Job ad omveje. Freden brudt ud. Tag godt imod. Psykologi er kultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Job ad omveje. Freden brudt ud. Tag godt imod. Psykologi er kultur"

Transkript

1 11. januar årgang Dansk Psykolog Forening 1 Job ad omveje Efter en tre måneder lang mellemlanding i Australien vendte Johanne Grant ved årsskiftet hjem til nyt job. Side 4 Tag godt imod Psykologi er kultur Freden brudt ud Psykologkampagnen bygger bro til det private erhvervsliv og de uudnyttede jobåbninger der. SIDE 3 Psykologistuderende fra fem lande er mødtes over temaet Making Psychology Matter. SIDE 10 Mange voksne har et belastet forhold til deres forældre. Et bogprojekt har taget fat i emnet. SIDE 12

2 11. januar årgang Dansk Psykolog Forening Psykologkampagnen bygger bro til det private erhvervsliv og de uudnyttede jobåbninger der. SIDE 3 Psykologistuderende fra fem lande er mødtes over temaet Making Psychology Matter. SIDE 10 Efter en tre måneder lang mellemlanding i Australien vendte Johanne Grant ved årsskiftet hjem til nyt job. SIDE 4 1 Mange voksne har et belastet forhold til deres forældre. Et bogprojekt har taget fat i emnet. SIDE 12 LEDER Oplevelsen af forandringer de, der kommer godt til os udefra, og dem, vi selv tager initiativ til indtryk.tag kan ikke undgå at gøre imod Psykologi er kultur Job ad omveje Freden brudt ud Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Godt nytår! B rydningstider er blevet en norm, og ingen kan tage patent på at stå med forandringer, der i mængde og hastighed overstiger, hvad deres forgængere har oplevet. Det statiske samfund hører fortiden til. Men oplevelsen af forandringer de, der kommer til os udefra, og dem, vi selv tager initiativ til kan ikke undgå at gøre indtryk. I økonomisk svære tider har vores forening med en imponerende medlemsopbakning taget hul på den Psykologkampagne, man kan læse om andetsteds i Psykolog Nyt. Mere seriøst og dedikeret er foreningen næppe nogen sinde gået til en beskæftigelsesindsats. Vi lægger op til et holdningsskifte i psykologers syn på arbejdsmarkedets bredde og til arbejdsmarkedets kendskab til psykologerne og glæder os til at tage fat. Psykiatrien har fyldt i det forgangne år, ikke mindst på grund af de åbninger, vi har fået fra sundhedsministeren, og som er blevet bekræftet, når vi har mødtes med hende. Er der et sted i sundhedsvæsenet, der trænger til udvikling, er det psykiatrien. Derfor hæfter vi os ved ministerens udtrykte holdning, at et brækket ben eller en knækket sjæl skal behandles lige og inden for samme tidsgaranti. Psykologforeningen intensiverer i kølvandet af disse udmeldinger indsatsen over for psykiatrien på mange fronter i overbevisningen om, at vi, trods økonomien, nu vil se resultatet af de politiske løfter. I min allerførste leder, efter at jeg i april var tiltrådt som formand, lagde jeg op til nye kommunikationsveje og øget medlemsinddragelse i foreningens liv. Det sidste er med stor effekt realiseret i forarbejdet til en modernisering af Praksisoverenskomsten, hvor der har været afholdt medlemsmøder rundt i landet. Et meget stort antal psykologer har budt ind med ideer og debat om praksisområdets fremtidige udformning, og alle input har vi taget med os ind i 2013, hvor det egentlige udvalgsarbejde skal udfoldes. De nye kommunikationsveje hjælpes på vej af teknologi i kombination med nytænkning. At præsentere en idé eller søge råd i medlemsskaren kan nu klares på to minutter via vores Facebook-side, som er en af de succesfulde nyskabelser fra Uforpligtende, ja, men det rigtige redskab i nogle sammenhænge. På samme måde, som videoudstyr har åbnet for møder uafhængig af geografien. I første omgang mellem København og Århus, men i løbet af 2013, så enhver kan kobles op til møder fra sin egen computer overalt i landet. Nybrud. Grænseløse verden. Muligheder. Indflydelse. Jeg ønsker alle et godt nytår! Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax: Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9468 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Scanpix NYT: Annoncer 2013 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2012: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 3 21/1 8/2 4 4/2 22/2 5 18/2 8/3 Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 KAMPAGNE Tag godt imod: PSYKOLOGKAMPAGNEN Beskæftigelsesprojektet Psykologkampagnen skydes nu i gang. Der skal ikke mindst bygges bro til det private erhvervsliv og de mange uudnyttede jobmuligheder der. L edighedstallene taler deres klare sprog. Uden en aktiv beskæftigelsesfremmende indsats er vurderingen, at ledigheden blandt psykologer risikerer at gå fra nu 5 % til op mod 25 % i For at sikre beskæftigelse til alle psykologer i fremtiden skal der med Dansk Psykolog Forenings beskæftigelsesinitiativ, Psy kologkampagnen, tænkes ud af boksen. Med en forstærket beskæftigelsesindsats vil kampagnen naturligvis fortsat have fokus på jobområder i den offentlige sektor, og vi vil som forening fortsat værne om de traditionelle psykologstillinger. For at sætte en effektiv bremse i den stigende ledighed ser Psykologkampagnen dog et særlig vigtigt fokusområde på det private arbejdsmarked. Færre end hver tiende psykolog er i dag ansat i den private sektor. Inden for HR og arbejdsmiljø har psykologernes Baggrund kompetencer allerede gjort sig positiv bemærket. Psykologkampagnen ser et kæmpe potentiale i en ud videlse af HR-området, arbejdsmiljø-, ledelse-, strategi-, produkt- og organisationsudvikling. Det private arbejdslandskab er således et næsten uopdyrket landskab, men med masser af potentiale. Psykologkampagnen får rådgivning af en særlig gruppe af dygtige erhvervsfolk, hvis viden og erfaring vil hjælpe os til at sparke døren effektivt ind til det private arbejdsmarked. Kampagnen bygger broer Psykologkampagnens ypperste opgave er at bygge broer. Broer, som bygger på dialog og samarbejde. Vi vil bygge broer mellem et studieliv og et arbejdsliv. Den nuværende og fremtidige beskæftigelsessituation fordrer, at man som psykologistuderende og dimittend tør tæn- Psykologkampagnens projektteam er psykolog Bjarke Schlechter og antropolog Monica Lorenzo Pugholm i samarbejde med chefkonsulent Niels Kjeldsen. Læs mere på Bemærk også, at Psykologkampagnen har oprettet en gruppe på LinkedIn, der er tænkt som et levende debatforum. psykologkampagnen - sats på den menneskelige faktor ke utraditionelt i forhold til sin fagidentitet og spørge sig selv: Hvordan kan jeg bruge min uddannelse mindre fagspecifikt og samtidig bevare min faglige stolthed? Målet med at få en arbejdsgiver til at se nødvendigheden af at ansætte netop en psykolog er ikke givet på forhånd, for psykologer er i konkurrence med andre faggrupper. Men Psykologkampagnen synliggør psykologers kompetencer. Når vi sætter handling bag ordene og viser, hvem psykologer er, vil arbejdsgiverne erfare, at virksomheden får tilført mere kvalitet og får et bedre produkt ved netop at ansætte en psykolog. Den første aktivitet Det officielle startskud for kampagnen lyder 28. januar 2013, hvor foreningen afholder en opstartskonference for medlemmerne og et indbudt eksternt publikum. Konferencen lægger de første sten i brobygningen med oplæg, som kæder psykologers kompetencer sammen med positive bundlinjer og fremtidens arbejdsmarked. Men Psykologkampagnen vil meget mere end holde konferencer nemlig ud med en opfordring til, at vi alle gør en ekstraordinær indsats. Psykologkampagnen ser hver en studerende og færdiguddannet psykolog som ambassadør for beskæftigelsesindsatsen. Alle virksomhedsledere, som har psykologer ansat, ligeså. Ved at turde træde frem, tænke ud af boksen og fortælle den gode historie om psykologers kompetencer bliver Psykologkampagnen et levende beskæftigelsesprojekt. Monica Lorenzo Pugholm, kampagneleder PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 VÆKST Af: Johanne Grant Den lange rejse Professionel udvikling kan beskrives som en rejse og være det i konkret forstand. Personlig beretning fra en psykolog, der fyldte erfaring på i Australien og nu vender hjem til et nyt job. SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 værd A rbejdsmarkedet i Danmark er trængt, i al almindelighed og psykologarbejdsmarkedet. I værste fald kan dette lede til en faglig og professionel stagnation eller jeg-tager-hvad-jeg-kan-få-tilgang. For at vi som psykologer ikke mindsker vores særlige kompetencer og vores troværdighed, kræver det derfor, at vi tænker kreativt, bredt og i højere grad træder mere ind i det ukendte og uvante. Både når det gælder arbejdspladser, opgaver og fagområder men også i forhold til udviklingsmuligheder, uddannelser og faglig dygtiggørelse. For et år siden befandt jeg mig i en situation, hvor jeg havde opsagt en god, stabil stilling som organisationspsykolog i en af Danmarks store banker for at tage en ét år lang stilling i en privat praksis. Jeg havde ikke kunnet få orlov fra banken og stod derfor med stor uklarhed omkring mit videre arbejdsliv, da året var gået. Efter den indledende ængstelse begyndte jeg at se den jobmæssige usikkerhed som en mulighed for at kaste mig ud i noget nyt. Men mest af alt som en potentiel mulighed for at tage tid kun til mig og min videre udvikling som psykolog. Dvs. ikke et kursus, en ny supervisor eller en efteruddannelse, men noget længerevarende, noget mere ukendt. Jeg ville gerne opleve noget professionelt interessant, berigende og nyt men i lige så høj grad opgradere mit cv, mine kompetencer og erfaringsbase til en bredere og måske mere international profil og hermed åbne for fremtidige jobmuligheder i et stigende globaliseret arbejdsmarked. Altså besluttede jeg at udholde lidt her-og-nu-usikkerhed for at sikre mit arbejdslivs bæredygtighed på lang sigt. At søsætte flaskeposter Efter mange opkald, mails, samtaler, tilfældigheder og forhandlinger havnede jeg i Australien, hvorfra jeg skriver dette. Her har jeg arbejdet i tre måneder i Veteran and Veteran Families Counselling Services (VVCS), en organisation, der yder terapeutisk støtte til tidligere udsendte soldater og deres familier. Og hvordan kom dette i stand? Første skridt var at tale højt om drømmen. Dvs. hver gang jeg befandt mig i en dialog om mine fremtidige jobønsker, fortalte jeg om drømmen om at arbejde, deltage på et projekt, befinde mig i et anderledes miljø i en periode. PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 Næste skridt var at sende flaskeposter ud, dvs. forespørgende, håndsrækkende mails til diverse steder eller personer, som jeg begyndte at kende til. For så herefter at vente med tålmod og se, hvilke ringe i vandet flaskerne spredte, og hvilke poster der kom tilbage til mig igen med interessant nyt. Ad kringlede veje og nærmest tilfældigt havnede en af flaskeposterne hos en australsk psykolog, Belinda Hearne, som arbejdede med narrativ terapi og med tidligere udsendte soldater. På dette tidspunkt arbejdede jeg selv i narrativ praksis samt som timelønnet for Forsvarets Militærpsykologiske Afdeling. Via en mellemmand skabtes kontakten imellem os, og jeg introducerede efter nogle mails frem og tilbage ideen om et muligt arbejdsrelateret besøg som en mulig envejs udveksling fra en psykolog i Danmark med relevant erfaring. Tilbagemeldingen var positiv, og herefter gik vores dialog over i en mere konkret kortlægningsfase: Hvordan kunne vi finde vej og komme i mål med denne ide? Første skridt var at tale højt om drømmen. Dvs. hver gang jeg befandt mig i en dialog om mine fremtidige jobønsker, fortalte jeg om drømmen Kortlægningen fandt sted som mailkorrespondancer, forhandlinger og et enkelt Skype-møde. Herigennem blev ideer vendt om, hvilke opgaver jeg kunne og ville varetage, hvilken tidsramme jeg kunne og ville være der, og hvordan det økonomisk kunne arrangeres. Balancen bestod i at finde opgaver, som jeg relativt hurtigt kunne varetage for at hjælpe dem i deres hverdag, men som også havde en vis tyngde og læringsmæssigt relevans for mig. Samtidig skulle det være lang nok tid til, at jeg kunne opnå indsigt i deres procedurer og arbejdsfelt, men kort tid nok til, at det ikke blev ækvivalent til en reel ansættelse. Målet var, at deres organisation fik muligheden for billig, hurtig, international arbejdskraft, der kunne inspirere dem og jeg fik en kompetencemæssig udviklingsmulighed ved at få indsigt i og løse nogle af deres psykologrelevante arbejdsopgaver. Processen rummede flere udfordringer, blandt andet Det Australske Forsvars sikkerhedsgodkendelse og Den Australske Psykologforenings arbejdsgodkendelse. Foreningens omstændelige krav blev klaret gennem en aftale om, at mine terapisessioner ville være co-counselling, dvs. vi var to terapeuter på hver sag, hvoraf den ene var godkendt af foreningen. Med mit læringsmål i sigte blev det blot endnu mere attraktivt at arbejde i Australien. Efter et halvt års forberedelse og kortlægning endte Belinda Hearne og jeg på en aftale om, at jeg kunne arbejde i tre måneder i VVCS Townsville, med undervisningsopgaver, visitations opgaver og cocounselling. Jeg ville få udgifterne betalt: et sted at bo og diæter til befordring, men ingen realløn. Samlet set har jeg således hverken tjent eller tabt på denne udviklingsmulighed. Da jeg netop ikke fik løn, var der en stor åbenhed, taknemlighed og villighed til at forsøge at imødekomme mine opgave- og udviklingsønsker i organisationen. Denne ordning skabte dermed en anden psykologisk kontrakt imellem mig og organisationen, end hvis jeg havde været betalt i en midlertidig ansættelse. Gruppe, familie eller individuel Den Australske Psykologforening har medlemmer og Det Australske Forsvar har på nationalt plan ansat 100 psykologer til at servicere deres godt soldater og civilansatte samlet kaldet medlemmer. I Townsville i det nordøstlige Australien, hvor jeg primært var stationeret, har militærbasen medlemmer samt forskellige organisationer med psykologer, der servicerer disse medlemmer. VVCS er en af disse organisationer og har ti psykologer ansat, der tilbyder visitationer, terapi og gruppe programmer for tidligere udsendte soldaterne og deres familier. Den største opgavemæssige forskel i forhold til Forsvarets Militærpsykologiske Afdeling i Danmark er VVCS s store katalog af gruppeprogrammer, en slags kurser med gruppeterapeutiske delelementer for de tidligere udsendte soldater. Disse programmer varer alt imellem 2 og 16 dage og har 5-12 deltagere. Programmerne inkluderer blandt andet et angsthåndteringsprogram, et aggressionshåndteringsprogram, et parterapeutisk program og et søvnetableringsprogram. Det australske system er internationalt set førende på programområdet. De øvrige lande der avancerer på veteranområdet, såsom USA, Storbritannien og Holland, er ikke så langt fremme med psykologisk orienterede programmer for tidligere udsendte soldater. Derudover har Australien i kraft af deres omfattende erfaringer med Vietnam-krigens psykologiske eftervirkninger stort fokus på familien såvel som soldaten selv. Tilbuddene indbefatter derfor ofte familie- og parterapeutiske tiltag, hvor ægtefæller og børn inkluderes i terapeutiske forløb eller tilbydes selvstændige forløb. Dette foks har oprindelse i undersøgelser, der viser, at børn af Vietnam-veteraner har langt større risiko for selv senere i livet at blive ramt af PTSD og andre traumerelaterede reaktion. Derfor er de tidligere udsendte soldaters børn også en del af målgruppen. VVSC læner sig også op ad undersøgelser, der viser, at interventioner på familieplan såvel som individuelt plan har bedre langtidseffekt for behandling af depression hos soldater end blot individuel behandling. Effekten af dette fokus på programmer samt familiebehandling var, at mine primære opgaver viste sig at være centreret omkring facilitering af gruppeprogrammer, et selvmordsforebyggende og et alkoholfokuseret program. Derudover varetog jeg visitationer over telefon og walk ins, dvs. folk der kom forbi, samt lavede co-counselling med en kollega i hendes familie- og parterapeutiske forløb. Samtidig blev jeg inviteret til at deltage på konferencer og kurser, fx et kognitivt kursus for netværkspsykologerne. Ydermere fik jeg sat forskellige besøg op med VVCS s forskellige samarbejdspartnere, herunder PTSD afdelingen på det lokale hospital. Alle disse elementer bidrog til en variation af erfaringer med kri- SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 Altid klar med en løsning Personlig rådgivning når det passer dig også på din arbejdsplads Fleksible pensionsdækninger tilpasset dine behov Tryghed til dig og din familie

8 Et cook off Billederne til artiklen er privatfotos fra et arrangement, der skulle sætte fokus på tidligere udsendte soldaters vilkår. Det var et cook of, hvor organisationer, der samarbejder med eller støtter veteranerne, konkurrerede om at lave det bedste tre retters måltid ud af rationeringspakker! Musikken blev leveret af veteraner med PTSD. se-traumerelateret behandling og særligt på et interventionsplan, der indeholdt mere end én klient, dvs. par-, familie- og gruppebehandling. Berejst, beriget, begejstret Nu er mit fly er landet på dansk jord igen, og min rejse kan belyses retrospekt ud fra, hvad jeg har lært og tager med mig hjem til Danmark. Læringen har manifesteret sig på forskellige niveauer: personligt udviklingsmæssigt, metodisk og professionelt. Personligt har jeg lært noget om så simple begreber som begejstring og entusiasme. Under min frustration over, hvordan jeg fik adgang til terapeutiske opgaver, lærte jeg om effekten af eksplicit kommunikere min begejstring og utilslørede lyst til disse opgaver. På metodisk niveau har jeg lært meget om co-counselling og det at være to terapeuter i et rum. Dvs. om koordineringen imellem de implicerede og om positionering af terapeuterne undervejs. Grundet den enorme travlhed havde vi ikke meget tid til rådighed til at afstemme rammer og forventninger, inden familierne eller parrene ankom, hvilket satte krav til improvisation, løbende afstemning og tillid til egne evner og den generelle proces for min kollega og mig. Mit ophold har fremkaldt mange tanker og dialoger omkring vores profession som psykologer, og hvad vores målsætning er, når vi yder terapi. Disse emner udsprang i høj grad af en praksis, jeg stødte på flere gange under mit arbejde i Australien, der samlet gik under betegnelsen risk management. Risk management består af vurderingen og håndtering af risikoen for selvskade, selvmord eller skade på andre. Risk Management indeholder derudover fast strukturerede procedurer for, hvilke handlinger der skal initieres samt hvilke instanser der skal inddrages, hvis der vurderes at være risiko for selvskade eller skade på andre. Under mit arbejde stødte jeg flere gange på dette begreb og denne praksis og fandt, at det havde meget større fokus, end jeg var vant til fra min praksis i Danmark. Af dette risikofokus udspringer også et muligt brud på tavshedspligten for psykologen som en måde at undgå den mulige skade. Eksempelvis skulle der under alle indledende visitationssamtaler med soldater eller deres familiemedlemmer spørges til, om vedkommende havde selvmordstanker eller tanker om at skade andre, og dette skulle registreres i det elektroniske dokument over samtalen. Derudover skulle alle, der henvendte sig informeres om terapeuternes tavshedspligt, men også om undtagelsen af denne, der gjaldt ved mistanke om risiko for selvskade eller skade på andre. Der synes altså at være større fokus på at mindske risikoen for skade, på trods af at dette kan indbefatte overtrædelse af tavshedspligten. Det Australske Forsvars statistikker viser, at australske soldater ikke har højere grad af selvmordsforsøg eller reelle selvmord, men at de har signifikant højere grad af selvmordstanker end generelle befolkning. Forsvaret ser dette som, at deres opsamlende risk management-procedurer er velegnede til at opfange og forebygge selvmordstendenser Hjemme i Denmark igen er der ikke sket mirakler i økonomi og arbejdsmarked generelt set! Selv har jeg imidlertid været så heldig at få tilbudt et job herhjemme, mens jeg har været af sted, hvilket kan bidrage til min egen begyndende fortælling om, at denne alternative rejse var værd at tage for mig. Johanne Grant, cand.psych., autoriseret psykolog SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 NYE BØGER Helle Kjærgård. Bente Støvring. Aase Tromborg: Mindfulness og stresshåndtering i arbejdslivet. Grundbog, der bygger bro mellem moderne hjerneforskning, kognitions- og neuropsykologi og praktisk pædagogik. Fokus er på børns (0-18 år) kognitive funktioner, både i det almindelige og det anderledes udviklingsforløb. Institutioner og skoler skal kunne rumme og undervise alle børn. Derfor er det vigtigt, at fagpersoner får en opdateret viden om børnenes kognitive funktioner og en grundlæggende indsigt i, hvor forskellige for udsætningerne for læring er. Frydenlund, 2012, 281 sider, 349 kr. indb. Anders Bonatto Fisker. Søren la Cour. Bo Jacobsen: Efter arbejdslivet. Bogen handler om generationen, som definerede ungdomskulturen i 50 erne og 60 erne, og som nu er i gang med at definere, hvad det vil sige at være moderne pensionister på godt og ondt. Forfatterne har interviewet 50 pensionister om, hvordan det opleves at blive ældre: om forholdet til lykken, egen krop, venner, kønsidentitet, hjemmet, meningen med livet og om livets afslutning. Bogen indeholder desuden en DVD med filmen Her har jeg hjemme fem pensionister fortæller. Dansk Psykologisk Forlag, 2012, 127 sider + DVD, 248 kr. Susan Binau: Mor, må jeg få din pc, hvis du dør? Forfatteren er mor til fire børn og satte sig kort efter sin kræftdiagnose i 2006 til tastaturet for at skrive en kærlig afskedsbog til sin mand og sine børn. Bogen er blevet til under sygdoms processsen og samtidig med forløbet. Både forfatteren selv og familien kommer til orde undervejs. Og det blev ingen afskedsbog, eftersom sygdommen ikke endte med døden. Forlaget Indblik, 2012, 251 sider, 189 kr. Ida Hageman. Jeanett Bauer: Psykiatri for ikke-psykiatere Giver en kortfattet gennemgang af de mest almindelige psykiatriske sygdomme. Skizofreni, de affektive sygdomme (depres sion og bipolar sygdom), angstlidelser, OCD, somatoforme tilstande, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, ADHD og demens gennemgås. Desuden er der mere tværgående kapitler om selvmord, misbrug, den retspsykiatriske patient samt samspillet mellem behandling og den sociale indsats. Hans Reitzels Forlag, 2012, 248 sider, 275 kr. Camilla Raymond: Arbejdsrelationer & relationsarbejde. Det ligger i processers natur, at vi ikke kan kontrollere dem, men vi kan udvikle vores evne til at mestre dem. Vi kan forstå det, der sker, når det sker. Vi kan tro på, at der findes gode måder at takle situationen på - og vi kan gøre forsøget. Bogen giver seks værktøjer, så ledere eller konsulenter nemmere kan reagere hurtigt, når noget er ved at køre skævt, klargøre sine egne standpunkter, inden de skal præsenteres, samle mod til at løse op for vanskelige situationer, når det er nødvendigt mv. Dansk Psykologisk Forlag, 2012, 218 sider, 348 kr. Michael Adam Cho Guul. Svend Aage Andersen. Gina Søndergaard Lydersen (red.): Hjerne & psykiatri i professionel praksis. Søger at sammenkoble hjerneforskning og psykiatri for at formidle sammenhænge mellem neuropsykologi/neurobiologi og udvalgte perspektiver og metoder i behandlingen af psykiske lidelser og tilgrænsende ikke patologiske tilstande. Bogen giver en tværfaglig vinkel på fx diagnose, placebo, personlighed, spejlneuroner, helhedssyn, hjernens plasticitet og ADHD. ViaSystime, 2012, 504 sider, 276 kr. NYE BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 ESTONIA Psykologi som kulturmøde I oktober deltog danske psykologistuderende i Nordic Psychology Students meeting i Estland. Unge fra fem lande havde sat hinanden stævne over temaet Making Psychology Matter. Vi ankommer seks mand høj til universitetsbyen Tartu i Estland en regnfuld fredag i oktober. Spredte snepletter og nøgne træer pryder landskabet. Hi, my name is Katrin, en smilende og småstresset estisk psykologistuderende kommer os i møde på togstationen. Vi følger efter hende ind i en nærliggende baggård, hvor husene er brune og faldefærdige. Her ligger den del af universitet, hvor de psykologistuderende kan mødes, læse og diskutere. Indendøre er det slidt og mørkt, og der lugter gammelt. Men i et lille lokale sidder 40 spændte og imødekommende nordiske psykologistuderende rundt om et lille bord og lidt på skødet af hinanden. De efterfølgende tre dage bliver vi bekendt med flokken, der repræsenterer Sverige, Finland, Norge, Danmark og Estland. Det viser sig, at vi har meget at lære hinanden. I Danmark tager vi psykologprofessionens status og anerkendelse fra den brede befolkning mere eller mindre for givet. På universitetet kommer vi let til at fordybe os i egne psykologirelevante samfundsdebatter, fx brugen af diagnoser. Vi skænker det sjældent en tanke, at disse debatter måske ikke er universelle. Turen til Estland gjorde det tydeligt, at det ikke er nok at læse udenlandske værker og forskning. Vi bør også give os selv den gave indimellem at stå på gyngende grund blandt udlændinge og diskutere psykologien på måder, der kan overraske, udfordre og berige. En enestående mulighed for at udvikle sig fagligt, afprøve nye perspektiver, blive mere bevidst om det, man ved, og styrke sin kreativitet. Først her bliver det muligt at tage egne antagelser og viden op til revision. SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 Følelsen af bagud - Jeg er vred, frustreret, skuffet, misundelig og taknemmelig, siger en estisk vært efter præsentationerne af psykologiuddannelsen og professionens vilkår i de respektive lande. Han kigger lidt ned i gulvet og fortsætter: - Taknemmelig, fordi jeg har mødt jer, og fordi I kan lære os det, I ved. Frustreret og misundelig, fordi psykologien i jeres lande har al den anseelse og alle de ressourcer, den endnu mangler i vores land. Skuffet, fordi jeg nu ser, hvor meget bagud vores psykologi er. I det internationale møde er ingen, som vi ser det, imidlertid bagud eller foran i den forstand. Psykologien udvikler sig sammen med den kultur, den tilhører. Forskningsparadigmet i Estland er eksempelvis positivistisk og præget af personlighedspsykologi med særligt fokus på fem-faktorteorien. Dette dominerer samtidig undervisningen. Men tages landets historie i betragtning, med sovjetisk besættelse, ensretning og kommunisme, er dette måske et naturligt modsvar herpå? Esterne er måske ved at gendefinere sig selv som adskilte individer. Hvor vi i Danmark, efter en omfattende individualiseringsproces, hverken behøver være bange for at blive hængt ud som socialister eller føle os truet på vores individualitet ved at vedkende os socialpsykologiske teorier og forskning. En estisk lektor udtrykte også i sit oplæg frustration over, at de skandinaviske lande ikke på samme måde som de anerkender race- og intelligensforskning. - Vi er lige ved at lære at lade være med at sige nigger, det dur åbenbart ikke længere, udtrykte hun og mente, at vi i Norden havde fået fine fornemmelser. Det morede og forargede os skandinaver, samtidig med at det gjorde os opmærksom på en tilstand, som udefrakommende opfatter gør sig gældende hos os. Forskelle kom også til udtryk blandt ellers tilsyneladende homogene skandinaver. Eksempelvis da formanden for den Norsk Psykologforenings Studentersektion erklærede, at den eneste slags psykologer, der findes i Norge, er de kliniske psykologer, eller da en svensk studerende påpegede, at man da kun kunne studere psykologi gennem praksis. Andre har kæmpet for os I dag kæmper de estiske psykologer med at opnå anerkendelse som profession og få befolkningen til at tro på psykologien som videnskabeligt funderet. Derfor fremstod det for dem provokerende, da vi satte spørgsmålstegn ved psykologiens mulighed for at finde endegyldige sandheder. En af de estiske værter slog fast med syvtommersøm, at psykologien var en (natur-)vi denskab! Dette med en styrke i stemmen, som var det et personligt angreb. Hvordan kunne vi være fortalere for en, ifølge dem, videnskabelig relativisme, der truer psykologers eksistensgrundlag? Alt imens diskussionerne går højt inden for egne rækker på universiteterne i Danmark, hvor poststrukturalistiske strømninger vinder indpas, kæmper esterne for at forsvare psykologiens videnskabelighed, forstået på den måde, at psykologien vil kunne finde endelige sandheder. De kæmper for at vinde befolkningens anerkendelse, så folk stopper med at vælge heksedoktorer og andre alternative behandlere. I Danmark er vi som psykologer og studerende blevet mere selvsikre og så mange, at vi uden at føle os truet kan lade os undersøge af os selv og andre. Men denne forskning og tilgang holder sig ikke inden for landets grænser, og esterne er eksempelvis ikke begejstrede. I Estland er psykologer ildsjæle. De er personer, der vil hjælpe og oplyse folket, der skal kæmpe og forsvare deres titel til en løn, der kun ligger lidt over mindstelønnen. Andre har kæmpet den kamp for os, hvilket er en god reminder for os stu derende anno Vi kan kun anbefale, at så mange psykologer og studerende som muligt giver sig selv den gave, det er at mødes med udenlandske fagfæller og åbne sig for verden udenfor. Næste chance for at deltage i Nordic Psychology Students meeting bliver i det kommende efterår, hvor mødet afholdes i Danmark. Iben Kyhl Nielsen, Stine Kjøller Petersen & Søren Warthoe, stud.psych. PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 SJÆLESÅR Af: Katrine Krebs Fra forbandelse til fred Familien er vigtig for næsten alle, og klienter i psykologpraksis ønsker ofte at søge tilbage til barndommen for at forstå fortiden og løse nutidens udfordringer. En ny bog sætter spot på temaet. D et kom af vrede eller i hvert fald af frustration og en dybtfølt smerte over alt det, der ikke var. Over forældres mere eller mindre bevidste negative handlinger over for deres børn og ikke mindst den effekt, det har på børns voksenliv. Via interview om andre problematikker opdagede jeg, at mange andre end jeg gik med de samme sjælesår, skabt i barndommen. Og så begyndte rejsen ud i at udforske familiens labyrint af konflikter og kærlighed. I 2007 fik jeg en idé om at skrive en bog om voksne børn med komplicerede forhold til deres forældre. Min første arbejdstitel var Forbandede Familie, fordi jeg dengang stadig var et såret barn indeni. Da jeg begyndte at tale højt om min plan, blev det åbenlyst for mig, at bogen var tiltrængt. Både mænd og kvinder omkring mig sagde, at den glædede de sig til at læse. Der skulle dog gå fem år, før de fik muligheden. Da jeg blot er journalist og fortæller, vidste jeg fra begyndelsen, at jeg ikke kunne skrive alene, men var nødt til at have en medforfatter med psykologisk viden og indsigt. En, der kunne skabe forståelse og løsningsforslag. Identifikationen og spejlet skulle jeg nok sørge for, og casene til bogen kom nærmest af sig selv. Kun mændene måtte jeg direkte spørge, og alle sagde ja med det samme. Det blev til en række fortællinger fulde af frustrationer over forholdet til forældre. Der var både mænd og kvinder, der aldersmæssigt spændte fra midt i tyverne til midt i fyrrerne. Alligevel havde historierne fællestræk. En af de medvirkende personer, Christian, siger på et tidspunkt i sin fortælling: Da jeg var barn, betvivlede jeg ikke deres holdninger, men det begyndte at blive klart for mig, hvor meget jeg var vant til at rette ind efter mine forældres behov frem for min egen lille families. Her rammer han en følelse, der ligner flere af de andre cases. I det hele taget foldede der sig en genkendelse ud foran øjnene på mig, som jeg først lyttede til og siden skrev ned. Men der var så meget, jeg ikke forstod. For hvad var det egentlig, der skete i familierne? Hvorfor skete det? Og hvordan skulle problemerne tackles? Fortællinger som fundament Måske fordi jeg fandt ud af, jeg ikke var alene i verden med mine frustrationer og følelser, dampede jeg af. Vreden blev afløst af et ønske om at hjælpe andre, der havde haft det som bogens cases og jeg selv. Arbejdstitlen blev ændret til Familiefortællinger, og jagten på en psykolog som medforfatter satte for alvor ind. SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 modelfoto: scanpix Flere havde budt ind, men måske var emnet trods alt for tabubelagt, for de trak sig igen. Til gengæld fik jeg kontakt til psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard, og hun var så til gengæld den helt rigtige at skrive bogen sammen med. Hun fortæller: - I første omgang troede jeg, Katrines idé handlede om forældre og børn, som der er skrevet så meget om. Da jeg forstod, fokus var voksne børn, blev det for alvor relevant, for relationer inden for familien har altid interesseret mig. - Mit speciale på studiet handlede om, hvorfor tidligere anbragte børn ofte selv bliver dysfunktionelle forældre med anbragte børn. De søger tilbage til dysfunktionelle familier, de er født ind i, når de er gamle nok. Jeg ser også hos klienter, at folk bliver i familier, der ikke er gode for dem. Der må være en sammenhængskræft, der får dem til at blive der. Det var noget, jeg havde lyst til at dykke ned i. Bogserie FamilieFred med dine forældre af Camilla Carlsen Bechsgaard og Katrine Krebs udkom på Dansk Psykologisk Forlag i efteråret. Bogen er første del i en planlagt bogserie om familiekonflikter fra med forskellige udfordrende relationer inden for familien. Se mere på FamilieFred.dk. PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 Frem mod et fokus Da jeg havde fundet den rigtige medforfatter, blev fokus stillet skarpt på at få skabt en færdig bog og at få et forlag til at stå for udgivelsen. I begyndelsen var både Camilla og jeg usikre, for der var så uendelig mange veje at gå. - Det tog lang tid at sortere alle ideerne og fokusere på, hvad der var mest relevant. Det var en rejse udi at finde mit faglige fundament. Noget, der blev ved at fylde i tankerne, var, hvor alvorlige familieproblemer bogen skulle handle om. Udvalget af cases ligger i den mellemtunge emne, der stadig udadtil fungerer normalt, så derfor kan alle genkende noget fra dem. Det unormale foregik kun inden for hjemmets fire vægge, nåede Camilla frem til. Som Camilla fik historierne ordentligt ind under huden, kunne hun begynde at lægge det rigtige faglige fokus og niveau. Fordi tilknytningsteorier altid har været hendes fundament for at forstå, var det her, hun startede. Men der manglede noget, mente hun: Det kom af vrede eller i hvert fald af frustration og en dybtfølt smerte over alt det, der ikke var. - Tilknytningsteori kunne ikke forklare alt i bogens cases, for forældrenes opførsel var i flere tilfælde for grænseoverskridende. Trapped in the Mirror: Adult Children of Narcissists in their Struggle for Self af Elan Golomb fik mange brikker til at falde på plads. Her fik jeg sat ord på en type af mennesker, hvis kontakt med andre bliver vurderet i lyset af, hvad der giver mening i forhold til deres egen behovsopfyldelse. Da jeg læste Camillas afsnit om de selvfokuserede forældre, faldt brikkerne også på plads for mig. Hendes teori passede perfekt med min empiri. Holdningsmæssigt var vi også helt på linje. Camilla argumenterer således for sine faglige valg: - Om personlighedsforstyrrelser opstår som følge af en mangelfuld tilknytning i opvæksten, er en vurdering. Og min har været, at de adfærdstræk, der kendetegner for eksempel narcissisme, giver god mening i forhold til at forstå også mange såkaldt normale menneskers handlemåder. - Det har været en stor udfordring at sammenkæde narcissismeteori og tilknytningsteori, men jeg valgte de vinkler, jeg mener ville give læseren de bedste redskaber til selvforståelse og udvikling. Også selv om de ikke nødvendigvis udspringer af samme teoretiske baggrund. Familier ønsker fred Som Camillas faglige del af bogen tog form, fik jeg mere og mere forståelse for min egen situation, og jeg mærkede, hvad jeg egentlig ønskede: Fred! Og jeg så i bogens cases og hverdagen omkring mig, at det også var det, alle andre ønskede fred med deres forældre og som minimum fred med sig selv. For tredje og sidste gang ændrede jeg den overordnede koncepttitel til FamilieFred. Vores fælles bog fik det åbenlyse navn FamilieFred med dine forældre. Det tog tid at få den færdig, for hverdagen med arbejde, venner og familier fyldte, og det var en personlig udviklingsrejse for os begge. For Camilla også på helt basale planer. - Skriveprocessen tog flere år for mig, da sygdom hos mig selv og en nær pårørende undervejs både opholdt processen og formede bogens indhold. For hvordan håndtere man livstruende sygdom i familien? Og hvordan skal man bruge hinanden? Jeg opdagede, at man er i hinandens liv på godt og ondt, så konflikterne skal løses, konkluderede Camilla. Jeg var enig, men bogen handlede også om personer, der havde kappet forbindelsen til deres forældre, så deres sag måtte og skulle vi også tage hensyn til. For hvad hvis der ikke er sygdom og død, der minder om det essentielle i livet, men i stedet årelange konflikter, ubehagelige oplevelser på stribe og opslidende relationer? Nogle steder er brud (desværre) lig med fred. Nogle gange er det umuligt at opnå det, man som voksen barn ønsker sig fra sine forældre. Og dét er Camilla enig i: - Voksne børn skal lade være med at lede resten af livet efter det, de ikke har fået, for det kommer ikke. Der kan opstå mildhed med alderen hos deres forældre, men personligheden ændrer sig ikke grundlæggende. Det er trist, der er et begrænset forandringspotentiale, men det retter fokus hen på det voksne barns egen udvikling, og det er også der, det bør være. Fremtiden for familielivet Bogen blev færdig og er en gedigen blanding af faglig indsigt og mulighed for identifikation. Fokus er på de tilsyneladende normalt fungerende familier, der er præget af problemer under overfladen. Forklaringen på konflikterne ligger til dels i, at nogle forældre ikke helt magter forældreopgaven i opvæksten, og dels heller ikke formår at slippe børnene på en sund måde, når de bliver voksne. Fortiden tæller i fundamentet for familiefred. I dag, hvor meget psykologi er positiv, kognitivt og coachende, har vi taget et vovet skridt tilbage og sagt, at det er i orden at se på fortiden for at forstå. Men selvfølgelig er fremtiden vigtigst. De sidste fem år har givet mig fred. Med mine forældre og inden i mig selv. Jeg er blevet voksen, og jeg har været med til at skive en bog, der forhåbentlig kan give andre fred med sig selv og måske endda med deres forældre. De næste år vil forhåbentlig gå med flere bøger, hvor interessante personer fortæller om deres familieliv og dygtige psykologer og andre fagpersoner med relevant erfaring og kompetence forklarer årsager og serverer løsningsforslag. Målet er, at familiefreden når ud i de danske hjem. Camilla har præcist udtrykt, hvorfor det er nødvendigt: Familien er et tog, der ikke holder op med at køre, selv om du står af. Katrine Krebs, journalist, medforfatter SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 RUNA FORSIKRING en del af LB Forsikring Vi sænker prisen på bilforsikring Færre skader - billigere bilforsikring Medlemmerne i Runa Forsikring har passet rigtig godt på deres biler, og det har givet færre skader. Derfor sænker vi prisen på alle bilforsikringer med et samlet beløb på 100 mio. kr. i Se hvad din bilforsikring kommer til at koste på under Mit Runa Bestil et tilbud Er du blevet nysgerrig på, om du kan få en attraktiv bil - forsikring hos Runa Forsikring? Kontakt os på eller beregn selv din pris og bestil tilbud på ny elitebilistordning for dig over 30 år Er du over 30 år, bliver du automatisk elitebilist i Runa Forsikring, hvis du opfylder vores krav. Læs mere om ordningen på PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 I KORT FORM Depressive psykologer Besøgsrekord på dp.dk I alt blev besøgt gange i løbet af Det samlede antal sidevisninger nærmede sig en million med viste sider. Det viser den seneste årsstatistik fra medio december De dage med flest besøg klikker mere end personer ind på hjemmesiden, typisk i forbindelse med udsendelse af foreningens elektroniske nyhedsbreve. Besøgsrekorden blev slået 3 gange i Den 11. september 2012 var topscorer siden 2007 med besøg. Den blev næsten hentet den 11. december i forbindelse med nyhedsbrevet om, at psykologer er mere depressive end gennemsnittet. nl Ny mand i klummerne Som sig hør og bør tager vi hul på det ny år med en Psykolog Nyt-nyhed! Med sin fratræden som formand for Børnerådet har Lisbeth Zornig Andersen valgt at takke af efter to år som klummeskribent. Ny på den prestigefyldte post er cand.psych. Bo Snedker Boman, der ligesom sine medskribenter får lov at kaste et udefrasyn ind mod bladets målgruppe uden at det skal handle om psykologi. Bo Snedker Boman er sundhedspsykolog og tillige ofte brugt foredragsholder. Her i Psykolog Nyt får han klummedebut i næste nummer. jc Psykologer har også deres at bokse med, skriver Magasinet Arbejdsmiljø med henvisning til en ny undersøgelse om arbejdsmiljø og helbred beskæftigede inden for forskellige brancher har deltaget. Undersøgelsen omfattede bl.a. 12 spørgsmål om depressive symptomer, og psykologerne viste sig sammen med kasseassistenter, gymnasielærere, køkkenmedhjælpere og postbude at have højere grad af depressive symptomer end gennemsnittet. På spørgsmålene om, hvorvidt de har følt sig stresset inden for de sidste to uger, og om deres stress var forårsaget af arbejde eller privatliv, tilhører psykologer sammen med læger, gymnasielærere samt undervisere og forskere ved universiteter de jobgrupper, der særligt ofte føler sig stresset, mens fx brandmænd, reddere og militærpersonale er blandt de grupper, der relativt sjældent føler sig stresset. Psykologernes stresskilde er arbejde, viser undersøgelsen. Herudover viser undersøgelsen, at psykologer ligger højt i gruppen af personer, der oftere end gennemsnittet oplever, at arbejdet tager så meget af deres energi, at det går ud over privatlivet; at der stilles modsatrettede krav til dem i arbejdet; at de selv og deres kolleger ikke hjælper hinanden med at opnå det bedst mulige resultat, og at de oftere end andre grupper har været vidne til mobning. På kan man finde hele undersøgelsen. nl 18 nye ydere Der er pr. 1. januar 2013 besat ydernumre. Der blev besat 7 ydernumre i Region Hovedstaden, 6 i Region Syddanmark, 1 i Region Midtjylland og 4 i Region Nordjylland. Du kan se, hvilke psykologer der har fået tildelt ydernummer, på hjemmesiden: > Selvstændig > Praksisoverenskomsten. bvm SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 KLUMME Fri mig for føleri! W e re not going to let our campaign be dictated by fact-checkers. Så klar var meldingen fra en Mitt Romnye-talsmand i forbindelse med præsidentvalget i USA. En udtalelse, der affødte en del debat. Bør politik ikke netop handle om store ord og ideologisk tale, og er factstjekkeri bare modstandernes forstyrrende støj på linjen? Eller er der gået så meget kampagne og føleri i politik, at den virkelige verden og de virkelige problemer fortoner sig i floromvunden retorik? Vi lever i en tid, hvor det ser ud til, at følelser generelt får mere forrang i forhold til rationalitet og sund fornuft. Vi taler om værdier, visioner og selvrealisering. Mærker efter, følger vores mavefornemmelse og skal kunne se os selv i det. Kyllingen skal hedde Holger nede i Brugsen, og vi køber designertoiletbørster med oplevelsesværdi til kr., selv om vi kan få en lige så funktionel børste for 10 kr. i Jysk. Hvad føler du lige nu?, er en ofte brugt indgangsreplik, når ofre, forbrugere eller politikere interviewes på tv. Mange unge kommer ikke i gang med en uddannelse, fordi de ikke lige kan finde noget, de brænder for. Symptomerne på følelsessamfundet er mange. Der er rigtig mange synsninger rundt omkring. Igennem historien har samfundet været drevet af forskellige logikker. I industrisamfundet var det muskler og samlebånd, og vi skulle finde vores plads. Det var ikke ligefrem velset at standse op og sige Hey, det her føler jeg ikke lige for!. Senere overtog maskiner mange fysiske job, og hjernen skulle på arbejde med ekspertise og rationelle processer. Vi gik ind i informationssamfundet med tro på videnskabelige facts. Den iskolde kalkule styrede. De sidste fem-ti år er mange job outsourcet til andre lande eller blevet overtaget af teknologi. Nu skal vi skal leve af kreativitet og det empatiske samarbejde i fremtidens oplevelsesøkonomi eller innovationssamfund. Vi skal være hele mennesker og folde os selv ud. Det er blevet helt legalt at træffe beslutninger med følelser og fornemmelser frem for snusfornuft. I køledisken, i uddannelsesvalget, i politiske spørgsmål. Jeg er stærkt ideologisk i bølger, sagde en ung mand det så rammende til mig for nylig. Verdens store udfordringer Politik har vel altid handlet om værdier, men det ser ud, som om enkeltsagspolemik og føleri har udkonkurreret ideologi og sammenhæng. En Carina- eller Robert-sag, et hjemmerøveri, en død hummer i Kattegat kan vække store følelser og vende den politiske diskurs. Hurtige udtalelser på primetime tv forstærker udviklingen. Hvem gider høre om langsigtede sammenhængende planer? Så er det lettere at score med heftige udsagn i enkeltsager og føle en hel masse lige nu. Et Facebook-demokrati, hvor vi kan komme med uforpligtigende likes i forhold til hvad som helst fra sofaen eller on the go. Politikere, dovne Robert eller de helt grimme multinationale selskaber kan hænges i en virtuel gabestok, og følelserne kan være intense lige nu. Det kan godt være, at det lyder meget gammeldags og bagstræberisk, men: Fri mig for mere føleri! I hvert fald når det kommer til store politiske beslutninger med konsekvens for mennesker og klodens fremtid. Selvfølgelig kan facts både diskuteres og manipuleres, og vi kan vægte værdier forskelligt. Men vi får brug for mere end Facebook-tilkende givelser og enkeltsagsretorik i fremtidens politiske løsninger. Vi står over for store udfordringer i forhold til klimaudsving, finansiering af velfærdssamfundet, energi, rent drikkevand og global fattigdomsbalance, som kræver, at vi indimellem nok holder hjertet varmt, men også hovedet koldt. Det er måske ikke så sjovt lige nu, når factstjekkerne kommer på banen med saglighed og faglighed. Men uden kan man jo blive helt bange for, at det hele drukner i et usammenhængende føleri. Og det er faktisk ingen rar følelse! Anne-Marie Dahl, cand.scient.pol. Fremtidsforsker, FUTURIA KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 DEBATARTIKEL Slaget om evidens Hvilken terapiform der er den bedste, er et underliggende spørgsmål til evidensdebatten. En svensk professor i klinisk psykologi har fulgt debatten op med en kommentar. J eg har haft lejlighed til at læse meningsudvekslingerne i Psykolog Nyt 18/2012 angående sammenligning mellem kognitiv adfærdsterapi (KAT) og psykodynamisk terapi (PDT) og vil gerne komplettere diskussionen med nogle synspunkter. Det er helt korrekt, som det anføres, at et enkelt primærstudie ikke kan anføres til støtte for det være sig den ene eller den anden konklusion det er antagelig fuldt ud muligt at finde i det mindste ét primærstudie, som støtter en hvilken som helst forkert slutning. Det er derfor, metaanalyser er blevet en almindelig og mere pålidelig metode til at afgøre, hvad den empiriske forskning egentlig viser. Imidlertid kan heller ikke enkeltstående metaanalyser (og heller ikke to) på nogen pålidelig måde afgøre et så følsomt og sprængfarligt og meningsløst spørgsmål som: Hvilken terapiform er bedst? Dertil findes der også i metaanalyser alt for mange fejlkilder. En af de mest rammende er en, som Tolin (2010) faktisk nævner, nemlig researcher allegiance. Også i en metaanalyse er der plads til denne faktor, fx i udvalget af studier og i klassifikationen af behandlinger, og der er ingen tvivl om, at Tolin ville sætte sig selv meget højt på skalaen the extent to which you believe in [KBT], expect it to succeed beyond the nonspecific effects of treatment, or identify yourself as a proponent of that treatment (Tolin 2010, s ). Der findes i virkeligheden ret mange metaanalyser, fra Smith, Glass och Millers klassiske og frem i tiden, som har draget den konklusion, at forskellen mellem forskellige terapiformer, især KAT og PDT, er nul. Mest pålidelig fra et allegiancesyns punkt forekommer Cuijpers et al. (2008), eftersom forsker- Baggrund Debatartiklen tager udgangspunkt i Michael Kaster: Teoretisk tunnelsyn med ledsagende kommentar af Irene Oestrich (Psykolog Nyt 18/2012, side 30) tekster, der igen hviler på hele evidensdebatten i andet halvår af gruppen bestod af personer med forskellige allegiances. Hertil kommer et stadig større antal såkaldt praksisbaserede studier, dvs. naturalistiske studier af meget store populationer i USA, England og Sverige, som understøtter samme konklusion (Holmqvist & Lindencrona 2012). Det betyder ikke, at Min egen opfattelse af evidensspørgsmålet er i korte træk denne: Der findes mange, mange flere studier af effekt af KAT end af PDT. Studier af effekt af KBT er ofte såkaldt randomiserede kontrollerede studier (RCT) og viser som regel gode gennemsnitlige behandlingsresultater. Studier af effekt af PDT er ikke ofte RCT og regnes derfor SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 foto: Colourbox ikke som evidens, selv om de i reglen også viser gode gennemsnitlige behandlingsresultater. Der findes derfor meget lidt RCT-evidens for psykoanalyse og heller ikke særlig meget for psykodynamisk langtidsterapi. Der findes heller ikke specielt meget RCT-evidens for psykodynamisk terapi i det hele taget ved angsttilstande. Det betyder ikke, at der kan findes belæg for, at disse behandlingsformer ikke skulle være effektive; der findes ganske enkelt ikke tilstrækkelig mange studier af den slags, som, noget snævert, altså opfattes som evidens, dvs. RCT. Dog har tilstrækkelig mange studier og metaanalyser skabt en sådan evidens for psykodynamisk korttidsterapi ved depression, at Socialstyrelsen i Sverige nu overvejer at anbefale også denne i sine retningslinjer. Spørgsmål uden mening Efter min mening er det mest interessante (og mindst diskuterede!) resultat af psykoterapieffektstudier, både de randomiserede og naturalistiske, at variationen i behandlingsresultatet mellem forskellige undersøgelser stort set altid er så overordentlig stor, uanset at det gennemsnitlige behandlingsresultat i reglen er positivt. Det indebærer fx, at en betydelig andel af patienterne faktisk ikke får det bedre det drejer sig om mellem 22 og 79 %, afhængig af arten af resultater eller at de oven i købet får det værre mellem 8 og 32 % ifølge et naturalistisk studie af 6960 tilfælde i et praksisbaseret studie i USA (Kraus et al. 2011). Mit gæt er, at disse patienter har haft en terapeut eller har fået tilbudt en form for terapi, som ikke passer til dem. Hvis patienterne i de mislykkede tilfælde havde fået tilbudt en terapeut og en terapiform, som havde passet til dem, ville de muligvis have fået et godt resultat af behandlingen. Mennesker er forskellige, og hvad der er rigtigt for den ene, er ikke nødvendigvis rigtigt for den anden. Det er derfor, spørgsmålet: Hvilken terapiform er bedst? ja, for så vidt hele evidensstriden er meningsløs. Rigtigt stillet burde spørgsmålet lyde: Hvilken terapiform er bedst for hvem? Rolf Sandell, professor emeritus i klinisk psykologi, Linköpings och Lunds universitet, Sverige Referencer Cuijpers, P., van Straten, A., van Oppen, P. & Andersson, G. (2008). Are psychological and pharmacological interventions equally effective in the treatment of adult depressive disorders? A meta-analysis of comparative studies. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 76, Holmqvist, R. & Lindencrona, F. (2012). Praktikbaserade studier viktigt komplement till randomiserade studier. Psykologtidningen, nr. 8, Kraus, D.R., Castonguagy, L., Boswell, J.F. et al (2011) Therapist effectiveness: Implications for accountability and patient care. Psychotherapy Research, 21, Tolin, D.F. (2010). Is cognitive-behavioral therapy more effective than other therapies? A meta-analytic review. Clinical Psychology Review, 30, PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 DEBAT Stop overproduktionen T idligere var der en vis regulering af antallet af færdiguddannede kandidater fra uddannelsesstederne. Ålborg-uddan nelsen (AAU) blev begrundet med behovet for psykologer i Nord- og Vestjylland. Den ret nyoprettede uddannelse i Odense (SDU) med behov for psykologer i det syddanske, selv om behovet ikke mere var så tydeligt. Efter at new public management politisk er indført som styringsredskab for statens institutioner, træder samfundsmæssige behov nu tilbage for økonomisk rentabilitet og politisk indflydelse. Den gamle cand.pæd.psych.-overbygningsuddannelse for alle mellemuddannede på DPU blev lukket, fordi den ikke kunne leve op til de faglige krav. Det er et stort ønske for mange lærere at komme ud af det ret lukkede folkeskolesystem. Danmarks Lærerforening (DLF) har i mange år arbejdet hårdt for at få genoprettet en cand.pæd.psych.-overbygningsuddannelse, hvor kun lærere skulle have adgang. DLF er en benhård, traditionel fagforening, der har særdeles gode forbindelser til Kommunernes Landsforening. De har i mange år lobbyet i Ministeriet og på Aarhus Universitet (som nu har Danmarks Pædagogiske Universitet underlagt). Psykologforeningen er ikke inviteret med og er af selvsagte grunde uønsket. Med ny økonomisk styring af universiteterne kan DLF lokke og presse Aarhus Universitet. DLF argumenterer med, at der er brug for psykologer til folkeskolen. Det kan vel være et rimeligt argument. Men det er ikke det, lærerne ønsker. Ved afsluttende eksaminer på den gamle cand. pæd.-uddannelse, hvor det store flertal skrev specialet inden for deres eget område (skole, hospital, daginstitution), har jeg spurgt mange om deres fremtidsdrømme. Nogle lærere ville være PPR-/ skolepsykologer, nogle ville være erhvervspsykologer, nogle institutionsledere, men langt det store flertal drømte om at blive psykoterapeuter. Det forklarer også DLF s hårdnakkede fastholden af, at en ny cand.pæd.psych.-efteruddannelse af lærere skal føre til autorisation og mulighed for ydernummer. Det kan undre at selvstændige psykologer i Dansk Psykolog Forening ikke blander sig. Noget andet, der kan undre er, at andre mellemuddannede faggrupper ikke har interveneret. Tidligere kunne sygeplejersker med psykoterapeutisk efteruddannelse og pædagoger med institutionsleder baggrund blive cand.pæd. psych. er. Men DLF nægter kategorisk, at andre end lærere skal kunne komme ind. Heller ikke de mange velmotiverede mellemuddannede med toårig certificeret psykoterapeutuddannelse vil DLF slippe ind. Forrige gang det næsten lykkedes for DLF at få oprettet en psykologuddannelse, oplevede jeg som medlem af Psykologforeningens Uddannelses- og Forskningsudvalg, at man nærmest var positiv over for DLF-repræsentanten, som sidder i udvalget (Dansk Psykolog Forening har derimod ingen repræsentanter i DLF!). Det lykkedes så ikke, idet psykologerne på Aarhus Universitet ikke kunne sige god for kvaliteten af den nye efteruddannelse af skolelærere. Men nu tæller kvaliteten ikke så meget mere det er mere argumenterne og politiske forbindelser, der tæller og dem har DLF mange af. Psykologforeningen er ikke inviteret med til forhandlingerne af nogen af parterne. Dansk Psykolog Forening har først nu bekymret henvendt sig til videnskabsministeren for at få en redegørelse dog uden at stille nogen krav (Psykolog Nyt 18, 2012). Men der må nok meget kraftig argumentation til, hvis vi ikke om nogen år skal se Psykologforeningen svækket af stor arbejdsløshed. P.S. Lærerne er vel heller ikke tjent med at blive uddannet til arbejdsløshed! Jens Berthelsen Kommentar: Dansk Psykolog Forening ser det som et stort problem, hvis man opretter en videreuddannelse, der kan give adgang til den generelle psykologautorisation, uden at det psykologfaglige niveau i uddannelsen er i orden. Problemstillingen forstærkes af, at det jo står enhver frit for på lige fod med andre at søge optagelse på en af de fire psykologuddannelser og eventuelt få merit for allerede opnåede kompetencer, så uddannelsen kan forkortes tilsvarende. Vi kan i dag stå inde for kvaliteten af psykologernes uddannelse, der giver et godt generelt udgangspunkt for at tilegne DEBATINDLÆG må højst fylde en A4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer. SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE FOR BIOANALYTIKERE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED BIOANALYTIKERSTUDERENDE om denne pjece Tanken bag denne pjece er at inspirere jer som ansatte på laboratoriet til at give det bedste indtryk af jeres

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Psykologkampagnens Mentorprogram

Psykologkampagnens Mentorprogram Psykologkampagnens Mentorprogram Et tilbud til den nysgerrige dimittend og erfarne kliniker. Mentorprogram til Dansk Psykolog Forenings medlemmer 20 mentorer og 20 mentees søges til mentorprogram Psykologkampagnen

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen Interview Af Anders Lundt Hansen I FRIVILLIGHEDENS TJENESTE I økonomisk forstand står bundlinjen tom. Hvad får psykologer mon ud af arbejde frivilligt og ulønnet for sociale foreninger og projekter? En

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og Studentertale 2012 Kære studenter. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og som handler om at ændre samfund og måske historien - men en masse små ja er som er

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

GUDRUN BOOST. Styrken er inden i dig. Det har den altid været. Er du villig til at udvide din tænkemåde og vække denne styrke til live? Louise L.

GUDRUN BOOST. Styrken er inden i dig. Det har den altid været. Er du villig til at udvide din tænkemåde og vække denne styrke til live? Louise L. GUDRUN BOOST Føler du dig låst fast i livet? Tror du på at du fortjener et godt liv? Saboterer din underbevidsthed din fremgang? Trænger du til et skud kærlighed fra dig selv? Skal de pessimistiske briller

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Hjertetræning. Så dån holder du dit hjerte å bent. Birgitte Hånsen. Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights reserved

Hjertetræning. Så dån holder du dit hjerte å bent. Birgitte Hånsen. Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights reserved Hjertetræning Så dån holder du dit hjerte å bent Birgitte Hånsen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights reserved 1 Indledning Når vi føler os sårede og forurettede, er det en instinktiv reaktion at

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem.

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem. Dag 1 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Kurset starter Underviser: Thomas Middelboe, Klinikchef, ph.d., speciallæge i psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Gentofte

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

arbejde eller bruger du

arbejde eller bruger du Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning om ulønnet arbejde 2 Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05. FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Det skal kilde i maven

Det skal kilde i maven TEMA farlig leg Tekst: Persille Schwartz / Foto: Nils Lund Pedersen Det skal kilde i maven Børn elsker leg der indebærer en risiko for at noget går galt, viser Ellen Beate Sandseters forskning. Bakspejlet

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Så kald det lige hvad du vil

Så kald det lige hvad du vil Så kald det lige hvad du vil Af Tommy Krabbe Resumé: I artiklen sættes fokus på nødvendigheden af social kapital og vigtigheden af at arbejde med begreberne samarbejde, tillid og retfærdighed. 20 December

Læs mere

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul Fagetik Værktøjskasse Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul 1 En case Formålet med casen er at vise, hvordan et medlem eller en gruppe af medlemmer kan bruge fagetikken til at overveje hvilke fagetiske

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Kære elever, familie og venner

Kære elever, familie og venner Kære elever, familie og venner På vegne af skolens ledelse og alle efterskolens medarbejdere vil jeg gerne sige velkommen til den foreløbig sidste time af jeres ophold i klarede den alle vi kunne også

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

SUPERWOMAN HVAD VIL DU MED DIT LIV?

SUPERWOMAN HVAD VIL DU MED DIT LIV? SUPERWOMAN HVAD VIL DU MED DIT LIV? Konference torsdag d. 01.03.2007 kl. 14.00-16.30. Dagens program: 14.00-14.05 Velkomst ved Christine Schmidt og Anne Marie Bull Jensen. 14.05-15.00 Foredrag ved forfatter

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere