Job ad omveje. Freden brudt ud. Tag godt imod. Psykologi er kultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Job ad omveje. Freden brudt ud. Tag godt imod. Psykologi er kultur"

Transkript

1 11. januar årgang Dansk Psykolog Forening 1 Job ad omveje Efter en tre måneder lang mellemlanding i Australien vendte Johanne Grant ved årsskiftet hjem til nyt job. Side 4 Tag godt imod Psykologi er kultur Freden brudt ud Psykologkampagnen bygger bro til det private erhvervsliv og de uudnyttede jobåbninger der. SIDE 3 Psykologistuderende fra fem lande er mødtes over temaet Making Psychology Matter. SIDE 10 Mange voksne har et belastet forhold til deres forældre. Et bogprojekt har taget fat i emnet. SIDE 12

2 11. januar årgang Dansk Psykolog Forening Psykologkampagnen bygger bro til det private erhvervsliv og de uudnyttede jobåbninger der. SIDE 3 Psykologistuderende fra fem lande er mødtes over temaet Making Psychology Matter. SIDE 10 Efter en tre måneder lang mellemlanding i Australien vendte Johanne Grant ved årsskiftet hjem til nyt job. SIDE 4 1 Mange voksne har et belastet forhold til deres forældre. Et bogprojekt har taget fat i emnet. SIDE 12 LEDER Oplevelsen af forandringer de, der kommer godt til os udefra, og dem, vi selv tager initiativ til indtryk.tag kan ikke undgå at gøre imod Psykologi er kultur Job ad omveje Freden brudt ud Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Godt nytår! B rydningstider er blevet en norm, og ingen kan tage patent på at stå med forandringer, der i mængde og hastighed overstiger, hvad deres forgængere har oplevet. Det statiske samfund hører fortiden til. Men oplevelsen af forandringer de, der kommer til os udefra, og dem, vi selv tager initiativ til kan ikke undgå at gøre indtryk. I økonomisk svære tider har vores forening med en imponerende medlemsopbakning taget hul på den Psykologkampagne, man kan læse om andetsteds i Psykolog Nyt. Mere seriøst og dedikeret er foreningen næppe nogen sinde gået til en beskæftigelsesindsats. Vi lægger op til et holdningsskifte i psykologers syn på arbejdsmarkedets bredde og til arbejdsmarkedets kendskab til psykologerne og glæder os til at tage fat. Psykiatrien har fyldt i det forgangne år, ikke mindst på grund af de åbninger, vi har fået fra sundhedsministeren, og som er blevet bekræftet, når vi har mødtes med hende. Er der et sted i sundhedsvæsenet, der trænger til udvikling, er det psykiatrien. Derfor hæfter vi os ved ministerens udtrykte holdning, at et brækket ben eller en knækket sjæl skal behandles lige og inden for samme tidsgaranti. Psykologforeningen intensiverer i kølvandet af disse udmeldinger indsatsen over for psykiatrien på mange fronter i overbevisningen om, at vi, trods økonomien, nu vil se resultatet af de politiske løfter. I min allerførste leder, efter at jeg i april var tiltrådt som formand, lagde jeg op til nye kommunikationsveje og øget medlemsinddragelse i foreningens liv. Det sidste er med stor effekt realiseret i forarbejdet til en modernisering af Praksisoverenskomsten, hvor der har været afholdt medlemsmøder rundt i landet. Et meget stort antal psykologer har budt ind med ideer og debat om praksisområdets fremtidige udformning, og alle input har vi taget med os ind i 2013, hvor det egentlige udvalgsarbejde skal udfoldes. De nye kommunikationsveje hjælpes på vej af teknologi i kombination med nytænkning. At præsentere en idé eller søge råd i medlemsskaren kan nu klares på to minutter via vores Facebook-side, som er en af de succesfulde nyskabelser fra Uforpligtende, ja, men det rigtige redskab i nogle sammenhænge. På samme måde, som videoudstyr har åbnet for møder uafhængig af geografien. I første omgang mellem København og Århus, men i løbet af 2013, så enhver kan kobles op til møder fra sin egen computer overalt i landet. Nybrud. Grænseløse verden. Muligheder. Indflydelse. Jeg ønsker alle et godt nytår! Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax: Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9468 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Scanpix NYT: Annoncer 2013 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2012: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 3 21/1 8/2 4 4/2 22/2 5 18/2 8/3 Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 KAMPAGNE Tag godt imod: PSYKOLOGKAMPAGNEN Beskæftigelsesprojektet Psykologkampagnen skydes nu i gang. Der skal ikke mindst bygges bro til det private erhvervsliv og de mange uudnyttede jobmuligheder der. L edighedstallene taler deres klare sprog. Uden en aktiv beskæftigelsesfremmende indsats er vurderingen, at ledigheden blandt psykologer risikerer at gå fra nu 5 % til op mod 25 % i For at sikre beskæftigelse til alle psykologer i fremtiden skal der med Dansk Psykolog Forenings beskæftigelsesinitiativ, Psy kologkampagnen, tænkes ud af boksen. Med en forstærket beskæftigelsesindsats vil kampagnen naturligvis fortsat have fokus på jobområder i den offentlige sektor, og vi vil som forening fortsat værne om de traditionelle psykologstillinger. For at sætte en effektiv bremse i den stigende ledighed ser Psykologkampagnen dog et særlig vigtigt fokusområde på det private arbejdsmarked. Færre end hver tiende psykolog er i dag ansat i den private sektor. Inden for HR og arbejdsmiljø har psykologernes Baggrund kompetencer allerede gjort sig positiv bemærket. Psykologkampagnen ser et kæmpe potentiale i en ud videlse af HR-området, arbejdsmiljø-, ledelse-, strategi-, produkt- og organisationsudvikling. Det private arbejdslandskab er således et næsten uopdyrket landskab, men med masser af potentiale. Psykologkampagnen får rådgivning af en særlig gruppe af dygtige erhvervsfolk, hvis viden og erfaring vil hjælpe os til at sparke døren effektivt ind til det private arbejdsmarked. Kampagnen bygger broer Psykologkampagnens ypperste opgave er at bygge broer. Broer, som bygger på dialog og samarbejde. Vi vil bygge broer mellem et studieliv og et arbejdsliv. Den nuværende og fremtidige beskæftigelsessituation fordrer, at man som psykologistuderende og dimittend tør tæn- Psykologkampagnens projektteam er psykolog Bjarke Schlechter og antropolog Monica Lorenzo Pugholm i samarbejde med chefkonsulent Niels Kjeldsen. Læs mere på Bemærk også, at Psykologkampagnen har oprettet en gruppe på LinkedIn, der er tænkt som et levende debatforum. psykologkampagnen - sats på den menneskelige faktor ke utraditionelt i forhold til sin fagidentitet og spørge sig selv: Hvordan kan jeg bruge min uddannelse mindre fagspecifikt og samtidig bevare min faglige stolthed? Målet med at få en arbejdsgiver til at se nødvendigheden af at ansætte netop en psykolog er ikke givet på forhånd, for psykologer er i konkurrence med andre faggrupper. Men Psykologkampagnen synliggør psykologers kompetencer. Når vi sætter handling bag ordene og viser, hvem psykologer er, vil arbejdsgiverne erfare, at virksomheden får tilført mere kvalitet og får et bedre produkt ved netop at ansætte en psykolog. Den første aktivitet Det officielle startskud for kampagnen lyder 28. januar 2013, hvor foreningen afholder en opstartskonference for medlemmerne og et indbudt eksternt publikum. Konferencen lægger de første sten i brobygningen med oplæg, som kæder psykologers kompetencer sammen med positive bundlinjer og fremtidens arbejdsmarked. Men Psykologkampagnen vil meget mere end holde konferencer nemlig ud med en opfordring til, at vi alle gør en ekstraordinær indsats. Psykologkampagnen ser hver en studerende og færdiguddannet psykolog som ambassadør for beskæftigelsesindsatsen. Alle virksomhedsledere, som har psykologer ansat, ligeså. Ved at turde træde frem, tænke ud af boksen og fortælle den gode historie om psykologers kompetencer bliver Psykologkampagnen et levende beskæftigelsesprojekt. Monica Lorenzo Pugholm, kampagneleder PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 VÆKST Af: Johanne Grant Den lange rejse Professionel udvikling kan beskrives som en rejse og være det i konkret forstand. Personlig beretning fra en psykolog, der fyldte erfaring på i Australien og nu vender hjem til et nyt job. SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 værd A rbejdsmarkedet i Danmark er trængt, i al almindelighed og psykologarbejdsmarkedet. I værste fald kan dette lede til en faglig og professionel stagnation eller jeg-tager-hvad-jeg-kan-få-tilgang. For at vi som psykologer ikke mindsker vores særlige kompetencer og vores troværdighed, kræver det derfor, at vi tænker kreativt, bredt og i højere grad træder mere ind i det ukendte og uvante. Både når det gælder arbejdspladser, opgaver og fagområder men også i forhold til udviklingsmuligheder, uddannelser og faglig dygtiggørelse. For et år siden befandt jeg mig i en situation, hvor jeg havde opsagt en god, stabil stilling som organisationspsykolog i en af Danmarks store banker for at tage en ét år lang stilling i en privat praksis. Jeg havde ikke kunnet få orlov fra banken og stod derfor med stor uklarhed omkring mit videre arbejdsliv, da året var gået. Efter den indledende ængstelse begyndte jeg at se den jobmæssige usikkerhed som en mulighed for at kaste mig ud i noget nyt. Men mest af alt som en potentiel mulighed for at tage tid kun til mig og min videre udvikling som psykolog. Dvs. ikke et kursus, en ny supervisor eller en efteruddannelse, men noget længerevarende, noget mere ukendt. Jeg ville gerne opleve noget professionelt interessant, berigende og nyt men i lige så høj grad opgradere mit cv, mine kompetencer og erfaringsbase til en bredere og måske mere international profil og hermed åbne for fremtidige jobmuligheder i et stigende globaliseret arbejdsmarked. Altså besluttede jeg at udholde lidt her-og-nu-usikkerhed for at sikre mit arbejdslivs bæredygtighed på lang sigt. At søsætte flaskeposter Efter mange opkald, mails, samtaler, tilfældigheder og forhandlinger havnede jeg i Australien, hvorfra jeg skriver dette. Her har jeg arbejdet i tre måneder i Veteran and Veteran Families Counselling Services (VVCS), en organisation, der yder terapeutisk støtte til tidligere udsendte soldater og deres familier. Og hvordan kom dette i stand? Første skridt var at tale højt om drømmen. Dvs. hver gang jeg befandt mig i en dialog om mine fremtidige jobønsker, fortalte jeg om drømmen om at arbejde, deltage på et projekt, befinde mig i et anderledes miljø i en periode. PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 Næste skridt var at sende flaskeposter ud, dvs. forespørgende, håndsrækkende mails til diverse steder eller personer, som jeg begyndte at kende til. For så herefter at vente med tålmod og se, hvilke ringe i vandet flaskerne spredte, og hvilke poster der kom tilbage til mig igen med interessant nyt. Ad kringlede veje og nærmest tilfældigt havnede en af flaskeposterne hos en australsk psykolog, Belinda Hearne, som arbejdede med narrativ terapi og med tidligere udsendte soldater. På dette tidspunkt arbejdede jeg selv i narrativ praksis samt som timelønnet for Forsvarets Militærpsykologiske Afdeling. Via en mellemmand skabtes kontakten imellem os, og jeg introducerede efter nogle mails frem og tilbage ideen om et muligt arbejdsrelateret besøg som en mulig envejs udveksling fra en psykolog i Danmark med relevant erfaring. Tilbagemeldingen var positiv, og herefter gik vores dialog over i en mere konkret kortlægningsfase: Hvordan kunne vi finde vej og komme i mål med denne ide? Første skridt var at tale højt om drømmen. Dvs. hver gang jeg befandt mig i en dialog om mine fremtidige jobønsker, fortalte jeg om drømmen Kortlægningen fandt sted som mailkorrespondancer, forhandlinger og et enkelt Skype-møde. Herigennem blev ideer vendt om, hvilke opgaver jeg kunne og ville varetage, hvilken tidsramme jeg kunne og ville være der, og hvordan det økonomisk kunne arrangeres. Balancen bestod i at finde opgaver, som jeg relativt hurtigt kunne varetage for at hjælpe dem i deres hverdag, men som også havde en vis tyngde og læringsmæssigt relevans for mig. Samtidig skulle det være lang nok tid til, at jeg kunne opnå indsigt i deres procedurer og arbejdsfelt, men kort tid nok til, at det ikke blev ækvivalent til en reel ansættelse. Målet var, at deres organisation fik muligheden for billig, hurtig, international arbejdskraft, der kunne inspirere dem og jeg fik en kompetencemæssig udviklingsmulighed ved at få indsigt i og løse nogle af deres psykologrelevante arbejdsopgaver. Processen rummede flere udfordringer, blandt andet Det Australske Forsvars sikkerhedsgodkendelse og Den Australske Psykologforenings arbejdsgodkendelse. Foreningens omstændelige krav blev klaret gennem en aftale om, at mine terapisessioner ville være co-counselling, dvs. vi var to terapeuter på hver sag, hvoraf den ene var godkendt af foreningen. Med mit læringsmål i sigte blev det blot endnu mere attraktivt at arbejde i Australien. Efter et halvt års forberedelse og kortlægning endte Belinda Hearne og jeg på en aftale om, at jeg kunne arbejde i tre måneder i VVCS Townsville, med undervisningsopgaver, visitations opgaver og cocounselling. Jeg ville få udgifterne betalt: et sted at bo og diæter til befordring, men ingen realløn. Samlet set har jeg således hverken tjent eller tabt på denne udviklingsmulighed. Da jeg netop ikke fik løn, var der en stor åbenhed, taknemlighed og villighed til at forsøge at imødekomme mine opgave- og udviklingsønsker i organisationen. Denne ordning skabte dermed en anden psykologisk kontrakt imellem mig og organisationen, end hvis jeg havde været betalt i en midlertidig ansættelse. Gruppe, familie eller individuel Den Australske Psykologforening har medlemmer og Det Australske Forsvar har på nationalt plan ansat 100 psykologer til at servicere deres godt soldater og civilansatte samlet kaldet medlemmer. I Townsville i det nordøstlige Australien, hvor jeg primært var stationeret, har militærbasen medlemmer samt forskellige organisationer med psykologer, der servicerer disse medlemmer. VVCS er en af disse organisationer og har ti psykologer ansat, der tilbyder visitationer, terapi og gruppe programmer for tidligere udsendte soldaterne og deres familier. Den største opgavemæssige forskel i forhold til Forsvarets Militærpsykologiske Afdeling i Danmark er VVCS s store katalog af gruppeprogrammer, en slags kurser med gruppeterapeutiske delelementer for de tidligere udsendte soldater. Disse programmer varer alt imellem 2 og 16 dage og har 5-12 deltagere. Programmerne inkluderer blandt andet et angsthåndteringsprogram, et aggressionshåndteringsprogram, et parterapeutisk program og et søvnetableringsprogram. Det australske system er internationalt set førende på programområdet. De øvrige lande der avancerer på veteranområdet, såsom USA, Storbritannien og Holland, er ikke så langt fremme med psykologisk orienterede programmer for tidligere udsendte soldater. Derudover har Australien i kraft af deres omfattende erfaringer med Vietnam-krigens psykologiske eftervirkninger stort fokus på familien såvel som soldaten selv. Tilbuddene indbefatter derfor ofte familie- og parterapeutiske tiltag, hvor ægtefæller og børn inkluderes i terapeutiske forløb eller tilbydes selvstændige forløb. Dette foks har oprindelse i undersøgelser, der viser, at børn af Vietnam-veteraner har langt større risiko for selv senere i livet at blive ramt af PTSD og andre traumerelaterede reaktion. Derfor er de tidligere udsendte soldaters børn også en del af målgruppen. VVSC læner sig også op ad undersøgelser, der viser, at interventioner på familieplan såvel som individuelt plan har bedre langtidseffekt for behandling af depression hos soldater end blot individuel behandling. Effekten af dette fokus på programmer samt familiebehandling var, at mine primære opgaver viste sig at være centreret omkring facilitering af gruppeprogrammer, et selvmordsforebyggende og et alkoholfokuseret program. Derudover varetog jeg visitationer over telefon og walk ins, dvs. folk der kom forbi, samt lavede co-counselling med en kollega i hendes familie- og parterapeutiske forløb. Samtidig blev jeg inviteret til at deltage på konferencer og kurser, fx et kognitivt kursus for netværkspsykologerne. Ydermere fik jeg sat forskellige besøg op med VVCS s forskellige samarbejdspartnere, herunder PTSD afdelingen på det lokale hospital. Alle disse elementer bidrog til en variation af erfaringer med kri- SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 Altid klar med en løsning Personlig rådgivning når det passer dig også på din arbejdsplads Fleksible pensionsdækninger tilpasset dine behov Tryghed til dig og din familie

8 Et cook off Billederne til artiklen er privatfotos fra et arrangement, der skulle sætte fokus på tidligere udsendte soldaters vilkår. Det var et cook of, hvor organisationer, der samarbejder med eller støtter veteranerne, konkurrerede om at lave det bedste tre retters måltid ud af rationeringspakker! Musikken blev leveret af veteraner med PTSD. se-traumerelateret behandling og særligt på et interventionsplan, der indeholdt mere end én klient, dvs. par-, familie- og gruppebehandling. Berejst, beriget, begejstret Nu er mit fly er landet på dansk jord igen, og min rejse kan belyses retrospekt ud fra, hvad jeg har lært og tager med mig hjem til Danmark. Læringen har manifesteret sig på forskellige niveauer: personligt udviklingsmæssigt, metodisk og professionelt. Personligt har jeg lært noget om så simple begreber som begejstring og entusiasme. Under min frustration over, hvordan jeg fik adgang til terapeutiske opgaver, lærte jeg om effekten af eksplicit kommunikere min begejstring og utilslørede lyst til disse opgaver. På metodisk niveau har jeg lært meget om co-counselling og det at være to terapeuter i et rum. Dvs. om koordineringen imellem de implicerede og om positionering af terapeuterne undervejs. Grundet den enorme travlhed havde vi ikke meget tid til rådighed til at afstemme rammer og forventninger, inden familierne eller parrene ankom, hvilket satte krav til improvisation, løbende afstemning og tillid til egne evner og den generelle proces for min kollega og mig. Mit ophold har fremkaldt mange tanker og dialoger omkring vores profession som psykologer, og hvad vores målsætning er, når vi yder terapi. Disse emner udsprang i høj grad af en praksis, jeg stødte på flere gange under mit arbejde i Australien, der samlet gik under betegnelsen risk management. Risk management består af vurderingen og håndtering af risikoen for selvskade, selvmord eller skade på andre. Risk Management indeholder derudover fast strukturerede procedurer for, hvilke handlinger der skal initieres samt hvilke instanser der skal inddrages, hvis der vurderes at være risiko for selvskade eller skade på andre. Under mit arbejde stødte jeg flere gange på dette begreb og denne praksis og fandt, at det havde meget større fokus, end jeg var vant til fra min praksis i Danmark. Af dette risikofokus udspringer også et muligt brud på tavshedspligten for psykologen som en måde at undgå den mulige skade. Eksempelvis skulle der under alle indledende visitationssamtaler med soldater eller deres familiemedlemmer spørges til, om vedkommende havde selvmordstanker eller tanker om at skade andre, og dette skulle registreres i det elektroniske dokument over samtalen. Derudover skulle alle, der henvendte sig informeres om terapeuternes tavshedspligt, men også om undtagelsen af denne, der gjaldt ved mistanke om risiko for selvskade eller skade på andre. Der synes altså at være større fokus på at mindske risikoen for skade, på trods af at dette kan indbefatte overtrædelse af tavshedspligten. Det Australske Forsvars statistikker viser, at australske soldater ikke har højere grad af selvmordsforsøg eller reelle selvmord, men at de har signifikant højere grad af selvmordstanker end generelle befolkning. Forsvaret ser dette som, at deres opsamlende risk management-procedurer er velegnede til at opfange og forebygge selvmordstendenser Hjemme i Denmark igen er der ikke sket mirakler i økonomi og arbejdsmarked generelt set! Selv har jeg imidlertid været så heldig at få tilbudt et job herhjemme, mens jeg har været af sted, hvilket kan bidrage til min egen begyndende fortælling om, at denne alternative rejse var værd at tage for mig. Johanne Grant, cand.psych., autoriseret psykolog SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 NYE BØGER Helle Kjærgård. Bente Støvring. Aase Tromborg: Mindfulness og stresshåndtering i arbejdslivet. Grundbog, der bygger bro mellem moderne hjerneforskning, kognitions- og neuropsykologi og praktisk pædagogik. Fokus er på børns (0-18 år) kognitive funktioner, både i det almindelige og det anderledes udviklingsforløb. Institutioner og skoler skal kunne rumme og undervise alle børn. Derfor er det vigtigt, at fagpersoner får en opdateret viden om børnenes kognitive funktioner og en grundlæggende indsigt i, hvor forskellige for udsætningerne for læring er. Frydenlund, 2012, 281 sider, 349 kr. indb. Anders Bonatto Fisker. Søren la Cour. Bo Jacobsen: Efter arbejdslivet. Bogen handler om generationen, som definerede ungdomskulturen i 50 erne og 60 erne, og som nu er i gang med at definere, hvad det vil sige at være moderne pensionister på godt og ondt. Forfatterne har interviewet 50 pensionister om, hvordan det opleves at blive ældre: om forholdet til lykken, egen krop, venner, kønsidentitet, hjemmet, meningen med livet og om livets afslutning. Bogen indeholder desuden en DVD med filmen Her har jeg hjemme fem pensionister fortæller. Dansk Psykologisk Forlag, 2012, 127 sider + DVD, 248 kr. Susan Binau: Mor, må jeg få din pc, hvis du dør? Forfatteren er mor til fire børn og satte sig kort efter sin kræftdiagnose i 2006 til tastaturet for at skrive en kærlig afskedsbog til sin mand og sine børn. Bogen er blevet til under sygdoms processsen og samtidig med forløbet. Både forfatteren selv og familien kommer til orde undervejs. Og det blev ingen afskedsbog, eftersom sygdommen ikke endte med døden. Forlaget Indblik, 2012, 251 sider, 189 kr. Ida Hageman. Jeanett Bauer: Psykiatri for ikke-psykiatere Giver en kortfattet gennemgang af de mest almindelige psykiatriske sygdomme. Skizofreni, de affektive sygdomme (depres sion og bipolar sygdom), angstlidelser, OCD, somatoforme tilstande, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, ADHD og demens gennemgås. Desuden er der mere tværgående kapitler om selvmord, misbrug, den retspsykiatriske patient samt samspillet mellem behandling og den sociale indsats. Hans Reitzels Forlag, 2012, 248 sider, 275 kr. Camilla Raymond: Arbejdsrelationer & relationsarbejde. Det ligger i processers natur, at vi ikke kan kontrollere dem, men vi kan udvikle vores evne til at mestre dem. Vi kan forstå det, der sker, når det sker. Vi kan tro på, at der findes gode måder at takle situationen på - og vi kan gøre forsøget. Bogen giver seks værktøjer, så ledere eller konsulenter nemmere kan reagere hurtigt, når noget er ved at køre skævt, klargøre sine egne standpunkter, inden de skal præsenteres, samle mod til at løse op for vanskelige situationer, når det er nødvendigt mv. Dansk Psykologisk Forlag, 2012, 218 sider, 348 kr. Michael Adam Cho Guul. Svend Aage Andersen. Gina Søndergaard Lydersen (red.): Hjerne & psykiatri i professionel praksis. Søger at sammenkoble hjerneforskning og psykiatri for at formidle sammenhænge mellem neuropsykologi/neurobiologi og udvalgte perspektiver og metoder i behandlingen af psykiske lidelser og tilgrænsende ikke patologiske tilstande. Bogen giver en tværfaglig vinkel på fx diagnose, placebo, personlighed, spejlneuroner, helhedssyn, hjernens plasticitet og ADHD. ViaSystime, 2012, 504 sider, 276 kr. NYE BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 ESTONIA Psykologi som kulturmøde I oktober deltog danske psykologistuderende i Nordic Psychology Students meeting i Estland. Unge fra fem lande havde sat hinanden stævne over temaet Making Psychology Matter. Vi ankommer seks mand høj til universitetsbyen Tartu i Estland en regnfuld fredag i oktober. Spredte snepletter og nøgne træer pryder landskabet. Hi, my name is Katrin, en smilende og småstresset estisk psykologistuderende kommer os i møde på togstationen. Vi følger efter hende ind i en nærliggende baggård, hvor husene er brune og faldefærdige. Her ligger den del af universitet, hvor de psykologistuderende kan mødes, læse og diskutere. Indendøre er det slidt og mørkt, og der lugter gammelt. Men i et lille lokale sidder 40 spændte og imødekommende nordiske psykologistuderende rundt om et lille bord og lidt på skødet af hinanden. De efterfølgende tre dage bliver vi bekendt med flokken, der repræsenterer Sverige, Finland, Norge, Danmark og Estland. Det viser sig, at vi har meget at lære hinanden. I Danmark tager vi psykologprofessionens status og anerkendelse fra den brede befolkning mere eller mindre for givet. På universitetet kommer vi let til at fordybe os i egne psykologirelevante samfundsdebatter, fx brugen af diagnoser. Vi skænker det sjældent en tanke, at disse debatter måske ikke er universelle. Turen til Estland gjorde det tydeligt, at det ikke er nok at læse udenlandske værker og forskning. Vi bør også give os selv den gave indimellem at stå på gyngende grund blandt udlændinge og diskutere psykologien på måder, der kan overraske, udfordre og berige. En enestående mulighed for at udvikle sig fagligt, afprøve nye perspektiver, blive mere bevidst om det, man ved, og styrke sin kreativitet. Først her bliver det muligt at tage egne antagelser og viden op til revision. SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 Følelsen af bagud - Jeg er vred, frustreret, skuffet, misundelig og taknemmelig, siger en estisk vært efter præsentationerne af psykologiuddannelsen og professionens vilkår i de respektive lande. Han kigger lidt ned i gulvet og fortsætter: - Taknemmelig, fordi jeg har mødt jer, og fordi I kan lære os det, I ved. Frustreret og misundelig, fordi psykologien i jeres lande har al den anseelse og alle de ressourcer, den endnu mangler i vores land. Skuffet, fordi jeg nu ser, hvor meget bagud vores psykologi er. I det internationale møde er ingen, som vi ser det, imidlertid bagud eller foran i den forstand. Psykologien udvikler sig sammen med den kultur, den tilhører. Forskningsparadigmet i Estland er eksempelvis positivistisk og præget af personlighedspsykologi med særligt fokus på fem-faktorteorien. Dette dominerer samtidig undervisningen. Men tages landets historie i betragtning, med sovjetisk besættelse, ensretning og kommunisme, er dette måske et naturligt modsvar herpå? Esterne er måske ved at gendefinere sig selv som adskilte individer. Hvor vi i Danmark, efter en omfattende individualiseringsproces, hverken behøver være bange for at blive hængt ud som socialister eller føle os truet på vores individualitet ved at vedkende os socialpsykologiske teorier og forskning. En estisk lektor udtrykte også i sit oplæg frustration over, at de skandinaviske lande ikke på samme måde som de anerkender race- og intelligensforskning. - Vi er lige ved at lære at lade være med at sige nigger, det dur åbenbart ikke længere, udtrykte hun og mente, at vi i Norden havde fået fine fornemmelser. Det morede og forargede os skandinaver, samtidig med at det gjorde os opmærksom på en tilstand, som udefrakommende opfatter gør sig gældende hos os. Forskelle kom også til udtryk blandt ellers tilsyneladende homogene skandinaver. Eksempelvis da formanden for den Norsk Psykologforenings Studentersektion erklærede, at den eneste slags psykologer, der findes i Norge, er de kliniske psykologer, eller da en svensk studerende påpegede, at man da kun kunne studere psykologi gennem praksis. Andre har kæmpet for os I dag kæmper de estiske psykologer med at opnå anerkendelse som profession og få befolkningen til at tro på psykologien som videnskabeligt funderet. Derfor fremstod det for dem provokerende, da vi satte spørgsmålstegn ved psykologiens mulighed for at finde endegyldige sandheder. En af de estiske værter slog fast med syvtommersøm, at psykologien var en (natur-)vi denskab! Dette med en styrke i stemmen, som var det et personligt angreb. Hvordan kunne vi være fortalere for en, ifølge dem, videnskabelig relativisme, der truer psykologers eksistensgrundlag? Alt imens diskussionerne går højt inden for egne rækker på universiteterne i Danmark, hvor poststrukturalistiske strømninger vinder indpas, kæmper esterne for at forsvare psykologiens videnskabelighed, forstået på den måde, at psykologien vil kunne finde endelige sandheder. De kæmper for at vinde befolkningens anerkendelse, så folk stopper med at vælge heksedoktorer og andre alternative behandlere. I Danmark er vi som psykologer og studerende blevet mere selvsikre og så mange, at vi uden at føle os truet kan lade os undersøge af os selv og andre. Men denne forskning og tilgang holder sig ikke inden for landets grænser, og esterne er eksempelvis ikke begejstrede. I Estland er psykologer ildsjæle. De er personer, der vil hjælpe og oplyse folket, der skal kæmpe og forsvare deres titel til en løn, der kun ligger lidt over mindstelønnen. Andre har kæmpet den kamp for os, hvilket er en god reminder for os stu derende anno Vi kan kun anbefale, at så mange psykologer og studerende som muligt giver sig selv den gave, det er at mødes med udenlandske fagfæller og åbne sig for verden udenfor. Næste chance for at deltage i Nordic Psychology Students meeting bliver i det kommende efterår, hvor mødet afholdes i Danmark. Iben Kyhl Nielsen, Stine Kjøller Petersen & Søren Warthoe, stud.psych. PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 SJÆLESÅR Af: Katrine Krebs Fra forbandelse til fred Familien er vigtig for næsten alle, og klienter i psykologpraksis ønsker ofte at søge tilbage til barndommen for at forstå fortiden og løse nutidens udfordringer. En ny bog sætter spot på temaet. D et kom af vrede eller i hvert fald af frustration og en dybtfølt smerte over alt det, der ikke var. Over forældres mere eller mindre bevidste negative handlinger over for deres børn og ikke mindst den effekt, det har på børns voksenliv. Via interview om andre problematikker opdagede jeg, at mange andre end jeg gik med de samme sjælesår, skabt i barndommen. Og så begyndte rejsen ud i at udforske familiens labyrint af konflikter og kærlighed. I 2007 fik jeg en idé om at skrive en bog om voksne børn med komplicerede forhold til deres forældre. Min første arbejdstitel var Forbandede Familie, fordi jeg dengang stadig var et såret barn indeni. Da jeg begyndte at tale højt om min plan, blev det åbenlyst for mig, at bogen var tiltrængt. Både mænd og kvinder omkring mig sagde, at den glædede de sig til at læse. Der skulle dog gå fem år, før de fik muligheden. Da jeg blot er journalist og fortæller, vidste jeg fra begyndelsen, at jeg ikke kunne skrive alene, men var nødt til at have en medforfatter med psykologisk viden og indsigt. En, der kunne skabe forståelse og løsningsforslag. Identifikationen og spejlet skulle jeg nok sørge for, og casene til bogen kom nærmest af sig selv. Kun mændene måtte jeg direkte spørge, og alle sagde ja med det samme. Det blev til en række fortællinger fulde af frustrationer over forholdet til forældre. Der var både mænd og kvinder, der aldersmæssigt spændte fra midt i tyverne til midt i fyrrerne. Alligevel havde historierne fællestræk. En af de medvirkende personer, Christian, siger på et tidspunkt i sin fortælling: Da jeg var barn, betvivlede jeg ikke deres holdninger, men det begyndte at blive klart for mig, hvor meget jeg var vant til at rette ind efter mine forældres behov frem for min egen lille families. Her rammer han en følelse, der ligner flere af de andre cases. I det hele taget foldede der sig en genkendelse ud foran øjnene på mig, som jeg først lyttede til og siden skrev ned. Men der var så meget, jeg ikke forstod. For hvad var det egentlig, der skete i familierne? Hvorfor skete det? Og hvordan skulle problemerne tackles? Fortællinger som fundament Måske fordi jeg fandt ud af, jeg ikke var alene i verden med mine frustrationer og følelser, dampede jeg af. Vreden blev afløst af et ønske om at hjælpe andre, der havde haft det som bogens cases og jeg selv. Arbejdstitlen blev ændret til Familiefortællinger, og jagten på en psykolog som medforfatter satte for alvor ind. SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 modelfoto: scanpix Flere havde budt ind, men måske var emnet trods alt for tabubelagt, for de trak sig igen. Til gengæld fik jeg kontakt til psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard, og hun var så til gengæld den helt rigtige at skrive bogen sammen med. Hun fortæller: - I første omgang troede jeg, Katrines idé handlede om forældre og børn, som der er skrevet så meget om. Da jeg forstod, fokus var voksne børn, blev det for alvor relevant, for relationer inden for familien har altid interesseret mig. - Mit speciale på studiet handlede om, hvorfor tidligere anbragte børn ofte selv bliver dysfunktionelle forældre med anbragte børn. De søger tilbage til dysfunktionelle familier, de er født ind i, når de er gamle nok. Jeg ser også hos klienter, at folk bliver i familier, der ikke er gode for dem. Der må være en sammenhængskræft, der får dem til at blive der. Det var noget, jeg havde lyst til at dykke ned i. Bogserie FamilieFred med dine forældre af Camilla Carlsen Bechsgaard og Katrine Krebs udkom på Dansk Psykologisk Forlag i efteråret. Bogen er første del i en planlagt bogserie om familiekonflikter fra med forskellige udfordrende relationer inden for familien. Se mere på FamilieFred.dk. PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 Frem mod et fokus Da jeg havde fundet den rigtige medforfatter, blev fokus stillet skarpt på at få skabt en færdig bog og at få et forlag til at stå for udgivelsen. I begyndelsen var både Camilla og jeg usikre, for der var så uendelig mange veje at gå. - Det tog lang tid at sortere alle ideerne og fokusere på, hvad der var mest relevant. Det var en rejse udi at finde mit faglige fundament. Noget, der blev ved at fylde i tankerne, var, hvor alvorlige familieproblemer bogen skulle handle om. Udvalget af cases ligger i den mellemtunge emne, der stadig udadtil fungerer normalt, så derfor kan alle genkende noget fra dem. Det unormale foregik kun inden for hjemmets fire vægge, nåede Camilla frem til. Som Camilla fik historierne ordentligt ind under huden, kunne hun begynde at lægge det rigtige faglige fokus og niveau. Fordi tilknytningsteorier altid har været hendes fundament for at forstå, var det her, hun startede. Men der manglede noget, mente hun: Det kom af vrede eller i hvert fald af frustration og en dybtfølt smerte over alt det, der ikke var. - Tilknytningsteori kunne ikke forklare alt i bogens cases, for forældrenes opførsel var i flere tilfælde for grænseoverskridende. Trapped in the Mirror: Adult Children of Narcissists in their Struggle for Self af Elan Golomb fik mange brikker til at falde på plads. Her fik jeg sat ord på en type af mennesker, hvis kontakt med andre bliver vurderet i lyset af, hvad der giver mening i forhold til deres egen behovsopfyldelse. Da jeg læste Camillas afsnit om de selvfokuserede forældre, faldt brikkerne også på plads for mig. Hendes teori passede perfekt med min empiri. Holdningsmæssigt var vi også helt på linje. Camilla argumenterer således for sine faglige valg: - Om personlighedsforstyrrelser opstår som følge af en mangelfuld tilknytning i opvæksten, er en vurdering. Og min har været, at de adfærdstræk, der kendetegner for eksempel narcissisme, giver god mening i forhold til at forstå også mange såkaldt normale menneskers handlemåder. - Det har været en stor udfordring at sammenkæde narcissismeteori og tilknytningsteori, men jeg valgte de vinkler, jeg mener ville give læseren de bedste redskaber til selvforståelse og udvikling. Også selv om de ikke nødvendigvis udspringer af samme teoretiske baggrund. Familier ønsker fred Som Camillas faglige del af bogen tog form, fik jeg mere og mere forståelse for min egen situation, og jeg mærkede, hvad jeg egentlig ønskede: Fred! Og jeg så i bogens cases og hverdagen omkring mig, at det også var det, alle andre ønskede fred med deres forældre og som minimum fred med sig selv. For tredje og sidste gang ændrede jeg den overordnede koncepttitel til FamilieFred. Vores fælles bog fik det åbenlyse navn FamilieFred med dine forældre. Det tog tid at få den færdig, for hverdagen med arbejde, venner og familier fyldte, og det var en personlig udviklingsrejse for os begge. For Camilla også på helt basale planer. - Skriveprocessen tog flere år for mig, da sygdom hos mig selv og en nær pårørende undervejs både opholdt processen og formede bogens indhold. For hvordan håndtere man livstruende sygdom i familien? Og hvordan skal man bruge hinanden? Jeg opdagede, at man er i hinandens liv på godt og ondt, så konflikterne skal løses, konkluderede Camilla. Jeg var enig, men bogen handlede også om personer, der havde kappet forbindelsen til deres forældre, så deres sag måtte og skulle vi også tage hensyn til. For hvad hvis der ikke er sygdom og død, der minder om det essentielle i livet, men i stedet årelange konflikter, ubehagelige oplevelser på stribe og opslidende relationer? Nogle steder er brud (desværre) lig med fred. Nogle gange er det umuligt at opnå det, man som voksen barn ønsker sig fra sine forældre. Og dét er Camilla enig i: - Voksne børn skal lade være med at lede resten af livet efter det, de ikke har fået, for det kommer ikke. Der kan opstå mildhed med alderen hos deres forældre, men personligheden ændrer sig ikke grundlæggende. Det er trist, der er et begrænset forandringspotentiale, men det retter fokus hen på det voksne barns egen udvikling, og det er også der, det bør være. Fremtiden for familielivet Bogen blev færdig og er en gedigen blanding af faglig indsigt og mulighed for identifikation. Fokus er på de tilsyneladende normalt fungerende familier, der er præget af problemer under overfladen. Forklaringen på konflikterne ligger til dels i, at nogle forældre ikke helt magter forældreopgaven i opvæksten, og dels heller ikke formår at slippe børnene på en sund måde, når de bliver voksne. Fortiden tæller i fundamentet for familiefred. I dag, hvor meget psykologi er positiv, kognitivt og coachende, har vi taget et vovet skridt tilbage og sagt, at det er i orden at se på fortiden for at forstå. Men selvfølgelig er fremtiden vigtigst. De sidste fem år har givet mig fred. Med mine forældre og inden i mig selv. Jeg er blevet voksen, og jeg har været med til at skive en bog, der forhåbentlig kan give andre fred med sig selv og måske endda med deres forældre. De næste år vil forhåbentlig gå med flere bøger, hvor interessante personer fortæller om deres familieliv og dygtige psykologer og andre fagpersoner med relevant erfaring og kompetence forklarer årsager og serverer løsningsforslag. Målet er, at familiefreden når ud i de danske hjem. Camilla har præcist udtrykt, hvorfor det er nødvendigt: Familien er et tog, der ikke holder op med at køre, selv om du står af. Katrine Krebs, journalist, medforfatter SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 RUNA FORSIKRING en del af LB Forsikring Vi sænker prisen på bilforsikring Færre skader - billigere bilforsikring Medlemmerne i Runa Forsikring har passet rigtig godt på deres biler, og det har givet færre skader. Derfor sænker vi prisen på alle bilforsikringer med et samlet beløb på 100 mio. kr. i Se hvad din bilforsikring kommer til at koste på under Mit Runa Bestil et tilbud Er du blevet nysgerrig på, om du kan få en attraktiv bil - forsikring hos Runa Forsikring? Kontakt os på eller beregn selv din pris og bestil tilbud på ny elitebilistordning for dig over 30 år Er du over 30 år, bliver du automatisk elitebilist i Runa Forsikring, hvis du opfylder vores krav. Læs mere om ordningen på PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 I KORT FORM Depressive psykologer Besøgsrekord på dp.dk I alt blev besøgt gange i løbet af Det samlede antal sidevisninger nærmede sig en million med viste sider. Det viser den seneste årsstatistik fra medio december De dage med flest besøg klikker mere end personer ind på hjemmesiden, typisk i forbindelse med udsendelse af foreningens elektroniske nyhedsbreve. Besøgsrekorden blev slået 3 gange i Den 11. september 2012 var topscorer siden 2007 med besøg. Den blev næsten hentet den 11. december i forbindelse med nyhedsbrevet om, at psykologer er mere depressive end gennemsnittet. nl Ny mand i klummerne Som sig hør og bør tager vi hul på det ny år med en Psykolog Nyt-nyhed! Med sin fratræden som formand for Børnerådet har Lisbeth Zornig Andersen valgt at takke af efter to år som klummeskribent. Ny på den prestigefyldte post er cand.psych. Bo Snedker Boman, der ligesom sine medskribenter får lov at kaste et udefrasyn ind mod bladets målgruppe uden at det skal handle om psykologi. Bo Snedker Boman er sundhedspsykolog og tillige ofte brugt foredragsholder. Her i Psykolog Nyt får han klummedebut i næste nummer. jc Psykologer har også deres at bokse med, skriver Magasinet Arbejdsmiljø med henvisning til en ny undersøgelse om arbejdsmiljø og helbred beskæftigede inden for forskellige brancher har deltaget. Undersøgelsen omfattede bl.a. 12 spørgsmål om depressive symptomer, og psykologerne viste sig sammen med kasseassistenter, gymnasielærere, køkkenmedhjælpere og postbude at have højere grad af depressive symptomer end gennemsnittet. På spørgsmålene om, hvorvidt de har følt sig stresset inden for de sidste to uger, og om deres stress var forårsaget af arbejde eller privatliv, tilhører psykologer sammen med læger, gymnasielærere samt undervisere og forskere ved universiteter de jobgrupper, der særligt ofte føler sig stresset, mens fx brandmænd, reddere og militærpersonale er blandt de grupper, der relativt sjældent føler sig stresset. Psykologernes stresskilde er arbejde, viser undersøgelsen. Herudover viser undersøgelsen, at psykologer ligger højt i gruppen af personer, der oftere end gennemsnittet oplever, at arbejdet tager så meget af deres energi, at det går ud over privatlivet; at der stilles modsatrettede krav til dem i arbejdet; at de selv og deres kolleger ikke hjælper hinanden med at opnå det bedst mulige resultat, og at de oftere end andre grupper har været vidne til mobning. På kan man finde hele undersøgelsen. nl 18 nye ydere Der er pr. 1. januar 2013 besat ydernumre. Der blev besat 7 ydernumre i Region Hovedstaden, 6 i Region Syddanmark, 1 i Region Midtjylland og 4 i Region Nordjylland. Du kan se, hvilke psykologer der har fået tildelt ydernummer, på hjemmesiden: > Selvstændig > Praksisoverenskomsten. bvm SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 KLUMME Fri mig for føleri! W e re not going to let our campaign be dictated by fact-checkers. Så klar var meldingen fra en Mitt Romnye-talsmand i forbindelse med præsidentvalget i USA. En udtalelse, der affødte en del debat. Bør politik ikke netop handle om store ord og ideologisk tale, og er factstjekkeri bare modstandernes forstyrrende støj på linjen? Eller er der gået så meget kampagne og føleri i politik, at den virkelige verden og de virkelige problemer fortoner sig i floromvunden retorik? Vi lever i en tid, hvor det ser ud til, at følelser generelt får mere forrang i forhold til rationalitet og sund fornuft. Vi taler om værdier, visioner og selvrealisering. Mærker efter, følger vores mavefornemmelse og skal kunne se os selv i det. Kyllingen skal hedde Holger nede i Brugsen, og vi køber designertoiletbørster med oplevelsesværdi til kr., selv om vi kan få en lige så funktionel børste for 10 kr. i Jysk. Hvad føler du lige nu?, er en ofte brugt indgangsreplik, når ofre, forbrugere eller politikere interviewes på tv. Mange unge kommer ikke i gang med en uddannelse, fordi de ikke lige kan finde noget, de brænder for. Symptomerne på følelsessamfundet er mange. Der er rigtig mange synsninger rundt omkring. Igennem historien har samfundet været drevet af forskellige logikker. I industrisamfundet var det muskler og samlebånd, og vi skulle finde vores plads. Det var ikke ligefrem velset at standse op og sige Hey, det her føler jeg ikke lige for!. Senere overtog maskiner mange fysiske job, og hjernen skulle på arbejde med ekspertise og rationelle processer. Vi gik ind i informationssamfundet med tro på videnskabelige facts. Den iskolde kalkule styrede. De sidste fem-ti år er mange job outsourcet til andre lande eller blevet overtaget af teknologi. Nu skal vi skal leve af kreativitet og det empatiske samarbejde i fremtidens oplevelsesøkonomi eller innovationssamfund. Vi skal være hele mennesker og folde os selv ud. Det er blevet helt legalt at træffe beslutninger med følelser og fornemmelser frem for snusfornuft. I køledisken, i uddannelsesvalget, i politiske spørgsmål. Jeg er stærkt ideologisk i bølger, sagde en ung mand det så rammende til mig for nylig. Verdens store udfordringer Politik har vel altid handlet om værdier, men det ser ud, som om enkeltsagspolemik og føleri har udkonkurreret ideologi og sammenhæng. En Carina- eller Robert-sag, et hjemmerøveri, en død hummer i Kattegat kan vække store følelser og vende den politiske diskurs. Hurtige udtalelser på primetime tv forstærker udviklingen. Hvem gider høre om langsigtede sammenhængende planer? Så er det lettere at score med heftige udsagn i enkeltsager og føle en hel masse lige nu. Et Facebook-demokrati, hvor vi kan komme med uforpligtigende likes i forhold til hvad som helst fra sofaen eller on the go. Politikere, dovne Robert eller de helt grimme multinationale selskaber kan hænges i en virtuel gabestok, og følelserne kan være intense lige nu. Det kan godt være, at det lyder meget gammeldags og bagstræberisk, men: Fri mig for mere føleri! I hvert fald når det kommer til store politiske beslutninger med konsekvens for mennesker og klodens fremtid. Selvfølgelig kan facts både diskuteres og manipuleres, og vi kan vægte værdier forskelligt. Men vi får brug for mere end Facebook-tilkende givelser og enkeltsagsretorik i fremtidens politiske løsninger. Vi står over for store udfordringer i forhold til klimaudsving, finansiering af velfærdssamfundet, energi, rent drikkevand og global fattigdomsbalance, som kræver, at vi indimellem nok holder hjertet varmt, men også hovedet koldt. Det er måske ikke så sjovt lige nu, når factstjekkerne kommer på banen med saglighed og faglighed. Men uden kan man jo blive helt bange for, at det hele drukner i et usammenhængende føleri. Og det er faktisk ingen rar følelse! Anne-Marie Dahl, cand.scient.pol. Fremtidsforsker, FUTURIA KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 DEBATARTIKEL Slaget om evidens Hvilken terapiform der er den bedste, er et underliggende spørgsmål til evidensdebatten. En svensk professor i klinisk psykologi har fulgt debatten op med en kommentar. J eg har haft lejlighed til at læse meningsudvekslingerne i Psykolog Nyt 18/2012 angående sammenligning mellem kognitiv adfærdsterapi (KAT) og psykodynamisk terapi (PDT) og vil gerne komplettere diskussionen med nogle synspunkter. Det er helt korrekt, som det anføres, at et enkelt primærstudie ikke kan anføres til støtte for det være sig den ene eller den anden konklusion det er antagelig fuldt ud muligt at finde i det mindste ét primærstudie, som støtter en hvilken som helst forkert slutning. Det er derfor, metaanalyser er blevet en almindelig og mere pålidelig metode til at afgøre, hvad den empiriske forskning egentlig viser. Imidlertid kan heller ikke enkeltstående metaanalyser (og heller ikke to) på nogen pålidelig måde afgøre et så følsomt og sprængfarligt og meningsløst spørgsmål som: Hvilken terapiform er bedst? Dertil findes der også i metaanalyser alt for mange fejlkilder. En af de mest rammende er en, som Tolin (2010) faktisk nævner, nemlig researcher allegiance. Også i en metaanalyse er der plads til denne faktor, fx i udvalget af studier og i klassifikationen af behandlinger, og der er ingen tvivl om, at Tolin ville sætte sig selv meget højt på skalaen the extent to which you believe in [KBT], expect it to succeed beyond the nonspecific effects of treatment, or identify yourself as a proponent of that treatment (Tolin 2010, s ). Der findes i virkeligheden ret mange metaanalyser, fra Smith, Glass och Millers klassiske og frem i tiden, som har draget den konklusion, at forskellen mellem forskellige terapiformer, især KAT og PDT, er nul. Mest pålidelig fra et allegiancesyns punkt forekommer Cuijpers et al. (2008), eftersom forsker- Baggrund Debatartiklen tager udgangspunkt i Michael Kaster: Teoretisk tunnelsyn med ledsagende kommentar af Irene Oestrich (Psykolog Nyt 18/2012, side 30) tekster, der igen hviler på hele evidensdebatten i andet halvår af gruppen bestod af personer med forskellige allegiances. Hertil kommer et stadig større antal såkaldt praksisbaserede studier, dvs. naturalistiske studier af meget store populationer i USA, England og Sverige, som understøtter samme konklusion (Holmqvist & Lindencrona 2012). Det betyder ikke, at Min egen opfattelse af evidensspørgsmålet er i korte træk denne: Der findes mange, mange flere studier af effekt af KAT end af PDT. Studier af effekt af KBT er ofte såkaldt randomiserede kontrollerede studier (RCT) og viser som regel gode gennemsnitlige behandlingsresultater. Studier af effekt af PDT er ikke ofte RCT og regnes derfor SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 foto: Colourbox ikke som evidens, selv om de i reglen også viser gode gennemsnitlige behandlingsresultater. Der findes derfor meget lidt RCT-evidens for psykoanalyse og heller ikke særlig meget for psykodynamisk langtidsterapi. Der findes heller ikke specielt meget RCT-evidens for psykodynamisk terapi i det hele taget ved angsttilstande. Det betyder ikke, at der kan findes belæg for, at disse behandlingsformer ikke skulle være effektive; der findes ganske enkelt ikke tilstrækkelig mange studier af den slags, som, noget snævert, altså opfattes som evidens, dvs. RCT. Dog har tilstrækkelig mange studier og metaanalyser skabt en sådan evidens for psykodynamisk korttidsterapi ved depression, at Socialstyrelsen i Sverige nu overvejer at anbefale også denne i sine retningslinjer. Spørgsmål uden mening Efter min mening er det mest interessante (og mindst diskuterede!) resultat af psykoterapieffektstudier, både de randomiserede og naturalistiske, at variationen i behandlingsresultatet mellem forskellige undersøgelser stort set altid er så overordentlig stor, uanset at det gennemsnitlige behandlingsresultat i reglen er positivt. Det indebærer fx, at en betydelig andel af patienterne faktisk ikke får det bedre det drejer sig om mellem 22 og 79 %, afhængig af arten af resultater eller at de oven i købet får det værre mellem 8 og 32 % ifølge et naturalistisk studie af 6960 tilfælde i et praksisbaseret studie i USA (Kraus et al. 2011). Mit gæt er, at disse patienter har haft en terapeut eller har fået tilbudt en form for terapi, som ikke passer til dem. Hvis patienterne i de mislykkede tilfælde havde fået tilbudt en terapeut og en terapiform, som havde passet til dem, ville de muligvis have fået et godt resultat af behandlingen. Mennesker er forskellige, og hvad der er rigtigt for den ene, er ikke nødvendigvis rigtigt for den anden. Det er derfor, spørgsmålet: Hvilken terapiform er bedst? ja, for så vidt hele evidensstriden er meningsløs. Rigtigt stillet burde spørgsmålet lyde: Hvilken terapiform er bedst for hvem? Rolf Sandell, professor emeritus i klinisk psykologi, Linköpings och Lunds universitet, Sverige Referencer Cuijpers, P., van Straten, A., van Oppen, P. & Andersson, G. (2008). Are psychological and pharmacological interventions equally effective in the treatment of adult depressive disorders? A meta-analysis of comparative studies. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 76, Holmqvist, R. & Lindencrona, F. (2012). Praktikbaserade studier viktigt komplement till randomiserade studier. Psykologtidningen, nr. 8, Kraus, D.R., Castonguagy, L., Boswell, J.F. et al (2011) Therapist effectiveness: Implications for accountability and patient care. Psychotherapy Research, 21, Tolin, D.F. (2010). Is cognitive-behavioral therapy more effective than other therapies? A meta-analytic review. Clinical Psychology Review, 30, PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 DEBAT Stop overproduktionen T idligere var der en vis regulering af antallet af færdiguddannede kandidater fra uddannelsesstederne. Ålborg-uddan nelsen (AAU) blev begrundet med behovet for psykologer i Nord- og Vestjylland. Den ret nyoprettede uddannelse i Odense (SDU) med behov for psykologer i det syddanske, selv om behovet ikke mere var så tydeligt. Efter at new public management politisk er indført som styringsredskab for statens institutioner, træder samfundsmæssige behov nu tilbage for økonomisk rentabilitet og politisk indflydelse. Den gamle cand.pæd.psych.-overbygningsuddannelse for alle mellemuddannede på DPU blev lukket, fordi den ikke kunne leve op til de faglige krav. Det er et stort ønske for mange lærere at komme ud af det ret lukkede folkeskolesystem. Danmarks Lærerforening (DLF) har i mange år arbejdet hårdt for at få genoprettet en cand.pæd.psych.-overbygningsuddannelse, hvor kun lærere skulle have adgang. DLF er en benhård, traditionel fagforening, der har særdeles gode forbindelser til Kommunernes Landsforening. De har i mange år lobbyet i Ministeriet og på Aarhus Universitet (som nu har Danmarks Pædagogiske Universitet underlagt). Psykologforeningen er ikke inviteret med og er af selvsagte grunde uønsket. Med ny økonomisk styring af universiteterne kan DLF lokke og presse Aarhus Universitet. DLF argumenterer med, at der er brug for psykologer til folkeskolen. Det kan vel være et rimeligt argument. Men det er ikke det, lærerne ønsker. Ved afsluttende eksaminer på den gamle cand. pæd.-uddannelse, hvor det store flertal skrev specialet inden for deres eget område (skole, hospital, daginstitution), har jeg spurgt mange om deres fremtidsdrømme. Nogle lærere ville være PPR-/ skolepsykologer, nogle ville være erhvervspsykologer, nogle institutionsledere, men langt det store flertal drømte om at blive psykoterapeuter. Det forklarer også DLF s hårdnakkede fastholden af, at en ny cand.pæd.psych.-efteruddannelse af lærere skal føre til autorisation og mulighed for ydernummer. Det kan undre at selvstændige psykologer i Dansk Psykolog Forening ikke blander sig. Noget andet, der kan undre er, at andre mellemuddannede faggrupper ikke har interveneret. Tidligere kunne sygeplejersker med psykoterapeutisk efteruddannelse og pædagoger med institutionsleder baggrund blive cand.pæd. psych. er. Men DLF nægter kategorisk, at andre end lærere skal kunne komme ind. Heller ikke de mange velmotiverede mellemuddannede med toårig certificeret psykoterapeutuddannelse vil DLF slippe ind. Forrige gang det næsten lykkedes for DLF at få oprettet en psykologuddannelse, oplevede jeg som medlem af Psykologforeningens Uddannelses- og Forskningsudvalg, at man nærmest var positiv over for DLF-repræsentanten, som sidder i udvalget (Dansk Psykolog Forening har derimod ingen repræsentanter i DLF!). Det lykkedes så ikke, idet psykologerne på Aarhus Universitet ikke kunne sige god for kvaliteten af den nye efteruddannelse af skolelærere. Men nu tæller kvaliteten ikke så meget mere det er mere argumenterne og politiske forbindelser, der tæller og dem har DLF mange af. Psykologforeningen er ikke inviteret med til forhandlingerne af nogen af parterne. Dansk Psykolog Forening har først nu bekymret henvendt sig til videnskabsministeren for at få en redegørelse dog uden at stille nogen krav (Psykolog Nyt 18, 2012). Men der må nok meget kraftig argumentation til, hvis vi ikke om nogen år skal se Psykologforeningen svækket af stor arbejdsløshed. P.S. Lærerne er vel heller ikke tjent med at blive uddannet til arbejdsløshed! Jens Berthelsen Kommentar: Dansk Psykolog Forening ser det som et stort problem, hvis man opretter en videreuddannelse, der kan give adgang til den generelle psykologautorisation, uden at det psykologfaglige niveau i uddannelsen er i orden. Problemstillingen forstærkes af, at det jo står enhver frit for på lige fod med andre at søge optagelse på en af de fire psykologuddannelser og eventuelt få merit for allerede opnåede kompetencer, så uddannelsen kan forkortes tilsvarende. Vi kan i dag stå inde for kvaliteten af psykologernes uddannelse, der giver et godt generelt udgangspunkt for at tilegne DEBATINDLÆG må højst fylde en A4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer. SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Psykologkampagnens Mentorprogram

Psykologkampagnens Mentorprogram Psykologkampagnens Mentorprogram Et tilbud til den nysgerrige dimittend og erfarne kliniker. Mentorprogram til Dansk Psykolog Forenings medlemmer 20 mentorer og 20 mentees søges til mentorprogram Psykologkampagnen

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE FOR BIOANALYTIKERE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED BIOANALYTIKERSTUDERENDE om denne pjece Tanken bag denne pjece er at inspirere jer som ansatte på laboratoriet til at give det bedste indtryk af jeres

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst Det handler om angst Børn og unge med angst - tirsdag d. 20 august kl. 19.00* Angstlidelser hos børn og unge er udbredte og udgør et seriøst problem. Er du forældre til et barn/en ung med angst, kan du

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse

Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse Af Per Bach, formand for sociale entreprenører, Danmark og Anne Mette Hilker, bestyrelsesmedlem Haverefugiet Haverefugiet var oprindelig en stor projektide

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Psykologen i psykiatrien

Psykologen i psykiatrien Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

ARBEJDSLIV. Hvad er organisationspsykologens. vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer

ARBEJDSLIV. Hvad er organisationspsykologens. vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer VISIONER AF KARIN BORG F R E M T I D E N S ARBEJDSLIV Hvad er organisationspsykologens vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer vil der blive brug for i fremtiden? Og hvilken type uddannelse og efteruddannelse

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

NYHEDSBREV. En fremtid med virksomheder og ansatte som også skal have hjælp men FØR krisen og katastrofen indtræffer.

NYHEDSBREV. En fremtid med virksomheder og ansatte som også skal have hjælp men FØR krisen og katastrofen indtræffer. NYHEDSBREV 22. FEBRUAR 2010 Team Consult Development HJÆLP Alle ønsker at hjælpe!! Aldrig før kan vi mindes, at så megen hjælp er blevet givet. Måske skal vi til at indstille os på en fremtid, hvor naturkatastrofer

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

GUDRUN BOOST. Styrken er inden i dig. Det har den altid været. Er du villig til at udvide din tænkemåde og vække denne styrke til live? Louise L.

GUDRUN BOOST. Styrken er inden i dig. Det har den altid været. Er du villig til at udvide din tænkemåde og vække denne styrke til live? Louise L. GUDRUN BOOST Føler du dig låst fast i livet? Tror du på at du fortjener et godt liv? Saboterer din underbevidsthed din fremgang? Trænger du til et skud kærlighed fra dig selv? Skal de pessimistiske briller

Læs mere

Fremtidens attraktive arbejdsplads anno 2016! Forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.dk

Fremtidens attraktive arbejdsplads anno 2016! Forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.dk Fremtidens attraktive arbejdsplads anno 2016! Forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.dk Privat forbrug 1846-2004 i Danmark Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold i Australien, Sydney, Concord Hospital.

Rejsebrev fra udvekslingsophold i Australien, Sydney, Concord Hospital. Rejsebrev fra udvekslingsophold i Australien, Sydney, Concord Hospital. Fra : Natasja Blicher Hansen Email: Galehus@msn.com. Sygeplejeskolen i Slagelse, CVU Vestsjælland. Hold: feb04f. Værts-institution:

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

BIOANALYTIKERSTUDERENDE

BIOANALYTIKERSTUDERENDE FOR BIOANALYTIKERSTUDERENDE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED DEN KLINISKE DEL AF UDDANNELSEN om denne pjece Nu skal du snart ud i laboratoriet og afprøve det, du har lært. På laboratoriet skal du også

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx NR 2 MARTS 2013 Kære Steinerskoler lærere, elever, bestyrelser, forældre og venner af skolerne Vi arbejder i øjeblikket på at få Sammenslutningens nye hjemmeside færdig, hvorfra det også vil blive muligt

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Det diagnosticerede liv

Det diagnosticerede liv Det diagnosticerede liv Svend Brinkmann, Cand. Psych., PhD, Professor Institut for Kommunikation Aalborg Universitet svendb@hum.aau.dk Forskningsmæssig baggrund: Projektet Diagnostic Culture www.dc.aau.dk

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

NYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober 2011. Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE

NYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober 2011. Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE 1 Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 011 NYHEDSBREV Oktober 011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE Oversigt Claus Bech, vores nye praktikant Ny terapeut Bianca Dobrawa 3 Kontakt ligger på Bushøjvænget I Højbjerg og er sammensat

Læs mere

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC Indhold Præsentation af KKUC s tilgang til Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) som misbrugsbehandling for klienter med borderline Eksempler på justeringer af behandlingen og

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere