Budget Budget 2014 Budgetoverslag

Transkript

1 Budget Budget 2014 Budgetoverslag

2 1

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bemærkninger til budget 2014 samt budgetoverslagsårene Det skattefinansierede og brugerfinansierede område Hovedoversigt til budget Tværgående artoversigt Bevillingsoversigt Bemærkninger til anlægsoversigten Business cases Bemærkninger til indtægter Tilskud og udligning Politikområde: Skatter Bemærkninger til politikområder Teknik- og Miljøudvalget Børne- og Kulturudvalget Social- og sundhedsforvaltningen Beskæftigelsesudvalget Økonomiudvalget Takstoversigt Specifikation til bevillingsoversigt - Drift Specifikation til bevillingsoversigt Anlæg Budgetforlig Tillægsaftale til budgetforlig

4 Indledning Et enigt byråd i Billund Kommune vedtog den 9. oktober 2013 budgettet for 2014 og overslagsårene. Det kommunale skatteniveau er uændret og det er et budget i økonomisk balance. Budget 2014 bekræfter den positive udvikling der er i gang i Billund Kommune. Der er i 2013 taget første spadestik til udvidelse og renovering af Sdr. Omme Skole og BillundSkolen, til- og ombygning af Børnenes Univers Grindsted Syd, til- og ombygning af rådhuset i Grindsted samt nybygning af et centralkøkken samt otte nye plejeboliger på Sydtoften i Grindsted. Der er tale om seks kommunale byggerier til en samlet ramme på over 200 millioner kroner. Primo 2014 tages første spadestik til til- og ombygning ved Børnenes Univers Billund og senere på året byggeriet af en ny børnehave og hal sammen med skolen i Hejnsvig. De nævnte byggerier er planlagt og vedtaget i tidligere budgetår, men udgifterne følger selve byggeprocessen og er derfor synlige i budgettet flere år frem. Der er også markante nye tiltag i budget Det gælder midler til at få afdækket rammerne for et iværksætterhus, og det gælder udstykningen af et nyt boligområde i Billund Syd. Et boligområde, hvor Billund Kommune har inddraget over 600 børn i processen med at udvikle plangrundlaget, så det bliver tydeligt at man flytter ind i Børnenes Hovedstad. Budgettet bekræfter i det hele taget, at det er enigt byråd, der står bag Børnenes Hovedstad projektet og der er konkret afsat 19 millioner kroner over de næste fire år. Dels til udviklingsselskabet Capital of Children Company A/S, men også til kommunale projekter. Et andet fokusområde i udviklingsplanen 5 veje til vækst er uddannelse og Campusområdet i Grindsted, hvor der er sat penge af til Campus Torv, ligesom der skal opføres en værkstedsbygning ved det tidligere bibliotek, hvor Syddansk Erhvervsskole lejer sig ind. Der er også afsat midler til samling af Museets administration samt en ny udstillingsbygning ved Karensminde, til ombygning af bibliotek- og borgerservice i Billund Centret. På indtægtssiden er Billund Kommune igen begunstiget af ekstraordinært store selskabsskatter, og det disse indtægter der giver mulighed for de fortsat historisk store investeringer i anlæg. Selv om budgettet indeholder stort set de samme driftsudgifter som budget 2013, er der alligevel gennemført en række hovedsagelig mindre ændringer af driftsudgifterne. Budgettet viser overskud på driften i 2014, men særligt udviklingen i overslagsårende viser dog, at der vil blive behov for en ekstra stram styring fremadrettet. De centrale temaer, som byrådet har arbejdet med siden sidste budgetvedtagelse: den koordinerede ungeindsats, et lokalt ambulant tilbud til misbrugsbehandling og mulighederne for etableringen af et kompetencecenter, er indarbejdet i budgettet. Regeringsaftalen med kommunerne indeholder også midler til dels det forebyggende sundhedsarbejde og dels til folkeskoleområdet. Der er i budgettet tilført ekstra midler til driften på disse områder, og ikke mindst folkeskolereformen vil komme til at fylde meget det kommende år. 3

5 Budgettet er blevet til i et godt samarbejde i byrådet og med administrationen. Og borgerne har igen i 2013 bidraget til processen gennem et borgermøde, ligesom budgettet traditionen tro er påvirket af en lang række gennemarbejdede høringssvar fra institutioner og bestyrelser. Udover Budgetforliget som er placeret bagerst kan du i budgettet læse om: Billund Kommunes overordnede økonomiske situation med oversigter Om de planlagte investeringer Om de kommunale takster for dagpasning, renovation med mere Om udviklingen og dagligdagen indenfor de forskellige politikområder 4

6 Generelle bemærkninger til budget 2014 samt budgetoverslagsårene Nedenfor sammenfattes forudsætningerne bag budgettet i følgende generelle afsnit vedr. budget 2014: 1. Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi Reformer med betydning for den kommunale økonomi fra Beregning af nettoprovenu ved hhv. garanti og selvbudgettering Finansiering: skatter, tilskud og udligning 5. Målsætninger for den økonomiske politik i Billund Kommune 6. Andre generelle budgetforudsætninger: pris- og lønskøn samt befolkningsprognose 7. Servicerammeopgørelse: vurdering af råderum i fht. sanktionslovgivningen 8. Vurdering af det økonomiske råderum 1. Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi 2014 I det følgende opridses i punktform de væsentligste elementer i aftalen mellem regering og KL omkring kommunernes budget for Økonomi En række forhold har afgørende betydning for servicerammen i 2014: o For det første reduceres kommunernes udgangspunkt med 2 mia. kr. jf. regeringens Vækstplan DK. o For det andet medfører nedjusterede forventninger til pris- og lønudviklingen i 2013, at serviceudgifterne i 2013 skal nedjusteres med 1,8 mia. kr. o Endelig løftes servicerammen i 2014 med 0,2 mia. kr. og 0,3 mia. kr. til henholdsvis folkeskolen og sundhed, ligesom den reduceres med 0,1 mia. kr. til forudsatte effektiviseringer af befordringsområdet. Der er til gengæld aftalt et anlægsniveau på 18,1 mia. kr., hvilket er 2 mia. kr. højere end i budget Bloktilskuddet i 2014 er betinget af, at kommunerne overholder de aftalte økonomiske rammer i økonomiaftalen. Kommunerne koordinerer budgettet som led i den faseopdelte budgetlægning og sikrer på den måde, at servicerammen og niveauet på anlægsrammen på 18,1 mia. kr. ikke overskrides. Reduktionen af serviceramme med samme beløb som udvidelsen af anlægsrammen sikrer uændret statslig finansiering fremadrettet områderne anlæg og service betragtet under ét. I aftalen bekræftes forståelsen fra februar 2013 om et ekstraordinært finansieringstilskud i 2014 på 3 mia. kr. som en del af balancetilskuddet, og at der afsættes en lånepulje på 500 mio. kr. for at styrke likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Uændret skat for kommunerne under ét i Der er aftalt en præmiepulje til skattenedsættelser op til 250 mio. kr. med henblik på at give andre kommuner mulighed for skatteforhøjelse. Der udmøntes 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden i De hidtidige krav om kommunal medfinansiering samt deponering af uforbrugte midler ophæves. Dermed frigives også de 400 mio. kr., som i dag er deponeret. 5

7 Serviceområderne Folkeskolen har været det helt store tema i økonomiaftalen for Det forudsættes således i økonomiaftalen, at lærerne anvender 2 klokketimer mere til undervisning om ugen i gennemsnit. Eleverne får både mere tid til den fagopdelte undervisning og tid til understøttende undervisning, der kan varetages af lærere, pædagoger eller medarbejdere med andre kompetencer. Lærerarbejdet ændrer markant karakter fremadrettet. Arbejdstiden vil i fremtiden blive anvendt anderledes. Det giver fx ikke længere mening at opdele lærernes arbejdstid i kasser f.eks. undervisning, forberedelse og andre opgaver. Der er i aftalen et udgiftsløft til folkeskoleområdet på 407 mio. kr. årligt fra 2014 og frem. Aftalen indeholder derudover et særligt tilskud på 1,8 mia. kr. fordelt over fire år: 300 mio. kr. i 2014, 600 mio. kr. i 2015, 600 mio. kr. i 2016 og 300 mio. kr. i De fordeles, så de kommuner, der har de største udfordringer tilgodeses mest. Dertil kommer 1 mia. til efteruddannelse af lærere og pædagoger. Der er givet et løft på i alt 300 mio. kr. til sundhedsområdet, hvor 100 mio. kr. kommer fra effektiviseringer på befordringsområdet. Der er dermed tale om et løft af servicerammen på 200 mio. kr. Det er i den forbindelse aftalt, at indsatsen i den patientrettede forebyggelse skal rettes mod målene: Færre uhensigtsmæssige indlæggelser, færre forebyggende indlæggelser, færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser, færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene. Desuden er der enighed om en række initiativer, der skal styrke sammenhængen i sundhedsvæsenet bl.a. i regi af sundhedsaftalerne, der reduceres fra 98 til 5. Regeringen og KL er enige om, at det er vigtigt med øget kommunalpolitisk fokus på beskæftigelsesområdet klare politiske rammer og mål skal være med til at sikre at færrest mulige ender på permanent offentlig forsørgelse. Der er aftalt et fokus på regelforenkling på beskæftigelsesområdet aftalen beskriver konkrete regelforenklingsområder. Det skal her fremhæves, at de lovgivningsmæssige bindinger omkring organiseringen af beskæftigelsesområdet fjernes. På fri-plejebolig-området er det aftalt med regeringen at bl.a. afregningsmodellen i fremtiden skal tilpasses således at takstfastsættelsen i fremtiden afspejler omkostningerne i den enkelte kommune. Ny lovgivning forventes i den forbindelse fremsat i folketingssamlingen 2013/2014. På det sociale område kan især fremhæves, at der med aftalen fås bedre styringsmuligheder af BPA-ordningen, herunder bedre mulighed for tilsyn med BPA-firmaer. 2. Reformer med betydning for den kommunale økonomi fra 2014 I forbindelse med budgetlægningen skal opmærksomheden desuden henledes på en række reformer som har en indirekte eller direkte betydning for kommunernes økonomi. Disse er i kort form: 2.a. Budgetlov Loven betyder, at der fastsættes en øvre grænse for udgifterne i stat, regioner og kommuner. Udgiftsloftet vil gælde i fire år frem første gang i perioden fra Budgetloven indebærer også, at de sanktioner, der betyder, at regeringen kan reducere kommunernes bloktilskud og foretage modregning, hvis budgetter og regnskaber ikke ligger inden for de faste rammer, bliver gjort permanente. Med budgetlovens vedtagelse er der opstillet et nyt balancekrav til budgettet. Grundlæggende er kravet, at der i budgettet skal være overskud på den løbende drift således, at det ikke er muligt at finansiere et højere 6

8 udgiftsniveau ved et likviditetsforbrug eller lignende. Loven er udmøntet i budget- og regnskabssystemets kapitel 5.2.1, og kravet gælder fra og med budget Med økonomiaftalen for 2014 er regeringen og KL enige om, at regnskabssanktionen i 2014 udmåles i forhold til det aftalte niveau i 2014 uafhængigt af størrelsen af de samlede kommunale budgetter for service. 2.b. Vækstplan DK med fokus på lettelse af selskabsskatterne og skønnede virkninger for Billund Kommune Skattepligtig selskabsindkomst er siden indkomståret 2007 blevet beskattet med 25 pct. Med vækstplanen fra april 2013 har regeringen fået tilslutning fra Venstre, Det konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance til at sænke selskabsskatten gradvist til 22 pct., jf. tabellen nedenfor. Tabel 1: Selskabsskattesatsen , pct Selskabsskattesats 25,0 24,5 23,5 22,0 22,0 I 2014 afregnes provenuet fra selskabsskat for indkomståret 2011 til kommunerne efter viderefordeling og udligning. Nedsættelsen af selskabsskattesatsen får således først virkning på det kommunale provenu fra Ændringen er fuldt indfaset i den kommunale økonomi fra 2019, når selskabsskatten for 2016 afregnes. Godt 1/8 (helt præcist 13,41 pct.) tilfalder den eller de kommuner, hvor selskabet har drevet virksomhed. Aftaleparterne har fastholdt denne andel, således at den lavere selskabsskat har en kommunaløkonomisk effekt. For kommunerne under ét kompenseres provenutabet ved et højere balancetilskud. Udligningen af selskabsskat med 50 pct. medvirker desuden til at mindske effekten for den enkelte kommune. Det førstnævnte forhold vedr. kompensationen via balancetilskuddet vil Billund Kommune grundet sin størrelse set i sammenhæng med kommunens relativt høje indtægter fra selskabsskat i disse år modtage begrænset kompensation for en nedsættelse af selskabsskatten. For Billund Kommune med det nuværende ekstraordinært høje provenu fra selskabsskatter - skønnes reformen isoleret set at betyde reducerede indtægter på netto mio. kr. årligt, når reformen er fuldt indfaset baseret på den nuværende fordeling af selskabsskatter i Billund Kommune og på landsplan. 3. Beregning af nettoprovenu ved hhv. garanti og selvbudgettering 2014 Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal senest den 1. juli 2013 meddele kommunerne deres statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Statsgarantien for 2014 beregnes med udgangspunkt i den endelige majafregning for indkomståret 2011 korrigeret for større lovændringer siden Derefter opgøres garantiprocenten som væksten fra det korrigerede udskrivningsgrundlag i 2011 til det skønnede niveau i Garantiprocenten for 2014 er fastsat til 11,4. Der er foretaget beregning af nettoprovenu ved hhv. garanti og selvbudgettering 2014 med afsæt i KLs budgetvejledning 2014 og vurderingen er udarbejdet på grundlag af følsomhedsanalyser i KL's tilskudsmodel. Den enkelte kommune kan frit vælge mellem selvbudgettering og statsgaranti. Indholdet af de to budgetteringsmetoder på indtægtssiden er grundlæggende følgende: 7

9 Selvbudgettering - budgettet baseres på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal m.v. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger. Statsgaranti - budgettet baseres på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag, og dertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Det vil sige, at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag giver ikke alene sikkerhed vedrørende skatteindtægterne, men også vedrørende udligningen. Når kommunen skal vælge mellem at selvbudgettere udskrivningsrundlaget eller anvende det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, er der en lang række faktorer, som spiller ind. De væsentligste er: 1. Tilskuds- og udligningsbeløbene, som er afhængig af udviklingen i skattegrundlaget i Billund kommune og i hele landet. 2. Indbyggertallet i Billund kommune og i hele landet. 3. Nettodrifts- og anlægsudgifterne i hele landet KL's tilskudsmodel beregner automatisk konsekvensen ved valg af garanti/selvbudgettering ud fra de data, Billund Kommune indberetter. Det er derfor muligt at opstille forskellige scenarier og beregne konsekvenserne ved disse. Det er fx muligt at beregne konsekvenserne af et større folketal, end det der var forudsat i statsgarantien mv. Ved at opstille forskellige beregningseksempler opnås en viden omkring usikkerheden i beregningerne. Indkomstprovenu og udligningsbeløb vedr ved valg af statsgaranti er udmeldt for den enkelte kommune af Indenrigs- og Økonomiministeriet. I overvejelserne om valg mellem selvbudgettering eller statsgaranti for 2014 skal kommunen endelig være opmærksom på, at selvbudgettering kan udløse en positiv eller negativ efterregulering af skat og tilskud/udligning i år En sådan efterregulering vil ikke finde sted for statsgarantikommuner. Hvis statsgarantiberegningen væsentligt overstiger kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget - det vil eksempelvis være tilfældet for lavvækstkommuner og kommuner med faldende antal skatteydere - bør kommunen overveje at vælge garantien og få løftet udskrivningsgrundlaget til det garanterede niveau. For en lang række kommuner vil der imidlertid ikke være sikre indikatorer på, om kommunen skal vælge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag eller det selvbudgetterede for Det gælder for kommuner hvor: Væksten ligger tæt ved landsgennemsnittet Væksten svinger meget i forhold til landsgennemsnittet fra år til år Væksten som udgangspunkt er høj, men på vej ned mod gennemsnittet Væksten som udgangspunkt er lav, men på vej op mod gennemsnittet. Billund kommune må her vurdere, om kommunens vækst vil svare til den landsgennemsnitlige vækst fra 2012 til 2014, eller om der i kommunen forventes en anderledes udvikling. Resultater af scenarieberegninger: På baggrund af bl.a. analyser foretaget i KLs budgetmodul er den administrative vurdering, at nettoprovenuet er stort set det samme i begge scenarier. 8

10 I kombination med den usikkerhed som er forbundet med selvbudgettering blev beslutningen i kommunalbestyrelsen, at vælge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i Finansiering: skatter, tilskud og udligning Budget 2014 er udarbejdet på baggrund af den udmeldte statsgaranti for 2014 vedrørende både skatter og generelle tilskud. Det bemærkes desuden, at skønnet over udviklingen i finansieringen i overslagsårene er behæftet med en del usikkerhed. Budgetteringen af indtægter og udgifter i overslagsårene er forbundne kar, idet svingninger i overførselsudgifter mv. tilsvarende skal vise sig på ændringer i finansieringen. Finansiering Betalingskommunefolketal Fremskrivningsprocent, udskrivningsgrundlag - 3,2 2,5 2,3 Udskrivningsgrundlag, kr Udskrivningsprocent 25,2 25,2 25,2 25,2 Fremskrivningsprocent, grundværdier Grundværdier inkl. produktionsjord kr Grundskyldspromille 20,48 20,48 20,48 20,48 Grundskyldspromille produktionsjord 5,68 5,68 5,68 5,68 Dækningsafgift andre offentlige ejendomme, promille 10,24 10,24 10,24 10,24 Skatter, herunder selskabsskat Skatter kr Kommunal indkomstskat Selskabsskat Grundskyld Anden skat på fast ejendom I alt Kommunal indkomstskat: I budget 2014 er anvendt en uændret skatteprocent i forhold til på 25,2. Udskrivningsgrundlaget er i budgetforslaget baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal senest den 1. juli 2013 meddele kommunerne deres statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Statsgarantien for 2014 beregnes med udgangspunkt i den endelige majafregning for indkomståret 2011 korrigeret for større lovændringer siden Derefter opgøres garantiprocenten som væksten fra det korrigerede udskrivningsgrundlag i 2011 til det skønnede niveau i Garantiprocenten for 2014 er fastsat til 11,4. 9

11 Provenuet af indkomstskatter i Billund Kommune, udgør den største del af finansieringen af budget 2014 med en indtægt på 1.003,3 mio. kr. Interessen for at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget har været aftagende de senere år. For 2009 drejede det sig om 19 kommuner, mens antallet var seks kommuner for 2010, 8 kommuner for 2011 og kun en enkelt kommune for Ingen kommuner selvbudgetterer i Den faldende interesse må formentlig tilskrives den fortsat usikre økonomiske situation. Selskabsskat: Det er provenuet fra selskabsskat for skatteåret 2012 (skat der vedrører indkomståret 2011), der efter viderefordeling og udligning afregnes til kommunerne i Skattepligtig selskabsindkomst er siden indkomståret 2007 blevet beskattet med 25 pct. Godt 1/8 (helt præcist 13,41 pct.) tilfalder den eller de kommuner, hvor selskabet har drevet virksomhed. Økonomi- og Indenrigsministeriet har opgjort den kommunale andel af selskabsskatten, som afregnes til kommunerne i 2014 til i alt mio. kr. inkl. afregning vedr. tidligere indkomstår. Heraf udgør afregningen for indkomstår før mio. kr. Det kommunale provenu af selskabsskat udlignes i en særskilt udligning af selskabsskat, hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Det vil sige, at de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er lavere end landsgennemsnittet, modtager et tilskud pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Omvendt skal de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er højere end landsgennemsnit-tet, betale et bidrag pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Provenuvurderingen i er baseret på egne og statslige skøn over selskabsindkomsterne i En væsentlig usikkerhedsfaktor her er desuden størrelsen af afregninger vedr. tidligere indkomstår. Skønnet for er derfor samlet behæftet med betydelig usikkerhed, men søger at tage højde for effekter af en lavere selskabsskat fra 2017 og frem. Selskabsskat udgør i Billund Kommune budgetteret 159,7 mio. kr. (brutto) i 2014, hvilket er bemærkelsesværdigt højt i fht. andre kommuner kun overgået af Aarhus Kommune udenfor hovedstadsområdet, jf. tabellen nedenfor. Niveauet er dog væsentligt lavere end i 2013, hvor niveauet brutto lød på 192,6 mio. kr. Udviklingen indikerer, hvor meget indtægterne på dette område svinger fra år til år i Billund Kommune. I 2013 var Billund Kommune kun overgået af Københavns, Ballerup og Aarhus Kommuner før udligning. 10

12 Tabel-oversigt over kommuner med højeste bruttoprovenu fra selskabsskat i Endelig selskabsskat og Top 10 Kommune fondsskat til afregning i 2014 (før udligning) (1.000 kr.) 1 København Aarhus Gladsaxe Ballerup Gentofte Billund Kalundborg Aalborg Randers Odense Som følge af det store provenu fra selskabsskatter skal Billund kommune bidrage til udligningsordningen for selskabsskatter med 68,4 mio. kr. i 2014, jf. tabellen nedenfor. Udligningsbeløbet er som nævnt fastsat som halvdelen af selskabsskatteindtægten over landsgennemsnittet - opgjort pr. indbygger. Nedenfor er vist udviklingen i indtægter fra selskabsskatter pba. regnskab og budget i Billund Kommune. Som det fremgår af tabellen er niveauet for kommunens selskabsskatter i omegnen af 25 mio. kr. frem til 2012, dog med 2010 som en væsentlig undtagelse. I budgetårene budgetteres med et markant højere selskabsskatteniveau. Det skal dog bemærkes at niveauet i er forbundet med betydelig usikkerhed. Et niveau ud over 30 mio. kr. i nettoindtægter fra selskabsskatteindtægter betragtes i budgetlægningen som ekstraordinære indtægter i lyset af de senere års udvikling i selskabsbeskatningen på landsplan, jf. tabellen nedenfor. De ekstraordinære indtægter skal i overensstemmelse med kommunens økonomiske politik reserveres til investeringer i udvikling på anlægsområdet frem for at finansiere løbende driftsudgifter. Tabel. Udviklingen i selskabsskatter kr. År Selskabsskat Udligning af selskabsskat Netto indtægt selskabsskat Ekstraordinær Indtægter R R R R R B B B B B B

13 Ejendomsskat: Kommunerne får i budget 2013 og 2014 grundskyld af de skattepligtige grundværdier for ejerboliger opgjort pr. 1. oktober Resultatet af vurderingen er tilgængelig på SKAT's hjemmeside. I forbindelse med indførsel af skattestoppet er der lagt et loft over, hvor meget de skattepligtige grundværdier kan stige fra år til år. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som er med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint, dog maksimalt 7 pct. Grundskyldspromillen er ligeledes fastsat af byrådet. I budget 2014 er grundskyldspromillen uændret i forhold til på 20,48 promille. Provenuet fra grundskyld er i 2014 budgetteret til 53,6 mio. kr. Udligning og tilskud Samlet modtager Billund Kommune 359,8 mio. kr. i udligning og generelle tilskud i Heraf er 14,1 mio. kr. et betinget tilskud, som kan blive tilbageholdt, hvis kommunerne under ét ikke overholdet aftalen om kommunernes økonomi. Budget og regnskab 2014 forudsætter således, at aftalen overholdes af kommunerne. I modsat fald har staten skærpede sanktionsmuligheder vedr. aftalebrud i Disse betyder for Billund: 14,1 mio. kr. af balancetilskuddet gøres betinget af både budgetterede og realiserede service- og anlægsudgifter for Betinget tilskud kan således trækkes tilbage i 2015 i fht. regnskabsoverskridelse i Fortsat skattestop. Individuel skattemodregning: 75 pct. af kommunens merindtægt modregnes i år et i bloktilskuddet, i år 2 og 3 udgør den 50 pct., i år 4 25 pct. Herefter fuld kollektiv finansiering. Sammensætningen af tilskud og udligning ses af nedenstående tabel. Tilskud og udligning kr Kommunal udligning Statstilskud til kommuner Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Kommunale udviklingsbidrag til regionerne Beskæftigelsestilskud Tilskud til: "Kvalitet i ældreplejen" Generelt løft i ældreplejen Tilskud til bedre kvalitet i dagpasning I alt Grundbidrag og udviklingsbidrag Indtil 2012 har kommunen betalt et årligt grundbidrag for at medfinansiere udgifter i det regionale sundhedsvæsen. Der blev i 2012 indført en ny medfinansieringsmodel som indebar, at grundbidrag blev afskaffet og erstattet af aktivitetsbestemt bidrag. Kommunernes medfinansieringspct. blev hævet, hvilket indebar at loftet på somatiske og ambulante besøg blev hævet. Der blev dog indført et loft over regionernes indtægter fra kommunal medfinansiering. Den kommunale balance i 2014 tager højde for, at der er sammenhæng mellem kommunernes forventede medfinansiering på sundhedsområdet og det aftalte udgiftsniveau for regionerne. Kommunernes 12

14 aktivitetsbestemte medfinansiering af regionernes sundhedsvæsen er i 2014 forudsat til 19,4 mia. kr. Billund Kommunes andel af den aktivitetsbestemte medfinansiering udgør ifølge KL s skøn 91,8 mio. kr. i 2014, hvilket danner et første udgangspunkt for kommunens budgetlægning på området. Med afsæt i regnskab 2012, hvor kommunen havde et merforbrug på 3,5 mio. kr. i forhold til forventet medfinansiering er budgettet løftet tilsvarende i Dette betyder, at det afsatte budget på området til medfinansiering af sundhedsvæsen udgør 95,3 mio. kr. i For at modvirke forebyggelige indlæggelser er dog samtidig foretaget en investering i kommunens forebyggelse indsats med 0,9 mio. kr. årligt fra Investeringen skal ses i sammenhæng med den ekstraordinære finansiering som kommunerne har fået til opgaven. Udgangspunktet for kommunernes grundbidrag på udviklingsområdet for 2013 var 124 kr. pr. indbygger. For 2014 vil pris- og regulering indebære, at udgangspunktet for bidragsfastsættelsen vil være et grundbidrag på 125 kr. pr. indbygger på udviklingsområdet. Reguleringen er fastsat på basis af et skøn for den regionale pris- og lønudvikling fra på 0,9 pct. inkl. medicin. I alt budgetteres således med kommunalt bidrag fra Billund kommune på i alt 3,3 mio. kr. i Målsætninger for den økonomiske politik i Billund Kommune Budgetforslaget tog udgangspunkt i en målsætning som foreskriver, at der skal være et overskud på driftsvirksomhed i alt på ikke under 50 mio. kr. med henblik på at sikre midler til investeringer og afdrag på lån. Målsætningen kan sammenfattes til: Et overskud på skattefinansieret drift på netto mindst 50 mio. kr. til finansiering af o Skattefinansierede anlæg, herunder o Kommunalt indskud ved finansiering af alment boligbyggeri, og o Afdrag på lån Ekstraordinære indtægter reserveres til udviklingsinitiativer. 6. Andre generelle budgetforudsætninger: pris- og lønskøn samt befolknings-prognose Pris- og lønskøn Budgettet for 2014 og for overslagsårene er baseret på KL's skøn over priser og lønninger pr. juli Udgangspunktet for de ændrede forventninger til pris- og lønudviklingen i 2013, som følge af overenskomstforligene på det offentlige område i 2013, har betydning for de fremadrettede forventninger til skøn over priser og lønninger. Således er forventningen til lønnen nedjusteret fra 1,44 til 0,52, mens forventningen til udviklingen i priserne i 2013 er ændret fra 1,75 til 1,16. Samlet giver effekterne af de ændrede pris- og lønforudsætninger i 2013 et PL-rul i 2013 på godt -1,8 mia. kr. på landsplan og ca. beregnet til 6,5 mio. kr. i Billund Kommune i Hertil kommer et løft til sundhedsområdet på 0,3 mia. kr., der er lagt fladt ind i overslagsårene. Ydermere er serviceudgifterne i 2014 løftet med 0,2 mia. kr. som følge af folkeskolereformen. I 2015 og frem løftes serviceudgifterne yderligere med 0,2 mia. kr., jf. den aftalte økonomi vedr. folkeskolereformen. 13

15 Endelig løftes servicerammen med 0,1 mia. kr. i 2014 til udfasning af 60 års-reglen, hvor kommunerne ad den vej kompenseres for udgifter til løntillæg. I 2015 og frem løftes servicerammen yderligere 0,1 mia. kr. som følge af en skæv profil i disse udgifter. Omvendt indebærer det forudsatte effektiviseringspotentiale på befordringsområdet samt skæv DUT mv., at serviceudgifterne reduceres med i alt 0,2 mia. kr. Efterfølgende er det korrigerede udgangspunkt for serviceudgifterne justeret med forventningerne til pris- og lønudviklingen i Der anvendes et skøn for pris- og lønudviklingen for kommunerne fra for de samlede udgifter på 1,4 pct., inkl. overførsler. Herudover er serviceudgifterne reguleret for virkningen af lov- og cirkulæreprogrammet. Befolkningsudvikling Der er i forbindelse med budget 2014 udarbejdet en ny befolkningsprognose. I den nye befolkningsprognose er indeholdt den seneste boligudvikling samt forventningerne til opførelse af nye boliger i perioden. Nedenstående tabel sammenfatter befolkningsprognosen for budgetperioden. Tabel. Befolkningsprognose. Antal borgere i Billund Kommune faktisk og prognose. Faktisk Prognose Aldersgrupper år år år år år Total Prognosen for viser en stigning i befolkningen set under ét i budgetperioden pga. flere ældre (+65-årige), mens der ifølge prognosen bliver færre børn og unge, 0-16 år. Gruppen af personer i den erhvervsaktive alder fra 20 til 64 år er stort set konstant med tendens til stigning, ifølge prognosen. 7. Servicerammeopgørelse: vurdering af råderum i fht. sanktionslovgivningen De senere år har kommunernes budgetterede serviceudgifter været underlagt en sanktion i forhold til det aftalte niveau, således at 3 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at kommunerne overholder det aftalte niveau ved budgetvedtagelsen jf. budgetloven. Budgetsanktionen er som udgangspunkt kollektiv i Budgetloven giver imidlertid økonomi- og indenrigsministeren bemyndigelse til at gøre sanktionen delvis individuel, såfremt det vurderes at enkeltkommuner ikke har udvist en passende budgetadfærd. 14

16 Med økonomiaftalen for 2014 er regeringen og KL enige om, at der i 2014 ikke er et loft over det aftalte anlægsniveau på 18,1 mia. kr. Det betyder, at der i 2014 ikke er en sanktion tilknyttet kommunernes budgetterede anlægsudgifter. Det er imidlertid forudsat, at kommunerne i fællesskab arbejder for at overholde det aftalte niveau. Budget 2014 skal således vise, at kommunerne kan overholde aftalen uden, at der er tilknyttet en sanktion til aftaleniveauet. Med økonomiaftalen for 2014 er regeringen og KL enige om, at regnskabssanktionen i 2014 udmåles i forhold til det aftalte niveau i 2014 uafhængigt af størrelsen af de samlede kommunale budgetter for service. Udgangspunktet for økonomiaftalen for 2014 er budget 2013, fratrukket 2 mia. kr. som følge af Vækstplan DK. Især tre forhold har afgørende betydning for servicerammen i For det første reduceres kommunernes udgangspunkt med 2 mia. kr. jf. regeringens Vækstplan DK. For det andet medfører nedjusterede forventninger til pris- og lønudviklingen i 2013, at serviceudgifterne i 2013 skal nedjusteres med 1,8 mia. kr. Endelig løftes servicerammen i 2014 med 0,2 mia. kr. og 0,3 mia. kr. til henholdsvis folkeskolen og sundhed, ligesom den reduceres med 0,1 mia. kr. til forudsatte effektiviseringer af befordringsområdet. Samtidig indeholder aftalen for 2014 et ekstraordinært finansieringstilskud på 3 mia. kr., som det var tilfældet i Herudover øges kommunernes finansiering med 300 mio. kr. i overensstemmelse med enigheden om en folkeskolereform, ligesom der er en lånepulje til særligt vanskeligt stillede kommuner på 500 mio. kr. Definitionen af serviceudgifterne i 2013 og 2014 indeholder to væsentlige ændringer i forhold til definitionen i Folketinget vedtog 12. juni 2012 budgetloven. Den indebærer, at kommunernes serviceudgifter fremadrettet opgøres eksklusiv udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet (funktion ) og eksklusiv nettodriftsudgifterne til almene ældreboliger (funktion ). Kommunernes udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering har indtil 2013 indgået i opgørelsen af serviceudgifterne. Udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering skal fortsat konteres på funktion , som fremadrettet blot udelades af serviceopgørelsen. Kommunernes udgifter til driften af ældreboliger er underlagt "hvile-i-sig-selv" lignende principper jf. almenboligloven. Derfor er det med budgetloven besluttet at opgøre serviceudgifterne eksklusiv driftsudgifter til ældreboliger. De beskrevne ændringer indarbejdet i kommunens budgetlægning, herunder i kommunens hovedoversigt. Serviceudgifterne defineres herefter som de samlede nettodriftsudgifter (dranst 1 og 2) på hovedkonto 0-6 fratrukket: Nettodriftsudgifterne på de brugerfinansierede områder Nettodriftsudgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering Nettodriftsudgifter til ældreboliger Indtægterne fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager Nettodriftsudgifterne til overførsler Nettodriftsudgifterne til forsikrede ledige KL har udviklet et værktøj til at bistå til fastsættelsen af kommunernes andel af servicerammen. Det skal pointeres, at opgørelsen af servicerammen i 2014 for den enkelte kommune har vejledende karakter. For Billund Kommune viser opgørelsen en overskridelse af den beregnede andel af servicerammen på 2,1 mio. kr., incl. indarbejdede virkninger af lov- og cirkulæreprogrammet og inkl. implementering af folkeskolereform, jf. tabellen nedenfor. 15

17 Tabel. Teknisk servicerammeberegning vedr. B2014. Skønnet overskridelse af andel af serviceramme. Serviceramme beregnet Serviceramme udnyttet andel i Difference. Beregnet andel. Mio. kr. budgetforslag. Mio. kr. overskridelse. Mio. kr , ,6 2,1 Bem.: Bloktilskudsnøglen/DUT-nøglen for 2014 for Billund Kommune er opgjort til 0, Vurdering af det økonomiske råderum Som det fremgår af hovedoversigt, bevillingsoversigt og investeringsoversigt indeholdende budget 2014 med budgetoverslagsårene planlægges der fortsat med et bemærkelsesværdigt højt anlægsniveau i kommunen i de kommende år. Finansieringen af kommunens høje anlægsniveau er først og fremmest muliggjort gennem forventning om ekstraordinære høje selskabsskatteindtægter i de kommende år. Et historisk højt niveau af selskabsskatteindtægter bidrager ekstraordinært med indtægter på op imod 60 mio. kr. alene i I de efterfølgende år fra forventes ekstraordinære selskabsskatter på et niveau omkring 80 mio. kr. årligt om end disse skøn er behæftet med betydelig usikkerhed. De ekstraordinære indtægter frigør økonomisk råderum til investeringer i udviklingen af Billund Kommune i de kommende år og realiseringen af kommunens udviklingsstrategi 5 veje til vækst. Skøn over skattebetalinger vedr. perioden er som nævnt forbundet med betydelig usikkerhed også i fht. selskabsskatteindtægterne. Som beskrevet i tidligere afsnit vedr. kommunens selskabsindtægter i budgetoverslagsårene virksomhedernes indkomstår Med andre ord modtager kommunerne selskabsskatteindtægter med tre års forsinkelse. Skøn over virksomhedernes skattebetalinger kendes således ikke for årene Der vil ske ændringer som følge af nye virksomhedsaktiviteter, frasalg af aktiviteter, ændringer i lovgivningen mv., ligesom kommunens indtægter også er afhængig af udviklingen i selskabsskatteindtægter på landsplan. Derudover er det vurderet, at Vækstplan DK med afsæt i de nuværende niveauer for selskabsbeskatning lokalt og nationalt alt andet lige vil reducere Billund Kommunes nettoindtægter med skønsmæssige mio. kr. årligt, når reformen på området er indfaset fuldt i Det skal desuden fremhæves, at kommunerne modtager et ekstraordinært finansieringstilskud på 3 mia. kr. alene i 2013 og Det ekstraordinære finansieringstilskud har både til hensigt at sikre en finansiering svarende til aftalen for 2012, men også at ruste den kommunale kassebeholdning til blandt andet at imødegå afskaffelsen af den forskudsvise refusion. Fra 2013 vil de statslige udbetalinger til folkepension m.m. nemlig ikke længere lune i kommunekasserne på deres vej ud til landets pensionister. Det vil afspejle sig i likviditeten, flere steder endda ganske kraftigt. Den ekstraordinære finansiering til Billund Kommune er således i størrelsesordenen 7-8 mio. kr. årligt i 2013 og 2014, som falder bort fra 2015 og frem. For Billund Kommune vil den finansielle virkning med andre ord isoleret set forværre resultatet på bundlinjen med 7-8 mio. kr. årligt fra Budgetlægningen for 2015 tilrettelægges derfor således, at der iværksættes større rationaliseringsinitiativer i den ordinære driftsvirksomhed således, at den strukturelle balance i kommunens økonomi også på længere sigt fastholdes på et robust niveau og i overensstemmelse med internt og eksternt formulerede krav til kommunens budgetlægning. 16

18 Det skattefinansierede og brugerfinansierede område DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE prisniveau Budget Budget Budget Budget kr., netto Forslag Overslag Overslag Indtægter (løbende priser) Skatter Beskæftigelsestilskud Tilskud og udligning Betinget tilskud Indtægter i alt Driftsvirksomhed (ekskl. forsyningsvirksomhed) Teknik- og miljøudvalget Børne- og Kulturudvalget: Serviceområder Overførsler Social- & Sundhedsudvalget: Serviceområder Overførsler Beskæftigelsesudvalget: Serviceområder Overførsler Økonomiudvalget Driftsudgifter i alt Løn- og prisstigninger, drift Renter m.v. inkl. renter vedr. ældreboliger Driftsvirksomhed i alt Afdrag på lån inkl. afdrag på ældreboliger Driftsvirksomhed i alt efter afdrag på lån Anlægsvirksomhed Udviklings- og investeringspulje Jordforsyning - Byggemodning Jordforsyning - Salg af grunde Løn- og prisstigninger, anlæg Anlægsvirksomhed i alt Det skattefinansierede område i alt

19 DET BRUGERFINANSIEREDE OMRÅDE prisniveau Budget Budget Budget Budget kr., netto Kor. Kor. Kor. Kor. Driftsvirksomhed Spildevandsanlæg Renovation m.v Øvrige forsyningsområder Driftsvirksomhed i alt Løn- og prisstigninger, drift Anlægsvirksomhed Spildevandsanlæg Renovation m.v Øvrige forsyningsområder Anlægsvirksomhed i alt Løn- og prisstigninger, anlæg Det brugerfinansierede område i alt Det skatte- & brugerfinansierede område i alt FINANSIERING I ØVRIGT Det skatte- og brugerfinansierede område i alt Lånoptagelse i alt Heraf almen boligbyggeri Øvrig lånoptagelse I alt inkl. lån Finansieringsanvendelse Øvrige forskydninger Afdrag fra spildevand Gæld til Vandforsyning Heraf almen boligbyggeri Øvrige forskydninger Ændring i kassebeholdningen

20 2014-prisniveau kr. netto Budget Budget Budget Budget Politikområde Forslag Overslag Overslag Skattefinansieret - drift Natur & Miljø Kollektiv trafik Park & Vej Kommunale ejendomme I alt Teknik- og Miljøudvalget Dagpasning Folkeskoler Rådgivning m.v Kulturområdet I alt Børne- og kulturudvalget Fysisk & Psykisk udviklingshæmmede Ældre Medfinansiering Sygehuse Social tilbud Sundhed I alt Social- & Sundhedsudvalget Arbejdsmarkedsrelaterede overførsler Beskæftigelsesområdet I alt Beskæftigelsesudvalget Politisk organisation Administrativ organisation Forsikring Beredskab I alt Økonomiudvalget Brugerfinansieret - drift: Forsyningsområdet: Spildevand Affaldshåndtering Andre forsyningsvirksomheder I alt Forsyningsområdet I alt - skattefinansieret - drift I alt - brugerfinansieret - drift Total Billund Kommune - drift

21 Hovedoversigt til budget Hovedoversigt til budget, der er flerårig, har til formål på den ene side at give politikerne et summarisk overblik over den aktivitetsmæssige og finansielle udvikling i de kommende år samt medvirke til løsningen af oplysningsopgaven over for borgerne og på den anden side give staten umiddelbart efter budgetvedtagelsen at få et summarisk overblik over de kommunale budgetter. Hovedoversigten er opstillet i følgende orden: A. Driftsvirksomhed B. Anlægsvirksomhed C. Renter D. Finansforskydninger E. Afdrag på lån F. Finansiering Summen af posterne A til E finansieres under et af post F. 20

22 Budget Budgetforslag Budgetoverslag Budgetoverslag HOVEDOVERSIGT TIL BUDGET Hele 1000 kroner Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Heraf refusion Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Heraf refusion Fællesudgifter og administration m.v A. DRIFTSVIRKSOMHED I ALT Heraf refusion B. ANLÆGSVIRKSOMHED 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Fællesudgifter og administration m.v B. ANLÆGSVIRKSOMHED I ALT PRIS- OG LØNSTIGNINGER VEDR. HOVED- KONTO C. RENTER I ALT D. BALANCEFORSKYDNINGER Forøgelse(+) / forbrug(-) af likvide aktiver (08.22) Øvrige balanceforskydninger ( ) D. BALANCEFORSKYDNINGER I ALT E. AFDRAG PÅ LÅN (DEBETSIDEN PÅ 08.55) I ALT A + B + C+ D + E + PRIS- OG LØN- STIGNINGER VEDR. HOVEDKONTO F. FINANSIERING Forbrug af likvide aktiver ( ) Optagne lån (kreditsiden på 08.55) Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Skatter F. FINANSIERING I ALT BALANCE

23 Tværgående artoversigt Den tværgående artsoversigt viser, sammensætningen af kommunens samlede ressourceforbrug. Oversigten omfatter totalbudgettets udgifter og indtægter opdelt på grundlag af den autoriserede artsinddeling. TVÆRGÅENDE ARTSOVERSIGT Budget 2014 Budgetforslag 2015 Budgetoverslag 2016 Budgetoverslag 2017 Hele kroner Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt 1 Lønninger Varekøb 2 Fødevarer Brændsel og drivmidler Anskaffelser Øvrige varekøb Tjenesteydelser m.v. 0 Tjenesteydelser uden moms Entreprenør- og håndværkerydelser Betalinger til staten Betalinger til kommuner Betalinger til regioner Øvrige tjenesteydelser m.v Tilskud og overførsler 1 Tjenestemandspensioner m.v Overførsler til personer Øvrige tilskud og overførsler Finansudgifter Indtægter 1 Egne huslejeindtægter Salg af produkter og ydelser Betalinger fra staten Betalinger fra kommuner Betalinger fra regioner Øvrige indtægter Finansindtægter Statstilskud Interne udgifter og indtægter 1 Overførte lønninger Overførte varekøb Overførte tjenesteydelser Interne indtægter Pris- og lønstigninger vedrørende hovedkonto BALANCE I ALT

24 Bevillingsoversigt Bevillingsoversigt 2014 (HELE KR.) UDGIFT INDTÆGT NETTO DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Indtægter Skatter Tilskud og udligning Indtægter i alt Driftsvirksomhed (excl. forsyning) TEKNIK- OG MILJØUDVALGET - Drift Natur & Miljø Kollektiv Trafik Park & Vej Kommunale ejendomme Skattefinansieret i alt BØRNE- OG KULTURUDVALGET - Drift Dagpasning Folkeskoler Rådgivning m.v Kulturområdet Statsrefusion Folkeskoler Rådgivning m.v Kulturområdet Børne- og Kulturudvalget i alt SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET - Drift Fysisk & Psykisk udviklingshæmmede Ældre Medfinansiering sygehuse Social tilbud Sundhed Statsrefusion Fysisk & Psykisk udviklingshæmmede Ældre Social tilbud Sundhed Social- og Sundhedsudvalget i alt BESKÆFTIGELSESUDVALGET - Drift Arbejdsmarkedsrelaterede overførsler Beskæftigelsesområdet Statsrefusion Arbejdsmarkedsrelaterede overførsler Beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesudvalget i alt ØKONOMIUDVALGET - Drift Politisk organisation Administrativ organisation Forsikring Beredskab Økonomiudvalget i alt Driftsudgifter i alt Renter mv. inkl. renter vedr. ældreboliger Driftsvirksomhed i alt Afdrag på lån Driftsvirksomhed i alt efter afdrag på lån

25 Bevillingsoversigt 2014 (HELE KR.) UDGIFT INDTÆGT NETTO Anlægsvirksomhed TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Natur & Miljø Park & vej Kommunale ejendomme Skattefinansieret i alt BØRNE- OG KULTURUDVALGET Dagpasning Folkeskoler Rådgivning m.v Kulturområdet Børne- og Kulturudvalget i alt SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Fysisk & Psykisk udviklingshæmmede Ældre Social- og sundhedsudvalget i alt BESKÆFTIGELSESUDVALGET Beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesudvalget i alt ØKONOMIUDVALGET Politisk organisation Administrativ organisation Køb og salg af jord Økonomiudvalget i alt Anlægsudgifter excl. jordforsyning i alt TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Jordforsyning: Bygninger og arealer, byggemodning Bygninger og arealer, salg af grunde Anlægsvirksomhed i alt Det skattefinansierede område i alt DET BRUGERFINANSIEREDE OMRÅDE Driftsvirksomhed (excl. forsyning) Affaldshåndtering Driftsvirksomhed i alt Anlægsvirksomhed Affaldshåndtering Anlægsvirksomhed i alt Det brugerfinansierede område i alt Det skatte & brugerfinansierede område i alt FINANSIERING I ØVRIGT Det skatte & brugerfinansierede område i alt Optagelse af lån Finansforskydninger Ændring i kassebeholdning BALANCE

26 Bemærkninger til anlægsoversigten Den økonomiske ramme, skattefinansieret område 1000 kr., netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Forsyningsområdet Natur og Miljø Park og Vej Kommunale Ejendomme Dagpasning Folkeskoler Rådgivning m.v Kulturområdet Fysisk & psykisk udviklingshæmmede Ældre Beskæftigelsesområdet Politisk organisation Administrativ organisation Køb og salg jord I alt Målsætning Det er Billund Byråds overordnede vision 5 veje til vækst, at der gennem målrettet budgetlægning skabes en balance mellem driftsudgifter og udviklingskapital, der sikrer den nødvendige handlekraft. Målsætning i dette års budgetlægning har været, at der de kommende år er et økonomiske fornuftigt råderum til anlæg, indskud i almene boliger og afdrag på den skattefinansierede gæld. Råderummet opnås ved fortsat at have fokus på effektivisering og omstilling af den løbende drift. 3. Budgetforudsætninger I forbindelse med vedtagelse af budgettet fastlægger byrådet rådighedsbeløbene for de konkrete anlægsprojekter. I forbindelse med budgetlægning for 2014 har anlægsprioriteringen været behandlet politisk indgående af flere omgang i løbet af 2013 i den såkaldte Masterplan For budget 2014 betyder det, at der er vedtaget anlægsinvesteringer for i alt ca. 109 mio. kr. (netto) på det skattefinansierede område. Totalt er der afsat næsten 400 millioner kroner til anlæg (netto) de kommende fire år. For udvalgte anlægsbeløb har Byrådet frigivet rådighedsbeløb ved budgetvedtagelsen, det er typisk projekter der enten er optaget med beløb under 1,0 mio. kr. eller rammebeløb til mindre projekter. Anlægsbudgettet er ekstraordinært højt i disse år, hvilket bl.a. skyldes samlingen af administrationen på en adresse i Billund Kommune og udbygningen på børn og unge-området. En stor del af anlægsmillionerne er således på kort sigt øremærket de reformer på børne- og skolesiden, der i de senere år har været under forberedelse. 25

27 Også i budgetåret 2014 er der fra regeringens side lagt loft over, hvor store anlægsinvesteringer kommunerne under et må foretage. I alt maksimalt ca. 18,1 mia. kr. for kommunernes vedkommende. Billund modtager også i 2014 kvalitetsfondsmidler på 9,4 mio. kr. til finansiering af anlæg indenfor folkeskoleområdet, børnepasning, ældreområdet samt fritidsaktiviteter til børn og unge. Anlægsprojekterne i anlægsoversigten er beskrevet nærmere på de efterfølgende sider. 26

28 Anlægsoversigt Det skattefinansierede område Frigivet Rådigheds Rådigheds Rådigheds Rådigheds kr. Anlægs- beløb beløb beløb beløb Projektnavn bevilling Teknik- og Miljøudvalg Kollektiv trafik, natur- og miljøområdet 1 Naturprojekter Natura 2000 og vandplansprojekter Stier Samlet stiplan og naturstier % støtte til stier Park og vej - andre projekter, rammebeløb Udviklingsplan Billund by Udviklingsplan Billund by ramme Revision af udvikingsplan Nyt boligområde, Billund syd ½ adgangsvej til området Udviklingsplan Omegnsbyer Refshøjvej - udvidelse Udviklingsplan Grindsted by Morsbøl Søpark, rekreativt anlæg Campus Torv, rammebeløb Forbindelse Campus Torv - Midtby Kommunale ejendomme Udvendig bygningsvedligeholdelse I alt Teknik- og Miljøudvalg, brutto I alt Teknik- og Miljøudvalg, indtægt I alt Teknik- og Miljøudvalg, netto

29 Det skattefinansierede område Frigivet Rådigheds Rådigheds Rådigheds Rådigheds kr. Anlægs- beløb beløb beløb beløb Projektnavn bevilling Børne- og Kulturudvalg Fællespulje 7 Reform af dagpasning og skoler Tandplejen Nyt tandplejeudstyr og renovering af tandklinik Børnenes Univers Trehøje, køkken Grindsted Vest Børnenes Univers, Billund, fase Børnenes Univers, Billund, Etape Grindsted Syd, Etape Grindsted Vest, Etape Folkeskoler Sdr.Omme Skole Ny skole i Billund Udvikling af Campus Kultur & Fritid 9 Hejnsvig, idræt/skole/børnepasning Lokal indsamling 30% af hal (5 mio. kr.) Billund Centeret - Modernisering af bibliotek og 10 borgerservice i Billund ekstern finansiering Ungdomsskolen, nye lokaler 250 Samling af museumsakiviteterne ved karensminde Grindsted rideklub, anlægstilskud I alt Børne- og Kulturudvalg, brutto I alt Børne- og Kulturudvalg, indtægt I alt Børne- og Kulturudvalg, netto

30 Det skattefinansierede område Frigivet Rådigheds Rådigheds Rådigheds Rådigheds kr. Anlægs- beløb beløb beløb beløb Projektnavn bevilling Social- og Sundhedsudvalg / Beskæftigelsesudvalg Beskæftigelsesudvalg Kompetencecenter mv Handicap og psykiatriområdet Ældre & sundhedsområdet Velfærdsteknologi I alt Social- og Sundhedsudv. / Beskæftigelsesudv. brutto I alt Social- og Sundhedsudv./ Beskæftigelsesudv. indt I alt Social- og Sundhedsudv. / Beskæftigelsesudv. netto Økonomiudvalg Politisk organisation Energibesparelse/miljø EMO energiregistrering/energitiltag Rammekonto - almene boliger i hele kommunen Udviklingspulje, erhverv og turisme Landdistriktspulje Administrativ organisation Samling af administrationen - Renovering, Jorden Rundt Nybyggeri, m Parkering og rådhusplads Digitalisering - hele kommunen Børnenes Hovedstad Aktivitetspulje, Børnenes hovedstad Iværksætterhus, jævnfør erhvervsstrategi Køb og salg af fast ejendom Frigivne midler ved salg af Enggårdsskolen Bygningsforureningsfond I alt økonomiudvalg, brutto I alt økonomiudvalg, indtægt I alt økonomiudvalg, netto

31 Det skattefinansierede område Frigivet Rådigheds Rådigheds Rådigheds Rådigheds kr. Anlægs- beløb beløb beløb beløb Projektnavn bevilling I alt alle udvalg, brutto I alt alle udvalg, indtægt I alt alle udvalg, netto Jordforsyning Køb af jord, byggemodning mv Nyt boligområde, Billund syd ½adgangsvej til området Salg af jord, byggegrunde mv Jordforsyning i alt Anlæg i alt - netto Det brugerfinansierede Frigivet Rådigheds Rådigheds Rådigheds Rådigheds område Anlægs- beløb beløb beløb beløb Projektnavn bevilling Sorterings- og omlastestation Mandskabsfaciliteter Billund 400 Anlæg i alt - det brugerfinansierede område

32 Beskrivelse af kommunens anlægsprojekter: Business cases og rammebeløb Billund Kommunes investeringsoversigt indeholder kommunens budgetterede anlægsudgifter for budget 2014 og budgetoverslagsårene Investeringsoversigten er suppleret af såkaldte business cases, som er beskrivelse af de enkelte anlægsprojekter og kendte budgetforudsætninger for de enkelte anlægsprojekter. Som udgangspunkt er der alene udarbejdet business cases for de førstkommende projekter dvs. de, hvor der er afsat rådighedsbeløb i Business cases er nummererede med afsæt i investeringsoversigten første 1. kolonne. På de områder, hvor der allerede er meddelt anlægsbevillinger i tidligere år, er der ikke bilagt beskrivelser. På en række områder, er der alene afsat nogle rammebeløb i både budgetår og overslagsår, som gennem en proces skal modnes og konkretiseres til konkret projekter. F.eks. er der en lang række projekter som trænger sig på i Billund by. Hvilke projekter der skal laves først og i hvilken takt er tænkt afklaret i en efterfølgende proces efter budgetvedtagelsen. Rammebeløbene på mellem 5 og 15 mill. kr. om året skal sikre, at der er finansiering til en række af disse projekter i de kommende år, men hvor rækkefølgen ikke er fastlagt. Også på andre områder er anvendt samme model. Væsentligst skal nævnes, at der indenfor dagpasning og skoler er afsat en pulje på mellem 5 og 8 mill. kr. pr. år til f.eks. ændring af faglokaler, andre lokaler og udearealer, herunder ændringer som må følge af folkeskolereformen. På beskæftigelsesudvalgets område er afsat et rammebeløb i 2014 og 2015 til etablering af kompetencecenter mv. På handicap- og psykiatriområdet er afsat midler til f.eks. i forbindelse med værksteder på Lindegården og Nymarksvej, samt eventuelle andre tiltag indenfor området. På ældre og sundhedsområdet er afsat midler til o o o Renovering af køkkener på plejecentrene Udvikling af ældreboligtilbud og plejecentre mv. Udvikling af rehabiliteringen. På økonomiudvalgets område er afsat en ramme til aktiviteter i forbindelse med børnenes hovedstad. 31

33 Business cases 1. Naturprojekter Indledning, baggrund og forudsætninger Kommunen er forpligtiget til at pleje de kommunalt ejede arealer, der er beskyttede i henhold til 3 i naturbeskyttelsesloven. Herudover har kommunen interesse i at fasthold eller forbedre alle naturområder og levesteder for beskyttede dyr og planter. I henhold til kommuneplanens mål skal naturværdierne i det åbne land beskyttes og forbedres og befolkningens adgang til naturområderne skal øges. Der skal skabes sammenhængende naturnetværk, der understøtter visionen om den åbne grønne storby. Naturtyper og dyre- og planteliv, som begrunder udpegningen af de internationale naturbeskyttelsesområder, skal bevares og styrkes. Det fremgår af kommuneplanens redegørelse, at der er derfor behov for både en beskyttende indsats i forhold til det, der endnu er tilbage, og en naturudviklende indsats for at genskabe naturområder. Naturgenopretning, skovrejsning og etablering af nye vådområder er vigtige dele af denne indsats. En anden vigtig del er en god formidling af viden om natur til en befolkning, der i stigende omfang bor fjernt fra naturen. Formål Pleje og genopretning af naturområder, og dermed forbedring af de rekreative, sundhedsmæssige og naturmæssige værdier. Det forventede resultat er bedre mulighed for rekreative og sunde naturoplevelser Projektorganisering Forvaltning: Teknik- og Miljøforvaltningen Udvalg: Teknik- og Miljøforvaltningen Økonomi/ressourcer kr./år i Afledt drift kr./år, som forventes finansieret af det nuværende driftsbudget. Tidsramme Teknik- og Miljøudvalget beslutter hvert år, hvilke projekter der skal gennemføres 32

34 2. Natura LIFE-projekter og Vandplansprojekter Natura2000 LIFE-projekter Indledning, baggrund og forudsætninger Staten har udarbejdet naturplaner for to Natura2000-områder i Billund Kommune, Randbøl Hede og St. Råbjerg. På grundlag af disse planer, har kommunen udarbejdet naturhandleplaner, der skal sikre gennemførelsen af statens planer. Kommunen er ansvarlig for at handleplanerne gennemføres. Målet med handleplanerne er at forhindre en yderligere tilbagegang af sjældne dyr og planter i Natura 2000-områderne. For at løfte ovennævnte opgave har Billund Kommune sammen med Norddjurs kommune, Vejle kommune og Naturstyrelsen udarbejdet et projekt for pleje af hedearealer. Der er tale om et samlet projekt som danner grundlag for en ansøgning om EU-midler (LIFE-midler) til delvis finansiering af projektet. LIFE-projekter finansieres normalt med 50/50, det vil sige 50 % fra LIFE og 50 % egenfinansiering. Hvis projektet ikke tildeles de ansøgte midler, vil kommunen stadig skulle løfte opgaven, hvilket dog vil kunne ske over en længere periode. Derfor er det attraktivt for kommunen, at være en del af den nævnte fælles LIFEansøgning, da der på denne måde hentes en forholdmæssig stor ekstern finansiering hjem. Vandplansprojekter Indledning, baggrund og forudsætninger Staten har, på grundlag af EU s vandrammedirektiv, udarbejdet forslag til vandplaner, som skal endeligt vedtages i løbet af Billund Kommune er omfattet af 2 vandplaner, henholdsvis for Vadehavet og Ringkøbing Fjord. Kommunen skal, på grundlag af statens planer, udarbejde handleplaner, der fastlægger hvordan statens planer skal gennemføres. Kommunen er ansvarlig for, at tiltagene i handleplanen gennemføres. Væsentlige dele af tiltagene finansieres af staten, men kommunerne skal også i noget omfang finansiere dele heraf. Projektorganisering Forvaltning: Teknik- og Miljøforvaltningen Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Økonomi/ressourcer Der afsættes pr. år fra 2015 til såvel Natura 2000 og vandplansprojekter. Der er søgt om EUmidler (LIFE) til Natura2000 projekter. Tidsramme Projekterne budgetteres gennemført i perioden

35 3. Stiplan Indledning, baggrund og forudsætninger Der er afsat en årlig ramme til finansiering af stier på 6 mil. kr. i 2014 og 8 mill. kr. i efterfølgende år. Beløbet er afsat under forudsætning om 40% støtte fra statens stipuljemidler til projekterne. Kobling til kommunale udviklingsstrategier eller øvrige strategier/planer Fem veje til vækst, stiplan, byudviklingsplaner, lokalplaner og trafikplaner Formål At sikre et sammenhængende stinet i kommunen for at højne trafiksikkerheden, og skabe mulighed for sammenhængende stiforbindelser i byerne og mellem kommunens byer samt til rekreative områder for både kommunens borgere og turister. Tidsramme Afhængig af tildeling af medfinansiering fra stipuljemidler Interessentbeskrivelse Trafikanter, borgere, nabo kommuner, Vejdirektoratet, Bane Danmark, lodsejere, planafdelingen og miljøafdelingen 34

36 4. Andre projekter Park og Vej Indledning og baggrund Hvad: Park og Vej andre projekter omfatter mindre projekter der omhandler trafiksikkerhedsindsatser, renovering af beplantninger, asfaltering af grusvejsstrækninger, mindre ombygninger af vejanlæg. Nogle projekter opstår også i forbindelse med borgerhenvendelser. Anlæg der er afhængige af et årligt rammebeløb for at udvalget vil kunne gennemføre projekterne. Kobling til kommunale udviklingsstrategier eller øvrige strategier/planer 5 veje til vækst, Trafiksikkerhedsplan, Bymidteplan Formål At kunne gennemføre mindre projekter der løbende dukker op, som derfor ikke kan budgsættes flere år frem. Det drejer sig om projekter indenfor Teknik og Miljøudvalgets område, som f.eks.: Mindre renoveringer af opholdspladser Trafiksikkerhedsprojekter Nyt stibelysning Asfaltering af grusstier og grusveje Nye tilplantninger eller renovering af beplantninger Mindre renoveringer af arealer og pladser Mindre ombygninger af vejanlæg Udarbejdelse af trafikale planer (skilteplan, trafikplaner mv.) Forskønnelse af indfaldsveje Mål At sikre et årligt beløb til mindre projekter der ikke kan gennemføres under driftsbudgettet. Økonomi/ressourcer Årligt rammebeløb på 2 mio. kr. Tidsramme Løbende Interessentbeskrivelse Trafikanter, borgere, erhvervsdrivende, planafdelingen og miljøafdelingen 35

37 5. Udviklingsplan Billund by Indledning og baggrund Udviklingsplan Billund omfatter projekter vedr. ombygning af vejanlæg, tilslutninger, pladsdannelse mv. infrastruktur i og omkring Billund by. En prioritering og nærmere beskrivelse af kommende nødvendige overordnede vejanlægsprojekter afhænger bl.a. af udvikling af Billund bycenter i forbindelse med opførelse af LEGO House. Dette vil komme til at berøre ombygning af torve og nye pladsdannelser. 6. Udviklingsplan Grindsted by Indledning og baggrund Udviklingsplan Grindsted omfatter ombygning af vejanlæg, tilslutninger, pladsdannelse mv. 7. Reform af dagpasning og skoler Fælles pulje vedr. dagpasning og skoler for årene Under Børne- og kulturudvalget er der afsat en fælles pulje i både budgetår og i budgetoverslagsårene, som gennem en proces skal modnes og konkretiseres til konkret projekter. Disse midler skal supplere de konkrete budgetsatte anlægsmidler, som også fremgår af anlægsplanen. Indenfor dagpasning og skoler er afsat en pulje på mellem 5 og 8 mill. kr. pr. år, midler kan f.eks. anvendes til: Renovering af faglige miljøer Renovering og opdatering af udearealer som faglige læringsmiljøer Udvidelse af basislokaler Udmøntningen af børnereformen Udmøntning af skolereformen 36

38 8. Tandplejen udstyr samt renovering af tandklinik Billund Udskiftning af Tandplejens tekniske udstyr Indledning og baggrund og forudsætninger Tandplejens tekniske udstyr (boreenheder/units, klinikstole, autoklaver, sugeanlæg og kompressorer) er meget slidt og udgiftstungt og har nået en alder, hvor der ikke længere kan fås reservedele. Reparationsudgifterne øges for hvert år. For at sikre en tidssvarende tandpleje, er det derfor nødvendigt, at indkøbe nyt udstyr til Billund Kommunes Tandpleje. Endvidere gennemføres en mindre renovering af Tandklinik i Billund i forbindelse med BillundSkolens udbygning. Formål Projektet gennemføres, fordi udstyret i tandplejen er nedslidt. Indkøbet af nyt udstyr skal gennemføres både for, at holde kommunens tilbud opdaterede samt for at undgå, at borgerne vælger private alternativer til den kommunale tandpleje. Dette er baseret på indikationer fra andre kommuner. Evt. leverancer Leverancerne i projektet er i første omgang administrativ, da der skal gennemføres et udbud på udstyret, som skal faciliteres af indkøbskonsulenterne i Byrådssekretariatet Projektorganisering Projektejer: Overtandlæge ved Billund kommunes tandpleje Projektleder: Overtandlæge ved Billund kommunes tandpleje Styregruppe: Økonomikonsulent for tandplejen og Billund kommunes indkøbskonsulent Økonomi/ressourcer Beregningerne er baseret på indhentet tilbud, fra tandplejens nuværende leverandør AB Dental. Desuden er tallene baseret på estimater fra henholdsvis Byrådssekretariatet, økonomi samt tandplejen selv. Finansiering Finansiering via afsættelse af rådighedsbeløb på 1,250 tkr. i 2014 og 1,250 tkr. i Tidsramme Projektet foreslås igangsat det år hvor bevillingen bliver givet. 37

39 9. Hejnsvig idræt/skole/børnepasning multifunktionel helhedsløsning Indledning og baggrund I aftale om Billund Kommunes budget for 2012 til 2015 er der afsat 23 millioner til etablering af hal og børnehave ved Hejnsvig skole. Projektet er bestilt af Byrådet Formål Der ønskes etableret en multifunktionel helhedsløsning omkring hallen, Hejnsvig skole og en ny børnehave. Hallens funktion er primært at understøtte aktiviteter med børn i dagpleje, børnehave og skole samt borgernes deltagelse i idræts- og kulturelle aktiviteter og arrangementer i foreningsregi Mål Der bygges en børnehave til 65 børn i middeltal. Der bygges en hal, der anvendes af dagtilbud, skole SFO og foreninger i Hejnsvig Sammenfaldende funktioner mellem børnehave, skole, SFO og Hal sammentænkes i det omfang det er muligt og således der opnås en effektivitetsgevinst økonomisk og/eller pædagogisk. Der tænkes her på fælles læringsmiljøer for børnehave og skolebørn, administrationsfaciliteter, mødelokaler, samtalerum, personalefaciliteter, køkken - og spisefaciliteter mm. Børnehaven bygges ud fra følgende forudsætninger og standarder: Middelværdien af børnetallet for børn 3 til 6 år (prognose 2012). Middelværdien er 65 børn Børnehavestart, den måned barnet fylder 3 år Skolestart, d 1. april, det år barnet fylder 6 år Bruttoarealet pr. børnehavebarn: 8,56 kvadratmeter Pris pr. kvadratmeter ved nybyggeri: kroner Pris pr. kvadratmeter ved renovering: kroner Pris pr. kvadratmeter ved renovering af uopvarmede arealer: 500 til kroner Vejledende udeareal pr. børnehave og SFO barn: 68 m kvadratmeter Der skal være toiletter og garderobepladser til alle børn Der indrettes med produktionskøkken, hvor kapaciteten minimum kan leverer et sundt frokostmåltid til børnehavebørnene. Rammebetingelserne for hallen er den samlede budgetramme for anlægget i Hejnsvig. De overordnede principper for bygning af fremtidens institutioner i Billund Kommune skal medtænkes i byggeriet. Principperne findes i Idekataloget for fremtidens institutioner i Billund Kommune. Projektet forventes udbudt primo Lokalt skal der indsamles 5,0 millioner brutto til medfinansiering til etablering af hallen Der er politisk truffet beslutning om at fremrykke og frigive kroner til igangsætning af arbejdet i

40 10. Modernisering af bibliotek og borgerservice i Billund Indledning og baggrund Bibliotek og Borgerservice i Billund trænger til modernisering specielt efter fusionen med kommunens borgerservice er der et påtrængende behov for væsentlige ændringer i indretningen. Der er et ønske om at kunne yde en forbedret borgerservice for udenlandske medarbejdere fra kommunens virksomheder og det stigende antal turister fra mange lande. Formål Modernisering og opdatering af de forskellige faciliteter er tiltrængt. Vi ønsker, at Billund Bibliotek skal blive et helt unikt sted, som matcher og understøtter visionen bag Capital of Children Company og samarbejdet med LEGO. Vi ønsker en moderne helhedsløsning i Billund Centret herunder bibliotek og borgerservice under hensyntagen og med henvisning til de oprindelige ønsker for stedet. Mål At opdatere mødefaciliteter og tekniske installationer grundlæggende for at leve op til dagens standard på området. At etablere et åbent bibliotek i lighed med kommunens øvrige biblioteker i Grindsted, Vorbasse og Sdr. Omme. At åbningstiden i biblioteket skal følge den generelle åbningstid i Billund Centret. Bibliotekets udvidede åbningstid vil betyde væsentligt mere liv i centret på ydertidspunkterne. At biblioteksrummet som udgangspunkt skal være multifunktionelt, indbydende og overskueligt. At der i biblioteket skal være en lang række forskellige tilbud, som er nemme at finde frem til og nemme at anvende for borgere og udenlandske besøgende - både i den betjente og selvbetjente åbningstid. At biblioteket skal være et internationalt servicecenter, hvor vi såvel fysisk som digitalt er tilgængelige for ALLE borgere. At indretningen understøtter åbenhed og diskretion i mødet med borgeren. Alt efter opgavens omfang og type. At der i indretningen tages hensyn til den nye driftsform (åbent bibliotek). At børns fantasi, kreativitet og læring skal udvikles, når de besøger Billund bibliotek og borgerservice. Dette skal primært ske ved at skabe et interaktivt og eksperimenterende miljø, hvor leg og bevægelse stimuleres i forhold til læring. 39

41 11. Udviklingspulje, erhverv og turisme Indledning og baggrund og forudsætninger Reserveret ramme til projekter, der understøtter erhvervs- og turismeudviklingen i kommunen Kobling til kommunale udviklingsstrategier eller øvrige strategier/planer - Vækstvejen Turisme- og erhvervsudvikling i 5 Veje til Vækst - Turismestrategi Erhvervsstrategi Formål Formålet med rammen er at sikre finansiering af projekter, der skal understøtter kommunens strategier inden for turisme- og erhvervsudviklingen Økonomi/ressourcer Der afsættes årligt 1.2 mio. kr. til formålet, som frigives i forhold til konkrete projekter. 12. Salg af fast ejendom Indledning og baggrund og forudsætninger Billund Kommune foretager løbende køb af fast ejendom ligesom der løbende sker salg af fast ejendom. Køb foretages med henblik på udnyttelse til kommunale formål. Salg sker fordi der ikke længere er behov for bygningerne. Byrådet er beslutningstager i forbindelse med alt køb og salg af fast ejendom. Kobling til kommunale udviklingsstrategier eller øvrige strategier/planer Det kan være nødvendigt at foretage opkøb med henblik på udvikling af Billund Kommune og for at gennemføre vedtagne eller planlagte strategier. Formål Hvorfor der opkøbes og sælges fast ejendom er meget forskelligt fra ejendom til ejendom Mål Vi skal sikre at have en korrekt mængde ejendomme til vores aktiviteter Økonomi/ressourcer Der er i investeringsoversigten for angivet en indtægt på 10 mio. kr. på køb/salg af fast ejendom. Gennemsnitligt vil dette sikkert komme til at passe, men det er meget forskelligt hvad der købes og sælges de forskellige år. Tidsramme Løbende Interessentbeskrivelse Brugerne og kommende bruger (ved køb) er væsentlige interessenter typisk når der er bygninger. Planafdelingen og miljøafdelingen har også ofte en interesse i ejendommen Risikobeskrivelse Vi kan risikere at sælge noget vi skulle have brugt, eller købe noget vi alligevel ikke får brug for eller som der skal investeres for meget i. Alt salg af fast ejendom skal som udgangspunkt udbydes. BEK.799 fra

42 13. Sorterings- og omlastningshal Indledning, baggrund og forudsætninger Billund Kommune står i nærmeste fremtid overfor en række udfordringer på affaldsområdet i forhold til ændrede lovkrav, nedslidt materiel samt nye ordninger. Med udgangspunkt heri, er der udarbejdet en masterplan for affaldsområdet. Der giver overblik over kommunens aktiviteter og beskriver fremtidige løsninger og investeringer på affaldsområdet. I masterplanen er beskrevet, at der skal etableres en sorterings- og omlastningshal på Grindsted Genbrugsplads samt renovering af affaldsgraven. Formål Med henblik på at opnå en optimal og økonomisk fordelagtig håndtering, skal brændbart affald sorteres og omlastes på Grindsted Genbrugsplads. De nuværende faciliteter er nedslidte og skal renoveres og udbygges for at opnå den ønskede effekt. Resultater: Sorterings og omlastningshal på Grindsted Genbrugsplads, hvor brændbart affald sorteres og omlastes. Projektorganisering Forvaltning: Teknik og Miljøforvaltningen Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Økonomi/ressourcer Etablering af sorterings- og omlastningshal samt renovering af affaldssgrav er overslagsmæssigt beregnet til kr. Afledt drift Efter gennemførelsen af den samlede masterplan forventes en reduktion i driftsomkostningerne Tidsramme Sorterings- og omlastningshallen forventes etableret i

43 14. Nedrivning komprimatorstat. og etab. af mandskabsfac. Billund genbrugsplads. Indledning, baggrund og forudsætninger Billund Kommune står i nærmeste fremtid overfor en række udfordringer på affaldsområdet i forhold til ændrede lovkrav, nedslidt materiel samt nye ordninger. Med udgangspunkt heri, er der udarbejdet en masterplan for affaldsområdet, der giver overblik over kommunens aktiviteter og beskriver fremtidige løsninger og investeringer på affaldsområdet. I masterplanen er beskrevet, at omlastning af brændbart affald skal ske på Grindsted Genbrugsplads. Derfor nedrives komprimatorstationen og der etableres mandskabsfacilitet, der opfylder arbejdsmiljøkravene. Formål Med henblik på at opnå en optimal og økonomisk fordelagtig håndtering, skal brændbart affald sorteres og omlastes på Grindsted Genbrugsplads. De nuværende nedslidte faciliteter på Billund Genbrugsplads nedrives og der etableres nye mandskabsfaciliteter. Resultater: Nedrivning af komprimatorstation og nye mandskabsfaciliteter, der overholder gældende arbejdsmiljøkrav Projektorganisering Forvaltning: Teknik- og Miljøforvaltningen Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Økonomi/ressourcer Nedrivning af komprimatorstation og etablering af nye mandskabsfaciliteter er overslagsmæssigt beregnet til at koste ca kr. Afledt drift Efter gennemførelsen af den samlede masterplan forventes en reduktion i driftsomkostningerne. Tidsramme Nedrivning og komprimatorstation og etablering af mandskabsfaciliteter gennem 42

44 Bemærkninger til indtægter Tilskud og udligning 1. Den økonomiske ramme Tilskud og udligning kr Kommunal udligning Statstilskud til kommuner Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Kommunale udviklingsbidrag til regionerne Beskæftigelsestilskud Tilskud til: "Kvalitet i ældreplejen" Generelt løft i ældreplejen Tilskud til bedre kvalitet i dagpasning I alt Målsætning At den statslige finansiering og udligning af de strukturelle forskelle mellem kommuner bygger på gennemskuelige modeller og objektive kriterier. 3. Indholdet af politikområdet Finansiering fra staten med regulering for de af Folketinget vedtagne love Udligning af skatter og udgiftsbehov mellem landets kommuner Udligning og tilskud vedr. udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Særlige tilskud herunder beskæftigelsestilskud og madordning i daginstitutioner. 4. Beskrivelse af serviceniveauet Tilskudsår fastsat ud fra statsgaranteret udskrivningsgrundlag og udmeldte tilskud og udligning Overslagsår beregnet ud fra egne forudsætninger om udvikling i udskrivningsgrundlag, befolkningstal, statstilskuddets størrelse, efterregulering samt kvalitetsfondsmidler 5. Budgetforudsætninger I budget 2014 bygger budgetteringen af tilskud og udligning på valget af statsgarantien for skatteudskrivningsgrundlaget idet forudsætningerne for beregning af tilskud og udligning fastsættes samtidig hermed. Overslagsårene er beregnet i KL s tilskudsmodel med egne forudsætninger. 43

45 Følgende bemærkninger baserer sig på Indenrigs- og Sundhedsministeriets publikation Kommunal udligning og generelle tilskud Tilskuds- og udligningsordninger Tilskuds- og udligningssystemet består af et bloktilskud samt en landsudligning, en hovedstadsudligning og en tilskudsordning for kommuner med højt strukturelt underskud. Herudover udmeldes der separat et beskæftigelsestilskud samt en række særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. Udligningssystemet er baseret på den såkaldte nettoudligningsmetode. Det betyder, at udligningen beregnes ud fra en kommunes beregnede strukturelle overskud eller underskud. Det strukturelle overskud eller underskud opgøres som forskellen mellem en kommunes beregnede udgiftsbehov og kommunens skatteindtægter beregnet ud fra en gennemsnitlig skatteprocent. Det strukturelle overskud eller underskud er udtryk for en kommunes samlede økonomiske situation, hvor der er taget hensyn til både udgiftsbehov og beskatnings-muligheder. Det strukturelle overskud eller underskud viser således, om en kommune er i stand til at finansiere sit udgiftsbehov ved opkrævning af skat med en gennemsnitlig skatteprocent. Hvis en kommune har et strukturelt underskud, vil den i landsudligningen modtage et tilskud svarende til 58 pct. af det strukturelle underskud. Hvis den har et strukturelt overskud, skal den betale 58 pct. heraf til ordningen. Hovedparten af udgifterne til ordningen finansieres af staten via bloktilskuddet, idet de strukturelle underskud i væsentlig grad overstiger de strukturelle overskud. En del af bloktilskuddet går til finansiering af landsudligningen samt udligningstilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles til kommuner i forhold til deres indbyggertal. I tabellen nedenfor er vist en oversigt over tilskuds- og udligningsordningerne. Tabel. Oversigt over tilskuds- og udligningsordninger Landsudligning Udligning af 58 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov beregnede skatteindtægter. Hovedstadsudligning Udligning af 27 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov beregnede skatteindtægter. Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Tilskud på 32 pct. af den del af forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter, som overstiger 96,5 pct. af den tilsvarende landsgennemsnitlige forskel. Bloktilskud En del af bloktilskuddet går til finansiering landsudligning og udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles som hovedregel efter indbyggertal. Særlige tilskud og udligningsordninger Omfatter en række særlige tilskudsordninger, herunder bl.a. beskæftigelsestilskud, udligning af selskabsskat, tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner/øer, løft af ældreplejen, bedre kvalitet i dagtilbud ol. Udligningsordningen finansieres af kommunerne selv, men da der er flere kommuner som har underskud end der er kommuner som har overskud finansieres forskellen med en andel af statens bloktilskud til kommunerne. 44

46 For Billund Kommune betyder det i 2014, at den kommunale udligning og tilskud udgør 303,3 mio. kr. incl. 27,8 mio. kr. i tilskud som kommune med højt strukturelt underskud. Overslagsårene er budgetteret ud fra KL s tilskudsmodel med KL's forventning om udvikling i landet som helhed med hensyn til befolkningstal og udgiftsbehov, sammenholdt med kommunens egen forventning om udvikling i eget befolkningstal. Desuden er der vurderet på statstilskuddets størrelse. Budgetoverslaget er således forbundet med en vis usikkerhed, da udviklingen i både landstallene og kommunens egne tal er af stor betydning, ikke mindst hvis udviklingen i kommunen bevæger sig i en anden retning end landet som helhed. Statstilskud Staten yder et generelt tilskud (bloktilskud) til kommunerne. En del af det samlede bloktilskud går til finansiering af landsudligningen og udligningstilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles til kommunerne i forhold til deres indbyggertal. Bloktilskuddet til kommunerne er fastsat ud fra det mellem regeringen og kommunerne aftalte serviceniveau. Bloktilskudspuljen reguleres hvert år for ændringer i de opgaver folketinget pålægger kommunerne. Desuden fastsættes der hvert år et balancetilskud, som skal sikre finansieringen af serviceniveauet uanset fx pris- og lønudviklingen. Den resterende del af statens bloktilskud til kommunerne, jvf. afsnittet om kommunal udligning ovenfor, fordeles efter de enkelte kommuners indbyggertal. Ved valg af det statsgaranterede skatteudskrivningsgrundlag fastlægges indbyggertallet samtidig efter Indenrigs- og Socialministeriets skøn pr. 1. januar i tilskudsåret på baggrund af Danmarks Statistiks prognose. Dette indbyggertal er opgjort til i Billund Kommune og er betalingskommunekorrigeret dvs. korrigeret for de personer som kommunen har en generel betalingsforpligtigelse for i andre kommuner på det sociale område, dvs. afgivne refusionstilsagn. Af bloktilskuddet til kommunerne er 3 mia. kr. betinget af, at kommunerne under ét overholder aftalen mellem regeringen og KL vedrørende serviceudgifterne i 2013 både mht. budget og regnskabsoverholdelse. Derudover er 1 mia. kr. af bloktilskuddet betinget af budgetmæssig overholdelse af anlægsrammen. Serviceudgifterne opgøres som differencen mellem totale driftsudgifter og de sociale overførsler inkl. udgifter til forsikrede ledige. Ifølge den foreløbige opgørelse af kommunernes budgetter for 2014 fra Indenrigs- og Økonomiministeriet er kommunernes serviceramme stort set udnyttet på det aftalte niveau og derfor forventes det betingede statstilskud udbetalt. Sanktionsmuligheden gælder dog som nævnt som noget nyt også i fht. regnskab, hvor overskridelse vil blive modregnet i det følgende års bloktilskud. Statstilskuddet til fordeling efter indbyggertal udgør for kommunerne under et i alt 18,1 mia. kr. i Billund Kommunes andel udgør ca. 0,47 % svarende til 84,8 mio. kr. Det betingede statstilskud udgør 14,1 mio. kr. heraf. I overslagsårene er statstilskuddet skønnet ud fra KL's forventninger om udviklingen i landstallene samt kommunens egne vurderinger, herunder af balancetilskuddets størrelse. Der budgetteres ikke med midtvejsregulering af statstilskuddet da de politiske beslutninger ikke er kendte på budgetlægningstidspunktet og at der ved ny lovgivning som regel vil være en modsat rettet ændring i nogenlunde samme størrelsesorden i kommunens økonomi. 45

47 Efterregulering Princippet ved efterregulering af udligningen er, at det kun er kommuner der selvbudgetterer udskrivningsgrundlag der efterreguleres, mens kommuner der har valgt statsgaranteret udskrivningsgrundlag ikke efterreguleres. Der sker efterregulering i år 2 efter tilskudsåret da man først på det tidspunkt kender det endelige beskatningsgrundlag. Først efter at den faktiske udvikling i beskatningsgrundlag og faktorer i udligningsberegningen er konstateret kan det opgøres om en kommune ville have været bedre stillet ved at have valgt den udmeldte statsgaranti og tilhørende udligning tilskudsåret 3 år tidligere. Udligning af selskabsskat Selskabsskatten er omfattet af kommunal udligning. Afregningen til kommunerne sker det tredje år efter regnskabsåret. Grundlaget for budget 2014 er således selskabernes regnskaber for 2011 som de er opgjort af SKAT i maj Der sker viderefordeling af selskabsskatter til/fra andre kommuner i forhold til selskabernes hjemstedskommune og filialkommune. Forskellen i selskabsskatteprovenu pr. indbygger i forhold til landsgennemsnittet, udlignes mellem kommunerne med 50 pct. Det betyder, at hvis en kommunes selskabsskatteprovenu pr. indbygger ligger over landsgennemsnittet, afleverer kommunen halvdelen af det provenu som ligger over landsgennemsnittet til udligningsordningen. Afregningen sker som en del af de generelle tilskud. I budget 2014 giver SKATS ligning af selskaber 159,8 mio. kr. til Billund Kommune hvilket er væsentligt over landsgennemsnittet og derfor skal kommunen bidrage med 68,4 mio. kr. i udligning. I overslagsårene budgetterer kommunen med en indtægt på 193 mio. kr. i , hvilket er et fortsat højt niveau. I 2017 som er forbundet med stor usikkerhed er forventningen et indtægtsniveau på 150 mio. kr. før udligning. Forventningen er, at Billund Kommune i de kommende år fortsat vil ligge over landsgennemsnittet og bidrage til udligningen. Udligning og tilskud vedr. udlændinge Der ydes tilskud til kommunerne pr. indvandrer, flygtning og efterkommer som bor i kommunen. Alle kommuner bidrager til ordningen i forhold til indbyggertal. Nettoudgiften i budget 2014 er et bidrag på 6,8 mio. kr. og ligger på stort set samme niveau i overslagsårene som følge af at kommunen har færre udlændinge end landsgennemsnittet. Kommunale bidrag til regionerne vedr. sundhedsvæsen og regional udvikling Indtil 2012 har kommunen betalt et årligt grundbidrag for at medfinansiere udgifter i det regionale sundhedsvæsen. Der blev i 2012 indført en ny medfinansieringsmodel som indebar, at grundbidrag blev afskaffet og erstattet af aktivitetsbestemt bidrag. Kommunernes medfinansieringspct. blev hævet, hvilket indebar at loftet på somatiske og ambulante besøg blev hævet. Der blev dog indført et loft over regionernes indtægter fra kommunal medfinansiering. Den kommunale balance i 2014 tager højde for, at der er sammenhæng mellem kommunernes forventede medfinansiering på sundhedsområdet og det aftalte udgiftsniveau for regionerne. Kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af regionernes sundhedsvæsen er i 2014 forudsat til 19,4 mia. kr. Billund Kommunes andel af den aktivitetsbestemte medfinansiering udgør ifølge KL s skøn 91,8 mio. kr. i 2014, hvilket danner udgangspunkt for kommunens budgetlægning på området Udgangspunktet for kommunernes grundbidrag på udviklingsområdet for 2013 var 124 kr. pr. indbygger. For 2013 vil pris- og regulering indebære, at udgangspunktet for bidragsfastsættelsen vil være et grundbidrag på 125 kr. pr. indbygger på udviklingsområdet. Reguleringen er fastsat på basis af et skøn for den regionale 46

48 pris- og lønudvikling fra på 0,9 pct. inkl. medicin. I alt budgetteres således med kommunalt bidrag fra Billund Kommune på i alt 3,3 mio. kr. i Særlige tilskud Billund Kommune modtager flere forskellige typer af særlige tilskud. De består af et beskæftigelsestilskud samt tilskud til ældreplejen og dagpasning. Fra 2014 udmøntes kvalitetsfondsmidler ikke længere særskilt og de deponeringsforpligtigelser som har været gældende til og med 2013 er ophævet. Finansieringen er dog hævet med 2 mia. kr. i 2014 med fortsat henvisning til medfinansiering af kvalitetsfondsinvesteringer. Reglerne om beskæftigelsestilskuddets sammensætning findes i 23 a og b i lov om kommunal udligning og generelle tilskud. Beskæftigelsestilskuddet består af: Et grundtilskud, som svarer til den enkelte kommunes samlede tilskud i året to år før tilskudsåret opreguleret til tilskudsårets forventede pris- og lønniveau og reguleret for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet. Et merudgiftsbehov, der for kommunernes under ét beregnes som forskellen mellem kommunernes grundtilskud og de skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret. Der udmeldes et foreløbigt beskæftigelsestilskud til kommunerne i året før tilskudsåret. Beskæftigelsestilskuddet midtvejsreguleres i tilskudsåret og efterreguleres året efter tilskudsåret. Billund kommunes andel af beskæftigelsestilskuddet udgør 40,1 mio. kr. og er forudsat uændret i overslagsårene med henvisning til relative stabile forventninger til ledighedsudviklingen nationalt, regionalt og lokalt. Beløbene vil som nævnt blive reguleret ved midtvejsreguleringen i 2014 og der foretages en efterregulering igen i Til generelt løft og til styrkelse af kvaliteten i ældreplejen modtager Billund Kommune i alt 7,9 mio. kr. i budget 2014 og er efterfølgende fremskrevet i overslagsårene. Tilskuddet til generelt løft af ældreplejen udgør 3,4 mio. kr. og blev indført i 2002 i forbindelse med frit valg af ældrebolig og hjemmehjælp fra Tilskuddet til styrkelse af kvalitet i ældreplejen udgør 4,5 mio. kr. og blev indført ved finanslovsaftalen for Tilskud til bedre kvalitet i dagpasning på 2,3 mio. kr. er et relativt nyt tilskud oprettet i forbindelse med kommuneaftalen for

49 Politikområde: Skatter 1. Den økonomiske ramme Skatter kr Kommunal indkomstskat Selskabsskat Grundskyld Anden skat på fast ejendom I alt Målsætning Realvækst i udskrivningsgrundlag hos både privatpersoner og virksomheder. 3. Indholdet af politikområdet Kommunal finansiering udgør størstedelen af det kommunale budget. 4. Beskrivelse af serviceniveauet Uændrede skatteprocenter: o Udskrivningsprocent på 25,2 o Grundskyldspromille på 20,48 o Dækningsafgift for offentlige ejendomme på 10,24 promille af grundværdien og 5 promille af forskelsværdien 5. Budgetforudsætninger Kommunal indkomstskat Den enkelte kommune kan frit vælge mellem selvbudgettering og statsgaranti. Indholdet af de to budgetteringsmetoder på indtægtssiden er grundlæggende følgende: Selvbudgettering - budgettet baseres på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal m.v. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger. Statsgaranti - budgettet baseres på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag, og dertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Det vil sige, at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag giver ikke alene sikkerhed vedrørende skatteindtægterne, men også vedrørende udligningen. 48

50 Beslutningen om tilmelding til garantiordningen sker med budgetvedtagelsen og har dermed bindende virkning for budget I budget 2014 er valgt statsgaranti i forhold til kommunens udskrivningsgrundlag vedrørende indkomstskat. Valget er truffet fordi kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget for 2013 ikke forventes væsentligt større end det statsgaranterede. Hvis kommunen havde valgt selv at budgettere udskrivningsgrundlaget, foretages der desuden efterregulering tre år senere når det endelige udskrivningsgrundlag og befolkningstal, dels for kommunen, dels for landet som helhed er kendt. Det garanterede udskrivningsgrundlag for 2014 er beregnet ud fra hver enkelt kommunes udskrivningsgrundlag for indkomståret Dette grundlag er korrigeret for de skønnede virkninger af lovgivningen. De herved opgjorte tilskud for 2011 er herefter fremskrevet til 2014 med den fastsatte fremskrivningsprocent på 11,4 procent. Der anvendes samme fremskrivningsprocent for alle kommuner. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2014 udgør t. kr. Der er vedtaget en indkomstskatteprocent på 25,2 som er uændret i forhold til årene Provenuet af indkomstskatter i Billund Kommune, udgør den største del af finansieringen af budget 2014 med en indtægt på 1.003,3 mio. kr. I overslagsårene er udskrivningsgrundlaget fremskrevet med den af KL anbefalede fremskrivningsprocent opgjort pr. skattepligtig og tillagt kommunens egen befolkningsudvikling som den fremgår af befolkningsprognosen. Udgangspunktet for fremskrivningen er udskrivningsgrundlaget for 2011 med forventede korrektioner for til- og fraflytninger samt skøn på den resterende ligning. De forventede fremskrivningsprocenter og de forventede udskrivningsgrundlag fremgår af tabel under Finansiering i afsnittet vedr. de Generelle bemærkninger. Selskabsskat Det er provenuet fra selskabsskat for skatteåret 2012 (skat, der vedrører indkomståret 2011), der efter viderefordeling og udligning afregnes til kommunerne i Skattepligtig selskabsindkomst er siden indkomståret 2007 blevet beskattet med 25 pct. Godt 1/8 (helt præcist 13,41 pct.) tilfalder den eller de kommuner, hvor selskabet har drevet virksomhed. Med vækstplanen fra april 2013 har regeringen fået tilslutning fra Venstre, Det konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance til at sænke selskabsskatten gradvist til 22 pct., jf. tabellen nedenfor. Tabel: Selskabsskattesatsen , i pct Selskabsskattesats 25,0 24,5 23,5 22,0 22,0 I 2014 afregnes provenuet fra selskabsskat for indkomståret 2011 til kommunerne efter viderefordeling og udligning. Nedsættelsen af selskabsskattesatsen får således først virkning på det kommunale provenu fra Ændringen er fuldt indfaset i den kommunale økonomi fra 2019, når selskabsskatten for 2016 afregnes. 49

51 Godt 1/8 (helt præcist 13,41 pct.) tilfalder som nævnt den eller de kommuner, hvor selskabet har drevet virksomhed. Aftaleparterne har fastholdt denne andel, således at den lavere selskabsskat har en kommunaløkonomisk effekt. For kommunerne under ét kompenseres provenutabet ved et højere balancetilskud. Udligningen af selskabsskat med 50 pct. medvirker desuden til at mindske effekten for den enkelte kommune. Det førstnævnte forhold vedr. kompensationen via balancetilskuddet vil Billund Kommune grundet sin størrelse set i sammenhæng med kommunens relativt høje indtægter fra selskabsskat i disse år modtage begrænset kompensation for en nedsættelse af selskabsskatten. For Billund Kommune med det nuværende ekstraordinært høje provenu fra selskabsskatter - skønnes reformen isoleret set at betyde reducerede indtægter på netto mio. kr. årligt, når reformen er fuldt indfaset baseret på den nuværende fordeling af selskabsskatter i Billund Kommune og på landsplan. Økonomi- og Indenrigsministeriet har opgjort den kommunale andel af selskabsskatten for indkomståret 2011 (ekskl. kulbrinteproducerende selskaber) til mio. kr. Det kommunale provenu af selskabsskat udlignes i en særskilt udligning af selskabsskat, hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Det vil sige, at de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er lavere end landsgennemsnittet, modtager et tilskud pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Omvendt skal de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er højere end landsgennemsnittet, betale et bidrag pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Provenuvurderingen i er baseret på statslige skøn over selskabsindkomsterne i En væsentlig usikkerhedsfaktor her er størrelsen af afregninger vedr. tidligere indkomstår. Skønnet for er derfor behæftet med betydelig usikkerhed. Selskabsskat udgør i Billund Kommune budgetteret 159,6 mio. kr. (brutto) i 2013, hvilket er bemærkelsesværdigt højt i fht. andre kommuner kun overgået af Aarhus Kommune udenfor hovedstadsområdet. Niveauet var dog væsentligt højere for Billund Kommune i 2013 med et niveau på brutto 192,6 mio. kr.. Som følge af det store provenu fra selskabsskatter skal Billund Kommune bidrage til udligningsordningen for selskabsskatter med 65,7 mio. kr. i Udligningsbeløbet er som nævnt fastsat som halvdelen af selskabsskatteindtægten over landsgennemsnittet - opgjort pr. indbygger. Nedenfor er vist udviklingen i indtægter fra selskabsskatter pba. regnskab og budget i Billund Kommune. Som det fremgår af tabellen er niveauet for kommunens selskabsskatter i omegnen af 25 mio. kr. frem til 2012, dog med 2010 som en væsentlig undtagelse. I budgetårene budgetteres med et markant højere selskabsskatteniveau. Det skal dog bemærkes at niveauet i er forbundet med betydelig usikkerhed. 50

52 Et niveau ud over 30 mio. kr. i nettoindtægter fra selskabsskatteindtægter betragtes i budgetlægningen som ekstraordinære indtægter i lyset af de senere års udvikling i selskabsbeskatningen på landsplan, jf. tabellen nedenfor. De ekstraordinære indtægter skal i overensstemmelse med kommunens økonomiske politik reserveres til investeringer i udvikling på anlægsområdet frem for at finansiere løbende driftsudgifter. Udviklingen i selskabsskatter kr. År Udligning af Selskabsskat selskabsskat Ekstraordinære indtægter i Netto indtægt selskabsskat B R R R R R B B B B B B Ejendomsskat Kommunerne får i budget 2013 og 2014 grundskyld af de skattepligtige grundværdier for ejerboliger opgjort pr. 1. oktober Resultatet af vurderingen er tilgængelig på SKAT's hjemmeside. I forbindelse med skattestoppet er der lagt et loft over, hvor meget de skattepligtige grundværdier kan stige fra år til år. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som er med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint, dog maksimalt 7 pct. Grundskyld Grundskyldspromillen er ligeledes fastsat af byrådet. Grundskyldspromillen er i 2014 fastsat til 20,48 hvilket er uændret i forhold til årene I budget 2014 er anvendt statens skøn for de samlede afgiftspligtige grundværdier som udgør t.kr. Der er særlige regler for beskatning af produktionsjord. Det skal bemærkes, at Folketinget vedtog i juni 2010 lovforslag om nedsættelse af grundskyldspromillen med 5,1 promillepoint for ejendomme, der benyttes til landbrug, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Der gælder særlige regler for beregningen af grundskyld på produktionsjord. For Billund Kommune betyder dette, at grundskyldspromillen for produktionsjord fastsættes til 5,68 promille ud fra de gældende regler mod tidligere 10,78 promille. I budget 2014 er grundskyldspromillen uændret i forhold til på 20,48 promille. Provenuet fra grundskyld er i 2014 budgetteret til 53,6 mio. kr. 51

53 I overslagsårene er grundværdierne fremskrevet med den af KL anbefalede fremskrivningsprocent. De forventede fremskrivningsprocenter og de forventede grundværdier fremgår af tabellen under afsnittet Finansiering i de Generelle bemærkninger. Anden skat på fast ejendom Kommunen har mulighed for at opkræve en dækningsafgift af ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende, i tillæg til den kommunale grundskyld. Billund Kommune opkræver ikke denne afgift. Ejendomme ejet af staten, regioner og kommuner er fritaget for kommunal grundskyld. For ejendomme som er fritaget for kommunal grundskyld opkræver kommunen en dækningsafgift af grundværdien med det halve af grundskyldspromillen, svarende til 10,24 promille. Der til kommer en dækningsafgift af forskelsværdien mellem ejendomsvurderingen og grundværdien, svarende til bygningsværdien, der opkræves med 5 promille. Det samlede provenu af dækningsafgifter af disse ejendomme er i 2014 og overslagsår budgetteret til 950 t. kr. årligt. 52

54 Bemærkninger til politikområder Teknik- og Miljøudvalget 1. Den økonomiske ramme kr. netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Natur og Miljø Kollektiv trafik Park og vej Kommunale ejendomme I alt

55 Politikområde: Natur- og Miljøområdet 1. Den økonomiske ramme kr. netto, driftsudgifter Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Naturområdet Miljøområdet I alt Målsætning 5 veje til vækst Visionen er, at Billund Kommune vil være familiens bedste valg. Med de 5 veje til vækst sættes en ambitiøs kurs for, hvordan Billund Kommune ved hjælp af innovation, bæredygtighed, kvalitet, eksperimentarium, nye samarbejdsformer og internationalisering vil arbejde mod målet. 3. Indhold af politikområdet Natur- og Miljøområdet, herunder vandløb, søer og skove 4. Beskrivelse af serviceniveauet Naturområdet Kommunen foretager vedligeholdelsesarbejde af ca. 270 km vandløb. Omfanget af vedligeholdelsesarbejdet er fastlagt i vandløbsregulativer og består hovedsageligt i grødeskæring ca. 3 gange pr. år. Der udføres tilsyn og overvågning på Grindsted Engsø med henblik på at vurdere udviklingen i søens tilstand. De afsatte midler til skove og naturområder anvendes til vedligeholdelsesarbejder i naturen og skovene. Arbejdet består i at pleje områderne, således at tilstanden bevares eller forbedres. Kommunen er f.eks. forpligtiget til at pleje egne arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 således at naturen bevares. Skovene drives, så de er tilgængelige og attraktive til rekreative formål. Blandet andet etableres og vedligeholdes adgangsforholdene, som stier, veje og p-pladser. Derudover anvendes der ressourcer på registrering af naturen. Der er ca enge, moser, heder og overdrev i kommunen. Ved registrering vurderes status og udbredelse af områder og denne registrering er en forudsætning for kommunens øvrige sagsbehandling, især i forbindelse med miljøgodkendelse af landbrug. Registreringen skal herudover anvendes til revision af kommunens naturkvalitetsplan, hvilket forventes gennemført i Anlæg Der udføres projekter, der har til formål at pleje eller genoprette naturområder, og dermed forbedre de rekreative, sundhedsmæssige og naturmæssige værdier. Kommunen skal leve op til statens vand- og naturplaner. Kommunen har, på grundlag af statens planer, udarbejdet Vand- og Naturhandleplaner. I henhold til disse skal der i udføres anlæg/projekter, som delvis skal finansieres af kommunen. 54

56 Miljøområdet Kommunen udfører tilsyn på virksomheder, dambrug og landbrug i overensstemmelse med aftale mellem KL og Miljøministeriet. Der udføres årligt ca. 100 tilsyn på virksomheder, inklusiv dambrug, og ca. 60 tilsyn på landbrug. Herudover udarbejdes der miljøgodkendelser og udledningstilladelser. Billund Kommune vedtog i foråret 2009 serviceniveauet for sagsbehandling af miljøgodkendelser til landbrug. Serviceniveauet på miljøområdet, herunder sagsbehandlingen af landbrugssager, forventes at være på samme niveau som i 2013 og dermed også overholde det vedtagne serviceniveau for landbrugssager. En opretholdelse af serviceniveauet forudsætter, at området fastholder de nødvendige fagmedarbejdere og specialister samt midler til honorering af rådgivere. Kommunen har i 2013 startet udarbejdelsen af indsatsplaner vedrørende grundvandsbeskyttelse. Der er 4 områder, der skal udarbejdes planer for. Det forventes, at alle planer er vedtaget i løbet af Budgetforudsætninger Naturområdet Midlerne på naturområdet anvendes blandt andet på drift og vedligeholdelse af vandløb og søer samt kommunens egne skov- og naturområder. I kommunen er der ca. 350 km vandløb, hvoraf 80 km er rørlagt. Kommunen vedligeholder de resterende ca. 270 km. Kommunen ejer skove og naturområder. Disse områder plejes og vedligeholdes blandt andet med henblik på at kommunens borgere kan anvende disse rekreativt. For at kunne udføre sagsbehandlingen og forvaltningen af kommunens natur mest effektivt og rationelt, er det nødvendigt at ajourføre registreringerne af naturområderne løbende. Disse registreringer anvendes desuden til at revidere kommunens naturplan. For at fastholde eller forbedre naturområder og levesteder for beskyttede dyr og planter, er det nødvendigt at udføre pleje af disse områder. I plejeprojekterne udføres også forbedringer af adgangsforholdene for borgere og turister, for at fremme sundheden og de rekreative værdier. Miljøområdet De afsatte midler anvendes hovedsageligt på miljøtilsyn med virksomheder og landbrug, sektorplanlægning på miljøområdet, forureningsuheld, jordforurening samt analyse- og målingsopgaver. Kommunen skal føre aktiv til syn med 220 virksomheder (herunder 13 dambrug) og ca. 330 landbrug med erhvervsmæssige dyrehold. Hertil kommer tilsyn og kontrol af vindmøller, råstofgrave, vandværker og vandforsyningsboringer. Tilsynsarbejdet medfører, at kommunen til tider skal udføre analyser og målinger. En del af de afsatte midler anvendes til udarbejdelse af de lovpligtige sektorplaner for spildevand, vandforsyning og affald. Endelig er der afsat midler til at afværge eller undersøge forureningsuheld og nye fund af jordforurening. 55

57 Anlæg Ud over ovennævnte driftsbudget, er der afsat midler til anlæg, som anvendes til projekter, der har til formål at pleje eller genoprette naturområder, og dermed forbedre de rekreative, sundhedsmæssige og naturmæssige værdier. I skal kommunen arbejde efter Vand- og Naturhandleplanerne. Dette vil i noget omfang medføre at kommunen skal prioritere de afsatte midler til dette arbejde, f.eks. i form af støtte til gennemførelse af naturgenopretningsprojekter. 56

58 Politikområde: Kollektiv trafik 1. Den økonomiske ramme kr. netto, driftsudgifter Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Kollektiv trafik Målsætning Tager udgangspunkt i hovedmålene i 5 veje til vækst for Billund Kommune. 3. Indhold af politikområdet Kollektiv trafik. Det er Byrådets primære opgave, at sikre alle befordringsberettigede folkeskoleelever befordringsmulighed til og fra skole. Det er endvidere Byrådets hensigt, at tilbyde et acceptabelt tilbud af offentlig kollektiv trafik til alle elever til ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Grindsted by. Som supplement til den offentlige servicetrafik i Billund kommune har Byrådet besluttet, at indføre Flextur fra den 1. august Flextur er en særlig form for kollektiv trafik. Der tilbyder dør til dør kørsel uden køreplan og stoppesteder. Der skal påregnes en omvejskørsel for at samle andre passagerer op. Der kræves ikke visitation som til f.eks. handicapkørsel. Turen skal bestilles senest 2 timer før ønsket afhentning. 5. Budgetforudsætninger Budgettet til kollektiv trafik er lagt ud fra Sydtrafiks budget Forvaltningen har vurderet ud fra erfaringer i Varde kommune, at den samlede omkostning til Flextur vil udgør ca kr. inkl. informationskampagne. Det er dog et meget usikkert og forsigtigt skøn, da det er meget svært at vurdere, hvor mange der vil benytte ordningen. Forvaltningen kan anvise en besparelse til dækning af omkostningen på ca kr. til drift af Flextur ved nedlæggelse af rute 373 (Filskov-Filskov Søndermark-Øgelund). Rute 373 er nedlagt pr. 1. juli 2012 som naturlig konsekvens af, at Filskov skole er nedlagt som kommuenskole. 57

59 Politikområde: Park og Vej 1. Den økonomiske ramme kr. netto, driftsudgifter Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Park og Vej Målsætning Tager udgangspunkt i hovedmålene i 5 veje til vækst for Billund Kommune. 3. Indhold af politikområdet Vedligeholdelse og drift af veje og grønne områder som bl.a. omfatter, kommunale asfalt- og grusveje, vejrabatter, grøfter, fortove, gadelys, signalanlæg, stier, skilte, broer, kommunale grønne fællesarealer og legepladser samt kommunale skove. 4. Beskrivelse af serviceniveauet Driftsområdet følger serviceniveauet som beskrevet i driftsudbuddet. Grønne områder: Plejes i henhold til plejeplan i forskellige kategorier med hver sit serviceniveau, som beskrevet i driftsudbuddet, og er siden 2009 blevet ændret og reguleret på baggrund af gennemførte driftsbesparelser ved budgetforliget 2011 og Vejbelægninger: Asfaltbelægning vedligeholdes i forhold til accepteret skadesniveau med op til ca. 60 km. veje med lav standard indenfor en fastsat budgetramme på ca. 10 mio. kr. Det vil sige, at der vil være asfaltveje med synlige lapper og reparationer. Budgetrammen dækker ikke behovet for udlægning af asfalt på boligveje indenfor ovennævnte standard, og omfatter ikke nyanlæg og større renoveringsarbejder. Grusveje og grusstier søges vedligeholdt i henhold til beskrivelse i driftsudbuddet. Dog kan vejrliget betyde at standarden i driftsudbuddet ikke er høj nok til at kunne opretholde en tilstrækkelig standard til den givne trafikbelastning. Vejbelysning: Driftes og vedligeholdes i henhold til udbudsbeskrivelsen for gadelys. Udbuddet indeholder en løbende renovering og vedligeholdelse af gadelysarmaturer, med det hovedformål at nedsætte energiforbruget og sikring af belysningsniveauet i henhold til gældende retningslinjer. Renoveringen sker med hensyntagen til den teknologiske udvikling og driftserfaringer. Hvor lyskilderne i forbindelse med renoveringen udskiftes til LED belysning. Driftsbesparelser udmøntet i 2011 har medført en harmonisering af serviceniveauet på gadelysområdet sådan at gadelys i Billund og Vorbasse by i løbet af 2011 er blevet koblet om til aften/nat belysning. Det vil sige, at hver anden gadelampe i hele kommunen er slukket i sommerperioden. Teknik- og Miljøudvalget ønsker, at der arbejdes hen mod, at opnå en samlet driftsbesparelse gennem renovering og brug af ny teknologi i lyskilderne, der medfører, at alle gadelys på sigt igen kan blive tændt indenfor den nuværende driftsramme. Opnåelse af dette mål afhænger af renoveringshastigheden af de eksisterende lyskilder. Byrådet gennemførte en reduktion af driftsudgifterne på gadelysområdet fra budget 2012 på i alt kr. Denne reduktion vil medføre, at renovering af det eksisterende anlæg vil strække 58

60 sig over længere tid. Afledt af opnåede driftsbesparelser ved udskiftning til LED armaturer besluttede Teknik- og Miljøudvalget i 2013 at fremrykke vintertændingstiden på gadelyset med ca. 1 måned. Det vil sige 1 måned før sommertiden slutter. Signalanlæg: Drift og vedligehold af signalanlæg blev sendt i udbud i august 2011 for en 4-årig periode. Alle styringsenhederne i signalanlæggene er blevet udskiftet til nye i Der foregår en gradvis udskiftning af lyskilderne i lanternerne til LED. Renholdelse og vintervedligeholdelse: Følger serviceniveauet som beskrevet i regulativet for renholdelse og vintervedligeholdelse. 5. Budgetforudsætninger Drift og vedligehold af veje og kommunale fællesarealer baseres på en Bestiller Udfører Model (BUM), hvor der er indgået en driftskontrakt på 4 år med Park & Vej driftsafdelingen for perioden Byrådet besluttede i maj 2013 at forlænge driftskontrakten med 2 år til frem til 30. april Bestilleren har et driftsbudget med en budgetramme, der tager udgangspunkt i driftskontrakten og efterfølgende besparelser, der er gennemført på området. Byrådet har gennemført driftsbesparelser på Park & Vej driften i 2014 på i alt ,- kr. Drift og vedligehold af den kommunale gadebelysning varetages af GEAS (Grindsted El- og Varmeværk) gennem en leasingaftale indgået for en 8 års periode (fra 1/1 2008). Aftalen omfatter levering af strøm samt vedligeholdelse og renovering af vejbelysningsanlægget. I budgetforliget for budget 2011 blev der gennemført en besparelse på driften af gadelys svarende til en besparelse på kr. Dette blev udmøntet ved en harmonisering gennem indførelse af nattænding i hele Kommunen. Der blev i budget 2012 besluttet en yderligere reduktion af driftsudgifterne på gadelysområdet på i alt kr., som vil få indflydelse på renoveringstakten af det eksisterende anlæg. Fremrykning af vintertændingstiden sker indenfor eksisterende budgetramme for gadelys. Drift og vedligehold af signalanlæg er udliciteret til Tre-For (ydre anlæg) og ITS teknik (indre anlæg) pr. august 2011, for en 4-årig periode. Serviceniveau er fastsat i udbudsbeskrivelsen. Vejafvandingsbidraget som afregnes til Billund Vand, har i en årrække ikke været reguleret i henhold til de faktiske investeringer vedr. ledningsanlæg til regnvandsafledning. Vejafvandingsbidraget bliver i budget 2014 reguleret i henhold til Billund Vands investeringsoversigt. Anlæg Park & Vej administrationen er ansvarlig for gennemførelse af de projekter, der vælges igangsat indenfor de afsatte rammebeløb for områderne, stier og stiplan, trafiksikkerhedsplan, mindre projekter, forskønnelse af indfaldsveje, asfaltering af grusveje, samt mindre projekter. Derudover varetager Park & Vej gennemførelsen af de anlægsarbejder vedrørende trafik og infrastruktur, der besluttes gennemført som anlægsarbejder i henhold til investeringsplanen. Jordforsyning Park & Vej er ansvarlig for gennemførelse af de anlægsarbejder, som Byrådet beslutter at igangsætte indenfor jordforsyningsområdet i forbindelse med byggemodning af bolig- og erhvervsområder. 59

61 Politikområde: Kommunale ejendomme 1. Den økonomiske ramme kr., netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Kommunale ejendomme Målsætning Tager udgangspunkt i hovedmålene i 5 veje til vækst for Billund Kommune. Kommunale ejendomme: At vedligeholde klimaskærm på den kommunale bygningsmasse efter administrationsgrundlaget herfor og dermed sikre gode og sunde bygninger, der fremtræder vel vedligeholdt. Bygninger og arealer: Hovedformålet er at optimere driften af de kommunale udlejningsbygninger og arealer under hensyntagen til de givne ressourcer og det omkringliggende miljø. 3. Indhold af politikområdet Kommunale ejendomme: Udvendigt bygningsvedligehold for den samlede kommunale virksomhed. Bygninger og arealer: Drive de kommunale udlejningsbygninger og arealer så optimalt som muligt. 4. Beskrivelse af serviceniveauet Kommunale ejendomme: Der er et administrationsgrundlag for området omkring udvendig bygningsvedligeholdelse. Derudover er der igangsat arbejde omkring udarbejdelse af en anden organisation, som kan udbygge området med yderligere opgaver, jævnfør byrådets beslutning om etablering af politik for området kommunale ejendomme. Bygninger og arealer: Det er forudsat, at driften af bygninger og arealer fortsættes på uændret serviceniveau. 60

62 5. Budgetforudsætninger Kommunale ejendomme: Budgetbeløbet for kommunale ejendomme er sammensat, så de dækker udgifterne til udvendig bygningsvedligehold for institutioner i Billund Kommune, eksklusiv ældreboliger. Budgetbeløbene er overført fra budgetterne for de enkelte institutioner. Beløbet dækker den løbende vedligeholdelse på de kommunale bygninger. Udover ovenstående er der afsat 2,13 millioner kr. på anlæg, som tilgår området. Disse midler indgår i den årlige prioritering af vedligeholdelsesopgaverne, og bruges til anlægsopgaverne på området. Bygninger og arealer: Det er således indtægter og udgifter i budget 2013, som er fremskrevet med de forventede prisstigninger. Området giver et overskud på 473 t. kr., som primært stammer fra lejeindtægt fra ejendommene. Udgifter i forbindelse med byfornyelse, samt drift af kommunens toiletbygninger hører også under dette politikområde. Der er på politikområdet ikke afsat midler til drift af evt. tomme institutionsbygninger der skal sælges. 61

63 Politikområde: Brugerfinansieret forsyningsvirksomhed - affald 1. Den økonomiske ramme kr. netto, driftsudgifter Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Affaldshåndtering Målsætning 5 veje til vækst Visionen er, at Billund Kommune vil være familien bedste valg. Med de 5 veje til vækst sættes en ambitiøs kurs for, hvordan Billund Kommune ved hjælp af innovation, bæredygtighed, kvalitet, eksperimentarium, nye samarbejdsformer og internationalisering vil arbejde mod målet. 3. Indhold af politikområdet Affaldshåndtering omfatter dagrenovation (madaffald, genbrugeligt emballageaffald og restaffald), farligt affald og genbrugsstationer. 4. Beskrivelse af serviceniveauet Billund Kommune har i 2010 vedtaget en affaldsplan. Ifølge affaldsplanen skal der arbejdes for at øge genbrug af affald, således kommunen kan overholde den statslige affaldsstrategi. Det fremgår af planen, at øget genbrug søges opnået ved indførelse af en indsamlingsordning for genbrugeligt affald (papir, pap, glas, metal) samt ved at kommunen har en affaldskonsulent, som især skal hjælpe virksomhederne til at sortere affaldet bedre. Virksomheder fik i 2011, mod betaling af gebyr, adgang til de kommunale genbrugsstationer. Det er frivilligt om virksomhederne vil bruge ordningen, men alle virksomheder, der producerer affald skal betale et administrationsgebyr. Herudover, skal de virksomheder, der benytter ordningen, betale i det omfang de benytter genbrugspladserne. Kommunen har besluttet, at virksomhederne skal betale efter vægt. 5. Budgetforudsætninger I 2010 blev det besluttet, at Billund Kommune skal indgå i deponisamarbejdet Deponi Syd. Billund Kommune har pr. 1. januar 2011 overdraget det aktive deponi i Grindsted til Deponi Syd. Dagrenovationsordningen omfatter enheder. Ordningen sørger for, at dagrenovation sorteres i madaffald og restaffald i kommunen. I overensstemmelse med affaldsplanen, blev der i 2013 indført en indsamlingsordning for genbrugeligt affald fra private husstande. Alle husstande modtog en 2-delt beholder eller container, hvor der indsamles genbrugeligt emballageaffald. Beholderne tømmes hver 4. uge. Mod merbetaling, kan der bestilles tømning hver 2. uge. Der er genbrugsstationer i Grindsted, Billund og Vorbasse. Pladserne i Grindsted og Billund anvendes af borgere og virksomheder til bortskaffelse af genanvendeligt affald, mens pladsen i Vorbasse alene kan benyttes af borgere. 62

64 Kommunen har indgået en aftale med Esbjerg Kommune vedr. en anvisningsordning for farligt affald. Ordningen kan benyttes af virksomheder med større mængder af farligt affald. I 2014 skal nogle modtageanlæggene på genbrugspladserne i Grindsted og Billund renoveres eller ombygges. Der er afsat 4,0 mill. kr. til dette formål. Den interne rente som ligger til grund for forrentning af affaldsområdets kapital er 2 %. 63

65 Børne- og Kulturudvalget 1. Den økonomiske ramme kr. netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Dagpasning Folkeskoler Rådgivning m.v Kulturområdet I alt

66 Politikområde: Dagpasning 1. Den økonomiske ramme kr. netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Dagpleje Børnehaver Integrerede daginstitutioner Klubber Særlige dagtilbud - Brinken Øvrige udgifter I alt Målsætning Vækst og udvikling er nøgleord i Billund Kommune, og kommunens nye udviklingsstrategi 5 veje til vækst sender et stærkt signal om, at sådan vil det også være de kommende ti år. De 5 veje til vækst skal sammen med en udviklingsplan for kommunal service og masterplanen over anlægsog udviklingsinitiativer være med til at indfri byrådets overordnede vision for de kommende år. Visionen er, at Billund Kommune vil være familiens bedste valg. Med de 5 veje til vækst sættes en ambitiøs kurs for, hvordan Billund Kommune ved hjælp af innovation, bæredygtighed, kvalitet, eksperimentarium, nye samarbejdsformer og internationalisering vil arbejde mod målet. De 5 veje til vækst er: - Skabe øget tilflytning til Billund Kommune - Styrke turismen og den øvrige erhvervsudvikling i Billund Kommune - Udvikle Børnenes Hovedstad - Øge uddannelsesniveauet i Billund Kommune - Sikre infrastrukturel udvikling der understøtter vækstambitionerne De 5 veje til vækst er ikke nogen færdig køreplan for udviklingen, men en prioritering af de udviklingsområder, som Byrådet finder vigtigst. Børnenes hovedstad LEGO Fonden og Billund Kommune har en fælles vision om, at Billund skal være Børnenes Hovedstad. Børnenes Hovedstad skal være det globale mødested for børn og alle med fokus på børns leg, læring og kreativitet. Der er tale om et unikt offentligt-privat samarbejde med en fælles vision om at udvikle Billund til et helt særligt sted for, om og med børn til glæde og gavn for både byen, kommunen og børn over hele verden. I forbindelse med opbygningen af Børnenes hovedstad er der udarbejdet et nyt pædagogisk grundlag for arbejdet med Børn og Unge i Billund Kommune. Visionen for det pædagogiske grundlag er, at børn, unge og deres familier oplever udviklingsmuligheder i Billund Kommune. At børn og unge trives og er kompetente, robuste og innovative verdensborgere i bevægelse. 65

67 I det pædagogiske grundlag er der fokus på KVALITET, og der arbejdes med fire hovedemner. De fire hovedemner er: 1. Børn og unges trivsel og udvikling 2. Samarbejde 3. Digitale medier og 4. Forskning Indsatsområder i 2014 Børnereformen Byrådet besluttede med vedtagelsen af budget 2011 en række strukturelle ændringer, primært på dagpasnings- og skoleområdet. Hovedsigtet med ændringerne var bl.a.: 1. At foretage en kapacitetstilpasning både på dagpasnings- og skoleområdet i forhold til det faldende børnetal i kommunen. 2. At knytte dagpasning og skoler tættere sammen pædagogisk. Hvor det er fysisk muligt, ønskes også en tættere organisatorisk sammenknytning. Der vil fremover være det samme antal daginstitutioner og skoler i kommunen. 3. At sikre den bedst mulige sammenhæng i børnenes liv gennem dagpasningen og skolerne. 4. At sikre den bedst mulige faglige, pædagogiske og økonomiske bæredygtighed i skoler og dagpasning. Der er etableret tre nye daginstitutioner af Børnenes Univers i Billund og Grindsted. De tre Børnenes Univers har forskellige pædagogiske linjer og en ledelse, der består af en dagtilbudsleder og daglige pædagogiske ledere. Den sidste del af implementeringen af børnereformen indeholder aktiviteter og projekter som: 1. Opførelse af nye institutioner i Billund, Grindsted og Hejnsvig Byrådet har besluttet at bygge / renovere daginstitutionerne i henholdsvis Grindsted Vest, Grindsted Syd og Billund. Byggeprojektet er inddelt i etaper. I første etape bygges der en ny daginstitution på Langelandsvej i Grindsted Vest, og der opføres en tilbygning til Klatretræet på Engdraget 8 i Billund. Herefter renoveres de eksisterende bygninger på Tuen 2 og Engdraget 8 i Børnenes Univers Billund. Første etape af byggeprojektet på Langelandsvej i Grindsted Vest er projekteret, og huset står færdigt til ibrugtagning sommeren I sommeren 2014 flytter børn og voksne på Dalsøvej ind i de nye lokaliteter sammen med 14 vuggestuebørn, da der i forbindelse med byggeriet etableres 14 vuggestuepladser i Grindsted Vest. Tilbygningen i Børnenes Univers Billund er ligeledes klar til indflytning i Det er børn og voksne i Klatretræet og Trætoppen, der flytter ind i de nye lokaliteter. Efter indflytningen igangsættes renoveringen af de to eksisterende bygninger på Tuen 2 og Engdraget 8. Efter endt renovering flytter børn og voksne fra Træstubbben, der ligger på Kærvej, til de nyrenoverede lokaler på Tuen 2. Når renoveringen af bygningerne i Børnenes Univers Billund er tilendebragt, starter byggeprojektet i Grindsted Syd. Til aller sidst bygges anden og sidste etape i Børnenes Univers Grindsted Vest, hvorefter alle børn og voksne i Grindsted Vest er samlet i en bygning. 66

68 Byrådet har ligeledes bevilliget anlægsmidler til etablering af en multifunktionel institution i Hejnsvig, der skal indeholde funktioner som hal, børnehave og skole. Helhedsplanen for projektet er politisk godkendt, og byggeprojektet er godt i gang. Byggeprojektet er delt i 3 faser, og det forventes, at børnehaven er klar til indflytning i Etablering af vuggestuepladser og flytning af Gæstehuset I forbindelse med byggerierne i Billund og Grindsted Vest etableres der 14 nye vuggestuepladser i hver institution. Vuggestuepladserne i Grindsted Vest tages i brug i 2014, mens udvidelsen af vuggestuepladser i Billund sker i forbindelse med den sidste rokade af børn og voksne fra Kærvej 124 til Tuen 2. Denne rokade sker forventeligt i Når Børnenes Univers Billund står færdigbygget, flyttes Gæstehuset fra Billund Centret til Engdraget Samdrevne institutioner Gennem udfordringsretten har dagtilbud og skole i henholdsvis Hejnsvig og Vorbasse ansøgt om at arbejde som en samdreven institution med fælles ledelse, fælles bestyrelse og fælles MED-udvalg. Forsøget var i første omgang bevilliget indtil udgangen af 2013, men i 2012 blev projektet forlænget til udgangen af skoleåret 2013/14. Projektet evalueres september Fælles lederudviklingsforløb dagtilbud og skoler Skoleåret var det første år, hvor dagtilbudsledere og skoleledere sammen var på lederseminar. Formålet er dels at understøtte visionen om et tæt og forpligtende samarbejde mellem dagtilbud og skole i lokalområderne og dels at etablere et kendskab til hinandens verdener ud fra et aktuelt tema. I august 2012 var temaet: Ledelse af inkluderende fællesskaber. Lederseminaret var en stor succes, og de to ledergrupper har i samarbejde med forvaltningen besluttet at igangsætte et toårigt kompetenceudviklingsforløb for ledelsesteam i dagtilbud og skoler. Udviklingsforløbet er et aktionslæringsforløb, hvor ledelserne i de enkelte distrikter (1 : 1 samarbejdet) arbejder med relevante og nærværende udfordringer. Inklusion Byrådet godkendte i 2013 politikken for udviklende fællesskaber. I 2013 og 2014 er der fokus på kompetenceudvikling af de pædagogiske medarbejdere i dagtilbud og skoler. Et udviklingsforløb der understøtter udviklingen af det inkluderende dagtilbud og den inkluderende skole. LP modellen LP modellen er en analyse model til brug ved komplekse pædagogiske problemstillinger. Modellens styrke er inddragelse af forskellige perspektiver på problemstillinger; person-, aktør-, og kontekstperspektivet. Der er vægt på systematik, videns indsamling, observationsmetoder, analyse og brugen af evidens baseret viden i løsningen af problemstillinger. Alle dagtilbud deltager i uddannelsen i LP modellen, og de sidste dagtilbud afslutter uddannelsen i første halvdel af Sciencestrategi D. 4. oktober 2011 underskrev Billund Kommune en aftale med Region Syddanmark om at være med til at understøtte arbejdet for, at regionen fremmer hele naturfagsområdet. I løbet af 2012 var der nedsat en arbejdsgruppe bestående af ledere og medarbejdere fra dagtilbud og skoler samt de pædagogisk administrative konsulenter fra forvaltningen med det formål at udarbejde en overordnet ramme for arbejdet med science (naturfagsområdet) for børn i alderen 0-16 år. 67

69 Science strategien blev politisk godkendt i januar 2013, hvorefter den skal omsættes til praksis i dagtilbud og skoler. I forbindelse med revideringen af den pædagogiske læreplan i de enkelte dagtilbud i foråret 2014, skal der udarbejdes en lokal implementeringsplan for science strategien. Børn og digitale medier Resultaterne i Temperaturmålingen 2012 viser, at der er behov for, at børn 0 til 6 år får kendskab til og anvender digitale medier i den pædagogiske kontekst i dagtilbud. Da anvendelsen af digitale medier er blevet et af nutidens grundlæggende kundskabs- og færdighedsområder, er der behov for, at børnene i dagtilbud stifter bekendtskab med digitale medier. Dette for at skabe en bedre og mere smidig og sammenhængende overgang i barnets skolestart ind i en digital skole. Et andet vigtigt perspektiv på indførelsen af digitale medier i den pædagogiske kontekst er, at der er en gruppe børn i dagtilbud, der ikke har et digitalt kendskab hjemmefra. Børn der mangler fortrolighed med de digitale medier samt mangler den viden, som brugen af digitale medier giver. Der skal derfor på dagtilbudsområdet arbejdes målrettet og bevidst med, at alle børn udvikler alsidige IT kompetencer. I samarbejde med dagtilbudslederne er der lavet en projektbeskrivelse om medier i dagtilbud. Formålet med projektet er: At få implementeret digitale medier i den pædagogiske praksis i dagtilbud. Målet med projektet er: At udvikle børns mediekompetencer i forhold til at lege, skabe, undersøge, eksperimentere, producere og kommunikere. De enkelte dagtilbud skal udarbejde en lokal strategi for implementering af digitale medier i dagtilbud i forbindelse med læreplansperioden 2014 til Indholdet af politikområdet Børnenes trivsel, læring og udvikling i vuggestuer, dagpleje, børnehaver, klubber, Frit Valg ordning, privat pasning og private institutioner. 4. Beskrivelse af serviceniveauet Der arbejdes i dagtilbuddene indenfor Dagtilbudslovens rammer Pasningsgaranti Der er pasningsgaranti i Billund kommune. Garantien gælder indenfor kommunegrænsen. Garantien betyder, at der tilbydes plads indenfor maksimum en måned. Det er Pladsanvisningen, der visiterer til en plads i dagpleje, vuggestue eller børnehave. Forældre opskriver sig til en plads gennem digital pladsanvisning. Dagplejen Åbningstiden er mandag til torsdag fra til og fredag fra til Der er differentieret åbningstid, og den enkelte dagplejer arbejder indenfor rammen af 48 timer pr. uge. Der tilbydes fuldtidspladser til alle børn. Der er mulighed for gæstedagpleje i gæstehus, hos gæstedagplejere eller hos andre dagplejere. Der er Gæstehus i Billund Centret i Billund og i Børnehuset Andedammen i Vorbasse. Gæstehuset i Vorbasse 68

70 benyttes af børn indmeldt i dagpleje i Vorbasse. Gæstehuset i Billund benyttes af børn i den kommunale dagpleje. Forældrebetalingen er 25 % af de samlede bruttodriftsudgifter. Børnehaver/vuggestue Åbningstiden i daginstitutionerne er 50,5 timer ugentligt. Den enkelte institutions- eller den enkelte enheds faktiske åbne- og lukketidspunkter fastlægges af forældrebestyrelsen. Åbningstiden skal lægges inden for tidsrummet kl Forældrebetalingen i børnehaver og vuggestuer er 25 % af de samlede bruttodriftsudgifter. Forældre kan vælge mellem deltidsplads, der er på 32 timer eller en fuldtidsplads på 50,5 timer. Klubber I Grindsted ligger fritidsklubben Solstrålen. Den ligger i Tingparken og er for aldersgruppen klasse. Solstrålen har åben to aftener om ugen. Frit Valg og private institutioner Forvaltningen fører tilsyn ved anmeldte og uanmeldte besøg flere gange årligt hos private dagplejere, private børnehaver og børnepassere i private hjem. Den pædagogiske læreplan Alle dagtilbud har en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan evalueres og justeres hvert andet år. Læringsmålene i læreplanen differentieres på aldersgrupperne; 0 til 2 år og 3 til 5 år. Børnenes perspektiv på læringsmiljøet i daginstitutionen skal indgå som en integreret del af læreplanen. Læreplanerne revideres i Overgange Forældre tilbydes vuggestueplads eller en plads i dagplejen til den dato, de har opgivet som behovsdatoen. Forældre tilbydes børnehaveplads den 1. i den måned, hvor barnet fylder 3 år. Kommende skolebørn indmeldes i Skolefritidsordning / SFO den 1. april det år, de starter skole. Sprogvurdering Der laves sprogvurdering af børn i dagtilbud, hvis der er en formodning om, at barnet har behov for støtte i sin sproglige udvikling. Der gennemføres sprogvurdering af alle børn, der ikke er i dagtilbud Forældre har pligt til at lade deres børn deltage i en eventuel sprogvurdering samt et efterfølgende tilbud om sprogstimulering. Ved forældrenes misligholdelse af pligten indstilles udbetalingen af børneydelsen til standsning. Et sundt frokostmåltid Der tilbydes dagligt et sundt frokostmåltid til alle børn, der er indmeldt i vuggestue og / eller børnehave, med mindre forældrebestyrelsen, fællesbestyrelsen (Hejnsvig og Vorbasse) eller forældregruppen (Stenderup børnehave) fravælger måltidet. Forældrene betaler for måltidet. Prisen opkræves separat. Byrådet har besluttet at kvaliteten af måltidet er kendetegnet ved: - At frokostmåltidet lever op til gældende anbefalinger. - At der serveres kolde og varme frokostmåltider - At maden er præsentabel og indbydende - At børnene har mulighed for at spise sig mætte - At maden fra eksterne leverandører, leveres dagligt og så tæt på spisetid som muligt 69

71 - Mulighed for levering af friske madpakker til de institutioner, der ønsker denne form - At institutionerne på sigt, kan vælge imellem egen produktion og ekstern leverandør og nettoprisen er forventeligt: - 20,96 kr. pr. måltid, og der betales for 228 serveringsdage om året. Forældrebestyrelsen i Grindsted Syd har fravalgt frokostmåltidet for børnehavebørnene i 2013 og Forældrebestyrelsen i Hejnsvig børnehave har fravalgt frokostmåltidet i 2013 og 2014 Forældrebestyrelserne skal næste gang tage stilling til et eventuelt fravalg af frokostmåltidet i Der serveres et sundt frokostmåltid i Børnenes Univers Billund, Børnenes Univers Grindsted Vest, Børnehuset Andedammen, Sdr. Omme børnehave, Stenderup børnehave samt til vuggestuebørnene i Børnenes Univers Grindsted Syd. Kvalitetsrapport Kommunerne skal fra 2012 hvert andet år offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. Dette blev regeringen og KL enige om i økonomiaftalen for Formålet med dokumentationen af den faglige kvalitet i dagtilbud er at styrke dialogen mellem dagtilbud, forvaltning og Byrådet og udviklingen af området. Billund Kommune har sammen med 34 andre kommuner og KL udarbejdet et koncept: Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet. Billund Kommune har derfor valgt at tage afsæt i konceptets skabelon. Skabelonen for kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet indeholder: En sammenlignelig del med ensartede data En lokal del, der giver mulighed for at beskrive, hvad der er særligt på dagtilbudsområdet i Billund Kommune Oplysninger om den faglige kvalitet ud fra de anvendte dokumentationsredskaber i Billund Kommune Hjernen&Hjertet Børne- og Kulturforvaltningen har i samarbejde med dagtilbudslederne undersøgt muligheden for en sammenhængende og digital løsning mellem de forskellige elementer og data i kvalitetsrapporten så som; de pædagogiske læreplaner, det pædagogiske tilsyn, faglige kvalitetsoplysninger samt de lokale indsatsområder på dagtilbudsområdet. Rambøll har udviklet Hjernen&Hjertet. Hjernen&Hjertet er en digital løsning, der dokumenterer oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud. Hjernen&Hjertet er udviklet med henblik på at understøtte det arbejde, som forgår i den pædagogiske praksis i dagtilbud. Hjernen&Hjertet er bygget op af en række forskellige moduler, som gør det muligt for kommuner at arbejde med hele systemet eller blot arbejde med udvalgte elementer efter behov. Hjernen&Hjertet understøtter følgende aktiviteter: Kortlægning af børns kompetencer og trivsel Oprettelse af pædagogiske læreplaner Understøttelse af pædagogisk tilsyn Kvalitetsrapport på dagtilbudsniveau Kvalitetsrapporter for dagtilbud på kommunalt niveau Hjernen&Hjertet understøtter digitalt KL s model for kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet. Billund Kommune har valgt at abonnere på dele af dette IT system og har andre dele til afprøvning. 70

72 Lukkedage og kriterium for lavt fremmøde Dagtilbuddene må planlægge med lukkedage på følgende dage: alle hverdage mellem jul og nytår, mandag, tirsdag og onsdag før påske, fredag efter Kristi Himmelfartsdag Lukkedagene må kun gennemføres hvis kriteriet for lavt fremmøde overholdes. Kriteriet for lavt fremmøde i Billund Kommune er 25 %. Hvilket betyder, at hvis pasningsbehovet i den enkelte institution overstiger 25 % målt ud fra den samlede børnegruppe, skal den pågældende institution holde åbent som normalt. På lukkedagene tilbyder Billund Kommune nødpasning. De børn, der er indmeldt i daginstitutioner tilbydes nødpasning i en aldersintegreret institution. Billund Kommune har aldersintegrerede institutioner i Vorbasse, Billund og Grindsted. Dagplejen tilpasser antallet af gæstedagplejepladser og dagplejehjem i forhold til behovet på lukkedagene. Forældre kan tilmelde sig nødpasning efter følgende kriterier: Begge forældre skal arbejde Kontrollen baseres på tillid til, at forældrene overholder kravet Det forventes, at børn holder min. 4 ugers ferie om året. Alle dagtilbud holder lukket på Grundlovsdag og d. 24. december. Der tilbydes ikke nødpasning disse to dage. Pasning i sommerferien Daginstitutionerne har mulighed for at arbejde sammen tre uger i sommerferie perioden. Forældre, der har behov for pasning i disse uger, modtager brev om organiseringen af sommerferiepasningen. 5. Budgetforudsætninger Dagplejen I dagplejen er der 425 pladser til pasning af børn. Derudover er der 20 tomme pladser, der anvendes til: børn med særlige behov tomme pladser hos nyansatte overholdelse af pasningsgarantien Dagplejerne har hver en kontrakt på 4 børn med mulighed for et 5. barn som gæstebarn. Normeringen på 4 børn pr. dagplejer er overenskomstbestemt. I Billund er der et gæstehus og i Grindsted en gæstedagplejer til pasning af børn ved sygdom og ferie. Det forventes, at der etableres Gæstehus i Grindsted i løbet af I Vorbasse er der 25 dagplejepladser, et Gæstehus og 4 ekstra vuggestuepladser (bufferpladser), der organisatorisk hører hjemme og ledes af institutionslederen i børnehuset Andedammen. Den tilsynsførende er ansat som afdelingsleder i daginstitutionen og har halvdelen af sin tjenestetid i dagplejen. Frit Valg ordning/ private institutioner Der er indenfor frit Valg ordningen 4 private daginstitutioner 12 private dagplejere 1 hjem med privat pasning 71

73 Tilsyn med Frit Valg ordningen varetages af en tilsynsførende ansat i Dagplejen. Nøgletal for driftsbeløb i dagplejen: Uddannelse dagplejere: kr. pr. dagplejer Uddannelse dagplejepædagoger: kr. pr. dagplejepædagog Tjenestekørsel excl. Vorbasse kr. pr. ansat Tjenestekørsel - Vorbasse kr. pr. institution Inventar hos dagplejere kr. pr. dagplejer Renovation 894 kr. pr. dagplejer Beskæftigelsesmaterialer 255 kr. pr. barn Arrangementer 52 kr. pr. barn Administration excl. Vorbasse kr. pr. institution Kopidrift excl. Vorbasse kr. pr. institution Telefondrift excl. Vorbasse kr. pr. institution Administration - Vorbasse kr. pr. institution Møder, rejser og repræsentation excl. Vorbasse kr. pr. institution Konsulentbistand excl. Vorbasse kr. pr. institution Forældrebestyrelse excl. Vorbasse kr. pr. institution Leje af lokaler excl. Vorbasse kr. pr. institution Gæstedagplejen, fødevarer 20,96 kr. pr. barn pr. serveringsdag Daginstitutioner - vuggestue og børnehavepladser I 2014 er der budgetteret med en kapacitet på 673 børnehavepladser og 68 vuggestuepladser. Heraf er 29 børnehavepladser budgetteret under politikområdet Folkeskoler Budgettet til de enkelte institutioner er fordelt efter en resursetildelingsmodel, som baserer sig på en belastningsgrad beregnet ud fra åbningstid, børnetal og medarbejdertimer samt et antal timer til ledelse pr. institution. Belastningsgraden er 10,12 dvs. at der i gennemsnit er 10,12 børn pr. pædagogisk medarbejder pr. arbejdstime. For vuggestuebørn er belastningsgraden 5,06 - da hvert vuggestuebarn tæller som 2,0 børnehavebarn. Institutionerne tildeles personaleresurser i forhold til en grundnormering. Institutionerne er garanteret 95 % af lønsummen i forhold til grundnormeringen. I december laves der en opgørelse over det gennemsnitlige antal indmeldte børn det forløbne år. Er det gennemsnitlige antal børn større end grundnormeringen, udløser det ekstra lønsum til institutionen og modsat, er det gennemsnitlige børnetal mindre, betales der tilbage. Timer til vikardækning er indregnet i den enkelte institutions samlede lønsum. Der er budgetteret med, at 25 % af børnehavepladserne er deltidspladser på 32 timer, og 75 % af pladserne er fuldtidspladser. 72

74 Nøgletal for driftsbeløb i daginstitutioner - vuggestuer og børnehaver: Uddannelse: 417 kr. pr. barn Tjenestekørsel: kr. pr. institution Administration: kr. pr. institution børn kr. pr. institution børn kr. pr. institution børn kr. pr. institution børn kr. pr. institution 175 børn og derover Bestyrelsen: kr. pr. institution Bestyrelse hvor der er børnehave/sfo: kr. pr. institution Legepladser (Børnehuset Andedammen, Børnenes Univers - Billund og Børnenes Univers - Grindsted har flere legepladser): Grundbeløb pr. barn (omfatter inventar, beskæftigelsesmaterialer, forplejning og diverse udgifter vedr. børn): kr. pr. legeplads kr. pr. barn i børnehave kr. pr. barn i vuggestue Specialbørnehaven i Børnenes Univers Grindsted Syd Enheden Lindevej er en specialinstitution for børn 0 til 6 år. Lindevej er en del af Børnenes Univers Grindsted Syd. Enheden Lindevej tildeles økonomiske resurser i forhold til en pengene følger - barnet model, hvor enheden modtager budget til det faktiske antal børn, der passes. Det vil sige: Budgettet reguleres efter antal børn Reguleringen sker årligt i forbindelse med budgetlægningen for det kommende år. Ved årets udgang opgøres det endelige antal børn, og lønbudgettet reguleres i overensstemmelse hermed. Børnene vurderes normalt ikke i forhold til kompleksiteten af deres vanskeligheder ved tildeling af resurser. Modellen omfatter konti, der er uddelegeret. Konti vedrørende daglig befordring af børnene, betaling fra andre kommuner samt forsikringer er ikke uddelegeret og styres centralt. Erfaringen er, at enheden ikke er økonomisk og pædagogisk bæredygtig ved et gennemsnitligt børnetal under 8 børn. I 2014 budgetteres der med 8 pladser i specialgruppen Lindevej. 73

75 Nøgletal for driftsbeløb i specialbørnehaven i Børnenes Univers Grindsted Syd: Uddannelse: kr. pr. barn Tjenestekørsel: kr. pr. institution Administration: kr. pr. institution Grundbeløb pr. barn: kr. pr. barn Befordring (ikke daglig til- og frakørsel) kr. pr. institution Klubber Der er tilbud om klub i Grindsted. Juniorklubben hedder Solstrålen Tilbud Målgruppe Antal børn Juniorklub, Solstrålen kl. 40 Juniorklubben Solstrålen er en aftenklub, som har åbent to aftener om ugen. Der budgetteres med nedenstående kalkulatoriske udgifter og indtægter: Hele kr. Forældrebetaling: Dagplejen Børnehaver Integrerede daginstitutioner Klubber 66 Friplads: Dagplejen Børnehaver Integrerede daginstitutioner Klubber -3 Søskendetilskud Betalinger andre offentlige myndigheder Tilskud til pasning i privat regi Pulje til 17 børn Øvrige udgifter Budget for øvrige udgifter og indtægter udgør godt 1,1 mio. kr. Beløbet dækker omkostninger til sprogtest, udviklingsprojekter, skovpavillon, leje af lokaler på Kærvej, tilsyn frit valg og pædagogisk konsulent. 74

76 Politikområde: Folkeskoler 1. Den økonomiske ramme 1000 kr. netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Folkeskoler SFO incl. Væresteder Specialskoler Bidrag statslige/private skoler Efterskoler og Ungdomskostskoler UU-vejledning Specialpædagogisk bistand Ungdomsudd. unge m/særlige behov Fritidsfaciliteter og Teatre Befordring m.v I alt Målsætning Hovedmål 2014 Leg, læring og kreative arbejdsprocesser er underliggende vilkår i Billund Kommune Eleverne får en god opvækst med værdier, der giver forudsætning for at udvikle sig i skolen sammen med andre Der er helhed i børns opvækst gennem et forpligtende samarbejde mellem dagtilbud og skole Eleven udvikler egne evner og kompetencer i et fællesskab med andre børn elevernes forskellige udviklingsbehov og forudsætninger inddrages Faggrupperne arbejder tæt sammen om eleverne bundet sammen af fælles syn på koblingen mellem børns livskvalitet, faglighed og overgange i barnets/den unges liv Skolerne arbejder med udviklende og inkluderende læringsmiljøer, så eleverne i videst muligt omfang er en del af almenundervisningen Der skal holdes fokus på den faglige indsats på undervisningsområdet Der er helhed og sammenhæng mellem udskolingen og ungdomsuddannelserne Budgetforlig : Ved indgåelse af budget besluttede Byrådet at følge den retning, der blev lagt med børnereformen fra Her fastlægges det enstrengede system, hvor der er en daginstitution for hver folkeskole og hvor der skal skabes pædagogisk udvikling og sammenhæng i alle børns liv og læring fra 0-16 år. På skoleområdet bevares helhedsskolen for fortsat at fremme børnenes læring og sikre sammenhæng mellem skole og fritidsordning. Der skal fortsat være fokus på børns læring og udvikling, ligesom der skal arbejdes med en inkluderende skole, så flere børn gennemfører folkeskolen i almenundervisningen. Dette indebærer mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af det enkelte barns læring og udvikling af nye læringsmiljøer. 75

77 Indsatsområder på skoleområdet Skolerenovering på Sdr. Omme Skole: I juni 2012 blev byggeprogrammet godkendt og der er i februar 2013 udarbejdet et projektforslag. I august 2013 var der licitation. Udbygning af BillundSkolen: BillundSkolen startede 1. august 2012 med klasse på Kærvej og med 7.-9.klasse på Skolevej. Skolefritidsordning og Værested er på Kærvej. Skoleåret var BillundSkolens første år, hvorfor arbejdet med fælles værdier og kultur blev påbegyndt. Ud fra den politiske beslutning om at alle elever skal være på Kærvej pr. august 2015, blev der i skoleåret påbegyndt en byggeproces for udbygning af Kærvej. Samdrevne institutioner Gennem udfordringsretten har dagtilbud og skole i henholdsvis Hejnsvig og Vorbasse fået lov til at arbejde som en samdreven institution med fælles ledelse, fælles bestyrelse og fælles MED-udvalg. Forsøget udløber med skoleåret , men den kommende skolereform giver mulighed for at de samdrevne institutioner kan fortsætte dette samarbejde. Kompetenceudvikling af ledelsesteamene og skolereform: I august 2012 var temaet: Ledelse af inkluderende fællesskaber. Dette seminar bliver fulgt op af et to-årigt forløb, der bliver tilrettelagt som et aktionslæringsforløb. Som følge af skolereformen og de ændrede arbejdstidsregler for lærerne skal ledelsesteamene i efteråret 2013 på kursus med det formål at være parate til at forestå den store omstillingsproces til en ændret og anderledes skoledag. Inklusion: Politikken for udviklende fællesskaber er politisk godkendt og implementeringen heraf går i gang. For at klæde medarbejderne på til dette arbejde bliver der i efteråret 2013 afholdt 2 teamaftener i hvert distrikt ( skole og dagtilbud) med det formål at skabe en fælles forståelse af begrebet inklusion og af politikken for udviklende fællesskaber. For at understøtte arbejdet med inklusion deltager også medarbejdere fra sundhedsplejen, PPR og familieafdelingen i de to temaaftener Efterfølgende skal medarbejderne arbejde praksisnært med et emne, som de er særligt optaget af. Fælles kommunal grundpakke: Der vil i efteråret 2013 blive udarbejdet en fælles digital læremiddelgrundpakke. Grundpakken vil findes på alle skoler. Formålet er at sikre at eleverne i Billund Kommune uanset skole får tilbudt de samme digitale læremidler. Grundpakkens indhold bliver udarbejdet i et nært samarbejde med lærerne, der har kendskab til de programmer, der virker bedst inden for de enkelte fag. Gennem dette arbejde vil der ske en videndeling mellem lærerne på tværs af skolerne. Den koordinerede ungeindsats: Byrådet har i juni 2013 godkendt rammen for den koordinerede ungeindsats. Rammen skal nu omsættes og implementeres i de forskellige berørte institutioner og forvaltninger. Målgruppen er de årige og folkeskoleelever er således en del af målgruppen. Folkeskolereformen: Folkeskolereformen træder i kraft 1. august Reformen har tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. 76

78 For at kunne opfylde målene betyder det 1. en længere og varieret skoledag til eleverne med mere og bedre undervisning og læring 2. et kompetenceløft af lærere, pædagoger og ledere 3. få klare mål og regelforenkling. Forberedelsen af folkeskolereformens ikrafttræden er godt i gang, og der er i den forbindelse nedsat en række arbejdsgrupper, der skal arbejde for implementering af reformen, bl.a.: - Skal den indholdsmæssige del af reformen forberedes i forhold til en ændret fagrække og i forhold til den understøttende undervisning. - Skal ændringen af arbejdstidsreglerne for undervisningsområdet i kommunerne implementeres - Skal forløbet af kompetenceudviklingen af personalet fastlægges I forbindelse med reformen er der i budgetforliget lagt op til, at værestederne nedlægges med begrundelse i den længere skoledag. Desuden er der lagt op til, at den ekstraordinære tildeling til lektiehjælp til de 3 store skoler ophører. Den dermed frigivne økonomiske ressource medgår i finansieringen af folkeskolereformen. 3. Indholdet af politikområdet Folkeskoler ( klasse), inkl. SFO. Specialklasser, specialundervisningscentret samt andre specialskoler. Tosprogede elever/elever med flygtningestatus. Væresteds-/klubordninger for klasse i SFO-regi. Befordring af elever i grundskolen samt specialskoler. Bidrag til statslige og private skoler. Efterskoler og ungdomskostskoler. Ungdommens uddannelsesvejledning. Specialpædagogisk bistand til voksne. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. (STU) Fritidsfaciliteter og teatre. 4. Beskrivelse af serviceniveauet Folkeskoler 0. til 10. klasse inkl. SFO og Værested Det blev i 2011 besluttet at forenkle den daværende ressourcetildelingsmodel for skolerne med virkning fra 1. august Der blev derfor udarbejdet en ny ressourcetildelingsmodel vedr. lønninger for 0. til 10. klasse. Efterfølgende er 10. klasse blevet udliciteret til Syddansk Erhvervsskole Grindsted. Tildelingsmodel for SFO og Værested forblev uændret. I udarbejdelsen af modellen blev der taget afsæt i følgende besluttede principper: 1. Pengene følger barnet, dvs. der tildeles et kr. beløb pr. elev. 2. Der skete en forenkling i forhold til den tidligere ressourcetildelingsmodel. 3. Børnehaveklassen skulle indgå i modellen. Herudover indgik nedenstående grundprincipperne fra 2009-modellen i den nye og forenklede model. Helhedsskolen videreføres, dvs. at alle elever fra 0. til 6. klasse har 28 lektioner. Skolerne tildeles ressourcer efter en række principper, men det er op til den enkelte skole at afgøre, hvordan de faktisk ønsker at anvende de tildelte ressourcer. Tildeling af ressourcer til undervisning, ledelse, sekretærer samt øvrige elevrelaterede udgifter (uddannelse, materiale osv.) sker ud fra elevtallene i skolen og børnetallene i SFO. Ressourcetildelingen til skolerne reguleres hvert år pr. den 6. september ud fra det faktiske antal elever og det faktiske antal tilmeldte børn til SFO erne pr. 1. november og med virkning for hele skoleåret. Skolerne skal indenfor de tildelte ressourcer afholde omkostningerne til sygdom og egenbetalingen til barsel. Skolerne skal indenfor de tildelte ressourcer afholde omkostningerne til aldersreduktion. Ved ændringer i forudsætningerne fx i årsnormen sker der ikke automatisk ændringer i modellen. 77

79 Beskrivelse af modellen 0. til 9. klasse. Lønbudget: Undervisning, pædagogisk støtte, ledelse, administration Minimumstildeling pr. skole Ledelse Administration kr kr. (i 2014 prisniv.) Tildeling pr. elev elever kr. pr. elev Undervisning 325+ elever kr. pr. elev Pædagogisk støtte kr. pr. elev i 0. til 2.klasse Ledelse kr. pr. elev Administration 875 kr. pr. elev Øvrige driftsbeløb: Nøgletal for øvrige elevtalsregulerede driftsbeløb klasse Driftsbeløb til uddannelse, undervisningsmidler, administration og skolebibliotek er udmøntet til hver enkelt skole på grundlag af nøgletal pr. elev. Nøgletallene er som anført i nedenstående skema: Driftsområde Tildeles pr. Faktor Uddannelse Beløb pr. elev kr. 414 Undervisningsmidler Beløb pr. elev kr Administration Beløb pr. elev kr. 42 Skolebibliotek Beløb pr. elev kr. 294 Skolebibliotek Fast beløb pr. skole kr Skolebestyrelse Fast beløb pr. skole kr Driftsbeløb til bygninger, er udmøntet til hver enkelt skole med udgangspunkt i 95 % af den enkelte skoles budgetramme i Dog er budgettet vedr. el, varme samt skatter og afgifter efterfølgende tilrettet det faktiske forbrug, ligeledes er den i 2011 besluttede indkøbsbesparelse fra budgetår 2014 indarbejdet i nøgletallene modsat tidligere hvor besparelsen fremgik særskilt i budgettet. 78

80 Beskrivelse af modellen vedr. SFO - 0. til 3. klasse Lønbudget: SFO inkl. SFO ledelse Tildelingsprincipper: Der tildeles ressourcer ud fra antal børn tilmeldt de forskellige pasningsmoduler morgen, eftermiddag og begge moduler. Der tildeles ud fra en belastning på 17,7 børn pr. pædagog. Dog således, at der som minimum kan være to medarbejdere på arbejde ad gangen. Forudsætninger: Der regnes med 40 uger á 26 åbningstimer (= timer), og gennemsnitligt 42 ferie- og skolefridage á 10,5 åbningstimer (= 441 timer) pr. år. De 441 timer udgør ca. 42 % af de timer, og der er derfor indarbejdet 42 % af tilsynstiden på skoledage til tilsynstid på ferie- og skolefridage. Den hermed tildelte ressource skal desuden dække evt. bemanding på de kommunalt udmeldte lukkedage. Der regnes i modellen med, at tilsynsbehovet aftager fra kl. 16 til kl.17. Der tildeles 5,0 % af antallet af tilsynstimer i undervisningsperioden og ved ferie- og fridage til vikarer. Der beregnes ikke vikartimer for ledelsestiden og støttetimerne. Samme tildeling som i tidligere model. 0,18 støttetimer pr. tilmeldte barn pr. uge (52 uger). Samme tildeling som tidligere. 0,17 timer til ledelse pr. tilmeldte barn pr. uge (52 uger) med en minimumstildeling på 850 timer pr. institution. En årsnorm pr. medarbejder på timer Beregning ud fra de aktuelle åbningstider i SFO erne. Øvrige driftsbeløb: Nøgletal for øvrige elevtalsregulerede driftsbeløb vedr. SFO klasse Driftsbeløb til uddannelse samt materiale og aktivitetsudgifter er udmøntet til hver enkelt skole på grundlag af nøgletal pr. SFO elev. Nøgletallene er som anført i nedenstående skema: Driftsområde Tildeles pr. Faktor Uddannelse Beløb pr. elev kr. 216 Materiale og aktivitetsudgifter Beløb pr. elev kr Væresteds-/ klubordninger for kl. tilknyttet SFO (nedlægges fra august 2014) Der er væresteder for de årige på Hejnsvig, Sønder Omme, Vorbasse, Søndre, Vestre skole samt BillundSkolen. Den ugentlige åbningstid er på ca. 16. timer. Budgettet reguleres ikke i forhold til antal tilmeldte børn, men er et fast årligt beløb Kommunens øvrige tilbud til denne aldersgruppe, vedr. klubber, er beskrevet under politikområdet Dagpasning. Til udvidet SFO- klubtilbud for klasse tildeles ressourcer efter flg. model: Skole/SFO Kl. trin Antal børn normering Beløb til løn samt materialeog aktivitetsudgifter Værested Søndre Skoles SFO kl kr. Værested Hejnsvig Skoles SFO kl kr.. Værested Sdr. Omme Skoles SFO kl kr. Værested Vestre Skoles SFO kl kr.. Værested Vorbasse Skoles SFO kl kr.. Værested BillundSkolens SFO kl kr. 79

81 10. klasse på Syddansk Erhvervsskole Undervisningen af 10. klasse er fra august 2013 udliciteret og varetages af Syddansk Erhvervsskole. Driften af 10.klasse varetages fra Tinghusgade 16 i Grindsted. Der er i alt tilmeldt 64 elever fra Billund Kommune til skoleåret 2013/2014. Specialområdet Byrådet godkendte den nye principper for specialundervisning. Specialklasser Byrådets beslutning betød, at der fra august 2012 ikke længere visiteres til specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Undervisningen foretages fremover af distriktsskolen. De elever, der allerede er indskrevet i specialklasser får mulighed for at færdiggøre deres folkeskoleforløb i specialklasse. Ressourcen til varetagelse af specialundervisningen tilgår fremover skolerne. Indtil den nye model træder i kraft, gælder følgende tildelingsmodel stadig for specialklasser på Søndre Skole: Der tildeles 0,308 lærer pr. visiteret elev, samt nøgletal til driften som vist i nedenstående tabel Driftsområde Tildeles pr. Faktor Uddannelse Beløb pr. elev kr Undervisningsmidler Beløb pr. elev kr Administration Beløb pr. elev kr. 42 Skolebibliotek Beløb pr. elev kr. 294 Puljer Fra august 2011 blev puljerne vedr. AKT-elever, enkeltintegrerede elever samt AKUT-puljen nedlagt og midlerne blev fordelt objektivt efter elevtal på de enkelte skoler. Der er stadig en pulje til praktisk medhjælp til fysisk handicappede på 2,3 mio. kr. og denne pulje rammestyres. Der er samtidig oprettet en central pulje til udvidet specialpædagogisk bistand, puljen er på 0,8 mio. kr. og denne pulje rammestyres også. Midler til elever anbragt på det socialpædagogiske opholdssted Aaen håndteres ligeledes særskilt i en pulje. Puljerne ser for skoleåret 2013/2014 således ud: Tilbud Principper for tildeling Tildeling Rammestørrelse i 2014 Praktisk medhjælp til fysisk handicappede Udvidet specialpædagogisk bistand Opholdsstedet Aaen * Pr. visiteret elev, dog skal der ved flere elever på samme skole ske en samlet vurdering af behovet. Pr. visiteret elev. Pr. visiteret elev. Pædagogmedhjælpertimer tildeles efter individuel vurdering fra rammen en gang årligt. Lærelektioner tildeles efter individuel vurdering fra rammen en gang årligt. Lærelektioner tildeles efter individuel vurdering fra rammen en gang årligt kr kr. *Der er kun elever fra andre kommuner der pt. får midler fra denne pulje, derfor er netto beløbet 0. 0 kr. Specialundervisningscentret Centerklassetilbuddet er for børn i den skolepligtige alder med svære generelle indlæringsvanskeligheder som deres primære vanskelighed og elever, der samtidig har fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Centret er fysisk og organisatorisk en del af Søndre Skole. Budgettet for skoleåret 2013/2014 er dannet på grundlag af følgende model: 80

82 Der tildeles 0,333 specialklasselærerstilling samt 0,160 pædagogstilling pr. elev i specialundervisningscentret. Der er afsat et fast beløb til ledelse på kr kr. samt et fast beløb til sekretærudgifter på kr Budgettet til ledelse og sekretær dækker også fritidstilbuddet Mariehønen. Beregningsgrundlaget er 32 elever i skoleåret 2013/2014, og der er indregnet indtægter for 8 elever idet de kommer fra andre kommuner. Fritidstilbuddet Mariehønen Mariehønen er et særligt tilrettelagt fritidstilbud under folkeskoleloven. Tilbuddet er rettet mod elever, der går i skole i Specialundervisningscentret ved Søndre Skole. Pasningen i tilbuddet foregår efter skoletids ophør, i de samme lokaler som benyttes af specialundervisningscentret. Personalet består af pædagoger og pædagogmedhjælpere, som for de flestes vedkommende arbejder i både skole og fritidstilbud. Tilbuddet er delvis forældrebetalt med virkning fra 1. januar 2013 og taksten svarer til almindelig SFOtakst for Billund kommune. Der tildeles ressourcer til Mariehønen ud fra følgende principper: Beskrivelse af ressourcetildelingsmodel for Mariehønen Lønbudget: Øvrig drift: - Uddannelse - Materiale- og aktivitetsudgifter Der tildeles lønressourcer på baggrund af antal elever. Hver elev udløser årligt kr Der tildeles 687 kr. pr. elev. Der tildeles kr. pr. elev Udgifter til ledelse og sekretær er inkluderet i budgettet der er afsat på specialundervisningscentret. G-klassen G-klassen er et særligt autismerettet undervisningstilbud i Billund kommune. Tilbuddet er en del af den almindelige folkeskole og er fysisk og organisatorisk placeret på Søndre Skole. Der er max plads til 8 elever i G-klassen. Der tildeles ressourcer som for elever i specialundervisningscentret dog med en fast beløbsramme svarende til 6,5 elev. Der tildeles 0,333 specialklasselærerstilling samt 0,160 pædagogstilling * 6,5 elever. I skoleåret 2013/2014 er der 8 elever i ordningen. Tosprogede elever/elever med flygtningestatus Det er besluttet at elever med flygtningestatus alle placeres på Vestre Skole. Der tildeles ressourcer efter nedenstående principper: Der tildeles kr. pr. tosproget elev med flygtningestatus, der har været i Danmark under 3 år. Undervisningen af tosprogede elever, der ikke har flygtningestatus varetages og finansieres af distriktsskolen, dog tildeles BillundSkolen, Søndre Skole samt Vestre Skole timer til lektiestøtte til tosprogede elever. Det samlede beløb til lektiehjælp for de tre skoler udgør kr. Fra august 2014 ophører støtten til lektiehjælp og midlerne medgår i finansieringen af folkeskolereformen. Der er i skoleåret 2013/ elever med flygtningestatus, de fleste af disse elever kommer fra Syrien og Burma. Specialpædagogisk bistand til voksne: Specialundervisning for voksne er undervisning og specialpædagogisk bistand, som har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af deltagerens handicap (kompenserende specialundervisning). Specialundervisning for voksne er tilbud, der er målrettet personer, der som følge af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig tilrettelagt undervisning og rådgivning for at afhjælpe eller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelsen. Indsatsen kan bl.a. være taleundervisning i forbindelse med blodprop, døvblevne, samt genoptræning i forbindelse med sclerose. 81

83 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Loven om Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (STU) trådte i kraft august Den gav adgang til, at alle unge, uanset vanskeligheder eller handicap, har retskrav på en treårig ungdomsuddannelse. Det tog tid, før der var et generelt kendskab til den nye lov, og der var derfor ikke så stor søgning de første år. Et bedre kendskab til ordningen både blandt de fagprofessionelle og blandt de unges forældre har givet en stadig stigning i antallet af unge, der benytter ordningen. Udvikling i antal STU-elever: År Antal Antal STU-elever i 2013 fordelt på årgang: Årgang Antal 3. år år år 15 En gennemsnitspris for et STU-forløb var i ,- kr. og forventes i 2013 at komme til at ligge på ca ,- kr. Uddannelsen AspIT hvis målgruppe er normaltbegavede unge i autistiske vanskeligheder, hører også under STU. Budgettet til Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov er forhøjet til 6,8 mio. fra budget 2013 og igen i 2014 til 9,1 mio.. 5. Budgetforudsætninger Elevtallet for skoleåret 2013/2014 er pr. marts 2013 optalt til elever i kl., 31 elever i specialklasser hvoraf 5 kommer fra andre kommuner. I 10. klasse er der tilmeldt 64 elever. På specialundervisningscentret er der tilmeldt 32 elever, hvoraf 8 kommer fra andre kommuner og i det tilknyttede særligt tilrettelagte fritidstilbud Mariehønen forventes der 15 elever hvoraf 2 elever kommer fra andre kommuner. Vedr. det autismerettede undervisningstilbud på Søndre Skole kaldet G-klassen er tilmeldt 8 elever. Ressourcetildelingen til skolerne reguleres pr. 6. september ud fra det faktiske antal elever og for SFO erne pr. 1. november ud fra det faktisk antal tilmeldte børn. 82

84 Elevoversigt Elever i folkeskolen Antal Elever i normalundervisning 0 9 klasse (heraf 11 elever med flygtningestatus) Elever i specialklasser (heraf kommer 5 elever fra andre kommuner) 31 = Elever i folkeskolen i alt Elever på specialundervisningscentret (heraf kommer 8 elever fra andre kommuner) Mariehønen et særligt tilrettelagt fritidstilbud rettet mod Centrets elever (heraf kommer 2 elever fra andre kommuner) G-klassen (autismerettet undervisningstilbud) 8 SFO elever 751 SFO børnegrupper i SFO ordninger (Stenderup Skole) klasse elever på Syddansk Erhvervsskole fra Billund Kommune 64 Elevtallene er baseret på elevoptælling september 2013 og vedr. SFO november Ressourcetildelingsmodellen udløser et kr. beløb pr. skole, dette gælder dog ikke vedr. SFO og specialundervisningscentret, hvor der tildeles et antal timer som efterfølgende omregnes til kr. Nedenstående gennemsnitslønninger benyttes i de modeller der får tildelt et antal timer samt i øvrige tilfælde hvor det er nødvendigt at benytte en gennemsnitstimeløn. I budgetåret 2014 benyttes nedenstående gennemsnitslønninger. Personalegruppe Timeløn Ledere 289 Lærere 236 Lærer i specialklasser 248 Børnehaveklasse ledere 216 Pædagoger/medhjælpere skole/sfo (vægtet 70/30) 170 Praktisk medhjælp til børn med vidtgående handicap 163 Medhjælp værested/klub 154 Sekretærer 193 Pædagoger i daginstitutioner 195 Pædagoger i specialklasser 203 Bidrag til statslige og private skoler Elever i friskoler, private grundskoler m.v.: Der er afsat budget til 333 elever. Taksten i 2013 er iflg. KL kr. pr. elev (bemærk 5% momsafløftning). Kommunen betaler et årligt bidrag til staten for elever, der benytter skolefritidsordninger i private skoler. Der er budgetteret med 104 elever. Taksten i 2013 er iflg. KL er kr. pr. elev (bemærk 5% momsafløftning) Efterskoler og ungdomskostskoler Bopælskommunerne betaler bidrag til staten for elever under 18 år på efterskoler. Der er budgetteret med 237 elever. Taksten i 2013 er iflg. KL kr. pr. elev (bemærk 5% momsafløftning) Kommunen kan give et ekstra tilskud til efterskoler der modtager elever med særlige behov. Der er afsat kr. til formålet. 83

85 Ungdommens Uddannelsesvejledning I august 2010 blev der dannet et selvstændigt UU Billund (ungdommens uddannelsesvejledning) i Billund Kommune. Der er afsat kr. i 2014 til Ungdommens Uddannelsesvejledning. Budgettet er reduceret i forhold til 2012 budgettet med kr. idet DUT midler vedr. Ungepakke, bevilget i 2011 og 2012, er bortfaldet igen fra Budgettet er desuden nedskrevet med kr. i forhold til budgettet for 2012, jf. byrådets beslutning i budgetforliget for budget

86 Politikområde: Rådgivning m.v. Rådgivning m.v. er opdelt i følgende områder: A. Familieafdelingen B. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) C. Tandplejen D. Sundhedsplejen 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Familieafdelingen Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Tandplejen Sundhedsplejen I alt Målsætning Billund Kommune støtter familier og børn med særlige problemer via tidlig indsats. Barnets livskvalitet går forud. I Billund Kommune er der fokus på det enkelte barns livskvalitet og der reageres, når livskvaliteten opleves truet. Billund Kommune baserer sin hjælp til familier med problemer på åbenhed og tillid til familiens evne og indstilling til at klare udfordringerne selv med støtte i en periode. Fælles indsatsområder for politikområdet: Kvalificering af det tværfaglige distriktssamarbejde Implementering af politik for inkluderende fællesskaber Børns sundhed i henhold til den nye sundhedspolitik 85

87 A. Familieafdelingen 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Familieafdelingen Målsætning Familieafdelingen vil have et særligt fokus på at udvikle og implementere endnu flere forebyggende foranstaltninger, som er lokalt forankret, så nogle anbringelser undgås. Ligeledes vil der være fokus på kvaliteten i eksisterende anbringelser. Børne- og ungehandicapområdet vil fortsat være et indsatsområde. For at kunne overholde budgettet og efterleve lovens krav til det socialfaglige arbejde er der fortsat brug for stor omstillingsparathed, høj fleksibilitet og et enormt mod både administrativt og politisk. Familieafdelingen får brug for i højere grad hurtigt og selvstændigt at have mulighed for og råderum til at udvikle eksisterende tilbud eller etablere nye indenfor eget budget. For at efterleve intentionerne i Barnets Reform og kvalitetssikre indsatserne i både de forebyggende foranstaltninger og i anbringelserne vil Familieafdelingen implementere DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge), samt den fælles faglige metode ICS (Integrated Children s System). Hermed støttes og videreudvikles det nuværende sagsbehandlingsarbejde. Endvidere er målet, at Familieafdelingens samlede medarbejderstab i et samarbejde med bl.a. aflastningsfamilier og plejefamilier selv løser hovedparten af de eksisterende og fremtidige opgaver indenfor både de forebyggende foranstaltninger og anbringelser. 3. Indholdet af politikområdet Arbejdsområdet er for familiesagsbehandling Serviceloven vedr. børn og unge 0 18 (23) år og varetages af Familieafdelingen, som består af: Familiegruppen. (socialrådgivning vedr. børn og familier). Forebyggelsesindsats. (Servicelovens 11). Familiebehandling (Familiehuset). Støtte og kontaktpersonordning. Netværksteam. Konsulentbistand på anbringelsesområdet. Fysioterapi. Opgaver: Forebyggende foranstaltninger. Anbringelser. Handicappede børn og deres familier. Tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter. Det personrettede tilsyn. Konsulentopgaver samt supervision til aflastnings- og plejefamilier. Misbrugsbehandling både social og lægelig behandling. Åben anonym rådgivning. 86

88 Vedligeholdelsestræning til børn. Familievejlederordning. 4. Beskrivelse af serviceniveauet Familieafdelingen yder rådgivning, vejledning og støtte til børn, unge og familier, som har et særligt behov for støtte. Formålet med Familieafdelingens arbejde er: at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Familieafdelingen skal sørge for: At støtten ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. At støtten i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns og familiens forhold. At barnets synspunkter altid inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. At barnets vanskeligheder så vidt muligt løses i samarbejde med familien. Hvor dette ikke er muligt, må foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge. At der lægges vægt på, at støtten ydes ud fra barnets bedste. 5. Budgetforudsætninger Budgettet for Familieafdelingen er baseret på rammestyring. Der er krav om at det tværfaglige samarbejde skal fungere, således at der bliver helhed og sammenhæng i indsatsen overfor børn, unge og deres familier. Flere foranstaltningstilbud gives lokalt, f.eks. familiebehandling, døgntilbud, støttekontaktpersonordning og Rådgivning, undersøgelser og behandling (forebyggelsesindsats - jf. 11 i Lov om Social Service), samt individuelle foranstaltninger målrettet unge, der bliver hjemgivet. Kriminalitetsforebyggende indsats. Sociale tilsyn overføres den til Faaborg-Midtfyns Kommune, som skal varetage de samlede tilsyn for hele Region Syddanmark. Dette skal løfte tilsynsniveauet på landsplan og sikre en mere ensartet tilsynsførelse. Overgrebspakken skal sikre en styrket indsats på området og en hurtigere og bedre indgriben overfor mistrivsel og overgreb. Det skal sikres ved: o Øget fokus på den forebyggende og tværfaglige indsats o Vurdering af alle underretninger inden for 24 timer, samt styrket opfølgning o Børn skal altid høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb 87

89 Foranstaltningstilbud i Familieafdelingen Anbringelser, hvor udgiften påhviler Billund Kommune. Antal Pr Antal pr Antal pr Antal pr Antal pr Paragraf og foranstaltning 67 stk. 1: Anbringelse i døgninstitution for børn og unge med sociale adfærdsproblemer 67 stk. 2: Anbringelse i døgninstitution for børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk funktionsnedsættelse 142 stk. 1: Anbringelse i plejefamilie stk. 2: Anbringelse i netværksplejefamlier stk. 4: Anbringelse på egne værelser stk. 5: Anbringelse i socialpædagogiske opholdssteder 142 stk. 5: Anbringelse på kost- eller efterskole Samlet opgørelse vedr. anbringelser Ovenstående tal omhandler de anbringelser, hvor Billund Kommune er både handlekommune og betalingskommune + alene betalingskommune. Hertil havde Familieafdelingen pr i alt 12 anbragte børn og unge, hvor Billund Kommune alene er handlekommune. Bemærkning: I 2013 forventes det samlede antal anbringelser at blive på ca. 80 pr Ved at etablere anbringelser lokalt forventer lederen af Familieafdelingen fortsat et stort flow i antallet af anbringelser. Målet er, at antallet af anbringelser i 2014 bliver på ca. 75. Antallet af anbragte børn i alderen 0 10 år. Antal Antal Antal Antal Antal Ovenstående tal omhandler de anbringelser, hvor Billund Kommune er både handlekommune og betalingskommune + alene betalingskommune. Bemærkning: Ved at anbringe børn under 10 år, viser undersøgelser fra Socialforskningsinstituttet (SFI), at børnene har bedre muligheder for at profitere af anbringelsen, end når de anbringes senere i livet. Målet er, at antallet af anbragte unge under 10 år i 2014 bliver på ca. 25. Misbrugsbehandling i døgntilbud Paragraf og foranstaltning 101 stk. 3. Misbrugsbehandling i et døgntilbud Antal pr Antal pr Antal pr Antal pr Antal pr

90 Bemærkning: Der er en tendens til, at flere unge får behov for misbrugsbehandling. Målet er, at antallet af unge i misbrugsbehandling i et døgntilbud i 2013 kan holdes på samme niveau som i Målet er, at antallet af unge i misbrugsbehandling i døgntilbud i 2014 bliver på samme niveau som i de foregående år. Efterværn anbragte unge i alderen år Pr Pr Pr Pr Pr Bemærkning: Det er vurderingen, at antallet af unge i efterværn i 2013 bliver på ca. 10 unge pr Målet er, at der bliver ca. 7 unge anbragt i efterværn i Antal anbragte unge, der fylder 18 år I løbet af 2010 I løbet af 2011 I løbet af 2012 I løbet af 2013 I løbet af 2014 Døgninstitution Socialpædagogisk opholdssted Plejefamilie Egen bolig Kost- eller efterskole Netværksplejefamilie 1 1 Total Bemærkning: Antallet af unge der fylder 18 år i en årgang kan have en relativ stor indflydelse på Familieafdelingens samlede antal anbringelse. Jo flere der i en årgang fylder 18 år, jo større er mulighederne for, at der kan ske et fald i det samlede antal anbringelser. Sikrede institutioner Familieafdelingen forventer ikke i 2014 at benytte sikrede institutioner. Udgiften i 2013 til sikrede institutioner skyldes alene Billund Kommunes bidrag til den kollektive ordning. Familieafdelingen har ikke tidligere benyttet sikrede institutioner. 89

91 Forebyggende foranstaltninger Paragraf og foranstaltning Antal pr Antal pr Antal pr Antal pr Antal pr stk. 1,2 og 3: Familierelaterede opgaver jf. den forebyggende indsats under stk. 3, nr. 1: Konsulentbistand mht barnets eller den unges forhold 52 stk. 3, nr. 2: EKSTERN - Praktisk pædagogisk eller lign. Støtte i hjemmet 52 stk. 3, nr. 3: EKSTERN Familiebehandling eller lignende støtte 52 stk. 3 nr. 3: EGNE -familiebehandling eller lignende støtte 52 stk. 3 nr. 4: Døgnophold for familier med børn 52 stk. 3, nr. 5: Aflastningsordninger stk. 3, nr. 7: EKSTERN - Fast kontaktperson for barnet eller den unge + for hele familien 52 stk. 3, nr EGNE fast kontaktperson for barnet eller den unge + for hele familien 52 a Økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, når der anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barns eller en ungs særlige behov for støtte 54: Støtteperson for forældre i forbindelse med anbringelser 44: Vedligeholdelsestræning m.v. til børn i alderen 0 til og med børnehaneklassen Familieafdelingens bemærkninger til forebyggende foranstaltninger: Familierelaterede opgaver jf. den forebyggende indsats under 11 i Lov om social service Omfanget af familierelaterede opgaver under 11 forventes i 2013 at blive på samme niveau som i Dette niveau svarer til 2-3 gange så mange som i årene før Målet er, at antallet af familierelaterede opgaver bliver på samme niveau som i 2012 / Konsulentbistand Antallet som modtager konsulentbistand forventes i 2013 forventes at blive på samme niveau som i Målet er at holde samme niveau i EGNE Familiebehandling eller lignende støtte Det forventes, at antallet af familier, som modtager familiebehandling i 2013 vil være let stigende. Ved intensiv og omfattende familiebehandling er der gode erfaringer med at anbringelser kan undgås. Forventningen er, at antallet i 2014 gennemsnitligt løbende bliver på ca. 55 familier. Døgnophold for familier med børn 90

92 Antallet af døgnophold for familier med børn forventes i 2013 at blive på samme niveau som i Dette niveau forventes at forblive uændret i Aflastningsordninger I 2013 forventes antallet af aflastningsordninger at forblive på samme niveau som i Det forventes dog, at aflastningsordninger i endnu højere grad indgår i den samlede indsats for at etablere gode og holdbare alternativer til anbringelser, hvilket bl.a. vil betyde at flere børn og unge får flere aflastningsdøgn pr. måned end hidtil. Det er forventningen at der i 2014 bliver ca. 70 aflastningsordninger. EGNE Fast kontaktperson for barnet eller den unge + for hele familien Det forventes, at Familieafdelingens støtte- kontaktpersonordningen i 2013 får en stigning i antallet af sager i forhold til tidligere år. Hertil kommer, at støtte- kontaktordningen i endnu højere grad skal medvirke i udviklingen af nye tilbud, som alternativer til anbringelser. Der vil her blive tale om tilbud, hvor indsatsen i foranstaltningerne er omfattende. Det er forventningen at der i 2014 gennemsnitligt løbende er ca. 65 støttekontaktordninger. Økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med foranstaltninger, eller økonomisk støtte, der erstatter en ellers mere indgribende foranstaltning Økonomisk støtte til efterskoleophold udgør den største enkeltpost. Pr var der 21 børn/unge som Familieafdelingen havde bevilliget ophold på en efterskole. Øvrige poster udgør forskellige økonomiske tilskud, f.eks. sommerlejre, kontingenter, buskort, aktivitetspas, følgeudgifter til aflastning, samværsudgifter m.v. Omfanget forventes i 2013 at blive på samme niveau som i Samme niveau forventes i Vedligeholdelsestræning til børn i alderen 0 år til og med børnehaveklassen Antallet af børn, som i 2013 vil modtage vedligeholdelsestræning eller anden form for fysioterapeutisk bistand forventes at blive på samme niveau som i I 2014 forventes at der gennemsnitligt løbende er 45 børn, som modtager vedligeholdelsestræning. Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Antal personer Antal pr Merudgifter Tabt arbejdsfortjeneste Bemærkning: I forhold til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste er der 50% statsrefusion. Det er forventningen, at niveauet i 2014 bliver det samme som i 2012 /2013. Familieafdelingens særlige fokusområder i 2013 og 2014 Fortsætte med at udvikle mulighederne for at støtte og hjælpe anbringelsestruede børn og unge og deres familier lokalt. Dette vil især ske gennem det forebyggende arbejde i Familieafdelingens forebyggelsesgruppe, støtte- kontaktpersonordningen og familiebehandlergruppen. Ligeledes vil dette ske ved flere former for aflastningstilbud, eller ved individuelle tilbud til den unge eller familien bl.a. ved økonomisk støtte som enten erstatter en ellers mere indgribende foranstaltning, eller som betyder, at en anbringelse kan undgås. 91

93 Tage endnu flere initiativer for at udvikle endnu bedre og mere hjælpsomme foranstaltninger i forbindelse med hjemgivelse af anbragte børn og unge. Målet er at øge antallet af hjemgivelser, nedsætte anbringelsestiden i flere anbringelser, tilbyde anbragte andre og mindre indgribende foranstaltninger og fremme en stabil kontakt mellem forældre og børn under en anbringelse. Fortsætte med at iværksætte alternative anbringelsesformer, som både kvalitativt og økonomisk er attraktive. På plejefamilieområdet vil der blive iværksat anbringelser, hvor flere plejefamilier i et tæt samarbejde med en socialpædagog arbejder sammen om at have anbragte børn eller unge. Det kan være om børn og unge, som har forældre med potentiel forældreevne eller børn eller unge med så store vanskeligheder, at det vil være vanskeligt for en enkelt plejefamilie at klare opgaven alene. Fortsætte med at have et særligt fokus på den tidlige indsats overfor anbringelsestruede børn under 10 år. Familieafdelingen vil fortsat foranstalte anbringelser på et meget tidligt tidspunkt, således at barnet får de bedste forudsætninger for at profitere af anbringelsen. Der vil altså være en særlig bevågenhed på, at de børn som skal anbringes, bliver anbragt i en tidlig alder. Udvikle den ambulante indsats overfor unge med et forbrug eller misbrug af narkotiske stoffer eller alkohol. Familieafdelingen har uddannet to medarbejdere i misbrugsbehandling. Forventningen er, at disse to medarbejdere kan varetage al ambulant misbrugsbehandling indenfor børn og ungeområdet. 92

94 B. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Målsætning Hovedområder fra Vision 2012 Institutionerne skal være rummelige, for både drenge og piger med forskellige forudsætninger og måder at udvikle sig på. Skolerne i Billund Kommune ligger godt placeret i de sammenlignelige landsdækkende evalueringer på de faglige områder. Børn med svage forudsætninger mødes med en målrettet plan for personlig udvikling bakket op af et tværfagligt team og med særlige tilbud i forhold til f.eks. tosprogede. Billund Kommune støtter familier og børn med særlige udfordringer via tidlig indsats. Barnets livskvalitet går forud for øvrige hensyn. De kommunale faggrupper arbejder tæt sammen om børnene bundet sammen af fælles holdninger/børnesyn/faglig tilgang på tværs af personalegrupperne. Visionerne afspejler spændvidden i PPR s arbejde. PPR skal lave pædagogisk-psykologiske vurderinger af børn som falder indenfor specialundervisningsbekendtgørelsen, dvs. børn, som har behov for støtte i mere end 12 ugentlige lektioner. PPRs centrale ydelse er styrkelse af arbejdet med udviklende fællesskaber i skoler og institutioner. Indsatsområder: Understøtte skoler og institutioner i den fortsatte implementering af LP- modellen. Understøtte dagtilbud og skoler i at arbejde inkluderende, forstået som at skabe udviklende fællesskaber for alle. 3. Indhold af politikområdet Arbejdsområdet for PPR er baseret på folkeskoleloven med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger. PPR s medvirken i den tværfaglige indsats er beskrevet i hhv. Serviceloven og Sundhedsloven. På kommunalt niveau er det desuden besluttet, at PPR skal understøtte følgende områder o o o Inklusion som et centralt indsatsområde Der arbejdes på en reduktion af antallet af elever i specialklasser og specialskoler PPR skal bistå med kompetenceudvikling af lærere og ressourcelærere 93

95 PPRs indsats foregår på flg. områder: Småbørnsområdet 0 6 år: Rådgivning og vejledning af forældre, ledere og pædagoger i dagpleje og børnehaver eller andre personer, hvis indsats har betydning for barnets udvikling. Pædagogisk psykologisk vurdering af barnets vanskeligheder samt rådgivning og vejledning af forældre, ledere og pædagoger vedr. barnets behov for specialpædagogisk bistand. Visitering og bevilling af specialpædagogisk bistand via specialpædagogkorpset til børn med behov for en særlig indsats, herunder tosprogede. Visitering til specialbørnehaver. Skoleområdet: Rådgivning og vejledning til skoleledere, lærere, pædagoger og forældre eller andre personer, hvis indsats har væsentlig betydning for barnets udvikling. Vurdering af elevens vanskeligheder samt rådgivning og vejledning af forældre, skoleledere og lærere vedr. barnets behov for specialpædagogisk bistand herunder ansvarlig for visitation til special- og centerklasser samt regionale tilbud. Tale-/hørepædagogik: Rådgivning og vejledning til forældre og personale. Taleundervisning til børn med behov herfor. Ansvarlig for implementering af sprogpakken. Læsepædagogik: Rådgivning og vejledning til lærere primært vedr. læsepædagogiske problemstillinger (konsulentfunktion). Pædagogisk-psykologisk vurdering i forhold til elever med svære læsefaglige vanskeligheder. Kurser: PPR forestår og foreslår kurser for skoler og dagtilbudsområdet: Organisationsudvikling: PPR forestår implementeringen af LP modellen på daginstitutionsområdet. Åben (anonym) rådgivning Stifinderen tilbyder unge under uddannelse på Campus Grindsted institutionerne samt andre unge i Billund Kommune op til 18 år, der har personlige, sociale, faglige, familiære eller samspilsmæssige problemer, rådgivning/vejledning med henblik på at afklare hvilken indsats der er brug for i form af bistand fra UU vejleder, studievejleder, psykolog, socialrådgiver, misbrugskonsulent, økonomi, læge m.fl. med det formål at fastholde de elever, som er truet af frafald uden perspektiv. (jf. UTA projektbeskrivelse) 4. Beskrivelse af serviceniveauet PPR yder rådgivning og vejledning til ledelse, pædagoger og lærere vedr. arbejdsmetoder og organisering af undervisning og læring, der tager sigte på at tilgodese børn med forskellige forudsætninger og behov. Desuden rådgives om særlig tilrettelagte aktiviteter, hjælpemidler, undervisningsmaterialer og andet, der kan anvendes med henblik på at sikre barnets inklusion i dagtilbudet/skolen. Ydelserne vil i 2014 omfatte: Rådgivning og vejledning til skoler, dagtilbudsområdet og forældre efter behov og via faste telefontider Åben (anonym) rådgivning til forældre, børn og pædagogisk personale efter behov Deltagelse i Pædagogisk forum på skoler og daginstitutioner 6-10 gange årligt Deltagelse i specialcentermøder på skolerne Pædagogisk psykologisk vurdering af børn indstillet til PPR Afvikling af kurser for stammere og børn med hørenedsættelse Kursus i sprogstimulering for dagtilbudsområdet Kurser i Marte Meo for dagtilbudsområdet Deltagelse i de tværfaglige team i skoledistrikterne Sprogscreening af tosprogede (de 3-årige og i børnehaveklassen) Sprogstimulering i 0-6 årsområdet 94

96 Rådgivning og vejledning til forældre og dagpleje af børn med handicap i 0-3 års alderen Undervisning i sprogskole for tosprogede Visitation til special- og centerklasser Visitation til regionale undervisningstilbud Visitation til specialbørnehaver Marte Meo -indsatser i familier Individuelle aftaler med de enkelte skoler og dagtilbud om lokale indsatser eksempelvis kurser, foredrag o. lignende Voksenspecialundervisning - visitation, administration Særligt tilrettelagt uddannelse (STU) til unge med særlige behov visitation og administration Rådgivning af unge i Campus (brugerfinansieret) 5. Budgetforudsætninger PPRs budget bliver tildelt ud fra en ressourcetildelingsmodel, hvor antallet af 0-18 årige udgør budgetforudsætningen. Modellen er todelt hvilket betyder at PPR tildeles dobbelt så meget pr. 0-6 årig i forhold til pr årig. I modellen for 2014 er beløbene og kr. for hhv. 0-6 årige og 7-18 årige. Grundet et mindre fald i antallet af 0-18 årige reduceres PPRs budget i 2014 med samlet kr. PPRs indsats tilpasses løbende i forhold til de lovgivningsmæssige forhold, kommunale bestemmelser og ydelses-efterspørgslen fra vores samarbejdspartnere. Lovgivningsmæssigt er der sat fokus på kontekstens betydning for elevernes udvikling og læring. Det betyder for PPR, at vi skal have en skærpet opmærksomhed på den kontekst, som eleven befinder sig i, og hvorledes denne kan bidrage til at afhjælpe eller mindske de vanskeligheder, som eleven er i. Med konteksten forstås bl.a. lærerens undervisning, lærerens relation til eleverne, elevernes indbyrdes samspil og den måde læreren leder klassens aktiviteter. PPR har i samarbejde med Familieafdelingen og Sundhedsplejen ansat en Marte Meo konsulent. Udover at undervise medarbejdere primært i dagtilbudsområdet skal Marte Meo konsulenten varetage opgaver i familierne efter servicelovens 11. Ligeledes har en ny Vejledning på Småbørnsområdet præciseret PPRs indsats for området 0-6 årige. De væsentligste ændringer er et øget fokus på at bibringe de voksne omkring børnene flere kompetencer. I børnehaver er der landspolitisk vedtaget indførelse af en sprogpakke. Tale- høre pædagogerne ved PPR er nøglepersoner i forbindelse med implementering af sprogpakken. Med virkning fra august 2012 er der vedtaget ny lovgivning på skoleområdet. Lovgivningen indebærer at specialundervisning kun omfatter elever i specialklasser, specialskole og elever i almenskolen, hvor behovet for støtte er mere end 12 lektioner ugentligt. Lovgivningen sætter fokus på inklusion (max.2,3 % af eleverne i segregerede tilbud i 2020). Lovændringen vil frigøre specialundervisningsressourcer til øget inklusion i folkeskolen. Lovgivningen indebærer, at PPR skal medvirke til styrkelse af den almindelige undervisning. 95

97 C. Tandplejen 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Tandplejen Målsætning Byrådets visioner på sundhedsområdet er, at alle borgere tager ansvar for egen sundhed og livskvalitet, og at der en motiverende og opdragende rolle på sundhedsområdet. På ældre-området er målet, at fysisk svækkede oplever værdighed og trygge rammer for fortsat livskvalitet. 3. Indholdet af politikområdet Børne- og ungdomstandpleje for 0-18 årige, omsorgstandpleje og specialtandpleje. 4. Beskrivelse af serviceniveauet Den kommunale tandpleje leverer i henhold til sundhedsloven følgende service: Børne- og ungdomstandpleje til 0-18 årige: a. Opsøgende forebyggelse og sundhedsfremme b. Regelmæssige undersøgelser c. Behandlinger og tandregulering Profylakseprogrammet omfatter 1. Deltagelse i børnetræf 2. Individuelle informationsmøder ved 9 måneders alder til førstegangsforældre 3. Tandbørstningsbesøg til 2 årige. 4. Besøg i børnehaver 1 gang årligt 5. Individuelle instruktioner 6. Klasseundervisning i 2., 3., 4., 6. og 9. klasse 7. Program for risikobørn 8. Informationsmøder med forældre og patient ved syreerosioner Omsorgstandpleje: Opsøgende, regelmæssige undersøgelser, forbyggende foranstaltninger og behandlinger. Besøg foretages i borgerens eget hjem. Der er en egenbetaling, der reguleres hvert år. For 2013 er den 470 kr. årligt. Specialtandpleje: Opgaven varetages af dels Den kommunale Tandpleje, dels de private tandlæger i kommunen og dels Region Syddanmark. Der er en egenbetaling, der reguleres hvert år. For 2013 er den kr. årligt. 96

98 5. Budgetforudsætninger Budget for børne- og ungdomstandpleje for 0-18 årige, omsorgstandpleje og specialtandpleje. Normering: 1 leder, 5 tandlæger (3,2 fuldtids), 3 tandplejere (2,6 fuldtids), 15 klinikassistenter (13,11 fuldtids). Budgettet for omsorgstandpleje og specialtandpleje bliver tilrettet hvert år efter antal tilmeldte. Der varetages for nuværende børne- og ungdomstandpleje for 6078 patienter, omsorgstandpleje for 62 patienter og specialtandpleje for 22 patienter. Tandplejens udstyr samt klinikstole, boreudstyr samt røntgenudstyr på tre behandlingsklinikker står for udskiftning. Tandplejen har udfordringer med at rekvirere tandlæger med erfaring. De sidste år er der sket udskiftning og ansat nyuddannede tandlæger samtidig med reducering af tandlægetimer. En tandlægestilling er bl.a. konverteret til en tandplejerstilling for at finde nogle af de besparelser, der er pålagt fra politisk side gennem de sidste år. Tandplejens mål for 2014 er at få tilpasset serviceniveauet til de ressourcer, der er til rådighed samt oplære og forsøge at fastholde de nye tandlæger. 97

99 D. Sundhedsplejen 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Sundhedsplejen Indholdet af politikområdet Sundhedsloven, lovbekendtgørelse nr. 913 af 13/07/2010 angiver, at formålet med de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge er at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Det opfyldes ved at kommunen: Yder en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats overfor målgruppen Yder en individorienteret indsats til alle børn og unge gennem vederlagsfri sundhedsvejledning, bistand og funktionsundersøgelser indtil undervisningspligtens ophør Tilbyder alle børn og unge med særlige behov en øget indsats indtil undervisningspligtens ophør Tilbyder børn og unge i den undervisningspligtige alder to forebyggende helbredsundersøgelser ved en læge eller en sundhedsplejerske (i Billund Kommune ved sundhedsplejersker med kursus i at lave ind- og udskolingsundersøgelser). Opretter en tværfaglig gruppe, der sikrer, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes og i tilstrækkelig omfang formidler kontakt til lægefaglig, psykologisk og anden sagkundskab i forhold til børn og unge med særlige behov Bistår skoler og kommunale dagtilbud med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger Sundhedslovens angiver bestemmelser for de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Der anlægges et familieorienteret perspektiv på de forebyggende sundhedsydelser, idet indsatser og tilbud for såvel børn som unge skal ses i et familieperspektiv og i sammenhæng med kommunens samlede tilbud for så vidt angår forebyggelse og sundhedsfremme for alle borgere. 4. Beskrivelse af serviceniveauet I 2014 vil sundhedsplejens ydelser omfatte følgende faste tilbud: Hjemmebesøg i barnets første leveår efter behov og fagligt skøn. Der er i 2013 indført tidligt barselsbesøg, der fortrinsvis lægges på 4.-5.dagen. Hjemmebesøg til 1½ års børn ved førstegangsforældre Børn med særlige behov: ekstra besøg og vejledning beregnet som ekstra besøg til ca.10 % af det samlede børnetal fra 0-16 år Oprettelse af mødregrupper tilbud til alle, sammensættes og igangsættes af sundhedsplejerske Oprettelse af særlige mødre/fædregrupper ud fra specifikke problemstillinger Daginstitutionsområdet: konsultativt besøg af sundhedsplejerske i børnehaverne efter aftale Formaliseret samarbejde med dagplejen via halvårlig kontakt. Hjemmebesøg til gravide med særlige behov henvist af jordemoder, egen læge eller socialrådgiver Skoleområdet: konsultativ bistand i forbindelse med distriktssamarbejdet og konkret ved de samtaler sundhedstjenesten har med lærerne før og efter undersøgelse og samtale med skoleklasserne. 98

100 Skolebørn: sundhedssamtale og undersøgelser 4 gange i løbet af deres skoletid ved sundhedsplejerske, herunder ind- og udskolingsundersøgelse ved sundhedsplejerske Sundhedspædagogiske tilbud til skolebørn i samarbejde med skolerne (pubertetsundervisning, seksualundervisning o. lign.) Generel rådgivning og vejledning via faste telefontider, mobil tlf. og Deltagelse og samarbejde i de tværfaglige distriktsteams Små skridt til vægttab, der holder - gruppetilbud til forældre med børn med overvægtsproblemer Klar til barn kurser for kommende forældrepar. Marte Meo forløb i familier. Der opleves øget pres på sundhedsplejens resurser på flere fronter bl.a.: opgaveglidning fra sygehus til kommune i forbindelse med den vedtagne Fødeplan og indførelse af ambulante fødsler ved førstegangsfødende store udfordringer omkring overvægtsproblematikker, herunder overvægtige gravide og nybagte forældre, overvægtige børn stigning i komplekse problemstillinger i familier, der dels øger presset på sundhedsplejens egne resurser og dels øger presset på det tværfaglige samarbejde Fokusområder for udvikling af eget fagområde i 2014: Den tidlige indsats overfor alle nybagte forældre med ambulant fødsel eller indlæggelse under 72 timer ved fødsel Den tidlige og tværfaglige indsats specifikt for udsatte gravide og nybagte familier Sundhedsplejens konsultative rolle overfor dagtilbud og skoler via ydelseskatalog Implementering af intentioner og indsatser jævnfør Politik for udviklende fællesskaber Den nye Sundhedspolitik med fokus på Børns sundhed 5. Budgetforudsætninger Sundhedsplejens budget udarbejdes jævnfør en ressourcetildelingsmodel, der tildeler midler på baggrund af børnetallet i kommunen. Formålet med modellen er at sikre sammenhæng mellem størrelsen af målgruppen og de ressourcer, der er til rådighed til at løse sundhedsplejens formål. Det faldende børnetal i kommunen, der har været virkeligheden de seneste år, medfører derfor en reduktion af sundhedsplejens grundbudget ud fra modellen. Ressourcetildelingsmodellen tager højde for at enkelte aldersgrupper, bl.a. skolebørn og særligt de 0-årige, fylder relativt meget i Sundhedsplejens opgavevaretagelse. Ressourcetildelingsmodellen virker tovejs og er derfor også en garanti for at sundhedsplejen automatisk vil få flere ressourcer tildelt det øjeblik børnetallet begynder at stige, hvilket forventes jævnfør kommunens bosætningsstrategi. Der er i 2013 truffet politisk beslutning om at tilføre midler til det tidlige barselsbesøg til de ambulant fødende. Udgiften forventes helt eller delvis finansieret via nedbringelse af den kommunale medfinansiering af sygehusydelser. Der er ikke politisk forholdt sig til om sundhedsplejen i Billund Kommune skal tilbyde tidligt barselsbesøg lørdag-søndag og helligdage. Hvis dette bliver tilfældet jævnfør Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal der ske en afklaring af de praktiske, økonomiske og organisationsmæssige vilkår vedrørende de ændrede vilkår for tjenesten. 99

101 Politikområde: Kulturområdet Poltikområdet er opdelt i følgende delområder: A. Folkeoplysning B. Bibliotekerne C. Billund Museum D. Billund Musik- og Kulturskole E. Ungdomsskolen F. Øvrige områder 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Folkeoplysning Bibliotekerne Billund Museum Billund Musik- og Kulturskole Ungdomsskolen Øvrige områder I alt

102 A. Folkeoplysning 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Folkeoplysning Indholdet af politikområdet Folkeoplysningsområdet dækker tilskud til aftenskoler og fritidsforeninger i henhold til Folkeoplysningsloven og Regler for tilskud til fritidsundervisning og fritidsaktiviteter. Den folkeoplysende voksenundervisning (aftenskolerne): Undervisningstilskud Pulje til fællesannonce Pulje til befordringsgodtgørelse til foredragsholdere. Udviklingspuljen Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde (fritidsforeninger) Aktivitetstilskud Driftstilskud til lokaler og lejrpladser Gebyr for benyttelse af kommunale gymnastiksale og haller Udviklingspuljen. Pulje til uddannelsesaktiviteter Pulje til etablering 4. Beskrivelse af serviceniveauet Undervisningstilskud (aftenskolerne), der gives tilskud til undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed, hvortil der er knyttet deltagerbetaling. Foreningerne fastsætter selv holdstørrelse, deltagerbetaling, kursuslængde, valg af emner, ansættelse og afskedigelse af ledere, lærere og andre medarbejdere. Tilskuddet anvendes til delvis aflønning af ledere og lærere. Tilskud til foreninger (idræt, spejdere og øvrige foreninger) Aktivitetstilskud udbetales til deltagere under 25 år, efter følgende regler: 0-18 år, 2 x grundbeløb, år, 1 x grundbeløb. Driftstilskud til lokaler og lejrpladser, fordelingens sker ved en vægtning i forhold til alder. Der gives tilskud til foreningernes egne lokaler og til leje af lokaler i private lokaler/selvejende institutioner. Gebyr, der betales gebyr for benyttelse af kommunens gymnastiksale og haller. Udviklingspuljen er til støtte for udvikling af nye aktiviteter, som har et folkeoplysende sigte. Uddannelsespuljen er til støtte i forbindelse med uddannelsesaktiviteter. Etableringspuljen er til etablering af foreningens egne aktiviteter. 5. Budgetforudsætninger Den beløbsramme, der er til rådighed for aftenskolerne, fordeles mellem de ansøgende foreninger på grundlag af aftenskolens maksimale løntilskud, i henhold til sidste aflagte regnskab. Tilskud kan max. beregnes på baggrund af 1/3 af afholdte lønudgifter. Beløbsrammen for aktivitetstilskud og driftstilskud til lokaler er fremskrevet. 101

103 B. Biblioteker 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Bibliotekerne Indholdet af politikområdet Hovedbibliotek i Grindsted Magion Biblioteket. Ugentlig bemandet åbningstid 48 timer. Selvbetjent åbningstid i Magion Biblioteket mandag fredag kl og kl samt lørdag fra kl og kl og søndag fra kl i alt 33 ½ timer. Områdebibliotek i Billund. Ugentlig åbningstid 33 ½ timer. Filialerne i Vorbasse og Sdr. Omme fungerer som selvbetjente og åbne biblioteker i samarbejde med frivilliggrupper i de to byer. I april 2013 åbnede Sdr. Omme Bibliotek i et nyt lokale i Sdr. Omme Idrætscenter. Ugentlig åbningstid følger idrætscentrenes åbningstider. Ialt ca. 200 timer om ugen for de to filialer. 4. Beskrivelse af serviceniveauet Bibliotekerne tilbyder bl.a.: Udlån af bøger, musik, film og andet. Fri internetadgang. Fri adgang til en lang række licensbelagte informationsdatabaser. Fri download af elektroniske bøger e-lydbøger, e-tidssskrifter og e-film. Udbringning af materialer til eget hjem for ældre og handicappede Depoter af småbørnsmaterialer på børneinstitutioner og hos dagplejere Teaterforestillinger og andre arrangementer for børn Forfatteraftener Administration af mødelokaler til foreninger o.l. (Billund og Grindsted) Bibliotekerne driver mod betaling Grindsted Gymnasiums bibliotek. Kulturkonsulenten er igangsætter og koordinator for kommunens kulturliv Lektiecaféerne i Grindsted og Billund drives inden for budgettet i samarbejde med frivillige. Borgerserviceydelser tilbydes i Magion Biblioteket og Billund Bibliotek. 5. Budgetforudsætninger Billund Bibliotekerne & Borgerservice indhenter ved omprioriteringer i 2013 et oparbejdet underskud for

104 C. Billund Museum 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Billund Museum Indholdet af politikområdet Billund Museum er et kommunalt ejet, drevet og statsanerkendt museum for Billund Kommune. Museet skal kvalitetsvurderes 2014 af Kulturstyrelsen. Det bliver en tilbundsgående kvalitetsvurdering, som sædvanligvis bedømmer mindre provinsmuseer hårdt. Museet skal internt efterse alle sine arbejdsområder i stor dybde. Samtidig med disse uomgængelige statslige krav, arbejder museet altid ud fra Billund Kommunes 5 veje til vækst og med sigte på det pædagogiske grundlag for Børnenes Hovedstad. Formål: Museet er til for mennesker. Museet skal arbejde med den fantastiske kulturarv og historie som borgere i Billund Kommune har efterladt sig. Det er en kulturskat som har enorme muligheder i forhold til såvel bosætning som turisme. Her er vitaminer for alle. Bygningsmasse: Fysisk består Billund Museum af udstillingsstederne Museumsgården Karensminde (Morsbølvej , 7200), Grindsted Museum (Borgergade 27, 7200) og Besættelsesudstillingen (Hedemarken16, 7200) og administrationsbygning (Borgergade 25, 7200). Alle disse funktioner skal samles ved Museumsgården Karensminde. Museet har endvidere 4 magasiner med næsten registrerede genstande + rekvisitter. Indtil videre forventes det at bibeholde magasinerne. Museumslov: Billund Museum agerer som statsanerkendt museum i henhold til Museumslov, kommunale retningslinjer og vedtægter. Museumslovens 5 søjler er: 1. registrering 2. indsamling 3. bevaring. 4. forskning 5. formidling. Dvs. Museet indsamler, bevarer og registrerer genstande, der fortæller en historie om Billund Kommunes kulturelle identitet. Dette sker efter statslige regler. Forskningen er krumtappen i museets virke. Billund Museum er en institution, hvor de akademiske medarbejdere har forskningspligt. Formidlingen er resultatet af alt det foregående arbejde, hvad enten det sker fysisk eller elektronisk. 4. Beskrivelse af serviceniveau Målingen af museets serviceniveau er både kvantitativ og kvalitativ. Besøgstal: Kvantitativt har museets besøgstal udviklet sig betydeligt fra ca (2004) til ca Samtidig har museet siden 2009 været særdeles aktiv indenfor elektronisk formidling. havde ca unikke brugere i Også museets hjemmeside: blev godt besøgt. Endog fik nogle tusinde besøgende, selv om den opfattes som forældet nu. Og derfor nedlægges. Museet er på Facebook. Og har i 2013 startet et aktivt twitter forløb. Museumsundervisning: Museumsundervisningen på Billund Museum er blevet professionaliseret i sit tilbud og i sin markedsføring. Vore tilbud er nu målrettet til skolernes trin mål og delmål. Der ligger her et kolossalt potentiale som kan 103

105 forbedre de pædagogiske vinkler på undervisning. Museet har lavet 5 store forløb, der alle er underopdelt til skolebørn på forskellige alderstrin. Museet er i løbende kontakt med kommunens skoler om deltagelse og udvikling i og af tiltag. I har museet fået statslige projektmidler til et banebrydende projekt omkring udvikling af læringsmidler. Museet samarbejder med flere eksterne partnere også Capital of Children Company i denne sag. Museet tilbyder samtidig også en mængde forløb som har en lettere og mere legende tilgang til historisk materiale. Endelig skal det understreges, at museet tilbyder hjælp til skoleundervisning i en bred vifte af fag. Især inden for naturfag. Eksternt samarbejde: Statsanerkendte museer skal samarbejde lokalt, regionalt, nationalt og gerne internationalt. Museet samarbejder bl.a. om eksperimentelle læringsmiljøer, med kommunens bibliotek, kulturskole, ungdomsskole, tandpleje, sundhedspleje og Billund Idrætscenter. Dette samarbejde er fast og løbende. Der laves mange ad hoc arrangementer i ferier og lignende med bibliotek og andre. Også private foreninger. Billund Museum har naturligvis også et meget stort og institutionaliseret samarbejde med Karensmindes Venner, museets venne-forening. Museet har netop afsluttet første etape af company town projektet, en kultursti, som fortæller historien om Billunds opståen med tekst, fotos og aktiviteter. LEGO Fonden, Trekantområdet og Kulturministeriet finansierede projektet. Lokalt har museet arbejdet med udvikling af kommunens landsbyer, et arbejde der nu i 2012 er blevet til et større projekt, finansieret af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Regionalt er museumschefen formand for Museumsforum Syddanmark, foreningen af alle statsanerkendte museer i Region Syddanmark. Dermed repræsenterer museumschefen over 1100 medarbejdere på 26 museer overfor regionen. Foreningen afholder stort seminar d. 24. september. Museumschefen sidder i styregruppen for MUSKO, Museumsundervisning i Region Syd. Museet samarbejder indenfor Region Syd om p.t. to store forskningsprojekter, med landskab og fødevarer som overordnet tema Nationalt er museet sekretariat for Danske Museers Havepulje, og deltager i samarbejder omkring industri og landbrug. Museet lever internt og eksternt mere end op til lovgivningens intentioner. 5. Budgetforudsætninger I de kendte udkast til ny Museumslov nævnes 3 millioner, 2 millioner fra kommune + 1 million fra stat, som minimum til et statsanerkendt museum. Trods det stærkt øgede aktivitetsniveau for Billund Museum har der ikke været tale om en tilsvarende budgetforøgelse. Tværtimod har museet et budget, der i absolutte tal ligger på niveau med det museet havde for 10 år siden. Økonomisk ligger museet således omkring et absolut minimum for statsanerkendte museer. Der skal gøres særlig opmærksom på, at det spændende nye udstillingsbyggeri ved Museumsgården Karensminde, som forventes at hæve museets virke til et højere niveau, kommer til at omfatte øgede driftsudgifter. Selv om Vorbasse Museum er lukket og der derved spares på udgifter til kustoder, alarmer og forbrug, så får den nye udstillingsbygning et driftsforbrug, der må antages at ligge væsentligt over besparelserne fra Vorbasse. Alene udgifter til alarmer og overvågning kan overstige det samlede sparede forbrug fra Vorbasse. Det vil også i højere grad være nødvendigt at øge bemandingen på museet, når der er bygninger på begge sider af vejen. Museets aktivitetsniveau og økonomi er således spændt til det yderste. Den kommende museumslov vil lægge yderligere vægt på forskning. Museumsforskning skal nu tilpasses det almene forskningsbegreb hvilket indebærer, at der skal ansættes Ph.D-ere på udførende niveau. Billund Museum kan ikke undgå at ansætte Ph.D-ere i tiden fremover til inspektør stillingerne. Det vil afspejle sig i udgiftsniveauet. 104

106 Konklusion: Billund Museum leverer et kvalitativt højt produkt, som kvantitativt når flere end nogensinde før. Men det kan blive endnu bedre, Billund Museum kan blive et fyrtårn for Billund Kommune, som Brandts for Odense, som Guggenheim for Bilbao. Men udgiftsmæssigt er museet hårdt presset. Både fysisk drift vil blive øget og der må påregnes flere akademiske ansættelser. Statens kvalitetsundersøgelse vil utvivlsomt ramme museet som det har ramt andre, mindre museer. 105

107 D. Billund Kulturskole 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Billund Musik- og Kulturskole Indhold af politikområdet Billund Kulturskole er en kommunal institution med hjemsted i Billund Kommune. Kulturskolen har til formål: Gennem udvikling af elevernes kreative evner inden for kunstneriske fag, herunder musik, billedkunst og drama, at skabe forudsætninger for livslang, aktiv deltagelse i kunst- og kulturlivet både som yder og som nyder. At bibringe den enkelte elev faglige færdigheder som forudsætning for personlig og kunstnerisk udfoldelse, såvel i fællesskab som individuelt, idet der tages hånd om den enkeltes forudsætninger og talent. Gennem beskæftigelse med kunst og kultur at medvirke til elevernes personlighedsudvikling samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. At fremme det lokale kulturliv. Kulturskolen tilbyder musikundervisning til alle kommunens børn og unge op til 25 år. Denne undervisning kan indeholde særlige tilbud til talentfulde elever eller til elever med særlige behov. Kulturskolen kan tilbyde undervisning til børn og unge under 25 år indenfor andre kunstneriske fag. Kulturskolen kan tilbyde undervisning til elever over 25 år, og der kan tilbydes undervisning til elever fra andre kommuner. Derudover tilbydes der undervisning indenfor musik til særligt talentfulde elever. Undervisningen foregår i egne lokaler i Billund Centret samt i Musikcentralen i Grindsted, som er en selvejende institution. En del af undervisningen foregår også på skoler i kommunen. 4. Beskrivelse af serviceniveauet Organisationen: Kulturskoleleder (37 timer) Souschef (37 timer) Afdelingsleder for Billedkunst (16 timer) Sekretær (17 timer) Bestyrelse bestående af medarbejderrepræsentanter, elevrepræsentanter, skolelederrepræsentant, byrådsrepræsentant, forældrerepræsentanter. 106

108 18 lærere i musikafdelingen 9 lærere i billedkunstafdelingen 1 lærer i dramaafdelingen Administrationen er samlet i Billund. I februar 2010 blev dørene åbnet til helt nyrenoverede lokaler. Udover en tilbygning med koncertsal til Billund Garden er der også blevet flere undervisningslokaler. Alle lokaler er lyse, venlige og rare af færdes i. Det er et stort ønske, at også lokalerne i Grindsted (Musikcentralen) kan renoveres inden for overskuelig fremtid. I Billund Kulturskole arbejdes der ud fra visionen Vi spiller sammen!, med fokus på det positive samspil/kommunikation mellem elever medarbejdere forældre ledelse. Medarbejdere og ledelse har sammen arbejdet sig frem til visionen i løbet af foråret I foråret 2012 har Kulturskolen udarbejdet en strategiplan for perioden , hvor der vil blive sat fokus på fem overordnede punkter: 5 veje til vækst, Samarbejdspartnere, Faciliteter, Tilstedeværelse og Kernekompetencer. Fokusområder : Implementering af Strategiplan for Billund Kulturskole Korfødekæde Spirekor, Juniorkor, Aspirantkor, MUK Kulturskolefestival i Billund Kulturskole Ny skolereform Samarbejdsprojekt med folkeskolerne Her er min by Afvikling af gæld Generelt arbejdes der for, at vi fortsat gennem vores elevaktiviteter er synlige i lokalsamfundet og bidrager til kulturlivet i hele kommunen. Dertil kommer fortsatte samarbejder med foreninger, kirker, skoler og erhvervsliv. 5. Budgetforudsætninger Billund Kulturskole havde i sæson , 1025 aktivitetselever. Budgetrammen lyder på kr fra Billund Kommune. 107

109 E. Ungdomsskolen 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Ungdomsskolen Indholdet af politikområdet Undervisningsaktiviteter er primært i Billund og Grindsted med et afgrænset antal kursustilbud i Vorbasse. Rejsekurser er med fuld deltagerbetaling. Esserne er en dagklasse. Klassen modtager elever, som ikke opfylder deres undervisningspligt. Esserne finansieres udenfor skolens øvrige budget gennem betaling fra de af kommunens folkeskoler som leverer elever til klassen. Klubtilbud findes i Billund, Grindsted, Vorbasse, Sdr. Omme og Hejnsvig. Der er sammenlagt 6 forskellige klubtilbud i Ungdomsskolens regi idet der er 2 forskellige klubber i Grindsted (en for unge med særlige behov). Forebyggende aktiviteter via SSP Ungerådgiver, 2 SSP medarbejdere på deltid, SSP koordinator, SSP udvalg og SSP+ udvalg. 4. Beskrivelse af serviceniveauet Ungdomsskolens tilbud gælder fra 7. kl. (13 år) til 18 år. Ungdomsskolen er organiseret som: Én ungdomsskole med én bestyrelse og én ledelse med ungdomsskoleleder, viceungdomsskoleleder afdelingsleder Med ansvar for administration og holdundervisning. Administrationen er samlet på Vejlevej 31, 7190 Billund. De fleste aktiviteter på undervisningsområdet foregår i Grindsted og Billund. SSP arbejdet forankres i Ungdomsskolen med én fuldtids SSP Ungerådgiver og 2 deltids SSP medarbejdere. Ungdomsskolelederen er SSP Koordinator, medlem af Lokalrådet og medlem af Samråd for unge Lovovertrædere. Undervisning Undervisning omfatter Almene kurser, Prøveforberedende kurser, Specialundervisning i primært dansk/matematik, tilbud til unge af anden etnisk baggrund end dansk om undervisning i dansk og i dansk kultur. Desuden står Ungdomsskolen for det pædagogiske undervisningstilbud Esserne med plads til seks elever. Målgruppen er elever som ikke kan/vil følge undervisningen i folkeskolens og 9. klasse. Trafikundervisningen omfatter den lovpligtige undervisning til knallertkørekort og er delvis deltagerbetalt. Rejsekurser tilbydes med tilknyttet undervisning i forskelligt omfang, disse kurser er fuldt deltagerbetalt. Ungdomsskolen afvikler undervisning følgende steder: Billund Skolen - Skolevej, Billund. Egne lokaler, Billund. Svømmebadet, Billund. Vestre skole, Grindsted. 108

110 Vorbasse Fritidscenter, Vorbasse. En række øvrige steder afhængig af undervisningens art og indhold. I.f.m. aktiviteter for unge arbejdsløse kan Billund Ungdomsskole lave kurser for unge op til 29 år. Der arbejdes sammen med et skiftende antal forskellige eksterne samarbejdspartnere fra kommunen eller fra andre kommuner i.f.m. forskellige undervisningshold (herunder Produktionshøjskolen, andre ungdomsskoler, oplevelsescentre og lign.). Klubaktiviteter Der rådes over klublokaler følgende steder: Billund, Ungdomsskolens lokaler på Vejlevej. Grindsted, lokaler på Vestre skole. Sdr. Omme, lejede lokaler i Sdr. Omme Idrætscenter Hejnsvig, lokaler på Hejnsvig skole Vorbasse, lokaler i Vorbasse Fritidscenter på Loftet På klubområdet er de fleste tilbud for 7. klasse til 18 år. Ungdomsskolen indgår i samarbejde med bl.a. foreningslivet og andre interessenter på ungeområdet om etablering af enkeltstående aktiviteter såvel i klublokalerne, skolerne og andre steder i kommunen. SSP arbejdet forbyggende indsats mod misbrug og kriminalitet SSP arbejdet er forankret i Billund Ungdomsskole ved at kommunens SSP Ungerådgiver som er ansat på fuld tid i Ungdomsskolen. Desuden er der ansat to SSP medarbejdere på deltid med rest af fuldtidsansættelsen i andre funktioner i Ungdomsskolen. Ungdomsskolelederen fungerer som SSP Koordinator og repræsenterer SSP området i Lokalrådet og i Samråd for unge Lovovertrædere. SSP Ungerådgiveren har en lang række forskellige opgaver indenfor det planlæggende forebyggende arbejde, udførende forebyggende arbejde, misbrugsarbejde og opsøgende SSP-arbejde. En stor del af arbejdet lægges i kommunens folkeskoler og på ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Ungerådgiveren står for den åbne, anonyme telefonrådgivning til unge, forældre og andre pårørende i.f.m. spørgsmål om primært misbrug og mistrivsel, dette sker på telefon Den ene SSP medarbejder har 900 timer og den anden SSP medarbejder har 500 timer til primært opsøgende SSP arbejde blandt kommunens unge, hvor de er og færdes. SSP medarbejderne refererer ledelsesmæssigt til Ungdomsskolelederen. Et vigtigt arbejdsområde er også afviklingen af Blå mandag for kommunens ca. 400 konfirmander, samt Sidste skoledag for 9. og 10. klasse i Grindsted og i Billund som foregår på Engen i Grindsted. Både SSP Ungerådgiveren og SSP medarbejderne deltager i et stort antal møder med elever og forældre i bl.a. folkeskoler og har deres arbejde koordineret med Ungdomsskolens øvrige virke. De tre arbejder tæt sammen med Ungdomsskolens medarbejdere både i klubberne og i undervisningsdelen. Dette sker i et tæt samarbejde med alle øvrige forebyggende tiltag i kommunen (Familieafdeling, PPR, Produktionshøjskole, skoler, uddannelsesinstitutioner m.v.). Projekter Der kan årligt gennemføres et antal projekter enten i eget regi eller sammen med et vekslende antal samarbejdspartnere. Disse projekter kan rumme et utal af forskellige aktiviteter og samarbejdspartnere. Ungdomsskolen er i øjeblikket involveret i et projekt omkring udviklingen af et nyt skole- og fritidstilbud i samarbejde med familieafdelingen og PPR. Problemstillinger omkring Ungdomsskolens ledelsesstruktur Der er i.f.m. projektet den Koordinerende Ungeindsats siden marts 2012 været konstitueret ledelse i Ungdomsskolen. Projektet er afsluttet i juni 2013 og situationen var forventet afklaret i efteråret

111 I.f.m. budget 2014 hvor der er foreslået ændring af budgetramme for Ungdomsskolen med nedsættelse på kr. samt foreslået ændring i ledelsesstrukturen om fælles ledelse for Ungdomsskoler og folkeskoler. Denne situation ønskes og forventes afklaret snarest. Problemstillinger omkring lokaler i den nærmeste tid Klubben på Vestre skole er Ungdomsskolens dårligste lokaler. Klubben har til huse i et sikringsrum i kælderen uden dagslysadgang. Der arbejdes på anden placering ovenpå jorden centralt i Grindsted by. Når ny placering er fundet skal klubbens åbningstider opgraderes, da Grindsted er kommunens største by. Selv om det endnu ikke er lykkedes at finde andre og bedre lokaler, så har Ungdomsskolen i 2011 overtaget den tidligere forældredrevne klub for unge med særlige behov så der fremover fungerer 2 selvstændige klubtilbud i de samme lokaler på Vestre skole. Administration, undervisningslokaler for Esserne, knallert-/andre depoter og Billund klubben kommer sandsynligvis i løbet af få år til at ligge i vejen for turismeudviklingen langs Vejlevej i Billund. Der arbejdes på længere sigt på en anden placering i enten Billund eller i Grindsted for administration og Esserne samt en anden placering af Billund klubben og knallert-/øvrige depoter i Billund. 5. Budgetforudsætninger Der tildeles Ungdomsskolen en pose penge i et rammebudget, som efterfølgende administreres af skolens ledelse efter udtalelse i MED Udvalg og i Ungdomsskolebestyrelsen. Ungdomsskolens budgetgrundlag består desuden af: Esserne finansieres af midler fra de skoler, som leverer elever til dette skoletilbud. Med disse midler ansættes de nødvendige medarbejdere til at forestå arbejdet i Esserne og der afholdes øvrige driftsomkostninger til undervisningsmaterialer og skolebus mv. Bemærk ordningen er med tiden blevet underfinansieret siden starten som projekt, hvilket betyder at ungdomsskolens budget påføres omkostninger. Der vil i 2013/14 blive fortaget revurdering af budgettet og udarbejdet korrigeret budget. Rejsekurser finansieres på den måde, at alle deltagende elever betaler for deres egen deltagelse. Kurser til erhvervelse af knallertkørekort delfinansieres ved, at eleverne betaler udgiften til deres bevis og undervisningsmaterialer. Jagtkursuseleverne betaler selv deres prøvegebyr og deres egne undervisningsmaterialer. Deltagerne i Blå Mandags arrangementerne betaler selv for deres egen deltagelse: Transport og Blue Action Card. Deltagere på Gokart kursus betaler selv egen forsikring i DASU og bidrag til benzinudgifter. Deltagelse i øvrigt i Ungdomsskolens aktiviteter skal være gratis for eleven, ligesom materialer til undervisning i et rimeligt omfang også skal være gratis. Deltagere på dykkerholdet der ønsker at blive certificeret betaler selv for materialer og certifikat. 110

112 F. Øvrige områder 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Øvrige områder Indhold af politikområdet Fritidsfaciliteter, herunder kommunale stadion og idrætsanlæg, idræts- og svømmehaller, ride- og aktivitetscenter, nedlagt skole, kulturhuset og kulturel virksomhed. 4. Beskrivelse af serviceniveauet Fritidsforeninger kan bl.a. benytte: Kommunale haller/svømmehaller: Billund Idrætscenter, Enggårskolens Hal, Billund Ride- og Aktivitetscenter, Vorbasse Fritidscenter Grindsted Svømmehal. Selvejende institutioner/haller: Magion, Lynghallen, Sdr. Omme Idrætscenter, Viadukthallen, Teglgaardshallen, Billund Svømmebad, Mikrohallen i Vesterhede. Andre idrætsanlæg: Herunder stadion, tennisbaner, speedwaybane. Andre fritidsfaciliteter: Nordre gl. skole, hvor VUC har lejet nogle lokaler og GAS og Billedskolen også har lokaler. Kulturel virksomhed: Tilskud til musik, kunst og udstillinger er nogle af de tilbagevendende kulturelle aktiviteter som Billund Kommune støtter. Der er en pulje der anvendes til støtte og/eller underskudsgarantier af kulturelle initiativer, som vurderes efter konkret ansøgning. Desuden er der afsat tilskud til bl.a. Billund Kunstforening, Grindsted Musikforening., Skulpturparken i Billund. Sommerferieaktiviteter for børn. Vi tilbyder igen i år at koordinere de mange aktiviteter, som foreninger og institutioner har tradition for at afvikle. Det hele samles i en brochure, der udleveres til alle skolebørn i kommunen. Det afvikles altid i den første uge af skolernes sommerferie. Foreningerne/institutionerne kan søge støtte til aktivitetsudgifter. Billund Kommune er tilmeldt det fælles markedsføringsprojekt: Kulturligt.dk Det er et samarbejde om en fælles kulturel markedsføring i trekantområdet. Udgifterne er fordelt på to poster til Kultunaut.dk som er den landsdækkende database og til Kulturligt.dk, (Via Middelfart Bibliotek, som er administrator), for de lokale udtræk og tjenesteydelser. 5. Budgetforudsætninger Budgetbeløbene er til dækning af drift af de kommunale ejendomme, driftstilskud til de selvejende institutioner og tilskud til kulturelle arrangementer. 111

113 Social- og sundhedsforvaltningen 1. Den økonomiske ramme kr. netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Fysisk & Psykisk udviklingshæmmede Sociale tilbud Ældre Sundhed Medfinansiering sygehuse I alt Udvikling i antallet af borgere i alderen 65+ Det forventes at andelen af borgere i Billund kommune der er ældre end 65 år vil stige. Således at andelen af borgere i alderen 65 år og ældre er steget fra 15.8 % i 2007 til 18.7 % i altså en stigning på knapt 3 procentpoint 1. Udviklingen forventes at fortsætte i en opadgående kurve 2. Misbrugscenter I 2013 etablerede Billund kommune, i samarbejde med Fredericia kommune, Nærbehandlingen, et tilbud til borgere fra 18 år og opefter med et misbrug af alkohol og/eller euforiserende stoffer. Udviklingen af tilbuddene i Nærbehandlingen vil fortsat være i fokus i Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi har været, og vil fortsat være, i fokus i Billund kommune. I 2012 og 2013 er forskellige velfærdsteknologiske hjælpemidler taget i brug på Ældreområdet, Sundhedsområdet og i forhold til det Specialiserede Socialområde. Velfærdsteknologi vil fortsat være et fokusområde i 2014 hvor en politik for området forventes vedtaget. Frit valg Billund kommune vil, som følge af ny lovgivning på området, i 2014 tilbyde borgerne mulighed frit valg indenfor både praktisk bistand og madservice, som det også er tilfældet i dag, og herudover også i forhold til personlig bistand. I forhold til personlig bistand har kommunens hjemmepleje således været eneleverandør. Der vil således blive annonceret efter eksterne leverandører til dette område. Ny organisering af Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsforvaltningen har i løbet af 2013 undergået en organisationsændring som har medført nedlæggelsen af voksenafdelingen og forlæggelse af myndighedsfunktionen til de enkelte udførerområder. Endvidere er der opstået en ny organisatorisk enhed Social Tilbud, som er rettet mod borgere med en psykiatrisk problemstilling og/eller et misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer. Herudover vil Social Tilbud også rumme kommunens nye kompetencecenter som er et tværfagligt tilbud rettet mod borgere med behov for en tværfaglig indsats. Eksempelvis ledige og sygedagpengemodtagere. 1 Kilde: nøgletal.dk 2 Kilde: befolkningsprognosen, Billund kommune

114 Reorganiseringen af Social- og Sundhedsforvaltningen Billund kommunes Social- og Sundhedsforvaltning gennemgik i foråret 2013 en omstrukturering i forhold til forvaltningens administrative organisering. Baggrunden for at indføre en ny struktur på social- og sundhedsforvaltningens område var et ønske om at skabe en endnu bedre og mere effektiv administration, som i højere grad matchede de udfordringer og ønsker, i forhold til velfærdsydelser og service til borgerne, som fremtiden bringer. Den nye struktur indebar nedlæggelsen af voksenafdelingen og udflytning af myndighedsfunktionen til de enkelte decentrale områder. Endvidere blev foretaget omrokeringer i forhold til den organisatoriske placering af visse af forvaltningens afsnit, ligesom de enkelte decentrale områder har taget navneforandring. Herudover blev oprettet en ny organisatorisk enhed Social Tilbud. Således blev: Aktiv Pleje til Ældreområdet. Rehabiliteringen til Sundhedsområdet. Området for Voksne udviklingshæmmede til Området for Fysisk og Psykisk Handicappede. Huset Horisont og andre tilbud til sindslidende samledes i enheden Social Tilbud sammen med misbrugsbehandling og tilbud i regi af kommunens kommende kompetencecenter, herunder også JAC (job og afklaringscenter). Kun Arbejdsmarkedsområdet/jobcentret ændrede ikke navn. Den nye struktur har således medført at: Voksenafdelingen pr blev nedlagt. Opgaverne som hidtil blev varetaget her, blev flyttet til andre enheder indenfor social- og sundhedsforvaltningens regi. o Bevilling af: Genbrugshjælpemidler, boligændringer, handicapbiler, handicapkørsel, optiske hjælpemidler, høretekniske hjælpemidler, lægekørsel, frivilligområdet samt træning/genoptræning blev flyttet til en ny organisatorisk enhed; Sundhedsområdet som trådte i stedet for Rehabiliteringen. o Bevilling af: Hjemmehjælp, ældrebolig, plejebolig, aflastning, nødkald, plejevederlag, pasningsorlov, post til døren, omsorgstandpleje, udvidet helbredstillæg samt kropsbårne hjælpemidler blev flyttet til en ny organisatorisk enhed; Ældreområdet som trådte i stedet for Aktiv Pleje. o Bevilling af: Merudgifter, ledsageordning, førtidspension, ydelser til fysisk og psykisk udviklingshæmmede og ydelser til fysisk handicappede blev flyttet til en ny organisatorisk enhed; Området for Fysisk og Psykisk handicappede som trådte i stedet for Området for Voksne Udviklingshæmmede. o Bevilling af: Misbrugsbehandling og tilbud/ydelser til sindslidende blev flyttet til en ny organisatorisk enhed; Social Tilbud. Genoptræningsafsnittet Gnisten, ved Billund Plejecenter, fik ny organisatorisk placering og blev således flyttet fra Rehabiliteringen til Ældreområdet. Flytningen har dog ikke haft nogen konsekvenser for udførelsen af de opgaver som varetages af Gnisten. Alle opgaver og funktioner varetages således som hidtil. Daghjemmet under Dag træningscentret har fået ny fysisk placering og er flyttet fra Sydtoften til Billund Plejecenter. Dagtræningscentret blev ved samme lejlighed endvidere også organisatorisk tilknyttet Ældreområdet i stedet for Rehabiliteringen. Flytningen har dog ikke haft nogen konsekvenser for udførelsen af de opgaver som varetages af Dagtræningscentret. Alle opgaver og funktioner varetages som hidtil. 113

115 Job og Afklaringscentret (JAC) blev organisatorisk tilknyttet Social Tilbud, sammen med det kommende kompetencecenter, i stedet for Jobcentret. Flytningen har dog ikke haft nogen konsekvenser for udførelsen af de opgaver som varetages af Job og Afklaringscentret. Alle opgaver og funktioner varetages som hidtil. Ændringerne i forhold til hvor de forskellige arbejdsopgaver er placeret rent organisatorisk fik naturligvis også konsekvenser i forhold til medarbejdernes organisatoriske- og ledelsesmæssige tilhørsforhold. Således blev medarbejderne i den gamle Voksenafdeling spredt på 4 forskellige enheder og ledere, ligesom medarbejderne fra henholdsvis Gnisten, Job og Afklaringscentret samt Dagtræningscentret ligeledes alle har fået nyt organisatorisk ståsted og ledelse. Medarbejderne i Team Hjemmehjælp og Træning blev således, med undtagelse af den ene af teamets administrative medarbejdere, overført til Ældreområdet sammen med de to medarbejdere som arbejder med kropsbårne hjælpemidler. Medarbejderne i Team Hjælpemidler, Bil og Bolig blev tilknyttet Sundhedsområdet sammen med vedkommende som hidtil havde været administrativ medarbejder i Team Hjemmehjælp og Træning. Team Rådgivning, Handicap og Psykiatri blev delt organisatorisk, men ikke fysisk, således at 3 rådgivere blev tilknyttet Social Tilbud, mens 3 rådgivere og teamets administrative medarbejder blev overført til Området for Fysisk og Psykisk Handicappede. Alle medarbejdere i den gamle voksenafdeling er fortsat placeret på rådhuset i Grindsted i deres nye teamstruktur. For så vidt angår team Rådgivning, Handicap og Psykiatri er medarbejderne her forsat placeret sammen af hensyn til det samarbejdet på tværs af den nye opdeling. For borgerne i Billund kommune har omstruktureringen ikke haft nogen betydning i forhold til den hjælp eller ydelse den enkelte borger modtager. Borgerne har fortsat den samme sagsbehandler/rådgiver/visitator som hidtil, ligesom medarbejderne fortsat er placeret på rådhuset, og kan kontaktes på samme telefonnummer og tidspunkter som hidtil. 114

116 Fysisk og Psykisk udviklingshæmmede 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Administration og Længerevarende botilbud Midlertidig tilbud Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Forebyggende indsats Personlig hjælp Kontakt- og ledsagerordning Merudgifter Døvekonsulentordning Øvrige områder I alt Målsætning Vision 2014 har følgende hovedmål for området: Et godt liv på egne præmisser. Indsatsen tager udgangspunkt i tænkningen: Sammen finder vi ud af det. Alle skal have mulighed for at deltage i samfundslivet uanset handicap. Det skal ikke være handicappet, der sætter grænserne for den enkeltes udfoldelser. Billund Kommune tager udgangspunkt i det enkelte menneske og respekterer den enkeltes behov og ønsker, herunder den enkelte borgers ret til at træffe beslutninger om eget liv. Hensynet til handicappede tænkes ind i hele Billund Kommunes virksomhed. 3. Indhold af politikområdet Billund Kommunes politikområde for Handicap og Psykiatri indeholder følgende områder: Personlig og praktisk hjælp ( 95) Tilskud til ansættelse af hjælper ( 96) Kontaktperson og ledsagerordning ( 45, 97-99) Merudgifter ( 100) Afløsning, aflastning og hjælp ( 84-85, 102) Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets- og samværstilbud ( 104) Selvejende/private midlertidigt ophold ( 107) Midlertidigt ophold ( 107) Længerevarende ophold ( 108) Døvekonsulentordningen 115

117 Billund Kommune driver en væsentlig vifte af tilbud i eget regi, og entrerer i betydelig grad med andre kommuner, regioner og private i forhold til mere specialiserede tilbud. Kommunens egne tilbud. 85 og Bofællesskaber. Formål: Formålet med rådgivning, vejledning og støtte efter 85 er, at den enkelte borger gennem rådgivning, vejledning og støtte bliver bedre i stand til at tage ansvar for og mestre hverdagslivet, samt opnår størst mulig indflydelse på eget liv. Lovgrundlag: Lov om social service 85. Pædagogisk grundlag: Den faglige tilgang tager sit afsæt i relationsteorier. 85 støtte og vejledning kan gives i eget hjem og i forbindelse med tilbud i bofællesskab. Kommunen driver følgende bofællesskaber: Bofællesskabet Vorbasse Bofællesskabet Sydtoften og Bofællesskabet Sydtoften 6A-6E og 6F-6J 103 Beskyttet beskæftigelse. Formål: Tilbyde beskyttet beskæftigelse til borgere med betydelige og varige handicaps i tilbud, hvor der ydes en særlig faglig indsats tilpasset borgerens individuelle behov. Lovgrundlag: Lov om Social Service 103. Pædagogisk grundlag: Den faglige tilgang tager sit afsæt i relationsteorier. Kommunen driver følgende beskæftigelsestilbud: Værkstedet Nymarksvej. Værkstedet Lindegården. Beskyttet beskæftigelse tilbydes i kommunens egne tilbud samt i privat virksomhed. Beskæftigelsen driver en lille butik i Grindsted bymidte Aktivitets- og samværstilbud. Formål: At tilgodese den enkeltes behov for aktiviteter og socialt samvær og derved medvirke til at skabe et socialt netværk og bryde social isolation. At give den enkelte mulighed for at opøve, vedligeholde og udvikle praktiske og sociale færdigheder. Lovgrundlag: Lov om Social Service 104. Pædagogisk grundlag: Den faglige tilgang tager sit afsæt i relationsteorier. 116

118 Kommunen driver følgende aktivitets- og samværstilbud: Café Himmelblå Værkstedet Nymarksvej. Café Himmelblå giver råd og vejledning til områdets borgere, der klarer sig selv i hverdagen, men har brug for støtte til økonomi, læsning af et brev og konflikthåndtering. Borgerne er ofte beskæftiget i Job i erhverv eller i et skåne/fleksjob Midlertidigt botilbud. Formål: At tilbyde personer som på grund af betydelig fysisk og psykisk nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for et midlertidigt botilbud med henblik på optræning og afprøvning af forskellige boformer, samt udslusning. Lovgrundlag: Lov om Social Service 107. Pædagogisk grundlag: Den faglige tilgang tager sit afsæt i relationsteorier. Kommunen driver følgende midlertidigt botilbud: Ungekollegiet Ungbo. Målet er at skabe et tilbud, hvor de unge på egne præmisser kan forberede sig på et voksenliv 108. Længerevarende botilbud. Formål: Formålet er at afhjælpe problemer, der normalt ikke kan løses ved ophold i almindelig bolig, selv om der er mulighed for støtte efter den sociale lovgivning. Lovgrundlag: Lov om Social Service 108. Pædagogisk grundlag: Den faglige tilgang tager sit afsæt i relationsteorier og neuropædagogikken. Kommunen driver følgende længerevarende botilbud: Sydtoften 381. Bofællesskabet Lyngsø. Botilbud Lindegården. Botilbuddet Lindegården driver 4 individuelle tilbud til borgere med et særligt støttebehov. 4. Beskrivelse af serviceniveauet Området er reguleret af overordnede politisk fastsatte mål for området og relevant lovgivning primært Lov om Social Service. Der er vedtaget en række kvalitetsstandarder for området. 117

119 5. Budgetforudsætninger Med nedlæggelsen af Voksenafdelingen er der sket en større omstrukturering af budgettet fra det gamle Handicap og Psykiatri, til det nye politikområde Fysisk og Psykisk Udviklingshæmmede. Det betyder at den økonomiske ramme er på 84,3 mio.kr. og er fordelt ud fra de forskellige tilbud som nævnt under punkt 3. Særligt dyre enkeltsager Refusionsindtægter som følge af reglerne om særligt dyre enkeltsager omfatter både interne og eksterne tilbud. Samlet set er der i 2014 budgetteret med en indtægt på kr. i refusion. Grænserne for hvornår kommunerne modtager refusion fra staten er gradvist blevet hævet siden 2007, og i 2013 gives der statsrefusion på 25 % af beløbet mellem kr. og kr. og 50 % af beløbet over kr. 118

120 Sociale Tilbud 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Administration/visitation Kompetencecentret Nærbehandling Cafè Jydepotten Eksterne tilbud I alt Målsætning Vision 2014 har følgende hovedmål for området: Et godt liv på egne præmisser Indsatsen tager udgangspunkt i tænkningen: Sammen finder vi ud af det Alle skal have mulighed for at deltage i samfundslivet Billund Kommune tager udgangspunkt i det enkelte menneske og respekterer den enkeltes behov og ønsker, herunder den enkelte borgers ret til at træffe beslutninger om eget liv Billund Kommune har en formuleret politik i forhold til borgere med psykiske lidelser 3. Indhold af politikområdet Billund Kommunes politikområde for Sociale tilbud indeholder følgende områder: 101 og SUL 142 Stofmisbrug 109 Kvindekrisecentre 110 Forsorgshjem Kompetencecentret 85 Socialpsykiatri 78 og 32 Huset Horisont JAC 78 Den Koordinerede Ungeindsats Sundhed Nærbehandling Café Jydepotten ( 104) Eksterne tilbud 4. Beskrivelse af serviceniveauet Området er reguleret af overordnede politisk fastsatte mål for området og relevant lovgivning primært Lov om Social Service. Der er vedtaget en række kvalitetsstandarder for området. 119

121 5. Budgetforudsætninger Med nedlæggelsen af Voksenafdelingen er der sket en større omstrukturering af budgettet fra det gamle Handicap og Psykiatri, til det nye politikområde Sociale Tilbud. Den økonomiske ramme er fordelt ud fra de forskellige tilbud som er nævnt under punkt 3. I 2014 starter Kompetencecenteret op og skal i tæt samarbejde med Arbejdsmarkedsafdelingen sikre, at Billund Kommunes Forsikrede ledige, Kontanthjælpsmodtagere og Sygedagpengemodtagere får den ønskede støtte til at komme i arbejde hurtigst muligt. Sociale Tilbud skal fortsat dække den socialpsykiatriske behandling som den varetager i dag og stå for Nærbehandlingen i samarbejde med Fredericia Kommune, som varetager opgaven med døgnbehandling af Stof- og alkoholmisbrugere. 120

122 Politikområde: Sundhedsområdet 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Stabsadministration Træningsenheden Sundhedsfremme og forebyggelse Ambulant genoptræning Specialiseret genoptræning Vederlagsfri fysioterapi Genbrugshjælpemidler, bil og bolig Hjælpemiddeldepot Kørsel I alt Målsætninger Fem veje til vækst I udviklingsplanen for kommunal service er følgende punkter har prioriteret under politikområdet Sundhed. Øget fokus på frivillighed Velfærdsteknologi på området for social service Forebyggende genoptræning på Sundhedsområdet 3. Indholdet af politikområdet Sundhed varetager træning og genoptræning af borgere, vederlagsfri fysioterapi, sundhedsfremme og forebyggelse samt hjælpemiddeldepotet, der håndterer alle genbrugshjælpemidler. Frivilligt socialt arbejde. Kørsel efter sundhedsloven og serviceloven. Politikområdet indeholder følgende opgaver: Sundhedsområdet generelt: og 90 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri behandling hos privat praktiserende fysioterapeut Kommunal tandpleje Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunal sundhedstjeneste Andre sundhedsudgifter, herunder bl.a. hospice-ophold, begravelseshjælp og befordringsgodtgørelse 4. Budgetforudsætninger Sundhedsområdet består af følgende delområder: Træning efter serviceloven Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter Lov om Social Service 86, stk. 1. og stk

123 Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsfremme og forebyggelse 119 Forebyggende hjemmebesøg 79a Frivilligt socialt arbejde Ovenstående er en kommunedækkende funktion. Træning efter sundhedsloven Ambulant, almen genoptræning efter Sundhedslovens 140 Ambulant, specialiseret genoptræning efter Sundhedslovens 140 Vederlagsfri fysioterapi efter Sundhedslovens 140 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Støtte til køb af bil m.v. Optiske synshjælpemidler Høretekniske hjælpemidler Andre hjælpemidler IT- hjælpemidler Forbrugsgoder Hjælp til boligindretning Støtte til individuel befordring Tilbagebetaling vedr. støtte til køb af bil Kommunikationscenter og hjælpemiddelcentral Kørsel Sundhedsloven 170. befordring til læger/speciallæger og genoptræning Handicapkørsel lov om trafikselskaber 11 Kørsel efter serviceloven til træning, daghjem og bad Risikomanager Dette er en kommunedækkende funktion Kvalitetsstandarder Serviceniveauet reguleres af politisk godkendte kvalitetsstandarder, og blev reguleret i maj Kvalitetsstandarderne synliggør de politiske visioner og beskriver, hvilke gensidige krav og forventninger, vi har til borgere, der skal modtage ydelser, og til de leverandører, som skal levere ydelserne. I forbindelse med omlægningen af Social- og Sundhedsområdet forventes kvalitetsstandarderne at blive revideret i Beskrivelse af opgaven Kommunen skal jævnfør serviceloven 86.1 og 86.2 tilbyde genoptræning og vedligeholdende træning. Indsatsen leveres af Rehabilitering. Fra 1.januar 2014 ændres navnet til Træningsenheden. Servicelov 86 stk. 1 Kommunal genoptræning. I 2013 forventes oprettet 168 sager, hvilket er en øgning på 26 sager i forhold til Niveau i 2014 forventes uændret. Evaluering af implementeringen foreligger ultimo Trivsel i hverdagen overgår til Ældreområdet fra 1. januar Servicelov 86, stk. 2. Kommunal vedligeholdende træning. I 2013 forventes oprettet 40 nye sager, 128 borgere er igangværende. Niveau i 2014 forventes uændret. På Dag- og Træningscentret er der plads til 30 brugere pr. dag. For tiden er tilknyttet 42 borgere pr. uge. Fremmødet er vekslende fra 1-3 gange pr. uge i halve og hele dage. Der ud-/ og indvisiteres løbende. Der ses nedgang i efterspørgslen af tilbud på Dag- og træningscentret. Der arbejdes på en omstrukturering af tilbud og arbejdsgange i forhold til borgernes ændrede behov og i forhold til målgruppen Yngre Senhjerneskadede, som implementeres i Dag- og træningscentret har 5 træningshold ude på de kommunale plejecentre, disse afvikles forår og efterår. 122

124 Aktuelt i 2013 er der tilknyttet 38 borgere fordelt på 5 efterårshold. Antallet af træningshold er primo 2013 reduceret fra 9 til 5 hold, idet det har været muligt at udsluse borgere til tilbud i frivilligt regi. Mønstret forventes gentaget i Ventetiden har i slutningen af 2013 været stigende, og er øget med 2 uger til 4-6 uger grundet øget efterspørgsel af indsatser fra Sundhed. Udarbejdelse af tilbud og forløbsbeskrivelser på kronikerområdet vil fortsætte i APV vejledning i forflytninger og arbejdspladsforhold til medarbejdere overgår til Ældreområdet fra 1. januar Trivsel i hverdagen hverdagsrehabilitering er blevet implementeret i Hvilket har udløst et stort ressourcetræk i Sundhed. Trivsel i hverdagen opstartede ultimo 2012, i alt 8 sager i 2012, der forventes 70 sager i Evaluering af implementeringen foreligger ultimo Trivsel i hverdagen overgår til Ældreområdet fra 1. januar Projekter: Projekt yngre senhjerneskadede (18-60 årige): Kommunen har ansvaret for den almene ambulante genoptræning for borgere, der har pådraget sig en hjerneskade. For at sikre sammenhængende og effektive rehabiliteringsforløb samt vedligeholdelsesforløb for denne borgergruppe, er der nedsat en styre- og arbejdsgruppe på tværs af Social- og Sundhedsdirektørens ansvarsområde. Desuden er Familieafdelingen inddraget. Området er afdækket i forhold til målgruppe, antal borgere og indsatser. Forslag til fremtidige tilbud er under udarbejdelse samt kompetenceudvikling af medarbejdere er i gang. Det er besluttet, at der skal være en forløbskoordinator på området, der varetages af Sundhed. De endelige beslutninger skal varetages af det politiske system. Projekt Velfærdsteknologi borgerrettede Virtuel genoptræning opstartet pr. 1. oktober 2013 Træningsfliser. Afprøvet på forskellige målgrupper Projekt tidlig opsporing af KOL Projektet opstartede i 2012 og evalueres i En tidlig opsporing bevirker, at der kan iværksættes tiltag i forhold til borgeren så denne invaliderings risiko nedsættes. Der er stor interesse fra Billund kommunes virksomheders side af, i forhold til at give de medarbejdere, der opfylder inklusions-kriterierne, mulighed for at få udført testen. Virksomhedsbesøg påbegyndes i oktober 2012 og afsluttes primo Ældreplejen, Sygeplejeteamet og Sundhed er fælles om projektet. Sundhedsloven 140 Almen genoptræning Der er tale om genoptræning efter sygehusindlæggelse/ ambulant besøg, hvor sygehuset fremsender en genoptræningsplan. Kommunen varetager genoptræningen. Genoptræningen varetages af terapeuter fra ambulant Genoptræning på Magion samt Dag- og træningscentret. Antallet af genoptræningsplaner i 2014 forventes at blive på ca Flere af de borgere, der udskrives med en genoptræningsplan er ikke i stand til at modtage træning på Magion eller Dag- og træningscentret. Der vil i 2014 fortsat være behov for at genoptræningen også kan foregå i eget hjem. Forløbene har i 2013 været af længere varighed end tidligere, hvilket skyldes tidligere udskrivning fra sygehuset og mere komplekse forløb. Tendensen forventes også at være gældende for

125 Sundhedsloven Sundhedsfremme og forebyggelse Jfr. 119 i Sundhedsloven har Kommunalbestyrelsen ansvaret for at varetage kommunens opgaver, i forhold til at skabe rammer for sund levevis til borgerne. Jf. stk. 2 skal Kommunalbestyrelsen etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Det blev i 2012 besluttet at revitalisere Billund Kommunes sundhedspolitik fra I den forbindelse har kommunen afholdt en halv temadag med kommunens ledere og medarbejderrepræsentanter for at komme med forslag til nye temaer, der tager udgangspunkt i medarbejdernes og borgernes dagligdag. De identificerede temaer er: Mental sundhed Bevægelse Børns sundhed Mad og Måltid I forbindelse med revitalisering af Sundheds politikken afholdtes et borgermøde. Kommunerne skal i samarbejde med Regionen udarbejde og implementere Sundhedsaftaler jf Nye sundhedsaftaler skal udarbejdes i Sundhedsfremmende aktiviteter og tilbud i Billund Kommune udspringer og varetages af den enkelte kommunale institution og aktiviteterne udspringer af konkrete projekter, såsom Tidlig Opsporing af KOL, Vægtstoprådgivning, Hjertestier, Projekt gravid og overvægtig, Twist projektet for overvægtige børn og Motion for kronikere. Dette afspejler den sundhedspolitiske målsætning om det sundhedsforebyggende arbejdes todeling, dels som et decentralt arbejde, der er forankret i den enkelte kommunale institution og i projekt-aktiviteter. En del borger-rettede aktiviteter er forankret i de mange aktive foreninger i Billund Kommune. På kronikerområdet er der på Hjerte-, KOL og Diabetes udarbejdet forløbsbeskrivelser som er i gang med at blive implementeret og som forventes færdig i Aktuelt pågår arbejdet med at udvide Rehabiliteringstilbud til kræftramte og ældre medicinske patienter. Tilbuddets opstart forventes primo Ifølge Sundhedsaftalen skal kommunerne lave tilbud til borgere med KOL i mild til moderat grad. Der vil i 2014 udbydes 2 forløb. Eksisterende træningstilbud leveres af Dag- og træningscentret til kronikere: Hjerterehabilitering med løbende indtag i 2013 forventes der 30 borgere, en lille stigning på 5 i fht. niveauet i Hjerte diabetes risiko gruppen Motion gør glad opstarter hold, når der er tilmeldt 12 borgere. Der har været afviklet 1 hold i Tilbuddet fortsætter i KOL-træning til borgere med svær KOL, opstarter hold, når der er deltagere. Typisk 1 hold forår og 1 hold efterår. I 2014 ændres organiseringen af tilbuddet for at optimere effekten af træning. Sundhedsaktiviteterne i Billund Kommune understøttes på forskellig form og i forskellig udstrækning. Samarbejde med de praktiserende læger via en praksiskonsulent Kommunalt lægeligt udvalg oprettet i 2011 Kampagner og aktiviteter, der tilrettelægges af statslige styrelser og ministerier, som for eksempel Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og/eller kampagner, der har deres fundament i internationalt anerkendte sundhedsorganisationer, som f.eks. WHO Projekter: Alkoholprojekt i samarbejde med Vejen Kommune Alkohol projektet blev forlænget med 4 år til udgangen af 2017, med fokus på at færdiggøre implementering af alkohol projektet. Herunder undervisning i tidlig opsporing. 124

126 Arbejde med Sundhedsberedskabs plan Ældreområdet, Sundhed, Social Tilbud, Fysisk og Psykisk Handicappede og Sundhedsplejen er omfattet af nærværende sundhedsberedskabsplan. Forebyggende hjemmebesøg Der er i 2014 lagt op til lovændringer og ændring af praksis på området. Bestemmelserne om forebyggende hjemmebesøg i servicelovens 79a. Borgere på 75 år og derover, der i forvejen ikke får personlig og praktisk hjælp fra hjemmeplejen, tilbydes et årligt forebyggende hjemmebesøg. Formål med besøgene: Oplyse om hjælpeforanstaltninger, som kan forebygge eller løse problemer i opløbet Støtte de ældres evne til at sørge for sig selv Øge det sociale netværk Det er frivilligt om borgeren ønsker besøg Frivilligt socialt arbejde For at styrke det frivillige sociale arbejde er der afsat midler hertil. Frivilligrådets opgave er at motivere og støtte op om de nuværende og kommende frivillige sociale foreninger. De afsatte 18 midler til frivilligt socialt arbejde anvendes til arrangementer, der styrker foreningerne samt direkte tilskud til foreninger. Det er udvalgets holdning, at midlerne ikke kan anvendes til aflønning. Team hjælpemidler bil og bolig Disse budgetbemærkninger omfatter genbrugshjælpemiddelområdet 112 og 113, støtte til bil 114 og hjælp til boligindretning 116. Myndighedsansvaret ligger for området fra 1/ i Sundhed, og omfatter hele aldersspektret fra 0 og opefter. Pr. 1/ er området kropsbårne hjælpemidler overflyttet til Ældreområdet. Anskaffelser af hjælpemidler Lov om Social Service 112. Anskaffelse af hjælpemidler med henblik på udlån af hjælpemidler på et givet tidspunkt jf. Kontrakt og økonomistyring for Billund Kommunes genbrugshjælpemidler af BDO i forhold til udbud på området Budgettet er inklusiv indkøb af greb og dørtrin, der bruges ved hjælp til boligindretning. Pr. 31/12-12 var der udlånt genbrugshjælpemidler. Niveauet forventes uændret i Der er ikke medregnet, arbejdsmiljøhjælpemidler, nødkald, særlige hjælpemidler eller høretekniske hjælpemidler. I 2014 overgår nøglebokse og nødkald til Ældreplejen. Forventet køb af genbrugshjælpemidler i 2013 ca. 450 stk. genbrugshjælpemidler til en gennemsnitspris på kr. I 2014 forventes en højere gennemsnitspris pr. hjælpemiddel. I 2014 forventer vi et stadig stigende behov for trykaflastende puder, madrasser og kædedyner. Høretekniske hjælpemidler Lov om Social Service 112. Budgettet er et gennemsnit af tidligere års forbrug i forhold til nybevillinger og udskiftning af teleslynger, dør - og telefonkald, forstærkertelefoner, FM-anlæg, vækkeure og bluetooth enheder til mobiltelefoner m.v. I 2014 regner vi med at 95 bevillinger/udskiftninger til en gennemsnitpris på kr ,- 125

127 Specialløsninger Lov om Social Service 112. Specialløsninger er hjælpemidler, der er individuelt tilrettet. Disse hjælpemidler kan ikke bruges igen til andre borgere, og håndteres derfor ikke som genbrugshjælpemidler. Der kan f.eks være tale om støb til specielle kropsbygninger og lign. Antallet af specialløsninger varierer betydeligt. Særlige hjælpemidler Lov om Social Service 112. Særlige hjælpemidler kan f.eks. være førerhunde, lymfepres eller ramper. Udgiften til særlige hjælpemidler svinger meget, det skønnes at udgiften fremover vil blive større på grund af en politisk beslutning medio 2013 i Billund kommune. Forbrugsgoder Lov om Social Service 113. Forbrugsgoder kan f.eks. være el-køretøj, speciel indretning på særlig indbo. Udgangspunktet for forbrugsgoder er, at borgeren selv skal betale 50% af anskaffelsesprisen for det bevilligede og anviste forbrugsgode, der for hvert forbrugsgode kun søges èn gang. Anvendes forbrugsgodet udelukkende som et hjælpemiddel udlånes det som et almindeligt genbrugshjælpemiddel. I 2014 forudsættes 15 bevillinger af hjælpemidler som forbrugsgode, til en gennemsnitspris a kr Støtte til køb af bil Lov om Social Service 114. Det drejer sig om støtte til køb af bil og specialindretninger af biler. Det ses af de sidste 5 år ( ) at der bevilges færre biler. Siden Teamet har overtaget støtte til køb af bil, har der været arbejdet med at blive mere skarpe på området. Til bil-området er der tilknyttet en konsulent 7 timer ugentlig. Forbruget følges i Når der bevilges støtte til færre biler/indregninger vil indtægterne for tilbagebetaling af lån falde. Hjælp til boligindretning Lov om Social Service 116. Det drejer sig om mindre boligændringer f.eks. fjernelse af dørtrin, ændring af badeværelse og gulvbelægning samt større ændringer i eksisterende boliger (evt. også tilbygninger). Der er store udsving over årene, da der kan forekomme enkeltstående store sager op til flere hundrede tusind kr. I forhold til 2014 arbejdes med en ansøgning om boligændring til et barn, som forventes at beløbe sig til kr , såfremt boligændringen bliver bevilget af socialudvalget. Derudover forventes det, at der kommer 2 boligændringer som ikke kan nås i Kommunikationscenter og hjælpemiddelcentral Lov om Social Service 112 og 113. Der er indgået samarbejdsaftale med Esbjerg Kommune. Samarbejdsaftalen indeholder: Specialundervisning af voksne Udredning af ansøgninger om optiske synshjælpemidler, kropsbårne synshjælpemidler Udredning af ansøgninger om kommunikations- og handicapteknologiske hjælpemidler It og Synshjælpemidler og depotdrift herfor Udredning af ansøgning af høretekniske hjælpemidler på nær høreapparater Teamhjælpemiddel, bil og bolig overtog i 2010 rådgivning og vejledning i sager om specielle børnehjælpemidler, handicap biler, komplekse boligændringer, sidestillinger. Betaling til og fra andre kommuner vedr. hjælpemiddelområdet Der er tale om refusion til og fra andre kommuner. Borgeren har ret til at flytte frit mellem kommuner, hvilket gør området svært at styre. 126

128 Der er stigende udgifter på området, hvilket blandt andet skyldes borgere fra andre kommuner på Filskov Friplejehjem. Hjælpemiddeldepot Hjælpemiddeldepotet varetager administration, håndtering og vedligeholdelse af genbrugshjælpemidler, samt en række andre praktiske forhold blandt andet specialløsninger på hjælpemidler. Størstedelen af Hjælpemiddeldepotets budget er fastlagt som en del af udbudsforretningen på området i , der er defineret i Kontrakt og økonomistyring for hjælpemidler udarbejdet af BDO Kommunernes Revision i juli Sundhedsloven Ambulant, specialiseret genoptræning Der er tale om genoptræning, der vurderes at skulle foregå i sygehus-regi. Sygehuset udfører opgaven og kommunen afregner. Kommunen har ingen indflydelse på indsats. Der forventes ca. 120 forløb i Uændret udgiftsniveau i Sundhedsloven Vederlagsfri fysioterapi Kommunalt myndighedsområde. Det er de praktiserende læger, der bevilliger indsatsen, de private fysioterapeuter, der leverer indsatsen. I 2008 blev ordningen udvidet så flere borgere fik mulighed for at modtage vederlagsfri fysioterapi hvilket medfører flere borgere modtager vederlagsfri fysioterapi. Der er igangsat projekter i Regionen med henblik på en analyse af området, resultaterne vil foreligge i Kørsel Sundhedslovens 170 befordringsgodtgørelse til læge/speciallæge og genoptræning Befordring til læger og speciallæger er overgået til Sundhed i Der er indført en visitationspraksis i forhold til Flextrafik. Befordringen er overgået til Flextrafik pr. 1. april Intentionen er at udgifterne reduceres. Befordring til genoptræning i kommunen og på sygehuse er overgået til Flextrafik pr. 1. juli Intentionen er at udgifterne reduceres. Serviceloven kørsel til træning, daghjem Harmonien og bad Kørslen har været i udbud og er pr. 1. august 2013 overdraget til ny leverandør. Det forventes at udgifterne reduceres, da prisen er 20% lavere i forhold til tidligere aftale. Kørselsbudgettet påvirkes af antal og flow af borgere, såvel til bad, træning og Daghjem. Daghjemsfunktionen er pr. 13. august 2013 overgået til Ældreområdet, Billund Plejecenter. Hvorved det ikke er muligt for samkørsel til træning, som tidligere. Omlægning af kørsel til både flextrafik og til ny leverandør i forhold til Serviceloven er ressourcekrævende i forhold til brug af personaletimer. Handicapkørsel Ifølge Lov om Trafikselskaber 11 skal Trafikselskabet etablere individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, der er afhængige af et ganghjælpemiddel, og som ikke kan benytte almindelig kollektiv trafik. Handicapkørsel kan bruges til fritids aktiviteter, men ikke til aktiviteter som for eksempel lægebesøg, behandling på sygehuse eller lignende. Handicapkørsel er en del af Flextrafik. Det er Billund Kommune der visiterer til ordningen, og skal som minimum omfatte 104 enkelt ture, så tæt på gadedøren som muligt, det skal foregå i egnet køretøj. Visiterede borgere bestiller selv kørslen hos Trafikselskabet i god tid, mindst 2 timer før. 127

129 Politikområde: Ældreområdet 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Ældreområdet Myndighedsområdet Plejecentre og Hjemmepleje Ældreboliger Driftscikring boligbyggeri Personlige tillæg Innovationspuljen I alt Målsætninger Fem veje til vækst I udviklingsplanen for kommunal service er følgende punkter har prioriteret under politikområdet Sundhed. Øget fokus på frivillighed Velfærdsteknologi på området for social service Forebyggende genoptræning på Sundhedsområdet 3. Indholdet af politikområdet Ældreområdet, der er en fællesbetegnelse for driften af hjemmepleje og plejecentre herunder pleje og praktisk bistand, madservice, aktivitetstilbud, sygepleje, døgnrehabiliterings pladser, akutstuer, visitation til ældre, kropsbårne hjælpemidler, private leverandører og friplejehjemmet Filskov. Ældreområdet har 8 plejecentre. Hertil kommer Sygeplejen og Visitationen som selvstændige teams. Herudover er der i kommunen to private frit valgs-leverandører, hvoraf en er godkendt til at levere praktisk bistand og en til at levere madservice. Ældreområdet: Ældreboliger Ydelsesstøtte vedr. private ældreboliger Lejetab Lejeindtægter Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) Tilskud til personlig og praktisk hjælp m.v., som modtageren selv antager Tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne Hjemmesygepleje Private leverandører af personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) Personlig og praktisk hjælp undtaget frit valg af leverandør Personlig og praktisk hjælp i friplejeboliger (friplejeboligloven 32) 128

130 Betaling for personlig og praktisk hjælp samt madservice omfattet af frit valg af leverandør samt madservice undtaget frit valg af leverandør Ledelse og administration Forebyggende indsats for ældre og handicappede Forebyggende hjemmebesøg Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte Afløsning og aflastning samt tilbud om midlertidig ophold Socialpædagogisk bistand og behandling til personer med betydelig nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer Betaling for generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte Betaling for personlig og praktisk hjælp samt madservice i forb.m. afløsning og aflastning Ledelse og administration Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Støtte til køb af bil m.v. Optiske synshjælpemidler Høretekniske hjælpemidler Arm- og benproteser Høreapparater Ortopædiske hjælpemidler Inkontinens- og stomihjælpemidler Andre hjælpemidler IT- hjælpemidler og forbrugsgoder Forbrugsgoder Hjælp til boligindretning Støtte til individuel befordring Tilbagebetaling vedr. støtte til køb af bil og hjælp til boligindretning Kommunikationscenter og hjælpemiddelcentral Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem Løn og plejevederlag til pårørende Hjælp til sygeartikler ved pasning af døende i eget hjem 4. Budgetforudsætninger Beskrivelse af serviceniveauet Politikområdet drives som en modificeret BUM-model, hvor bestiller (B) og myndighedsfunktion, medio 2013 er placeret under Ældreområdet som udfører (U). Ældreområdet er et relativt ensartet driftsområde, hvor der for hovedparten af opgaverne er udarbejdet kvalitetsstandarder. Kvalitetsstandarderne er tilgængelige via Det er Billund kommunes ønske at de muligheder for bedre service på ældreområdet, der ligger i anvendelse af velfærdsteknologiske hjælpemidler, skal undersøges og anvendes, hvor det vurderes at være til gavn for borgeren. Som følge heraf er i 2012 iværksat et velfærdsteknologiprojekt, hvis formål er at undersøge hvor og i hvilket omfang velfærdsteknologiske hjælpemidler kan gavne den enkelte borger, så denne bliver mere selvhjulpen og selvstændig. Der er afsat 1 mio. kr. hertil i budgettet. Beskrivelse af opgaven Kommunen skal jfr. Servicelovens 83 tilbyde hjælp til personlig hjælp og pleje, samt hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. 129

131 Udgifterne registreres under denne funktion uanset om borgeren bor i eget hjem eller i plejebolig, ældrebolig eller på plejecenter. Udgifter og indtægter til fælleskøkkener og madudbringning registreres også under denne funktion. Frit-Valg mellem kommunalt godkendte private leverandører og kommunale leverandører ( 91) Kommunalbestyrelsen har pligt til at skabe grundlag for, at modtagere af hjælp efter 83 kan vælge mellem forskellige leverandører af hjælpen. Til dette formå skal kommunalbestyrelsen sikre, at kvalificerede private leverandører får adgang til at levere ydelser efter 83. Aktiv Pleje er én af de godkendte leverandører. Frit-Valg blandt selv-valgte leverandører/personer ( 94) En person, som er berettiget til hjælp eller støtte efter 83, kan vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af kommunalbestyrelsen, som herefter skal indgå kontrakt med den pågældende om omfang og indhold af opgaverne, om leverancesikkerhed og om betaling. IKKE Frit-Valg ( 93) Bestemmelserne i 94 omfatter ikke Beboere på plejehjem m.v. Lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap Lejere og beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger og lejere i tilsvarende boligenheder Kontant tilskud Borgerstyret personlig assistance, BPA 95: Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter 83 og 84, kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. 96: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige indsats. Kommunen er ligeledes ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning, jfr. Sundhedslovens 138. Kvalitetsstandarder Serviceniveauet reguleres af politisk godkendte kvalitetsstandarder, og blev reguleret i maj Kvalitetsstandarderne synliggør de politiske visioner og beskriver, hvilke gensidige krav og forventninger, vi har til borgere, der skal modtage ydelser, og til de leverandører, som skal levere ydelserne. I forbindelse med omlægningen af Social- og Sundhedsområdet forventes kvalitetsstandarderne at blive revideret i slutningen af 2013 som følge af indførelse af pakker på fritvalgsområdet. Der er udarbejdet kvalitetsstandarder for Udvikling eller fastholdelse af hverdagens rutiner Udvikling eller fastholdelse af sociale sammenhænge og kontakter til personer i netværket Kvalitetsstandard for at sikre eller udføre hverdagens praktiske opgaver og Kvalitetsstandard for at sikre borgernes personlige velvære Økonomi Ældreområdet har fra juli 2013 overtaget myndighedsopgaven, kropsbårne hjælpemidler og døgnrehabiliteringspladserne på Gnisten. 130

132 Ældreområdets økonomi er dels aktivitetsstyret, og dels tildelt en basisbevilling i forhold til ledelse og nattevagter samt en rammebevilling til sygeplejefaglig bistand. Den aktivitetsstyrede del omhandler løn til det udførende personale, og basisbevillingen indeholder udgifter til øvrig drift og faste lønudgifter. Økonomien for den overtagede myndighedsopgave er en basisbevilling, der følger det politisk vedtagne serviceniveau for opgaven. Øvrig drift er personalerelaterede udgifter (kørsel, uniformer, uddannelse m.v.), bygningsvedligeholdelse og materiel, el, vand, varme, skatter, afgifter, køkkendrift (inventar og råvarer), biler samt brugerbetaling for service (vask, rengøringsartikler, fællesudgifter m.v.) og mad. Faste lønudgifter er ledelse, tværgående sekretariatsfunktioner og administration, pedeller, elever, køkkenpersonale og nattevagt. Det aktivitetsstyrede område udgør langt hovedparten af Ældreområdets budget og tildeles efter visiterede ydelser. Afregningsprisen afhænger dels af tidspunkt på døgnet og ugen for den leverede indsats, og om indsatsen leveres på plejecentrene eller i hjemmeplejen. Hjemmeplejen afregnes efter antal visiterede timer, hvor der forventes indført pakkeafregning fra januar Plejecentrene afregnes efter to pakker med mulighed for 1 tillægspakke. Borgere med særlig høj kompleksitet på plejecentre afregnes efter individuel aftale. BTP-begrebet Som en væsentlig forudsætning for økonomien på området er Bruger-Tids-Procent-begrebet (BTPbegrebet). BTP angiver den direkte brugertids andel af "fremmødetiden", dvs. den andel af tid som den kommunale leverandørs udførende personale anvender i eller med udgangspunkt i borgerens hjem ud af den samlede fremmødetid. Fremmødetiden er den tid, hvor medarbejderen er mødt på arbejde. Fremmødetiden opdeles i kategorierne: "Direkte brugertid", "indirekte brugertid", "kvalifikationstid" og "beredskabstid", som det er illustreret i nedenstående model. BTP-begrebet over tidsforbrug i hjemmeplejen Direkte brugertid BTP Fremmødetiden Indirekte brugertid, kvalifikationstid, beredskabstid 131

133 I forhold til den tidligere udgave af BTP-begrebet er BTP justeret, så BTP nu beregnes ud fra fremmødetiden og ikke som tidligere ud fra den samlede ansættelsestid. Forudsætninger for afregning med Ældreområdet på fritvalgs området På fritvalgs området opereres der med fire forskellige timepriser bag hvilke, der ligger en række forudsætninger for løn på forskellige uddannelsesgrupper og tidspunkter af døgnet og ugen, og tid ude hos borgerne. Også elevernes reelle arbejdseffekt er medtaget. Disse forudsætninger er opstillet nedenfor, hvor også timeprisen (afregningsprisen pr. visiteret time), og det antal timer, der er budgetteret med, kan ses. Forudsætninger for afregning med Ældreområdets plejecentre Ligesom på frit-valgs-området er der forudsætninger for pakkepriserne. Disse er følgende: 132

134 Ældreområdets budget er sammensat således: Beløb i hele tusind kr. Stab incl. div. fællesomkostninger 19,405 Sygeplejen 14,074 Køkkener 2,428 Plejecentre og hjemmeplejen 137,908 Mellemkommunal og myndighed, her under friplejehjem 9,969 Hjælpemidler - kropsbårne 5,145 Begravelseshjælp 0,589 Dyre enkeltsager -0,107 Budget i alt Ældreområdets Stab: Under omkostningsstedet Ældreområdets Stab er ud over lønninger til ledelse og stabs- samt administrationsomkostninger indplaceret diverse fællesomkostninger for hele Ældreområdet, bl.a.: Social- og Sundhedselever I år 2014 og 2015 er elevoptaget på i alt 49 elever fordelt med 41 hjælperelever og 8 assistentelever, hvorefter der skal forhandles en ny dimensioneringsaftale. Budget kr kr. incl. refusioner. Drift og vedligehold af IT, budget år 2013 kr Uddannelse og personaleudvikling, budget år 2013 kr I 2014 vil der fortsat være fokus på uddannelse og personaleudvikling bredt for hele Ældreområdet samt opkvalificering af de tilførte områder i forhold til bl.a. Belbin, kompetencespind, forbedringstavler og dialog og samarbejde med borgere og pårørende. Udviklingsområderne er specielt rettet i forhold til: Sammen finder vi ud af det, med fokus på borger inddragelse og aktiv anvendelse af borgerens ressourcer Trivsel i hverdagen Anvendelse af LEAN i arbejdsprocesserne ud fra en forudgående arbejdsgangsanalyse inden for alle områder af Ældreområdet Videreudvikling af team internt og det tværgående samarbejde Specialviden indenfor det sygeplejefaglige område Videreuddannelse af ledere Efter- og videreuddannelse af SSH, SSA og sygeplejersker Kompetenceudvikling i forhold til indsat mod uhensigtsmæssige indlæggelser Nye arbejdsmetoder ved at anvende borgerens egne ressourcer og støtte borgeren i at leve et så aktivt liv som muligt med sygdom Kompetenceudvikle og anvendelse af velfærdsteknologiambassadører i Ældreområdet Hjemmeplejebiler Drift og vedligehold af Ældreområdets hjemmeplejebiler er i år 2013 budgetteret med kr , hvor 10 af bilerne kører under Sygeplejen og 13 biler kører under hjemmeplejen. Derudover er i år 2013 anskaffet 2 minibusser til transport af borgere til demensdagcentrene. Fundraising og projekter under Ældreområdet Ældreområdet ser fundraising som et must for at rejse midler til blandt andet afprøvning af ny velfærdsteknologi til gavn for borgerne samt medarbejderne, og som økonomisk tilskud til kompetenceudvikling af medarbejdere. Ældreområdet fundraiser både selvstændigt, sammen med andre kommuner og med private leverandører. Tildelte/bevilgede interne og eksterne projektmidler placeres herunder. 133

135 Der vil i år 2014 blive arbejdet med følgende projekter i Ældreområdet: Elektroniske låse, hvor 100 nøgler udskiftes til elektroniske nøglekort. o I år 2013 forventes yderligere 300 udskiftninger. E-learning i hele området Intelligente senge Virtuel Forflytning Badestole Touch-skærme Sundhedsnudge Giraffer Informationstavler til personale og borgere Talegenkendelse Skærme i plejeboliger Skylle-vaske toiletter Énmandsbetjent liftning Arbejdsgangsanalyse Velfærdsteknologi Ældreområdet anser det for nødvendigt at understøtte de anvendte ressourcer med intelligente, teknologiske løsninger. Borgernes muligheder for at bevare handleevne i eget liv skal styrkes, og medarbejderne skal sikres et godt arbejdsmiljø ved indførelse af teknologiske hjælpemidler. Ældreområdet arbejder aktivt i forhold til afprøvning, udvikling og indførelse af intelligente, teknologiske løsninger, og har etableret et samarbejde med Vækstforum i Region Syddanmark om velfærdsteknologi. Plejecentre og hjemmeplejen Oversigt over plejecentre, plejeboliger og korttidsboliger under Ældreområdet: Plejecenter: Plejeboliger Korttidsboliger og andet Sydtoftens Plejecenter 28 2 korttidsboliger Mødestedets Plejecenter 27 3 akutstuer Ommecentret 30 4 korttidsboliger Engbo Plejecenter 11 5 korttidsboliger Billund Plejecenter 43 2 korttidsboliger 9 døgnrehabiliteringspladser Frihavnen, Vorbasse 12 2 korttidsboliger * 8 ældreboliger under plejecentret Hejnsvig Plejecenter 21 1 korttidsbolig Fynsgade Plejecenter 35 3 korttidsboliger I alt korttidsboliger 3 akutstuer 8 ældreboliger under plejecenter 9 døgnrehabiliteringspladser * På plejecenter Frihavnen er 8 af centrets plejeboliger opført som alm. ældreboliger. Ydelserne der leveres til disse beboere, svarer til ydelserne, der leveres til de øvrige plejecenterbeboere, men de 8 beboere Visiteres og afregnes som ældreboliger. Budgetterne for plejecentre og hjemmeplejen reguleres og afregnes som beskrevet ovenfor i henhold til visiteringer og visiteringspakker. 134

136 Gnisten Gnisten er fra medio 2013 lagt ind under Ældreområdet. Der forventes en belægningsprocent på godt 80 % på de 9 døgnrehabiliteringspladser. Gnisten anvendes til udredning og observation af borgere med komplekse sygdomsforløb og specialiserede og almene genoptræningsopgaver, der kræver en døgnindsats. Den specialiserede genoptræning 140 leveres fra Sundhed. Borgere, der har været i genoptræningsforløb, har i 2012 opnået en gennemsnitlig forbedring i funktionsniveau på 18 % under opholdet på Gnisten, hvilket også forventes for I forbindelse med omstruktureringen af Social- og Sundhedsområdet, overtog Ældreområdet en underfinansiering fra Gnisten på 0,6 mio. kr. Trivsel i hverdagen I 2014 er Trivsel i hverdagen grundlaget for visitationen i Ældreområdet. Målet er at inkludere borgeren i egen sundhed ved at anvende borgerens ressourcer optimalt, så behovet for hjælp minimeres og borgeren opnår større livskvalitet ved at kunne klare sig selv helt eller delvist. Ældreområdets økonomi presses ved plejecenterbeboers dødsfald eller fraflytning, idet ydelsestildelingen ved afregningsmodellen stopper på den dato, borgeren ikke længere er beboer på centret. Tilpasning af personaleressourcer er ikke mulige at gennemføre med dags varsel. Endelig ligger der yderligere økonomiske udfordringer for overholdelse af områdernes budgetter, når plejeboliger står tomme, idet et plejecenter skal have en vis minimums-bemanding. Dette forhold gælder især på de mindre plejecentre beliggende udenfor Grindsted og Billund by. Forholdet får ligeledes afsmittende negativ effekt for køkkenproduktionen. Ældreområdets økonomi skal optimeres ved indførelse af velfærdsteknologiske hjælpemidler. Det medfører et pres på ældreområdets økonomi, da der ikke er taget stilling til hvilke velfærdsteknologiske hjælpemidler, der ønskes indført, samt finansiering, vedligehold og genafskaffelse. Køkkener Beskrivelse af opgaven Kommunen skal jfr. Lov om social service 83 tilbyde Personlig hjælp og støtte Hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet til borgere, som p.g.a. midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau, eller særlige sociale problemer, ikke selv kan udføre disse opgaver, samt til borgere, der bor på et døgnbemandet plejecenter. Herunder opgaver med døgnforplejning og madservice. Køkkenområdet er organiseret med Produktionskøkken, Sydtoften, der fra ultimo år 2014 producerer: o Køle-vaccummad til alle udeboende borgere o Køle-vaccummad til Sydtoften, Frihavnen og Mødestedet o Forplejning til borgere, der er visiteret til Dag- og Træningscentrets aktiviteter under Sundhed Der er igangsat nybygning af et produktionskøkken på Sydtoften til 16 mio. kr., hvor produktionskøkkenet skal levere køle/vaccum mad til de ovennævnte områder. Køkkener, der producerer varm mad til plejeboliger o Billund Plejecenter o Sønder Omme centret o Hejnsvig Plejecenter o Plejecenter Engbo o Fynsgade Plejecenter o Forplejning til borgere i Dagcenter på Billund Plejecenter 135

137 I 2013 forventes en produktion på ca døgnkostportioner. Herudover produceres forplejning til cafédrift og en mindre produktion til personale- og brugerarrangementer. Prisloftet for madservice til beboere på plejecentre, som er fastsat af Socialministeriet, er for 2014 på kr. 108 pr. dag. Det betyder, at der maksimalt kan opkræves kr kr. pr. måned Sygeplejen Beskrivelse af opgaven Sundhedsloven angiver kommunernes forpligtigelse til at have døgndækket hjemmesygepleje. Sygeplejen modtager henvendelser om ydelser fra sygehusene, speciallæger, praktiserende læger, borgere og fra instanser i det kommunale system. Den sygeplejefaglige dækning varetages for såvel beboere i plejeboliger som borgere i hjemmeplejen. Desuden varetages udlevering af medicin på misbrugscenter og afholdelse af sundhedssamtaler. Sygeplejen udfører alle former for lægeordinerede sygeplejefaglige ydelser. Det drejer sig både om de grundlæggende sygeplejefaglige opgaver og den mere komplekse sygepleje. Herudover varetages sundhedsfaglige ydelser til personalet i form af formidling og undervisning. Leder af sygeplejen har det faglige ansvar for døgngenoptræningspladserne på Gnisten samt de 3 akutpladser på Mødestedet. Sygeplejen er organiseret i et centralt team under Ældreområdet. I år 2012 blev der blevet tilknyttet to faste sygeplejefaglige sparringspartnere til plejecentrene. Endvidere er der etableret sygeplejeklinikker på alle plejecentre, hvor mobile borgere skal forvente at få foretaget deres sygeplejeydelser, i stedet for i eget hjem. Sygeplejen er aktive i den forebyggende indsats og deltager i flere arrangementer og tilbyder f.eks. måling af blodsukker, blodtryk, temperatur og udarbejdelse af fodskabelon. Sygeplejen deltager i et projekt sammen med Kommunernes Landsforening i forhold til at få skabt evidens af ydelser og opgaveglidningen fra sygehusene, som hører under Sundhedsloven, uanset om det er sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere eller assistenter, der varetager opgaven. Uddelegering af Sygeplejeopgaver Det opleves, at der til stadighed sker en opgaveglidning fra sygehus til hjemmesygepleje. Nye behandlingsformer og -muligheder og hurtigere udskrivning bevirker, at sygeplejeopgaver skal løses af hjemmeplejen. En stor del af disse opgaver er der mulighed for at uddelegere fra sygeplejersker til f.eks. assistenter. Dette bevirker samlet, at der er øget aktivitetstildeling til hjemmeplejen. Sygeplejedepotet Der er fælles sygeplejedepot for hele kommunen. Udgifterne til sygeplejedepotet dækker indkøb af sygeplejeartikler, herunder inkontinens, sårpleje samt desinfektionsmidler og handsker. Myndighedsområdet Hjemmehjælp Beskrivelse af området Det frie leverandørvalg på hjemmehjælpsområdet betyder, at kommunen har pligt til at skabe grundlag for, at modtagere af hjælp efter Servicelovens 83 kan vælge mellem forskellige godkendte leverandører af hjælpen, og sikre, at kvalificerede private leverandører får adgang til at levere ydelserne. Private leverandører af hjemmehjælp og madservice (frit valg) Der p.t. én privat leverandør af praktisk hjælp, samt én leverandør af madservice. For at overholde den gældende lovgivning søger Billund Kommune p.t. efter flere private leverandører indenfor pleje og praktisk hjælp samt madservice. Der bliver mulighed for en glidende ansøgning, med leverandørgodkendelse 4 gange årligt. 136

138 Billund Kommune har valgt at have en særlig takst for hjælpen om i weekender, for at skabe en mere retvisende sammenhæng mellem tidspunkt på dagen/ugen og reelle omkostninger forbundet hermed. Billund Kommunes fritvalgspriser for 2013 er som følger, med de angivne forudsætninger Der er en tæt sammenhæng mellem økonomien på Ældreområdets aktivitetsstyrede område og de private leverandører under fritvalgsordningen, idet økonomien følger med borgeren til den leverandør, borgeren vælger. Dog med den bemærkning, at en time til en fritvalgsleverandør indeholder en times andel af administrative følgeudgifter (overhead) for Billund Kommune som helhed, og er dermed dyrere end en direkte time til Ældreområdet. Midlertidig personlig og praktisk hjælp Beskrivelse af opgaven Borgere skal tilbydes mulighed for at få midlertidig hjemmehjælp i eller efter en sygdomsperiode. Midlertidige hjemmehjælpen er gratis ved en årlig indtægt under kr. for enlige og kr. for gifte (2013). Hertil kan lægges kr. per barn for enlige og kr. per barn for ægtepar. Er indtægten højere end det, betales en timepris for den effektive tid i hjemmet. Der betales ikke for transporttid og max. 123 kr. (2013) i timen. Der er en bagatelgrænse for betaling af midlertidig hjemmehjælp. Skal der betales mindre end 71 kr. (2013), kan kommunen vælge at lade være med at opkræve pengene. I år 2014 forventes ingen indtægt for dette område, idet al hjælp sker ud fra Trivsel i hverdagen. Husleje aflastningsboliger samt Aktustuer Billund Kommune betaler huslejen til 18 aflastningsboliger og til 3 akutstuer, der alle anvendes til korttidsophold. Budgettet for 2013 er på 0,9 mio. kr. Betaling til andre kommuner for personlig og praktisk hjælp: Borgere, hvor Billund Kommune har ydet refusionstilsagn for personlig og praktisk hjælp. Budgetforudsætning 2013: 3.7 mio. kr. Friplejehjem Beskrivelse af opgaven: Her registreres kommunens udgifter til friplejehjemsleverandørers leverance af personlig og praktisk hjælp efter servicelovens 83 og 87, jfr. friplejeboliglovens 32. I Billund Kommune er Filskov Friplejehjem leverandør af Servicelovens 83 pleje og praktisk hjælp samt delegerede sundhedslovsydelser med friplejehjemmets 36 plejeboliger. 137

139 Alt afhængig af hvilken kommune friplejehjemsbeboerne kommer fra, vil udgiften til Friplejehjemmet potentielt stige, når tilgangen af borgere fra Billund Kommune øges. Friplejehjem kan selv vælge, hvilke borgere, der tilbydes en friplejehjemsplads og har dermed mulighed for at påvirke den kommunale afregning. Da der ikke er refusion på sygeplejeudgifter, vil den kommunale udgift hertil stige. Plejevederlag, hjælp til sygeartikler o. lign. ved pasning af døende i eget hjem samt begravelseshjælp Plejevederlag for pasning af døende og handicappede (Servicelovens ) Beskrivelse af opgaven Borgere, der varetager pasning af en nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom, kan ansættes af kommunen. Ansættelsen sker efter servicelovens 118, og der udbetales løn herfor. Formålet er at Give mulighed for at personer, der har tilknytning til arbejdsmarkedet kan yde midlertidig pasning og omsorg i hjemmet samt varetage særlige opgaver At der gives tid til at overveje alternative muligheder af mere varig karakter Borgere, der varetager pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem kan bevilges plejevederlag jfr. servicelovens 119. Plejevederlaget kan enten ydes som løn, eller som lønrefusion til arbejdsgiver. Formålet er: at den døende kan få mulighed for at dø i hjemmet ved omsorg og lindring at forbedre livskvaliteten for den døende i et kortere tidsrum at der etableres et nært samarbejde med den døende, plejeren og plejepersonalet. Budget 2014: 0,9 mio kr. kr. Hjælp til sygeartikler mv. ved pasning af døende i eget hjem (Servicelovens 122): Kommunen kan, såfremt udgiften ikke dækkes på anden vis, yde hjælp til udgifter til sygeplejeartikler i forbindelse med etablerede plejeforhold. Budget 2013: 0,1 mio. kr. Begravelseshjælp Beskrivelse af opgaven Begravelseshjælp er et offentligt tilskud, som udbetales til hjælp for betaling af omkostninger i forbindelse med begravelse. Det er afdødes bopælskommune, der udbetaler begravelseshjælpen. Budget år 2014: kr Hjælpemidler, kropsbårne Beskrivelse af opgaven Kommunen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet kan afhjælpe i væsentlig grad og kan lette den daglige tilværelse eller er nødvendig for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Under denne funktion registreres indtægter og udgifter vedrørende hjælpemidler jfr. servicelovens 112. Området for kropsbårne hjælpemidler er fra medio 2013 overgået til Ældreområdet. Høreapparater er overgået til regionen pr. 1. januar

140 Kropsbårne hjælpemidlers budget er sammensat således: Beløb i hele tusind Nødkald 0,1 Diabetes Kørsel vedr. hjælpemidler 0,2 Arm- og benproteser 0,7 Ortopædiske hjælpemidler, incl. fodtøj Stomihjælpemidler Andre hjælpemidler 0,1 I alt Nødkald Beskrivelse af opgaven Drift, vedligeholdelse og service på nødkaldeanlæg og kaldeanordninger på plejecentre. Den interne arbejdshåndtering i forbindelse med nødkald ligger under Ældreområdet. Ortopædiske hjælpemidler Beskrivelse af opgaven Der er i 2012 i alt givet 371 bevillinger til ortopædiske hjælpemidler. Totalt set er der i 2012 givet 1626 bevillinger indenfor området Kropsbårne hjælpemidler. Refusion i særligt dyre enkeltsager Beskrivelse af opgaven Grænserne for hvornår kommunerne modtager refusion fra staten er gradvist blevet hævet siden 2007, og i 2013 gives der statsrefusion på 25 % af beløbet mellem kr., og 50 % af beløbet over kr. I 2014 er der budgetteret med en samlet indtægt på 0,1 mio. kr. i statsrefusion, som følge af reglerne om særligt dyre enkeltsager. Ældreboliger Beskrivelse af opgaven Efter lov om almene boliger m.v. kan boliger for ældre og handicappede enten opføres af kommunen eller af almennyttige boligselskaber, selvejende institutioner eller pensionskasser. På området registreres lejetab, herunder manglende udlejning, beboernes fulde huslejebetaling og ejendommenes almindelige driftsudgifter. Billund Kommune ejer og driver 250 almene ældre- og plejeboliger. Heraf benyttes 16 boliger til borgere, der i en periode har brug for et aflastningsophold og 3 boliger til akutstuer, hvor borgere kan blive indlagt i samarbejde mellem sygeplejerske og læge. I disse boliger er der udvidet mulighed for observation og mindre behandlinger efter lægens ordination. Herudover findes på enkelte centre et antal kommunale udlejningsboliger, der er etableret på kommunale servicearealer. Boligerne på servicearealerne benyttes til både permanent udlejning og til bolig for borgere, der i en periode har brug for et aflastningsophold. Regnskabet for de almene boliger belaster ikke i regnskabet de kommunale udgifter, idet udgifter til drift og terminsbetalinger modsvares af beboernes betaling for leje af boligen. Regnskabsaflæggelsen for de kommunale ældre- og plejeboliger er 1. juli til 30. juni. Regnskabsperioden er derfor forskudt i forhold til den kommunale regnskabsperiode, der følger kalenderåret. Taksterne ændres i forhold til kommunens budgetår. Med virkning pr. 1. januar 2013 er ældreboliger ikke en del af den kommunale serviceramme. Billund Kommune afholder udgiften til tomgangsleje i de boliger hvor kommunen har anvisningsretten. Udgiften til tomgangsleje i 2012 udgjorde kr. 0,5 mio. kr. Husleje i ældreboliger Ældreboligernes administration er overgået til Lejerbo. Vi henviser til 139

141 Politikområde: Kommunal medfinansiering 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Stationær somatik Ambulant somatik Stationær psykiatri Ambulant psykiatri Praksissektoren Genoptræning under indlæggelse Øvrige områder I alt Indholdet af politikområdet Medfinansiering er Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet 4. Budgetforudsætninger Kommunerne medfinansierer ca. 20 pct. af regionernes budgetter. Hensigten med den kommunale medfinansiering af de regionale sundhedsudgifter er, at tilskynde den enkelte kommune til at se nærmere på, hvad der er de største udfordringer på sundhedsområdet. I det lys kan kommunen vurdere etablering af sundhedstilbud, der dels dækker borgernes behov bedre og billigere end sygehusbehandling, og dels forebygger at et behov for sygehusbehandling opstår. Fra år 2013 er kommunal medfinansiering ikke længere en del af den kommunale serviceramme. I år 2012 omlægges modellen for kommunal medfinansiering. Grundbidrag til regionerne afskaffes og omlægges til kommunal aktivitetsbestemt bidrag. Grundtanken i en omlægning af grundbidraget til et aktivitetsbestemt bidrag, er at styrke det kommunale incitament til en effektiv pleje- og forebyggelsesindsats, så dyre og forebyggelige indlæggelser undgås. Et af formålene med den aktivitetsbestemte medfinansieringsmodel er netop at give kommunerne incitamenter til at sørge for, at borgernes sundhedstilstand er så god som mulig og dermed mindske borgernes behov for regionale sundhedsydelser. Den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering omfatter: Somatisk aktivitet på offentlige og private sygehuse ambulant og stationær. Psykiatrisk aktivitet på offentlige og private sygehuse ambulant og stationær. Aktiviteter i praksissektoren almen læge, speciallæge og øvrige. Genoptræning under indlæggelse. Færdigbehandlede patienter. Den kommunale andel af taksten udgør i 2014: Somatisk aktivitet på offentlige og private sygehuse ambulant og stationær Stationær behandling 34 pct. af taksten Ambulant behandling 34 pct. af taksten Genoptræning under indlæggelse 70 pct. af taksten Psykiatrisk aktivitets på offentlige og private sygehuse ambulant og stationær Stationær behandling 60 pct. af taksten Ambulant behandling 30 pct. af taksten 140

142 Aktivitet i praksissektoren almen læge, speciallæge og øvrige. Almen læge 10 pct. af taksten Speciallæge 34 pct. af taksten Øvrig sygesikring 10 pct. af taksten Max betaling for stationære sygehusindlæggelser Max betaling for ambulante besøg Max betaling for stationær psykiatri Max betaling for praksissektoren speciallæger kr. pr. indlæggelse kr. pr. indlæggelse kr. pr. indlæggelse kr. pr. ydelse. Visionen om det nære sundhedsvæsen er, at kommuner på tværs af forvaltningsområder arbejder sammen med almen praksis om, at give borgerne et sundere og længere liv, som leves aktivt og produktivt uden sygdom og begrænset funktionsevne. Det sunde liv starter i hverdagen hos borgeren og derfor er kommunen det naturlige udgangspunkt for det nære sundhedsvæsen. Ved at arbejde helhedsorienteret og levere sammenhængende tilbud på tværs af velfærdsområder, kan borgerens sundhed forbedres og syge borgere har mulighed for hurtigt at vende tilbage til arbejds- og familielivet. Samtidig har kommunen i samarbejde med almen praksis en mulighed for, at mindske sygehusindlæggelser gennem borger/patientrettede sygeplejefaglige indsatser og rehabiliteringstilbud i borgerens nærmiljø. Kommunen har en central rolle i forhold til borgere med kronisk sygdom. En målrettet kommunal indsats kan give markante økonomiske effekter - både i form af interne gevinster i andre forvaltninger og i forhold til at reducere borgernes sygehusbehov. Ved at medvirke til at rehabilitere og støtte borgeren i at leve et så aktivt liv som muligt med sygdom. Kommunen kan her anvende kendskabet til den enkelte borger og helheden i den enkeltes liv samt understøtte borgerens egenomsorgsevne og egne ressourcer. Sundhedsaftalerne/Sam-bo Den øgede effektivisering og specialisering på sygehusene bevirker en opgaveglidning fra sygehusene til kommunerne og giver dermed et øget pres på de sygeplejefaglige ydelser samt på pleje og praktisk bistand. Borgere udskrives ofte med meget komplekse problemstillinger, hvilket bevirker øget koordinering i forhold til sygehuse, øvrige samarbejdspartnere, praktiserende læger og interne samarbejdspartnere i kommunen. Derudover er der sket en øgning i forhold til konkrete fagspecifikke sygeplejeopgaver. I forhold til den øgede aktivitet og udskrivelseshastighed på sygehusene, forekommer der flere ikke hensigtsmæssige udskrivelser, hvilket giver et stort arbejdspres i Ældreområdet. Ældreområdet er en vigtig partner i forhold til det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i kommunen. 141

143 Beskæftigelsesudvalget 1. Den økonomiske ramme kr. netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Arbejdsmarkedsrelaterede overførsler Beskæftigelsesområdet I alt

144 Politikområde: Arbejdsmarkedsrelaterede overførsler 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Boligydelse og førtidspension Introduktionsydelse Sygedagpenge Sociale formål Kontanthjælp, passiv Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Dagpenge til forsikrede ledige Revalidering Fleks/skånejob Ressourceforløb I alt Målsætning 5 veje til vækst med hovedmål for Beskæftigelsesudvalget. Proaktiv og opsøgende ungeindsats. Virksomhedsrettet aktivering på beskæftigelsesområdet. I foråret 2013 blev Billund Kommunes beskæftigelsespolitik vedtaget i Byrådet. Det er disse 6 punkter i Beskæftigelsespolitikken samt Beskæftigelsesplanen 2014 der danner rammen for indsatsen: 1. Virksomhedsindsatsen/Kontakten Målsætning: Den virksomhedsrettede indsats skal have udgangspunkt i virksomhedernes behov og medvirke aktivt til en effektiv rekruttering. Jobcenteret matcher ledige i forhold til aktuelle jobåbninger. 2. Udviklingspotentiale/Arbejdskraftreserven Målsætning: Billund Kommune udvikler de fysisk eller psykisk svagere borgere til en tilværelse som selvforsørgere, for at imødekomme efterspørgslen på arbejdskraft og sikring af konkurrenceevnen. 3. Udfordringer/arbejdsudbud Målsætning: Billund Kommune opkvalificerer målrettet ledige samt borgere i beskæftigelse, så vi kan servicere virksomhederne med kvalificeret arbejdskraft. 4. Kompetencecenter Målsætning: Etablering af et kompetencecenter med henblik på, en professionel og sammenhængende indsats. 5. Socialøkonomisk virksomhed Målsætning: Billund Kommune fremmer socialøkonomisk virksomhed i forhold til beskæftigelsesindsatsen. 6. Borgeren for bordenden Borgeren tager ansvar i eget liv Målsætning: Borgeren tager ansvar for eget liv, job og uddannelse. Jobcenteret sætter borgeren for bordenden og støtter borgeren i deres eget ansvar. 143

145 Til at kortlægge Beskæftigelsesområdets strategi er Beskæftigelsesplan 2014 udarbejdet. Beskæftigelsesplanen er Jobcenter Billunds overordnede planlægning og prioritering af indsatsen i forhold til det kommende års udfordringer på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesplanen medvirker til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Planen beskriver Jobcenter Billunds strategier for at opnå de mål, der er udstukket af Beskæftigelsesministeren samt de lokalt formulerede indsatsområder. Beskæftigelsesplanens prioriteringer er på lokalt niveau forankret i Beskæftigelsesudvalget, Det Lokale Beskæftigelsesråd, Byrådet og Jobcentret. Byrådet i Billund er endelig godkendende myndighed. Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende fire beskæftigelsespolitiske mål for 2014: 1. Flere unge skal have en uddannelse: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Foruden beskæftigelsesministerens mål, har Jobcenter Billund i dialog med LBR og Beskæftigelsesudvalget i Billund Kommune formuleret et lokalt indsatsområde og dertilhørende mål for Antallet af ledighedsydelsesmodtagere begrænses mest muligt: Jobcenter Billund skal forsøge at begrænse antal borgere, der modtager ledighedsydelse dette ved at hjælpe ledighedsydelsesmodtagerne i fleksjob. Førtidspension og boligydelse Den 1. januar 2013 trådte en grundlæggende reform af hele førtidspensions- og fleksjobområdet i kraft. Reformen betyder, at de mest udsatte borgere får en helt ny indsats og hjælp til at komme videre i livet. Rehabiliteringsteam og ressourceforløb målrettet den enkelte borger er kernen i den nye indsats. Samtidig er fleksjobordningen målrettet personer med en meget begrænset arbejdsevne. Reformen har medført betydelige ændringer på førtidspensionsområdet. Først og fremmest for unge mennesker, som ikke længere kan få tilkendt førtidspension - medmindre det er helt åbenlyst, at de aldrig kan komme til at arbejde. Førtidspension er nu primært målrettet personer over 40 år. Men som udgangspunkt skal de også først deltage i et ressourceforløb. Hvis det helt åbenbart ikke tjener noget formål at forsøge at udvikle arbejdsevnen, kan kommunen tilkende førtidspension, uden at borgeren først har været igennem et ressourceforløb. Udgangspunktet for reformen er, at unge under 40 år ikke skal have førtidspension. De skal i stedet have en helhedsorienteret og tværfaglig indsats i et eller flere ressourceforløb. Et ressourceforløb kan vare i op til fem 144

146 år ad gangen, men det vil i nogle tilfælde være nødvendigt med en mere langvarig hjælp. Derfor bliver det muligt at få flere forløb. Målet med ressourceforløbet er at hjælpe unge videre i livet, så de på længere sigt kan komme i arbejde eller i gang med en uddannelse. På kort sigt skal ressourceforløbet udvikle den enkeltes arbejdsevne gennem en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, som bliver koordineret på tværs af beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet og undervisningsområdet. 3. Indholdet af politikområdet Politikområdet omfatter overførselsudgifter, hvilket overvejende består af lovbundne bevillinger på indkomstoverførselsområdet. Herunder indgår Kontanthjælp, løntilskud til personer i fleks- og skånejob, ledighedsydelse, revalidering, ressourceforløbsydelse, sygedagpenge samt medfinansiering af forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge, udgifter til førtidspension, hvortil der er kommunal medfinansiering, boligsikring samt boligydelse til pensionister.. 4. Beskrivelse af serviceniveauet I forhold til de enkelte målgrupper er strategien og de indsatser, som Jobcenteret vil tage i anvendelse til de enkelte målgrupper hentet fra Beskæftigelsesplanen og Beskæftigelsespolitikken. Jobklare - Kontanthjælp matchgruppe 1 og forsikrede ledige Etablering af Undervisningsforløb, forberedelse til job og CV, samt undervisning i basale færdigheder. Firmaafklaring, Etablering af virksomhedspraktik Straks aktivering, uddannelsespålæg, forberedelse til virksomhedscentre En motiveret borger er lettere at flytte i forhold til job og uddannelse. Motivationen hos borgeren opnås ved at sætte fokus på styrker og udvikling. o Sikre at medarbejdere har de rette kompetencer og en anerkendende tilgang, så borgeren føler sig hørt. o Sikre at der er en sammenhængende indsats uden pauser i vejen mod borgerens slutmål, slutmålet er selvforsørgelse ved job eller uddannelse. Samtaler med borgeren foregår tidligt i en ledighedsperiode o Som udgangspunkt er alle borgere, der kommer i beskæftigelse motiverede, den motivation skal bibeholdes! Billund Kommune skal have den rette vifte af tilbud og markedsføre dem, så der blandt kommunens borgere er viden om hvad jobcenteret tilbyder. o Jobcenteret markedsføres med oplysninger om kommunens tilbud. Dette gøres ved hjælp af bedre informationsmateriale, der kan sendes ud til borgeren. o Jobcenteret laver en ny og inspirerende hjemmeside, der beskriver alle kommunes tilbud. Borgeren guides til at vælge de rigtige tilbud for borgerens situation. Ungegruppen Indsatsen for denne målgruppe skal fremadrettet håndtere flere grupper af unge med forskellige udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelse. Indsatsen vil ændres i løbet af 2014 som følge af implementering af den nye kontanthjælpsreform. Særligt for ungegruppen, både for de jobklare og Indsatsklare/midlertid passive, er indsatsen følgende: 145

147 Flere unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse skal i uddannelse o Målrettede tilbud til unge kontanthjælpsmodtager, en diffentieret tilbudsvifte der kan rumme de mange grupper af unge. o Sikre at erhvervslivet er med til at påvirke de unge til at tage en uddannelse. Herunder anvendelse af rotationsprojekter. o Kompetent rådgivning der hjælper de unge til at træffe realistiske valg. En aktiv beskæftigelsesindsats, der kan medvirke til at bringe den ikke arbejdsmarkedsparate tættere på arbejdsmarkedet. o Særligt tilrettelagte forløb, hvor det faglige niveau og den individuelle tilpasning sikres gennem muligheden for tilkøb af ydelser i form af coaching og samtaler. o Uddannelsespålæg og straksaktivering. For unge skal der tilrettelægges aktiveringsforløb, hvor der særligt fokuseres på uddannelsesperspektivet. o Etablere virksomhedspraktikker inden for det område den unge skal have en uddannelse o Mentorstøtte håndholdt opsøgende indsats, livsmestring. o Virksomhedspraktik og løntilskud, undervisningsforløb, individuelle samtaler o Sundhedsfremme, forebyggelse, terapeutiske samtaler, kostvejledning, fysisk træning Undgå langtidsledighed - Indsatsklare match 2 og Midlertidigt passive match 3 Det er vigtigt at sikre, at endnu flere af de ledige, som har risiko for at opbruge deres dagpengeret, finder job og uddannelse ved at fortsætte en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor de ledige gives de bedste muligheder for igen at komme i job. Det kan eksempelvis ske via målrettet opkvalificering, virksomhedsrettet aktivering, rådgivning om gode jobmuligheder og nødvendigheden af både faglig og geografisk mobilitet Møde borgere i øjenhøjde borgerens forudsætninger. o Hyppige og tidlige samtaler. o Samtaler kan afholdes andre steder end på sagsbehandlerens kontorer. Samtaler foregår i et miljø borgeren kender eksempelvis praktiske miljøer. o Have et tilbud (ex. Kompetence center) hvor der kan modtages mentorstøtte, psykologsamtaler, livsmestring, virksomhedspraktik, undervisningsforløb, individuelle samtaler, terapeutiske samtaler, sundhedsfremme, forebyggelse, kostvejledning, fysisk træning etc. o Borgeren inddrages i udarbejdelsen af jobplanen med henblik på at sikre egen motivation. En aktiv beskæftigelsesindsats, der kan medvirke til at bringe den ikke arbejdsmarkedsparate tættere på arbejdsmarkedet. o Særligt tilrettelagte forløb, hvor det faglige niveau og den individuelle tilpasning sikres o Gennem muligheden for tilkøb af ydelser i form af coaching og samtaler. o Uddannelsespålæg og straksaktivering. For unge skal der tilrettelægges aktiveringsforløb, hvor der særligt fokuseres på uddannelsesperspektivet. o Etablere virksomhedspraktikker inden for det område den unge skal have en uddannelse Dele af indsatsen til kontanthjælpsmodtagere match 2 hjemtages fra anden aktør og der etableres tværfagligt forløb i kompetencecenter. o Mentorstøtte håndholdt opsøgende indsats, livsmestring. o Virksomhedspraktik og løntilskud, undervisningsforløb, individuelle samtaler o Sundhedsfremme, forebyggelse, terapeutiske samtaler, kostvejledning, fysisk træning Ledighedsydelse og fleksjobområdet Jobcentret arbejder i 2014 videre med varige og midlertidige fleksjob i kommunen og samarbejde med anden aktør om udplacering af modtagere af ledighedsydelse i fleksjob. Herudover samarbejdes med 146

148 kompetencecenter om en aktiv linje i form af virksomhedspraktikker og kursusforløb. I 2014 vil der være 3 fleksjobambassadører, som laver en særlig indsats for at etablere og følge op på fleksjob. Formidle og fastholde fleksjob til fleksjobvisiterede. o Målrettet fokus på fastholdelse i fleksjob. o Fleksjob ambassadørerne skal skabe flere fleksjob, både i privat og offentligt regi. o Ansættelse af personer i kommunale fleksjob, eventuelt som landsbypedeller. Etablere samarbejde med private organisationer og virksomheder, som har interesse i at etablere socialøkonomisk virksomhed. o Billund Kommune indgår i netværk om socialøkonomiske virksomheder o Socialøkonomiske virksomheder skaber nye og innovative løsninger på velfærdsproblemer. Billund kommune vil I samarbejde med socialøkonomiske virksomheder skabe flere job og øge arbejdsudbuddet blandt borgere, der befinder sig i en udsat position i forhold til arbejdsmarkedet. o Skabe rummelige arbejdspladser til særligt udsatte borgere. o Socialøkonomisk virksomhed skaber mulighed for særlig viden og ekspertise i forhold til at opkvalificere og ansætte borgere med bestemte handicap eller problemstillinger. Sygedagpengeområdet og initiativer til at mindske tilgang til førtidspension Tilgangen til førtidspension i Billund Kommune sker i høj grad fra borgere, som tidligere har modtaget sygedagpenge. Der er derfor god grund til at betragte indsatsen for at imødegå tilgangen til førtidspension. Modtagere af sygedagpenge tilbydes den rigtige indsats, så de kommer hurtigere væk fra ydelsen. o Fastholdelse i eksisterende job og virksomhedspraktik v. sygdom, o Kompetenceudvikling ved eksempelvis branche- og karriereskift, sundhedsfremme, forebyggelse, kostvejledning, fysisk træning, undervisningsforløb, individuelle samtaler og terapeutiske samtaler o Styrke samarbejdet med sygehusvæsenet samt have adgang til brug af psykolog. Møde borgere i øjenhøjde borgerens forudsætninger. o Hyppige og tidlige samtaler. o Samtaler kan afholdes andre steder end på sagsbehandlerens kontorer. Samtaler foregår i et miljø borgeren kender eksempelvis praktiske miljøer. o Have et tilbud (ex. Kompetence center) hvor der kan modtages mentorstøtte, o psykologsamtaler, livsmestring, virksomhedspraktik, undervisningsforløb, individuelle o samtaler, terapeutiske samtaler, sundhedsfremme, forebyggelse, kostvejledning, fysisk træning. o Borgeren skal motiveres til den jobplan Jobcenteret tilrettelægger Indsatsen til risikogrupper fra Projekt Permanente Ydelser hjemtages fra anden aktør. Tilbuddet vil indeholde: o Virksomhedstræning ved sygdom, fysisk genoptræning, branche- og karriereskift o Virksomhedspraktik, undervisningsforløb, individuelle samtaler, terapeutiske samtaler o Sundhedsfremme, forebyggelse, kostvejledning, fysisk træning o Samtaler med borgeren foregår tidligt i en ledighedsperiode eller sygeperiode. o Borgeren præsenteres og inddrages i en helhedsorienteret og kontinuerlig indsats, så borgeren ikke oplever unødvendige pauser. o Borgeren og sagsbehandleren opstiller relevante delmål med kvalitet, så borgeren får mange sejre på vejen mod slut målet. o Som udgangspunkt er alle borgere, der kommer i beskæftigelse motiverede, den motivation skal bibeholdes! 147

149 Flygtninge, Indvandrere og efterkommere Målet for indsatsen til målgruppen er at borgerne opnår og bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet gennem en vellykket integration. Fokus er derfor, at beskæftigelsesfrekvensen løbende øges for gruppen. Mentorordninger for at opnå og bevare tilknytning til arbejdsmarkedet og opnå integration Sproglig udvikling er i fokus ved job og kurser Stor brug af praktikpladser i virksomheder Samarbejde med Sprogskolen og anden aktør om udvikling af kultur og sprogforståelse hos målgruppen Førtidspension Politikområdet er i høj grad fastsat gennem lovgivningen. På områderne personlige tillæg, boligsikring og boligstøtte er det personens økonomiske forhold, der er afgørende for om der kan ydes støtte. I 2003 kom der nye regler for førtidspension, så der skelnes mellem førtidspension tilkendt før og efter reglerne gældende fra 1. januar Budgetmæssigt betyder det, at ved førtidspension tilkendt før 2003 medfinansierer kommunen % af udgiften, og ved førtidspension tilkendt efter 2003 medfinansieres 65 % af udgiften. De resterende procenter finansieres af staten. Førtidspension er som udgangspunkt på kr. om året (2013), hvis førtidspensionisten er enlig, og hører under de nye regler. Er man gift eller samlevende, er beløbet kr. om året (2013). Dertil kan førtidspensionen yderligere nedsættes hvis førtidspensionistens eventuelle partner fx har arbejdsmarkedsindkomst. 148

150 5. Budgetforudsætninger Budgettet er udarbejdet på baggrund af de kendte gennemsnitspriser og en vurdering af fremtidige mængder på området. Arbejdsmarkedsrelaterede overførsler Sats Refusion Kontanthjælp etc. Kr. Antal helårsmodtagere Kontanthjælp (tidl. Introduktionsydelse) % Kontanthjælp (Passive) % Kontanthjælp (Aktive) % Revalidering (via uddannelse eller job) Revalidering (via uddannelse eller job) % Sygedagpenge Over 52 uger % Mellem 9 & 52 uger (passive) % Mellem 9 & 52 uger (aktive) % Mellem 5-8 uger % Mellem 0-4 uger (Ingen medfinansiering) % Ledighedsydelse, Fleks og skånejob Skånejob (førtidspensionister) % Fleksjob, løntilskud (ikke førtidspensionister) % Ledighedsydelse (op til 18 måneder) % Ledighedsydelse (efter til 18 måneder) % Ledighedsydelse (i aktivering) % Medfinansiering af A-dagpenge A-dagpengemodtagere (passive/aktive) % A-dagpengemodtagere (i aktivering) % A-dagpengemodtagere 0-4 uger (Ingen medfinansiering) % Ressourceforløb Ressourceforløbsydelse % På områderne kontanthjælp og aktiverede kontanthjælpsmodtagere tages på baggrund af KL s tal udgangspunkt i et svagt stigende antal personer på ordningen i forhold til forventet i 2013, dette på grund af førtidspensionsreformen samt den forkortede dagpengeperiode. Målet er at få personer på kontanthjælp i uddannelse eller i beskæftigelse. Der har i de senere år været et stigende antal modtagere af kontanthjælp på gruppering 5.61 (tidligere introduktionsydelse). Der er i 2014 budgetteret med at denne tendens stagnerer, og derfor budgetteres der med det samme antal som forventet i På sygedagpenge og Revalidering har der i 2013 været et faldende antal på ydelsen set i forhold til tidligere år. Der budgetteres med samme niveau på ydelsen i 2014, som i Den 1. januar 2013 trådte nye regler i kraft om fleksjob. Ordningen sikrer stadig, at mennesker med en nedsat arbejdsevne får adgang til arbejdsmarkedet. Samtidig sikrer den, at fleksjobansatte får en større tilskyndelse til at øge antallet af arbejdstimer. De nye regler betyder, at flere bliver visiteret til et fleksjob frem for førtidspension. Derfor forventes også et stigende antal personer i fleksjob. Det forventes, at antallet af 149

151 ledighedsydelsesmodtagere falder en anelse i forhold til i dag, da flere vil kunne varetage et fleksjob på få arbejdstimer ugentligt. Ressourceforløbsydelsen er en udspringer af førtidspensionsreformen der trådte i kraft den 1. januar Ressourceforløb skal sikre, at personer, som er i risiko for at komme på førtidspension, får udviklet arbejdsevnen. Målet er, at forløbet på sigt kan hjælpe den enkelte i arbejde eller i gang med en uddannelse. Alle, der deltager i ressourceforløb, får en ydelse ressourceforløbsydelse på samme niveau som deres hidtidige ydelse. Fx vil kontanthjælpsmodtagere, der får et ressourceforløb, modtage en ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau. Der er budgetteret med KL s forventninger til ydelsen. Boligydelse og førtidspension Budgetforslaget til boligydelse og førtidspension er udarbejdet på baggrund af de kendte gennemsnitspriser, mængder og derudover tiltag i forbindelse med projekt Permanente ydelser samt den nye førtidspensionsreform. I Økonomisystemet kan trækkes skøn over forventet til og afgange til førtidspension. Dette med udgangspunkt i alderssammensætningen af de personer der modtager førtidspension. Budgettet er udarbejdet på baggrund af disse data. I budgetårene er der på pensionstyperne tildelt før 1. januar 2003 udelukkende vurderet på antal afgange. Udgangspunktet for vurderingen har været økonomisystemets budgetstøtteliste. Antallet af førtidspensionister efter 2003 vurderes at vokse med 40 personer per år. Udgangspunktet for vurderingen er afgange fra økonomisystemets budgetstøtteliste og tilgange beregnet på baggrund af data fra KL og AMS. Førtidspension Sats FØP før med 50 % refusion Kr. Antal helårsmodtagere Forhøjet almindelig FØP Højeste FØP Invaliditetsydelse Mellemste FØP Personer i alt* FØP før med 35 % refusion Forhøjet almindelig FØP Højeste FØP Invaliditetsydelse Mellemste FØP Personer i alt* FØP efter med 35 % refusion Førtidspension ny ordning * En person på de gamle ordninger kan figurere 2 gange. Som reglerne er i dag, skal Billund Kommune betale nettoudgiften af førtidspension til borgere der er flyttet fra Billund Kommune, til en anden kommune i 6 år. Herefter overgår udgiften til den respektive kommune. Det samme er gældende omvendt. Disse udgifter/indtægter budgetteres særskilt, med udgangspunkt i antal førtidspensionister og prisen på førtidspensionen. 150

152 Boligstøtte I tabellen er oplistet, gennemsnitlig sats per ordning, refusionsprocent samt det antal personer, der forventes at modtage boligstøtte. Boligsikring udbetales til borgere og førtidspensionister der er berettiget hertil. Boligydelse udbetales til øvrige pensionister. Boligsikring Sats Refusion Antal helårsmodtagere Almindelig % Førtidspensionister % Boligydelse Tilskud til lejere % Tilskud til andelshavere % Tilskud til ældreboliger % Beskæftigelsestilskuddet Fra og med 2010 overtog kommunerne finansieringen af udgifterne til dagpenge og aktivering af forsikrede ledige. Der blev indført en overgangsordning i perioden , således at kommunerne gradvist overgår til mere eller mindre fuld finansiering fra 2013 (staten finansierer fra 2013 og frem udgifterne i de første 4 ugers ledighed). Med henblik på statslig kompensation til kommunerne blev der med virkning fra 2010 indført en særlig finansieringsordning, hvor kommunerne modtager et såkaldt beskæftigelsestilskud. Staten afholder på landsplan samtlige udgifter til de forsikrede ledige. Kommunerne får refusion enten 30% eller 50% alt afhængig af om den ledige deltager i et virksomheds- eller uddannelsestilbud. Den resterende kommunale udgift (bruttoudgiften minus refusion) dækkes af beskæftigelsestilskuddet. Beskæftigelsestilskuddet består af: Et grundtilskud, som svarer til den enkelte kommunes samlede tilskud i året to år før tilskudsåret opreguleret til tilskudsårets forventede pris- og lønniveau og reguleret for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet. Et merudgiftsbehov, der for kommunerne under ét beregnes som forskellen mellem kommunernes grundtilskud og de skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret. Der udmeldes et foreløbigt beskæftigelsestilskud til kommunerne i året før tilskudsåret. Beskæftigelsestilskuddet midtvejsreguleres i tilskudsåret og efterreguleres året efter tilskudsåret. I beskæftigelsestilskuddet er der indbygget en incitamentsstruktur, der belønner kommunerne for at præstere bedre end de andre kommuner i landsdelen. Det vil sige, at en kommune med lav ledighed, men med procentvis høj stigning i ledigheden vil blive straffet set i forhold til en kommune med højere ledighed men med mindre procentvis stigning i ledigheden. Der har i de seneste år i Billund Kommune ikke været sammenhæng mellem udgiften til ydelsen og finansieringen af A-dagpenge, derfor er der i 2014 givet en kassefinansieret bevilling på 2 mio. kr., da dette gør budgettet realistisk. Ekstrabevillingen tages ud af budgettet igen i Budgettal afspejles i ovenstående tabel, hvor der er budgetteret med flere helårspersoner i

153 Politikområde: Beskæftigelsesområdet 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Boliger til midlertidig placering af flygtninge Ungdomsuddannelser Introduktionsprogram Driftsudg. til beskæftigelsesindsats Forsikrede ledige - Netto Løntilskud forsikrede ledige ansat i kommuner Seniorjob til personer over 55 år Beskæftigelsesordninger - ej forsikr Administrative udgifter m.v Det Lokale Beskæftigelsesudvalg I alt Målsætning Målsætningen er præsenteret under arbejdsmarkedsrelaterede overførsler. 3. Indholdet af politikområdet Dette politikområde indeholder udgifter, der har til formål at bidrage til borgere opnår eller fastholder en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet er en så høj grad af selvforsørgelse som muligt, samt medvirke til personer der ikke er på arbejdsmarkedet hurtigst muligt får fodfæste herpå. Politikområdet indeholder udgifter til undervisning på integrationsområdet, driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats, løntilskud, seniorjob samt øvrige beskæftigelsesordninger. 4. Beskrivelse af serviceniveauet Jobcentrets samarbejdspartnere på lokalt og regionalt niveau inddrages løbende i processen vedrørende prioriteringen af indsatsen på jobcentret. Jobcenter Billund varetager den beskæftigelsesrettede indsats i forhold til forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, revalidender, modtagere af ledighedsydelse, ledige på fleksjob og sygedagpengemodtagere, der er bosat i Billund Kommune. Ligeledes varetager jobcentret de beskæftigelsesrettede opgaver i forbindelse med integrationen af flygtninge og indvandrere. Jobcenter Billund servicerer desuden virksomhederne i forhold til rådgivning og vejledning, etablering af fleksjob, løntilskudspladser, virksomhedspraktik, voksenlærlingeaftaler mv. samt formidling af arbejdskraft, herunder råd og vejledning om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Jobcenter Billund afvikler i samarbejde med andre myndigheder og interessenter jobmesser med henblik på at give virksomheder og jobsøgende optimale muligheder for at finde hinanden i jobmatchningsprocessen. En af forudsætningerne for en succesfuld beskæftigelsesindsats er et godt samspil mellem flere forskellige aktører om løsningen af de kommende års udfordringer. Jobcenter Billund vil derfor fortsat indgå i et aktivt 152

154 samarbejde med andre jobcentre, virksomheder, a-kasser, andre aktører, uddannelsesinstitutioner og øvrige relevante samarbejdspartnere i opgaveløsningen. 5. Budgetforudsætninger Budgettet er udarbejdet på baggrund af p.t. kendte priser og mængder på området under hensynstagen til forventet udvikling i mængder, priser og lovændringer. Under beskæftigelsesområdet registreres driftsudgifter og -indtægter vedrørende den kommunale beskæftigelsesindsats varetaget af jobcentret eller anden aktør. Udgifterne, der er refusionsberettigede, registreres under ét fælles driftsloft, der omfatter aktivering af modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontant- og starthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge og ledighedsydelse samt selvforsørgende og deltagere i seks ugers selvvalgt uddannelse. Staten refunderer 50 procent inden for det fælles driftsloft. I 2014 budgetteres der med 1350 helårspersoner under den kommunale beskæftigelsesindsats. Der må hjemtages 50 procent refusion inden for det fælles driftsloft. Driftsloftet er i 2014 blevet opdelt, så der for forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere er et loft på kr., og et loft på kr. for revalidender, sygedagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere. Jobcenteret er i 2014 forpligtet til at købe for 8 mio. kr. hos eget kompetencecenter under forudsætning af, planlagte tilbud er oprettet fra , hvis tilbuddet bliver iværksat senere, er det forpligtede forbrug tilsvarende mindre. Driftsudgifter - Beskæftigelsesindsats Eksterne aktiveringspladser Kompetencecenter kr Kommunale pladser - JAC Refusion Nettoudgifter Billund Kommune har pligt til indenfor en kvote der udmeldes af Arbejdsmarkedsstyrelsen, at stille et antal løntilskudspladser til rådighed for ledige medlemmer af A-kasser og kontanthjælpsmodtagere. Arbejdsmarkedsstyrelsens udmelding lyder i 2014 på 74 kommunale pladser. Der budgetteres i 2014 med 38 kommunale helårsværk, svarende til niveau for tidligere år. Ledige A-kassemedlemmer hvis dagpengeperiode udløber tidligst fem år før efterlønsalderen, har ret til ansættelse i et seniorjob når dagpengeperioden er udløbet, dette til normale overenskomstmæssige vilkår. Der har på landsplan været en kraftig tilgang til seniorjob. Baggrunden for den kraftige stigning er et væsentligt større udfald af dagpengeperioden en forudsat tidligere. Billund Kommune har via DUT ordningen fået tildelt 1,6 mio. kr. i Der er i 2014 budgetteret med 10 personer i seniorjob. Personlig assistance har til formål at give personer med fysiske eller psykiske handicaps muligheden for erhvervsudøvelse. Beskæftigelsesområdet Sats Refusion Kr. Antal helårsmodtagere Løntilskud - Ansat i kommunen, stat og region % Løntilskud - Ansat i privat ansættelsesforhold % Seniorjob Erhvervsgrunduddannelser Personlig assistance handicappede %

155 Økonomiudvalget 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Politisk organisation Administrativ organisation Forsikringer Beredskab I alt Det er økonomiudvalget der har ansvaret for penge, personale og planer som udgør hovedparten af budgettet for den administrative organisation. 154

156 Politikområde: Politisk organisation 1. Den økonomiske ramme kr., netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Politisk organisation Målsætning Billund Kommunes vision er at være familiens bedste valg. Herudover arbejdes efter den økonomiske politik for Billund Kommune samt udviklingsplanen: 5 veje til vækst som er: Skabe øget tilflytning til Billund Kommune Styrke turismen og den øvrige erhvervsudvikling i Billund Kommune Udvikle Børnenes Hovedstad Øge uddannelsesniveauet i Billund Kommune Sikre infrastrukturel udvikling der understøtter vækstambitionerne Se mere om 5 veje til vækst på eller via Billund.dk 3. Indholdet af politikområdet Udgifter vedr. kommunalbestyrelsesmedlemmer: Vederlag til borgmester, viceborgmester og udvalgsformænd, samt fast vederlag, tillægs- og udvalgsvederlag til byrådets medlemmer. Øvrige udgifter i forbindelse med byrådets arbejde Udgifter til kommissioner, råd og nævn, herunder beboerklage- og huslejenævn, landdistriktsråd samt handicap- og ældreråd. Administration og afholdelse af valg og folkeafstemninger. Erhvervsudvikling, turisme og sponsorater. Kontingent og medlemskab til kommunale sammenslutninger. Eventpulje 4. Beskrivelse af serviceniveauet Styrelsesvedtægten for Billund Kommune fastsætter vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer. 5. Budgetforudsætninger Byrådet har 25 medlemmer. Udvalgsvederlag til byrådsmedlemmer er indeholdt i en ramme på 105 % af borgmestervederlaget. Rammen til udvalgsformænd udgør 115 % af borgmestervederlaget. Ud over vederlag er der afsat et beløb til møder, rejser og repræsentation m.v., her er budgettet baseret på erfaringsmæssigt forbrug. 155

157 Der budgetteres med tilskud til diverse foreninger, herunder kontingent til Billund Erhvervsfremme, deltagelse i Trekantsamarbejdet og til turistsamarbejdet Fomars. Konsekvensen af en investeringsramme på 3,5 mil.kr pr. år til energioptimering er fra 2014 flyttet til politikområdet vedr. administrativ organisation. Der er også afsat 500 tkr. ekstra til Billund Erhvervsfremme i hvert af årene 2013 og Derudover er der afsat 250 tkr.i 2014 til køb af IT i forbindelse med en ny valgperiode samt 100 tkr. fremover til licenser m.v. I 2017 af der afsat budget til kommunevalget. Fra 2014 er der fra udviklingspuljen afsat 2 mio. kr. årligt til events. Puljen bruges til at tiltrække events, der sætter Billund Kommune og projekt Børnenes Hovedstad på landkortet og som samtidig er attraktive for området og giver kommunens egne borgere og børn muligheder for oplevelser. 156

158 Politikområde: Administrativ organisation 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Sekretariat og forvaltninger Barselspulje og pensionspulje Administrationsbygninger Div. indtægter I alt Målsætning Betjene byrådet. Udføre kommunens myndighedsfunktioner og andre borgerrettede opgaver. Sikre en velfungerende administration.. Mål for 2014: Ledelse og personale: Personalepolitikken er værdibaseret og sikrer, at Billund Kommune opleves som en attraktiv arbejdsplads for kompetente, udviklingsorienterede medarbejdere Direktionen arbejder strategisk og helhedsorienteret og sikrer, at man binder lovgivning/politiske udmeldinger og opgaveløsning sammen. Ledere sikrer balance mellem udvikling og opgaveløsning med afsæt i et strategisk format og evne til at omstille løbende i forhold til borgernes behov og opgaveudviklingen. Lederevner og fagligt dybdekendskab er forudsætninger for kvalitativ ledelse. Medarbejderne er veluddannede, omstillingsparate og servicemindede og de betragter Billund Kommune som en attraktiv arbejdsplads med et kravstillende arbejdsmiljø. Organisationen arbejder effektivt, hurtigt og serviceminded ud fra arbejdspladsens fælles værdier og med udnyttelse af moderne informationsteknologi. Borgerservice og administration: Borgerservice er fysisk placeret i Biblioteket i Billund Centeret og i Magion Biblioteket i Grindsted. Nogle borgerserviceydelser tilbydes kun i Magion Biblioteket, f.eks udstedelse af pas og kørekort. Det nøjagtige ydelseskatalog fremgår af hjemmesiden. Organisationen: o o o o o o o er venlig, imødekommende og fleksibel ved enhver henvendelse til kommunen giver borgerne og erhvervslivet den bedst mulige service er en effektiv og attraktiv arbejdsplads med mulighed for faglige og personlige udfordringer har ry for at være kompetent, korrekt og på forkant med udviklingen sikrer medarbejdernes trivsel for at fastholde og rekruttere den nødvendige arbejdskraft digital service er god service valg af informationskanal skal matche den enkelte borgers behov og typen af information 157

159 3. Indholdet af politikområdet Personaleudgifter indenfor de administrative områder, herunder løn, pensionsudgifter, uddannelse og tjenestekørsel. Udgifter til kontorhold. Drift af administrationsbygningerne. Udgifter til IT-infrastruktur i hele kommunen og til de centrale IT systemer og programmer. Indtægter vedr. administration af forsyningsvirksomheder Puljer til barsel, uddannelse/ledelse og personalemæssige initiativer, seniorpolitiske initiativer og kompetenceudvikling. Tjenestemandspension 4. Beskrivelse af serviceniveauet Den kommunale administration har følgende hovedopgaver Betjening af den politiske organisation Betjening af borgere og erhvervsliv, herunder varetage myndighedsudøvelse og serviceopgaver i henhold til gældende lovgivning Betjening af den kommunale organisation, herunder sikre IT understøttelse, løn og personaleservice, budget og regnskabsservice for hele organisationen Billund Kommunes administrative organisation består af en Direktion bestående en kommunaldirektør og tre direktører for hver sin fagforvaltning: Børne- og Kulturforvaltningen Social- og Sundhedsforvaltningen Teknik & Miljøforvaltningen Hertil kommer, at der til Direktionen er knyttet en række centrale stabsfunktioner. I fremtidens Borgerservice, er Billund kommune stillet overfor en række udfordringer. Den digitale selvbetjening bliver ét af de primære krav og i stor udstrækning borgerens indgang til den offentlige sektor. Billund Kommune medvirker i den fælleskommunale/fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, hvor målet er at øge den digitale kommunikation mellem borgere og virksomheder og den offentlige sektor. Dette gøres i bølger frem mod 2015, hvor der hvert år aftales nye områder, som bliver obligatorisk digitale. Billund kommunes Social- og Sundhedsforvaltning gennemgik i foråret 2013 en omstrukturering i forhold til forvaltningens administrative organisering. Baggrunden for at indføre en ny struktur på social- og sundhedsforvaltningens område var et ønske om at skabe en endnu bedre og mere effektiv administration, som i højere grad matchede de udfordringer og ønsker, i forhold til velfærdsydelser og service til borgerne, som fremtiden bringer. Den nye struktur indebar nedlæggelsen af voksenafdelingen og udflytning af myndighedsfunktionen til de enkelte decentrale områder. Endvidere blev foretaget omrokeringer i forhold til den organisatoriske placering af visse af forvaltningens afsnit. 5. Budgetforudsætninger Fra budget 2013 er området vedr. sekretariat og forvaltninger blevet opdelt i myndighedsudøvelse og øvrig administration, for at skabe et bedre billede af det samlede administrative ressourceforbrug. 158

160 Rammen afspejler bl.a. det samlede lønbudget for personalet på det administrative område. En række centrale myndighedsopgaver er blevet udskilt fra sekretariat og forvaltninger: områder er: Administration vedr.. jobcenter Administration vedr..naturbeskyttelse Administration vedr. miljøbeskyttelse Voksen-, ældre- og handicapområdet Det Specialiserede børneområde Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark For i højere grad at synliggøre udgifterne, der kan danne baggrund for opkrævning af gebyr for byggetilladelse, er der oprettet en selvstændig funktion til byggesagsbehandling. På baggrund af ansøgerfeltet til ledige kontorelevstillinger, ansættes de bedst kvalificerede. I budget 2014 er der budgetteret med 2 kontorelever hvoraf den ene er en voksenelev. Byrådet har vedtaget en bosætningsstrategi og ønsker at styrke det videre arbejde med ansættelse af en bosætningskoordinator, idet at prioritere indsatsen med at realisere Byrådets vision om en støt stigende befolkningstilvækst. Til Direktionens disposition er der afsat diverse puljer til kompetenceudvikling til anvendelse i såvel administration som de decentrale institutioner. Følgende ændringer er indarbejdet i budgettet under administrationen: Regulering i forhold til tjenestemandspension Regulering administrationsbidrag vedr. forsyningsområdet Regulering i 2017 vedr. åremålsansættelser Der er fra 2014 ikke længere budgetteret med en reserve til forbrug af opsparing. Fra Udviklingspuljen under Administrativ organisation er der flyttet 2 mio. til politisk organisation i forbindelse med oprettelse af Eventpuljen. Fra 2014 var der indarbejdet en besparelse på 1,5 mil. i forbindelse med samling af administrationen på Rådhuset i Grindsted, besparelsen er udsat i et år til 2015 og forhøjet til 2,5 mil. kr.. Moderniseringsaftalen, der er en del af Økonomiaftalen for 2013 mellem KL og Regeringen, betyder at Billund Kommune i 2014 skal rationalisere for 1 millioner kr. på området for digital borgerbetjening. I 2014 vil denne rationalisering primært ske indenfor området for digital kommunikation. Fokusområderne vil være digital post og fjernprint, herunder porto- og materialebesparelser samt området for obligatorisk digital selvbetjening. Udgifter til administrationsbygninger er udvidet med husleje til Hedemarken og Thorsvej i 2014 og Forbrugsafgifter forventes afholdt indenfor eksisterende budget. Bygningerne vedr. Rådhuset, Jorden Rundt 1, Grindsted Stationen, Østergade 25, Grindsted Tinghusgade 2, Grindsted 159

161 Hedemarken 1, Grindsted Thorsvej 102, Grindsted Konsekvensen af en investeringsramme på 3,5 mil. kr. pr. år til energioptimering er overført fra politisk organisation og indarbejdet her. I 2012 blev der igangsat energioptimering af alle de kommunale ejendomme som et projekt der foreløbigt kører over 5 år. Der er i den forbindelse i 2014 vedr. energi indarbejdet en driftsbesparelse på netto 1,6 mio. kr., der løbende bliver udmøntet til institutionerne, efterhånden som energirenoveringsprojekterne bliver færdige. Der ligger desuden en aftale fra 2013 om, at institutionerne kan beholde 15 pct. af energibesparelsen på deres drift. Tolkebistand: I 2012 sendte Billund Kommune opgaven vedr. tolkning i udbud. Der blev indgået aftale med Tolkecenter/Traw-service. Aftalen trådte i kraft 1. april Herefter anvendes firmaet til alle tolkeopgaver i Jobcenteret og Ydelseskontoret i Arbejdsmarkedsafdelingen. Tolkeopgaverne sker ved personlig fremmøde af tolken til mødet mellem borger og sagsbehandler. Administrationsbidrag vedr. forsyningsområdet: Administrationsbidragene vedr. affaldsområdet beregnes som en procentsats af driftsudgifterne og anlægsomkostningerne. I 2013 er der indført en ny husstandsindsamling af genbrugeligt affald, hvor administrationsbidraget udgør 8 % af driftsomkostningerne, i 2013 hvor ordningen indføres vil der være en anlægsinvestering, hvor administrationsbidraget ligeledes udgør 8 %. Administrationsbidraget for omlastestationen og losseplads er også 8 %, men her er indtægterne fra Deponi Syd modregnet før beregningen af administrationsbidrag. Administrationsbidraget for dagrenovationsordningen udgør 9 % af de samlede driftsudgifter. Administrationsbidraget for genbrugsordningen for private udgør 8 % af 85 % af de samlede driftsudgifter, de resterende 15 % af driftsudgifter vedr. genbrugsordningen for erhverv og der er administrationsbidraget 30 %. 160

162 Politikområde: Forsikring 1. Den økonomiske ramme kr., netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Forsikring Målsætning Nedbringe antallet af skader og den enkelte skades størrelse, herunder at sikre kommunen mod uundgåelige tab og driftsforstyrrelser som følge af skader på personer, løsøre, bygninger, anlæg, biler m.v. Opnå nedsættelse af forsikringspræmierne. 3. Indholdet af politikområdet Området indeholder Billund Kommunes forsikring mod økonomiske tab som følge af pludselige og udefra kommende begivenheder. 4. Beskrivelse af serviceniveauet Området dækker forsikringer for den samlede kommunale virksomhed. Udgifterne er samlet i én bevilling under økonomiudvalget. Efter udbud af forsikringsområdet har byrådet valgt fra 2007 enten at selvforsikre eller forsikre med meget høj selvrisiko. Forsikringerne er blevet genudbudt i efteråret Til erstatning og godtgørelse til tilskadekomne medarbejdere eller deres efterladte ved arbejdsskade efter ulykke har Byrådet i Billund Kommune valgt at selvforsikre. Dog er der tegnet en katastrofeforsikring på området for arbejdsulykker. Erstatning som følge af erhvervsbetingede lidelser, dækkes af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. For øvrige områder er der indgået følgende kontrakter: Skader på bygninger for brandskader, stormskader og skader på el. Selvrisikoen er på kr. For motorkøretøjer er der tegnet forsikring for ansvar og brand. Selvrisiko kr. Der er tegnet forsikringer for udendørs kunst, som udover hærværk dækker tyveri. Ved ulykke, er byrådsmedlemmer, udpegede personer i nævn, råd mv. når de arbejder efter reglerne om borgerligt ombud, omfattet af reglerne i arbejdsskadesikringsloven. Rejseforsikring for rejser i udlandet Dækning for det individuelle ansvar som medlem af et selskabs ledelse. Der er ikke tegnet forsikring for økonomiske tab som tredje mand har pådraget sig i forbindelse med hændelser som Billund Kommune kan gøre sig ansvarlig for som myndighed, grundejer, arbejdsgiver m.v. Udover den selvrisiko, der er tegnet i forhold til forsikringsselskaberne, er der i forhold til institutionerne lavet en intern selvrisiko på henholdsvis kr. og kr. ved budgetter under og over 5 mio. kr. ved den interne forsikringspolitik. 161

163 5. Budgetforudsætninger Budgetbeløbet på 7,1 mio. kr. er fastsat ud fra forventningen til præmiebetalingen, hvis kommunen havde valgt at være forsikret. Til fremtidige udbetalinger på skader, der er sket i den periode hvor Billund Kommune har været hel eller delvis selvforsikret, er der henlagt 9,2 mio. kr. Der er afsat 0,67 mio. kr. til forebyggende tiltag. Konkrete. Puljen kan alene anvendes til anlæg og ikke til drift. 162

164 Politikområde: Beredskab 1. Den økonomiske ramme kr., netto Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Beredskab Målsætning Beredskabet er reguleret af beredskabsloven som pålægger kommunen at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, dyr, ejendom og miljø som følge af ulykker. 3. Indhold af politikområde Billund brandvæsen står for den afhjælpende indsats/brandslukning, brandsyn, beredskabsplaner, forebyggende arbejde samt det brandtekniske arbejde i forbindelse med bygninger. Der lægges fra centralt hold op til anvendelse af frivillige ressourcer inden for området. 4. Beskrivelse af serviceniveauet Serviceniveauet for det kommunale beredskab er fastlagt med udgangspunkt i en lokal risikovurdering risikobaseret dimensionering. Her er sammensætningen af 1. udrykningen, afgangstider, bemanding mm. beskrevet. 5. Budgetforudsætninger Der er den 1. februar 2013 indgået ny slukningsaftale med Falck, gældende i 10 år. Indsatslederbilen er fra 01/2007 og der må forventes en udskiftning. Der er tale om et køretøj der skal være køreklar hele døgnet hele året. Anslået pris inklusive udstyr og indretning af bilen kr. 163

165 Takstoversigt TAKSTBLAD 2014 Takst 2013 Takst 2014 TEKNIK & MILJØUDVALGET Dagrenovation (ekskl. moms) Dagrenovation - restaffald Tømningspriser 14 dages tømning: Dobbelt renovationsstativ 150 l / 90 l (rest/mad) 940,00 880,00 Enkelt restaffaldsstativ 150 l 455,00 426,00 Enkelt restaffaldsstativ 90 l 485,00 454, l enkelt madaffaldsstativ (kun ved boligforeninger, inkl køkkenposer til 3 lejligheder) 1.424, , l restaffaldscontiner inkl. containerleje 1.396, , l restaffaldscontiner inkl. containerleje 2.099, , l restaffaldscontiner inkl. containerleje 2.797, ,00 Uge tømning: 150 l enkelt madaffaldsstativ (kun ved boligforeninger, inkl køkkenposer til 3 lejligheder) 2.848, , l madaffaldscontiner inkl. containerleje 3.707, , l madaffaldscontiner inkl. containerleje 5.072, , l madaffaldscontiner inkl. containerleje 6.438, ,00 14 dages tømning: 400 l madaffaldscontiner inkl. containerleje 2.013, , l madaffaldscontiner inkl. containerleje 2.696, , l madaffaldscontiner inkl. containerleje 3.379, ,00 Uge tømning: 400 l restaffaldscontiner inkl. containerleje 2.799, , l restaffaldscontiner inkl. containerleje 4.199, , l restaffaldscontiner inkl. containerleje 5.595, ,00 Salgspriser Stativer: Enkelt køkkenstativ inkl bundbakke 62,00 62,00 Dobbelt køkkenstativ inkl bundbakke 86,00 86,00 Løs bundbakke 10,00 10,00 Dobbeltstativ mad/rest (90 l/150 l) 1.610, ,00 Dobbeltstativ mad/rest (90 l/150 l) inkl. dobbelt køkkenstativ 1.700, ,00 Dobbeltstativ mad/rest (90 l/150 l) inkl. enkelt køkkenstativ 1.675, ,00 Enkeltstativ til mad- eller restaffald (90 l eller 150 l) 1.000, ,00 Brugt dobbeltstativ mad/rest (90 l/150 l) 1.200, ,00 Brugt enkeltstativ til mad- eller restaffald 800,00 800,00 Øvrige gebyr Ombytning af udendørs affaldsstativer pr. stk 165,00 170,00 Gebyr for håndtering af fejlsorteret dagrenovation pr sæk/gang 165,00 170,00 164

166 TAKSTBLAD 2014 Takst 2013 Takst 2014 Indsamlingsordning (ekskl. moms) 240 l genbrugsbeholder 4 ugers tømning 237,00 237, l genbrugsbeholder 2 ugers tømning 383,00 383,00 Gebyr for genanvendelsesordninger for private 59,25 (i 2013 opkræves 1/4 gebyr, da ordningen først træder i kraft i 4. kvartal 2013) Genbrugsstationer (ekskl. moms) Gebyr for genanvendelsesordninger for private 500,00 480,00 Gebyrer for genanvendelsordninger for erhverv: Administrationsgebyr 455,00 455,00 Brændbart erhvervsaffald pr. ton 725,00 740,00 Erhvervsaffald til deponi pr. ton 956,00 975,00 Blandet affald til sortering pr. ton 725,00 740,00 Genbrugeligt affald pr. ton 210,00 210,00 Asbest affald pr. ton 1.160, ,00 Farligt affald pr. ton 5.000, ,00 Salgspris for kompost pr. ton 35,00 40,00 Salgspris for nedkunst beton/tegl pr. ton 50,00 50,00 Forbrænding (ekskl. moms) Affald fra Billund kommune afleveret på Grindsted Affalds- og gebrugscenter og Billund affaldscenter. Erhvervsaffald småt brændbart pr. ton 550,00 550,00 Erhvervsaffald inkl. special neddeling pr. ton 750,00 750,00 Dagrenovationslignende affald fra erhverv pr. ton 550,00 550,00 Øvrige gebyrer Rutebilstation - stadeafgift: Fjernruter 23,00 24,00 Torveafgifter - stadeafgift: Pr. kvartal 671,00 680,00 Pr. gang 92,00 93,00 Leje af festplads 500,00 500,00 Vejbelysning ved private fællesveje: Vedligeholdelse og strømforbrug opkræves sammen med ejendomsskatter m.v. med 2 parter pr. parcelhusgrund. 1 part udgør ekskl. moms 160,00 160,00 Særlig servicevejvisning (sorte skilte): Ansøgning om opsætning 1.130, ,00 Drift og vedligeholdelse pr. skilt 630,00 640,00 165

167 TAKSTBLAD 2014 Takst 2013 Takst 2014 Børne- & Kulturudvalg Daginstitutioner for børn (pr. måned) Der betales for 11 måneder Kommunal dagpleje: Fuldtidsplads 2.545, ,00 Vuggestuer: Heldagsplads 2.930, ,00 Modulplads 2.345, ,00 Frokostordning 545,00 545,00 Børnehaver: Heldagsplads 1.605, ,00 Modulplads 1.285, ,00 Frokostordning 545,00 545,00 Klubber: Juniorklubben (der betales for 10 måneder) 75,00 75,00 Særlige dagtilbud: Børnehaven Brinken, pr. døgn 899,00 819,00 Skolefritidsordninger (månedstakst) Der betales for 11 måneder. Betalingen følger indmeldelsesdato. Taksterne for SFO og væresteder er kun gældende indtil 31. juli 2014 Fra 1. august 2014 beregnes nye takster som konsekvens af folkeskolereformen Værestederne nedlægges pr. 31.juli 2014 Morgen 315,00 320,00 Eftermiddag 1.410, ,00 Begge (morgen/eftermiddag) 1.725, ,00 Juli måned er som udgangspunkt betalingsfri. Dog kan placering af den betalingsfri måned - defineret som 4 sammenhængende uger - frit vælges i perioden fra 1. maj til 30. september. Det er muligt - helt eller delvist - at bruge SFO i den betalingsfri måned. Såfremt der gøres brug af dette, betales herfor på ugebasis med 1/4 af den ordinære takst. Ugetakst/feriebørn: Morgen 78,00 80,00 Eftermiddag 353,00 355,00 Begge (morgen/eftermiddag) 431,00 435,00 Førskolebørn: (fra 1. april til uge 31) Heldagsplads 1.725, ,00 Mariehønen (special SFO) - Der benyttes samme takser som SFO Se SFO Juli måned er betalingsfri. Det er muligt at bruge SFO i den betalingsfri måned. Såfrem der gøres brug af dette, betales herfor på ugebasis med 1/4 af den ordinære takst. Væresteder 385,00 385,00 166

168 Grindsted Svømmehal TAKSTBLAD 2014 Takst 2013 Takst 2014 Enkelt billet barn 25,00 25,00 Enkelt billet voksen 50,00 50,00 10-klipskort: barn 1 klip voksne 2 klip 210,00 210,00 30-klipskort: barn 1 klip voksne 2 klip 450,00 450,00 50-klipskort: barn 1 klip voksne 2 klip 650,00 650,00 Terapibassin, formiddagstimer, mor og barn svømning pr. gang 60,00 60,00 1/2 års morgenkort inkl. lørdag - voksen 1.100, ,00 Aldersinddeling: 0-3 år Gratis Gratis 4-16 år Børn Børn 17 - derover Voksen Voksen Vorbasse Svømmehal Enkelt billet barn 20,00 20,00 Enkelt billet voksen 40,00 40,00 10-klipskort: barn 1 klip voksne 2 klip 170,00 175,00 30-klipskort: barn 1 klip voksne 2 klip 380,00 390,00 50-klipskort: barn 1 klip voksne 2 klip 550,00 565,00 1/2 års morgenkort inkl. lørdag - voksen 900,00 930,00 Aldersinddeling: 0-3 år Gratis Gratis 4-16 år Børn Børn 17 - derover Voksen Voksen Fælles for kommunens Svømmehaller Foreninger/organisationer, der ikke opfylder betingelserne for at få svømmehallen stillet til rådighed, og ikke kommunale institutioner: Pr. time uden livredder 1.665, ,00 Pr. time inkl. livredder og opsyn, mandag - fredag 1.880, ,00 Pr. time inkl. livredder og opsyn, lørdag - søndag 1.950, ,00 Livredder, hverdage kl ,00 225,00 Livredder, tillægstimer 280,00 295,00 Varmtvandsbassin pr. time 835,00 845,00 167

169 TAKSTBLAD 2014 Takst 2013 Takst 2014 Vorbasse Fitness & Motion Deltagerbetaling Motionsrum, svømmehal i den offentlige åbningstid: 12 mdr. betaling via PBS pr. måned 260,00 265,00 12 mdr. ved kontantbetaling 2.900, ,00 6 mdr. betaling via PBS pr. måned 285,00 295,00 6 mdr. ved kontantbetaling 1.630, ,00 Motionsrum, svømmehal i den offentlige åbningstid + div. holdtræning: 12 mdr. betaling via PBS pr. måned 305,00 315,00 12 mdr. ved kontantbetaling 3.425, ,00 6 mdr. betaling via PBS pr. måned 330,00 340,00 6 mdr. ved kontantbetaling 1.900, ,00 Motionsrum kl , svømmehal i den offentlige åbningstid: 12 mdr. betaling via PBS pr. måned 170,00 175,00 12 mdr. ved kontantbetaling 1.830, ,00 6 mdr. betaling via PBS pr. måned 190,00 195,00 6 mdr. ved kontantbetaling 1.070, ,00 Holdsport via booking (spinning, step, pilates m.m.)*: 10- turskort 420,00 430,00 30-turskort 1.060,00 50-turskort 1.350, ,00 * udeblivelse koster 1 ekstra klip 1. gangstræning*: Fredag - søndag 100,00 100,00 Øvrige dage 50,00 50,00 * medlemskort anden center kræves Adgangsforhold: chipkort - depositum 75,00 75,00 Biblioteker Udlån: Lånerkort, børn Gratis Gratis Bortkomne lånerkort 10,00 10,00 Lånerkort (voksne) sygesikringsbevis sygesikringsbevis Overskridelse af lånetid (børn) 10,00 10,00 Overskridelse af lånetid (voksne) 20,00 20,00 Overskridelse af lånetid med mere end 2 uger (børn) 25,00 25,00 Overskridelse af lånetid med mere end 2 uger (voksne) 50,00 50,00 Overskridelse af lånetid med mere end 1 måned (børn) 100,00 100,00 Overskridelse af lånetid med mere end 1 måned (voksne) 200,00 200,00 * børn defineres som 0-13 år Fotokopier Sort/hvid: A4 1,00 1,00 A3 2,00 2,00 Farve: A4 2,00 2,00 A3 4,00 4,00 Erstatning: Bortkomne /ødelagte materialer erstattes til genanskaffelsesprisen 168

170 TAKSTBLAD 2014 Takst 2013 Takst 2014 Museum Entre: Børn (0-18 år) Gratis Gratis Voksne 30,00 30,00 Forhøjede billetpriser ved særlige arrangementer Musikskolen Som udgangspunkt betales der 2 rater i løbet af en sæson. Raterne forfalder i november og marts. 1. rate dækker undervisning indtil jul, 2. rate dækker undervisning fra jul og frem til sommerafslutningen. Talentlinjeelever gives friplads efter retningslinierne for kommunens daginstitutioner. Taksterne er gældende for sæsonen Billedskole Billedskole, 30 ugers hold 2 rater á 810,00 810,00 Billedskole, 10 ugers hold 1 rate á 545,00 545,00 Teaterskole Teaterskole, 30 ugers hold 2 rater á 800,00 800,00 Musikskole Musikskole under 25 år Sang- og instrumentalundervisning: Solo 1 elev i 25 min. pr uge i 34 uger 2 rater á 1.650, ,00 Hold 2-3 elever i hhv. 25 eller 35 min. pr uge i 34 uger 2 rater á 990,00 990,00 MiniMus, 10 ugers hold 1 rate á 685,00 685,00 MaxiMus, 10 ugers hold 1 rate á 685,00 685,00 Musikraketten, 34 uger 2 rater á 695,00 695,00 Musikkarussellen, 34 uger 2 rater á 695,00 695,00 Billund Garden 2 rater á 1.910, ,00 Talentlinie 2 rater á 1.910, ,00 Billund Garden og Talentlinien kræver særlig optagelsesprøve Sammenspil eller kor, hvis man går til sang- eller instrumentalundervisning gratis gratis Sammenspil eller kor, hvis ingen sang- eller instrumental undervisning: Spirekor, 24 uger - 2 rater á 275,00 275,00 Juniorkor og Aspirantkor, 34 uger 2 rater á 390,00 390,00 Musikskolens Ungdomskor (MUK), 34 uger 2 rater á 625,00 625,00 Underholdningsorkestret, 34 uger 2 rater á 625,00 625,00 Øvrigt sammenspil, 34 uger 2 rater á 600,00 600,00 169

171 TAKSTBLAD 2014 Takst 2013 Takst 2014 Musikskole over 25 år Sang- og instrumentalundervisning: Solo 1 elev I 25 min. pr uge i 34 uger 2 rater á 2.800, ,00 Hold 2-3 elever I hhv. 25 eller 30 min pr uge I 34 uger 2 rater á 1.625, ,00 Sammenspil, hvis man går til sang- eller instrumentalundervisning gratis gratis Sammenspil, hvis ingen sang- eller instrumentalundervisning: Underholdningsorkestret, 34 uger 2 rater á 800,00 800,00 Øvrigt sammenspil, 34 uger 2 rater á 1.625, ,00 Instrumentleje Billund Musik- & Kulturskole råder over et antal af instrumenter til udlejning. Se nærmere på hjemmesiden. Instrumentleje - 2 rater á 285,00 285,00 Lokaleudlejning Haller Idrætshal med 2 omklædningsrum og aktivitetsrum: Pr. time 497,00 504,00 Pr. dag 4.857, ,00 Pr. weekend 8.952, ,00 Aktivitetsrum med 2 omklædningsrum: Pr. time 254,00 258,00 Pr. dag 2.436, ,00 Ekstra omklædningsrum: Pr. time 41,00 42,00 Pr. dag 416,00 422,00 Pr. weekend 730,00 740,00 Møde- og klulokaler pr. time 127,00 130,00 Aktivitetsrum pr. time 178,00 180,00 Hal 3 inkl. 2 omklædningsrum: Pr. time 305,00 310,00 Pr. dag 3.304, ,00 Pr. weekend 5.800, ,00 Skoler Klasseværelse, møde- og klublokaler pr. time 127,00 130,00 Faglokaler pr. time 254,00 258,00 Vorbasse inkl aula og fællesarealer pr. døgn 650,00 660,00 Billund Centret Teatersalen uden opstilling 959, ,00 Teatersalen med opstilling af borde/stole 1.451, ,00 Brug af scene og udstyr 700,00 735,00 Møde 1 350,00 370,00 Møde 2 167,00 175,00 Møde 3 259,00 275,00 Forhallen uden opstilling 959, ,00 Forhallen med opstilling 1.450, ,00 170

172 Udlejning af udendørsanlæg TAKSTBLAD 2014 Takst 2013 Takst fodboldbane + 2 omklædningsrum: Pr. time 254,00 258,00 Pr. dag 2.436, ,00 Pr. weekend 4.095, ,00 1 håndboldbane + 2 omklædningsrum: Pr. time 127,00 130,00 Pr. dag 1.248, ,00 Pr. weekend 2.040, ,00 1 atletikbane + 2 omklædningsrum: Pr. time 254,00 258,00 Pr. dag 2.436, ,00 Pr. weekend 4.095, ,00 Tandplejen Omsorgstandpleje Specialtandpleje Taksterne er lovbestemte og udmeldes i november Social & Sundhedsudvalget Madservice Hovedret 48,00 49,00 Biret 15,00 15,00 Frokost/aftensmad 32,00 32,00 Morgenmad 15,00 16,00 Øvrige måltider 11,00 11,00 Fuldkost 107,00 108,00 Gæstemiddag 76,00 77,00 Vask Borger pr. måned 250,00 Aflastning pr. uge 100,00 Transport Egenbetaling for transport til dagcenter og skærmet enhed tur/retur 58,00 60,00 Huslejer i ældreboliger Ældreboliger administreres af Lejerbo. Vi henviser til Der er tale om forskudt regnskabsår, hvor taksterne ændres forskudt i forhold til kommunens budgetår. Institutioner omfattet af Rammeaftalen Døgntakster: Værkstedet Nymarksvej 378,00 360,00 Bo-Grindsted - Lyngsø 1.318, ,00 Bo-Grindsted - Sydtoften 1.679, ,00 Bo-Grindsted - Lindegården 3.651, ,00 171

173 TAKSTBLAD 2014 Takst 2013 Takst 2014 Øvrige institutioner Døgntakster: Café Himmelblå 50,00 51,00 Hjemmevejledning 420,00 384,00 Bostøtte 479,00 433,00 Huslejer i ældreboliger Ældreboliger administreres af Lejerbo. Vi henviser til Der er tale om forskudt regnskabsår, hvor taksterne ændres forskudt i forhold til kommunens budgetår. Økonomiudvalget Ejer-/lejermeddelelse fra BBR (lovbestemt) 70,00 70,00 Folkeregisteroplysninger (lovbestemt) 52,00 52,00 Bopæls- og civilstandsattester 52,00 52,00 Lokalplaner 55,00 55,00 Prøvelsesattester, hvis begge parter bor i udlandet 500,00 500,00 Kopi af vielsesattester 85,00 85,00 Udrykning til blinde alarmer 3.865,00 udmeldes senere Sundhedskort 185,00 185,00 Opkrævning Rykkergebyr pr. rykker, restancemeddelelser 250,00 250,00 Renter ved for sent indbetaling pr. påbegyndt måned: Ejendomsskat, lovbestemt Udmeldes ult.dec. Tilsynsafgifter 1% 1% Andre restancer i henhold til Byrådsbeslutning 1% 1% Skatteprocenter m.v. Kommuneskat (%) 25,20 25,20 Kirkeskat (%) 0,89 0,89 Kommunal grundskyld (o/oo) 20,48 20,48 Dækningsafgift pålignet offentlige ejendomme Grundværdi (o/oo) 10,24 10,24 Forskelsværdi (o/oo) 5,00 5,00 Taxa Behandling af ansøgning til tilladelse 432,00 440,00 Udstedelse af tilladelse 1.419, ,00 Påtegning af toldattest 148,00 150,00 Gebyr for nummerplader (fremstillingspris + gebyr) 30,00 30,00 Gebyr for trafikbøger (fremstillingspris + gebyr) 25,00 25,00 Førekort til taxa 105,00 107,00 172

174 TAKSTBLAD 2014 Takst 2013 Takst 2014 Skemaet "Forespørgsel om ejendomsoplysninger" Taksterne er lovbestemte Pkt. 1. Pålignet gæld eller kommunal garantiforpligtelse for lån (vej, kloak, rensningsanlæg m.v.) 125,00 125,00 Pkt. 2. Zonestatus 35,00 35,00 Pkt. 3. Planer eller offentliggjorte planforslag 35,00 35,00 Pkt. 4. Byggesag/miljøsag 125,00 125,00 Pkt. 5. Adgangsforhold 35,00 35,00 Pkt. 6. Anlægsarbejder 35,00 35,00 Pkt. 7. Varmeplan 35,00 35,00 Pkt. 8. Olietank 35,00 35,00 Pkt. 9. Vandforsyning 35,00 35,00 Pkt. 10. Afløbsforhold 125,00 125,00 Pkt. 11. Kemikalieaffald 35,00 35,00 Pkt. 12. Andre forhold 35,00 35,00 Grundpriser Fremgår på kommunens hjemmeside Byggesagsgebyr Kategori 1. Simple konstruktioner Byggeriet omfattes kun af Bygningsreglemet 2010 kap. 2 og i enkelte tilfælde kap. 5 Anmeldelse ved nybyggeri samt ved om- og tilbygning af garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende mindre bygninger (< 50 m2) kr. pr. sag (Grundgebyr): 1.500, ,00 Herefter timepris kr.: 723,00 738,00 Byggetilladelse nybyggeri samt ved om- og tilbygning af garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende mindre bygninger (> 50 m2) kr. pr. sag (Grundgebyr): 2.000, ,00 Herefter timepris kr.: 723,00 738,00 Nedrivning af integrerede garager, carporte, overdækninger og udhuse o.lign, kr. pr. sag: 1.000, ,00 Dispensationer der ikke kræver anmeldelse eller tilladelse, kr. pr. sag: 1.560, ,00 (Nedrivning af øvrige (ikke integrerede) garager, carporte, udhuse, drivhuse, udestuer, overdækkede terasser og lignende mindre bygninger i tilknytning til enfamiliehuse og sommerhuse kræver ikke byggesagsbehandling, derfor intet gebyr) Kategori 2. Enfamiliehuse Byggeriet omfattes kun af Bygningsreglemet 2010 kap. 2 og i enkelte tilfælde kap. 5 Byggetilladelse ved nybyggeri, anvendelsesændring og om- og tilbygning af fritliggende enfamiliehuse, rækkehuse, dobbelthuse, udestuer og sommerhuse, Grundgebyr. kr.: 2.912, ,00 Herefter timepris kr.: 723,00 738,00 Nedrivning der kræver anmeldelse, kr. pr. sag: 1.560, ,00 Dispensationer der ikke kræver anmeldelse eller tilladelse, kr. pr. sag: 1.560, ,00 NB: Garager, carporte, udhuse, overdækkede terrasser og lignende mindre bygninger, der behandles sammen med boligen, inkluderes i gebyrberegning sammen med boligen. 173

175 TAKSTBLAD 2014 Takst 2013 Takst 2014 Kategori 3. Industri- og lagerbebyggelse, samt avls- og driftsbygninger af begrænset kompleksitet Byggeriet omfattes kun af Bygningsreglemet 2010 kap. 2 og 5 Anmeldelse ved nybyggeri, anvendelsesændring og om- og tilbygning af industri- og lager-bygninger, samt jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger af begrænset kompleksitet, Grundgebyr kr.: 2.080, ,00 Herefter timepris kr.: 723,00 738,00 Byggetilladelse ved nybyggeri, anvendelsesændring og om- og tilbygning af industri- og lagerbygninger, samt jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger af begrænset kompleksitet, Grundgebyr kr.: 2.912, ,00 Herefter timepris kr.: 723,00 738,00 Ved anvendelse af brandteknisk dimensionering, timepris kr. * 723,00 738,00 Nedrivning der kræver anmeldelse, kr. pr. sag: 2.080, ,00 Dispensationer der ikke kræver anmeldelse eller tilladelse, kr. pr. sag: 1.560, ,00 NB: Gylletanke, siloer, mødding-, ensilage-, foder- og vaskepladser, plansiloer o.lign, der behandles sammen med avls- og driftsbygninger, inkluderes i gebyrberegningen, sammen med avls- og driftsbygningen. Kategori 4. Andre faste konstruktioner mv. Faste konstruktioner, som ikke er egentlig bebyggelse, men som er omfattet af byggelovens 2 stk. 2 Byggetilladelse eller anmeldelse ved nyopførelse samt ved ændring eller udskiftning af: Skiltning (herunder reklameflagstænger, facade- og fritstående skilte), pyloner, P-pladser, tribune< 50 m2, legepladser og -pladsredskab o.lign, kr. pr. sag: 2.080, ,00 Tele-/mobilantenne, minivindmølle, satellitantenne o.lign, kr. pr. sag: 2.080, ,00 Satelitantenner, over 1 m i diameter, kr. pr. sag: 1.000, ,00 Vindmøller og master, kr. pr. sag: 7.282, ,00 Gylletanke, siloer, mødding-, ensilage-, foder- og vaskepladser, plansiloer o.lign, Grundgebyr kr.: 2.080, ,00 Herefter timepris kr.: 723,00 738,00 Nedrivning og fjernelse, der kræver anmeldelse, kr. pr. sag: 1.560, ,00 Dispensationer der ikke kræver anmeldelse eller tilladelse, kr. pr. sag: 1.560, ,00 174

176 Kategori 5. Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri TAKSTBLAD 2014 Takst 2013 Takst 2014 Byggeriet omfattes af hele BR-08 (herunder jordbrugernes avls- og driftsbygninger der hører under konsekvensklasse CC3 Jf. kap stk. 1 pkt. 2) Anmeldelse ved anvendelsesændring og ombygning af en enkelt enhed i etage- og erhvervsejendomme, Grundgebyr kr , ,00 Herefter timepris, kr.: 723,00 738,00 Byggetilladelse ved nybyggeri, anvendelsesændring og om- og tilbygning af erhverv og bygninger til særlige formål, i henhold til byggelovens 11, som f.eks. etageboligbebyggelse, butikker, kontorer, klinikker, institutioner, værksteder, museer, sportshaller, store stalde m.fl., grundgebyr kr , ,00 Herefter timepris kr.: 723,00 738,00 Nedrivning og fjernelse der kræver anmeldelse, kr.pr. sag.: 2.080, ,00 Dispensationer der ikke kræver anmeldelse eller tilladelse, kr. pr. sag: 1.560, ,00 Ved anvendelse af brandteknisk dimensionering, timepris kr. * 723,00 738,00 NB: Garager, carporte, udhuse, affaldsbygninger og lignende mindre bygninger, der behandles sammen med etageboligbebyggelse og erhvervsbebyggelse, inkluderes i gebyrberegning sammen med boligen. *Ved ekstern konsulentbistand i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav sker afregning direkte en til en. 175

177 Specifikation til bevillingsoversigt - Drift Bevillingsoversigt - drift Budget 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Budgetoverslag 2017 Billund Kommune - Total U I Forsyningsområdet U I Affaldshåndtering U I Dagrenovation U I Genbrugsordning U I Husstandsindsamling genbrug U I Omlastestation U I Lossepladsgas U I Teknik- og Miljøudvalget U I Natur og Miljø U I Vandløb U I Natur U Virksomheder U Øvrigt U Miljøbeskyttelse - Fælles U Jordforurening U Planer m.m U Skadedyrsbekæmpelse U I Kollektiv trafik U Fælles formål U Busdrift U Park og Vej U I Bestiller U I Driftskontrakt-udbud U I Park og Vej - adm. vejvedligehold (0.20) U Park og Vej Adm Vejbelægninger U Park og Vej Adm. - Grønne områder U Park og Vej Adm. - Vintertjeneste U Park og Vej - Skatmoms I Belægninger og tekniske anlæg U I Park & Vej - administration U P&V Adm. - Vejvedligeholdelse U I Grønne områder, natur og skove U Skove U Arealer - Bestiller U Grønne områder U Øvrig U P & V - adm. Indtægter U P & V - Udlejede bygninger U

178 Bevillingsoversigt - drift Budget 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Budgetoverslag 2017 Udfører U I Park og Vej - Drift - Total U Park og Vej - Drift U Park og Vej - Drift - Ledelse og adm. U Park og Vej - Skatmoms U I Park og Vej - Værksted U Park og Vej - Værksted - Drift U Park og Vej - Værksted - Ledelse og adm. U Park og Vej - Interne kontrakter U Park og Vej - Lager U Park og Vej - Værkstedslager U Kommunale Ejendomme U I Kommunale ejendomme U I Km. ejd. - Fælles formål U Km. ejd. -Café Jydepotten, Borgergade 38 U Km. ejd. - Fælles Fritidsfaciliteter U Km.ejd. - Skovgården- Beboelse Ride&Akt U Km. ejd. - Skovgården- Ridehal Ride&Ak.c U Km. ejd. - Svinget - Konto 205 U Km. ejd. - Tårnvej 30 U Km. ejd. - Tårnvej 32 U Km. ejd. - Havremarken 10 U I Folkeskoler - fællesudgifter U Km. ejd. -Billund Bibliotekerne Tinghusg U Km. ejd. - Billund Museum Borgergade 25 U Km. ejd. Tandplejen Hejnsvig+Tinghusg. 7 U Km. ejd. - Børnehaver - fællesudgifter U km. ejd. - Ældreområdet Vest Køkkenet U Km. ejd. -Ældreområdet Øst Plejecentrene U Km. ejd. - Aktivhuset, Vestergade 122 U Km. ejd. - "Cafe Himmelblå", Sydtoften 8 U Km. ejd. - Rådhuset, Jorden Rundt 1 U Bygninger og arealer U I Konto 005 Fælles udgifter & Indtægter U I Konto 010 Fælles U/I U Toiletbygninger U Morsbølvej 54,60, 62 U I Grønningen 3-23, Vestparken U I Engvej 12A & B U I Rolighedsvej 8-10 U I Åbrinken U I Løvlundvej 4, Billund U Hedemarken 16. CF-gården U Hølvej 2 U I Byfornyelse U Vejlevej 16, Billund U I Vorbasse Museum U

179 Bevillingsoversigt - drift Budget 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Budgetoverslag 2017 Børne- og Kulturudvalget U I Dagpasning U I Fælles udgifter og indtægter U I Dagtilbud, fælles formål U I Fællesudgifter - dagplejen U I Tilsynsf. pers (Frit valg) - Drift U Tilsynsf. pers.(frit valg) - ledelse-adm U Fællesudgifter - dagplejen U I Fællesudgifter - børnehaver U I Pædagogisk konsulent - Ledelse og adm. U Fællesudgifter - børnehaver U I Fællesudgifter - int. institut U I Fællesudgifter - klubber U I Tilskud til private institutio U Dagpleje U Dagplejen excl. Vorbasse U Dagplejere U Tilsynsf. personale - Drift U Tilsynsf. personale - Ledelse og adm. U Kørsel med inventar, pedel U Dagplejen - øvrig drift U Gæstehuset - dagplejere U Gæstehuset - øvrig drift U Dagplejen i Vorbasse U Dagplejere U Tilsynsf. personale - Drift U Tilsynsf. personale - Ledelse og adm. U Dagplejen - øvrig drift U Gæstehuset - dagplejere U Gæstehuset - øvrig drift U Børnehaver U Børnehaven Hejnsvig U Hejnsvig Børnehave - Drift U Hejnsvig Børnehave - Ledelse og adm. U Børnehaven Sdr. Omme U Sdr. Omme Børnehave - Drift U Sdr. Omme Børnehave - Ledelse og adm. U Integrerede institutioner U Børnehuset Andedammen U Børnehuset Andedammen - Drift U Børnehuset Andedammen, Ledelse og adm. U Børnenes Univers - Billund U Børnenes Univers - Billund - Drift U Børnenes Univers - Billund - Ledelse-adm U Børnenes Univers - GS U BU Grsyd excl. specialbørnehaven U Børnenes Univers - Grindsted Syd - Drift U Børnenes Univers - GS - Ledelse og adm. U Specialbørnehaven Brinken U Specialbørnehaven Brinken - Drift U Specialbhv. Brinken - Ledelse og adm. U Børnenes Univers - GV U Børnenes Univers - Grindsted Vest - Drif U Børnenes Univers - GV - Ledelse og adm. U Fritidsklubber U Juniorklubben - Drift U Juniorklubben - Ledelse og adm. U

180 Bevillingsoversigt - drift Budget 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Budgetoverslag 2017 Folkeskoler U I Fælles udgifter og indtægter U I Fællesudgifter Folkeskoler U I Fællesudgifter SFO U I Fællesudgifter Specialskoler U I Syge- og hjemmeundervisning U Befordring af elever i folkeskolen U Specialunderv. - regionale tilbud U Bidrag til statslige og private skoler U Efterskoler og ungdomskostskoler U Spec.pæd.bistand - voksne U Ungdomsudd. for unge m.sær. behov (STU) U Teaterforestillinger i folkeskolen U I BillundSkolen U BillundSkolen - Undervisning U BillundSkolen - Undervisning - Drift U BillundSkolen - Undervisn. - Ledelse-adm U BillundSkolen - Intern service U BillundSkolen - SFO og Værested U BillundSkolen - SFO - Drift U BillundSkolen - SFO - Ledelse og adm. U BillundSkolen - Værested U BillundSkolen - Hal U Hejnsvig Skole U Hejnsvig Skole - Undervisning U Hejnsvig Skole - Undervisning - Drift U Hejnsvig Skole - Underv. - Ledelse-adm. U Hejnsvig Skole - Intern service U Hejnsvig Skole - SFO og Værested U Hejnsvig Skole - SFO - Drift U Hejnsvig SFO - Ledelse og adm. U Hejnsvig Skole - Værested U Hejnsvig Stadion U Sdr. Omme Skole U Sdr. Omme Skole - Undervisning U Sdr. Omme Skole - Undervisning - Drift U Sdr. Omme Skole - Underv. - Ledelse-adm. U Sdr. Omme Skole - Intern Service U Sdr. Omme Skole - SFO og Værested U Sdr. Omme Skole - SFO - Drift U Sdr. Omme Skole - SFO - Ledelse og adm. U Sdr. Omme Skole - Værested U Stenderup Skole U Stenderup Skole - Undervisning U Stenderup Skole - Undervisning - Drift U Stenderup skole - underv - Ledelse-adm. U Stenderup Skole - Intern Service U Stenderup Skole - SFO U Stenderup Skole - SFO - Drift U Stenderup skole - SFO - Ledelse-adm. U

181 Bevillingsoversigt - drift Budget 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Budgetoverslag 2017 Søndre Skole U I Søndre Skole - Undervisning U Søndre Skole - Undervisning - Drift U Søndre skole - undervisn. - Ledelse-adm. U Søndre Skole - Intern Service U Søndre Skole - SFO og Værested U Søndre Skole - SFO - Drift U Søndre skole - SFO - Ledelse-adm. U Søndre Skole - Værested U Søndre Skole - Specialunv.Center U I Søndre Skole - Specialunv.Center - Drift U I Søndre sk.-spec.unv.center - Ledelse-adm U Mariehønen - Drift U Specialundv.center - intern Service U Specialklasser - Søndre Skole U I Vestre Skole U Vestre Skole - Undervisning U Vestre Skole - Undervisning - Drift U Vestre Skole - Undervisn. - Ledelse-adm. U Vestre Skole - Intern Service U Vestre Skole - SFO og Værested U Vestre Skole - SFO - Drift U Vestre Skole - SFO - Ledelse-adm. U Vestre Skole - Værested U Vorbasse Skole U Vorbasse Skole - Undervisning U Vorbasse Skole - Undervisning - Drift U Vorbasse Skole - Underv - Ledelse og adm U Vorbasse Skole - Intern Service U Vorbasse Skole - SFO og Værested U Vorbasse Skole - SFO - Drift U Vorbasse Skole - SFO - Ledelse og adm U Vorbasse Skole - Værested U UU-Billund U UU-Billund - Drift U UU-Billund - Ledelse og adm. U Rådgivning m.v. U I PPR U PPR I Familieafdelingen U I Anbringelser U I Hyblerne U Øvrige anbringelser U I Forebyggende foranstaltninger U I Familiehuset U Korpset U Øvrige forebyggende foranstaltninger U Øvrige forebyggende foranstaltninger I Kontante ydelser U I Dyre enkeltsager - rådgivning I Sundhedsplejen U Tandplejen U I Tandpleje 0-18 år - (egne) U Tandpleje 0-18 år - (øvrige) U Omsorgs- og specialtandpleje - (øvrige) U I Materialer U

182 Bevillingsoversigt - drift Budget 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Budgetoverslag 2017 Kulturområdet U I Fælles udgifter og indtægter U I Øvrige fritidsfaciliteter U I Fælles fritidsfaciliteter U Nordre Skole U I Den Hvide Bygning v. Enggårdskolen U Gl. Vejlevej 16, Grindsted U Vesterhedevej 9, Grindsted U Kulturhuset, Grindsted U Fælles stadion og idrætsanlæg U Blåhøjvej 12, Filskov U Egebjerg Landevej 82, Vesterhede U Billund Svømmebad U Tennisbaner Grindsted U Tennisbaner Billund U Tennisbaner Vorbasse U Grindsted Speedwayklub U Sdr. Omme Idrætscenter (idrætsanlæg) U Stenderup/Krogager Idrætscenter U Filskov Klubhus U Bøvl Idrætsplads U The Looping Star Club U Kunst U Tilskud til foreninger U Kulturarrangementer U "Ride- og Aktivitetscentret " U I Fællesudgifter og -indtægter U I Beboelse U I Stalde og ridehaller U I Rideanlæg og grønne områder U Folkeoplysning U I Folkeoplysende voksenundervisning U I Frivilligt folkeoplysende foreningsarb U Lokaletilskud U I Billund Idrætscenter U I Billund Idrætscenter U I Billund Idrætscenter - cafeteria U I Billund Stadion U Vorbasse Fritidscenter U I Vorbasse Fritidscenter U I Vorbasse Fritidscenter - cafeteria U I Vorbasse Stadion U

183 Bevillingsoversigt - drift Budget 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Budgetoverslag 2017 Hedehallen/Svømmehallen U Grindsted Svømmehal U Jørgen Glavindsvej 4B, Grindst U Sdr. Boulevard 11-13, Grindste U Biblioteket U I Billund Bibliotekerne U I Billund Bibliotekerne - Drift U I Billund Bibliotekerne - Ledelse og adm. U Teaterforestillinger på Biblioteket U I Billund Centret U I Billund Centret - Drift U I Billund Centret - Ledelse og adm. U Ungdomsråd U Billund Museum U I Billund Museum - Drift U I Billund Museum - Ledelse og adm. U Billund Museum - kiosk U I Billund Musik- og Kulturskole U I Fællesudgifter og -indtægter - Drift U I Fællesudgifter og -indt. - Ledelse-adm. U Musikskole U I Billund Garden U I Billedskole - Drift U I Billedskole - Ledelse og adm. U Teaterskole U I Billund Kommunale Ungdomsskole U Billund Kommunale Ungdomsskole - Drift U Billund Kommunale Ungd.sk - Ledelse-adm. U Social- og Sundhedsudvalget U I Fysisk & Psykisk udviklingshæmmede U I Handicap & Psykiatri - øvrig I Administration U Administration - Drift U Administration - ledelse og adm. U Længerevarende botilbud U I Bo- og beskæftigelse Lindegården U I Administration - Ledelse-adm. U Bo-Lindegården U I Hus 7 U Hus 8 U Hus 9 U Hus 10 U

184 Bevillingsoversigt - drift Budget 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Budgetoverslag 2017 Sydtoften 381 U I Administration - Ledelse-adm. U Sydtoften 381 U I Eksterne tilbud U Midlertidig tilbud U I Ungbo U Eksterne tilbud U I Beskyttet beskæftigelse U I Lindegården U I Lindegården - drift U Lindegården - produktion U I Nymarksvej U I Nymarksvej - drift U I Nymarksvej - produktion U I Eksterne tilbud U Aktivitets- og samværstilbud U I Café Himmelblå U I Café Himmelblå - Ledelse-adm. U Café Himmelblå U I Nymarksvej I Eksterne tilbud U Forebyggende indsats U I Hjemmevejledning U I Hjemmevejl.Administration - Ledelse-adm. U Hjemmevejledning U I Lyngsø U I og 96 - Personlig hjælp U I og 99 Kontakt- og ledsagerordning U Merudgifter U I Døvekonsulentordning U Ældre U I Rehabilitering og sundhedsfremme U Rehabilitering U Træning - serviceloven, DTC - Drift U Gnisten, Billund Plejecenter U Sundhedsfremme og forebyggelse U Sundhedsfremme og forebyggelse U Ældre & Sundhed - øvrig U Innovationspuljen U Innovationspuljen U

185 Bevillingsoversigt - drift adm. Budget 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Budgetoverslag 2017 Ældreområdet - Total stab-elever-spl-kø. U I Stabsadministration U I Stabsadministration - Drift U I Stabsadministration - Ledelse og adm. U SOSU-Elever U Sygeplejen U Sygeplejen U Sygeplejen - Drift U Sygeplejen - Ledelse og adm. U Personlige hjælpemidler, sygeplejen U Produktionskøkkener U I Total Køkken Køle/vaccumproduktion U I Køle/vaccumproduktion - drift U I Køle/vaccumproduktion - Ledelse og U Køle/vaccumproduktion - moms I Total Køkken Varmproduktion U I Varmproduktion - Drift U I Varmproduktion - ledelse og adm. U Køkken Varmproduktion MOMS I Myndighedsområdet U I Mellemkommunal og myndighed U I Mellemkommunal og private leverandører U Mellemkommunal og private leverandører I Plejevederlag U Hjælpemidler - kropsbårne U Begraveleseshjælpe U Dyre enkeltsager I Plejecentre og Hjemmepleje U I Total Fællesomkostninger U I Fællesomkostninger U I Teamledere U Teamledere U Teamledere - Ledelse og adm. U Administration U Teknisk Service/Pedeller U I Teknisk Service/Pedeller - Drift U I Teknisk Service/Pedeller - Ledelser-adm. U Billund Plejecenter U I Billund Inde Værestedet U I Billund Inde Plejecentret U I Billund Inde, Gnisten U Billund Ude U Engbo Plejecenter U I

186 Bevillingsoversigt - drift Budget 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Budgetoverslag 2017 Frihavnen U I Fynsgade Plejecenter U I Fynsgade VEST, Demens U I Fynsgade/Pers. Hjælpere 94 U Fynsgade ØST, Demens U Hejnsvig Plejecenter U I Mødestedets Plejecenter U I Mødestedet Inde U I Kilen U OmmeCentret U I Sdr. Omme Inde U I Sdr. Omme Ude U Sydtoftens Plejecenter U I Sydtoften Inde U I Sydtoften Ude VEST U Sydtoften Ude ØST U Aktivitetscentre U Lindegården, aktivitetscenter U Pedersminde, Aktivitetscenter U Ældreboliger U I Fællesudgifter U Nygade 29 - E-G, Grindsted U I Rahbæksvej 20-74, Sdr. Omme U I Kirkevej 8 B-E og 10 B-N, Hejnsvig U I Storegade 37 A-F og 39 K-N, Krogager U I Fynsgade og , -Grindsted U I Sydtoften 102 A-R og 104 A-X U I Degnelodden 3-47, Vorbasse U I Lindevej 3-61, Billund U I Skolevej 2 A-E, Billund U I Skolevej 12 A-E, Billund U I Lindegården, Tingvejen, Grindsted U I Beskyttede boliger,skolevej 8-10, Bill. I Overførselsudgifter U I Driftssikring boligbyggeri U Personlige tillæg - Netto U I

187 Bevillingsoversigt - drift Budget 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Budgetoverslag 2017 Medfinansiering sygehuse U Medfinansiering sygehuse U Social tilbud U I Administration/visitation U Kompetencecentret U I Kompetencecentret U Socialpsykiatri U I og 32 - Huset Horisont U JAC U Sundhed U Arbejdsmarkedsrettede aktiviteter U Forsikrede ledige U Kontanthjælpsmodtagere U I sygedagpengemodtagere U I Nærbehandling U SUL Alkohol U SEL Stofmisbrug U Café Jydepotten U I Eksterne tilbud U I SEL 85 - Forebyggende indsats U SEL Længerevarende botilbud U SEL 107 Midlertidig botilbud U SEL 104 Aktivitets- og samværstilbud U Kvindekrisecentre U Forsorgshjem U Statslig refusion (50%) I Sundhed U I Stabsadministration U Stabsadministration - Drift U Stabsadministration - ledelse og adm. U Træningsenheden U Sundhedsfremme og forebyggelse U Sundhedsfremme U Forebyggende hjemmebesøg U Frivillighed U Ambulant genoptræning U Specialiceret genoptræning U Vederlagsfri fysioterapi U Genbrugshjælpemidler, bil og bolig U I Hjælpemiddeldepot U Kørsel U I Kørsel med borger - drift U Kørsel med borger - moms U I Kørsel med borger - ledelse/administrati U

188 Bevillingsoversigt - drift Budget 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Budgetoverslag 2017 Beskæftigelsesudvalget U I Arbejdsmarkedsrelaterede overførsler U I Overførselsudgifter U I Førtidspension U I Førtidspension - 50% -Netto U I Førtidspension -35% gl. U I Førtidspension - 35 Ny Netto U I Boligstøtte U I Boligydelse - Netto U I Boligsikring U Arbejdsmarkedsrelaterede overførsler U I Indtroduktionsydelse U I Sygedagpenge U I Sociale formål U I Kontanthjælp, passiv U I Aktiverede kontanthjælpsmodt. U I Dagpenge forsikrede ledige U Revalidering U I Fleks/skånejob U I Ressourceforløb U Beskæftigelses-området U I Boligplacering flygtninge U Ungdomsuddannelser U I Produktionsskoler U Erhvervsgrunduddannelser - Netto U I Introduktionsprogram U I Driftsudg. til d. kommun. beskæf.indsats U I Forsikrede Ledige - Netto U I Løntilskud forsikrede ledig an U Seniorjob til personer over 55 U I Beskæftigelsesordninger - ej forsikr U I Administrative udgifter U Det Lokale Beskæftigelsesudval U I

189 Bevillingsoversigt - drift Budget 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Budgetoverslag 2017 Økonomiudvalget U I Politisk Organisation U Fælles formål U Kommunalbestyrelsesmedlemmer U Kommisioner, råd og nævn U Valg m.v. U Kommunalvalg U Folketingsvalg U EU-valg U Div. indt. og udg. efter forsk U Erhverv og turisme U Administrativ Organisation U I Administrativ organisation U I Administrationsbygninger U I Rådhuset, Jorden Rundt 1, Grindsted U Stationen, Østergade 25, Grindsted U I Adm.bygning, Tinghusgade 2, Grindsted U I Hedemarken 1, Grindsted U Thorsvej 102, Grindsted U Fælles udgifter U I Direktionen U Elever U Den Centrale Stab U I Fællesudgifter U I Byrådssekretariat U I IT U Personale U Udvikling U Økonomi U Kantine U I Kantine U I Kantine (skatmomsomr.) U I Teknik- og Miljøforvaltning U Fællesudgifter U Sekretariat U Sekretariat - øvr. adm. U Sekr. myndighedsudøvelse U Park og Vej U Park og Vej - øvr. adm. U Park og vej - myndighedsudøvelse U Natur og Miljø U Natur og Miljø - øvr. adm. U Administration vedr. naturbeskyttelse U Administration vedr. miljøbeskyttelse U Byg og Plan U Byg og Plan - øvr. adm. U Byg og plan - myndighedsudøvelse U Byggesagsbehandling U Intern byg U

190 Bevillingsoversigt - drift Budget 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Budgetoverslag 2017 Børne- og Kulturforvaltning U Fællesudgifter U Sekretariat U Familieafdeling U Social- og Sundhedsforvaltning U Fysisk & Psykisk udvilingshæmmede U Ældre U Social tilbud U Sundhed U Fællesudgifter U Borgerservice U Jobcentret U IT - drift U Indtægter efter div. love I Løn- og barselspuljer U Tjenestemandspension U Forsikring U Forsik. - Fælles udgifter / Indtægter U Beredskab U I Beredskab U I Beredskab - Ledelse og adm. U

191 Specifikation til bevillingsoversigt Anlæg Bevillingsoversigt - anlæg Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag 2017 Billund Kommune - Total Resultat Forsyningsområdet Resultat Teknik- og Miljøudvalget 310 Sorterings- og omlastestation i Billund U Resultat Natur og Miljø Resultat Naturprojekter U Natura 2000 og vandplansprojekter U Park og Vej Resultat Kommunale Ejendomme Børne- og Kulturudvalget 15 Park & Vej - Andre projekter U % støtte til stier I Sideudvidelse Refshøjvej U Forlængelse af Møllevej, bro og adgangsvej U Udviklingsplan Grindsted by U Morsbøl Søpark, rekreativ anlæg U Forbindelse Campus Torv - Midtby U Campus Torv, rammebeløb U Udviklingsplan for Billund Midtby U Samlet stiplan og naturstier U Resultat Salgsummer byggegrunde I Rammebeløb boligformål U Udvendig bygningsvedligeholdelse U Resultat Ny skole i Billund U Ungdomsskolen, nye lokaler U Samling af museumsaktiviteter ved Karensminde U Børnenes Univers - Grindsted Vest U Børnenes Univers - Billund U Børnenes Univers - Grindsted Syd, Etape 3 U Ny Skole i Sdr. Omme U Tandplejen - Nyt udstyr U Reform af dagpasning og skoler U Billund centeret modernicering af bibliotek U

192 Social- og Sundhedsudvalget Budgetoverslag Beskæftigelsesudvalget Bevillingsoversigt - anlæg 328 Billund centeret modernicering af bibliotek Budget 2014 I Anlægstilskud Grindsted rideklub U Budgetoverslag Budgetoverslag 331 Grindsted Vest, Etape 4 U CAMPUS U Hejnsvig idræt/skole/børnepasning (Halprojekt) Hejnsvig idræt/skole/børnepasning (Halprojekt) U I Resultat Velfærdsteknologi U Rammebeløb handicap og psykiatriområdet Rammebeløb Ældre og sundhedsområdet 2017 U U Resultat Kompetencecenter beskæftigelsesområdet U Økonomiudvalget Resultat Energibesparelse/miljø EMO Energireg/tiltag U Børnenes Hovedstad U Aktivitetspulje, Børnenes Hovedstad U Renovering, Jorden Rundt 1 U Bygningsforureningsfond U Parkering og rådhusplads U Digitalisering - hele kommunen U Salg af Enggårdskolen, Skolevej, Billund I Iværksætterhus, jfr. Erhvervsstrategi U Revision af udviklingsplan Billund by U Landdistriktspulje U Rammebeløb til byudviklingsformål I Nybyggeri, m2 U Rammekonto - almene boliger i hele kommunen U Udviklingspulje, erhverv og turisme U

193 Budgetforlig 192

194 193

195 194

196 195

197 196

198 197

199 198

200 199

201 200

202 201