som næsten kandidat og næsten færdiguddannet dyrlæge

Transkript

1 Et hav af muligheder som næsten kandidat og næsten færdiguddannet dyrlæge Ved du, hvad TF, externship, internship, fellowship, residency, Dipl. ACVIM/ACVS og Dipl. ECVIM/ECVS betyder? Og er du nysgerrig efter at vide, hvad der sker på DDD-kurserne? En dyrlægestuderende er taget på opdagelse og har gjort egne erfaringer [ Malin Salwén Jacobsen ] Stud.med.vet., diff. Mindre Husdyr, KU LIFE Tillförordnad veterinär Det er måske nogle, der har bemærket, at der er rigtigt mange af dem, der læser på det sidste år på dyrlægestudiet og især blandt de svenske studerende, der taler om at arbejde som TF? Det er svensk og betyder»tillförordnad«, der med lidt fantasi kan oversættes til»midlertidig«. Under denne kategori finder man læger og dyrlæger, der mangler nogle få fag af sit studium. Der kan fx være tale om en udenlandsk person, som kan være nødt til at komplettere sin udenlandske eksamen med retsmedicin, for at få lov til at opnå svensk autorisation, men vedkommende har tilstrækkelig klinisk kompetence og erfaring, og må da arbejde som TF, indtil autorisationen er på plads. I mange år har alle medicin- og dyrlægestuderende, der læser på sidste år, haft muligheden for arbejde som vikar i Sverige, især over sommeren. Det er lige meget, hvilket land du kommer fra, bare du som veterinærmedicinstuderende opfylder Jordbrugsverketes (modsvarer Fødevarestyrelsen) krav. Se under»djur & veterinär«. 16 Dansk Veterinærtidsskrift juni Nummer 11 Årgang 91

2 Nye regler Marts 2008 blev kravene ændret. I dag må en TF kun mangle sit speciale, hvor det tidligere var tilstrækkeligt, hvis man bare havde bestået de kliniske fag. Det varierer lidt blandt arbejdsgiverne med hensyn til sprogkravene. Nogle synes, det er helt fint, hvis man overhovedet ikke taler svensk, mens andre kræver, at man både taler og skriver svensk dette står oftest i stillingsopslaget, da det er blevet mere og mere populært for danskere at arbejde i Sverige. Der findes TF stillinger i alle mulige typer af praksis. Nogle gange bliver man fuldstændigt kastet ud i rollen som dyrlæge, og nogle steder får man successivt mere og mere ansvar. Oftest er der en færdiguddannet dyrlæge til stede, der står til rådighed, hvis man har spørgsmål. Hvis man fx er på et smådyrshospital med specialister, arbejder man typisk på ambulatoriet (poliklinik), og krævende patienter skal henvises til udredning inde på hospitalet, så dem ser man desværre ikke så meget til. Lønnen plejer at være lidt under en færdiguddannet dyrlæges, og indgangslønnen i Sverige er ikke særligt stor, men til gengæld er skatten mindre end den danske. Hvordan gør man så for at blive TF? Du kan begynde med at finde en klinik, du kunne tænke dig at arbejde på, og spørge, om de mangler en TF. På Sveriges Veterinärförbunds hjemmeside - www. svf.se - kan man finde klinikker og jobopslag under»ledige vikariat«og»lediga tjänster«, hvor ordet»sommarvikariat«ofte betyder, at en TF kan ansættes over sommerferien. Når du har fået kontakt med en praksis, hjælper de dig ofte med at ordne TF tilladelse. Man kan sagtens arbejde i Sydsverige og pendle, og i andre tilfælde er der ofte muligt at få hjælp med bolig fra medarbejderne på klinikken. Nogle gange er der også overnatningsmuligheder på hospitalerne, hvis klokken bliver mange. Der ligger ofte TF annoncer på VMFs hjemmeside, under jobs, og nogle gange annonceres det også på Sladderspalten på KU LIFE. Man kan også kontakte den Svenske Veterinärmedicinska Studentföreningen (VMF), der ligger i Uppsala, for hjælp. Deres hjemmeside er Der er også en rigtigt god idé, at spørge nogle af de svenske studerende og undervisere på studiet. De har ofte godt indblik til nogle af de svenske praksis og dyrehospitaler. Internship Noget andet, som der tales rigtigt meget om, er de forskellige efteruddannelser, man kan tage. Hvis du vil specialisere dig inden for et område, er noget af det bedste, du kan gøre, at tage et tolv måneder langt internship på et universitet eller privathospital. Dette modsvarer de lægestuderendes turnusordning (AT i Sverige), og vi gør ligesom dem; roterer mellem de forskellige specialafdelinger på enten et smådyrs- eller hestehospital, eller en institution for exotics/wildlife- eller herd management, for at finde ud af, hvad vi vil specialisere os i eller bare samle erfaring. Externship Internship skal ikke sammenblandes med et externship, som modsvarer en ulønnet praktikperiode. KU LIFE har blandt andet en aftale med University of California Davis og deres: Small Animal Veterinary Medicine Teaching Hospital, Exotic- og Avianmedicine, Equine Hospital samt deres afdeling for Speciel Pathology og Herd Management, hvor studerende og dyrlæge må deltage i»clinical Rotations«om sommeren. Mere information findes på eller kontakt studentkoordinator Ms. Judy Wall, VMTH > Dansk Veterinærtidsskrift juni Nummer 11 Årgang 91 17

3 Director s Office på eller jawall@ucdavis.edu. Rejs ud P.t. er et internship inden for veterinærmedicin ikke muligt i Danmark. Derfor er der mange, der tager til udlandet, da internships tilbydes mange steder i verden. Ofte er der sprogkrav, så antallet af tilgængelige klinikker bliver noget mindre, hvis man fx kun er god til engelsk. Men det skal man ikke lade sig skræmme af, da der tilbydes mange internships på de amerikanske og engelske universiteter og privathospitaler, hvor de ofte er meget søde og har erfaring med udenlandske ansatte. Hvis man vil tage sit internship eller residency på et privathospital i USA, skal man have amerikansk dyrlægeautorisation: Det ansøger man om hos American Veterinary Medical Association (AVMA). Overraskende er det ikke altid sådan, hvis man vil arbejde på et universitetshospital, hvor der er lidt andre regler, men dette varierer meget fra stat til stat. Lønnen er meget lav og varierer lidt fra land til land og stat til stat. Mit indtryk er, at den ligger omkring USD pr. år. De fleste internships begynder en gang om året, ofte i juni, juli eller august, og strækker sig til den efterfølgende sommer. E-Vet interns Om mandagen vises der et rigtig godt program på Animal Planet kl , hvor man kan følge med i Alameda East s»interns«hverdag. I dette program er der en overraskende grundig videnskabelig vinkling med fokus på akutmedicin og kirurgi, og man lærer faktisk en hel del. Hvad er så et fellowship? Fellowship betyder, at man får et stipendium af et universitet eller en anden organisation, for avancerede studier eller forskning i en tidsbegrænset periode. Der findes en organisation ved navn af Arbeitsgruppe Osteosyntese, der oprindeligt blev etableret af humankirurger. De holder blandt andet kurser ude i verden for dyrlæge- og humankirurger og udvikler instrumenter. Om efteråret er der fx et frakturkursus på grundniveau i Sverige. Derefter er det et avanceret ortopædikursus i Schweiz i december, med alpint skiløb på skemaet. Jeg har hørt, at deres basalkurser sagtens kan følges af næsten kandidater og nyuddannede dyrlæger. På er der information om de forskellige former for fellowships, kurser og videoklip. Residency og diplom Når man er færdig med sit internship, åbnes en verden af muligheder. Her er der rigtigt mange, der tager et tre- eller fireårigt residency. Efter den amerikanske model går man op i»board-examination«lige efter afsluttet residency, hvor man også skal have opnået et vist antal cases. Når dette er gennemgået, bliver man diplomeret specialist. Det kan være ACVIM eller ACVS, der står for American College of Veterinary Internal Medicine/Surgery, hvor man desuden bliver specialiseret på et bestemt område, som kan være kardiologi, neurologi, anæstesi eller onkologi osv. Efter denne uddannelse kan man regne med en lønudvikling på % i forhold til sin løn som intern. Analog diplomuddannelse findes i Europa (ECVIM og ECVS). Der er også nogen, der vælger at skrive en ph.d. omkring dette tidspunkt, da man alligevel er i gang og skriver artikler og fordyber sig i sin kundskab. Hvis man gerne vil specialisere sig inden for kirurgi, tager man ofte et surgical internship efter sit første internship. Derefter går man videre til et tre- eller fireårigt surgical residency. Det er også muligt at blive dobbelt diplomeret. Det vil sige, at man kan erhverve både et amerikansk og et europæisk diplom. Jeg tror, at der er restriktioner vedrørende de ansatte på de steder, der må tilbyde internships eller residencies. De skal besidde et minimum niveau af diplomerede vejledere eller professorer inden for det område, man vil tage sit residency i. Externship under sit residency Mit indtryk er, at der er muligt at tage et externship på fx et humant hospital under sin residency. Dette kan måske være for at lære mere inden for nogle specialområder, som kan være svære at få adgang til inden for veterinærmedicin, eller deltage i de store humane hospitalers kirurgiske morbidity and mortality rounds. Gode websides Information og krav om alle amerikanske internships og residencies kan hentes på American Association of Clinicans Veterinary Internship and Residency Matching Programmes hjemmeside: Der kan man søge på specifikke specialiteter, regioner og universiteter og finde kontaktpersoner. Information og regler for residencies kan der læses om på org, og Undervisning i topklasse Externship, internship og residency er et meget fint system, der stammer fra humanmedicinen, hvor indlæring, forskning og patientpleje går hånd i hånd. Når det foregår på universitet er alle ressourcer virkelig optimalt udnyttet. Dette er for ikke at spilde overkvalificerede underviseres tid på ofte meget vigtige, men tidskrævende praktiske detaljer. Et godt eksempel er, når man møder om morgenen under sit externship på UCDavis neurologiske og neurokirurgiske afdeling. Der skal dyrlægestudenten møde først, ofte omkring kl for at SOAPe? og behandle sine patienter samt briefes af natpersonalet. Derefter kommer intern og resident kl , hvor de briefes af studenterne. Inden kl møder faculty (professorerne, der oftest også er diplomerede specialister), som opdateres af interns eller residents. Dette repeteres siden i omvendt rækkefølge om aftenen. Samme system ses også i weekenden, dog med den forskel at faculty ofte nøjes med at møde en gang om dagen, hvis der er sket no- 18 Dansk Veterinærtidsskrift juni Nummer 11 Årgang 91

4 get af interesse. Alt dette for at være så effektiv som muligt, så de dygtigste får lov til at fokusere på at undervise dem, der har mindre erfaring. Generelt bruges der to timer om morgenen og en time om aftenen til fælles stuegang. Der præsenterer de studerende meget kort sine patienter med signalement og diagnose/problem. Faculty, men også andre, der gerne vil prøve, fortæller lege artis, hvorfor og hvordan de skal diagnosticere og behandle de indlagte. Når alle patienter er blevet gennemgået, går residents. En eller to fra faculty bliver tilbage med studenterne, for undervisning, spørgsmål og casegennemgang. En gang ugentligt har man»grand Rounds«inden almindelige stuegang. Der samles hele hospitalet for at lytte til de mest interessante patienter, der er kommet ind i løbet af ugen. Der ligger meget arbejde bagom dette system, men jo mere man gav, desto mere fik man tilbage. TLC Ligesom faculty har mange forskningsprojekter, er de ansvarlig for alle indlagte patienter. Derfor har de ikke tid til den almindelige patientpleje, prøvetagninger osv. Da studenterne, interne og residents i princippet kun er ansvarlige for deres egne patienter, ligger de praktiske gøremål hos dem. Målet er, at det altid er den studerende, der udover at deltage i stuegang, alle avancerede undersøgninger, operationer osv., skal stå for patientplejen, tale med ejeren en til to gange om dagen, samt skrive ordinationer og udføre dem. Dette er for at få den bedste pædagogiske indsigt i klinisk arbejde. Men den vigtigste årsag er nok egentlig, at patienten hurtigt knytter sig til en person, som også ofte er den, der oprindeligt undersøgte patienten, håndterer den mest og lærte den at kende i begyndelsen af indlæggelsen. Der er mange afdelinger, der aldrig sender deres patienter rundt på de forskellige diagnostiske afdelinger i hospitalet, uden at den tilknyttede student hele tiden er til stede og holder Udøvelse af dyrlægegerning som studerende I henhold til Dyrlægeloven kan veterinærstuderende, der opfylder nærmere fastsatte studiekrav, få midlertidig tilladelse til at bistå autoriserede dyrlæger under udøvelse af dyrlægegerning. Veterinærstuderende, der kan dokumentere gennemført kursus i praktisk kødkontrol, kan ved ansøgning til Fødevarestyrelsen få meddelt sådan en midlertidig tilladelse til at udøve kødkontrol. øje med patienten og gerne står for al håndtering. Hvis studenten ikke får tid til at følge med, tager en velkvalificeret sygeplejerske fra afdelingen med. Dette system fandt jeg netop ud af under neuro-rotationen på UCD. Der kan man nogle gange risikere alvorlige CNS-skader pga. mikrotrauma. Derfor er det af meget stor vigtighed, at én person med fuldt kendskab til patientens historik, passer og beroliger denne under hele indlæggelsen. Overraskende nok sættes der meget stort pris på denne indsats. Når man har mest travlt, kommer helt uventet en fra faculty og klapper en på skulderen. For at ikke nævne, når patienten genkender ens røst og logrer med halen, eller en kat, der forsigtigt kommer frem til burdøren for at hilse. Jeg er sikker på, uden nogen som helst videnskabelig grund, at denne patientpleje kan indebære liv eller død for rigtig mange indlagte patienter, da det er så psykisk belastende for dyr at indlægges på hospital. Sygeplejerskernes største opgave på UCDavis er at undervise de studerende i al praktisk patientpleje og prøvetagning samt tage over, hvor studenten ikke når sine opgaver. Der var en fornøjelse at se billedteknikerne fra radiologi arbejde. Når de skulle fiksere en fuldt vågen patient ved røntgenfotografering, placerede de sandsække samt brugte verbal fiksering og intet andet. Patienten lå > Dansk Veterinærtidsskrift juni Nummer 11 Årgang 91 19

5 stille, helt alene, mens sygeplejerskerne skyndte sig at stille sig bagved blyvæggen og optog billedet. Kvalitet, ikke kvantitet Jeg oplevede, at der aldrig arbejdes to og to. Dette fungerede meget fint, hvor alle viste, hvem der var ansvarlig for hvem, og misforståelser var sjældne. Dette effektiviserede patientplejen, patientansvaret og behageliggjorte psykisk hospitalsoplevelsen for den indlagte. Jeg havde altid mulighed for at følge med i den medicinske tankeproces hos alle patienterne ved de grundige stuegange. Hvis man spurgte, var man oftest velkommen, indtil en del specifikke og særlige kirurgiske indgreb eller undersøgelser skulle udføres, til trods for at det ikke var ens patient, det handlede om. DDD-kurser Når man er dyrlægestuderende, er det muligt, i tilfælde af frie pladser, at deltage i de kurser, Den Danske Dyrlægeforening tilbyder. Jeg udnyttede dette tilbud ved at deltage i Jolle Kirpensteijns og Henry L Eplatteniers amputationskursus, ultralydsdiagnostikundervisning med Dorte Hald Nielsen og Fintan McEvoy, samt Thomas Eriksens kursus i almen kirurgi, med fokus på akutmedicin og hospitaliserede kritiske patienter. Hvordan foregår det rent praktisk? Som studerende betalte jeg 25 % af fuld pris. Inden kursets begyndelse fik jeg tilsendt en deltagerliste, og derved havde jeg mulighed for at kontakte andre deltagere for at planlægge eventuel samkørsel. På kursusdagen blev kursusmaterialet udleveret, hvilket enten var i Power Point form eller som løbende tekst. Tiden udnyttedes optimalt, hvor OPM (ord per minut) var højt under alle tre kurser, og det var muligt at stille spørgsmål under selve forelæsningen samt i pausen. Vi øvede os kirurgisk på kadavere og skannede medbragte hunde og katte. Jeg kan tydeligt huske, hvor træt jeg var i slutningen af kurserne. Efter at jeg meget stolt havde ligeret min a. femoralis til en bagbensamputation, opdagede jeg, at det nok mere var en vasektomi, jeg var begyndt på eller når jeg efter to dage med ultralydsundervisning endte med at diagnosticere med kongenital unilateral venstresidig renal agenesis. Just go for it! Jeg oplevede ikke, at man blev tilsidesat, fordi man var studerende, og jeg anbefaler absolut disse kurser. Der kan være en god idé at have læst medicin- og kirurgikurserne på KU LIFE, inden man deltager. Samtidig er der dog risiko for, at en del kurser ikke repeteres efterfølgende år. Så hvis der virkelig er noget, der lyder spændende, skal man bare kaste sig ud i det. Det er også en meget god idé at tage kurserne, inden hospitalsøvelserne går i gang, eller når du er i gang med dem, så du får mulighed for at se meget af det, du har lært, samt øve dine færdigheder. På Hospital for Mindre Husdyr har man desuden den fine mulighed for at se så meget forskelligt, inden for mange områder, og der er altid specialister til stede, som man kan spørge. Kurserne annonceres på DDDs hjemmeside og i DVT. Ved tilmeldingen skal du oplyse, at du er dyrlægestuderende og opgive dit V nummer. På DDDs hjemmeside findes der også links til andre nordiske dyrlægeforeningers kurser, hvor man også er velkommen som student. Tag chancen Det er godt at kende alle de gode muligheder med dyrlægeuddannelsen fra start, og især hvis man senere vælger at specialisere sig. Mange gange kræves der mere end et enkelt»letter of recommendation«, så det skal man huske at samle undervejs og bede om at få dem på engelsk. Man behøver ikke tage et residency, bare fordi man har taget et internship, og man behøver ikke rejse til USA og ordne amerikansk autorisation som det første, man gør. Jeg vil mene, at på The Royal Veterinary College i London er det muligt at lave både internships og residencies, hvor de desuden laver cardiopulmonary bypass og andet spændende. Også på Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme og flere steder i Sverige tilbydes der residencies. Hvem ved, måske vil der om nogle år være muligt at tage et internship i Danmark på fx KU LIFE? Man lærer af sine fejl Man er altid velkommen og meget skattet som TF. Arbejdsgiverne ved godt, at vi ikke har så meget erfaring, men de er også meget bevidste om, at vi har den nyeste viden, og mange af dem er interesserede i at drage nytte af dette. Det er også en udmærket måde at finde sit første job på og skabe kontakter. Der findes overraskende mange jobtilbud som TF. Dette blandt andet fordi mange klinikker i Sverige nogle gange behandler patienterne mere dybdegående end i Danmark. Jeg vil gætte på, at det højest sandsynligt har med den svenske forsikringstradition at gøre. Samtidig tror jeg også, at det hænger sammen med, at den svenske stat, af for mig en meget mystisk grund, ikke uddanner særlig mange dyrlæger i Sverige. Næsten alle universiteter ude i verden ser gerne, at man er nyuddannet dyrlæge til at deltage i internships. Så også der, er det helt ok, at være usikker på så basale områder som at tage blodprøver, fordi fokus alligevel ligger på et helt andet plan. Hvis man ikke får den differentiering, man ønsker under sin kandidatuddannelse på KU LIFE, er et externship på UCDavis VMTH en glimrende alternativ studieplan. Det er en god idé at planlægge mindst et år i forvejen, da de er meget populære. Det kan også betale sig at undersøge mulighederne på Washington State University. Der findes også flere forskellige legater at søge til dit externship, blandt andet KU LIFEs sommerstipendium, der er ukompliceret at få. Hvis der er nogen, der har spørgsmål eller kommentar, må I endelig kontakte mig på molly@dsr.life.ku.dk 20 Dansk Veterinærtidsskrift juni Nummer 11 Årgang 91