BEDRE ØKONOMISTYRING AF SOCIALE INDSATSER MED RAMMEARKITEKTUREN

Transkript

1 BEDRE ØKONOMISTYRING AF SOCIALE INDSATSER MED RAMMEARKITEKTUREN Kommunernes It-Arkitekturråd, den 6. september 2016

2 EN GRUNDFORTÆLLING Eksplorativ tilgang Vi har undersøgt: 1. Hvordan arbejder man med Økonomi i kommunerne? 2. Hvad betyder det i relation til socialfaglige tilstande og indsatser? 3. Hvad betyder økonomi for indsatseffekt (Progression, evidensbaseret virkning og omkostningseffektivitet)

3 SAMARBEJDE PÅ TVÆRS DET VI ALLE TALER OM! Interessenter Metodeaktiviteter Høje Taastrup Kommune Kortlægning Strategiske initiativer og deres indbyrdes afhængigheder KL Center for social og sundhed (KL) Københavns Kommune Desk research Anvendte analyser og deres hovedkonklusioner Kommuner og KL Borgerbetjening og digitalisering IT- Arkitekturrådet Kombit Dialogmøder Økonomidata, FLIS (Kombit) og økonomisystemer Kombit og KL Kommunebesøg og telefonmøder Praksiskendskab til økonomi, indsatser og ydelser Høje Taastrup, Københavns Kommune og KL Arbejdsgange & It-arkitektur (Sekretariat for IT-arkitekturrådet i KL) Økonomisk sekretariat (KL) Analyse og formidling Foranalyse og sagsfremstilling Høje Taastrup Kommune, Københavns Kommune, Kombit og KL

4 Oversigt af fællesoffentlige og fælleskommunale initiativer og afhængigheder på socialområdet Fælleskommunale initiativer 2.2. Fælleskommunalt projekt om sammenhæng og viden om effekt på socialområdet (Projektejer: Social- og sundhedsområdet, KL) 7.1. Fælleskommunalt program om Sammenhæng og Genbrug med Rammearkitekturen (Projektejer: Arbejdsgange og It-arkitektur, KL) 7.2. Fælleskommunalt program og implementering af EU s databeskyttelsesforordning (Projektejer: Digitalisering og Borgerbetjening, KL) Fælleskommunalt styringsog effektiviseringsprogram (SEP) (Projektejer: Økonomisk Sekretariat, KL) 6.3. Fælleskommunalt projekt om data på tværs med FLIS (Projektejer: Kombit i samarbejde med Økonomisk sekretariat) 2.3.Implement ering og videreudvikling af Fælles sprog Projekt 4: Udvikling og implementering af elementer til kommunernes fælles rammearkitektur med fokus på datasikkerhed Validere data Datakoblinger af nøgletal på tværs 3.1. Sammenhænge nde velfærdsforløb for borgere 3.2. Bedre data på handicap- og udsatte voksneområdet* 9.3. Højt kendskab til informationssikkerhed 2.1. Klare juridiske rammer for effektiv digital forvaltning Projekt 3: Efterspørgselsdrevet realisering af rammearkitekturen Projekt 4: Fællesoffentlig anvendelse af rammearkitekturen Projekt 1: Tværgående samarbejde om ydelser og indsatser Projekt 2: Organisering og ledelse af det tværgående samarbejde om ydelser og indsats 8.1. Gode data og effektiv datadeling Fællesoffentlige/off entlige initiativer Social- og Indenrigsministeriet s Datastrategi Mål: Bedre økono mistyr ing, datade ling og samm enhæ ng om effekt på social områd et Kommunerne

5 INDSÆT TITEL Psykiater Eksmand Fæn gsel Socialrådgiver Barn 3 Barn 4 Skolen Hvem har overblikket? Famili e afd. Egen læge Mor SSP Støttepædagog Hvem koordinerer? PPR Bedsteforældre, forældre, børn og børnebørn Far Misbrugs center Hvem har ansvaret? Boligs elskab Barn 2 Hvilke mål arbejder vi efter? Sundhe dspleje Barn 1 Mor Psykolog Tandpleje Jobcenter Forældre Forældre og bedsteforældre Hvad skal der til og hvordan? Borgeren udenfor systemet Forældre Borgerens mange kontakter med De dyre familier: Pårørende 1 % af Høje Taastrup Kommunes borgere koster 30 % af deres velfærdsudgifter! Borger og dens familie Mange fagprofessionelle indsatser som ukoordinerede forløb med forskellige effektmål Pårørende modarbejder hinandens indsatser og koster mange penge

6 Kommunerne og 5 initiativer bekræfter stærk efterspørgsel efter sammenhængsstyring og mere helhedsorientering med effekt Stærk efterspørgsel på sammenhængende økonomistyring (de dyre familier), hvor socialfaglige data kan deles og fremsøges på tværs af fagområder. Stærkt efterspørgsel efter resultatdata. Indsatser og indsatseffekter der strukturerer om indsatser virker og til hvilken pris (progression, virkning, omkostningseffektivitet). Stærk efterspørgsel efter koordinering af en tværgående og helhedsorienteret indsats ud fra en mere fælleskommunal sammenhæng og økonomistyring.

7 Foranalysens hovedkonklusioner Mange analyser Mange initiativer Mange aktører Mange systemer Mange fagbegreber => Behov for og stærk efterspørgsel efter fælles standarder og systematikker. Anvendelse af rammearkitekturen er en lovende strategi til at løse udfordringerne med standarder for socialfaglige indsatser, økonomistyring og viden om effekt. Der er brug for rammearkitekturen, fordi der er mange it-systemer involveret, fordi der stadig er behov for dedikerede løsninger til forskellige fagområder, og fordi der er behov for koordinering, sammenhæng og genbrug af data på tværs.

8 Uddannelse Social Beskæftigelse Sundhed Natur Økonomi (Postering iht. kontoplaner og konteringsregler) Tilstand Afdæk personens førsituation Indsats (Sæt mål, vælg indsats, lever indsats) Tilstand Afdæk personens eftersituation Tilstand til tid 1 Mål, Indsatser Tilstand til tid 2 Progression Indsatseffekt Indsatsøkonomi Omkostningseffekt

9 Drøftelse It-Arkitekturrådet drøfter foranalysens hovedkonklusioner og anbefalinger. It-Arkitekturrådet i forlængelse heraf drøfter, hvilke aktører og projektinitiativer, der med fordel forventes at få gavn af rammearkitekturens standarder som en del af løsningen og hvordan KL bedst kan understøtte realiseringen heraf. It-Arkitekturrådet kommer med yderligere bud på, hvordan kommunerne, KL og KOMBIT konkret kan bidrage til at fremme indsatsen for sammenhængende styring og effekt i kommunerne, med særlig fokus på rammearkitekturens standarder.