Den lette adgang til at opnå designret modsvares dog af, at beskyttelsen er betydeligt. mere indskrænket. Den ikke-registrerede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den lette adgang til at opnå designret modsvares dog af, at beskyttelsen er betydeligt. mere indskrænket. Den ikke-registrerede"

Transkript

1 O VERGANGSPERIODEN MELLEM DE TIDLIGERE OG NYE REGLER N YE DOMÆNENAVNSREGLER INDFØRER BL. A. VENTELISTE Af a dvokatfuldmægtig Peter Gustav Olson I ET FORSØG på, at frigivelsen af flere tusinde domænenavne sker på en ordentlig måde, har DIFO indført nye regler med virkning fra den 1. januar Hovedpunkterne er indførelsen af en venteliste og en auktion-/lotterifunktion, som gælder i en overgangsperiode mellem de tidligere og de nye regler. Den 1. januar 2002 var der over danske (.dk) domænenavne registreret. En del af disse registreringer er mangelfulde, og en del er ikke blevet fornyet, hvorfor navnene vil kunne vende tilbage til puljen af ledige domæn navne. For at denne tilbagevenden helst skal foregå tilfredsstillende, har Dansk Internet Forum (DIFO), der fastsætter regler for.dk domænet, indført nye regler. Foruden en venteliste er der indført regler, der tilgodeser varemærkeindehaverens og andres særlige rettigheder. net, er, at de, der er kommet på ventelisten i perioden januar 2002, ligestilles. For at få tildelt domænenavnet i tilfælde af ligestilling, er der indført en kom-pliceret auktions-/lotteriprocedure, hvorved alle ligestillede parter kan byde op til kr. for domænenavnet. Såfremt domænenavnet ved lodtrækning ikke tildeles én med en varemærkeret eller anden lovhjemlet eneret, kan en anden med en sådan rettighed gøre indsigelse. Auktion/lotteri En undtagelse til hovedreglen om, at nr. 1 på ventelisten får tildelt domænenav- Kort nyt om domænenavne.eu tættere på Top-level domænenavnet.eu rykkede lidt nærmere den 25. marts 2002 ved vedtagelse af en EU Forordning, der vil medfør den egentlige opstart af.eu. Måske allerede fra efteråret kan danske firmaer og individer begynder at registrere domænenavne under.eu..us,.name,.biz,.info Der er ellers efterhånden ikke mangel på nye top-level domæner, nu da.us (kun for personer og virksomheder med tilknytning til USA) og.name (personer) er åbnet. Tiden vil vise hvor meget gavn disse nye muligheder medfør, men indtil videre er det sikkert, at de betyder øget opmærksomhed for indehavere af varemærker og andre etablerede rettigheder. Venteliste Enhver kan komme på ventelisten og som udgangspunkt blive indehaver af ethvert registreret domænenavn. I tilfælde af, at domænenavnet bliver slettet, eksempelvis ved ikke-fornyelse, vil nr. 1 på ventelisten som hovedregel få tildelt domænenavnet uden videre. Prisen for at stå på ventelisten er 60 kr. om året. bliver muligt. De nye regler kan ses på Æ, Ø og Å DIFO benyttede lejligheden til at indføre en lignende auktions-/lotterifunktion til brug hvis og når det bliver muligt at registrere domænenavne under.dk med æ, ø og å. Dermed ikke sagt, at man kan forvente at kunne registrere domænenavne indeholdende æ, ø og å i den nærmeste fremtid der vil antageligt gå flere år før det.dk konflikter løses tilfredsstillende Nu er der gået 2 år siden oprettelse af DIFOs klagenævn for domænenavne, der løser konflikter vedrørende.dk domæner. En gennemgang af de ca. 60 afgørelser der er afsagt til dato viser en meget klar tendens til beskyttelse af varemærkeindehaveres rettigheder. Plesner Svane Grønborg rådgiver om domænenavne og bistår ved klager over såvel danske som internationale domæne-navne. Forsat fra forsiden...give indehaveren af et design mulighed for at afprøve de produkter, hvori designet inkorporeres, på markedet, før vedkommende tager stilling til, hvorvidt beskyttelse via et registreret EF-design er ønskelig. For det andet er det betingelse for at opnå en EF-designret, at designet har individuel karakter. Et design anses for at have individuel karakter, hvis det helhedsindtryk, som designet giver den informerede bruger, klart adskiller sig fra en sådan brugers helhedsindtryk af andre design, som er blevet offentliggjort inden den dato, hvor designet er blevet offentliggjort eller ansøgning er indgivet. Det er ikke i nærmere defineret, hvad der ligger i begrebet den informerede bruger, men det fremgår dog af forordningen, at der ved denne vurdering skal tages hensyn til arten af det produkt, som designet finder anvendelse på eller indgår i, og navnlig hvilken industrigren produktet tilhører, samt den grad af frihed, som designeren har haft ved udviklingen af designet. Registrering af et EF-design kan - på samme måde som ved registrering af et EF-varemærke - opnås på baggrund af en ansøgning til OHIM (Harmoniseringskontoret for det Indre Marked (varemærker og Design) i Alicante eller til Patent- og Varemærkestyrelsen, der sørger for at videreformidle ansøgningen. Ansøgningen kan således udformes på dansk. OHIM foretager som udgangspunkt kun en A KTUEL IP- RET EN ORIENTERING FRA PLESNER SVANE G RØNBORG OM AK TUELLE IP-RE T TIGHEDER F ORORDNING OM NY T EF- DESIGN F ÆLLES EF- DESIGN ENDELIG EN REALITET Af advokatfuldmægtig Mikkel Vittrup Man kan besøge OHIM på internettet på adressen: prøvelse af, om de formelle betingelser for registrering af designet er opfyldt. Hvis de formelle krav er opfyldt, registrerer OHIM ansøgningen som et registreret EF-design, hvorefter det offentliggøres i EF-designtidende. Da offentliggørelsen dog i visse tilfælde kan medføre, at muligheden for kommerciel udnyttelse af designet forringes, er der indført mulighed for at opnå udsættelse af offentliggørelsen i en periode på op til 30 måneder. Den meget begrænsede prøvelse af designansøgningerne modsvares af, at enhver efter registreringen af et EF-design har mulighed for at indbringe gyldigheden heraf for OHIM. Et EF-design kan bl.a. erklæres ugyldigt, hvis det ikke opfylder betingelserne angående nyhed og individuel karakter. Mens OHIM først forventer at være klar til at modtage ansøgninger om registrering af EFdesign i begyndelsen af 2003, kan en ikkeregistreret EF-designret opstå (og påberåbes) allerede fra den 7. marts Plesner Svane Grønborg tilbyder rådgivning i forbindelse med såvel registrering som håndhævelse af designrettigheder. gås en række særlige forhold, som gælder for ophavsret, patent, varemærker og andre rettighedstyper. Der er lagt afgørende vægt på brugbarheden af bogen. Den kan ikke blot bruges som reference, men også bruges aktivt til udarbejdelse af kontrakter. Der medfølger derfor også en CD-rom med bogens syv paradigmaer på enten dansk eller engelsk om patentlicenser, ophavs-retslicenser, varemærker og paradig- maer på hemmeligholdelsesaftaler med kommentarer og alternative formuleringer. Ved brug af CD-rommen kan man redigere i bogens tekster og færdiggøre et kontraktsudkast i tekstbehandlingssystemet Word. Plesner Svane Grønborg har i mere end en generation været førende indenfor udfærdigelse af licenskontrakter. U DGIVELSE AF BOGEN OM L ICENSAFTALER Af advokat, dr. jur. Per Håkon Schmidt S OFTWARE KAN IKKE I SIG SELV PATENTERES F ORSLAG TIL SOFTWAREPATENTDIREKTIV Af advokat Anders Wernblad EUROPA-KOMMISSIONEN har den 20. februar 2002 fremsat et direktivforslag vedrørende harmonisering af medlemsstaternes patentlovgivning i relation til patentering af software. Efter den danske Patentlov og Den Europæiske Patentkonvention kan software ikke i sig selv patenteres, men det er efter praksis muligt at få patent på opfindelser, hvori software indgår som en integreret del. Formålet med direktivet er ifølge Kommissionen at sikre ens og gennemsigtige regler for softwarepatentering indenfor EU, idet praksis i de enkelte medlemsstater varierer. I øjeblikket kan det således være muligt at få patent på software i en medlemsstat, men derimod ikke i en anden. Ifølge Europa-Kommissionen vil direktivet stadfæste principperne i den praksis, som allerede er udviklet af Den Europæiske Patent-organisation (EPO), hvorefter der kan gives patent på opfindelser, hvori software indgår som en integreret del, forudsat de øvrige betingelser for udstedelse af patent er opfyldt. Fremtiden vil vise, om og i bekræftende fald i hvilken form EuropaKommissionens forslag vil blive vedtaget. ADVOKAT, DR.JUR PER HÅKON SCHMIDT har på forlaget Thomson fået udgivet bogen Licensaftaler. Bogen indeholder en paradigmasamling med en koncentreret gennemgang af de forskellige IP licensaftaler og en syv eksempler på licenskontrakter på dansk og engelsk. Indledningsvist behandles en række fællesproblemer vedrørede licensaftaler inden for IP-retten, blandt andet royalty, registreringsforhold, overdragelser og den særlige aftalefortolkning. Herefter gennem- M AJ Aktuel IP-ret udgives af: Advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg Esplanaden København K 2100 København Ø Telefon Fax Redaktion: Per Håkon Schmidt (ansvarshavende), Michael Hopp Redaktionen er afsluttet 1. maj 2002 Yellow Pencil Tryk: Jypa RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION vedtog den 12. december 2001 en forordning om et nyt EF-design (Forordning nr. 6/2002 om EF-design), hvorved der indføres mulighed for at opnå designbeskyttelse - såvel registreret som ikke-registreret - inden for hele EU på grundlag af enkelt, fælles EFdesignret. Forordningen er opbygget efter de samme principper som den nugældende danske designlov, der bygger på et EU-direktiv fra 1998 om harmonisering af medlemsstaternes designlovgivning (Direktiv nr. 98/71/EF). Designloven afløste den gamle mønsterlov, der beskyttede en vares udseende. Med vedtagelsen af den nye designforordning er der indført to former for beskyttelse, henholdsvis en registreret og en ikke-registreret designret. Den registrerede designret giver indehaveren eneret til at bruge det pågældende design samt ret til at forbyde tredjemand at bruge designet uden indehaverens samtykke. Eneretten gælder i forhold til ethvert design, der ikke giver den informerede bruger et andet helhedsindtryk, og beskyttelsen mod efterligninger af designet gælder, uanset om der foreligger ond tro hos den pågældende krænker. Den registrerede designret svarer således til den i Danmark (og de øvrige EU-lande) gældende nationale designret, og registrering af et EF-design kan på tilsvarende vis ske for en eller flere perioder på 5 år, dog maksimalt 25 år. Som eksempler på, hvad der kan beskyttes, kan nævnes brugsting som stole, bestik, reoler og andre lignende genstande, der også kan være beskyttet af ophavsret, hvis der er tale om et kunstnerisk værk, eller reservedele og vareudstyr, f.eks. parfumeflasker m.v. For at tilgodese de sektorer, der er præget af en meget hurtig udvikling, er der tillige indført en ikke-registreret designret, hvor designbeskyttelsen kan opnås uden brug af omstændelige registreringsprocedurer. Den ikke-registrerede designret etableres således i forbindelse med den første offentlig- gørelse af designet inden for EU, hvilket anses for at være sket, når fagkredsen inden for den relevante sektor inden for EU med rimelighed kan have fået kendskab til offentliggørelsen af designet som led i deres normale forretningsførelse. Den lette adgang til at opnå designret modsvares dog af, at beskyttelsen er betydeligt mere indskrænket. Den ikke-registrerede designret gives således alene indehaveren ret til at forbyde egentlig kopiering af designet inden for en periode på 3 år fra offentliggørelsen af designet. Der er ingen mulighed for at forlænge beskyttelsen efter de 3 år, f.eks. ved at registrere designet efter udløbet af beskyttelsesperioden. I Danmark kan produktet dog efterfølgende nyde beskyttelse efter markedsføringslovens generalklausul om god markedsføringsskik. Da markedsføringsloven yder beskyttelse mod slaviske efterligninger, synes den væsentligste forbedring af retsstillingen for designere at være, at designbeskyttelsen uden videre opstår i forbindelse med offentliggørelsen af produktet, dvs. det er ikke påkrævet, at produktet er indarbejdet på markedet, samt at det ikke er nødvendigt at godtgøre, at der foreligger særlige omstændigheder, dvs. at selve kopieringen er tilstrækkelig til at statuere krænkelse af designerens rettigheder. Designbeskyttelse kan opnås for et produkt eller en del af et produkts udseende, dog under forudsætning af, at de pågældende dele af produktet er synlige under normal brug af produktet. Forordningen opstiller 2 betingelser for at opnå en EF-designret. For det første er det en betingelse, at designet er nyt (det skal have såkaldt nyhedsværdi). Ved denne nyhedsvurdering skal der tages udgangspunkt i, om et identisk design tidligere er blevet offentliggjort. Bedømmelsen af, om design er identiske, er forholdsvis snæver, idet design anses for identiske, hvis deres karakteristiske træk kun adskiller sig fra hinanden på uvæsentlige punkter. For så vidt angår offentliggørelsen af designet, anses dette for at være sket, når designet i forbindelse med registrering eller på anden måde, f.eks. i forbindelse med udstilling eller kommerciel udnyttelse, er blevet kendt, medmindre den relevante fagkreds inden for EU gennem deres normale forretningsførelse ikke med rimelighed kan have fået kendskab til de pågældende arrangementer. Derudover er der i relation til registrerede EFdesign indført en såkaldt skånefrist, der gælder for designerens eller efterfølgende rettighedshaveres offentliggørelse af designet. Offentliggørelse af et design vil således ikke være nyhedsskadelig, hvis offentliggørelsen er sket inden for 12 måneder før dagen for ansøgningens indgivelse. Denne skånefrist har til formål at... Forsættes på bagsiden

2 H VOR GÅR GRÆNSERNE FOR ÆNDRING AF EMBALLAGE L OVGIVNING OM ELEKTRONISK HANDEL S TATUS FOR PARALLELIMPORT AF LÆGEMIDLER N Y LOVGIVNING OM E - HANDEL Af advokatfuldmægtig Anne Vinten Af advokat Johnny Petersen D ET ER NU DE DANSKE En parallelimportør af lægemidler må ikke frit ændre emballagen af et parallelimporteret lægemiddel, da dette som udgangspunkt strider mod varemærkeindehaverens rettigheder. I det følgende gives overordnet sammenfatning af retspraksis for grænserne for ændring af emballage. Til supplering af artiklen kan retspraksis for parallelimport af lægemidler findes på Plesner Svane Grønborgs hjemmeside Grundlæggende skal følgende betingelser være opfyldt, for at en parallelimportør lovligt kan ompakke et lægemiddel eller ommærke et lægemiddel til et nyt navn: E - HANDELSDRIVENDE SKAL VURDERE, OM DE EFTERLEVER DE GANSKE KOMPLEKSE REGLER I DEN NETOP VETAGNE E - HANDELSLOV. 1. Ompakningen/ommærkningen skal være objektiv nødvendig for at opnå adgang til det danske marked, jfr. nedenfor 2. Ompakningen må ikke berøre lægemiddelproduktets originale tilstand 3. Det skal klart angives på den nye emballage, hvem der har foretaget ompakningen EU VEDTOG den 8. juni 2000 et direktiv om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked. Som følge af direktivets kerneområde betegnes det i daglig tale blot direktivet om elektronisk handel. Direktivet om elektronisk handel supplerer de allerede gældende regler for såkaldte informationssamfundstjenester, herunder e-handel. Direktivet indeholder således bl.a. regler vedrørende etablering, oplysningspligt, kommerciel kommunikation, elektroniske kontrakter og formidleransvar. Direktivet om elektronisk handel skulle have været indarbejdet i dansk ret senest den 17. januar Økonomi- og Erhvervsministeren genfremsatte den 29. januar 2002 et forslag til lov om informationssamfundstjenester, herunder visse aspekter af elektronisk handel, med henblik på indarbejdelse af direktivet i dansk ret. Lovforslaget blev vedtaget ved tredjebehandlingen den 16. april 2002, og loven træder i kraft, så snart den er offentliggjort i Lovtidende. Informationssamfundstjenester 4. Det ompakkede produkts præsentationsmåde må ikke være af en sådan karakter, at det er skadelig for varemærkets eller varemærkeindehaverens omdømme 5. Parallelimportøren skal underrette varemærkeindehaveren om ompakningen/ ommærkningen forud for, at produktet udbydes til salg og levere en prøve af det ompakkede produkt efter anmodning I retspraksis er nødvendighedsbetingelsen nævnt under punkt 1 fortolket således: Ompakning i forholdet 1 til 1 Omfatter de tilfælde, hvor en parallelimportør ompakker et lægemiddel, således at den nye pakning får samme antal enheder, som indeholdt i den pakning, i hvilken lægemidlet oprindeligt er bragt på markedet i. Dette er ikke lovligt. Ompakning i forholdet 1 til x Ompakning af et parallelimporteret lægemiddel fra en pakkestørrelse (dvs. antal enheder) til en anden størrelse anses som værende nødvendig, når den pakkestørrelse som lægemidlet er indkøbt i, ikke kan sælges i Danmark. Normalt kan en parallelimportør ompakke til hver af de størrelser, som anvendes af originalimportøren i importlandet. Tillægsetikettering I de tilfælde, hvor der ikke må ske ompakning, kan parallelimportøren i stedet påsætte en etikette på lægemidlet, hvorpå de fornødne oplysninger fremgår. Etiketten må ikke tildække hele pakningen, således at det originale varemærke er tildækket. Ommærkning Ommærkning er kun tilladt, når lovgivning eller praksis i Danmark hindrer en markedsføring af produktet under det navn, som parallelimportøren har indkøbt det under. Udskiftning af varemærket må ikke ske med henblik på at opnå en kommerciel fordel for parallelimportøren. Danske domstole har kun i et tilfælde statueret, at der forelå objektiv nødvendighed for at udskifte varemærket, idet det ikke var muligt at sælge lægemidlet under det navn, som parallelimportøren havde indkøbt det under. Co-branding Co-branding er en betegnelse for de tilfælde, hvor parallelimportøren påsætter sine egne varemærker eller design på det parallelimporterede lægemiddel. Co-branding er i ganske vid udstrækning forbudt - dette gælder både parallelimportørens varemærke, logo og kantmarkeringer. Som et eksempel på ulovlig co-branding ses ovenstående billede af parallel-importeret Daivonex. Den ulovlige co-branding består i dråberne i hjørnerne af pakningen, idet dråberne er et varemærke for parallelimportøren. E-handelsloven finder anvendelse på såkaldte informationssamfundstjenester. Ved informationssamfundstjenester forstås: Enhver tjeneste, der har 1) et kommercielt sigte, og som leveres 2) online på 3) individuel anmodning fra en tjenestemodtager. Kerneområdet for loven vil være e-handlen, men en lang række andre online-tjenester vil ligeledes være omfattet, herunder elektronisk post, SMS og søgemaskiner. En række forhold falder uden for lovens område. Det drejer sig især om følgende: beskatning persondatabeskyttelse konkurrencelovgivning notarvirksomhed spil, herunder lotteri og væddemål Afsenderlandsprincippet Det helt centrale princip i e-handelsloven er det såkaldte afsenderlandsprincip. Afsenderlandsprincippet bygger på dels 1) et princip om hjemlandskontrol og dels 2) et princip om gensidig anerkendelse. Princippet om hjemlandskontrol betyder, at den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er etableret, skal sikre, at tjenesteyderen overholder de krav, som følger af gældende ret for informationssamfundstjenester i etableringslandet. Det gælder også, når tjenesteydelsen leveres til en anden EU/EØS medlemsstat. Ved princippet om gensidig anerkendelse forstås, at f.eks. de danske myndigheder som udgangspunkt ikke må begrænse adgangen for en informationssamfundstjeneste, der leveres af en tjenesteyder, der er etableret i et andet land inden for EU/EØS. Generel oplysningspligt Med henblik på at styrke retssikkerheden og tilliden til informationssamfundstjenester er der i loven fastsat visse minimumskrav til tjenesteydernes oplysningspligt. Tjenesteyderen skal således give oplysning om: tjenesteyderens navn den fysiske adresse, hvor tjenesteyderen er etableret postadresse, e-postadresse og andre oplysninger om tjenesteyderen, som gør det muligt at kontakte og kommunikere med tjenesteyderen CVR-nr., hvis tjenesteyderen er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister tilhørsforhold til eventuelle godkendelsesordninger Identifikation af kommerciel kommunikation Det er fastsat, at al kommerciel kommunikation, der er en del af eller udgør en informationssamfundstjeneste, skal udformes og præsenteres, så det tydeligt fremgår, at der er tale om kommerciel kommunikation. Det skal endvidere tydeligt fremgå, på hvis vegne den kommercielle kommunikation udsendes. Konkret oplysningspligt, tekniske hjælpefunktioner mv. Inden en ordre afgives, f.eks. via en e-handelsportal, skal tjenesteyderen forståeligt og tydeligt give tjenestemodtageren oplysning om: de forskellige tekniske led i forbindelse med kontraktens indgåelse hvorvidt den indgåede kontrakt opbevares af tjenesteyderen, og om den er tilgængelig de tekniske midler til at finde og rette indtastningsfejl de sprog, kontrakten kan indgås på. Tjenesteyderen skal endvidere stille hensigtsmæssige, effektive og tilgængelige tekniske midler til rådighed for tjenestemodtageren, hvorved denne får mulighed for at finde og rette indtastningsfejl. Endelig skal en tjenesteyder stille kontraktbetingelser og generelle salgsbetingelser til rådighed på en sådan måde, at en tjenestemodtager har mulighed for at oplagre eller gengive disse. Ordrebekræftelse Tjenesteyderen skal uden unødig forsinkelse elektronisk bekræfte modtagelsen af en elektronisk ordre. Afgiver en tjenestemodtager en ordre elektronisk, anses ordren og bekræftelsen af ordren for at være modtaget, når parterne, som de er adresseret til, har adgang til disse. Regler om ansvarsfrihed ved videreformidling, caching og hosting E-handelsloven indeholder i bestemmelser om, under hvilke betingelser formidlere af informationssamfundstjenester (service providere) kan frigøre sig fra et eventuelt strafferetligt og/eller erstatningsretligt ansvar. Det skal fremhæves, at indholdet af disse bestemmelser er, at hvis betingelserne for ansvarsfrihed ikke er opfyldt, kan den på- gældende service provider gøres ansvarlig. Spørgsmålet om betingelserne for et eventuelt ansvar er derimod ikke reguleret af loven, men skal afgøres efter dansk rets almindelige regler om strafansvar og erstatningsansvar. Der er al mulig grund til, at man som ehandelsdrivende - eller anden udbyder af informationssamfunds-tjenester - snarest foretager en kritisk gennemgang af sit forretningskoncept, salgsbetingelser mv. med henblik på at vurdere, om man efterlever de ganske komplekse regler i e-handelsloven.

3 O VERGANGSPERIODEN MELLEM DE TIDLIGERE OG NYE REGLER N YE DOMÆNENAVNSREGLER INDFØRER BL. A. VENTELISTE Af a dvokatfuldmægtig Peter Gustav Olson I ET FORSØG på, at frigivelsen af flere tusinde domænenavne sker på en ordentlig måde, har DIFO indført nye regler med virkning fra den 1. januar Hovedpunkterne er indførelsen af en venteliste og en auktion-/lotterifunktion, som gælder i en overgangsperiode mellem de tidligere og de nye regler. Den 1. januar 2002 var der over danske (.dk) domænenavne registreret. En del af disse registreringer er mangelfulde, og en del er ikke blevet fornyet, hvorfor navnene vil kunne vende tilbage til puljen af ledige domæn navne. For at denne tilbagevenden helst skal foregå tilfredsstillende, har Dansk Internet Forum (DIFO), der fastsætter regler for.dk domænet, indført nye regler. Foruden en venteliste er der indført regler, der tilgodeser varemærkeindehaverens og andres særlige rettigheder. net, er, at de, der er kommet på ventelisten i perioden januar 2002, ligestilles. For at få tildelt domænenavnet i tilfælde af ligestilling, er der indført en kom-pliceret auktions-/lotteriprocedure, hvorved alle ligestillede parter kan byde op til kr. for domænenavnet. Såfremt domænenavnet ved lodtrækning ikke tildeles én med en varemærkeret eller anden lovhjemlet eneret, kan en anden med en sådan rettighed gøre indsigelse. Auktion/lotteri En undtagelse til hovedreglen om, at nr. 1 på ventelisten får tildelt domænenav- Kort nyt om domænenavne.eu tættere på Top-level domænenavnet.eu rykkede lidt nærmere den 25. marts 2002 ved vedtagelse af en EU Forordning, der vil medfør den egentlige opstart af.eu. Måske allerede fra efteråret kan danske firmaer og individer begynder at registrere domænenavne under.eu..us,.name,.biz,.info Der er ellers efterhånden ikke mangel på nye top-level domæner, nu da.us (kun for personer og virksomheder med tilknytning til USA) og.name (personer) er åbnet. Tiden vil vise hvor meget gavn disse nye muligheder medfør, men indtil videre er det sikkert, at de betyder øget opmærksomhed for indehavere af varemærker og andre etablerede rettigheder. Venteliste Enhver kan komme på ventelisten og som udgangspunkt blive indehaver af ethvert registreret domænenavn. I tilfælde af, at domænenavnet bliver slettet, eksempelvis ved ikke-fornyelse, vil nr. 1 på ventelisten som hovedregel få tildelt domænenavnet uden videre. Prisen for at stå på ventelisten er 60 kr. om året. bliver muligt. De nye regler kan ses på Æ, Ø og Å DIFO benyttede lejligheden til at indføre en lignende auktions-/lotterifunktion til brug hvis og når det bliver muligt at registrere domænenavne under.dk med æ, ø og å. Dermed ikke sagt, at man kan forvente at kunne registrere domænenavne indeholdende æ, ø og å i den nærmeste fremtid der vil antageligt gå flere år før det.dk konflikter løses tilfredsstillende Nu er der gået 2 år siden oprettelse af DIFOs klagenævn for domænenavne, der løser konflikter vedrørende.dk domæner. En gennemgang af de ca. 60 afgørelser der er afsagt til dato viser en meget klar tendens til beskyttelse af varemærkeindehaveres rettigheder. Plesner Svane Grønborg rådgiver om domænenavne og bistår ved klager over såvel danske som internationale domæne-navne. Forsat fra forsiden...give indehaveren af et design mulighed for at afprøve de produkter, hvori designet inkorporeres, på markedet, før vedkommende tager stilling til, hvorvidt beskyttelse via et registreret EF-design er ønskelig. For det andet er det betingelse for at opnå en EF-designret, at designet har individuel karakter. Et design anses for at have individuel karakter, hvis det helhedsindtryk, som designet giver den informerede bruger, klart adskiller sig fra en sådan brugers helhedsindtryk af andre design, som er blevet offentliggjort inden den dato, hvor designet er blevet offentliggjort eller ansøgning er indgivet. Det er ikke i nærmere defineret, hvad der ligger i begrebet den informerede bruger, men det fremgår dog af forordningen, at der ved denne vurdering skal tages hensyn til arten af det produkt, som designet finder anvendelse på eller indgår i, og navnlig hvilken industrigren produktet tilhører, samt den grad af frihed, som designeren har haft ved udviklingen af designet. Registrering af et EF-design kan - på samme måde som ved registrering af et EF-varemærke - opnås på baggrund af en ansøgning til OHIM (Harmoniseringskontoret for det Indre Marked (varemærker og Design) i Alicante eller til Patent- og Varemærkestyrelsen, der sørger for at videreformidle ansøgningen. Ansøgningen kan således udformes på dansk. OHIM foretager som udgangspunkt kun en A KTUEL IP- RET EN ORIENTERING FRA PLESNER SVANE G RØNBORG OM AK TUELLE IP-RE T TIGHEDER F ORORDNING OM NY T EF- DESIGN F ÆLLES EF- DESIGN ENDELIG EN REALITET Af advokatfuldmægtig Mikkel Vittrup Man kan besøge OHIM på internettet på adressen: prøvelse af, om de formelle betingelser for registrering af designet er opfyldt. Hvis de formelle krav er opfyldt, registrerer OHIM ansøgningen som et registreret EF-design, hvorefter det offentliggøres i EF-designtidende. Da offentliggørelsen dog i visse tilfælde kan medføre, at muligheden for kommerciel udnyttelse af designet forringes, er der indført mulighed for at opnå udsættelse af offentliggørelsen i en periode på op til 30 måneder. Den meget begrænsede prøvelse af designansøgningerne modsvares af, at enhver efter registreringen af et EF-design har mulighed for at indbringe gyldigheden heraf for OHIM. Et EF-design kan bl.a. erklæres ugyldigt, hvis det ikke opfylder betingelserne angående nyhed og individuel karakter. Mens OHIM først forventer at være klar til at modtage ansøgninger om registrering af EFdesign i begyndelsen af 2003, kan en ikkeregistreret EF-designret opstå (og påberåbes) allerede fra den 7. marts Plesner Svane Grønborg tilbyder rådgivning i forbindelse med såvel registrering som håndhævelse af designrettigheder. gås en række særlige forhold, som gælder for ophavsret, patent, varemærker og andre rettighedstyper. Der er lagt afgørende vægt på brugbarheden af bogen. Den kan ikke blot bruges som reference, men også bruges aktivt til udarbejdelse af kontrakter. Der medfølger derfor også en CD-rom med bogens syv paradigmaer på enten dansk eller engelsk om patentlicenser, ophavs-retslicenser, varemærker og paradig- maer på hemmeligholdelsesaftaler med kommentarer og alternative formuleringer. Ved brug af CD-rommen kan man redigere i bogens tekster og færdiggøre et kontraktsudkast i tekstbehandlingssystemet Word. Plesner Svane Grønborg har i mere end en generation været førende indenfor udfærdigelse af licenskontrakter. U DGIVELSE AF BOGEN OM L ICENSAFTALER Af advokat, dr. jur. Per Håkon Schmidt S OFTWARE KAN IKKE I SIG SELV PATENTERES F ORSLAG TIL SOFTWAREPATENTDIREKTIV Af advokat Anders Wernblad EUROPA-KOMMISSIONEN har den 20. februar 2002 fremsat et direktivforslag vedrørende harmonisering af medlemsstaternes patentlovgivning i relation til patentering af software. Efter den danske Patentlov og Den Europæiske Patentkonvention kan software ikke i sig selv patenteres, men det er efter praksis muligt at få patent på opfindelser, hvori software indgår som en integreret del. Formålet med direktivet er ifølge Kommissionen at sikre ens og gennemsigtige regler for softwarepatentering indenfor EU, idet praksis i de enkelte medlemsstater varierer. I øjeblikket kan det således være muligt at få patent på software i en medlemsstat, men derimod ikke i en anden. Ifølge Europa-Kommissionen vil direktivet stadfæste principperne i den praksis, som allerede er udviklet af Den Europæiske Patent-organisation (EPO), hvorefter der kan gives patent på opfindelser, hvori software indgår som en integreret del, forudsat de øvrige betingelser for udstedelse af patent er opfyldt. Fremtiden vil vise, om og i bekræftende fald i hvilken form EuropaKommissionens forslag vil blive vedtaget. ADVOKAT, DR.JUR PER HÅKON SCHMIDT har på forlaget Thomson fået udgivet bogen Licensaftaler. Bogen indeholder en paradigmasamling med en koncentreret gennemgang af de forskellige IP licensaftaler og en syv eksempler på licenskontrakter på dansk og engelsk. Indledningsvist behandles en række fællesproblemer vedrørede licensaftaler inden for IP-retten, blandt andet royalty, registreringsforhold, overdragelser og den særlige aftalefortolkning. Herefter gennem- M AJ Aktuel IP-ret udgives af: Advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg Esplanaden København K 2100 København Ø Telefon Fax Redaktion: Per Håkon Schmidt (ansvarshavende), Michael Hopp Redaktionen er afsluttet 1. maj 2002 Yellow Pencil Tryk: Jypa RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION vedtog den 12. december 2001 en forordning om et nyt EF-design (Forordning nr. 6/2002 om EF-design), hvorved der indføres mulighed for at opnå designbeskyttelse - såvel registreret som ikke-registreret - inden for hele EU på grundlag af enkelt, fælles EFdesignret. Forordningen er opbygget efter de samme principper som den nugældende danske designlov, der bygger på et EU-direktiv fra 1998 om harmonisering af medlemsstaternes designlovgivning (Direktiv nr. 98/71/EF). Designloven afløste den gamle mønsterlov, der beskyttede en vares udseende. Med vedtagelsen af den nye designforordning er der indført to former for beskyttelse, henholdsvis en registreret og en ikke-registreret designret. Den registrerede designret giver indehaveren eneret til at bruge det pågældende design samt ret til at forbyde tredjemand at bruge designet uden indehaverens samtykke. Eneretten gælder i forhold til ethvert design, der ikke giver den informerede bruger et andet helhedsindtryk, og beskyttelsen mod efterligninger af designet gælder, uanset om der foreligger ond tro hos den pågældende krænker. Den registrerede designret svarer således til den i Danmark (og de øvrige EU-lande) gældende nationale designret, og registrering af et EF-design kan på tilsvarende vis ske for en eller flere perioder på 5 år, dog maksimalt 25 år. Som eksempler på, hvad der kan beskyttes, kan nævnes brugsting som stole, bestik, reoler og andre lignende genstande, der også kan være beskyttet af ophavsret, hvis der er tale om et kunstnerisk værk, eller reservedele og vareudstyr, f.eks. parfumeflasker m.v. For at tilgodese de sektorer, der er præget af en meget hurtig udvikling, er der tillige indført en ikke-registreret designret, hvor designbeskyttelsen kan opnås uden brug af omstændelige registreringsprocedurer. Den ikke-registrerede designret etableres således i forbindelse med den første offentlig- gørelse af designet inden for EU, hvilket anses for at være sket, når fagkredsen inden for den relevante sektor inden for EU med rimelighed kan have fået kendskab til offentliggørelsen af designet som led i deres normale forretningsførelse. Den lette adgang til at opnå designret modsvares dog af, at beskyttelsen er betydeligt mere indskrænket. Den ikke-registrerede designret gives således alene indehaveren ret til at forbyde egentlig kopiering af designet inden for en periode på 3 år fra offentliggørelsen af designet. Der er ingen mulighed for at forlænge beskyttelsen efter de 3 år, f.eks. ved at registrere designet efter udløbet af beskyttelsesperioden. I Danmark kan produktet dog efterfølgende nyde beskyttelse efter markedsføringslovens generalklausul om god markedsføringsskik. Da markedsføringsloven yder beskyttelse mod slaviske efterligninger, synes den væsentligste forbedring af retsstillingen for designere at være, at designbeskyttelsen uden videre opstår i forbindelse med offentliggørelsen af produktet, dvs. det er ikke påkrævet, at produktet er indarbejdet på markedet, samt at det ikke er nødvendigt at godtgøre, at der foreligger særlige omstændigheder, dvs. at selve kopieringen er tilstrækkelig til at statuere krænkelse af designerens rettigheder. Designbeskyttelse kan opnås for et produkt eller en del af et produkts udseende, dog under forudsætning af, at de pågældende dele af produktet er synlige under normal brug af produktet. Forordningen opstiller 2 betingelser for at opnå en EF-designret. For det første er det en betingelse, at designet er nyt (det skal have såkaldt nyhedsværdi). Ved denne nyhedsvurdering skal der tages udgangspunkt i, om et identisk design tidligere er blevet offentliggjort. Bedømmelsen af, om design er identiske, er forholdsvis snæver, idet design anses for identiske, hvis deres karakteristiske træk kun adskiller sig fra hinanden på uvæsentlige punkter. For så vidt angår offentliggørelsen af designet, anses dette for at være sket, når designet i forbindelse med registrering eller på anden måde, f.eks. i forbindelse med udstilling eller kommerciel udnyttelse, er blevet kendt, medmindre den relevante fagkreds inden for EU gennem deres normale forretningsførelse ikke med rimelighed kan have fået kendskab til de pågældende arrangementer. Derudover er der i relation til registrerede EFdesign indført en såkaldt skånefrist, der gælder for designerens eller efterfølgende rettighedshaveres offentliggørelse af designet. Offentliggørelse af et design vil således ikke være nyhedsskadelig, hvis offentliggørelsen er sket inden for 12 måneder før dagen for ansøgningens indgivelse. Denne skånefrist har til formål at... Forsættes på bagsiden

4 H VOR GÅR GRÆNSERNE FOR ÆNDRING AF EMBALLAGE L OVGIVNING OM ELEKTRONISK HANDEL S TATUS FOR PARALLELIMPORT AF LÆGEMIDLER N Y LOVGIVNING OM E - HANDEL Af advokatfuldmægtig Anne Vinten Af advokat Johnny Petersen D ET ER NU DE DANSKE En parallelimportør af lægemidler må ikke frit ændre emballagen af et parallelimporteret lægemiddel, da dette som udgangspunkt strider mod varemærkeindehaverens rettigheder. I det følgende gives overordnet sammenfatning af retspraksis for grænserne for ændring af emballage. Til supplering af artiklen kan retspraksis for parallelimport af lægemidler findes på Plesner Svane Grønborgs hjemmeside Grundlæggende skal følgende betingelser være opfyldt, for at en parallelimportør lovligt kan ompakke et lægemiddel eller ommærke et lægemiddel til et nyt navn: E - HANDELSDRIVENDE SKAL VURDERE, OM DE EFTERLEVER DE GANSKE KOMPLEKSE REGLER I DEN NETOP VETAGNE E - HANDELSLOV. 1. Ompakningen/ommærkningen skal være objektiv nødvendig for at opnå adgang til det danske marked, jfr. nedenfor 2. Ompakningen må ikke berøre lægemiddelproduktets originale tilstand 3. Det skal klart angives på den nye emballage, hvem der har foretaget ompakningen EU VEDTOG den 8. juni 2000 et direktiv om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked. Som følge af direktivets kerneområde betegnes det i daglig tale blot direktivet om elektronisk handel. Direktivet om elektronisk handel supplerer de allerede gældende regler for såkaldte informationssamfundstjenester, herunder e-handel. Direktivet indeholder således bl.a. regler vedrørende etablering, oplysningspligt, kommerciel kommunikation, elektroniske kontrakter og formidleransvar. Direktivet om elektronisk handel skulle have været indarbejdet i dansk ret senest den 17. januar Økonomi- og Erhvervsministeren genfremsatte den 29. januar 2002 et forslag til lov om informationssamfundstjenester, herunder visse aspekter af elektronisk handel, med henblik på indarbejdelse af direktivet i dansk ret. Lovforslaget blev vedtaget ved tredjebehandlingen den 16. april 2002, og loven træder i kraft, så snart den er offentliggjort i Lovtidende. Informationssamfundstjenester 4. Det ompakkede produkts præsentationsmåde må ikke være af en sådan karakter, at det er skadelig for varemærkets eller varemærkeindehaverens omdømme 5. Parallelimportøren skal underrette varemærkeindehaveren om ompakningen/ ommærkningen forud for, at produktet udbydes til salg og levere en prøve af det ompakkede produkt efter anmodning I retspraksis er nødvendighedsbetingelsen nævnt under punkt 1 fortolket således: Ompakning i forholdet 1 til 1 Omfatter de tilfælde, hvor en parallelimportør ompakker et lægemiddel, således at den nye pakning får samme antal enheder, som indeholdt i den pakning, i hvilken lægemidlet oprindeligt er bragt på markedet i. Dette er ikke lovligt. Ompakning i forholdet 1 til x Ompakning af et parallelimporteret lægemiddel fra en pakkestørrelse (dvs. antal enheder) til en anden størrelse anses som værende nødvendig, når den pakkestørrelse som lægemidlet er indkøbt i, ikke kan sælges i Danmark. Normalt kan en parallelimportør ompakke til hver af de størrelser, som anvendes af originalimportøren i importlandet. Tillægsetikettering I de tilfælde, hvor der ikke må ske ompakning, kan parallelimportøren i stedet påsætte en etikette på lægemidlet, hvorpå de fornødne oplysninger fremgår. Etiketten må ikke tildække hele pakningen, således at det originale varemærke er tildækket. Ommærkning Ommærkning er kun tilladt, når lovgivning eller praksis i Danmark hindrer en markedsføring af produktet under det navn, som parallelimportøren har indkøbt det under. Udskiftning af varemærket må ikke ske med henblik på at opnå en kommerciel fordel for parallelimportøren. Danske domstole har kun i et tilfælde statueret, at der forelå objektiv nødvendighed for at udskifte varemærket, idet det ikke var muligt at sælge lægemidlet under det navn, som parallelimportøren havde indkøbt det under. Co-branding Co-branding er en betegnelse for de tilfælde, hvor parallelimportøren påsætter sine egne varemærker eller design på det parallelimporterede lægemiddel. Co-branding er i ganske vid udstrækning forbudt - dette gælder både parallelimportørens varemærke, logo og kantmarkeringer. Som et eksempel på ulovlig co-branding ses ovenstående billede af parallel-importeret Daivonex. Den ulovlige co-branding består i dråberne i hjørnerne af pakningen, idet dråberne er et varemærke for parallelimportøren. E-handelsloven finder anvendelse på såkaldte informationssamfundstjenester. Ved informationssamfundstjenester forstås: Enhver tjeneste, der har 1) et kommercielt sigte, og som leveres 2) online på 3) individuel anmodning fra en tjenestemodtager. Kerneområdet for loven vil være e-handlen, men en lang række andre online-tjenester vil ligeledes være omfattet, herunder elektronisk post, SMS og søgemaskiner. En række forhold falder uden for lovens område. Det drejer sig især om følgende: beskatning persondatabeskyttelse konkurrencelovgivning notarvirksomhed spil, herunder lotteri og væddemål Afsenderlandsprincippet Det helt centrale princip i e-handelsloven er det såkaldte afsenderlandsprincip. Afsenderlandsprincippet bygger på dels 1) et princip om hjemlandskontrol og dels 2) et princip om gensidig anerkendelse. Princippet om hjemlandskontrol betyder, at den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er etableret, skal sikre, at tjenesteyderen overholder de krav, som følger af gældende ret for informationssamfundstjenester i etableringslandet. Det gælder også, når tjenesteydelsen leveres til en anden EU/EØS medlemsstat. Ved princippet om gensidig anerkendelse forstås, at f.eks. de danske myndigheder som udgangspunkt ikke må begrænse adgangen for en informationssamfundstjeneste, der leveres af en tjenesteyder, der er etableret i et andet land inden for EU/EØS. Generel oplysningspligt Med henblik på at styrke retssikkerheden og tilliden til informationssamfundstjenester er der i loven fastsat visse minimumskrav til tjenesteydernes oplysningspligt. Tjenesteyderen skal således give oplysning om: tjenesteyderens navn den fysiske adresse, hvor tjenesteyderen er etableret postadresse, e-postadresse og andre oplysninger om tjenesteyderen, som gør det muligt at kontakte og kommunikere med tjenesteyderen CVR-nr., hvis tjenesteyderen er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister tilhørsforhold til eventuelle godkendelsesordninger Identifikation af kommerciel kommunikation Det er fastsat, at al kommerciel kommunikation, der er en del af eller udgør en informationssamfundstjeneste, skal udformes og præsenteres, så det tydeligt fremgår, at der er tale om kommerciel kommunikation. Det skal endvidere tydeligt fremgå, på hvis vegne den kommercielle kommunikation udsendes. Konkret oplysningspligt, tekniske hjælpefunktioner mv. Inden en ordre afgives, f.eks. via en e-handelsportal, skal tjenesteyderen forståeligt og tydeligt give tjenestemodtageren oplysning om: de forskellige tekniske led i forbindelse med kontraktens indgåelse hvorvidt den indgåede kontrakt opbevares af tjenesteyderen, og om den er tilgængelig de tekniske midler til at finde og rette indtastningsfejl de sprog, kontrakten kan indgås på. Tjenesteyderen skal endvidere stille hensigtsmæssige, effektive og tilgængelige tekniske midler til rådighed for tjenestemodtageren, hvorved denne får mulighed for at finde og rette indtastningsfejl. Endelig skal en tjenesteyder stille kontraktbetingelser og generelle salgsbetingelser til rådighed på en sådan måde, at en tjenestemodtager har mulighed for at oplagre eller gengive disse. Ordrebekræftelse Tjenesteyderen skal uden unødig forsinkelse elektronisk bekræfte modtagelsen af en elektronisk ordre. Afgiver en tjenestemodtager en ordre elektronisk, anses ordren og bekræftelsen af ordren for at være modtaget, når parterne, som de er adresseret til, har adgang til disse. Regler om ansvarsfrihed ved videreformidling, caching og hosting E-handelsloven indeholder i bestemmelser om, under hvilke betingelser formidlere af informationssamfundstjenester (service providere) kan frigøre sig fra et eventuelt strafferetligt og/eller erstatningsretligt ansvar. Det skal fremhæves, at indholdet af disse bestemmelser er, at hvis betingelserne for ansvarsfrihed ikke er opfyldt, kan den på- gældende service provider gøres ansvarlig. Spørgsmålet om betingelserne for et eventuelt ansvar er derimod ikke reguleret af loven, men skal afgøres efter dansk rets almindelige regler om strafansvar og erstatningsansvar. Der er al mulig grund til, at man som ehandelsdrivende - eller anden udbyder af informationssamfunds-tjenester - snarest foretager en kritisk gennemgang af sit forretningskoncept, salgsbetingelser mv. med henblik på at vurdere, om man efterlever de ganske komplekse regler i e-handelsloven.

5 H VOR GÅR GRÆNSERNE FOR ÆNDRING AF EMBALLAGE L OVGIVNING OM ELEKTRONISK HANDEL S TATUS FOR PARALLELIMPORT AF LÆGEMIDLER N Y LOVGIVNING OM E - HANDEL Af advokatfuldmægtig Anne Vinten Af advokat Johnny Petersen D ET ER NU DE DANSKE En parallelimportør af lægemidler må ikke frit ændre emballagen af et parallelimporteret lægemiddel, da dette som udgangspunkt strider mod varemærkeindehaverens rettigheder. I det følgende gives overordnet sammenfatning af retspraksis for grænserne for ændring af emballage. Til supplering af artiklen kan retspraksis for parallelimport af lægemidler findes på Plesner Svane Grønborgs hjemmeside Grundlæggende skal følgende betingelser være opfyldt, for at en parallelimportør lovligt kan ompakke et lægemiddel eller ommærke et lægemiddel til et nyt navn: E - HANDELSDRIVENDE SKAL VURDERE, OM DE EFTERLEVER DE GANSKE KOMPLEKSE REGLER I DEN NETOP VETAGNE E - HANDELSLOV. 1. Ompakningen/ommærkningen skal være objektiv nødvendig for at opnå adgang til det danske marked, jfr. nedenfor 2. Ompakningen må ikke berøre lægemiddelproduktets originale tilstand 3. Det skal klart angives på den nye emballage, hvem der har foretaget ompakningen EU VEDTOG den 8. juni 2000 et direktiv om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked. Som følge af direktivets kerneområde betegnes det i daglig tale blot direktivet om elektronisk handel. Direktivet om elektronisk handel supplerer de allerede gældende regler for såkaldte informationssamfundstjenester, herunder e-handel. Direktivet indeholder således bl.a. regler vedrørende etablering, oplysningspligt, kommerciel kommunikation, elektroniske kontrakter og formidleransvar. Direktivet om elektronisk handel skulle have været indarbejdet i dansk ret senest den 17. januar Økonomi- og Erhvervsministeren genfremsatte den 29. januar 2002 et forslag til lov om informationssamfundstjenester, herunder visse aspekter af elektronisk handel, med henblik på indarbejdelse af direktivet i dansk ret. Lovforslaget blev vedtaget ved tredjebehandlingen den 16. april 2002, og loven træder i kraft, så snart den er offentliggjort i Lovtidende. Informationssamfundstjenester 4. Det ompakkede produkts præsentationsmåde må ikke være af en sådan karakter, at det er skadelig for varemærkets eller varemærkeindehaverens omdømme 5. Parallelimportøren skal underrette varemærkeindehaveren om ompakningen/ ommærkningen forud for, at produktet udbydes til salg og levere en prøve af det ompakkede produkt efter anmodning I retspraksis er nødvendighedsbetingelsen nævnt under punkt 1 fortolket således: Ompakning i forholdet 1 til 1 Omfatter de tilfælde, hvor en parallelimportør ompakker et lægemiddel, således at den nye pakning får samme antal enheder, som indeholdt i den pakning, i hvilken lægemidlet oprindeligt er bragt på markedet i. Dette er ikke lovligt. Ompakning i forholdet 1 til x Ompakning af et parallelimporteret lægemiddel fra en pakkestørrelse (dvs. antal enheder) til en anden størrelse anses som værende nødvendig, når den pakkestørrelse som lægemidlet er indkøbt i, ikke kan sælges i Danmark. Normalt kan en parallelimportør ompakke til hver af de størrelser, som anvendes af originalimportøren i importlandet. Tillægsetikettering I de tilfælde, hvor der ikke må ske ompakning, kan parallelimportøren i stedet påsætte en etikette på lægemidlet, hvorpå de fornødne oplysninger fremgår. Etiketten må ikke tildække hele pakningen, således at det originale varemærke er tildækket. Ommærkning Ommærkning er kun tilladt, når lovgivning eller praksis i Danmark hindrer en markedsføring af produktet under det navn, som parallelimportøren har indkøbt det under. Udskiftning af varemærket må ikke ske med henblik på at opnå en kommerciel fordel for parallelimportøren. Danske domstole har kun i et tilfælde statueret, at der forelå objektiv nødvendighed for at udskifte varemærket, idet det ikke var muligt at sælge lægemidlet under det navn, som parallelimportøren havde indkøbt det under. Co-branding Co-branding er en betegnelse for de tilfælde, hvor parallelimportøren påsætter sine egne varemærker eller design på det parallelimporterede lægemiddel. Co-branding er i ganske vid udstrækning forbudt - dette gælder både parallelimportørens varemærke, logo og kantmarkeringer. Som et eksempel på ulovlig co-branding ses ovenstående billede af parallel-importeret Daivonex. Den ulovlige co-branding består i dråberne i hjørnerne af pakningen, idet dråberne er et varemærke for parallelimportøren. E-handelsloven finder anvendelse på såkaldte informationssamfundstjenester. Ved informationssamfundstjenester forstås: Enhver tjeneste, der har 1) et kommercielt sigte, og som leveres 2) online på 3) individuel anmodning fra en tjenestemodtager. Kerneområdet for loven vil være e-handlen, men en lang række andre online-tjenester vil ligeledes være omfattet, herunder elektronisk post, SMS og søgemaskiner. En række forhold falder uden for lovens område. Det drejer sig især om følgende: beskatning persondatabeskyttelse konkurrencelovgivning notarvirksomhed spil, herunder lotteri og væddemål Afsenderlandsprincippet Det helt centrale princip i e-handelsloven er det såkaldte afsenderlandsprincip. Afsenderlandsprincippet bygger på dels 1) et princip om hjemlandskontrol og dels 2) et princip om gensidig anerkendelse. Princippet om hjemlandskontrol betyder, at den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er etableret, skal sikre, at tjenesteyderen overholder de krav, som følger af gældende ret for informationssamfundstjenester i etableringslandet. Det gælder også, når tjenesteydelsen leveres til en anden EU/EØS medlemsstat. Ved princippet om gensidig anerkendelse forstås, at f.eks. de danske myndigheder som udgangspunkt ikke må begrænse adgangen for en informationssamfundstjeneste, der leveres af en tjenesteyder, der er etableret i et andet land inden for EU/EØS. Generel oplysningspligt Med henblik på at styrke retssikkerheden og tilliden til informationssamfundstjenester er der i loven fastsat visse minimumskrav til tjenesteydernes oplysningspligt. Tjenesteyderen skal således give oplysning om: tjenesteyderens navn den fysiske adresse, hvor tjenesteyderen er etableret postadresse, e-postadresse og andre oplysninger om tjenesteyderen, som gør det muligt at kontakte og kommunikere med tjenesteyderen CVR-nr., hvis tjenesteyderen er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister tilhørsforhold til eventuelle godkendelsesordninger Identifikation af kommerciel kommunikation Det er fastsat, at al kommerciel kommunikation, der er en del af eller udgør en informationssamfundstjeneste, skal udformes og præsenteres, så det tydeligt fremgår, at der er tale om kommerciel kommunikation. Det skal endvidere tydeligt fremgå, på hvis vegne den kommercielle kommunikation udsendes. Konkret oplysningspligt, tekniske hjælpefunktioner mv. Inden en ordre afgives, f.eks. via en e-handelsportal, skal tjenesteyderen forståeligt og tydeligt give tjenestemodtageren oplysning om: de forskellige tekniske led i forbindelse med kontraktens indgåelse hvorvidt den indgåede kontrakt opbevares af tjenesteyderen, og om den er tilgængelig de tekniske midler til at finde og rette indtastningsfejl de sprog, kontrakten kan indgås på. Tjenesteyderen skal endvidere stille hensigtsmæssige, effektive og tilgængelige tekniske midler til rådighed for tjenestemodtageren, hvorved denne får mulighed for at finde og rette indtastningsfejl. Endelig skal en tjenesteyder stille kontraktbetingelser og generelle salgsbetingelser til rådighed på en sådan måde, at en tjenestemodtager har mulighed for at oplagre eller gengive disse. Ordrebekræftelse Tjenesteyderen skal uden unødig forsinkelse elektronisk bekræfte modtagelsen af en elektronisk ordre. Afgiver en tjenestemodtager en ordre elektronisk, anses ordren og bekræftelsen af ordren for at være modtaget, når parterne, som de er adresseret til, har adgang til disse. Regler om ansvarsfrihed ved videreformidling, caching og hosting E-handelsloven indeholder i bestemmelser om, under hvilke betingelser formidlere af informationssamfundstjenester (service providere) kan frigøre sig fra et eventuelt strafferetligt og/eller erstatningsretligt ansvar. Det skal fremhæves, at indholdet af disse bestemmelser er, at hvis betingelserne for ansvarsfrihed ikke er opfyldt, kan den på- gældende service provider gøres ansvarlig. Spørgsmålet om betingelserne for et eventuelt ansvar er derimod ikke reguleret af loven, men skal afgøres efter dansk rets almindelige regler om strafansvar og erstatningsansvar. Der er al mulig grund til, at man som ehandelsdrivende - eller anden udbyder af informationssamfunds-tjenester - snarest foretager en kritisk gennemgang af sit forretningskoncept, salgsbetingelser mv. med henblik på at vurdere, om man efterlever de ganske komplekse regler i e-handelsloven.

6 O VERGANGSPERIODEN MELLEM DE TIDLIGERE OG NYE REGLER N YE DOMÆNENAVNSREGLER INDFØRER BL. A. VENTELISTE Af a dvokatfuldmægtig Peter Gustav Olson I ET FORSØG på, at frigivelsen af flere tusinde domænenavne sker på en ordentlig måde, har DIFO indført nye regler med virkning fra den 1. januar Hovedpunkterne er indførelsen af en venteliste og en auktion-/lotterifunktion, som gælder i en overgangsperiode mellem de tidligere og de nye regler. Den 1. januar 2002 var der over danske (.dk) domænenavne registreret. En del af disse registreringer er mangelfulde, og en del er ikke blevet fornyet, hvorfor navnene vil kunne vende tilbage til puljen af ledige domæn navne. For at denne tilbagevenden helst skal foregå tilfredsstillende, har Dansk Internet Forum (DIFO), der fastsætter regler for.dk domænet, indført nye regler. Foruden en venteliste er der indført regler, der tilgodeser varemærkeindehaverens og andres særlige rettigheder. net, er, at de, der er kommet på ventelisten i perioden januar 2002, ligestilles. For at få tildelt domænenavnet i tilfælde af ligestilling, er der indført en kom-pliceret auktions-/lotteriprocedure, hvorved alle ligestillede parter kan byde op til kr. for domænenavnet. Såfremt domænenavnet ved lodtrækning ikke tildeles én med en varemærkeret eller anden lovhjemlet eneret, kan en anden med en sådan rettighed gøre indsigelse. Auktion/lotteri En undtagelse til hovedreglen om, at nr. 1 på ventelisten får tildelt domænenav- Kort nyt om domænenavne.eu tættere på Top-level domænenavnet.eu rykkede lidt nærmere den 25. marts 2002 ved vedtagelse af en EU Forordning, der vil medfør den egentlige opstart af.eu. Måske allerede fra efteråret kan danske firmaer og individer begynder at registrere domænenavne under.eu..us,.name,.biz,.info Der er ellers efterhånden ikke mangel på nye top-level domæner, nu da.us (kun for personer og virksomheder med tilknytning til USA) og.name (personer) er åbnet. Tiden vil vise hvor meget gavn disse nye muligheder medfør, men indtil videre er det sikkert, at de betyder øget opmærksomhed for indehavere af varemærker og andre etablerede rettigheder. Venteliste Enhver kan komme på ventelisten og som udgangspunkt blive indehaver af ethvert registreret domænenavn. I tilfælde af, at domænenavnet bliver slettet, eksempelvis ved ikke-fornyelse, vil nr. 1 på ventelisten som hovedregel få tildelt domænenavnet uden videre. Prisen for at stå på ventelisten er 60 kr. om året. bliver muligt. De nye regler kan ses på Æ, Ø og Å DIFO benyttede lejligheden til at indføre en lignende auktions-/lotterifunktion til brug hvis og når det bliver muligt at registrere domænenavne under.dk med æ, ø og å. Dermed ikke sagt, at man kan forvente at kunne registrere domænenavne indeholdende æ, ø og å i den nærmeste fremtid der vil antageligt gå flere år før det.dk konflikter løses tilfredsstillende Nu er der gået 2 år siden oprettelse af DIFOs klagenævn for domænenavne, der løser konflikter vedrørende.dk domæner. En gennemgang af de ca. 60 afgørelser der er afsagt til dato viser en meget klar tendens til beskyttelse af varemærkeindehaveres rettigheder. Plesner Svane Grønborg rådgiver om domænenavne og bistår ved klager over såvel danske som internationale domæne-navne. Forsat fra forsiden...give indehaveren af et design mulighed for at afprøve de produkter, hvori designet inkorporeres, på markedet, før vedkommende tager stilling til, hvorvidt beskyttelse via et registreret EF-design er ønskelig. For det andet er det betingelse for at opnå en EF-designret, at designet har individuel karakter. Et design anses for at have individuel karakter, hvis det helhedsindtryk, som designet giver den informerede bruger, klart adskiller sig fra en sådan brugers helhedsindtryk af andre design, som er blevet offentliggjort inden den dato, hvor designet er blevet offentliggjort eller ansøgning er indgivet. Det er ikke i nærmere defineret, hvad der ligger i begrebet den informerede bruger, men det fremgår dog af forordningen, at der ved denne vurdering skal tages hensyn til arten af det produkt, som designet finder anvendelse på eller indgår i, og navnlig hvilken industrigren produktet tilhører, samt den grad af frihed, som designeren har haft ved udviklingen af designet. Registrering af et EF-design kan - på samme måde som ved registrering af et EF-varemærke - opnås på baggrund af en ansøgning til OHIM (Harmoniseringskontoret for det Indre Marked (varemærker og Design) i Alicante eller til Patent- og Varemærkestyrelsen, der sørger for at videreformidle ansøgningen. Ansøgningen kan således udformes på dansk. OHIM foretager som udgangspunkt kun en A KTUEL IP- RET EN ORIENTERING FRA PLESNER SVANE G RØNBORG OM AK TUELLE IP-RE T TIGHEDER F ORORDNING OM NY T EF- DESIGN F ÆLLES EF- DESIGN ENDELIG EN REALITET Af advokatfuldmægtig Mikkel Vittrup Man kan besøge OHIM på internettet på adressen: prøvelse af, om de formelle betingelser for registrering af designet er opfyldt. Hvis de formelle krav er opfyldt, registrerer OHIM ansøgningen som et registreret EF-design, hvorefter det offentliggøres i EF-designtidende. Da offentliggørelsen dog i visse tilfælde kan medføre, at muligheden for kommerciel udnyttelse af designet forringes, er der indført mulighed for at opnå udsættelse af offentliggørelsen i en periode på op til 30 måneder. Den meget begrænsede prøvelse af designansøgningerne modsvares af, at enhver efter registreringen af et EF-design har mulighed for at indbringe gyldigheden heraf for OHIM. Et EF-design kan bl.a. erklæres ugyldigt, hvis det ikke opfylder betingelserne angående nyhed og individuel karakter. Mens OHIM først forventer at være klar til at modtage ansøgninger om registrering af EFdesign i begyndelsen af 2003, kan en ikkeregistreret EF-designret opstå (og påberåbes) allerede fra den 7. marts Plesner Svane Grønborg tilbyder rådgivning i forbindelse med såvel registrering som håndhævelse af designrettigheder. gås en række særlige forhold, som gælder for ophavsret, patent, varemærker og andre rettighedstyper. Der er lagt afgørende vægt på brugbarheden af bogen. Den kan ikke blot bruges som reference, men også bruges aktivt til udarbejdelse af kontrakter. Der medfølger derfor også en CD-rom med bogens syv paradigmaer på enten dansk eller engelsk om patentlicenser, ophavs-retslicenser, varemærker og paradig- maer på hemmeligholdelsesaftaler med kommentarer og alternative formuleringer. Ved brug af CD-rommen kan man redigere i bogens tekster og færdiggøre et kontraktsudkast i tekstbehandlingssystemet Word. Plesner Svane Grønborg har i mere end en generation været førende indenfor udfærdigelse af licenskontrakter. U DGIVELSE AF BOGEN OM L ICENSAFTALER Af advokat, dr. jur. Per Håkon Schmidt S OFTWARE KAN IKKE I SIG SELV PATENTERES F ORSLAG TIL SOFTWAREPATENTDIREKTIV Af advokat Anders Wernblad EUROPA-KOMMISSIONEN har den 20. februar 2002 fremsat et direktivforslag vedrørende harmonisering af medlemsstaternes patentlovgivning i relation til patentering af software. Efter den danske Patentlov og Den Europæiske Patentkonvention kan software ikke i sig selv patenteres, men det er efter praksis muligt at få patent på opfindelser, hvori software indgår som en integreret del. Formålet med direktivet er ifølge Kommissionen at sikre ens og gennemsigtige regler for softwarepatentering indenfor EU, idet praksis i de enkelte medlemsstater varierer. I øjeblikket kan det således være muligt at få patent på software i en medlemsstat, men derimod ikke i en anden. Ifølge Europa-Kommissionen vil direktivet stadfæste principperne i den praksis, som allerede er udviklet af Den Europæiske Patent-organisation (EPO), hvorefter der kan gives patent på opfindelser, hvori software indgår som en integreret del, forudsat de øvrige betingelser for udstedelse af patent er opfyldt. Fremtiden vil vise, om og i bekræftende fald i hvilken form EuropaKommissionens forslag vil blive vedtaget. ADVOKAT, DR.JUR PER HÅKON SCHMIDT har på forlaget Thomson fået udgivet bogen Licensaftaler. Bogen indeholder en paradigmasamling med en koncentreret gennemgang af de forskellige IP licensaftaler og en syv eksempler på licenskontrakter på dansk og engelsk. Indledningsvist behandles en række fællesproblemer vedrørede licensaftaler inden for IP-retten, blandt andet royalty, registreringsforhold, overdragelser og den særlige aftalefortolkning. Herefter gennem- M AJ Aktuel IP-ret udgives af: Advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg Esplanaden København K 2100 København Ø Telefon Fax Redaktion: Per Håkon Schmidt (ansvarshavende), Michael Hopp Redaktionen er afsluttet 1. maj 2002 Yellow Pencil Tryk: Jypa RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION vedtog den 12. december 2001 en forordning om et nyt EF-design (Forordning nr. 6/2002 om EF-design), hvorved der indføres mulighed for at opnå designbeskyttelse - såvel registreret som ikke-registreret - inden for hele EU på grundlag af enkelt, fælles EFdesignret. Forordningen er opbygget efter de samme principper som den nugældende danske designlov, der bygger på et EU-direktiv fra 1998 om harmonisering af medlemsstaternes designlovgivning (Direktiv nr. 98/71/EF). Designloven afløste den gamle mønsterlov, der beskyttede en vares udseende. Med vedtagelsen af den nye designforordning er der indført to former for beskyttelse, henholdsvis en registreret og en ikke-registreret designret. Den registrerede designret giver indehaveren eneret til at bruge det pågældende design samt ret til at forbyde tredjemand at bruge designet uden indehaverens samtykke. Eneretten gælder i forhold til ethvert design, der ikke giver den informerede bruger et andet helhedsindtryk, og beskyttelsen mod efterligninger af designet gælder, uanset om der foreligger ond tro hos den pågældende krænker. Den registrerede designret svarer således til den i Danmark (og de øvrige EU-lande) gældende nationale designret, og registrering af et EF-design kan på tilsvarende vis ske for en eller flere perioder på 5 år, dog maksimalt 25 år. Som eksempler på, hvad der kan beskyttes, kan nævnes brugsting som stole, bestik, reoler og andre lignende genstande, der også kan være beskyttet af ophavsret, hvis der er tale om et kunstnerisk værk, eller reservedele og vareudstyr, f.eks. parfumeflasker m.v. For at tilgodese de sektorer, der er præget af en meget hurtig udvikling, er der tillige indført en ikke-registreret designret, hvor designbeskyttelsen kan opnås uden brug af omstændelige registreringsprocedurer. Den ikke-registrerede designret etableres således i forbindelse med den første offentlig- gørelse af designet inden for EU, hvilket anses for at være sket, når fagkredsen inden for den relevante sektor inden for EU med rimelighed kan have fået kendskab til offentliggørelsen af designet som led i deres normale forretningsførelse. Den lette adgang til at opnå designret modsvares dog af, at beskyttelsen er betydeligt mere indskrænket. Den ikke-registrerede designret gives således alene indehaveren ret til at forbyde egentlig kopiering af designet inden for en periode på 3 år fra offentliggørelsen af designet. Der er ingen mulighed for at forlænge beskyttelsen efter de 3 år, f.eks. ved at registrere designet efter udløbet af beskyttelsesperioden. I Danmark kan produktet dog efterfølgende nyde beskyttelse efter markedsføringslovens generalklausul om god markedsføringsskik. Da markedsføringsloven yder beskyttelse mod slaviske efterligninger, synes den væsentligste forbedring af retsstillingen for designere at være, at designbeskyttelsen uden videre opstår i forbindelse med offentliggørelsen af produktet, dvs. det er ikke påkrævet, at produktet er indarbejdet på markedet, samt at det ikke er nødvendigt at godtgøre, at der foreligger særlige omstændigheder, dvs. at selve kopieringen er tilstrækkelig til at statuere krænkelse af designerens rettigheder. Designbeskyttelse kan opnås for et produkt eller en del af et produkts udseende, dog under forudsætning af, at de pågældende dele af produktet er synlige under normal brug af produktet. Forordningen opstiller 2 betingelser for at opnå en EF-designret. For det første er det en betingelse, at designet er nyt (det skal have såkaldt nyhedsværdi). Ved denne nyhedsvurdering skal der tages udgangspunkt i, om et identisk design tidligere er blevet offentliggjort. Bedømmelsen af, om design er identiske, er forholdsvis snæver, idet design anses for identiske, hvis deres karakteristiske træk kun adskiller sig fra hinanden på uvæsentlige punkter. For så vidt angår offentliggørelsen af designet, anses dette for at være sket, når designet i forbindelse med registrering eller på anden måde, f.eks. i forbindelse med udstilling eller kommerciel udnyttelse, er blevet kendt, medmindre den relevante fagkreds inden for EU gennem deres normale forretningsførelse ikke med rimelighed kan have fået kendskab til de pågældende arrangementer. Derudover er der i relation til registrerede EFdesign indført en såkaldt skånefrist, der gælder for designerens eller efterfølgende rettighedshaveres offentliggørelse af designet. Offentliggørelse af et design vil således ikke være nyhedsskadelig, hvis offentliggørelsen er sket inden for 12 måneder før dagen for ansøgningens indgivelse. Denne skånefrist har til formål at... Forsættes på bagsiden

Lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel 1)

Lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel 1) LOV nr 227 af 22/04/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 24-04-2002 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Den fulde tekst Lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Jan Trzaskowski. Andre typer fjernkommunikation CPR registret Orientering om muligheder for indsigelse Nem adgang til frameldelse

Jan Trzaskowski. Andre typer fjernkommunikation CPR registret Orientering om muligheder for indsigelse Nem adgang til frameldelse Jan Trzaskowski!"# Forbud mod uopfordret kommerciel e-post Nyhedsbreve Autosignaturer, flyttemeddelelser, pressemeddelelser etc. Løbende kundeforhold Krav til samtykket Frivilligt, informeret og specifikt

Læs mere

Lov om tjenester i informationssamfundet

Lov om tjenester i informationssamfundet Lov om tjenester i informationssamfundet Jan Trzaskowski, juridisk konsulent Telia den 23. maj 2002 2 Forventninger og særlige interesseområder E-handelsdirektivet Baggrund Det store overblik Almindelige

Læs mere

Jan Trzaskowski Copenhagen Business School

Jan Trzaskowski Copenhagen Business School Jan Trzaskowski Copenhagen Business School!""! #$ E-handelsdirektivet Baggrund Det store overblik Almindelige bestemmelser Afsenderlandsprincippet Principper Krav vedrørende etablering og oplysninger Kommerciel

Læs mere

Hvornår og hvordan, der opnås eneret til skrifttyper, vil vi se nærmere på nedenfor.

Hvornår og hvordan, der opnås eneret til skrifttyper, vil vi se nærmere på nedenfor. Nyhedsbrev IP & Technology Stay away from my font! Beskyttelse af skrifttyper 1. Introduktion Det er i sagens natur ikke muligt at få eneret til bogstaver, tal eller grammatiske tegn som sådan, men en

Læs mere

Beskyttelse af spil og koncepter

Beskyttelse af spil og koncepter Beskyttelse af spil og koncepter I denne guide kan du læse om de regler, der gælder for beskyttelse af ideer og koncepter inden for ophavsret, patentret, varemærkeret og designret. Du kan læse om, hvilken

Læs mere

Hvad er IP? - en introduktion

Hvad er IP? - en introduktion Hvad er IP? - en introduktion IP - Intellectual Property - er den engelske, men også i Danmark, gængse betegnelse for intellektuel ejendomsret eller immaterielle rettigheder. Af og til bruges synonymet

Læs mere

IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER

IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER HVORDAN UDNYTTER DU DIN VIRKSOMHEDS VIDEN? HVOR KAN JEG FÅ HJÆLP? EGNE NOTER FoRoRD Danske

Læs mere

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager I Danmark lever vi af vores gode ideer og evnen til innovation. At beskytte vores ideer er det

Læs mere

Vejledning i udfyldning af begæringen om ugyldighedserklæring for et registreret EF-design

Vejledning i udfyldning af begæringen om ugyldighedserklæring for et registreret EF-design KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (KHIM) (Varemærker og Design) Vejledning i udfyldning af begæringen om 1. Generelle bemærkninger 1.1 Anvendelse af skemaet Skemaet til begæringen stilles til

Læs mere

1.1. Informationssamfundstjenester

1.1. Informationssamfundstjenester !"$#&% ' )(&*+ -,.0/2135476 /893'6;:=< 3>?354 6@1:BAC/EDF4HG9ICA9JF35> Af juridisk konsulent, cand.merc.jur., Jan Trzaskowski, vonhaller.dk. I artiklen præsenteres direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN 2.8.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 223/1 (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN Retningslinjer for de forskellige kategorier

Læs mere

Bekendtgørelse om ansøgning og registrering m.v. af varemærker og fællesmærker 1)

Bekendtgørelse om ansøgning og registrering m.v. af varemærker og fællesmærker 1) BEK nr 364 af 21/05/2008 Gældende Offentliggørelsesdato: 22-05-2008 Erhvervs- og Vækstministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 1350 af 03/12/2010 Ændrer i/ophæver BEK nr 787 af 09/09/2003 Oversigt

Læs mere

IP-RET JULI 2003 RAMMERNE FOR NYT EF-PATENT AKTUEL OG EF-PATENTDOMSTOL PÅ PLADS

IP-RET JULI 2003 RAMMERNE FOR NYT EF-PATENT AKTUEL OG EF-PATENTDOMSTOL PÅ PLADS AKTUEL IP-RET JULI 2003 EN ORIENTERING FRA PLESNER SVANE GRØNBORG OM AKTUELLE IP-RETTIGHEDER RAMMERNE FOR NYT EF-PATENT OG EF-PATENTDOMSTOL PÅ PLADS Peter-Ulrik Plesner og advokatfuldmægtig, Mikkel Vittrup

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009 Sag 173/2008 HE-House A/S og HE-Biler ved Henning Mærsk-Møller (begge ved advokat Mads Berendt) mod Skandinavisk Motor Co. A/S (advokat Peter Schradieck)

Læs mere

Gode råd om dit varemærke

Gode råd om dit varemærke Gode råd om dit varemærke 1 Du har nu fået dit varemærke registreret i Danmark Varemærkeregistreringen er bevis for, at du ejer varemærket. Ligesom al anden ejendom er det vigtigt at vedligeholde varemærket,

Læs mere

IPR i Kina 2012. Advokat Mikkel Friis Rossa

IPR i Kina 2012. Advokat Mikkel Friis Rossa IPR i Kina 2012 Advokat Mikkel Friis Rossa Kina - IPR > Ikke kun et spørgsmål om kopiering Kopiprodukter er ikke den største udfordring på IPR området i forbindelse med etableringen af en udenlandsk virksomhed

Læs mere

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven?

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven? Ophavsret på nettet - af advokat Peter Lind Nielsen, Advokatfirmaet Bender.dk Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for hvilke muligheder Internettet egentlig tilbyder i form af et hurtigt kommunikationsmiddel

Læs mere

Varemærker og design. Bornholm, den 5. november 2009

Varemærker og design. Bornholm, den 5. november 2009 Varemærker og design Bornholm, den 5. november 2009 Varemærker Et KENDETEGN der kan ADSKILLE en producents varer eller tjenesteydelser fra en andens og som kan gengives GRAFISK F.EKS. Ordet PEPSI eller

Læs mere

E-Business i praksis. E-Business i praksis

E-Business i praksis. E-Business i praksis planen for i dag hvem er ham der taler nu? hvad er referencerammen for dagens emne? hvilke elementer kræves i en lovlig webshop? e-handelsdirektivet og internationale aspekter cases til fredag! 3. marts

Læs mere

Beskyttelse af forretningskendetegn

Beskyttelse af forretningskendetegn Beskyttelse af forretningskendetegn 1 BESKYTTELSE AF FORRETNINGSKENDETEGN INDHOLD Har du husket at beskytte en af din virksomheds vigtigste aktiver 3 Registrering af virksomheds- og selskabsnavne 4 Varemærker

Læs mere

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, John Tyrrestrup og Bjarne

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG KENDELSE

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG KENDELSE - PBA UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG KENDELSE Afsagt den 11. december 2014 A-38-14 1) Fritz Hansen A/S 2) Louis Poulsen Lighting A/S 3) Carl Hansen & Søn Møbelfabrik A/S 4) Fredericia Furniture

Læs mere

DIFO har foreslået følgende nye definition af en registrant. Tilføjelsen er markeret med fed og kursiv skrift.

DIFO har foreslået følgende nye definition af en registrant. Tilføjelsen er markeret med fed og kursiv skrift. Høringsnotat om forslag til ændrede regler vedr. typosquatting Dansk Internet Forum (herefter DIFO) og DK Hostmaster sendte den 13. april 2010 et forslag til ændring af Generelle vilkår for tildeling,

Læs mere

Lov om ændring af patentloven og forskellige andre love

Lov om ændring af patentloven og forskellige andre love Lov om ændring af patentloven og forskellige andre love (Gebyrer for Patent- og Varemærkestyrelsens sagsbehandling m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013 Sag 292/2012 Tryg Forsikring A/S (advokat Frank Bøggild) mod Repono Holding AB og Trygg-Hansa Försäkringsaktiebolag (advokat Lisbet Andersen for

Læs mere

Hvordan skal hjemmesiden indrettes?

Hvordan skal hjemmesiden indrettes? Hvordan skal hjemmesiden indrettes? Jan Trzaskowski Copenhagen Business School Dansk Fødevare Forum, April 2 nd 2003 God markedsføringsskik Hæderlighed Må ikke misbruge forbrugerens tillid Eller udnytte

Læs mere

Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol IP-ret

Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol IP-ret Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol Enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol ser ud til at blive en realitet Tirsdag den 19. februar 2013 underskrev en række europæiske lande

Læs mere

Internetretten anno 2012

Internetretten anno 2012 Internetretten anno 2012 Køberetlige spørgsmål Ansvar og ytringsfrihed Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d. Juridisk Institut 1 Køberetlige spørgsmål 2 Overblik Langt de fleste online-aftaler vedrører

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2000-205 Klager: Ford Motor Company A/S Stationsparken 26 Postboks 119 2600 Glostrup v/advokat Hans Hedegaard Indklagede: Ford Service v/ Finn Greisen Vojensvej 8 6500 Vojens v/advokat Stephan Ravn

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. december 2013 Sag 25/2012 (2. afdeling) Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Peter Giersing) mod 1) Det Faglige Hus 2) Fagforeningen Danmark 3) Det Faglige Hus - A-kasse

Læs mere

Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning

Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning 1. Formål Det elektroniske mærke skal fremme, at erhvervsdrivende udviser god skik ved handel og markedsføring på internettet eller i tilsvarende

Læs mere

WHOIS-politik for.eu-domænenavne

WHOIS-politik for.eu-domænenavne WHOIS-politik for.eu-domænenavne 1/7 DEFINITIONER Termer, der er defineret i Vilkårene og/eller.eu-konfliktløsningsreglerne, skrives med stort begyndelsesbogstav heri. 1. POLITIK TIL BESKYTTELSE AF PRIVATLIVETS

Læs mere

REGLER OG RAMMER. 27. august 2014. v/ Nicolai Kryger & Jasper Kloster Pingel DAHL Advokatfirma, Esbjerg

REGLER OG RAMMER. 27. august 2014. v/ Nicolai Kryger & Jasper Kloster Pingel DAHL Advokatfirma, Esbjerg REGLER OG RAMMER 27. august 2014 v/ Nicolai Kryger & Jasper Kloster Pingel DAHL Advokatfirma, Esbjerg NICOLAI KRYGER Advokat (L) Arbejdsområder: Corporate Commercial Markedsføringsret Proces Arbejds- og

Læs mere

Almindelige købs- og salgsbetingelser

Almindelige købs- og salgsbetingelser Almindelige købs- og salgsbetingelser 1.0 Generelle bestemmelser 1.1 Nærværende aftale udgør aftalegrundlag for STISAGER, i det følgende benævnt sælger og den af STISAGER vedkommende køberkontrahent, i

Læs mere

Christian Kragelund Thomas Munk Rasmussen Martin Dahl Pedersen. Domænenavne. - en juridisk håndbog THOMSON REUTERS

Christian Kragelund Thomas Munk Rasmussen Martin Dahl Pedersen. Domænenavne. - en juridisk håndbog THOMSON REUTERS Christian Kragelund Thomas Munk Rasmussen Martin Dahl Pedersen Domænenavne - en juridisk håndbog THOMSON REUTERS Forord 5 1. Indledning 13 2. Historik, organisation og lovgrundlag 16 2.1. Hvad er et domænenavn?

Læs mere

Hjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent

Hjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent Hjælp til opfindere 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent 01 Beskyttelse af dine idéer Hvis du har en idé til et nyt produkt

Læs mere

Retsbeskyttelse af aktiver

Retsbeskyttelse af aktiver Retsbeskyttelse af aktiver Copenhagen IT University, 17 November 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til næste gang Forbered Sø- og Handelsretsafgørensen V0040010-KS (13/9-05) 2 Retsområderne

Læs mere

Regler for hjemmesider (web)

Regler for hjemmesider (web) Regler for hjemmesider (web) Der er nogle generelle krav, som din virksomheds hjemmeside altid skal opfylde. Dem kan du læse om her. Som det fremgår, er det ikke helt ligetil, og derfor må jeg anbefale,

Læs mere

VELKOMMEN TIL CLUB MOJO

VELKOMMEN TIL CLUB MOJO VELKOMMEN TIL CLUB MOJO Når du køber et abonnement hos Mojo Mobile ApS, CVR-nr. 33 85 77 72, Nørre Farimagsgade 37, 4, 1364 København K ( Mojo Mobile ), bliver du samtidig hermed medlem af Club Mojo (

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Oversigt over ændringer i gebyrbekendtgørelsen med kommentarer. Forslag til nye/ændrede bestemmelser i bekendtgørelsen.

Oversigt over ændringer i gebyrbekendtgørelsen med kommentarer. Forslag til nye/ændrede bestemmelser i bekendtgørelsen. Oversigt over ændringer i gebyrbekendtgørelsen med kommentarer. Revision af gebyrbekendtgørelsen januar 2009 Gældende bestemmelser i bekendtgørelsen Forslag til nye/ændrede bestemmelser i bekendtgørelsen.

Læs mere

Icom Data overtog domænenavnet i IP-RET. Højesterets første domænenavnsafgørelse AKTUEL

Icom Data overtog domænenavnet i IP-RET. Højesterets første domænenavnsafgørelse AKTUEL AKTUEL IP-RET EN ORIENTERING FRA PLESNER SVANE GRØNBORG OM AKTUELLE IP-RETTIGHEDER JUNI 2004 Højesterets første domænenavnsafgørelse Af advokat dr. jur. Per Håkon Schmidt og advokatfuldmægtig Jesper Lykkesfeldt

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1622

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1622 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1622 Klager: PixelPrint.dk (PixelPartner) Vester Allé 7, 2. 8000 Århus C Indklagede: CJC Invest ApS Kvorupvej 155 9490 Pandrup v/advokat Lars Munch Andersen Parternes

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013 K E N D E L S E HjulmandKaptain Advokatpartnerselskab (advokat Niels Lomborg, Aarhus) mod Aarhus Kommune

Læs mere

Jan Trzaskowski !"#$%$$%

Jan Trzaskowski !#$%$$% Jan Trzaskowski!"#$%$$% & Internetjura 280-289 Direktivet om urimelige kontraktvilkår (Direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993) Direktivet om vildledende reklame (direktiv 97/55/EF af 6. oktober 1997 og direktiv

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 930 Klager: Freeway ApS Sct. Leonisgade 5 8800 Viborg v/advokat Morten Wagner Indklagede: Zolid ApS Bjergbygade 1 A,2.th 4200 Slagelse Parternes påstande: Klagerens påstande Indklagede tilpligtes

Læs mere

REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE

REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE TÆNKER DU PÅ AT EKSPORTERE DINE VARER OG SERVICES TIL ANDRE LANDE, SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ AT FÅ DIT MÆRKE REGISTRERET

Læs mere

Notat om billeder på internettet

Notat om billeder på internettet Notat om billeder på internettet Må man kopiere billeder fra internettet herunder tage en kopi af et foto fx, og bearbejde det, når der ikke står noget om copyright eller lignende på dette foto? Grafik

Læs mere

VILKÅR OG BETINGELSER

VILKÅR OG BETINGELSER VILKÅR OG BETINGELSER Nedenstående vilkår og betingelser er gældende ved enhver form for besøg på nærværende internet domæne samt ved køb og salg af produkter omfattet af nærværende internet site. Vilkårene

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025791 (Katja Høegh) 10. januar 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025791 (Katja Høegh) 10. januar 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025791 (Katja Høegh) 10. januar 2012 K E N D E L S E Tandlægerne Anne Lise Goth Erik Jensen og Jens Vollbrecht (selv) mod Frederikshavn Kommune (advokat Christian Nielsen,

Læs mere

Juridiske aspekter af mobil e-handel

Juridiske aspekter af mobil e-handel Juridiske aspekter af mobil e-handel Jan Trzaskowski, juridisk konsulent IBC konference om billing den 12. december 2001 2 Kendetegn ved mobil e-handel Lille skærm Personlig - identifikation Mange unge

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

Notat vedrørende Københavns Kommunes overvejelser om etablering af det digitale netværk/mødested kbh.dk

Notat vedrørende Københavns Kommunes overvejelser om etablering af det digitale netværk/mødested kbh.dk Advokat Anders Valentiner-Branth Ved Stranden 18 Postboks 2034 1012 København K Telefon 77 30 40 50 Telefax 77 30 40 77 Notat vedrørende Københavns Kommunes overvejelser om etablering af det digitale netværk/mødested

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1091 Klager: MinReklame ApS Dronning Olgas Vej 39B 2000 Frederiksberg Indklagede: Spar30.dk Hedevej 21 8240 Risskov Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes at overdrage domænenavnet

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 7. juli 2005 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 7. juli 2005 * NESTLÉ DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 7. juli 2005 * I sag C-353/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)

Læs mere

1 Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

1 Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Bekendtgørelse om prospekter for værdipapirer, der optages til handel på et reguleret marked, og ved offentlige udbud af værdipapirer over 5.000.000 euro 1 I medfør af 23, stk. 7 og 8, 24, stk. 2, og 93,

Læs mere

IP/TMT Update. Dom om vildledende markedsføring af isoleringsmaterialer

IP/TMT Update. Dom om vildledende markedsføring af isoleringsmaterialer Selskab og selskabets direktør fandtes ansvarlige for krænkelse af varemærket Geographical Norway ved ulovlig parallelimport fra varemærkeindehaverens kinesiske producent... 2 Dom om vildledende markedsføring

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 29. november 2013 T-9-13 1) DuPont Nutrition Biosciences ApS 2) Danisco US Inc. (Advokat Nicolai Lindgreen for begge) mod Novozymes A/S (Advokat Sture

Læs mere

LICENSAFTALER. Møde i Opfinderforeningen

LICENSAFTALER. Møde i Opfinderforeningen LICENSAFTALER Møde i Opfinderforeningen 27 august 2012 Martin Hjelm Kristensen Otello advokatfirma Licensbegrebet Licentia (latin) tilladelse At give en licens kaldes udlicentiering At sikre sig en rettighed

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1179 Klager: Telmore A/S Carl Gustavs Gade 3 2630 Taastrup Indklagede: inovit TRR Vråvn 1518 3849 Vråliosen Norge Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes

Læs mere

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier Gode råd om... Markedsføring via sociale medier INDHOLD Indledning 3 Generelt om sociale medier 3 Reklameidentifikation 3 Markedsføringsloven og de sociale medier 5 Hvem er omfattet? 5 Samtykke 5 Hvad

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035497 (Mette Langborg, Michael Jacobsen) 25. juni 2014

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035497 (Mette Langborg, Michael Jacobsen) 25. juni 2014 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035497 (Mette Langborg, Michael Jacobsen) 25. juni 2014 K E N D E L S E Sønderborg Affald A/S (advokat Christian Nielsen, Aarhus) mod Affaldsregion Nord I/S v/dansk Affald

Læs mere

Formål Urimelige kontraktvilkår Tvivl om fortolkningen Retsvirkninger Implementering

Formål Urimelige kontraktvilkår Tvivl om fortolkningen Retsvirkninger Implementering Jan Trzaskowski!"#$%&!'($) %**) + Direktivet om urimelige kontraktvilkår (Direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993) Fjernsalgsdirektivet (Direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997) Forbrugerkøbsdirektivet (Direktiv

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Spørgsmål 7 Elektronisk handel Aftaleindgåelse. Ugyldighed. Fortrydelsesret

Spørgsmål 7 Elektronisk handel Aftaleindgåelse. Ugyldighed. Fortrydelsesret Spørgsmål 7 Elektronisk handel Aftaleindgåelse. Ugyldighed. Fortrydelsesret Indledning Spørgsmålet i en sammenhæng. Pensum: IT-retten, 2. udg. Tilbud eller opfordring til tilbud? Aftaleindgåelsen Dette

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 Sag 131/2007 (2. afdeling) Digital Marketing Support ApS og Anani Voulé (advokat Michael Elkiær Andersen for begge) mod Ministeriet for Videnskab, Teknologi

Læs mere

Designansøgning. Læs venligst vejledningen til de enkelte punkter. 1. Ansøger (navn/firma og adresse): CVR-nr.: Referencenr.: Telefon: Fax: E-mail:

Designansøgning. Læs venligst vejledningen til de enkelte punkter. 1. Ansøger (navn/firma og adresse): CVR-nr.: Referencenr.: Telefon: Fax: E-mail: Designansøgning Læs venligst vejledningen til de enkelte punkter 1. Patent- og Helgeshøj Allé 81 2630 Taastrup Tlf. : 43 50 80 00 Fax : 43 50 80 01 E-mail : pvs@dkpto.dk Web : www.dkpto.dk CVR-nr. : 17

Læs mere

Samhandelsbetingelser

Samhandelsbetingelser Samhandelsbetingelser Almindelige samhandelsbetingelser for og KUNDE gældende pr. juni 2011 1. Generelt. 1.1. Nærværende samhandelsbetingelser er aftalt mellem, og tiltrådt af, ANALYSE DANMARK og KUNDEN

Læs mere

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Bestyrelseshåndbogen Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. marts 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. marts 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. marts 2015 Sag 17/2010 (1. afdeling) East Scandic A/S (advokat Johnny Petersen) mod Bayerische Motoren Werke Aktiengesellschaft (advokat Hans Henrik Skjødt) I tidligere

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1105 Klager: Playboy Enterprises International, Inc. Lake Shore Drive Chicago Illionois 60611 USA v/advokat Tina Person Indklagede: Karsten Hede Vandall Allegade 26, 4. th. 2000 Frederiksberg Parternes

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. oktober 2014

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. oktober 2014 Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. oktober 2014 9. oktober 2014. Nr. 1104. Bekendtgørelse om prospekter for værdipapirer, der optages til handel på et reguleret marked, og ved offentlige udbud af værdipapirer

Læs mere

Standard leveringsbetingelser

Standard leveringsbetingelser Standard leveringsbetingelser 1. Anvendelsesområde Disse almindelige betingelser finder anvendelse for enhver af kundens ordrer om levering af ydelser fra CompanYoung ApS (herefter CompanYoung), medmindre

Læs mere

VEJLEDNING OM HJEMMEARBEJDSPLADSER

VEJLEDNING OM HJEMMEARBEJDSPLADSER AKTUEL IT-RET JUNI 2003 EN ORIENTERING FRA PLESNER SVANE GRØNBORG OM AKTUELLE IT-RETTIGHEDER LEMPELSE AF SPAM-FORBUDET - ÆNDRING AF MARKEDSFØRINGSLOVEN Af advokat, dr.jur. Per Håkon Schmidt Folketinget

Læs mere

Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11)

Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11) Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11) Professor, dr.jur. Henrik Udsen henrik.udsen@jur.ku.dk Dias 1 UsedSoft-sagen - baggrund Brugere af Oracle programmel

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Udkast til program for Patentkursus på DTU forår 2009

Udkast til program for Patentkursus på DTU forår 2009 Udkast til program for Patentkursus på DTU forår 2009 13 lektioner - hver bestående af 4 forelæsninger á 35-45 min. kl. 13.00-17.00 Kurset holdes på DTU i bygning (ikke fastlagt endnu tidligere år: 210

Læs mere

Vejledning i udfyldning af ansøgning om registrering af EF-varemærke

Vejledning i udfyldning af ansøgning om registrering af EF-varemærke KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (OHIM) Varemærker og Design Vejledning i udfyldning af ansøgning om registrering af EF-varemærke Generelle bemærkninger Anvendelse af ansøgningsskemaet Skemaet

Læs mere

KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN)

KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) VILKÅR VEDRØRENDE ELEKTRONISK KOMMUNIKATION TIL OG FRA HARMONISERINGSKONTORET I FORBINDELSE MED USER AREA (BRUGEROMRÅDET), JF. AFGØRELSE nr. EX-13-2 (Grundlæggende afgørelse om elektronisk kommunikation)

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Spørgsmål 3 Medvirken til krænkelser på internettet

Spørgsmål 3 Medvirken til krænkelser på internettet Indledning Værker Spørgsmål 3 Medvirken til krænkelser på internettet Pensum: IT-retten, 2. udg. kap. 17 Stort set alt hvad der findes på nettet, kan være omfattet af ophavsret. 1 Litterære Stort set alle

Læs mere

Salg- og lejebetingelser

Salg- og lejebetingelser Salg- og lejebetingelser Dynateam 2014 Salgs- og lejebetingelser Gældende pr. 1. januar 2014 Fakturering Første gang vil du blive faktureret for løbende måned + 3 måneder. Herefter altid 3 måneder forud.

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

Udkast af 4. juli 2014 til retningslinjer om offentliggørelse af brugeranmeldelser

Udkast af 4. juli 2014 til retningslinjer om offentliggørelse af brugeranmeldelser Dato: 4. juli 2014 Sag: FO-12/03883-89 Sagsbehandler: /BB Udkast af 4. juli 2014 til retningslinjer om offentliggørelse af brugeranmeldelser 1. Baggrund for retningslinjerne 2. Formål 3. Anvendelsesområde

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM - MC UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 10. februar 2010 V-51-09 Cembrit A/S (advokat Louise Unmack) mod Eternit-Specialisten v/ Kim Rønne Nielsen Indledning Denne sag vedrører spørgsmålet

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET Energibranchens repræsentanter (Dansk Energi, DONG, HNG/NGMN, Naturgas Fyn og Dansk Fjernvarme Forening (nu Dansk Fjernvarme)) og Forbrugerrådet har i henhold

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035912 (Kirsten Thorup, Jan Eske Schmidt) 21. marts 2014

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035912 (Kirsten Thorup, Jan Eske Schmidt) 21. marts 2014 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035912 (Kirsten Thorup, Jan Eske Schmidt) 21. marts 2014 K E N D E L S E Dansk Byggeri (advokat Henrik Fausing v/ advokat Christian B. Prophet-Rannow, København) mod

Læs mere

E-handel og varemærkeret i lyset af bl.a. Google AdWords og ebay-sagerne

E-handel og varemærkeret i lyset af bl.a. Google AdWords og ebay-sagerne E-handel og varemærkeret i lyset af bl.a. Google AdWords og ebay-sagerne Advokat, Head of Trademarks, Lisbet Andersen, Bech-Bruun 7. december 2011 Oversigt 1. Søgeordsbaseret reklamering 2. Lovgrundlaget

Læs mere