Tang og multitrofisk produktion

Transkript

1 Tang og multitrofisk produktion Susan Løvstad Holdt Post Doc DTU Miljø Leder af Tangnetværket ATV-akvakultur temamøde 6.nov 2013

2 Indhold Introduktion til tang IMTA Biofilter kapacitet Omkostninger Arealer Produktet Eksemplet!

3 Basics Tang / makroalger Tang er en stor divers gruppe af makroskopiske, flercellede, bentiske marine alger. Tang inkluderer røde, brune og grønne alger Differentieret i: Thallus: hele algen Lamina/frond: den flade bladagtige structur Sorus: sporehuse Holdfast: specialiseret struktur der står for vedhæftning Haptera: fingerlignende struktur til at forankre algen til substrater Figure 1

4 Basics Tang / makroalger Ingen rødder kun holdfasts og hapterer Næringsoptag over hele tangplanten Ingen brug for havbund Kan derfor produceres i tanke eller på snore Figure 2. (a) Spores from Palmaria palmata settled on vinylon string (2 mm in diam), (b) spores germinated in 3 weeks in nursery tanks with added nutrient and aeration and transferred to the field at this stage, (c) harvestable thalli after 4 months of field cultivation (a-c seeded and cultivated by Maeve Edwards). (d-e) Seeded string with Alaria esculenta coiled around culture rope and (f) Alaria after approximately 120 days culture at sea (Arbona and Molla 2006).

5 Marin biomasse Sukkertang produktion sliner ved Horsens Seaweed Seed Supply- Rasmus Bjerregaard - Flere der dyrker

6 Marin biomasse Flere projekter med udsætning af tangspirer i de danske farvande AU/DMU, RUC og DTU

7 Verdens-tang Tang: 20% af marin akvakultur globalt Asien: 99,7% af produktionen Figure 3. Globally harvested ( ) and cultivated seaweed ( ) in offshore marine and brackish water from (FAO 2008). Figure 4. World seaweed production (without Asia: 12,600,000 metric tonnes) in marine and brackish water, 2006 (offshore; metric tonnes wet weight; FAO 2008).

8 Kina 60% Polyculture in Embayments and Ponds In Yellow Sea region, China J. FANG

9 Polykultur/IMTA Integreret multitrofisk akvakultur- IMTA -Produktion af arter fra forskellige trofiske niveaer -Ikke affald men gødning til anden produktionen -Mindre aftryk på naturen -Øge fiskeproduktionen -Ekstra produkt -Miljø positiv afgrøde (SLHoldt 2013)

10 Biofilter Drivkraften bag IMTA Den danske regerings aktions plan øge fiskeopdræt til t om året inden 2013 (5 dobling) med en max total udledning på t N Tang og muslinger er anderkendt som biofilter fra myndighederne, hvis biofilterets størrelse bevises (hvor meget høstes!) Interessen for den ekstra afgrøde er tilstede eller det er nu mere et middel til at opnå N-kvoter til at dyrke flere fisk The Danish marine aquaculture enterprises were unable to expand their production of fish for 20 years since 1987 Between 2007 and 2011, Danish marine fish production increased by 53% up to almost 11,000 t, but this is far from the goal of the action plans

11 Pris Prisen for at dyrke tang Produktionsomkostninger: Laminaria: Irland: /ton våd tang Alaria: Irland: /ton våd tang Brunalger: Holland: /ton våd tang, fremtiden /ton våd tang

12 Pris Prisen at dyrke tang De irske eksempler fra universiteter og det hollandske (Hortimare) Kost effektiviteten: kr ( 209) /kg N fjernet ( /kg N fjernet når opstartsomkostninger er inkl.(edwards and Watson 2011)) Kommercial (Seaweed Seed Supply) produktions omkostninger: Saccharina latissima: 40 per ton våd tang Kost effetiviteten: 60 kr ( 8)/kg N fjernet ved tangproduktion

13 Møhlenberg F, Holtegård LE, Hansen FT (2010) Miljøneutral udvidelse af havbrugsproduktion - Undersøgelse af rentable muligheder fo Pris Alternativet muslinger ~8 ha til at producere ton våd biomasse af tang eller muslinger Tang: 4.8 kg N per ton våd vægt Muslinger: 10 kg N per ton våd vægt Kost effektiviteten for muslinger er 85 kr per N fjernet Blåmuslinger har en naturlig fjende i DK Edder fuglen, der forkommer i store kolonier hvor predationen er udgør et stort tab! Møhlenberg F, Holtegård LE, Hansen FT (2010) Miljøneutral udvidelse af havbrugsproduktion - Undersøgelse af rentable muligheder for dyrkning og høst af muslinger som kompensation for tab af næringsstoffer fra havbrug, Dansk Akvakultur, rapport, October 2010

14 Plads! Arealer 80 ha tangdyrkning for at fjerne al N fra ton fiskeproduktion ca. 4% N tab per ton fisk produceret 2 ha tang dyrket per ton N fjernet Det danske sø-territorium ( km 2 ) Total akvakultur (3000 TN/år): <0,1% af det danske søterritorium Total runoff ( TN/år): 2% af det danske søterritorium

15 Plads! (Miljøministeriet, 2010) (Havbrugsrapporten, 2003)

16 Plads! Samme sø-territorium som fiskeopdrættet Fremtiden. Kvælstofskvoter?

17 Produktet Biofilter Produktet tang har jo også en værdi (Mads, Nordshell)

18 Produktet Varierende biomasse sammensætning Figure 8. Seasonal variations of alginic acid, mannitol, laminarin and ash content (g/100 g dw)of Laminaria digitata in four locations (Reine, Vardø, Espevær and Ingøy) in Norway during (Jensen and Haug, 1956).

19 Produktet Tang er kendt for højt indhold af polysaccharider, mineraler og visse vitaminer Alle komponenter varierer med geografi, miljø, årstid og indenfor populationer Proteiner: Generelt lavt indhold: 5-15% af tørvægt Grøn og rød tang: 10-30% Palmaria og Porphyra: op til 47% Aminosyre profilen ligner meget de animalske (i nogle tangarter) Fedt: op til 4%, men rig på omega 3-fedtsyrer Polysaccharider: 35-60% x konc. af Mineraler: Na, K, P, Ca, Mg, Fe, I Vitaminer: Vitamin A, B 1, B 2, B 6, B 12, C, D og E

20 Produkter Produktmuligheder Høj kvalitet biomasse fra IMTA Højværdi produkter Pigmenter Medicin og helse Kosmetik Konsum Protein - Foder Kompositter Fosfor Gødning.. Affald til energy (Bruton et al. 2009)

21 Eksemplet Hjarnø havbrug IMTA i flere år Nyt anlæg N-neutralt (måske P) Optimere tang som biofilter Årstidsvationer i biomassen Optimal udplantning og høst Avle sukkertang KOMBI opdræt GUDP projekt Partnere: Dansk Akvakultur, Hjarnø Havbrug, Orbicon, DTU Miljø, Seaweed Seed Supply, DHI, Triple Nine (

22 Konklusion Ny marin biomasse Miljø positiv afgrøde Koster at dyrke Virkemiddel / biofilter Kræver plads Men den har vi! Produkt med mange muligheder Værdien af tangen?

23 Tangnetværket Tangnetværket har til formål at fremme produktionen, anvendelsen, formidlingen og viden om tang, samt styrke samarbejdet nationalt. Der afholdes tangnetværksmøder og udsendes nyhedsbrevet "Tangnet-nyt, samt mødereferater. Kommende 22nd International Seaweed Symposium skal til København i 2016 Vil du være med i Tangnetværket sammen med de 250 andre interesserede? -personer fra industri, universitet, organisationer og privatpersoner, der arbejder med og har interesse i tang susan@akvakultur.dk Se mere på: Mange figurer og beregninger fra indsendt manuskript til Journal of Applied Phycology: Holdt SL and Edwards MD Cost-effective IMTA: a comparison of the production efficiencies of mussels and seaweed

24