Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 )

Transkript

1 Dokumentet er Historisk LBK nr 850 af 30/09/1994 Historisk Offentliggørelsesdato: Skatteministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 214 af 29/03/ LOV nr 313 af 17/05/ LOV nr 312 af 17/05/ LBK nr 742 af 09/09/1995 Den fulde tekst Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 ) Herved bekendtgøres lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 4. februar 1994 med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 175 af 16. marts 1994, 2 i lov nr. 296 af 27. april 1994, 4 i lov nr. 299 af 27. april 1994, 8 i lov nr. 374 af 18. maj 1994, 1 i lov nr. 377 af 18. maj 1994 og 3 i lov nr. 445 af 1. juni Opgørelse af skattepligtig indkomst 1. For personer, der er skattepligtige her til landet, opgøres den skattepligtige almindelige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af denne lov. 2. Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst. 3. Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages 1) udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog med undtagelse af de i 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og ligningslovens 9 G og 13 nævnte udgifter, 2)(* 2) udgifter, som nævnt i ligningslovens 8, stk. 1, 8 B, 8 C, 8 I, 8 J, 8 K, 8 L, 8 N, 9 B, 14, stk. 1, og 14 F og overført indkomst efter kildeskattelovens 25 A, stk. 3 5, ved selvstændig erhvervsvirksomhed, 3) bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens 18 og 52, 4) henlæggelser efter investeringsfondsloven, 5) forskelsbeløb og nedskrivning på husdyrbesætninger efter lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger 2 og 8, 6) nedskrivning af varelager efter varelagerlovens 1, stk. 4, 7) arbejdsmarkedsbidrag i samme omfang som nævnt i ligningslovens 8 M, 8) henlæggelser efter 22 b i virksomhedsskatteloven. 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af 1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens 6, 2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven, 3) beregnet kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter virksomhedsskattelovens 7, som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret, med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens 23 a, 1/11

2 3a)(* 3) beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens 22 a med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens 23 a, 4)(* 4) skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens 16 A bortset fra beløb omfattet af 4 a, stk. 1, nr. 1, 3 og 6, 5)(* 5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens 2, 2 a, 2 c, 2 d og 4 eller ligningslovens 16 B bortset fra beløb omfattet af 4 a, stk. 1, nr. 2, 4 og 7, 5a) skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab ved udlodning af likvidationsprovenu og afståelse af andelsbeviser m.v. efter aktieavancebeskatningslovens 2 b, 5b)(* 6) skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab som omhandlet i 3 i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, bortset fra beløb omfattet af 4 a, stk. 1, nr. 5, 6)(* 7) overskud eller underskud af en eller to familieshuse m.v., fritidshuse, ejerlejligheder, grunde og lignende, jf. ligningslovens 15 A, samt beregnet lejeværdi af ejendomme omfattet af ligningslovens 15 C, 7) de i ligningslovens 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v., 8) beløb efter virksomhedsskattelovens 11, stk. 4, sidste pkt., 9) nedslag efter lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. 3 og 4, 10) indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, 11) indbetalinger som nævnt i ligningslovens 14 A, stk. 1, 12) indkomst ved udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri uanset antal ejere, når formidling eller administration af udlejning varetages af en anden virksomhed for flere end 10 personer og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Tilsvarende gælder, når flere end 10 personer som led i fælles udlejning udlejer afskrivningsberettiget fast ejendom til samme lejer og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, 13) indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, 14) vederlag, der omfattes af ligningslovens 5 C, 15) afkast efter pensionsbeskatningslovens 53 A, stk. 3, 16) fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler. Stk. 2. Fradragsberettigede omkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, fradrages ved opgørelsen af denne. Stk. 3. Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i stk. 1 2 ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de driver virksomhed som bankierer eller vekselerere og indtægterne og udgifterne hidrører fra denne virksomhed. Det samme gælder, hvis de i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Endvidere medregnes i den personlige indkomst gevinster og tab på fordringer og kontrakter, som omfattes af 4 i lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld. Stk. 4. (* 8) Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens 16 B fra andelsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens 2 b dog til den personlige indkomst, medmindre udlodningen udgør en normal forrentning af en indbetalt andelskapital. Stk. 5. (* 6) Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens 16 B vedrørende aktier, som omfattes af aktieavancebeskatningslovens 3, dog til den personlige indkomst. Tilsvarende gælder fortjeneste og tab som nævnt i stk. 1, nr. 5 b, i det omfang fortjenesten og tabet hidrører fra aktier. Stk. 6. Ligningsrådet kan tillade, at reglen i stk. 1, nr. 12, 1. pkt., ikke skal anvendes, når det efter rådets skøn må anses som godtgjort, at udlejningen ikke udgør en del af en fælles udlejning for ejerne, og omstændighederne i øvrigt taler derfor. Stk. 7. Ligningsrådet kan tillade, at reglen i stk. 1, nr. 13, ikke skal anvendes for indkomst ved udlejning af aktiver, som er anskaffet inden den 19. maj 1993, når det efter rådets skøn må anses som godtgjort, at udlejningen indgår i et generationsskifte, eller særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor. 4 a. Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af: 1)(* 9) aktieudbytte efter ligningslovens 16 A fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, 2)(* 9) afståelsessummer efter ligningslovens 16 B, der modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, 3)(* 10) udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge deres vedtægter 2/11

3 er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at udlodde de i indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer som nævnt i selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 5 a, eventuelt nedsat efter selskabsskattelovens 1, stk. 4. Dette gælder dog kun den del af beløbet, som overstiger de i 1. pkt. nævnte renter, kursgevinster, aktieavancer og udbytter fra selskaber, der ikke er skattepligtige efter selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, bortset fra udbytte fra udenlandske selskaber som omhandlet i nr. 6, eventuelt nedsat efter selskabsskattelovens 1, stk. 4, 4)(* 6) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens 4, 5)(* 11) fortjeneste og tab som omhandlet i 3, stk. 5, i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, i det omfang fortjenesten og tabet hidrører fra aktier m.v. Dette gælder dog ikke fortjeneste eller tab, der hidrører fra afståelse af aktier og investeringsbeviser som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens 2 a og 2 d, 6)(* 12) aktieudbytte efter ligningslovens 16 A, som modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun, såfremt den skattepligtige godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om betingelserne for, at dette krav kan anses for opfyldt. Hidrører en del af udbyttet til den skattepligtige fra et selskab, hvor beskatningen ikke opfylder det nævnte krav, anses denne del af udbyttet ikke som aktieindkomst, 7)(* 12) afståelsessummer efter ligningslovens 16 B, som modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet. Nr. 6, pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. (* 6) Stk. 1 omfatter ikke udbytter og fortjenester vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens 2 a. Stk. 1 omfatter heller ikke fortjeneste og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 6, med undtagelse af fortjeneste ved afståelse 3 år eller mere efter erhvervelsen af omsættelige investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udelukkende investerer i aktier m.v. som omhandlet i aktieavancebeskatningsloven, dog ikke konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne. Stk. 3. Aktieindkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst. Beregning af indkomstskat 5. Indkomstskatten til staten opgøres som summen af 1) bundskat efter 6, 2) mellemskat efter 6 a, 3) topskat efter 7, 4) indkomstskat efter 8 og 5) skat af aktieindkomst efter 8 a. 6. Skatten efter 5, nr. 1, beregnes med den i stk. 2 anførte procent af den skattepligtige indkomst. Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 14,5. For indkomståret 1995 udgør procenten 13. For indkomståret 1996 udgør procenten 12. For indkomståret 1997 udgør procenten 10. For indkomståret 1998 og følgende indkomstår udgør procenten 8. 6 a. Skatten efter 5, nr. 2, beregnes med den i stk. 2 anførte procent af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst eller fradrag af negativ kapitalindkomst, i det omfang det samlede beløb overstiger et bundfradrag på kr. Bundfradraget reguleres efter 20. Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 4,5. For hvert af indkomstårene 1995 og 1996 udgør procenten 5. For indkomståret 1997 og følgende indkomstår udgør procenten 6. Stk. 3. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst eller fradrag af negativ kapitalindkomst er lavere end det i stk. 1 nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Stk. 4. Hvis en gift persons positive personlige indkomst med fradrag af negativ kapitalindkomst udgør et negativt beløb, fragår dette ved beregningen af skat efter 5, nr. 2, for den anden ægtefælle. Stk. 3, sidste pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5. 8, stk. 4, om to bundfradrag ved skifte m.v. og 8, stk. 5, om bundfradrag og overførsel ved uskiftet bo m.v. anvendes tilsvarende på bundfradraget i stk Skatten efter 5, nr. 3, beregnes af den personlige indkomst med tillæg af den del af kapitalindkomsten, der overstiger et grundbeløb på kr. Skatten udgør den i stk. 2 anførte procent af dette beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger et bundfradrag på kr. 3/11

4 Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 12,5. For indkomståret 1995 udgør procenten 13,5. For indkomståret 1996 og følgende indkomstår udgør procenten 15. Stk. 3. For ægtefæller beregnes skatten efter stk. 4 9, når de er samlevende i hele indkomståret og dette udgør en periode af et helt år. Stk. 4. For hver ægtefælle beregnes skat af vedkommendes personlige indkomst, i det omfang den overstiger bundfradraget på kr. Skatten beregnes med den procent, der fremgår af stk. 2. Stk. 5. Der beregnes tillige skat af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, hvis den ovestiger et grundbeløb på kr. Til dette formål beregnes en skat på grundlag af den personlige indkomst hos den af ægtefællerne, der har den højeste personlige indkomst, med tillæg af den del af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, der overstiger grundbeløbet på kr. Skatten beregnes dog kun af dette beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger bundfradraget på kr. Skatten beregnes med den procent, der fremgår af stk. 2. Stk. 6. Forskellen mellem skatten efter stk. 5 og skatten efter stk. 4 for den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst, udgør skatten af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst. Stk. 7. Har kun den ene ægtefælle positiv kapitalindkomst over et grundbeløb på kr., påhviler den samlede skat af ægtefællernes nettokapitalindkomst efter stk. 6 denne ægtefælle. Stk. 8. Hvis begge ægtefæller har positiv kapitalindkomst over et grundbeløb på kr., fordeles skatten af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst imellem dem efter forholdet mellem de dele af hver ægtefælles kapitalindkomst, der overstiger grundbeløbet på kr. Stk. 9. Hvis ægtefællerne har lige store personlige indkomster, anses den af ægtefællerne for at have den største personlige indkomst, som har de største udgifter af den art, der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst. Stk. 10. Bundfradrag og grundbeløb i stk. 1 8 reguleres efter 20. Grundbeløb på kr. reguleres dog som to grundbeløb på kr. 8. Skatten efter 5, nr. 4, beregnes med den i stk. 2 anførte procent af den personlige indkomst, i det omfang denne overstiger et bundfradrag på kr. Bundfradraget reguleres efter 20. Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 5. For indkomståret 1995 udgør procenten 3. For indkomståret 1996 og følgende indkomstår udgør procenten 0. Stk. 3. Hvis en gift persons personlige indkomst er lavere end det i stk. 1 nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Stk. 4. Dør en gift person, der levede sammen med sin ægtefælle ved dødsfaldet, indrømmes der to fradrag efter stk. 1 ved beregningen af afdødes skat, når afdøde er omfattet af kildeskattelovens 14, stk Den længstlevende ægtefælle er i samme tilfælde berettiget til to fradrag efter stk. 1 ved beregningen af skatten for dødsåret, medmindre længstlevende lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret. Overførsel af uudnyttede fradrag mellem afdødes og ægtefællens ansættelser foretages ikke. Stk. 5. Hvis der efter kildeskattelovens 13 eller 20 C, stk. 1, 2. pkt., foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes indkomst i dødsåret, kan et eventuelt uudnyttet fradrag efter stk. 1 overføres til forhøjelse af den anden ægtefælles fradrag efter stk. 1. Det er en forudsætning, at ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, og at den længstlevende ægtefælle ikke lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret. 8 a. (* 13) Skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på kr., beregnes som en endelig skat på 30 pct. for indkomstårene og på 25 pct. for indkomståret 1996 og senere indkomstår. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens 65 af aktieindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens 67. Stk. 2. Skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på kr., beregnes med 40 pct. Skat af aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens 65, modregnes i slutskatten efter kildeskattelovens 67. Stk. 3. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens 65 den i stk. 1 nævnte skatteprocent af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i slutskatten. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i slutskatten. Stk. 4. Er en gift persons aktieindkomst lavere end det i stk. 1 og 2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. 4/11

5 Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med den i stk. 1 nævnte procentsats af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og med den i stk. 2 nævnte skatteprocent af beløb, der overstiger grundbeløbet. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat, og et eventuelt resterende beløb fremføres til modregning i slutskatten for de fem efterfølgende indkomstår. Stk. 6. Er en gift persons aktieindkomst negativ, modregnes beløbet i den anden ægtefælles positive aktieindkomst. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Af et eventuelt resterende negativt beløb beregnes negativ skat efter stk. 5 med anvendelse af dobbelt grundbeløb. Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst, fordeles det dobbelte grundbeløb forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges slutskat, modregnes i ægtefællens slutskat. Stk. 7. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse, såfremt en gift person dør og der foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes indkomst i dødsåret efter kildeskattelovens 13 eller 20 C, stk. 1, 2. pkt. Det er en forudsætning, at ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, og at den længstlevende ægtefælle ikke lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret. Stk. 8. Grundbeløb i stk. 1 2 reguleres efter Den efter 6 8 og 8 a, stk. 2, nævnte beregnede indkomstskat til staten skal, efter at skattebeløbene er reguleret efter 13, nedsættes med skatteværdien af personfradrag. I det omfang skatteværdien af personfradraget ikke kan fradrages i skatten efter 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter 6 a, 7, 8 og 8 a, stk. 2. Personfradrag opgøres efter 10 og skatteværdien heraf efter 12. Indkomstskatterne til kommune og amtskommune samt kirkelige afgifter nedsættes på tilsvarende måde. Personfradrag 10. For her i landet fuldt skattepligtige personer udgør personfradragets grundbeløb kr. Stk. 2. For personer, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, udgør personfradragets grundbeløb kr. Stk. 3. I det omfang en gift person, der er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte skatteværdien af personfradragene, benyttes den ikke udnyttede del af skatteværdien til nedsættelse efter 9 af den anden ægtefælles skatter. Stk. 4. (* 14) For personer, som har valgt beskatning efter kildeskattelovens 48 E, finder reglerne i stk. 1 og 2 ikke anvendelse ved beregningen af skatten af den indkomst, der omfattes af kildeskattelovens 48 E. For disse personer finder heller ikke reglen i stk. 3 anvendelse for personfradrag, der tilkommer de pågældende. Stk. 5. For personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens 2, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens 43, stk. 1 eller stk. 2, litra b, c, d og f. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang de skattepligtige indtægter beskattes efter reglerne i kildeskattelovens 48 C. Stk. 6. Dør en ugift person eller en gift person, der ikke levede sammen med sin ægtefælle ved dødsfaldet, skal den skat, der beregnes for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet, nedsættes med skatteværdien af et personfradrag. Stk. 7. Dør en gift person, der levede sammen med sin ægtefælle ved dødsfaldet, skal den skat, der beregnes for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet, nedsættes med skatteværdien af to personfradrag, når afdøde er omfattet af kildeskattelovens 14, stk Den længstlevende ægtefælle er i samme tilfælde berettiget til to personfradrag ved beregningen af skatten for dødsåret, medmindre længstlevende lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret. Overførsel af uudnyttede personfradrag efter stk. 3 mellem afdødes og længstlevendes ansættelser foretages ikke. Stk. 8. Hvis der efter kildeskattelovens 13 eller 20 C, stk. 1, 2. pkt., foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes indkomst i dødsåret, skal den skat, der beregnes af afdødes indkomst for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet, nedsættes med skatteværdien af et personfradrag. Skatten af længstlevendes indkomst nedsættes ligeledes med skatteværdien af et personfradrag. Hvis afdøde og længstlevende ikke var samlevende ved dødsfaldet, overføres uudnyttede personfradrag ikke mellem afdødes og længstlevendes ansættelser. Hvis de derimod var samlevende ved dødsfaldet, kan overførsel ske, medmindre længstlevende lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret. Stk. 9. Ved nedsættelse af afdødes skat efter stk. 6 8 bruges de personfradrag, som afdøde var berettiget til forud for dødsfaldet. Ved nedsættelse af længstlevendes skat efter stk. 6 8 bruges de personfradrag, som længstlevende var berettiget til forud for dødsfaldet. Stk. 10. De nævnte grundbeløb reguleres efter (Ophævet) Skatteværdi 12. Skatteværdien af de i 10 omhandlede personfradrag opgøres som en procentdel af de nævnte fradrag. Ved opgørelsen anvendes 5/11

6 samme procent som ved beregningen af indkomstskat til kommunen og amtskommunen samt kirkelige afgifter. Ved beregningen af indkomstskat til staten beregnes skatteværdien af ovennævnte fradrag med beskatningsprocenten for skatten efter 5, nr. 1. Stk. 2. Hvis skatteværdien af personfradraget ikke kan udnyttes ved beregningen af en eller flere af de i 9 nævnte skatter, anvendes den ikke udnyttede del til nedsættelse af de øvrige skatter. Underskud 13. Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, skal skatteværdien af underskuddet beregnet med de i 12, stk. 1, nævnte procenter så vidt muligt modregnes i de beregnede skatter efter 6 a, 7, 8 og 8 a, stk. 2. Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for de følgende 5 indkomstår. Inden for 5 års perioden kan fradraget for underskud i skattepligtig indkomst dog kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter 6 a, 7, 8 og 8 a, stk. 2, for et tidligere indkomstår. Stk. 2. Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 1. pkt., i størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Derefter modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens beregnede skatter efter 6 a, 7, 8 og 8 a, stk. 2. Et herefter overskydende beløb fremføres til fradrag i de 5 følgende indkomstår efter stk. 1, 3. pkt. Hvert år fradrages underskud først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter samme regler, som gælder for underskudsåret. Stk. 3. Hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes den inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter 6 a og 7 i indkomstårets positive kapitalindkomst. Et resterende negativt beløb fremføres til fradrag først i kapitalindkomst og derefter i personlig indkomst for de nærmest følgende 5 indkomstår inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter 6 a, 7 og 8. I denne periode kan fradraget for negativ personlig indkomst dog kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i kapitalindkomst og personlig indkomst for et tidligere indkomstår. Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter 6 a, 7 og 8 fradrages i den anden ægtefælles positive personlige indkomst. Et overskydende negativt beløb modregnes i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under eet. Har begge ægtefæller positiv kapitalindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis i den skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens kapitalindkomst. Et negativt beløb, der herefter ikke er fradraget, fremføres inden for de følgende fem indkomstår efter stk. 3, sidste pkt., til fradrag inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter 6 a, 7 og 8. Hvert år fradrages negativ personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under eet, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst og endelig i ægtefællens personlige indkomst. 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Ved overførsel efter stk. 2 eller 4 eller 6 a, stk. 4, af underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige indkomst og personlige indkomst i denne forbindelse bort fra personlig indkomst, der beskattes i udlandet og ikke her i landet. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvor skatten af den udenlandske indkomst er nedsat i henhold til bestemmelsen i ligningslovens 33 A eller 33 C. Stk. 6. Underskud i almindelig eller særlig indkomst fra en virksomhed som nævnt i 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, skal fratrækkes i samme indkomstårs positive særlige eller almindelige indkomst fra virksomheden. Et resterende underskud i almindelig eller særlig indkomst kan ikke fratrækkes i den skattepligtiges øvrige almindelige eller særlige indkomst, men fremføres til modregning i positiv almindelig eller særlig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed. 1. og 2. pkt. gælder også for forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven på aktiver, der efter færdiggørelsen benyttes i virksomheden. Bestemmelserne i pkt. gælder dog ikke underskud fra skibsvirksomhed omfattet af 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, når industriministeren senest den 31. december 1993 har godkendt skibsprojektet. 13 a. Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud hos den skattepligtige fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Det beløb, hvormed underskud skal nedsættes, formindskes med det beløb, hvormed virksomhedsunderskud er nedsat efter virksomhedsskattelovens 13, stk. 7, på grund af samme akkord eller gældssanering. Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal nedsættes efter pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før underskud fra et senere år. Stk. 2. I det omfang det beløb, hvormed underskuddet skal nedsættes efter stk. 1, ikke er blevet anvendt til nedsættelse af underskud hos skyldneren, skal det bruges til at nedsætte underskud efter reglerne i stk. 1 og efter virksomhedsskattelovens 13, stk. 7, vedrørende skyldnerens virksomhed hos den samlevende ægtefælle, hvis denne driver den pågældende virksomhed. Stk. 3. Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos skyldnerens ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører virksomheden, med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden. Stk. 4. Nedsættelsesbeløbet efter stk. 1, pkt., nedsætter uudnyttet negativ skat af aktieindkomst fra det indkomstår, hvori tvangsakkord eller gældssanering opnås, eller fra tidligere indkomstår. Ved nedsættelse af negativ skat af aktieindkomst modregnes nedsættelsesbeløbet med 6/11

7 en skatteværdi på 40 pct. Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår. Hvis der er uudnyttet fradragsberettiget underskud fra samme indkomstår, som en negativ skat af aktieindkomst stammer fra, bruges nedsættelsesbeløbet til at nedsætte underskuddet før den negative skat af aktieindkomsten, således at den negative skat kun nedsættes, i det omfang nedsættelsesbeløbet overstiger underskuddet. Hvis der skal ske nedsættelse af flere forskellige års negative skat af aktieindkomst og underskud, nedsættes ældre år før yngre. Ved anvendelse af stk. 2 nedsættes både underskud og negativ skat af aktieindkomst hos skyldneren, inden nedsættelsesbeløbet bruges til at nedsætte underskud hos ægtefællen. Stk. 5. Reglerne i stk. 1 4 finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord). Omregning 14. Omfatter indkomstansættelsen for en person en kortere periode end 1 år, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten således, at beløbene kommer til at svare til et helt års indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat efter 6 9. Den beregnede helårsskat nedsættes efter forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene. Dødsboer 15. For dødsboer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens 1, nr. 6, eller 2, stk. 1, litra a, b, d og e, beregnes der indkomstskat med 50 pct. af den skattepligtige indkomst. Stk. 2. (* 13) Aktieindkomst som nævnt i 4 a, der ikke overstiger det i 8 a, stk. 1 og 2, nævnte grundbeløb, indgår ikke i den skattepligtige indkomst, men beskattes endeligt med 30 pct. for indkomstårene og 25 pct. for indkomståret 1996 og senere indkomstår. Fritagelse for skat efter kildeskattelovens 16, stk. 1, gælder også denne aktieindkomst. Stk. 3. Aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på kr., indgår i boets skattepligtige indkomst med 75 pct. af det overskydende beløb. Den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens 65, modregnes i boets skat efter kildeskattelovens 67. Stk. 4. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens 65 den i stk. 2 nævnte skatteprocent af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i boets skat efter kildeskattelovens 67. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i boets skat efter kildeskattelovens 67. Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, fradrages 50 pct. af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og 75 pct. af beløb, der overstiger grundbeløbet, i boets skattepligtige indkomst. Stk. 6. Indeholdt udbytteskat tilbagebetales ikke til boer, der er fritaget for skat efter kildeskattelovens 16, stk. 1. Stk. 7. I den beregnede skat indrømmes et bofradrag med et grundbeløb på kr. for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt har foreligget. Skiftes et fællesbo og afdødes særeje samtidig, tilkommer der hvert af boerne halvt bofradrag. Grundbeløbet reguleres efter Grundbeløbene for beløbsgrænserne for dødsboers skattefrihed efter kildeskattelovens 16, stk. 1, fastsættes således 1) boets aktiver ved dødsfaldet kr. 2) boets nettoformue ved dødsfaldet kr. Stk. 2. Grundbeløbet for beløbsgrænsen i kildeskattelovens 16, stk. 2, nr. 3, fastsættes til kr. Stk. 3. De nævnte grundbeløb reguleres efter Af indkomstskatten for dødsboer tilfalder 1/3 den kommune, hvortil afdøde efter 2 i loven om kommunal indkomstskat svarede kommuneskat på dødsfaldets tidspunkt. Findes ingen sådan kommune, tilfalder andelen af skatten den kommune, hvori boets indkomstansættelse finder sted. Når afdødes skat for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, afgøres endeligt efter kildeskattelovens 14, stk. 1, med betalingen af foreløbige skatter, tilfalder 1/3 af disse beløb den kommune, som er berettiget til andel i indkomstskatten af dødsboet. Formueskat 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens 1 eller 2, stk. 1, litra d og e, beregnes formueskat efter reglerne i stk Formueskatten beregnes på grundlag af den skattepligtige formue. 7/11

8 Stk. 2. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år, betales formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som forholdsmæssigt svarer til det antal dage, hvori skattepligten har bestået. Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret ,5 pct., for indkomståret ,2 pct. og fra og med indkomståret pct. af den del af den skattepligtige formue, der overstiger bundfradragene i stk. 4 og 5. Bundfradragene reguleres efter 20. Stk. 4. Bundfradraget udgør et grundbeløb på kr. Stk. 5. For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og dette omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes af 3. pkt., udgør bundfradragets grundbeløb for hver af ægtefællerne for indkomståret kr., for indkomståret kr., for indkomståret kr. og fra og med indkomståret kr. Har den ene ægtefælle et uudnyttet bundfradrag, kan den uudnyttede del overføres til den anden ægtefælle, ligesom den ene ægtefælles negative formue kan fratrækkes i den anden ægtefælles positive formue. Dør en gift person, der ikke var separeret fra sin ægtefælle ved dødsfaldet, overføres den afdøde ægtefælles bundfradrag til den længstlevende ved beregningen af formueskatten for dødsåret og for de efterfølgende 4 indkomstår. Bundfradrag kan dog ikke overføres fra og med det indkomstår, hvori længstlevende indgår nyt ægteskab. Skatteloft 19. Hvis en skattepligtigs kommunale og amtskommunale indkomstskatteprocenter og skatteprocenter efter 6, 6 a, 7 og 8 sammenlagt overstiger skatteloftet i pkt., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten efter 7 blev nedsat med de overskydende procenter beregnet med een decimal. For indkomståret 1994 er skatteloftet 65 pct. For indkomståret 1995 er skatteloftet 63,5 pct. For indkomståret 1996 er skatteloftet 61 pct. For indkomståret 1997 er skatteloftet 60 pct. For indkomståret 1998 og senere indkomstår er skatteloftet 58 pct. Stk. 2. Hvis en persons indkomstskatter til kommune og amtskommune samt indkomstskatten til staten beregnet efter denne lovs øvrige bestemmelser bortset fra 8 a med tillæg af formueskat overstiger skatteloftsprocenten efter stk. 6 af skatteyderens skattepligtige indkomst, nedsættes skatten med det overskydende beløb. Først nedsættes formueskatten og herefter indkomstskatten til staten bortset fra skatten efter 8 a. Formueskatten kan dog højst nedsættes med 60 pct. Det samlede nedslag i formueskatten og indkomstskatten til staten kan ikke overstige den samlede formueskat. Stk. 3. Når gifte personer er samlevende i hele indkomståret og dette omfatter en periode af et helt år, opgøres en særlig indkomst (skatteloftsindkomsten) hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst. Opgørelsen af skatteloftsindkomsten sker på grundlag af den skattepligtige indkomst, idet der ses bort fra underskud, der er overført fra ægtefællen, og fra underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår. Skatteloftsindkomsten forhøjes med den anden ægtefælles positive kapitalindkomst. Er den anden ægtefælles kapitalindkomst negativ, nedsættes skatteloftsindkomsten med et tilsvarende beløb. Skatteloftsindkomsten kan ikke overstige ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst. Stk. 4. Ved beregning af nedsættelsen efter stk. 2 for ægtefæller omfattet af stk. 3 benyttes følgende skattebeløb: 1) Ægtefællernes samlede formueskat. 2) Skat efter 6 samt kommunal og amtskommunal indkomstskat beregnet af skatteloftsindkomsten. 3) Skat efter 6 a beregnet med eet bundfradrag af den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst, med tillæg eller fradrag af ægtefællernes samlede positive henholdsvis negative nettokapitalindkomst. 4) Skat efter 7, stk. 5, pkt. 5) Skat efter 8 beregnet med eet bundfradrag af den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst. 6) Er skatteloftsindkomsten negativ, modregnes skatteværdien af det negative beløb i de i nr. 3, 4 og 5 nævnte skattebeløb. 7) De i nr. 2 6 nævnte indkomstskattebeløb nedsættes dels efter stk. 1, dels med skatteværdien af eet personfradrag. Stk. 5. Udgør de indkomst og formueskatter, der beregnes efter stk. 4, mere end skatteloftsprocenten efter stk. 6 af skatteloftsindkomsten, der opgøres efter stk. 3, nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og indkomstskat til staten bortset fra skatten efter 8 a med det overskydende beløb. Først nedsættes formueskatten, dog højst med 60 pct., og derefter nedsættes indkomstskatten til staten. Det samlede nedslag kan ikke overstige ægtefællernes samlede formueskat. Nedsættelserne i formueskatten og statsindkomstskatten fordeles mellem ægtefællerne efter forholdet mellem deres skattepligtige formuer. Uudnyttet nedslag i formueskatten og statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles formueskat henholdsvis statsindkomstskat. Stk. 6. For indkomståret 1994 udgør skatteloftsprocenten i stk. 2 og 5, 75. For indkomståret 1995 udgør procenten 73,5. For indkomståret 1996 udgør procenten 71. For indkomståret 1997 udgør procenten 70. For indkomståret 1998 og følgende indkomstår udgør procenten 68. Stk. 7. Ved beregning af skattenedsættelse efter stk. 2 6 ses der bort fra opsparet overskud og virksomhedsskat heraf efter virksomhedsskattelovens 10. Dette gælder, uanset om virksomhedsskatten opkræves eller tilbagebetales. Stk. 8. 7, stk. 9, anvendes tilsvarende på beregninger efter stk a. Den del af formueskatten, der vedrører hovedaktionæraktier i selskaber omfattet af selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 1 2, 8/11

9 nedsættes med 60 pct., jf. stk Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier. Stk. 3. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den skattepligtiges dødsbo, ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse. Stk. 4. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter stk. 2 og 3 ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen. Stk. 5. Formueskat vedrørende hovedaktionæraktier beregnes som den del af den efter beregnede formueskat, der efter forholdet mellem den formueskattepligtige værdi af aktierne og den skattepligtige formue kan henføres til aktierne. Opnår den skattepligtige nedslag i indkomstskatten til staten efter 19, stk. 2, nedsættes den efter 18 og 19 beregnede formueskat med et tilsvarende beløb inden beregningen af den del, der kan henføres til aktierne. Stk. 6. For ægtefæller omfattet af 19, stk. 3, foretages nedsættelsen i ægtefællernes samlede formueskat efter nedslag i henhold til 19, stk. 5. Regulering 20. Ved regulering af beløb efter denne bestemmelse anvendes et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med een decimal. Stk. 2. Ved regulering efter stk. 1 forhøjes eller nedsættes beløbene med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Stk. 3. Reguleringstallet udgør for indkomståret ,7. Fælles bestemmelser 21. (Ophævet) 22. (Ophævet) 23. (Ophævet) 24. (Ophævet) 24 A. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. Ikrafttræden m.v. 25. Loven har virkning fra og med indkomståret a. Negativ personlig indkomst, der vedrører indkomstår forud for indkomståret 1994, og som efter de hidtidige regler skulle have været fratrukket ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1994 til brug for beregningerne efter 7 og 8, kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen til brug for beregningerne efter 6 a, 7 og 8 efter reglerne i (Ophævet) 27. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler, der er nødvendige til lovens gennemførelse og administration. 9/11

10 Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om overførsel af fradrag efter 6 a, stk. 5, og 8, stk. 5, ved uskiftet bo m.v. samt om overførsel af personfradrag efter 10, stk a. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for mellemskatten efter 6 a samt overførsel af uudnyttet bundfradrag og negativt beløb efter 6 a, stk. 3 og 4, kan den skattepligtige i indkomstårene 1994 og 1995 fradrage udgifter til underholdsbidrag i et omfang som angivet i stk. 2. Stk. 2. Udgifter til underholdsbidrag, som efter ligningslovens 10 og 11 kan fradrages i den bidragspligtiges skattepligtige indkomst, kan tillige fradrages efter stk. 1 i det omfang, de overstiger kr. i indkomståret 1994 og kr. i indkomståret Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Skatteministeriet, den 30. september 1994 Ole Stavad / Carsten Vesterø Jensen Officielle noter (* 1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget efter den 1. januar 1994 i folketingsåret Bemærkninger om ikrafttrædelses og overgangsbestemmelser for tidligere vedtagne ændringer i personskatteloven er som hovedregel ikke medtaget. Bemærkninger om ikrafttrædelses og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget inden den 1. januar 1994 i folketingsåret , kan findes i lovbekendtgørelse nr. 102 af 4. februar (* 2) Bestemmelsen i 3, stk. 2, nr. 2, er ændret ved lov nr. 175 af 16. marts 1994 og lov nr. 299 af 27. april Bestemmelsen træder i den her anførte affattelse i kraft den 29. april 1994, jf. 9, stk. 1, i lov nr. 299 af 27. april Fra den 1. januar 1994 og indtil den 29. april 1994 gælder følgende affattelse af personskattelovens 3, stk. 2, nr. 2:»udgifter, som nævnt i ligningslovens 8, stk. 1, 8 B, 8 C, 8 I, 8 J, 8 K, 8 L, 8 N, 9 B, 14, stk. 1, 14 F og 27 B, stk. 4, og overført indkomst efter kildeskattelovens 25 A, stk. 3 5, ved selvstændig erhvervsvirksomhed,», jf. 3, stk. 2, i lov nr. 175 af 16. marts 1994 og 9, stk. 1, i lov nr. 299 af 27. april (* 3) Bestemmelsen i 4, stk. 1, nr. 3 a, har i den her anførte affattelse virkning fra og med indkomståret 1994, jf. 9, stk. 9, i lov nr. 299 af 27. april (* 4) Bestemmelsen i 4, stk. 1, nr. 4, er ændret ved lov nr. 299 af 27. april 1994 og lov nr. 377 af 18. maj Bestemmelsen har i den her anførte affattelse virkning for indkomst i form af udbytte, der oppebæres i indkomståret 1995 og senere indkomstår, jf. 6, stk. 2, i lov nr. 377 af 18. maj For skattepligtige, hvis indkomstår 1995 er påbegyndt før den 1. januar 1995 har bestemmelsen i personskattelovens 4, stk. 1, nr. 4, som affattet ved lov nr. 377 af 18. maj 1994, dog først virkning for udlodninger, der oppebæres den 1. januar 1995 eller senere, jf. 6, stk. 3, i lov nr. 377 af 18. maj For udlodninger, der oppebæres før den 1. januar 1995 gælder følgende affattelse af bestemmelsen i personskattelovens 4, stk. 1, nr. 4:»aktieudbytte omfattet af ligningslovens 16 A bortset fra beløb som omfattet af 4 a, stk. 1, nr. 1, 3 og 6,», jf. 6, stk. 3, i lov nr. 377 af 18. maj (* 5) Bestemmelsen i 4, stk. 1, nr. 5, er ændret ved lov nr. 299 af 27. april 1994 og lov nr. 377 af 18. maj Bestemmelsen har i den her anførte affattelse virkning for indkomst i form af udbytte, der oppebæres i indkomståret 1995 og senere indkomstår, jf. 6, stk. 2, i lov nr. 377 af 18. maj For perioden fra den 19. januar 1994 og indtil begyndelsen af indkomståret 1995 gælder følgende affattelse af bestemmelsen i personskattelovens 4, stk. 1, nr. 5:»skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens 2, 2 a, 2 c, 2 d og 4 eller ligningslovens 16 B bortset fra beløb omfattet af 4 a, stk. 1, nr. 2 og 4,», jf. 9, stk. 2, i lov nr. 299 af 27. april 1994 og 6, stk. 2, i lov nr. 377 af 18. maj (* 6) Bestemmelserne i 4, stk. 1, nr. 5 b, 4, stk. 5, 4 a, stk. 1, nr. 4, og 4 a, stk. 2, har i den her anførte affattelse virkning fra den 19. januar 1994, jf. 9, stk. 2, i lov nr. 299 af 27. april (* 7) Bestemmelsen i 4, stk. 1, nr. 6, har i den her anførte affattelse virkning fra og med indkomståret 1995, jf. 7, stk. 2, i lov nr. 445 af 1. juni (* 8) Bestemmelsen i 4, stk. 4, har i den her anførte affattelse virkning fra og med indkomståret 1994 for selskaber og foreninger, hvis indkomstår 1994 påbegyndes den 27. oktober 1993 eller senere. For selskaber og foreninger, hvis indkomstår 1994 er påbegyndt før den 27. oktober 1993 har bestemmelsen virkning fra og med indkomståret 1995, jf. 17, stk. 2, i lov nr. 374 af 18. maj (* 9) Bestemmelserne i 4 a, stk. 1, nr. 1 og 2, er ændret ved lov nr. 299 af 27. april 1994 og lov nr. 374 af 18. maj Ændringen som følge af lov nr. 299 af 27. april 1994, hvorved de tidligere bestemmelser i 4 a, stk. 1, nr. 1 og 2, udvides til også at omfatte akkumulerende investeringsforeninger, jf. selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 5 a, har virkning fra den 19. januar 1994, jf. 9, stk. 2, i nævnte lov. 10/11

11 Ændringen som følge af lov nr. 374 af 18. maj 1994, hvorved de tidligere bestemmelser i 4 a, stk. 1, nr. 1 og 2, som ændret ved lov nr. 299 af 27. april 1994, også vedrører foreninger, omfattet af selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 4, har virkning fra og med indkomståret 1994 for selskaber og foreninger, hvis indkomstår 1994 er påbegyndt den 27. oktober 1993 eller senere. For selskaber og foreninger, hvis indkomstår 1994 er påbegyndt før den 27. oktober 1993, har ændringen først virkning fra og med indkomståret 1995, jf. 17, stk. 2, i nævnte lov. (* 10) Bestemmelsen i 4 a, stk. 1, nr. 3, er ændret ved lov nr. 299 af 27. april 1994, lov nr. 377 af 18. maj 1994 og lov nr. 374 af 18. maj a, stk. 1, nr. 3, har i den her anførte affattelse virkning for udlodninger, der oppebæres fra og med den 1. januar 1995; dog har bestemmelsen»bortset fra udbytte fra udenlandske selskaber som omhandlet i nr. 6«alene virkning for udlodninger, der oppebæres i indkomståret 1995 fra og med den 1. januar 1995 og i senere indkomstår, jf. 4, nr. 9, og 9, stk. 12, i lov nr. 299 af 27. april 1994, 8, nr. 4, og 17, stk. 6, 1. pkt., i lov nr. 374 af 18. maj 1994 og 1, nr. 3, og 6, stk. 2 og 3, 1. pkt., i lov nr. 377 af 18. maj For udlodninger, der oppebæres i indkomståret 1995, men før den 1. januar 1995, gælder følgende affattelse af personskattelovens 4 a, stk. 1, nr. 3:»udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at udlodde de i indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer som nævnt i selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 5 a, litra a c. Det gælder dog kun den del af beløbet, der svarer til forholdet mellem foreningens samlede indtægt ved udbytte fra selskaber omfattet af selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, eller udbytte fra udenlandske selskaber som omhandlet i nr. 6 og foreningens samlede udlodning,», jf. 6, stk. 3, i lov nr. 377 af 18. maj 1994, som ændret ved 16 i lov nr. 374 af 18. maj For udlodninger, der oppebæres i indkomståret 1994, men før 1. januar 1995, gælder personskattelovens 4 a, stk. 1, nr. 3, i den her anførte affattelse dog kun for den del af beløbet, der svarer til forholdet mellem foreningens samlede indtægt ved udbytte fra selskaber omfattet af selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, og foreningens samlede udlodning, jf. 17, stk. 6, 2. pkt., i lov nr. 374 af 18. maj (* 11) Bestemmelsen i 4 a, stk. 1, nr. 5, har virkning fra den 19. januar 1994, jf. 9, stk. 2, i lov nr. 299 af 27. april (* 12) Bestemmelserne i 4 a, stk. 1, nr. 6 og 7, har virkning for indkomst i form af udbytte, der oppebæres i indkomståret 1995 og senere indkomstår, jf. 6, stk. 2, i lov nr. 377 af 18. maj (* 13) Har en skattepligtig med bagudforskudt indkomstår 1996 oppebåret udbytte i perioden mellem indkomstårets begyndelse og 1. januar 1996, udgør endelig skat efter personskattelovens 8 a, stk. 1, og 15, stk. 2, 30 pct. af denne del af aktieindkomsten, jf. 19, stk. 8, 2. pkt., i lov nr. 421 af 25. juni (* 14) Bestemmelsen i 10, stk. 4, 2. pkt., træder i kraft den 30. juli 1994 og har virkning fra og med indkomståret 1995, jf. 3 i lov nr. 296 af 27. april 1994 og Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 654 af 13. juli /11