GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE MESTERLÆRE I KREDSEN. Foto: Christian Nesgaard INSPIRATIONSMATERIALE
|
|
- Valdemar Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE MESTERLÆRE I KREDSEN Foto: Christian Nesgaard INSPIRATIONSMATERIALE
2 INDHOLD INTRODUKTION... 4 Introduktion til kredslederen... 4 Introduktion til mentor... 4 FORKYNDELSEN I VORES KREDS... 6 Indledning... 6 Forkyndelsesmateriale... 6 Rammer og ritualer... 6 Forkyndelsen er for alle også lederne... 7 At komme i gang... 7 Egne noter... 7 BØRNEGRUPPEN - Hvilke børn har vi på klassen og hvordan planlægger vi, så det passer til deres alder... 8 Overblik over børnegruppen og det enkelte barns behov... 8 At komme i gang... 8 Egne noter... 9 MØDEPLANLÆGNING... 9 Før mødet... 9 Planlægningsredskab Fokus- og evalueringspunkter for mentor Egne noter KOMMUNIKATION Indledning På kredsniveau På Klasseniveau Egne noter ARRANGEMENTER OG TRADITIONER I VORES KREDS Indledning Kom godt i gang Tidslinje Egne noter
3 7 5 AT VÆRE LEDERPILOT ELLER VERDENS BEDSTE LEDER Indledning Hvad er en lederpilot? Spørgsmål til overvejelse Egne noter Foto: leif Gro, Dan Schier, Simon Fauerskov 3
4 INTRODUKTION Materialet her er tænkt som inspiration til de ledere, der har sagt ja til at have assistenter i mesterlære. Materialet er bygget op omkring 6 forskellige temaer, som vi vurderer tilsammen danner basis for, at assistenten kan lære at blive en dygtig FDF-leder. Der er ikke nogen forventning om, at temaerne nødvendigvis tages i den rækkefølge, de optræder i materialer og der vil også helt naturligt være overlap mellem nogle af temaerne. Det sjette og sidste tema omkring Lederpiloten er dog tænkt som en form for opsamling af de øvrige fem temaer. Introduktion til kredslederen Når I skal bedrive god mesterlære i kredsen, ligger det meste af arbejdet med at oplære assistenterne naturligvis hos de ledere, der påtager sig opgaven med at være mentorer og dermed i praksis stå for oplæringen. Men der ligger også en opgave hos dig som kredsleder; nemlig den at få koblet unge, der gerne vil være assistenter med ledere, der har lyst og overskud til at påtage sig opgaven som mentorer. Det vil mange steder indgå som en helt naturlig del af lederfordelingen, når I planlægger den kommende sæson. Materialet her er, som sagt, tænkt som inspiration til de ledere, der fungerer som mentorer. Men det kan også bruges, når du som kredsleder skal have en snak med dine ledere om, hvorvidt de kunne have lyst til at påtage sig rollen som mentorer og med udgangspunkt i de 6 elementer, materialet er bygget op omkring, kan I få afstemt forventningerne om, hvad det i netop jeres kreds indebærer at være mentor. Introduktion til mentor Du har nu sagt ja til at være mentor for, som skal være assistent på din klasse. En god mentor forstår at vejlede, støtte, opmuntre og at give god plads til assistenten at øve sig på. Når du har en assistent i mesterlære, er det meningen at du ikke kun skal være vejleder, men også en god rollemodel. Dette materiale skal give dig et overblik over, hvad du skal lære din assistent, så han/hun kan blive verdens bedste leder. Når er i mesterlære hos dig, skal du sørge for, at han/hun lærer kulturen og metoderne i netop din kreds. 4
5 Du skal også sørge for, at din assistent lærer om, hvordan man er en god rollemodel, der kan leve op til FDFs lederideal og værdigrundlag. Dette gøres på den måde, som du finder det rigtigt at gøre i praksis. Du skal sørge for, at din assistent har gode muligheder for at øve sig i praksis, for det er den måde, man bliver verdens bedste FDF-leder på. Materialet er tænkt som en vejledning o o o o Det er dig, der vælger, hvad du vil lægge størst vægt på Du vælger, hvornår du synes, at din assistent er god nok til at bestå et punkt Du tilføjer relevante materialer fra din kreds Det er ikke meningen, at du skal drøfte de enkelte punkter med din assistent, men at du er opmærksom på, at din assistent øver sig. Når du vurderer, at din assistent har fået en god forståelse eller en god måde at udføre en af pindene i materialet på, så fortæller du det til din assistent og godkender ved at tildele assistenten en "stjerne". Assistenten skal kunne udføre pinden på leder-niveau, før han/hun kan blive tildelt en stjerne. Det vil ofte tage flere sæsoner for assistenten at få alle 6 stjerner. Dermed forstået, at det tager flere år at blive verdens bedste leder. 5
6 FORKYNDELSEN I VORES KREDS Indledning Forkyndelse eller andagt er en stille stund, hvor Gud kommer i fokus. Det kan f.eks. bestå af en sang, læsning, bøn og en afsluttende sang. Når du skal lære din assistent om forkyndelsen, - så vær opmærksom på at være tro mod den kultur, som I har i kredsen. Tænk på, at det din assistent skal kunne er at blive den bedste til at forkynde i jeres kreds! Her er en vejledning til dig, så du kan inspireres til at finde den rette metode for dig og din assistent. Forkyndelsesmateriale Find sammen et materiale, som I vil bruge, og som passer til aldersklassen. Hvis I skiftes til at holde andagten, kan assistenten tage ved lære af den mere erfarne (og omvendt). Vælg et emne og en form, der passer til jeres temperament, og som I har det godt med. Det kan være: En børnebibel, som I læser op af Et forkyndelsesmateriale fra FDF Andagter fra nettet ( eller Gennemgang af Fadervor eller trosbekendelsen, Gennemgang af de kirkelige højtider eller noget helt andet. Det er en god idé, at der er en plan i jeres forkyndelse. Det giver sammenhæng for både jer selv og børnene og ligesom aktiviteterne er det godt at have det planlagt. Rammer og ritualer Aftal rammen/ritualet om forkyndelsen. Hvis der er et ritual at støtte sig til, er det lettere at holde andagten. Børn har det godt med ritualer og kan evt. medvirke. Man kan skiftes til at tænde lyset, til at åbne den hemmelige kasse eller starte musikken. Ritualet kan bestå i, at man sidder et bestemt sted tænder stearinlys hører bestemt musik finder den hemmelige kasse med en ting, der får en til at tænke på dagens andagt, synger en bestemt sang eller Hvis tiden pludselig er gået for hurtigt på mødet, og der dårligt er tid til afslutningen, så hold fast i en lille del af ritualet slut evt. med en sang og et fadervor så kender børnene rytmen i mødet, og de ved, at forkyndelsen hører med. 6
7 Ritualerne er også nemmere at forholde sig til som assistent. Her er nogle praktiske ting, de skal gøre. Samtidig ved alle børnene også, hvad der skal ske, når man starter på ritualet. Forkyndelsen er for alle også lederne Børnene ser meget mere på, hvad vi gør, end på hvad vi siger. Derfor er der en god idé, at alle ledere deltager i forkyndelsen. Det er et klart signal om, at forkyndelsen betyder noget for os alle. Forkyndelse er noget både børn og voksne er sammen om de ledere, der ikke står for forkyndelsen deltager også synger med på salmerne, beder med på Fadervor og sidder sammen med børnene. At komme i gang Hvis assistenten ikke har mod på en hel andagt, kan man starte med en del af den f.eks.: Annoncere hvad vi skal synge til andagten evt. synge for eller spille guitar Bede for på Fadervor Læse en bibelhistorie fortælle en bibelhistorie Kæde en bibelhistorie sammen med noget at tænke over, eller noget man har oplevet Læse en andagt op fortælle en andagt Lave en andagt selv. F.eks. finde en historie i Biblen og finde eksempler på, hvad den historie kan betyde i børnenes hverdag Tage flere sanser i brug (høre, føle, se: Tænketing teater billeder musik - historie) Stå for rammene omkring ritualet Aktiviteter i relation til forkyndelsen Tegne lege lave figurer af ler lave bønner lave dramatik forberede gudstjeneste bage brød til altergang pynte op. Aktiviteterne tager lang tid, men vi husker bedre, når vi laver noget selv. Aktiviteter kan være gode at bruge på sommerlejren eller weekendturen Egne noter 7
8 BØRNEGRUPPEN - Hvilke børn har vi på klassen og hvordan planlægger vi, så det passer til deres alder Overblik over børnegruppen og det enkelte barns behov Når man laver møder for en klasse, er det vigtigt at se på, hvilke børn vi har med at gøre. Med et sådant overblik bliver det muligt at tilpasse programmet til de forskellige behov, der kan være i gruppen. Nogle børn har måske vanskeligt ved at sidde stille et helt møde, andre kan bedst lide at vide præcis, hvad de kan skal, mens endnu andre ikke går så højt op i det o.s.v. Det er vigtigt, at assistenten kan se det enkelte barns behov og handle ud fra det, så barnet føler sig set og forstået, og at børnene får udfordringer, der passer til netop deres niveau. Det er vigtigt, at vi får snakket det igennem med assistenterne, så vi har et fælles udgangspunkt for det videre arbejde med børnene i den pågældende gruppe. Det gælder om både at give assistenten en forståelse for børnene og nogle redskaber til at handle på baggrund af en sådan forståelse. At komme i gang Her er nogle af de spørgsmål, det kan være relevant at komme omkring i snakken med assistenten, så han/hun får skabt sig et overblik over børnegruppen og kan begynde at agere derefter: Hvilken aldersgruppe har vi og hvad kan børn i den alder? Hvordan ser børnegruppen ud antal og udfordringer At kunne se det enkelte barns behov og udfordringer: Hvorfor går barnet til FDF Hvad er barnet god til Hvad er barnets udfordringer Hvad kan vi tage med i aktiviteter og mødestruktur, så barnet lykkes Hvem skal vi sætte barnet sammen med, når vi laver hold 8
9 Egne noter MØDEPLANLÆGNING Før mødet Når lederflokken sammen med assistenterne skal planlægge de kommende møder, er der en række rammesnakke, der er vigtige at starte med, så I får et fælles udgangspunkt for den videre planlægning. Få en snak om hvilken gruppe af børn I planlægger møder for. Hvor mange børn er der i gruppen og hvor gamle er de. Hvad vil I gerne nå i den periode, I planlægger for har I nogle mål for møderne? Et kig på, hvilke fysiske rammer I har for møderne hvilke muligheder er der indendørs/udendørs. Efter en sådan rammesnak er det vigtigt, at I lader assistenterne komme til orde i den fælles brainstorm for lederne og assistenterne på klassen. Lad idéerne flyde frit i fx en halv time og udvælg så i fællesskab, hvilke af idéerne I vil bruge i programmet for den kommende periode i jeres FDF klasse. Der kan rundt om i kredsene være mange forskellige måder at planlægge på, ligesom der også findes et væld af forskellige planlægningsredskaber til at hjælpe mødeplanlægningen på vej. I materialet her kommer vi med et enkelt eksempel på et simpelt skema, som I er velkomne til at bruge og ellers drejer det sig, som med alt andet, naturligvis om, at I skal lære jeres assistenter at bruge de værktøjer, som I synes fungerer bedst for netop jeres kreds/klasse. 9
10 Planlægningsredskab Mødeplanlægning for: Tumlinge Dato: 12. maj 2014 Tema: Bålmærke Mål: At børnene lærer snittereglerne Overordnet mødeansvarlig: Peter AKTIVITET MATERIALER ANSVARLIG SANG March & Lejr kassen Mads Guitar LEG: Sten, får, ulv Ingen materialer Mette AKTIVITET: Snitte snobrødspinde, bage snobrød, uddeling af mærker FORKYNDELSE Knive, pinde, snobrødsdej, syltetøj, mærker March & Lejr kassen Guitar Peter Mads BESKED: Sommerlejrindbydelser Sommerlejrindbydelser Peter NÆSTE UGES APERITIF: Uddele balloner som optakt til gøglermødet AFSLUTNINGSSANG Balloner March & Lejr kassen Guitar Mette Mads Du finder et blankt skema på hjemmesiden, som I selv kan arbejde videre i eller tilpasse til jeres kreds/klasse. Fokus- og evalueringspunkter for mentor For at assistenten kan lære og udvikle sig ved at øve mødeplanlægning, er det vigtigt, at I i fællesskab snakker om, hvordan han/hun lykkes med nogle af de ting, der danner grundlag for et godt FDF-møde. 10
11 Her er en række forslag til fokus- og evalueringspunkter: Var der god kontakt til børnene og fik de fulde og gode beskeder? Var der gang i mødet? Skete der noget? Var alle børnene i gang og var der smil på? Var alle materialer klar ved mødestart? Var der lagt på plads efter mødet? Var mødeindholdet på plads, en god start, sang og glæde, aktiviteten, forkyndelsen, aperitif til næste uges møde? Hvor finder vi idematerialet til mødet, hvad har vi i kredsen som vi kan bruge? Vores forkyndelse, havde vi materialet, og kunne børnene bruge det? Fik vi lavet noget, der kunne gøre andre nysgerrige? Fik vi taget billeder og skal vi dele dem med andre i kredsen, forældre eller nogle udefra? Fungerede vores samarbejde, hjalp vi hinanden, vidste vi, hvad vi hver især skulle? Var vi der for børnene 100 % hele mødet? Egne noter 11
12 KOMMUNIKATION Indledning Alle ledere har bestemte måder at kommunikere på og det samme gælder for grupper af ledere. Et eksempel på dette er ledermødet i kredsen. Her aftales en masse praktiske forhold samtidig med, at det også er her vigtige problemstillinger eller særlige udfordringer for kredsen drøftes. Enhver kreds har sin helt egen form på ledermødet. Kredsen har også en formel opbygning, der fordeler de forskellige ansvarsområder mellem fx kredsleder, kasserer og puslingeleder. Det er væsentligt for at forstå kommunikationen i kredsen, at din assistent efterhånden får en forståelse for den formelle opbygning og dermed også for nogle af de spilleregler det giver for kommunikationen i kredsen. Ligeledes er det vigtigt at have fokus på, hvordan vi kommunikerer med børnene på klassen og deres forældre. Vi har forsøgt at samle en række punkter, som din assistent skal have lov at øve sig på og dermed få en god forståelse af. Du kan selv tilføje flere punkter, så det passer til jeres kreds og de former for kommunikation, der er relevant for netop jer. På kredsniveau Hvordan byder vi nye børn velkommen i kredsen? Hvordan byder vi nye ledere velkommen i kredsen? Hvordan indbyder vi til arrangementer? Hvem snakker med forældrene? Hvordan bruger vi sociale medier? Hvordan informerer vi hinanden? Hvilke møder har vi og hvem deltager i hvilke møder? Hvordan afholder vi møder? Ledermøder, bestyrelsesmøder osv. Hvem laver referater og hvor ligger de? På klasseniveau 12 Hvordan taler vi til og med børnene? Hvordan tilretteviser vi børnene? Hvordan skaber vi ro?
13 Hvordan fortæller vi børnene, hvad vi forventer af dem? Hvordan informerer vi børnene om mødeindhold, sæsonplan eller arrangementets indhold? Hvem snakker assistenterne med, hvis noget er svært? Hvem snakker lederen med, hvis noget er svært (f.eks. børne- eller forældreproblemer)? Hvis myndigheder eller medier henvender sig, hvem skal så tale med dem? Egne noter ARRANGEMENTER OG TRADITIONER I VORES KREDS Indledning Kredse har ofte nogle traditioner eller traditionelle arrangementer som fx kredsweekender eller sommerlejr. Ligesom I formentligt også i jeres hverdag har en række andre traditioner eller årligt tilbagevendende begivenheder eller arrangementer, som assistenten måske allerede kender som deltager, men hvor der er en læring i at komme bag om arrangementerne. Kom godt i gang Her vil vi give dig en mulighed for at systematisere jeres planlægningsmetoder. Du har på den måde overblik over arrangementerne og dermed også over, hvornår din assistent har lært nok om at planlægge og afvikle arrangementerne. Vi har lavet nogle materialer om, hvordan man kan planlægge en weekendtur lige fra indbydelsen over indkøb til pakkelisten. Har I allerede i jeres kreds andre materialer til den slags, så bruger du naturligvis det, når du sammen med din assistent går i gang med opgaverne omkring planlægning og afvikling af arrangementerne. 13
14 Det kan være, I har skabeloner til indbydelser, der kan tages udgangspunkt i eller eksempler på programmer, så der er inspiration at hente til både struktur af lejren og indhold til program eller aktiviteter. Tidslinje Når I starter planlægningen, kan det være en god idé at lave en overordnet tidslinje, så assistenten kan danne sig et overblik over rækkefølgen af nogle opgaver. Det er ikke sikkert, at assistenten på forhånd har et overblik over, hvor lang tid før en lejr en indbydelse skal sendes ud eller hvornår det er en idé at have lavet faste aftaler med forældrene omkring kørsel. Aktivitet Deadline for udsendelse Deadline for tilmelding Deadline for endelig aftale Booke hytte Senest 2 måneder før lejren Kørselsordning, hvis man vælger at leje bus Senest 2 måneder før Indbydelsen 1½ måned før lejren 3 uger før lejren Kørselsordning, hvis man 1½ måned før lejren sammen med 3 uger før lejren sammen med 1 uge før lejren vælger at få forældre til at indbydelsen tilmeldingen køre Tanter 1½ måned før lejren sammen med 3 uger før lejren sammen med 2 uger før lejren indbydelsen tilmeldingen Pakke materialer Fælles pakkeaften i ugen Egne noter 14
15 AT VÆRE LEDERPILOT ELLER VERDENS BEDSTE LEDER Indledning Når vi arbejder med et klassemøde i FDF, kan det sammenlignes med, at vi som lederflok er besætningen ombord på et fly. I de foregående fem kapitler har vi lavet servicetjekket på flyet. Vi har tanket brændstof, sørget for proviant, vi har lagt en plan for, hvor vi skal hen og hvornår vi letter. Kapitlet her samler op på en række af de elementer, der er arbejdet med i de foregående kapitler de danner nemlig tilsammen grundlaget for, at din assistent er klar til at blive lederpilot. Hvis du skal ud at flyve og besætningen kommer for sent, hvis de sidder og snakker i krogene eller styrter forvildede rundt, vil du formentligt ikke føle dig specielt godt tilpas. Og sådan er det også med FDF-møderne. Børnene trives bedst med, at lederne har styr på tingene og at alle både ledere og assistenter i fællesskab arbejder på at gøre det til et godt møde. Hvad er en lederpilot? En lederpilot er som de piloter, vi kender fra fly, en, der: Aldrig mister kontrollen Aldrig hidser sig op Bevarer overblikket Er rar, venlig og lyttende Taler roligt, behageligt og fattet Bruger klar tale og ikke ironi Er flot i tøjet sætter standarden Altid er en tanke og et skridt foran Er forberedt kan planlægge og uddelegere Er frisk, veloplagt og opmærksom Det er naturligvis mange ting at skulle være på én gang, men målet er, at alle ledere skal stræbe efter at være piloter eller verdens bedste ledere! Det er ikke noget, man bliver fra den ene dag til den anden og det er noget, vi skal hjælpe hinanden med at arbejde på og holde fast i. Spørgsmål til overvejelse For at hjælpe din assistent på vej mod at blive lederpilot er her nogle spørgsmål, som I i fællesskab kan overveje og tale om, så assistenten bliver mere bevidst om, hvad der skal til for, at han/hun er klar til at blive pilot. Der kan være masser af andre spørgsmål, der passer endnu bedre til jeres klasse/kreds og så tager I naturligvis udgangspunkt i dem. 15
16 Har du overblik? Er du en tydelig rollemodel for børnene? Er du nærværende? Giver du børnene omsorg? Overholder du en aftale? Kommunikerer du klart med børnene? Egne noter Foto: Simon Fauerskov, Jonas Holmriis 16
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,
Læs mereGRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer
Læs mereKredsen i centrum. - en gennemgang af Din kreds! FDF.dk/kredsen
Kredsen i centrum - en gennemgang af Din kreds! FDF.dk/kredsen Velkommen til Kredsen i centrum en gennemgang af din kreds. Med dette materiale får du oplægget til en debat i kredsen om seks udvalgte emner,
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er
Læs mereEt sted for dig. - FDF Hjerm
- FDF Hjerm Et sted for dig ... FDF giver børn og unge et ståsted at møde verden fra En verden af oplevelser FDF Hjerm er et godt tilbud til alle børn og unge med en bred vifte af muligheder. Vi lægger
Læs mereVelkommen i FDF Særslev
Velkommen i FDF Særslev Gode oplysninger til dine forældre om FDF Særslev Kort om FDF Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, er en af Danmarks største folkekirkelige børne- og ungdomsorganisationer med
Læs mereSæsonstart 2007. 2 Markedsføring
Sæsonstart 2007 2 Markedsføring Sæsonstart 2007 Vi står overfor en ny sæson i FDF, og den nye sæson skal sættes i gang med et brag både for nuværende og kommende medlemmer. Sæsonstarten er mere end blot
Læs mereSpecialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE
Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE På Platanhaven bygger vi med klodser, hopper, leger med dukker, kigger i bøger, spiller på computer, taler sammen og løber
Læs mereAMBITIONEN VI DELER. Kredsen det lokale ståsted
Denne øvelsesvejledning har til hensigt at hjælpe kredslederen på ledermødet til at oversætte og omsætte ambitionen, så kredsen forholder sig til ambitionen om at være det lokale ståsted. Af Lasse Nybo,
Læs mereEt godt samarbejde med kirken
Et godt samarbejde med kirken Ideer til at få en god samtale og et godt samarbejde mellem kreds og kirke 2 FDF I SAMARBEJDE MED KIRKEN FDF og folkekirken har altid været tæt forbundet med hinanden. FDF
Læs mereVelkommen i FDF Særslev
Velkommen i FDF Særslev Gode oplysninger til dine forældre om FDF Særslev Kort om FDF Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, er en af Danmarks største folkekirkelige børne- og ungdomsorganisationer med
Læs mereUdviklingsmål Strategier for Fællesskab og relationer, Fortællingen og Børn og unge i naturen.
Udviklingsmål 2018 2020 Strategier for Fællesskab og relationer, Fortællingen og Børn og unge i naturen. Kære kredsleder På landsmødet 2018 vedtog FDFs kredse tre nye udviklingsmål under overskrifterne
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereVigtigt at vide om dagtilbud i Gentofte Kommune
Børn og Skole, marts 2018 Vigtigt at vide om dagtilbud i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN OG SKOLE Kære forældre Med denne folder vil vi give jer en kort introduktion til, hvad et dagtilbud i Gentofte
Læs merePædagogisk læreplan for vuggestuen
Pædagogisk læreplan for vuggestuen Personlige kompetencer - At udvikle og styrke sit selvvære. - At egne grænser respekteres. - At lære, at respektere andres grænser. - At udvikle og videreudvikle kompetencer.
Læs mereNyhedsbrev Alme Skoles SFO februar 2016.02.21
Nyhedsbrev Alme Skoles SFO februar 2016.02.21 Kære forældre Håber I alle har nydt en uges vinterferie sammen med familie eller venner. Vi glæder os til at tage imod jeres børn på mandag, til nye aktiviteter
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereStart trinnet med at fortælle spirerne om finalen, så de ved, hvad målet er.
1 Fest Spirer Trin for trin Piger i spirealderen er ved at samle erfaring med at deltage i forskellige fester, fx i familien, i forbindelse med årets højtider og ikke mindst til fødselsdagsfester i klassen.
Læs mereAktiviteter tiltrækker Relationer fastholder
Aktiviteter tiltrækker Relationer fastholder Oplæg ved Bitten Schjødt Kjær/ bitten@fdf.dk - formand for FDFs lederuddannelsesudvalg - tumlingeleder i FDF Aalborg 9. Vejgaard - afdelingsleder på Tofthøjskolen,
Læs mereIndledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF?
Det gode ledermøde Indledning På FDFs landsmøde i 2004 blev det vedtaget, at landsforbundet skulle udgive et materiale med henblik på en styrkelse af ledermødet. Denne folder dækker nogle af de tiltag,
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mereBøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen
Konfirmation 24. april 2016 Sundkirken 10 Salmer: 749 I østen 369 Du, som gir os liv 14 Tænk, at livet koster livet 192 v. 7-9 Du, som har dig selv 752 v.4-5 Gå da frit 13 Måne og sol Bøn: Vor Gud og far
Læs mereVelkommen som ny leder i FDF.
Velkommen som ny leder i FDF. Mulighederne er således : A - discount-udgaven. Du læser bare dette materiale igennem. B - mini-udgaven. Du læser materialet og mailer om at få tilsendt en sæsonplan, der
Læs mereFamilien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave.
På vej i Børnehave Målet er, at vi sammen med jer arbejder for, at skabe en rød tråd i dit barns liv, hvor helhed og sammenhæng skal sikre trivsel ved overgangen fra dagpleje eller vuggestue til børnehave.
Læs mereBesked til alle vikinger I skal snart afsted
Besked til alle vikinger I skal snart afsted Nu er der kun et par uger til at du skal afsted på årets sommerlejr sammen med resten af kredsen og alle vennerne fra Husum som vi også var på sommerlejr med
Læs mereKredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer
Kredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer Af: Morten Dalgaard Forretten: Forretten handler om at inddele visionen fra modul 1 eller hvis kredsen har én fra et helt andet sted. Find temaerne visionen
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereBarnets sociale udvikling
Barnets sociale udvikling At børnene oplever at de er en del af Æblegårdens fællesskab og at de bliver i stand til at forstå og respektere andre. At børnene erkender at vi alle er men er lige meget værd.
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereHjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B
Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereWorkshop Fortællingen om landslejren Landslejrkurset
Workshop Fortællingen om landslejren Landslejrkurset 18.- 20.9.2015 Denne workshop er udarbejdet af Leder og uddannelsesudvalget på Landslejren. I kan altid skrive til udvalget på LogUll2016@gmail.com
Læs mereGør en forskel for en ung - bliv mentor
Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereHandleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus
Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus 1. Indledning s.2 Hvad er formålet med en it strategi? s.2 Handleplan for digital strategi s.3 2. Hvordan børnenes digitale parathed og dannelse
Læs merePÆDAGOGISK LÆREPLAN DAGPLEJEN KUNDBY BØRNEHUS
KUNDBY BØRNEHUS INTEGRERET DAGINSTITUTION TRØNNINGEVEJ 11 B-C, KUNDBY, 4520 SVINNINGE KONTOR 72 36 72 10 BØRNEHAVE 72 36 76 13 FRITTER 72 36 76 18 DAGPLEJEN 72 36 76 16 E-MAIL: KUNDBYBOERNEHUS@HOLB.DK
Læs mereAfrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012
Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med
Læs mereJeg bygger kirken -3
kirken - Bøn og fællesskab Mål: Kirken forbindes ofte med en bygning, men kirken er meget mere end det. Kirken består af mennesker. Kirken er til for, at vi kan have fællesskab med Gud og med hinanden.
Læs mereProcesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs mereVi er en familie -4. Stå sammen i sorg
Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til
Læs mereGode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1
Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereSENIORER. Torsdag klokken 20.15 21.30. Mads S. (60 16 85 55) Anja (26 59 79 09) Marts. 5. Seniormøde 19. Seniormøde 20-21. Lederweekend 26.
SENIORER Torsdag klokken 20.15 21.30 5. Seniormøde 19. Seniormøde 20-21. Lederweekend 26. Seniormøde 9. Seniormøde 16. Ledermøde 24. LederFredag 30. Seniormøde 7. Ledermøde 11. Ledermøde 18. Seniormøde
Læs mereStrategi for fællesskab og relationer i FDF
Strategi for fællesskab og relationer i FDF Strategi for fællesskab og relationer i FDF FDF øger fokus på fællesskab og relationer mellem børn, unge og voksne. FDFs landsmøde 2014 har vedtaget to udviklingsmål.
Læs mereDagplejen i Mårslet og Solbjerg
Dagplejen i Mårslet og Solbjerg Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Dagtilbuddet... 3 Kontaktoplysninger... 3 Dagplejens kendetegn... 3 Forbesøg... 3 Kontaktmødet... 4 En god start på dagplejelivet...
Læs mereLedersamtalen. - en del af lederplanen
Ledersamtalen - en del af lederplanen Indholdsfortegnelse: 1 Formålet med ledersamtalen 2 2 Rammerne for Ledersamtalen 3 2.1 Hvem deltager i samtalen? 3 2.2 Den rette stemning 3 3 Punkter der bør inddrages
Læs mereVelkommen til Troldestuen
Velkommen til Troldestuen Hej og velkommen til Troldestuen. Så er det tid til at dit barn skal på Troldestuen. Vi glæder os til at lære jeres barn bedre at kende, samt håber på og glæder os til et godt
Læs mereLæreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge kan indgå i samspil børn andet køn, alder, social og kulturel baggrund end sig veksler
Læs mereFælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 41 2013. Efterårsferie!
Fælles info Efterårsferie! Vi har åbent i efterårsferien fra kl. 06.30 til 16.00. Bemærk venligst at vi lukker 1 time tidligere end til daglig! Tilmelding ikke nødvendig (se forklaring om dette i de sidste
Læs mereMål og indikatorer på vej mod to år
Mål og indikatorer på vej mod to år Pædagogiske læringsmål I Institution XX understøtter vi forældresamtalerne gennem det digitale dialogredskab 'Rambøll Dialog'. Derfor har du modtaget link med adgang
Læs mereMateriale til sæsonstart 2019
Materiale til sæsonstart 2019 Kære leder, Mange kredse starter den nye sæson efter sommerferien med et fælles kredsmøde. Skal I have et fælles kredsmøde efter sommerferien? Så kommer der her to komplette
Læs mereLektion 1 BIBELEN ER GUDS ORD
Lektion 1 MÅL Børnene skal lære, at Bibelen er Guds ord og indeholder Guds budskab til os. En af måderne Gud taler til os på er gennem sit ord. TIL LEDEREN I denne sæson sætter vi fokus på Bibelen og brug
Læs mereØdsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik
Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Forord I Ødsted-Jerlev Børnehus sætter vi stor fokus på førskolearbejdet med de børn, som skal starte i skole det kommende skoleår. Formålet med førskolearbejdet
Læs mereMål og indikatorer på vej mod fire år
Mål og indikatorer på vej mod fire år Pædagogiske læringsmål I Institution XX understøtter vi forældresamtalerne gennem det digitale dialogredskab 'Rambøll Dialog'. Derfor har du modtaget link med adgang
Læs merestimulering i Valhalla
Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig
Læs mereFrivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab
Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab 1 Bliv frivillig Kulturelle oplevelser Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte
Læs mereMariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard
Marianne s dagpleje Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej 49 6650 Brørup Tlf.: 21 68 99 09 Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor
Læs mereFDF Handlingsplan 2009-2010
FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt
Læs mereTRIVSELSDAG. n INTRODUKTION. Antagelserne bag
TRIVSELSDAG DCUM anbefaler en trivselsdag for hele skolen, fordi den skaber fokus og inspirerer til skolens fortsatte arbejde med trivsel. En fælles trivselsdag er en begivenhed, som enten igangsætter
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger
Læs mereBørnegudstjeneste til Diakoniens dag 2013.
Børnegudstjeneste til Diakoniens dag 2013. v/ sognepræsterne Lene Sander, Haurum-Sall-Houlbjerg-Granslev og Tina Skov Løbner, Marie Magdalene-Koed. HØR - DET GROR!" Når vi laver børnegudstjenester tænker
Læs mereKULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske
Læs mereKulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve
Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve Voksne der opsøger kultur og udtrykker sig kulturelt. Traditioner. Alternative normer og traditioner. Kulturelle oplevelser i det omgivende
Læs mereLæreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet
Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse
Læs mereJesus Guds gave til os -4
Jesus Guds gave til os -4 Freds Fyrste Mål: Fortæl børnene, at Jesus er Guds gave til os. Han er ikke kun en lille baby, han er også en Fyrste/Konge. Jesus Rige er et Rige af fred. I hans fredsrige skal
Læs mereTidsplan for Kommunikation
Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs mereSHINEOPOGSÆTISTANDDAG PÅ GRUNDEN
Marts/April 2008 Kan I gætte hvem vi er... Der var flotte kostymer og godt gang i den da Tumlinge og Pilte holdt fastelavn, og slog katten af den flot pyntede tønde SHINEOPOGSÆTISTANDDAG PÅ GRUNDEN Weekenden
Læs mereSeptember, oktober & november 2011 23. ÅRGANG
September, oktober & november 2011 23. ÅRGANG Kredsleder Søren W. Nielsen...26 83 50 01 Formand Jørgen Bæk...75 82 48 65 Puslinge Tove Pedersen...75 82 59 13 Tumlinge Ann R. Nielsen...40 54 05 61 Pilte
Læs mereAfrapportering pædagogisk læreplan :
Afrapportering pædagogisk læreplan 2015-2017: Afdeling: Børnehaven, Orkestervej Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier: Æstetiske oplevelser Skabende praksis Traditioner og værdier Kultur
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer Målet er, at barnet: vise tryghed og tillid til andre børn og voksne er tryg blandt kendte
Læs merePædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj
Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner
Læs mereFrivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER LUKKET BILAG x Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) Beslutningsbilag (B)
Læs mereOPGAVE 1 X min LEDER
OPGAVE 1 X min LEDER Marts 2018 1 BLIV INSPIRERET (X min - individuelt) Hvad vil du gerne opnå med arbejdsfællesskab? Inden du påbegynder arbejdet med arbejdsfællesskaber, kan du med fordel lade dig inspirere.
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer indgå i tætte relationer til andre har en eller flere venner er opmærksom på andre børns
Læs mereFDF KORSØR FDF KORSØR
Juni - August 2012 I samarbejde med Sct. Pouls Kirke holder FDF for 3. år Sankt Hans i Skovhytten. Det er for børn, voksne, hele familien, gamle medlemmer og alle vennerne. 14.00 Lege 16.00 Løb i Skoven.
Læs mereLæreplan for Selmers Børnehus
Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og
Læs mereLEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.
LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 9 Det store, store træ Ugens tekst og referencer: Matt 13,31-32. Christ s Object Lessons, side 76-79. Huskevers: Voks i Jesu nåde (2 Pet 3,18) Hovedformålet er, at børnene
Læs mereApril 2010 21. ÅRGANG
April 2010 21. ÅRGANG Solhjem Søndermarksvej 53...75 84 08 44 Kredsleder Søren W. Nielsen...26 83 50 01 Formand Jørgen Bæk...75 82 48 65 Puslinge Tove Pedersen...75 82 59 13 Tumlinge Hanne Eriksen...75
Læs mereDin tilfredshed med institutionen
Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.
Læs mereDeltagerbrev for Sommerlejr på Sletten 2014
Deltagerbrev for Sommerlejr på Sletten 2014 Dette lille hæfte indeholder alle de informationer, der er nødvendige for forberedelserne til at tage på sommerlejr. Skulle der stadig være nogle spørgsmål i
Læs mereVi fejrer Jesus -1. Fællessamling. Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter
Vi fejrer Jesus -1 Jesus er på vej! Mål: Sammen med børnene fejrer vi, hvad julen handler om: Jesus. Vi mindes, at Gud gav os sin søn, Jesus, som blev vores Frelser. Mange glæder sig over, at det snart
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs merePædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.
Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven. Barnets alsidige personlige udvikling. Barnets skal have mulighed for at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer. Lære barnet respekt for sig selv og
Læs mereMyreslugeren. Nr. 40 Januar til Juli 2016. Lystrup-Elev
Myreslugeren Nr. 40 Januar til Juli 2016 Lystrup-Elev Info Vi håber I har haft en god jul, og et godt nytår. Vi glæder os til at komme i gang med FDF sammen med Jer. I dette blad kan I bl.a. se hvad vi
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs merePædagogiske læreplaner i praksis
Pædagogiske læreplaner i praksis Personlig udvikling: Børnene får en alderssvarende udvikling og de lærer ansvarlighed og tolerance, så de er istand til at stifte venskaber. - Tager udgangspunkt i det
Læs mereUDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven
UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen
Læs mereEt godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud
Et godt valg -4 Daniel vælger at søge Gud Mål: Børnene opmuntres til at søge Gud. Når vi søger ham, vil Gud vise sige for os, og vi vil få lov til at kende ham. Når vi kender ham, vil vi også stå fast
Læs mereSeptember-Oktober 2009
September-Oktober 2009 Så er sommerlejr og sommerferie overstået, og vi er startet op på den nye sæson med en fantastisk opstart. Foran os ligger en masse onsdage med eventyr for store og små. Se alle
Læs mereRapport for børnehuset 'Holbøllsminde'
Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske
Læs merePolitik for Lektier og faglig fordybelse
~ 1 ~ Politik for Lektier og faglig fordybelse Indledning: På Ellemarkskolen betragtes lektier og faglig fordybelse (i det følgende nævnt som lektier) som et af mange elementer, lærerne bringer i anvendelse
Læs mereUdvalg Øvrige oplysninger Links
2013 Udvalg Øvrige oplysninger Links August 14. Sæsonopstart med oprykning Ole, Katrine, Thomas Thomas spørger Christian 19. Netværksmøde Viborg Netværk Indbydelse følger Grill og sejlads for alle ledere
Læs mereSpecialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm
26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag
Læs mereVelkommen til Dr. Alexandrines Børnehave
Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde
Læs mere