Indholdsfortegnelse Fælles elementer i uddannelsen... 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse Fælles elementer i uddannelsen... 3"

Transkript

1 Erhvervsakademier i Danmark, der udbyder uddannelsen inden for e-konceptudvikling August 2014

2 Indholdsfortegnelse Fælles elementer i uddannelsen... 3 for alle erhvervsakademier, der udbyder uddannelsen e-konceptudvikling... 3 Uddannelsens opbygning semester semester semester... 6 Uddannelseselementer... 7 Læringsmål semester... 7 E-konceptudvikling og projektledelse, 20 ECTS semester E-forretningsteknologier, 5 ECTS (eksempel på valgfag) E-design, 15 ECTS E-kommunikation, 10 ECTS (eksempel på valgfag) E-medieteknologier, 5 ECTS (eksempel på valgfag) semester Praktikophold, 15 ECTS Bachelorprojekt, 15 ECTS Prøvestruktur semester - porteføljeprøve semester - porteføljeprøve semester Praktikprøve Bachelorprojekt Merit Dispensation Forord Prøvevilkår... 23

3 for alle erhvervsakademier, der udbyder uddannelsen e-konceptudvikling Denne studieordning for uddannelsen e-konceptudvikling er udarbejdet efter retningslinjerne i Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt Bekendtgørelsen 29. juni 2009 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Bekendtgørelserne kan ses her: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id = https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id = https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id = https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 1,5 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS). Uddannelsen er således normeret til i alt 90 ECTS point Dimittenderne fra uddannelsen har ret til at anvende betegnelsen "Business Bachelor of E-Concept Development (BSc E-Concept Development)". Den danske betegnelse er "Professionsbachelor i e- konceptudvikling (PBA e-konceptudvikling)". Professionsbachelor i e-konceptudvikling er et overbygningsstudie til multimediedesigner-, datamatiker-, designteknolog- og e-designerstudierne, som derfor alle giver direkte adgang, hængig det enkelte erhvervsakademis kapacitet. Øvrige ansøgere kan optages på uddannelsen efter en optagelsesprøve. Akademiske kriterier for optagelse kandidater. Hvis det enkelte erhvervsakademi, på grund kapacitetsbegrænsninger, ikke kan optage samtlige ansøgere til uddannelsen, vil kandidaterne blive udvalgt på baggrund en gennemsnitskarakter opnået ved den adgangsgivende eksamen og en individuel bedømmelse deres kvalifikationer. Formålet med professionsbacheloruddannelsen i e-konceptudvikling er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne udvikle strategiske koncepter til e-butikker, e-handelsløsninger og e-marketing samt drift e-butikker og e-handelsportaler. Uddannelsen kvalificerer ligeledes den uddannede til at arbejde med strategisk udvikling kommunikations- og designkoncepter til interaktive digitale løsninger til e-handel, web, design og reklamebureauer med en digital profil. Den uddannede har opnået viden om og kan reflektere over: 1) trends, teori og praksis inden for e-konceptudvikling løsninger til international e-handel, digital reklame og digital kommunikation generelt. 2) interkulturel kommunikation og betydningen mediekonvergens i forhold til udvikling e- koncepter.

4 3) e-projektledelse e-handelsløsninger, digitale reklamekampagner og digital kommunikation generelt. 4) forskellige muligheder for at teste digitale kommunikationsløsninger i relation til videnskabelige metoder og teorier. Den uddannede kan: 1) Anvende metoder og værktøjer til dybdegående analyser problemer, trends, teori og praksis inden for e-konceptudvikling til international e-handel, digital reklame og digital kommunikation generelt. 2) Vurdere og argumentere for komplekse valg, udviklingsforløb, projektstyring og projektledelse. 3) Vurdere og formidle eksisterende e-koncepter og foreslåede nye e-koncepter til partnere og virksomheder. 4) Anvende videnskabelige metoder og værktøjer til at analysere og teste digitale kommunikationsløsninger. Den uddannede kan: 1) Udvikle komplekse konceptuelle prototyper e-handelsløsninger, digitalt kampagnemateriale eller andre digitale kommunikationsløsninger. 2) Håndtere udviklingen komplekse e-koncepter til digitale kommunikationsløsninger eller digitale reklamekampagner eller e-butik/e-handelsløsninger. 3) Håndtere sammenstillingen relevante teoretiske og praktiske akademiske emner. De akademiske emner skal være mindst to følgende: e-handel, e-marketing, e-kommunikation, e- design, e-handelsproduktion og e-medieproduktion. 4) Selvstændigt samarbejde med andre faggrupper og eksterne parter om udviklingen e- koncepter. 5) Udarbejde og præsentere en jobskabende rolleprofil som e-konceptudvikler ved at identificere egne læringskrav og udvikle egen viden og færdigheder. Uddannelsesstrategien skal fremme udviklingen to typer kerneområder i samspil. En tværfaglig færdighed med fokus på at have overblik over forskellige synspunkter og emneområder. Dette er forbindelsen mellem digital teknologi, e-handel, e-marketing, e- design og e-kommunikation. En fagspecifik færdighed på mindst to emneområder, fx e-handel og e-design, eller e- kommunikation og e-marketing. Uddannelsesmæssigt vil de to færdigheder blive understøttet : Projektbaseret, løst organiseret gruppearbejde og projektbaseret rolleorganiseret gruppearbejde. Fortsat integration virksomheder og organisationer i undervisningen. Coaching projektgrupper med fokus på interkulturelt og tværfagligt samarbejde, fx coaching studerende faciliteret vejledere. Dialogbaseret undervisning hvor fagspecifikke færdigheder inddrages fra tværfaglige kompetencer.

5 Forelæsninger og øvelser. Kerneområder: Obligatoriske elementer, jf. Uddannelsens bekendtgørelse paragr 3, stk. 2, er organiseret under følgende kerneområder: 1) E-konceptudvikling. 2) E-projektledelse. 3) Brugerundersøgelse (UX) og videnskabsteori. Paragr 3 uddannelse inden for e-handel, jf. paragr 1 nr. 2, bilag a, er planlagt for følgende kerneområder: 1) Strategisk koncept- og forretningsudvikling. 2) Teknologi. 3) E-handelsloven. Paragr 4 uddannelse inden for e-design, jf. paragr 1 nr. 2, bilag b, er planlagt for følgende kerneområder: 1) Digital designudvikling med fokus på service design. 2) Interkulturelle relationer og æstetik, design og identitet. 3) Tværfaglig design- og konceptudvikling. Uddannelsesudbyderen har tilrettelagt uddannelsen og uddannelseselementerne inden for disse kerneområder således, at den studerendes mulighed for at nå uddannelsen læringsmål øges. Fagområderne i de enkelte semestre kan valgfrit nedbrydes i mindre fagområder og -forløb. 1. semester Formålet med 1. semester er at introducere den studerende til tværfaglig e-konceptudvikling. Den studerende lærer at udvikle eller forbedre koncepter og løsninger, der indeholder et digitalt element til lokal og international handel, reklame og kommunikation. Dette sker alt sammen i en mindre skala. Faget har til formål at introducere: Behovet for forretning og handel. Ledelse e-konceptudvikling (projektledelse) Hvordan man sikrer en videnskabeligt baseret brugerundersøgelse brugervenlighed og trik inden for e-konceptudvikling. Den studerende præsenteres for alle uddannelsens fag i løbet det 1. semester, da alle fag er integreret i fagområderne. Fagområderne er de samme for alle, dvs., de er obligatoriske uddannelseselementer og udgør i alt 30 ECTS. Dette gør den studerende i stand til at planlægge fremtiden på et tidligt tidspunkt og til på et kompetent grundlag at vælge: Fagområder for de følgende semestre Praktikophold hos en virksomhed og akademisk/fagligt fokus hos praktikvirksomheden Eksamensprojekt relateret til relevante jobmuligheder i det sidste semester Fagene er: E-konceptudvikling og e-projektledelse, 20 ECTS Brugerundersøgelse, 5 ECTS Videnskabsteori, 5 ECTS

6 2. semester Formålet med 2. semester er at tilbyde den studerende at specialisere sig inden for e- konceptudvikling på et mere omfattende og specialiseret grundlag end i 1. semester. 2. semester består valgfag og udgør i alt 30 ECTS. Uddannelsen kan således udvides til i alt 35 ECTS. Det er op til den enkelte uddannelsesinstitution at sammensætte en række valgfrie elementer og beslutte, hvilke den studerende kan vælge imellem. E-handel og e-design vil dog altid blive udbudt. Øvrige kombinationer bør fastlægges uddannelsesinstitutionen før semesterstart. Fagområderne i det 2. semester kan nedbrydes i mindre elementer og frit kombineres. Eneste restriktion er, at de studerende skal vælge enten e-handel eller e-design eller begge i henhold til de kombinationer, den individuelle uddannelsesinstitution beslutter sig for at udbyde. Hvis den individuelle uddannelsesinstitution beslutter sig for at udbyde andre valgfri uddannelseselementer end de ovenfor nævnte, er de beskrevet i institutionsdelen. E-handel, 15 ECTS E-marketing, 10 ECTS (valgfag) E-handelssystemer, 5 ECTS (valgfag) E-design, 15 ECTS E-kommunikation, 10 ECTS (valgfag) E-medieteknologi, 5 ECTS (valgfag) 3. semester Formålet med 3. semester er at specialisere den studerendes færdigheder med henblik på at opbygge kernekompetencerne til en jobskabende profil. Dette opnås via et praktikophold hos en virksomhed, samt ved at deltage i et fagmiljø. Her ligger ligeledes det sluttende eksamensprojekt, som baserer sig på praktikopholdet. Praktikopholdet ligger umiddelbart før det sluttende eksamensprojekt. Praktikophold, 15 ECTS Afsluttende eksamensprojekt, 15 ECTS

7 3. semester Exam Project 15 ECTS 3-month Internship 15 ECTS 2. semester E-design 15 ECTS E-commerce 15 ECTS E-communikation (electiveexample) 10 ECTS E-marketing (elective example) 10 ECTS E-medie technologies (elective example) 5 ECTS E-business systems (elective example) 5 ECTS 1. semester E-concept development and projekt management 20 ECTS User research 5 ECTS Philosophy of science 5 ECTS E-konceptudvikling og projektledelse, 20 ECTS Mål: Den studerende lærer e-konceptudvikling ved at kombinere og involvere forskellige fagområder. Fagområderne er e-handel, e-marketing, e-teknologi, e-design, e-kommunikation og e- marketing. Kurset har fokus på udvikling og forbedring koncepter og løsninger til lokal og international e- handel, digital reklame og digital kommunikation.

8 Viden om aktuelle trends inden for erhverv og kultur, modeller, teori og praksis med fokus på interkulturel kommunikation og mediekonvergens. Evne til at reflektere over e-konceptudvikling. Evne til at vurdere værdien og anvende brugerdreven innovation. Evne til at indsamle og analysere information. Evne til at udvikle e-koncepter. Evne til at analysere forskellige sektorers behov. Evne til selvstændigt at samarbejde med andre faggrupper. Evne til at forstå roller/jobfunktioner. Evne til at identificere egne læringskrav.

9 Mål: Den studerende lærer at påtage sig rollen som projektleder inden for e-konceptudvikling. Teoretisk viden om typiske produktspecifikationer, salg og forhandlinger. Teoretisk viden om ressourceplanlægning projekter, herunder planlægning arbejdskrt, tid og materialer. Teoretisk viden om forskellige udviklingsmetoder og deres betydning. Teoretisk viden om konflikthåndtering i projektteams. Evne til at forhandle forslag, kontrakter og samarbejdstaler, set fra både virksomhedens og leverandørens synspunkt. Evne til at agere i en forretningskontekst. Evne til at formidle praktiske anliggender i relation til projektudvikling og -ledelse til partnere og brugere. Evne til at indsamle information om og analysere relevante interessenters krav, dvs. forretnings-, design-, kommunikative og tekniske specifikationer og krav. Evne til at vurdere og argumentere for projektrelaterede og konceptuelle valg til relevante projektinteressenter. Evne til teoretisk og praktisk at bedømme konflikter i projektudviklingsteamet. Herudover evnen til at argumentere for foreslåede løsninger. Evne til at foretage en teoretisk og praktisk bedømmelse interne og eksterne parters interkulturelle konflikter i projektteams. Fx konflikter mellem projektejer og projektteam, og mellem kunde og projektteam på et bureau. Evne til at argumentere for foreslåede løsninger på konflikter mellem projektejer og projektteam, og mellem kunde og ordregiver. Evne til at formidle praksisrelaterede løsninger på forskellige typer interne konflikter i projektteams. Kan påtage sig arbejdet med komplekse kravspecifikationer, salg og forhandling. Evne til at beherske flere forskellige udviklingsmetoder. Evne til at lede projektressourcer, herunder teammedlemmer, tid og budgetter. Evne til at lede udviklingsprojekter i virtuelle tværfaglige teams. Evne til selvstændigt at deltage i tværfaglige teams. Evnet il at identificere egne læringskrav i relation til projektlederrollen i tværfaglige, interkulturelle teams.

10 Brugerundersøgelse, 5 ECTS Mål: Den studerende lærer at vurdere og implementere formative og evaluerende brugerundersøgelse gennem kvalitativ og kvantitativ dataindsamling og -behandling. Den studerende skal: Forstå, hvad informationsarkitektur og -anvendelighed er, og hvad det kan bruges til. Udføre brugerundersøgelser/-tests brugeroplevelser og brugeradfærd. Bedømme brugerundersøgelser/-tests i relation til forskellige testmetoders brugbarhed. Bedømme, hvordan ændringer i informationsarkitektur og -design kan forbedre brugeroplevelsen. Teoretisk viden om brugerstudier og brugertests gennemført med faktiske brugere produktet. Teoretisk viden om informationsarkitektur og brugervenlighedstests. Evne til at anvende videnskabelige metoder og værktøjer til test og analyse design, funktionalitet, brugervenlighed og informationsarkitektur. Evne til at forstå hvordan internationale og interkulturelle faktorer påvirker brugeroplevelsen. Evne til at bedømme testmetoder i teori og praksis og til at bestemme, hvilken testmetode der er bedst egnet i forskellige situationer. Evne til at formidle praksisrelaterede problemer ved brugertests, brugervenlighed og informationsarkitektur til partnere og brugere. Evne til at argumentere for løsninger inden for tests, brugervenlighed og informationsarkitektur og formidle løsninger til relevante interessenter. Evne til at implementere tests løsninger, evaluering testresultater og fremkomme med anbefalinger til yderligere udvikling løsning. Evne til at arbejde med teams designere, udviklere og informationsarkitekter og/eller brugereksperter på udvikling løsninger fra et test-drevet perspektiv Videnskabsteori & metode, 5 ECTS Mål: Den studerende lærer: At forstå videnskabsteori og metode. At relatere brugerundersøgelser til videnskabsteori og metode. Teoretisk viden om aktuelle trends inden for videnskabsteori og metode. Teoretisk viden og forholdet mellem formativ og evaluerende brugerundersøgelser og videnskabsteori og metode. Evne til at anvende videnskabsteori og metode som grundlag for at forstå formativ og evaluerende brugerundersøgelser Evne til at forstå videnskabsteori og metode i kontekst med idéhistorien.

11 Evne til at identificere egne læringskrav med hensyn til tests, i relation til videnskabsteori og metode. E-handel, 15 ECTS Mål: Den studerende lærer at konceptudvikle nye e-butikker og e-handelsløsninger samt drive dem og udvikle dem yderligere både administrativt og konceptuelt. Fokus er på nationale og internationale B2B-, B2C- og C2C-markeder. Teoretisk og praktisk viden om international strategi- og konceptudvikling e-butikker og e-handelsløsninger Teoretisk viden om aktuelle trends og markedsudvikling inden for international e-handel Teoretisk viden om den underliggende teknologiske basis for konceptudvikling e- handelsløsninger - dvs. ERP-systemer, CMS, elektroniske betalingssystemer og platforme. Refleksion og teoretisk og praktisk viden om betydningen den basale e- handelslovgivning for udviklingen e-butikskoncepter, med primært fokus på national (dvs. dansk) lovgivning og sekundært fokus på international e-handelslovgivning ved brug et par eksempler. Evne til at indsamle og analysere data/information om udviklingen og trends på internationale e-handelsmarkeder, herunder i relation til behovet for nye e-handelsløsninger. Evne til yderligere at formidle konklusioner om udviklingen og trends på lokale og internationale e-handelsmarkeder, fx som forslag til virksomhedernes udvikling e- handelsløsninger. Evne til teoretisk at vurdere udviklinger og trends på e-handelsmarkeder. Hvordan kan disse trends udnyttes til konceptudvikling e-handelsløsninger/e-butikker? Evne til at vurdere internationale virksomheders strategiske udviklingspotentiale for e- handel, dvs. strategisk konceptudvikling e-handelsløsninger/e-butikker. Evne til at argumentere for e-handelsløsningskoncepter i relation til lokal og international markedsudvikling og trends. Evne til at vurdere teoretisk og praktisk interaktion mellem front- og back end-systemer inden for e-handel, dvs. ERP-systemer, CMS, betalingssystemer og platforme. Evne til at argumentere for e-handelskonceptets valg ERP-system, CMS, betalingssystemer og platform, dvs. i relation til konceptets bæredygtighed og skalerbarhed. Evne til at argumentere for konceptløsninger og valg overfor samarbejdspartnere og brugere. Evne til at håndtere kompleks strategi- og konceptudvikling e-handelsløsninger. Speciel fokus på udvikling forretningsmodel, forretnings-case og omkostningsskøn. Evne til selvstændigt at deltage i tværfaglige projektgrupper med specialister (fx e- designer, programmør og/eller informationsarkitekt) og bidrage med e-handel som eget fagområde. Evne til at udvikle komplekse strategier for salg og mersalg i relation til måling brugeradfærd og konvertering. I stand til at identificere egne læringskrav for forretningsudvikling e-handel og udvikle egen rolle og kvalifikationer på området.

12 E-marketing, 10 ECTS (eksempel på valgfag) Mål: Den studerende lærer at udvikle e-marketingkoncepter til virksomheder og organisationer, herunder at forbinde strategisk branding med praktisk udførelse discipliner inden for e- marketing. Har viden om teori og praksis for paletten discipliner inden for e-marketing. Forstår teori og metode i anvendelsen disciplinerne inden for e-marketing. Evne til at reflektere over, hvordan e-marketing kan bidrage til branding. Viden om betydningen lokal og international lovgivning vedrørende e-marketing i forskellige sektorer/typer virksomheder. Evne til at forstå retningslinjer inden for markedsføringslovgivningen og reflektere over lovgivningen i relation til branding og kampagneudvikling. Evne til at indsamle markedsdata og foretage markedsanalyse forbrugeradfærd ved brug relevante metoder og værktøjer. Evne til at bruge markedsanalyser som grundlag for beslutningstagning i forbindelse med digitale kampagner og medieplanlægning (i samarbejde med offline medier). Evne til at vurdere reklameforbruget, effektivitet og økonomi i forbindelse med digitale kampagner og medieplanlægning, herunder i samarbejde med offline medier. Evne til at argumentere for alternative løsninger på kampagner og medieplanlægning overfor kunder og partnere. Evne til at gennemføre effektmålinger og analysere data for at kunne evaluere kampagner. Evne til at formidle resultater effektmålinger og effektanalyser, dvs. konklusionen på kampagnemålingen, til partnere. Evne til at udvikle strategi for digital branding og e-marketing. Evne til at deltage i tværfagligt samarbejde med fagfolk inden for tekniske, kreative/design, kommunikations- og forretningsstrategiske områder. Evne til at beherske mindst én disciplin inden for e-marketing. Evne til at identificere egne læringskrav og evne til yderligere at udvikle egne færdigheder inden for e-marketing strategi og branding, kampagneplanlægning og discipliner. E-forretningsteknologier, 5 ECTS (eksempel på valgfag) Mål: Den studerende får et bredt overblik over den grundlæggende teknologi bag e-marketing og e-handelsløsninger til små og mellemstore virksomheder, herunder hvordan man udvælger den relevante medieteknologi og programmerings- og scriptsprog i relation til konceptudvikling e- marketing og/eller e-handelsløsninger. Den studerende vil også blive introduceret til eksempler på tekniske systemer til e-handel og e-marketing. Viden om hvordan forskellige typer back-end software og programmerings- og scriptsprog interagerer med e-handel og e-marketing. Generel viden om den praktiske og teoretiske metode i valget relevant produktionsteknologi til e-handel og e-marketing konceptudvikling.

13 Evne til at udvælge og definere en basal e-handels- og e-marketingteknologi til små og mellemstore virksomheder. Specifik indsigt i samspillet mellem elementerne i mindst en type totalløsning inden for e- handel eller e-marketing, fx produktionssoftware, eller programmerings- og/eller scriptsprog, i relation til det tekniske aspekt e-handels-/e-butiksløsningerne. Indsigt i systemer til måling brugeradfærd. Evne til selvstændigt at deltage i tværfagligt samarbejde og påtage sig konceptopgaver på baggrund et overblik over de tekniske muligheder og begrænsninger. Evne til at identificere egne læringskrav inden for teknisk konceptudvikling e-handels og e-marketingløsninger og til at udvikle egen viden og kompetencer inden for dette område. Basal viden om anvendelsen søgemaskineoptimering (SEO) og søgemaskinemarketing (SEM) ved oprettelse nye sites eller løsninger. E-design, 15 ECTS Mål: Den studerende lærer at udvikle strategisk baserede e-designkoncepter til virksomheder på lokale og internationale markeder. Det kunne være design til e-handelsløsninger, digital tværmedial reklame/marketingløsninger og andre digitale kommunikationsløsninger, og al læring har fokus på slutbrugerens oplevelse, når han/hun interagerer med løsningen. Alt arbejde og alle koncepter bør tage hensyn til og behandle internationale og interkulturelle problemstillinger. Teoretisk viden om servicedesign til digitale løsninger, som tager udgangspunkt i brugerbehov og -interesser. Teoretisk viden om, hvordan servicedesign kan bruges inden for e-handel, digital reklame og andre former for digital kommunikation. Teoretisk viden om, hvordan digitalt design kan understøtte branding i en international kontekst. Teoretisk viden om brugercentrerede designteknikker og -praktik. Teoretisk viden om og forståelse for interkulturelle anliggender, praktisk udtrykt i digital designudvikling. Evne til at udvikle digitalt design, interaktion, æstetik og grik med fokus på slutbrugerens behov og kulturelle forskelligheder. Evne til at tage oplyste valg inden for digitale designløsninger i relation til international branding og interkulturelle forhold. Evne til at tage oplyste valg inden for designkoncepter til digitale tværmediale kommunikationsløsninger. Evne til at formidle praksis- og designrelaterede problemstillinger og løsninger til partnere og brugere, med særlig fokus på tværmediale løsninger. Evne til at udvikle servicedesign, dvs. designudvikling baseret på brugerens oplevelse serviceniveauet på de digitale ydelser i en e-handelsløsning, sociale medier osv. Evne til at udvikle e-design i relation til branding og interkulturelle forhold. Evne til at udvikle komplekst digitalt design til individuelle, specialiserede tværmediale formål. Evne til selvstændigt at deltage i kreative teams med kolleger og partnere med en teknisk, kommunikations-, handels- og etnologisk orienteret baggrund. Evne til at identificere egne læringskrav inden for e-design.

14 E-kommunikation, 10 ECTS (eksempel på valgfag) Mål: Den studerende lærer at udvikle kommunikationsstrategi-baserede e-koncepter til virksomheder og organisationer på lokale og internationale markeder. Viden om teori og praksis inden for analoge og digitale genrer og kommunikationsmetoder (fx interaktiv reklame i det urbane landskab, sociale medier, e-butikker, e-læring, spil, virale film, blogs, kampagne-sites, podcasting, print og broadcasting medier, osv.). Evne til at reflektere over brugen disse genrer og kommunikationsmetoder inden for e- handel, digital reklame/e-marketing og anden digital kommunikation. Generel viden om forretningsmodeller og aktuelle tendenser i mediemarkedet. Viden om styrker og svagheder ved forskellige medier, både digitale og analoge. Evne til at vurdere kommunikationsteori og praktiske problemstillinger, herunder tværmedial kommunikation og nye tendenser inden for kommunikationsteori og -praksis. Evne til at argumentere for udviklingen kommunikationskoncepter, som anvender tværmedial kommunikation og nye tendenser inden for kommunikation. Evne til at formidle de krav, som valg medie, budskab og modtagerbehov stiller til kommunikationselementet i e-konceptudviklingen. Evne til at indsamle og analysere information om kommunikationsmuligheder inden for både analoge og digitale medier og platforme. Evne til at udvikle en tværmedial digital kommunikationsstrategi og på baggrund her planlægge digitale markedskommunikationskoncepter til internationale markeder. Evne til at optimere salgs- og/eller brugeroplevelsen ved e-handelsløsninger og anden digital kommunikation ved hjælp optimeret informationsarkitektur og -design. Evne til at udvikle retningslinjer for tekst og sprog. Evne til at udvikle digitale løsningskoncepter ved brug digitale genrer, kommunikationsmetoder, digital dramaturgi og narrative former, herunder forskellige typer manuskripter og storyboards. Evne til selvstændigt at deltage i tværfagligt samarbejde med andre faggrupper inden for e- konceptudvikling. Evne til at identificere egne læringskrav og udvikle egen viden og kompetencer inden for e- kommunikation. E-medieteknologier, 5 ECTS (eksempel på valgfag) Mål: Den studerende lærer at understøtte udviklingen visuelle oplevelser, oplevelsesforløb og dynamiske brugergrænseflader fra et kreativt og teknisk aspekt. Den studerende lærer at forstå og udvikle en række værktøjsbaserede teknikker i relation til digital konceptudvikling. Den studerende lærer at blive undersøgende omkring valg og brug teknologier og platforme. Teoretisk og praktisk viden om en række aktuelle og fremtidige trends i relation til teknologi, medier, platforme og scriptsprog. Viden om brug, praksis og teori bag flere typer platforme, produktionsværktøjer og - software, programmerings- og scriptsprog, og tekniske krav i produktionen forskellige digitale medier.

15 Forstå og være i stand til at analysere og udvikle forskellige typer dokumentationer og leverancer til yderligere produktion eller udvikling inden for design, teknisk udvikling og projektplanlægning i en given produktion. Evne til at bruge metoder og værktøjer til at vælge og kombinere medieproduktionsteknologi baseret på data, der er fremkommet via analyser. Evne til at formidle argumentationen bag valget en specifik medieproduktionsteknologi og tilhørende software/scriptsprog til samarbejdspartnere og andre interessenter Evne til at rådgive om og producere digitale, tværmediale koncepter ved at kombinere medieproduktionsteknologi og -software, dokumentationsdokumenter og leverancer og programmerings- og scriptsprog. Evne til selvstændigt at deltage i tværfagligt samarbejde med andre faggrupper i udviklingen visuelle oplevelser, oplevelsesforløb og dynamiske brugergrænseflader. Evne til at identificere egne læringskrav og udvikle egen viden og kompetencer inden for e- medieværktøjer/teknologier. Praktikophold, 15 ECTS Mål: Den studerende lærer standarder og retningslinjer for at påtage sig opgaver i et professionelt fagmiljø i en praktikorganisation eller -virksomhed gennem egen medvirken i sådanne opgaver. Viden om forretnings-casen i en praktikvirksomhed/organisation. Viden om fagmiljøet, jobfunktioner og interessenter. Evne til at indsamle information om relevante jobtyper og analysere kravene for at kunne varetage disse jobs. Evne til at vurdere egen deltagelse i opgaverne og argumentere for egne løsninger. Evne til at formidle praksisrelaterede problemstillinger til partnere og brugere. Evne til at analysere praktikvirksomhedens aktuelle arbejde inden for e-konceptudvikling og fremtidige kompetencekrav til e-konceptudvikling. Evne til selvstændigt at deltage i professionelt og tværfagligt samarbejde og tage ansvar for at færdiggøre egne opgaver. Evne til at identificere egne læringskrav i relation til mindst et fagområde og yderligere udvikle egen viden og kompetencer. Baseret på ovenstående læringsmål definerer den studerende, virksomheden og uddannelsesvejlederen sammen målet for den studerendes læringsudbytte. Praktikopholdet sluttes med en eksamen, som bedømmes efter 7-trinsskalaen. Eksamensform og -tilrettelæggelse bestemmes den enkelte uddannelsesinstitution og er beskrevet i institutionsdelen studieordningen.

16 Bachelorprojekt, 15 ECTS I projektet specialiserer den studerende sig inden for et særligt område e-konceptudviklingen, som baseres på praktikopholdet. Det sluttende projekt må have et omfang på maks. 30 normalsider 1 for en studerende, plus maks. 15 normalsider pr. ekstra gruppemedlem, ekskl. bilag. Stave- og formuleringsevne indgår i det sluttende bachelorprojekt. Bedømmelsen er udtryk for en helhedsvurdering det faglige indhold samt stave- og formuleringsevnen, dog vægtes det faglige indhold tungest. Studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til lederen uddannelsen senest 4 uger før prøvens vikling. Det sluttende eksamensprojekt skal dokumentere, at uddannelsens gangsniveau er opnået, jf. bilag 1 i Bekendtgørelse nr juni 2010 for professionsbachelor i e-konceptudvikling: Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en e- konceptudvikler skal opnå i løbet uddannelsen, og skal dokumentere, at læringsudbyttet er opnået, se, jf. Uddannelsens bekendtgørelse bilag 1 'Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i e-konceptudvikling'. Prøven er ekstern og bedømmes efter 7-trins skalaen. Der gives én samlet karakter på basis en overordnet bedømmelse produkt, projekt, præsentation og en individuel mundtlig eksamen. Prøven kan først finde sted efter, at praktikprøven og uddannelsens øvrige prøver er bestået. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til institutionsdelen studieordningen. Formålet med prøverne er at sikre uddannelsens kvalitet, og at eksisterende uddannelseselementer er ens for lignende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen. For at sikre kontinuitet i undervisningen og mellem prøver og undervisning definerer den enkelte uddannelsesinstitution selv de detaljerede krav til eksamensprojekter osv. 1 En normalside er 2400 karakterer inklusive mellemrum og fodnoter. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag er ikke omfattet her. Bilag bliver ikke bedømt.

17 1. semester 2. semester Portefølje 30 Ekstern Alle institutioner, der udbyder uddannelsen Portefølje 30 Ekstern Alle institutioner, der udbyder uddannelsen 3. semester Praktikprøve 15 Intern Alle institutioner, der udbyder uddannelsen Bachelorprojekt (rapport og digitalt produkt) 15 Ekstern Alle institutioner, der udbyder uddannelsen For at bestå hele uddannelsen skal den studerende mindst opnå karakteren 02 ved alle uddannelsens prøver. Produktkrav til de obligatoriske opgaveleveringer er defineret i separate retningslinjer, som udleveres den enkelte uddannelsesinstitution (nedenfor). Læringsmål for uddannelseselementer for 1. og 2. semester er identiske med læringsmålene for den første og den 2. eksterne prøve. Alle prøvebedømmelser er individuelle. Hvis en prøve er baseret på et gruppearbejde, kan den studerendes indsats i relation til gruppearbejdet indgå i bedømmelsen. Der er en ekstern, individuel mundtlig porteføljeprøve efter 1. semester. Prøven består følgende elementer: Tre leverede opgaver (portefølje) i løbet 1. semester. Kravene til de leverede opgaver er: - at de tre leverede opgaver er eksempler på den studerendes arbejde med e- handel, digital reklame og digital kommunikation. - at de leverede opgaver indeholder væsentlige elementer fra 1. semesters fagområder med vægt på e-konceptudvikling. - at institutionen har betegnet de leverede opgaver som potentielle eksamensopgaver - at de leverede opgaver kan være digitale produkter, konceptuelle og/eller funktionelle prototyper, skitser, rapporter, etc. - at de studerende skal arbejde i grupper, men kan søge dispensation.

18 En kort præsentation og argumentation for at have valgt de tre leverede opgaver til prøven. En specifikation de faglige udfordringer og problemer, som den studerende ønsker at fokusere på i de leverede opgaver både i det færdige resultat og i projektledelsen. Fokus på baggrundslitteratur. En kort redegørelse for den studerendes faglige udvikling i løbet det 1. semester, og hvordan dette relaterer sig til den studerendes ønsker til fremtidig udvikling faglige færdigheder. Maksimalt 3 A4-sider. Bilag: Vejlederne kan medtage bedømmelser de leverede opgaver Baggrunden for dialogen mellem eksaminand og eksaminator ved den mundtlige prøve er en synopsis, som sammen med de tre leverede opgaver bedømmes eksaminator og en ekstern censor før prøven. Den mundtlige prøve består følgende: 30 minutter i alt. Kort præsentation, fx fem minutter, den studerende, som præsenterer de leverede opgaver og fokus for prøvens dialog baseret på hans/hendes synopsis. Eksamination dialog mellem den studerende og eksaminator, 20 minutter. Votering og givelse karakter, 5 minutter. Der gives en individuel karakter baseret på en overordnet bedømmelse de elementer, der er omfattet prøven, dvs. synopsis, lærernes bedømmelse portefølgeprojektet og den mundtlige præsentation. Bedømmelsen er baseret på, hvorvidt mål og læringsmål for 1. semester er opnået som beskrevet i studieordningen, og bedømmes efter 7-trinsskalaen. Omprøver finder sted umiddelbart før eller ved starten det efterfølgende semester. Grundlaget for en omprøve er en faglig vurdering, hvorfor der er behov for en omprøve. Omprøve foretages ud fra den studerendes forbedring sin portefølje og synopsis. Omprøver på grund sygdom finder sted umiddelbart før eller ved starten det efterfølgende semester. Der er en ekstern, individuel mundtlig porteføljeprøve efter 2. semester. Prøven består følgende elementer: Tre leverede opgaver (portefølje) i løbet 2. semester. Kravene til de leverede opgaver er: at institutionen har betegnet de leverede opgaver som potentielle eksamensopgaver at de leverede opgaver kan være digitale produkter, konceptuelle og/eller funktionelle prototyper, skitser, rapporter, etc. at de tre leverede opgaver er eksempler på den studerendes arbejde med de valgte fagområder og sluttede projekter. at de studerende skal arbejde i grupper, men kan søge dispensation. En kort præsentation de tre leverede eksamensopgaver og de problemstillinger, der danner grundlag for dialogen under prøven.

19 En specifikation de faglige udfordringer og problemer, som den studerende ønsker at fokusere på i de leverede opgaver. Fokus på baggrundslitteratur. En kort redegørelse for den studerendes faglige udvikling i løbet det 2. semester, og hvordan dette relaterer sig til den studerendes ønsker til fremtidig udvikling faglige færdigheder. 3 A4-sider. Bilag: Vejlederne kan inkludere bedømmelser de leverede opgaver Baggrunden for dialogen mellem eksaminand og eksaminator ved den mundtlige prøve er en synopsis, som sammen med de tre leverede opgaver bedømmes eksaminator og en ekstern censor før prøven. Den mundtlige prøve består følgende: 30 minutter i alt. Kort præsentation, fx fem minutter, den studerende, som præsenterer de leverede opgaver og fokus for prøvens dialog baseret på hans/hendes synopsis. Eksamination dialog mellem den studerende og eksaminator, 20 minutter. Votering og givelse karakter, 5 minutter. Der gives en individuel karakter baseret på en overordnet bedømmelse de elementer, der er omfattet prøven, dvs. synopsis, lærernes bedømmelse portefølgeprojektet og den mundtlige præsentation. Bedømmelsen er baseret på, hvorvidt mål og læringsmål for 2. semester er opnået, som beskrevet i studieordningen, og bedømmes efter 7-trinsskalaen. Omprøver finder sted umiddelbart før eller ved starten det efterfølgende semester. Grundlaget for en omprøve er en faglig vurdering, hvorfor der er behov for en omprøve. Omprøve foretages ud fra den studerendes forbedring sin portefølje og synopsis. Omprøver på grund sygdom finder sted umiddelbart før eller ved starten det efterfølgende semester. Praktikprøve Prøven er intern og har til formål at bedømme den studerendes individuelle læringsmål, som er fastsat i et samarbejde mellem den studerende, praktikorganisationen og uddannelsesinstitutionen, inden praktikopholdet blev indgået. Den studerende bedømmes på baggrund en rapport, som spejler praktikperioden. Det anbefales, at den studerende dokumenterer praktikopholdet dagligt og bruger denne dokumentation som basis for sin praktikrapport. Rapporten skal indeholde følgende snit: En kort beskrivelse praktikvirksomhed/-organisation En beskrivelse opgave(r) og en refleksion over disse i relation til teorier, der er undervist i på uddannelsen. Refleksion over praktikperioden og udbyttet generelt.

20 Den studerende kan, hvis det ønskes, tilføje materiale fra de opgaver, der er løst i praktikperioden, som bilag til rapporten. Rapporten skal have et omfang ca. 4-6 sider. Prøven bedømmes med en individuel karakter efter 7-trinsskalaen. Som ved andre prøver har den studerende ret til to omprøver. Omprøver baseres på en faglig bedømmelse: Hvis en dumpekarakter gives på baggrund en utilstrækkelig deltagelse under praktikopholdet, skal den studerende gennemføre et andet praktikophold. Hvis en dumpekarakter gives på baggrund en utilstrækkelig refleksion i relation til læringsmål, vil en ny prøve blive tildelt efter ca. 2 uger. Bachelorprojekt En mundtlig prøve på baggrund projektarbejde, der er udarbejdet individuelt eller i en gruppe bestående normalt op til tre studerende. Prøven i det sluttende eksamensprojekt omfatter et projekt og en mundtlig del, og prøven holdes i slutningen tredje semester. Det sluttende projekt må have et omfang på maks. 30 normalsider for en studerende, plus maks. 15 normalsider pr. ekstra gruppemedlem, ekskl. bilag. 30 minutter i alt Kort præsentation projektet, 10 minutter Eksamination dialog mellem den studerende og ekstern censor, 15 minutter. Votering og givelse karakter: 5 minutter Der gives én samlet karakter på basis en overordnet bedømmelse produkt, projekt, præsentation og den individuelle eksamination efter 7-trinsskalaen. Grundlaget for en omprøve - gruppeprojekt eller individuelt projekt - er en faglig vurdering behovet for en omprøve. Omprøve som gruppeprojekt Prøven foregår som en almindelige prøve. Det nye projekt kan enten være baseret på samme problemstilling som det projektarbejde, som dannede basis for den ordinære prøve, eller en ny problemstilling. Omprøve som individuelt projekt Projektet kan enten være baseret på samme problemstilling som det projektarbejde, som dannede basis for den ordinære prøve, eller en ny problemstilling. Omprøver på grund sygdom finder sted umiddelbart før eller ved starten det efterfølgende semester.

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Studieordning, august 2014

Studieordning, august 2014 Studieordning, august 2014 E-konceptudvikling, professionsbachelor E-concept Development, Professional Bachelor 0 Indhold - 1. Studieordningens fællesdel... 3 1.1. Uddannelsens navn og dimittendernes titel...

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning for E- konceptudvikling. Professionsbacheloruddannelse (PBA)

Studieordning for E- konceptudvikling. Professionsbacheloruddannelse (PBA) Studieordning for E- konceptudvikling Professionsbacheloruddannelse (PBA) Gældende fra september 2012 Indholdsfortegnelse Studieordningens fællesdel... 4 Uddannelsens lovmæssige grundlag... 4 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, august 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20 1 Indholdsfortegnelse Fælles del Indholdsfortegnelse... 3 Fælles del... 3 1. Uddannelsens struktur... 5 1.1 Uddannelsen reguleres af følgende love og regler... 5 1.2 Uddannelsens navn og dimittendernes

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

STUDIEORDNING DIPLOMUDDANNELSEN I E-KONCEPTUDVIKLING. Januar 2013

STUDIEORDNING DIPLOMUDDANNELSEN I E-KONCEPTUDVIKLING. Januar 2013 STUDIEORDNING DIPLOMUDDANNELSEN I E-KONCEPTUDVIKLING Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 2 3. UDDANNELSENS VARIGHED... 2 4. UDDANNELSENS TITEL... 3 5. ADGANGSKRAV...

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Erhvervsakademi Sjælland (EASJ)

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) STUDIEORDNING Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Køge Campus Slagelse Campus Nykøbing August 2013 Indholdsfortegnelse Studieordningen...

Læs mere

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning Multimediedesigneruddannelsen fællesdel Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fællesdel udarbejdet af Landsnetværket

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning del 2-2014

Studieordning del 2-2014 Studieordning del 2-2014 Institutionsdel Datamatikeruddannelsen AP Degree in Computer Science Version 2.1 Revideret august 2014 Side 0 af 18 Indhold - Institutionsdel Indhold - Institutionsdel...1 1. Studieordningens

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget

Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget Akademiuddannelsen - Fagudbud Foråret 2014 Undervisning i dagtimerne: Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget Pris ledige Kommunikation & formidling Kommunikation i praksis 26.-27.03.,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen BbSkabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister 2010-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Innovation,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Tidsmæssig placering af prøverne... 1 3. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 1 3.1

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Multimediedesigner. Vedvarende. energi

Multimediedesigner. Vedvarende. energi Multimediedesigner Vedvarende energi Eksamensprojekt 2. sem. maj. 2014 - jun. 2014 Problemstilling Vedvarende energi er en samlebetegnelse for bioenergi, vindenergi, solenergi og andre teknologier, der

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Institutionsdel Studieordning Datamatiker 1.9.2014

Institutionsdel Studieordning Datamatiker 1.9.2014 Indhold 1. Tidsmæssig placering af prøverne... 2 2. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 2 2.1 Førsteårsprøven - Prøven i det obligatoriske uddannelseselement Programmering, Systemudvikling,

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Odense 2009, 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2018. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2018. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2018 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 01.09.2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Studieordning For Multimediedesigner

Studieordning For Multimediedesigner For Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Multimediedesigneruddannelsen på Erhvervsakademiet Lillebælt August 2009 Indholdsfortegnelse Studieordningen... 3

Læs mere

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...

Læs mere

eksamensprojekt 2. sem

eksamensprojekt 2. sem Multimediedesigner Klima 2009 Virksomheder i en klimakontekst eksamensprojekt 2. sem maj - juni 2009 www.cphnorth.dk Trongårdsvej 44 DK 2800 Kgs. Lyngby 1. Opgaven Indledning: I december 2009 skal Danmark

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2015 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Faglig vejledning i skolen

Faglig vejledning i skolen PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Faglig vejledning i skolen Et modul fra PD-retningerne Danskvejleder, Engelskvejleder, Matematikvejleder og Naturfagsvejleder

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen

STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved September 2014 Indholdsfortegnelse FÆLLES DEL Indholdsfortegnelse FÆLLES DEL... 3 Uddannelsens

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning E Designer uddannelsen Fælles del August 2015 IBA Kolding

Studieordning E Designer uddannelsen Fælles del August 2015 IBA Kolding Studieordning E Designer uddannelsen Fælles del August 2015 IBA Kolding IBA Kolding Skamlingvejen 32 6000 Kolding 1 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse 2 1.0 Studieordningens rammer 3 1.1 Ikrafttrædelsesdato

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I INTERAKTIONSDESIGN Fra User Experience og digitale designprocesser til innovation og konceptudvikling MASTER I INTERAKTIONSDESIGN Masteruddannelsen er til dig, som

Læs mere

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 2. Uddannelsens struktur... 2 3. Uddannelsens kerneområder... 2 3.1 Kerneområdet Udvikling af store systemer... 2 3.2 Kerneområdet Databaser for udviklere...

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Fælles studieordning for. Eksportbachelor

Fælles studieordning for. Eksportbachelor Fælles studieordning for Eksportbachelor Frofessionsbacheloruddannelsen i Eksport og Teknologi Bachelor of Export and Technology Management 1. 0 Forord Professionsbacheloruddannelsen i Eksport og Teknologi

Læs mere

Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Studieordning for Multimediedesigner

Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademi Sjælland 46H Køge Handelsskole August 2009 Forord Denne studieordning for Multimediedesignereuddannelsen

Læs mere

Studieordning for professionsbachelor i innovation og entrepreneurship

Studieordning for professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Studieordning for professionsbachelor i innovation og Professionsbacheloruddannelsen i innovation og Bachelor s Degree of Innovation and Entrepreneurship Godkendt 25. august 2014 Områdechef Kirsten Ringgaard

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 3 Overblik over

Læs mere

Institutionel del Studieordning E designer August 2015

Institutionel del Studieordning E designer August 2015 Institutionel del Studieordning E designer August 2015 University College Nordjylland 1/15 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Tidsmæssig placering af prøverne... 3 3. Rammer og kriterier

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Studieordning for Designteknolog (AK)

Studieordning for Designteknolog (AK) for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business Årgang 2010 Studieordningens fælles del - v/landsnetværket for Designteknolog, september 2009 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen kabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Communication The 2008 Curriculum Justeret 2010

Læs mere

Studieordning for multimediedesigner

Studieordning for multimediedesigner Studieordning for multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelse inden for medie og kommunikation (multimediedesigner AK) Academy Profession Degree Programme in Multimedia Design and Communication Godkendt

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Studieordning for PBA Softwareudvikling

Studieordning for PBA Softwareudvikling Studieordning for PBA Softwareudvikling 2010 Professionsbachelor i Softwareudvikling Bachelor s Degree Programme in Software Development Oktober 2009 version 0.1 Indhold DEL 1: FÆLLES DEL... 3 1. UDDANNELSEN...

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

STUDIEORDNING Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation

STUDIEORDNING Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation STUDIEORDNING Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Campus Køge Campus Campus Slagelse Campus Nykøbing August 2012 Multimediedesigneruddannelsen

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.1 Revideret 04. februar 2014 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

startup.dk Multimediedesigner 1. års prøve Eksamensprojekt, 2. semester 2015

startup.dk Multimediedesigner 1. års prøve Eksamensprojekt, 2. semester 2015 startup.dk Multimediedesigner 1. års prøve Eksamensprojekt, 2. semester 2015 Opgaven I er en gruppe multimediedesignerstuderende, der har besluttet at starte jeres egen virksomhed. I kan frit vælge, hvilken

Læs mere

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret.

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret. Forskningsåret Medicinstuderende og tandlægestuderende ved Health på Aarhus Universitet kan søge om indskrivning på forskningsåret, et 1-årig prægraduat forløb i sundhedsvidenskabelig forskning, der afsluttes

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA) September 2013

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA) September 2013 Studieordning for Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA), 2.del Aalborg Universitet I medfør af lovbekendtgørelse nr. 652 af 24. juni 2012 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer

Læs mere

Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Design og Business. Efterårssemester 2014

Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Design og Business. Efterårssemester 2014 Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Design og Business Efterårssemester 2014 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Design og

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation ens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner. August 2012 ens institutionsdel Copenhagen Business Academy

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfag Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt Mestrer anvendelsen af musikteknologi som redskab til kreativ, skabende virksomhed og musikformidling Den studerende på kandidatuddannelsen er selv

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Studieordning for Multimediedesigner

Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademi Sjælland Campus Køge August 2011 Denne studieordning for Multimediedesignereuddannelsen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere