Indholdsfortegnelse Fælles elementer i uddannelsen... 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse Fælles elementer i uddannelsen... 3"

Transkript

1 Erhvervsakademier i Danmark, der udbyder uddannelsen inden for e-konceptudvikling August 2014

2 Indholdsfortegnelse Fælles elementer i uddannelsen... 3 for alle erhvervsakademier, der udbyder uddannelsen e-konceptudvikling... 3 Uddannelsens opbygning semester semester semester... 6 Uddannelseselementer... 7 Læringsmål semester... 7 E-konceptudvikling og projektledelse, 20 ECTS semester E-forretningsteknologier, 5 ECTS (eksempel på valgfag) E-design, 15 ECTS E-kommunikation, 10 ECTS (eksempel på valgfag) E-medieteknologier, 5 ECTS (eksempel på valgfag) semester Praktikophold, 15 ECTS Bachelorprojekt, 15 ECTS Prøvestruktur semester - porteføljeprøve semester - porteføljeprøve semester Praktikprøve Bachelorprojekt Merit Dispensation Forord Prøvevilkår... 23

3 for alle erhvervsakademier, der udbyder uddannelsen e-konceptudvikling Denne studieordning for uddannelsen e-konceptudvikling er udarbejdet efter retningslinjerne i Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt Bekendtgørelsen 29. juni 2009 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Bekendtgørelserne kan ses her: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id = https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id = https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id = https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 1,5 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS). Uddannelsen er således normeret til i alt 90 ECTS point Dimittenderne fra uddannelsen har ret til at anvende betegnelsen "Business Bachelor of E-Concept Development (BSc E-Concept Development)". Den danske betegnelse er "Professionsbachelor i e- konceptudvikling (PBA e-konceptudvikling)". Professionsbachelor i e-konceptudvikling er et overbygningsstudie til multimediedesigner-, datamatiker-, designteknolog- og e-designerstudierne, som derfor alle giver direkte adgang, hængig det enkelte erhvervsakademis kapacitet. Øvrige ansøgere kan optages på uddannelsen efter en optagelsesprøve. Akademiske kriterier for optagelse kandidater. Hvis det enkelte erhvervsakademi, på grund kapacitetsbegrænsninger, ikke kan optage samtlige ansøgere til uddannelsen, vil kandidaterne blive udvalgt på baggrund en gennemsnitskarakter opnået ved den adgangsgivende eksamen og en individuel bedømmelse deres kvalifikationer. Formålet med professionsbacheloruddannelsen i e-konceptudvikling er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne udvikle strategiske koncepter til e-butikker, e-handelsløsninger og e-marketing samt drift e-butikker og e-handelsportaler. Uddannelsen kvalificerer ligeledes den uddannede til at arbejde med strategisk udvikling kommunikations- og designkoncepter til interaktive digitale løsninger til e-handel, web, design og reklamebureauer med en digital profil. Den uddannede har opnået viden om og kan reflektere over: 1) trends, teori og praksis inden for e-konceptudvikling løsninger til international e-handel, digital reklame og digital kommunikation generelt. 2) interkulturel kommunikation og betydningen mediekonvergens i forhold til udvikling e- koncepter.

4 3) e-projektledelse e-handelsløsninger, digitale reklamekampagner og digital kommunikation generelt. 4) forskellige muligheder for at teste digitale kommunikationsløsninger i relation til videnskabelige metoder og teorier. Den uddannede kan: 1) Anvende metoder og værktøjer til dybdegående analyser problemer, trends, teori og praksis inden for e-konceptudvikling til international e-handel, digital reklame og digital kommunikation generelt. 2) Vurdere og argumentere for komplekse valg, udviklingsforløb, projektstyring og projektledelse. 3) Vurdere og formidle eksisterende e-koncepter og foreslåede nye e-koncepter til partnere og virksomheder. 4) Anvende videnskabelige metoder og værktøjer til at analysere og teste digitale kommunikationsløsninger. Den uddannede kan: 1) Udvikle komplekse konceptuelle prototyper e-handelsløsninger, digitalt kampagnemateriale eller andre digitale kommunikationsløsninger. 2) Håndtere udviklingen komplekse e-koncepter til digitale kommunikationsløsninger eller digitale reklamekampagner eller e-butik/e-handelsløsninger. 3) Håndtere sammenstillingen relevante teoretiske og praktiske akademiske emner. De akademiske emner skal være mindst to følgende: e-handel, e-marketing, e-kommunikation, e- design, e-handelsproduktion og e-medieproduktion. 4) Selvstændigt samarbejde med andre faggrupper og eksterne parter om udviklingen e- koncepter. 5) Udarbejde og præsentere en jobskabende rolleprofil som e-konceptudvikler ved at identificere egne læringskrav og udvikle egen viden og færdigheder. Uddannelsesstrategien skal fremme udviklingen to typer kerneområder i samspil. En tværfaglig færdighed med fokus på at have overblik over forskellige synspunkter og emneområder. Dette er forbindelsen mellem digital teknologi, e-handel, e-marketing, e- design og e-kommunikation. En fagspecifik færdighed på mindst to emneområder, fx e-handel og e-design, eller e- kommunikation og e-marketing. Uddannelsesmæssigt vil de to færdigheder blive understøttet : Projektbaseret, løst organiseret gruppearbejde og projektbaseret rolleorganiseret gruppearbejde. Fortsat integration virksomheder og organisationer i undervisningen. Coaching projektgrupper med fokus på interkulturelt og tværfagligt samarbejde, fx coaching studerende faciliteret vejledere. Dialogbaseret undervisning hvor fagspecifikke færdigheder inddrages fra tværfaglige kompetencer.

5 Forelæsninger og øvelser. Kerneområder: Obligatoriske elementer, jf. Uddannelsens bekendtgørelse paragr 3, stk. 2, er organiseret under følgende kerneområder: 1) E-konceptudvikling. 2) E-projektledelse. 3) Brugerundersøgelse (UX) og videnskabsteori. Paragr 3 uddannelse inden for e-handel, jf. paragr 1 nr. 2, bilag a, er planlagt for følgende kerneområder: 1) Strategisk koncept- og forretningsudvikling. 2) Teknologi. 3) E-handelsloven. Paragr 4 uddannelse inden for e-design, jf. paragr 1 nr. 2, bilag b, er planlagt for følgende kerneområder: 1) Digital designudvikling med fokus på service design. 2) Interkulturelle relationer og æstetik, design og identitet. 3) Tværfaglig design- og konceptudvikling. Uddannelsesudbyderen har tilrettelagt uddannelsen og uddannelseselementerne inden for disse kerneområder således, at den studerendes mulighed for at nå uddannelsen læringsmål øges. Fagområderne i de enkelte semestre kan valgfrit nedbrydes i mindre fagområder og -forløb. 1. semester Formålet med 1. semester er at introducere den studerende til tværfaglig e-konceptudvikling. Den studerende lærer at udvikle eller forbedre koncepter og løsninger, der indeholder et digitalt element til lokal og international handel, reklame og kommunikation. Dette sker alt sammen i en mindre skala. Faget har til formål at introducere: Behovet for forretning og handel. Ledelse e-konceptudvikling (projektledelse) Hvordan man sikrer en videnskabeligt baseret brugerundersøgelse brugervenlighed og trik inden for e-konceptudvikling. Den studerende præsenteres for alle uddannelsens fag i løbet det 1. semester, da alle fag er integreret i fagområderne. Fagområderne er de samme for alle, dvs., de er obligatoriske uddannelseselementer og udgør i alt 30 ECTS. Dette gør den studerende i stand til at planlægge fremtiden på et tidligt tidspunkt og til på et kompetent grundlag at vælge: Fagområder for de følgende semestre Praktikophold hos en virksomhed og akademisk/fagligt fokus hos praktikvirksomheden Eksamensprojekt relateret til relevante jobmuligheder i det sidste semester Fagene er: E-konceptudvikling og e-projektledelse, 20 ECTS Brugerundersøgelse, 5 ECTS Videnskabsteori, 5 ECTS

6 2. semester Formålet med 2. semester er at tilbyde den studerende at specialisere sig inden for e- konceptudvikling på et mere omfattende og specialiseret grundlag end i 1. semester. 2. semester består valgfag og udgør i alt 30 ECTS. Uddannelsen kan således udvides til i alt 35 ECTS. Det er op til den enkelte uddannelsesinstitution at sammensætte en række valgfrie elementer og beslutte, hvilke den studerende kan vælge imellem. E-handel og e-design vil dog altid blive udbudt. Øvrige kombinationer bør fastlægges uddannelsesinstitutionen før semesterstart. Fagområderne i det 2. semester kan nedbrydes i mindre elementer og frit kombineres. Eneste restriktion er, at de studerende skal vælge enten e-handel eller e-design eller begge i henhold til de kombinationer, den individuelle uddannelsesinstitution beslutter sig for at udbyde. Hvis den individuelle uddannelsesinstitution beslutter sig for at udbyde andre valgfri uddannelseselementer end de ovenfor nævnte, er de beskrevet i institutionsdelen. E-handel, 15 ECTS E-marketing, 10 ECTS (valgfag) E-handelssystemer, 5 ECTS (valgfag) E-design, 15 ECTS E-kommunikation, 10 ECTS (valgfag) E-medieteknologi, 5 ECTS (valgfag) 3. semester Formålet med 3. semester er at specialisere den studerendes færdigheder med henblik på at opbygge kernekompetencerne til en jobskabende profil. Dette opnås via et praktikophold hos en virksomhed, samt ved at deltage i et fagmiljø. Her ligger ligeledes det sluttende eksamensprojekt, som baserer sig på praktikopholdet. Praktikopholdet ligger umiddelbart før det sluttende eksamensprojekt. Praktikophold, 15 ECTS Afsluttende eksamensprojekt, 15 ECTS

7 3. semester Exam Project 15 ECTS 3-month Internship 15 ECTS 2. semester E-design 15 ECTS E-commerce 15 ECTS E-communikation (electiveexample) 10 ECTS E-marketing (elective example) 10 ECTS E-medie technologies (elective example) 5 ECTS E-business systems (elective example) 5 ECTS 1. semester E-concept development and projekt management 20 ECTS User research 5 ECTS Philosophy of science 5 ECTS E-konceptudvikling og projektledelse, 20 ECTS Mål: Den studerende lærer e-konceptudvikling ved at kombinere og involvere forskellige fagområder. Fagområderne er e-handel, e-marketing, e-teknologi, e-design, e-kommunikation og e- marketing. Kurset har fokus på udvikling og forbedring koncepter og løsninger til lokal og international e- handel, digital reklame og digital kommunikation.

8 Viden om aktuelle trends inden for erhverv og kultur, modeller, teori og praksis med fokus på interkulturel kommunikation og mediekonvergens. Evne til at reflektere over e-konceptudvikling. Evne til at vurdere værdien og anvende brugerdreven innovation. Evne til at indsamle og analysere information. Evne til at udvikle e-koncepter. Evne til at analysere forskellige sektorers behov. Evne til selvstændigt at samarbejde med andre faggrupper. Evne til at forstå roller/jobfunktioner. Evne til at identificere egne læringskrav.

9 Mål: Den studerende lærer at påtage sig rollen som projektleder inden for e-konceptudvikling. Teoretisk viden om typiske produktspecifikationer, salg og forhandlinger. Teoretisk viden om ressourceplanlægning projekter, herunder planlægning arbejdskrt, tid og materialer. Teoretisk viden om forskellige udviklingsmetoder og deres betydning. Teoretisk viden om konflikthåndtering i projektteams. Evne til at forhandle forslag, kontrakter og samarbejdstaler, set fra både virksomhedens og leverandørens synspunkt. Evne til at agere i en forretningskontekst. Evne til at formidle praktiske anliggender i relation til projektudvikling og -ledelse til partnere og brugere. Evne til at indsamle information om og analysere relevante interessenters krav, dvs. forretnings-, design-, kommunikative og tekniske specifikationer og krav. Evne til at vurdere og argumentere for projektrelaterede og konceptuelle valg til relevante projektinteressenter. Evne til teoretisk og praktisk at bedømme konflikter i projektudviklingsteamet. Herudover evnen til at argumentere for foreslåede løsninger. Evne til at foretage en teoretisk og praktisk bedømmelse interne og eksterne parters interkulturelle konflikter i projektteams. Fx konflikter mellem projektejer og projektteam, og mellem kunde og projektteam på et bureau. Evne til at argumentere for foreslåede løsninger på konflikter mellem projektejer og projektteam, og mellem kunde og ordregiver. Evne til at formidle praksisrelaterede løsninger på forskellige typer interne konflikter i projektteams. Kan påtage sig arbejdet med komplekse kravspecifikationer, salg og forhandling. Evne til at beherske flere forskellige udviklingsmetoder. Evne til at lede projektressourcer, herunder teammedlemmer, tid og budgetter. Evne til at lede udviklingsprojekter i virtuelle tværfaglige teams. Evne til selvstændigt at deltage i tværfaglige teams. Evnet il at identificere egne læringskrav i relation til projektlederrollen i tværfaglige, interkulturelle teams.

10 Brugerundersøgelse, 5 ECTS Mål: Den studerende lærer at vurdere og implementere formative og evaluerende brugerundersøgelse gennem kvalitativ og kvantitativ dataindsamling og -behandling. Den studerende skal: Forstå, hvad informationsarkitektur og -anvendelighed er, og hvad det kan bruges til. Udføre brugerundersøgelser/-tests brugeroplevelser og brugeradfærd. Bedømme brugerundersøgelser/-tests i relation til forskellige testmetoders brugbarhed. Bedømme, hvordan ændringer i informationsarkitektur og -design kan forbedre brugeroplevelsen. Teoretisk viden om brugerstudier og brugertests gennemført med faktiske brugere produktet. Teoretisk viden om informationsarkitektur og brugervenlighedstests. Evne til at anvende videnskabelige metoder og værktøjer til test og analyse design, funktionalitet, brugervenlighed og informationsarkitektur. Evne til at forstå hvordan internationale og interkulturelle faktorer påvirker brugeroplevelsen. Evne til at bedømme testmetoder i teori og praksis og til at bestemme, hvilken testmetode der er bedst egnet i forskellige situationer. Evne til at formidle praksisrelaterede problemer ved brugertests, brugervenlighed og informationsarkitektur til partnere og brugere. Evne til at argumentere for løsninger inden for tests, brugervenlighed og informationsarkitektur og formidle løsninger til relevante interessenter. Evne til at implementere tests løsninger, evaluering testresultater og fremkomme med anbefalinger til yderligere udvikling løsning. Evne til at arbejde med teams designere, udviklere og informationsarkitekter og/eller brugereksperter på udvikling løsninger fra et test-drevet perspektiv Videnskabsteori & metode, 5 ECTS Mål: Den studerende lærer: At forstå videnskabsteori og metode. At relatere brugerundersøgelser til videnskabsteori og metode. Teoretisk viden om aktuelle trends inden for videnskabsteori og metode. Teoretisk viden og forholdet mellem formativ og evaluerende brugerundersøgelser og videnskabsteori og metode. Evne til at anvende videnskabsteori og metode som grundlag for at forstå formativ og evaluerende brugerundersøgelser Evne til at forstå videnskabsteori og metode i kontekst med idéhistorien.

11 Evne til at identificere egne læringskrav med hensyn til tests, i relation til videnskabsteori og metode. E-handel, 15 ECTS Mål: Den studerende lærer at konceptudvikle nye e-butikker og e-handelsløsninger samt drive dem og udvikle dem yderligere både administrativt og konceptuelt. Fokus er på nationale og internationale B2B-, B2C- og C2C-markeder. Teoretisk og praktisk viden om international strategi- og konceptudvikling e-butikker og e-handelsløsninger Teoretisk viden om aktuelle trends og markedsudvikling inden for international e-handel Teoretisk viden om den underliggende teknologiske basis for konceptudvikling e- handelsløsninger - dvs. ERP-systemer, CMS, elektroniske betalingssystemer og platforme. Refleksion og teoretisk og praktisk viden om betydningen den basale e- handelslovgivning for udviklingen e-butikskoncepter, med primært fokus på national (dvs. dansk) lovgivning og sekundært fokus på international e-handelslovgivning ved brug et par eksempler. Evne til at indsamle og analysere data/information om udviklingen og trends på internationale e-handelsmarkeder, herunder i relation til behovet for nye e-handelsløsninger. Evne til yderligere at formidle konklusioner om udviklingen og trends på lokale og internationale e-handelsmarkeder, fx som forslag til virksomhedernes udvikling e- handelsløsninger. Evne til teoretisk at vurdere udviklinger og trends på e-handelsmarkeder. Hvordan kan disse trends udnyttes til konceptudvikling e-handelsløsninger/e-butikker? Evne til at vurdere internationale virksomheders strategiske udviklingspotentiale for e- handel, dvs. strategisk konceptudvikling e-handelsløsninger/e-butikker. Evne til at argumentere for e-handelsløsningskoncepter i relation til lokal og international markedsudvikling og trends. Evne til at vurdere teoretisk og praktisk interaktion mellem front- og back end-systemer inden for e-handel, dvs. ERP-systemer, CMS, betalingssystemer og platforme. Evne til at argumentere for e-handelskonceptets valg ERP-system, CMS, betalingssystemer og platform, dvs. i relation til konceptets bæredygtighed og skalerbarhed. Evne til at argumentere for konceptløsninger og valg overfor samarbejdspartnere og brugere. Evne til at håndtere kompleks strategi- og konceptudvikling e-handelsløsninger. Speciel fokus på udvikling forretningsmodel, forretnings-case og omkostningsskøn. Evne til selvstændigt at deltage i tværfaglige projektgrupper med specialister (fx e- designer, programmør og/eller informationsarkitekt) og bidrage med e-handel som eget fagområde. Evne til at udvikle komplekse strategier for salg og mersalg i relation til måling brugeradfærd og konvertering. I stand til at identificere egne læringskrav for forretningsudvikling e-handel og udvikle egen rolle og kvalifikationer på området.

12 E-marketing, 10 ECTS (eksempel på valgfag) Mål: Den studerende lærer at udvikle e-marketingkoncepter til virksomheder og organisationer, herunder at forbinde strategisk branding med praktisk udførelse discipliner inden for e- marketing. Har viden om teori og praksis for paletten discipliner inden for e-marketing. Forstår teori og metode i anvendelsen disciplinerne inden for e-marketing. Evne til at reflektere over, hvordan e-marketing kan bidrage til branding. Viden om betydningen lokal og international lovgivning vedrørende e-marketing i forskellige sektorer/typer virksomheder. Evne til at forstå retningslinjer inden for markedsføringslovgivningen og reflektere over lovgivningen i relation til branding og kampagneudvikling. Evne til at indsamle markedsdata og foretage markedsanalyse forbrugeradfærd ved brug relevante metoder og værktøjer. Evne til at bruge markedsanalyser som grundlag for beslutningstagning i forbindelse med digitale kampagner og medieplanlægning (i samarbejde med offline medier). Evne til at vurdere reklameforbruget, effektivitet og økonomi i forbindelse med digitale kampagner og medieplanlægning, herunder i samarbejde med offline medier. Evne til at argumentere for alternative løsninger på kampagner og medieplanlægning overfor kunder og partnere. Evne til at gennemføre effektmålinger og analysere data for at kunne evaluere kampagner. Evne til at formidle resultater effektmålinger og effektanalyser, dvs. konklusionen på kampagnemålingen, til partnere. Evne til at udvikle strategi for digital branding og e-marketing. Evne til at deltage i tværfagligt samarbejde med fagfolk inden for tekniske, kreative/design, kommunikations- og forretningsstrategiske områder. Evne til at beherske mindst én disciplin inden for e-marketing. Evne til at identificere egne læringskrav og evne til yderligere at udvikle egne færdigheder inden for e-marketing strategi og branding, kampagneplanlægning og discipliner. E-forretningsteknologier, 5 ECTS (eksempel på valgfag) Mål: Den studerende får et bredt overblik over den grundlæggende teknologi bag e-marketing og e-handelsløsninger til små og mellemstore virksomheder, herunder hvordan man udvælger den relevante medieteknologi og programmerings- og scriptsprog i relation til konceptudvikling e- marketing og/eller e-handelsløsninger. Den studerende vil også blive introduceret til eksempler på tekniske systemer til e-handel og e-marketing. Viden om hvordan forskellige typer back-end software og programmerings- og scriptsprog interagerer med e-handel og e-marketing. Generel viden om den praktiske og teoretiske metode i valget relevant produktionsteknologi til e-handel og e-marketing konceptudvikling.

13 Evne til at udvælge og definere en basal e-handels- og e-marketingteknologi til små og mellemstore virksomheder. Specifik indsigt i samspillet mellem elementerne i mindst en type totalløsning inden for e- handel eller e-marketing, fx produktionssoftware, eller programmerings- og/eller scriptsprog, i relation til det tekniske aspekt e-handels-/e-butiksløsningerne. Indsigt i systemer til måling brugeradfærd. Evne til selvstændigt at deltage i tværfagligt samarbejde og påtage sig konceptopgaver på baggrund et overblik over de tekniske muligheder og begrænsninger. Evne til at identificere egne læringskrav inden for teknisk konceptudvikling e-handels og e-marketingløsninger og til at udvikle egen viden og kompetencer inden for dette område. Basal viden om anvendelsen søgemaskineoptimering (SEO) og søgemaskinemarketing (SEM) ved oprettelse nye sites eller løsninger. E-design, 15 ECTS Mål: Den studerende lærer at udvikle strategisk baserede e-designkoncepter til virksomheder på lokale og internationale markeder. Det kunne være design til e-handelsløsninger, digital tværmedial reklame/marketingløsninger og andre digitale kommunikationsløsninger, og al læring har fokus på slutbrugerens oplevelse, når han/hun interagerer med løsningen. Alt arbejde og alle koncepter bør tage hensyn til og behandle internationale og interkulturelle problemstillinger. Teoretisk viden om servicedesign til digitale løsninger, som tager udgangspunkt i brugerbehov og -interesser. Teoretisk viden om, hvordan servicedesign kan bruges inden for e-handel, digital reklame og andre former for digital kommunikation. Teoretisk viden om, hvordan digitalt design kan understøtte branding i en international kontekst. Teoretisk viden om brugercentrerede designteknikker og -praktik. Teoretisk viden om og forståelse for interkulturelle anliggender, praktisk udtrykt i digital designudvikling. Evne til at udvikle digitalt design, interaktion, æstetik og grik med fokus på slutbrugerens behov og kulturelle forskelligheder. Evne til at tage oplyste valg inden for digitale designløsninger i relation til international branding og interkulturelle forhold. Evne til at tage oplyste valg inden for designkoncepter til digitale tværmediale kommunikationsløsninger. Evne til at formidle praksis- og designrelaterede problemstillinger og løsninger til partnere og brugere, med særlig fokus på tværmediale løsninger. Evne til at udvikle servicedesign, dvs. designudvikling baseret på brugerens oplevelse serviceniveauet på de digitale ydelser i en e-handelsløsning, sociale medier osv. Evne til at udvikle e-design i relation til branding og interkulturelle forhold. Evne til at udvikle komplekst digitalt design til individuelle, specialiserede tværmediale formål. Evne til selvstændigt at deltage i kreative teams med kolleger og partnere med en teknisk, kommunikations-, handels- og etnologisk orienteret baggrund. Evne til at identificere egne læringskrav inden for e-design.

14 E-kommunikation, 10 ECTS (eksempel på valgfag) Mål: Den studerende lærer at udvikle kommunikationsstrategi-baserede e-koncepter til virksomheder og organisationer på lokale og internationale markeder. Viden om teori og praksis inden for analoge og digitale genrer og kommunikationsmetoder (fx interaktiv reklame i det urbane landskab, sociale medier, e-butikker, e-læring, spil, virale film, blogs, kampagne-sites, podcasting, print og broadcasting medier, osv.). Evne til at reflektere over brugen disse genrer og kommunikationsmetoder inden for e- handel, digital reklame/e-marketing og anden digital kommunikation. Generel viden om forretningsmodeller og aktuelle tendenser i mediemarkedet. Viden om styrker og svagheder ved forskellige medier, både digitale og analoge. Evne til at vurdere kommunikationsteori og praktiske problemstillinger, herunder tværmedial kommunikation og nye tendenser inden for kommunikationsteori og -praksis. Evne til at argumentere for udviklingen kommunikationskoncepter, som anvender tværmedial kommunikation og nye tendenser inden for kommunikation. Evne til at formidle de krav, som valg medie, budskab og modtagerbehov stiller til kommunikationselementet i e-konceptudviklingen. Evne til at indsamle og analysere information om kommunikationsmuligheder inden for både analoge og digitale medier og platforme. Evne til at udvikle en tværmedial digital kommunikationsstrategi og på baggrund her planlægge digitale markedskommunikationskoncepter til internationale markeder. Evne til at optimere salgs- og/eller brugeroplevelsen ved e-handelsløsninger og anden digital kommunikation ved hjælp optimeret informationsarkitektur og -design. Evne til at udvikle retningslinjer for tekst og sprog. Evne til at udvikle digitale løsningskoncepter ved brug digitale genrer, kommunikationsmetoder, digital dramaturgi og narrative former, herunder forskellige typer manuskripter og storyboards. Evne til selvstændigt at deltage i tværfagligt samarbejde med andre faggrupper inden for e- konceptudvikling. Evne til at identificere egne læringskrav og udvikle egen viden og kompetencer inden for e- kommunikation. E-medieteknologier, 5 ECTS (eksempel på valgfag) Mål: Den studerende lærer at understøtte udviklingen visuelle oplevelser, oplevelsesforløb og dynamiske brugergrænseflader fra et kreativt og teknisk aspekt. Den studerende lærer at forstå og udvikle en række værktøjsbaserede teknikker i relation til digital konceptudvikling. Den studerende lærer at blive undersøgende omkring valg og brug teknologier og platforme. Teoretisk og praktisk viden om en række aktuelle og fremtidige trends i relation til teknologi, medier, platforme og scriptsprog. Viden om brug, praksis og teori bag flere typer platforme, produktionsværktøjer og - software, programmerings- og scriptsprog, og tekniske krav i produktionen forskellige digitale medier.

15 Forstå og være i stand til at analysere og udvikle forskellige typer dokumentationer og leverancer til yderligere produktion eller udvikling inden for design, teknisk udvikling og projektplanlægning i en given produktion. Evne til at bruge metoder og værktøjer til at vælge og kombinere medieproduktionsteknologi baseret på data, der er fremkommet via analyser. Evne til at formidle argumentationen bag valget en specifik medieproduktionsteknologi og tilhørende software/scriptsprog til samarbejdspartnere og andre interessenter Evne til at rådgive om og producere digitale, tværmediale koncepter ved at kombinere medieproduktionsteknologi og -software, dokumentationsdokumenter og leverancer og programmerings- og scriptsprog. Evne til selvstændigt at deltage i tværfagligt samarbejde med andre faggrupper i udviklingen visuelle oplevelser, oplevelsesforløb og dynamiske brugergrænseflader. Evne til at identificere egne læringskrav og udvikle egen viden og kompetencer inden for e- medieværktøjer/teknologier. Praktikophold, 15 ECTS Mål: Den studerende lærer standarder og retningslinjer for at påtage sig opgaver i et professionelt fagmiljø i en praktikorganisation eller -virksomhed gennem egen medvirken i sådanne opgaver. Viden om forretnings-casen i en praktikvirksomhed/organisation. Viden om fagmiljøet, jobfunktioner og interessenter. Evne til at indsamle information om relevante jobtyper og analysere kravene for at kunne varetage disse jobs. Evne til at vurdere egen deltagelse i opgaverne og argumentere for egne løsninger. Evne til at formidle praksisrelaterede problemstillinger til partnere og brugere. Evne til at analysere praktikvirksomhedens aktuelle arbejde inden for e-konceptudvikling og fremtidige kompetencekrav til e-konceptudvikling. Evne til selvstændigt at deltage i professionelt og tværfagligt samarbejde og tage ansvar for at færdiggøre egne opgaver. Evne til at identificere egne læringskrav i relation til mindst et fagområde og yderligere udvikle egen viden og kompetencer. Baseret på ovenstående læringsmål definerer den studerende, virksomheden og uddannelsesvejlederen sammen målet for den studerendes læringsudbytte. Praktikopholdet sluttes med en eksamen, som bedømmes efter 7-trinsskalaen. Eksamensform og -tilrettelæggelse bestemmes den enkelte uddannelsesinstitution og er beskrevet i institutionsdelen studieordningen.

16 Bachelorprojekt, 15 ECTS I projektet specialiserer den studerende sig inden for et særligt område e-konceptudviklingen, som baseres på praktikopholdet. Det sluttende projekt må have et omfang på maks. 30 normalsider 1 for en studerende, plus maks. 15 normalsider pr. ekstra gruppemedlem, ekskl. bilag. Stave- og formuleringsevne indgår i det sluttende bachelorprojekt. Bedømmelsen er udtryk for en helhedsvurdering det faglige indhold samt stave- og formuleringsevnen, dog vægtes det faglige indhold tungest. Studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til lederen uddannelsen senest 4 uger før prøvens vikling. Det sluttende eksamensprojekt skal dokumentere, at uddannelsens gangsniveau er opnået, jf. bilag 1 i Bekendtgørelse nr juni 2010 for professionsbachelor i e-konceptudvikling: Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en e- konceptudvikler skal opnå i løbet uddannelsen, og skal dokumentere, at læringsudbyttet er opnået, se, jf. Uddannelsens bekendtgørelse bilag 1 'Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i e-konceptudvikling'. Prøven er ekstern og bedømmes efter 7-trins skalaen. Der gives én samlet karakter på basis en overordnet bedømmelse produkt, projekt, præsentation og en individuel mundtlig eksamen. Prøven kan først finde sted efter, at praktikprøven og uddannelsens øvrige prøver er bestået. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til institutionsdelen studieordningen. Formålet med prøverne er at sikre uddannelsens kvalitet, og at eksisterende uddannelseselementer er ens for lignende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen. For at sikre kontinuitet i undervisningen og mellem prøver og undervisning definerer den enkelte uddannelsesinstitution selv de detaljerede krav til eksamensprojekter osv. 1 En normalside er 2400 karakterer inklusive mellemrum og fodnoter. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag er ikke omfattet her. Bilag bliver ikke bedømt.

17 1. semester 2. semester Portefølje 30 Ekstern Alle institutioner, der udbyder uddannelsen Portefølje 30 Ekstern Alle institutioner, der udbyder uddannelsen 3. semester Praktikprøve 15 Intern Alle institutioner, der udbyder uddannelsen Bachelorprojekt (rapport og digitalt produkt) 15 Ekstern Alle institutioner, der udbyder uddannelsen For at bestå hele uddannelsen skal den studerende mindst opnå karakteren 02 ved alle uddannelsens prøver. Produktkrav til de obligatoriske opgaveleveringer er defineret i separate retningslinjer, som udleveres den enkelte uddannelsesinstitution (nedenfor). Læringsmål for uddannelseselementer for 1. og 2. semester er identiske med læringsmålene for den første og den 2. eksterne prøve. Alle prøvebedømmelser er individuelle. Hvis en prøve er baseret på et gruppearbejde, kan den studerendes indsats i relation til gruppearbejdet indgå i bedømmelsen. Der er en ekstern, individuel mundtlig porteføljeprøve efter 1. semester. Prøven består følgende elementer: Tre leverede opgaver (portefølje) i løbet 1. semester. Kravene til de leverede opgaver er: - at de tre leverede opgaver er eksempler på den studerendes arbejde med e- handel, digital reklame og digital kommunikation. - at de leverede opgaver indeholder væsentlige elementer fra 1. semesters fagområder med vægt på e-konceptudvikling. - at institutionen har betegnet de leverede opgaver som potentielle eksamensopgaver - at de leverede opgaver kan være digitale produkter, konceptuelle og/eller funktionelle prototyper, skitser, rapporter, etc. - at de studerende skal arbejde i grupper, men kan søge dispensation.

18 En kort præsentation og argumentation for at have valgt de tre leverede opgaver til prøven. En specifikation de faglige udfordringer og problemer, som den studerende ønsker at fokusere på i de leverede opgaver både i det færdige resultat og i projektledelsen. Fokus på baggrundslitteratur. En kort redegørelse for den studerendes faglige udvikling i løbet det 1. semester, og hvordan dette relaterer sig til den studerendes ønsker til fremtidig udvikling faglige færdigheder. Maksimalt 3 A4-sider. Bilag: Vejlederne kan medtage bedømmelser de leverede opgaver Baggrunden for dialogen mellem eksaminand og eksaminator ved den mundtlige prøve er en synopsis, som sammen med de tre leverede opgaver bedømmes eksaminator og en ekstern censor før prøven. Den mundtlige prøve består følgende: 30 minutter i alt. Kort præsentation, fx fem minutter, den studerende, som præsenterer de leverede opgaver og fokus for prøvens dialog baseret på hans/hendes synopsis. Eksamination dialog mellem den studerende og eksaminator, 20 minutter. Votering og givelse karakter, 5 minutter. Der gives en individuel karakter baseret på en overordnet bedømmelse de elementer, der er omfattet prøven, dvs. synopsis, lærernes bedømmelse portefølgeprojektet og den mundtlige præsentation. Bedømmelsen er baseret på, hvorvidt mål og læringsmål for 1. semester er opnået som beskrevet i studieordningen, og bedømmes efter 7-trinsskalaen. Omprøver finder sted umiddelbart før eller ved starten det efterfølgende semester. Grundlaget for en omprøve er en faglig vurdering, hvorfor der er behov for en omprøve. Omprøve foretages ud fra den studerendes forbedring sin portefølje og synopsis. Omprøver på grund sygdom finder sted umiddelbart før eller ved starten det efterfølgende semester. Der er en ekstern, individuel mundtlig porteføljeprøve efter 2. semester. Prøven består følgende elementer: Tre leverede opgaver (portefølje) i løbet 2. semester. Kravene til de leverede opgaver er: at institutionen har betegnet de leverede opgaver som potentielle eksamensopgaver at de leverede opgaver kan være digitale produkter, konceptuelle og/eller funktionelle prototyper, skitser, rapporter, etc. at de tre leverede opgaver er eksempler på den studerendes arbejde med de valgte fagområder og sluttede projekter. at de studerende skal arbejde i grupper, men kan søge dispensation. En kort præsentation de tre leverede eksamensopgaver og de problemstillinger, der danner grundlag for dialogen under prøven.

19 En specifikation de faglige udfordringer og problemer, som den studerende ønsker at fokusere på i de leverede opgaver. Fokus på baggrundslitteratur. En kort redegørelse for den studerendes faglige udvikling i løbet det 2. semester, og hvordan dette relaterer sig til den studerendes ønsker til fremtidig udvikling faglige færdigheder. 3 A4-sider. Bilag: Vejlederne kan inkludere bedømmelser de leverede opgaver Baggrunden for dialogen mellem eksaminand og eksaminator ved den mundtlige prøve er en synopsis, som sammen med de tre leverede opgaver bedømmes eksaminator og en ekstern censor før prøven. Den mundtlige prøve består følgende: 30 minutter i alt. Kort præsentation, fx fem minutter, den studerende, som præsenterer de leverede opgaver og fokus for prøvens dialog baseret på hans/hendes synopsis. Eksamination dialog mellem den studerende og eksaminator, 20 minutter. Votering og givelse karakter, 5 minutter. Der gives en individuel karakter baseret på en overordnet bedømmelse de elementer, der er omfattet prøven, dvs. synopsis, lærernes bedømmelse portefølgeprojektet og den mundtlige præsentation. Bedømmelsen er baseret på, hvorvidt mål og læringsmål for 2. semester er opnået, som beskrevet i studieordningen, og bedømmes efter 7-trinsskalaen. Omprøver finder sted umiddelbart før eller ved starten det efterfølgende semester. Grundlaget for en omprøve er en faglig vurdering, hvorfor der er behov for en omprøve. Omprøve foretages ud fra den studerendes forbedring sin portefølje og synopsis. Omprøver på grund sygdom finder sted umiddelbart før eller ved starten det efterfølgende semester. Praktikprøve Prøven er intern og har til formål at bedømme den studerendes individuelle læringsmål, som er fastsat i et samarbejde mellem den studerende, praktikorganisationen og uddannelsesinstitutionen, inden praktikopholdet blev indgået. Den studerende bedømmes på baggrund en rapport, som spejler praktikperioden. Det anbefales, at den studerende dokumenterer praktikopholdet dagligt og bruger denne dokumentation som basis for sin praktikrapport. Rapporten skal indeholde følgende snit: En kort beskrivelse praktikvirksomhed/-organisation En beskrivelse opgave(r) og en refleksion over disse i relation til teorier, der er undervist i på uddannelsen. Refleksion over praktikperioden og udbyttet generelt.

20 Den studerende kan, hvis det ønskes, tilføje materiale fra de opgaver, der er løst i praktikperioden, som bilag til rapporten. Rapporten skal have et omfang ca. 4-6 sider. Prøven bedømmes med en individuel karakter efter 7-trinsskalaen. Som ved andre prøver har den studerende ret til to omprøver. Omprøver baseres på en faglig bedømmelse: Hvis en dumpekarakter gives på baggrund en utilstrækkelig deltagelse under praktikopholdet, skal den studerende gennemføre et andet praktikophold. Hvis en dumpekarakter gives på baggrund en utilstrækkelig refleksion i relation til læringsmål, vil en ny prøve blive tildelt efter ca. 2 uger. Bachelorprojekt En mundtlig prøve på baggrund projektarbejde, der er udarbejdet individuelt eller i en gruppe bestående normalt op til tre studerende. Prøven i det sluttende eksamensprojekt omfatter et projekt og en mundtlig del, og prøven holdes i slutningen tredje semester. Det sluttende projekt må have et omfang på maks. 30 normalsider for en studerende, plus maks. 15 normalsider pr. ekstra gruppemedlem, ekskl. bilag. 30 minutter i alt Kort præsentation projektet, 10 minutter Eksamination dialog mellem den studerende og ekstern censor, 15 minutter. Votering og givelse karakter: 5 minutter Der gives én samlet karakter på basis en overordnet bedømmelse produkt, projekt, præsentation og den individuelle eksamination efter 7-trinsskalaen. Grundlaget for en omprøve - gruppeprojekt eller individuelt projekt - er en faglig vurdering behovet for en omprøve. Omprøve som gruppeprojekt Prøven foregår som en almindelige prøve. Det nye projekt kan enten være baseret på samme problemstilling som det projektarbejde, som dannede basis for den ordinære prøve, eller en ny problemstilling. Omprøve som individuelt projekt Projektet kan enten være baseret på samme problemstilling som det projektarbejde, som dannede basis for den ordinære prøve, eller en ny problemstilling. Omprøver på grund sygdom finder sted umiddelbart før eller ved starten det efterfølgende semester.

Indholdsfortegnelse Fælles elementer i uddannelsen... 3

Indholdsfortegnelse Fælles elementer i uddannelsen... 3 Indholdsfortegnelse Fælles elementer i uddannelsen... 3 for alle erhvervsakademier, der udbyder uddannelsen e-konceptudvikling... 3 Uddannelsens opbygning... 5 1. semester... 5 2. semester... 6 3. semester...

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Studieordning for. E-konceptudvikling. Professionsbachelor (pba)

Studieordning for. E-konceptudvikling. Professionsbachelor (pba) Studieordning for E-konceptudvikling Professionsbachelor (pba) Erhvervsakademi MidtVest August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer 4 1.1. Ikrafttrædelsesdato 5 2. Optagelse på uddannelsen

Læs mere

Digital konceptudvikling

Digital konceptudvikling Digital konceptudvikling Professionsbacheloruddannelse (PBA) Studieordning Gældende for udbydere af uddannelsen i digital konceptudvikling i Danmark August 2015 Indhold Studieordningens fællesdel... 4

Læs mere

Digital konceptudvikling

Digital konceptudvikling Digital konceptudvikling Professionsbacheloruddannelse (PBA) Studieordning Gældende for udbydere af uddannelsen i digital konceptudvikling i Danmark August 2015 1 Indhold Studieordningens fællesdel...

Læs mere

Studieordning, august 2014

Studieordning, august 2014 Studieordning, august 2014 E-konceptudvikling, professionsbachelor E-concept Development, Professional Bachelor 0 Indhold - 1. Studieordningens fællesdel... 3 1.1. Uddannelsens navn og dimittendernes titel...

Læs mere

Studieordning, august 2015

Studieordning, august 2015 Studieordning, august 2015 Professionsbachelor i digital konceptudvikling Bachelor s Degree Programme in Digital Concept Development 0 Indhold 1. Studieordningens fællesdel... 3 1.1. 1.2. 1.3. 1.4. 1.5.

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder... 1 3.1 Kerneområdet Webudvikling

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning del 1-2015

Studieordning del 1-2015 Studieordning del 1-2015 Fællesdel Professionsbachelor i webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 10 1. Indhold fælles del 1. Indhold fælles del...1 1. Uddannelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

Praktikophold, 15 ECTS Afsluttende bachelorprojekt, 15 ECTS Bundne forudsætninger Afleveringer kan være bundne forudsætninger...

Praktikophold, 15 ECTS Afsluttende bachelorprojekt, 15 ECTS Bundne forudsætninger Afleveringer kan være bundne forudsætninger... Indhold Studieordningens fællesdel... 4 Uddannelsens navn og dimittendernes titel... 4 Adgang til uddannelsen... 4 Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere... 4 Uddannelsens formål... 5 Mål for læringsudbytte

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Digital konceptudvikling (PBA) Erhvervsakademi MidtVest

Digital konceptudvikling (PBA) Erhvervsakademi MidtVest Studieordning 2015-2016 Digital konceptudvikling (PBA) Erhvervsakademi MidtVest August 2015 Gl. Landevej 2 DK-7400 Herning Tlf. +45 96275700 E: eamv@eamv.dk www.eamv.dk Valdemar Poulsen Vej 4 DK-7500 Holstebro

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed

Læs mere

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt

Læs mere

formidling, Design og visualisering samt Interaktionsudvikling... 14 Obligatorisk uddannelseselement Multimedieproduktion Avanceret: Kommunikation &

formidling, Design og visualisering samt Interaktionsudvikling... 14 Obligatorisk uddannelseselement Multimedieproduktion Avanceret: Kommunikation & Indholdsfortegnelse Fælles del Indholdsfortegnelse... 2 Fælles del... 2 1. Uddannelsens struktur... 4 1.1 1.2 Uddannelsen reguleres af følgende love og regler... 4 Uddannelsens navn og dimittendernes titel...

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning for E- konceptudvikling. Professionsbacheloruddannelse (PBA)

Studieordning for E- konceptudvikling. Professionsbacheloruddannelse (PBA) Studieordning for E- konceptudvikling Professionsbacheloruddannelse (PBA) Gældende fra september 2012 Indholdsfortegnelse Studieordningens fællesdel... 4 Uddannelsens lovmæssige grundlag... 4 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af januar 2013 /TF Indholdsfortegnelse Eksamensreglement...

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Studieordning del

Studieordning del Studieordning del 3-2016 Valgfag, PBA i økonomi og informationsteknologi Bachelor of Business Economics and Information Technology Version 3.0 Revideret august 2016 Side 0 af 8 Indhold del 3 Valgfag 1.

Læs mere

Studieordning del 2-2015

Studieordning del 2-2015 Studieordning del 2-2015 Institutionsdel Professionsbachelor i Webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 13 1. Indhold - Institutionsdel 1. Indhold - Institutionsdel...1

Læs mere

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20 1 Indholdsfortegnelse Fælles del Indholdsfortegnelse... 3 Fælles del... 3 1. Uddannelsens struktur... 5 1.1 Uddannelsen reguleres af følgende love og regler... 5 1.2 Uddannelsens navn og dimittendernes

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation ens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 ens institutionsdel Copenhagen Business Academy

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, august 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Interne retningslinjer ved prøver. Generelle bestemmelser ved prøver

Interne retningslinjer ved prøver. Generelle bestemmelser ved prøver Interne retningslinjer ved prøver Generelle bestemmelser ved prøver Gældende for årgang 12SM 11SM Pædagoguddannelsen i Jelling Ikrafttræden den 15. september 2014 og erstatter alle tidligere udgaver. September

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

STUDIEORDNING DIPLOMUDDANNELSEN I E-KONCEPTUDVIKLING. Januar 2013

STUDIEORDNING DIPLOMUDDANNELSEN I E-KONCEPTUDVIKLING. Januar 2013 STUDIEORDNING DIPLOMUDDANNELSEN I E-KONCEPTUDVIKLING Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 2 3. UDDANNELSENS VARIGHED... 2 4. UDDANNELSENS TITEL... 3 5. ADGANGSKRAV...

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Førsteårsprøven 2015. Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner

Førsteårsprøven 2015. Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner Førsteårsprøven 2015 Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner Projektbeskrivelse Formål Som afslutning på første studieår skal I gennemføre et tværfagligt projektforløb, der skal afspejle væsentlige

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget

Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget Akademiuddannelsen - Fagudbud Foråret 2014 Undervisning i dagtimerne: Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget Pris ledige Kommunikation & formidling Kommunikation i praksis 26.-27.03.,

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning del 3 - valgfag

Studieordning del 3 - valgfag Studieordning del 3 - valgfag Automationsteknolog (AK), Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automation Engineering Ikrafttrædelsesdato: 1. januar 2017 Revideret 6. april 2017 Indhold

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning Multimediedesigneruddannelsen fællesdel Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fællesdel udarbejdet af Landsnetværket

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i webudvikling Fælles del. Studies

Studieordning Professionsbachelor i webudvikling Fælles del. Studies Studieordning Professionsbachelor i webudvikling Fælles del Studies Studieordning Professionsbachelor i webudvikling Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Uddannelsens struktur...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, august 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Erhvervsakademi Sjælland (EASJ)

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) STUDIEORDNING Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Køge Campus Slagelse Campus Nykøbing August 2013 Indholdsfortegnelse Studieordningen...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Indhold Indledning

Læs mere

Eksamenskatalog for Finansøkonom. Gældende for Februar

Eksamenskatalog for Finansøkonom. Gældende for Februar Eksamenskatalog for Finansøkonom Gældende for Februar 2017-19 Udarbejdet 11.12.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven...

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af 20 januar 2014 /TF Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget Et modul fra PD, Matematikvejleder Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD, Matematikvejleder,

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 2, 9, stk. 2, 12, 17, stk. 4, 21, stk. 2, og 22, stk.1, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Studieordning for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business INSTITUTIONEL DEL Årgang 2015

Studieordning for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business INSTITUTIONEL DEL Årgang 2015 for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business INSTITUTIONEL DEL Årgang 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE UDDANNELSEN REGULERES AF FØLGENDE LOVE OG REGLER...

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) BEK nr 597 af 08/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

VALGFAGSKATALOG. Erhvervsakademi Dania Viborg. Autoteknologuddannelsen

VALGFAGSKATALOG. Erhvervsakademi Dania Viborg. Autoteknologuddannelsen VALGFAGSKATALOG Erhvervsakademi Dania Viborg Autoteknologuddannelsen 2016 Indhold Indholdsfortegnelse 1 Valgfagsbeskrivelser... 3 1.1 Studieteknik... 3 1.2 Markedsføring... 4 1.3 Entreprenørskab... 5 1.4

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere