Hedge accounting: IFRS 9 kontra IAS 39

Transkript

1 Forfatter: Casper Sloth Vejleder: Frank Thinggaard Hedge accounting: IFRS 9 kontra IAS 39 Øget nytteværdi af regnskabsinformation?

2 Abstract The following thesis will demonstrate how IFRS 9 s hedge accounting requirements are different from the corresponding requirements in IAS 39. This is accomplished with the use of descriptions and illustrations of the differences between the two standards requirements relating to hedge accounting. Going of these descriptions and illustrations it will be hypothesized, that it is probable IFRS 9 will contribute to accounting information becoming a better reflection of entities actual hedging relationships and risk management. It will further be hypothesized that IFRS 9 s hedge accounting requirements will likely result in entities having to determine additional fair values compared to IAS 39. This is a consequence of IFRS 9 likely leading to additional designations of hedging relationships by reporting entities. Furthermore it will be analyzed, how the changes in the hedge accounting requirement will impact the usefulness of accounting information in terms of the Conceptual Framework for Financial Reporting s (the Conceptual Framework) qualitative characteristics of useful information. Those analyses will be based of decisions made by capital providers regarding the provision of capital. The results of the analyses shows that it is probable, that the changes in hedge accounting requirement will lead to accounting information being more relevant for capital providers. This is mainly due to the aforementioned greater alignment for accounting information and entities actual hedging relationships and risk management. Regarding the other qualitative characteristics the analyses demonstrates that it is more up for discussion whether the changes impact the accounting information in a positive or negative way. The faithful representation of accounting information is particularly influenced by the level of inputs that entities will uses in determining the additional fair values, which are probable to be determined. Moreover it is very probable that the potential adverse effect of the changes in the comparability of accounting information will decelerate as time passes. This is duo to the use of the hedge accounting requirement in IFRS 9 becoming mandatory and accounting information based on the hedge accounting requirement in IAS 39 getting less relevant with age. Based on the importance of information being relevant to be useful (relevance is a fundamental qualitative characteristic) it is hypothesized, that it is likely that IFRS 9 will result in information that is more useful to capital provider. This is further backed by comment letters and result of other outreach activities, which shows a general support by respondents and participants for the changes in IFRS 9. 2

3 Indhold 1 Indledning Formål Problemformulering Informationer og litteratur Teori og metode Afgrænsning Strukturopbygning Fremgangsmåde og udgangspunkt for eksempler og analyse Fremgangsmåde og udgangspunkt for eksempler Fremgangsmåde og udgangspunkt for analyse Instrumenter der kan klassificeres som sikringsinstrumenter Beskrivelse og illustration Analyse Klassifikation af sikringsinstrumenter Indre værdi og tidsværdi Beskrivelse og illustration Analyse Forwardelementet og foreign currency basis spread kontra renteelementet Beskrivelse Analyse Poster der kan klassificeres som sikrede poster Beskrivelse og illustration Analyse Klassifikation af sikrede poster Klassifikation af risikokomponenter af ikke-finansielle poster Beskrivelse og illustration Analyse Klassifikationen af inflationsrisiko Beskrivelse Analyse Klassifikation af komponenter af en nominel mængde Beskrivelse og illustration

4 5.3.2 Analyse En gruppe af poster som sikret post Beskrivelse og illustration Overordnet Sikring af nettoposition Analyse Sikring af en komponent af en gruppe af poster Kvalificerende kriterier Effektivitetskravene Beskrivelse og illustration Analyse Genbalancering(Rebalancing) Beskrivelse Analyse Hedge accounting mekanismerne Krav om basis adjustment Beskrivelse Analyse Basis adjustment udenom anden totalindkomst Beskrivelse Analyse Ophør med benyttelse af hedge accounting Ophør pga. manglende opfyldelse af de kvalitative kriterier Beskrivelse Delvist ophør med benyttelse af hedge accounting Beskrivelse Analyse Tilbagekaldelse af klassifikation af sikringsforhold Beskrivelse Analyse Oplysninger Beskrivelse Analyse

5 11 Overordnede analyser Konklusion Tabel Kilde- og litteraturliste Bilag

6 1 Indledning 1.1 Formål Et af formålene med afhandlingen er at øge læserens forståelse af hedge accounting reglerne i henholdsvis IFRS 9 og IAS 39, hvilket er et yderst komplekst område indenfor regnskabslæren. Samtidig er det et område, hvor den regnskabsmæssige behandling netop har ændret sig og vil ændre sig yderligere, i takt med flere enheder tager hedge accounting reglerne i IFRS 9 i brug. Dette gør hedge accounting til yderst relevant område at bearbejde. Fokusset vil være på at skabe forståelse af, hvordan IFRS 9 og IAS 39 adskiller sig fra hinanden. At gennemgå regler hvor der er overensstemmelse mellem IFRS 9 og IAS 39 anses for mindre fagligt relevant, da dette vil blive en gennemgang af regler, som har været kendt længere tid. Endvidere er det et formål med afhandlingen, at give en vurdering af om disse forskelle fra IAS 39 til IFRS 9 fremmer nytteværdien for kapitalydere. Relevansen af dette formål understøttes, dels af at hedge accounting reglerne i IAS 39, som det fremgår af problemformuleringen, har været genstand for kritik, 1 og dels af at målsætning med regnskaber med et generelt formål, i henhold til IASB s begrebsramme, er at yde information, der er nyttig for kapitalydere Problemformulering I denne kandidatafhandling vil der blive fortaget en beskrivelse og eksemplificering af forskelle mellem reglerne for hedge accounting i IFRS 9 og de tilsvarende regler i IAS 39. Med afsæt heri vil der blive foretaget en analyse med henblik på at vurdere om ændringerne fra IAS 39 til IFRS 9 øger nytteværdien af regnskabsinformationen for kapitalydere. Emnet er yderst relevant bl.a. pga. færdiggørelsen af IFRS 9 s tredje fase for lidt over halvandet år siden (november ) og ikrafttrædelse af den obligatoriske brug i 1. januar Samtidig er det en fase af IFRS 9, der har været meget imødeset. Denne fase af erstatningen af IAS 39 med IFRS 9 har f.eks. medført et større antal ønsker om møder med IASB medlemmer og ansatte fra constituents end de andre faser. 5 De tidligere regler er endvidere blevet kritiseret for at være for 1 User Outreach Feedback to Discussion Paper 19 og Comment Letter Analysis for IASB and FASB Discussion Paper Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments 22 og Appendix A 13 2 IASB s begrebsramme OB2 3 IFRS 9 Indledning 4 IFRS User Outreach Feedback to Discussion Paper 4 6

7 komplekse, for regelbaseret og måske vigtigst som ikke reflekterende enheder risikostyringsaktiviteter. 6 Denne afhandling vil på baggrund heraf søge at afdække følgende spørgsmål: 1. Hvordan ændrer IFRS 9 reglerne for brug af hedge accounting? 2. Vil IFRS 9 medfører større overensstemmelse mellem brugen hedge accounting og enheders faktiske sikringsforhold og risikostyring? 3. Vil erstatning af IAS 39 s hedge accounting regler med IFRS 9 s øge nytteværdien af regnskabsinformationen? Afhandlingen vil dermed søge at klarlægge, hvad IFRS 9 vil betyde for regnskabers reflektering af faktiske sikringsforhold og risikostyring og for nytteværdien af regnskabsinformationen. 1.3 Informationer og litteratur Informationer til den beskrivende og illustrerende del af denne afhandling vil overvejende blive fundet i primære kilder. Disse inkluderer internationale regnskabsstandarter inklusiv disses appendikser, Illustrative Examples, Implementation Guidance, Basis for Conclusions. Dertil vil information fra sekundære kilder i form af materiale fra revisionsvirksomheder f.eks. KPMG s First Impressions: IFRS 9 (2013) Hedge accounting and transition, PwC s Manual of Accounting og EY s Hedge Accounting under IFRS 9 blive inddraget. Den analyserende del af denne afhandling vil tage sit udgangspunkt i IASB s Conceptual Framework. Derudover vil analyserne blive suppleret med inputs fra artikler, Guidelines, udgivelser fra andre standardsættere, commet letters analyser og resultater af outreach programmer. 1.4 Teori og metode For at kunne svare på det, der i henhold til proformuleringen ønskes konklusioner på, vil der blive benyttet en beskrivende/forklarende, illustrativ og analyserende tilgang. Den beskrivende del skal forklare og beskrive de ændrede regler og muligheder, der ligger i IFRS 9 i forhold til IAS 39, angående hedge accounting. Den illustrative del vil ved hjælp af eksempler illustrere, hvordan de ændrede regler og nye muligheder skal eller kan benyttes, samt hvordan forskellene mellem IFRS 9 6 User Outreach Feedback to Discussion Paper 19, Comment Letter Analysis for IASB and FASB Discussion Paper Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments 22 og Appendix A 13 KPMG First Impressions: IFRS 9 (2013) Hedge accounting and transition side 5 7

8 og IAS 39 kan påvirke regnskabet. Eksemplerne vil være selvkonstrueret. Disse eksempler skal konkretisere hedge accounting reglerne og lette forståelse af komplekse regler for en. Derudover vil disse sammen med de beskrivende dele danne udgangspunktet for analyserne. En del af forskellen mellem hedge accounting reglerne i IAS 39 og IFRS 9 består i, at der er indført nye regler og muligheder i IFRS 9 frem for en decideret ændring af IAS 39 s regler. I disse tilfælde vil beskrivelsen og eksemplificeringen centreres omkring IFRS 9 s regler. De analyserende afsnit vil blive foretaget ud fra de kvalitative karakteristika for nyttig information i IASB s begrebsrammes. For at skabe en mere dybdegående indsigt i disse kvalitative karakteristika end hvad opnås gennem IASB s begrebsramme vil følgende udgivelser blive inddraget: - Guideline for Financial Reporting Standards - Statement of Financial Accounting Concepts No. 2 Qualitative Characteristics of Accounting Information - Measurement Bases for Financial Accounting Measurement on Initial Recognition Who Uses Financial Report and for What Purpose? Evidence from Capital Providers vil sammen med IASB s begrebsramme blive brugt til at skabe forståelse af, hvilken regnskabsinformation kapitalydere ønsker og benytter, og hvordan denne benyttes i forbindelse med beslutninger om ydelse af kapital. Hertil vil Commet letters analyser og resultater af outreach programmer desuden blive benyttet. Disse vil endvidere blive benyttet til at understøtte vurderinger fortaget i analyserende dele. Metoden for den illustrative og analyserende del vil blive uddybet yderligt i afsnit Afgrænsning Fokusset i afhandlingen vil som udgangspunkt blive lagt på substantielle forskelle mellem IFRS 9 s og IAS 39 s hedge accounting regler. Som et resultat heraf vil reglerne i IFRS 9 for hedge accounting ikke blive gennemgået slavisk. I stedet vil der blive gået i dybden med regler, hvori der er sket substantielle ændringer fra IAS 39. Derfor vil der ikke være fokus på regler, hvori der ikke er substantielle forskelle mellem IFRS 9 og IAS 39. Dette inkluderer forskelle i form af at to eller flere paragrafer er slået sammen, en paragraf er blevet adskilt, præciseringer eller lignende. Desuden er gennemgangen af to centrale præciseringer blevet vedlagt som bilag 2 for interesserede læsere. 8

9 Hovedfokusset vil være på hedge accounting reglerne fra kapitalyderes perspektiv(se afsnit 1.7). I hvilket omfang de nye hedge accounting regler mindske eller øger byrden for regnskabsaflæggende enheder ved benyttelse af disse vil derfor have en mindre fremtrædende rolle. Ændringer i byrden for regnskabsaflæggende enheder vil primært indgå i analyserne af nytteværdien af regnskabsinformation for kapitalydere, da sådanne ændringer kan have afledt betydning for nytteværdien. Fokusset i analyserne vil endvidere være på om ændringerne i hedge accounting reglerne resulterer i information, som er mere nyttigt for kapitalydere i forbindelse med beslutninger om ydelse af kapital. Derved vil der i mindre grad blive fokuseret på ændringernes betydning for regnskabsinformationens stewardship rolle. Når ledelsens forvaltning af aktiver og risikostyringens effektivitet behandles, gøres det med henblik på, hvorledes dette har beslutningsnytte i forbindelse med kapitalydelsesbeslutninger. Dette er i overensstemmelse med Begrebsrammen af 2010, hvor regnskabsinformations stewardship rolle er mindre fremtrædende og regnskabsinformations stewardship målsætningen er indbefattet i regnskabsinformations beslutningsnytte målsætningen. 7 Det skal pointeres, at IASB s beslutning herom ikke har været uden kontroverser. Kritikere har fremhævet, at information, der er relevant i henhold til stewardship målsætningen har ligheder med information, der er relevant i henhold til beslutningsnytte målsætningen, men er ikke identisk hermed. F.eks. vil information, der fortæller noget om en enheds finansielle præstation, uden at dette skyldes ledelsen, være relevant i henhold til beslutningsnytte formålet, men i henhold til stewardship formålet. 8 Der er desuden udsigt til, at stewardship rollen kan blive mere fremtrædende i den revurderede begrebsramme, som IASB på nuværende tidspunkt arbejder på. 9 Endvidere er illustrationer generelt udeladt i afsnittet Oplysninger omhandlende forskelle i oplysningskrav efter IFRS 7 og beskrivelsen er kun foretaget overordnet. Det har baggrund i to overvejelser: - Fokus er i afhandlingen er på forskelle i IAS 39 og IFRS 9. - Der er sket så store ændringer i oplysningskravene, at det ikke er muligt specifikt at udpege forskelle. Beskrivelsen kommer derfor tættere på oversættelse af reglerne end en udpegning og illustration af forskelle. 7 IASB s begrebsramme OB2 8 Who Uses Financial Reports and for What Purpose? Evidence from Capital Providers Afsnit 1 og Effect of Board redeliberations on DP A Review of the Conceptual Framework for Financial Reporting(March 2015) Section 9: Other Issues 9

10 En beskrivelse af IFRS 7 s regler, der er relevante i henhold til hedge accounting, for enheder, som benytter henholdsvis IFRS 9 og IAS 39 vedlægges dog som bilag til den interesserede læser. Med IFRS 9 er der indført to nye fair value optioner, som kan benyttes som alternativer til hedge accounting. Efter IFRS 9 er det muligt at klassificere kontrakter, der ellers vil være omfattet er own use scope undtagelsen i IFRS og IAS 39 5, til måling til fair value gennem resultatopgørelsen. Endvidere giver IFRS 9 mulighed for(under visse betingelser) at finansielle instrumenter, hvis kreditrisiko styres vha. kreditderivater, som måles til fair value gennem resultatopgørelsen, klassificeres til måling til fair value gennem resultatopgørelsen. 10 Disse to alternativer vil der ikke blive gået yderligere i dybden med, da fokus vil være på de egentlige hedge accounting regler. 1.6 Strukturopbygning Denne afhandling udgøres primært af afsnit, som stemmer overens med hovedpunkter i hedge accounting reglerne i henholdsvis IFRS 9 og IAS 39. Endvidere er der et afsnit, hvor der specifikt fokuseres på ændringer i IFRS 7(Finansielle instrumenter: Oplysninger), som er blevet foretaget i forbindelse med ændringerne af hedning reglerne og et afsnit omhandlende ophør med brug af hedge accounting. Disse afsnit vil indledes med et beskrivende og illustrerende underafsnit. Visse ændringer kan beskrives forholdsvis kort. I disse tilfælde kan en illustration være overflødig. Hvor dette er vurderet, er eksempler udeladt. Beskrivelserne og illustrationerne fortages med det formål at skabe en dybere forståelse af ændringerne i hedge accounting reglerne samt disses potentielle betydning for brugen af hedge accounting. Dette danner samtidigt et bedre udgangspunkt for de analyserende underafsnit, som følger efter disse beskrivende og illustrerende underafsnit. Visse af hovedafsnittene inddeles i underafsnit med egne beskrivelser, illustration og analyse. De enkelte ændringer i hedge accounting reglerne kan have en regnskabsmæssig betydning, som påvirker de enkelte kvalitative karakteristika i forskellige og modsatte retninger, hvad angår nytteværdien af informationen. Af denne grund vil der i de analyserende underafsnit blive analyseret og vurderet på enkelte kvalitative karakteristika. Kun kvalitative karakteristika som vurderes at blive påvirket af ændring vil blive omtalt. Vurderinger i de enkelte underafsnit skal anses som vurderinger af de i det pågældende afsnit omtalte ændringer(isoleret fra andre ændringer ved mindre andet fremgår). Det er de kvalitative karakteristika, som samlet skaber nytten af information. En samlet vurdering, af hvilken betydning ændringerne i hedge accounting reglerne 10 IFRS

11 kan have for nytteværdien af regnskabsinformation, vil derfor blive foretaget som afslutning på afhandlingen. Efter de ovennævnte afsnit vil der komme et overordnet analyseafsnit. Dette vil indeholde en af ændringerne i hedge accounting reglernes mulige betydning for sammenligneligheden af den finansielle information i regnskaberne. Det har baggrund i to overvejelser: - Selve det at ændre regler kan svække sammenlignelighed - At hedge accounting er en valgmulighed og ikke et krav kan svække sammenligneligheden Derudover vil der blive analyserer på, hvad IFRS 9 s mulige forøgelse af hedge accounting reglernes attraktivitet for regnskabsaflæggende enheder kan betyde for af nytten af regnskabsinformation. Da disse overvejelser ikke vil knytte sig til de enkelte ændringer specifikt, anses de som bedst behandlet i et overordnet afsnit. Øvrig påvirkning af sammenligneligheden af regnskabsinformation vil dog blive behandlet i de enkelte afsnit. Ligesom nogle af de mest centrale påvirkninger af hedge accounting reglernes attraktivitet vil blive behandlet i de enkelte afsnit. Forskellige ændringer af regler vil afkaste lignende effekter. F.eks. vil flere ændringer resultere i at flere faktiske sikringsforhold vil kvalificere sig til brug af hedge accounting. Når en regelændring har en effekt, som er blevet analyseret tidligere, vil der blive henvist til afsnittet for den relevante analyse. Formålet hermed er at undgå gentagelser af analyser, som ikke bidrager med noget nyt. En tabel fremgår umiddelbart efter den overordnede konklusion. Denne er lavet med det formål at give et opsummerende overblik over centrale forskelle og ligheder på IFRS 9 og IAS 39. Afhandlingens længde er efter aftale med vejleder blevet forøget fra anslag eksklusiv mellemrum til anslag eksklusiv mellemrum. Baggrunden herfor er omfang af forskelle på IFRS 9 s og IAS 39 s hedge accounting regler, der som udgangspunkt både skal beskrives, illustreres og analyseres. 1.7 Fremgangsmåde og udgangspunkt for eksempler og analyse Fremgangsmåde og udgangspunkt for eksempler I denne afhandling vil der i eksemplerne tages udgangspunkt i IFRS 9 s regler for indregning, klassifikation og måling. Dette vil sige, at når der gives et eksempel til belysning af hedge 11

12 accounting reglerne i IAS 39, vil eksemplet blive udformet så ledes at instrumenterne måles, klassificeres og indregnes efter IFRS 9 s regler. Baggrunden for dette er primært at isolere effekten af ændringerne af hedge accounting reglerne, således at eksemplerne ikke forvrænges af forskellig måling af finansielle instrumenter. Samtidig har det også en vis praksis relevans, i og med at IFRS 9 tillader brug af IFRS 9 eksklusiv dennes reglerne for hedge accounting kombineret med IAS 39 s regler for hedge accounting. Dette skal vælges for samtlige sikringsforhold og er muligt indtil IASB s project omhandlende hedge accounting for macro hedging er færdiggjort. 11 Det skal dog pointeres, at en EU s godkendelse i overensstemmelse hermed er påkrævet, for at dette bliver muligt for danske virksomheder. EU s godkendelse forventes i andet halvår af Når der i eksemplerne henvises til IAS 39, menes der derfor IAS 39 s hedging regler kombineret med IFRS 9 s regler for indregning, klassifikation og måling. Længere og mere komplicerede eksempler vil blive placeret i eksempelbokse, mens kortere eksempler vil indgå som en del af brødteksten. Ikke omtalte krav for at kunne benytte hegde accounting anses i eksemplerne for opfyldte Fremgangsmåde og udgangspunkt for analyse Udgangspunktet for analyserne af hvad de pågældende ændringer kan betyde for regnskabsinformations nytteværdi for kapitalydere tages i IASB s begrebsramme. Derved vil der blive analyseret på, hvorvidt ændringerne af hedge accounting reglerne kan fremme nytten af regnskabsinformationen i henhold til Begrebsrammens fundamentale(relevans og troværdig repræsentation) og forstærkende(sammenlignelighed, verificerbarhed, rettidighed og forståelighed) kvalitative karakteristika for nyttig information. 13 I henhold til relevans vil der blive analyseret på om de nye regler skaber finansielle information, som har større forudsigelig og/eller bekræftende værdi. Dette vil blive gjort for at kunne vurdere, om ændringerne vil resultere i information, som højere grad vil være i stand til at påvirke brugers beslutninger, uanset om informationen benyttes eller ej. I henhold til troværdig præsentation vil der blive analyseret på i hvilket omfang IFRS 9 øger fuldstændigheden og neutraliteten af den finansielle information og reducerer væsentlig fejl. I forlængelse heraf vil IFRS 9 s effekt på de forstærkende kvalitative karakteristika, sammenlignelighed, verificerbarhed, rettidighed og forståelighed, af regnskabsinformation blive analyseret. 11 IFRS og Basis for conclusions IFRS 9 - BC6.102-BC The EU endorsement status report - side 1 13 IASB s begrebsramme QC4 12

13 Regnskabsbrugergruppen, som analysen vil tage udgangspunkt i, er kapitalydere. Heri ligger nuværende og potentielle investorer, långivere og andre kreditorer. Brugergruppen er valgt, da det er denne gruppe, regnskaber med generelt formål i henhold til Begrebsrammen søger at yde nyttig finansiel information. 14 Kapitalydere træffer sådanne beslutninger om ydelse af kapital ud fra det forventede afkast herfra. Disse forventninger dannes ud fra vurderinger af fremtidige cash flows til og fra enheden, som ydes kapital. 15 Til sådanne vurderinger kan kapitalydere benytte information om enhedens ressourcer, krav mod enheden(forpligtelser og egenkapital) og enhedens finansielle præstation. Sidstnævnte yder information om, hvilket afkast enheden har opnået fra dennes ressourcer, og hvordan ledelse har forvaltet disse. Information herom er brugbare inputs i kapitalyderes processer til estimering af den fremtidige finansielle præstation og afkast fra enhedens ressourcer og dermed for fremtidige netto cash flow. 16 Disse kan herefter bl.a. benyttes i værdiansættelsesmodeller. 17 Herudover er bl.a. information om, hvordan ledelsen sikrer sig mod risici, som enheden er udsat for af interesse for kapitalydere. 18 Kapitalydere vil som udgangspunkt blive anset som en homogen gruppe. Dette vil reelt ikke være tilfældet. Investorer i egenkapitalandele vil f.eks. være interesseret i hvor store overskud og netto cash flows, enheder kan generere. Disse vil være afgørende for hvilket afkast egenkapitalandele vil give i form af udbytte, kursgevinst eller lignende. Långivere og andre kreditorer vil derimod være interesseret i, hvorvidt enheden kan genere tilstrækkelig cash flow til at dække deres afdrags- og rentebetalinger til de pågældende långivere og kreditorer. Hvor store netto cash flow enheder kan genere derudover har mindre interesse, da långivere og kreditorer almindeligvis ikke får del i disse. Dette er et resultat af, at långivere og andre kreditorers mulige upside normalt vil være begrænset. 19 Der vil derfor være forskel på hvilken information forskellige typer af kapitalydere ønsker. Det vurderes dog, at disse forskelle har begrænset betydning, hvad angår hedge accounting reglers betydning for nyttig information. 14 IASB s begrebsramme OB2 15 IASB s begrebsramme OB3 16 IASB s begrebsramme OB16-OB18 og OB20 og Statement of Financial Accounting Concepts No. 2: Qualitative Characteristics of Accounting Information Who Uses Financial Reports and for What Purpose? Evidence from Capital Providers Afsnit IASB s begrebsramme OB4 19 Who Uses Financial Reports and for What Purpose? Evidence from Capital Providers Afsnit

14 Analytikeres input i comment letters og outreach programmer vil desuden blive inddraget. Dette på trods af at disse ikke direkte yder kapital. Analytikere påvirker derimod kapitalyderes beslutninger gennem deres analyser. Information som er nyttig for analytikere vil derfor indirekte være nyttig for kapitalydere. Endvidere fremgår det af IASB s outreach aktiviteter at analytikere er vigtige regnskabsbrugere. 20 I det følgende vil de kvalitative karakteristika for nyttig finansiel information kort blive gennemgået. Relevans(Relevance) Relevans er et kvalitativ karakteristikum, som beskriver hvorvidt regnskabsinformation er i stand til at påvirke regnskabsbrugernes beslutninger. At nogle brugere ikke benytter informationen betyder ikke nødvendigvis, at informationen ikke er relevant. 21 Information kan påvirke brugers beslutninger, hvis denne har forudsigende og/eller bekræftende værdi. 22 Information anses for at have forudsigende værdi, hvis denne kan benyttes som input i processer til at forudsige fremtidige resultater. Derved er det ikke en nødvendighed, at informationen skal være budgetter, prognoser eller lignende, for at denne kan have forudsigende værdi. 23 Information har bekræftende værdi hvis denne bekræfter eller ændrer tidligere evalueringer. 24 Troværdig repræsentation(faithful representation) En troværdig repræsentation er en afbildning, som stemmer overens med hvad denne foregiver at afbilde. F.eks. vil en regnskabsværdi, som foregiver at afbilde et aktivs fair value være troværdigt repræsenteret, hvis denne stemmer overens med hvad, der ville blive modtaget ved et salg af aktivet i en transaktion, som foregår i god ro og orden(orderly transaction) mellem markedsdeltagere på målingsdagen. 25 En perfekt troværdig repræsentation opnås hvis en afbildning af et økonomisk fænomen(ressourcer og krav mod enheden samt transaktioner og andre hændelser og omstændigheder, som ændrer disse ressourcer og krav) 26 er fuldstændig, neutral og uden fejl. En 20 User Outreach Feedback to Discussion Paper 21 IASB s begrebsramme QC6 og Basis for conclusions Begrebsrammen BC3.11-BC IASB s begrebsramme QC7 23 IASB s begrebsramme QC8 24 IASB s begrebsramme QC9 25 IFRS 13 9 og Measurement Bases for Financial Accounting Measurement on Initial Recognition IASB s begrebsramme QC2 14

15 perfekt afbildning vil dog sjældent være mulig. 27 Fuldstændig vil sige at afbildningen af det økonomiske fænomen inkluderer alle informationer, som er nødvendige for at forstå fænomenet. 28 En neutral afbildning er uden bevidste bias i udvælgelsen og/eller præsentationen af information og er derfor ikke vægtet, fremhævet, underfremhævet eller på anden vis er manipuleret for at opnå en bestemt modtagelse af den finansielle information. 29 Uden fejl betyder at en afbildning er uden fejl og udeladelser, samt at processen for at skabe informationen er valgt og udført uden fejl. Uden fejl betyder derimod ikke at information er fuldstændig nøjagtig. 30 En stor del af informationerne i regnskaber er estimater, hvor fuldstændig nøjagtighed ikke er muligt at opnå eller ikke er omkostningseffektivt. 31 I sagen natur må information både være relevant og troværdig repræsenteret for at være nyttig. 32 Sammenlignelighed(Comparability) Sammenlignelighed vil sige, at brugere af information er i stand til at identificere ligheder og forskelle på tværs af enheder og på tværs af tidsperioder eller datoer. 33 Da regnskabsbrugers beslutninger går på valg mellem alternativer f.eks. mellem investering i alternative enheder, vil information, som er sammenlignelig på tværs af enheder være mere nyttig. 34 Sammenligning på tværs af perioder eller datoer kan benyttes til at vurdere en enheds udvikling. Sammenlignelighed betyder ikke uniformitet. Økonomiske fænomener som er forskellige skal afbildes forskelligt. 35 Verificerbarhed(Verifiability) At information er verificerbar, vil sige at forskellige, velinformerede og uafhængige observatører kan nå til den konsensus at informationen er troværdig repræsenteret. Derved øger verificerbarhed brugernes tiltro til at information er en troværdig repræsentation IASB s begrebsramme QC12 28 IASB s begrebsramme QC13 29 IASB s begrebsramme QC14 og Statement of Financial Accounting Concepts No. 2: Qualitative Characteristics of Accounting Information Glossary of Terms 30 IASB s begrebsramme QC15 31 IASB s begrebsramme QC35 og QC38 32 IASB s begrebsramme QC17 33 IASB s begrebsramme QC21 34 IASB s begrebsramme QC20 35 IASB s begrebsramme QC23 36 IASB s begrebsramme QC26 15

16 Rettidighed(Timeliness) Information er rettidig, hvis den er tilgængelig tids nok til at have mulighed for at påvirke beslutningstageres beslutninger. Information kan vedblive med at påvirke beslutninger længe efter den oprindelige ydelse af denne. F.eks. i forbindelse med trendanalyser. 37 Forståelighed(Understandability) Information er forståelig, hvis den er klassificeret, karakteriseret og præsenteret klart og kortfattet. 38 Dermed menes ikke at information af økonomiske fænomener som i deres natur er meget komplekse skal udelades. 39 Forstærkende kvalitative karakteristika kan forstærke nyttigværdien af information, som er relevant og troværdigt repræsenteret. Endvidere kan disse benyttes til at vurdere hvordan et økonomisk fænomen skal afbildes, hvis to eller flere måder anses for ligeværdig, hvad de fundamentale kvalitative karakteristika angår. 40 Heraf fremgår, at de forstærkende kvalitative karakteristika ikke er tilstrækkelige til at skabe nyttig information, hvis informationen ikke er relevant og/eller troværdig repræsenteret. 41 Ovenstående beskrivelse af de kvalitative karakteristika for nyttig information er overvejende fortaget ud fra IASB s begrebsramme, da det er dennes kvalitative karakteristikas, som danner udgangspunktet for analysen. Analyserne, som vil blive foretaget i afhandlingen, vil herudover blive suppleret med inputs fra de i afsnit 1.4 omtalte udgivelser omhandlende kvalitative karakteristika for nyttig regnskabsinformation. 37 IASB s begrebsramme QC29 38 IASB s begrebsramme QC30 39 IASB s begrebsramme QC IASB s begrebsramme QC19 41 IASB s begrebsramme QC33 16

17 2 Instrumenter der kan klassificeres som sikringsinstrumenter 2.1 Beskrivelse og illustration IFRS 9 tillader at ikke-derivat finansielle instrumenter(primære finansielle instrumenter) bruges som sikringsinstrumenter i videre udstræk end IAS 39. Efter IFRS 9 kan primære finansielle instrumenter, der måles til fair value gennem resultatopgørelsen benyttes til at sikre alle typer af risiko. For primære finansielle forpligtelser er det dog en betingelse, at forpligtelsen ikke er blevet klassificeret til måling til fair value gennem resultatopgørelsen(dagsværdioptionen) 42 således at ændringen i fair value(dagsværdi), der skyldes en ændring i kreditrisikoen, indregnes i anden totalindkomst jf. IFRS Endvidere kan primære finansielle instrumenters valutakursrisikokomponent klassificeres som sikringsinstrument. Det er en forudsætning herfor, at det ikke er en investering i egenkapitalinstrumenter, hvis ændring i fair value indregnes i anden totalindkomst i henhold til Ved sikring af andre risici end valutakursrisikoen kan et primært finansielt instrument kun klassificeres i sin helhed eller en andel heraf. 44 IAS 39 tillader kun at primære finansielle instrumenter benyttes til sikring af valutakursrisikoen. 45 Primære finansielle instrumenter, der ikke måles til fair value gennem resultatopgørelsen kan under både IFRS 9 og IAS 39 benyttes som sikringsinstrumenter i en sikring af valutarisiko. 46 Eksempel 1 Klassifikation af købt obligation som sikringsinstrument Virksomhed A har et lån på 2 mio. DKK med en fast rente på 5 % og en restløbetid på ti år. Virksomheden har DKK som funktionel valuta. Det antages, at lånet ikke kan anses som held for trading i henhold til appendix A i IFRS 9. Endvidere er der ikke mulighed for at klassificere lånet til at blive målt til fair value gennem resultatopgørelsen, da det antages at: - dette ikke væsentlig vil reducere inkonsistens, 47 - lånet ikke er en del af en portefølje af finansielle forpligtelser eller af finansielle forpligtelser og aktiver der styres på baggrund af deres fair value 48 eller - lånet ikke indeholder et indbygget derivat IFRS og IFRS IFRS 9 B IAS PwC Manual of Accounting og 6.8A IFRS (a) 48 IFRS (b) 17

18 Under disse betingelser skal lånet måles til amortiseret kostpris. 50 Virksomhed A køber på et senere tidspunkt end lånets optagelse obligationer på 1 mio. DKK med en fast rente på 5 % og løbetid på 5 år. Det antages at obligationerne ikke besiddes som en del af en forretningsmodel, hvis formål er at indkassere de kontraktlige pengestrømme eller en forretningsmodel, hvis formål opnås både ved indkassering af kontraktlige pengestrømme og salg af finansielle aktiver. 51 Obligationen skal derfor måles til fair value gennem resultatopgørelsen. 52 Obligationerne benyttes i Virksomhed A s risikostyring til at sikre 50 % af ændringerne i fair value på lånet de første 5 år. Der er derfor et faktisk sikringsforhold(en økonomisk modvirkende effekt mellem to økonomiske fænomener, som enheden anser for et sikringsforhold i dennes risikostyring) mellem obligationerne og lånet. Da der ikke er tale om en valutakursrisikosikring, er hedge accounting ikke en mulighed på det pågældende sikringsforhold efter IAS Fair value optionen skal benyttes ved forpligtelsers(og aktivers) oprindelige indregning og er derfor fortsat ikke muligt at benytte. 54 Obligationen vil derimod kunne klassificeres som sikringsinstrument i fair value sikring efter IFRS 9. Konsekvensen heraf bliver at obligationen måles til fair value gennem resultatopgørelsen uanset om hedging reglerne i IAS 39 og IFRS 9 benyttes. Lånet måles derimod til amortiseret kostpris. Gennem brug af hedge accounting ved benyttelse af IFRS 9 regulerer gevinst/tab på lånet den bogførte værdi af dette, og gevinst/tab indregnes i resultatopgørelsen. 55 Efter IFRS 9 vil det derfor være muligt at afbilde den modvirkning, der er i det faktiske sikringsforhold mellem lånet og obligationerne. Selvom lånet(50 %) og obligationerne potentielt perfekt kan modvirke hinandens ændringer i fair value, vil de to skulle behandles forskelligt efter IAS 39. Det kan føre til volatilitet, der ikke afspejler substansen i det faktiske sikringsforhold. 49 IFRS IFRS IFRS og 4.1.2(A) 52 IFRS IAS IFRS og IFRS (b) 18

19 Hvis et primært finansielt instrument måles til fair value gennem resultatopgørelsen pga. benyttelse af dagsværdioptionen 56, bør klassifikationen ikke ske, hvis dette modvirker baggrunden for klassifikationen som måling til fair value gennemresultatopgørelsen Analyse Ovenstående gennemgang og eksempel illustrerer, at indførslen af en udvidet mulighed i IFRS 9 for at benytte primære finansielle instrumenter som sikringsinstrumenter giver mulighed for at reducere volatilitet i resultatopgørelsen, som ikke afspejler en enheds risikostyring og substansen i faktiske sikringsforhold. Ved at reducerer volatilitet i resultatopgørelsen, som ikke stemmer overens med enheders faktiske sikringsforhold og risikostyring, ydes der information, som bedre reflekterer den faktiske finansielle præstation(hvad enheden reelt økonomisk har præsteret en periode, uagtet hvordan dette præsenteres i regnskabet) og dermed enhedens opnået afkast fra dennes ressourcer og ledelsens forvaltning af disse. Som det fremgår af afsnit 1.7, er sådan information er brugbart som input i forbindelse med estimering af fremtidige finansielle præstationer og afkast fra enhedens ressourcer og dermed genereringen af netto cash flows. Ændringen vil derved kunne resultere i information, som vil udgøre et mere brugbart input i forbindelse med estimering af fremtidige faktiske finansielle præstationer og afkast fra enhedens ressourcer. Af denne grund er det sandsynligt, at den omtalte udvidelse i IFRS 9 vil bedrage til information som er mere relevant for kapitalydere. 58 Information, som udgør et mere brugbart input til estimering af fremtidige faktiske finansielle præstationer og afkast vil i sagens natur have en større forudsigende værdi. 59 Information, der bedre reflekterer den faktiske finansielle præstation, enhedens opnåede afkast fra dennes ressourcer og ledelsens forvaltning af disse vil i sagens natur samtidig være bedre egnet til at bekræfte tidligere evalueringer og forventninger i relation hertil. På baggrund heraf vil forventninger til fremtiden derefter kunne tilpasses. 60 Derved er det sandsynlig at den bekræftende værdi af informationen øges ligeså. En resultatopgørelse, der i højere grad reflekterer den faktiske finansielle præstation, som ændringen kan resultere i, vil derfor alt andet lige øge informationens relevans. 56 IFRS og Basis for conclusions IFRS 9 BC6.136-BC IASB s begrebsramme QC6-QC10 59 Statement of Financial Accounting Concepts No. 2: Qualitative Characteristics of Accounting Information Statement of Financial Accounting Concepts No. 2: Qualitative Characteristics of Accounting Information 52 og Guidelines for Financial Reporting Standards side 31 19

20 Stort set alle analytikere i IASB s outreach aktiviteter har givet udtryk for, at de eliminerer derivaters fair value ændringers påvirkning af resultatopgørelsen, når disse derivater benyttes i passende faktiske sikringsforhold, men ikke kvalificerer, at enheder bruger hedge accounting. Dette gøres, da disse påvirkninger af resultatopgørelse anses som støj(noise), som skal fjernes for at normalisere resultatet. 61 Selvom denne analyse omhandler primære finansielle instrumenter som sikringsinstrument, understøtter dette alligevel ræsonnementet, at en resultatopgørelse, der stemmer bedre overens med faktiske sikringsforhold og derved i højere grad reflekterer faktisk finansiel præstation er mere relevant. For påvirkning af resultatopgørelsen fra primære finansielle instrumenter, som indgår i faktiske sikringsforholds, må ligeledes betragtes som støj. Hedge accounting reducerer denne støj ved enten at sikringsinstrumenters påvirkning af resultatopgørelsen udskydes 62 eller modvirkes af påvirkning fra den sikrede post. 63 En resultatopgørelse, som stemmer bedre overens med faktiske sikringsforhold, ved at hedge accounting benyttes på flere af disse, skaber derved større overensstemmelse mellem det normaliserede resultat, som analytikere ynder at arbejde ud fra, og enheders rapporterede resultat. Dette er et logisk resultat af, at analytikere tager højde for flere faktiske sikringsforhold end dem, der kvalificerer sig til hedge accounting. Relateret hertil tillægger regnskabsbrugere regnskabsinformation, som viser et varigt resultat større værdi end regnskabsinformation, som viser et forbigående resultat. 64 Dette understøtter yderligere ovenstående ræsonnement, da påvirkningen af resultatopgørelsen fra primære finansielle instrumenter, der benyttes som sikringsinstrumenter i faktiske sikringsforhold, men som ikke kvalificerer sig til benyttelse af hedge accounting, ikke kan anses som varig. Hedge accounting kan reducere denne forbigående påvirkning af resultatopgørelsen. 65 Den sandsynlige brug af hedge accounting på flere faktiske sikringsforhold, som følge ændringen, kan derfor skabe regnskabsinformation, som brugerne af denne tillægger større værdi. Ud fra ovenstående analyse og illustration er det sandsynligt, at IFRS 9 s udvidet mulighed for at benytte primære finansielle instrumenter som sikringsinstrumenter vil reducere volatilitet i 61 User Outreach Feedback to Discussion Paper IFRS (a) og (b) og IAS IFRS og IAS Who Uses Financial Report and for What Purpose? Evidense from Capital Providers Afsnit IFRS og (a) og (b) og IAS og 95 20

21 resultatopgørelsen, som ikke stemmer overens med enheders faktiske sikringsforhold og risikostyring og at dette isoleret set vil føre til information, der er mere relevant for kapitalydere. 66 Som nævnt vil flere faktiske sikringsforhold med primære finansielle instrumenter som sikringsinstrument kvalificere sig til benyttelse af hedge accounting. Dette vil formentlig resultere i, at flere fair value ændringer for faktiske sikrede poster skal bestemmes og at der dermed skal bestemme flere fair values. 67 Fair values vil ofte være mere relevante end f.eks. kostpriser og amortiseret kostpriser for kapitalydere i forbindelse med beslutninger om ydelse af kapital, 68 da denne informerer om, hvilken værdi økonomiske fænomener har i en handel og reflekterer derved en nutidig værdiansættelse af fremtidige cash flows størrelse, timing og risiko. 69 Derved vil fair value ofte være en bedre indikator for fremtidige cash flows til og fra enheden. 70 Endvidere vil kostpriser og amortiseret kostpriser ofte være enhedsspecifikke målinger, hvorimod fair values er en måling fra markedsdeltagers perspektiv. 71 En måling fra markedsdeltagers perspektiv vil ofte være den mere relevante af de to. 72 Dog ikke alle poster, hvis fair value ændringer justerer den regnskabsmæssige værdi, vil have en regnskabsværdi lig dennes fair value, da regnskabsværdien kan være en hedge værdi, der hverken er en fair value eller kostpris. I henhold til ovenstående vil ændringen sandsynligvis resultere i flere tilfælde, hvor enheders faktiske sikringsforhold med et primært finansielt instrument som sikringsinstrument også reflekteres som et sikringsforhold regnskabsmæssigt. Derved kan fuldstændigheden af informationerne styrkes, ved at der efter IFRS 9 i regnskabet tages højde for nogle faktiske sikringsforhold, som der ikke tages højde for efter IAS 39. Som gennemgået vil den øgede mulighed for at benytte primære finansielle instrumenter som sikringsinstrument sandsynligvis resultere i, at flere fair values skal bestemmes. I det omfang fair value for disse yderligere klassificerede sikrede poster bestemmes udelukkende ud fra level 1 inputs(priser/kurser i aktiver markeder for identiske aktiver eller forpligtelser), 73 er dette ikke noget som påvirker den troværdig repræsentation negativt. Dog vil det i sagens natur ikke altid være 66 Who Uses Financial Reports and for What Purpose? Evidence from Capital Providers Afsnit IFRS (b) og (b)(ii) 68 Who Uses Financial Reports and for What Purpose? Evidence from Capital Providers Afsnit IFRS Measurement Bases for Financial Accounting Measurement on Initial Recognition IFRS 13 9 og 22 og Measurement Bases for Financial Accounting Measurement on Initial Recognition Measurement Bases for Financial Accounting Measurement on Initial Recognition IFRS

22 muligt udelukkende at benytte level 1 inputs. Især fair value bestemt ud fra level 3 inputs(ikke observerbare inputs), kan skade troværdigheden af repræsentationen. 74 Fair values estimeret på baggrund af level 3 inputs vil resultere i større sandsynlighed for bevidste bias end fair values estimeret ud fra level 1 og 2 inputs. Da disse inputs ikke vil være observerbare, er der risiko for, at enheder og disses ledelser udvælger og genererer input med det formål at opnå en bestemt modtagelse hos regnskabsbrugerne. Desuden kan den mulige forøgelse af fair value estimeringer resultere i bevidste bias i udvælgelsen af enheders metoder til at estimere økonomiske fænomeners fair values og/eller i benyttelsen af disse metoder. 75 Som følge heraf kan den omtalte ændring føre til mindre neutral regnskabsinformation. Endvidere involverer benyttelse af især level 3 inputs muligheder for, at der sker fejl i ansættelsen af en fair value. Inputs kan f.eks. være fejlagtigt udvalgt eller genereret eller benyttet forkert i en fair value ansættelsesmetoden. Desuden kan disse metoder indeholde utilsigtet fejl eller bias. Derved vil ændringen kunne øge risikoen for fejl i den finansielle information. Fejl samt utilsigtet og bevidste bias kan f.eks. forekomme, hvis en enhed bevidst eller ubevidst benytter inputs, som er specifikt for den pågældende enhed frem for inputs, som er generelle for markedsdeltagere. 76 Det skal pointeres at regnskabsværdier baseret på kostpriser ikke er en garanti for troværdig repræsentation. Følgende er eksempler herpå. Løbende anskaffelse og forbrug af identiske aktiver vil f.eks. betyde, at den opgivne kostpris i regnskabet for aktiver ikke nødvendigvis svarer til den faktiske kostpris for de tilbageværende aktiver. Som et resultat heraf vil de kostpriser, som påvirker resultatopgørelsen heller ikke nødvendigvis svare til kostpriserne på de brugte/solgte aktiver. 77 Ligeledes kan inkluderingen af indirekte produktionsomkostninger i kostpriser påvirke den troværdige repræsentation negativt, da denne allokering ofte er arbitrær. Lignende gælder for andre arbitrære allokeringer af omkostninger. 78 Nedskrivningstest kan desuden skabe bias og fejl lignende dem for fair values i forbindelse med opgørelse af genindvindingsværdien. Det fremgår således, at ændringens mulige forøgelse af behovet for at estimere fair values kan påvirke neutraliteten og fejlfriheden af regnskabsinformationen positivt for nogle økonomiske fænomener og negativt for andre. Hvorvidt et pågældende økonomisk fænomen påvirkes positiv eller negativt vil være meget 74 IFRS og Measurement Bases for Financial Accounting Measurement on Initial Recognition Statement of Financial Accounting Concepts No. 2: Qualitative Characteristics of Accounting Information IFRS 13 9 og 22 og Measurement Bases for Financial Accounting Measurement on Initial Recognition Statement of Financial Accounting Concepts No. 2: Qualitative Characteristics of Accounting Information Measurement Bases for Financial Accounting Measurement on Initial Recognition

23 afhængigt af hvilket level input, der er benyttet til at estimere den/de fair values, som ligger til grund for afbildningen af dette fænomen. Som gennemgået i afsnit 1.7 er en troværdig repræsentation fuldstændig, neural og uden fejl. Dermed er der konsekvenser af ændringen, som trækker i forskellige retninger, hvad angår regnskabsinformationens troværdige repræsentation. 79 Endvidere er det sandsynlig, at denne retning ikke vil være homogen for alle økonomiske fænomener, hvad angår neutraliteten og fejlfriheden. Ændringens mulige forøgelse af estimering af fair values kan også have betydning for verificerbarheden af den finansielle information. Dette som et resultat af at verificering ofte vil kræve en vurdering af de inputs, enheder bruger i deres værdiansættelsesmodeller. 80 Regnskabsinformation er generelt mere verificerbar jo tættere denne er på information, der bestemmes eksternt i et pågældende marked. 81 F.eks. vil fair valuen af finansielle aktiver eller forpligtelser, som handles i et aktivt marked være lige til at verificere. Eftersom level 3 inputs ikke er observerbare og ikke bestemmes eksternt på et markedet, kan det være besværligt for forskellige, velinformerede og uafhængige observatører, at vurdere om fair values baseret på sådanne inputs er troværdigt repræsenteret. Vurderingen af inputs til bestemmelse af en regnskabsværdi vil være mere ligetil, hvis det primære input er en kostpris frem for level 3 inputs. 82 På baggrund heraf er det muligt, at den omhandlende ændring vil resulterer i, at regnskabsinformationen bliver sværere at verificere. Verificering af værdier baseret på kostpriser kan dog besværliggøres ved f.eks. nedskrivningstests, løbende afskaffelse og forbrug af identiske aktiver eller inkludering af indirekte produktionsomkostninger i kostpriser. 83 Standardregler som allokeringsregler for indirekte produktionsomkostning og regler for beregning af kostpriser(fifo og vejet gennemsnit) kan forbedre verificerbarheden(og muligvis sammenligneligheden) af om selve regnskabsværdien er korrekt, men forbedrer ikke verificerbarheden, af om denne værdi er en troværdig repræsentation af kostprisen. 84 Den troværdige repræsentation af visse fair values kan derfor være mere verificerbar end den troværdige repræsentation af visse værdier baseret på kostpriser. Dette vil i sagens natur især være gældende for fair value baseret på inputs højt i fair value hierarkiet. 85 Dermed kan 79 IASB s begrebsramme QC12-QC15 80 IASB s begrebsramme QC27 81 Guidelines for Financial Reporting Standards side Guidelines for Financial Reporting Standards side Measurement Bases for Financial Accounting Measurement on Initial Recognition Measurement Bases for Financial Accounting Measurement on Initial Recognition IFRS og Statement of Financial Accounting Concepts No. 2: Qualitative Characteristics of Accounting Information 85 23