BSc03 ID Gruppe 1 Januar 2014 Proces

Transkript

1 BSc03 ID Gruppe 1 Januar 2014 Proces UO

2 ABSTRACT Throughout the project Mechatronics and Design integrated product development has been used as a method for developing a new innovative vacuum cleaning product for young people in condos. The creation of Duo is based on research conducted on existing robotic vacuum cleaners, the target user and their respectable target space. Duo is a two part vacuum cleaner solution consisting of an automatized robotic vacuum cleaner and a handheld vacuum cleaner that is detachable from the back of the robot. This makes Duo a product which enables both automatic and manual cleaning for the user. The project is described in two reports; a product report and a process report. This is the process report, containing documentation of the 4 stages of the IPU process; insight, research, design development and implementation. LÆSEVEJLEDNING Dokumentationen af dette projekt består af fire dele; En procesrapport, en produktrapport, en salgsbrochure og en A0 poster. Dette er procesrapporten, som beskriver projektets udviklingsproces. Den er delt op i de fire faser, projektet har gennemgået, hvor fase 01 går fra projektets start frem til status I og omhandler introduktion til projektets tema; Robotstøvsugere. Fase 02 indeholder en dybdegående analyse af IRobot Roomba 521, samt en QfD baseret på en kravsspecifikation. Kravsspecifikationen findes i produktrapporten. Yderligere indeholder afsnittet fase 02 skitser, der blev produceret mellem status I og II. Fase 03 omhandler udvælgelse af det endelige koncept, hvis udvikling beskrives i fase 04. Bagerst i rapporten findes en refleksion over processen, mens metoderne, der er blevet benyttet, er beskrevet i starten af rapporten. Et Gannt diagram findes som indstik, men er også placeret i bilag 2. Salgsbrochuren præsenterer det udarbejdede produkt, hvilket produktrapporten uddyber. Produktrapporten beskriver den udarbejdede løsning i forhold til funktion, æstetik og konstruktion. Under afsnittet konstruktion findes eksploderet tegninger af produktet med tilhørende BOM og et eksemplarisk dyk. Ydereligere tekniske tegninger kan ses i bilag 10. Grundlaget for produktet er beskrevet via en målgruppeanalyse og en kravsspecifikation. Desuden er der til denne procesrapport vedlagt et USB stick, hvorpå A0 posteren, der kobler semestrets kurser sammen med projektet, findes. Bilagene findes også her. En bilagsfortegnelse kan ses i procesrapporten. SKOLE UDDANNELSE Aalborg Universitet Industriel Design Alexander Kjær Andersen SEMESTER PROJEKTTITEL 3. semester - Mekatronik & Design Duo Allan Lu GRUPPE VEJLEDER Gruppe 1 Finn skou Joakim Grøn Jepsen BIVEJLEDER PROJEKTPERIODE Shaoping Bai Malene Grønborg Christensen 2 OPLAGSTAL ANTAL SIDER ANTAL BILAG Malte Dagen Nanna Harboe Friis Nørtoft

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORMALIA FASE 04 Titelblad Abstract Læsevejledning Funktion Konstruktion Form Detaljer INDLEDENDE Indledning Metoder FASE 01 Interviews Konkurrentanalyse Skitser Status I FASE 02 Analyse IRobot Roomba 521 QfD Skitser Status II FASE 03 Statisk elektricitet Håndstøvsuger Mission og vision REFLEKSION KILDER Litteratur Illustrationer BILAGSFORTEGNELSE 1: IPU 2: Gannt-diagram 3: Interview af forbrugere 4: Konkurrentanalyse med kildeliste 5: Spørgeskema, målgruppe 6: Møbelstørrelser 7: Forsøg 8: Undersøgelser af håndtag 9: App design 10: Tekniske tegninger BILAG findes i en elektroniske udgave, der befinder sig på USB nøglen ved denne rapport

4 INDLEDNING Unge i Danmark gør ikke nok rent. Op mod 23 % af danske unge mellem år støvsuger en gang om måneden eller mindre (Politikken, 2013). For at undgå dårlig indeklima og de følger det indebærer, bør der støvsuges mindst en gang om ugen. Dette projekt omhandler robotstøvsugere, og hvordan byrden ved den daglige rengøring kan mindskes. Projektet har fokuseret på den daglige rengøring, og det har hele tiden været holdningen, at ordentlig hovedrengøring altid vil være en nødvendighed. En totalløsning har været målet, så brugeren kun behøver ét rengøringsprodukt i hverdagen. Produktet er udviklet igennem en iterativ designproces, hvor der har været fokus på forsøg. Projektet har været præget af tilgangen trial and error, hvor ideer er blevet valideret igennem forsøg. En idé er forsøgt arbejdet videre med, men har måske vist sig mangelfuld, hvorefter der er gået tilbage i processen og forsøgt en anden ide. Hovedaspekterne i dette forløb har været det funktionelle og konceptuelle, hvor det æstetiske er udviklet på baggrund af den nødvendige konstruktion. Der er i projektet set bort fra det økonomiske aspekt. Projektet er endt ud i en robotstøvsuger med en integreret håndstøvsuger; Duo. METODER Gennem processen er der gjort brug af forskellige metoder for at nå frem til et endeligt produkt. Projektet er bygget op omkring metoden integreret produktudvikling, hvor processen deles op i fire faser: Indsigt, Analyse, Designfase og Implementering (Larsen P. & Grove M., 2005). For hver fase er et output defineret, hvilket sikrer, at man kan gå videre til den næste fase. Indsigt: Her skabes rammerne for projektet og forståelsen for designopgaven. En forståelse for robotstøvsugere blev skabt gennem kvalitative og kvantitative undersøgelser. Test af robotstøvsugere gjorde opmærksom på problemer, mens interviews af forbrugere og forhandlere gav dybdegående indblik i robotstøvsugerens anvendelse i dagligdagen. Til strukturering af processen blev et Gannt-diagram anvendt. Analyse: I denne fase skabes større forståelse for hvilken problemstilling, der skal løses, og projektet tager en retning. I dette projekt blev en dybdegående undersøgelse af en IRobot Roomba 521 udført, for at forstå hvordan og hvorfor problematikkerne opdaget under fase 01 opstår. Det blev gjort ved at udføre forsøg med robotten i de scenarier, der kendes fra fase 01. Yderligere blev Vita Riis analyseellipse benyttet, hvilken giver et overblik over det indre, det ydre og det kontekstuelle for at danne en overordnet forståelse for netop dette produkt (Riis V., 2001). Samtidig dannede en konkurrentanalyse overblik over standarden på det eksisterende marked. For at give projektet en retning blev målgruppen undersøgt ved hjælp af Manden i midten der giver et billede af en bruger. (Kristensen R. m. fl., 2011) Manden i midten blev udarbejdet på baggrund af kvalitative interviews og et kvantitativt spørgeskema. Fase 02 Fase 03 Designfase: I denne fase opsættes først parametrene for designet, hvorefter designet udvikles. Først bredes projektet ud gennem adskillige skitser, hvorefter det indsnævres for at blive bredt ud igen og til sidst blive indsnævret igen. Undervejs udvikles designet, og processen er hele tiden iterativ. Den første indsnævring af projektet sker i forhold til en kravspecifikation og en QfD (ciri.org, 2013). QfD en prioriterer designparametrene i forhold til, hvor fokus skal lægges. Skitsering i hånden er gennem hele projektet blevet brugt som kommunikationsmiddel til formidling af idéer. Til at give en forståelse for størrelse og proportioner er fysisk og grafisk modellering benyttet. 4 Fase 01 #4.1 Visualisering af projektets proces. Fase 04 I den sidste fase Implementering bliver produktet præsenteret ved hjælp af værktøjer indenfor præsentation, som er lært gennem semesteret.

5 FASE 01 INTERVIEWS Jeg stoler ikke fuldt ud på den. -Helle Stubbe, Bankrådgiver Jeg rydder lige det værste stole osv. af vejen og trykker start, inden jeg går ud af døren. -Kim Skindhøj, IT ingeniør Hvis den gør rent jævnligt, men ikke så godt, gør den det bedre, end jeg gør meget sjældent. -Simon Jepsen, Studerende #5.1 Den stopper altid midt på gulvet på grund af strømmangel eller fyldt støvkammer. -Birte Sørensen, Ernæringsassistent Alle interviews kan ses i fuld længde i bilag 3. Jeg flytter selv min robot til det rum, der skal støvsuges. -Lars Martinsson, Lærer/Kok Den sætter sig nogen gange fast under lave ting, fordi at den bliver ved med at forsøge at komme under dem. -Helle Stubbe, Bankrådgiver 5

6 KONKURRENTANALYSE IRobot Roomba 780 Neato XV 25 Phillips Easystar #6.1 #6.2 #6.3 #6.4 #6.5 #6.6 Navigation: Algoritmer og infrarød Mest solgte Lidar navigationssystem Flad front Idiotsikker; Tænd, go! 50 mm høj Samsung Navibot SR8950 Kärcher RC3000 #6.7 #6.8 #6.9 #6.10 Unik kantbørstedesign Længere køretid end ladetid Kan se rummet Kan tømme sig selv Fællestræk 0,2-0,6 liter støvkammer. Faldsensorer. Diameter max 350 mm. Mulighed for programmering, med undtagelse af Phillips Easystar. Størstedelen har et HEPA filter, som er ekstra tæt. 6 Hele konkurrentanalysen med kildeliste kan ses i bilag 4.

7 TIDLIGE SKITSER #7.1 #7.2 #7.3 #7.4 #7.5 STATUS I Godt forarbejde. Jeg kan godt lide stjerneformen Shaoping. Der skal mere gang i designprocessen. 7

8 ANALYSE AF IROBOT ROOMBA 521 FASE Formålet med en robotstøvsuger er som et supplement til den daglige rengøring, hvorved der kan spares tid. Udover dette giver en robotstøvsuger mulighed for, at brugeren ikke behøver at være hjemme eller i samme rum, som støvsugningen foregår. IRobot Roomba kunne være allemandseje, men er det ikke, hvilket måske kan bunde i nogle af nutidens samfundsmæssige dogmer. For eksempel en generel opfattelse af at det er dovent ikke selv at gøre rent; det er tradition at gøre det selv. Dette er dog ved at vende, da tid er blevet og bliver mere dyrebart. Der er ikke tid at spilde på rengøring. Fritid skal bruges på os selv og familien og ikke på at gøre rent. Eneste antydning af ornament 02 Som helhed fremstår produktet som et lukket, massivt og dermed tungt voluminen, hvor de enkelte dele fremstår som været skåret ud af den geometriske grundform. Designet er præget af en minimalistisk tilgang, hvor der ikke er noget overflødigt; heller ikke i forhold til volumen. Farverne er grå, hvid og sort, hvilket hjælper til at gøre designet anonymt. Retningsbestemmende elementer Cirkulære former/gentagelser Komponenter Faldsensor #8.1 Kontaktflader til docken Fejlmelding Spot mode knap Betjeningspanel Kantbørste Frit roterende hjul Hjul Centerbørste Dirt Detect Fleksibel børste Dirt Detect sensor 8 Støvkammer #8.2 Indsug I princippet er robotten en fejemaskine, hvor sidebørsten fejer skidt langs kanter og vægge ind foran de store børster, som fejer gulvet rent. Skidtet ender i en bakke. Et sug bag børsterne tager de sidste fine støvpartikler. Selve robottens komponenter er arrangeret i et modulsystem. Start/Tænd/Sluk knap Dock knap #8.3 Det cirkulære formsprog går igen ved knapper og håndtag, og ved hjælp af dette er der lavet hierarki i betjeningspanelet. Den vigtige knap Clean er størst og placeret centralt. Omkring er to mindre knapper, hvis størrelse understreger deres egen underlegenhed og startknappens status. Knappen til støvkammeret er også rund, men i samme farve som kabinettet. Dette understreger, at dens funktion er prioriteret lavere end funktionerne i betjeningspanelet.

9 Ris Vingummibamser Forsøg Flormelis Majs Havregryn #9.3 #9.2 Opsamlingsevne: Robottens centerbørster samler næsten alt skidt op, mens kantbørsten spreder tingene. Især lette ting som havregryn og lignende bliver ikke kastet ind foran centerbørsterne, men derimod væk fra robotten. #9.1 Bevægelsesmønster: Robotten starter i et spiralmønster, hvorefter den følger væggen. Den slutter af med at køre et tilfældigt mønster på kryds og tværs for at være sikker på at dække hele gulvet. #9.4 Væg & hjørne: På grund af den runde form kan robotten ikke nå helt ind i hjørnet. Langs væggene efterlader den et spor af skidt, som kantbørsten ikke får fat i. #9.5 Støvkammer: Der er ikke nogen lukkemekanisme, der holder skidtet inde i støvkammeret. Når robotten bliver løftet, falder skidtet ud. #9.6 Dock: Når robotten forlader docken, tager den ofte docken med sig. Konklusion Det kan konkluderes, at IRobot Roomba s hovedfunktion er at feje og ikke at støvsuge. Designet giver med sine farver, form og materialer et anonymt udtryk. Den runde form giver god pladsudnyttelse, men skaber problematik ved hjørnerne. Kombineret med kantbørstens utilstrækkelighed har robotten problemer med at tage hjørner og vægge ordentlig. Yderligere er det et stort problem, at støvkammeret ikke holder tæt, så robotten spilder det skidt, den har suget op, når den bliver løftet. Alle problemerne i robotten skaber tilsammen meget vedligeholdelse, da brugeren selv skal rengøre hjørnerne, gøre rent, når robotten spilder og stille dock en på plads. Forsøgsbilleder og -videoer kan ses i bilag 7. 9

10 QfD Importance 1-5 % of ,765 4,5 10,588 Costumer Requirements Gøre rent langs vægge Gøre rent i hjørner (90deg) Design Parameters # # Form # $! "!! 5 11,765 Holde på støv og skidt " Strong 4 9,4118 Brugervenlighed " " "! Medium! 3,5 8,2353 Pålidelighed! "! " " Week " 2 4,7059 Forcere tæpper " None 3 7,0588 Forcere dørtrin " 3 7,0588 Gøre rent udenom møbler!! 3 7,0588 Gøre rent under møbler!! Dimensioner! Rengøringsmetode Opbevaring af støv og skidt $ Bevægelsesmetoder Interface - - Farver - - # $ $ Håndtering af forhindringer House of Quality Der er opstillet en QfD (House of Quality) for at få et overblik over hvilke behov og krav, brugeren vil have til produktet. Derefter er der skabt overblik over hvilke designparametre, der kan skrues på for at opfylde disse behov og krav. QfD en viser at de tre primære designparametre, der påvirker kvaliteten af produktet er: 1. Håndtering af forhindringer 2. Form 3. Bevægelsesmetoder ,4118 Skal kunne lade af sig selv! 4,5 10,588 Udseende!! 1 2,3529 Pris!! " " 42,50 Importance 316, , , , ,2 192, , , ,141 #10.1 % Importance 17,53 12,14 5,35 7,89 12,27 10,70 6,85 27,27 100,00 10

11 VIDEREUDVIKLING AF IDÉER #11.1 #11.2 #11.3 Videreudvikling af stjerneformen Videreudvikling af multifunktionalitet Videreudvikling af håndstøvsuger-kombi #11.4 #11.5 #

12 NY IDÉGENERERING #12.1 #12.2 Diamantform Statisk elektricitet 12

13 TREKANTEN & FIRKANTEN Disse koncepter udsprang fra kravet om manøvredygtighed. Formerne stammer fra et formstudie, der undersøgte forskellige formers evne til at følge rette vægge, komme ind i hjørner og tackle forhindringer. Her var en trekant og en firkant bedst, især når det kom til hjørner og vægge. Da evnen til at tage hjørner blev vægtet højt, blev disse to koncepter taget med til status II. #13.1 #13.2 #13.3 #13.4 STATUS II Koncepterne er for simple og æstetisk kedelige. Der er ikke taget nok hensyn til komponenterne i koncepterne. Der skal større fokus på komponenterne. 13

14 STATISK ELEKTRICITET FASE 03 I forsøg på at forbedre sugeevnen blev statisk elektricitet overvejet. Udover cool faktor forudsås også en fordel i reduceret lydniveau. Inden der blev gået videre med konceptet, skulle det undersøges om det kunne lade sig gøre. Et forsøg blev foretaget med en Van der Graff generator tilsluttet en kobberplade. Pladen blev placeret i 25 mm højde. Herefter blev pladen ført henover forskellige materialer: Peber, øllebrødspulver, flormelis, havregryn og støv. #14.3 #14.2 Video af forsøget kan ses i bilag 7. #14.4 Forhåbningerne om at de forskellige materialer, deriblandt støv, kunne opfanges ved hjælp af statisk elektricitet blev ikke indfriet. Materialerne blev sat i bevægelse, men blev aldrig fæstnet til pladen. Derfor blev der ikke gået videre med dette koncept, men i stedet kigget på idéen med indbygget håndstøvsuger. 14 #14.1

15 HÅNDSTØVSUGER At indbygge en håndstøvsuger i robotstøvsugeren vil gøre det muligt at tage steder, hvor robotstøvsugeren ikke kan nå. Derved kan brugeren nøjes med en støvsuger. For at designe en håndstøvsuger var det nødvendigt at vide dimensionerne på den afgørende komponent; rotationsblæseren. Det blev undersøgt hvilken indflydelse diameteren på rotationsblæseren har på sugeevnen. For at påvise dette blev to forskellige rotationsblæsere testet. Rotationsblæseren fra IRobot Roomba 521 havde en diameter på 40 mm, mens rotationsblæseren fra en Electrolux håndstøvsuger havde en på 70 mm. Sugeevnen blev testet ved at de på skift fik monteret det samme mundstykke og forsøgte at suge forskellige emner op. Følgende emner blev forsøgt at suge op: Ris, krummer, havregryn, øllebrødspulver og polystyrenkugler. #15.1 En rotationsblæser med en diameter på 70 mm havde ingen problemer med nogen emner. #15.2 En rotationsblæser med en diameter på 40 mm kunne ikke suge tunge materialer som ris og krummer op. Mission Unge skal gøre mere rent. Vision Produktet skal være en totalløsning i forhold til støvsugning og give unge mulighed for at få gjort rent i dagligdagen ved en minimal indsats. Produktets troværdighed skal opbygges igennem kommunikation. Resultaterne ledte frem til konklusionen, at rotationsblæserens diameter skal have en vis størrelse for at kunne opsuge større emner som ris og krummer. 40 mm var for lidt, og 70 mm var rigelig stor, så en rotationsblæser med en diameter på gennemsnittet (55 mm) blev vurderet tilstrækkelig stor. Konceptet med håndstøvsuger blev derefter gået videre med. #

16 FUNKTION FASE Udformningen af håndstøvsugerens mundstykke er udviklet på baggrund af ønsket om et optimalt sug. Mundstykket skulle både have mange angrebsvinkler, mulighed for at komme ind smalle steder og være udført således, at indsuget bliver lukket til, når håndstøvsugeren bliver holdt mod en flade. Samtidig er der arbejdet med monteringen af håndstøvsugeren i robotten. 04 Gennem modellering og skitsering er der arbejdet med en optimal placering af håndstøvsugeren på robotten i forhold til konstruktionen i samlingen mellem de to, det æstetiske, robottens højde og dermed bevægelsesfrihed og det intuitive i håndstøvsugeren. #16.1 #16.2 #16.3 #16.4 #16.5 #16.6 Håndstøvsuger 16 Robotstøvsuger #16.7 #16.8 #16.9 #16.10

17 KONSTRUKTION Robotstøvsuger Håndstøvsuger #17.1 #17.2 For at give en bedre forståelse af hvad robotten skulle indeholde, blev alle komponenter skåret ud i skum som kasser. Med viden om at nogle af komponenterne skal sidde ved siden af hinanden blev forskellige forslag til komponenternes placering udarbejdet. Samtidig skulle forslagene holde sig inde for gruppens krav om en ydre dimension på 350*350*130 mm. Dernæst blev disse skumklodser omdannet til 3D modeller i SolidWorks først som klodser og senere mere detaljeret. I detaljeringen af komponenterne er der taget udgangspunkt i IRobot Roombas komponenter. #17.5 #17.6 For at give gruppen en bedre forståelse af konstruktionen af håndstøvsugeren blev der først lavet et forsøg omkring rotationsblæserens størrelse, hvilken var bestemmende for håndstøvsugerens størrelse og udformning. For at lægge sig endeligt fast på håndstøvsugerens form var det vigtig at finde ud af, hvilken størrelse de forskellige komponenter havde, men også hvordan de skulle placeres i forhold til hinanden. Derfor blev en 3D model af de indre komponenter udarbejdet, og ud fra de indre komponenter blev skallens dimensioner fastlagt. Håndstøvsugeren blev efterfølgende finjusteret i forbindelse med implementering af håndstøvsugeren i robotstøvsugeren. #17.7 #17.3 #17.4 #

18 FORM Robotstøvsuger Håndstøvsuger Formgivningen af robotstøvsugeren tager udgangspunkt i de indre komponenter og er derfor en nogenlunde tvunget form. For at skabe et blødt udtryk følger Duo s ydre skaller en dobbeltkrum form, som følger de indre komponenter. Dette gøres i en sådan grad, at man stadig kan fornemme visse indre komponenter fra ydersiden. #18.1 Håndstøvsugerens form startede ud med at være cylindrisk. Der blev dog hurtigt fundet et problem med dette, da de indre komponenter ikke muliggjorde så lille en diameter, at det var muligt at holde om støvsugeren. Med udgangspunkt i en undersøgelse af håndtag, som kan ses i bilag 8, blev der arbejdet med greb, som kan ses på side 19. Ud fra et ønske om at gøre håndstøvsugeren en integreret del af robotstøvsugeren, ikke kun funktionel, men også æstetisk, blev grebet rykket ind på selve støvsugeren, hvilket resulterede i to former; en afrundet firkant og en dråbeform. #18.7 #18.8 Der er især arbejdet med at få lidaren integreret i formen, hvor fokus har været på spændstige buer. Der er taget inspiration fra biler. #18.2 #18.9 #18.10 # Undersøgelse af former for at teste grebet på håndstøvsugeren, da de to forskellige former havde fordele og ulemper. #18.3 # #18.4 #18.6 Den afrundede firkant havde et større volumen, hvilket gjorde det sværere at gribe om den. Dråbeformen gav muligheden for at samle fingrene mere og derved have et bedre greb. Den smalle spids i dråbeformen gav også håndstøvsugeren bedre angrebsvinkler og mulighed for at komme ind smalle steder. Der blev derfor gået videre med denne form. #18.11

19 DETALJER Håndtag #19.1 #19.3 Udvikling af håndtag #19.2 #19.4 #19.5 #19.6 #19.7 #19.8 Dock Navn og logo App #19.9 Modelstudie af dock for at fastlægge størrelse #19.13 Clean UP #86 #19.10 #19.11 #19.12 #19.14 #

20 REFLEKSION Projektet startede struktureret ud med tilgangen omkring IPU; integreret produktudvikling, hvilket gav et godt overblik over, hvilke metoder og opgaver projektet indeholder. Denne kan ses i bilag 1. Til strukturering af tid og status på procesforløbet blev en kombination af Gantt-diagram og en PIA benyttet, som blev ført elektronisk. Gannt-diagrammet kan ses i bilag 2. Det fungerede godt i opstartsfasen, men tidsplanen begyndte hurtigt at skride og blev ikke ajourført hurtigt nok, hvilket, modsat det ønskede, skabte forvirring omkring next step i processen. I opstartsfasen blev en kvalitativ forbrugerundersøgelse, i form af interviews af forhandlere og brugere, foretaget. At inddrage forhandlere og forbrugere i fasen Indsigt gjorde, at der opstod et bredere kendskab til problematikker omkring allerede eksisterende produkter, samt hvilke krav forbrugere stiller til en robotstøvsuger. For at indsamle mere empiri vedrørende de fundne problematikker, blev der udført en analyse af en irobot Roomba 521 s opbygning med tilhørende forsøg. Fælles for disse, samt målgruppe- og konkurrentanalysen, var, at de ikke blev gjort ordentlig færdige, før der blev gået videre til næste punkt i IPU en. Manglende konklusion på resultaterne af de benyttede metoder og analyser påvirkede direkte den efterfølgende fase. Det har betydet, at der er blevet udført en del arbejde med gode intentioner, som ikke er blevet udnyttet til fulde, på grund af projektets mangel på retning. Der kunne med fordel være afholdt et ugentligt statusmøde til at evaluere og samle op på, hvad der præcist skulle med videre til næste fase. Det kunne have skabt retning i projektet. Hoveddelen af designfasen har været præget af skitsering, som fra starten var meget fri for at forhindre at designprocessen skulle blive for indsnævret. På samme måde som i analysefasen og indsigt var der dog mangel på konklusioner, og derfor fandtes aldrig en fælles konsensus om, hvad der var udvundet af en skitseringsfase. Den manglende konsensus gjorde, at der meget langt i projekt ikke blev taget noget valg, vedrørende projektets retning designmæssigt. Yderligere blev designfasen igangsat baglæns, hvor designet blev skabt udefra ind fremfor omvendt. Projektets opstartsfase tog for lang tid, hvilket i sidste ende pressede projektet og selve designprocessen, således det blev kort og intens, hvilket godt kunne være ønsket anderledes. Det ville have været ideelt at være kommet hurtigere over opstartsfasen og dermed have haft mere tid til at gennemarbejde designet ud fra de opstillede krav og ønsker. 20

21 LITTERATUR ILLUSTRATIONER KILDER (Politikken, 2013) Espersen J. M. 2013, Hver fjerde ung støvsuger højst en gang om måneden, Politikken Set d (Larsen P. & Grove M., 2005) Larsen P. & Grove M. 2005, Problemer og teknologi, Systime (Riis V., 2001) Riis V. 2001, Design gennem 200 år, Nordisk Forlag A.S. (Kristensen R. m. fl., 2011) Kristensen R. m. fl. 2011, Design B, Nyt Teknisk Forlag (ciri.org, 2013) Creative Industries Research institute, Auckland University of Technology Set d Kilder til konkurrentanalysen findes i bilag 4 sammen med den fulde analyse. #6.1 Konkurrentanalyse, Roomba oppefra: Set d #6.3 Konkurrentanalyse, Neato oppefra: Set d #6.5 Konkurrentanalyse, Phillips Easystar oppefra: Set d #6.7 Konkurrentanalyse, Samsung Navibot oppefra: Set d #6.9 Konkurrentanalyse, Kärcher oppefra: Set d #8.2 Undersøgelse af Irobot Roomba 521, komponenter: Set d #8.3 Undersøgelse af Irobot Roomba 521, betjeningspanel: Set d Resterende illustrationer er egne illustrationer. 21

22