Diskussionsoplæg om energieffektivitet. 1. Hovedbudskaber ENK/3/8. 1. Hovedbudskaber Ny balance i energieffektiviseringsindsatsen...

Transkript

1 ENK/3/8 Dato 8. september 2016 Diskussionsoplæg om energieffektivitet 1. Hovedbudskaber Ny balance i energieffektiviseringsindsatsen s ramme for energieffektivisering Hvad der skal håndteres henholdsvis nationalt og i Overvejelser om eventuel fremadrettet national regulering Bilag 1, Oversigt over eksisterende virkemidler Hovedbudskaber Energieffektiviseringsindsatsen har gennem tiden været drevet af forskellige hensyn. Den politiske argumentation har baseret sig på større olieuafhængighed i 70 erne, og økonomiske hensyn i forbindelse med de kraftige olieprisstigninger i 1980 erne og klimahensynet voksende frem fra 1990 erne. Mere vedvarende fluktuerende energi og et ændret omkostningsbillede giver anledning til at vurdere den fremtidige energieffektiviseringsindsats. Hertil kommer, at den danske energieffektiviseringsindsats ikke hviler på ét samlet grundlag for så vidt angår både ambitionsniveau, omkostninger, sammensætning af virkemidler og samspil med -regulering, herunder s kvotesystem, som indebærer øget fokus på, hvorvidt initiativer udspiller sig inden for henholdsvis uden for de kvoteomfattede sektorer. En vurdering af den fremtidige energieffektiviseringsindsats bør først og fremmest understøtte, at der gennemføres energieffektiviseringer i den udstrækning, det er samfundsøkonomisk rentabelt, og at dette sker så omkostningseffektivt som muligt. Den fremadrettede energieffektiviseringsindsats skal i højere grad kunne begrundes med at understøtte velfungerende energimarkeder og derved, 1) at der skabes mere korrekte prissignaler, eller 2) at der korrigeres for konkrete markedsfejl, som hindrer markedsaktørerne i at agere på baggrund af prissignalerne. Med udgangspunkt heri vil en genovervejelse af energieffektiviseringsindsatsens fremtidige rolle blandt andet skulle ske under hensyntagen til: o et samlet omkostningseffektivt energisystem o et fremtidigt europæisk og regionalt energimarked med prissignaler på tværs i energisystemet Side 1/17

2 o o et energisystem med fluktuerende energiproduktion om virkemidlerne er effektive, og der er den rette balance i forhold til effekt og regulering af borgernes/virksomhedernes beslutningsfrihed. En afgørende forudsætning for en optimal indretning af energieffektiviseringsindsatsen er, at der sker en reel prissætning af gevinster og omkostninger, og at der er tilstrækkelig transparens til, at prissignaler på tværs af energisystemet indgår i markedets vurdering af energieffektiviseringers rentabilitet. Generelt er ensartede afgifter den mest omkostningseffektive måde at reducere energiforbrug på, og afgiftsstrukturen er et instrument til at modvirke, at der sker en forvridning, så samfundsøkonomiske og privatøkonomiske prioriteringer ikke er sammenfaldende. I praksis er afgiftsstrukturen dog præget af blandt andet hensynet til erhvervets konkurrenceevne. Energieffektivitet og fleksibilitet skal endvidere ses i sammenhæng. Øget fleksibilitet kan i nogle tilfælde øge gevinsten ved visse typer af energibesparelser. Her er det vigtigt, at også afledte fordele indgår i prissætningen. Det gælder også fordele, der opstår over tid som følge af en akkumuleret energieffektivisering, f.eks. i form af lavere behov for infrastrukturinvesteringer. De virkemidler, der tages i brug i energieffektiviseringsindsatsen skal være omkostningseffektive, herunder skal medregnes administrative byrder. Eventuelle politiske ønsker om fordelingseffekter bør varetages uden for energisystemet. Der er stor usikkerhed om de fremtidige omkostninger til energiforsyning, ligesom omkostninger forbundet med energieffektivisering hele tiden ændrer sig, og der kan derfor ikke fastlægges ét samlet optimalt niveau for energiforbrug eller energibesparelser. Der vil således også i særlig grad være behov for at revurdere behovet for og indretningen af gældende delmålsætninger for energieffektivisering, som overvejende har været fastlagt ud fra en politisk prioritering. Det gælder eksempelvis politisk fastsatte måltal for energiselskabernes spareindsats samt måltal for reduktion af statens energiforbrug. sætter en ramme for energieffektivitet med mål for 2030, og indsatsen udmøntes i en række direktiver, hvori konkrete virkemidler er fastlagt. Det sætter en samlet retning for. I et samlet spektrum af indsatser, der rækker fra standarder for produkter på det indre marked til fx fastlæggelse af energispareindsatsen i statslige bygninger, er der et klart -rationale i indre-markedstænkningen, som kan understøtte udbredelsen af energieffektive produkter på markedsvilkår. Der er i den optik behov for at vurdere den samlede indsats, herunder hvor det er rationelt at gennemføre en indsats på -niveau, og hvor det er mest hensigtsmæssigt, at det sker på nationalt niveau. Side 2/17

3 2. Ny balance i energieffektiviseringsindsatsen Energieffektivisering har gennem tiden været drevet af forskellige hensyn. Da energieffektivisering for alvor fik en plads i den danske energipolitik i 1970 erne var hensynet i forbindelse med oliekrisen at gøre sig uafhængig af olie. Senere kom der også fokus på en generel uafhængighed af fossile energikilder og klimahensyn Den danske energieffektiviseringsindsats har bidraget til, at udviklingen i energiforbruget har ligget stabilt siden 70 erne, mens der samtidig har været støt økonomisk vækst. Figur 1: Udvikling i og sammensætning af bruttoenergiforbrug Som det fremgår af figur 1 har vedvarende energi en større rolle i forhold til vores energisystem end tidligere. Forbruget af olie er faldet og 72 pct. af olien anvendes i dag i transportsektoren. Udviklingen skal dog ses i lyset af en ligeledes ændret sammensætning af dansk erhvervsliv, hvor der siden 1970 erne er sket strukturelle ændringer eksempelvis i form udflytning og nedlukning af energiforbrugende produktion. Udviklingen med mere vedvarende energi og dermed grønnere energi til el og varme giver anledning til at genoverveje, hvilke hensyn der driver energieffektiviseringsindsatsen og dermed også balancen mellem energieffektivisering og udbygning med vedvarende energi. Samfundets behov for energitjenester vokser som følge af den økonomiske udvikling, befolkningsudvikling, ændrede forbrugsmønstre mv. Væksten i efterspørgslen af energitjenester er derfor positiv, da det vidner om øget værdiskabelser eller forbrugernytte og dermed er et udtryk for øget velstand. Energieffektivitet defineres som forholdet mellem input af energi og output af de relevante services og energitjenester. Energieffektivisering er således defineret ved, at en energitjeneste som eksempelvis lys, opvarmning, transport, kommunikation, produktion af varer osv., opfyldes med et lavere forbrug af energi. Energieffektivisering kan opnås i alle led i energikæden, lige fra øget isolering, mere effektive apparater og produkter, til en bedre Side 3/17

4 forsyning og produktion. Se bilag 1 for at få en oversigt over eksisterende virkemidler, der anvendes til at fremme energieffektivisering. Øget brug af energitjenester behøves ikke nødvendigvis medføre øget energiforbrug givet energieffektivisering. Kan virksomheden producere den samme vare med et mindre energiforbrug, vil virksomheden alt andet lige have færre omkostninger til energi, og dermed lavere produktionsomkostninger, under forudsætning af, at der samlet er en besparelse i forhold omkostningerne ved energibesparelsen. Energiforbruget ift. BNP er faldet med ca. 28 pct. fra 1990 til Denne udvikling indikerer, at danske virksomheder er i stand til at producere med mindre brug af energi. Udviklingen kan dog også skyldes, at der er sket strukturelle ændringer i sammensætningen af dansk erhverv, hvor de energiforbrugene virksomheder er nedlagt eller flyttet til andre lande Målet er således at skabe et omkostningseffektivt energisystem, således at alle forbrugere får leveret energitjenester med de lavest mulige samfundsøkonomiske omkostninger, samtidig med at politisk fastsatte energi- og klimapolitiske målsætninger opfyldes, uanset, om der er tale om fossil energi eller vedvarende energi. Omfanget af energieffektiviseringer vil som udgangspunkt blive bestemt af markedet på baggrund af privatøkonomisk rentabilitet. Dvs., at husholdninger og virksomheder gennemfører energieffektiviseringer, hvis gevinsten herved står mål med investeringen. Der kan imidlertid være forskel på samfundsøkonomisk og privatøkonomisk rentabilitet. I et samfundsøkonomisk perspektiv kan energieffektiviseringer være yderligere rentable, hvis energiforbrug har en ekstra samfundsøkonomisk omkostning - fx skyggepris på et politisk fastsat mål om fossil uafhængighed - som også bør indgå i prissætningen, og at energieffektiviseringen under hensyntagen hertil er rentabel. Markedsbarrierer kan dog betyde, at samfundsøkonomisk rentabelt energieffektiviseringspotentiale ikke realiseres uanset korrekt prissætning. I udregningen af de samfundsøkonomiske omkostninger for hhv. fossil og vedvarende energiforbrug, består forskellen f.eks. i de eksternaliteter, der indregnes for drivhusgasudledninger. Desuden skal potentielle reducerede omkostninger, ved at energisystemet udvikler sig i mod mere udveksling med omverden, ligeledes tages i betragtning. Der skal derudover tages hensyn til opretholdelse af en fortsat høj forsyningssikkerhed. Prissætning af gevinster forbundet med energieffektivisering Et velfungerende marked i relation til energieffektivisering er kendetegnet ved, at der er klare prissignaler via energipriserne, som afspejler de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved forsyning inkl. de forskellige eksternaliteter, herunder miljøomkostninger. 1 Energistatistik 2014, Energistyrelsen Side 4/17

5 Heri kan ideelt set også indgå eventuelle afledte effekter i den udstrækning, at fx energieffektivisering af eksisterende bygninger medfører en forbedring af indeklimaet og reduktion af sundhedsomkostninger. Samtidig forudsætter velfungerede markeder, at der ikke er væsentlige markedsfejl og barrierer. F.eks. er det vigtigt, at de forskellige forbrugergrupper og aktører har adgang til at få tilstrækkelig information om rentabiliteten af energibesparelsespotentialer og muligheder. En eventuel indsats for at fremme energibesparelser skal tilrettelægges så den direkte understøtter velfungerende markeder. For det første bør der være fokus på at sende de rette prissignaler bl.a. via energiafgifterne. For det andet kan der være behov for en indsats for at nedbryde eller overvinde forskellige konkrete barrierer, som f.eks. manglende information mv. I det omfang der fastsættes energieffektivitetskrav, som det f.eks. er tilfældet for produkter og apparater, er det vigtigt, at disse i videst mulig omfang fastsættes internationalt, at de er gennemsigtige og ens for alle markedsaktører, og at de annonceres i så god tid at markedet har mulighed for at tilpasse sig til kravene. Virksomheders og husholdningers økonomiske prioriteringer sker ud fra en vurdering af privatøkonomiske forhold, og ikke ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. Det er ikke givet, at alle investeringer, der er samfundsøkonomiske attraktive, også er privatøkonomisk attraktive. Det kan f.eks. være tilfældet for erhvervene, hvor energiafgifterne er lave, og hvor man generelt ikke accepterer så lange tilbagebetalingstider som husholdninger. Normalt vil erhververne acceptere tilbagebetalingstider på omkring 2-3 år og sjældent længere end 4-5 år. Omvendt kan der i forbindelse med opvarmning samt elforbrug i husholdninger, den offentlige sektor mv., hvor energiafgifterne er høje, være energibesparelser som forbrugerne opfatter som rentable, som ikke er samfundsøkonomiske attraktive. Som led i afklaring af den fremtidige balance mellem energieffektivisering og forsyning, er der behov for grundigere analyser af omkostningerne i forbindelse med opnåelse af energibesparelser, samt hvilke eksternaliteter, der meningsfuldt skalkan korrigeres for. En sådan analyse vil være forbundet med en række store usikkerheder, bl.a. i forhold til omkostningerne til forsyning, fleksibilitet, drivhusgasudledninger mv. Omkostninger forbundet med energieffektivisering De energieffektive løsninger og teknologier er på kort sigt normalt lidt dyrere end de mindre effektive. Hvis energieffektiviseringerne skal være samfundsøkonomisk fornuftige, skal de ekstra investeringer opvejes af de sparede energiudgifter over teknologiens levetid. Hvis omkostningerne for at opnå en energibesparelse, set over besparelsens levetid, er lavere end de samfundsøkonomiske produktionsomkostninger for den samme energimængde er det, som udgangspunkt, fornuftigt at gennemføre energibesparelsen. Side 5/17

6 De samfundsøkonomiske omkostninger i forbindelse med energibesparelser afhænger ud over ekstrainvesteringerne af virkemiddelomkostningerne (støtte, forvridning, mv.), i forbindelse med de forskellige virkemidler, som er nødvendige for at realisere energibesparelserne. De privatøkonomiske afvejninger i forbindelse med investering i energieffektivisering vil typisk indeholde en vurdering af intern forrentning eller simpel tilbagebetalingstid. Afgørende i den forbindelse er, hvilken tidshorisont initiativet lægger op til, og hvor store omkostninger, der er ved finansiering af en given investering I forbindelse med energiselskabernes energispareordning har omkostningerne per sparet kwh været stigende. Det gælder særligt fra 2014 til 2015, hvor mængden af realiserede energibesparelser er øget med mere end 25 pct. Tabellen viser, at omkostninger forbundet med energibesparelser er steget fra 2010 til i dag. Tabel 1: Udvikling i energiselskabernes omkostninger i øre per sparet kwh Branche ) Elnetselskaber 41,8 42,1 44,3 45,3 46,5 54,4 Naturgasselskaber 42,0 42,3 38,4 40,5 41,0 47,0 Fjernvarmeselskaber 28,6 24,4 28,3 35,1 38,5 45,7 Olieselskaber 33,4 40,8 36,4 33,3 36,3 I alt 37,2 35,6 38,0 40,5 41,9 49,9 1) Tallene for 2015 er foreløbige Der vil være behov for at gennemføre mere detaljerede analyser på baggrund af et opdateret datagrundlag, før der kan siges noget mere præcist om marginalomkostningerne forbundet med energieffektivisering. Det vil også være relevant at se på energispareindsatsen på tværs af sektorer i forhold til, om der er sektorer, hvor der er billigere at opnå energibesparelser end i andre sektorer. Der er ikke på nuværende tidspunkt udarbejdet en sådan analyse Energiselskaberne er i den nuværende konstruktion forpligtet til selv at afsøge og finde de billigste besparelser. Der ikke krav eller systematiske procedurer, der foreskriver præcis, hvordan dette bør sikres eller evalueres. Det kan konstateres, at Energiselskaberne i praksis opnår en meget stor del af deres energibesparelser i erhvervene og i den offentlige sektor. Nedenstående tabel indeholder en oversigt over de væsentligste omkostninger til energieffektiviseringsinitiativer. Der er alene medtaget omkostninger, som optræder på finansloven, og omkostninger, som afholdes af forbrugerne via bindende ordninger. Udover disse omkostninger til initiativerne, afholder forbrugerne (husholdninger og virksomheder) investeringerne (minus evt. tilskud) i forbindelse med realiseringen af de konkrete energispareprojekter. Side 6/17

7 Tabel 2: Oversigt over aktuelle omkostninger til energieffektivisering Aktivitet Finansiering Årlig omkostning Mio. kr. Energiselskabernes energispareindsats aftalt frem til 2020 Energimærkning af bygninger Energisyn store virksomheder Omkostningerne afholdes af de enkelte net- og distributionsselskaber, som finansierer disse via et tillæg til nettariffer Bygningsejerne betaler for energimærkningen Virksomhederne betaler for gennemførelse af energisyn Ca. 200?? (Kun hver fjerde år) BedreBolig Finanslovsbevilling 12,5 (gnst.) Energisparesekretariat Finanslovsbevilling Målrettet PSO-lempelse Finanslovsbevilling 185 EE-indsats via energisparebidraget (en lang række mindre aktiviteter, herunder information mv.) Finanslovsbevilling Ca. 90 I den energipolitiske aftale fra marts 2012 blev energieffektivisering prioriteret i form af et politisk fastsat mål for energiselskabernes energispareindsats. Omkostningerne til denne ordning stiger på nuværende tidspunkt, og der er behov for at undersøge, om det årlige mål og de omkostninger, der er relateret til dette står mål med den faktiske effekt. Fra politisk side kan der være forskellige holdninger til, i hvor høj grad, og på hvilket detaljeringsniveau, man ønsker at regulere slutforbrugerne, herunder både erhvervslivet og husholdninger. Krav og regulering medfører ofte nogle administrative byrder eller andre former for krav til slutforbrugere. Disse omkostninger skal også adresseres i forhold til tilrettelæggelse af energieffektiviseringsindsatsen. Endelig er det væsentligt i forbindelse med tilrettelæggelse af energieffektiviseringsindsatsen, at der tages virkemidler i brug, som der er evidens for virker i praksis og som står på mål med de omkostninger, der er forbundet med indsatsen. Den teknologiske udvikling Den teknologiske udvikling spiller en stor rolle ift. omkostningerne ved energisystemet. Den teknologiske udvikling vil betyde, at både energiproduktion og energieffektiviseringer, kan blive billigere. Teknologiudviklingen drives i stort omfang af markedet, hvor mere effektive produkter bl.a. kan konkurrere på deres effektivitet. En energieffektiviseringsindsats der er drevet af staten eller og som bygger på forskning og udvikling, har historisk også spillet en rolle, da det kan tilskynde teknologisk udvikling på energieffektiviseringsområdet. Eksempler herpå er vedtagelse af produktstandarder (ECO-design), som skærer de dårligste produk- Side 7/17

8 ter fra. Fastlæggelse af standarder, der træder i kraft efter en passende periode, har givet væsentlige bidrag til at fremme teknologiudviklingen. Eksempler herpå er køleskabe og pumper, ligesom bygningsreglementer har sat standarder, der har tvunget teknologiudviklingen frem for f.eks. vinduer. Rebound-effekter Da energi er en vare med samme karakteristika som andre forbrugsvarer kan energieffektiviteringstiltag resultere i, at en forbruger eksempelvis vælger at øge sit komfortniveau (fx ved at øge rumtemperaturen). Således kan energieffektiviseringer have adfærdsmæssige konsekvenser der resulterer i at forbrugeren som følge af øget råderum også øger forbruget af energitjenester. Dette kaldes rebound-effekten. Analyser tyder på, at reboundeffekten ved energirenovering af bygninger kan være pct. På det makroøkonomiske niveau kan effekten også siges at indtræffe ved, at øget effektivisering fører til lavere omkostninger og dermed øget efterspørgsel efter en energitjeneste. Yderligere frigiver en energieffektivisering økonomiske midler hos forbrugeren, som kan omsættes i (energiforbrugende) varer og tjenester. Samlet set betyder rebound-effekten, at adfærdsmæssige forhold må forventes at have en vis dæmpende effekt på energieffektiviseringstiltagnes faktiske effekt på energiforbruget, idet effektiviseringsgevinsten ikke udelukkende omsættes til energibesparelser, men også til øvrige goder for forbrugeren. Det fleksible energisystem Energieffektivisering reducerer energibehovet for en given energitjeneste og dermed også behovet for kapacitet. I forhold til at se på det samlede samfundsøkonomisk optimale energisystem, kan mere fleksibilitet i energisystemet være en økonomisk gevinst, fordi forbrug kan flyttes væk fra spidsbelastningerne. Selvom der ikke opnås en besparelse i slutforbruget, opnås der en økonomisk besparelse i produktionsleddet. I takt med, at primært el-systemet bliver forsynet med mere fluktuerende produktion, øges behovet for fleksibilitet. Energieffektivisering kan med fordel samtænkes med fleksibilitetsydelser, for at sikre bedre udnyttelse af energien i spidsbelastningen og bedre muligheder for afbrydelser af energisystemet i kortere perioder. I det samlede energisystem kan dette reducere kapacitetsomkostningerne og omkostningerne til netudbygning, når spidslastbelastningen reduceres, hvilket kan reducere de samlede omkostninger. Nogle klassiske eksempler på fleksibelt energiforbrug er en industrifryser, der kan skrues op og ned eller afbrydes nogle timer - i stedet for at køre med en konstant temperatur, uden at det påvirker forbrugerne væsentlig, dette gælder særligt, hvis fryseren er energieffektiv.en elbil kan lades op i udvalgte timer om dagen eller natten alt efter elprisen, og derefter også fungere som batteri og evt. levere strøm tilbage til elnettet. Det vil også være muligt at afbryde varmeforsyningen i længere tid hvis huset er velisoleret. Side 8/17

9 Udformningen af det fleksible, integrerede energisystem gennemgås i dybden i tema 4. I forhold til tilrettelæggelse af konkrete virkemidler og indsats til fremme af energieffektivisering, er det relevant at se på samspillet mellem energieffektivitet og et mere fleksibelt energisystem. Helt konkret betyder det, at det centrale i reguleringen og virkemidler ikke kun er reduceret energiforbrug, men også fleksibilitet De nuværende erfaringer med fleksibelt elforbrug vedrører primært større erhvervsforbrugere. I Smart-grid startegien 2 blev det vurderet, at fleksibelt elforbrug i husholdningerne primært vil være knyttet til varmepumper og elbiler. Det vurderes at være hensigtsmæssigt at identificere grupper af storforbrugere, som i første omgang søges inddraget i udnyttelsen af fleksibelt forbrug. Der kan eksempelvis være tale om at udvikle løsninger til supermarkeder, hvor udkobling/tilkobling af køling kan tilbyde energisystemet fleksibilitet. Øget anvendelse af spildvarme i varmesektoren er et andet eksempel, hvor det er oplagt at udvikle systemer, der kan udnytte energien bedre og dermed fremme energieffektivisering. Inddragelse af andre sektorer eksempelvis forsyningssektoren i form af udnyttelse af spildevand i et mere integreret system, vil angiveligt også kunne bidrage til både øget fleksibilitet og energieffektivisering. 3. s ramme for energieffektivisering Helt overordnet indgår energieffektivisering som en af de fem søjler i de strategiske dimensioner under Energiunionen. Udover energieffektivisering er der også hensynet til forsyningssikkerhed, integration af energimarkeder, dekarbonisering af økonomien samt forskning og udvikling 3. Udover at energieffektivisering indgår som strategisk pejlemærke, arbejder også med mål for energieffektivisering. vedtog i 2007 et vejledende mål om 20 pct. energieffektivisering i De 20 pct. skal ses i forhold til det forventede energiforbrug i 2020 i -Kommissionens baseline fra Målet er i energieffektiviseringsdirektivet konkretiseret som et aboslut bruttoenergiforbrug (ekskl. forbrug til ikke-energimæssige formål) på Mtoe (millioner tons olieækvivalenter) og et endeligt energiforbrug på Mtoe. Målet for bruttoenergiforbruget i 2020 svarer til en absolut reduktion af forbruget i 2020 med 13,5 pct. i forhold til forbruget i Målet for 2020 er ikke fordelt på medlemslandene, og der er således ingen krav for de enkelte lande. I henhold til direktivet skal de enkelte lande meddele -Kommissionen deres egne vejledende mål for bruttoenergiforbrug og endeligt energiforbrug i Det skulle ske i 2013, og landene skal årligt indrapportere om den seneste udvikling. I 2013 meddelte Danmark det forventede forbrug i 2020 i henhold til den senest foreliggende Se baggrundsnotat fra første møde om de overordnede rammer for regulering af energisektoren. Side 9/17

10 basisfremskrivning, og tallene er løbende blevet opdateret på baggrund af de nye basisfremskrivninger. I efteråret 2014 vedtog som en del af 2030-pakken et vejledende mål om 27 pct. energieffektivisering i 2030 set i forhold til det forventede energiforbrug i 2030 i - Kommissionens baseline fra Set i forhold til forbruget i 2005 svarer det til en reduktion af bruttoenergiforbruget i 2030 med 20 pct. Det var en del af beslutningen, at det senest i 2020 skal vurderes, om målet skal øges til 30 pct. Udover mål for energieffektivisering, har vedtaget en række fælles virkemidler til fremme af energieffektiviseringer i form af forordninger og direktiver. Disse fælles virkemidler skal være med til at sikre, at s mål om energieffektivisering i 2020 og 2030 nås. De vigtigste virkemidler er: Direktivet om energimærkning af produkter, som synliggør de mest energieffektive produkter på markedet, så forbrugere og andre indkøbere har mulighed for at vælge produkter med et lavt energiforbrug og lave driftsomkostninger, når de anskaffer nye produkter. Der er tale om harmoniserede krav, som ikke giver medlemslandene fleksibilitet. Ecodesign-direktivet (krav om miljøvenligt design), som fastsætter fælles -krav til energiforbrugende produkters energieffektivitet, således at produkter med dårlige energi- og miljømæssige egenskaber ikke må markedsføres og sælges i. Kravene gælder umiddelbart for hele og der er ingen fleksibilitet for medlemslandene s bygningsdirektiv, som indeholder en række forpligtelser for medlemslandene i forhold til at fastsætte energikrav til nybyggeri og bygningsrenovering, til installationer i bygninger og energimærkning af bygninger ved salg og udleje, samt til harmonisering af metoder for opgørelse af bygningers energimæssige stand. De forskellige krav i direktivet implementeres af de enkelte lande, og der er en vis fleksibilitet i forhold til udformning af forpligtelserne. I Danmark er direktivet udmøntet i Bygningsreglement Energieffektiviseringsdirektivet, som vedrører energieffektivisering såvel i energianvendelsen som i energitilførslen, og indeholder bestemmelser om bl.a. indsatsen i statslige institutioner, energispareforpligtelser på 1,5 pct. af energiforbruget, energisyn for store virksomheder, fremme af fjernvarme og udnyttelse af overskudsvarme mv. Kravene i direktivet implementeres af de enkelte lande. Implementeringen skal notificeres over for Kommissionen. Der er en vis fleksibilitet i udformning af forpligtelserne, men de 1,5 pct. ligger fast. Direktivet er udmøntet i bl.a. Energiselskabernes spareindsats, Energisyn af større virksomheder og Energibesparelser i kommuner og regioner, se bilag 1 for en komplet liste. Langt størstedelen af ovenstående direktiver skal revideres i løbet af de kommende år, og de konkrete ændringer og det endelige indhold i direktiverne kendes således ikke på nuværende tidspunkt. Side 10/17

11 Frem til årtusindskiftet var indsatsen for energieffektivisering primært nationalt baseret, men efterhånden er virkemidlerne en sammenblanding af nationale og -funderede virkemidler. Det skal bemærkes, at en række af s energieffektiviseringsvirkemidler har været inspireret af danske erfaringer og ordninger, som var iværksat nationalt forud for -krav. Derfor har nye -tiltag i nogle tilfælde ikke umiddelbart ført til ændringer i dansk lovgivning, som eksempel kan nævnes bygningsreglementet. Nedenstående tabeller giver et overblik over hvor de enkelte virkemidler har deres ophæng, for flere detaljer se bilag 1, med overblik over eksisterende virkemidler. På en række punkter har Danmark valgt at gå videre, end kræver. Det gælder særligt på byggeområdet. Tabel 1: Oversigt over de vigtigste virkemidler Virkemiddel /National Opvarmning af bygninger Afgifter på energi National BR-krav til nye bygninger BR-krav til eksisterende bygninger Energimærkning af bygninger Fremme af varmepumper? BedreBolig National Energisyn større virksomheder Energiselskabernes indsats Nationalt 4 SparEnergi.dk/informationsindsats Produkter og apparater Afgifter på energi National Energimærkning Effektivitetskrav - Ecodesign Energieffektive indkøb i statslige institutioner Procesenergiforbruget Afgifter på energi /National Energiselskabernes indsats Energisyn store virksomheder Målrettet PSO-ordning National Sparenergi.dk/informationsindsats National 4 Den danske model for energiselskabernes energispareindsats danner forlæg for artikel 7 i energieffektivitetsdirektivet. Målet for energiselskabernes energispareindsat er fastsat politisk, senest i energiaftalen fra marts 2012, og relateres ikke til krav i energieffektivitetsdirektivet. Side 11/17

12 Energieffektivisering ift. kvote og ikke-kvotesektoren Som følge af s kvotesystem kan energibesparelser inden for henholdsvis uden for de kvoteomfattede sektorer have forskellig værdi i de samfundsøkonomiske beregninger, som følge af forskellige værdisætninger af CO 2 -reduktioner. Det vurderes således som sandsynligt, at den marginale omkostning til at opnå de nationale mål til reduktioner uden for de kvoteomfattede sektorer frem mod 2030 vil overstige kvoteprisen. Dermed vil energibesparelser på det ikke-kvoteomfattede område alt andet lige være et omkostningseffektivt instrument. Det ikke-kvoteomfattede forbrug omfatter det øvrige forbrug, der hovedsageligt kommer fra transport, landbrug og energiforbrug i bygninger (non-ets). Udledningerne herfra reguleres fra via forpligtelser til de enkelte lande om at sikre, at udledningerne ikke overstiger nationalt fastsatte niveauer. -kommissionen har netop i sommeren 2016 præsenteret deres bud på byrdefordeling. Se baggrundsnotat statusudmelding om Danmarks klimamål for og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove. Energisystemet kan bidrage til overflyttelse af udledninger fra non-ets-sektoren til ETSsektoren. Energieffektivisering spiller her en rolle, idet en del af overflytningen blandt andet kan ske i form af eksempelvis effektivisering af transportsektoren, både i form af krav til konventionelle biler og ved elektrificering, effektiviseringer i erhvervslivet og husholdholdning samt i den kollektive forsyning. 4. Hvad der skal håndteres henholdsvis nationalt og i Traditionelt bliver energieffektiviseringsindsatsen inddelt i tre forskellige former for virkemidler. Det drejer sig om følgende tre kategorier: Normative produktstandarder, byggebestemmelser. Her afskæres den mindst effektive del af markedet. Eksempler: Eco-design, byggebestemmelser mm Informative mærkning, rådgivning, vejledning. Her vil der ofte være økonomisk rentable løsninger på markedet, men manglende information/viden/tillid betyder at disse løsninger ikke anvendes. Eksempel: energimærkning af husholdningsapparater, energisyn i virksomheder mm Økonomiske incitamenter. Her gives økonomisk tilskud eller skattefradrag for enten at udbedre markedsfejl eller give det fornødne økonomiske incitament. Økonomiske virkemidler, så som energiafgifter, er oftest brugt i nationalt regi. har dog fastsat minimumsafgiftssatser, der forhindrer at medlemsstaterne kan fjerne afgiften på energi til erhverv. Rationalet bag indførslen af energiafgifter i Danmark har dog ikke alene været for at fremme energibesparelser og energieffektivitet. Visse afgifter og afgiftsniveauer har også været drevet af fiskale hensyn. Side 12/17

13 Normative virkemidler kendes specielt fra Ecodesignkrav, som betyder, at produkter der ikke lever op til kravene ikke må sælges i. Krav i Bygningsreglementet er andre eksempler på normative virkemidler. Informationsindsatser er ofte nationale indsatser. Rationalet for brug af informationsindsatser er, at de understøtter gennemsigtigheden på markedet, og bidrage til at rette op på markedsfejl i form at utilstrækkelig og asymmetrisk information. Helt overordnet er de primære virkemidler igangsat fra 's side normative, mens økonomiske og informative virkemidler i langt højere grad er nationalt baserede. Udover disse meget generelle karakteristika, varierer både de danske og ikke mindst s virkemidler i udformning og detaljeringsgrad. -reguleringen omfatter både forordninger, som umiddelbart gælder i hele, og direktiver, som forpligter medlemslandende til at indføre en række tiltag mv. Afvejningen af, hvad der mest hensigtsmæssigt reguleres på henholdsvis - og nationalt niveau, bør styres af, hvordan der opnås den samfundsøkonomiske mest effektive indsats. Som udgangspunkt er der for som helhed en række områder, hvor der kan opnås flest energibesparelser gennem fælles virkemidler. Desuden kan fælles virkemidler være med til at gøre indsatsen mere omkostningseffektiv både samfundsøkonomisk og privatøkonomisk. Samtidig skaber fælles krav lige konkurrencevilkår for virksomheder og et effektivt indre marked for produkter. er bygget op omkring det indre marked, som handler om varers fri bevægelighed over grænserne. I forhold til energieffektivisering handler det således om, at varer og produkter, der handles over grænser, bliver produceret og solgt under lige vilkår og dermed med samme krav til energieffektivitet. -regulering er dermed hensigtsmæssigt på områder, hvor produkter og løsninger produceres til internationale markeder og handles over grænserne. På nogle områder kan det endda være oplagt at søge nogle mere globale løsninger. Ecodesign og energimærkningskrav til en lang række produkter og apparater er klare eksempler herpå. For mange af disse produkter, vil en national regulering ikke være mulig eller i givet fald være mindre effektiv og dyrere. Samtidig kan det skade det enkelte landes konkurrenceevne. Danske virksomheder er blandt de mest energieffektive i, og har således erfaring og viden om energieffektive teknologier og udvikling af energieffektive produkter. Helt konkret betyder det, at danske virksomheder er langt fremme og derfor kan honorere eventuelle krav relativt nemt og samtidig have en konkurrencefordel set i forhold til de lande, som ikke er langt fremme med energieffektivisering. Som eksempel kan nævnes -krav inden for bygningsområdet, hvor -tiltag har medført en øget indsats generelt, og at de enkelte medlemslande har justeret og strammet deres regulering, hvilket har været en gevinst for den danske industri, som leverer energieffektive løsninger til bygningen. Den- Side 13/17

14 ne konkurrencefordel skal dog holdes op i mod de ekstra omkostninger, virksomhederne har haft i en periode til at omstille sig til et mindre energiforbrug. Et centralt tema i forbindelse med -tiltag til fremme af energieffektivisering er forholdet mellem sikring af ambitionsniveauet i alle lande og fleksibilitet for landende i udmøntningen. Generelt lægger medlemslandende stor vægt på fleksibilitet, også set i lyset af forskellighederne landene imellem, som kan påvirke dels effekten af indsatsen og ikke mindst det samfundsøkonomiske potentiale for energieffektivisering. Energieffektivitetsdirektivet er et godt eksempel, hvor der udvises stor fleksibilitet i forhold til at opnå de fastlagte energibesparelser (1,5 pct. pr år). På den anden side er der i Energieffektivitetsdirektivet også krav om, at der skal spares 3 pct. om året i energiforbruget i de statslige bygninger. Disse besparelser skal findes og rapporteres til, upåagtet af om de enkelte medlemslande ikke har det tekniske potentiale for yderligere besparelser, eller at de samfundsøkonomiske mest effektive besparelser bør findes andre steder. Opsummerende er det tydeligt, at spiller en stor rolle i forhold til energieffektivisering. Mange danske virkemidler og initiativer tager udgangspunkt i s regulering af området. Der er imidlertid stor divergens i både den danske og s indsats for at fremme energieffektivisering, og fremadrettet er der behov for at se på nødvendigheden af og ikke mindst omkostningseffektiviteten ved en detailregulering fra 's side, som måske ikke er i overensstemmelse med nationale potentialer og prioriteringer. er bygget op omkring det indre marked, og denne logik er væsentlig at bringe videre ikke mindst i forhold til at fremme energieffektivisering. Konkret betyder det, at det giver mange fordele at regler og regulering er ens på tværs af medlemslandendes grænser. 5. Overvejelser om eventuel fremadrettet national regulering Energi er altid et input i en produktions- eller forbrugsproces. Formålet med øget markedsgørelse af energieffektiviseringsindsatsen bliver således, at energieffektivisering sker de steder, hvor det billigst lader sig gøre og ud fra en samfundsøkonomisk betragtning ift. om det er billigere at spare på energien fremfor udbygning med forsyning. Energieffektivisering sker allerede i dag i et vist omfang på markedsvilkår, idet mange energieffektive produkter kan konkurrere med mindre effektive produkter, evt. med opbakning af en mærkning. Eksempel herpå er belysning, hvor de energieffektive LEDpærer vinder frem på markedet uden støtte. Som udgangspunkt medfører energiforbrug en omkostning for slutforbrugeren, som derfor har et økonomisk incitament til at øge energieffektiviteten og dermed spare udgifter til energiforbrug. På den anden side viser flere undersøgelser 5 også, at tilsyneladende rentable energibesparelser og energieffektiviseringstiltag i mange tilfælde ikke bliver gen- 5 Bl.a Kortlægning af energisparepotentialer i erhvervslivet, Cowi/Energistyrelsen 2015 Side 14/17

15 nemført. Hvad er barriererne for at rentable energieffektiviseringstiltag bliver indfriet, og hvordan kan man fremme et marked for energieffektivisering, hvor de billigste tiltag bliver indfriet først? Skabelse af de rette prissignaler på tværs af energimarkedet er et væsentlig udgangspunkt i forhold til at sikre et omkostningseffektivt marked for energieffektivisering. Virksomheders og husholdningers økonomiske prioriteringer sker ud fra en vurdering af privatøkonomiske forhold, hvor afgifter derfor spiller en stor rolle. På nuværende tidspunkt er der ikke lige vilkår for henholdsvis husholdninger og erhvervsliv. Overordnet er der højere afgifter på energiforbrug i husholdninger end i erhvervet, hvor energiafgifterne generelt er lave. Forskellen bunder i et politisk hensyn til konkurrenceevnen, hvor erhvervslivet ikke skal stilles dårligere konkurrencemæssigt pga. højere udgifter til energi. Slutforbrugerens incitament til at spare på energiforbruget påvirkes også af afgiftsniveauet idet høje afgifter fører til høje omkostninger til energi. De høje udgifter til energi, øger alt andet lige incitamentet til at investerer i energieffektivisering. Erhvervslivet betaler på den anden side mindre i energiafgifter, hvilket kan betyde et mindre incitament til at fremme energieffektivisering. Samtidig operer erhvervslivet ofte med kortere acceptabel tilbagebetalingstid. Potentielle markedsfejl i forbindelse med at fremme energieffektiviseringsindsatsen, såsom manglede information, påvirker gennemsigtigheden på markedet og dermed også viden om muligheder for rentable energieffektiviseringstiltag. Disse markedsfejl kan med fordel afhjælpes via information og rådgivning. Det er ofte komplekse områder og problemstillinger, hvor gennemsigtigheden, den tekniske viden om rentable effektive løsninger mv. ikke altid er let tilgængelig. Et eksempel er energimærkning af boliger, som er et teknisk svært område at gennemskue, men hvor energimærkningen giver let overblik og let tilgængelig information om mulige indsatsområder. Statens indtægter fra energiafgifter og energirelaterede afgifter vil også fremadrettet skulle indgå i overvejelserne om rentabilitet og indretning af energieffektiviseringsindsatsen. Side 15/17

16 Bilag 1, Oversigt over eksisterende virkemidler Navn Type -ophæng Beskrivelse Aktiv periode Bygningsreglementet Normativ Bygningsdirektiveger og komponenter i forbindelse Regulerer bl.a. energikrav til bygnin med mindre og større renoveringer Ecodesign Normativ Ecodesigndirektivet Energimærkning af apparater Energibesparelser i statens bygninger Energieffektive indkøb i statslige institutioner Energibesparelser i kommuner og regioner Energimærkningsordningen (Grøn) BoligJob-ordning Informativ Normativ Normativ Normativ Normativ Informativ Økonomisk Energimærkningsdirektivet Energimærkningen af hårde hvidevarer, klimaanlæg, fjernsyn, lyskilder, lysarmaturer mv. giver forbrugeren information om produktets energiforbrug. Energieffektiviseringsdirektivet Energieffektiviseringsdirektivet Energieffektiviseringsdirektivet Bygningsdirektivet samt nybyggeri. Ecodesignkrav (krav om miljøvenligt design) sikrer, at produkter med dårlige energi- og miljømæssige egenskaber ikke må markedsføres i. Energistyrelsen fører tilsyn med, at Ecodesign bliver overholdt. Ministerierne er ved cirkulære forpligtet til at realisere 14 pct. energibesparelser i egne bygninger i perioden Heraf udgør 9,1 pct. i perioden Danmarks forpligtelse jvf. Energieffektiviseringsdirektivet. Statslige institutioner m.v. er ved cirkulære forpligtet til at overholde visse grænser for energieffektivitet ved indkøb af apparater og tjenesteydelser. KL og Danske Regioner har ved frivillig aftale med Transport- og Energiministeriet i 2007 indgået aftale om realiseringen af energibesparelser i kommunerne. Aftalerne forventes afløst af en alternativ ordning til efterlevelse af EED. Lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg, udlejning samt regelmæssigt hvert 10. eller 7. år afhængigt af besparelsespotentialet for store bygninger - BoligJobordningen giver mulighed for at fradrage lønudgifter ved en lang række energiforbedringer af boligen som isolering og udskiftning af tag, udskiftning af vinduer og døre, isolering af ydervægge, installation af solceller, husstandsvindmøller, jordvarme, biokedelanlæg, gasfyr, fjernvarmeunits, varmeanlæg, visse varmepumper og varmestyringsanlæg Side 16/17

17 Energiselskabernes spareindsats Målrettet PSO-ordning Normativ Økonomisk Energieffektiviseringsdirektivet Energisyn af større virksomheder Energieffektiviseringsdirektivet Energiselskaberne er forpligtet til at bidrage til realiseringen af energibesparelser i Danmark. I forbindelse med energiaftalen 2012 blev det besluttet at højne ambitionsniveauet for energiselskabernes bidrag til energibesparelser frem mod I henhold til EED art. 8 skal alle store virksomheder skal udføre energisyn på den enkelte virksomheds energiforbrug til transport, proces og bygninger hvert fjerde år. Elintensive virksomheder kan opnå statstilskud til lempelse af deres PSO-betaling. Der er afsat en pulje på 185 mio. kr. om året i perioden For at få tilskud, skal den tilskudsberettigede virksomhed indgå aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen Elafgift Økonomisk - CO2- og NOx-afgifter Økonomisk - Energiafgifter Økonomisk - BedreBolig Informativ - One-stop-shop rådgivningsordning for boligejere, vedrørende energirenovering og forbedring af boligers kvalitet på en række parametre. Bevilling fsva. ENS rolle i ordningen strækker sig til Energireserven Økonomisk /informativ - Energireserven følger af energiforliger For perioden er udmøntet 60 mio. kr. årligt til initiativer under temaerne Et effektivt og fleksibelt energiforbrug i bygninger, Energieffektivisering i erhvervslivet og Effektiv anvendelse af VE-el og omkostningseffektiv omstilling Side 17/17