Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre. Akileraartarnermut Pisortaqarfik Skattedirektoratet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre. Akileraartarnermut Pisortaqarfik Skattedirektoratet"

Transkript

1 Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Akileraartarnermut Pisortaqarfik Skattedirektoratet Cirkulære nr. 1 af 15. januar 2002 om skattemæssige afskrivninger m.v. Indledende bemærkninger. Ved landstingslov nr. 9 af 12. november 2001 om ændring af landstingslov om indkomstskat er der ved indsættelse af 13 a og 13 b gennemført en moderat begrænsning af den hidtil gældende frie afskrivningsadgang. Som følge af disse ændringer har Landsstyret udstedt en ny bekendtgørelse nr. 44 af 20. december 2001 om skattemæssige afskrivninger m.v. Begrænsningerne i de frie afskrivninger er udformet forskelligt, alt efter om der er tale om fysiske personer eller juridiske personer. For så vidt angår fysiske personer, fremgår det af skattelovens 13 b, at fradrag for skattemæssige afskrivninger højest kan ske med et beløb svarende til den erhvervsdrivendes overskud hidrørende fra erhvervsmæssig virksomhed. Der kan således ikke foretages fradrag for afskrivninger i den erhvervsdrivendes øvrige indtægter, såsom lønindkomst, udenlandske aktieudbytter m.v. samt ægtefællens indkomst. For så vidt angår selskaber m.v. består begrænsningerne i, at selskabet ikke kan foretage skattemæssige afskrivninger med et beløb, der årligt overstiger følgende afskrivninger: a. Med indtil 5 pct. af anskaffelsessummen for bygninger og installationer. b. Med indtil 10 pct. af anskaffelsessummen for skibe og fly. c. Med indtil 30 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udløb for øvrige afskrivningsberettigede aktiver m.v., såsom driftsmidler, inventar og immaterielle aktiver m.v. og udgifter til ombygning af lejede lokaler eller tilslutningsudgifter til anlæg, der har erhvervsmæssig betydning for en virksomhed eller bygning. d. Med indtil 100 pct. af anskaffelsessummen for aktiver omfattet af litra c, der er anskaffet for kr eller derunder. Inden for hver af kategorierne litra a-d kan selskabet m.v. vælge, om det vil benytte afskrivningsmuligheden fuldt ud, delvist eller helt undlade af afskrive på det enkelte aktiv. De af selskabet faktisk foretagne afskrivninger opgjort i hver af kategorierne litra a-d og eventuelle afskrivninger med et beløb, der svarer til fortjenesten ved afståelse af aktiver, kan herefter forøges med et afskrivningsbeløb, som svarer til halvdelen af selskabets overskud før skat. Det supplerende afskrivningsbeløb kan selskabet frit fordele på de i kategorierne litra a-c omfattede aktiver. Siden udsendelsen af cirkulære nr. 1 af 21. juni 1986 om skattemæssige afskrivninger m.v. er der sket begrænsninger i afskrivningsadgangen for kommanditister, samt indført adgang til at afskrive på beboelsesejendomme, hvorfor cirkulæret tillige ajourføres på disse punkter. 1.1 Afskrivningsberettigede aktiver 1.2 Maskiner, inventar og lignende driftsmidler 1.3 Skibe og fly 1.4 Bygninger og installationer 1.5 Sommerhuse ejet af en fysisk person Indholdsfortegnelse Afsnit 1 Afskrivningsberettigede aktiver

2 1.6 Udgifter til ombygning af lokaler 1.7 Goodwill 1.8 Fiskekvoter 1.9 Tidsbegrænsede rettigheder 1.10 Tilslutning til anlæg 1.11 Etablering, forsøg og forskning m.v Ejerskab Afsnit 2 Almindelige bestemmelser 2.1 Anskaffelsestidspunktet for driftsmidler m.v., skibe og fly 2.2 Anskaffelsestidspunktet for bygninger og installationer 2.3 Erhvervsmæssig benyttelse 2.4 Forbedrings-, ombygnings- og reparationsudgifter 2.5 Aktiver der er arvet eller overført mv. til den efterlevende ægtefælle 2.6 Aktiver erhvervet ved gave eller arveforskud 2.7 Ændring i benyttelsen af aktivet 2.8 Overførsel af aktiver 2.9 Aktiver der benyttes erhvervsmæssigt uden for Grønland 2.10 Ændring i benyttelse af beboelsesbygninger 2.11 Total- og delskade 2.12 Udskydelse af beskatning ved afståelse, ekspropriation eller totalskade 2.13 Aktivets anskaffelsessum 2.14 Efterfølgende mindre- eller merafskrivninger 2.15 Aktivets afståelsessum 2.16 Værdiansættelse ved formueopgørelsen Afsnit 3 Fysiske personer 3.1 Maksimumbeløb for afskrivninger 3.2 Selvstændig erhvervsvirksomhed / tjenesteforhold 3.3 Afståelse af afskrivningsberettigede aktiver, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt 3.4 Aktiver der anvendes til erhvervsmæssige formål og andre formål (blandet benyttelse) 3.5 Afståelse af blandet benyttede aktiver

3 3.6 Bygninger der ejes af personer 3.7 Bygninger der udelukkende udlejes til beboelse for ansatte 3.8 Bygninger der udlejes til beboelse for ansatte og tillige bebos af ejeren 3.9 Bygninger der udlejes til beboelse for både ansatte og ikke ansatte 3.10 Beboelsesbygninger der anvendes til andre erhvervsmæssige formål end beboelse 4.1 Ordinære afskrivninger på bygninger m.m. 4.2 Ordinære afskrivninger på skibe og fly Afsnit 4 Selskaber 4.3 Fælles for ordinære afskrivninger på bygninger m.m., skibe og fly 4.4 Ordinære afskrivninger på driftsmidler m.v. 4.5 Straksafskrivning på driftsmidler m.v. 4.6 Fortjenesteafskrivninger på bygninger m.m., skibe og fly 4.7 Overskudsafskrivninger Afsnit Den afskrivningsberettigede anskaffelsessum ved fusion, spaltning og familie generationsskifter 6.1 Personer 6.2 Selskaber 7.1 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 1.1 Afskrivningsberettigede aktiver Afsnit 6 Oplysningspligt Afsnit 7 AFSNIT 1 I henhold til 1 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 44 af 20. december 2001 om skattemæssige afskrivninger m.v. kan der foretages skattemæssige afskrivninger på maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe, fly, bygninger, ombygningsudgifter på lejede lokaler, goodwill, fiskekvoter, tidsbegrænsede rettigheder, tilslutningsafgifter samt produktionsaktiver, der anvendes til efterforskning eller udnyttelse i henhold til lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland. Endvidere kan Landsstyret, eller den Landsstyret bemyndiger dertil, tillade, at der kan afskrives på udgifter til etablering, forsøg og forskning, rationalisering, grundforbedring og lignende. Det er en ufravigelig betingelse for skattemæssige afskrivning, at de omhandlede aktiver benyttes erhvervsmæssigt, eller anvendes til efterforskning eller udnyttelse i henhold til lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland. Hvis et aktiv udelukkende benyttes til private formål, kan der ikke afskrives. Benyttes et aktiv både til erhvervsmæssige formål og private formål, anvendes reglerne i bekendtgørelsens kapitel 3.

4 I relation til selskabers anvendelse af aktiver, kan der aldrig for disse forekomme privat anvendelse, uanset om selskabets hovedaktionær/hovedanpartshaver eller andre benytter aktiverne privat. 1.2 Maskiner, inventar og lignende driftsmidler Der kan afskrives på driftsmidler der anvendes erhvervsmæssigt eller anvendes til efterforskning eller udnyttelse i henhold til lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland. Som driftsmidler anses blandt andet maskiner, inventar, biler, andre transportmidler og andet rullende materiel. For selskaber, der er meddelt tilladelse til efterforskning eller udnyttelse i henhold til lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland gælder, at produktionsaktiver anses som driftsmidler. Ved produktionsaktiver forstås faste produktionsanlæg m.v. på land, faste og mobile platforme med dertil hørende driftsmidler og maskiner, rørledninger, pumper, opbevaringstanke og andet udstyr og eventuelle selvstændige hotelplatforme. Skibe og bygninger (f. eks. administrationsbygninger) anses ikke som produktionsaktiver. Der kan kun afskrives på maskiner, inventar og lignende driftsmidler i beboelsesbygninger, der ejes af fysiske personer, i det omfang bygningen udlejes til ansatte i ejerens virksomhed. 1.3 Skibe og fly Der kan afskrives på skibe og fly, der benyttes erhvervsmæssigt. Skibe og fly, der udelukkende benyttes til private formål eksempelvis lystfartøjer og lignende, kan ikke gøres til genstand for skattemæssige afskrivninger. Anvendes et skib eller fly til erhvervsmæssige og til private formål (blandet benyttelse), skal reglerne i bekendtgørelsens kapitel 3 anvendes. 1.4 Bygninger og installationer Der kan afskrives på bygninger, der anvendes erhvervsmæssigt og installationer samt udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn og lignende, der er beliggende i eller i umiddelbar tilknytning til en erhvervsmæssigt benyttet bygning og tjener dennes drift. Anskaffelsessummen for installationer, udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser og hegn, der er anskaffet i samme indkomstår, som den bygning hvortil de er knyttet, anses som en del af anskaffelsessummen for den pågældende bygning. Anskaffes disse aktiver i et indkomstår efter det indkomstår hvori bygningen er anskaffet, afskrives de som forbedringsudgifter på bygningen. Ved installationer forstås aktiver, der har en fastere tilknytning til bygningen, og tjener denne som sådan. Som eksempel herpå kan nævnes enhver indretning eller lignende, der har til formål at opvarme ejendommen samt elevatorer, ventilationsanlæg og varmtvandsanlæg, hvorimod sådanne anlæg normalt anses som inventar, hvis de er installeret af hensyn til selve produktionsprocessen. 1.5 Sommerhuse ejet af en fysisk person Sommerhuse ejet af en fysisk person samt maskiner, inventar og lignende driftsmidler i disse kan ikke afskrives. 1.6 Udgifter til ombygning af lokaler Der kan ske afskrivning på de udgifter, som den skattepligtige afholder til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, der anvendes erhvervsmæssigt. 1.7 Goodwill Anskaffelsessummen for goodwill, der udnyttes erhvervsmæssigt, kan afskrives. Ved goodwill forstås i skattemæssig henseende den til en erhvervsvirksomhed knyttede kundekreds, forretningsforbindelse eller lignende. Der kan derimod ikke afskrives på den goodwill, som den skattepligtige selv har oparbejdet. 1.8 Fiskekvoter Anskaffelsessummen for fiskekvoter kan afskrives, uanset om der er tale om fiskekvoter i grønlandsk, færøsk, dansk eller udenlandsk farvand. Der kan ikke afskrives på fiskekvoter, som er tildelt den skattepligtige uden nogen form for modydelser. 1.9 Tidsbegrænsede rettigheder

5 Anskaffelsessummen for tidsbegrænsede rettigheder, såsom retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt samt patentret, forfatter- kunstnerret, ret til mønster, varemærke, know how (viden om fremstillingsmetode m.m.) og lignende, der anvendes erhvervsmæssigt, kan afskrives. Der kan således ikke afskrives på rettigheder, der er skabt af den skattepligtige selv Tilslutning til anlæg Der kan ske afskrivning på de udgifter, som den skattepligtige afholder i anledning af en virksomheds tilslutning til offentligt eller privat ejede anlæg, som har erhvervsmæssig betydning for virksomheden. Blandt de anlæg, hvor tilslutning kan have betydning for den erhvervsmæssige produktion, kan nævnes vandforsyningsanlæg, kloakanlæg, elektricitetsanlæg, fjernvarmeanlæg og telefonanlæg Etablering, forsøg og forskning m.v. Udgifter til etablering, forsøg, forskning, rationalisering, grundforbedring og lignende udgifter af betydning for indkomsterhvervelsen er ikke omfattet af bekendtgørelsens anvendelsesområde, men landsstyret kan tillade, at sådanne udgifter fradrages i den skattepligtige indkomst Ejerskab Afskrivningsadgangen tilkommer ejeren af aktivet, hvis andet ikke særskilt er fastsat. Interessentskab Hvis en virksomhed derimod ejes af et interessentskab eller et andet selskab, som ikke er et selvstændigt skattesubjekt, foretages afskrivningen af interessenterne. Interessenterne kan have forskellige afskrivningsforløb. Selv om interessenter afskriver på samme måde, kan det forekomme, at afskrivningsbeløbene er forskellige, fordi anskaffelsessummen for formuegoderne er forskellige. Dette er f.eks. tilfældet, når en eneindehaver optager en kompagnon i virksomheden mod, at denne betaler et beløb for driftsmidler, bygninger og rettigheder, som overstiger den tidligere eneindehavers anskaffelsessum med fradrag af foretagne afskrivninger. Kommanditister: For kommanditister kan anskaffelsessummen for aktiver kun fradrages, i den udstrækning, fradraget modsvares af en positiv saldo på kommanditistens fradragskonto efter fradrag af årets eventuelle driftsunderskud. Der føres en fradragskonto for hver enkelt selskab, hvori der ejes anparter. Ved opgørelse af saldoen på fradragskontoen medtages følgende beløb: a) Indskud, der kan anses for ansvarlig indskudskapital. Der medregnes såvel indbetalt som skyldigt indskud. b) Vederlag betalt for overtagelse af anpart fra anden deltager. Der medregnes såvel udredet vederlag som overtagne indskudsforpligtelser. c) Forpligtelser som følge af kommanditistens medhæftelse som selvskyldner for selskabsgæld, i det omfang forpligtelsen endeligt påhviler kommanditisten uden regres til andre deltagere. d) Anpart i kommanditselskabets overskud i det omfang dette beløb forbliver indestående i selskabet på samme vilkår som ansvarlig indskudskapital. e) Beskattede avancer ved afhændelse af kommanditselskabets aktiver i den udstrækning disse modsvarer afskrivninger, der er fragået fradragskontoen. f) Anpart i kommanditselskabets fortjenester ved afhændelse af selskabets aktiver samt anpart i kommanditselskabets realiserede formuegevinster i det omfang denne fortjeneste forbliver indestående i selskabet på samme vilkår som ansvarlig indskudskapital. Der fragår følgende beløb: g) Anpart i selskabets driftsunderskud, der er fratrukket ved indkomstopgørelsen.

6 h) Skattemæssigt fratrukne afskrivninger på anpart i selskabets aktiver. i) Anpart i kommanditselskabets realiserede formuetab (ikke fradragsberettigede omkostninger og tab ved selskabets afhændelse af aktiver), i det omfang beløbene belastes kommanditistens kapitalkonto i kommanditselskabet, og de ikke modsvares af skattemæssige afskrivninger eller fradrag. Såfremt en person har flere anparter i samme kommanditselskab, skal disse indgå i en fælles fradragskonto vedrørende det pågældende selskab. Dette gælder, uanset at anparterne ikke er anskaffet på samme tid. AFSNIT 2 Almindelige bestemmelser 2.1 Anskaffelsestidspunktet for driftsmidler m.v., skibe og fly Bestemmelsen i 2 i bekendtgørelsen opstiller en række betingelser for, hvornår et driftsmid- del, kan anses for "anskaffet". Betingelsen i 2, nr. 1 i bekendtgørelsen, om, at driftsmidlet, skibet eller flyet skal være leveret til en igangværende virksomhed, indebærer to kriterier, der begge skal være opfyldt for, at der kan afskrives. For det første skal der være sket levering af aktivet. Dette indebærer ikke, at aktivet skal være overgivet til eller opstillet hos den skattepligtige. Det er tilstrækkeligt, at aktivet er overdraget på en sådan måde, at risikoen for aktivets hændelige undergang er overgået til den skattepligtige. For det andet skal den skattepligtige have påbegyndt erhvervsmæssig virksomhed i det indkomstår, hvor afskrivningen ønskes foretaget. For afskrivning på delvis erhvervsmæssigt benyttede aktiver gælder, at afskrivningen ikke kan påbegyndes, inden det indkomstår hvori aktivet benyttes erhvervsmæssigt. Hvis aktivet i en periode fra erhvervelsestidspunktet alene indgår i den private benyttelse, er der ikke adgang til afskrivning på aktivet i perioden. Betingelsen i 2, nr. 2 i bekendtgørelsen indebærer, at aktivet skal være anskaffet med henblik på at indgå i virksomhedens drift. Hvis aktivet kort efter skal videresælges eller indgå i en byttehandel, kan afskrivning ikke foretages. Betingelsen i 2, nr. 3 indebærer, at aktivet skal være i en sådan færdiggjort og færdigmonteret stand, at det vil kunne benyttes i virksomhedens drift efter sit formål. For fremstilling af aktiver i egen virksomhed og til brug for denne, gælder som udgangspunkt de samme betingelser for, hvornår anskaffelsen anses for at have fundet sted. For aktiver fremstillet i egen virksomhed, eksempelvis når aktivet bygges på det sted i virksomheden, hvor det skal anvendes, er det afgørende, at aktivet er færdigt til brug i virksomheden. 2.2 Anskaffelsestidspunktet for bygninger og installationer Efter 3 i bekendtgørelsen er der to betingelser, der skal være opfyldt, for at en bygning eller installation kan anses for anskaffet. For det første skal bygningen eller installationen være erhvervet eller opført. For det andet skal bygningen eller installationen benyttes erhvervsmæssigt. Bygninger og installationer anses således først for anskaffet på ibrugtagningstidspunktet. Udgift til ombygning eller forbedring er afskrivningsberettiget fra og med det indkomstår hvori udgiften er afholdt og ombygningen eller forbedringen benyttes erhvervsmæssigt. Udgift til ombygning eller forbedring kan således først anses for afskrivningsberettiget på tidspunktet for ibrugtagningen. 2.3 Erhvervsmæssig benyttelse Der kan alene afskrives på aktiver, der anvendes erhvervsmæssigt. Det er den faktiske anvendelse af aktivet, der er afgørende for, om det anses for at være udelukkende erhvervsmæssigt benyttet. At ejeren stiller aktivet til rådighed, f.eks. for en ansat til dennes private benyttelse, ændrer ikke driftsmidlets karakter af at være udelukkende erhvervsmæssigt anvendt.

7 2.4 Forbedrings-, ombygnings- og reparationsudgifter Udgifter til forbedring eller ombygning behandles på samme måde som anskaffelsessummen for aktivet. Der er kun tale om en forbedring, såfremt aktivet bliver i bedre stand end ved dets erhvervelse, jf. 4, stk. 2 i bekendtgørelsen. Udgifter til reparation af et skadelidt aktiv kan fradrages i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori reparationen foretages, jf. 5, stk. 1 i bekendtgørelsen. Som reparationsudgifter betragtes udgifter, der medgår til at sætte aktivet i den stand, det var i ved skadens indtræden. 2.5 Aktiver der er arvet eller overført mv. til den erhvervende ægtefælle Afståelse af aktiver ved arv eller ved skifte mellem ægtefæller, tillægges ikke skattemæssig virkning. Som følge heraf indtræder (succederer) erhververen i afdødes eller ægtefællens stilling med hensyn til afskrivningerne. Aktivet behandles på samme måde, som om det var erhvervet af arvingen eller den modtagende ægtefælle på det tidspunkt og til det beløb, hvortil det oprindeligt var erhvervet. Eventuelle afskrivninger anses for foretaget af erhververen. En efterlevende ægtefælle, der i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet overtager fællesboet til hensidden i uskiftet bo, eller får boet udlagt uden skiftebehandling, indtræder ligeledes i afdødes stilling med hensyn til erhvervelse og afskrivninger. Hvis der skiftes, efter at længstlevende ægtefælle har hensiddet i uskiftet bo, får også de skattemæssige afskrivninger, der er foretaget af længstlevende ægtefælle, skattemæssig virkning for arvingen. Bestemmelsen om erhvervelse af aktiver ved skifte mellem ægtefæller anvendes både ved skifte i anledning af den ene ægtefælles død og ved skifte i anledning af skilsmisse, separation eller faktisk samlivsophævelse. 2.6 Aktiver erhvervet ved gave eller arveforskud Erhvervelse og overdragelse af aktiver ved gave eller arveforskud sidestilles med erhvervelse og afståelse, jf. 7 i bekendtgørelsen. Som anskaffelsessum og afståelsessum betragtes aktivets værdi i handel og vandel på overdragelsestidspunktet. Gaver, der gives til børn, forældre og visse nærtbeslægtede, er efter skattelovens 24, nr. 3 skattefri for modtageren. Gaver, der gives til andre end nærtbeslægtede, er derimod skattepligtige for modtageren, jf. skattelovens 14, stk. 1, nr. 2. Som følge heraf skal der i alle tilfælde foretages en vurdering af gavens værdi på overdragelsestidspunktet, og hvis gaven omfatter afskrivningsberettigede aktiver, vil værdiansættelsen få betydning både for indkomstopgørelsen og i relation til afskrivningerne. 2.7 Ændring i benyttelsen af aktiver Ændring i benyttelse af aktiver fra udelukkende privat til hel eller delvis erhvervsmæssig benyttelse, overførsel af aktiver fra hel eller delvis erhvervsmæssige til udelukkende privat benyttelse, overførsel af aktiver fra helt til delvis erhvervsmæssig benyttelse eller omvendt, anses i skattemæssig henseende for afståelse eller erhvervelse af de pågældende aktiver. Som afståelsessum og anskaffelsessum betragtes værdien i handel og vandel på overførselstidspunktet. 2.8 Overførsel af aktiver Overførsel af aktiver fra udlandet eller Danmark og Færøerne sidestilles med anskaffelse, ligesom overførsel af aktiver fra Grønland til udlandet eller Danmark og Færøerne sidestilles med afståelse. Som anskaffelsessum og afståelsessum betragtes værdien i handel og vandel på overførselstidspunktet. 2.9 Aktiver der benyttes erhvervsmæssigt uden for Grønland Specielt for aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt uden for Grønland gælder, at disse aktiver senest betragtes som afstået på tidspunktet for den fulde skattepligts ophør, og værdien i handel og vandel betragtes som afståelsessum, jf. bekendtgørelsens 8, stk Ændring i benyttelse af beboelsesbygninger

8 Personligt ejede beboelsesbygninger, der overgår fra at være udlejet til ikke ansatte til hel eller delvis udlejning til ansatte i ejerens erhvervsvirksomhed sidestilles med anskaffelse. Som anskaffelsessum betragtes værdien i handel og vandel på overgangstidspunktet. Personligt ejede beboelsesbygninger, der overgår fra hel eller delvis udlejning til ansatte i ejerens erhvervsvirksomhed til udelukkende at være udlejet til ikke ansatte, sidestilles med afståelse. Dette gælder dog ikke, såfremt beboelsesbygningen inden for en periode på 5 måneder genudlejes helt eller delvist til ansatte i ejerens erhvervsvirksomhed. Som afståelsessum betragtes værdien i handel og vandel på overgangstidspunktet Total- og delskade Bliver et aktiv totalskadet eller eksproprieret sidestilles den eventuelle udbetalte forsikringssum eller erstatningssum med en afståelsessum. Bliver et aktiv delskadet, og overstiger den udbetalte forsikrings- eller erstatningssum reparationsudgiften, skal det overskydende beløb medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst Udskydelse af beskatningen ved afståelse, ekspropriation eller totalskade I bekendtgørelsens 12, stk. 1 er der hjemmel for landsstyret til at tillade, at den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af aktiver ikke medregnes i den skattepligtige indkomst for afståelsesåret, men i stedet fragår i anskaffelsessummen for et tilsvarende aktiv i det efterfølgende indkomstår. Landsstyret kan dog forlænge fristen. Ansøgningen skal indgives senest samtidig med udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen for afståelsesåret. Der kræves ikke, at der skal være tale om et identisk aktiv, men at aktivet skal være af tilsvarende art. Eksempelvis kan man udskifte en kutter med en trawler. Der kræves heller ikke en geografisk identitet, idet man godt kan sælge en bygning i en by, og anskaffe sig en ny bygning i en anden by. Det er en betingelse, at den skattepligtige fortjeneste fra det afståede aktiv, skal kunne modregnes fuldt ud i anskaffelsessummen for det anskaffede tilsvarende aktiv i det efterfølgende indkomstår. Endvidere er det en betingelse, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet ikke har skyldige forfaldne skatte- eller afgiftsrestancer. Endelig er det en betingelse, at den skattepligtige fortjeneste ved afståelsen af aktivet ikke er afskrevet i afståelsesåret i henhold til bekendtgørelsens 26, stk. 5. Hvis den skattepligtige efterfølgende ikke opfylder de ovennævnte betingelser, skal fortjenesten medregnes i den skattepligtige indkomst for afståelsesåret. I det omfang salg af et eller flere driftsmidler m.v. har bevirket, at saldoværdien er blevet negativ, er der også mulighed i henhold til ovenstående at ansøge om tilladelse til at overføre den negative saldo eller en del af denne til modregning i anskaffelsessummen vedrørende et eller flere aktiver anskaffet i det efterfølgende indkomstår Aktivets anskaffelsessum Det er aktivets faktiske anskaffelsessum, der kan afskrives på, dvs. købesum incl. afgifter, fragt, montering osv. Finansieringstillæg i anledning af køb på kredit behandles som et tillæg til købesummen. Hvis der i forbindelse med anskaffelse af et aktiv eller senere afholdes udgifter til prioritering, herunder kurstab, kan sådanne udgifter ikke medregnes til anskaffelsessummen eller til en efterfølgende forbedringsudgift, medmindre landsstyret giver tilladelse til det, jf. 13, stk. 1 i bekendtgørelsen. Såfremt den skattepligtige har modtaget rente- og afdragsfrie lån i henhold til landstingsforordning om erhvervsstøtte eller landstingslov om finansieringsstøtte til turisterhvervet, skal det rente- og afdragsfrie lån fragå i anskaffelsessummen, således at afskrivningsgrundlaget udgør anskaffelsessummen reduceret med rente- og afdragsfrie lån. Kræves lånet senere helt eller delvist tilbagebetalt, forhøjes anskaffelsessummen med det tilbagebetalte beløb, jf. 13, stk. 2 i bekendtgørelsen. Ovenstående gælder også i relation til de afskrivninger der kan foretages i henhold til bekendtgørelsens Efterfølgende mindre- eller merafskrivninger Såfremt de skatteansættende myndigheder reducerer de foretagne afskrivninger, bestemmer den skattepligtige selv, hvorledes reduktionen skal foretages på de enkelte aktiver. De for meget foretagne afskrivninger kan frit tilbageføres på de enkelte aktiver, grupper af afskrivningsberettigede aktiver eller forholdsmæssigt på samtlige afskrivningsberettigede aktiver.

9 Udnytter den skattepligtige ikke selv bestemmelsesretten, foretages reduktionen forholdsmæssigt på alle aktiver. De for meget foretagne afskrivninger, betragtes som ikke foretaget, hvorfor de vil kunne afskrives i efterfølgende indkomstår, såfremt betingelserne i øvrigt er tilstede. Såfremt den skatteansættende myndighed agter at forhøje den skattepligtige indkomst, kan den skattepligtige, inden for 14 dage efter at have modtaget meddelelse herom, skriftligt anmode den skatteansættende myndighed om, at måtte foretage merafskrivninger. Den skriftlige ansøgning skal være bilagt en opgørelse over de ansøgte merafskrivninger samt en fordeling af disse. Fristen på 14 dage vedrørende anmodning om at måtte foretage merafskrivninger, finder alene anvendelse i særlige tilfælde hvor dette er påkrævet. I øvrige tilfælde gives der en længere frist. En anmodning om yderligere frist imødekommes, medmindre sagens omstændigheder tilsiger andet. For personer gælder, at hele forhøjelsen kan afskrives, såfremt afskrivningsgrundlaget giver mulighed herfor. For selskaber gælder, at det alene er fortjeneste- og overskudsafskrivninger, der kan ændres, medens der ikke er mulighed for at ændre de ordinære afskrivninger. Såfremt selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med kr , er det skattepligtige overskud, som er beregningsgrundlaget for overskudsafskrivninger, forøget med kr Da overskudsafskrivningerne beregnes med halvdelen af overskuddet, kan selskabet således ansøge om yderligere afskrivninger på kr , svarende til 50 pct. af forhøjelsen. Såfremt den skattepligtige indkomst forhøjes, som følge af, at en fortjeneste ved afståelse af et aktiv forhøjes, kan selskabet vælge at ansøge om at måtte foretage yderligere fortjenesteafskrivninger svarende til forhøjelsen. Da overskudsafskrivninger beregnes efter fradrag for fortjenesteafskrivninger, vil der i så tilfælde ikke kunne foretages yderligere overskudsafskrivninger, idet beregningsgrundlaget er uændret efter fradrag for fortjenesteafskrivninger. En ansøgning om merafskrivninger kan ikke forventes imødekommet for den del af forhøjelsen, som den skatteansættende myndighed vurderer som ansvarspådragende. En nægtelse af merafskrivning med denne begrundelse er betinget af, at den skatteansættende myndighed efterfølgende fremsender forhøjelsen til ansvarsbehandling i Skattedirektoratet. Det medfører ikke nogen ændring af den skatteansættende myndigheds ansættelse, at Skattedirektoratet efterfølgende vurderer, at forholdet alene må anses som værende et udslag af simpel uagtsomhed. Såfremt den skattepligtige indkomst nedsættes, bestemmer den skattepligtige selv, hvorledes afskrivningerne i henhold til bekendtgørelsens 16, 26, stk. 1 og 5 skal reduceres, jf. bekendtgørelsens 14, stk. 1. Såfremt den skattepligtige ikke ønsker at udnytte ovennævnte bestemmelsesret, foretages reduktionen forholdmæssigt på de afskrevne aktiver Aktivets afståelsessum Udgangspunktet for opgørelsen af den skattemæssige afståelsessum er salgssummen for formuegodet. Herfra fratrækkes omkostningerne ved salget. Der indrømmes ikke fradrag i afståelsessummen som følge af at afståelsessummen eller en del af denne ikke erlægges kontant, jf. skattelovens 25 a, stk. 1. Den skattemæssige afståelsessum er således den nominelle salgssum med fradrag af salgsomkostninger Værdiansættelsen ved formueopgørelsen Alle aktiver, der er omfattet af afskrivningsbekendtgørelsen, skal ansættes til den nedskrevne værdi ved formueopgørelsen, jf. 15 i bekendtgørelsen. 3.1 Maksimumbeløb for afskrivninger AFSNIT 3 Fysiske personer

10 For personer gælder, at de skattemæssige afskrivninger er begrænset til højest at kunne udgøre et beløb, der svarer til den pågældendes overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, således at det sikres, at personer ikke kan udskyde beskatningen af egen eller ægtefællens løn, pension, honorar, renteindtægter og udenlandske udbytter m.m. Ved opgørelsen af erhvervsindkomsten gælder som udgangspunkt, at renteindtægter ikke kan henregnes til erhvervsindkomsten. Dette gælder dog ikke ved forrentning af virksomhedens tilgodehavender og indtægter ved erhvervsmæssig udlån af penge. Det vil ikke altid være muligt objektivt at afgøre, hvorvidt eventuelle renteudgifter skal henføres til finansiering af den erhvervsmæssige aktivitet eller til finansiering af den private aktivitet. Har den skattepligtige fået forhøjet virksomhedens kassekredit, vil der være en formodning for, at låneforhøjelsen er anvendt til driften af den erhvervsmæssige virksomhed eller til anskaffelse af driftsmæssige aktiver, medmindre den skattepligtige kan påvise, at han har anvendt låneforhøjelsen privat, eksempelvis til anskaffelse af en fritidsbåd. Har den skattepligtige eksempelvis erhvervet en ejerbolig og samtidig optaget et lån, vil der være en formodning for, at lånet er anvendt til finansiering af ejerboligen, medmindre det kan påvises, at den skattepligtige har anvendt lånet til driften af hans erhvervsmæssige virksomhed, eksempelvis til anskaffelse af driftsmæssige aktiver. Der skal ikke henses til, om det er den person der driver virksomheden, der har optaget lånet, eller om det er dennes ægtefælle. Det er alene anvendelsen af de lånte midler, der har betydning. Der skal ikke henses til det skattefrie beløb for B-indkomst, når det skal opgøres, med hvor stort et beløb der kan afskrives. 3.2 Selvstændig erhvervsvirksomhed / tjenesteforhold Selvstændig erhvervsvirksomhed er normalt kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at indvinde et økonomisk udbytte. Endvidere er det en forudsætning, at virksomheden udøves nogenlunde regelmæssigt og ikke alene gennem en kort periode, samt at virksomheden ikke er af ganske underordnet omfang. Det er uden betydning, om den skattepligtige herudover har indkomst som lønmodtager. Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der lægges vægt på, om; a) indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre, b) hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold, c) indkomstmodtageren ikke på grund af ordren er begrænset i sin adgang til samtidig at udføre arbejde for andre, d) indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk risiko, e) indkomstmodtageren har ansat personale, og er frit stillet med hensyn til antagelse af medhjælp, f) vederlaget erlægges efter regning, og betaling først ydes fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet, g) indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere, h) indkomsten afhænger af et eventuelt overskud, i) indkomstmodtageren ejer de anvendte redskaber, maskiner og værktøj eller lignende, j) indkomstmodtageren helt eller delvist leverer de materialer, der medgår til arbejdets udførelse, k) indkomstmodtageren har etableret sig i egne lokaler, f.eks. forretning, værksted, kontor, klinik, tegnestue m.v., og arbejdet helt eller delvis udøves herfra, l) indkomstmodtagerens erhvervsudøvelse kræver særskilt autorisation, bevilling o.l., og at indkomstmodtageren er i besiddelse af en sådan tilladelse,

11 m) indkomstmodtageren ved annoncering, skiltning eller lignende tilkendegiver, at han/hun er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde af en nærmere bestemt art, n) ansvaret for en eventuel ulykke under arbejdets udførelse påhviler indkomstmodtageren. Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om tjenesteforhold, kan der lægges vægt på, om; o) hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol, p) indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver, q) der mellem hvervgiver og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse, r) indkomstmodtagerens arbejdstid er fastsat af hvervgiver, s) indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel, t) vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord m.v.), u) vederlaget udbetales periodisk, v) hvervgiver afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, x) vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren, y) indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktisering af ferieloven og lov om arbejdsskadeforsikring. Ingen af de nævnte kriterier, der taler for henholdsvis selvstændig erhvervsvirksomhed og tjenesteforhold, er i sig selv afgørende, og de anførte momenter har endvidere ikke lige stor betydning i alle situationer. I praksis kan det være således, at visse sider af forholdet mellem hvervgiver og indkomstmodtageren taler for at statuere tjenesteforhold, mens andre sider taler for, at der foreligger selvstændig erhvervsvirksomhed. I sådanne tilfælde må afgørelsen bero på en samlet konkret vurdering. Det er i princippet forholdet mellem indkomstmodtageren og den enkelte hvervgiver, der skal bedømmes. Er der flere hvervgivere, kan indkomstmodtageren således godt oppebære indkomst som selvstændig erhvervsdrivende og som lønmodtager samtidigt. Ved bedømmelsen af det enkelte forhold kan der dog lægges vægt på, om indkomstmodtageren i øvrigt er etableret som selvstændig inden for sit erhverv. 3.3 Afståelse af afskrivningsberettigede aktiver, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt Der kan ikke for afståelsesåret foretages afskrivning, jf. bekendtgørelsens 18, stk. 1. Hvis et afskrivningsberettiget aktiv afstås for et større beløb, end den uafskrevne del af anskaffelsessummen, foreligger der en fortjeneste, som skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for afståelsesåret. Hvis hele anskaffelsessummen er afskrevet, er fortjenesten lig med afståelsessummen. Fortjenesten er skattepligtig, selv om der eventuelt ikke har været afskrevet på aktivet - i så fald vil der dog kun foreligge en fortjeneste såfremt afståelsessummen er større end anskaffelsessummen. Hvis et formuegode afstås for et mindre beløb end den uafskrevne del af anskaffelsessummen, foreligger der et tab, som kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for afståelsesåret. Såfremt en afskrivningsberettiget bygning nedrives, kan der foretages et nedrivningsfradrag, således at den uafskrevne del af anskaffelsessummen altid kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb, som den skattepligtige modtager ved salg af materialer m.v. fra den nedrevne bygning, skal dog fragå i det beløb, der kan fradrages. 3.4 Aktiver der anvendes til erhvervsmæssige formål og private formål (blandet benyttede aktiver) Såfremt et aktiv anvendes til både erhvervsmæssige formål og private formål, kan der foretages afskrivning efter forholdet mellem den erhvervsmæssige og den samlede benyttelse af aktivet. Skibe og driftsmidler m.v.

12 Kriteriet for, at der kan foretages afskrivning, er dog, at den erhvervsmæssige benyttelse udgør mindst halvdelen af den samlede benyttelse, jf. bekendtgørelsens 19, stk. 3. Anskaffelsessummen for blandede driftsmidler kan afskrives efter forholdet mellem den erhvervsmæssige og den samlede benyttelse. Som udtryk for benyttelse, kan man for biler anvende antallet af kørte kilometer, henholdsvis erhvervsmæssigt og i alt. For andre driftsmidler m.v. må man benytte den anvendte tid eller lignende som grundlag for fordelingen. Bygninger Afskrivning på blandede bygninger foretages i princippet på samme måde som for blandede driftsmidler, skibe m.v. Ved opgørelse af, hvad der kan afskrives på en blandet bygning, benyttes bygningens etageareal, således at den del af anskaffelsessummen, der svarer til forholdet mellem det erhvervsmæssigt benyttede etageareal og hele bygningens etageareal, kan afskrives. Afskrivning kan dog kun foretages, hvis mindst halvdelen af bygningens etageareal i det pågældende indkomstår benyttes erhvervsmæssigt. Udgør det erhvervsmæssigt benyttede areal ikke halvdelen, vil der dog altid kunne foretages afskrivning, hvis mindst 100 kvm. benyttes erhvervsmæssigt, dog undtaget bygninger ejet af fysiske personer, der udlejes til beboelse for andre end ansatte i ejerens erhvervsvirksomhed. Ved opgørelse af, hvad der kan afskrives, indgår hele bygningens etageareal i beregningen med samme vægt, hvilket bl.a. indebærer, at særlige installationer og udgravninger m.v. afskrives sammen med den bygning, de hører til. Som følge heraf kan anskaffelsessummen for installationer m.v. kun fratrækkes med en forholdsmæssig del, selv om installationen udelukkende har betydning for den erhvervsmæssige drift. Omvendt vil en installation, der ikke tjener den erhvervsmæssige sfære, kunne indgå i fordelingen. På samme måde forholdes, hvor der er afholdt forbedringsudgifter på bygningen. Såfremt den erhvervsmæssige benyttelse ændres, således at det erhvervsmæssigt benyttede etageareal ikke længere udgør mindst halvdelen eller mindst 100 kvm., kan der ikke længere foretages afskrivning. Opgørelse af fortjeneste henholdsvis tab foretages dog først i forbindelse med salg, eller andre situationer, der kan sidestilles hermed. Såfremt en større del af bygningens samlede etageareal benyttes erhvervsmæssigt, kan de maksimale afskrivninger forøges tilsvarende. I bekendtgørelsens 21, stk. 3 er der hjemlet adgang til at foretage fradrag, såfremt en blandet bygning nedrives, før den afskrivningsberettigede del af anskaffelsessummen er fratrukket fuldt ud. Et sådant fradrag, sammenlagt med de foretagne afskrivninger, kan dog ikke overstige, hvad der kunne være afskrevet. Salgssummen for nedrivningsmaterialer m.v. fragår ved opgørelsen af omhandlede fradrag. 3.5 Afståelse af blandet benyttede aktiver Der kan ikke for afståelsesåret foretages afskrivning på blandede benyttede aktiver, jf. bekendtgørelsens 21, stk. 1. Opgørelse af fortjeneste og tab ved afhændelse af aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og til private formål, skal med virkning for indkomståret 2001 foretages efter følgende regler. Det bemærkes, at der vedrørende opgørelse af fortjeneste er sket en ændring i forhold til de tidligere gældende regler. Fortjeneste Fortjeneste ved salg af et aktiv, der anvendes både privat og erhvervsmæssigt opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og den nedskrevne værdi for aktivet. Den nedskrevne værdi opgøres som anskaffelsessummen fratrukket de foretagne afskrivninger på aktivet.

13 Når salgssummen er større end den nedskrevne værdi, er der konstateret en fortjeneste. Er salgssummen mindre end anskaffelsessummen, er hele fortjenesten skattepligtig. Forskellen mellem den nedskrevne værdi og anskaffelsessummen benævnes genvundne afskrivninger. Er salgssummen større end anskaffelsessummen skal fortjenesten opdeles i følgende to beløb: 1. Genvundne afskrivninger Forskellen mellem nedskrevet værdi og anskaffelsessum. Hele beløbet er skattepligtigt. 2. Salgsfortjeneste Det beløb hvorned salgssummen overstiger anskaffelsessummen. Der skal kun medregnes den andel af beløbet, der svarer til den største procentmæssige erhvervsmæssige anvendelse af aktivet i et givent indkomstår i ejerperioden. Eksempel vedrørende opgørelse af genvundne afskrivninger Den erhvervsmæssige anvendelse af en bygning har i indkomstårene forud for afståelsen udgjort henholdsvis 50 pct. og 60 pct. af det samlede etageareal. Bygningen er anskaffet for kr. og er primo afståelsesåret nedskrevet til kr. Bygningen sælges for kr. Genvundne afskrivninger: Afståelsessum kr. - Nedskrevet værdi kr. I alt kr. Den skattepligtige skal således i afståelsesåret medregne genvundne afskrivninger på kr. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Eks. vedrørende opgørelse af genvundne afskrivninger og en salgsfortjeneste Den erhvervsmæssige anvendelse af en bygning har i indkomstårene forud for afståelsen udgjort henholdsvis 50 pct. og 60 pct. af det samlede etageareal. Bygningen er anskaffet for kr. og er primo afståelsesåret nedskrevet til kr. Bygningen sælges for kr. Genvundne afskrivninger: Anskaffelsessum kr. - Nedskrevet værdi kr. I alt kr. Den skattepligtige skal således i afståelsesåret medregne genvundne afskrivninger på kr. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Salgsfortjeneste: Afståelsessum kr. - Anskaffelsessum kr. I alt kr. Den erhvervsmæssige anvendelse har højest udgjort 60 pct., hvorfor den skattepligtige salgsfortjeneste kan opgøres således:

14 60 pct. af kr. = kr. Den skattepligtige skal således i afståelsesåret i alt medregne følgende beløb ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst: Genvundne afskrivninger kr. + Salgsfortjeneste kr. I alt kr. Tab Hvis aktivet afstås for et mindre beløb end den uafskrevne del af anskaffelsessummen kan tabet fradrages i den skattepligtige indkomst for afståelsesåret. Tabsfradraget sammenlagt med det, der er afskrevet, kan dog ikke overstige det beløb, der kunne have været afskrevet. Det vil sige det beløb, der kunne have været afskrevet under hensyntagen til den højest erhvervsmæssige anvendelse i et indkomstår i ejerperioden. Eksempel vedrørende opgørelse af tab Den erhvervsmæssige anvendelse vedrørende en bil har i indkomstårene forud af afståelsen udgjort henholdsvis 80 pct., 40 pct. og 10 pct. Bilen er anskaffet for kr. og er primo afståelsesåret nedskrevet til kr. Bilen sælges for kr. I forbindelse med salget fremkommer følgende tab: Uafskrevet del af anskaffelsessummen kr. - Afståelsessum kr. Tab kr. Der kan dog kun fratrækkes følgende beløb vedrørende tabet: Højeste afskrivning 80 % af kr. - Afskrevet kr. Tab til fradrag kr. Tabet på kr. sammenlagt med de faktiske foretagne afskrivninger på kr. udgør således kr. Da den erhvervsmæssige anvendelse højest har udgjort 80 pct., har der højest kunnet afskrives kr. Der kan således kun fratrækkes kr., da dette beløb sammenlagt med de faktiske foretagne afskrivninger på kr. udgør kr. 3.6 Bygninger der ejes af personer Den hidtil gældende regel, hvorefter der på bygninger ejet af personer og anskaffet før den 1. januar 1998, der udlejes til ansatte i ejerens erhvervsvirksomhed, alene kan afskrives med indtil 10 % årligt, er ophævet med virkning for indkomståret Personer kan afskrive på beboelsesbygninger, der er beliggende i Grønland, såfremt bygningen udlejes til ansatte i ejerens erhvervsvirksomhed. Ved ansatte i ejerens erhvervsvirksomhed forstås personer, der har et normalt fuldtidsjob i virksomheden. Såfremt bygningen/boligen udlejes til ejerens ægtefælle, samlever eller familiemedlemmer, betragtes den ikke som udlejet til en ansat, såfremt ejeren også bebor bygningen/boligen. Der kan ikke afskrives på sommerhuse, selv om sommerhuset anvendes erhvervsmæssigt. Der kan heller ikke afskrives på maskiner, inventar og lignende driftsmidler i sommerhuse. 3.7 Bygninger der udelukkende udlejes til beboelse for ansatte

15 Der kan afskrives fuldt ud på anskaffelsessummen for bygninger og installationer m.v. og inventar. 3.8 Bygninger der udlejes til beboelse for ansatte og tillige bebos af ejeren Anskaffelsessummen for bygningen og installationer m.v., afskrives efter forholdet mellem den del af bygningens etageareal der udlejes til ansatte i ejerens virksomhed og bygningens samlede etageareal. Der kan afskrives på inventaret i den erhvervsmæssigt udlejede del af bygningen. Afskrivning kan dog kun foretages, hvis mindst halvdelen af bygningens etageareal i det pågældende indkomstår benyttes erhvervsmæssigt. Beløb der højest kan afskrives: Anskaffelsessum x Etageareal udlejet til ansatte/bygningens samlede etageareal 3.9 Bygninger der udlejes til beboelse for både ansatte og ikke ansatte Anskaffelsessummen for bygninger og installationer m.v., afskrives efter forholdet mellem den del af bygningens etageareal, som udlejes til ansatte i ejerens erhvervsvirksomhed og bygningens samlede etageareal. Der kan afskrives på inventaret i den del af bygningen, der udlejes til ansatte. Afskrivning kan dog kun foretages, hvis det etageareal, som udlejes til ejerens ansatte i det pågældende indkomstår udgør mindst halvdelen af bygningens samlede etageareal. Endvidere er det en betingelse, at mindst halvdelen af bygningens etageareal gennemsnitlig gennem hele indkomståret har været udlejet til ejerens ansatte. Der vil således kunne afskrives på bygningen, såfremt hele bygningen er udlejet til ansatte i årets første 9 måneder, og til ikke ansatte i de resterende 3 måneder. Hvis bygningen ejes af flere fysiske personer, kan alle ejere afskrive på bygningen, såfremt de hver især udlejer et etageareal til deres ansatte, der mindst udgør halvdelen af hver enkeltes ideelle ejerandel af bygningens samlede etageareal. Indeholder bygningen et fællesareal, fordeles det forholdsmæssigt ved ovennævnte beregning Beboelsesbygninger der ejes af personer, men anvendes til andre erhvervsmæssige formål end beboelse Personer kan afskrive på eenfamiliehuse og beboelsesbygninger, såfremt de anvendes til andre erhvervsmæssige formål end beboelse. AFSNIT 4 Selskaber Selskaber m.v. kan årligt foretage følgende skattemæssige afskrivninger: Ordinære afskrivninger a. Med indtil 5 pct. af anskaffelsessummen for bygninger og installationer. b. Med indtil 10 pct. af anskaffelsessummen for skibe og fly. c. Med indtil 30 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udløb for øvrige afskrivningsberettigede aktiver m.v., såsom driftsmidler, inventar og immaterielle aktiver m.v. og udgifter til ombygning af lejede lokaler eller tilslutningsudgifter til anlæg, der har erhvervsmæssig betydning for en virksomhed eller bygning. d. 100 pct. af anskaffelsessummen for aktiver omfattet af litra c, der er anskaffet for kr eller derunder. Fortjenesteafskrivninger Et beløb svarende til den i indkomståret konstaterede fortjeneste ved afståelse af aktiver. Overskudsafskrivninger Et beløb svarende til halvdelen af selskabets skattepligtige overskud.

16 4.1 Ordinære afskrivninger på bygninger m.m. Et selskab kan i hver enkelt indkomstår højst afskrive med indtil 5 pct. af anskaffelsessummen for en bygning. Er en bygning anskaffet for kr. kan der således afskrives kr. årligt, indtil at bygningen er fuldt ud afskrevet. 4.2 Ordinære afskrivninger på skibe og fly Et selskab kan i hver enkelt indkomstår højst afskrive med indtil 10 pct. af anskaffelsessummen for skib og fly. Ved skibe forstås alle former for flydende materiel, herunder pramme, fritidsbåde og lignende. Ved fly forstås alle former for flyvende materiel. 4.3 Fælles for ordinære afskrivninger på bygninger m.m., skibe og fly Bygninger, skibe og fly afskrives særskilt for hver enkelt aktiv. Afskrivningerne med indtil 5 pct. om året på bygninger og med indtil 10 pct. på skibe og fly er frie og ubundne, hvilket vil sige, at selskabet kan afskrive med varierende procenter fra indkomstår til indkomstår, eller selskabet kan vælge ikke at afskrive i et eller flere indkomstår. Udgifter til forbedring og ombygninger af disse aktiver skal tillægges anskaffelsessummen for det pågældende aktiv. Dermed forøges beregningsgrundlaget for ordinære afskrivninger. Afskrivning med 5 pct. om året for bygninger, og 10 pct. om året for skibe og fly, medfører at bygninger og skibe/fly herefter ved maksimal afskrivning som udgangspunkt vil blive afskrevet over henholdsvis 20 år og 10 år. Selskabet kan dog vælge, at fortjenesteafskrivningerne og overskudsafskrivningerne eller en del af disse, skal anses for at vedrøre en bygning, et skib eller et fly. På det tidspunkt, hvor anskaffelsessummen, tillagt efterfølgende forbedringsog ombygningsudgifter, er fuldt ud afskrevet, kan der ikke foretages yderligere afskrivninger vedrørende det pågældende aktiv, uagtet at der ikke er gået henholdsvis 20 år og 10 år siden anskaffelsen. Selskabet kan altid afskrive 5 pct. henholdsvis 10 pct. af anskaffelsessummen for aktivet tillagt efterfølgende forbedringsog ombygningsudgifter, uanset hvad aktivet i øvrigt er nedskrevet til, så længe afskrivningerne kan rummes i den nedskrevne værdi for aktivet. Eksempel En bygning anskaffet i 1991 for kr. er i 1998 nedskrevet til 0 kr. I 2001 foretages der en forbedring af bygningen for kr. Selskabet har ikke andre afskrivningsberettigede aktiver end bygningen. Anskaffelsessum: Bygning, 1991 Forbedring, 2001 I alt Afskrevet i tidligere år Afskrevet i indeværende indkomstår 5 pct. af , 26, 2, litra a Nedskrevet værdi ultimo kr kr kr kr kr kr. Der kan ikke for afståelsesåret foretages skattemæssige afskrivninger, jf. bekendtgørelsens 27 og Ordinære afskrivninger på driftsmidler m.v. Disse bestemmelser finder anvendelse på alle aktiver, der ikke skal henregnes til bygninger, skibe eller fly, og som er afskrivningsberettigede i henhold til bekendtgørelsens 1. De omhandlede aktiver er maskiner, inventar og lignende driftsmidler, ombygning af lejede lokaler, goodwill, fiskekvoter, tidsbegrænsede rettigheder og tilslutning til anlæg, der har erhvervsmæssig betydning for selskabet. Disse aktiver benævnes i det følgende "driftsmidler m.v.".

17 Efter bekendtgørelsens 26, stk. 3 skal et selskab afskrive sine driftsmidler m.v. på en samlet konto. Afskrivningerne for et indkomstår foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Der kan afskrives med indtil 30 pct. af saldoværdien ved indkomstårets udgang. Afskrivningerne på indtil 30 pct. er frie og ubundne, hvilket vil sige, at selskabet kan afskrive med varierende procenter fra indkomstår til indkomstår, eller selskabet kan vælge ikke at afskrive i et eller flere indkomstår. Saldoværdien ved indkomstårets udgang opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af afskrivningsberettigede udgifter henholdsvis anskaffelsessummen for driftsmidler m.v., der er anskaffet i indkomståret, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler m.v., der er solgt i indkomståret og straksafskrivninger i medfør af bekendtgørelsens 26, stk. 2, litra d. Udgifter til forbedring behandles på samme måde som anskaffelsessummer. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse, udgør det beløb, hvortil driftsmidler m.v. er anskaffet, henholdsvis udgifter afholdt, i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger. Det bemærkes, at det er anskaffelsessummen for alle driftsmidler m.v., der skal tillægges saldoen. Såfremt selskabet straksafskriver, jf. nedenfor, anskaffelsessummen vedrørende et driftsmiddel m.v. med en anskaffelsessum på kr. eller derunder, skal det beløb hvormed der straksafskrives fratrækkes på saldoen. Udgifter til forbedring og ombygning af et driftsmiddel m.v. behandles således på samme måde som den oprindelige anskaffelsessum, dvs. at udgiften tillægges saldoværdien. Driftsmidler m.v., der købes og sælges inden for samme indkomstår, behandles efter de samme regler. Deraf følger, at anskaffelsessummen skal tillægges saldoværdien, og afståelsessummen skal fragå i saldoværdien. Der skal således ikke ved afståelse/totalskade m.m. af driftsmidler m.v. foretages nogen særskilt opgørelse af fortjeneste eller tab. Fortjeneste og tab i forbindelse med salg af driftsmidler m.v. påvirker indirekte indkomstopgørelsen, idet salgssummen skal fratrækkes saldoen. Hvis et aktiv sælges for et beløb, der er større end aktivets nedskrevne værdi, betyder det, at saldoen formindskes dels med aktivets nedskrevne værdi, dels med resten af salgssummen (fortjenesten). Når saldoen formindskes med fortjenesten, bliver afskrivningen på de tilbageværende aktiver på saldoen mindre i de kommende år. De formindskede årlige afskrivninger betyder tilsvarende forøgede skattepligtige indkomster, og fortjenesten kommer således til beskatning i de følgende år. På tilsvarende måde vil et tab påvirke de kommende år års skattepligtig indkomster gennem forøgede afskrivninger, idet den del af den nedskrevne værdi, som overstiger salgssummen, bliver stående på afskrivningssaldoen og bringes til fradrag gennem de fremtidige afskrivninger. Saldoværdien kan aldrig straksafskrives, uanset om denne udgør kr. eller derunder, men saldoværdien kan nedbringes til 0 kr. ved at fortjenesteafskrivninger og overskudsafskrivninger fragår på saldoen. I det omfang salg af driftsmidler m.v. bevirker, at saldoen bliver negativ, skal den negative saldo indtægtsføres i samme indkomstår, jf. dog punkt Straksafskrivninger på driftsmidler m.v. Efter bekendtgørelsens 26, stk. 2, litra d kan et selskab straksafskrive anskaffelsessummen eller en del af denne for driftsmidler m.v. med en anskaffelsessum på kr. eller derunder. Muligheden for straksafskrivning omfatter således kun driftsmidler m.v. Såfremt et selskab erhverver f.eks en mindre bygning for kr., skal denne afskrives særskilt med 5 pct. årligt og med mulighed for at fradrage fortjenesteafskrivninger og overskudsafskrivninger i anskaffelsessummen. Det er alene i anskaffelsesåret, at anskaffelsessummen for driftsmidler mv. med en anskaffelsessum på kr. eller derunder kan straksafskrives. Selskabet kan frit vælge, om hele anskaffelsessummen på kr. eller derunder skal straksafskrives eller alene en del af denne. Det bemærkes, at anskaffelsessummen for driftsmidler m.v. med en anskaffelsessum på kr. eller derunder skal tillægges saldoen, uanset om anskaffelsessummen skal straksafskrives eller ikke. Det beløb, selskabet straksafskriver, fragår derefter på saldoen. Såfremt selskabet afstår fra at afskrive hele anskaffelsessummen, indgår den uafskrevne del af anskaffelsessummen således i saldoværdien ved indkomstårets udgang, og afskrives med den af selskabet valgte afskrivningsprocent, dog højest 30 pct.

18 Det er anskaffelsessummen for det enkelte driftsmiddel, der er afgørende for, om udgiften kan straksafskrives. Det er en betingelse, at det omhandlede driftsmiddel kan fungere selvstændigt. Eksempelvis kan et lad til en lastbil ikke afskrives selvstændigt, men skal afskrives sammen med lastbilen. Opfylder et driftsmiddel betingelserne for straksafskrivning, vil efterfølgende udgifter til forbedring af driftsmidlet også kunne straksafskrives. Det er op til ligningsmyndigheden ud fra de relevante forhold ved anskaffelsen at tage stilling til, hvorvidt et driftsmiddel er anskaffet for kr. eller derunder. 4.6 Fortjenesteafskrivninger på bygninger m.m., skibe og fly Ifølge bekendtgørelsens 26, stk. 5 kan selskaber udover ovenstående ordinære afskrivninger foretage skattemæssige afskrivninger, der svarer til den opgjorte fortjeneste ved afståelse af afskrivningsberettigede bygninger, skibe og fly. Udviser selskabets skattepligtige indkomst herefter et underskud, nedsættes fortjenesteafskrivningerne med et beløb svarende til underskuddet. Fortjeneste ved salg af afskrivningsberettigede bygninger, skib og fly beregnes således: Salgssum -Nedskrevet værdi Fortjeneste Det bemærkes, at det er de i indkomståret konstaterede fortjenester ved salg af afskrivningsberettigede bygninger, skibe og fly, der kan fradrages. Der skal således ikke ske modregning af de i indkomståret konstaterede tab ved salg af afskrivningsberettigede bygninger, skibe og fly. Selskabet kan frit fordele fortjenesteafskrivningerne på bygninger, skibe, fly og driftsmiddelsaldoen. 4.7 Overskudsafskrivninger Udover ordinære afskrivninger og fortjenesteafskrivninger kan selskaber foretage overskudsafskrivninger. Overskudsafskrivninger kan foretages med et beløb højest svarende til halvdelen af selskabets overskud før skat. Ved selskabets overskud forstås selskabets regnskabsmæssige resultat tillagt regnskabsmæssige afskrivninger og efter fradrag af ordinære afskrivninger herunder straksafskrivninger, fortjenesteafskrivninger, det i indkomståret udloddede udbytte, fremført underskud fra tidligere indkomstår og øvrige skattemæssige reguleringer. Selskabet kan frit fordele overskudsafskrivningerne på bygninger, skibe, fly og driftsmiddelsaldoen. AFSNIT Den afskrivningsberettige anskaffelsessum ved fusion, spaltning og familie generationsskifter Ifølge skattelovens 25 c kan Skatterådet tillade, at aktie- og anpartsselskaber m.v. kan foretage en skatteneutral fusion eller spaltning. Såfremt en sådan tilladelse gives, følger det af skattelovens 25 g, at aktiver og passiver, der er i behold hos det indskydende selskab ved fusionen eller spaltningen, behandles ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst, som om de var anskaffet af dette på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det indskydende selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette selskab. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som det indskydende selskab har foretaget, anses for foretaget af det modtagende selskab. Ifølge skattelovens 25 m kan Skatterådet tillade, at der sker succession ved familieoverdragelse af en erhvervsvirksomhed. Såfremt en sådan tilladelse gives, følger det af skattelovens 25 m, stk. 2, at såfremt virksomhedens aktiver overdrages til en værdi, der er lig med eller større end de skattemæssige værdier, men ligger under værdierne i handel og vandel, skal erhververen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, med hensyn til skattemæssige afskrivninger samt til beskatning af fortjeneste og fradrag ved salg, stilles, som om aktiverne var anskaffet af erhververen på de tidspunkter og til de beløb, hvortil aktiverne var anskaffet af overdrageren. Eventuelle skattemæssige afskrivninger, som er foretaget af overdrageren, skal anses for foretaget af erhververen. AFSNIT 6 Oplysningspligt

19 6.1 Fysiske personer Personer skal i forbindelse med indgivelse af selvangivelsen give oplysning om anskaffelsessummen og -tidspunktet for de aktiver, hvorpå afskrivning kan foretages. Der skal også gives oplysning om omfanget af aktivernes erhvervsmæssige benyttelse i indkomståret. For aktiver med en anskaffelsessum på kr. eller derunder, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, skal der dog kun gives oplysning om den samlede anskaffelsessum for disse aktiver. Ved afståelse af afskrivningsberettigede aktiver, eller aktiver der har været afskrivningsberettigede, gives der oplysning om afståelsessummen, ligesom der skal foretages en specificeret opgørelse af fortjeneste eller tab. 6.2 Selskaber Ændringerne i afskrivningsreglerne indebærer, at bygninger, skibe og fly skal registreres og afskrives særskilt, og at der i det til selvangivelsen vedlagte regnskab skal gives følgende oplysninger specificeret for hver enkelt aktiv. Bygninger a. Anskaffelsesår b. Anskaffelsestidspunkt c. Anskaffelsessum, herunder efterfølgende forbedringer og ombygninger d. Afskrevet i tidligere indkomstår e. Afskrevet i indeværende indkomstår i h.t. bekt. 26, stk. 2, litra a (5 pct. afskrivning) f. Afskrevet i indeværende indkomstår i h.t. bekt. 26, stk. 5 (fortjenesteafskrivninger) g. Afskrevet i indeværende indkomstår i h.t. bekt. 26, stk. 1 (overskudsafskrivninger) Skibe og fly a. Anskaffelsesår b. Anskaffelsestidspunkt c. Anskaffelsessum, herunder efterfølgende forbedringer og ombygninger d. Afskrevet i tidligere indkomstår e. Afskrevet i indeværende indkomstår i h.t. bekt. 26, stk. 2, litra b (10 pct. afskrivning) f. Afskrevet i indeværende indkomstår i h.t. bekt. 26, stk. 5 (fortjenesteafskrivninger) g. Afskrevet i indeværende indkomstår i h.t. bekt. 26, stk. 1 (overskudsafskrivninger) Ved afståelse af afskrivningsberettigede bygninger, skibe og fly skal der foretages en specificeret opgørelse af fortjeneste/tab for hvert aktiv. Driftsmidler m.m. Den i bekendtgørelsens 26, stk. 3 anførte konto skal fremgå af det driftsregnskab som vedlægges selvangivelsen. Følgende bevægelser skal fremgå af kontoen: Saldoværdi ved indkomstårets begyndelse +Anskaffelsessummen og udgiften vedrørende de i indkomståret erhvervede aktiver - Salgssummen for afhændede aktiver

20 - Afskrivninger i h.t. bekt. 26, stk. 2, litra d (straksafskrevet kr. og derunder) - Afskrivninger i h.t. bekt. 26, stk. 2, litra c (30 pct. afskrivning) - Afskrivninger i h.t. bekt. 26, stk. 5 (fortjenesteafskrivninger) - Afskrivninger i h.t. bekt. 26, stk. 1 (overskudsafskrivninger) Saldoværdi ved indkomståret afslutning 7.1 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser AFSNIT 7 De selskaber der i indkomståret 2000 har selvangivet en samlet nedskrevet værdi for hver aktivgruppe eller en samlet nedskrevet værdi for alle aktiver, skal for indkomståret 2001 fordele den nedskrevne værdi forholdsmæssigt på hver enkelt bygning, skib og fly og samlet for driftsmidler m.v. Forholdet mellem de faktiske anskaffelsessummer anvendes ved fordelingen af de nedskrevne værdier. Hvor særlige grunde taler derfor, kan Skatterådet efter ansøgning tillade, at den selvangivne fordeling af de før indkomståret 2001 foretagne afskrivninger ændres således, at de nedskrevne værdier fordeles forholdsmæssigt i forhold til de faktiske anskaffelsessummer. Sidst opdateret den 25. oktober 2005

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Kapitel 3 Bygninger, installationer og drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter Bygninger og installationer 14. Erhvervsmæssigt

Læs mere

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer?

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer? Orientering Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon +45 3374 6000 Telefax +45 3374 6080 Ansat medarbejder eller freelancer? 1. Indledning Flere og flere virksomheder bruger freelancere i stedet for

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 7. august 2006 EM 2006/30 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund: Lovforslaget er en del af den fornødne lovgivning for at kunne gennemføre den omstrukturering

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Vejledning for udfyldelse af A 11

Vejledning for udfyldelse af A 11 INDKOMSTOPLYSNING for 20XX - A 11 Vejledning for udfyldelse af A 11 Bestemmelser i 30, 31 og 32 i landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter 30 Til brug ved ligningen og skatteberegningen

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2013

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Videregående skatteret

Videregående skatteret Side 1 af 8 sider SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2009 Videregående skatteret Mandag den 5. januar 2009 Kl. 9.00-13.00 Alle

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Cirkulære nr. 1 af 17. september 2012 Cirkulære om den skattemæssige behandling af fri bil. Indledende

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011 - 1 Erstatninger og skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en erstatning godtgøres den skadelidte person for et tab. En erstatning vil som udgangspunkt være en økonomisk erstatning uanset

Læs mere

Selskabers salg af driftsaktivitet. 2. Èn eller flere virksomheder

Selskabers salg af driftsaktivitet. 2. Èn eller flere virksomheder Selskabers salg af driftsaktivitet. Af Jan Andersen, Herning 1. Indledning Artiklen vedrører selskabers salg af driftsaktiviteter, og indholdet er et udtryk for SKAT s vurderinger. Indholdet har til hensigt,

Læs mere

Undervisningsnotat nr. 8:

Undervisningsnotat nr. 8: HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET, foråret 2004 Undervisningsnotat nr. 8: Ejendomsavancebeskatning Valdemar Nygaard Ejendomsavancebeskatning: Notatet bygger på afsnit XIV - Almen del. Baggrund - oversigt: Historisk

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark. Skattemæssige forhold i forbindelse med erhvervelse af investeringsejendomme

Ejendomsforeningen Danmark. Skattemæssige forhold i forbindelse med erhvervelse af investeringsejendomme Ejendomsforeningen Danmark Skattemæssige forhold i forbindelse med erhvervelse af investeringsejendomme Kontakt Morten Schougaard Sørensen KPMG Odense Tlf. 25 29 40 59 Mail: mssoerensen@kpmg.dk Agenda

Læs mere

Skattemæssige forhold ved salg af ejendom. Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi

Skattemæssige forhold ved salg af ejendom. Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi Skattemæssige forhold ved salg af ejendom Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi Emner Strategi Ejendomsavance Provenu Pensioner Hvad vil jeg? Ønsker/drømme Strategi Hvad har jeg? Likviditet? Muligheder?

Læs mere

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

K/S Berlin Retail A. Bilag til selvangivelsen for. CVR-nr. 31 04 88 85

K/S Berlin Retail A. Bilag til selvangivelsen for. CVR-nr. 31 04 88 85 K/S Berlin Retail A Bilag til selvangivelsen for 2014 CVR-nr. 31 04 88 85 Navn CPR-nr. Antal anparter (i alt 100 stk.) Indholdsfortegnelse Side Ledelsens erklæring 1 Revisors erklæring om opstilling af

Læs mere

Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger

Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger Side 1 af 6 Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger LOV nr 485 af 12/06/1996 (Gældende) LBK Nr. 837 af 20/09/1996 LBK Nr. 452 af 24/06/1998 LOV Nr. 934 af 20/12/1999 LOV Nr. 450 af 31/05/2000

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning Indholdsoversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark.......................................19 Kapitel 2. Skattepligt for personer....................................................

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Private solcelleanlæg grøn energi med god økonomi

Private solcelleanlæg grøn energi med god økonomi Private solcelleanlæg grøn energi med god økonomi Stigende energipriser for private gjort det attraktivt at investere i vedvarende energi (VE) herunder solceller. Samtidig har nedbringelse af miljøbelastningerne

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

Forældrekøb lejeindtægt udgifter

Forældrekøb lejeindtægt udgifter - 1 Forældrekøb lejeindtægt udgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er blevet udbredt de senere år. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår.

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev Oktober 2012 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2012 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige

Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige ATP Livslang Pension er for lønmodtagere og modtagere af visse overførselsindkomster. I loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension er der dog

Læs mere

Lov om kreditaftaler

Lov om kreditaftaler Lov om kreditaftaler VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Indledende bestemmelser

Læs mere

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger Oversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark 21 Kapitel 2. Skattepligt for personer 23 Kapitel 3. Skattepligt for selskaber og foreninger 35 Kapitel 4. Skattepligt

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Du betaler 145.000 kr. for at blive ejer af 1/12 af en stor lækker græsk lejlighed, hvor du har adgang til at bruge denne 4 uger om året. Årligt betaler

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskatter (grundskyld) mv.

Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskatter (grundskyld) mv. Egedal Kommune Sendes til kommunen Egedal Kommune Udfyldes af kommunen Modtaget dato KLE 25.02.09G01 Sagsidentifi kation Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskatter (grundskyld) mv. ifl g. Lov om

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr I medfør af 4, 5, stk. 3, 6 og 7, stk. 2, i lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede

Læs mere

7. august 2006 EM 2006/30. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx. xxxxxxxx om indkomstskat. Kapitel 1 Skattepligten

7. august 2006 EM 2006/30. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx. xxxxxxxx om indkomstskat. Kapitel 1 Skattepligten 7. august 2006 EM 2006/30 Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx. xxxxxxxx om indkomstskat Kapitel 1 Skattepligten 1. Fuld skattepligt påhviler: 1) personer, der har bopæl i Grønland, 2) personer, der

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger Oversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark 19 Kapitel 2. Skattepligt for personer 21 Kapitel 3. Skattepligt for selskaber og foreninger 31 Kapitel 4. Skattepligt

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Bemærkninger til selvangivelsen (S1) for 2013

Bemærkninger til selvangivelsen (S1) for 2013 S2 Bemærkninger til selvangivelsen (S1) for 2013 Hvem skal indsende selvangivelse i 2013? Ikke alle personer skal indsende selvangivelse for 2013, hvis de har været skattepligtige til Grønland i 2013.

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v.

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Marts 2015 Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

News & Updates Corporate/Commercial. Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status

News & Updates Corporate/Commercial. Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status De fleste virksomhedsejere vil med fordel kunne stille sig

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR

Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR - 1 Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 12/6 2013, ref. i SKM2013.549.ØLR,

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Skat ved udstationering og indstationering. Side 1

Skat ved udstationering og indstationering. Side 1 Skat ved udstationering og indstationering Side 1 Ansættelsesretten regulerer forholdet mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren. Skatteretten regulerer forholdet mellem person og skattemyndighed. Regelsættene

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

Kapitel VII: Personlig indkomst

Kapitel VII: Personlig indkomst HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET Kapitel VII: Personlig indkomst Valdemar Nygaard Personlig indkomst (kapitel VII): Arbejdsindkomst: Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende: Sondringen har betydning

Læs mere

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen

Læs mere

Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det?

Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det? Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det? Af advokat Mette Rude Clemmensen, DRACHMANN ADVOKATER I/S Den 1. januar 2007 blev der foretaget ændringer i reglerne om deling af pensioner ved skifte

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0034 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0034 Den Skatteudvalget L 28 - Bilag 8 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0034 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 28- forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil.

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Fri bil til rådighed Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Rapporten indeholder: Baggrund for rapporten Retsgrundlag for beskatning af fri bil Sager om rådighed

Læs mere

Regelanvendelse. Holdingselskaber

Regelanvendelse. Holdingselskaber UDKAST Bekendtgørelse om landinspektørselskaber I medfør af 4 a, stk. 7 og 8, og 8, stk. 3 og 4, i lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af xx xxxx 2012, samt 8, stk. 6, i lovbekendtgørelse

Læs mere

Side 1 af 6 Indsendelse af regnskabsoplysninger Sprog Dansk Dato for 08 aug 2011 10:25 offentliggørelse Resumé Hvad er nyt? Hvor fås vejledningen? I denne vejledning kan du hente hjælp til at udfylde rubrikkerne

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til.

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til. 2 Opgave 1 Anders Arnt drev selvstændig, personlig virksomhed omfattende køb og salg af kostbare antikviteter, herunder især møbler og kunstgenstande fra 1800-tallet. Anders Arnt samarbejdede med Børge

Læs mere

Skat og fast ejendom. Ved partner Thomas Frøbert. Uddannelsesdagen 2014

Skat og fast ejendom. Ved partner Thomas Frøbert. Uddannelsesdagen 2014 Skat og fast ejendom Ved partner Thomas Frøbert Uddannelsesdagen 2014 2 Agenda 1. Investering i fast ejendom - strukturovervejelser 2. Drift af fast ejendom - skattepligtige indtægter og fradrag, underskud

Læs mere

MedleM som selvstændig

MedleM som selvstændig Medlem som selvstændig I denne pjece kan du få et overblik over de regler, som gælder, når du er arbejdsløshedsforsikret som selvstændig. Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, pligter og muligheder,

Læs mere

Tandlægernes Tryghedsordninger. FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen.

Tandlægernes Tryghedsordninger. FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen. Tandlægernes Tryghedsordninger FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen. PFA Pension, 21. november 2011 Indhold 1. Spørgsmål med relevans for både ansatte og selvstændige tandlæger:...

Læs mere

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1 Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1 I medfør af 32, stk. 4, 32 a, stk. 2, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 6. august 2013 som ændret ved lov nr. X af X

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Kalundborg Vandforsyning A/S Att.: Susanne Lüthgens Holbækvej 189B 4400 Kalundborg Den 10. juli 2014 Sag nr. 12/17510 Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering

Læs mere

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Regnskabsmøde Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Skatteregnskab 2010 Indkomstopgørelse (ejendom på 115 ha.)i(en dkomstopgørelse Spec./Note 2010 2009 i 1000 kr 100 Salg af planteprodukter

Læs mere

CFC-beskatning af selskaber

CFC-beskatning af selskaber CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, M. Stassen og Marie Louise Klenow (kst.)). 19. afd. nr. B-1541-12: Skatteministeriet

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

3. gebyrer og afgifter i forbindelse med

3. gebyrer og afgifter i forbindelse med REGULATIV om salg af almene familieboliger SIDE 3 l 8 Regulativ om SALG AF ALMENE FAMILIEBOLIGER I medfør af lov om almene boliger m.v., 96 j, har bestyrelsen for Landsbyggefonden med godkendelse fra

Læs mere

Om Arbejde som honorarmodtager, freelancer, konsulent m.fl.

Om Arbejde som honorarmodtager, freelancer, konsulent m.fl. Om Arbejde som honorarmodtager, freelancer, konsulent m.fl. Ledernes arbejdsløshedskasse 2. udgave marts 2014 Indhold Side 1. Forord... 3 2. Skal du forsikres som selvstændig eller lønmodtager?... 4 3.

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Forord... 9. Kapitel 1: Reglerne... 10

Forord... 9. Kapitel 1: Reglerne... 10 Indhold Forord.............................. 9 Kapitel 1: Reglerne..................... 10 1.1 Hvad betyder fradrag....................... 11 Virksomhedens indtægter minus de fradragsberettigede udgifter

Læs mere