En flue på væggen. Indholdsfortegnelse. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
|
|
- Karina Clemmensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En flue på væggen Det var onsdag morgen, og klokken ringede ind til dansk for eleverne i 4.b. Jeg havde i min egenskab af inklusionsforsker fået lov at være flue på væggen i dansktimen. Klassen havde nemlig nogle problemer med uro og mistrivsel, som lærerne gerne ville have hjælp til at løse. Denne morgen var de fleste børn i klassen, da klasselæreren Lotte kom ind ad døren for at begynde timen. De 25 børn var en livlig flok med meget på hjerte, som de skulle fortælle hinanden fra morgenstunden. Lotte navigerede i dette støj- og bevægelsesfyldte farvand, med hjemmevante rutiner og høj stemmeføring. Efter et stykke tid faldt der ro over klassen, og Lotte fik overblik over, hvem der manglede denne onsdag morgen. Det var efterhånden blevet en sædvane, at Karl ikke var der, for han havde gennem længere tid været ked af at gå i skole. Både i timerne og sammen med kammeraterne i frikvartererne. Det var blandt andet på grund af Karl, at jeg var blevet bedt om
2 at komme på besøg i klassen. Gennem mange års forskning og adskillige besøg på skoler har jeg nemlig fået viden om og erfaringer med børn, der ikke trives i skolen. Men hvorfor kan Karl og mange andre børn have det svært i skolen, og hvordan kan de voksne omkring børnene samarbejde om at ændre på det? Det handler denne her bog om. Karls fravær er på ingen måde enestående. Der er ganske mange børn i folkeskolen, som mistrives. Det bekræfter både trivselsundersøgelser og erfaringer fra skoler og Pædagogiske Psykologiske Rådgivninger rundt omkring i landet. Og selvom dygtige voksne hver dag arbejder ihærdigt på at give alle børn den bedst mulige skolegang, så vil der altid være børn, der har det svært i skolen. Og hvert eneste barn i mistrivsel er et barn for meget, og noget, vi altid må tage alvorligt. Mistrivsel har mange og ofte komplekse årsager, og Karls mistrivsel var ingen undtagelse. Men en ting er årsagerne, en anden ting er det, lærere og pædagoger gør, når de får øje på et barn, der ikke har det godt i skolen. I Karls tilfælde blev hans mistrivsel forstærket af klassekulturen, af arbejdsgange på skolen og manglende samarbejde mellem lærere og pædagoger. Det giver derfor god mening at se Karls skolegang som et eksempel på, hvordan krav og ønsker om både samarbejde og inklusion udfordrer lærere og pædagoger i deres daglige arbejde overalt i landet. Toppen af isbjerget Lærerne i 4.b kunne fortælle, at Karl siden 0. klasse havde haft gode relationer til kammeraterne og stor appetit på skolearbejdet. Det samme var tilfældet i de følgende skoleår. Men i løbet af 4. klasse blev Karls forældre mere og mere bekymrede for
3 ham. Det var, som om han oftere og oftere faldt fra hinanden, når han kom hjem fra skole. Han fik voldsomme raserianfald og havde det dårligt, når familiens vaner og rutiner pludselig blev ændret. Han havde svært ved at sove, vågnede med mareridt og ville have sin mor hos sig om natten. Oftere og oftere følte han sig dårlig og ville ikke i skole. Hvis han kom i skole, blev han ringet hjem med ondt i hovedet, ondt i maven eller ondt i benet i løbet af formiddagen. Det er vel næsten unødvendigt at bemærke, at det var en enorm belastning for familien, både praktisk og følelsesmæssigt. I begyndelsen kunne lærerne ikke genkende forældrenes beskrivelser af Karl. I skolen deltog han i timerne, han var en vellidt kammerat i frikvartererne og var ofte inviteret hjem på legeaftaler. Hverken lærere eller pædagoger delte derfor forældrenes bekymring. Der var lidt snak om overdrivelse, sygeliggørelse og manglende fasthed i opdragelsen, hvilket gjorde samarbejdet mellem Karls forældre og skolen mere og mere anstrengt. Først da Karls fravær eskalerede, og han begyndte at tage hjem fra skole midt på dagen, erkendte skolen, at der var et problem omkring Karl, og PPR blev kontaktet. Nogle måneder efter PPR-psykologens første besøg fik Karl tilknyttet en pædagog, der i nogle timer om ugen skulle hjælpe ham i klassen. Mette var en dygtig pædagog, men hun havde ingen specialpædagogisk uddannelse. Hun havde måske også derfor svært ved at finde ud af, hvordan hun bedst kunne arbejde sammen med klassens lærere. Som på mange andre skoler savnede lærerne klart definerede arbejdsgange, tid til samarbejde, fælles forberedelse og evaluering. Derfor valgte Mette ofte at tage Karl ud af klassen og med over i den tilstødende pavillonbygning, når hun vurderede, at han havde brug for en pause. Alligevel steg Karls fravær, og en dag holdt han helt op med at komme i skole. På trods
4 af adskillige møder mellem skole og hjem fik Karl, til sine forældres lettelse og sorg, nogle måneder efter en plads på en specialskole. Med Karls farvel til klassen blev det tydeligt, at han langtfra var det eneste barn, der havde det svært i klassen. 4.b var præget af eskalerende mobbe- og eksklusionsmønstre. Flere børn var kede af at gå i skole. Problemet blev altså ikke løst af, at Karl ikke længere var en del af fællesskabet, tværtimod stod det klart, at Karl blot var den første symptombærer på en klasse, der generelt var præget af social utryghed og et højt niveau af støj og uro. To sider af samme sag Siden 2002 har jeg forsket i og arbejdet med børn med særlige behov i børnehaver og skoler. Som forsker har jeg vejledt talrige lærere, pædagoger, studerende og forældre. I denne bog samler jeg refleksioner og erfaringer fra mit eget og kollegers arbejde i feltet omkring børn med særlige behov, inklusion og samarbejde. Det inkluderende arbejde er sprængfyldt med dilemmaer, og der vil derfor være langt mellem de ubesværede og vellykkede historier i bogen. Det betyder ikke, at de ikke findes, eller at det inkluderende arbejde er en umulig opgave. Jeg ser mange eksempler på solidt inkluderende arbejde rundt omkring på skolerne. Fælles for dem er, at det især er på skoler, hvor der er en høj grad af flydende og fleksibelt samarbejde. Derfor er netop sammenhængen mellem samarbejde og inklusion noget af det, der optager mig allermest, når jeg i dag taler med lærere og ledere om, hvordan de kan tilrettelægge deres inkluderende arbejde.
5 De praksisfortællinger, jeg gengiver i denne bog, indeholder alle elementer af afmagt, frustration og paradokser. De spejler situationer eller dele af situationer, som jeg ved, mange lærere, pædagoger, forældre, psykologer og skoleledere vil kunne genkende fra deres eget arbejde. Fortællingerne er flettet sammen af situationer og børneliv hentet mange forskellige steder fra, og de repræsenterer derfor mere end blot det enkelte barn, den enkelte klasse eller skole. Vi skal bruge dem til at se på, hvad det er for nogle mekanismer, der gemmer sig bag samarbejdet og dilemmaerne omkring det inkluderende arbejde i skolen. Alle, der arbejder med at skabe fællesskab og trivsel i en klasse, ved, at der ikke findes noget quick fix eller nogen fast opskrift. Alligevel vil jeg vove den påstand, at både forebyggelse og inklusion begynder med den måde, hvorpå vi organiserer vores samarbejde. Det inkluderende arbejde er vanskeligt af både strukturelle, tidsmæssige, organisatoriske, kulturelle og vidensmæssige årsager. Men når vi vil forebygge, at børn falder ud af de faglige og sociale fællesskaber, er det inkluderende fokus helt afgørende. Forebyggelse og inklusion er to sider af samme sag. Når vi samtidig ønsker at forstå, hvad samarbejde egentlig betyder, så er der én ting, der står helt klart. Det betyder ikke det samme for mig, som det gør for dig eller for dem, du skal arbejde sammen med. Det kan beskrives og forklares på alle mulige måder. Pædagogisk. Kulturelt. Didaktisk. Psykologisk. For blot at nævne nogle tilgange. Konsulenter, vejledere og forskere taler om tværfagligt og flerfagligt samarbejde og om eksterne og interne samarbejdsflader, men ude på skolerne i en travl hverdag flyder definitioner og begreber sammen, alt imens alle gør det så godt som muligt. Men forståelsen af, hvad ordene betyder i den pædagogiske praksis, kan, håber jeg, faktisk gøre en forskel.
6 Det står allerede klart, at jeg her gør mig til talskvinde for det nødvendige samarbejde. Det er nødvendigt, at forældre, politikere, pædagoger, lærere og forskere arbejder sammen om at skabe en inkluderende folkeskole. Til gengæld peger jeg ikke på én bestemt samarbejdsform, der er bedre end andre. Forskellige situationer kalder på forskellige løsninger, og det er vigtigt, at vi ved, hvilke muligheder vi har, når det er børn og inkluderende fællesskaber, vi samarbejder om. Jeg vil derfor bestræbe mig på at beskrive forskellige forståelser af, hvad det vil sige at samarbejde, og jeg tillader mig at plukke fra teorier og præsentationer af samarbejdsformer og perspektiver, som kan være med til at kaste lys over de fortællinger og oplevelser, vi kender fra klasseværelset. Paradoksernes tid Alle lærere og pædagoger ved, at det inkluderende arbejde handler om at håndtere paradokser. Mange af os andre ved det også. Og skulle vi blive i tvivl, kan vi bare se på mediernes fremstilling. Aldrig har vi talt så meget om deltagelse i inkluderende fællesskaber, som vi gør i dag, og aldrig har det været vanskeligere at deltage. På den ene side er vi voksne mere opmærksomme på børn og deres muligvis særlige behov end nogensinde tidligere, på den anden side kan vi få det indtryk, at børn ikke tidligere i samme omfang har haft brug for hjælp. Eller har haft adgang til hjælp. Eller er blevet taget alvorligt i deres behov for hjælp. Det kan være svært at afgøre, hvad der er den egentlige grund. Under alle omstændigheder lever vi i en kompleks og vanskeligt gennemskuelig reel og virtuel virkelighed, som mange børn og unge må arbejde hårdt for at kunne finde rundt i og ikke mindst høre til i. Det stiller store krav til de voksne omkring dem.
7 De skal opbygge fællesskaber, inkludere og involvere på en måde, så alle børn både trives og lærer. Og det er vanskeligt uden samarbejde. Hvis en lærer eller en pædagog alene skal bære ansvaret for det inkluderende arbejde i klassen, så bliver det hurtigt en stort set umulig opgave. Derfor handler det i høj grad om, at skoler, lærere og pædagoger bliver dygtige til at skabe netværk, samarbejdsflader og organisatoriske strukturer, som gør det muligt at hjælpe, understøtte og udvide hinandens arbejde og handlemuligheder. Hverken inkluderende fællesskaber eller samarbejde er naturligvis noget nyt. Men det er en ny ambition, at det danske samfund insisterer på, at så mange børn som muligt ikke blot skal bestå folkeskolens afgangsprøve, men også skal have en ungdomsuddannelse. Som noget helt særegent for vores tid, skal vores børn og unge også have det godt, mens de uddanner sig. Og i livet generelt. Vi forventer i dag ikke blot, at vores børn kommer godt i vej og får et godt arbejde, men også at vores børn og unge opnår det, som den engelske inklusionsforsker Peter Farrell kalder positiv selvudvikling. Vi ønsker for dem, at de har gode venner, og forventer, at de ikke bliver udsat for mobning og eksklusion. En skolegang uden mobberi anser vi i dag ikke blot som noget ønskværdigt, men som en helt grundlæggende rettighed. Vores fokus på trivsel, udvikling og oplevelse af meningsfuldhed i tilværelsen er forholdsvist nyt i vores moderne samfund. Det er blandt andet i det lys, vi skal se kravene og ønskerne om at arbejde forebyggende og inkluderende i skolen i dag, og et lille historisk tilbageblik er derfor et godt udgangspunkt for at forstå, hvorfor det forholder sig sådan.
SAMARBEJDE OG INKLUSION
Tine Basse Fisker samarbejde og inklusion SAMARBEJDE OG INKLUSION Aarhus Universitetsforlag Pædagogisk rækkevidde Tine Basse Fisker SAMARBEJDE OG INKLUSION Aarhus Universitetsforlag Samarbejde og inklusion
Læs mereVærdiregelsæt for Hærvejsskolen
Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereFravær. som pædagogisk udfordring. Lidt om oplægget
Fravær som pædagogisk udfordring Jan Sejersdahl Kirkegaard, PPR Chef Lidt om oplægget Præsentation og baggrund. Et signalement på fravær! Hvorfor al den opmærksomhed på fravær? Et nationalt perspektiv!
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs mereAntimobbestrategi for Lindebjergskolen
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og
Læs mereLindholm-klassen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
Lindholm-klassen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Lindholm-klassen. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte
Læs mereSpecialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder
Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens specialklasser
Læs mereEvaluering af forsøg med trivselsudvikling i indskolingen på Mentiqa via BUPLs pulje til udvikling af pædagogprofessionen
Evaluering af forsøg med trivselsudvikling i indskolingen på Mentiqa via BUPLs pulje til udvikling af pædagogprofessionen Indholdsfortegnelse Indledning 1 Metode 1 Trivselsundersøgelse 2 Semistruktureret
Læs mereSpecialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.
Læs mereAnti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Læs mereHedensted har truffet et valg og går all in
Hedensted har truffet et valg og går all in Syv kompetencer er den røde tråd i Hedensted Kommunes bestræbelse på at gøre alle børn og unge i alderen 0-18 år klar til uddannelse og job, når de forlader
Læs mereTrivsel på Gl. Rye Skole og i Bison
Trivsel på Gl. Rye Skole og i Bison TRIVSEL OG TRYGHED På Gl. Rye Skole og i Bison stræber vi helt overordnet efter: Alle børn trives og er trygge i deres hverdag. I Gl. Rye er daginstitutionen og skolen
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereFrederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?
Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn
Læs mereSTRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I
1 I SKOLE OG SFO En pædagogisk kurs at styre efter i hverdagen Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet (Bent Madsen, 2011) 2 INDHOLD
Læs mereGårdskolen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
Gårdskolen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Gårdskolen. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte Nørholm skole.
Læs mereKaren Blixen skolens anti- mobbestrategi
Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi Hvad er vores vision? Hvor skal værdiregelsættet lede os hen? Vi ønsker en skole hvor alle trives, og hvor alle er trygge ved at være. Vi tager ansvar for hinanden,
Læs mereNy velfærd på Børne- og Ungeområdet
Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereBaggrund Udfordringen i Albertslund Kommune
Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mere23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte
Supplerende beskrivelse og status vedr. gruppeordningen på 23. februar 2014 Gruppeordningen på : Gruppeordningen på er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte 1. Tilbudsviften beskriver
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereAskov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.
Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt
Læs mereIND I FÆLLESSKABET JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL)
IND I FÆLLESSKABET (AU) CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL) INKLUSION: RETTEN OG PLIGTEN TIL DELTAGELSE Sikre alle elevers ret til deltagelse
Læs mereIndhold Resume Henvendelser Hjemmeside Problemstillinger Om Forældrerådgivningen
Årsrapport 2018 Indhold Resume... 3 Henvendelser... 4 Antal henvendelser... 4 Hvem henvender sig til Forældrerådgivningen... 5 Børnenes alder og køn... 5 Skoleform... 7 Hjemmeside... 8 Problemstillinger...
Læs mereLærernes og pædagogernes ansvar
Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereTrivselsundersøgelse enhed 3 okt 13
Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13 Indhold Indhold... 1 Blandet... 4 er du tilfreds med at gå på Rathlouskolen?... 4 vil du anbefale en ven at gå på Rathlouskolen?... 5 Føler du, at skolen hjælper dig
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereHvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.
Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter Procent 0D 4 5,3% 0E 5 6,6% 1E 3 3,9% 2D 6 7,9% 2E 2 2,6%
Læs mereHadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.
Læs mereG-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
G-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereINDLEDNING INDLEDNING
9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd
Læs mereINKLUSIONS- KOORDINATOR
INKLUSIONS- KOORDINATOR Børne- og Ungdomsforvaltningens målsætning er at skabe de bedst mulige tilbud til alle børn og unge så de kan trives og udvikle sig personligt, socialt og fagligt. Dette gøres blandt
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereGældende fra den 1. februar 2010 revideret august 2012. Vi ønsker at Møllevangskolen er en skole, hvor børnene møder både omsorg og udfordring.
Antimobbestrategi for Møllevangskolen Gældende fra den 1. februar 2010 revideret august 2012 Formål Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at Møllevangskolen er en skole, hvor børnene møder
Læs mereVÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER
VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER Sydskolen har barnet i centrum og skal være et godt sted at være. Vi arbejder aktivt med både elevernes læring og trivsel Sydskolens hverdag er præget af tillid, gensidig
Læs mereGældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:
Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole
Læs mereMellemtrinnet på Nordagerskolen
Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre
Læs mereAntimobbestrategi. Regnbueskolens syn på individ og fællesskab. Mobning. Definition på mobning
Antimobbestrategi Regnbueskolens syn på individ og fællesskab På Regnbueskolen tror vi på, at hvert enkelt menneske er unikt og værdifuldt og derfor har lov til at være den man er. Hvert barn og hver voksen
Læs mereBryndum Skoles antimobbestrategi
Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum
Læs mereGældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Lilleåskolen og SFO/klub Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil gerne have, at alle børn har det godt. Vi vil gerne give børn, personale
Læs mereLautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.
Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs merePPR-PsykoLog. Den narrative
Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling
Læs mereAnti-mobbe-strategi. Børn, som mobbes har brug for hurtig og effektiv intervention fra omgivelserne skole, kammerater og forældre.
Anti-mobbe-strategi Mobning er en pågående, vedvarende, utryghedsskabende og ekskluderende adfærd, som fratager en enkelt person eller en gruppe sin integritet. De(n) mobbede er afmægtige i situationen
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereHvorfor peger vi i den rigtige retning?
Hvorfor peger vi i den rigtige retning? Vi er overlegne hvad angår IT... Stauning Skole er overlegne hvad angår IT. Vi har interaktive whiteboards i alle klasselokaler, flest computere pr. elev i hele
Læs mereIndholdsfortegnelse 1
Indhold Indholdsfortegnelse 1 1 Forældreskema år 2014 10 1.1 2014 - FQ001: Er [Barnets navn] en dreng eller en pige?........................... 11 1.2 2014 - FQ002: Hvad er din relation til [Barnets navn]?............................
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereDet gode, selvfølgelige samarbejde
Det gode, selvfølgelige samarbejde Skole-hjem-symbiose Man skal hele tiden være i overskud. Man skal hele tiden følge med for at være med i næste skridt, når der sker noget, fortalte Emils mor, som jeg
Læs mereG-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
G-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens G-klasser. Hvis du ønsker at vide mere om den enkelte G-klasse, er du velkommen
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereStrukturklasser og indskolingsklasser
Strukturklasser og indskolingsklasser - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag
Læs mereAntimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017
Antimobbestrategi for Resenbro Skole Gældende fra januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I vores værdigrundlag fortæller vi, at Resenbro Skole er stedet, hvor alle børn og voksne gennem
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereBørnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk
Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager
Læs mereSkolens medarbejdere og forældregruppen er vigtige parter i bestræbelser på både at undgå mobning, og hvordan vi løser situationer med mobning
Antimobbestrategi for Holme Skole Gældende fra den Oktober 2010 - oktober 2011 Formål Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker, at Holme Skole skal være skolen, hvor alle elever møder tryghed
Læs mereTIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK
TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereØdsted Skole anvender følgende redskaber til optimering af trivsel og forebyggelse af mobning:
Trivselsplan Trivsel På Ødsted Skole er de gode relationer omdrejningspunktet for at trives i fællesskabet. Vi lægger vægt på den enkeltes deltagelse i og ansvar for fællesskabet. Ødsted Skole anvender
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSupercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder
Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Gladsaxe Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs merePrincipper for trivsel
Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,
Læs mereVelkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering
Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv
Læs mereGældende fra den 1. august 2017
Antimobbestrategi for Skolefællesskabet, Skals/Ulbjerg Gældende fra den 1. august 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe, udvikle og vedligeholde vores skoler og SFO'er som et
Læs mereMobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning
Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereSkoleangst hos børn med autisme
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 203 Offentligt Inklusionsundersøgelse 2018 Skoleangst hos børn med autisme Siden inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs mereInklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1
Inklusion og Praksisfortællinger Morten S. Knudsen 1 Inklusion et begreb med mange betydninger Inklusion er et fagligt målperspektivfor velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereINDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.
INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk
Læs merePræsentation Roskilde Kommune 27.maj 2014
Betydningen af skole-hjem-relationen for børns trivsel, udvikling, læring Muligheder og udfordringer i den nye skolelov Hvad kan forskningen bidrage med? Niels Kryger, lektor Institut for Uddannelse og
Læs mereTrivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole
Uddannelse og Arbejdsmarked Hovedgård Skole Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole Vision (hvorfor) Skolen er med til at sætte rammen for det gode børneliv. På den baggrund skal der løbende
Læs mereAntimobbestrategi. Definitioner formuleret af forsker Helle Rabøl Hansen
Antimobbestrategi Formål - at fremme elevernes trivsel, så de oplever et optimalt læringsmiljø, hvor forskellighed betragtes som en styrke for fællesskabet - at gøre skolens elever, lærere, pædagoger,
Læs mereDEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune
DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereGruppeordning på Gadstrup Skole
Gruppeordning på Gadstrup Skole Formål Formålet med gruppeordningen er at give børn med autismespektrumforstyrrelser et skoletilbud, hvor elevernes særlige behov tilgodeses, så de trives optimalt og udnytter
Læs mereNyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd
Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs merePå Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs mereAnti-mobbestrategi. Til elever og forældre på alle afdelinger. Sammen kan vi stoppe mobning, digital mobning og ondsindet drilleri.
Anti-mobbestrategi Til elever og forældre på alle afdelinger Sammen kan vi stoppe mobning, digital mobning og ondsindet drilleri. Måske er indholdet af denne lille folder ikke aktuelt for dig og dine forældre
Læs mereEmne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave
Eltang Skole og Børnehave Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave Dato 1. september 2016 Sagsbehandler Karin Eriksen Direkte telefon 79 79 78 96 E-mail erka@kolding Salamancaerklæringen fra
Læs mere