Resumé af midtvejsevaluering Operation Dagsværk projektet; Olien i regnskoven Aug. 2013

Transkript

1 Resumé af midtvejsevaluering Operation Dagsværk projektet; Olien i regnskoven Aug Midtevejsevalueringen er udarbejdet af Martha Elena Bernales Ramirez, ekstern konsulent Resuméet er udarbejdet af Jette Luna, IBIS Indledning Midtvejsevalueringen har som formål at vise de foreløbige resultater af det arbejde, der i peridoen januar 2012 juni 2013 er blevet udført af de to lokale partnere; FORMABIAP og FECONACO Overordnet har projektet til formål at sikre, At indianske børn og unge i Perus regnskov ved floden Rio Corrientes får en uddannelse, som er tilpasset deres egne kulturer og sprog og som indeholder miljøundervisning, samt at de lærere, der underviser i skolerne i projektområdet deltager i en efteruddannelse, der gør dem i stand til at udføre en tosproget interkulturel undervisning samt undervise i miljø. At 54 unge uddannes til miljøagenter med det formål at kunne kontrollere olieproduktionen i deres territorier. Samtidig vil de indianske organisationer blive støttet i at udføre fortalervirksomhed med det formål at kunne påvirke firmaer og myndigheder, så de oprindelige folks rettigheder overholdes og forurening af regnskoven mindskes. Evalueringen er udarbejdet på baggrund af de afrapporteringer projektkoordinatoren og partnernes monitorer har udarbejdet, samt interviews foretaget i projektområdet blandt forældre, lokale ledere og lærere samt af ansatte hos de to partnere FORMABIAP og FECONACO. (se terms for evalueringen) Evalueringen består af to afsnit. Det første afsnit indeholder de foreløbige resultater projektet har opnået - samt anbefalinger til videre udvikling af de to projektkomponenter, som henholdsvis FORMABIAP og FECONACO har ansvar for. Det andet afsnit indeholder mere overordnede anbefalinger i forhold til den videre udvikling af projektet. Der har fra IBIS side været stor tilfredshed med det arbejde konsulenten har udført. Det er en meget grundig og også meget kritisk midtvejsevaluering, men den indeholder yderst relevante anbefalinger, som hvis de følges, vil kunne føre til de forventede resultater. Evalueringen blev præsenteret i Iquitos i august 2013 og efterfølgende har begge samarbejdspartnere i samarbejde med projektkoordinatoren samt Jette Luna fra IBIS diskuteret de foreløbige resultater. Der er stor enighed om, at der ikke er opnået de forventede resultater. Årsagerne er mange, Rio Corrientes er 1

2 generelt et meget vanskeligt område at arbejde i, men generelt har planlægningen og udførelsen af projektets mange forskellige aktiviteter ikke forløbet tilfredsstillende. Der er derfor indgået helt konkrete aftaler om, hvilke områder der må og skal rettes op og projektkoordinatoren indkaldte umiddelbart efter præsentation begge partnere til en to dages planlægnings workshop, hvor den videre udvikling af projektet, med udgangspunkt i midtvejsevalueringen, blev diskuteret. Afsnit I Komponent 1: FORMABIAP har ansvar for at: børn og unge fra Achuar, Urarini og Kichwa-folkene i Perus regnskov har fået en uddannelse, som tager udgangspunkt i deres egen virkelighed. De har lært at læse, skrive og kan tale deres egen sag. Lærerne er blevet uddannet i emner omkring olieforurening og miljø og benytter sig af en ny og mere inkluderende pædagogik i skolen. Forældre er bevidste om alle børns ret til og behov for uddannelse. Forholdene i og omkring skolerne er sikre, og piger bliver indskrevet og deltager gennem hele skoleforløbet på lige fod med drenge. 1. Forældresamarbejde Endelige resultater ved projektets afslutning: 1.1 Forældre er blevet bevidste om alles børns ret til og behov for uddannelse og de ved. hvordan de aktivt kan støtte deres børns skolegang 1.2 Forholdene i og omkring mellemskolerne er sikre, og piger bliver indskrevet og fortsætter gennem hele skoleforløbet på lige fod med drengene. Foreløbige resultater: Generelt er forældrene ikke blevet godt nok orienteret om projektet. De aktiviteter det forventes de skulle medvirke i, er de derfor ofte udeblevet fra. De har generelt ingen viden om, hvem FORMABIAP eller FECONACO er og heller ikke at projektet overordnet har til formål - gennem udvikling af en bedre uddannelse for både børn, unge og også voksne. at forbedre levevilkårene i deres lokalsamfund. Mange forældre har reelt ikke været klar over at deres børn var en del af et projekt. Det har været svært for mange forældre at afse den nødvendige tid til at deltage i de møder, som projektet har indkaldt til. I projektområdet er der mange øvrige aktiviteter, som det forventes at forældrene deltager i og pga. af manglende viden om projektet, har forældrene ofte prioriteret andre møder end dem projektet indbyder til. Generelt er det ofte kun mændene der deltager aktivt i projektets møder, men i nogle lokalsamfund er der en lige høj andel af kvinder som mænd, der deltager i møderne,. Foregår møderne på de lokale sprog, medfører det at 2

3 kvinderne i højere grad deltager i diskussioner og kommer frem med deres synspunkter, end hvis møderne foregår på spansk. Forældrene er generelt interesseret i at også deres piger får en uddannelse, men i flere områder er der primært drengene, der fortsætter i mellemskolen - og ikke pigerne. Antallet af piger i mellemskolen stiger, hvis skolen ligger i det område, de bor i. Skal pigerne rejse væk fra lokalområdet meldes de ikke ind i mellemskolen. Forældrene er bekymrede for voldelige overgreb mod pigerne, herunder voldtægt. Der er endnu ikke udviklet konkrete initiativer til hvordan dette problem kan løses. I de lokalsamfund hvor forældrene er blevet orienteret om projektet er forældrene meget glade for samarbejdet med monitorerne og udtaler at samarbejdet har ført til, at lærerne i højere grad udfører et bedre arbejde i skolerne. Monitorerne har på møder med forældrene fortalt dem om vigtigheden af de registrerer lærernes tilstedeværelse i skolerne - og forældrene er generelt meget optaget af at registrere om lærerne møder op i skolen eller ej. Forældrenes aktive medvirken i denne registrering har ført til at lærernes til tider meget store fravær er blevet afdækket. Det har medvirket til at lærerne i højere grad møder op på arbejde, da de ved at de kan blive indberettet og evt. Fyret, hvis de udebliver fra deres arbejde uden grund. Monitorer skal sikre at alle forældre er godt orienteret om projektet. Møder i lokalsamfundene skal planlægges i samarbejde mellem FORMABIAP og FECONACO. Der skal i højere grad opbygges et samarbejde mellem lærere og forældre, så forældrene ikke blot registrerer om lærerne møder op, men også støtter op om det der foregår i skolen. Monitorerne har et stort ansvar for at dette samarbejde kommer op at stå. 2. Efteruddannelse af lærere og udvikling og implementering af nye pædagogiske metoder. Endeligt resultat ved projektets afslutning: 2.1 Lærerne er blevet uddannet i tematikker vedrørende olieforurening og miljø og benytter sig af en tosproget interkulturel og participatorisk pædagogik i skolen, som sikrer at alle elever, både piger og drenge, en aktiv deltagelse i undervisningen. Foreløbige resultater: Monitorernes arbejde Generelt har FORMABIAPs monitorer modtaget en mangelfuld introduktion til projektet. Det har medført at de ikke har kunnet relatere deres arbejde til projektets overordnede mål. Deres opmærksomhed har derfor primært været på det de har viden om, inden de startede i projektet; f.eks. 3

4 planlægning af undervisning og brug af undervisningsmaterialer og ikke de nye faglige temaer projektet har til formål at udvikle. Monitorerne er ikke i tilstrækkelig grad blevet undervist i temaet gender. På efteruddannelseskurserne for lærerne har man derfor ikke haft særlig fokus på dette tema. Der har ikke været en god koordinering mellem monitorernes besøg i skolerne og lærernes arbejdstid. F.eks. har monitorer foretaget skolebesøg inden lærerne var kommet tilbage fra deres ferie, men det resultat at de mødte tomme skoler. Koordineringen skal derfor foregår i samarbejde med UGEL (den lokale afd. ff Undervisningsministeriet) Monitorer har ikke i tilstrækkelig grad formået at informere lokalsamfundet om projektet. Det har medført at nogle forældre og lokale ledere ikke har haft vidne om, at deres lokale skolerne indgik i et projekt, der havde til formål at forbedre undervisningen af deres børn. Monitorerne har opnået at få et godt samarbejde med lærerne, men deres arbejde er ikke i tilstrækkelig grad relateret til projektets formål. Monitorerne rapporter efter rejser i projektområdet beskriver ikke de udfordringer, de oplever der er i skolerne og inddrager heller ikke i tilstrækkelig grad projektets formål. Desuden indeholder de ikke information om de særlige vilkår skolerne/lærerne har i de enkelte lokalsamfund (både hvad angår sprog, sociale og økonomiske udfordringer, samt sundhed) Efteruddannelse af lærere Alle de planlagte efteruddannelseskurser er blevet afholdt Lærerne har generelt ingen viden om formålet med projektet. Monitorerne har ikke tydeligt nok informeret lærerne om projektet og præsenteret de mål, som det forventes at lærere gennem deres arbejde i skolerne er med til at indfri. Nogen lærere ved derfor ikke rigtigt hvorfor de skal deltage i disse kurser og er derfor heller ikke særligt interesseret i projektet. Projektet siger, at det gennem de 3 projektår vil sikre at miljøuddannelse bliver en integreret del af lærernes efteruddannelseskurser. Det er dog tydeligt, at man ikke har kunne efterleve dette. På første efteruddannelseskursus var temaet overhovedet ikke berørt og på de efterfølgende kurser har det kun sporadisk været en del af kurserne. Man har ikke formået at integrere temaet og tilsyneladende har projektets monitorer ikke haft den fornødne viden om området. Generelt er der flere temaer på efteruddannelseskurserne der optræder for sporadisk og som lærerne derfor ikke får nok viden om. F.eks. innovative undervisningsmetoder, som lærerne kort er blevet præsenteret for på et kursus, men som ingen lærere efterfølgende gør brug af. Temaet forurening, har lærerne generelt vist stor interesse for, men de formår ikke at relatere det til projektets overordnede mål om at reducere forurening i regnskoven, da de ikke er blevet grundigt nok undervist i temaet. Mange lærere har derfor udarbejdet små lokale projekter, f.eks. indsamling og sortering af affald, om at holde orden i skolen etc., men 4

5 eleverne lærer ikke noget om den forurening som f.eks. olieudvinding medfører og hvilken betydning den har for lokalsamfundene. Lærerne er ikke blevet undervist i de særlige rettigheder som de oprindelige folk i regnskoven har. De kender ikke til konventionen OIT 169 (De Oprindelige Folks Rettigheder fra 1989) og ved derfor heller ikke at retten til tosproget interkulturel undervisning faktisk er en nedskrevet ret, som børn og de unge i regnskoven har. Generelt har majoriteten af lærerne opnået stor viden om undervisning på første og andetsprog. Dvs. at de er blevet mere bevidste om at eleverne har særlige udfordringer, når undervisningen ikke foregår på deres modersmål, samt vigtigheden af at elevernes modersmål bliver langt mere integreret i undervisningen. Generelt er lærerne tilfredse med efteruddannelseskurserne, de siger at det har været nyttigt at møde andre lærere og i fællesskab med dem tale om de udfordringer, der er i skolerne i projektområdet, samt at kurserne har givet dem mulighed for at udvikle deres undervisning. Men de kan ikke se sammenhængen mellem projektet og kurserne. Lærerne er meget tilfredse med monitorernes besøg i skolerne og finder det godt, at der foretages disse lokale besøg, så monitorerne kender hver enkelt skole og de særlige udfordringer der er. Enkelte lærere (tosprogede)har udtalt, at forældrene ikke i tilstrækkelig grad respekterer deres arbejde og at de har mistet deres autoritet. De er primært i lokalsamfund hvor fædrene arbejder for olieselskaberne og dermed ofte tjener mere end lærerne. En del lærere (etsprogede) udtaler at de føler sig overvåget af forældrene både i og uden for skolen, altså også når de ikke er på arbejde. Undervisning i skolerne Generelt er der ikke sket den forventede udvikling af undervisningen i skolerne. Lærerne bruger fortsat traditionelle undervisningsmetoder, hvor eleverne f.eks. passivt kopierer det lærerne siger eller skriver af efter tavlen. Det medfører at eleverne keder sig og ofte giver sig til at lave andre ting, ned at følge med i undervisningen. Generelt planlægger lærerne ikke deres undervisning, kurserne har tilsyneladende ikke medført nogen udvikling i lærernes planlægning af deres arbejde De tosprogede lærere bruger ofte spansk i deres undervisning og ikke deres modersmål. Flere af de tosprogede lærere kan ikke læse og skrive på deres modersmål, men udelukkende tale det. Lærerne underviser ikke i temaer vedr. miljøundervisning, de mangler viden om området og har ikke undervisningsmaterialer der kan bruges i en sådan undervisning Produktive projekter 5

6 Generelt har projektet ikke formået at udvikle produktive projekter relateret til projektets overordnede formål; at skabe bedre levevilkår for de oprindelige folk i regnskoven Der er et misforhold mellem hvad skolerne anser som vigtige produktive projekter og hvad projekter gerne vil udvikle. Skolerne vil gerne have fødevareprojekter, der giver mad på bordet her og nu projektet vil højere grad have fokus på traditionelle projekter, f.eks. indførsel af oprindelige afgrøder og dyrkningsmetoder. Anbefalinger Både monitorer og lærere skal i højere grad informeres om projektet og dets overordnede mål. Monitorerne skal være fuldstændige klare over hvad projektet går ud på, for at de på en tilfredsstillende måde kan undervise lærerne og også inddrage lokalbefolkningen i projektet Monitorerne har udtrykt at de mangler viden om gender og meget gerne vil undervises i det. Det skal derfor sikres at de modtager denne viden, f.eks. ved at gøre brug af en ekstern underviser. Det ville være godt hvis gender også blev relateret til vold mod piger og kvinder, da dette ofte er et stort problem i lokalområderne. Det skal sikres at monitorerne reelt har viden om de oprindelige folk, de skal arbejde med. Flere monitorer har udtrykt at de gerne vil vide mere om kultur, traditioner, historie etc. På FORMABIAPS bibliotek er der mange bøger der omhandler disse temaer, det skal derfor sikres at monitorerne får adgang til denne litteratur og også at man sammen med de projektansvarlige diskuterer temaet. Monitorerne skal følge op på lærernes tilstedeværelse i skolerne og også se på om der er en sammenhæng mellem lærernes fravær og elevernes faglige standpunkter. Monitorerne skal planlægge deres skolebesøg i forhold til lærernes arbejdstid. Dvs. at de skal sikre at lærerne ikke er på ferie, deltager i Undervisningsministeriets kurser el. møder. Det anbefales at monitorer får mulighed for at afholde deres ferie og afspadsering. De arbejder ofte i weekender og ofte mange dage i træk, uden mulighed for afspadsering. Der skal i langt højere sættes fokus på hvordan både miljøundervisning, gender og interkulturalitet bliver en integreret del af undervisningen i skolerne Temaet vedr. forurening skal i højere grad relateres til både sundhed, kultur og også køn og ikke kun behandles gennem små projekter, som f.eks. indsamling af affald og oprydning i lokalsamfundene. Lærerne skal kunne se sammenhængen mellem den manglende sundhed i lokalområderne og forurening af f.eks. floderne og monitorerne skal derfor give lærerne en bedre undervisning indenfor dette område. 6

7 Det anbefales at de tosprogede lærere modtager undervisning i at læse og skrive deres modersmål og hvordan de bedre kan bruge det materiale projektet udvikler De etsprogede spansktalende lærere skal i højere grad undervises i temaer vedr. de oprindelige folks kulturer, så de bliver bedre til at udføre en interkulturel undervisning Lærerne skal i højere gøres bevidste om, hvilken rolle de spiller i lokalsamfundene. De kan opbygge autoritet gennem deres arbejde og ved at være en god rollemodel uden for skolen. Det anbefales at alle lærere modtager en USB med projektdokumentet og alle andre vigtige informationer, f.eks. materiale brugt på efteruddannelseskurserne, OIT 169, information om FORMABIAP og FECONACO etc. Alle lærere har en laptop, som Undervisningsministeriet har givet dem, derfor er det en god idé at udnytte dette redskab. Det skal sikres at efteruddannelseskurser ligger på et tidspunkt, hvor lærerne reelt har mulighed for at deltage og derfor ikke i februar, hvor mange lærere endnu ikke er kommet tilbage fra ferie. Udarbejdelse af to sociolingvistiske undersøgelser Foreløbige resultater: De to planlagte undersøgelser er blevet udarbejdet. Begge undersøgelser underbygger projektets prioriteter indenfor udvikling af tosproget interkulturel undervisning og anbefaler at man fortsætter udviklingen af undervisningsmateriale på de oprindelige folks sprog Undersøgelserne viser vigtigheden af at uddanne flere tosprogede lærere og understøtter hermed også projektets intentioner om få flere uddannede tosprogede lærere ud i skolerne Undersøgelserne viser, at der er et stort lokalt ønske om at flere elever, herunder piger, reelt får adgang til mellemskoler. Undersøgelserne viser sammenhængen mellem sundhed og graden af forurening i de enkelte lokalsamfund. Det ville være godt hvis FORMABIAP i planlægningen af efteruddannelseskurserne i højere grad tog udgangspunkt i disse to studier; de indeholder vigtig viden, der kunne kvalificere kurserne. Undersøgelserne kunne aktivt bruge til at understøtte behovet for udbygning af mellemskoler i lokalsamfundene. Dette ville medføre at flere unge videreuddannede sig og at også antallet af piger i mellemskolen steg. Det anbefales at FORMABIAP inddrager sammenhængen mellem sundhed og graden af forurening i de enkelte lokalsamfund i deres efteruddannelseskurser og møder med forældre/lokal befolkning. 7

8 Udarbejdelse, evaluering og publikation af undervisningsmaterialer Foreløbige resultater: Der blevet genoptrykt undervisningsmaterialet på spansk: Martin Pescador, som bliver brugt med stor tilfredshed af projektets lærere Undervisningsbøgerne Nugkui og Nagki på achuar er ligeledes blevet genoptrykt. Lærerne udtaler dog, at de ikke bruger dem så ofte, da de aldrig har fået nogen egentligt introduktion til brugen af dem Det første nr. af bladet Ikianchim er blevet udgivet. Andet nr. er ikke blevet udgivet endnu, da første nr. var dyrere end forventet Lærervejledninger til matematik og samfundsfag er blevet genoptrykt. Nogle lærere finder at vejledningen til samfundsfag er på et for højt niveau og derfor for svær at bruge. Andre lærere fremhæver materialet fordi det også inkluderer vigtige temaer som diskrimination i forhold til de oprindelige folk. Et tema lærerne ikke tidligere har beskæftiget sig med Projektets undervisningsmateriale skal præsenteres og diskuteres på efteruddannelseskurserne. Lærerne skal i højere grad være med til at evaluere materialerne men præsentation og diskussion vil også kunne fremme brugen af materialerne i skolerne Monitorerne skal i højere grad undersøge brugen af materialerne i skolerne - og også evaluere på hvad eleverne synes om de nye materialer Observation af både læreres og elevers faglige niveau Foreløbige resultater: Lærerne har i første år af projektet deltaget i en prøve, der skulle vise deres faglige niveau, men de har aldrig modtaget resultatet af denne prøve og tilsyneladende har FORMABIAP ikke integreret det i deres efteruddannelse. Lærerne ved derfor ikke hvilke områder af deres undervisning, projektet mener de skal udvikle Resultatet af elevernes prøver er ikke blevet videregivet til hverken elever, lærere og forældre. Monitorerne har indsamlet dem, men har ikke evalueret på dem Der er ingen sammenhæng mellem elevernes prøver ved skolestart og i afslutningen af skoleåret. Dvs. at eleverne er blevet testet indenfor nogle temaer ved skolestart og indenfor andre temaer i slutningen af året. Det har derfor ikke været muligt at påvise en evt. faglig udvikling Lærerne har på ingen måde deltaget i udviklingen af elevprøverne, hverken i forhold til indhold el. evaluering. Det er monitorerne alene der har forestået dette arbejde. De faglige temaer som projektet ønsker at udvikle er ikke inkluderet i hverken elevernes el. lærernes prøver. Det kan derfor ikke påvises hvilken betydning de nye temaer har haft på elevers og læreres faglige udvikling 8

9 Elevernes er ikke blevet testet i deres læse og skrivefærdigheder på første og andetsprog, selv om netop tosprogethed løber som en rød tråd gennem hele den undervisning som FORMABIAP har til formål at udvikle. Det er vigtigt at sikre, at både lærere og elever reelt modtager undervisning i de temaer de afprøves i. Derfor skal prøverne i højere grad udvikles med udgangspunkt i projektets læseplaner for undervisningen i både skole og efteruddannelse Lærerne skal i højere grad medvirke til udviklingen af de prøver eleverne medvirker i og også i evalueringen af prøverne. Lærerne, og ikke monitorerne skal være ansvarlige for at informere forældrene om prøveresultaterne. De har det tætte kendskab til familierne og eleverne og vil derfor bedre kunne diskutere resultatet af prøverne med forældrene. Det er vigtigt så hurtigt som muligt at teste eleverne i deres færdigheder på både deres første og andetsprog. Denne viden er essentiel for den videre udvikling af projektet Det er vigtigt at de prøver de tosprogede lærere deltager i også afprøver deres læse og skrivefærdigheder på deres modersmål Der skal være langt større åbenhed om prøverne, det anbefales derfor at monitorerne vedhæfter dem i deres afrapportering Ved det kommende efteruddannelseskursus, aug anbefales det, at temaet vedr. både lærer -og elevprøver indgår, så man i fælleskab med lærerne kan udvikle mere hensigtsmæssige prøver 3. Udvikling af fortalervirksomhed Endeligt resultat ved projektets afslutning: 3.1; Der er udviklet fortalervirksomhed i forhold til en permanent indførelse af tosproget interkulturel undervisning i skolerne i regnskoven udført af veluddannede tosprogede lærere. Foreløbige resultater: I forhold til projektets planlagte aktiviteter har der ikke i tilstrækkelig grad foregået en koordinering mellem projektet og UGEL (Den lokale afdeling af Undervisningsministeriet), Denne manglende koordinering har haft betydning for udbyttet af møderne med både lærere og forældre. Der har fundet en koordinering sted i forhold til ansættelse af lærere i projektområdet, men ansættelse af lærere volder fortsat store udfordringer, da UGEL endnu ikke har overblik over antallet af tosprogede lærere. Projektkoordinatoren har i juni indgået aftaler med UGEL vedr. indberetning af både antal og profil (bl.a. om de er et el. tosprogede) på lærere i 9

10 projektområdet. Monitorerne vil være behjælpelige med denne information. UGEL har vist meget positiv interesse for dette samarbejde Aftalen med FECONACO vedr. ansættelsen af flere tosprogede lærere har ført til at der er blevet ansat lærere uden uddannelse i skolerne. Ansættelsesprøven er på et for lavt niveau, hvilket betyder at enkelte tosprogede lærere, som ikke har de fornødne skrive og læsefærdigheder, er blevet ansat Monitorerne fra FORMABIAP skal i højere grad indhente information om de aktiviteter UGEL har i projektområdet, herunder datoer for skolestart, for så at koordinere deres aktiviteter med UGEL. Monitorernes indsamlede data vedr. lærernes tilstedeværelse i skolerne skal viderebringes til UGEL Det er ikke hensigtsmæssigt at projektet indirekte medvirker til ansættelsen af ikke uddannede tosprogede lærere. Det skal i højere grad sikres at UGEL i samarbejde med FORMABIAP fremmer uddannelsen af tosprogede lærere Komponent 2 FECONACO har ansvar for at 54 unge uddannes til miljøagenter og bidrager aktivt til kontrol af olieproduktionen og rapportering af olieudslip, spildevandsudledning og andre overtrædelser af Dorissa- aftalen. De kender deres rettigheder og nationale og internationale lovgivninger for olieudvinding samt regeringens og selskabernes forpligtelser. Lokale ledere er i stand til at gå i dialog med olieselskaber og myndigheder, stille krav og udforme alternativer og udviklingsplaner for deres egne områder. Staten har forpligtet sig til at sørge for uddannelse og udvikling til regnskovens folk og bliver holdt fast på deres løfter. De oprindelige folk kan se en bedre fremtid i møde med mindre forurening, mindre sygdom og fattigdom og med bæredygtige løsninger for udvikling. 1. Fortalervirksomhed Endeligt resultat ved projektets afslutning: 1.1 Lokale ledere er i stand til at gå i dialog med olieselskaber og myndigheder, de kan stille krav og udforme alternativer og udviklingsplaner for deres egne områder og de har involveret lokalbefolkningen i dette arbejde. Foreløbige resultater: Der er blevet udviklet enkelte lokale udviklingsplaner, men dette arbejde er langt fra færdigudviklet. Generelt har FECONACO ikke oplyst lokalbefolkningen om de oprindelige folks rettigheder og om Dorissa-aftalen På forsamlingerne for de lokale ledere apus har det været tydeligt, at der er en stor splittelse mellem lederne. Nogle ledere har udtrykt, at FECONACO kun er interesseret i at samarbejde med achuar ledere. Ved flere møder for 10

11 de lokale ledere har FECONACO ikke sikret, at alle reelt fik mulighed for at deltage; der har været sene indkaldelser eller man har glemt at indkalde. Der er endnu ikke blevet fremstillet en undervisningsvidio vedr. olieselskabernes forurening af regnskoven. FECONACO oplyser at den ville blive produceret i efteråret Der skal generelt gøres et langt større arbejde for at få de lokale ledere til at tage ejerskab for denne del af projektets arbejde. FECONACO skal i højere grad være alle lederes organisation, alle samfund skal føle sig repræsenteret at organisation 2. Miljøagenter Endeligt resultat ved projektets afslutning: unge uddannes til miljøagenter og bidrager aktivt til kontrol af olieproduktionen og rapportering af olieudslip, spildevandsudledning og andre overtrædelser af Dorissa-aftalen. De kender deres rettigheder og nationale og internationale lovgivninger for olieudvinding samt regeringens og selskabernes forpligtelser. FECONACO har endnu ikke udvalgt de 54 miljøagenter, der skal være med til at udvikle projektet. De enkelte møder er blevet afholdt, men en endelig udvælgelse har ikke fundet sted FEOCNACO har afholdt workshops vedr. lokaludvikling i 25 lokalsamfund og har i samarbejde med børn og unge fremstillet store plakater, der fortæller børn og unges visioner for en fremtidig bæredygtig udvikling af deres lokalsamfund. På flere workshop deltog der udelukkende børn og ikke unge, som oprindeligt er målgruppen for disse aktiviteter. FECONA oplyste ikke det øvrige lokalsamfund om formålet med dette arbejde og forældre og øvrige beboer har derfor ingen viden om, hvorfor FECONACO kom ud og udførte disse workshops med børn og unge. I nogle lokalsamfund har der tilsyneladende ikke været afholdt workshops, der har børnene og de unge blot fået at vide, at de skulle tegne den fremtidige udvikling af deres lokalsamfund. I monitorens rapport står der, at det ikke var muligt at afholde alle workshop, da en del børn og unge er for generte til at deltage; derfor fik de bare lov at tegne og altså ikke diskutere temaet. På de udførte workshops har temaet vedr. den forurening olieselskaberne medfører ikke været inkluderet. Det har medført af ingen af de unge kender til de problematikker olieselskabernes aktiviteter i regnskoven medfører for lokalbefolkningen. 11

12 De unge miljøagenter skal snarest udpeges og FORMABIAP skal involveres i dette arbejde, da lærerne i skolerne med fordel kan være med til at udpege unge, der har potentielle for at blive miljøagenter Det er ikke hensigtmæssigt at FECONACO inddrager børn i arbejdet vedr. miljøagenter. Aktiviteterne skal målrettes unge og have et langt mere politisk indhold De unge skal også undervises i rettigheder og også i Dorissa-aftalen 3. Udvikling af strategier vedr. fortalervirksomhed Endeligt resultat ved projektets afslutning: 3.1 Staten har forpligtet sig til at sørge for uddannelse og udvikling til regnskovens folk og bliver holdt fast på deres løfter. De oprindelige folk kan se en bedre fremtid i møde med mindre forurening, mindre sygdom og fattigdom og med bæredygtige løsninger for udvikling. FECONACO har i deres afrapporteringer udtalt, at lokalsamfundene er for afhængige af olieselskaberne og derfor ikke interesserer sig for en bæredygtig udvikling. Men folk i lokalsamfundene udtaler, at de ikke er blevet godt nok informeret om projektet og derfor ikke ved hvor og hvordan de kan deltage. FECONACO har ikke udviklet en egentlig plan for, hvordan de ønsker at afvikle deres aktiviteter. Deres aktiviteter bliver derfor ofte opfattet som løshængende aktiviteter og ofte udføres aktiviteterne meget forskelligt i de enkelte lokalsamfund. FECONaCO har ansat en ny koordinator som har lavet en oversigt over de aktiviteter, som FECONACO endnu ikke har fået afviklet og udarbejdet en plan for den fremtidige afholdelse af disse aktiviteter Pga. af interne problemer i organisation er der endnu ikke udviklet egentligt planer for fortalervirksomhed. Det anbefales at denne opgave får første prioritet i den kommende periode. Afsnit II Overordnede anbefalinger: Der skal i højere grad skabes samarbejde mellem de to partnere FORMABIAP og FECONACO; de skal i fællesskab sikre, at lokalsamfundene får et bedre kendskab til projektet og sikre at samarbejdet mellem skole og lokalsamfund udvikles. Det er desuden vigtigt at også de lokale ledere har et indgående kendskab til den nye uddannelse projektet udvikler. 12

13 Dette samarbejde kan udvikles ved FECONACO deltager i efteruddannelseskurserne og oplyser om arbejdet med de unge miljøagenter og promotorer og at FORMABIAP deltager i de workshop FECONACO afholder og oplyser om udviklingen af børnenes og de unges skolegang og om de professionelle lærere, projektet er med til at uddanne. Monitorerne fra FORMABIAP og FECONACO skal derfor i fællesskab planlægge deres aktiviteter og besøg i lokalsamfundene. Hidtil har projektet kørt som to selvstændige projekter, fremover skal partnerne sikre at de arbejder sammen om at opnå projektets overordnede mål. Projektkoordinatorer spiller her en vigtig rolle; han skal aktivt tage ansvar for at dette samarbejde etableres og skabe gode rammer for dets udvikling. FECONACO har fået nye personale, der i langt højere grad nu end ved projektets start er indstillet på at samarbejde med FORMABIAP Det er vigtigt at fremhæve, at majoriteten af både lærere og lokale ledere faktisk udtrykker, at de er interesseret i at medvirke til at projektets udvikles. De vil gerne være med til at skabe forandring i både skoler og lokalsamfund. Der er derfor gode muligheder for at opnå de opstillede resultater. Men det kræver, at projektet tager evalueringens anbefalinger til sig, og at der i den resterende periode af projektet arbejdes langt mere målrettet i forhold til planlægning og udførsel af projektets aktiviteter Enkelte lokalsamfund udtaler, at projektet har medvirket til en positiv forandring, men langt største delen af lokalsamfundene forbinder ikke de forandringer der reelt er sket, f.eks. at lærerne nu møder mere regelmæssigt op i skolerne med projektet. Som tidligere nævnt, er det derfor vigtigt at oplyse om projektet, så folk i lokalsamfundene kan se, at deres aktive deltagelse faktisk kan føre til forandringer. Både FORMABIAP og FECONACO skal i langt højere grad sikre, at deres monitorer kan se sammenhængen mellem de aktiviteter de udfører i lokalsamfundene og projektets overordnede mål. De skal gøres bevidste om de resultater de forskellige aktiviteter fører til og de skal overfor både skole og lokalsamfund tydeliggøre disse resultater. Projektkoordinatoren spiller her en vigtig rolle og skal derfor medvirke i dette arbejde. For at kunne finde frem til de unge promotorer er det vigtigt at FORMABIAP og FECONACO samarbejder. Skolerne kan være med til at udpege de unge. Desuden kan de i samarbejde finde ud af hvilke lokalsamfund der reelt er interesseret i at samarbejde med projektet og hvilke der ikke er. Tiden er knap og der er ikke længere tid til at udnævne unge fra lokalsamfund, der reelt ikke ønsker at de unge skal deltage. 13

14 Det skal planlægges hvordan der kan undervises i/oplyses om de oprindelige folks rettigheder og Dorissa-aftalen. I forhold til den fortalervirksomhed, som lokale ledere skal udvikle, er det ekstremt vigtigt at folk i lokalsamfundene er bevidste om deres rettigheder. FORMABIAP kan med fordel inddrages i dette arbejde og f.eks. sikre at de unge i skolerne undervises i rettigheder, samt deltage i FECONACOS workshops. Afsluttende kan det siges, at projektet er enormt ambitiøst. Projektområdet er meget stort og meget vanskeligt at rejse i og der er i flere lokalsamfund konflikter, som et treårigt projekt ikke vil kunne løse. Reelt er der er meget store, både lokale og nationale udfordringer i projektområdet og mange vanskelige og udfordrende dagsordener, både hvad angår skole og uddannelse og hvad angår olieselskabernes olieudvinding. Det vil derfor være vigtigt at diskutere om det er realistisk at opnå alle de opstillede resultater. 14