Skal vi fortsat have to fuldtidsansatte i KPI?

Transkript

1 Nyhedsbrev Nr. 4 November 2012 / 13. årgang ISSN: Skal vi fortsat have to fuldtidsansatte i KPI? Det kræver, at vi får kr. ind i gaver inden nytår Allerførst en varm tak til jer 34, som har gavebrev med KPI, ca. 100, som giver gaver til KPI hvert år, ca. 800, som betaler støttekredskontingent. I 2011 dækkede I halvdelen helt præcist kr. af de samlede udgifter. Så uden jer var der ikke noget KPI. TAK også for den øgede gavestrøm i de første 10 måneder af dette år er det første hele år, hvor Niels Kousgaard er fuldtidsansat. Mange mennesker rundt omkring i landet har haft glæde af ham. Han har haft mange foredrag og megen undervisning og inspireret lærere, forældre og forkyndere. Han har lavet kristendomshæfter til de kristne skoler, arbejdet for konfirmandkurserne og været en af hovedkræfterne bag mandekonferencen. Han har forkyndt Guds ord og informeret om KPI. Og meget mere. Vores håb er derfor, at vi får et regnskab for 2012, der giver frimodig tro på Niels fortsatte fuldtidsansættelse. Men det kræver en samlet gaveindtægt på ca kr. Pr. 1. november 2012 er der indkommet kr., så vi mangler rundt regnet kr. i årets to sidste måneder. I 2011 indkom der ca kr. i november og december. Det er altså mange penge, der skal ind i slutspurten i år. Men ved fælles hjælp kan det lade sig gøre. Med disse linjer lægger vi kortene på bordet for jer i KPIs støttekreds. Skal vi have to fuldtidsansatte i KPI? Vi spørger i håb om, at I svarer ja ved at give det nødvendige beløb. Men vi respekterer også et nej. For der er mange gode formål at give til, og mange givere har en anstrengt økonomi i disse år. Sådan er virkeligheden. Vi er godt klar over, at det ikke bare er 2012, vi skal igennem, men også de kommende år. Til gengæld har vi ingen planer om at udvide. Vi håber bare sådan, at der er basis for at drive et Kristent Pædagogisk Institut med to fuldtidsansatte samt en regnskabsfører på ca. 15 %. Vi søger at øge de ansattes indtjening samt andre indtægtsgivende aktiviteter. Vi arbejder også vedvarende på at øge antallet af støttekredsmedlemmer. Men hvordan vi end vender og drejer det, vil vi altså frem over have et øget behov for gaver og støttekredsbidrag. Nu har vi lagt kortene på bordet og venter i spænding på jeres svar. Hjertelig tak for enhver gave! Se på bagsiden af dette Nyhedsbrev, hvordan du kan give til KPI. Gå da frit enhver til sit og stole på Guds nåde! Da får vi lyst og lykke til at gøre gavn, som Gud det vil, på allerbedste måde. De bedste hilsner fra KPIs bestyrelse, Birthe-Marie Kristensen, Christel Aagaard, Frank R. Kristensen og Karen Aagaard Side Brug os! Fagsyn på de kristne skoler. Et oplæg til debat Pludselig afbrydes samtalen, fordi den, jeg snakker med, får en sms Mandekonference i Bilernes Hus i Silkeborg KPI er en lille speedbåd! Tilmeld dig automatisk træk! Send bud efter os!

2 2 Øjeblikket i en online verden Af pædagogisk konsulent, Christel Aagaard, Sommersted Medlem af KPIs bestyrelse På seks dage fra mandag til lørdag i uge 43 oplevede jeg en række episoder, der gav stof til eftertanke. MANDAG Mandag aften havde vi juniorklub. Jeg mødte i god tid så alle blev mødt ved ankomsten. To af børnene fortalte straks, at deres forældre dagen i forvejen havde fortalt, at de skulle skilles. Senere samme aften fortalte en anden af børnene, at vedkommendes far dagen i forvejen havde kastet en vinflaske gennem rummet, fordi forældrene havde skændtes. ONSDAG MANDAG Onsdag aften havde vi klubledere planlægningsmøde omkring vores deltagelse i en familiegudstjeneste i november. Under mødet lå en mobiltelefon og brummede kontinuerligt på bordet tre-fire gange under mødet forsvandt koncentrationen i takt med brummeriet. TORSDAG Torsdag deltog jeg gennem mit arbejde i en temadag om vold og overgreb i familier. Et af oplæggene berørte det med at reagere på mistanke om, at noget ikke er rigtigt. Flere senere beretninger fra børn, der var blevet voksne, lød samstemmende: Der var aldrig nogen, der spurgte. Et andet af oplæggene berørte det med de ydre omstændigheders betydning i den svære samtale. Et magisk øjeblik i en samtale er ødelagt, hvis en SMS melder sin ankomst i det øjeblik, hvor et barn er klar til at fortælle. Et andet eksempel var en lærer, der havde en mistanke om, at noget var helt, helt forkert i en familie. Læreren spurgte kontinuerligt hvert halve år efter tre år var barnet klar til at fortælle om det, som foregik og som var helt forkert. FREDAG Fredag eftermiddag var jeg en times tid et smut forbi vores datter. I vores samtale var der med jævne mellemrum én, der fløjtede bare et splitsekund næsten som et pift. Det blev ved. Til sidst kiggede jeg forvirret rundt og spurgte: Hvem er det, der bliver ved med at fløjte? Hun grinede; tog sig til lommen og sagde: Nåh det er bare SMS`er på min iphone! LØRDAG Lørdag var jeg til en bestyrelses- og lederdag i en kristen organisation. Under et af oplæggene bimlede en mobiltelefon. Jeg sad med ryggen til. Jeg kunne ikke fornemme, at nogen overhovedet reagerede. Den blev blot slukket. Der var intet at bemærke på oplægsholderen. Det var ikke sket for få år siden. Dengang ville forsamlingen have reageret med lidt grinen, og mobilen var blevet slukket med en vis flovhed. Nu gik episoden upåagtet hen. SXC.HU Disse episoder udfordrer mig som netværksindvandrer: Hvad gør det ved netværksmennesket (hvad enten man er indfødt eller indvandrer) at livet leves online? Hvad gør det ved vore relationer, at livet leves online? Hvordan sikrer vi de magiske øjeblikkes nærvær, rum og plads i vores online liv? Eller måske lyder spørgsmålet sådan: Hvordan leves livet offline i en online tid?

3 3 Børn og sorg Af pædagogisk konsulent, Niels Kousgaard, Løgumkloster Det ligger dybt i os voksne, at vi gerne vil skærme børn mod de grusomme sider af livet. Aller helst vil vi være fri for det grusomme og det, som gør ondt selvom vi godt ved, det ikke kan lade sig gøre i denne verden. Men når vores børn så alligevel møder det smertelige, vil vi gerne, at det skal være i en tillempet form, så de kun gradvist oplever denne verdens onde og destruktive sider. Det er en sund og god indstilling, som gør det muligt for vores børn at have en barndom, som i naturlig takt med deres modenhed erstattes af voksenlivets erfaringer og indsigter. Nogle gange går det bare ikke sådan, som vi synes, det er bedst. Noget af det værste, et menneske kan udsættes for, er at miste én, man holder af. Den ulykke er der også børn, som oplever, og det tab kan sjældent tillempes. Det er chokerende og brutalt. Kan tabet mildnes? En del voksne, som mistede, da de var børn, kan fortælle om, at de følte sig alene med sorgen. De blev isolerede. De fik ikke sat ord på sorgen og tabet. Måske fordi de voksne, der var omkring dem, troede, man kan tillempe tabet ved at fortie det. Måske troede de voksne, at barnet ville blive ked af at snakke om tabet, og de ønskede at skåne barnet for triste følelser. Men de havde ikke blik for, at barnet jo allerede var ked af det, og det havde nu brug for nogen at være sammen med om sorgen. Alle, der har mistet, bærer tabet med sig i sin livsbagage senere; men hvis man som barn ikke fik den rette hjælp i sorgen og tabet, kan den være en meget tung byrde at bære. Når vi taler om børn, der mister, handler det ofte om at miste et nært familiemedlem. Det kan være en forælder, der dør, eller det kan være i forbindelse med forældrenes skilsmisse. Eller det kan være bedsteforældre eller søskende, der dør. Men der er jo også andre tab, som måske ikke er så store, men alligevel kan være store nok, når de sker: At familien flytter, og barnet derfor mister kammerater og skole. Eller det kan være hunden, der dør. Det er selvfølgelig et meget mindre tab, men dog et tab. Ofte vil en sorgreaktion vise sig, når barnet senere oplever et andet og måske mindre tab. Da får barnet mulighed for (igen?) at græde eller blive vred eller på anden måde få afløb for de følelser, der har ligget og presset sig på. SXC.HU Hvordan reagerer børn på dødsfald? Barnets første reaktion på et dødsfald er chok. Det kan vise sig i form af forfærdelse og protest, eller det kan optræde mere indadrettet som apati og lammelse. Nogle børns adfærd ændrer sig slet ikke, mens andres får præg af overaktivitet. Chokket fungerer som en forsvarsmekanisme, der er helt naturlig. Det er et mentalt filter, der gør det muligt langsomt at indoptage den brutale virkelighed. Det er derfor en sund reaktion på noget meget vanskeligt.»»

4 4»» Senere kommer mange andre reaktioner, som alle afhænger meget af barnets alder og andre omstændigheder. De følgende punkter skal ikke forstås som en tidslinje eller en tjekliste, men som en række følelser og signaler fra barnet, som vi må være opmærksomme på. Det er en almindelig reaktion, at barnet føler angst. Barnet er bange for også at miste andre, som det holder af, eller at der skal ske dem noget. På et abstrakt plan kan man sige, at barnet før havde en følelse af, at verden var sikker og tryg, men nu har oplevet, at livet er skrøbeligt. Mindre børn kan blive klæbende og krævende. Større børn kan blive bange for selv at dø. Sorgen viser sig for nogle børn som en grundstemning præget af tristhed. Nogle græder meget, mens andre isolerer sig og har meget svært ved at se andre være glade. Det er naturligt, at barnet tænker meget på den mistede og søger efter at genfinde ham/hende vha. billeder, hjemmevideo, ting, lugte osv. Et barn i sorg kan være bange for, at den afdøde bliver glemt, hvis ikke barnet ofte tænker på vedkommende. Savnet kan ofte være koblet sammen med skyldfølelse og selvbebrejdelse. Hjalp jeg nok den sidste tid? Fik jeg sagt ordentlig farvel? Hvorfor føler jeg ikke mere end jeg gør? I forbindelse med fx selvmord eller alkoholisme kan barnet føle vrede mod den døde, hvilket let resulterer i dårlig samvittighed. Små børn kan lide under den misforståelse, at det var deres skyld, at far døde, fordi de engang sagde, at han var dum. Forældres skilsmisse medfører ofte skyldfølelse hos børnene, fordi de føler et ansvar for familien. Teenagere befinder sig i en fase, der er præget af frigørelse og konflikter. De kan lide under skyldfølelse, fordi dødsfaldet fremkalder stærke minder om konkrete konfliktsituationer. Nogle børn reagerer på tabet med vrede og påkalder sig fx stor opmærksomhed ved at råbe, sparke og slå. Vreden kan være rettet mod de voksne, som ikke forhindrede det skete, eller mod Gud eller dem selv, eller mod den afdøde. Børn har behov for at gå ind og ud af sorgen. De tager sorgen i klumper. Det er mentalt meget krævende at sørge, og voksne må derfor give barnet plads til at holde pause og ikke presse barnet til konstant at vise sorg. Forskellige ting kan fremkalde stærke minder. Det kan fx være lugte, rutiner eller musik. Måske ser man én på gaden eller i tv, som ligner den afdøde. Savnet kan på den måde overvælde én igen og igen. Nogle kan opleve forskellige minder som en filmstump, der kører igen og igen. Børn, der har mistet, kan være plaget af søvnforstyrrelser og have svært ved at falde i søvn. Det kan være pga. stærke minder eller frygten for selv at dø. Over for mindre børn kan det være ret uheldigt at benytte den vending om den afdøde, at han er sovet ind. Hvem tør så lægge sig til at sove? Det er svært for et barn at forholde sig til indre smerte. Ofte viser den sig som ydre, fysiske smerter: Hovedpine, ondt i maven, utilpashed. Sorg vil ofte medføre regressiv adfærd; men den slags tilbagefald til stadier, der ellers var passeret, er normale. Måske forsøger barnet ubevidst at skrue tiden tilbage til dengang da Sorg blokerer for læring. Når al energi bruges på sorg og at holde sammen på sig selv, er der ikke megen plads til at lære noget i skolen. Forholdet til kammeraterne forandres. På grund af tabet og sorgen modnes barnet på nogle områder og får nogle erkendelser i menneskelivet, som de jævnaldrende ikke har. Barnet eller den unge kan derfor opleve sig ude af takt med sine jævnaldrende. Hvordan kan mor og far hjælpe? For forældrene er situationen ofte den, at de også selv sørger. Det kan derfor være svært at være nærværende. Det siger næsten sig selv, at det er svært at rumme sit barns følelser, når man i forvejen er fyldt helt op af sine egne meget stærke følelser. På det følelsesmæssige plan er man forælder på nedsat kraft. For nogle kan det være vanskeligt at tale med sit barn om sorgen, for man er måske bange for, at man i samtalen mister kontrollen over sine følelser. Derved opstår der i stedet en masse usagte signaler. Men det usagte er også sagt. Bare ikke med ord, og barnet kan sagtens mærke signalerne. Barnet bliver derfor forvirret, for den store fare ved de usagte signaler er, at de meget let misforstås: Har jeg gjort noget forkert? Er det min skyld? Mister jeg nu også dig? Barnet har sådan brug for at mærke kærlige, varme signaler. Så selvom det kan være svært, har barnet behov for, at man taler sammen om tabet og sorgen. På den måde kan den voksne vise den omsorg at rumme barnets følelser. Selvom den voksne måske må lægge bånd på de meget kraftige følelsesudbrud, når man er sammen med børn, er det alligevel vigtigt at være ærlig og at være ved sine følelser. Børn kan godt tåle at se mor eller far græde. Faktisk ligger der en vigtig opgave i at være rollemodel, også når man sørger. Man viser sit barn, at det er i orden at være ked af det. Selv om det kan virke som et ubarmhjertigt krav at stille til en efterladt, må en forælder lukke barnet ind i et fællesskab om sorgen. Så vidt man kan! Ellers må man overveje, om der er andre voksne i netværket, der kan træde til. Hvad kan andre voksne gøre? Voksne uden for familien kan komme til at spille en vigtig rolle. Hvad enten de er venner eller naboer til familien, lærere eller fodboldtrænere for barnet, skal de vide, at barnet har brug for, at nogle udefra viser ægte interesse og omsorg. Derfor nogle gode råd: Lad aldrig som ingenting. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal håndtere en bestemt situation, så spørg hellere direkte end at lade som ingenting. Barnet har brug for at blive set, hørt og forstået. Og det er dig som voksen, der skal tage initiativet og henvende dig til barnet. Du skal ikke vente på, at barnet kommer til dig. Der er ikke noget ideelt tidspunkt at spørge på, så du må kaste dig ud i det. Men faktisk er det ikke altid,

5 5 at et spørgsmål er den bedste indledning på en god samtale. Det kan være, spørgsmålet er svært at svare på. Så kom hellere med et udspil som fx: Jeg ved, at din mor er død, og at du har det svært. Eller sig noget godt om den afdøde, fx: Jeg kan godt forstå, at du savner din mormor rigtig meget. Hun var en meget sød dame. Du skal kort sagt ikke være bange for at gøre barnet ked af det ved at tale om sorgen og den afdøde. Hvis barnet begynder at græde, er det ikke, fordi du har gjort det ked ad det, men fordi det i forvejen er ked af det. Understreg, at det er ok, hvis barnet siger fra og ikke orker at tale om det. Men lad ikke et afslag slå dig ud, hvis du ellers synes, du har en god kontakt til barnet. Tilbyd dig igen senere. Når barnet har lyst til at tale, så spørg til detaljer. Fortæl også gerne om oplevelser, du har haft med den afdøde. Regn ikke med, at sorgen forsvinder. En ung, der har mistet, siger det sådan: Jeg vidste jo godt, de var døde, men det varede længe, før jeg helt forstod, de ikke kommer igen. Og det skete lige samtidig med, at vennerne tænkte: Nå, nu er han da ved at være ovre det. Du behøver ikke at forstå fuldstændigt. Du skal heller ikke løse barnets problemer. Bare lyt, stil spørgsmål og prøv at rumme barnets følelser. En ung udtrykker det på denne måde: Nogle har sagt: Jeg kan godt forstå, hvad du mener, jeg har også engang mistet en bedstemor eller det værste: Jeg havde også engang en hund, der løb væk. For mig er det min mor, der er død, og selv om du mener det godt, kan det altså ikke sammenlignes. Giv sorgen plads. Sammen med mindre børn kan det være en god idé at læse bøger, som handler om at miste en, man holder af. Det er en nænsom måde at invitere til en samtale om tabet. Historien kan også sagtens stå alene, indtil barnet måske senere vender tilbage, og gerne vil tale om den. Andre måder at give sorgen plads på kan være at lave en billedbog sammen. Det kan være ud fra fotos eller tegninger, som barnet laver. Aktiviteter som at skrive breve til den savnede, lave en mindekasse, skrive dagbog eller besøge kirkegården sammen kan også større børn og unge have stor gavn af. Hjælp barnet til at have fristeder. Som nævnt kan børn gå ind og ud af sorgen, og de har derfor behov for sorgfrie rum, pauser, lege og hygge. Husk: Vi kan ikke tage smerten fra børnene, men smerten kan deles ved, at vi er modne, modige voksne sammen med børnene. Note: I artiklen har jeg hentet meget inspiration fra Marie Munchs artikel Børn i sorg i Indre Missions Tidende nr. 10, 2001 og fra udgivelser fra rådgivningstjenesten Børn, unge og sorg. To nye bøger for børn Gud i aktion Bogen trækker højdepunkter fra GT og NT frem og genfortæller dem for 8-12-årige børn. Bogen er skrevet af Dawn Mueller og flot illustreret af Lars Kofod-Frederiksen. 326 sider, 300 kr. Kan købes på Victor, Sofia og alle de andre En familieandagtsbog til hele året. Efter hver andagt er der spørgsmål, som lægger op til samtale. Bogen, der er skrevet af Bente Graugaard Nielsen, er en gennemrevideret udgave af Med Jesus i familien. 394 sider, 300 kr. Kan købes på

6 6 280 mænd i Bilernes Hus Ideen om en landsdækkende mandekonference opstod i KPIs udvidede repræsentantskab, og den blev skudt af den 29. september i Silkeborg. Det siger meget om behovet, at 280 mænd havde meldt sig (og mindst 50 måtte afvises af pladshensyn). Der var mænd af alle slags. Mange over 70 år. Mange håndværkere. Mange, som ikke er på lønningslisten i de kirkelige organisationer. Men ikke mange sjællændere. Dagen begyndte med, at lektor på Det kristne Gymnasium i Ringkøbing, Kristian Østergaard holdt en rigtig mandemorgenandagt. Han sagde bl.a. noget om betydningen af, at mænd lyser op som gode forbilleder og han illustrerede det effektfuldt med billeder og ild! 3 Der var ikke mange blomster på bordene. For der var nemlig slet ingen borde i den store bilhal, hvor frokosten pølser ad libitum blev serveret. Kære kvinder: Man kan sagtens sidde på et betongulv eller balance med sin paptallerken og alligevel have et dejligt måltid! 4 En af de mange aktiviteter over middag var hjulskift på tid. 5 En anden var engelsk parlament, hvor to hold dystede imod hinanden med debat, armbevægelser, højlydte mishagsytringer og det modsatte. 6 En enkelt kvinde havde fået adgang til konferencen: Journalist og teolog Iben Tranholm. Hun understregede betydning af, at mænd virkelig er mænd, og kvinder virkelig er kvinder. Hun og flere andre af konferencens medvirkende kan i øvrigt høres i en reportage fra mandekonferencen på følgende link: udsendelser/2012/10/ htm

7 7 KPI er en lille speedbåd! Rigtig god ide med gavebrev Kaj Markussen er gift med Anne Marie. Sammen har de tre børn på 9, 12 og 13 år. Til daglig er Kaj skoleleder på Jakobskolen i Århus. Han har haft gavebrev med KPI siden Vi har stillet ham et par spørgsmål i den anledning: Hvorfor har du valgt at støtte KPIs arbejde? Det har jeg, fordi jeg ser KPI som en gave til os, der arbejder med opdragelse, undervisning og forkyndelsen for børn og unge; og det gør jeg både som far til tre børn og i mit daglige arbejde på en kristen friskole. Det er altså både som privatperson og skolemand, at jeg synes, KPI er af stor betydning. Åndsfriheds-projektet er fx enormt vigtigt for vores kamp for at kunne drive frie kristne skoler. Og Katekismus-projektet har helt konkret inspireret vores andagter på skolen og derhjemme. Hvorfor vælger du at støtte KPIs arbejde med et gavebrev og ikke med mere spontane gaver? Jeg tænker, at det at give til gode formål både er noget spontant og en beslutning. Og hvad angår KPI, er det en sag, min kone og jeg har besluttet at støtte. Derfor kan vi lige så godt få det ind i den faste ramme, som et gavebrev er. Jeg ved også, det er godt for KPI, at have faste forudsigelige indkomster. Og så kan man trække hele beløbet fra i skat, når man har tegnet et gavebrev. Vil du opfordre andre i KPIs støttekreds til det samme? I givet fald hvorfor? Selvfølgelig vil jeg det, fordi KPIs arbejde er så vigtigt, og fordi, jeg mener, at KPI i høj grad skal bæres af os, som arbejder med opdragelse, undervisning og forkyndelse. KPI kan noget helt særligt. Når vi fx her på skolen skal arbejde med vores grundlag og formål altså have fat i vores rødder er det helt naturligt at hente hjælp hos KPI. Jeg ser KPI som en lille fleksibel speedbåd, ikke en stor supertanker, når det gælder om at yde hurtig, målrettet bistand. Et gavebrev med KPI er en aftale, hvor du forpligter dig i 10 år på at give et fast årligt beløb eller en fast procent af din indtægt. Til gengæld bliver hele den årlige gave til KPI fratrukket på din selvangivelse. Henvend dig til KPI kontor, hvis du vil vide mere, eller gå direkte ind på og find blanketten, som du kan sende til os. Tak til alle, som benytter eller overvejer at benytte denne mulighed. KPI har i dag 34 gavebreve, der hver bidrager med imellem 500 og kr. pr. år. /CHP Tilmeld dig automatisk træk! så bliver det lettere for både dig og KPI det tager kun fem minutter Kristent Pædagogisk Institut har en aftale med Betalingsservice (Nets), så de 200 kr., som skal betales i støttekredskontingent til KPI den 1. april, bliver trukket automatisk fra din konto. Så er vi fri for at bekoste udsendelse af opkrævning til dig, og du er fri for at huske at betale den. Hvis du også ønsker at give en fast gave til KPI fx 100 kr. i kvartalet eller 500 kr. hvert halve år kan den også tilmeldes til automatisk træk fra din konto. Vi sørger for, at alle gaver bliver indberettet til Skat, så du får fradrag på din selvangivelse. TAK til alle, der vælger at benytte denne mulighed! Sådan gør du: Gå ind på Vælg Støt KPI Vælg Tilmelding til Betalingsservice Her ligger en blanket, som du printer ud, udfylder og indsender til os med ordinær post. Så ordner vi resten. Det tager ca. fem minutter for dig, og det koster et frimærke. Men derved sparer du dig selv og os for besvær og tid. Aftalen kan naturligvis opsiges til enhver tid. Du ringer eller skriver blot til KPI, så afmelder vi aftalen med ca. tre ugers varsel.

8 Afsender: KPI Åbuen Hillerød Send bud efter os! Vi vil også gerne have 150 lektioner i 2013! Niels Kousgaard og Carsten Hjorth Pedersen har i løbet af 2012 tilsammen afviklet ca. 150 lektioners undervisning, foredrag og oplæg. Det har foregået så forskellige steder som Djurslands Efterskole, Alme Kristne Friskole, Åkirkeby Missionshus, Lindeskov Kirke, Kristne Friskolers Forbund (Oslo), Vasaskolan (Göteborg), Mørkholt Familiecamping, Børkop Højskole, Knudsker Sognegård, Soldatermissionen, Konfirmandkursus, Skanderup Kirke og mange andre steder. Vi er rigtig glade for at blive brugt så meget. Fordi det giver dyb mening i forhold til det, KPI er sat i verden for: At inspirere, undervise og forkynde, så forældre, lærere og kirkelige medarbejdere m.fl. bliver bedre til at nå børn, unge og voksne med det bedste Hvis du ønsker at give en gave til KPI, kan det ordnes på følgende måder: Benyt det indlagte girokort. Er dette blevet borte, send bud efter et nyt på KPIs kontor. Indbetal gaven via din pc-bank. Vælg en af følgende to muligheder: for tid og evighed. Men vi er også glade for at blive brugt, fordi vi tjener penge til KPI ved at medvirke. Vi har allerede en del aftaler i 2013, men der er plads til flere. Kontakt os derfor frimodigt og træf en aftale. På KPIs hjemmeside kan du se, hvad vi kan tilbyde: Gå ind på Vælg Hvad kan vi? Vælg Foredragskatalog Her finder du otte foredragskataloger rettet imod: Forældre Kirkeligt børne- og ungdomsarbejde Kirkelig undervisning og forkyndelse Friskoler Efterskoler Gaver til KPI Indbetalingskort/girokort. Vælg korttype 01 og tast KPIs giro-nummer Bankoverførsel. Overfør beløbet til KPIs konto i Danske Bank. Regnr kontonr Højskoler Børnehaver Studerende På hjemmesiden finder du også priser og kontaktoplysninger. Vi glæder os til at høre fra dig! Niels Kousgaard og Carsten Hjorth Pedersen - Din gave til KPI er fradragsberettiget på din selvangivelse (Ligningsloven 8a), forudsat KPI har dit personnummer. - KPI udsender i januar kvittering til alle, der har givet gaver i det forgangne år. Nyhedsbrevet udgives af: Kristent Pædagogisk Institut, (KPI) Åbuen 28, 3400 Hillerød, E: kpi@kpi.dk Webside: Daglig leder: Carsten Hjorth Pedersen Pæd. kons.: Niels Kousgaard Regnskabsfører: Nanna Jensen Tryk: Helle Høeg/Øko-Tryk Formand for bestyrelsen: Frank R. Kristensen (ansv.red.) Mølkærparken 12, Ødsted, 7100 Vejle, E: frank.risbjerg@get2net.dk