BOLIGBYGGERI & ARKITEKTONISK KVALITET
|
|
- Frida Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BOLIGBYGGERI & ARKITEKTONISK KVALITET 1
2 BOLIGBYGGERI & ARKITEKTONISK KVALITET KØBENHAVNS KOMMUNE
3 INDHOLD BOLIGBYGGERI & ARKITEKTONISK KVALITET Udgivet af: Bygge- og Teknikforvaltningen, Københavns Kommune, 2004 Udarbejdet af: Plan & Arkitektur, Københavns Kommune Foto og illustrationer: Tegnestuen Vandkunsten: forsidefoto, side18 øverst, 22, 38, 39 Erick van Egeraat Associated Architects: side 18 nederst Jensen+Jørgensen+Wohlfeldt: side 20 øverst Kim Utzon Arkitekter: side 20 nederst PLH Arkitekter: side 21 Lundgaard og Tranberg Arkitektfirma a/s: side 23 nederst Henning Larsens Tegnestue: side 31 DOMUS Arkitekter a/s: side 34, 35 Plan & Arkitektur: øvrige fotos INDHOLD 5 BOLIGBYGGERI & ARKITEKTONISK KVALITET 7 STEDET 8 IDEEN 24 ÆSTETIKKEN 28 FUNKTIONALITETEN 32 BÆREDYGTIGHEDEN 36 PLAN- OG BYGGELOV 41 KILDER 42 Kort: Karrékort: Stadskonduktørembedet og Økonomiforvaltningens 8. kontor Data: Statistisk Kontors bearbejdning af BBR-oplysninger pr Tryk: Richard Larsen Grafisk A/S 4 5
4 BOLIGBYGGERI & ARKITEKTONISK KVALITET KØBENHAVN gør i disse år en målrettet indsats for at tilvejebringe optimale forudsætninger for opførelse af nye især familieegnede boliger, støttede såvel som private. Det er kommunens overordnede arkitekturpolitiske mål, at nye boliger skal være af høj arkitektonisk og byggeteknisk kvalitet, i et tidssvarende formsprog og gerne af eksperimenterende karakter med udgangspunkt i omgivelsernes byrumsmæssige karakter og potentiale. Her tænkes ikke kun på det banebrydende og spektakulære boligbyggeri, men også på det mere ydmyge boligbyggeri. I Boligbyggeri og Arkitektonisk Kvalitet defineres byggeri af høj arkitektonisk kvalitet som byggeri, der klart forholder sig til stedet, udtrykker idé, har æstetisk kvalitet, er funktionelt og bæredygtigt. Nye byggeprojekter i København vil derfor blive vurderet ud fra disse fem temaer og skal beskrives og visualiseres i forhold hertil. STEDET IDEEN ÆSTETIKKEN FUNKTIONALITETEN BÆREDYGTIGHEDEN I dette hæfte beskrives de fem temaer med ord og historiske referencer til banebrydende boligbyggerier. Endvidere vises 4 boligbyggerier opført i København inden for de sidste år, som hver på sin vis, helt eller delvist opfylder, kommunens arkitekturpolitiske målsætninger. Fælles for de fire projekter er, at de repræsenterer en tolkning af stedet, udtrykker en klar ide og er af høj æstetisk kvalitet. Boligbyggeri og Arkitektonisk Kvalitet afsluttes med en kort omtale af gældende plan- og byggelovsbindinger. At bygge boliger i København forudsætter et tæt samarbejde mellem myndigheder, bygherrer, arkitekter og byggeriets mange andre aktører. Boligbyggeri og Arkitektonisk Kvalitet udgives til inspiration og vejledning og kan endvidere betragtes som Københavns Kommunes bidrag til den nødvendige dialog om kvalitetsudvikling af byboligen. Boligbyggeri og Arkitektonisk Kvalitet er tænkt som den første i en serie, der vil belyse en række arkitekturpolitiske temaer. PLAN & ARKITEKTUR
5 STEDET KØBENHAVN er en enestående velbevaret by, hvor den historiske udvikling og forskellige epokers arkitektur og byplanidealer er umiddelbart opfattelige. Denne kvalitet skal fastholdes og forstærkes, såvel i den store skala i forhold til byens profil og struktur, som i den mindre i forhold til kvarteret, gaden og den tilstødende bebyggelse. Det er derfor væsentligt at nybyggeri tager afsæt i en analyse og tolkning af stedets særlige karakter. I det efterfølgende betragtes og karakteriseres byens forskellige kvarterer som : Indre by og Christianshavn, som overvejende består af karrébebyggelse. Brokvartererne, som ligeledes overvejende består af karrébebyggelse. Byen udenfor brokvartererne, som dels består af haveog rækkehusbebyggelse og dels af parkbebyggelse. Byomdannelses- og byudviklingsområder, som de er udpeget i Kommuneplanen, Havnen, Østamager, Ørestad og Valby. INDRE BY OG CHRISTIANSHAVN BROKVARTERERNE BYEN UDENFOR BROKVARTERERNE BYOMDANNELSE OG BYUDVIKLING 8 København Indre By og Christianshavn Brokvartererne Byen udenfor brokvartererne Byomdannelses- og byudviklingsområder 9
6 INDRE BY OG CHRISTIANSHAVN DE HISTORISKE BYDELE - middelalderbyen, Christianshavn og Frederiksstaden er sårbare. Her er monumentale bygningsværker af national betydning, historiske pladsdannelser samt fredede og bevaringsværdige bygninger. Nyt byggeri må derfor i særlig grad respektere stedets ånd. Middelalderbyens snævre stærkt varierede gadeforløb vil kun i særlige tilfælde give mulighed for eksperimenterende ekspressiv arkitektur som samtidig skal underlægge sig proportioner og facadeinddelinger. Christianshavns og Frederiksstadens planlagte robuste bystrukturer med arkitektur fra mange epoker giver umiddelbart større mulighed for at dyrke tidstypisk arkitektur. Middelalderbyens huse danner en sammenhængende byfront mod Slotsholmen Christianshavn, Torvegade m.m., Lagkagehuset, opført Arkitekt: Edvard Thomsen Et tidligt eksempel herpå er lagkagehuset på Christianshavn er et eksempel på et modernistisk hus uden nostalgiske referencer. Bygningen er opført som et muret hus, men arkitekten har med de pudsede overflader valgt, at lade huset fremtræde som et betonhus for herigennem at understrege et modernistisk formsprog. Et andet eksempel er Dronningegården opført efter totalsaneringen af Adel-Borgergade kvarteret. Bebyggelsen bærer præg af at være opført i en brydningstid mellem traditionalisme og modernisme. Bebyggelsen er tæt og høj, men danner et veldefineret aksefast klassisk pladsrum i Frederiksstadens ånd. Endelig kan Assurandørernes Hus fremhæves som et eksempel på et hus der, med sit tidstypiske anonyme modulære facadeudtryk, underlægger sig gadens og husrækkens karakteristiske gesimshøjder og høje underetager. Indre By og Christianshavn Middelalderbyen Frederiksstaden Voldkvartererne og Gammelholm Christianshavn Frederiksstaden, Dronningens Tværgade 23-45, Dronningegården, opført (Foto: JW Luftfoto) Arkitekter: 10 Kay Fisker, C.F. Møller og Svenn Eske Kristensen Frederiksstaden, Amaliegade 10, Assurandørernes Hus, opført Præmieret af Københavns Kommune 1962 Arkitekter: Ejnar Graae og Henning Helger Voldkvartererne, mellem parkerne på det gamle voldterræn og søerne, er også sårbare, hvor især de karakterfulde byfronter med ensartede gesimshøjder mod søerne og parkerne skal respekteres. 11
7 BROKVARTERERNE DE ÆLDSTE OG TÆTTESTE DELE af brokvartererne fra 1800-tallet er præget af ensartede rette gadeforløb afgrænset af lige høje huse med mange fællestræk i proportionering og udsmykning, som må respekteres og tolkes i et nutidigt udtryk, når nyt føjes til. De nyere dele af brokvartererne fra starten af 1900 tallet er ganske sårbare. De karakteriseres af homogene rødstenskarréer, ofte opført samtidigt. Nyt byggeri her må i særlig grad respektere stedets homogenitet, og kun undtagelsesvist vil det være ønskeligt at bryde den. Vesterbro, Oehlenschlægersgade En karakteristisk gade fra det ældste Vesterbro Østerbro, Nordre Frihavnsgade En livlig handelsgade De ydre brokvarterer og store dele af brogaderne og øvrige handelsgader er præget af trafik, bolig- og erhvervsbyggeri og et broget forretningsliv i en kakofonisk storbyblanding, der umiddelbart indbyder til arkitektoniske eksperimenter og nyskabelser. Schou Epa Varehus ved Nørrebro Station er et tidstypisk eksempel på et hus, som med sit brutalistiske udtryk markerer sig i et nærmest kaotisk byrum, og bidrager til rummets identitet. Brokvartererne Indre brokvarterer Ydre brokvarterer Ydre Nørrebro, Frederikssundsvej 5 7, opført Præmieret af Københavns Kommune 1972 Arkitekter: 12 Eva og Niels Koppel, G. Edstrand og P.E. Thyrring Amagerbro. Opført efter samlet bebyggelsesplan Arkitekter: Henning Hansen, Louis Hygum, Valdemar Smidt, Hans Wright og Albert Oppenheim samt Chr. Schou og H. L. Petersen 13
8 CHARLOTTEHAVEN Adresse: Strandboulevarden, Hjørringgade og Gammel Kalkbrænderi Vej Arkitekt: Lundgaard og Tranberg Arkitektfirma a/s Bygherre: Harald Simonsens Ejendomskontor Opførelsesår: 2001 Eksempel på lejlighedsplan 1:200 STEDET Boligbebyggelsen Charlottehaven ligger på Indre Østerbro. Bebyggelsen afslutter en stor karré med en femetages fløj ud mod Strandboulevarden og fire-etages fløje mod sidegaderne, alle med udnyttet tagetage. Både i bebyggelsesplan og i udformningen af facaden tager bebyggelsen afsæt i de store boligbyggerier fra 1930 erne og bebyggelsen indpasser sig med sin størrelse, tyngde og arkitektoniske udtryk i Østerbros eksisterende karréstruktur og det store gaderum Strandboulevarden. IDEEN Bebyggelsen har klare historiske referencer til altan/ karnaptypen. Bebyggelsen er præmieret af Københavns Kommune i ÆSTETIKKEN Bebyggelsen har velproportionerede modulerede facader. Vinduesflader, altanbrystninger og karnapper skaber rytme, variation og dybde på de store facader. Der er anvendt mørke teglsten, glaselementer med et grønligt skær og vinduesrammer af mørkt jojobatræ, med fine detaljer som understreger det eksklusive præg. Mansardtag og kviste er beklædt med zink. FUNKTIONALITETEN Bebyggelsens lejlighedsplaner er udformet med stor åbenhed og er gennemlyste. Det centrale i lejlighederne er et hovedrum, med køkken og stue, der kan deles med en stor skydedør. Også ind til værelserne er der brede skydedøre. Der er ingen dørtrin, gulvet er en stor ubrudt flade, der udover de rumlige kvaliteter, også gør lejlighederne velegnede for ældre og gangbesværede. Væggene internt i lejlighederne er ikke-bærende og derfor fleksible overfor tilpasning til fremtidige behov. Alle lejligheder har altaner og karnapper og de fleste stuelejligheder har terrasse mod gårdrummet. BÆREDYGTIGHEDEN Charlottehaven er opført efter rationelle, gennemprøvede konstruktionsprincipper og med traditionelle materialer af høj kvalitet
9 BYEN UDENFOR BROKVARTERERNE BYEN UDENFOR BROKVARTERERNE er karakteriseret dels af have- og rækkehusbebyggelser og dels af parkbebyggelser udformet som åbne karreer, punkthuse eller stokbebyggelser. Nyt byggeri her må i særlig grad respektere disse områders topografiske og landskabelige kvaliteter. Grøndalsvænge og Bakkehusene ved foden af Bellahøj er tidlige eksempler på lavt boligbyggeri opført som arbejderboliger. Vanløse, Grøndalsvænge, opført Arkitekter: Poul Holsøe og Jesper Tvede. Vanløse, Hulgårdsvej m.m., Bakkehusene, opført Bebyggelsen er fredet Arkitekter: Ivar Bentsen og Thorkild Henningsen. Bebyggelsen omkring Grundtvigskirken er et næsten samtidigt eksempel på planlagt bybygning uden for brokvartererne. et meget tidligt eksempel på planlagt bybygning i områderne uden for brokvartererne. Bebyggelsen er opført efter en samlet bebyggelsesplan, med Grundtvigskirken (opført ), som midtpunkt, Endelig er Voldparken som en lidt senere bebyggelse et fornemt eksempel på en bebyggelse af parklignende karakter, der bevidst udnytter de landskabelige muligheder, som beliggenheden umiddelbart syd for Vestvolden giver. Byen udenfor brokvartererne Brønshøj Husum, Voldparken, opført Præmieret af Københavns Kommune 1953 Arkitekter: 16 Kay Fisker, F.C. Lund og Viggo S. Jørgensen samt Edvard Heiberg og Carl Larsen. Landskabsarkitekt: C. Th. Sørensen. Bispebjerg, På Bjerget, opført Arkitekter: P. V. Jensen Klint i samarbejde med Charles I. Skov og Georg Gøssel. En enkelt karré er opført noget senere af arkitekten Kåre Klint. Bebyggelsesplanen er udarbejdet af Københavns Kommune i samarbejde med byggeriets arkitekter. 17
10 BYOMDANNELSE OG BYUDVIKLING PLANLÆGNING OG BYGGERI i større byomdannelsesområder, som overflødiggjorte jernbanearealer, ældre industri- og havnearealer og ombygning af overflødiggjorte industri- og erhvervsbygninger, er potentielle områder for plan- og byarkitektonisk nytænkning og for afprøvning af ny arkitektur. Byomdannelsen har dels afsæt i en tolkning af byen i den store skala, byens struktur og profil og dens herlighedsværdier, som havnen og Amager Strand. Dels i en tolkning i den mindre skala, og i en respekt for de historiske spor og identitetsskabende kvaliteter, der kan ligge i genanvendelse og omdannelse af uudnyttede lager- og industribygninger og bevarede anlæg. Holmen, ombygning af Motortorpedobådshallen på Holmen i København, , til 67 boliger Et bassin oprindeligt brugt til bådophaling er bevaret i hallen Arkitekter: Tegnestuen Vandkunsten Lidt anderledes forholder det sig med Ørestad, som skabes på bar mark. De egentlige bindinger for nybyggeri her er planlagte, og bestemt af landskabelige hensyn. Et infrastrukturelt hovedgreb er klart udtrykt i kanalmotivet og de grænne træk samt i vejstruktur og en højklasset kollektiv trafikbetjening. Og endelig af plan- og bybygningsmæssige ønsker om stor tæthed, som ramme om et intensivt byliv. De stærke infrastrukturelle træk i bydelen er ideelle rammer for ny eksperimenterende arkitektur. Københavns omdannelses- og udviklingsområder Christianshavn, Krøyers Plads, Vinderforslag i indbudt idékonkurrence om boligbyggeri. Forslaget er et dristigt bud på en nutidig tolkning af byens profil i den store skala. Arkitekter: 18 Erick van Egeraat Associated Architects 19
11 Havnestad, Frøsiloen En original udnyttelse af en tidligere frøsilo giver mulighed for etablering af 85 nye eksklusive boliger. Adgangen til boligerne sker fra siloens indre åbne gårdrum. Arkitekter: MVRDV, Holland, Projektforslag: Jensen+Jørgensen+Wohlfeldt Havnestad Omdannelsen af et større, ældre havne- og industriområde på den sydlige del af Islands Brygge sker efter en helhedsplan udarbejdet af PLH Arkitekter i samarbejde med Københavns Kommune. Området omdannes til et attraktivt bolig- og serviceerhvervsområde med bebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet. Området tilføres nye strukturelle kvaliteter i form af parkstrøg, vandrum og beplantede gaderum. Blandingen af nybyggeri og genanvendte lager- og industribygninger giver Havnestad særlige bymæssige kvaliteter, og respekterer den særlige beliggenhed mellem Sydhavnen og Amager Fælled. Havnestad, Bryggens Have, 1. etape af en karré i 7 etager. Facaderne profileres markant med lodrette murede skiver, hvorimellem lette 20 glaspartier forskyder sig. Arkitekter: Kim Utzon Arkitekter A/S Havnestad, Wennberg Siloen, Wennberg Silo kommer til at rumme 142 lejelejligheder. Øverst udformes tagterrasser primært til fælles benyttelse for husets beboere. Arkitekt: Tage Lyneborg 21
12 Kongens Enghave, Teglværkshavnen 1. præmieforslag i konkurrence om etablering af en boligø i Teglværkshavnen. Boligøen og bebyggelsen udformes med attraktive by-, kanal- og havnerum i sammenhæng med den eksisterende og kommende bebyggelse i området. I tilknytning til boligøen kan etableres en marina for husbåde. Arkitekter: Tegnestuen Vandkunsten Ørestad Ørestad er Københavns væsentligste byudviklingsområde i traditionel forstand, forstået som anlæg af ny by på bar mark 22 Ørestad, Tietgen Kollegiet, 1. præmieforslag i indbudt konkurrence om et nyt kollegium i Ørestad. Bygningen vil indgå harmonisk i områdets nuværende og kommende bygnings- og landskabsstrukturer. Bygningens samlende cirkulære form giver den en tydelig selvstændig identitet, som samtidig udtrykker kollegiets bærende idé om fællesskab. Arkitekter: Lundgaard og Tranberg Arkitektfirma A/S 23
13 Brønshøj Husum, Tingbjerg, opført Arkitekt: Steen Ejler Rasmussen Landskabsarkitekt: C. Th. Sørensen Brønshøj Husum, Tingbjerg, opført (Foto: JW Luftfoto) Arkitekt: Steen Ejler Rasmussen Landskabsarkitekt: C. Th. Sørensen IDEEN NYT BOLIGBYGGERI i København skal bidrage til en udvikling af byboligen. Udviklingen i samfundet og de deraf følgende ændringer i arbejds- og levevilkår, familiestruktur og adfærd går hurtigere end nogen sinde før. Skiftende beboere med forskellige etniske, kulturelle, familiemæssige og sociale forudsætninger vil i boligens levetid stille forskellige krav til den samme bolig og bør selv kunne præge den. Udvikling af hjemmearbejdspladser og måden at arbejde på i fremtiden kan føre til, at den skelnen mellem boliger og erhverv, der er karakteristisk i dag, i et vist omfang opblødes. Hertil kommer at miljøkonflikter ved at placere boliger og virksomheder sammen i mange tilfælde er forsvundet, hvilket giver helt nye muligheder for udvikling og etablering af integrerede funktionsblandede områder. Nyt boligbyggeri i København skal som udgangspunkt være baseret på en bærende social og arkitektonisk ide. Arkitekturen bør udtrykke og være en kunstnerisk sammenfatning af bygningens æstetik, funktionalitet, byggeteknik og bæredygtighed. I 1990erne skete den idemæssige udvikling af byboligen i København især i tilknytning til den store byfornyelsesindsats på Vesterbro. Målet for byfornyelsen af Vesterbro var blandt andet at ændre boligsammensætningen mod større boliger og en væsentlig forbedret boligstandard. Endvidere var det et mål i videst muligt omfang at anvende byøkologiske løsninger. Et godt historisk eksempel herpå er Lægeforeningens Boliger, Brumleby opført som boligstokke i 2 etager med toiletter, bad og vaskerum på fælles-arealerne imellem stokkene. Bebyggelsen er opført som en reaktion på koleraepidemien i 1850 erne, som mønsterboliger for mindre bemidlede. Et nyere eksempel er Tingbjerg opført på en lav bakke, der omkranses af grønne områder. Tingbjerg er med sine cirka 3000 boliger tænkt som en næsten selvstændig bydel, med virksomheder, institutioner, butikker og et varieret udbud af boliger. Vesterbro, Abel Cathrinesgade 8-10, opført , byfornyet 1997 Byfornyelsen præmieret af Københavns Kommune Lejlighedssammenlægninger, 24 glaspåbygninger og altaner Arkitekter for byfornyelsen: C.F.Møllers Tegenestue Indre Østerbro, Brumleby, Lægeforeningens boliger, opført og , Arkitekter: M. G. Bindesbøll og Vilhelm Klein Byfornyet , byfornyelsen præmieret af Københavns Kommune 1996, Arkitekter for byfornyelsen: Bornebusch Tegnestue 25
14 GULDBERGSGADE Adresse: Guldbergsgade 4-6, Nørre Allé 3 Arkitekt: Marianne IngvartsensTegnestue Bygherre: Fællesadministrationen 3B a.m.b.a. Opførelsesår: STEDET Boligbebyggelsen består af en bygning i Guldbergsgade, en bygning på Nørre Allé og et sammenhængende gårdanlæg. Begge bygninger er opført i fem etager som huludfyldninger. Bebyggelsen er en tolkning af brokvarterernes karakteristiske bygninger. Facadernes farver og opdeling respekterer nabobygningerne, men har sit eget nutidige udtryk. IDEEN Bygningerne er opført på baggrund af 1. præmieforslag i en konkurrence i 1994 om Udfyldningsbyggeri i Byfornyelsen. Bebyggelsen har en stærk arkitektonisk idé. En dobbelt facade med en indre tung bygning af sandfarvede betonelementer og udenpå en let stålkonstruktion. Mellem facader er en klimazone med terrasser, altangange og solrum, adskilt fra resten af lejligheden med en glasvæg. Bebyggelsen er præmieret af Københavns Kommune i ÆSTETIKKEN Grønne slyngplanter vil om nogle år dække stålkonstruktionen, hvorved facaderne vil få et lettere, mere varieret og levende udtryk, som det er tænkt i projektet. Den tunge del af facaden er forskudt ved indgang og port, og de gennemlyste og rummelige trapperum markerer sig i facaden. FUNKTIONALITETEN Boligerne, dels andelsboliger og dels almene boliger, er generelt funktionelle og veldisponerede. Der er en stor variation af boligtyper bl.a. to-etagers boliger med dobbelthøje opholdsrum og penthouse lejligheder med tagterrasser. I lejlighederne er arbejdet med solrum, som er etableret mellem den tunge facade og den lette stålkonstruktion. Solrummet er et sekundært rum adskilt fra stue og køkken med lette skydedøre af glas. Rummet kan åbnes mod det fri og således fungere som en indeliggende altan eller det kan bruges som en robust del af boligen til grove funktioner. BÆREDYGTIGHEDEN Den dobbelte facade skaber mulighed for flere klimatiske opholdszoner. Men den skaber også en overgangszone til naboer og gade, hvor solrum og altaner giver mulighed for flere grader af privathed i boligen. Eksempel på lejlighedsplan 1:
15 ÆSTETIKKEN NYT BOLIGBYGGERI i København skal være smukt og nutidigt. Komposition og proportionering skal være opfattelig og meningsfuld både i sig selv og i forhold til omgivelserne. Boliger, trapperum og andre fællesrum skal være rumligt velproportionerede og bevidst bearbejdet i forhold til dagslys og funktion. Materialer og detaljering skal være af høj æstetisk og teknisk kvalitet og i samspil med omgivelserne, ligesom farver nøje skal afstemmes efter de lokale forhold. Vestersøhus, som udgør en del af den sammenhængende byfront langs søerne, er et fornemt eksempel på byggeri af høj æstetisk kvalitet. Bygningen adskiller sig, i sit arkitektoniske udtryk og sin udstrækning imellem Åboulevarden og Kampmannsgade, fra de ældre bygninger langs søgaderne. Den lange facade er dristigt komponeret over de halvt indeliggende altaners reliefvirkning, som taktfast uden afbrydelse gennemføres i hele bygningens længde. Kun hjørnet ved den brede Åboulevard har fået en særlig bearbejdning, der formidler overgangen til den tilstødende bebyggelse. Bellahøj-bebyggelsen, opført på Københavns højeste bakke, er et andet fornemt eksempel. Bebyggelsesplanen og ideen med at opføre høje punkthuse, der forstærker og udnytter topografien, er resultatet af en konkurrence udskrevet af Københavns kommune i Konkurrencen blev vundet af arkitekterne Tage Nielsen og Mogens Irming. Vinderforslaget blev efterfølgende bearbejdet i samarbejde med stadsarkitekt F. C. Lund. De 19 højhuse var det første store beton-element byggeri i Danmark. De fritliggende skulpturelt udformede glastrapperum, der på rationel vis betjener punkthusene parvis, giver usædvanligt spektakulære adgangsforhold. Indre By, Vester Søgade 44 78, Vestersøhus, opført Arkitekter: Kay Fisker og C. F. Møller 28 Brønshøj Husum, Bellahøj, opført Arkitekter: Tage Nielsen og Mogens Irming, bebyggelsesplanen bearbejdet i samarbejde med stadsarkitekt F. C. Lund. 29
16 CHRISTIANSBRO Adresse: Christiansbro Arkitekt: Henning Larsens Tegnestue Bygherre: ATP, Arbejdsmarkedets Tillægspension Opførelsesår: 2000 STEDET Christiansbro er bygget efter en helhedsplan på baggrund af et 1. præmieforslag vundet af Henning Larsens Tegnestue i Helhedsplanen overholder de historiske retningslinier fra 1617 for Christianshavns Byplan. En række stokke ligger vinkelret på havnebassinet som en moderne tolkning af de historiske pakhuse nord for Knippelsbro. Ind mod Christianshavn danner tre nye karréer sammen med den øvrige ældre bebyggelse et byrum omkring Christianskirken og indrammer kanalbilledet. IDEEN Bebyggelsen rummer en blanding af erhverv og boliger. Erhvervsdelen er placeret i stokkene ud mod det brede havneløb, mens boligerne vender ind mod Christianshavn, langs kanalen og ind mod kirken. Funktionsdelingen og beliggenheden har et arkitektonisk meget klart udtryk. Mod havnen fremstår bygningerne lette i glas og kobber og ind mod Christianshavn med tungere facader beklædt med sandsten eller pudset. Stokbebyggelsen mod havnen er præmieret af københavns Kommune i JW Luftfoto koncept, der har sikret en homogenitet i facadernes opbygning og udformning. Den sydligste stok indeholder både boliger og erhverv, og her formidles overgangen mellem den lette kobberog glaskonstruktion til den tungere pudsede facade med et meget åbent facadeparti med store altaner mod kanalen. FUNKTIONALITETEN Fri- og trafikarealer i og omkring bebyggelsen, anlagt i lys granit, understreger den høje kvalitet af bebyggelsen og er samtidig beslægtet med belægningerne på det historiske Christianshavn. To af gårdrummene står i åben forbindelse med kanalerne og de fleste lejligheder har altaner. BÆREDYGTIGHEDEN Den høje æstetiske kvalitet og det eksklusive materialevalg kombineret med beliggenheden vil give bebyggelsen en lang levetid. ÆSTETIKKEN Bygningerne er meget velproportionerede og fint detaljeret. De kobberbeklædte gavle knytter fint an mod Slotsholmens grønne tage og kalkstensbeklædningen mod Christianshavn knytter an til byen i den mindre skala. De tre nye boligkarréer mod kanalen er udarbejdet af forskellige arkitektfirmaer, men ud fra et overordnet design- Eksempel på lejlighedsplan 1:
17 FUNKTIONALITETEN NYT BOLIGBYGGERI i København skal umiddelbart være fleksibelt og i et længere perspektiv multifunktionelt. Nyt boligbyggeri i København skal være socialt bæredygtigt, funktionelt og demokratisk og i sig selv eller i samspil med omgivelserne kunne danne rammen om et rigt socialt liv. Tilgængelighed for alle skal sikres gennem terrænreguleringer, etablering af ramper, i bygningsudformningen og selvfølgelig med elevatorer. Fælles friarealer på terræn eller tag, er en væsentlig forudsætning for en god familiebolig. Individuelle friarealer i form af altaner er ligeledes en forudsætning. Altaner skal udformes som en integreret del af arkitekturen. Indre Østerbro, Gunnar Nu Hansens Plads, Østerbrogades Kaserne, opført Arkitekter: Arkitema Den tidligere gardehusarkaserne på Østerbrogade er et godt eksempel på hvordan en ny bebyggelse opført på et område, der tidligere var utilgængeligt for Østerbros beboere har tilført nye kvaliteter til kvarteret. Mod Østerbrogade er en række bevaringsværdige bygninger, bevaret, restaureret og overgået til butikker, kontorer, kulturelle formål mv. Ud over disse består bebyggelsen af fire karreer, der sammen med de bevarede bygninger danner et nyt offentligt byrum, der via Gunnar Nu Hansens Plads knytter an til Østerbrogade. De nye karreer er opført i 4 1/2 og 5 1/2 etage mod de omgivende gader. I karreernes midte er der anlagt grønne områder til ophold og leg
18 NANSENSGADE Adresse: Nansensgade Arkitekt: Domus Arkitekter A/S Bygherre: Boligselskabet AKB Opførelsesår: 1998 STEDET Bebyggelsen er en del af en karrébebyggelse med randbebyggelse, side- og baghuse. Bebyggelsen består af et 5½-etages gadehus og en 6- etages vinkelbygning, der afgrænser en lille pladsdannelse opstået ved den 8 etager høje Handelshøjskoles tilbagerykning fra gadelinien. Bebyggelsen tilpasser sig til karréens ældre huse såvel i skala, proportioner som formsprog. IDEEN Bebyggelsen er et godt eksempel på et funktionelt og nutidigt byhus, der indpasser sig i gaderummet og med sin vinkelbygning formidler overgangen til Handelshøjskolen og danner et veldefineret rum foran den. Bebyggelsen har været nomineret til præmiering af Københavns Kommune. ÆSTETIKKEN Facaderne modsvarer i stoflighed og udtryk de eksisterende bygninger. Mod gaden opdeles facaden i mindre enheder aftrappeopgange med en let metalbeklædning og en kraftig gesims afslutter bygningen mod et københavnertag. Vinkelbygningen har et mere nutidigt udtryk, der formidler overgangen til den modernistiske Handelshøjskole. FUNKTIONALITETEN Bebyggelsen rummer 34 almene familieboliger udformet efter et fælles planprincip, som med glaspartier og glasdøre giver mulighed for gennemlysning af lejlighederne. I vinkelbygningen er 12 ældreboliger med store og velproportionerede rum, der tager hensyn til kørestolsbrugere. Store altaner giver mulighed for udeophold også for gangbesværede. Der er fælleslokale og vaskeri. BÆREDYGTIGHEDEN Bebyggelsen indeholder ingen særlige miljømæssige elementer, udover hvad lovgivningen kræver, men det vurderes at byggeriet er økonomisk bæredygtigt med en rimelig balance mellem kvalitet og pris. Eksempel på lejlighedsplan 1:
19 BÆREDYGTIGHEDEN NYT BOLIGBYGGERI i København skal i så høj grad som muligt være miljømæssigt bæredygtigt. I vurderingen af et nyt boligbyggeris bæredygtighed lægges særlig vægt på bygningens holdbarhed og levetid, og på om bygningen i sin facadeudformning i forhold til beliggenheden optimalt drager nytte af sol og vind. Det vurderes om de anvendte materialer repræsenterer en begrænset ressource, og om de er genanvendelige eller nedbrydelige. Endvidere vurderes de tekniske løsninger for håndtering af el, varme og vand og eventuel køling. Endeligt vurderes omfanget af industrialisering og anvendelse af teknologiske metoder i forbindelse med opførelsen, dels fordi byggeprocessen i sig selv kan udgøre en større eller mindre miljømæssig belastning og dels fordi byggeprocessen kan være en faktor for byggeriets økonomiske bæredygtighed, forstået som forholdet mellem kvaliteten af det færdige produkt og prisen. Vesterbro, en bæredygtig bydel Indre By, Nyboder, en bæredygtig boligbebyggelse Christian den 4. tog i 1631 initiativ til opførelse af en for den tid epokegørende boligbebyggelse for flådens faste stok. Byggeriet blev påbegyndt under kongens tilsyn i 1636 og afsluttet i 1790 af Harsdorff. I denne periode bliver store dele af bebyggelsen udskiftet og i 1800-tallet nedrives den sydlige del af Nyboder. Af den oprindelige bebyggelse fra Christians den 4. s tid er kun en stok bevaret. Indre Vesterbro er et enestående eksempel på en bæredygtig bydel.bebyggelsen på Indre Vesterbro er i alt væsentligt opført i sidste halvdel af 1800tallet, efter demarkationsterrænnets frigivelse. Den eksisterende matrikelstruktur, med smalle strandlodder syd for Vesterbrogade blev afgørende for bystrukturen. Karrestrukturen som var kendt fra byen inden for voldene blev repeteret på Vesterbro. Efter mere end 100 års nedslidning og misrøgt fremtræder Indre Vesterbro efter den store byfornyelsesindsats i 1990erne som en attraktiv, tidssvarende og velfungerende bydel. Byfornyelsesindsatsen omfattede først og fremmest bygningsrenoveringer, men også enkelte nybyggerier samt fornyelser af gårdrum og byrum
20 PRINSESSEGADE Adresse: Prinsessegade Arkitekt: Tegnestuen Vandkunsten Bygherre: Boligselskabet AKB Opførelsesår: 2000 STEDET Bebyggelsen ligger i Prinsessegade på Christianshavn som nabo til Christianshavns Gymnasium og Christianshavns Skole overfor Vor Frelser Kirke. Kvarteret er karakteriseret af karrébebyggelser, men af meget forskelligartet karakter og fra forskellige perioder, og bebyggelsen indtager med sin karakterfulde facade sin plads i husrækken med stor selvfølgelighed. IDÉEN Bebyggelsen er et 1.præmieforslag i en konkurrence afholdt i 1997 af AKB om Kvalitet i etagebyggeri, byggeri med et 100-årigt perspektiv. Formålet med konkurrencen var at belyse mulighederne for, at et enkelt og robust hus kunne give besparelser på drifts- og vedligeholdelsesudgifterne og sikre byggeriet en lang levetid. Bebyggelsen har meget høj arkitektonisk kvalitet, hvor det er lykkedes at sammenfatte funktion, konstruktion, æstetik og bæredygtighed i et stærkt hovedgreb. Bebyggelsen er præmieret af Københavns Kommune i ÆSTETIKKEN Bygningen fremtræder med en fast og klar komposition. Gadefacaden er karakterfuldt opdelt med store treetages altankarnapper, der skyder sig ud i gaderummet over den let tilbagetrukne stueetage. Også på gårdfacaden afspejles de gennemgående opholdsrum med store delvist oplukkelige glaspartier. Facaderne er beklædt med sorte og mørkegrå plader i kontrast til altankonstruktionernes galvaniserede stålplader. FUNKTIONALITETEN Bygningen indeholder en børneinstitution som fra stueetagen skyder sig ud i gården og ovenover tre boligetager. Lejlighederne har alle samme meget åbne grundplan med gennemgående og gennemlyste opholdsrum. Mod gaden har boligerne en altan og mod karreens indre franske altaner. Husets bærende tværvægge skiller trappe, installationszoner og vådrum fra opholdsrum og værelser. Der er derfor mulighed for at tilpasse opholdsrummet til fremtidige behov, da samtlige ikkebærende vægge er flytbare. Gård- og haveanlæg er fælles for beboere og børneinstitution. Lejlighedsplan 1:200 BÆREDYGTIGHEDEN Formålet med konkurrencen var netop at komme med forslag til boligbyggeri med en lang levetid og lave driftsog vedligeholdelsesudgifter. Udover en materiale og konstruktionsmæssig høj kvalitet er der i projektet arbejdet med at synliggøre forbruget i håb om at mindske det. Alle rørføringer og andre installationer er derfor tilgængelige og synlige i trappeopgangene. Med børneinstitutionen i stueetagen, indtager bebyggelsen også sin plads i kvarterets sociale liv, og de almene boliger er et økonomisk mere overkommeligt alternativ til de eksklusive boliger langs havnen
21 PLAN- OG BYGGELOV LOKALPLANLÆGNING Mange byggemuligheder vil være reguleret af lokalplaner, der typisk fastlægger anvendelse, struktur, omfang og karakter af parkering og friarealer, placering og omfang af bebyggelse, og i særlige tilfælde endvidere specifikke krav til arkitektur og materialer. Byggeri i områder som ikke er lokalplanlagt i forvejen forudsætter ofte, at der udarbejdes lokalplan relateret til det konkrete projekt. Boliglokalplaner udarbejdes i almindelighed i samarbejde med de involverede parter inden for rammerne af kommunens planlægningsmæssige, boligpolitiske og arkitekturpolitiske mål. BYGGESAGSBEHANDLING Udover den sagsbehandling, der knytter sig til den lokalplan- og byggelovsrelaterede byggesagsbehandling, vurderes de enkelte projekter i forhold til kommunens arkitekturpolitiske mål, og i forhold til kommunens boligpolitiske mål. Til støtte for vurdering af de enkelte projekter foreligger endvidere BYSKABSATLAS KØBENHAVN 2003 som for Københavns 15 bydele beskriver de rumlige hovedtræk og overordnede fysiske kvaliteter, herunder markante byrum, rumlige forløb og bygningsfronter, hvor man i forbindelse med nybyggeri må forudsætte en helt ekstraordinær indsats. SAVE-REGISTRERINGEN, hvor knapt bygninger i København er registreret med høj bevaringsværdi, heraf omkring 1000 fredede. For disse bygninger gælder særlige regler når de skal istandsættes, og det kræver selvsagt særlig omtanke og omhyggelighed når nyt byggeri skal føjes til, for eksempel i forbindelse med en huludfyldning. MILJØORIENTERET BYFORNYELSE OG NYBYG- GERI er et sæt miljømæssige retningslinier for byfornyelse, støttet boligbyggeri og kommunalt byggeri i København. FACADER OG SKILTE I KØBENHAVN indeholder retningslinier og anbefalinger for ændringer af bevaringsværdige bygninger samt for skilte- og facadeudstyr
22 KILDER Bo Bramsen (red.): København, før og nu - og aldrig, Palle Fogtdal Bydelsatlas, Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Københavns Kommune, Byskabsatlas København, Københavns Kommune, 2003 Hans Helge Madsen, Otto Käszner: Den præmierede By, Arkitektens Forlag 2003 Olaf Lind, Annemarie Lund: Arkitektur Guide København, Arkitektens Forlag 1996 Steen Eiler Rasmussens København, G.E.C Gads Forlag, 1994 Boliger i Guldbergsgade, Nørrebro, Særtryk fra Arkitektur DK , Arkitektens Forlag Yderligere information og rådgivning: PLAN & ARKITEKTUR Rådhuspladsen 77 DK 1550 København V planogarkitektur@btf.kk.dk telefon:
23 44 KØBENHAVNS KOMMUNE
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur skal hermed komme med sine kommentarer til lokalplanlægning vedrørende Ørkenfortets omdannelse.
Til Københavns Kommune København 27. september 2018 Vedr.: Forslag til tillæg nr. 3 til Lokalplan nr. 183 vedr. Ørkenfortet Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur skal hermed komme med sine kommentarer
Læs mereBILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD
BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her
Læs mereBygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.
Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4
Læs mereKvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.
Læs merethurøvej
thurøvej 13-15 Skitseforslag 03.02.2015 1 EKSISTERENDE FORHOLD Frederiksberg er en tæt og stort set færdig bygget by, og kommunegrænsen er hele vejen omkranset af København. Derfor er det på Frederiksberg
Læs mereDet klassiske i det moderne
Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi
Læs mereFriområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.
Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.
Læs mereIdékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby
Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene
Læs mereCederfeldsgade, Aarup
Cederfeldsgade, Aarup Vurderingskriterier Arkitektonisk kvalitet Vurdering Projektet rummer ikke særlige arkitektoniske kvaliteter, der kan fremhæves, og der er ikke tale om en særlig arkitektur, hvor
Læs mereBYGÅRDEN. Nye familieboliger og nye butikker ved Utterslev Mose
BYGÅRDEN Nye familieboliger og nye butikker ved Utterslev Mose Projektet Beliggende i Brønshøj med Utterselv Mose som nabo, og under 10 km fra Rådhuspladsen, ligger Bygården på samme tid bynært og i tilknytning
Læs mereÅ B O U L E V A R D E N 5 3 Om og nybygning af eks. etageejendom
Om og nybygning af eks. etageejendom EKSISTERENDE FORHOLD - PLACERING ADRESSE Åboulevarden 52 1960 Frederiksberg C Matr. nr. 18 b af Frederiksberg BYGHERRE Ejer: 53 ApS H.C. Ørstedsvej 27 Lejl. 27 1879
Læs mereSkovlunden
Skovlunden 19.03.18 18 Skoven vil sammen med en allerede eksisterende skovsø, skabe en helt unik stemning i området SKOVBRYNET Slagelse Boligselskabs 22 nye seniorboliger er beliggende som den første etape
Læs mereBoligselskabet NordBo Stormgade og Nyhavnsgade Ansøgning om støtte til opførelse af 31 almene familieboliger og 100 almene ungdomsboliger (skema A).
Punkt 21. Boligselskabet NordBo Stormgade og Nyhavnsgade Ansøgning om støtte til opførelse af 31 almene familieboliger og 100 almene ungdomsboliger (skema A). 2012-43871. By- og Landskabsudvalget indstiller,
Læs mereAR KITEMA NY BOLIGBEBYGGELSE I MONTANAGADE AUGUST 2014
AR KITEMA NY BOLIGBEBYGGELSE I AUGUST 2014 ARKITEMA HJØRNET AF OG AR KITEMA NORD SITUATIONSPLAN MED BEBYGGELSENS GÅRDRUM 1:250 AR KITEMA FACADE MOD 1:250 FACADE MOD 1:250 AR KITEMA SNIT GENNEM BEBYGGELSEN
Læs mereNotat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området
Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som
Læs mere30. oktober Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 30. oktober 2018 Bilag 2 - Notat om bevaringsværdige bygninger i udviklingsområderne og i Indre By, Christianshavn og Middelalderbyen
Læs merebebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.
Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard
Læs mere2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk
2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik
Læs mere"HJØRRINGGADE" Startredegørelse
"HJØRRINGGADE" Startredegørelse Bilag 1 til indstilling om redegørelse for igangsætning af forslag til tillæg til lokalplan nr. 306 "Hjørringgade" KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen 2 Startredegørelse
Læs mereELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014
ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014 BESKRIVELSE Den nye bebyggelse opføres meget centralt i Solrød Strand, på en grund der indtil nu har været brugt til en børneinstitution.
Læs mereNOTAT fra mødet hos bygningsmyndighederne IX distrikt.
Byens Netværk Budapest tur 2004 notat fra møde med kommunen. Side 1 af 6 NOTAT fra mødet hos bygningsmyndighederne IX distrikt. Den 2. september 2004 Besøget blev opdelt i et besøg på det lokale rådhus
Læs mereHvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-11-2015 Sagsnr. 2015-0236704 NABOORIENTERING boliger ved Rahbeks Allé Dokumentnr. 2015-0236704-4 Praksis Arkitekter har på vegne af Carlsberg
Læs mereVigerslev Haveby 4.13
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og
Læs mereUDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2
Bilag 2 1 2 3 4 5 6 UDDRAG AF ARKITEKTURBY KØBENHAVN 18 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER Byens kulturarv København bærer som hovedstad et nationalt ansvar for at bevare sin kulturarv. En stor del af Danmarks
Læs mereKøbenhavn som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereStephen Willacy, Stadsarkitekt:
Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Aarhus står over for en ganske overvældende udvikling, hvor byens fysiske rammer udvides, og bykernen fortættes. Det er helt unikt, og der ligger et stort arbejde i at sikre
Læs mereBÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER. Bülowsvej 10, Frederiksberg
BÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER INDLEDNING I det Frederiksbergske villakvarter omkring den sydlige del af Bülowsvej er det ønsket at nedrive en eksisterende gammel erhvervsbygning som er nedslidt og som arkitektonisk
Læs mereAssens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING
Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND
Læs mereHvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereApplebys plads Karréen
Applebys plads Karréen Placering i byen Applebys Plads karréen ligger indenfor gåafstand af 500 m til Christianshavns Torv med indkøbsmuligheder, metro og gode busforbindelser. Langs med Christianshavns
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SLOTSGADE 22, NYKØBING GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 27.10.2010 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2010-7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund
Læs mereEnghavevej / Bavnehøj Allè 4.4
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Enghavevej / Bavnehøj Allè 4.4 4.4 Enghavevej / Bavnehøj Allè Stedet Kulturmiljøet omfatter boligbebyggelsen vest for Vestre Kirkegård. Dertil
Læs mereTRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg.
TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. Nærværende redegørelse skal belyse og begrunde projekt Treleddet det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg, der i hovedtræk
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:
Læs mereNy bebyggelse, Søborg Hovedgade DISPOSITIONSFORSLAG HERNING, D SAG NR
SAG NR. 06.125 HERNING, D. 27.05.2009 DISPOSITIONSFORSLAG Ny bebyggelse, Søborg Hovedgade INDHOLDSFORTEGNELSE 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 Indholdsfortegnelse Arkitektonisk Beskrivelse Situationsplan
Læs mereSluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10. 78 lejeboliger på Birkholm
Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10 78 lejeboliger på Birkholm Historie Sluseholmen i Sydhavnen er oprindelig anlagt som et sluseanlæg af Københavns Havnevæsen
Læs merePARKVÆNGET ROSKILDE SKITSEFORSLAG NYBYG
PARKVÆNGET ROSKILDE SKITSEFORSLAG NYBYG FORELØBIG HELHEDSPLAN ARKITEKTBILAG 02 AUGUST 2017 UDDRAG AF UDVALGTE SIDER KONTEKST 3-4 etagers boligblokke Røde/gule murede facader Røde saddeltage Hvide vinduer
Læs mereSiloetten Siloen i det grønne
CASE Siloetten LOKATION: Siloetten, Aarhus, Danmark. Arkitekt/ designer: C. F. Møller og Christian Carlsen Arkitektfirma. Aarhus, Danmark En gammel kornsilo, der skulle ombygges til moderne lejligheder.
Læs mereOrientering. Boligbyggeri marts Statistisk Kontor
26 Orientering Statistisk Kontor 28. marts 26 Der bliver bygget flere og flere boliger i København. Siden 21 er der blevet bygget 6.7 boliger i København. Alene i 25 blev der bygget 2.8 boliger - eller
Læs mereNyt markant byggeri i Randers midtby
Situationsplan Den eksisterende ejendom nedbrydes til fordel for en ny og mere markant bygning. Bygning I forbindelse med opførelsen af bygningen udføres den nye vej til det bagvedliggende område i henhold
Læs mereVÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.8 tingbjerg
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Tingbjerg 4.8 4.8 Tingbjerg Stedet Området omfatter hele Tingbjergbebyggelsen med boliger, butikker, skole, svømmehal, børneinstitutioner, kollegium,
Læs merebebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside
bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej side 0 forside Arkitektur og bygningsbeskrivelse Byggeriet fremstår som en række bygninger, der tilsammen danner en vinkelbygning på hjørnet af Provstevej
Læs mereTobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1
TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv
Læs mereLokalplan nr. 432 med tillæg 6 kan ses her: planid=
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 28. september 2017 Sagsnr. 2017-0310966 NABOORIENTERING Dokumentnr. 2017-0310966-4 Ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 432 Carlsberg
Læs mereByplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 20. februar 2018 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale
Læs mereTRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015
TRAPPEN Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 ARKITEKT BYGHERRE Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark TN Udvikling A/S Kong Christians Allé 43, 2. DK-9000 Aalborg
Læs mereØRESTAD SYD BYGGEFELT
ØRESTAD SYD BYGGEFELT 1.2 09.09.2016 ILLUSTRATIONSPLAN MASTERPLAN BYGGEFELT 1.2 Grundareal: Byggeret: Anvendelse: Parkering: 5.040 m2 9.100 m2 Bolig I konstruktion MASTERPLAN 2 BYGNINGSVOLUMEN 17 M 20
Læs mere21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 19 henvendelser, jf. bilag 2 Henvendelser modtaget i
Læs mereForslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015
Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store
Læs mereLYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet
BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev
Læs mereBEAT BOX. Udadvendt anvendelse og funktionelt samspil med Rabalderstræde. Fælles faciliteter sættes i spil for at understøtte bylivet
BEAT BOX NOV 2017 BEAT BOX Projektet Projektet er nøje tilpasset den helt særlige stemning og æstetik, der kendetegner området, og rummer oplevelser og knytter en reference til den oprindelige betonfabrik
Læs mereP L E J E C E N T E R B A N E B O
PROJEKT OG STED BAGGRUND Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel Banebyen. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,
Læs meremunke mose k arré 28.09.2015 praksis arkitekter
munke mose k arré s d e o d e n s e - v e j l e & h f+v u c f y n 28.09.2015 Velkommen til projektet om bygningerne beliggende på Munke Mose Allé og Hunderupvej i Odense. Efter mere end 100 år som undervisningsinstitution
Læs mereØRESTADSHUSET. Hvem er Sjælsø Gruppen? 127 ejerboliger i Ørestad City
Kajplads 24, Islands Brygge, 58 ejerboliger Kidholm, Københavns nye kanalby, 90 ejerboliger Hvem er Sjælsø Gruppen? Sjælsø Gruppen A/S er børsnoteret og har siden 1977 udviklet ejendomme i form af nybyggeri
Læs mereDebat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Debat om Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale område
Læs mereHAVEJE-ATELLIERNE 27681
HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs mereI det følgende beskrives de projekter som er indsendt af boligorganisationerne til kommunen til brug for prioritering af nye almene boliger.
Vedrørende: Prioritering af nye almene boliger Sagsnavn: Prioritering af nye almene boliger 2013 Sagsnummer: 03.02.13-G01-1-13 Skrevet af: Mette Krog-Jensen E-mail: mette.krog-jensen@randers.dk Forvaltning:
Læs mereBILAG 1: FASTE BATTERI
BILAG 1: FASTE BATTERI ALMENE UNDGDOMSBOLIGER I EN BLANDET BEBYGGELSE INDHOLD: PLACERING I BYEN OG BAGGRUND S. 2-3 PROJEKTBESKRIVELSE BYGGEFELT J S. 4-5 ALMENE UNGDOMSBOLIGER ØKONOMI S. 6 1 PLACERING I
Læs mereBILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN
1 BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 2 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING SIDE INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING Indholdsfortegnelse 2 Om udbuddet af grundkapital i Nordhavn 2 GRUNDKAPITAL
Læs mereNYE BOLIGER I TEGLVÆRKSGADE DATO: 01.03.2013 SAG NR.:13.4759
NYE BOLIGER I TEGLVÆRKSGADE DATO: 01.03.2013 SAG NR.:13.4759 - 2 - INDHOLDSFORTEGNELSE ARKITEKTURBESKRIVELSE 5 PRINCIPSNIT A-A, 1:500 6 OPGØRELSE 7 - Parkering - Bebyggelsesprocent SITUATIONSPLAN, 1:500
Læs mereOrientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport I notatet redegør forvaltningen
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereKulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73
Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk
Læs mereArkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller
Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Københavns Kommune har udarbejdet et sæt retningslinjer for solceller. Formålet med retninglinjerne er at foretage en kvalificeret afvejning
Læs merebilag 1 nybyggeri af almene boliger
bilag 1 nybyggeri af almene boliger Maj 2017 Danske Funktionærers boligselskab afd. svanen, 37 ungdomsboliger og 7 familieboliger Indhold: oversigt s. 2 baggrund OG Økonomi s. 3 projektet, bebyggelsen
Læs mereBeskrivelse af byggeriet. Disponering:
Illustrationsplan af mulig fremtidig bebyggelse og pladsdannelse Beskrivelse af byggeriet Disponering: Bebyggelsen indeholder 3 enkeltstående blokke A, B og C alle i 3 etager med flade - eller næsten flade
Læs mereBoligbyggeri i Ringsted bymidte
1 Boligbyggeri i Ringsted bymidte April 2012 2 KORT OVER BYMIDTEN 3 Indledning I henhold til strategi 2011 for Plan og Agenda 21 ønsker byrådet, at befolknings- og boligtilvæksten skal fortsætte. Flere
Læs mereIndsigelser overfor plan for ombygning og forhøjelse af Hotel Scandinavia
Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Sundholmsvej 8 2300 København S E-mail FI8W@okf.kk.dk www.avlu.dk Indsigelser overfor plan for ombygning og forhøjelse af Hotel Scandinavia
Læs mereKarréen består af 13 ejendomme og ligger inden
KØBENHAVNS KLIMAKARRÉ Baggrund & koncept Karréen består af 13 ejendomme og ligger inden for Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro. Her skal der udføres en ny fælles gårdhave, der anviser løsninger for regnvandshåndtering
Læs mereSØBORG MØBELFABRIK VOLUMENSTUDIE
VOLUMENSTUDIE 15.09.2015 BOLIGER OG ERHVERV PÅ S GRUND Det planlagte boligbyggeri opføres på de arealer, der frigøres bag den nuværende Søborg Møbelfabriks hovedbygning. Der opføres ca. 160 boliger med
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereNABOORIENTERING Ombygning af den bevaringsværdige Administrationsbygning
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 17. april 2018 Sagsnr. 2018-0106126 NABOORIENTERING Ombygning af den bevaringsværdige Administrationsbygning Dokumentnr. 2018-0106126-2
Læs mereBoligselskabet Futura Fredericia Frederikshuset, Kanalbyen
13.02.2017 Boligselet Futura Fredericia, Kanalbyen 41 almene boliger med attraktiv beliggenhed i forbindelse med kanalen i Oldenborggade Boligselet Futura Fredericia BEBYGGELSEN Futuras41 almene familieboliger
Læs merebilag 2 nybyggeri af almene boliger
bilag 2 nybyggeri af almene boliger NOVEMBER 2018 Indhold: OVERSIGT s. 2 STORE SOLVÆNGET s. 3 baggrund OG ØKonomi s. 4 Illustration: Store Solvænget, 3B ONV Arkitekter / JAJA Architects oversigt Intro
Læs mereRødovrevej Rødovrevej 239
Rødovrevej 239 Området Introduktion Centralt beliggende i det midt-østlige hjørne af Rødovre Ligger denne gamle erhvervsbygning. Bygningen har tidligere været brugt af Tele Danmark og De gule sider men
Læs mereBLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 10.03.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/450-0001 Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Blegdamsgade
Læs mereStilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte
Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse
Læs merebilag 1 nybyggeri af almene boliger
bilag 1 nybyggeri af almene boliger marts 2017 Indhold: OVERSIGT s. 2 baggrund OG ØKonomi s. 3 vestre teglgade s. 4 Ungdomsboliger og små familieboliger AKB v/ KAB Arkitema Architects oversigt Vestre teglgade
Læs mereindkaldelse af idéer og forslag
indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Omdannelse af erhvervsområde til blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en
Læs mereFyrværkeriparken. Fremtidens bæredygtige boliger i Seest
Fyrværkeriparken Fremtidens bæredygtige boliger i Seest Afdeling 955-0 Lejerbo Kolding Pakhustorvet 4 35 lækre boliger i skønne omgivelser med gode fællesarealer og fælleshus 6000 Kolding Telefon 3812
Læs mereFamilieboliger Amtsvej 9-11, Allerød. Skitseforslag
Familieboliger Amtsvej 9-11, Allerød Skitseforslag 2 25.04.2017 Områdekort Situationsplan 1:500 Arealbeskrivelse Arealet ligger på Amtsvej 11 i Allerød. Bebyggelsen i området er af meget forskellig karakter,
Læs mereKildevældskvarteret 4.12
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kildevældskvarteret 4.12 4.12 kildevældskvarteret Stedet Kulturmiljøet omfatter alle byggeforeningens huse nord og syd for Kildevældsgade. Det
Læs mereVisioner for Ny by ved St. Rørbæk
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:
Læs mereBOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING
URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereUdviklingsprojekt GINNERUPARKITEKTER DISPOSITIONSFORSLAG TORVEKARRÉEN, HORSENS ARKITEKT DATO SAGS-NR
ARKITEKT Udviklingsprojekt To r v e k a r r é e n H o r s e n s RÅDHUSGADE 10 DK 8700 HORSENS FON. 7562 0500 FAX. 7562 4955 WWW..DK INFO@.DK Fakta om oplægget: Formål. Projektet der er placeret centralt
Læs mereDet forudsættes, at dagslyset i de nye tagboliger opfylder kravene i BR18.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT Bilag 4 Notat om lysforhold Notatet skal oplyse nærmere om lovgrundlaget for at regulere tagboliger ud fra den byggelovmæssige helhedsvurdering
Læs mereFriområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.
Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.
Læs mereThors Bakke, Randers. Fra Vandet Til Byen i serial vision Sagnr
Thors Bakke, Randers Fra Vandet Til Byen i serial vision 02.10.2015 Sagnr. 15.358 beskrivelse View 1 Thors Bakke - bydelen der samler Randers Randers Kommunes visioner om at bringe by og vand tættere sammen
Læs merePOLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74
Skyen POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 2 Skitseforslag byggefelt 1C// Aalborg Godsbaneareal // 21.12.212 // POLYFORM Arkitekter
Læs mereTilladelse til at opføre etageboligbebyggelse på hjørnet af Nørre Allé 78 og Lollandsgade 3, 8000 Aarhus C.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3. februar 2017 Etageboligbebyggelse, Nørre Allé 78/Lollandsgade 3, Aarhus C Tilladelse til at opføre etageboligbebyggelse på hjørnet
Læs merePå baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling
Læs mereSøparken/ 16 boliger ved. en gammel gård/
Søparken/ 16 boliger ved en gammel gård/ 2019.06.25 Søparken/ 16 boliger Matrikelgrænser/Jordstykke - Sort situationsplan 1_500 Jordstykke 24. maj 2019, 13:16 fælles frugttræer eksisterende længe fælles
Læs mereBilag 3 - Redegørelse på baggrund af BR beslutning
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 - Redegørelse på baggrund af BR beslutning Borgerrepræsentationen vedtog i møde den 11. april 2013 pkt. 29, at TMF og
Læs merearkitekturpolitik for Ballerup Kommune
arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier
Læs mere