Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den Kl. 15:30 Udvalgsværelse 2

Transkript

1 Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den Kl. 15:30 Udvalgsværelse 2 Deltagere: Grete Schødts, Bente Bondebjerg, Bo Hansen, Christian Kaastrup, Jesper Ullemose, Jeppe Ottosen, Niels Høite Hansen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Budget Budgetprocedure for Arbejdsmarkedsudvalget Beskæftigelsesplan - Måltal for Fleksjobsambassadører Beskæftigelsesregionens opfølgningsrapport for 1. kvartal Seniorjob Opfølgning på akutpakke Status på projekt "Brug for alle" Undersøgelse af styringen af beskæftigelsesindsatsen Til efterretning 6. marts Eventuelt...11

2 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Godkendelse af dagsorden Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Godkendt 2. Budget Budgetprocedure for Arbejdsmarkedsudvalget 13/1859 Beslutningstema: Økonomi Direktionen godkendte den 14. februar 2013 oplæg til budgetprocedure for Økonomiudvalget godkendte budgetproceduren den 26. februar 2013, hvorefter den nu fremsendes til fagudvalgenes orientering. Sagsfremstilling: Udgangspunktet for budgetproceduren er fortsat at fastholde et robust, økonomisk grundlag, som skal skabe grobund for lokal udvikling og beskæftigelse, som var overskriften for budgetforliget for budget I budgetprocessen for 2014 er der lagt op til, at udvalget indenfor de eksisterende økonomiske rammer drøfter de politiske/strategiske rammer med kobling til mål og økonomi. Til mødet i april vil foreligge et oplæg til udvalgets drøftelse. Økonomiske konsekvenser: Ingen på nuværende tidspunkt. Lovgrundlag: Jf. den kommunale styrelseslov har Økonomiudvalget ansvaret for tilrettelæggelse/udarbejdelse af forslag til det kommende års budget. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at: Budgetproceduren for tages til efterretning. Bilag: Åben - Budgetprocedure 2014 version 3 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : 1

3 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Til efterretning 3. Beskæftigelsesplan - Måltal for /15949 Beslutningstema: Godkendelse af mål i Beskæftigelsesplanen for Sagsfremstilling: Kommunerne skal i beskæftigelsesplanerne for 2013 opstille kvantitative måltal for ministermålene. Målene skal politisk behandles inden planen offentliggøres. Beskæftigelsesplanen for 2013 blev godkendt på Byrådets møde d. 25/ uden disse mål, som først har kunnet fastsættes efterfølgende. Det foreslås, at følgende målsætninger godkendes: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der skal opstilles et kvantitativt mål udtrykt ved uddannelsesgrad. Beskæftigelsesregionen foreslår en regional målsætning på 27 procent, svarende til en stigning på 5 procentpoint i forhold til Idet uddannelsesgraden i Svendborg er lidt lavere end i Syddanmark generelt, foreslås følgende mål: Mål 1: Uddannelsesgraden i 2013 (januar december) skal være 25,5 procent, svarende til en stigning på 5 procentpoint fra 2011 til Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer bliver førtidspensioneret. Der skal opstilles et kvantitativt mål for tilgangen til førtidspension. Beskæftigelsesregionens regionale målsætning lyder på en reduktion i tilgangen til førtidspension på 9,3 procent fra december 2011 til december I Svendborg var tilgangen til førtidspension allerede reduceret væsentligt i december 2011, også i forhold øvrige kommuner i regionen. Derfor foreslås, at målsætningen er at fastholde dette niveau. Mål 2: Tilgangen til førtidspension fastholdes på 120 personer i 2013, svarende til niveauet i Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Der skal opstilles et kvantitativt måltal for antallet af langtidsledige. Beskæftigelsesregionens regionale målsætning er, at antallet af langtidsledige reduceres med 21,7 procent fra december 2011 til december Fra har Svendborg ikke oplevet stigninger i langtidsledigheden på samme niveau som i Syddanmark generelt, og den 2

4 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den stigende ledighed er generelt slået senere igennem i Svendborg. Det foreslås, at måltallet afspejler dette. Mål 3: Antallet af langtidsledige personer begrænses til 590 personer i december 2013, svarende til en reduktion på 10 procent i forhold til december Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Der er ikke formkrav til mål for dette beskæftigelsespolitiske mål. I dag findes der ikke redskaber til at måle direkte på jobcentrets virksomhedsvendte indsats. Det foreslås, at DI s årlige benchmarking bruges som indikator for virksomhedernes generelle tilfredshed med samarbejdet med jobcentret, at andelen af arbejdssteder med personer i tilbud bruges som indikator for jobcentrets kontaktflade til erhvervslivet, og endelig at jobcentrets udvikler et værktøj til fremadrettet at måle virksomhedsindsatsen på. Mål 4: Svendborg Kommunes placering på DI s benchmarking af kommunerne i Lokalt Erhvervsklima er bedre i 2013 end i 2012 fsva. de parametre, der vedrører jobcentrets indsats. Mål 5: Andelen af arbejdssteder med personer i tilbud øges til 20 procent i december 2013, svarende til en stigning på 4,2 procentpoint i forhold til december Mål 6: Jobcenter Svendborg udvikler i 2013 et redskab til måling af virksomhedsindsatsen Indstilling: Det indstilles, at målene godkendes. Bilag: Åben - Beskæftigelselseplan 2013 version 1.3.pdf Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Godkendt 4. Fleksjobsambassadører 13/6559 Sagsfremstilling: Et af indsatsområderne i finanslovsaftalen for 2013 var Flere i fleksjob, hvor man ønskede at styrke en større gruppes mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet trods en nedsat arbejdsevne. Et af initiativerne er Fleksjobsambassadører i kommunerne, hvor kommunerne får midler til at ansætte mindst to fleksjobsambassadører. 3

5 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Svendborg Kommune har søgt og modtaget tilsagn om 1,5 mio. kr. til fleksjobs ambassadører. I forbindelse med bevillingen er der udmeldt et måltal på 36 personer i fleksjob, som er den forventning, der er til ekstra fleksjob fleksjobsambassadørerne kan etablere i Fleksjobsambassadørerne skal bl.a.: Råde, vejlede og informere virksomhederne om den fleksjobsordning Opsøge nye jobmarkeder, hvor der kan etableres fleksjob af få timer Rådgive og støtte de ledige til selv at være jobsøgende Matche virksomheder og ledige Midlerne skal anvendes i 2013 og kan alene anvendes til løn eller køb af anden aktør. Det er dog et krav, at jobcentrene som minimum selv ansætter én fleksjobsambassadør, der skal være tovholder på indsatsen. Der vil være mulighed for at ansøge om midler igen i 2014 og 2015, men den samlede bevilling er faldende og kommunefordelingen er endnu ukendt. Det er en forudsætning for bevillingen at jobcentrene skal have ansat fleksjobsambassadørerne senest 1. april 2013, hvorfor Jobcenter Svendborg er gået i gang med en rekrutteringsproces, Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Bilag 3 - Beskrivelse af initiativet.pdf Åben - Bilag 1 - Fordeling af midler.pdf Åben - Bilag 2 - Funktionsbeskrivelse.pdf Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning 5. Beskæftigelsesregionens opfølgningsrapport for 1. kvartal /7079 Sagsfremstilling: Beskæftigelsesregion Syddanmark udarbejder hvert kvartal en opfølgningsrapport, hvor der sættes fokus på de væsentligste udfordringer og gøres status over ministermålene. I rapporten sammenlignes Svendborg med kommuner med samme rammevilkår. 4

6 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den I rapporten for 1. kvartal 2013 sættes der fokus på unge uden uddannelse og virksomhedskontakten. Rapporten understreger, at det er vigtigt at unge går i gang med en uddannelse, da det i sær er ufaglærte, der rammes af ledighed. Der var i december unge under 30 år på kontanthjælp i Svendborg og størstedelen af disse har ingen kompetencegivende uddannelse. Der peges på uddannelsespålæg som et redskab for de under 25 årige og motivation og vejledning til de over 25 årige. I Svendborg har mange af de unge behov for hjælp til at blive uddannelsesparate, og det kan være nødvendigt at supplere beskæftigelsesindsatsen med andre sociale eller sundhedsmæssige tilbud i et tværfagligt samarbejde. Beskæftigelsesregionens budskab i rapporten er, at et tæt virksomhedssamarbejde er centralt for en vellykket beskæftigelsesindsats. Svendborg har en lidt højere samarbejdsgrad end regionen som helhed, hvis man ser på andelen af arbejdssteder med borgere i praktik eller løntilskud, men der vurderes stadig at være et forbedringspotentiale. Ministermålene i 2013 Uddannelsesgrad for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse udgør 11,1 pct. mod 13,2 pct. i regionen. Tilgangen til førtidspension er reduceret med 2,5 procent i det seneste år, hvilket er en mindre reduktion end Syddanmark, men tilgangen er lavere end for Syddanmark og klyngen. Langtidsledigheden er faldet med ca. 10 procent i det seneste år, hvilket er en større reduktion end Syddanmark og klyngen. Virksomhedssamarbejdet er opgjort som andel af virksomheder med virksomhedsrettede tilbud. Svendborgs andel er ca. 19 procent. Der er i sær tale om private virksomhedspraktikker og offentlige løntilskudsjob. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Politisk opfølgning Svendborg 1. kvt pdf Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning 6. Seniorjob 13/6073 Beslutningstema: Initiativer i forbindelse med seniorjobs i Svendborg Kommune. Sagsfremstilling: 5

7 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Ledige over 55 år som opbruger deres dagpengeret, har under nærmere betingelser krav på at blive ansat i et seniorjob i kommunen. Udvidelse af målgruppen, afkortning af dagpengeperioden og den generelle situation på arbejdsmarkedet har bevirket, at antallet af borgere, der ansøger om et seniorjob, er steget betragteligt. 54 personer har frem til 6. februar 2013 ansøgt om seniorjob, og det skønnes at der frem til 1. juli vil være op mod 90 personer yderligere, der ansøger om et seniorjob. I vedlagte notat redegøres der for seniorjobordningen, herunder for størrelsen og sammensætning af målgruppen, kommunens udgifter forbundet med ordningen, mulighederne for at finde relevant beskæftigelse til målgruppen samt indsatsen for at begrænse tilgangen. Notatets sidste afsnit indeholder anbefalinger til initiativer. Lovgrundlag: Lov om seniorjob. Indstilling: Direktionen indstiller, at notatet tages til efterregning at der som hovedregel ikke tilbydes seniorjob til ansøgere, der har 3 måneder eller mindre til efterløn at der arbejdes videre med etablering af særlige seniorarbejdshold og seniorstillinger at finansiering afventer resultatet de kommende midtvejsforhandlinger mellem KL. og regeringen at jobcentrets særlige intensive indsats omlægges, så den for denne målgruppe ligger tidligere i ledighedsforløbet. Indstilling: Til Arbejdsmarkedsudvalgets efterretning. Bilag: Åben - Notat_seniorjob Beslutning i Økonomiudvalget den : Godkendt. Lise-Lotte Tilsted (V) og Jørgen Lundsgaard (løsgænger) var fraværende. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Orienteringen taget til efterretning 7. Opfølgning på akutpakke 12/29289 Beslutningstema: 6

8 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Orientering om status på akutpakken. Sagsfremstilling: Beskæftigelsesregionen fremsender hver anden uge en opfølgningsrapport på akutpakken. Opfølgningsrapporten og beskæftigelsesregionens bemærkninger er vedlagt som bilag. Af opfølgningsrapporten fremgår, at der i Svendborg er en mindre andel af de ledige omfattet af akutpakken, der er afmeldt jobcentret, end der er i Syddanmark generelt. Dette kan til dels hænge sammen med den generelle situation på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden i Svendborg og på Fyn generelt er betragteligt højere end i resten af regionen. Opgørelserne tager ikke højde for de forskelle der måtte være i sammensætningen af målgruppen i de forskellige kommuner. På i hvert fald to punkter, som kan påvirke resultaterne negativt, adskiller målgruppen i Svendborg sig fra målgruppen i Syddanmark: 3F er den a-kasse, der har oplevet det største fald i antallet af ledige medlemmer det seneste år. Medlemmer af 3F udgør mere end 30 procent af den samlede målgruppe for akutpakken. I Svendborg udgør medlemmer af 3F en mindre andel end i Syddanmark generelt årige udgør cirka en femtedel af målgruppen. I Svendborg udgør personer i denne aldersgruppe en større andel af målgruppen, end i Syddanmark generelt. Hovedparten af ledige i denne aldersgruppe vil være berettiget til et seniorjob, når dagpengeperioden udløber. Af opfølgningsrapporten fremgår, at 48 procent af målgruppen har taget imod tilbuddet om en personlig jobformidler, mod 58 procent i Syddanmark generelt. Blandt de personer der aktuelt er ledige, har 56 procent taget i mod tilbuddet om en personlig jobformidler. Indsatsen overfor de ledige der har risiko for at miste dagpengeretten indenfor de næste 6 mdr. er særdeles intensiv, også for de ledige der ikke taget imod tilbuddet om en personlig jobformidler. Både kontaktforløb og aktive tilbud ydes i et omfang, der er fuldt på højde med øvrige kommuners indsats. På visse områder er indsatsen endnu mere intensiv, og jobcentret tilbød denne indsats allerede inden akutpakken blev vedtaget. Indsatsen omfatter information og vejledning i jobsøgning, individuelle samtaler og coaching mindst hver anden uge, arrangementer med private virksomheder, vikar- og jobåbnings-"messer" og hele vejen personlig kontakt til jobkonsulent. Kommunens tilbud er i høj grad individuelt tilrettelagt, med udgangspunkt i den enkeltes aktive deltagelse, og med vægt på at der er tale om et frivilligt tilbud. Cirka 150 personer har aktivt fravalgt denne indsats, herunder tilbuddet om en personlig jobformidler. 7

9 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den På det seneste er vi stødt på en barriere i forhold til virksomhedernes krav om uddannelse og uddannelsessystemets kapacitet. Vi har en del (25-30) ledige, der indenfor de sidste 2-3 mdr. bl.a. har arbejdsgivererklæring på job, forudsat en givet kursus er gennemført. Som eksempel kan nævnes, at der pt. er ventetid på AMU overfladekursus indtil juni 2013, for ledige der har et tilsagn om arbejde. AMU har oplyst at der planlægges øget kapacitet. Jobcentret følge udviklingen nøje med henblik på at sætte ind på områder der kan påvirker udviklingen. Bl.a. har det vist sig, at akutpakkens effekt i form af private akutjob til målgruppen, er markant lavere på Fyn end i regionen og på landsplan. Virksomheder der benytter Jobcentrets service til annoncering på Jobnet.dk opfordres til at opslå stillingerne som akutjob. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Opfølgning på akutpakke Svendborg pdf Åben - Opfølgning på akutpakken Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning 8. Status på projekt "Brug for alle" 12/21392 Sagsfremstilling: Projekt Brug for alle for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 har nu været i gang siden september Projektet kan ses som en parallel til den lovgivning der efterfølgende blev vedtaget i førtidspensions- og fleksjosreformen. Borgerne får afklarende samtaler i jobcentret, og foretræder efterfølgende for et tværfagligt team af relevante medarbejdere fra forskellige afdelinger. Beskæftigelsesregion Syddanmark fremsender løbende statusrapporter, hvor jobcentrenes resultaterne fremgår. I opfølgningen følges der op på 5 elementer: - Afholdelse af 1. samtale (skal være afholdt senest 31/ ) - Møde i det tværfaglige team - Varighed fra samtale i jobcentret til møde i tværfaglige team - Andel af borgere, der modtager beskæftigelsesrettede tilbud - Andel af borgere der har været uden offentlig forsørgelse i min. 4 uger Af februarrapporten fremgår at knap 80 procent af målgruppen i Svendborg har været til 1. samtale. Gennemsnittet i Syddanmark er 72,6 8

10 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den procent. Alle opgørelser måler på den oprindelige målgruppe, der blev udtrukket i foråret Dette betyder, at en del aldrig vil modtage den 1. samtale, da de er overgået til anden forsørgelse (førtidspension, flexjob, selvforsørgelse eller anden matchkategori). 20 procent af Svendborgs bruttomålgruppe har været til møde i det tværfaglige team, hvilket er væsentligt over gennemsnittet for Syddanmark, der er på 10 procent. Fra Jobcentret taler med borgerne til der afholdes møde i det tværfaglige team går der i gennemsnit 14 dage, hvilket er en uge hurtigere end gennemsnittet for Syddanmark. 16,5 procent af borgerne har i perioden fået et beskæftigelsesrettet tilbud, hvilket er lidt mindre end Syddanmark, hvor andelen udgør 19,3 procent. Det opleves, at målgruppen er meget langt fra arbejdsmarkedet, og at de tiltag, der iværksættes typisk ikke er af beskæftigelsesrettet karakter. De beskæftigelsesrettede tilbud vil typisk først bringes i spil senere i forløbet. 6,4 procent af bruttomålgruppen har i Svendborg været selvforsørgende i mindst 4 uger. I Syddanmark udgør procenten 7,9 procent. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning 9. Undersøgelse af styringen af beskæftigelsesindsatsen 13/6580 Sagsfremstilling: KL har skrevet ud til alle landets borgmestre og kommunaldirektører og orienteret dem om en undersøgelse de har iværksat med konsulentfirmaet Deloitte. På baggrund af en undersøgelse af otte kommuner, der leverer nogle af de bedste resultater på beskæftigelsesområdet er der udarbejdet vedlagte rapport. Rapporten fremhæver i sær, at politisk handlekraft er afgørende. En bevidst politisk strategi, hvor der tages politisk medejerskab og hvor en tillid mellem politik og administration muliggør investeringer i området er med til at skabe de bedste resultater. Deloitte har identificeret 10 afgørende elementer: Politisk ejerskab Fokus på hovedmotorvej og sikker drift 9

11 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Sæt klare mål og giv borgeren ansvaret for egen situation Resultatorienteret kontakt med borgeren Netværk og relationsdannelse med virksomhederne Effektfuld virksomhedsrettet indsats Systematisk viden og læring om hvad der virker Effekt- og borgerfokus i visitation til tilbud Mål skal bruges i planlægning og styring Tværgående og aktiv indsats for de langvarigt forsørgede Rapporten beskriver de 10 elementer nærmere Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Borgmesterbrev.pdf Åben - Deloitte Hvad virker 2012 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning. Indgår i forberedelse af beskæftigelsesplan Til efterretning 6. marts /344 Sagsfremstilling: Orientering fra formanden Orientering fra medlemmerne Orientering fra administrationen Status på implementering af førtidspension- og fleksjobsreform Status på straks- og nytteaktivering Kommende arrangementer Fællesmøde med Erhvervsudvalget, LBR og virksomheder d. 24. april Beskæftigelsesrådets forårskonference i Odense d. 2. maj Indstilling: Det indstilles, at orienteringerne tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : 10

12 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Formanden orienterede om fynsk beskæftigelsessamarbejde med fokus på fynske medarbejdere til fynske anlægsprojekter. Der afholdes konference d. 8. og 9. april på Hotel Svendborg. Orientering om borgersag. Orienteringerne blev taget til efterretning. 11. Eventuelt 11

13 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 17:40 Grete Schødts Bente Bondebjerg Bo Hansen Christian Kaastrup Jesper Ullemose Jeppe Ottosen Niels Høite Hansen 12

14 Bilag: 2.1. Budgetprocedure 2014 version 3 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 06. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 45702/13

15

16 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Politisk proces for udarbejdelse af driftsbudget Politisk proces for udarbejdelse af anlægsbudget Særlige forhold Aktivt medborgerskab Borgermøde Høring Administrativ proces basis/teknisk budget...10 Bilag 1. Overordnet tidsplan...12

17 1. Indledning Udviklingen i den internationale økonomi tilsiger, at kommunerne også for 2014 må forberede sig på nulvækst i den kommunale økonomi, samtidig med at borgernes efterspørgsel efter/forventning til offentlige serviceydelser fastholdes. Formålet med budgetproceduren for 2014 er således fortsat at fastholde et robust, økonomisk grundlag, som skal skabe grobund for lokal udvikling og beskæftigelse, som er overskriften for budgetforliget for budget Regeringens tiltrædelse af finanspagt, udmeldinger, vedtagelse af budgetlov m.m. indebærer, at der fortsat ikke vil være plads til nye udgiftskrævende opgaver, uden at der sker en tilsvarende reduktion på andre områder. En fastholdelse/udvikling af det kommunale serviceniveau indenfor de eksisterende økonomiske rammer stiller store krav til kommunernes evne til fortsat at omstille og effektivisere. Økonomiudvalget har på mødet den 22. januar 2013 derfor tilkendegivet, at processen for udarbejdelse af budget 2014 skal ske inden for de eksisterende rammer, og at den omstillingsproces, som kommunen har gennemført de senere år videreføres. Staten har i efteråret 2012 gennemført en kortlægning af økonomistyringen i 10 kommuner, hvor Svendborg Kommune var en af deltagerne. Resultatet foreligger pt. ikke, men det forventes at der fremadrettet kan komme yderligere statslige krav/henstillinger til kommunernes økonomistyring. Et af fokusområderne i kortlægningen har været, hvordan de politiske/strategiske mål er styrende for opgavevaretagelsen, hvordan der følges op på disse mål, og om der er en kobling mellem mål og økonomi. I processen for 2014 lægges der op til, at afsættet for de politiske drøftelser i fagudvalgene sker med udgangspunkt i deres respektive politiker/strategier. Et centralt led i fagudvalgenes arbejde med budgettet er den dialog, som fagudvalget har med relevante interessenter/brugere. Fagudvalgene fastlægger så tidligt som muligt en plan for denne proces, og erfaringer, som udvalgene løbende har fået i forbindelse med Aktivt Medborgerskab, inddrages i processen. Svendborg Kommune har i de senere år haft et pænt bruttoanlægsbudget bl.a. som følge af en gunstig finansiering via tilskud og lån. Det har dog ikke været muligt at realisere budgetterne inden for det angivne år, hvilket har medført store anlægsoverførsler til efterfølgende år. I budgetproceduren er der derfor lagt op til, at der sættes særligt fokus på styring af anlægsområdet, og at der afholdes et anlægsseminar med fokus på den tværgående prioritering af anlægsprojekter. Ved tilrettelæggelse af budgetprocessen for 2014 er der endvidere lagt op til en øget digitalisering. Dette indebærer bl.a. at der lægges op til, at den nuværende seminarmappe ikke trykkes, og at Service og Økonomi får et nyt indhold/lay-out. 13/1859 Side 3

18 Figur 1: Særlige indsatsområder i budgetprocessen for 2014 Budgetproces 2014 Indsatsområder Omstilling og effektivisering (nulvækst) Politiker/strategier styrende for mål med kobling til økonomi Aktivt Medborgerskab Anlægsseminar Fokus på styring af anlægsområdet: - retvisende budget Øget digitalisering af budgetprocessen Den overordnede proces vil se således ud: Figur 2: Overordnet budgetproces Budgetproces Politikker, strategier, mål og resultatkrav Økonomiudvalget udmelder eventuelle emner, ligesom fagudvalg drøfter egne emner Fagudvalg drøfter, prioriterer og udarbejder mål og resultatkrav ud fra politiker og strategier Jan marts April - Juni Økonomi/ressourcer Budgetprocedure vedtages Budgetrammer udmeldes (ØKU) Basisbudget udarbejdes Kvalificering af budgetforudsætninger Kommuneaftale foreligger Orientering af Byråd + anlægsseminar Fagudvalg fastlægger nye/reviderede mål og resultatkrav til Service og Økonomi August - september Budgetseminar Borgermøde 1. Behandling af budget Budgetforhandlinger Fagudvalg godkender bidrag til Service og Økonomi Oktober - december Budgetvedtagelse (2. behandling) Økonomisk politik: Byrådet har via den økonomiske politik fastlagt de overordnede rammer for kommunens økonomi. Formålet med den økonomiske politik er dels på den korte bane at sikre et råderum til uforudsete udgifter, dels at kommunens økonomi skaber plads til investering og udvikling af kommunens service. 13/1859 Side 4

19 I den økonomiske politik er det fastlagt, at eventuelle ændringer i skattesatserne forudsætter enighed i forligskredsen. Figur 3: Svendborg Kommunes økonomiske politik Driftsoverskuddet skal som minimum udgøre 100 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning skal udgøre mio. kr. Det økonomiske udgangspunkt for Svendborg Kommunes budgetlægning for 2014 er et budget 2013 inkl. overslagsårene i balance. Dette er en direkte konsekvens af budgetforliget for budget 2013, hvor forligsparterne besluttede, at fagudvalgene allerede ultimo 2012 skulle udmønte en samlet besparelse på 21 mio. kr. i 2014 og 28 mio. kr. i Figur 4: Nøgletal budget Mio. kr Driftsoverskud -99,9-100,5-99,6-115,2-123,4 Likviditet 110,0 98,4 78,0 67,6 75,4 Note: Likviditet ultimo 2012 er korrigeret for Udbetaling Danmark Selvom regnskabet for 2012 ikke er endeligt på nuværende tidspunkt, forventes et væsentligt bedre regnskabsresultat i forhold til vedtaget budget Det positive regnskabsresultat kan primært henføres til mindreforbrug på kommunens udgifter til service og renter, og kommunen overholder dermed den udmeldte ramme for serviceudgifter. 2. Politisk proces for udarbejdelse af driftsbudget Udgangspunktet for budget 2014 er økonomisk balance og der er ikke afsat råderum til nye tiltag. Hvis det viser sig nødvendigt at skaffe ekstra finansiering besluttes det på Økonomiudvalgets møde den 20. august 2013, hvor processen herfor ligeledes fastlægges. På dette tidspunkt foreligger ½-årsregnskab for 2013, samt en oversigt over de økonomiske konsekvenser af kommuneaftalen for Økonomiudvalget har derfor tilkendegivet, at nye tiltag og eventuelle merudgifter som følge at stigende udgiftspres skal finansieres inden for rammen. Ved omstilling på tværs af fagudvalgene skal de involverede udvalg ligeledes pege på finansiering, således at den overordnede ramme fastholdes uændret. Dette stiller krav til at fagudvalgene og administrationen konstant har fokus på omstilling og effektivisering. I budgetprocessen er der lagt op til, af der i maj afholdes fælles fagudvalgsmøder, hvor udvalgene drøfter eventuelle tværgående tiltag, og at eventuelle prioriteringsmuligheder i relation til disse, drøftes i forbindelse med 13/1859 Side 5

20 byrådsseminaret den 25. juni, hvor det første bud på de økonomiske konsekvenser af kommuneaftalen foreligger. Statens igangværende analyse af kommunernes økonomistyring har bl.a. fokuseret på beskrivelse af den tværgående styring og grundlag for tværgående prioriteringer og omprioriteringer på tværs af kommunen i målformulering, budgettering og den løbende styring/opfølgning. Som nævnt indledningsvis foreligger resultatet pt. ikke, men det forventes at der fremadrettet kan komme yderligere statslige krav/henstillinger til kommunernes økonomistyring. For at fremme en øget kobling mellem mål og økonomi lægges der op til, at den politiske budgetproces tilrettelægges således, at afsættet for fagudvalgenes drøftelser sker med udgangspunkt i udvalgets politikker og strategier. Denne proces løber fra april frem til sommerferien, hvor udvalget drøfter status på udvalgets politikker og strategier og drøfter evt. nye udviklingsmål for Et centralt led i fagudvalgenes arbejde med budgettet er den dialog, som fagudvalget har med relevante interessenter/brugere. Fagudvalgene fastlægger så tidligt som muligt en plan for denne proces, og erfaringer, som udvalgene løbende har fået i forbindelse med Aktivt Medborgerskab inddrages i processen. Økonomiudvalget har fastlagt 4 temaer, som væsentlige pejlemærker for direktionens arbejde i den resterende del af byrådsperioden. Økonomiudvalget besluttede på mødet den 22. januar 2013 mål, handlingsplaner og resultatkrav, som skal være gældende for Direktionens arbejde i 2013 med at fremme de konkrete målsætninger. Nedenfor er angivet tiltag, som kan indgå i udvalgenes drøftelser i forbindelse med udarbejdelse af budget Figur 5: Temaer til behandling i fagudvalgene Overordnet tema Udvalg Resultatkrav Effektiv og sund økonomi Økonomi Gennemførelse af benchmarksprojekt Attraktiv bosætningskommune Kultur og Plan Udviklingsplan for Maritim Byhavn forelægges Byråd senest juni Attraktiv bosætningskommune Kultur og Plan Tankefuld strategi revideres og implementeres Attraktiv bosætningskommune Kultur og Plan Vedtagelse af boligstrategi inden udgangen af 2013 Attraktiv bosætningskommune Miljø og Teknik Strategi og handleplan for natur og friluftsliv vedtages inden udgangen af /1859 Side 6

21 I forbindelse med fagudvalgenes drøftelser af budget 2014, har Økonomiudvalget fastlagt, at der skal gennemføres følgende analyser. Analyserne drøftes løbende i Direktion og evt. fagudvalg, og drøftes endeligt i fagudvalgene i august, og fremsendes sammen med udvalgets øvrige bidrag til seminarmappen. Figur 6: Analyser til budget 2014 Analyse Udvalg Resultatkrav Befordring Kultur og Plan, Børn og Unge m.fl. Nedsættelse af en tværgående projektgruppe, som får til opgave at vurdere om der er mulighed for yderligere optimering af kommunens befordring. Der henvises til særskilt udkast til kommissorium. Politisk udvalgsstruktur Økonomi Fælles ejendomskontor Økonomi Samlet besparelse 2 mio. kr. Havnens udvikling Kultur og Plan Havnen har en presset økonomi pga. lavere godsmængde og færre sejlere. Ses i sammenhæng med Maritim Byhavn 13/1859 Side 7

22 3. Politisk proces for udarbejdelse af anlægsbudget På grund af større driftsoverskud og en gunstig finansiering via tilskud og lån, har Svendborg Kommune i de senere år haft et pænt bruttoanlægsbudget med tilsvarende store overførsler. Figur 7: Bruttoanlægsudgifter Brutto anlægsudgifter Mio. kr Korr. Budget Regnskab Restbudget Udgangspunktet for budget er et prioriteret og robust anlægsbudget, der indebærer, at Svendborg Kommune i de kommende år står over for at gennemføre en række store anlægsinvesteringer jf. nedenstående. Figur 8: Bruttoanlægsudgifter budget Brutto anlægsudgifter mio. kr. Udvalg Vedligeholdelse/basis Alle Ny skolestruktur - sikre skoleveje UMT Ny terminalbygning UMT Innovationsprojekter - statslige puljer UMT Energibesp. Foranstaltninger UMT Innovativt Energispareprojekt UMT Erhvervskontakt (byfornyelse) UMT Pule lokale initiativer UKP Jordforsyning UKP Svendborg Havn, analyser m.v. UKP Omdannelse af Torvet og byrum UKP Ramme Trafik og Havne UKP skolestruktur BU Thurø Skole BU Dagtilbud - tilpasning fysiske rammer BU Udvidelse Ryttervej m. 10 boliger SU Pulje kvalitetsfondsmidler ØK I alt Hertil kommer anlægsoverførsler fra 2012, hvor det foreløbige regnskab udviser et restbudget på ca. 200 mio. kr. brutto. Dette skal sammenholdes med, at bruttoanlægsbudgettet i 2013 udgør 143,7 mio. kr. En af udfordringerne i 2013 er derfor at få realiseret de allerede budgetlagte anlægsprojekter. På baggrund heraf anbefales det, at anlægsprocessen primært er fokuseret på justeringer af det nuværende budget med det formål at lave et realistisk anlægsbudget for perioden Fagudvalgene kan derfor ikke af egen kraft budgetlægge med nye anlægsprojekter finansieret inden for egen ramme. Sådanne ønsker skal fremsendes som udvidelsesforslag med tilhørende forslag til finansiering, og indgår i den tværgående, politiske prioritering. 13/1859 Side 8

23 Med det formål at sikre et fremtidigt, realistisk anlægsbudget igangsættes en analyse af anlægsområdet. Der udarbejdes særskilt kommissorium. På baggrund af ovennævnte lægges der op til, at der i juni planlægges et anlægsseminar, hvor der bl.a. drøftes status på anlægsbudget 2013, udvidelsesforslag 2014 samt resultat af den gennemførte analyse af anlægsområdet. Ved budgetlægningen for 2013 blev der indført et loft for kommunernes samlede budgetterede bruttoanlægsudgifter. Regeringen og KL har efterfølgende aftalt, at det fastlagte anlægsloft på 15,5 mia. kr. i 2013 kan hæves med yderligere 2 mia. kr. Dette skønnes ikke at have betydning for Svendborg Kommune, idet der ikke er finansiering til nye anlægsprojekter. Et evt. loft for 2014 vil fremgå af kommuneaftalen for Hvorvidt der også kan blive tale om loft i forhold til regnskabet vides pt. ikke. 4. Særlige forhold Ved tilrettelæggelse af budgetprocessen for 2014 er der endvidere lagt op til en øget digitalisering. Dette indebærer bl.a. at der lægges op til, at den nuværende seminarmappe ikke trykkes, og at Service og Økonomi får et nyt indhold/lay-out. Figur 9: Overordnede styringsdokumenter Udgangspunktet er, at aktivitetsoplysninger, mål, resultatkrav, indsatsområder m.m., som indgår i de politiske drøftelser frem til vedtagelse af budgettet, udgør den væsentligste del af budgetbemærkningerne, og som ligeledes går igen i den efterfølgende budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse. 13/1859 Side 9

24 I forbindelse med at der i processen for 2014 fokuseres mere på fagudvalgenes politiker/strategier og de fastlagte politiske mål for 2014 vurderes det, at der er behov for at nytænke indholdet/opbygning af den nuværende publikation Service og Økonomi. 5. Aktivt medborgerskab Byrådet besluttede i 2012 et program for Aktivt Medborgerskab, som har til formål at skabe bedre beslutningsgrundlag hos politikerne og medejerskab blandt borgere og virksomheder. Aktivt Medborgerskab er ligeledes et vigtigt, tværgående element i udkastet til ny udvalgsstruktur. I efterår 2012 og forår 2013 eksperimenterer byråd og alle udvalg med modeller for endnu bedre dialog og samspil med borgere og virksomheder. Resultatet evalueres i Økonomiudvalget foråret Efterfølgende vedtager Byrådet en ny styrereform for byrådsperioden På baggrund af ovennævnte skal fagudvalgene i forbindelse med drøftelse af deres interne budgetproces for 2014 drøfte, hvorledes Aktivt Medborgerskab kan implementeres i budgetfasen på udvalgets område. 5.1 Borgermøde Et borgermøde fastlægges af Økonomiudvalget efter oplæg fra Nærdemokratiudvalget. 5.2 Høring Som tidligere nævnt er der ikke lagt op til, at der skal udarbejdes besparelser, hvorfor der pt. ikke er planlagt en evt. høringsfase ift. medarbejderne (MED-udvalg m.m.). Hvis det senere viser sig behov for at der skal udarbejdes besparelsesforslag, vil der blive tilrettelagt en høringsfase, der dog tidsmæssigt vil være af kortere varighed. Pt. er det planlagt, at MED-Hovedudvalget inddrages således: Nærværende notat udsendes til udvalget efter godkendelse i Økonomiudvalget den 26. februar Udvalget deltager i orienteringsmødet i forbindelse med Byrådets møde den 25. juni Udvalget deltager i dele af budgetseminariet den 27. august Administrativ proces basis/teknisk budget. På baggrund af basisbudgettet (overslagsårene i vedtaget budget 2013) udarbejdes et teknisk budget. Den administrative proces beskrives mere uddybet i en administrativ budgetvejledning målrettet administrationen. 1. rammeudmelding foretages medio marts og omfatter følgende: - basisbudgettet - overførsel af evt. mindreforbrug fra udvalgsbesparelser 2014/15 - tillægsbevillinger, som er givet siden budgetvedtagelsen i 2012, og som påvirker budget /1859 Side 10

25 Rammerne justeres efterfølgende løbende som følge af nye bevillingsomplaceringer i Sideløbende med udarbejdelse af basisbudgettet arbejdes der administrativt med at optimere gennemskueligheden i budgettet. Dette arbejde sker bl.a. ved at forbedre/synliggøre de aktivitetstal, som ligger til grund for budgettet. 2. rammeudmelding foretages medio august og omfatter følgende: - Pris- og lønfremskrivning, herunder udmøntning af effektiviseringskravet på 0,35 pct. - Nye love og bekendtgørelser - Revideret skøn over udvikling i overførselsindkomster - Nyt indtægtsbudget vedr. skatter og generelle tilskud - Demografisk udvikling - Mængdeudvikling - Problemområder (uomgængelige mer- eller mindreudgifter) Indtægtsbudgettet udarbejdes på baggrund af KL s tilskudsmodel. Ved budgetlægning af overslagsårene afstemmes den budgetterede udvikling af overførselsudgifterne med KL s forventninger til udviklingen på de budgetgaranterede områder, samt øvrige overførselsudgifter. 13/1859 Side 11

26 Bilag 1: Tidsplan for budget 2014 Bilag 1. Overordnet tidsplan Den politiske budgetproces er tilrettelagt således, at fagudvalgene i perioden fra april og frem til medio juni drøfter indhold og foretager eventuelle justeringer i de gældende politikker, strategier og mål. Udgangspunktet er, at drøftelser sker inden for rammerne af basisbudgettet dvs. at såfremt et område skal tilføres ekstra ressourcer for at realisere et givent mål, skal finansiering ske inden for udvalgets ramme. Perioden efter sommerferien er koncentreret om de politiske forhandlinger. Som optakt hertil afholdes den 27. august 2013 et budgetseminar for Byråd, Direktion og MED- Hovedudvalg. Formålet med seminaret er at give en orientering om kommunens økonomi, samt en præsentation af det samlede budgetmateriale. Til 1. behandling udarbejder Direktionen et budgetforslag i balance, og budgetforhandlinger planlægges at finde sted i weekenden den 21. og 22. september /1859 Side 12

27 Byrådets 1. behandling finder sted den 17. september 2013, og 2. behandling finder sted den 8. oktober /1859 Side 13

28 Dato Aktivitet Aktør 17. januar Oplæg til økonomistyring 2013: Direktion Økonomisk status, økonomisk strategi, opfølgning 2013, Budget januar Temamøde økonomistyring: Økonomiudvalg Økonomisk status, økonomisk strategi, opfølgning 2013, Budget februar Budgetprocedure 2014 Direktion 26. februar Budgetprocedure 2014 Økonomiudvalg 27. februar Orientering om økonomistyring Lille ledergruppe Marts Fagudvalg orienteres om budgetproceduren generelt Direktør og afd.ledere og fagudvalgets egen proces. 14. marts Økonomisk status til ØK den 19. marts Direktion 19. marts Økonomisk status: Økonomiudvalg - adm. budgetkontrol pr regnskab 2012 inkl. overførsler til 2013/14 - basisbudget marts MED-Hovedudvalg orienteres om budgetproceduren MED-Hovedudvalg 2014 April/juni Revidering af politikker og strategi forslag til Fagudvalg udviklingsmål. Realistisk anlægsbudget. Analyser jf. ØK s udmelding. Beskrivelse af budgetforudsætninger 30. april Borgmestermøde/KL Borgmester Maj Evt. udvalgsdrøftelser af tværgående tiltag Tværgående fagudvalgsmøder 18. juni Status budget 2014: Økonomiudvalg Temaer/analyser kommuneaftale basisbudget - råderum/finansiering juni Orientering om kommuneaftale. Anlægsseminar. Byråd, fagudvalg Udvalgsdrøftelser af tværgående prioriteringsmuligheder 15. august Status budget 2014 Direktion 16. august Fagudvalg fremsender materiale til budgetmappen Fagudvalg 20. august Budget 2014 status Økonomiudvalg Vurdering af den økonomiske situation. Budgetnotat drøftes. Fastlæggelse af proces for politiske budgetforhandlinger. 22. august Drøftelse af budgetforslag i balance til ØK s 1. beh. Direktion 27. august Budgetseminar: Økonomisk status, gennemgang af budgetmappen, anlægsbudget, Direktionens budgetforslag til 1. beh. Byråd, Direktion og MEDHovedudvalg 2. sept. Borgmestermøde/KL Borgmester Eventuelt borgermøde 10. sept. 1. behandling i Økonomiudvalg Økonomiudvalg Budgetforslag fra Direktion i balance 17. sept. 1. behandling i Byråd Byråd 19. sept. Borgmestermøde/KL Borgmester 21./22. Politiske forhandlinger ØK/Byrådet sept. 23. sept. Frist for fremsendelse af ændringsforslag Byråd 1. oktober 2. behandling i Økonomiudvalg Økonomiudvalg 8. oktober 2. behandling i Byråd Byråd 13/1859 Side 14

29 Bilag: 3.1. Beskæftigelselseplan 2013 version 1.3.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 06. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 35598/13

30 Beskæftigelsesplan 2013 Version 1.3

31 1. Indledning Processen Jobcenterets opgaver Ministerens mål Flere unge skal have en uddannelse Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet, så færre personer kommer på førtidspension Langtidsledigheden skal bekæmpes En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Faldende arbejdsstyrke Strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet Uddannelsesniveau og stigende krav til kompetencer Langtidsledighed Mål og strategier for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Jobklare dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Andre aktører Jobcentrets ressourcer Budget for beskæftigelsesindsatsen Bilag 1. Samlet oversigt over jobcentrets mål i beskæftigelsesplan Bilag 2. Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer Bilag 3. Tillæg vedr. bevilling til ekstra virksomhedskonsulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud Bilag 4 Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver

32 1. Indledning I henhold til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats udarbejder kommunerne hvert år en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. De overordnede beskæftigelsespolitiske udfordringer rækker imidlertid mere end ét år frem, og der er derfor behov for en mere langsigtet strategi. På det lokale beskæftigelsesråds (LBR) temadag den 6. april 2011, hvor der udover medlemmer af LBR deltog politikere og embedsmænd fra Svendborg, Langeland og Ærø Kommuner, blev det på denne baggrund foreslået, at der laves en flerårig beskæftigelsesplan, der følger den kommunale valgperiode. Forslaget er efterfølgende drøftet med Beskæftigelsesregion Syddanmark, som har godkendt, at der laves et forsøg med en flerårig plan. Beskæftigelsesplanen adskiller sig derfor fra tidligere beskæftigelsesplaner ved at gælde i Det er forventningen, at det nye byråd der tiltræder 1. januar 2014 i løbet af 2014 vedtager en beskæftigelsesplan gældende for Rammerne herunder i en vis udstrækning også processen - for beskæftigelsesplanen er bestemt ved lov, og er således de samme som tidligere. Det betyder, at planen skal følge en skabelon udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen, og blandt andet skal indeholde ministerens mål for det pågældende år og en strategi for hvordan disse nås. Det betyder endvidere, at der hvert år skal vedtages en beskæftigelsesplan for det kommende år. Med denne flerårige beskæftigelsesplan lægges der imidlertid op til, at der ikke ændres i de overordnede linier, og at det altså alene er de afsnit der specifikt omhandler ministerens mål og helt konkrete initiativer og indsatser, der årligt tages op til revidering. Særlige udfordringer og initiativer i 2013 De udfordringer og initiativer jobcentret vil have en særlig fokus på i 2013, er fremhævet i blå bokse i beskæftigelsesplanen. Disse særlige fokusområder vil ligesom afsnittet om beskæftigelsesministerens mål blive revideret årligt. Det er håbet, at beskæftigelsesplanen herved i højere grad kan sikre kontinuitet i beskæftigelsesindsatsen og dermed sikre, at de langsigtede udfordringer imødekommes, samtidig med at de konkrete målsætninger samt særlige indsatser vedrørende mere kortsigtede udfordringer tydeliggøres. Pr. 1. januar 2013 udtræder Langeland af det forpligtende samarbejde med Svendborg Kommune, ligesom Ærø Kommune udtrådte pr. 1. januar I modsætning til tidligere gælder beskæftigelsesplanen 2013 derfor kun for Svendborg Kommune. Som følge heraf er der foretaget mindre konsekvensrettelser sammen med andre smårettelser af redaktionel karakter Processen. Beskæftigelsesplanen for er udarbejdet i en proces, hvor både medarbejdere, ledere, Beskæftigelsesregion, politiske udvalg i Svendborg, Langeland og Ærø kommuner samt LBR er inddraget. 3

33 Processen startede i det tidlige forår 2011 med en workshop for jobcenterchefer og relevante medarbejdere afholdt af Beskæftigelsesregion Syddanmark, hvor ministerens mål og de beskæftigelsespolitiske udfordringer, set med regionens øjne, blev drøftet. På LBR s initiativ blev der i april 2011 afholdt en temadag, med det formål at få lokalpolitisk input til planen for På temadagen deltog udover medlemmer af LBR politikere og embedsmænd fra de 3 kommuner. Endvidere deltog medarbejdere fra jobcentret, som redegjorde for hvilke udfordringer, der ud fra deres syn vil være i de kommende år. Endelig har beskæftigelsesplanen være drøftet med Beskæftigelsesregion Syddanmark. I 2012 har både Arbejdsmarkedsudvalget i Svendborg og LBR drøftet input til særlige fokusområder for 2013 på deres møder i maj måned Jobcenterets opgaver Jobcenter Svendborgs overordnede opgave er at sikre et stort arbejdsudbud med de rette kvalifikationer, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for, og så kommunernes borgere kan være selvforsørgende. I den forbindelse varetager jobcentret i tæt samarbejde med de lokale virksomheder blandt andet følgende opgaver: Formidling og synliggørelse af ordinære job Etablering af voksenlærlingeaftaler Iværksættelse af beskæftigelsesrettede tilbud Vejledning om jobsøgning, herunder hjælp til udarbejdelse af CV Tilskud til opkvalificering i forbindelse med ansættelse Opfølgning og afklaring af sygemeldte borgere Information og vejledning til virksomheder om det rummelige arbejdsmarked, herunder arbejdsfastholdelse Afklaring af arbejdsevne med henblik på revalidering, fleksjob eller førtidspension Integration/udlændinge - herunder danskuddannelse 4

34 2. Ministerens mål Hvert år udmelder beskæftigelsesministeren et antal mål for beskæftigelsesindsatsen i det kommende år. Målene vedrører områder, hvor der er behov for en styrket indsats, og målene skal således ligge til grund for jobcentrenes planlægning og tilrettelæggelse af indsatsen. Fra jobcentrene blev etableret i 2007 har der været fokus på en aktiv linie i beskæftigelsespolitikken. Dette er ikke ændret af, at vi i mellemtiden er gået fra en højkonjunktur med historisk lav ledighed, til en lavkonjunktur med lavere beskæftigelse og højere ledighed. Beskæftigelsesministerens mål for 2013 sætter fokus på nogle af de væsentlige arbejdsmarkedspolitiske udfordringer, som vi på landsplan står overfor. Det drejer sig om unge uden uddannelse på offentlig forsørgelse, stigende antal personer på førtidspension samt langtidsledighed. Endelig har ministeren som noget nyt medtaget et mål, der sætter fokus på jobcentrenes kontakt og dialog med de lokale virksomheder. Det skal understreges, at måltallene for ministerens mål alene er et ambitionsniveau i forhold til, hvad det forventes at jobcentrets tidlige og aktive indsats kan bidrage til i forhold til de enkelte mål. Målsætningerne påvirker ikke afgørelserne i de enkelte sager Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er afgørende, at flere unge kommer i gang med en uddannelse. Alle unge skal have et liv med uddannelse og job. De to ting hænger nøje sammen. Unge med en uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end unge uden en uddannelse. Alt for mange unge mennesker er i dag uden uddannelse og job, og en stor del af dem hænger fast i kontanthjælpssystemet. Der skal derfor gøres en ekstra indsats for at få unge, der ikke har en uddannelse, til at tage en uddannelse, som kan give dem erhvervsmæssige kvalifikationer og kom-petencer, der øger deres muligheder for at få et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er i den sammenhæng vigtigt, at der kommer et øget fokus på at nedbryde de eventuelle barrierer, der er mellem de forskellige forvaltninger i kommunen. Kommunerne skal arbejde for at fremme en mere tværgående og helhedsorienteret indsats, da målet om, at flere unge skal i uddannelse, kræver et tættere samarbejde mellem jobcenter, Ungdommens Uddannelsesvejledning og andre dele af den kommunale forvaltning samt med uddannelsesinstitutionerne. Det er i den sam-menhæng vigtigt, at kommunerne har fokus på frafaldsproblematikken og løbende følger op på de unge, der falder fra uddannelserne. Det er ligeledes vigtigt, at jobcentrene har et godt samarbejde med virksomhederne. For nogle unge giver uddannelse nemlig først mening, når de har gjort sig nogle erfaringer på arbejdsmarkedet fx via et praktikforløb på en virksomhed og derigennem ser, hvad en uddannelse kan bruges til. Mål 1: Uddannelsesgraden i 2013 (januar december) skal være 25,5 procent, svarende til en stigning på 5 procentpoint fra 2011 til

35 2.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet, så færre personer kommer på førtidspension. Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer bliver førtidspensioneret. Alt for mange mennesker tilkendes i dag førtidspension. Lige nu er ca personer på førtidspension, og der er ingen tegn på, at der i fremtiden bliver færre førtidspensionister, medmindre indsatsen ændres. Det er særligt bekymrende, når unge får tilkendt førtidspension på baggrund af psykiske lidelser, som heldigvis ikke altid er varige. En psykisk lidelse kan i mange tilfælde behandles og behøver ikke at betyde en permanent udstødning fra arbejdsmarkedet. Derfor er der stort behov for, at kommunerne og jobcentrene gør en indsats for at få udsatte kontanthjælpsmodtagere og langtidssygemeldte tilbage i job og samtidig sikrer jobåbninger for personer uden arbejdsmæssig erfaringer og personer med nedsat arbejdsevne. Det er helt centralt, at kommunerne har fokus på den forebyggende indsats og sikrer, at personer, som er i risiko for at blive permanent udstødt af arbejdsmarkedet, får en tidlig indsats med den fornødne støtte til at genvinde og bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Mange, som i dag risikerer at få tilkendt førtidspension, har meget sammensatte problemer. Derfor er en mere helhedsorienteret indsats afgørende. Det kræver, at barrierer bliver brudt ned, og at indsatsen i højere grad bliver koordineret på tværs af de forskellige sektorer (beskæftigelses-, sundheds-, social- og uddannelsessektorerne), som spiller en afgørende rolle i indsatsen for den enkelte borger. Hvis færre mennesker i fremtiden skal tilkendes førtidspension, er der ligeledes behov for, at kommunerne får et endnu tættere samarbejde med virksomhederne om indsatsen for de udsatte borgere, så flere via et træningsforløb på en virksomhed eller en socialøkonomisk virksomhed, får reetableret kontakten til arbejdsmarkedet. Mål 2: Tilgangen til førtidspension søges fastholdt til 120 personer i 2013, svarende til niveauet i Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Fra februar 2009 til februar 2012 er antallet af ledige, som har været arbejdsløse mindst 80 procent af tiden det seneste år, mere end tredoblet fra knap til godt I dag er det således over hver fjerde arbejdsløse, der også er langtids-ledig. Langtidsledigheden er en af de store arbejdsmarkedspolitiske udfordringer, som kommunerne og jobcentrene bør have meget fokus på. Det er vigtigt, at kommunerne og jobcentrene har fokus på, at gøre en ekstra aktiv indsats over for de ledige, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet igen. Det er især vigtigt, at jobcentrene gør en særlig indsats for de dagpengemodtagere, der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden. 6