Etnicitetens betydning for relationen

Transkript

1 Etnicitetens betydning for relationen The importance of ethnic backgrounds for the relationship Bachelorprojekt modul 14 Skrevet af:, studienummer Julie Bjørg Sassersen, studienummer , studienummer Hold: F2009A Institut for Sygepleje - Professionshøjskolen Metropol København Afleveringsdato: 6. juni 2012 Antal anslag: Vejleder: Birgit Norberg I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 782 af 17. august 2009, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. 19 stk. 1 og 2: Underskrift Underskrift Underskrift Julie Bjørg Sassersen Opgaven må gerne anvendes internt i uddannelsen uden forfatternes samtykke

2 Resumé (dansk version) Formålet med dette projekt er at undersøge, hvorvidt etnicitet har indflydelse på relation mellem sygeplejerske og patienter med anden etnisk baggrund end dansk på en hjertemedicinsk afdeling. En triangulering indenfor den kvalitative metode er benyttet, i form af et litteraturstudie kombineret med et kvalitativt interview af en tidligere kulturel mediator. Empiri og interview er analyseret ud fra en hermeneutisk tilgang. Projektet tager udgangspunkt i tre antagelser, som ud fra empiri og interview bekræfter at patientgruppen bliver generaliseret. Konkluderende viser projektet, at etnicitet påvirker relationen mellem sygeplejerske og patienter med anden etnisk baggrund end dansk, og at mødet mellem sygeplejersker og patienter kan medføre konflikter, da sygeplejerskerne ofte ikke er i stand til at vise forståelse for patienternes situation og kulturelle baggrund. Det er derfor vigtigt at sygeplejersken på trods af sprogbarriere og forskellig kulturel baggrund møder patienten som et unikt individ med individuelle behov, for at den optimale sygepleje kan ydes. Summary (English version) The aim of this study is to investigate how ethnicity influences the relationship between nurses and patients with an ethnic background other than Danish on a cardiac medical ward. A qualitative method was used and hereby an interview was conducted with a nurse, combined with literature study. The interview and literature were analysed according to the hermeneutic methodology. The departure point of this project is the assumption that patients with ethnic background other than Danish are being generalized. We found that our assumptions were true, which lead us to conclude that ethnicity affects the relationship between nurse and patient and that the interaction between nurse and patient can lead to conflict because the nurses are not able to understand the situation and cultural background of the patient. Therefore it is important that in spite of language barriers and different cultural backgrounds, the nurse meets the patient as a unique person with individual needs so that she can provide the best possible nursing. 2 af 43

3 Indholdsfortegnelse 1.0. Sygeplejefaglig problemstilling Indledning Baggrund Litteratursøgning Søgeproces Empiri Afgrænsning Antagelse 1: Antagelse 2: Antagelse 3: Problemformulering Begrebsafklaring Betydning: Relationen Etnicitet Hjertemedicinsk afdeling Metode Videnskabsteoretisk tilgang Forskningsmetode Inklusions- og eksklusionskriterier Forsknings etiske overvejelser Analysemetode Projektets opbygning og præsentation af teori Analysens tematisering Kulturelle forskelle ( ) De reagerer anderledes Konflikt To kulturbegreber Fastlåst hospitalskultur Mange besøgende Sammenfatning Sygdomsopfattelse (Julie Bjørg Sassersen ) Anderledes sygdomsopfattelse af 43

4 7.2. Patienterne er tilfredse Sammenfatning Relationen Menneske-til-menneske forhold Det første møde Fremvækst af identiteter Gensidig forståelse Etnicitetens betydning Sammenfatning Kommunikation ( ) Sprogbarriere Patienterne er en belastning Modtagelse af information Overskridelse af Sundhedsloven Sammenfatning Kulturens betydning for kommunikationen Tværkulturel kommunikation Frustrationer Sammenfatning Diskussion Diskussion af metodevalg Diskussion af analysen fund Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1: Søgeprotokol Bilag 2: Interviewguide af 43

5 1.0. Sygeplejefaglig problemstilling 1.1. Indledning Vi er en gruppe på tre sygeplejestuderende, der færdiggør vores uddannelse ultimo juni Inden dette projekt var vi på et valgfagsmodul i Ghana. Under studieopholdet fik vi muligheden for at opleve en anden kultur, bl.a. ved at arbejde på lokale hospitaler og sundhedsklinikker, samt undervise den lokale befolkning i Hygiejne og Reproduktiv sundhed. Opholdet har givet os et nyt perspektiv i forhold til vores egen kultur, og har ligeledes gjort os opmærksomme på, hvilke ressourcer vi har i Danmark bl.a. i sundhedsvæsenet. Desuden er vi blevet opmærksomme på vores egen tilgang til patienter med en anden kultur end dansk. Inspirationen til projektet udspringer af forskellige erfaringer vi har gjort os i løbet af de kliniske ophold. Vi har alle erfaringer med patienter af anden etnisk baggrund end dansk, og har oplevet forskellige former for komplikationer, der kan opstå i forbindelse med sygeplejen. Ud fra et klinisk ophold på en hjertemedicinsk afdeling har en fra gruppen erfaret en stor del af patienter med anden etnisk baggrund end dansk, og hertil hørende komplikationer i relationen til sygeplejersken. F.eks. har vedkommende oplevet, at mange patienter med anden etnisk baggrund end dansk udtrykker sygdom på en anderledes måde end patienter med dansk oprindelse. Samtidig synes sygeplejerskernes at tiltale patientgruppen med anden etnicitet end dansk kontant og mindre empatisk, da mange af patienterne måske har svært ved at forstå sproget Baggrund I januar 2012 var 7,91 % indvandrere og 2,49 % efterkommere af den samlede danske befolkning. Af de 10,4 % med anden etnisk oprindelse udgjorde 4,7 % indvandrere og 2,14 % efterkommere fra ikke-vestlige lande (Danmarks Statistik 2012). Som i mange andre lande har befolkningssammensætningen i Danmark forandret sig siden 1950 erne. I 1960érne og 1970érne kom der mange etniske minoriteter til Danmark med den hensigt at arbejde i landet for en periode. Siden 1980 erne er der sket en øget indvandring af flygtninge og asylansøgere. Ved omtale af etniske 5 af 43

6 minoritetsgrupper er der tale om ældre indvandrere og flygtninge, der i de kommende årtier vil nå pensionsalderen, og derfor udgør en synlig del af den ældre befolkning i Danmark (Egeblad & Amstrup 2007). Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at antallet af etniske minoriteter er stigende i Danmark, hvilket afspejles i patientsammensætning i sundhedsvæsenet (Sundhedsstyrelsen 2007). Mødet mellem fagpersoner og patienter med anden etnisk baggrund end dansk kan være påvirket af forskellige forventninger pga. forestillinger og usikkerhed fra begge parter (ibid.). Idet patientsammensætningen ændres i form af flere immigranter med anden etnisk baggrund end dansk, udfordres sygeplejerskernes faglige kunnen, samt deres forståelse for en fremmed kultur og religion. Sundhedsstyrelsen påpeger, at sprogbarrieren er den største udfordring, da velfungerede kommunikation kan forebygge misforståelser (Sundhedsstyrelsen 2010). Sygeplejepersonalets frustrationer i forbindelse med den kulturelle sygepleje opleves i form af anderledes sygdomsopfattelse, og begrænset kendskab til det danske sundhedsvæsen (ibid.). Ligeledes fremhæves det, at de ældre etniske minoriteter er i risiko for at blive isoleret pga. manglende sprogkundskaber og kendskab til den danske kultur. De manglende sprogkundskaber kan forårsage, at denne gruppe let kan blive overset (Egeblad og Amstrup 2007). Hertil er det relevant at nævne, at Sundhedsloven bekendtgør, at alle skal sikres let og lige adgang til sundhedsvæsenet (Sundhedsstyrelsen 2010). Dette betyder ikke nødvendigvis, at alle skal behandles ens, men derimod skal det tilstræbes at alle får en individuel behandling (ibid.). I rapporten Etniske minoriteters sundhed (2008) nævnes det, at der i de kommende år vil forekomme et markant større antal af livsstilssygdomme hos de etniske minoritetsgrupper med anden baggrund end dansk sammenlignet med de etniske danskere (Holmberg et. al. 2009). Uhensigtsmæssig livsstil optræder hyppigere i de etniske minoritetsgrupper, og øger derved risiko for hjerte-karsygdomme, diabetes og KOL (Region Midtjylland 2008). Endvidere påpeges det af Sundhedsstyrelsen (2005), at forekomsten af hjerte-karsygdomme er højere hos etniske minoriteter end hos danskere på grund genetiske forhold, og derfor ikke nødvendigvis forårsaget af dårlig livsstil (Sundhedsforhold blandt etniske minoriteter en litteraturgennemgang, 2005). 6 af 43

7 I perioden deltog tre danske hospitaler i et modelprojekt, hvor der blev indført kulturelle mediatorer, med det formål at uddanne fagpersoner og patienter indenfor forskellige fokusområder samt agere som direkte formidler eller konfliktløser i det kliniske møde med patienter med anden etnicitet end dansk. Modelprojektet blev inspireret af undersøgelser fra udlandet, hvor erfaringer har vist, at funktionen som kulturel mediator har forbedret behandlingen af etniske minoritetspatienter, hvilket ligeledes var formålet med modelprojektet i Danmark (Sundhedsstyrelsen 2010). Ved projektets afslutning oplevede halvdelen af deltagerne, at funktionen havde haft en positiv effekt, men at det kulturelle møde stadig blev anset som værende vanskeligt. Ikke desto mindre har modelprojektet bevirket øget fokus på forskellige emner, der henvender sig til at arbejde med denne patientgruppe, som f.eks. journaloplysninger vedrørende sprog og tolkepraksis (ibid.) Litteratursøgning 2.1. Søgeproces For at udvide vores viden omhandlende problemstillinger i forhold til patienter med anden etnisk baggrund end dansk, har vi benyttet en systematisk søgning på databaserne bibliotek.dk, Cinahl og Pubmed. Ydermere har vi benyttet os af hjemmesiderne sygeplejersken.dk, googlescholar, Sundhedsstyrelsen og Tidsskrift for læger. Inden vi påbegyndte søgeprocessen, opsatte vi følgende inklusions- og eksklusionskriterierne; - artiklerne skal være publiceret indenfor de sidste 10 år ( ), - omhandle sundhedssystemet primært i Danmark, men også nært omliggende lande - artiklerne skal være på dansk, norsk, svensk eller engelsk. I søgeprocessen har vi anvendt følgende søgeord: tværkulturel sygepleje, nursing, ethnic patients, cardiac, communication, nursing, transcultural nursing, ethnic minority, Denmark, etniske minoriteter. 7 af 43

8 Selve udvælgelsen foregik f.eks. som følgende: Ved søgning på Cinahl med en kombination af ordene communication og nursing og Denmark var der 13 resultater, fra perioden , deriblandt artiklen Minority ethnic patients in the Danish healthcare system (Nielsen og Birkelund 2009). Artiklen blev udvalgt, da den omhandler en undersøgelse foretaget i Danmark, som havde til formål at undersøge sygeplejerskes erfaringer i forbindelse med interaktioner med patienter med anden etnisk baggrund end dansk. Artiklen uddybes i litteraturgennemgangen. Andre resultater på samme søgning blev fravalgt, på baggrund af abstract, hvori vi kunne vurdere, at artiklerne omhandlende områder, som ikke havde relevans for projektet bl.a. psykiatrien, og børn og unge. Artiklen Health professional s knowledge, attitudes, and experiences in relation to immigrant patiens: a questionnaire study at a Danish hospital blev fundet på databasen PubMed ved at kombinere søgeordene Ethnic patients og Denmark og communication. Denne søgning gav 7 resultater, og udvælgelsen blev gjort ud fra samme kriterier som ovenstående søgning på Cinahl. Denne artikel uddybes i litteraturgennemgangen. Der henvises til bilag 1 for søgeprotokol Empiri Blandt vores fund i litteratursøgningen var artiklen Minority ethnic patients in the Danish healthcare system af Nielsen og Birkelund (2009). Denne artikel er baseret på interviews af fire sygeplejersker kombineret med observationer. Formålet med undersøgelsen var at få viden om, hvilke fænomener sygeplejersker erfarer i forhold til interaktionen med patienter med anden etnisk baggrund end dansk, og hvilken betydning det har for plejen. Undersøgelsen finder frem til tre følgende hovedtemaer sprogbarriere, smertetærskel, og etnisk madkultur og pårørende (Nielsen og Birkelund 2009). Artiklen blev valgt, da vi vurderede indholdet til at give et udvidet aspekt, i forhold til patienter med anden etnisk baggrund end dansk. Samtidig er artiklen forholdsvis ny og er udarbejdet i Danmark, og er derfor relevant for vores projekt. 8 af 43

9 En artikel var Health professional s knowledge, attitudes, and experiences in relation to immigrant patients: a questionnaire study at a Danish hospital (Michaelsen et al. 2004). Dette kvantitative studie baseres på en spørgeskemaundersøgelse, hvor læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter blev adspurgt. Undersøgelsen henviste til problemstillinger omkring forholdet mellem patienter med anden etnisk baggrund end dansk og de sundhedsprofessionelle i det danske sundhedsvæsen (ibid.). Artiklen er udvalgt, idet vi ønsker at få viden omkring problemstillinger i mødet mellem sygeplejersker og patienter med anden etnisk baggrund end dansk. Udover ovenstående udvalgte artikler, har vi ved søgning på sygeplejersken.dk fundet artiklen Undersøgelse: Indvandrere er en belastning som er udarbejdet af Marianne Troelsen (2006), og er skrevet på baggrund af en kvantitativ undersøgelse foretaget af Catinét i samarbejde med fagbladet Sygeplejersken. Den kvantitative undersøgelse bestod af et spørgeskema sendt ud til 2000 sygeplejersker på de danske sygehuse, hvoraf 746 svarede. Ni ud af ti af sygeplejersker svarede, at patienter med indvandrerbaggrund er en belastning. Ifølge sygeplejerskerne er sprogbarrieren og kulturforskelle grunden, hvorimod andre opfatter det rigide hospitalssystem som årsag til problemerne (Troelsen 2006). Med inddragelse af denne artikel ønsker vi at opnå yderligere viden om, hvilke udfordringer danske sygeplejersker oplever i mødes med patienter med anden etnicitet. Problemstillingerne fra de præsenterede artikler vil være med til at danne grundlaget for problemformuleringen i dette projekt Afgrænsning Eftersom patientsammensætningen på de danske hospitaler i fremtiden vil være præget af patienter med anden etnisk baggrund end dansk (Egeblad og Amstrup 2007) finder vi det som kommende sygeplejersker relevant at udforske, hvilke faktorer der kan påvirke mødet. Det bliver belyst, at sygeplejerskerne ikke har tilstrækkelig viden om kultur, og derfor ikke har forståelse for patienternes liv og traditioner. Ligeledes finder sygeplejerskerne patienterne besværlige og tidskrævende, hvortil patienternes 9 af 43

10 manglende sprogkundskaber giver kommunikationsbesvær (Nielsen & Birkelund 2009). Det påpeges af Sundhedsstyrelsen, at den kommunikative del af sygeplejen er en stor udfordring i mødet med patienten med anden etnisk baggrund end dansk. Ydermere kommer det til udtryk i litteraturen, at sygdomsopfattelse og forståelse kan være påvirket af ens kulturelle baggrund (Sundhedsstyrelsen 2010). Med dette in mente, vil vi udforske, hvilken betydning etnicitet har for mødet mellem sygeplejersker og patienter med anden etnicitet end dansk. På baggrund af egne erfaringer og ved gennemlæsning af litteraturen er vi kommet frem til følgende antagelser: 3.1. Antagelse 1: Forskellige kulturelle baggrunde hos sygeplejerske og patient har betydning for sygeplejen Antagelse 2: Etnicitet påvirker relationen mellem sygeplejersken og patient Antagelse 3: Sygeplejen besværliggøres pga. sprogbarriere. Disse fører os til følgende problemformulering: 4.0. Problemformulering Hvilken betydning har etnicitet for relationen med sygeplejerskerne på en hjertemedicinsk afdeling? 4.1. Begrebsafklaring Betydning: Med betydning menes, om sygeplejen påvirkes af mødet mellem sygeplejersken og patienten med anden etnisk baggrund end dansk, og afspejles dette i sygeplejerskens handlinger. 10 af 43

11 Relationen Forholdet mellem patienten med anden etnisk baggrund end dansk og sygeplejerske. Vi definerer relationen ud fra Travelbees menneske-til-menneske forhold, som indebærer, at man forholder sig til hinanden som unikke mennesker. Relationen spiller en vigtigt rolle i sygeplejen og fordrer, at den bedst mulige pleje kan udføres Etnicitet Etnicitet specificeres til patientgruppen af anden etnisk baggrund end dansk, hvilket indebærer oprindelse fra et ikke-vestligt land, og har derfor en anden kulturel baggrund. Dette betyder, at patientgruppen møder det danske sundhedssystem med andre forudsætninger end etniske danskere. Patienter med anden etnisk baggrund end dansk og denne patientgruppe vil fremover blive omtalt som patienterne eller patientgruppen Hjertemedicinsk afdeling Som det kommer til udtryk i litteraturen ses hjertekarsygdomme som et stort problem hos patienter med anden etnisk baggrund end dansk. Vi har derfor valgt at tage udgangspunkt i det hjertemedicinske speciale. 5.0 Metode 5.1. Videnskabsteoretisk tilgang Med udgangspunkt i problemformuleringen ønsker vi at få indsigt i hvilke faktorer, der kan påvirke relationen mellem sygeplejerske og patienterne på en hjertemedicinsk afdeling. Vi finder det derfor relevant at undersøge problemfeltet med en hermeneutisk tilgang. Hermeneutikken er læren om forståelse og arbejder med, hvordan vi metodisk kan opnå forståelse. Forståelse om andre mennesker kan i denne forbindelse omhandle værdier, sindstilstand, følelser og opfattelser. I modsætning til fænomenologien er selve oplevelsen ikke det interessante, men derimod ønskes der med en hermeneutisk tilgang, for at forstå fænomener i oplevelsen (Birkler 2007a). Med dette projekt ønsker vi at opnå indsigt i, om etnicitet kan have betydning for relationen mellem 11 af 43

12 patientgruppen og sygeplejerske. Hertil vil vi prøve at opnå indsigt i hvilke faktorer, der kan påvirke relationen. En af hermeneutikkens grundprincipper er, at man altid er i besiddelse af en forforståelse i form af erfaringer, holdninger og fordomme. Disse er med til at forme forståelsen (Birkler 2007a). Dette kan f.eks. gøre sig gældende i mødet mellem sygeplejersken og patienterne, da begge parter møder hinanden med forskellige erfaringer og forudsætninger, som kan have både positive og negative konsekvenser for mødet. Al forståelse foregår ud fra en horisont også kaldet forståelseshorisonten. Måden hvorpå man udvider denne forståelseshorisont og skaber en ny forståelse, kan beskrives vha. den hermeneutiske cirkel. Tanken bag denne cirkel er, at der er et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse. Dette betyder, at helheden kan forstås ved at inddrage delene, og omvendt at delene kun forstås ved at inddrage helheden. (Birkler 2007b). Dermed afhænger helhedsforståelsen altid af delforståelser, hvilket gør, at ved en nytilkommen delforståelse ændres helhedsforståelsen og horisonten udvides herved. Det samme er gældende for forståelse af delelementer, hvis betydning ændres ved at være en del af helhedsforståelsen (ibid.). For sygeplejersken kan hver enkel patient f.eks. repræsentere en delforståelse, hvilket er med til at påvirke helhedsforståelsen af det at være patient. For os som studerende repræsenterer empirien samt interviewet hver især delelementer, som er med til at udvide vores horisont og herved påvirke vores helhedsforståelse. Ved udvidelse af forståelseshorisonten optimeres muligheden for at se tingene i en større sammenhæng (ibid.). Samtidig sættes for-forståelsen på spil i mødet med andre horisonter, og hermed kan vores horisonter rykkes. På denne måde opstår der en horisontsammensmeltning, hvilket kan påvirke for-forståelsen (Birkler 2007b). Nye oplevelser mellem patienterne og sygeplejersker kan være med til at danne en ny forforståelse og udvide horisonterne. Formålet med projektet er for os som studerende at få udvidet vores horisont, ud fra en analyse af empiri, interview samt teori. 12 af 43

13 5.2. Forskningsmetode I projektet gøres brug af den kvalitative forskningsmetode, ud fra en triangulering i form af analyse af fundne empiri, samt et semistruktureret interview af en tidligere kulturel mediator (Christiensen et al. 2011). Formålet med interviewet er at kunne af - eller bekræfte antagelser og dertilhørende problemstillinger fra den valgte litteratur, samt åbne op for evt. nye synspunkter indenfor området. Der udformes en interviewguide, hvor vores antagelser danner grundlag for udvalgte temaer, heriblandt sygdomsopfattelse og kommunikation. Interviewguiden skal ikke følges til punkt og prikke, men vil være med til at indskærpe evt. nytilkomne temaer, som er relevante i forhold til problemformuleringen. Samtidig gør interviewstrukturen det muligt at fremhæve nye temaer, der evt. skulle opstå i løbet af interviewet. Derfor lægges der i udformningen og fremstillingen af spørgsmålene vægt på at fremstå neutral og objektiv, så informanten så vidt muligt selv får mulighed for at præsentere, hvad der for intervieweren, kan være ukendte temaer (Christensen et al. 2011). Der henvises til bilag 2 for interviewguide Inklusions- og eksklusionskriterier Vi har valgt at interviewe en tidligere kulturel mediator, med det formål at opnå større indsigt omkring patientgruppen med anden etnisk baggrund end dansk og deres relation til sygeplejersken. Valget af en tidligere kulturel mediator frem for en almen sygeplejerske er foretaget på baggrund af, at funktionen indebærer øget fokus på problemstillinger i forbindelse med det kulturelle møde sygeplejerske og patient imellem. Det kunne have været en fordel at inddrage patienterne, men pga. projektets omfang og tidsramme, samt evt. udgifter ved brug af tolk, er dette blevet fravalgt Forsknings etiske overvejelser I forbindelse med dette bachelorprojekt har vi haft etiske overvejelser i forbindelse med vores dataindsamling og behandling heraf. Ved forskningsarbejde, som omfatter personfølsomme oplysninger om rent private forhold, skal der indhentes en forudgående udtalelse, samt foretages anmeldelse til Datatilsynet. Det gælder f.eks. oplysninger om racemæssig baggrund, religiøs 13 af 43

14 overbevisning og andre rent private forhold (Datatilsynet 2008). Ved interview af en sundhedsprofessionel har dette ikke været relevant. Vi vil leve op til de formelle etiske krav om anonymitet, informeret samtykke og deltagernes ret til at afbryde samarbejdet til enhver tid, for at imødekomme evt. uoverensstemmelser (Sygepleiernes samarbeid i Norden 2003). Vi er i denne forbindelse bevidste om, at anonymisering af informanten kan besværliggøres, da antallet af tidligere kulturelle mediatorer er begrænset, og ligeså fordelt på begrænset afdelinger. Informanten er informeret om disse forhold og accepterede inden deltagelse. Der er i denne forbindelse også givet samtykke fra afdelingsledelsen, hvor interviewet blev foretaget Analysemetode I projektet benyttes en hermeneutisk analysemetode, hvor empirien består af litteratur suppleret af det semistrukturerede interview med en tidligere kulturel mediator. Formålet med metoden er at opnå en ny forståelse igennem analyse af det empiriske materiale. Analysemetoden vil bestå af en meningsfortolkning med en hermeneutisk tilgang. Med det valgte empiri, bestående af litteratur og interview, vil vi forsøge at opnå en ny forståelse. Denne nye forståelse skabes gennem fire analysetrin, hvor det første trin indebærer at danne sig et helhedsindtryk ved at læse og gennemgå empirien. I andet trin meningskategoriseres empirien, hvor de meningsbærende emner reduceres og struktureres til egentlige temaer. Disse temaer kan stamme fra teori, hverdagssprog eller fra interviewpersoners egen begrebsverden. I tredje trin konkretiseres temaerne, så det afklares og gøres specifikt, hvilke meningsbærende emner, der skal arbejdes videre med. I fjerde og sidste trin sker der er en rekontekstualisering, hvor de udvalgte temaer relateres på en ny måde (Dahlager og Fredslund 2008). Vores helhedsforståelse er dannet på baggrund af tidligere erfaringer, som bliver domineret af nye inputs, dvs. delforståelser bestående af empiri, teori samt interview. Herved forekommer et cirkulært sammenspil mellem helhedsforståelse og delforståelsen, som udgør den hermeneutiske cirkel. Formålet med ovenstående fire analysetrin, er at finde frem til et svar på vores problemformulering, som vil forekomme gennem den hermeneutiske cirkel, og samtidig vil vi forsøge at få 14 af 43

15 bekræftet vores antagelser. Disse antagelser er en del af vores for-forståelser, som vil blive udfordret i analyseprocessen Projektets opbygning og præsentation af teori Analysen vil i projektet tage udgangspunkt i den tidligere præsenterede empiri og interviewet med den tidligere kulturelle mediator samt supplerende relevant teori. I analysens første del tages der afsæt i antagelse nr. 1; forskellige kulturelle baggrunde hos sygeplejerske og patient har betydning for sygeplejen, hvor det vil blive uddybet, hvilket betydning kultur kan have for sygeplejen. I dette afsnit inddrages kulturforskeren Iben Jensen (2011), der i Grundbog i kulturforståelse beskriver, at kultur i hverdagen anses fra to forskellige syn. Disse to syn definerer Jensen som hhv. det beskrivende og komplekse kulturbegreb, hvilket vil blive uddybet i analysen (Jensen, 2011). Med inddragelse af Jensens kulturbegreber forsøges det at forklare sygeplejerskernes tilgang til patientgruppen. I analysens anden del vil antagelse nr. 2; etnicitet påvirker relationen mellem sygeplejerske og patient blive forsøgt af eller bekræftet. Som supplerende teori til empirien og interviewet inddrages den omsorgs- og relationsorienterede sygeplejeteoretiker Joyce Travelbee (2010). Travelbee benyttes idet hendes fokus primært består i relationen mellem sygeplejerske og patient. Dertil fokuseres der på, hvordan man kan opbygge et menneske-til-menneske forhold på bedste vis, og hvordan relationen kan udfordres af forskellige faktorer (Travelbee, 2010). Travelbees teori vil sammen med empirien og interviewet blive anvendt med henblik på at specificere hvilke faktorer, der kan påvirke relationen mellem sygeplejersker og patientgruppen. Samtidig inddrages Travelbees teori for at påpege, hvilken betydning det første møde samt sygeplejerskernes for-forståelse kan have for relationen. Analysens sidste del udarbejdes på baggrund af antagelse nr. 3; sygeplejen besværliggøres pga. sprogbarriere, hvor der vil blive argumenteret for sprogbarrierens og kommunikationens betydning for relationen. Hertil inddrages kommunikationsteoretikerne Tom Eide og Hilde Eide (2007), der fremstiller kommunikationen som en grundlæggende del af relationsopbygningen. Derudover 15 af 43

16 fremstiller Eide og Eide perspektiver i den tværkulturelle kommunikation (Eide og Eide, 2007), og sammen med Jensens og Travelbees teorier vil vi forsøge at fremlægge kulturens betydning for kommunikationen, og i den forbindelse disse faktorers betydning for relationen mellem sygeplejersker og patientgruppen Analysens tematisering Analysen vil tage afsæt i de tidligere beskrevet antagelser, der forsøges af - eller bekræftet ud fra analyse af empiri og teori. Som en del af analyseprocessen har vi gennemlæst den valgte litteratur og det transskriberede interview, og herved har vi tematiseret antagelserne. Projektets underkategorier er udarbejdet på baggrund af temaerne. Antagelsen omhandlende forskellige kulturelle baggrunde har betydning for sygeplejen vil blive opdelt i følgende tema; Kulturelle forskelle og sygdomsforståelse. Antagelse nr. 2; etnicitet påvirker relationen tager udgangspunkt i relationen. Sidst opdeles antagelsen om sygeplejen besværliggøres pga. sprogbarriere i temaerne; kommunikation og kulturens betydning for kommunikationen. Disse antagelser vil blive forsøgt af eller bekræftet ved hjælp af den præsenterede litteratur og interviewet. På denne måde forsøges problemformuleringen besvaret. I analysen vil den tidligere kulturelle mediator blive omtalt Anne. Herfra vil der blive analyseret og diskuteret i projektet Kulturelle forskelle ( ) I dette afsnit vil det blive undersøgt, hvilken betydning kultur har for sygeplejen, som tager udgangspunkt i førstnævnte antagelse; Forskellige kulturelle baggrunde har betydning for sygeplejen mellem sygeplejerske og patient De reagerer anderledes Kultur er et begreb med forskellige betydninger, og benyttes som forklaring på andre menneskers ageren og væremåde (Jensen 2011). Kulturforskelle er et omdiskuteret problem, og bliver omtalt i adskillelige artikler, hvilket danner grundlag for antagelsen. En sygeplejerske beskriver bl.a., hvordan kulturkløften dominerer sygeplejen og er årsag til at mange sygeplejersker finder patientgruppen belastende: 16 af 43

17 De er tidsrøvere, ressourcekrævende, aggressive og larmende. De forstår ikke dansk. De reagerer anderledes på smerte (Troelsen 2006). Sygeplejerskerne omtaler patienterne negativt og generaliserer patientgruppen. Sygeplejerskerne møder patienterne med en for-forståelse, hvori tidligere erfaringer kan dominere mødet med patienterne. Denne for-forståelse bør ikke præge sygeplejen, da det ifølge sundhedsloven er et krav, at alle patienter skal have lige adgang til sundhedsvæsenet. Af litteraturen i indledningen fremgår det ligeledes, at mødet mellem sygeplejersker og patienter er præget af usikkerhed, samt deres forskellige forventninger til mødet (Sundhedsstyrelsen 2010). Mødet mellem patienterne og sygeplejerske kan være præget af spændinger, som bevirker, at kulturen kan have betydning for sygeplejen. Ifølge Travelbee skal patienten mødes som et unikt individ, uanset kulturel baggrund, for herved at kunne imødekomme patientens individuelle behov (Travelbee 2010). Desuden siger de sygeplejeetiske retningslinjer, at al sygepleje skal ydes uden nogen form for diskriminering (Sygeplejeetisk Råd 2004). Dette modsiges af en sygeplejerske fra det etniske ressourceteam, som udtrykker, at sygeplejersker ser kulturen før patienten (Søndergaard 2006). Resultatet af dette kan være, at patienterne ikke bliver set som de individer de er, men i stedet som værende del af en homogen gruppe, hvilket kan medvirke, at patientens individuelle behov ikke bliver mødt Konflikt Som et eksempel på afvigelse fra de danske normer fortæller en sygeplejerske; "En mandlig patient, som talte dansk, lavede afføring på gulvet, hvorefter han forlod det, så vi kunne gøre rent. Han mente, det var vores problem, når vi ikke kunne skaffe ham et "hul i jorden"-toilet (Troelsen 2006). Det kommer her til udtryk, at sygeplejersken har svært ved at sætte sig ind i patientens kultur og situation, og fokuserer mere på en konfrontation end et samarbejde. En konflikt kan opstå som følge af forskellige årsager, hvori værdiopfattelse såsom kulturelle forskelle spiller en rolle. Alle konflikter er unikke, men der ses alligevel et mønster, i forhold til hvordan konflikten kan udvikles sig. For at kunne identificere en konflikt findes konflikttrappen bestående af syv forskellige trin; 1. uoverensstemmelse, 2. personificering, 3. problemfeltet udvides, 4. samtale opgives, 5. fjendebilleder, 6. åbent fjendtlighed og 7. polarisering. Efter 4. trin er det en nødvendighed med en konfliktmægler, for at kunne løse problemet (Dansk sygeplejeråd 2012). Eksemplet 17 af 43

18 illustrerer en optrappende konflikt liggende imellem 2. og 3. trin. Konfrontationen mellem sygeplejerske og patient kan udvikle sig, og hvad der forstås som rigtigt eller forkert, samt hvilke normer der hersker, for sygeplejerske og patientens vedkommende er en bærende faktor. Sygeplejersken giver udtryk for sin frustration omkring patienten bruger gulvet som toilet, da dette modstrider hendes normer. Sygeplejersken møder ikke patienten, da hun muligvis føler sig provokeret ved at patientens valg af toilet. For at kunne imødekomme patientens behov, er det en nødvendighed, at sygeplejersken igennem en dialog, tager konflikten op ved at gøre sig denne bevidst. Den hurtigste vej ud af en konflikt, er ved at gå ind i den. For at undgå en forværring af konflikten, er det vigtigt, at sygeplejersken som fagperson viser åbenhed for problemet og herved bearbejder konflikten (ibid.). Det er nødvendigt, at sygeplejersken gør sig sin for-forståelse bevidst, for at kunne imødekomme patienten, og se patienten som et unikt individ i stedet som værende del af en homogen gruppe med dertilhørende normer og traditioner. Mødet mellem sygeplejerskerne og patientgruppen, og to kulturelle baggrunde, kan resultere i en konflikt, hvilket kan dominere mødet i en negativ retning. Dermed er patienterne i risiko for at få en mindre optimal pleje, og sygeplejerskerne kan have svært ved at indfri sundhedslovens bekendtgørelse. Det kommer til udtryk af ovenstående analyse, at sygeplejerskerne møder patienterne med en for-forståelse, og bliver anset som værende belastende. Dette kan medføre konflikter, som kan forhindre muligheden for en relation, og hermed være medvirkende til, at den optimale sygepleje ikke ydes til patienterne To kulturbegreber Ifølge Jensen findes der to forskellige syn på kultur: det beskrivende - og det komplekse kulturbegreb (Jensen 2011). Med det beskrivende kulturbegreb mødes mennesket med et generaliserende syn, ved at finde fællestræk mellem personer med samme kulturelle baggrunde, og ligeledes forklare personens handlinger ud fra deres kulturelle baggrunde (ibid.). En sygeplejerske udtrykker, at patienterne er ( ) en belastning for plejepersonalet, de er ( ) tidsrøvere, ressourcekrævende ( ) de reagerer anderledes på smerte ( ) (Troelsen 2006). Sygeplejersken møder patienterne ud fra det beskrivende kulturbegreb, i og med hun finder patienterne værende del af en gruppe med fællestræk, såsom belastende og tidrøvende. 18 af 43

19 Patientgruppen bliver generaliseret, hvilket kan have indvirkning på mødet, og muligheden for at skabe en relation. Modstridende det beskrivende kulturbegreb findes det komplekse kulturbegreb, som har fokus på køn, alder og uddannelse, hvilket har større indflydelse end kulturen (Jensen 2011). Med dette menes, at patientgruppen bør mødes ud fra den sociale, økonomiske og religiøse baggrund, og ikke kulturen. Patientgruppen bør dermed blive mødt som værende heterogen med forskellige kulturelle baggrunde og forskellige individuelle behov. En sygeplejerske pointerer, at hun er blevet tilbudt mad og har taget imod det, hvilket resulterede i en positiv oplevelse (Nielsen og Birkelund 2009). Dette eksempel illustrerer et vellykket møde ved brug af det komplekse kulturbegreb, idet sygeplejerskens tilgang til patient og pårørende ikke lader sig påvirke af tidligere negative erfaringer. Hun prøver herved at skabe en relation ved at vise sin interesse for patient og pårørende. Sygeplejersken udviser nysgerrighed i form af sympati og opmærksomhed, hvilket kan være med til at skabe et tillidsbånd parterne imellem, som er en vigtig faktor for relationen. Sygeplejerskens sympati, der er den fjerde fase af fem i opbyggelse af et menneske-til-menneske forhold (Travelbee 2010) bliver uddybet i afsnittet om relation nedenfor. Den fundne empiri tager primært udgangspunkt i sygeplejerskernes negative oplevelser i mødet med patienterne. Dog udtaler et mindretal af de adspurgte sygeplejersker i Troelsens artikel, at de finder det lærerigt og interessant at arbejde med patienterne, da man herved udvider sin horisont ved at få indsigt i andre religioner samt fremmede kulturer Fastlåst hospitalskultur En sygeplejerske påpeger, at problemerne opstår pga. den danske hospitalskultur, der er fastlås i holdninger til, hvordan tingene skal være (Troelsen 2006). Ligeledes pointeres det, at for at kunne forbedre problemerne forbundet med etniske minoriteter, er det en nødvendighed, at sygeplejersker opdaterer deres viden, for herved at kunne tage hensyn til patienternes kulturelle normer (Nielsen og Birkelund 2009). Det er ikke den fremmede kultur, der dominerer mødet, men derimod det danske hospitalsvæsens normer og holdninger, som er svære at bryde. Relationen kan styrkes ved, at patienterne bliver mødt ud fra en positiv og åben tilgang, da sygeplejerskerne herved er i stand til at se patienternes individuelle behov, i stedet for at være præget af generaliseringer og fællestræk. 19 af 43

20 Egne erfaringer fortæller, at sygeplejerskerne på en hjertemedicinsk afdeling har travlt, hvilket resulterer i mindre tid til patienterne, og dette bekræftes af Anne, der udtaler, at travlheden medfører mindre tid til patienterne. Man må formode, at dette kan resultere i mindre tid til at fokusere på patienternes individuelle behov. Der er således risiko for, at sygeplejerskerne generaliserer patientgruppens behov og dermed tager afsæt i det beskrivende kulturbegreb. Dette kan medføre, at mødet ikke lykkes pga. manglende kommunikation, som er en bærende faktor i relationen (Travelbee 2010). Af ovenstående udtalelse spiller travlheden på bl.a. en hjertemedicinsk afdeling en stor rolle for det kulturelle møde. Det kan være at de fysiske rammer ikke er tilstrækkelige, for at kunne imødekomme patienterne. Ydermere har vi en forestilling omkring sygeplejerskernes syn på kerneopgaverne på en hjertemedicinsk afdeling, hvilket indebærer at redde liv, som resulterer i nedsat prioritering af det kulturelle møde Mange besøgende En anden fremhævet problemstilling i forbindelse med det kulturelle møde i sundhedssektoren er, at patientgruppen modtager mange besøg af pårørende bestående af store grupper. Dette bliver af nogle sygeplejersker anset for at være et problem, da det kan være generende for medpatienterne (Nielsen og Birkelund 2009). Heraf kommer det beskrivende kulturbegreb til udtryk, da besøgene bliver anset for at indeholde fællestræk, og herved være forstyrrende for medpatienterne. Modstridende dette påpeger Anne, at ulempen ved så mange besøgende på en gang er pladsmangel, men til gengæld er der også fordele i og med patienterne ikke føler sig alene ( ) Så på den måde, psykisk, tror jeg det er meget godt( ) 1 Ligeledes berøres årsagen til antallet af besøgende på en hjertemedicinsk afdeling, hvortil der svares ( ) akut indlagt, så tænker man åh gud, man skal nå det inden de dør agtigt ( ). Anne udtrykker, at der er fordele ved mange besøgende, bl.a. i form af en ekstra ressource for patienterne. Ligeledes påpeger hun, at antallet af besøgende kan være påvirket pga. en anden kulturel opfattelse af at være akut indlagt på en hjertemedicinsk afdeling. 1 I det følgende vil direkte citater fra Interviewet af Anne blevet citeret i kursiv, samt fed skrift. 20 af 43

21 6.6. Sammenfatning Sammenfattende er kulturmødet præget af forskellige tilgange til patientgruppen i form af det beskrivende og det komplekse kulturbegreb, hvortil empirien oftest peger mod det beskrivende. I tilfælde af sygeplejerskens tilgang i form af det beskrivende kulturbegreb inddrager sygeplejersken sin for-forståelse, og dette kan have en negativ indvirkning på relationen. Derimod kan relationen styrkes ved, at sygeplejersken gør sig sin for-forståelse bevidst, og herved anvender det komplekse kulturbegreb Sygdomsopfattelse (Julie Bjørg Sassersen ) Følgende afsnit vil tage udgangspunkt i førstnævnte antagelse, hvortil det vil blive undersøgt, hvorledes anderledes sygdomsopfattelse har betydning for mødet mellem sygeplejersken og patienterne, og ligeledes hvorvidt forventningerne til mødet er forskellige Anderledes sygdomsopfattelse Som nævnt i indledningen oplever sygeplejepersonalet forskellige frustrationer i forbindelse med det kulturelle møde, i form af anderledes sygdomsopfattelse, samt begrænset kendskab til det danske sundhedsvæsen (Sundhedsstyrelsen 2010). Anne blev spurgt ind til, om det er hendes indtryk at patienterne har en anden sygdomsopfattelse. Hertil svarer Anne, at det primært er den ældre generation, som kom hertil i 70 erne og muligvis ikke gået i skole i hjemlandet. Hun nævner et eks. med diabetespatienter (på en hjertemedicinsk afdeling), og fortæller at begrænset eller manglende uddannelse kan resultere i at, ( ) så har man ikke den baggrund for at vide, at hvidt brød er usundt, for meget sukker er usundt og sådan noget ( ). Ydermere påpeger hun, at det er et problem at undervise og vejlede patienterne i ændring af livsstil, da hun oplever at patienter (indlagt på en hjertemedicinsk afdeling) ingen forståelse har for, hvad der kan forhøje blodsukkeret. Til dette skal dog tilføjes at samme problemstilling også findes hos mange danske diabetespatienter, og er derfor ikke kun et problem hos patientgruppen. Muligheden for optimal undervisning kan være bedre hos de danske patienter, da sprogbarrieren ikke er en hindring. Det fremhæves i ovenstående citat, at uddannelse spiller en rolle i forhold til håndtering og forståelse af nye informationer. Således kan kulturel baggrund påvirke 21 af 43

22 patienternes forudsætninger for at agere hensigtsmæssigt i henhold til nye informationer. Det er derfor vigtigt, at sygeplejersken tager højde for informationsniveauet, så patienten kan få den fornødne viden. Ifølge Sundhedsstyrelsen ses en markant forskel på vurdering af eget helbred og psykiske tilstand hos patientgruppen. I de ældre aldersgrupper er andelen af dårligt selvvurderet helbred størst, hvortil flere kvinder end mænd vurderer deres helbred som dårligt (Sundhedsstyrelsen 2010). Anne hævder, at sygdomme relateret til en hjertemedicinsk afdeling opfattes forskelligt alt efter kulturel baggrund. Patienterne ser hjertesygdomme som en alvorlig ting; ( )så snart man nævner ordet blodprop og hjerte, så er det jo liv eller død ( ). Med dette citat, er det muligt, at Anne henviser til, at patienternes sygdomsopfattelse og manglende kendskab til danske behandlingsmuligheder gør, at de kan have svært ved at håndtere og acceptere den givne information. Det kan være, at Annes for-forståelse er præget af at arbejde på en hjertemedicinsk afdeling, hvilket resulterer i, at hun finder hjertesygdomme, såsom blodpropper, mindre alvorlige sammenlignet med patienter og pårørende. Vi forestiller os, at andre patienter med dansk oprindelse finder hjertesygdomme ligeså alvorlige som patientgruppen Patienterne er tilfredse Forskellige forventninger fra sygeplejerskerne og patienterne kan resultere i, at sygeplejen påvirkes. I en kvantitativ undersøgelse foretaget af Catinet i 2006 blandt flygtninge, indvandrere og deres efterkommere bliver det fremlagt, at 87,2 % ikke har oplevet at blive forskelsbehandlet pga. etnicitet. Dog giver 7,9 % udtryk for at være blevet misforstået af sundhedspersonalet (Christensen 2007). Det er interessant, at patienterne har en anden oplevelse af mødet med sundhedspersonalet, hvilket må betyde, at de møder det danske hospitalsvæsen med andre forventninger og holdninger, modstridende sundhedspersonalets forventninger. Dog gives der udtryk for misforståelse, hvilket kan være forårsaget af sprogbarrieren. Kulturkløften mellem patientgruppen og sygeplejersker, kan ifølge Anne afhjælpes ved indførelse af kulturelle mediatorer. Dog påpeger Anne, at funktionen skal indføres mere end en gang ugentlig, mere uddannelse, samt funktionens omfang skal fremstå mere konkret. Ifølge sundhedsloven er det ikke lovligt at sygeplejerskerne møder patientgruppen med en for-forståelse indeholdende fordomme og negative 22 af 43

23 forventninger. Alle patienter er berettiget lige adgang, og hvis patientgruppen er mere ressourcekrævende må sygeplejerske indordne sig efter dette, for ikke at overskride loven Sammenfatning Patienterne bliver anset for havende en anden sygdomsopfattelse, hvilket bekræftes af Anne, der påpeger patienternes forståelse af at være hjertesyg. Det kan dog være at Annes for-forståelse omkring hjertesygdomme er præget af hendes arbejde og herved påvirket. Det påpeges, at patienterne ikke føler sig forskelsbehandlet, som må betyde at sygeplejerske og patienterne møder hinanden med forskellige forventninger Relationen I det følgende afsnit tages der udgangspunkt i antagelsen; etniciteten påvirker relationen mellem sygeplejerske og patient. I denne del af analysen vil det blive præsenteret, hvilke faktorer, der har betydning for relationen, og det undersøges hvorvidt sygeplejerskerne fra de forskellige undersøgelser gennemgår faserne i menneske-til-menneske forholdet, i fællesskab med patienterne. Ligeledes undersøges det hvilke faktorer der har indflydelse på hvordan faserne forløber og sættes videre i forhold til antagelserne Menneske-til-menneske forhold Det er i sygeplejen vigtigt at fokusere på mennesket som et unikt individ, da dette er en forudsætning for, at individuelle behov kan imødekommes. Travelbee hævder, at såfremt en optimal sygepleje kan udføres, må der skabes et menneske-til-menneske forhold, hvilket bliver anset som det vigtigste mål, for at kunne yde den optimale sygepleje. Dette forhold etableres, ved at gennemgå fem faser: Det første møde, fremvækst af identiteter, empati, sympati og gensidig forståelse. Såfremt dette forhold opbygges, skabes altså en relation hvor sygeplejerske og patient ser hinanden som unikke individer, hvilket er grundlaget for den optimale sygepleje (Travelbee 2010). 23 af 43

24 8.2. Det første møde Det første møde mellem sygeplejerske og patienterne er vigtig for den videre udvikling af relationen (Travelbee 2010). I fasen det første møde er det nemlig vigtigt at møde den anden uden, at erfaringer eller fordomme dominerer (ibid.). Anne fortæller i interviewet om en situation, hvor hun har overhørt en kollegas første møde med en patient: ( ) nå, hvor lang tid har du været her, kan du slet ikke dansk? (...). Sygeplejersken møder patienten med en manglende forståelse for patientens situation og baggrund. Som det nævnes i indledningen kom denne patientgruppe til landet med det formål at arbejde, og der var på givne tidspunkt ikke sprogmæssige krav. Sygeplejersken viser således ikke empati for patientens situation, og møder ikke patienten med åbent sind hvilket er modstridende Travelbees teori om menneske-til-menneske forholdet, hvis begyndelse netop tager udgangspunkt i det første møde som skal foregå med åbent sind. Den beskrevne situation kunne let udvikle sig til en konflikt i stedet for et møde, idet samtalen så godt som opgives på forhånd af sygeplejersken. Noget tyder på, at konflikten mellem sygeplejerske og patient er på andet trin; personificering, hvor der bliver placeret skyld hos den anden, og misforståelser og negative følelser florerer (konflikthåndtering). Sygeplejersken formår ikke at sætte sig i patientens sted, forekommer fordømmende i sin udtalelse og lægger skyld hos patienten ved at vedkommende ikke kan dansk. Det står i Sundhedsloven, at alle har lige adgang til sundhedsvæsenet, men når sygeplejersken tilsyneladende lader sin for-forståelse komme i vejen for sit møde med patienten synes patienten ikke at have lige let adgang til sundhedsvæsenet som en etnisk dansk patient, hvor sproget ikke er en hindring. Dette første møde mellem sygeplejerske og patient påvirker ligeledes den næste fase; fremvækst af identiteter Fremvækst af identiteter I undersøgelse af Michaelsen et. al. giver sygeplejersker udtryk for, at patienter med anden etnisk baggrund overdriver deres smerte og sygdom (Michaelsen et. al. 2007). Det er sygeplejerskens ansvar at planlægge, styre og lede interaktionen på en sådan måde, at der udvikles et menneske-til-menneske forhold (Travelbee 2010). Dette er en udfordring, hvis sygeplejersken lader sin for-forståelse påvirke mødet med patienten. Travelbee hævder, at tidligere erfaringer påvirker mødet, og at det første indtryk af 24 af 43

25 den anden ofte bestemmes af baggrundserfaringer, og indtrykket af den anden kan dermed blive fordrejet (ibid). Sygeplejersken bør så vidt muligt lægge sin forforståelse til side, når hun møder en patient for første gang, idet opbygning af relationen fordrer, at begge parter i en gensidig proces mødes med åbenhed. Hvis sygeplejerske og patient mødes med åbenhed, bliver det nemmere at indtage næste fase som er fremvækst af identiteter, hvor parterne lærer at værdsætte det unikke ved det andet menneske og påbegynde etablering af tilknytning til den anden (ibid.). Annes eksempel viser dermed en uhensigtsmæssig måde at møde patienten på, idet der er manglende forståelse for patientens situation. Således kan det forekomme, at patienterne får tilskrevet sig nogle karaktertræk, som ikke stemmer overens med personens værdier. Dette er problematisk for etableringen af menneske-til-menneske forholdet, eftersom en fordømmelse kan finde sted, og kan hæmme opbyggelsen af et forhold med fremvækst af identiteter (ibid.). Annes ovenstående citat illustrerer, hvordan patienten opfattes ud fra det beskrivende kulturbegreb, idet sygeplejersken fordømmer patienten på forhånd, og derfor besværliggøres muligheden for at skabe en relation. Samtidig hæmmer sygeplejerskens tilgang muligheden for at nå den anden fase i menneske-til-menneske forholdet, idet sygeplejersken ikke møder patienten som unik Gensidig forståelse Når Empati, sympati og gensidig forståelse skal opnås, må patient og sygeplejerske i fællesskab have gennemgået de to første faser. Empati indebærer forståelse for den anden og evnen til at kunne sætte sig i den andens sted. Sympati udspringer af empati, og omhandler ligeledes forståelse, samt ønsket om at lindre den andens fysiske og psykiske smerter. Nogle sygeplejersker finder det interessant og oplysende at lære noget om en anden kultur, og føler de vokser i deres profession ved denne slags erfaringer (Troelsen 2006). Denne holdning kan være fordelagtig for opbyggelsen af relationen, idet indstillingen til fremmede kulturer er åben, og gør det nemmere for sygeplejersken og patienten i fællesskab at gennemgå faserne mhp. et menneske-tilmenneske forhold. Denne indstilling havde den tidligere nævnte sygeplejerske muligvis. Sygeplejersken tog imod mad fra en patients pårørende, og dette skabte en positiv situation, hvilket til dels bundede i, at sygeplejersken tog imod med åbent sind, men også at patientens pårørende rakte ud og tilbød noget af deres. Dette er med 25 af 43