Lønniveau i forsyningssektoren
|
|
- Aksel Thøgersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lønniveau i forsyningssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 2. februar 2017 Forfattere: Christian Heebøll, Economist Sigurd Næss-Schmidt, Partner
2 1 Opgavens formål, indhold og hovedresultater Formål og indhold Opgaven har til formål at analysere og sammenligne lønniveauet i forsyningssektoren med lønniveauet i andre sammenlignelige sektorer. Det centrale spørgsmål er, hvorvidt lønniveauet i forsyningssektoren er signifikant højere, når vi kontrollerer for faktorer som område, uddannelse, køn, ansvarsniveau, faggrupper, erhvervserfaring mv. I første afsnit foretages en deskriptiv analyse af lønniveauet i forskellige sektorer, dels ud fra en gennemsnitsbetragtning af lønninger for alle ansatte i udvalgte sektorer fra 2009 til 2015, og dels ud fra en mere detaljeret sammenligning af lønniveauet opdelt på specifikke faggrupper, sektorer, områder mv. I andet afsnit foretages en kvantitativ analyse af lønniveauet i forsyningssektoren baseret på person- og virksomhedsspecifik registerdata fra Danmarks Statistik. Hovedresultaterne er: Lønniveauet er højere i forsyningssektoren set i forhold til andre sammenlignelige brancher. Lønpræmien er størst inden for el-, gas og varmeforsyning. For ikke-lederstillinger finder vi en signifikant lønpræmie inden for el-, gas- og varmeforsyning på imellem 15 (5 pct.) og 20 kr. (8 pct.) i timen inkl. pension. Det er efter, at der er kontrolleret for en række baggrundsvariable for såvel virksomheden som den enkelte ansatte. Vi finder også en signifikant lønpræmie inden for vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering mv. Denne ligger dog gennemsnitligt noget lavere omkring 3 (2 pct.) til 6 kr. (3 pct.) i timen inkl. pension. Resultaterne er mere varierende, når vi kigger på lønpræmier for specifikke brancher og specifikke faggrupper. Dog finder vi generelt høje lønpræmier i forsyningssektoren specielt i el-, gas og varmeforsyning for såvel lederstillinger som ansatte inden for de højere uddannelse- og faggrupper. En leder inden for el-, gas og varmeforsyning får 33 (9 pct.) til 45 kr. (13 pct.) mere i timen end en tilsvarende leder i en anden sammenlignelig branche. For ansatte af lavere uddannelse finder vi også en signifikant lønpræmie, dog betydeligt lavere. For en metal- og maskinarbejder finder vi en lønpræmien på 4 (2 pct.) til 12 kr. (6 pct.) i timen set i forhold til en tilsvarende arbejder i en sammenlignelig branche. 2
3 2 Lønniveau for forskellige brancher Generelt defineres forsyningssektoren som virksomheder inden for to brancheområder ifølge Danmark Statistik: D. El-, gas- og fjernvarmeforsyning, og E. Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering mv. Underbrancheområderne i forsyningssektoren er nærmere forklaret i Boks 1. Vi vil generelt sammenligne lønniveauer for samtlige ansatte i disse brancher fra 2009 til 2015 med tilsvarende ansatte inden for brancheområderne: 1 C. Fremstillingsvirksomhed F. Bygge- og anlægsvirksomhed G. Engroshandel og detailhandel; reparation af motorkøretøjer H. Transport og godshåndtering Boks 1 Underbrancheområder i forsyningssektoren For at være mere specifik inkluderer El-, gas- og fjernvarmeforsyning underområderne: D1. Elforsyning; produktion, transmission, distribution og handel med elektricitet. D2. Gasforsyning; fremstilling, distribution og handel med gas. D3. Varmeforsyning. Tilsvarende inkluderer Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering mv. underområderne: E1. Kloak- og rensningsanlæg; opsamling og behandling af spildevand. E2. Renovation og genbrug; indsamling, behandling, bortskaffelse forskellige typer affald; genbrug af metaller mv.; samt demontering af udtjente køretøjer mv. E3. Vandforsyning; vandforsyning, rensning af jord og grundvand og anden form for forureningsbekæmpelse. Rensning af jord og grundvand og anden form for forureningsbekæmpelse er normalt et underbrancheområde i sig selv, men da det inkluderer så få ansatte, har vi valgt at inkludere det under vandforsyning. Denne opdeling bliver relevant i afsnit 3. Danmarks Statistik Fra 2009 til 2015 var der i gennemsnit ansat ca personer inden for disse seks brancheområder. Heraf var lidt over ansat inden for vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering mv., imens lidt over var ansat inden for el-, gas- og fjernvarmeforsyning. 1 For at sikre den højeste sammenlignelighed betragter vi kun etniske danske. Datasættet bliver kun marginalt mindre, når vi frasorterer indvandrere. 3
4 Kigger vi først på det gennemsnitlige lønniveau for alle ansatte inden for de seks brancheområder, får ansatte inden for el-, gas- og fjernvarmeforsyning i gennemsnit 268 kr. i timen inkl. pension (herefter kr. i timen), hvilket er noget over gennemsnittet på 190 kr. i timen for alle brancher, jf. Figur 1. Ansatte inden for vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering mv. får i gennemsnit 201 kr. i timen, hvilket kun er marginalt over gennemsnittet. Gennemsnittet er specielt trukket ned af lønniveauet inden for handel, der udgør en ganske stor andel af de samlede ansatte i de seks brancheområder (knap.000 ansatte). Figur 1 Gennemsnitligt lønniveau for alle ansatte i udvalgte brancher, gns Gennemsnit Løn er inkl. pension. Data inkluderer alle etniske danskere. Registerdata fra Danmarks Statistik Det generelle billede i Figur 1 dækker naturligvis over nogle meget forskellige typer ansættelser. Fx skyldes det lave lavelønniveau for ansatte inden for handel, at butikker mv. ofte har mange unge arbejdere, for hvilke timelønnen er meget lav. Derfor har vi lavet analyser på et mere sammenligneligt grundlag, hvor vi renser for en række forskellige forhold, som kan give et skævt billede af, hvad tilknytning til forsyningssektoren isoleret set betyder for lønnen. For det første betragter vi kun ansatte af en bestemt type defineret som mænd over 30 år med minimum 5 års erhvervserfaring og en relativ lav ledighedsgrad. 2 Herved fra- 2 Her er ledighedsgrad defineret som antal års ledighed i deres karriere i forhold til samlet erhvervserfaring. Vi betragter kun personer med en ledighedsgrad under 20 pct. 4
5 sorteres knap ansatte knap to tredjedele af populationen hvoraf hovedparten er inden for handel og fremstilling. Inden for vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering mv. frasorteres ca (44 pct.), mens vi frasorterer ca (48 pct.) inden for el-, gas- og fjernvarmeforsyning. Det indikerer, at forsyningssektoren beskæftiger en mindre andel unge og uerfarne i forhold til de andre sektorer, hvor vi risikerer at overvurdere lønpræmien i forsyningssektoren. Efter vi har frasorteret unge og uerfarne, betragter vi stadig gennemsnitligt ca ansatte over 6 år. Herved ændres billedet betydelig. Lønniveauet er dog stadig absolut højest inden for el-, gas- og fjernvarmeforsyning med en gennemsnitsløn på 291 kr. i timen, hvor gennemsnittet for alle brancher nu er ca. 228 kr. i timen, jf. Figur 2. Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering mv. ligger nu i bunden med 208 kr. i timen. Figur 2 Lønniveau i udvalgte brancher for specifikke persontyper, gns Gennemsnit Niveau fra figur De specifikke persontyper er mænd over 30 år med minimum 5 års erhvervserfaring og en tidsaggregeret ledighedsgrad på under 20 pct. Ledighedsgrad er defineret som antal år som ledig i forhold til antal års erhvervserfaring. Data inkluderer kun etniske danskere. Registerdata fra Danmarks Statistik For det andet renser vi for betydningen af regionale lønforskelle, hvor lønniveauet typisk er betydeligt højere i hovedstadsområdet, jf. Figur 3. Dette kan både skyldes et højere egentligt lønniveau og forskellige typer af ansættelser. Fx må det forventes, at ansatte i hovedstadsområdet i højere grad inkluderer ansatte på ledende poster dette vender vi tilbage til. Fra Figur 3 synes der dog primært at være tale om regionale forskydninger i det generelle lønniveau for alle brancheområder. El-, gas- og fjernvarmeforsyning har en betydelig lønpræmie i alle områder, hvorimod vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering mv. har de laveste lønninger i stort set alle områder. 5
6 Figur 3 Regionale lønniveauer i udvalgte brancher for udvalgte persontyper, gns Sjælland Midtjylland Lønniveau i hovedstaden Nordjylland Syddanmark Lønniveauet for region hovedstaden er med i alle figurer (de sorte streger). De specifikke persontyper er mænd over 30 år med minimum 5 års erhvervserfaring og en tidsaggregeret ledighedsgrad på under 20 pct. Ledighedsgrad er defineret som antal år som ledig i forhold til antal års erhvervserfaring. Registerdata fra Danmarks Statistik I det videre kigger vi kun på ansatte i hovedstadsområdet. Det må dog forventes, at disse tendenser i et vist omfang er repræsentative for andre regioner. For det tredje renser vi for betydning af ejerskab, som dog viser sig ikke at have den store betydning. Vi deler derfor de ansatte på henholdsvis offentlige virksomheder samt private og offentlig ejede selskaber. Her finder vi, at lønniveauet generelt er lidt højere i private og offentligt ejede selskaber, dog ikke noget der ændrer det generelle billede, jf. 6
7 Figur 4. Faktisk øges lønpræmien marginalt for ansatte i el-, gas- og fjernvarmeforsyning, når vi kun ser på private og offentligt ejede selskaber. Figur 4 Lønniveauer i private og offentligt ejede selskaber for udvalgte brancher for udvalgte persontyper i hovedstadsregionen, gns De specifikke persontyper er mænd over 30 år med minimum 5 års erhvervserfaring og en tidsaggregeret ledighedsgrad på under 20 pct. Ledighedsgrad er defineret som antal år som ledig i forhold til antal års erhvervserfaring. Registerdata fra Danmarks Statistik For det fjerde renser vi for betydning af funktioner og uddannelser. I det omfang at en branche beskæftiger mange højtuddannede og specialiserede personer, vil det kunne forklare et højt lønniveau, når man sammenligner alle ansatte i forskellige brancher over én kam. I det følgende ser vi derfor specifikt på fire udvalgte faggrupper, hvilke i højt grad også indikerer uddannelsestype og niveau (se detaljer i Tabel 1): 1) Metal- og maskinarbejder, hvilket inkluderer forskellige former for smede og mekanikere. 2) Arbejde inden for tekniske videnskaber (højt niveau), hvilket inkluderer forskellige former for ingeniørarbejde, arkitekter mv. 3) Arbejde inden for samfundsvidenskaberne og humaniora (højt niveau). 4) Øverste ledelse i virksomheden. 7
8 Figur 5 Fagspecifikke lønniveauer i udvalgte brancher for udvalgte persontyper, gns Metal- og maskinarbejde Andel af samlet beskæftigelse i branche: 2,1% 0,5% 0,5% 0,5% 3,5% 1,0% 200 Gennemsnit Arbejde inden for tekniske videnskaber (højt niveau) Andel af samlet beskæftigelse i branche: 3,1% 3,5% 3,8% 1,5% 9,1% 20,9% Arbejde inden for samfundsvidenskaberne og humaniora (højt niveau) Andel af samlet beskæftigelse i branche: 3,3% 0,3% 0,5% 2,1% 2,8% 4,2% Øverste ledelse i virksomheden Andel af samlet beskæftigelse i branche: 500 9,6% 2,4% 2,2% 2,8% 4,8% 4,1% De specifikke persontyper er mænd over 30 år med minimum 5 års erhvervserfaring og en tidsaggregeret ledighedsgrad på under 20 pct. Ledighedsgrad er defineret som antal år som ledig i forhold til antal års erhvervserfaring. Registerdata fra Danmarks Statistik 8
9 Tabel 1 Fire specifikt udvalgte faggrupper De fire øvre faggrupper 1) Metal- og maskinarbejder Underfaggrupper Svejsning og anden forarbejdning af metalemner samt dykkerarbejde Grovsmede-, værktøjsmagerarbejde o.l. Mekaniker- og montørarbejde Elektro- og elektronikmekanikerarbejde mv. 2) Arbejde inden for tekniske videnskaber (højt niveau) 3) Arbejde inden for samfundsvidenskaberne og humaniora (højt niveau) Arbejde inden for fysik, kemi, astronomi, meteorologi, geologi og geofysik Arbejde med matematiske og statistiske begreber, teorier og metoder IT-arbejde på teknisk højt niveau Arkitekt- og ingeniørarbejde Arbejde med virksomheders organisation og økonomi Juridisk arbejde Kulturformidling og informationsarbejde Arbejde inden for samfundsøkonomi og socialvidenskab Journalist- og skribentarbejde samt kunstnerisk arbejde Arbejde inden for religion Offentligt administrationsarbejde 4) Øverste ledelse i virksomheden Ledelse omfattende virksomheden som helhed Ledelse af hovedaktiviteten Ledelse af specialområder Generelt kan vi se, at arbejdere inden for el-, gas- og fjernvarmeforsyning har højere lønninger, uanset hvilke faggrupper vi betragter, jf. Figur 5. Lønpræmien i forhold til gennemsnittet ligger generelt imellem 24 og 34 kr. i timen med undtagelse af lederstillinger, hvor lønpræmien er 87 kr. i timen. For vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering mv. er lønpræmien meget svingende, men typisk negativ. Det skal dog siges, at vi her ikke tager højde for sektorer, offentlig/privat ejerskaber samt virksomhedsstørrelse, hvilket også kan forklare meget af de lønforskelle, vi ser. Det er endvidere interessant at se på, hvor stor en andel de forskellige faggrupper antager af de samlede ansatte i brancherne. For el-, gas- og fjernvarmeforsyning er andelen af ansatte inden for tekniske videnskaber samt samfundsvidenskab og humaniora betydeligt højere end den tilsvarende andel i de andre brancher, henholdsvis 20,9 pct. og 4,2 pct. Da dette er relativt højtlønnede faggrupper, er det også med til at forklare det generelt høje lønniveau inden for el-, gas- og fjernvarmeforsyning. Dette giver nogle indikationer på lønniveauerne for de forskellige brancher, men for at bestemme lønniveauerne mere eksakt kræves en egentlig statistisk analyse. Det går vi derfor videre med i næste afsnit. 3 Er lønniveauet i forsyningssektoren signifikant højere? I dette afsnit foretages en statistisk analyse af lønniveauet i forsyningssektoren. Specifikt ønsker vi at teste, om der findes en positiv signifikant lønpræmie for ansættelser inden for el-, gas- og fjernvarmeforsyning samt vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering mv. set i forhold til lønniveauet i andre sammenlignelige brancher, når vi kontrollerer 9
10 for diverse baggrundsvariable. Hertil benytter vi to typer af panelmodeller hver med deres styrker og svagheder for derved at sikre robuste resultater. I det følgende forklares modellerne ganske kort. Derefter foretages en analyse af lønpræmier for de to forsyningssektorer, når vi analyserer på alle ansatte i de udvalgte brancher. Til sidst vil vi også analysere lønpræmier, når vi fokuserer på specifikke udvalgte faggrupper. 3.1 Vores statistiske metoder I analysen benytter vi to typer af panelmodeller. En random effect (RE) og en fixed effect (FE) estimationsmetode. I begge typer af modeller analyseres timelønninger (inkl. pension) for personer fra 2009 til Vi foretager modellerne både for absolutte lønniveauer og logaritmen til lønningerne, hvor sidstnævnte giver resultatet opgjort i procentvis lønforskel. Vores fokus er på, hvordan timelønninger er påvirket af, hvorvidt en given person er ansat i forsyningssektoren. 3 Ved inkludering af et stort antal kontrolvariable tages der højde for diverse baggrundskarakteristika for såvel virksomhed, som ansættelser og personer. I forhold til den givende virksomhed kontrolleres der for: Størrelsen af virksomheden målt ved antal ansatte I hvilken region den givende person er ansat Hvilken sektor virksomheden tilhører For den givende person kontrolleres der for: Alder Køn Erhvervserfaring (denne information haves kun frem til 2013; de senere år er informationen blot ikke opdateret hos Danmarks Statistik) Ledighedsgrad Uddannelsesniveau (på hoved- og mellemområder) Faggruppe/funktion Sagt simpelt sammenligner RE-modellen både lønudviklingen for individuelle personer over tid samt lønforskelle mellem sammenlignelige personer. Ved FE-modellen anvendes udelukkende information om lønudviklingen for individuelle personer over tid. FEmodellen har den fordel, at vi ikke risikerer at sammenligne lønniveauer for personer, der ikke kan sammenlignes. For eksempel har vi ikke information om personers evner, arrangement mv., og i RE-modellen risikerer vi dermed at sammenligne personer med vidt forskellige evner. Omvendt har FE-modellen den bagside, at vi kun udnytter en relativt begrænset del af den information, der findes i data. 3 I modellerne er dette analyseret ved hjælp af dummy variable for forskellige hoved- og underbrancheområder i forsyningssektoren. 10
11 3.2 Analyse med udgangspunkt i alle ansatte I denne sektion analyseres lønpræmier for alle typer ansættelser i forsyningssektoren. For at holde resultaterne simple analyserer vi kun to typer af model-setup (estimeret både som RE- of FE-model). I det første setup analyserer vi lønpræmier for de to hovedbrancher D) el-, gas- og fjernvarme og E) vand, kloak, affald mv., og i det andet setup analyseres de mere detaljerede lønpræmier for underbrancherne; D1) elforsyning, D2) gasforsyning osv. (jf. Boks 1 i afsnit 2). Modellerne estimeres dog for både absolutte og relative lønniveauer (logaritmen til lønnen). Figur 6 RE- og FE-resultater, absolutte lønniveauer, RE-modelresultater FE-modelresultater Relativ lønpræmie () 25 19,5** ,6** 20,1** 18,8** 13,8** 6,2** 1,6** 7,1** Relativ lønpræmie () ,6** ,8** 15,8** 10,6** 19,9** 23,3** 6,4** 4,6** Parametrene indikerer, hvor meget en gennemsnitlig ansat tjener mere i timen ved at være ansat i en given sektor, når alle baggrundsvariable er taget i betragtning. Begge modeller inkluderer observationer for personer. Vi har generelt ekskluderet ansatte på virksomhedslederniveau. FE-modellen har en samlet forklaringsgrad på 0,38 0,53, hvor RE-modellen har en forklaringsgrad på 0,53. **) Indikerer at lønpræmien er signifikant på et 5 pct. niveau. Registerdata fra Danmarks Statistik Generelt finder vi positive signifikante lønpræmier for ansatte i forsyningssektoren set i forhold til sammenlignelige ansatte i sammenlignelige brancher, jf. Figur 6 for estimationsresultater pga. absolutte lønniveauer (lønpræmien for hovedbrancher ses til venstre i graferne, mens lønpræmien for underbrancher ses til højre). Dette resultat gælder for alle hoved- og underbrancher. De to modeller finder desuden stort set samme lønpræmier for de forskellige hoved- og underbrancher, hvilket indikerer en høj troværdighed. 11
12 Både RE- og FE-modellen finder den absolut højeste lønpræmie for ansatte i hovedbranchen D) el, gas og fjernvarme. Her er lønningerne i gennemsnit 15 til 20 kr. højere end i andre brancher, og det vel at mærke efter alle baggrundsvariable er taget i betragtning. Ser vi til venstre i figurerne, er denne høje lønpræmie også gældende for alle underbrancher i D) el, gas og fjernvarme. For E) vand, kloak mv. findes en gennemsnitlig lønpræmie på mellem 2 og 5. I Figur 7 ses en tilsvarende analyse af logaritmen til lønningerne. 4 Her ses generelt samme tendenser som i Figur 6. Ansatte i D) el, gas og fjernvarme tjener imellem 5 og 8 pct. mere i timen end tilsvarende ansatte i andre sammenlignelige brancher. Tilsvarende findes en lønpræmie for ansatte i E) vand, kloak mv. på imellem 2 og 3 pct. Resultaterne opdelt på undersektorer er også tilsvarende det vi ser i Figur 6. Figur 7 RE- og FE-resultater, lønniveauer logaritmisk, RE-modelresultater FE-modelresultater Relativ lønpræmie 9% 8% 7,6%** 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 2,4%** 7,8%** 7,6%** 7,0%** 4,3%** 2,3%** 2,1%** Relativ lønpræmie 10% 9% 8% 7% 5,7%** 6% 5% 4% 3,0%** 3% 2% 1% 0% 5,8%** 4,8%** 8,8%** 7,2%** 3,0%** 2,8%** Parametrene indikerer, hvor meget en gennemsnitlig ansat tjener relativt mere i timen ved at være ansat i en given sektor, når alle baggrundsvariable er taget i betragtning. I modellen er den forklarede variabel logaritmen til timelønnen inkl. pension. Begge modeller inkluderer observationer for personer. Vi har generelt ekskluderet ansatte på virksomhedslederniveau. FE-modellen har en samlet forklaringsgrad på 0,64, hvor RE-modellen har en forklaringsgrad på 0,73. **) Indikerer at lønpræmien er signifikant på et 5 pct. niveau. Registerdata fra Danmarks Statistik Vi kan ikke entydigt slå fast, hvilken model der er mest præcist; RE- eller FE-modellen. RE-modellen kan være biased i og med, at modellen sammenligner lønninger for forskellige personer uden at tage højde for alle relevante observerbare baggrundsvariable (så som evner). Omvendt kan FE-modellen i visse tilfælde have meget begrænset information, da den bruger information om personer, der flytter arbejdsplads. 4 Bemærk, resultaterne i Figur 6 og Figur 7 kommer fra to forskellige modeller og kan derfor ikke sammenlignes. 12
13 Der er gode argumenter for, at lønpræmier bør analyseres logaritmisk som gjort i Figur 7 altså ud fra de relative lønforskelle (pct.) og ikke absolutte lønforskelle (kr.). Fx bør det forventes, at lønpræmien i kroner og øre er højere for højtlønnede (højtuddannede, lederstillinger mv.), set ift. lavt lønnede. Omvendt kan den relative lønpræmie i procent meget vel være mere eller mindre den samme for alle lønniveauer. Generelt kan vi dog konkludere, at der er en positiv lønpræmie i forsyningssektoren. Denne er specielt trukket op af ansatte inden for el-, gas-, og varmeforsyning. Lønpræmien inden for vand, kloak, affald mv. er også signifikant positiv, men ligger betydelig lavere. 3.3 Analyse med udgangspunkt i specifikke faggrupper Til sidst analyserer vi lønpræmier i forsyningssektoren for udvalgte faggrupper de samme fire faggrupper vi kiggede på i Afsnit 1. Det gælder altså (se detaljer i Tabel 1): 5 1) Metal- og maskinarbejde, som er forkortet som metal i figurerne. 2) Arbejde inden for samfundsvidenskaberne og humaniora (højt niveau), som er forkortet som samfund i figurerne. 3) Arbejde inden for tekniske videnskaber (højt niveau), som er forkortet som teknik i figurerne. 4) Ledelse i virksomhederne, som er forkortet som ledelse i figurerne. Herved bliver datatilgængeligheden mere begrænset i forhold til, hvor specifikke spørgsmål vi ønsker at besvare. Det gælder specielt for FE-modellen. Derfor har vi valgt kun at se på lønpræmier for hovedsektorerne under ét, og resultaterne bør tages med forbehold. 5 Vi har modelleret dette ved inkludering af interaktionsvariable imellem dummyer for de fire faggrupper vi er interesseret i og dummyer for de to hovedbrancher i forsyningssektoren. 13
14 Figur 8 RE- og FE-resultater for specifikke faggrupper, absolutte lønniveauer, RE-modelresultater FE-modelresultater Relativ lønpræmie () 50 Relativ lønpræmie () 50 44,7** ,9** 7,3** 8,4** 4,1** 33,1** 5,2** 19,4** 16,5** 5,2** ,7** 10 5,8** 12,3** 1,5 22,1** 19,4** ,2 metal--samfund--ledelse--teknik--øvrig ,5** -3,2 metal--samfund--ledelse--teknik--øvrig ,3** Parametrene indikerer, hvor meget en gennemsnitlig ansat af en given faggruppe tjener mere i timen ved at være ansat i en given sektor, når alle baggrundsvariable er taget i betragtning. Begge modeller inkluderer observationer for personer. FE-modellen har en samlet forklaringsgrad på 0,44-0,53, hvor RE-modellen har en forklaringsgrad på 0,53-0,63. **) Indikerer at lønpræmien er signifikant på et 5 pct. niveau. Registerdata fra Danmarks Statistik og egne beregninger Som forventet finder vi fortsat positivt signifikante lønpræmier i forsyningssektoren for langt de fleste faggrupper især i RE-modellen men også ganske varierende lønpræmier afhængigt af faggruppen, jf. Figur 8. Figuren viser lønpræmier for de to hovedbrancher for hver af de fire udvalgte faggrupper samt alle øvrige faggrupper under ét (indikeret til højre i figuren som øvrige). For eksempel viser figuren, at en gennemsnitlig metal- og maskinarbejder (metal) opnår en lønpræmie på imellem 4,1 kr. (REmodel) og 11,7 kr. (FE-model), hvis han/hun arbejder i D) el, gas og varmesektoren i forhold til, hvis han/hun arbejder i en anden af de sammenlignelige sektorer inkluderet i modellen. De varierende resultater skyldes forventeligt to faktorer. Dels varierer lønpræmierne faktisk ganske meget afhængigt af faggruppen, og dels er datagrundlaget relativt begrænset. Hertil er faggrupperne stadig relativt brede. Det glæder specielt FE-modellen, 14
15 der udelukkende bygger på lønændringer for folk, der flytter job ind og ud af de forskellige sektorer. For eksempel, hvis kun få metal- og maskinarbejder har flyttet job ind og ud af D) el-, gas- og varmesektoren, vil modellens estimat for lønpræmien på dette punkt også være relativt usikkert. Derfor er RE-modellens resultater nok mere troværdige ved denne detaljeringsgrad. Ser vi primært på RE-resultaterne, er der tegn på positive lønpræmier for alle faggrupper, dog særligt for ledelsen og de højtuddannede inden for D) el-, gas- og varmesektoren. Her ligger lønpræmien imellem 16 og 33 kr. i timen. Dette kunne indikere, at lønpræmien i forsyningssektoren fungerer relativt. Det vil sige, at den absolutte lønpræmie er højere for faggrupper med højere generelt lønniveau (det analysere vi nærmere nedenfor). Det er dog bemærkelsesværdigt, at lønpræmien er tæt på nul for ledelsen inden for E) vand, kloak, affald mv. Det kan skyldes, at virksomhederne i vand, kloak, affald mv. typisk er mindre, hvorved ledere ikke har samme ansvar og dermed får samme løn. I Figur 9 ses de tilsvarende resultater for modellerne, hvor vi analyserer logaritmen til lønningerne (relative lønforskelle i pct.). Her ses tilsvarende effekter som i Figur 8. 6 Ser vi igen på RE-resultaterne, får højtuddannede og ledere imellem 6 og 9 pct. højere løn når de arbejder inden for E) el, gas og varmeforsyning, imens en metal- og maskinarbejder kun får ca. 2 pct. højere løn. Til trods for, at vi analyserer lønpræmier relativt, er der altså stadig en større lønpræmie for højtlønnede. Forskellen er dog ikke nær så stor i pct. imellem de højtuddannede (samfund og teknik) og egentlige lederstillinger (leder). Lønpræmierne inden for E) vand, kloak mv. er generelt betydeligt lavere. Generelt indikerer vores resultater, at der er positive lønpræmier for stort set alle faggrupper, uddannelses- og ledelsesniveauer i forsyningssektoren. Lønpræmien synes dog at påvirke relativt til lønniveauet, hvorved de absolutte lønpræmier er højere for højtlønnede. Der er dog også store forskelle i de relative lønpræmierne i de to hovedbrancher i forsyningssektoren og afhængigt af hvilket faggrupper mv. vi betragter. 6 Bemærk, resultaterne i Figur 8 og Figur 9 kommer fra to forskellige modeller og kan derfor ikke sammenlignes. 15
16 Figur 9 RE- og FE-resultater for specifikke faggrupper, lønniveauer logaritmisk, RE-modelresultater FE-modelresultater Relativ lønpræmie 14% 12% 10% 8% 1,5%** 5,7%** 6% 3,7%** 4% 2,0%** 2% 0% -2% -4% -6% -8% 9,4%* -0,5% 6,0%** 6,9%** 5,4%** 2,8%** metal--samfund--ledelse--teknik--øvrig Relativ lønpræmie 14% 12,5%** 12% 2,2%** 10% 8% 6,4%** 7,5%** 7,7% 6% 5,0%** 5,1%** 4% 2,2% 2% 0% -2% -0,3% -4% metal--samfund--ledelse--teknik--øvrig -6% -8% -5,4%** Parametrene indikerer, hvor meget en gennemsnitlig ansat af en given faggruppe tjener mere i timen ved at være ansat i en given sektor, når alle baggrundsvariable er taget i betragtning. Den forklarede variabel er logaritmen til lønnen. Begge modeller inkluderer observationer for personer. FE-modellen har en samlet forklaringsgrad på 0,63, hvor RE-modellen har en forklaringsgrad på 0,74. **) Indikerer at lønpræmien er signifikant på et 5 pct. niveau. Registerdata fra Danmarks Statistik og egne beregninger 16
Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse
d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen
Læs mereDen samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:
Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere
Læs mereANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk
København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen
Læs mere1. Antal etablerede selskaber
Analyse af Iværksætterselskaber. Der vil i denne analyse blive set på Iværksætterselskaber () sammenlignet med Aktieselskaber (), Anpartsselskaber () og Øvrige selskaber hvor det giver mening. Ved øvrige
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereINTEGRATIONSGRUNDUDDANNELSE: DELTAGELSE OG AFGANG. November 2017
INTEGRATIONSGRUNDUDDANNELSE: DELTAGELSE OG AFGANG November 2017 Opsummering Antallet af registrerede IGU-forløb stiger kontinuerligt med ca. 80 forløb pr. måned. Der er kommet flere kvindelige IGU-ansatte.
Læs mereLIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2009
LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2009 INDHOLD Forord Den kommunale sektor ansættelse fagområder løn Den regionale sektor ansættelse fagområder løn Afsluttende bemærkninger Ligestillingsstatistikken er en samling
Læs mereSAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE
SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,
Læs mereHK s lønstatistik 2007
HK s lønstatistik 2007 HK samlet Hvert fjerde HK-medlem tjente over 340.000 kr. i 2007 I 2007 svarede 49 procent af medlemmerne på lønstatistikken. Det giver et godt og veldokumenteret redskab i HK s daglige
Læs mereI Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.
Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.
Læs merePersonalesammensætning gør det offentlige løngab større. Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll
Analyse 29. marts 2018 Personalesammensætning gør det offentlige løngab større Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll Moderniseringsstyrelsen annoncerede i december 2017, at man kunne
Læs mereINTEGRATIONSGRUNDUDDANNELSE: DELTAGELSE OG AFGANG. Februar 2018
INTEGRATIONSGRUNDUDDANNELSE: DELTAGELSE OG AFGANG Februar 2018 Opsummering Antallet af registrerede IGU-forløb stiger fortsat med ca. 70-80 forløb pr. måned. Der er en mindre stigning i andelen af kvindelige
Læs mereIndledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2
Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen
Læs mereVirksomheder og arbejdskraft i Danmark
Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereStrukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik
08-1560 - poul - 27.10.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik Danmarks Statistik har udsendt de årlige strukturstatistikker
Læs mereKøbenhavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked
N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske
Læs mereKønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked
Side 1 af 7 Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked Hovedkonklusioner 1. Blandt de privatansatte akademikere uden ledelsesansvar indenfor DM s område er den uforklarede lønforskel mellem mænd
Læs mereIndledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier Om analysens metode og datagrundlag...
Marts 2017 Ledelsesgabet blandt samfundsvidenskabeligt uddannede Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier... 11 Om analysens metode og datagrundlag... 13 Analysen
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereEtnicitet i advokatbranchen
Etnicitet i advokatbranchen Etniske kvinder stormer frem i advokatbranchen Danske Advokater har udarbejdet en særundersøgelse om diversiteten blandt jurister i Danmark. Der er undersøgt, ved hjælp af en
Læs mereKvartalsstatistik nr. 1 2014
nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereFokus på køns betydning for løn
Juli 2010 Fokus på køns betydning for løn Er der forskel på, hvad mænd og kvinder tjener, når de har en videregående uddannelse som ingeniør, cand. scient. eller anden naturvidenskabelig uddannelse og
Læs mereVirksomhedspraktik til flygtninge
Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens
Læs mereJuni Bestyrelses- og direktionssammensætningen i Dansk Fjernvarmes medlemsselskaber. Analyse udført af DAMVAD Analytics for Dansk Fjernvarme
Juni 2016 Bestyrelses- og direktionssammensætningen i Dansk Fjernvarmes medlemsselskaber Analyse udført af DAMVAD Analytics for Dansk Fjernvarme For information on obtaining additional copies, permission
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mereGryende joboptimisme i Region Midtjylland
8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn
Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Indledning I dette notat analyseres lønforskelle mellem privat ansatte kvinder og mænd. Analysen er gennemført på baggrund af Djøf Privats
Læs mereReallønsfald for stort set alle
10-0719 - poul - 04.03.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reallønsfald for stort set alle Med tallene for lønudviklingen for 4. kvartal 2010 er der nu reallønsfald for alle sektorer
Læs merekompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK
kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15
Læs mereKonkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017
33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning
Læs mereDe almene boligafdelingers
TEMASTATISTIK 01: De almene boligafdelingers udgifter til særlige aktiviteter 01 I 01 har ud af almene boligafdelinger udgifter til særlige aktiviteter. Den gennemsnitlige udgift til særlige aktiviteter
Læs mereStrukturfondsindsatsen i Region Midtjylland
Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereStore forskelle i varmepriserne hvorfor?
Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab
Læs mereBilag 1: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne. Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.
Bilag 1: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2013 Indholdsfortegnelse Indledning
Læs mereDette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir).
Aflønningen af topchefer har været omdiskuteret både i offentligheden og politisk, bl.a. i lyset af en række enkeltsager. Fokus har i høj grad været på moralske spørgsmål, mens det har været næsten fraværende,
Læs mereKønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked
Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked LØNSTATISTIK 2017 Spørgsmål vedrørende pressebrug kontakt DM's pressetelefon T: 29 11 60 80. Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kilde-henvisning
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af lønniveau offentligt ansatte i kommuner og regioner
Ligelønsanalyse sammenligning af lønniveau offentligt ansatte i kommuner og regioner Indledning I dette notat analyseres lønforskelle mellem kvindelige og mandlige djøfere, som er ansat i det offentlige
Læs mereLØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE
NOTAT Mona Larsen Anders Bruun Jonassen Lise Sand Ellerbæk LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE - BEREGNINGER FOR 9 UDVALGTE FAGGRUPPER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION
Læs mereTendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger
1 Tendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger I den internationale debat om arbejdsmarkedet i de industrialiserede lande og udviklede økonomier, har man længe peget på, at middelklassen er
Læs mereBaggrundsnotat: Modelteknisk
Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Modelteknisk materiale Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Tekniske bilag I dette baggrundsnotat gennemgås de økonometriske forhold
Læs mere3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.
3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er
Læs mereJob for personer over 60 år
Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne
Læs mereSFI s undersøgelse af lønforskelle
Sagsnr. Ref. NBO Den 18. december 2000 SFI s undersøgelse af lønforskelle Social Forsknings Instituttet har udarbejdet en analyse om ligeløn. Den har titlen: mænd og kvinder i Danmark. SFI har udført undersøgelsen
Læs mereLønstatistik for privatansatte ph.d.er
Lønstatistik for privatansatte ph.d.er LØNSTATISTIK 2017 Spørgsmål vedrørende pressebrug kontakt DM's pressetelefon T: 29 11 60 80. Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kilde-henvisning til
Læs mereLØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR
NOTAT US. 6206 8. DECEMBER 2008 BESKÆFTIGELSE & INTEGRATION LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ SUNDHEDSKARTELLETS OMRÅDE MONA LARSEN INDHOLD 1. FORMÅL OG HOVEDRESULTATER...3
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn
Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Indledning Ref. KAB/- 28.02.2017 I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereKØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013
KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 19. NOVEMBER 2014 En gang årligt er FA forpligtet til via et protokollat i overenskomsten, at udlevere lønstatistik fordelt på jobfunktioner og køn. Statistikken blev for første
Læs mereLØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2017 ARKITEKTBRANCHEN
Til Dansk Industri Dokumenttype Rapport Dato Marts 2018 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2017 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn, jobløn
Læs mereHenrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet
Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk
Læs mereKun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen
Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet
Læs mere1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4
Lønredegørelse 2012 1. Sammenfatning... 2 2. Datagrundlag... 3 3. Baggrund... 3 4. Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 4.1 ANTAL ANSATTE... 4 4.1.1 Udvikling i antal medarbejdere... 4 4.1.2 Antal
Læs mereGazellerne i Midtjylland 2017
Gazellerne i Midtjylland 2017 Gazeller I Midtjylland 2017 Vi har modtaget ajourførte data far Børsen, som har ført til, at Midtjylland har fået yderligere tre Gazeller i 2017 ift. tidligere udmelding (dato),
Læs mereLØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013
Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning
Læs mereDe store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge
De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge Hver femte private virksomhed har lærlinge ansat. I gennemsnit har virksomhederne 5, lærlinge ansat for hver 1 faglærte i personalet. Det er de
Læs mereFlere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse
Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader
Læs mereGlobale ambitioner i Region Midtjylland
23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige
Læs mereEstimation af lønpræmier
d. 16.11.2005 LS Estimation af lønpræmier Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, efterår 2005, kapitel II Dette notat beskriver estimationen bag og beregningen af lønpræmier i Nationalregnskabets Adam erhverv.
Læs mere33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 2.232 1.707 707 875 1.587
Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.
Læs mere33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 2.232 1.707 707 875 1.587 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1
Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.
Læs mereFORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS
i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,
Læs mereKønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik 2018 om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn
Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik 2018 om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Februar 2018 Kønsbestemt lønforskel? Resume Denne analyse ser alene på de privatansatte
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs mereBaggrundsnotat: Modelteknisk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 410 Offentligt Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Modelteknisk materiale Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for
Læs mereBRUGERTILFREDSHED FORÆLDRE TIL ELEVER I FOLKESKOLER (INKL. SPECIALSKOLER) LANDSDÆKKENDE BASELINEMÅLING 2017
BRUGERTILFREDSHED FORÆLDRE TIL ELEVER I FOLKESKOLER (INKL. SPECIALSKOLER) LANDSDÆKKENDE BASELINEMÅLING 2017 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 04 Afsnit 03 Sammenfatning
Læs mereKonkursanalyse Konkurstal på ret kurs 33 procent færre konkurser i første kvartal 2017
Konkursanalyse 217 Konkurstal på ret kurs 33 procent færre konkurser i første kvartal 217 Efter et rekordhøjt antal konkurser i 216, faldt konkurstallet med 33 procent fra første kvartal 216 til 217. Konkurstallet
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereAnalyse 28. juni 2013
28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes
Læs mereDimittendundersøgelsen (2015)
Dimittendundersøgelsen (2015) Innovation and Business 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen
Læs mereKonkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal
Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Konkurstallet for december 2017 slog alle rekorder, hvilket bidrog væsentligt til, at antallet af konkurser i andet halvår 2017 ligger 21,5
Læs mereBaggrundsnotat: Beskrivende statistik
Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Beskrivende statistik Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Baggrundsnotat: Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Fjernvarmesektoren
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereVærdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution
Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 2 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereRanders Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007
Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn
Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Indledning I dette notat analyseres lønforskelle mellem kvinder og mænd i den private sektor. Analysen er gennemført på baggrund af Djøf
Læs mereForventet lønudvikling i den offentlige sektor
13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)
Læs mereChefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil
I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV
14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene
Læs mereDe almene boligafdelingers vedligeholdelsesudgifter
TEMASTATISTIK 2017:3 De almene boligafdelingers vedligeholdelsesudgifter Udgifterne til vedligeholdelse i den almene boligsektor er i 2015 på 137 kr. pr. m 2. I perioden 2011-2015 er udgifterne steget
Læs mereAnalysen viser, at der er markant forskel på mandlige og kvindelige lederes chancer for topledelse.
Marts 2018 Glasloftet er tykkere for kvinder end for mænd Djøf har analyseret mænds og kvinders chancer for at gå fra ledelse til topledelse, når der tages højde for forskelle i sammensætning, fx alder,
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn
Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Indledning I dette notat analyseres lønforskelle mellem kvindelige og mandlige djøfere, som er ansat i det offentlige. Analysen
Læs mereFOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4
FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja
Læs mereKønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn
Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt
Læs mereNotat. Produktivitet i forsyningssektor
Notat Dok. ansvarlig: THA Sekretær: Sagsnr.: s1-791 Doknr: d17-19-. -1-17 Produktivitet i forsyningssektor Energiforsyning har en af Danmarks højeste produktivitetsniveau sammenlignet med andre sektorer
Læs mereLønoversigt privatansatte socialrådgiverledere 2015
Side af 5 Lønoversigt privatansatte socialrådgiverledere 5 Oversigten baseres på lønnen i september 5. Der er udsendt spørgeskemaer til 7 privatansatte medlemmer. Denne oversigt omhandler medlemmer med
Læs mere33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet ,0 25,4 8,7 10,8 20,1
Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereProduktivitetsudvikling i Region Sjælland
1. marts 2010 Resumé og anbefalinger i Udarbejdet af DAMVAD for viden skaber muligheder i Resumé og anbefalinger Der er bred enighed om, at den fremtidige danske velstand i høj grad er afhængig af en styrkelse
Læs mereBaggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet
17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport
Læs mereKØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012
KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft
Læs mere