Dækningsbidrag og kommunikation

Transkript

1 Dækningsbidrag og kommunikation 2 sider af samme sag 7.semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Dækningsbidrag og kommunikation 2 sider af samme sag Forfatter: Hallur Hansen Vejleder: Vibeke Kragh VIA University College, Campus Horsens 23/

2

3 Forord Dette speciale er skrevet som en del af bygningskonstruktørudannelsens 7. semester og er en del af pensummet. Jeg har valgt at skrive om Hvordan overholder man det estimerede dækningsbidrag i en totalentreprise. I forbindelse med mit praktikophold hos Dansk Boligbyg, oplevede jeg at byggesagen jeg var tilknyttet, ikke ville overholde det estimerede dækningsbidrag. Derfor syntes jeg, at det var interessant at undersøge om hvordan man kunne gøre tingene anderledes fremover, med fokus på granskning af udbudsmaterialet, samt kommunikationen i projekteringsteamet og i mellem projektlederen og byggelederen internt i Dansk Boligbyg. Specialet skal give en vurdering på hvordan man kan gøre tingene anderledes i forbindelse med en totalentreprise fremover. Specialet er udarbejdet efter undersøgelser af teori fra, bøger, artikler på internettet, undervisningsmateriale fra VIA University College Horsens, samt egne erfaringer fra byggebranchen og praktikopholdet. Empirien der indarbejdet i specialet, har jeg fået ved interviewe projektlederen og byggelederen på den byggesag jeg var tilknyttet, samt egne erfaringer fra praktikopholdet. Jeg vil gerne takke Tommy B. Kristensen og Ole Stork fra Dansk Boligbyg, for medvirken i interviews. Jeg vil sende en speciel tak til min vejleder Vibeke Kragh for god vejledning og hjælp gennem specialeforløbet. Jeg håber i finder mit speciale interessant. God fornøjelse. Hallur Hansen Side 2 af 47

4 Abstract This thesis is written, as a part the of Architectural Technology and Construction Management education 7th semester and is part of the curriculum. My problem statement has been How can we observe the estimated gross margin in a turnkey contract. In my internship, I experienced that the building project that I was attached to, would not observe the estimated gross margin. Therefore, I thought it was interesting to examine how you in the future can avoid it to happen again. The thesis shows, that in order to observe the estimated gross margin in a turnkey contract, you need to have a formal handover of the building project, between the project manager and construction manager. It also shows that you have to hold on to the starting point for the building project. Here I mean the tender documents. Side 3 af 47

5 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Abstract... 3 Billedliste Indledning med problemformulering... 7 Baggrundsinformation og præsentation af emne... 7 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål... 7 Problemformuleringens spørgsmål Underspørgsmål... 8 Afgrænsning... 8 Valg af teoretisk grundlag og kilder... 9 Valg af metode og empiri... 9 Rapportens struktur og argumentation Byggesagen Indledning til afsnit Lidt baggrundsinformation om byggesagen Byggesagens udbudsform Byggesagens organisationsdiagram Indledning til byggesagens organisationsdiagram Bygherre og rådgivere Bygherre og totalentreprenør Totalentreprenør og rådgiver Rådgiver og underrådgiver Totalentreprenør og underentreprenør Granskning Indledning til afsnit Hvad er granskning Hvorfor er det vigtigt at granske udbudsmaterialet Hvilke værktøjer har man til granskning Empiri Indledning til afsnit Opsummering af interview Diskussionsafsnittet Side 4 af 47

6 Delkonklusion Kommunikation Indledning til afsnit Hvad er god kommunikation Hvad er god kommunikation i et team, herunder hvad er god kommunikation i et projekteringsteam, med udgangspunkt i en totalentreprise Hvordan kan overdrage en byggesag bedst muligt, mellem en projektleder og en byggeleder Empiri Indledning til afsnit Opsummering af interview Diskussionsafsnittet Delkonklusion Udførsel Indledning til afsnit Ekstra arbejder AB92 og Hørlyck Empiri Diskussionsafsnittet Delkonklusion Konklusion Kildeliste Bilagsliste Side 5 af 47

7 Billedliste Figur 1: Situationsplan egen skitse Figur 2: Organisationsdiagram for byggesagen egen skitse af organisationen Figur 3: Eksempel på granskning fra 5. semester Figur 4: Udklip fra granskning i 7. semester eget billede Figur 5: Udklip fra granskning på 7.semester med checklisten eget billede Figur 6: Udklip fra granskning på 7. semester eget billede Figur 7: Udklip af den juridiske tidslinje fra 5.semester eget billede Figur 8: Model over årsag og virkninger ifm. ekstra arbejder udklip fra bogen Anlægsprojekter, styring og økonomi Side 6 af 47

8 1 Indledning med problemformulering Baggrundsinformation og præsentation af emne Dette er et speciale som er en del af pensum på bygningskonstruktøruddannelsens 7. semester. Specialet skal omhandle et emne vi selv har valgt. Ifølge semesterorienteringen skal specialet følge Rapportguiden for Bygningskonstruktøruddannelsen. Jeg har valgt at skrive om, hvordan man kan overholde det estimerede dækningsbidrag i totalentreprise. Begrundelse for emnevalg og fagligt formål I forbindelse med bygningskonstruktøruddannelsen, er der en praktikperiode på 20 uger. Jeg var i praktik hos en virksomhed Dansk Boligbyg der udfører byggeopgaver i hoved og totalentrepriser. Virksomheden har ingen egenproduktion, dvs. at de kun har styring af byggesagerne og at underentreprenører udfører arbejdet. Byggesagen som jeg var tilknyttet i praktikperioden, bliver udgangspunktet for specialet. Jeg var tilknyttet en byggesag i Horsens som blev udført i en totalentreprise, hvor der skulle opføres en skole med en teknisk skole, handelsskole og HHX og HTX. Byggeriet omfattede også en sammenbygning med en eksisterende bygning på grunden. Bygningen var i 2 etager. Da der var flere fysik og kemilokaler i bygningen, samt lokaler til den tekniske skole, var der en masse tekniske installationer i byggeriet. Det gjorde, at der var store krav til koordineringen og projekteringen af projektet. Da Dansk Boligbyg blev inviteret til at byde på totalentreprisen, sammensatte de et team med en ingeniør, arkitekt og en fra Dansk Boligbyg som skulle projektere bygningen. Dansk Boligbyg købte ingeniøren og arkitekten ind som en underrådgiver. Ingeniøren havde solgt ventilationsentreprisen til en virksomhed, som så skulle projektere og levere og montere ventilationsdelen. Det skulle vise sig at give mange problemer med koordineringen. Det var hurtigt at jeg fandt ud af, at der var uklarheder i udbudsmaterialet. F.eks. at nogle ting stod i arbejdsbeskrivelsen, men de var ikke tegnet på tegningerne. Der var også kommunikationsbrister hos ingeniøren, hvor de f.eks. havde placeret en radiator der hvor en EL tavle skulle være. Alle de uoverensstemmelser der var mht. om de stod i arbejdsbeskrivelsen, men ikke var tegnet, gjorde at underentreprenøren ikke ville lave en del arbejder, hvis ikke det blev skrevet som ekstra arbejde. Men for at undgå at arbejdet ville stoppe op, så blev de bedt skriftligt om at udføre arbejdet på den betingelse, at hvis vi efterfølgende fandt det i udbudsmaterialet, fik de ikke ekstra penge for det. Side 7 af 47

9 Der var også mange tekniske installationer der skulle føres fra rum til rum, som så gjorde at der skulle være mange gennemføringer i væggene. Ingeniørerne tegnede kun udsparinger hvis der var 3 rør eller mere. Problemet var bare at det stod ingen steder, så der var mange huller der skulle bores bagefter. Og når Dansk Boligbyg sender udbudsmaterialet ud med tegninger og arbejdsbeskrivelser til underentreprenørerne, sender de samtidig et dokument Generelle Bestemmelser hvori der står at underentreprenøren selv skal betale for at bore huller i væggene, så kan det blive en dyr omgang hvis UE ikke læser dem inden de afgiver tilbud. I denne byggesag var det en projektleder fra DBB som kalkulerede på sagen. Det var projektlederen der var med i projekteringen af bygningen og det var også ham der kontraherede med UE. I udførelsesfasen blev byggesagen overdraget til en byggeleder, som skulle stå for byggesagen. Men når man som byggeleder ikke er med i projekteringen og kontraheringen med underentreprenørerne og samtidig ikke har en reel overdragelse af byggesagen, så kan blive svært at styre byggesagen. Det giver også nogle udfordringer mht. hvad der er med i tilbuddet fra underentreprenørerne og hvad der evt. er ekstra arbejde. Alle de problemstillinger gjorde, at jeg syntes at der var nogle ting man kunne gøre anderledes, når man arbejder med en totalentreprise. Både som totalentreprenør og som underentreprenør. Problemformuleringens spørgsmål Hvordan sikrer en entreprenør sig, at det estimerede dækningsbidrag holder? Med særligt fokus på kommunikationens og granskningens betydning for spørgsmålet og med udgangspunkt i en konkret byggesag Underspørgsmål Hvilken betydning har manglende granskning af udbudsmaterialet, for byggesagen? Hvilken betydning har manglende kompetencer hos en projekteringsleder, for et byggeri? Hvilken betydning har manglende kommunikation mellem totalentreprenør og rådgivere, for byggeriet? Herunder hvilken betydning har det at der er tale om et projekteringsteam? Hvilken betydning har det for byggesagen at ledelsen er delt mellem en projektleder og en byggeleder? Herunder hvilke opgaver ligger hos hvem, hvordan sikres overdragelsen af byggeriet mellem dem, hvordan udnyttes deres respektive kompetencer optimalt? Afgrænsning Jeg vil afgrænse specialet, til at omhandle mine undersøgelser af de overnævnte spørgsmål. Specialet afgrænses til at omhandle den byggesag hvor jeg var i praktik. Side 8 af 47

10 Valg af teoretisk grundlag og kilder Som teoretisk grundlag for at skrive dette speciale, vil jeg bruge de bøger der er relevante for emnet. Som kilder vil jeg bruge byggelederen og projektlederen som var på byggesagen. Valg af metode og empiri For at lave dette speciale, vil jeg først beskrive hvad en totalentreprise er og hvilke fordele og ulemper der er ved en totalentreprise, fra entreprenørens side. Som empiri vil jeg bruge de erfaringer jeg har fået i praktikperioden. Jeg vil også lave interviews med dem jeg har arbejdet med. Det er byggelederen og projektlederen fra Dansk Boligbyg, samt de underentreprenører der vil medvirke. Rapportens struktur og argumentation Specialet opdeles i en 3 delt struktur: 1) indledning med problemformulering, hvor jeg beskriver problemstillingen og hvorfor jeg synes det er interessant, 2) hovedafsnit som indeholder analyser, diskussion og delkonklusioner, her skriver jeg om den teoretiske del og hvor jeg behandler/analyserer på mine spørgsmål. Alle underafsnit bliver besvaret med en delkonklusion, 3) herefter konkluderer jeg på problemformulerings spørgsmål. Side 9 af 47

11 2 Byggesagen Indledning til afsnit 2 I dette afsnit vil jeg redegøre for byggesagen som er udgangspunktet for specialet. Der vil også blive redegjort for byggesagens udbudsform og organisation. Og så vil jeg forklare lidt om hvilke aftaledokumenter de forskellige parter har gjort aftale på baggrund af. Lidt baggrundsinformation om byggesagen I forbindelse med at teknisk skole, handelsskolen, HTX og AMU i Horsens fusionerede i 2011, blev man nødt til at udbygge Learnmark Horsens. Learnmark rådede over m2 bygninger i forvejen, og i forbindelse med fusionen i 2011 var en del af visionen, at der skulle etableres et samlet erhvervsgymnasium ved sammenlægningen af HHX/Handelsgymnasiet og HTX/Teknisk Gymnasium på Stadionvej. Ved at samle de to gymnasiale uddannelser geografisk, vil betyde en styrkelse fagligt, pædagogisk og skolemiljømæssigt. Learnmark skulle opføre 2 bygninger. En HTX bygning på ca. 2300m2, som er tidssvarende til HTX fagene, hvor de studerende sammen med faglærerne ville få de mest optimale omgivelser for undervisningen. Den skulle have faglokaler til alle de erhvervsuddannelser skolen tilbyder, samt flere kemi, fysik og biolokaler. Og så ville man også have en multisal på omkring 500m2, hvor man kunne lave et samlingssted for hele skolen. En bygning som man samtidig kunne bruge til mange af de aktiviteter, som skolen planlægger at kunne tilbyde de studerende. Herunder en række sportslige aktiviteter som også kan tilgodese de studerende på studieretningen Sportscollege. Der skal samtidig opføres en mellembygning, der kommer til at være en forbindelse mellem den nye HTX fagbygning og de eksisterende bygninger. Imellem HTX fagbygningen og den eksisterende bygning på nordsiden, skal der etableres Learning Street, som skal binde det hele sammen, også ved evt. fremtidig udvidelse af skolen. Side 10 af 47

12 Figur 1: Situationsplan egen skitse Byggesagens udbudsform Byggesagen blev udbudt som en totalentreprise, i begrænset udbud med prækvalifikation. Der blev indbudt min. 4 og max. 6 entreprenører til at byde på byggesagen, som var anslået til koste mellem mio. kr. eks. moms. Til at blive prækvalificeret til at byde på opgaven, havde bygherren stillet nogle kriterier op som entreprenørerne skulle oplyse ham om ved afgivelse bud. Tildelingskriteriet var det økonomisk mest fordelagtige bud vurderet på grundlag af de kriterier bygherren har stillet op inden udbuddet. I denne byggesag havde bygherren lavet hovedtrækkene i udformningen af bygningerne. Han havde lavet indretningen og hvordan bygningen skulle fremstå, mht. facader og situationsplanen. Bygherren havde stillet nogle krav til vægge, etageadskillelse, lofter m.m. Herefter skulle totalentreprenøren ind og projektere bygningen. Byggesagens organisationsdiagram Indledning til byggesagens organisationsdiagram I denne del af afsnittet redegøres der byggesagens organisation. Der redegøres om hvordan byggesagens organisation hænger sammen, om hvem der aftale med hinanden, om hvad aftalegrundlaget er og om hvilke aftaledokumenter de har lavet på baggrund af. Side 11 af 47

13 Herunder ses organisationsdiagrammet for byggesagen: Figur 2: Organisationsdiagram for byggesagen egen skitse af organisationen Bygherre og rådgivere Da bygherren skal til at bygge, sætter han et team sammen af rådgivere. Teamet består af en ingeniørvirksomhed, en arkitekt, samt nogle folk fra bygherrens virksomhed, i dette tilfælde fra skolen. Det kan være nogle der kommer til at tage sig af bygningerne efter aflevering. En bygherre bruger rådgiveren til mange forskellige ting i en byggesag. Ud fra mine egne erfaringer i byggebranchen og fra skoleperioden, kan det f.eks. være at hjælpe med at: Afslutte et idéoplæg Lave byggeprogrammet i en totalentreprise eller byggesagsbeskrivelsen i en hovedentreprise Projektere bygningen, hvis det er en hovedentreprise. Dvs. lave alle arbejdsbeskrivelserne og tegninger Være med i udvælgelsen af entreprenører Bistå bygherren i udførelsesfasen Stå for den økonomiske del i udførelsesfasen Lave tilsyn i udførelsesfasen Være med i afleveringsforretningen ABR 89 (Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand oktober 89) Bygherren og rådgiverne laver en aftale på baggrund af ABR 89 og idéoplægget fra bygherren. ABR 89 er ikke en lov, men er et juridisk aftaledokument, også kaldet agreed Side 12 af 47

14 document, som boligministeriet sammen med en række rådgiverorganisationer har udarbejdet. For at ABR 89 skal være gældende i den konkrete byggesag, skal begge parter acceptere den som aftalegrundlag. ABR 89 har nogle bestemmelser, der fastlægger og regulerer forholdet mellem en bygherre og en rådgiver. Det er bestemmelser, der er brugt inden for teknisk rådgivning og bistand indenfor bygge og anlægsområdet. ABR 89 bliver også brugt når man som totalentreprenør, skal projektere en byggesag færdig og der bruger en ekstern rådgiver Bygherre og totalentreprenør I en totalentreprise, er det totalentreprenøren der har ansvaret for at projektere bygningen færdigt, det er ham der har ansvaret for tegninger og arbejdsbeskrivelser, han har ansvaret for koordineringen af arbejdet, samt for udførslen af arbejdet. Totalentreprenøren påtager sig arbejdet til en aftalt pris, kvalitet, samt en tidsplan ABT 93 Almindelige Betingelser for Totalentreprise Da en byggesag er udbudt i en totalentreprise og bygherren har valgt en entreprenør til byggesagen, laver de en aftale på baggrund ABT 93 og det udbudsmateriale som bygherrens rådgivere har udarbejdet. ABT 93 er ligesom ABR 89 ikke en lov, men er også et agreed document. ABT 93 skal også godkendes af begge parter for at være gældende. Ligesom med ABR 89, er det Boligministeriet sammen med en række aktører i byggebranchen der har lavet ABT Totalentreprenør og rådgiver Når en totalentreprenør har fået byggesagen tildelt, skal han til at projektere projektet færdigt. Hvis totalentreprenøren ikke selv har kompetencen til at projektere det, både teknisk og arkitektonisk, køber han en ingeniør og arkitekt ind som underrådgiver. De projekterer projektet i samarbejde med totalentreprenøren, idet totalentreprenøren over for bygherren ansvarlig deres arbejde. Totalentreprenøren og rådgiverne laver en aftale på baggrund af ABR 89 og udbudsmaterialet. ABR 89 er præsenteret i punkt på side Rådgiver og underrådgiver Hvis en rådgiver ikke har tid eller kompetence til udføre hele opgaven, kan rådgiveren jf. ABR 89, pkt , indkøbe en underrådgiver til udføre dele af opgaven. I denne byggesag valgte både ingeniørrådgiveren og arkitekten at indkøbe underrådgivere. I ingeniørens tilfælde købte de ventilationsentreprisen udefra, både til projektering og udførsel. Og arkitekten/tegnestuen som Dansk Boligbyg havde brugt som underrådgiver i Side 13 af 47

15 starten af byggesagen, havde ikke tid til at være at på sagen og købte en underrådgiver udefra. Arkitekten der var på sagen, fungerede som projekteringsleder. Mellem rådgiver og underrådgiver laves der en aftale på baggrund af ABR 89 og det udbudsmateriale der foreligger. ABR 89 er præsenteret i punkt på side Totalentreprenør og underentreprenør Når man som entreprenør bliver indbudt, eller vælge at afgive et tilbud på en byggesag udbudt som en totalentreprise, finder man overslagspriser på de diverse entrepriser. Og får entreprenøren opgaven, vil rådgiverne i samarbejde med entreprenøren udarbejde arbejdsbeskrivelser og tegninger. Herefter udsender entreprenøren arbejdsbeskrivelserne og tegningerne til de underentreprenører man vil arbejde med og opfordrer dem til at afgive tilbud på arbejdet AB 92 Almindelige Bestemmelser for arbejder og leverance i bygge og anlægsvirksomhed Da totalentreprenøren har valgt sine underentreprenører, laver de en aftale sammen på baggrund af AB 92 og det udbudsmateriale som totalentreprenørens rådgivere har lavet. AB 92 er ligesom ABR 89 og ABT 93 ikke en lov, men et agreed document. For at AB 92 skal gælde, skal begge parter godkende den. Det er Boligmisteriet der har udarbejdet AB 92 sammen en række af byggebranchens aktører, ligesom med ABR 89 og ABT 93. Side 14 af 47

16 3 Granskning Indledning til afsnit 3 I denne del af specialet vil jeg redegøre om granskning af udbudsmaterialet i tilbudsfasen. Jeg vil redegøre for: Hvad er granskning af udbudsmaterialet; hvorfor er det vigtigt, at man har en granskning af udbudsmaterialet og hvilke værktøjer har man til granskning. Det vil være den teoretiske del af afsnittet. Og så vil jeg redegøre for, hvordan man som entreprenør gransker udbudsmaterialet, fra en totalentreprenørs synspunkt. Det bliver baseret på interview af projektlederen fra Dansk Boligbyg, hvor jeg var i praktik. Og til sidst vil jeg lave en analyse, hvor jeg sammenholder teorien jeg finder, med empirien jeg indsamler. Hvad er granskning Hovedformålet ved at granske udbudsmaterialet, er at sikre sig at entreprenøren har de nødvendige oplysninger til at kunne udføre opgaven. Granskingen kan ses som et værktøj til, at kunne udføre opgaven ordentligt. Når man gransker udbudsmaterialet, gennemgår man udbudsmaterialet for at finde ud af, om man nu har fået alle de rigtige oplysninger om projektet. Det kan f.eks. være byggesagsbeskrivelsen, arbejdsbeskrivelser, tegninger, geoteknisk rapport, udbudstidsplan osv. Når man gransker f.eks. byggesagsbeskrivelsen, ser man efter de juridiske betingelser bygherren har stillet op. Er der tale om AB 92 der kommer til at ligge som aftalegrundlag, ser man hvilke evt. tilføjelser bygeherren har lavet. Man ser på f.eks.: Skal man stille sikkerhed? Hvor lang er vedståelsesfristen på tilbuddet? Er man en del af bygherrens forsikring? Er der tidsfrister for spørgsmål til udbudsmaterialet? Hvordan er betalingsbetingelserne mht. a contobegæringer? Det kan være meget simpelt at granske udbudsmateriale. Her ses et eksempel på hvordan man kan granske i byggesagsbeskrivelsen. Det er taget ud af granskningen af byggesagsbeskrivelsen, vi havde i 5.semester. Her har vi gennemlæst byggesagsbeskrivelsen og fundet ud af, at her noget vi skal være opmærksom mht. til betaling. I byggesagsbeskrivelsen har bygherren lavet en Figur 3: Eksempel på granskning fra 5. semester Side 15 af 47

17 ændring/tilføjelse omkring betalingsbetingelserne i AB92, over for os som hovedentreprenør. Her har vi highlightet teksten, fordi vi syntes det er en væsentlig ændring og er noget man skulle være opmærksom på og forholde sig til. I både AB92 og ABT 93 står der i 2, stk.2: Der bydes på grundlag af de oplysninger og krav, som indeholdes i udbudsmaterialet. Dette skal være entydigt og således udformet, at der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold (AB92 og ABT93). Men for at skubbe ansvaret fra sig selv ved evt. manglende eller uklart udbudsmateriale, skriver bygherren ofte som en tilføjelse til 2, stk.2 i AB92 og ABT93, at f.eks.: Tilbudsgiverne må selv kontrollere, at de udleverede udbudsdokumenter er komplette, idet ansvaret for et evt. for lavt tilbud som følge af manglede blade, tegninger m.m. alene er tilbudsgiverens. Derfor gransker man også tegningerne og arbejdsbeskrivelserne i udbudsmaterialet. Her ser man f.eks. på om: Udbudsmaterialet er entydigt? Passer tegningerne sammen? Har man alle tegningerne? Er alle arbejdsbeskrivelserne med? Er projektet bygbart? Ofte har man i forbindelse med tilbudsgivning, mulighed for at komme ud på det sted som der skal bygges, for at orientere sig om omgivelserne på stedet. Det er også granskning. Der har man mulighed for at se, om der noget man som entreprenør, skal tage højde for i forbindelse med udførslen af byggeriet. Nedenfor er et eksempel fra byggesagsbeskrivelsen jeg sidder med på 7.semester, hvor bygherren gør opmærksom på at den bydende selv skal orientere sig om arbejdsvilkårene på stedet, der anses som for nødvendige for tilbudsgivningen. Figur 4: Udklip fra granskning i 7. semester eget billede Side 16 af 47

18 Med denne tilføjelse i AB92, kan den bydende ikke komme bagefter og kræve ekstra penge for evt. forhold han havde kunnet kalkuleret med eller taget forbehold for ved tilbudsgivningen. Hvorfor er det vigtigt at granske udbudsmaterialet En dokumenteret, sammenhængende og systematisk gennemgang af et projekt for at vurdere projektets evne til at opfylde specificerede og underforståede krav, samt for at identificere problemer. (Byggeskadefonden, 2014) Citatet er taget ud af en pjece, som Byggeskadefonden har lavet omkring projektgranskning. Citatet beskriver meget godt, hvorfor det er så vigtigt at man gransker udbudsmateriale. Pjecen beskriver hvorfor man gransker udbudsmaterialet og hvorfor det er vigtigt at granske materialet. Den henvender sig mest til de projekterende der laver udbudsmateriale. Som totalentreprenør i en byggesag, er det totalentreprenøren der projekterer projektet. Derfor er Byggeskadefondens pjece også relevant for totalentreprenøren. Den er opbygget sådan, at den kan bruges som en slags checkliste i forbindelse med granskning. Her er model fra Byggeskadefondens pjece. Her kan man få et godt overblik over hvem kan/skal granske hvad og hvornår. F.eks. hvornår bygherren skal have rådgivere ind over projektet og hvad de skal granske i de forskellige faser. Fase: Bygherren: Rådgiveren: Entreprenøren: Program: Granskning af byggeprogram Vurdering af sammenhæng i program Granskning rådgiveraftale Vurdering af ydelser, tid og økonomi Granskning af byggeprogram Vurdering af sammenhæng i program Vurdering af ydelser, tid og økonomi Projektforslag: Hovedprojekt: Udførelse: Granskning af tegninger, beskrivelser, økonomioversigter, tidsplaner Vurdering af overordnede linjer i projektet Vurdering af budget, drift, levetider, totaløkonomi Granskning af kontrol og tilsynsdokumenter Vurdering af kontrol og tilsynsforskrifter og det løbende kontrol og tilsynsarbejde Granskning af tegninger, beskrivelser, økonomioversigter, tidsplaner Vurdering af dispositioner og løsninger Risikovurdering ved svigt Granskning tegninger, beskrivelser, beregninger, økonomi Vurdering af detailløsninger Vurdering af projektændringer Granskning af udførelse Projektoptimering, især vurdering af ændringer i projektet under udførelse Procesgranskning af tegninger, beskrivelser, beregninger Vurdering af udførelse, er alt tegnet og beskrevet? Er projektet bygbart? Er der sammenhæng mellem krav og tid? Procesgranskning af udførelse Projektoptimering, især vurdering af ændringer i projekt under udførelse Side 17 af 47

19 Drift: Granskning af driftsplan Vurdering og tilpasning af driftsplan indarbejdelse af eventuelle ændringer i projektet Granskning af driftsplan Vurdering og tilpasning af driftsplan indarbejdelse af eventuelle ændringer i projektet Ved at lave en projektgranskning af udbudsmaterialet, skaber man sig også et overblik over projektet. Man kan se om man har fået det hele med i udbudsmaterialet man skal have sendt ud, og derved kan man forebygge evt. fejl og mangler i projektet. I Byggeskadefondens pjece står der også, at ved at lave en projektgranskning kan man f.eks. sikre sig at: At der et éntydigt aftalegrundlag At der er en sammenhæng mellem bygherrens forventninger (byggeprogram), løsningsforslag, budget og tidsplan At løsningsforslag til udformning, funktion og byggetekniske detaljer er i overensstemmelse med gældende forskrifter og god byggeskik At der kommer fokus på dispositioner og løsninger, hvor sandsynligheden for svigt og byggeskader er størst Man kan også spare penge, ved at lave en projektgranskning. SBI har i en rapport for Erhvervs og Byggestyrelsen skønnet, at omkostningerne til udbedring af svigt og fejl udgør ca. 10 pct. af byggeriets produktionsværdi. (Byggeskadefonden, 2014) Da en entreprenør bliver indbudt til at byde på et projekt, sætter entreprenøren et team sammen, som ofte består af en ingeniør, en arkitekt og en fra entreprenørens virksomhed. De projekterer så projektet færdigt og får lavet udbudsmaterialet som bliver sendt til de underentreprenører som skal byde på sagen. Det er totalentreprenøren der laver en aftale med bygherren. Det er derved totalentreprenørens ansvar til at få alle de krav og ønsker bygherren har i byggeprogrammet, til at indgå i udbudsmaterialet. I forbindelse med at udbudsmateriale bliver sendt ud, sætter bygherren altid en dato på hvornår seneste frist for entreprenørerne er at sende spørgsmål ind til det udleverede materiale. Herefter vil bygherren sende evt. rettelsesblade ud til alle de bydende. Derfor er det vigtigt for entreprenørerne, at granske udbudsmaterialet ordentligt og derved finde evt. uklarheder i udbudsmaterialet og få svar på de spørgsmål man har. For selv om AB92 og ABT93 fastlægger at udbudsmaterialet skal være klart og entydigt, så viser det sig at bygherren som oftest laver en tilføjelse til AB92 og ABT93 2, stk.2, som formuleres på sådan en måde, at det er tilbudsgiveren der kommer til at sidde med evt. ekstra udgifter i forbindelse med uklart udbudsmateriale. Side 18 af 47

20 Herunder er 2 eksempler på tilføjelser eller ændringer, som bygherren har gjort til 2, stk.2. De er taget ud af bogen Vind Licitationen af Aksel Christiansen. Såfremt udbudsmaterialet forekommer de bydende uklart, må de, forinden tilbud afgives, indhente nærmere oplysninger, idet tab som følge af eventuelle fejlopfattelser er bygherren uvedkommende. (Christiansen, 2004) Med denne tilføjelse siger bygherren, det er op til tilbudsgiveren at spørge om evt. uklarheder, for tilbudsgiveren får ingen penge bagefter. Derfor er det meget vigtigt, at man får gransket og spurgt ind til evt. uklarheder. Der kan blive udarbejdet supplerende detailtegninger efter licitation eller accept. Udførelse i henhold til sådanne detailtegninger er indeholdt i arbejdet, (tilbuddet) med mindre det klart kan påvises, at de beskriver øgede ydelser eller leverancer i forhold til gældende projekt eller i forhold til sædvane. (Christiansen, 2004) Her opfordrer bygherren entreprenøren til at afgive tilbud på noget arbejde, hvor alt udbudsmaterialet ikke er færdigt. Dvs. at entreprenøren ikke ved hvad det er han byder på. I et projekt der er udbudt i en totalentreprise, har bygherren som oftest sat et fast beløb af til projektet. Dette beløb har entreprenøren så forpligtet sig til at projektere og bygge for. Dvs. at totalentreprenøren får ikke ekstra penge fra bygherren for evt. fejl eller mangler i udbudsmaterialet. Derfor er det meget vigtigt, at totalentreprenøren får udarbejdet et så klart og entydigt udbudsmateriale som muligt, så han ikke kommer til at betale for ekstra arbejder under udførslen af byggeriet. Mange byggesager ender i voldgiftsretten på grund af uklarheder i udbudsmaterialet eller fordi det ikke er entydigt. Det bunder i, at entreprenøren vil have ekstra betaling jf. AB 92 15, og tidsfristsforlængelse jf. AB for noget arbejde han har udført, men ikke fremgår af nogen tegning eller arbejdsbeskrivelse. Det siger bygherren så nej til og henviser til den tilføjelse/ændring han har lavet til 2, stk.2 i AB92 eller ABT93, som man kan se i de 2 eksempler foroven. Erik Hørlyck skriver i sin bog Entreprise, Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge og anlægsvirksomhed : AB 2, stk. 2, understreger på grundlag af lang tids voldgiftspraksis, at et udbudsmateriale skal være entydigt og således udformet, at der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold. (Hørlyck, 2009) Her påviser Erik Hørlyck, at selv om bygherren lægger op til at det er op til tilbudsgiveren at undersøge/gennemgå udbudsmaterialet, har bygherren selv et stort ansvar for at udbudsmaterialet er klart og entydigt. Side 19 af 47

21 Erik Hørlyck skriver også at: Grundlaget for 2, stk. 2, er navnlig følgende voldgiftsafgørelser. Voldgiftsretten præciserede og skærpede kravene til ydelsesangivelserne ved KFE DIV, hvori det blandt andet udtaltes at: Tilbudsgivning under licitation er en belastende omkostning for deltagerne, og det må være et krav, udbudsmaterialet er udformet og opbygget logisk og lettilgængeligt med klare og fyldestgørende oplysninger om de i entreprisen indgående komponenter. Selv om man ved fortolkning af det samlede udbudsmateriale kunne nå til det af udbyderen ønskede resultat, må berettiget tvivl i så henseende komme udbyderen til skade. Altså siger voldgiftsretten, at bygherren skal udarbejde en klart og entydigt udbudsmateriale, fordi det er en belastende omkostning at kalkulere tilbud. Voldgiftsretten skrev videre: Med den forholdsvis begrænsede tid, som er til rådighed ved beregningen af tilbud i en entreprise af det foreliggende omfang, må det være begrænset, hvilke krav der kan stilles til en bydende med hensyn til en nærmere gennemgang af tegningsmateriale og indholdet af de andre entrepriser. Voldgiftsretten konstaterer videre, at en tilbudsgiver ikke kan nå at gennemgå alt udbudsmaterialet, inden han afgiver tilbud. Molt Wengel som er et Advokatpartnerselskab, henviser på deres hjemmeside til en byggesag, som endte i voldgiftsretten i 2009, netop på grund af uklart udbudsmateriale. Det var et boligbyggeri med parkeringskælder der skulle opføres. Her var betonelementmontagen udbudt særskilt som en fagentreprise. Med i udbudsmateriale havde entreprenøren fået fællesbetingelser, fagbeskrivelse for betonelementmontagen, en montageplan, tegningsfortegnelse og byggeandragendet. I fællesbetingelserne havde bygherren tilføjet en ansvarsfraskrivelse om, at alle bi ydelser skulle være indeholdt i entreprenørens tilbud uanset om de direkte var nævnt i beskrivelsen. (Molt Wengel, u.d.) Bygherren og entreprenøren blev uenige om hvorvidt montagen af de indvendige skillevægge af letbeton var indeholdt i entreprisen. Det fremgik ikke at skillevæggene af fagbeskrivelsen for elementmontagen eller montageplanen at skillevæggene var en del af entreprisen, men det stod i byggeandragendet. Voldgiftsretten skrev at selv om hovedentreprenøren kunne have gjort sig nogle overvejelser omkring skillevæggene, fandt vodgiftsretten ikke, at hoventreprenøren skulle hæfte for de manglende oplysninger i det centrale projektgrundlag. (Molt Wengel, u.d.) Side 20 af 47

22 Også i denne sag fastslog voldgiftsretten at: udbudsmaterialet skal være udformet og logisk opbygget, så fyldestgørende oplysninger om de i entreprisen indgående komponenter er klare og let tilgængelige. Da det ikke var tilfældet, fik hovedentreprenøren medhold i kravet om merbetaling for montagen af væggene. (Molt Wengel, u.d.) Som det fremgår af både teorien Erik Hørlycks Entrepriseret og den deri anførte voldgiftsret og på Molt Wengels hjemmeside, får de af bygherrens indsatte ansvarsfraskrivelser altså ikke altid virkning. Tvært imod slår AB 92 2 s principper igennem, således at bygherrens ansvar for klart og entydigt udbudsmateriale fortsat består, selv om bygherrens fraskriver sig alt ansvar. Det er blandt andet på grund af entreprenørens ofte korte tid til at kalkulere tilbuddet sammenholdt med de ofte store omkostninger der er forbundet med tilbudsafgivelsen. En anden vigtig ting ved at lave en granskning, er at man kan komme til at spare tid. Hvis projektmaterialet ikke er godt nok, kan man risikere at arbejdet stopper op og derved komme bagud i forhold til tidsplanen. Tid er penge i byggebranchen og bygherren har også lavet en tidsplan som totalentreprenøren har forpligtet sig til. Og kommer man bagud med tidsplanen, kan det komme til at koste mange penge i dagboder. Det er min erfaring, håndværksmestre desværre generelt er meget tilbageholdende med, at stille spørgsmål, eller i det hele taget rejse kritik af et ufyldestgørende udbudsmateriale, i frygt for at fornærme rådgiveren man vil jo gerne inviteres med som tilbudsgiver på fremtidige opgaver! (Christiansen, 2004) Hvilke værktøjer har man til granskning Der findes forskellige værktøjer, som man kan bruge i forbindelse med en projektgranskning. Der er både digitale og analoge (papirform) værktøjer, som kan bruges hver for sig og sammen. Det der er meget fremme i dag er BIM (Building Information Model). BIM er en digital bygningsmodel, som gør at man kan se bygningen i 3D og derved skabe sig et godt overblik over bygningen og det man skal afgive tilbud på. Man kan også bruge BIM til mængdeudtagning i forbindelse med tilbudsgivning. Med BIM kan man også sikre sig f.eks. at: Bygningsdele fra forskellige fag ikke kolliderer, f.eks. at rør ikke går igennem bjælker Etageareal stemmer med byggeprogrammet Dørbredder overholder tilgængelighedskrav Klimaskærmen er geometrisk fuldstændig, f.eks. at taget slutter til facaderne (Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, 2014) Side 21 af 47

23 Når man gransker kan man også sammenholde BIM modellen og tegninger og arbejdsbeskrivelser man har analogt (papirform) og derved finde ud af projektet er bygbart. For at kunne tilgå en BIM model skal man have en såkaldt viewer. En viewer er et program som gør at alle kan bruge BIM modellen. Når man åbner BIM modellen i en viewer, kan man kun bruge til at måle, se bygningen fra alle vinkler m.m. Man kan ikke redigere i modellen og derved ødelægge noget. Et godt analogt (papirform) værktøj er Håndværksmestrenes checkliste for modtaget udbudsmateriale, som er udarbejdet af BYG Kbh. Der står på forsiden af checklisten at: Der står videre at: Checklisten kan bruges til den første gennemgang af det modtagne materiale, men også til den mere detaljerede gennemgang under tilbudskalkulationen. (BYG København, 2004) Den udfyldte checkliste kan være en god hjælp forberedelse til et forhåndsmøde før licitationen, eller ved en senere overdragelse af arbejdet til en anden medarbejder. (BYG København, 2004) Ved at bruge checklisten i forbindelse med granskning af udbudsmaterialet, har man en systematisk gennemgang af udbudsmaterialet. Checklisten er opdelt i 9 hovedpunkter: 1. Overblik over det modtagne materiale (udbudsbrevet) 2. Overblik over sagen 3. Fællesbetingelser og særlige betingelser 4. Ønskes særlige specifikationer på tilbudsliste 5. Overblik over entreprisen 6. Kvalitetssikring 7. Overblik over det enkelte fags arbejder 8. Overvejelser Skal man give tilbud på udbudsmaterialets betingelser 9. Skal der afgives tilbud Hvert punkt indeholder en række under checkspørgsmål til selve punktet. F.eks. indeholder punktet 3. Fællesbetingelser og særlige betingelser spørgsmål som, vedståelsestid af tilbuddet, stiller bygherren sikkerhed og dagbodbeløb. Punkt 3. er omkring hvorvidt bygherren har lavet tilføjelser eller ændringer til AB92. Side 22 af 47

24 Det er nok svært at lave en checkliste, som man kan bruge til alt udbudsmateriale, men enhver virksomhed kan tilpasse den til sig selv. Men denne her checkliste kan i hvert fald bruges af de fleste virksomheder, da man kommer godt rundt i udbudsmaterialet. Når vi gransker udbudsmaterialet vi får udleveret her på skolen, bruger vi checklisten. Når man som vi ikke har erfaringen i at granske, er den et super værktøj til at bruge. Nedenfor kan man se eksempel på en granskning fra 7.semester, hvor jeg har brugt checklisten. Her er det i punkt 3.Fællesbetingelser og særlige betingelser. Når vi bruger checklisten som værktøj, sidder vi med f.eks. med byggesagsbeskrivelsen, enten digitalt eller i papirform. Det kommer an på personen, hvad man bruger. Er den digitalt, kan highlighte teksten, hvis den er i Word eller som pdf.fil. Figur 5: Udklip fra granskning på 7.semester med checklisten eget billede Eller kan man som jeg har lavet her, bare bruge en tusch når du har byggesagsbeskrivelsen som pdf.fil. Tuschen er også et fint værktøj at bruge. Et meget simpelt, men godt værktøj. Figur 6: Udklip fra granskning på 7. semester eget billede Ved at bruge en eller anden checkliste, kan man nemt komme videre med granskingen i f.eks. en gruppe eller en virksomhed, hvis det skulle ske at der er nogen der skal overtage granskningen. Her på skolen (VIA) arbejder vi meget i grupper, fra 2 4 personer i hver gruppe. Det kan også være en fin måde at granske på. For i stedet for at sidde alene, får man pludselig synspunkter fra 3 andre som ser på projektet fra en anden vinkel og de kan måske opfange evt. fejl og mangler der er i projektet. Side 23 af 47

25 Et værktøj vi har fået udleveret på skolen er en juridisk tidslinje (bilag 1), som vores lærer Vibeke Kragh har udarbejdet. Der er mange datoer der skal overholdes i en byggesag og med den juridiske tidslinje, kan du skabe dig et godt overblik over alle de datoer der er relevante for byggesagen. Den juridiske tidslinje er et meget simpelt værktøj, som man selvfølgelig kan udforme på mange forskellige måder. Her kan man se et eksempel fra granskningen på 5.semester. Her har vi printet den ud og har haft den liggende, mens vi har gransket. Når man så ser en dato som er relevant, bliver den skrevet med det samme. Og på måde slipper man også for at skulle igennem udbudsmaterialet, for at finde en eller anden dato. Figur 7: Udklip af den juridiske tidslinje fra 5.semester eget billede Byggeskadefondens pjece som er beskrevet i punkt 3.3, kan også bruges som et slags værktøj. Hvis man bruger den model der er i pjecen, så har man et systematisk værktøj hvor man kan komme rundt i hele projektmaterialet. Der er findes også flere virksomheder der tilbyder projektgranskning, specielt i de første faser af byggeriet, hvor man kan fange de fleste fejl og derved undgå svigt og ekstra arbejder. Disse virksomheder gransker så projektet sammen med bygherrens rådgivere. Så alt i alt findes der mange forskellige værktøjer til at granske med. Både til det byggetekniske, men også den juridiske tidslinje vi bruger her på skolen. Man kan også selv tilpasse de forskellige værktøjer til sin virksomhed og de arbejder man udfører. Empiri Indledning til afsnit 3.5 I denne del af specialet, vil jeg sammenholde den teori jeg har fundet omkring granskning, med den empiri jeg har indsamlet. Så vil jeg tage nogle problemstillinger fra praktikken og sammenholde dem med teorien og empirien og derefter vi jeg svare på de spørgsmål jeg har sat til dette afsnit. Empirien har jeg fundet ved at interviewe den projektleder Ole Stork der var på byggesagen Learnmark, hvor jeg var i praktik. Interviewet er vedlagt som bilag til sidst i specialet. Spørgsmålene er sat ud fra de spørgsmål jeg har sat i indledningen til afsnit 3. Side 24 af 47

26 3.5.2 Opsummering af interview Ved at opsummere interviewet med Ole Stork og sammenholde hovedpunkterne omkring granskning med teorien, kan man sige at der er nogle ting man gør efter teorien. Ole Stork siger, at man bruger meget tid på at granske, selv om man ikke skulle tro det. Og typisk er man 2 til granske, en projektleder og afdelingslederen. Hvor afdelingslederen plejer at gå ind og kigge på de særlige betingelser og de fælles betingelser, er det projektlederen der går ind og kigger på tegningsmaterialet og beskrivelser. De gransker på den måde, at man holder de tegninger der udleveret op imod byggeprogrammet og nærlæser det der står skrevet. Og så man highlighter man de ting, man ikke synes tilsvarer det normale. Det kan f.eks. være ekstra krav, som man så kan sætte spørgsmål til. Ole Stork siger, at de bruger ikke nogle bestemte værktøjer når de gransker. De har ikke nogen checkliste eller skemaer, som de følger når de gransker. De kører meget på erfaring, hvor man lytter til de ældre kollegaer. Selv om firmaet er blevet stort, så vil de heller ikke være bundet på arme og ben som Ole Stork siger, men siger samtidig at det kunne have været rart en gang i mellem med nogle checkskemaer. Og sagerne er også så forskellige, at når man har lavet nogle fejl i den ene sag, så har man stor fokus på de fejl, men så er der nogle andre punkter hvor man ikke havde fokus på, som man støder sig ind i. Ifm. Learnmark havde de samlet et hold inden de afgav tilbud, da det var en totalentreprise. Der granskede de sammen med rådgiverne og det fik de sparet nogle penge på, da ingeniøren fandt nogle ting ifm. granskningen som man fik sat spørgsmål til. De fik også taget nogle betonvægge ud af projektet, som ikke kunne lade sig gøre rent fysisk, hvor man fik erstattet dem med lette vægge. Adspurgt hvad man kigger på ved granskning, svarer Ole Stork, at man kigger på det hele. Om der er særlige krav, det tekniske eller om man kan ændre lidt på bygningen ved at lave den mindre og om man kan ændre på nogle konstruktioner, f.eks. væggene. På den måde kan både entreprenøren og bygherren spare penge. Ole Stork siger at når de sidder og projekterer som et team, er det meget vigtigt at man holder fast i udgangspunktet for projektet og at man holder hårdt på det. Og at man ikke lader arkitekten gå amok som han sagde og giver ham lov til ændre på bygningen. At man simpelthen giver bygherren det han har bedt om og ikke begynder at ændre på det. F.eks. at give bygherren nogle større ovenlys end det han har bedt om. På Learnmark kom det til at koste mange penge. Så hvis man først bare tegner det bygherren har bedt om, så kan man hvis bygherren vil have det lave nogle ændringer som man så vil få penge for. Og på den måde kan man bedre styre økonomien. Ole Stork siger, at den største kunst er at holde arkitekten i kort snor, men samtidig garderer ingeniøren sig 3 gange med overdimensionering. Så man skal virkelig holde hårdt på udgangspunktet for ikke at bruge penge på noget unødvendigt. Men samtidigt siger Ole Stork, at man nogen gange giver bygherren lidt ekstra, for at få lidt goodwill tilbage på et senere tidspunkt. Side 25 af 47

27 Om projekteringsmøder siger Ole Stork, at de havde omkring stk. på Learnmark. Ellers er det efter behov. På et projekteringsmøde vender man de ting man synes, man skal have berørt og tager emnerne som de kommer og så diskuterer man dem. På Learnmark havde ingeniøren f.eks. tegnet hulmuren større end de havde regnet med for at overholde energirammen og derved skulle man have nogle større betonelementer. Der sad man så og diskuterede hvorvidt det var nødvendigt og hvordan man kan minimere den. Der fandt man så andre steder man kunne sætte ind og derved overholde energirammen, samt at holde styr på økonomien ved at holde sig til de elementer de havde lavet tilbud på. På et projekteringsmøde er det projekteringslederen der fører referat og så kommer de er med, med input. Projekteringslederen er typisk arkitekten eller ingeniøren, da totalentreprenøren rent forsikringsmæssigt ikke må være det. På Learnmark havde arkitekten den opgave og de sagde efterfølgende at de måske ikke havde kompetence til det. Men Ole Stork siger at det er svært at sige på forhånd om de har kompetence eller ej. Ole Stork pointerer flere gange i interviewet på, at man skal i et projekteringsteam holde sig til de løsninger der ligger på bordet fra dag 1. Og derefter kan man ændre på tingene. For som han siger, nogen gange glemmer man selv, hvad det er man har tilbudt på Diskussionsafsnittet Stædighed, er den største forhindring for udvikling Når man holder teorien op imod empirien, kan man sige at der er nogle ting man gør rigtigt. Men der er også ting som man kan gøre anderledes. F.eks. at når man gransker, så kører man på erfaring og gør som man plejer. Man bruger ikke checklister eller skemaer som ellers kunne have været en god hjælp til granskingen men holder fast i det man plejer at gøre. Det er jo svært at ændre på gamle vaner, men hvis man f.eks. fik lavet nogle skemaer eller checklister som f.eks. håndværksmestrenes checkliste, kunne man på den måde komme godt rundt i udbudsmaterialet og derved finde nogle ting man ellers ikke ville have fundet. Ole Stork siger ellers at man lærer fra sag til sag. Dvs. at man kunne f.eks. lavet et skema eller en checkliste, hvor man efter hver byggesag kunne opdatere checklisten, så man ved næste granskning ville have fokus på de ting de lavede forkert i den foregående byggesag. Og da en teknisk skole ikke er et boligbyggeri, kan have forskellige paradigmer for checklister, alt efter hvad det er for et byggeri. Og når Ole Stork siger, at man skal holde fast i, at give bygherren det han beder om og ikke begynder at ændre i tegningerne så meget, at man nogen gange glemmer hvad det er man har tilbudt på. Så kan man sige, at det ville det give god mening at have et eller andet skema hvor hurtigt kan finde ud af hvad det er f.eks. er for nogen vægge, gulve eller lofter man har med i tilbuddet fra dag 1. Side 26 af 47

28 Det at man gransker tegninger og byggeprogrammet sammen i projekteringsteamet, gør at der er nogle ting som ingeniøren, synes at man skal spørge ind til. Efterfølgende viste det sig at man har sparet penge. Hvis det kun havde været totalentreprenøren der havde gransket det, er det ikke sikkert at man ville have synes det var relevant og derved kunne det have blevet til en udgift senere i forløbet. Derfor kan man sige, at der er ting de gør rigtigt som team. De bruger hinanden i teamet på den måde at de bruger hinandens styrker. Ole Stork siger at man kunne have holdt nogle koordinerende møder i projekteringsteamet, hvor man kunne sammenholde tegningerne og dermed fjerne evt. uklarheder. Delkonklusion Man kan konkludere, at det at de sidder og gransker sammen i projekteringsteamet og finder ting til at spørge ind til, viser hvorfor det er vigtigt at man gransker udbudsmaterialet. Det viser at der er penge at spare. Man kan også konkludere at det er vigtigt at man holder fast i udgangspunktet af udbudsmaterialet og man kun laver ændringer hvis bygherren ønsker det. Ellers er det hurtigt at økonomien skrider. Det kan også konkluderes, at selv om de er bevidste omkring skemaer og checklister bruger de ikke nogen værktøjer til granskning. Ole Stork nævner selv at det kunne være rart engang imellem med et skema, af en eller anden art. Dermed kunne det være lettere at holde styr på det de byder på. Og det at de gransker sammen med rådgiverne gør, at der er ting de får sat spørgsmål til og på den måde får de sparet nogle penge. Side 27 af 47

29 4 Kommunikation Indledning til afsnit 4 I det følgende afsnit vil jeg redegøre for kommunikationen i byggeriet. Den teoretiske del vil omhandle: Hvad er god kommunikation i et team, herunder hvad er god kommunikation i et projekteringsteam med udgangspunkt i en totalentreprise og hvad er god kommunikation, når man har en delt ledelse med en projektleder og en byggeleder; Hvorfor er kommunikation vigtig? Som empiri vil jeg bruge den byggesag jeg var på i min praktiktid. Der vil blive gjort rede for, hvad manglende kommunikation mellem totalentreprenøren og rådgiverne betød for byggeriet, herunder hvilken betydning det havde, at der var tale om et projekteringsteam; hvilken betydning havde det for byggesagen at ledelsen var delt mellem en projektleder og en byggeleder, herunder hvilke opgaver ligger hos hvem, hvordan sikres overdragelsen af byggeriet mellem dem, hvordan udnyttes deres respektive kompetencer optimalt? Hvad er god kommunikation Kommunikation kan være mange ting. Når vi kommunikerer, er det ikke kun gennem skrift og tale. Vi kommunikerer også gennem vores kropssprog, væremåde, selv vores tøj kan være en form for kommunikation. Dvs. at vi kan næsten ikke undgå at kommunikere på den ene eller anden måde. En måde at have en god kommunikation er, hvis man som leder inddrager sine medarbejdere i f.eks. planlægningen af et arbejde. Mine egne erfaringer som tømrer og formand siger mig, at hvis en medarbejder føler at han bliver taget med på råd og får en fornemmelse af at han gør en forskel, kan arbejdsgiveren få det mange gange tilbage i øget produktivitet og arbejdsglæde fra medarbejderen. Dansk Byggeri har lavet en artikel om hvad god kommunikation og inddragelse af medarbejdere og underentreprenører betyder. Og hvordan en virksomhed har brugt inddragelse af medarbejdere og underentreprenører i en byggesag. Artiklen omhandler tømrervirksomheden Egil Rasmussen, der har base i trekantsområdet i Jylland. Eigil Rasmussen vandt en renoveringsopgave med 600 lejligheder der skulle renoveres. Med erfaring fra et tidligere renoveringsprojekt, fik de sat fokus på kommunikationen mellem de forskellige faggrupper. Det gjorde de, for minimere de fejl og mangler projektets afslutning. Ved at afholde opstartsmøder med alle faggrupperne der var med i byggeriet, fik de lavet tidsplaner for arbejdet. På den måde får man alle til at føle et ejerskab af tidsplanen. Og ved at få alle faggrupper med til at lave tidsplanlægningen, kan de også forholde sig bedre til den. Dermed kan man også bruge det til senere, hvis det skulle vise sig at det går galt med Side 28 af 47