SKOLEGÅRDE SOM NÆRMILJØANLÆG - nye pladser i byens rum?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKOLEGÅRDE SOM NÆRMILJØANLÆG - nye pladser i byens rum?"

Transkript

1 SKOLEGÅRDE SOM NÆRMILJØANLÆG - nye pladser i byens rum? Af Benny Schytte, kultursociolog For en del år tilbage blev der i forbindelse med nytænkning af skolen talt meget om, at skolen skulle fungere som kulturcenter i lokalsamfundet (Høgsbro, Jochumsen & Ravn, 1991). Selv om der på mange skoler i dag foregår aftenskoleundervisning, foredrag, møder, gymnastik mv., så kom tanken om skolen som lokalt kulturcenter aldrig til helt at slå igennem. På baggrund af en nylig afsluttet undersøgelse om folkeskolens udeanlæg (Attwell & Schytte, 2006) er det interessant at kunne konstatere, at flere skoler, stik mod intentioner og planer, fungerer som en form for 'udendørs kulturcenter' for mange unge. Skolernes udeanlæg benyttes af unge, når skolen er lukket dvs. om aftener og i weekenden. Her mødes man til forskellige former for aktiviteter også selvom skolegårdene ikke umiddelbart synes særlig attraktive. Når de unge alligevel mødes på skolen kan det skyldes flere ting. Dels ligger skolerne mange steder forholdsvis centralt i lokalmiljøet, og dels er skolegården det sted (og måske det eneste) i lokalsamfundet, hvor de unge har mulighed for at mødes under mere selvorganiserede former til aktivitet og ophold. Samtidig er den lokale skole også et sted, som de unge kender rigtig godt. Det gælder ikke mindst skolegården, som de har et nært forhold til gennem mange timers ophold i frikvartererne. I undersøgelsen refereret ovenfor var formålet at finde frem til skoler med gode udeanlæg. Et af kriterierne 1 som blev brugt i udvælgelsen var, om skolens udeanlæg fungerede som nærmiljøanlæg. Dette kriterium var valgt, fordi der kan være god mening i, at skolegården indgår som et tilbud for selvorganiserede aktiviteter efter skoletidens ophør, ikke mindst i takt med de indskrænkninger af børn og unges frirum, som sker i forbindelse med den moderne byplanlægning og stigende urbanisering i form af fortætning, stigende biltrafik, kommercialisering af byrummene mv. (Wilhjem, 2002; Rasmussen, 2004). Eksempel på nærmiljøanlæg i Norge. Foto: Benny Schytte. 1 De andre kriterier var gode legemuligheder for alle aldersgrupper og begge køn, udendørs læringsmiljøer og en god drift- og vedligeholdelsesindsats (Schytte & Attwell, 2006). 1

2 Fra statslig eller kommunal side har der ikke i Danmark været et formuleret ønske eller krav om, at skolegården kan eller skal indtænkes som nærmiljøanlæg. I det hele taget har skolernes udeanlæg aldrig været et område, som har optaget hverken Undervisningsministeriet eller landets kommunalpolitikere. I Norge og Sverige, som vi ofte sammenligner os med på mange områder, herunder også skoleområdet, har man i modsætning til Danmark haft en helt anden opfattelse af skolegården som nærmiljøanlæg. I statslige udredninger og anbefalinger har man siden midten af 1980'erne stillet krav om, at skolegården, ud over at give plads til alsidig leg og ophold i frikvartererne, skal benyttes som en pædagogisk ressource og udnyttes som nærmiljøanlæg (Paget, 1983; Ulleberg, 2006). Sådanne krav og gode intentioner er totalt fraværende i den danske skolelovgivning og i kommunale retningslinjer for skoleområdet. Og særlige økonomiske bevillinger til genoprettelse af nedslidte skolegårde har heller ikke haft de danske politikeres opmærksomhed. I Norge har situationen været anderledes. Her har den norske stat siden 1992 med et trecifret millionbeløb! gjort en stor indsats for at skabe flere nærmiljøanlæg 2 i lokalsamfundene. Ud over at mange byområder har fået nye mødepladser for børn og unge, så har ordningen også betydet bedre udemiljøer på mange norske skoler (Corneliussen, 1992; Jones, 2000; Schmidt, 2004). Med bevillingen har man fået bygget over 2000 nye nærmiljøanlæg siden 1993 (1999-tal), heraf ca. en fjerdedel i tilknytning til skolerne. Selv om vi som omtalt ikke har haft den samme økonomiske satsning på skolegården som nærmiljøanlæg herhjemme, findes der dog enkelte eksempler på skoler i Danmark, som har fået etableret nærmiljøanlæg som dem i Norge. I Kulturministeriet og efterfølgende i Lokale- og Anlægsfonden har det siden 1989 været muligt at søge tilskud til idrætslegepladser. Via denne tilskudsordning har et mindre antal skoler fået tilskud til opførelse af en idrætslegeplads under forudsætning af, at den ud over skoletiden stod til rådighed for lokalbefolkningen (Schytte, 2004). Eksempel på idrætslegeplads i Danmark. Foto: Benny Schytte. 2 2 Det norske Kultur og Kirkedepartement beskriver nærmiljøanlæg som 'et utendørsområde som skal være fritt allment tilgjengelig beregnet på egenorganiseret fysisk aktivitet, primært til børn og unge, men også for lokalbefolkningen for øvrig. Nærmiljøanlegg skal ikke dekke behovet for anlegg til organisert idrettslig aktivitet eller ordinære konkurranser i idrett.. nærmiljøanlegg ved skole skal stå åbent etter skoletid' (KKD 2003).

3 Nedslidte skolegårde som nye byrum Undersøgelsen om folkeskolens udeanlæg viste, at mange skolegårde fremstår som nedslidte og uinspirerende (Attwell og Schytte 2006). Det er der for så vidt ikke noget nyt i, og stort set alle erkender dette. Det er også velkendt viden, at ca elever opholder sig dagligt ca. 200 dage om året i landets skolegårde 3, at 'frikvarteret er skolens største fag', og at skolegården er en vigtig udendørs arena for børn og unges trivsel og deres personlige, sociale og kropslige oplevelser og erfaringer i skoletiden (Lindholm, 1995). Manglende økonomiske ressourcer bliver ofte brugt som begrundelse for skolegårdenes tilstand, men noget af sandheden er nok også en manglende prioritering af og forståelse for skolegården som pædagogisk ressource og som nærmiljøanlæg fra skolerne selv. For at skolegården skal få en højere prioritet og dermed også en tildeling af flere økonomiske ressourcer, kunne én af vejene være, at staten og kommunerne i samarbejde med skolerne og lokalsamfundet betragtede skolegården som et potentielt byrum i lokalmiljøet. I disse år er der her i Danmark, som i mange andre europæiske lande, meget opmærksomhed på at skabe nye byrum som en del af fremtidens byplanlægning og byfornyelse (Riesto, Carlberg & Møller Christensen, 2004). Her er torve, pladser, bystrøg, restarealer, havneområder mv. i fokus, mens skolegårde, som ligger overalt i byen, og som i forvejen er en del af lokalmiljøet, ikke på samme måde har haft politikernes og byplanlæggernes bevågenhed og interesse. Eksempel på en dansk skolegård. Foto: Benny Schytte. En revitalisering af skolegården 4 som lokalt møde- og aktivitetssted (byrum) for lokalområdets beboere kunne samtidig give skolegårdene et tiltrængt løft i forhold til den daglige skolegang og til de ofte kritiserede lokaleforhold, som skolefritidsordningerne fungerer under. Gode forhold udendørs, der inviterer til leg og ophold, vil mindske presset indendørs. Den mest oplagte begrundelse for at indtænke og realisere skolegården som nærmiljøanlæg/byrum ud over de ovenfor nævnte er, at mange af de danske skolegårde faktisk allerede i dag benyttes som 'uofficielle nærmiljøanlæg' af unge. Nogle steder med skolernes velsignelse, andre steder på trods af skolernes forbud og videoovervågning. Men hvorfor ikke udnytte den tiltrækningskraft, som skolegården allerede nu har på de unge til at tænke 3 Der findes ca folekeskoler og ca. 500 private skoler i Danmark (Statisisk Årbog 2006, 2004-tal) 4 Denne artikel fokuserer på folkeskolernes skolegårde. En tilsvarende vurdering kan også lægges ned over gymnasiernes skolegårde (Säaf 2007). 3

4 innovativt og fremtidsrettet, dels for at give de unge nogle mere inspirerende 'legale' udemiljøer, og dels til at give andre brugergrupper i lokalmiljøet et attraktivt nærmiljøanlæg? Man kunne fremføre det rimelige synspunkt, at en revitalisering af skolegården som nærmiljøanlæg vil ødelægge og frarøve de unge deres 'egne steder'. På den anden side kan man sige, at en nytænkning af skolegården kan have så mange fordele i forhold til den daglige skolegang og lokalmiljøet generelt, at de unge må acceptere denne forandring, og i stedet glæde sig over, at skolegården giver dem flere aktivitetsmuligheder. Der er også den mulighed, at man i formgivning og indretning af skolegården tog højde for, at der var steder, hvor de unge både kunne være back-stage og front-stage. Her er nogle unge back-stage, eller er de front--stage? Foto: Benny Schytte. Undersøgelser peger på, at ungdommens brug af pladser har denne dobbelthed. I nogle tilfælde vil de unge gerne være på, blive set og vise deres færdigheder, mens de andre gange bare ønsker at være helt for sig selv (Lieberg, 1992) 5. Der synes endvidere at være en tendens til, at voksensamfundet eksproprierer eller stiller krav om mere og mere af det offentlige rum, hvorved ungdommen får færre og færre steder, hvor de kan opholde sig midlertidigt. Netop det midlertidige sted (territory) er karakteristisk for ungdommen og har trange vilkår i forhold til voksensamfundets stadig stigende privatisering og besiddelse (tenure) af det offentlige rum (Childress, 2004). Det kunne være en udfordring for fremtidens skolegårdsplanlæggere at tage hensyn til de unges brug af pladser, ligesom det vil være passende at inddrage de unge i idé- og planlægningsprocessen 6. De vil om nogen være eksperter på deres skolegård. Det vil yderligere have den fordel, som flere undersøgelser peger på, at inddragelse af børn og unge i byplanlægningen giver medejerskab og tendens til mindre ødelæggelser og hærværk (Driskell, 2002). Som inspiration og til videre drøftelse af skolegården som nærmiljøanlæg skal der i det følgende fremdrages nogle erfaringer og eksempler fra undersøgelsen om Folkeskolens udeanlæg (Schytte & Attwell, 2006). 5 Lieberg har hentet inspiration i sociologen Erving Goffmans (1988) dramaturgiske tilgang vedrørende brug af det fysiske rum. 6 I 1985 udgav Grunnskolerådet i Norge hæftet Skoleanlegget som instrument og ressurs for nærmiljøet, hvori man 4 opfordrer til at medtænke lokalmiljøets behov ved planlægning og udformning af udearealerne ved skolerne (Grunnskolerådet, 1985).

5 Erobring af skolegården Som nævnt fungerer mange skolegårde som nærmiljøanlæg. Ikke i officiel forstand, men på den måde, at lokalområdets unge benytter eller 'erobrer' skolegården om aftenen og i weekenden. Nogle gange med skolernes stiltiende samtykke, andre gange på trods af skolernes forbud. Meget få skoler har en decideret beslutning om, at skolegården skal stå til rådighed for nærmiljøets unge, men mange skoleledere synes, det er i orden, sålænge, der ikke sker hærværk el.lign. på skolen. I de få tilfælde, hvor der havde været problemer, kunne meget ifølge skolelederne løses ved at tale med de unge. Endvidere blev det synspunkt fremført, at en mere aktiv brug af skolegården som nærmiljøanlæg ville skabe større tryghed omkring skolen og muligvis have en indirekte hærværksnedsættende funktion. Man kan måske undre sig over, at skolegårdene tiltrækker de unge i betragtning af skolegårdenes tilstand, men dels kan det som tidligere nævnt være det eneste sted i nærmiljøet, hvor der er mulighed for selvorganiserede aktiviteter som fodbold, basketball, skateboard mv., og dels har skolegården ofte nogle nicher og overdækninger med siddepladser, hvor de unge kan opholde sig og være 'fri for de voksne'. En anden god ting er, at der på de fleste skoler vil være lidt lys i skolegården efter mørkets frembrud, som giver de unge mulighed for at være ude om aftenerne i vinterhalvåret og endnu senere om sommeren. De unges 'erobring' af skolegården er blevet noget lettere efter, at skolebetjentene nu ikke længere har bopælspligt på skolen. Dette gælder dog ikke alle skoler, og nogle skoler har, for at råde bod på den manglende bopælspligt, valgt at opsætte videoovervågning. På disse skoler har man således 'fravalgt' skolen som nærmiljøanlæg. Om der er skabt alternative steder til de unge, som måtte ønske at bruge disse skolegårde til leg, boldspil og ophold, melder historien ikke noget om. 'Erobring' af skolegården en søndag eftermiddag. Her spilles 'firkant'. Foto: Benny Schytte. Ideer og erfaringer med skolegården som nærmiljøanlæg I det følgende præsenteres nogle ideer og eksempler fra skoler, hvor skolegården fungerer som nærmiljøanlæg. Der er i princippet ingen forskel på et udemiljø, der fungerer godt i frikvartererne, og ét, der understøtter nærmiljøfunktionen. Boldbaner og skatermiljøer, opholdspladser i ly og læ, legeredskaber som gynger og klatrenet, hvor der er plads til større eller mindre gruppers sociale samvær, er lige så brugbare uden for som i skoletiden. Skolegården på Skolen på Bülowsvej på Frederiksberg er et godt eksempel på et vel- fungerende nærmiljøanlæg i et tæt byområde, hvor mødeste- 5

6 derne for de unge er få, og hvor mulighederne for udeaktiviteter ofte er ret begrænsede. Boldbanerne, én med asfalt og én med gummibelægning, benyttes flittigt, både i skoletiden og efter skoletid. Et par mindre, beplantede bakker og et legeområde med legeredskaber skaber sammen med boldbanerne mangfoldige i aktivitetsmuligheder. Anlægget benyttes alle ugens dage både af småbørnsfamlier og af mange børn og unge. Der har ikke været væsentlige problemer med brug af anlægget efter skoletiden, men brugsintensiteten har betydet et væsentligt øget slid, Skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg. Foto: Benny Schytte. som har haft indflydelse på driftsindsatsen. I Frederiksberg Kommune har man set sliddet som et positivt udtryk for anlæggets popularitet og har kvitteret med en ekstra økonomisk bevilling, så sliddet løbende kan genoprettes. Den ofte kritiserede asfaltskolegård kan danne ramme om mange forskellige aktiviteter, såfremt asfalten ellers er i rimelig stand. Det ideelle er en finkornet asfaltbelægning lagt på en grov asfaltbund. Den giver mulighed for at lege mange traditionelle asfaltlege som at hinke, sjippe, halli-hallo, krig, firkant 7 osv., men også at dyrke de mere moderne former for fysiske aktiviteter som skateboard, rulleskøjtehochey osv. På den nu nedlagte Bregninge-Bjergsted Skole i Vestsjælland havde eleverne med skolens samtykke omdannet asfaltskolegården til et skater- og rulleskøjtemiljø. Eleverne havde dannet en 'klub', hvor man mødtes efter skoletid om aftenen og i weekenden. Eleverne havde sammen med nogle forældre bygget forskellige, forholdsvis primitive, men meget anvendelige ramper og andre flytbare skater- og rulleskøjtefaciliteter. Som en del af klubbens aktiviteter underviste de gode de mindre gode. Der er set lignende selvbyggede skaterfaciliteter på skoler i hele landet. Det antyder, at skateboard, rulleskøjtehockey osv. er både mulige og populære aktiviteter, når asfaltskolegården åbnes som nærmiljøanlæg. For at gøre skolens udearealer attraktive som nærmiljøanlæg kan mindre anlæg og foranstaltninger ofte være nok. Det kan være halvtage, der giver ly og læ og skærmer for regn og blæst, eller det kan være forskellige mindre multibaner, basketballkurve, fleksible skaterramper mv., som tiltrækker de 6 7 Kært barn har som bekendt mange navne. Firkant kaldes også for lagkage, ost eller four square. Det afhænger af, hvor i landet det spilles. Det er Danmarks populæreste boldspil og ikke fodbold, som mange ellers går og tror. Det spilles overalt i landets skolegårde både i og efter skoletid. Se spillet udført på foto s. 5.

7 Asfaltskolegården som skatermiljø. Foto: Benny Schytte. unge. Endvidere vil bænke og gode gynger ofte tiltrække pigerne, som et hyggeligt samtalested (Schmidt, 2004). Hvis man virkelig ønsker at skabe et attraktivt nærmiljøanlæg for ungdommen er det en god idé at opsætte et mindre lysanlæg. Ofte glemmer man, at det er om aftenerne, at de unge har mulighed for at mødes. Disse mindre lysanlæg koster hverken en herregård eller spidsen af en jetjager. De kan installeres på en sådan måde, at de kun lyser, når der er aktivitet i området, og de kan indstilles så de slukker permanent på bestemte tidspunkter om aftenen. Mange skoler i provinsen har pæne, store græsarealer, som bruges i forbindelse med skolens idrætsundervisning. De er ofte indrettet med mål, opstregninger mv. med udgangspunkt i en traditionel idrætsundervisning baseret på de traditionelle boldspil, atletikdiscipliner mv. På en del af disse skoler fungerer udeområderne også som anlæg for den lokale idrætsforening og kan derfor ikke ændres radikalt. Men på de skoler, som ikke er bundet af dette afhængighedsforhold, er der mulighed for at skabe nogle meget varierede nærmiljøanlæg til brug både i skolens dagligdag til leg og læring og efter skoletid. Eksempler på skoler med store udearealer. Foto: Benny Schytte. 7

8 Evaluering af nærmiljøanlæg En række undersøgelser og evalueringer af nærmiljøanlæg viser, at en for ensidig satsning på multibaner til boldspil ekskluderer de drenge, som ikke er til boldspil, mange piger samt børn og unge med fysiske og psykiske handicap (Schmidt, 2004; Thorén, 2004). For at virke inkluderende for alle skal nærmiljøanlæggene tilbyde en mangfoldighed af aktiviteter, være universelle samt have funktionsåbne muligheder, dvs. områder og faciliteter som lægger op til fantasi og kreativitet. I udformning af udearealer og legepladser har redskabskulturen dvs. opstilling af legeredskaber til særlige formål været toneangivende igennem mange år. Undersøgelser peger på, at funktionsåbne legemiljøer giver en mere kreativ leg og lægger op til flere forskellige typer af lege og aktiviteter (Frost og Campell, 1977, Norén-Björn, 1977). Hvis skolegården derfor skal fungere som et attraktivt sted for flere brugergrupper må et funktionsåbent indretningsparadigme være at foretrække fremfor en traditionel redskabskulturtænkning. For skoler med megen plads vil det alt andet lige være lettere at skabe den nævnte mangfoldighed end byskoler med kun få udendørs kvadratmeter pr. barn. Alligevel må det tilstræbes, at også mindre skoleanlæg bestræber sig på at skabe variation i udemiljøet, og ikke mindst i forhold til at gøre skolegården attraktivt for forskellige brugergrupper i lokalmiljøet. Jo mere skolegården inviterer til flere forskellige brugergrupper, jo mere vil den blive brugt, og jo mere vil den blive en del af lokalmiljøet. Et funktionsåbent legemiljø. Foto: Benny Schytte. Universel udformning af skolegården. Foto: Benny Schytte. Skolegården et udendørs kulturcenter Beslutningen om at åbne skolegården efter skoletids ophør og invitere lokalbefolkningen indenfor til uformel samvær og selvorganiserede aktiviteter vil være et brud med årtiers skolekultur og kan blive svær at bryde. Men de mange bekymringer og sten, der skal flyttes undervejs, vil være umagen værd og til glæde for både skolens dagligliv og det lokalmiljø, som enhver skole er en del af. Måske kan de gode tanker om skolen som kulturcenter, som blev tænkt i midten af 1990'erne, alligevel gå hen og gå i opfyldelse i det mindste som et udendørs kulturcenter. 8

9 En aktuel problemstilling, som er værd at nævne afslutningsvis, er de forestående planer om at nedlægge de mindre skoler rundt omkring i landet. Der tales p.t. om ca. 300 skoler (Folkeskolen 2007). Hvilken betydning vil det få for de små lokalsamfund, og hvilken betydning får det for de unge, som dagligt benytter disse skolers skolegårde som 'nærmiljøanlæg'? Bliver lukningen af disse skoler også fratagelsen af de unges måske eneste 'fristed' i lokalsamfundet? Eller vil man kunne forstille sig, at skolegårdene blev omdannet til lokalsamfundets 'kultur- og idrætslegeplads' et udendørs forsamlingshus, hvor ikke blot de unge kunne samles og være on and off, men hvor også lokalsamfundets øvrige befolkning vil kunne mødes til socialt, fysisk og kulturelt samvær? Potentielle, nye lokale brugergrupper i skolegården? Foto: Georg Gottschalk, Benny Schytte Litteratur Attwell, K., & Schytte, B. (2006), Folkeskolens udeanlæg: Otte eksempler (SBi 2006:15. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Corneliussen, P. C. (1992). Nærmiljøanlæg for fysisk aktivitet. Oslo: Universitetsforlaget A/S. Childress, H. (2004), Teenagers, territory and the appropriation of space. Childhood, 11 (2), Driskell, D. (2002). Creating better cities with children and youth: A manual for participa- tion. London: Unesco Publishing Earthscan Publications. Folkeskolen nr Interview med Forskningschef Henrik Christoffersen. s Frost, J. L., & Campell, S. (1977). Play and equipment choices of 2nd grade children on two types of playgrounds. University of Texas. [Upubliceret] Grunnskolerådet. (1985). Skoleanlegget som pedagogisk instrument og resurs for nærmiljøet (Erfa nr. 3). Oslo. Goffman, E. (2004). Jaget och maskerna: En studie i vardagslivets dramatik. Stockholm: Prisma. Høgsbro, K., Jochumsen, H., & Ravn, B. (1991). Kulturcenterundersøgelsen: Skolen som lokalt kulturcenter. Bind 3: Slutrapport. København: Folkeskolens Udviklingsråd. Jones, K. (2000). Fysisk aktivitet i nærmiljøet (NIBR prosjektrapport 2000:18). Oslo: NIBR. Kultur- og kirkedepartementet. (2003). Søkerhefte for ordinære nærmiljøanleg: Retningslinjer for søknad om spillemidler til ordinære nærmiljøanlegg. Oslo. 9

10 Lieberg, M. (1992). Att ta staden i besittning: Om ungas rum og rörelser i offentlig miljö (Rapport R3:1992). Lund: Lunds Universitet, Arkitektursektionen, Byggnadsfunktionslära. Lindholm, G. (1995). Skolgården: Vuxnas bilder, barnets miljø (Stad & land, 129). Alnarp: Movium. Norén-Björn, E. (1977). Lek, lekplatser, lekredskap: En utvecklingspsykologisk studie av lekplatser. Stockholm: Lekmiljörådet/Liber Förlag. Paget, S. (1983). Man lär gennem at göra: En handbok för den som ska planera en skolgårdsupprustning. Uppsala: Matell arkitekter AB. Rasmussen, K. (2004). Børnene i kvarteret kvarteret i børnene: Om børns hverdagsliv, steder og ruter. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Riesto, S., Carlberg, N., & Møller Christensen, S. (2004). Idrættens fornemmelse for byrum (Lokale- og Anlægsfondens skriftrække, 10). København: SLA Landsarkitekter, & Lokale- og Anlægsfonden. Schmidt, L. (2004). Skolegården, jungel eller luftegård? En studie av nærmiljøanlegg, barn, og fysisk aktivitet i skolegården (NIBR-rapport 2004:1). Oslo: NIBR. Schytte, B. (2004). En idrætslegeplads skal ligge i vejen (Lokale- og Anlægsfondens Skriftrække 9). København: Lokale- og Anlægsfonden. Säaf, Anna, Att få sätta spår om medbestämmende och platsragande på gymnasieskol gården. Institutionen för stad og land. SLU. Thoren, K.H. (2004). Skolen som nærmiljøanlegg: Slutrapport fra Norsk Forms prosjekt for Husbanken (Rapport B 2/2004). Oslo: Institut for landskapsplanering, NLH. Ulleberg, H. P. (2006), Et vidløftig sted: En analyse og diskusjon av skolegården som et sted for pedagogisk virksomhed (Doktoravhandling ved NTNU, 2006:172). Trondheim : Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Fakultet for samfunnsvitenskap og teknologiledelse, Pedagogisk institutt. Wilhjem, H. (2002). Barn og omgivelser: Virkelighet med flere fortolkninger (CON-TEXT, Thesis / The Oslo School of Architecture and Design, 8 ). Oslo: Arkitekthøgskolen i Oslo. 10

Mere bevægelse i byens rum. et idékatalog om byfornyelse og moderne legegader

Mere bevægelse i byens rum. et idékatalog om byfornyelse og moderne legegader Mere bevægelse i byens rum et idékatalog om byfornyelse og moderne legegader KOLOFON MERE BEVÆGELSE I BYENS RUM et idékatalog om byfornyelse og moderne legegader Publikationen er udgivet af Indenrigs-

Læs mere

NR. 3 OKTOBER 2004. Byer i børnehøjde. Leg i byens mange rum. En seværdig legeplads. Ny bog om idrætslegepladser

NR. 3 OKTOBER 2004. Byer i børnehøjde. Leg i byens mange rum. En seværdig legeplads. Ny bog om idrætslegepladser NR. 3 OKTOBER 2004 Byer i børnehøjde Leg i byens mange rum En seværdig legeplads Ny bog om idrætslegepladser LEGEPLADSEN Udgives af Dansk Legeplads Selskab Nr. 3 oktober 2004 Tidsskriftet udkommer 4 gange

Læs mere

Giv børn en stemme i byplanlægningen. hvorfor, hvornår, hvordan?

Giv børn en stemme i byplanlægningen. hvorfor, hvornår, hvordan? Giv børn en stemme i byplanlægningen hvorfor, hvornår, hvordan? Om pjecen Titel Giv børn en stemme i byplanlægningen hvorfor, hvornår, hvordan? Udgiver Center for Skov, Landskab og Planlægning Rolighedsvej

Læs mere

Den gode legeplads ud fra børns perspektiv

Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Se os, vi har lavet en legeplads med en vippe og en rutsjebane Børns udsagn om udearealer ved børnehaver og skoler Voksnes favoritsteder på de samme udearealer

Læs mere

BØRNEINDDRAGELSE ER MERE END AT TALE MED BØRN - inspiration til at inddrage børn og unge

BØRNEINDDRAGELSE ER MERE END AT TALE MED BØRN - inspiration til at inddrage børn og unge ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNEINDDRAGELSE ER MERE END AT TALE MED BØRN - inspiration til at inddrage børn og unge FN s Børnekonvention 1989-2014 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER INDHOLD 2 FORORD Af Per Larsen,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for 2 Spørgeskemaundersøgelser man selv står for Hvorfor? Man kan vælge at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse hvis man ønsker at få et overblik over forældrenes mere overordnede holdning til forskellige

Læs mere

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 5 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Rapporten er udarbejdet af: Katja Krabbe, cand.scient.soc Louise Dam, stud.comm Nikolaj Stagis, mdd, stud.md AnneMarie Herold

Læs mere

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003.

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. Indledning. * SAMMENFATNING, KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse

Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse En undersøgelse af fire kommuner Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet, for Idrættens Analyseinstitut Af Gert Nielsen

Læs mere

MELLEMRUM SOM BYRUM EN LILLE BOG OM FORNYELSE AF BYRUM OMKRING BOLIGOMRÅDER, INDKØBSCENTRE OG STATIONER

MELLEMRUM SOM BYRUM EN LILLE BOG OM FORNYELSE AF BYRUM OMKRING BOLIGOMRÅDER, INDKØBSCENTRE OG STATIONER MELLEMRUM SOM BYRUM EN LILLE BOG OM FORNYELSE AF BYRUM OMKRING BOLIGOMRÅDER, INDKØBSCENTRE OG STATIONER Hvordan bliver mellemrum til byrum? Kender du historien om dit byrum? Vi tænker sjældent over, at

Læs mere

Tema om handleplaner TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG. uden for [nummer]

Tema om handleplaner TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG. uden for [nummer] 21 Tema om handleplaner D A N S K S O C I A L R Å D G I V E R F O R E N I N G TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG NR. 21. 2010 uden for [nummer] uden for nummer, nr. 21, 11.

Læs mere

Bæredygtighed og innovation i skole og læreruddannelse nødvendige udfordringer

Bæredygtighed og innovation i skole og læreruddannelse nødvendige udfordringer Søren Breiting, Ulla Kjær Kaspersen og Poul Kristensen Bæredygtighed og innovation i skole og læreruddannelse nødvendige udfordringer Læreruddannelsen ved University College Lillebaelt & Forskningsprogram

Læs mere

De grønne områder og sundheden

De grønne områder og sundheden De grønne områder og sundheden Indholdsfortegnelse Hvordan bruges byens grønne områder?.................... 4 Betydning for det fysiske velbefindende.................... 6 Betydning for det psykiske velbefindende...................

Læs mere

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C.

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C. Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå Good Learning enviroments are more than deciding where to put the cupboard Learning enviroment in kindergardens (A. K. Rønn, 2013) 140681 140570 PHS10C

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

rum der bevæger børn Lokale- & Anlægsfondens skriftrække

rum der bevæger børn Lokale- & Anlægsfondens skriftrække rum der bevæger børn Lokale- & Anlægsfondens skriftrække rum der bevæger børn Lokale- & anlægsfondens skriftrække 15 Andre publikationer i skriftrækken: 1. Fra sportsbassin til superbassin 1997 (udsolgt,

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes EVALUERINGSRAPPORT Historien om en succes En indsats der rykker Denne rapport fortæller historien om en succes Vester Voldgade 17 1552 København V Tlf. 33 63 10 00 www.kab-bolig.dk Det er historien om

Læs mere

LEG MED VISION BEVÆGELSESKULTUR I DAGINSTITUTIONEN

LEG MED VISION BEVÆGELSESKULTUR I DAGINSTITUTIONEN LEG MED VISION BEVÆGELSESKULTUR I DAGINSTITUTIONEN katrine bertelsen og METTE MUNK Tekst: Katrine Bertelsen, 7266 5243, kbe@ucsyd.dk og Mette Munk, 7266 5247, mmj@ucsyd.dk Billeder: Steen Olsson Layout

Læs mere

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN Til Formandskabet for Rådet for Børns Læring Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Læs mere

PROJEKT KOMMUNEN OG CIVILSAMFUNDET. En erfaringsopsamling fra 19 kommunale projekter. Udarbejdet af Lundgaard Konsulenterne

PROJEKT KOMMUNEN OG CIVILSAMFUNDET. En erfaringsopsamling fra 19 kommunale projekter. Udarbejdet af Lundgaard Konsulenterne PROJEKT KOMMUNEN OG CIVILSAMFUNDET En erfaringsopsamling fra 19 kommunale projekter Udarbejdet af Lundgaard Konsulenterne Kolofon: Redaktion: Lundgaard Konsulenterne Udgiver: Socialministeriet Holmens

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

Man skal jo ikke spilde børns tid

Man skal jo ikke spilde børns tid Tine Basse Fisker Rebecca Finberg Rasch Man skal jo ikke spilde børns tid Evaluering af projektet Tidlig forebyggende indsats i Valby AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) Tine

Læs mere

Sport og motion i danskernes hverdag

Sport og motion i danskernes hverdag titute for Sports Studies Sport og motion i danskernes hverdag Maja Pilgaard ÆTTENS LYSEINSTITUT Danish Institute for Sports Studies IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT Danish Institute for Sports Studies IDRÆTTENS

Læs mere

Rapport: Det skal summe af liv! Humanistisk studiemiljø ved Københavns Universitet, 2006

Rapport: Det skal summe af liv! Humanistisk studiemiljø ved Københavns Universitet, 2006 Rapport: Det skal summe af liv! Humanistisk studiemiljø ved Københavns Universitet, 2006 Rapporten er udarbejdet af Morten Krogh Petersen og Tine Damsholt Center for Kulturanalyse www.centerforkulturanalyse.ku.dk

Læs mere

En ensom kamp. Et indblik i børns sundhed og trivsel i familier med få penge

En ensom kamp. Et indblik i børns sundhed og trivsel i familier med få penge En ensom kamp Et indblik i børns sundhed og trivsel i familier med få penge En ensom kamp udgivet af Børnerådet Vesterbrogade 35A 1620 København V Tlf: 3378 3300 Fax: 3378 3301 E-mail: brd@brd.dk www.brd.dk

Læs mere

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Katja Jørgensen Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Aalborg 2007 Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde 1. udgave

Læs mere

UNGE OG FRITIDSAKTIVITETER

UNGE OG FRITIDSAKTIVITETER UNGE OG FRITIDSAKTIVITETER CASA Oktober 2012 Marianne Malmgren, Karl Vogt Nielsen, Henning Hansen & Carina Børgesen 1 Forord CASA har initieret og gennemført denne undersøgelse af unges brug og barrierer

Læs mere

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Giv ansvaret tilbage til borgerne Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Indhold Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative

Læs mere

de små skridts metode

de små skridts metode de små skridts metode et stort skridt i den sociale indsats Landsforeningen af VæreSteder De små skridts metode de små skridts metode Udgivet af Landsforeningen af VæreSteder et stort skridt i den sociale

Læs mere