DELAFGØRELSE i sag om klage over Frederiksbergs Kommunes afgørelse om dispensation til udvidet arbejdstid

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk 3. februar 2014 J.nr.: NMK Ref.: CHVES-NMKN DELAFGØRELSE i sag om klage over Frederiksbergs Kommunes afgørelse om dispensation til udvidet arbejdstid på metrobyggepladsen ved Aksel Møllers Have Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 23 i bekendtgørelse nr. 639 af 13. juni 2012 om miljøregulering af visse aktiviteter. Natur- og Miljøklagenævnet har besluttet at realitetsbehandle en klage over Frederiksberg Kommunes afgørelse af 11. oktober 2013 om dispensation til udvidet arbejdstid i forbindelse med byggearbejder på metrobyggepladsen ved Aksel Møllers Have. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 1. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens 101, stk. 1. Afgørelsen er truffet af det læge nævn, jf. 5, stk. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Ved mail af 30. oktober 2013 klagede advokat Jens Anker Hansen på vegne af Ole Møller og E/F Godthåbs Have over Frederiksberg Kommunes tidligere meddelte dispensationer vedrørende tilladelse til udvidet arbejdstid samt over kommunens seneste tilladelse til udvidet arbejdstid af 11. oktober 2013 vedrørende metrobyggepladsen ved Aksel Møllers Have. I den indledende klage henviste klageren overordnet til de ændrede forudsætninger for miljøbelastningen af ejerforeningens medlemmer. Sagens oplysninger Den 1. januar 2005 trådte bekendtgørelse nr. 944 af 16. september 2004 om miljøregulering af visse aktiviteter (miljøaktivitetsbekendtgørelsen) i kraft. Af bekendtgørelsen fremgår: 18. For at forebygge forurening eller uhygiejniske forhold kan kommunalbestyrelsen, eventuelt inden for nærmere angivne geografiske områder i kommunen, vedtage lokale forskrifter om 1) indretning og drift af andre virksomheder end listevirksomhed, der ikke er omfattet af andre bestemmelser udstedt med hjemmel i loven, og 2) dyrehold som nævnt under 6, stk. 2, i byzone- og sommerhusområder, herunder forbyde visse former for dyrehold i bestemte områder. Stk. 2. Forskrifter, der fastsættes af kommunalbestyrelsen efter stk. 1, skal af kommunalbestyrelsen bekendtgøres i de lokale aviser, der har almindelig udbredelse i kommunen, eller i øvrigt på den på stedet almindeligt brugte måde. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en forskrift kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter lokale forskrifter kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 5. En vedtagen forskrift efter stk. 1 er ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen efter lovens 42, stk. 1 4, kan stille krav om yderligere forureningsbegrænsende foranstaltninger end angivet i forskriften. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fremsender vedtagne forskrifter til Miljøstyrelsen til orientering og registrering. I november 2005 godkendte Frederiksberg Kommunes teknik- og miljøudvalg Forskrift for begrænsning af støjende og støvende bygge- og anlægsarbejder. Af forskriften fremgår: Denne forskrift er udarbejdet i henhold til 18, stk. 1. i bekendtgørelse nr. 944 af 16. sep. 2004, om miljøregulering af visse aktiviteter. 1. Forskriften omhandler krav til støjende bygge- og anlægsarbejder, støvende bygge- og anlægsarbejder herunder krav om information til naboer og andre berørte parter om støjende og støvende bygge- og anlægsarbejder. Forskriften omfatter alle offentlige og private erhvervsmæssige bygge- og anlægsarbejder, inklusive nedrivninger, vejarbejder og sporarbejder i Frederiksberg Kommune. 2

3 3. Følgende tidsrum og støjgrænser gælder generelt for udførelse af støjende bygge- og anlægsarbejder: Mandag til fredag (hverdage) i tidsrummet kl. 7-18: 70 db(a) Særligt støjende bygge- og anlægsarbejde må dog kun udføres i tidsrummet kl Støjende samt særligt støjende arbejde uden for disse tidsrum må kun foretages undtagelsesvis, og kun efter forudgående dispensation, jf. 4. Uden for de angivne tidsrum må støjbelastningen ikke overstige 40 db(a). 4. Teknisk Direktorat kan træffe afgørelse om dispensation for støjgrænser fastsat i denne forskrift, og Teknisk Direktorat kan træffe afgørelse om dispensation for begrænsninger i arbejdstid fastsat i denne forskrift. Anmodning om dispensation fra arbejdstider og/eller støjgrænser skal indsendes til Teknisk Direktorat senest 4 uger før arbejdets begyndelse. Anmodning om dispensation skal ledsages af en særlig begrundelse. 8. Afgørelser efter denne forskrift træffes af Teknisk Direktorat. Stk. 2. Afgørelser truffet efter forskriften kan ikke påklages til anden myndighed. 10. Forskriften træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Alle aktiviteter der påbegyndes efter 1. januar 2006 er omfattet af denne forskrift. Miljøaktivitetsbekendtgørelse nr. 944 af 16. september 2004 blev i 2006 ophævet og afløst af miljøaktivitetsbekendtgørelse nr af 15. december Af 24, stk. 1, i miljøaktivitetsbekendtgørelsen fra 2006 følger, at afgørelser og forskrifter, der er fastsat med hjemmel i bekendtgørelsen fra 2004, bevarer deres gyldighed. Ved lov nr. 569 af 24. juni 2005 ændredes miljøbeskyttelseslovens 92, der hidtil havde haft følgende ordlyd: 92. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser, der enkeltvis er af mindre betydning for miljøbeskyttelsen, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. til at have følgende ordlyd: 92. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser, der enkeltvis er af mindre betydning for miljøbeskyttelsen, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Klage kan dog ikke afskæres for så vidt angår kommunalbestyrelsens afgørelser efter 42, når disse vedrører kommunalbestyrelsens egne virksomheder. Af forarbejderne til ændringsloven fremgår, at det for at sikre, at der ikke skabes mistillid til kommunernes afgørelser pga. mistanke om, at uvedkommende hensyn har haft indflydelse, lovfæstes, at 3

4 klage over afgørelser efter 42 ikke kan afskæres, når kommunalbestyrelsens afgørelser vedrører egne virksomheder. Klageadgangen sikrer således, at en uvildig myndighed kan få lejlighed til at vurdere sager, hvor kommunalbestyrelsen har truffet en afgørelse vedrørende egne virksomheder 2. Forud for fremsættelsen af lovforslag L91, der blev til lov nr. 569 af 24. juni 2005, rettede Folketingets Ombudsmand den 12. januar 2005 henvendelse til Folketingets Retsudvalg. Af henvendelsen fremgik bl.a. følgende: På baggrund af min behandling af en konkret sag i foråret 2004 er jeg blevet opmærksom på en problemstilling vedrørende myndighedsinhabilitet som jeg i forbindelse med kommunalreformen finder anledning til at informere Retsudvalget om. I den konkrete sag var der klaget over at Københavns Kommune havde truffet afgørelse om ikke at udstede et påbud om afhjælpende foranstaltninger efter miljøbeskyttelseslovens 42, stk. 3, i forbindelse med støj fra et fritidshjem. Da fritidshjemmet tilhørte kommunen, gav sagen anledning til overvejelser om hvorvidt kommunen var inhabil ved behandlingen af sagen. I den konkrete sag jeg behandlede, var der ikke mulighed for at klage til Miljøministeriet fordi ministeriet har udstedt en bekendtgørelse som fjerner denne klagemulighed i visse typer af sager. Efter miljøbeskyttelseslovens 92 kan miljøministeren fastsætte regler om at afgørelser der enkeltvis er af mindre betydning for miljøbeskyttelsen, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Det var således Københavns Kommune der traf afgørelse i en sag hvor der var klaget over støj fra kommunens eget fritidshjem, og der var ikke mulighed for at klage over afgørelsen. Miljøstyrelsen har den 30. november 2004 fremlagt udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven. Ifølge lovforslaget ophæves de gældende substitutionsregler og erstattes af bestemmelser hvorefter miljøministeren fører tilsyn med alle kommunale spildevandsudledninger og visse kommunale affaldshåndteringsanlæg. Med de foreslåede ændringer er der taget højde for spørgsmål om myndighedsinhabilitet hos kommunerne på disse to store områder. Da der imidlertid ikke er stillet forslag om indførelse af en generel regel om substitution, må det efter min opfattelse betyde at der er områder der kan give anledning til spørgsmål om myndighedsinhabilitet i alle kommuner fremover når kommunalreformen træder i kraft, og ikke som i dag blot i Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner. I Miljøstyrelsens udkast er det foreslået at borgernes mulighed for at klage over kommunernes afgørelser skal bevares, dog med den ændring at der ikke længere skal kunne klages til Miljøministeriet, men til Miljøklagenævnet. Men miljøministerens gældende beføjelser til at afskære klageadgangen i sager der enkeltvis er af mindre betydning for miljøbeskyttelsen (miljøbeskyttelseslovens 92), foreslås heller ikke ændret. Hvis klageadgangen i sager om støj (miljøbeskyttelseslovens 42, stk. 3) fortsat skal være afskåret som i den konkrete 2 Folketingstidende 2004/05 (2. samling) Tillæg A, 3590ff. 4

5 sag jeg behandlede, vil kommunalreformen medføre at der på dette område hvor spørgsmål om myndighedsinhabilitet kan opstå, hverken er mulighed for at lade en anden myndighed træffe afgørelse eller mulighed for at klage over afgørelsen. Dette er en ordning som må give anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder 3. På baggrund af ombudsmandens henvendelse ændredes Miljøstyrelsens udkast til lovforslag efter høringsfasen, således at klageadgang ikke kan afskæres efter lovens 92, når det drejer sig om kommunalt drevne virksomheder, omfattet af 42. Miljøministeriet oplyste i den forbindelse, at ministeriet under behandlingen af forslaget ville være opmærksom på, om der var tilsvarende problemstillinger på andre sagsområder på ministeriets område, ligesom ministeriet i forbindelse med gennemgangen af eksisterende bekendtgørelser med henblik på konsekvensændringer som følge af kommunalreformen ville overveje eventuelle klageafskæringer i lyset af ombudsmandens henvendelse. 4 Miljøaktivitetsbekendtgørelse nr af 15. december 2006 blev i 2012 ophævet og afløst af miljøaktivitetsbekendtgørelse nr. 639 af 13. juni 2012 om miljøregulering af visse aktiviteter. Af 24, stk. 1, i miljøaktivitetsbekendtgørelsen fra 2012 følger, at afgørelser og forskrifter, der er fastsat med hjemmel i miljøaktivitetsbekendtgørelsen fra 2004, bevarer deres gyldighed. Frederiksberg Kommunes ovennævnte forskrift for begrænsning af støjende og støvende bygge- og anlægsarbejder fra 2005 er således fortsat gældende. I miljøaktivitetsbekendtgørelse nr. 944 af 16. september 2004 var der ikke klageadgang for afgørelser truffet i medfør af lokale forskrifter, jf. forskriftens 18, stk. 4. I de senere miljøaktivitetsbekendtgørelser, der har afløst bekendtgørelsen fra 2004, er der indført klageadgang i tilfælde, hvor afgørelsen vedrører kommunalt ejede eller kommunalt drevne anlæg, herunder anlæg hvor kommunalbestyrelsen har væsentlig indflydelse på tilrettelæggelsen af driften. Af bekendtgørelse nr af 15. december 2006 fremgår således vedrørende klageadgang: 19. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter lokale forskrifter, jf. 18, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. 21. Uanset bestemmelserne i 19 og 20 kan påklages afgørelser vedrørende kommunalt ejede eller kommunalt drevne anlæg, herunder anlæg hvor kommunalbestyrelsen har væsentlig indflydelse på tilrettelæggelsen af driften. Af bekendtgørelse nr. 639 af 13. juni 2012 fremgår vedrørende klageadgang: Folketingstidende 2004/05 (2. samling) Tillæg B, 1291ff. 5

6 21. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog 23. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter lokale forskrifter, jf. 20, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog Uanset bestemmelserne i kan til Natur- og Miljøklagenævnet påklages afgørelser vedrørende kommunalt ejede eller kommunalt drevne anlæg, herunder anlæg hvor kommunalbestyrelsen har væsentlig indflydelse på tilrettelæggelsen af driften. Klagefristen er fire uger fra den dag, afgørelsen er meddelt, jf. lovens 93. Ved mail af 23. maj 2013 til Frederiksberg Kommune søgte Metroselskabet om dispensation til udvidet arbejdstid på metrobyggepladsen ved Aksel Møllers Have. Af ansøgningen fremgår blandt andet, at baggrunden for ansøgningen er, at udvidelse af arbejdstiden er nødvendig for at den overordnede tidsplan kan overholdes. Særligt det forhold, at tunnelboremaskinens fremdrift er afhængig af at de enkelte stationer færdiggøres til tiden, gør, at kontinuitet i arbejdet er altafgørende for projektet. Den 11. oktober 2013 med supplement af 29. oktober 2013 for så vidt angår korrektion af klagevejledning, meddelte Frederiksberg Kommune dispensation til udvidet arbejdstid på metrobyggepladsen ved Aksel Møllers Have. Ved mail af 7. november 2013 til Natur- og Miljøklagenævnet fremsendte Frederiksberg Kommune en klage over kommunens afgørelse af 11. oktober Kommunen oplyste ved fremsendelsen, at kommunen ville eftersende sine bemærkninger til spørgsmålet om Natur- og Miljøklagenævnets kompetence til at behandle klagen. Af klagevejledningen til kommunens afgørelse af 11. oktober 2013 fremgår følgende: Klagevejledning Af 21, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 639 af fremgår følgende: Kommunalbestyrelsens afgørelser efter lokale forskrifter, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog 23. Af 23 i samme bekendtgørelse fremgår følgende: Uanset bestemmelserne i kan til Natur- og Miljøklagenævnet påklages afgørelser vedrørende kommunalt ejede eller kommunalt drevne anlæg, herunder anlæg hvor kommunalbestyrelsen har væsentlig indflydelse på tilrettelæggelsen af driften. Klagefristen er fire uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Da I/S Metroselskabet er et anlæg, hvor kommunalbestyrelsen ikke har væsentlig indflydelse på tilrettelæggelsen af driften, er der ikke klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet. Som begrundelse for at der ikke er væsentlig indflydelse og Frederiksberg Kommune dermed som minoritetsdeltager i Metro Cityringen ikke er omfattet af 23, er der bl.a. lagt vægt på følgende: 6

7 Rammerne for metroprojektet er fastlagt ved anlægslov. I/S Metroselskabet er en selvstændig juridisk person med en selvstændig kompetence. Kommunen har med en begrænset ejerandel på 8,3 % kun 1 bestyrelsesmedlem ud af 9, og beslutninger i bestyrelsen træffes ved simpel stemmeflerhed, med-mindre der efter vedtægterne kræves særligt stemmeflertal. I kommunens supplerende klagevejledning af 29. oktober 2013 er tilføjet følgende: Imidlertid henhører det under Natur- og Miljøklagenævnets kompetence at tage stilling til, hvorvidt de af kommunen bevilgede dispensationer truffet efter kommunens lokale forskrifter kan påklages til nævnet. Fortolkning af begrebet væsentlig indflydelse på tilrettelæggelsen af driften indgår således i Natur- og Miljøklagenævnets konkrete individuelle vurdering af en klage og dermed om klagen kan behandles af nævnet. En eventuel klage til Natur- og Miljøklagenævnet skal sendes til kommunen, som herefter videresender den til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med sagens akter. Ved af 28. november 2013 fremsendte Frederiksberg Kommune sine bemærkninger til spørgsmålet om Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Kommunen skrev blandt andet: Kommunens miljømyndighed har siden 1. januar 2006 administreret efter en lokal Forskrift til begrænsning af støjende og støvende bygge- og anlægsarbejder. Forskriften, der blev godkendt af Teknik- og Miljøudval-get november 2005, er udstedt i henhold til miljøbeskyttelseslovens bekendtgørelse nr. 944 af 16. september 2004 om miljøregulering af visse aktiviteter. Forskriften vedlægges som bilag 1. Ifølge forskriftens 8 stk. 2 kan afgørelser truffet i henhold til forskriften ikke påklages til anden myndighed. Imidlertid blev ovennævnte bekendtgørelse nr. 944 afløst af ny bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om miljøregulering af visse aktiviteter, der trådte i kraft 1. januar 2007 samtidig med kommunalreformen, jf. bekendtgørelsens 23. Af bekendtgørelsens 24 fremgår, at afgørelser og forskrifter, der er fastsat med hjemmel i ophævede bekendtgørelser, herunder den ophævede bekendtgørelse nr. 944, bevarer deres gyldighed. I 21 i samme bekendtgørelse fremgår følgende som ny bestemmelse: Uanset bestemmelserne i 19 og 20 kan påklages afgørelser vedrørende kommunalt ejede eller kommunalt drevne anlæg, herunder anlæg, hvor kommunalbestyrelsen har væsentlig indflydelse på tilrettelæggelsen af driften. Nævnte bekendtgørelse nr blev med virkning pr. 1. juli 2012 ophævet og afløst af en ny bekendtgørelse nr. 639 af 13. juni 2012 om miljøregulering af visse aktiviteter. 7

8 Det fremgår af bekendtgørelsens 26, at afgørelser og forskrifter, der er fastsat med hjemmel i ophævede bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse nr. 1517, bevarer deres gyldighed. Kommunens forskrift har således hjemmel i seneste bekendtgørelse nr. 639 af 13. juni 2012, uagtet at forskriften ikke er blevet ajourført i overensstemmelse hermed. I bekendtgørelsens 21 stk. 2 fremgår følgende: Kommunalbestyrelsens afgørelser efter lokale forskrifter, jf. 20, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog 23. I bekendtgørelsen er der videre i 23 (svarende til 21 i tidligere bekendtgørelse nr. 1517) nu udtrykkeligt anført følgende: Uanset bestemmelserne i kan til Natur- og Miljøklagenævnet påklages afgø-relser vedrørende kommunalt ejede eller kommunalt drevne anlæg, herunder anlæg, hvor kommunalbestyrelsen har væsentlig indflydelse på tilrettelæggelsen af driften. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt, jf. lovens 93. Kommunen har som tilsynsmyndighed på miljølovgivningens område i afgørelser i henhold til forskriften som følge af klager over I/S Metroselskabets bygge- og anlægsaktiviteter i forbindelse med metrobyggeriet vurderet, at kommunens ejerandel på 8,3% ikke giver kommunalbestyrelsen en væsentlig indflydelse på driften. Ved vurderingen af bekendtgørelsens formulering væsentlig indflydelse på driften er der i den konkrete sag specielt lagt vægt på, at I/S Metroselskabet er nedsat ved lov nr. 551 af 6. juni 2007 om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S med det absolutte formål at etablere en Cityring. Rammerne for projektet og dets fremdrift er således fastsat af Folketinget, jf. lov nr. 552 af 6. juni 2007 om en Cityring, hvorfor rammerne herfor alene ændres ved lov. Frederiksberg Kommune har dermed heller ikke væsentlig indflydelse over anlægsarbejdet og etableringen af Cityringen. Frederiksberg Kommune bemærker også, at kommunen i forbindelse med ovennævnte lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S alene er tillagt en begrænset ejerandel på 8,3%, mens Københavns Kommune ejer 50% og Staten ved Trafikministeriet ejer 41,7%. Frederiksberg har endvidere lagt vægt på, at I/S Metroselskabet er en selvstændig juridisk person med selvstændig kompetence og hvad deraf følger at rettigheder og forpligtelser. Interessentskabet udøver ikke funktioner på vegne af ejerne i henhold til delegation. Mellem ejerne er der i henhold til ovennævnte lov indgået en interessentskabskontrakt og samtidig er der fastsat vedtægter for interessentskabets formål, bestyrelsens ansvar og pligter i forhold til ejerne og direktionens ansvar og pligter m.v. Interessentskabskontrakten vedlægges som bilag 2 og vedtægterne vedlægges som bilag 3. Af interessentskabskontrakten vedrørende ejernes indskudskapital fremgår, at København har indskudt ca. 4 mia. kr., medens Frederiksberg har indskudt 800 mio. kr. 8

9 Herudover fremgår det, at beslutninger i bestyrelsen træffes ved simpelt stemmeflerhed, medmindre der efter vedtægterne kræves særligt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Kommunen har kun 1 bestyrelsesmedlem af 9, hvorfor vi ikke har væsentlig indflydelse. Det må formodes, at 23 i bekendtgørelse nr. 639 og dens forgængere, er en afløser for den kompetenceforskydning, som før 2007 skete i henhold til miljøbeskyttelseslovens 40. Praksis vedrørende kompetenceforskydning, som ganske vist ikke var helt entydig, var, at der kun skete kompetenceforskydning, hvis kommunens indflydelse på driften var afgørende. Også betragtet i dette lys må Frederiksberg Kommunes økonomiske andel og indflydelse i Metroselskabet betragtes som mindre betydelig. Det må konkluderes, at Frederiksberg kommune som ejer, ikke har væsentlig indflydelse på driften, og 23 i bekendtgørelse nr. 639 er ikke gældende i denne situation. Ved af 2. december 2013 til Frederiksberg Kommune har Miljøstyrelsen sendt en vejledende udtalelse om fortolkningen af klageadgangen i Miljøaktivitetsbekendtgørelsens 23. Heraf fremgår blandt andet: Miljøstyrelsens vejledende udtalelse Indledningsvist bemærkes, at Miljøstyrelsen er regeludstedende myndighed på miljøbeskyttelseslovens område, men styrelsen har ikke kompetence til at behandle konkrete enkeltsager. Styrelsen kan imidlertid give en vejledende udtalelse til Frederiksberg Kommune som miljømyndighed om fortolkningen af miljøaktivitetsbekendtgørelsen. På den bagrund skal Miljøstyrelsen udtale: Fortolkning af klagereglen i miljøaktivitetsbekendtgørelsens 23 Miljøstyrelsen finder på baggrund af bestemmelsens ordlyd og praksis i sager med lignende problemstillinger, at der i en samlet konkret vurdering af, om 23 skal bringes i anvendelse i sager, hvor en kommune kun har en delvis andel i ejerskab eller drift for anlægget, må lægges vægt på det overordnede hensyn bag bestemmelsen, således at klage bør tillades i sager, hvor der kan sættes spørgsmål ved en myndigheds habilitet. Ved anvendelsen af 23 må anlægges en konkret vurdering, hvor der inddrages alle de faktiske oplysninger, der kan bidrage til at belyse eventuel risiko for myndighedsinhabilitet i den enkelte sag. Udover oplysninger om ejerandele og formelle beslutningskompetencer i forhold til drift, kan det eksempelvis være oplysninger om den selskabsretlige organisering, afstemningsregler og udpegelse af medlemmer i besluttende organer, evt. anden kommunal økonomisk involvering end ejerskab (f.eks. tilskud, kaution el.lign.), den aftalemæssige eller faktiske tilrettelæggelse af arbejde og drift af virksomheden, osv. Miljøstyrelsen vurderer på baggrund af oplysningerne om organisation og ejerforhold i I/S Metroselskabet, at klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet over kommunens afgørelser vedrørende Cityringen ikke kan udelukkes, og at kommunen derfor skal videresende klager til nævnet, jf. nedenfor. 9

10 Ved mail af 18. december 2013 har Metroselskabet oplyst, at de ikke har nogen bemærkninger til spørgsmålet om klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse I sagens behandling har deltaget alle Natur- og Miljøklagenævnets 10 medlemmer: Pernille Christensen (formand), Martin Glerup, Leif Hermann, Ole Pilgaard Andersen, Peter Thyssen, Per Larsen, Marion Pedersen, Troels Christensen, Poul Søgaard og Henrik Waaben. Det følger af lov nr. 551 af 6. juni 2007 om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By og Havn I/S 1, at Metroselskabet I/S kan oprettes med følgende ejerfordeling: Københavns Kommune ejer 50%, Transport- og Energiministeren ejer 41,7% og Frederiksberg Kommune ejer 8,3%. Det fremgår videre af lovens 8, at Metroselskabet I/S formål er at varetage projektering og anlæg af en Cityring. Det er således lovbestemt, at ejerne af Metroselskabet skal optræde både med ejerinteresser og hvor lovgivningen tilsiger det optræde som myndighed. Frederiksberg Kommunes forskrift for bygge- og anlægsarbejder fra 2005 er udstedt på et tidspunkt, hvor der ikke i den dagældende miljøaktivitetsbekendtgørelse, som forskriften er udstedt i medfør af, var klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet for afgørelser udstedt i medfør af forskriften. Ved lov nr. 569 af 24. juni 2005, der trådte i kraft den 1. januar 2007, ændredes miljøministerens bemyndigelse i miljøbeskyttelseslovens 92 til at afskære klageadgangen for afgørelser af mindre betydning for miljøbeskyttelsen, således at klageadgangen ikke kunne afskæres for så vidt angår kommunalbestyrelsens afgørelser efter 42, når disse vedrører kommunalbestyrelsens egne virksomheder. Formålet med lovændringen var ifølge lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen at sikre, at der ikke skabes mistillid til kommunernes afgørelser på grund af mistanke om, at uvedkommende hensyn har haft indflydelse, når kommunalbestyrelsens afgørelser vedrører egne virksomheder. 5 Ved de senere miljøaktivitetsbekendtgørelser er der på denne baggrund indført klageadgang for afgørelser vedrørende kommunalt ejede eller kommunalt drevne anlæg, herunder anlæg, hvor kommunalbestyrelsen har en væsentlig indflydelse på driften. Frederiksberg Kommunes forskrift, der har bevaret sin gyldighed som følge af overgangsbestemmelser i skiftende miljøaktivitetsbekendtgørelser, må i lyset af ændringen af lovens 92, herunder lovens forarbejder, forstås i overensstemmelse med den nugældende miljøaktivitetsbekendtgørelses regler om klageadgang. Frederiksberg Kommune har til sagen oplyst, at kommunens forskrift har hjemmel i seneste bekendtgørelse nr. 639 af 13. juni 2012, uagtet at forskriften ikke er blevet ajourført i overensstemmelse hermed. Det betyder, at der er klageadgang for kommunalbestyrelsens afgørelser efter Frederiksberg Kommunes forskrift for begrænsning af støjende og støvende bygge- og anlægsarbejder, hvis afgørelsen 5 Folketingstidende 2004/05 (2. samling) Tillæg A, 3590ff. 10

11 vedrører kommunalt ejede eller kommunalt drevne anlæg, herunder anlæg, hvor kommunalbestyrelsen har en væsentlig indflydelse på driften. På baggrund af forarbejderne til miljøbeskyttelseslovens 92, herunder Folketingets Ombudsmands henvendelse til retsudvalget af 12. januar 2005 og den efterfølgende ændring af lovforslaget, jf. ovenfor, er det nævnets vurdering, at miljøaktivitetsbekendtgørelsens 23 omfatter tilfælde, hvor afgørelsesmyndigheden har en sådan interesse i sagens udfald, at der kan være tale om myndighedsinhabilitet. Nævnet henviser desuden til Miljøstyrelsens vejledende udtalelse af 2. december 2013, hvoraf fremgår, at der ved anvendelsen af 23 må foretages en konkret vurdering, hvor der inddrages alle de faktiske oplysninger, der kan bidrage til at belyse eventuel risiko for myndighedsinhabilitet i den konkrete sag. Inhabilitet for myndigheder er ikke reguleret af forvaltningsloven, men kan opstå, når der foreligger en interessekollision af samme type som efter forvaltningslovens regler begrunder personlig inhabilitet 6. Efter forvaltningslovens inhabilitetsregler 7 kan der foreligge inhabilitet, hvis en person har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald. Den særlige interesse skal være af en sådan størrelse, at man med rimelighed ud fra en generel bedømmelse kan gå ud fra, at den vil være egnet til at kunne påvirke sagsbehandlingen. I forhold til økonomiske interesser er det relevant at se på, hvor store summer, der er tale om, samt hvor direkte og sikkert det er, at et givent udfald af sagen vil fremkalde de pågældende økonomiske konsekvenser 8. Frederiksberg Kommune har en ejerandel på 8,3% i Metroselskabet I/S, svarende til kommunens indskudskapital på 800 millioner kroner. Det fremgår af interessentskabskontrakten for Metroselskabet I/S, at Frederiksberg Kommune hæfter i det indbyrdes forhold for interessentskabets forpligtelser i forhold til disses ejerandele 9, mens det af vedtægterne for Metroselskabet I/S fremgår, at Frederiksberg Kommune hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk for interessentskabets forpligtelser 10. Metroselskabet har i sin ansøgning om dispensation til udvidet arbejdstid på metrobyggepladsen ved Aksel Møllers Have oplyst, at en udvidelse af arbejdstiden er nødvendig for at den overordnede tidsplan for byggeriet kan overholdes. Det fremgår desuden af referat fra møde i Frederiksberg Kommunes By- og Miljøudvalg den 3. juni , hvor et flertal i udvalget vedtog at bemyndige forvaltningen til at meddele metroselskabet dispensation til udvidet arbejdstid på metrobyggepladsen ved Aksel Møllers Have, at Metroselskabet har vurderet, at såfremt selskabet ikke udnytter ejernes forudsatte mulighed for udvidede arbejdstider vil det forudsatte åbningstidspunkt i december 2018 risikere en udskydelse i op til 1 år. Metroselskabet vurderer, at de samlede ekstraomkostninger ved et års udsættelse af åbningstiden vil være i størrelsesordenen 1,2 1,5 mia. kr. inklusive renteudgifter og direkte og afledte omkostninger. Heri er ikke medtaget tabte driftsindtægter ved forsinket åbning af Cityringen for passagerdrift. 6 Forvaltningsret, 2. udgave, Hans Gammeltoft-Hansen, m.fl., p. 280 ff. 7 Lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012 af forvaltningsloven med senere ændringer, 3 8 Kommenteret forvaltningslov, Niels Fenger, 1. udgave 2013, p. 175 ff. 9 Interessentskabskontrakt af 22. oktober 2007 om Metroselskabet I/S, pkt Vedtægt for Metroselskabet I/S af 30. april 2008, pkt

12 På ovenstående baggrund finder Natur- og Miljøklagenævnet, at Frederiksberg Kommune som følge af kommunens ejerandel i Metroselskabet I/S samt den deraf følgende hæftelse for de økonomiske konsekvenser af en eventuel forsinkelse af færdiggørelsen af Cityringen, har en sådan interesse i sagens udfald, at der er klageadgang til nævnet for den konkrete påklagede afgørelse. Natur- og Miljøklagenævnet har derfor besluttet at realitetsbehandle klage af 30. oktober 2013 fra advokat Jens Anker Hansen på vegne af Ole Møller og E/F Godthåbs Have over Frederiksberg Kommunes tilladelse til udvidet arbejdstid af 11. oktober Natur- og Miljøklagenævnet vil nu foranstalte høring af sagens parter vedrørende sagens realitet med henblik på sagens videre behandling i nævnet. Klageren har oplyst, at han også ønsker at klage over Frederiksberg Kommunes tidligere meddelte dispensationer til udvidet arbejdstid. Nævnet skal derfor bede klageren om over for kommunen at præcisere, hvilke yderligere afgørelser der klages over. Frederiksberg Kommune bedes herefter under iagttagelse af indsendelsesproceduren i miljøbeskyttelseslovens 94 fremsende de pågældende sager til Natur- og Miljøklagenævnet. 12