Læringsplan for Lovpligtig uddannelse (HHV, VHV, FHV), modul 3 Post- og patruljetjeneste

Transkript

1 Læringsplan for Lovpligtig uddannelse (HHV, VHV, FHV), modul 3 Post- og patruljetjeneste Udarbejdet af: AG LPU Dato og år: Side 1 af 22

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Beskrivelse af faget: Post- og patruljetjeneste Indledning: Forudsætninger: Formål: Læringsmål: Undervisnings- og Studiemetoder (læringsaktiviteter): Fagets arbejdsbelastning: Eksamen, prøver og bedømmelser: Læringsoversigt Lektions- og timeoversigt:... 7 Side 2 af 22

3 Beskrivelse af faget: Post- og patruljetjeneste 1. Indledning: Faget Post- og patruljetjeneste indgår i lovpligtig uddannelse, modul 3, for politidelinger i Hærhjemmeværnet og for kommandodelinger og specialister i Hærhjemmeværnet, Flyverhjemmeværmet og Marinehjemmeværmet. 2. Forudsætninger: Kursisten har gennemført Lovpligtig uddannelse, modul 1, 2 og faget Vagttjeneste forud for indtræden på faget, samt bør have gennemført resterende våbenuddannelse. 3. Formål: Formålet med uddannelsen er, at kursisten kan indgå i gruppens/delingens militære standarder indenfor simpel kampeksercitser, beredskabsområde og fastholdelse af terræn i dagslys og i mørke, samt har viden om foranstaltninger til bevarelse af egen kampkraft under feltforhold. Uddannelsen skal sammen med faget vagttjeneste skabe forudsætning for, at kursisten efterfølgende kan deltage i politihjemmeværnsdelingens, kommandodelingens, specialisters m.fl. grundlæggende enhedsuddannelse, herunder adgangskontrol og nærsikring. 4. Læringsmål: Kursisten har begrænset viden om grundlæggende militære færdigheder, og kan redegøre for ildkampens elementer og observartionstjeneste. Kursisten har kendskab til fastholdelse af terræn i dagslys og mørke. Kursisten har grundlæggende kendskab til formålet med et beredskabsområde og ophold i et beredskabsområde i dagslys og mørke, samt forskellen på placering i skov/terræn eller undertag/på lokalitet. Kursisten har som geværskytte viden om: Bevægemåder i terræn. Ildkampens elementer. Post- og patruljetjeneste. Standardreaktioner for enkeltmand. Side 3 af 22

4 Kursisten kan som geværskytte udføre: Feltmæssig forplejning, felthygiejne og feltmæssig vedligeholdelse. Observationstjeneste. Kursisten kan som geværskytte anvende rasteudstyr. Kursisten kan i begrænset omfang indgå i gruppens standarder og kampeksercitser. Kursisten kan medvirke i beredskabsområde i dagslys og mørke. Kursisten kan som geværskytte medvirke i politihjemmeværnsdelingens, kommandodelingens, specialisters m.fl. grundlæggende enhedsuddannelse under feltmæssige forhold. 5. Uddannelsen indeholder følgende: Sikkerhedsbestemmelser for brug af uddannelsesammunition, herunder røg og signalmidler. Klar til kamp. Felttjeneste. Beredskabsområde (dagslys og mørke). Småstyrkers kamp. Ildkampens elementer (dagslys og mørke). 6. Undervisnings- og Studiemetoder (læringsaktiviteter): Læringsaktiviteterne gennemføres som tilstedeundervisning, og der inddrages skiftende pædagogiske principper og metoder, som beskrevet i Instruktørvirke i Forsvaret. 7. Fagets arbejdsbelastning: Aktivitet Arbejdstimer (belastning) Undervisning / konfrontationstimer 23 I alt 23 timer 8. Eksamen, prøver og bedømmelser: Formativ evaluering jf. Instruktørvirke i Forsvaret. Side 4 af 22

5 9. Læringsoversigt : LEKTION NR./T/FU MIN. EMNE/INDHOLD (Kort tekst) BEMÆRKNING 1/T 15 Introduktion af faget. Præsentation af læringsmålet. Formålet med faget. Hvorledes er strukturen i faget. 2/T 60 Klar til kamp. 3/T 15 Sikkerhedsbestemmelser for anvendelse af løs ammunition og røg/lys-midler. Læringen skal relateres til samme emne under faget Vagttjeneste. Læringen skal relateres til samme ene under faget Grundlæggende våbenuddannelse gevær M/95 familien. 4/T 90 Bevægemåder i terræn. - Formationer. - Sikret passage. 5/T 150 Ildkampens elementer. - Skjul og sløring. - Valg af ildstilling. - Forhold overfor fjendenskampmidler. 6/T 240 Beredskabsområde i dagslys og mørke. - Oprettelse, ophold, kamp fra nærforsvar samt nedbrydning. Side 5 af 22

6 7/T 60 Anvendelse af rasteudstyr. 8/T 30 Felthygiejne. 9/T 30 Feltmæssig forplejning og fødevarehygiejne. 10/T 30 Feltmæssig vedligeholdelse. 11/T 60 Posttjeneste. 12/T 60 Terrænbeskrivelse. Herunder observationstjeneste og afstandsbedømmelse. 13/T 30 Skjul og sløring i mørke og mørkedemonstration. 14/T 120 Handlebane, sammenstød med fjenden for enkeltmand og genordning for enkeltmand. 15/T 180 Sammenstød med fjenden, herunder spring og stillingsskifte. 16/T 180 Stillingsindtagelse og ildåbning. Herunder genordning. Side 6 af 22

7 10. Lektions- og timeoversigt: 1 15 min min. Introduktion af faget. Klar til kamp Ved lektionens afslutning kan kursisten: Beskrive indholdet i faget. Lektionen giver ingen færdigheder. Lektionen giver ingen kompetencer. Ved lektionens afslutning kan kursisten følgende: redegøre for tilvejebringelse og kontrol af materiel før kamp. udlede huskeordet FALKUSE betydning og kan redegøre for betydningen af de enkelte bogstaver. udføre funktionskontrol af våben, kontrol af den udleverede ammunition for buler og skader, ladning af gevær, kontrol af kampviser, kontrol og tilpasning af udrustning samt personlig sløring. begrunde sin opsætning af udrustningen i relation til den forestående opgave. foretage personlig klargøring til en given opgave. Formativ evaluering og feedback. Læringsplan til faget. HVS , Taktik for gruppen. HVS , Gruppeførerens huskebog. HRN , Felttjeneste for enkeltmand. Klar til Kamp enkeltmand: Uniform. Udrustning. Gevær og ammunition. FALKUSE. OBS: Der skal lægges vægt på, at kursisten, får en forståelse af den logiske fremgangsmåde ved klar til kamp. Huskeordet bør ikke gøres til genstand for indlæringseksercits. Tilfredhedsindikatorer: Kursisten kontrollerer funktionering og duelighed af sin Side 7 af 22

8 udleverede udrustning. Kursisten udbedrer eller melder om konstaterede fejl og mangler min. Sikkerhedsbestemmelser for anvendelse af løs ammunition og røg/lysmidler. Ved lektionens afslutning har kursisten opnået følgende: om sikkerhedsbestemmelser, og kan redegøre for sikkerheden i forbindelse med anvendelse af uddannelsesammunition samt røg og signalmidler. Kan anvende uddannelsesammunition, røg- og signalmidler under uddannelsen under hensyntagen til sikkerhedsbestemmelserne. Kan selvstændig tage ansvar for, at sikkerhedsbestemmelserne altid bliver overholdt i forbindelse med personlig brug af udleveret uddannelsesamunition samt røg- og signalmidler. NIL Bestemmelser for anvendelse af kamptroppernes våben i fredstid, SIKKAV. HRN Repitition af kursistens omgang med løs ammunititon. OBS: Lektionen skal gennemføres før der udleveres uddannelses- ammunition, eksercerammunition til kursisten min. Bevægmåder i terræn. Tilfredhedsindikatorer: Soldaten griber ind, hvis der er brud eller tilløb til brud på sikkerhedsbestemmelserne. Ved lektionens afslutning har kursisten opnået følgende: Kan redegøre for bevægemådernes betydning for soldatens optræden i terrænet under skiftende trusselniveauer. Formativ evaluering og feedback. HVS , Taktik for gruppen. HVS , GF huske- Gang. Lav gang. Løb. Korrekt nedfaldsteknik. Side 8 af 22

9 Kan anvende bevægemåder til det aktuelle terræn og den akutelle situation. Kan anvende bevægemåder i rammen af en sammesat gruppe under ledelse af en fører. Kan tage ansvar for egen rolle/funktion i forbindelse med bevægelse i terræn som enkelmand og i rammen af en gruppe. Evt. tilfredshedsindikatorer Ved Gang føre geværet i nærkampstilling. Ved Fald ned føre våbnet så langt frem, at han ikke rammer dette med hovedet, samt falder så knæene ikke skades, ved som minimum at tage af med tåspidserne og den ene arm. Ved Kravlen friholdes geværets munding fra jorden, samt observerer såvel fremad som til begge sider. Ved Kryb friholdes geværets munding fra jorden, samt holder hele kroppen tæt til jorden. Ved passage af veje foretages passagen i hurtige spring. Ved passage af gærde og volde foretager passagen ved at rulle eller springe over. Kursisten nøje og uafbrudt sikrer i sin angivne sikringsretning. Kursisten videreformilder og reagerer hurtigt på kommandoer og kommandotegn. Kursisten hurtigt indtager sin plads i Spredt orden, Enkeltkolonne, To er-kolonne eller Gruppens-T, bog. HRN , Felttjeneste for enkeltmand. Korrekt måde at rejse sig op på. Spring (som enkeltmand). Kravlen. Lav kravlen. Kryb. Passage af veje. Passage af grøfter. Passage af gærde og volde. Enkeltkolonne. Spredt orden. To er-kolonne. Gruppens T. Sikringsretninger. Kommandotegn. Kommandoforplantning. Lektionens indhold repeteres løbende i de resterende lektioner i fagplanen. Side 9 af 22

10 samt Sikret passage efter GF ordrer min. Ildkampens elementer Ved lektionens afslutning har kursisten opnået følgende: Kan referere sammenhænge mellem skjul og sløring og anvendelse af de 4 B er. Kan beskrive kravene til en ildstilling og kunne redegøre for begrebene: Frit skud, dækning, observationsforhold, til-og afgangsveje, samt tilpasning af skydestilling til terræn. Kan gentage enkeltmands opgaver i forbindelse med stillingsindtagelse og ildåbning, ildafgivelse og ildpauser. Kan beskrive våbenvirkning fra forskellige våbentyper. Kan udlede dækningstykkelser i forhold til forskellige materialers beskyttelsesevne over for håndskydevåben. Kan udføre stillingsindtagelse i en ildstilling og skelne mellem gode og dårlige forhold for ildafgivelse, skjul/sløring, dækning, observationsmuligheder og skjult stillingsindtagelse og skifte i dagslys. Kan identificere mål og skelne mellem deres farlighed. Kan medvirke under gennemførelse af kamp fra en ildstilling. Er bevidst om betydningen af skjul og sløring samt om Formativ evaluering og feedback. HVS , Taktik for gruppen. HVS , GF huskebog. HRN , Felttjeneste for enkeltmand. Indhold Skjul og sløring i dagslys, herunder de 4 B er. Valg af ildstilling. Krav til ildstillingen (FSDOT). Tilpasning af skydestilling. Klargøring af nedenstående til feltforhold: Skyttepåklædning og gevær. Naturlig og kunstigt sløringsmateriel. Løs ammunition. Ildkampens elementer IMASIII. Forhold overfor fjendens kampmidler. Våbenvirkning i åbent terræn, i skov og i bebyggelse beskrives. Kursisten skal kunne Side 10 af 22

11 forhold, der kan lede til erkendelse. Tager selvstændigt ansvar for at vælge den lavest mulige skydestilling og tilpasse den til aktuelle terrænunderlag. Selvstændigt afgør om opdukkende mål i eget ansvarsområde straks skal prioriteres og efterfølgende foretage målskifte. Tager initiativ til genordning i ildpauser. arbejde som enkeltmand og medvirke i gruppe. Tilfredshedsindikatorer: Kursisten vælger en ildstilling, hvor geværet frit kan bevæges fra højre- til venstrebegrænsningen (frit skud). Kursisten søger at tilgodese så mange af de øvrige krav til ildstillingen som muligt min. Beredskabsområde i dagslys og i mørke. Ved lektionens afslutning har kursisten opnået følgende: Kan redegøre for formålet med ophold i et beredskabsområde. Kan redegøre for beredskabsområdet (BSO) indretning, og de generelle procedurer for indrykning i dagslys og i mørke. Kan redegøre for opgaver under ophold i BSO og kunne beskrive gruppens indrykning i BSO, samt gentage gruppens opgaver i forbindelse hermed. Kan redegøre for begrebet beredskab og kan referere enkeltforanstaltninger ved forskellige varsler. Formativ evaluering og feedback. HVS , Taktik for gruppen. HVS , GF huskebog. HRN , Felttjeneste for enkeltmand 1. BSO i Dagslys. Indrykning i BSO (åbent samt skjult). Supplerende befaling samt instruks. Oprettelse af BSO. Ophold BSO. Sporplan. Nærsikring. Nærforsvar. Alarmering. Beredskab. BSO i Mørke. Side 11 af 22

12 Kan identificere gruppens og egne opgaver i 5- punktsbefalingens ordrepunkter. Kan udføre opgaver under indretning af nærforsvar og underbringelsesområde i BSO. Kan udføre tildelte sikringsopgaver i BSO. Tager ansvar for enkeltforanstaltninger i forbindelse med gældende beredskab. Kan se sammenhænge mellem sporplanen og bevægelser i BSO. Tager ansvar for, at våben og udrustning er inden for rækkevidde under ophold i BSO. Tager ansvar for egen personlig feltmæssig hygiejne under ophold i BSO. Lyd og lysdiciplin. Oprettelse af BSO i mørke. OBS: Efter indretning skal kursisten have fået forståelse for enkeltmandsforanstaltninger og hvorledes disse effektueres. Tilfredhedsindikatorer: Kursisten placerer underbringelse, så nærforsvar umiddelbart kan besættes. Kursisten efterlever princippet Lev af rygsækken og har til stadighed våben og udrustning inden for rækkevidde. Kursisten åbner ild, hvis en modstander overskrider sidste ildåbningslinie (SILD). Kursisten på post gennemfører adgangskontrol af alle og anvender anråb-svar, når personen ikke kan genkendes min. Anvendelse af rasteudstyr. Ved lektionens/timens afslutning har kursisten opnået følgende: Løbende kontrol under lektionen. HRN , Enkeltmands udrustning. Rastudstyr gennemgang af Side 12 af 22

13 8 30 min. Felthygiejne. Kan beskrive rasteudstyrets anvendelsesmuligheder under genopbygning af enkeltmands kampkraft. Kan begrunde pakning af rasteudstyr til forestående opgaver. Behersker vedligeholdelse af rasteudstyr. Kan oprette bivuak med rasteudstyr under hensyntagen til vejrlig og forhold på stedet. Kan se sammenhænge mellem vind og vejr og kommende opgaver under anvendelsen af resteudstyret. Tilfredhedsindikatorer: Kursisten opstiller bivuak så den er vandtæt og åbningen vender væk fra vinden. Kursisten pakker rastudstyr m.m. under hensyn til den forestående opgave. Kursisten slører bivuaken efter terrænet. Ved lektionens/timens afslutning har kursisten opnået følgende: Kan udlede følgesygdomme ved dårlig hygiejne og forklare, hvordan felthygiejne minimerer risici for smitteveje m.m. Kan udføre feltmæssig, personlig hygiejne. Løbende kontrol under lektionen. HRN , Felttjeneste for enkeltmand. OBS:. udleveret materiel. Vind og vejrs påvirkninger. Anvendelse / opsætnings muligheder. Herunder pakning. Rengøring samt vedligeholdelse af materiel. Kursiten bør have slået rasteudstyr op, og have sovet i denne for at danne sig erfaringer omkring brugbarheden i løbet af sin samlede grunduddannelse. Felthygiejne Følgesygdomme. Skader. Vaskefad. Vask og barbering. Fødder, skridt og armhuler. Papir. Håndvask. Side 13 af 22

14 9 30 min. Feltmæssig forplejning og fødevarehygiejne. Er bevidst om behovet for en høj standard i forbindelse med personlig feltmæssig hygiejne. Tilfredhedsindikatorer: Kursisten er omhyggelig og konsekvent i udførelse af personlig hygiejne, og er særlig opmærksom på håndhygiejne. Ved lektionens/timens afslutning har kursisten opnået følgende: Kan beskrive feltrationernes opbygning og anvendelsen i forhold til enkeltmands kost og energibehov. Kan gentage retningslinjer for fødevarehygiejne generelt, og kan beskrive hvordan disse opretholdes under feltmæssige forhold. Begrunder valg af kostindtagelse under hensyn til forestående aktiviteter. Kan iagttage forskelle imellem langtidsholdbare og let fordærvelige fødevarer. Medvirker til god fødevarehygiejne samt bortskaffelse af affald. Tager initiativ til tilstrækkelig/nødvendig kostindtagelse i forhold til aktivitetsniveau og tager ansvar for bortskaffelse af affald. Løbende under lektionen. HRN , Felttjeneste for enkeltmand. Toiletsæde. Særlig opmærksomhed på M/K forhold, så der ikke opstår situationer, der kan opfattes krænkende. Forplejning Feltrationer. Forevisning af feltration. Fødevarer, generelt. Kost og energiforbrug. Hygiejne Almindelig hygiejne. Bortskaffelse af affald. OBS: Lektionen bør afholdes under feltøvelse, så kursisten naturligt kan anvende en ration under indlæringen. Side 14 af 22

15 10 30 min min. Feltmæssig vedligeholdelse. Posttjeneste. Tilfredhedsindikatorer: NIL. Ved lektionens/timens afslutning har kursisten opnået følgende: Kan beskrive hvorledes tekstiler, læder og metaller beskyttes under forskellige vejrforhold. (støv/vand/slud/is) og kunne redegøre for den feltmæssige vedligeholdelse af udrustningen. Kan beskrive forebyggende vedligeholdelse af GV under feltforhold og kan redegøre for elementer under Skyttens top 20, som skal gennemføres under feltmæssig vedligeholdelse. Kan iagttage reparation af uniformssystem herunder sy, reparere/lappe og rengøre. Kan udføre feltmæssig vedligeholdelse af GV. Tager initiativ til at reparere og vedligeholde det udleverede uniformsystem, støvler og gevær. Ved lektionens/timens afslutning har kursisten opnået følgende: Kan redegøre for posttjeneste og for nærsikringspostens opgaver. Kan udlede fra postinstruksen hvornår og hvordan tjenesten skal gennemføres, alarmering, andre kontrol- Løbende under lektionen. Løbende under lektionen. HVS , Geværskyttens bog. HVS , Taktik for gruppen. Vedligeholdelse af tekstiler. Vedligeholdelse af støvler. Vedligeholdelse af GV/metaller. Vejrlige forhold: sol, regn, sne og slud. Klargøring af ovenstående til feltforhold. Uniform. Støvler. GV. OBS: Lektionen bør afholdes under feltøvelse. HVS , GF huskebog. Nærsikringspost. Adgangskontrolpost. Postinstruks. OBS: Lektionen kan afholdes Side 15 af 22

16 opgaver, stadets placering og postens observationsområde samt forhold ved postskifte. Kan udføre indretning af et poststade, og kan udføre tjenesten som post og systematisk gennemføre tjenesten på posten. Kan skelne om observationer og andre hændelser i ansvarsområdet skal medføre alarmering ved skud/råb eller melding til foresat. HRN , Felttjeneste for enkeltmand 1. under feltøvelse. Tager initiativ til løsning af postens opgaver. Tager ansvar for overdragelse af posten til afløsningen. Tager ansvar for opretholdelse af postens bemanding i situationer hvor postafløsning udebliver eller er forsinket. Tilfredhedsindikatorer: Erkender bevægelser inden for ansvarsområdet og melder efter Når-Hvad-Hvor-Hvorledes-J/V. Tilpasser sin påklædning og udrustning til ophold på poststadet, så han er beskyttet mod vejrliget og fokus er på opgaven. Udbedrer poststadet i dagslys, så observationen fortsat er effektiv i mørke. Anvender sit perifere syn til systematisk observation i mørke. Side 16 af 22

17 12 60 min. Terrænbeskrivelse Ved lektionens afslutning har kursisten opnået følgende: Kan beskrive og navngive de forskellige terrænformer og terrængenstande i et givent terræn. Kan identificere og udpege gense forkomne terrængenstande. Opsøger yderligere viden om emnet af egen drift og efter behov. Evt. tilfredshedsindikatorer NIL. HRN Felttjeneste for enkeltmand. HVS Taktik for gruppen. HVS GF huskebog. Terrænbeskrivelse: For- og bagskråning. Bakke, herunder top, kam, krete, fod og sadel. Bakket, kuperet og bølget terræn. Bevoksning, herunder enligt stående træ/busk, terrænlinier eller områder. Vandløb, herunder benævnelser af bredder. Lukket og åbent terræn. Til sin rådighed har soldaten: Skyttepåklædning. Gevær. Meldingsblanketter og skriveredskab. Kikkert. Sigtestokke. Lektionen bygger videre på lektion i oriente- Side 17 af 22

18 ringslære fra LPU min. Særlige forhold i mørke og mørke demostration. Ved lektionens/timens afslutning har kursisten opnået følgende: Kan udlede relevante forhold fra tidligere lektioner og tilpasse disse til mørkeforhold, samt inddrage observationer fra møkedemonstrationen i sine klargøringer til opgaveløsninger i mørke. Kan redegøre for forskelle ved udførelse ved gennemførelse af opgaveløsning i mørke og dagslys. Kan skelne mellem opgaveløsninger i dagslys og mørke, og udføre lyd og lysdisciplin i mørke. Kan begrunde sin opsætning af udrustningen, valg af opgaveløsning og iagttagelsesforhold i relation til den forestående opgaveløsning i mørke. Kan iagttage de særlige forhold omkring mørke. NIL HVS , Taktik for gruppen. HVS , GF huskebog. HRN , Felttjeneste for enkeltmand 1. Klargøring af udrustning til mørketjeneste. Tilpasning af praksis til mørke. Demonstrationsbane for lys og lyd i mørke, herunder udbredelsen af dette. Lysmidler, herunder knæklys, projektører, lygter, ect. Afskærmning af lys ved anvendelse. Er bevidst om foreskelle og ligheder mellem opgaveløsninger i hhv. daglys og mørke min. Handlebane: Sammenstød med fjenden for Tilfredhedsindikatorer: Kursisten kan nævne særlige forhold ved tjeneste i mørke. Ved lektionens/timens afslutning har kursisten opnået følgende: HVS Taktik for gruppen. Handlebane for standard-reaktionen Side 18 af 22

19 enkeltmand Genordning for enkeltmand Kan demonstrere anvendelsen af huskeordene MØS (Munding, øjne, skulder peger i samme retning) og VAMUK i forbindelse med kamp som enkeltmand. Iagttager standardreaktion ved sammenstød med en eller flere FJ på afstande ud til 100 m. Anvender og fører sit våben under hensyntagen til huskeordet: MØS og Gennemføre genordning for enkeltmand jf. huskeordet VAMUK. Tilfredshedsindikatorer: Gennemfører systematisk observation af det terræn, han rykker frem i. Til stadighed fører sit våben under hensynstagen til huskeordet MØS (Munding, øjne, skulder peger i samme retning). Ved møde med Farlig fjende på under 50 m afstand, indtager hastig skydestilling, skyder hurtige enkeltskud indtil FJ ændrer karakter og råber: FØLING, Retning (Front, Bagud, H/V). Ved møde med Farlig fjende på over 50 m afstand, søger nærmeste, laveste ildstilling, skyder hurtige enkeltskud indtil fjenden ændrer karakter og råber: FØLING, Retning (Front, Bagud, H/V). Når fjenden ændrer karakter, orienterer sig, søger bedste ildstilling og fortsætter beskydning af fjenden, hvis disse erkendes. Ved møde med fjender, der ikke umiddelbart er en trussel (fx rygvendte, men bevæbnet), søger skjul/dækning og HVS GF huskebog. HRN Felttjeneste for enkeltmand. HRN GV M/95 familien. HRN SIKKAV. ved sammenstød med fjenden for enkeltmand. Genordning for enkeltmand (VAMUK). Bemærkninger: Handlebanen bør indeholde ca. 4 momenter i skov. Der gives en kort tilbagemelding efter hvert moment og såfremt reaktionen ikke fremkom gentages momentet. I ventetiden kan repeteres standard reaktionen overfor sammenstød med fjenden og genordning for enkeltmand. Anvendelse af FX: Handlebanen kan med fordel gennemføres med FX, så skytterne kan se træf og få en forståelse for våbenvirkningen. Side 19 af 22

20 min. Sammenstød med fjenden Stillingsskifte Sikret passage bedste ildstilling, fastholder sigte på fjenden, og hvis fjenden ændrer karakter til Farlig fjende, nedkæmper ham med sigtede skud. Ved flere fjender bekæmper farligste FJ først. Når fjenden er nedkæmpet afsøger området visuelt for flere fjender og derefter gennemfører VAMUK, hvor der kontrolleres følgende: At sigtemidler er intakte og korrekt indstillede, at bundstykket er helt fremme i kammeret, påsætter nyt magasin ved behov og evt. omfordeler magasiner i magasintasker, laves en top til tå og lukker evt. åbne tasker og lommer. Ved lektionens afslutning har kursisten opnået følgende: Kan beskrive kampeksercits i forbindelse med stillingsskifte frem og tilbage. Kan beskrive standardkommandoer og kunne refere til disse i forbindelse med stillingsskifte. Kan medvirke i stillingsskifte i rammen af gruppen. Er bevidst om samarbejde i gruppen i forbindelse med standard kampekscercits. Tilfredshedsindikatorer: HVS Taktik for gruppen. HVS Taktik for delingen. HVS GF huskebog. Skytterne skal have bestået K7 og skal inden start på handlebanen have en kort sikkerhedsorientering om FX. Oprettelse af skydebanen finder sted jf. SIKKAV kap. 6.2, kap og tillæg F. Omskoling til FX ifm. toparts-øvelser gennemføres på LPU 4. Kontrolskema til handlebanen jf. bilag x. Ild og bevægelse. Sammenstød med fjenden. GRP stillingsskifte. GRP Sikret passage Huskeordet: KANÆVEJFOSKI. Bemærkninger: Bør gennemføres på åben/flad mark først med vægten lagt på sammenstød med fjenden og springenes Side 20 af 22

21 Udviser kendskab til reaktion for enkeltmand ved sammenstød med fjenden. Sørger for ved sammenstød med fjenden at opnå frit skud, inden der afgives ild. Selvstændigt søger indsigt på fjenden, såfremt denne ikke er erkendt for skytten. Indtager den lavest mulige skydestilling under afgivelse af støtteilden eller sikringsopgaven. Under bevægelse ikke maskerer resten af GRP ild. Bevæger sig i max ca. 4 sek. ad gangen i ildterræn. Først melder klar, når han ligger ned og har indtaget skydestilling. Kontrollerer ammunitionsbeholdningen i magasinet inden klarmelding. På støttehold påsætter om nødvendigt nyt magasin og går i stilling, vælger mål jf. GF ordre og melder klar. På bevægeholdet pakker evt. udrustning sammen, påsætter om nødvendigt nyt magasin og melder klar. Gennemfører stillingsskifte hurtigst muligt og anvender terrænets muligheder for skjul og dækning, idet han følger sit hold ad den udpegede fremrykkevej. Ved ankomst til ny stilling melder klar til GF. længde i hold/grp ramme. Om muligt øves i mere lukket terræn hvor alle forhold tages i betragtning min. Stillingsindtagelse, ildåbning og genordning. Ved lektionens afslutning har kursisten opnået følgende: Kan beskrive stillingsindtagelse, ildåbning og genordning. HVS Taktik for gruppen. Stillingsindtagelse og ildåbning. Huskeordet: Side 21 af 22

22 Kan efterligne tidligere indlærte færdigheder som enkelt mand i rammen af gruppen. Er bevidst om egen rolle i en gruppe i forbindelse med stillingsindtagelse og genordning. Evt. tilfredshedsindikatorer: Kommer lavt ud i stilling. Vælger ildstilling i det udpegede TN, i forhold til sin plads i formationen. Kursisten melder klar i lurestillingen og afpasser stillingsindtagelse i forhold til ildåbningstidspunktet eller GF ordre. Åbner ild og bekæmper FJ i overensstemmelse med GF ordre (ildfordeling). Opretholder ildafgivelse indtil målet ændrer karakter eller når GF befaler hold inde. Sikrer som angivet i respektive skudområde, ansvarsområde eller sikrings-retning under genordning. Gennemfører VAMUK som beskrevet i lektion X. HVS Taktik for delingen. HVS GF huskebog. AMAIFOKI. Genordning. Huskeordet: FADSUM. Ventestilling. Lurestilling. Ildstilling. Bemærkninger: Kan med fordel gennemføres som GRPhandlebane med enten levende momenter eller figurskiver. Lektionen kan med fordel kædes sammen med øvrige lektioner. Til sin rådighed har soldaten/gruppen: Skyttepåklædning. Gevær. Løs ammunition. Organisatorisk materiel. Side 22 af 22