1 Den daglige drift. Dilemma 1. Skal beboerne bestemme serviceniveauet eller skal det fastsættes centralt og skal BL vejlede?

Transkript

1 BL s 1. kreds - Kredskonference 2014 Workshop Lørdag den 22. marts 1 Den daglige drift. Dilemma 1. Skal beboerne bestemme serviceniveauet eller skal det fastsættes centralt og skal BL vejlede? Gruppe 1A Afd. Mødet som beslutter, hvilken standard skal vore afdelinger skal have. Forskellige kulture og standarder. Men hvordan styre man det. Både problem med at hæve serviceniveauet og sænke det. Ja nej ja. Bjarne Coridon skal i hvert fald ikke. - Samme niveau billigere. - Tage opgaverne hjem i afd. - Driftfællesskab. - Vedligehold skal være bedre. - Det sociale arbejde. - Service manualer. - Service aftaler. - Størst muligt selv styre i afd. - Gennemtænkte beslutninger. - Beboer sammensætning er afgørende for de beslutninger. - Boligsocialt arbejde skal det driftes eller er det kommunal opgave? -

2 side 2 Gruppe 1B Det er og skal fortsat være beboerne der via afdelingsmødet beslutter. Det er afvigelserne fra standard (minimum lovkrav) der skal behandles. Uhensigtsmæssige beslutninger drøftes i organisationsbestyrelsen. BL skal ikke blande sig lokalt men vejlede organisationsbestyrelserne (i hvert fald i 1. kreds) BL skal følge med i hvad der politisk er i gang vedr. drift af almene boligafdelinger.

3 side 3 1 Den daglige drift. Dilemma 2. Skal administrationsbidraget kun indeholde det nødvendige eller skal organisationen kunne udvide rammen og skal BL kunne sætte retningslinjer? Gruppe 1A - Administrationsbidrag altid problem, beboere ved ikke hvordan det fastlægges. - Gennemskueligt admin bidrag. Standard for nødvendige admin bidrag. - Hvad administation er det nødvendige. - Direkte sammenlignelige poster på admin bidrag - måske BL standard admin bidrag - opgaver minimum. - Benchmark forskellige admin selskaber. - BL skal have en politisk rådgivende rolle til folketinget - I forhold til beslutninger som giver ændringer i adminbidrag samt EU moms sagen - Org.vælger pakker tilvalg fremlægger på rep møde. - Udannelses til beboerdemokrater visioner. - De nødvendige ydelser med mulighed for org for at øge rammen. - Komplekst hvad er admin i de enkelte org. Er ikke direkte sammenlignelige. - Vigtigt at finde nogle nøgletal, der kan sammenlignes. - Tal er svære at benchmarke. Org visioner til udvikling det er vigtigt at der afsættes midler.

4 side 4 Gruppe 1B Administrationsbidraget skal ikke være standard men der må være en øvre grænse for solidaritet. BL skal hjælpe og vejlede ikke bestemme. BL s opgave er at sikre, at vi beboerdemokrater fortsat har lov til at tage beslutning om indhold uden indblanding fra Christiansborg. Der ud over opsnuse hvad vej vinden blæser så vejledning og hjælp optimeres.

5 side 5 1 Den daglige drift. Dilemma 3. Skal afdelingsmødet kunne træffe beslutning om ja eller nej til samdrift eller er det alene boligorganisationen som arbejdsgiver, der beslutter og skal BL kunne vejlede? Gruppe 1A Gruppe 1B - Afdelingsmødet skal kunne træffe beslutningen. - Det bedste er, at det kommer fra beboernes afdelingsmøde, - Så det bliver den bedste og mest holdbare løsning. - Men organisationen har kompetencerne formelt i organisationen. - Samdrift er en besparelse eller mere af noget andet. Mandskab og udstyr der deles. - Det er en god ide hvis oplægget kommer fra organisationen - Men afdelingsmødet bør beslutte om man skal indføre samdrift. - BL kan bidrage men de erfaringer de har op samlet. Det er afdelingsmøderne der skal beslutte på baggrund af fordele/ulemper. Forinden skal der være sket et grundigt forberedende fodarbejde for at undgå utryghed hos alle parter. Tvangsægteskaber fungerer IKKE! BL (blande sig uden om men) skal selvfølgelig vejlede på baggrund af aktuel politisk viden.

6 side 6 1 Den daglige drift. Dilemma 4. Skal afdelingen kunne indhente tilbud eller skal det være underlagt en udbuds- og indkøbspolitik, der bestemmer, hvem der skal handles med og skal BL kunne vejlede? Gruppe 1A Gruppe 1B Nej, Dem der køber ind er dem som har driftansvar. Aab - Administrationen gør det. - Udbud går igennem administrationen. - Der er allerede en indkøbspolitik - pulje køb og indkøbsordninger, hvis det er billigere - Ja, afdelingen skal selv kunne indhente tilbud og bestemme valg af leverandører. Men husk at gå i udbud med jævne mellemrum! - Udvalgte artikler kan med fordel indkøbes fra centralt hold. - Fælles aftaler trykker prisen men måske på bekostning af kvalitet og service. - BL vejleder hvad angår lovgivning på området, herunder EUlovgivning. - BL kunne arbejde politisk for at gøre det mere bureaukratisk for små håndværkere at byde på opgaver.

7 side 7 2 Renoveringer og helhedsplaner. Dilemma 1. Skal vi fortsat modernisere ejendomme/lejligheder eller skal vi stille os tilfreds med ikke tidssvarende genbrugslejligheder? Har BL en rolle? Gruppe 2A Ja til moderniseringer, men det er mange ting. Der indgår både vedligeholdelse og forbedringer. Dilemmaet er de deraf følgende huslejestigninger. Forbedringer kan nedsætte energiudgifterne. Langtidsplaner bør være realistiske og dermed henlæggelserne realistiske bl.a. ved index-regulering BL s Rolle: Afdelingsmedlemmer har svært ved at gennemskue, hvordan der kan bevilges midler fra LBF. LAR-projekter bør være et kommunalt problem at løse. Her kunne BL spille en rolle til at presse på bl.a. politikerne. Mange afdelinger er beliggende tæt på offentlige arealer der giver probler med afledning af vand.

8 side 8 Gruppe 2B - Husleje kontra renoverede bygninger. Huslejen kan blive næsten lige så høj i total renoverede boliger, som nybyggeri. - Der skal tages hensyn til de nuværende beboerne og fx ved kun at renovere flytte lejligheder. - Vi udnytter ikke de muligheder fuldt ud fx. egen trækningsret. Man skal være opmærksom på muligheder. - Drypvis renovering kontra helhedsplan. - Boligorganisationerne skal tilbyde et varieret boligudbud.

9 side 9 2 Renoveringer og helhedsplaner. Dilemma 2. Skal den kollektive råderet kunne bruges som løbende renovering eller skal det alene være den enkelte beboer, der kan bruge råderetten i sin bo periode? Skal BL arbejde for at begrænse den kollektive råderet? Gruppe 2A Afklaring af hvad der er kollektiv og individuel råderet. Det er alene et spørgsmål om finansieringen: Den kollektive råderet finansieres over huslejen, og det skal vedtages på et afdelingsmøde og indgå i budgettet. Den individuelle råderet: Her betales det af beboeren. Ved fraflytning får den nye beboer valget mellem at betale for resten af afskrivningsperioden, eller få det betalt over en forhøjet husleje. Deltagerne fortalte om forholdene i deres egne afdelinger, mange brugte køkkener som eksempler. BL skal ikke arbejde for at begrænse den kollektive råderet - afdelingernes beslutningskompetance skal ikke begrænses.

10 side 10 Gruppe 2B - Den kollektive råderet skal kombineres med den individuelle råderet. - Der var positiv holdning til den kollektive råderet. - Den kollektive råderet er noget af det ypperligste indenfor beboerdemokratiet.

11 side 11 2 Renoveringer og helhedsplaner. Dilemma 3. Skal vi bidrage økonomisk til løsning af sociale problemer i boligafdelingerne, eller skal vi holde det offentlige fast på, at det er deres opgave? skal Landsbyggefonden sætte skarpe grænser for, hvad beboernes penge må bruges til? Gruppe 2A Gruppe 2B - I princippet bør kommunen betale for løsning af sociale problemer i afdelingerne som skyldes kommunalt anviste beboere. - Sociale viceværter positivt, men 2/3 af udgifterne bør betales af kommunen. - Grænsen er flydende mellem sociale problemer og sociale aktiviteter. - LBF: skal ikke sætte skarpe grænser for, hvad beboernes penge må bruges til. LBF-midlerne stammer jo fra beboerne. - Men fleksible grænser, der ikke er for bureaukratiske. F.eks skal der ikke bruges penge på ture til Bonbon-land etc. - Det er ikke boligorganisationers opgave at bidrage økonomisk til løsning af sociale problemer (Det er det offentliges opgave) - De boligsocale helhedsplaner, hvor deres flere der financierer indsatsen, er OK

12 side 12 2 Renoveringer og helhedsplaner. Dilemma 4. Skal afdelingen/afdelingsbestyrelsen bidrage til styringsdialogen eller er det alene boligorganisationens bestyrelse, der bestemmer, hvad der skal tages op, og hvad der skal svares? Skal BL opstille retningslinjer for afdelingernes involvering i styringsdialogen? Gruppe 2A Afklaring af hvad styringsdialogen er og hvordan det foregår. Mangel på viden om styringsdialogen i afdelingsbestyrelserne. Her kan BL have en opgave i at informere i bl.a. bladet Boligen. Forslag om en form for høring af afdelingerne. I nogle boligselskaber opfanges problemer/udfordringer i afdelingerne via repræsentantskabsmøder og andre fælles møder. Gruppe 2B Delte meninger om BL skal opstille retningslinier for afdelingernes involvering i styrinsdialogen. Det må være op til de enkelte boligorganisationer at opstille retningslinier. - Afdelingsbestyrelserne skal inddrages ift. Styringsdialog, fx. spørgsmål om beboerdemokratiet. - Ingen fælles BL retningslinier.

13 side 13 3 Beboerne og det sociale liv. Dilemma 1. Skal BL forhandle rammer for udlejningsaftalen eller skal kommunerne bare have det de har ret til efter loven? Gruppe 3A - Ja, til at BL forhandler de overordnede rammer. - Boligselskabet starter senere end BL - Styringsdialogen vigtigt redskab - Særboliger og ungdomsboliger bør afdelingen være med i.

14 side 14 Gruppe 3B Hver 3. ledige bolig i København (eller hver 4. i landet) - I nogle afdelinger er der ingen henvisning lige nu - BL s skjulte forhandlinger er gode - Styringsdialogens muligheder med de udsatte boligområder. - Hjemfaldspligten vi fik ½ milliard med kommunens hver 3. bolig. - BL skal fortsat forhandle - 40% uden for arbejdsmarkedet. Ingen boligsociale henvisninger (35-40%!!) - Egne ventelister kan også indeholde svage beboere. - Kommunen pålægger os flere opgaver. - Vi skal ikke betale for de opgaver kommunen skal løse. - De ressourcestærke arbejdsløse. Hvem styrer anvisningsaftalen præcist? - Kommunen skal taget sociale og økonomiske ansvar. - De enkelte (KAB, AKB, osv) kan videreudvikle rammer for deres udsatte afdelinger. - Problemer skal ikke bare flyttes rundt.

15 side 15 3 Beboerne og det sociale liv. Dilemma 2. Skal vi finansiere f. eks. gældsrådgivning eller er det alene en offentlig opgave? Skal BL arbejde for at opstille skrappere regler for, hvad beboernes penge må bruges til? Gruppe 3A - Afdelingsmødet bestemmer om der skal afsættes økonomi. - Der kører flere forsøg pt. - BL skal ikke arbejde for skrappere regler - Social vicevært / beboerrådgiver

16 side 16 Gruppe 3B Hvordan kan vi takle fx psykisk syge? Kommunen hjælper til dørtrinnet de skal kunne hjælpe over dørtrinnet. - Gældsrådgivning/konflikthåndtering - Del 2 med omhu - Kommunens tilsyn så ingen økonomisk udsatte og handicappede eller misbrugere m.fl. og psykisk syge forsumper - Gældsrådgivning til vores egen fordel evt. tab - Beboere skulle kunne smides hurtigere ud - Kontaktpersoner/frivillige kan bruges kommunale forbindelser - Boligrådgivere - Frivillige foreninger - Retshjælp - Familierådgivere - Viceværter/gårdmænd -> Konflikthåndteringskurser / boligsocial viden - Mange flere led i løsningstilgange / Vicevært i gamle dage.

17 side 17 3 Beboerne og det sociale liv. Dilemma 3. Har afdelingsbestyrelsen pligt til at lave sociale aktiviteter eller kan afdelingsbestyrelsen selv beslutte hvilke opgaver, den ønsker at påtage sig? Skal BL arbejde for en præcisering af afdelingsbestyrelsens rolle og opgaver? Gruppe 3A - Nej, vi har ikke pligt men føler os forpligtet. - BL kunne lave idekatalog grønspættebog-skabelon. - Afdelingsmødet afsætter økonomi og uddelegerer så meget som muligt. - Gratis mad til de første Kontigentfri i klubberne Gruppe 3B a) Man kan ikke pålægge afdelingsbestyrelsen at lave sociale aktiviteter. b) BL skal ikke definere afdelingsbestyrelsens rolle og opgaver, men organisationsbestyrelsen kan have en rolle. Men det gør en forskel hvis de gør a) - Afdelingsbestyrelsen kan være med til at sikre det gode liv - Afdelingsbestyrelsen har pligt til at afsætte midler til sociale aktiviteter ( moralsk pligt) - BL evt. kan de lave kurser - Bestyrelsesarbejdet på flere niveauer - > udvalg (festudvalg, lektiercafe, foreninger mv.)

18 side 18 3 Beboerne og det sociale liv. Dilemma 4. Er det beboernes, afdelingsbestyrelsens eller de ansattes opgave at sikre et godt socialt klima i boligafdelingen og har BL en rolle? Gruppe 3A - Ja, det er vores opgave. - Godt naboskab respekt for hinanden velafbalanceret husorden. - Vi skal tage godt imod nye beboere - Alle skal bidrage og har et ansvar for hinanden - Funktionærer hjælper med potentielle tunge opgaver. - Nogle steder er man ophørt med blomster ved nyindflytning - Funktionærerne udlejer borde og stole til afdelingens beboere - BL har ingen rolle evt.skrive om det i deres blade. Gruppe 3B Måden at arbejde på rigtig godt. En enkelt ville gerne have mere kød på spørgsmålene. God snakkelyst fra alle. - BL ingen direkte rolle. - Unge råd - Ansatte skal håndhæve husordenen, når de er der (fsb) - Et godt socialt klima betinges af alle parter et godt samarbejdet et godt samspil - BL s rolle -> økonomi <- Folketinget - Svalegangsaffald -> strafdilemma (afdelingsbestyrelse/ansatte) - Et godt socialt klima er langt fra BL s rolle.

19 side 19