Hospitalsenheden Vest. Referat. til møde i Kvalitetsrådet HEV 9. juni 2016 kl. 14:00 i Sal 2, RHL. 17. juni 2016 /KITAND
|
|
- Hilmar Brandt
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hospitalsenheden Vest 17. juni 2016 /KITAND Referat til møde i Kvalitetsrådet HEV 9. juni 2016 kl. 14:00 i Sal 2, RHL Kvalitetsrådet HEV 9. juni 2016
2 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af dagsorden, punkter til evt. 1 2 Tema for dagens møde DDKM/det nye nationale kvalitetsprogram. Akkreditering hvad er der i det for patienten? 1 3 Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen 3 4 Håndtering af patienter og pårørende efter UTH 4 5 Infektionsregistrering 5 6 Inferktionsregistrering fremadrettet 6 7 Opfølgning på LUP 7 8 Ernæring og tryksår 8 9 Til orientering fra brugerrådsmødet den 1. juni 8 10 Evt HL's nyhedsbrev 9 12 Evaluering af mødet Næste kvalitetsrådsmøde 10 Kvalitetsrådet HEV 9. juni 2016
3 Godkendelse af dagsorden, punkter til evt. Sagsfremstilling Godkendelse af dagsorden, punkter til evt. Sagsbehandler kvalitetskonsulent Dorthe Hansen. Beslutning Intet til referatet Tema for dagens møde DDKM/det nye nationale kvalitetsprogram. Akkreditering hvad er der i det for patienten? Det indstilles, at, oplæggene drøftes med henblik på at blive klogere på HEV's beslutninger i forhold til kvalitetsfokus, -forbedring og monitorering. Sagsfremstilling Anne Mette Falstie-Jensen fortæller om sit PhD-studie, der har titlen: "Hospital accreditation what's in it for the patients?", herunder hvad det kan være vigtigt at holde fast i. Ida Gøtke vil fortælle om regionens tanker i forhold til den nye kvalitetsdagsorden. Sagsbehandler: sygeplejefaglig direktør Ida Gøtke Beslutning Anne Mette Falstie-Jensen fortæller om sit Phd-studie og resultater fra dette. Kvalitetsrådet HEV 9. juni 2016
4 2 PPP vedlægges: PhD_studie_Kvalitetsrådsmøde HEV_9jun2016 Oplægget efterlader spørgsmål om, hvad er det, der virker? Det kunne være interessant at vide, om der er centrale akkrediteringsstandarder, vi skal holde fast i. Anne Mette fortæller, at det var tanken, at man skulle akkreditere patientforløb, når både praksis og kommuner var akkrediteret. Det bliver ikke aktuelt, idet hospitalerne udfaser DDKM-akkrediteringen. Ida Gøtke fremlægger Ole Thomsens slides. PPP vedlægges: Oplæg Ole Thomsen - På patientens præmisser I det videre udviklingsarbejde skal vi have fokus på at fasholde den gode opgavefordeling mellem de 3 parter (hospital, kommune, egen læge). Birgitte Ostersen beretter, at regionen har besluttet ikke at lægge flere indikatorer til de nationale. Det er sandsynligt, at der vil være lokale hospitals mål f.eks. i forhold til FMK og ambulante epikriser. Ida Gøtke rejser spørgsmålet: hvordan skal vi monitorere på de områder, hvor der er lovgivet. Hvor ofte skal vi monitorere for at se om vi er på ret vej? Det tilkendegives, at vi skal stoppe med målinger på områder, hvor vi har nået den ønskede kvalitet. Fra diagnostiske afdelinger tilkendegives, at der bliver sat fokus på de tværgående patientforløb, så det er alles bidrag til den gode kvalitet, der kommer i spil. Kvalitetsudvalgene opfordres til at tydeliggøre, hvor vi er i mål med den faglige kvalitet. Der er enighed om, at vi forsat skal arbejde med erkendte kvalitetsbrist udover de 22 nationale indikatorer. Birgitte Ostersen opfordrer afdelingerne til at nedskrive, hvad vi kan stoppe med send gerne ideer til Birgitte. Fremtidige indsatsområder og metoder vil blive dagsordensat på et kommende kvalitetsrådsmøde. Næste kvalitetsrådsmøde skal handle om, hvad skal vi gøre fremad er der særlige delmål indenfor de enkelte nationale mål, vi vil sætte fokus på? Bilag Bilag Oplæg Ole Thomsen - På patientens præmisser Bilag PhD_studie_Kvalitetsrådsmøde HEV_9jun Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen Kvalitetsrådet HEV 9. juni 2016
5 3 Det indstilles, at planen for udrulning af systematisk henvisning til rygestop drøftes og kvalificeres. Sagsfremstilling I Vestklyngen er der igangsat et 3-årigt tværsektorielt projekt, Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen ( ), støttet af Sundheds- og Ældreministeriet med 6 mio. kr. Projektet har til opgave at implementere systematisk elektronisk henvisning fra hospital og praktiserende læge til gratis rygestoprådgivning i kommunen. Desuden er der i projektperioden tilbud om gratis rygestopmedicin i kombination med rådgivning til storrygere (15+ cigaretter dagligt). Ifølge Sundhedsaftalen skal der ske en systematisk indsats for at mindske tobaksforbruget: Hospitalets opgave er at tilbyde alle rygere henvisning til kommunale rygestoptilbud, og kommunens opgave er at sikre målrettede tilbud. Lungemedicinsk Afsnit og Ortopædkirurgisk Ambulatorium har i samarbejde med HEVstaben og kommunerne med gode resultater pilottestet elektronisk henvisning og en enkel og veldokumenteret henvisningsmetode, der hedder Very Brief Advice (VBA). Ved møde d. 8. marts 2016 i Implementeringsgruppen for Forebyggelse og Patientforløb er det besluttet at udrulle indsatsen i alle relevante kliniske afdelinger i Hospitalsenheden Vest efter sommerferien Ved mødet præsenteres indsatsen og planen for udrulning. Sagsbehandlere: projektleder Lene Stokholm og kvalitetskonsulent Gunna Andersen Beslutning Lene Stokholm fortæller om projektet, der er blevet pilot-afprøvet i ortopædkirurgisk afd og lungemedicinsk afsnit, og herfra er der gode erfaringer med henvisningsmetoden, som er enkel og hurtig. I forhold til børneafdeling skal der undersøges, hvordan henvisninger på forældre kan sendes til kommunerne. Der forespørges om kommunerne véd, at der er særlige hensyn ift gravide, hvilket Lene bekræfter, at de er bekendt med. Det præciseres, at det er alle kommuner i regionen, der kan sendes henvisning til../. Der er brug for tovholdere i alle afdelinger send navn til Lene Stokholm lsj@struer.dk, /Gunna Andersen gunna.estrid.andersen@vest.rm.dk senest 1. august. Lene vil gerne vide hvilke data afd vil have der er stemning for at gøre det så simpelt som muligt, hvorfor det fastlægges, at de får data på det, der kan leveres på uden ekstra registreringer. PPP vedlægges: Rygerprojekt_ Vestklyngen_HEV Kvalitetsrådsmøde Kvalitetsrådet HEV 9. juni 2016
6 4 Bilag Bilag Rygerprojekt_ Vestklyngen_HEV Kvalitetsrådsmøde Håndtering af patienter og pårørende efter UTH Det indstilles, at, Kvalitetsrådet drøfter udkast til reviderede retningslinje (Håndtering af patienter og pårørende efter UTH ) og beslutter sig for den endelig udgave, som implementeres i afdelingerne. Sagsfremstilling Brugerrådet har arbejdet med patientsikkerhedsområdet ved flere møder. Det har betydet, at flere initiativer er sat i gang. Både patienter, pårørende og personalet i brugerrådet har drøftet, at vi bør forbedre og ensrette måden, vi reagerer overfor patienter og pårørende, der har indrapporteret en utilsigtet hændelse. Idéer til forbedringer er indskrevet i nuværende retningslinje, som er vedlagt til drøftelse og beslutning. Sagsbehandler: kvalitetschef Birgitte Ostersen Beslutning Eventuelle kommentarer sendes til BO inden for en uge. Bilag Udkast rev. retningslinje håndtering pt-pårørende efter UTH Infektionsregistrering Kvalitetsrådet HEV 9. juni 2016
7 5 Hygiejnekomiteen indstilles, at : afdelingerne tager egne data til efterretning, samt der sættes fokus på brugen af KAD, herunder hvorvidt der er relevant indikation, om denne er dokumenteret samt hvorvidt der er plan for seponering af kateteret. Sagsfremstilling Foråret infektionsregistrering inkluderede 330 patienter i 19 syvdøgnsafsnit (2 sengeafsnit har ikke deltaget). Infektionsregistrering: Der blev registreret 77 infektioner, heraf 22 hospitalserhvervede svarende til en infektionsrate på 6,7 % hospitalserhvervede infektioner. De hospitalserhvervede infektioner fordeler sig således: 2,1 % urinvejsinfektioner 2,4 % nedre luftvejsinfektioner 1,5 % postoperative sårinfektioner 0,6 % bakteriæmier/sepsis. Det er 5. registrering i træk, hvor infektionsraten ligger under de 8 %, som er beskrevet som mål i hospitalets kvalitetsovervågning. Gennemsnittet af infektionsraten for hospitalserhvervede infektioner registreret i HEV siden 2008 er 7,4 %. Kateter à demeure (KAD) er en risikofaktor for infektion. Antallet af patienter med KAD ligger fortsat over 20 % af alle indlagte. Der ses - trods fokus på området - ikke noget fald i forbruget. Der registreres ved gennemgangen i de enkelte afdelinger flere patienter, hvor seponering af KAD kunne være fundet sted eller hvor indikation for anlæggelsen ikke er dokumenteret. Sagsbehandlere: hygiejnesygeplejerskerne Hanne Hvingelby og Anette Jensen. Beslutning Anbefaling for indsats: Dokumentér altid indikation for KAD og plan/seponering for KAD. Resultaterne og eventuel opfølgning fra infektionsregistrering incl. risikofaktorer for infektion, som KAD, skal drøftes i egen afdeling Inferktionsregistrering fremadrettet Kvalitetsrådet HEV 9. juni 2016
8 6 Det indstilles, at, Kvalitetsrådet beslutter som foreslået under sagsfremstilling. Sagsfremstilling HAIBA, hospital acquired infections databasen, er et automatisk værktøj til national incidensovervågning af fire af de mest almindelige sygehuserhvervede infektioner. Databasen skal afløse prævalensundersøgelserne. Databasen viser forekomsten af bakteriæmier, Clostridium difficile samt urinvejsinfektioner. Det forventes, at der indenfor kort tid også vil indgå data for postoperative infektioner. Baggrunden for og formålet med HAIBA er, at bidrage til overvågningen af sygehuserhvervede infektioner herunder at følge tendenser, identificere behov for yderligere indsatser, vurdere effekt af interventioner, sikre kvalitet og patientsikkerhed samt at opdage udbrud. Data kan ses for landet, for region, sygehus eller afdeling. Der har overfor Centrale Enhed for Infektionshygiejne, SSI været rejst ønske om, at data fra HAIBA kan leveres med CPR numre. Dette er dog for indeværende ikke muligt. Det er ikke muligt at gå på afsnitsniveau. Der arbejdes sideløbende med, at BI portalen kan komme til at levere data på hospitalserhvervede infektioner, herunder også på afsnits niveau, hvilket muligvis bliver tilgængeligt i løbet af indeværende år. Hygiejnekomiteen indstiller som forslag, at der fremover tilbydes en infektionshygiejnisk gennemgang to gange årligt med udgangspunkt i en kombination af BI portal (når denne er klar), HAI-BA samt manuel registrering. Formålet er at: gennemgå og registrere risikofaktorer. gennemgå data fra HAIBA. registrere hospitalserhvervede luftvejsinfektioner. Forslag til deltagere i den infektionshygiejniske gennemgang: hygiejnenøgleperson, funktionsleder, specialelæge, hygiejnesygeplejerske samt ved antibiotikagennemgang desuden mikrobiolog. Sagsbehandlere: hygiejnesygeplejerskerne Hanne Hvingelby og Anette Jensen. Beslutning HAIBA har en svaghed, da man ikke kan trække data på afsnits- og cpr-nummer niveau. K&U arbejder på, at BI-potalen kommer til at kunne trække data på afsnits- og cprnummerniveau. Ida Gøtke påpeger, at der vil blive brug for kombinerede data fra BI-portalen, HAIBA, EPJ og medicinforbrug på udvalgte patienter. Hvis afdelingen vil have mikrobiolog med til infektionshygiejnisk gennemgang, vil det være muligt. Der er enighed om, at det er en god ide. Kvalitetsrådet HEV 9. juni 2016
9 7 Bilag Infektionsregistrering Forår 2016 HEV Opfølgning på LUP Det indstilles, at, afdelinger med forbedringspotentiale lader sig inspirere af afdelinger med gode resultater. Sagsfremstilling K&U har set nærmere på LUP ift. orientering af patienter om årsag til ventetid. For både LUP Ambulant og Planlagt indlagt spørges patienterne til Var der ventetid Blev du orienteret om årsagen til ventetid Som det fremgår af vedlagte, er HEV under landsresultatet ift. at informere om årsagen til ventetid, men der er store variationer mellem afdelinger/afsnit i resultatet, især på det ambulante område. Sagsbehandler: kvalitetschef Birgitte Ostersen. Beslutning Der ses store variationer mellem afdelinger og afsnit. Der er enighed om, at der følges op lokalt Bilag LUP - Ventetid - planlagt indlagt LUP - Ventetid - ambulant Kvalitetsrådet HEV 9. juni 2016
10 8 8. Ernæring og tryksår Det indstilles, at, orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling Som opfølgning på drøftelse på Afdelingsledelsesmøde tages initiativ til at sætte fokus på optimal ernæring af indlagte patienter. Kvalitet og Udvikling inviterer klinisk personale til møde, hvor det skal drøftes hvilke barrierer, der er for både at sikre optimal ernæring og sikre dokumentation af dette. Der planlægges med en efterfølgende tilsvarende indsats ift. tryksår. Sagsbehandler: kvalitetschef Birgitte Ostersen. Beslutning Initiativet er opstået på et afdelingsledelsesmøde, hvor en patient undrede sig over, at han kunne tabe sig så meget og selv skulle være aktiv for ikke at få tryksår. Det oplyses, at der findes kostnøglepersoner i afdelingerne. Der gøres opmærksom på, at der er forskel på om patienten kan spise/komme ud af sengen, og at de gør det. Der skal måske ses på, om screeningsredskabet har den rigtige udformning. Afdelinger får henvendelse om at udpege personer til mødet udpeg evt kostnøgleperson og udpeg gerne læge Til orientering fra brugerrådsmødet den 1. juni Det indstilles, at, orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling Kvalitetsrådet HEV 9. juni 2016
11 9 Det blev besluttet, at brugerrådet i HEV skal knytte mere an til de lokale brugerråd/ekspertpaneler/fokusgrupper mm. mhp at sikre, at temaer løftes op, så beslutninger tages for hele organisationen. Der vil også være mulighed for videndeling og sparring imellem lokale råd og HEV s råd. Aktuelle afdelinger vil løbende blive kontaktet mhp at få repræsentanter til deltagelse i brugerrådsmøder. Sagsbehandler: sygeplejefaglig direktør Ida Gøtke. Beslutning Brugerrådets repræsentanter vil gerne knyttes til lokale udvalg. De tænker, at hvis de knyttes til et lokalt brugerråd kan de opleve forandringerne Evt. Sagsfremstilling Pkt. til evt. Sagsbehandler: kvalitetskonsulent Dorthe Hansen. Beslutning Intet HL's nyhedsbrev Sagsfremstilling Til HL's nyhedsbrev. Sagsbehandler: kvalitetskonsulent Dorthe Hansen. Kvalitetsrådet HEV 9. juni 2016
12 10 Beslutning Ryger-tovholdere. Fremtidig infektionsregistrering Ernærings-workshop vedr ernæring Evaluering af mødet Sagsfremstilling Evaluering af mødet. Sagsbehandler: kvalitetskonsulent Dorthe Hansen. Beslutning Punktet ikke drøftet Næste kvalitetsrådsmøde Sagsfremstilling Næste kvalitetsrådsmøde: den 14. september 2016 kl Mødet foregår som 1. time af afdelingsledelsesmøde. Sagsbehandler: kvalitetskonsulent Dorthe Hansen. Beslutning 14.? september 2016 kl Mødet foregår som 1. time af afdelingsledelsesmøde. Kvalitetsrådet HEV 9. juni 2016
13 Kvalitetsrådet HEV 9. juni
14 Et sundhedsvæsen på patientens præmisser
15 Hvad er det vi vil? (Tror vi!) Sundhedsindsatserne skal være på patientens præmisser Involveringen skal tilpasses den enkelte patient og dennes situation Vi skal sikre klinisk mening og enkelhed i såvel mål som indikatorer => klinikerinvolvering! Vi skal holde fast i, at mængde ikke nødvendigvis er kvalitet Mere er ikke nødvendigvis bedre, og mere behandling er ikke en kvalitet i sig selv 2
16 Kvalitet, aktivitet og økonomi skal sammentænkes Ny dagsorden Færre nationale mål Lærings- og kvalitetsteams Nationalt ledelsesprogram Data, data, data Behov for klinisk ejerskab i forbedringsarbejdet -> involvering Ændret aktivitetsstyring med inspiration fra projekt Ny styring i et patientperspektiv
17 Nationale mål for sundhedsvæsenet ( og 22 indikatorer) 4
18 Nationale mål for sundhedsvæsenet ( og 22 indikatorer) 5
19 6
20 Forudsætninger i målarbejdet Enkelhed og fokus Antallet af registreringer må ikke stige Kan vi begrænse eller effektivisere dokumentationen? Brug af eksisterende data Opmærksomhed på, hvor ofte data opdateres Relevante fagfolk og faggrupper skal være med 7
21 Hvordan kan vi arbejde med målene i Region Midtjylland? Nogle mål arbejdes der allerede med (Indikator: kræftpakkeforløb gennemført inden for tiden) er komplekse og svære at nedbryde til konkrete indsatser (Indikator: 5-års overlevelse efter kræft) er under udvikling, så der kan måles på det, da vi mangler en metode eller data (Indikator: Belægning)
22 Mål: Hurtig udredning og behandling Indikator: Kræftpakkeforløb gennemført inden for tiden Målopfyldelse i kræftpakker har været et mål i budgettet -> vi har flere års erfaring med at måle og følge op. Vi ved hvad vi skal, men det er ikke let. Kapacitetsforøgelser => penge Ændret opgavefordeling mellem hospitaler Dataunderstøttelse til overholdelse af forløbstiden (sikrer fx at patienterne bookes til tiden) Indførsel af forløbskoordinatorer Periodevis nedprioritering af godartede sygdomme og kontroller
23 Mål: Forbedret overlevelse og patientsikkerhed Indikator: 5-års overlevelse efter kræft Et vigtigt resultat der siger noget om kvaliteten. Svært at omsætte til konkrete indsatser: Tidlig opsporing? Udredning/behandling? Bedre opfølgning?..? Effekten af det vi ændrer i dag kan først ses om 5 år Hvor er der mest behov?
24 Mål: Behandling af høj kvalitet Indikator: Opfyldelse af kvalitetsmål i de kliniske kvalitetsdatabaser Afrapporteres foreløbigt som ét tal ( kongeindikator ) som måles på tværs af mere end 60 databaser. Tallet i sig selv er svært at fortolke, men der kan arbejdes klinisk meningsfuldt med indikatorerne i de enkelte databaser. Indikatorer fra databaserne vedr. apopleksi, fødsler, lungekræft, akut kirurgi og skizofreni har været budgetmål. Akutområdet har for nyligt etableret egen database.
25 Mål: Bedre sammenhængende patientforløb Indikator: Belægning Den eksisterende metode til at opgøre belægning måler afdelingernes gennemsnitlige anvendelse af sengekapaciteten. I forhandlingerne om de nationale mål er fokus flyttet hen imod, hvor gode vi er til at udnytte sengekapaciteten uden, der ligger patienter på gangene. Nye målemetoder er under udvikling at tælle patienter på gangene vil dog kræve mange ressourcer fra fx sygeplejersker.
26 Hvor skal vi fokusere indsatsen? Vi skal kende begrænsningens kunst målene kan nemt svulme op til mange flere Nationalt har vi få overordnede mål, men FMK på hospitaler og epikriser er ikke med Vi skal have fokus på Region Midtjyllands målbillede og sætte klinikken fri
27 De næste skridt Skiftet i dagsordenen kommunikeres ud i organisationen Nationale mål og indikatorer følges af RR og Koncernledelsen Nogle mål og indikatorer kræver yderligere konkretisering Proces med tydelig involvering af driftsniveauet samt de rådgivende udvalg Hospitalsledelserne har ansvaret for at forankre arbejdet lokalt Lokale mål og indsatser formuleres og følges lokalt RR præsenteres for en plan for opfølgningen på mødet i november 14
28 Hospitalsakkreditering - hvilken betydning har det for patienterne? Oplæg ved Kvalitetsrådsmøde HEV, d. 9. juni 2016 ved Anne Mette Falstie-Jensen, Ph.d., cand.scient.san
29 2 Introduktion Grundfilosofien bag akkreditering er, at sygehusene etablerer en vedvarende kvalitetsudviklingsproces baseret på kendte standarder, der regelmæssigt tilpasses
30 3 Introduktion Kritikkerne mener Modificeret fra Rosa Sunõl, EMBT 2016
31 4 Formål med projektet At undersøge sammenhængen mellem opfyldelsen af hospitals akkreditering og patient-relateret outcomes Klinisk proceskvalitet 30-dags dødelighed Indlæggelsestid Akut genindlæggelse
32 5 Hypoteser Patienter behandlet på sygehuse, der i høj grad levede op til kravene i DDKM havde: - højere opfyldelse af klinisk proceskvalitet - lavere 30-dags dødelighed - kortere indlæggelsestid - færre akutte indlæggelser end patienter behandlet på sygehuse, der i mindre grad levede på til kravene i DDKM
33 6 1. version af Den Danske Kvalitetsmodel
34 7 Akkreditering 1. Version af DDKM ~ tilvejebringe en ramme for kvalitetsudvikling - udgangspunkt i forbedringsmodellen PDSA-cirklen Trin 4 ACT Trin 1 - PLAN Trin 3 STUDY Trin 2 - DO
35 8 Akkreditering Opfyldelse af DDKM = vurderet ved ekstern survey
36 9 Opfyldelse af DDKM 31 sygehuse modtog ekstern survey 11 fuldt akkrediteret 20 delvis akkrediteret Opfølgningsaktivitet til at forbedre opfyldelsesgraden eller
37 10 Design Landsdækkende follow-up studier data fra nationale medicinske registre i perioden 15. november 2009 til og med 10. december 2012 Inklusion af patienter: Sygehus X 1. dag for ekstern survey 6 mdr. 6 mdr.
38 11 Analysestrategi Statistik: Multivariabel logistisk/cox proportional Hazard regression
39 12 Studie 1 Klinisk proceskvalitet
40 13 Klinisk proceskvalitet = om en patient har modtaget den anbefalede behandling i overensstemmelse med nationale kliniske retningslinjer 48 procesindikatorer: Indikator Apopleksi 3: = 10 Andelen KOL af patienter, = der 6 efter Diabetes = 12 operationen Hjertesvigt mobiliseres = 7 inden for 24 timer Hoftenære fraktur = 6 Ulcus = 7
41 14 Klinisk proceskvalitet Enkeltvis = en patients sandsynlighed for at modtage en anbefalet behandling Inkluderet procesindikatorer All-or-none = en patients sandsynlighed for at modtage alle anbefalede behandlinger i hele forløbet Inkluderet kliniske forløb
42 15 Klinisk proceskvalitet Resultat af primær analyse Proceskvalitet Opfyldelse af akkreditering Enkeltvis All-or-none procesindikatorer kliniske forløb % opfyldte (95 % CI) Justeret Odds ratio 1 % opfyldte (95 % CI) Justeret Odds ratio 1 Patienter på delvist akkrediterede sygehuse 88,1 (88,0-88,2) 1,00 62,6 (62,2-63,1) 1,00 Patienter på fuldt akkrediterede sygehuse 89,5 (89,4-89,7) 1,20 (1,01-1,43) 67,2 (66,6-67,8) 1,27 (1,02-1,58) 1 Justeret for sygdomsområde og robust error estimation på hospitalsniveau
43 16 Klinisk proceskvalitet Resultat af sekundær analyse Proceskvalitet Opfølgningsaktivitet Enkeltvis All-or-none procesindikatorer kliniske forløb % opfyldte (95 % CI) Justeret Odds ratio 1 % opfyldte (95 % CI) Justeret Odds ratio 1 Patienter på sygehuse med fokuseret genbesøg 88,0 (87,8-88,1) 1, ( ) 1,00 Patienter på sygehuse med indsendelse af dok. 88,2 (88,0-88,4) 1,11 (0,84-1,46) 62.5 ( ) 1,10 (0,79-1,54) Patienter på sygehuse uden opfølgning 89,5 (89,4-89,7) 1,26 (0,97-1,62) 67.2 ( ) 1,33 (1,00-1,76) 1 Justeret for sygdomsområde og robust error estimation på hospitalsniveau
44 17 Studie 2 30 dags dødelighed
45 18 30-dags dødelighed Definition: Død af alle årsager indenfor 30 dage efter indlæggelsestidspunktet Studiepopulation: Patienter indlagt med én af de 80 diagnoser, der står for 80 % af dødsfaldene indenfor 30 dage efter indlæggelse Inkluderet patienter
46 19 30-dags dødelighed Resultat af primær analyse 30-dags dødelighed Opfyldelse af akkreditering Antal patienter 30-dags dødelighed % (95 % CI) Odds ratio Ujusteret Justeret 1 Patienter på delvist akkrediterede sygehuse ,28 (4,19-4,37) 1,00 1,00 Patienter på fuldt akkrediterede sygehuse ,14 (4,00-4,28) 0,97 (0,93-1,01) 0,83 (0,72-0,96) 1 Justeret for alder, køn, komorbiditet, primær diagnose, indlæggelsestype og civilstatus samt anvendt robust error estimation på hospitalsniveau
47 20 30-dags dødelighed Resultat af sekundær analyse 30-dags dødelighed Opfølgningsaktivitet Antal patienter 30-dags dødelighed % (95 % CI) Odds ratio Ujusteret Justeret 1 Patienter på sygehuse med fokuseret genbesøg ,62 (4,45-4,75) 1,00 1,00 Patienter på sygehuse med indsendelse af dok ,92 (3,80-4,05) 0,84 (0,81-0,88) 0,83 (0,68-1,02) Patienter på sygehuse uden opfølgning ,14 (4,00-4,28) 0,89 (0,85-0,93) 0,76 (0,65-0,89) 1 Justeret for alder, køn, komorbiditet, primær diagnose, indlæggelsestype og civilstatus samt anvendt robust error estimation på hospitalsniveau
48 21 Studie 3 Indlæggelsestid
49 22 Indlæggelsestid Beregning: Antal dage fra indlæggelse til udskrivelse. Studiepopulation: Samme inklusionskriterier som 30-dags dødelighed eksklusiv patienter indlagt på til et 3-ugers rehabiliteringsophold Inkluderet patienter
50 23 Indlæggelsestid Resultat af primær analyse Indlæggelsestid Opfyldelse af akkreditering Antal patienter Gennemsnit i dage (95 % CI) Median i dage (5-95 percentil) Odds ratio Ujusteret Justeret 1 Patienter på delvist akkrediterede sygehuse ,54 (4,50-4,57) 2 (0,5-17) 1,00 1,00 Patienter på fuldt akkrediterede sygehuse ,51 (4,46-4,57) 2 (0,5-17) 1,00 (0,99-1,01) 1,07 (1,01-1,14) 1 Justeret for alder, køn, komorbiditet, primær diagnose, indlæggelsestype og civilstatus samt anvendt robust error estimation på hospitalsniveau
51 24 Indlæggelsestid Resultat af sekundær analyse Indlæggelsestid Opfølgningsaktivitet Antal patienter Gennemsnit i dage (95 % CI) Median i dage (5-95 percentil) Odds ratio Ujusteret Justeret 1 Patienter på sygehuse med fokuseret genbesøg ,75 (4,70-4,80) 2 (0,5-18) 1,00 1,00 Patienter på sygehuse med indsendelse af dok ,31 (4,26-4,35) 1 (0,5-17) 1,09 (1,08-1,10) 1,12 (1,01-1,24) Patienter på sygehuse uden opfølgning ,51 (4,46-4,57) 2 (0,5-17) 1,04 (1,03-1,05) 1,13 (1,04-1,23) 1 Justeret for alder, køn, komorbiditet, primær diagnose, indlæggelsestype og civilstatus samt anvendt robust error estimation på hospitalsniveau
52 25 Studie 3 Akut genindlæggelse
53 26 Akut genindlæggelse Definition: Genindlæggelse uanset årsag indenfor 30 dage på et offentligt dansk sygehus Studiepopulation: Samme inklusionskriterier som indlæggelsestid fraset patienter, der er døde under indlæggelsen Inkluderet patienter
54 27 Akut genindlæggelse Resultat af primær analyse Akut genindlæggelse Opfyldelse af akkreditering Antal patienter Akut genindlæggelse (95 % CI) Odds ratio Ujusteret Justeret 1 Patienter på delvist akkrediterede sygehuse ,7 (12,6-12,9) 1,00 1,00 Patienter på fuldt akkrediterede sygehuse ,7 (13,5-14,0) 1,08 (1,06-1,11) 1,01 (0,92-1,10) 1 Justeret for alder, køn, komorbiditet, primær diagnose, indlæggelsestype og civilstatus samt anvendt robust error estimation på hospitalsniveau
55 28 Diskussion
56 29 Styrker Nationale populations baserede studier med komplette patient data Muligt at justere for potentielle confounders Alle sygehuse blev akkrediteret af det samme akkrediteringsprogram indenfor en relativ kort tidsperiode
57 30 Svagheder Ukendt validitet af akkrediteringsdataene Inklusiv den manglende kendskab til intra- og interreliability mellem surveyors og surveyteams vurderinger Manglende kausalitet Ingen systematisk indsamling af oplysninger om sygehusenes implementering af DDKM
58 31 Konklusion Indlæggelse på sygehuse, der var fuldt akkrediterede i forhold til 1. version af DDKM var associeret med højere opfyldelse af klinisk proceskvalitet lavere 30-dags dødelighed kortere indlæggelsestid ingen forskel i akut genindlæggelse sammenlignet med indlæggelse på sygehuse, der var delvist akkrediterede
59 32 Hvad så nu?
60 33 Hvad så nu? Fremtidig forskning: Er opfyldelse af 2. version af DDKM også associeret med bedre patient-relateret outcome? Omkostning kontra effekt Hvilke elementer i DDKM driver de viste associationer Det er dyrt at levere kvalitet. Det er dyrt at levere dårlig kvalitet Jesper Poulsen, Dagens Medicin, marts 2011 Det nye kvalitetsprogram registerbaseret undersøgelse?
61 34 Tak for opmærksomheden
62 Henvisning til rygestop Systematisk rygestopindsats i Vestklyngen Almen praksis hospital - kommuner Projektleder Lene Stokholm Jensen Mobil / mail lsj@struer.dk
63 dødsfald årligt i DK hvert 4. dødsfald - stort pres på sundhedsvæsenet, årlige netto-omkostninger: 3,4 mia. -70 % af rygerne vil gerne stoppe - vi har effektive og evidensbaserede metoder Organsystem Helbredsrisici ved rygning Næse og mund Mundhulekræft, tungekræft, næsekræft, Tænder: caries, tab af tænder, betændelsestilstande i mundhulen, paradentose Svælg og bihuler Bihulekræft, svælgkræft, strubehovedkræft Luftveje Lungebetændelse, lungekræft, KOL, astma Hjerte-kar Åreforkalkning, angina pectoris, blodprop i hjertet, aortaaneurisme, slagtilfælde, subarachnoidalblødning, perifer okklusiv arteriesygdom, Buergers sygdom Spiserør-mave-tarm Mavesår, spiserørskræft, tyktarmskræft, Crohns sygdom Bugspytkirtel sukkersyge Kræft i bugspytkirtlen, udvikling af insulinresistens og sukkersyge, ved sukkersyge: fremskynder udvikling af hjertekarsygdom, øget risiko for nyreskade, amputation og øget dødelighed Skjoldbruskkirtel Kræft i skjoldbruskkirtlen, struma og øget volumen af skjoldbruskkirtlen, Graves øjensygdom Urinveje Nyrekræft, blærekræft, stress inkontinens Kønsorganer/ forplantning Nedsat østrogenproduktion og tidligere overgangsalder, nedsat spermkvalitet, impotens, nedsat frugtbarhed hos kvinder Lever og galde Leverkræft, galdeblærekræft Bevægeapparat Osteoporose, knoglebrud, discusprolaps og rygsmerter Hud Rynker, nedsat sårheling, afstødning af hudtransplantat, psoriasis (især pustuløs) Øjne Grå stær, aldersrelateret makuladegeneration Immunsystem Nedsat modstandsdygtighed overfor infektioner Hjerne Komplekse interaktioner med skizofreni, højere doser af antipsykotisk medicin, vaskulær demens Graviditet Spontan abort, graviditet udenfor livmoderen, foreliggende moderkage og moderkageløsning, for tidlig fødsel (<2500 g), øget dødelighed under og efter fødsel, specifikke misdannelser (især læbe-gane spalte), vuggedød (passiv rygning) Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis. Sundhedsstyrelsen, 2011
64 Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen , Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner
65 Nationale kvalitetsmål -flere sunde leveår Nationale mål for sundhedsvæsenet, Sundheds- og Ældreministeriet
66 Systematisk tværsektoriel rygestopindsats Almen praksis, hospital og kommune Kommune Almen praksis, hospital og kommune Systematisk tilbud om henvisning Elektronisk henvisning Telefonisk kontakt til borgeren Afklarende samtale og visitation Rygestopforløb Epikrise Opfølgning og støtte Ved tilbagefald: evt. ny henvisning
67 Henvis til rygestop på 30 sekunder med VBA-metoden
68 Juni 2015 d.d. Ca. 100 henviste Virker det? - erfaringer fra Lungemedicinske Afsnit og Ortopædkirurgisk Ambulatorium Foreløbige data fra Rygestopbasen (alle deltagere) 68 % gennemfører forløbet (598 af 873) 69 % røgfri efter forløbets afslutning (269 af 598) 55 % røgfri ½ år efter rygestoppet (115 af 211) Hvad siger klinikerne? Nemt at vi ikke skal tage os af rygning, men bare kan henvise til professionel hjælp i kommunen Enkelt og hurtigt at spørge Nemt og hurtigt at henvise fra MidtEPJ, som vi plejer at arbejde i Vi får gode tilbagemeldinger om rygestopforløbene fra patienterne Hvad siger rygestoprådgiverne i kommunerne? Helt enkelt vi får de oplysninger vi har brug for Markant flere borgere med mange udfordringer i livet En del henviste ikke er ligeså motiverede som dem, der selv henvender sig. Men vi får en første kontakt og næsten altid lov til at kontakte dem på et senere tidspunkt Udfordringer Det man ikke skal gøre Fastholde i travl hverdag!
69 Ruller ud efter sommerferien 2016 Indenuge Uge Sept dec 2016 Retningslinje i e-dok og standardplan i EPJ 1. E-læringsansvarlige modtager e-læringskurset Henvis til rygestop på 30 sekunder med VBA-metoden i Plan2Learn 2. Dokumentkoordinator modtager retningslinjen Henvisning af patienter til rygestop, HEV i e-dok 3. Standardplanen HEV Rygestop er sat op i EPJ til afdelingerne Implementeringspakke til afdelingerne 1. Implementeringsguide 2. Posters og flyers om kommunernes rygestoptilbud Implementering i afdelingerne 1. Arbejdsgange 2. Motivere og undervise personalet 3. Følge op og fastholde! 4. Kommunikation på hospitalsniveau 2017 Opfølgning
70 Mål og indikatorer på tværs af sektorer Mål Indikator Succesmål Datakilde Nationalt mål for sundhedsvæsenet 2016 Flere sunde leveår Dagligrygere i befolkningen? Nationale sundhedsprofil 2017 Politisk sundhedsaftale mellem Region Midt og de 19 midtjyske kommuner Mindske social ulighed i sundhed færre der ryger Andelen af storrygere (dagligrygere) med en korterevarende uddannelse 20 % (2013: 27 %) Nationale sundhedsprofil 2017
71 Data -hvad har I behov for? FX Er personalet fortrolig med den simple henvisningsmetode VBA? - andel der har gennemført kurset i Plan2Learn Bliver rygere systematisk tilbudt henvisning til rygestopforløb i kommunen? -? Bliver der henvist patienter? - antal elektroniske henvisninger modtaget i kommunerne Deltager de henviste patienter i et rygestopforløb? - antal deltagere henvist fra HEV Holder deltagerne op med at ryge? -andel røgfri efter forløbet og ½ år efter forløbet (alle deltagere ikke kun fra HEV) Temagruppen for Forebyggelse i Region Midtjylland Tværsektoriel audit i RM ift. sundhedsaftalen om systematisk henvisning til rygestop
72 Tovholder i afdelingen Send til Lene eller Gunna senest 1. august: -navn og titel - telefon-/ mobilnummer - mail-adresse Projektleder Lene Stokholm Jensen lsj@struer.dk, Konsulent for det tværsektorielle samarbejde Gunna Estrid Andersen gunna.estrid.andersen@vest.rm.dk, /
73 Omsorg for patienter og pårørende efter skadevoldende utilsigtet hændelse, HEV Udkast til revideret udgave 18. maj 2016 (skrevet med rødt) overstreget med gult forslås fjernet Formål Målgruppe Definition af begreber Fremgangsmåde Dokumentation Ansvar Referencer Formål At: - tilbyde patienter og pårørende relevant omsorg og eventuel behandling, der bidrager til at fjerne eller mindske fysiske og/eller mentale mén efter en utilsigtet hændelse - sikre, at patienter og pårørendes observationer inddrages - patienten er informeret om sine rettigheder ift. klageadgang og forsikring. - patienten får mulighed for en dialog om hændelsen. Målgruppe Ansatte ved Hospitalsenheden Vest, der har patientkontakt. Patientsikkerhedsorganisationen. Alle patienter og pårørende i kontakt med Hospitalsenheden Vest Definition af begreber Utilsigtede hændelser (UTH): Ved en utilsigtet hændelse forstås en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder præhospital indsats, eller i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler. Utilsigtede hændelser omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder. Jf. sundhedslovens 198 stk. 4. Skadevoldende effekt: Vurderes i den konkrete situation. Vurderingen skal foretages i forhold til konsekvensen for den konkrete patient i den konkrete situation. Eksempel på hændelse med skadevoldende effekt: En patient, som i forvejen har lavt blodtryk, får ved en fejltagelse en anden patients blodtryksnedsættende medicin.
74 Patienten bliver alvorligt påvirket af fejlmedicineringen. Konsekvens er forlænget indlæggelse og intensiveret overvågning. Eksempel på hændelse med ikke skadevoldende effekt: En patient, som i forvejen har normalt blodtryk, får ved en fejltagelse en anden patients blodtryksnedsættende medicin. Fejlmedicineringen får aktuelt ingen betydning for patientens tilstand. Ansvarshavende læge: Den læge, der har ansvaret i den pågældende vagt. Ansvarshavende sygeplejerske: Den sygeplejerske, der har ansvaret i den pågældende vagt. Kontaktperson: Fagperson, gerne med betydelig klinisk erfaring. Kontaktpersonen er ikke nødvendigvis den samme person, som er sundhedsfaglig kontaktperson i forhold til patientforløbet. Nærmeste daglige leder: Den person, der til daglig har ledelsesansvaret i afdelingen. Fremgangsmåde 1) Når en patient har været udsat for en utilsigtet hændelse med skadevoldende effekt, skal ansvarshavende læge og sygeplejerske, sammen med nærmeste daglige leder, sikre, at nedenstående iværksættes: - Vurdering af konsekvensen af den aktuelle hændelse og begrænsning af de skadevoldende følgevirkninger for patienten - Overvejelser om, hvorvidt der er behov for særlig krisehjælp til patienten og/eller den pårørende (kommentar: patienten kan være død pga hændelsen, så er det de pårørende der skal have tilbuddet) - Patienten tildeles en kontaktperson, som varetager kontakten til patient og pårørende. Patient og evt pårørende: - informeres om, at hændelsen er sket, og der gives en undskyldning - involveres i udredningen af omstændighederne ved hændelsen, og det tydeliggøres, hvad den forebyggende indsats fremover skal bestå af - Patienten informeres desuden om: - patientkontoret Regionens patientkontor - klagemuligheder, se Patientombuddet og Uformelle henvendelser fra patienter - klager og erstatningskrav - klagevejledning, HEV - mulighed for at søge erstatning. Se Patientforsikringen Pjece til patienter om rapportering og klagemuligheder, HEV Pjece - Dine rettigheder som patient, HEV Bemærk: Hvis en patient, der har været udsat for en utilsigtet hændelse med skadevoldende effekt flyttes mellem afdelinger, er det den ansvarshavende læge fra patientens hovedspeciale, der skal sikre, at der er en kontaktperson, som kan varetage kontakten til patient og pårørende.
75 2) Hvis en patient eller pårørende indrapporterer en utilsigtede hændelse skal flg arbejdsgang følges: Patient eller pårørende: - Det anbefales at ringe til patient og/eller pårørende, og give en undskyldning samt sikre at sagen kan afsluttes hurtigst muligt for alle parter. - involveres om muligt i udredningen af omstændighederne ved hændelsen, - der redegøres for hvad den forebyggende indsats fremover vil bestå af - der tilbydes en skriftlig redegørelse for forløbet, så patienten/pårørende sidenhen kan genopfriske informationerne, og ikke nødvendigvis behøver at skulle kontakte afdelingen igen. - Patienten informeres desuden om: - patientkontoret Regionens patientkontor - klagemuligheder, se Patientombuddet og Uformelle henvendelser fra patienter - klager og erstatningskrav - klagevejledning, HEV - mulighed for at søge erstatning. Se Patientforsikringen Pjece til patienter om rapportering og klagemuligheder, HEV Pjece - Dine rettigheder som patient, HEV Dokumentation Det skal dokumenteres i journalen: - at der er taget stilling til, hvordan patienten skal informeres om hændelsen - hvad, patienten er informeret om og om der sendes en skriftlig redegørelse til patienten. - hvilken kontaktperson patienten har fået tildelt. Ansvar Afdelingsledelsen har ansvaret for, at retningslinjen implementeres i den lokale kliniske praksis. Implementeringen skal sikre, at personale, der er involveret i hændelsen, de ansvarshavende i vagterne, de nærmeste ledere, og kontaktpersonen kender deres ansvarsområde, som beskrevet i denne retningslinje. Ansvarshavende læge: Hvis en patient, der har været udsat for en utilsigtet hændelse med skadevoldende effekt, flyttes mellem afdelinger, er det den ansvarshavende læge fra patientens hovedspeciale, der skal sikre, at der er en kontaktperson, som kan varetage kontakten til patient og pårørende.
76 Infektionsregistrering, Forår 2016 Rapport for Hospitalsenheden Vest Infektionsregistrering foregår som prævalensundersøgelse 2x/år. De fire hyppigste hospitalserhvervede infektioner registreres. Indsamling af data sker i et samarbejde mellem Infektionshygiejnisk Enhed og afdelingens hygiejnenøglepersoner i syv-døgnsafsnit i Hospitalsenheden Vest. Afdelingerne modtager den samlede rapport over infektionsregistrering i egen afdeling. Her er også beskrevet eventuelle opmærksomhedspunkter i de enkelte afsnit. Den enkelte hygiejnenøgleperson modtager opgørelse for sit eget afsnit, hvor eventuelle opmærksomhedspunkter er beskrevet. Resultater præsenteres i følgende figurer og tabeller, som hentes direkte fra databasen: Totale antal infektioner i hospitalet: Figur 1 viser totale antal hospitalserhvervede infektioner i hospitalet Tabel 1 viser både hospitals- og samfundserhvervede infektioner og samlet infektionsrate. Tabellen viser også antal patienter i antibiotikabehandling. Tabel 2 viser risikofaktorer for at få infektion og antal infektioner knyttet til risikofaktor. Desuden har IHE udarbejdet: Oversigt over risikofaktorer: Tabel 3 viser udviklingen i risikofaktorer. Resultater: Undersøgelsen inkluderede 330 patienter i 19 syvdøgnsafsnit (2 sengeafsnit har ikke deltaget). Der blev registreret 77 infektioner, heraf 22 hospitalserhvervede svarende til en infektionsrate på 6,7 % hospitalserhvervede infektioner. De hospitalserhvervede infektioner fordeler sig således: 2,1 % urinvejsinfektioner 2,4 % nedre luftvejsinfektioner 1,5 % postoperative sårinfektioner 0,6 % bakteriæmier/sepsis. Det er 5. registrering i træk, hvor infektionsraten ligger under de 8 %, som er beskrevet som mål i hospitalets kvalitetsovervågning. Gennemsnittet af infektionsraten for hospitalserhvervede infektioner registreret i HEV siden 2008 er 7,4 %. Rapporten er udarbejdet af Hanne Hvingelby og Anette Jensen Hygiejnesygeplejersker, Infektionshygiejnisk Enhed. Kontakt: hygiejnesygeplejersker@vest.rm.dk Hospitalsenheden Vest Infektionshygiejnisk Enhed
77 Totale antal infektioner i hospitalet Figur 1. Infektioner opstået i egen og anden institution 2
78 Prævalensper. Antal pat. Antal pat. i AB Antal infek. Antal ikke NO-inf. Antal NO-inf. Samlet Præv. rate Efterår % 0.0% 6.5% 0.0% 2.2% 0.0% 0.7% NaN 3.6% 0.0% 0.0% Forår % 15.6% 4.8% 3.8% 1.0% 9.9% 2.6% NaN 1.0% 1.8% 0.3% Efterår % 9.1% 8.8% 3.0% 1.9% 3.6% 3.9% NaN 1.1% 2.5% 1.9% Forår % 15.6% 6.9% 4.0% 2.7% 8.9% 2.5% NaN 0.7% 2.7% 1.0% Efterår % 14.3% 6.7% 3.4% 1.1% 7.8% 2.0% NaN 2.0% 3.1% 1.7% Forår % 17.8% 11.0% 5.8% 4.1% 10.4% 2.5% NaN 2.5% 1.4% 1.9% Efterår % 19.6% 8.5% 5.2% 2.3% 13.1% 0.7% NaN 2.9% 1.3% 2.6% Forår % 14.1% 7.1% 5.1% 2.6% 7.1% 1.9% NaN 1.9% 1.9% 0.6% Efterår % 20.7% 8.5% 2.2% 3.8% 14.7% 3.1% NaN 1.3% 3.8% 0.3% Forår % 20.2% 5.4% 4.0% 1.1% 14.5% 2.8% NaN 1.4% 1.4% 0.0% Efterår % 16.9% 10.1% 5.5% 3.7% 8.9% 2.1% NaN 2.1% 1.8% 2.1% Forår % 17.9% 6.4% 4.8% 2.4% 10.6% 1.5% NaN 0.0% 2.4% 2.4% Efterår % 17.1% 7.0% 7.6% 1.5% 6.4% 1.8% NaN 1.2% 3.0% 2.4% Forår % 21.9% 7.4% 5.7% 1.4% 12.3% 2.6% NaN 1.7% 3.1% 1.7% Efterår % 16.8% 7.0% 7.6% 2.2% 6.3% 2.2% NaN 0.9% 2.5% 1.6% Forår % 16.7% 6.7% 2.7% 2.1% 10.9% 2.4% NaN 1.5% 3.0% 0.6% Samlet Præv. rate ikke NOinf. Samlet Præv. rate NOinf. Ikke NO- UVI NO- UVI Ikke NO- NLVI NO- NLVI Ikke NO- SI NO- SI Ikke NO- BA/SE NO- BA/SE Tabel 1. Hospitals- og samfundserhvervede infektioner og samlet infektionsrate samt antal patienter i antibiotikabehandling. 3
79 Prævalensper. KAD KAD og UVI SIK/RIK SIK/RIK og UVI Mek. vent. Mek. vent. og NLVI Perifert venflon Perifert venflon og relateret infektion CVK CVK og BA/SE Annet fremmedlegeme Annet fremmedlegeme og relateret infektion Efterår 2008 Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Tabel 2. Risikofaktorer for at få infektion og i efterfølgende kolonne relation til relevant infektion. Det er ikke altid muligt at relatere infektion til risikofaktor, det udelukker dog ikke en relation mellem risikofaktoren og infektion, som dermed ikke er registreret. 4
80 Risikofaktorer: Tabel 3. Udviklingen i risikofaktorer, der har betydning for infektionsrisiko, Desuden udviklingen i andelen af patienter i antibiotikabehandling. 5
81 Forklaring på udtryk og forkortelser: Egen afd. =nosokomiel infektion opstået på egen afdeling Anden afd. =nosokomiel infektion opstået på anden afdeling, men eget hospital Andet hosp. =nosokomiel infektion opstået på andet hospital Privat hospital =nosokomiel infektion opstået på et privat NO-inf. =nosokomiel infektion UVI =urinvejsinfektioner NLVI =nedre luftvejsinfektioner SI =postoperativ overfladisk sårinfektion og postoperativ dyb sårinfektion samlet BA/SE =bakteriæmi/sepsi KAD =kateter à demure SIK/RIK =steril intermitterende kateteriasation/ren intermitterende kateteriasation CVK =centralt venekateter OBS! Ved små tal kan procentberegning være misvisende. 6
82 Landsresultat RegionsresultaHEV Akutafd Børneafd GynObsAfd KirurgiskAfdMedicinskAfdNeurologiskAfOrtopædkirAfdUrinvejskirAfdØNHAfd PI02: Var der ventetid, før du blev henvist til en seng? 4,1 4,1 4,1 3,5 4,0 3,8 4,1 4,3 4,0 4,5 4,2 3,9 PI03: Blev du informeret om årsagen til ventetid? 46,5 46,2 42,8 17,8 100,0 50,0 54,5 53,4 40,6 37,0 41,8
83 Landsresultaresultat Regions- Gyn/Ob Onk Børne Orto ØNH Arbejds- Brystkir Diabetes Amb Diabetes Amb Diagn. HEV s Amb Amb Amb Amb medicinsk Amb He Ho Enhed AM02: Var der ventetid, før du blev kaldt ind? 3,98 4,01 4,01 4,02 4,26 3,80 3,73 4,07 4,39 4,21 3,67 4,17 3,84 AM03: Blev du informeret om årsagen til ventetid? 27,3 26,3 27,03 30,89 30,94 11,46 22,04 27,71 16,67 23,53 20,59 12,50 27,27 Hjert Hæmat Infekti Kir emed. ologisk Hørekli Høreklini onsme Kirurgis Kirurgisk.Endoskop Neurofys. Lungemedi MaveTar Med.Am Med.Endoskop Dialyse Amb Gyn. Dagkir. Amb Amb nik Ho kken Vi d. Amb k Amb Dagkir i Kir. Stomiamb Amb cinsk Amb m Amb b. He i Amb AM02: Var der ventetid, før du blev kaldt ind? 4,17 3,95 4,21 4,21 4,21 4,15 4,04 3,93 4,00 3,51 3,93 4,14 4,12 3,96 4,48 3,87 AM03: Blev du informeret om årsagen til ventetid? 55,56 22,73 39,74 44,44 33,33 23,26 13,33 18,33 30,77 21,05 47,06 17,24 29,03 30,00 20,00 17,65 Neurologisk Neuro. Neuro.Dagk linik Orto.D Nyreme agkir Palliati Orto.Dag vt Plastikki Ringkøbin Urinvejskir Amb Dagamb Tci d. Amb He kir Ho Team r. Amb Reuma Amb g Med Amb Øjen Amb AM02: Var der ventetid, før du blev kaldt ind? 4,12 4,07 4,03 4,08 4,28 4,02 4,43 3,95 4,57 4,47 4,18 3,71 AM03: Blev du informeret om årsagen til ventetid? 20,00 28,00 27,78 25,71 40,00 33,33 50,00 20,97 20,00 37,50 34,28 31,10
Implementeringsguide til tovholdere Henvisning af patienter til rygestop
Implementeringsguide til tovholdere Henvisning af patienter til rygestop I Sundhedsaftalen 2015 2018 er det aftalt, at hospitalspersonalet systematisk tilbyder alle rygere at sende en henvisning til hjælp
Læs mereHenvisning til rygestop fra hospitaler -med VeryBrief Advice
Henvisning til rygestop fra hospitaler -med VeryBrief Advice Lene Stokholm Jensen Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen Mobil 40 87 91 17 / mail lsj@struer.dk Forstærket indsats overfor storrygere
Læs mereSystematisk og tværsektoriel rygestopindsats
Systematisk og tværsektoriel rygestopindsats foreløbige erfaringer Lene Stokholm Jensen projektleder - Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen Mobil 40 87 91 17 / mail lsj@struer.dk Projekt
Læs mereStrategisk samarbejde i sundhedsvæsenet om rygestop
Strategisk samarbejde i sundhedsvæsenet om rygestop erfaringer fra Vestklyngen Projekt Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen Projektleder Lene Stokholm Jensen Konsulent for det tværsektorielle
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereom hjælp til rygestop hos
Hvordan honorere ønsket om hjælp til rygestop hos rygere med psykisk lidelse? Projekt Forstærket indsats over for storrygere i Vestklyngen Projektleder Mia Lundquist milj@struer.dk, 40 87 91 17 Projekt
Læs mereKvartalsstatus kvartal systematisk tilbud om henvisning til hjælp til rygestop (med VBA)
Kvartalsstatus 2018 1. kvartal systematisk tilbud om henvisning til hjælp til rygestop (med VBA) På de følgende sider ser i de foreløbige resultater for følgende mål og indikatorer: 1. Hospitalspersonalet
Læs mereAfholdt d. 4. december 2018
HAIR overvågningssystemer i går, i dag og fremover hvad skal de kunne? Jens Kjølseth Møller Professor, overlæge dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle E-mail: Jens.Kjoelseth.Moeller@rsyd.dk
Læs mereRapport over ½ årlig undersøgelse af sygehuserhvervede infektioner forår 2013.
Rapport over ½ årlig undersøgelse af sygehuserhvervede infektioner forår 13. Hidtil laveste prævalens rate på nosokomielle infektioner ved Hospitalsenheden Vest. I ugerne 1, 11 og 1 / 13 gennemførtes prævalensundersøgelse
Læs mereService og kvalitet Sygehus Vendsyssel
Service og kvalitet Sygehus Vendsyssel KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen
Læs mereIntroduktion til Den Danske Kvalitetsmodel og patientsikkerhed
Introduktion til Den Danske Kvalitetsmodel og patientsikkerhed Introduktion for nyansatte 2015 Vibeke Møller Pedersen, Kvalitetskonsulent Charlotte Vester, Kvalitetskonsulent og Risikomanager Når I går
Læs merePlanlagte opfølgninger på kvalitetsområdet i henhold til driftsaftalerne
Dato: 26. februar 2013 Brevid: 1990209 Planlagte opfølgninger på kvalitetsområdet i henhold til driftsaftalerne Driftsaftalerne I henhold til driftsaftalerne med sygehusene og psykiatrien vil Regionsrådet
Læs mereUdvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012
Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson dokumenteres
Læs mereSamarbejdsaftalen har først virkning for den enkelte kommune og hospital, når den stedlige kommunalbestyrelse og regionsrådet har tiltrådt aftalen.
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Samarbejdsaftale vedr. rygestop Region Midtjylland og kommunerne i regionen
Læs mereTabel 1. Fordeling af patienter og infektioner på speciale.
Landsprævalensundersøgelse af nosokomielle infektioner 2008 Resume og konklusion: I uge 39-41 2008 registrerede landets hygiejneorganisationer i samarbejde med SSI forekomsten af sygehuserhvervede infektioner
Læs mereRapport over prævalensregistrering, efterår 2012.
Rapport over prævalensregistrering, efterår 1. Infektionshygiejnisk Enhed har i ugerne 39-1/1 deltaget i den landsdækkende prævalensundersøgelse af de fire hyppigste nosokomielle infektioner (urinvejsinfektion,
Læs mereEn enkel indsats, der giver mere social lighed i sundhed
Projekt Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen En enkel indsats, der giver mere social lighed i sundhed Rygning er dén risikofaktor, som bidrager mest til sygdomsbyrden - og mest til den sociale
Læs mereSundhedsudvalget 3. oktober 2011
Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienterne skal tildeles en kontaktperson. Tildeling af kontaktperson dokumenteres i journalen og indikatoren opgøres kvartalvis efter national
Læs mereFysioDanmark - Arkadens Fysioterapi
FysioDanmark - Arkadens Fysioterapi Standardsæt for Fysioterapeuter Standardversion: 1 Akkrediteringsstatus: Ekstern survey Surveyteamets sammenfattende konklusion efter ekstern survey Klinikken består
Læs mereKvalitetsmodel og sygeplejen
Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et
Læs mereNotat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,
Læs mereTværsektoriel rygestopindsats
Tværsektoriel rygestopindsats Erfaringer fra projekt Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen Projektleder Lene Stokholm Jensen lsj@struer.dk, 4087 9117 Dagsorden Del 1 Puljen overordnet og
Læs mereRegistrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode
Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Rapport over baggrund, formål, metode, registrering og perspektiv Kilde: www.fhi.no Rapport udarbejdet af Infektionshygiejnisk Enhed
Læs mereHospitalsenheden VEST
Hospitalsenheden VEST Et sundhedsvæsen på besøg i borgernes liv www.regionmidtjylland.dk Program for dagen Sygeplejefaglig direktør Ida Götke giver bolden op til dagens tema om et brugerstyret sundhedsvæsen
Læs mereFysioterapeuterne Esbjerg
Fysioterapeuterne Esbjerg Standardsæt for Fysioterapeuter Standardversion: 1 Standardudgave: ## Akkrediteringsstatus: Akkrediteret Begrundelse for akkrediteringsstatus: Alle indikatorer er helt opfyldt
Læs mereBaggrundsnotat: Sundhedsaftalen operationalisering af målsætningerne
Baggrundsnotat: Sundhedsaftalen 2019-2023 operationalisering af målsætningerne I nedenstående er udarbejdet en nærmere beskrivelse af, hvordan der lægges op til, at vi vil følge op på sundhedsaftalen igennem
Læs mereSamarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme
Læs merePrævalensundersøgelsen efteråret 2014
Prævalensundersøgelsen efteråret 2014 En del af landets infektionshygiejniske enheder gennemførte i samarbejde med CEI i uge 41-43/2014 en undersøgelse af prævalensen af sygehuserhvervede (nosokomielle)
Læs mereVærd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams
Værd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams 1 Indhold Kravene til indhold i et LKT 3 Baggrund og formål 3 Kriterier for udvælgelse af LKT 3 LKT metodikken 5 Metoder 5
Læs mereREGION SJÆLLAND Nationale mål brudt ned på sygehusniveau samt regionale og kommunale indsatser rettet mod målopfyldelse
REGION SJÆLLAND Nationale mål brudt ned på sygehusniveau samt regionale og kommunale indsatser rettet mod målopfyldelse. 05.09.2016 /Djl 1 Bedre sammenhængende patientforløb Nationalt Reg. Sj. HOL NSR
Læs mereHøringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)
Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed
Læs mereDen Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP og LUP Fødende) 2012 blev offentliggjort den 30. april 2013.
Dato: 13. maj 2013 Brevid: 2050498 Afrapportering af LUP Somatik 2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP og LUP Fødende) 2012 blev offentliggjort den 30. april 2013. Et udsnit på
Læs mereHandle plan for indsatser under budget 2017
Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder
Læs mereDDKM Den Danske Kvalitetsmodel
Lektion 5 DDKM Den Danske Kvalitetsmodel Indhold: Formål Omfang og temaer Opbygning af standarder Sammenhæng til PDSA og processer Basisvurdering/selvevaluering Interne survey 1 Kvalitetsudvikling 193.
Læs mereReferat fra møde i Faglig Følgegruppe i Vestklyngen, Region Midtjylland. Torsdag den 2. oktober 2014 kl
Referat fra møde i Faglig Følgegruppe i Vestklyngen, Region Midtjylland Torsdag den 2. oktober 2014 kl. 10.00 12.00 Regionshospitalet Holstebro, Sal 3 ved foredragssalene, Indgang U Hospitalsenheden Vest
Læs mereÅrsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge
DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...
Læs mereUdvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013
28. maj 13 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereForskelle i behandlingskvalitet på sygehusene: Rigsrevisionens beretning
Forskelle i behandlingskvalitet på sygehusene: Rigsrevisionens beretning KRÆFTPOLITISK FORUM 2019 Søren Paaske Johnsen spj@dcm.aau.dk Dansk Center for Klinisk Sundhedstjenestforskning (DACS) Baggrund Rigsrevisionen
Læs mereOrganisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012
Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Version 1, August 2011 Aarhus Universitetshospital Organisation af patientsikkerhedsarbejdet Patientsikkerhedsarbejdet
Læs mereFælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager
Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.
Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet
Læs mereService og kvalitet Aalborg Universitetshospital
Service og kvalitet Aalborg Universitetshospital KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen
Læs mereGennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
Læs merechvpe Side Patientsikkerhed årsrapport 2014
chvpe Side 1 6-6-217 Patientsikkerhed årsrapport 214 introduktion Patientsikkerhedsordningen blev indført i regionerne i 4, hvor man har set en eksponentiel udvikling i rapporteringer af utilsigtede hændelser.
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereKvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM
Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereRegion Syddanmark, samlet 83% kvt kvt. 16
Sundhedsplanmål 3: Pakkeforløb for kræftpatienter Region Syddanmark monitorerer pakkeforløb for kræftpatienter på regionens sygehuse på baggrund af aftale mellem Regeringen og Danske Regioner. Et pakkeforløb
Læs mereSygehus Thy-Mors. Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: Gyldig til:
Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 23-04-2014 Sygehus Thy-Mors Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 28-11-2013 Gyldig til: 22-01-2017 Akkrediteringsstatus:
Læs mereAnvendelse af data i forbedringsarbejde
Agenda (Cirkatider) Velkommen og præsentation Anvendelse af data i forbedringsarbejde 12.45-13.00 Eksempler på datadrevet forbedringsarbejde på HEH 13.00-13.05 Kort introduktion til dialog 13.05-13.25
Læs mereMålbillede på sundhedsområdet Et sundhedsvæsen på patientens præmisser
Målbillede på sundhedsområdet Et sundhedsvæsen på patientens præmisser Fra og med 2017 har Region Midtjylland styret aktiviteterne på sundhedsområdet efter det nye målbillede: "Et sundhedsvæsen på patientens
Læs mereBehandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs mereDDKM for sygehuse 2.version
DDKM for sygehuse 2.version Vurdering på trin 3 og 4 1 Trin 3 - Kvalitetsovervågning På trin 3 er det nu i vid udstrækning overladt til sygehuset at vælge den konkrete form for overvågning Alle data, der
Læs mereTværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Læs mereService og kvalitet Sygehus Thy-Mors
Service og kvalitet Sygehus Thy-Mors KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen for
Læs mereLandsprævalensundersøgelsen efteråret 2013
Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2013 Landets infektionshygiejniske enheder gennemførte i samarbejde med CEI i uge 39-41/2013 en undersøgelse af prævalensen af sygehuserhvervede (nosokomielle) infektioner
Læs merePatientsikkerhed & Kvalitetsforbedring i Psykiatrien Fællesintro Workshop 2
Patientsikkerhed & Kvalitetsforbedring i Psykiatrien Fællesintro Workshop 2 Fakta om Psykiatrien Kort & godt Kvalitet & patientsikker hed 100 100 100 200 200 200 300 300 300 400 400 400 Fakta 100 Hvor
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mereRegion Syddanmark, samlet 84% kvt kvt. 16
Sundhedsplanmål 3: Pakkeforløb for kræftpatienter 14. juni 16 Region Syddanmark monitorerer pakkeforløb for kræftpatienter på regionens sygehuse på baggrund af aftale mellem Regeringen og Danske Regioner.
Læs mereKvalitetsstrategi 2011-2014
Kvalitetsstrategi 2011-2014 Fire indsatser om Patientsikkerhed www.centerforkvalitet.dk Baggrundsmateriale til Sygehusledelsesseminar 5-6. marts 2012 1. WHO s»sikker Kirurgi Tjekliste«Målsætning WHO-tjeklisten
Læs mereDet sammenhængende og koordinerede patientforløb
Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing
Læs merechvpe Side Patientsikkerhed årsrapport 2013
chvpe Side 1 6-6-217 Patientsikkerhed årsrapport 213 introduktion Patientsikkerhedsordningen blev indført i regionerne 24, hvor man har set en eksponentiel udvikling i rapporteringer af utilsigtede hændelser.
Læs mereVurderingsprincipper i DDKM af 2014 for almen praksis
Vurderingsprincipper i DDKM af 2014 for almen praksis Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1. Indledning... 3 1.1 Målet med vurderingen...
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1
Den Danske Kvalitetsmodel I Almen Praksis 1 Hvad siger overenskomsten? Ved overenskomsten af 1. september 2014 fremgår, at almen praksis skal indgå i og akkrediteres efter DDKM. Det er ét ydernummer og
Læs mereNotat vedrørende revision af kvalitets- og servicemål
Notat vedrørende revision af kvalitets- og servicemål Den seneste revision af de regionale servicemål blev vedtaget af regionsrådet den 24. august 2011. Udviklinger såsom lovgivningsændringer og ændrede
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med skizofreni
Kvaliteten i behandlingen af patienter med skizofreni Region Midtjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. januar 2010 31. december 2010 1 Indholdsfortegnelse Generelle
Læs mereBaggrund og status for Gladsaxe Kommunes arbejde med utilsigtede hændelser i perioden til
GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget Bilag 1. Baggrund og status for Gladsaxe Kommunes arbejde med utilsigtede hændelser NOTAT Dato: 20.12.2011 Af: Morten Ørsted-Rasmussen Baggrund
Læs mereAagaard Klinik. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
Aagaard Klinik Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 13-04-2016 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 08-06-2019 Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske standarder
Læs mereHospitalsenheden VEST
Hospitalsenheden VEST Patientsikkerhedstemadag 10. april 2014 10 år er gået, hva har vi nået? www.regionmidtjylland.dk Danskernes største sikkerhedsrisiko er hverken terror, vold, kriminalitet eller arbejdsløshed,
Læs mereKl til på Borgervænget 7, 3. Sal, lokale 3.15, København Ø
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Torsdag den 18. august 2011 Kl. 16.30 til 20.00 på Borgervænget 7, 3. Sal, lokale 3.15, København Ø Møde nr. 14 Mødet slut kl. 20 Medlemmer: Kirsten Lee (formand)
Læs mereAkkrediteret. Marianne Bille Wegmann Kirurgi Jægersborg Allé 16, Charlottenlund. har opnået følgende status:
Marianne Bille Wegmann 201111 Kirurgi Jægersborg Allé 16,1 2920 Charlottenlund har opnået følgende status: Akkrediteret efter 1. version af DDKM for Praktiserende speciallæger og lever hermed op til det
Læs mereAktivitet og ventetid i enstrenget og visiteret akutsystem i januar til marts 2014
Til: Forretningsudvalget Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6045 Mail planogudvikling@regionh.dk Journal nr.: 14000172 Ref.:
Læs mereEtablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet
Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Ann Filippa Madsen Baggrund for oprettelse af kurser inden for infektionshygiejne RegH s infektionskontrolprogram er anført, at der skal
Læs mereStatus for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj 2015
Status for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj Mål i sundhedsplanen Status på målopfyldelse: Afrapportering 1. 70% af de akutte patienter udskrives direkte fra FAM 2. Alle akutte patienter til indlæggelse
Læs mereLandsprævalensundersøgelsen efteråret 2012
Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2012 Landets infektionshygiejniske enheder gennemførte i samarbejde med CEI i uge 39-41/2012 en undersøgelse af prævalensen af sygehuserhvervede (nosokomielle) infektioner
Læs mereØjenlægernes Hus. Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 25-02-2015 Gyldig til: 21-04-2018
Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 14-10-2015 Øjenlægernes Hus Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 25-02-2015 Gyldig til: 21-04-2018 Akkrediteringsstatus:
Læs mereAndelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.
Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé
Læs mereKl til på Pharmakon, Milnersvej 42, Hillerød.
D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN Onsdag den 10. april 2013 Kl. 12.00 til 14.00 på Pharmakon, Milnersvej 42, Hillerød. Møde nr. 11 Medlemmer: Kirsten Lee (formand) Thor Grønlykke Karin Dubin Maja Holt
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud
Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereSkal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben
Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig
Læs mere(journal)audit. Audit:
(journal)audit Audit: Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag
Læs mereSteno Diabetes Center. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer. 1.1.2 Ledelsesgrundlag (2/5) Vurdering af indikatorer
Offentlig surveyrapport - Udskrevet d. 19-02-2014 Steno Diabetes Center Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 08-01-2014 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Begrundelse for
Læs mereBispebjerg og Frederiksberg Hospitaler
Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 01-07-2015 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 16-01-2015 Gyldig til: 12-03-2018
Læs mereStatus på opfyldelse af kvalitetsmål
Status på opfyldelse af kvalitetsmål Den patientoplevede kvalitet Kvalitetsmål 1 Patientoplevet kvalitet, ambulatorier Ambulante patienter skal have et godt samlet indtryk af ambulatoriet. Indikatoren
Læs mereSydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner SVS Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Bidrage til det at nå det regionale mål om nedbringelse
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 29. august 2017 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Resultater... 4 Ekkokardiografi
Læs merePsykiatrien Region Sjælland. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer. 1.1.2 Ledelsesgrundlag (2/5) Vurdering af indikatorer
Psykiatrien Region Sjælland Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 27-06-2014 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 21-08-2017 Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske
Læs mereMarts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune
Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 BAGGRUND...3 1.2 AKUTTEAM KØGE...3 2. STYRINGSGRUNDLAG OG IMPLEMENTERING AF AKUTTEAM KØGE... 4 3. DOKUMENTATION...
Læs mereRegionshospitalet Horsens
Sikkert Patientflow Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgi Kvalitetskoordinator Anne-Mette Viberg Sørensen April - 2018 Regionshospitalet Horsens Målsætning 30% af patienter indlagt >48 timer skal udskrives
Læs mereSygehus Sønderjylland
Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 10-10-2013 Sygehus Sønderjylland Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 17-05-2013 Gyldig til: 11-07-2016 Akkrediteringsstatus:
Læs mereKompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser
Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks Titel Instruks for: Hvordan utilsigtede hændelser rapporteres Hvordan en utilsigtet
Læs mereCenter For Rygkirurgi A/S & Bekkevold Privathospital. Procentvis opfyldelse. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer
Offentlig surveyrapport - Udskrevet d. 02-12-2013 Center For Rygkirurgi A/S & Bekkevold Privathospital Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra: 07-11-2013 Akkrediteringsstatus:
Læs mereIndsatsområder på sundhedsområdet for 2019
Indsatsområder på sundhedsområdet for 2019 Sundhedsbrugerrådet 6. september 2018 1 Baggrund regionsrådets udvælgelse af indsatsområder på sundhedsområdet September 2017: Regionsrådet vedtager ny sundhedsplan.
Læs mere1. juli 2015 Allergiklinikken i Roskilde. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
Allergiklinikken i Roskilde Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 02-06-2015 Gyldig til 27-07-2018 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske
Læs mereDrejebog for opfølgning på landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Region Midtjylland
Drejebog for opfølgning på landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Koncern Kvalitet Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tlf. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk
Læs mere