Hvad kræves af dig som samordner:
|
|
- Jacob Eriksen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad kræves af dig som samordner: Kunne beherske neutralitet i forhold til familien og forvaltningen Holde dig fri af familiens konflikter og alliancer Kunne afholde sig fra at give personlige mening til kende Kunne skabe kontakt og tillid, være i besiddelse af humor Være en person som familie føler sig tryg i selskab med Være i stand til at færdes til i mange forskellige miljøer 1
2 Hvad kræves af dig som samordner: Udvise respekt og ydmyghed Være i besiddelse af det grundsyn at alle mennesker har ressourcer, erfaringer og unikt kendskab til sit eget liv Udvise tillid til familien og netværket kan løfte opgaven Være troværdig og god planlægger Være parat til at gå i gang med det samme Være indstillet på at arbejde uden for normal arbejdstid 2
3 Det første møde med familie og sagsbehandler Mødet foregår enten i familien eller på Kommunen Få rammer og spørgsmål læst op af initiativtageren Fortæl om din rolle ved familierådslagning Forhør dig om der er informatør der skal deltage Aftale dato, klokkeslæt og lokalitet Udfyldelse af kontrakt Få afklaret hvad budgettet er for mad mv. 3
4 Kontrakt: Initiativtager: Barn/den unge (navn): Forældre/-myndighedsindehaver (navn): Adresse, telefon, mail: Samordnerens opgave er, i overensstemmelse med forældrenes og barnets ønsker, at indkalde familien, slægten og andre betydningsfulde personer til en familierådslagning, samt i øvrigt forberede mødet. Hensigten med familierådslagningen er, at den udvidede familie skal diskutere, finde løsninger og nå frem til en plan. Rammen for familierådslagningen er: Spørgsmål til familierådslagningen: Forældres/-myndighedsindehavers godkendelse: Hermed godkendes samordnerens opgave, samt at den udvidede familie må tage del i de informationer, som vil blive præsenteret på familierådslagningen. Jeg/vi er bekendt med, at samordneren har tavshedspligt, men at denne også er forpligtet til at informere socialforvaltningen, hvis han/hun får kendskab til forhold, der kan indebære, at en underretning er nødvendig. Forældres/myndighedsindehavers underskrift Den unges underskrift Samordners underskrift Initiativtager underskrift 4
5 Første møde med familien: Fortæl om forløbet ved en familierådslagning Bevar fokus på barnet/den unge. Få afdækket den unges netværk og familien Få familien til at ringe til netværket om at jeg ringer, og hvorfor Sig at du ringer hver gang du har aflagt et besøg i netværket 5
6 Første møde med familien: Hvem der skal være støtteperson til den unge og barnet Hvem der skal være ordstyrer Hvem der skal være referent Hvad barnet/unge vil have at spise Vil barnet/unge lave en indbydelse Vil barnet/unge komme tidligere og dække bord Skal der laves bordplan Under hele forløbet, vis at du tror på en succes, og at du har styr på processen 6
7 7
8 Netværket: Navn Titel Adresse Tlf. nr. Mail Dato/besøg Informatører 8
9 Støttepersonens rolle: Hvem kan være støtteperson Skal tale med barnet/den unge inden rådslagningen Hjælpe med at få sagt nået der kan være svært Aftale med barnet/ den unge hvor støttepersonen skal sidde Særlig opmærksomhed på barnets velbefindende under rådslagningen Den barnet/den unge skal have mulighed for at gå fra og til Mandat til at aftale pauser 9
10 Ordstyrer: Være ordstyrer og styre samtalerækken Sørge for at alle kommer til ordre Sikre sig at samtalen holder sig til rammen og spørgsmålene Være opmærksom på, at barnet, den unge føler sig hørt under mødet Sørge for at dialogen bliver positiv og fremadrettet og ikke kommer til at handle om fortiden Sætte grænsen, hvis dialogen kører af sporet 10
11 Kontakt til netværket: Ring til netværket Præsenterer dig selv navn og forklar hvorfor du ringer, og at du har været sammen med barnet/den unge Fortæl kort om principperne ved en familierådslagning, og at barnet har fortalt, at det er lige dem som vedkommende vil have med til at finde en løsning 11
12 Kontakt til netværket: Hav ramme, spørgsmål og kalender parat Aftal tidspunkt for besøg og besøget vare ca. 30 minutter Være vedholdende Tjek om adressen er korrekt Giv dit telefon nummer 12
13 Besøg i netværket: Fortæl at du er en neutral person, og har ikke kendskab til sagen Fortæl at du har tavshedspligt samt underretningspligt Fortæl om reglerne ved rådslagningen Læs rammerne og spørgsmål op giv dem skriftligt Tag en pjece med omkring familierådslagning Fortæl at det er vigtigt, at de kommer 13
14 Besøg i netværket: Fortæl hvem barnet/den unge har inviteret Fortæl at det er barnet/den unge der har ønsket at de deltager Vær anerkendende og respekter Netværkets værdier, alle gør det bedste de kan Giv ikke råd og vejledning til netværket omkring problematikkerne Under hele besøget vis og fortæl at du tror på succes Brug ekstra tid hvis nødvendigt 14
15 Invitation: Få afklaret om den unge selv vil lave invitationen, eller vil have hjælp. Få invitationen godkendt Send kopi til alle i netværket samt til initiativtager og informatører Aftale tidspunkt hvornår barnet /den unge kommer Vil barnet/ den unge selv dække bord Har barnet/den unge lavet en bordplan 15
16 Selve rådslagningen: Sørg for at der kaffe, te, sodavand mv. når netværket kommer Bestil mad efter aftale med den unge/barnet/forældrene Få bordet dækket husk kopi af ramme og spørgsmål/papir og kuglepen Tag imod netværket i døren Byd velkommen når alle er samlet herunder informatør og initiativtager 16
17 Selve rådslagningen: Rids reglerne op Informer om tidsplan og evt. pauser Fortæl hvor du og initiativtageren befinder sig under mødet Giv ordet til informatør og initiativtager (husk at afklare hvem der skal på først) Ønsk familien og netværket god arbejdslyst, og giv dem arbejdsro 17
18 Afslutning af rådslagningen: Gennemgå planen om alle er enige og at den er forståelig Få alle til at skrive under Initiativtager tager stilling til planen Lav kopi til alle, kan dette ikke lade sig gøre så send handleplanen ud dagen efter på mail 18
19 Afslutning af rådslagningen: Aftale dato for opfølgning Aftal hvordan der indkaldes til opfølgning Aftale hvordan du kan kontaktes indtil opfølgningen Makulerer alle oplysninger, efter opfølgningsrådslagningen 19
20 Familierådslagninsprocessen: Forberedelse af familierådslagning Implementering og opfølgning Familierådslagningens trin 1, trin 2 og trin 3 Udformning af spørgsmål og rammer Samordner inddrages Netværk kortlægges, invitationer udsendes Samarbejdsaftale indgås 20
21 Opgave: Mor og datter sidder og taler om, hvem der skal med til rådslagningen. Datteren foreslår en fætter, men mor siger, at det kan der ikke blive tale om. Hvad gør du?? Pia er anbragt i en netværksplejefamilie og det er blevet besluttet, at der skal afholdes en rådslagning. Kan Netværksplejefamilien deltage? Begrund jeres svar. Du er ude hos farmor og farfar, hver gang du siger noget om hvad der skal ske på rådslagningen begynder farmor at tale om hvor dårlig mor og hendes eks svigerdatter er. Farfar holder sig tilbage og siger ikke meget. Hvad gør du? og hvad siger du? 21
22 Opgave: I trin 2 bliver initiativtageren kaldt ind, og bliver spurgt om, hvad hun synes om den del af planen de har lavet. Hun begynde, at give sin mening til kende. Hvordan håndterer du situationen? 22
Tilbud til børn/unge og deres forældre Familierådslagning
Tilbud til børn/unge og deres forældre Familierådslagning Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Familierådslagning Har du brug for, at der skal komme en positiv forandring i dit liv? En familierådslagning
Læs merefællesskaber Birte Pødenphant Andersen Samordner / vært / facilitator
fællesskaber Birte Pødenphant Andersen Samordner / vært / facilitator Familierådslagning Bygger på, at: alle familier har ressourcer give familien/netværket viden om familien og barnets/den unges situation.
Læs mereFamilierådslagning. - Børn og unges eget netværk
Familierådslagning - Børn og unges eget netværk Hvad er familierådslagning? I en familierådslagning samles familien og andre vigtige personer i barnets eller den unges og familiens private netværk og laver
Læs mereSamordnervejledning. Udarbejdet af Lotte Hansen
Samordnervejledning Udarbejdet af Lotte Hansen Indhold: 1. Indledning side 1 2. Hvad er en samordner i familierådslagning?...side 1 3. At få en opgave side 3 4. Møde med primærfamilie og sagsbehandler
Læs mereImplementeringsvejledning. Familierådslagning
Implementeringsvejledning Familierådslagning Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledningen?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens formål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
Læs mereIndsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter
Læs mereRådslagningskonference 25.oktober.
Rådslagningskonference 25.oktober PROFIL SOCIALRÅDGIVER 1981 UDDANNET I FAMILIERÅDSLAGNINGSMODELLEN I 2001 16 ÅRS PRAKSISERFARING MED FRS IMPLEMENTERINGSANSVARLIG I HORSENS KOMMUNE 14 ÅRS UNDERVISNINGSERFARING
Læs mereForældrerådslagning. En metode til mere holdbare løsninger. Hvilke ligheder er der mellem familie - og forældrerådslagning?
Forældrerådslagning En metode til mere holdbare løsninger Keld Bjørbæk, Ungdomskonsulent Tlf. 40362959ksbj@vejenkom.dk Hvilke ligheder er der mellem familie - og forældrerådslagning? En metode til at planlægge
Læs mereFamilierådslagning. - En vejledning til fagfolk om Familierådslagning som en arbejdsmetode. Socialstyrelsen
Familierådslagning - En vejledning til fagfolk om Familierådslagning som en arbejdsmetode Socialstyrelsen FAMILIERÅDSLAGNING - En vejledning til fagfolk om Familierådslagning som en arbejdsmetode Udgiver:
Læs mereInddragende metoder brug børn og unges netværk
Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk
Læs mereSAMORDNERKURSUS. Helbo Consult
SAMORDNERKURSUS PROFIL SOCIALRÅDGIVER 1981 UDDANNET I FAMILIERÅDSLAGNINGSMODELLEN I 2001 16 ÅRS PRAKSISERFARING MED FRS IMPLEMENTERINGSANSVARLIG I HORSENS KOMMUNE 14 ÅRS UNDERVISNINGSERFARING 3 ÅRIG DIPLOMUDDANNELSE
Læs mereOmkostninger ved brug af inddragende netværksmøder November 2016
Omkostninger ved brug af inddragende netværksmøder November 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereDet har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt
Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.
Læs mereGODE RÅD TIL MØDELEDER
GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes
Læs merePatientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører
Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Når man er instruktør på en patientuddannelse, skal man arbejde sammen med en anden frivillig instruktør om at give deltagerne den bedst
Læs mereNetværkspleje erfaringer
Netværkspleje erfaringer SFI konference 2011 Netværksanbringelser Marianne Folden Faglig leder, Netværksansvarlig Netværkspleje I forbindelse med anbringelsesreformen i 2006, blev der meldt et ønske, ud
Læs merepatientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører
patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Indhold 1 Guide til det gode samarbejde mellem instruktører 2 Forventningsafklaring 4 Forberedelsesskemaer 5 Evaluering (udover vejledning)
Læs mereImplementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde
Implementeringsvejledning Det inddragende netværksmøde 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledning?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
Læs mereImplementeringsvejledning. Signs of Safety
Implementeringsvejledning Signs of Safety 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledningen?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl: Det
Læs mere7 GRUNDREGLER FOR GOD MØDEFORBEREDELSE
7 GRUNDREGLER FOR GOD MØDEFORBEREDELSE Indledning Tak fordi du har valg at downloade guiden De 7 grundregler for god mødeforberedelse. Jeg går ud fra, at du har downloadet denne guide, fordi du har et
Læs mereNår dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget
Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke
Læs mereMødet med borgeren og udarbejdelsen af Indsatsplanen. Modul 4
Mødet med borgeren og udarbejdelsen af Indsatsplanen Modul 4 Agenda for modul 4 1. Sagsbehandlerens forberedelse af materiale til mødet med det tværgående team 2. Det tværfaglige team hvordan kan det arbejde?
Læs mereDet, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er
I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereEvaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende
Læs mereDet har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt
Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.
Læs mereProcedure for etablering af nye aktiviteter
Procedure for etablering af nye aktiviteter Styregruppen for døgninstitutioner Indholdsfortegnelse 1. Formål.... 1 2. Første kontakt.... 1 3. Samarbejdsaftalen... 2 4. køreplan... 3 5. rekruttering af
Læs mereDet har du ret til! Børn på 9-14 år, som er anbragt på Godhavn
Det har du ret til! Børn på 9-14 år, som er anbragt på Godhavn Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du i en periode ikke skal bo hjemme hos din mor og/eller far. Din sagsbehandler bestemmer,
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs merehjælpepakke til mentorer
forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.
Læs mere- god dialog ved sygefravær
Mine nyttige telefonnumre: 1 5 15 - god dialog ved sygefravær Med denne folder ønsker vi at informere om Skoleforvaltningens sygefraværshåndtering Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf.:
Læs mereSamarbejde med pårørende Voksenpsykiatri og handicap
Samarbejde med pårørende Voksenpsykiatri og handicap Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk er en afgørende faktor for at skabe en god livskvalitet for ethvert menneske. Derfor
Læs mereGODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV
2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?
Læs merePsykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre
Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig
Læs mereSkab engagement som coach
Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj
Læs mereInformation til pleje- og aflastningsfamilier
Informion til pleje- og aflastningsfamilier Struer Kommune Børne- og Familiecentret Revideret maj 2011 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Indholdsfortegnelse FORVENTNINGER TIL PLEJE- OG AFLASTNINGSFAMILIER...3
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereBilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:
Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen
Læs mereDialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode
dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereOvergrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen
Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen
Læs mereBørneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?
Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Oplæg i Nuuk november 2016 Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår Program» Hvorfor inddrage børn?» Hvad er børneinddragelse?»
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereBekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik.
Bekymringssamtalen Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik Hav det overordnede formål med samtalen for øje: Tidlig/rettidig indsats Forandring Mobilisering af den unges egne og familiens
Læs mereVejledning til Dialogmøde.
Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen
Læs mereKommunikation på arbejdspladsen. Oplæg til 2. Akademidag
Kommunikation på arbejdspladsen Oplæg til 2. Akademidag Interessentgrupper og organisationens omverden Mintzberg, 1983 Interessentgrupper og organisationens omverden Mintzberg, 1983 Interessentgrupper
Læs mereFra børnehave til skole
Fra børnehave til skole Til forældre med børn, som skal i Rønbjerg Skole Handleplan for overgangen fra børnehave til skole. Beskrivelse af skoleparathed Rønbjerg Børnehave / Rønbjerg Skole Kære forældre
Læs mereSkolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til
Læs mereGODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV
2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender
Læs mereSærlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler
Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,
Læs mereStart trinnet med at fortælle spirerne om finalen, så de ved, hvad målet er.
1 Fest Spirer Trin for trin Piger i spirealderen er ved at samle erfaring med at deltage i forskellige fester, fx i familien, i forbindelse med årets højtider og ikke mindst til fødselsdagsfester i klassen.
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereKonflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl)
Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl) Indledning: Konflikthåndteringsmodellen fjerner ikke konflikter, men den giver børnene en model for, hvordan man selv konstruktivt
Læs mereInspiration til den gode mentor/mentee relation.
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for
Læs mereForventningsafstemning Ordentlighed og ligeværd Kendskab til hinanden Udvikling og læring Sammenhæng
FOKUS - på det gode samarbejde Forventningsafstemning Ordentlighed og ligeværd Kendskab til hinanden Udvikling og læring Sammenhæng Et dialogredskab til forældre, unge og medarbejdere FOKUS på det gode
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark
Beskæftigelsesregion Syddanmark Netværksmøde om implementering af føp/fleksreformen 13.dec. 2012 Beskæftigelsesregion Syddanmark Program for workshops 13.00-13.30: Drøftelse af opgaver og opmærksomhedspunkter
Læs mereTilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?
Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i
Læs mereEn medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information
Leder konkret viden En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Indhent evt. mere viden i medarbejdergruppen
Læs mereDEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE
DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,
Læs mereInspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde
Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse
Læs mereVelkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads
Velkommen til 1. kursusdag Familien som arbejdsplads Familien som arbejdsplads 08.30-09.30 Velkomst, præsentation af kurset, etik, spilleregler, forventningsafstemning og målgruppe. 09.30-10.00 En offentlig
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereHvad skal der konkret gøres?
Konkretisering af indsatsens aktiviteter i dagtilbuddet Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i Tvillingehuset i efteråret 2009 i forbindelse med projekt Negativ social arv. For hver
Læs mereNår du skal forberede din MUS-samtale MUS
Når du skal forberede din MUS-samtale MUS MUS-samtalen Om MUS Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en dialog mellem leder og medarbejder. I denne dialog kan I tale åbent og fortroligt om anvendelse og
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereForældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse?
Handleplan for elever der i 8. klasse er foreløbig ikke uddannelsesparat Handleplanen bedes udfyldes så meget som muligt af lærerteamet omkring klassen inden klassekonferencen. Navn på elev: Laila Nissen
Læs mereDen gode dialog. En guide til personalet
Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereDet har du ret til! Unge på år, som er anbragt på Godhavn
Det har du ret til! Unge på 15-17 år, som er anbragt på Godhavn Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode. Pjecen er til dig, hvor du og
Læs merePolitik for udviklende fællesskaber
Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:
Læs mereBrug en bisidder. Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver
Brug en bisidder Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver Hvad kan jeg bruge en bisidder til? Din bisidder er din hjælp og støtte i svære samtaler med din arbejdsgiver. Din
Læs mereVi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen.
Værdier/Visioner Seksualitet er en integreret del af alle mennesker. Som mennesker har vi et grundlæggende behov for nære relationer, kontakt, varme, intimitet og seksualitet, uanset om vi lever med eller
Læs mereFÆLLES OM EN GOD SKOLESTART
FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender
Læs mereHANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET
HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET Manglende opmærksomhed på almindelige forvaltningsretlige krav til offentlig myndighedsudøvelse, Børne- og Ungdomsforvaltningen Mægling
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark
Læs mereMETODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde
Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder
Læs mereInformation til pleje- og aflastningsfamilier
Informion til pleje- og aflastningsfamilier Struer Kommune Børne- og Familiecentret Revideret Marts 2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Indholdsfortegnelse 1. FORVENTNINGER TIL PLEJE- OG AFLASTNINGSFAMILIER...
Læs mereDialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.
Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,
Læs mereSkole/hjem samarbejde på Engstrandskolen
Skole/hjem samarbejde på Engstrandskolen Indhold Engstrandskolens principper for skole/hjem samarbejde Skole/hjem samtaler Skole/hjem aktiviteter for hele skolen Skole/hjem aktiviteter for den enkelte
Læs mereNetværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.
Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereOvergang fra børnehave til SFO/skole
Overgang fra børnehave til SFO/skole Overgangskonceptet er revideret i august 2013 på baggrund af en rundspørge blandt alle skoler og børnehuse omkring samarbejdet og overgangen fra børnehave til SFO og
Læs mereVærktøj om Medarbejderudviklingssamtaler
Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereFokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer
Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereUndervisningsministeriet har udarbejdet fælles mål for indholdet i børnehaveklassen, beskrivelsen undervisningsministeriets hjemmeside
Kære forældre! For at I kan danne jer et indtryk af, hvad der venter jeres barn når det begynder skolelivet i børnehaveklassen, har vi skrevet følgende information. Undervisningsministeriet har udarbejdet
Læs mereSølvgades Skole. Referat af SKOLEBESTYRELSESMØDE. Onsdag d. 13. oktober 2016 kl
Referat af SKOLEBESTYRELSESMØDE Onsdag d. 13. oktober 2016 kl. 17.00 19.30 Til stede: Kim Paulsen, Signe Christensen, Nina Alleslev, Jonas Alstrøm, Miki Kalfner, Pia Sandager, Frederikke Klok, Betina Thorndal
Læs mereVærdier for Solsikken/Dyrefryd.
Bilag til Virksomhedsplanen Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Vores mission er: - at passe godt på børnene - at udvikle og lære børnene - at være i dialog med forældrene om børnene - at yde et positivt samarbejde
Læs mereDrejebog for håndtering af sygefravær
Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne
Læs mereSTRATEGI FOR MØDET MED BORGEREN
STRATEGI FOR MØDET MED BORGEREN BORGEREN I CENTRUM BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER FAKTA 1. Hvor mødes vi? 2. Hvordan mødes vi? 3. Hvordan taler vi sammen? 4. Hvordan skaber
Læs mereBliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013
Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:
Læs mereHandleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service
Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service Formål Formålet med rådgivning i henhold til 11 i lov om social service er at sørge for, at forældre, børn og unge eller
Læs mereHJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg
HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle
Læs mereSFO Stjernehuset byder dig og din familie velkommen. Vi glæder os meget til, at hilse på Jer og lære Jer at kende.
Hej SFO Stjernehuset byder dig og din familie velkommen. Vi glæder os meget til, at hilse på Jer og lære Jer at kende. Du skal starte i Stjernehuset Vest. De voksne i Stjernehuset Vest hedder: Hanne, Majken,
Læs mere