BIBLIO ANMARKS TEKER DB ÅRSMØDE 2008: BIBLIOTEKERNE MÅ IKKE SANDE TIL

Transkript

1 DANMARKS BIBLIOTEKER Nr DB ÅRSMØDE 2008: BIBLIOTEKERNE MÅ IKKE SANDE TIL Litterære prisvindere: Hanne-Vibeke Holst og Peter Øvig Knudsen Kulturen må ikke blive stedbarn. Interview med Børne- og kulturchefforeningens formand

2 INDHOLD Biblioteket er under forvandling, dets nye og gamle roller blev ivrigt debatteret af Årsmødet i Kolding under overskriften: Biblioteket i videns- og velfærdssamfundet. Sats på åbningstid og opdatering af det fysiske bibliotek, lød DBs formandsopfordring til de mange delegerede. Helt i tråd med det blev BIBLIOTEKSRUMMET, DBs nye bog med inspiration til bygning og indretning lanceret på årsmødet! Et kick-off til den lokale proces og arbejdet for Det NYE bibliotek. Kulturen må ikke blive stedbarn i kommunerne, fastslår Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen i et stort interview med Danmarks Biblioteker om kommunernes aktuelle kulturopgaver og krav til bibliotekerne. Læs også Bibliotekerne og Budget 2008 Tom Ahlberg har set nærmere på de officielle tal, om biblioteksservice til de mange danskere, der har læseproblemer og om meget andet. Forsidefotos: Hanne-Vibeke Holst ved Peter Bech. Peter Øvig Knudsen ved Gert Blume 3 Bibliotekerne skal være mere offensive 4 ÅRSMØDE 2008 I KOLDING 5 Velkomst til Kolding 6 Biblioteket må ikke sande til Fra formand Vagn Ytte Larsens beretning 9 Indlæg fra generalforsamlingsdebatten 12Biblioteket i mulighedernes samfund Uddrag af kulturministerens tale 14 Fredagens seminarer Strategi, værdi og kvalitet Ud-af-huset-biblioteket 15 Biblioteket i velfærdssamfundet Lektiecaféen i Kvaglund 16 Biblioteker, kultur og velfærd Udspil fra Marie-Laure Le Foulon og Chr. Mejdahl Martin Lundsgaard-Leth 17 De flygtige kunder - Henrik Byager Niels Dejgaard 18 Fremtidens bibliotek og formidling Valggruppe B s temamøde Ellen Warrer Bertelsen 20 Det indlysende valg: Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris til Hanne-Vibeke Holst 21 En sikker vinder: Læsernes Bogpris gik til Peter Øvig Knudsen 22 Omrokeringer i Forretningsudvalget 24 Borgerservice & Biblioteker til debat 26 Kulturen må ikke blive stedbarn i kommuner og forvaltninger Interview med Per B. Christensen, Børne- og Kulturchefforeningens formand og direktør for Børne- og Kulturforvaltningen i Næstved Kommune. Hellen Niegaard 30 Pro et contra biblioteker og budgetter 08 Tom Ahlberg, KL, DB, Kent Skov og Inger Skamriis 32To nye rapporter om service til den mio. danskere, der har læseproblemer Helle Mortensen 34 Biblioteksnetværk i Storkøbenhavn samarbejder på tværs om e-ressourcer Gunhild Søndergaard 35 Pris til børnenes kulturprinsesse i Region Midt Birgit Krøijer 36 Den tredje vej: Innovation i netværk om et anderledes nyt biblioteksrum Jytte Bræmer 38 Bibliotekerne på nettet Mogens Vestergaard 38 Biblioteket et samfundsaktiv! Isabella Meyer og Michel Steen-Hansen 40 Biblioteksafgiften og e-materialerne Thor Dekov Buur 41 KortNyt DBC skilt fra Biblioteksmedier Lån musikinstrumenter 42Biblioteksskolen søger stadig ny rektor Publikationsdata se bagsiden

3 LEDER Bibliotekerne skal være mere offensive Vagn Ytte Larsen, formand, Danmarks Biblioteksforening Årsmøde i Kolding Et fantastisk flot årsmøde er afsluttet, og i dette nummer af Danmarks Biblioteker kan man læse om de mange spændende faglige, kulturelle og sociale indslag på mødet i Kolding. Hovedbudskabet i Kolding var, at bibliotekerne skal være mere offensive. Hvis vi skulle have været i tvivl, har de seneste måneders debat sammenholdt med nedskæringerne i folkebibliotekernes budgetter de sidste par år vist, at vi skal meget længere frem på banen. Derfor satte Årsmødet også fokus på nye måder at arbejde på, bedre redskaber til at måle, hvad vi gør, og ikke mindst på markedsføring. Vi diskuterede naturligvis også vinterens store debat om folkebibliotekerne og litteraturen, og jeg lagde op til, at vi her efter Årsmødet vil invitere forfatterforeningerne til dialog. Hverken forfatterne eller bibliotekerne har brug for den grøftegravning, som der har været en tilbøjelighed til i debatten, og derfor ønsker vi at slå bro. På årsmødet lancerede vi også den nye DB-publikation Biblioteksrummet. Inspiration til bygning og indretning. Den blev vel modtaget og købt af rigtigt mange på stedet. Det er med stor tilfredshed, at jeg i Berlingske Tidendes helsides omtale af bogen lørdag den 15. marts ser, at stort set alle Folketingets partier (NY Alliance har ikke udtalt sig) bakker op om den nytænkning omkring biblioteket, som bogen introducerer til inspiration for kommunernes politikere og fagfolk med flere. Der var i Kolding stor opbakning til DB s linie, og der var stor og engageret debatlyst. Det er en fornøjelse at mærke, at Danmarks Biblioteksforenings årsmøde virkelig er den helt centrale begivenhed i Biblioteksdanmark både for de kommunale og de nationale bibliotekspolitikere og for fagfolkene. Jeg vil derfor varmt takke de mange, der hver især har bidraget til at gøre Årsmødet i Kolding til en helt særlig oplevelse: Tak til Kolding Kommune for en flot modtagelse onsdag aften på Koldinghus. Det var en fantastisk oplevelse og en flot ramme om uddelingen af Edv. Pedersen Biblioteksfonds Forfatterpris, som Hanne-Vibeke Holst helt fortjent modtog. Og særlig tak til Kirsten Sparvath, Kolding Bibliotek, for flot planlægning. Også tak til Kolding for de spændende kulturoplevelser. Tak til vores sponsorer og en særlig tak til vores hovedsponsor DBC. Uden jeres mange bidrag ville Årsmødet have været en meget mere beskeden oplevelse. Tak til vores udstillere, der igen i år gav os et imponerende billede af, hvad bibliotekernes leverandører og overbygninger kan præstere. Tak til kulturminister Brian Mikkelsen, der gav os et veloplagt oplæg om, hvor vi er på vej hen. Tak til de mange spændende oplægsholdere. Det var dejligt at få sat ord, billeder og levende og engagerede mennesker på den udvikling, vi ellers kun læser om. Og det var dejligt at få de store linier trukket op, som Marie Laure le Foulon og Christian Mejdahl på hver deres meget forskellige måde gjorde, og som Henrik Byager gjorde på en helt tredje facon. Tak til de rigtig mange, der deltog i debatterne på møderne. I var med til at gøre Årsmødet levende og vedkommende. Tak til Berlingske Tidende, Jens Andersen og Peter Øvig Knudsen uden Læsernes Bogpris ville festaftenen være lidt tom også selvom Jan Gintberg tog os/mig grundigt i skole! Nu glæder vi os til at komme i gang med arbejdet igen med inspirationen fra Årsmødet som en stærk drivkraft. Og husk: Årsmødet i 2009 er i Aalborg fra d marts! Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Formand: Vagn Ytte Larsen (A), udvalgsfmd., Odsherred 1. næstformand: Hanne Pigonska (V), udvalgsmedl., Odsherred 2. næstformand: Lone Knakkergaard, bibliotekschef, Vejle Flemming Knudsen (A), rådmand, Århus Michael Frederiksen (A), udvalgsfmd., Faxe Jørn Rye Rasmussen (F), udvalgsfmd., Silkeborg Lisbet Rosendahl (V), udvalgsfmd, Varde Lene Byrialsen, bibliotekschef, Odense Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Kirsten Sparvath, bibliotekschef, Kolding

4 Årsmødefoto: Gert Blume Årsmøde 2008Kolding

5 Hvad betyder kultur? Velkomst til Kolding - Et kulturfattigt samfund bliver dyrt på sigt og har ingen fremtid, lød det fra borgmester, Per Bødker Andersen, da han bød DBs Årsmøde 2008 og dets 378 deltagere hjerteligt velkommen til byen. Et aktivt kulturliv, mange kongresser og mere end arbejdspladser og tre nye små underleverandører det er for eksempel historien om Scanticon og Koldings Teatersal, der som meget nedslidt i 1980 erne blev nyudviklet gennem Offentligt-Privat samarbejde, en model borgmester Per Bødker Andersen anbefalede i sine indledende betragtninger om, hvorfor og hvordan Kolding investerer i kultur. Samme model valgte man i forbindelse med det nye hovedbibliotek, som åbnede i Den kulturelle del kan ingen kommune være foruden som hjemsted for et af de fem campusser under Syddansk Universitet kommer vi som by ingen vegne uden et godt bibliotek og værtshuse! Modsat tidligere hvor virksomheder og familier var meget optaget af for eksempel priser på jord og lignende, så er kravet helt anderledes i dag. Skal man som kommune i dag tiltrække attraktive skatteydere, så skal både bibliotek og de øvrige fritids- og kulturtilbud være i topklasse. Borgmesteren anbefalede derfor årsmødet at tænke langt mere dristigt og målrettet inddrage biblioteker og kultur i byudviklingen. Feststemning ved slotsreceptionen på Koldinghus Kirsten Sparvath, bibliotekschef i Kolding, præsenterer aftenens program Koldinghusfoto: Peter Bech

6 Biblioteket må ikke sande til! Fra formand Vagn Ytte Larsens mundtlige beretning Hellen Niegaard - Vi har glædet os til årsmødet, at møde jer endnu mere end vi plejer. Lige nu, har det jo vist sig, er der et enormt behov for debat om bibliotekerne, måske større end nogensinde. Der er behov for, at DB, biblioteker og kommuner markerer, at man har synspunkter og holdninger til biblioteket og dets service, sagde formand Vagn Ytte Larsen i sin mundtlige beretning torsdag den 6. marts. - Vi mener selv, at vi er klædt godt på til at tage debatten. Hvorfor? Fordi vi har været rundt i Danmark og talt med jer. Med Tur Danmark besøgene i de 98 kommuner, har vi fået et godt indtryk af, hvad der rører sig og planlægges, og vi har stort set været over alt. Turen har givet mange input og lært os, at der er stor vilje til at udvikle bibliotekerne. Stor vilje til at tænke utraditionelt, baseret på et stort lokalt engagement. Og konstaterede formanden: Vi har også lært, at udviklingstakten er meget forskellig landet over. Hvad skal det bruges til? - Udover at vi har delagtiggjort jer i de store udviklingstræk i vores lille julepamflet og i særomtalen i Danmarks Biblioteker nr. 2, vil vi trække på vores erfaringer i Forretningsudvalgets arbejde det næste årstid ikke mindst i det kommende arbejde med forberedelser til en ny fire-årig strategiplan for DB. Det nuværende FU vil opfordre det FU, der vælges i forbindelse med kommunalvalget, til at tænke en fast landsdækkende besøgstur ind i arbejdet, så DB kommer rundt og mødes med alle kommunernes medlemmer en gang hvert fjerde år, fortalte formanden. Hvad har vi fået med hjem? - En vidensbank bliver en efterspurgt vare, når I gerne vil udvikle lokalt. Man har efterspurgt mere af både elektronisk og traditionel nyhedsformidling, og at DB går endnu mere på banen som talerør for bibliotekerne. Når det gælder vidensbanken skal vi i Danmarks Biblioteksforening måske i endnu højere grad være dem, der formidler viden. Det kræver dog en omstrukturering af sekretariatet, selvom vi ved meget og kan hjælpe med at henvise til meget. - Når det gælder opgaven som talerør, anstrenger vi os meget, og vi deltager i debatten, men vi er også nødt til at være nuancerede. Danmarks Biblioteksforening er jo en konsensus-forening, og det kan godt være, at konsensusen krakelerer indimellem, når debatterne går livligst til. Vi har i FU forskellige opfattelser af tingene, og det har I også. Men uden dialogen, så sker der ikke noget, mente formanden, selvom han erkendte, at DB kunne være lidt skarpere i dialogen med omverdenen. Dog pointerede han: Uden at brænde broer bag os eller medvirke til at grøftegraveri. Medlemmer, økonomi og strategiarbejde Som følge af reformen er vi selvfølgelig blevet mange medlemmer, men til gengæld dækker DBs medlemmer nu over 92% af den danske befolkning. Så DB står rigtigt godt og bedre end før. Det forhold styrker helt klart DBs position, fastslog formanden. Både som talerør udadtil, men også i forhold til den interne økonomi. Den er p.t. rimelig god, bl.a. fordi man stadig har den stødpude, som den tidligere formand m.fl. har sørget for i forbindelse med reformen. Den giver sammen med den øgede dækning, trods nedsættelse af medlemsgebyret på 10%, en bedre økonomi. - Det betyder måske, oplyste Vagn Ytte Larsen, at vi i strategiplanen for de kommende år, kan sætte selektivt ind nogle steder med økonomisk stærkere midler. Vi overvejer det i alle tilfælde, når vi nu skal i gang i slutningen af i år og I må gerne overveje det med: Kom med alle jeres gode forslag. Vi har bedt regionsforeningerne om at komme med oplæg til strategiplanarbejdet og håber, de gør det. Desuden følger vi op på turen med en brugerundersøgelse i år. Også den skal indgå i strategiudviklingen. Internationalt Danmarks Biblioteksforening lægger stor vægt på det internationale arbejde. Det drejer sig om to ting: Vi skal lære af udenlandske erfaringer og vi skal bidrage og fortælle, hvad vi kan her i landet. - Vi går ofte i vores egen selvforståelse rundt og tror, at vi har verdens bedste biblioteksvæsen, og det har vi måske også på nogle områder. Men det er vigtigt, at vi også har kræfter til at fortælle, at vi kan noget i IFLA (International Federation of Library Associations and Institutions) og dens 32 komitéer og andre steder gennem danske biblioteksfolks bidrag til arbejdet. På årets IFLA konference i Durban oplevede vi, at biblioteket har en demokratisk meget stor rolle at spille. Biblioteket er et fristed, et sted hvor der er lys, hvor man søger viden. At IFLA kom til Sydafrika havde helt klart en stor betydning for den lokale biblioteksudvikling. Kulturministeren stillede sig på talerstolen og fortalte, 6

7 at der er 800 ekstra mio. til biblioteker over fire år! Det betyder, at vi må acceptere og bakke op om, at nogen rejser ud i verden og holder oplæg og bidrager på forskellig måde. Desuden gør DB det, at man yder støtte til afrikanske søsterorganisationers deltagelse i IFLA-kongresser o.l. Har I mulighed, så kom selv med! Bibliotekernes økonomi Danmarks Biblioteksforening er ked af den økonomiske udvikling i landets kommuner, hvor DBs tendensundersøgelser de sidste to år har peget på en reduktion af niveauet med omkring 8% i alt. Hvorfor skæres der på bibliotekerne, spurgte formanden? Antagelig bl.a. fordi biblioteksbudgettet er blandt de største på kulturområdet og samtidig for at høste effektiviseringsgevinster i forbindelse med reformen. - Pas på med at tage en effektiviseringsgevinst på forskud. Det kan bremse en god udvikling, formanede formanden, der dog fremhævede, at biblioteksfolk ikke piver. Han opfordrede politikerne til at tage hjem og se på, om den udvikling er holdbar. Det mente han ikke, hvis biblioteket skal leve op til både nye og gammelkendte opgaver. Biblioteksfolkene opfordrede han til at være mindre beskedne: - Jeg hører jer spørge: Kan vi være bekendt at træde offentligt frem og sige til og fra. Ja, I kan. Det er hamrende nødvendigt, at I gør det: Påtag jer opgaven og ansvaret lad vær med at stille jer sidst i køen. Aktuelle opgaveområder Her nævnte formanden et længere katalog af indsatser. Lokalt skal der bl.a. arbejdes med: At få placeret de nye ydelser, de digitale services, mere markant i brugernes bevidsthed; de kender dem ikke godt nok i alle tilfælde. Omgangsformen skal styrkes: Mød bibliotekets brugere ved indgangen, tænk i individuel og imødekommende service. Der skal laves lokale bibliotekspolitikker, som sikrer rammerne for biblioteket. Nationalt skal bibliotekerne på dagsordenen og deres opgaver og betydning i samfundsudviklingen synliggøres og præciseres. - Vi har jo ifølge kulturministeren en biblioteksstrategi, sagde Vagn Ytte Larsen. Men der er den knast ved den, at den ikke er politisk vedtaget. Nok af Styrelsen for Bibliotek og Medier og ministeren i samspil men ellers ikke, og derfor har den ingen politisk forankring og gennemslagskraft. Formanden så faktisk gerne, at Kulturministeriet i samarbejde med andre relevante ministerier lagde sig i selen for at få en national (videns)strategi for videnssamfundet, som også omfattede bibliotekerne og den rolle, de skal spille. Partnerskaber så formanden som afgørende for bibliotekets fremtidige udviklingsmuligheder og opfordrede til samarbejde omkring Borgerservice, skoler og folkeoplysning. For eksempel i form af ud-af-huset biblioteker som børnehavebiblioteker. Gerne med erhvervslivet og gerne, som i Kolding Kommune, gennem aftaler om offentligt-privat samarbejde. Gennemslagskraft Forbedret dokumentation er et andet aktuelt spørgsmål, og DB har taget initiativ til ny lokal kvalitetsmåling udviklet af Biblioteksskolens Niels Ole Pors, den skal nu testes. Men vi vil også anmode om, at den nationale

8 statistik bliver udvidet og tager andre dele med ind i den obligatoriske årsstatistik. Vi skal have dokumenteret alle digitale services i lighed med de andre materialer og brugen af dem i lighed med andre udlån, så vi kan se det kolossale arbejde, der ligger her. Og så er der markedsføring. - Hvis 80% af befolkningen kommer på biblioteket men alligevel ikke kender alle bibliotekets nye muligheder, så er der noget galt. Markedsføring er afgørende for at sikre bibliotekerne og især deres nye ydelser synlighed og gennemslagskraft i befolkningen og offentlighedens bevidsthed, tordnede formanden. Vi skal inddrage brugerne og ikke-brugerne meget mere. Hvordan ved jeg ikke, jeg tror ikke på brugerråd, men uden brugerfokus kan vi lave al den markedsføring, vi vil, uden at det ændrer noget som helst. Danmarks Biblioteksforening støtter styrelsens initiativ og indsats på området. Vi opfordrer kommunerne til at tage imod det, så folkebibliotekerne og kommunerne spiller sammen med det oplæg, der er på vej fra centralt hold. Det er hamrende nødvendigt med en indsats på dette felt! Biblioteksdebatten og fremtidens bibliotek Formandsberetningen berørte naturligvis også, de sidste måneders avisskriverier mv. Han havde erkendt, at hans bemærkning om en revision af biblioteksloven alligevel ikke var nødvendig i den aktuelle sammenhæng. Loven giver gode muligheder for udvikling, men tilføjede: Spørgsmålet er, om den understøtter de svage godt nok? - Den aktuelle debat har jo drejet sig om, hvordan forfatterne og forlæggerne ser på bibliotekerne og deres udvikling, men den har, som jeg ser det, også drejet sig om, at offentligheden ikke helt ved, hvad der foregår på bibliotekerne. Nogen tror, at bøgerne forsvinder helt, fordi nogle biblioteker eksperimenterer med nye måder at præsentere de digitale medier mm. på. Men jeg kan love jer, smilede formanden på baggrund af Tur DK besøgene: Bogen er ikke forsvundet!! Der formidles bøger og litteratur på de danske biblioteker i stor, stor stil. - Men bibliotekerne må ikke sande til, fastslog han. Bibliotekerne skal naturligvis forandre deres service i takt med ny samfundsudvikling, nye medier og nye krav. Konkret vil DB efter årsmødet invitere de to forfatterforeninger til møde om hinandens synspunkter med henblik på en frugtbar dialog. I alle tilfælde ønsker DB ikke at grave grøfter mellem parterne, der begge bør styrke bibliotekernes arbejde. Det nye bibliotek og dets åbningstider Biblioteket og dets rum er under forvandling. Bibliotekerne har fået nye opgaver, og de gamle skal formidles bedre, så bibliotekerne skal ikke se ud, som de altid har gjort brugerne vil gerne komme der, men det kræver ny indretning. Danmarks Biblioteksforening har, som en del af vidensbank-arbejdet fået lavet en bog om det nye bibliotek. Den er redigeret af Hellen Niegaard fra DB, Jens Lauridsen fra Tårnby og Knud Schulz fra Århus og har bidrag fra ind- og udland. Med Biblioteksrummet - Inspiration til bygning og indretning ønsker DB at inspirere og anspore til nytænkning om biblioteksindretning og -byggeri, biblioteksbyggeri af kvalitet og med kreativt mod og vilje til at gå nye veje. Etablering af bygninger, som i deres udformning positionerer bibliotekerne i byrummet og som et stærkt aktiv i udviklingen af det 21. århundredes demokratiske videns- og velfærdssamfund. Biblioteket skal naturligvis også holde åbent, når folk har fri. Formanden holdt fast i sidste års opfordring men understregede, at man ikke alle vegne i kommunen skal have ens åbningstider. Man kan udmærket differentiere på forskellig vis. - Nu ved jeg godt, man siger, jamen vi har prøvet søndagsåbent og folk kommer ikke. Jamen, ting tager tid byd på en kop kaffe og en ostemad gør det til noget særligt, så skal folk nok komme, var formanden overbevist om. Han fremhævede to eksempler på flotte åbningstider: Struer, der holder åbent 10 timer om dagen og lørdag-søndag. Silkeborgs filial i Gjern, som brugerne selv kan benytte via et lille chipkort, så de selv kan gå og komme og hjemlåne, hvad de har brug for. Mobil service betyder mulighed for biblioteksservice til en langt bredere skare, uafhængigt af sted og åbningstider og er et af de relevante bud på ny decentral service. Derfor havde Danmarks Biblioteksforening sammen med Biblioteksskolen og DBC lavet en kursusdag: Biblioteket i hånden i januar på Biblioteksskolen. Tilmeldingen var overstrømmende og derfor gentager vi dagen i Vejle den 26. maj. Biblioteker & velfærd Biblioteker er også velfærd, og de skal derfor tænkes aktivt med ind i velfærdsinitiativer. DBs store kulturkonference 2008 den 16. september i Remisen i Brande havde netop fokus på, hvad kultur betyder for livskvaliteten. - Velfærd handler også om denne morgens indlæg om service til læsesvage borgere som ordblinde, om integration og lektiecaféer, som den i Kvaglund, og om biblioteksudvikling, der kan tiltrække og understøtte børn, og dermed deres læsefærdighed og informationskompetencer. Det er fremragende, fandt Vagn Ytte Larsen: At bibliotekerne på den måde tager en del af deres gamle rolle op som et folkeoplysningens og et demokratiets sted. Og det er i tråd med DBs anbefalinger. Det gælder også biblioteket som en stadigt voksende formidler af aktuel samfundsdebat f.eks. med forfatterforedrag om den kommende store miljøkonference. Biblioteket må ikke ses isoleret fra den øvrige samfundsudvikling! 8

9 GENERALFORSAMLINGSDEBATTEN 2008 Uddrag ved Hellen Niegaard Spørg ikke, hvad DB kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for bibliotekerne! Med Centralbiblioteksreformen blev det tydeligt: For styrelsen er Esbjerg et perifert område: Vi er i dag centralbibliotek, men det slutter nu, sagde Knud Jager Andersen, kulturudvalgsformand i Esbjerg med beklagelse og fortsatte: Samme dag kunne vi så læse, at formanden for vores forening, DB, Vagn Ytte Larsen, var særdeles tilfreds med reformen. Utroligt hvad vi får for vores store medlemsgebyr!. Under spørgsmålene til kulturministeren hørte vi i dag en bibliotekarstuderende udtrykke stor bekymring for sin uddannelse. Også ude i kommunerne deler vi den bekymring, og DB må som forening være stærkt optaget af udviklingen omkring Biblioteksskolen og dens uddannelser. Hvordan har DB været med til at sikre, at vi fortsat har de nødvendige kompetencer?, spurgte bibliotekschef i Fredericia Helle Wiese blandt andet. tekerne på forsiderne, og understregede politikernes ansvar for, at bibliotekerne udvikler sig i takt med samfundet. Interessant at se, at medierne i hovedstaden først nu opdager den udvikling!. Det er vigtigt i den sammenhæng at fastholde, at det er indholdet i bibliotekets materialer osv., som er vigtigt ikke den udformning, det er pakket ind i. Og så er vores nye børnebibliotek i øvrigt ikke bogløst, som man kan læse om i DBs nye bog om biblioteksrummet. I Bibliotekarforbundet kunne vi godt tænke os, at I kommunalpolitikere også går ud og fortæller omverdenen, hvad I synes, sagde Nanna Berg, konsulent i Bibliotekarforbundet, der også tog tråden op fra avisdebatten og pointerede, at det er indholdet der tæller. Hun ville gerne have lokalpolitikerne mere på banen. Fantastisk at lytte til din beretning og høre dit store engagement, Vagn, sagde Jens Ingolf Nørgaard, formand for Kommunernes Skolebiblioteksforening. Han så frem til samarbejdet omkring udmøntningen af Fremtidens biblioteksbetjening af børn og kom også ind på et forslag fra sidste års generalforsamling om at lægge de to organisationer sammen, men understregede han: Der er fortsat behov for to selvstændige organisationer, der skal være nogen til at åbne de lukkede døre i de to sektorer (folke- og skolebibliotekssektorerne, red.). For eksempel kan jeg fortælle, at undervisningsminister Bertel Haarder nu vil etablere et lignende udvalg for fremtidens skolebiblioteker, sagde han og sluttede med at takke for det fantastiske samarbejde. Tak for den udmærkede beretning jeg er også glad for den udleverede pixi-udgave, som vi kunne debattere ud fra i parti-gruppemøderne, sagde Lisbet Rosendahl, formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Varde. Tur Danmark har været en stor succes og givet inspiration til begge parter! I beretningen omtalte du medlemssituationen og økonomien og det forhold, at DB aldrig har været stærkere end lige nu. Det kan let ændre sig, og det bliver en udfordring de næste 1 1/2 år af valgperioden: DB skal fortsat ud og markere sig. Gerne, fandt Lisbet Rosendahl, ved at DB i endnu højere grad formidler viden om biblioteksforhold hjemme men også fra udlandet. Hun var stolt over DBs engagement i IFLA-arbejdet men efterlyste tilbagemeldinger om det ude i kommunerne. Jeg er overrasket over de seneste måneders debat om bibliotekets fremtid, sagde formand for region Nordjyllands Biblioteksforening og rådmand i Aalborg, Henrik Thomsen. Han var stolt over de modige forsøg med nyudvikling af biblioteksrummet, som har bragt Aalborg Biblio- Flemming Knudsen, formand for region Midtjyllands Biblioteksforening og rådmand i Århus Kommune, fandt, der var gået regionalpolitik i CBdebatten. Vi fik heller ikke lov til at fortsætte som Centralbibliotek, men lad os ikke hælde vand ud af ørerne men i stedet se på, hvor vi kan komme ind og bidrage til de andre centrale opgaver, der skal udbydes ifølge reformen. Han kom derefter ind på problematikken med faldende gebyrindtægter og paradokset omkring bibliotekernes hjemkaldelsesstrategier og det forhold, at bibliotekerne i medierne har været beskyldt for at spekulere i biblioteksgebyrer ved for sent afleverede lån. Knudsen fandt det tankevækkende, at de høje gebyrer/bøder er en følge af en aftale lavet ved vedtagelsen af den nye lov fra 2000 mellem staten og Kommunernes Landsforening, KL. Aftalen presser kommunerne til at hente penge til driften af bibliotekerne bl.a. gennem øgede gebyrer. Flemming Knudsen så gerne, at der bliver ændret på gebyrerne, og har kontaktet kulturminister og KL for en ny aftale mellem regeringen og KL. Peder Ellegaard Larsen, formand for region Hovedstadens Biblioteksforening og medlem af Albertslund Byråd, takkede for den inspirerende beretningsgennemgang og kommenterede CB-reformen. Han så meget gerne, at man i de enkelte regioner forsøger sig med dialog mellem de nye centralbiblioteker og det regionale politiske niveau omkring cb-opgaverne og cb-midlerne. I region Hovedstaden har man aftalt et møde med Gentofte Centralbibliotek. Bogen skal ikke fylde det hele. Det er indholdet/budskabet, der betyder noget. Og det ændrer sig hele tiden og kan være noget helt tredje i morgen. Vigtigt at DB følger med i udviklingen, fastslog Hanne Pigonska, medlem af Odsherred Byråd og ny 1. næstformand i foreningen. Hun var ÅRSMØDE 2008 Danmarks Biblioteker nr. 3 9

10 glad for, at DBs formand har et noget mere nuanceret syn på et bibliotek, end nogle aviser har givet udtryk for i den aktuelle debat. Hun kom også ind på CB-reformen og fandt det naturligt, at det gør ondt på de kommuner, der mister deres CB-status. Men når der sker en centralisering i samfundsstrukturen, er det klart, at også biblioteksstrukturen må følge med. Det bliver spændende at se, hvordan de seks udpegede centralbiblioteker formår at udfylde opgaven fremover. Ønsker man ikke, at bibliotekerne tænker i at tjene penge via gebyrindtægterne, sagde hun også, er det jo et spørgsmål om at give bibliotekerne andre, bedre budgetter. Endelig slog hun et slag for ændret praksis omkring bl.a. ordblindes benyttelse af Danmarks Blindebibliotek (DBB): I lighed med sidste år, vil jeg gerne gøre opmærksom på dette forhold: Det kan ikke være meningen, at man skal diagnosticeres til DBB; mange som kunne have god brug for adgang til DBBs ressourcer forhindres af dette forhold i at skaffe sig relevant viden og læsning. Mange ønsker jo ikke at blive stemplet lokalt som svage læsere!. Jeg har læst i beretningen, at DB er stærkere end nogensinde, og i den sammenhæng er det vigtigt at holde sig for øje, at grundlaget er de lokale politikere og kontakten med dem, sagde Børge Søndergård, udviklingschef, Hjørring Bibliotekerne og bl.a. tidligere 2. næstformand i DB. Han måtte på baggrund af bl.a. opgørelsen i internettidsskriftet Søndag Aftens februar-opgørelse over kulturbudgetterne i 2008 konstatere det uhensigtsmæssige i, at: De ca. 180 mio. kroner, man fik tilført sektoren i øget bloktilskud i forbindelse med den nye lov om biblioteksvirksomhed fra 2000, nu er overhalet af et besparelsesniveau på ca. 200 mio. kroner. At de penge, bibliotekerne nu mister, går til finansiering af de nye storkommuners øgede aktiviteter på kulturen, fandt han også klart uholdbart. Han opfordrede derfor de tilstedeværende politikere til at styrke bibliotekerne med et omskrevet amerikansk citat: Spørg ikke hvad Danmarks Biblioteksforening kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for det, Danmarks Biblioteksforening kæmper for: bibliotekernes sag! Replikker og svar ved formand Vagn Ytte Larsen - Til Esbjergs kommentar om CB-udmeldingen vil jeg gerne understrege, at DB ikke i forbindelse med CB-reformen udtrykte glæde over, at Esbjerg ikke var blevet udpeget. DB forholder sig altid generelt og aldrig lokalt til spørgsmål. Det, jeg udtrykte stor tilfredshed med, var antallet af centralbiblioteker, som netop lå inden for de 5-7, som DBs Forretningsudvalg m.fl. havde peget på og med oplægget i forhold til bl.a. en ny indsats omkring netbibliotekerne. Derudover udtrykte jeg i øvrigt, som jeg også nævnte i beretningen, skuffelse over, at der ikke var tale om den efterlyste opskrivning og prisregulering af cb-midlerne. - Rekrutteringsproblematikken tager vi skam meget alvorligt. Skolen skal måske ikke, som kulturministeren var inde på, fusionere med andre, men det er en god idé at kigge andre over skulderen. Det kunne for eksempel være Copenhagen Business Schools og dens måde at opdatere sig på. Skolen kunne også overveje et navneskift?, sagde formanden til Helle Wieses bekymring omkring Biblioteksskolen. På spørgsmålet om, hvad Danmarks Biblioteksforening har gjort her, lød svaret: Meget. DBs direktør har bl.a. siddet i udvalget for ansættelse af ny rektor og i skolens nye Advisory Board, og DB har repræsentanter i skolens overordnede råd og er således godt repræsenteret i forhold til at stille krav til den nødvendige udvikling i uddannelsen. DB har i øvrigt også i forbindelse med budgetproblemerne og skolens eget bibliotek, som man har kunnet læse i Danmarks Biblioteker, taget klart afstand fra udviklingen og har sammen med andre organisationer bedt om møde med Kulturministeriet. - Formanden takkede Jens Ingolf Nørgaard for samarbejdet, og også han så frem til samarbejdsprojektet i forbindelse med Fremtidens biblioteksbetjening af børn. - Velkommen til DBs Forretningsudvalg lød det til Lisbet Rosendahl, som i rokaden omkring den ny næstformand bliver medlem af FU. Det vil være umuligt at formidle det meget mere, sagde formanden til Lisbeth Rosendahls forslag om øget formidling af bl.a. det udenlandske biblioteksarbejde og IFLA: Der formidles allerede rigtig meget i dag nemlig via Danmarks Biblioteker, og selvfølgelig må vi kommer rundt omkring til møder. - Jeg er enig med Henrik Thomsen i, at det har været en god debat om bibliotekets udvikling. Men også enig i, at vi skal holde op med at bruge 10

11 Foto øverst fra venstre: Knud Jager Andersen, Esbjerg Byråd. Helle Wiese, bibliotekschef Fredericia. Jens Ingolf Nørregaard Nielsen, fmd. Kommunernes Skolebiblioteksforening. Lisbet Rosendahl, Varde Byråd. Henrik Thomsen, Fmd. for Biblioteksforeningen Region Nordjylland og rådmand i Aalborg. Nanna Berg, Bibliotekarforbundet. Flemming Knudsen, Fmd. Biblioteks- og Kulturforeningen i Region Midtjylland og rådmand i Århus. Peder Ellegaard Larsen, fmd. Biblioteksforeningen i Region Hovedstaden og medlem af Albertslund byråd. Hanne Pigonska, medlem af Odsherred Byråd og nyvalgt næstfmd. I DB. Børge Søndergård, udviklingschef Hjørring Bibliotekerne. Kaj Dam Rasmussen, Varde Byråd. udtrykket: Det bogløse bibliotek, det forvirrer. Bogen og alle de andre medier og kanaler findes jo i bibliotekerne. Det, som er vigtigt og som vi skal gøre noget ved er: At fortælle alt hvad biblioteket kan. Det ved folk ikke i dag heller ikke dem, der kommer der meget. Også helt enig med Nanna Berg: Bibliotekspolitikere bland jer i debatten vigtigt med de lokale bidrag! Biblioteksudviklingen er jo politikernes ansvar, og de må gerne komme på banen. - Til spørgsmålet om gebyrerne og bibliotekets indtjening: Vi skal holde fast i, at biblioteket er et serviceorgan og ikke et betalingsorgan. Mit forslag har indtil nu været og det står jeg vist ret alene med: Lad andre forvaltninger opkræve gebyrerne og så sørg for kompensering via budgetterne til biblioteket. Lad os se nærmere på det i Forretningsudvalget. - Børge, jeg mener, du har fuldkommen ret i det med de 200 mio. kroner, men det er stadig kommunerne, der finansierer bibliotekerne med 2,5 mia. kroner årligt. Men helt enig: Nu må det stoppe, bibliotekerne skal ikke holde for i kommunernes øvrige kulturudvikling der må omprioriteres. Også enig i din flotte formulering og opfordring til politikerne om at arbejde for og sammen med DB men vil gerne tilføje, at DB selvfølgelig også skal tænke i at gøre noget nyt for medlemmerne --- Jeg mener ikke, vi kan stemme om en ny næstformand her, sagde Kaj Dam Rasmussen, Varde Byråd, afslutningsvist. Han var overrasket over ikke at have kunnet se i dagsordenen, at DB skulle skifte 1. næstformand i forbindelse med Per Bisgaards nedtoning af lokale kulturopgaver til fordel for sit nye medlemskab af Folketinget. - Vi kan ikke skrive staten ind i vores vedtægter, sagde han til Peder Ellegaards tanke om at tænke regionerne ind i de nye centralbibliotekers opgaveløsning og anvendelse af cb-midler, men vi kan opfordre til at følge jeres eksempel med dialog i regionerne. - Jeg er helt enig i Hanne Pigonskas syn på biblioteket: Det er indholdet og formidlingen af det, det drejer sig om. Mht. de skønlitterære forfatteres bekymringer, indbyder vi som sagt til møder, og det er mit håb, at man så fra den side vil byde ind på udviklingen i formidlingssammenhængen. Hertil svarede Vagn Ytte Larsen: Hvis der ikke er for mange indsigelser, vælger vi at gøre det på denne måde. Og det blev, under dagsordenens punkt 4, Indkomne forslag, godkendt af forsamlingen, der tilsluttede sig dirigent John Bech Hansens vurdering af, at man kunne gennemføre næstformandsskiftet, der pga. en procedurefejl ikke var blevet annonceret ud. Det synes omsonst og for dyrt at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling på et punkt, hvis resultat er givet, som Bech Hansen sagde. ÅRSMØDE 2008 Danmarks Biblioteker nr. 3 11

12 UDDRAG AF KULTURMINISTERENS TALE Biblioteket i mulighedernes samfund Hellen Niegaard Bogen er og forbliver det vigtigste medium i bibliotekerne. Det er bibliotekernes opgave at sikre, at alle borgere har adgang til bøger ikke mindst at børn præsenteres for bogens og fortællingens fantastiske univers, lød det fra kulturminister, Brian Mikkelsen, som dog også fastslog, at bogen ikke kan stå alene Kulturministeren var godt tilfreds med de seneste par måneders såkaldte biblioteksfejde og debatten om det næsten bogløse bibliotek over for de støvede værker og var glad for, at ingen af kombattanterne er blevet slået ud i kampens hede. Han konstaterede tilfreds: - Det er også bogen, der bruges flest penge på i materialeindkøbet. Og det er bogen, der er det mest efterspurgte medie til hjemlån. Som vores allervæsentligste kulturbærende medium skal bogen i centrum! Et forhold som ganske vist ikke fremgår tydeligt af Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000, der i takt med samfundsudviklingen faktisk ligestiller medier mv., men som ministeren tilsyneladende ikke vil tøve med at ændre: - Det er rigtigt, jeg har sagt, at jeg er parat til at ændre loven, hvis bogen presses fra sin position som det vigtigste medie. Men det er heldigvis ikke tilfældet, og lad det heller ikke komme dertil! På et spørgsmål fra Sabrine Mønsted, Bibliotekspressen, ville han dog ikke røbe hvornår nok er nok. Mulighedernes samfund - Opgaven, der ligger foran os, er at skabe biblioteker, der er tidssvarende, som understøtter den kulturelle og samfundspolitiske agenda, og som forvalter den danske kulturarv på en offensiv måde. På den måde kan bibliotekerne bidrage til at skabe den sammenhængskraft, som vi mere end nogen sinde kan se, er nødvendig for at sikre et stabilt velfærdssamfund også i fremtiden, lød det til årsmødets deltagere fra kulturminister Brian Mikkelsen. Vi skal holde Danmark på sporet. Både Kommunal- og globaliseringsreform, som skal styrke uddannelse og forskning og livslang læring på alle niveauer, og velfærdsreformen, der skal sikre en holdbar økonomi, er båret af det sigte, sagde kulturministeren i sin tale om Mulighedernes samfund, det nye regeringsgrundlag. Betingelsen for fortsat udvikling i velfærden er, at gøre Danmark til et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund. Den innovation, der skal fremmes, har det kreative, nytænkende og åbne samfund som forudsætning og ifølge ministeren, er biblioteket som den institution der måske tydeligst udtrykker den innovative ånd med den lige adgang til viden, oplevelse og dannelse et vigtigt element. Undgå forstening - Målet er et kvalitetsløft ved i højere grad at styre efter brugernes behov, så vi undgår institutionel forstening, fastslog Brian Mikkelsen. Kvalitetsreformen sigter ganske vist mod sygehuse, skoler, daginstitutioner, men, sagde kulturministeren, tænkningen er også helt relevant for biblioteker og andre offentlige institutioner. Selvom bibliotekerne er langt fremme og i undersøgelser slår både hjemmehjælp og daginstitutioner, og sygehuse med flere længder, når det drejer sig om brugertilfredshed med velfærdsydelser, kan der stadig gøres en ekstra indsats, og ministeren pegede på veje dertil som bl.a. større frihed til lokale løsninger, nye arbejdsformer med plads til afbureaukratisering og nytænkning og for eksempel undersøgelser om brugertilfredshed. Kommunalreformen og filiallukningerne - Jeg følger udviklingen i folkebibliotekerne op-

13 mærksomt, bl.a. har vi haft to samråd om filial- bruger biblioteket mindre hyppigt end tidligere med 48 mio. kroner til medborgercentre i bolig- lukninger. Kommunalreformen er anledning og at 18% slet ikke kommer der. Et problem områder og bogstartprogrammer; begge dele men ikke årsag til lukningerne, mente Brian fordi læsning herunder lystlæsning er nøg- koordineres af Styrelsen for Bibliotek og Medier Mikkelsen på baggrund af foreløbige udmeldin- len til både den enkeltes og samfundets men tænkes igangsat i kommunalt regi. ger fra Styrelsens arbejde med en redegørelse velfærd. Derfor iværksatte ministeren arbejdet om bibliotekerne efter reformen. Lukningerne skyldes en kombination af økonomiske, demo- med udvalgsarbejdet om Fremtidens biblioteksbetjening af børn. (Læs om udvalgets rap- Fra spørgsmålene til ministeren: Isabella Meyer, kulturudvalgsformand i Hørs- grafiske og mediebetingede faktorer. Lukninger port i Danmarks Biblioteker nr. 1). holm spurgte, om ikke det var helt relevant at i sig selv så han ikke som et problem, for så Ministeren var ikke enig i alle udvalgets anbe- bruge nettilbud og computerspil o.l. til at træk- vidt de økonomiske midler blev anvendt til på falinger men fremhævede bl.a. forslaget om et ke de sidste 18% af børn og unge ind i bibliote- anden måde at sikre service til tyndt befolkede tættere samarbejde mellem folkebibliotek og ket og give dem kendskab til dets mange mu- områder. skolebibliotek. Han fortalte også, at Læselyst - ligheder, når nu man ved at børn fra hjem med - Jeg er glad for, at en række kommuner di- projektet kan fortsætte som tre-årigt program reol og klaver klarer sig godt i samfundssam- skuterer biblioteksstrukturen for at sikre den med støtte til oprettelse af børnehavebibliote- menhæng? Brian Mikkelsen svarede ikke di- bedste udnyttelse af bevillingerne. Jeg har be- ker, årlige læsekonkurrencer mv. rekte men kunne oplyse, at det med klaver ikke mærket, at både Danmarks Biblioteksforening - Børn er også på nettet. Derfor skal biblioteket betød, at børn foretrak bøger frem for netsøg- og Styrelsen for Bibliotek og Medier anbefaler, selvfølgelig også være på nettet. Og derfor må ning det vidste han hjemmefra. at der udarbejdes lokale biblioteksplaner. Det læsefærdighed gå hånd i hånd med andre me- kan jeg kun tilslutte mig, sagde kulturministe- diekompetencer. Af samme grund opererer Nadia Lindgren Høeg, en af de tre studerende ren, der så opgaven med at skabe en biblio- rapporten med et dannelsesbegreb for børn, fra Danmarks Biblioteksskole i København, teksstruktur, der både er tidssvarende og dæk- der matcher videnssamfundet. Men sagde mi- spurgte til ministerens planer om en eventuel kende, som den helt store udfordring lige nu. nisteren med et grin: fusionering af Biblioteksskolen med en anden Han så med velvilje på forsøg med alternative - Det ændrer ikke ved, at bogen er og skal uddannelsesinstitution. Her var ministeren helt filialforsøg og på bogbusser, som en genial være det vigtigste medie på biblioteket, men klar i mælet og svarede blankt: Nej: Jeg tæn- løsning for kvalitetsservice nær borgeren, og den står altså ikke alene! ker ikke på at fusionere skolen ud af kulturmi- havde i øvrigt opfordret Styrelsen for Bibliotek Brian Mikkelsen introducerede også regerin- nisteriet. og Medier til at arbejde med strukturforandrin- gens nye satspuljeprogram Lige muligheder ger som nyt indsatsområde. Biblioteksbrug og service til fremtidens børn - Folks brug af bibliotekerne ændrer sig i disse år. Der søges nu mere information på nettet, der tidligere blev hentet i bøger. Og det fysiske bibliotek benyttes til en bredere vifte af aktiviteter end til at låne bøger. Ministeren fremhævede de stabile og høje tal for biblioteksbenyttelsen og det forhold, at danskerne bruger deres bibliotek: To tredjedele af voksne danskere kan karakteriseres som biblioteksbrugere. Kun én ud af fem børn bruger ikke børnebiblioteket. Men derfor er alt ikke godt, problemet er, at de Isabella Meyer Nadia Lindgren Høeg ÅRSMØDE

14 FREDAGENS SEMINARER - SE PP-PRÆSENTATIONER PÅ Lone Knakkergaard Lene Byrialsen Strategi, værdi og kvalitet med Per Bisgaard, aftrædende 1. næstformand, som ordstyrer Ud af huset biblioteket med rådmand Flemming Knudsen som ordstyrer Bente Bjørnholt, forsker ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitetscenter, indledte seminaret med en introduktion til Kvalitetsreformen, tendenser og forventninger i forbindelse med kvalitetsmålinger. Politisk er kvalitet højaktuelt. Det går bl.a. på med brugeren i centrum at sikre mere kvalitet for samme penge og måske færre penge? Men på det seneste er også ønsket om at fastholde offentligt ansatte gennem bedre arbejdsvilkår kommet på bordet og med fokus på frihed i opgaveløsningen men med dokumentation af resultater. Brugerne selv ønsker bedre service. Spørgsmålet er så, om det sker gennem kvalitets- og resultatmålinger? De opleves ofte, som noget man skal igennem, hvorefter der ingen seriøs opfølgning sker. Forudsætningen for reel effekt, pointerede BB, er klare mål og succeskriterier og tydeliggørelse af indsatsen: Hvad er vigtigt, og hvornår skal der gribes ind? Samt klarhed over, hvad der skal gøres. Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen og Børne- og kulturdirektør, gjorde rede for Kvalitetsreformen i forhold til det kommunale område. Først gennemgik han systemkomplekset Kommunalreformen, Kvalitetsreformen, Trepartsaftalen kompetenceudvikling og ledelse samt Økonomiaftalen - ressourcestyring. Han ridsede derefter særligt de niveauer for kvalitetsprojekter op, som vedrører kultur- og biblioteksområdet: Nationale kvalitetskoncepter på biblioteksområdet, kommunernes egne kvalitetsprojekter og kulturinstitutionernes egne kvalitetsprojekter. Man skal passe på ikke at drukne i måling og dokumentation det nytter ikke med for stor detaljefokusering og -rigdom. Det ender med, at kvalitetsarbejdet tager al kvaliteten ud af det egentlige arbejde. Han introducerede også Børne- og Kulturchefforeningens nye strategioplæg Nye tider, ny kultur- og fritidspolitik; læs meget mere om det i dette nummers interview med Per B. Christensen. Lone Knakkergaard, DBs 2. næstformand og bibliotekschef i Vejle, introducerede to-bindsværket Strategi, værdi og kvalitet lavet af professor Niels Ole Pors, Danmarks Biblioteksskole og initieret af Danmarks Biblioteksforening. Set i sammenhæng med Kvalitetsreformen er tiden nu ved at være moden til at supplere de kendte årlige statistikoplysninger med mere kvalitative mål, der kan sammenlignes på nationalt plan. DB gennemfører sammen med Børne- og Kulturchefforeningen og Bibliotekslederforeningen et pilotprojekt med 10 biblioteker, der i 2008 skal afprøve den nye kvalitetsmålingsmetode som beskrevet i Strategi, værdi og kvalitet bind 2: Værktøjer og indikatorer. Afprøvningen sker med henblik på en senere udvikling af et on-line værktøj til formålet. Projektet skal ses som et led i Kvalitetsreformen. Kirsten Grubbe Jensen Lene Byrialsen, bibliotekschef i Odense fortalte om Experimentarium i Vollsmose, et projektsamarbejde mellem Odense Centralbibliotek og Danmarks Biblioteksskole. I bydelen laves et kulturhus med bibliotek, jobcenter, læringscenter og fritidsbutik herunder en sprogcafé og et kursus i indfødsretsprøven. Lene Byrialsen beskrev projektet som en emmenthalerost. Der er nogle faste tilbud og en hel masse huller, som man selv kan forme og udfylde. Bibliotekschef Helle Wiese indviede forsamlingen i Fredericias Idébutikker, udsprunget af Londons Idea Stores. Idébutikken tilbyder frie lokaler, som alle kan låne og bruge som præsentationssted og kunstnerudstillinger. Det kan også være et borgerservicetilbud, uddannelsesog dannelsessted med lektieværksted, ro til fordybelse. Fredericia har to idébutikker en i relation til Taulovfilialen og en i Fredericia Idrætscenter. Michel Steen-Hansen, Slagelse, gav idéer til forskellige måder, hvorpå bibliotekerne kan komme ud af huset og til, hvordan bibliotekerne skal agere i konkurrencesituationen om borgernes opmærksomhed. Bl.a. foreslog han biblioteker på togstationer og i transportcentrene til lastbilchaufførerne, en biblioteksbil på de store indkøbscentres parkeringspladser og opbygning af tætte netværk med skoler, gymnasier og foreninger. 14

15 BIBLIOTEKET I VELFÆRDSSAMFUNDET Britta Gyldenklev Lektiecaféen i Kvaglund på alles læber! Velfærdssamfundet og biblioteket Spørgerunden rettede fokus på bibliotekernes rolle i forhold til erhvervslivet. Konklusion: Det kræver nye kompetencer til opbygning af sådan en service herunder træning i opsøgende salg. Alle de nye aktiviteter kræver også biblioteksmedarbejdere med andre uddannelser. Og her skal bibliotekscheferne fremme en kultur blandt medarbejderne, der byder de nye velkommen. Kirsten Grubbe Jensen Torsdag morgen indledtes årsmødet med tre eksempler på bibliotekets rolle i velfærdssamfundet. Helle Mortensen, bibliotekar og projektleder, Lyngby Kommunes Biblioteker, fortalte om den nødvendige biblioteksservice til læsehandicappede, defineret som læse-svage og ordblinde, se den særskilte artikel på s Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne og medlem af DBs Forretningsudvalg, introducerede den nye rapport Fremtidens biblioteksbetjning af børn og dens 10 anbefalinger, se Boelts artikel i Danmarks Biblioteker nr. 1. Britta Gyldenklev, biblioteksassistent og projektleder i Kvaglund filial i Esbjerg Kommune, talte fra hjertet, da hun i sit medrivende indlæg fortalte om, hvordan en lektiecafé i forstaden Kvaglund i et samarbejde mellem biblioteket, kommunens integrationsmedarbejder Osman, en række aktive frivillige fra Dansk Røde Kors og støtte fra Flygtningehjælpen og bibliotekets ledelse, havde fået en velbesøgt og forbilledlig lektiecafé op at stå for nærmest ingen penge og med ganske kort varsel. Kvaglund og Østerbyen tæller cirka indbyggere, hvoraf omkring er mellem 7 og 18 år. Baggrunden for lektiecaféen var de mange kontaktsøgende etniske børn og unge, hvoraf en del før havde ret provokerende og tidrøvende adfærd, men klart interesseret i dialog. Hver mandag eftermiddag er der åbent, og caféen besøges af en gruppe på omkring 45 børn og unge. Hvorfor skal lektiecaféen ligge i bibliotekets regi? Helt enkelt fordi biblioteket i lokalområdet repræsenterer et frirum, og det er frivilligt at komme der, og så har biblioteket alt det, man har brug for, når man laver lektier: Bøger, opslagsværker, internetressourcer, bibliotekarer og voksne, der gider hjælpe. Og så selvfølgelig fordi bibliotekets opgave er formidling af viden, uddannelse og livslang læring og kulturelle oplevelser. Britta Gyldenklev lagde ikke skjul på, at opgaven er udfordrende. Bl.a. tager det tid at finde en fælles omgangstone og accept i et område med 128 nationaliteter og med mange forskellige kulturer. At det kan lykkes, og at det flytter noget, er Kvaglund Lektiecafé et lysende eksempel på med sit tilbud om samvær på neutralt område, hjælp til lektier og til mange skægge oplevelser. Projektet har modtaget støtte fra Biblioteksstyrelsen. ÅRSMØDE 2008 Danmarks Biblioteker nr. 3 15

16 Fra venstre Marie-Laure Le Foulen og Chr. Mejdahl Biblioteker, kultur og velfærd Indspark og refleksioner hvem er vi? Martin Lundsgaard-Leth, bibliotekschef, Ikast-Brande Kommune Fredag den 7. marts åbnede programmet med to indspark om velfærdssamfundet set med henholdsvis franske og danske briller. Marie-Laure Le Foulon, siden 1996 Le Figaros korrespondent i Stockholm, gav i sit oplæg L homo Nordicus: a paradoxcial being sin opfattelse af Skandinavien; dets befolkninger har de samme værdier og mentalitet, men i Marie-Laure Le Foulons øjne er en sådan homogenitet ikke ukompliceret. Med afsæt i sin franske baggrund og det franske samfund i bund og grund funderet i romersk kulturarv: Her bygges i sten kiggede hun på Norden og dets vikingetradition: At bygge i træ, mere flygtigt mere ydmygt. Og fandt hun også et mere demokratisk element, som alle kan arbejde med og med på. Den nordiske konsensus er dog, som hun så det, fyldt med paradokser. Til sidst kom Marie-Laure Le Foulon ind på en tredje ting: Det paradoks, at netop danskerne, der i flere undersøgelser fremstår som et folk, med stor indbyrdes tillid, har så stor en frygt for det udefrakommende eller fremmede? Hendes for mig uventede og ikke helt indlysende svar var, at det skyldes den måde nordiske forældre opdrager deres børn på. Børn (og voksne) i Norden kommer i et afhængighedsforhold til det konstant at blive opmuntret og rost. Behovet for livet igennem at blive støttet af fællesskabets venlige ord, ser Marie-Laure Le Foulon som en kulturel kode, der umuligt kan eksporteres eller forstås af andre etniske grupper for ikke at sige franskmænd. Skandinavernes uskrevne kodeks om ikke at føre sig frem på en måde, der risikerer at forstyrre fællesskabet (eller Jante!), kan være med til at skabe frygt og lukkethed over for omverdenen. Marie-Laure Le Foulon opfordrer til, at vi i højere grad tænker som de gamle islændinge, der ifølge et ordsprog ser fare som en mulighed. Det første paradoks er misforholdet mellem de nordiske landes befolkningsmæssige lille størrelse set i forhold til dets internationale ry og succes på det globale marked. Den meget korte forklaring er skandinavernes bemærkelsesværdige evne for markedsføring (LEGO, IKEA...). Det lave befolkningstal i Norden har mange konsekvenser i forholdet mellem individ og gruppe. Én konsekvens er, at barnet opfattes som en sjældenhed og opdrages til at føle sig værdifuldt. Føjes Søren Kierkegaards indflydelse til, står vi med et individ, der tillægges stor integritet og egenart. I Marie-Laure Le Foulons øjne er det paradoksalt, at denne integritet ikke, på samme måde som i Frankrig, kommer til udtryk som individualitet for ikke at nævne intellektualitet. I Skandinaven har pendulet svinget den anden vej. Individet agerer i højere grad inden for en ramme af en gruppe- og fællesskabskonsensus. Holdningen er, at to hoveder tænker bedre end ét i kombination med passende dosis Jantelov, hvis eksistens er en realitet i hele Norden. Konsekvensen er social kontrol, konformitet og ensartethed. Et andet paradoks er balancen mellem tillid og frygt. Den flade magtstruktur i Skandinavien kommer til udtryk på mange måder. Mænd og kvinder er mere lige, og måden, mennesker er sammen på på jobbet er meget uformel folk tager skoene af, der er en stemning af hjem, kære hjem på arbejdspladsen. Igen er samværsformen præget af individer, der siden barndommen af forældrene og i skolen er blevet rost og opfostret med en tro på, at alle kan og har lige adgang til succes i livet. Hvis der sker fejl, er det systemets skyld. Marie-Laure Le Foulon postulerer, at det skandinaviske system virker standardiserende; at det ikke tilskynder borgerne til kritisk tænkning og debat. Hvorfor sætte spørgsmåltegn eller kritisere et (velfærds-) system eller det fællesskab, der føder dig,og som tager ansvaret? Tidligere formand for Folketinget og MF, Christian Mejdahl, lagde i sin lille Analyse og perspektivering af det 21. århundredes velfærdssamfund med vanlig underdreven jysk humor vægt på Danmarks historie samt de udfordringer, som bl.a. velfærdsreformen peger på, og som skal tackles i en globaliseret verden. Med et venligt hint til Marie-Laure Le Foulon konstaterede Chr. Mejdahl, at vi selvom vi er sluppet for romerne - stadig er afhængige af andre folk. Igennem de sidste 1000 år er vi blevet et homogent og kristent folk, hvis historie og eksistens mere er præget af noget, der samler, end noget der skiller. Mejdahl gav et velfortalt historisk rids med vægt på de sidste 200 år fra Stavnsbåndets opløsning og frem til i dag. Med den historiske bevidsthed i baghovedet bliver den store udfordring i de kommende år at sikre velfærden. I sit sigte handler den netop vedtagne Velfærdsreform om at sikre velfærden og borgernes gode og lange(!) liv i en globaliseret verden. I de seneste år er en mængde større industrivirksomheder (skibsværfter, petro-kemisk industri) flyttet til lavtlønslande. Hvad er der så tilbage for Danmark? Heldigvis har Danmark en række dygtige virksomheder og skal fortsat arbejde på at holde sig på banen. Vi må ruste os til fremtiden. Konkurrenceevnen, uddannelserne, forskningen, innovationen (et nyt jysk ord for udvikling!), kontakten med partnere i udlandet skal fortsat udvikles og gøres bedre. Mejdahls opfordring: Smid ikke det værdifulde fra fortiden over bord. Vi er et gammelt kristent land med Dannebrog og sangskat! Det skal vi være bevidste om, når vanskelige vilkår og fremmede vinde skyller ind over landet. Vi skal kende og tage udgangspunkt i vores værdigrundlag. Hvis vi ikke tror på noget, kan vi væltes omkuld af hvad som helst. 16

17 De flygtige kunder! Et bud fra Henrik Byager Niels Dejgaard, stadsbibliotekar, Albertslund Bibliotek At skabe et slagkraftigt brand svarer til at etablere en emotionel kontrakt først med medarbejdere internt i organisationen og siden i forholdet til den enkelte bruger. Som finale på et indholdsmættet årsmøde gav kommunikationsrådgiver, Henrik Byager, sit bud på, hvordan bibliotekerne skaber et slagkraftigt brand. Om budskabet kom til at stå lysende klart er endnu ikke gået op for undertegnede, men i en turboagtig form beskrev HB den brydningstid, som bibliotekerne befinder sig i. Analysen, suppleret af en PowerPointpræsentation, der havde lånt sit visuelle udtryk fra bibliotek.dk, beskrev og kategoriserede målgrupper, persontyper og segmenter på baggrund af adfærd og holdninger. Klart og stramt disponeret og i overskriftsform fik tilhørerne et billede af hr. og fru Danmark og sig selv. Generationen af zappende brugere I forsøget på at nå frem til en karakteristik af de nye kunder opererer HB med forskellige kategorier under fællesbetegnelsen det flygtige flertal. Gruppen kan ikke opdeles efter holdninger, men kan i store træk karakteriseres som en generation af zappende brugere. Udfordringen for bibliotekerne er at ramme gruppen rigtigt, og forudsætningen for at ramme rigtigt bør, efter HB s mening, tage udgangspunkt i en erkendelse af, at danskerne består af mange forskellige grupper. Karakteriseret med benævnelser som flottenhejmere og fedtsyle, eksperter og ignoranter, poptrolde og politisk bevidste sidstnævnte grupper er de ikke ligeglade, men heller ikke engagerede individer. Den store udfordring består i at få disse mange forskellige grupper til at elske, at vi bibliotekerne er der. Vi skal iflg. HB bygge kærlige relationer til brugerne. Et budskab der på bedste hippie vis blev formidlet ved, at HB stod og svingede med armene over hovedet. samfundet er indrettet. Der eksisterer et overtryk af information, og det er ikke nødvendigvis det rationelle, der styrer kundernes / brugernes handlinger. Følelserne er afgørende for den enkeltes handlinger, hvorfor det for bibliotekerne handler om at erobre brugernes følelsesmæssige opmærksomhed. Hvad skal der til? Branding er værdier, og det handler om at aktivere brugernes bevidsthed, når de møder et navn, ser et logo eller et produkt. Det er afgørende ikke at love brugerne / forbrugerne noget, man ikke kan indfri. Bibliotekerne befinder sig i en konkurrencesituation, og successen med branding afhænger af, hvorvidt vi er i stand til at fortælle historier, som slår rod i brugernes bevidsthed. Et brand er et løfte, og bibliotekerne skal sælge følelser og ikke facts. Henrik Byager præciserede vigtigheden af, at man identificerer klare sande værdier. Værdier, der kan kommunikeres. Synlighed, en vedholdende indsats og en erkendelse af, at værdier der ikke kommunikeres ikke findes, er nødvendige forudsætninger for at lykkes med projektet. Værdier skal gennemsyre ydelser, design og menneskelig kontakt. Lykkes man med dette, og indfries løftet, opbygges tillid og loyalitet. Ikke for altid for brugerne er flygtige. Personlighed og følelser Under en række overskrifter og efterfølgende refleksioner gjorde HB rede for ændringer i synet på livsstil, det nye holdningsunivers, udviklingen i det nye mediesamfund og det nye publikum. HB gav en række bud på, hvad der kendetegner vores kunders attitude til livet, autoriteter, medieudbud og selvopfattelse. Vi lever i et krydspres mellem en stresset tilværelse og en ambition om at finde balance i tilværelsen. Der er sket et skred i holdningen til autoriteter, som ikke længere opnår status pga. en given profession, men pga. af den personlighed man udstråler. Fokus er flyttet fra hierarki til dialog, fra egenskaber til sjæl og fra facts til værdier. Man har ikke længere goodwill qua ens position, men qua ens personlighed. Ifølge HB har informationssamfundet ikke, som mange hævder, ført til større klarhed, men det er derimod med til at afdække, hvor komplekst ÅRSMØDE

18 REFERAT FRA VALGGRUPPE Bs TEMAMØDE Fremtidens bibliotek og formidling Ellen Warrer Bertelsen, biblioteksleder, Faxe Kommune Ud med ydmyghed, ind med offensive tiltag. Ind med indholdet af fremtidens bibliotek, ind med den gode fortælling om bibliotekerne, fra en livlig og engageret debat I sin indledning på temamødet for DBs personlige og institutionsmedlemmer tog Lone Knakkergaard, DBs 2. næstformand og bibliotekschef i Vejle, udgangspunkt i den del af formandens beretning, der handlede om avisdebatten: Fremtidens bibliotek og Biblioteksfejden, og som efterlod spørgsmålet: Hvordan løser bibliotekerne opgaven nu og i fremtiden? Fejden viste klart, at der er et gab mellem bibliotekernes opfattelse af opgaven, og den opfattelse som kom til udtryk i medierne. Brugerne ytrede sig ikke, og fejden viste, at fordi det nye biblioteksbillede nu er ved at holde sit indtog i København, så er det pludseligt interessant for den landsdækkende københavnerpresse. Fejden tydeliggør, at på trods af at vi ved, at brugerne er tilfredse med os, så er der brug for et øget fokus på vores institution, vores identitet, vores branding og for refleksioner over omverdenens opfattelse af os. Der er brug for attitudeændring: Ud med ydmyghed, ind med offensive tiltag, ind med indholdet af fremtidens bibliotek, ind med den gode fortælling om bibliotekerne. Fremtidens indhold Knud Schulz, overbibliotekar i Århus, fortalte dernæst levende om arbejdet med det nye Multimediehus i Århus, hvis grundlag er at ændre barndommens billede af biblioteksrummet, hen imod nye rationaler over hvordan biblioteksbygningen skal være. Nogle af Knuds Schulz s mange pointer var, at bogen i fremtidens bibliotek er det eksklusive, de er dyre, de fylder meget og er omkostningstunge. Det almindelige bliver, at information og oplysning kan ske på flere typer skærme, som brugeren selv vælger og bruger på sin måde. De digitale og fysiske rum smelter sammen, og den professionelle ejendomsret til biblioteksrummet overdrages til brugerne. Diverse diagnoser Den efterfølgende debat blev åbnet af Thorkild Holm Pedersen, Frederikshavn, med spørgsmålet: Hvorfor dette gab mellem os og folk? Og gav et bud på et svar: Der er gået udu i billedet af på den ene side videns- og informationsopgaven, og på den anden side kulturopgaven. Kirsten Sparvath, Kolding, konstaterede, at vi ofte er i pressen, men måske med de forkerte budskaber. Vi fortæller om her og nu tilbud; vi er ikke synlige nok i fortællingen om vores kerneopgaver. Jens Thorhauge, Styrelsen for Bibliotek og Medier, mente, at vi måske havde været for forhippede på at være med på noderne og dermed havde fået skabt en utilsigtet modsætning mellem bøger og andre medier. En modsætning, som kommer til udtryk i en kamp om at være den dominerede, et spørgsmål om et enten eller i stedet for et både og. Modsætning bog og andre medier? Jens Ingemann, København, stillede spørgsmålet: Kan man have biblioteker uden bøger? Nej, vi skal have det eksklusive, bøgerne er kommet for at blive. Jens Lauridsen, Tårnby, havde svært ved at genkende den trængte bog og mindede om den store opmærksomhed, bogen og læsning har fået de seneste fem-seks år gennem diverse kampagner. Carsten Winther, Hjørring, påpegede, at det i en bibliotekssammenhæng er de andre medier, der er klemt. De er udsat for barrierer i form af karenstid, og de har helt andre indkøbspriser end gældende for det øvrige marked. Asta Broesby-Olsen, Sønderborg, slog fast, at biblioteket er adgang til budskaber, og at budskaber kan pakkes ind på mange måder. Grib chancen tag debatten! Fra mange sider lød opfordringen: Grib chancen tag debatten! For Biblioteksfejden er en enestående lejlighed til at tage en konstruktiv lokal debat om fremtiden for det lokale bibliotek. Bliver denne debat lige så livlig og engageret, som på gruppe B s møde, så går vi en rigtig spændende tid i møde, og debatten kan kvalificeres ved brug af de to seneste biblioteksfaglige publikationer: Biblioteksrummet - inspiration til bygning og indretning og Fremtidens biblioteksbetjening af børn. 18

19 Copyright Vestergaard-Frandsen Fornemme konferencegaver Alle årsmødedelegater modtog i år en praktisk og smart mulepose med gaver i. Kolding Bibliotek og kommune samt andre gode lokale kræfter stod bag designmuleposen og dens gaver. Som eksempel på et Kolding-relateret produkt bl.a. et LifeStraw drikkerør. Udviklet af Koldingvirksomheden, Vestergaard Frandsen, en af verdens førende virksomheder, når det gælder tredje-verdenssygdomme som kolera, tyfus og diarré. Det vandrensende drikkerør, der har fået verdens største designpris Index, er skabt efter en idé af Torben Vestergaard Frandsen og har bragt Kolding-virksomheden på den globale dagsorden. Aalborg Årsmødeby 2009 Årsmødets sidste indslag stod rådmand Henrik borg vil tage vel imod og stå på den anden ende for Danmarks Biblioteksforenings næste års- Thomsen fra Aalborg for. Han bød alle deltagerne hjerteligt velkommen til kommunen næste år møde og dets mange delegater og udstillere. - og lovede, at byen og biblioteket også i Aal- Aalborg Bibliotekerne uddelte som en lille appetizer bl.a. en video om byens mange muligheder. Årsmødet finder sted i dagene: marts 2009, så sæt kryds i kalenderen. ÅRSMØDE 2008 Danmarks Biblioteker nr. 3 19

20 Det indlysende valg Hanne-Vibeke Holst modtager af Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris 2008 Rammerne kunne ikke være flottere. Dagen før Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i Kolding for alvor blev skudt i gang, havde Kolding by inviteret årsmødets deltagere til kulturaften. Trods regn og rusk var Koldinghus slot klædt i lys og fakler, som tog imod de mere end 200 årsmødegæster, som allerede onsdag var kommet til byen. Og flotte Koldinghus leverede de perfekte rammer for en kulturaften, hvor et af højdepunkterne var uddelingen af Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris tildeles forfattere for at have ydet en ekstraordinær indsats i dansk litteratur, for et forfatterskab af høj kvalitet, for at udtrykke sig i en almen forståelig form, for at have placeret sig markant i læsernes bevidsthed og for at have inspireret læserne til at benytte Danmarks folkebiblioteker. Kriterier som prismodtageren til fulde lever op til. Et stort tillykke til Hanne-Vibeke Holst med prisen. At prisen på kroner i år gik til Hanne-Vibeke Holst er et helt indlysende valg. Sådan sagde Elisabeth Møller Jensen, direktør i KVINFO, i sin motiveringstale til prismodtageren: Prisen går selvfølgelig til dig, Hanne-Vibeke Holst. Og hvem ellers, fristes jeg til at sige? Hvilken anden dansk forfatter har som du inspireret læserne til at benytte Danmarks folkebiblioteker, hvem har som du placeret sig markant i læsernes bevidsthed, hvem er bedre til at udtrykke sig alment forståeligt i et forfatterskab af høj kvalitet, og hvem anden har samlet set ydet en tilsvarende ekstraordinær indsats i dansk litteratur? Prismodtageren var stolt og beæret over prisen og beskrev i sin takketale blandt andet, hvordan bibliotekerne har spillet en stor rolle i hele hendes liv. Tidligere prismodtagere: 2007: Ursula Andkjær Olsen 2006: Svend Åge Madsen 2005: Suzanne Brøgger 2004: Jytte Borberg 2003: Inger Christensen 2002: Ida Jessen 2001: Cecil Bødker Foto øverst: Hanne-Vibeke Holst modtager prisen af fra venstre Annette Brøchner Lind-gaard, formand for Edv. Pedersens Biblioteksfond og bibliotekschef i Esbjerg, Elisabeth Møller Jensen, direktør i Kvinfo. Bag Hanne-Vibeke Holst anes aftenens vært Marlene B. Lorentzen, formand for kulturudvalget i Kolding Kommune og th. bibliotekschef i Kolding, Kirsten Sparvath.