Betydninger ved brug af stemmen for nærværet hos angstpatienter.

Transkript

1 Terapeutisk kompetence i Basic Body Awareness Therapy (BBAT) Betydninger ved brug af stemmen for nærværet hos angstpatienter. Maleri fra 2010 af Tanja Johnsen. Titel: Bevinget Ild-Hara eller Pain and Anxiety of the Unconcious Body. Udarbejdet i 2011 af Fysioterapeut Tanja Johnsen Ålekistevej tv., 2720 Vanløse johnsentanja@mail.dk & arb.mail:tanja.johnsen@regionh.dk 1

2 Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Indledning til rapporten...3 Arbejdshypotese...4 Problemformulering...4 Begrebsdefinitioner...4 Teori...5 Teori om B-BAT i relation til brug af stemmen og nærvær.. 6 Teori om angst i relation til brug af stemmen og nærvær...7 At lytte bevidst til sin stemme....8 Materiale..9 Empiri og udvælgelse. 9 Dataindsamling 10 Databearbejdning..10 Metode...10 Etik 11 Resultat..11 Resultat fra BARS...12 Informantudsagn...13 Resultat fra spørgeskema.14 Diskussion.15 Ekstern, intern validitet og diskussion af metoden 16 Konklusion 18 Perspektivering. 19 Litteratur og referenceliste...20 Bilagsliste

3 Betydninger ved brug af stemmen for nærværet hos angstpatienter. En analyse af BBAT baseret på en caserapport. Baggrund. Basic Body Awareness Therapy, besvarelse af Fysioterapeut Tanja Johnsen, Psykiatrisk Center Frederiksberg i forbindelse med uddannelsen i terapeutisk kompetence i Basic Body Awareness Therapy. Det antages at angst er den mest udbredte psykiske sygdom i Danmark. Prævalensen for angst er ca. 7 % af befolkningen, hvilket svarer til omkring En livstidssygdomsrisiko på op til 30 % er fundet i moderne epidemiologiske studier (SST 2009, s. 28). Sygdommene har uden behandling store omkostninger for individet, pårørende og samfundet. Mennesker med affektive lidelser modtager kognitiv terapi og psykoterapeutisk behandling og Basic Body Awareness Therapy (BBAT), som er en fysioterapeutisk behandling. Denne opgave afgrænser sig til kun at beskæftige sig med dele af BBAT konceptet. Visionen er, at den psykiatriske behandling i højere grad, skal foregå i ambulant regi eller lokalt hos patienterne. Behandlingsstrategierne omfatter en symfoni af muligheder, hvor den vigtigste er psykoterapi og kognitiv terapi, og hertil kommer Basic Body Awareness Therapy (BBAT), som er en fysioterapeutisk behandling, der tilbydes til personer med angst og andre lidelser. I den aktuelle og fremtidige udvikling, bliver det derfor en sundhedsfaglig udfordring, hvordan den fysioterapeutiske BBAT behandling, i højere grad integrerer sig som en mere kendt metode til behandling (fysio.dk/regioner). Betydningen af brug af stemmen for nærvær, er temaet for denne rapport, der belyser betydningen via casestudie, som svar på en række spørgsmål, der angives i problemformuleringen. Indledning til rapporten. Denne opgave er en afslutning på min BBAT uddannelse, og forhåbentlig en opstart på en forskningsproces, der kommer til at foregå i Med fortsat undersøgelse i BBAT behandlingens effekt på mennesker med affektive lidelser. Det ligger i min interesse at forstå betydningen af stemmebrug for nærværet hos mennesker med angst. I praksis blev dette realiseret ved en kvoteudvælgelse af 3 angstpatienter i et 10 ugers BBAT forløb, hvor der blev rettet et systematisk søgelys på erfaringer gjort af patienterne og fysioterapeuten gennem et behandlingsforløb. Caserapporten, som er prospektiv, danner derfor et overblik over udviklingen af 3

4 patienternes proces via observationer fra fysioterapeuten og patienterne. Observationsmomenterne fra BARS testen på specifikke variabler hvor stemmen bruges, samt et spørgeskema udleveret til patienterne ved afsluttende retest. Arbejdshypotese. Min baggrund for at vælge at beskæftige mig med stemme-nærvær relationen hos angstpatienter er, at jeg de sidste 2 år flere gange ugentlig, har arbejdet som terapeut i BBAT grupper med patienter med affektive lidelser. Jeg har med nysgerrighed overværet de positive virkninger og forandringer flere patienter oplever i det specifikke arbejde med stemme og nærvær relationen. Jeg vil gerne forstå og vide mere om, hvilke oplevelser og ændringer patienter med angst oplever, når de bruger stemmen i BBAT, og om de oplever at brug af stemmen har en relation til deres nærvær i kroppen. Min arbejdshypotese er, at angstpatienter oplever en sammenhæng i brug af stemme og nærvær, således at det at lytte til egen stemmes lyd, kan åbne kroppen op til større bevidsthed, analogt med håndteringen af egne følelser og vækkelsen af kropslige ressourcer. Denne arbejdshypotese rejser flere spørgsmål, som er forsøgt besvaret via caserapporten. Problemformulering. Hvilken betydning har brug af stemmen for nærværet hos angstpatienter i et BBAT gruppeforløb? I den forbindelse opstod følgende relaterede spørgsmål, som beskrives i projektets resultater. Hvordan påvirkes kropsopfattelsen og patienternes oplevelse af angst ved brug af stemmen i gruppen? Hvad er særegent ved brug af stemmen for nærværet? Hvilke grundlæggende bevægeelementer / kropslige ressourcer vækkes under øvelser med brug af stemmen? Begrebsdefinitioner. Brug af stemmen: At lave lyd og lytte til vibrationen i kroppen efter lydstyrkens jævnhed, volumen, omfang, tempo og nuancer i vokalens eller konsonanters udtryk. Med initiering fra centrum medvirker stemmen til at løse problemer med spænding og holdning (Roxendahl & Winberg 2002, s.86). Lyden knytter øjeblikke med 4

5 åndedrættet eller knytter sig til overgangen fra ét miljø til et andet, og ændrer retning med nærværet (Deleuze 2005, s ; Hultmann 2004, s. 127). Nærvær: Bliver sammenlignet med en tændt lampe, og opmærksomheden med det lys, den kaster. For at forstærke og stabilisere dette lys, rettes det mod et bestemt mål, og etablerer en bevidst kontakt med det mål. Denne kontakt forsøger man bevidst at bevare og vende tilbage til, hvis den forsvinder. I nærværet øves på identitetsoplevelsen jeg er (Dropsy 1988, s ). Det handler ikke om at lave noget om, men at vågne i det, som er (Rigtrup 2011, s. 215). Angstpatienter: Patienter der lider af typiske symptomer på angst; b.la. kropslig uro, anspændthed, smerter, svimmelhed, vejrtrækningsbesvær, nervøsitet og hjertebanken, som giver hæmning på psykologiske og adfærdsmæssige faktorer (Swane 2010, s. 1-9). I denne forbindelse, før opstart i BBAT gruppen og det kognitive forløb, udfører patienterne et selv administreret spørgeskema kaldt Beck Anxiety Inventory; BAI, med 21 multiple choice spørgsmål- hvor graden eller alvoren af angst måles over den sidste uge (Bilag 1). BBAT gruppeforløb: I denne forbindelse et Basic Body Awareness gruppeterapeutisk proces med klare rammer og øvelsesvariable. BBAT s oprindelse er en blanding af vestlige bevægelsestraditioner og østlige filosofi og bevægelsespraksis (Skatteboe 2000, s. 20; Roxendal 1995, s.28-29). Kropsopfattelse: Kropsopfattelse rummer kognitive elementer som perception af og viden om kroppen. Begrebet indeholder ofte en værdiladet opfattelse af kroppen som værende tyk, tynd, stærk, svag, smuk, grim el.lign. Kropsopfattelsen er nært beslægtet med begrebet kropsbillede, og dækker ligeledes opfattelse af kroppen i form af et indre billede, dens konturer, omfang, tyngdeforhold, proportioner, og emotionelle forhold. (Roxendahl 1988, s. 34). Grundlæggende bevægeelementer / kropslige ressourcer: En vurdering af kroppen med fysiske bestanddele, fysiologiske processer, kropslige oplevelser, kropslige handlinger (motorik), tankeliv (perception og kognition), følelsesliv (emotioner), eksistentielle vilkår og vilje (motivationelle faktorer) ud fra målsætningsniveauet at opnå en integrering af kroppen som helhed i den totale identitetsoplevelse (Roxendahl 1995, s. 42). Teori. I dette afsnit anvendes flere teorier til at belyse de centrale begreber. De teorier som supplerer hinanden er teori om BBAT stemme og nærværs relationen primært fra følgende forfattere: Dropsy, Roxendahl, Skatteboe og Skjærven, og teori om angst i relation til stemme og nærvær i kroppen fra Van der Kolk, Csikszentmihalyi og Kabat Zinn. 5

6 Teori om BBAT i relation til brug af stemme og nærvær. Mennesket opleves ud fra et helhedssyn, hvor de 3 hjørnesten i BBAT er balance, frihed i åndedrættet og nærvær. BBAT er funktionel stabilitetstræning, men også spændingsregulerende. Brug af stemmen kan være både direkte og indirekte respirationsløsnende. M. Diagfragma dobbelte innervering gør at man både kan styre åndedrættet og give det frihed. Den er en rytmisk sammenbinder og frigører mellem det bevidste og det ubevidste, sådan at en frigørelse af åndedrættet, også gennem brug af stemmen, er en indirekte tilgang til og fra det vegetative liv i kroppen. (Skjærven 1999, s. 67). I centreringen sker en forankring og udspring af bevægelser i kroppens bevægecentrum. Dvs. en aktivering af the inner unit på det fysiske og fysiologiske niveau, men også en mental forankring i kroppens centrum, som relateres til det psykologiske og eksistentielle niveau. På den måde inviteres der til aktivering de selvhelbredende kræfter. Dropsy siger, at åndedrættet er en budbringer, som nærmest kan skulpturere og forme kroppen fra indersiden. (Skjærven 1999 s. 67). Rytmen i overgangene mellem inspiration og expiration går fra noget ubevidst, til at blive en mere klart erfaret viden. Man kan erfare hvor let man låser sit åndedræt eller sætter det fri, og hvordan det påvirker kroppens totale koordination (Skatteboe 2000, s ). Dropsy siger: leaning how to take place from the central point of view, has to do with the centering proces of the mind in relation to the body. Således er centrering et omdrejningspunkt for bevidstheden om kroppens funktionelle helhed i udforskningen af det indre rum (Skjærven 1999, s. 68). Dropsy siger; Stemmens udtryksskala befinder sig i skæringspunktet mellem tanke og følelse, ligesom dens modulationscentrum i strubehovedet er beliggende mellem hovedet og brystet. Som følge af vores interlektuelle udvikling, ligger vi ofte mindre mærke til stemmen, end til ordenes betydning og overser de variationer i lydenes klang, som udtrykker tankernes følelsesmæssige udspring, den levende kraft som bærer dem, og som forsvinder med det trykte ord (s ; Den harmoniske krop). Han beskriver, hvordan åndedrættet og stemmen kan blive foreningslink mellem hoved og maven, interlekt og følelse (Dropsy 1987, s. 77). Fra det centrale udsigtspunkt, der hvor kroppen opleves som en homogen helhed, bestræber man sig på at frembringes en lyd, eller ønsket om en lyd. Man kan starte øvelsen med indbalancering i tavshed, så man skaber de bedste vilkår for at lyden kan vibrere i kroppen. Med m-lydens vibrationer opstår en resonans, hvor man bestræber sig på, at få en så flydende og klangfuld vibration i kroppen, hvor lyden kan vibrere uhindret af muskelspændinger og blokerede ledforbindelser. I en refleksmæssig balance, det fri åndedræt og det centrale udsigtspunkt, inddrages helheden (Dropsy 1988, s ). 6

7 Med stemmen øver man nærvær og udstråling, at stråle ud og vende tilbage til sig selv. Det bliver en udvidelse af vores bevidsthedsfelt i mental nærværelse, hvis klarhed kan blive en varig baggrund for vores bevidste liv (Dropsy 1988 s ). Men med stemme og åndedræt kan man også få kontakt med andre kropslige og psykologiske attituder, så som angst (Van der Kolk 1994, s ). Teori om angst i relation til brug af stemmen og nærvær. Når mennesket er under pres fra livs omstændigheder eller omverdenen, kan der opstå en situation, hvor den centrale udstråling, er mere eller mindre intens. Der kan angst og ønsket om at behage få energien til at vende sig indad, så vi bliver fanget af vores egne kræfter. Angsten grundmekaniske består af hæmning af åndedrættet. (Dropsy 1987, s. 78). Det sker også, når en ydre trussel ikke længere findes, men alligevel udøver sin virkning i vores indre. Dette kan bunde i en dyb usikkerhed i identitetsfølelsen. Ligesom narcisisme, som spærrer os inde i illusioner af indbildskhed og selvretfærdighed, og som skaber virkelige grænser mellem individet og omverden. Man kan også miste bevidstheden om sig selv, og dermed føle sig splittet i samvær med andre. Disse eksempler kan fremprovokere angst, hvis der ikke er balance mellem den udadrettede cetrifugalkraft, og den indadrettede centripentalkraften, der forbinder os med centrum. Stemmeøvelsen er et konkret middel til at opfatte, anvende og udvikle denne udstrålende nærværelse (Dropsy 1988, s ). Også sindet og kroppen kan gennemgå noget, der føles som tilstandsforandringer, når betingelserne ændrer sig. Ændrede betingelser kan skabe pres af den ene eller den anden art, eller de kan mildne presset. De kan opvarme tingene eller nedkøle dem følelsesmæssigt, erkendelsesmæssigt, kropsligt som åndeligt. I tilpasningen kaldes oplevelsen af disse forandringer for angst eller stress, navnlig hvis den ikke tilpasses vores reaktioner hensigtsmæssigt (Kabat-Zinn 2008, s. 80). Hvis man udelukkende hengav sit til at udforske jeg et skulle man komme til en form for frigørelse. Men så længe jeg - opfattelsen ikke påvirkes parallelt med kropsarbejdet, forbliver de koordineringsvaner, som har printet sig ind i et deformeret kropsbillede, et vedholdende element til at kropsudtrykket fortsat deformeres eller forbliver blokeret (Dropsy 1987, s. 156). Ved angst, hvad enten tilstanden er skabt af kropslige eller sjælelige skader, blokeres flow af bevidsthed. Der skabes knuder, som giver forstyrrelser i kontakten til den oprindelige friske kerne, som låser energien og blokerer for kreativitet og udvikling (Roxendahl & Winberg 2002, s ). Dette er bl.a. tilfældet ved forskellige angsttilstande, hvor angsten for at miste kontrollen er tilstede. At genvinde evnen til følelse i kroppen kræver at turde, at træde dybt ind i vores egen krop (Lowen 2002, s ). Følelser som angst mærkes og lagres i kroppen. Forskellige undersøgelser viser, at mennesker der er under stærkt følelsesmæssigt pres, stress, eller traumatisering bliver mindre nysgerrige, får nedsat evnen til at sætte ord på 7

8 hændelser, og kan miste evnen til at berolige sig selv og andre. På hjernescanninger viser det, at de områder der har med logisk tænkning, nysgerrighed og kommunikation at gøre, bliver inaktive eller lukker ned ved en angstoplevelse. Men angst kan også udspringe af vrede (Van der Kolk 1994, s ). De traumatiske hændelser huskes på et niveau, der ofte ligger uden om det, vi kan tale om via sproget. Dvs. at vi erindrer i form af billeder, berøringer, lyde og andre sanselige modaliteter. Derfor er det ved behandling nødvendigt, ikke kun at tale om problemet, men at mærke de forskellige reaktioner i kroppen. Mange gange viser det sig, at angsten er en maskering for vrede eller irritation, når vreden og irritationen ikke vedkendes. Hvis der gentagne gange bliver lukket af for følelser som vrede eller angst, kan det ske, at reaktionen pludselig mærkes i kroppen, uden den kan sættes i forbindelse med den oprindelige hændelse, som udløste den kropslige reaktion. Den uvidenhed, der forbindes med ikke at vide hvorfor kroppen reagerer, fremkalder angst (Van der Kolk 1994, s. 260; O shea 2008). Indbefattet i nærvær og i flowoplevelse findes kompleksiteten i selvet. Gennem kompleksiteten kan selvet udvikle sig og vokse. Processerne er differentiering og integration. Differentiering indebærer en bevægelse i retning af noget enestående, noget der adskiller en fra andre. Integration indebærer det modsatte: en forening med andre mennesker, med idéer og helheder, der rækker ud over selvet (Csikszentmihalyi 2008, s. 254). Den pointe som Roxendahl også nævner MIG - til forskel fra de andre i forhold til JEG ligesom de andre (Roxendahl 1995, s. 94). Ved angsttilstande bliver processerne blokerede og respirationen og stemmen påvirket, hvor spændingstilstand og helbredsmæssige forhold trues. Gennem hukommelsen i kroppen aktiveres gamle adfærdsregler og arvemønstre, og gennem nærværs øvelse rettes opmærksomheden også på dette. Så opstår muligheden for at observere disse kropslige tilstande, og kroppens naturlige søgen mod aktivering af de selvhelbredende kræfter. At lytte bevidst til sin stemme. At lytte begynder med en sansemæssig oplevelse, hvor man reagerer på de lydkvaliteter der fremkalder fysiske reaktioner. Rytmen er vi særligt følsomme overfor (Roxendahl 1995, s.98) Nogle mener, at det minder den lyttende, om moderens bankende hjerte, som det hørtes i foster tilstanden. Auditiv information bidrager til at skabe orden i de lyttende sind, og mindsker derfor psykisk entropi eller mangel på orden. Af kaos fødes rytmen og miljøerne, dvs. der er en rytme, når man går fra ét miljø til et andet, en kommunikation eller udveksling mellem miljøer, en koordination af rum og tid (Deleuze 2005, s. 401). Det næste udfordringsniveau er den analoge måde at lytte på, hvor følelser og billeder opstår, der hviler på lydmønstre. Lydens fortælling og metaforens skabelse. 8

9 Det mest komplekse stadium i lytten et den analytiske, hvor opmærksomheden rettes mod lydens strukturelle elementer til fordel for de sansemæssige eller fortællende. Hermed sættes mål for måden at lytte på, så det at lytte bliver en aktiv og dybere oplevelse, der giver konstant feedback. Enhver lyd kan være kilde til information, hvis man i tilstrækkelig grad retter sin opmærksomhed mod den. Da kan de tavse mellemrum mellem lydene blive en kilde til energi og information, hvis man lytter let og intenst (Csikszentmihalyi 2008, s ). Med stemmen i kroppen vibrerer den som et instrument, afbalanceres og gennem dette kan differentiering og integration opstå. Der lyttes ikke bare med sindet, men med hele kroppen, og den indre krops energifelt mærkes. Gennem åbent nærvær i kroppen lyttes til væren bag lyden, begyndelsen til at realisere enhed, blive ét med det der eksisterer. Her aktualiseres selvbevidstheden- hvor i alle 4 eksistensniveauer tilnærmer sig og danner broer mellem sig (Roxendahl & Winberg 2002, s. 25). En enhedsbevidsthed hvor rumlighed, vidde, transcendensmulighed og nondualitet kan opstå, og som også findes i almindelig dagligdags bevidsthedstilstande (Berthelsen 2008, s. 19). Materiale. Empiri og udvælgelse. Udvælgelsen af data foregik på grundlag af formålet med undersøgelsen og på grundlag af, hvordan fænomenet brug af stemmen for nærværet, bedre kunne forstås. I den indledende vurdering blev deltagerne valgt efter, hvilke data der var nødvendige, hvilket almindeligvis benyttes i kvalitative undersøgelser (Hartman 2005, s. 50). Men udvælgelsen kunne også beskrives som en opportunistisk håndplukning af informanter ud fra følgende kriterier: en adgang til informanterne, og at de havde en central placering i forhold til særlige egenskaber (Lunde & Ramhøj 1995, s ). Dataindsamling. Der blev foretaget en kvoteudvælgelse af 3 patienter med forskellige angsttilstande, der blev testet med BARS testning og et spørgeskema. De opstartede i et 10 ugers behandlingsforløb og modtog samtidig i perioden kognitiv gruppeterapi. Inklusionskriterier: Patienter i aldersgruppen fra år uanset køn med diagnosen angst, som var visiteret til behandling. Denne udvælgelse var ikke tilfældig, men blev foretaget ud fra opfyldelse af specielle kvoter og relevante karakteristika. 9

10 Eksklusionskriterier: Patienter udenfor aldersgruppen, og ikke visiteret til BBAT gruppen med ikke diagnosticeret angst, ikke kunne indgå i projektet (Lindahl og Juhl 2007, s.201). Fremgangsmåde: De 3 patienter blev kontaktet gennem deres første fremmøde i BBAT gruppen, og efter forespørgsel om deltagelse, blev der aftalt en dato til testning. Der blev brugt tre øvelsesvariable, hvor vurdering af stemmen og nærvær indgik. Følgende specifikke variable blev udvalgt til testning (Bilag 2): Liggende, biddet med m-lyd. Siddende indbalancering med m-lyd. Stående, bølgen med m-lyd. Selve testningen blev udført i et fysioterapeutisk behandlingsrum, og tog udgangspunkt i BARS testens observationsmomenter. Der var specielt gjort brug af BARS variable nr. 5 som udgangspunkt, fordi den siddende indbalancering vurderer m- lyden, nærvær, spredning af respiration i kroppen og postural stabilitet. Ved retesten svarede patienterne på et kort spørgeskema, inspireret af dansk Manual, SF36; Et spørgeskema om helbredsstatus fra Første testning blev udført før patienternes opstart i den åben/lukkede BBAT gruppe og blev retestet igen efter 10 ugers BBAT ved gruppens afslutning, inklusiv spørgeskemaet. Frekvensen for deltagelse var 1 gang ugentlig af 1½ time. Databearbejdning. Efter gruppens afslutning blev data bearbejdet kvalitativt. For at belyse kvaliteten af information om stemmenærværs relationen hos angstpatienter på tværs af datamaterialet, og samtidig arbejde meget datanært, anvendtes Grounded Theory- metoden til databearbejdning. BARS testens resultater over tid bliver fremstillet i et skema, og informantudsagn fra testen er nøje skrevet ind i testen, hvorefter udsagnene er opstillet systematisk efter verbalisering af hver øvelse. Udsagnene bliver relateret tematiseret til teorien. Der blev taget højde for om patienterne fik redskaber til at skabe indre forandring, og håndteringen af angst gennem arbejdet med fokus på stemme og nærværs relationen. Metode. Metoden til udarbejdelsen af denne caserapport er sundhedsfremmende, med en kvalitativ og fænomenologisk indgangsvinkel til bearbejdning af data (Albert et al. 2005, s ). Spørgeskemaet om selvvurderet helbred delvist var opstillet kvantitativt, men med henblik på kvalitativ resultatbearbejdelse. 10

11 Det er en prospektiv deduktiv caserapport, som præsenterer resultaterne med udgangspunkt i praksis (Albert et al. 2005, s. 26 ; Lindahl & Juhl 2007, s. 79). Igennem den deduktive metode, bliver det muligt at verificere eller falcificere arbejdshypotesen, som er formuleret før dataindsamlingen. Der er gjort brug af Grounded Theory metoden (Funderet teori) udviklet på empirisk baggrund. (Hartman 2005, s. 57; Kvale 1989). Grounded theory er en datastyret analysemetode til kvalitative data, hvor man på baggrund af systematisk analyse kan opnå at samle og udvikle ideer, generere en ny teori eller forståelse af kendte teorier (Hartman 2005, s ). Den videnskabsteoretiske tilgang til feltet er fænomenologisk og forklarer at bevægelse er eksistentielt, siden bevægelse, sansning og perception er en organisk enhed (Merleau Ponty 1962). Hermed betones det, at fænomenologien har fundet en udbredelse, som en filosofisk retning, men også som en bredere metode, stil og tænkemåde, der udfolder sig i alle hjørner af samfundet, og blander sig i næsten alle områder af det kulturelle liv. Fælles for fænomenologien er målet, at ville undersøge tingene, som de viser sig for os i deres umiddelbarhed, og fremstille dem gennem en beskrivelse, fra en lige så umiddelbar position. Denne position er brugbar i en BBAT gruppeproces, hvor inter og intra- relationer opstår og danner fælles position for læring og erkendelse. Etik. Helsinkideklarationens anvisninger fra 1964 danner grundlag for etiske principper, når forskning omfatter mennesker. I forskningsetikken håndhæves hensynet til den menneskelige autonomi, værdighed, integritet og sårbarhed ud fra opfattelsen af, disse ikke tillærte kompetencer, som uendelige, og som en uerstattelig indre værdi ved det enkelte menneske (Rendtorff 2003, s ). For at der kunne ske en introduktion af centrale begreber om projektet, blev de inkluderede patienter accepteret ved informeret samtykke. Ved afgivelse af informeret samtykke blev deltagerne informeret anonymisering og om projektet. Samt at deltagelse foregik på frivillig basis, hvilket betød, at de kunne forlade projektet, hvis de følte for det (Malterud 2008, s ). Alle deltagere i projektet afgav informeret samtykke (Bilag 3). Resultat. Brug af stemmen for nærværet hos angstpatienter har følgende betydninger, som er udvundet på basis af empirien: Øger kontakten til centrum gennem åndedrættet. Øger kontakten til kroppen idet lyden bliver mere fysisk. 11

12 Øger bevidstheden om kontrol og spændingsforhold i kroppen. Flytter fokus fra tanker ned i kroppen. Giver kontakt til følelser som ro, flow, angst og ubehag. Sætter fokus på paradokset i at stråle ud og vende tilbage til sig selv. Giver oplevelser af kraft og energi. Resultat fra BARS. Test /Retest Test/retest Test/Retest Liggende bid M-lyd Siddende indb. M-lyd Bølgen M-lyd Patient 1: (s) 4/- 4/- 3,5/- Patient 2: (i) 3,5/4,5 4/2,5 4/- Patient 3: (j) 3/3,5 4/4 3,5/3,5 (s),(i) og (j) er informanternes kendetegn for tilvejebringelse af kravet om anonymisering. Skemaet angiver scoringer fra BARS testens observationsmomenter før og efter BBAT behandlingsforløbet (Bilag 4). Efterfølgende præsenteres udvalgte patientudsagn. Resten kan ses i bilag 5. Informantudsagnene er taget med i resultatetafsnittet for at dokumentere så datanært som muligt. Patient 1 (s) scorede i første test gennemsnitlig 4, dvs. havde en vis harmoni indbalancering i forhold til midtlinien, en vis spredning af respirationen i kroppen, et vist mentalt nærvær, og en vis afbalancering af stemmelejet i m- lyden. Denne pt. udeblev til retestningen. Patient 2 (i) gennemførte første test med en scoring på 3,5 i biddet med m-lyd, og øgede scoringen til 4,5 i samme øvelse ved retestning, hvilket vidner om en bedring. Der blev observeret et vist til moderat flow, rytme og nærvær i liggende bid øvelse i samvirke med m-lyden ved retsten. Denne patient scorede 2,5 mangelfuld til svag kontakt til midtlinje, spredning af respiration og mentalt nærvær ved retest i siddende indbalancering, idet patienten blev dårlig, og den fulde retest ikke kunne gennemføres. Patient 3: I forhold til test og retest ses en bedring i øvelsen det liggende bid med m-lyd, fra 3 til 3,5, dvs. fra et svag til et vist flow, rytme og nærvær i samvirke med stemmen. Den siddende indbalancering med lyd og bølgen med m-lyd observeres en uændret scoringsudvikling, hvor test og retest scoringerne ligger henholdsvis på 4 i den siddende indbalacering med m-lyd og 3,5 i den stående øvelse bølgen med m-lyd. 12

13 Informantudsagn. For at sikre resultaternes gyldighed er der i det følgende beskrevet udvalgte subjektive informantudsagn. Disse vil undervejs blive analyseret med basis i dele af teorien. Det er lidt vanskeligt - lyden er ikke så flydende, fordi jeg spænder i mavemusklerne. Jeg føler at maven styrer øvelserne. Det ændrer ikke styringen, men jeg bliver lidt mere bevidst om vejrtrækningen, når der er lyd på. Betydningen kontakt med åndedrættet som bindeled og i relation til kontrol og spændinger i kroppen angives i ovenstående citat, og anskueliggør paradokset mellem kontrol og slip af åndedrættet. Fysiologisk peger dette dilemma også på m. Diagfragma s dobbelte innervation, som både gør åndedrættet viljestyret og autonomt Vibrationen fra m-lyden er beroligende - jeg bliver mere søvnig. Vibrationen er fysisk og mit nærvær bliver mere fysisk og jeg kan mærke min vejrtrækning i en tone. Det er rart at lave øvelsen. Det føles som om at m-lyden virker bedre i siddende for mig, vibrationerne i hals og bryst virker bedre eller kan mærkes bedre. Betydningen lyden som fysisk, at lyden manifesterer sig kropsligt, og hvordan den gør det, angives i citatet. En kontakt er skabt, som giver ro på baggrund af sansning og lytten til kroppen vibrerende i lyd. Patienten vurderer samtidig sit bedste udgangspunkt for at mærke lyden, i sammenligninger af udgangsstillingerne. I det næste citat tilvejebringes broerne imellem eksistensdimensionerne. Fra det strukturelle niveau til det fysiologiske niveau i flow og åndedræts fokus. Patienten oplever et slip, der øger afspændingen, og åbner for bevidsthed om kroppen som helhed. Jeg mærker, at min vejrtrækning blev mere i flow, i starten var jeg mere usikker og skulle vænne mig til at høre min egen stemme, men fordi jeg kunne mærke lyden i maven - så blev det lettere. Både med lyden og åndedrættet kunne jeg mærke en bedre centrering ved tilvænningen af lyden. Min krop blev mere afslappet, først spændte jeg i benene, men det lagde sig efterhånden. Opspændingen af benene blev tydelig og lyden hjalp til et slip i benene. Med nærværet følte jeg en følelse af flow gennem kroppen, og blev varm i kroppen. I analysen af nedenstående citat udledes, hvordan betydningen af brugen af stemmen i relation til nærværet har en afgørende forbindelse til centrering, og hvordan brug af lyd, kan sætte os dybt ind i en kropslig tilstand af væren udenom tankernes fylde. Patienten fremhæver også paradokset i at være ude i verden og indeni samtidig, at stråle ud og være i sig selv på samme tid..kunne hele tiden mærke min krop, kom meget dybt ind i det. I dybden var der ikke fokus på det ydre- en tilstand i kroppen - tankerne ikke vigtige, sad med åbne øjne, men følte det, som at have lukkede øjne. Der var et skel mellem ydre og indre.. 13

14 Jeg bliver svimmel og dårlig (pt. sætter sig ned). Jeg har ignoreret min krop de sidste tre uger fordi jeg skulle så meget, så jeg tror det er en wake up call fra min krop til at begynde at lytte igen. Jeg har været meget ude af mig selv på det sidste. I dette citat reflekterer patienten sig frem til via kropsoplevelsen og vækningen af angstsymptomerne, at hun har forsømt sine krops signaler. Set fra et analytisk lys, får patienten i afspændingen genetableret en kropslig kontakt gennem arbejdet med stemmen og nærvær, og vågner igen mere bevidst i genetableringen af kropsligt nærvær. Den direkte respirationsløsning, som stemme arbejdet viser sig her, flytter fokus fra en ubevidst tilstedeværelse i kroppen, til at blive mere bevidst i det som er, i nuet. Resultat fra spørgeskema. Cirkeldiagrammet viser spørgsmålene fra spøgeskemaet (Bilag 6), som er selvvurderet ( i et cirkulært flow. Det er opstillet således, for at fremhæve observationsmåden gennem BBAT processen, som en åben og foranderlig proces, hvor de centrale begreber er tilbagevendende. Alt efter den enkeltes udgangspunkt for sansning, forbindelse, forandring og manifestation. Spørgeskemaet havde fokus på betydningen af og brug af stemmen i relation til nærværet i kroppen, hvor deltagerne satte kryds med 5 svar muligheder; meget godt, godt, nogenlunde, dårlig og meget dårligt (Bilag 6). Sidste spørgsmål, blev udformet så ordet var frit, i forhold til at beskrive, hvilken betydning stemmen havde for nærværet i kroppen. Da der var ét bortfald ud af tre informanter, blev to spørgeskemaer udfyldt. 14

15 Resultatet fra de 2 informanter, der udfyldte spørgeskemaet viser at begge oplever, at de i meget godt føler, at brug af stemmen har en relation til nærværet i kroppen. Deltagerne angiver i spørgeskemaet, at de i stemme nærværs relationen har fået påvirket kropsopfattelsen meget godt. De vurderer begge, at håndteringen af deres angst efter BBAT forløbet som god. Dette igennem en bedre kontakt til deres krop og åndedrættet. Ligeledes kan begge meget godt overføre udbyttet af behandlingen til deres hverdag. I det sidste uddybende spørgsmål 6, angives følgende svar på hvilken betydning brug af stemmen har haft for nærværet: Patient 2(i): Bedre kropsfornemmelse. Lyden giver plads og stopper tankemylder og gør centrum tydeligere for mig. Patient 3 (j): Brug af stemmen har haft meget betydning. Er mere bevidst om nærværet i kroppen ved brug af stemmen. Har tendens til at isolere mig i tankerne. Stemmen mm. får mig ud over kanten og giver fokus. Diskussion. De fund der blev gjort fra BARS og spørgeskemaet, viste at patienterne oplever, at brug af stemmen for nærværet, at de får en bedre kontakt til åndedrættet, at de mærker lyden i kroppen som forbinder dem til centrum. At der fokus flyttes fra tanker i hovedet til kroppen, og det vækker følelser. Dvs. betydningen er forskellige og opleves på varierende måder alt efter den enkeltes udgangspunkt. Betydningen har også påvirket kropsopfattelsen, håndteringen af angst, og at kunne bruge den nye viden fra BBAT forløbet, i deres hverdag. I det følgende vil jeg belyse nogle af de refleksioner der opstod undervejs ved testningerne. Patient 1 (s) udeblev. Udeblivelsen forblev ubegrundet, selvom jeg som terapeut overvejede, at kontakte patienten igen, for få afklaret grunden til udeblivelsen. Beslutningen blev dog ikke at handle på det. På basis af en viden om, at det kunne opleves som en grænseoverskridelse af patientens sårbarhed og autonomi. At følge op på kontakten ville kunne opleves som en indirekte kritik. Omvendt kunne det være en lettelse for patienten, at tale om grunden til udeblivelsen, for at modvirke følelser som selvbebrejdelse og dårlig samvittighed. Patient 2 (i) gennemførte kun dele af retesten, idet hun fik kontakt med nogle kropslige spændinger. Patienten blev dårlig i den siddende indbalancering, og i forsøget på den stående øvelse, bølgen med m- lyd, afbrød vi retesten. Reaktionen mærkes pludselig i kroppen, og kontakten gjorde patienten utilpas med rysten, 15

16 svimmelhed, klamt svedende, følelse af uligevægtighed og uklarhed. Symptomerne vidner om, at patienten fik et mindre angstanfald, ifølge BAI angstsymptom vurderings skemaet (Bilag 1). Derfor blev der i sidste øvelse blev ikke BARS scoret. Efter patienten havde samlet sig igen, fik vi lejlighed til at verbalisere kroppens symptomer, og patienten gik fra behandlingen med følelsen af, at have genetableret en kontakt, hun havde mistet. Refleksionerne var meget givende, og patienten nåede selv frem til en forbindelse med den oprindelige grund til ubehaget. Den proces som BBAT teorien, bla. Dropsy og Roxendahl & Winberg beskriver i teorien om, at være blokeret kropsligt ved spændinger og låst åndedræt, og at have mistet kontakten til den friske kerne. Men gennem kropslig erfaring reintegrere. Den ovenstående observation var interessant for forståelse af nuancerne og forskellene mellem informanterne. Og specielt hvor direkte skrøbeligt og indgribende en effekt, at stemmearbejdet kan have, på nærværet i kroppen, og hvor sårbart det i virkeligheden kan være, når lyden vibrerer i kroppen. Patient 3 (j) havde problemer med angst og socialfobi, og oplevede at bruge stemmen, som et gennembrud i forhold til ikke at føle sig adskilt fra omverden og isoleret indeni ham selv. Han beskriver selv følelsen af at komme ude over kanten i en udvidelse af hans person og en samhørighed med verden udenfor. I teorien anvender Dropsy begrebet udadrettede cetrifugalkraft, som patienten her er i kontakt med (Dropsy 1988, s ). Stemmeøvelsen er blevet et konkret middel til at opfatte, anvende og udvikle denne nærværelse. Der er også eksempler fra empirien på, hvordan en informant retter opmærksomheden mod lydens strukturelle elementer. Det bliver tydeligt at når lyden bliver fysisk, og vibrationerne mærkes. Måden at lytte på, bliver en aktiv, dybere og mere bevidst oplevelse, der giver konstant feedback (Csikszentmihalyi 2008, s ). I caserapporter er udgangspunktet en beskrivelse af praksis, og derfor er det muligvis irrelevant at tale om verificering og facificering af arbejdshypotesen. Men med udgangspunkt i min egen forforståelse før baseline, mener jeg godt at kunne verificere arbejdshypotesen. Der er en mulighed for, at jeg som forsker, har kigget efter de svar, jeg ledte efter for at verificere min egen viden, men jeg har forsøgt undervejs at være tro mod det datanære materiale som patienterne har givet. Selvom grundlaget for at konkludere i en større sammenhæng, ikke er mulig på grund af en lille population, kan man konkludere at patienterne igennem brug af stemmen får et større nærvær i kroppen og i dem selv. Dermed er der åbnet op muligheden for, at lære sig selv og angstsymptomerne bedre at kende, hvilket i sig selv har en angstdæmpende effekt. 16

17 Undervejs i processen blev jeg opmærksom på, vigtigheden i at stille kortsigtede og langsigtede mål for processen. Og hvordan tidsperspektivet i gruppeforløbet har stor betydning. 10 ugers forløb er meget kort tid for at skabe indre vedholdende forandringer. Men der igangsættes en proces. Relationen til fysioterapeuten som vejleder i den terapeutiske proces har ligeså stor indflydelse (Gyllensten et al. 2002, s. 1-10). Det bliver ikke belyst i denne opgave, men er elementer, som jeg undervejs har set som almengyldige, for en god terapeutisk proces. En bias for resultatet var at processen blev afbrudt af en tre ugers ferieperiode, hvor BBAT gruppen var aflyst for sommeren. Dette påvirkede selvsagt fremmøde og kontinuitet. Ekstern og intern validitet og diskussion af metoden For at belyse den eksterne validitet, har jeg valgt at fremhæve en longitudinel undersøgelse. Som viser, at BBAT til en bredere patientgruppe, har haft en signifikant effekt på deltagende patienters kropsbevidsthed, holdningen til kropslige symptomer og forbedret selfefficacy helt op til 6 måneder efter behandlingens afslutning. Selfefficacy forstået som et begreb, der definerer en persons tro på egen kompetence (Gyllensten, Ekdahl & Hansson 2009, s. 2). Resultatet fra denne undersøgelse, kan godt sammenlignes med nogle af de centrale betydninger, der blev fundet her i denne rapport. Effekterne her var bla. den øgede kontakt til centrum gennem åndedrættet, og den øgede kontakt til kroppen, idet lyden bliver mere fysisk. Samt en øget bevidsthed om kontrol og spændingsforhold i kroppen. Og svarene fra spørgeskemaet: at der var en overførbarhed fra behandlingen til den enkeltes hverdag, også i forhold til bedring af håndteringen af angst. Dele, som også påvirker den enkeltes selfefficacy. Spørgsmålet om gyldigheden af mine resultater, på baggrund af fremgangsmåden, er relevant for den interne validitet. Mine data fra empirien mangler en mere tungtvejende dokumentation. Undervejs skrev jeg selv informantudsagnet ind i BARS testen ved testningerne, hvilket mindsker troværdigheden i rapporten, idet de ikke er fuldstændig præcise. Dette kunne have været udgået ved en evt. båndoptagelse at udsagnene til behandling ved eksempelvis tekstkondensering (Malterud 1996), hvilket ville have været en helt anden slags undersøgelse. Jeg oplever dog selv, at have fået en dybere viden om informanternes evne, til at koble stemmen på nærværet i kroppen, og den betydning det har haft for dem. Den kvalitative metode og Grounded theory åbner for nye perspektiver til evt. at kunne skabe ny teori på basis af data og fund. Informanternes verbalisering omkring problemstillingen havde stor betydning, og der blev svaret på problemformuleringen, som gav mange gode argumentationer for opgavens overordnede påstand. BARS testen som undersøgelsesinstrument og målingsredskab er standardiseret og valideret og. Manualen er tilstrækkelig præcis og udformet, og procedurerne er beskrevet, med hensyn hvordan testen skal udføres og 17

18 resultaternes behandles (Skatteboe 2000, s ). Som måleredskab valgte jeg, at bruge en bevægelsesvariable fra selve BARS testen, og de 2 andre variabler, er taget ud fra BBAT bevægelseskonceptet (Bilag 2). Observationsmomenterne fra BARS blev brugt. Jeg valgte, at bruge variabler med m- lyd på, de som vi ofte bruger i vores BBAT praksis. Dette valg af variabler stiller spørgsmålstegn ved face validiteten, idet der ikke er formet en direkte manual for de 2 øvelser. Også selvom jeg holdte mig stringent til de momenter, der måles på i BARS. Den logik, der skulle understøtte målemetodens gyldighed i spørgeskemaet, vækkede metodisk uoverensstemmelse undervejs. Idet jeg fik nogle svar opstillet overvejende kvantitativt, som skulle bruge kvalitativt. Det stiller spørgsmålstegn ved, om målemetoden ved jeg benyttede, målte efter hensigten, og dermed spørgsmålstegn ved metodens gyldighed (Albert et al. 2005, s. 59). Undersøgelsen bygger på et lille antal informanter, som i sig selv er en begrænsning for reliabiliteten (Albert et al. 2005, s. 57). Undersøgelser med flere patienter og patientkategorier ville styrke reliabiliteten. Spørgeskemaundersøgelsen havde også en lav reliabilitet, selvom SF36 manualen er valideret. Jeg fandt ud af, at mine overvejelser i udformningen af mine svarkategorier i spørgeskemaet var begrænsede, for hvad jeg ønskede at vide. Disse kunne have været mere troværdigt opstillet, hvis svarmulighederne var mere detaljerede, eller mere åbne. På trods af dette, mener jeg at min metode, og de efterfølgende fund, var et forsøg på at kunne belyse fænomenet at bruge stemmens betydning for nærværet i kroppen og tilstrækkelig, til at kunne svare på problemstillingen. Konklusion. Dette casestudy viser følgende betydninger ved brug af stemmen for nærværet hos angstpatienter i et BBAT gruppeforløb: Øget kontakt til centrum gennem åndedrættet. Øget kontakt til kroppen idet lyden bliver mere fysisk. Øget bevidsthed om kontrol og spændingsforhold i kroppen. Flyttet fokus fra tanker ned i kroppen. Kontakt til følelser som ro, flow, angst og ubehag. Fokus på det paradoksale i at stråle ud og vende tilbage til sig selv. Og til sidst giver oplevelser af kraft og overskudsenergi. Ifølge spørgeskemaet kan det konkluderes at håndteringen af angstsymptomerne efter forløbet er forbedret. Og at brug af stemmen har en relation til nærværet i kroppen. Samt at bruge af stemmen har påvirket patienternes kropsopfattelse, og at de kan overføre udbyttet af behandlingen til deres dagligdag. 18

19 Perspektivering: Som perspektivering på konklusionen kunne det være interessant, at konsekvensen af denne undersøgelse bliver, at udføre et kvalitetssikringsprojekt. Der måler effekten af BBAT på patienter med affektive lidelser, der modtager BBAT i forhold til dem, der kun modtager kognitiv terapi. Psykiatrien har øget fokus på denne patientgruppe med affektive lidelser, og derfor vil betydningen af et sådan kvalitetssikringsprojekt, forhåbentlig kunne være med til at præge den fremtidige fysioterapeutiske behandling af angstpatienter. 19

20 Litteraturliste og referenceliste. Bøger: Albert, H. Hovmand, B. et al. (2005). Case rapport - En grundbog i praksisformidling. Munksgaard Danmark, København. Assagioli, R. (2005). Psykosyntese en samling af grundlæggende skrifter. Århus: Forlaget Levende Visdom. Beck, J.S. (2006). Kognitiv terapi. Teori, udøvelse og refleksion. København: Akademisk Forlag. Berthelsen, J. (2008). Bevidsthedens flydende lys. Rosinante og CO, København. Csikszentmihalyi, M. (2008). Flow Optimaloplevelsens psykologi. Tryk: AKA- PRINT A/S. Deleuze,G., Guattari, F. (2005). Tusind Plateauer - Kapitalisme og Skizofreni. Det kongelige danske kunstakademis billedkunstskoler. København: Munken Print Ekstra 15. Dropsy, J.(1988). Den harmoniske krop. En usynlig øvelse. København: Hans Rietzels Forlag. Dropsy, J. (1987). Leva i sin krop. Kroppsuttryk och mänsklig kontakt. Lund: Bökforlaget Natur og Kultur. Dychtwald, K. (2002). Kropsbevidsthed. Gylling: Borgens bogklub. Hartman, J. (2005) Funderet teori. Udvikling af teori på empirisk baggrund. København; Forlag Alinea. Hultmann, L. (2004). Stemmens kraft- kend din stemme, kend dig selv. Aschehoug Dansk Forlag A/S. Kabat- Zinn, J. (2008). Find hjem til dig selv- lektioner i mindfullness. Dansk psykologisk forlag. Kvale, S. (1989). To validate is to question. I: artikler om interviews. Århus: Center for kvalitativ metodeudvikling. Psykologisk institut, Århus Universitet. Lindahl, M., Juhl, C. (2007). Den sundhedsvidenskabelige opgave. Vejledning og værktøjskasse. København; FADL s Forlag A/S. Lowen, A. (2002). Den guddommelige krop. Borgens Forlag. Lunde, I. M., Ramhøj, P. (1995). Humanistisk forskning indenfor sundhedsvidenskaberne. København: Akademisk forlag. Malterud, K. (1996). Kvalitative metoder i medicinsk forskning - En innføring. PDC Tangen A/S. Aurskog. Merlaeu Ponty, M. (1962). Kroppens fænomenologi. London, Routledge and Kegan Paul Ltd. Nielsen, M.D., Leick, N. (2001). Den nødvendige smerte- Om tab, sorg og adskillelsesangst. København: Nordisk Forlag A/S. 20

21 Rendtorff, J.D. (2003). Videnskabsetik. Samfundslitteratur. Roskilde forlag. Rigtrup, M.M. (2011). Det intelligente hjerte. Frigørelse mellem nærvær og kærlighed til indre sandhed. København, Valby: Borgens Forlag. Roxendahl, G., Winberg, A. (2002). Levanda Menniska. Basalkropskannedom for rørelse og vila. Falskøping; Bokforlaget Natur och Kultur. Roxendahl, G., Winberg, A. (1995). Et helhedsperspektiv. Fremtidens fysioterapi. København: Hans Rietzels Forlag. Schelde, K. (2006). Sjælens stemme. Befri din stemme, få bedre kommunikation og frigør dit kreative udtryk. København: Sphinx Forlag. Skjærven, L.H. (1999). Bevægelseskvalitet. Å være sig selv mere fullt og helt. Høgskolen i Bergen. Skatteboe, U.-B.(2000). Basal kropskjennskab og bevegelsesharmoni. Oslo: Høgskolen, HiO trykkeriet. Skatteboe, U.-B.(1990). Å være i samspill. En kropsorienteret gruppeterapi for patienter med kroniske nevroser og personlighedsforstyrrelser. Oslo: Hovedopgave; Statens Speciallærer høgskole. Suzuki, S. (2005). At begynde hvert øjeblik - en zenmesters uformelle vejledning i meditation. Århus: Forlaget Klim. Tolle, E. (2007). Nuets kraft. Nøgle til personlig frigørelse. København, Valby: Borgen. Artikler: Ahlsen, B. (2007). Et sted å være - noen kvinners erfaringer med a delta i behandlingsgruppe. Masteropgave i helsefag. Institut for sykepleievitenskab og helsefag. Det medicinske Fakultet, Universitetet i Oslo. Ekerholt, K. Berhgland, A. (2006). Massage as interaction and a source of information. Advanced in physiotherapy. Nr. 8: s Gard, G. (2005). Body awareness therapy for patients with fibromyalgia and chronic pain. Disability and Rehabilitation nr. 27(12): s Gyllensten, A.L. Hansson, L. Ekdahl, C. (2002). Patient experiences of bacic body awareness therapy and the relationship with the physiotherapist. Journal of bodywork and movement therapies. BWMT; nr. 306 s Gyllensten, A.L. Ekdahl, C. Hansson, L. (2009). Long-term effectiveness of Basic Body Awareness Therapy in psychiatric outpatient care. A randomized controlled study. Advances in physiotherapy. Nr. 11:

22 Kirkwood, K. Rampes, H. (2005). Yoga for anxiety: a systematic review of the research evidence. Br J Sports Med. Nr. 38: s Møller, T. Hegna, E.A. (2002). Behandling i en angstgruppe- nytte og udbytte. I: Tidsskrift Norsk Lægeforening nr. 20; 121 s Sundhedsstyrelsen, SST (2007). Sundhedsstyrelsens referenceprogram for angstlidelser hos voksne. Sekretariatet for referenceprogrammer, SfR. O shea, K. ( 2008). All about anger. Anger, imagination and EMDR. EMDR European Conference. Swane, S. (2010). Angsten for at miste kontrol og blive sindssyg; en kortfattet beskrivelse af angstens psykologi, fysiologi og behandling. Psykiatrisk Center Frederiksberg; s Van der Kolk, B. (1994). The body keeps the score: Memory and evolving psychobiology of posttraumatic stress. Harvard review of Psychiatry, 1: ). Internet SF36 Selvvurderet Helbred (2007). Modelspørgeskema. Kommunal sundhedsprofil. Statens institut for folkesundhed. www. sund-forskning.dk/component/content/article : Angst kan udspringe af vrede. s

23 Bilagsliste. Bilag 1: Beck Anxiety Inventory (BAI, s. 1-2, 7):(2 sider). Bilag 2: Billeder af de 3 øvelsesvariable der bruges i testningen:(1 side). Bilag 3: Informeret samtykke (et eksemplar fra en informant):(1 side). Bilag 4: BARS test og retest (et eksemplar fra en informant):(3 sider). Bilag 5: Informantudsagn fra test og retest:(2 sider). Bilag 6: Spørgeskema om selvvurderet helbred (et eksemplar fra en informant):(3 sider). 23

24 BILAG 1 24

25 25

26 26

27 BILAG 2 1: LIGGENDE BID MED M - LYD 2: SIDD. INDBALANCERING M-LYD BØLGEN MED M - LYD 27

28 BILAG 3 28

29 BILAG 4 29

30 30

31 31

32 BILAG 5 (j) Armbølgen med m-lyd: Jeg bliver meget bevidst om formen og koordinationen af øvelsen. Form og lyd er svært, det er svært at være nærværende ift. de andre øvelser på grund af de mange koordinationer, og det tager længere tid at falde til ro, fordi der er så mange elementer der sættes sammen. (i) Armbølge med m-lyd: Jeg mærker mine knæ blive usikre men flowet vendte tilbage efter jeg gav slip på tankerne. M- lyden blev mere rar og velkendt efter det andet vi lavede før, og blev dybere. Indimellem mærker jeg at stemmen ikke finder sit leje, men nu føltes den mere ren. Jeg føler mig mere tilstede, men benene rystede jo mere jeg tænkte over det blev det værre- men så blev lyden tydelig igen, og jeg blev mere centreret i min mave og i mine fødder. (s) Liggende bid med m-lyd: Jeg kan godt lide at lave en lyd, det giver en vibration fra halsen og ned til skambenet, det giver energi og ro og kraft. Jeg fornemmer mit centrum bliver blødere. Først var jeg nervøs, men jeg mærker min krop mere nærværende og der opstår mere ro. (s) Siddende indbalancering med m-lyd: Giver rigtig meget ro, og mere nærvær med m-lyd. Jeg vil gerne have m-lyd med i stille refleksion da det giver mere samling, og tankerne flyver mindre. (i) Siddende indbalancering med m-lyd: Krop og hænder blev rigtig varme, mærkede hele tiden jorden under mine fødder. Jeg får trukket vejret mere i dybden, jeg mærker at jeg ofte har et højere åndedræt. Jeg registrerede lyde udenfor, men vendte hurtigt tilbage til kroppen. Mærker mere i den siddende end i det liggende, og ikke bruge hovedet er befriende. Fornemmelsen af at arbejde med kroppen giver mere fred. (s) Armbølge med m-lyd: Mere kontakt til midtlinien og centrum med lyden på. Det med formen har jeg lyst til at glemme når der kommer lyd på, da det er så dejligt. Jeg kan godt lide at lave lyde. Jeg kan bedre lide at lave åbne lyde end m-lyden, og volumen er vigtig. Det giver glæde og overskudsenergi. (i)liggende bid med m- lyd: Det føles rart, min vejrtrækning stabiliserer sig og jeg kan mærke det i min hals og min mave. Derefter er det lettere at være i kroppen. Jeg registrerer ikke noget der er udenom mig, kun helt og i sig selv med m-lyden. 32

33 (i) Siddende indbalancering med m- lyd: Jeg bliver forskrækket over at pludseligt få det slidt, det var en følelse af at alt blodet løb fra hovedet. Jeg oplevede det først som rart, men derefter blev jeg svimmel og klamt svedende, og følte at jeg var ved at besvime. (j)liggende bid med m-lyd: Det føles godt- det er vist det jeg har brug for. Når der kommer mere ilt ind kommer der lyd på, jeg tager en stor mundfuld ilt. Det er lidt svært at falde ind i det efter ferien. (j)siddende indbalancering med m-lyd: Det er lettere at lave lyden i siddende som jeg mærker i halsen, og i læberne. Vejrtrækningen føles godt med lyden. (j)bølgen med m-lyd: I stående er det endnu lettere med vejrtrækningen og lave lyden. Det var som om kroppen ville noget mere. Åndedrættet bliver meget mere fysisk med lyden, og jeg bliver mere bevidst om åndedrættet og kroppen. 33