Kørekort...17 Tilskud til kørekort...17 Fritagelse for afgifter...18 Afdragsfrihed, henstand og eftergivelse...18 Udskiftning af bil...18 Bolig...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kørekort...17 Tilskud til kørekort...17 Fritagelse for afgifter...18 Afdragsfrihed, henstand og eftergivelse...18 Udskiftning af bil...18 Bolig..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Generelt om merudgift...3 Merudgifter...3 Familier med et OI barn...4 Hjælpemidler...4 Merudgifter...4 Nedsat arbejdstid...5 Bilansøgning...5 Betingelser for at få støtte til en bil...5 Forældres mulighed for at søge om bil på vegne af et barn...5 Sagsbehandling...6 Rentefrit lån...6 Ekstra rente- og afdragsfrit lån...6 Særlig indretning af bilen...6 Kørekort...6 Tilskud til kørekort...6 Fritagelse for afgifter...7 Afdragsfrihed, henstand og eftergivelse...7 Udskiftning af bil...7 Parkeringskort...7 Skolen...8 Særlig støtte i skolen...8 Transport til skolen...9 Gymnastik og idræt...9 Fysioterapi...9 Vederlagsfri fysioterapi...9 Praktisk støtte og aflastning...10 Ledsagerordning...10 Unge og voksne med OI...11 Uddannelse...11 Uddannelse på SU...11 Handicaptillæg...11 Varig fysisk funktionsnedsættelse...11 Uddannelse på revalidering...12 Job...12 Fortrinsadgang til jobsamtale...12 Isbryderordningen...13 Personlig assistance...13 Mentorordning...14 Hjælpemidler og ændringer af arbejdspladsen...14 Fleksjob og ledighedsydelse...14 Job med løntilskud til førtidspensionister...15 Bilansøgning...15 Betingelser for at få støtte til en bil...15 Sagsbehandling...15 Rentefrit lån...16 Ekstra rente- og afdragsfrit lån...16 Støtte til særlig indretning af bilen...16 Parkeringskort

2 Kørekort...17 Tilskud til kørekort...17 Fritagelse for afgifter...18 Afdragsfrihed, henstand og eftergivelse...18 Udskiftning af bil...18 Bolig...18 Boligindretning...18 Boligskift...18 Flytning fra én kommune til en anden kommune...18 Hjælp...19 Hjemmehjælp...19 Hjælperordning...19 Ledsagerordning...20 Merudgifter...20 Beregning af merudgifter...21 Hjælpemidler

3 Generelt om merudgift Merudgifter Ved behov for støtte rettes henvendelse til kommunen, som også bør koordinere indsatsen mellem de forskellige instanser. Relevante støttetilbud tilrettelægges i samarbejde med familien og den handicappede. Den enkelte kommune vurderer og afgør, hvilke tilbud om hjælp og støtte der kan ydes. Ved henvendelse til kommunen kan man altid gøre brug af en bisidder, som kan være med til møderne i kommunen f.eks. OI-foreningens vejledere. For familier gælder Serviceloven 41. Afgørelsen af merudgift er baseret på en vurdering af familiens samlede situation og individuelle behov. Ydelser og tilskud kan variere fra kommune til kommune, da hver enkelt kommune selvstændigt fastlægger sit serviceniveau indenfor lovens rammer. En udførlig vejledning om mulighed for støtte og hjælp kan findes på Internettet. Se vejledning nr. 43 af 05/03/1998 Vejledning om sociale tilbud til børn og unge med handicap : For voksne gælder Servicelovens 100. Forudsætningen for at få dækket sine merudgifter som voksen er, at man har hjælperordning, ellers kan man normalt ikke få dækket sine merudgifter, med mindre der er tale om helt særlige tilfælde, og det vil da bygge på et skøn fra kommunens side. En udførlig vejledning om mulighed for støtte og hjælp kan findes på Internettet: Afslag ved ansøgning om hjælp skal af kommunen begrundes skriftligt med henvisning til relevant paragraf i serviceloven. Familien eller den handicappede kan altid anke kommunens afgørelse til Den Sociale Ankestyrelse inden fire uger. Får brugeren ret, er kommunen forpligtet til at efterleve afgørelsen. Lovgivning på det sociale område: Serviceloven: 58cc 3

4 Familier med et OI barn Hjælpemidler Når du ansøger om hjælpemidler skal du henvende dig til kommunens ergoterapeut. Hjælpemidler kan være nødvendige afhængigt af alder og gangfunktion. Der kan være behov for specialtilpasset høj stol, tilpasset klapvogn, ortopædisk fodtøj, kørestol, rollator, specialindrettet kontorstol, specialbygget cykel eller bil med særlig indretning f.eks. lift eller kran. Ligeledes kan der være behov for en ekstra dyne og pude til trykaflastning, eller hvis barnet sveder meget. Til rehabilitering efter brud kan der være behov for gymnastikredskaber som f.eks. måtte og bold. Derudover kan der være behov for støttekorset, specialindlæg til sko, benskinner til stabilisering m.m. I første omgang vil det oftest være lægen, som foranlediger, at sygehuset bevilger hjælpemidlet for, at barnet kan komme hjem efter endt behandling. Når hjælpemidlet skal udskiftes, skal man rette henvendelse til kommunens ergoterapeut. Der kan være brug for særlig indretning af boligen. Det kan f.eks. handle om bord- og skabshøjder, sænkede lyskontakter og dørgreb, trappetrin rampe til døren og gelændere, puslebord, toilet og håndvask. Her skal du også henvende dig til kommunens ergoterapeut. Man behøver ikke selv at have løsningen på problemerne. Herefter vil der oftest ske det, at man får de relevante hjælpemidler på prøve, således at man i samråd med ergoterapeuten kan vurdere, om de virker efter hensigten. Der skal måske udføres særlig tilretninger, eller man skal afprøve et hjælpemiddel fra et andet firma for at få den bedst mulige støtte. Ved hørenedsættelse kan ydes høreapparat. Merudgifter En beregning af merudgifter tager udgangspunkt i den del af udgifterne, der overstiger, hvad en familie normalt vil have i forhold til et barn. Selve ydelsen til dækning af merudgifter tager udgangspunkt i et månedligt standardbeløb, som udbetales med én eller flere 1/8-dele af dette. Der er ingen maksimumgrænse. Standardbeløbet udgør pr. 1. januar 2006, kr månedligt. Man skal som minimum godtgøre merudgifter for kr pr. år, (kr. 309 pr. måned) for at ydelsen kan komme til udbetaling. Der skal ikke søges om dækning af hver enkelt merudgift. Der laves en årsberegning ud fra de sandsynliggjorte merudgifter i det kommende år, som omregnes til den månedlige ydelse. Sandsynliggjorte udgifter betyder, at familien laver et overslag over omfanget af de behov (og relaterede behov), barnet med sandsynlighed vil få i det næste kalenderår, og hvad det medfører af merudgifter. Der skønnes f.eks., hvad udgiften til transport til behandling vil være, udgifter til forældres deltagelse i kurser m.m. Alle udgifter skal kunne dokumenteres. Det er altid muligt at søge om dækning af flere merudgifter i løbet af året. Ydelsen er uafhængig af indkomst og er ikke skattepligtig. 4

5 Eksempler på merudgifter som følge af OI, der vil kunne dækkes er: specialsyet eller omsyning af tøj, ekstraordinært slid på tøj og fodtøj samt til befordring f.eks. taxakørsel til skole, sportsaktiviteter, kørsel til behandling/kontrol på sygehus og fysioterapibehandlinger. Man kan ligeledes søge om dækning af merudgiften til andet sæt dæk til f.eks. kørestol, crosser eller cykel. Nedsat arbejdstid I perioder kan der være behov for hel eller delvis kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til en eller begge forældre i forbindelse med hyppige undersøgelser, ambulant kontrol eller hospitalsindlæggelse, f.eks. ved operation eller bisfosfonatbehandling. En anden mulighed kunne være aflastning i form af praktisk hjemmehjælp. Der kan ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste (lønkompensation) til forældre, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år, hvis barnet har en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt. Man skal henvende sig til sin socialrådgiver for at søge om nedsat arbejdstid med lønkompensation. Bilansøgning Betingelser for at få støtte til en bil Personer med en varig og betydelig funktionsnedsættelse har mulighed for at få støtte til at købe en bil, hvis den nedsatte funktionsevne betyder, at: evnen til at færdes er væsentlig forringet eller muligheden for at opnå eller fastholde arbejde er væsentligt nedsat eller det er svært at gennemføre en uddannelse uden brug af bil Kørselsbehovet skal være af en vis størrelse og skal ikke kunne dækkes hensigtsmæssigt af andre kørselsordninger, f.eks. ordninger om individuel handicapkørsel med offentlige befordringsmidler. Forældres mulighed for at søge om bil på vegne af et barn Forældre eller plejeforældre til et barn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan søge om støtte til bil på vegne af barnet. Det er barnet, der fremstår som ansøger, og det er derfor også barnets funktionsevne og kørselsbehov, der afgør, om der kan gives støtte til bil. 5

6 Sagsbehandling Kommunen træffer afgørelse i sager om støtte til køb af bil. I sagsbehandlingen indgår ansøgerens lægelige, erhvervsmæssige og sociale forhold. Det er ikke kun funktionsnedsættelsens art eller omfang, der afgør, om man kan få støtte. Der bliver også lagt vægt på, hvad den nedsatte funktionsevne har af betydning for, hvordan ansøgeren klarer sin daglige tilværelse med et handicap, og om der eksisterer et kørselsformål eller -behov. Som et eksempel kunne være, at man har behov for en bil for at kunne følge undervisningen på en uddannelsesinstitution. Rentefrit lån Støtten gives som et rentefrit lån op til et vist beløb, dog højst bilens købesum. Hvis indkomstgrundlaget ligger inden for en vis grænse, betales halvdelen af lånet tilbage over seks år med 1/72 af beløbet i månedlige afdrag. Den anden halvdel af lånet nedskrives tilsvarende over seks år. Ligger indkomstgrundlaget over grænsen, bliver afdragene sat højere alt efter indtægtens størrelse. Lånet, der skal nedskrives, nedsættes tilsvarende. Bevillingen gives til den billigste og bedst egnede bilmodel. Ansøgeren kan dog købe en dyrere bil mod selv at betale forskellen. Ekstra rente- og afdragsfrit lån Der kan bevilges et ekstra rente- og afdragsfrit lån til en dyrere bil, eventuelt en kassebil, når der foreligger ganske særlige forhold i forbindelse med den nedsatte funktionsevne. Der kan være et behov for at anskaffe en rummelig bil, fordi: der skal være plads til specielle indretninger i bilen eller der er behov for at medbringe nødvendige hjælpemidler eller der skal være plads til at anvende hjælpemidler til placering af ansøgeren i bilen Man skal være opmærksom på, at man ikke kan få hjælp til den daglige drift af bilen. Særlig indretning af bilen Uanset om man opfylder betingelserne for støtte til køb af bil, kan der bevilges fuld støtte til nødvendige og særlige indretninger af bilen. Det kan være til aggregater, sliske, lift og sæde. Man kan få tilskud til nødvendig indretning, hvis politiet kræver det, eller det er nødvendigt på grund af helbredsforholdene, f.eks. smertetilstande eller skånehensyn. Kørekort Tilskud til kørekort Hvis betingelserne for støtte til køb af bil er opfyldt, kan der ydes tilskud til betaling af køreundervisning og til lægeerklæring i forbindelse med støtte til køb af bil eller i forbindelse med fornyelse af kørekort af helbredsmæssige grunde. Hvis det handler om et barn eller en ung under 18 år, der opfylder betingelser for støtte til 6

7 køb af bil, kan der ydes tilskud til køreundervisning af den person, der godkendes som chauffør. Fritagelse for afgifter Kommunen kan beslutte at fritage for vægtafgift og afgift efter brændstofforbrug, hvis ansøgeren opfylder betingelserne for støtte til køb af bil eller betaling af registreringsafgift. Du finder reglerne om fritagelse af registreringsafgift på Skatteministeriets hjemmeside. Afdragsfrihed, henstand og eftergivelse En person, der er under uddannelse og uden erhvervsindtægt kan få afdragsfrihed, så længe uddannelsen varer. Hvis en person ikke er i stand til at betale på grund af f.eks. sygdom eller arbejdsløshed, kan kommunen give henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån. Udskiftning af bil Udskiftning af en bil med støtte kan ske efter seks år. Kun i særlige tilfælde gives støtte til udskiftning tidligere. Det kan f.eks. være: hvis helbredstilstanden kræver det ved totalskade hvis det er et krav fra bilinspektøren Nettoprovenuet - overskud efter fradrag af eventuel restgæld - ved et eventuelt salg af bil, hvortil der er ydet støtte, skal medgå til købet af en ny bil. Parkeringskort Parkeringskortet, som har afløst det tidligere invalideskilt, giver adgang til at holde på de særlige invalide P-pladser og mulighed for at parkere i længere tid på tidsbegrænsede P- pladser eller mulighed for at parkere på steder, hvor der normalt er forbudt at parkere. Kontakt det lokale færdselspoliti for at høre om de lokale forhold, da de kan være forskellige fra by til by. Betingelserne for at få tildelt et parkeringskort er: at man opfylder betingelserne for at få en invalidebil, eller at man opfylder betingelserne for individuel handicapkørsel, eller at man har en varigt nedsat funktionsevne, som forringer mulighederne for, at man kan færdes Man kan søge om parkeringskortet hos IBS, Invalideorganisationernes Brugerservice Kløverprisvej 10B Hvidovre Telefon Her kan man rekvirere et ansøgningsskema. Prisen er 425 kr., og en udskiftning af P- kortet koster 250 kr. 7

8 Ansøgningsskema ligger på hjemmesiden under Brugerservice. A/S Storebælt har en særlig rabat for handicapkøretøjer, der skal krydse Storebæltsbroen. Ordningen hedder BroBizz Handicap. Den særlige handicaprabat på 20 % gives kun via et almindeligt BroBizz abonnement, der giver yderligere 5% rabat. Dermed kan handicapbilister, der lever op til en række krav, komme over broen for 150 kr. Hvis man ønsker et BroBizz Handicapabonnement skal man opfylde en række betingelser: 1. Bilen skal enten være indregistreret som invalidebil, eller registreringsattesten skal vise, at bilen er købt med tilskud efter bestemmelserne i Serviceloven. 2. Ejeren af køretøjet er fritaget for at betale vægtafgift. 3. Køretøjet er forsynet med et parkeringskort for personer med handicap. 4. Køretøjet er forsynet med et blåt skilt med teksten Invalidevogn. A/S Storebælt har indgået en aftale med Invalideorganisationernes Brugerservice (IBS), og man kan hente et ansøgningsskema på eller (Kilde: Orientering fra De Samvirkende Invalideorganisationer) Skolen Særlig støtte i skolen Kommunerne er ifølge Folkeskoleloven og tilhørende bekendtgørelse nr. 675 af 25. oktober 1987 forpligtet til at tilbyde ekstra undervisning til børn med langvarige sygdomme. I denne bekendtgørelse står der, at skolen skal rette henvendelse til forældrene senest 3 uger (15 skoledage) efter, at eleven sidst deltog i skolens undervisning. Skolens leder skal efter samråd med forældrene sørge for, at den nødvendige undervisning i hjemmet iværksættes, hvis barnet fortsat skal være hjemme. Formålet med sygeundervisningen er at fremme elevernes indlæring og personlige udvikling på en sådan måde, at de ved genoptagelse af almindelig skolegang kan følge undervisningen på det klassetrin, de tilhører. Der står endvidere, at sygeundervisningen i hjemmet så vidt muligt bør varetages af en eller flere af elevens egne lærere ved skolen, fortrinsvis klasselæreren. Særlig støtte til barnet i skoleforløbet kan dreje sig om, at: barnet har behov for to sæt skolebøger, så det ikke skal bære tunge skolebøger mellem hjem og skole der er behov for at indrette en god arbejdsplads til barnet (f.eks. en god stol og/ eller et skråt stillet bord) der er behov for en computer til skriftligt arbejde 8

9 barnet i længere eller kortere perioder har behov for at blive kørt til skole der er behov for bygningsmæssige ændringer på skolen, så barnet kan komme omkring på skolen, åbne dørene, bruge toilettet osv. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvilken kompetence den enkelte skole har til at løse disse opgaver såvel praktisk som økonomisk. Det er som hovedregel kommunen, der skal løse problemerne og dække udgifterne til eleven. Såfremt den enkelte elev har behov for særlig megen støtte, ydes hjælpen efter indstilling af kommunen. Man vil som forældre af og til opleve, at en skole afslår at give en elev den nødvendige hjælp med den begrundelse, at det har skolen ikke råd til. Det skal man ikke affinde sig med. Man kan som forældre bede skolen om en skriftlig afgørelse på, hvilken støtte skolen vil give barnet. Er man ikke tilfreds med skolens afgørelse, kan man klage. Skolen skal vedlægge en klagevejleding, hvori der står, hvilken instans man skal klage til. Du kan læse mere om hjælp i skolen i temahæftet "Bevægelseshandicappet i Folkeskolen" fra Videnscenter for Bevægelseshandicap, telefon Transport til skolen Kan barnet ikke selv gå eller cykle i skole, kan der gives en bevilling til taxa-transport. Afgørelsen fra skoleforvaltningen vil ofte være, at barnet enten selv skal gå til skole hver dag eller køres i skole i taxa hver dag. Det vil ofte være en dårlig løsning for et barn med f.eks. gigt, da mange børn i lange perioder selv vil kunne klare skolevejen. Til gengæld vil der være enkelte dage ind i mellem, f.eks. pga. dårligt vejr, hvor det er nødvendigt at køre barnet. Tal derfor med skolen om, at I har brug for en fleksibel bevilling, hvor I selv ringer efter en taxa, når det er nødvendigt. Gymnastik og idræt Mange børn med OI kan have svært ved at deltage i idrætstimerne. Der kan være perioder, hvor barnet ikke kan deltage men børn med OI har brug for at bevæge sig og styrke deres muskulatur og knogler, og samtidig har de glæde af samværet med kammeraterne. Både idrætslæreren og forældrene har måske brug for at tale med en ergo- eller fysioterapeut eller en foreningsvejleder om, hvad barnet kan tåle, og hvad barnet ikke kan deltage i. Der er måske også brug for ekstra lærertimer eller timer til en praktisk hjælper i en periode. Støtte til specialpædagogisk indsats er ikke kun støtte til dansk, regning og lignende, men kan også være støtte til idræt. Fysioterapi Vederlagsfri fysioterapi Tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi gives efter lægehenvisning til personer, der opfylder følgende betingelser: 9

10 For det første: personen skal have et svært fysisk handicap fysioterapien skal have til formål at forbedre, vedligeholde eller forhale en forringelse af den fysiske funktionsevne tilstanden skal være varig For det andet: Personen skal være omfattet af diagnoselisten. Denne diagnoseliste er opdelt i fire hovedgrupper og disse er: 1. Medfødte eller arvelige sygdomme 2. Erhvervede neurologiske sygdomme 3. Fysisk handicap som følge af ulykke 4. Nedsættelse af led - og/eller muskelfunktion som følge af inflammatoriske gigtsygdomme Vederlagsfri fysioterapi omfatter individuel behandling og holdtræning eller en kombination af de to. Lægen vurderer, evt. i samråd med fysioterapeuten, om personen skal modtage individuel behandling eller holdtræning og skriver det på henvisningen. Holdtræningen, som kan erstatte eller supplere individuel behandling, tilbydes i form af øvelsesterapi, afspænding, bassintræning og ridefysioterapi. Ved en førstegangshenvisning skal fysioterapeuten, evt. i samarbejde med henvisende læge, udarbejde en statusbeskrivelse af den handicappedes fysiske færdigheder og problemer. Dermed bliver det muligt løbende at vurdere fremskridt eller tilbageskridt. Praktisk støtte og aflastning Der er mulighed for at søge om støtte til rådgivning og behandling samt praktisk og pædagogisk støtte enten i eller uden for hjemmet. Støtten kan f.eks. være en praktisk hjælper, der tager med til sportsaktiviteter, hjælper med lektier, laver aktiviteter med mindre børn og i det hele taget aflaster familien. Ledsagerordning For unge mellem 16 og 18 år er der mulighed for at få ledsagerordning. Kommunen yder 15 timers ledsagelse om måneden til unge mellem 16 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 10

11 Unge og voksne med OI Uddannelse For den unge kan der være behov for uddannelses- og erhvervsvejledning samt hjælp til uddannelse. Med fordel kan man tage kontakt til studievejlederen på den skole, man går på eller på den uddannelse, man ønsker at starte på. Der findes to muligheder for økonomisk støtte under uddannelsen. Uddannelse på SU SU, Statens Uddannelsesstøtte, er den økonomiske hjælp, den danske stat giver personer over 18, der tager en uddannelse. Man kan søge SU til uddannelser som er SUberettigede. Der er en række betingelser, som skal være opfyldt. Du kan læse mere på Specialpædagogisk støtte Specialpædagogisk støtte (SPS) har som formål at sikre, at elever og studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre. Der er forskellige specialpædagogiske støtteordninger. Du kan læse mere om det på adressen Handicaptillæg Når man har en varig fysisk funktionsnedsættelse, kan man få et tillæg til SU'en, når man læser på en videregående uddannelse. Betingelsen er, at funktionsnedsættelsen giver betydelige begrænsninger i ens evne til at have erhvervsarbejde ved siden af uddannelsen, dvs. man har ikke fysisk mulighed for at have et studenterjob. For at kunne modtage handicaptillæg, skal man: modtage SU, gå på en videregående uddannelse, der er SU-berettiget, kunne dokumentere, at man har en varig funktionsnedsættelse. Man kan for eksempel få handicaptillæg, hvis man ikke kan arbejde på grund af: Varig fysisk funktionsnedsættelse bevægelsesvanskeligheder som følge af svære muskel- og nervelidelser, f.eks. muskelsvind, sclerose, svære ryglidelser og spastiske lammelser. blinde og stærkt svagsynede. døve og stærkt hørehæmmede Listen er vejledende. Studerende, der får handicaptillæg, er omfattet af samme SU-regler, som alle andre, der modtager SU. Man kan f.eks. ikke modtage handicaptillæg, hvis man modtager revalideringsydelse fra kommunen. Handicaptillægget svarer til den indkomst, som andre studerende kan have ved siden af SU'en - det vil sige det laveste fribeløb (det som man 11

12 max. må tjene ved siden af SU en). Vil man søge om handicaptillæg, fordi man har OI, skal man søge det på det almindelige ansøgningsskema for videregående uddannelse. Man skal udfylde felt 26 på skemaet. Man skal også udfylde et særligt oplysningsskema: "Handicaptillæg". Begge dele findes under 'Søg SU' > 'Skemaer' i menuen på Ansøgning, oplysningsskema og dokumentation skal afleveres på uddannelsesstedet. I oplysningsskemaet kan man læse, hvilken form for dokumentation man skal sende ind sammen med sin ansøgning. Har man ikke vedlagt alle de nødvendige papirer, vil Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte bede en om at skaffe dem, der mangler. Det kan betyde, at man må vente længere på et svar. Styrelsen kan bede en sagkyndig udtalele sig om ens sag. Det kan også forsinke svaret. Vær opmærksom på, at Styrelsen ikke kan refundere udgifter til dokumentation, som er fremskaffet, uden SU-styrelsen selv har bedt om dokumentationen. Man skal forvente, at sagsbehandlingstiden for handicaptillæg vil være væsentlig længere end ved en almindelig SU-ansøgning. Derfor behandles selve SU-ansøgningen med det samme, så man kan modtage det almindelige SU-stipendium, imens behandlingen af handicaptillægget er i gang. Uddannelse på revalidering Man kan søge sin kommune om en uddannelse på revalidering. Betingelserne for at få revalidering er, at man har en varig nedsættelse af sin arbejdsevne. Kommunen giver tilbud om revalidering, når der ikke er tilstrækkelig mulighed for, at man kan klare sig selv. Et væsentligt kriterium er arbejdsevnen. Arbejdsevnekriteriet tager udgangspunkt i personens evner og færdigheder. Dvs. hvad kan man, og hvilke evner har man trods de begrænsninger, der følger med OI. Socialrådgiveren skal vurdere, hvordan de fysiske årsager påvirker arbejdsevnen. Det betyder derfor, at det ikke alene er de fysiske barrierer, som er afgørende. Derudover skal der være en realistisk mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet. Søger man om en uddannelse på revalidering, kan socialrådgiveren i kommunen sige, at man i stedet skal benytte sig af de muligheder som SU med handicaptillæg giver. Får man afslag på revalidering, skal man huske at få afslaget skriftligt med en klagevejledning vedlagt. Man kan max få revalidering i 5 år - dog med mulighed for forlængelse, hvis der opstår særlige forhold, som gør, at man ikke har kunnet følge uddannelsen kontinuerligt (f.eks. indlæggelser og efterfølgende genoptræningsperiode). Muligheden for forlængelsen afgøres ud fra en individuel konkret vurdering. Job Fortrinsadgang til jobsamtale Der findes en række forskellige ordninger, som giver mulighed for kompensation til handicappede på arbejdsmarkedet. Ordningerne henvender sig til personer, der allerede er på arbejdsmarkedet samt til personer, der skal på arbejdsmarkedet for første gang. 12

13 Fortrinsadgang betyder, at handicappede ved ansøgning til ordinære ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere har krav på at komme til samtale, hvis de opfylder de formelle uddannelseskrav til stillingen, eller hvis AF har godkendt, at de kan benytte reglerne om fortrinsadgang. Er den handicappede ansøger lige så kvalificeret til stillingen som de øvrige ansøgere, skal virksomheden ansætte vedkommende. Arbejdsformidlingen rådgiver om brug af reglerne om fortrinsadgang. På kan du læse mere om fortrinsret for handicappede. Isbryderordningen Isbryderordningen hjælper nyuddannede personer med handicap ind på arbejdsmarkedet. Mange har ikke fået erhvervserfaring under studiet på grund af deres handicap, og de kan derfor ikke dokumentere, at de har tilstrækkelige forudsætninger for at fungere på en arbejdsplads. Isbryderordningen er en løntilskudsordning, hvor den handicappede person ansættes på normale vilkår, og arbejdsgiveren får et tilskud til den ansattes løn. Dette tilskud kan arbejdsgiveren få i maksimalt et år. Hvem yder hjælp: Det er arbejdsformidlingen, der bevilger isbryderordningen til personer, der er medlem af en a-kasse. Andre personer kontakter den kommune, hvor de bor. På kan du læse mere om mulighederne med isbryderordningen. Personlig assistance Personlig assistance til handicappede i erhverv vil sige, at en personlig assistent udfører praktiske opgaver, som personen med handicap ikke selv kan udføre i forbindelse med arbejdet. De faglige og indholdsmæssige opgaver skal personen med handicap selv kunne udføre. Til personer, der ønsker efter- og videreuddannelse, kan der også ydes personlig assistance, såfremt der ikke ydes specialpædagogisk støtte i form af personlig assistance i henhold til lovgivningen om den pågældende uddannelse. Hvis der er tale om ledige, der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er der også mulighed for at få personlig assistance. Målgruppen for personlig assistance er bl.a. folk med bevægelseshandicap, der har vanskeligt ved at udføre deres arbejdsfunktion. Den personlige assistent ansættes i samme virksomhed som den handicappede, og arbejdsgiveren får et tilskud til udgifterne, der som hovedregel vil lyde på den fulde lønudgift til en studentermedhjælp. Personlig assistance kan bevilges til ansatte i ordinære stillinger, personer i fleksjob eller førtidspensionister ansat med løntilskud. Handicappede, der er selvstændige erhvervsdrivende, har også mulighed for at få personlig assistance. Assistancen kan ydes i op til 20 timer ugentligt, såfremt der er tale om personlig assistance til handicappede i forbindelse med udførelse af deres erhverv. Hvis der er tale om efter- og videreuddannelse, kan personlig assistance ydes til handicappede, der er i beskæftigelse, og som i arbejdstiden eller som uden for normal arbejdstid deltager i uddannelse, der er almindelig efter- og videreuddannelse inden for det pågældende erhverv. Tilskuddet kan ydes op til 20 timer pr. uge i gennemsnit pr. kvartal. Tilskud kan gives til undervisningstimer samt til forberedelse. Der kan i særlige tilfælde ydes tilskud op til fuld tid. 13

14 Det er arbejdsformidlingen, der bevilger personlig assistance til handicappede i erhverv. På kan du læse mere om personlig assistance til handicappede i erhverv. På kan du læse mere om personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse. Mentorordning Mentorordningen fungerer ved, at en medarbejder i en virksomhed eller på en uddannelsesinstitution frikøbes til at introducere, vejlede eller oplære en person, der er ansat i et job med løntilskud (dog ikke fleksjob). Personer med handicap, der ansættes i ordinære job, hvor der ikke ydes løntilskud, kan også bruge mentorordningen. Det er et krav, at personen har brug for en oplæring, der ligger ud over, hvad man normalt må forvente af virksomheden eller uddannelsesinstitutionen. Oplæringen foretages af en medarbejder i virksomheden eller en ekstern konsulent. Ud over støtte til lønudgifter til mentoren kan der bevilges tilskud til uddannelse af den person, der påtager sig mentorfunktionen. Det er arbejdsformidlingen, som bevilger mentorordningen til personer, der er medlem af en a-kasse. Andre personer kontakter den kommune, hvor de bor. Hjælpemidler og ændringer af arbejdspladsen Der er mulighed for at få hjælp til særlige arbejdsredskaber, hjælpemidler eller ændringer af arbejdspladsen, der gør en person med handicap i stand til at udføre et arbejde. Både selvstændige, ordinært ansatte og ansatte med løntilskud kan bruge ordningen. Det er et krav, at udgiften ligger ud over, hvad man normalt forventer, at arbejdsgiveren betaler for, at medarbejdere kan fungere på arbejdspladsen. Det er arbejdsformidlingen, der bevilger hjælpen til personer, som er medlem af en a- kasse. Andre personer kontakter den kommune, hvor de bor. På kan du læse mere om tilskud til hjælpemidler og indretning af arbejdspladsen. Fleksjob og ledighedsydelse Fleksjob er for personer, hvis arbejdsevne varigt er nedsat med mindst 50%. Et fleksjob er et job med løntilskud, hvor der i ansættelsesvilkårene er mulighed for at tage hensyn til en nedsat arbejdsevne og særlige behov. En persons nedsatte arbejdsevne kan f.eks. medføre, at personen har brug for nedsat arbejdstid, selvom personen modtager løn for fuldtid eller har brug for en hvilepause midt på dagen. Forudsætningen for at blive ansat i et fleksjob er, at alle forsøg på at opnå beskæftigelse på ordinære vilkår samt revalidering er forsøgt. Arbejdsgiveren udbetaler lønnen og modtager et løntilskud på halvdelen eller to tredjedele af lønnen, afhængig af hvor meget arbejdsevnen er nedsat. Løntilskuddet kan dog maksimalt være halvdelen eller to tredjedele af den mindste overenskomstmæssige timeløn inden for det pågældende fagområde. Personer, der har brug for et fleksjob, skal henvende sig til den kommune, hvor de bor. 14

15 På kan du læse mere om fleksjob. Personer, der er ansat i et fleksjob, kan ikke få arbejdsløshedsdagpenge. De kan i stedet få ledighedsydelse. Man kan få ledighedsydelse, hvis: man opfylder betingelserne for at få et fleksjob man tager imod et rimeligt tilbud om aktivering eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde man ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob man holder ferie i fleksjob arbejdet midlertidig afbrydes, og man ikke selv har indflydelse på det f.eks. ved vejrlig. Personer, der er blevet godkendt til et fleksjob og venter på ansættelse i jobbet, kan få ledighedsydelse, hvis de på godkendelsestidspunktet: har ret til syge- eller barselsdagpenge eller får syge- eller barselsdagpenge eller er i revalidering Job med løntilskud til førtidspensionister Job med løntilskud til førtidspensionister er job på særlige vilkår for personer under 65 år, der modtager førtidspension. Indtil 1. juli 2003 blev det kaldt for skånejob med løntilskud. I et sådant job tages der særlige hensyn til den ansattes nedsatte arbejdsevne. Arbejdsgiveren udbetaler lønnen og modtager et løntilskud fra kommunen. Personer, der er førtidspensionister, og som ønsker et job med løntilskud, skal henvende sig til den kommune, hvor de bor. Du kan læse mere om uddannelses- og erhvervsvejledning af personer med handicap på følgende link: Bilansøgning Betingelser for at få støtte til en bil Personer med en varig og betydelig funktionsnedsættelse har mulighed for at få støtte til at købe en bil, hvis den nedsatte funktionsevne betyder, at: evnen til at færdes er væsentlig forringet eller muligheden for at opnå eller fastholde arbejde er væsentligt nedsat eller det er svært at gennemføre en uddannelse uden brug af bil Kørselsbehovet skal være af en vis størrelse og skal ikke kunne dækkes hensigtsmæssigt af andre kørselsordninger, f.eks. ordninger om individuel handicapkørsel med offentlige befordringsmidler. Sagsbehandling Kommunen træffer afgørelse i sager om støtte til køb af bil. I sagsbehandlingen indgår 15

16 ansøgerens lægelige, erhvervsmæssige og sociale forhold. Det er ikke kun funktionsnedsættelsens art eller omfang, der afgør, om man kan få støtte. Der bliver også lagt vægt på, hvad den nedsatte funktionsevne har af betydning for, hvordan ansøgeren klarer sin daglige tilværelse med et handicap, og om der eksisterer et kørselsformål eller -behov. Som et eksempel kunne være, at man har behov for en bil for at kunne følge undervisningen på en uddannelsesinstitution. Rentefrit lån Støtten gives som et rentefrit lån op til et vist beløb, dog højst bilens købesum. Hvis indkomstgrundlaget ligger inden for en vis grænse, betales halvdelen af lånet tilbage over seks år med 1/72 af beløbet i månedlige afdrag. Den anden halvdel af lånet nedskrives tilsvarende over seks år. Ligger indkomstgrundlaget over grænsen, bliver afdragene sat højere alt efter indtægtens størrelse. Lånet, der skal nedskrives, nedsættes tilsvarende. Bevillingen gives til den billigste og bedst egnede bilmodel. Ansøgeren kan dog købe en dyrere bil mod selv at betale forskellen. Ekstra rente- og afdragsfrit lån Der kan bevilges et ekstra rente- og afdragsfrit lån til en dyrere bil, eventuelt en kassebil, når der foreligger ganske særlige forhold i forbindelse med den nedsatte funktionsevne. Der kan være et behov for at anskaffe en rummelig bil, fordi: der skal være plads til specielle indretninger i bilen eller der er behov for at medbringe nødvendige hjælpemidler eller der skal være plads til at anvende hjælpemidler til placering af ansøgeren i bilen Man skal være opmærksom på, at man ikke kan få hjælp til den daglige drift af bilen. Støtte til særlig indretning af bilen Uanset om man opfylder betingelserne for støtte til køb af bil, kan der bevilges fuld støtte til nødvendige og særlige indretninger af bilen. Det kan være til aggregater, sliske, lift og sæde. Man kan få tilskud til nødvendig indretning, hvis politiet kræver det, eller det er nødvendigt på grund af helbredsforholdene, f.eks. smertetilstande eller skånehensyn. Parkeringskort Parkeringskortet, som har afløst det tidligere invalideskilt, giver adgang til at holde på de særlige invalide P-pladser, mulighed for at parkere i længere tid på tidsbegrænsede P- pladser eller mulighed for at parkere på steder, hvor det normalt er forbudt at parkere. Kontakt det lokale færdselspoliti for at høre om de lokale forhold, da de kan være forskellige fra by til by. Betingelserne for at få tildelt et parkeringskort er: at man opfylder betingelserne for at få en invalidebil eller at man opfylder betingelserne for individuel handicapkørsel eller 16

17 at man har en varigt nedsat funktionsevne, som forringer mulighederne for, at man kan færdes Man kan søge om parkeringskortet hos IBS, Invalideorganisationernes Brugerservice Kløverprisvej 10B Hvidovre Telefon Her kan man rekvirere et ansøgningsskema. Prisen er 425 kr., og en udskiftning af P- kortet koster 250 kr. Ansøgningsskema ligger på hjemmesiden handicap.dk under Brugerservice. A/S Storebælt har en særlig rabat for handicapkøretøjer, der skal krydse Storebæltsbroen. Ordningen hedder BroBizz Handicap. Den særlige handicaprabat på 20% gives kun via et almindeligt BroBizz abonnement, der giver yderligere 5% rabat. Dermed kan handicapbilister, der lever op til en række krav, komme over broen for 150 kr. Hvis man ønsker et BroBizz Handicapabonnement, skal man opfylde en række betingelser: 1. Bilen skal enten være indregistreret som invalidebil, eller registreringsattesten skal vise, at bilen er købt med tilskud efter bestemmelserne i Serviceloven. 2. Ejeren af køretøjet er fritaget for at betale vægtafgift. 3. Køretøjet er forsynet med et parkeringskort for personer med handicap. 4. Køretøjet er forsynet med et blåt skilt med teksten Invalidevogn. A/S Storebælt har indgået en aftale med Invalideorganisationernes Brugerservice (IBS), og man kan hente et ansøgningsskema på eller (Kilde: Orientering fra De Samvirkende Invalideorganisationer) Kørekort Tilskud til kørekort Hvis betingelserne for støtte til køb af bil er opfyldt, kan der ydes tilskud til betaling af køreundervisning og til lægeerklæring i forbindelse med støtte til køb af bil eller i forbindelse med fornyelse af kørekort af helbredsmæssige grunde. Hvis det handler om et barn eller en ung under 18 år, der opfylder betingelser for støtte til køb af bil, kan der ydes tilskud til køreundervisning af den person, der godkendes som chauffør. 17

18 Fritagelse for afgifter Kommunen kan beslutte at fritage for vægtafgift og afgift efter brændstofforbrug, hvis ansøgeren opfylder betingelserne for støtte til køb af bil eller betaling af registreringsafgift. Du finder reglerne om fritagelse af registreringsafgift på Skatteministeriets hjemmeside. Afdragsfrihed, henstand og eftergivelse En person, der er under uddannelse og uden erhvervsindtægt kan få afdragsfrihed, så længe uddannelsen varer. Hvis en person ikke er i stand til at betale på grund af f.eks. sygdom eller arbejdsløshed, kan kommunen give henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån. Udskiftning af bil Udskiftning af en bil med støtte kan ske efter seks år. Kun i særlige tilfælde gives støtte til udskiftning tidligere. Det kan f.eks. være: hvis helbredstilstanden kræver det ved totalskade hvis det er et krav fra bilinspektøren Nettoprovenuet - overskud efter fradrag af eventuel restgæld - ved et eventuelt salg af bil, hvortil der er ydet støtte, skal medgå til købet af en ny bil. Bolig Boligindretning Hvis du har behov for særlig indretning af din bolig på grund af en varig nedsat funktionsevne, yder kommunen støtte til indretning af boligen. Det kan f.eks. være niveaufri adgang til boligen, automatiske døråbnere og handicapvenlig indretning af køkken og badeværelse. Hjælpen ydes uden hensyn til dine økonomiske forhold. Hvis indretningen medfører en forøgelse af boligens værdi, ydes hjælpen som et rente- og afdragsfrit lån, der skal tilbagebetales, den dag boligen sælges. Boligskift Kommunen kan yde hjælp til anskaffelse af en anden bolig, hvis din nuværende bolig ikke kan indrettes tilfredsstillende på grund af dit handicap. Tilskuddet kan f.eks. dække støtte til højere husleje og boligudgifter, indskud eller udbetaling. Indtægter fra salg af den tidligere bolig modregnes. Hvis du modtager social pension, kan du få støtte til boligskift efter reglerne om personlige tillæg i pensionsloven, jf. afsnittet om førtidspension. Flytning fra én kommune til en anden kommune Har man behov for hjælp til at skaffe sig en bolig, skal man kontakte kommunen for at høre, om de har nogle boliger, som f.eks. er særlig handicapvenlige. Kommunen har 18

19 vejledningspligt ifølge Forvaltningslovens 7 og skal derfor vejlede om muligheden for at få en bolig i den nye kommune. Man skal ikke visiteres til en ny kommune. Inden man påtænker at flytte fra sin bopælskommune, kan det være en god ide at varsko sin kommende kommune om, at man kommer. Man kan med fordel tage kontakt til rådhuset, som så vil henvise til ens kommende sagsbehandler. Man har ikke pligt til at give den nye kommune tilladelse til at se i papirerne fra den kommune, man kommer fra. Man er forpligtet til at komme med relevante oplysninger således, at en afgørelse i den nye kommune kan træffes på den bedst belyste måde. Man må medbringe hjælpemidler til den nye kommune. Tilflytningskommunen er forpligtet til at føre tilsyn og afholde udgifter i forbindelse med evt. reparationer. Når man ikke har brug for et hjælpemiddel, skal det returneres til den kommune, det er bevilget af. Det er tilflytterkommunen, som skal sørge for dette, og det er dem, som har udgifter hertil. Hjælp Hjemmehjælp Kommunen sørger for tilbud om hjemmehjælp, hvis du på grund af dit handicap har behov for personlig hjælp eller pleje, f.eks. til personlig hygiejne, eller hvis du har behov for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver, f.eks. rengøring og indkøb. Hjælpen tilbydes døgnet rundt, hvis det er nødvendigt. Hjælpen kan desuden både være midlertidig og varig. Kommunens hjælp er afhængig af, om der er andre personer i din husstand, f.eks. en ægtefælle, der naturligt udfører en del af den nødvendige hjemmehjælp. Normalt vil det være en hjemmehjælper fra kommunen, der kommer hjem til dig. Hvis du kun har behov for hjælp til praktiske opgaver, f.eks. rengøring, indkøb osv., kan du selv udpege din hjemmehjælper. Det kan f.eks. være din nabo, familiemedlemmer eller venner og disse kan efter godkendelse af kommunen, blive ansat til at udføre den praktiske hjælp, som du har behov for. Hjælperordning Man kan få tilskud fra kommunen til at ansætte personlige hjælpere, hvis man på grund af sit handicap har en særlig høj grad af afhængighed af andre til dagligdagsfunktioner og har et massivt behov for pleje, overvågning og ledsagelse. Det er en betingelse, at ens behov ikke kan dækkes af de andre bestemmelser i serviceloven, f.eks. hjemmehjælp, ledsageordning osv., og at du har et personligt aktivitetsniveau, f.eks. foreningsliv, arbejde mv., der gør intensiv støtte nødvendig. Det er en betingelse for tildeling af hjælperordning, at vedkommende har eller kan få et aktivitetsniveau, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig intensiv støtte. Det er ikke muligt, at give en mere nøjagtig beskrivelse af, hvilke kriterier for et højt aktivitetsniveau der berettiger til en hjælpeordning. Det vil altid bero på en konkret vurdering. Da der i overvejende grad er tale om personer, der er berettiget til højeste pension med bistands- eller plejetillæg, kan der ikke forventes et aktivitetsniveau svarende til erhvervsarbejde e.l., men der kan f.eks. være tale om organisations- og foreningsarbejde, deltagelse i fritidsundervisning, kulturelle, uddannelsesmæssige og sportslige aktiviteter m.v. Det at have ansvaret for et eller flere børn, som vedkommende 19

20 bor sammen med, kan også i sig selv være tilstrækkelig, selv om den pågældende kun i meget begrænset omfang kan påtage sig noget af det praktiske selv. Man skal endvidere selv være i stand til at administrere hjælpeordningen som arbejdsgiver. Man kan dog eventuelt få hjælp fra kommunen til at administrere løn, skat mv. til sine personlige hjælpere. Som udgangspunkt er det ikke hjælpernes opgave at hjælpe en på sit arbejde, hvis man har behov for dette. Derimod kan man søge om "personlig assistance" efter lov om kompensation til handicappede i erhverv. Det gør man ved at henvende sig til arbejdsformidlingen. Se i øvrigt Center for Ligebehandling af Handicappedes pjece: "Job og handicap". Hvis man samtidig med hjælpeordningen modtager social pension, skal der foretages en vurdering af, om plejetillæg eller bistandstillæg eventuelt skal reduceres som følge af, at hjælpeordningen dækker de behov, som plejetillægget ellers skulle bruges til at betale for. Invaliditetsydelse berøres ikke af hjælpeordningen. Ledsagerordning Er man mellem 18 år og 67 år, og kan man ikke færdes alene uden for hjemmet på grund af dit handicap, har man ret til 15 timers ledsagelse om måneden. Man bestemmer selv, hvad ledsagelsen skal bruges til, f.eks. indkøb, biografbesøg, familiebesøg, en tur i skoven osv. Ledsagerens opgave er at følge med en rundt, køre ens bil, hjælpe med at finde varer i butikker, hjælpe ved toiletbesøg osv. Kommunen bør tilstræbe at stille en ledsager til rådighed med et godt kendskab til handicappede og gerne en person med samme interesser som en selv. Man bør være opmærksom på de retningslinier, som kommunen kan have udstedt om ledsagerordningen, så man f.eks. kan henvende sig i god tid i forvejen for at være sikker på, at der findes en ledig ledsager på netop det tidspunkt, hvor man har behov for ledsagelse. Man har ret til ledsagelse på alle tidspunkter af døgnet. Man kan efter aftale med kommunen opspare ubrugte ledsagetimer inden for ½ år. Man kan således i samme måned maksimalt råde over 90 timers opsparet ledsagelse. Efter ½ år bortfalder de opsparede timer løbende. Man skal betale sine egne og ledsagerens udgifter til transport og andre udgifter til f.eks. biograf, spisning osv. Hvis man har et konkret, nødvendigt behov for ledsagelse under aktiviteter, der skal betales for, kan kommunen betale ledsagerens udgifter. Ledsagerordningen gælder ikke for personer, der har en personlig hjælpeordning. Merudgifter Det er kommunen, der træffer afgørelse om dækning af nødvendige merudgifter. En sådan afgørelse vil altid bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Personer, der modtager førtidspension tilkendt efter de indtil 1. januar 2003 gældende regler, er ikke omfattet af servicelovens 100, medmindre de også har fået bevilliget en hjælpeordning efter servicelovens

Ansøgning om støtte til køb af. bil efter lov om social service

Ansøgning om støtte til køb af. bil efter lov om social service Ansøgning om støtte til køb af bil efter lov om social service 114 Ansøgning om støtte til køb af bil og særlig indretning Hvem kan søge Personer med et varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne.

Læs mere

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012 Kvalitetsstandard Handicapbiler Lovgrundlag for ydelse Lov om social service LBK nr 904 af 18.08.11 114. Økonomisk støtte og vejledning til køb af bil, afgiftsfritagelse, særlig Indretning og kørekort.

Læs mere

Fredericia Kommune Vejledning i forbindelse med ansøgning om støtte til køb af bil

Fredericia Kommune Vejledning i forbindelse med ansøgning om støtte til køb af bil Fredericia Kommune Vejledning i forbindelse med ansøgning om støtte til køb af bil Sagsbehandling og afprøvning af biler Hjælpemiddelafsnittet, Vesterballevej 4-6 Økonomi og beregning af lån og gældsbreve

Læs mere

Støtte til køb af bil handicapbil Servicelovens 114

Støtte til køb af bil handicapbil Servicelovens 114 2011 2009 Støtte til køb af bil handicapbil Servicelovens 114 Hvem kan søge Du kan søge om støtte til køb af bil eller særlig indretning af bil, hvis du eller dit barn har en varigt nedsat fysisk eller

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i erhverv Personlig assistance til 3.5 handicappede under for.net Client

Læs mere

Vent, henter dokumentoplysninger...

Vent, henter dokumentoplysninger... Vent, henter dokumentoplysninger... Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter servicelovens 114 BEK nr 615 af 15/06/2006 (Gældende) LBK Nr. 864 af 22/10/2002 LBK Nr. 978 af 04/12/2003 LBK Nr. 58 af

Læs mere

Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter serviceloven

Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter serviceloven Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter serviceloven I medfør af 114, stk. 4, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012, 7, stk. 2, i lov om afgift efter brændstofforbrug

Læs mere

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene

Læs mere

Handicappolitikken for Varde Kommune fra 2010 udtrykker følgende visioner: Varde Kommune sætter mennesket før handicappet.

Handicappolitikken for Varde Kommune fra 2010 udtrykker følgende visioner: Varde Kommune sætter mennesket før handicappet. Kvalitetsstandard Støtte til køb af bil efter Servicelovens 114 Indhold 1. Rammer 2. Indhold 3. Visitation og tildeling 4. levering af ydelsen 1. Rammer 1.1 Formål Formålet med at yde støtte til bil og/eller

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder: Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009 Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:...3 Lov om retssikkerhed og administration på det

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter,

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter, Arbejdsfastholdelse Arbejdsfastholdelse handler om at fastholde medarbejdere, der har svært ved at varetage og bevare deres job på grund af fysisk eller psykisk sygdom. Ved at arbejde aktivt med fastholdelse

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100 Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Acadre dok.: 69211-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalget på møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Hvem har ansvaret forældre har ansvar for deres

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist Sagsbehandler: DPLOMM Sagsnr. 710-2011-86176 Dokumentnr. 710-2014-207185 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Byrådet 24. marts 2015 Arbejdsmarkedsområdet Hjælp til personer med kortvarige

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96

BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96 Myndighed - Sundhed Kvalitetsstandard for Udkast 1 af 19. okt. 2010 BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96 1. Lovgrundlag 96. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret

Læs mere

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Kommunale rettigheder Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Dagens program Præsentation Oversigt over generelle rettigheder Arbejdsevne og mulige foranstaltninger

Læs mere

Ansøgning om støtte til bil efter lov om social service 114

Ansøgning om støtte til bil efter lov om social service 114 Sendes til kommunen Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf: 7256 5000 Forbeholdt kommunen Modtaget dato Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf: 7256 5000 Journalnummer KLE 16.08.07G01

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte til køb af bil

Kvalitetsstandard for støtte til køb af bil Lovgrundlag/mål Lovgrundlag: Lov om social service 114 Bilbekendtgørelsen nr. 1043 af 7. september 2010 7 i lov om afgift efter brændstofforbrug. Man kan få bevilget støtte til bil på trivsels-, erhvervs

Læs mere

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Udgifter, der er forbundet med at have handicapbil, f.eks. forsikring, benzin, reparation mv., skal du som udgangspunkt selv afholde, idet personer med nedsat

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Introduktion Greve Kommune bevilger økonomisk kompensation til dækning af merudgifter efter Lov om Social Service

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Ydelser på Støtte til køb af bil Bekendtgørelse nr.810 af 19. juli 2012 og Lov om Social Service 114

SOLRØD KOMMUNE Ydelser på Støtte til køb af bil Bekendtgørelse nr.810 af 19. juli 2012 og Lov om Social Service 114 SOLRØD KOMMUNE Ydelser på Støtte til køb af bil Bekendtgørelse nr.810 af 19. juli 2012 og Lov om Social Service 114 Lovgrundlag og kriterier for ydelser på bilområdet Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING...

Læs mere

Vejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune. 7. august 2013

Vejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune. 7. august 2013 Vejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune 7. august 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlaget... 3 2.1 Hvad siger servicelovens 96...

Læs mere

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE Lov om social pension Udvidet helbredstillæg, udskrivning af helbredskort Borgerservice Beslutning om overgang til behandling på det foreliggende grundlag Beslutning om overgang til behandling efter reglerne

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud: Behandlende Cystisk Fibrose Center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til alle cystisk

Læs mere

Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler

Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler 2011 Indhold Indhold... 2 Visitation & Rehabilitering... 3 1. Ansøgning om et genbrugshjælpemiddel... 3 1.1. Visitation & Rehabilitering... 3 1.2 Hvad står der

Læs mere

Genbrugshjælpemidler. Særlige forhold for gængse typer af hjælpemidler er beskrevet i bilag 1.1-1.6. Hvad kan borgeren forvente?

Genbrugshjælpemidler. Særlige forhold for gængse typer af hjælpemidler er beskrevet i bilag 1.1-1.6. Hvad kan borgeren forvente? Genbrugshjælpemidler 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige

Læs mere

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Område Lovgrundlag Formål med indsatsen Målgruppe Borgerstyret Personlig Assistance for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Ansøgning om støtte til bil efter lov om social service 114

Ansøgning om støtte til bil efter lov om social service 114 Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf: 99889988 E-mail: sikkerpost@rebild.dk Web: www.rebild.dk Sendes til kommunen Forbeholdt kommunen Modtaget dato KLE 27.60.00G01 Sagsidentifikation Ansøgning

Læs mere

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service, 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen er at skabe grundlag for fleksible ordninger, som tager udgangspunkt i borgerens medbestemmelse.

Læs mere

Information om Ledsageordning

Information om Ledsageordning Information om Ledsageordning Indholdsfortegnelse Hvad er en ledsageordning... 3 Hvordan søges ledsageordning... 3 Hvem er omfattet af ledsageordningen... 3 Hvem er ikke omfattet af ledsageordningen...

Læs mere

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre:

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre: Forord Ballerup Kommune præsenterede i 2007 sin samlede handicappolitik. Politikken er en ramme om kommunens indsats på handicapområdet for de kommende 5 10 år og skal bidrage til, at borgere med handicap

Læs mere

Hvornår får jeg svar?

Hvornår får jeg svar? Københavns Kommune Socialforvaltningen Hvornår får jeg svar? Denne pjece informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang tid der normalt må gå, inden der

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 2015 2 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance 96 Lovgrundlag Lov om social service 96. Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig

Læs mere

Forslag til serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance

Forslag til serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance Forslag til serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance 1 Serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance Lovgrundlag for ydelsen Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om social service Borgere

Læs mere

Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune

Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 96 Behov der dækkes af ydelsen Særlige behov for en sammenhængende, fleksibel og rummelig

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom.

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Socialrådgiver Marianne Vinther Kardiologisk afdeling Roskilde Sygehus Sygedagpenge Lov

Læs mere

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

JOB MED LØNTILSKUD. til førtidspensionister. 4. udgave januar 2009 Center for Ligebehandling af Handicappede

JOB MED LØNTILSKUD. til førtidspensionister. 4. udgave januar 2009 Center for Ligebehandling af Handicappede JOB MED LØNTILSKUD til førtidspensionister 4. udgave januar 2009 Center for Ligebehandling af Handicappede JOB MED LØNTILSKUD til førtidspensionister Udgiver: Center for Ligebehandling af Handicappede

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95 2015 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance Lovgrundlag Lov om social service 95. Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Kvalitetsstandard. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Myndighedsafdelingen Psykiatri & Handicap Tønder Kommune

Kvalitetsstandard. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Myndighedsafdelingen Psykiatri & Handicap Tønder Kommune Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Myndighedsafdelingen Psykiatri & Handicap Tønder Kommune Forord Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) er et kommunalt tilskud til dækning af

Læs mere

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Kilde: jobindsats.dk Fleksjob: og Fleksjob - 2008 www.finkelstein.dk Hele landet 2004 2005 2006 2007 37.101 36.146 44.197 42.969 49.416 47.996 53.449 51.924 Anm.: Et tæller med, blot det har været i gang

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Borgerstyret Personlig Assistance

Borgerstyret Personlig Assistance Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance Lovgrundlag Lov om Social Service, 1, 96 Vejledning nr. 9 af 15-2-2011 Udmålingsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 647 af 26. juni 2012 Visitation Målgruppe

Læs mere

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42 Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42 Udarbejdet af: Mette Wulf Dato: 03.10.2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariat Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen Kvalitetsstandard

Læs mere

Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose

Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de muligheder for støtte, der som oftest kommer på tale for voksne med cystisk fibrose (CF). Ønsker du oplysningerne

Læs mere

Titel. Formål. Grundlag Lov om social service 96.

Titel. Formål. Grundlag Lov om social service 96. Titel Formål Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance efter Lov om social service 96 At skabe en fleksibel og sammenhængende ordning, der sikrer borgerens muligheder for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Kære forældre For et menneske er livet fyldt med spændende overgange. Man starter i børnehave, går fra børnehave til skole og

Læs mere

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning)

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning) 5 708410 990779 Kommune/Områdekontor Visitationsenheden Tolbodgade 3, plan 6 8900 Randers C Forbeholdt administrationen Modtaget dato Journalnummer - KLE 27.60.00G01 Ansøgning om hjælp i henhold til lov

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale Kommunen skal behandle ansøgninger om hjælp på det sociale så hurtigt som muligt (lov

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

Personlig assistance til personer med psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse

Personlig assistance til personer med psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse Personlig assistance til personer med psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse Udgiver: De Samvirkende Invalideorganisationer (fra 1.1.2008: Danske Handicaporganisationer) Redaktør: Charlotte Kirstine

Læs mere

Samarbejdet med kommunen

Samarbejdet med kommunen Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet

Læs mere

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Esbjerg d. 22. oktober 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Samarbejdet med kommunen 2 10 gode råd 1. Få det på skrift søg skriftligt, og

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Kvalitetsstandard Borgerstyret personlig assistance Lov om social service 96

Kvalitetsstandard Borgerstyret personlig assistance Lov om social service 96 Kvalitetsstandard Borgerstyret personlig assistance Lov om social service 96 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen? 96. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig

Læs mere

Børn med gigt GBF. social hjælp og bistand i skolen. Gigtramte Børns Forældreforening. Udgivet af Gigtramte Børns Forældreforening 01.07.

Børn med gigt GBF. social hjælp og bistand i skolen. Gigtramte Børns Forældreforening. Udgivet af Gigtramte Børns Forældreforening 01.07. Børn med gigt social hjælp og bistand i skolen GBF Gigtramte Børns Forældreforening Redigeret Redigeret af socialrådgiver af Jutta de Place, & konsulent Gigtforeningen Gitte Madsen Udgivet af Gigtramte

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Støtte til køb af bil. Servicelovens 114

PLEJEOMRÅDET. Støtte til køb af bil. Servicelovens 114 PLEJEOMRÅDET Støtte til køb af bil Servicelovens 114 Nr. 02 den 10. februar 2009 Norddjurs Kommune,, 1 Indledning. Statsforvaltningen Midtjylland har gennemført en praksisundersøgelse 2008 vedr. støtte

Læs mere

Byrådet har på møde den 17. april 2013 vedtaget følgende frister for sagsbehandling på det sociale område

Byrådet har på møde den 17. april 2013 vedtaget følgende frister for sagsbehandling på det sociale område Byrådet har på møde den 17. april 2013 vedtaget følgende frister for sagsbehandling på det sociale område Byrådet har fastsat en række frister for, hvor lang tid der må gå, inden der er truffet afgørelse

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Orientering om ændringer i "Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner."

Orientering om ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner. Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 19. marts 1998 Kontor: 1. Økonomiske kontor J. nr.: 1997/1561-3 Sagsbeh.: mje Fil-navn: I: orientering marts 1998 Orientering om ændringer i "Budget- og

Læs mere

Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014

Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014 Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014 Omhandler Gruppe Afgørelse Begrundelse Økonomisk hjælp til medicin Hjælp til voksne Det vurderes, at borger selv har mulighed for at afholde udgiften Afslag på dækning

Læs mere

Antal af Afgørelse 30. Afgørelse Afvises Hjemsendes Stadfæstes Tillægges ikke opsættende virkning (Stadfæstes) Ændres. Total

Antal af Afgørelse 30. Afgørelse Afvises Hjemsendes Stadfæstes Tillægges ikke opsættende virkning (Stadfæstes) Ændres. Total Antal af Afgørelse 30 28 25 20 15 10 Afgørelse Afvises Hjemsendes Tillægges ikke opsættende virkning () Ændres 5 4 0 2 Total 1 2 Antal af Afgørelse Afgørelse Afvises Hjemsendes Tillægges ikke opsættende

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

Fleksjob (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats):

Fleksjob (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats): Retssikkerhedsloven, forvaltningslove, offentlighedsloven og almindelige principper for god forvaltningsskik: RTL: 10 (officialprincippet) sagen skal være oplyst tilstrækkeligt inden der træffes en afgørelse

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Ledsagerordningen i Haderslev Kommune

Ledsagerordningen i Haderslev Kommune Ledsagerordningen i Haderslev Kommune Hvad er en ledsagerordning? Formålet med ledsageordningen er, at du med nedsat funktionsevne kan deltage i aktiviteter efter eget valg uden for dit hjem. Ifølge Servicelovens

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96.

Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96. Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96. Indledning: Socialudvalget er den 12. august 2014 orienteret om Benchmarking-analyse

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Regnskabsår 2013 Hele kr. budget Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 126.073.002 301.444.717 175.371.715 42 3.130.205 Negative tal

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og områdeledere Basisinventar

Læs mere

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Severin d. 14. marts 2015 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Boformer Nogle botilbud er oprettet efter serviceloven, enten som et midlertidigt

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

Børn med gigt GBF. social hjælp og bistand i skolen. Gigtramte Børns Forældreforening. Udgivet af Gigtramte Børns Forældreforening 27.03.

Børn med gigt GBF. social hjælp og bistand i skolen. Gigtramte Børns Forældreforening. Udgivet af Gigtramte Børns Forældreforening 27.03. Børn med gigt social hjælp og bistand i skolen GBF Gigtramte Børns Forældreforening Redigeret Redigeret af socialrådgiver af Jutta de Place, & konsulent Gigtforeningen Gitte Madsen Udgivet af Gigtramte

Læs mere

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler BØRNETEAMET Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler Denne pjece henvender sig til forældre til børn med handicap, som bor i Aarhus Kommune. Pjecen

Læs mere

Bemærkninger fra De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI, til kommende analyse af reglerne om støtte til køb af bil, jf. servicelovens 114.

Bemærkninger fra De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI, til kommende analyse af reglerne om støtte til køb af bil, jf. servicelovens 114. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 164 Offentligt (Vi skifter navn til Danske Handicaporganisationer 1/1 2008) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Hvidovre, den 1. juni 2007 Sag

Læs mere

Pjece om ledighedsydelse

Pjece om ledighedsydelse Pjece om ledighedsydelse Udgivet af KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen Ydelsesservice Postboks 431 2500 Valby Tlf.: 82 56 40 00 Fax. 82 56 40 10 Version 2.0 August 2014 HVORNÅR

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Hvem har ansvaret hvornår?

Hvem har ansvaret hvornår? Høje-Tåstrup Gymnasium - inspirationsdag om sårbare unge tirsdag d.3.juni 2014 Hvem har ansvaret hvornår? Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Hvem har ansvaret hvornår?

Læs mere