Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner. - Procedurer der understøtter strategien

Transkript

1 ositione

2 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter strategien Haderslev Kommune ønsker et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele af kommunens organisation. Der arbejdes ambitiøst og målrettet for at give alle børn og unge en opvækst, der sikrer læring og danner grundlag for uddannelse og udvikling af hele livsduelige mennesker, med evnen til at sætte mål for sig selv. Et vigtigt fokus i indsatstrappen er hverdaglivsperspektivet. Hverdagslivet er ALTID tænkt ind, som afsæt for den- eller de valgte målsætninger man ønsker at se bedringer i forhold til. Det betyder at almenområdet altid skal være involveret, og jo højere et tilbud er placeret på indsatstrappen, jo vigtigere er det, at de aktører der findes på de laveste trin er identificeret og involveret i løsningen. Hensigten med hverdagslivsperspektivet er at sikre at barnet og familien fastholder tilknytningen til den hverdag og de netværk, som er deres. I indsatsen med børn og unge, arbejder Haderslev Kommune med afsæt i indsatstrappen som grundlag for det tværfaglige samarbejde. Indsatstrappen er en model der illustrerer metoden bag de faglige vurderinger som sættes i spil, når barnet og familien indgår i et samarbejde med de forskellige kommunale myndighedsrådgivere og rådgivningsteam. Et andet centralt element i i samarbejdet omkring barnet og familiener den hyppige opfølgning og tætte kontakt. Sammen med hvert trin af indsatstrappen ligger de forskellige indsatser og foranstaltninger Haderslev Kommune tilbyder, som samlet set udgør en tilbudsvifte. Tilbudsviften spænder fra åbne anonyme tilbud, til særskilte foranstaltninger givet på basis af lovgivning og faglige vurderinger ift. udvikling og mestring.

3 Det er ønsket at sikre en lokal, tidlig forebyggende indsats overfor børn og unge der mistrives ved at kombinere viden og faggrupper fra alle de relevante faggrupper og personer der er en del af barnets hverdag. Det betyder i praksis at alle faggrupper er en del af indsatsen omkring barnet og familien, og at der er et tydeligt samarbejde på tværs af kommunens serviceområder; almen, special, tilbud og myndighed. For at lykkedes med bevægelsen ned ad trappen, kræver det netop en koordineret tværfaglig indsats der aktivt arbejder med inddragende metoder undervejs i samarbejdet. Dette notat beskriver nogle af de redskaber der benyttes i samarbejdet med barnet, familierne, daginstitutioner, skoler, de rådgivende teams og familierådgivningen Det Rådgivende Team Der er i alt 4 rådgivningsteams, hvoraf de tre er tilknyttet hvert sit distrikt i Haderslev Kommune. Derudover findes et 4. team, et specialrådgivningsteam. De tre teams består hver især af en tværfaglig gruppe af medarbejdere. Rådgivningsteamet adskiller sig fra familierådgivningen, idet de særskilt arbejder forebyggende, med de muligheder der findes, når der ikke er tale om en underretning. Det kan f.eks. være anonym rådgivning, støtte og vejledning i skole og dagtilbud, facilitering af processer med henblik på udfordringer, bekymringer eller sparring. Teamet er tværfagligt, og mønstrer derfor både facilitering i forhold til motorik & udvikling, sundhed, forældrekompetencer, viden om børn og unges hverdag. Hvert rådgivningsteam består af sundhedsplejersker, psykologer, familiekoordinatorer, og pædagogiske konsulenter. Pædagogisk, psykologisk rådgivning tilknyttet skole og dagtilbud sker også ved henvendelse til det rådgivende team. Henvendelse til det rådgivende team Henvendelsen til de tre teams sker gennem deres postkasse, ved brug af henvendelsesskemaet for derved at sikre; dels at der er samtykke til de tværgående drøftelser, dels at der er udfyldt lidt information og baggrund for henvendelsen. Inden henvendelsen er det vigtigt at sikre sig, at der ikke er flere der retter henvendelse omkring samme barn/elev/ung, men at indsatsen er koordineret. Blanketten er tilgængelig på intranettet under pædagogik og Læring - procedurer indstillinger og vejledninger. Hvor rådgivningsteamet aktuelle telefonliste og findes. Distrikt Syd via mail bfsyd@haderslev.dk Distrikt Nord via mail bfnord@haderslev.dk Distrikt Vest via mail bfvest@haderslev.dk En gang om ugen afholdes en tværfaglig drøftelse, hvor det vurderes hvilken medarbejder og faglighed der er bedst egnet til opgaven. Det kan vurderes at opgaven bedst løses tværfagligt, og derfor med flere fagpersoner i spil. Hurtigst muligt herefter, kontaktes personen der har henvendt sig, med henblik på at etablere den første kontakt. Alle kan henvende sig til Haderslev Kommunes rådgivningsteam for sparring og vejledning Specialrådgivningsteamet Specialrådgivningsteamet er et tværgående team, hvis primære opgave består i servicere størstedelen af vres specialskoler og specialgrupper. Specialrådgivningsteamet består i af psykolger, specialpædagogsike konsulenter og en fysioterapeut, som tilbyder råd og vejledning til forældre hvis børn

4 har funktionsnedsættelse, dianosticeret med ADHD og autisme. Denne gruppe henvender sig til familien i hjemmet. Specialrådgivningsteamet har kontorer på Haderslev Rådhus. Specialrådgivningsteamet henvender sig primært til specialskolerne Henvendelse til specialrådgivningsteamet Henvendelse til specialrådgivningsteamet sker gennem visitation, eller via telefon: eller mail: hsca@haderslev.dk Familierådgivningen Underretning Ved underretningen informerer fagpersonalet i forhold til den konkrete bekymring og beskriver problematikken og årsagen til bekymringen. Fagpersonalet orienterer også forældrene. Hvis der er tvivl er du velkommen til at ringe til familierådgivningen for sparring i forbindelse med underretningens niveau og forventninger Familierådgivningens telefon nr.: Er der bekymringer i forhold til et barns mistrivsel for eksempel i forlængelse af skilsmisse, sygdom i familien, motoriske udfordringer eller lign. er der mulighed for råd og vejledning ved det rådgivende team Underretning som vurderes akut Er der tale om en akut underretning (nr. 1), sættes det i tilknytning til en særskilt lovgivning om vold og overgreb. Det betyder i praksis at hver eneste gang familierådgivningen modtager en sag om vold eller overgreb overvejes det om politiet skal inddrages. Hvis politiet involveres, stilles der krav til deres bevisbyrde, og måden familierådgivningen har mulighed for at arbejde i sagen. Det er derfor vigtigt at en akut underretning IKKE underrettes til barnet og forældrene, da det kan være en politiopgave at undersøge de nærmere forhold. Underretning Er der tale om en generel underretning (nr. 2) sender skole/dagtilbud i samarbejde med forældrene, 2 mødeforslag til familierådgivningen, hvor familien, barnet og fagpersonerne inviteres. Barnet deltager som udgangspunkt i disse møder. Det er det almene tilbud eksempelvis lærer, pædagog sundhedsplejerske mv., der indkalder til underretningsmødet ved at sende en mail til familieraadgivning@haderslev.dk Mødeindkaldelsen sker efter man har aftalt datoer med forældre og barn, og mødedatoerne er bekræftet af familien. Mødet registreres af familierådgivningen og behandles som en underretning. Det er vigtigt at den der inviterer til mødet også kort beskriver årsagen til henvendelsen. Familierådgivningen skal foretage en vurdering indenfor 24 timer på baggrund af henvendelsen. Den korte formulering skal altså sætte socialrådgiveren i stand til at vurdere, om der skal foretages noget akut. Henvendelsen, og den korte beskrivelse, er således ikke en forberedelse af mødet. Familierådgivningen deltager med en socialrådgiver, og mødet afsluttes med aftaler om hvad der skal ske efterfølgende. Familierådgivningen deltager som referent ved møderne. Hvem der ønsker at være ordstyrer eller mødeleder ved mødet aftales indbyrdes mellem værten og rådgiver, men som udgangspunkt deltager socialrådgiveren blot som referent.

5 Formålet med det dialogbaserede underretningsmøde er at skabe åbenhed og dialog om grundlaget for underretningen. Herudover skal det sikre at familien, barnet og fagpersonerne får et nuanceret billede af de oplevede bekymringer. Mødet skal også pege på relevante mulige løsninger og handlinger der koordineres og fungerer. Tilbagemelding til underretter Ved underretningsmødet bruger familierådgivningen orienteringsmuligheden i Serviceloven b, hvor der står at kommunen kan orientere den, der foretog underretningen om, hvilken type foranstaltning, der iværksættes og varigheden. Samtykke erklæring Samtykke fra forældre Ved underretningsmødet får forældrene mulighed for at underskrive en samtykkeformular, så det gode tværfaglige samarbejde kan bestå af mere end blot det lovpligtige. I de få tilfælde hvor forældrene ikke ønsker at deltage i et underretningsmøde, sendes en skriftlig underretning til familierådgivningen, som beskrevet på intra. Der skal IKKE sendes en skriftlig underretning, når der er afholdt eller aftalt et underretningsmøde. Dialogbaseret Børnefaglig Undersøgelse Når kommunen har en formodning om, at et barn eller en unge har behov for særlig støtte, f.eks. hvis kommunen modtager en underretning om, at et barn eller en ung er i mistrivsel eller der er fare for barnet eller den unges udvikling, udarbejder kommunen en børnefaglig undersøgelse. Hvis det besluttes i Familierådgivngen, at en børnefaglig undersøgelse skal udarbejdes, indkaldes der til et dialogmøde senest efter fire uger. Familierådgivningen sender to datoforslag til mødet med alle de relevante samarbejdsparter. Efter den børnefaglige undersøgelse er udarbejdet kan kommunen beslutte at yde støtte gennem forskellige indsatser og foranstaltninger Dialog, samarbejde og et fælles fagligt overblik, er vigtige elementer i den dialogbaserede børnefaglige undersøgelse. Størsteparten af undersøgelsen udarbejdes på mødet, og er dermed primært dialogbaseret i sin form. De vigtige pointer og information skrives ind i dokumentet undervejs i samtalen, så rådgiveren ved mødets afslutning blot mangler at udarbejde sin analyse og den samlede vurdering. På den måde bidrager såvel forældre samt fagpersonale samtidig, og alle ved hvad der er sagt. Undersøgelsen skal være færdig inden for tre måneder, og før der kan iværksættes kommunal støtte til barnet. I undersøgelsen skal der foretages en helhedsvurdering af barnet /den unge med udgangspunkt i f.eks. udviklings og adfærd, familieforhold, skolegang og andre væsentlige faktorer. Socialrådgiverens betragtninger og spørgsmål tager afsæt i de metodiske rammer som ICS-trekanten udgør (Integrated Childrens System). Forberedelse til mødet omfatter derfor ingen skriftlig forberedelse, men gerne spørgsmål og afklaringer i forhold til barnets/den unges hverdagsliv f.eks. med afst i trivselsskemaet og opsporingstrekanten. Familierådgivningen har, så vidt det er muligt, afholdt de lovpligtige børne- og forældresamtaler inden mødedatoen. Hvis der er en fagperson, som er

6 forhindret i at deltage, holdes mødet alligevel og der indhentes, forud for mødet, en status hos fagpersonen. Undersøgelsen foregår i en ånd af samarbejde og åbenhed, hvor målet er at den færdige Børnefaglige undersøgelse skal være genkendelig i henhold til hvad der er blevet sagt på mødet. Efter mødet bliver et evalueringsskema udleveret. Evalueringen skal sikre et fokus på det gode samarbejde og både samarbejdspartnere, forældre og barnet må meget gerne svare på nogle enkle spørgsmål om, hvordan mødet er oplevet. Skemaet besvares anonymt. Og når det er udfyldt sendes det til familierådgivning@haderslev.dk, hvor der løbene evalueres på resultaterne. Det er vigtigt for Familieafdelingen, at uanset om man bidrager som privat- eller professionel person føler sig godt behandlet, og frem for alt, hørt. Der kan aldrig sikres enighed i den samlede vurdering, men det kan sikres, at der kvitteres for at have hørt hinanden. Barnets Udviklingsplan Børns udvikling og trivsel gennem leg og læring hænger uløseligt sammen. Vi ved at en god og stabil skolegang, hvor der forventes noget af barnet er en af de bedste beskyttelsesfaktorer for et socialt udsat barn i Danmark. Børn med særlige sociale behov har ofte behov for særlig opmærksomhed og støtte både i hjemmet, i dagtilbuddet eller skolen. Med brug af barnets udviklingsplan koordineres indsatsen, og samstemmes, så fagpersoner med barnet og familien i centrum arbejder hen i mod de samme konkrete mål, hvor barnet høres. Det sker gennem den fælles udviklingsplan. Udviklingsplanen har tre hovedformål: 1. Den skal sikre en fælles viden om barnets og den samlede families behov 2. Den skal sikre en ligevægtig prioritering af de fagprofessionelles fælles indsats 3. Den skal sikre en fælles koordinering, så barnet og familien blot skal have fokus på eet punkt ad gangen. Det er forventningen med barnets udviklingsplan, at man på det første møde sammen med familien og de professionelle omkring familien, sikrer et fælles overblik. Det gælder også, hvor familien har berøring med andre serviceområder eller eksterne samarbejdspartnere. Herefter træffer man i fællesskab med familien en beslutning om, hvilke mål og/eller indsatser der skal prioriteres først, næst osv. Der vil være stor forskel på udviklingsplanerne, herunder barnets stemme i den. Nogle gange kan en udviklingsplan handle om et lille skridt, som er vigtigt for barnet og som kan følges op efter en uge eller 14 dage. Andre gange vil man arbejde med to til tre emner på en gang og opfølgningen må vente indtil maksimalt seks uger efter indsatsens start. Det er væsentligt, at alle fagpersoner herefter arbejder mod samme mål. At sundhedsplejersken også bidrager, hvis første udviklingspunkt handler om eksempelvis læsevanskeligheder. Det sker ud fra devisen om, at vi kan flytte bjerge, hvis vi trækker i samme retning på en gang. Men hvis vi trækker i alle retninger på en gang, kommer vi ingen vegne, og så byder vi familierne mere end vi kan være bekendt. Opfølgning af barnets udviklingsplan Udviklingsplanen sikrer at alle involveret fastholdes i et fælles tværgående mål, med barnet i centrum. Det er dog vigtigt at understrege, at de fagprofessionelle; læreren, pædagogen, sundhedsplejersken, fysioterapeuten skal

7 beslutte hvem der har ansvaret for at følge op på målene, og formidle opfølgning og næste skidt videre til samarbejdsparterne. Husk, at der altid skal følges op på målene maksimalt 6 uger efter indsatsens start, når man arbejder med barnets udviklingsplan. Alle fagprofessionelle kan benytte barnets udviklingsplan. Hvis et barn eller familie har behov for særlig støtte, og støtten findes i skolen, dagtilbuddet, de rådgivende teams, eller andre tilbud i almen og specialområdet, kan barnets udviklingsplan med fordel benyttes af personalet i almen og special regi. Barnets Udviklingsplan findes på Haderslev Kommunes intranet. Hvis en socialrådgiver indgår i gruppen af fagprofessionelle omkring barnet og familien, da er det socialrådgiveren der har ansvaret for opfølgningen. Det er også socialrådgiveren der har ansvaret for at formidle opfølgningen og næste skridt videre til samarbejdsparterne. Opfølgningen kan ske på et møde, men det vil formentlig være undtagelsen. Godkendelse af samarbejde på tværs Ved første møde bliver forældrene spurgt om de vil give samtykke til at de relevante fagprofessionelle må udveksle oplysninger på tværs af myndighed og institutioner, som led i det forebyggende samarbejde. Udviklingsplanen vil altid være et emne på netværksmøder og andre møder med flere fagfolk til stede, da det netop er planens vigtigste funktion, at sikre det fælles overblik. Barnet kan fortsat have en handleplan efter Serviceloven, en elevplan efter Folkeskoleloven og en handleplan i dagtilbud på grund af særlige behov. Men udviklingsplanen koordinerer og binder indsatserne sammen på en enkel og overskuelig måde og sikrer at der arbejdes med de samme mål samtidig med at barnet, familien og de involverede fagprofessionelle forstår, og kan se, de konkrete mål. Geneogram/netværk Den Sociale Strategi i Haderslev Kommune, har som en målsætning at civilsamfundets, barnets og familiens netværk skal opdyrkes. Samtidig er de de professionelle, både i, og uden for den kommunale organisation vigtige aktører. Den enkelte medarbejder forventes at kunne inddrage og sammenkoble alle interessenter i barnets liv. Barnets, og familiens netværk skal involveres, fordi det er vigtigt for børns udvikling og trivsel at have sociale relationer og stærke sociale netværk. Det er afgørende for barnet, når det skal bevæge sig ud i en selvstændig tilværelse. Barnet skal opleve sig inkluderet, som et betydningsfuldt og aktivt medlem af hverdagsmiljøet. Foreninger og institutioner i lokalområdet er derfor vigtige aktører i det forebyggende arbejde. Det er også vigtigt at fastholde forældres og familienetværkets ansvar. Og med afsæt i tænkningen omkring indsatstrappen, er det især vigtigt at anbragte børn ligeledes bevarer kontakten til familie, netværk og det nære miljø. Derfor indgår geneogrammet og netværkscirklen i barnets udviklingsplan, som et vigtigt redskab til at skabe et overblik over barnets og familiens netværk samt øvrige relationer. Geneogrammet skal være med til at synliggøre ressourcerne i familien og netværket. Geneogrammet suppleres med netværkscirklen, som bruges til at identificere og positionere relationer i forhold til barnet. Cirklen er en billedgørelse af de personer barnet har omkring sig og deres position.

8 Geneogrammet og netværkscirklen findes på Haderslev Kommunes intranet.

9 Familierådslagning Familierådslagning bruges som en bærende metode, i det sociale arbejde med børn og unge i udsatte positioner. En familierådslagning er et eller flere møder hvor barnet, den unge, forældrene, slægt, venner og andre personer, der er betydningsfulde for barnet, den unge samles. Formålet med rådslagningen er, at deltagerne i familierådslagningen i fællesskab skal udarbejde en handleplan for barnet, eller den unge som ikke trives. På den måde er familierådslagning en måde at knytte familien tættere på løsningen af, hvordan barnet bedst hjælpes. Tanken er, at det udvidede netværk omkring barnet eller den unge har unikke kundskaber, erfaringer og ressourcer, som er gavnlige for de muligheder der findes, når der skal udarbejdes en plan omkring et barn eller en ung. Det kan variere fra barn til barn, hvem der indgår i det udvidede netværk. Det er således ikke nødvendigvis biologiske bånd og geografisk nærhed, der bestemmer, hvem der ses som en del af barns netværk. Det kan f.eks. meget vel være en lærer, fodboldtræner eller god ven. Familierådslagning foregår i et samarbejde mellem Familierådgivningen og de Det Rådgivende Team, da der i det rådgivende team er en vigtig ekspertise på fagområdet, mens netværket omkring barnet har indgående kendskab til barnets hverdag og kan bidrage med ressourcer og viden. Familien får hjælp af en samordner, som ikke arbejder i Familierådgivningen eller de rådgivende teams. Samordneren hjælper familien med at planlægge og gennemføre rådslagningen og sørger for at hver enkelt deltager indgår positivt i processen. Samordneren er vært for hele det samlede forløb. Familierådslagningen består af 3 trin Trin 1: Information Her deltager barnet, familien, netværket sammen med familiens socialrådgiver. Evt. med andre informanter. Socialrådgiveren fremlægger sit spørgsmål. F.eks. hvordan får vi X i skole igen. Forældre, barnet eller den unge ved på forhånd hvad socialrådgiveren og andre vil sige. Familien og netværket kan stille afklarende spørgsmål Trin 2: Hvad familien vil gøre Familie, slægt og venner drøfter forskellige løsninger med afsæt i det stillede spørgsmål. Alle professionelle går ud og giver det udvidede netværk arbejdsro. Netværket skal udarbejde en plan helt ned til mindste detalje. Trin 3. Planen Familien fremlægger den plan der er nået frem til, som drøftes sammen med socialrådgiveren og samordneren. Socialrådgiveren skal kunne godkende planen Informatør til famlierådslagning Som eksempelvis lærer, pædagog kan man inviteres med til en familierådslagning. Det betyder at der er en særlig viden, qva din stilling, som man ønsker inddraget i processen omkring den kommende handleplan familien og netværket skal udarbejde sammen med barnet eller den unge. Da rådslagningen netop handler om at bringe alle muligheder i spil, betyder det meget hvis der er mulighed for at deltage som informatør. Man kan være informatør på 2 måder: Specifik informatør: Her skal fortælles kort om hvordan fagpersonen ser barnet eller den unge. I oplægget skal optikken være rettet mod ressourcerne, men også fortælle om de bekymringer der er. Her gives netværket en fælles viden om den del af barnets liv de ikke ser til dagligt. Generel informatør: Er man inviteret som generel informatør, ved man noget om et specifikt emne, der henleder til samme emnefelt som rådslagningen tager afsæt i. Som generel informatør bidrages til en fælles viden i netværket på et mere generelt niveau omkring et emne, i en specifik sammenhæng. Som informatør er man kun til stede ved en del af mødet. Deltagelsen ved rådslagningen forventes at tage ca. 30 min. Samordneren sørger for invitationen, og sørge for du er klædt helt på i forhold til dit oplæg og familiens behov.

10 Dette notat er et dynamisk dokument, som beskriver hvordan samarbejdet med barnet, familierne og Børn og Kultur-service tilrettelægges, så det bedst muligt understøtter strategien, og det tværgående samarbejde. Notatet er dynamisk, forstået på den måde, at efterhånden som indsatserne udvides/ændres/ tilrettes, opdateres notatet ligeledes. Det er centralt for en tidlig forebyggelse og mere effekttiv indsats for børn og unge i en social udsat position, at der sættes en klar retning for indsatsen. Lige så centralt er det, at strategien omsættes til det daglige arbejde, og således skaber en sammenhæng mellem den politiske ramme og retning, og den måde der arbejdes i praksis. Dokumentet skal ses som et supplement til Haderslev Kommunes Sociale Strategi og skabe tydelighed i forhold til procedurer, forventninger og ansvar, både administrativt og personale mæssigt. Dette er 2. udgave, april 2017.

11 Bilag 1. Henvendelsesskema, det rådgivende team Barnets navn Barnets cpr.nr. Forældres navne Navn på skole/daginstitution Navn på henviser Kontaktoplysninger (tlf/mail) Er forældre orienterede og inddragede? Ved kontakt til Rådgivningsteam skriv venligst: Hvad drejer det sig om? (sæt kryds) Bekymring for barnets: Beskrivelse af problemstilling Sundhed Opdragelse Faglige udvikling Fysiske udvikling Psykiske udvikling Relationære ageren Fravær Udfordringer omkring overgange (børnehave til skole, skoleskift mm.) Viden om diagnoser, hvilken Andet Er andre faggrupper tilknyttet? Nej Ja, hvilke Med venlig hilsen Rådgivningsteams i Nord, Syd og Vest Rådgivningsteam Nord: bfnord@haderslev.dk Rådgivningsteam Syd: bfsyd@haderslev.dk Rådgivningsteam Vest: bfvest@haderslev.dk

12 Bilag 2. Dagsorden for underretningsmøde Haderslev Kommune Familierådgivningen Gåskærgade Haderslev Tlf Fax Dato: Dir. tlf. Dagsorden for underretningsmøde Vedrørende Møde Underretningsmøde Mødedeltagere Tid og sted DAGSORDEN 1. Velkomst og præsentation af mødedeltagere 2. Gennemgang af dagsorden / forløbet af mødet 3. Gennemgang af underretningen 4. Forældrenes holdning 5. Barnets eller den unges holdning 6. Fremadrettede aftaler

13 Bilag 3. Evalueringsskema dialogbaseret børnefaglig undersøgelse i Haderslev Kommune

14 Bilag 4. Barnets udviklingsplan Barnets Udviklingsplan Udviklingsplan udarbejdet: [indsæt dato] Barnets navn: [indsæt navn] Cpr.nr.: [indsæt cpr. nr.] Rådgiver: [indsæt navn] Fagpersoner omkring barnet: [indsæt navn] [indsæt navn] [indsæt navn] [indsæt navn] [indsæt navn] [indsæt fagområde] [indsæt fagområde] [indsæt fagområde] [indsæt fagområde] [indsæt fagområde] I den kommende periode skal alle voksne omkring barnet have fokus på og støtte op om nedenstående udviklingspunktpunkt: Eksempelvis: Sidde stille Der vil være en opfølgning sammen med rådgiver og fagpersoner omkring barnet den [indsæt dato]. Øvrige fokuspunkter for barnet er: Eksempelvis psykologen ser traumet evt. rollefordeling/ansvar (Opfølgningen sker senest 6 uger efter aftalen er indgået. Selvfølgelig afhængig af hvilket udviklingspunkt der vælges)