CCS Klassifikation Eksempelsamling: Installationer

Transkript

1 CCS Klassifikation Eksempelsamling: Installationer R0, august 2014

2 Kolofon < Forrige side << Indhold Næste side > Eksempelsamling installationer Eksempelsamling 1 bips Lyskær Herlev Telefon Fax bips@bips.dk bips.dk bips udvikler det fælles grundlag for digitaliseret samarbejde i byggeri, anlæg og drift. Målet er øget effektivitet og produktivitet gennem bedre udveksling af informationer. Forord Denne eksempelsamling indeholder en række eksempler, der illustrerer anvendelsen af CCS Klassifikation og CCS Identifikati- on for bygningsinstallationer. CCS Klassifikation og CCS Identifikation er et åbent system, der muliggør klassifikation og identifikation af ensartede bygningsdele på mange forskellige måder. Formålet med eksempelsamlingen er at give vejledende stan- dardiserede eksempler på, hvorledes CCS klassifikation og CCS Identifikation bør anvendes i praksis således, at der opnås en fælles reference med en stor grad af ensartethed og fælles forståelse på tværs af aktører. Eksemplerne demonstrerer, hvordan bygningsdele og rum får entydige ID er, der dækker alle faser af et bygværks levetid. ID erne kan læses og forstås af alle og understøtter anvendelse af de softwaresystemer, der benyttes i forbindelse med projek- tering, udførelse og drift. Gennem eksemplerne illustreres: navngivning på tværs af faggrænser (grænseflader) ensartede principper for anvendelse af CCS identifikation indenfor alle installationsfag principper for identifikation (nummerering) som understøt- ter kopiering af identiske bygningsdele og rum. CCS identifikation anvendes inden for installationsområdet primært til: identifikation af bygningsdele og rum i et projektmateriale, herunder tegninger og modeller fysisk mærkning af komponenter

3 Kolofon < Forrige side << Indhold Næste side > Eksempelsamling installationer Eksempelsamling 2 anvendelse i betjeningssystemer (BMS- anlæg og sikringssy- stemer), hvor det via skærmbilleder er muligt entydigt at identificere de enkelte komponenter og søge på bestemte systemer, anlæg og komponenter mht. til såvel specifikke typer som specifikke funktioner. Denne eksempelsamling er baseret på produktbladet for CCS Identifikation og tabellerne knyttet til CCS Klassifikation, se fx cunecoclassification.dk. Som supplement henvises til særskilte produktblade for håndtering af rum og bygningsdele. For spørgsmål eller feedback vedrørende eksempelsamlingen, kan du kontakte bips sekretariat på bips@bips.dk eller telefon Se mere om CCS på bips.dk

4 Indhold < Forrige side << Indhold Næste side > Eksempelsamling installationer Eksempelsamling 3 1. Indhold 1. Indhold Generelle regler Eksempler Køle- og varmesystem Varmesystemer =H01 med 2 varmeforsyningsanlæg og varmefordeling til radiatorer Varmesystem =H02 el- opvarmede radiatorer Eksempel: Varmesystem =H Ventilationssystem Ventilationssystem - grænser mellem ventilation, varme og køl Ventilationssystemer - fælles afkast kanalsystem Ventilationssystem - fælles kanalsystem Ventilationssystem - med trykkammer Ventilationssystem - anlæg =J03.HF01, zoner =J03.JJ01 og =J03.JJ Ventilationssystem - zone =J03.JJ01, trykholdezoner =J03.JJ51 og =J03.JJ El- system Eksempel: El- system Eksempel: El- system Eksempel: El- system Automationssystem Automationssystem Automationssystem Automationssystem - hver IBI zone tildeles sit eget tekniske system Navngivning af komponenter placeret i zoner Zonestyring med IBI Identifikation af sammensatte komponenter Udvalgte CCS- koder Udvalgte CCS- koder for VVS- systemer Udvalgte CCS- koder for ventilationssystemer Udvalgte CCS- koder for el- systemer Forhold der ikke er omfattet af eksempelsamling... 33

5 Generelle regler < Forrige side << Indhold Næste side > Eksempelsamling installationer Eksempelsamling 4 2. Generelle regler Generelt vedrørende brug af CCS identifikation For installationsområdet anbefales det, at bygningsdele betragtes ud fra deres funktion, dvs. der gøres brug af Funktions- ID, der er kendetegnet ved præfixet =. Med Funktions- ID et identi- ficeres bygningsdele som dele af andre bygningsdele i funkti- onsmæssig sammenhæng. Alene bygningsdele betragtes. Betragtes andre klasser af objek- ter er der anvendt topnode for disse, se CCS identifikation. CCS identifikationskoden opbygges ved anvendelse af følgende 3 hovedklasser af bygningsdele iht. CCS Klassifikation: Funktionelle systemer Tekniske systemer Komponenter For installationsområdet anbefales følgende regler for sam- mensætning af ID- koden: Alle 3 klasser af bygningsdele indgår altid i ID- koden. ID- koden består som hovedprincip alene af: 1 funktionelt system + 1 teknisk system + 1 komponent Fx: =J01.HF01.HQA11 Ventilationssystem nr. 1, Ventilationsanlæg nummer 1, Fil- ter nr. 11 Da det ikke altid er muligt at nøjes med de 3 klasser anbefales følgende supplerende regler: Der må kun være indeholdt 1 funktionelt system. Der må være indeholdt flere tekniske systemer. Det skal tilstræbes at der kun er indeholdt 1 komponent. Principper for sammensatte systemer Der er mange komponenter og tekniske systemer, som hænger sammen på tværs af installationsfagene, fx: Varme og køleflader forsynes fra varme og køleanlæg, men indgår i ventilationsanlæg. El- tavler forsyner ventilatorer og pumper. CTS- og IBI- anlæg styrer anlægskomponenter placeret på varmeanlæg, ventilationsanlæg, el, køling mv. De eksempler, der er vist i denne eksempelsamling, er udført med tanke på dette forhold. Det er et anlægs funktion, der bestemmer hvilket funktionelt system, der vælges til navngivningen, fx: El- forsynede radiatorer er et varmesystem og ikke et el- system. Recirkulationsanlæg til køling af serverrum er et kølesystem og ikke et ventilationssystem. For komponenter eller tekniske systemer, der er en del af et funktionelt system, eller som indgår i et andet teknisk system, gælder det samme. Det er den funktion, komponenten - eller det tekniske system - indgår i, der bestemmer komponentens eller systemets tilhørsforhold og dermed også dets løbenum- mer, fx: En blandesløjfe for en varmeflade er et teknisk system (et varmefordelingsanlæg =JG01), der indgår i et ventilationssystem. Nummerering er i dette tilfælde i forhold til ventilationssyste- met og ikke i forhold til varmeanlægget.

6 Generelle regler < Forrige side << Indhold Næste side > Eksempelsamling installationer Eksempelsamling 5 Principper for tildeling af løbenumre For CCS Identifikation gælder generelt, at bogstaver angiver klassen svarende til CCS Klassifikation, og tal angiver en projekt- specifikt valgt sortering. Det er for installationsområdet fundet hensigtsmæssigt, at nedenfor angivne anbefalinger for brug af talnummerering følges. udvides med yderligere anlæg af samme type. Dette gælder både i projekterings- og driftsfasen. I denne eksempelsamling er for blandesløjfer anvendt følgende nummerering: Blandesløjfer for radiatorer fra =JG01 til =JG10. Blandesløjfer for gulvvarme fra =JG11 til =JG19. Blandesløjfer for ventilation fra =JG20 til =JG21. De anbefalede grundlæggende regler for nummerering ved anvendelse af Funktions- ID (=) er: Alle komponenter, som er placeret på/i tekniske anlæg, nummereres i forhold til det tekniske system, komponenten tilhører. Komponenter nummereres ikke efter andre komponenter. Komponenter, der er placeret på etage/rum tildeles et unikt ID, hvor modul nr./etage indgår, se beskrivelsen af ID koder for komponenter på etager/rum i kapitel 8. Navngivning af komponenter placeret i zoner. De løbenumre, der tildeles tekniske systemer og komponenter, har normalt ingen yderligere indbygget betydning. Dog er der i denne eksempelsamling anvendt følgende princip for nummerering: Komponenter placeret i fremløb eller indblæsning nummereres fra XXX11 til XXX19. Komponenter placeret i retur eller udsugning nummereres fra XXX21til XXX29. Komponenter med anden placering i de samme systemer nummereres fra XXX01 til XXX09. Det anbefales at opdele nummereringen af tekniske systemer i forhold til funktion og gøre plads i nummerserien, så der kan

7 Eksempler < Forrige side << Indhold Næste side > Eksempelsamling installationer Eksempelsamling 6 3. Eksempler På de følgende sider gives forklaringer og eksempler på navn- givninger for de forskellige fag (el, VVS, ventilation, automation) og for grænserne imellem dem. I eksemplerne er følgende farver anvendt for overskuelighedens skyld: =J01.HF01.JH01.GPA11 Grøn: Funktionelt system Rød: Teknisk system (forsyningsanlæg) Mørkebrun: Teknisk system (fordelingsanlæg) Blå: Komponent

8 Køle- og varmesystem < Forrige side << Indhold Næste side > Eksempelsamling installationer Eksempelsamling 7 4. Køle- og varmesystem Kode H Definition funktionelt system der forsyner med kulde, varme og damp =H01.JG02.GPA11 (Køle- og varmesystem nr. 1, Varmefordelingsanlæg nr. 2, Pumpe nr. 11 ) Kølesystemer omfatter typisk et eller flere forsyningsanlæg (fjernkøl og evt. køleaggregater/frikøling /varmepumpe m.v.) med et fælles rørsystem, der forsyner fordelingsanlæg som køleblandesløjfer og køleforsyning til ventilationskøleflader og kølelofter mv. El- forsynede radiatorer er et varmesystem. I den forbindelse bemærkes at kabelsystemer, der indgår i anlægget, ikke er et varmesystem men et el- fordelingssystem =H02.JK57. Eksempel med kølesystem er ikke udarbejdet. Varmesystemer omfatter typisk et eller flere forsyningsanlæg (fjernvarme og evt. varmepumpe/kedel) med et fælles rørsy- stem, der forsyner fordelingsanlæg som radiatorblandesløjfer og blandesløjfer samt varmeforsyning til ventilationsvarmefla- der. Varmeanlæg På de efterfølgende sider vises et varmeanlæg som et funktionelt system H** opdelt med tekniske systemer for varmeforsyning HD** og varmefordeling JG**. Da alle varmefordelingsanlæg typisk forsynes fra det/de samme forsyningsanlæg, er der ikke grund til i den samlede kode at medtage information om, hvilke forsyningsanlæg HD** der forsyner hvilke fordelingsanlæg JG**. Koden for varmeanlæg indeholder derfor kun et funktionelt system, et teknisk system og en komponent. =H01.HD02.EPC01 (Køle- og varmesystem nr. 1, Varmeforsyningsanlæg nr. 2, Varmeveksler nr. 1)

9 Køle- og varmesystem Eksempelsamling installationer < Forrige side << Indhold Næste side > Eksempelsamling Varmesystemer =H01 med 2 varmeforsyningsanlæg og varmefordeling til radiatorer

10 Køle- og varmesystem < Forrige side << Indhold Næste side > Eksempelsamling installationer Eksempelsamling Varmesystem =H02 el- opvarmede radiatorer

11 Køle- og varmesystem < Forrige side << Indhold Næste side > Eksempelsamling installationer Eksempelsamling Eksempel: Varmesystem =H1

12 Ventilationssystem < Forrige side << Indhold Næste side > Eksempelsamling installationer Eksempelsamling Ventilationssy- stem Kode J Definition funktionelt system der forsyner med luftskifte Hvor afkast og indtag er fælles for flere systemer anbefales det at afkast/indtag ses som et eget funktionelt system fx =J96.HF01 som vist i eksempel Ventilationssystemer - fælles afkast kanalsystem på side 13. Et ventilationssystem er oftest et afgrænset system bestående af et aggregat med tilhørende kanalnet, evt. zoner og komponenter for indblæsning og udsugning i rum. Der er ofte flere forskellige adskilte ventilationssystemer i en bygning. Derfor bruges det funktionelle system Jxx med løbe- nummer til at adskille de forskellige systemer (og anlæg) se eksempel Ventilationssystemer - fælles afkast kanalsystem på side 13. Navngivning bør af hensynet til driftspersonalet være fortlø- bende og struktureret f.eks. =J01.HF01, =J02.HF01..., =J03.HF01... etc. Der er tilfælde, hvor ventilationsaggregater er sammenbygge- de, så de udgør et fælles ventilationssystem, eller der er flere aggregater, som tilsammen har en fælles funktion (ventilation af et atrium), så de kan ses som et samlet system. I disse tilfæl- de indgår alle ventilationsaggregaterne i et fælles system. De enkelte aggregater nummereres som forsynende tekniske systemer, =J01.HF01, =J01.HF02. etc. som vist i eksemplerne. Det anbefales, at der anvendes et nummer, som ikke hænger sammen med den serie, der anvendes til de egentlige ventilationssystemer, samt at der laves plads i nummerserien til udvidelser med nye ventilationssystemer. Ventilationszoner med varmeflade/køleflade/spjæld eller trykholdezoner navngives som ventilationsfordelingssystemer (transporterende teknisk system JJxx). Med ovenstående opbygning er det ikke nødvendigt at bibehol- de referencen til det forsynede tekniske systemer HFxx. Ventilationszoner navngives med reference direkte til det funktionelle system =J03.JJ01, =J03.JJ02 Det anbefales, at der anvendes forskellige nummerserier som vist i eksempel i afsnit 6.2.7, så der skelnes mellem forskellige niveauer af ventilationszoner. En zone - fx =J03.JJ02 - indeholder alle komponenter og kanal- strækninger, som denne zone omfatter, helt til den næste del- zone begynder, eller til zonen slutter med indblæsnings- og udsugningsarmaturerne etc. Hvor luftindtag og afkast kun forsyner et system, vil det være naturligt at indtag og afkast navngives sammen med det øvrige system.

13 Ventilationssystem < Forrige side << Indhold Næste side > Eksempelsamling installationer Eksempelsamling Ventilationssystem - grænser mellem ventilation, varme og køl

14 Ventilationssystem < Forrige side << Indhold Næste side > Eksempelsamling installationer Eksempelsamling Ventilationssystemer - fælles afkast kanalsystem

15 Ventilationssystem < Forrige side << Indhold Næste side > Eksempelsamling installationer Eksempelsamling Ventilationssystem - fælles kanalsystem

16 Ventilationssystem < Forrige side << Indhold Næste side > Eksempelsamling installationer Eksempelsamling Ventilationssystem - med trykkammer

17 Ventilationssystem < Forrige side << Indhold Næste side > Eksempelsamling installationer Eksempelsamling Ventilationssystem - anlæg =J03.HF01, zoner =J03.JJ01 og =J03.JJ02

18 Ventilationssystem < Forrige side << Indhold Næste side > Eksempelsamling installationer Eksempelsamling Ventilationssystem - zone =J03.JJ01, trykholdezoner =J03.JJ51 og =J03.JJ52

19 El- system < Forrige side << Indhold Næste side > Eksempelsamling installationer Eksempelsamling El- system Kode K Definition funktionelt system der forsyner med elektrisk energi Et el- system kan fx være et el- produktionsanlæg, el- forsyningsanlæg eller et el- anlæg. Det betyder eksempelvis, at gruppeafbryder i fordelingstavle K1.HG04.JK23.UAA01 for belysningsanlæg (se eksempel 6.3) er en del af det tekniske system HH02 og nummereres K1.HG04.HH02.FCB01. Et el- system er oftest et afgrænset system bestående af et for- syningssystem eventuelt med tilkoblede generatoranlæg og NO- break forsyninger med tilhørende kabelnet, der ikke har sammenhæng med andre tilsvarende systemer. Systemerne vælges, så der opnås en naturlig opdeling funkti- onsmæssigt og placeringsmæssigt (geografisk). Det anbefales, at kabelnet, der er fælles for forsyningssystemet, henholdsvis flere fordelingssystemer, opfattes som individuelle funktionelle systemer, samt at der anvendes numre, der ikke forventes anvendt til andet f.eks. =K91.JK01. Det anbefales, at der anvendes et nummer, som ikke hænger sammen med den serie, der generelt anvendes til fordelingssystemer, og at der laves plads i nummerserien til udvidelser. Tavler betragtes som kasser, der omgrænser et eller flere systemer eller komponenter. Det betyder, at en og samme tavle både kan indeholde: Flere forsyningsanlæg Flere fordelingsanlæg og belysningsanlæg. Bemærk, at grupper og sikringer er en del af det underliggende fordelingsanlæg eller belysningsanlæg.

20 El- system < Forrige side << Indhold Næste side > Eksempelsamling installationer Eksempelsamling Eksempel: El- system

23 Automationssystem < Forrige side << Indhold Næste side > Eksempelsamling installationer Eksempelsamling Automationssy- stem Kode L Definition funktionelt system der styrer, regulerer og overvåger tekniske systemer i en sammenhæng Se separat produktblad om CCS Identifikation for en beskrivelse af ovenstående principper. Komponenten behøver kun fysisk opmærket med Funktions- ID (=) uden reference til placering. Et automationssystem kan fx være et overvågningsanlæg, et alarmanlæg eller et BMS-, CTS- eller IBI- anlæg. Et automationssystem viser, hvorledes de forskellige automa- tikanlæg - herunder servere, CTS- tavler, IBI- bokse, køleanlæg, ABA- anlæg mv. - samt de forskellige bussystemer f. eks. LON eller DALI er bundet sammen og opdelt i funktionelle og tekniske systemer. Der kan være behov for at bl.a. driftspersonalet kan søge grupper af sammenhørende komponenter i en zone, hvorfor det anbefales at der i BMS softwaren indgår placering sammen med Funktions- ID. Systemerne vælges, så der opnås en naturlig opdeling funkti- onsmæssigt og placeringsmæssigt (geografisk). Endvidere kan navngivningen suppleres med Placerings- ID: + for at fortælle hvor eller i hvilken bygningsdel systemet befinder sig Eksempel på anvendelse: =[L]J01.HF01.BTA01/[E]+E22.S02.Z04.A813 Hvor: [L] fortæller at ID et omhandler bygningsdele [E] fortæller at ID et omhandler bygværk E22 fortæller at det er bygværk nr. 22 S02 at det er etage nr. 2 Z04 at det er afsnit nr. 04 A813 at det er brugsrum nr. 813

24 Automationssystem < Forrige side << Indhold Næste side > Eksempelsamling installationer Eksempelsamling Automationssystem

25 Automationssystem < Forrige side << Indhold Næste side > Eksempelsamling installationer Eksempelsamling Automationssystem

26 Automationssystem < Forrige side << Indhold Næste side > Eksempelsamling installationer Eksempelsamling Automationssystem - hver IBI zone tildeles sit eget tekniske system

27 Navngivning af komponenter placeret i zoner < Forrige side << Indhold Næste side > Eksempelsamling installationer Eksempelsamling Navngivning af komponenter placeret i zoner I Eksempel: Zonestyring med IBI er komponenter navngivet i forhold til den etage og det modul, hvor de fysisk er placeret. Det nummer komponenten tildeles skal være unikt, så komponenten har mulighed for at sidde i flere systemer, fx i belysning og automatik, uden at komponentens nummer er bundet af de bagvedliggende tekniske systemer. Alle efterfølgende eksempler er placeret i modul 127. =H1. JF02. QNA31271 (Varmesystem nr. 1, Blande- sløjfe nr. 02, Ventil nr ) 3= etage = modullinje 1 løbenummer Er der flere komponenter af samme slags indenfor et modul, tildeles det laveste nummer til komponenter tættest på faca- den. Er en komponent placeret mellem 2 moduler anvendes laveste modulnummer. Temperaturføler til klimastyring (=L3.LC437.BTA31271) Navngivning af signaler for komponenter placeret i zoner IBI zoner har ofte en størrelse, der dækker flere moduler, hvor der typisk er flere komponenter af samme type, der skal have samme styresignal - fx radiatorventiler. I disse tilfælde kan ovennævnte princip ikke anvendes. Signa- lerne navngives efter automatiksystemet, hvor det laveste modulnummer i zonen bruges som løbenummer. I det tekniske system ( =L1.LC3125): For navngivning af signaler til komponenter anvendes Type- ID (%), hvor: =L1.LC3125 / %UAC02 er udgangssignal til loftbelysning mod gang fx =K1.JK02.HH02.UAC31252 og =K1.JK02.HH02.UAC31272 for de fysiske lamper. =L1.LC3125 / %UAC01 er udgangssignal til loftbelysning mod facade. Komponenter tilknyttes det funktionelle og tekniske system, som de naturligt tilhører. Lys knyttes til EL (=K1.JK02.HH02.UAC31271) Varmeventiler til Varme (=H1.JG14.QNA31271) I relation til IBI kan der være behov for, at kunne vise hvilke komponenter, der er indenfor samme rum, hvis dette indeholder flere zoner. I dette tilfælde kan evt. tilføjes Placerings- ID. =H1.LC437. /%UAC01 /[C]+B3 B3 er et fysisk rum, der spænder over 6 moduler, der er opdelt i 3 zoner. Komponenter, der har funktioner i flere systemer eller naturligt hører til automatiksystemet, navngives i forhold til automatik- systemer PIR/bevægelsesføler til tænd/sluk lys og klimastyring (=L3.LC437.BGC31271)

28 Navngivning af komponenter placeret i zoner < Forrige side << Indhold Næste side > Eksempelsamling installationer Eksempelsamling Zonestyring med IBI

29 Identifikation af sammensatte komponenter < Forrige side << Indhold Næste side > Eksempelsamling installationer Eksempelsamling Identifikation af sammensatte komponenter Eksempler på komponenter der indgår i sammensatte funktioner: Ventil og ventilmotor/aktuator. Spjæld og spjældmotor. Pumpe og pumpemotor samt evt. frekvensomformer. Ventilator, ventilatormotor og frekvensomformer. Rotorveksler og motor. Filter med overvågende filterpressostat /tryktransmitter. For filtre anvendes filter navnet HQAxx i ID- koden, da der er behov for at kunne anvende ID- koden i CTS til specifikt at søge på filtre. Der ses bort fra de overvågende differenspressostater eller tryktransmittere i ID- koden. Hvis den funktionsmæssige sammenhæng for ovenstående komponenter skal beskrives korrekt, så er det nødvendigt at medtage flere led i komponentkoden. =GQAxx =MAAyy =TBCzz. Ventilator Motor Frekvensomformer Ovenstående er i modstrid med det generelle ønske om kun at anvende et komponentled i den ID- kode der indgår i CTS- anlægget. Derfor håndteres komponenter som ventilatorer, pumper, ro- torvekslere spjæld, ventiler med deres tilhørende motorer mv. som følger: Motorer og frekvensomformere indgår ikke i signal identifikation. Hvis der er behov for at referere til motorer eller frekvensomformere, kan komponent navne for disse anvendes. Der bruges samme løbenummer som for pumpen, ventilatoren eller spjæl- det.

30 Udvalgte CCS- koder < Forrige side << Indhold Næste side > Eksempelsamling installationer Eksempelsamling Udvalgte CCS- koder På de efterfølgende sider er vist uddrag af identifikationskoder- ne i CCS Klassifikation for el-, ventilations- og køle- og varmesy- stemerne. De viste identifikationskoder er kun et uddrag, og det anbefales at anvende CCS klassifikationstabeller, der er tilgængelige på: Her findes komplette tabeller, der indeholder samtlige funktionelle og tekniske systemer samt komponenter.

31 Udvalgte CCS- koder < Forrige side << Indhold Næste side > Eksempelsamling installationer Eksempelsamling Udvalgte CCS- koder for VVS- systemer

32 Udvalgte CCS- koder < Forrige side << Indhold Næste side > Eksempelsamling installationer Eksempelsamling Udvalgte CCS- koder for ventilationssystemer

33 Udvalgte CCS- koder < Forrige side << Indhold Næste side > Eksempelsamling installationer Eksempelsamling Udvalgte CCS- koder for el- systemer

34 Forhold der ikke er omfattet af eksempelsamling < Forrige side << Indhold Næste side > Eksempelsamling installationer Eksempelsamling Forhold der ikke er omfattet af eksempelsamling Der er ikke udarbejdet eksempler på følgende funktionelle systemer: E Gas- og Luftsystemer Medico tekniske luftarter, trykluft- og vakuumanlæg. F Vand og væskesystemer Koldt- og varmtbrugsvandsanlæg, vandbehandlingsan- læg, afløb, spildevand og kloak. Navngivning af disse signaler kan ske iht. til principper i IEC (signal names) med anvendelse af suffix. Signal name (rød indikering) indarbejdes som en del af komponent navnet f.eks. =GPA01;A (Alarm fra pumpe) H L M Køleanlæg Køleaggregater, grundvandskøling etc. og fordelingssystemer. Automationssystemer Sikringsanlæg som (ABA- anlæg, AIA- anlæg, ADK- anlæg). IT og kommunikationssystemer IT- kabling, TV- overvågning, antenneanlæg, porttelefon- anlæg, patientkald. I automatik- og IT- systemer udveksles der ofte data med systemer og komponenter via buskommunikation. Navngivning af systemer og komponenter sker iht. CCS Identifi- kationen. Navngivning af de enkelte signaler er ikke behandlet i CCS. Dette gælder fx:! Settings (setpunkter).! Commands! Alarm! Indikering! Etc.