Bilag 5 - analysenotat kortlægning af initiativer og rammearkitekturens medvirken

Transkript

1 Bilag 5 - analysenotat kortlægning af initiativer og rammearkitekturens medvirken Foranalysens hovedkonklusioner Der er udarbejdet mange analyser på området allerede. På den baggrund er der igangsat mange initiativer og strategiprojekter (se oversigt i bilag 5). Nogle i en kommune på tværs af fagområder og andre på et enkelt fagområde, andre i KL, Kombit, Regionerne eller Staten. Alle med det formål at sikre bedre sammenhæng på tværs af fagområder. Men der er ikke konkrete løsningsforslag om fælles standarder, der ville kunne danne fundament for øget sammenhæng på tværs Direkte: 370 Side 1 af 11 Der er mange it-systemer med mange forskellige standarder, dataformater og semantikker der løser specifikke forretningsbehov men hvor der ikke er tænkt på sammenhæng og helhedsorienteret sagsbehandling for borgeren. Der er behov for at data struktureres og standardiseres. Der er forretningsmæssigt behov og efterspørgsel efter øget sammenhæng og viden om en mere resultatbaseret effekt af de indsatser, der leveres på tværs af fagområderne i kommunerne for at sikre en helhedsorienteret sagsbehandling for borgeren. Blandt andet Høje Taastrup Kommune oplever, at flere og flere udsatte grupper af borgere øger presset på budgettet samtidig med at ganske få borgere i udsatte familier trækker store dele af de samlede velfærdsudgifter (1 % af kommunens borgere modtager 30 % af de samlede velfærdsomkostninger i Høje Taastrup Kommune). Flere kommuner efterspørger direkte, at KL stiller fælleskommunale standarder til rådighed for kommunerne for at understøtte mere strukturerede og ensartede standarder for datadeling, sammenhængsstyring og måling af effekt på tværs af fagområder og sektorer. På den baggrund peger foranalysen på, at anvendelse af rammearkitekturen er en overbevisende strategi til at løse udfordringerne med standarder for socialfaglige indsatser, økonomistyring og viden om effekt. Fordi der er mange it-systemer involveret, fordi der stadig er behov for dedikerede løsninger til forskellige fagområder og fordi der er behov for koordinering, sammenhæng og genbrug af data på tværs.

2 1 Baggrund og indledning Sammenhængende borgerforløb på tværs af fagområder er den helt store udfordring for kommuner, regioner og statslige myndigheder i disse år. Blandt andet peger flere analyser på, at nogle borgere oplever, at være kastebold mellem fagområder, sektorer og myndighedsskel. Blandt andet giver borgerne udtryk for, at de ofte oplever at skulle gentage sig selv igen og igen, at det er uklart hvem der har ansvaret og at der er manglende overblik, inddragelse og koordinering af kontakter og aftaler på tværs. Samtidig oplever de fagprofessionelle som arbejder med borgerne til hverdag lignende udfordringer. De oplever, at de ikke kan se hinandens oplysninger om borgeren, mangler viden om, hvilke ændringer der er sket med borgeren og der savnes generelt fælles systematik for, hvilke helhedsorienterede mål der sættes for borgeren set som et mere fælles ansvar og brug af ressourcer der involveres i et ligeværdigt samarbejde mellem flere fagområder og borgeren. W S Side 2 af 11 I samarbejde med flere kommuner, har KL sammen med Danske regioner og Digitaliseringsstyrelsen udarbejdet en række velfærdsanalyser der peger på en fælles arkitektur for hvordan de tekniske forudsætninger kan understøtte sammenhængende borgerforløb på tværs af fagområder på social- og sundhedsområdet. På arkitekturrådets møde den 2. maj 2016 pegede Arkitekturrådet på, at der blandt andet på baggrund af disse velfærdsanalyser om datadeling samt en række andre analyser om tværgående forløb om bedre økonomistyring på socialområdet, har vist sig et behov for at styrke arbejdet med datadeling internt i kommunerne. Her blev der efterspurgt videndeling blandt kommunerne om, hvad der sker på datadelingsområdet, herunder eksempler på gevinster, økonomiske omkostninger og erfaringer med at anvende og indsamle data til at understøtte og forbedre opgaveløsningen. Arkitekturrådet har i den forbindelse anmodet om at få belyst nærmere, hvordan de økonomiske aspekter hænger sammen med de sociale ydelser og indsatser. Dette for at få mulighed for at de sociale indsatser kan kobles, så de kan styres på en mere ensartet, struktureret og sammenhængende måde, ved brug af standarder, så der i højere grad kan tages udgangspunkt i effekt af indsatser, og dette kan inddrages i økonomistyringen. I den forbindelse oplever flere kommuner et stigende behov for at analysere, hvem de pågældende grupper af borgere er, hvilke ydelser de får og hvad de koster. Samtidig er der et stigende behov for at blive klogere på årsagvirkning af de sociale indsatser ud fra et mere struktureret og standardiseret datagrundlag om effekt. På den baggrund har sekretariatet for arkitekturrådet kortlagt og analyseret hvordan den fælleskommunale rammearkitektur kan bidrage med fælles standarder for det videre arbejde. Blandt andet for at forberede arbejdet med de mange fællesoffentlige og fælleskommunale initiativer der igangsættes i starten af 2017.

3 1.1 Metode og data Foranalysen er udarbejdet på følgende aktiviteter og metodiske grundlag: Figur 1: Metodeaktiviteter og interessenter Kortlægning Desk research Dialogmøder Kommunebesøg og telefonmøder Analyse og formidling Ovenstående har krævet en høj involveringsgrad og dialog med mange forskellige parter. Både i kommuner, Kombit og 5 kontorer i KL. I første omgang har det været nødvendigt at danne sig et overblik over de mange interessenter, aktører og parter som fælleskommunalt og fællesoffentligt har igangsat initiativer for at løse de store udfordringer med økonomistyring og sammenhængsstyring på socialområdet (se hele kortlægningen i bilag 2). Det har blandt andet krævet indgående dialog internt i KL mellem center for kontorerne Social og Sundhed, Økonomisk sekretariat, Digitalisering og borgerbetjening og Arbejdsgange og It-arkitektur (Arkitekturrådssekretariatet). I den forbindelse har vi på baggrund af de kortlagte initiativer foretaget desk research på relevante analyser som nogle af initiativerne blandt andet er funderet på. Desuden har Arkitekturrådssekretariatet også talt med både Høje Taastrup Kommune og Københavns Kommune (telefonmøde) for at bringe nærmere lys på hvordan der arbejdes med økonomi koblet til sociale indsatser i dag og hvilke udfordringer de oplever. Endeligt har Kombit også været involveret i forbindelse med spørgsmål om FLIS og arkitektur i forbindelse med genudbud. Ovenstående aktiviteter er det som samlet set udgør følgende analysenotat. 1.2 Kortlægningsresultater Der er i forbindelse med den forrige fællesoffentlige strategiperiode blevet udført et stort antal velfærdsanalyser, både i regi af KL, og i regi af andre konsulenthuse som peger på flere af de samme udfordringer. Nogle analyser med fokus på blandt andet de tekniske og strukturelle forudsætninger for datadeling, andre med fokus på tværgående borgerforløb og sammenhængsstyring. Helt andre med fokus på økonomi og styring af de kommunale udgifter og koblingen til ydelser, aktiviteter og indsatser. Med mange initiativer, projekter som er igangsat i forskellige fora har det i første omgang været nødvendigt at skabe et samlet overblik af hvordan dette hænger sammen, hvilke projekter der er igangsat, hvilke analysegrundlag vi står på og hvordan vi kan koordinere dette arbejde på et ensartet grundlag. Strate KL Anven Komm Økono Komb Praks Høje T Foran Høje T W S Side 3 af 11

4 Analysen har derfor kortlagt et udvalg af hvilke strategiske og kommunerettede initiativer der arbejder med socialområdet i koblingen mellem indsatser og økonomidata. Initiativerne er ikke udtømmende men afspejler de forskellige fora som arbejder med socialområdet i regi af KL 1. De 5 strategiske initiativer er følgende: W S Side 4 af 11 Derudover er der en række projektinitiativer som har mere indirekte forbindelse til socialområdet og koblingen mellem indsatser, ydelser, økonomi og effekt. Det handler bl.a. om de fælleskommunale projekter om bedre sammenhæng for børn og unge (4.1.) og Brugerportalsinitiativet på skoleområdet (4.4.). Ser vi på tværs af de forskellige analyser, projektinitiativer og dialog med Høje Taastrup Kommune, Københavns Kommune, Kombit og internt i KL samler der sig et fælles billede af følgende forretningsmæssige behov: 1. Stærk efterspørgsel på sammenhængende økonomistyring (de dyre familier), hvor data kan deles og fremsøges på tværs af fagområder. 2. Stærkt efterspørgsel efter resultatdata. Indsatser og indsatseffekter der strukturerer om indsatser virker og til hvilken pris. 3. Stærk efterspørgsel efter koordinering af en tværgående og helhedsorienteret indsats ud fra en mere fælleskommunal sammenhængsstyring 1 Se i bilag 2 for en nærmere redegørelse af de strategiske projektinitiativers indhold, deres formål samt hvilke analyser de er funderet på.

5 Derudover peges der på, behovet for at koordinere de forskellige initiativer i strategierne tættere på tværs så det kommunale samarbejde og partnerskaber styrkes og ressourcerne udnyttes bedre. 2 Analyseresultater Analysen peger på følgende resultater som er centrale i koblingen mellem socialfaglige indsatser og økonomidata: Mange borgere har flere kontakter med kommunen og generelt til offentlige myndigheder i dag. Her oplever borgerne, at de tilbud de får et sted, ikke altid er kendte andre steder i kommunen. Og at de oplysninger, de giver i én afdeling, er ukendte i andre afdelinger. Udsatte familier som har mange kontakter og modtager mange forskellige slags ydelser og indsatser forskellige steder i kommunen, er det ydermere vanskeligt for kommunen at skabe sig det fornødne overblik over de økonomiske omkostninger til velfærdsydelser. For Høje Taastrup Kommune betyder det helt konkret, at flere og flere borgere øger presset på budgettet samtidig med at ganske få grene af borgere jf. de udsatte familier bruger store dele af de samlede velfærdsudgifter. En analyse af Høje Taastrup Kommune har vist, at de borgere med mange behov driver en stor del af omkostningerne i kommunen. De 5 % af borgerne, der får mange ydelser, som tilsammen ikke er optimale i forhold til borgerens behov, er desuden dem, der står for cirka 2/3 af de samlede kommunale velfærdsudgifter. Det svarer til, at 1 % af Høje Taastrup Kommunes borgere modtager 30 % af de samlede velfærdsomkostninger i kommunen. Det er en medvirkende faktor for, at flere kommuner oplever et stigende behov for at analysere udviklingen i målgrupper og segmenter, for at blive klogere på årsagerne og mulighed for anden indsats. Mange kommuner arbejder på at skabe troværdige og sammenhængende data. Og hvis de lykkes ved vi hvem familierne er og hvad de koster. Men vi ved ikke så meget om effekter og indsatser og slet ikke indsats-effekter på lang sigt. Der er bl.a. fokus på de dyreste familier i SEP og koblede data i FLIS. En kommune har samlet set mellem it-systemer alt efter størrelse. På socialområdet alene er der nogle enkelte store kernesystemer. Analyser på socialområdet for 50 og 85 blev der alene identificeret mere end 40 it-systemer. Udfordringerne forbundet med at dele og få overblik over indsatser, effekter af indsatser og de økonomiske aspekter af dette er mange. Mange itsystemer og mange ustrukturerede dataformater vanskeliggør økonomistyring. Hovedparten af udfordringerne kan umiddelbart ikke alene spores direkte til opbygning af kontoplaner eller anden grundlæggende funktionalitet i økonomifunktionen. Det er i højere grad andre steder, at de nødvendige forudsætninger skal findes. Det gælder særligt en række data omkring de enkelte indsatser der gennemføres, herunder hvordan disse data struktureres, tilknyttes og udveksles. I dag har hvert fagsystem typisk sin egen grundstruktur for, hvordan data er struktureret og udstillet. Det besværliggør datadeling, da W S Side 5 af 11

6 man ikke entydigt kan relatere data mellem to systemer. Dertil er en del af de data, der er behov for, registreret med forskellige semantiske betydninger og med en række mangler hvad angår centrale metadata (data om data). Det besværliggør yderligere at data kan deles og anvendes på tværs af aktører. Den fælleskommunale rammearkitekturen kan bidrage til at imødekomme disse udfordringer ved at guide udviklingen af IT-systemerne efter fælles principper og standarder der understøtter de forretningsmæssige behov. I det følgende afsnit vil det redegøres nærmere for hvilke relevante elementer fra rammearkitekturen som gør det muligt at koble sociale indsatser, tilstande og indsatseffekt med økonomi, så it-systemerne kan fortælle hinanden, hvad der er sket og hvad det koster. Hvad er økonomi i Rammearkitekturen? Økonomifunktion, er den funktion som holder styr på alle de transaktioner der foretages og sikrer at de bliver konteret på den eller de rigtige konti. Det er uden tvivl det offentliges vigtigste styringsredskab ud over at det naturligvis er lovpligtigt at sikre korrekt kontering. W S Side 6 af 11 Der konteres ikke blot når der betales fra kassen eller kontoen, men også når man eksempelvis bevilger en ydelse. At bevilge en ydelse er en reservation af nogle ressourcer, som skal effektueres på et senere tidspunkt og derfor kommer til at påvirke likviditeten. Figur 2: Standard for Økonomi i rammearkitekturen Konteringen sker på konti, defineret i en kontoplan og efter regler, beskrevet i konteringsregler. Eksempelvis kan der i en regel stå at der skal debiteres på konto X og krediteres på konto Y når en given ydelse effektueres. En anden regel kunne sige at der skal krediteres på konto X og debiteres på konto Y, hvis Ydelsesmodtageren er under 15 år og debiteres på konto Z, når Ydelsesmodtageren er 15 år eller derover. En overordnet model for Økonomi i rammearkitekturen følger nedenfor: Figuren viser de centrale objekter, hvor postering er en registrering af beløb. Posteringen er tilknyttet en konto. En konto tilhører en kontoklasse (kontoplan) og er af en bestemt type (driftskonto, penge, konto, udgiftskonto, indtægtskonto, moms mm.). Dermed vil posteringerne på kontoen kunne

7 anvendes i mange forskellige sammenhænge og antage mange forskellige betydninger i et regnskab. Økonomi i rammearkitekturen håndterer således budget og regnskab, debitorer og kreditorer. Den håndterer dels personkontering for udbetalte ydelser, driftskontering på kommunens driftskonti og finanskontering på kommunens balancekonti. Konteringen foretages i henhold til de beskrevne konteringsregler. I bevillingsprocessen konteres på kommunens budgetkonti (reservation) I Effektueringsprocessen konteres på kommunens finans- og driftskonti, ligesom der konteres på partens (borger/virksomhed) konto. Efterfølgende kan det konterede anvendes i utallige sammenhænge: Kontoudtog på parten, balanceudtræk (aktiver/passiver), Resultatopgørelse (indtægter/udgifter) m.m. W S Side 7 af 11 Bud på de centrale standarder i Rammearkitekturen For at kunne dele og koble data er der behov for følgende centrale standarder som skal realiseres. Disse er: Tilstand, Indsats, Økonomi, Indsatseffekt. Økonomi i den fælleskommunale rammearkitektur har en nuværende status som Identificeret 2. Det betyder, at en overordnet afgrænsning af dette forretningsområde er gennemført, men at en nærmere kortlægning, beskrivelse og standardisering af informationsobjekter, processer mv. endnu udestår. KOMBIT har dog i forbindelse med udbud af de fælleskommunale løsninger, arbejdet for at standardisere konkrete integrationer til kommunernes økonomisystemer. En generel model for Indsatser kan tydeliggøre de grundlæggende informationer- og hvordan de er relateret, herunder hvor også økonomielementer er medtaget. Figur 3: Tilstandsmodellen og sammenhængen til økonomi Økonomi Kontering Tilstand Udred personens førsituation Indsats (Sæt mål, vælg indsats, lever indsats) Tilstand Udred personens eftersituation Tilstand til tid 1 Mål, Indsatser Tilstand til tid 2 De udvalgte udfordringer som både flere analyser peger på og som dem blandt andet Høje Taastrup Kommune og Københavns Kommune har givet udtryk for, henfører til en manglende og/eller mangelfuld sammenhæng mellem indsatser og økonomi. Der er 4 grundlæggende aspekter omkring 2 Der er i dag ikke en klar governancestruktur på hvornår en standard er identificeret, specificeret eller realiseret. Dette arbejde pågår lige nu og vil være klar frem mod ny strategiperiode.

8 socialdata. Det betyder, at der er 4 centrale former for sammenhængsstyring koblet til data om økonomi man vil kunne opnå, hvis man strukturerer efter standarderne for Tilstande, Indsatser og Økonomi. De 4 aspekter nedenfor er relateret til den samlede model ovenfor og vil betyde at man vil kunne opnå følgende styringsfordele: 1. Progression a. Progression udtrykkes ved at sammenhæng to tilstande over tid. Det forudsætter at borgeren beskrives i et ensartet sprog over tid. Projektet Fælles Sprog 3, arbejder indgående med dette aspekt. 2. Indsatseffekt a. Den løbende opdatering af tilstanden der vurderes i forhold til om indsatsen giver den ønskede effekt i relation til den forventede tilstand og det retningsgivende mål. Forudsætter kobling af indsatser til tilstande. 3. Indsatsøkonomi a. Overblik over økonomiske aspekter i relation til indsatser over for en eller flere borgere uddybes nedenfor (figur 8). 4. Omkostningseffekt a. Her vurderes indsatseffekten i relation til den tilknyttede økonomi. Denne sammenhæng giver mulighed for at vurdere prisen på en given effekt. W S Side 8 af 11 For at tydeliggøre at der er en række elementer og sammenhænge der forudsættes for at løse nuværende udfordringer, foldes Indsats nærmere ud og specifikt de steder hvor der vigtige sammenhænge til økonomi: Figur 4: Indsatsmodellen Indsatskatalog Bevilling/Ind sats Effektuering Økonomi Indsatsmodellen ovenfor er konceptuel og meget overordnet med et generisk forretningsperspektiv. Den endelige komponentmodel vil funktionelt skulle kunne håndtere den konceptuelle model, men er ikke lig med denne.

9 Eksempelvis vil katalogfunktionaliteten i indsatskataloget teknisk kunne håndteres på forskellig måde. Det kunne være en klassifikationskomponent eller en generel katalogkomponent, der kan løse opgaven, men udadtil skal funktionaliteten og services være rettet mod indsatskatalogfunktionaliteten. I figur 8 er indsats brudt ned i nedenstående 4 hovedelementer: Indsatskatalog der beskriver oversigt over de indsatser, som en forvaltningsmyndighed kan tildele til en borger/virksomhed. Konteringsreglerne beskriver hvorledes en bestemt indsats skal konteres. Ofte er der blot tale om at en given indsats skal konteres på en bestemt konto (kommunespecifikt), men der kan også være tale om mere komplicerede regler. Eksempelvis kan sygedagpenge konteres forskelligt afhængigt af hvor længe sygeperioden har varet, da der er forskellige statsrefusionssatser i de forskellige perioder. W S Side 9 af 11 Bevilling/indsats der dækker over et positivt tilsagn fra myndigheden (her kommunen) om at borgeren/virksomheden har fået bevilget en eller flere indsatser i henhold til Indsatskataloget. En bevilling er et udtryk for en aftale mellem en person/virksomhed og kommunen/staten. En bevilling omfatter en række bevilgede indsatser, som kan være af forskellig art som tidligere omtalt. Den enkelte bevilgede indsats referer til indsatsen i kataloget og herunder de givne regler for kontering. Det er også her at en plan for effektuering af en økonomisk indsats bliver fastlagt og disponeret (konteret). Effektuering der dækker over udbetaling, levering eller udførelse af indsatsen. Effektuering er udbetaling, udlevering og udførelse udbetaling af beløb, udlevering af fysiske genstande og udførelse af opgaver der kræver tid. Det er således de bevilgede indsatser der indeholder den relevante information vedr. økonomiske aspekter som kontoplaner, konteringsregler, beløb mv. Økonomi der dækker over postering i henhold til kontoplaner og konteringsregler for den enkelte indsats jf. indsatskataloget (Se uddybning i figur 6). Hovedelementerne (Indsatskatalog, Bevilling og Effektuering) har hver især direkte- eller indirekte relationer til økonomielementet. Hvordan indgår kommunale systemer og FLIS i rammearkitekturen? Foranalysen peger på, at fælles standarder og komponenter kan medvirke til at øge værdien af data i både kommunernes fagsystemer og økonomisystemer, samt øge værdien af de data som udstilles i FLIS (Fælleskommunalt ledelsesinformationssystem) og Danmarks Statistik. På sigt kan rammearkitekturens standardkomponenter Tilstand og Indsats med brug af socialfaglige standarder i kommunernes fag- og økonomisystemer endvidere komme i brug i regi af FLIS. Det forudsætter dog, at standarderne er færdigudviklet og at kommunerne samt leverandører har taget dem i anvendelse. Det nuværende FLIS indgår i et systemlandskab med kommunernes fag- og økonomisystemer hvor data har flere forskellige definitioner og derfor er svære direkte at sammenholde/sammenligne. Borgerens mobilitet på tværs betyder bl.a. at Høje Taastrup oplever at der bliver flere og flere sager der

10 overdrages til andre fagområder i kommunen. Det stiller øget krav til systemintegrationer og snitflader og sammenstilling af data der skal behandles og kvalitetssikres da tallene bruges til politiske budgetter. Kortlægning på tværs af en borger og dets økonomi bruger flere kommuner meget tid på at tjekke og kvalitetssikre på at data er valide og korrekte. Mange manuelle arbejdsgange med samtlige procestrin hver gang. I dag kobles den enkelte paragraf til økonomi i Høje Taastrup Kommune. Men man kan ikke koble flere indsatser fra for eksempel 85 og 107, hvilke betyder at de skal oprette disse indsatser flere gange og udtrække data manuelt i et Excell ark fra deres fagsystem via snitflade til deres økonomisystem. I dag anvendes bl.a. FLIS til at sammenholde og benchmarke kommunernes økonomi, hvorfor FLIS udgør en forretningsfunktion for flere kommuners økonomiske overblik i deres fag- og økonomisystemer. W S Side 10 af 11 FLIS er en fælleskommunal løsning til benchmark- og ledelsesinformation. Kommunerne får adgang til beregninger af nøgletal og rå-data på laveste registreringsniveau. FLIS består primo 2016 af følgende dataområder der udstilles: Borger, Økonomi, Personale/fravær, Skole, Ældre/Omsorg, Voksenhandicappede og Udsatte Børn & Unge. Løsningen trækker data direkte fra kommunernes økonomi- og fagsystemer og består af tre elementer et datavarehus, en datainfrastruktur og en portal. Et fremtidigt scenarie hvor løsninger understøtter fælleskommunale standarder for tilstand, indsatser samt økonomi vil ændre de nuværende forudsætninger for FLIS samt øvrige datainteressenter, da opgaven med at ensrette og standardisere data i højere grad kan håndteres decentralt i de enkelte løsninger. Det vil betyde, at fremfor at hvert system i kommunerne etablerer egne proprietærer standarder for sociale indsatser og sammenhæng til økonomidata, vil foranalysen pege på, at sociale data struktureres efter fælleskommunale principper og standarder (rammearkitektur). Dette vil både være til gavn for kommunerne når de skal dele data internt i kommunen, med andre kommuner samt når de skal indrapportere data til Danmarks Statistik, FLIS mv. Med den rette standardisering og følgende forandring på området, vil Danmarks Statistik potentielt kunne abonnere på udvalgte sociale og økonomiske data, som stilles til rådighed automatisk, hvilket i sidste ende vil spare kommunerne for meget spildtid og manuelle ressourcer. I det standarderne for Tilstand, Indsats, Økonomi og Indsatseffekt endnu ikke er vedtaget standarder, overholder kommunernes systemer og FLIS naturligvis ikke disse standarder. I arkitekturrapporten for genudbud af FLIS beskrives dette ved, at den nuværende løsning ikke overholder rammearkitekturens standarder som fx klassifikation og organisation, men at den kommende løsning vil have optioner til at understøtte disse standarder gennem brug af rammearkitekturens komponenter. Afsluttende skal det påpeges, at standarderne for Tilstand og Indsats blot er identificeret i en række analyser og der er derfor mange opgaver, der skal

11 løses, før der kan implementeres i henhold til dem. Det er også vigtigt at påpege, at de potentialer vi identificerer i foranalysen skal analyseres grundigere, før end konklusionerne er mere håndfaste. For eksempel skal det afklares konkret hvordan standarderne skal realiseres og i hvilket regi. Dette skal afklares samtidig med at det må afklares, hvordan kommunerne, KL og Kombit arbejder videre i regi af de forskellige initiativer i den fælleskommunale og fællesoffentlige strategi. W S Side 11 af 11