Styrelsens behandling af høringssvar og ændringsforslag Styrelsesmøde den 9. marts 2016

Transkript

1 Styrelsens behandling af høringssvar og ændringsforslag Styrelsesmøde den 9. marts 2016 Generelle bemærkninger til de foreslåede regler og processen fra høringssvar Skatteministeriet har ingen bemærkninger til forslaget. YFU glæder sig over, at de mindre organisationer fortsat tilgodeses, men havde gerne set, at tilskudsreglerne i højere grad havde afspejlet den udvikling, der er sket i unges mødeformer, hvor den lokale forankring ikke nødvendigvis fylder det samme som tidligere. KFS takker for det grundige forarbejde og en god og åben proces. AFS støtter op om de foreslåede regler, der sikrer, at organisationerne er bredt forankret i hele landet. Man er bl.a. tilfredse med, at de tilskudsudløsende faktorer fortsat er medlemmer under 30 år, lokalforeninger og internationale udgifter, samt at minimumsmedlemstallet i tilskudsudløsende lokalforeninger, fastholdes på 10 medlemmer under 30 år. Samtidig peger man på, at det er vigtigt at være opmærksom på, at kravet om 500 medlemmer ikke bør gøre det for svært for nye organisationer at få del i tilskudsmuligheder. Danske Skoleelever stiller sig positiv over for de foreslåede regler og den grundige og åbne proces. Man fremhæver særlig fem positive elementer ved de foreslåede regler: 1) de skærpede krav til lokal udbredelse og forankring, herunder vigtigheden af de lokale Bemærkninger Giver ikke anledning til bemærkninger. Regelarbejdsgruppen har drøftet om projektgrupper og temanetværk mv. på en eller anden vis ville kunne gøre det ud for tilskudsudløsende lokalforeninger også set i lyset af, at de ofte mødes online. Her konkluderede man, at det ikke er i tråd med den organiseringsform, som DUF med tilskudsreglerne ønsker at støtte, hvis den type organisering skulle kunne udløse tilskud på linje med en lokalforening. Det har været en præmis i mange år, at DUF støtter og arbejder for landsorganisationer, der fungerer som overbygning på det landsdækkende lokalt baserede arbejde, der eksisterer i sin egen ret. DUF ser det derfor også som en vigtig opgave at værne om den lokalt forankrede og demokratiske forening som organiseringsform. Med typologien om øvrige landsorganisationer jf. regeludkastets åbnes der meget direkte op for, at demokratiske ungdomsorganisationer, der ønsker at organisere det lokale arbejde på andre måder end gennem selvstændige lokalforeninger, og/eller som ikke ønsker at opkræve kontingent fra deres medlemmer, også har krav på tilskud. Giver ikke anledning til bemærkninger. DUF er enig i, at sidstnævnte er et vigtigt opmærksomhedspunkt, og det er vurderingen, at det er dækket ind via forslagene om en lempeligere indslusningsordning og lettere reviderede overgangsbestemmelser. Giver ikke anledning til bemærkninger. 1

2 Generelle bemærkninger til de foreslåede regler og processen fra høringssvar foreningsaktiviteter, 2) anerkendelsen af forskelligheden via bl.a. de frem grupperinger, 3) forpligtende medlemskab og varig demokratisering via reglernes fokus på aktiv deltagelse og klare medlemsrettigheder, 4) 16 års valgret, der styrker unges deltagelse i det repræsentative foreningsdemokrati og den demokratiske samtale samt 5) en værdimæssig og økonomisk fremtidssikring af tilskudssystemet og tilskudsreglerne. DATS ser positivt på de foreslåede regler og bifalder, at man går væk fra kategoriseringen i samfunds- og foreningsengagerende, samt at alle fremover kan få refusion for internationale aktiviteter. Rigsrevisionen har alene vurderet, om reglerne giver anledning til en betryggende revision af tilskudsregnskaberne. Da de tilskudsmodtagende organisationer er omfattet af ministeriets revisionsbekendtgørelse, har høringsoplægget ikke givet anledning til bemærkninger. 4H finder helt overordnet, at revisionen af reglerne er fornuftig, men har dog et par konkrete kritikpunkter og ændringsønsker, jf. gennemgangen af regeludkastet nedenfor. Adventistspejderne i Danmark, der efter eget udsagn over de seneste år gennemsnitligt har haft et medlemstal på lidt over 400 medlemmer, og som har eksisteret i mange år, problematiserer, at et medlemstal på 500 i sig selv skulle være garant for, at der er liv derude samt for organisatorisk bæredygtighed. Bemærkninger Giver ikke anledning til bemærkninger. Giver ikke anledning til bemærkninger. Giver ikke anledning til bemærkninger. Forslaget om de hævede udbredelseskrav er et af de centrale elementer af de nye reglers præmis om, at der skal være liv derude, og tilskudsreglernes sigte er at løfte mindre organisationer og paraplyens indsats for at gøre dem bæredygtige som landsdækkende organisationer. Danmark risikerer at splitte op geografisk, og med de højere krav til antallet af lokalforeninger i hele landet skal reglerne understøtte landdistrikterne ved, at der er gode ungdomstilbud i hele landet. På baggrund af behandlingen i regelarbejdsgruppen og i den tidligere styrelse er det generelt DUFs vurdering, at mange og især nyere organisationer med under 500 medlemmer ikke opnår tilstrækkelig forankring til at være bæredygtige på lang sigt. Adventistspejderne i Danmark er en positiv undtagelse fra denne tendens. Det vurderes dog stadig, at der er et behov for de højere udbredelseskrav for at sikre levedygtige landsorganisationer. Der gøres opmærksom på, at indslusningsordningen og InitiativStøtten netop er til for at støtte nye og/eller små organisationer. De vedtagne justeringer i indslusnings- og overgangsbestemmelserne ift. 2

3 Generelle bemærkninger til de foreslåede regler og processen fra høringssvar Musik & Ungdom bifalder, at man går væk fra kategorierne samfunds- og foreningsengagerende, herunder at man med de fem grupper indfører en tydelig prioritering, selvom man ikke nødvendigvis finder gruppeopdelingen helt logisk jf. Musik & Ungdoms kommentar til 16 nedenfor. Samtidig ser man positivt på, at udbredelseskravene hæves samt på, at alle fremover kan få refusion for internationale udgifter. Dansk Skoleskak retter kritik af hele regelprocessen og resultatet heraf. Under overskriften De ressourcestærke boltrer sig i DUF finder man, at DUF straffer de små svage og aktivitetsbaserede organisationer. Man problematiserer bl.a: 1) de nye grupperinger, der leder til en tydeligere rangering af organisationerne, 2) de hævede udbredelseskrav, 3) at der primært gives tilskud på baggrund af medlemmer og ikke aktiviteter og/eller brugere, 4) at tilskudsreglernes opfattelse af foreningsdemokrati er forældet samt 5) at de nye regler animerer til, at DUF svigter sit ansvar om at nå ud til hele den danske ungdom. Bemærkninger høringsoplægget, vil derudover yderligere være med til understøtte de mindre organisationer. Giver ikke anledning til bemærkninger. Tilskudsreglerne er med ændringerne blevet tydeligere i deres differentiering af organisationerne ud fra en overordnet kategorisering af formål, aktiviteter og virke. Dette er sket ud fra et princip om, at alle organisationer ikke er ens mht. medlems- og aktivitetstype. Her ligger imidlertid også en politisk prioritering af det aktive medlemsskab i det lokale foreningsliv. Både regelarbejdsgruppen og den tidligere styrelse har ønsket at understrege, at tilskudsreglerne prioriterer at støtte stærke lokale foreningsfællesskaber, hvor det aktive medlem er i fokus. Det er fortsat DUFs vurdering, at grupperingerne afspejler denne prioritering. De hævede udbredelseskrav er et af de centrale elementer af de nye reglers præmis om, at der skal være liv derude, og tilskudsreglernes sigte er at løfte mindre organisationer og paraplyens indsats for at gøre dem bæredygtige som landsdækkende organisationer. Danmark risikerer at splitte op geografisk, og med de højere krav til antallet af lokalforeninger i hele landet skal reglerne understøtte landdistrikterne ved, at der er gode ungdomstilbud i hele landet. Der gøres opmærksom på, at indslusningsordningen og InitiativStøtten netop er til for at støtte nye og/eller små organisationer. De vedtagne justeringer i indslusnings- og overgangsbestemmelserne ift. høringsoplægget, vil derudover yderligere være med til understøtte de mindre organisationer. De foreslåede regler er indrettet sådan, at organisationer, hvis aktiviteter rækker ud over medlemmerne, eller hvor gruppen af frivillige og brugere ofte er nogle andre end medlemmerne, fremover vil modtage tilskud baseret på skøn. Disse organisationer vil altså fortsat være berettiget til tilskud. DUF anser det som en vigtig opgave at værne om den lokalt 3

4 Generelle bemærkninger til de foreslåede regler og processen fra høringssvar KFUM-Spejderne, De grønne pigespejdere og Det Danske Spejderkorps bakker alle op om de foreslåede ændringer. Man er meget optaget af, at tilskudsreglerne tager afsæt i, at de tilskudsmodtagende organisationer har reelle aktiviteter målrettet børn og unge, med det formål at udvikle deres demokrati- og samfundsforståelse og ser i høj grad, at det foreslåede regelsæt lever op til dette formål. Samtidig fremhæver man følgende positive elementer ved reglerne: 1) de hævede krav til medlemstal, 2) de hævede geografiske udbredelseskrav, 3) de klarere krav til demokratisk liv og praksis i landsorganisationerne og det lokale arbejde, 4) den reviderede medlemsdefinition, der sikrer, at ansøgningstallet reelt afspejler organisationernes volumen, 5) overgangen fra to kategorier til fem grupper samt den dertilhørende Bemærkninger forankrede og demokratiske forening som organiseringsform. Foreningsmodellen har været rygraden i det danske civilsamfund i 100 år, og de organiserede fællesskaber og foreningen som struktur styrker efter vores opfattelse den demokratiske opdragelse af ungdommen og skaber sammenhængskraft i samfundet. Det er efter vores opfattelse ikke forældet, og det har været et ønske i både regelarbejdsgruppen og i den tidligere styrelse, at tilskudsreglerne skal afspejle dette. At DUF vil værne om foreningen som struktur betyder ikke, at vi er stivnet i én organiseringsform, og vi mener, at det på tværs af organisationer skal debatteres, hvilke styrker den demokratiske forening har som organiseringsform, og hvor den har potentiale til at udvikle sig. Med typologien om øvrige landsorganisationer jf. regeludkastets åbnes der meget direkte op for, at demokratiske ungdomsorganisationer, der ønsker at organisere det lokale arbejde på andre måder end gennem selvstændige lokalforeninger, og/eller som ikke ønsker at opkræve kontingent fra deres medlemmer, også har krav på tilskud. Fordelingen af tipsmidler sker til en lang række vidt forskellige organisationer på tværs af politiske, religiøse og værdimæssige skel, og det er helt unikt. I dag uddeler DUF støtte til ca. 70 organisationer, og det er forventningen, at dette også vil være tilfældet fremover. Foreningslivet udvikler sig hele tiden, og det vil stadig være muligt for nye organisationer at søge om og modtage midler fra DUF. Giver ikke anledning til bemærkninger. 4

5 Generelle bemærkninger til de foreslåede regler og processen fra høringssvar reviderede tilskudsmodel og de reviderede tilskudsintervaller samt 6) ændringerne i reglerne for international refusion, herunder, at alle kan søge refusion for internationale udgifter. IMCC støtter op om tiltagene for at sikre en øget geografisk spredning i organisationerne og har derudover nogle konkrete ændringsforslag, som bliver berørt nedenfor. Metodistkirkens Børne- og UngdomsForbund anerkender det store arbejde, som arbejdsgruppen har lavet, men problematiserer, om det fokus på kvantitet frem for kvalitet, som man mener de hævede udbredelseskrav sætter, er hensigtsmæssigt. DFUNK kritiserer bl.a. processen for at have været lukket for andre end deltagerne i regelarbejdsgruppen og for, at man først efter dialogmødet fandt ud af, at gruppe c skulle have et tilskud baseret på skøn. Socialistisk Folkepartis Ungdom støtter op om regeludkastet og bifalder; 1) at de nye tilskudsintervaller gøres mindre, 2) at en ansøgning om toårigt tilskud fremover kun vil være bindende, hvis man får fuldt tilskud samt 3) at der fremover kan tælles medlemmer med tre måneders medlemskab i løbet af året med i en Bemærkninger Giver ikke anledning til bemærkninger. De hævede udbredelseskrav er et af de centrale elementer af de nye reglers præmis om, at der skal være liv derude, og tilskudsreglernes sigte er at løfte mindre organisationer og paraplyens indsats for at gøre dem bæredygtige som landsdækkende organisationer. Danmark risikerer at splitte op geografisk, og med de højere krav til antallet af lokalforeninger i hele landet skal reglerne understøtte landdistrikterne ved, at der er gode ungdomstilbud i hele landet. Der gøres opmærksom på, at indslusningsordningen og InitiativStøtten netop er til for at støtte nye og/eller små organisationer. De vedtagne justeringer i indslusnings- og overgangsbestemmelserne ift. høringsoplægget, vil derudover yderligere være med til understøtte de mindre organisationer. DUF har gennemført en så åben og demokratisk proces, som det er muligt med mere end 70 organisationer omkring bordet blandt andet gennem en omfattende forundersøgelse, åbent dialogmøde, bredt indstillede repræsentanter i regelarbejdsgruppen og en bred høringsproces. Flere organisationer har gennem en årrække udtrykt ønske om at blive vurderet på mere og andet end antallet af medlemmer, fordi medlemsbegrebet i flere organisationer er flertydigt, dvs. at aktiviteterne rækker ud over medlemmerne, eller hvor gruppen af frivillige og brugere ofte er nogle andre end medlemmerne. Regelarbejdsgruppen og den tidligere styrelse har vurderet, at tilskud baseret på skøn er en rimelig og fair måde at tage netop ønsket om at blive vurderet mere på aktiviteter end på medlemmer alvorligt. Det skal opfattes som en mulighed, at man kan tælle medlemmer, der har været medlem i minimum tre måneder i løbet af regnskabsåret med i en ansøgning, hvis de lever op til de øvrige dele af medlemsdefinitionen. Det har været et udtalt ønske fra flere organisationer, at tilskudsbekendtgørelsens medlemsdefinition 5

6 Generelle bemærkninger til de foreslåede regler og processen fra høringssvar tilskudsansøgning, om end man mener, at det vil medføre ekstra administration. Europæisk Ungdom ser overvejende positivt på ændringerne og bifalder bl.a., at man fortsat lægger sig op ad regionsstrukturen og kun hæver lokalforeningskravet en lille smule, da det letter oprettelsen af nye sunde lokalforeninger. Man finder dog ikke, at de nye regler tager hensyn til de mindste organisationer eller prioriterer dem som en del af paraplyen. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever finder, at der har været tale om en velovervejet og gennemsigtig proces, hvor organisationerne har haft gode muligheder for at blive hørt. Dette har været medvirkende til, at reglerne imødekommer bredden i DUF-paraplyen og skaber en holdbar fordelingsnøgle på lang sigt. Man bifalder konkret, at reglerne for de skønsmæssige tilskudsudmålinger jf. 8 er blevet tydeliggjort. Ungdommens Røde Kors (URK) finder ikke, at regelarbejdsgruppen med de foreslåede regler har formået at forholde sig til udviklingstendenserne både i samfundet og i foreningslivet, da man mener, at flere fremover vil stå uden for foreningsfælleskaber. Man fremhæver desuden, at det er handling og ikke et medlemskab, der gør den store positive forskel for den enkelte og for samfundet som helhed. Gruppeinddelingen, mener man ikke, er med til at fremtidssikre tilskudsmodellen, fordi de foreslåede regler ikke anerkender mangfoldigheden i organisationernes tilgang til foreninger, fælleskaber og demokratisering. URK finder, at der i dag er balance i systemet, idet man har væsentligt flere brugere og frivillige end det antal medlemmer, som man har fået støtte på baggrund af de seneste år. Bemærkninger tilpasses den virkelighed, mange organisationer oplever, hvilket DUF vurderer er opfyldt med den nye medlemsdefinition. De hævede udbredelseskrav er et af de centrale elementer af de nye reglers præmis om, at der skal være liv derude, og tilskudsreglernes sigte er at løfte mindre organisationer og paraplyens indsats for at gøre dem bæredygtige som landsdækkende organisationer. Danmark risikerer at splitte op geografisk, og med de højere krav til antallet af lokalforeninger i hele landet skal reglerne understøtte landdistrikterne ved, at der er gode ungdomstilbud i hele landet. Der gøres opmærksom på, at indslusningsordningen og InitiativStøtten netop er til for at støtte nye og/eller små organisationer. De vedtagne justeringer i indslusnings- og overgangsbestemmelserne ift. høringsoplægget, vil derudover yderligere være med til understøtte de mindre organisationer. Giver ikke anledning til bemærkninger. DUF anser det som en vigtig opgave at værne om den lokalt forankrede og demokratiske forening som organiseringsform. Foreningsmodellen har været rygraden i det danske civilsamfund i 100 år, og de organiserede fællesskaber og foreningen som struktur styrker efter vores opfattelse den demokratiske opdragelse af ungdommen og skaber sammenhængskraft i samfundet. Det er efter vores opfattelse ikke forældet, og det har været et ønske i både regelarbejdsgruppen og i den tidligere styrelse, at tilskudsreglerne skal styrke den lokalt funderede foreningsmodel som organiseringsform. At DUF vil værne om foreningen som struktur betyder ikke, at vi er stivnet i én organiseringsform, og vi mener, at det på tværs af organisationer skal debatteres, hvilke styrker den demokratiske forening har som organiseringsform, og hvor den har potentiale til at udvikle sig. DUF anerkender, at man kan være uenig i den politiske prioritering af 6

7 Generelle bemærkninger til de foreslåede regler og processen fra høringssvar Man mener i den forbindelse, at tilskuddet ud over at være baseret på aktiviteter også bør være påvirket af effekten af aktiviteterne. Man finder det derudover dybt kritisabelt, at regelarbejdsgruppen kan foreslå, at organisationer i gruppe c får tilskud baseret på skøn, hvilket man finder usagligt og stiller de berørte organisationer i en væsentlig forringet situation. Man vurderer, at den nye tilskudsmodel kan betyde lukning af op mod 70 lektiecafeer og mange andre indsatser og aktiviteter for udsatte børn og unge. Grundlæggende mener URK, at de foreslåede regler indeholder nogle meget principielle beslutninger, som kræver en mere åben og omfattende diskussion, end tilfældet har været. Bemærkninger det aktive medlemsskab i det lokale foreningsliv. Både regelarbejdsgruppen og styrelsen har ønsket at understrege, at tilskudsreglerne prioriterer at støtte demokratiserende og lokale fællesskaber. Regeludkastet lægger derfor op til at prioritere organisationer, hvor aktiviteterne i foreningerne organiseres, udvikles og ejes af aktive medlemmer som demokratiske medejere af organisationen i alle led. DUF mener netop, at det er en anerkendelse af organisationernes forskellighed, at tilskudsreglerne inddeler organisationerne i grupper efter overordnede kvalitative kategorier. Gruppe c skaber rum for, at tilskuddet kan vurderes på baggrund af andet og mere end blot antallet af kontingentbetalende medlemmer, hvilket har været et ønske fra flere organisationer undervejs i arbejdet med nye tilskudsregler. Med de nye regler vil individuelle organisationer i gruppe c have mulighed for op til 5 mio. kr. i tilskud, hvorfor DUF mener, at organisationerne og deres arbejde fortsat anerkendes og støttes. At der vil blive givet tilskud baseret på skøn i gruppe c bygger bl.a. netop på en erkendelse af, at gruppen af frivillige og brugere i flere tilfælde er nogle andre end medlemmerne. Da man ikke har kunnet finde en model for ensartet måling af aktiviteter på tværs af organisationer, har regelarbejdsgruppen og styrelsen vurderet, at tilskud baseret på skøn er en rimelig og fair måde at tage netop ønsket om at blive vurderet mere på aktiviteter end på medlemmer alvorligt. Forslaget til nye tilskudsregler forsøger at imødekomme behovet for at anerkende alternative organiseringsformer. Med typologien om øvrige landsorganisationer jf. regeludkastets åbnes der meget direkte op for, at demokratiske ungdomsorganisationer, der ønsker at organisere det lokale arbejde på andre måder end gennem selvstændige lokalforeninger, og/eller som ikke ønsker at opkræve kontingent fra deres medlemmer, også har krav på tilskud. Det er vigtigt for DUF at understrege, at DUF-tilskuddet bevilges til at drive landsorganisationer som en overbygning på det lokale arbejde og således ikke til at finansiere og drive det lokale arbejde. DUF har gennemført en så åben og demokratisk proces, som det er muligt med mere end 70 organisationer omkring bordet blandt andet 7

8 Generelle bemærkninger til de foreslåede regler og processen fra høringssvar Bifrost bakker op om regeludkastet og roser processen omkring tilblivelsen af reglerne. Man fremhæver herunder følgende positive elementer ved regeludkastet: 1) den gennemsigtighed som bl.a. de fem grupperinger bidrager til, hvor DUF vurderer ud fra kriterierne og ikke gruppeoverskrifterne, 2) at reglerne bygger på en præmis om, at der skal være foreninger og aktiviteter for medlemmerne, herunder bifalder man beslutningen om at indføre 16 års valgret, 3) at de foreslåede overgangs- og indslusningsordninger klart tager hånd om de mindre organisationer og inviterer nye ind i tilskudssystemet samt 4) at alle får mulighed for international refusion, og 5) at minimumsmedlemstallet hæves til 500 medlemmer. Ventilen finder, at regeludkastet er meget svært at forstå, og at det dermed ikke sikrer den ønskede gennemsigtighed og klarhed og anbefaler derfor, at hele udkastet forkastes. Alternativt anbefaler man, at der udarbejdes vejledningsmateriale, der uddyber de forskellige fortolkninger og definitioner. Frivilligt Drenge og Pige-Forbund (FDF) roser både processen og det samlede regeludkast. Man hilser særligt den udvidede medlemsdefinition med tre-måneders medlemmer velkomment, da det ligger helt i tråd med bl.a. idrættens opgørelsesmetoder, og da Bemærkninger gennem en omfattende forundersøgelse, åbent dialogmøde, bredt indstillede repræsentanter i regelarbejdsgruppen og en bred høringsproces. DUFs styrelse vurderer derfor, at man med regelarbejdsgruppens grundige forarbejde har et fint belæg for og et klart mandat til at vedtage de foreslåede regler. DUFs styrelse mener derfor heller ikke, at der er grund til at starte processen med udarbejdelse af nye tilskudsregler forfra. Giver ikke anledning til bemærkninger. Regelarbejdsgruppen har tilstræbt at udarbejde et regelsæt, der er så enkelt, forståeligt og let at administrere for organisationerne som muligt. På baggrund af høringssvarene, er det styrelses oplevelse, at dette i det store hele er blevet opnået med det foreslåede regeludkast. Tilskudsreglerne er dog, med hjælp fra DUFs advokat, tilstræbt skrevet i et præcist og juridisk korrekt sprog, der sine steder kan kræve forklaring. Det er bl.a. derfor fortsat planen, at der udarbejdes en kommenteret udgave af reglerne, hvorfor Ventilen og andre forhåbentlig vil føle sig imødekommet på dette punkt. Derudover er det fortsat planen at afholde de årlige vejledningsmøder for organisationer og revisorer, ligesom sekretariatet altid står til rådighed for individuel vejledning om tilskudsreglerne og praksis. Giver ikke anledning til bemærkninger. 8

9 Generelle bemærkninger til de foreslåede regler og processen fra høringssvar det giver et mere retvisende billede af det samlede medlemstal i DUF-organisationerne. Man finder, at takstsystemet på fin vis afspejler bredden og grundværdierne i DUF samtidig med, at der er en fornuftig balance i ændringerne for enkelte organisationer. Afslutningsvis fremhæver man de krav, der fremover stilles til mere direkte ungdomsdemokrati, som man bakker fuldt ud op om. Tipsungdomsnævnet, der som bekendt skal godkende DUFs tilskudsregler, har fremsendt en række bemærkninger til regeludkastet. Indledningsvis gør man dog opmærksom på, at man ikke dermed har godkendt reglerne, som man efter styrelsens behandling forventer at få fremsendt til endelig godkendelse jf. udlodningsloven. Tipsungdomsnævnet finder det positivt, at DUF har forsøgt at tilpasse reglerne set i lyset af de seneste ca. 8 års erfaringer med de nuværende regler. Tipsungdomsnævnet finder, at de nye regler lever op til DUFs kerneværdier, herunder den demokratiske forening som legitim ramme for den demokratiske samtale og dannelse, der sker i de forpligtende fælleskaber, den aktive deltagelse som det bærende fællestræk ved DUF-foreningerne samt unges mulighed for aktiv deltagelse og indflydelse i det lokale foreningsliv. Tipsungdomsnævnet finder det hensigtsmæssigt at gå bort fra de to kategorier samfunds- og foreningsengagerende og påpeger, at de fem nye grupperinger forhåbentlig kan gøre det lettere for organisationerne at afklare, hvor de hører til. Man gør i den forbindelse opmærksom på, at man regner med, at der sker en partshøring hos organisationer, før det afgøres, hvilken gruppe den enkelte organisation tilhører. Tipsungdomsnævnet har ingen bemærkninger til de hævede krav til antal medlemmer, antal lokalforeninger og geografisk spredning, der har udgangspunkt i DUFs ønske om at støtte bæredygtige landsorganisationer med en aktiv og engageret medlemsskare. Tipsungdomsnævnet vurderer, at den udbyggede medlemsdefinition, herunder særligt kravene til demokratiske medlemsrettigheder, er en kodificering af gældende praksis. Man har noteret sig kravet om 16-års valgret, der kan medføre ændringer hos nogle organisationer, hvorfor man opfordrer til, at Bemærkninger DUF finder det positivt, at Tipsungdomsnævnet har fremsendt sine bemærkninger til regeludkastet, selvom nævnet naturligvis også, som det fremgår af loven, skal have mulighed for at foretage den endelige godkendelse af DUFs regler efter vedtagelsen i styrelsen. Det er positivt, at nævnet er enig med regelarbejdsgruppen og styrelsen i, at regeludkastet lever op til DUFs kerneværdier, hvilket var en helt central præmis i kommissoriet for regelarbejdsgruppen. Ift. tipsungdomsnævnets konkrete bemærkninger har DUF umiddelbart følgende kommentarer: Det ligger allerede i Tipsudvalgets foreløbige planer for det kommende år, at organisationerne får mulighed for at blive partshørt, inden udvalget træffer endelig afgørelse om deres gruppering, hvilket også fremgik af høringsoplægget. DUF er helt enig i, at kravet om 16 års valgret kan kræve klar kommunikation fra DUF omkring, hvordan det skal fortolkes og efterleves. Det er forhåbningen, at en kommenteret udgave af reglerne kan være med til at opfylde dette behov. Ift. den negative afgrænsning så håber DUF, at den lettere reviderede formulering kan være med til at sikre, at der ikke opstår unødige tvivlstilfælde hos DUF eller de enkelte organisationer (se 1 nedenfor). DUF har allerede haft kontakt til Kulturstyrelsen ang. revisionsbekendtgørelsen og har aftalt, at DUF udarbejder et udkast til en ny revisionsbekendtgørelse, som ministeriet efterfølgende kan forholde sig til. Arbejdet er allerede sat i gang i samarbejde med DUFs revisor, og Tipsudvalget vil også blive inddraget heri. Tipsungdomsnævnet beder afslutningsvis styrelsen om at sikre sig, at man med de nye regler rent faktisk opnår den ønskede enkelthed og forudsigelighed mv. samtidig med, at det sikres, at tilskuddene fordeles efter sammenlignelige og kontrollerbare kriterier, hvor der lægges vægt på DUFs kerneværdier. Det er vores overbevisning, at det kompromis der er nået via et grundigt forarbejde i 9

10 Generelle bemærkninger til de foreslåede regler og processen fra høringssvar DUF kommunikerer tydeligt herom. Tipsungdomsnævnet har noteret sig udbygningen af den negative afgrænsning og opfordrer til, at DUF overvejer, om de angivelser af konkrete formål, der ikke kan modtage støtte, er så præcise, at der ikke opstår tvivl hos enkelte organisationer. Tipsungdomsnævnet finder, at det er naturligt, at DUF vurderer, om der er behov for revision af revisionsbekendtgørelsen set i lyset af de ændrede tilskudsregler, og at DUF i givet fald tager kontakt til ministeriet med henblik på en eventuel revision. Slutteligt ønsker Tipsungdomsnævnet, at tilskudsreglerne skal være så enkle, forståelige, forudsigelige og håndterbare som muligt samtidig med, at det sikres, at tilskud fordeles efter sammenlignelige og kontrollerbare kriterier, hvor der lægges vægt på DUFs kerneværdier. Man opfordrer derfor til, at DUF og styrelsen ved den afsluttende behandling genovervejer, om disse hensyn er behørigt varetaget. Bemærkninger regelarbejdsgruppen og indgående drøftelser og behandlinger i to på hinanden følgende styrelser opfylder denne målsætning. Dette bestyrkes også af det samlede indtryk af de indkomne høringssvar. Ændringsforslag som behandlet på styrelsesmødet den 9. marts 2016 Ændringsforslag, der ikke umiddelbart kan henføres til en konkret bestemmelse Styrelsesmedlem Søren Bøllingtoft Knudsen fra URK har stillet forslag om, at der i stedet for den foreslåede grupperingsmodel udarbejdes en model, hvor de individuelt organiserede organisationer i de nuværende grupper a, b og c grupperes og rangeres på baggrund af, hvor trængende organisationerne er, herunder hvor gode de er til at skaffe midler selv. Denne gruppering skal udregnes på baggrund organisationernes tipstilskud målt ift. omsætning og egenkapital. Bemærkninger og beslutninger Forslaget vurderes pt. at være så ukonkret, at det ikke på det foreliggende grundlag kan vedtages eller operationaliseres. Derudover vil en vedtagelse af forslaget efter DUFs bedste vurdering føre til, at store dele af det nuværende regeludkast ville skulle forkastes. Hvor meget og hvilke dele ligger dog ikke fast og er heller ikke udspecificeret af forslagsstiller. En vedtagelse ville derfor medføre, at der bør nedsættes en ny arbejdsgruppe, som kan arbejde videre med forslaget og udarbejde et samlet udkast til regler, hvor forslagets elementer er inkorporeret. Grundlaget for en sådan arbejdsgruppe, herunder en tidsplan for arbejdet indeholdende dialogmøder og høringsfase mv., vil kunne udarbejdes frem mod næste styrelsesmøde 10

11 i april. Ift. selve indholdet af forslaget finder DUFs styrelse det ikke hensigtsmæssigt, hvis forhold såsom egenkapital og omsætning bliver så direkte udslagsgivende for størrelsen på en given organisations tilskud, som det er indeholdt i forslaget. Dels tror DUF grundlæggende på, at den forelagte model, hvor tilskuddet udmåles på baggrund af 1) en kvalitativ vurdering af organisationens samlede formål og virke mv. (gruppering), 2) en strukturel vurdering af organisationens måde at organisere sig på (organiseringsform) samt endelig 3) en kvantitativ opgørelse af organisationens faktiske udbredelse (medlems- og lokalforeningstal) er hensigtsmæssig og gennemsigtig og er den bedste måde at tage højde for den store mangfoldighed i ansøgerfeltet. Derudover er der mange forskellige fuldt lovlige måder at opgøre forhold som egenkapital og omsætning på. Organisationernes nuværende nøgletal er eksempelvis ikke direkte sammenlignelige, hvorfor de beregninger der angiveligt ligger bag forslaget nødvendigvis må tages med et stort forbehold ift., hvordan regnskabspraksis må antages at ændre sig på baggrund af sådanne regler. Derudover risikerer man bl.a. at give organisationerne incitamenter til rent organisatorisk at udskille deres aktiviteter og aktiver, herunder deres ejendomme, for at nedbringe omsætning og/eller egenkapital, hvilket ikke bidrager med nogen form for merværdi for de pågældende organisationer. Forslagets præmis om, at en stor egenkapital er udtryk for, at DUF-midlerne ikke kommer ud at arbejde, er ikke korrekt. DUF undersøger allerede om driftstilskuddet i for stor grad spares op i stedet for at blive anvendt på drift. Hvis en organisation ikke i den forbindelse har meget gode grunde til at spare store dele af deres driftstilskud op, kan det i yderste konsekvens føre til nedsættelse af tilskuddet. På den baggrund har DUFs styrelse besluttet ikke at imødekomme forslaget. Bestemmelse i det oprindelige høringsoplæg Kapitel 1 Generelle regler for støtte Ændringsforslag/-ønsker fra høringssvar mv. Bemærkninger og beslutninger 11

12 1. Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) yder efter denne bekendtgørelse tilskud til ungdomsformål. Stk. 2. Der ydes driftstilskud til landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer i Danmark jf. kapitel 2. Stk. 3. Der kan jf. kapitel 3 ydes indslusningstilskud til landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer i Danmark, som ikke opfylder kriterierne for at opnå ordinært driftstilskud jf. kapitel 2. Stk. 4. Der ydes refusion af internationale udgifter til landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer jf. kapitel 4 Stk. 5. Der kan ydes initiativstøtte til nye aktiviteter for og med børn eller unge, jf. kapitel 5. Stk. 6. Der ydes ikke efter disse regler tilskud til organisationer, hvis primære formål eller aktiviteter er: 1) idræt, e-sport, tankesport eller andre lignende aktiviteter, 2) faglig organisering og/eller organisationer med et branche- eller professionelt karriereorienteret fokus, 3) sygdomsbekæmpelse og/eller varetagelse af patientinteresser, 4) dyrevelfærd 5) hobby 6) service eller 7) fester eller andet socialt samvær. Dyrenes Alliance foreslår, at begrebet dyrevelfærd slettes helt fra den negative afgrænsning. Alternativt, at DUF i stedet afgrænser følgende: Dyreinternater eller tilsvarende aktiviteter med pleje af dyr, klubber for bestemte dyrearter, hobbyhold af dyr eller sportsaktiviteter med dyr. DFU og SUF har bakket op om dette høringssvar. Kapitel 2 - Driftstilskud til landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer Generelle kriterier Flere organisationer 1 kritiserer 2. For at kunne modtage driftstilskud i henhold beslutningen om at hæve til disse regler skal en landsorganisation opfylde udbredelseskravene i bunden og/eller samtlige følgende kriterier: ønsker lavere udbredelseskrav, enten 1) Have mindst 6 lokalforeninger, kollektive hvad angår antal medlemmer, medlemmer eller andet lokalt baseret arbejde med lokalforeninger og/eller regioner regelmæssige 1 aktiviteter jf. de respektive samtidig udtrykker en række KFS, Adventistspejderne, Dansk Skoleskak, IMCC, MBUF, Europæisk Ungdom, URK, YFC og SILBA. DUF vurderer, at det er uhensigtsmæssigt, at tilskudsreglerne afgrænser sig fra at støtte dyrevelfærd, som den eneste politiske sag blandt potentielt mange, som børn og unge kan engagere sig i og danne en organisation omkring. Det er Tipsudvalgets opgave at tage stilling til Dyrenes Alliances indplacering i det fremtidige tilskudssystem, men som det fremgår af Dyrenes Alliances høringssvar, er dyresagen potentielt mere end blot enstrenget oplysning om dyrs rettigheder og evt. mangel på samme. Det er dog styrelsen vurdering, at der er behov for en afgrænsning, så vi sikrer, at støtten går til foreninger med aktiviteter for og med unge mennesker og ikke eksempelvis til kennelklubbernes unge eller lignende. Sports- og hobbyaktiviteter vurderes allerede at være afgrænset af de øvrige dele af den negative afgræsning. På den baggrund har DUFs styrelse besluttet at tiltræde forslaget fra Dyrenes Alliance i en lettere revideret form, så 1, stk. 6, nr. 4 affattes som følger: 4) dyreinternater eller tilsvarende aktiviteter med pleje af dyr, klubber for bestemte dyrearter eller andre aktiviteter med dyr som det centrale omdrejningspunkt. De hævede udbredelseskrav er et af de centrale elementer af de nye reglers præmis om, at der skal være liv derude. Samtidig er det DUFs vurdering, at de hævede udbredelseskrav understøtter, at DUF støtter organisationer, som er til stede i hele landet. Styrelsen har på den baggrunde besluttet, at 12

13 definitioner, heraf minimum 1 i hver af de 5 danske regioner. 2) Have mindst 500 medlemmer eller deltagere under 30 år 3) Organisationen skal have eksisteret minimum 12 måneder før ansøgningens indgivelse til DUF, og der skal være et afsluttet regnskabsår på minimum 12 måneder som baggrund for behandlingen af ansøgningen. 4) Det skal fremgå af vedtægter og aktiviteter, at der er tale om en ungdomsorganisation, og mere end halvdelen af de medlemmer, der har fulde medlemsrettigheder, skal være under 30 år. 5) Der skal være tale om en selvstændig organisation, dvs. politisk og økonomisk uafhængig af andre organisationer mv. 6) Der skal være en demokratisk foreningsmæssig opbygning og praksis, forstået ved: a) Afgrænset medlems/-deltagerkreds. b) Demokratisk struktur og praksis, som reelt og kontinuerligt sikrer medlemmernes/deltagernes demokratiske indflydelse på organisationens arbejde. c) Almennyttigt formål. d) At der ikke må ske udlodning af overskud eller formue til enkeltpersoner. 7) Organisationens aktiviteter skal være alderssvarende for medlemmerne. 8) Organisationen fremmer gennem et aktivt foreningsdemokrati medlemmernes og deltagernes demokratiforståelse og demokratiske engagement. 9) Medlemmerne og deltagerne opnår gennem deres aktive deltagelse i foreningens forpligtende fælleskaber en række kompetencer som ansvarlighed, samarbejdsevner og ledelseserfaring der udvikler dem personligt. 10) Organisationen har samfundsengagerende organisationer, at de finder de hævede krav positive. Ventilen efterlyser den i 2, stk. 1, nr. 1 lovede definition af aktiviteter. Styrelsesmedlem Søren Bøllingtoft Knudsen fra URK stiller, på foranledning af Ventilen, forslag om, at 2, stk. 1, nr. 7 ændres til: Organisationens aktiviteter skal være rettet mod og brugt af (børn og/eller) unge Europæisk ungdom mener, at DUF bør specificere, hvordan medlemmernes kompetenceudvikling skal illustreres og dokumenteres. udbredelseskravene fastholdes som foreslået i høringsoplægget. IMCC ønsker, at kravene i tilskudsreglerne sænkes, så også små og nye initiativer vil kunne modtage støtte. Der gøres opmærksom på, at indslusningsordningen og InitiativStøtten netop er til for at støtte nye og/eller små organisationer eller konkrete initiativer. Styrelsen vurderer, at der er tale om en sproglig misforståelse, der bør kunne udryddes ved følgende lettere ændrede formulering af bestemmelsen: 1) Have mindst 6 lokalforeninger, kollektive medlemmer eller andet lokalt baseret arbejde jf. 11, 12 eller 15, heraf minimum 1 i hver af de 5 danske regioner. At tilskudsberettigelse bygger på aktive medlemskaber er en grundpræmis i DUF og har været det igennem hele regelarbejdet, hvorfor DUF ikke kan bakke op om et forslag, der rykker så grundlæggende ved denne præmis. Der henvises i øvrigt til bemærkninger og beslutning ifm. hovedforslaget under forslag til ny 12 nedenfor. Umiddelbart er der ikke tale om et forhold, der vil skulle dokumenteres eller afrapporteres ifm. de løbende ansøgninger til DUF. Men det er tænkt som en positiv forventning, som DUF med tilskudsreglerne 13

14 elementer i sin virksomhed. Stk. 2. Organisationer, der modtager driftstilskud fra andre puljer af udlodningsmidler, kan ikke modtage driftstilskud i henhold til kapitel 2. Stk. 3. Hvis to eller flere organisationer må anses for sammenfaldende, ydes der kun tilskud til én af disse. I vurderingen heraf indgår elementer som organisationens formål, målsætning, struktur, målgruppe og medlemsskare. 3. Det er en forudsætning for ydelse af støtte, at der er foretaget en fuldt betryggende registrering af de tilskudsudløsende faktorer, såsom f.eks. medlemmer, lokalforeninger, internationale udgifter mv. samt at organisationens procedurer understøtter en sådan betryggende registrering. 4. Driftstilskud bevilges til organisationernes almindelige virksomhed og udbetales til organisationernes frie disposition til brug for landsorganisationernes centrale, formålsbestemte arbejde. 5. Hvis organisationen opløses, skal eventuelt overskydende midler udbetalt fra DUF betales tilbage til DUF. Organiseringsformer 6. Landsorganisationer, der modtager driftstilskud i henhold til kapitel 2, skal have en af følgende organiseringsformer: 1) Landsorganisationer, hvor medlemskabet holdes af individuelle medlemmer jf. 10 og det lokale arbejde er organiseret i selvstændige lokalforeninger, jf ) Landsorganisationer, hvor medlemskabet holdes af kollektive medlemmer, jf ) Øvrige landsorganisationer, jf. 13. Tilskudsudmåling 27. Dansk Alle Skoleskak, tilskudsberettigede IMCC, URK og RBU. landsorganisationer Flere organisationer 2 ønsker, at et medlem skal udløse det samme tilskud udtrykker til alle de organisationer, der modtager støtte. Det forventes primært afprøvet ved en organisations indtræden i tilskudssystemet, hvilket også forventes fremhævet i en kommenteret udgave af reglerne. Både de tidligere og foreslåede tilskudsregler differentierer organisationerne ud fra en 14

15 i gruppe a, gruppe b og gruppe e jf. 17, 18 og 21 med individuelle medlemmer og selvstændige lokalforeninger jf. 6, stk. 1, nr. 1, tildeles et tilskud i henhold til de gældende takster og samlede tilskudslofter jf. 36. Stk. 2 DUF kan nedsætte en organisations tilskud med maksimalt en tredjedel i forhold til det tilskud, organisationen kunne være berettiget til efter disse regler og de gældende takster og skønsrammer. Som baggrund for en beslutning om nedsættelse af tilskuddet kan indgå en vurdering af omfanget af aktiviteter på landsplan, egenfinansiering, administrative forhold, herunder procedurer for registreringen af medlemmer, lokalforeninger og de øvrige tilskudsudløsende faktorer, forvaltning af tilskuddene samt budget- og formueforhold. 8. Alle tilskudsberettigede landsorganisationer hvor medlemskabet holdes af kollektive medlemmer jf. 6, stk. 1, nr. 2, øvrige landsorganisationer jf. 6, stk. 1, nr. 3 samt alle tilskudsberettigede landsorganisationer i gruppe d jf. 20, tildeles et skønsmæssigt tilskud i henhold til de gældende skønsrammer og samlede tilskudslofter jf. 36. Stk. 2. Som baggrund for tilskuddets størrelse indgår navnlig en vurdering af: 1) Organisationens størrelse og udbredelse, herunder antal medlemmer/deltagere og lokalforeninger/kollektive medlemmer samt organiseringsgrad, hvis relevant og muligt at opgøre. 2) Omfanget af organisationens aktiviteter på lokalt, nationalt og eventuelt regionalt niveau. 3) Omfanget af landsorganisationens internationale aktiviteter 4) Administrative forhold samt budget og i alle organisationer, og/eller at alle organisationer behandles tilnærmelsesvis ens. Musik & Ungdom ønsker et intervaltilskud også til organisationer i gruppe d. DFUNK, Ventilen, URK og RBU ønsker intervaltilskud pr. medlem i gruppe c. DSF, LH og DGS ønsker en mere uddybende kvalitativ tilbagemelding fra Tipsudvalget på en skønsmæssig ansøgning. overordnet kategorisering på baggrund af formål, aktiviteter og virke. Baggrunden er et princip om, at det ikke er hensigtsmæssigt at sammenligne alle ungdomsorganisationer 1:1, da mangfoldigheden i organisations- og medlemstype hertil er for stor. DUF understreger, at der heri også ligger en politisk prioritering af det aktive medlemsskab i det lokale foreningsliv. Både regelarbejdsgruppen og styrelsen har ønsket at understrege, at tilskudsreglerne prioriterer at støtte stærke lokale fællesskaber, hvor det aktive medlem er i fokus. På den baggrund har styrelsen besluttet, at modellen fastholdes som foreslået i høringsoplægget. Regelarbejdsgruppen har behandlet dette spørgsmål meget grundigt og har ikke kunnet finde en model for intervaltilskud, der kan rumme den forskellighed af organisationer, der som udgangspunkt må antages at få tilskud i gruppe c og d. På den baggrund har styrelsen besluttet, at modellen fastholdes som foreslået i høringsoplægget. Styrelsen anbefaler Tipsudvalget at forholde sig til, om og i hvilket omfang det er muligt at imødekomme ønsket om mere uddybende begrundelser for de skønsmæssige bevillingers størrelse. 15

16 formueforhold. 5) Om organisationen er indplaceret i gruppe a, b, c, d eller e. Stk. 3. I udmålingen af skønsmæssigt tilskud for ungdomshandicaporganisationer i gruppe e, jf. 21, indgår desuden en vurdering af karakteren af organisationens aktiviteter. Disse kan tillige, men ikke udelukkende, være af social karakter, såfremt aktiviteternes karakter kan begrundes i medlemmernes handicap. Stk. 4. Såfremt organisationen i det efterfølgende år opfylder tilskudskriterierne, kan tilskuddet maksimalt nedsættes med en tredjedel i forhold til det foregående år jf. 7, stk. 2 samt i forbindelse med vurderingen jf. stk. 2. Stk. 5. Ved generelle nedjusteringer af takster og skønsrammer jf. 36 er DUF berettiget til at fravige stk. 4 med en procentdel, der svarer til den generelle nedjustering. 9. Alle tilskudsberettigede landsorganisationer i gruppe c jf. 19, med individuelle medlemmer og selvstændige lokalforeninger jf. 6, stk. 1, nr. 1, tildeles et intervaltilskud for antallet af lokalforeninger i henhold til de gældende takster jf. 36 samt et skønsmæssigt tilskud for medlemmer og aktiviteter jf. 8, stk. 2, 4 og 5. Ventilen ønsker mere uddybende vejledningsmateriale om de skønsmæssige kriterier, herunder hvad DUF vægter positivt og negativt mv. Styrelsesmedlem Søren Bøllingtoft Knudsen fra URK har, på foranledning af Ventilens forslag 3a, stillet forslag om, at der nedsættes en gruppe med særligt kendskab til de organisationer, der ender i gruppe c, som skal udarbejde et takstbilag for disse organisationer. I forlængelse heraf stiller man forslag om følgende konkrete ændringer i 9: 9. Alle tilskudsberettigede landsorganisationer i gruppe c jf. 19, med individuelle medlemmer og selvstændige lokalforeninger jf. 6, stk. 1, nr. 1, tildeles et intervaltilskud for antallet af lokalforeninger i henhold til de gældende takster jf. 36 samt tilskud for internationale aktiviteter i henhold til de Der vil blive udarbejdet en kommenteret udgave af de nye regler, hvor temaet behandles nærmere. Forslaget vil, såfremt der var opbakning til intentionen bag, med fordel kunne være omformuleret, så det passer til sprogbrug mv. i den øvrige bekendtgørelse. Desuden bliver de konkrete takster med de nye regler skrevet helt ud af bekendtgørelsen, hvorfor evt. takster for gruppe c heller ikke i tilfælde af en vedtagelse af forslaget bør skrives ind i selve bekendtgørelsen. Regelarbejdsgruppen har dog ikke kunnet finde en passende model for takstbilag for gruppe c. Der henvises derudover til bemærkningerne under 8 ovenfor. På den baggrund har styrelsen besluttet, at modellen fastholdes som foreslået i høringsoplægget. 16

17 Medlemsdefinitionen jf. 6, stk. 1, nr Som tilskudsudløsende medlem defineres en person, der lever op til følgende kriterier: 1) Endnu ikke var fyldt 30 år ved udgangen af det senest afsluttede regnskabsår. 2) Ved personlig kontingentbetaling på mindst 75 kr. har erklæret sit medlemskab over for organisationen eller en af dens lokalforeninger inden for det senest afsluttede regnskabsår. 3) Har haft fulde medlemsrettigheder enten: a) Ved regnskabsårets afslutning eller på en anden med DUF aftalt dato i løbet af regnskabsåret eller b) I mindst tre sammenhængende måneder i løbet af regnskabsåret. 4) Var bosat i Danmark på tidspunktet for medlemskab. Undtaget herfra er medlemmer, der som en del af foreningens aktiviteter opholdt sig i udlandet i kortere eller længere tid, medlemmer, der var på studieophold i udlandet, og medlemmer som i op til ét år opholdt sig i udlandet. Stk. 2. Et kontingent jf. stk. 1, nr. 2 defineres som: 1) En selvstændig betaling for et ordinært og fuldgyldigt medlemskab, med hvad der deraf følger af medlemsrettigheder- og pligter. 2) Kontingentet må ikke være del af gældende takster jf. 36 samt tilskud på baggrund af medlemstal og aktivitetsniveau. Samtidig foreslår man, at der i 36 tilføjes et skema med takster for medlemstal og antal aktiviteter gældende for organisationer i gruppe c, på baggrund af gruppens arbejde. IMCC og DFUNK foreslår, at der laves regler for medlemshvervning. 4H påpeger, at de ikke uden videre kan adskille en stor del af deres kontingentopkrævninger fra deltagerbetalinger. Den fuldstændige Temaet er behandlet i regelarbejdsgruppen uden, at man fandt konkrete løsninger, der i gruppen kunne skabes konsensus omkring. Medlemsdefinitionen er dog skærpet betydeligt både ved et eksplicit krav om et aktivitetstilbud til det enkelte medlem samt en definition af et kontingent, hvilket sender et klart signal om, hvilken type medlemskab DUF med tilskudsreglerne ønsker at støtte. På den baggrund har styrelsen besluttet ikke at imødekomme forslaget. Da 4H s primære anke er den relativt hurtige indfasning af reglerne, behandles indlægget under ikrafttrædelsesbestemmelserne og overgangsbestemmelserne i kapitel 9 og 10 17

18 deltagerbetalingen til et arrangement eller andet, et gebyr eller betaling for en engangsydelse eller en tidsbegrænset aktivitet, ligesom tidsbegrænsede prøvemedlemskaber eller lignende ikke er tilskudsudløsende, også selvom de øvrige kriterier i medlemsdefinitionen er opfyldt. 3) Et kontingent er personligt, når det er betalt af medlemmet selv, dets forældre, værge eller stedforældre. Stk. 3. Fulde medlemsrettigheder jf. stk. 1, nr. 3, defineres som: 1) Ret til at deltage i organisationens eller lokalforeningens aktiviteter på lige fod med lignende medlemmer, samt 2) fulde demokratiske rettigheder, herunder stemmeret og valgbarhed i henhold til organisationens vedtægter. Medlemmets demokratiske mulighed for indflydelse skal kunne dokumenteres fra medlemmet til lokalforeningens og landsorganisationens ledelse. Medlemmer under 16 år kan dog lade sig repræsentere ved sine forældre eller værge. Stk. 4. Organisationer, der ønsker at anvende en anden opgørelsesdato end regnskabsårets afslutning, jf. stk. 1, nr. 3, litra a, skal indgå en aftale om den konkrete opgørelsesdato med DUF, inden indgangen til det regnskabsår, der ligger til grund for ansøgningen. Stk. 5. Kun organisationer, der har modtaget driftstilskud i minimum 4 af de seneste 5 år umiddelbart forud for tilskudsansøgningen, kan vælge at søge tilskud på baggrund af medlemmer med mindst tre sammenhængende måneders medlemskab i løbet af regnskabsåret jf. stk. 1, nr. 3, litra b. tilpasning til denne del af de nye regler kan derfor ikke umiddelbart nås i 2016 og måske ikke engang i Styrelsesmedlem Søren Bøllingtoft Knudsen fra URK har, på foranledning af Ventilen, stillet forslag om, at 10, stk. 3 udgår såfremt der vedtages en aktivitetsdefinition som en ny 12. nedenfor. Der henvises til bemærkninger og beslutning under forslag til ny 12 nedenfor. 18