Håndværksrådets medlemsblad for små og mellemstore virksomheder Nr. 5 - dec SLUT MED UGESEDLER: HOS OMØ VÆRKSTEDERNE TIMEREGISTRERER

Transkript

1 DE SELVSTÆNDIGE Håndværksrådets medlemsblad for små og mellemstore virksomheder Nr. 5 - dec Små virksomheder skal betale TV-licens for de store... side 10 Find udenlandsk arbejdskraft via internettet... side 15 SLUT MED UGESEDLER: HOS OMØ VÆRKSTEDERNE TIMEREGISTRERER MEDARBEJDERNE OVER MOBILTELEFONEN - SE TEMASIDERNE OM IT... SIDE 16-21

2 DE SELVSTÆNDIGE Udgives af Håndværksrådet Islands Brygge 26 Postboks København S Tlf.: Fax: REDAKTION Ansvh. redaktør: Søren Nicolaisen nicolaisen@hvr.dk Redaktion og layout: Martin Kalkerup kalkerup@hvr.dk ANNONCER BK Media Kim Odderskjær Hansen & Birgit Waltenburg Hovedgaden 55 C, Hørsholm Tlf Fax: kh@bkmedia.dk TRYK OG OPLAG Hertz bogtrykkergården a/s Kontrolleret oplag: Medlem af Kontrolleret af EFFEKTIV, FAIR KONKURRENCE - JA TAK Mens dette skrives er økonomi- og erhvervsministeren på vej med en ny og strammere konkurrencelov igen. Håndværksrådet støtter forslagene. Og går det, som det plejer, vil vi være den eneste store erhvervsorganisation, der bakker op. Hvorfor? Det er ikke fordi, vi er vilde med alle de forslag, der er i konkurrencepakken. Det er simpelthen fordi, vi er den eneste organisation, der kun taler små og mellemstore virksomheders sag. Og små og mellemstore virksomheder kan kun trives, hvis konkurrencen er effektiv og fair. Væk med karteller, som holder nogle virksomheder fra at deltage i konkurrencen. Væk med skjulte og uigennemsigtige rabatter, hvor de store virksomheder sikrer sig billigere materialer. Og væk med lukkede udbudsprojekter, som forhindrer nye og effektive virksomheder i at komme til at give bud på fx leverancer til det offentlige. Når man vil have disse ønsker opfyldt, må man leve med, at nogle af Bendt Bendtsens forslag er i strid med den måde, vi normalt tænker på. Vi kan glæde os over, at konkurrencemyndighederne får nye redskaber i kampen mod den unfair konkurrence, at der bliver flere udbud af en størrelse som vi kan deltage i, og at kommunerne ikke kan blive ved med at kvæle de virksomheder, der prøver at levere service på fritvalgsområdet ved selv at pådutte virksomhederne kunstigt lave og helt urealistiske priser. Alt i alt et modigt udspil af ministeren til gavn for små og mellemstore virksomheder. Lars Jørgen Nielsen Adm. direktør i Håndværksrådet Bladet udkommer 5 gange om året til virksomheder i Håndværksrådets medlemskreds. ISSN FORSIDEN Foto: Jasper Carlberg

3 INDHOLD FRA SILKEBORG TIL NEW ZEALAND: SMEDEFORRETNINGEN J. HVIDTVED LARSEN ER PÅ 8 ÅR BLEVET EN MÅLRETTET EKSPORTVIRKSOMHED SIDE 4-6 EN FÆLLLES UDVIKLINGSAFDELING FOR SMV ER: TEKNOLOGISK INSTITUT FYLDER 100 ÅR SIDE 7 FINANSLOV LAGDE MILLARDER I GLOBALISERINGSPULJEN SIDE 8 GODE BUD PÅ FREMTIDSSIKRING AF ERHVERVSUDDANNELSERNE SIDE 9 EN OMVENDT ROBIN HOOD: DE SMÅ VIRKSOMHEDER SKAL BETALE TV-LICENS FOR DE STORE SIDE 10 KRAVET OM KARAKTERBØGER BLIVER LANDSDÆKKENDE SIDE 12 NETVÆRK ER FREMTIDEN - ENGELSKE ERFARINGER SKAL UDNYTTES SIDE 13 NU KAN DET BLIVE DYRT AT KØBE SORT SIDE 15 IT-TEMA: GRATIS IT-RÅDGIVNING SIDE 16 IT-TEMA: FÅ ET HURTIGT OVERBLIK OVER IT-MULIGHEDERNE PÅ ET GRATIS FYRAFTENSMØDE SIDE 17 IT-TEMA: 1. FYRAFTENSMØDE SIDE 18 IT-TEMA: OMØ VÆRKSTEDERNE A/S: TIMEREGISTRERING OVER MOBILTELEFONEN SIDE 19 IT-TEMA: FREMTIDENS VINDERE KLARER MYNDIGHEDERNE VIA INTERNETTET SIDE 20 FÅ UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT VIA NETTET SIDE 21 BILFORHANDLERE OG AUTOREPARATØRER SKAL STYRKES SIDE 23 DET GÅR RIGTIG GODT FOR SMV ERNE SIDE DET JURIDISKE HJØRNE: HAR DU HUSKET AT SIKRE DIG SELV OG DINE ANSATTE MOD ARBEJDSSKADER? SIDE REGERINGEN PÅ VEJ TIL FORNUFTIF SAMMENLÆGNING AF OPKRÆVNINGEN AF 4 BIDRAG SIDE 28 CREATIVE NATION - SKAL PROFILERE DANSK ERHVERVS- OG KULTURLIV - ALLE KAN VÆRE MED SIDE 29 NYT OM HÅNDVÆRKSRÅDETS RABATORDNINGER SIDE 30 TO BLADE Denne gang får du to blade. Dels De Selvstændige i sin normale form, dels en særudgave om energibesparelser i små og mellemstore virksomheder. Al erfaring viser, at der i stort set enhver virksomhed kan spares % på elforbruget - og ofte mere. Hertil kommer besparelser på gas, olie, fjernvarme og vand. I dette særnummer kan du bl.a. læse om, hvordan det er gået med de energibesparelser, som en række små og mellemstore virksomheder sidste sommer via deres lokale netselskabers energirådgivning blev foreslået at gennemføre. Du kan også læse om de nye politiske vinde; hvordan markedet for energibesparelser i mellemtiden er blevet liberaliseret og om de organisatoriske og økonomiske konsekvenser heraf. Læs også om dine muligheder for at udnytte de nye vilkår - enten i din egen virksomhed eller hos dine kunder, hvis din virksomhed arbejder med energirelaterede kundeopgaver. Endelig kan du orientere dig om, hvor og hvordan du kan få hjælp til at få gjort noget ved energiforbruget i din virksomhed - enten på egen hånd eller med en håndsrækning udefra.

4 FRA SILKEBORG TIL NEW ZEALAND Fra at være en altfavnende dansk smedeforretning er J. Hvidtved Larsen på de seneste 8 år blevet en målrettet eksportvirksomhed med eksport af slamsugere til 28 lande og en fortjeneste, der fordobles - hvert år af chefkonsulent i Håndværksrådet Tine Bork Virksomheden har gjort god brug af Danmarks Eksportråd i sin markedsekspansion, og har især været glad for at muligheden for at få tilknyttet én fast eksportrådgiver en Key Account Manager - fra Danmarks Eksportråd. Fra en beskeden start som smedeværksted i 1915, var der sket meget, da Søren Hvidtved Larsen som 3. generation i familien i 1995 satte sig i direktørstolen for en virksomhed med mere end 100 medarbejdere. Søren Hvidtved Larsen var selv udlært smed i virksomheden, blev så produktionsingeniør og havde derefter været i virksomheden i næsten 20 år. FORVOKSET SMEDEFORRETNING Dengang var vi en slags forvokset smedeforretning. Strategien var simpelthen at kunne tilbyde flest mulige forskellige produkter og ydelser for ikke at være for sårbare. Sortimentet spændte fra buschassiser, spær, spjældarbejde og andet smede- og underleverandørarbejde til produktion af slamsugere. Vores marked begrænsede sig stort set til det danske og i særdeleshed til Silkeborg og omegn, siger Søren Hvidtved Larsen. I 1997 stiftedes aktieselskabet J. Hvidtved Larsen A/S (JHL) med Industri Udvikling som medaktionær, og det gav anledning til nye strategiske overvejelser. Der var tydeligvis behov for at fokusere aktiviteterne, og fremfor at sælge mange produkter på ét marked, blev det besluttet at man fremover skulle sælge ét produkt på mange markeder. 5 ÅRS PLAN FOR GRADVIS OMLÆGNING AF PRODUKTIONEN Første skridt var derfor at revurdere produktporteføljen, og man besluttede at koncentrere sig om at udvikle og sælge slamsugere et område hvor virksomheden havde en særlig kompetence, i det den første slamsuger blev produceret af JHL helt tilbage i Men det var da en svær beslutning for os at træffe, for vi tjente faktisk mest på at lave underleverandørarbejdet, og slamsugerne udgjorde på daværende tidspunkt kun 40% af omsætningen. Rent praktisk valgte vi derfor også at lave en gradvis omlægning af produktionen, fortæller Søren Hvidtved Larsen. Der blev nedsat en udviklingsgruppe bestående af en industriel designer, egne medarbejdere og kunder, og udarbejdet en 5-års plan for produktudviklingen. Udgangspunktet var, at der skulle udvikles en basismaskine, der skulle kunne dække 80 % af kundernes behov. Resten skulle kunne tilvælges ud fra kundeønskerne. En art modul-system ligesom med køkkener. Og i år 2000 kunne JHL lancere en ny modelrække af slamsugere under navnet Flexline. Siden er der hvert år udviklet én ny maskine med udgangspunkt i det oprindelige design. FRA SPREDEHAGL TIL PLETSKUD PÅ EKSPORT- MARKEDERNE En ting var imidlertid målet om at specialisere sig indenfor et enkelt produktområde, noget Vores eksportstrategi var i de tidlige faser at tage en haglbøsse og skyde med spredehagl på alt, hvad der rørte sig! Det duede selvsagt ikke, fortæller Søren Hvidtved Larsen, direktør i J. Hvidtved Larsen. Sidenhen indfandt succesen sig: De sidste 3-4 år har væksten i eksporten været % årligt, og i dag stammer 70 % af omsætningen fra eksport. De resultater var naturligvis aldrig opnået, hvis ikke JHL havde haft et godt og teknologisk avanceret produkt - men det nære samarbejde med Danmarks Eksportråd har i høj grad effektiviseret eksportarbejdet. FOTO: Claus Haagensen/Chili

5 helt andet at opnå den ønskede markedsspredning og vækst. For at holde trit med omkostningsvæksten i virksomheden og iøvrigt sikre et fornuftigt overskud var målet en 15 % årlig vækst i den samlede omsætning. Og eftersom det danske marked for slamsugere trods alt havde en begrænset størrelse og ikke forventedes at udviklede sig yderligere, måtte den ønskede vækst komme fra salg til eksportmarkeder. Det er lykkedes, men Søren Hvidtved Larsen tilstår gerne at der undervejs blev begået en del klassiske begynderfejl. Desuden er det internationale marked for slamsugere præget af hård konkurrence. Med produktionsbase i Danmark kan vi ikke vinde ordrer på prisen, men alene på et godt produkt, et godt design der kan tilpasses kundens behov og de lokale tekniske krav, samt god kundeservice. Og det kræver langt større nærhed til markederne og kunderne end vi kunne opnå ved enkeltstående eksportordrer. Det tog nogle år at få mål, handlingsplaner og ressourceplaner på plads for eksportarbejdet, og først derefter begyndte vi at blive artige og ligefrem at sige nej til enkeltstående henvendelser fra nye lande, siger Søren Hvidtved Larsen og tilføjer: I dag er målet faktisk at JHL skal have en markedsandel på 20 % i det enkelte land for at det hænger sammen. På enkelte markeder har Søren Hvidtved Larsen dog selv lavet det meste af benarbejdet. Fx det russiske, der viste sig at være meget svært tilgængeligt både på grund af kulturforskelle og fordi det var svært udefra at gennemskue det organisatoriske set-up hos slutbrugerne, der typisk er vand- og kloakfirmaer. Det har krævet mange rejser og besøg, men ambassaden kunne så bidrage i mindre skala gennem afholdelse af VIP events for at styrke kontakten til de lokale forbindelser. I dag har JHL 90 % af det russiske marked for udenlandske slamsugere. FRA SPREDEHAGL TIL PLETSKUD PÅ EKSPORT- MARKEDERNE Vores eksportstrategi var i de tidlige faser at tage en haglbøsse og skyde med spredehagl på alt hvad der rørte sig! Men det duede ikke. Man kan ikke opbygge eksport med venstre hånd. Det giver ikke de ønskede resultater og det kræver alt for mange ressourcer at få det enkelte salg i hus, fortæller Søren Hvidtved Larsen. BISTAND FRA DANMARKS EKSPORTRÅD Udover at ansætte eksportassistenter til at understøtte det interne arbejde med håndtering af eksportordrerne, valgte Søren Hvidtved Larsen aktivt at bruge Danmarks Eksportråd i sit eget arbejde med at udvælge de helt rigtige eksportmarkeder og samarbejdspartnere. Gennem direkte henvendelse til eksportrådgiverne på de danske ambassader, kunne JHL ikke bare få udført markedsscreeninger, men også få identificeret slutbrugere og mulige lokale salgskanaler. Typisk kunne ambassaden lave en screening og identificere 5-10 mulige partneremner, hvorefter Søren Hvidtved Larsen kunne udvælge og besøge de mest lovende kandidater. Hvilke salgskanaler, der i sidste ende vælges på det enkelte marked, vil typisk afhænge af markedets størrelse. På nærmarkederne og i lande som Rusland, England og Irland har JHL valgt at bruge lokale agenter, mens der anvendes forhandlere, der køber/sælger i eget navn og for egen risiko på oversøiske markeder som Australien og New Zealand. EKSPORTCHEF-FUNKTIONEN OUTSOURCET At det rent faktisk er lykkedes at eksportere slamsugere så langt væk som til New Zealand og Australien er også et direkte resultat af det nære samarbejde med Danmarks Eksportråd. fortsættes næste side Kurt Hansen A/S v/ Nick Worm, Frank Djelert & partnere VI HAR LIDT MERE AT BYDE PÅ m² erhverv og 2*155 m² bolig. Mulighed for hestehold I Tune ved Roskilde udbydes denne erhvervsejendom på 1.417m² med 2 identiske boliger på hver 155m² på den m² store grund. Ejendommen har historisk set tjent Tivoli til fremstilling af festfyrværkeri, men kun fantasien sætter grænser for ejendommens anvendelsesmuligheder. Eksempelvis kan nogle af bygningerne indrettes til produktionsvirksomhed eller til værksted for en murer/tømrer/maler el. lign., mens andre bygninger kan indrettes til hestehold. De fleste bygninger er godt isoleret, idet fyrværkeriet skulle opbevares ved en bestemt temperatur. Der er jordtilliggende på ca. 2,5 ha., hvorfor der er god mulighed for at have hestehold. De to boliger er stort set identiske og indrettet med køkken, badeværelse, vinkelstue og 4 værelser. Ejendommen, som kan anvendes til mange formål, er klar til besigtigelse for den seriøse køber, der har et specielt ønske om et centralt beliggende domicil ift. hovedstadsområdet og samtidig har særlige ønsker til indretning- og produktionsfaciliteter. For den idérige vil ejendommen kunne benyttes til mange forskellige formål. Ejendommen er godt beliggende med kort afstand til god infrastruktur samt langt til nærmeste naboer. Venligst bestil ejendomsprospekt eller ring for aftale om besigtigelse. Sags nr Tune Greve Karlslunde Solrød Strand Autoriseret låneformidler for BRFkredit

6 KEY ACCOUNT MANAGEMENT (KAM) I DANMARKS EKSPORTRÅD Danmarks Eksportråd er en del af Udenrigsministeriet, som i hele verden løser opgaver for virksomhederne inden for eksport, internationalisering og investeringsfremme. 350 medarbejdere på ambassader og lokalkontorer i 61 lande verden over giver både gratis information om eksportmarkeder og løser individuelle opgaver for danske virksomheder. FRA SILKEBORG... FORTSAT FRA FORRIGE SIDE Eksportrådet tilbyder den enkelte virksomhed strategisk sparring om hvilke markeder, den med fordel kan prioritere. Eksportrådet udarbejder også individuelle markedsrapporter om virksomhedens branche og analyser af markedsmuligheder og konkurrenter. I etableringsfasen rådgiver Eksportrådet om den bedste form i udlandet fx agent, distributør, forhandlere, joint-venture, datterselskab m.v. I 2003 kom Søren Hvidtved Larsen i kontakt med Jakob Andersen, da denne sad som leder af Danmarks Eksportråds kontor i Bangalore i Indien. Da JA siden rykkede til en stilling som Trade Commisioner på den danske ambassade i New Zealand, spurgte HL om ikke tiden var inde til at angribe det new zealandske marked. Det mente Jakob Andersen nok, at der skulle være gode muligheder for, men han foreslog samtidig Søren Hvidtved Larsen, at han blev JHL s Key Account Manager. FAST TILNYTTET EKSPORTRÅDGIVER En Key Account Management (KAM-) aftale indebærer, at virksomheden får tilknyttet én fast eksportrådgiver, der koordinerer alle indsatser og informationssøgning på flere eksportmarkeder. Helt konkret har JHL indgået en KAM-aftale med Danmarks Eksportråd, der betyder, at Jakob Andersen står til rådighed for JHL 6 uger årligt. For os er det som at have en ekstern eksportchef siddende i udlandet. Den helt store fordel er naturligvis, at vi ikke starter forfra hver gang. Jakob Andersen kender vores virksomhed, mål og visioner godt, og kan derudfra fungere som kvalificeret sparringspartner på vores eksportstrategi. På baggrund af de aftaler, vi indgår, iværksætter og koordinerer han nye markedsscreeninger og aktiviteter og coacher de andre medarbejdere i Danmarks Eksportråd rundt omkring på ambassaderne. Og det er en løsning, der ikke trækker mange ressourcer ud af vores firma. Samarbejdet er fleksibelt, så JHL kan trække på assistance efter behov, og udover at iværksætte forundersøgelser i en række lande har Jakob Andersen også personligt løst helt konkrete opgaver som at deltage i jobinterview af en svensk forhandler, besøge slutkunder i Singapore og ikke mindst at sælge den første danske slamsuger i New Zealand til en temmelig skeptisk kunde en bedrift selv Søren Hvidtved Larsen havde opgivet at tro på. Den eneste ulempe ved samarbejdet Søren Hvidtved Larsen umiddelbart kan pege på er Jakob Andersens geografiske placering i New Zealand. Ikke fordi arbejdet ikke kan udføres derfra, men fordi de 12 timers tidsforskel trods alt gør telefonkommunikation lidt mere besværlig. Et problem der dog har fundet en pragmatisk løsning, idet parterne på forhånd aftaler hvornår der skal tales sammen og så iøvrigt skiftes til at være den der så må træffes udover almindelig kontortid. BRUG DE TIL UDVIKLING AF EKSPORTEN Jeg kan kun anbefale især de små virksomheder, der vil arbejde målrettet med eksport, at bruge muligheden for at trække på så stort et netværk, som det Danmarks Eksportråd råder over. Eksportrådgiverne er hurtige og arbejder meget lidt bureaukratisk. De er dygtige eksportfolk og har god adgang til relevant markedsinformation. Det sparer den danske virksomhed for masser af rejser og fejlslagen brug af interne ressourcer, når nye eksportmarkeder skal udvikles., slutter Søren Hvidtved Larsen. KAM-KONCEPTET Det afgørende element i KAM-konceptet, som muliggør en længerevarende, dybtgående rådgivning, er selve Key Account Manageren. Key Account Manageren er virksomhedens kontaktperson i Danmarks Eksportråd og hjælper virksomheden med at løse opgaver overalt i verden. Key Account Manageren: tilbringer meget tid hos virksomheden og lærer produkter, kontaktpersoner og strategier godt at kende fungerer som virksomhedens kontaktperson til hele Danmarks Eksportråd står til rådighed 24 timer i døgnet, hvis virksomheden har en hastesag koordinerer alle større opgaver især opgaver på flere markeder på en gang er proaktiv bruger Danmarks Eksportråds globale organisation til at identificere nye forretningsmuligheder til virksomheden YDERLIGERE INFORMATION Robert Pajor Danmarks Eksportråd Kunderelationer og Internationalisering robpaj@um.dk

7 EN FÆLLES UDVIKLINGSAFDELING FOR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER Teknologisk Institut - som Håndværksrådet var med til at etablere for 100 år siden - er en central rådgivningsvirksomhed for rigtig mange mindre virksomheder, men der er stadig et stykke vej tilbage, før alle mindre virksomheder ser Teknologisk som deres naturlige sparringspartner for udvikling og vækst Af vicedirektør Ane Buch, Håndværksrådet Kender du situationen? Du oplever, at de nye spændende kunder går forbi din butik, dit værksted eller din virksomhed? Eller måske har du har læst i din brancheorganisations blad, at der lige er kommet en helt ny teknologi på markedet - en teknologi, som de påstår, vil komme til at revolutionere måden at drive virksomhed på? Eller har den nye unge medarbejder spurgt dig, hvorfor I ikke har et ERP-system, for det ville da kunne give dig et langt bedre afsæt for at organisere virksomheden mere effektivt? MANGE SLAGS UDFORDRINGER Du har lyst til at sætte dig ind i, hvad der gemmer sig bag disse udfordringer, for du har ambitionen om, at din virksomhed skal udvikle sig, skabe vækst og være en udfordrende arbejdsplads, som du kan være stolt af. Men det er lettere at stille spørgsmål end at finde svar. Man kan komme rigtig langt ved at bruge sin brancheorganisations konsulenter, Håndværksrådets nye tilbud om en IT-rådgiver eller måske ved at etablere en professionel bestyrelse omkring virksomheden. Men udfordringen kan meget vel kræve større investeringer. Store virksomheder ville straks sætte udviklingsafdelingen på opgaven. Men hvad gør man egentlig, når økonomien ikke tillader, at der kan ansættes 5 ingeniører, 2 økonomer og en marketing mand? Det kunne være spændende, hvis man kunne lave en fælles udviklingsafdeling, for alle de små og mellemstore virksomheder. Det vil gøre det lettere at være en lille virksomhed med store ambitioner, hvis man kunne skabe et sted, hvor mindre virksomheder kan købe hjælp fra de dygtigste fagfolk, så de kan forholde sig til ens egens virksomhed og dens udfordringer. 1906: HÅNDVÆRKETS HØJSKOLE Behovet for en fælles udviklingsafdeling for mindre virksomheder er meget stort i en situation, hvor globalisering, ny teknologi og krævende kunder banker på døren, men det var faktisk også en vision og en udfordring, der optog Håndværksrådet for 100 år siden. Resultatet blev, at vi den gang sammen med Industriforeningen tog sagen i egen hånd og etablerede Håndværkets Højskole. Den første spæde start var 2 prøvekurser i teknisk videreuddannelse for træ- og metalarbejdere. Successen var hjemme, og flere kurser og nye rådgivningstilbud blev udviklet. Håndværkets Højskole udviklede sig, voksede og blev en stor rådgivningsvirksomhed, som i dag er kendt under navnet Teknologisk Institut. EN LIGE LINIE TIL NUTIDENS UDFORDRINGER Håndværksrådet var således i 1906 medstifter af Teknologisk Institut, og i dag 100 år efter har vi stadig brug for denne fælles udviklingsafdeling. Teknologisk Institut har fastholdt små og mellemstore virksomheder som deres kernemålgruppe, og der står stadig i deres mission, at de vil være det centrale serviceinstitut for små og mellemstore virksomheder. Håndværksrådet står også stadigvæk centralt i Teknologisk Instituts ledelse, idet vores formand Poul Ulsøe har påtaget sig opgaven som næstformand for instituttet. Vi er ligeledes med i Råd for Teknologi og Innovation, der rådgiver videnskabsministeren om teknologi og innovationspolitik - herunder bl.a. om hvordan man mest effektivt får teknologisk service ud til de små og mellemstore virksomheder. Men er opgaven så løst? Er Teknologisk Institut blevet en udviklingsafdeling, som små og mellemstore virksomheder kan bruge, når de står over for nye udfordringer, som de ikke selv kan løse? Langt hen ad vejen er svaret ja. Teknologisk Institut har i dag mere end kunder om året, og ca. ¾ af disse har under 50 ansatte. De små og mellemstore virksomheder får løst en bred vifte af opgaver på Teknologisk Institut. Det drejer sig om alt fra kurser, test og prøvning til egentlig udviklingsopgaver. Instituttet får støtte fra Videnskabsministeriet til at udvikle nye ydelser overfor små og mellemstore virksomheder, men bortset fra det, fungerer det på almindelige markedsvilkår, hvor de skal sælge deres ydelser i konkurrence med andre konsulentvirksomheder. VISIONEN SKAL REALISERES FULDT UD Selv om Teknologisk Institut er en central rådgivningsvirksomhed for rigtig mange mindre virksomheder, er der dog stadig et stykke arbejde, der skal gøres, før alle mindre virksomheder ser Teknologisk som deres naturlige sparringspartner for udvikling og vækst. Vi arbejder målrettet med at realisere visionen om en fælles udviklingsafdeling for alle små og mellemstore virksomheder. Teknologisk Institut ønskes stort tillykke med de 100 år!

8 FINANSLOV LAGDE MILLIARDER I GLOBALISERINGSPULJEN Budgettet for forretningen Danmark anno 2007 er nu på plads. Det blev ikke uventet en finanslov med fokus på velfærdsforbedringer. Men også en væsentlig finanslov for erhvervslivet - først og fremmest fordi der afsættes penge til at sætte Globaliseringsrådets arbejde i gang af Håndværksrådets kommunikationschef Søren Nicolaisen Udmøntningen af globaliseringspuljen står regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre bag, og de har afsat 2 mia. kr. i 2007 til forskning og uddannelse, innovation og forbedrede vilkår for nye virksomheder. Og de 2 mia. kr. i 2007 skal gradvis øges til 10 mia. kr. årligt i Der er ingen tvivl om, at Globaliseringsrådet, som statsministeren selv stod i spidsen for - og som havde deltagelse af Håndværksrådets formand Poul Ulsøe - bliver et omdrejningspunkt for store dele af erhvervspolitikken i årene frem. At det meste af folketinget står bag aftalen sikrer, at bevillingerne og den aftalte udmøntning af aftalen også vil kunne overleve et regeringsskifte. FORSKNING, INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI Den største del af globaliseringspuljen bruges til øget forskning. Målet om mere vækst gennem målrettet forskning kan komme alle til gode, men for små og mellemstore virksomheder er det især interessant, at der parallelt hermed satses på innovation i de mange mindre virksomheder uden forskningsafdelinger. I 2007 er der afsat 350 mio. kr. til innovation og iværksætteri. Der igangsættes et særligt program til brugerdreven innovation for både virksomheder og offentlige institutioner. 100 mio. kr. om året vil give små og mellemstore virksomheder den viden og de redskaber, de mangler for at kunne afkode kundernes behov og anvende dem til at udvikle virksomheden og dens produkt. Det er også positivt, at der skal etableres væksthuse i alle regioner, hvor små og mellemstore virksomheder får en lokal indgang til mange former for relevant rådgivning. RISIKOVILLIG KAPITAL Puljen omfatter også en ordning med mere risikovillig kapital til nye og mindre virksomheder med en ny forretningsidé. De nye regionale væksthuse skal fungere som indgang til at få afprøvet nye forretningsidéer. Står virksomhedens idé prøven, skal virksomheden kunne opnå en tidlig idéfinansiering via Vækstfonden. ETABLERINGSKONTOORDNINGEN FORBEDRES Forligspartierne vil styrke mulighederne for at spare op til at starte egen virksomhed, ved at forbedre etableringskontoordningen. Det er sandsynligt, at ordningen udbygges, så man også kan fratrække indskud i topskatten. Og det er lige så sandsynligt, at man så også bliver hårdere beskattet, når man anvender midler til at etablere den ny virksomhed. Men en bevilling på 10 mio. kr. er der dog lagt op til, at fradraget kan blive højere end den beskatning, der senere finder sted. INTET IVÆRKSÆTTERFRADRAG Skal man glæde sig over noget der ikke er med i udmøntningen af globaliseringspuljen, så er det at vi ikke får et konkurrenceforvridende fradrag til nye vækstiværkssættere. Det havde regeringen ellers set sig varm på. Nye virksomheder skulle have et fradrag i skatten af de første år med overskud. Etablerede virksomheder måtte så se til, at det kun var dens nye konkurrenter, der slap billigere i skat. Men her blev vores protester hørt. Ordningen kom ikke med. Der er også afsat midler til målet om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse (se artiklen næste side). Håndværksrådet bakker naturligvis op om de mange forslag til at forbedre erhvervsuddannelserne. IKKE MANGE REGNINGER TIL ERHVERVSLIVET Det blev heldigvis småt med regninger til erhvervslivet på dette års finanslov. Det sætter skattestoppet begrænsninger for. Men 64 mio. kr. årligt henter regeringen alligevel ved at udvide arbejdsgiverperioden fra 14 til 15 dage i sygedagpengeloven. Argumentet om, at det skulle øge arbejdsgivernes tilskyndelse til at nedbringe sygefraværet, er noget vrøvl. Betalingen bruges derimod til at give langtidssyge bedre vilkår. ALMENE BOLIGER: ØGET INVESTERINGSRAMME Den i forvejen travle byggesektor kan glæde sig over en markant forøgelse af investeringsrammen for almene boliger. Det giver de kommende 5 år Landsbyggefonden mulighed for at støtte renoveringsarbejder i noget større omfang end hidtil. VELFÆRDSFORBEDRINGER Hovedelementerne i den resterende del af årets finanslov handlede om velfærdsforbedringer. Efteråret har som bekendt været præget af strejker og utilfredshed med nedskæringer i nogle kommuners daginstitutioner. Regeringen afsætter 600 mio. kr. til forbedringer pensionister skal have 1000 kr. ekstra til næste år af disse får et tilsvarende beløb oveni i øget boligstøtte. De ældre vil også opleve en del andre forbedringer, bl.a. forbedrede arbejdsvilkår for deres hjemmehjælpere. Også sundhedsområdet får flere midler. Budgettet kom i hus. Forretningen Danmark kører videre næste år. Med endnu et stort overskud, men også med nye forbedringer velfærden og en målrettet satsning på erhvervslivet.

9 GODE BUD PÅ FREMTIDSSIKRING AF ERHVERVSUDDANNELSERNE Håndværksrådet er tilfreds med de mange konkrete forslag til forbedringer af erhvervsuddannelsessystemet af chefkonsulent Anne Holm Sjøberg, Håndværksrådet Sidste punktum er netop sat i en rapport, der giver en række bud på, hvordan vi fremtidssikrer erhvervsuddannelserne. Udfordringerne er store de kommende år. På den ene side har regeringen en målsætning om, at 95 % af alle unge i 2015 skal have en ungdomsuddannelse, og på den anden side har virksomhederne brug for flere dygtige håndværkere, der kan noget mere end i dag. FLEKSIBLE OG PRAKSISNÆRE GRUNDFORLØB Vejledningen i grundforløbet skal intensiveres og fokuseres, bl.a. gennem korte praktikophold i virksomheder, så de unge bliver mere afklarede og realistiske i deres uddannelsesvalg. Desuden skal der tilknyttes mentorer til de unge, der har brug for det. Grundforløbet skal være mere fleksibelt og praksisnært. Skolerne skal tilbyde korte grundforløb for afklarede elever, fx med en uddannelsesaftale og længere strukturerede forløb for uafklarede elever eller elever med svage forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse. NIVEAUDELING PÅ ALLE FAG Der indføres niveaudeling i alle fag, så de unge, der har mod på flere udfordringer kan tage fag på højere niveauer. En national kvalifikationsnøgle skal bidrage til at give de unge og virksom-hederne et bedre overblik over de mange forskellige erhvervsuddannelser korte som lange og deres indbyrdes placering. Nøglen skal også bidrage til at sikre en bedre overgang til de vi-deregående uddannelser. SLUT MED LÆRERFRI UNDERVISNING Håndværksrådet er også glad for, at der kommer mere fokus på undervisningens kvalitet og samarbejdet mellem skoler og virksomheder. De lokale uddannelsesudvalg skal i højere grad inddrages aktivt i udmøntningen af den lokale undervisningsplan. Samtidig bliver det nu slået fast, at der skal være lærere til stede ved alle undervisningsaktiviteter, samt at det planlagte arbejde for eleven under skoleopholdene svarer til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Altså slut med lærerfri undervisning. Skolerne opfordres til at udpege en fast kontaktperson i forhold til virksomheden. Den løbende dialog mellem skoler og virksomheder i forbindelse med elevens skift mellem skole og praktik skal styrkes, ligesom der tænkes indført undervisningsprojekter, der kan forbinde de to uddannelsesdele. Der er tillige forslag om, at lærernes kompetencer skal løftes gennem besøg og virksomhedsophold. FOKUS PÅ NYE KOMPETENCER Endelig skal der skal fokus på nye kompetencer, som i stigende grad efterspørges i virksomhederne. Det gælder fx kompetencer som helhedsforståelse, forretningsforståelse, løsningsorientering, omstillingsparathed, fleksibilitet, selvstændighed og kommunikation. ER DU OGSÅ TIL FAIR PLAY? Bestil klistermærker hos Håndværksrådet Er du en af de selvstændige, der er trætte af kunder, der vil have opgaven udført sort, eller have sodavanden uden danske afgifter, så er der hjælp at hente. Regeringen har i sin Fair Play-kampagne udviklet klistermærker til ruden eller døren. Henvend dig til Ulla Lindeløv i Håndværksrådet på tlf og få tilsendt et ark med ovenstående klistermærker. Skriv om de skal være til døren eller indersiden af forretningens eller bilens rude. Vi har begge dele. Med sådan et i ruden skulle du gerne slippe for mange kedelige diskussioner med sorte kunder.

10 FILMEN KNÆKKER En omvendt Robin Hood: De små virksomheder skal betale tv-licensen for de store af økonom i Håndværksrådet Mads Engberg Den nye aftale om erhvervslicens på 593 kr. er utilfredsstillende. Med aftalen er man nemlig gået væk fra princippet om, at de virksomheder, der har mange tv-apparater, skal betale mere i licens til fordel for en ordning, hvor alle virksomheder betaler lige meget i licens uanset størrelse. Det har den åbenlyst urimelige konsekvens, at den lille tømrervirksomhed, som har en computer med internetforbindelse til økonomistyring og indberetning af moms til SKAT, skal betale det samme i medielicens, som et stort SAS-hotel med over 500 fjernsyn. Tidligere har der været en logisk sammenhæng mellem det at have et tv-apparat og det at betale licens. I takt med, at flere og flere private har udskiftet tv et med muligheden for at se de samme tv-programmer via internettet, har Danmarks Radio besluttet at udvide licensen til samtlige apparater, der teoretisk kan bruges som tv-modtagere. Det vil udover tv-apparater sige computere med internetforbindelse, og mobiltelefoner der kan gå internettet. For erhvervslivet har den nye medielicens den konsekvens, at stort set alle virksomheder skal betale licens. Forliget omkring medielicensen for erhvervslivet har været udlagt som en stor rabat i forhold til de første udmeldinger, men det er ganske enkeltr ikke rigtigt. Målsætningen har hele tiden været en samlet licensbetaling fra erhvervslivet på 66 mio. kr. Det eneste, der er ændret, er fordelingen mellem store og små virksomheder. Det minder om en omvendt Robin Hood, når en masse små virksomheder, som ikke tidligere har skullet betale licens, nu bliver omfattet af medielicensen. Samtidig vil de virksomheder, der også tidligere betalte licens, opleve en klækkelig besparelse. MENINGSLØS FORDELING Regeringen og erhvervslivet har i flere år sammen arbejdet for, at alle indberetninger til det offentlige skulle være digitale. Håndværksrådet vender sig derfor kraftigt imod, at regeringen med det nye forlig reelt straffer de små virksomheder, der er med på digitaliseringsbølgen, fordi en internetforbindelse teoretisk kan bruges til at se tv. Det giver ingen mening at opfordre virksomhederne til at vælge digitaliseringen med den ene hånd og så pålægge dem en økonomisk straf med den anden. Den største sejr ved forliget er, at virksomheder uden ansatte og virksomheder, der drives fra privatadressen i første omgang vil blive fritaget for erhvervslicensen. Men det er en stakket frist, for DR har åbnet for, at også virksomheder uden ansatte fra 2008 kan komme til at betale erhvervslicens. Fritagelsen for virksomheder uden ansatte er langt fra nok. Grænsen for fritagelse for erhvervslicensen burde efter Håndværksrådet mening være på mindst 5 ansatte. Når regeringen, Globaliseringsrådet og Velfærdskommissionen samstemmende konkluderer, at Danmarks økonomiske fremtid afhænger af flere iværksættere og små og mellemstore virksomheder, virker det ulogisk at pålægge netop disse virksomheder en ekstra byrde i form af erhvervslicensen.

11 Få et godt kort på hånden Hos Statoil kan du få et kontokort, der passer til dit og firmaets behov. Uanset, hvilket kort du vælger, slipper du fremover for at tage penge op af lommen, når du handler hos Statoil. Du kan altid tanke benzin og diesel på AUTOMATEN og få det lidt lettere i hverdagen. Kortene kan bruges på alle Statoil stationer i hele Skandinavien. Og dine indkøb bliver samlet på en over - skuelig regning én gang om måneden. Nærmere oplys - ninger og bestilling af kontokort med rabat: Håndværksrådet, tlf , Tina Funder og Ulla Lindeløv.

12 KRAV OM KARAKTERBØGER BLIVER LANDSDÆKKENDE Reglerne udvides til også at omfatte det almene byggeri af Håndværksrådets cheføkonom Jakob Brandt Byggevirksomheder med mere end 10 ansatte skal fremover have udarbejdet en karakterbog med mindst tre evaluerede byggeprojekter for at kunne bygge for den almene sektor. Kravet har været gældende for statsbyggerier i godt et år, men nu udvides reglerne til også at omfatte det almene byggeri. Dermed vil kravet komme til at omfatte langt flere byggevirksomheder i hele landet og ikke kun i hovedstanden, hvor hovedparten af det statslige byggeri finder sted. EN SVÆR BALANCEGANG Kravet om karakterbøger er en svær balancegang. På den ene side kan karakterbøgerne være med til at sætte fokus på kvalitet og ikke kun pris, når virksomhederne byder på opgaver, og derudover kan de større virksomheder med mange offentlige byggesager også bruge evalueringerne som et ledelsesværktøj. På den anden side er det dyrt for virksomhederne at få Byggeriets Evalueringscenter til at udarbejde en karakterbog, og det er en relativ stor administrativ byrde for virksomhederne at svare på de mange spørgsmål, som kræves. Systemet er tænkt for og fungerer for store virksomheder. Men for de mindre i branchen er det blot endnu en gene i dagligdagen. På et tidspunkt bliver man nødt til at stoppe op og spørge: Hvor ender vi? Fortsætter den nuværende udvikling vil man om få år kræve ISOgodkendelse, karakterbog og hammer-certifikat for at kunne slå et søm i samt en uvildig bedømmelse af den tekniske og kvalitetsmæssige udførelse. Mellem linierne på de mange krav til byggevirksomhederne synes vi at kunne læse, at de store virksomheders talerør ser en yderligere udbredelse af karakterbogskravet som et blandt flere tiltag, der skal gøre det vanskeligt for mindre virksomheder at matche de store ressourcestærke entreprenører. SYSTEMET BØR IKKE UDBREDES YDERLIGERE I DET KOMMUNALE BYGGERI Håndværksrådet kan sagtens se fordelene i at bruge et detaljeret evalueringssystem på store byggeprojekter på det statslige område. Her kan man forsvare de omkostninger og den administration, der er forbundet med evaluering. Når opgaverne bliver mindre, bliver omkostningerne og besværet ved evaluering relativt større. Der er derfor en grænse for, hvor små opgaver kan blive, før ulemperne overstiger gevinsterne. Den grænse bliver vigtig at finde med udbredelsen af systemet til det almene byggeri. Med de regler, som gælder i øjeblikket, mener Håndværksrådet reelt ikke, at de mindre virksomheder er undtaget fra kravet om karakterbøger. Rådet mener derfor heller ikke, at systemet skal udbredes yderligere i det kommunale byggeri. HÆV BELØBSGRÆNSEN TIL 3 MIO. KR. - OG STRYG FRITAGELSESKRAVET Håndværksrådet har fra dag ét ment, at grænsen på kr. for, hvornår karakterbogskravet træder i kraft, skal hæves betydeligt. Vi foreslår, at grænsen hæves til de 3 mio. kr., man i henholdsvis tilbudsloven og vinterbekendtgørelsen bruger til at afgrænse mindre fra større byggeopgaver. Ved kun at kræve karakterbøger ved opgaver og entrepriser større end 3 mio. kr. og samtidig afskaffe den nuværende fritagelsesordning for virksomheder med mindre end 10 ansatte får man et system, hvor de mindre virksomheder ikke påføres unødige administrative byrder, for de udfører typisk opgaver, der er mindre end 3 mio. kr. Samtidig løses bygherres problemer med, hvordan man skal sammenligne tilbud fra små virksomheder, der ikke har en karakterbog, med tilbud fra en større virksomhed, der har en karakterbog. Et område, hvor Håndværksrådet mener, at bekendtgørelsen om nøgletal strider imod gældende EU-regler om ligebehandling af tilbudsgivere. Hvis økonomi- og erhvervsminister Bent Bendtsen vil stå ved sit ord om, at de små byggevirksomheder ikke skal generes af mere administrativt bøvl, bliver han nødt til at ændre reglerne, så virksomhederne ikke blot i en bekendtgørelse formelt er fritaget fra kravet om karakterbøger, men også er det i praksis ude i virkeligheden. Dette gøres lettest ved at hæve grænsen for, hvornår der kræves karakterbøger. På den måde er reglerne ens for alle, og i denne sag er ens regler den bedste løsning for de små og mellemstore virksomheder.

13 NETVÆRK ER FREMTIDEN Netværkserfaringer fra en studietur til Leeds skal bl.a. bruges til samarbejde om innovation og kompetenceudvikling i fødevarebranchen af økonom i Håndværksrådet Mads Engberg Netværk er et af nøgleordene i udviklingen af dansk erhvervsliv, og Håndværksrådet er naturligvis aktiv i dannelsen af netværk mellem medlemsvirksomhederne. Det kan være af stor værdi for virksomhederne at danne erfaringsnetværk, hvor emner som praktiske problemer med administrative byrder, rekrutteringsproblemer og lignende kan diskuteres, så indsatsen kan koordineres. Desuden kan netværk bruges kommercielt til at øge kendskabet til opgaver, til at skabe grundlag for at danne konsortier, der kan byde på offentlige opgaver sammen og til at skabe innovation gennem udveksling af gode idéer. REGIONAL ERHVERVSFREMMESUCCES REG LAB, en non-profit organisation, som analyserer, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling, havde i oktober arrangeret en studietur til Yorkshire i Midtengland med klyngeopbygning og netværksdannelse som tema. Yorkshire var valgt som destination, fordi den har været en foregangsregion gennem snart 10 år og både har høstet mange erfaringer og haft stor succes med sin omfattende indsats. Her fik vi mulighed for at mødes og diskutere med nøglepersoner både hos den regionale erhvervsfremmeorganisation, Yorkshire Forward og de lokale organisationer, som fører strategien ud i livet i det daglige arbejde med virksomheder, myndigheder og uddannelsesinstitutioner. Turen var en stor succes. Der blev knyttet gode kontakter til de engelske institutioner, som arbejder med netværksdannelse og regional udvikling. Desuden var turen en mulighed for, at de danske deltagere kunne mødes og knytte personlige netværk. STARTER MED SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREPRODUCENTER I Håndværksrådet forventer vi at kunne bruge både de faglige og personlige netværk i det fremadrettede arbejde. Vi er repræsenteret i flere af de regionale vækstfora, og i dette arbejde vil det være oplagt at trække på nogle af de erfaringer, som de engelske organisationer har gjort. Flere af vores gæster havde desuden konkrete erfaringer med blandt andet netværksdannelse, som vi er meget interesserede i at søge inspiration i. Endelig kan der laves spændende samarbejde med nogle af de danske deltagere. Et oplagt sted at starte er blandt de små og mellemstore fødevareproducenter. En væsentlig del af fremtiden for de små fødevareproducenter ligger i innovation og udvikling af specialfødevarer. Vi forventer derfor som et første skridt at kunne få et interessant samarbejde i værk med Videncenter for Fødevareudvikling, VIFU, der bl.a. beskæftiger sig med innovation og kompetenceudvikling i fødevarevirksomhederne. Egenkontrollen er i top på den tekniske skole Leeds Thomas Danby s undervisningsfaciliteter for de fødevarestuderende

14 SORT ARBEJDE: Hvem er det egentlig du snyder? kr. mindre i skat til alle eller computere til alle skoleelever i Danmark. Det er dit valg - drop sort arbejde. Læs mere om hvad du kan få for pengene, hvis sort arbejde blev afskaffet på Fairplay

15 NU KAN DET BLIVE DYRT AT KØBE SORT Murerne kaldte nyopførelsen af et hus til en ven - pris: kr. - for en vennetjeneste. Den går ikke, Granberg! af Håndværksrådets kommunikationschef Søren Nicolaisen Det sorte arbejde er på retur, viser undersøgelser. Ikke mindst, fordi der er så travlt i de brancher, hvor det sorte arbejde normalt florerer, at der er rigeligt med hvide opgaver at tage af. Forbrugere, der bare vil have opgaven udført sort, har fået vanskelige vilkår. De får oftere nej, og vælger de alligevel en leverandør, der vil udføre arbejdet sort, vil mange opleve, hvor surt det er at være nedprioriteret, fordi virksomheden har nok af andet at lave. Men konjunkturerne skal ikke have hele æren for, at der snydes mindre med moms og skatter. Regeringens Fair Play kampagne, som blev til i samarbejde med bl.a. Håndværksrådet, kører i dette forår for tredje år i træk. Plakater på busser, i blade og aviser skal skubbe til vores opfattelse af sort arbejde. Vi skal indse, at det koster andre steder, når nogen snyder i skat. GENNEMBRUD I KAMPEN MOD SORT ARBEJDE Vi blev for en lille måned siden vidner til et gennembrud i skatteministeriets bekæmpelse af sort arbejde. Gennembruddet kom i Svendborg, hvor et par murere i gang på en byggeplads kaldte nyopførelsen af et hus til gode venner for en vennetjeneste. En vennetjeneste til kr.! Det kommer til at koste de gode venner en klækkelig sum, hvis der ikke er hvide penge mellem de to parter. Skattemyndighederne kan bruge gaveafgiftreglerne til at beskatte den nye husejer, så det kan gå hen at blive et dyrt hus for ham især hvis han også har betalt sort for vennetjenesten. INTET SORT ARBEJDE UDEN KUNDERNE - DER SKAL DERFOR OGSÅ VÆRE EN RISIKO FOR DEM For Håndværksrådet er sagen meget vigtig. Når den kan kaldes et gennembrud, er det, fordi det er første gang, at det er lykkedes skattemyndighederne at skabe risiko for efterspørgerne af sort arbejde. Det er formelt set ulovligt at efterspørge sort arbejde efter skattekontrolloven, men der er aldrig nogen, der er blevet dømt. Fokus har været på de udførende virksomhederne alene, og de skal naturligvis dømmes. Men markedet skabes også af kunderne. Ville de ikke have opgaverne sort, var der intet sort marked. Vi har, fra før vi var med til at starte Fair Play kampagnerne, argumenteret for, at der skal etableres en risiko for forbrugerne. Men vi har ikke mødt den store velvilje fra politisk hold. Argumenter om, hvor svært det er at pågribe efterspørgeren, kan være reelle nok, men faktum har været, at stort set ingen politikere har turdet lægge sig ud med over halvdelen af befolkningen. STOP SKATTESNYD OG UFINE FORRETNINGER Kristian Jensen har med sine kampagner formået at flytte danskernes holdning så meget, at han nu tør tage hul på at skabe risiko for forbrugerne. Det er blevet mindre politisk farligt, og Kristian Jensen vil mere end de fleste kæmpe for, at der er ordentlige forhold mellem virksomheder og forbrugere. I Håndværksrådet er ordentlige forhold mellem forbrugere og virksomheder også en helt grundlæggende målsætning. Vi vil ikke acceptere, at lovlydige virksomheder udkonkurreres af sort arbejde, og at det bliver sværere at få råd til velfærd og skattelettelser. Vi ønsker et samfund, hvor selvstændige i små og mellemstore virksomheder er velansete, og hvor deres brancher ikke får ridser i lakken af kolleger, der bruger ufine forretningsmetoder og snyder i skat. SKAT BØR TAGE STIKPRØVER Vi genfremsætter gerne nogle af vores forslag når nu modet til at tage fat på forbrugerne er vokset. Det er en del af skatteministerens plan, at myndighederne skal arbejde tættere sammen for at få bugt med det sorte arbejde og socialt bedrageri. Flere oplysninger skal kunne udveksles. Så bør det også være muligt for SKAT stikprøvevis at undersøge, hvordan byggeopgaver er udført og betalt, når der er søgt en byggetilladelse. FORSIKRINGSSELSKABERNE KAN HJÆLPE Det er også beskæmmende, at forsikringsselskaberne udbetaler penge til byggeskader, som efterfølgende bruges til at få skaden genopført uden regning. Der bør være en risiko for, at skadelidte skal fremsende bilag, der bekræfter, at udførelse af skaden er sket professionelt og hvidt, hvis ikke forsikringstageren på forhånd har erklæret, at han selv vil udføre arbejdet. Er der en sådan risiko, vil mange tænke sig om en ekstra gang, før de efterspørger en sort løsning på forsikringsskaden. Det behøver kun være fx 5-10 % af de skadelidte forsikringstagere i relevante sager, der bliver bedt om dokumentation. Den præventive effekt vil være stor, og gevinsten for forsikringsbranchen er, at flere skader udbedres bedre, og at der derved bliver grundlag for færre udbetalinger siden hen. Erklæringer om, at forsikringstageren gør det selv, kan også anvendes til udmåling af erstatning, hvis skaden skulle genopstå. Med sådanne instrumenter kommer vi endnu længere med at etablere en risiko for efterspørgerne af sort arbejde. Færre vil turde, og endnu flere vil melde sig som modstandere af, at afregningen går udenom skattebetalingen. HVER ANDEN VIRKSOMHED ØNSKER MERE KONTROL Fair Play kampagnerne er en vigtig satsning, som vi kun kan opfordre skatteministeren til at intensivere. Det gælder også de stadig flere razziaer på byggepladserne, hvor bl.a. illegal udenlandsk arbejdskraft afsløres i stor stil. En undersøgelse blandt 450 af vores medlemmer viser, at hver anden virksomhed gerne ser mere kontrol. Kun hver 10. siger nej til dette. Så naturligvis skal vi her huske at holde fast i, at også sorte virksomheder skal afsløres og straffes. Det mener deres kolleger i de veldrevne hvide virksomheder også.

16 GRATIS IT-RÅDGIVNING Har du brug for at komme videre med at indføre it-løsninger i din virksomhed, og er du samtidig lidt i tvivl om, hvad der egentlig kan lade sig gøre, så har du alle tiders chance for at få både et hurtigt overblik over og eventuelt en dybere analyse af dit it-behov gennem Håndværksrådets nye projekt IT-TANKEN af konsulent i Håndværksrådet Erik Nørgaard Der er ikke noget mere kostbart end tid. Derfor er hvert minut, virksomheder ikke bruger på at ordne lønregnskab, fakturaer, leverandørliste, kundekartotek, lagerstyring, arbejdsmiljøpapirer o. lign., penge lige ned i lommen. Og i dagens fagre nye verden kan det meste af virksomhedens papirarbejde gøres næsten af sig selv. Det kræver bare en computer med de rette programmer. Programmer, der kan snakke sammen og give overblik over alle virksomhedens forretningsprocesser. Men problemet for mange virksomheder er naturligvis at vælge de rigtige løsninger. ØGET PRODUKTIVITET OG INDTJENING Øget anvendelse af it er for mange virksomheder en rigtig god løftestang for at øge produktiviteten og indtjeningen. Og evnen til at udnytte it mest optimalt i forretningen bliver i de kommende år en af de væsentligste konkurrenceparametre for både danske og udenlandske virksomheder. Dette gælder i stigende grad også Håndværksrådets medlemsvirksomheder. Men hvilke muligheder egner sig bedst til virksomheden? Og hvor skal du starte? Det kan du få gratis svar på ved at kontakte IT-TANKEN et samarbejde mellem Håndværksrådet og Dansk IT om at tilbyde rådgivning til danske små og mellemstore virksomheder. TEST DIN VIRKSOMHEDS IT-PARATHED IT-TANKEN omfatter bl.a. hjemmesiden hvor du hurtigt kan udfylde en test, der tager temperaturen på din virksomheds it-behov. Når du har besvaret test-spørgsmålene, får du med det samme en rapport, der kommer med gode råd til, hvordan du kommer videre. På findes også en ordbog og en miniguide, der kan hjælpe dig videre med arbejdet. Her kan du hurtigt finde en forklaring på de mest almindelige itudtryk. I den kommende tid vil hjemmesiden også kunne fortælle om succeshistorier fra virksomheder, der har brugt it til at udvikle virksomheden. Med andre ord: er stedet at gå ind, hvis man har brug for ideer og inspiration. FÅ GRATIS KONSULENTBESØG I VIRKSOMHEDEN Har virksomheden brug for yderligere rådgivning, kan den kontakte IT-TANKENs rådgivningskorps, der står klar til at give yderligere rådgivning telefonisk - også om brancherelateret it-anvendelse, siger konsulent i Håndværksrådet, Erik Nørgaard. Og er der ting, der ikke kan klares via telefonen, sender IT-TAN- KEN gratis en konsulent ud til virksomheden, så de sammen kan gennemgå virksomheden for at finde de it-muligheder, som passer til den enkelte virksomhed. BRANCHERÅDGIVERE OG INFORMATIONSMØDER Rådgivningskorpset er et samarbejde mellem Håndværksrådet og følgende brancheorganisationer: Danske Snedker- og Tømrermestre, Danske Dentallaboratorier, Danske Malermestre, Bager- & Konditormestre i Danmark, Foreningen af Auto- og Industrilakere i Danmark, DS Håndværk & Industri, Danske Slagtermestre og Dansk Låsesmede Forening. Er du medlem af en anden forening end disse, vil rådgivningen blive varetaget af Håndværksrådet. I løbet af vinteren kommer IT-TANKEN rundt i hele landet og holder informationsmøder om praktisk anvendelse af it. På møderne kan du høre om konkrete anvendelsesmuligheder for it i din virksomhed. Du kan læse mere om informationsmøderne senere i bladet eller på www. it-tanken.dk. It-rådgivningen er en del af projektet Resultatskabende Rådgivning, der er et samarbejde mellem Håndværksrådet og Dansk IT. Flere af Håndværksrådets brancheorganisationer deltager aktivt i projektet, der støttes af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings e-business indsatspulje til små virksomheder. Hør mere om projektet hos konsulent i Håndværksrådet Erik Nørgaard på tlf

17 FÅ ET HURTIGT OVERBLIK OVER IT-MULIGHEDERNE PÅ ET GRATIS 4-TIMERS FYRAFTENSMØDE På informationsmøder over hele landet kan Håndværksrådets medlemmer og andre små og mellemstore virksomheder høre om, hvordan en række konkrete it-løsninger og -programmer kan være med til at udvikle virksomheden og gøre hverdagen lettere Hjulene drejer rigtigt stærkt i de danske virksomheder. Virksomhederne har fyldte ordrebøger, og det betyder, at tiden bruges på kunderne, mens det er småt med tid til at arbejde med at effektivisere virksomheden. På it-området betyder det, at virksomhederne ikke investerer i nye systemer, der kan gøre hverdagen lettere for dem eller endnu værre, de investerer i systemer, der ligefrem gør livet surt. Vi kender alt til problemet i Håndværksrådet. Vore undersøgelser viser, at 19 % af medlemmerne har gjort et it-indkøb, de senere har fortrudt. Og har man først brændt nallerne, skal der mere til at foretage nye investeringer også selv om det måske er systemer, der kan give en værdi. Håndværksrådet har derfor i samarbejde med Dansk IT lanceret IT- TANKEN, hvor virksomheder hurtigt og præcist kan få afklaret deres behov for it og få overblik over mulighederne for at anvende it i det hele taget. Projektets hjemmeside er Målet er at give god, brugbar information på kort tid, så man ikke skal sætte hele dage af til at lære mere om it et lille overblik kan klares meget hurtigere. Som en del af projektet turnerer Håndværksrådet med informationsmøder over hele Danmark i løbet af de næste 4 måneder. Turnéen blev sparket i gang i København den 8. november - se artiklen næste side. Vi sender alle medlemmer af Håndværksrådet en invitation til et informationsmøde i virksomhedens område, så husk at lægge mærke til IT-TANKEN i posten de næste par måneder, hvis du kunne tænke dig at deltage - eller meld dig allerede nu til et møde på hjemmesiden På 4 timer sidst på eftermiddagen kan du få et overblik over mulighederne for effektivisering gennem it. På møderne er der oplæg om de nyeste muligheder inden for fx økonomisystemer og lønsystemer. Men virksomhederne kan også blive klædt på til at møde de nye krav til byggeriet, der ligger i Det Digitale Byggeri, ligesom de kan høre om muligheder for at lave mobil timeregistrering. I stedet for at lave timesedler på papir, skriver medarbejderne timerne ind på deres mobiltelefon og sender det direkte til virksomhedens økonomisystem. Det er også muligt at høre om, hvor let det egentlig er at lave en enkel hjemmeside, og du kan høre om mulighederne for at indberette moms, skat, sygedagpenge og mange andre ting til det offentlige via hjemmesiden Som med alle andre investeringer kræver det lidt tid i begyndelsen, hvis man vil sætte sig ind i it-mulighederne, men der findes lette genveje til megen viden bl.a. gennem KOMMENDE INFORMATIONSMØDER - ALLE KL Roskilde: 29/ Bornholm: 06/ Slagelse: 13/ Odense: 17/ Fredericia: 24/ Herning: 31/ Ålborg: 06/ Thisted: 07/ Horsens: 21/ Tilmeld dig på eller ring til Erik Nørgaard, tlf

18 LEVENDE OG VELBESØGT FYRAFTENSMØDE Der er så mange spændende oplæg - på samme tid - at man ikke kan nå at høre dem alle. Dén seance må I meget gerne gentage. Sådan var der faktisk flere, der sagde, blandt de ca. 100 deltagere på Håndværksrådets første fyraftensmøde om it den 8. november på Københavns Tekniske Skole. Og der vil være rig mulighed for at høre nogle af de spændende oplæg på de øvrige møder, som Håndværksrådet og Dansk IT afholder rundt om i landet i den kommende tid - se listen over de kommende info-møder på forrige side i dette blad. Stemningen var i det hele taget god på mødet og ude i klasseværelserne til de forskellige oplæg, hvor der blev stillet mange spørgsmål og diskuteret ivrigt. Og stemningen var ikke mindre god hos Meincke s Totalservice ApS, der blev aftenens vinder af en bærbar pc, der var udloddet af Zitech. Yderligere information og tilmelding til kommende informationsmøder på Jeg synes, det er vigtigt at banke it op - også i en virksomhed som vores. Jeg er interesseret i at høre om digital indberetning, og så er jeg især interesseret i mobil time-/sagsstyring. Det er simpelthen smart! KASPER SØRENSEN, TØMRER- MESTER JENS SEITZBERG Jeg overtog min fars virksomhed for et år siden, og som nystartet mester synes jeg, at det er vigtigt at komme her for at få opsummeret det hele - ikke mindst omkring betalinger, indberetninger, karakterbøger osv., fordi vi kun har offentlige kunder. CHRISTIAN BAUNSØ, DK MALER Vi skal have nyt og større domicil, og i den forbindelse skal vores edb lægges om. Vi vil gerne have lagt it rigtigt ind fra starten i nybyggeriet, og det er grunden til, at vi kom her i aften: For at få lidt bredere viden om it og de forskellige muligheder. Vi har selv haft e-fakturering næsten fra starten, men vi ville gerne vide mere om tids- og materialestyring via mobil og pda, om trådløst netværk og om det digitale byggeri. Vi har hørt flere spændende oplæg - især blev vi meget grebet af et oplæg om IP-telefoni (dvs. telefoni via internettet) - så vi kan kun anbefale andre virksomheder disse fyraftensmøder. Det er en god, hurtig og neutral måde at blive klogere på. JØRGEN VICK OG ZANNE BURCHARDT, VICK SIKRING A/S Vi er med rundt på IT-TANKENS informationsmøder for at fortælle de små og mellemstore virksomheder, hvor tidsbesparende det er at anvende it i lønbehandlingen. SALGSKONSULENT SUSANNE LAURITZEN OG LØNKONSULENT LISBETH GYLLING FRA PROLØN OPLÆG PÅ FYRAFTENSMØDET Økonomisystemer/bogholderi v/allerup EDB Mobile kontorløsninger v/tdc Specialfunktioner i økonomisystemer/bogholderi v/allerup EDB It på byggepladsen og Den Digitale Skurvogn v/vitus Bering Økonomisystemer/bogholderi v/lundberg Data Mobil timeregistrering (WPA) v/lundberg Data Kalkulationsprogrammer v/sigma og Aktiv Byg Det Digitale Byggeri v/jørgen Jensen, Implementeringsnetværket Mobil timeregistrering v/easytime Hjemmesider v/net2work Digital indberetning v/virk Digitale lønsystemer v/proløn Hardware til SMV er v/zitech It-sikkerhed v/secureit Konkret indførelse af it v/pø Data

19 TIMEREGISTRERING OVER MOBILTELEFONEN Alle håndværksvirksomheder burde have det! Så begejstret er meldingen fra udviklingschef Inger Liljeberg, Omø Værkstederne A/S, når talen falder på virksomhedens digitale time-/sagsstyringssystem EasyTime af kommunikationsmedarbejder i Håndværksrådet Martin Kalkerup Omø A/S har mere end et halvt århundredes erfaring med facaderensning og industriel overfladebehandling, og mange af virksomhedens 30 ansatte er rundt på mange arbejdspladser hver dag. Indtil for nogle år siden var der med andre ord et sandt bjerg af ugesedler mv. ENORM ADMINISTRATIV BESPARELSE Tidligere lå der mandag morgen bunker af ugesedler, og det tog faktisk både mandag og tirsdag at gennemgå dem og tjekke, om alt nu var rigtigt. Dette enorme administrative arbejde er nu væk. Den enkelte medarbejder logger sig nu dagligt via sin mobiltelefon på registreringssystemet efter fyraften og registrerer sit timeforbrug osv. Medarbejderne har deres egen koder og kan være trygge ved, at ingen kan ændre det indtastede timeforbrug. Og allerede næste dag kan vi tjekke, om alt er i orden, siger Inger Liljeberg. FRA BYGGEMØDER TIL ØKONOMIOPFÆLGNING Vi bruger også systemet ved at tage det med til byggemøder. Og vi bruger det til løbende økonomiopfølgning, så vi fx kan gå ind og se på om vi har regnet forkert på en given opgave, og om prisen i lyset af det faktiske tidsforbrug skal revideres. Værktøjet er simpelthen eminent til opfølgning på forkalkulationer. Hver medarbejder kan i øvrigt gå tilbage og se, hvad han har lavet fra den dag, han blev ansat. I det hele taget er dén historik, der følger med systemet, fantastisk væsentlig. Hvis der et halvt år efter en sag måtte opstå en tvist, en forsikringssag eller lignende, kan vi middelbart gå tilbage i systemet og se alle detaljerne i sagen. Vi bruger det selvsagt også til registrering af sygdom, ferie og orlov det giver en nem statistik og kan fx benyttes til opfølgning med en eventuel samtale om sygdomsfravær. Vi ville også meget gerne begynde at bruge systemet til registrering af materiel og råvarer. Opgaven står højt på listen, og det er noget vi vil kaste os over, lige så snart vi får tid. SPILLER FINT SAMMEN MED NAVISION Vores bogholder er meget glad for, at EasyTime spiller så godt sammen ed C5, vores Navision lønsystem. Det er blot et enkelt tryk på en tast, så overføres alle oplysningerne. Og i en meget udfarende virksomhed som vores med 30 medarbejdere og biler er der jo mange lønarter og genetillæg, tærepenge, formandstillæg, kedeltillæg osv. osv., og den enkelte medarbejder kan nemt have op til 8 registreringer på en dag. Det hele ligger parat i mobiltelefonen.her står vi fast på den procedure, at man skal have tastet oplysningerne ind, inden man går i seng. Går der 2-3 dage, før man får taget sig sammen til at ordne det administrative, kan man alt for nemt miste overblikket. Her kan nogle af medarbejderne være lidt svære at disciplinere, men vores bogholder sidder klar med spanskrøret. Det tog i sin tid faktisk kun vores edb-medarbejder et par timer at lave den kommaseparerede fil, der skulle til for at få tingene til at spille sammen. Vi måtte investere i nye mobiltelefoner til samtlige medarbejdere, men i dag er telefonerne så smarte, at næsten alle kan klare det. GODT REDSKAB TIL UTALLIGE HÅNDVÆRKERE Mobilstyring af timeregistreringen var ganske enkelt den helt rigtige løsning for os, og jeg tror det samme vil være tilfældet i utallige andre håndværksvirksomheder. Vi kan også se, at mange offentlige virksomheder anlægsgartnere fx benytter sig af dette eller et lignede system. For os havde alternativet havde været et stregkodesystem og scannere til vores biler, altså en udgift i størrelsesordenen kr. pr. bil, slutter Inger Liljeberg. Læs mere på og Medarbejderne registrerer ved arbejdstidens ophør dagens mange gøremål over mobiltelefonen, og straks næste morgen kan udviklingschef Inger Liljeberg tjekke, om alt er i orden, og om der fx skal tildeles flere ressourcer til en given opgave

20 FREMTIDENS VINDERE KLARER MYNDIGHEDERNE VIA INTERNETTET Virksomheder uden en computer og internetadgang - vil om få år være et særsyn af Håndværksrådets kommunikationschef Søren Nicolaisen Der bliver færre og færre ikke-digitale virksomheder. Det viser alle kendte undersøgelser af, hvor mange virksomheder, der klarer administrationen ved brug af it. Og når man spørger til, om virksomheden har adgang til internettet, er billedet det samme. IT KAN BRUGES TIL MERE, END DU TROR! Håndværksrådets undersøgelse fra foråret 2005 viste, at kun 6 % af de små og mellemstore virksomheder kan betegnes som ikke-digitale. Allerede nu kan det tal være mindre. De få ikke-digitale virksomheder er helt overvejende virksomheder med ingen eller få ansatte. De drives også overvejende af ældre selvstændige. IT BETYDER EFFEKTIVISERINGER OG BESPARELSER I dag bruger flere end 8 ud af 10 virksomheder internettet på arbejdet. For de virksomheder, der tager it-verdenen til sig, er store effektiviseringer mulige. SMART REFUSION AF SYGEDAGPENGENE En undersøgelse viser fx, at virksomheder der anvender den digitale løsning der giver ret til sygedagpengerefusion, sparer ca. 30 kr. pr. indberetning i administrativ tid. Samlet indsender danske virksomheder ca. en mio. sygedagpengesager årligt, så besparelsen er til at få øje på. Besparelsen er stor, fordi virksomhederne med it-løsningen slipper for at finde en række oplysninger frem, hver gang de indberetter. Mange oplysninger genbruges af it-løsningen fra indberetning til indberetning. Hver af de elektroniske blanketter skal heller ikke med posten, til hver af de kommuner, som hver af de syge medarbejdere bor i. Der skal bare klikkes et par gange med musen, så er blanketten sendt. Ofte vil it-blanketten også opdage fejlindtastninger, og virksomheden undgår derfor at få den retur med et krav om rettelser. Op mod 2 ud af 3 af de virksomheder der kan, indberettede i 2006 en eller flere obligatoriske oplysninger til det offentlige på nettet. Og netop fordi fordelene er så store, og der er så få, der ikke kan, er det nu regeringens målsætning, at al relevant kommunikation mellem det offentlige og virksomhederne skal kunne foregå digitalt i Det fremgår af regeringens globaliseringsstrategi. ALLE VIL KOMME MED PÅ VOGNEN Vi kalder det fulddigitalisering, og vi har i Håndværksrådet arbejdet for netop den målsætning, som nu er regeringens, fordi Danmark så om få år kan står med et erhvervsliv, hvor næsten alle har opnået digitaliseringens konkurrencefordele. Fuld digitalisering indebærer også store effektiviseringer i den offentlige sektor. I DEN FAGRE IT-VERDEN LIGGER DER ET VÆLD AF MULIGHE- DER - FÅR DIN VIRKSOMHED NOK UD AF DISSE MULIGHEDER? FÅ GRATIS IT-RÅDGIVNING PÅ HER KAN DU TESTE, OM DIN VIRKSOMHED BRUGER IT OPTIMALT. TES- TEN VIL GIVE DIG EN RAPPORT MED GODE RÅD TIL, HVORDAN DIN VIRKSOMHED KAN BLIVE STYRKET VED HJÆLP AF IT. Men hvad så med de virksomhedsejer, der ikke vil eller kan digitalisere? Dem bliver der som nævnt færre af, men de få skal naturligvis ikke dø i synden. Der skal altid være mulighed for at købe ydelsen at indberette over nettet hos privat udbydere. Det kan fx være virksomhedens revisor, der klarer den opgave. I Håndværksrådet stillet vi også en række andre krav, for at fulddigitalisering er ok: Der skal fx etableres en fælles hotline, virksomhederne indtastninger skal genbruges på tværs af den offentlige sektor, så man kun skal indtaste det samme en gang et sted, og de offentlige indberetningssider på internettet skal alle samles på virk.dk. Der skal være plads til de ikke-digitale, men fremtidens vindere finder vi blandt de virksomheder, der gør brug af de relevante muligheder for at effektivisere administration, salg og andre aktiviteter ved brug af it.