Ansøgning om tilskud til etablering af en projektklasse, Skolestyrelsen, december 2009

Transkript

1 Ansøgning om tilskud til etablering af en projektklasse, Skolestyrelsen, december Generelle informationer Indsatsområde der søges tilskud indenfor Erhvervsklasser Forsøgsarbejdets titel Projektklassen Forsøgsarbejdets periode til Deltagende skole(r): De 21 overbygningsskoler i Viborg Kommune 2. Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet Beskrivelse af forsøgsarbejdet Kort beskrivelse af forsøgsarbejdets formål, konkrete aktiviteter, hovedaktører og arbejdsmetoder. Hvert år er der unge, som helt eller delvist opfylder undervisningsforpligtelsen på anden vis eksempelvis i virksomhedsforlagt undervisning. I dag varetages opgaven på hver enkelt skole og individuelt i forhold til hver enkelt elev. Med Projektklassen skal det sikres, at der i udvidet grad tænkes i en styrkelse af alternative undervisningsforløb for skoletrætte, bogligt svage unge samt optimering af ressourceanvendelsen. Målgruppe - Skoletrætte unge i 7. og 8. klasse med høj frekvens af fravær (over 10 %) - Elever, som trives dårligt i skolen og som muligvis har mistet troen på egne muligheder for læring Igennem et intensivt forløb på 12 uger udvikles de unges selvstændighed, selvværd, tillid til egne evner, lyst og evne til læring samt faglige kompetencer primært i fagene dansk, matematik og engelsk. Udover faglige kompetencer arbejdes der med almendannende kompetencer. Det pædagogiske indhold tager udgangspunkt i den aktuelle elevgruppe med en høj grad af individuelt tilrettelagte forløb med fokus på den enkeltes læringsbane. Der samarbejdes med ungdomsuddannelser, virksomheder og andre relevante samarbejdspartnere. Undervisningen vil være en kombination af praktisk og boglig undervisning. Projektklassen placeres i klublokalerne ved en skole, og det pædagogiske ansvar varetages af skolelederen ved den pågældende klub/skole. Med et 12 ugers forløb kan gennemføres 3 forløb i et skoleår. Antal elever i projektklassen pr. forløb: Visitation til projektklassen sker i samarbejde mellem UU, tovholder på projektklassen, hjemmet, kommunens familieafdeling og skolen. Forældre, klasseteamet eller skolens ledelse kan anmode om, at en elev optages. Forsøgsarbejdets formål Hvad ønskes opnået med forsøgsarbejdet? 1

2 Formålet med projektklassen er at udvikle de skoletrætte, frafaldstruede, praktisk orienterede unges faglige og personlige kompetencer, således at de sættes i stand til at gennemføre Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) i 9. kl. Projektklassen er et led i Viborg kommunes strategi om UTA Ungdomsuddannelse til alle. Igennem et intensivt forløb på 12 uger udvikles de unges selvstændighed, selvværd, tillid til egne evner, lyst og evne til læring samt faglige kompetencer primært i fagene dansk, matematik og engelsk. Udover faglige kompetencer arbejdes der med almendannende kompetencer. Målet er, at eleverne i løbet af skoleåret bliver i stand til at deltage aktivt og stabilt i deres skoleforløb enten på nuværende skole eller en anden skole i kommunen. Overordnet formål at eleverne får et større og mere stabilt fremmøde i skolen at eleverne oplever glæde ved at komme i skole, at de modnes, vokser som personer og udvikler selvværd og tillid til egne evner at eleverne i samvær med andre udvikler selvstændighed og ansvarlighed at eleverne bliver bevidste om egne ressourcer og handlemuligheder at eleverne bliver bevidste om egen læringsstil og læringspotentiale at eleverne styrker deres faglige kompetencer i dansk, engelsk og matematik Ud fra dette formål sættes der konkrete delmål for den enkelte elev. Forsøgsarbejdets målgruppe Hvilke elever og evt. lærere er målgruppen for forsøgsarbejdet? Skoletrætte unge i 7. og 8. klasse med høj frekvens af fravær (over 10%). Elever, som trives dårligt i skolen og som muligvis har mistet troen på egne muligheder for læring. Den unge er ikke behandlingskrævende (d.v.s. uden psykiatrisk diagnose). Den unges hjem skal så vidt muligt være i stand til at bakke op om det alternative undervisningsforløb og deltage aktivt i projektet med udviklingen af den unge. Eleven skal have mod på forandring og være positivt indstillet over for projektet. Hvilke klassetrin er målgruppen for forsøgsarbejdet? 7. og 8. klasse på samtlige 21 overbygningsskoler i Viborg Kommune Udgangspunkt for forsøgsarbejdet På hvilken måde er forsøgsarbejdet relevant og nyskabende? Udgangspunktet for forsøgsarbejdet er at styrke indsatsen med at identificere og tilgodese de ressourcer g barrierer de unge har for læring samt de læringsbaner de unge har fulgt og følger. I dag gives elever med stort fravær eller elever med vanskeligheder, som gør, at de ikke kan gennemføre ordinær undervisning, enkeltstående tilbud. Eleverne skal fortsat have individuelle forløb. Det skal nu kobles med en enhed, hvor underviserne udelukkende har til opgave at tilrettelægge undervisningen efter de enkeltes læringsbaner. Det forventes at give en intensivt forløb for eleverne og mulighed for at opbygge en mere personlig relation til lærere og andre elever. Uden Projektklassen vil elever i målgruppen ofte være henvist til eneundervisning i begrænset omfang, typisk 10 lektioners undervisning om ugen på den lokale skole. I Projektklassen indgår de i et forpligtende fællesskab og vil få 28 lektioner om ugen. Det nyskabende i Projektklassen er, at eleverne får mulighed for at få en pause fra sin nuværende klasse med tilhørende roller og vaner. Eleven kan i stedet komme ud i et nyt undervisningstilbud, hvor der opbygges nye roller og relationer, som også skal være med til at styrke selvtilliden. Samtidig styrkes de personlige og faglige kompetencer via praktiske afprøvningsmuligheder. 2

3 Der lægges en plan for, hvordan eleverne kan vende tilbage til den oprindelige klasse eller en anden skole, da denne overgangsfase er meget afgørende for eleven. Hvilke antagelser ligger bag projektet? Antagelsen er, at de frafaldstruede unge sættes i stand til at gennemføre FSA, hvis de gennem et intensivt forløb bliver bekendt med egne ressourcer, læringspotentiale og handlemuligheder. Når de unge igennem tætte, betydningsfulde relationer til de voksne i dette tilbud oplever en undervisning, der tager højde for deres praktisk orienterede læringsstil og individuelle læringsbaner udvikles tillid til egne evner og lyst til læring. Udviklingen af selvværd styrkes gennem en speciel og individuelt tilrettelagt undervisning, hvor eleverne får mulighed for at lykkes, hvorved der skubbes til egne grænser og begrænsninger. Projektklassens medarbejdere skal kunne etablere og vedligeholde betydningsfulde relationer til eleverne. Desuden skal medarbejderteamet samlet set dække et bredt sæt kompetencer, herunder undervisningskompetence til folkeskolens ældste klasser. Hvad kvalificerer ansøger til at gennemføre forsøgsarbejdet succesfuldt? Etableringen af en projektklasse er en del af en samlet strategi for Ungdomsuddannelse Til Alle i Viborg Kommune. UTA-strategien er blevet til i et tæt tværgående og bredt samarbejde mellem ungdomsuddannelser, erhvervslivet samt alle fagområder i Viborg Kommune med ungekontakt. Inddragelsen af samarbejdspartnere er både på ledelses- og medarbejderniveau. Der er afholdt netværkstemadage for alle de fagpersoner, som har daglig kontakt med de unge. Samtidig er der afholdt konference for unge mellem 16 og 20 år, som alle bidrog med forskellige erfaringer med og oplevelser af uddannelse. Begge dele har givet en viden, som skal indgå i temaprojekter under UTA. Projektklassen er et af i alt fem temaprojekter, som skal sikre, at flere unge opnår en ungdomsuddannelse. Samtlige 21 overbygningsskoler i Viborg Kommune bakker op om og bidrager til Projektklassen. Professor i pædagogisk psykologi på Aalborg Universitet, Lene Tanggaard har været tilknyttet UTA-projektet i Viborg Kommune, og vil også fortsat være konsulent på UTA-projektet. Lene Tanggaard forsker blandt andet i unges læringsbaner, motivation og identitet, og hun vil derfor blive inddraget i iværksættelsen af Projektklassen. Lene Tanggaard skal bidrage til at sikre, at indholdet i undervisningstilbuddet tilgodeser de unges læringsbaner. Forsøgsarbejdets succeskriterier og forventede resultater Opstil succeskriterier og forventede konkrete resultater for forsøgsarbejdet Det forventes, at der årligt gennemføres 3 hold á 12 ugers varighed. Der vil være ca elever pr. hold. Samlet antal årselever: 48 Angivne succeskriterier og resultater at eleven opnår et større fremmøde og stabilt fremmøde i skolen at eleven gennem den daglige undervisning viser lyst til at lære og udvikle sig. at eleven flytter sig fra at være skoletræt til at vise glæde ved at komme i skolen. at eleven gennem den praktisk orienterede undervisning opnår større tillid til egne evner. at eleven gennem en tæt, anerkendende voksenkontakt udvikler et større selvværd og udvikler sine handlemuligheder. at eleven forbedrer sit standpunkt i matematik, dansk og engelsk Kvalitative mål eleven oplever at være blevet bedre i fagene dansk, matematik og engelsk eleven angiver større skoleglæde eleven oplever at få mere hjælp 3

4 eleven oplever, at han/hun er blevet bedre til at tackle egne udfordringer lærerne angiver, at de unge har større mødestabilitet lærerne oplever en tættere kontakt med de unge Kvantitative mål elevernes fremmøde stabiliseres og øges gennem forløbet i Projektklassen alle elevernes standpunkt forbedres i matematik, dansk og engelsk 95 % af eleverne gennemfører FSA 85 % af eleverne fortsætter i primært ungdomsuddannelse eller sekundært i forberedende forløb til ungdomsuddannelse Beskrivelse af hvordan forsøgsarbejdet evalueres Evalueringen skal tage udgangspunkt i forsøgsarbejdets formål og forholde sig til succeskriterier og resultater En ekstern konsulent medvirker ved tilrettelæggelse og gennemførelse af evalueringen af forsøgsarbejdet. Evaluator vil blive kontaktet før iværksættelse af projektet med henblik på at opstille flere og operationelle mål. De kvalitative mål afdækkes ved spørgeskemaundersøgelse og interview både før og efter forløbet. Både spørgeskema og interview skal gennemføres med elever, undervisere i projektklassen samt modtagende lærerteam og skolens ledelse. Det er vigtigt, at spørgeskemaundersøgelsen er kort for at sikre overskuelighed for eleverne. De kvantitative mål vil blive evalueret i form af statistik over fremmøde i Projektklassen, standpunkt i fagene dansk, matematik og engelsk, gennemført afgangseksamen samt overgange til ungdomsuddannelse. Mødestabiliteten vil blive evalueret ved en benchmarking af elevens fremmøde før deltagelse i Projektklassen og efter. Formidling af forsøgsarbejdet Hvordan formidles forsøgsarbejdets resultater og erfaringer til andre, herunder kommuner og skoler? Resultater og erfaringer samles i en årlig skriftlig rapport, og formidles af UU-vejlederne og skolelederne i kommunen. Derudover informeres der efter hvert afsluttet forløb om erfaringer, opmærksomhedspunkter og resultater på f.eks. UU-vejledermøder og skoleledermøder. 3. Forsøgsarbejdets organisatoriske udmøntning Forsøgsarbejdets organisering Hvordan organiseres forsøgsarbejdet, herunder ansvarsfordeling, tidsplan med milepæle mv.? Projektklassen placeres i klublokalerne ved en skole, og det pædagogiske ansvar varetages af skolelederen ved den pågældende klub/skole. Visitation til projektklassen sker i samarbejde mellem UU, tovholder på projektklassen, hjemmet, kommunens familieafdeling og skolen. Der udarbejdes en klar og smidig procedure for visitationen. Forældre, klasseteamet eller skolens ledelse kan anmode om, at en elev optages i projektklassen. Antal elever i projektklassen pr. forløb: Antal medarbejdere pr. forløb: 4 (lærere og andre faggrupper). 4

5 Tidsplan: - Projektklassen starter 1. august Der gennemføres tre 12 ugers forløb pr. skoleår Projektklassen er organisatorisk tilknyttet Børn & Ungeforvaltningen. Der vil også være et tæt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning i Job & Velfærdsforvaltningen. Eventuelle samarbejdsparter Samarbejdes med eksterne parter? Der er indtil videre aftalt samarbejde med ungdomsuddannelserne (Erhvervsuddannelsen og Handelsskolen, Mercantec Viborg samt de gymnasiale uddannelser ved Viborg Gymnasium og Hf). Eleverne i Projektklassen vil i løbet af de 12 uger få mulighed for at indgå i kortere forløb på ungdomsuddannelserne. På samme måde etableres der samarbejde med lokale virksomheder. Videre drift Hvordan sikres forsøgsarbejdets videre drift efter den planlagte forsøgsperiode? Finansieringen af Projektklassen vil ske ved omfordeling af skolernes driftsmidler. Kommunalbestyrelsens rolle Er kommunalbestyrelsen involveret i forsøgsarbejdet? Kommunalbestyrelsen i Viborg Kommune har vedtaget en strategi for "Ungdomsuddannelse Til Alle". Projektklassen er et af fem konkrete initiativer, som skal omsætte strategien til handling. 4. Indsatsområderne Erhvervsklasser Beskrivelse af erhvervsklassen Adskiller erhvervsklassen sig fra andre erhvervsklasser? Målgruppen er 7. og 8. klasse, hvor erhvervsklasser typisk ligger senere i skoleforløbet. Projektklassen er et kortere forløb, hvor eleverne som udgangspunkt vender tilbage til hjemskolen. Der lægges stor vægt på almendannende kompetencer og arbejdet med de unges relationer til hinanden og til de voksne. Hovedvægten lægges på at skabe succesoplevelser, tryghed og motivation for eleverne i selve undervisningssituationen, så de udvikler en større lyst til at gå i skole. Elevernes tilknytning til stamklasse Bevarer eleverne tilknytning til evt. stamklasse? 5

6 Om tilknytningen til hjemskolen/stamklassen: Der forudsættes et nært samarbejde med forældre og lærerteamet på den afleverende og modtagende skole både før, under og efter 12-ugers forløbet. Også skolens AKT-lærere (Adfærd, kontakt og trivsel) vil indgå som naturlige aktører i samarbejdet. Det kan være svært for den unge at bryde med vaner og roller i klassen og i relationen mellem den unge og skolens voksne. Eleven vender som udgangspunkt tilbage til hjemskolen, men det vurderes i hvert enkelt tilfælde, om elevens chance for succes efter projektperioden er størst i den nuværende klasse/skole eller i en anden klasse/skole. For nogle unge kan det være afgørende at begynde i en helt ny relation på en anden skole. Under alle omstændigheder er netop overgangen fra projektklasse til normalklasse et særdeles betydningsfuldt punkt i forløbet, og overgangen forberedes og sikres grundigt med bl.a. flg. elementer: møder mellem projektklassens medarbejdere, elev, forældre og den afleverende og modtagende skole (skoleleder, klasselærer / lærerteam og UU-vejleder). netværk for eleverne i en projektklasse, så de med jævne mellemrum mødes efter forløbet. tema- eller netværksmøder for folkeskolelærere og projektklassens medarbejdere med fokus på overgangen mellem skole og projektklasse. involvering af skolens AKT-lærere (adfærd, kontakt og trivsel) før, under og efter projektforløbet. Beskrivelse af fagrække Er fagrækken reduceret? Hvilke prøveforberedende fag vil eleverne blive undervist og tilbudt eksamen i? Projektklassen er i 7. og 8. klasse, så der vil alene være tale om forberedelse til afgangsprøver, ikke prøveafholdelse. Varighed af evt. brobygningsforløb Vær opmærksom på lovgivningen herom (se beskrivelse af indsatsområdet) Evt. dispensation fra lovgivningen Ønskes der dispensation for lovgivningen for at kunne gennemføre forsøget? Nej 5. Budget for forsøgsarbejdet For at modtage tilskud til forsøg skal ansøger medfinansiere forsøget i forholdet 1:1. Hvis der i budgettet skal indgå løn til lærere, er timelønnen for lærere fastsat fra centralt hold til 250 kr. inkl. pension. Ansøgt beløb I alt: kr Medfinansiering I alt: kr Midler i alt til forsøget I alt: kr