Referat Økonomiudvalget tirsdag den 14. december Kl. 15:00 i Rådssalen, Lyndby

Transkript

1 Referat Økonomiudvalget tirsdag den 14. december 2010 Kl. 15:00 i Rådssalen, Lyndby

2 Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden ØU - Orientering ØU - Støtte til en Kattegatforbindelse ØU - Indføjelse af borgerrådgiver i styrelsesvedtægt ØU - Sammensætning af ansættelsesudvalg til ansættelse af borgerrådgiver ØU - Emner for Kommunalbestyrelsens temamøder i ØU - Temadrøfelse af Ledelse og Organisation ØU - Årsaftale for 2011 mellem Kommunalbestyrelsen og Direktionen ØU - Udbudsstrategi ØU - Indkøbspolitik Lejre Kommune ØU - Forventet Regnskab ØU - Langsigtet Effektiviseringsstrategi Lejre Kommune ØU - Tidsplan for budgetopfølgninger i ØU - Tilslutning til fælleskommunal ledelsesinformation - FLIS ØU - Afskrivning ØU - Lukning af anlæg under vand- og spildevandsområdet ØU - Køb af pavilloner ØU - Åbningstider jobcenter Lejre Kommune ØU - Mulighed og konsekvens ved ændring af redningsberedskabet i Lejre Kommune BU - Kvalitetsrapport for Lejre Kommunes Skoler 2010 (efter høring) BU - Skoleplan KF - Kulturaftale SSÆ - Forslag til handicappolitik - med høringssvar SSÆ - Godkendelse af retningslinier for administration af arv SSÆ - Høringssvar - Madservice TM - Debatoplæg om Råstofplan TM - Salg af grundkort til ledningsejere Lukket - ØU - Udbud af revisionsydelser Lukket - ØU - Fornyet udbudsmateriale for salg af parcelhusgrunde i Hvalsø Lukket - ØU - Ansøgning om alkoholbevilling Lukket - ØU - Ansøgning om alkoholbevilling og godkendelse af bestyrer Lukket - ØU - Fornyelse af alkoholbevilling Lukket - ØU - Fornyelse af alkoholbevilling...80

3 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 1 1. ØU - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 10/8 Resumé: Indstilling: Beslutning Økonomiudvalget den : Punkt 7, 12 og 13 udsættes til ekstraordinært møde den 10. januar 2011 kl Dagsordenen blev i øvrigt godkendt. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

4 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 2 2. ØU - Orientering Sagsnr.: 10/10 Resumé: Åbne postlister Økonomiudvalget behandlede den 16. marts 2010 et forslag fra Venstres gruppe i Kommunalbestyrelsen om at indføre åbne postlister i administrationen, og besluttede i den forbindelse, at der i lyset af de forbundne personalemæssige ressourcer vedr. indførelse, kontrol og administration af åbne postlister, ikke aktuelt indføres åbne postlister, samt at spørgsmålet om indførelse af åbne postlister revurderes i lyset af administrationens arbejde med ESDH samt eventuelt ny lovgivning i forlængelse af offentlighedskommissionens betænkning med henblik på en fornyet politisk behandling i december Der er i skrivende stund endnu ikke fremsat lovforslag om ny offentlighedslov, men det er indeholdt i Regeringens lovkatalog for den indeværende Folketingssamling. Sag om åbne postlister mv. vil blive forelagt til behandling i Økonomiudvalget, når Folketinget har behandlet lovforslaget. Opfølgning af revisionsbemærkninger til regnskab 2009 Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 21. september 2010 pkt. 3 - Revisionsberetninger Årsrapport at der skal udarbejdes et oplæg til politisk behandling af forretningsgange og risikovurderinger. Direktionen besluttede den 2. november 2010, at Økonomi i samarbejde med de decentrale økonomikonsulenter skulle nedsætte en arbejdsgruppe som skulle påbegynde arbejdet med udarbejdelse af forretningsgange. Direktionen har den 30. november 2010, godkendt det overordnede forløb for udarbejdelse af forretningsgange. Administrationen arbejder med følgende opdeling af opgaven. Medlemmerne afsøger eget direktørområde for opgaver hvor det vil være hensigtsmæssigt, at udarbejde forretningsgange. Opgaverne inddeles i to grupperinger, "nu og her" samt "senere", som indikerer en prioritering af opgaverne i forhold til udarbejdelse af forretningsgange, Udarbejdelse af forretningsgange på grupperingen "her og nu", iværksættes umiddelbart efter den 2. december 2010 i de enkelte direktørområder, Udarbejdelse af forretningsgange på grupperingen "senere", iværksættes umiddelbart efter at forretningsgange på grupperingen her og nu er afsluttet, Der udarbejdes generelle og specifikke forretningsgangsbeskrivelser, og der skal ske en sparring i arbejdsgruppen, så der ikke sker dobbelt arbejde, Der bruges en standard for forretningsgangsbeskrivelserne indeholdende bestemte punkter. Der oprettes en samlet Acadre sag, indeholdende samtlige forretningsgangsbeskrivelser. På denne måde kan det dokumenteres hvilke forretningsgangsbeskrivelser, der samlet set er udarbejdet på et givent tidspunkt. Projekt Test-En-Elbil Borgmestrene for de tre kommuner Lejre, Roskilde og Ringsted har, i samarbejde med Udviklingshuset, aftalt at arbejde videre med et samarbejde omhandlende elbiler. Projektet skal gennemføres med elbil-firmaet ChoosEV, som har lignende projekter i gang i andre kommuner(p.t. Høje Taastrup, Faxe og Fredericia).

5 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 3 Grundidéen med projektet er at stille elbiler til rådighed for borgere i kommunerne, og herigennem tilvejebringe og indsamle viden og data om elbiler og infrastruktur. Målet er at kunne "knække elbil-koden", dvs. forstå hvad elbilen kan og skal bruges til, forstå kørselsmønstret og forbruget i dagligdagen. Modellen er, at en række familier udvælges på baggrund af ansøgninger, til at afprøve en elbil i en periode på tre måneder. Herefter udvælges nye familier til afprøvning i en nye periode. Projektet skal forløbe over to år. For Lejre Kommune er projektet en mulighed for, at understøtte/udbygge kommunens grønne profil, og vise at kommunen støtter grøn transport, og samtidig medvirker til at fremme interessen for miljøet og nedbringelse af CO2. Elbilfirmaet ChoosEV koordinerer og administrerer projektet, og leverer endvidere elbiler og infrastruktur(opladningsmoduler inkl. projektering, opsætning og tilslutning). Endelig opsættes en hjemmeside specifikt til dette projekt. Firmaets målsætning er at blive landsdækkende elbil-operatør, og projektet skal bidrage til det formål. En del af finansieringen skal ske gennem lokale sponsorer, som får tildelt reklameplads på de tildelte biler. I alt skal 30 biler udlånes i de tre kommuner. Siden sidste Økonomiudvalgsmøde er følgende publiceret på PolitikerPortalen under: Økonomiudvalget - Post/Orientering: a) Referat fra HMN s repræsentantskabsmøde den 5. november 2010 b) Tilbagebetaling af vand c) Svar KL på baggrund af borgmesterbrev af 19. oktober 2010 d) Referat af KKR Sjælland den 9. november 2010 e) Nyhedsbrev 4 - efter KKR s møde den 9. november 2010 f) Borgmesterbrev om kommunernes regnskab g) Ministeriets foreløbige tilsagn til sygehusinvesteringer i Region Sjælland h) Referat af Kommune Kontakt Udvalgets møde den 22. november 2010 i) Fælles udtalelse fra de 17 borgmestre i Region Sjælland j) Svar på KL s spørgeskema vedrørende effektiviseringer k) Nyhedsbrev 08 Osted November 2010 l) Referat fra møde i Styregruppen for Det Kulturhistoriske Landskab den 29. november 2010 m) Referat fra bestyrelsesmøde nr. 9 i Udviklingsforum Sjælland Økonomiudvalget - Dokumenter: a) Oversigt over kommende sager i Økonomiudvalget Økonomiudvalget - Ledelsesinformation: a) Ledelsesinformation - november 2010 Økonomiudvalget - Budgetopfølgning: a) Forbrugsrapport november 2010 Indstilling: Beslutning Økonomiudvalget den : Orienteringen blev taget til efterretning. Sagsfremstilling:

6 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 4 Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Bilag: 1. Test-en-Elbil hensigtserklæring mellem Roskilde, Ringsted og Lejre Kommune

7 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 5 3. ØU - Støtte til en Kattegatforbindelse Sagsnr.: 10/26215 Resumé: På initiativ af regionsrådsformand Bent Hansen, Region Midtjylland, borgmester Nicolai Wammen, Aarhus Kommune og borgmester Anders G. Christensen, Favrskov Kommune og formand for Kommunekontaktrådet i Midtjylland blev Kattegatkomiteen etableret i løbet af Kattegatkomiteen er en sammenslutning af politikere og af interesser i det private erhvervsliv, organisationer, vidensinstitutioner mv., der alle arbejder for en beslutning om anlæg af en fast Kattegatforbindelse til højhastighedstog og biler over Kattegat mellem Jylland og Sjælland. Komiteen arbejder for en bred politisk beslutning om en fast Kattegatforbindelse. Tidligere trafikminister m.m. Jens Kampmann er formand for komiteen. Der har den 6. december 2010 været afholdt et møde med deltagelse af borgmestrene for en række sjællandske kommuner, som gav tilsagn om at støtte initiativet. Borgmester Mette Touborg deltog i mødet. Der blev i forlængelse af mødet udsendt en pressemeddelelse. Det anbefales, at Lejre Kommunalbestyrelse arbejder for etableringen af en Kattegatforbindelse, da det vurderes at styrke erhvervsudviklingen og beskæftigelsen. Indstilling: Direktionen indstiller, 1. at Lejre kommunalbestyrelse vil arbejde for etableringen af en Kattegatforbindelse. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen (Fokus) Sagsfremstilling: Siden foråret 2007 har der i Danmark været en debat om etablering af en fast Kattegatforbindelse. Der har fra brede kredse i samfundet været fremført stærke argumenter for etableringen. Argumenterne vil fremstå endnu stærkere, hvis kræfterne forenes. På initiativ af regionsrådsformand Bent Hansen, Region Midtjylland, borgmester Nicolai Wammen, Aarhus Kommune og borgmester Anders G. Christensen, Favrskov Kommune og formand for Kommunekontaktrådet i Midtjylland blev Kattegatkomiteen etableret i løbet af Kommissorium Kattegatkomiteens formål er, at: Synliggøre, udbrede og videreudvikle visionen om et nyt sammenhængende Danmark. Påvirke Folketinget til at igangsætte en tilbundsgående analyse/undersøgelse af en fast Kattegatforbindelse Arbejde for en bred politisk beslutning om en fast Kattegatforbindelse. Medlemmer

8 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 6 Kattegatkomiteen er en sammenslutning af politikere og af interesser i det private erhvervsliv, organisationer, vidensinstitutioner mv., der alle arbejder for en beslutning om anlæg af en fast Kattegatforbindelse til højhastighedstog og biler over Kattegat mellem Jylland og Sjælland. Tidl. trafikminister mm Jens Kampmann er fra 1. juli 2009 tiltrådt som formand for komiteen. Kattegatkomiteens opgaver Kattegatkomiteen skal konkret: Arbejde for, at en fast Kattegatforbindelse vedblivende er på den politiske dagsorden. Sikre bred landsdækkende opbakning til en fast Kattegatforbindelse blandt alle relevante aktører, organisationer, myndigheder, institutioner og blandt borgerne. Sikre opbakning blandt og dialog med partierne på Christiansborg for en bred politisk beslutning om gennemførelse af en fast Kattegatforbindelse. Skabe fremtidsbilleder om et sammenhængende Danmark for fx arbejdsmarkedet, erhvervsudviklingen, miljøet, videnmiljøet, kollektiv trafik m.v. Belyse en fast Kattegatforbindelses bidrag til national sammenhængskraft ved at se nærmere på de national- og regionaløkonomiske virkninger og konsekvenser. Afholde en række offentlige arrangementer, møder og events. Metropol Danmark er visionen om et sammenhængende Danmark, hvor landets store vækst- og videnscentre kædes sammen til en dansk metropol i europæisk målestok. Grundlaget herfor skal være en fast Kattegatforbindelse til biler og højhastighedstog mellem landets store centre. En fast Kattegatforbindelse vil være en vigtig brik i udbygningen af et moderne og kreativt service- og vidensamfund, der kan udløse ny dynamik, vækst og muligheder for et bedre liv i hele Danmark. Der kan skabes et nyt kraftcenter, der vil kunne markere sig som et attraktivt nordeuropæisk vækstområde, hvor der som ringe i vandet vil opstå nye muligheder for vækst og udvikling i alle regioner i Danmark. Der kan læses mere om baggrund, organisation, analyser m.v. på hjemmesiden: Borgmestrene fra Roskilde og Høje Taastrup kommuner inviterede til møde den 6. december 2010 med en række sjællandske borgmestre, hvor Jens Kampmann og Anders G. Christensen fremlagde et oplæg om Kattegatforbindelsen. Der blev udsendt en pressemeddelelse i forlængelse af møde. Udtalelser: Administrationens vurdering: En fast forbindelse over Kattegat vil betyde både en opgradering af vejnettet og mere togtrafik. Lejre kommer til at ligge langs de trafikale hovedakser, og det vil gavne både erhvervsudviklingen og beskæftigelse. Derfor anbefales det, at Kommunalbestyrelsen støtter initiativet. Handicappolitik:

9 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 7 Økonomi og finansiering: Det vil ikke have nogen umiddelbare økonomiske konsekvenser. Men det forventes at en Kattegatforbindelse vil have en positiv effekt for erhvervsudvikingen og beskæftigelsen, når den er etableret. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Pressemeddelelse - Seks sjællandske borgmestre vil kæmpe for Kattegatforbindelse

10 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 8 4. ØU - Indføjelse af borgerrådgiver i styrelsesvedtægt Sagsnr.: 10/25738 Resumé: Kommunalbestyrelsen vedtog den 14. oktober 2010 budgettet for perioden I budgetaftalen blev der afsat midler til oprettelse af en "borgerombudsmand". Da betegnelsen "ombudsmand" er en beskyttet titel, vil der i det nedenstående blive anvendt begrebet borgerrådgiver. Oprettelsen af en borgerrådgiverfunktion kræver ændring af Styrelsesvedtægten, jfr. 65 e i kommunestyrelsesloven og det anbefales derfor, at Styrelsesvedtægten ændres i overensstemmelse med budgetbeslutningen. Indstilling: Direktionen indstiller, 1. at styrelsesvedtægten suppleres med den anbefalede formulering vedrørende borgerrådgiver, 2. at de nødvendige konsekvensændringer foretages i Styrelsesvedtægten, 3. at sagen videregives til 2. behandling. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Venstre kan ikke anbefale indstillingen. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstillingen blev sat til afstemning. For stemte 15 (liste A, B, C og F) Imod stemte 9 (liste V) Indstillingen er herefter tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen (Fokus) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales til Kommunalbestyrelsens 2. behandling. Venstres medlemmer af Økonomiudvalget kan ikke anbefale indstillingen. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstillingen tiltrådt. Afbud: Gitte Geertsen (F) Richard Bentzen (Fokus) Sagsfremstilling:

11 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 9 Kommunalbestyrelsen har besluttet at afsætte penge i budgettet for til oprettelsen af en borgerrådgiverfunktion. Oprettelsen af en borgerrådgiverfunktion i henhold til kommunestyrelseslovens 65 e kræver, at funktionen skrives ind i Styrelsesvedtægten. Det fremgår af Styrelsesvedtægtens 21, stk. 2, at ændringer af Styrelsesvedtægten kræver to behandlinger i Kommunalbestyrelsen med mindst 6 dage imellem. En borgerrådgiver er ansat direkte under Kommunalbestyrelsen. En borgerrådgiver kan - i henhold til lovens 65 e, stk. 4 - kun varetage opgaver vedrørende rådgivning og vejledning af borgerne og vedrørende tilsyn med kommunens administration. I praksis vil denne beskrivelse typisk blive uddybet med en nærmere funktionsbeskrivelse, som blandt andet går i dybden med, hvilke opgaver borgerrådgiveren forventes at fokusere særligt på, hvilke metoder der skal anvendes og hvordan og hvor ofte der skal rapporteres til kommunalbestyrelsen. Vælger man at lave beskrivelsen i Styrelsesvedtægten mere uddybende end lovens tekst, skal man være opmærksom på, at en ændring igen vil kræve to behandlinger. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at det er vigtigt, at borgerrådgiverens funktion gøres så fleksibel som muligt, således at Kommunalbestyrelsen hurtigt vil kunne tilpasse indsatsområderne i forhold til de afrapporteringer som borgerrådgiveren kommer med. Det vil derfor være en fordel at lade beskrivelsen i Styrelsesvedtægten være så kortfattet som muligt. Den mere uddybende beskrivelse af funktionens indhold kan så besluttes af Kommunalbestyrelsen som en særskilt sag. Det betyder, at ændringer i funktionsbeskrivelse kan ske ved en enkelt beslutning i Kommunalbestyrelsen. Fastsættes funktionsbeskrivelsen i Styrelsesvedtægten vil det være nødvendigt med 2 behandlinger for at gennemføre en ændring. Det anbefales derfor, at styrelsesvedtægten tilføjes et nyt kapitel VII og 21 hvoraf det fremgår: Kapitel VII Borgerrådgiver 21. Borgerrådgiveren varetager opgaver vedrørende rådgivning og vejledning af borgerne og vedrørende tilsyn med kommunens administration Det nuværende kapitel VII konsekvensrettes som en følge heraf. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Der er i budget 2011 afsat 0,7 mio. kr. til borgerrådgiver og fundraising. Hovedparten af budgetbeløbet forventes anvendt på borgerrådgiverfunktionen. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. notat om borgerrådgiver

12 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Sammensætning af ansættelsesudvalg til ansættelse af borgerrådgiver Sagsnr.: 10/25738 Resumé: Det er ved godkendelse af budget for besluttet, at der skal ansættes en borgerrådgiver i kommunen. En borgerrådgiver refererer direkte til Kommunalbestyrelsen, der ligeledes har kompetencen til at ansætte borgerrådgiveren. Der skal derfor tages stilling til hvorledes ansættelsesudvalget skal sammensættes. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at der besluttes, hvorledes ansættelsesudvalget til ansættelse af borgerrådgiver sammensættes. Beslutning Økonomiudvalget den : Ansættelsesudvalget sammensættes af Økonomiudvalget. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen (Fokus) Sagsfremstilling: I henhold til Styrelseslovens 65 e er det Kommunalbestyrelsen, der ansætter borgerrådgiveren. Det er derfor relevant at sikre, at den foreslåede kandidat på forhånd er godkendt af (dele af) Kommunalbestyrelsen. Der skal derfor tages stilling til sammensætningen af ansættelsesudvalget og hvordan det sikres, at dette bedst afspejler Kommunalbestyrelsen. Ansættelsesudvalget vil - bistået af administrationen - skulle forestå det indledende arbejde med stillingsopslag, indkaldelse af egnede kandidater og gennemførelse af samtaler - herunder stillingtagen til eventuel anvendelse af personprofiltests. Herefter vil ansættelsesudvalget indstille den eller de bedst egnede kandidat(er) til Kommunalbestyrelsen som helhed. Kommunalbestyrelsen vil i den mellemliggende periode blive bedt om at tage stilling til de nødvendige ændringer af Styrelsesvedtægten samt udformningen af job- og funktionsbeskrivelse for Borgerrådgiveren. På baggrund af den af Kommunalbestyrelsen vedtagne job- og funktionsbeskrivelse vil ansættelsesudvalget gennemføre samtaler og indstille en eller flere egnede kandidater. Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen

13 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 11

14 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Emner for Kommunalbestyrelsens temamøder i 2011 Sagsnr.: 10/26275 Resumé: Der er udarbejdet forslag til emner for Kommunalbestyrelsens temamøder i 2011, der forelægges til politisk behandling. Indstilling: Direktionen indstiller, 1. at emner for Kommunalbestyrelsens temamøder i 2011 godkendes, som vejledende ramme, 2. at der udarbejdes program for temamødet den 20. januar 2010 med afsæt i Ledelse og Organisation samt politikerrollen. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen tiltrådt, idet borgerrådgiverfunktionen indgår på temamødet den 20. januar Mødet den 14. april flyttes. Tema: "Hvor vil vi hen med Lejre Kommune i fremtiden" indgår på et temamøde den 17. februar Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen godkendte den 25. oktober 2010 mødeplan for herunder at der afholdes 8 temamøder heraf 3 budgetseminarer. Det foreslås, administrationen succesivt udarbejder konkrete forslag til programmer med afsæt i følgende valg af emner torsdag den 20. januar: Ledelse og Organisation samt politikerrollen torsdag den 17. februar: Inklusion på børne- og ungeområdet fredag den 18. marts - 1. budgetseminar torsdag den 14. april: borgerinddragelse/planstrategi samt evt. erhvervsstrategi torsdag den 26. maj: borgerinddragelse/planstrategi samt evt. erhvervsstrategi fredag den 17. juni - 2. budgetseminar fredag den 26. august - 3. budgetseminar torsdag den 26. november: Sundhedspolitik og længst muligt i eget liv. Administrationen vil på baggrund af drøftelserne i Økonomiudvalget successivt udarbejde program for de enkelte temamøder, som vil blive udsendt og publiceret på Politikerportalen forud for afholdelsen af temamøderne. Administrationens vurdering:

15 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 13 Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Økonomiudvalget

16 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Temadrøfelse af Ledelse og Organisation Sagsnr.: 10/8376 Resumé: På baggrund af temadrøfelsen om Ledelse og Organisation den 16. november 2010 besluttede Økonomiudvalget at fortsætte temadrøftelsen på mødet den 14. december Indstilling: Direktionen indstiller, 1. at kommunaldirektøren præsenterer foreløbige forslag til ændrede principper for Ledelse og Organisation i Lejre Kommune, 2. at Direktionen på baggrund af Økonomiudvalgets tilkendegivelser udarbejder endeligt forslag til principper og hovedstruktur for Ledelse og Organisation til politisk behandling i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i januar Beslutning Økonomiudvalget den : Punktet udsat til behandling på ekstraordinært møde den 10. januar 2011 kl Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingens 2. at blev godkendt. Sagsfremstilling: Økonomiudvalget besluttede på mødet den 20. april 2010, at der i anledningen af den vakante stilling som stabsdirektør, udarbejdes oplæg vedr. et ledelses- og organisationsudviklingsprojekt med afsæt i mål om: en mere strategisk arbejdende Direktion klarere ledelse og større ledelsesspænd for chefer stærkere og mere bæredygtig virksomhedsledelse. I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2011 blev det slået fast, at projektet skal medføre effektiviseringer svarende til 2,5 mio. kr. fra 2012 og frem. Dertil kommer at projektet om samling af administrationen på to rådhuse i tilknytning til den justerede organisation skal bidrage med yderligere effektiviseringer på 2 mio. kr. på administrationen fra 2012 og frem samt yderligere 2 mio. kr. på rådhusdrift fra 2013 og frem. I forlængelse af Økonomiudvalgets temadrøftelse om ledelsesstruktur og organisation den 15. juni 2010 blev der gennemført en temadrøftelse i Økonomiudvalget den 16. november 2010 om ledelse og organisation. På temadrøftelsen i Økonomiudvalget den 16. november 2010 præsenterede kommunaldirektøren de foreløbige overvejelser til ændrede principper og hovedstruktur for Ledelse og Organisation, og Økonomiudvalget besluttede på baggrund heraf at fortsætte temadrøftelsen på mødet den 14. december Kommunaldirektøren vil på mødet give en status for arbejdet med forslag til ændrede principper og hovedstruktur for Ledelse og Organisation.

17 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 15 Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Økonomiudvalget

18 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Årsaftale for 2011 mellem Kommunalbestyrelsen og Direktionen Sagsnr.: 10/25734 Resumé: Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. oktober 2009 model for årsaftaler i Lejre Kommune og den 26. oktober 2009 første årsaftale for 2010 mellem Kommunalbestyrelsen og Direktionen. På baggrund af erfaringerne fra 2010 og med afsæt i Budget 2011 forelægges forslag til årsaftale mellem Kommunalbestyrelsen og Direktionen for 2011 til politisk behandling Indstilling: Direktionen indstiller, 1. at Årsaftale for 2011 mellem Kommunalbestyrelsen og Direktionen godkendes. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen (Fokus) Sagsfremstilling: I forlængelse af model for årsaftaler i Lejre Kommune har Direktionen udarbejdet forslag til årsaftale for 2011, der er udformet i den grundskabelon, som kommunens institutioner og afdelinger har anvendt i Målene i årsaftalen er udarbejdet på baggrund af refleksioner over arbejdet med årsaftalen for 2010 samt det vedtagne budget for og omfatter: 1. vi skaber en stærk økonomikultur 2. vi skaber selv mulighederne for udvikling af kommunen 3. vi sætter fokus på ledelse - struktur, ansvar og kompetence Det understreges, at vi i årsaftalen henviser til Kommunalbestyrelsen og Direktionen - og dermed til hele organisationen. Målene og succeskriterierne for målopfyldelse er nærmere beskrevet i forslag til årsaftale for 2011 mellem Kommunalbestyrelsen og Direktionen, der vedlægges som bilag. På baggrund af den politiske behandling vil den endelige årsaftale mellem Kommunalbestyrelsen og Direktionen blive lagt til grund for specifikke årsaftaler mellem direktørerne og deres respektive chefer og ledere, hvor de tre overordnede mål operationaliseres i forhold til specifikke ledelsestiltag i de enkelte institutioner og afdelinger. Derudover giver skabelonen mulighed for, at Direktionen og chefen/lederen formulere op til tre yderligere mål for sektorområderne samt op til tre virksomhedsspecifikke mål. Opfølgningen på målene vil blive koordineret med budgetopfølgningen i løbet af 2011.

19 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 17 Opfølgningen på målene i årsaftalen for 2010 vil blive udformet i forbindelse med udarbejdelse af ledelsens beretning til Årsrapporten for 2010 (tidligere benævnt årsregnskabet), og efterfølgende vedlagt som bilag til årsaftalen for 2011 mellem Kommunalbestyrelsen og Direktionen. Den godkendte årsaftale for 2011 vil blive gjort til genstand for særskilte kommunikationstiltag til kommunens ledere og organisation - herunder gennem den løbende ledelseskommunikation og ved udarbejdelse af en særskilt målpublikation (LedeStjernen 2011), der skal sikre et fast og fortløbende ledelsesfokus på realisering af målene. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at det foreliggende forslag til årsaftale for 2011 mellem Kommunalbestyrelsen og Direktionen udtrykker de væsentligste overordnede ledelsesudfordringer i Samtidig vurderes målene at være tilpas brede til at hele den kommunale organisation kan spejle sig i dem og bidrage til deres realisering. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Årsaftale for 2011 mellem Kommunalbestyrelsen og Direktionen

20 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Udbudsstrategi Sagsnr.: 10/24278 Resumé: Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af 2010 godkende udbudsstrategien for Administrationen har udarbejdet udkast til udbudsstrategi for Indstilling: Direktionen indstiller, 1. at udbudsstrategi godkendes. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen (Fokus) Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen skal i henhold til 62 i lov om kommunernes styrelse udarbejde en udbudsstrategi, som ska indeholde; en oversigt over de områder som kommunalbestyrelsen påtænker at udbyde i valgperioden, en angivelse af kommunalbestyrelsens mål for konkurrenceudsættelse, herunder særligt udbudsegnede opgaver, en beskrivelse af de initiativer der vil blive taget i anvendelse for at nå kommunalbestyrelsens mål for øget konkurrenceudsættelse. Administrationen har på baggrund af temadrøftelse i Økonomiudvalget den 16. november 2010 udarbejdet udkast til udbudsstrategi Udkast er vedlagt som bilag. Et mål for konkurrenceudsættelse kan være IKU (indikator for konkurrenceudsættelse) som opgøres for alle landets kommuner. IKU er i for Lejre Kommune opgjort til 24,2 % for I vedlagte notat er redegjort for udviklingen i IKU og vurdering af hvorfor der er sket et fald i IKU fra 2008 til Udbudsstrategien anviser de overordnede strategier og driftsområder, hvor der påtænkes anvendt udbud. Udbudsprocesser kan først igangsættes efter en konkret beslutning i Kommunalbestyrelsen. Udbudsstrategien anviser således alene de driftsområder, hvor administrationen i perioden skal forberede sager vedr. konkurrenceudsættelse. De konkrete driftsområder at udvalgt, så de dækker områder, der af hensyn til udløb af kontrakter skal genudbydes og forslag til nye driftsområder, som er udpeget i overensstemmelse med de i udbudsstrategien angivne principper. Der er ved udarbejdelse af det foreliggende udkast til udbudsstrategi lagt vægt på de politiske mål og midler, hvorimod interne administrative procedure og personalepolitiske retningslinjer er udeladt. Der vil således efterfølgende i Hovedudvalget blive udarbejdet retningslinjer for medarbejdernes inddragelse og medvirken ved udbud. Disse retningslinjer vil bygge på et protokollat mellem KL og KTO om medaarbejdernes inddragelse og medvirker ved omstilling, udbud og udlicitering.

21 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 19 Udbudsstrategien skal vedtages af Kommunalbestyrelsen og skal gælde for hele Kommunalbestyrelsens funktionsperiode. Udbudsstrategien kan på et hvert tidspunkt revideres af Kommunalbestyrelsen. Udtalelser: Udkast til udbudsstrategi af 6. december 2010 har været forelagt Hovedudvalget den 8. december Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at udbudsstrategien giver grundlag for administrationens forberedelse af sager til politisk behandling vedr. konkurrenceudsættelse. Udbudsstrategien har i beslutningsprocessen ikke været forelagt de enkelte fagudvalg. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Udbudsstrategien har ikke direkte økonomiske konsekvenser. Forberedelse og gennemførsel af udbud i forbindelse med konkurrenceudsættelse kræver en del administrative ressourcer. Der bør inden beslutning om igangsætning af udbud være taget beslutning om omfanget af ressourcer, der anvendes til opgaven og hvilke forventninger, Kommunalbestyrelsen har til opnåelse af effektivitet og forbedret opgaveløsning. I konkurrenceudsættelse - hvor der gives medarbejderne mulighed for at give et eget bud - skal der tages stilling til, hvordan den administrative bistand til medarbejderne skal organiseres og finansieres. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering 2. Udkast til udbudsstrategi Forskydninger i Indikator for Konkurrenceudsættelse 4. Udbudspolitik Indkøbspolitik for Lejre Kommune

22 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Indkøbspolitik Lejre Kommune Sagsnr.: 10/10389 Resumé: Økonomiudvalget afholdt den 17. maj 2010 temadrøftelse vedrørende indkøb. Administrationen har efterfølgende udarbejdet forslag til ny indkøbspolitik i Lejre Kommune. Indkøbspolitikken er i høj grad rettet mod leverandører og samarbejdspartnere og sætter rammerne for hvordan Lejre Kommune køber ind. Indkøbspolitikken skal medvirke til at skabe ensartet adfærd for alle indkøb i Lejre Kommune, således at kommunen optræder som én kunde overfor leverandørerne og som en professionel samarbejdspartner. Indkøbspolitikken indeholder en beskrivelse af hvilke parametre Lejre Kommune søger at tage hensyn til når der købes ind. Tildelingskriteriet for alle indkøb er den rette kvalitet til den rette pris. Her lægges vægt på bl.a. pris, kvalitet (herunder bæredygtighed), service, leveringssikkerhed, leveringsbetingelser etc. Indstilling: Direktionen indstiller, 1. at Indkøbspolitikken godkendes. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen (Fokus) Sagsfremstilling: I Lejre Kommune anvendes ca. 18 % af budgettet på indkøb. Det er vigtigt for kommunens økonomi, at der er gode indkøbsaftaler og optimale priser. I indkøbspolitikken sættes rammerne for hvordan der købes ind og for hvordan samspillet med leverandørerne udvikles, så kommunen sikres de bedste indkøbsvilkår. Indkøbspolitikken skal sikre at alle varer og tjenesteydelser indkøbes på de økonomisk mest fordelagtige betingelser. Den rette kvalitet til den bedste pris. Indkøbspolitikken skal sikre, at indkøbsprisen vurderes i sin helhed og ud fra ressourcemæssige overvejelser - herunder medgået tid, forretningsmæssige principper og opnåelse af stordriftsfordele. Ved at koordinere indkøb og optræde som én kunde overfor leverandørerne udnyttes de samlede indkøbsressourcer og stordriftsfordele opnås. Lejre Kommune skal være en aktiv og seriøs samarbejdspartner for virksomhederne. Gennem udbud af kontrakter om varekøb og tjenesteydelser udvælger kommunen de bedste leverandører på markedet at samarbejde med. Lejre Kommune handler med det lokale erhvervsliv på lige fod med alle andre leverandører ud fra forretningsmæssige kriterier. Lejre Kommune ønsker langsigtede samarbejdsrelationer med professionelle og konkurrencedygtige leverandører. Kommunen ønsker tæt samarbejde med vores leverandører og at indgå indkøbsformer, hvor vi sammen kan udvikle nye muligheder for at løse opgaverne så service og kvalitet til borgerne forbedres.

23 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 21 Indkøbspolitikken indeholder målsætninger om "Grønne indkøb". Det vil sige, at der tages hensyn til klimaet og miljøet lige som pris, kvalitet, arbejdsmiljø mv. Formålet med dette er at understøtte produktionen af bæredygtige og mindre miljøbelastende produkter. Lejre Kommune indgår centrale rammeaftaler, som gælder hele organisationen. Dette giver de bedste priser og vilkår ud fra en totalbetragtning. Alle aftaler der indgås gennem en konkurrenceudsættelse er obligatoriske for kommunens indkøbere. De redskaber der anvendes i de konkrete udbud er: fællesudbud med andre kommuner i indkøbsfællesskaber Fællesudbud Sjælland, egne udbud, SKI-aftaler og samarbejde med øvrige kommuner eller anvendelse af statens FM-aftaler. Indkøbspolitikkens målsætninger vil i tæt samarbejde mellem direktionen, indkøbsfunktionen, øvrige afdelinger, institutioner og brugere blive udmøntet administrativt via en indkøbsstrategi. Indkøbsstrategien skal være et fælles værktøj til at implementere indkøbspolitikken, så der er fælles indkøbsadfærd i kommunen. Endvidere udarbejdes en udbudsplan, som prioriteres i direktionen. Administrationens vurdering: Konkurrenceudsættelse af kommunale driftsopgaver behandles i udbudsstrategien og er derfor ikke behandlet i indkøbspolitikken. I forbindelse med konkrete og eventuelt kommende aftaler med private leverandører vil indkøbspolitikkens bestemmelser være gældende. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: I budget 2011 er der indlagt et krav om at der gennem indkøb realiseres besparelser for 1 mio. kr. i 2011 stigende til 2 mio. kr. årligt i 2012 og frem. Fra 2012 og frem indeholder budgettet yderligere rammebesparelser, som indkøbspolitikken vil medvirke til at effektuere. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Udkast til Indkøbspolitik 2010

24 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Forventet Regnskab Sagsnr.: 10/23611 Resumé: Der er foretaget en ledelsesmæssig vurdering af det forventede regnskab for 2010 på baggrund af forbruget på de enkelte bevillingsområder pr. 31. oktober Det vurderes, at der samlet set vil være et regnskabsmæssigt forbrug af kassen på 12,5 mio. kr. svarende 0,3 mio. kr. lavere end det af Kommunalbestyrelsen oprindeligt vedtagne kasseforbrug. Der er tale om højere serviceudgifter og færre skatteindtægter - i forhold til det oprindelige budget - men det modsvares fuldt ud af lavere overførselsudgifter, øgede renteindtægter og færre anlægsudgifter. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der ikke er statslige sanktioner i 2010, hvis de regnskabsopgjorte serviceudgifter overstiger det oprindelige budget. Det foreløbige regnskab pr. 31. oktober 2010 indeholder en række kasseneutrale budgetomplaceringer forårsaget af aktivitetsudviklingen siden forventet regnskab (pr. 30. juni 2010). Disse er nærmere beskrevet i bilag 1. Der er desuden udarbejdet særlige redegørelser for skolerne i bilag 2 og 3. Inden for udvalgsområderne Social-, Sundhed- & Ældre; Børn & Ungdom samt Teknik & Miljø er der gjort en stor indsats med henblik på at tilvejebringe finansiering til kendte merudgifter på det specialiserede socialområde, vintervedligeholdelse og privatisering af børnehaver. Det foreslås at en række mål og rammestyrede bevillinger, hvor der forventes mindreforbrug medfinansierer merudgifterne. Konsekvensen af medfinansieringen er at de pågældende mål og rammestyrede enheder får en mindre overførsel til 2011 end de ellers ville have fået. Oversigt kan ses i bilag 4. Der er dog nogle risikoområder - bl.a. vinterberedskabet og aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet - hvor udgifterne vil overstige budgettet, hvis aktiviteten er stigende i årets sidste måneder. Der er endvidere foretaget en vurdering af mer- og mindreforbrug på de rammestyrede bevillinger, som i henhold til Kommunalbestyrelsens retningslinjer overføres til budget Samlet set skønnes det, at der på driften skal overføres et nettomerforbrug på 5,8 mio. kr. til budget 2011, og et samlet nettomindreforbrug på igangværende anlægsprojekter på knap 11,9 mio. kr. Dette samlede mindreforbrug på 6,1 mio. kr. forbedrer kassebeholdningen i 2010, men pengene skal genbevilges i Forventet Regnskab fremsendes til fagudvalgenes møder i perioden den 29. november til den 1. december. Udvalgenes indstillinger behandles på Økonomiudvalgsmødet den 14. december Sagen behandles endeligt i Kommunalbestyrelsen den 20. december Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at budgetomplaceringerne samt tillægsbevillinger for samlet set kr. i Forventet Regnskab godkendes 2. at direktionen udarbejder en vurdering af budget 2011 til politisk behandling i januar 2011 med særligt fokus på serviceudgifterne - på baggrund af aktivitetsudviklingen, der er afdækket i Forventet Regnskab Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingerne anbefales.

25 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 23 Afbud: Thomas Stokholm Gitte Geertsen deltog fra kl Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne anbefales. Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingerne anbefales. Vedr. de foreslåede besparelser i bilag 4 på udvalgets område tager liste A (Connie B. Jensen og Rikke Zwisler Grøndal) forbehold. Liste V (Laila Torp Madsen og Thomas Stokholm) kan ikke anbefale de foreslåede besparelser i bilag 4 på udvalgets område. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstilling anbefales Afbud: Ole Reinholdt Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Udvalget anbefaler indstillingen på udvalgets område. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Christian Plank (F) Beslutning Økonomiudvalget den : Direktionens indstilling anbefales, idet mindreforbrug i 2010 på 5,308 mio. kr. på rammestyrede institutioner jfr. bilag 4 udgår. Det meddeles de bevillingsansvarlige, at man ikke må disponere over mindreforbrug i 2010 før Kommunalbestyrelsen har taget stilling til overførselssagen, som forventes behandlet på møde i april De bevillingsansvarlige meddeles at man ikke må foretage ekstraordinære udgiftskrævende dispositioner i indeværende år. Der forelægges en ny sag vedr. overførsel mellem årene. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen (Fokus) Sagsfremstilling: Der er foretaget en ledelsesmæssig vurdering af det forventede regnskab for 2010 på baggrund af forbruget på de enkelte bevillingsområder pr. 31. oktober Dette er sammenfattet i nedenstående resultatopgørelse.

26 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 24 hele kr. Opr. vedt. Budget 2010 Korr. vedt. Budget 2010 Budget omplaceringer FR Forventet regnskab Forventede overførsler til 2011 Herefter forventet regnskab A. Det skattefinansierede område Indtægter Skatter Generelle tilskud Indtægter i alt Driftsudgifter Serviceudgifter Overførselsindkomster Driftsudgifter i alt Renter Resultat af ordinær driftsvirksomhed Anlægsudgifter Resultat af det skattefinansierede område B. Forsyningsvirksomheder Drift Anlæg Resultat af forsyningsvirksomheder Resultat i alt A + B Optagne lån I alt (A + B + optagne lån) Afdrag på lån og leasingforpligtigelser Øvrige finansforskydninger Likvide aktiver (+)=forbrug / (-)=forøgelse Resultatopgørelsen viser, at det har været muligt at anvise finansiering for øgede aktivitetsbaserede udgifter ved kompenserende udgiftsreduktioner eller forøgede indtægter. Samlet set er der anvist finansiering for 2,2 mio. kr. mere end omplaceringsbehovet. Dog udestår stadig risiko for yderligere udgifter på vintervedligeholdelse og aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet. Forventet regnskab lægger herudover op til en politisk godkendelse af de omhandlede kasseneutrale budgetomplaceringer. Herunder udskilles hovedparten af forsyningsområdet af det kommunale budget som følge af etableringen af Lejre Forsyning A/S pr. 1. juli Der forventes således at være et kasseforbrug som er 2,2 mio. kr. lavere i det forventede regnskab end det var tilfældet ved Forventet Regnskab Herudover orienteres om forventede overførsler til budget 2011 af mer- eller mindreforbrug på rammestyrede virksomheder. På driftssiden forventes på nuværende tidspunkt et samlet merforbrug på 5,8 mio. kr. Heri indgår er merforbrug på skolerne på 8,2 mio. kr., som Økonomiudvalget på sit møde den 12. oktober besluttede skal indgå i forslag til samlet skoleplan. Skatter og generelle tilskud Skatteindtægterne falder primært som følge af faldende grundskatter, idet der har været en række nedsættelser af grundværdivurderingerne som følge af klager over vurderingen.

27 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 25 Serviceudgifter Serviceudgifterne består dels af de mål- og rammestyrede bevillinger og dels af bevillinger uden overførselsret. Der er i bilag 4 en oversigt over definitionen af serviceudgifter. Isoleret set forøger Forventet Regnskab serviceudgifterne med 1,8 mio. kr. Det forventede regnskabsresultat for serviceudgifterne skønnes forøget med 14,6 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. De væsentligste årsager til disse merudgifter er: 3,6 mio. kr. vedr. udsatte børn og unge 3,4 mio. kr. vedr. alkohol/stofmisbrug og socialt udstødte 1,8 mio. kr. vedr. omplaceringer i forventet regnskab ,8 mio. kr. vedr. nettomerforbrug i 2010 på de rammestyrede virksomheder Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der samlet set er fundet finansiering til disse udgifter inden for det samlede budget, og at der ikke er statslige sanktioner for eventuelle overskridelser af kommunernes serviceudgiftsramme. Opmærksomheden henledes desuden på KL s henvendelse af 18. november 2010, hvor alle kommuner opfordres til at arbejde aktivt for at begrænse budgetoverskridelsen, som på nuværende tidspunkt skønnes til at udgøre ca. 2 mia. kr. for kommunerne under ét. Overførselsindkomster Udgifterne til overførselsindkomster falder med 1,2 mio. kr. Et forventet merforbrug på den aktivitetsbaserede medfinansiering af sundhedsvæsenet i størrelsesorden 1,3 mio. kr. finansieres ved en omplacering af 1,3 mio. kr. fra Job & Arbejdsmarkedsudvalget (flaskehalsmidler 2009). Renter Der forventes øgede renteindtægter på 2,8 mio. kr. på kommunens likvide beholdning. Hertil kommer realiseret ekstraordinær indtægt på renteswap på 1,88 mio. kr. vedr. skoleleasingprojektet. Anlæg Udskilningen af forsyningsvirksomhederne i Lejre Forsyning A/S medfører mindreudgifter for 24,9 mio. kr. på anlæg. Ud over korrektionerne vedrørende forsyning skønnes anlægsudgifterne at stemme overens med de tilretninger på anlægssiden, som blev udarbejdet til Forventet Regnskab I Forventet Regnskab er beskrevet en forventning om et mindreforbrug på 11,9 mio. kr. som skal overføres til Dette skøn er uændret. Overførsler af mer- og mindreforbrug til budget 2011 Der er endvidere foretaget en vurdering af mer- og mindreforbrug på de rammestyrede driftsbevillinger, som i henhold til Kommunalbestyrelsens retningslinjer overføres til budget Samlet set skønnes det, at der på driften skal overføres et nettomerforbrug på 5,8 mio. kr. til budget 2011, og et samlet nettomindreforbrug på igangværende anlægsprojekter på 11,9 mio. kr. Dette samlede mindreforbrug på 6,1 mio. kr. forbedrer kassebeholdningen i 2010, men pengene skal genbevilges i Der er på nuværende tidspunkt alene tale om en orientering af Kommunalbestyrelsen af forventede mer- og mindreudgifter i relation til overførsel til budget Op til udarbejdelsen af Årsrapport 2010 samt overførselssagen fra 2010 til 2011 på anlægssiden, vil administrationen foretage de endelige opgørelser på de igangværende anlægsarbejder og forelægge dem til politisk beslutning i februar For så vidt angår overførsler på driften vil den politiske stillingtagen først skulle ske i forbindelse med forelæggelse af regnskabet for 2010 i april 2011.

28 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 26 Administrationens vurdering: Forventet regnskab viser, at det har været muligt ved omdisponeringer inden for det samlede budget at overholde den overordnede udgiftsramme. Det oprindeligt politisk besluttede kasseforbrug på knap 13 mio. kr. fastholdes således. Det har været nødvendigt at anvise finansiering fra mål og rammestyrede enheders mindreforbrug for at imødegå kendte merudgifter på andre områder og der må tages et mindre forbehold for stigende udgifter til bl.a. vinterberedskabet og aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet - hvor udgifterne vil overstige budgettet, hvis aktiviteten er stigende i årets sidste måneder. Regeringen og KL har et stærkt fokus på udviklingen i serviceudgifterne, jfr. KL s brev af 18. november 2010 til borgmestrene. Kommunalbestyrelsen har samlet set overholdt den samlede udgiftsramme ved en omprioritering fra overførselsindkomster, anlæg og renteindtægter, som alene er opnået gennem en stram budgetstyring i løbet af Regeringen har i forbindelse med finanslovsforliget for 2011 indgået aftale med forligspartierne om at skærpe sanktionen over for kommunerne. Det fremgår således af finanslovsaftalen: "For at styrke den enkelte kommunes incitament til at overholde de økonomiske rammer er regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne enige om at justere det betingede bloktilskud således, at en eventuel modregning i tilfælde af, at kommunernes regnskaber under ét overskrider de aftalte rammer i 2011, foretages 60 pct. individuelt og 40 pct. kollektivt." Dette indebærer, at der skal være et meget højt opmærksomhedsniveau - politisk og administrativt - på at serviceudgifterne holdes inden for det budgetlagte i Direktionen vil fremlægge en grundig gennemgang af budgettet for herunder ikke mindst serviceudgifterne - i en forventet regnskabsopgørelse , der forelægges til politisk behandling i januar Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Med Forventet Regnskab foreslås det, at Kommunalbestyrelsen godkender budgetomplaceringer og tillægsbevillinger, så kassebeholdningen forbedres med 2,2 mio. kr. i forhold til Forventet Regnskab De mål og rammestyrede bevillinger vil trække 5,8 mio. kr. af kassen, et beløb som vil blive overført til 2011, hvor det vil medføre en forbedring af kassebeholdningen. På anlæg området forventes et mindreforbrug på 11,9 mio. kr. som vil blive overført til Overførslerne forventes således at mindske kassetrækket med 6,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: Bilag 1: Specielle bemærkninger Bilag 2: Skoleredegørelse Bilag 4: Medfinansiering fra mål og rammestyrede enheder Bilag 5: Definition af serviceudgifter Generelle bemærkninger 6. (Lukket bilag)

29 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Langsigtet Effektiviseringsstrategi Lejre Kommune Sagsnr.: 10/8986 Resumé: Lejre Kommune står p.t. overfor en række økonomiske udfordringer og deraf afledte besparelseskrav på en lang række kommunale opgaveområder. De økonomiske præmisser har været medvirkende til at tydeliggøre et politisk ønske om løbende effektivisering af arbejdsgange og -metoder, med henblik på at sikre borgerne den bedst mulige service indenfor de budgetmæssige rammer. På denne baggrund iværksættes den langsigtede effektiviseringsstrategi som en ramme for arbejdet med effektivisering på kommunens forskellige niveauer og områder. Oplæg til strategipapir samt uddybende notater vedr. form, indhold og proces for den langsigtede effektiviseringsstrategi lægges hermed frem for Økonomiudvalget til indledende drøftelse med henblik på endelig behandling på Økonomiudvalgsmøde i januar i sammenhæng med sag om budgetproces. Indstilling: Direktionen indstiller, 1. at oplæg til strategipapir samt uddybende notater om form, indhold og proces for den langsigtede effektiviseringsstrategi indledningsvis drøftes, med henblik på endelig behandling på Økonomiudvalgsmøde i januar i sammenhæng med sag om budgetproces Beslutning Økonomiudvalget den : Punktet udsat til behandling på ekstraordinært møde den 10. januar 2011 kl Beslutning Økonomiudvalget den : Punktet blev udsat til behandling på det ordinære møde den 25. januar Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: Den langsigtede effektiviseringsstrategi skal bidrage til at synliggøre effektiviseringsarbejdet i Lejre Kommunes organisation og skabe en struktur for operationalisering af konkrete effektiviseringsidéer, som kan bidrage til at realisere effektiviserings- og besparelsespotentialer på tværs af Lejre Kommunes organisation. Den langsigtede effektiviseringsstrategi skal endvidere underbygge udviklingen af en positiv forbedringskultur blandt ledere og medarbejdere. Effektiviseringsarbejdet bidrager på forskellig vis til to forskellige former for effektivisering: Effektiviseringer lig med serviceniveauforbedringer. Projekter og initiativer der på forskellig vis bidrager til, at serviceniveau og eventuelt arbejdsvilkår forbedres uden ressourcemæssigt merforbrug. Effektiviseringer lig med øget organisatorisk robusthed. Projekter og initiativer der på forskellig vis ruster (dele af) organisationen til forventede fremtidige rammebesparelser og sikrer driftssikkerhed, kvalitet og service trods budgetreduktioner.

30 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 28 Effektiviseringsindsatserne, som synliggøres i den langsigtede effektiviseringsstrategi, er i større og mindre skala: Lokale effektiviseringsinitiativer, der har til formål at forbedre ressourceudnyttelsen og arbejdstilrettelæggelsen på enkelte virksomheder. Tværorganisatoriske effektiviseringsprojekter, der har til formål at realisere tværgående effektiviserings- og besparelsespotentialer. Ligeledes opererer visse effektiviseringsinitiativer med en kort tidshorisont, mens andre projekter strækker sig over flere budgetår. Overblik over igangværende og planlagte effektiviseringsprojekter og -tiltag er vedlagt i bilag. Oversigten er på nuværende tidspunkt en indledende og foreløbig råskitse. Der vil løbende blive arbejdet på at udbygge og kvalificere projektoverblikket med uddybende oplysninger om projekterne. Projektoverblikket vil blive anvendt som basis for resultatopfølgning på de konkrete effektiviseringsprojekter tilbagevendende ved hvert budgetårs afslutning med henblik på at synliggøre effekterne af årets effektiviseringsarbejde. Den langsigtede effektiviseringsstrategi vil løbende have fokus på: At synliggøre det effektiviseringsarbejde, der allerede pågår i den kommunale organisation. At fremme og understøtte fremkomsten af nye effektiviseringsinitiativer. At bidrage til en organisationskultur, der er karakteriseret ved et konstant, naturligt fokus i alle kommunale virksomheder på effektivisering og udvikling af strukturer, arbejdsmetoder og ressourceforbrug. At tydeliggøre effektiviseringsprojekternes resultater. For at skabe en tæt kobling til det politiske niveau og de politiske målsætninger for Lejre kommune, planlægges effektiviseringsstrategien sat på dagsordenen ved 1. budgetseminar i Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at den langsigtede effektiviseringsstrategi vil bidrage til, at Lejre Kommunes fagområder og virksomheder kan udmønte budgetkravene; herunder forudsætningerne i statens/kommunernes gensidighedsaftale samt de planlagte rammebesparelser i Budget 2012 og overslagsårene, med mindst mulig negativ påvirkning af serviceniveau og arbejdsvilkår. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: I det vedtagne Budget 2011 er der indlagt en række budgetforudsætninger koblet til konkrete effektiviseringstiltag. I 2012 og 2013 opereres der desuden med rammebesparelser samt udmøntning af besparelseskrav knyttet til statens og kommunernes gensidighedsaftale. Disse indlagte, økonomiske præmisser i det kommunale budget ses som rammen for det effektiviseringsarbejde, der igangsættes som en del af den ledelsesopgave, der består i at arbejde metodisk med håndtering af de økonomiske præmisser. Effektiviseringsinitiativerne skal således bidrage til at udmønte budgetkravene. Hermed understøtter effektiviseringsstrategien de politiske bevæggrunde bag beslutningen om at udlægge nødvendige besparelseskrav som rammebesparelser; nemlig ønsket om at lægge initiativet og ansvaret for udmøntning og operationalisering ud til de enkelte kommunale virksomheder. Koblingen mellem den langsigtede effektiviseringsstrategi og det kommunale budget er uddybet i bilagt notat.

31 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 29 Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. Langsigtet Effektiviseringsstrategi ver Kobling mellem effektiviseringsstrategi og budget ver Oversigt over igangværende effektiviseringsprojekter 4. Tids- og aktivitetsplan for effektiviseringsstrategiproces i ver

32 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Tidsplan for budgetopfølgninger i 2011 Sagsnr.: 10/26116 Resumé: Administrationen har udarbejdet et forslag til tidsplan for budgetopfølgning i 2011, som i henhold til kommunens økonomistyringsprincipper forelægges til politisk behandling i Økonomiudvalget. Endvidere redegøres for de forskellige typer af budgetopfølgninger, der er indarbejdet i tidsplanen. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at tidsplanen for udarbejdelsen af budgetopfølgninger i 2011 godkendes. Beslutning Økonomiudvalget den : Punktet udsat til behandling på ekstraordinært møde den 10. januar 2011 kl Beslutning Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget anmoder om en revideret tidsplan for kvartalsregnskaberne, således at sagen starter i økonomiudvalget. Sagsfremstilling: Formålet med budgetopfølgningerne er at sikre økonomistyring og budgetoverholdelse, samt at skabe beslutningsgrundlag og overblik for både det administrative og politiske ledelsesniveau. Budgetopfølgningen i Lejre Kommune indeholder en række forskellige opfølgninger og produkter, som fremgår herunder. Forventet Regnskab Administrationen udarbejder 4 gange om året Forventet Regnskab, som er en dybdegående økonomiopfølgning, der vurderer tværgående sammehænge og tendenser på kommunens drift, anlæg og finansiering. Fokus i Forventet Regnskab er at give politikkerne det strategiske overblik over udviklingen i økonomien, så der kan tages styringsinitiativer. Opfølgningen har stærkt fokus på de forskellige udgiftstyper herunder udgifterne inden for serviceudgiftsrammen ligesom der er øget fokus på udviklingen på det mål og rammestyrede område. Fra 2011 er kommunerne underlagt en sanktionslovgivning, som nødvendiggør denne tættere opfølgning på særligt serviceudgifterne. Administrationen vil udarbejde Forventet Regnskab ud fra en forudsætning om, at der ikke gives ufinansierede tillægsbevillinger og i hvert enkelt tilfælde hvor der tegner sig en risiko for at der opstår merudgifter, komme med forslag til finansieringsmulighed fra andre konti eller hvis dette ikke er muligt en beskrivelse af de initiativer, der er nødvendige for at overholde budgettet, samt de konsekvenser dette måtte have for serviceniveauet. I forbindelse med Forventet Regnskab håndteres også omplaceringer mellem bevillingerne, ændringer som følge af DUT og der kan teoretisk set søges tillægsbevillinger (Muligheden for at give tillægsbevillinger i Forventet regnskab, skal ses i sammenhæng med styrelseslovens 40, stk. 2 at der ikke må afholdes udgifter uden kommunalbestyrelsen har givet bevilling). Politisk tidsplan:

33 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 31 Fagudvalg Økonomiudvalget Kommunalbestyrelsen Forventet Regnskab pr. 1/ Forventet Regnskab pr. 31/ Forventet Regnskab pr. 30/ Forventet Regnskab pr. 30/ / / / / / / / / / / / / Yderligere beskrivelse af udarbejdelsen af Forventet Regnskab fremgår af bilag 1. Likviditetsoversigter Der udarbejdes månedlige likviditetsoversigter med opgørelse af dag til dag likviditeten samt den gennemsnitlige likviditet set over 365 dage (kassekreditreglen). Likviditetsoversigterne offentliggøres på politikerportalen. Likviditetstallene indberettes kvartalsvist til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Kvartalsoversigter på det specialiserede socialområde Udgiftsvæksten på det specialiserede socialområde var et centralt emne i forhandlingerne om kommunernes økonomi for For at bidrage til en opbremsning af den hidtidige udgiftsvækst på området aftalte KL og regeringen, at der fremadrettet skal udarbejdes kvartalsvise oversigter over udgiftsudviklingen på området. De kvartalsvise oversigter over udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde skal dels drøftes af Kommunalbestyrelsen indenfor en måned og dels indberettes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Halvårsregnskab I økonomiaftalen, som blev indgået mellem KL og Regeringen i juni 2010, indgik formuleringer om at kommunerne skal udarbejde halvårsregnskaber. Det er pt. uvist hvilken form disse halvårsregnskaber vil antage. Der er dialog mellem KL og ministeriet om emnet. Der er potentielt tale om en meget stor arbejdsopgave, og det kan blive nødvendigt at revurdere indholdet og tidsplanen for udarbejdelsen af Forventet Regnskab , når udmeldingerne om halvårsregnskabet kommer, således at det så vidt muligt undgås at blive sammenfald og dobbeltarbejde omkring udarbejdelse af halvårsregnskabet og Forventet Regnskab Administrationens vurdering: I tillæg til de beskrevne budgetopfølgninger forelægges udvalgene løbende relevant ledelsesinformation. I tilfælde af at der i løbet af 2011 opstår konkrete økonomiske problemstillinger vil direktionen tage initiativ til, at de bliver forelagt særskilt med henblik på at iværksætte modgående initiativer. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Økonomiudvalget

34 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 32 Bilag: 1. Tidsplan og indhold i budgetopfølgning 2011

35 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Tilslutning til fælleskommunal ledelsesinformation - FLIS Sagsnr.: 10/25481 Resumé: KL har spurgt om Lejre Kommune ønsker at indgå i udviklingen af et fælleskommunalt ledelsesinformationssystem, FLIS. Udviklingen af FLIS varetages af KOMBIT, der er ejet af KL. KOMBIT har de sidste 3 år samarbejdet med 26 kommuner om udvikling og afklaring af behov i forhold til FLIS. KOMBIT er klar til at sende den konkrete løsning af FLIS i udbud, så første version kan færdiggøres af en systemudvikler. Alle kommuner er derfor blevet tilbud at gå med i projektet, og skal senest 5. januar 2011 give svar om de ønsker at tilslutte sig FLIS. Første version forventes at være klar primo Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at Lejre Kommune tilslutter sig FLIS database og FLIS præsentationslag, 2. at finanseringen i 2011 sker indenfor rammerne på konto 6, og udgiften for 2012 og frem indgår i budgetlægningen for Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen tiltrådt, idet det forudsættes at 75% af kommunerne deltager. Sagsfremstilling: Baggrunden er, at KL mener at kommunerne selv bør sætte sig i spidsen for udvikling af redskaber, som skaber gennemsigtighed i den kommunale opgaveløsning. I og med at kommunerne går sammen kan de sætte langt større kraft bag kravet om adgang til data fra egne administrative systemer. Alt andet lige vil det være billigere at udvikle sammen, frem for hver for sig. Endelig kan et fælleskommunalt ledelsesinformationssystem imødekomme behovet for at benchmarke den enkelte kommunes indsats mere effektivt og med større kvalitet. FLIS løsningen består dels af en "FLIS database", der indeholder adgang til data og nøgletal. Og dels af et "FLIS præsentationslag", der indeholder et rapportgenerering og distributionssystem. KL og KOMBIT opfordre til, at alle kommuner som minimum tilslutter sig "FLIS database". Årsagen er at, FLIS kan skabe en infrastruktur, som gør det nemt for alle kommuner af implementere forskellige ledelsesinformationsløsninger på platformen "FLIS databasen". Hvis kommunen tilslutter sig "FLIS databasen" vil KOMBIT forhandle adgang til data fra alle de administrative systemer som de enkelte kommuner benytter. Første version indeholder fire fagområder samt tværgående data, som tæller for et fagområde. Tværgående data indeholder overordnet tværgående nøgletal, omkostninger pr. borger og personale/fravær. De fire fagområder indeholder data for skoler, udsatte børn og unge, voksne handicappet og ældre. Nøgletallene i version 1 er valgt ud fra kommunernes aktuelle styringsudfordringer. Udtalelser:

36 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 34 Administrationens vurdering: Det har længe været et ønske i Lejre Kommune at få et ledelsesinformationssystem som kunne synliggøre aktiviteter og omkostninger. Administrationen vurderer, at FLIS opfylder det behov og vil være et nyttigt værktøj i styringen af kommunen. Der er nogle klare fordele ved at indgå i FLIS. Det er administrationens vurdering, at det vil give billigere adgang til egne administrative systemer end Lejre Kommune selv kan forhandle. Det vil understøtte den igangværende effektiviseringsstrategi i Lejre Kommune, og det bliver muligt at benchmarke med andre kommuner, hvor tallene er opgjort på samme måde. En ulempe ved FLIS er, at Lejre Kommune ikke selv kan bestemme i hvilken rækkefølge konkrete nøgletal skal udvikles, og meget begrænset indflydelse på kravspecifikation i udbuddet og dermed kriterier for valg af leverandør. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Prisen består dels af en engangsbetaling på kr. i 2011, og dels af en beregnet pris for de to dele af FLIS. De to dele er FLIS databasen og FLIS præsentationslag. Prisen er afhængig af hvor mange kommuner der tilslutter sig FLIS. Prisen kan for Lejre Kommune varierer fra kr. til kr. for første version, betalingen vil fordele sig i rater i henholdsvis 2011 og i Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. Notat om valg af FLIS.doc

37 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Afskrivning Sagsnr.: 10/24235 Resumé: Der skal godkendes afskrivninger for et samlet beløb på ,36 kr. Den reelle kassetilgang, hvis alle beløbene var blevet betalt ville have været ca.1,2 mio. kr. Forskellen består i statens andel af tilgodehavenderne. Indstilling: Direktionen indstiller, 1. at der afskrives ,36 kr. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstilling tiltrådt. Sagsfremstilling: I løbet af 2010 har der været en række sager, hvor det ikke er muligt at få kommunens tilgodehavende opkrævet/inddrevet. Samlet skal der afskrives ,36 kr. Sagerne afskrives af flere forskellige årsager. Det samlede beløb, der indstilles til afskrivning kan årsagsmæssig opdeles således: Dødsboer Gældssaneringer Inddrivelse opgivet af SKAT bl.a. på grund af forældelse efter oversendelse Forældet inden før fremsendelse til SKAT er muligt, samt manglende dokumentation for tilgodehavendet Andre årsager ,06 kr ,36 kr ,39 kr ,15 kr ,40 kr. Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Der skal ikke gives tillægsbevillinger til afskrivninger. Afskrivningerne foregår ved at nedskrive kommunens tilgodehavende over balancekontoen (egenkapitalen). Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. (Lukket bilag)

38 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Lukning af anlæg under vand- og spildevandsområdet Sagsnr.: 10/26020 Resumé: Pr. 1. januar 2010 blev vand- og spildevandsområdet selskabsdannet og bl.a. det budget- og regnskabsmæssige ansvar overgik med virkning fra denne dato til Lejre Forsyning A/S. Lejre Kommunes regnskab for 2010 skal således ikke indeholde elementer fra vand- og spildevandsområdet. Kommunen har efter aftale administreret området i 1. halvår af Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at anlæg for vand- og spildevandsområdet afsluttes i Lejre Kommunes regi og godkendes som anlægsregnskaber jf. gældende regler herfor. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen (Fokus) Sagsfremstilling: Lejre Kommune havde ved udgangen af 2009 en række igangværende anlægsprojekter på vand- og spildevandsområdet. Da disse anlægsprojekter i forbindelse med selskabsdannelse skal overgå til Lejre Forsyning A/S, skal projekterne lukkes og afsluttes i Lejre Kommunes regi. Administrationen har i samråd med kommunens revision udarbejdet oversigter over anlæg der kan afsluttes i Lejre Kommunes regi og overdrages til Lejre Forsynings A/S. Oversigterne er opdelt i følgende 3 kategorier: Anlæg over 2 mio. kr. med forbrug i Anlæg over 2 mio. kr. uden forbrug i Anlæg under 2 mio. kr. For anlæg over 2 mio. kr. med forbrug i 2010 er der udarbejdet traditionelle anlægsregnskaber, jf. gældende regler for anlægsregnskaber. Administrationens vurdering: Anlægsprojekterne afsluttes og udgår herefter af det kommunale regnskab. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence:

39 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 37 Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Lukning anlæg2.xls Kloakrenovering Tranemosevej Bogårdsvej Grimshøjvej og Elverdamsvej Anlægsregnskab.xls Kloakrenovering Gørnager Anlægsregnskab.xls Hjulbæk Huse-Skullerupholm Kloak Anlægsregnskab.xls Seperering og renovaring af kloaksystem i Kyndeløse og Nr Hyllinge Anlægsregnskab.xls

40 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Køb af pavilloner Sagsnr.: 10/22192 Resumé: I henhold til beslutning i Økonomiudvalget den 9. februar 2010 har administrationen udarbejdet forslag til køb af pavilloner på rådhusene for 2 mio. kr. som erstatning for de lejede pavilloner. Administrationen foreslår, at der købes kontorpavilloner på Rådhuset i Allerslev for 2 mio. kr. Indstilling: Direktionen indstiller, 1. at der gives tillægbevilling til rådighedsbeløb i 2010 på 2 mio. kr. til køb af kontorpavilloner til Rådhuset i Allerslev, 2. at der frigives anlægsbevilling på 2 mio. kr. finansieret af ovenstående rådighedsbeløb, 3. at det gives tillægsbevilling til indtægt på -2 mio. kr. i form af låneoptag, 4. at administrationen bemyndiges til at iværksætte køb og leje som besluttet, 5. at udgifterne til forrentning og afdrag på lånet indarbejdes i Forventet Regnskab og i budgetlægningen for Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen (Fokus) Sagsfremstilling: I henhold til beslutning i Økonomiudvalget den 9. februar 2010 har administrationen udarbejdet forslag til køb af pavilloner på rådhusene for 2 mio. kr. som erstatning for de lejede pavilloner. Der er pt. lejet henholdsvis syv pavilloner på rådhuset i Hvalsø og 10 på rådhuset i Allerslev. 15 af pavillonerne (de syv i Hvalsø og otte i Allerslev) er lejet i 2006 af ét firma, mens to pavilloner i Allerslev opsat i 2009 er lejet af et andet firma. Af bilag 1 (scenarie 1 og scenarie 2a og 2b) fremgår de forskellige muligheder for køb af pavilloner. Bilaget beskriver muligheden for at købe de eksisterende pavilloner og at købe nye kontorpavilloner godkendt til permanent bebyggelse. Udtalelser: Administrationens vurdering forelægges RLU den 8 december RLU s udtalelser eftersendes. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at købe de eksisterende pavilloner (scenarie 1 i bilag 1) bl.a. ud fra den betragtning, at de ikke er - eller kan - godkendes som permanent byggeri. Endvidere er de elopvarmede og samtidig dårligt isolerede, hvilket foruden stort energiforbrug også giver ringere arbejdsforhold.

41 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 39 Af hensyn til det begrænsede beløb (kr. 2 mio.) og udbygningsmulighederne har administrationen valgt at tage afsæt i, at løsningen med køb af kontorpavilloner sker på Rådhuset i Allerslev, og at kommunen fortsat lejer syv pavilloner i Hvalsø. For at modsvare det eksisterende antal m2 i de lejede pavilloner på Rådhuset i Allerslev er der ved vurdering af muligheder søgt en løsning, der giver det samme eller større antal kontorpladser. Administrationen vurderer med baggrund i pris, indretningsmuligheder, antal m2, indeklima, design og kvalitet, at den mest fleksible løsning er den i bilag 1, scenarie 2b beskrevne løsning. Administrationen vurderer, at den nævnte løsning understøtter brugen af Rådhuset i Allerslev uanset den fremtidige organisationsstruktur. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Den foreslåede løsning andrager i anskaffelsesomkostningerne på 2 mio. kr., hvortil skal lægges udgifter til leje af pavilloner. Lejeudgiften afholdes fremadrettet af bevilling Leasing af Pavilloner. Sagen har ingen konsekvenser for kassebeholdningen i 2010, idet anlægsudgifterne og låneoptaget er lige store. I 2011 og frem vil der være merudgifter for ca kr. til renter og ca kr. i afdrag på lånet på 2 mio. kr. Lånet vil være afdraget over 25 år. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Anskaffelse af pavilloner for 2 mio_02dec10.pdf

42 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Åbningstider jobcenter Lejre Kommune Sagsnr.: 10/18506 Resumé: I forlængelse af de vedtaget ændrede åbningstider for administrationen, har åbningstiderne i jobcentret fulgt den øvrige administrations åbningstid og der har således været lukket i jobcentret om onsdagen. En ændring i forhold til det tidligere sagsoplæg i Økonomiudvalget, hvor jobcentret holdt åbent for personlige henvendelser fra kl til Jobcentret har dog ønsket en ensartet åbningstid. På denne baggrund er det på et borgmester-/direktionsmøde aftalt med administrationen, at punktet vedrørende en ensartet åbningstid med den øvrige administration, skulle forelægges Økonomiudvalget. Indstilling: Direktionen indstiller, 1. at jobcentret holder lukket for personlige henvendelser om onsdagen som den øvrige administration, som det er beskrevet i sagsfremstillingen. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: Åbningstiderne blev den 25. oktober 2010 ændret i relation til kanalstrategien i Lejre Kommune og de målte henvendelsesmønstre. Som et led i arbejdet med Edag3 og E2012 har Økonomiudvalget den 21. september 2010 godkendt de nye åbningstider for administrationen. Mod E2012 skal kommunen realisere målet omkring øget digitalisering, og i kanalstrategien er det en målsætning at få flyttet henvendelsesmønstret fra ikke digitale kanaler til digitale kanaler. I den forbindelse har direktionen den 8. juni 2010 besluttet, at der skulle udarbejdes et forslag til det videre arbejde med god borgerservice, med udgangspunkt i den fysiske og telefoniske åbningstid. Åbningstiden for personlig henvendelse i jobcentret foreslås ensartet så denne følger den øvrige administration og der på baggrund af dette holdes lukket onsdage i jobcentret. I Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsespolitik, BEK nr. 865 af 01/07/2010 Gældende. Tilmelding som dagpengemodtager, står der 4. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er berettiget til dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag, skal på den første ledighedsdag tilmelde sig som arbejdssøgende som dagpengemodtager. Stk. 2. Hvis jobcenteret er lukket på den første ledighedsdag, og den ledige ikke har mulighed for at tilmelde sig digitalt, skal den ledige tilmelde sig den første dag, jobcenteret har åbent. AF stk. 2 i denne fremgår det, at hvis jobcentret har på den første ledighedsdag, skal den ledige tilmelde den første dag jobcentret har åbent. Dvs. eksplicit betyder dette at jobcentre godt kan have lukkedage.

43 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 41 Bekendtgørelsen findes på følgende link: Andre kommuner har haft succes med at holde lukket i hele dage i jobcentret. En ensartethed på åbningstiderne er at foretrække, da det opleves som sammenhængende for vores borgere. Samtidig vil borgerne ikke opleve at møde en åben dør i Jobcentret og en lukket i den øvrige administration, idet der som oftest er behov for kontakt med dele af den øvrige administration, efter kontakt med jobcentret. Udtalelser: Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at ved at have en ensartet åbningstid understøttes, at åbningstiden opleves som sammenhængende. Det kan oplyses, at der på nuværende tidspunkt er 5 jobcentre som har en ugentlig lukkedag. Det drejer sig om Jobcenter i Halsnæs, Fredensborg, Fredericia, Kolding og Næstved. Det vurderes, at det er muligt indenfor bekendtgørelsens rammer at have en ugentlig lukkedag. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Økonomiudvalget

44 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Mulighed og konsekvens ved ændring af redningsberedskabet i Lejre Kommune Sagsnr.: 10/25422 Resumé: Kommunalbestyrelsen besluttede den 21. juni 2010, at administrationen udarbejder forslag til ny plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet samt muligheder for og konsekvenser af en ændring af den nuværende plan. Administrationen har undersøgt forskellige muligheder og opstiller tre scenarier. Administrationen ønsker Kommunalbestyrelsens stillingtagen til redningsberedskabets organisering i Lejre Kommune og serviceniveauet for samme. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at Lejre Kommune opsiger brandslukningsaftalen med Roskilde Brandvæsen inden udgangen af 2010, 2. at Lejre Brandvæsen selv varetager redningsberedskabet i hele Lejre Kommune fra opsigelsesperiodens udløb, 3. at serviceniveauet for redningsberedskabet ændres til henholdsvis og 100 %, 4. at administrationen bemyndiges til at optage dialog med nabokommunerne Frederikssund, Holbæk (Falck), Ringsted og Roskilde med henblik på formaliseret samarbejde omkring redningsberedskabet, 5. at administrationens behov for personel og materiel undersøges i forbindelse med udarbejdelse af budget Beslutning Beredskabskommissionen den : Beredskabskommissionen har stillet en række spørgsmål, som administrationen undersøger frem til Økonomiudvalgsmødet d. 14. december SF og A: anbefaler, at der inden, der træffes afgørelse om ændring af redningsberedskabet i Lejre Kommune, optages forhandling med Roskilde Kommune. Venstre (2): kan ikke anbefale pkt. 1, 2 og 3. Venstre kan anbefale pkt. 4 og 5. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingens punkt 4 og 5 blev tiltrådt. Økonomiudvalget tiltræder, at der inden, der træffes afgørelse om ændring af redningsberedskabet i Lejre Kommune, optages forhandling med Roskilde Kommune. Forhandlingerne med Roskilde kommune skal være afsluttet inden udgangen af marts 2011, således at sagen kan forelægges til politisk behandling i april Sagsfremstilling: Den 21. juni 2010 besluttede Kommunalbestyrelsen, at administrationen skulle udarbejde forslag til ny Plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet, i daglig tale Redningsberedskabsplanen. Årsagen hertil var ønsket om at undersøge mulighederne for, at Lejre Brandvæsen selv varetog redningsberedskabet i Lejre Kommune. En sådan ændring betyder også en ændring af den eksisterende redningsberedskabsplan og det gældende serviceniveau.

45 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 43 Administrationen har søgt at afdække de muligheder og konsekvenser, der er forbundet med løsning af redningsberedskabet i Lejre Kommune. Et væsentligt element i enhver redningsberedskabsplan, jf. også Beredskabsloven, er det kommunalt fastsatte serviceniveau for redningsberedskabets brandslukningsopgave. Serviceniveauet fastsættes i procent og minutter og afspejler den andel af kommunens areal eller indbyggere, som skal kunne nås af redningsberedskabet inden for en given tid. I forhold til serviceniveau har administrationen undersøgt fire sammenlignelige kommuner (Kalundborg, Slagelse, Ringsted og Stevns), der hver især har serviceniveauer opdelt i tidszoner (geografisk areal) og ikke målt på dækning af antal borgere som i Lejre Kommune. Den 26. maj 2008 vedtog Kommunalbestyrelsen serviceniveauet i Lejre Kommune således: 58% (ca indbyggere) af befolkningen i hele Lejre nås inden for 10 min 99% (ca indbyggere) af befolkningen i hele Lejre nås inden for 15 min. 100% (ca indbyggere) af befolkningen i hele Lejre nås inden for 20 min. Lejre Brandvæsen dækker ca. 3/4 af kommunens geografiske udstrækning fra to brandstationer, en i Kr. Hyllinge og en i Hvalsø. Roskilde Brandvæsen dækker den resterende 1/4 af Lejre Kommune fra stationen i Roskilde. For både Lejre Brandvæsen og Roskilde Brandvæsens vedkommende gælder, at Beredskabslovens maksimumskrav om beredskabstid (fra alarmopkald til udkørsel fra station) skal overholdes. Maksimumskravet er fem minutter. Der er ikke i aftalen med Roskilde Brandvæsen fastsat et højere (hurtigere) beredskab end lovens krav. Administrationen har taget udgangspunkt i det vedtagne serviceniveau og holdt dette op mod de forskellige muligheder for redningsberedskab i kommunen. På den baggrund kommer administrationen frem til tre scenarier, der påvirker serviceniveauet eller kravene til det eksisterende redningsberedskab. De tre scenarier er: Scenarie 1 (Lejre Brandvæsen dækker hele Lejre Kommune) (se bilag 1): 58% (ca indbyggere) af befolkningen i hele Lejre nås inden for 10 min 95% (ca indbyggere) af befolkningen i hele Lejre nås inden for 15 min. 100% (ca indbyggere) af befolkningen i hele Lejre nås inden for 20 min. Beredskab: Økonomi: Som i dag med fem (5) minutters beredskab på egne to brandstationer Lejre kommune. Besparelse på ,00 kr. ( ) i forhold til aftalen af den 17. december 2009 med Roskilde Brandvæsen. Scenarie 2 (Håndhævelse af vedtagne serviceniveau fra 2008) (se bilag 2): 58% (ca indbyggere) af befolkningen i hele Lejre nås inden for 10 min 99% (ca indbyggere) af befolkningen i hele Lejre nås inden for 15 min. 100% (ca indbyggere) af befolkningen i hele Lejre nås inden for 20 min. Beredskab: Som i dag med fem (5) minutters beredskab, på egne to brandstationer i Lejre og et minuts udrykning på brandstationen i Roskilde kommune. Økonomi: Uændret, men forudsætter bekræftelse fra Roskilde Brandvæsen om et minuts udrykning. Scenarie 3 (Konkurrenceudsættelse af beredskabet) Beredskabet i Lejre Kommune kan konkurrenceudsættes. En byder på beredskabet i Lejre Kommune kan være en større entreprenør i form en privat eller en kommunal redningsvirksomhed.

46 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 44 Beredskab: Økonomi: Ved en konkurrenceudsætning bør det kravspecificeres, at et givent serviceniveau skal opretholdes. Beredskabets form vil afhænge af såvel udbudsform som redningsberedskabsmuligheder. Der kan ikke for nærværende gives et overslag over en omkostning ved at konkurrenceudsætte beredskabet. Befolkningstallet ovenfor er baseret på opgørelsen primo Bilag 1 (scenarie 1) og Bilag 2 (scenarie 2) er beregnet med en fremkommelighed på 80 % svarende til 96 km/timen på motorvej, 80 km/timen på hovedvej og 64 km/timen på byvej. Lejre Kommunens eksisterende plan fra maj 2008 er beregnet ud fra en fremkommelighed på 90 %, hvilket var baseret på det daværende erfaringsgrundlag. Med andre ord er fremkommelighedsprocenten i nærværende oplæg skærpet fra 90 % til 80 % baseret på erfaringer med kommunens infrastruktur og fremkommelighed. Det tager altså længere tid at nå frem til en alarmadresse end tidligere vurderet. Foruden ovenstående fremstilling af muligheder har administrationen været i kontakt med beredskaberne i nabokommunerne, nærmere bestemt Frederikssund, Holbæk (Falck) og Ringsted. Udover det lovpligtige beredskabssamarbejde, som alle kommuner er forpligtet til, har beredskaberne i de nævnte kommuner mundtligt tilkendegivet interesse i at indgå formaliseret og/eller differentieret samarbejde med Lejre Kommune med det formål at optimere redningsberedskabet i de berørte kommuner. Administrationen har ikke taget skridt til yderligere formalisering eller udmøntning af konkrete tiltag til samarbejde med en eller flere af de nævnte kommuner. Den geografiske udstrækning i brandslukningsaftalen med Roskilde Brandvæsen er i 2009 justeret for så vidt angår den sydlige del om området (Osted). Roskilde har ikke ønsket at justere afgrænsningen udover den sydlige del. Udtalelser: Administrationens vurdering forelægges Beredskabskommissionen den 9. december Beredskabskommissionens udtalelser eftersendes. Såfremt den eksisterende redningsberedskabsplan ændres som følge af Kommunalbestyrelsens beslutning, skal den reviderede redningsberedskabsplan forelægges Beredskabsstyrelsen til udtalelse. I forhold til den lovpligtige - og planlagte - revision af planen for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet, der skal være tilendebragt inden udgangen af 2011, vil konsekvenserne af en eventuelt ændring af redningsberedskabet eller ændring af serviceniveau skulle indføjes i den endelige plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet. Administrationens vurdering: Konsekvenserne af de tre beskrevne scenarier er forskellige. Scenarie 1 betyder en ændring af det gældende serviceniveau ved, at andelen af borgere, der nås inden for 15 minutter, går fra 99% til 95%. Administrationen vurderer, at scenarie 1 med den nævnte ændring af serviceniveauet er acceptabelt ud fra en helhedsbetragtning og ud fra en konkret bedømmelse af nuværende forhold og sammenligning med andre kommuners serviceniveau, her i blandt de fire sammenlignede kommuner (Kalundborg, Slagelse, Ringsted og Stevns). Aftalen med Roskilde

47 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 45 Brandvæsen kan af begge parter opsiges med seks måneders varsel til d. 1. januar eller 1. juni Scenarie 2 er det formelt gældende beredskab baseret på brandslukningsaftalen med Roskilde Brandvæsen, som dækker ca 1/4 af Lejre Kommune. Administrationen vurderer, at det vedtagne serviceniveau kan bibeholdes ud fra den betragtning, at Lejre Brandvæsen kører med maksimalt fem minutters beredskab og Roskilde Brandvæsen med maksimalt et minuts beredskab. Såfremt scenarie 2 vælges, vurderer administrationen, at der bør indledes dialog med Roskilde Brandvæsen om en eksplicit tilføjelse af, at Roskilde Brandvæsen yder et minuts beredskab i den fremadrettede brandslukningsaftale. Administrationen vurderer, at dialog med Roskilde Brandvæsen om tilføjelse af et minuts beredskab i brandslukningsaftalen kan iværksættes umiddelbart. Scenarie 3 er som nævnt ikke undersøgt, men bør i givent fald udbydes med specifikke krav til overholdelse af serviceniveau, herunder dækningsgrad. Jo højere et serviceniveau og specificerede krav til redningsberedskabet desto højere pris på det konkurrenceudsatte redningsberedskab. Faktorer som udrykningstider, vagtmandskab, stationsmulighed og -nærhed samt køretøjstyper vil være betydelige i forhold til de givne tilbud på entreprisen. Administrationen vurderer, at en undersøgelse af konkurrenceudsættelse kan iværksættes umiddelbart, men at forberedelse og gennemførelse af selve udbuddet tager minimum et år Uanset valg af model er det administrationens vurdering, at individuelle samarbejdsaftaler (som minimum hensigtserklæringer) med beredskaberne i nabokommunerne vil medvirke til at skabe et endnu mere fleksibelt og effektivt beredskab. Ud fra devisen om at nærmeste brandstation til nærmeste brand/ulykke, vil det være muligt at optimere beredskabsdækningen af såvel Lejre Kommune som nabokommuner. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: De økonomiske konsekvenser af de 3 scenarier er som følger: Scenarie 1 (bilag 1): Økonomi: Besparelse på ,00 kr ( (brandslukningsaftale) (øgede driftsomkostninger til brandmandskab)). Scenarie 2 (bilag 2): Økonomi: Uændret. Det er dog uklart, hvorvidt en eksplicit tilføjelse af et minuts beredskab i aftalen medfører forhøjet aftalepris. Scenarie 3: Økonomi: Ikke beregnet Såfremt brandslukningsaftalen med Roskilde Brandvæsen opsiges med udgangen af 2010, vil besparelsen i 2011 være kr (½ års aftaleudgift på /2 = ½ års driftsomkostninger /2 = ). Lejre Brandvæsens tidligere fremlagte behov for investering i personel og materiel er uændret i forhold til denne aktuelle sag. De nævnte behov drejer sig om ansættelse af en beredskabsinspektør og udskiftning af tre gamle vandtankbiler. Behovet til brandinspektør udgør anslået kr pr. år og udskiftning (leasing) af vandtankbiler udgør anslået kr pr. år. Begge gælder fra 2012 og frem.

48 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 46 Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Bilag 1.Scenarie 1, Ændring af udrykningstider og de geografiske afgrænsninger i Lejre kommune.doc 2. Bilag 2. Scenarie 2 - Vedtagne serviceniveau 3. Scenarie 1 - Justeret for fremkommelighed 70 procent. 4. Scenarie 2 - Justeret for fremkommelighed 70 procent. 5. Notat om vedrørende den risikobaserede dimensionering og tillæg for DO

49 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side BU - Kvalitetsrapport for Lejre Kommunes Skoler 2010 (efter høring) Sagsnr.: 10/19138 Resumé: Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger Kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau og Kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Udvalget for Børn & Ungdom sendte den 5. oktober 2010 kvalitetsrapporten og et forslag til mål og fokusområder for 2011 til høring i skolebestyrelser og lokaludvalg. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at Kvalitetsrapport 2010 for Lejre Kommunes folkeskoler godkendes. 2. at det videre arbejde med mål & fokusområder for 2011 indgår i skoleplan Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingerne anbefales. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingens 1. at fra Udvalget for Børn & Ungdom anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen (Fokus) Sagsfremstilling: Formålet med den årlige kvalitetsrapport er gennem tilvejebringelse af et dokumentationsmateriale om det kommunale skolevæsen at styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen. Rapporten skal give Kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens skoler og træffe beslutning om opfølgning. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen samt bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Lejre Kommunes kvalitetsrapport 2010 Denne kvalitetsrapport 2010 om skoleåret er Lejre Kommunes fjerde kvalitetsrapport. Lejre Kommune er en organisation, der bygger på decentral ledelse med central styring og Lejre Kommunes skolevæsen er et skolevæsen med stærk decentralisering til bæredygtige og selvstændige enheder. Ønsket er at den enkelte skole i samarbejde med forældrene kan tilpasse skolens virksomhed til det lokale samfund. Lejre Kommunes skolevæsen har i konsekvens heraf kun få fælles mål og rammer. Den vigtigste er Lejre Kommunes Børne- og Ungepolitik.

50 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 48 Lejre Kommunes Børne- og Ungepolitik tilkendegiver vision og mål for udviklingen i kommunens skolevæsen. Skolernes arbejde baserer sig herpå og når særlige indsatsområder iværksættes vil disse indgå i kommende kvalitetsrapporter. Kommunalbestyrelsen besluttede den 21. december 2009 følgende fokusområder for 2010: Fastsættelse af konkrete faglige mål for læsning for 2. og 4. klasse samt for matematik i 6. klasse Udbygning af grundlaget for vurderingen af det faglige niveau Pædagogisk ledelse Brug af IT i undervisningen, når den nye Skole-IT platform står til rådighed fra 1. august 2010 (Dette fokusområde indgår dog først i kvalitetsrapport 2011) I henhold til kvalitetsrapportbekendtgørelsen skal der i kvalitetsrapporten sættes fokus på følgende områder: Løbende evaluering, skole-hjem samarbejdet, specialpædagogisk bistand og dansk som andet sprog. Desuden er skolernes egne projekter beskrevet i rapporten. De er nævnt afslutningsvis i afsnittet om skolernes beskrivelse af arbejdet med de fastsatte fokusområder. Som bilag til rapporten foreligger der en række nøgletal og rammebetingelser for de enkelte skoler, så som hvilke klassetrin skolen udbyder, antal spor pr. klassetrin, antal elever m.v. Det bemærkes, at det er den enkelte skoleleder der skal sikre at klassens timetal overholdes. Der har ikke været klager til Kommunalbestyrelsen i henhold til Folkeskolelovens 51, stk. 1 (vidtgående specialundervisning). Handlingsplan med baggrund i kvalitetsrapporten Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal Kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Tidsfrister Kommunalbestyrelsen skal senest den 31. december 2010 drøfte og tage stilling til kvalitetsrapporten og eventuelle handlingsplaner rapporten giver anledning til skal være vedtaget inden den 31. marts Tidsplan For den politiske behandling af kvalitetsrapporten og en evt. efterfølgende handlingsplan for én eller flere skoler: 5. oktober: Kvalitetsrapporten behandles i Udvalget for Børn & Ungdom og sendes derefter i høring i skolebestyrelser og LU. 5. november: Høring i skolebestyrelser og LU med høringsfrist 5. november 30. november: Kvalitetsrapporten behandles i Udvalget for Børn & Ungdom efter høring 20. december: Kommunalbestyrelsen tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå Januar 2011: Handlingsplan behandles i Udvalget for Børn & Ungdom

51 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 49 Februar 2011: Høring i berørte skolebestyrelser med høringsfrist 5. februar. Marts 2011: Handlingsplan behandles i Udvalget for Børn & Ungdom efter høring Marts 2011: Kommunalbestyrelsen godkender handlingsplan Udtalelser: Der er kommet høringssvar fra skolebestyrelserne ved Allerslev skole, Bramsnæsvigskolen, Glim Skole, Hvalsø Skole, Kirke Hyllinge Skole, Kirke Sonnerup Skole, Kirke Saaby Skole, Osted Skole, Sæby-Gershøj Skole og Trællerupskolen. Der er endvidere kommet høringssvar fra lokaludvalgene ved Allerslev skole, Bramsnæsvigskolen, Glim Skole, Kirke Sonnerup Skole, Kirke Saaby Skole, Osted Skole, Trællerupskolen og Firkløverskolen. Endelig er der kommet høringssvar fra Lejre Lærerforening. Administrationens vurdering: Sammenfattende vurderes, at det faglige niveau på kommunens skoler og i det samlede skolevæsen er tilfredsstillende og derfor ikke giver anledning til udarbejdelse af særlige handlingsplaner. Grundlaget for vurderingen er skolernes egne beskrivelser af skolens arbejde skolernes egne vurderinger af skolens faglige niveau testresultater i læsning i 2. og 4. klasse samt i matematik i 6. klasse prøveresultater fra folkeskolens afsluttende prøver i maj-juni 2010 de landsdækkende obligatoriske tests Kommentarer til høringssvar En række af høringssvarene kommenterer det økonomisk grundlag for skolerne, fordelingen af midler mellem skolerne samt forhold vedrørende skolestruktur. Administrationen har valgt ikke at kommentere disse spørgsmål i nærværende sagsfremstilling men henviser til de politiske drøftelser af Skoleplan De fleste øvrige kommentarer drejer sig om forslag til mål og fokusområder (se nedenfor i afsnittet om mål og fokusområder). Hovedparten af høringssvarene tager kvalitetsrapporten til efterretning, idet der er en række kommentarer: Allerslev Skole gør opmærksom på behov for mere ensartede og klare retningslinier og opgørelsesmetoder. Allerslev Skole gør opmærksom på manglende prøveresultater fra nogle skoler Bramsnæsvigskolen gør opmærksom på at 4. afsnit vedrørende Bramsnæsvigskolen er en gentagelse. Denne fejl er rettet i kvalitetsrapporten. Kirke Hyllinge Skole ønsker en vejledning vedrørende udregningen af de tal, der indgår i rapporten

52 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 50 Trællerupskolen ønsker at de fælles retningslinier om omfanget af skolernes bidrag til kvalitetsrapporten bliver overholdt. Trællerupskolen mener det er en forkert test der bruges til matematik i 6. klasse. Trællerupskolen foreslår et supplement til kvalitetsrapporten i form af arrangementer med messekarakter eller cafépræg. Administrationen har på baggrund af høringssvaret fra Allerslev Skole om manglende prøveresultater indhentet de resultater der manglede og tilføjet dem i kvalitetsrapporten. Administrationen har ligeledes bemærket ønskerne om mere ensartede og klare retningslinier og opgørelsesmetoder. Administrationen vil i samarbejde med skolelederne imødekomme disse ønsker i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten for skoleåret Forslag til mål og fokusområder 2011 Udvalget for Børn & Ungdom sendte besluttede den 5. oktober 2010 at sende følgende forslag til fokusområder i 2011 til høring: Fastsættelse af konkrete faglige mål (i tal i forhold til de anvendte test) for læsning for 2. og 4. klasse samt for matematik i 6. klasse Opbygning af et fælles skolevæsen herunder udbygning af fællesskabet mellem skolerne om udvikling af skolernes faglige niveau Øget inklusion af elever med særlige behov i folkeskolen Brug af IT i undervisningen, når den nye Skole-IT platform står til rådighed Der er i høringssvarene fremkommet en række kommentarer og spørgsmål til de 4 fokusområder som kalder på yderligere drøftelser og præciseringer. Set i sammenhæng med arbejdet med Skoleplan 2011 anbefaler administrationen derfor, at fastsættelse af fokusområder udskydes således drøftelserne af fokusområder indgår i Skoleplan Administrationen anbefaler med baggrund i høringssvarene at kvalitetsrapporten for 2010 godkendes samt at det videre arbejde med fokusområder indgår i Skoleplan Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Høringssvar vedrørende kvalitetsrapport 2010 og forslag til fokusområder for Kvalitetsrapport 2010 for Lejre Kommunes skoler

53 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side BU - Skoleplan 2011 Sagsnr.: 10/24607 Resumé: Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune ønsker et skolevæsen i udvikling med kvalitetsskoler, der lever op til fremtidens krav. Som en del af budgetaftalen for Lejre Kommunes budget er der aftalt en række principper, der tilsammen giver bud på kommunens udfordringer med at skaffe råderum til udviklingsinitiativer. Fremtidens skole i Lejre Kommune skal beskrives med inddragelse af alle relevante perspektiver. En stærk budgetkultur, stram økonomistyring, fokus på ledelse, strukturtilpasning og nytænkning er nøgleord på vejen imod kvalitetsudvikling og resultater for fremtidens skole i Lejre Kommune, strukturelt, lokalemæssigt, ledelsesmæssigt og pædagogisk. Desuden skal der i perioden indtil skoleplanens ikrafttræden iværksættes handleplaner til nedbringelse af skolernes underskud. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at forslag om nedlæggelse Allerslev Skole, Bramsnæsvigskolen, Glim Skole, Hvalsø Skole, Kirke Hyllinge Skole, Kirke Sonnerup Skole, Kirke Saaby Skole, Osted Skole, Sæby-Gershøj Skole og Trællerupskolen sendes til offentlig høring med høringsfrist den 20. februar at "Skoleplan Plan for udvikling af skolerne i Lejre Kommune" sendes til offentlig høring med høringsfrist den 20. februar at handleplanerne for genopretning af skolernes økonomi sendes til høring med en høringsfrist den 20. januar Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingerne anbefales. Asta Rasmussen (B), Bjørn Lykke Sørensen (C) og Julie Hermind (F) anbefaler den alternative tidsplan, hvor forslaget sendes i høring inden d. 6. december, således at forslaget kan træde i kraft d. 1. august Liste V (Laila Torp Madsen og Thomas Stokholm) tager forbehold for pkt. 1. Vedr. pkt. 2 kan Liste V godt anbefale, at skoleplanen sendes i høring, men kan ikke anbefale nedlæggelsen af Glim Skole, Kirke Sonnerup Skole og Sæby-Gershøj Skole. Beslutning Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget anbefaler direktionens indstilling. Venstre tager forbehold indtil Kommunalbestyrelsens behandling og anmoder om at der udarbejdes et notat om mulighederne for protokollering af afvigende meninger og mindretallets muligheder for at få udsendt afvigende meninger sammen med høringsmaterialet. Notatet vedlægges som nyt bilag på sagen.

54 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 52 Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstillingens pkt. 1 og 2 blev sat til afstemning. For stemte 15 (liste A, B, C og F). Imod stemte 9 (liste V). Forslaget sendes dermed i høring. Venstre stemmer imod at sende skoleplanen i høring, fordi Venstre ikke kan gå ind for nedlæggelse af de tre små skoler: Glim Skole, Kirke Sonnerup Skole og Sæby-Gershøj Skole. Endvidere kan Venstre ikke gå ind for skoledistrikter med flere undervisningssteder. Venstres afvigende mening sendes ud sammen med høringsmaterialet. Indstillingens pkt. 3 tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen (Fokus) Sagsfremstilling: Baggrund Lejre Kommune har siden kommunesammenlægningen haft 10 skoler - hver med eget skoledistrikt, ledelse og budget mv. Størrelsen på skolerne er meget forskellige, hvilket giver vidt forskellige vilkår for faglighed, drift, udvikling og ledelse på området. Der har siden kommunesammenlægningen på forskellig vis været arbejdet med planer for udvikling af skoleområdet - uden at det har medført større justeringer. Det er samtidig blevet stadig tydeligere, at der er et behov for at se på skolernes kvalitet i sammenhæng med den samlede økonomiske ramme, der er til rådighed for skoleområdet. Den seneste udvikling viser f.eks., at det på nogle af skolerne ikke vil være muligt at overholde de vejledende timetalsplaner, oprette de ønskede holddelingstimer eller anskaffe de nødvendige undervisningsmidler, f.eks. på IT-området, ligesom der ikke har været igangsat tilstrækkelige fælles udviklings- og omstillingstiltag. Det bliver stadigt sværere for skolerne at tilgodese alle elever - herunder også at motivere og udfordre de dygtigste elever. Denne udfordring forstærkes af det faldende elevtal. Samlet set betyder et faldende elevtal færre elever i klasserne og dermed enten stigende udgifter pr. elev eller færre undervisningstimer, hvis der opretholdes det samme antal undervisningssteder. Vision Ambitionen for Lejre Kommunes skoler er at være blandt de allerbedste. Visionen er den inkluderende, digitaliserede og bæredygtige skole med fokus på alle elevers læring og trivsel. Visionen er yderligere beskrevet i "Skoleplan Plan for udvikling af skolerne i Lejre Kommune" der er vedlagt som bilag. Ny skolestruktur Modellen for den ny skolestruktur består af et fælles skolevæsen med en skolechef som

55 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 53 leder og i alt 4 skoler med 8 undervisningssteder, samt Ungdomsskolen. Undervisningen af elever i klasse samles på 3 "ungeskoler" i henholdsvis Allerslev, Hvalsø og Kirke Hyllinge. De 3 ungeskoler vil få omkring 100 elever (4-5 klasser) på hver årgang i klasse og dermed få gode muligheder for at tilbyde forskellige muligheder for eleverne i et stærkt fagligt miljø. De 4 øvrige undervisningssteder vil være børneskoler i lokalsamfundene med klasse. Det drejer sig om de nuværende Bramsnæsvigskolen, Kirke Saaby Skole, Osted Skole og Trællerupskolen. Disse 4 børneskoler henlægges under ledelsen af en af de 3 ungeskole. Osted Skole vil desuden rumme en specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder Skolerne i Glim, Kirke Sonnerup og Sæby-Gershøj nedlægges for at sikre et økonomisk robust skolevæsen uden meget små klasser. Der bliver således 3 almindelige skoler (med 7 undervisningssteder) og 1 specialskole (Firkløverskolen) i Lejre Kommune. For at opnå dette nedlægges de 10 nuværende skoler pr. 1. august 2012 og der oprettes samtidigt 3 nye skoler. Tidsplan for beslutninger gældende fra 1. august november 2010 Udvalget for Børn & Ungdom 14. december 2010 Økonomiudvalget 20. december 2010 Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at sende Skoleplan 2011 og forslag om skolenedlæggelser i høring 21. december 2010 Forslaget sendes til høring i skolebestyrelser og lokaludvalg og offentliggøres på kommunens hjemmeside 22. december 2010 Forslaget offentliggøres i Dagbladet Roskilde 20. februar 2011 Høringsfrist 8. marts 2011 Udvalget for Børn & Ungdom 28. marts 2011 Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om nedlæggelse af de 10 eksisterende skoler og om oprettelse af 3 nye skoler. Marts - april 2012 nyvalg til nye skolebestyrelser 1. august 2012 De 10 nuværende skoler nedlægges og der oprettes i stedet 3 nye skoler med i alt 8 undervisningssteder indtil 1. august 2013 hvorefter der vil være i alt 7 undervisningssteder.

56 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 54 Administrationens vurdering: Administrationen anbefaler at "Skoleplan Plan for udvikling af skolerne i Lejre Kommune" sendes til høring. Reglerne for Kommunalbestyrelsens beslutninger om skolenedlæggelser er fastsat i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 615 af 19. juli 1993 om proceduren ved en skolenedlæggelse. (bilag). Lovgivningen betyder, at der skal være mindst 12 uger fra et forslag om skolenedlæggelse offentliggøres i lokale dagblade eller ugeaviser, der har almindelig udbredelse i kommunen, til forslaget endeligt kan vedtages af Kommunalbestyrelsen. De 12 uger fremkommer ved, at der skal være en indsigelsesfrist på mindst 8 uger, og der derefter skal gå mindst 4 uger fra indsigelsesfristens udløb til Kommunalbestyrelsen endeligt vedtager forslaget. Der er i tidsplanen taget højde for disse tidsfrister. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Det er en forudsætning, at den samlede skoleplan finansieres indenfor de i budgettet afsatte midler til skoleområdet. Med virkning fra 1. august 2011 iværksættes handleplaner for skolerne til nedbringelse af skolernes underskud i perioden indtil skoleplanens iværksættelse. Tidsplanen for beslutninger vedrørende handleplanerne er følgende: 21. december 2010 Handleplanerne sendes til høring i skolebestyrelser og lokaludvalg. 20. januar 2011 Høringsfrist 8. februar 2011 Udvalget for Børn & Ungdom 15. februar 2011 Økonomiudvalget 28. februar 2011 Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om handleplaner for nedbringelse af skolernes underskud i perioden indtil skoleplanens iværksættelse. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Bek. 615 af om proceduren ved en skolenedlæggelse 2. Handleplan for afvikling af underskud Allerslev Skole 3. Handleplan for afvikling af underskud Bramsnæsvigskolen 4. Handleplan for afvikling af underskud Hvalsø Skole 5. Handleplan for afvikling af underskud Kirke Hyllinge Skole 6. Handleplan for afvikling af underskud Kirke Saaby Skole 7. Handleplan for afvikling af underskud Sæby-Gershøj Skole 8. Skoleplan 2011 Plan for udvikling af skolerne i Lejre Kommune 9. Notat af 15. december 2010 vedr. Protokollering mv.

57 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side KF - Kulturaftale Sagsnr.: 10/15361 Resumé: I møde den 30. august 2010 besluttede Kommunalbestyrelsen at tilslutte sig oplæg til Kulturaftale Fra Kulturregion Midt- og Vestsjælland er modtaget endeligt udkast til Kulturaftale mellem 8 kommuner i Kulturregionen og Kulturministeriet. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at det endelige udkast til Kulturaftale mellem 8 kommuner i Kulturregionen og Kulturministeriet godkendes med den ændring, at det indskrives, at sekretariatet roterer senest ét år efter indgåelse af ny kulturaftale. Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Udvalget anbefaler, at Kulturaftalen godkendes. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Christian Plank (F) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen fra Udvalget for Kultur & Fritid anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen (Fokus) Sagsfremstilling: Oplæg til ny Kulturaftale blev sendt i høring i august måned, hvor Kommunalbestyrelsen besluttede at: Lejre Kommune er omfattet af Kulturaftalen Lejre Kommune stiller sig til rådighed vedr. varetagelse af sekretariatsfunktionen Lejre Kommune bidrager med 3 kr. pr. indbygger der nedsættes et særskilt fagråd for biblioteksområdet. Kulturregionen supplerer med, at der er igangsat projektudvikling i relation til de beskrevne indsatsområder, samt at dette arbejde forsættes på en inspirationskonference den 26. november I forhold til udkastet der blev behandlet på august møderne etableres der jf. det endelige

58 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 56 oplæg et biblioteksfagråd samt et tværgående børne- og unge kulturfagråd. Man har ikke endnu forholdt sig til hvorvidt sekretariatsfunktionen skal roterer kommunerne imellem. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at den ny aftale understøtter en række vigtige indsatsområder som de 8 kommuner kan få meget ud af at løfte i fællesskab. Administrationen mener det er vigtigt konstant at arbejde med at skabe ejerskab i forhold til aftalens indsatsområder. Ejerskabet kan bl.a. øges ved at lade sekretariatet rotere hvert 4. år mellem hver af de deltagende kommuner. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Udkast Kulturaftale 2. Brev fra sekretariatsleder.pdf

59 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side SSÆ - Forslag til handicappolitik - med høringssvar Sagsnr.: 09/7008 Resumé: Kommunalbestyrelsen præsenteres for et revideret forslag til handicappolitik på baggrund af dialogmøde og indkomne høringssvar fra Handicaprådet og Ældrerådet. Høringssvarene giver grund til at diskutere rammen for Lejre Kommunes handicappolitik. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at høringssvarene fra Ældrerådet og Handicaprådet tages til efterretning og 2. at handicappolitikken gøres færdig inden for de nuværende rammer, eller 3. at der udarbejdes et nyt kommissorium for arbejdet for handicappolitikken Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Ad. 1. og 3. anbefales. Ad. 2. anbefales ikke. Afbud: Thomas Stokholm Gitte Geertsen deltog fra kl Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingens pkt. 1 og 3 anbefales. Pkt. 2 anbefales ikke. Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Udvalget anbefaler indstillingens pkt. 1 og 3. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Udvalget for Teknik og Miljø anbefaler indstillingspunkt 1 og 3 Afbud: Ole Reinholdt Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Udvalget anbefaler indstillingens pkt. 1 og 3. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Christian Plank (F) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen fra Udvalget for Job & Arbejdsmarked, Udvalget for Social, Sundhed og Ældre, Udvalget for Børn & Ungdom, Udvalget for Teknik & Miljø samt Udvalget for Kultur & Fritid anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud:

60 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 58 Richard Bentzen (Fokus) Sagsfremstilling: Formålet med forslag til handicappolitik var jævnfør kommissoriet, der blev politisk godkendt i maj 2009, at samle og synliggøre allerede udmeldte værdier og visioner på handicapområdet. De politiske godkendte værdier og visioner fremgår af Plan- og Agenda 21 strategi 2007, Børne- & Ungepolitikken og Kultur- & Fritidspolitikken, der alle har været i høring eller er udarbejdet på baggrund af dialogmøder med borgerne. Forslag til handicappolitikken skulle vise, i hvilken retning Lejre Kommune overordnet ønsker at bevæge sig i på handicapområdet. Implementeringen af handicappolitikken skulle ske ved at værdier og visioner indgår i de enkelte direktørområders handleplaner og årsaftaler. Forslag til handicappolitik blev i efteråret 2009 sendt til høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Efterfølgende efterlyste Handicaprådet mulighed for et dialogmøde vedrørende forslag til handicappolitikken. Administrationen holdt den 26. april 2010 et dialogmøde med repræsentanter fra Handicaprådet. Opsamling på dialogmødet er vedlagt som bilag. Forslag til handicappolitikken blev herefter tilrettet og sendt til høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Notat vedrørende tilretningen er ligeledes vedlagt som bilag til sagen. Udtalelser: Ældrerådet tager forslag om Handicappolitik til efterretning - det er dog Ældrerådets ønske, at man, i den endelige udformning af Lejre Kommunes Handicappolitik, udtrykker sig i noget mere forpligtende vendinger inden for de enkelte indsatsområder [Det fulde høringssvar]. Handicaprådet kan ikke tilslutte sig det udsendte oplæg - ej heller i tilrettet form. Rådet mener grundlæggende, at administrationen bør gives et nyt opdrag, der sigter mod en ambitiøs politik, som endvidere udarbejdes på grundlag af en bred inddragelsesproces, og som vidner om et stærkt politisk ejerskab. Dette har ikke været muligt med det kommissorium, som Kommunalbestyrelsen vedtog den 25. maj 2009 [Uddrag af høringssvar]. Begge høringssvar er vedlagt som bilag. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer på baggrund af det indkomne høringssvar fra Handicaprådet, at der stilles grundlæggende spørgsmål til det grundlag administrationen har udarbejdet forslaget til handicappolitikken på. Administrationen har derfor ikke forsøgt at tilrette forslaget, da administrationen vurderer, at Kommunalbestyrelsen bør tage stilling til, om handicappolitikken skal gøres færdig og vedtages inden for de nuværende rammer og ved det vedlagte forslag, eller om der skal udarbejdes et nyt kommissorium for arbejdet, og dermed laves en ny proces. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Opsamling på møde om oplæg til handicappolitik den 26. april Forslag til handicappolitik 14. oktober 2010

61 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side Notat vedrørende forslag til handicappolitik 4. Ældrerådets høringssvar vedrørende Forslag til Handikappolitik 5. Handicaprådets høringssvar - Oplæg til handicappolitik

62 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side SSÆ - Godkendelse af retningslinier for administration af arv. Sagsnr.: 10/19542 Resumé: Beboerne på Bøgebakken plejecenter har modtaget en arv på ca kr. Kommunen skal på beboernes vegne administrere arven. Der er udarbejdet forslag til retningslinjer for administration af arven. Den 25. oktober 2010 har Kommunalbestyrelsen besluttet, at sagen sendes til fornyet behandling i Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. På møde den 1. november 2010 i Udvalget for Social, Sundhed & Ældre blev punktet udsat til udvalgsmødet den 29. november Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at retningslinierne godkendes. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Punktet blev udsat. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen anbefales. Flemming Damgaard Larsen og Henning Nielsen kan ikke tilslutte sig indstillingen, men ønsker at testators ønske, som det fremgår af testamentet respekteres, således at beløbet indgår i den i forvejen værende fond. Det vil også spare kommunen for administration af arven Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen fra Udvalget for Social, Sundhed og Ældre anbefales. Venstre tager forbehold. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstillingen blev sat til afstemning. For stemte 15 (liste A, B, C og F). Imod stemte 9 (liste V) Venstre kan ikke tilslutte sig indstillingen, men ønsker at testators ønske, som det fremgår af testamentet respekteres, således at beløbet indgår i den i forvejen værende fond. Det vil også spare kommunen for administration af arven. Afbud: Richard Bentzen Connie B. Jensen forlod mødet kl , og deltog ikke i behandlingen af punktet.

63 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 61 Sagsfremstilling: Beboerne på Plejecenteret Bøgebakken har arvet ca kr. i form af kontanter og værdipapirer efter afdøde. Arven skal administreres af kommunen. Formålet iflg. testamentet er til gavn og glæde for beboerne på centeret. Arven er blevet fritaget for boafgift, idet kommunen har skrevet under på, at arven ikke vil påvirke centrets budget. I testamentet er der ikke fastsat retningslinjer for, hvordan den skal administreres, kun formålet er fastsat. For at kunne opfylde formålet, skal der vedtages retningslinjer for brug af arven, herunder sammensætning af bestyrelse og bestyrelsens kompetence. Lejre Kommunes administration har udarbejdet forslag til retningslinjer og til nedsættelse af bestyrelse. Retningslinjer: Der kan afholdes udgifter, der er til gavn og glæde for beboerne på centret. Der kan således ikke afholdes udgifter, der er rettet mod andre af centrets brugere. Bestyrelsen vurderer selv om den enkelte udgift opfylder formålet. Projekter med en samlet udgift over kr. skal godkendes af Bruger- og Pårørenderådet før de kan gennemføres. Aktiverne sælges i takt med, at der er behov for det. Aktiverne er registreret på særlige konti i kommunens bank. Aktiverne er optaget i kommunens regnskab og er dermed underlagt kommunens revision. Der laves et regnskab for hvert år. Regnskabet følger kalenderåret og udarbejdes af kommunes økonomiske afdeling. Regnskabet forelægges Bruger- og Pårørenderådet til orientering. Bestyrelse: Til at varetage arven nedsættes en bestyrelse bestående af 2 fra Bruger- og Pårørenderådet og lederen af centret. Beslutningerne træffes ved almindeligt flertal. Bruger- og Pårørenderådet udpeger de to medlemmer for 2 år ad gangen på det konstituerende møde. Hvert år afgår et medlem. Ved det konstituerende møde trækkes lod om hvem af de 2 medlemmer der kun skal sidde i bestyrelsen i 1 år. Det er kun medlemmer af Bruger- og Pårørenderådet der kan udpeges. En pårørende, der er valgt, kan sidde valgperioden ud, selv om dennes slægtning ikke længere er på Bøgebakken. Tilføjelse ved genoptagelse af sagen: Den 4. oktober 2010 besluttede Udvalget for Social, Sundhed & Ældre: at indstillingen anbefales, samt at det præciseres, at bestyrelsen også har kompetencen til at placere midlerne, dog med godkendelse af Bruger- og Pårørenderådet såfremt beløbet er over kr. Bobestyreren har konstateret at testamentet var ændret til fordel for Plejecentret Bøgebakken i Lejre. Skifteretten har den 6. oktober 2010 godkendt regnskabet. Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Sagen har ingen økonomisk betydning.

64 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 62 Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. (Lukket bilag) 2. Klagemuligheder ved arv 3. SSÆ - Godkendelse af retningslinier for administration af arv

65 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side SSÆ - Høringssvar - Madservice 2010 Sagsnr.: 10/23396 Resumé: Kontraktaftalen for madservice i Lejre Kommune udløber i løbet af Det vil således være hensigtsmæssigt, at en eventuel ændring af den nuværende ordning med udbringning af varmholdt mad får virkning fra kontraktperiodens start medio Visitation & Bestiller har haft madservice til høring i Ældrerådet og Handicaprådet og godkendes endeligt i Udvalget for Social, Sundhed & Ældrerådet. Produktion og udbringning af mad til Lejre Kommune omfatter i dag levering af køle-mad og varmholdt mad med daglig levering. Der er ingen kvalitetsmæssige forskel mellem varmholdt og kølemadsproduktion. Der er stor spredning i produktionsomkostningerne for madservice. Forskellen er begrundet i forskellige produktions- og udbringningsomkostninger. Derfor er der udarbejdet 2 forslag til en fremtidig ensartet produktionsform, hvor der her beskrives fordele og ulemper ved de 2 produktionsformer. For begge produktionsformer er der tale om en ensartethed i servicen, men prisniveauet og omkostninger for køl vakuum produktion vil have økonomisk gevinst for Lejre Kommune. Dette grundet de færre omkostningsmæssige udgifter i forbindelse med transportlevering af madservice. For at sikre, at udbudsprocessen er veltilrettelagt, planlagt og følger stærkt opstrammede regler og retningslinjer for offentligt udbud og indkøb, er det nødvendig med en fokuseret indsats. Udbuddet foretages som et udbud efter udbudsdirektivets bilag II B de fritagne ydelser. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at udvalget på baggrund af sagsfremstillingen træffer beslutning om den fremtidig produktionsform som kølemad - med udbringning 1-2 gange ugentligt 2. at Kommissorium for udbud af madservice godkendes 3. at Lejre Kommune indgår i et fælles samarbejde med andre kommuner - Sorø og Ringsted Kommuner om udbud af madservice 4. at der arrangeres mulighed for prøvesmagning af kølemadsprodukter på Hvalsø Rådhus 5. at brugerrepræsentanter og andre relevante samarbejdspartner medinddrages i processen for udarbejdelse af kravspecifikationerne for madudbringning. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne anbefales med den præcisering i pkt. 1, at der er levering 2 gange ugentlig med mulighed for, at den enkelte borger kan vælge 1 ugentlig levering. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen fra Udvalget for Social, Sundhed og Ældre anbefales.

66 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 64 Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen Connie B. Jensen forlod mødet kl , og deltog ikke i behandlingen af punktet. Sagsfremstilling: Udbuddet vil blive gennemført som et offentligt udbud, bilag II B, i henhold til Europa- Parlamentets- og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 og bekendtgørelse nr. 937 af 16. september 2004 fra Økonomi og Erhvervsministeriet. Madserviceydelsen er omfattet SL 83 jf. lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober I forbindelse med forberedelse og udarbejdelse af udbuddet er der nedsat en styregruppe bestående af ledere fra ældreområdet og indkøbsafdelingen. Indkøb bistår ældreområdet med udbuds og kontraktmæssige forhold, mens ældreområdet selv forestår de kvalitative beskrivelser af madserviceydelser og kravspecifikationer til leverandøren. Se vedlagte bilag Kommissorium for madservice. Styregruppen har på nuværende tidspunkt indhentet udbudsmateriale fra andre kommuner og Lejre Kommune vil i november 2010 indgå et fælles samarbejde med Ringsted og Sorø Kommuner omkring udarbejdelse af et fælles udbud for madservice. Konkurrenceudsættelse af kontrakt Tilberedning af måltider og madudbringning udbydes inden for rammerne af godkendelsesmodellen i henhold til Bekendtgørelse nr. 262 af 27. marts Deraf følger, at den/de valgte tjenesteydelser kan konkurrenceudsættes i hele kontraktperioden og der kan forekomme begrænsninger i antallet af leveringer i overensstemmelse med det frie leverandørvalg. I Lejre Kommune kan borgerne frit vælge en anden mulighed for levering af madservice via Intervareordningen. Her har leverandøren indgået en kontraktaftale med madleverandøren KRAM madservice. Denne mulighed vil forsat være tilstede uanset valg af køl vacuum produktion eller varmholdt produktion. Men dette er kun gældende for de borgere, der har ordningen bevilget af Visitaiton & Bestiller. Borger der ikke er bevilget Intervarerordningen har mulighed for selv at tage kontakt til leverandøren. Økonomiske omkostninger Brugerbetaling pr. 1. juli 2010 Folketinget har den 26. maj 2010 vedtaget lov om loft over egenbetaling for madservice. Ifølge loven skal modtagere af madservice efter Servicelovens 83 stk. 1, nr. 3, som er omfattet af frit valg af leverandør, tilbydes mindst ét dagligt måltid mad i form af en hovedret til maksimalt 45 kr., udbragt til modtagerens eget hjem. Tilsvarende skal modtageren af madservice uden udbringning tilbydes mindst ét dagligt måltid mad i form af en hovedret til maksimalt 45 kr.

67 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 65 Prisen for levering er pt. 51,99 kr. (hvor 10,25 kr. fratrukket kommunens tilskud) for borgere i Frit valg området, som består af hovedret 30,58 kr. + transport 31,66 kr. Tabet ved prisloftet for varmholdt mad vil derfor udgøre 17,24 kr. pr. dag pr. pensionist. Med årlig levering på ca x 17,24 kr. vil dette betyde, ved uændret brugerantal, et samlet indtægtstab på kr. for Lejre Kommune. Hertil kommer diættillæg på 11,20 kr. x leveringer årligt = kr. Samlet vil indtægtstabet være på kr. årligt ud fra en gennemsnitsbetragtning. For borgere på Hvalsø Ældrecenter er der et loft i år på kr., hvor kun få rammer loftet for egenbetaling. Der forventes omkring 2800 leveringer i år, som med en nettopris fra Medirest på 11,20 kr. vil betyde en udgift årligt på omkring kr. Se vedlagte bilag en oversigt over antal leveringer månedligt/årligt/gennemsnitligt for 2008/2009. Transportlevering - udgifter Nedenstående tabel viser de besparelser der vil være ved leveringer ugentlig pr. år. Leveringshyppighed Kr. p.a. Årlig besparelser Daglig levering ugentlig levering ugentlige leveringer ugentlige leveringer (Ovenstående tabel er kun for borgere i eget hjem, idet transportudgifterne for levering af madordningen er lavere til Hvalsø Ældrecenter grundet de fordele der er ved en samlet levering. Desuden er beregningen fortaget ved tabet ved prisloftet for varmholdt mad vil derfor udgøre 17,24 kr. pr. dag pr. pensionist) For flere kommuner har det erfaringsmæssigt vist sig, at køl vakuum produktion er billigere end produktion af varmholdt madproduktion og særligt som ovenstående viser, er der en økonomisk gevinst ved at overveje færre leveringer over ugen. Begge forslag til produktionsform opfylder betingelser for ensartethed i service og kvalitetsmæssigt samme standard. På Frit Valgs databasen er der flere kommuner, der har haft deres madservice i udbud og her ses tydeligt en lavere pris for køl-vakuum produktion end for varmholdt produktion. Ved ændring af ordningen til køleholdt mad vil brugerbetalingen reduceres tilsvarende, hvilket tilsvarende er gældende for det kommunale tilskud til transportudgifterne. Idet diætkost har en højere fremstillingspris end normal kost, men borgerens betaling er fortsat ens uanset om borgeren modtager diætkost eller normal kost, vil der i det kommende udbud arbejdes på at få nedbragt antallet af diæter, så disse i højere grad kan rummes inden for et varieret udbud af hovedretter. Køleholdt mad Mikrobølgeovne Ved eventuel overgang til køleholdt mad vil der være behov for indkøb og udlevering af mikrobølgeovne til de nuværende borger tilknyttet ordningen under Frit Valg, der ikke

68 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 66 har mikrobølgeovn i forvejen. Erfaringer fra andre kommuner viser, at det drejer sig om ca. halvdelen af de pensionister, der modtager madservice. Udtræk via Lejre Kommunes omsorgssystemet viser, at der for september måned 2010 er ca. 120 borgere der får madservice hver dag i eget hjem, 45 borgere hver anden dag og sidst 23 borgere mellem 7-14 gange månedligt. Beregningen af udgiften til mikrobølgeovne er fra anden kommune, hvoraf det fremgår at lagerstyring, udbringning og instruktion udgør ca. 490 kr. ekskl. moms pr. stk. Det anslås, at der ved opstart af ordningen vil blive behov for 90 mikrobølgeovne svarende til en udgift på estimeret kr. Herudover vil der fremtidigt være behov for løbende udskiftning og supplering, hvilket anslås til 30 mikrobølgeovne årligt eller en udgift på ca kr. årligt. Dette forudsætter, at man for kvalitetsstandarden 2011 beslutter, at borgeren selv skal fremskaffe en mikrobølgeovn tilknyttet madserviceydelsen. Dermed ville den løbende udskiftning og supplering være en mindre udgift for Lejre Kommune. Øget behov for hjemmepleje Der er erfaring for, at visse pensionister ikke selv kan betjene den udleverede mikrobølgeovn med heraf følgende stigning i udgiften til hjemmepleje. Det er imidlertid oplyst, at erfaringerne ligeledes viser, at der som hovedregel er tale om borgere, der i forvejen har behov for hjælp til spisesituationen. Der er endvidere peget på, at hjemmeplejen ved en ordning med køleholdt mad får en mere fleksibel planlægning af hjælp til spisesituationer, idet tidsplanen ikke er så stram som ved levering af varmholdt mad. Dette er særligt gældende i weekenderne, hvor bemandingen ofte er noget lavere. Borgeren oplever selv en større smidighed i tilrettelæggelsen af madservicen og at maden serveres lige efter opvarmningen. Ved den daglige udbringning af maden virker chaufføren indirekte som "tryghedsbesøg", idet han vil reagere, såfremt borgeren ikke agere som aftalt. Der forventes således ikke en øget udgift i denne forbindelse. Statslig kompensation for indførelses af prisloft pr. 1. juli 2010 I Finansministeriets budgetoversigt 3 af december 2009 er der anført, at kommunerne kompenseres med 50 mio. kr. årligt i 2010 dog med 25 mio. kr. Ved anvendelse af samme fordelingsnøgle som gælder for fordelingen af det generelle tilskud for 2011 kan kommunens andel af den anførte statslige kompensation beregnes til kr. årligt. Samlet konklusion Begge forslag kræver investeringer, særligt varmholdt produktion, hvor der årligt vil være et indtægtstab på kr., der skal kunne finansieres inden for budgettet for Visitation & Bestiller. I Fredensborg Kommune er der udarbejdet en brugertilfredshedsundersøgelse, hvor der leveres 2 gange ugentligt med køl vakuum mad, som borgerne selv opvarmer i mikroovn.

69 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 67 Der er her lagt op til flere valgmuligheder af leverandører, hvilket har haft en vis betydning. Borgeren har haft en større fleksibilitet i valg af leverandør og menusammensætning. Denne erfaring er vigtigt at have med sig i udarbejdelse af et kommende udbud. Borgeren vil skulle betale mindre for køl-vakuum produktion og opleve en større fleksibilitet, dog vil der være udgifter i forbindelse med indkøb af mikroovne til opvarmning af maden i en overgangsperiode for den nuværende eksisterende kontrakt til en ny kommende kontrakt. Det handler om indkøb af ca. 90 mikroovne, idet en del borgere allerede har mikroovn i eget hjem. Kvalitetsstandarderne inden for SL 83 i 2011 vil lægge op til, at der tages beslutning om, hvorledes der skal stilles krav om, at borgeren selv skal sørge for indkøb af mikroovn. Begge forslag til produktionsform opfylder betingelser af ensartethed i service og kvalitetsmæssigt samme standard. Kølemadsproduktion lyder ofte meget negativt i forhold til den faktiske kvalitet. Derfor er det vigtigt i forhold til informationsmaterialet til borgerne i Lejre Kommune, at kølemad bliver beskrevet som evt. færdigretter, der kan opvarmes. Mad produktion i kommunens eget regi Administrationen har haft overvejelser omkring evt. egen mulighed for produktion i et allerede eksisterende køkken på Hvalsø Ældrecenter. Erfaringer har dog vist fra andre kommuner, at en reetablering af køkkenet vil kræve mange millioners investeringer. Der er ofte store omkostninger forbundet med renovering; etableringen og volumen af produktionen vil have en afgørende betydning for om det økonomisk ville være en fordel set i forhold til både drift, vedligeholdelse og investeringer. Derudover vil udbringningen / transporten af madproduktionen skulle udliciteres til anden leverandør. Udtalelser: Lejre Kommunes Ældreråd har sendt høringssvar vedrørende madservice i Lejre Kommune. Ældrerådet har noteret, at Udvalget for Social, Sundhed og Ældre allerede på sit møde den 1. november 2010 har besluttet at godkende indstillingen vedrørende madservice i Lejre Kommune, samt - at udvalget/administrationen ikke på et tidspunkt forud for denne beslutning, har ønsket Ældrerådets medvirken i processen, tager Ældrerådet udvalgets indstilling til efterretning. Lejre Kommunes Handicapråd har sendt høringssvar vedrørende madservice. Handicaprådet finder, at det er vigtigt at fokuserer på, at ikke alle brugere af madservice vil kunne håndtere madudbringning 1-2 gange om ugen. Borgere med synshandicap har ofte svært ved at læse, hvad der står på pakkerne og vide hvad der bliver puttet i munden. Handicaprådet mener, at det må være en menneskeret at vide, hvad der skal puttes i munden og hvad der kunne vælges fra, hvis man ikke har lyst til netop den pakke. Handicaprådet anbefaler, at man overvejer vigtigheden af valgmuligheder, fleksibilitet, leverings- og afbestillingsbetingelserne ex. kunne vælge frisk salat og grønsager. Handicaprådet mener, at en prøvesmagning er en fornuftig ting, men oplevelsen af duften under tilberedning er ligeledes afgørende for brugerne.

70 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 68 Handicaprådet har vedlagt supplerende kommentarer fra DH-Lejre. Administrationens vurdering: Administrationen anbefaler køl-vakuum produktion med udbringning 2 gange ugentligt, men med mulighed for at borgeren kan vælge 1 ugentlig levering. Forslag til produktionsform opfylder betingelser af ensartethed og Kvalitetsmæssigt samme standard. Forskellen ligger i, at enten serveres den varmholdt mad dagligt til borgeren eller maden kan opvarmes af borgeren selv, hvor borgeren ofte oplever større fleksibilitet i ydelsen. Ud fra et økonomisk perspektiv vil færre udbringninger ugentlig kunne bibringe evt. lavere egenbetaling for borgeren og en reducering af udgifterne for madservice ordningen. Administrationen anbefaler ikke muligheden for egen produktion i et allerede eksisterende køkken på Hvalsø Ældrecenter, idet erfaringer fra andre kommuner viser, at en reetablering af køkkenet vil kræve mange millioners investeringer. Handicaprådet efterspørger, at der tages højde for de borgere, der nødvendigvis ikke kan håndterer madudbringning 2 gange om ugen; eksempelvis borgere med et synshandicap. Erfaringsmæssigt viser, at det som hovedregel er tale om borgere, der i forvejen har behov for hjælp til spisesituationen. Der er endvidere påpeget på, at hjemmeplejen ved en ordning med kølemad får en mere fleksibel planlægning af hjælp i spisesituationer, idet tidsplanen ikke er så stram som ved levering dagligt. Særligt gældende i weekenderne. Der vil i arbejdsgruppen for udarbejdelse af et kommende udbud herunder udarbejdelse af kravspecifikationerne tages højde for eksempelvis let tilgængelig emballage, fleksibilitet i valg af portioner, størrelse og tilbud af retter. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Som konsekvens af den nuværende madserviceordning vil der være et samlet indtægtstab. Dette vil skulle finansieres inden for den samlet budgetramme for Visitation & Bestiller i de kommende budget år Som konsekvens af den nuværende madserviceordning vil der være et samlet indtægtstab. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. DH-Lejre - kommentarer vedrørende madservice.doc 2. Handicaprådets høringssvar - Sag vedrørende Madservice.DOC 3. Kommissorium for produktion og levering af madservice til borgere i eget hjem i Lejre Kommune.doc 4. Antal madportioner pr. måned i 2009 (2).xls

71 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side TM - Debatoplæg om Råstofplan Sagsnr.: 10/15531 Resumé: Region Sjælland har udsendt et debatoplæg om råstofplanen for Samtidigt har Regionsrådet udsendt en redegørelse om revision af råstofplanen fra 2008 i offentlig høring. Høringsperioden er for begge fra 11. oktober til 6. december Der anbefales fremsendt et høringsbrev med en tilkendegivelse af Lejre Kommunes holdninger. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at det meddeles Region Sjælland, at Lejre Kommune fastholder den indstilling, der blev meddelt i forbindelse med Råstofplan 2008: "Der er i kommunen udlagt et graveområde og der er pt. 3 aktive råstofgrave. Lejre Kommune ønsker derfor ikke, at der udlægges yderligere graveområder i kommunen." Endvidere ønsker Lejre Kommune, at det udlagte interesseområde ved Glim udtages af den kommende råstofplan. 2. at det meddeles Region Sjælland, at Lejre Kommune ønsker, at Madelungs Grusgrav i Hvalsø udtages af råstofplanen, så området kan efterbehandles og indgå i en landskabelig sammenhæng mellem Hvalsø By og NATURA 2000-området nr. 146, Storskoven. 3. at det meddeles Region Sjælland, at Lejre Kommune ikke har specielle ønsker til emner, der ønskes behandlet i miljøvurderingen. 4. at høringsbrevet af hensyn til overholdelse af høringsfristen fremsendes efter behandlingen i Udvalget for Teknik og Miljø og forelægges Økonomiudvalget til efterretning Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstilling anbefales, idet høringsbrevet vedr. Madelungs Grusgrav skal udbygges med argumenter omkring risikoen for forurening fra det nærliggende affaldsdepot, det særlige ved den bynære beliggenhed tæt ved et større parcelhusområde, samt udbygges så de enkelte temaer fremstår mere begrundet. Afbud: Ole Reinholdt Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen fra Udvalget for Teknik og Miljø tiltrædes. Sagsfremstilling: Region Sjælland er planmyndighed på råstofområdet. Region Sjællands råstofplan fra 2008 var stort set en sammenskrivning af de 3 råstofplaner, der lå fra de tidligere amter. De 3 amters råstofplaner var meget forskellige. Dette medførte, at der bl.a. i det gamle Vestsjællands Amt er udlagt store råstofinteresseområder, mens dette ikke gør sig gældende i de 2 andre amter. Råstofplanen fra Region Sjælland blev påklaget af Roskilde Kommune og Nymølle Stenindustrier til Naturklagenævnet. Nævnet gav i foråret 2010 klagerne medhold i deres klager om, at Region Sjælland havde overskredet deres kompetence ved at skive retningslinjer om efterbehandling og efterbehandlede gravearealers anvendelse i fremtiden. Det resulterede i, at store dele af planens tekst blev strøget.

72 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 70 Region Sjælland udsender derfor samtidigt med redegørelsen et debatoplæg om revisionen af råstofplanen. Hovedtemaerne i debatoplægget er: Udpegning af nye graveområder, revision af interesseområderne, nye eller ændringer af retningslinjer vedrørende gravning. Der afholdes i høringsperioden 2 offentlige møder, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål og høre mere om revisionen af planen. I forbindelse med revision af råstofplanen vurderer Region Sjælland, at der skal gennemføres en miljøvurdering af planen. Regionen beder derfor om, at berørte myndigheder allerede på nuværende tidspunkt oplyser, hvilke emner, der skal indgå i den kommende miljørapport. Administrationens vurdering: Lejre Kommune har i forbindelse med udarbejdelsen af Region Sjællands Råstofplan 2008 tilkendegivet, at der i Lejre Kommune er udlagt et større graveområde ved Kyndeløse og at der i Lejre Kommune er 3 aktive råstofgrave. Lejre Kommune ønskede derfor ikke, at der blev udlagt yderligere graveområder eller råstofinteresseområder i Lejre Kommune. Trods kommunens bemærkninger blev der i Råstofplan 2008 udlagt et råstofinteresseområde mellem Ledreborg Allé og Glim, dækkende et areal i Lejre og Roskilde Kommune. Arealet blev udlagt på grund af, at Vejdirektoratet havde tilkendegivet, at der var behov for yderligere udlægning af mulige gravearealer tæt på hovedstaden og at råstofindvindere bl.a. havde peget på dette areal. Madelungs Grusgrav, der er en af de 3 aktive råstofgrave i Lejre Kommune, vurderer administrationen vil være udgravet i løbet af få år. Ved udgravet forstås ikke, at råstofressourcen er udtømt, men at det skal være muligt at gennemføre en retablering af graveområdet, så det kan indgå i en landskabelig sammenhæng. Afvejningen af forholdet mellem udnyttelse af råstoffer og mulighederne for retablering fremgår af råstoflovens 3. Region Sjællands administrationspraksis har været, at et udlagt graveområde vil være registreret i råstofplanen indtil gravningen er ophørt det pågældende sted og området er retableret. Administrationen vurderer, at der bør sendes et politisk signal til Region Sjælland om, at Lejre Kommune ønsker, at Madelungs Grusgrav tages ud af den kommende råstofplanplan, trods regionens administrative tilkendegivelser om, at et råstofområde ikke tages ud af råstofplanen før der ikke graves mere og lokaliteten er efterbehandlet. Kommuneplanen må jf. planlovens 11 stk. 4 ikke være i strid med Råstofplanen, og det fremgår af råstoflovens 5 stk. 5, at kommunalbestyrelserne er bundet af råstofplanen i deres planlægning og administration. Det betyder, at der ikke i kommuneplanen kan fastsættes bestemmelser, der hindrer råstofindvindingen, så længe råstofindvindingen er mulig i henhold til råstofplanen. Der kan altså alene i kommuneplanen fastsættes bestemmelser, der regulerer anvendelsen af området, efter at råstofindvindingen ikke længere er mulig i henhold til råstofplanen. Bestemmelserne kan lægges til grund for vilkår om efterbehandling mv. i de gravetilladelser, som Lejre Kommune skal give på grundlag af råstofplanen. Der er i kommuneplan 2009 i afsnit 2.8 om råstofindvinding fastsat overordnede krav til efterbehandling til naturformål, rekreative formål, eller ekstensiv landbrugsdrift uden gødskning og uden brug af pesticider. Der skal i øvrigt ved tilsyn og krav i tilladelser og godkendelser arbejdes for, at råstofindvindingen sker på en måde, der er tilfredsstillende for både borgere, natur og miljø. Øvrige krav til råstofindvindingen i forhold til områdets fremtidige anvendelse efter endt gravning, er fastsat i ramme for lokalplan side 239 i kommuneplanen. Det er her fastsat, at Madelungs Grusgrav efter endt råstofindvinding

73 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 71 skal anvendes til rekreativt område. Såfremt der er politisk ønske om en mere uddybende beskrivelse af områdets karakter og anvendelse, efter endt udgravning af råstoffer, vil det kræve et tillæg til kommuneplanen. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Høringsbrev fremsendes efter behandlingen i Udvalget for Teknik og Miljø Bilag: 1. Udkast til svar til Region Sjælland vedrørende Debatoplæg om Råstofplan

74 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side TM - Salg af grundkort til ledningsejere Sagsnr.: 10/9058 Resumé: Fra flere ledningsejere foreligger ønske om køb af brugsret til kommunens digitale grundkort. Administrationen anbefaler, at der indgås tidsbegrænsede aftaler om kortkøb, idet det nærmere bør undersøges, om kortdata fremtidigt skal stilles gratis til rådighed. Indstilling: Direktionen indstiller, at 1. der indgås tidsbegrænsede aftaler med ledningsejerne til udløb med udgangen af priserne for kortdata fastsættes som anbefalet af administrationen ovenfor. 3. der i 2010 gives en driftsindtægtsbevilling på kr., og at beløbet tilføres kassebeholdningen 4. der i 2011 gives en driftsindtægtsbevilling på kr., og at beløbet tilføres kassebeholdningen 5. der i forbindelse med budget 2012 tages stilling til, om kortdata fremover skal stilles gratis til rådighed. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstilling anbefales Afbud: Ole Reinholdt Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen fra Udvalget for Teknik & Miljø anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstillingen tiltrådt, idet punkt 3 bortfalder. Afbud: Richard Bentzen Connie B. Jensen forlod mødet kl , og deltog ikke i behandlingen af punktet. Sagsfremstilling: Lejre Forsyning A/S Fra Lejre Forsyning A/S foreligger ønske om at erhverve brugsret til Lejre Kommunes digitale grundkort dækkende hele Lejre Kommune. Da der er tale om nyerhvervelse af brugsret, vil der skulle betales både leveringsomkostninger som engangsbeløb og en årlig abonnementsbetaling til vedligeholdelse af kortet. Iht takstblad for 2010 udgør leveringsomkostningerne i alt kr., og den årlige abonnementsbetaling udgør 12½ % af leveringsomkostningerne svarende til kr. Lejre Forsyning A/S gør opmærksom på, at Kort og Matrikelstyrelsen ved salg af matrikelkort giver rabat til ledningsejere, således at prisen for ledningsejerselskaber udgør 25 % af listeprisen, og prisen for koncernledningsejerselskaber udgør 37,5 % af listeprisen. Lejre Forsyning anmoder derfor om at erhverve brugsret til Lejre Kommunes grundkort for 37,5 % af leveringsomkostninger og abonnementspris jf. Lejre Kommunes takstblad. Dette svarer til leveringsomkostninger på kr., og abonnementspris på kr./år.

75 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 73 Øvrige større ledningsejere Andre større ledningsejere har gennem tiden haft brugsret til de tidligere Hvalsø, Lejre og Bramsnæs Kommuners digitale grundkort. Gennem det fælleskommunale gissamarbejde GeoSjælland er der i 2009 og 2010 forhandlet nye rammeaftaler for brugsret til kommunernes grundkort. Kommunerne har efterfølgende forhandlet priser med de 3 største ledningsejere, TDC A/S, HMN Naturgas I/S og DONG Energy A/S. Da ledningsejerne tidligere har afholdt udgifter til levering, er der alene tale om årlig abonnementsbetaling for vedligeholdelse af kortet. For kort dækkende hele Lejre Kommune er den forhandlede, årlige abonnementsbetaling pr. ledningsejer kr./år. Til HMN Naturgas ydes dog en rabat på 40 %, idet selskabet kun har ledninger i en begrænset del af kommunen. DONG Energy A/S ønsker en tidsbegrænset aftale, idet man ønsker sine kortindkøb udbudt i licitation. Salg eller gratis brugsret til kortdata En privat udbyder af digitale grundkort har stillet spørgsmålstegn ved kommunernes salg af digitale grundkort, og senest har Stevns Kommune besluttet at stille sine kortdata gratis til rådighed for alle. GeoSjælland har i vedlagte notat givet en foreløbig økonomisk og juridisk vurdering af at stille en kommunes kortdata gratis til rådighed for alle. I økonomisk henseende vil kommunerne naturligvis miste kortsalgsindtægter, men da der i kortsalgsaftalerne er krav om årlig ajourføring af kortet, vil der også kunne spares udgifter, såfremt kommunerne vælger at ajourføre sjældnere. I aftalen med Kort og Matrikelstyrelsen om medlemskab af FOTdanmark er der således kun krav om ajourføring hvert 3. år. I de år, hvor der ikke ajourføres, vil det for de fleste kommuner således være tæt på omkostningsneutralt at stille kortdata gratis til rådighed. I juridisk henseende påpeges det i notatet, at det bør undersøges nærmere, hvorvidt kommunernes salg af grundkortdata kan være i strid med konkurrencelovgivningen og styrelsesloven. Endvidere bør forholdet til INSPIRE direktivet undersøges nærmere. Er kommunernes grundkortdata omfattet af INSPIRE direktivet, vil kommunerne have pligt til at stille grundkortdata til gratis til rådighed. GeoSjælland har opfordret FOTdanmark til at arbejde videre med disse problematikker. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at stille grundkortdata gratis til rådighed for alle. Kommunens kortdata er ikke anskaffet med videresalg for øje, der er udgifter forbundet med hyppig ajourføring af kortdata og administrativt merarbejde forbundet med salg af kortdata. Endelig vil det være en god service at stille kortdata gratis og uden ansvar til rådighed for ledningsejere, borgere, virksomheder mv. Dette bør imidlertid afvente en nærmere juridisk vurdering af konsekvenserne af at stille kortdata gratis til rådighed, og derfor anbefaler administrationen, at der indgås tidsbegrænsede aftaler om kortkøb med Lejre Forsyning A/S og øvrige ledningsejere, således at disse aftaler ophører med udgangen af 2011, medmindre andet aftales. Det forventes, at en juridisk vurdering kan foreligge, således at en eventuel beslutning om at stille kortdata gratis til rådighed kan tages i forbindelse med vedtagelsen af budget For så vidt angår Lejre Forsyning A/S, anbefaler administrationen, at leveringsomkostningerne fastsættes til kr. For Lejre Forsyning A/S, TDC A/S, og DONG Energy A/S anbefaler administrationen, at abonnementsbetalingen fastsættes til kr./år, og for HMN Naturgas I/S til kr./år. Handicappolitik:

76 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 74 Økonomi og finansiering: Der er kun budgetteret med meget begrænsede kortsalgsindtægter. For 2010 og 2011 er der budgetteret med indtægter på ca kr./år. Udgifter til årlig kortajourføring er indeholdt i budgetterne. Lejre Forsyning A/S ønsker at erhverve brugsret til Lejre Kommunes digitale grundkort fra og med Der kan således forventes indtægt for 2010 fra leveringsomkostninger samt ½ års abonnementsbetaling fra stiftelsen af Lejre Forsyning den 1. juli 2010 til årets udgang, i alt kr. samt indtægt for 2011 fra abonnementsbetaling på kr. De øvrige ledningsejere vil formentlig først ønske brugsret fra og med 2011, hvorfor der først forventes indtægt i 2011 fra abonnementsbetaling, i alt kr. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen. Bilag: 1. Bilag 1 - Notat fra GeoSjælland vedr. kommunernes salg af brugsret til FOT

77 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side Lukket - ØU - Udbud af revisionsydelser Sagsnr.: 10/22091 Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen Connie B. Jensen forlod mødet kl , og deltog ikke i behandlingen af punktet.

78 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side Lukket - ØU - Fornyet udbudsmateriale for salg af parcelhusgrunde i Hvalsø Sagsnr.: 10/25925 Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen tiltrådt, idet prisen fastsættes til 875 kr. pr. m 2 incl. moms.

79 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side Lukket - ØU - Ansøgning om alkoholbevilling Sagsnr.: 10/25802 Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen tiltrådt.

80 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side Lukket - ØU - Ansøgning om alkoholbevilling og godkendelse af bestyrer Sagsnr.: 10/25814 Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen tiltrådt.

81 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side Lukket - ØU - Fornyelse af alkoholbevilling Sagsnr.: 10/25818 Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen tiltrådt.

82 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side Lukket - ØU - Fornyelse af alkoholbevilling Sagsnr.: 10/25815 Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen tiltrådt.

83 Bilag: 2.1. Test-en-Elbil hensigtserklæring mellem Roskilde, Ringsted og Lejre Kommune Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

84 CHOOSEV A/S OG ROSKILDE KOMMUNE & RINGSTED KOMMUNE & LEJRE KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE I FORBINDELSE MED TEST-EN-ELBIL.DK I ROSKILDE, RINGSTED OG LEJRE KOMMUNE

85 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. DATA PÅ PARTER I DENNE AFTALE AFTALENS BAGGRUND OG FORMÅL MÅLSÆTNINGEN MED KONCEPTET (TEST-EN-ELBIL.DK) ROLLEFORDELING CHOOSEV S FORPLIGTELSER KOMMUNERNES FORPLIGTELSER RETNINGSLINJER OG PRINCIPPER GRUPPEN AF PARTNERE IGANGSÆTTELSE OG PLANLÆGNING ØKONOMI OFFENTLIGGØRELSE PR OG MARKETING HEMMELIGHOLDELSE VARIGHED RAPPORTERING MISLIGHOLDELSE KOMMUNERNES FORPLIGTELSER VED OPHØR ANSVARSBEGRÆNSNING TVISTER AFSLUTTENDE BESTEMMELSER BILAG NR. 1 VAREMÆRKE OG LOGO... 15

86 1. DATA PÅ PARTER I DENNE AFTALE Roskilde Kommune CVR-nr Køgevej 80 Postboks Roskilde & Ringsted Kommune CVR-nr Sct. Bendtsgade Ringsted & Lejre Kommune CVR-nr Møllebjergvej Hvalsø Efterfølgende kaldet ( Kommunerne ) og ChoosEV A/S CVR-nr Vester Farimagsgade København K Efterfølgende kaldet ( ChoosEV ) I fællesskab kaldet ( Parterne ) og alene ( Part ) ( Testkører eller Testkørere ) er én eller flere personer, der frivilligt og uden økonomisk involvering deltager i Test-en-elbil.dk. ( Gruppen af partnere ) er de Partnere der deltager aktivt med ressourcer og/eller finansiering mv. i Test-en-elbil.dk. 2. AFTALENS BAGGRUND OG FORMÅL

87 2.1. ChoosEV har udviklet og forberedt et Test-en-elbil.dk koncept ( Konceptet ), der giver Kommunernes borgere mulighed for uden økonomiske omkostninger at deltage som Testkører af 10 elbiler over en 24 måneders periode i hver af de 3 kommuner. Hver Testkører benytter elbilen i en periode på 3 måneder, hvor viden og erfaring med brugen af elbilen samt intelligent opladning af elbilen indsamles og evalueres. Det forventes, at det samlede testforløb i Kommunerne vil inddrage 240 Testkørere over en 2-årig periode, der vil generere cirka kilometer i kørselsforbrug, kwh strømforbrug, omkring opladninger samt 480 svar på spørgeskemaer som et resultat af Test-en-elbil.dk projektet ( Projektet ) i Kommunerne, og som kan benyttes som erfaringsbase for den videre udvikling i brugen af elbiler og opbygningen af lokal infrastruktur og intelligent opladning Formålet med Konceptet er at indsamle viden og oplevelser med elbilen, i et åbent miljø hos et bredt udvalg af potentielle Testkører herunder børnefamilier, par, enlige, bofællesskaber og unge som gamle. Den indsamlede viden vil i fællesskab blive analyseret for at fastlægge, hvilke infrastrukturelle forhold Kommunerne vil have behov for, for at sikre, at elbilen bliver en mere integreret del af hverdagen hos Kommunernes borgere og virksomheder Ved etableringen af Konceptet i Kommunerne vil Kommunerne og ChoosEV i fællesskab udpege et antal relevante eksterne Partnere, der sammen med Kommunerne og ChoosEV vil sikre udbredelsen af Konceptet i Kommunerne ChoosEV vil under Projektets forløb have ejerskabet over de elbiler og ladeanlæg, der benyttes af Testkørerne De partnere der deltager med finansiering i Projektet, vil indbetale deres andel af Projektets finansiering ved Projektets påbegyndelse, hvilket dækker alle omkostninger i Projektet, herunder at Testkørerne får elbiler og ladeanlæg stillet til rådighed Kommunerne kan vælge at deltage i den samlede finansiering, såfremt Kommunerne finder det ønskeligt Ved indgåelsen af nærværende aftale ( Aftalen ), gives Parterne retten til at påbegynde udarbejdelsen af Projektet i Kommunerne i henhold til de rammer, der er oplyst i nærværende aftale Know-how, viden og erfaring, der er indsamlet af Parterne i forbindelse med Projekterne i Kommunerne, vil være til rådighed for alle partnerne til Projektet. På den baggrund er Parterne enige om at indgå denne Aftale, hvorved Parterne forpligter sig til aktivt at deltage i at få skabt et Projekt baseret på Konceptet i Kommunerne. 3. MÅLSÆTNINGEN MED KONCEPTET (TEST-EN-ELBIL.DK)

88 3.1. Der er udført enkelte mindre elbilsprojekter i Danmark, og på globalt plan har der været tilsvarende Projekter. Projektet vil være blandt de største elbilsprojekter, der også indeholder forbrug under kontrollerede forhold, foruden at dette Projekt udføres i et åbent miljø med Testkørere uden tilknytning til Gruppen af partnere, og hvor Testkøreren kan komme med sin reelle mening De generelle målsætninger for Projektet i Kommunerne er: A. At indsamle viden og data omkring elbiler og infrastruktur for at kunne knække elbils koden, forstå hvad elbilen kan og skal bruges til, forstå hvordan kørselsmønsteret for elbilen differentierer sig i forhold til en traditionel bil, forstå forbruget i dagligdagen, evaluere omkring den samlede CO2 besparelse hos de enkle Testkører. B. At profilere Kommunerne og vise at Kommunerne støtter grøn transport, herunder at Kommunerne er med til at fremme interessen for miljøet og nedbringelse af CO2 på transportsiden En del af målsætningen for Kommunerne for deltagelse i Projektet er desuden: A. Proaktivt at deltage i udbredelsen af grøn transport og være forberedt på brugen af elbiler i Kommunerne. B. At give borgerne i Kommunerne mulighed for at testkøre en elbil i op til 3 sammenhængende måneder. C. At indsamle viden til beslutning omkring offentlig tilgængelig infrastruktur, og generelt hvorledes Kommunerne skal forholde sig til fremtidens mobilitetsløsning. 4. ROLLEFORDELING 4.1. Ved indgåelse af nærværende Aftale forpligter ChoosEV sig til at: A. Indgå aftaler med relevante eksterne parter. B. Indlede dialog med den lokale presse i samarbejde med Kommunerne i forbindelse med Projektet. C. Pre-undersøge potentialet i Kommunerne for interesserede Testkørere. D. Udarbejdelse og opsætning af projekthjemmeside specifikt til Kommunerne Ved Kommunernes endelige godkendelse af Projektet forpligter ChoosEV sig til (udover de i punkt 4.1 oplyste forpligtelser): A. Generel koordination og administration af Projektet. B. At levere elbiler og infrastruktur (opladningsmoduler inkl. projektering, opsætning og tilslutning).

89 C. Drift, forsikring, finansiering mv. af elbiler og infrastruktur. D. Dekorering af elbiler i Projektet. E. Deltagelse i udvælgelsen og koordinering af Testkørere inkl. brugerskifte. F. Indsamling (2 x spørgeskema heraf 25% personlig dialog) og strukturering af viden samt erfaring. G. Håndtering af samtlige dokumenter i Projektet. H. Udarbejdelse af pressemateriale samt koordinering. I. Udarbejdelse og håndtering af projekthjemmesiden inklusiv administrativt modul. ChoosEV s opgave er desuden at stå til rådighed for de Testkørere, der deltager i Projektet, herunder proaktivt at sørge for at de øvrige partnere i Projektet ikke involveres i den daglige drift Ved indgåelse af nærværende Aftale forpligter Kommunerne sig til at: A. Stille en koordineringsmedarbejder til rådighed som kontaktperson for ChoosEV. B. Sikre politisk opbakning for Projektet i Kommunerne. C. Henvise lokale potentielle eksterne partnere til ChoosEV. D. Sørge for, sammen med ChoosEV, at pressen modtager relevant information i relation til Projektet 4.4. Ved Kommunernes endelige godkendelse af Projektet forpligter Kommunerne sig til (udover de i punkt 4.3 oplyste forpligtelser) at: A. Stille fysiske faciliteter til rådighed (mødelokaler mv.) til Testkører-møder, pressemøder og lignende møder. B. Aktivt involvere sig i promoveringen af Projektet. C. Deltage aktivt ved udvælgelse af Testkørere. D. Aktivt involvere sig i at formidle den viden og erfaring, der indsamles i Projektet til Kommunernes borgere og virksomheder. E. Løbende at deltage i informationer til pressen. F. Dele erfaring og viden med andre kommuner omkring Projektet og dets resultater. 5. CHOOSEV S FORPLIGTELSER 5.1. Udover forpligtelserne nævnt i punkt 4.1 og 4.2 er ChoosEV s væsentligste forpligtelser i det kommende Projekt at administrere og koordinere alle forhold og funktioner i relation til etablering og eksekvering af Projektet Sikre at Kommunerne får adgang til de indsamlede data i Projektet.

90 5.3. Ved etableringen af Projektet er det ChoosEV s opgave at skabe kontakt til lokale samt landsdækkende eksterne partnere, der stiller den nødvendige finansiering til rådighed for Projektet, således at der skabes et økonomisk fundament for, at Projektet kan gennemføres Driftsansvarlig for elbiler til Projektet, herunder, A. At elbilerne er typegodkendte efter gældende danske regler for elbiler enten som person- eller vareelbiler. B. At de elbiler, der benyttes i Projektet, er forsikret efter gældende regler. C. At elbilerne i Projektet er indregistreret efter gældende regler. D. At elbilerne bliver vedligeholdt med service, dæk, vinterdæk mv. E. At Testkørerne bliver uddannet i brugen af elbilen. F. At der altid er en Hotline til rådighed for Testkørerne. G. At sørge for at elbilerne bliver opdateret, såfremt der er basis for sådanne tiltag Driftsansvarlig for lademodulerne til Projektet herunder, A. At der monteres et miljø opladningsmodul på alle Testkørernes hjemmeadresse. B. At opladningen sker med ChoosPower, delvis intelligent opladning, med kontrollerbar opladning for at sikre et optimalt opladningsmiljø af grøn strøm. C. At der indsamles data for alle opladninger, der sker i hjemmet. D. At Testkørerne er uddannet i brugen af ChoosPower. E. At der altid er en Hotline til rådighed for Testkørerne. F. At sørge for at lademodulerne er opdateret efter seneste standard i Danmark Projekthjemmesiden udarbejdes og administreres af ChoosEV, der tilpasses Parternes målsætning, evt. med Kommunernes logo, politiske deltagere, de projektansvarlige mv. Øvrige partnere til Projektet vil ligeledes have deres informationer til rådighed på hjemmesiden, såsom sponsor informationer, logo mv. Hjemmesiden vil løbende have information om Testkørernes oplevelser (gode som dårlige), løbende informationer om udviklingen i Projektet, nyheder, tekniske data på elbilerne og lademodul samt kontaktdata til relevante personer i Projektet. Derudover vil der blive oprettet et presseområde på hjemmesiden, hvor pressen vil kunne hente oplysninger om Projektet ChoosEV vil være PR- og marketingansvarlig under etablering og eksekvering af Projektet og have den koordinerende rolle i relation til PR- og marketingstiltag Håndtering af Projektets dokumenter. 6. KOMMUNERNES FORPLIGTELSER

91 6.1. Kommunerne anerkender, at den fulde anvendelse af Konceptet og alle dets elementer er ufravigelige og nødvendige for gennemførelse af det kommende Projekt, og for at Parterne i relation til Projektet fremstår som en fælles enhed Det forventes, at Kommunerne stiller en fast kontaktperson til rådighed for Projektet og som kontaktperson for ChoosEV. Tidsforbruget er estimeret til timer pr. måned (ikke ligeligt fordelt over perioden). 7. RETNINGSLINJER OG PRINCIPPER 7.1. ChoosEV har udviklet, og fortsætter med at udvikle, retningslinjer og principper, der indarbejdes i Konceptet. Formålet med disse retningslinjer og principper er at styrke Konceptets identitet og for at tiltrække flere eksterne parter. Dette vil give mulighed for at få flere Projekter i flere kommuner igangsat, med henblik på at opnå et bredere og mere pålideligt empirisk resultat af Formålet Ændringer til retningslinjer og principper må kun foretages af ChoosEV, hvor det skønnes at være hensigtsmæssigt af markedsføringsmæssige, organisatorisk, tekniske og/eller kommercielle årsager. ChoosEV forpligter sig til altid at have tilpasset sådanne forhold, således at Kommunerne kan få adgang til alle relevante informationer via Projektets hjemmeside. Ved væsentlige ændringer vil Kommunerne blive informeret direkte Et ensartet ydre for Projektet så vidt angår markedspræsentation herunder skiltning, design, logoer, farver og farvesammensætning, der benyttes i markedsføringen eller som identifikation af konceptet, vil være efter retningslinjer udført af ChoosEV. Kommunerne har medbestemmelse i markedspræsentationen for så vidt angår materiale produceret af Kommunerne, herunder byvåben, klimalogo m.v. 8. GRUPPEN AF PARTNERE 8.1. Gruppen af partnere vil bestå af et udvalgt antal partnere, der vil sikre, at Projektet gennemføres efter de retningslinjer, der er udarbejdet Gruppen af partnere vil primært være baseret på lokale partnere, men der skal tages hensyn til de landsdækkende partnere, som ChoosEV medbringer til Projektet. ChoosEV såvel som Kommunerne vil kunne afvise en potentiel partner, såfremt denne ikke etisk, moralsk eller anden årsag ikke passer til Konceptet. De partnere, Kommunerne involvere i Projektet, vil have adgang til samme viden, som Parterne i denne Aftale har.

92 8.3. ChoosEV har skabt kontakt til potentielle partnere, der betegnes som landsdækkende partnere, der har et produkt, ydelse eller tilsvarende der kan have tilknytning til miljø eller ønsker at profilere sig som en virksomhed, der er med til at støtte miljøet og begrænse CO2 udslippet ChoosEV har desuden skabt kontakt til potentielle partnere der har økonomiske muligheder for at støtte Projektet. Eksempler på denne type partnere er offentlige tilgængelige støttepuljer, private fonde mv. 9. IGANGSÆTTELSE OG PLANLÆGNING 9.1. Efter indgåelse af nærværende Aftale vil Partnerne påbegynde etableringen af Projektet under hensyntagen til de forpligtelser, der er aftalt for Parterne i afsnit 4.1 og Det forventes, at Projektet igangsættes i første halvår ChoosEV vil, når gruppen af partnere er sammensat, udarbejde en detaljeret tidsplan for den videre proces. 10. ØKONOMI Når gruppen af partnere er sammensat, vil det endelige investeringsbudget blive udarbejdet af ChoosEV Som tidligere anført vil Kommunerne selv kunne vælge, om Kommunerne ønsker at deltage med finansielle midler i Projektet. 11. OFFENTLIGGØRELSE Parterne er enige om at lave en fælles pressemeddelelse og offentliggørelse ved indgåelse af Aftalen, og begge Parter skal godkende pressemeddelelsen Ved indgåelse af nærværende Aftale giver Kommunerne ChoosEV ret at kunne oplyse om samarbejdet i anden sammenhæng. 12. PR OG MARKETING

93 12.1. Gennemførelsen af et ensartet markedsføringskoncept er en ufravigelig forudsætning for, at Konceptet kan udvikle og styrke sit image, og for at samarbejdet udadtil fremstår som en konkurrencedygtig enhed. Konceptets identitet, logo, begrebet mv. er obligatorisk for Projektet og dets samlede reklame- og markedsføringsindsats i Kommunerne Partnerne skal deltage aktivt i PR og marketingsopgaver i relation til Projektet, herunder ved udarbejdelse af pressemeddelelser, indkaldelse til pressemøder, svare på spørgsmål fra pressen samt andet i relation til at Projektet får opmærksomhed i Kommunerne Når Projektet er igangsat, og Projektet er etableret, planlægges der i fællesskab en PR-strategi, hvor der udpeges en talsmand/kvinde for Projektet. Det betyder dog ikke, at Kommunerne og andre partnere i Projektet ikke kan udtale sig om Projektet, dog vil der kun være én talsmand/kvinde, der udtaler sig om resultater og lignende forhold i Projektet. 13. HEMMELIGHOLDELSE Kommunerne og ChoosEV forpligter sig til at behandle information vedrørende den anden parts forretningsmæssige forhold, som parterne via Projektet får kendskab til, fortroligt. Information om forretningsmæssige forhold skal forstås som oplysninger om økonomiske, tekniske, administrative, forretningsmæssige, virksomhedsrelaterede og handelsmæssige forhold og lignende. Det samme gælder information om andre parter, der indgår i Gruppen af partnere, og information om Projektets opbygning og udvikling i relation til disse parter. Kommunerne må dog opfylde sine forpligtelser efter offentlighedsloven Kommunerne må til relevante medarbejdere udlevere materiale, der vedrører Projektet alene med henblik på realisering af dette. Fortrolige oplysninger kan videregives til Kommunernes rådgivere, der som led i deres erhverv er bundet af en tavshedspligt, eller til kompetente myndigheder inden for grænserne for Kommunernes sædvanlige oplysningspligt Hemmeligholdelsesforpligtelsen i henhold til afsnit 13.1 til 13.2 skal gælde ud over nærværende Aftales løbetid og skal vedblive at gælde uden at være begrænset tids- eller indholdsmæssigt. Dog skal forpligtelsen ophøre med at gælde, hvis og i den udstrækning at fortrolige oplysninger helt eller delvist bliver offentligt tilgængelige, og dette ikke skyldes misligholdelse af hemmeligholdelsesforpligtelsen. Kommunerne kan ikke sikre fortrolighed ud over offentlighedslovens bestemmelser. Undtaget fra aktindsigt er f.eks. tekniske indretninger eller fremgangsmåder om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt der er væsentlig økonomisk betydning for ChoosEV. 14. VARIGHED

94 14.1. Aftalen træder i kraft ved Parternes underskrift I tilfælde af at Projektet ikke er påbegyndt indenfor 12 måneder efter underskrivelsen af nærværende Aftale, kan Kommunerne vælge at opsige nærværende Aftale skriftligt med 1 måneds varsel Projektets varighed er 24 måneder, og i den periode vil Parterne være forpligtet til at deltage i Projektet. 15. RAPPORTERING Med henblik på at sikre en ensartet anvendelse Konceptet og en ensartet ydre fremtoning af Projektet, benyttes en fastsat rapporteringsform, der udføres af ChoosEV ChoosEV skal aflevere kvartalsvise rapporter til Gruppen af partnere, med oplysninger om antallet af aktiviteter i Projektet ChoosEV skal på Gruppen af partnernes anmodning straks rapportere alle oplysninger om driften af Projektet til alle partnere Parterne er enige om at evaluere samarbejdet og dets fremskridt hver 3. måned, eller efter særlig anmodning fra en af Parterne, med henblik på at fastslå, om eventuelle nye eller yderligere initiativer skal tages. 16. MISLIGHOLDELSE I tilfælde af væsentlig misligholdelse kan Parterne opsige nærværende Aftale uden varsel Følgende anses som eksempel på væsentlig misligholdelse, der berettiger den ene Part til at opsige Aftalen uden varsel, såfremt den anden Part: A. Overdrager nærværende Aftale eller rettigheder uden forudgående samtykke med den anden Part. B. Kompromitterer Projektets image, for eksempel ved at undlade at afregne ubestridte krav eller tilgodehavender tilhørende leverandører, udlejere eller andre tredjeparter, som har forretningsmæssige relationer til Parterne i relation til denne Aftale C. Udtaler sig negativt offentligt om den anden Part, uden at Parten har haft mulighed for at tilpasse/forsvare sig.

95 D. Ikke er i stand til at opretholde en varig fokus/organisation/tilstedeværelse ved etableringen af Projektet. E. Misligholder de forpligtelser under nærværende Aftale med hensyn til de opgaver der er pålagt i henhold til Projektet jf. punkt 4-6, og såfremt den ene Part ikke har bragt sådan misligholdelse til ophør inden for 1 måned efter modtagelsen af et skriftligt påbud Følgende anses som eksempel på væsentlig misligholdelse, der berettiger Kommune til at opsige Aftalen uden varsel, såfremt ChoosEV: A. Bliver insolvent, træder i betalingsstandsninger eller i likvidation. B. Mister rådigheden over sit bo som følger af konkurs eller foretaget udlæg. 17. KOMMUNERNES FORPLIGTELSER VED OPHØR Ved nærværende Aftales ophør skal Kommunerne: A. Returnere alle kopier af fortrolige informationer som Kommunerne har modtaget i forbindelse med Projektet. Dog skal Kommunerne overholde almindelig forvaltningspraksis. B. Afstå fra at udnytte rettigheder, herunder brugsrettighederne ydet af ChoosEV, i medfør af nærværende Aftale. C. Ophøre med at bruge nogen formularer, slogans, tegn, varemærker, symboler, designs, logoer m.v., som er relateret til Projektet. D. Betale evt. skyldige beløb til ChoosEV. 18. ANSVARSBEGRÆNSNING Parternes erstatningsansvar ved misligholdelse af Aftalen og den anden parts tab derved kan højst udgøre kr Med undtagelse af punkt 13 er Parterne ikke forpligtede til at betale erstatning for indirekte tab, herunder driftstab og tabt arbejdsfortjeneste Parterne er ansvarsfri i tilfælde af force majeure. Force majeure foreligger, såfremt en Part helt eller delvist forhindres i at opfylde denne Aftale som følge af krig, borgerkrig, oprør, offentlige restriktioner, import- eller eksportforbud, naturkatastrofer, strejke, lock-out, brand eller lignende, som ikke burde eller kunne være forudset af Parterne på tidspunktet for indgåelse af denne Aftale Såfremt tredjemand fremsætter krav mod en af Parterne om erstatning for produktskade vedrørende produkter indeholdende i nærværende Aftale, skal den anden Part straks underrettes herom.

96 19. TVISTER Opstår der mellem Parterne tvist om fortolkningen eller gennemførelsen af denne Aftale, skal Parterne i positiv ånd søge at forhandle en løsning af tvisten. Fører sådanne forhandlinger ikke til en løsning af tvisten inden for 30 dage, efter at uoverensstemmelse eller tvist er opstået, skal tvisten afgøres ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved voldgiftssagens anlæg. Er Parterne enige herom, kan tvister indbringes for de ordinære domstole under anvendelse af dansk ret ved Kommunernes hjemting. 20. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER Alle ændringer i eller tillæg til nærværende Aftale, samt alle andre tilkendegivelser fra Parterne i relation til nærværende Aftale, skal foretages skriftligt. Mundtlige aftaler eller forståelser indgår ikke som en del af Parternes aftalegrundlag Hvis en bestemmelse i nærværende Aftale er eller bliver ugyldig, skal dette ikke have betydning for Aftalens øvrige bestemmelser. I så fald er Parterne forpligtet til, uden unødigt ophold, at indgå aftale om en lovlig bestemmelse, der kommer så tæt som muligt på at opnå det økonomiske formål med den ugyldige bestemmelse Parterne kan alene modregne egne krav i den anden Parts krav, og kan alene udøve tilbageholdsret, såfremt en Parts modkrav er blevet anerkendt ved endelig retsafgørelse, er uomtvistet eller er blevet anerkendt af den anden Part Den omstændighed, at en af Parterne vælger ikke 1) at påtale en misligholdelse fra den anden Parts side, eller 2) at udøve nogen af den anden Parts rettigheder i henhold til nærværende Aftale, eller 3) at afstå fra en nøje overholdelse af den anden Partsforpligtelser i henhold til nærværende Aftale, skal på ingen måde anses som et afkald på den ene Parts rettigheder under nærværende Aftale De til Aftalen vedlagte bilag udgør en integreret del af nærværende Aftale: Bilag nr. 1 Varemærker og logoer ChoosEV forbeholder sig udtrykkeligt retten til at ændre ethvert af de førnævnte bilag, såfremt sådanne ændringer, efter ChoosEV bedste vurdering, måtte have fordel for Projektet.

97 Dato: Dato: ChoosEV Roskilde Kommune Henrik Isaksen Dato: Dato: Lejre Kommune Ringsted Kommune

98 BILAG NR. 1 VAREMÆRKE OG LOGO

99 Bilag: 3.1. Pressemeddelelse - Seks sjællandske borgmestre vil kæmpe for Kattegatforbindelse Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

100 Flere sjællandske borgmestre ind i kampen for Kattegatforbindelse Pressemeddelelse 7. december 2010 Borgmestre fra seks sjællandske kommuner støtter nu en fast forbindelse over Kattegat. Den vil gavne hele Danmark, lyder meldingen. En fast forbindelse over Kattegat vil gavne hele Danmark. Det mener borgmestrene fra seks sjællandske kommuner, som efter et møde 6. december kaster sig ind i kampen for Danmarks fjerde store forbindelse. På mødet præsenterede formanden for Kattegatkomiteen, tidligere trafikminister Jens Kampmann sammen med borgmester og formand for Kommunekontaktrådet i Midtjylland Anders G. Christensen fordelene ved den faste forbindelse. Jens Kampmann havde gennem knapt 22 år som medlem af Sund & Bælts bestyrelse, heraf de seneste ni som formand, arbejdet med Storebælt, Øresund og den kommende Femern forbindelse tæt inde på livet. Og fordelene er ifølge borgmestrene til at få øje på. - Med en forbindelse over Kattegat bliver Danmark mindre. København, Odense, Århus og trekantområdet ved Vejle bindes sammen. Vi vil få en langt højere integration af erhverv og arbejdsmarked i hele landet, fordi der kun bliver få timers kørsel mellem centrene, siger borgmester Søren Kjærsgaard, Holbæk Kommune. Ifølge en rapport fra konsulentvirksomheden Rambøll Management vil en fast forbindelse over Kattegat skabe et stort fælles arbejdsmarked, som først og fremmest vil gavne den videnbaserede erhvervsudvikling på Sjælland og i Østjylland. Samtidig påpeger Rambøll, at forbindelsen vil give hovedstaden en mere central placering, som vil tiltrække flere udenlandske investorer og dermed skabe mere vækst. En vækst, som også de sjællandske kommuner får del i. - For kommunerne på hele Sjælland vil en fast forbindelse over Kattegat betyde både en opgradering af vejnettet og mere togtrafik. Vi kommer til at ligge langs de trafikale hovedakser, og det vil gavne både erhvervsudvikling og beskæftigelse, siger borgmester Mette Touborg, Lejre Kommune. - Kalundborg, Holbæk og resten af Nordvestsjælland vil med minutters rejsetid til Danmarks to største byområder få helt nye udviklings- og vækstmuligheder for erhvervsliv og bosætning, siger borgmester Martin Damm, Kalundborg Kommune. - Kommunerne på Sjælland er enige om, at der skal skabes en tværforbindelse fra Kalundborg over Slagelse og Næstved til motorvejen ved Rønnede. Femern forbindelsen kommer først, men når den er etableret, vil tværvejen binde den sammen med en efterfølgende fast forbindelse over Kattegat. Det vil gavne udviklingen på hele Sjælland, siger borgmester Lis Tribler, Slagelse Kommune. Rambøll fastslår, at selv med en moderat stigning i trafikken over de kommende år vil en investering på 100 mia. kr. i en fast forbindelse over Kattegat være driftsøkonomisk rentabel. Det skal bl.a. ses i forhold til både den tid, der spares, de transportomkostninger (biler, fly og

101 færger), der spares, og de udvidelser af motorveje og andre broer, der ellers ville være nødvendige andre steder på grund af den stigende trafik. Et notat fra juni i år, som er udarbejdet af revisionsselskabet KPMG for Kattegatkomitéen, viser desuden, at en fast Kattegatforbindelse i bedste fald kan være gældfri allerede efter 25 år. Forbindelsen er i beregningerne ikke finansieret af skatter, men af lån. Og investeringen betales tilbage af broafgifter, som vi kender dem fra de to andre store broer. Forbindelsen vil også give en miljøgevinst på grund af mindre udledning af CO2. Regnestykket er positivt, også når man medregner den energi, der bruges ved opførelsen af forbindelsen. Alene den kortere afstand vil spare miljøet for ton CO2 årligt. - Jeg mener, vi har behov for en hurtig principiel beslutning om en ny forbindelse over Kattegat. Femern forbindelsen rykker nærmere, og trafikken i samfundet vokser med over to procent om året. Der er behov for en langsigtet planlægning, så de store trafikinvesteringer placeres der, hvor vi får mest ud af dem. Og i den planlægning bør Kattegatforbindelsen have en central rolle. Jeg ved, at trafikministeren har åbnet for en mulig principbeslutning i Det håber jeg meget, han vil arbejde aktivt for, siger borgmester Michael Ziegler, Høje- Taastrup Kommune. Yderligere oplysninger: Borgmester Poul Lindor Nielsen, Roskilde Kommune, tlf Borgmester Michael Ziegler, Høje-Taastrup Kommune, tlf Borgmester Lis Tribler, Slagelse Kommune, tlf Borgmester Mette Touborg, Lejre Kommune, tlf Borgmester Søren Kjærsgaard, Holbæk Kommune, tlf Borgmester Martin Damm, Kalundborg Kommune, tlf

102 Bilag: 4.1. notat om borgerrådgiver Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

103 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Stine R. Hansen Ledelsessekretariat Dato: 18. november 2010 J.nr.: Borgerrådgiver I forbindelse med vedtagelsen af det nye budget blev det besluttet politisk at indføre en borgerrådgiverfunktion. Borgerrådgiverfunktionen er beskrevet og defineret i kommunestyrelseslovens 65 e. Ønsker man en Borgerrådgiver som beskrevet i 65 e skal de rammer, der er beskrevet her, overholdes. Ønsker man derimod en form for "tovholder" for borgerne der ansættelsesmæssigt er forankret i administrationen, har man derimod mere frie rammer. I det nedenstående er en gennemgang af borgerrådgiverfunktionen sådan som den kan se ud indenfor rammerne af 65 e - herunder vedr.: Retlige rammer Indholdet af borgerrådgiverfunktionen Organisatorisk placering Retlige rammer Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om at oprette en borgerrådgiverfunktion. Denne beslutning skal fremgå af styrelsesvedtægten og det vil derfor være nødvendigt at følge de formelle regler, der gælder for ændring af styrelsesvedtægten - herunder kravet om, at forslaget skal gennem to behandlinger. Lederen af borgerrådgiverfunktionen - i Lejres tilfælde formentlig bare borgerrådgiveren - skal ansættes direkte af Kommunalbestyrelsen og kan kun afskediges af denne. Denne kompetence kan ikke delegeres. Derimod kan konkrete sager eller administrationen af visse spørgsmål delegeres til et udvalg eller til administrationen. Delegationen skal ikke fremgå af styrelsesvedtægten, da den til enhver tid skal kunne tilbagekaldes af Kommunalbestyrelsen. Visse lovbundne opgaver ligger dog stadig under Økonomiudvalget.

104 Forberedelsen af ansættelsessagen kan henlægges til administrationen, som herefter indstiller til, at Kommunalbestyrelsen tager stilling til funktions- og stillingsbeskrivelse samt sammensætningen af ansættelsesudvalget. Da borgerrådgiveren som udgangspunkt er ansat direkte af Kommunalbestyrelsen betyder dette også, at funktionen ikke hører under borgmesterens daglige ledelse af kommunens administration. Borgerrådgiveren er i den forstand løsrevet fra administrationen og har som udgangspunkt Kommunalbestyrelsen som øverste daglige leder. Der er dog muligt at delegere ledelsesbeføjelserne til enten lederen for borgerrådgiverfunktionen eller til andre kommunale chefer. Det er dog ikke muligt at give instruktionsbeføjelser for så vidt angår indholdet af borgerrådgiverfunktionens sager. En sådan delegation skal fremgå af en beslutning fra Kommunalbestyrelsen, men må ikke skrives ind i styrelsesvedtægten, idet den skal kunne tilbagekaldes. Borgerrådgiveren kan kun varetage opgaver vedrørende rådgivning og vejledning af borgerne og vedrørende tilsyn med kommunens administration. Borgerrådgiveren vil ikke kunne varetage opgaver, der er henlagt til anden myndighed (fx rekursmyndighed) eller efter styrelsesvedtægten er henlagt til et stående udvalg. Borgerrådgiveren kan ikke træffe afgørelser eller ændre tidligere trufne afgørelser, men alene vejlede og henvise borgeren. Indenfor disse rammer kan funktionerne beskrives nærmere enten i Styrelsesvedtægten eller i stillingsbeskrivelsen. Vælger man at definere funktionen mere præcist i Styrelsesvedtægten skal man være opmærksom på, at dette vil være meget statisk, idet ændringsforslag til Styrelsesvedtægten kræver to behandlinger. Sagerne fra borgerrådgiveren skal ikke forberedes af et udvalg, idet udgangspunktet er, at borgerrådgiveren refererer direkte til Kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen har dog mulighed for at beslutte, at sagsforberedelsen skal henlægges til et af de stående udvalg eller til administrationen. Ved oprettelsen af en borgerrådgiverfunktion som beskrevet i 65 e, vil der således være en række punkter som Kommunalbestyrelsen vil skulle tage stilling til. Indholdet af borgerrådgiverfunktionen Den generelle tanke med at give kommunerne adgang til at oprette en borgerrådgiverfunktion har været at give kommunalbestyrelserne hjælp til at Side 2 af 4

105 påse, at den kommunale administration fungerer i overensstemmelse med lovgivningen, med god forvaltningsskik og med de retningslinjer som kommunalbestyrelsen har fastsat. Der er en række forhold, der skal overvejes i forhold til stillingens indhold og de snitflader, der vil være til både den politiske ledelse og til administrationen. Det skal overvejes hvilke opgaver, som borgerrådgiveren skal beskæftige sig med. I de kommuner som enten har eller har haft en borgerrådgiver, har denne udført dele af eller alle nedenstående opgaver: Udtaler kritik eller henstiller til fornyet vurdering af sager. Formulerer ankeskrivelser for borgerne Foretage mægling mellem administration og borger Udarbejder pjecer og andet vejledende materiale til borgere eller administration Afholder kurser i forvaltningsreglerne og offentlighedsloven Foretager løbende orientering af politikere og ledelse Har løbende dialog med afdelingerne af forebyggende art Vedligeholdelse af informationer på intranettet Udbredelse af viden om funktionen Årsberetning Borgerrådgiveren udarbejder sædvanligvis en årsberetning. Denne kan indeholde både statistik, men også generelle udtalelser om sagsbehandlingsproblematikker, konkrete sager eller andet. Rapporten vil være offentlig, idet den vil blive aflagt til Kommunalbestyrelsen. I forbindelse med overvejelserne omkring hvilke opgaver, der hører under funktionen, skal det overvejes, hvorvidt man ønsker en mere "udadrettet" borgerrådgiver med fokus på pjecer, ankeskrivelser og borgerkontakt eller en mere "pædagogisk" funktion, med vægt på intern undervisning og tilsyn. Herunder skal det overvejes, i hvor høj grad der ønskes fokus på henholdsvist intern og ekstern kommunikation. Alt efter hvilke opgaver man vælger at lægge under borgerrådgiveren, vil det være aktuelt at tilknytte adgang til et sekretariat og kommunikationskompetencer. Behovet for bistand vil skulle afklares, når det er besluttet, hvilke opgaver borgerrådgiveren forventes at udføre. Det skal overvejes, om der skal ske sagsforberedelse hos borgerrådgiveren selv, eller om denne skal henlægges til et stående udvalg eller administrationen. Dette vil være en politisk beslutning. Side 3 af 4

106 Der bør udarbejdes en oversigt over hvilke sager borgerrådgiveren kan beskæftige sig med, og hvilke der vil ligge uden for ansvarsområdet. Herunder en beskrivelse af hvor i sagsforløbet sagen skal være (har den fx først været påklaget til administrationen). Organisatorisk placering Det skal overvejes om ledelsesbeføjelserne skal delegeres og i så fald i hvilket omfang og hvorhen. Nogle kommuner har delegeret til borgmesteren andre til kommunaldirektøren. Det vil formentlig være en fordel at lade borgerrådgiveren referere så højt oppe i systemet som muligt, for at undgå at der sker en - i hvert fald fra borgernes synsvinkel - sammenblanding mellem administrationen og borgerrådgiveren. I den forbindelse skal det også beskrives hvor snitfladen er mellem den daglige ledelse og den ledelse Kommunalbestyrelsen udøver i form af konkrete ønsker til initiativer mv. Det skal overvejes, hvordan man påtænker, at det daglige samarbejde med administrationen skal forløbe - herunder hvilke krav der kan stilles til administrationen. Det vil skulle overvejes, hvordan og i hvilket omfang man forventer, at administrationen stiller ressourcer til rådighed i forbindelse med sagsoplysning, kommunikation, genbehandlinger og lignende. Anbefalinger Det anbefales, at borgerrådgiverfunktionen oprettes i henhold til kommunestyrelseslovens 65 e. Hermed sikres, at borgerrådgiveren formelt adskilles fra administrationen og at funktionen forankres i Styrelsesvedtægten. Det anbefales, at en del af ledelseskompetencen delegeres fra Kommunalbestyrelsen til kommunaldirektøren, således at denne kan varetage den daglige ledelse. Borgerrådgiveren afrapporterer fortsat til Kommunalbestyrelsen og det vil således fortsat være Kommunalbestyrelsen, der har kompetence til at rådgive borgerrådgiveren om, hvilke områder der skal fokuseres på fremadrettet og hvordan. I forlængelse af dette anbefales det, at borgerrådgiveren indstiller sager direkte til Kommunalbestyrelsen. Det anbefales, at funktionens indhold beskrives i en stillings- og funktionsbeskrivelse, således at indholdet kan ændres efter en enkelt behandling i Kommunalbestyrelsen. Side 4 af 4

107 Bilag: 8.1. Årsaftale for 2011 mellem Kommunalbestyrelsen og Direktionen Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

108 ÅRSAFTALE 2011 MELLEM KOMMUNALBESTYRELSEN OG DIREKTIONEN 1 Baggrund Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. oktober 2009 model for årsaftaler og den 30. november 2009 Årsaftale for 2010 mellem Kommunalbestyrelsen og Direktionen. Årsaftalerne i 2010 var således førstegenerationsaftaler, der nu skal fornys i forhold til For at sikre et fælles særligt ledelsesfokus for hele organisationen udpeger Kommunalbestyrelsen 3 overordnede mål for direktionens arbejde i Målene er strategiske og tværgående og vil skulle udgøre det fælles grundlag for alle afdelingers og institutioners årsaftaler for Derudover vil der for hver enkelt direktør være en række mere afgrænsede og specifikke udfordringer, opgaver og projekter, som direktøren forventes at håndtere i forbindelse med indgåelse af årsaftaler med hver af sine chefer og ledere. Det skal understreges, at "vi" i aftalen henviser til Kommunalbestyrelsen og Direktionen - og dermed afledt til hele organisationen. 2 Kommunalbestyrelsens overordnede mål for direktionens arbejde På baggrund af budget 2011 er der identificeret 3 overordnede mål for direktionens arbejde i De 3 overordnede mål præsenteres i de følgende afsnit og omhandler: 1. Vi skaber en stærk økonomikultur 2. Vi skaber selv mulighederne for udvikling af kommunen - og 3. Vi sætter fokus på ledelse - struktur, ansvar og kompetence. Hver af de 3 mål vil kort blive uddybet og der vil blive givet en kortfattet forklaring på, hvordan chefer og ledere kan formulere mål til at bidrage til realiseringen af direktionens mål. På denne måde vil hver af Kommunalbestyrelsens 3 overordnede mål for direktionen blive konkretiseret og forankret hos hver enkelt chef og leder i dennes årsaftale for 2011.

109 2.1 Vi skaber en stærk økonomikultur Lejre Kommune er under et betydeligt udgiftspres, der har reduceret kommunens kassebeholdning samtidig med, at der er gennemført sanktionslovgivning, der kan medføre økonomiske sanktioner, såfremt vi ikke formår at overholde budgettet. Overholdelse af budgettet er bogstaveligt talt en fuldstændig afgørende forudsætning for kommunens virksomhed og for at borgerne fortsat kan modtage, den service de har krav på. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi skaber en stærk økonomikultur, hvor vi løbende tager de fornødne skridt til, at vi overholder budgettet. Hvad gør vi for at realisere målet: a. Vi leverer service inden for den af Kommunalbestyrelsen givne serviceramme på maksimalt kr. b. Vi gennemfører en stram økonomistyring og tæt løbende opfølgning på økonomi og aktiviteter c. Vi styrker vores langsigtede planlægningshorisont - og formulerer og implementerer en langsigtet effektiviseringsstrategi for 2012 og frem. Succeskriterier hvad skal være opfyldt for at målet er nået?: a. Budgettet overholdes inden for de overordnede rammer b. Ændrede budgetforudsætninger observeres og håndteres c. Vi iværksætter konkrete tiltag og dokumenterer, at de langsigtede økonomiske mål realiseres Resultater: Med dette mål siger vi i Kommunalbestyrelsen og Direktionen, at alle chefer og ledere skal have et maksimalt fokus på at holde budgettet og - om nødvendigt - forholde sig til risici for budgetoverskridelse i form af handleplaner og dialog med egen chef og direktør. Vi beder derfor chefer og ledere om i årsaftalerne at angive relevante initiativer til budgetoverholdelse. 2.2 Vi skaber selv mulighederne for udvikling af kommunen Det stramme økonomiske udgangspunkt medfører, at vi gennem nytækning, effektivisering, digitalisering, rationalisering og strukturtilpasninger selv må skabe mulighederne for at udvikle kommunen. Det er derfor et fælles ansvar, at vi løbende revurderer og nytænker opgaveløsningen med henblik på at skabe rum til udvikling. Hvad gør vi for at realisere målet: a. Vi sætter mål for udviklingen af opgaveløsningen, og knytter dem til så vidt muligt til eksisterende politikker og strategier b. Vi nytænker vores organisation, vores kompetencer og vores opgaveløsning - og inddrager brugernes ønsker i udviklingen af de rette løsninger c. Vi sammenligner - hvor det giver mening - vores opgaveløsning med andres, og sikrer derigennem fokus på de gode ideer og resultater d. Vi formulerer og gennemfører målene i en effektiviseringsstrategi for 2012 og Side 2 af 4

110 frem e. Vi udvikler vores kommunikation med brugere og borgere - bl.a. gennem digitalisering f. Direktionen forbereder de nødvendige strukturtilpasninger - i forhold til rådhuse, dagtilbud, skoler, biblioteker og plejecentre Succeskriterier hvad skal være opfyldt for at målet er nået?: a. Opfølgning på målene dokumenterer udviklingen i opgaveløsningen, som relateres i forhold til sammenhængene til de overordnede politikker og strategier. b. Gennem synliggørelse af anvendte metoder (organisation, kompetencer, opgaveløsning, sammenligninger, brugerønsker og kommunikation) og resultater skaber vi grundlag for læring og udfordring af vante praksis med henblik på videreudvikling af opgaveløsningen. c. Udviklingen skabes og sikres inden for de eksisterende budgetrammer - gennem effektiviseringer og ekstern finansiering vha. fundraising og sponsering mv. d. Direktionen forelægger velforberedte og dækkende beslutningsgrundlag om strukturtilpasninger til politisk behandling. Resultater: Med andre ord beder Kommunalbestyrelsen og Direktionen med dette mål, hver enkelt chef og leder om at sætte mål for udviklingen i egen opgaveløsning og i den forbindelse knytte målene til de politiske vedtagne mål, der måtte være på de enkelte områder, og skue både udad i forhold til brugere, borgere og gerne andre enheders/kommuners løsninger - og indad i forhold til egen organisering, kompetencer, kommunikation mv. 2.3 Vi sætter fokus på ledelse - struktur, ansvar og kompetence Hvad gør vi for at realisere målet: a. Direktionen gennemfører restruktureringen af Ledelse og Organisation i henhold til de politiske beslutninger i b. Vi synliggør krav og forventninger samt ansvar og kompetencer for ledelse. c. Vi bedriver synlig og professionel ledelse af vores institutioner og afdelinger og sikrer helheder og tværgående hensyn i ledelsen. Succeskriterier hvad skal være opfyldt for at målet er nået?: a. Restrukturering af ledelsen og organisationen giver gennem større ledelsesspænd, bedre administrativ bistand og ny bevillingsstruktur tid og handlerum til ledelse. b. Der udarbejdes nye dækkende stillings- og funktionsbeskrivelser og styringsdokumenter. c. Der følges op på, hvordan vi bedriver ledelse i Lejre - fx gennem spørgsmål til ledelse i APV/trivselsmåling og evt. lederevaluering, LederUdviklingsSamtaler og gennem formidling. Resultater: Side 3 af 4

111 3 Opfølgning på tidligere årsaftale Direktionen vil i forbindelse med udarbejdelse af ledelsesberetningen til årsrapporten i januar 2011 følge op på budgettet, målene i årsaftalen samt øvrige særlige hændelser i På baggrund heraf udarbejdes opfølgningsredegørelsen, der vedlægges som bilag til årsaftalen, og formidles til kommunens ledere og medarbejdere. Kort om året der gik 3.1 [Mål/Indsats] Resultater: 3.2 [Mål/Indsats] Resultater: 3.3 [Mål/Indsats] Resultater: Side 4 af 4

112 Bilag: 9.1. Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

113 Side 1 Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte

114 Side 2 1. Rammer Parterne er enige om særligt at henlede opmærksomheden på, at medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg skal inddrages i forbindelse med større rationaliserings- og omstillingsprojekter, herunder påtænkt udbud/udlicitering/privatisering. Inddragelsen skal ske i overensstemmelse med: Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg, 15-17, særligt 16, stk. 4 og 5, punkt 1, 16, stk. 6 8 og 17, stk. 1, 4 og 5, samt 23, stk. 1, og tilsvarende bestemmelser i aftalen i Københavns Kommune (i det følgende kaldt de sammenskrevne aftaler) og Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse (i det følgende kaldt MEDrammeaftalen), 4 og Begreber Når der i protokollatet står medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg, menes der både samarbejdsudvalg nedsat i henhold til de sammenskrevne aftaler, og medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg nedsat i henhold til en lokal aftale, som er indgået i henhold til MED-rammeaftalen, eller en anden organisering af samarbejdet, jf. den lokale aftale herom. Når der i protokollatet står omstilling, menes større organisatoriske ændringer, der kan få betydning for medarbejdernes arbejds- og personalemæssige forhold, for eksempel i forbindelse med udbud/udlicitering, privatisering samt ved udmøntning af aftaleeller lovbestemt opgaveflytning mellem offentlige myndigheder, selskabsdannelse, rationaliseringer, effektivisering, indførelse af nye interne styreformer og/eller intern omorganisering. Begrebet kontrolbud anvendes i protokollatet som betegnelse for flere situationer. Kontrolbud ses anvendt som udtryk for, at (amts)kommunen har lavet en intern målestok for, hvad omkostningerne ved opgavevaretagelsen var før udbudsforretningen. Kontrolbud anvendes endvidere som betegnelse for den situation, at den udbydende institution selv afgiver et egentligt tilbud på den udbudte opgave. 3. Formål og procedure Omstillingsprojekter, herunder projekter der indebærer eventuelt udbud eller udlicitering af opgaver, får ofte vidtrækkende konsekvenser for berørte medarbejderes arbejdsog personaleforhold. Medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget skal derfor i god tid inden der træffes beslutning i (amts)kommunen informeres om og have mulighed for drøftelse af de arbejds- og personalemæssige konsekvenser, så medarbejdernes synspunkter og forslag kan indgå i beslutningsgrundlaget for omstillingsprojekter. Bemærkning: Parterne er enige om, at hensigten med en tidlig inddragelse er at give medarbejderne den fornødne tid til at drøfte de arbejds- og personalemæssige konsekvenser ved udbud, herunder forberede drøftelsen. Dette indebærer, at medarbejderrepræsentanterne får rimelig tid til at drøfte konsekvenser af et påtænkt omstillingsprojekt med de berørte medarbejdere. Parterne skal henlede opmærksomheden på, at medindflydelses- og medbe-

115 Side 3 stemmelsesudvalget har mulighed for at bede om sagkyndig vejledning/bistand. Parterne er endvidere enige om, at medarbejdernes synspunkter og forslag bør indgå i den sagsfremstilling, der danner grundlag for (amts)kommunens behandling af omstillingsprojekter i udvalg og i kommunalbestyrelse/amtsråd. Inddragelse af medarbejderne i omstillingsprocesser sker bl.a. ved forelæggelse for og drøftelser i medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget. Ved iværksættelse af omstillingsprojekter påhviler det særligt ledelsen at inddrage medarbejderne i processen. Hvis der, efter en eventuel forudgående foreløbig vurdering, arbejdes videre med omstillingsprojektet med henblik på en beslutning, er det vigtigt, at medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget også inddrages i det videre arbejde. Denne inddragelse og konsekvenserne heraf er ikke til hinder for, at (amts)kommunen fortsat arbejder med at tilvejebringe det fornødne beslutningsgrundlag. I (amts)kommuner, hvor MED-rammeaftalen anvendes, skal der aftales retningslinier bl.a. for proceduren for drøftelse af større rationaliserings- og omstillingsprojekter. 4. Organisering Medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget kan nedsætte projektgrupper som led i en løbende intern omstillingsproces i institutionen. Ved større omstillingsprojekter vil det være naturligt at nedsætte en projektgruppe med deltagelse af repræsentanter for ledelse og alle berørte medarbejdere. Medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget kan aftale retningslinjer for projektgruppens arbejde. Specielt ved udbud og udlicitering skal opmærksomheden henledes på, at et egentligt kontrolbud skal udformes uafhængigt af de personer, som træffer beslutning om, hvem der efter udbud skal løse opgaven fremover. De direkte involverede medarbejdergrupper bør inddrages i arbejdet med udarbejdelse af kontrolbud, bortset fra de ovennævnte personer. 5. Projektgruppens arbejde I de situationer, hvor medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget beslutter ikke at nedsætte en projektgruppe, finder beskrivelsen af projektgruppens arbejde tillige anvendelse på medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget. Projektgruppen bør gennemgå alle relevante forhold omkring institutionens egen opgaveløsning som grundlag for beslutning om omstilling. Projektgruppens arbejde tilrettelægges på en sådan måde, at både direkte og indirekte berørte medarbejdere inddrages i drøftelserne. Det bemærkes, at det af visse organisationsaftaler fremgår, at der skal optages drøftelser mellem de berørte parter, inden der træffes endelig beslutning om større rationaliseringsforanstaltninger eller arbejdsomlægninger. Nedenfor er anført en række forhold, der bør indgå i projektgruppens drøftelser om omstillingsprojekter. Oplistningen er ikke udtømmende, ligesom alle spørgsmål ikke er relevante for alle typer af omstilling.

116 Side 4 A. Generelt Det er vigtigt, at samtlige medarbejdere løbende holdes orienteret om drøftelser og beslutninger i forbindelse med omstilling. Åbenhed gennem løbende, grundig information og drøftelse vil give mulighed for at gennemføre en omstilling, hvor der tages videst mulige hensyn til medarbejdernes tryghed. (Amts)kommunen vil herved tillige kunne drage nytte af de ansattes viden om opgavernes udførelse. B. Inden beslutning om omstilling Følgende forhold bør indgå i drøftelserne: Tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne, herunder beskrivelse af den nuværende opgaveløsning og evt. fastlagte målsætninger herfor. Økonomi, herunder omkostninger ved nuværende og fremtidig opgavevaretagelse og følgeomkostninger. Personalebehov, herunder personalets forhold i forbindelse med eventuel overgang til anden/privat arbejdsgiver. Uddannelsesbehov og krav til berørte medarbejdere. Arbejdsmiljøforhold. Teknik, herunder inddragelse af ekstern bistand. Drøftelserne kan munde ud i, at medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget konstaterer et behov for allerede i denne tidlige fase at fastlægge retningslinier for hvilke personalepolitiske konsekvenser, der skal følge af de igangsatte initiativer. Dette kan eventuelt ske i form af en tilpasning eller revision af allerede eksisterende retningslinier om personalemæssige konsekvenser af større ændringer i organisationen. C. Efter beslutning om omstilling Hvis det politisk besluttes, at der skal finde omstilling af opgaver sted, kan de nedennævnte områder yderligere indgå i medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget /projektgruppens videre drøftelser: Projektgruppens og medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget videre inddragelse i forløbet. Konsekvenser af en omstilling, herunder afledte virkninger for medarbejdere, der ikke direkte berøres. Betydningen af eventuelle jobgarantiordninger mv. Generelle og lokale bestemmelser af betydning på området. Konsekvenser i forhold til fastlagte retningslinier efter de sammenskrevne aftalers 17/MED-rammeaftalens 8, stk. 1, med hensyn til omplacering, omskoling, efteruddannelse og lignende. Evt. rammer for opfølgning. Hvis der skal finde udbud eller udlicitering sted, kan nedennævnte områder endvidere indgå i medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget /projektgruppens videre drøftelser:

117

118 Bilag: 9.2. Udkast til udbudsstrategi Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

119 Udbudsstrategi Lejre Kommune Forslag til Økonomiudvalgets behandling den 14. december 2010 Version december 2010

120 Lejre Kommunes Udbudsstrategi Kommunalbestyrelsen har udarbejdet en udbudsstrategi, der blandt andet indeholder en oversigt over hvilke driftsområder, hvor det overvejes at anvende udbud i perioden Det fremgår af 62 i kommunestyrelsesloven og den tilhørende vejledning, at udbudsstrategien skal indeholde: en oversigt over de områder som kommunalbestyrelsen påtænker at udbyde i valgperioden en angivelse af kommunalbestyrelsens mål for konkurrenceudsættelse, herunder særligt udbudsegnede opgaver en beskrivelse af de initiativer, der vil blive taget i anvendelse for at nå kommunalbestyrelsens mål for øget konkurrenceudsættelse. Udbudsstrategien indeholder de overordnede mål med konkurrenceudsættelse og de centrale forhold Kommunalbestyrelsen ønsker, skal gælde ved gennemførsel af konkurrenceudsættelse. Udbudsstrategien skal være med til at sikre, at beslutningen om at udbyde bliver truffet på et kvalificeret grundlag, at kvaliteten i selve udbudsmaterialet er i orden, og at medarbejderne bliver hørt. De konkrete retningslinjer for gennemførsel af konkurrenceudsættelse fremgår af administrative og personalepolitiske retningslinjer. 1. Formål med Udbudsstrategien Konkurrenceudsættelse, i form af udbud, service-partnerskaber, OPP og frit valg, er værktøjer, som Kommunalbestyrelsen ønsker at anvende til udvikling af konkrete driftsområder. Konkurrenceudsættelse skal understøtte udvikling af driftsområder med følgende formål; innovativ opgaveløsning effektivisering af opgaveløsningen udvikling af ny opgaveløsning, når der er behov for stordrift eller kritisk volumen Kommunalbestyrelsen ønsker, at der ved større ændringer eller nye opgaver vurderes under hvilken form opgaveløsningen kan udføres mest hensigtsmæssigt Er der tvivl om hensigtsmæssigheden og effektiviteten i den kommunale opgaveløsning, er det ligeledes ønskeligt at få vurderet om opgaven kan løses under andre konkurrencemæssige vilkår. Kommunalbestyrelsen har altid det overordnede myndigheds-, beslutnings- og finansieringsansvar, og vil for alle driftsopgaver varetage et seriøst kontrol- og opfølgningsansvar. Kommunalbestyrelsen stiller krav til produktionen af ydelser, både hvor opgaverne varetages i kommunen, og hvor de udføres af private virksomheder for kommunen. I begge tilfælde skal medarbejderne sikres et godt arbejdsmiljø, og opgaveløsningen skal foregå på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag. 2. Opgavers egnethed til udbud

121 Kommunalfuldmagten og kommunalfuldmagtsbegreberne har betydning for, hvilke opgaver en kommune lovligt kan udføre - det være sig i kommunalt regi eller i selskabsform (evt. med deltagelse af private virksomheder eller andre offentlige myndigheder) - henholdsvis hvilke opgaver kommunen legalt kan udbyde. Det er i visse tilfælde fastlagt i lovgivningen, at visse opgaver skal udføres i kommunalt regi. Myndighedsfunktioner, kommunens kompetence til at træffe afgørelser med retsvirkninger for andre, kan ikke udføres af en privat leverandør. I andre love er det forudsat, at kommunerne kan lade en del af opgaven udføre i privat regi. Der er nedenfor opstillet en række grundlæggende forudsætninger, som alle skal være opfyldt for at et givent område kan sendes i udbud. Opgavens service- og kvalitetsniveau skal kunne beskrives: Serviceydelserne skal kunne beskrives så tilpas detaljeret både med hensyn til kvalitet og serviceniveau, at man politisk har mulighed for at vurdere det nuværende og det udbudte niveau af service og kvalitet. En detaljeret analyse kan samtidig anvendes som et styringsinstrument til at forbedre opgaveudførelsen i kommunalt regi, og derved vil kommunen have bedre mulighed for at konkurrere med andre udbydere gennem en mere hensigtsmæssig opgaveudførelse. Der skal eksistere en reel konkurrence om udførelsen af opgaven: Det skal som hovedregel godtgøres, at der findes flere uafhængige leverandører på markedet, der med rimelighed vil kunne antages at byde, for at en opgave sendes i udbud. Er dette ikke tilfældet, og taler andet for alligevel at sende opgaven i udbud, skal konkurrencen, det vil i dette tilfælde sige sikring af en markedsmæssig rimelig pris, sikres gennem det kommunale eget bud eller kontrolbud. I de situationer, hvor der kun er en enkelt eller ganske få potentielle tilbudsgivere til en samlet opgavevaretagelse, kan en opsplitning i delopgaver overvejes, så en reel konkurrence opnås. I overvejelserne om udbud bør indgå forhold som leveringssikkerhed og den fremtidige konkurrencesituation, herunder muligheden for også at sikre reel konkurrence ved et fornyet udbud efter udløb af udliciteringsperioden Det forventede udbytte skal overstige de anvendte ressourcer: Det skal godtgøres at det forventede udbytte af en udbudsforretning overstiger de ressourcer, der skal anvendes, for dels at køre udbudsforretningen og de eventuelle meromkostninger, der følger med opfølgning m.m. af en udliciteret opgave. Dette krav vil kunne bero på en bedømmelse mere end en analyse, da sammenligningen kan vanskeliggøres af forskellige typer udbytte og ressourcer. Anvendte ressourcer vil typisk være af økonomisk art sammen med anvendte arbejdstimer, mens forventet udbytte foruden økonomi kan være synlighed, kvalitetsforbedring eller andet. I disse tilfælde skal forventet udbytte og anvendte ressourcer sættes op mod hinanden. Strategiske hensyn I en række situationer vil strategiske hensyn gøre en opgave uegnet til udbud. Det kan fx være problemer med at skille en opgave fra myndighedsudøvelsen. For nogle opgavers vedkommende kan det også være en fordel for kommunen at fastholde dem med henblik på

122 kompetenceudvikling i kommunen.

123 3. Håndtering af udbudsproces og udliciterede opgaver Nedenfor er beskrevet en række forhold til håndtering af udliciterede opgaver, eller opgaver som er forblevet i kommunalt regi efter en udbudsforretning. Disse forhold er ikke dækkende for den samlede håndtering, men udtrykker en række holdninger på området, som kommunalbestyrelsen har ønsket at fremhæve. Yderligere detaljer fremgår af administrative og personalepolitiske retningslinjer, der er målrettet administrationen og de medarbejdere som berøres af udbudsprocesser. Sociale klausuler Ved udarbejdelse af udbudsmateriale, vil det som udgangspunkt være et krav at tage sociale klausuler i anvendelse, sådan at der i kontrakten vil indgå et krav om at virksomheden skal påtage sig en nærmere betegnet social forpligtigelse i forhold til at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt. Det kan for eksempel være, at ansætte et bestemt antal medarbejdere på særlige vilkår. Vilkår om samfunds- og miljømæssigt bæredygtighed Ved udarbejdelse af udbudsmateriale, vil det som udgangspunkt være et mål, at sikre den bedst mulighed anvendelse af materialer, metoder og samarbejdsformer, som sikrer at ydelser leveres samfundsmæssigt og miljømæssigt bæredygtigt. Kontraktperioden Kontraktperioden skal tilpasses individuelt til den udbudte opgave og vil typisk variere fra tre til fem år. En kort aftaleperiode kan være begrundet i et behov for en hurtig revurdering af om opgaven fortsat skal udføres af private, om opgaven ønskes prøvet i en fornyet konkurrence, om der er behov for at revurdere vilkårene for udbuddet. En forudsætning for en kort periode er, at der ikke er tale om en investeringstung opgave, som udliciteres En lang aftaleperiode kan være begrundet i, at en udbudsrunde er en omkostningskrævende proces, og at virksomheden skal have en vis indkøringsperiode. Hvis et område kræver store investeringer, kan det være nødvendigt med længere kontraktperioder for overhovedet at få en reel konkurrence på det pågældende marked. Hensynet til medarbejderne kan også tale for en længere aftaleperiode, så der ikke skabes unødvendig usikkerhed omkring arbejdspladsen. Kontrolbud og eget bud I henhold til 4 i Finansministeriets cirkulære om udbud og udlicitering af statslige drifts- og anlægsopgaver må den udbydende institution selv afgive bud, når blot dette fremgår af det offentliggjorte udbud. Det er tidligere af Indenrigsministeriet anbefalet, at kommunerne anvender samme fremgangsmåde. Det er Kommunalbestyrelsens hensigt, at dersom det overhovedet er muligt, skal en kommunal enhed have mulighed for selv at byde på en given opgave. I forbindelse med udbudsprocessen vil der gives den kommunal enhed bistand til udarbejdelse af et professionelt bud. Valg af leverandør I forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet, vil Lejre Kommune vurdere hvilke tildelingskriterier, der vil være de mest hensigtsmæssige i forhold til det enkelte udbudsområde. Det vil blive vurderet om billigste pris kan stå alene som tildelingskriterium. Såfremt ydelsens kvalitet ikke kan beskrives tilstrækkeligt detaljeret i udbudsmaterialet, gøres brug af det

124 økonomisk mest fordelagtige tilbud, hvor flere forskellige vægte indgår såsom, billigste pris, leveringssikkerhed, kvalitet m.v. Kontraktformer: Det er Kommunalbestyrelsens opfattelse og erfaring, at meget detaljerede udbudsmaterialer og kontrakter ofte er en forudsætning for, at misforståelser og uhensigtsmæssigheder kan undgås eller minimeres. Omvendt er både tilvejebringelse af sådanne omfangsrige og deltaljerede materialer meget ressourcetunge, ligesom kravene til den efterfølgende opfølgning og kontrol oftest er det. Kommunalbestyrelsen vil derfor være indstillet på, at der kan foretages forsøg med andre kontraktformer, herunder samarbejdskontrakter. Kontrol og kvalitetsopfølgning: Det er Kommunalbestyrelsens opfattelse, at kontrol og opfølgning i forbindelse med udliciterede opgaver er både nødvendigt og til fordel for alle implicerede parter, men det er også Kommunalbestyrelsens opfattelse, at det ganske grundigt skal overvejes, hvorledes man får en tilstrækkelig kontrol og opfølgning på et minimum af ressourcer. I de tilfælde hvor en udbudt opgave vindes af en kommunal enhed, vil der blive tages særskilt stilling til under hvilke styringsvilkår den kommunale enhed efterfølgende udfører opgaven. Kommunikation og samarbejde: Det er kommunalbestyrelsens opfattelse, uanset den udliciterede opgaves omfang, leverandøren, valgt kontraktform eller andet, vil en åben dialog og en tæt kommunikation mellem Lejre Kommune og den private leverandør være prioriteret højt. De præcise rammer for samarbejdet mellem parterne vil variere, og vil afhænge af både opgavens art og omfang.

125 4. Oversigt over driftsopgaver der påtænkes konkurrenceudsat Hovedkonto 0: Byudvikling m.v. 1: Forsyningsvirksomheder m.v. 2: Trafik og infrastruktur 3: Undervisning og kultur 4: Sundhedsområdet 5: Sociale opgaver og beskæftigelse m.v. 6: Fællesudgifter og administration m.v. Opgaver, der påtænkes konkurrenceudsat Redningsberedskab (brand) Snerydning Asfalt (slidlag) Vejvedligeholdelse Grønne områder ved institutioner (skoler) Madservice (produktion og levering) Aktive tilbud til forsikrede, ikke forsikrede, sygemeldte og personer på ledighedsydelse Grønne områder ved institutioner (børnehaver) Praktisk og personlig pleje (delområde) Grønne områder ved plejecentre Aktiviteter i perioden Undersøges 2011 Genudbud Kontraktudløb 2012 Årligt udbud, evt. kontrakt for 4 år Funktionsudbud undersøges 2012 Undersøges 2012 Genudbud Kontraktudløb 2011 Udbydes løbende i forbindelse med tilrettelæggelse af aktiviteter Undersøges 2012 Undersøges 2012 Undersøges 2012 Forventet effekt Tværkommunal organisering af opgaveløsningen Effektivisering af opgaveløsningen Effektivisering af opgaveløsningen Ændret tilrettelæggelse af opgaveløsningen Afprøvning af effektivitet Afprøvning af effektivitet Afprøvning af effektivitet Ændret tilrettelæggelse af opgaveløsningen Afprøvning af effektivitet Drift af Skole-IT Udbydes 2011 Effektivisering af opgaveløsningen Administration af kommunale lejeboliger Rådgivning vedr. anlægsprojekter (arkitekt og ingeniør rådgivning) Undersøges 2011 Udbydes ved konkrete anlægsprojekter Ændret tilrettelæggelse af opgaveløsningen Afprøvning af effektivitet Definition: Opgaver, der påtænkes konkurrenceudsat. Driftsområder, hvor der efterfølgende skal gennemføres analyser på de underliggende driftsopgaver med henblik på at kvalificere eventuelle

126 konkurrenceudsættelser af disse underliggende opgaver. I det omfang, der vil ske konkurrenceudsættelse, vil der lægges op til muligheden for kontrolbud, hvor det er relevant. Aktiviteter i perioden Angiver periode/år, hvor forberedelserne til konkurrenceudsættelsen påbegyndes. Fra dette tidspunkt og frem til konkrete resultater af konkurrenceudsættelsen foreligger, kan der gå fra ½ år til 2 år alt efter kompleksiteten.

127 5. Opfølgning og ændring af udbudsstrategien Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af hver valgperiodes første år udarbejde en Udbudsstrategi. Udbudsstrategien kan på et hvert tidspunkt ændres af Kommunalbestyrelsen Inden udgangen af 3. kvartal i det år hvori valg til kommunalbestyrelsen finder sted skal udarbejdes en opfølgningsredegørelse. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om udbud af opgaver, der er gennemført i den pågældende valgperiode, samt oplysninger om varetagelsen af de opgaver, som kommunen efter en udbudsforretning fortsat selv udfører. Konkret skal opfølgningsredegørelsen indeholde: 1. En aktuel status for opfyldelse af konkrete mål, herunder for opfyldelse af mål for særligt udbudsegnede opgaver. 2. En evaluering af de initiativer, som er taget i anvendelse for at nå målene. 3. En vurdering af behovet for ændring af mål eller initiativer. 4. Redegørelse for, hvilke opgaver der efter udbud er udliciteret i den pågældende valgperiode. For opgaver, der hidtil har været varetaget af kommunen, og som efter udbud er udliciteret i funktionsperioden, og hvis økonomiske omfang overstiger 3 mio. kr. om året, skal desuden oplyses: a) Opgavens økonomiske omfang opgjort på årsbasis. b) Hvem der er underskrevet kontakt med i forbindelse med udbuddet. c) Hvorvidt kommunen selv har afgivet bud på udførelsen af opgaven. Redegørelse for den kommunale opgavevaretagelse i de situationer, hvor kommunalbestyrelsen efter en udbudsforretning har valgt fortsat at varetage opgaven selv på grundlag af afgivelse af et eget bud på udførelsen af opgaven. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om væsentlige afvigelser i kommunens opgavevaretagelse i forhold til omkostninger og indhold i det af kommunen afgivne bud på udførelsen af opgaven.

128 Bilag 1. Begrebsdefinitioner Ved udlicitering forstås, at kommunen overdrager udførelsen af en hidtil kommunal opgave til en privat virksomhed efter en forudgående udbudsfase, hvor opgaven er udbudt i konkurrence på pris og/eller kvalitet. Det er fortsat kommunen, der er politisk ansvarlig for opgavens udførelse og finansiering. Ved udbud forstås, at leverandører opfordres til i konkurrence at afgive tilbud på udførelsen af en opgave. Ved privatisering sker der en overførsel af en kommunal opgave til en privat virksomhed eller til brugerne, således at kommunen ikke længere er ansvarlig for opgavens udførelse eller finansiering. Begrebet privatisering benyttes endvidere, når opgaven overdrages til en virksomhed, der er delvis privat og delvis offentligt ejet. Indkøb foreligger, hvor opgaverne ikke kan løses ved egenproduktion. Som intern bruger betegnes modtagerne af ydelser/leverancer fra egen organisation. Som kunde/bruger betegnes slutbrugeren af den til rådighed stillede ydelser, normalt en borger, virksomhed eller besøgende. Som leverandør (producent) betegnes den der får tildelt opgaven. Som intern leverandør betegnes leverandør fra egen organisation. En kontrolberegning er en teknik til vurdering af om det er hensigtsmæssigt at udlægge en kommunal opgaves varetagelse til en leverandør. Betegnelsen eget bud udtrykker den situation, hvor kommunens medarbejdere gives mulighed for at løse opgaven i kommunens regi, under samme betingelser som private tilbudsgivere. En social klausul er et krav i en udbudskontrakt. Kravet indebærer en nærmere angivet social forpligtelse for den, der vinder opgaven. Gennemsigtighedsprincippet skal sikre gennemsigtighed i udbudsproceduren og direktivet har derfor opstillet en lang række procedureregler, som skal opfyldes. Ikke-diskrimineringsprincippet betyder, at der ved valg af tilbudsgiver, gælder et forbud mod at diskriminere på grundlag af nationalitet. Ligebehandlingsprincippet er det helt grundlæggende princip for EU s udbudsregler og betyder, at ordregiver ikke må behandle ensartede situationer forskelligt, med mindre en differentiel er saglig og objektiv begrundet. Tærskelværdierne angiver beløbsgrænser for den anslåede værdi for EU-direktivets anvendelse ved udbud. Udbudsmateriale er det materiale, som ordregiver fremsender til tilbudsgiver og som indeholder de oplysninger (Tilbudsbetingelserne, kravspecifikationen, kontrakten, tilbudslister, udvælgelsesog tildelingskriterier), der skal danne grundlag for tilbudsgivers tilbud. En kravspecifikation er en specifik beskrivelse af den ydelse, som ordregiver ønsker at erhverve. En tilbudsliste er en liste, som kan medsendes udbudsmaterialet. Listen skal ufyldes af tilbudsgiver og skal bidrage til at skabe ensartethed i tilbudsvurderingen. Udvælgelseskriterier er de kriterier, der lægges til grund for valg af de tilbudsgivere der kan give den bedste konkurrence i tilbudssituationen. Tildelingskriterier skal fremgå af udbudsannoncen og er de kriterier, der ligger til grund for valg af tilbud. Ved begrænset udbud kan ordregiveren begrænse antallet af tilbudsgivere og dermed også antallet, som skal have tilsendt udbudsmaterialet. Prækvalifikation benyttes i forbindelse med begrænset udbud og er den fase i udbuddet, hvor man udvælger tilbudsgivere efter om de har opfyldt udvælgelseskriterierne. Offentligt udbud medfører, at alle leverandører har ret til at give tilbud. Udelukkelse af

129 tilbudsgivere kan alene foretages efter objektive kriterier, fastsat i udbudsbekendtgørelserne. Alternative tilbud er tilbud som ordregiver kan åbne mulighed for, at tilbudsgiver kan fremkomme med. Ved alternative tilbud skal ordregiver dog definere mindstekrav. Virksomhedsoverdragelse finder anvendelse på overførsler af virksomheder, bedrifter eller dele af en bedrift til en anden indehaver, som følge af overdragelse eller fusion. Ved en bedrift forstås en teknisk lokal enhed, der ikke behøver at have retlig eller økonomisk eksistens.

130 Bilag: 9.3. Forskydninger i Indikator for Konkurrenceudsættelse Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

131 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Linda Damgaard Teknik & Miljø D 4991 E lida@lejre.dk Forskydninger i Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) Dato: 25. november 2010 J.nr.: Offentliggørelsen af indikatoren for konkurrenceudsættelse for 2009, herefter IKU 1, viser at andelen er faldende for Lejre kommune. IKU der i 2008 var på 26,7% er i 2009 faldet til 24,2 %. Til sammenligning er IKU for hele landet 24,8 og for region Sjælland 25,8 i I 2009 afholdte Lejre Kommune 234tkr i faktiske konkurrenceudsatte udgifter i forhold til 969tkr mulige konkurrenceudsatte udgifter. Såfremt Lejre Kommune ønsker at forhøje IKU skal der konkurrencesættes opgaver for 9,7 mio. kr. mere for hver procentpoint IKU skal forøges. I 2009 er hovedkonto 00, 01 og 02 de hovedkonti hvor andelen af faktisk konkurrenceudsatte udgifter er størst, med en andel på hhv. 51,8% 48,6 % og 45,9% i Hovedkonto 05 er den hovedkonto, der beløbsmæssigt har flest faktiske konkurrenceudsatte udgifter i alt tkr. Det er samtidig den hovedkonto der har det største konkurrenceudsætningspotentiale, mere end halvdelen af kommunens samlede mulige konkurrenceudsatte udgifter. Nedenstående tabel viser IKU samt de faktisk konkurrenceudsatte udgifter fordelt på hovedkonto: Tabel 1. Faktiske og mulige konkurrenceudsatte udgifter fordelt på hovedkonti 00 Byudvikling Bolig og miljøforanst. 01 Forsyningsvirksomhed 02 Trafik og infrastuktur 03 Undervisning og Kultur 04 Sundhedsområdet 05 Sociale opgaver og beskæftigelse 06 Fællesudgifter og administration 1 IKU (Indikator for konkurrenceudsættelse) måler summen af de faktiske konkurrenceudsatte udgifter i kommunerne som andel af summen af udgifter som det er muligt at konkurrenceudsætte. Det er udelukkende bruttodriftsudgifter der indgår i beregningen. Der henvises til noegletal.dk for specifik definition af de poster der indgår i beregning af faktoren. IKU beregnes på baggrund af kommunernes regnskabstal der er indsamlet af Danmarks Statistik. De årlige IKU offentliggøres på Udbudsportalen.dk

132 IKU ,8 48,6 45,9 12,4 18,7 22,4 20,9 faktisk konkurrenceudsatte udg. (t.kr) Mulige konkurrence udsatte udg. (t.kr) IKU ,9 60,6 48,1 12,1 20,9 24,8 21,0 faktisk konkurrenceudsatte udg. (t.kr) Mulige konkurrence udsatte udg. (t.kr) De tre funktioner på hovedkonto 05 der har de største mulige udgifter til konkurrenceudsætning er 525 Dagtilbud til børn og unge, 532 Tilbud til ældre og handicappede samt 538 Tilbud til voksne med særlige behov. Nedenstående tabel viser udvikling på de tre funktioner. Tabel 2. IKU på udvalgte funktioner på hovedkonto Dagtilbud til børn og unge 532 Tilbud til ældre og handicappede 538 Tilbud til voksne med særlige behov IKU ,7 20,5 27,1 Faktisk konkurrenceudsatte udg. (t.kr) Mulige konkurrenceudsatte udg. (t.kr) IKU ,4 27,6 31,2 Faktisk konkurrenceudsatte udg. (t.kr) Mulige konkurrenceudsatte udg. (t.kr) Som det fremgår af tabellen har to af områderne haft et kraftigt fald i de faktiske konkurrenceudsatte udgifter. Det har ikke på nuværende tidspunkt været muligt at afklare hvad faldet skyldes. Side 2 af 2

133 Bilag: 9.4. Udbudspolitik Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

134 Udbudspolitik Lejre Kommune Anvendelse af udbud i Lejre Kommune Organisering af udbudsprocessen Prioritering af områder og opgaver til konkurrenceudsættelse Tovholderansvar og nedsættelse af projektgruppe Foranalyse Udbudsmateriale Kravspecifikation Nyudbud Genudbud Kontraktvilkår Tidshorisont for kontraktindgåelse Bod/bonus Krav til samarbejdsform Sociale klausuler Udvælgelses- og tildelingskriterier Sammensætning af leverandører Kontrolberegning og eget bud (kontrolbud) Ansvarsplacering og konsulentbistand ved kontrolberegning og eget bud Separat vurdering af eksterne bud og kontrolberegninger Beslutningsprocedure og inddragelse af personalet Inddragelse af lederen af den berørte virksomhed Medarbejderinddragelse og beslutning angående eget bud Politisk behandling Udarbejdelse af udbudsmateriale Udbudsrunde og valg af udfører Kvalitetsopfølgning på udliciterede opgaver...11

135 1. Anvendelse af udbud i Lejre Kommune I Lejre Kommune arbejder vi med flere metoder til at kvalitets- og effektivitetssikre kommunens opgaveløsning. Én af disse metoder er konkurrenceudsættelse. Allerede i forbindelse med budget 2007 traf Lejre Kommunes Kommunalbestyrelse beslutning om at sætte konkurrenceudsættelse på dagsordenen i perioden frem til Hensigten var og er at medvirke til at samle og realisere synergieffekter i den kommunale drift, som kan skabe rum for udvikling af Lejre Kommunes opgavevaretagelse samt sikre kvalitet og effektiv service. I Lejre Kommune ønsker vi således at anvende konkurrenceudsættelse aktivt som en systematisk metode til at afprøve bedste praksis. Gennem konkurrenceudsættelse vil vi: Afprøve den kommunale opgaveløsning i forhold til pris og kvalitet. Lade den kommunale opgaveløsning blive udfordret af private virksomheder, med særlig ekspertise indenfor konkrete områder, og derigennem sikre fortsat kvalitetsudvikling og rationalisering. Synliggøre og styrke Lejre Kommunes bestillerrolle uanset om udføreren er kommunal eller privat. Dette betyder, at vi i Lejre Kommune vil konkurrenceudsætte kommunale opgaver, ydelser og varekøb efter konkret vurdering og derved anvende konkurrenceudsættelse som et redskab til effektivisering og kvalitetssikring på linje med andre organisatoriske initiativer med samme sigte. 2. Organisering af udbudsprocessen Det er ressourcekrævende at arbejde aktivt med konkurrenceudsættelse. I Lejre Kommune ønsker vi at sikre, at de ressourcer, vi bruger på at forberede og gennemføre udbudsrunder, i sidste ende skaber værdi for Lejre kommune som organisation og derigennem for kommunens borgere. Af denne grund er det vigtigt, at konkurrenceudsættelse gennemføres metodisk og konsekvent, således at resultaterne bliver tilstrækkeligt pålidelige til, at kommunalbestyrelsen og direktionen kan anvende dem som basis for beslutninger vedrørende eventuel udlicitering af de kommunale opgaver. Forud for konkurrenceudsættelse af en konkret opgave bør der således foreligge vedtagne principper og procedurer for gennemførelse af udbud. I Lejre Kommune tjener udbudspolitikken dette formål. Side 2 af 11

136 2.1 Prioritering af områder og opgaver til konkurrenceudsættelse I Lejre Kommune er takten for nyudbud fastsat til ca. to nyudbud årligt for at sikre tilstrækkelig tid til at forberede og gennemføre nyudbud på professionel og ansvarlig vis. Prioriteringen af områder og opgaver til konkurrenceudsættelse er tæt koblet til de analyser af besparelsespotentialer, som udarbejdes og vurderes af Økonomiafdelingen i forbindelse med håndtering af Lejre Kommunes indkøbsfunktion. I 2007 har vi i Lejre Kommune fået udarbejdet en indkøbsanalyse, der peger på en række rationaliseringspotentialer. I forbindelse med videreudviklingen af konklusionerne fra denne indkøbsanalyse udarbejder Økonomiafdelingen primo 2008 en prioriteret liste over de kommunale områder/opgaver, som med størst sandsynlighed vil resultere i økonomiske gevinster, hvis de konkurrenceudsættes. Udvælgelsen af områder/opgaver til konkurrenceudsættelse afhænger dermed af, hvorvidt Økonomiafdelingen kan sandsynliggøre, at udlicitering af en given opgave vil kunne realisere et besparelsespotentiale. Denne prioritering af et til to områder til konkurrenceudsættelse foretages årligt ved årets begyndelse, hvorefter der arbejdes videre med forberedelse og gennemførelse af udbud på de specifikke områder. Som ovenstående understreger, er der en snæver sammenhæng mellem Lejre Kommunes indkøbspolitik og udbudspolitik. I Lejre Kommune mener vi, at denne tætte kobling er givtig, og at det giver god mening at anvende erfaringer fra operationaliseringen af indkøbspolitikken i udmøntningen af udbudspolitikken og omvendt. Eksempelvis vil det ofte være relevant at overveje, om der skal forhandles separate aftaler om varekøb, eller om det i stedet er fordelagtigt at lade eventuelle indkøbsaftaler indgå som en del af et samlet udbud af en kommunal opgave/ydelse. 2.2 Tovholderansvar og nedsættelse af projektgruppe Økonomiafdelingens Budgetteam har det overordnede ansvar for håndtering af de opgaver, der er forbundet med at gennemføre udbudsrunder i Lejre Kommune. Økonomiafdelingens Budgetteam tager i forbindelse med hvert enkelt udbud initiativ til at nedsætte en projektgruppe med deltagelse af ansatte fra det relevante område. Projektgruppen fungerer derefter som tovholdere på udbudsprocessen. Projektgruppen koordinerer og varetager de opgaver, der knytter sig til udbudsrunden, fra udarbejdelse af kravspecifikation og udbudsmateriale til håndtering af godkendelses- og inddragelsesprocesserne samt den efterfølgende vurdering af indkomne bud. Side 3 af 11

137 3. Foranalyse Når Økonomiafdelingens ovennævnte, årlige prioritering af områder og opgaver til konkurrenceudsættelse er foretaget, udarbejdes en foranalyse af den pågældende opgave. Foranalysen skal bl.a. afklare, om den pågældende opgave kan defineres tilstrækkeligt entydigt til, at det reelt giver mening at konkurrenceudsætte. Derudover skal foranalysen afdække, om der er tale om en markedssituation med få eller mange private udførere, der råder over de fornødne kompetencer, og som kan være interesserede i at varetage opgaven. Det er bl.a. på baggrund af denne vurdering af markedssituationen og opgavens omfang og karakter, at der i foranalysen kan fremsættes anbefalinger om, hvilken udbudsform der vil egne sig bedst i forbindelse med konkurrenceudsættelse af den specifikke opgave. Foranalysen vil også indeholde en vurdering af, om et udbud af opgaven vil gøre det vanskeligt efterfølgende at hjemtage opgaven og om arbejdet med at udarbejde kravspecifikationen vil være så ressourcekrævende og komplekst, at det forudsætter ekstern konsulentbistand. Den afsluttede foranalyse fremlægges til politisk behandling. 4. Udbudsmateriale I Lejre Kommune ønsker vi at lette konkurrenceudsættelsesprocessen ved at undgå formulering af en række usmidige standardregler og -betingelser for opgavestyring, udbudsform og kontraktindgåelse. Den nedsatte projektgruppe er naturligvis forpligtet til at overholde gældende love og regler samt kommunens egne godkendelsesprocedurer. Og da foranalysen, som nævnt, fremlægges til politisk behandling, vil eksempelvis valg af udbudsform og øvrige rammer for kontraktindgåelsen blive kontrolleret og godkendt, inden selve udbudsmaterialet formuleres. Indenfor disse rammer har projektgruppen imidlertid udstrakt frihed til at anbefale den fremgangsmåde, som, de vurderer, er mest hensigtsmæssig, baseret på foranalysens konklusioner. Selvom vi i Lejre Kommune ikke har defineret standardkrav til kontraktformuleringerne, er det dog et ufravigeligt princip for Lejre Kommune, at udlicitering altid skal føre til en forbedring af servicen og/eller effektiviteten knyttet til den specifikke opgave. Det vil sige, at kommunens accept af et tilbud fra en privat virksomhed forudsætter, at den private udfører kan tilbyde et højere serviceniveau i opgavevaretagelsen, uden at det er forbundet med meromkostninger for Lejre Kommune. Eller at den private udfører kan varetage den konkrete opgave billigere uden at sænke det nuværende serviceniveau. Altså mere service for de samme penge eller samme service for færre penge. Side 4 af 11

138 4.1 Kravspecifikation Kravspecifikationen er en afgørende del af udbudsmaterialet. Den retter sig mod omfanget og indholdet i den opgave, der skal leveres. Kravspecifikationen definerer, hvad vi i Lejre Kommune kræver af den udfører, der skal påtage sig den konkrete opgave det være sig en privat eller kommunal virksomhed. I kravspecifikationen kan der både indgå krav til arbejdstilrettelæggelse, resultater og virkninger. Formålet med at specificere kravene til opgaven er at give tilbudsgiverne et klart billede af, hvad opgaven omfatter, således at vi i Lejre Kommune i sidste ende får mere detaljerede og realistiske tilbud at forholde os til. Desuden er kravspecifikationen helt central i forhold til at sikre, at alle budgivere det være sig private udførere såvel som kommunens egne virksomheder deltager på lige vilkår i udbudsrunden. Bestemmelserne i lov om virksomhedsoverdragelse vil i udgangspunktet være styrende for processen, og medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår, herunder anciennitet, vil blive sikret i videst muligt omfang i forbindelse med en eventuel overgang til anden arbejdsgiver. Derudover orienterer vi os naturligvis i forhold til de krav, der stilles til kommunerne, eksempelvis i rammeaftalen om det sociale kapitel Nyudbud Første gang en opgave er i udbud, vil det ofte kræve mange ressourcer at udarbejde kravspecifikationen, idet den skal tage udgangspunkt i en kortlægning af den nuværende arbejdstilrettelæggelse samt af det eksisterende service- og kvalitetsniveau. I sådan en situation vil det også ofte være en udfordring at finde ud af, præcis hvilke krav vi i Lejre Kommune vil fokusere på, og hvilket serviceniveau vi vil kræve af en eventuel privat udfører. Bl.a. derfor vil vi i Lejre Kommune prioritere et tæt samspil mellem administrationen og politikerne i forbindelse med konkurrenceudsættelse af opgaver, så det fremadrettede serviceog kvalitetsniveau kan fastlægges. Hvis en opgave skal i udbud for første gang, tager direktionen i øvrigt konkret stilling til, om der skal bevilges penge til ekstern konsulentbistand, og om der skal prioriteres interne konsulenter til at bistå i konkurrenceudsættelsesprocessen Genudbud Hvis en konkret opgave tidligere har været i udbud, er vilkårene for varetagelse af opgaven blevet beskrevet og kravene specificeret, hvorfor der ikke nødvendigvis vil være behov for større ændringer. I de tilfælde hvor kravspecifikationen kan genbruges med mindre justeringer, vil genudbud kræve langt færre ressourcer og tage kortere tid at gennemføre end nyudbud. Hvor vi skønner alene at kunne nå 2 Side 5 af 11

139 nyudbud årligt, vil vi sideløbende kunne gennemføre flere genudbud i løbet af et år, hvis der viser sig at være behov for det. 4.2 Kontraktvilkår De konkrete vilkår for varetagelsen af en specifik konkurrenceudsat opgave defineres i kontrakten med den valgte udfører. Men allerede inden udbudsprocessen er ført igennem, og valget af udfører er truffet, er det nødvendigt at tage stilling til en række af de vilkår, der skal føjes ind i kontrakten i sidste ende. Dette gælder eksempelvis udstrækningen af den periode, der skal indgås kontrakt for, retningslinjer for bods- og/eller bonusordninger, eventuelle specifikke krav til samarbejdsformer i forbindelse med opgavestyring og kvalitetsopfølgning m.m Tidshorisont for kontraktindgåelse Hvad angår tidshorisonten for indgåede kontrakter, så bliver udliciteringskontrakter i Lejre Kommune som udgangspunkt indgået for en fireårig periode, hvorefter den konkrete opgave skal i genudbud med henblik på at indgå en ny aftale med en privat udfører eller hjemtagelse af opgaven. Genudbuddet gennemføres for at sikre, at Lejre Kommune drager fordel af eventuelle udviklinger, der har sat andre private virksomheder eller egne virksomheder i stand til at håndtere den konkrete opgave på vilkår, der er mere fordelagtige for Lejre Kommune Bod/bonus I forbindelse med den konkrete udbudsrunde, vil der blive taget særskilt stilling til, om opgaveudføreren skal præsenteres for krav om bod, hvis opgaven ikke varetages på de aftalte vilkår. Ligeledes vil det blive vurderet i det konkrete tilfælde, om udføreren skal stilles bonus i udsigt, hvis virksomheden leverer hurtigere, bedre eller billigere service, end kontraktvilkårene definerer Krav til samarbejdsform I alle tilfælde, hvor Lejre Kommune konkurrenceudsætter opgaver, er det naturligvis centralt at fastlægge retningslinjer for, hvordan samarbejde samt kommunikation omkring opgavestyring og opfølgning skal foregå. Som det er tilfældet med beslutningerne vedrørende tidshorisont og bod/bonus-ordninger, fastlægges disse rammer efter en konkret vurdering af, hvilke aftaler og samarbejdsformer, der vil være hensigtsmæssige at etablere med henblik på at sikre optimalt samarbejde omkring den specifikke, konkurrenceudsatte opgave. (se i øvrigt afsnit 7. nedenfor) Side 6 af 11

140 4.2.4 Sociale klausuler Det er muligt at indføre det som et kontraktvilkår, at den valgte udfører skal acceptere visse sociale klausuler. Disse klausuler kan eksempelvis pålægge udføreren at arbejde på bestemte måder med rekruttering og fastholdelse af handicappede, personer med nedsat arbejdsevne eller andre, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. I Lejre Kommune stiller vi ikke specifikke krav om indføjelse af sociale klausuler i de kontrakter, der indgås med de valgte udførere. Vi skønner i hvert enkelt tilfælde, hvordan de personalemæssige spørgsmål i forbindelse med udlicitering af en opgave kan håndteres bedst muligt. Som nævnt skal det imidlertid sikres, at kommunens egne virksomheder og private udførere deltager i udbudsrunder på lige vilkår. Det betyder, at de eventuelle krav, som kommunens egne virksomheder præsenteres for f.eks. som et led i bestræbelserne på at leve op til rammeaftalen om det sociale kapitel - også skal gøres gældende for eventuelle private budgivere i en udbudsrunde. Dette kan eksempelvis sikres ved at indføre en social klausul som kontraktvilkår. Behovet herfor vurderes i forbindelse med hvert enkelt udbud. 4.3 Udvælgelses- og tildelingskriterier Lejre Kommune stiller som hovedregel ikke øvrige principielle krav til de udførere, der gives kommunale opgaver i opdrag, end de krav der fremgår af den konkrete kravspecifikation og udbudsmaterialet i øvrigt. Udvælgelseskriterierne vurderes i forbindelse med hvert enkelt udbud, ligesom det kan variere, hvorvidt tildelingskriteriet vil være det økonomisk mest fordelagtige tilbud eller billigste pris Sammensætning af leverandører I Lejre Kommune håber vi dog på at opnå en blanding af private og kommunale aktører blandt de udførere, der vinder kommunens opgaver i udbud. Vi ønsker således at drage fordel af private leverandørers faglige ekspertise og erfaringer på områder, hvor det ikke er muligt for os selv at opbygge og/eller opretholde specialiserede kompetencer. Dette skaber rum for, at vi som kommune kan koncentrere os om at udvikle vores ekspertise og forbedre vores service på de områder, vi fortsat selv varetager. Desuden ser vi det som givende og udviklende for vores egen praksis, at private udførere opererer på det kommunale opgavefelt, idet vi gennem samarbejde og videndeling med de private udførere kan anlægge nye vinkler på vores egen opgaveløsning og udvikle egne metoder. Side 7 af 11

141 5. Kontrolberegning og eget bud (kontrolbud) I Lejre Kommune deltager vi som udgangspunkt i egne udbudsrunder med en kontrolberegning, der kortlægger kommunens egen varetagelse af den konkrete opgave. I de tilfælde hvor de ansatte, der berøres af et nyudbud, ønsker at deltage i udbudsrunden med eget bud, vil dette dog blive prioriteret og støttet med ekstern konsulentbistand. Der er imidlertid fordele og ulemper ved begge fremgangsmåder, og i hvert konkrete tilfælde bør det overvejes, hvilken fremgangsmåde der er mest hensigtsmæssig. En kontrolberegning giver alene anledning til, at pris og kvalitet af den eksisterende opgaveløsning sammenholdes med kravene i udbudsmaterialet og eksterne bud på opgaven. Et eget bud er derimod en anledning til at redefinere og udvikle opgaveløsningen i et forsøg på at finde mere optimale og økonomiske måder at håndtere opgaven på. Det er imidlertid langt mere ressourcekrævende at udarbejde et eget bud end en kontrolberegning, og det er derfor vigtigt, at der bevidst tages stilling til, om det vil være fordelagtigt at vælge denne fremgangsmåde. Såfremt der er strategiske eller principielle argumenter for, at en opgave bør varetages af en privat udfører (eksempelvis tilsynsopgaver), vil det være mest hensigtsmæssigt, at der træffes politisk beslutning om at foretage en kontrolberegning. Hvad enten der foretages kontrolberegning, eller der udformes et eget bud, er det dog Lejre Kommunes hensigt at give de kommunale virksomheder anledning til at se kritisk på vilkårene for deres egen opgaveløsning og fokusere på, hvor effektiv og økonomisk bæredygtig opgavehåndteringen er. Vi ønsker i Lejre Kommune generelt at anspore virksomhederne til at anlægge nye vinkler på opgavevaretagelsen, der måske kan resultere i bedre og billigere arbejdsmetoder. Desuden skal udformningen af kontrolberegninger eller egne bud medvirke til at sikre, at vi i Lejre Kommune lever op til vores eget princip om, at en helhedsvurdering af kvalitet og pris lægges til grund for valget af udfører uanset om valget falder på en privat virksomhed eller en af Lejre kommunes egne virksomheder. 5.1 Ansvarsplacering og konsulentbistand ved kontrolberegning og eget bud Ansvaret for udarbejdelse af kontrolberegninger og egne bud er i Lejre Kommune placeret i Udviklingsteamet i Sekretariat og Udvikling. Teamet er tovholdere på alle faser af processen i samarbejde med den konkrete virksomhed, der skal udarbejde en kontrolberegning eller et eget bud. Side 8 af 11

142 Hvis den berørte virksomheds ansatte beslutter at udforme et eget bud i forbindelse med en udbudsrunde, vil den pågældende virksomhed desuden blive tilbudt ekstern konsulentbistand til at understøtte og kvalitetssikre processen. Lejre Kommune ønsker at præsentere kommunens virksomheder for dette tilbud for at sikre, at de på lige fod med eventuelle private udførere har mulighed for at byde kvalificeret ind i Lejre Kommunes udbudsrunder med professionelle og velgennemarbejdede bud på håndteringen af en given opgave. 5.2 Separat vurdering af eksterne bud og kontrolberegninger Vurderingen af indkomne, eksterne bud foretages af den projektgruppe, som Økonomiafdelingens Budgetteam nedsætter i forbindelse med konkurrenceudsættelse af en konkret opgave. Som et led i gruppens opgavevaretagelse i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af udbud vurderer de således bud fra eksterne virksomheder. Da Udviklingsteamet i Sekretariat og Udvikling, som ovenfor nævnt, håndterer eventuelle kontrolberegninger og egne bud, sikres eventuelle private virksomheder en retfærdig og konsekvent behandling i forbindelse med deres deltagelse i udbudsrunder iværksat af Lejre Kommune. 6. Beslutningsprocedure og inddragelse af personalet Beslutningen om at udlicitere en kommunal opgave kan have vidtrækkende menneskelige og økonomiske konsekvenser. Af denne grund ønsker vi i Lejre Kommune at give alle berørte parter størst mulig indsigt og indflydelse i forbindelse med konkurrenceudsættelsesprocessen. Dette stiller krav til beslutnings- og inddragelsesprocedurerne og understreger vigtigheden af, at processen omkring konkurrenceudsættelse håndteres professionelt og systematisk hver gang. 6.1 Inddragelse af lederen af den berørte virksomhed I de tilfælde, hvor de ansatte, der berøres af udbudsrunden, vælger ikke at udarbejde et eget bud, vil den pågældende virksomheds leder typisk indgå i projektgruppen, der varetager tovholderansvaret forbundet med udbudsrunden. Hvis der udarbejdes eget bud, er den relevante leder imidlertid ansvarlig for denne proces, og kan derfor ikke samtidig indgå i den projektgruppe, der udarbejder kravspecifikation og vurderer indkomne bud. 6.2 Medarbejderinddragelse og beslutning angående eget bud På baggrund af foranalysen beslutter den nedsatte projektgruppe sig for, om de vil anbefale, at opgaven sendes i udbud eller ej. projektgruppen sender deres indstilling om emnet til høring i det relevante lokaludvalg (LU). LU får herved mulighed for at melde deres kommentarer ind i form af et høringssvar. Side 9 af 11

143 I regi af LU bliver der desuden taget stilling til, om den kommunale enhed, der hidtil har varetaget den pågældende opgave, skal melde ind i udbudsrunden med et eget bud. I den forbindelse kan LU vælge at nedsætte en ad hoc gruppe, der involverer de berørte medarbejdere, og give gruppen til opgave at komme med anbefalinger vedrørende eget bud. Sideløbende med inddragelsen af det relevante LU og eventuelle, tilknyttede ad hoc grupper vil de berørte medarbejdere og andre relevante aktører blive informeret på de forskellige stadier i konkurrenceudsættelsesprocessen. Dette kan ske på ordinære såvel som ekstraordinære møder og/eller via nyhedsbreve, intranet el.lign. 6.3 Politisk behandling Med LUs høringssvar tilknyttet, bliver projektgruppens indstilling forelagt til politisk behandling i det/de relevante fagudvalg samt i Økonomiudvalget (ØU). På baggrund af projektgruppens og LUs anbefalinger og kommentarer tager ØU den endelige beslutning om, hvorvidt den pågældende opgave skal konkurrenceudsættes eller ej. 6.4 Udarbejdelse af udbudsmateriale Når ØU har besluttet, at en konkret opgave skal sendes i udbud, er det projektgruppens opgave at udarbejde udbudsmaterialet. Det afgørende element i udbudsmaterialet er den før nævnte kravspecifikation, som definerer opgavens elementer, de konkrete vilkår for opgavevaretagelsen og Lejre Kommunes økonomiske og servicemæssige krav til udføreren. Slutteligt godkendes udbudsmaterialet politisk i ØU. 6.5 Udbudsrunde og valg af udfører Når udbudsmaterialet er godkendt politisk, kan selve udbudsrunden gennemføres. På baggrund af en vurdering af de indkomne bud samt den berørte kommunale virksomheds kontrolberegning eller eget bud anbefaler projektgruppen en udfører. Projektgruppens indstilling angående valg af udfører sendes til høring i det relevante LU. Medarbejderrepræsentanterne får herved mulighed for at tilkendegive deres mening om udførervalget og deres kommentarer angående varetagelsen af personalets interesser i forbindelse med udliciteringen, før beslutningen endeligt træffes i ØU. Når ØU har truffet deres beslutning vedrørende valg af udfører, bliver der forhandlet en konkret kontrakt på plads med den private eller kommunale Side 10 af 11

144 udfører, hvori de specifikke betingelser for varetagelsen af den pågældende opgave fastlægges. 7. Kvalitetsopfølgning på udliciterede opgaver Ligesom vi i Lejre Kommune løbende følger op på kvaliteten og effektiviteten af vores egen opgaveløsning, vil vi foretage kvalitetsopfølgning på udliciterede opgaver. I Lejre Kommune har vi ikke vedtaget alment gældende principper for en opfølgningsprocedure, da forskellige opgaver kan fordre forskellige arrangementer i relation til opfølgning. Der vil således blive foretaget en vurdering af behovet for opfølgning i hvert konkret tilfælde. I forbindelse med konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver er det dog vigtigt at sikre samarbejde mellem det kommunale system og en eventuel privat udfører. Derfor vil der, som hovedregel, blive dannet en samarbejdsorganisation bestående af repræsentanter for udførervirksomheden og repræsentanter for Lejre Kommune. Kommunens repræsentanter vil typisk være en fagperson med indgående kendskab til den udliciterede opgave og derudover vedkommendes nærmeste chef. I dette regi vil den løbende kvalitets- og effektivitetskontrol af opgavevaretagelsen finde sted. Eventuelt kan den relevante direktør deltage i gruppens møder - eksempelvis en gang halvårligt eller årligt - for at supplere og understøtte samarbejdsgruppens opfølgningsaktiviteter. For at sikre kvalitets- og serviceniveauet i opgaveløsningen er det desuden afgørende, at der indenfor det berørte direktørområde afsættes ressourcer til controlling og opfølgning på den udliciterede opgave i forhold til den samlede økonomiske ramme. Der kan eksempelvis være tale om, at der prioriteres medarbejderressourcer til løbende opfølgning i forhold til den private udførers opfyldelse af de aftalte kontraktvilkår. I den forbindelse er det afgørende, at det er en medarbejder med tilstrækkelig faglig ekspertise og kompetence, der står for opfølgning og kontraktvedligeholdelse herunder evt. genudbud. Side 11 af 11

145 Bilag: 9.5. Indkøbspolitik for Lejre Kommune Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

146 Indkøbspolitik for Lejre Kommune Indkøbspolitik for Lejre Kommune 1

147 Indkøbspolitik for Lejre Kommune Indholdsfortegnelse Formål med indkøbspolitikken...2 Omfang...2 Indkøbspolitiske mål...2 Centrale rammeaftaler og lokale indkøbere...3 Fælles rammeaftaler...3 Leverandørforhold...5 IT...5 Øvrige overordnede forhold

148 Indkøbspolitik for Lejre Kommune Formål med indkøbspolitikken Indkøbspolitikken skal sikre de bedste indkøbsvilkår for Lejre kommune, så alle varer og tjenesteydelser indkøbes på de økonomisk mest fordelagtige betingelser den rette kvalitet til den bedste pris. Indkøbspolitikken skal sikre, at indkøbsprisen vurderes i sin helhed og ud fra ressourcemæssige overvejelser - herunder medgået tid, forretningsmæssige principper og opnåelse af stordriftsfordele. Indkøbspolitikken skal medvirke til at skabe en ensartet adfærd for indkøb i kommunens centrale og decentrale enheder så kommunen optræder som én kunde overfor leverandørerne. Indkøbspolitikken skal sikre, at alle indkøb af varer og tjenesteydelser sker i henhold til gældende lovgivning, herunder EU s udbudsdirektiver. Omfang Indkøbspolitikken omfatter samtlige kommunale indkøb af varer og tjenesteydelser, der foretages i Lejre Kommune. Alle kommunens administrative afdelinger, virksomheder, selvejende institutioner og medarbejdere skal følge denne indkøbspolitik. Puljeordninger og lignende kan vælge at benytte aftalerne. Da indkøbsdisponeringen foretages decentralt i de enkelte virksomheder, er det den enkelte virksomhed, der er ansvarlig for at gældende lovgivning og kommunens vedtagne indkøbspolitik overholdes. Indkøbspolitiske mål Lejre Kommunes primære målsætninger er: At der på baggrund af et effektivt indkøb skabes et økonomisk råderum at Lejre Kommune køber ind efter princippet om rette kvalitet til den bedste pris d.v.s. køber den kvalitet, der passer til behovet til den lavest mulige pris at Lejre Kommune koordinerer sine indkøb og optræder som én kunde overfor leverandørerne for at udnytte de samlede indkøbsressourcer til at opnå stordriftsfordele at alle indkøb af varer og tjenesteydelser sker i henhold til gældende lovgivning, herunder EU s udbudsdirektiver at Lejre Kommune primært handler med leverandører, der er villige til at deltage i E- handel at Lejre Kommune gennem en miljø- og energibevidst indkøbspolitik medvirker til en så lille belastning af miljøet som muligt under hensyn til pris og kvalitet at Lejre Kommune indgår centrale rammeaftaler og alle anskaffelser efterfølgende indkøbes med henvisning til en gældende rammeaftale eller et selvstændigt udbud

149 Indkøbspolitik for Lejre Kommune At reducere antallet af leverandører inden for de enkelte indkøbsområder At standardisere og substituere inden for de enkelte indkøbsområder Centrale rammeaftaler og lokale indkøbere Kommunen organiserer sine indkøb som centralt indgåede rammeaftaler med lokale indkøbere, der organisatorisk er placeret i den enkelte virksomhed. Den lokale indkøber er sammen med den bevillingsansvarlige ansvarlig for, at indkøbene sker i overensstemmelse med indkøbspolitikken og ved anvendelse af de indgåede aftaler. De centrale rammeaftaler indgås af Indkøbsfunktionen, som er placeret i Økonomiafdelingen. Indkøbsfunktionen har ansvaret for at vedligeholde og udvikle indkøbspolitikken, at tilrettelægge og gennemføre udbud samt sikre, at resultaterne realiseres i indkøbsaftalerne. Økonomiafdelingen har bemyndigelse til at indgå rammeaftaler. Enkeltstående anskaffelser og anlægsprojekter, som forpligter kommunen ud over et budgetår, skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse. Indhentning af besparelser Kommunen har indlagt indkøbsbesparelserne i budgetterne for 2008 og frem. De realiserede besparelser vil derfor blive allokeret fra de enkelte virksomheders driftsrammer. Der bliver således tale om en reduktion i driftsrammen, når de enkelte aftaler træder i kraft. Besparelsen vil blive indhentet forlods. Fælles rammeaftaler Skal-aftaler Alle indkøb i Lejre Kommune skal som udgangspunkt være omfattet af en fælles rammeaftale. Rammeaftalerne er såkaldte Skal-aftaler, som den lokale indkøber skal benytte sig af. I helt konkrete og særlige tilfælde kan Indkøbsfunktionen give dispensation fra at benytte en SKAL- aftale. Indkøbsfunktion tager initiativ til indgåelse af rammeaftaler for flest mulige vareområder. Herved sikres, at kommunen får etableret et samarbejde med de mest professionelle og konkurrencedygtige leverandører på de pågældende områder. Forslag til etablering af fælles rammeaftaler kan endvidere komme fra de enkelte virksomheder. Brugergrupper I forbindelse med udarbejdelse af kravspecifikationer til brug for indgåelse af rammeaftaler og andre enkeltstående anskaffelser involveres de decentrale faglige kompetencer

150 Indkøbspolitik for Lejre Kommune De enkelte direktørområder udpeger repræsentanter til de brugergrupper, som skal medvirke til udarbejdelse af kravspecifikationerne. De enkelte driftsområders og institutioners ledelse har pligt til at give de oplysninger, som er nødvendige for brugergruppernes arbejde, f.eks. forbrugsoplysninger og aftaleforpligtelser m.v. Tildelingskriterier Tildelingskriteriet for alle udbud er den rette kvalitet til den bedste pris. Her lægges der blandet vægt på pris, kvalitet, service, driftsomkostninger, leveringssikkerhed, leveringsbetingelser etc. Herudover indeholder udbudet nedenstående krav: Miljø Miljøkrav kan enten være minimumskrav eller krav, der kan indgå som et kriterium ved valg af leverandør. Følgende krav kan anvendes: Miljømærkede produkter Energivenlige produkter Vælge produkter der kan genbruges/genanvendes, og produkter hvor der er tænkt på hvordan affaldsmængden bliver mindst muligt Miljøhensyn vil normalt medføre, at der vælges produkter, der opfylder kravene til f.eks. Svanemærket eller EU s miljømærke Blomsten. Økologi Kommunen lægger vægt på så vidt muligt at anvende økologiske produkter og at fremstille sund mad. Derfor tilstræbes det, at udbud vedrørende fødevarer, så vidt muligt deles i to bud, et vedrørende økologiske produkter og et vedrørende konventionelle produkter. Energi Ved indkøb af el-forbrugende produkter skal der tages hensyn til produkternes energiforbrug. Energihensyn vil normalt medføre, at der vælges produkter der som minimum er A- mærket. Aftalehierarki Lejre Kommune anvender egne aftaler og er tilsluttet eksterne aftaler, indgået af f. eks. Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI). For at sikre at de enkelte virksomheder så vidt muligt køber ind under konkurrenceudsatte aftaler gælder følgende aftalehierarki 1. Aftaler indgået af Lejre Kommunes Indkøbsfunktion 2. Koordinerede aftaler indgået af SKI eller andre som Lejre Kommune er tilsluttet 3. SKI-aftaler - 4 -

151 Indkøbspolitik for Lejre Kommune I forbindelse med en konkret anskaffelse, skal den enkelte virksomhed sikre, at anskaffelsen er foretaget i overensstemmelse hermed. Dermed sikrer Lejre Kommune, at gældende lovgivning på området overholdes. Køb uden aftaler I enkelte tilfælde kan der foregå indkøb, hvor der ikke er indgået en indkøbsaftale. Det vil typisk dreje sig om indkøb i lokalområdet direkte fra forretninger, og hvor der typisk er tale om småindkøb. Det kan eksempelvis være indkøb af dagligvarer som led i en pædagogisk indlæring (børn i daginstitution, voksne i beskyttede boliger etc.), eller hvor indkøbet er så specielt (f.eks. uddannelse og konsulentydelser) at der ikke indgås rammeaftale for aktiviteten. Der kan endvidere være områder, som endnu ikke er aftaledækket. Her skal de decentrale indkøbere inddrage Indkøbsfunktionen. Leverandørforhold Lejre Kommune lægger vægt på gode, dynamiske og længerevarende relationer til sine leverandører. Antallet af leverandører afstemmes i forhold til bl.a. leverancesikkerhed, sortiment og serviceniveau. Med henblik på at sikre Lejre Kommune optimale indkøbsvilkår indgås der afhængig af indkøbsvilkårene normalt aftaler, der sikrer de valgte leverandører et attraktivt volumen. Med henblik på løbende at udvikle Indkøbsfunktion deltager kommunen i relevante indkøbsfaglige samarbejder, eksempelvis med Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI) og andre kommuner. IT Indkøbspolitikken skal understøttes af bedst egnede IT-systemer til understøttelse af E- indkøb. Øvrige overordnede forhold Lejre Kommunes direktion behandler principielle spørgsmål i forbindelse med indkøbspolitikken. Lejre Kommunes revision samt Indkøbsfunktionen kontrollerer, at Kommunens virksomheder overholder indkøbspolitikken. ---o0o--- Vedtaget af kommunalbestyrelsen 17. december

152 Bilag: Udkast til Indkøbspolitik 2010 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

153 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Charlotte Aagreen Økonomi D E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.: Indledning I Lejre Kommune bruger vi ca. 18% af vores samlede budget på indkøb. Det er derfor vigtigt, at vi har gode indkøbsaftaler og at priserne er optimale. Indkøbspolitikken sætter rammerne for, hvordan vi køber ind og hvordan samspillet med vores leverandører udvikles, så vi sikrer os de bedste indkøbsvilkår. Der er mange penge at spare for Lejre Kommune - ved løbende at udsætte kommunens indkøb for konkurrence. For at opnå fordelene, tage de rigtige hensyn og overholde lovgivningen ved indkøb, udbyder Lejre Kommune områderne om indkøb af varer og tjenesteydelser med klare krav til f.eks. kvalitet og miljø. Indkøbspolitikken skal medvirke til at skabe en ensartet adfærd for alle indkøb i Lejre Kommune således at kommunen optræder som én kunde overfor leverandørerne. Formål med indkøbspolitikken i Lejre Kommune Formålet med indkøbspolitikken er, at forvalte borgernes penge mest optimalt samt have et tæt samspil med vores samarbejdspartnere. Indkøbspolitikken skal sikre de bedste indkøbsvilkår for hele Lejre Kommune, så alle varer og tjenesteydelser indkøbes på de økonomisk mest fordelagtige betingelser - den rette kvalitet til den bedste pris. Lejre Kommune skal være en aktiv og seriøs samhandelspartner for virksomhederne. Gennem udbud af kontrakter om varekøb og tjenesteydelser udvælger og samarbejder kommunen med de bedste leverandører i markedet. Lejre Kommune vælger leverandører efter de kriterier, som opstilles ved hver enkelt konkurrenceudsættelse. Kommunen handler gerne med det lokale erhvervsliv, såfremt lokale virksomheder giver de bedste tilbud på konkurrencedygtige og udbudsretlige vilkår.

154 Indkøbspolitikken skal sikre, at indkøbsprisen vurderes i sin helhed og ud fra ressourcemæssige overvejelser - herunder medgået tid, forretningsmæssige principper og opnåelse af stordriftsfordele. Ved at koordinere vores indkøb og optræde som én kunde overfor leverandørerne udnyttes de samlede indkøbsressourcer og stordriftsfordele opnås. Lejre Kommune har en målsætning om Grønne indkøb. Det vil sige indkøb, hvor der tages hensyn til klimaet og miljøet lige som pris, kvalitet, arbejdsmiljø m.v. Formålet med grønne indkøb i Lejre Kommune er bl.a. at fremme produktion af mere bæredygtige og mindre miljøbelastende produkter. Det er derfor en målsætning for indkøbspolitikken, at produkter købt gennem de gældende indkøbsaftaler/kontrakter - hvor leverandørerne og produkterne allerede har gennemgået en miljøvurdering i forbindelse med det gennemførte udbud - skal prioriteres. Målsætninger for indkøb i Lejre Kommune Indkøb i Lejre Kommune foretages via aftaler, der er gældende for hele kommunen. Indkøbsaftalerne vil altid understøtte decentral disponering og samtidig sikre, at alle indkøb i kommunen foregår under samme betingelser og til samme nettopriser, samt lever op til princippet om "økonomisk mest fordelagtige indkøb. Princippet om " økonomisk mest fordelagtige indkøb i Lejre Kommune betyder, at følgende krav og ramme til indkøb skal opfyldes: Løbende konkurrenceudsættelse af indkøbsaftaler Korrekt og passende behovsdækning og kvalitet Laveste total/procesomkostning under hensyntagen til bl.a. miljø og bæredygtighed Målsætningerne i Lejre Kommunes indkøbspolitik er: At Lejre Kommune udnytter konkurrencen og standardisering af varesortimenter til at opnå fordele til gavn for kommunen som helhed - i form af attraktive priser såvel som kvalitet, service og innovation At udbud af kontrakter om indkøb af varer og tjenesteydelser skal have fokus på at effektivisere arbejdsprocesser og reducere tidsforbruget for kommunens ansatte At kommunen skal foretage sine indkøb i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser At der på baggrund af et effektivt indkøb skabes et økonomisk råderum Hvad betyder indkøbspolitikken for leverandørerne? Lejre Kommune ønsker langsigtede samarbejdsrelationer med professionelle og konkurrencedygtige leverandører. Samarbejdet skal bære præg af hæderlighed og professionalisme mellem parterne. Side 2 af 6

155 Kommunen vil behandle enhver leverandør samt potentiel leverandør med baggrund i lighed og saglighed. Ingen leverandør må forhindres i at afgive tilbud ud fra ikke saglige krav. Lokale leverandører konkurrerer på lige fod med alle andre leverandører. Lejre Kommune foretager indkøb ud fra forretningsmæssige kriterier, hvori indgår pris, kvalitet, leveringsforhold, lagerbinding, miljøbelastning m.v. Alle kommunes udbud bliver annonceret på hjemmesiden. Hvad tages der hensyn til når vi køber ind i Lejre Kommune Tildelingskriteriet for alle indkøb er den rette kvalitet til den bedste pris. Her lægges der bl.a. vægt på pris, kvalitet, service, leveringssikkerhed, leveringsbetingelser etc. Ved de enkelte udbud vurderes udbudsformen i forhold til anvendelsen af ressourcer og forventede priser. Herudover har vi fokus på bæredygtighed, når vi udbyder en opgave. Pris og ressourcer: I Lejre Kommune købes alle varer og tjenesteydelser ud fra princippet - den rette kvalitet til den bedste pris. Indkøbsprisen vurderes i sin helhed og ud fra ressourcemæssige overvejelser, herunder medgået tid, forretningsmæssige principper og opnåelse af stordriftsfordele. Bæredygtighed: Lejre Kommune lægger vægt på at inddrage bæredygtighed i forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydelser. Bæredygtighed bruges her, som fællesbetegnelse for alle hensyn til miljø og klima, arbejdsmiljø samt sociale og etiske forhold. Hensyn til bæredygtighed kan inddrages i alle faser af en udbudsproces og der kan stilles krav/kriterier til både leverandørerne og deres produkter/ydelser. Lejre Kommune er en stor indkøber, hvis prioriteringer med hensyn til miljø indkøb kan have en betydning for udviklingen af markedet for produkter. Ved at stille miljøkrav i indkøbsaftaler/udbud og via information internt i Lejre Kommune, arbejder Lejre Kommune løbende på at øge miljøaspektet i de samlede indkøb. Miljø og grønne indkøb: Lejre Kommune vil hvor det er teknisk, kvalitetsmæssigt og økonomiske muligt købe produkter og ydelser under hensyn til økologi og miljømærkninger. Etik og sociale vilkår: Ved udbud af tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver vil mulighederne for anvendelse af sociale klausuler blive vurderet. Sociale klausuler kan Side 3 af 6

156 eksempelvis være krav om Fair Trade, elevuddannelse, aktivering, revalidering, jobtræning og at der ikke benyttes børnearbejde. Innovative indkøb: Lejre Kommune ønsker et tæt samspil med vores samarbejdspartnere, så vi sammen kan udvikle vores indkøb i en innovativ retning. Vi ønsker at indgå indkøbsformer hvor vi sammen med vores samarbejdspartnere kan udvikle nye muligheder for at løse opgaverne så service og kvalitet til borgerne forbedres. Indkøbsformer - herunder samarbejde med eksterne parter Lejre Kommune har mulighed for at anvende forskellige indkøbsformer. Den relevante indkøbsform vælges specifikt fra gang til gang. Indkøbsformerne ses herunder: Fælles udbud med de øvrige kommuner i Indkøbsfællesskabet Fællesudbud Sjælland. Forpligtende fælles udbud kan effektivisere anvendelsen af indkøbsressourcer, give større volumen og dermed bedre priser og kvalitet, end når kommunen selv udbyder en aftale. Egne udbud anvendes hvor vi ønsker at skræddersy vores krav og behov. Her anvendes der betydelig flere interne ressourcer. Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) har efter udbud indgået en bred vifte af landsdækkende rammeaftaler, som Lejre Kommune kan benytte gennem direkte tildeling eller miniudbud og derved reducere interne ressourcer. Samarbejde med øvrige kommuner vil også være en fremtidig samarbejdsform, på lige fod som anvendelsen af FM-aftaler (fælles statslige indkøbsaftaler). Hvordan køber vi ind i Lejre Kommune I Lejre Kommune indgår vi centrale rammeaftaler, som gælder hele organisationen. Det gør vi fordi det giver de bedste priser og vilkår ud fra en totalbetragtning. Koordinering og fælles indkøbsaftaler er derfor vigtige for at kommunen kan foretage effektive indkøb. Det frigør ikke mindst også tid til at fokusere på kerneopgaverne, som f.eks. børnepasning og pleje af vores ældre borgere. De centrale rammeaftaler indgås af Indkøbsfunktionen med faglig sparring fra indkøberne. Indkøbsfunktionen, som er placeret i Økonomiafdelingen, har bl.a. ansvaret for at vedligeholde og udvikle indkøbspolitikken, at tilrettelægge og gennemføre de planlagte egne udbud, anvendelsen af Side 4 af 6

157 Fællesudbud Sjælland udbud og SKI-aftaler, samt sikre at resultaterne realiseres i indkøbsaftalerne. Den enkelte indkøber tager købsbeslutningen og er sammen med den, der har ansvaret for budgettet, ansvarlig for, at indkøbene sker i overensstemmelse med indkøbspolitikken. Indkøbsfunktionen har bemyndigelse til at indgå centrale rammeaftaler, herunder SKI-rammeaftaler, efter godkendelse i Direktionen. Skal-aftaler Alle aftaler som tilvejebringes gennem konkurrenceudsættelse er obligatoriske for kommunens indkøbere. En stor del af kommunens indkøbsaftaler er obligatoriske Skal-aftaler, fordi sådanne aftaler samlet set giver kommunen de største fordele, herunder bedre priser, fælles kvalitetsstandarder, leveringsbetingelser m.v. I enkelte tilfælde kan der foregå indkøb, hvor der ikke er indgået en indkøbsaftale. Det vil typisk dreje sig om indkøb i lokalområdet direkte fra forretninger, og hvor der typisk er tale om småindkøb. Det kan eksempelvis være indkøb af dagligvarer som led i en pædagogisk indlæring (børn i daginstitution, voksne i beskyttede boliger etc.). Information, dialog og kommunikation Indkøbspolitikkens målsætninger kan kun blive realiseret ved hjælp af en god og effektiv kommunikation, hvor indkøbsfunktionen er i dialog med både kommunenes indkøbere/ledere og leverandørerne. Indkøbsstrategien - et værktøj til at udmønte indkøbspolitikken i praksis Indkøbspolitikkens målsætninger vil i tæt samarbejde med afdelinger, institutioner og brugere blive udmøntet administrativt via en indkøbsstrategi. Indkøbsstrategien er et fælles værktøj til at implementere indkøbspolitikken således at vi får en fælles indkøbsadfærd. Indkøbsstrategien skal sikre: at alle medarbejdere kender og følger gældende regler og retningslinjer for indkøb i Lejre Kommune at alle medarbejdere ved, hvor de finder den nødvendige viden og information om Lejre Kommunes indkøbsaftaler og indkøbsorganisation at alle indkøbere vurderer og handler i forhold til at Lejre Kommune er en samlet indkøbsorganisation Side 5 af 6

158 Det lokale erhvervsliv har kendskab til hvordan man kommer i betragtning som leverandør til kommunen Faktabox EU Kommissionen har pr offentliggjort følgende tærskelværdier, der som udgangspunkt gælder for årene 2010 og Tærskelværdierne er eksklusive moms. Tærskelværdier for EU-udbud: Varekøb kr. Tjenesteydelser kr. Bygge-anlægsarbejder kr. Tilbudsloven: Annonceringspligten gælder som et supplement til EU's udbudsregler. Hvis man køber ind for mere end kr. ekskl. moms i den tid en kontrakt gælder, har man pligt til at annoncere sit indkøb Reglerne om udbud og indkøb i det offentlige skal sikre, at alle virksomheder har lige adgang til offentlige kontrakter og at det offentlige køber bedst og billigst ind. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. xxxxxxxxx 2010 Side 6 af 6

159 Bilag: Bilag 1: Specielle bemærkninger Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

160 LEJRE KOMMUNE Forventet regnskab Bilag 1 Specielle bemærkninger

161 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 På oversigterne over udvalgene kan i venstre side ses om bevillingerne er mål og rammestyret (MR), uden overførselsret (UO), vedrører overførselsindkomster (OI), eller finansiering (FI). Økonomiudvalget Overførselsret Bevillingsoversigt - = mindreforbrug += merforbrug Korr. vedt. Budget 2010 Forbrug 2010 pr ult % Budgetomplac. FR Forventet overførsel til 2011 UO 1 ØKONOMIUDVALG UDLEJNING UDLEJNINGSBOLIGER UO 11 ÆLDREBOLIGER UO 12 STØTTET BOLIGBYGGERI UO 13 FORPAGTNINGSAFGIFTER M.V POLITISK ORGANISATION UO 20 VEDERLAG M.V UO 21 ØVRIG POLITISK ORGANISATION UO 22 ØKONOMIUDVALG UO 23 UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ UO 24 UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID UO 25 UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM UO 26 UDVALGET FOR JOB OG ARBEJDSMARKED UDVALGET FOR SOCIAL,SUNDHED OG UO ÆLDRE 03 ADMINISTRATIV ORGANISATION MR 30 PERSONALEUDGIFTER M.V MR 31 FÆLLES FUNKTIONER MR 32 FÆLLES ADMINISTRATION M.V MR 33 BUDGETRAMME TEKNIK OG MILJØ MR 34 BUDGETRAMME, SOCIAL OG ARBEJDSMARKED MR 35 BUDGETRAMME BØRN, UNGE OG KULTUR MR 37 BUDGETRAMME STABSFUNKTIONER MR 04 IT OG KOMMUNIKATION MR 05 BEREDSKAB FORSIKRINGER OG VIKARPULJER ### UO 60 ARBEJDSSKADEFORSIKRINGER MR 61 ØVRIGE FORSIKRINGER MR 62 FÆLLES VIKARPULJE MR 63 ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER M.V MR 07 GEBYRER SKATTER, TILSKUD OG UDLIGNING FI FI 08 BALANCEFORSKYDNING LÅN, LEASING, RENTER & AFDRAG PÅ LÅN UO 80 LEASINGPROJEKT SKOLER uo 81 LÅNOPTAGELSE, RENTER OG AFDRAG PULJER TIL SPAREMÅL MR 01 INDKØBSPOLITIK OG KONKURRENCEUDBUD MR 02 RESTERENDE ADM.BIDRAG FORSYNINGSVIRK MR 03 SPAREKRAV MR 05 LEASING-ÆMDR BET.PROFIL TEKNOLOGIAFT Bilag 1 side 2

162 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 Udvalget for Kultur og Fritid Overførselsret U O Bevillingsoversigt - = mindreforbrug += merforbrug Korr. vedt. Budge t 2010 Forbru g 2010 pr ult % Budge t- ompla c. FR Forvente t overførs el til UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID FRITIDSFACILITETER M R 10 FÆLLES FACILITETER IDRÆTSHAL HVALSØ M R 8 U O 12 IDRÆTSHAL SÅBY M R 13 IDRÆTSHAL BRAMSNÆSVIG IDRÆTSHAL KIRKE HYLLINGE M R 2 M R 15 IDRÆTSHAL GLIM M R 16 IDRÆTSHAL OSTED M R 17 IDRÆTSHAL LEJRE M R 18 IDRÆTSHAL TRÆLLERUP KULTUREL VIRKSOMHED M R 20 FOLKEBIBLIOTEKET MUSIKSKOLEN M R 6 U O 22 TILSKUD TIL KULTURELLE OPGAVER, MUSEER M.V M R 23 OPLEVELSESKOMMUNEN LEJRE ARKIVERNE M R 4 03 FOLKEOPLYSNING OG FRITIDSAKTIVITETER U O 30 FRITIDSAKTIVITETER M.V. UNDER FOLKEOPLYSNINGSLOVEN FRITIDSAKTIVITETER M.V. UDEN FOR FOLKEOPLYSNINGSLOVEN Bilag 1 side 3

163 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 Udvalget for Børn og Ungdom Overførselsret Bevillingsoversigt - = mindreforbrug += merforbrug Korr. vedt. Budget 2010 Forbrug 2010 pr ult % Budgetomplac. FR Forventet overførsel til UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM FOLKESKOLEN M.V.** FÆLLES UDGIFTER OG INDTÆGTER UO SKOLER UO 11 FÆLLES UDGIFTER OG INDTÆGTER SFO MR 12 ALLERSLEV SKOLE MR 13 BRAMSNÆSVIG SKOLE MR 14 GLIM SKOLE MR 15 HVALSØ SKOLE MR 16 KIRKE SAABY SKOLE MR 17 KIRKE HYLLINGE SKOLE MR 18 KIRKE SONNERUP SKOLE MR 19 OSTED SKOLE MR 20 SÆBY-GERSHØJ SKOLE MR 21 TRÆLLERUPSKOLEN MR 22 FIRKLØVERSKOLEN TILBUD TIL BØRN OG UNGE OI 24 KOMPENSATION LØN/MERUDGIFTER STØTTEPÆDAGOGER SKOLER OG UO DAGINST. UO 26 SÆRLIGE TILBUD UO 27 SUNDHEDSUDGIFTER UO 28 PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING UO 29 FAMILIEHUSET UO 30 HELDAGSKLASSEN UO 31 SPECIALKLASSER UNDERVISNING UDENFOR FOLKESKOLEN MR 29 FÆLLESUDGIFTER MR 30 UNGDOMSSKOLEN UO 31 BIDRAG TIL ØVRIGE SKOLER MR 32 TANDPLEJEN FORÆLDREBETALING M.V UO 40 FORÆLDREBETALING UO 41 FRIPLADSER, SØSKENDERABAT M.V DRIFT DAGTILBUD UO 50 FÆLLESUDGIFTER DAGINSTITUTIONER UO 51 BIDRAG TIL PULJEINSTITUTIONER M.V MR 52 DAGPLEJEN MR 53 ABBETVED BØRNEGÅRD MR 54 AGERSØGÅRD NATURBØRNEHAVE MR 56 AVNSTRUP BØRNEGÅRD MR 57 BØGEN MR 58 BIRKEN MR 59 EGEBJERGET MR 60 FUGLEMARKEN MR 61 HYLLEBJERGET OG NATURSKOVBH. I EJBY MR 63 LÆRKEREDEN MR 64 MYRETUEN + SOLSIKKEN Bilag 1 side 4

164 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 MR 65 MØLLEBJERGHAVE MR 66 MØLLEHUSET MR 67 OSTED BØRNEHAVE MR 68 RØGLEBAKKEN MR 69 SKOVVEJENS BØRNEHAVE MR 70 SØHUS MR 71 SØPAVILLONEN MR 72 Børnehaven Remisen MR 74 HYLLINGE LYNDBY BØRNEHAVE MR 75 BØRNEHAVEN ROLLINGEN MR 76 SÅBY BØRNEHAVE Bilag 1 side 5

165 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 Udvalget for Teknik og Miljø Overførselsret Bevillingsoversigt - = mindreforbrug += merforbrug Korr. vedt. Budget 2010 Forbrug 2010 pr ult % Budgetomplac. FR Forventet overførsel til UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ u/ forsyning 01 MILJØFORANTALTNINGER MR 10 VANDLØB, VEDLIGEHOLDELSE M.V MR 13 ROTTEBEKÆMPELSE ### 0 03 VEJ OG PARK MR 30 GRØNNE AREALER MR 31 MATERIELGÅRDEN MR 32 VEJVEDLIGEHOLDELSE ASFALT + SLIDLAG UO 34 VINTERVEDLIGEHOLDELSE UO 04 KOLLEKTIV TRAFIK ADMINISTRATION M.V MR 50 IT-FAGSYSTEMER, GIS MR 51 AGENDA MR 52 BYFORNYELSE ### 0 06 EJENDOMSADMINISTRATION MR 60 EJENDOMSVEDLIGEHOLDELSE MR 61 EJENDOMSVEDLIGEHOLDELSE - LEJE MR 62 ENERGIFORBRUG MR 63 SAMORDNET RENGØRING MR 64 LEASING AF PAVILLONER MR 65 ENERGISTYRING OG -MÆRKNING UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ forsyning FORSYNINGSVIRKSOMHED MR 20 VANDFORSYNING MR 22 SPILDEVAND MR 22 SPILDEVAND anlæg ### MR 23 TØMNINGSORDNING RENOVATION MR Bilag 1 side 6

166 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 Udvalget for Job og Arbejdsmarked Overførselsret Bevillingsoversigt - = mindreforbrug += merforbrug Korr. vedt. Budget 2010 Forbrug 2010 pr ult % Budgetomplac. FR Forventet overførsel til UDVALGET FOR JOB OG ARBEJDSMARKED OI 01 UNGDOMSVEJL. OG SÆRLIG TILRETT. UDD ARB.MAR.FORANST. OG OI FORSØRGERYDELSER OI 03 INTRODUKT.PROGRAM UDLÆND. & YDELSER OI 04 BESKÆFT.ORDNING, SYGE- OG A-DAGPENGE Bilag 1 side 7

167 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 Udvalget for Social, Sundhed og Ældre Overførselsret Bevillingsoversigt - = mindreforbrug += merforbrug Korr. vedt. Budget 2010 Forbrug 2010 pr ult % Budgetomplac. FR Forventet overførsel til UDVALGET FOR SOCIAL,SUNDHED OG ÆLDRE PLEJE OG OMSORG MR 10 BØGEBAKKEN MR 11 AMMERSHØJPARKEN MR 12 HVALSØ ÆLDRECENTER UO 13 FRIT VALG ORDNINGEN - BESTILLER UO 15 MELLEMKOMM. AFR PLEJE I PL.BOLIG MV MR 17 ÆLDREDRIFT - FÆLLES MR 18 HJEMMEPLEJE - UDFØRER ### MR 19 SYGEPLEJE MR 20 AKTIVITET OG SAMVÆR MR 21 NATTEVAGT HJÆLPEMIDLER, TRÆNING OG FOREBYGGENE AKTIVITET UO 21 HJÆLPEMIDLER OG TILSKUD M.V GENOPTRÆNING OG UO VEDLIGEHOLD.TRÆNING FOREBYGGENDE INDSATS FOR ÆLDRE OG HANDICAPPEDE UO MR 24 STØTTE TIL FRIVILLIG SOCIALT ARBEJDE MR 25 AKTIVITETSCENTRE SUNDHEDSUDGIFTER AKTIVITETSBESTEMT MEDFINANSIERING AF SUNDHEDSVÆSEN OI UO 31 OMSORGS- OG SPECIALTANDPLEJE UO 32 SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE MR 33 ANDRE SUNDHEDSUDGIFTER SÆRLIGE FORANSTALTNINGER TIL VOKSNE UO 39 KONTAKTPERSONER OG LEDSAGERORDNING MR 40 SOCIALPSYKIATRISK CENTER MR 41 SOLVANG MR 42 BRAMSNÆSVIG ### -750 MR 43 BOFÆLLESSKAB ØSTBO ### -710 MR 44 BOFÆLLESSKAB TOFTEKÆRET ### -630 MR 45 BOFÆLLESSKAB ÅBANKEN ### -390 MR 46 BOFÆLLESKAB BRAMSNÆS TILBUD PERSONER MED SÆRLIGE SOCIALE VANSKELIGHEDER UO MR 48 BOFÆLLESSKABER, FÆLLES FUNKTIONER SOCIALE YDELSER UO 01 ALKOHOL-/STOFMISBRUG+SOCIALT UDSATTE OI 02 SOCIALE YDELSER OI 03 KONTANTE YDELSER OI 04 ØVRIGE SOCIALE YDELSER Sammenfatning UDVALG: ØKONOMIUDVALG Bilag 1 side 8

168 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 Der er på økonomiudvalget mindreudgifter for 2,3 mio. kr. Der foretages en række omflytninger mellem bevillingerne. Herunder forskydninger mellem udgiftstyper, serviceudgifter, renter og finansiering. Der er redegjort nærmere for de enkelte omflytninger herunder. Bev. nr Udlejningsboliger, afvigelse kr I budgettet har der helt tilbage fra de gamle kommuner været indregnet salg af ejendomme i gl. Lejre kommune. Det forventede salg er ikke effektueret, boligerne har fremdeles været udlejet, hvorfor der opnås en ubudgetteret lejeindtægt på ca. kr i de foregående år er denne merindtægt blevet set i sammenhæng med merudgifter på øvrige forsikringer i regnskabsafslutningen. Administrationen forslår at samme konsekvens tages i Fra budget 2011 er budgettet korrigeret så det er retvisende. Der henvises til bevilling jfr. nedenfor. Bev. nr Vederlag m.v. til KB-medlemmer, afvigelse kr Udgifterne til uddannelse m.v af nye kommunalbestyrelsesmedlemmer forventes at udgøre kr mere end budgetteret. Bev. nr Personaleudgifter, afvigelse kr Bevillingen er en del af det mål og rammestyrede område på Kt. 6, som ses under et. På denne bevilling foreslås et mindreforbrug på anvendt til dækning af merforbrug på øvrige områder. Mindreforbruget vedrører ikke disponerede midler fra 2009 og 2010, som oprindeligt var afsat i forbindelse med den seneste indgåede overenskomstaftale. Midlerne har ikke været planlægt anvendt til konkrete initiativer i 2009 og Bev. nr Fælles funktionger, afvigelse kr Bevillingen er en del af det mål og rammestyrede område på Kt. 6, som ses under et. Merforbruget på denne bevilling vedrører engangsinvesteringer samt merforbrug vedrørende tinglysningsafgifter i forbindelse med tildeling af lån til dækning af ejendomsværdiskat. Bev. nr Fælles administration m.v. afvigelse kr Bevillingen er en del af det mål og rammestyrede område på Kt. 6, som ses under et. I Forventet Regnskab blev bevillingen reduceret med 0,9 mio. kr. Det har vist sig at det var 0,1 mio. kr. for meget. Bevillingen tilføres derfor 0,1 mio. kr. finansieret af omflytningerne inden for kt. 6. Bev. nr Budgetramme Teknik og Miljø, afvigelse kr I forbindelse med selskabsgørelsen af forsyningsområdet bortfalder lønomkostninger i Teknik og Miljø i 2. halvår af år Der henvises til sag i Kommunalbestyrelsen 21/ (10/10317) Bev. nr IT, afvigelse kr I forbindelse med selskabsgørelsen af forsyningsområdet bortfalder IT-omkostninger i 2. halvår af år Der henvises til sag i Kommunalbestyrelsen 21/ (10/10317). Bevillingen er en del af det mål og rammestyrede område på Kt. 6, som ses under et. Der er merudgifter til KMD systemer på kr. primært som følge af prisjusteringer fra KMD på produkter hvor der gennem flere år ikke har været gennemført prisstigninger. På flere af disse produkter har der været væsentlige prisstigninger fra 2009 til Administrationen har gennemgået forbrugsmønstrene på alle KMD produkterne med henblik på at minimere merforbruget. Bev. nr Arbejdsskadeforsikringer, afvigelse kr Jfr. politisk beslutning fra år 2011 sker budgetlægningen af arbejdsskadeforsikringer fremover i forhold til en aktuarmæssig beregning. På den baggrund foreslås, at der fra budgettet til arbejdsskadeforsikringer i år 2010 finansieres følgende: Delvis finansiering budgetmangel på øvrige forsikringer kr Modeltilretning Søhus kr Ikke effektueret effektiviseringsbidrag vedr. indkøb kr Ikke effektueret effektiviseringsbidrag IT kr Ikke effektueret effektiviseringsbidrag på jobcenterområdet kr Dette skulle i 2010 have været finansieret via. midtvejsreguleringen jf Kommunalbestyrelsens beslutning den 22/ i sagen "Udmøntning af effektiviseringer i 2010". Midvejsreguleringen indgik i Forventet regnskab Bilag 1 side 9

169 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 Bev. nr Øvrige forsikringer, afvigelse kr Det oprindelige budgetgrundlag til øvrige forsikringer, der blev vedtaget i budget 2007 svarer ikke til udgifterne på området. Der har i alle årene været en budgetmangel på kr I de foregående år er merforbruget i regnskabsafslutningen blevet set i sammenhæng med merindtægter på husleje på udlejningsboliger jfr. bevilling Administrationen forslår at samme konsekvens tages i Fra budget 2011 er budgettet korrigeret så det er retvisende. Restbeløbet på kr. forslås i 2010 finansieret af mindreforbrug på bevillingen vedr. arbejdsskadeforsikringer, Bev. nr Administrationsomkostninger, afvigelse kr I forbindelse med selskabsgørelsen af forsyningsområdet bortfalder forsyningsområdets andel af administrationsomkostninger i 2. halvår af år Der henvises til sag i Kommunalbestyrelsen den 21/ (10/10317). Af de samlede administrationsomkostninger på kr , er det aftalt, at forsyningsområdet fortsat betjener sig af kommunens personalekontor, og skal herfor bidrage med hhv. kr til personaleudgifter og kr for kommunens assistance i.f.m. selskabsgørelsen. Den samlede indtægt føres under herværende bevilling og modregnes derfor bortfaldet af administrationsudgiften. Bev. nr Skatter, tilskud og udligning, afvigelse kr Grundet vurderingsændringer samt ændringer i fradrag for forbedringer nedsættes forventningerne til grundskyldsprovenuet med kr Indgået forskerskat giver et merprovenu på kr Forskerskat er ikke budgetlagt. Bev. nr Leasingprojekt skoler, afvigelse kr Jf. orienteringen af Økonomiudvalget den 16/ om indfrielse at renteswap er aftalen opsagt og der er udbetalt 1,88 mio. kr. til kommunen, hvilket søges bevilget ved Forventet Regnskab Bev. nr Lånoptagelse, renter og afdrag, afvigelse kr Budgetlagt deponering af overskud fra forsyningsområdet reguleres med kr samtidig med at vand- og spildevandsområdets budgetter nulstilles. Renter af likvide aktiver samt af lån søges reguleret med kr grundet forskydninger i renteniveauet. Afdrag på lån reguleres med kr pga. omlægninger m.v. Opførelse af dagligvarebutik på adressen Holbækvej 1 i Hvalsø medfører krav om anlæg af 49 parkeringspladser. Dette kan ikke opfyldes, hvorfor bygherren skal indbetale for 8 parkeringspladser á kr., dvs. en indtægt på kr til kommunens parkeringsfond. Bev. nr Sparekrav, afvigelse kr Af effektiviseringspuljen på kr , er kr effektueret i udvalgenes rammer. Herefter resterer i puljen følgende: Reduktion er jobcenter kr , digitalisering kr , mere effektivt indkøb kr jf Kommunalbestyrelsens beslutning den 22/ i sagen "Udmøntning af effektiviseringer i 2010" skulle jobcenterdelen have været finansieret ved midvejsreguleringen i Midvejsreguleringen indgik i Forventet Regnskab men budgetreduktionen blev ikke taget ud. Det har ikke været muligt at reducere de restende besparelser på digitalisering og indkøb i Finansiering er foreslået fra forventede mindreudgifter til arbejdsskadeforsikring. UDVALG: KULTUR OG FRITID Bilag 1 side 10

170 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 Sammenfatning På udvalgets område forventes et mindre merforbrug, som overføres til Der er udarbejdet handleplaner til nedbringelse af merforbruget på hallerne og på musikskolen, og disse vil fortsat blive fulgt. Hallerne i Gl. Lejre er blevet udskilt fra skolerne og har følgelig fået budget til energi. Der er dog ikke opsat bimålere, hvorfor budgettet i 2010 tilbageføres til den centrale bevilling på Teknik og Miljø. Der tilbageføres i alt 1,1 mio. kr. Bev. nr Hvalsø Hallen Status på handleplan: Der er godkendt en handleplan i Udvalget for Kultur & Fritid 6/ MÅL: Underskuddet på kr. skal nedskrives med kr. pr. år fra AKTIVITET: Forbrugsgebyr ordning kr. pr. år Tilskud til springvand kr. pr. år Reducering vedr. samlet forbrug kr. pr. år Bev. nr Glim Hallen, afvigelse kr Hallerne i Gl. Lejre som er blevet udskilt fra skolerne har fået budget til energi ind i rammen, men da der endnu ikke er opsat bimålere, og det derfor ikke kan fordeles rigtigt, tilbageføres budgettet til den centrale bevilling under skolens område. Bev. nr Osted idrætshal, afvigelse kr Hallerne i Gl. Lejre som er blevet udskilt fra skolerne har fået budget til energi ind i rammen, men da der endnu ikke er opsat bimålere, og det derfor ikke kan fordeles rigtigt, tilbageføres budgettet til den centrale bevilling under skolens område. Bev. nr Lejre idrætshal, afvigelse kr Hallerne i Gl. Lejre som er blevet udskilt fra skolerne har fået budget til energi ind i rammen, men da der endnu ikke er opsat bimålere, og det derfor ikke kan fordeles rigtigt, tilbageføres budgettet til den centrale bevilling under skolens område. Bev. nr Trællerup idrætshal, afvigelse kr Hallerne i Gl. Lejre som er blevet udskilt fra skolerne har fået budget til energi ind i rammen, men da der endnu ikke er opsat bimålere, og det derfor ikke kan fordeles rigtigt, tilbageføres budgettet til den centrale bevilling under skolens område. Bev. nr Musikskolen Status på handleplan: Afviger lidt fra handleplanen. Der er foretaget lønjusteringer således, at afvigelse bør indhentes i løbet af Der forventes et merforbrug på kr i 2010 MÅL: Merforbruget forventes afviklet i D LEPLANENS MÅL ER, AT UNDERSKUDDET ER A AKTIVITET: Antallet af undervisningstimer er nedsat og forældrebetalingen er øget med 15 %. UDVALG: BØRN OG UNGDOM Bilag 1 side 11

171 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 Sammenfatning På området for udsatte børn & unge er der et samlet merforbrug på 0,617 mio. kr. Beløbet vedrører især befordring og nye anbringelser i sidste kvartal, og modsvares delvist af mindreudgifter på handicapområdet, støttepædagoger og PPR. Endvidere forventes et merforbrug som følge af lukningen af Hjortespringhuset og Abbetved Børnegård. Det foreslås at merudgifterne finansieres ved at omplacere en del af mindreforbruget på mål og rammestyrede områder, således disse får en mindre overførsel til 2011 end de ellers ville have fået. Det fremgår af bemærkningerne hviske institutioner det omhandler. På området for udsatte børn og unge er forvaltningen er i gang med at udarbejde en redegørelse om befordringsområdet, som forelægges efterfølgende, ligesom forventningerne til 2011 beregnes med henblik på en samlet vurdering i FR Som konsekvens af Budget 2011 skal der gennemføres en række yderligere 5% servicetilpasninger på området, ligesom der skal gennemføres den vedtagne rammebesparelse på kr. Det må løbende vurderes, om der er behov for gennemførelse af yderligere stramninger på området for at sikre budgetoverholdelsen, eller om der er faglig og økonomisk basis for at etablere flere tilbud i eget regi. På skoleområdet er udviklingen samlet set i overensstemmelse med det, som blev godkendt ved Forventet Regnskab , idet der fortsat er stærk fokus på økonomistyringen og afvikling af skolernes underskud. Der foreligger handleplaner til nedbringelse af skolernes samlede underskud over en 3-årig periode. Handleplanerne har været forelagt Udvalget for Børn & Ungdom og Økonomiudvalget i oktober måned, men afventer fortsat politisk godkendelse, idet handleplanerne ønskes set i sammenhæng med den Skoleplan, som forelægges samtidig med FR Indtil handleplanerne godkendes, styres der stramt på økonomien indenfor den godkendte politiske ramme, hvilket imidlertid medfører en længere tidshorisont for gældsafviklingen, da skolernes handlemuligheder aktuelt er mere begrænsede end de nye handleplaner lægger op til. For Bramsnæsvigskolens vedkommende har der været en negativ udvikling i vurderingen af årets resultat siden FR Der er udarbejdet en særlig redegørelse fra skolen, som vedlægges som bilag. Den negative udvikling skyldes primært, at det forventede forbrugstal vedrørende de aktivitetsbaserede udgifter i FR var blevet fejlagtigt i den sammenskrivning, der var foretaget. Dertil kommer, at skolen i hele 2010 har været ramt af et udsædvanligt stort antal langtidssygemeldinger og barsler, og hvor der var en forventning om, at en række af disse sygemeldinger ville være bragt til ophør efter sommerferien, hvilket imidlertid ikke har været tilfældet. Der er som konsekvens heraf foretaget en række afskedigelser på skolen, som imidlertid først har effekt på længere sigt. Skolens samlede resultat er desuden belastet af, at skolens SFO tidligere på året valgte at udskifte institutionens bus, som var nedslidt, hvilket imidlertid set i lyset af skolens samlede økonomiske situation må siges at være en uheldig investering, som burde have været undladt. Bev. nr Folkeskole Status på handleplan skolerne: Der er ingen godkendte handleplaner på skolerne, men der ligger krav om at den daglige økonomistyring på skolerne strammes op, og merforbruget indtænkes i ny skoleplan. Skolerne forventer et samlet merforbrug på kr. Beløbet svarer til forventningerne fra Forventet Regnskab hvor det udgjorde kr. De enkelte skolers forventninger kan ses i bilag 2 skoleredegørelse. Af skoleredegørelsen ses at Bramsnæsvigskolen har store udfordringer med budgetoverholdelsen, idet Bramsnæsvigskolen forventer et merforbrug der nu er kr højere end i Forventet Regnskab Imidlertid foreslås en del af mindreforbruget at være med til at finansiere merforbruget på området for udsatte børn og unge. Dette forøger det samlede merforbrug på skoleområdet med kr. til kr. som samlet set overføres til Nedenstående skoler forslås at medfinansiere: Glim Skole med kr. forventet overførsel herefter kr. Kirke Sonnerup Skole med kr. forventet overførsel herefter kr. Trællerupskolen med kr. forventet overførsel herefter kr. Bev. nr Kompensation løn/merudgifter, afvigelse kr Der forventes et mindreforbrug på baggrund af forbruget. Bilag 1 side 12

172 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 Bev. nr Støttepædagogkorpset, afvigelse kr Der forventes et merforbrug på baggrund af forbruget. Bev. nr Særlige tilbud, afvigelse kr De primære årsager til merforbruget er øgede udgifter vedrørende befordring kr. og udgift til ny familieanbringelse. Af det forventede merforbrug kan kr dækkes af omplaceringer på rammen. Det forslås at et merforbrug på kr finansieres af mindreforbrug på mål og rammestyrede områder inden for udvalgets ramme. Bev. nr PPR, afvigelse kr Flere sygedagpengeindtægter end forventet og stillingsledighed. Bev. nr Familiehuset, afvigelse kr Flere sygedagpengeindtægter end forventet og stillingsledighed. Bev. nr Fællesudgifter, daginstitutioner, afvigelse kr Afvigelsen er en konsekvens af lukningen af Hjortespringshuset som kommunal institution. Bev. nr Bidrag til puljeinstitutioner, afvigelse kr Afvigelsen er en konsekvens af lukningen af Hjortespringshuset som kommunal institution og oprettelse som privat institution. Bev. nr Abbetved Børnegård, afvigelse kr Det endelige regnskabsresultat på bevilling Abbetved børnegård kan først opgøres i forbindelse med regnskabsafslutningen. Resultatet skal ses i sammenhæng med udgifterne til privatinstitutionen Abbetved, der afholdes på bevilling På nuværende tidspunkt er der et restbudget på på ca kr. Dette skal sammenholdes med at der er afholdt udgifter på ca kr. på til Abbetved. Lige nu må det derfor forventes at Abbetved samlet (som kommunal og privatinstitution) får et merforbrug på ca kr. Der kan dog stadig være refusioner og ubetalte regninger, der vil ændre beløbet. Merforbruget foreslås finansiet af mindreforbrug på mål og rammestyrede områder inden for udvalgets ramme. Bev. nr Birken, afvigelse kr Der forventes et mindreforbrug på i alt kr. Det foreslås at der anvendes kr. til medfinansiering af merforbruget på udvalgets område. Der forventes herefter overført mindreforbrug på kr. til Bev. nr Egebjerget, afvigelse kr Der forventes et mindreforbrug på i alt kr. Det foreslås at der anvendes kr. til medfinansiering af merforbruget på udvalgets område. Der forventes herefter overført mindreforbrug på kr. til Bev. nr Hyllebjerget, afvigelse kr Der forventes det på nuværende tidspunkt, at Hyllebjerget vil have et merforbrug på ca. kr som følge af lukningen af Hjortespringhuset som kommunal institution. Merforbruget kan endnu ikke opgøres endeligt men skyldes at Lejre Kommune før privatiseringen holdt liv i Hjortespringshuset i en periode, hvor driften var urentabel. Det forslås at finansiere kr. af det forventede merforbrug med mindreforbrug på øvrige mål og rammestyrede institutioner på udvalgets område. herefter forventes en overførsel af et merforbrug på kr. til Der omflyttes kr. til budgettet til puljeinstitutioner mv som følge af at Hjortespringet lukker som kommunal institution pr. 1/ Bev. nr Myretuen+Solsikken, afvigelse kr Der forventes et mindreforbrug på i alt kr. Det foreslås at der anvendes kr. til medfinansiering af merforbruget på udvalgets område. Der forventes herefter overført mindreforbrug på kr. til Bev. nr Osted Børnehave, afvigelse kr Bilag 1 side 13

173 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 Der forventes et mindreforbrug på i alt kr. Det foreslås at der anvendes kr. til medfinansiering af merforbruget på udvalgets område. Der forventes herefter overført mindreforbrug på kr. til Bev. nr Skovvejen Udvalget for Børn & Ungdom godkendte på møde 5/ en revideret handleplan for Skovvejen. Ifølge handleplanen vil institutionen overføre et merforbrug på kr til Bev. nr Søhus, afvigelse kr Det er konstateret, at der har været en fejl i budgettildelingsmodellen, som har betydet at Søhus i perioden har fået i alt kr for lidt i budget. Det forslås oprettet i her. Udvalget for Børn og Ungdom godkendte på møde5/ en handleplan, hvorefter institutionen skulle overføre et merforbrug på kr til Fejlen er ikke rettet op fremadrettet og vil derfor indgå i udarbejdelsen af Forventet Regnskab samt budgetlægningen for Bev. nr Søpavillonen, afvigelse kr Der forventes et mindreforbrug på i alt kr. Det foreslås at der anvendes kr. til medfinansiering af merforbruget på udvalgets område. Der forventes herefter overført mindreforbrug på kr. til Bev. nr Børnehaven Rollingen, afvigelse kr Der forventes et mindreforbrug på i alt kr. Det foreslås at der anvendes kr. til medfinansiering af merforbruget på udvalgets område. Der forventes herefter overført mindreforbrug på kr. til Bev. nr Såby Børnehave, afvigelse kr Der forventes et mindreforbrug på i alt kr. Det foreslås at der anvendes kr. til medfinansiering af merforbruget på udvalgets område. Der forventes herefter overført mindreforbrug på kr. til UDVALG: TEKNIK OG MILJØ Bilag 1 side 14

174 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 Sammenfatning Der er på Udvalget for Teknik og Miljøs område forventede merudgifter for 1,1 mio. kr. som følge af øgede omkostninger til vintervedligeholdelse. Udskillelsen af forsyningsområderne giver et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. på udvalgets område. Der er redegjort nærmere for de enkelte omflytninger herunder. Det foreslås, at et mindreforbrug på bevillingen til vejvedligeholdelse på kr samt en forventet merindtægt på IT-fagsystemer, GIS finansierer ialt 1 mio. kr. i forventet merforbrug vedrørende vintervedligeholdelse. Bev. nr Materielgården Matrielgården har indgået en aftale med Banedanmark om vedligeholdelse af vandhul de næste 10 år. Materielgården modtager en engangsindtægt på kr. for at udføre vedligeholdelsen. Der søges derfor en indtægtsbevilling på kr. i 2010 samt en udgiftsbevilling på kr. Den uforbrugte udgiftsbevilling skal overføres til afholdelse af udgifterne de kommende år. Bev. nr Vejvedligeholdelse, afvigelse kr Der forventes et mindreforbrug på i alt kr. Det foreslås at der anvendes kr. til medfinansiering af merforbrug på vintervedligeholdelse. Der forventes herefter overført mindreforbrug på kr. til Bev. nr Vintervedligeholdelse, afvigelse kr Under forudsætning af at vinteren i 4. kvt bliver som en gennemsnitlig vinter forventes der et merforbrug på kr. Der foreslås finansieret kr. med mindreforbrug på de rammestyrede områder inden for udvalgets område. Det forventede merforbruget påvirker serviceudgifterne. Bev. nr IT-fagsystemer, GIS, afvigelse kr Der forventes en merindtægt på i kr. i 2011 vedrørende salg af grundkort til ledningsejere. Merindtægten foreslås at medfinansiere merforbrug på vintervedligeholdelse. Merindtægten afhænger af Kommunalbestyrelsens beslutning i sagen "salg af grundkort til ledningsejere" (10/9058). Bev. nr Energiforbrug, afvigelse kr Glimhallen, Lejrehallen, Trælleruphallen og Ostedhallen kører alle varmeforsyningen sammen med den tilknyttede skole. Budgettet til energi er tidligere overført fra energibevillingen til hallerne, men da der endnu ikke er opsat bimålere, afregnes varmeudgiften stadig af energibevillingen, hvorfor budgettet også overføres hertil med kr Daginstitutionen Hjortespringshuset er pr. 1/ omdannet til privat institution. Energibevillingen 2010 reduceres derfor med kr Bev. nr Samordnet rengøring, afvigelse kr Daginstitutionen Hjortespringshuset er pr. 1/ omdannet til privatinstitution. Budgettet for samordnet rengøring 2010 reduceres derfor med kr kr.. Status på handleplan Bevillingens merforbrug i 2009 på 4,3 mio. er overført til Det forventes, at udgifterne reduceres med kr i 2010, og at målet dermed opfyldes. MÅL: Handleplanens mål er at afdrage gælden med kr i 2010 og herefter med kr pr. år de efterfølgende år til gælden er fuldt afviklet. AKTIVITET: I alt er der opsagt personale for 144 timer pr. uge fordelt på 10 personer, hvoraf 3 er opsagt, 2 er gået ned i tid, andre er blevet tildelt områder der var ledige og bemandet med afløsere. En ledig lederstilling er nedlagt Energiforbrug, afvigelse kr Bev. nr Vandforsyning, afvigelse kr Da vandforsyningen med virkning fra 1/ er overgået til Lejre Forsyning A/S nulstilles budgettet for Bev. nr Spildevand,drift, afvigelse kr Da spildevandsområdet med virkning fra 1/ er overgået til Lejre Forsyning A/S nulstilles budgettet for Bev. nr Spildevand, afvigelse kr Bilag 1 side 15

175 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 Bev. nr Spildevand, anlæg, afvigelse kr Da spildevandsområdet med virkning fra 1/ er overgået til Lejre Forsyning A/S nulstilles budgettet for Bev. nr Spildevand, afvigelse kr Bev. nr Tømningsordning, afvigelse kr Da tømningsordningerne med virkning fra 1/ er overgået til Lejre Forsyning A/S nulstilles budgettet for Samordnet rengøring, Bev nr Samordnet rengøring, afvigelse kr afvigelse kr UDVALG: JOB OG ARBEJDSMARKED Bilag 1 side 16

176 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 Sammenfatning Arbejdsløsheden er steget kraftigt i år Jobcentret har formået løbende at effektivisere ved omlægning af struktur, metoder og indsats, således at budgettet holdes. En væsentlig støtte til indsatsen har været investering i sagsbehandlerressourcer kr., som også er blevet dækket af sparet forsøgerydelser. Antallet af borgere, der har været sygemeldt er steget, men jobcentret har formået et betydeligt mindreforbrug grundet indsats, der bevirker mindre varighed/større omsætning samt iværksættelse af aktive forløb med flere deltidsraskmeldinger. Der har igennem året været fokus på virkningsfuld aktiveringsindsats, herunder virksomhedsnær aktivering, som har vist rigtig gode effekter og fremmet borgernes tilbagevenden til selvforsørgelse. En stigning i antallet af flygtninge og familiesammenføring til Lejre kommune har medført en merudgift, men denne dækkes af mindreudgift på andre områder. Ligeledes klares ekstraudgifter til Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse indenfor budgettets rammer - trods stor stigning i bevillinger. Udgifterne til ledighedsydelse er steget i takt med stigning i arbejdsløsheden. Det har været ekstra vanskeligt for fleksjobberettigede at opnå job i neskæringstid. Merudgiften kan dækkes af mindreforbrug på andre områder. Jobcentret har fået ekstra flaskehalsmidler på 1.3 mio. for år 2009, grundet målrettet indsat mod flaskehalsområder. Jobcentret forventer således et mindreforbrug på 1,3.mio Bev. nr Ungdomsvejledningen og særlig tilrettelagt uddannelse, afvigelse kr Bevillingen vedrører administration af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Roskilde / ungdomsvejledningen samt til særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) og særlig tilrettelagt uddannelse (STU). Administrationsudgifterne til UU Roskilde er faste efter indgået aftale. Jobcentret vurderer et mindreforbrug på kr som vedrører ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU). Forbruget et meget højt, men udgiften hænger tæt sammen med revalidering på funktion I de tilfælde, hvor uddannelsen gives som et tilbud efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB) skal udgiften konteres på funktion Det er tilfældet for udgiften afholdt af Jobcentret i 2010, derfor omkonterer hele udgiften inden året afslutning. Der forventes derfor ikke et forbrug vedrørende unge med særlig behov under 5.01, og derfor ønskes budgettet flyttet til funktion revalidering. Området vedr. den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), der trådte i kraft 1/7 2007, er stadig præget af implementering af den nye lovgivningsmulighed. Målgruppen er unge, der ikke kan tage en ungdomsuddannelse i det etablerede system. Ungdomsuddannelserne er typisk af 3 års varighed og det er først for alvor her i 2010, at der er kommet fokus på denne mulighed og derved har medført en kraftig stigning af ansøgninger. Den nye lovgivning vedrører en målgruppe som hidtil har modtaget eks. revalideringsforanstaltninger, specialundervisning, dagskoletilbud, særlige aktiveringsforløb eller aktivitets og samværstilbud samt botrænings-støtte. I 2010 er der kun afsat et mindre budget under denne bevilling, da det er besluttet at udgifterne i en årrække finansieres ud fra konkret bevilling til hver STU-sag af budgetter dels på Børn-og Unge området, Social-, Sundhed- og Ældreområdet samt Job- og Arbejdsmarkedsområdet. Hver enkelt bevilling finansieres ud fra sammensætningen af ungdomsuddannelsen. Sammensætningen af bevillingerne i 2010 har fra job og arbejdsmarkedsområdet udløst udgifter, der er større end budgetteret. Merforbruget dækkes af specialundervisningsbudget samt revalideringsbudget. En omflytning af budgettet sker inden aflæggelse af årsrapport 2010/ årsregnskab. Bev. nr Arbejdsmarkedsforanstaltninger og forsørgerydelser kr Det er jobcentrets vurdering, at arbejdsmarkedsforanstaltninger får et mindreforbrug på kr Området består af mange forskellige forsørgerselsydelser samt lovpligtige beskæftigelsesforanstaltninger. På specialpædagogisk bistand er der et mindreforbrug på kr kr. Udgiften har tæt sammenhæng med uddannelsesaktiviteter under revalidering funktion , og det er jobcentrets ønske at budgettet flyttes. Bilag 1 side 17

177 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 Der er tætte sammenhænge mellem henholdvis driftsudgifter, passive og aktive kontanthjælpsmodtagere. På aktiv kontanthjælp forventes et mindreforbrug på kr , og på passiv kontanthjælp forventes et merforbrug på kr Under revalidering afholdes driftsudgifter i forbindelse med revalidering og uddannelsesaktivitet, her forventes en merudgift på kr Indsatsen virker som en investering i at øge omsætningshastigheden af arbejdsledige og handicapppede i jobcentret og derved nedbringe forsørgerudgifterne. Der er derfor et incitament til at investere i indsatserne, da statsrefusionen øges fra 35% til 65% af forsørgerydelsen, såfremt en borger deltager aktivt i et beskæftigelsesfremmende tilbud. Merudgiften skyldes blandt andet, at der afholdes udgifter til Særlig Tilrettelagt Uddannelse (STU), når borgeren er omfattet af revalideringsreglerne. Udgifterne til STU er i kraftig stigning. Udgifterne til ledighedsydelse er steget, jobcentret forventer en merudgift på kr Ydelsen gives til personer der er visiteret til fleksjob, men som afventer placering i en fleksjobstilling. Det er vanskeligt at finde det antal fleksjobstillinger der efterspørges, når ledigheden er steget. Jobcentret vurderer et mindreforbrug på kr på beskæftigelsesordningerne. Dette skyldes hovedsagelig ekstra flaskehalsbevilling på kr Derudover er der et mindreforbrug på kr pga. omlægning af aktiveringsprojekter til også at rumme et tilbud om mentorstøtte og jobsøgning for ledighedsydelsesmodtagere. En del af udgifterne finansieres således over konto udgifter til mentor og konto driftsudgifter ifm. aktive tilbud. Området for beskæftigelsesindsatsen for dagpengeforsikrede forventes at overholde budgettet. Det skal bemærkes at efter overtagelsen af den statslige del af jobcentret i 2009, skal området betragtes som et lukket system. Et evt. mindreforbrug i 2010 fastlåses indtil 2012 med henblik på at afholde bonusdisponeringer til eksterne leverandører. Et eventuelt merforbrug skal derimod finansieres af Lejre Kommune. Bev. nr Introduktionsprogrammer for udlændinge og ydelser, afvigelse kr Bevillingen består dels af udgifter til danskundervisning og dels af introduktionsydelse. Forbruget er lavt, da det kun viser udgiften for et kvartal. Det skyldes, at Jobcentret ikke har modtaget regning fra Roskilde Sprogcenter for de to sidste kvartaler af 2010, og at regning for 2. kvartal er betalt primo november og er derfor ikke med i opgørelsen til dette forventede regnskab. Jobcentrets opgørelse viser at udgifterne til sprogundervisning er steget i løbet af de seneste måneder, og der forventes et merforbrug på kr til sprogundervisning og kr til introduktionsydelser til udlændinge. Bev. nr Beskæftigelsesordning, sygedagpenge og A-dagpenge, afvigelse kr Bevillingen består dels af budget til sygedagpenge og dels dagpenge til forsikrede ledige. Jobcentret vurderer, at ydelser til sygedagpengemodtagere giver et mindreforbrug på kr Det skyldes, at antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge er faldet de seneste måneder, som det også kan forventes med en stigende ledighed. En anden forklaring er også, at jobcentret har nedbragt det gennemsnitlige antal sygedagpengemodtagere over 52 uger, hvor der ikke modtages statsrefusion. På aktivering af sygemeldte er der en forventet merudgift på kr På området for dagpengeforsikrede ledige forventes budgettet overholdt. UDVALG: SOCIAL-SUNDHED OG ÆLDRE Bilag 1 side 18

178 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 Sammenfatning Pleje og Omsorg Der er på området opbygget en stærk budgetkultur, og området ser samlet set ud til at gå ud med et mindreforbrug. Bøgebakken og Hvalsø Ældrecenter udarbejdede i forbindelse med regnskabsafslutning årige handleplaner, der skulle sikre, at merforbruget i 2009 blev indhentet over tre år. Disse handleplaner overholdes. På tre områder forventes et overskud: 1. Frit valg ordningen - bestiller forventer at komme med et mindreforbrug på ca. 2,5 mio. kr dette skyldes primært, at afgangen har været større end forudset i budgettet. 2. Hjemmeplejen kommer ud af året med et overskud på ca. 1 mio. kr. dette skyldes, at der gennem året har været fokus på effektiviseringer og arbejdsgange. 3. På mellemkommunal afregning af plejeboligerne forventes en merindtægt på ca. 2 mio. kr. Det sociale område Der bliver en overskridelse af bevillingen vedrørende tilbud til personer med særlige sociale vanskeligheder. Budgetoverskridelsen skyldes primært uventet tilgang af nye sager og intensivering i eksisterende sager, hvor Lejre Kommune i de fleste tilfælde ikke har handlekompetencen. For at undgå denne situation igen til næste år har kommunen fra årsskiftet hjemtaget handlekompetencen på alle borgere. I den forbindelse vil alle sager blive gennemgået med fokus på serviceniveau og handlemuligheder Der forventes en overskridelse på hele det sociale område på ca. 5,5 mio. kr. Overskridelsen dækkes ved det forventede mindreforbrug på Pleje og Omsorg. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Der har gennem de sidste par år været en betydelig forøgelse af produktiviteten i sygehusvæsenet (ændret behandlings metoder og kortere indlæggelser). Dette har betydet et pres på den medfinansiering, som kommunerne har. På den baggrund forventes der et merforbrug på denne bevilling. Det er en kalkulatorisk post og derfor vanskeligt at forudsige det endelige resultat. Forventningen pt. er på 1,3 mio. kr. som kan finansieres ved merindtægter på flaskehalsbevillingen under Job og Arbejdsmarkedsudvalgets område. Konklusion Samlet vil der på udvalgsområdet være et merforbrug i forhold til budgettet svarende til overforbruget på aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet på 1,3 mio. kr. Udgiften forslås finansieret af merindtægter fra flaskehalsbevillingen under Udvalget for Job og Arbejdsmarked. Bev. nr Bøgebakken, afvigelse kr Der er konstateret en opgaveglidning i forbindelse med sygeplejeopgaver på ældrecentrene. Området ønsker derfor i år at flytte kr til ældrecentrene ud fra fordelingsnøgle over faktiske sygeplejeopgaver på centrene, med 26 timer på Bøgebakken (kr ), 15 timer på Ammershøjparken (kr ) og 41,6 timer på Hvalsø ældrecenter (kr ). Området vil udarbejde en analyse af denne opgaveglidning, med forslag til hvordan den skal håndteres fremover. Status på handleplan MÅL: Handleplanens mål er, at merforbruget fra 2009 på kr er afviklet over en periode på 3 år ( ). AKTIVITET: Handleplanen forventes at blive fulgt. Bev. nr Ammershøjparken, afvigelse kr Som led i omorganisering af ældrecentrene, hvor en centerchef ophører, ønskes bevillingsansvar for Grønnehave flyttet til Ældredrift - fælles. Ændringen sker praktisk pr. 1/ , hvor centerchef er ophørt, og skal gælde fremadrettet. Budget er på kr Opgaveglidning i forbindelse med sygeplejeopgaver på ældrecentrene, se tekst under Bøgebakken. Effekt for Ammershøjparken kr Bilag 1 side 19

179 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 Ammershøjparken fik overført kr fra 2009, hvoraf der forventes at restere omkring kr ved årsskiftet. Det overførte beløb bruges på udvikling af de selvstyrende teams, men da det er en proces på ca. et år, vil nogle af midlerne først blive anvendt i 2011, hvorfor de søges overført. Bev. nr Hvalsø Ældrecenter, afvigelse kr Opgaveglidning i forbindelse med sygeplejeopgaver på ældrecentrene, se tekst under Bøgebakken. Effekt for Hvalsø Ældrecenter kr Status på handleplan MÅL: Handleplanens mål er, at merforbruget fra 2009 på kr er afviklet over en periode på 3 år ( ). AKTIVITET: Handleplan forventes p.t. stort set at blive fulgt, når ovenstående beløb vedr. opgaveglidning indregnes, og alle lønrefusioner bliver konteret i regnskabsår. Bev. nr Frit valg ordningen - bestiller, afvigelse kr Madservice. Ved en simpel forholdsberegning ud fra forbrug anslår området en mindreudgift på ca. kr Økonomiafdelingen gør opmærksom på at udgifterne konteres en måned forskudt, hvorfor der ikke uden videre kan tages udgangspunkt i fakturelt forbrug pr. 31/ De afledte konsekvenser af loft på egenbetaling indført pr. 1/ og 1/ har hidtil kunnet være indeholdt i oprindeligt budget, idet aktivitet har været faldende de sidste år. Loft på egenbetaling forventes at medvirke til øget efterspørgsel, men dette ses ikke endnu. Virkning af loft på egenbetaling pr. 1/ for frit valg er endnu ikke konteret på indtægtsdel, og lignende kontering vedrørende plejecenter mangler siden august Der skønnes p.t. en mindreudgift på kr Frit valg hjemmepleje. Udgift til kommunal leverandør forventes at balancere. Området har skønnet en mindreudgift på kr på afsat beløb til demografi. Dette blev ikke medtaget i FR , da man afventede resultat af ændret opgørelsesmetode ud fra bl.a. stikprøve i september 2010 af brugertidsprocent. Samtidig manglede overblik over faktisk betalte timer. Ny opgørelsesmetode var ventet at medføre en væsentlig merudgift til de private leverandører, men viser sig ikke at være så voldsom, hvilket bl.a. skyldes lavere lønudgifter end budgetteret i hjemmeplejen. 95 og 96. Der har kun været få udgifter vedrørende tilskud til personlig og praktisk hjælp m.v., som modtageren selv betaler, men til gengæld flere udgifter vedrørende hjælper-og fastvagtordninger. Der skønnes en merudgift på kr Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. Området skønner en mindreudgift på kr til plejevederlag mv.. Løn vedrørende plejevederlag for sidste kvartal opgøres ultimo december 2010 og bliver i lønsystemet automatisk konteret på regnskabsår Udgiftsniveauet varierer meget måned for måned, alt efter antal patienter og deres behov. Bev. nr Mellemkomm. afr pleje i pl.bolig mv., afvigelse kr Der forventes samlet en merindtægt på knap kr , primært som følge af større refusioner for borgere i andre kommuner med hjemmehjælp end budgetteret. Bev. nr Ældredrift - fælles, afvigelse kr Et akut behov for udskiftning af nøglecylindre i distrikt Lejre beløber sig til kr , hvor udgiften fordeles med kr fra Hjemmepleje - udfører, kr fra Ældredrift - fælles og resten fra Hjælpemidler og tilskud mv. Udgift skal holdes uden for takstberegninger for frit valg, hvorfor udgift skal afholdes over bevilling for hjælpemidler, hvortil budget overføres. Som led i omorganisering af ældrecentrene, hvor en centerchef ophører, ønskes bevillingsansvar for Grønnehave flyttet til Ældredrift - fælles. Ændringen sker praktisk pr. 1/ , hvor centerchef er ophørt, og skal gælde fremadrettet. Budget er på kr Ved månedsskift var der for Sosu- og ssa-elever en forbrugsprocent på 93,17. Der er imidlertid 2/ konteret refusioner for kr , hvorefter forbrugsprocent er på 75,6. Der er større elevoptag sidst på året, hvor lønudgift i september og oktober var på knap kr Der forventes kun at indgå få refusioner sidst på året (forskydes ofte mellem år), så med et restbudget på kr forventes balance ved regnskab. Bilag 1 side 20

180 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 Bev. nr Hjemmepleje - udfører, afvigelse kr Udskiftning af nøglecylindre, se tekst under Ældredrift fælles. Effekt for Hjemmepleje - udfører, kr Området har haft lavere lønudgifter end budgetteret, og forventer at kunne overføre et mindreforbrug på omkring kr , som ønskes brugt på el-cykler til hjemmeplejere samt implementeringen af projektet træning contra hjemmepleje, som er vedtaget i budget Direktøren for området mener bevillingsområdet bør bidrage med kr kr. af forventet mindreforbrug for at få udvalgsområdet til at balancere. Bev. nr Sygepleje, afvigelse kr Opgaveglidning i forbindelse med sygeplejeopgaver på ældrecentrene, se tekst under Bøgebakken. Effekt for sygepleje kr Status på handleplan MÅL: Handleplanens mål er, at merforbruget fra 2009 på kr kan afvikles i 2010 ved at undlade at besætte en stilling. AKTIVITET: Handleplanen holdes, og der forventes en mindreudgift på omkring kr Bev. nr Aktivitet og samvær Området har sidst på året ventet med at genbesætte stillinger, for at imødegå udbetaling af feriepenge til fratrådt leder. Udgift har ikke været så stor som forventet, hvorfor der formentlig kan overføres kr til Bev. nr Nattevagt Budget forventes at blive overholdt, såfremt der ikke opstår større sygefravær eller langtidssygdom, og alle lønrefusioner bliver konteret i regnskabsår. Bev. nr Hjælpemidler og tilskud mv., afvigelse kr Udskiftning af nøglecylindre, se tekst under Ældredrift fælles. Udgiften til dette skal holdes uden for takstberegninger for frit valg, hvorfor udgift skal afholdes på denne bevilling. Der overføres et budget på kr Bev. nr Genoptræning og vedligeholdelsestræning, afvigelse kr Der forventes et merforbrug på kr Merforbruget skyldes primært øgede udgifter til ambulant specialiseret genoptræning. Der er tale om kommunal finansiering af sundhedsvæsen, der fungerer på samme måde som bevilling og En anden faktor er, at der er et øget pres på den kommunale træning efter sundheds- og serviceloven, hvilket har medført øgede aktivitetsbaserede udgifter, men ikke på løn, idet der er uændret personalenormering. Bev. nr Forebyggende indsats for ældre og handicappede, afvigelse kr Aktivitetscentrene (bevilling ) var førhen også placeret på denne bevilling. I forbindelse med udskillelsen blev der omplaceret en for stor andel af de fælles udgifter til aktivitetscentrene. Der ønskes således tilbageført kr Bevillingen har pr. 31/ et faktuelt merforbrug, men der mangler at blive foretaget omkonteringer, der vil medføre at budgettet holdes. Bev. nr Aktivitetscentre, afvigelse kr Se kommentarer til Der ønskes omplaceret yderligere kr fra denne bevilling til dækning af merforbrug andre steder på udvalgsområdet. Bilag 1 side 21

181 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 Bev. nr Aktivitetsbestemt medfin. af sundhedsvæsen, afvigelse kr Bevillingens forbrug pr. 31/ : kr Bevillingens budget pr. 31/ : kr Forbrugsprocent: 78,5 % I Forventet Regnskab blev omtalt en risiko for en budgetoverskridelse på ca. kr Pr. 31/ er der konteret reguleringer for 2009 samt for ni måneder i 2010, og det vurderes, at der vil være en budgetoverskridelse på kr Bevilling er kendetegnet ved en manglende direkte indflydelse på udgiftsniveauet. Udgiftsniveauet er styret af udefrakommende faktorer på samme måde som udgifterne til vintervedligeholdelse. Det er svært at forudse udviklingen i antallet af indlagte borgere fra Lejre Kommune, på samme måde som det er svært at forudse omfanget af vintervedligeholdelse. Sundhedsøkonomisk Center i Indenrigs- og Sundhedsministeriet udsender hver måned en opgørelse over den forrige måneds aktivitet for Lejre Kommune, som skal betales primo den følgende måned.. Der er ydermere løbende tilbagereguleringer, ofte over hele året. Af hensyn til afslutning af regnskabsåret ultimo januar konteres der for alle 12 måneder i kalenderåret. Eventuelle efterreguleringer konteres i det efterfølgende regnskabsår. Bev. nr Sundhedsfremme og forebyggelse, afvigelse kr Budgettet for de aktivitetsbaserede udgifter er på kr kr., hvoraf der er brugt kr Som følge af dette formodede mindreforbrug ønskes der omplacering af kr til dækning af merforbrug andre steder på udvalgsområdet. Bev. nr Andre sundhedsudgifter, afvigelse kr Der forventes et merforbrug på handicapkørsel på kr og et mindreforbrug på kr vedr. kommunal finansiering af sundhedsvæsen for hospice og plejetakst for færdigbehandlede patienter. Den kommunale finansiering fungerer på samme måde som bevilling Der forventes således et samlet merforbrug på kr Bev. nr Bramsnæsvig Bramsnæsvig forventer et mindreforbrug på kr , der overføres efter de regler anvist dels i aftalen mellem Region Sjælland og de 17 kommuner i regionen, og dels efter de principper der er besluttet af Kommunalbestyrelsen 21/ (sag nr. 10/10999). Bev. nr & 48 Bofællesskaberne, afvigelse kr Bofællesskaberne består af fem bevillinger; fire bofællesskaber (Østbo, Toftekæret, Åbanken og Bramsnæs) og en fælles funktion. På Bramsnæs er der ydermere et solotilbud, hvis forhold dog ikke vil blive behandlet her. Fra regnskabsår 2011 vil der være tale om en samlet bevilling, hvorfor det giver god mening allerede nu at behandle bofællesskaberne under et. Området er takstfinansieret og har således et nulbudget, hvor driftsudgifter modsvarer takstindtægter. For alle bofællesskaberne er der tale om boformer efter serviceloven 108, men for Østbo og Bramsnæs er der tillige støttetimer efter serviceloven 85 Alle 85 ydelser i 2010 er således ikke med i takstbudgettet, hvorfor en merindtægt på kr herfra vil være med til at finansiere merforbrug andre steder på udvalgsområdet Årsagen til denne merindtægt skal ses i sammenhæng med at der i 2009 blev fremlagt en politisk sag vedr. den fremtidige finansiering, serviceharmonisering og opbygning af bofællesskaberne (sag nr. 09/1075). Den hidtidige praksis vedr. taksindtægterne var nemlig, at der for støttetimernes vedkommende blev opereret med halve og hele enheder af en 108 døgntakst, selv om der var tale om støttetimer. Dette var en ukorrekt og uigennemskuelig måde at opgøre støttetimerne på, hvorfor det blev ændret. Bilag 1 side 22

182 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 Tilbage var spørgsmålet om varigheden af disse 85 ydelser, idet de blev vurderet til at være mere følsomme for behovsændringer end 108, og da de ansatte varetager begge typer opgaver, ville der være en vis budgetusikkerhed, såfremt der skete ændringer i 85 ydelserne. Det blev derfor besluttet at se på det faktiske antal timer og de faktiske indtægter for 2008 og 2009 for at se stabiliteten i behovet for 85 timer. Det er nu tydeligt, at der er et stabilt behov, og 85 er nu inkorporeret i budget 2011, således at dette omfatter begge paragraffer..på indtægtssiden er der jf. ovenstående en merindtægt på kr , På udgiftssiden har forbruget i 2010 været meget lavt, og der er således nærmes kun brugt penge på løn. Dette skyldes bl.a. førnævnte serviceharmonisering, der har medført en fjernelse af tilskud til medarbejderandel ved borgeraktiviteter Mindreforbruget på udgiftssiden er vurderet til kr , der skal være med til dækning af merforbrug andre steder på udvalgsområdet. Samlet er der mindreforbrug/merindtægter på kr fordelt således; Østbo: Der tages kr fra løn, kr fra aktivitetsbaserede udgifter og kr fra takstindtægterne. I alt kr Toftekæret: Der tages kr fra løn, kr fra aktivitetsbaserede udgifter og kr fra takstindtægter. I alt kr Åbanken: Der tages kr fra løn, kr fra aktivitetsbaserede udgifter og kr fra takstindtægter: I alt kr Bramsnæs: Der tages kr i takstindtægter Fælles funktion: Der tages kr i aktivitetsbaserede udgifter Dette vil betyde, at der ikke forventes overførsler fra 2010 til Bev. nr Tilbud personer med særlige sociale vanskeligheder, afvigelse kr Der forventes en budgetoverskridelse på kr Budgetoverskridelsen skyldes primært uventet tilgang af nye sager og intensivering i eksisterende sager, hvor Lejre Kommune i de fleste tilfælde ikke har handlekompetencen. Bev. nr Sociale ydelser, afvigelse kr Forventet merindtægt i programtilskud til flygtninge kr , der skyldes tilgang i antallet af modtagne flygtninge. På grund af hidtidigt forbrug til førtidspensioner, kam påregnes et nettomerforbrug på kr Merforbruget skal ses i forhold til en samlet nettoudgift til førtidspensioner på ca. 62 mio. kr. Bev. nr Kontante ydelser, afvigelse kr Mindreudgift netto til enkeltudgifter, bestående af merindtægter i tilbagebetalinger fra borgere på kr , merindtægter i betalinger fra andre kommuner kr samt refusionsberigtigelse fra regnskabsår 2009 på kr Herudover kan påregnes en merindtægt på kr i indfriede lån fra modtagere af boligydelse. Størrelse samt antal af lån der indfries er uforudsigelig. Bev Øvrige sociale ydelser, afvigelse kr Udgifterne til personlige tillæg til pensionister forventes at udgøre kr mere end budgetteret. Udgifterne er overvejende lovbestemte. I ydelserne til boligsikring forventes en merudgift netto på kr Årsagen skyldes en tilgang i antallet af sager. I budgettet er kalkuleret med gennemsnitlig 295 sager pr. måned. Det faktiske sagsantal udgør i okt. måned 325 sager. Bilag 1 side 23

183 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 Tillægsbevillinger - drift 2010 Mødedato Tekst Økonomi udvalget Børn og Unge Kultur og fritid Soc. Sundhed Ældre Job- og arb.marked Teknik og Miljø Finans. U I U I U I U I U I U I Kasse Forbedring af datakvaliteten i BBR Konkurrenceudsættelse af Skole-IT Brugeraftale om ben.af Domus Felix Merforbug på nattevagtsområdet Overførsel fra 2009 til Overførsel Solvang og Bramsnæsvig Forventet regnskab I Forventet regnskab Trykning af kommuneplan I ALT BEV. PR. UDVALG Finansiering Bilag 1 side 24

184 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 Finansieringsdel: Konto 07 Konto 08 TB drift Mødedato Tekst Udgift Indtægt Udgift Indtægt i alt Konkurrenceudsættelse af Skole-IT Cykelsti Kr. Sonnerup - Dyvelslyst Cykelsti Lejre - Øm Byvejen i Osted - Trafiksanering Overførsel fra 2009 til Voldgiftssag Brdr. A & B Andersen Energibesp. foranst. 2 lån Forventet regnskab I Trafiksanering Byvejen Osted Cykelsti Kr. Sonnerup - Dyvelslyst Cykelsti Lejre - Øm Forventet regnskab SAMLET KASSETRÆK: Drift: Finansieringsdel: Anlæg: Anlægsbevillinger 2010 Bilag 1 side 25

185 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 Projektnavn Bevillings- I alt tillæg Anlægsdato til råd.sum bevilling Konkurrenceudsættelse af Skole-IT Energibesp. foranst fase "- finans af pulje til energibesp Ny vandboring Kirke Såby vandværk Frigivelse af midler til ombygning på rådhuset i Hvalsø Konsulentbistand dagtilbudskøkkerner Vejtilslutning Horseager - Ny Ringstedvej "- finans af trafiksikkerhedspuljen Afrapportering af kloakundersøgelse i Sæby "- finans af kloakfond anlægsfond Cykelsti Kr. Sonnerup - Dyvelslyst Cykelsti Lejre - Øm Byvejen i Osted - Trafiksanering Frigivelse af bygningsvedligeholdelsesmidler Kloakrenovering Sæby, forundersøgelser og projektering "- finans af kloakfond anlægsfond Frigivelse af pulje til udearealer Overførsel fra 2009 til Voldgiftssag Brdr. A & B Andersen mod Lejre Kommune Frigivelse af midler i f.m. digitalisering af byggesagsarkiv Renovering af lokaler til heldagsklasser "- finans af pulje til skoleområdet Restaurering af Ledreborg å "- finans af pulje for vandløbsrest "- finans af bev. til rest. Møllebækken Energibesparende foranstaltninger, fase Projektnavn Bevillings- I alt tillæg Anlægsdato til råd.sum bevilling -"- finans af pulje til energibesp. f Bilag 1 side 26

186 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 Asfaltarbejder "- finans af pulje til asfaltarbejder Digitaliseringspulje "- finans af pulje til IT-investeringer Ledreborg å "- finans af bev. til vandløbsrest "- finans af bev. til rest. af Ejby å Horseagers forlængelse og tilslutning til Ny Ringstedvej, Hvalsø "- finans af trafiksikkerhedspuljen Forventet regnskab Bøgebakken (forventet regnskab ) Trafiksanering af Byvejen i Osted Cykelsti Kr. Sonnerup - Dyvelslyst Cykelsti Lejre - Øm Finansiering af trykning af kom.plan samt tilbageførsel kassen Frigivelse af midler til Fjordstien Resterende bygningsvedl. midler "- finans af bev. til bygningsvedl Netto kassen Bilag 1 side 27

187 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 Kassekreditreglen 2010 pr. 31. oktober Tusinde kr Faktiske 2008 Faktiske 2009 Faktiske 2010 Forventet Antal dage Bilag 1 side 28

188 Bilag: Bilag 2: Skoleredegørelse Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

189 Allerslev Skole Bramsnæsvigskolen Glim Skole Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Sonnerup Skole Kirke Saaby Skole Osted Skole Sæby Gershøj Skole Trællerupskolen Ialt FR Skoler Budget 2010 Skole Lærerløn incl. visitationstildeling Servicepersonale Vikarer Lønbudget ialt incl. visitationstildeling* Aktivitetsbaseret budget Overførsel (uden SFO) Samlet budgetramme skole Forventet forbrug 2010 skoler Lærerløn incl. visitationstildeling Servicepersonale Vikarer Lønbudget ialt incl. visitationstildeling* Aktivitetsbaserede udgifter Samlet forventet forbrug skole Budget 2010 SFO Løn Aktivitetsbaseret budget Overførsel fra 2009 (uden skole) Samlet budgetramme SFO Forventet forbrug 2010 SFO Løn Aktivitetsbaserede udgifter Samlet forventet forbrug Samlet resultat 2010 inkl. overførsler fra 2009 Skole SFO Gældseftergivelse Forventet overførsel til 2011 ialt FR FR Forskel

190 Allerslev Skole Bramsnæsvigskolen Glim Skole Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole FR Skoler Budget 2010 Skole Lærerløn incl. visitationstildeling Servicepersonale Vikarer Lønbudget ialt incl. visitationstildeling* Aktivitetsbaseret budget Overførsel (uden SFO) Samlet budgetramme skole Forventet forbrug 2010 skoler Lærerløn incl. visitationstildeling Servicepersonale Vikarer Lønbudget ialt incl. visitationstildeling* Aktivitetsbaserede udgifter Samlet forventet forbrug skole Budget 2010 SFO Løn Aktivitetsbaseret budget Overførsel fra 2009 (uden skole) Samlet budgetramme SFO Forventet forbrug 2010 SFO Løn Aktivitetsbaserede udgifter Samlet forventet forbrug Samlet resultat 2010 inkl. overførsler fra 2009 Skole SFO Forventet gældseftergivelse Forventet overførsel til 2011 ialt

191 Kirke Sonnerup Skole Kirke Saaby Skole Osted Skole Sæby Gershøj Skole Trællerupskolen Ialt

192 Bilag: Bilag 4: Medfinansiering fra mål og rammestyrede enheder Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

193 Bilag 4: Medfinansiering fra mål og rammestyrede bevillinger Bevilling Børn og Ungdom Glim Skole Kirke Sonnerup Skole Trællerupskolen Birken Egebjerget Myretuen+Solsikken Osted Børnehave Søpavillonen Børnehaven Rollingen Såby Børnehave Teknik og Miljø Vejvedligeholdelse IT-fagsystemer, GIS Social-, Sundhed- og Ældre Hjemmepleje - udfører Aktivitetscentre Bofællesskaberne uled 23/

194 Bilag: Bilag 5: Definition af serviceudgifter 2010 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

195 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Ulrik Bech Edelbo Økonomi D E uled@lejre.dk Definition af serviceudgifter og overførselsudgifter i 2010 Dato: 24. november 2010 J.nr.: Kommunens serviceudgifter er defineret som de samlede nettodriftsudgifter (dranst 1 og 2) på hovedkonto 0-6 fratrukket Nettodriftsudgifterne på de brugerfinansierede områder Nettodriftsudgifterne til overførsler Udgifterne til de brugerfinansierede områder i budget 2010 omfatter nettodriftsudgifterne på hovedkonto 1 samt udgifterne på Tjenestemandspension, gruppering 001 Udbetaling af tjenestemands-pensioner, kommunale forsyningsvirksomheder og gruppering 002 Udbetaling af tjenestemandspensioner, tidligere kommunale forsyningsvirksomheder. Overførselsudgifterne er i 2010 defineret ved funktionerne nedenfor. Opgørelse af samlede overførselsudgifter Erhvervsgrunduddannelser Daghøjskoler Introduktionsprogram mv Introduktionsydelse Repatriering Personlige tillæg m.v Førtidspension med 50 pct. refusion Førtidspension med 35 pct. refusion - før 1. januar Førtidspension med 35 pct. refusion - efter 1. januar Sygedagpenge Sociale formål Kontanthjælp Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Boligydelse til pensionister Boligsikring Dagpenge til forsikrede ledige Revalidering, undtagen dr.1 grp. 004 og 005.

196 Løntilskud til personer i fleksjob m.v Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Seniorjob til personer over 55 år Beskæftigelsesordninger Side 2 af 2

197 Bilag: Generelle bemærkninger Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

198 LEJRE KOMMUNE Forventet regnskab Generelle bemærkninger

199 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 Indholdsfortegnelse Læsevejledning...3 Generelle bemærkninger til Forventet Regnskab Sammenfatning...4 Skatter og generelle tilskud...5 Serviceudgifter...5 Overførselsindkomster...6 Renter...6 Anlæg...6 Overførsler af mer- og mindreforbrug til budget Konsekvenser af dannelsen af Lejre Forsyning A/S...6 Resultatopgørelse...8 2

200 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 Læsevejledning Generelle bemærkninger Det er intentionen, at læserne alene ved at læse de generelle bemærkninger får forståelse for og viden om i hvilken retning kommunens regnskabsresultat bevæger sig. Såfremt læserne ønsker en mere detaljeret viden om hvad der ligger til grund for skønnet over forventet regnskabsresultat, kan læseren gå et skridt dybere i de vedlagte bilag. Oversigter Der udarbejdes en resultatopgørelse, der viser forventet regnskabsresultat opdelt efter skattefinansierede og brugerfinansierede aktiviteter, serviceudgifter og overførselsindkomster. Oversigtenviser udviklingen gennem året fra oprindeligt vedtaget budget til forventet regnskabsresultat inkl. de forventede overførsler til 2011 Herudover indgår en udvalgsopdelt oversigt over udviklingen i serviceudgifterne gennem Bevillinger Alle bevillingsoversigter er placeret i bilag 1. For hvert udvalg opstilles ligeledes en oversigt hvor man kan se de enkelte bevillingers korrigerede budget, forbrug pr. 31. oktober 2010 tillægsbevillinger og omplaceringer. På oversigterne over udvalgene kan i venstre side ses om bevillingerne er mål og rammestyret (MR), uden overførselsret (UO), vedrører overførselsindkomster (OI), eller finansiering (FI). Bemærkninger Bilag 1 specielle bemærkninger indeholder beskrivelse af de forventede afvigelser mellem korrigeret budget 2010 og det forventede regnskab. Anlægs- og tillægsbevillinger Anlægs- og tillægsbevillingsoversigten fra budgettets vedtagelse til og med Kommunalbestyrelsesmøder oktober Se bilag 1. Likviditetsoversigt Likviditetsoversigten viser udviklingen i kommunens likviditet. Likviditeten vises opgjort efter kassekreditreglen (gennemsnitlig likviditet opgjort over 360 dage). Se bilag 1 s. 26. Bilag Bilag 1 Specielle bemærkninger Bilag 2 Skoleredegørelse Bilag 3 Lukket skolebilag Bilag 4 Medfinansiering fra mål og rammestyrede bevillinger Bilag 5 Definition af serviceudgifter 3

201 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 Generelle bemærkninger til Forventet Regnskab Sammenfatning Der er foretaget en ledelsesmæssig vurdering af det forventede regnskab for 2010 på baggrund af forbruget på de enkelte bevillingsområder pr. 31. oktober Det vurderes, at der samlet set vil være et regnskabsmæssigt forbrug af kassen på 12,5 mio. kr. svarende 0,3 mio. kr. lavere end det af Kommunalbestyrelsen oprindeligt vedtagne kasseforbrug. Der er tale om højere serviceudgifter og færre skatteindtægter - i forhold til det oprindelige budget - men det modsvares fuldt ud af lavere overførselsudgifter, øgede renteindtægter og færre anlægsudgifter. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der ikke er statslige sanktioner i 2010, hvis de regnskabsopgjorte serviceudgifter overstiger det oprindelige budget. Det foreløbige regnskab pr. 31. oktober 2010 indeholder en række kasseneutrale budgetomplaceringer forårsaget af aktivitetsudviklingen siden forventet regnskab (pr. 30. juni 2010). Disse er nærmere beskrevet i bilag 1. Der er desuden udarbejdet særlige redegørelser for skolerne i bilag 2 og 3. Inden for udvalgsområderne Social-, Sundhed- og Ældre; Børn og Ungdom samt Teknik og Miljø er der gjort en stor indsats med henblik på at tilvejebringe finansiering til kendte merudgifter på det specialiserede socialområde, vintervedligeholdelse og privatisering af børnehaver. Det foreslås at en række mål og rammestyrede bevillinger, hvor der forventes mindreforbrug medfinansierer merudgifterne. Konsekvensen af medfinansieringen er at de pågældende mål og rammestyrede enheder får en mindre overførsel til 2011 end de ellers ville have fået. Oversigt kan ses i bilag 4. Der er dog nogle risikoområder - bl.a. vinterberedskabet og aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet - hvor udgifterne vil overstige budgettet, hvis aktiviteten er stigende i årets sidste måneder. Der er endvidere foretaget en vurdering af mer- og mindreforbrug på de rammestyrede bevillinger, som i henhold til Kommunalbestyrelsens retningslinjer overføres til budget Samlet set skønnes det, at der på driften skal overføres et nettomerforbrug på 5,8 mio. kr. til budget 2011, og et samlet nettomindreforbrug på igangværende anlægsprojekter på knap 11,9 mio. kr. Dette samlede mindreforbrug på 6,1 mio. kr. forbedrer kassebeholdningen i 2010, men pengene skal genbevilges i Forventet Regnskab fremsendes til fagudvalgenes møder i perioden den 29. november til den 1. december. Udvalgenes indstillinger behandles på Økonomiudvalgsmødet den 14. december Sagen behandles endeligt i Kommunalbestyrelsen den 20. december hele kr. A. Det skattefinansierede område Indtægter Opr. vedt. Budget 2010 Korr. vedt. Budget 2010 Budget omplac eringer FR Forventet regnskab Forventede overførsler til 2011 Herefter forventet regnskab Skatter Generelle tilskud Indtægter ialt Driftsudgifter Serviceudgifter Overførselsindkomster Driftsudgifter i alt Renter Resultat af ordinær driftsvirksomhed Anlægsudgifter Resultat af det skattefinansierede område B. Forsyningsvirksomheder Drift Anlæg Resultat af forsyningsvirksomheder Resultat ialt A + B

202 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 Optagne lån Ialt (A + B + optagne lån) Afdrag på lån og leasingforpligtigelser Øvrige finansforskydninger Likvide aktiver (+)=forbrug / (-)=forøgelse Resultatopgørelsen viser, at det har været muligt at anvise finansiering for øgede aktivitetsbaserede udgifter ved kompenserende udgiftsreduktioner eller forøgede indtægter. Samlet set er der anvist finansiering for 2,2 mio. kr. mere end omplaceringsbehovet. Dog udestår stadig risiko for yderligere udgifter på vintervedligeholdelse og aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet. Forventet regnskab lægger herudover op til en politisk godkendelse af de omhandlede kasseneutrale budgetomplaceringer. Herunder udskilles hovedparten af forsyningsområdet af det kommunale budget som følge af etableringen af Lejre Forsyning A/S pr. 1. juli Der forventes således at være et kasseforbrug som er 2,2 mio. kr. lavere i det forventede regnskab end det var tilfældet ved Forventet Regnskab Herudover orienteres om forventede overførsler til budget 2011 af mer- eller mindreforbrug på rammestyrede virksomheder. På driftssiden forventes på nuværende tidspunkt et samlet merforbrug på 5,8 mio. kr. Heri indgår er merforbrug på skolerne på 8,2 mio. kr., som Økonomiudvalget på sit møde den 12. oktober besluttede skal indgå i forslag til samlet skoleplan. Skatter og generelle tilskud Skatteindtægterne falder primært som følge af faldende grundskatter, idet der har været en række nedsættelser af grundværdivurderingerne som følge af klager over vurderingen. Serviceudgifter Serviceudgifterne består dels af de mål- og rammestyrede bevillinger og dels af bevillinger uden overførselsret. Der er i bilag 5 en oversigt over defitionen af serviceudgifter. Isoleret set forøger Forventet Regnskab serviceudgifterne med 1,8 mio. kr. Det forventede regnskabsresultat for serviceudgifterne skønnes forøget med 14,6 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. De væsentligste årsager til disse merudgifter er: 3,6 mio. kr. vedr. udsatte børn og unge 3,4 mio. kr. vedr. alkohol/stofmisbrug og socialt udstødte 1,8 mio. kr. vedr. omplaceringer i forventet regnskab ,8 mio. kr. vedr. nettomerforbrug i 2010 på de rammestyrede virksomheder Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der samlet set er fundet finansiering til disse udgifter inden for det samlede budget, og at der ikke er statslige sanktioner for eventuelle overskridelser af kommunernes serviceudgiftsramme. Opmærksomheden henledes desuden på KL s henvendelse af 18. november 2010, hvor alle kommuner opfordres til at arbejde aktivt for at begrænse budgetoverskridelsen, som på nuværende tidspunkt skønnes til at udgøre ca. 2 mia. kr. for kommunernes under ét. Fordelt på udvalgsområderne ser udviklingen i serviceudgifterne således ud: Serviceudgifter Opr. vedt. Budget 2010 Forventet regnskab Korr. vedt. Budget 2010 Budget omplace ringer FR Forventet overførsel til 2011 Samlet afvigelse Økonomiudvalg Udvalget for Kultur og Fritid Udvalget for Børn og Ungdom Udvalget for Teknik og Miljø Udvalget for Job- og Arbejdsmarked Udvalget for Social-, Sundhed- og Ældre

203 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 GRAND TOTAL Overførselsindkomster Udgifterne til overførselsindkomster falder med 1,2 mio. kr. Et forventet merforbrug på den aktivitetsbaserede medfinansiering af sundhedsvæsenet i størrelsesorden 1,3 mio. kr finansieres ved en omplacering af 1,3 mio. kr fra Job- og Arbejdsmarkedsudvalget (flaskehalsmidler 2009). Renter Der forventes øgede renteindtægter på 2,8 mio. kr. på kommunens likvide beholdning Hertil kommer realiseret ekstraordinær indtægt på renteswap på 1,88 mio. kr. vedr. skoleleasingprojektet. Anlæg Udskilningen af forsyningsvirksomhederne i Lejre Forsyning A/S medfører mindreudgifter for 24,9 mio. kr. på anlæg. Ud over korrektionerne vedrørende forsyning skønnes anlægsudgifterne at stemme overens med de tilretninger på anlægssiden, som blev udarbejdet til Forventet Regnskab I Forventet Regnskab er beskrevet en forventning om et mindreforbrug på 11,9 mio. kr. som skal overføres til Dette skøn er uændret. Overførsler af mer- og mindreforbrug til budget 2011 Der er endvidere foretaget en vurdering af mer- og mindreforbrug på de rammestyrede driftsbevillinger, som i henhold til Kommunalbestyrelsens retningslinjer overføres til budget Samlet set skønnes det, at der på driften skal overføres et nettomerforbrug på 5,8 mio. kr. til budget 2011, og et samlet nettomindreforbrug på igangværende anlægsprojekter på 11,9 mio. kr. Dette samlede mindreforbrug på 6,1 mio. kr. forbedrer kassebeholdningen i 2010, men pengene skal genbevilges i Der er på nuværende tidspunkt alene tale om en orientering af Kommunalbestyrelsen af forventede mer- og mindreudgifter i relation til overførsel til budget Op til udarbejdelsen af Årsrapport 2010 samt overførselssagen fra 2010 til 2011 på anlægssiden, vil administrationen foretage de endelige opgørelser på de igangværende anlægsarbejder og forelægge dem til politisk beslutning i februar For såvidt angår overførsler på driften vil den politiske stillingtagen først skulle ske i i forbindelse med forelæggelse af regnskabet for 2010 i april Konsekvenser af dannelsen af Lejre Forsyning A/S Den endelige udskillelse vedr. selskabsdannelsen af forsyningsvirksomheden er indarbejdet i Forventet Regnskab Resultatet er et mindreforbrug på kr. vedr. Teknik og Miljø området, der lægges i kassen. Derudover påvirker udskillelsen økonomiudvalget med 1,1 mio. kr. idet virksomhedsoverdragede medarbejdere vedr. 2. halvår. fjernes. Den samlede effekt er kr Der henvises til sag i Kommunalbestyrelsen 21/ (10/10317). Lukning af vand- og spildevandsområdet Budget 2010 Nulstilling af drifts- og anlægsbudget: Vandforsyning, drift Spildevand, drift Spildevand, anlæg I alt, drift og anlæg Regulering af Administrationsbidrag m.v.: Budgetlagt administrationsbidrag 2. halvår Bortfald af lønomkostninger 2. halvår Bortfald af IT-omkostninger 2. halvår Kommunens assistance i.f.m. dannelsen af Lejre Forsyning A/S Selskabets betaling for lønadministration 2. halvår Manglende administrationsbidrag

204 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 Deponering: Budgetlagt deponering for overskud af vand og spildevand udgår Deponering i alt Budgetmæssig virkning (kasseforøgelse)

205 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2010 Resultatopgørelse hele kr. Opr. vedt. Budget 2010 Korr. vedt. Budget 2010 Budget omplac eringer FR Forventet regnskab Forventede overførsler til 2011 Herefter forventet regnskab A. Det skattefinansierede område Indtægter Skatter Generelle tilskud Indtægter ialt Driftsudgifter Serviceudgifter Økonomiudvalg Udvalget for Kultur og Fritid Udvalget for Børn og Ungdom Udvalget for Teknik og Miljø Udvalget for Job- og Arbejdsmarked Udvalget for Social-, Sundhed- og Ældre Overførselsindkomster Økonomiudvalg Udvalget for Kultur og Fritid Udvalget for Børn og Ungdom Udvalget for Teknik og Miljø Udvalget for Job- og Arbejdsmarked Udvalget for Social-, Sundhed- og Ældre Driftsudgifter i alt Renter Resultat af ordinær driftsvirksomhed Anlægsudgifter Resultat af det skattefinansierede område B. Forsyningsvirksomheder Drift Anlæg Resultat af forsyningsvirksomheder Resultat ialt A + B Optagne lån Ialt (A + B + optagne lån) Afdrag på lån og leasing-forpligtigelser Øvrige finansforskydninger Likvide aktiver (+)=forbrug / (-)=forøgelse

206 Bilag: Langsigtet Effektiviseringsstrategi ver Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

207 Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H J.nr.: 10/8986 Langsigtet effektiviseringsstrategi Nu og på sigt vil Lejre Kommune, på lige fod med resten af den kommunale verden, være præget af ressourceknaphed koblet med voksende forventninger fra borgernes side til den offentlige service. I øjeblikket befinder Lejre Kommune sig i en brydningstid præget af disse store udfordringer. Det kræver en fokuseret indsats at håndtere disse udfordringer. Innovation, afbureaukratisering, effektive arbejdsmetoder og videndeling om best practice bliver vigtige fokuspunkter nu og i fremtiden. Der er behov for et opgør med traditionelle samarbejdsformer, klassiske opfattelser af offentlige servicetilbud, fastlåste syn på den kommunale organisationsstruktur, nul-fejlskultur og traditionelle procedurer. Med den langsigtede effektiviseringsstrategi ønsker Lejre Kommune at skabe øget robusthed gennem fleksibilitet og kreativitet. Med effektiviseringsstrategien stiller Lejre Kommune skarpt på, hvordan vi fremmer en positiv udvikling på de kommunale serviceområder, som kan mærkes af både borgere og medarbejdere. Vi kan vinde meget gennem videndeling, ny organisering og åbenhed overfor kreative idéer. Kun herigennem kan vi ruste organisationen til at tackle tidens udfordringer og møde borgernes krav. Strategiens formål Det overordnede sigte med den langsigtede effektiviseringsstrategi er at medvirke til at geare organisationen til at imødekomme aktuelle og fremtidige krav ikke mindst af økonomisk art. Det kommunale budget definerer en konkret, økonomisk ramme for de kommunale virksomheder. For at understøtte en langsigtet, bæredygtig udvikling af kommunens organisation og modvirke tendensen til at tænke i kortsigtede besparelser, der belaster serviceniveauet og begrænser de borgerrettede ydelser, vil Lejre Kommune gå målrettet efter at omsætte de økonomiske krav via effektiviseringer frem for besparelser, der rammer serviceniveauet. Det kan ikke undgås, at borgerne mærker effekterne af det vedvarende pres på det kommunale budget. Men den langsigtede effektiviseringsstrategi skal medvirke til at mindske de negative konsekvenser ved at opprioritere et positivt

208 fokus på en naturlig forbedringskultur, der udfordrer forestillingen om, at der kan sættes lighedstegn mellem effektivisering og besparelser. Effektiviseringsstrategien understøtter Kommunalbestyrelsens og direktionens målsætning om, at der på alle organisatoriske niveauer arbejdes med at se og skabe muligheder for udvikling - også indenfor de til tider stramme rammer, som udgør præmisserne for den kommunale opgaveløsning. Strategiens succeskriterium Den langsigtede effektiviseringsstrategi omsættes i form af en række effektiviseringstiltag. Tilsammen skal tiltagene realisere langsigtede og tværgående effektiviseringspotentialer og herigennem bidrage til, at der i videst muligt omfang undgås afledte serviceforringelser eller forringede arbejdsvilkår som følge af nødvendige, fremtidige reduktioner af det kommunale budget. Hvad er effektivisering? Den langsigtede effektiviseringsstrategi skaber overblik over de mange, konkrete effektiviseringstiltag i Lejre Kommunes organisation, som på forskellig vis bidrager til to forskellige former for effektivisering: 1. Effektiviseringer lig med serviceniveauforbedringer. Projekter og initiativer der på forskellig vis bidrager til, at serviceniveau og eventuelt arbejdsvilkår forbedres uden ressourcemæssigt merforbrug. 2. Effektiviseringer lig med øget organisatorisk robusthed. Projekter og initiativer der på forskellig vis ruster (dele af) organisationen til nødvendige besparelser og sikrer driftssikkerhed, kvalitet og service trods sparekrav. Ligesom projekterne bidrager til forskellige typer af effektivisering, ligger de enkelte effektiviseringstiltags potentialer forskellige steder: o Nogle projekter sigter til at nedbringe ressourceforbruget på bestemte områder eller til bestemte opgaver, så der frigøres økonomi til en ændret og mere hensigtsmæssig ressourceanvendelse. o Andre indsatser handler om at frigøre arbejdstimer, så bemanding og opgaveportefølje hænger bedre sammen fremadrettet. o Atter andre projekter fokuserer på de overordnede strukturer i den kommunale organisation og har til formål at skabe effektiviseringsgevinster på flere fronter på én gang. Visse initiativer har en kort tidshorisont, mens andre strækker sig over flere budgetår. I den forbindelse koncentreres opfølgningsindsatsen omkring de effektiviseringsinitiativer, der har en skala, der gør det relevant og hensigtsmæssigt at projektgøre dem. For initiativer i mindre skala, vil fokus Side 2 af 4

209 primært rettes mod synliggørelse, procesbistand og tværgående videndeling af erfaringer. Strategiens elementer For at indfri så bredt et formål og understøtte så forskelligartede indsatser må effektiviseringsstrategien nødvendigvis bestå af andet og mere end dette strategipapir. For skabe udvikling og robusthed gennem effektivisering, skal der mere til end ord på et stykke papir. Effektiviseringsstrategiens "krop" er naturligvis de mange, konkrete initiativer og projekter, der er forankret i kommunens forskellige dele, på forskellige organisatoriske niveauer. Det er ude i virksomhederne, i de enkelte teams, blandt medarbejdere og ledere, at løsningerne på kommunens udfordringer skal findes. For at det løbende effektiviseringsarbejde ikke skal leve godt men skjult, bliver det derfor synliggjort i den langsigtede effektiviseringsstrategi - på tværs af den kommunale organisation. Med samme formål vil effektiviseringsprojekternes resultater blive opsamlet og formidlet opad og udad. Dette er et vigtigt element i effektiviseringsstrategien, fordi det giver borgere, politikere, ledere og medarbejdere syn for sagen og indblik i de effekter, som de mange forskelligartede effektiviseringsindsatser, der gennemføres i Lejre Kommune, samlet set munder ud i. Styrket forbedringskultur Et andet centralt element i effektiviseringsstrategien er det kontinuerlige arbejde med at påvirke Lejre Kommunes organisationskultur i retning af nytænkning, kreativitet og løbende udvikling. Opmærksomheden på at videreudvikle organisationen og opgaveløsningen og gøre tingene lettere og smartere, skal ideelt set gennemsyre alle niveauer og områder i kommunen. Effektiviseringsstrategien er ikke den eneste vej til en styrket forbedringskultur. Men den skal bidrage til at sikre, at en mulighedssøgende og udviklingsorienteret tænkning præger alle organisatoriske snitflader, samarbejdet mellem administration og politikere, dialogen mellem ledere og medarbejdere og ikke mindst de ansattes møde med borgerne. Denne udvikling skal drives via: o Gennemførelse og synliggørelse af konkrete projekter. o Workshops og dialog med politikere, medarbejdere og ledere. o Italesættelse af behovet for nytænkning og effektivisering i eksisterende fora. Veje til effektivisering I Lejre Kommune arbejdes der med at udvikle og effektivisere arbejdsmetoder, ressourceudnyttelse, kommunikation og samarbejdsformer på et væld af Side 3 af 4

210 forskellige måder og med vidt forskellige omdrejningspunkter. Dette er blot nogle af de konkrete indsatsområder og metoder: o Benchmarking af ressourceforbrug. o Strukturændringer på administrativt såvel som decentralt niveau. o Optimeret anvendelse af tidsmæssige og økonomiske ressourcer. o Tydeliggørelse af kommunikationskanaler og snitflader. o Simplificering af borgernes møde med kommunen. o Arbejdsgangsanalyser og LEAN. o Borger- og brugerundersøgelser o Digitalisering og øget borgerselvbetjening. o Investeringer mhp. på fremtidige gevinster - eksempelvis på klima- og energiområdet og IT-området. o Udnyttelse af samarbejdsfordele og stordriftspotentialer. Den langsigtede effektiviseringsstrategi skaber overblik over de forskellige initiativer og stiller skarpt på de enkelte projekters realiserede potentiale for at nedbringe ressourceforbrug, optimere besparelses-/indtjeningspotentialer, frigøre arbejdstimer el.lign. Derigennem ruster vi Lejre Kommunes organisation til at møde fremtidens udfordringer. Side 4 af 4

211 Bilag: Kobling mellem effektiviseringsstrategi og budget ver Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

212 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Marie Lindholt Andersen D E mlan@lejre.dk Dato: 2. december 2010 Kobling mellem langsigtet effektiviseringsstrategi og budget De økonomiske vilkår, det kommunale budget specificerer, danner rammen for det effektiviseringsarbejde, der initieres og gennemføres i organisationen. Effektiviseringsprojekterne og -tiltagene bidrager således til udmøntningen af budgettet. Den langsigtede effektiviseringsstrategi har derfor ikke en egen, økonomisk målsætning separat fra de generelle besparelses- og effektiviseringskrav, der er indlagt i budgettet. Formålet er tværtimod, at budgetudmøntningen, i så vid udstrækning som muligt, skal ske ved effektiviseringer frem for serviceniveauforringende besparelser. Budgetforudsætninger for effektiviseringsarbejdet Den langsigtede effektiviseringsstrategi omsættes i form af en række konkrete effektviseringsinitiativer. Flere af projekterne er defineret i budgettet som initiativer, der skal realisere konkrete, beløbssatte effektiviseringspotentialer. Samlet set er der i Budget 2011 på forhånd knyttet besparelseskrav til konkrete effektiviseringsprojekter initieret i 2010/2011 svarende til 12,5 mio. kr. På tilsvarende vis er der koblet konkrete sparekrav til nye effektiviseringsprojekter initieret i 2012 svarende til 19,5 mio. kr. Heri er medregnet de forventede vedtagne rammebesparelser samt de økonomiske konsekvenser af gensidighedsaftalen mellem stat og kommuner. Dette er den reelle økonomiske ramme og målsætning for effektiviseringsarbejdet i effektiviseringsstrategiens løbetid

213 Årlig effektvurdering af den langsigtede effektiviseringsstrategi Ved hvert budgetårs afslutning, gør programledelsen i dialog med projektleder/projektlejere for igangværende og afsluttede effektiviseringsprojekter, status over årets effektiviseringsarbejde. Det er målsætningen at synliggøre, hvordan og i hvilken størrelsesorden indsatserne under den langsigtede effektiviseringsstrategi har bidraget til budgetoverholdelsen. Sagt på en anden måde skal den langsigtede effektiviseringsstrategi samlet set hvert år bidrage til at reducere det behovet for at gennemføre serviceniveauforringende besparelser i de kommunale fagområder. Den langsigtede effektiviseringsstrategi understøtter således bevæggrundene bag den politiske beslutning om at realisere nødvendige besparelseskrav i form af rammebesparelser fra 2012 og frem; nemlig ønsket om at lægge initiativet og ansvaret for budgetudmøntning og operationalisering ud til de enkelte kommunale virksomheder med henblik på at sikre hensigtsmæssig udmøntning. Incitamentsstruktur Det er imidlertid ikke realistisk at sikre budgetoverholdelsen via effektiviseringer alene. Men det er, som nævnt, målsætningen, at den langsigtede effektiviseringsstrategi skal bringe organisationen så langt ad denne vej, som det lader sig gøre. Dog medfører erkendelsen af, at en budgetudmøntning baseret 100% på effektiviseringer ikke er realistisk, at det ikke er meningsfyldt at lave en incitamentsstruktur for effektiviseringsstrategien. Idet en incitamentsstruktur typisk ville definere, hvor stor en procentdel af effektiviseringsprojekternes gevinster, de enkelte virksomheder kunne få lov at beholde. Det incitament, der gælder for arbejdet med udmøntning af budgettet; at frigjorte ressourcer bliver på området, vil dog ligeledes være gældende for effektiviseringsarbejdet under den langsigtede effektiviseringsstrategi. Side 2 af 2

214 Bilag: Oversigt over igangværende effektiviseringsprojekter Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

215 Projekt Projektleder Projektejer Tværgående: Spotanalyser (ekstern konsulentbistand fra KMD) Kanalstrategi (tiltag til effektivisering af borgerbetjening og kommunikation) Udmøntning af energiinvesteringer (Budget 2011) Klimastrategi Roar Andersen Lene Jensen Ledernetværk HR Thea Hass Rådhusreduktion - fra 3 til 2 rådhuse Christian Østeraas Lene Jensen Ledelse & Organisation - analyse og ændring af ledelses- og organisationsstruktur bredt set. Mikkel Solgaard Bojsen-Møller Direktionen LEAN på tværs af Borgerservicecenteret, Jobcenter og Social Drift vedr. kontanthjælp Janne Laursen/Anders Haarløv Lone Feddersen Kommunen og civilsamfundet Anders Haarløv/Marie Lindholt AndersenTorben Gaarskær Beredskabsplan (procedurer for krisehåndtering) Jan Boje Professionalisering af ledelse - diplomledelse Vurdering af kommunens forsikringsordning (selvrisiko) og forebyggelsesindsats Intranet - brugerfladeoptimering Richard Oddershede Kommunikation Indkøb - incitamentsmodel, løbende effektivisering af indkøbsaftaler m.m. Klagehåndtering - nye procedurer Stine Rich Hansen Opkvalificering af LEAN-ambassadører (ekstern konsulentbistand) Mikkel Solgaard Bojsen-Møller Lene Jensen Projektlederuddannelse (ekstern) mhp. at styrke projektledelseskompetencer hos interne konsulenter/ projektledere. SKI-rammeaftale projekt vedr. omlægning af institutionernes telefoni. Rydde op i telefoni, der ikke længere anvendes, via gennemgang af institutionernes nuværende telefoniudgifter, opsigelse af fastnettelefoni og omlægning til mobiltelefoni eller IP-scale løsning. Effektiv Projektstyring - udvikling af struktur, metoder og skabeloner til understøttelse af sammenhængende, ensartet og effektiv styring af projekter Janne Laursen/Anders Haarløv/Karin Poulsen/Marie Lindholt Andersen Steen Skovgaard Christian Østeraas

216 Projekt Projektleder Projektejer Stabe: Opkvalificering af personale i Pers.afd. med henblik på at mindske sårbarhed, øge faglighed og styrke serviceniveau. Omorganisering og ændret opgavefordeling i Personaleafd. Ansættelse af HR-jurist mhp. optimering af ressourceudnyttelse i Pers.afd. og styrkelse af faglighed i sagsbehandling. Automatisering af serverdriften i 2011 mhp. at øge driftsikkerhed og mindske tidsforbrug på driften Definition af roller, funktion og ansvar i økonomifunktionen Evaluering og optimering af budgetproces Forretningsgange - økonomistyring. Budget & Analyse udarbejder projektoplæg Strukturering og formidling af økonomisk information på intranet/politikerportalen Optimering og udvikling af eksisterende økonomiværktøjer for at lette anvendelsen for bevillingsansvarlige og økonomifunktionen Økonomisk kursuspakke for bevillingsansvarlige Uddannelsesforløb for alle bevillingsansvarlige og kommende nye ledere/bevillingsansvarlige FLIS - fælleskommunalt ledelsesinformationssystem Anja Svane Breum Anja Svane Breum Anja Svane Breum Lotte Mikkelsen Jens Christiansen Ulla Høyrup Mikkelsen/Ulrik Bech Edelbo John H.K. Jacobsen Ulla Høyrup Mikkelsen Birgitte Heby Torsten Hjort Hansen Birgitte Heby

217 Projekt Projektleder Projektejer BUK: Analyse af ressourceforbrug på området for udsatte børn og unge - Børn & Familie afd. Annette Larsen Thea Hass Web-indskrivning til skolerne Jan Winther Skoleplan Jan Winther/Mikkel Solgaard Bojsen-Møller Biblioteksplan Janne Laursen Kvalitetsrapport og årsaftaler Jan Winther/Margit Nørgaard Pædagogiske læreplaner, børnemiljøvurderinger og årsaftaler Marie Lindholt Andersen/Margit Nørgaard Vurdering af mulighederne for erstatning af KMDinstitution med billigere system Selvbetjening på Pladsanvisningsområdet via Digital Pladsanvisning eller IST Øget funktionalitetsanvendelse i KMD-institutions dagplejemodul i forb. m. kursusplanlægning Flerinstitutionsledelse Ændret struktur for nødpasning i dagtilbud Låsesystemer i haller, skoler og kulturhuse Stordrift haller Flekspladser - fleksibel kapacitetsstyring på børnehaveområdet Snitflader mellem PPR/Visitation og daginstitutionslederne Legepladstilsyn - ny skabelon og ændret procedure Evaluering af visitationskriterier mhp. at øge fleksibilitet ved indskrivning til børnehave. Evaluering af sammenhængen mellem dagpasningsog skoledistrikter mhp. at sikre borgerne adgang til dagpasningstilbud i eget lokalområde Skole IT Struktur for systematisk ledelsesinformation til politisk niveau vedr. børnetalsudviklingen på 0-6 års området Struktur for løbende økonomiopfølgning på virksomhedsniveau på dagpasningsområdet - månedlige udtræk af ressourceforbrug og belægning som lederne kan "abonnere" på Vurdering af organisering og opgavefordeling på tværs af Sekretariat og Pladsanvisning Anja Svane Breum/Marie Lindholt Andersen Majken Mønster/Marie Lindholt Andersen Anja Svane Breum/Marie Lindholt Andersen Marie Lindholt Andersen Margit Nørgaard Majken Mønster/Marie Lindholt Andersen Majken Mønster/Winnie Thiemke/Marie Lindholt Andersen Jan Winther Tina Rantzau Kristiansen Tina Rantzau Kristiansen Anja Svane Breum

218 Projekt Projektleder Projektejer TM: Arbejdsgangsbeskrivelse på udstykningssager Koordinering af myndighedsbehandling Registrering af grønne områder Arbejdsdeling vedr. flygtninge og lejeboliger GIS strategi Brugervenlig hjemmeside for Natur & Miljø Digital klagehåndtering vedr. affaldshåndtering Digitalisering af byggesagsarkiv Integration af GeoEnviron og Acadre Strategi for alléer Retningslinjer for administration af gadekær, skilte Trafiksikkerhedsplan Effektivisering af kommunikation omkring privat udledning af spildevand i åbent land Effektivisering af formidling af T&M s virkefelt og aktiviteter, herunder intranet Kontakt til private vandværker Oplysning og ajourføring af grundejerforeningsoplysninger Peter Østerbye & Henrik Bech Hjortbøl Bodil Nissen Henrik Bech Hjortbøl Ingen projektleder(deltagelse af chefer fra sekretariat T&M, Vej & Park, Finans & Opkrævning, Visitation & Bestiller og Social Drift) Ingen projektleder / IT Birgitte Norby Marianne Spang Bech Anja Harboe? / IT Dorthe T. Jensen Henrik Bech Hjortbøl Henrik Bech Hjortbøl Michael Wurm Pedersen Christian Østeraas + Iben Lund Vinnie Hansen Hanne Farlov Udarbejdelse af økonomistyringsværktøj til ejendomsvedligeholdelse Oprydning og digitalisering af ejendomskartotek Udarbejdelse af skabeloner, procedurer og forretningsgange på ejendomsvedligeholdelsen Snitfladepapir på ejendomsvedligeholdelse Ensartning af service- og driftsaftaler Synliggørelse af TKE i forhold til virksomheder/institutioner Christian Østeraas Susanne Aune Louise Marqvertsen Louise Marqvertsen Lisbeth Jacobsen Lisbeth Jacobsen

219 Projekt Projektleder Projektejer SA: LEAN i Visitation Pia Munk Lundgren Visitationsudvalg (ændret struktur for drøftelse af sager) Roar Andersen Længst muligt i eget liv (metaprojekt) Tina Frydensberg Nicolaisen Lone Feddersen Kulturforandring i hjemmeplejen - hverdagsrehabilitering Aase Sørensen / Tina Frydensberg Nicolaisen Lone Feddersen Øget indsats i genoptræning og rehabilitering - Træningshotel Gete Bjerring Markussen Lone Feddersen og træning i hjemmet Sygeplejeklinikker Aase Sørensen Lone Feddersen Seniorfitness Helle Martinsen Lone Feddersen Træning i aktivitetscentre Evy Johnsen Lone Feddersen Faldforebyggelse Vibeke Reiter Lone Feddersen Kostvejledning i forbindelse med træning Anne Andersen Lone Feddersen Her & Nu Service -hjælpemiddelområdet Pia Munk Lundgren Lone Feddersen Velfærdsteknologiteams - ældreområdet Pia Munk Lundgren Lone Feddersen Styring, prioritering og udvikling på det specialiserede Roar Lindholt Andersen Lone Feddersen voksensocialområde (metaprojekt) Indsatsgruppe for hjemtaget handlekompetence på Linda Brask / Torsten Hjort Hansen Lone Feddersen voksensocialområdet Individbaseret dispositionsregnskab på voksensocialområdetlinda Brask / Torsten Hjort Hansen Lone Feddersen Kvalitetsstandarder på ydelser på voksensocialområdet Linda Brask Lone Feddersen (myndighed) Fælles støttekontaktpersonkorps Pia Munk Lundgren / Bodil Langkilde Lone Feddersen Fuld implementering af tovholderfunktion Roar Lindholt Andersen Lone Feddersen Indsats vedrørende kvalitet i sagsbehandlingen på Linda Brask Lone Feddersen voksensocialområdet Effektiv sagsbehandling - LEAN i Visitation & Bestiller Pia Munk Lundgren Lone Feddersen Mellemkommunalrefusion - forretningsgange Esben Frederiksen / Torsten Hjort Lone Feddersen Hansen Forretningsgange vedr. betalingsopgaver på Social & Esben Frederiksen Lone Feddersen Arbejdsmarked Objektiv sagsbehandling Jessie Lynggaard / Anders Haarløv Lone Feddersen God Borgerservice Jessie Lynggaard Lone Feddersen Visitationsudvalg STU (Jobcenter) Lone Feddersen Sammenhængende indsats fra ung til voksen (Jobcenter) Lone Feddersen Skub i EGU (Jobcenter) Lone Feddersen Aktivering af sygemelde (Jobcenter) Lone Feddersen Virksomhedsnær aktivering (Jobcenter) Lone Feddersen Nedsættelse af sygefravær ( borgernes) (Jobcenter) Lone Feddersen Effektiv parallelindsats (Jobcenter) Lone Feddersen Integrationsindsatsen (Jobcenter) Lone Feddersen Håndtering af dobbelt så mange ledige og opnå opsætningshastighed på linie med sammenlignelige jobcentre. (metodeudvikling og brug af anden aktør) (Jobcenter) Lone Feddersen Kvalitet i arbejdet med match 2 ( projekt på rette vej) (Jobcenter) Lone Feddersen Samarbejde på tværs af job centre (Jobcenter) Lone Feddersen Fokus på langtidsledige. (Jobcenter) Lone Feddersen Centralisering af visitation til arbejdsredskaber (Jobcenter) Lone Feddersen

220 Samlet Projekt Projektleder Projektejer Tværgående: Spotanalyser (ekstern konsulentbistand fra KMD) 0 0 Kanalstrategi (tiltag til effektivisering af borgerbetjening og kommunikation) 0 0 Udmøntning af energiinvesteringer (Budget 2011) 0 0 Klimastrategi Roar Andersen Lene Jensen Ledernetværk HR Thea Hass Rådhusreduktion - fra 3 til 2 rådhuse Christian Østeraas Lene Jensen Ledelse & Organisation - analyse og ændring af ledelses- og organisationsstruktur bredt set. Mikkel Solgaard Bojsen-Møller Direktionen LEAN på tværs af Borgerservicecenteret, Jobcenter og Social Drift vedr. kontanthjælp Janne Laursen/Anders Haarløv Lone Feddersen Kommunen og civilsamfundet Anders Haarløv/Marie Lindholt Andersen Torben Gaarskær Beredskabsplan (procedurer for krisehåndtering) Jan Boje 0 Professionalisering af ledelse - diplomledelse 0 0 Vurdering af kommunens forsikringsordning (selvrisiko) og forebyggelsesindsats Richard Oddershede 0 Intranet - brugerfladeoptimering Kommunikation 0 Indkøb - incitamentsmodel, løbende effektivisering af indkøbsaftaler m.m. 0 0 Klagehåndtering - nye procedurer Stine Rich Hansen 0 Opkvalificering af LEAN-ambassadører (ekstern konsulentbistand) Mikkel Solgaard Bojsen-Møller Lene Jensen Projektlederuddannelse (ekstern) mhp. at styrke projektledelseskompetencer hos interne konsulenter/projektledere. Janne Laursen/Anders Haarløv/Karin Poulsen/Marie Lindholt Andersen 0 SKI-rammeaftale projekt vedr. omlægning af institutionernes telefoni. Rydde op i telefoni, der ikke længere anvendes, via gennemgang af institutionernes nuværende telefoniudgifter, opsigelse af fastnettelefoni og omlægning til mobiltelefoni eller IPscale løsning. Steen Skovgaard 0 Effektiv Projektstyring - udvikling af struktur, metoder og skabeloner til understøttelse af sammenhængende, ensartet og effektiv styring af projekter Christian Østeraas 0 Stabe: Opkvalificering af personale i Pers.afd. med henblik på at mindske sårbarhed, øge faglighed og styrke serviceniveau. Anja Svane Breum 0 Omorganisering og ændret opgavefordeling i Personaleafd. Anja Svane Breum 0 Ansættelse af HR-jurist mhp. optimering af ressourceudnyttelse i Pers.afd. og styrkelse af faglighed i sagsbehandling. Anja Svane Breum 0 Automatisering af serverdriften i 2011 mhp. at øge driftsikkerhed og mindske tidsforbrug på driften Lotte Mikkelsen 0 Definition af roller, funktion og ansvar i økonomifunktionen Jens Christiansen 0 Evaluering og optimering af budgetproces Ulla Høyrup Mikkelsen/Ulrik Bech Edelbo 0 Forretningsgange - økonomistyring. Budget & Analyse udarbejder projektoplæg John H.K. Jacobsen 0 Strukturering og formidling af økonomisk information på intranet/ politikerportalen Ulla Høyrup Mikkelsen 0 Optimering og udvikling af eksisterende økonomiværktøjer for at lette anvendelsen for bevillingsansvarlige og økonomifunktionen Birgitte Heby 0 Økonomisk kursuspakke for bevillingsansvarlige Torsten Hjort Hansen 0 Uddannelsesforløb for alle bevillingsansvarlige og kommende nye ledere/bevillingsansvarlige Birgitte Heby 0 FLIS - fælleskommunalt ledelsesinformationssystem 0 0

221 BUK: Analyse af ressourceforbrug på området for udsatte børn og unge - Børn & Familie afd. Annette Larsen Thea Hass Web-indskrivning til skolerne Jan Winther 0 Skoleplan Jan Winther/Mikkel Solgaard Bojsen- Møller 0 Biblioteksplan Janne Laursen 0 Kvalitetsrapport og årsaftaler Jan Winther/Margit Nørgaard 0 Pædagogiske læreplaner, børnemiljøvurderinger og årsaftaler Vurdering af mulighederne for erstatning af KMD-institution med billigere system Selvbetjening på Pladsanvisningsområdet via Digital Pladsanvisning eller IST Marie Lindholt Andersen/Margit Nørgaard 0 Anja Svane Breum/Marie Lindholt Andersen 0 Majken Mønster/Marie Lindholt Andersen 0 Øget funktionalitetsanvendelse i KMD-institutions dagplejemodul i forb. m. kursusplanlægning 0 0 Flerinstitutionsledelse Anja Svane Breum/Marie Lindholt Andersen 0 Ændret struktur for nødpasning i dagtilbud 0 0 Låsesystemer i haller, skoler og kulturhuse 0 0 Stordrift haller 0 0 Flekspladser - fleksibel kapacitetsstyring på børnehaveområdet Marie Lindholt Andersen 0 Snitflader mellem PPR/Visitation og daginstitutionslederne 0 0 Legepladstilsyn - ny skabelon og ændret procedure Margit Nørgaard 0 Evaluering af visitationskriterier mhp. at øge fleksibilitet ved indskrivning til børnehave. Evaluering af sammenhængen mellem dagpasnings- og skoledistrikter mhp. at sikre borgerne adgang til dagpasningstilbud i eget lokalområde Majken Mønster/Marie Lindholt Andersen 0 Majken Mønster/Winnie Thiemke/Marie Lindholt Andersen 0 Skole IT Jan Winther 0 Struktur for systematisk ledelsesinformation til politisk niveau vedr. børnetalsudviklingen på 0-6 års området Tina Rantzau Kristiansen 0 Struktur for løbende økonomiopfølgning på virksomhedsniveau på dagpasningsområdet - månedlige udtræk af ressourceforbrug og belægning som lederne kan "abonnere" på Tina Rantzau Kristiansen 0 Vurdering af organisering og opgavefordeling på tværs af Sekretariat og Pladsanvisning Anja Svane Breum 0 TM: Arbejdsgangsbeskrivelse på udstykningssager Peter Østerbye & Henrik Bech Hjortbøl 0 Koordinering af myndighedsbehandling Bodil Nissen 0 Registrering af grønne områder Henrik Bech Hjortbøl 0 Arbejdsdeling vedr. flygtninge og lejeboliger Ingen projektleder(deltagelse af chefer fra sekretariat T&M, Vej & Park, Finans & Opkrævning, Visitation & Bestiller og Social Drift) 0 GIS strategi Ingen projektleder / IT 0 Brugervenlig hjemmeside for Natur & Miljø Birgitte Norby 0 Digital klagehåndtering vedr. affaldshåndtering Marianne Spang Bech 0 Digitalisering af byggesagsarkiv Anja Harboe 0 Integration af GeoEnviron og Acadre? / IT 0 Strategi for alléer Dorthe T. Jensen 0 Retningslinjer for administration af gadekær, skilte Henrik Bech Hjortbøl 0 Trafiksikkerhedsplan Henrik Bech Hjortbøl 0 Effektivisering af kommunikation omkring privat udledning af spildevand i åbent land Michael Wurm Pedersen 0 Effektivisering af formidling af T&M s virkefelt og aktiviteter, herunder intranet Christian Østeraas + Iben Lund 0 Kontakt til private vandværker Vinnie Hansen 0 Oplysning og ajourføring af grundejerforeningsoplysninger Hanne Farlov 0 Udarbejdelse af økonomistyringsværktøj til ejendomsvedligeholdelse Christian Østeraas 0 Oprydning og digitalisering af ejendomskartotek Susanne Aune 0 Udarbejdelse af skabeloner, procedurer og forretningsgange på ejendomsvedligeholdelsen Louise Marqvertsen 0 Snitfladepapir på ejendomsvedligeholdelse Louise Marqvertsen 0 Ensartning af service- og driftsaftaler Lisbeth Jacobsen 0 Synliggørelse af TKE i forhold til virksomheder/institutioner Lisbeth Jacobsen 0

222 SA: LEAN i Visitation 0 Pia Munk Lundgren Visitationsudvalg (ændret struktur for drøftelse af sager) Roar Andersen 0 Længst muligt i eget liv (metaprojekt) Tina Frydensberg Nicolaisen Lone Feddersen Kulturforandring i hjemmeplejen - hverdagsrehabilitering Aase Sørensen / Tina Frydensberg Nicolaisen Lone Feddersen Øget indsats i genoptræning og rehabilitering - Træningshotel og træning i hjemmet Gete Bjerring Markussen Lone Feddersen Sygeplejeklinikker Aase Sørensen Lone Feddersen Seniorfitness Helle Martinsen Lone Feddersen Træning i aktivitetscentre Evy Johnsen Lone Feddersen Faldforebyggelse Vibeke Reiter Lone Feddersen Kostvejledning i forbindelse med træning Anne Andersen Lone Feddersen Her & Nu Service -hjælpemiddelområdet Pia Munk Lundgren Lone Feddersen Velfærdsteknologiteams - ældreområdet Pia Munk Lundgren Lone Feddersen Styring, prioritering og udvikling på det specialiserede voksensocialområde (metaprojekt) Roar Lindholt Andersen Lone Feddersen Indsatsgruppe for hjemtaget handlekompetence på voksensocialområdet Linda Brask / Torsten Hjort Hansen Lone Feddersen Individbaseret dispositionsregnskab på voksensocialområdet Linda Brask / Torsten Hjort Hansen Lone Feddersen Kvalitetsstandarder på ydelser på voksensocialområdet (myndighed) Linda Brask Lone Feddersen Fælles støttekontaktpersonkorps Pia Munk Lundgren / Bodil Langkilde Lone Feddersen Fuld implementering af tovholderfunktion Roar Lindholt Andersen Lone Feddersen Indsats vedrørende kvalitet i sagsbehandlingen på voksensocialområdet Linda Brask Lone Feddersen Effektiv sagsbehandling - LEAN i Visitation & Bestiller Pia Munk Lundgren Lone Feddersen Mellemkommunalrefusion - forretningsgange Esben Frederiksen / Torsten Hjort Hansen Lone Feddersen Forretningsgange vedr. betalingsopgaver på Social & Arbejdsmarked Esben Frederiksen Lone Feddersen Objektiv sagsbehandling Jessie Lynggaard / Anders Haarløv Lone Feddersen God Borgerservice Jessie Lynggaard Lone Feddersen Visitationsudvalg STU (Jobcenter) Lone Feddersen Sammenhængende indsats fra ung til voksen (Jobcenter) Lone Feddersen Skub i EGU (Jobcenter) Lone Feddersen Aktivering af sygemelde (Jobcenter) Lone Feddersen Virksomhedsnær aktivering (Jobcenter) Lone Feddersen Nedsættelse af sygefravær ( borgernes) (Jobcenter) Lone Feddersen Effektiv parallelindsats (Jobcenter) Lone Feddersen Integrationsindsatsen (Jobcenter) Lone Feddersen Håndtering af dobbelt så mange ledige og opnå opsætningshastighed på linie med sammenlignelige jobcentre. (metodeudvikling og brug af anden aktør) (Jobcenter) Lone Feddersen Kvalitet i arbejdet med match 2 ( projekt på rette vej) (Jobcenter) Lone Feddersen Samarbejde på tværs af job centre (Jobcenter) Lone Feddersen Fokus på langtidsledige. (Jobcenter) Lone Feddersen Centralisering af visitation til arbejdsredskaber (Jobcenter) Lone Feddersen

223 Bilag: Tids- og aktivitetsplan for effektiviseringsstrategiproces i ver Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

224 Notat Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Anders Haarløv Udvikling D E anha@lejre.dk Dato: 2. december 2010 Tids- og aktivitetsplan for effektiviseringsstrategiproces i Fokus 2010: o Overblik over de allerede igangværende effektiviseringsprojekter. o Forventningsafstemning med direktion og politikere om den langsigtede effektiviseringsstrategis form og opbygning. Fokus 2011: o Udbygning og kvalificering af projektoverblik. o Synlighed og debat om effektivisering på alle organisatoriske niveauer bl.a. ved deltagelse på chefgruppe- og ledermøder, HU/LU, Strategisk Lederforum m.v. ("roadshow") o Afvikling af effektiviseringsworkshops med fokus på: o Tematisering af præmisserne og behovet for fortsat effektivisering. o Synliggørelse af allerede igangværende effektiviseringsarbejde. o Projektbeskrivelse og operationalisering af nye effektiviseringsidéer. o Udvælgelse og kvalificering af idéer og initiativer, der kan danne basis for nye effektiviseringsprojekter o Kobling til budgetproces via tematisering af effektiviseringsarbejdet i forbindelse med direktørområdernes/virksomhedernes drøftelser af budgetudmøntning. o Politikerinddragelse gennem budgetseminar primo 2011 med fokus på inddragelse og videreformidling af foreløbige resultater.

225 September Oktober November December Januar/februar Marts/Juni Beskrivelse af den Overblik over Forventningsafstemning Planlægning af Projektoverblik Roadshow afvikles. langsigtede effektiviserings- igangværende med direktion og forløb for workshops udbygges og Tematisering af effektiviseringstiltag politisk niveau om og "roadshow" forår kvalificeres. strategi effektiviserings- effektiviserings- '11 Roadshow forberedes. arbejdet i forbindelse strategiens indhold med budgetudmøntning

226 Bilag: Tidsplan og indhold i budgetopfølgning 2011 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

227 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Ulrik Bech Edelbo Økonomi D E uled@lejre.dk Budgetopfølgninger 2011 Dato: 9. november 2010 J.nr.: Formålet med budgetopfølgningerne er at sikre økonomistyring og budgetoverholdelse, dokumentere bevillingsansvarliges egen budgetopfølgning, samt skabe beslutningsgrundlag og overblik for både det administrative og politiske ledelsesniveau. Budgetopfølgningen i Lejre kommune sker på flere forskellige detaljeringsniveauer og såfremt der opstår konkrete økonomiske problemstillinger vil direktionen tage initiativ til at de bliver forelagt særskilt med henblik på at iværksætte modgående aktiviteter. I tillæg til dette forelægges udvalgene løbende relevant ledelsesinformation. Forventet Regnskab Administrationen udarbejder fire gange om året Forventet Regnskab, som er en dybdegående økonomiopfølgning, der vurderer tværgående sammenhænge og tendenser på kommunens drift, anlæg og finansiering. Fokus for Forventet Regnskab er at give politikerne det strategiske overblik over udviklingen i økonomien, så der kan tages styringsinitiativer. Forventet Regnskab retter sig mod det politiske niveau. Opfølgningerne vil beskæftige sig med udgiftsudviklingen inden for servicerammen, overførselsudgifter, anlæg, finansiering og kassebeholdning. Altså opfølgning på udviklingen inden for og imellem de udgiftstyper som er væsentlige for at have det politiske helhedsbillede. Endvidere vil der være stærkere opfølgning på det rammestyrede område, hvor store over-/underskud forventes i løbet af året, følges handleplaner og er der brug for nye handleplaner. Fra 2011 bliver kommunerne underlagt en sanktionslovgivning, som nødvendiggør denne tættere opfølgning på især serviceudgiftsrammen. Administrationen vil udarbejde Forventet Regnskab ud fra en forudsætning om at der ikke gives ufinansierede tillægsbevillinger og i hvert enkelt tilfælde hvor der tegner sig en risiko for at der opstår merudgifter komme med forslag til finansieringsmulighed fra andre konti eller hvis dette ikke er muligt en beskrivelse af de initiativer, der er nødvendige for at overholde budgettet, samt de konsekvenser dette måtte have for serviceniveauet.

228 I forbindelse med Forventet Regnskab håndteres også omplaceringer mellem bevillingerne, ændringer som følge af DUT og der kan teoretisk set søges tillægsbevillinger (Muligheden for at give tillægsbevillinger i Forventet regnskab, skal ses i sammenhæng med styrelseslovens 40, stk. 2 at der ikke må afholdes udgifter uden kommunalbestyrelsen har givet bevilling). Direktion Direktion Fagudvalg Økonomiudvalget Kommunalbestyrelsen Forventet Regnskab pr. 1/ Forventet Regnskab pr. 31/ Forventet Regnskab pr. 30/ Forventet Regnskab pr. 30/ / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / Af hensyn til at få yderligere procestid til at kvalificere indholdet i Forventet Regnskab vil administrationen påbegynde udarbejdelsen i måneden op til skæringsdatoen. De bevillingsansvarlige skal besvare spørgeskemaerne om udviklingen i budgetoverholdelsen måneden før kvartalsudløb, så der er et godt grundlag for dialogen omkring udarbejdelsen af Forventet Regnskab. Dialogen mellem direktørområderne, de bevillingsansvarlige samt budget og analyse foregår på denne måde løbende op til hvert kvartal. På områder hvor der viser sig risiko for at budgettet ikke kan overholdes vil der blive gået tættere på problematikkerne og løsningsmulighederne i den egentlige udarbejdelse af Forventet Regnskab. Ved kvartalets udløb vil de endelige økonomidata blive stillet op, og det vurderes om der er forhold som skal genoptages i forhold til den dialog, der allerede har været med de bevillingsansvarlige, som selvfølgelig også selv har ansvaret for at følge op på om forbruget svarer overens med deres forventninger. Forventet Regnskab har en lidt anden karakter. Der sigtes efter en politisk behandling i januar og der vil pr. 1/ endnu ikke være et forbrug at foretage en økonomiopfølgning på. Forventet Regnskab vil være en risikovurdering i forhold til budget Er der områder, hvor det allerede på dette tidlige tidspunkt vurderes, at der vil være en udvikling, der vanskeliggør budgetoverholdelsen. Det er væsentligt at kende en sådan risiko tidligst muligt, så er der bedre mulighed for at iværksætte initiativer, der imødegår udviklingen. Der vil ikke blive sendt spørgeskemaer ud til de Side 2 af 3

229 bevillingsansvarlige. Risikoområderne vil blive beskrevet i samarbejde mellem Budget og analyse, direktørområderne og bevillingsansvarlige. Likviditetsoversigter Der udarbejdes månedlige likviditetsoversigter med opgørelse af dag til dag likviditeten samt den gennemsnitlige likviditet set over 365 dage (kassekreditreglen). Likviditetsoversigterne offentliggøres på politikerportalen. Likviditetstallene indberettes kvartalsvist til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Kvartalsoversigter på det specialiserede socialområde Udgiftsvæksten på det specialiserede socialområde var et centralt emne i forhandlingerne om kommunernes økonomi for For at bidrage til en opbremsning af den hidtidige udgiftsvækst på området aftalte KL og regeringen, at der fremadrettet skal udarbejdes kvartalsvise oversigter over udgiftsudviklingen på området. De kvartalsvise oversigter over udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde skal dels drøftes af Kommunalbestyrelsen indenfor en måned og indberettes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Halvårsregnskab I økonomiaftalen, som blev indgået mellem KL og Regeringen i juni 2010, indgik formuleringer om at kommunerne skal udarbejde halvårsregnskaber. Det er pt. uvist hvilken form disse halvårsregnskaber vil antage. Der er dialog mellem KL og ministeriet om emnet. Der er potentielt tale om en meget stor arbejdsopgave og det kan blive nødvendigt at revurdere indholdet og tidsplanen for udarbejdelsen af Forventet Regnskab når udmeldingerne om halvårsregnskabet kommer, således at der så vidt muligt bliver sammenfald og dobbeltarbejde omkring udarbejdelse af halvårsregnskabet og Forventet Regnskab undgås. Side 3 af 3

230 Bilag: Notat om valg af FLIS.doc Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

231 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Ulla Høyrup Mikkelsen Økonomi D E ulmi@lejre.dk Fælleskommunal ledelsesinformation - FLIS Dato: 25. november 2010 J.nr.: 10/25481 KL har besluttet, at udvikle et fælleskommunalt ledelsesinformationssystem, FLIS. Baggrunden er, at KL mener at kommunerne selv bør sætte sig i spidsen for udvikling af redskaber, som skaber gennemsigtighed i den kommunale opgaveløsning. I og med at kommunerne går sammen kan de sætte langt større kraft bag kravet om adgang til data fra egne administrative systemer. Alt andet lige vil det være billigere at udvikle sammen, frem for hver for sig. Endelig kan et fælleskommunalt ledelsesinformationssystem imødekomme behovet for at benchmarke den enkelte kommunes indsats mere effektivt og med større kvalitet. Udviklingen af FLIS varetages af KOMBIT, der er ejet af KL. KOMBIT har de sidste 3 år samarbejdet med 26 kommuner om udvikling og afklaring af behov i forhold til FLIS. KOMBIT er klar til at sende den konkrete løsning af FLIS i udbud, så første version kan færdiggøres af en systemudvikler. Alle kommuner er derfor blevet tilbud at gå med i projektet, og skal senest 5. januar 2011 give svar om de ønsker at tilslutte sig FLIS. FLIS løsningen består dels af en "FLIS database", der indeholder adgang til data og nøgletal. Og dels af et "FLIS præsentationslag", der indeholder et rapportgenerering og distributionssystem. KL og KOMBIT opfordre til, at alle kommuner som minimum tilslutter sig "FLIS database". Årsagen er at, FLIS kan skabe en infrastruktur, som gør det nemt for alle kommuner af implementere forskellige ledelsesinformationsløsninger på platformen "FLIS databasen". Hvis kommunen tilslutter sig "FLIS databasen" vil KOMBIT forhandle adgang til data fra alle de administrative systemer som de enkelte kommuner benytter.

232 Tidsplanen indeholder gennemførelse af udbud 2011, og udvikling af første version af FLIS 1. kvartal Første version indeholder fire fagområder samt tværgående data, som tæller for et fagområde. Tværgående data indeholder overordnet tværgående nøgletal, omkostninger pr. borger og personale/fravær. De fire fagområder indeholder data for skoler, udsatte børn og unge, voksne handicappet og ældre. Nøgletallene i version 1 er valgt ud fra kommunernes aktuelle styringsudfordringer. Anden version er planlagt til 2014 og indeholder yderligere 2 fagområder, hvilke er ikke besluttet endnu. FLIS er et dynamisk system, hvor der løbende vil kunne tages nye nøgletal ind, hvis de kan konstrueres med det eksisterende datagrundlag. Priser Prisen består dels af en pris for FLIS databasen, og dels af en pris for FLIS præsentationslag. FLIS databasen koster et engangsindskud i 2011 på kr. pr. kommune, derudover skal Lejre Kommune betale en licens pr. fagområde (folkeskolen, børn og unge, voksne handicappede, ældreomsorg og tværgående nøgletal) pr. indbygger pr. år. Prisen er afhængig af hvor mange kommuner der tilmelder sig, se priseksempel beregnet for Lejre Kommune med indbyggere. Tabel 1. Prisstruktur for FLIS databasen. Tilslutning beregnet i pct. af Scenarie Pris pr. fagområde i kr. befolkningsgrundlaget i Danmark Engangsbetaling Pris pr. år med 5 dataområder Pris pr. år med 7 dataområder 1 1, , , , Prisen for præsentationslag er ligeledes afhængig af antal kommuner der tilslutter sig. Er der f.eks. 59 kommuner som tilmelder sig skal Lejre Kommune betale kr. om året. Side 2 af 3

233 Tabel 2. Prisstruktur for FLIS præsentationslag Scenarie A B C D Kommunetilslutning (antal) Enhedspris pr. år i kr. 68 kommuner (70 pct. af landets kommuner) kommuner (60 pct. af landets kommuner) kommuner (50 pct. af landets kommuner) kommuner (40 pct. af landets kommuner) Prisen for Lejre Kommune er således afhængig af hvor mange kommuner der tilmelder sig. I tabel 3 er beregnet den henholdsvis laveste/højeste pris afhængig af tilmeldingsgraden fra andre kommuner til FLIS databasen og FLIS præsentationslag. Lejre Kommunes tilmeldingen kan gøres afhængig af hvor mange der tilmelder sig aftalen. Tabel 3 Min. og mak. priser for Lejre Kommune Minimumpris Maksimumpris Fordele/ulemper ved valg af FLIS Der er nogle klare fordele ved at indgå i FLIS. Det er administrationens vurdering, at det vil give billigere adgang til egne administrative systemer end Lejre Kommune selv kan forhandle. Det vil understøtte den igangværende effektiviseringsstrategi i Lejre Kommune, og det bliver muligt at benchmarke med andre kommuner, hvor tallene er opgjort på samme måde. En ulempe ved FLIS er, at Lejre Kommune ikke selv kan bestemme i hvilken rækkefølge konkrete nøgletal skal udvikles, og meget begrænset indflydelse på kravspecifikation i udbuddet og dermed kriterier for valg af leverandør. Side 3 af 3

234 Bilag: Lukning anlæg2.xls Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

235 Anlæg vand og spildevand Anlæg over 2 mio. kr. med forbrug i 2010 Strukturtekst Forbrug Korr. budget ultimo 2010 Restkorr. budget ultimo Forsyningsvirksomheder m.v. 43 Rensningsanlæg inkl. hoved- og detailkloakker 3 Anlæg SEPARERING OG RENOVERING AF KLOAK- SYSTEM I KYNDELØSE OG NR. HYLLINGE Hjulbæk Huse-Skullerupholm kloak KLOAKRENOVERING GRØNAGER KLOAKRENOVERING TRANEMOSEVEJ, BO- GÅRDSVEJ, GRIMSHØJGVEJ OG ELVERDAMS GRAND TOTAL

236 Anlæg vand og spildevand Anlæg over 2 mio. kr. uden forbrug i 2010 Strukturtekst Forbrug Korr. budget ultimo 2010 Restkorr. budget ultimo Forsyningsvirksomheder m.v. 43 Rensningsanlæg inkl. hoved- og detailkloakker 3 Anlæg Sep.kloakering Hvalsø Renseanlæg Hvalsø Seperatkloakering Jenslev Kloakering af opland Bygaden,Lille- gaden og vinkelvej GRAND TOTAL

237 Anlæg vand og spildevand Anlæg under 2 mio. kr. Strukturtekst Forbrug Korr. budget ultimo 2010 Restkorr. budget ultimo Forsyningsvirksomheder m.v. 04 Vandforsyning 3 Anlæg Ny boring Kr. Såby vandværk Rensningsanlæg inkl. hoved- og detailkloakker 3 Anlæg ERHVERVSOMRÅDE LANDEVEJEN KR SÅBY KLOAKFORSYNING BUSKE-OMRÅDET, HVALSØ SARBJERG SARBJERG TIMIANHAVEN OMR. IV Sarbjerg - Myntehaven omr. VII Sarbjerg - Melissehaven Erhvervsgrunde Landevejen Kr. Såby Sarbjerg Merianhaven Renovering af afskærende ledninger Forbedringer på Ejby rensningsanlæg KLOAK I SÆBYPARKEN Sep.kloak - opland J. Gundestedgård AFLØB FRA MAGLEMOSEN Flytning af regnsvandsbassin Ammers-højvej/Hvidtjørnealle Projektering kloakfors. anlægspulje Analyse af renseanlægsstruktur i Lejre Kommune KLOAKRENOVERING ELLEKÆRGÅRDOMRÅDET, LINDENBORG Afrapp. af kloakundersøgelse i Sæby Kloakrenov. Sæby GRAND TOTAL

238 Bilag: Kloakrenovering Tranemosevej Bogårdsvej Grimshøjvej og Elverdamsvej Anlægsregnskab.xls Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

239 Projektnavn: Kloakrenovering Tranemosevej, Bogårdsvej, Grimshøjvej og Elverdamsvej Sagsnr. i Acadre 09/10128 Direktørområde: Teknik og Miljø Nyt Renovering, levetidsforlængende: Andet Sæt kryds x Opstilling af Budget/Regnskab: Budget Regnskab Forskel 1) Bevillingsdato: Beløb År Beløb KB U I 0 U I 0 U 0 Samlet Specifikation af regnskab: Gruppering iflg. Økonomisystemet. Køb/salg af bygning Projektering Håndværkerudgifter Samlet Ja Nej Er der forhold der skal rettes: Bemærkninger Projektet er endnu ikke afsluttet. Projektet er endnu ikke afsluttet, men aktiviteten overgår til Lejre Forsyning A/S. 1) Positive beløb er merudgifter eller mindreindtægter

240 Vejledning: Alt efter behov udvides antallet af rækker. Vær i den forbindelse opmærksom på at formlen i Samlet bliver korrekt. Med hensyn til vurdering af om anlægsprojektet er levetidsforlængende skal der være tale om nye materialer f.eks. nyt tab. Maling og udskiftning af enkelte tagplader vil ikke være omfattet. Ingen af cellerne er låst. Bemærkningerne skal være fyldestgørende, hvis der er store afvigelser. De defineres til omkring 10%. Der må dog vurderes i det enkelte tilfælde. Hvis der er forhold der skal rettes skal det fremgå af bemærkningerne.

241 Bilag: Kloakrenovering Gørnager Anlægsregnskab.xls Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

242 Projektnavn: Kloakrenovering Grønager Sagsnr. i Acadre 09/11623 Direktørområde: Teknik og Miljø Nyt Renovering, levetidsforlængende: Andet Sæt kryds x Opstilling af Budget/Regnskab: Budget Regnskab Forskel 1) Bevillingsdato: Beløb År Beløb KB U I 0 U I 0 U 0 Samlet Specifikation af regnskab: Gruppering iflg. Økonomisystemet. Køb/salg af bygning Projektering Håndværkerudgifter Samlet Ja Nej Er der forhold der skal rettes: Bemærkninger Projektet er endnu ikke afsluttet. Projektet er endnu ikke afsluttet, men aktiviteten overgår til Lejre Forsyning A/S. 1) Positive beløb er merudgifter eller mindreindtægter

243 Vejledning: Alt efter behov udvides antallet af rækker. Vær i den forbindelse opmærksom på at formlen i Samlet bliver korrekt. Med hensyn til vurdering af om anlægsprojektet er levetidsforlængende skal der være tale om nye materialer f.eks. nyt tab. Maling og udskiftning af enkelte tagplader vil ikke være omfattet. Ingen af cellerne er låst. Bemærkningerne skal være fyldestgørende, hvis der er store afvigelser. De defineres til omkring 10%. Der må dog vurderes i det enkelte tilfælde. Hvis der er forhold der skal rettes skal det fremgå af bemærkningerne.

244 Bilag: Hjulbæk Huse-Skullerupholm Kloak Anlægsregnskab.xls Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

245 Projektnavn: Hjulbæk Huse-Skullerupholm kloak Sagsnr. i Acadre 09/2414 Direktørområde: Teknik og Miljø Nyt Renovering, levetidsforlængende: Andet Sæt kryds x Opstilling af Budget/Regnskab: Budget Regnskab Forskel 1) Bevillingsdato: Beløb År Beløb U I KB U I U I Samlet Specifikation af regnskab: Gruppering iflg. Økonomisystemet. Køb/salg af bygning Projektering Håndværkerudgifter Samlet Ja Nej Er der forhold der skal rettes: Bemærkninger Projektet er endnu ikke afsluttet, men aktiviteten overgår til Lejre Forsyning A/S. 1) Positive beløb er merudgifter eller mindreindtægter

246 Vejledning: Alt efter behov udvides antallet af rækker. Vær i den forbindelse opmærksom på at formlen i Samlet bliver korrekt. Med hensyn til vurdering af om anlægsprojektet er levetidsforlængende skal der være tale om nye materialer f.eks. nyt tab. Maling og udskiftning af enkelte tagplader vil ikke være omfattet. Ingen af cellerne er låst. Bemærkningerne skal være fyldestgørende, hvis der er store afvigelser. De defineres til omkring 10%. Der må dog vurderes i det enkelte tilfælde. Hvis der er forhold der skal rettes skal det fremgå af bemærkningerne.

247 Bilag: Seperering og renovaring af kloaksystem i Kyndeløse og Nr Hyllinge Anlægsregnskab.xls Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

248 Projektnavn: Seperering og renovaring af kloaksystem i Kyndeløse og Nr. Hyllinge Sagsnr. i Acadre 07/7148 Direktørområde: Teknik og Miljø Nyt Renovering, levetidsforlængende: Andet Sæt kryds x Opstilling af Budget/Regnskab: Budget Regnskab Forskel 1) Bevillingsdato: Beløb År Beløb Til og med 2006 U I KB U I U I U I U I Samlet Specifikation af regnskab: Gruppering iflg. Økonomisystemet. Køb/salg af bygning Projektering Håndværkerudgifter Samlet Ja Nej Er der forhold der skal rettes: Bemærkninger Projektet er endnu ikke afsluttet, Projektet er endnu ikke afsluttet, men aktiviteten overgår til Lejre Forsyning A/S. 1) Positive beløb er merudgifter eller mindreindtægter

249 Vejledning: Alt efter behov udvides antallet af rækker. Vær i den forbindelse opmærksom på at formlen i Samlet bliver korrekt. Med hensyn til vurdering af om anlægsprojektet er levetidsforlængende skal der være tale om nye materialer f.eks. nyt tab. Maling og udskiftning af enkelte tagplader vil ikke være omfattet. Ingen af cellerne er låst. Bemærkningerne skal være fyldestgørende, hvis der er store afvigelser. De defineres til omkring 10%. Der må dog vurderes i det enkelte tilfælde. Hvis der er forhold der skal rettes skal det fremgå af bemærkningerne.

250 Bilag: Anskaffelse af pavilloner for 2 mio_02dec10.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

251 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Christian Østeraas Sekretariat D E chos@lejre.dk Køb af pavilloner Dato: 02. december 2010 J.nr.: I henhold til beslutning i Økonomiudvalget d. 09. februar 2010 (sagsnr. 09/13269) har administrationen udarbejdet forslag til køb af pavilloner på rådhusene som erstatning for de lejede. Rammebeløbet er jf. beslutning på Økonomiudvalgsmøde d. 14. december 2009 sat til kr. 2 mio. Der er lejet henholdsvis syv pavilloner på rådhuset i Hvalsø og 10 på rådhuset i Allerslev. 15 af pavillonerne (de syv i Hvalsø og otte i Allerslev) er lejet i 2006 af ét firma, mens to pavilloner Allerslev opsat i 2009 er fra et andet firma. Administrationen har bedt de to firmaer, hvor Lejre Kommune har lejet pavillonerne, om at give bud på køb af eksisterende pavilloner (scenarie 1). Administrationen har samtidig bedt de samme firmaer give bud på en permanent løsning i form af køb og opsætning af kontorpavilloner, som kendetegnes ved at være af permanent karakter. Tilbudsgrænsen er sat til max 2 mio. kr. inkl. alt, og med mulighed for ud-/tilbygning af flere pavilloner (scenarie 2). Resumé - anbefaling: Administrationen anbefaler, at de lejede pavilloner på Rådhuset i Hvalsø indtil videre bliver stående. Udgiften dækkes af eksisterende bevilling. Administrationen anbefaler, at der opsættes otte kontorpavilloner (scenarie 2b) på i alt 320 m2 på Rådhuset i Allerslev. Administrationen vurderer, at den foreslåede løsning er den mest fleksible løsning. Den giver mere faktisk kontorplads end nuværende (336 m2) og samtidig er den fremtidsorienteret, da der kan tilføjes flere pavilloner til løsningen - eller de lejede kan fjernes. Administrationen vurderer, at den valgte løsning understøtter brugen af Rådhuset i Allerslev uanset den fremtidige organisationsstruktur.

252 Hvor ikke andet direkte fremgår, er priser afrundet og ekskl. moms. Nuværende forhold: Den nuværende lejeydelse for pavillonerne er følgende (udregnet på gennemsnitspriser). Sted: Hvad: Antal: Pris. pr. mdr. (2010) Pris pr. år (2010) Allerslev Pavilloner , Firma 1 Allerslev Pavilloner , ,- Firma 2 Hvalsø Pavilloner , ,- Firma 1 I alt ,- Driftsudgifter for 2010 (estimeret) Opvarmning (el) ,- Rengøring ,- Lejeudgifter (jf. ovenfor) ,- I alt: ,- Størrelse af lejede pavilloner og medarbejdere heri Sted Antal m2 Antal (faktiske) Antal m2 pr. medarbejder 3 medarbejdere Hvalsø 224 m ,2 m2 Allerslev 336 m ,8 m2 I alt: 560 m ,97 m2 1 Der er ikke opsat målere på pavillonerne. Beløbene er beregnet ud fra nøgletal. 2 Beløbet er beregnet ud fra rengøringstaksten. 3 Inkl. venterum, gangareal etc. 4 Plus tre midlertidige stillinger (= 15,5 m2 pr. medarbejder) Side 2 af 7

253 Scenarie 1: Køb af eksisterende pavilloner: Forudsætninger: De eksisterende pavilloner er såkaldt midlertidige pavilloner, og er ikke godkendt til permanent benyttelse 5. Pavillonerne er lejet hos to firmaer fordelt som nedenfor. Lejeaftalen kan opsiges med dags varsel og fjernelse af pavilloner sker uden beregning for Lejre Kommune. Pristilbud: Fra firma 1; 14 stk. á kr. + 1 stk. á kr. = ,00 Fra firma 2; 2 stk. á ,- = ,00 I alt køb af eksisterende pavilloner= ,00 Scenarie 2: Permanent løsning med kontorpavilloner: Forudsætninger: Af hensyn til det begrænsede beløb (kr. 2 mio.) og udbygningsmulighederne har administrationen valgt at tage afsæt i, at løsningen med køb af kontorpavilloner sker på Rådhuset i Allerslev, og at kommunen fortsat lejer syv pavilloner fra firma 1 i Hvalsø. Det er sat som forudsætning for køb, at de opsatte pavilloner skal leve op til kravene i Bygningsreglement 2010 (BR10). Det er samtidig dikteret, at løsningen skal være fremtidsorienteret, således at der kan ske en udbygning af de opsatte pavilloner på et for Lejre Kommune fastsat tidspunkt. Af hensyn til det æstetiske og praktiske opereres kun med to plans-løsninger (stueplan og 1. sal). Firmaerne har derudover fået frie hænder til at placere pavillonerne efter eget valg. Begge firmaer foreslår, at kontorpavillonerne bygges direkte på rådhuset, således gavl på pavilloner flugter med gavl på rådhus 6. Det betyder, at den eksisterende 5 For at være godkendt til Bygningsreglement 2010 (BR10) skal pavillonen leve op til flere tekniske krav, fx. isolering, brandsikkerhed, opvarmning etc. De to pavilloner lejet af firma 2 er konstruktionsmæssigt godkendt til permanent benyttelse, men er dog pt. ikke opsat som sådan. 6 Det betyder dog, at vestligste vindue på 1. sal mod syd (direktør BUK) enten åbnes som ud-/indgang eller blændes. Udgiften hertil er ikke medtaget i prisberegningerne. Side 3 af 7

254 mellemgang mellem rådhus og nuværende pavilloner fjernes og nyopsatte pavilloner rykkes mod øst. Løsningen understøtter, at det vil være muligt at etablere flere parkeringspladser end for nuværende, da en parkeringsplads kan udvides til at omfatte området syd og øst for pavillonerne. Udgift hertil er ikke medtaget i prisberegningerne. 2a) Firma 1 foreslår følgende løsning: Sted: Rådhuset i Allerslev Forslag: Antal (i to plan) m2 pris. Seks (á 36 m2) 216 m Diverse ekstraarbejder, trapperepos, nedtagning af mellemgang, ventilation etc. I alt 2 mio. Udvidelsesmuligheder: Såfremt det nuværende antal m2 (336 m2) skal bevares, skal der fortsat købes eller lejes yderligere pavilloner. Køb af yderligere fire pavilloner (360 m2 i alt) koster kr ,- eller kr ,- pr. år. i leje (kr ,- pr. stk.) plus etableringsomkostninger på ca. kr ,-. 2b) Firma 2 foreslår følgende løsning: Sted: Rådhuset i Allerslev Forslag: Antal (i to plan) m2 pris. Fem (á 40 m2) 200 m2 2 mio. Ingen ekstraarbejder - I alt 2 mio. Udvidelsesmuligheder: For at få samme antal m2 (336 m2) som nuværende foreslår firma 2, at de to eksisterende, lejede kontorpavilloner genbruges og kobles på de fem nye (købte). Side 4 af 7

255 Firmaet vil derudover levere yderligere en ny kontorpavillon uden beregning i tre måneder fra opstillingstidspunkt. I alt giver løsningen 320 m2. Køb af yderligere tre pavilloner (320 m2 i alt) koster kr ,- eller kr pr. år ved leje (kr ,- pr. stk.). Der er ingen yderligere etableringsomkostninger ved de lejede 120 m2 (tre ekstra pavilloner), da dette er indregnet i tilbuddet på 2 mio. kr. Sammenligning af scenarier, herunder driftsudgifter: Størrelse af købte plus lejede pavilloner og medarbejdere heri Antal m2 Køb + leje Antal medarbejdere pr. d.d. Antal m2 pr. medarbejder pr. d.d. 7 Firma 1 (scenarie 2a) Firma 2 (scenarie 2b) 216 m m2 360 m2 200 m m2 320 m m m2 Nuværende 336 m ,8 m2 Kommentarer til scenarie 2: Forudsætninger: Kontorpavilloner på Rådhuset i Allerslev (10 på 360 m2 eller otte stk. på 320 m2) vil overgå til centralvarme, hvilket påvirker udgifterne til opvarmning i positiv retning. I priserne er ikke medtaget installation af EDB, ABA, telefon, solafskærmning samt diverse gebyrer (byggesagsgebyrer), som anslås at koste ca. kr ,-. Scenarie 2a (360 m2 fordelt på 10 pavilloner): Leje Opvarmning 8 9 El 10 Rengøring 11 I alt Hvalsø , , , , ,- 7 Inkl. venterum, gangareal etc. 8 Opvarmning i Hvalsø vil stadig være el. 9 Anslået udgift til opvarmning ved centralvarme (naturgas) er opgjort ved antal m2 pr. år. 10 Udgift til elforbrug er opgjort ved antal m2 pr. år (anslået for 2010). 11 Udgift til rengøring er opgjort på antal m2 pr. år (anslået for 2010) Side 5 af 7

256 Allerslev , , , , , , , , , ,- Scenarie 2b (320 m2 fordelt på otte pavilloner): Leje Opvarmning El Rengøring I alt Hvalsø , , , , ,- Allerslev , , , , , , , , , , I budget 2011 er der afsat kr ,- til leje af pavilloner. Bevillingen er reguleret med kr ,- i forhold til 2010 som følge af beslutningen om at købe pavilloner for to mio. kr. Det vil sige, at der er en manko på henholdsvis kr ,- og kr ,- på det to scenarier. Konkluderende: Firma 1's kontorpavilloner minder meget om de eksisterende pavilloner (samme mål). De er med firma 1's egne ord bedst egnede til enkeltkontorer (12 m2) eller - med lidt god vilje - storrumskontorer. Der vil være plads til 20 medarbejdere i 360 m2 i enkeltmandskontorer eller 40 medarbejdere i storrumskontorer. Firma 2's kontorpavilloner er længere og højere end de eksisterende, lejede pavilloner (dog identisk med de to nyeste opsatte). Pavillonerne kan indrettes som enkelt-, dobbelt- (14 m2) eller storrumskontorer. Ved enkeltkontorløsning vil der være plads til 16 medarbejdere, og ved dobbeltkontorløsning vil der være plads til 32 medarbejdere i 320 m2. Ved en storrumsløsning i en del af bygningen er der plads til yderligere fire-otte medarbejdere. Løsning Firma 1 (10 pav.) Firma 2 (8 pav.) Dags dato Sammenligning af scenarier - medarbejdere og m2 Antal Medarbejdere / antal m2 pr. medarbejder m2 Enkeltmandskontorer Dobbeltkontor Storrumskontor 360 m2 20 / 12 m2 pr. - / - 40 / 9 m2 kontor 320 m2 16 / 14 m2 pr. 32 / 7 m / 8,8-8 kontor m2 336 m2 20 / 12 m2 - / - 12 Plus etableringsomkostninger på kr ,- jf. scenarie 2a. 13 Minus kr ,- i Firma 2 stiller en pavillon til rådighed i tre måneder. Side 6 af 7

257 De to løsninger er svære at sammenligne. Der er en forskel på 40 m2 i firma 1's favør. Til gengæld koster det ,- ( ,- minus ,-) mere at få de ekstra 40 m2. Hertil skal lægges kr ,- i etableringsomkostninger. Uanset valg af løsning kan man i begge løsninger kombinere enkeltmands- og storrumskontorer og for firma 2 ligeledes dobbeltkontorer. Vurdering: Administrationen vurderer ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at købe de eksisterende pavilloner bl.a. ud fra den betragtning, at de ikke er - eller kan - godkendes som permanent byggeri. Endvidere er de elopvarmede og samtidig dårligt isolerede, hvilket foruden stort energiforbrug også giver ringere arbejdsforhold. Administrationen har derfor valgt at fokusere på de to løsninger foreslået af firmaerne 1 og 2. Administrationen vurderer med baggrund i ovenstående udregning, indretningsmuligheder, antal m2, indeklima, design og kvalitet, at scenarie 2b (firma 2) giver den bedste løsning. Administrationen anbefaler derfor, at der købes fem pavilloner fra firma 2, og at firma 2 stiller tre yderligere kontorpavilloner op i tilknytning til de fem købte 14. Prisoverslag: Køb af fem kontorpavilloner i 2010: Fortsat leje af to kontorpavilloner (2011): Leje af et stk. ny kontorpavillon (2011) - tre mdr.: kr. 2 mio. kr pr. år kr pr. første år. Lejeydelse for 2011 for pavilloner i Allerslev: kr ,- Lejeydelse for pavilloner i Hvalsø i 2011: kr ,- I alt leje for 2011 ( fra 2012): kr , Indretning som enkelt, dobbelt eller storrumskontorer kan besluttes inden opsætning. 15 Plus energi og rengøring Side 7 af 7

258 Bilag: Bilag 1.Scenarie 1, Ændring af udrykningstider og de geografiske afgrænsninger i Lejre kommune.doc Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

259 Bilag 1 Scenarie Ændringer i udrykningstider og i de geografiske afgrænsninger i Lejre kommune hvis Lejre Brandvæsens egne brandstationer skal dække det østlige slukningsområde Udrykningstider fra Lejre Brandvæsens egne brandstationer ser ud som vist på kort 1-3. Grøn zone er udrykningstid på mindre end 10 minutter, gul zone er udrykningstid på minutter og rød zone er udrykningstid på minutter1. Kort med nuværende udrykningstidszoner Kort 1: Brandstation Hvalsø med 5 minutters afgangstid Kort 2: Brandstation Kr. Hyllinge 5 minuts afgangstid Kort 3: Brandstation Hvalsø og Kr. Hyllinge sammen med fem minutters afgangstid Udrykningstiderne er gældende for den bemanding og de køretøjer, som er fastlagt til at afgå til den pågældende alarmmelding, jf. den politisk besluttede Plan for risikobaseret redningsberedskab, februar

260 Bilag 1 Kort 1 og kort 2 (og kort 3) er geografiske udrykningstidszoner der er beregnet ud fra følgende forudsætninger: 1. Afgangstider på: a. Station Nord: 5 minutter b. Station Syd: 5 minutter Bemanding på begge brandstationer er mindst en brandbil med en holdleder og tre brandmænd samt et følgekøretøj med to brandmænd i alt mindst to køretøjer med en + fem brandmænd (reduceret udrykning dog: en brandbil og en + tre) Fremkommelighed for begge brandstationer er på 80 % svarende til 96 km/timen på motorvej, 80 km/timen på hovedvej og 64 km/timen på byvej. Tabel 2 viser, hvordan en ændring fra, at Roskilde Brandvæsen dækker det østlige slukningsområde til, at det østlige slukningsområde dækkes af Lejre Brandvæsens egne brandstationer, vil påvirke udrykningstiden til landsbyerne i området med fem minutters udrykningstid.. Områder indenfor det østlige Udrykningstid slukningsområde: for Roskilde Brandvæsen* Udrykningstid for Lejre Brandvæsens egne brandstationer* Ændring i udrykningstid i forhold til den eksisterende aftale med Roskilde Nordlig del af berørt slukningsområde: Gevninge ca indbyggere (690 husstande) 11 minutter 14 minutter 3 minutter længere Herslev ca. 175 indbyggere (70 husstande) 15 minutter 17 minutter 2 minutter længere Kattinge ca. 210 indbyggere (83 husstande) 10 minutter 18 minutter 8 minutter længere Bognæs (= 2 skovhuse) 16 minutter til yderste nord- og vestspids 23 minutter til yderste nord- og vestspids 7 minutter længere Allerslev og Lejre ca indbyggere (800 husstande) 12 minutter 14 minutter 2 minutter længere Øm ca. 325 indbyggere 8 minutter 16 minutter 8 minutter længere Ingen fastboende Sydlig del af berørt slukningsområde: 2

261 Bilag 1 (130 husstande) Glim ca. 75 indbyggere (30 husstande) 7 minutter 17 minutter 10 minutter længere Gøderup ca. 125 indbyggere (50 husstande) 9 minutter 17 minutter 8 minutter længere Gøderup Huse ca. 55 indbyggere (22 husstande) 9 minutter 18 minutter 9 minutter længere I alt er ca ud af ca indbyggere berørt. Udrykningstiden forlænges med ca minutter. ca. 965 af de ca borgere nås ikke inden for 15 minutter. * Udrykningsstyrken er 1-minutsmandskab for Roskilde Brandvæsen og 5-minutsmandskab for Lejre Brandvæsen. Tabel 2: Udrykningstider til landsbyerne i det berørte område med henholdsvis Roskilde Brandvæsen og Lejre Brandvæsen 1.2 Ændring i serviceniveau Serviceniveau for udrykningstider besluttet i 2008 Serviceniveau ved ændring Som det er nu: Ca. 58 % (ca indbyggere) af befolkningen i hele Lejre kommune nås inden Ca. 58 % (ca indbyggere) af befolkningen i for 10 minutter hele Lejre kommune nås inden for 10 minutter Ca. 99 % (ca indbyggere) af befolkningen i Ca. 95 % (ca indbyggere) af befolkningen i hele Lejre kommune nås inden hele Lejre kommune nås inden for 15 minutter for 15 minutter 100 % (ca indbyggere) af befolkningen i 100 % ( indbyggere) af befolkningen i hele Lejre kommune nås inden for 20 minutter. hele Lejre kommune nås inden for 20 minutter 1.3 Hvordan vil Lejre Brandvæsen dække området? Det er hovedsageligt Lejre Brandvæsens Station Syd, der ses dække det område, som Roskilde Brandvæsen dækker i dag, da det er denne brandstation, der hurtigst kan være fremme i det østlige slukningsområde af Lejre kommune. Ved alarmer i det østlige slukningsområde af Lejre kommune vil der kunne blive sendt styrker fra både Station Syd i Hvalsø og Station Nord i Kirke Hyllinge med henblik på at fremsende en passende slagkraftig styrke i disse landområder. Der afsendes altid udrykning fra den nærmeste brandstation samt supplerende køretøj fra anden brandstation. 3

262 Bilag Økonomiske konsekvenser af ændring Ændringen vil medføre følgende økonomisk set: o Besparelse ved opsigelse af slukningsaftale med Roskilde Brandvæsen: årligt ,00 kr. (2010-tal) o Da der i perioden 1. januar 2009 til 30. juni 2010, i alt halvandet år, er kørt 43 udrykninger i det berørte område, anslået det at, der er 30 udrykninger fra Lejre Brandvæsens egen mandskab pr. år, med en gennemsnitlig mandskabsbemanding med en holdleder og fem brandmænd. Seks mand á 800,00 kr. = 4.800,00 kr. * 30 udrykninger = ,00 kr. årlig (2010-tal) o Drivmidler og slitage er beregnet til ca ,00 kr. pr. år o I alt besparelse på ,00 kr. pr. år. (2010-tal) på slukningsopgaven Ændringen i slukningsområderne medfører ikke ekstra udgifter til indkøb af f.eks. ekstra køretøjer og ansættelse af yderligere brandmandskab, da det østlige slukningsområde vil være dækket af de eksisterende køretøjer og det eksisterende brandmandskab, der allerede er tilknyttet Lejre Brandvæsens brandstationer. 1.5 Sammenfatning Det berørte østlige slukningsområde af Lejre kommune adskiller sig ikke væsentligt fra resten af Lejre Kommunes slukningsområde, hvad angår typen og omfanget af alarmer og indeholder primært risikoobjekter i form af beboelsesområder, naturområder, hovedvej, mindre og mellemstore virksomheder og en enkelt større virksomhed i form af et lagerhotel. En eventuel ændring af det østlige slukningsområde af Lejre kommune i form af, at Lejre Brandvæsens egne brandstationer dækker det østlige slukningsområde af Lejre kommune i stedet for Roskilde Brandvæsen vil betyde, at: Ca indbyggere (i Gevninge, Allerslev og Lejre) vil opleve lidt længere udrykningstid på 2-3 minutter, Ca. 965 indbyggere (i Herslev, Kattinge, Øm, Glim, Gøderup og Gøderup Huse) vil opleve længere udrykningstid på mellem 2 til 10 minutter længere. Andelen af borgere med udrykningstid på over 15 minutter i Lejre Kommune vil gå fra ca. 1 %, hvis Roskilde Brandvæsen dækker den østlige del af Lejre Kommune til ca. 5 %, hvis Lejre Brandvæsen dækker den østlige del. Økonomisk set vurderes denne ændringen at ville medføre en årlig besparelse på kr. pr. år. (2010-tal). 4

263 Bilag: Bilag 2. Scenarie 2 - Vedtagne serviceniveau Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

264 Bilag 2 Scenarie Vedtagne serviceniveau - udrykningstider og geografiske afgrænsninger i Lejre kommune Udrykningstider i Lejre kommune fra Roskilde Brandvæsen med et minuts afgangstid, ser ud som vist på kort 1 og 2. Grøn zone er udrykningstid på mindre end 10 minutter, gul zone er udrykningstid på minutter og rød zone er udrykningstid på minutter1. Kort 1: Roskilde med 1 minuts afgangstid Kort 2: Roskilde med 1 minuts afgangstid og Hvalsø og Kr. Hyllinge med 5 minutters afgang. Kort 1 og udrykningstidszoner er beregnet ud fra følgende forudsætninger: 1. Afgangstider på: a. Station Roskilde: 1 minut Kort 2 og udrykningstidszoner er beregnet ud fra følgende forudsætninger: 2. Afgangstider på: a. Station Roskilde: 1 minutter b. Station Nord: 5 minutter c. Station Syd: 5 minutter Bemanding fra brandstationen er mindst en brandbil med en holdleder og tre brandmænd samt et følgekøretøj med to brandmænd i alt mindst to køretøjer med en + fem brandmænd (reduceret udrykning dog: en brandbil og en + tre). Fremkommelighed for alle tre brandstationer er på 80 % svarende til 96 km/timen på motorvej, 80 km/timen på hovedvej og 64 km/timen på byvej. Udrykningstiderne er gældende for den bemanding og de køretøjer, som er fastlagt til at afgå til den pågældende alarmmelding, jf. den politisk besluttede Plan for risikobaseret redningsberedskab, februar

265 Bilag 2 Tabel 2 viser, hvordan at Roskilde Brandvæsen dækker det østlige slukningsområde til landsbyerne i området med 1 minuts udrykningstid.. Områder indenfor det østlige Udrykningstid slukningsområde: for Roskilde Brandvæsen* 1 minuts udrykning Nordlig del af berørt slukningsområde: Gevninge ca indbyggere (690 husstande) 11 minutter Herslev ca. 175 indbyggere (70 husstande) 15 minutter Kattinge ca. 210 indbyggere (83 husstande) 10 minutter Bognæs (= 2 skovhuse) 16 minutter til yderste nord- og vestspids Ingen fastboende Sydlig del af berørt slukningsområde: Allerslev og Lejre ca indbyggere (800 husstande) 12 minutter Øm ca. 325 indbyggere (130 husstande) 8 minutter Glim ca. 75 indbyggere (30 husstande) 7 minutter Gøderup ca. 125 indbyggere (50 husstande) 9 minutter Gøderup Huse ca. 55 indbyggere (22 husstande) 9 minutter I alt dækkes ca indbyggere af Roskilde Brandvæsens brandslukningsaftale. * Udrykningsstyrken forudsættes at være 1-minutsmandskab. Tabel 2: Udrykningstider til landsbyerne i det berørte område med Roskilde Brandvæsen 2

266 Bilag Serviceniveau Serviceniveau for udrykningstider besluttet i 2008 Som det er nu hvor Roskilde dækker området med 1 minuts beredskab: Ca. 58 % (ca indbyggere) af befolkningen i hele Lejre kommune nås inden for 10 minutter Ca. 99 % (ca indbyggere) af befolkningen i hele Lejre kommune nås inden for 15 minutter 100 % ( indbyggere) af befolkningen i hele Lejre kommune nås inden for 20 minutter. 2.3 Økonomiske konsekvenser af ændring Det forudsættes i brandslukningsaftalen med Roskilde Brandvæsen, at det østlige slukningsområde dækkes af de eksisterende køretøjer og det eksisterende brandmandskab, der allerede er tilknyttet Roskilde Brandvæsens brandstationer. Bemandingen fra brandstationen er mindst en brandbil med en holdleder og tre brandmænd samt et følgekøretøj med to brandmænd i alt mindst to køretøjer med en + fem brandmænd (reduceret udrykning dog: en brandbil og en + tre), jf. den politisk besluttede Plan for risikobaseret redningsberedskab, februar I henhold til brandslukningsaftalens ordlyd, der henviser til Beredskabsloven, er den formelle aftales ordlyd et fem minutters beredskab. Det forudsættes derfor for en uændret økonomi, at Roskilde Brandvæsen kører med 1 minuts udrykning. 2.4 Sammenfatning Det berørte østlige slukningsområde af Lejre kommune adskiller sig ikke væsentligt fra resten af Lejre Kommunes slukningsområde, hvad angår typen og omfanget af alarmer og indeholder primært risikoobjekter i form af beboelsesområder, naturområder, hovedvej, mindre og mellemstore virksomheder og en enkelt større virksomhed i form af et lagerhotel. En opretholdelse af det eksisterende beredskab - og serviceniveau - i Lejre kommune i form af, at Roskilde brandvæsen dækker det østlige slukningsområde af Lejre kommune, forudsætter at: Den faktiske udrykningstid fra Roskilde Brandvæsen dækkes af et 1 minutsudrykning. 3

267 Bilag: Scenarie 1 - Justeret for fremkommelighed 70 procent. Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

268 Bilag 1 Scenarie 1 (70%). 1.1 Ændringer i udrykningstider og i de geografiske afgrænsninger i Lejre kommune hvis Lejre Brandvæsens egne brandstationer skal dække det østlige slukningsområde Scenariet gennemregnet med 70% fremkommelighed jf. ønske fra Beredskabskommissionen 9. december 2010 Udrykningstider fra Lejre Brandvæsens egne brandstationer ser ud som vist på kort 1-3. Grøn zone er udrykningstid på mindre end 10 minutter, gul zone er udrykningstid på minutter og rød zone er udrykningstid på minutter1. Kort med nuværende udrykningstidszoner, 70% fremkommelighed og 5 min. udrykningstid Kort 1: Brandstation Hvalsø med 5 minutters afgangstid Kort 2: Brandstation Kr. Hyllinge 5 minuts afgangstid Udrykningstiderne er gældende for den bemanding og de køretøjer, som er fastlagt til at afgå til den pågældende alarmmelding, jf. den politisk besluttede Plan for risikobaseret redningsberedskab, februar

269 Bilag 1 Kort 3: Brandstation Hvalsø og Kr. Hyllinge begge med fem minutters afgangstid Kort 1 og kort 2 (og kort 3) er geografiske udrykningstidszoner der er beregnet ud fra følgende forudsætninger: 1. Afgangstider på: a. Station Nord: 5 minutter b. Station Syd: 5 minutter Bemanding på begge brandstationer er mindst en brandbil med en holdleder og tre brandmænd samt et følgekøretøj med to brandmænd i alt mindst to køretøjer med en + fem brandmænd (reduceret udrykning dog: en brandbil og en + tre). Fremkommelighed for alle brandstationer er beregnet på 70 % svarende til et gennemsnit på 84 km/timen på motorvej, 70 km/timen på hovedvej og 56 km/timen på byvej. Tabel 2 viser, hvordan en ændring fra, at Roskilde Brandvæsen dækker det østlige slukningsområde til, at det østlige slukningsområde dækkes af Lejre Brandvæsens egne brandstationer, vil påvirke udrykningstiden til landsbyerne i med fem minutters udrykningstid for Hvalsø og Kr. Hyllinge. Områder indenfor det østlige Udrykningstid slukningsområde: for Roskilde Brandvæsen* (1 minut udrykningstid) Udrykningstid for Lejre Brandvæsens egne brandstationer* (5 minut udrykningstid) Ændring i udrykningstid i forhold til den eksisterende aftale med Roskilde 3 minutter længere Nordlig del af berørt slukningsområde: Gevninge ca indbyggere (690 husstande) 12 minutter 15 minutter (afstand 12,2 km) (afstand 11,2 km) Herslev ca. 175 indbyggere 13 minutter 19 minutter 6 minutter længere 2

270 Bilag 1 (70 husstande) (afstand 11,5 km) (afstand 14,5 km) Kattinge ca. 210 indbyggere (83 husstande) 11 minutter 20 minutter (afstand 10,1 km) (afstand 15,1 km) Bognæs 6 indbyggere 14 minutter til beboelsen 21 minutter til beboelsen (afstand 12,5 km) (afstand 17,4 km) Allerslev og Lejre ca indbyggere (800 husstande) 13 minutter 15 minutter (afstand 11,6 km) (afstand 9,1 km) Øm ca. 325 indbyggere (130 husstande) 9 minutter 17 minutter (afstand 8,7 km) (afstand 13,1 km) Glim ca. 75 indbyggere (30 husstande) 8 minutter 18 minutter (afstand 7,2 km) (afstand 15,1 km) Gøderup ca. 125 indbyggere (50 husstande) 11 minutter 19 minutter (afstand 9,5 km) (afstand 15,2 km) Gøderup Huse ca. 55 indbyggere (22 husstande) 10 minutter 18 minutter (afstand 7,1 km) (afstand 15,3 km) (2 husstande) 9 minutter længere 7 minutter længere Sydlig del af berørt slukningsområde: 2 minutter længere 8 minutter længere 10 minutter længere 8 minutter længere 8 minutter længere I alt er ca ud af ca indbyggere berørt. Udrykningstiden forlænges med ca minutter. ca. 970 af de ca indbyggere nås ikke inden for 15 minutter. * Udrykningsstyrken er beregnet på 1-minuts udrykning for Roskilde Brandvæsen og 5-minuts udrykning for Lejre Brandvæsen st. Hvalsø og St. Kr. Hyllinge Tabel 2: Udrykningstider til landsbyerne i det berørte område med henholdsvis Roskilde Brandvæsen og Lejre Brandvæsen. 1.2 Ændring i serviceniveau Serviceniveau for udrykningstider besluttet i 2008 Serviceniveau ved ændring 3

271 Bilag 1 Som det er nu: Ca. 58 % (ca indbyggere) af befolkningen i hele Lejre kommune nås inden Ca. 58 % (ca indbyggere) af befolkningen i 10 minutter hele Lejre kommune nås inden for 10 minutter Ca. 99 % (ca indbyggere) af befolkningen i Ca. 88 % (ca indbyggere) af befolkningen i hele Lejre kommune nås inden hele Lejre kommune nås inden for 15 minutter for minutter 100 % (ca indbyggere) af befolkningen i Ca. 100 % (ca indbyggere inden for 15hele Lejre kommune nås inden for 20 minutter. 20 minutter) I alt ca flere indbyggere nås indenfor 15 minutter. (Bognæs dog optil 21 minutter) Befolkningstallet ovenfor er baseret på opgørelsen primo

272 Bilag: Scenarie 2 - Justeret for fremkommelighed 70 procent. Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

273 Bilag 2 Scenarie 2 (70%). 2.1 Vedtagne serviceniveau - udrykningstider og geografiske afgrænsninger i Lejre kommune Scenariet gennemregnet med 70% fremkommelighed jf. ønske fra Beredskabskommissionen 9. december 2010 Udrykningstider i Lejre kommune fra Roskilde Brandvæsen med et minuts afgangstid, ser ud som vist på kort 1 og 2. Grøn zone er udrykningstid på mindre end 10 minutter, gul zone er udrykningstid på minutter og rød zone er udrykningstid på minutter1. Kort med udrykningstidszoner på 70% fremkommelighed og 1 min. udrykningstid og 5 min. udrykningstid Kort 1: Roskilde med 1 minuts afgangstid Kort 2: Roskilde med 1 minuts afgangstid og Hvalsø og Kr. Hyllinge med 5 minutters afgang. Kort 1 og udrykningstidszoner er beregnet ud fra følgende forudsætninger: 1. Afgangstider på: a. Station Roskilde: 1 minut Kort 2 og udrykningstidszoner er beregnet ud fra følgende forudsætninger: 2. Afgangstider på: a. Station Roskilde: 1 minutter Udrykningstiderne er gældende for den bemanding og de køretøjer, som er fastlagt til at afgå til den pågældende alarmmelding, jf. den politisk besluttede Plan for risikobaseret redningsberedskab, februar

274 Bilag 2 b. Station Nord: 5 minutter c. Station Syd: 5 minutter Bemanding fra brandstationen er mindst en brandbil med en holdleder og tre brandmænd samt et følgekøretøj med to brandmænd i alt mindst to køretøjer med en + fem brandmænd (reduceret Fremkommelighed for alle brandstationer er beregnet på 70 % svarende til et gennemsnit på 84 km/timen på motorvej, 70 km/timen på hovedvej og 56 km/timen på byvej. Tabel 2 viser, hvordan at Roskilde Brandvæsen dækker det østlige slukningsområde til landsbyerne i området med 1 minuts udrykningstid.. Områder indenfor det østlige Udrykningstid slukningsområde: for Roskilde Brandvæsen* (1 minut udrykningstid) Nordlig del af berørt slukningsområde: Gevninge ca indbyggere (690 husstande) 12 minutter Herslev ca. 175 indbyggere (70 husstande) 13 minutter Kattinge ca. 210 indbyggere (83 husstande) 11 minutter Bognæs 6 indbyggere 14 minutter til beboelsen (2 husstande) (afstand 12,2 km) (afstand 11,5 km) (afstand 10,1 km) (afstand 12,5 km) Sydlig del af berørt slukningsområde: Allerslev og Lejre ca indbyggere (800 husstande) 13 minutter Øm ca. 325 indbyggere (130 husstande) 9 minutter Glim ca. 75 indbyggere (30 husstande) 8 minutter Gøderup ca. 125 indbyggere (50 husstande) 11 minutter Gøderup Huse ca minutter (afstand 11,6 km) (afstand 8,7 km) (afstand 7,2 km) (afstand 9,5 km) 2

275 Bilag 2 indbyggere (22 husstande) (afstand 7,1 km) I alt dækkes ca indbyggere ud af ca indbyggere berørt * Udrykningsstyrken er beregnet på 1-minuts udrykning for Roskilde Brandvæsen Tabel 2: Udrykningstider til landsbyerne i det berørte område med henholdsvis Roskilde Brandvæsen og Lejre Brandvæsen. 2.2 Serviceniveau Serviceniveau for udrykningstider besluttet i 2008 Som det er nu hvor Roskilde dækker området med 1 minuts beredskab: Ca. 58 % (ca indbyggere) af befolkningen i hele Lejre kommune nås inden for 10 minutter Ca. 99 % (ca indbyggere) af befolkningen i hele Lejre kommune nås inden for 15 minutter 100 % ( indbyggere) af befolkningen i hele Lejre kommune nås inden for 20 minutter. Befolkningstallet ovenfor er baseret på opgørelsen primo

276 Bilag: Notat om vedrørende den risikobaserede dimensionering og tillæg for DO Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

277 NOTAT Notat vedrørende den risikobaserede dimensionering og udkast til tillæg. På given foranledning har formanden for Beredskabskommissionen anmodet om en redegørelse for de forskelle der er mellem udleveret materiale til den risikobaserede dimensionering og udkast til tillæg der i forbindelse med den risikobaserede dimensionering er udarbejdet og fremlagt siden Den 2. juni 2008 fremsendes den af kommunalbestyrelsens godkendte plan af 30. maj 2008 for kommunens risikobaserede beredskab i Lejre kommune til Beredskabsstyrelsen. Udgangspunkt for udarbejdelsen for planen er brandudrykning fra Lejre brandvæsens egne brandstationer i Hvalsø og Kr. Hyllinge og brandstationen i Roskilde med et 5 minut beredskab. Fremkommenligheden er beregnet ud fra 90 % for alle 3 brandstationer. Udkast til tillæg (første tillæg) fra oktober 2008 er med udgangspunkt i brandudrykning fra Lejre brandvæsens egne to brandstationer i Hvalsø og Kr. Hyllinge med et 5 minutters beredskab, og hvor aftalen med Roskilde brandvæsen opsiges. Fremkommenligheden i denne plan er beregnet ud fra 90 % for alle brandstationer. Beredskabsstyrelsen udtaler i brev af den 21. november 2008, at styrelsen finder, at Lejre Kommune bør følge udviklingen i udrykningstiderne mv. og peger samtidig på, at flere udrykninger og en uændret dimensionering vil blive mere belastet og være mere sårbart end i dag, dog udtaler de at den fremsendte plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Lejre kommune lever op til de krav der stilles jf. BEK. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt beredskab. Udkast til tillæg (andet tillæg) fra februar 2009, er med udgangspunkt i brandudrykning fra Lejre brandvæsens egne to brandstationer i Hvalsø og Kr. Hyllinge, men med et 4 minutters beredskab og at fremkommenligheden i denne plan er beregnet til 90 % for alle brandstationer i tillægget. Beredskabsstyrelsen udtaler i mail af den 25. februar 2009, at lovens krav om 5 minutters beredskab skal overholdes, og henviser i øvrigt til svarskrivelse af den 21. november 2008 Nuværende oplæg af den 9. december 2010 vedrørende muligheder og konsekvenser for det risikobaserede beredskab i Lejre kommune, er brandudrykning fra Lejre brandvæsens egne to brandstationer i Hvalsø og Kr. Hyllinge med et 5 minut beredskab. Fremkommenligheden i dette oplæg er beregnet til 80 % for alle brandstationer. Valget på 80 % var beregnet ud fra kommunens infrastruktur, herunder trafiktæthed, lysreguleringer og vejnet. Fremkommenligheden i bilag 1 og 2 til dette notat er beregnet til 70 % for alle brandstationer og tager udgangspunkt i beredskabsstyrelsens vejledning fra april 2010 om det kommunale redningsberedskabs fastlæggelse af serviceniveau. Der gøres opmærksom på, at beredskabsstyrelsen i vejledning af april 2010 er kritisk overfor visse kommuners valg af fremkommelighed på 90 % til 100 %. Beredskabsstyrelsens opfatter specielt at en sådan fremkommelighed i byområder er uopnåeligt/uansvarligt, hvorfor der i disse tilfælde (byområder), bør vælges en fremkommelighed på 70 % eller lavere.

278 Det vurderes ikke, at der er en uoverensstemmelse af oplægget af den 9. dec om fremkommelighed på 80 % og beredskabsstyrelsen vejledning omhandlende fremkommelighed på 70 %, da forholdene i Lejre kommune er langt mere optimale end i fx en storby. Per Boye 10. december 2010 Fremkommenligheden på 90%, svarer til et gennemsnit på 108 km/timen på motorvej, 90 km/timen på hovedvej og 72 km/timen på byvej. Fremkommenligheden på 80 %, svarer til et gennemsnit på 96 km/timen på motorvej, 80 km/timen på hovedvej og 64 km/timen på byvej. Fremkommenligheden på 70 %, svarer til et gennemsnit på 84 km/timen på motorvej, 70 km/timen på hovedvej og 56 km/timen på byvej. Side 2 af 2

279 Bilag: Høringssvar vedrørende kvalitetsrapport 2010 og forslag til fokusområder for 2011 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

280

281

282

283

284

285

286

287

288

289

290

291

292

293

294

295

296

297

298

299

300

301

302

303

304

305

306

307

308

309 Bilag: Kvalitetsrapport 2010 for Lejre Kommunes skoler Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

310 Kvalitetsrapport 2010 (skoleåret ) Lejre kommunes folkeskoler Den 7. november 2010 Sagsnr.: 10/19138

311 Indledning...3 Kommunale fokusområder...4 Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau...5 Skolernes beskrivelse af arbejdet med udvalgte fokusområder Allerslev skole Bramsnæsvigskolen Glim Skole Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Kirke Sonnerup Skole Osted Skole Sæby-Gershøj Skole Trællerupskolen

312 Indledning Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport 1. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Formålet med den årlige kvalitetsrapport er gennem tilvejebringelse af et dokumentationsmateriale om det kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen. Rapporten skal give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens skoler og træffe beslutning om opfølgning. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen samt bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Lejre Kommunes kvalitetsrapport Denne kvalitetsrapport 2010 om skoleåret er Lejre Kommunes fjerde kvalitetsrapport. Lejre Kommune er en organisation, der bygger på decentral ledelse med central styring og Lejre Kommunes skolevæsen er et skolevæsen med stærk decentralisering til bæredygtige og selvstændige enheder. Ønsket er at den enkelte skole i samarbejde med forældrene kan tilpasse skolens virksomhed til det lokale samfund. Forskellighed er ønskelig indenfor fælles rammer og vilkår. Lejre Kommunes skolevæsen har i konsekvens heraf kun få fælles mål og rammer. Den vigtigste er Lejre Kommunes Børne- og Ungepolitik, som tilkendegiver vision og mål for udviklingen i kommunens skolevæsen. Kommunalbestyrelsen besluttede desuden den 21. december 2009 følgende fokusområder for 2010: Fastsættelse af konkrete faglige mål for læsning for 2. og 4. klasse samt for matematik i 6. klasse. Udbygning af grundlaget for vurderingen af det faglige niveau Pædagogisk ledelse Brug af IT i undervisning, når den nye Skole-IT platform står til rådighed fra (Dette fokusområde indgår dog først i kvalitetsrapport 2011) 1 Folkeskolelovens 40 a samt kvalitetsrapportbekendtgørelsen (Bek. nr. 162 af ). 3

313 I henhold til kvalitetsrapportbekendtgørelsen skal der i kvalitetsrapporten sættes fokus på følgende områder: Løbende evaluering, skole-hjem samarbejdet, specialpædagogisk bistand (herunder holddannelse m.v.) og dansk som andet sprog. Desuden er skolernes egne projekter beskrevet i rapporten. De er nævnt afslutningsvis i afsnittet om skolernes beskrivelse af arbejdet med de centralt fastsatte fokusområder. Der er som bilag medtaget nøgletal og oplysninger om rammerne for kommunens folkeskoler, så som hvilke klassetrin skolen udbyder, antal spor pr. klassetrin, antal elever m.v. Det kan endelig oplyses, at der ikke har været klager til Kommunalbestyrelsen i henhold til Folkeskolelovens 51, stk. 1 (vidtgående specialundervisning). Beskrivelse af arbejdet med de kommunale fokusområder Fastsættelse af konkrete faglige mål for læsning for 2. og 4. klasse samt for matematik i 6. klasse. Skolerne har alle på forskellig måde beskrevet deres deres arbejde med de faglige mål. Ingen af skolerne har dog fastsat konkrete faglige mål i tal i forhold til den anvendte test. Det bør derfor overvejes enten at præsisere overfor skolerne, at der skal fastsættes konkrete mål eller at frafalde fokusområdet. Udbygning af grundlaget for vurderingen af det faglige niveau Der foreligger for første gang resultater af de nationale obligatoriske test. Resultaterne af de obligatoriske test må dog ikke offentliggøres. Resultaterne giver mulighed for at sammenligne Lejre Kommunes skolers resultater med landets øvrige skoler. Jf. folkeskoleloven får Kommunalbestyrelsen og skolelederen oplyst den enkelte skoles testresultater set i forhold til det samlede landsresultat ( 13a stk.2), idet disse oplysninger dog er fortrolige ( 55b stk.1). Hensigten med lovgivningen er at resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal være med til at danne grundlag for den årlige kvalitetsrapport for kommunens skolevæsen. Kvalitetsrapporterne skal give en status på kvaliteten i kommunens skolevæsen og skal give en bred indsigt i forholdene på de enkelte skoler. Testresultaterne må dog ikke gengives direkte i kvalitetsrapporterne, da rapporterne er offentligt tilgængelige, og testresultaterne er fortrolige. Resultaterne fra de obligatoriske nationale test på skole- og kommuneplan kan derfor ikke fremgå af kvalitetsrapporten, men vil blive fremvist på et lukket møde i Udvalget for Børn & Ungdom. 4

314 Pædagogisk ledelse Skolelederen har jf. folkeskoleloven den pædagogiske og administrative ledelse af skolen. Hvorledes skolelederen griber denne opgave an og hvorledes skolelederen prioriterer de forskellige opgaver i forhold til hianden er den enkelte leders eget ansvar, idet skolelederen er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Med fokusområdet pædagogisk ledelse har det været ønsket at få prioriteret og beskrevet hvorledes denne opgave er grebet an på skolerne. Samlet set giver beskrivelserne af praksis for udøvelse af pædagogisk ledelse på skolerne et billede af 10 forskellige skoler. 5

315 Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau Sammenfattende vurderes, at det faglige niveau på Lejre Kommunes skoler generelt set er tilfredsstillende og det derfor ikke giver anledning til udarbejdelse af særlige handleplaner. Det må dog anbefales, at der arbejdes videre med en præcisering af hvordan skolens resultater på en mere fyldestgørende måde kan inddrages i kvalitetsrapporten. Som baggrund for vurderingen ligger prøveresultaterne fra folkeskolens afsluttende prøver i maj-juni 2010, skolernes egne test i dansk i 2. og 4. klasse samt i matematik i 6. klasse samt følgende landsdækkende nationale test: Dansk, læsning 2. klasse Dansk, læsning 4. klasse Dansk, læsning 6. klasse Dansk, læsning 8. klasse Matematik 3. klasse Matematik 6. klasse Engelsk 7. klasse Geografi 8. klasse Biologi 8. klasse Fysik/kemi 8. klasse Som en del af den samlede helhedsvurdering gives nedenfor en en særskilt vurdering af følgende områder. Den løbende evaluering elevplaner Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Den specialpædagogiske bistand Undervisningen i dansk som andetsprog Den løbende evaluering elevplaner Skolerne har i de forløbne år haft fokus på systematik i evalueringerne og ud fra skolernes egne beskrivelser vurderes det, at den løbende evaluering - herunder brug af elevplaner - er blevet en naturlig del af lærernes arbejde. Evalueringerne bygger hovedsageligt på lærer / elevsamtaler, elevplaner, portfolio metoden, diverse testresultater og karaktererne fra Folkeskolens afgangsprøve. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Skolerne har alle et fast struktureret samarbejde med forældrene som bygger på de principper de enkelte skolebestyrelser har vedtaget. På alle skolerne afholdes der klasseforældremøder, skole/hjem samtaler samt et eller flere sociale arrangementer hvert år. Udvalget for Børn & Ungdom besluttede den 1. september 2008, at alle elever skal have udleveret en elevplan i forbindelse med den ene skole-hjem samtale, mens der til den anden skole-hjem samtale kan udleveres enten en elevplan eller en anden form for 6

316 skrftligt oplæg til samtalen. Det betyder, at nogle skoler udleverer 2 årlige elevplaner - andre eksperimenterer med forskellige former for opfølgning på årets første elevplan. Den specialpædagogiske bistand De specialpædagogiske indsatser på skolerne fordeler sig på en forebyggende, en foregribende og indgribende indsats. Alle skolerne tilbyder via deres pulje til almindelig specialundervisning forebyggende specialundervisning i form af "tidlig læsehjælp/læseløft" til børn, der er længere end andre om at lære at læse og forskellige andre foranstaltninger så som 2 - lærerordning i indskolingen, undervisning i kortere eller længere perioder på små hold. Der ud over arbejder skolerne med forskellige AKT indsatser (Adfærd, Kontakt og Trivsel) og IT støttet undervisning (også kaldet IT-rygsæk). Organiseringen af indsatsen på skolerne er meget forskellig, idet tilbuddene skal rette sig mod de konkrete elevers behov. Undervisningen i dansk som andetsprog Undervisningen i dansk som andetsprog tager udgangspunkt i den enkelte elevs særlige behov. Denne undervisning foregår dels som undervisning på små hold udenfor klassen, dels som støtte i klassen og som individuel undervisning. Omfanget af denne undervisning varierer fra elev til elev. 7

317 Skolernes beskrivelse af arbejdet med udvalgte fokusområder Lejre Kommune har 10 folkeskoler 1. Allerslev Skole 2. Bramsnæsvigskolen 3. Glim Skole 4. Hvalsø Skole 5. Kirke Hyllinge Skole 6. Kirke Saaby Skole 7. Kirke Sonnerup Skole 8. Osted Skole 9. Sæby-Gershøj Skole 10. Trællerupskolen Skolerne er blevet bedt om at oplyse, hvorledes der er arbejdet med følgende områder: Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Dansk som andetsprog Fastsættelse af konkrete mål for læsning for klasse og for matematik i 6. klasse Udbygningen af grundlaget for vurderingen af det faglige niveau Pædagogisk ledelse Skolens egne projekter Skolens sammenfattende vurdering af skolens faglige niveau med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer For yderligere informationer henvises der til skolernes egne hjemmesider. På Lejre Kommunes hjemmeside er der link til skolerne. 8

318 1. Allerslev Skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen foregår dels gennem dialog mellem læreren og den enkelte elev i undervisningssituationen og dels gennem respons og dialog i forbindelse med skriftlige arbejder og lærerens egne tests. Udover dette evalueres der ved lærer/elev-samtaler som oplæg til elevplanen og skole/hjem-samtalerne. ElevIntra anvendes i nogen grad til den løbende evaluering. Elevens inddragelse i tilrettelæggelsen af undervisningen sker indenfor de faglige rammer som læreren fastlægger. Det kan dreje sig om valg af emneområder, aktiviteter, litteratur, arbejdsformer, fremlæggelsesmåder samt andre områder hvor elevinddragelse er relevant. Samarbejdet mellem skole og hjem herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Der afholdes 1-2 forældremøder pr. år i hver klasse samt fælles sociale arrangementer for afdelingerne eller hele skolen. Der er 2 årlige skole/hjem samtaler pr. klasse. Forældreintra spiller en central rolle i kommunikationen mellem skole og hjem. AKT læreren foretager både individuelle- og gruppesamtaler, dette sker i samarbejde med klasselærere, SFO, Lager og forældre. I nogle tilfælde bliver der afholdt særlige gruppeforældremøder for at sikre forståelse og opbakning fra hjemmene. Elevplanerne udarbejdes af klassens lærere. Den sociale del laves i fællesskab og den faglige del af faglæreren. Elevplanerne udleveres 2 gange årligt forud for skole/hjemsamtalerne og danner baggrund for samtalerne. Elevplanen, som udleveres i forbindelse med årets sidste skole/hjem-samtale er en revideret udgave af den første elevplan. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Hovedparten af det specialpædagogiske arbejde foregår i klasserne. Derudover er der blevet iværksat specialpædagogiske forløb af kortere og længere varighed udenfor klassen i skoletiden, typisk med 1 lærer til 1-2 elever. Nogle få elever har fået specialpædagogisk støtte udenfor skoletiden. Der gennemføres holdopdelt stavekursus på mellemtrinnet klassetrin. Alle elever testes før og efter kurset ved en diagnostisk staveprøve, derefter inddeles der i hold efter niveau. Forskellige læringsstile anvendes. Elever med særlige behov tilgodeses på specielle hold. Dansk som andetsprog Skolen har ikke undervisning i dansk som andetsprog. Skolen har i år måttet etablere introduktionsforløb for elever, som ikke taler dansk, idet kommunen ikke havde et sådant tilbud. Fastsættelse af konkrete mål for læsning for klasse og for matematik i 6. klasse Allerslev Skole har udarbejdet en læsepolitik, der omfatter alle elever på skolen. 9

319 Målet er at højne elevernes læsefærdighed at minimere antallet af elever, der henvises til specialundervisning og at give en forebyggende og foregribende undervisning, der højner elevernes selvværd. I læsepolitikken er der således for alle klassetrin opstillet konkrete mål, forslag til aktiviteter, forslag til materialer samt tilhørende evalueringsmetoder. Mål i 2. klasse : Automatisering af læsning inden 3. kl. Eleven: Kan anvende simple lydfølgeregler, beherske de 120 hyppigste ord, bruge læsestrategier til at videreudvikle egen læsning, har gode læsevaner, videreudvikler skrivelyst, oplever gennem læsning, at have fået nøglen til viden, får kendskab til udvalgte genrer, kan genkende og anvende genretrækkene i mundtlige og skriftlige arbejder, stifter bekendtskab med de tre ordklasser: Substantiver, verber, adjektiver samt enkle staveregler. Mål i 4. klasse: Eleven kan: Læse sikkert og med god forståelse, læse skønlitteratur og faglitteratur, der er skrevet for aldersgruppen, oversigtslæse og punktlæse, fastholde hoved-indholdet i en tekst ved hjælp af understregning og referat, læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form, læse lette og korte norske og svenske tekster. Udbygning af grundlaget for vurderingen af det faglige niveau Allerslev Skole har et højt fagligt niveau, og der skal i de kommende år gøres en indsats for at bevare dette. I en tid med stigende klassekvotienter og faldende timeressourcer, er det vigtigt for Allerslev skole nøje at overveje, hvordan skolen bruger sine ressourcer bedst, samtidig med at den fastholder det gode læringsmiljø og de gode lærerkræfter, som den har i dag. Pædagogisk ledelse Rammen om den pædagogiske ledelse på Allerslev Skole er skolens mødestruktur. Ledelsen har nedsat en pædagogisk udviklingsgruppe hvor ledelsen drøfter og beslutter de pædagogiske tiltag med repræsentanter for de tre afdelinger. Ledelsen følger den pædagogiske dialog dels ved at læse afdelingernes mødereferater, dels ved lejlighedsvis at deltage i afdelingsmøderne for på den måde at sikre at beslutningerne om de pædagogiske tiltag og den pædagogiske udvikling bliver tolket relativt ensartet på hele skolen. Ledelsen har i det daglige megen pædagogisk dialog med de enkelte lærere. Vi har en åben dør politik som understøtter denne dialog. Lærernes årsplaner lægges i LærerIntra og de danner baggrund for MUS samtalerne samt den løbende dialog. Skolens egne projekter Løbeprojekt: Ud fra positive erfaringer med et pilotprojekt hvor alle elever i klasse i en periode over 4 uger morgen løb 3 gange ugentligt udover almindelig idrætsundervisning, arbejder skolen på at udbrede ordningen til at gælde for alle elever på skolen. De knappe ressourcer strækker sig i øjeblikket til at 4-6 klasserne løber 2 gange ugentligt, og klasserne 1 gang ugentligt udover almindelig idrætsundervisning. Frirummet: Frirummet er et åbent tilbud til alle skolens elever, det er et center, hvorfra lærere, pædagoger og elever kan få assistance vedr. AKT-problemer. Formålet med Frirummet er at integrere børn med adfærds- kontakt- og trivsels- problemer i skolen. Det 10

320 drejer sig hovedsaligt om børn, som kræver en tættere kontakt gennem længere tid, men har også til opgave at være med til at afhjælpe akut opståede problemer. Frirummets opgave er at medvirke til integration af børn med sociale og emotionelle vanskeligheder i skolen. Arbejdet består i at udvikle børnenes selvværd og relationer til andre børn og voksne. Værdiarbejde: Skolen arbejder på at revitalisere sit værdigrundlag, så det bliver en synlig og integreret del af skolens hverdag. Skolebestyrelse, ledelse og lærere har således i skoleåret arbejdet med værdien "fællesskab". Skolen arbejder på at forankre værdien hos eleverne, samtidig med at den har taget hul på værdien nysgerrighed. Anti Mobbe strategi: Skolen kører et generelt adfærds-trivsels-antimobnings program i alle klasser. Grundstammen er individuelle elevsamtaler kombineret med regelmæssige klassemøder, hvor konfliktnedtrappende kommunikation og konfliktløsning læres. Venskabsklasser: For at styrke fællesskabet og støtte op om anti mobbe strategien, har skolen etableret en venskabsklasseordning, som betyder at de yngste og de ældste klasser laver sociale og faglige aktiviteter sammen. Læsedage: Som en del af skolens læsepolitik, laves læsedage, hvor alle elever på skolen praktiserer læsning på forskellige måder. Skolens sammenfattende vurdering af skolens faglige niveau med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer Allerslev Skole er kendt for at være en faglig skole. Skolens styrker ligger bl.a. i et tæt samarbejde i afdelingerne, et solidt fagligt niveau hos lærerne, en god blanding af erfarne og nyere lærere samt en forældregruppe, der er med til at bakke op om skolens faglige arbejde. Det konkrete resultat kan bl.a. ses ved at Allerslev Skoles karaktergennemsnit ved afgangsprøverne hvert år placerer sig langt over landsgennemsnittet. Der foregår megen faglig dialog og evaluering på Allerslev Skole, men det er ikke specielt systematiseret. Derfor har skolen i dette skoleår arbejdet på at skabe bedre rammer for den faglige dialog ved at etablere fagteams og styrke overleveringsprocessen fra afdeling til afdeling. Udvikling af evalueringen vil stadig være på dagsordenen i det kommende skoleår samtidig med at skolen vil rette opmærksomheden på den enkelte elevs fraværsprocent med henblik på tidlig indsats på dette område. 11

321 2. Bramsnæsvigskolen Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse sker ved brug af karakterer, elevplaner, elevsamtaler, portfolio m.m. Skolen har ikke noget princip for, hvordan den enkelte lærer skal inddrage den enkelte elev. Det er op til den enkelte lærer/team. På Bramsnæsvigskolen foretager vi løbende test i såvel dansk og matematik. Samarbejdet mellem skole og hjem herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner På Bramsnæsvigskolen laves elevplaner en gange i løbet af skoleåret. Elevplanerne sendes hjem til forældrene forud for de to årlige skole/hjem-samtaler og er udgangspunkt for samtalerne. Elevplanerne laves på baggrund af målrelaterede fagplaner. Disse kan ses på skolens hjemmeside. Elevplanen bruges til at følge elevernes udbytte og udvikling. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Ungdomsskolens lektiecafe, AKT, social træning individuelt/gruppe, individuelle samtaler, gruppesamtaler, observationer af relationerne i klasserne samspil lærer/elev elev/lærer, sparring til lærere og forældre. Tidlig læsehjælp: Hjælp til 2-4 elever i hver 1.klasse. TLH tilbydes i 20 uger i perioden janjun i 1.klasse. Eleverne undervises hver dag. Undervisningen foregår i et lille lokale specielt indrettet til formålet. Undervisningen forestås af 2 specialundervisningslærere, således at hver lærer underviser de samme elever hver dag. Der anvendes en særlig metodik, der gentages hver dag, inspireret af reading recovery og specialundervisning. Forældrene inddrages aktivt i det daglige hjemmearbejde. Motorisk træning: Med baggrund i screening afholdt ved fysioterapeut ved PPR samt børnehaveklasselærer og skolens idrætslærer tilbydes et motorisk træningsforløb i kursusform til de børn der måtte have brug for denne undervisningsform. Det at bruge kroppen samt lære at koordinere bevægemønstre giver børnene en større motorisk sikkerhed og er dermed med til at øge deres selvværd som er en væsentlig faktor at have på plads inden den egentlige indlæring i indskolingen finder sted. Der er afsat 2 lektioner ugtl. pr. børnehaveklasse til motorisk træning. Læseårskursusklassen: Lejre Kommunes tilbud til elever der har læsevanskeligheder, der er så store, at der kræves særlig indsats for at lære disse elever at læse. Formål med læseårskursus: Som baggrund for forståelsen af elevernes læsevanskeligheder må der anlægges et helhedssyn, der omfatter elevernes faglige, sproglige, intellektuelle, motoriske, følelsesmæssige og personlige forudsætninger i øvrigt. 12

322 Undervisningen på et årskursus tilrettelægges med aktiviteter, metoder og materialer der tilgodeser deres udvikling på alle områder, men med særlig vægt på at styrke elevernes læsekompetence. Visitation til læseårskursusklassen: Man kan indstille elever til visitation til læseårskursusklassen, således at de kan starte fra 3. årgang. Det forventes at man inden da har forsøgt med foranstaltning i form af tidlig læsehjælp og specialundervisning. Der kan max optages 6 elever på klassen. Både lærere og forældre håber på, at man på sigt i Lejre Kommune vil arbejde på at etablere en læseårskursusklasse for mellemtrinnet - altså en overbygning til læseårskursusklassen på Bramsnæsvigskolen. Dansk som andetsprog Bramsnæsvigskolen har ingen elever, der har dansk som andetsprog. Fastsættelse af konkrete mål for læsning for klasse og for matematik i 6. klasse Se test. Udbygning af grundlaget for vurderingen af det faglige niveau Det er en styrke, at elever der har behov, har mulighed for at modtage tidlig læsehjælp, som skolen håber på at have råd til at prioritere i fremtiden. Bramsnæsvigskolens faglige niveau ligger, så der er plads til forbedringer. På den baggrund skal skolen have større fokus på evaluering af undervisningen og elevernes udbytte af denne. Bramsnæsvigskolen & SFO skal i et tæt samarbejde mellem elever, forældre og ansatte give eleverne de bedste muligheder for i tryghed at udvikle sig fagligt og personligt. Med afsæt i skolens kulturelle baggrund, og ud fra nutiden, med sigte mod fremtiden, opøves den enkelte til selvstændig stillingtagen, vurdering og medleven i en større verden. Alle elever skal opleve en skole, der er vedkommende og udfordrende, så elevernes nysgerrighed og kreativitet støttes og videreudvikles gennem både faglige, praktiske, musiske og fysiske aktiviteter. Bramsnæsvigskolen & SFO ens hverdag skal bygge på tolerance og fællesskab, så den enkelte kan udvikle tillid, selvværd og ansvarsfølelse for sig selv og andre. Åbenhed og dialog skal præge arbejdet og samværet blandt elever, forældre, lærere, pædagoger og øvrige ansatte, så samarbejdet mellem skole og hjem er et fælles ansvar. Bramsnæsvigskolen/SFO anser det for vigtigt, at der er så få lærere og pædagoger tilknyttet den enkelte klasse som muligt, da dette sikrer sammenhæng, målrettethed og tværfaglighed i undervisningen. Derfor er der etableret et team af lærere på alle klassetrin. I disse team udarbejdes der overordnede årsplaner, og den daglige undervisning planlægges med hensyntagen til høj faglighed, differentiering, tværfaglige emner og projekter. I klasse er der skolepædagoger med i teamene. 13

323 Bramsnæsvigskolen/SFO arbejder med sociale kompetencer. I samvær med andre skal eleverne lære sociale spilleregler, tage hensyn, passe på hinanden og udvise tolerance for hinandens forskelligheder. Eleverne skal have mulighed for at løse egne konflikter. Omgangstone og taleformen skal foregå i et sprog, der ikke er nedladende, chikanerende, vulgært eller på anden måde undertrykkende. Hver elev skal opleve at have betydning og værdi, således at det får et positivt billede af sig selv. For at udvikle dette arbejder skolen med anerkendende pædagogik. Som pædagogisk redskab arbejder både skolen, men mest SFO en i værksteder, hvorigennem det enkelte barn gives mulighed for at lære sig færdigheder i samspil med andre. Pædagogisk ledelse I det kommende år vil den pædagogiske ledelse blive opprioriteret blandt andet med mere synlighed. Den har desværre været nedprioriteret på grund af mange administrative opgaver, som har fyldt for meget Skolens egne projekter Test. Der tages løbende læse matematiktest. Resultater og elevgennemgang tages op på klassekonference Læsepolitik for hele skolen. Faseopdeling af skolen. Målrelaterede årsplaner der indgår i arbejdet med elevplaner. Projektopgaven. Trivsel som indsatsområde. Forældrekursus i 0.kl. 4.kl. og 6.kl. Udskudt klassedannelse i 0.klasse. Skabe traditioner bl.a. juleafslutning i kirken og fælles emneuge med forældrearrangement. IFLAB - I Folkeskolen lykkes alle børn - fokus på skole/hjem - samarbejdet i 9. kl. Skolens sammenfattende vurdering af skolens faglige niveau med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer Det er en styrke, at elever der har behov, har mulighed for at modtage tidlig læsehjælp, som skolen håber på at have råd til at prioritere i fremtiden. Bramsnæsvigskolens faglige niveau ligger, så der er plads til forbedringer. På den baggrund skal skolen have større fokus på evaluering af undervisningen og elevernes udbytte af denne. Bramsnæsvigskolen & SFO skal i et tæt samarbejde mellem elever, forældre og ansatte give eleverne de bedste muligheder for i tryghed at udvikle sig fagligt og personligt. Med afsæt i skolens kulturelle baggrund, og ud fra nutiden, med sigte mod fremtiden, opøves den enkelte til selvstændig stillingtagen, vurdering og medleven i en større verden. Alle elever skal opleve en skole, der er vedkommende og udfordrende, så elevernes nysgerrighed og kreativitet støttes og videreudvikles gennem både faglige, praktiske, 14

324 musiske og fysiske aktiviteter. 15

325 3. Glim Skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Der anvendes standardiserede tests på alle klassetrin: KTI i børnehaveklassen. OS, SL og ST prøverne for respektive klassetrin. Desuden benyttes Mat prøverne i matematik. Glim Skole har erstattet MG prøverne med MAT prøverne (pædagogisk/psykologisk forlag), da skolen mener, at de passer bedre til de nye fælles mål for faget for de enkelte klassetrin. Kategoriseringen ligner meget den fra MG prøverne. Der gennemføres elevsamtaler med efterfølgende udarbejdelse af elevplaner og målopstilling. Skolen har fast to årlige skole/hjem-samtaler, hvor elevplanen revideres ved den anden samtale. Desuden er der nationale tests for henholdsvis 2.kl, 4.kl og 6.kl i dansk og 3.kl og 6.kl. i matematik. Udover disse evalueringsformer arbejdes der med andre evalueringsformer, som portfolio, logbogskrivning især i indskolingsafdelingen. På mellemtrinnet evalueres der både med video og rygsæksmodellen. Sidst nævnte er et evalueringssystem, hvor eleverne selv markerer, hvor de er i processen. Dette følges op af samtale med læreren og evt. ekstra testmateriale. Emneuger og lign. aktiviteter evalueres skriftligt i de ansvarlige lærerteams samt med eleverne. Desuden anvendes efter behov samtaler med elever og forældre. Elevrådet inddrages i evalueringsarbejdet af det sociale liv på skolen. I indskolingen inddrages eleverne i valg af emner i de fælles emneuger (4x2 uger årligt). På mellemtrinnet (3.kl til og med 6.klasse) inddrages eleverne i planlægningen af undervisningen i de enkelte fag, hvor det er muligt med hensyntagen til de ministerielle krav. Samarbejdet mellem skole og hjem herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Der afholdes årligt et forældremøde, samt to skole/hjem-samtaler. Elevsamtaler med udgangspunkt i elevplanerne, samt evt. billeddokumentation f.eks. PowerPoint/video danner udgangspunkt for samtalerne. Skolen har i øvrigt et velfungerende forældresamarbejde via skoleintra. Der er i alle klasser etableret forældrekontaktråd, som er med i planlægningen og gennemførslen af diverse møder og sociale arrangementer. Elevplanerne udleveres to gange om året i forbindelse med skole-hjemsamarbejdet. Den danner grundlaget for samtalen. Elevplanen bliver udleveret før skole/hjem-samtalen. Elevplanerne udarbejdes ud fra de af skolebestyrelsens udarbejdede principper. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. I indskolingen (bh.klasse til og med 2. klasse): Som udgangspunkt er de tildelte timer skemalagt som tolærertimer. Dette er valgt for at frigøre så meget tid som muligt til den enkelte elev og arbejde i mindre grupper. De elever, der viser sig at have brug for ekstra hjælp og støtte fra en voksen, bliver som udgangspunkt, støttet af tolæreren i den daglige, differentierede undervisning. Således er der stadig fokus på alle læringsområder og ikke kun den eller de områder barnet har 16

326 svært ved. Har eleven brug for mere tolærerstøtte, gives et kortere eller længere kursus i det område, som barnet har svært ved. Dette kursus varetages af tolæreren. Dette tilbud gives også udenfor elevens normale skema. Mellemtrinnet (3. til og med 6. klasse): Afhængig af den fagspecifikke vurdering, der ligger til grund for at en elev henvises til ekstra støtte, følges der på mellemtrinnet op på den støtte, der evt. har været givet i indskolingen. Det tilstræbes, at undervisningen i så høj grad som muligt foregår som særlig tilrettelagt undervisning parallelt med den almindelige undervisning i klassen. Undervisningen kan ydes som periodevis holdundervisning, som kortere eller længere fagspecifikke kurser (evt. på tværs af flere klasser), som tolærerordning eller som støtte i klassen. Faglærer og specialundervisningslærer arbejder tæt sammen med hensyn til evaluering og målsætning for den enkelte elev. Desuden er der udarbejdet en handleplan for, hvornår en lærer i dansk og matematik bør indstille barnet til ekstra støtte (specialundervisning). Dansk som andetsprog Skolen har i skoleåret haft 2 ugentlige timer til sprogstimulering af 1 elev. Undervisningen har hovedsageligt formet sig som undervisning udenfor klasselokalet og personlig støtte i klassesammenhæng. Udgangspunktet for undervisningen er den enkelte elev og det emne/fag der arbejdes med i klassen. Fastsættelse af konkrete mål for læsning for klasse og for matematik i 6. klasse Skolen har ikke fastsat konkrete mål for læsning for klasse og for matematik i 6. klasse, men følger de faglige mål for de enkelte klassetrin. Desuden tages der standardiserede tests på alle klassetrin. Der er yderligere udarbejdet en handleplan, der med udgangspunkt i de standardiserede test, beskriver hvilke tiltag, der skal sættes i værk. Udover dette har skolen valgt at prioritere dansk læsning og matematik yderligere i alle klassetrin samt i børnehaveklassen. Skolen har fået uddannet en læsevejleder som er knyttet til indskolingen som klasselærer. Denne læsevejleder har desuden timer i børnehaveklassen for at styrke læseindlæring fra skolestart. Læsevejlederen yder selvfølgelig også kollegial sparring til de øvrige lærere. På mellemtrinnet startes der med et intensivt læseforløb i et par uger i 3. og 4. klasse. Skolen har ligeledes valgt læsning som indsatsområde for skoleåret Det samme gør sig gældende for matematik. Her har skolen styrket indskolingen med en matematiktime. Desuden arbejdes der meget med visuelle matematiske materialer. På mellemtrinnet er der fast en matematikuge, hvor forskellige matematiske emner tages op. Desuden har skolen ligeledes en fast IT-uge, hvor ligeledes matematik indgår. Det kan f.eks. være regneark. Udbygning af grundlaget for vurderingen af det faglige niveau Testresultaterne, både de Nationale tests og diverse andre tests danner baggrund for en pædagogisk samtale leder og lærer i mellem. Ud fra resultatet drøftes tiltag for alle elever. 17

327 Er der elever, der skal have ekstra hjælp, og får de elever, der har brug for mere udfordring, en udfordring der styrker dem bedre fagligt/socialt. Pædagogisk ledelse Ved skoleårets start holder skolelederen et dialogmøde med de forskellige lærere, hvor årsplanen gennemgås. Det er især de pædagogiske overvejelser vedrørende valg af emner, der er på dagsordenen. Desuden drøftes klassens status, elevernes faglige niveau, og hvordan der differentieres i undervisningen. Derudover drøftes det første forældremøde, hvor skolelederen deltager. Desuden er skolelederen med i en del timer, der efterfølgende kan evalueres med de respektive lærere. Der holdes en MUS-samtale sidst på foråret, hvor den enkelte ansattes fremtid/ønsker drøftes. Som en del af den pædagogiske ledelse er det ligeledes vigtigt for skolelederen at tale med hver enkelt medarbejder i løbet af dagen. Disse uformelle samtaler er både af pædagogisk og pesonaleværdimæssig karakter. Hver morgen møder skoleleder desuden personale, elever og forældre på skolens parkeringsplads. Dette løser mange gange små problemer af forskellig karakter. Samt det synliggør ledelsen på skolen. Skolens egne projekter I skoleåret har skolen haft følgende egne projekter: Evaluering: Hvordan evalueres bedst, hvad vil skolen evaluere? Hvordan bruges elevplaner, nationale tests og andre tests bedst? Hvordan bliver evaluering en fast del af undervisningen? Pædagogisk udvikling: Skolen tilstræber at der fremover er minimum et årligt lærermøde der kun har ét punkt og det skal være af pædagogisk karakter. Meget gerne med oplæg fra nogle af kollegaerne eller en ekstern oplægsholder. Skolen vil gerne optimere samarbejdet med Allerslev Skole og vil derfor arbejde på, at der fremover afholdes et årligt fælles pædagogisk/fagligt arrangement. Der er aftalt en pædagogisk eftermiddag for skoleåret 2010/11 med faglig læsning som tema. Derudover vil skolen arbejde på, at der bliver mulighed for et arrangement på tværs af flere skoler. Det giver mulighed for at betale en/flere gode oplægsholdere og dannelse af netværk på tværs af skolerne. Pædagogisk IT. I skoleåret har skolen valgt at udstyre klasselokalerne med smartboards (interaktive tavler). Alle lærere har været på introduktionskursus i brugen af tavlerne. Alle lærere benytter nu disse tavler som en integreret del af undervisningen. I skoleåret vil der ligeledes blive afholdt kurser i brugen af tavlerne. Disse kurser vil dog blive af mere fagmæssig karakter. Desuden har skolen igen i år haft en tværfaglig IT-uge på mellemtrinnet, hvor specifikke itfagligheder uddybes især med henblik på de krav, der stilles i Fælles mål (Fælles mål 2009, It- og mediekompetencer i folkeskolen.) Sundhed: Glim Skole har i dette skoleår deltaget i projektet Sundskolenettet hvor fokus har været på elevernes generelle sundhed. I den forbindelse har der været fokus på kondition, vægt, livvidde og kost. Vi har på mellemtrinnet en årlig sundhedsuge, der afsluttes med skolernes motionsløb. Desuden deltager skolen i "alle børn Cykler" klasse deltager i fælles kommunalt håndboldstævne i Hvalsø Hallerne. I slutningen af skoleåret afholdes ligeledes for mellemtrinnet en 18

328 skoleidrætsdag. Skolen har endvidere, i samarbejde med skolens SFO, etableret et motionsbane i det lille skovområde, der afgrænser skolens fodboldbane. Projekt udeskole i indskolingen: (bh.klasse til og med 2. klasse) Udeskoleundervisningen er 4 lektioner en fast ugedag. Undervisningen er tværfaglig med skiftende vægt på områder fra fælles mål især i fagene: dansk, matematik, natur/teknik, idræt og billedkunst. Denne undervisningsform styrker ligeledes elevernes sociale kompetencer. Skolens sammenfattende vurdering af skolens faglige niveau med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer Skolen anser sit faglige niveau som ganske højt. Hvis der tages udgangspunkt i Nationale tests og diverse andre prøver er gennemsnittet for det meste over middel. Dette styrkes generelt af de tilbagemeldinger, skolen får fra andre skoler, der modtager vores elever. Styrkesiden ligger helt klart i et nøje kendskab til den enkelte elev. Skolens styrke er rodfæstet i lokalmiljøet og dens størrelse gør, at lærere har et godt kendskab til samtlige elever. Forældreopbakningen er stor og samarbejdet har et højt serviceniveau. Så at sige alle forældre er på skolens intranet, hvilket klart giver fordele i et samarbejdsforløb. Skolens svaghed, at den i nogle år har haft små årgange, hvor den i højere grad må skabe samarbejde på tværs af klassetrin for at skabe gode netværk for eleverne, både fagligt og socialt. En forbedring kunne være at få forældrene til at bibeholde deres børn i skolens miljø på de ældste klasser, frem for at sende dem til privatskoler i Roskilde. Dette igennem en tidlig dialog omkring skolevalg efter 6 klasse. Skolen har dog en forventning om, at beslutningen om, at den nu er fødeskole til Allerslev Skole vil ændre dette billede. Skolen har for første gang i flere år ikke haft elever, fra dens nuværende 5. klasse, der har skiftet skole, fordi de ikke ønskede den skole, de var fødeskole til. Vedrørende special/pædagogisk bistand er der stor forskel på, hvor mange lektioner de enkelte elever har modtaget. Nogle elever har modtaget en lektion det meste af året, mens andre har modtaget 3-4 lektioner ugentligt i kortere forløb. Der er evalueret 4 gange om året, hvorefter lektionerne er tilbudt de enkelte elever. Nogle elever har således modtaget ekstra støtte i flere lektioner hele året. Desuden er det ikke alle elever, der har været visiteret af PPR. Der skal lige knyttes en enkelt kommentar til kursus og efteruddannelse af lærere. Skolen har i år fået uddannet en læsevejleder som yderligere kan bidrage til styrkelse af det faglige miljø. Glim Skole har ikke en specialuddannet til at varetage to-sprogsundervisningen. Dette skyldes det lave antal af to-sprogselever på Glim Skole. Kompetencen til at varetage denne undervisning hentes til dels ved hjælp af kurser, til dels ved erfaringsudveksling. En anden styrkeside ved Glim Skole, er den store interesse for brug af IT i undervisningen. Skolen har således i år installeret interaktive tavler i alle klasselokaler. Disse bruges ivrigt af alle lærere og elever. I næste skoleår er der planlagt yderligere kurser, mere fagspecifikke, i brugen af tavlerne i den almindelige undervisning. 19

329 4. Hvalsø Skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Hvalsø Skole evaluerer på mange planer, bl.a. årlige klassekonferencer på alle klassetrin, tests på alle klassetrin i læsning, stavning og matematik, Logbog, Portfolio, refleksionsbreve, billed- og bånddokumentation, uddannelsesplaner, udstilling af elevarbejder m.m. Inddragelse af eleverne: Det centrale i elevdemokratiet er medbestemmelse og medansvar, rettigheder og pligter. Elevdemokratiet udøves i undervisningen og SFO og via elevrådsarbejdet. Eleverne inddrages i planlægning og evaluering af undervisning og andre aktiviteter på flere felter, bl.a. årsplanen, opstart af emne/projekt-perioder, kursusperioder, det daglige program. Samarbejdet mellem skole og hjem herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Skolebestyrelsen har fastsat principper for skole/hjem-samarbejdet. Lærerteamet planlægger i samarbejde med klassens kontaktforældre årets forældremøder og skole/hjem-samtaler og evt. et socialt arrangement. Elevdeltagelse aftales også her. Der arbejdes i mange klasser med anderledes forældremøder og skolehjemsamtaler. Der afholdes oftest 2 forældremøder og 2 skole/hjem-samtaler. Årligt udleveres en elevplan til forældrene forud for en skole/hjem-samtale. Planens indhold indgår i samtalen, og der aftales nye mål for eleven. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Holddeling: På 1. og 2. klassetrin er tilknyttet specialundervisningslærere, som varetager specialundervisningen på små hold i klasserne/på tværs af klasserne på årgangen. På andre årgange kan en specialundervisningslærer indgå i undervisningen og være med i holddelt undervisning. Holddeling på tværs af en årgang med klassens lærere praktiseres også. I de praktiske fag (sløjd, håndarbejde og hjemkundskab) er klasserne delt eller har to lærere. Læsekurser m.v.: På 1. klassetrin tilbydes 12 elever et intensivt læsekursus over 5 mdr. Skolen kalder det Tidlig LæseIndsats (TLI). På tværs af årgange i indskolingen etableres læsekurser af 3 ugers varighed, især på 2. klassetrin. På tværs af årgange og i klasser tilbydes stavekursus med hjælp fra specialundervisningslærere efter behov. AKT-Pusterummet etablerer sociale kurser på alle klassetrin, hvis der er behov. Elever med særligt specialundervisningsbehov tilbydes særlig undervisning efter behov. Undervisningen kan foregå på små hold eller kan i perioder være individuel. Undervisningen drejer sig mest om dansk, matematik og enkelte gange engelsk. Lektiecafé: Hvalsø Skole har 2 lektiecaféer, en på mellemtrinnet og en i overbygningen. Eleverne tilbydes hjælp til lektielæsning ugentligt af fast tilknyttet lærerpersonale. Indskolingen giver mulighed for rolige områder, hvor børnene kan arbejde med lektierne. Dansk som andetsprog 20

330 Den del af skolens to-sprogede børn, som har behov, tilbydes undervisning i skolens Sprogcenter. Nogle af børnene får størstedelen af deres undervisning i Sprogcentret og er kun tilknyttet en klasse i praktiske fag. Andre børn får tilrettelagt deres undervisning i Sprogcentret i sammenhæng med egen klasses undervisning. Undervisningen tilpasses den enkeltes behov. I særlige tilfælde undervises eleverne enkeltvis, men i de fleste tilfælde er de samlet i større eller mindre grupper. Der satses også en del på ekskursioner, så emnerne kan konkretiseres og visualiseres. Fastsættelse af konkrete mål for læsning for klasse og for matematik i 6. klasse Alle lærere udarbejder årsplaner for egne fag. Heraf fremgår hvilke konkrete mål der er fastsat for den enkelte klasse, og målene er sat i forhold til de gældende krav i Fælles Mål. Udbygning af grundlaget for vurderingen af det faglige niveau Der gennemføres klassekonferencer og teamsamtaler, hvor klassens faglige niveau indgår. Resultater af nationale test og pædagogiske test kan indgå. Pædagogisk ledelse Hvalsø Skole er afdelingsopdelt, og der er en afdelingsleder for hver afdeling. Der afholdes pædagogiske arrangementer både i afdelingerne og for hele skolen. Ledere og repræsentanter drøfter pædagogiske spørgsmål i flere fora, bl.a. i skolens Udviklingsgruppe. Ledergruppen drøfter pædagogiske spørgsmål på tværs af undervisningsdel og fritidsdel og udarbejder planer for skolens pædagogiske udvikling Skolens egne projekter Hvalsø Skole arbejder ud fra en 4-årig udviklingsplan, hvor et fælles indsatsområde sættes i gang hvert år og er i fokus på forskellig vis gennem 4 år. I skoleåret 2009/2010 har vi sat fokus på Faglig Læsning. Ud over de fælles indsatsområder arbejder personalet med udvikling efter eget valg på mange andre områder i dagligdagen. Skolens sammenfattende vurdering af skolens faglige niveau med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer Hvalsø Skole er kendt som en god skole og en god arbejdsplads, med plads til den enkeltes udfoldelse inden for fællesskabets rammer. Skolens resultater ligger generelt et stykke over middel. Som helhed ser vi en skole i fortsat udvikling. Børnenes trivsel er god og det faglige standpunkt er tilfredsstillende. Skolen har udviklet en del traditioner og muligheder for at gøre undervisningen og det sociale miljø rigtig godt. En del nye forældre/elever vælger skolen til og på mange årgange er klassekvotienten høj. På nogle klassetrin er der ventelister. Inddragelse af IT i undervisningen er et område, hvor skolen ikke selv finder mulighederne tilfredsstillende, først og fremmest pga. fejl og mangler i det tekniske udstyr. Skolen ser desuden frem til at kunne udvikle undervisningen med f.eks. interaktive tavler. Ved afslutningen af skoleåret 2009/10 er der for egne midler anskaffet i alt 5 interaktive tavler. 21

331 5. Kirke Hyllinge Skole Skolen har, i samarbejde med skolebestyrelsen, opstillet en række overordnede kvalitetsmål for brugere og ansatte på Kirke Hyllinge Skole. Der er således bl.a. udarbejdet kvalitetsmål for at sikre alle børns tryghed og trivsel, et gensidigt skole/hjem-samarbejde samt tidlig læsehjælp. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse På Kirke Hyllinge skole evalueres elevernes faglige udbytte af undervisningen løbende, og netop evalueringen af undervisningen er ét af vores fokusområder for teamudviklingsarbejdet. Det er meget forskelligt hvilke evalueringsredskaber der benyttes på skolen, således bruger nogle af de yngste årgange Portfolio-modellen, andre årgange benytter logbog eller elevsamtaler, mens de ældste årgange ofte benytter test i undervisningen eller evaluerer et forløb mundtligt. Som standardiseret testmateriale benytter skolen KTI, IL-basis, OS, SL, ST og MG. Alle test anvendes i samarbejde mellem klassens faglærere og kompetencecentrets testlærere, således at elever med særlige behov opdages, og en målrettet indsats kan iværksættes. Elevernes udbytte af specialundervisningen evalueres løbende på kompetencecentermøder. Tidlig læsehjælp tilbydes årligt til udvalgte elever i 1. klasse. Det er hensigten, at "tidlig læsehjælp" er forebyggende, således, at børnene får et fagligt skub fremad, og dermed undgår at skulle til specialundervisning senere i deres skolegang. Klassens sociale relationer indbyrdes, og herunder hvordan den enkelte elevs adfærd influerer på resten af klassen, evalueres ligeledes løbende. Denne evaluering foregår både i klassen og i lærerteamet omkring årgangen. Eleverne inddrages i tilrettelæggelsen af undervisningen i det omfang det er muligt. Eleverne på de mindre klassetrin kommer med mundtlige ytringer, dette kan klassens tid også benyttes til. I de større klasser deltager eleverne mere direkte, fx omkring emner til projektopgaver, fremlæggelser og forslag til emner til læreren indenfor de enkelte fag. Hvilken undervisningsform der vælges, kan eleverne også medinddrages i. Samarbejdet mellem skole og hjem herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Samarbejdet mellem skole og hjem er tilrettelagt efter skolebestyrelsens princip om dette. Ved skole forstås således både skoledelen og SFO-delen, hvilket betyder, at samarbejdet mellem skole og hjem er et treparts-samarbejde. I praksis betyder dette, at når lærerne afholder skole/hjem-samtaler i ét lokale, kan forældrene efterfølgende gå i nabo-lokalet og samtale omkring barnets fritid med pædagoger fra SFO'en. Skolen har opstillet en række kvalitetsmål for samarbejdet mellem skole og hjem, bl.a. følgende: 22

332 Forældre og skole arbejder så tæt og ligeværdigt sammen, at der skabes grundlag for dialog. Derved sikrer vi i fællesskab børnene det bedst mulige udbytte af deres skolegang. Skolen udsender elevplaner én gang årligt samt en skriftlig opfølgning på elevplanen senere på året. Elevplanens indhold er blevet udviklet fra det første år, hvor skolen brugte en standardskabelon med enkeltords bedømmelser. På opfordring fra skolebestyrelsen benyttes i dag en anden skabelon, hvor elevernes faglige og sociale kompetencer beskrives i "prosa". Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Holdtimer anvendes på 4. og 5. årgang i forhold til faget håndarbejde, på 5. og 6. årgang i forhold til faget sløjd og på 6. og 7. årgang i forhold til faget hjemkundskab. På 9. årgang har en del timer været parallellagt, således både dansk, matematik og tysk. Dette gav mulighed for holddannelse på tværs af klasserne. Eleverne blev således undervist af eksempelvis begge dansklærere på årgangen, og gik til prøve hos den lærer der havde gennemgået det emne eleven trak til prøven. Parallellagt undervisning blev også gennemført på andre årgange, dog i mindre omfang. Dansk som andetsprog Skolens undervisning i dansk som andetsprog er skåret kraftigt ned de senere år, siden man for tre år siden nedlagde skolens modtagecenter (til modtagelse af primært flygtningebørn). De faglige kompetencer indenfor to-sprogsundervisning ligger i kompetencecenteret på skolen, og børnenes udvikling og udbytte af undervisningen evalueres løbende på møder i kompetencecentret. Fastsættelse af konkrete mål for læsning for klasse og for matematik i 6. klasse Kirke Hyllinge skole har fokus på læsning, herunder også faglig læsning. Skolen har indført "Læsedage", hvor faglig læsning i alle fag er i fokus. I de yngste klasser benyttes højtlæsning eller fortælling, mens der i de større klasser benyttes forskellige læsestrategier. Læsevejlederen har, sammen med PSC, et tæt samarbejde med lærerne i de forskellige fag. I slutningen af børnehaveklassen testes børnene med ordlæsningsprøven OS 64. I et samarbejde mellem klasselærer i 1. klasse, læsevejleder og afdelingsleder, udpeges ca. to elever pr. klasse der tilbydes Tidlig Læsehjælp. I 1. klasse modtager disse elever 20 minutters individuel undervisning i læsning pr. dag, i et forløb på 10 uger. Eleverne testes både før og efter forløbet, for at kunne evaluere udbyttet. Hvis udbyttet ikke svarer til forventningerne, tilbydes eleven almindelig specialundervisning i en periode. Der testes i dansk læsning på alle årgange fra klasse, og herefter efter behov. I de større klasser benyttes andre former for standardiserede test, f.eks. læseprøver. 23

333 Skolens testlærere udarbejder en skriftlig evaluering efter en klassetest, og laver i samarbejde med klassens lærere en handleplan for den/de elever, der måtte have behov for en sådan. Der testes i matematik på 6. årgang. Her benyttes MG-test, som er konkret og giver et billede af klassen som en helhed, og af de enkelte elever og deres styrker/svagheder indenfor de forskellige matematiske discipliner. Udbygning af grundlaget for vurderingen af det faglige niveau Kirke Hyllinge skole tilstræber et højt fagligt niveau i alle fag. Der er i år indført (og gennemført) Nationale Test i udvalgte fag på udvalgte årgange. Som pædagogisk redskab for lærerne på en årgang, er testene meget værdifulde, idet de er opdelt i kategorier, der hver i sær fortæller læreren om klassens faglige standpunkt i forskellige discipliner indenfor et fag. Det giver læreren mulighed for efterfølgende at målrette undervisningen for klassen som helhed, eller til eleverne individuelt. At skolen arbejder i årgangsteam er en gevinst i denne sammenhæng, i det en samlet indsats for en klasse eller enkeltelever kan planlægges. Pædagogisk ledelse Som opstart på skoleåret, mødes ledelsen en hel dag, for at planlægge det pædagogiske udviklingsarbejde for skoleåret. Det overordnede tema for dette skoleår er "den anerkendende tilgang" samt "en hel skole". Førstnævnte tager udgangspunkt i tilgangen til både brugere og kolleger, mens sidstnævnte handler om at se skolen som en helhed, indeholdende både en skoledel og en SFO-del. I den forbindelse lanceres en ny vision for skolen, nemlig "Kirke Hyllinge skole er en hel skole, hvor lysten til læring og udvikling er i centrum, med plads til alle - men ikke til alt" En række pædagogiske eftermiddage samt en pædagogisk lørdag, har dannet rammerne om det pædagogiske udviklingsarbejde. Temaerne for arbejdet disse dage har været "Hvad er vi kendt for på KHS" (gennemført som et spil i grupper), "Kollegial sparring" (pædagogisk lørdag tilrettelagt og gennemført i samarbejde med Kempler Instituttet), "arbejdsglæde - hvad er det?" samt en afsluttende eftermiddag med opsamling i samarbejde med Kempler Instituttet. Skolens egne projekter Efter et par år med stor udskiftning i ledelsen, er den nuværende ledelse ved at få fodfæste. Der er mange nye medarbejdere, men også en del der har været ansat på skolen i mange år. I forbindelse med turbulensen ovenpå ledelsens udskiftning, fik skolen ressourcer til konsulenthjælp på to planer. Én konsulent arbejdede med årgangsteam og de problemer der måtte være dér. Der blev afholdt to teamsamtaler med deltagelse af en konsulent, én lige før sommerferien, og én i efteråret. Sideløbende arbejdede en anden konsulent med ledelsesteamet, således, at det pædagogiske udviklingsarbejde og udviklingsarbejdet i de forskellige årgangsteam fulgtes ad. Således overtog ledelsen fx teamudviklingsarbejdet efterfølgende, og dette fortsættes videre de næste skoleår. 24

334 Konsulenten var tilknyttet skoleledelsen hele skoleåret, og vi har fået etableret en solid platform i ledelsesteamet, hvor tanker og ideer kan sås, og være en del af det fortsatte udviklingsarbejde på skolen. Således sluttede skoleledelsen året af med at ansøge - og modtage - en del af Lejre Kommunes trepartsmidler til skolens fortsatte udviklingsarbejde. Temaet for arbejdet, som skal omfatte både ledere, lærere og pædagoger, er "Kollegial sparring og vejledning for pædagogisk personale", og igen er det Kempler Instituttet der skal stå for gennemførelsen. Fokus bliver på hvordan skolen ved en anerkendende tilgang og et humanistisk menneskesyn, kan skabe en rød tråd i arbejdet med de udfordrende og udsatte børn. Ved at videreudvikle de grundlæggende kompetencer hos de to faggrupper omkring børnene, skal teamets iboende styrker og færdigheder udvikles til brug for hele børnegruppen. Dette vil også styrke personalesamarbejdet på tværs af faggrupperne. Det vil også betyde, at fællesskabet om arbejdspladsen bliver synliggjort og at personalet oplever, at de kan løse mange af de daglige opgaver i kraft af dem selv og deres team. Skolens sammenfattende vurdering af skolens faglige niveau med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer Som grundlag for en sammenfattende vurdering af skolens faglige niveau, benyttes de Nationale Testresultater. I forhold til dansk/læsning ligger skolen i de yngste klasser en anelse under middel i forhold til landsgennemsnittet, og dette billede fortsætter op gennem årgangene, dog med en lille stigning til omkring middel i de ældste årgange. Resultaterne fordeler sig jævnt indenfor kategorierne i læsning, men det individuelle billede af børnene giver læreren et godt fundament til det videre arbejde med både klassen som helhed og den enkelte elev. Styrken i forhold til det fremadrettede arbejde, er indsatsen i kompetencecentret, hvor de svageste læsere hjælpes fra start. For at indsatsen bliver en succes, er det vigtigt med et koordineret samarbejde mellem kompetencecenter, lærere og forældre omkring det enkelte barn. En enkelt test i engelsk på 7. årgang viser, at skolen ligger over middel inden for alle tre kategorier. Vores to specielle klasser på 7. årgang klarer sig overraskende godt i testen, selvom deres resultater ligger under middel. At gennemføre en test af denne karakter, er første skridt i den rigtige retning. Naturvidenskabeligt klarer skolen sig fint som en helhed. En lidt svag start omkring middel i matematik stigende til middel og over middel i skolens ældste klasser i de naturvidenskabelige prøvefag, er en positiv udvikling. Skolen har indenfor de senere år uddannet tre overbygningslærere med et ekstra naturvidenskabeligt linjefag, og dette skal gerne kunne ses hos eleverne. Kun biologi trækker ned i to af 8. klasserne. Samlet set ser resultatet af de Nationale Test ud til at passe til de resultater skolen opnår ved afgangsprøven efter 9. årgang. Kirke Hyllinge skole ligger ikke i toppen over Lejre 25

335 Kommunes skoler, og forskellen fra os til skolerne i den sydlige del af kommunen, kan skyldes et andet børnegrundlag i denne del af kommunen. 26

336 6. Kirke Saaby Skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Den løbende evaluering sker på baggrund af standardiserede test, som anvendes efter en aftalt testplan. Supplerende hertil anvendes den daglige samtale i forbindelse med undervisningen, fremlæggelser, udstillinger og skriftlige arbejder, logbogsskrivning, klassekonferencer samt elevsamtaler. Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen foregår ligeledes ved elevplanen og ved skole/hjemsamtalerne. Eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse i forskelligt omfang og indenfor de faglige rammer, som læreren fastlægger. Det kan dreje sig om valg af emneområder, aktiviteter, arbejdsformer og lignende. I indskolingen baseres undervisningen på principperne om forskellige læringsstile og en del lærere og klasser arbejder med udgangspunkt i Coorperative learning. Eleverne inddrages også i planlægning og tilrettelæggelse af aktiviteter for hele skolen, eksempelvis planlægger eleverne på 7. årgang i samarbejde med idrætslærerne skolens fælles idrætsdag. Samarbejdet mellem skole og hjem herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Skole/hjem-samarbejdet sker på grundlag af skolebestyrelsens vedtagne principper. Ved skolestart er der afdelingsvis fælles forældremøder, hvor skolebestyrelsen og ledelsen orienterer om sager, der har betydning for hele skolen, hvorefter der afholdes forældremøder i den enkelte klasse. Skole og SFO planlægger og afholder i fællesskab forældremøder og skole/hjem-samtaler i indskolingen. I alle klasser er der etableret kontaktforældreråd, som planlægger og gennemfører aktiviteter for børn og forældre samt medvirker ved planlægning af skole/hjem-samarbejdet. Der afholdes to forældremøder og to skole/hjem-samtaler pr. klasse om året. Elevplaner udarbejdes i samarbejde i klassens team og formidles til forældrene i forbindelse med skole/hjem-samtalerne. Forældreintra har en central rolle i kommunikationen mellem skole og hjem. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. På 1. og 2. klassetrin tilknyttes en lærer fra støttecentret til som 3. lærer på trinnet i dansk og matematik i et antal lektioner om ugen. Læreren deltager både i klasseundervisning og underviser eleverne på hold. På 1. klassetrin tilbydes Tidlig LæseIndsats (TLI) efter jul til 6-8 elever. Elever med særligt specialundervisningsbehov tilbydes dels individuelt tilrettelagt undervisning dels holdundervisning. Skolen har haft gode erfaringer med at have specialundervisning om morgenen inden skolestart, hvorved skolen har undgået at tage eleverne ud af den almindelige undervisning. Der tages grundlæggende udgangspunkt i systemet VAKS i danskspecialundervisningen. 27

337 Der arbejdes med holddannelse i f.eks. læsning og matematik, og på mange klassetrin arbejdes der med holddeling på tværs af klasserne. På 7. årgang arbejdes der målrettet med holddeling og det er fortsat et udviklingsområde for skolen. Skolen har etableret et AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) tilbud kaldet Ventilen. Ventilen tilbyder bl.a. kurser i social tærning og forløb med enkeltelever, grupper eller klasser med henblik på at udvikle selvværd og sociale kompetencer. Enkelte elever får særlig it-støtte (it-rygsæk). Dansk som andetsprog Skolen har ingen elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Fastsættelse af konkrete mål for læsning for klasse og for matematik i 6. klasse Skolen følger de faglige mål for de enkelte klassetrin, som de er beskrevet i Fælles mål. Udbygning af grundlaget for vurderingen af det faglige niveau De nationale test vurderer først og fremmest elevernes faglige niveau inden for hvert af de områder, som testes og som relateres til områdets trinmål. De nationale test kan således være vejledende for læreren i forbindelse med fastsættelse af individuelle læringsmål for den enkelte elev samt for tilrettelæggelsen af den daglige undervisning. Testresultaterne danner udgangspunkt for overvejelser over faglige mål og over læringsog undervisningsformer. Skolen bruger resultaterne fra de nationale test bl.a. til at udpege elever, der har behov for yderligere testning. Skolen finder, at de nationale test fint kan erstatte de standardiserede test som screening af alle eleverne i en klasse, således at det kun er elever med særlige behov, der testes yderligere. Pædagogisk ledelse Ledelsen har stort fokus på den del af ledelsesopgaven der handler om pædagogisk ledelse, men finder det også vanskeligt at finde den fornødne tid i en hverdag med mange administrative og strategiske opgaver. Den pædagogiske ledelse på skolen udspiller sig gennem ledelsens besøg i undervisningen med mulighed for efterfølgende samtale med lærerne og gennem målrettede, vejledende samtaler med enkelte lærere, samt gennem igangsættelse af forskellige initiativer via pædagogisk råd og pædagogiske temadage. Skolen har nedsat en udviklingsgruppe, PUG (Pædagogisk Udviklings Gruppe), som har til opgave bl.a. at opkvalificere den pædagogiske debat på skolen samt igangsætte initiativer til pædagogisk udvikling på afdelinger eller hele skolen. I PUG er lærere, SFO og ledelse repræsenteret. Det er skolens ønske at give lærerne mulighed for at få ny viden om undervisning og læring, og den har afholdt kurser for alle lærerne om klasserumsledelse og Coorperative learning. Skolens egne projekter 28

338 Grønt Flag Skolen har igen i 2009/10 gjort sig fortjent til det grønne flag. Den arbejder med udgangspunkt i skolens Grønne læseplan og arbejdet koordineres af skolens Miljøråd, hvor både medarbejdere og elever er repræsenteret. Værdiproces Med udgangspunkt i Undervisningsministeriets krav til skolebestyrelserne om at udarbejde et værdiregelsæt har skolen arbejdet med dens værdigrundlag. Fundamentet i arbejdet har været en arbejdsgruppe bestående af skolebestyrelsen samt skolens og SFO ens ledelse. Arbejdet er mundet ud i udarbejdelsen af mission, værdier og guidende principper for skolen. Materialet er forelagt for forældre og medarbejdere og der forestår nu arbejdet med at implementere værdierne i det daglige arbejde. Ansvar og opgaver for klasser/årgange En af skolens værdier er ansvarlighed, og som del af arbejdet med ansvarlighed har PUG (Pædagogisk Udviklings Gruppe) udarbejdet en plan for ansvar og opgaver for klasser/årgange. Eksempelvis kan nævnes at 0. årgang passer skolens plantekummer, at 7. årgang planlægger skolens idrætsdag, at 8. årgang sørger for arbejdet omkring årets dimissionsfest osv. Trivselsambassadører Skolebestyrelsen er lykkedes med at etablere et netværk af forældre, der ønsker at gøre en ekstra indsats for trivslen på skolen Trivselsambassadører. Trivselsambassadørerne har stået for en trivselsdag på skolen, hvor elever med familier tilbragte en herlig dag sammen med bl.a. boldspil og kagekonkurrence. Ordningen fortsætter med nye arrangementer og tiltag for trivslen på skolen. Inklusion Skolen ønsker til stadighed at arbejde med og forbedre vores muligheder for at skabe udfordringer for alle børn samt at forebygge at ekskludere børn fra skolens fællesskab. Skolen har derfor inklusion på dagsorden og gennem skolens PUG har den ansøgt og fået bevilget midler til et kompetenceudviklingsforløb omkring inklusion med baggrund i en systemisk tænkning. Kompetenceudviklingsforløbet starter i efteråret 2010 og løber gennem hele skoleåret. Samarbejde skole/sfo Skolen er kendt for en særdeles velfungerende indskoling, hvor især samarbejdet mellem lærere og pædagoger er forbilledligt. Den har arbejdet med at udvide samarbejdet, således at også lærere og pædagoger for mellemtrinnet indgår i forpligtende samarbejde omkring børn, emneuger og projekter. Eksempelvis kan nævnes et teaterprojekt på 4. årgang i forbindelse med Kram Kamelen. Skolens sammenfattende vurdering af skolens faglige niveau med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer Skolen har - efter en periode med megen uro omkring skolen - endelig haft et skoleår med arbejdsro og plads/tid til fordybelse og udvikling. Skolen er igen på vej til at være den 29

339 foretrukne skole for byens børn og den oplever stor interesse for skolen fra potentielle ansøgere til mulige stillinger på skolen. Skolens økonomi er anstrengt, da den forsøger at indhente et stort oparbejdet underskud. Det betyder færre penge til undervisningsmidler og aktiviteter, ligesom muligheder for holddannelse og to-lærerordninger er begrænsede, hvilket har betydning for det faglige niveau på skolen. Grundlæggende ser skolen sig selv som en skole i udvikling, hvor elever og medarbejdere trives. Skolen finder det faglige standpunkt tilfredsstillende men vil fortsat have fokus på at højne fagligheden og kvaliteten i undervisningen. Skolens tovholder-funktion for dansk og matematik er et klart styrkeområde, som klart medvirker til at skabe gode resultater i skolestarten. Skolen vil i skoleåret 2010/11 forsøgsvis udvide tovholder-funktionen i matematik til også at omfatte 3. og 4. årgang. 30

340 7. Kirke Sonnerup Skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Teamet om den enkelte klasse mødes ca. en gang ugentligt, hvor der dels evalueres på den undervisning, der har foregået op til mødet og dels planlægges for den kommende periode. I perioden op til skole/hjem-samtaler og udarbejdelse af elevplan afholdes et klassemøde med alle klassens lærere, hvor den enkelte elev udover det faglige også evalueres omkring den sociale og alsidige udvikling. Lærerteamet udarbejder fælles forslag til særlige indsatsområder for den enkelte elev. På baggrund af disse beskrivelser afholder klasselæreren samtale med den enkelte elev, således at eleven er bekendt med lærergruppens bedømmelser, og selv får mulighed for aktivt at bidrage til fastsættelse af egne mål for kommende periode. De endelige indsatsområder aftales mellem elev, forældre og lærere til skole/hjem-samtalen. Skolens testlærer har op til de test, der benyttes på de enkelte klassetrin møder med den pågældende faglærer, ligesom lærer og testlærer sammen drøfter resultatet af testen og får iværksat evt. foranstaltninger hos de elever, testen måtte påvise har behov. De enkelte faglærere evaluerer efter behov klassen gennem bl.a. prøver. Specielt læsning har været indsats- og fokusområde på skolen gennem mange år, og læsning evalueres løbende gennem test, der udover at vise læsestandpunktet for den enkelte elev, danner udgangspunkt for hvilke elever, der bl.a. skal tilbydes Tidlig Læsehjælp, der er et tilbud til svage læsere i indskolingen, der trænger til et koncentreret tilbud om læsehjælp. Det er et tilbud, hvortil der visiteres elever 3 gange årligt, således at man udnytter skolens læsevejleder og læsecenter bedst muligt til flest muligt børn. Skolen har gennem de sidste par år oplevet et større behov for at tilbyde specialundervisning i matematik. Test af eleverne har i matematik været gjort forskelligt i indskoling og på mellemtrin, men skolen vil nu gerne have det "standardiseret, så man på skolen benytter samme type test på alle årgange for bedre at kunne se en progression - dette arbejdes der på i indeværende skoleår, men gerne så det har sammenfald med de test, det besluttes at anvende i kvalitetsrapporten. Andre evalueringsformer for undervisningen kan eksempelvis være udstillinger på skolen af arbejder, fremvisning og fortælling for andre elever om et undervisningsforløb, eller invitation af forældre til et arrangement, hvor eleverne viser og fortæller om deres arbejde. Inddragelsen af eleverne i planlægningen af undervisningen foregår bl.a. ved at eleverne fremkommer med særlige emner eller områder de særligt kunne tænke sig at arbejde med og lære noget mere om indenfor de områder, der indgår i Fælles Mål. Samarbejdet mellem skole og hjem herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Skolen opfordrer forældrene til et åbent samarbejde og en åben dialog om såvel den enkelte elev og klasse som skolen som helhed. Ved skoleårets start får forældrene udleveret en forældrefolder, hvor de enkelte fagudvalg har givet en kort beskrivelse af de 31

341 aktuelle trinmål, eleverne skal arbejde hen imod i skoleårets løb. Udover de faglige mål indeholder folderen sociale mål for klassen og mål for skole/hjem-samarbejdet. Alle forældre inviteres til 2 årlige forældremøder/-arrangementer og 2 årlige skole/hjemsamtaler, men opfordres til altid at henvende sig, hvis de har behov for yderligere. Elevplaner udarbejdes én gang om året i henhold til Kommunalbestyrelsens beslutning. Elevplanen udleveres ved den 2. skole/hjem-samtale i foråret, da skolen her er nær slutningen for trinmålene. Elevplanen er alligevel en del af begge skole/hjem-samtaler, da der på skoleårets første samtale i efteråret evalueres på den handleplan, der i foråret sidste skoleår blev udformet af elev, forældre og lærere. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. For at udnytte den specialpædagogiske bistand bedst muligt, udarbejdes der af skolens læsevejleder/støttecenterkoordinator hvert kvartal forslag til hvilke elever, der skal tilbydes bistand og i hvilke fag. Udgangspunktet for hvilke elever, der skal tilbydes bistand, er såvel de test, der er taget i de enkelte klasser, som de test der er taget på enkeltelever af PPR og faglige prøver taget af skolens testlærer på lærernes foranledning. Det er tidligere nævnt, at skolen gennem en årrække har haft fokus på læsning og Tidlig Læsehjælp, men bistanden kan tilbydes i alle fag. Skolen tilbyder derudover Motorisk Træning. Dansk som andetsprog Skolen har ikke elever, der tilbydes dansk som andetsprog. Fastsættelse af konkrete mål for læsning for klasse og for matematik i 6. klasse På Kirke Sonnerup skole har vi, som nævnt, i mange år haft særlig fokus på læseindlæring gennem eksempelvis læseuger, læsebånd hvor alle skolens elever i en periode læser i et bestemt tidsrum hver dag, og har nu også årligt "Løb og Læse", hvor der i en periode hver morgen startes med en løbetur, hvorefter der læses i et afsat tidsrum. Skolen har jævnligt testet elevernes læsestandpunkt. I matematik testes alle elever løbende. Udbygning af grundlaget for vurderingen af det faglige niveau Beskrevet under første punkt, men aktuelt med ekstra fokus på evaluering/test i matematik. Resultaterne af de nationale test underbygger de test skolen i forvejen gennemfører. På de områder, hvor der er grundlag for ekstra indsats omkring specifikke elever er dette indarbejdet i den plan, der kvartalsvis revideres ud fra netop vurdering af hvilke elever, der har behovet. Pædagogisk ledelse Lærere og ledelse har ugentligt fælles mødedag, hvor der skiftevis er team- og lærermøder. Denne mødekultur giver mulighed for hyppig gensidig information ledelse og medarbejdere imellem, og sikrer at ledelsen har "fingeren på pulsen" og tidligt kan iværksætte og understøtte nye tiltag. Desuden arbejdes bl.a. med: 32

342 - løbende revidering af fagplaner, så der sikres kontinuitet i undervisningen fra kl. - udarbejdelse af værdigrundlag - 2 gange årlig revidering af Pædagogisk Platform, der er en skriftlig aftale lærerne imellem omhandlende såvel pædagogiske som praktiske forhold vedr. skolens dagligdag. Skolens egne projekter Kirke Sonnerup Skole blev fra skoleåret 2009/10 en skole, der kun har klasse. Skolen har gennem lang tid arbejdet med klyngeskole og struktur, hvor lærerne har været tilknyttet enten klasse eller klasse med den fleksibilitet og mulighed for undervisningsdifferentiering det giver. Ligeledes har det øget muligheden for at udnytte den enkelte lærers faglige kompetencer bedst muligt til gavn for flest mulig elever. Denne struktur har skolen ikke helt kunnet bevare med færre elever/klasser og deraf færre undervisningstimer og færre lærere. Siden foråret 2009 har skolen arbejdet med at kortlægge hvilke fordele ved klyngestrukturen, som den finder det vigtigst at bevare, for stadig at have høj fleksibilitet og faglighed. SFO s rolle og samarbejdet med SFO er et indsatsområde, der arbejdes med såvel i personalegruppen som i skolebestyrelsen. Fra 1 august 2010 flyttes SFO over på skolen i egne lokaler, som en del af projektet med at finde lokaler til etablering af Firkløverskolen. Det giver mulighed for og fordrer et endnu tættere samarbejde, som vi forventer bliver en gevinst for såvel elev og forældre som SFO og skole. Skolens sammenfattende vurdering af skolens faglige niveau med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer Gennem det grundige elevplansarbejde og opdateringen af forældrefoldere i forbindelse med Fælles mål, er Kirke Sonnerup Skole hele tiden opmærksomme på - og arbejder efter - de gældende mål fra Undervisningsministeriet. Lærerne i de enkelte fag er hele tiden opdateret, da de i fællesskab arbejder med at revidere mål minimum én gang årligt, og via beskrivelsen i forældrefolderen, der bruges i forbindelse med skole/hjem-samtaler og elevplan også forholder sig aktivt til målene. 33

343 8. Osted Skole På Osted Skole startedes i skoleåret 2009/10 en specialklasse for elever med problemer i ADHD-området og 3 specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder på 0.-1., 6. og klassetrin. Fra starten af indeværende skoleår er førstnævnte sammen med Osted Skoles heldagsklasse flyttet til Firkløverskolen, og de 3 andre specialklasser er blevet udvidet med yderligere 2. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Portfolio indgår i evalueringen i klasserne og indgår som element i såvel skole/hjemsamtalerne og elev/lærer-samtaler sammen med elevplanerne. Der anvendes endvidere læse-, stave- og matematikprøver, hvis resultater er grundlag for indsats over for klassen, grupper af elever eller enkeltelever. Samme funktion har de nationale test haft fra foråret I de enkelte klasser inddrages eleverne i planlægningen af de enkelte emneområder. Lærerne lægger de overordnede planer jf. Fælles Mål for de enkelte fag. Samarbejdet mellem skole og hjem herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Strukturen på samarbejdet er, at der skal være såvel skole/hjem-samtaler som klasseforældremøder i hvert skoleår. Der kan endvidere afholdes et eller flere sociale arrangementer. Forældrene har mulighed for at øve indflydelse på indholdet i såvel skole/hjem- samtalerne som klasseforældremøderne. Elevplaner er under udvikling og anvendes som beskrevet i skolebestyrelsens principper. Der arbejdes i mellemtrinnets og udskolingens klasser med store komplette elevplaner op til årets første skole/hjemsamtaler og ved årets anden skole/hjem-samtale en mindre elevplan, der tager udgangspunkt i aftaler, indsatsområder mm fra første skole/hjem-samtaler samt resultaterne af de nationale test. Indskolingen har benyttet sig af samme elevplan ved hhv. første og anden skole/hjem-samtale. Forrige skoleårs forsøg med anderledes afvikling af den ene skole/hjem-samtale på mellemtrinnet og i udskolingen ("åbent hus", "booking" af lærere via ForældreIntra) har været fortsat med den ændring, at det i skoleåret 2009/10 var efterårets skole/hjemsamtaler, der blev afviklet som "åbent hus". Det gav mulighed for mere fremadrettede samtaler, der var en større lærerressource til rådighed (omend ordningen stadig var ressourceneutral i forhold til det samlede tidsforbrug til skole/hjemsamtaler), og den efterfølgende evaluering var alt overvejende positiv. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Skolen tilbyder læsetræning i form af læseløft til elever i indskolingen med behov for særlig opmærksomhed på læseindlæringen. Der afholdes endvidere læsekurser i 1., 2. og 3. klasserne. I skoleåret 2009/10 er arbejdet med yderligere at udvikle AKT-initiativet fortsat. Vi har haft afsat 10 ugentlige lektioner, der primært har været anvendt i indskolingen og på mellemtrinnet. 34

344 Holddeling har været anvendt, således at specialundervisningslæreren har undervist en mindre gruppe elever og enkelte elever har (efter aftale med forældre og skoleleder) fået specialundervisning uden for klassen, dog altid i tæt samarbejde med faglæreren. Anvendelsen af IT i undervisningen har været etableret dels i særlige forløb uden for klassen og dels i konkret anvendelse i den almindelige undervisning, men har desværre lidt under problemer med anvendelsen af udstyret af teknisk art - herunder manglende tilstedeværelse af de relevante programmer. Dansk som andetsprog For de ældste elever har undervisningen været tilrettelagt som supplerende undervisning, dels som individuel undervisning dels som støtte i klassen, idet denne undervisning danner udgangspunkt for afgangsprøven. Erfaringerne med denne tilrettelæggelse af undervisningen er at den forbereder eleverne bedst muligt til afgangsprøven. For de yngre elevers vedkommende har undervisningen været tilrettelagt som supplerende undervisning, hvor eleverne dels i vid udstrækning har fulgt klassens normale undervisning (i en del af timerne med støtte af 2-sprogslæreren) dels modtaget undervisning på små hold. Fastsættelse af konkrete mål for læsning for klasse og for matematik i 6. klasse De fastsatte trinmål i Fælles Mål følges. Udbygning af grundlaget for vurderingen af det faglige niveau Det er vurderingen - på det relativt spinkle erfaringsgrundlag fra forårets nationale test - at disse test fremadrettet vil kunne styrke grundlaget for vurderingen af det faglige niveau og således blive et godt supplement til de test, der i øvrigt benyttes. Pædagogisk ledelse Den pædagogiske ledelse har været centreret om implementeringen af de nye specialklasser og de processer, som denne og ikke mindst beslutningerne om udvidelse med yderligere 2 specialklasser i indeværende skoleår samt fuldt specialklassespor på længere sigt, nødvendiggjorde ( jf. nedenstående). Den "daglige" pædagogiske ledelse - sparring med lærerne mv. - har mestendels været begrænset til "ad hoc opgaver"/"brandslukning". De rent administrative opgavers mængde har bidraget til denne problematik. Skolens egne projekter Idrætskultur: videreført fra skoleåret 2008/09. I 2009/10 med hovedvægt på implementering af SundSkole aktiviteterne. Læsekultur: videreført fra tidligere skoleår ("5-årsplan"), fokus på faglig læsning 2009/10. Trivsel: videreført fra skoleåret 2008/09. Afsluttedes med fælles "Trivselspolitik" for skole og SFO. I øvrigt: med beslutningerne ang. skolens udvidelse med specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder - til 5 klasser i skoleåret 2010/11 og fuldt spor på 35

345 længere sigt - blev det nødvendigt, at omprioritere en del af lærernes udviklingstid for at kunne starte udviklingsprocesser i forhold hertil. På det praktiske plan: ombygningsplaner mv., på det mere overordnede plan: strukturelle forhold, pædagogiske forhold, forhold i relation til skolens profil, o.a. Dette blev spændende processer, hvori der blev lagt megen energi og stort engagement fra alle medarbejderes side, men også processer, som på ingen måde er færdige. Der er således sat et ikke uanseeligt antal udviklingstimer af i skoleåret 2010/11 hertil. Skolens sammenfattende vurdering af skolens faglige niveau med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer Med afsæt i såvel resultaterne ved Folkeskolens Afgangsprøver, de nationale test og øvrige anvendte evalueringsredskaber er vurderingen, at det faglige niveau er relativt højt. I de nationale test ligger samtlige normalklasser stort set på landsgennemsnittets normalfordelingskurver eller bedre. Det skal i øvrigt i denne forbindelse nævnes, at ikke alle test afvikledes under optimale omstændigheder pga. tekniske problemer primært relateret til skolens IT-udstyr. På et område er der stort behov for forbedringer: IT. Især i skoleårets sidste halvdel har anvendelse af IT i undervisningen været vanskeliggjort af problemer med netværk og skole-pc'ernes standard (alder og antal funktionsduelige). Det skal i denne forbindelse dog nævnes, at folkeskolens skriftlige afgangsprøver med anvendelse af pc afvikledes 100% problemfrit, samt at et relativt stort antal elever brugte deres egne pc'er både i dagligdagen og til prøverne. 36

346 9. Sæby-Gershøj Skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Elevernes udbytte af undervisningen bliver løbende evalueret, bl.a. gennem elevsamtaler, udarbejdelse af elevplaner og test på alle klassetrin i hovedfagene. Eleverne inddrages i planlægningen af undervisningen i den enkelte klasse ved f.eks. udvælgelse af emner og arbejdsformer. Derudover inddrages alle elever gennem deres repræsentanter i elevrådet ved planlægning af emneuger. Samarbejdet mellem skole og hjem herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Samarbejdet mellem skole og hjem foregår dels ved 2 klasseforældremøder årligt samt 2 skole/hjem-samtaler. Der udarbejdes én skriftlig elevplan årligt som optakt til den ene af skole/hjem-samtalerne. Ved den anden skole/hjem-samtale følges der op på udviklingen og aftaler fra den skriftlige elevplan. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Den specialpædagogiske bistand er primært lagt i den enkelte klasse, så man kan vælge om eleven skal ud til enkelt- eller holdundervisning eller skal have støtten i klassen. Da der efterhånden sjældent gives støtte til enkeltelever, men i stedet til grupper af børn, har det vist sig at være den rigtige måde at bruge resurserne på. Vægtningen af resurser til specialpædagogisk bistand i kommunen har betydet at der reelt ikke er afsat resurser til børn med læse- eller matematikvanskeligheder, da også skolens "egne" puljetimer bliver brugt på elever med andre vanskeligheder. Denne udvikling er naturligvis afhængig af den aktuelle elevgruppe og kan ændre sig år for år. Dansk som andetsprog Skolen har ingen elever som bliver undervist i dansk som andetsprog. Fastsættelse af konkrete mål for læsning for klasse og for matematik i 6. klasse Arbejdet med konkrete mål for læsning i 2. og 4. klasse samt matematik i 6. klasse har ændret sig i takt med at der er indført nationale test for netop de fag og årgange (sammen med matematik i 3. klasse og læsning i 6, klasse). Skolen tester fortsat selv, men overvejer hvordan denne testning (hvad, hvornår) skal forgå, da det ikke er hensigtsmæssigt at testene ligger lige oveni hinanden. Udbygning af grundlaget for vurderingen af det faglige niveau Ved de nationale test i foråret 2009 blev alle testninger gennemført undtaget læsning i 4. klasse, som måtte aflyses pga. problemer med prøveafviklingen fra Skolestyrelsen. I de fire gennemførte test - læsning i 2. og 6. klasse samt matematik i 3. og 6. klasse opnåede skolen resultater som ligger en smule over gennemsnittet. Det vigtigste for skolen ved testene var, at der ikke var nogen overraskelser i mellem. De elever som klarede sig på et lavt niveau var også de elever, skolen allerede selv har taget hånd om. Pædagogisk ledelse At bruge tid til pædagogisk ledelse har i mange år været et stort ønske. Tendensen har desværre været, at skolen i højere og højere grad bliver begravet i administrative krav. 37

347 Den pædagogiske ledelse består ofte i råd, vejledning og bistand til konkrete problemstillinger. Ledelsen kommer ofte rundt i alle klasser, men oftest som vikar og ikke for at overvære undervisningen. Derudover foregår der løbende et arbejde med skolens profil og sammenhængskraft, nu da vi både er skole, SFO og børnehave. Skolens egne projekter Skolen har altid haft et godt samarbejde med børnehaven Birken om overgangen mellem børnehave og skole/ SFO. Udover forældremøder og besøg i børnehaveklassen er der indført "venskabsklasser", hvor hver af de yngste klasser er knyttet sammen med en af de ældre. Skolen har i samtidig knyttet skolens 3. klasse sammen med "naturgruppen" på Birken (de ældste børn som skal i skole næste år). Disse 2 børnegrupper er så venskabsklasser indtil de yngste skal i 3. klasse og være venskabsklasse med en ny "naturgruppe". I løbet af året er der være forskellige aktiviteter, som skal binde venskabsklasserne sammen. I skolebestyrelse er der arbejdet med at skærpe skolens (hele institutionens) profil. Man er enige om at skolen skal udnytte dens unikke beliggenhed ved mark, fjorde og skov bedre bl.a. ved at trække undervisningen mere ud i naturen frem for at trække naturen ind i klasseværelset. Udmøntningen af disse ideer vil for alvor starte op i skoleåret I de kommende år vil der ske en del udskiftning i personalet pga. alder og arbejdet med skolens profil vil dermed også kunne blive retningsgivende for den rekruttering der skal ske, måske vil det også få lærere til at vælge netop vores skole. Skolens sammenfattende vurdering af skolens faglige niveau med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer Skolen har et tilfredsstillende fagligt niveau inden for alle fag. Skolen har en god fordeling af liniefag blandt lærerne og der er kun behov for almindelige inspirationskurser for at sikre den faglige udvikling. Skolen mener at der stadig er et behov for at udvikle det specialpædagogiske tilbud til eleverne i Lejre Kommune - både med centrale tiltag - f.eks. specialklasser - og med resurser til de elever som har behov for ekstra bistand i en kortere periode med f.eks. læsning, stavning eller matematik. 38

348 10. Trællerupskolen Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Undervisningen evalueres løbende gennem samtaler, lærervurderinger og testmateriale, herunder nationale test samt de test, der er vedtaget i Lejre Kommune. Skolen arbejder med synlighed i målsætning og evaluering, ved aktivt at inddrage elever og forældre for at øge engagementet og skabe viden om egen formåen og indlæring. Der arbejdes med portfolio-metoden, og den er bl.a. videreudviklet gennem erfaringsudveksling lærerne imellem. Øget inddragelse giver øget medansvar, som giver øget udbytte af undervisningen. Skolen har forsat målsætning og evaluering som indsatsområde. Samarbejdet mellem skole og hjem herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Elevplanerne på skolen udarbejdes efter kommunens forskrifter. Elevplaner udarbejdes, udsendes, kommenteres og arkiveres elektronisk via skolens intranet. I elevplanerne vægtes både faglige og sociale kompetencer hos eleven. Skolen har som målsætning at anvende anerkendende sprog og bygge handlemål- og planer på positive kompetencer. Al kommunikation med hjemmene søges gjort ad elektronisk vej. Samarbejdet imellem skole og hjem er under behandling i et løbende, beskrevet udviklingsarbejde (se ovenfor). Skoleåret afsluttes med en årsudstilling, hvor hver elev holder en maximalt 10 minutters gennemgang af udvalgte arbejdsområder, opnået læring og udviklingsmuligheder. Skolen har også skole/hjem-samtaler og forældremøder i traditionel forstand. Udviklingsarbejdet søger dog at udfordre de metoder, der bruges her. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Skolen har 3 AKT-medarbejdere i henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og i overbygningen. I AKT-arbejdet lægges der vægt på forebyggende arbejde i klasserne. Skolen har i en klasse 4 elever med indlæringsvanskeligheder, som har støttelærer i 20 ugentlige lektioner. Enkelte elever får støtte af pædagoger fra støttekorpset. Skolens egen specialundervisning organiseres i et tæt samarbejde mellem skolens specialcenter, skolens leder og PPR via skolepsykologen. Dansk som andetsprog Trællerupskolen har få elever, der får tildelt timer til dansk som andetsprog. Timerne læses som enelektioner, da eleverne er på meget forskellige udviklingstrin. Timerne figurerer på skemaet som TOK-timer - TOKulturelle timer. Fastsættelse af konkrete mål for læsning for klasse og for matematik i 6. klasse Skolen har ingen konkrete mål for hhv. læsning i klasse og matematik i 6. kl., men arbejder naturligvis efter fælles mål. Udbygning af grundlaget for vurderingen af det faglige niveau Udover de lokale test, der tages på skolen, kan Trællerupskolen bruge resultaterne fra de nationale test til en vurdering af skolens faglige niveau. Hvordan skolen bedst bruger resultaterne er et emne, der tages op i lærergruppen i det kommende år. 39

349 Pædagogisk ledelse I lighed med skolens projekt omkring synlighed for eleverne, arbejder den med synlighed i forhold til personalet. Udviklingsprojekterne er synliggjort på en udviklingstavle, hvor medarbejderne hele tiden har mulighed for at følge med i, hvor i processerne skolen er. Der bliver lagt vægt på at diskutere pædagogisk udvikling gennem erfaringsudveksling. Trællerupskolen er teamopdelt, og den enkelte lærer er tilknyttet ét team. Hvert team har en repræsentant i skolens udviklingsgruppe, som er tovholder på de pædagogiske processer som sættes i gang. Udviklingsgruppen består af repræsentanter for både skolen og SFO'en. Emnerne bliver derefter taget op i de enkelte team, på lærermøder, på SFOmøder eller i pædagogisk råd. Ledelsen deltager desuden i teamsamtaler med hvert enkelt team. At arbejde med pædagogisk ledelse gennem mål og rammer kræver, at ledelsen har en tæt kontakt til de enkelte team. Det er vanskeligt at få tid til det i hverdagen, da der samtidig er mange administrative opgaver i administrationen. Skolens egne projekter Skolen arbejder som nævnt ovenfor med et udviklingsarbejde omkring målsætning og evaluering. I forbindelse med det udviklingsarbejde, arbejdes der desuden med synlighed i forhold til læringsmålene både i forhold til eleverne og forældrene. Skolen har arbejdet med fokus på teamsamarbejde, her igennem at skabe mulighed for fleksible løsninger af opgaver til fordel for både ansatte og elever. I den forbindelse har vi afholdt en temadag om teamsamarbejde. Et projekt der følges op på i kommende skoleår. Trællerupskolen har arbejdet med at skabe et værdigrundlag for skolen. En debat om skolens værdier, som har involveret lærere, pædagoger samt skolebestyrelsen. Skolen har igangsat et stort udviklingsarbejde på IT-området med handle- og læseplaner. Skolens sammenfattende vurdering af skolens faglige niveau med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer Trællerupskolen har et højt fagligt niveau, der er bedre end gennemsnittet. Lærerne er organiseret i afdelinger og klasserne skifter lærer ved afdelingsskift. Således er der en høj grad af fagprofessionalisme i lærerstaben. Skolen er meget bevidst om at uddanne og rekruttere arbejdskraft i forhold til de behov, der er i det enkelte team. Skolen er meget professionel, omstillingsparat og er kendetegnet ved stor rummelighed. Mulighederne for at skabe rumlighed øges ved at skabe fleksible rammer for planlægningen og gennemførelsen af undervisningen. Vi håber derfor, at vi kan få en aftale, der bygger på OK '08. Igen i år nævner skolen IT situationen som et punkt, der er stærkt kritisabelt. Det ventede skoleprojekt blev alvorligt forsinket (i skrivende stund nævnes august 2011) og skolens bestand af pc' er, der er i drift, er reduceret til et minimum. Siden 1. april 2010 har skolen haft store problemer med overhovedet at anvende IT og i skrivende stund lever skolen ikke op til lovens krav på området. Der er dialog med IT afdelingen om dette. 40

350 Bilag 1. Rammebetingelser Allerslev Skole Bramsnæsvig-skolen Glim Skole Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Kirke Sonnerup skole Osted Skole Sæby-Gershøj Skole Trællerupskolen Klassetrin klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Spor i gennemsnit Antal elever ( ) Antal elever der modtager specialpæd. bistand Antal elever der modtager undervisning i dansk som andet sprog Elever i SFO i forhold til samlede antal elever fordelt på : klasse klasse klasse 99% 100% 35% 100% 92% 55% 100% 48% 33% 100% 97% 46% 98% 98% 67% 100% 76% 44% 100% 87% 77% 100% 67% 35% 100% 88% 86% 97% 76% 13% Gennemsnitlig udgift pr. elev Ressourcer afsat til spec. pæd. bistand (alm. spec. uv., ugtl. lektioner) Omfatter løn til lærere, servicepersonale og vikarer samt aktivitetsbaserede udgifter svarende til skolernes rammetildelinger i Der er ikke i disse tal medregnet udgifter til udvendig bygningsvedligeholdelse, energiudgifter, rengøring ect. 41

351 Allerslev Skole Bramsnæsvig-skolen Glim Skole Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Kirke Sonnerup skole Osted Skole Sæby-Gershøj Skole Trællerupskolen Ressourcer afsat til uv i dansk som andet sprog (ugtl. lektioner) Antal elever pr. klasse 21,8 18,2 14,7 22,9 19,4 17,9 15,6 19,8 16,4 16,5 Antal elever pr. lærer 15,3 12,2 11,0 16,2 12,3 14,0 10,3 10,1 12,4 12,0 Elevfravær (dage pr. elev) Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) Afholdte udgifter til underv.midler pr. elev Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 41,8% 43,6% 42,6% 42,7% 41,4% 41,7% 43,6% 42,9% 44,1% 42,3% Planlagt timer jf. 16 (pr. klasse) Gennemførte planlagte timer i % 98, ,4 99, ,9 99,6 99,

352 Allerslev Skole Bramsnæsvig-skolen Glim Skole Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Kirke Sonnerup skole Osted Skole Sæby-Gershøj Skole Trællerupskolen Undervisning af børn med særlige behov planlagt gennemført af lærere med særlig uddannelse/ i % Undervisning i dansk som andet sprog planlagt gennemført af lærere med liniefag i dansk som andet sprog - i % Ressourcer anvendt til efteruddannelse Overgangsfrekvens til ungdomsudd. i% 97,9 % (der foreligger kun data for Lejre Kommune som helhed) 43

353 Bilag 2. Undervisning planlagt gennemført af lærere med liniefag (i %) Allerslev Skole Bramsnæsvig-skolen Glim Skole Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Kirke Sonnerup skole Osted Skole Sæby-Gershøj Skole Trællerupskolen Dansk , Mat , Engelsk , Fysik Historie Geografi , Biologi Tysk Billedk Idræt , Fransk Hjemkund , Håndarb Kristendom Musik Natur/teknik , Samfund Sløjd

354 Bilag 3. Testresultater læsning 2. klasse I2. klasse testes eleverne med OS120. I denne test bedømmes eleverne efter hastighed og fejltyper: A meget hurtige læsere B middel læsere C langsomme læsere 1 sikre læsere under 10% fejl 2 over 10% fejl, flest fejllæsninger 3 over 10% fejl, flest oversprungne opgaver Kategorier %-del lokalt A1 B1 C1 B2 B3 C2 C3 Allerslev skole Bramsnæsvigskolen Glim Skole Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Kirke Sonnerup Skole Osted Skole Sæby-Gershøj Skole Trællerupskolen %-del landsgennemsnit

355 Bilag 4. Testresultater læsning 4. klasse I 4. klasse testes eleverne med SL40. I denne test bedømmes eleverne efter hastighed og fejltyper: A læsningen er sikker og hurtig, umiddelbar læsning og forståelse, under 10% fejl B læsningen er sikker men der forekommer afbrudt sætningslæsning, under 10% fejl C læsningen er langsom og eleven bruger megen tid på at læse og forståelse af det læste, under 10% fejl. Kan være opmærksomhedskrævende. D læsningen hurtig, men ikke sikker, mellem 10% og 20% fejl. Kan være opmærksomhedskrævende. E læsningen er langsom og usikker, mellem 10% og 20% fejl. Opmærksomhedskrævende. F læsningen er ustruktureret, hurtig og diffus, der gættes ud fra enkeltord, over 20% fejl. Klart opmærksomhedskrævende. Kategorier %-del lokalt A B C D E F Allerslev skole Bramsnæsvigskolen Glim Skole Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Kirke Sonnerup Skole Osted Skole Sæby-Gershøj Skole Trællerupskolen %-del landsgennemsnit

356 Bilag 5. Testresultater matematik i 6. klasse MG6 er en diagnosticerende prøve, udarbejdet af Dansk Psykologisk Forlag. Prøven gennemføres på skolen i maj måned. Prøven er lærebogsuafhængig og retter sig mod Fælles Mål. Prøven indeholder 87 opgaver, og eleverne gives den nødvendige tid. Det samlede antal rigtigt løste opgaver udløser en C-værdi, der forstås således: C0-C2 Tyder på alvorlige indlæringsvanskeligheder C3 Usikkert indlært C4 Standpunktet under middel C5 Standpunktet er middel C6 Standpunktet er over middel C7-C10 Stoffet er sikkert indlært Kategorier %-del lokalt Allerslev skole Bramsnæsvigskolen Glim Skole Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Kirke Sonnerup Skole Osted Skole Sæby-Gershøj Skole Trællerupskolen ,0 %-del landsgennemsnit

357 Bilag 6. Karakter ved folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse maj-juni 2010 Fag Dansk - læsning Dansk - retskrivning Dansk - skriftlig Dansk - orden Dansk - mundtlig Matematik - færdighed Matematik - problem Engelsk - skriftlig Engelsk - mundtlig Tysk - mundtlig Fransk - mundtlig Fysik - mundtlig Biologi - skriftlig Geografi - skriftlig Historie - mundtlig Samfundsfag - mundtlig Kristendomsk undskab Mundtlig Allerslev Skole Bramsnæsvigskolen Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Osted Skole Trællerupskolen 8,38 5,5 7,18 3,64 5,48 8,03 6,82 8,57 5,4 6,75 4,68 6,68 8,28 7,0 7,83 6,5 6,56 6,83 5,08 6,56 7,5 6,92 6,9 5,98 6,37 5,88 6,19 5,91 8,72 8,4 8,73 5,83 6,20 9,03 8,68 8,9 6,1 8,51 6,81 7,20 8,63 9,14 8,63 5,5 7,75 5,07 7,48 8,19 7,95 8,80 6,2-5,29 7, ,26 6,3 6,77 5,87 5,29 7,26 7,91-2, ,44 6,0 6,73 6,00 4,42 7,45 7,55 10,56 8,18 9,44 7,92-9,81-9,65 7,94 8,71 6,87 6,92 9,67 8, , , , ,13-9, ,77 48

358 Bilag: Bek. 615 af om proceduren ved en skolenedlæggelse Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

359 Kommuneinformation NIS 1. september 2015 Bekendtgørelse om proceduren ved en skolenedlæggelse Bekendtgørelse om proceduren ved en skolenedlæggelse 1 I medfør af 24, stk. 2, i lov nr. 509 af 30. juni 1993 om folkeskolen fastsættes: 1 Stk.1 Bekendtgørelsen finder anvendelse, hvis en kommunalbestyrelse vedtager et forslag om ændringer i kommunens skolestruktur, som indebærer en skolenedlæggelse pr. 1. august 1994 eller senere. Stk.2 En skole nedlægges, hvis: 1) En skole ophører med at være selvstændig. 2) En skole henlægges under en anden skoles ledelse. 3) En skole, der før 1. august 1994 er henlagt under en anden skoles ledelse, ophører med at have eget skoledistrikt. Stk.3 Ved en selvstændig skole forstås i denne bekendtgørelse en skole med egen skolebestyrelse og egen leder. 2 Stk.1 Forslaget offentliggøres med en tilhørende kort beskrivelse, herunder oplysninger om forslagets konsekvenser for den fremtidige skolestruktur i kommunen. Stk.2 Et medlem af kommunalbestyrelsen kan forlange sin afvigende mening vedrørende forslaget tilført kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol. Medlemmet kan endvidere forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidig med forslaget tillige med en kort begrundelse, der affattes af medlemmet. 3 Stk.1 Forslaget offentliggøres ved kommunalbestyrelsens foranstaltning i lokale dagblade eller ugeaviser, der har almindelig udbredelse i kommunen. Stk.2 Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod forslaget. Fristen regnes fra datoen for udgivelsen af det dag- eller ugeblad, hvori forslaget offentliggøres første gang. Stk.3 Ved offentliggørelsen skal der oplyses om fristen efter stk. 2 og om de steder i kommunen, hvor forslaget er fremlagt indtil indsigelsesfristen udløber. 1 Dokumentinformation: Ændret ved Bek. nr af 20. aug om ændring af bekendtgørelse om proceduren ved en skolenedlæggelse (Frist for beslutning om skolenedlæggelse). 1 / 2

360 Kommuneinformation NIS 1. september 2015 Bekendtgørelse om proceduren ved en skolenedlæggelse 4 Stk.1 Senest samtidig med offentliggørelsen efter 3 sendes forslaget til udtalelse hos skolebestyrelserne ved de berørte skoler. 5 Stk.1 Efter udløbet af fristen efter 3, stk. 2, og efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler kan kommunalbestyrelsen vedtage forslaget endeligt. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser m.v. mod forslaget, kan vedtagelsen dog tidligst ske 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen. Stk.2 Hvis der vedtages ændringer i det offentliggjorte forslag, der indebærer nedlæggelse af en anden skole end den, der er omfattet af det offentliggjorte forslag, skal det nye forslag offentliggøres og vedtages efter reglerne i denne bekendtgørelse. 6 Stk.1 Endelig beslutning om nedlæggelse af en skole skal være truffet senest 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august. Stk.2 Nedlæggelse af en skole kan kun ske med virkning fra begyndelsen af et skoleår. 7 Stk.1 Ændringer i kommunens skolestruktur som følge af en skolenedlæggelse optages i et bilag til vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen. 8 Stk.1 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august / 2

361 Bilag: Handleplan for afvikling af underskud Allerslev Skole Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97698/10

362 Allerslev Skole Udkast til handleplan for afvikling af underskud september 2010 Regnskabsmål (Budgetforbedring = driftsoverskud i den pågældende periode) Forventet overførsel til Budgetforbedring Budgetforbedring Forventet overførsel til Budgetforbedring Budgetforbedring Forventet overførsel til Budgetforbedring Budgetforbedring Forventet overførsel til 2014 (min. 0) 0 Ovenstående regnskabsmål nås ved følgende initiativer: Disse forskellige tiltag vil blive taget med i overvejelserne omkring afviklingen af underskud. Prioriteret rækkefølge: En højere grad af aflyste lektioner i ydertimerne i stedet for vikardækning. (elevernes reelle timetal nedsættes, besparelse ca kr.) Beskæringer i antallet af holdtimer. (To-lærer timer i indskolingen, delehold i praktisk/musiske fag på mellemtrinnet, delehold i naturvidenskabelige og sprogfag i udskolingen reduceres) (besparelse 10 lek. ugentligt ca. 40% lærerstilling kr.) Besparelse på driftsbudgettet ( ca kr. ) Alternativt kan budgetforbedringerne nås ved følgende initiativer: En større andel af spec. un. timerne organiseres som holdundervisning. (Færre specialundervisningstimer til enkeltelever) (besparelse 15 lek. ugentligt ca. 60% lærerstilling kr.) bh.kl. (11/12,12/13) 20 lek. ugentligt. (besparelse 10 lek. ugentligt ca. 40% lærerstilling kr.) En del af Allerslev Skoles "løbeprojekt" droppes. (Allerslev Skoles løbeprojekt i udskoling fjernes) (besparelse 4 lek. ugentligt ca. 16% lærerstilling kr.) 2.kl. (11/12,12/13) 1 lek. mindre i n/t. (besparelse 3 lek. ugentligt ca. 12% lærerstilling kr.) 1.kl. (11/12,12/13) 1 lek. mindre i n/t, bil. (besparelse 4 lek. ugentligt ca. 16% lærerstilling kr.) Udover afvikling af underskuddet på vil det være nødvendigt at gennemføre yderligere besparelser, da den opdaterede gennemsnitsløn ikke vil kunne dækkede reelle udgifter på lærerlønnen. Allerslev Skole forventer yderligere at skulle spare et beløb svarende til ca. en lærerstilling pr. år i de kommende tre år. Det er derfor sandsynligt, at mange af de oplistede alternativer kommer i spil. Den 23. september 2010 Niels Berendsen Skoleleder, Allerslev Skole

363 Bilag: Handleplan for afvikling af underskud Bramsnæsvigskolen Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97700/10

364 Bramsnæsvigskolen Udkast til handleplan for afvikling af underskud september 2010 Regnskabsmål (Budgetforbedring = driftsoverskud i den pågældende periode) Forventet overførsel til Budgetforbedring Budgetforbedring Forventet overførsel til Budgetforbedring Budgetforbedring Forventet overførsel til Budgetforbedring Budgetforbedring Forventet overførsel til 2014 (min. 0) 0 Ovenstående regnskabsmål nås ved følgende initiativer: Skærer følgende timer væk: årlig besparelse Reducerer fra 21 til 11 holdtimer 300 timer 1.kl. Reducerer fra 2 til 1 kristendomstime i 2. klasser 60 timer Reducerer fra 2 til 1 N/T time i 2. klasser 60 timer Reducerer fra 2 til 1 idrætstime i 2. klasser 60 timer 2.kl. Reducerer fra 2 til 1 N/T time i 1. klasse 30 timer 4.kl. Reducerer fra 3 til 2 idrætstime i 2. klasser 60 timer 5.kl. Reducerer fra 2 til 1 håndarbejdstime i 2. klasser 60 timer Reducerer fra 2 til 1 sløjdtime i 2. klasser 60 timer 7.kl. Reducerer fra 2 til 1 historietime i 2. klasser 60 timer Reducerer fra 3 til 2 hjemkundskabstimer i 2. klasser 60 timer Reducerer fra 2 til 1 biologi time i 2. klasser 60 timer 8.kl. Reducerer fra 2 til 1 samfundsfagstime i 2. klasser 60 timer Reducerer fra 2 til 1 geografi time i 2. klasser 60 timer I alt 990 timer 990 timer svarer til 1,3 lærerstilling, hvilket betyder en årlig besparelse på kr. Herudover er souschef stillingen i SFO nedlagt hvilket betyder en årlig besparelse på kr. Den 10. september 2010 Steen Pilegaard Skoleleder

365 Bilag: Handleplan for afvikling af underskud Hvalsø Skole Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97703/10

366 Hvalsø Skole Udkast til handleplan for afvikling af underskud september 2010 Regnskabsmål (Budgetforbedring = driftsoverskud i den pågældende periode) Forventet overførsel til Budgetforbedring Budgetforbedring Forventet overførsel til Budgetforbedring Budgetforbedring Forventet overførsel til Budgetforbedring Budgetforbedring Forventet overførsel til 2014 (min. 0) Ovenstående regnskabsmål nås ved følgende initiativer: Det bemærkes, at der med udgangen af 2013 være et overskud, der anses for en helt nødvendig buffer: For skoleårene 2011/12, 2012/13 og 2013/14 ialt for de 3 skoleår: A. Reduktion i uv.timetallet til UVMs minimumtimetal i alt kr. B. Fjernelse af alle holdtimer i samme periode, ialt kr. C. Besparelser på aktivitetsbudget, ialt kr Ialt over de tre skoleår (NB. ikke budgetår) kr. Punkt A og B indebærer en personalereduktion på ca. 2 lærerstillinger pr. 1. august Dette søges opnået ved naturlig afgang. Alternativt kan budgetforbedringerne nås ved følgende initiativer: D. Yderlige reduktion i uv.timetallet til UVMs minimumtimetal i alt kr. E. Rengøringsbudget og -opgave overføres til skolen, ialt kr. F. Frigørelse fra centrale indkøbsaftaler, ialt kr. G. Udvendig vedligeholdelse overføres til skolen (særskilt drøftelse af risici i forb. med store skader), ialt kr. Det bemærkes at forslag E - G forudsætter at disse områder overføres til skolens ramme. Da Hvalsø Skoles samlede underskud, som er akkumuleret indtil , er på brutto 3,3 mio kr er der ikke noget reelt alternativ til disse reduktioner, når skolens eget budget skal finansiere den ønskede tilbagebetaling over 3 år. Yderligere reduktioner ville være i SU-timer (som vi selv har formindsket i indeværende skoleår), i lederstillinger, TAP-personale eller i aktivitetsbudgettet. Den 13. september 2010 Kurt Sørensen Skoleleder

367 Bilag: Handleplan for afvikling af underskud Kirke Hyllinge Skole Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97708/10

368 Kirke Hyllinge skole Udkast til handleplan for afvikling af underskud september 2010 Regnskabsmål (Budgetforbedring = driftsoverskud i den pågældende periode) Forventet overførsel til Budgetforbedring Budgetforbedring Forventet overførsel til Budgetforbedring Budgetforbedring Forventet overførsel til Budgetforbedring Budgetforbedring Forventet overførsel til 2014 (min. 0) Ovenstående regnskabsmål nås ved følgende initiativer: Besparelse af mælke/kaffedame: kr/år Besparelse ved fravalg af årsmøde (ledelsen): kr/år Besparelse ved minimumstimetal fra 1/8-11: kr/år Besparelse på driften: kr/år Besparelse ved at ledelsen er vikar ca. 20 timer/måned: kr/år Besparelse ved at skære 4 åbningstimer på skolebiblioteket: kr/år Kurser er skåret til et minimum Negative besparelser: Servicepersonalets løn: kr/år Vikar-konto: kr.år Alternativt kan budgetforbedringerne nås ved følgende initiativer: Samlæsning af timer på en årgang: kr/lektion/år Fjernelse af holdtimer ved minimumstimetal: kr/år Lejrskole 8. årgang: kr Yderligere skæring i åbningstiden på PSC: kr/lektion/år Reducering af spec.uv med 20 lektioner/år: kr/år Sammenlægning af 5. årgang fra 3 til 2 klasser pr. 1/1-11: kr/år (uden nedgang i antal klasser) Den 13. september 2010 Inge Holst Skoleleder

369 Bilag: Handleplan for afvikling af underskud Kirke Saaby Skole Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97718/10

370 Kirke Saaby Skole Udkast til handleplan for afvikling af underskud september 2010 Regnskabsmål (Budgetforbedring = driftsoverskud i den pågældende periode) Forventet overførsel til Budgetforbedring Budgetforbedring Forventet overførsel til Budgetforbedring Budgetforbedring Forventet overførsel til Budgetforbedring Budgetforbedring Forventet overførsel til 2014 (min. 0) Ovenstående regnskabsmål nås ved følgende initiativer: Fortsat ingen ansættelse af afdelingsleder Besparelse på 0.5 lærerstilling v. at holdtimer ikke læses, reduktion i specialundervisningstilbuddet uden at det medfører forøgede indstillinger til visitationsudvalget samt reduktion i tid til øvrige opgaver til lærerne tilsyn, mødeaktivitet, osv. Denne besparelse er allerede sat i værk i skoleåret Vikardækning i primært de store klasser skæres til absolut minimum (nye principper i skolebestyrelsen vedtages på næste møde) Besparelser på driften i såvel SFO som skole herunder økonomi til undervisningsmidler, elevaktiviteter og lejrskole SFO s vikarkonto halveres Alternativt kan budgetforbedringerne nås ved følgende initiativer: Reduktion i skolebibliotekets åbningstid Reduktion i skolens teknisk/administrative personale Nedsætte det pligtige undervisningstimetal med 1 ugentlig lektion pr. klasse uden kompensation til SFO Afskaffelse af lejrskoler indtil 2013 Den 10. september 2010 Sanne Sørensen Skoleleder

371 Bilag: Handleplan for afvikling af underskud Sæby-Gershøj Skole Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97724/10

372 Sæby-Gershøj Skole Udkast til handleplan for afvikling af underskud september 2010 Regnskabsmål (Budgetforbedring = driftsoverskud i den pågældende periode) Forventet overførsel til Budgetforbedring Budgetforbedring Forventet overførsel til Budgetforbedring Budgetforbedring Forventet overførsel til Budgetforbedring Budgetforbedring Forventet overførsel til 204 (min. 0) Ovenstående regnskabsmål nås ved følgende initiativer: Reduktion af undervisningen til minimumstimetallet samlæsning i idræt klasse og klasse ( ), andre steder i overslagsårene spare én af 3 holdtimer i 2011 og tilsvarende i overslagsårene fjerne skolefunktionstimerne i 1. klasse (børnene møder 1 time tidligere i sfo pga. færre timer i skolen) det rakte kun til dækning af det forventede overførte underskud fra 2010, men ikke til det underskud som løbende vil genereres pga at den anvendte gennemsnitsløn stadig ikke dækker lønomkostningerne på netop vores skole, et beløb som for den tre-årige periode næsten vil svare til det beløb vi afdrager i ovenstående skema For at dække de meromkostninger ( årligt): - spare 10% på det aktivitetsbaserede budget - spare 4 ugentlige lektioner (ud af ca. 20) på specialundervisningspuljetimerne - at vi ved udløbet af den treårige periode fastholder niveauet tæt på minimumstimetal (minus 1-2 timer pr. klasse i forhold til vejledende timetal) og fjernelse af skolefunktionstimer i 1. klasse. Selvfølgelig justeret i forhold til ændringerne i økonomien nævnt under næste punkt. Skolen har indenfor de kommende 2-5 år udsigt til en udskiftning af en stor del af lærerkollegiet (4 ud af 10) pga. af alder, men dette vil i første omgang medføre ekstraordinære udbetalinger af feriepenge og derfor ikke give noget overskud, selv om der kan ansættes billigere lærere. Tempoet kan vi af gode grunde ikke vide noget om, men med udgangen af dette skoleår har vi 3 lærere og 1 børnehaveklasseleder som er fyldt 60.

373 Alternativt kan budgetforbedringerne nås ved følgende initiativer: Ovenævnte besparelser er efter min mening helt uacceptable og bestemt ikke noget jeg kan gå ind for. Det er ikke muligt at pege på andre steder på skolen, hvor pengene kan tages. Vores aktivitetsbudget er på godt kr. årligt, så selv en stor besparelse på dette område vil ikke række til ret meget. Mine alternative forslag er derfor: 1. Man sikrer at den lærerløn som tildeles skolerne i Lejre kommune svarer til den løn vi faktisk udbetaler på de enkelte skoler. Det er jo lidt paradoksalt, at man nu faktisk kommer op på at tildele den fulde løn til hele kommunens lærerpersonale og alligevel holder fast i at det skal fordeles sådan, at nogle skole får et løbende underskud for at nogle andre kan generere store overskud. Det er et system som belønner arbejdspladser med stor udskiftning og straffer arbejdspladser hvor medarbejdere har lyst til at blive i mange år. Ændringen vil kræve en beskeden mellemregning for alle 10 (11) skoler. 2. Hvis man ikke vil punkt 1, mener jeg at man er nødt til at tage den konsekvens at sammenlægge skolerne, så de bliver mindre sårbare overfor svingende gennemsnitsløn. Jævnfør den model skolen fremsendte til skoleplan 2010, hvor man lægger os sammen med Kirke Hyllinge skole og laver ét fælles skoledistrikt hvor klasserne dannes efter en matematisk model, der sikrer ensartede klassestørrelser på de to afdelinger. Samtidig vil skolens gennemsnitsløn (den sammenlagte skoles) nærme sig den tildelte. 3. At man, når pengene nu ikke vil komme til der hvor de skal udbetales, rokerer rundt på lærerne i kommunen, så pengene på den måde kommer til at passe. (og den tror jeg ikke selv på - men kreativt er det da!) Den 10. september 2010 Poul-Erik Jørgensen Skoleleder

374 Bilag: Skoleplan 2011 Plan for udvikling af skolerne i Lejre Kommune Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

375 Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Skoleplan 2011 Plan for udvikling af skolerne i Lejre Kommune Version 23. november 2010 Sag nr. 10/24607

376 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING - NYTÆNKNING NØDVENDIG SKOLERNES UNDERSKUD OG HANDLEPLANER VISION FOR SKOLERNE I LEJRE KOMMUNE MODEL FOR NY SKOLESTRUKTUR SKOLEDISTRIKTER SKOLER OG UNDERVISNINGSSTEDER RESSOURCETILDELING FAGLIGT OG ØKONOMISK BÆREDYGTIGE SKOLER LEDELSE OG ORGANISATION SKOLECHEF SKOLELEDERE PÆDAGOGISKE LEDERE ADMINISTRATIV BISTAND FOR SKOLELEDERNE ADMINISTRATIV BISTAND FOR SKOLECHEFEN BEFOLKNINGSPROGNOSEN OG SKOLEPLANEN TRANSPORTBEHOV VED SKOLEPLANEN TRANSPORTBEHOV VED FORSLAG TIL NY SKOLESTRUKTUR FORUDSÆTNINGER REGLER OM SKOLEBUSKØRSEL ANLÆGSBEHOV VED SKOLEPLANEN ANLÆGSPLAN ANLÆG ANLÆG ANLÆG ANLÆG OVERORDNET TIDSPLAN FOR STRUKTURÆNDRINGER TIDSPLAN FOR BESLUTNINGER GÆLDENDE FRA ALTERNATIV TIDSPLAN - FOR IKRAFFTRÆDELSE PR Side 2 af 22

377 1 Indledning - nytænkning nødvendig Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune ønsker et skolevæsen i udvikling med kvalitetsskoler, der lever op til fremtidens krav. Som en del af budgetaftalen for Lejre Kommunes budget er der derfor aftalt en række principper, der tilsammen giver bud på kommunens udfordringer med at skaffe råderum til udviklingsinitiativer. Fremtidens skole i Lejre Kommune skal beskrives med inddragelse af alle relevante perspektiver. En stærk budgetkultur, stram økonomistyring, fokus på ledelse, strukturtilpasning og nytænkning er nøgleord på vejen imod kvalitetsudvikling og resultater for fremtidens skole i Lejre Kommune, strukturelt, lokalemæssigt, ledelsesmæssigt og pædagogisk. Lejre Kommune har siden kommunesammenlægningen haft 10 skoler - hver med eget skoledistrikt, ledelse og budget mv. Størrelsen på skolerne er meget forskellige, hvilket giver vidt forskellige vilkår for faglighed, drift, udvikling og ledelse på området. Der har siden kommunesammenlægningen på forskellig vis været arbejdet med planer for udvikling af skoleområdet - uden at det har medført større justeringer. Det er samtidig blevet stadig tydeligere, at der er et behov for at se på skolernes kvalitet i sammenhæng med den samlede økonomiske ramme, der er til rådighed for skoleområdet. Den seneste udvikling viser f.eks., at det på nogle af skolerne ikke vil være muligt at overholde de vejledende timetalsplaner, oprette de ønskede holddelingstimer eller anskaffe de nødvendige undervisningsmidler, f.eks. på IT-området, ligesom der ikke har været igangsat tilstrækkelige fælles udviklings- og omstillingstiltag. Det bliver stadigt sværere for skolerne at tilgodese alle elever - herunder også at motivere og udfordre de dygtigste elever. Denne udfordring forstærkes af det faldende elevtal. Samlet set betyder et faldende elevtal færre elever i klasserne og dermed enten stigende udgifter pr. elev eller færre undervisningstimer, hvis der opretholdes det samme antal undervisningssteder. Der har været problemer med at overholde budgetterne både på de enkelte skoler og i forhold til udgifter til børn med særlige behov. Det har bl.a. været vanskeligt at finansiere forebyggende og udviklende foranstaltninger samtidig med opretholdelse af relativt lave klassekvotienter i en del af kommunens normalklasser. Udvalget for Børn & Ungdom har derfor ønsket, at de enkelte skolers handleplaner for afvikling af underskud indgår som et element i Side 3 af 22

378 Skoleplanen, således at kvaliteten i undervisningen kan fastholdes og styrkes gennem større bæredygtighed i skolerne. Hvis der ikke tages hånd om en reformering af skoleområdet vil resultatet kunne blive en udhuling og ringere kvalitet for eleverne. Det er derfor nødvendigt at skabe en ny samlet vision på skoleområdet og træffe de nødvendige beslutninger for at skabe de rigtige strukturelle rammer og den rigtige anvendelse af den samlede økonomiske ramme til skoleområdet. Specialområdet har også i Lejre Kommune udfordret skoleområdet, idet der igennem flere år har været en stigning i antallet af børn, der blev henvist til specialundervisning og specialtilbud i skoletilbud udenfor normalskoleområdet - eksemplificeret ved at Lejre Kommune ved Forventet Regnskab tildelte området 6,9 mio. kr. i tillægsbevilling. Tendensen på området for udsatte børn og unge har medført, at Lejre Kommune - i lighed med andre kommuner - har arbejdet på at etablere egne tilbud i form af Firkløverskolen. Området må derfor have en central plads i udformningen af en vision for skoleområdet. På Kommunalbestyrelsens temamøde den 23. september 2010 blev der i lyset af de samlede udfordringer på skole- og specialområdet fremført visioner om bl.a. et inkluderende og bæredygtigt skolevæsen. De faglige, økonomiske og ledelsesmæssige udfordringer og vilkår har således aktualiseret behovet for en overordnet Skoleplan, der kan tilvejebringe en samlet vision for området som helhed. Skoleområdet skal udvikles gennem justeret anvendelse af de samlede ressourcer til området, og der skal være en klar faglig, personale-, administrativ og strategisk ledelse af området. 1.1 Skolernes underskud og handleplaner Skolerne (uden SFO) forventes i 2010 at oparbejde et samlet underskud på 7.78 mio. kr. svarende til 5,9 % af skolernes samlede ramme uden SFO. 6 skoler - en blanding af små og store skoler - forventes at skulle overføre et underskud til 2011 og 4 skoler forventes at overføre et overskud. De 6 skoler med underskud har fremlagt planer for afvikling af deres underskud over 3 år. Planerne medfører nedsættelse af elevernes ugentlige timetal til et sted mellem undervisningsministeriets vejledende timetal og minimumstimetallet. Lejre Kommunes skoler er dermed i en situation, hvor mulighederne for afviklingen af gælden er begrænsede til enten at nedsætte elevernes timetal, få eftergivelse af gælden eller gennemføre strukturændringer. 2 Vision for skolerne i Lejre Kommune Ambitionen for Lejre Kommunes skoler er at være blandt de allerbedste. Side 4 af 22

379 Visionen er den inkluderende, digitaliserede og bæredygtige skole med fokus på alle elevers læring og trivsel. At skolen skal være inkluderende betyder, at der i den almindelige skole skal være plads til nogle af de elever, der i dag er henvist til andre skoletilbud. Skolerne skal udvikle nye måder at møde eleverne, og der skal ledelsesmæssigt arbejdes fremadrettet og konstruktivt med at imødegå lærernes oplevelse af magtesløshed overfor elever med særlige udfordringer. Her tænkes bl.a. på øget fokus på lærernes efteruddannelse, på klasseledelse, på rådgivning og supervision og på en ny måde at inddrage PPR bl.a. jf. erfaringer fra arbejdet i PPR's udgående team. Visionen om den inkluderende skole er visionen om skolen med de mangeartede tilbud, hvor de allerfleste børn kan trives og lære. Visionen om den digitaliserede skole er visionen om at skolen udnytter de muligheder, informationsteknologierne tilbyder. Det drejer sig ikke alene om at sikre et højt niveau af IT-færdigheder hos eleverne, men også om at udnytte muligheder for vidensdeling mellem lærerne, udnyttelse af fælles undervisningsmidler, inddragelse af verden udenfor skolen (herunder internationale kontakter og samarbejdsprojekter) samt om effektiv kommunikation og vidensdeling med forældrene. I skolen skal IT være et naturligt lærings- og kommunikationsværktøj. Lejre Kommunes ambitiøse skole-it projekt er pt. i gang med at skabe den IT infrastruktur, der skal til for at skolerne kan udnytte potentialet. Bæredygtige skoler er skoler, der er så store, at de kan arbejde strategisk og udviklingsorienteret uden at miste kontakten til dagligdagens udfordringer. I bæredygtige skoler er der plads (og råd) til forskellighed og rum til dynamik ved erfaringsudveksling med udgangspunkt i forskelligheden. Bæredygtige skoler er skoler, der kan prioritere og fastholde en løbende kvalitetsudvikling igennem konkrete udviklingsprojekter. Bæredygtige skoler er skoler, der er økonomisk robuste og kan leve op til kravene om stærk budgetkultur, fokus på ledelse og stram økonomistyring uden, at det går ud over undervisningens kvalitet. Med udgangspunkt i Lejre Kommunes Børne- og Ungepolitik skal skolerne leve op til at mindst 95 % (helst flere) af en ungdomsårgang skal gennemgå en ungdomsuddannelse i 2015 og flere elever end i dag skal undervises i deres lokalmiljø. Der er brug for udvikling af en ny overbygning i skolen. Der er stor forskel på børne- og ungdomskultur og der er derfor brug for et skift til et ungdomsmiljø Side 5 af 22

380 med nye valg- og netværksmuligheder, der vil kunne give en ekstra motivation. For eleverne i de mindste klasser er der brug for nære og trygge læringsmiljøer med styrkelse af sammenhængen mellem undervisningen og skolefritidsordningerne bl.a. ved øget samvirke mellem de forskellige personalegrupper i 2-voksen ordninger i undervisningstiden. De nære og trygge læringsmiljøer skal give grundlag for, at eleverne får en stærk faglig ballast i basisfagene og give muligheder for alsidig, social og kreativ udvikling. For at kunne skabe tilstrækkelige valgmuligheder for de unge, mere differentierede læringsmiljøer for børnene og øget faglighed og specialisering for lærerne er der brug for større enheder. Organisatorisk er forudsætningen for realiseringen af visionen stærk ledelse, ansvar til de professionelle lærere og pædagoger og prioritering af udvikling herunder personalets kompetenceudvikling. Økonomisk er forudsætningen for realisering af visionen og udvikling af skoleområdet større enheder. 3 Model for ny skolestruktur Fælles skolevæsen Skolechef med sekretariat og udvikling Firkløverskolen Lejre Skole Hvalsø Skole Bramsnæs Skole Ungdomsskolen Specialskole Undervisningssteder Undervisningssteder Undervisningssteder Undervisningssteder Allerslev (0.-9.) Osted Hvalsø (0.-9.) Kirke Hyllinge (0.-9) Kirke Sonnerup (0.-6.) Kirke Saaby (0.-6.) Ejby (0.-6.) Trællerup (0.-6.) Modellen for den ny skolestruktur består af et fælles skolevæsen med en skolechef som leder og i alt 4 skoler med 8 undervisningssteder, samt Ungdomsskolen. Side 6 af 22

381 Undervisningen af elever i klasse samles på 3 "ungeskoler" i henholdsvis Allerslev, Hvalsø og Kirke Hyllinge. De 3 ungeskoler vil få omkring 100 elever (4-5 klasser) på hver årgang i klasse og dermed få gode muligheder for at tilbyde forskellige muligheder for eleverne i et stærkt fagligt miljø. De 4 øvrige undervisningssteder vil være børneskoler i lokalsamfundene med klasse. Det drejer sig om de nuværende Bramsnæsvigskolen, Kirke Saaby Skole, Osted Skole og Trællerupskolen. Disse 4 børneskoler henlægges under ledelsen af en af de 3 ungeskole. Osted Skole vil desuden rumme en specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder Skolerne i Glim, Kirke Sonnerup og Sæby-Gershøj nedlægges for at sikre et økonomisk robust skolevæsen uden meget små klasser. Der bliver således 3 almindelige skoler (med 7 undervisningssteder) og 1 specialskole (Firkløverskolen) i Lejre Kommune. For at opnå dette nedlægges de 10 nuværende skoler pr. 1. august 2012 og der oprettes samtidigt 3 nye skoler jf. tidsplanen i afsnit 10. Den nye skolestruktur foreslås indført i etaper jf. afsnit Skoledistrikter Skoledistrikterne ændres således at Bramsnæs Skoles skoledistrikt omfatter Bramsnæsvigskolens, Kirke Sonnerup Skoles, Kirke Hyllinge Skoles og Sæby-Gershøj Skoles nuværende skoledistrikter. Lejre Skoles skoledistrikt omfatter Allerslev Skoles, Glim Skoles, Osted Skoles og Trællerupskolens nuværende skoledistrikt samt Tolstrupområdet fra Hvalsø Skoles nuværende skoledistrikt. Elever der inden ændringen er optaget på Hvalsø Skole har i henhold til folkeskoleloven krav på at kunne fortsætte på Hvalsø Skole. Elever fra Tolstrup-området, der efter ændringen ønsker optagelse på Hvalsø Skole, optages i henhold til reglerne om frit skolevalg. Den reelle forskel på før og efter ændringen består i, at Kommunalbestyrelsens transportforpligtelse kun omfatter elever optaget på Osted Skole efter ændringen. Det er administrationens vurdering, at Kommunalbestyrelsen, om ønsket, kan etablere en overgangsordning med hensyn betaling af skolebuskort. Hvalsø Skoles skoledistrikt omfatter Kirke Saaby Skoles og Hvalsø Skoles nuværende skoledistrikt, dog uden Tolstrupområdet fra Hvalsø Side 7 af 22

382 Skoles nuværende skoledistrikt, der overføres til Lejre Skoles skoledistrikt. 3.2 Skoler og undervisningssteder De 3 nye skoler med hver sit skoledistrikt, der hver for sig har flere undervisningssteder, omfatter følgende: Bramsnæs Skole har 2 undervisningssteder, idet der er unge- og børneskole for klasse på nuværende Kirke Hyllinge Skole og børneskole for klasse på Bramsnæsvigskolen. Lejre Skole har 3 undervisningssteder, idet der er unge- og børneskole for klasse på Allerslev Skole og børneskoler for klasse på Trællerupskolen og Osted Skole. Hvalsø Skole har 2 undervisningssteder, idet der er unge- og børneskole for klasse på Hvalsø Skole og børneskole for klasse på Kirke Saaby Skole. Sæby-Gershøj Skole og Glim Skole vil ophøre med at være undervisningssteder. Kirke Sonnerup Skoles lokaler overtages af Firkløverskolen og af Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR). Klassedannelsen til de enkelte undervisningssteder styres af principper for klassedannelsen som bl.a. kan omfatte et nærhedsprincip, der sikre at eleverne optages i en klasse på det nærmeste undervisningssted. Der er som udgangspunkt ikke frit valg mellem undervisningsstederne, idet elevernes klasseplacering hører under skolelederens kompetence indenfor for Kommunalbestyrelsens mål og rammer og skolebestyrelsens principper. Kommunalbestyrelsen skal fortsat godkende klassedannelsen som hidtil, uanset valg af ressourcetildelingsmodel. Kommunalbestyrelsen skal ligeledes sikre, at alle elever ved skolestarten kan optages i børnehaveklassen på den skole, forældrene måtte ønske. Dog som hidtil således, at Kommunalbestyrelsens transportforpligtelse ikke gælder ved frit skolevalg. 4 Ressourcetildeling Skolernes tildelingsmodel ændres således, at der fra 1. august 2012 tildeles et kronebeløb pr. elev indskrevet i skolen pr. 5. september i det pågældende skoleår. Beløbet dækker alle udgifter vedrørende lærerløn, vikarer og aktivitetsbaserede udgifter. Side 8 af 22

383 Skolerne er siden kommunesammenlægningen blevet tildelt lønmidler i forhold til en klassetildelingsmodel ud fra at alle klasser skal have undervisningsministeriets vejledende timetal, uanset hvor mange elever, der er i klassen. Derudover tildeles lønmidler til den almindelige specialundervisning, til holdundervisning til klasser med mere end 21 elever samt til skolebibliotekets åbningstimer 1. Provenuet ved skolestrukturændringen vil være i størrelsesorden 2 mio. kr. i 2011, 4.8 mio. kr. i 2012 og 8,5 mio. kr. årligt (2011-priser) når strukturomlægningen er fuldt gennemført. Det forventede provenu forventes primært anvendt til skoleudvikling og kvalitetsløft samt afvikling af skolernes samlede underskud. Med hensyn til skoleudvikling og pædagogisk kvalitetsløft tænkes dette nærmere udfoldet i samarbejde med de nye skoler og deres bestyrelser. I første omgang er tanken jf. afsnit 2 især at rette fokus mod: Den inkluderende skole Ny overbygning (7.-9. klasse) med flere valgmuligheder og tilbud til forskellige elevforudsætninger og ønsker Samvirke mellem skole og SFO med brug af 2-voksen ordning på i klasse. 5 Fagligt og økonomisk bæredygtige skoler Bæredygtighed forudsætter en økonomisk robusthed med råderum for udvikling og prioritering. Skolerne udsættes fra tid til anden for uforudsete og uberegnelige hændelser som f.eks. udskiftninger i personalet, sygdom, uforudsete ekstraomkostninger, særlige udfordringer med nogle klasser etc. Hvis budgetterne er meget stramme og ledelsens handlemuligheder samtidig er begrænsede, er det vanskeligt for ledelsen at tackle udfordringerne. Skolernes udgifter er først og fremmest personaleudgifter. Hvis der skal skabes råderum er det derfor nødvendigt at skabe mulighed for prioritering af personaleudgifterne. 1 Som konsekvens af klassetildelingsmodellen er ressourcetildelingen pr. elev forskellig fra skole til skole. De skoler, der har den laveste klassekvotient, er de dyreste pr. elev. Tildelingen pr. elev varierer i 2010 fra kr. pr. elev på Hvalsø Skole til kr. pr. elev på Glim Skole med et gennemsnit på kr. pr. elev. Variation i gennemsnitlig klassestørrelse er fra 22,8 elever pr. klasse på Hvalsø Skole til 14,9 elever pr. klasse på Glim Skole. Gennemsnittet er 19,3 elever pr. klasse. Side 9 af 22

384 Råderummet kan grundlæggende skabes enten ved at give mulighed for at nedsætte elevernes timetal eller ved at hæve de gennemsnitlige klassestørrelser. Råderummet skabes i den foreslåede model hovedsageligt ved en forøgelse af den gennemsnitlige klassekvotient. Dette sker ved at sammenlægge de meget små klasser, således at der bliver en mere ensartet klassestørrelse i kommunen. Klassestørrelsen i de klasser, der i dag har mange elever, ændres ikke. Det derved skabte råderum kan anvendes til At fastholde muligheden for at alle børn har undervisningsministeriets vejledende timetal. At skolerne har mulighed for at arbejde med holdtimer At skolelederen kan prioritere ressourcer til klasser med særlige behov samtidig med at klasser med normale behov kan fastholde vejledende timetal At den forebyggende indsat for at inkludere flest mulige elever i normalskolen kan øges At skolernes samlede budgetmæssige underskud kan afdrages Fagligt betyder modellen, at der skabes muligheder for at udvikle et nyt udskolingskoncept for klasse der i højere grad imødekommer de unge, idet de nye ungeskoler med en elevgruppe på omkring 100 pr. årgang får mulighed for at udvikle mere motiverende forskelligartede tilbud til alle elever jf. bl.a. Rejseholdets og KL's anbefalinger. Administrativt betyder modellen med de færre enheder, at administrative arbejdsopgaver i forhold til eleverne og personale kan samles og effektiviseres, ligesom der kan skabes et fagligt miljø, hvor flere skolesekretærer arbejder sammen om opgaverne. Det skal ligeledes overvejes om nogle opgaver, som f.eks., lønstyring med fordel kan varetages i Skolechefens centrale sekretariat. Ledelsesmæssigt lægger modellen op til, at der bliver øget fokus på den strategisk-udviklingsmæssige ledelse og den økonomisk-administrative ledelse og support samtidig med et øget fokus på den daglige pædagogiske ledelse i form af faglig ledelse og personaleledelse - herunder sparring af undervisningspersonalet. 6 Ledelse og organisation Som følge af Skoleplanens ændring af skolestruktur ændres ledelsesstruktur og organisering på skoleområdet tilsvarende. Ændringerne skal ses i sammenhæng med det igangværende overordnede projekt om ændret ledelse og organisation i Lejre Kommune. Side 10 af 22

385 Det overordnede formål med projekt Ledelse og Organisation i Lejre Kommune er at revurdere kommunens ledelsesstruktur og organisation med henblik på at optimere muligheder og vilkår for professionel ledelse i kommunen. Projektet skal opstille forslag til politisk behandling, der kan muliggøre: - En mere strategisk arbejdende Direktion, - Klarere ledelse og større ledelsesspænd for chefer - Stærkere og mere bæredygtig virksomhedsledelse Skoleplanens forslag skal bidrage til at realisere disse målsætninger inden for skoleområdet gennem - oprettelsen af en skolechefstilling - oprettelse af 3 skolelederstillinger - 1 for hvert af de nye skoledistrikter - oprettelse af pædagogiske lederstillinger på alle undervisningssteder - beholde SFO-ledere på alle undervisningssteder (som hidtil) - sikring af central sekretariatsbetjening til at understøtte skolechefen i forhold til overordnet økonomistyring, koordinering og faglig udvikling på skoleområdet - oprettelse af 3 skolesekretariater til at understøtte skolelederne i forhold til den lokale økonomistyring, administrative funktioner mv. på skolen. Ændringerne indebærer, at de nuværende skolelederstillinger nedlægges (undtaget skoleledelsen af Firkløverskolen og Ungdomsskolen), at de nuværende viceskoleleder- og afdelingslederstillinger på skolerne nedlægges samt at skolesekretærordningerne ændres. 6.1 Skolechef Oprettelsen af en skolechefstilling skal sikre styrket ledelsesfokus af det samlede skoleområde - på samme måde som oprettelsen af en ældrechefstilling har sikret det på ældreområdet i Skolechefen refererer til direktøren for Børn, Unge & Kultur og indgår i chefgruppen på direktørområdet. Skolechefen er faglig, personalemæssig, administrativ og strategisk leder af det samlede skolevæsen, af skolelederne samt understøttes af et centralt sekretariat. Skolechefen har ansvaret for at ansætte skolelederne og varetager personaleledelsen af skolelederne. Skolechefen har det overordnede bevillingsansvar for skolevæsnets samlede budget herunder SFO's budget. Ansvar og kompetence for skolechefen - herunder kompetencefordelingen til skoleleder - beskrives nærmere i en funktionsbeskrivelse. Foreløbigt udkast til Side 11 af 22

386 funktionsbeskrivelse vedlægges som bilag og tilpasses i overensstemmelse med principperne vedr. det overordnede projekt Ledelse og Organisation i Lejre Kommune. Oprettelsen af stillingen som skolechef finansieres indenfor det samlede skoleområdes budget - herunder ved ændringerne i skoledistrikter og skoleledelsesstrukturen. 6.2 Skoleledere Som følge af Skoleplanens ændringer af skolestrukturen nedlægges samtlige skolelederstillinger i kommunen (undtaget skolelederstillingerne for Firkløverskolen og Ungdomsskolen) og i stedet oprettes 3 nye skolelederstillinger, der skal sikre øget ledelsesfokus på samtlige af skolens undervisningssteder og SFO-tilbud. Skolelederen har det overordnede ansvar for at udøve faglig (pædagogisk), personalemæssig, administrativ og strategisk ledelse af skolen. Skolelederen er ansvarlig for skolens virksomhed overfor skolebestyrelsen og Kommunalbestyrelsen jf. folkeskoleloven. Skolelederen har ansvaret for at ansætte pædagogiske ledere i form af afdelingsledere til skolens undervisningssteder og SFO-ledere og varetager personaleledelsen af de pædagogiske ledere. Skolelederen har det overordnede ansvar for ansættelse af personale på skolerne, men kan uddelegere udførelsen til de pædagogiske ledere. Skolelederen har budgetansvaret for skolens samlede budget herunder SFO's budget. Ansvar og kompetence for skolelederen beskrives nærmere i en funktionsbeskrivelse. Foreløbigt udkast til funktionsbeskrivelse vedlægges som bilag og tilpasses i overensstemmelse med principperne vedr. det overordnede projekt Ledelse og Organisation i Lejre Kommune. De økonomiske udfordringer har endvidere aktualiseret behov for nærmere afklaring af Økonomistyringsprincipperne - herunder for ressourcetildeling og lønsumsstyring samt skoleledernes ansvar, kompetence og ledelsesrum i forbindelse med økonomistyringen. Oprettelsen af stillingerne som skoleleder finansieres indenfor det samlede skoleområdes budget - herunder ved nedlæggelse af skolelederstillingerne på de eksisterende 10 skoler. Side 12 af 22

387 6.3 Pædagogiske ledere Som følge af Skoleplanens ændringer af skolestrukturen nedlægges samtlige viceskoleleder-, afdelingslederstillinger og i stedet oprettes nye stillinger som pædagogiske ledere på de enkelte undervisningssteder og SFO-tilbud. De pædagogiske ledere tildeles fagligt og personalemæssigt ledelsesansvar for udførelsen af skolelederens beslutninger inden for eget ledelsesområde. De pædagogiske ledere (og SFO-lederen) har især til opgave at støtte og vejlede de ansatte lærere og pædagoger samt udøve daglig ledelse. Ansvar og kompetence for den pædagogiske leder beskrives nærmere i en funktionsbeskrivelse. Foreløbigt udkast til funktionsbeskrivelse vedlægges som bilag og tilpasses i overensstemmelse med principperne vedr. det overordnede projekt Ledelse og Organisation i Lejre Kommune. Oprettelsen af stillingerne som pædagogiske ledere finansieres indenfor det samlede skoleområdes budget - herunder ved nedlæggelse af viceskoleleder, afdelingslederstillinger. 6.4 Administrativ bistand for skolelederne Der oprettes et sekretariat for hver skole, der skal bistå skolelederne i forhold til administrative funktioner - bl.a. i forhold til fraværsregistrering, bogføring, økonomi mv. Det forudsættes dog at der som hidtil er en skolesekretær til stede på alle undervisningssteder et antal timer dagligt. Skolelederne kan derudover efter aftale med Skolechefen trække på bistand fra det centrale sekretariat - bl.a. i forhold til løn- og økonomistyring, faglige og organisatoriske udviklingsprojekter mv. Skolesekretariatets opgaveportefølje beskrives nærmere. De 3 skolesekretariater bemandes med skolesekretærer fra de nuværende 10 skoler. 6.5 Administrativ bistand for Skolechefen Der oprettes et centralt sekretariat med henblik på at understøtte skolechefen - og efter aftale skolelederne - i forhold til den samlede økonomi- og lønstyring og udvikling af det fælles skolevæsen, jf. visionen for Lejre Kommunes skoler. Det centrale sekretariats opgaveportefølje beskrives nærmere og tilpasses i overensstemmelse med principperne vedr. det overordnede projekt Ledelse og Organisation i Lejre Kommune. Side 13 af 22

388 Det centrale sekretariat bemandes med skolesekretærer fra de nuværende 10 skoler samt relevante fagpersoner, der kan bistå i faglige og organisatoriske udviklingsopgaver på tværs af skoleområdet og på de enkelte skoler. Oprettelsen af stillingerne, som skal varetage faglige udviklingsopgaver, finansieres indenfor det samlede skoleområdes budget - herunder ved nedlæggelse af skoleleder-, viceskoleleder- og afdelingslederstillinger. 7 Befolkningsprognosen og Skoleplanen I nærværende afsnit redegøres der for befolkningsprognosens beregnede effekter for skoleområdet i Lejre Kommune. Befolkningsprognosen udgør derved et betydeligt grundlag for Skoleplanens indhold og forudsætninger, hvorfor der også redegøres for prognosens forudsætninger og metodik. Det er Lejre Kommunes officielle befolkningsprognose, der ligger til grund for beregningerne til skoleplanen. Befolkningsprognosens forudsætning er det vedtagne boligudbygningsprogram med 37 nye boliger i 2010, 86 i 2011, 98 i 2012 og 151 om året fra Skoleprognosen tager udgangspunkt i det antal elever der er indskrevet i skolerne 5. september 2010 samt fra 2011 i det antal af børn der det pågældende år er undervisningspligtige og dermed har mulighed for at blive indskrevet i skolernes børnehaveklasser. Antallet af elever i Lejre Kommunes skoler er svagt faldende fra elever i 2007 til i 2008, til i 2009 og i Antallet af klasser er faldet fra 171 i til 167 i Klassekvotienten falder marginalt fra 19,4 elever pr. klasse i til 19,3 elever pr. klasse i Klassekvotienterne er dog meget forskellige for skolerne. Forskellen er fra elever pr. klasse på de mindste skoler til knap 23 elever pr. klasse på Hvalsø Skole. Antallet af skolebørn (5-14 årige pr. 1.1) vil i følge Lejre Kommunes befolkningsprognose falde fra i 2010 til i 2020), som konsekvens af et faldende fødselstal fra 333 født i 2006 til 257 født i Figur 1. Antal skolebørn Opgjort pr. 5. september det pågældende år Side 14 af

389 Børn født i 2009 starter i skolen 1. august Befolkningsprognosen forudsætter en tilflytning, således at de 257 børn, der er født i 2009 bliver til årige, der starter i skolen Figur 2. Antal børnehaveklassebørn Transportbehov ved Skoleplanen I nærværende afsnit redegøres der for det forventede afledte effekter for transport af elever ved Skoleplanens strukturforslag. 8.1 Transportbehov ved forslag til ny skolestruktur Byg & Plan er blevet bedt om at vurdere transportbehovet i forslaget til den nye skolestruktur: 1. Kørsel af klasse fra Kirke Sonnerup skole til Bramsnæsvigskolen 2. Kørsel af klasse fra Sæby-Gershøj Skole til Kirke Hyllinge 3. Kørsel af klasse fra Glim Skole til Allerslev Skole 4. Kørsel af 7.-9 klasser fra Kirke Sonnerup skole, Bramsnæsvigskolen og Sæby-Gershøj skole til Kirke Hyllinge 5. Kørsel af klasser fra Kirke Såby Skole til Hvalsø Skole 6. Kørsel af klasser fra Glim Skole, Osted Skole og Trællerup til Allerslev Skole Movia har bistået Byg & Plan med det økonomiske skøn og vurdering af kapaciteten i det nuværende busnet. Movia vurderer, at hvis ringetiderne planlægges så busserne kan anvendes optimalt, er det muligt at den samlede kørsel i forslag til nyt skolestruktur, kan rummes inden for en meromkostning på ca. 1,6 mio. kr. Movia gør opmærksom på, at det er et optimistisk skøn og hvis man lader skolerne vælge mødetider frit, kan løsningen nemt blive mere end dobbelt så dyr. Side 15 af 22

390 Prisoverslaget er baseret på en stærk integration i det kollektive busnet, og det har med det nuværende detaljeringsniveau ikke været muligt at foretage en meningsfuld fordeling af busser og udgifter på de seks delopgaver, der er vist ovenfor. Der er i forvejen både uudnyttet kapacitet til at dække transportbehovet og muligheder for at optimere anvendelsen af de eksisterende busser på en anden måde. Movia har ikke medregnet indtægter, da det forventes, at de fleste passagerer vil være kommunalt betalte skolekort. Den forudsatte mertrafik vil næppe generere andre nye passagerer end skoleeleverne, hvoraf en mindre del selv skal betale. 8.2 Forudsætninger Følgende overvejelser er taget i betragtning i vurderingen af transportbehovet: (a) Meromkostningerne er meget afhængig af, hvor effektivt de eksisterende busser, som Lejre Kommune har rådighed over, kan udnyttes. Tilpassede ringetider kan have stor betydning for om transportbehovet kan benyttes med den eksisterende vognpark, eller om der skal tilkøbes nye busser. For at få en så effektiv brug af busserne er taget udgangspunkt i at børneskolerne (0.-6. klasserne) begynder første time ca. kl. 8 og overbygningsskolerne (7.-9. klasserne) begynder første time ca. kl. 9. (b) Transportbehov og pris på skolebuskørsel er betinget af, hvor skoleeleverne bor i forhold til deres skole. For at give det bedst muligt skøn har administrationen taget udgangspunkt i, hvor elever på Lejre Kommunes skoler i skoleåret 2010/11, bor, og vurderet transportbehovet, hvis disse elever skulle transporteres til de 'nye' skoler: 1. Kørsel af klasse fra Kirke Sonnerup skole til Bramsnæsvigskolen Der er maksimalt ca. 110 elever, der skal transporteres. Cirka 2/3-dele vil være kørselsberettigede, enten pga. lang skolevej (0-3) eller pga. krydsning af farlig vej. 2. Kørsel af klasse fra Sæby-Gershøj Skole til Kirke Hyllinge Der er maksimalt ca. 82 elever, der skal til Kirke Hyllinge Skole. Alle elever er kørselsberettigede pga. farlig skolevej. 3. Kørsel af klasse fra Glim Skole til Allerslev Skole Der er maksimalt ca. 100 elever der skal transporteres fra Øm og Gøderup til Allerslev Skole. Den største del kommer fra Øm. Ca. 25 elever kommer fra Gøderup. 4. Kørsel af 7-9 klasser fra Kirke Sonnerup skole, Bramsnæsvigskolen og Sæby-Gershøj Skole til Kirke Hyllinge skole Fra Sæby-Gershøj er der maksimalt ca. 45 elever, der skal køres til Kirke Hyllinge. Fra Kirke Sonnerup er der maksimalt ca. 50 elever, der skal køres til Kirke Hyllinge. De har ca. 10 km til skolen, så der er nok relativt flere, der kører med bus end fra de øvrige byområder. Fra Ejby er der ca. Side 16 af 22

391 50 elever, der skal til Kirke Hyllinge, men her er ca. 5 km til skolen og en god cykelsti 5. Kørsel af klasser fra Kirke Såby Skole til Hvalsø Skole Der er ca. 64 elever fra Kirke Såby, der skal til Hvalsø. Fra Vester Såby er der ca. 21 elever, der skal til Hvalsø. 6. Kørsel af klasser fra Glim Skole, Osted Skole og Trællerup til Allerslev Skole Fra Gøderup og Øm vil der maksimalt være 25 elever, der skal til Allerslev. De fleste bor i Øm og vil ikke være kørselsberettiget. Fra Osted er der maksimalt ca. 60 børn, der skal til Allerslev. Fra Trællerup er det ca. 67 børn, der skal til Allerslev. De vil fleste være kørselsberettiget, da de skal krydse Lindenborgvej og den er vurderet som trafikfarlig at krydse. (c) Vurdering af transportbehovet tager udgangspunkt i, at der skal være kapacitet til hovedparten af de nye potentielle passagerer, som forslaget til ny skolestruktur skaber. Det betyder, at det ikke kun regnes med kapacitet til de kørselsberettigede elever, men også til de øvrige elever, der ikke er kørselsberettigede f.eks. pga. lang skolevej. I klasse skal skolevejen være over 7 km før eleven er kørselsberettiget. Det betyder f.eks. at klasses eleverne der skal fra Ejby til Kirke Hyllinge, ikke er kørselsberettiget. I vurderingen af transportbehovet er der regnet med at hovedparten af dem skal kunne benytte bussen f.eks. en kold og regnfuld vintermorgen. (d) I vurderingen af kørselsbehovet er der taget udgangspunkt i de principper for skolebuskørsel, der er beskrevet i Kollektiv Trafikplan 2010: 1. Skolebuskørslen tager udgangspunkt i folkeskolelovens krav til skolebuskørsel. 2. Der køres én tur om morgenen til skolen og højst to ture hjem om eftermiddagen. 3. Elever, der er berettiget til skolekørsel, skal maksimalt transportere sig 2,5 km til et fælles opsamlingssted 4. Elever sættes af nær skolen, men ikke nødvendigvis på skolens grund 5. Særkørsel er visse steder forbeholdt små elever, mens store elever henvises til de ordinære rutebusser 6. Skolernes ringetider tilpasses bustiderne, hvis væsentlige fordele taler for det. 8.3 Regler om skolebuskørsel Ifølge folkeskolelovens 26 skal kommunen sørge for kørsel til og fra distriktsskolen, hvis elever har lang skolevej: For elever i klasse skal afstanden være For elever i klasse skal afstanden være For elever i klasse skal afstanden være over 2,5 km over 6 km over 7 km Side 17 af 22

392 For elever i 10. klasse skal afstanden være over 9 km Kommunen skal sørge for kørsel af de børn, hvis skolevej ikke er vurderet tilstrækkelig trafiksikker. Det kan være på grundlag af et skøn over de trafikale forhold på skolevejen, elevens alder og udviklingstrin og evt. andre omstændigheder. 9 Anlægsbehov ved Skoleplanen 9.1 Anlægsplan I nærværende afsnit redegøres for de vurderede afledte anlægsbehov ved Skoleplanen samt for de vurderede anlægsmuligheder i forhold til de eksisterende skolebygninger. Alle anlægsarbejder følger proceduren for byggesager i Lejre Kommune. Proceduren er i hovedtræk følgende: 1. Politisk godkendelse af idéoplæg 2. Nedsættelse af byggeprogramudvalg 3. Udarbejdelse af byggeprogram af byggeprogramudvalget 4. Udarbejdelse af dispositionsforslag 5. Politisk godkendelse af dispositionsforslag/projektforslag inkl. prisoverslag og udbudsform 6. Nedsættelse af byggestyregruppe 7. Udarbejdelse af forprojekt og hovedprojekt 8. Projektet udbydes 9. Politisk godkendelse af tilbud Team Kommunale Ejendomme har opsat visse forudsætninger og vurderer på den forelagte information følgende behov og overslagspriser på fire navngivne anlægsarbejder. 9.2 Anlæg 2011 Renovering af klassefløj på Kirke Hyllinge Skole Nedenstående økonomiske vurdering udarbejdet på baggrund af renovering af 500 m². Da der ikke er stillet krav til ønsker og behov forudsættes alene følgende: nye overflader på vægge, lofter og gulve m² kan renoveres for ca. 2,5 mio. kr. inkl. rådgivning og uforudsete udgifter. For at kunne ibrugtage lokalerne skal beløbet være frigivet senest marts Overflader defineres som slidlag (gulvtæpper, trægulve, linoleum, fliser), på vægge er det tapet, spartling, malerarbejde og på lofter er det loftplader, træloft og maling. Side 18 af 22

393 9.3 Anlæg Udbygning af Allerslev Skole med 9 klasser Det vurderes, at udbygningen skal have samme udformning som den øvrige skole. 9 klasselokaler med tilhørende gangarealer, grupperum og toiletter vurderes til areal på 1300 m². Inkl. rådgivning og uforudsete udgifter er beløbet ca. 25 mio. kr. Der skal beregnes 6 mdr. til projektering og indhentning af tilbud og 6 sommermåneder til opførelse. Evt. udbygning af Allerslev SFO (Allerslev gamle Skole) såfremt der ikke skal være lokalefællesskab mellem indskolingen og SFO Fjernelse af barakbygninger og udbygning af eksist. bygning med 600 m² vurderes udgifterne til kr. 11 mio. kr. Evt. udbygning af Kirke Hyllinge SFO såfremt der ikke skal være lokalefællesskab mellem indskolingen og SFO Det vurderes, at Kirke Hyllinge SFO udbygges med 600 m² i samme byggematerialer som eksist. bygningsmasse og kan gøres for 11.5 mio. kr. 9.4 Anlæg 2014 Udbygning af Hvalsø Skole med 4 klasser Det vurderes, at udbygningen skal have samme karakter som eksist. bygningsmasse, dog ikke beton, men pudset murværk. 4 klasselokaler med tilhørende gangarealer og fællesrum vurderes til 700 m². Inkl. rådgivning og uforudsete udgifter er beløbet ca. 14 mio. kr. Der skal beregnes 6 mdr. til projektering og indhentning af tilbud og 6 sommermåneder til opførelse. 9.5 Anlæg 2015 Udbygning af Kirke Hyllinge Skole med 6 klasser Det vurderes, at udbygningen skal have samme karakter som eksist. bygningsmasse. 6 klasselokaler med tilhørende gangarealer og fællesrum vurderes til 900 m². Inkl. rådgivning og uforudsete udgifter vurderes til ca. 17 mio. kr. Der skal beregnes 6 mdr. til projektering og indhentning af tilbud og 6 sommermåneder til opførelse. Side 19 af 22

394 Faglokaler på de 3 ungeskole Faglokaler som hjemmekundskab og fysik vurderes til at koste ca. 1. mio. kr. pr. stk. 10 Overordnet tidsplan for strukturændringer 2011 Renovering af klassefløj på Kirke Hyllinge Skole Lukning af Allerslev Skole, Bramsnæsvigskolen, Glim Skole, Hvalsø Skole, Kirke Hyllinge Skole, Kirke Sonnerup Skole, Kirke Saaby Skole, Osted Skole, Sæby-Gershøj Skole og Trællerupskolen pr Der oprettes en ny skole (Bramsnæs Skole?) omfattende de nuværende skoledistrikter for Bramsnæsvigskolen, Kirke Hyllinge Skole, Kirke Sonnerup Skole og Sæby-Gershøj Skole med undervisningssteder på de nuværende skoler Bramsnæsvigskolen og Kirke Hyllinge Skole. Der oprettes en ny skole (Hvalsø Skole?) omfattende de nuværende skoledistrikter for Hvalsø Skole og Kirke Saaby Skole med undervisningssteder på de nuværende skoler Hvalsø Skole og Kirke Saaby Skole. Der oprettes en ny skole (Lejre Skole?) omfattende de nuværende skoledistrikter for Allerslev Skole, Glim Skole, Osted Skole og Trællerupskolen med undervisningssteder på de nuværende skoler Allerslev Skole, Glim Skole, Osted Skole og Trællerupskolen. Der ansætte skoleledere på de 3 nye skoler Der ansætte pædagogiske ledere på de enkelte undervisningssteder Udbygning af den nuværende Allerslev Skole med 9 klasser påbegyndes Samling af Firkløverskolen på Kirke Sonnerup Skole Flytning af PPR til Kirke Sonnerup Skole Færdiggørelse af den nuværende Allerslev Skole med 9 nye klasselokaler Samling af klasse elever fra Allerslev, Osted og Trællerup på Allerslev Skole. Osted Skole og Trællerupskolen bliver børneskoler med klasse pr Lukning af Lejre Skoles undervisningssted på den nuværende Glim Skole pr Udbygning af den nuværende Hvalsø Skole med 4 lokaler Side 20 af 22

395 Samling af klasse elever fra Hvalsø og Kirke Saaby på Hvalsø Skole. Kirke Saaby Skole bliver børneskole med klasse pr Udbygning af den nuværende Kirke Hyllinge Skole med 6 lokaler Samling af klasse elever fra Kirke Hyllinge og Bramsnæsvigskolen på Kirke Hyllinge Skole. Den nuværende skole Bramsnæsvigskolen bliver børneskole med klasse pr Tidsplan for beslutninger gældende fra november 2010 Udvalget for Børn & Ungdom 14. december 2010 Økonomiudvalget 20. december 2010 Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at sende Skoleplan 2011 og forslag om skolenedlæggelser i høring 21. december 2010 Forslaget sendes til høring i skolebestyrelser og lokaludvalg og offentliggøres på kommunens hjemmeside 22. december 2010 Forslaget offentliggøres i Dagbladet Roskilde 20. februar 2011 Høringsfrist 8. marts 2011 Udvalget for Børn & Ungdom 28. marts 2011 Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om nedlæggelse af de 10 eksisterende skoler og om oprettelse af 3 nye skoler. Marts - april 2012 nyvalg til nye skolebestyrelser 1. august 2012 De 10 nuværende skoler nedlægges og der oprettes i stedet 3 nye skoler med i alt 8 undervisningssteder indtil 1. august 2013 hvorefter der vil være i alt 7 undervisningssteder. 12 Alternativ tidsplan - for ikrafttrædelse pr Den ovenfor skitserede tidsplan tager udgangspunkt i at skoleplanen træder i kraft pr. 1. august Der kan dog være flere forhold, der taler for en ikrafttrædelse allerede pr. 1. august 2011: En hurtig ikrafttrædelse vil minimere perioden, hvor den enkelte lærer, elev eller forældre kan føle sig utryg, idet alle dermed hurtigt bliver overflyttet til den kommende skole/det kommende arbejdssted En ikrafttrædelse pr. 1. august 2011 vil eliminere behovet for at iværksætte skolernes handleplaner for skoleåret , og vil dermed give færre ændringer samlet set, og dermed mindre uro på skolerne En hurtig ikrafttrædelse vil gøre det muligt at komme hurtigt i gang med at iværksætte udviklingstiltagene i det fælles skolevæsen, til glæde for lærere og elever Side 21 af 22

396 Lovgivningens regler om skolenedlæggelser giver en meget fast tidsmæssig ramme for, hvornår forslaget skal sendes til offentlig høring. Såfremt der ønskes en hurtig ikrafttræden vil tidsplanen derfor se således ud: 25. november 2010 Temamøde for Kommunalbestyrelsen XX. november/december Ekstraordinært Kommunalbestyrelsesmøde, hvor det besluttes at sende forslaget til skoleplan i høring. Dette kan - grundet tidspresset - eventuelt ske på den måde, at Kommunalbestyrelsen sender forslaget i høring, selvom Kommunalbestyrelsen ikke selv har forholdt sig indholdsmæssigt til forslaget. Det vil give en mere åben høringsperiode end normalt, da Kommunalbestyrelsen dermed ikke har tilkendegivet sit politiske syn på skoleplanen. Senest 4. december 2010 Forslaget sendes til høring i skolebestyrelser og lokaludvalg og offentliggøres på kommunens hjemmeside. Senest 4. december 2010 Forslaget offentliggøres i Dagbladet Roskilde 30. januar 2011 Høringsfrist 28. februar 2011 Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om skoleplanen. Marts - april 2011 nyvalg til nye skolebestyrelser 1. august 2011 Skoleplan træder i kraft Side 22 af 22

397 Bilag: Notat af 15. december 2010 vedr. Protokollering mv. Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

398 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Stine R. Hansen Ledelsessekretariat D 4423 E stih@lejre.dk Protokollering og ret til mindretalsudtalelse Dato: 15. december 2010 J.nr.: Baggrund I forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af Skoleplan den 14. december 2010 blev det besluttet, at der skal udarbejdes et notat om mulighederne for protokollering af afvigende mening samt mindretallets mulighed for, at få denne medsendt høringsmaterialet. Reglerne om protokollering ved kommunalbestyrelsesmøder er at finde i Styrelseslovens 13, mens reglerne om ændring af skolestrukturen er at finde i Folkeskoleloven og tilhørende bekendtgørelser. Det fremgår af styrelseslovens 13, stk. 2 (og 20, stk. 3 for så vidt angår udvalg), at ethvert medlem der har deltaget i mødet kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen. Ved sager der skal fremsendes til anden myndighed kan det forlanges, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Bestemmelsen går på de situationer hvor en anden myndighed skal træffe afgørelse på baggrund af blandt andet kommunalbestyrelsens indstilling. I den konkrete situation er der tale om høringsmateriale der fremsendes til institutioner der hører under kommunen. Der er således ikke tale om materiale der fremsendes til anden myndighed og der vil derfor som udgangspunkt ikke være mulighed for at forlange, at høringsparterne gøres bekendt med protokollen. Beslutningsprotokollens formål er at dokumentere de vedtagne beslutninger og de medlemmer, der er ansvarlige herfor. En kommunalbestyrelse kan dog godt beslutte, at forhandlinger op til en afstemning skal refereres. Dette vil dog ikke være en del af beslutningsprotokollen. Den afvigende mening der kan tilføres beslutningsprotokollen er begrænset til sådanne særstandpunkter, som direkte vedrører det punkt på dagsordenen, som

399 behandles. Der kan således ikke indskrives afvigende meninger omkring andet end det behandlede punkt. Den afvigende mening består i en tilkendegivelse om hvad medlemmet mener, at kommunalbestyrelsen burde have besluttet. Der skal være overensstemmelse med den pågældendes stemmeafgivning og den afvigende mening, der ønskes protokolført. Har man undladt at stemme, vil man derfor kun kunne få protokolført en afvigende mening omkring procedurespørgsmål. Man vil ikke kunne knytte kommentarer til selve punktet. Heraf kan det også udledes, at det ikke er muligt at stemme for et forslag og få en afvigende mening om forslaget protokolført. Er der overensstemmelse mellem stemmeafgivning og ønsket om at få en afvigende mening protokolført, vil der være mulighed for at få en ganske kort begrundelse med i protokollen. Det medlem der ønsker en afvigende mening tilført protokollen må anmode om dette under mødet. Der er således ikke en pligt for protokolføreren til at registrere alle afvigende meninger. Et mindretal kan ikke på baggrund af bestemmelser i styrelsesloven kræve at få afvigende meninger tilført pressemeddelelser, der udsendes fra kommunen. Konklusion vedrørende beslutningsprotokol Det kan således konkluderes, at ethvert medlem af kommunalbestyrelsen har ret til at få sin afvigende mening tilført beslutningsprotokollen. Derudover kan det konkluderes, at der skal være overensstemmelse mellem stemmeafgivelse og den afvigende mening. Mindretalsudtalelser og høringsmateriale Tilbage står spørgsmålet om hvorvidt man som mindretal kan kræve, at denne afvigende mening medsendes fx høringsmateriale. Som det fremgår ovenfor er udgangspunktet, at der ikke er mulighed for dette. Der er dog afvigelser fra dette udgangspunkt. Det fremgår af Folkeskolelovens 40, stk. 2, 2. pkt., at beslutning om skolestrukturen træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Det fremgår af bkg nr. 615 om proceduren ved en skolenedlæggelse, at bekendtgørelsen finder anvendelse, hvis en kommunalbestyrelse vedtager et forslag om ændringer i kommunens skolestruktur som indebærer en skolenedlæggelse. Side 2 af 3

400 Forslaget skal offentliggøres med en kort beskrivelse, herunder om forslagets konsekvenser for den fremtidige skolestruktur. Offentliggørelse skal ske i lokale dagblade eller ugeaviser. Et kommunalbestyrelsesmedlem kan forlange, at medlemmets afvigende mening tilføres beslutningsprotokollen - som nævnt ovenfor. Derudover kan medlemmet forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidig med forslaget og med en kort begrundelse, der er affattet af medlemmet. Der skal af kommunalbestyrelsen fastsættes en frist på mindst 8 uger for indsigelser til forslaget. Ved offentliggørelsen skal der oplyses om fristen samt de steder i kommunen hvor forslaget er fremlagt indtil fristen udløber. Fristen løber fra første gang der er offentliggjort. Senest samtidig med offentliggørelsen skal forslaget sendes til udtalelse hos de berørte skolebestyrelser. Når fristen er udløbet og der er indhentet udtalelser fra de berørte skoler, kan forslaget vedtages endeligt. Hvis der er rettidigt er fremsat indsigelser, kan vedtagelsen dog tidligst ske 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen. Konklusion I den konkrete sag har man i ØU taget stilling til hvorvidt Skoleplan - indeholdende nedlæggelse af skoler - skulle sendes i høring. Man er således rent teknisk nået til det punkt, hvor forslaget er sendt til udtalelse hos de berørte skolebestyrelser. Herefter vil forslaget skulle offentliggøres med indsigelsesfrist. Efter udløbet af denne frist vil den endelige vedtagelse af forslaget kunne finde sted. Det er når forslaget offentliggøres, at et kommunalbestyrelsesmedlem kan forlange sin afvigende mening offentliggjort. I forhold til det konkrete spørgsmål er der således ikke ret til at få mindretallets mening medsendt det materiale, der fremsendes til skolebestyrelserne og eventuelt andre. Derimod vil et kommunalbestyrelsesmedlem kunne kræve, at deres afvigende mening - som tilført beslutningsprotokollen - vil skulle offentliggøres sammen med forslaget. Hvis man som kommunalbestyrelsesmedlem ønsker at markere en uenighed i et forslag der indeholder nedlæggelse af skoler, vil man derfor være nødt til at stemme nej ved den indledende behandling i kommunalbestyrelsen. Herudover vil man skulle anmode om, at ens afvigende mening tilføres beslutningsprotokollen. Herved sikrer man, at denne afvigende mening samt en kort begrundelse kan kræves offentliggjort sammen med forslaget. Man vil ikke kunne kræve, at denne afvigende mening sendes med høringsmaterialet. Kommunalbestyrelsen kan naturligvis godt beslutte, at beslutningsprotokollen skal indgå som en del af det samlede høringsmateriale. Side 3 af 3

401 Bilag: Udkast Kulturaftale Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

402 Kulturaftale Kulturministeriet og Kulturregion Midt - og Vestsjælland J.Nr

403 Side 2 INDHOLD Kapitel 1: Kulturpolitik og kulturaftaler 1.1. Formål med kulturaftaler Kapitel 2: Beskrivelse af kulturpolitikken i Kulturregionen Midt- og Vestsjælland 2.1 Kulturregion Midt- og Vestsjælland 2.2 Kulturregionens kulturpolitiske vision 2.3 Samarbejdsorganisation Kapitel 3: Fokusområder og mål 3.1 Skematisk oversigt over fokusområder og mål 3.2 Beskrivelse af de enkelte fokusområder og mål Kapitel 4: Bevillinger knyttet til aftalen Kapitel 5: Evaluering og regnskabsoplysninger 5.1 Evaluering 5.2 Regnskabsoplysninger Kapitel 6: Underskrift af aftalen Bilag 1: 1 : Kulturaftalens bevillingsmæssige grundlag og vilkår Bilag 2:Vilkår for genforhandling, justering og opsigelse af kulturaftalen

404 Side 3 Kapitel 1 Kulturpolitik og kulturaftaler Alle skal sikres adgang til gode og varierede kulturtilbud, uanset hvor i Danmark de bor og opholder sig. At sikre kultur til alle i hele landet er en ambitiøs udfordring, der kræver en fælles koordineret indsats på tværs af de politiske niveauer i kulturpolitikken. Kulturaftalerne spiller en afgørende rolle i denne indsats ved at danne en kulturpolitisk platform for samarbejdet mellem kommunerne og staten. Overordnet set er formålet med kulturaftalerne at: o o o o o o o o understøtte kommunernes engagement på kulturområdet styrke samarbejdet på tværs af kommunegrænser styrke samarbejdet mellem kommunerne og staten fastholde og udbygge den kulturpolitiske dialog og værdidebat mellem kommunerne og staten give større dispositionsfrihed på det kommunale niveau og sætte fokus på mål og resultater i stedet for detailstyring sikre en bedre ressourceudnyttelse gennem regional koordinering og arbejdsdeling på kulturområdet fremme og videreudvikle de kulturelle institutioner, produktionsmiljøer og aktiviteter i kulturregionen med vægt på kvalitet opsamle og videregive særlig viden og erfaringer på kulturområdet til gavn for det samlede kulturliv i hele landet Samarbejdet omkring en kulturaftale både under udarbejdelsen og i den efterfølgende aftaleperiode er kendetegnet ved en løbende dialog mellem ligeværdige parter. Dialogen er byggestenen i den fælles målrettede indsats, der skal til for at give kulturen det nødvendige løft. Kulturaftalerne sætter bl.a. fokus på brugerinddragelse, børn og unge, kunst og kultur i det offentlige rum, åbne og tilgængelige kulturinstitutioner, kultur og medier samt kulturinstitutionernes struktur.

405 Side 4 Kapitel 2 Beskrivelse af kulturpolitikken i Kulturregion Midt og Vestsjælland 2.1. Kulturregionen Kulturregion Midt og Vestsjælland omfatter kommunerne Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse og Sorø. Kulturregionen har et samlet befolkningsgrundlag på knapt indbyggere. Kulturregionen er karakteriseret af geografisk set store kommuner, få større byer og en del landsbysamfund. Kommunerne har siden begyndelsen af det regionale kulturforsøg i 1996 haft et formaliseret samarbejde. Kulturregionens kulturinstitutioner dækker bredt med tre kunstmuseer, fire egnsteatre, 5 kulturhistoriske museer 1 og flere oplevelsescentre. Kulturinstitutionerne udmærker sig ved dels at supplere hinanden og dels ved at have erfaring for samarbejde og netværksdannelse. Kulturregionen har mange bosiddende professionelle kunstnere og kunsthåndværkere og rummer en række professionelle udstillingssteder, Musik- og kulturhuse samt musik, billed- og kulturskoler for børn og unge. Hver af de 8 kommuner rummer tillige et aktivt kultur- og fritidsliv med mange kulturelle, folkeoplysende og idrætslige foreninger. Kulturregionen har en unik historie, der binder kommunerne sammen. Dette gælder både i forhold til Sagntiden, Den tidlige Middelalder og Højmiddelalderen, hvor den nationale historie i høj grad udspilledes på Sjælland. Ikke mindst Højmiddelalderen med Valdemarerne og Hvideslægten rummer et stort formidlingsmæssigt potentiale. Kulturaftalen skal blandet andet profilere dette historiske fællesskab. Kulturaftalen er et udtryk for et frivilligt interessefællesskab og et fælles ønske om at udvikle kulturlivet i Midt og Vestsjælland gennem samarbejde om en række større indsatsområder. Ambitionen er, at kommunerne og kulturaktørerne i fællesskab udvikler og igangsætter større tværgående projekter, der relatere sig til disse indsatsområder. Kulturaftalen udgør rammen for den formelle organisation, der skal holde den kulturpolitiske debat levende i kommunerne, og som kan håndtere en koordineret dialog med kulturlivets aktører og de politiske beslutningstagere. Kulturaftalen er endvidere rammen for det mellemkommunale samarbejde og dialog med Kulturministeriet Kulturregionens kulturpolitiske vision Visionen er at alle borgere skal have kendskab, ejerskab og adgang til den kunst og kultur, der er unik for Midt og Vestsjælland. Nutidige kunstneriske udtryk skal sammen med formidlingen af den historiske arv styrke identiteten og selvforståelsen. Kulturregionen skal være attraktiv for børn og unge og styrke deres kulturelle kompetencer. 1 Lejre og Roskilde indgår ikke i samarbejdet på museumsområdet

406 Side Samarbejdsorganisation Kulturregion Midt- og Vestsjælland omfatter kommunerne Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse og Sorø. Den politiske og administrative organisering består af: Kulturgruppen Politisk styregruppe bestående af 16 politikere - to politikere fra hver af de 8 kommuner Den administrative følgegruppe Bestående af 8 kulturchefer/direktører en fra hver af de 8 kommuner Fagråd Der nedsættes faglige råd inden for de fagområder kulturaftalen omfatter: Musikråd, Billedkunstråd, Museumsråd, Teaterråd og Biblioteksråd. Herudover nedsættes et tværgående Børne- og Ungekulturråd. Sekretariat for Kulturregion Opgaven varetages af en af de 8 kommuner Kulturgruppen træffer beslutninger vedrørende de områder, der er omfattet af kulturaftalen. Kulturgruppen er eneste bevilgende instans, og her træffes alle afgørende beslutninger vedrørende udmøntning af kulturaftalen. Den administrative følgegruppe sikrer fremdrift i kulturaftalen, og leverer det grundlag de politiske beslutninger træffes på. De faglige råd er Kulturgruppens kunst- og kulturfaglige rådgivende organ, der sikrer det kunst- og kulturfaglige grundlag, kvalitet og armslængde princippet i de politiske beslutninger. Fagrådene skal sikre det faglige samarbejde og arbejdsdeling, samt indgå i tværfaglige sammenhænge. De faglige råd er ikke bevilligende. De faglige råd udarbejder et udkast til arbejdsgrundlag/kommissorium, der definerer opgaver og mål for aftaleperioden. Dette godkendes af Kulturgruppen. Kulturgruppen Den administrative følgegruppe Sekretariat Musikråd Teaterråd Billedkunstråd Museumsråd Børne og ungekulturråd Biblioteksråd

407 Side 6 Kapitel 3 Indsatsområder og mål Kulturaftalens overordnede ambition er at udvikle kulturlivet til glæde for alle borgere i Kulturregionen og på den måde medvirke til, at kulturregionens kulturelle identitet og unikke profil bliver tydelig for borgere og turister. Kultur for alle er det overordnede udgangspunkt for arbejdet med de valgte indsatsområder. Kulturen skal ud hvor borgene færdes. Kulturinstitutioner skal tænke i nye formidlingsformer og anvende medier og metoder, der er nytænkende og tidssvarende. Kulturinstitutionerne skal inddrage borgerne i udvikling af vedkommende kulturtilbud. Kulturregionen har et højt profileret biblioteksvæsen, der i de enkelte kommuner og gennem eksisterende samarbejder, fungerer som kulturformidlings-institutioner på flere planer. Bibliotekerne indskrives som nyt fagområde i kulturaftalen med henblik på at være omdrejningspunktet for en øget indsats for at nedbryde den sociale kulturarv. Bibliotekerne spiller her en vigtig rolle i demokratisering af kulturen, og de kan medvirke aktivt til udvikling af modeller for brugerinddragelse. Der nedsættes som noget nyt et biblioteksråd. I forhold til indsatsområdet Talentudvikling forstås målet om Kultur for alle på den måde, at alle børn og unge med helt særlige kunstneriske talenter skal have adgang og mulighed for at udvikle og dyrke dette gennem aktiviteter af høj kvalitet. Børne- og ungekultur har sit selvstændige indsatsområde, men det er også kulturaftalens ambition, at dette område integreres i alle indsatsområderne.

408 Side Skematisk oversigt over indsatsområder og mål Indsatsområde Mål Talentudvikling At børn og unge med særlige evner og talenter inden for en bred vifte af kunstneriske udtryksformer har mulighed for at modtage undervisning af høj faglig og professionel kvalitet og blive støttet i en kunstnerisk uddannelsesbane At sikre det kunstneriske vækstlag At børn og unge med samme interesser mødes og skaber netværk. Børne og ungdomskultur At iværksætte initiativer med unge som målgruppe At inddrage unge i udvikling af kulturtilbud At fremme børn og unges møde med professionel kunst og kultur gennem et samarbejde ml. skoler, kulturinstitutioner og kunstnere At børn og unges kulturelle kompetencer udvikles i samarbejde med folkeskolerne At sikre videndeling på det børne- og ungdomskulturelle felt på tværs af kommunerne Identitet og Kulturarv At kulturinstitutioner og aktører samarbejder om at synliggøre og formidle den kulturhistoriske periode, der er særlig for den kulturelle identitet i Kulturregion Midt- og Vestsjælland gennem nye formidlingsformer, på nye måder og til nye målgrupper At Kulturregionens kunstneriske potentiale på billedkunstområdet, teaterområdet og musikområdet udvikles og bliver synligt for alle borgere og bidrager til en fælles kulturregional identitet At nye brugergrupper gøres interesserede i kunst og kulturoplevelser International Kunst- og At borgere i kulturregionen har mulighed for at Kulturudveksling opleve international kunst på højt niveau At kulturregionens kulturinstitutioner samarbejder på tværs af landegrænser med henblik på inspiration og videndeling At sikre inspiration og videndeling mellem kulturregionens kunstnere og internationale kunstnere

409 Side Beskrivelse af de enkelte indsatsområder og mål Talentudvikling Kulturregion Midt- og Vestsjælland ønsker at understøtte det kunstneriske vækstlag ved at give unge mulighed for at dygtiggøre sig inden for de kunstneriske udtryksformer. Kommunerne ønsker at samarbejde om tilbud af høj kvalitet og ser både faglige, geografiske, administrative og økonomiske fordele ved at udvikle og drive talentudviklingstilbud sammen. Udfordringen er at kunne tilbyde de unge et attraktivt kunstnerisk uddannelsesforløb inden for kulturregionens geografi, som er konkurrencedygtigt med tilbud fra hovedstadsområdet, således de unge har lyst til og mulighed for at blive i området. Kulturregionen har i sidste aftaleperiode udviklet og drevet et tværkommunalt Billedkunstnerisk Grundkursus med tre undervisningssteder i Kulturregionen. Kulturregionens billedskoler, museer og professionelle gallerier inddrages i dette. Dette ønskes fortsat og forankret i den ny aftaleperiode. Kulturregionen har et Musikalsk Grundkursus samt et Bandakademi, der fokuserer på udvikling af talentfulde upcomming bands inden for den rytmiske musik. Kulturregion Midt- og Vestsjælland vil i aftaleperioden undersøge grundlag for at udvide talentudviklingsindsatsen til at omfatte scenekunst og litteratur. MÅL: At unge med særlige kunstneriske talenter kan opnå kvalificeret undervisning inden for Kulturregionens geografi Forankre og udvikle de eksisterende talentudviklingstilbud Igangsætte pilotprojekt med talentudvikling inden for scenekunst og litteratur

410 Side 9 Børne og ungdomskultur Kulturregion Midt- og Vestsjælland ønsker, at børn og unge indtænkes som målgruppe i alle tværgående indsatsområder. Indsatsen på det børne- og ungdomskulturelle felt sker både i de enkelte kommuner og i kommunefælleskabet. Kulturregionen har i sidste aftaleperiode iværksat fælleskommunale initiativer, der både i omfang, økonomi og kvalitet var for omfattende til en enkelt kommune, men som kunne løftes i kraft af samarbejdet. Kulturregionen ønsker, at alle kulturaktører, uddannelsesinstitutioner, pasningstilbud medvirker både hver for sig og i samarbejdet med udvikling af dette område. Kulturregionen ønsker, at indsatsen skal gælde alle børn og unge, både i skoletid, pasningsordninger og i fritid, og at en bred vifte af kunstarter indgår. Det er Kulturregionens ambition udvikle et tæt samarbejde mellem kulturinstitutioner, kunstnere, folkeskoler og skoletjenesten med det mål, at børn og unges kulturelle kompetencer udvikles gennem målrettet indsats i hele skoleforløbet. Der ligger en stor udfordring i at gøre Kulturregionen til et attraktivt sted for unge, hvorfor der i aftaleperioden vil blive lagt vægt på nye initiativer målrettet unge. Kulturregionen vil i aftaleperioden forsætte det børnekulturnetværk bestående af børnekulturkonsulenter eller andre med dette arbejdsfelt fra alle de 8 kommuner, som blev nedsat i sidste aftaleperiode. Netværket vil i den nye kulturaftale fungere som et rådgivende organ, der sikrer, at målgruppen medtages i alle indsatsområder, og som sikrer videndeling mellem kommunerne og mellem Kulturregionen og Børnekulturens Netværk. MÅL: At børne- og ungekultur er en integreret del af alle kulturregionens indsatsområder At Børns kulturelle kompetencer udvikles i skoleforløbet gennem målrettede kulturforløb At Kulturregionen kulturelt set er attraktiv for unge At kommunerne gennem samarbejde og videndeling udvikler det børne- og ungekulturelle felt Identitet og Kulturarv Midt og Vestsjælland er et af de områder i Danmark, der spillede en afgørende rolle i skabelsen af kongeriget Danmark. Tilsammen har de 8 kommuner i Kulturregionen en fantastisk samling af faglige kompetencer knyttet til den historiske periode, som dækker tiden da Danmark blev til: Vikingetiden og Middelalderen. Disse kompetencer findes blandt andet på museerne, oplevelsescentrene, arkiverne, bibliotekerne og kirkerne. Området besidder også en række unikke kulturminder og kulturlandskaber, arkæologiske udgravninger med store fund, kirker med Danmarksrekord i gravlagte Konger, gravhøje med mere. En strategisk og langsigtet synliggørelse af denne unikke kulturhistoriske periode i Midt- og Vestsjællands historie er udgangspunktet for opbyggelsen af en fælles kulturel identitet og en unik profil for området. Kulturregion Midt- og Vestsjælland udmærker sig inden for det kunstneriske felt ved dels at rumme 4 egnsteatre, tre kunstmuseer, fagligt funderede oplevelsescentre, arbejdende kunstnerværksted samt ved at være vært for større begivenheder som Roskilde Festival, Fortællefestival. m.m. En målrettet satsning på formidling og udvikling af kunstneriske initiativer både på tværs af kunstarter og inden for hvert enkelt fagområde vil kunne bidrage til en kulturel identitet med fokus på høj kvalitet. Udfordringen er at skabe oplevelser, der inddrager det offentlige rum på nytænkende måder og på den måde bidrager til at tiltrække nye målgrupper.

411 Side 10 MÅL: At områdets kulturhistoriske og kunstneriske potentiale udvikles og formidles gennem oplevelser, viden, aktiviteter og gennem nye formidlingsformer til nye målgrupper. International Kunst - og Kulturudveksling Kulturregion Midt og Vestsjælland rummer institutioner, der gennem Artists in residence programmer varetager udveksling mellem danske og internationale kunstnere på højt professionelt niveau både inden for billedkunst og inden for keramiskkunst. Den internationale udveksling og udvikling skal i den nye kulturaftale også omfatte andre kunstneriske udtryksformer. International kunst- og kulturudveksling i Kulturregion Midt og Vestsjælland skal skabe et levende og inspirerende miljø for de udøvende professionelle kunstnere i Kulturregionen og skal bidrage til en gensidig inspiration og udveksling af erfaringer, nye metoder og ny viden mellem danske og internationale kunstnere. Denne udveksling skal gennem udstillinger, foredrag, nye formidlingsformer, åbne værksteder og festivaler med internationalt islæt også komme borgerne i Kulturregionen til gode. MÅL: At fastholde og udvikle udvekslingsprogrammer mellem danske og internationalekunstnere At borgerne i kulturregionen oplever international kunst på højt niveau og får mulighed for at følge de kunstneriske skabelsesprocesser. At kulturinstitutionerne og kulturaktørerne i kulturregionen udvekler erfaringer og udvikler begivenheder i samarbejde med internationale kulturaktører Konkrete projekter, der sikrer målopfyldelse beskrives i selvstændige bilag til aftalen.

412 Side 11 Kapitel 4 Bevillinger knyttet til aftalen [Indsæt kun tal i tabellen] Økonomiske rammer Kulturregion Midt- og Vestsjælland Mio. kr., prisniveau Kulturmini- steriet Regional medfinansi. Kulturmini- steriet Regional medfinansi. Kulturmini- steriet Regional medfinansi. Kulturmini- steriet Regional medfinansi. Kulturel rammebevilling Tidligere amtslige ikke lovbestemte tilskud Projekttilskud Økonomisk ramme Samlet økonomisk ramme Kulturregion Midt og Vestsjælland ønsker bevillingen til opsøgende Børne- og Ungdomsteater udlagt som rammebevilling. Kulturaftalens bevillingsmæssige grundlag og vilkår samt specificering af bevillingens fordeling er nærmere beskrevet i bilag 1. Øvrig bemærkning Kulturregion Midt- og Vestsjælland har igangsat et involverende udviklingsarbejde, hvor kulturaktører på baggrund af en idékonference udarbejder projekter, der understøtter kulturaftalens indsatsområder og mål. Dette udviklingsarbejde løber fra januar juni 2011 og Kulturregionen ønsker derfor endnu en forhandling i medio 2011, med henblik på at opnå projektstøtte til realisering af disse projekter.

413 Side 12 Kapitel 5 Evaluering og regnskabsoplysninger 5.1. Evaluering Evalueringen skal tage udgangspunkt i kulturaftalens vision, indsatsområder og mål. Kulturregion Midt - Vestsjælland skal årligt gøre kortfattet skriftlig status over mål og resultater med henblik på erfaringsudveksling med de øvrige regioner og med henblik på dialog med Kulturministeriet. Første status indsendes den dd.mm.aa. Efterfølgende år indsendes status pr. 1. juni. I forbindelse med indsendelse af status i aftalens andet år indsendes samtidig en kort evaluering med kulturregionens vurdering af aftalens forløb indtil dette tidspunkt. Senest den dd.mm.aa skal kulturregionen indsende en skriftlig evaluering, som skal have en sådan kvalitet, at den kan danne grundlag for forhandlinger om en eventuel ny aftale. Evalueringens udformning skal følge de til enhver tid gældende retningslinjer herfor Regnskabsoplysninger ninger Kulturregion Midt og Vestsjælland skal for hvert af aftaleårene indsende regnskabsoplysninger for forbruget af den kulturelle rammebevilling. Oplysningerne skal vise, hvor stort et tilskud de enkelte institutioner (og aktiviteter) har modtaget fra rammebevillingen. Kulturregionen skal endvidere for hvert af aftaleårene indsende regnskabsoplysninger for den regionale medfinansiering. Oplysningerne skal opgøre den samlede egenfinansiering jfr. bilag 1 og vise, hvor stort et tilskud de enkelte institutioner og aktiviteter har modtaget i regional medfinansiering. Regnskabsoplysningerne skal være reviderede, og Kulturministeriet skal modtage oplysninger om den udførte revision. Den kulturelle rammebevilling Kulturregion Midt og Vestsjælland ønsker rammebevillingen på opsøgende børne- og Ungdomsteater udlagt. Regnskabsoplysningerne skal være Kulturministeriet i hænde senest den 1. juni det efterfølgende år. Regnskabsoplysningernes udformning skal følge de til enhver tid gældende regler og retningslinjer herfor. Projektbevillinger [Dette afsnit skal kun med, hvis kulturaftalen omfatter tipstilskud til eller andre tilskud til særlige udviklings- og forsøgsprojekter] For projektbevillinger finansieret af de kulturelle tipsmidler jævnfør bilag 1 skal der i forbindelse med indsendelse af regnskabsoplysningerne for 20XX afgives et særskilt afsluttende projektregnskab for det samlede projektforløb. Projektforløbet skal løbende afrapporteres i forbindelse med regionens indsendelse af de årlige regnskabsoplysninger. For eventuelle andre bevillinger fra ministeriets styrelser eller andre puljer, beskrives i fornødent omfang de særlige rapporteringskrav, som gælder herfor.

414 Side 13 Regionens kulturinstitutioner skal endvidere indsende statistiske oplysninger og årsregnskaber m.v. til de statslige råd og styrelser i samme omfang som kulturinstitutioner, der ikke indgår i en regional kulturaftale.]

415 Side 14 Kapitel 6 Underskrift af aftalen Sted og dato. Kommune Kulturministeren. Kommune.. Bilag Bilag 1: Kulturaftalens bevillingsmæssige grundlag og vilkår Bilag 2: Vilkår for genforhandling, justering og opsigelse af kulturaftalen

416 Bilag: Brev fra sekretariatsleder.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

417

418 Bilag: Opsamling på møde om oplæg til handicappolitik den 26. april 2010 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 60251/10

419 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Esben Frederiksen Social & Arbejdsmarked D E esfr@lejre.dk Dato: 27. april 2010 J.nr.: 09/7008 Møde om oplæg til handicappolitik Handicaprådet har i efteråret 2010 ønsket at give nærmere input til Lejre Kommunes oplæg til handicappolitik, hvorfor Handicaprådet trak sin oprindelige anbefaling af oplægget til politikken tilbage. Administrationen har derfor den 26. april 2010 holdt et møde med repræsentanter Handicaprådet, som således fik mulighed for at kommentere oplægget. Processen herefter er, at nærværende dokument - en opsamling på mødet - sendes til Handicaprådet til orientering. Administrationen vurderer efter mødet, hvorvidt der skal ske justeringer af Oplæg til Handicappolitik. Oplæg til Handicappolitik - justeret eller uændret - sendes i høring på et møde i Handicaprådet. I høringen indgår opsamlingen på mødet den 26. april som bilag. Efter høring går sagen via fagudvalgene til Kommunalbestyrelsen. På mødet den 26. april 2010 deltog Jan Andersen og Charlotte Eskerod som repræsentanter for Handicaprådet. Rikke Engell deltog som tovholder for handicappolitikken. Esben Frederiksen deltog i sin egenskab af sekretær for Handicaprådet. Opsamling på mødet den 26. april 2010 Mødet startede med afklarende spørgsmål omkring grundlaget for og arbejdet med oplægget til handicappolitik. Der er i nærværende dokument ikke samlet op på dette, men kun på det fremadrettede perspektiv på at gøre det eksisterende oplæg bedre. Det nuværende oplæg fokuserer meget på tilgængelighed, hvor FNs handicapkonvention fokuserer på "retten til at bestemme over eget liv". Der er i øvrigt forskel på tilgængelighed og kommunikation.

420 Forslaget er, at politikken struktureres efter FNs handicapkonvention, og at der termerne fra konventionen benyttes i politikken. Det er vigtigt at fremtidssikre politikken og dette er en måde at gøre det. Politikken må gerne være ambitiøs og realistisk på én gang. Det er ikke ambitionsniveauet og indholdet i det nuværende oplæg, der er noget galt med. Oplægget havde været godt nok, hvis ikke FNs handicapkonvention var kommet. Kommunen bør tænke ind, hvordan den færdige politik kan kommunikeres - både internt i kommunens organisation og til borgerne. Side 2 af 2

421 Bilag: Forslag til handicappolitik 14. oktober 2010 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

422 Forslag - Handicappolitik Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Rikke Engell Sekretariat & Sundhed D E rien@lejre.dk Dato: 13. oktober 2010 J.nr.: 09/7008 Lejre Kommune er i henhold til lovgivningen på handicapområdet 1 forpligtet til at give tilbud til børn, unge og voksne med handicap, og Lejre Kommune tager ansvar for gennemførslen af disse tilbud. Formålet med tilbuddene skal være, at den enkelte borger kan leve et så selvstændigt liv som muligt. Den kommunale indsats sker på grundlag af borgerens egne ressourcer og følger de målsætninger om kvalitet og effektivitet i servicen, der gælder alle kommunale områder 2. Danmark tiltrådte FNs konvention om rettighed for personer med handicap den 23. august Formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundliggende frihedsrettigheder på lige fod med andre. Dette sker blandt ved artikler med overskrifterne tilgængelighed, selvstændig tilværelse og inklusion, skolegang, uddannelse, arbejde og deltagelse i det politiske, offentlige og kulturelle liv. Lejre Kommunes handicappolitik bygger på FNs konvention om rettighed for personer med handicap og på værdier og visioner udmeldt i Planstrategien, Børn- 1 Lovgivningen på handicapområdet spænder fra Lov om Social Service, Beskæftigelsesplanen, Folkeskoleloven, Kompensationsloven, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig førtidspension mv., Bekendtgørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelse mv., Lov om specialundervisning for voksne, Lov om ungdomsuddannelse for unge med særligt behov og Lov om aktiv socialpolitik (revalidering) 2 Kvalitet og effektivitet i servicen sikres ved at kommunens indsats sker jævnfør kvalitetsstandarderne på det pågældende område

423 og Ungepolitik og Kultur- og Fritidspolitik. Politikken har til formål at samle og synliggøre Lejre Kommunes værdier og visioner på handicapområdet. Det enkelte direktørområde integrerer handicappolitikken i handleplaner og beskriver, hvorledes politikkens værdier og visioner udmøntes inden for det pågældende direktørområdet. Handicappolitikken tager udgangspunkt i definition og afgrænsning af begreberne 'handicap' og 'tilgængelighed'. Handicap I Lov om Social Service defineres handicap som en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Med 'betydelig' menes nedsættelse af den fysiske, psykiske og intellektuelle funktionsevne, der medfører begrænsninger i muligheden for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Med 'varig' menes en nedsættelse af funktionsevnen, der er en belastning for personen resten af livet. Tilgængelighed Handicap medfører en begrænsning i individets udfoldelse og sættes dermed ofte i forhold til miljø og samfund. Tilgængelighed er derfor et centralt begreb i forhold til den enkeltes handicap og de fornødne politiske og konkrete tiltag, der sker på området. Tilgængelighed er et bredt begreb, der omfatter de mangeartede og komplekse interaktioner, som handler om at tilpasse og tilrettelægge samfundets aktiviteter, så de i udgangspunkt også inkluderer de behov, mennesker med en funktionsnedsættelse har uanset om funktionsnedsættelsen er fysisk, psykisk eller intellektuel. Tilgængelighed handler både om fysisk tilgængelighed, som for eksempel niveaufri adgang og ramper. Men tilgængelighed handler også om muligheder for blandt andet at deltage i sociale og kulturelle aktiviteter. Det er ikke kun et spørgsmål om at kunne komme hen til aktiviteten, men at aktiviteten tilrettelægges og gennemføres, så borgere med handicap så vidt muligt kan deltage. Side 2 af 5

424 Lejre Kommune vil: Fremme handicapvenlig indretning Sikre gode handicapforhold i nybyggeri, stier og veje Skabe sammenhæng og helhed i kommunens tilbud, hvor kommunen frem for alt skal være tilgængelig, med særligt fokus på tilgængelighed for mennesker med handicap, børn og ældre. Inklusion Inklusion handler om rummelighed og om at indbefatte og medregne, modsat eksklusion som handler om at udelukke. Lejre Kommune har en række visioner og værdier om inklusion på handicapområdet. Lejre Kommune vil: Sikre at børn og unge med fysiske eller psykiske handicap, så vidt muligt er en del af og benytter de tilbud inden for dagtilbud, skoler og SFO, som andre børn og unge bruger. I hvert enkelt tilfælde foretages en helhedsvurdering, hvor barnets faglige og sociale kompetencer, trivsel og familiære hensyn indgår Have opmærksomhed på at Lejre Kommunes tilbud til børn og unge med handicap har kvalitet for både for personen med handicap og hele gruppen Styrke indsatsen for, at borgere med fysisk og psykisk handicap fastholder deres placering eller integreres på arbejdsmarkedet og/eller i uddannelsessystemet Give alle borgere mulighed for netop som en del af det at bo i Lejre Kommune at møde kultur og opleve kultur som en del af sit daglige liv Have fokus på at kultur- og fritidslivet skal medvirke til social integration og mobilitet, uanset borgerens eventuelle handicap Side 3 af 5

425 Medvirke til at borgere med fysisk og psykisk handicap får den nødvendige støtte - blandt andet fra kommunen - så de kan tage del i samfundet på lige fod med andre borgere Give støtte til borgere med psykiske handicap til at leve et meningsfuldt liv. Det skal ske på lige fod med andre, hvilket blandt andet vil sige, at støtten så vidt muligt skal gives i nærmiljøet Arbejde på at tilbud til voksne udviklingshæmmede giver borgeren mulighed for at leve et liv efter egne ønsker og behov Så vidt muligt give tilbud til børn, unge og voksne med handicap i lokalområdet for at styrke det sociale liv og netværk En levende handicappolitik - sådan omsættes den For at sikre at der arbejdes med de politiske værdier og visioner på handicapområdet på alle niveauer i den kommunale virksomhed integreres Handicappolitikken på to niveauer: I handleplaner inden for de enkelte direktørområder I årsaftaler mellem direktionen, de enkelte afdelinger og virksomheder Handleplanerne for de enkelte direktørområder synliggøres i organisationen og gøres offentlig tilgængeligt for alle borgere, for eksempel via internettet for at borgerne kan holde sig ajour med hvilke initiativer og tilbud, der findes på handicapområdet. Årsaftalerne mellem direktionen, de enkelte afdelinger og virksomheder kan indeholde en konkret indsats som den enkelte afdeling eller virksomhed vil arbejde videre med i forhold til Handicappolitikkens indsatsområder. Som en del af et ansvarligt fællesskab i en attraktiv og moderne bo- og oplevelseskommune ønsker Lejre Kommune aktivt at inddrage borgerne i løbende dialog og høringer. Derfor vil det være oplagt at initiativer igangsættes og forberedes med mest mulig inddragelse af repræsentanter for målgruppen. Side 4 af 5

426 Bilag 1 - Kommunikationsplan Januar 2011: Pressemeddelelse om Handicappolitikken, der også beskriver samarbejdet og Handicaprådets indflydelse på Handicappolitikken Marts 2011: Nyhed på intranettet, der skal orientere om Handicappolitikkens indsatsområder med henblik på at indsatsområderne integreres i årsaftalerne Nyhed på internettet, der skal orientere om Handicappolitikken August 2011: Eventuelt en pressemeddelelse, der beskriver, hvordan Handicappolitikken konkret er integreret i specifikke årsaftaler Side 5 af 5

427 Bilag: Notat vedrørende forslag til handicappolitik Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

428 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Dato: 8. november 2010 J.nr.: 09/7008 Revideret forslag til handicappolitik Baggrund Formålet med forslag til handicappolitik er at samle og synliggøre allerede udmeldte værdier og visioner på handicapområdet. De politiske godkendte værdier og visioner fremgår af: Plan- og Agenda 21 strategi 2007, Børne- & Ungepolitikken og Kultur- & Fritidspolitikken, der alle har været i høring eller er udarbejdet på baggrund af dialogmøder med borgerne. Forslag til handicappolitikken skal vise, hvilken retning Lejre Kommune overordnet ønsker at bevæge sig i på handicapområdet. Implementeringen af handicappolitikken sker ved at værdier og visioner indgår i de enkelte direktørområders handleplaner og årsaftaler. Forslag til handicappolitik blev i efteråret 2009 sendt til høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Efterfølgende efterlyste Handicaprådet mulighed for et dialogmøde vedrørende forslag til handicappolitikken. Administrationen afholdte den 26. april 2010 et dialogmøde med repræsentanter fra Handicaprådet. På dialogmødet den 26. april 2010 havde Handicaprådet følgende kommentarer til det daværende forslag til handicappolitik: 1. Det daværende forslag til handicappolitik fokuserede meget på tilgængelighed, hvor FNs handicapkonvention fokuserer på "retten til at bestemme over eget liv". 2. Der er i øvrigt forskel på tilgængelighed og kommunikation. 3. Politikken bør struktureres efter FNs handicapkonvention, og termerne fra konventionen bør benyttes i politikken. Det er vigtigt at fremtidssikre politikken og dette er en måde at gøre det. 4. Politikken må gerne være ambitiøs og realistisk på én gang. Det er ikke ambitionsniveauet og indholdet i det hidtidige oplæg, der er noget galt med. Oplægget havde været godt nok, hvis ikke FNs

429 handicapkonvention var kommet. 5. Kommunen bør tænke ind, hvordan den færdige politik kan kommunikeres - både internt i kommunens organisation og til borgerne. FNs konvention om rettigheder for personer med handicap FNs konvention om rettigheder for personer med handicap er retningsgivende for fremtidig praksis på handicapområdet. Det vil sige, at FNs konvention om rettigheder for personer med handicap vil være udgangspunkt for fremtidig lovgivning, og på den måde vil principperne bag konventionen blive implementeret i den kommunale virksomhed. På nationalt plan implementeres FNs konvention om rettigheder for personer med handicap i øjeblikket ved etablering af en national institution, der skal overvåge om principperne efterleves i Danmark. Principperne bag FNs konvention om rettigheder for personer med handicap er: Respekt for menneskets naturlige værdighed og personlige autonomi Ikke-diskrimination Deltagelse/inklusion i samfundslivet Respekt for forskellighed Lige muligheder, tilgængelighed Ligestilling mellem mænd og kvinder og respekt for udviklingsmuligheder blandt børn. Det reviderede forslag til handicappolitik Administrationen har følgende bemærkninger til Handicaprådets kommentarer ved dialogmødet: Ad 1) vedrørende fokus på tilgængelig i forslag til handicappolitik frem for retten til eget liv At der i forslag til handicappolitik - både det hidtidige og det nuværende - er lagt vægt på tilgængelighed og inklusion er udtryk for at disse begreber bedst formår at samle de mange politiske udmeldinger, der har været Plan- og Agenda 21 strategi 2007, Børne- & Ungepolitikken og Kultur- & Fritidspolitikken. Samtidig er tilgængelighed og inklusion principper i FNs konvention om rettigheder for personer med handicap. Det er således administrationens vurdering, at forslag til handicappolitik ligger i tråd med FNs konvention om rettigheder for personer med handicap, samtidig med at politikken samler og synliggøre Lejre Kommunes udmeldte værdier og visioner på handicapområdet. Ad 2) vedrørende forskel på tilgængelighed og kommunikation Side 2 af 3

430 Tilgængelighed skal tænkes ind i kommunikationen - for eksempel ved kommunikation via hjemmesiden. Ad 3) vedrørende integration af FNs konvention om rettigheder for personer med handicap For at tydeliggøre FNs konvention om rettigheder for personer med handicap er der refereret til denne i et indledende afsnit, hvor konventionen og formålet hermed beskrives. Således er konventionen som overordnet ramme for forslag til handicappolitik understreget. Ad 4) vedrørende ambitionsniveauet i forslag til handicappolitik. Der er ikke ændret på ambitionsniveauet i forslag til handicappolitik, og FNs konvention om rettigheder for personer med handicap er indarbejdet i forslag til handicappolitik jævnfør ovenstående bemærkninger til punkt 3. Ad 5) vedrørende kommunikation af den færdige politik Der er i bilaget til forslag til handicappolitik vedlagt oplæg til en kommunikationsplan, der følger arbejdet med årsaftalerne. På baggrund heraf fremsendes et revideret forslag til Handicappolitik til høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Side 3 af 3

431 Bilag: Ældrerådets høringssvar vedrørende Forslag til Handikappolitik Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

432 Ældrerådet Lejre Kommune Til: Udvalget for Social, Sundhed og Ældre Gevninge den 17. november 2010 Høringssvar vedrørende: Forslag til Handicappolitik Ældrerådet tager forslag om Handicappolitik til efterretning - det er dog Ældrerådets ønske, at man, i den endelige udformning af Lejre kommunens Handicappolitik, udtrykker sig i noget mere forpligtende vendinger inden for de enkelte indsatsområder Ældrerådet Lejre Kommune Keld Mortensen Formnd KELD MORTENSEN SKOVAGER 19, GEVNINGE 4000 ROSKILDE TLF.: MOBIL: MORTENSENS@MAIL.DK

433 Bilag: Handicaprådets høringssvar - Oplæg til handicappolitik Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

434 HØRINGSSVAR LEJRE KOMMUNES HANDICAPRÅD Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Esben Frederiksen Handicaprådet D E esfr@lejre.dk Oplæg til Handicappolitik Lejre Kommunes Handicapråd indgiver hermed høringssvar angående Lejre Kommunes oplæg til handicappolitik. Dato: 17. november 2010 J.nr.: 10/1594 Handicaprådet kan ikke tilslutte sig det udsendte oplæg - ej heller i tilrettet form. Rådet mener grundlæggende, at administrationen bør gives et nyt opdrag, der sigter mod en ambitiøs politik, som endvidere udarbejdes på grundlag af en bred inddragelsesproces, og som vidner om et stærkt politisk ejerskab. Dette har ikke været muligt med det kommissorium, som Kommunalbestyrelsen vedtog den 25. maj Virkeliggørelsen af en handicappolitikken er en opgave for alle dele af kommunens organisation, hvorfor en samling af hidtidige politiske udmeldinger ikke er godt nok. Handicaprådet ser hellere, at der sættes den nødvendige tid af til udarbejdelse af politikken, frem for at der vedtages en politik her og nu. Følgende er anbefalinger til det videre arbejde og er samtidig et udtryk for de mangler, som Handicaprådet ser, der er i det nuværende opdrag og i det nuværende oplæg: FNs handicapkonvention Handicapkonventionen bør være udgangspunktet og en direkte kobling bør kunne ses i både politikkens opbygning og termerne i politikken, f.eks. ved at følge konventionens definition af begrebet "Handicap" eller ved at bruge princippet om "retten til at bestemme over eget liv". Brug af målgrupper i politikken Det er ikke muligt at nævne alle målgrupper. Derfor bør politikken kun forholde sig til målgrupper på meget overordnet plan - og altså ikke nævne konkrete handicap. Ligeledes kan det også være problematisk at dele politikken op efter aldersgrupper. Politikken kan hurtig fremstå som skævvredet i forhold til bestemte aldersgrupper uden at dette er hensigten. Der bør i politikken være fokus på et helt livsforløb, og at der tages udgangspunkt i den enkeltes situation; som sagt så mange gange før - en individuel, konkret vurdering!

435 Inddragelse - før, under og efter politikken udarbejdelse og vedtagelse Processen bør tilrettelægges således, at den brede offentlighed - ikke kun Handicapråd og Ældreråd - har mulighed for at komme med input, før politikken formuleres, og efterfølgende når oplægget til politikken sendes i høring. For eksempel kunne der afholdes et borgermøde undervejs i tilblivelsen af politikken. Handicaprådet ser gerne, at rådet bliver en langt mere integreret del af processen med udarbejdelse af en handicappolitik, så Handicaprådet ikke blot er en høringspart, men er direkte involveret i hele processen, f.eks. som entreprenør på udkastet til en handicappolitik. Mange medlemmer af Handicaprådet besidder stor indsigt og viden samt erfaring, der kan forme handicappolitikken, som et stærkt politisk og handlingsorienteret instrument. Endeligt kan det være svært at gå direkte fra det overordnede niveau, som en politik er på, til det konkrete niveau, som f.eks. en dagsinstitution arbejder på, når den vedtagne politik skal omsættes til egentlige handlinger. Her kunne Handicaprådet bruges som sparringspartner, f.eks. når kommunens institutioner skal planlægge handlinger i relation til handicappolitikken og skrive dem ind i deres årsaftaler. Således skal hver institution ikke hver især bruge energi på at forholde sig til, hvad det lige kunne være, der skal til for at omsætte indholdet af politikken. Derimod kunne beslægtede institutioner få råd og vejledning om, hvilke initiativer der kunne være med til at omsætte politikken. Kommunikation Det er væsentligt, at tilgængelighedsaspektet tænkes ind allerede inden, processen sættes i gang - altså både som en forudsætning for processen og som en del af den. Det er ikke nok, at der er mulighed for at komme hen til f.eks. et arrangement, og at arrangementet afholdes således, at det er muligt at deltage i selve arrangementet. Det skal også være muligt at få viden om, at arrangementet overhovedet finder sted. Derfor skal der også benyttes kommunikationskanaler, som rent faktisk er tilgængelige (som nævnt tidligere er det ikke tilfældet, hvis kommunens hjemmeside benyttes som kommunikationsværktøj). Kommunen bør søge eller købe sig bistand, der kan være med til at sikre, at tilgængelighed er i fokus, når kommunikationsplanen for politikken udarbejdes og omsættes undervejs i processen samt i den efterfølgende udmøntning af politikken. Sprog Også her bør tilgængelighed være et nøgleord. Politikken bør fremstå kort og enkelt i et sprog, der sikrer, at alle kan læse den, og som giver mulighed for, at alle kan forstå indholdet af den. Side 2 af 3

436 Lad være med at bruge sætninger som "så vidt muligt" og andre sætninger, der underminerer politikkens indhold. Nok består en politik af hensigtserklæringer, men de enkelte punkter i politikken bør ikke formuleres således, at der allerede fra start er en kattelem, der gør det muligt at gå uden om hensigterne - så fremstår de ikke som reelle - heller ikke selvom de er det! Hvis der benyttes positivt ladede ord så som "god", bør ordet konkretiseres, således at den konkrete betydning af ordet fremgår af teksten. Handicaprådet stiller sig gerne til rådighed for en arbejdsgruppe, der arbejder med sproget i politikken, når politikkens indhold er på plads. Kompetenceudvikling Både politikere og medarbejdere i kommunen bør klædes på i forhold til at kunne arbejde med handicapaspektet. Argumentet er, at aspektet er tværgående og ligger i alle dele af det kommunale virke. Det kræver både indsigt i og forståelse for f.eks. FNs handicapkonvention, gældende lovgivning og i konkrete værktøjer til, hvordan der kan arbejdes med handicapvinklen i administrationen - ikke kun på socialområdet. Dette kunne opnås gennem kurser, temamøder og ved dialog mellem politikere og/eller administration og brugere og/eller pårørende. Konkrete forslag til indhold i eller i relation til politikken Det er væsentligt, at de muligheder, som mennesker med handicap i Lejre Kommune har i relation til at kunne fungere på lige vilkår, er tilgængelige i bredest mulig forstand. Kommunen bør derfor sikre, at ting som klageadgang og tovholderfunktion synliggøres i forbindelse med politikken eller udmøntningen af den. Side 3 af 3

437 Bilag: Klagemuligheder ved arv Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

438 NOTAT T H Gete Bjerring Social & Arbejdsmarked D E gebj@lejre.dk Dato: 23. november 2010 J.nr.: Klagemuligheder ved arv Arvespørgsmål giver ofte anledning til konflikter. I den konkrete sag har en nu afdød beboer på et plejecenter oprettet testamente til fordel for navngivne personer samt plejecenteret. De navngivne personer er afgået ved døden inden testators død. Arven er derfor af bobestyreren udlagt til plejecenteret. Lejre Kommune har derfor været nødt til at udarbejde retningslinjer for administrationen af arven. (sag 10/19542) En fond mener sig arveberettiget, det samme gør familiemedlemmer til afdøde. Beslutningen om hvorvidt et testamente er gyldigt og hvem der er retmæssig arving træffes af bobestyreren. I den konkrete sag kan beslutningen ses i Bobestyrerregnskabet punkt BB5. Ønsker man at klage over bobestyrerens beslutning, skal man henvende sig til skifteretten (se nedenstående). Det fremgår af lov om skifte af dødsboer: Lov om skifte af dødsboer 96 og 97 Klage over bobestyrere 96. Klage over en bobestyrer, herunder klage over, at en bobestyrer ikke fremmer behandlingen af boet uden unødigt ophold, samt klage over afgørelser truffet af en bobestyrer indgives skriftligt til skifteretten.

439 Stk. 2. Fristen for klage over afgørelser er 2 uger og regnes fra det tidspunkt, hvor klageren fik kendskab til afgørelsen. Skifteretten kan undtagelsesvis tillade, at klagen tages under behandling indtil 6 måneder efter afgørelsen. Stk. 3. Klage over bobestyrerens afgørelser har ikke opsættende virkning. Bobestyreren eller skifteretten kan dog tillægge en klage opsættende virkning. 97. Skifteretten forelægger snarest muligt klagen for bobestyreren. Snarest muligt og senest 2 uger efter klagens modtagelse skal bobestyreren besvare klagen. Vedrører klagen en afgørelse, skal bobestyreren meddele skifteretten og klageren, om den påklagede afgørelse ophæves, omgøres eller fastholdes. Stk. 2. Skifteretten kan pålægge bobestyreren at fremkomme med en supplerende redegørelse inden for en fastsat frist. Samtidig med at den supplerende redegørelse indleveres til skifteretten, sender bobestyreren en genpart af redegørelsen til klageren. Stk. 3. Skifteretten kan forlænge fristerne i stk. 1 og 2. Klageren underrettes herom. Stk. 4. Skifteretten kan, hvor forholdene taler derfor, give klageren eller bobestyreren lejlighed til inden for en fastsat frist at indgive yderligere skriftlige indlæg. Skifteretten kan endvidere indkalde klageren og bobestyreren til et retsmøde i skifteretten. Efterkommer klageren eller bobestyreren ikke rettidigt skifterettens opfordring eller indkaldelse, kan klagen afgøres på det foreliggende grundlag. Stk. 5. Skifteretten træffer afgørelse i klagesagen, jf. dog 89, stk. 1, nr. 1-5, og 106, stk. 1. Afgørelser vedrørende en bobestyrers salær træffes ved kendelse. Side 2 af 2

440 Bilag: SSÆ - Godkendelse af retningslinier for administration af arv Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

441 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 1 SSÆ - Godkendelse af retningslinier for administration af arv Sagsnr.: 10/19542 Resumé: Beboerne på Bøgebakken plejecenter har modtaget en arv på ca kr. Kommunen skal på beboernes vegne administrere arven. Der er udarbejdet forslag til retningslinjer for administration af arven. Sagsfremstilling: Beboerne på Plejecenteret Bøgebakken har arvet ca kr. i form af kontanter og værdipapirer efter afdøde. Arven skal administreres af kommunen. Formålet iflg. testamentet er til gavn og glæde for beboerne på centeret. Arven er blevet fritaget for boafgift, idet kommunen har skrevet under på, at arven ikke vil påvirke centrets budget. I testamentet er der ikke fastsat retningslinjer for, hvordan den skal administreres, kun formålet er fastsat. For at kunne opfylde formålet, skal der vedtages retningslinjer for brug af arven, herunder sammensætning af bestyrelse og bestyrelsens kompetence. Lejre Kommunes administation har udarbejdet forslag til retningslinier og til nedsættelse af bestyrelse. Retningslinjer: Der kan afholdes udgifter, der er til gavn og glæde for beboerne på centret. Der kan således ikke afholdes udgifter, der er rettet mod andre af centrets brugere. Bestyrelsen vurderer selv om den enkelte udgift opfylder formålet. Projekter med en samlet udgift over kr. skal godkendes af Bruger- og Pårørenderådet før de kan gennemføres. Aktiverne sælges i takt med, at der er behov for det. Aktiverne er registreret på særlige konti i kommunens bank. Aktiverne er optaget i kommunens regnskab og er dermed underlagt kommunens revision. Der laves et regnskab for hvert år. Regnskabet følger kalenderåret og udarbejdes af kommunes økonomiske afdeling. Regnskabet forelægges Bruger- og Pårørenderådet til orientering. Bestyrelse: Til at varetage arven nedsættes en bestyrelse beståen af 2 fra Bruger- og Pårørenderådet og lederen af centret. Beslutningerne træffes ved almindelig flertal. Bruger- og Pårørenderådet udpeger de to medlemmer for 2 år ad gangen på det konstituerende møde. Hvert år afgår et medlem. Ved det konstituerende møde trækkes lod om hvem af de 2 medlemmer der kun skal sidde i bestyrelsen i 1 år. Det er kun medlemmer af Bruger- og Pårørenderådet der kan udpeges. En pårørende, der er valgt, kan sidde valgperioden ud, selv om dennes slægtning ikke længere er på Bøgebakken. Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Sagen har ingen økonomisk betydning.

442 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 2 Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at retningslinjerne godkendes. Bilag: 1. Henvendelse fra SKAT vedr. fritagelse fra Boafgift 2. Lukket - Testamente Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen anbefales. Det præciseres, at bestyrelsen også har kompetencen til at placere midlerne, dog med godkendelse af Bruger- og Pårørenderådet såfremt beløbet er over kr. Afbud fra: Rikke Grøndal Zwisler Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen fra Udvalget for Social, Sundhed & Ældre anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Sagen sendes til fornyet behandling i Udvalget for Social, Sundhed & Ældre.

443 Bilag: DH-Lejre - kommentarer vedrørende madservice.doc Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 14. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

444 Danske Handicaporganisationer Lejre v/ formand Susan Wiingaard, Byager 8a, 4330 Hvalsø Telefon: Hjemmeside: Supplerende Kommentar Til høring i handicaprådet vedr. Udbud af madservice til borgere i eget hjem DH-Lejre har følgende ønsker til kommende udbud af madservice til borgere i eget hjem: 1. Der skal være mulighed for at kunne bestille friske salater og flere grønsager. Vi henviser til tidligere brugerundersøgelse af Lejre Kommunes madservice efterår 2009: "Grøntsagerne var det punkt, hvor flest deltagere var utilfredse. 20 % af deltagerne mener, at grøntsagerne sjældent eller aldrig er gode og veltilberedte, og der efterlyses flere eller bedre grøntsager og mere grøn salat." 2. Der skal daglig være frit valg mellem forskellige retter/menuer og mulighed for at tilpasse maden til særlige diætbehov. 3. Der kan i nogle tilfælde være behov for at maden også skal spises af børn, hvis forældrene ikke på grund af handicap eller sygdom har mulighed for at lave mad. 4. Det vil være en fordel, hvis maden ikke omtales som 'ældremad' i daglig tale. 5. Der skal være mulighed for fleksibilitet omkring tilmelding /framelding til ordningen, så man kun betaler og får mad for de dage, som man er hjemme og har brug for maden. 6. Det skal være muligt at tilmelde/framelde med kort frist. 7. Det vil være rart hvis det er muligt at kunne bestille ekstraportioner til evt. gæster ved behov. 8. Der skal være fleksibilitet omkring udbringning, så man ikke går glip af en uges mad, fordi man ikke kan være hjemme på afleveringstidspunktet. 9. Der skal være opmærksomhed på tilgængeligheden, f.eks. vedr. emballagen, så f.eks. mennesker med nedsat hånd- og armfunktion også kan håndtere emballagen. Vi kan henvise til f.eks. Teknologisk Institut Gigtforeningen anbefaler at emballage kan håndteres med en enkelt hånd og uden kræfter i fingre Der bør være opmærksomhed på tilgængeligheden omkring information og kommunikation, så mennesker med handicap kan foretage det fornødne uden assistance. Det kan dreje sig om at få adgang til brugsanvisninger, indholdsdeklarationer og menuvalg, og om procedurer ved bestilling/afbestilling. Vi kan anbefale at der tilbydes forskellige kommunikationsformer, f.eks. letlæselig stor skrift, billeder/piktogrammer, og at borgerne har adgang til såvel skriftlig kommunikation som kommunikation via telefon, sms, og internetløsninger, der kan kobles på individuelle kommunikationshjælpemidler. Vi kan henvise til FNs handicapkonvention, artikel Vi vil foreslå at en brugertest udover smagsoplevelsen også inddrager tilgængeligheden i processen omkring bestilling, håndtering og tilberedning af maden. 12. I øvrigt kan der hentes inspiration i det præmierede forsøg med at inddrage brugernes perspektiv på kommunal madordning i Holstebro og Randers Kommune, Restaurant Det Gode Køkken. Forsøget resulterede bl.a. i KLs innovationspris i 2009:. og Godkendt af bestyrelsen 14. november 2010