelingen i forhold til køn. Tabel 5: 69 sager: Kriminalitet og køn Kriminalitet Total Mænd Kvinder Anden personfarlig kriminalitet Anden sædelighedskriminalitet Andet Bedrageri mv Brandstiftelse, forsætlig Brandstiftelse, kvalificeret Hærværk Kvalificeret vold m/skade på legeme eller helbred Lov om euforiserende stoffer Manddrab Manddrab, forsøg Narkokriminalitet Røveri Røveri, forsøg Røveri, særligt farligt Straffeloven, øvrige (f.eks. afpresning, falsk forklaring, overtrædelse af våbenloven og grov momssvindel) Særloven, øvrige Terrorisme mv Trusler Tyveri Ulovlig tvang Ulovlig tvang, forsøg Vold Vold og lign. mod nogen i offentlig tjeneste Voldtægt Voldtægt, forsøg Total

17 Figur 6: 69-sager: Foranstaltningsforslag fordelt på køn, mænd Andet; 0,6 % Dom til ambulant behandling på psykiatrisk afd.; 15,1 % Dom til tilsyn af kommunen; 1,2 % Anbefaling om forelæggelse for visitationsudvalg for sexkriminelle; 7 % Dom til behandling på psykiatrisk afd. med tilsyn af kriminalforsorgen; 3 % Dom til ungdomssanktion; 2,4 % Dom til tilsyn af kriminalforsorgen, 4,8 % Forvaring; 3 % Ingen særforanstaltning; 63,3 % Af de 166 mænd, der fandtes omfattet af straffelovens 69, kunne der i 105 tilfælde ikke peges på en særforanstaltning, 25 blev anbefalet dom til ambulant behandling på psykiatrisk afdeling, 11 til forelæggelse for visitationsudvalget for sexkriminelle, 8 til dom til tilsyn af kriminalforsorgen, 5 til forvaring, 5 til dom til behandling, 4 til ungdomssanktion, 2 til dom om tilsyn af kommunen og en enkelt blev anbefalet andet. Figur 7: 69 sager: Foranstaltninger fordelt på køn, kvinder Ingen særforanstaltning, 61 % Dom til ambulant behandling ved psykiatrisk afdeling, 35 % Dom til tilsyn af kriminalforsorgen, 4 % Af de 23 kvinder, der fandtes omfattet af straffelovens 69, kunne der i 14 tilfælde ikke peges på en særforanstaltning, 8 blev anbefalet dom til ambulant behandling og 1 blev anbefalet tilsyn af kriminalforsorgen. 17

18 Diagnoser De afgivne diagnoser følger kategoriseringen WHO ICD-10: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Tabel 6: Diagnoser Betegnelse Diagnose F00-09 Organiske (inkl. symptomatiske) psykiske lidelser F10-19 F20-29 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller andre psykoaktive stoffer Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser F30-39 Affektive sindslidelser F40-49 Nervøse og stressrelaterede tilstande samt tilstande med nervøst betingede legemlige symptomer F60-69 Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd F70-79 Mental retardering (åndssvaghed) F80-89 Psykiske udviklingsforstyrrelser F90-98 Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndom eller adolescens G40 Epilepsi R41.8 Andre angsttilstande Z03.2 Observation ved mistanke om psykisk lidelse eller adfærdsmæssig forstyrrelse Z04.60 Retspsykiatrisk observation Z76.5 Simulation I Figur 8 vises fordelingen af 403 undersøgte mentalobservanders hoveddiagnoser. 139 (34 %) fik stillet en diagnose indenfor betegnelsen skizofreni. 108 (27 %) led af forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd. Figur 8: Hoveddiagnoser Sammenlagt udgør de 2 kategorier 81 % af hoveddiagnoserne. 18

19 Misbrug som bidiagnose Af Figur 9 fremgår det, at 184 af mentalobservanderne (45 %) endvidere har fået stillet en misbrugsdiagnose som bidiagnose. Det er stort set samme mønster som sidste år, hvor 42 % fik stillet en misbrugsdiagnose som bidiagnose. Figur 9: Bidiagnoser Samlet blev der i de 403 afgivne erklæringer stillet en misbrugsdiagnose 227 gange (56 % af alle observanderne). De 43 (19 %) af misbrugsdiagnoserne blev stillet som hoveddiagnose og de 184 (81 %) som bidiagnose. Tabel 7: Misbrugsdiagnoser Misbrugsdiagnose forårsaget af brug af Hoveddiagnose Bidiagnose Alkohol Opioider 0 1 Cannabinoider 2 59 Beroligende medicin 1 0 Kokain 3 0 Andre centralstimulerende stoffer (inkl. koffein) 0 5 Multiple eller af andre psykoaktive stoffer I alt

20 Personaleforhold Klinikken har i forbindelse med udvidelsen af optageområdet i 2015 foretaget en løbende tilpasning af personaleressourcerne. Det betyder, at der er oprettet nye stillinger og at der løbende har været tilpasning af speciallægernes og de psykologiske konsulenters ugentlige timeantal. Overlæger Ledende overlæge Dorte Sestoft Ulla Noring Anne Vollmer-Larsen Ny overlægestilling besat 1. august med Thomas Kirkegaard Speciallæger Gitte Elisabeth M. Ahle, 8 timer ugentligt Thomas Weigner, 12 timer ugentligt Thomas Kirkegaard, 12 timer ugentligt indtil 31. juli, derefter ansat i overlægestilling Hanne Horsbøll ændrede arbejdstid fra 16 timer til 32 timer ugentligt pr. 1. januar Kirsten Felding ændrede arbejdstid fra 16 timer til 12 timer ugentligt pr. 1. juni Peer Thygesen Liisberg fratrådte vikariat 31. marts, 12 timer ugentligt Lone Baandrup tiltrådte vikariat 15. maj, 8 timer ugentligt, fratrådt 15. november Volker Riedlin tiltrådte 15. maj, 12 timer ugentligt Psykologer Sofia Elisabeth Karlsson Malene Suneson Michael Reker Schiøth, fædreorlov uge 37 og 38 Nyoprettet stilling besat 1. august med Katja Kann Mohr, fratrådt 3. oktober Socialrådgivere Ledende socialrådgiver Lene Lund Keld Jensen Ulla Agersbæk, afgået ved døden 30. september 2016 Anne Mette Sand Hesselholdt Administrativt personale Sektionsleder Charlotte Oehlenschlæger Camilla Andersen Connie Hedegaard Andersen Gitte Helle Christensen Bente Flinker Dorthe Goth Greve Bettina Hansen fik forlænget sit vikariat fra 1. april til 31. december, fastansat 1. oktober Jesper Juul Hjarsen fratrådte 31. juli Kristina Mide Evers Rasmussen genoptog arbejdet 11. januar efter forældreorlov 20

21 Birgit Schnegell Akademisk sekretær 32 timer ugentligt Anne-Mette Hansen fratrådte 1. august Anne Groule tiltrådte 1. december Service- og sikkerhedsmedarbejder Jesper Lee Jerkel Elever Klinikken samarbejder med Statsadvokaten i København og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet omkring kontorelever. Elevplanerne udarbejdes individuelt, men opholdet på klinikken strækker sig typisk over tre til seks måneder, og i denne periode beskæftiger eleverne sig med sagsbehandling i forbindelse med mentalundersøgelserne. I 2016 har eleven Sabrina Vorberg været på klinikken fra 1. januar til 23. marts

22 Forskning Videnskabelige artikler Jacob Hvidhjelm, Dorte Sestoft, Lene Theil Skovgaard, Kirsten Rasmussen, Roger Almvik & Jakob Bue Bjorner: Aggression in Psychiatric Wards: Effect of the Use of a Structured Risk Assessment. Issues in Mental Health Nursing. Volume 37, Issue 12. Pages , (Online pub. 30. Nov 2016). Sofi da Cunha-Bang, Liv V. Hjordt, Erik Perfalk,Vincent Beliveau, Camilla Bock, Schabolz Lehel, Carsten Thomsen, Dorte Sestoft, Claus Svarer, Gitte Moos Knudsen: Serotonin 1B receptor binding is associated with trait anger and psychopathy in violent offenders. Biological Psychiatry. In press. (Online pub. 7. March 2016). Posters Sofi da Cunha-Bang, Liv V. Hjordt, Erik Perfalk, Vincent Belieau, Camilla Bock, Dorte Sestoft, Carsten Thomsen, Scabaolz Lehel, Claus Svarrer, Gitte M. Knudsen: Neural correlates of reactive aggression in psychopathic violent offenders. Juli 2016, NRM Conference. Boston, USA. (Indsendt). Sofi da Cunha-Bang, Liv V. Hjordt, Erik Perfalk, Vincent Belieau, Camilla Bock, Dorte Sestoft, Scabaolz Lehel, Claus Svarrer, Gitte M. Knudsen: Serotonin 1B receptor binding is associated with triat anger and psychopathy in personality disordered violent offenders. Marts ECNP workshop. Nice, Frankrig. (Indsendt). Udvalgte videnskabelige foredrag D. Sestoft, S.M. Hansen, A.B. Christensen: The Police, Social Services and Psychiatry Cooperation in Denmark (PSP) as a platform for handling concerns of radicalization between sectors. World Psychiatric Association s Taskforce on: Social Divisions & Extremist Violence: gangs, cults, terrorists, and violent offending. Queen Mary University of London, England. Oktober Forskningsvejledning Ledende overlæge Dorte Sestoft er Ph.d.-vejleder (faglig vejleder) for Liv Vadskjær Hjordt Brüel: Neuropsychological and neurobiological factors in seasonal affective disorder and impulsive aggression (i gang). Ledende overlæge Dorte Sestoft var Ph.d.-vejleder (faglig vejleder) for Sophie da Cunha-Bang: Role of serotonin system in the regulation of aggressive behaviour. Afhandlingen blev forsvaret 8. maj Ph.d.-grad tildelt 22. juli Andre publikationer Ledende overlæge Dorte Sestoft har forfattet kapitlet Retspsykiatri i Klinisk psykiatri, 4. udgave. Red. af Ole Mors, Merete Nordentoft og Ida Hageman. Forlaget Munksgaard, maj

23 Tillidsposter, arbejdsgrupper og udvalg Ledende overlæge Dorte Sestoft er medlem af arbejdsgruppe bestående af Social- og Integrationsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Politiets Efterretningstjeneste, vedrørende forebyggelse af radikalisering og ekstremisme i PSP. Ledende overlæge Dorte Sestoft og overlæge Anne Vollmer-Larsen er medlemmer af EU arbejdsgruppen: Radicalisation Awareness Network - Health (RAN Health). Ledende overlæge Dorte Sestoft er medarrangør af en række møder i Dansk Kriminalistforenings regi. Ledende overlæge Dorte Sestoft deltog i World Psychiatric Association s Taskforce med emnet Social Divisions & Extremist Violence: gangs, cults, terrorists, and violent offending. Queen Mary University of London, England. Ekstern undervisning Overlæge Ulla Noring og ledende overlæge Dorte Sestoft underviste i retspsykiatri på Speciallægeuddannelsens Hovedkursus i Børne- og ungdomspsykiatri. Overlæge Ulla Noring og ledende overlæge Dorte Sestoft underviste i retspsykiatri på Speciallægeuddannelsens Delkursus i retspsykiatri. Ledende overlæge Dorte Sestoft og overlæge Anne Vollmer-Larsen var beskikkede som censor i Censorkorpset for lægeuddannelsen i Danmark i neurofagene (psykiatri, neurologi og neurokirurgi). Ledende overlæge Dorte Sestoft underviste på PSP-opkvalificeringskursus for PET og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). PSP som platform for håndtering af bekymring for radikalisering. Aktuelt forskningssamarbejde Ledende overlæge Dorte Sestoft deltager i et forskningsprojekt vedrørende mulige risikofaktorer for personer som anbefales psykiatrisk særforanstaltning. Undersøgelsen vil have fokus på perioden forud for den påsigtede kriminalitet med henblik på i fremtiden på mere kvalificeret vis, at kunne bidrage til forståelse af samt forebygge kriminalitet hos psykisk syge i Danmark. Læsegruppe Overlæge Anne Vollmer-Larsen står for klinikkens læsegruppe, som er et forum, hvor det akademiske personale diskuterer aktuelle emner med relevans for retspsykiatrien. I 2016 har emnerne bl.a været: 23

24 IQ vurdering ved neuropsykolog Kasper Jørgensen. MCMI, personlighedstest for voksne baseret på teori om personlighed og psykopati. Farlighed og vold før diagnose med skizofreni. Stalking. Malingering. Sexkriminelle under 18 år. Rorschach, påfaldende svar og depresionsindex. Benzodiazepines og amnesi. Opsamling på cases angående farlighed. Fokuseret ophold for kommende speciallæger Flere læger under videreuddannelse til speciallæge i psykiatri har i årets løb været på fokuseret ophold på klinikken. De har under supervision af en af klinikkens overlæger, deltaget i udfærdigelsen af en mentalerklæring. Kompetenceudvikling Sektionsleder Charlotte Oehlenschlæger deltog i lederkonference på Institut for Ledelse og Innovation den 15. januar. Akademisk sekretær Anne-Mette Hansen deltog den 21. januar i en litteratur-workshop om Pub- Med. Den 25. og 26. januar var akademisk sekretær Anne-Mette Hansen på kursus i Word 2010, videregående. Den 4. februar deltog ledende overlæge Dorte Sestoft, psykologerne Sofia Karlsson og Michael Schiøth, socialrådgivere Anne Mette Hesselholdt og Keld Jensen, sagsbehandlere Dorthe Greve, Gitte Christensen og Jesper Hjarsen samt akademisk sekretær Anne-Mette Hansen i Fælles mentalundersøgelsesdag for Justitsministeriets Klinik og centrene for mentalundersøgelser hos Psykiatrien i Region Nordjylland. Emnet var 69 hvornår er psykiatrisk særforanstaltning formålstjenlig?. Ledende overlæge Dorte Sestoft, overlægerne Anne Vollmer-Larsen, Thomas Kirkegaard og Ulla Noring, speciallægerne Hanne Horsbøl og Kirsten Felding samt psykologerne Sofia Karlsson og Michael Schiøth deltog i IPTPs jubilæumskonference den 14. og 15. april. Konferencen omhandlede personlighedsforstyrrelser. Anne Mette Hesselholdt deltog den 18. april i et kursus om skriftlig dansk ved Anklagemyndigheden. 24

25 Psykologerne Sofia Karlsson og Michael Schiøth var den 20. april til supervision på Kompetencecenter for transkulturel psykiatri. Sagsbehandler Bettina Hansen var den 9. maj på kursus i Publisher. Den 10. maj var socialrådgiverne Anne Mette Hesselholdt og Lene Lund samt sagsbehandlerne Camilla Andersen og Dorthe Greve på besøgstur til Pensionen Brøndbyhus. Socialrådgiver Ulla Agersbæk deltog den 10. maj i en temaeftermiddag omhandlende misbrug og misbrugsbehandling på Rigshospitalet. Den 18 til 20. maj var sagsbehandler Camilla Andersen på rigsadvokatens kursus Typisk mig typisk dig. Den 26. maj var der årsmøde og generalforsamling i Retspsykiatrisk Interessegruppe, hvor sektionsleder Charlotte Oehlenschlæger og psykolog Sofia Karlsson deltog. Psykologerne Sofia Karlsson og Michael Schiøth deltog den 30. maj i Dansk Retspsykologisk Selskabs generalforsamling. Den 9. og 10. juni deltog Socialrådgiverne Anne Mette Hesselholdt og Keld Jensen i Psykiatrifondens psykiatridage. Den 17. juni var psykolog Sofia Karlsson i London til kursus i simulering. Psykolog Katja Kann Mohr deltog i august i et seks-dages Rorschachkursus. Psykologerne Sofia Karlsson og Michael Schiøth var den august på kurset Forskning og formidling. Den 6. og 7. september var overlæge Anne Vollmer-Larsen, Socialrådgiver Keld Jensen samt service- og sikkerhedsmedarbejder Jesper Lee Jerkel på supplerende arbejdsmiljøuddannelse. Psykolog Sofia Karlsson var d. 6. og 7. oktober i Århus til workshop i malingering og symptomvaliditetstestning (simulering). Sagsbehandler Connie Hedegaard Andersen var den 10. og 11. oktober på kurset Straffesagen skridt for skridt. Psykologerne Sofia Karlsson, Michael Schiøth og Malene Suneson deltog i Workshop 3. og 4. november hos Dansk Rorschach Selskab. Den 14. november deltog sektionsleder Charlotte Oehlenschlæger samt sagsbehandlerne Dorthe Greve og Gitte Christensen i kurset Straffesager mod psykisk syge. 25

26 Ledende overlæge Dorte Sestoft, overlæge Anne Vollmer-Larsen og overlæge Thomas Kirkegaard deltog den 17. og 18. november i Psykiatrilovssymposium, Aalborg. Overlæge Thomas Kirkegaard gennemførte i efteråret Lægefaglig ledelse og ledelsesidentitet, Lægeforeningen og CBS. Psykologerne Sofia Karlsson, Michael Schiøth og Malene Suneson havde en halv dags supervision med Kim Gabriel Hansen. Udvekslingsophold Sagsbehandler Bente Flinker var i uge 14 og 15 på udveksling på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling Glostrup. I forbindelse med ansættelse af faste psykologer har klinikken haft mulighed for også at tage imod uddannede psykologer på korterevarende udvekslingsophold. De pågældende deltager i såvel lægesamtaler som psykologiske testninger samt diverse faglige fora. I indeværende år har psykolog Anne-Catherine Blegvad været på udvekslingsophold i perioden april og psykolog Liv Hjordt i perioden oktober. Retspsykiatrisk Klinik er endvidere blevet godkendt som praktiksted for kommende psykologer, og i den forbindelse har stud.psych. Emilie Præstgaard været i praktik hos psykologerne Sofia Karlsson og Michael Schiøth i 14 uger fra september-december. Psykolog Michael Schiøth var i uge 19 og 20 på udveksling på Rigshospitalet. Psykologerne på klinikken afholdte fire gange årligt en ERFA-gruppe for psykologer, der tester med Rorschach (a.m. Exner). Besøg fra Kriminalforsorgen Institutionschef Lea Bryld orienterede om Kriminalforsorgens nye struktur. Sikkerhedsdag på Klinikken Klinikkens arbejdsmiljø- og sikkerhedsgruppe arrangerede den 11. maj en eftermiddag hvor medarbejderne samledes for at have fokus på sikkerheden. Vi diskuterede i grupper forskellige emner indenfor personsikkerhed samt fysisk og psykisk førstehjælp. Internat i Helsingør Torsdag den november var klinikken på et to-dages seminar med følgende indhold: Klinikkens mål, strategier, værdier og visioner. 26

27 Sikkerhed: To medarbejdere fra Beredskabet Helsingør gennemgik forskellige former for sikkerhed. Der blev undervist i brand og førstehjælp herunder hjertestop. Indholdet af den psykologiske testning: Klinikkens psykologer orienterede om nogle af de test, de anvender i undersøgelserne. Instruks: Instruksgruppen orienterede om arbejdet med revision af instruksen. Sektionsleder Charlotte Oehlenschlæger præsenterede ny alkoholpolitik. Platina: Kenneth Rasmussen og Jesper Hjarsen fra Rigsadvokaten orienterede om de omlægninger, vi skal igennem, såvel software- som hardwaremæssigt. 27