Ansøgningsskema om at blive model- ungdomsskole til udviklingsprojekt af Heltidsundervisningen (HU)

Transkript

1 Ansøgningsskema om at blive model- ungdomsskole til udviklingsprojekt af Heltidsundervisningen (HU) Ungdomsskole: Kontaktperson: Tlf.: E- mail: Silkeborg Ungdomsskole (Højmarkskolen=HU) Per Ditlev / Pd@silkeborg.dk Hvor mange unge kan I potentielt rumme? 55 Hvor mange elever har i indskrevet lige nu? 55 Hvor mange medarbejdere er I på jeres HU(ledelse, administration, undervisere, pædagogisk personale og andet)? Ledelse: 1 (afdelingsleder) Administration: ingen, men støtte fra Ungdomsskolens sekretariat. Undervisere: knapt 12 stillinger fordelt på 14 lærere. Pædagogisk personale: 1 socialpædagog Andet: Hvad er Jeres personalegruppes motivation for at ansøge om at blive model- ungdomsskole? Vi ved, via tilbagemeldinger fra elever, forældre og øvrige samarbejdspartnere, at vi gør en stor og positiv forskel for vores elevgruppe bestående af udsatte unge. Men vi er også bevidste om, at vi har en opgave i at blive bedre til at beskrive den mere uformelle læring og dokumentere effekten af den. Vi er motiverede for at lære af andres erfaringer, men deler også gerne ud af egne. Hvilke forventninger har I til Jeres udbytte ved deltagelse i projektet? Vi forventer, at vi som model- skole, gennem de forpligtigelser dette medfører, fremadrettet vil lægge et større fokus på de didaktiske overvejelser der ligger til grund for især den uformelle læring og at vi vil blive skarpere på at dokumentere effekten af den. Vi håber at kunne sprede vores glade budskaber, udvikle vores praksis og dermed bidrage til en

2 endnu bedre HU- undervisning. Hvem samarbejder I med? UU ( vi har vores egen UU- vejleder på skolen 2 dage /uge) Skoleafdelingen/PPR (vi har en kontakt PPR- psykolog, som bruges til rådgivning /super- vision i de enkelte teams) Familieafdelingen sagsbehandlere, familievejledere og støttekontaktpersoner fra byens ungecenter og misbrugscenter. Sundhedsplejen (vi har ugentlig besøg af sundhedsplejerske) Produktionshøjskolen Silkeborg Tekniske Skole Folkeskoler Naturstyrelsen Private virksomheder Hvilke prøveforberedende fag tilbyder I de unge? (Eks. dansk, matematik, andet) De fleste går til afgangsprøve i dansk og matematik. Ca. halvdelen i engelsk. Ca. 1/3 i værkstedsfag. Enkelte i tysk og fysik. Hvor stor en procentandel af Jeres elever starter på en ungdomsuddannelse? Ca. 75 % fortsætter på Ungdomsuddannelse Vores elever udskoles dels fra 9. klasse til Ungdomsskolens 10. klasser (forskellige profiler) og Tek- 10 (et samarbejde mellem en folkeskole og Teknisk Skole) eller Efterskole. - dels efter 9. klasse, i løbet af 10. klasse eller efter denne til Teknisk Skole, Handelsskolen, Social- og Sundhedsskolen, Landbrugs- og Søfartsskole, EGU. Fra enkelte af projekterne er udskoling til gymnasiet/hf dog også almindeligt. De sidste ca. 25 % starter typisk i afklaringsforløb på Produktionshøjskole eller direkte i arbejde. Hvilke sociale og faglige problematikker arbejder I som skole med lige nu? Vi arbejder konstant i spændingsfeltet mellem Læring og Trivsel. Vi er bevidste om, at de to elementer er hinandens forudsætning, men har i de senere år også måttet konstatere, at det, at folke- skolen skal rumme stadig flere unge med særlige udfordringer smitter af på HU. Det har betydet at vores elever er blevet endnu mere sårbare og at vægtningen mellem Læring og Trivsel er blevet skubbet, så trivselsdelen fylder mere.

3 Højmarkskolens indsatsområder i indeværende skoleår er bl.a. : Udvikling af teamstrukturen. Udvikling af elevplaner/uddannelsesplaner, som et dynamisk redskab. Udvikling i brug af It i undervisningen. Udsyn. Desuden arbejder vi overordnet med 2 fokusområder: At udvikle den enkelte elev fagligt og social med udgangspunkt i den enkeltes potentialer. At forberede den enkelte elev bedst muligt på udskoling og sammen med UU være tovholder på denne. Det følgende afsnit skal ses som en mulighed for frit at skrive, hvad I selv mener, er væsentligt for netop jeres unikke Heltidsundervisning. De følgende punkter skal blot ses som inspiration til indhold. Eksempler: Jeres skoles visioner og mål for HU, hvilke gode praktiske erfaringer og metoder I anvender, hvilke konkrete tiltag I har gjort jer vedr. de unges indslusning i ungdomsuddannelserne, hvordan arbejder I med medarbejdernes kompetenceudvikling, eftervidereuddannelse mm., hvordan I visiterer til HU, hvorledes jeres HU økonomisk er funderet (eget budget, andet) mm.: INKLUSIONSCENTER: Silkeborg Ungdomsskole er kommunens Inklusionscenter for Unge med særlige behov. Ud over at rumme 10. klassecenter med ca. 250 elever og Gfu (grundskole for unge indvandrere) med ca. 50 elever, har vi vores Specialafdeling HU = Højmarkskolen, med 55 elever fordelt på følgende afdelinger/projekter: Afd. Højmark - rummer 16 drenge ( kl.). En del med ADHD- diagnoser. Der veksles mellem boglig undervisning og værkstedsarbejde, hvor egentlig produktion til børnehaver, skoler, boligforeninger m.v. er på skemaet. Afd. Karolinelund rummer 16 drenge og piger ( kl.). En del med diagnoser og mange med en baggrund i massivt fravær fra folkeskolen. På skemaet er både boglige, værksteds og kreativt/musiske fag. Pigeprojektet rummer 4-6 piger ( kl.). Pigerne er indadreagerende, har ofte en større eller mindre grad af social fobi. Depression er typisk og fravær fra folkeskolen i lange perioder har ofte været almindeligt Slusen rummer 4-6 piger og drenge ( kl.). Projektet Slusen er for vores mest sårbare unge. De kunne for så vidt godt have en profil, der ligner Pigeprojektets, men eleverne i Slusen magter, i hvert fald i begyndelsen, kun et meget begrænset skema, som derfor skræddersyes til den enkelte.

4 Step2 rummer 4-6 piger og drenge ( kl.). Projektet er målrettet elever, der kan og vil det faglige, som har ønske om afgangsprøve i de fleste fag, men som socialt ikke ville profitere af at sidde i en stor klasse. Kickstart rummer 4-6 piger og drenge (10.kl.+). Eleverne er år og er typisk droppet ud af anden uddannelse. Undervisningen er prøveforberedende og projektet arrangeres og finansieres i samarbejde med UU. Som Silkeborg Kommunes inklusionscenter for Unge med særlige behov søger vi at inkludere udsatte unge, ved at tænke tilbud der er bredere end det traditionelle klasserum. Vi udvikler mere bevægelige læringsrum, der er åbne i forhold til indhold og form, som udvikler ressourcer, er håndgribelige og giver mening set i relation til de unges interesser og livssituation. Inden for vores specialpædagogiske praksisfelt taler vi ikke om inklusion af elever i undervisning som et positivt ideal. Inklusion handler ud fra vores forståelse om at skabe bedre vilkår for "overskridende læring" for elever, der deltager fra en marginal position, og det på en måde, der ideelt set beriger den fælles læring, til gavn for alle. Vi inkluderer inden for egen ramme. Det betyder, at stor del af vores unge i HU tager 10. klasse i Ungdoms- skolens 10.- klassecenter. Når vi har unge, der ikke synes placeret i det rette af vores undervisningstilbud, kan vi, sammen med den unge og familien, beslutte at flytte den unge til et bedre undervisningstilbud indenfor eget regi, der p.t. matcher den unges situation. VISITATION: PPR er visiterende myndighed. Visitationsudvalget består af ledende skolepsykolog og afdelingslederen for HU. Ansøgninger om optag kan alene udfyldes af skoler, UU.vejleder eller PPR- psykolog. Der visiteres, når der er ledige pladser og altså ikke (som tidligere) på et eller flere faste tidspunkter af året. ØKONOMI: HU=Højmarkskolen har selvstændig økonomi hvad angår løn og undervisningsmidler. På øvrige områder bl.a. kontorhold og kursuskonto er vi en del af Silkeborg Ungdomsskoles økonomi. FYSISKE RAMMER: HU = Højmarkskolen har egne og gode fysiske rammer beliggende meget tæt på Ungdomsskolens 10. klassecenter og Silkeborg Gymnasium. Vi har i de forskellige bygninger fællesrum, hvor elever og lærere bl.a. spiser morgenmad og varm middagsmad (forældrebetalt), små teorilokaler (grupperum) og gode værkstedsfaciliteter (Musik, kreativ værksted, træværksted og metalværksted). Vores lokaler bruges desuden af egne og andre elever i Ungdomsskolens fritidsundervisning. ELEVPROFIL: Vores elever kommer fra hele Silkeborg Kommune, hvilket efter kommunesammenlægningen betyder, at en del elever har langt til skole og skal transporteres med rutebil, bybus eller taxi. En stigende andel (1/3-1/2) af vores elever har diagnoser og hvor vores elever tidligere oftest blev betegnet

5 som skoletrætte unge og kom direkte fra folkeskolen, så kommer flere og flere fra specialskoler, specialaf- delinger, socialpædagogiske opholdssteder m.v. og diverse diagnoser som personlighedsforstyrrelser, OCD, ADHD, angst, fobier, depressioner, selvskadende adfærd m.v. er nu noget vi dagligt skal forholde os til. KOMPETENCEUDVIKLING: Med udgangspunkt i Silkeborg Kommunes ønsker om fælles overordnede tilgange til det pædagogiske arbejde et fælles Mindset, en anerkendende- og systemisk baseret pædagogik har vi, sammen med alle Ungdomsskolens lærere og pædagoger, været på fælles kursus. Det er fra Ungdomsskolens ledelses side besluttet, at vores Undervisnings- og trivselsarbejde skal være bundet op på tankerne bag KRAP. Det betyder bl.a. at vi alle skal på 3 dages KRAP- kursus. Samtidig er flere medarbejdere bl.a. i gang med længerevarende KRAP- uddannelser (se andetsteds). VISIONER og MÅL: Det er Silkeborg Ungdomsskoles vision, at der med udgangspunkt i den enkelte unges forudsætninger gives et undervisnings- og fritidstilbud, der på kompetent faglig og kreativ vis understøtter den unges hele udvikling. Vi arbejder i HU ud fra en egen formuleret målsætning om at hver enkelt unges potentialer fagligt, personligt og socialt skal udfoldes bedst muligt med det umiddelbare sigte, at de, hvis det overhovedet er muligt, skal kunne komme videre i en ungdomsuddannelse. TEORETISK RAMME og METODER: Det er os magtpåliggende at se den enkelte elev, som han/hun er som et andet menneske, der skal tages alvorligt og mødes ligeværdigt, således at hver enkelt elev oplever at være ok, blot som man er. Fagligt arbejder vi både individuelt og i grupper ud fra teorien om bl.a. zonen for nærmeste udvikling (Vygotsky). Snublemål, få informationer ad gangen, få voksne at forholde sig til, overskuelige rammer alt sammen hen imod det undervisningsmæssige mål, at de gerne skulle kunne komme videre i ungdomsud- dannelse eller alternativt i arbejde og derved gøre sig livsduelige. Derfor er omdrejningspunktet for Højmarkskolens virksomhed; læring som situeret (Lave og Wenger) og knyttet til deltagelse i sociale praksisfællesskaber. Dvs. at læring ikke kun finder sted i en skolemæssig kontekst, men også i alle andre kontekster, eleven befinder sig i. Vores dagligdag bryder med forestillingen om almindelig skolepraksis, hvor læring alene bygger på decideret undervisning. Med andre ord er læring en integreret del af alle daglige aktiviteter. Dermed flyttes fokus væk fra spørgsmålet om, om vores elever lærer noget ved deltagelse i forskellige aktiviteter, og til spørgsmålet om hvad og hvordan de lærer ved deltagelse i de forskellige aktiviteter. SITUERET LÆRING rummer både et kognitivt og socialt aspekt og finder sted ved deltagelse i forskellige sociale praksisfællesskaber. Læring knytter sig til den proces, hvor den lærende elev bevæger sig fra legitim perifer deltagelse til fuld deltagelse i det sociale fællesskab (Lave og Wenger, 2003). Det kan fx være i forhold til, når eleven går fra at være ny i skolen til at være en af de gamle.

6 Situeret læring kan forstås ud fra Mesterlære- princippet, hvor læring bl.a. handler, om hvordan den nye tilegner sig identitet gennem legitim perifer deltagelse i et socialt praksisfællesskab. Eleven lærer fx et håndværk (her forstås ordet håndværk bredt og kan være alt fra det boglige som fx matematisk håndværk til det kreative som fx kunsthåndværk og til det praktiske som fx tømmer eller snedkeri) af underviseren og de andre elever, og får gennem sin skoletid flere kompetencer og et nyt syn på sig selv. Eleven lærer håndværket, men lærer samtidig at være en del af et fællesskab. Læring er i vores skolesammenhæng afhængig af social inklusion. Ved at eleverne bliver inkluderet i et socialt fællesskab, får de adgang til både en social og kognitiv læreproces. De mere erfarne elever (Mestrene) viser de uerfarne (de nye/novicerne) hvordan man gør. Gennem gentagelser og imitationer opnår de uerfarne større erfaring og ekspertise, der med tiden gør dem til de erfarne. De uerfarne befinder sig med andre ord ude i periferien af et fællesskab og bevæger sig langsomt ind mod midten, mod det man kan kalde for fuld deltagelse. Der er altså tale om elevernes skiftende placeringer i et kulturbærende fællesskab, om elevernes læringsbaner og forskellige slags medlemskaber i fællesskabet (Lave og Wenger, 2005). Udgangspunktet for vores virksomhed og opfattelse er således det praksisfælleskab, hvor eleverne er medlem og i det praksisfælleskab finder den enkelte sine egne læringsbaner og lærer de færdigheder, der er nødvendige for at opnå fuld deltagelse af praksisfællesskabet på skolen. RELATIONELT arbejder vi hen imod at holde fast i elevernes motivation og lyst til læring via en anerkendende og jeg- styrkende tilgang. Ved at hjælpe eleverne til at komme frem med, det der rører sig og det de mærker og det der fylder, oplever vi at hjælpe dem til at styrke deres jeg. Ved en spejlende og anerkendende tilgang søger vi at åbne dem op, så de bliver tydelige overfor sig selv og derved også mere selvbevidste i mødet med andre. En sund selvfølelse, få tillidsfulde voksenrelationer samt gode sociale og verbale kompetencer er blandt de primære faktorer, som muliggør et brud med negativ social arv og udsathed. De mønsterbrydende faktorer udvikles i den unges samspil med betydningsfulde andre. I bestræbelserne på at styrke den enkelte unges sociale kompetencer, samarbejder vi tæt med forældre, familieafdeling, sundhedspleje, PPR, Ungdomsskolens fritidsafdeling, klubber, politi m.fl. NARRATIVT arbejder vi ved at tydeliggøre og italesætte, at elevernes gamle og ofte negative selvbilleder ikke holder stik mere. I denne skole skabes nye narrativer og derved nye perspektiver på fortid, nutid og fremtid. Den narrative praksis bruges også, når vi lader eleverne folde deres historier ud. Herved flyttes problemerne udenfor og vi kan sammen kigge på problemet på en mere objektiv måde og hjælpe til nye handlemuligheder. SYSTEMISK teori bruger vi når det handler om at forstå eleverne i lyset af det system (individ, aktør og kontekst), de befinder sig i og er en del af. Vi ser relationerne som betydningsbærende, og de mønstre og reaktionsmåder eleverne har med, er skabt på baggrund af relationer. Det er således vigtigt for os, at vi har et tæt samarbejde med elevernes forældre, kontaktpersoner m.fl. Vi er af den overbevisning, at elevernes handlinger altid er intentionelle, men i vores øjne ikke altid rationelle i forhold til handlingens situation og kontekst.

7 EVALUERING sker løbende dels i kontaktlærersamtaler med den enkelte unge, dels i arbejdet med elevplanen og i samtaler i teamet. I teamsamtalerne er skolens tilknyttede PPR- psykolog endvidere med til at kvalificere arbejdet. Næsten alle elever går til en eller flere afgangsprøver. Rigtigt mange elever og forældre er dybt taknemmelige for HU som skoleform og os som det konkrete udtryk her for. Det handler om den faglige, men også den personlige og sociale udvikling den enkelte unge har gennemgået. ANSØGNINGER: Vi er p.t. sammen med UU, Silkeborg Tekniske Skole og Produktionshøjskolen med i ansøgning om satspuljemidler med det sigte at udvikle overgangen fra grundskole til Ungdomsuddannelse for udsatte unge. Vi er p.t. desuden sammen med flere aktører med i ansøgning om satspuljemidler rettet mod rygestop / forebyggelse af rygning for udsatte unge. FAGLIGE KOMPETENCER: De ansatte i HU- afdelingen (Højmarkskolen incl. Projekter) har mange forskellige kompetencer: Af i alt 15 ansatte er 13 læreruddannede, 1 er socialpædagog og 1 er håndværker (mekaniker). 1 er kandidat i pædagogisk psykologi. 1 har en terapeutuddannelse. 1 er sundheds- og trivselscoach- uddannet. 1 læser Master i Sundhedspædagogik med fokus på trivsel, læring og pædagogiske metoder målrettet sårbare unge. 1 er uddannet Unge- coach. 1 er uddannet Dansk som andetsprogslærer 1 er i gang med en Master i Friluftsliv, relationer og trivsel for unge 2 er halvvejs med en 3- årig KRAP- AKT- vejlederuddannelse. 1 er i gang med en 1- årig KRAP- uddannelse. 1 har arbejdet på socialt opsted (skibsprojekt) for udsatte kriminelle unge. 1 har arbejdet ved militæret i 11 år bl.a. som udsendt til Bosnien.

8 Flere har værdifuld arbejdserfaring (i pædagogisk henseende) fra bl.a. landbrug, skovbrug, søfart, autoværksteder, militær, ungdomsklub, døgninstitution m.v. Mange har instruktøruddannelser inden for friluftliv bl.a. klatring og kajaksejlads. Mange har stort kørekort, og da Ungdomsskolen råder over både minibusser og en stor bus bruges disse til at præsentere også HU- elever for verden uden for Silkeborg.