Kulturel forståelse i sygeplejerskens møde med den smerteramte muslimske patient

Transkript

1 Kulturel forståelse i sygeplejerskens møde med den smerteramte muslimske patient Cultural understanding in nursing the pain experiencing muslim patient Bachelorprojekt Nanna Christine Sivebæk Kristensen (678247) Signe Michelle Eriksen (678233) Klasse: Syme13x Antal tegn inkl. mellemrum: Dato for aflevering: Sygeplejerskeuddannelsen Professionshøjskolen Metropol Vejleder: Juddie Ørsted Jørgensen I henhold til "Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede uddannelser" BEK nr af 30/06/ , stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk. 1 og 2 Underskrift

2 Indholdsfortegnelse Resume... 3 Abstract Klinisk Sygeplejefaglig Problemstilling Indledning Kvalitet i sygeplejen Kultur Etnicitet og den muslimske patient Smerter Udfordringer ved smerte i et kulturelt perspektiv Sygeplejerskens holdning Litteratursøgningsproces Afgrænsning Formål Begrebsafklaring Patient og sygeplejerske Kultur Etnicitet og den muslimske patient Etniske smerter Problemformulering Metode og teori Videnskabsteoretisk position Hermeneutik Egen forforståelse Kvalitativ forskning Semistruktureret interview Design Valg af informanter Juridiske og etiske overvejelser Analysestrategi Opbygning af analyseafsnit Valg af teori Artikel Artikel Analyse Smerteadfærd Smertereaktion Sunrise-modellen Delkonklusion Kommunikation Relation Tværkulturel kommunikation Delkonklusion Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Side 2 af 41

3 Resume Vi har undersøgt, hvordan sygeplejersker oplever mødet med den muslimske patient, der er smertepåvirket og, hvordan kultur har indflydelse på kvaliteten af den pleje sygeplejersker udføre til denne patientgruppe. Vi har taget udgangspunkt i en hermeneutisk metode, som vi belyser ud fra to kvalitative semistrukturerede interviews. Vores empiri har vi valgt at analysere med teori af hovedsageligt Madeleine Leininger, Joyce Travelbee og Tom & Hilde Eide samt to videnskabelige forskningsartikler. Disse teoretikere er udvalgt på baggrund af vores bearbejdning af interviewene, hvor vi fandt frem til to temaer, smerteadfærd og kommunikation. Det var i disse temaer sygeplejerskerne oplevede de største udfordringer og kulturelle forskelligheder, i plejen til den smerteramte muslimske patient i forhold til den etnisk danske patient. Resultaterne viser, at patientens kulturelle baggrund har indflydelse på måden vi oplever, og udtrykker smerte på og at sygeplejerskens oplevede udfordringer, opstår på baggrund af manglende kulturel viden. Side 3 af 41

4 Abstract This thesis investigates the nurse s experience of the encounter with the muslim pain affected patient. Further we investigate how culture influences the quality of care the nurse delivers to this patient group. The thesis is founded on a hermeneutic research method with two qualitative semistructured interviews. Our empirical research is mainly founded in the theories of Madeleine Leininger, Joyce Travelbee and Tom & Hilde Eide in conjunction with two scientific research articles. The background for the choice of theory is our analysis of the conducted interviews. Two main themes were found, being pain behaviour and communication. Within these two themes, the interviewed nurses experience the biggest challenges and cultural disparities between the nursing care given to the pain perceiving muslim patient and the ethnic Danish patient. The results show that the cultural background of the patient affects the way pain is perceived and expressed. Further they show that the nurse s experienced challenges arise on the foundation of limited cultural knowledge. Side 4 af 41

5 1.0 Klinisk Sygeplejefaglig Problemstilling 1.1 Indledning Dette projekt tager udgangspunkt i sygeplejerskernes oplevelser med den smerteramte muslimske patient i det danske sundhedsvæsen. Inspirationen til emnet udspringer af egne oplevelser og erfaringer fra både arbejde og fra vores kliniske praksis som sygeplejestuderende. Men også fra vores studietur på modul 13, hvor vi var i Ghana. I Ghana oplevede vi, at stå som den etniske minoritet på hospitalerne. Vi fik et indblik i flere kulturelle forskelligheder. Dette var bl.a. i forbindelse med smerter, hvor vi så en helt anden tilgang til det at udtrykke smerter på, og i det hele taget at udvise følelser i det offentlige rum. Specielt de fødende kvinder som ikke sagde en eneste lyd under fødslen, gjorde et stærkt indtryk på os. Vi kunne tydeligt se, at de var i smerte via kropssprog og ansigtsudtryk, men verbalt ytrede de intet. Vi fik forklaret at det tolkes, som et tegn på utroskab hvis de fødende kvinder giver udtryk for smerte verbalt under fødslen. Grundet disse oplevelser opstod vores interesse for emnet, og, hvordan kultur har indflydelse på den smerteoplevelse og smertereaktion, vi som mennesker har, og udviser. Personer med anden etnisk baggrund end dansk er en gruppe i vækst i Danmark. De danner baggrund for en stigende interesse for disse patienters ageren i det danske sundhedsvæsen (Sundhedsstyrelsen, 2010). Særligt er antallet af personer fra ikke-vestlig lande steget kraftigt de seneste år, og i 2015 udgjorde disse 11,6% af hele befolkningen i Danmark (Danmarks Statistik, 2015). Vi har begge haft med patienter med muslimsk baggrund at gøre, som var påvirkede af smerter, og oplevede udfordringer, der kan opstå i sygeplejen til dem. Den muslimske patients smerteoplevelse og smertereaktion udtrykkes anderledes end hvad vi er vant til fra etnisk danske patienter. På baggrund af dette har vi erfaret, at det til tider har medført ringere kvalitet af sygeplejen til den muslimske patient, da denne patientgruppe ofte kræver mere tid bl.a. grundet en potentiel sprogbarriere. Det kan hurtigt blive en uoverskuelig opgave for sygeplejersken, og derfor inddrages patienten ikke lige så meget i selve plejen og behandlingen som etnisk danske patienter. Vi har oplevet to poler af den muslimske patients reaktion på smerte. Vi har oplevet at deres reaktioner, kan være kraftigere end den etnisk danske patients, men også at de ikke udviser nogen som helst form for verbal smerteudtryk. Disse erfaringer har givet os en forforståelse for, at den muslimske patients reaktioner på smerte til dels kan være funderet i kulturelle faktorer. Side 5 af 41

6 1.2 Kvalitet i sygeplejen I dette afsnit vil vi beskrive, hvordan kvalitet i det danske sundhedsvæsen betragtes, og hvordan man sikrer sig en sygepleje af god kvalitet. Det beskriver vi ud fra Nationalt Kvalitetsprogram for Sundhedsområdet, som er et nyt kvalitetsprogram, der skal sikre fremtidens kvalitetsarbejde og styring i sundhedsvæsenet (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2015). Visionen for Nationalt Kvalitetsprogram for Sundhedsområdet er at det fælles sundhedsvæsen skal være effektivt, velfungerende og tilbyde let og lige adgang til alle. Der skal tilbydes behandling af samme høje kvalitet til alle uanset bopæl. Patientens behov er i centrum, og der vægtes sikker behandling, inddragelse af patienten og sammenhængende patientforløb samtidig med, at sundhedsvæsenets ressourcer skal anvendes så effektivt som muligt. Der stræbes efter at nå, hvad der kaldes den tredelte målsætning, som omhandler: (1) forbedret sundhedstilstand i befolkningen, (2) høj patientoplevet og -erfaret kvalitet, og (3) lave omkostninger pr. behandlet borger. Denne tredelte målsætning er fremsat for at skabe behandling af højeste kvalitet. Selve kernen i kvalitetsprogrammet er at skabe større værdi for patienten, og udgangspunktet for behandlingen skal være patientens behov og livssituation. Dette stiller krav til, at sundhedspersonalet skal have den fornødne viden om, hvad der er vigtigt for patienten, så patienterne oplever den ønskede effekt af behandlingen både medicinsk men også menneskeligt. Forskning viser, at der ved patientinddragelse skabes en større patienttilfredshed samt patientsikkerhed og selve behandlingsresultatet forbedres. Derfor er blandt andet inddragelse af patienten i egen behandling en forudsætning for at yde pleje af god kvalitet (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2015). 1.3 Kultur Til at belyse begrebet kultur i dette projekt gør vi blandt andet brug af Madeleine Leiningers teori og forskning inden for tværkulturel sygepleje. Leininger var Professor i sygepleje, med en ph.d. indenfor kulturel antropologi og anses for at være grundlægger af tværkulturel sygepleje. Sygeplejersker opfordres i dag til at handle ud fra et globalt perspektiv, da vi lever i en multikulturel verden. Leiningers teori om tværkulturel sygepleje har et humanistisk vidensbaseret grundlag, med fokus på et holistisk menneskesyn og kulturel kongruent pleje Side 6 af 41

7 til den individuelle person. Sygeplejen bygger på, at alle personer er unikke, og at det ikke blot er den kultur, som den enkelte person kommer fra der har en afgørende rolle for sygeplejen men hele patientens livshistorie. Selve begrebet tværkulturel sygepleje er en benævnelse for sygeplejersker, der i deres arbejde møder og plejer personer fra flere forskellige kulturelle og etniske grupper. Disse kulturforskelle handler ikke kun om mødet med udlændinge og indvandrer, men også om generationsforskelle, mennesker fra andre sociale lag, landsdele og mennesker med et andet livssyn og andre værdier. Alle disse kan anses af sygeplejersken som kulturfremmede (Leininger & McFarland, 2002). Sundhedsstyrelsen (2007) benytter to forskellige kulturbegreber. Det første kaldes for det homogene kulturbegreb. Her anses koblingen mellem kultur og antagelse som en meget almindelig tanke folk gør sig. Det er en opfattelse, der bygger på at man som menneske er bærer af en kultur og at man overtager sine værdier, holdninger og normer fra tidligere generationer. Dette kulturbegreb indebærer muligheden for at kunne beskrive kultur, som noget statisk, afgrænset og dermed kan man skaffe sig viden, om de mennesker der er en del af den. Man kan endvidere forklare disse menneskers handlinger ved at henvise til deres kultur. Det andet kulturbegreb er det heterogene kulturbegreb, der omfatter kultur som at være i konstant bevægelse. Her er kultur noget man gør og ikke noget man er. Det udvikles kontinuerligt i mødet med andre mennesker og deres kultur. De værdier, holdninger og normer man handler ud fra, er ikke fastlåste men i bevægelse og hele tiden til forhandling. Disse to forskellige kulturbegreber viser, hvilke konklusioner man let kan antage sig ved forskelsopfattelse og ved at benytte sig af henholdsvis det homogene- eller heterogene kulturbegreb. På den ene side er generalisering nyttigt for at skabe sig en erkendelse af, hvorledes disse mennesker reagerer, forholder sig og opfatter forskellige situationer. På den anden side er der mulighed for at tage fejl ved brug af generalisering i forhold til konkrete mennesker. Man tillægger dem tanker, holdninger og adfærd, som de muligvis ikke har (Sundhedsstyrelsen, 2007). 1.4 Etnicitet og den muslimske patient I dette afsnit belyser vi begrebet etnicitet og den muslimske patient som etnisk gruppe. Dette gør vi hovedsageligt ud fra Leiningers teori. Leininger argumenterer for at man ved begrebet etnicitet ofte angiver en vis raceidentitet, som baseres på udseende med indlysende kendetegn og national oprindelse. Ved raceidentitet menes der den etniske Side 7 af 41

8 oprindelse, som du identificerer dig mest med (Leininger & McFarland, 2002). Etnicitet er et dynamisk begreb, hvor alle etniske grupper er heterogene med interne forskelligheder indenfor både kultur og religion. Selvom patienten kommer fra Mellemøsten er det ikke ensbetydende med, at han er muslim (Andersen, 2014). Islam er den næststørste religion i Danmark, og de personer der praktiserer denne tro er muslimer (Dansk Sygeplejeråd, 2003). Der findes flere grupper af muslimer i verden, som alle har deres egne interne forskelligheder. Muslimer er fordelt ind i to store hovedgrupper kaldet Sunni og Shi a og herunder eksisterer også flere mindre undergrupper. Grupperne blev til efter Profeten Muhammads død, da der her opstod nogle trosforskelle samt forskellige praksisser af Islam. Det er netop disse forskelligheder, der kan føre til udfordringer i sygeplejen, hvis patienten blot antages ud fra hans etniske oprindelse (Leininger & McFarland, 2002). Kulturelle forskelle gør, at patienterne skal håndteres anderledes end vanligt, så selvom patienter med anden etnisk baggrund kun udgør en lille del af alle patienter på de danske sygehuse, så opleves de at fylde meget i hverdagen (Sundhedsstyrelsen, 2010). 1.5 Smerter Grundlæggende præger smerte vores liv. Både religiøst, filosofisk, etisk, moralsk og kulturelt. Men omvendt har alle disse komponenter, også påvirket vores syn på smerte og den smerteoplevelse vi har. Først i 1600-tallet fik smerter en fysiologisk forklaring, og i dag opfattes smerter som noget der kan tolkes og forklares ud fra flere vinkler, da det ikke altid omhandler enkelte komponent som fysisk eller psykisk (Lundorff, 2001). Smerter er altså et komplekst og diffust begreb, der opleves, og udtrykkes forskelligt fra person til person ud fra flere komponenter. En styrende smertekomponent er selve smerteoplevelsen. Den kan beskrives ud fra fire faktorer, som er fysisk, psykisk, social og eksistentiel, hvor alle er tæt forbundet, og ofte kan være svære at skelne fra hinanden. Dog er de fysiske og psykiske smerteoplevelser de komponenter, der oftest arbejdes med indenfor sundhedssektoren (Brattberg, 2001). Dette kan være i forbindelse med enten kroniske smerter, hvor der er behov for længere eller livslang medicinsk behandling. Her stræbes der efter effektiv smertelindring og at forebygge smerteforværring. Eller det kan være i forbindelse med akutte smerter, hvor der er tale om nociceptive smerter, der opstår grundet påvirkning af perifere receptorer i kroppen. Her skaber forskellige stimuli en Side 8 af 41

9 smerteimpuls udefra. Der kan også være tale om neurogene smerter, som opstår ved enten en dysfunktion eller ved direkte skade på nervesystemet. Det kan både være på det perifere og det centrale nervesystem (IASP, 2012). International Association for the Study of Pain (IASP) er den førende internationale association indenfor smerteområde i både forskning, praksis og uddannelse. De har mere end medlemmer i 133 lande på verdensplan, og blev grundlagt i IASP definerer smerte som en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, der er forbundet med en aktuel eller potentiel vævsbeskadigelse. Smerte og smerteadfærd er en subjektiv oplevelse, der ikke kan måles med objektive målemetoder, og dermed skal det antages, at smerten er, hvad patienten siger den er (IASP, 2012). Reaktioner på selve smerten er forskellig fra person til person, og disse forskelligheder kan ses, i både reaktionens styrke og den måde reaktionen udviser sig på. Det kan være grundet en fysiologisk forklaring, i forhold til følsomhed overfor smerte kaldet vores smertetærskel eller grundet psyken, da blandt andet angst kan være medspiller i at forstærke smertefølelsen og smerteoplevelsen. Reaktioner på smerte er ikke kun noget, der er medfødt. Det påvirkes også af opfattelser og adfærd i den samfundsmæssige sammenhæng, som man er opvokset eller lever i. Her er der tale om et tillært kulturelt bestemt aspekt af smerte. Som derfor har en stor betydning, i at forstå den enkelte patients smerteoplevelse, smertereaktion og de faktorer som bidrager til denne. Således at smerten kan afhjælpes så optimalt og effektivt som muligt (Høstrup, 2001). 1.6 Udfordringer ved smerte i et kulturelt perspektiv I dette afsnit belyser vi Leiningers teori om kulturel smerte, og hvorledes kulturen påvirker vores måde at opleve, og reagere på smerter. Ifølge Leininger er smerteopfattelse og smertereaktion et kulturelt fænomen, som varierer grundet kultur, religion og etnicitet. Leininger belyser begrebet kulturel smerte. Dette begreb refererer til lidelse og ubehag, og til det at blive påvirket af et andet individ, som udviser mangel på omsorg overfor ens kulturelle oplevelser. Hvordan vi føler smerte både fysisk og psykisk, varierer meget. Nogle kulturer er meget følsomme over for smerte, og udtrykker dette højlydt. Mens man i andre kulturer udviser ro, og tilbageholder enhver form for følelsesudtryk over for andre (Leininger & McFarland, 2002). Selve tanken om hvordan man opfører sig ved smerte, er ikke noget, vi reflekterer over dagligt, men sker først i mødet med en anden kultur. Alle oplever smerte, men selve tolkningen af smerter Side 9 af 41

10 kan opfattes forskelligt. Det, der opfattes som smerter i én kultur, kan i en anden kultur, opfattes som ganske normalt, og denne forskellighed kan påvirke accepten af om de udviste smerter er reelle. I den forbindelse bliver begrebet etniske smerter ofte brugt. Begrebet henvises til personer af en anden kultur end vores egen, som giver udtryk for smerter. Disse kan anses for at være overdrevet og dermed ikke reelle, hvilket kan føre til, at patienten ikke får den pleje og behandling, som er nødvendig og som han har behov for (Elverdam, 2005). Ifølge Sundhedsloven 3, i bekendtgørelsen af lov og etnisk ligebehandling, må ingen udsætte en anden person for hverken direkte eller indirekte forskelsbehandling grundet vedkommendes race eller etniske oprindelse (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2012). Der kan opstå udfordringer i plejen, hvis sygeplejersken ikke anerkender en andens kultur og normsæt. Men udelukkende bedømmer og vurderer patientens kultur ud fra sin egen kulturs målestok. Dette kaldes for etnocentrisme. Grunden til at nogle sygeplejersker handler etnocentrisk, kan både være bevidst og ubevidst. Mangel på viden om den muslimske patients kultur kan føre til, at sygeplejersken kun har sin egen kultur at tage udgangspunkt i, og derfor ikke har et valg (Nielsen og Birkelund, 2009). 1.7 Sygeplejerskens holdning I dette afsnit fremhæver vi ud fra en dansk undersøgelse, dele af sygeplejerskernes holdninger til patienten med anden etnisk baggrund. Afsnittet afsluttes med en kort konklusion af hele vores indledende problemstilling. I fagbladet Sygeplejersken fra 2006, har analysebureauet Catinét foretaget en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med titlen Indvandrere er en belastning. Formålet her var at undersøge sygeplejerskens erfaringer og holdninger til patienten med anden etnisk baggrund end dansk på de danske hospitaler. Undersøgelsen peger på, at ni ud af ti sygeplejersker ser disse patienter som et problem. Det slås dog fast, at disse patienter ikke anses som en belastning, som titlen ellers antyder, da ingen patienter på hospitalet opfattes således. I stedet beskrives patienter med anden etnisk baggrund end dansk som..tidsrøvere, ressourcekrævende, aggressive og larmende (Sygeplejersken, 2006, s. 18), og dette er specielt grundet sproglige barriere og kulturelle forskelligheder, der ses imellem den muslimske patient og sygeplejersken med etnisk dansk baggrund. De reagerer anderledes på smerte og har (...) markant anderledes reaktioner på psykisk og fysisk smerte (Sygeplejersken, 2006, s. 20). Side 10 af 41

11 Generelt er holdningen, at plejepersonalet skal tage flere hensyn når det kommer til plejen af patienter med anden etnisk baggrund end dansk. Dog mener nogle at patienterne må erkende at det er sådan tingene gøres på de danske hospitaler. Mens andre har den opfattelse, at problematikken ligger hos plejepersonalet, og ser det som en spændende og interessant udfordring. Det er med til at styrke viden og forståelse omkring fremmede kulturer. For blot 30 år siden var patienter med anden etnisk baggrund end dansk, et særsyn på de danske hospitaler Det beskrives at sygeplejerskerne gerne vil blive endnu bedre til at tackle den kulturelle mangfoldighed. Da vi alle i bund og grund har de samme basale behov, men med hver vores måde at udtrykke det på (Sygeplejersken, 2006) Disse undersøgelser samt anden anvendt litteratur, er med til at danne baggrundsviden for vores forforståelse af, at patienter med anden etnisk baggrund end dansk giver mere udtryk for smerter end den etnisk danske patient. Samtidig belyser det også at, de kulturelle forskelligheder giver en udfordring i plejen til denne patientgruppe og at dette har en indflydelse på kvaliteten i plejen. 1.8 Litteratursøgningsproces I starten af dette projekt har vi blandt andet benyttet os af lærebøger samt forskningsartikler fra tidligere undervisning under uddannelsen herunder fagbladet Sygeplejersken. Derefter benyttede vi os af en systematisk litteratursøgning ved brug af databaserne Cinahl og PubMed. Det er to sundhedsfaglige databaser, som omfatter en bred vifte af evidens- og forskningsbaseret litteratur og artikler. Til start benyttede vi en fritekstsøgning med søgeord som muslim patients AND nurses, for at skabe et overblik over hvad der fandtes af forskning på disse emner. Og til at finde inspiration til yderligere søgeord. Efterfølgende valgte vi at benytte hovedsøgeord som pain, ethnic, patient og transcultural nursing. Under hvert af disse hovedsøgeord benyttede vi tre til fire undersøgeord med OR. Dette udvidede vores søgning. Vi valgte at søge artikler på dansk, engelsk, norsk og svensk. Til kategorien med hovedsøgeordet transcultural nursing, brugte vi f.eks. culture, cultural differences og nursing. Da alle fire søgninger var udført, lavede vi en sidste fælles søgning med AND. Ved denne fik vi i alt 148 HITS, hvor størstedelen omhandlede muslimske patienter i den terminale fase eller med cancersmerter. Dette havde ingen betydning for vores udvalg af forskningsartikler, da vi har valgt ikke at tage udgangspunkt i en præcis form for hverken smerte eller muslimsk Side 11 af 41

12 gruppe. Efterfølgende har vi gjort brug af kædesøgning, med de anvendte referencer fra den allerede fundne litteratur. Formålet var at udvide vores søgefelt og danne en bredere søgning for at finde overordnet ny viden. Udvælgelsen af relevant litteratur fra databaserne, hjemmesider og elektroniske tidsskrifter er foregået ved læsning af overskrifter. Vi fandt overskrifterne relevante og læste abstractet, hvis ord som ethnic, pain, qualitative eller en kombination af disse fandt sted. Fandt vi abstractet relevant, blev hele teksten læst igennem og vurderet. Ved selve søgningen af forskningsartikler og undersøgelser har vores fokus været på det kvalitative forskningsdesign, da vi ønskede at forstå sygeplejersken og hendes holdninger, meninger og oplevelser 2.0 Afgrænsning Vi har i dette projekt valgt at beskæftige os med den smerteramte muslimske patient, sygeplejerskens oplevelser med denne patientgruppe og kvaliteten af den sygepleje der udføres. På baggrund af vores samlede problemstilling giver det os et billede af, at mange sygeplejersker opfatter patienter med anden etnisk baggrund som en bestemt gruppe. En gruppe hvor der ses udfordringer, der påvirker den sygepleje der skal udføres. Udfordringer som indebærer den fremmede kulturelle baggrund, smerteudtryk, smerteadfærd og de sproglige barriere, der finder sted i kommunikation. Vi har valgt at tage udgangspunkt i sygeplejerskens perspektiv og ikke patientens. Det har vi bl.a. valgt, da man som sygeplejerske ikke skal gå ind og lave om på patientens kulturelle holdninger og opfattelser. Men derimod gå ind og påvirke den tilgang som sygeplejersker har til denne patientgruppe. Derudover afgrænses vores problemformulering til indlagte patienter på somatiske afdelinger, da det er her vi har vores primære erfaringer og oplevelser fra. 2.1 Formål Formålet med dette projekt er at få et indblik i, hvordan sygeplejersker oplever mødet med den muslimske patient og hvilke tanker de gør sig i forbindelse med plejen til denne patientgruppe. Vi vil med projektet gerne be- eller afkræfte den forforståelse, vi havde forinden projektets start. Samtidig vil vi også udvide den forståelse, for dermed at kunne Side 12 af 41

13 lære at yde en sygepleje af god kvalitet til patienter med en anden kulturel baggrund end vores egen. Målet er at opnå en ny viden omkring den muslimske patients smerteadfærd. Vi vil undersøge forskelligheden fra den etnisk danske patient, og om dette er kulturelt grundet. Fremadrettet er målet med dette projekt at oplyse og videreformidle den viden, information og de redskaber som vi har fundet frem til. 2.2 Begrebsafklaring Patient og sygeplejerske Vi er bevidste om, at patient og sygeplejerske kan være af begge køn. Men vi har valgt at omtale patienten i hankøn og sygeplejersken i hunkøn Kultur Begrebet kultur har vi valgt at definere efter Madeleine Leiningers teori om tværkulturel sygepleje. Her beskrives kultur som en lært og delt viden om værdier, tro og normer fra en specifik gruppe af mennesker. Denne viden har igennem flere generationer haft indflydelse på måden at tænke og handle på i bestemte situationer (Leininger og McFarland, 2002) Etnicitet og den muslimske patient Vi er bevidste om, at der findes flere forskellige grupper af muslimer på verdensplan, som alle har forskelle i forbindelse med deres tro og praksis af Islam. Dette kan muligvis have en lille indflydelse på deres kultur, men velvidende om dette har vi valgt at fokusere på den muslimske patient og hans kultur som en generel etnisk gruppe Etniske smerter Begrebet henvises til personer af en anden kultur end ens egen, der giver udtryk for smerter. I dette projekt definerer vi ikke begrebet ud fra en specifik teoretikeres definition, da det er et begreb, der er opstået i hospitalsvæsenet. 3.0 Problemformulering Hvordan oplever sygeplejersker mødet med den muslimske patient, der er smertepåvirket og, hvordan har kultur indflydelse på kvaliteten af plejen til denne patientgruppe? Side 13 af 41

14 4.0 Metode og teori I nedenstående afsnit beskrives den anvendte metodiske tilgang, som er benyttet til, at besvare vores problemformulering. 4.1 Videnskabsteoretisk position Vores problemformulering er opstillet på baggrund af egne erfaringer og oplevelser. De har medvirket til at præge vores forforståelse af mødet mellem sygeplejersken og den muslimske patient med smerter. Til bearbejdelse af den valgte empiri og teori i projektet, har vi en hermeneutisk tilgang som analytiske metode. Da det netop er sygeplejerskens subjektive tanker, følelser og oplevelser vi ønsker at få et indblik i Hermeneutik Hermeneutik betyder læren om forståelse eller fortolkningskunst og anvendes til at opnå en forståelse om mennesket og dets handlinger. Det er vigtigt ikke at glemme den viden man i forvejen mener at have om det undersøgende fænomen. De forforståelser der er i spil inden projektets begyndelse, er et aktivt element i forståelsen af fænomenet (Birkler, 2013). Ifølge den tyske filosof Hans-Georg Gadamer er forforståelsen en måde at være til stede på og en betingelse for forståelse. Vores forforståelse er altid tilstedeværende, og er ifølge Gadamer en nødvendighed for forståelse. I hermeneutikken er der dermed en gensidighed mellem forståelse og forforståelse. Formålet med brug af hermeneutik som analytisk metode er, at man via metodiske regler kan tolke på et fænomen, så man derved kan opnå en større forståelse (Dahlager & Fredslund, 2015). Ifølge Gadamer er begrebet situation et udgangspunkt for forforståelse. Det er via situationen, vi har en forståelseshandling, hvor vi ser og forstår et fænomen og dermed præger situationen vores mulighed for at forstå. Gadamer definerer mennesket som historiske væsener, der er påvirket af historien. Selve begrebet situation sættes dermed i forbindelse med både vores egen personlige og sociale historie. Situationen er altså vores udgangspunkt for den forståelseshandling, hvorfra vi ser, men er også med til at begrænse vores udsyn, da vi ikke kan have en objektiv viden om den. Begrebet horisont spiller ind som medaktør i situationen, for at udvide vores rækkevidde på udsynet. Situation og forståelse afgør tilsammen bredden på vores horisont, og det er i mødet med andre horisonter at vores forforståelse sættes på spil, og horisonterne kan rykkes. Forforståelse er Side 14 af 41

15 betinget i mødet med andre horisonter, da afstanden mellem egen og andres situationer samt rækkevidden af egen og andres horisont har indflydelse på forståelsen. Ved mødet mellem to horisonter opstår en horisontsammensmeltning, som både kan udgøre sig af en tekst eller et andet menneskes horisont. Dette indebærer, at man sætter sig selv i den andens sted med sin egen forforståelse og skaber tilsammen en tredje produktiv aktivitet, hvor horisonten udvides (Dahlager & Fredslund, 2015). En anden metodisk regel som kan benyttes til at tolke på et fænomen, er den hermeneutiske cirkel. Denne består af en meningsdel og en meningshelhed, hvor vores forforståelse under processen i dette projekt vil blive be- eller afkræftet og der skabes en ny delforståelse, som medfører en ny helhedsforståelse. Forståelsesprocessen indebærer, at man inddrager helheden for at kunne forstå de enkelte dele og omvendt inddrager de enkelte dele for at forstå helheden. Hver gang en delforståelse ændrer på helhedsforståelsen, opnås en horisontsammensmeltning, hvilket, som nævnt ovenstående, betyder at den allerede eksisterende forståelseshorisont udvides (Dahlager & Fredslund, 2015) Egen forforståelse Vores forforståelse er en aktiv del af den hermeneutisk analytiske tilgang. Forud for projektets start, fordrer undersøgelsesspørgsmålet, at vi som undersøgere gør os bevidste om vores egen forforståelse. Dette har vi forsøgt, ved at diskutere og nedskrive de forforståelser vi havde forud for projektets start i forbindelse med erfaringer og oplevelser vi har haft med smertepåvirkede muslimske patienter. Samt den viden vi har fået fra forskningsartikler og anden litteratur. Vores forforståelse bygger på, at disse patienter udtrykker mere smerte end den etniske danske patient, og at denne patientgruppe ofte opfattes til at overreagere og dramatisere deres smerteoplevelse. Eftersom selve forforståelsen kan påvirke processen i dette projekt i en bestemt retning, og være med til at afgrænse forståelseshorisonten, er denne process vigtig at få afklaret (Birkler, 2013). Vi har forud for projektet forsøgt at gøre os bevidste på vores egen forforståelse omkring emnet, for at vi derved kan skabe det fælles tredje under vores møde med informanterne og udvide vores horisont og forståelse. Side 15 af 41

16 4.1.3 Kvalitativ forskning Vi har valgt at benytte os af kvalitativ forskning frem for en kvantitativ, da vi ønsker at få indsigt af dybdegående karakter, hvor det kvantitative er bedre til de bredere undersøgelser. Den kvalitative tilgang giver os mulighed for, at bruge spørgsmål som, hvad, hvorfor og hvordan, hvor den kvantitative mere benytter sig af spørgsmål som, hvor mange, hvor meget og hvor resultaterne nemmere kan generaliseres. Da vi gerne skulle komme ind til informanternes følelser og inderste tanker, har vi derfor valgt en kvalitativ metode, da det er mere åbent og har denne udforskende tilgang. Overordnet er den kvalitative metode mindre systematisk, hvilket både er en styrke og en svaghed, i det metoden udvikles for hver ny undersøgelse i samspil med den valgte problemstilling. Derfor kan valideringen af resultatet ikke gøres objektivt, idet der ikke er noget at måle resultatet objektivt i forhold til (Bjerg, 2015) Semistruktureret interview Ved indsamling af data gennem kvalitative, semistrukturerede interviews, formår vi at sætte vores forforståelse på spil, skabe en ny forståelse og dermed prøver vi at svare på vores problemformulering. Ved at bruge semistrukturerede interviews, kan vi som interviewere, spørge dybere ind til emner eller spørgsmål der kan dukke op undervejs. Det handler om at få kendskab og forståelse for interviewpersonens livsverden og opfattelser. For at sikre os at vi under interviewene kommer ind omkring de emner vi ønsker at få berørt gør vi brug af en interviewguide. Denne interviewguide findes bilag 1. Vi har på forhånd udarbejdet spørgsmål og emner, som vi ønsker at spørge ind til. Disse spørgsmål har vi valgt at lave åbne og ikke for detaljerede, da det kan ødelægge interaktionen i interviewsituationen, hvis man lader sig styre for meget af sin interviewguide. Det semistrukturerede interview giver os mulighed for, at springe rundt i spørgsmålene, skifte emne og derved opnå en større og bredere viden omkring emnet. Det semistrukturerede interview fordrer, at man som interviewer kan formå at holde interviewet på sporet, så alle aspekter af interviewguiden bliver dækket, samtidig med, at man kan udnytte de muligheder der er, for at spørge uddybende ind til udsagn. Før gennemførelse af selve interviewene, foretog vi et pilotinterview, med både hinanden og en testperson. Herved fik vi afprøvet vores interviewguide og de spørgsmål vi valgte at stille, og vi fik afprøvet rollen som interviewer. Vi kunne herved foretage nødvendige rettelser, som var med til at Side 16 af 41

17 skabe en bedre dynamik i interviewguiden og potentielt bevare den gode interaktion i interviewsituationen (Christensen, Nielsen, og Schmidt, 2015) Design Vi har valgt at benytte os af semistruktureret interview. Interviewet er udarbejdet efter Kvale og Brinkmann s tilgang til interview, som består af syv faser: tematisering, design, interview, transskribering, analyse, verifikation, rapportering. Disse temaer betyder for opgaven, at vi i den indledende fase har forsøgt at klarlægge vores problemstilling, i sammenhæng med spørgsmålet om, hvorfor vi ønskede at undersøge netop dette problem. Derefter har vi søgt at klarlægge et design, hvor vi har taget udgangspunkt og forstået hvilke fordele og ulemper det måtte have for opgaven. Næste fase er interview, som vi har udført i overensstemmelse med vores interviewguide. Efter endt interview transskriberede vi selv begge interviews. Vi valgte selv at gøre det, grundet anonymitet i forhold til vores informanter. Vi valgte at transskribere et interview hver, hvor vi bevidst udelukkede fyldord som øh og ah. Det gjorde vi, da vi begge deltog i interviewene og kendte til stemningen i informanternes svar. De sidste tre faser handler om analyse, verifikation og rapportering. Valget af analysemetode bliver beskrevet i afsnit 4.4. Som verifikation har vi valgt den kvalitative metode. Rapporteringen drejer sig om, at få kommunikeret undersøgelsens resultater og anvendte metoder, så de lever op til de etiske aspekter og resulterer i et læseligt produkt (Kvale og Brinkmann, 2015). 4.2 Valg af informanter Til dette projekt har vi valgt at tage kontakt til en afdeling på et hospital i Region Hovedstaden., da det er her vi har tilknytning til, fra både tidligere klinisk praksis og nuværende arbejde. Vi kontaktede afdelingssygeplejersken, hvor vi fremlagde vores problemformulering og formålet med vores projekt. Derefter valgte vi en dag, hvor vores interviews kunne foregå. De sygeplejersker vi fik mulighed for at interviewe, var på baggrund af tilfældigheder i forhold til hvem der var på arbejde og havde mulighed for at deltage den pågældende dag. Vi valgte at lade valget af informanter være op til tilfældigheden, for ikke at lade os farve af vores kendskab til personalet, og mindske den forforståelse vi havde til interviewenes udfald. Vi endte ud med at interviewe to sygeplejersker af etnisk dansk baggrund. Interviewene foregik i et lille lyst fælleslokale lige ved afdelingen, og var planlagt til at starte altså Side 17 af 41

18 i slutningen af sygeplejerskernes dagvagt. Vi havde sat 30 min af til hvert interview og det endte med at tage henholdsvis 22 og 20 min. Da sygeplejerskerne var blevet informeret omkring interviewene kunne de nå at lave aftaler med deres kollegaer i de 30 min de ville være væk. Dette var en stor fordel for interviewet, da sygeplejerskerne kunne lægge deres arbejde fra sig og fokusere på interviewet. Vi valgte at lave begge interview sammen, hvor vi begge stillede spørgsmål og fulgte op på eventuelle svar. Dette valgte vi at gøre, da vi kunne risikere at tolke svarene fra informanterne forskelligt. En ulempe ved denne form kunne være at vi sidder to personer overfor en, hvilke for nogle kan virke intimiderende. Men da vi er kendte ansigter på afdelingen, foregik begge interview med en afslappet stemning og spørgsmålene blev hurtigt til en flydende samtale. 4.3 Juridiske og etiske overvejelser I udarbejdelsen af dette projekt har vi gjort os etiske og juridiske overvejelser, som er særligt fundet inden for opgaveskrivning og indsamling af empiri. Til dette har vi anvendt Kvales retningslinjer for indsamling af data, samt Helsinki-deklarationen, der er en global formalitet med etiske principper inden for medicinsk forskning, der involverer mennesker. Herunder hører blandt andet punkterne anonymitet, fortrolighed, indhentning af informeret samtykke samt bortskaffelse af materiale efter endt opgaveskrivning. Det informerede samtykke er en proces som starter ved den første kontakt med de interviewede og slutter ved rapportens afslutning (Kvale og Brinkmann, 2015). Det er herved vigtigt at sikre sig, at informanterne er velinformerede om projektets formål, og at forsikre dem om at deltagelsen er frivillig. De indsamlede data skal efter interviewet benyttes fortroligt, således at informanterne ikke kan identificeres (WMA, 2013). For at opfylde de etiske overvejelser, er vores interviewguide, forud for selve interviewene blevet godkendt af vores vejleder, hvorefter vi sendte en ansøgning til afdelingssygeplejersken om lov til at foretage interview. Vi indhentede skriftligt samtykke fra begge informanter, og startede vores interviews med en kort præsentation af os selv, vores projekt, samt givet de fornødne informationer til informanterne, som i projektet bliver omtalt som henholdsvis Informant A og Informant B. 4.4 Analysestrategi I analysen skal vi videre fra vores forforståelse, til en ny forståelse, så her er det vigtigt ikke at lægge vores forforståelser ud over materialet. Forståelsen af materialet er et Side 18 af 41

19 møde hvor noget tredje opstår. Dermed skabes muligheder for en ny forståelse og fortolkning af materialet. Vores empiri analyseres ud fra den hermeneutiske analyse, der ud fra fire trin, overordnet bygger på en dekontekstualisering og en rekontekstualisering. I dekontekstualiseringens første trin, tages dele af materialet ud til nærmere betragtning og danner et helhedsindtryk. I andet trin af dekontekstualiseirngen, identificeres de meningsbærende enheder via gentagne nøgleord som vores informanter nævner under interviewene, hvor vi heraf finder frem til nogle temaer. I tredje trin udarbejdes en meningskategorisering, hvor vi stiller os kritiske overfor temaerne og vurdere om de kan slås sammen eller inddeles i undertemaer. Det fjerde trin bygger på rekontekstualisering, hvor der fokuseres på helheden, samt hvordan vi finder svar på vores problemformulering. Her sættes materialet sammen på en ny måde, og der findes frem til vores to temaer, smerteadfærd og kommunikation (Dahlager og Fredslund, 2015) Opbygning af analyseafsnit I de følgende afsnit vil vi analysere vores empiri på baggrund af to temaer. Disse temaer er fundet via den hermeneutiske analyse, som beskrevet i ovenstående afsnit. Temaerne vi har fundet er: Smerteadfærd Kommunikation Det var også disse emner, som vores informanter oplevede at være de mest udfordrende i mødet med den muslimske patient. Hvert tema og underliggende temaer analyseres i analyseafsnittet selvstændigt. Vi runder hvert tema af med en delkonklusion. Nogle af de citater vi benytter fra informanterne, kan forekomme flere gange i analysen i begge temaer dog i forskellig kontekst. 4.5 Valg af teori I analysen benyttes teori til at belyse problemstillingen, og denne teori består af funden litteratur af hovedsageligt Madeleine Leininger, Joyce Travelbee, Tom Eide og Hilde Eide samt to forskningsartikler som er beskrevet i følgende afsnit. Side 19 af 41

20 4.5.1 Artikel 1 Den første forskningsartikel vi har valgt at benytte er Minority ethnic patients in the Danish healthcare system a qualitative study of nurses experiences when meeting minority ethnic patient Undersøgelsen er udarbejdet af Ben (Nielsen), Cand. cur., Lektor i sygepleje og Regner (Birkelund), PhD, Cand. cur., Professor. Dette er en kvalitativ undersøgelse, hvor der er foretaget observationer samt fire interviews af sygeplejersker med henblik på deres oplevelser i mødet med patienten med anden etnisk baggrund end dansk. Undersøgelsen er analyseret med en fænomenologisk tilgang, og der er fundet tre temaer, hvori to af disse findes relevante for vores projekt, nemlig kommunikative problemer og niveau af smerte. Formålet med undersøgelsen var at skaffe viden om sygeplejerskens arbejde med anden etniske patienter, og hvordan hun kunne bidrage til en bedre pleje af disse patienter (Nielsen og Birkelund, 2009) Artikel 2 Den anden forskningsartikel vi har valgt at benytte er Professional Uncertainty and Disempowerment Responding to Ethnic Diversity in Health Care: A Qualitative Study Undersøgelsen er udarbejdet af Joe (Kai), J. Beaven, C. Faull, L. Dodson, P. Gill og A. Beighton. Det er en kvalitativ undersøgelse, hvor der er udført 18 fokusgruppeinterviews med 106 sundhedsprofessionelle inden for forskellige faggrupper. Formålet med undersøgelsen var at undersøge, hvordan man kan forbedre kvaliteten i sygeplejen til patienter med anden etnisk baggrund, og opnår en kulturel kompetence. Undersøgelsen er foretaget i England (Kai, et al., 2007). 5.0 Analyse 5.1 Smerteadfærd Smerteadfærd er et sammensat begreb af ordene smerte og adfærd. Definitionen på ordet smerte er et sanseindtryk, som er forbundet med et fysisk og psykisk ubehag, der dermed udløser en adfærd (Hounsgaard, 2016). Adfærd skal forstås som en handling eller en opførsel som kan foregå både bevidst og ubevidst (Emmeche, 2016). Vores smerteadfærd afhænger altså af, hvilken smerte vi oplever og hvordan vi oplever den. Det Side 20 af 41

21 har betydning for den måde vi udtrykker den oplevede smerte på. Nielsen og Birkelund (2009) beskriver minoritetspatienten, som givende mere højlydt udtryk for smerte. I praksis kaldes disse smerter for etniske smerter, hvor selve begrebet etnisk smerte er et fænomen, der bruges på flere hospitalsafdelinger. Det handler typisk om patientens udtryk og hans beskrivelse af smerten. Denne udtryksform kan være meget forskellig, og sygeplejersken kan have svært ved at tolke den. Begge vores informanter oplever, at den muslimske patient overdriver og overreagerer på smerter. (...) generelt giver muslimske patienter mere højlydt udtryk for deres smerte (Informant B), (...) jeg har hørt om etnisk smerte før, men kun i daglig tale på de forskellige hospitaler (Informant A) Smerter er kulturelt bestemt, og kulturen kan ligge til grund for, hvordan man reagerer, og handler på smerter. I Skandinavien har vi lært, at man skal holde sin smerte ud. Vi skal hverken underdrive eller overdrive smertens grad, hvis man gerne vil tages alvorligt af sundhedspersonalet. I andre kulturer understreges vigtigheden i at give udtryk for sine smerter tydeligt, både nonverbalt og verbalt, da smerte kan være et symptom på sygdom (Nielsen og Birkelund, 2009). Det er meget svært at gennemskue, egentligt, og det er et kæmpe problem fordi man er så vant til, at de giver udtryk for smerter, overfor noget som vi synes er ingenting. Så man kan jo i virkeligheden risikere, at overse en alvorlig sygdom, og det vil man jo helst ikke, for så er man pludselig den sygeplejerske, der ikke lyttede til sin patient. Så jeg synes måske godt, at man nogle gange kan føle sig lidt usikker når man skal prøve og tyde patientens smerter. (Informant A) Det er her, der kan opstå en barriere for sygeplejersken, hvis man i hele sin opvækst har været omkring mennesker der reagerer på én måde, og derefter i sit arbejdsliv møder andre reaktioner. Her understreger Leininger hvor vigtigt det er, ikke at kategorisere mennesker efter reaktionsmønstre, da dette er meget individuelt (Leininger og McFarland, 2002). (...) den muslimske patient bider ikke smerten i sig, ligesom danskere gør. De giver ofte højlydt udtryk for smerte og overreagerer, også selvom man bare kommer og skal give en insulininjektion med en meget lille nål. Deres smertetærskel er nok anderledes end vores (Informant A) Smertereaktion I dagligdagen tænker man ikke over, hvilke kulturelt bestemte handlemåder og opfattelser vi har. Det ligger så dybt i os, og kommer til udtryk hver dag, i de ting vi gør, hvad vi siger og, hvordan vi anskuer ting på. Den måde vi reagerer og ser smerte på, er kommet igennem Side 21 af 41

22 vores opvækst og opdragelse. Her er vi blevet fortrolige med den og ser det som den mest almindelige måde at være i en smerteoplevelse på (Høstrup, 2001). Jeg vil altid have det nemmere ved at smertedække en patient, hvis han har nogle oplevelser jeg kender til. Altså hvis det ville gøre ondt på mig, er jeg faktisk villig til at give noget mere smertestillende (Informant B) Vi er generelt tilbøjelig til at forstå andre mennesker på baggrund af vores egne værdier og normer. Vi skaber stereotyper af folk som vi ikke kan identificere og spejle os selv i, hvilke ofte udspringer sig af etniske og kulturelle forskelle. Man skal være varsom med stereotyper. Stereotypisering kan give en generaliseret opfattelse af mennesker sat i kategorier, og som dermed kun bliver set i de sammenhænge, man har valgt at de indgår i (Høstrup, 2001). Hvis man f.eks. altid siger at muslimske patienter, udtrykker deres smerte meget højlydte i forhold til dansk etniske patienter. Informant B fortæller, at hun faktisk både ubevidst og bevidst stereotypiserer den muslimske patient i forhold til bl.a. hans smerteadfærd. (...) nu ved jeg ikke så meget om, den muslimske kultur, men jeg kunne forestille mig, at man måske ynker mere. Det er i hvert fald, det jeg har generaliseret det til (...) (Informant B) Sunrise-modellen I dette afsnit belyser vi ud fra vores anden anvendte forskningsartikel den angst og usikkerhed, som begge vores informanter fortæller, at man som sygeplejersker kan opleve i mødet med den muslimske patient. Herefter beskriver vi Leiningers teoretiske model, som et hjælpende arbejdsredskab for sygeplejersker, til at udføre en mere kulturel kongruent pleje. Ifølge Leininger er målet for tværkulturel sygepleje, at sygeplejersker får en viden om folk med en anden etnicitet, kultur og normsæt end ens egen. For dermed at kunne udføre en, meningsfuld, kompetent, sikker og kulturel kongruent sygepleje. Uden denne viden kan sygeplejersken ende med at blive ineffektiv og farlig for patientforløbet (Leininger og McFarland, 2002). Mange sygeplejersker føler det overvældende, når de skal pleje en patient med anden etnisk baggrund. Patientens etnicitet kommer i fokus, da der er noget fremmed der skal tages højde for (Kai, et.al., 2007). Side 22 af 41

23 (...) sådan nogle gange har vi fire indlagt med et etnisk navn, og så er det at man fæstner sig lidt i, nu er der nogle andre (Informant B) I sygeplejerskens møde med en fremmed kultur, konfronteres hun ofte med usikkerhed og angst for at gøre noget forkert. Hun føler at kunne risikere enten at blive opfattet som diskriminerende, hvis hun spørger ind til patienternes kulturelle behov, men også hvis hun ikke spørger ind til patients kulturelle baggrund. Der ses en bekymring over ikke at investere nok tid og kræfter på, at løse de behov patienten med anden etnisk baggrund har. Samtidig ses også en bekymring for at bruge for meget tid på denne patient, og dermed anses for at favorisere. Sygeplejersken ønsker at fremstå så kulturelt passende overfor patienten som muligt, for ikke at virke stødende og fornærmende. Dette kræver dog en viden om de kulturelle forskelle, etniske gruppe på tværs af generationer og farligheden i, at antage patienten som en stereotyp. Der skal fokuseres mere på patienten som individ (Kai, et.al., 2007). (...) med kultur og kulturforskel i det hele taget, prøver jeg altid at have i mente, for der er bare nogle andre ting man skal være opmærksom på og man vil jo helst ikke gøre noget forkert. (Informant B) Leininger opstiller en teoretisk model, kaldet Sunrise-modellen som omhandler kulturbundet omsorg. Modellen viser, hvordan sygeplejersken kan undersøge og imødekomme patientens kulturelle baggrund mest optimalt, for derved at undgå følelsen af angst og usikkerhed i plejen. Patientens kulturelle baggrund har betydning for måden han definere smerte og smerteadfærd på, og derfor skal sygeplejersken tilrettelægge og udføre en kulturel kongruent pleje, i overensstemmelse med patientens ønsker og behov. Det er vigtigt at sygeplejersken udføre en holistisk pleje og er reflekterende. Til dette kan Sunrise-modellen være et hjælpende redskab (Leininger og McFarland, 2002). Det altid vigtigt at udføre sin sygepleje ud fra den enkelte patient, men man kan bare nogle gange godt have en tendens til at være lidt farvet af sine tidligere erfaringer og oplevelser man har haft. (Informant A) Sunrise-modellen er opdelt i tre dele, som ses på nedenstående figur. Alle delene har indflydelse på, at skabe det holistiske billede af patienten. Side 23 af 41

24 1. Den første del, der på figuren er den yderste halvcirkel, omhandler den dataindsamling, der skal støtte sygeplejersken i iagttagelsen af den enkelte patientens behov og ønsker. Her belyses patientens værdier og verdensbillede. 2. Den anden del, den midterste halvcirkel, er en kombination af sygeplejen, det professionelle omsorgssystem og selve patienten. Leininger betegner det professionelle udgangspunkt som etik-synspunkt og patientens som emiksynspunkt. Etik står for den viden, der er mulig at få om en andens kultur, herunder den smerteopfattelse der er, hvor emik er den viden man har om sin egen kultur. Emik er de handlinger, holdninger, opfattelser og sproglige udtryk, som er meget individuelle. 3. I den tredje del, den inderste halvcirkel, udføres handlinger og beslutninger med henblik på at foretage en omsorgspleje, med fokus på en helhedsorienteret sygepleje (Leininger og McFarland, 2002) Alle disse faktorer spiller ind, ved omsorg, helhedsorienteret og kulturel kongruent sygepleje. De sproglige udtryk er især dem som sygeplejersken ser i en smertesituation, og ved at tage udgangspunkt i emik og etik støttes sygeplejerskens kompetencer i at Side 24 af 41