Budget Budget 2015 Budgetoverslag

Transkript

1 Budget Budget 2015 Budgetoverslag

2 1

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene Det skattefinansierede og brugerfinansierede område Hovedoversigt til budget Tværgående artoversigt Bevillingsoversigt Bemærkninger til Investeringsoversigt Bemærkninger til indtægter Tilskud og udligning Skatter Bemærkninger til politikområder Teknik- og Miljøudvalget Børne- og Kulturudvalget Social- og sundhedsforvaltningen Beskæftigelsesudvalget Økonomiudvalget Takstoversigt Specifikation til bevillingsoversigt - Drift Specifikation til bevillingsoversigt Anlæg Sammendrag af budget Budgetforlig Tillægsaftale til budgetforlig Ændringsforslag til budgetforlig

4 Indledning Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti som repræsenterer 22 af de 25 medlemmer af Billund Byråd indgik torsdag den 11. september 2014 budgetforlig. De samme partier vedtog den 23. september et tillæg til budgetforliget. Blandt andet på baggrund af henvendelse fra KL om at reducere i kommunernes anlægsbudgetter under et. Budgettet blev endelig vedtaget i byrådet den 9. oktober 2014, igen med et reduceret anlægsbudget efter fornyet henvendelse fra KL. Et historisk budget der understøtter vision og udviklingsplaner Det endelige budget for 2015 og overslagsårene er et historisk budget, der er gennemsyret af beslutninger, der understøtter udviklingen af de visioner og strategier, der er i Billund Kommune. Det er således et budget, der afsætter over 55 millioner ekstra til børne- og kulturområdet og understøtter satsningen på Billund som Børnenes Hovedstad. 55 millioner er endda lavt sat, for en pulje på 40 millioner over fire år til indre modernisering af institutioner med mere vil i høj grad også komme hele børneområdet til gavn. Og så er der afsat 6 millioner kroner til to kunststofbaner. Noget som også i høj grad vil give muligheder for mange børn og unge. Tager over for staten med tilskud til skolereform De 55 millioner er både til drift og anlæg, og forligspartierne i Billund Kommune tager over, når staten stopper i forhold til den nye skolereform. Det gøres ved at der i budgettet er afsat midler tre millioner kroner i 2017 og seks millioner kroner fra 2018 til folkeskoleområdet. Dermed vil skolerne forsat have seks millioner kroner ekstra til rådighed, når den pulje på seks millioner kroner som er aftalt mellem regeringen og KL i 2013 til området i 2015 og 2016, og med halvt beløb i 2017, forsvinder i Daginstitutionsområdet tilføres også ekstra midler. To millioner kroner årligt til styrkelse af normeringen i hele kommunen. Udover de ekstra midler til Skoler og dagtilbud er der afsat næsten 16 millioner kroner til udviklingsprojekter, der kan løfte de pædagogiske læringsmiljøer i Børnenes Hovedstad endnu mere. Danmarks bedste erhvervskommune fjerner byggesagsgebyrer Billund er Børnenes Hovedstad, men Billund Kommune er også Danmarks mest erhvervsvenlige kommune 2014, og Byrådet understreger endnu engang, at erhvervsområdet fortsat er et kæmpe fokusområde. Forligspartierne og Borgerlisten vedtog tidligt i budgetfasen at investere 10 millioner kroner i et nyt vækst- og iværksætterhus, og derudover har forligspartierne besluttet at fjerne alle byggesags gebyrer, og de ressourcer som er brugt på at administrere byggesags gebyrer skal bruges på at optimere og gøre sagsbehandlingen endnu hurtigere. 3

5 Der er mange flere visionære og gode tiltag i budgettet som kommer borgerne i hele kommunen til gode. Det gælder ikke mindst beslutningen om at etablere korttidspladser på plejecentrene herunder 14 i Sdr. Omme og 10 i Stenderup/Krogager. En beslutning der sikrer det sygeplejefaglige på centrene og den ledsages af en beslutning fra forligspartierne om at tage initiativ til at samle lokale aktører omkring en fælles vision om sundhedshuse i Sdr. Omme, Vorbasse og Grindsted. Noget der vil kunne sikre den nødvendige lægefaglige ekspertise. Sund økonomi gav luft til driftsudvidelser Den økonomiske politik i Billund Kommune tilsiger, at ekstraordinære selskabsskatter, som der er mange af i disse år, ikke bruges til drift, men en generel sund økonomi har gjort det muligt at udvide driftsbudgettet med 15 millioner kroner. Budgettet i Billund Kommune er igen blevet vedtaget med et stort flertal i Byrådet. Denne gang med 22 af 25 medlemmer. Det er udarbejdet i et godt samarbejde med administrationen og der er i budgetfasen indkommet en lang række gennemarbejdede høringssvar fra institutioner og bestyrelser, som har indgået som en del af politikernes beslutningsgrundlag. 4

6 Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene Nedenfor sammenfattes forudsætningerne bag budgettet i følgende generelle afsnit vedr. budget 2015: 1. Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi Reformer med betydning for den kommunale økonomi fra Beregning af nettoprovenu ved hhv. garanti og selvbudgettering Finansiering: skatter, tilskud og udligning 5. Målsætninger for den økonomiske politik i Billund Kommune 6. Servicerammeopgørelse: vurdering af råderum i fht. Sanktionslovgivningen 7. Anlægsrammen 8. Pris- og lønskøn 9. Vurdering af det økonomiske råderum 1. Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi 2015 I det følgende opridses i punktform de væsentligste elementer i aftalen mellem regering og KL omkring kommunernes budget for Økonomi En række forhold har betydning for servicerammen i 2015: o Løft til styrkelse af det nære sundhedsvæsen med 350 mio. kr. o Effektivisering af befordringsområdet medfører en reduktion på 100 mio. kr. o Effektivisering af beredskabsområdet medfører en reduktion på 100 mio. kr. o Løft til folkeskoleområdet jf. aftalen for 2014 på 407 mio. kr. Der er aftalt at kommunernes serviceudgifter under et må udgøre 234,6 mia. kr., og er stort set samme niveau som for aftalen i 2014 vurderet i faste priser. Der er aftalt et anlægsniveau på 17,5 mia. kr., hvilket er et anlægsniveau på 600 mio. kr. lavere end i mia. kr. af kommunernes bloktilskud er betinget af, at kommunerne overholder de aftalte økonomiske rammer i økonomiaftalen. Kommunerne koordinerer budgetterne som led i den faseopdelte budgetlægning og sikrer på den måde, at servicerammen og niveauet på anlægsrammen ikke overskrides. Det ekstraordinære tilskud på 3 mia. kr. videreføres i Heraf fordeles 2 mia. kr. til alle kommuner, og 1 mia. kr. fordeles efter kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Endvidere afsættes en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på en styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Uændret skat for kommunerne under ét i Der er mulighed for at hæve skatten med op til 150 mio. kr., hvis andre kommuner sænker skatten tilsvarende. Der udmøntes 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden i 2015 til et løft af de fysiske rammer i folkeskolen, daginstitutioner og på ældreområdet. 5

7 Serviceområderne Der er givet et løft på i alt 350 mio. kr. til styrkelse af det nære sundhedsvæsen, hvor 100 mio. kr. kommer fra effektiviseringer på befordringsområdet, og 100 mio. kr. kommer fra effektiviseringer på beredskabsområdet. Det er i den forbindelse aftalt, at indsatsen i den patientrettede forebyggelse skal rettes mod målene: Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser, færre forebyggende indlæggelser, færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser samt færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene. Regeringen og KL er enige om, at der gennem en forenkling af organiseringen på beredskabsområdet kan opnås betydelige effektiviseringsgevinster. Det kan bl.a. ske ved at samle de nuværende 87 enheder til større enheder. Dette betyder at det kommunale bloktilskud reguleres med 50. mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. i 2016 og frem Med finansloven for 2014 blev der afsat 1. mia. kr. årligt til løft af ældreområdet. Regeringen og KL er enige om at midlerne anvendes til et permanent løft. I økonomiaftalen for 2014 blev regeringen og KL enige om, at kommunerne frigør ressourcer ved mere effektiv opgavevaretagelse på det kommunale befordrings-område. Den indsats skal fortsætte, og kommunerne vil have mulighed for at opnå årlige effektiviseringspotentialer på i alt 250 mio. kr. i Regeringen har fremlagt et udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen, der styrker det kommunalpolitiske ansvar for indsatsen og sikrer friere rammer på området. I forlængelse heraf, indgår i reformen en refusionsomlægning. Regeringen og KL er enige om, at der er brug for øget lokalpolitisk fokus og styrket prioritering af ressourcerne på beskæftigelsesområdet. Folkeskolereformen indebærer et markant og ambitiøst løft af folkeskolen. På den baggrund er der etableret en koordinations- og styregruppe, hvor regeringen og KL i tæt samarbejde følger reformen. Som led i moderniseringsaftalen, har regeringen fremlagt initiativer der forventes at frigøre 1 mia. kr. i 2015, disse vedrører: o Øget anvendelse af anmelderordninger på byggeområdet o Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet o Strukturtilpasninger indenfor redningsberedskab o Effektiviseringsgevinster i Udbetaling Danmark. Regeringen og KL er enige om at igangsætte en benchmarkinganalyse af kommunernes ejendomsadministration, som tager udgangspunkt i anbefalingerne i en foranalyse gennemført af KORA. 2. Reformer med betydning for den kommunale økonomi fra Budgetlov Loven betyder, at der fastsættes en øvre grænse for udgifterne i stat, regioner og kommuner. Udgiftsloftet vil gælde i fire år frem første gang i perioden fra og nu for Budgetloven indebærer også, at de sanktioner, der betyder, at regeringen kan reducere kommunernes bloktilskud og foretage modregning, hvis budgetter og regnskaber ikke ligger inden for de faste rammer, bliver gjort permanente. Med budgetlovens vedtagelse er der opstillet et nyt balancekrav til budgettet. Grundlæggende er kravet, at der i budgettet skal være overskud på den løbende drift således, at det ikke er muligt at finansiere et højere udgiftsniveau ved et likviditetsforbrug eller lignende. Loven er udmøntet i budget- og regnskabssystemets kapitel 5.2.1, og kravet gælder fra og med budget Med økonomiaftalen for 2015 er regeringen og KL enige om, at regnskabssanktionen 6

8 i 2015 udmåles i forhold til det aftalte niveau i 2015 uafhængigt af størrelsen af de samlede kommunale budgetter for service. 2.a. Selskabsbeskatningen. Skattepligtig selskabsindkomst er siden indkomståret 2007 blevet beskattet med 25 pct. Men skatteprocenten reduceres de kommende år, jævnfør tabellen nedenfor. Tabel 1: Selskabsskattesatsen , pct Selskabsskattesats 25,0 24,5 23,5 22,0 22,0 I 2015 afregnes provenuet fra selskabsskat for indkomståret 2012 til kommunerne efter viderefordeling og udligning. Nedsættelsen af selskabsskattesatsen får således først virkning på det kommunale provenu fra Ændringen er fuldt indfaset i den kommunale økonomi fra 2019, når selskabsskatten for 2016 afregnes. Godt 1/8 (helt præcist 13,41 pct.) tilfalder i dag den eller de kommuner, hvor selskabet har drevet virksomhed. Kommunerne under ét kompenseres provenutabet og modellen forventes tilpasset, således at de enkelte kommuner ikke oplever ændrede selskabsskatter som følge af nedsættelsen af selskabsbeskatningen. Tilpasningen forventes at ske gennem ændring af den andel af selskabsskatter der tilfalder kommunerne. Udligningen af selskabsskat med 50 pct. fastholdes uændret. 3. Beregning af nettoprovenu ved hhv. garanti og selvbudgettering 2015 Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal senest den 1. juli 2014 udmelde kommunerne deres statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Statsgarantien for 2015 beregnes med udgangspunkt i den endelige majafregning for indkomståret 2012 korrigeret for større lovændringer. Derefter opgøres garantiprocenten som væksten fra det korrigerede udskrivningsgrundlag i 2012 til det skønnede niveau i Garantiprocenten for 2015 er fastsat til 10,0 %. Der er foretaget beregning af nettoprovenu ved hhv. garanti og selvbudgettering 2015 med afsæt i KLs budgetvejledning og vurderingen er udarbejdet på grundlag af følsomhedsanalyser i KL's tilskudsmodel. Den enkelte kommune kan frit vælge mellem selvbudgettering og statsgaranti. Indholdet af de to budgetteringsmetoder på indtægtssiden er grundlæggende følgende: Selvbudgettering - budgettet baseres på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal m.v. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger. Statsgaranti - budgettet baseres på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag, og dertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Det vil sige, at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag giver ikke alene sikkerhed vedrørende skatteindtægterne i budgetåret, men også vedrørende udligningen. Når kommunen skal vælge mellem at selvbudgettere udskrivningsrundlaget eller anvende det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, er der en lang række faktorer, som spiller ind. De væsentligste er: 7

9 1. Tilskuds- og udligningsbeløbene, som er afhængig af udviklingen i skattegrundlaget i Billund kommune og i hele landet. 2. Indbyggertallet i Billund kommune og i hele landet. 3. Nettodrifts- og anlægsudgifterne i hele landet KL's tilskudsmodel beregner automatisk konsekvensen ved valg af garanti/selvbudgettering ud fra de data, Billund Kommune indberetter. Det er derfor muligt at opstille forskellige scenarier og beregne konsekvenserne ved disse. Det er fx muligt at beregne konsekvenserne af et større folketal, end det der var forudsat i statsgarantien mv. Ved at opstille forskellige beregningseksempler opnås en viden omkring usikkerheden i beregningerne. Indkomstprovenu og udligningsbeløb vedr ved valg af statsgaranti er udmeldt for den enkelte kommune af Indenrigs- og Økonomiministeriet. I overvejelserne om valg mellem selvbudgettering eller statsgaranti for 2015 skal kommunen endelig være opmærksom på, at selvbudgettering kan udløse en positiv eller negativ efterregulering af skat og tilskud/udligning i år En sådan efterregulering vil ikke finde sted for statsgarantikommuner. Hvis statsgarantiberegningen væsentligt overstiger kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget - det vil eksempelvis være tilfældet for lavvækstkommuner og kommuner med faldende antal skatteydere - bør kommunen overveje at vælge garantien og få løftet udskrivningsgrundlaget til det garanterede niveau. For en lang række kommuner vil der imidlertid ikke være sikre indikatorer på, om kommunen skal vælge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag eller det selvbudgetterede for Det gælder for kommuner hvor: Væksten ligger tæt ved landsgennemsnittet Væksten svinger meget i forhold til landsgennemsnittet fra år til år Væksten som udgangspunkt er høj, men på vej ned mod gennemsnittet Væksten som udgangspunkt er lav, men på vej op mod gennemsnittet. Billund kommune må her vurdere, om kommunens vækst i skattepligtige indkomster vil svare til den landsgennemsnitlige vækst fra 2013 til 2015, eller om der i kommunen forventes en anderledes udvikling. På baggrund af beregninger i KL s budgetmodel er den administrative vurdering, at nettoprovenuet er stort set det samme i begge scenarier, hvilket gør at Billund kommune vælger statsgarantien. 4. Finansiering: skatter, tilskud og udligning Budget 2015 er udarbejdet på baggrund af den udmeldte statsgaranti for 2015 vedrørende såvel skatter som generelle tilskud. Det bemærkes desuden, at skønnet over udviklingen i finansieringen i overslagsårene er behæftet med en del usikkerhed. Budgetteringen af indtægter og udgifter i overslagsårene er forbundne kar, idet svingninger i overførselsudgifter mv. tilsvarende skal vise sig ved ændringer i finansieringen. 8

10 Finansiering Betalingskommunefolketal Fremskrivningsprocent, udskrivningsgrundlag - 2,2 1,9 1,6 Udskrivningsgrundlag, kr Udskrivningsprocent 25,2 25,2 25,2 25,2 Fremskrivningsprocent, grundværdier Grundværdier inkl. produktionsjord kr Grundskyldspromille 20,48 20,48 20,48 20,48 Grundskyldspromille produktionsjord 5,68 5,68 5,68 5,68 Dækningsafgift andre offentlige ejendomme, promille 10,24 10,24 10,24 10,24 Skatter, herunder selskabsskat Skatter kr Kommunal indkomstskat Selskabsskat Grundskyld Anden skat på fast ejendom I alt Kommunal indkomstskat: I budget 2015 er anvendt en uændret skatteprocent på 25,2. Udskrivningsgrundlaget er i budgetforslaget baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Statsgarantien for 2015 er beregnet med udgangspunkt i den endelige majafregning for indkomståret 2012 korrigeret for større lovændringer siden Derefter opgøres garantiprocenten som væksten fra det korrigerede udskrivningsgrundlag i 2012 til det skønnede niveau i Garantiprocenten for 2015 er som nævnt fastsat til 10,0 % Provenuet af indkomstskatter i Billund Kommune, udgør den største del af finansieringen af budget 2015 med en indtægt på 1.025,2 mio. kr. Budgetforslaget er som nævnt lavet med udgangspunkt i statsgarantien, som et udtryk for den sikre indtægt. Frem til budgettets 2. behandling vil det blive vurderet, om der er fordel ved i stedet at vælge selvbudgettering. Selskabsskat: Det er provenuet fra selskabsskat der vedrører indkomståret 2012, der efter viderefordeling og udligning afregnes til kommunerne i Skattepligtig selskabsindkomst er siden indkomståret 2007 blevet beskattet med 25 pct. Godt 1/8 - helt præcist 13,41 pct. - tilfalder den eller de kommuner, hvor selskabet driver virksomhed. 9

11 Økonomi- og Indenrigsministeriet har opgjort den kommunale andel af selskabsskatten, som afregnes til kommunerne i 2014 til i alt mio. kr. efter afregning af reguleringer vedr. tidligere indkomstår. Det kommunale provenu af selskabsskat udlignes i en særskilt udligningsordning for selskabsskat, hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Det vil sige, at de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er lavere end landsgennemsnittet, modtager et tilskud pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Omvendt skal de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er højere end landsgennemsnit-tet, betale et bidrag pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Provenuvurderingen for overslagsårene er baseret på egne og statslige skøn over selskabsindkomsterne i En væsentlig usikkerhedsfaktor er desuden størrelsen af afregninger vedr. tidligere indkomstår. Skønnet for overslagsårene er derfor samlet behæftet med betydelig usikkerhed. Indtægterne fra selskabsskat i Billund Kommune for 2015 er budgetteret til brutto 288,9 mio. kr., hvilket er historisk højt. Også målt i forhold til andre kommuner er beløbet særdeles højt. Der er endvidere udsigt til, at det særdeles høje niveau vil fortætte også i 2016 og For Billund er derfor valgt et niveau svarende til indtægten i 2015 Som følge af det store provenu fra selskabsskatter skal Billund kommune bidrage til udligningsordningen for selskabsskatter med 130,7 mio. kr. i 2015, jf. tabellen nedenfor. Udligningsbeløbet er som nævnt fastsat som halvdelen af selskabsskatteindtægten over landsgennemsnittet - opgjort pr. indbygger. Nedenfor er vist udviklingen i indtægter fra selskabsskatter fra regnskab og budget i Billund Kommune. Et niveau ud over 30 mio. kr. i nettoindtægter fra selskabsskatteindtægter betragtes i budgetlægningen som ekstraordinære indtægter. De ekstraordinære indtægter reserveres i overensstemmelse med kommunens økonomiske politik til investeringer i udviklingsformål frem for at finansiere løbende driftsudgifter. Tabel. Udviklingen i selskabsskatter kr År Selskabsskat Udligning af selskabsskat Netto indtægt selskabsskat Ekstraordinær Indtægter R R R R R B B B B BO BO BO

12 Ejendomsskat: Grundskyldspromillen er ligeledes fastsat af byrådet. I budget 2015 er grundskyldspromillen uændret i forhold til på 20,48 promille. Provenuet fra grundskyld er i 2015 budgetteret til 55,9 mio. kr. Udligning og tilskud Samlet modtager Billund Kommune 296,9 mio. kr. i udligning og generelle tilskud i Heraf er 14,0 mio. kr. et betinget tilskud, som kan blive tilbageholdt, hvis kommunerne under ét ikke overholdet aftalen om kommunernes økonomi. Budget og regnskab 2015 forudsætter således, at aftalen overholdes af kommunerne. I modsat fald har staten sanktionsmuligheder vedr. aftalebrud i Disse betyder for Billund: 14 mio. kr. af balancetilskuddet gøres betinget af aftaleoverholdelse. Betinget tilskud kan således trækkes tilbage i 2015 i fht. regnskabsoverskridelse i Fortsat skattestop for kommunerne under ét. Individuel skattemodregning: 75 pct. af kommunens merindtægt modregnes i år et i bloktilskuddet, i år 2 og 3 udgør den 50 pct., i år 4 25 pct. Herefter fuld kollektiv finansiering. Sammensætningen af tilskud og udligning ses af nedenstående tabel. Tilskud og udligning kr Kommunal udligning Statstilskud til kommuner Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Kommunale udviklingsbidrag til regionerne Beskæftigelsestilskud Løft til ældreplejen Tilskud til: "Kvalitet i ældreplejen" Generelt løft i ældreplejen Tilskud til bedre kvalitet i dagpasning Tilskud til omstilling af folkeskolen Tilskud til styrkelse af kommunens likviditet I alt Målsætninger for den økonomiske politik i Billund Kommune Økonomiudvalget fastlagde i maj 2014 mål for den økonomiske politik og for udviklingen i forbruget af servicerammen. Mål for økonomisk politik: Ordinært overskud på den skattefinansierede drift på netto mindst 50 mio. Kr. til finansiering af o Anlæg, herunder indskud i almene byggeri o Afdrag på lån Den langfristede gæld reduceres i perioden 2015 til 2018 med gennemsnitligt mindst 10 mio. kr. årligt. 11

13 En gennemsnitlig kassebeholdning for Billund kommune på 100 mio. kr. mere end den landsgennemsnitlige kassebeholdning reserveret til udviklingsformål. Mål for servicerammen: Niveauet for serviceudgifterne skal ikke overstige Billund kommunes forholdsmæssige andel af servicerammen. Der skal årligt med udgangspunkt i et vedtaget budget 2015 udarbejdes forslag til effektiviseringer og serviceomlægninger svarende til 2 % af serviceudgifterne med henblik på at skabe råderum til nye initiativer. Budgetforslaget har taget udgangspunkt i, at der skulle findes forslag til reduktioner på 25 mio. kr. med henblik på at opfylde målsætningen om ordinært overskud på driftsvirksomhed i alt på 50 mio. kr. Efter indarbejdelse af reduktionsforslagene og efter indarbejdelse af udviklingsinitiativer på 9,3 mio. kr. indeholder det fremlagte budgetmateriale et ordinært driftsoverskud på 44,4 mio. kr. Afdrag på lån er budgetteret til årligt 16,5 mio. kr., hvoraf omkring 5 mio. kr. knytter sig til lån optaget til ældreboliger. Gennemsnitslikviditeten er i 2013 vokset betydeligt til op over 200 mio. kr. i Gennemsnitslikviditeten er dog nu begyndt at falde som følge af et betydeligt likviditetstræk fra de igangsatte anlægsinvesteringer. 6. Servicerammeopgørelse: Vurdering af råderum i fht. sanktionslovgivningen De senere år har kommunernes budgetterede serviceudgifter været underlagt en sanktion i forhold til det aftalte niveau, således at 3 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at kommunerne overholder det aftalte niveau ved budgetvedtagelsen jf. budgetloven. Serviceudgifterne defineres som de samlede nettodriftsudgifter (dranst 1 og 2) på hovedkonto 0-6 fratrukket: Nettodriftsudgifterne på de brugerfinansierede områder Nettodriftsudgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering Nettodriftsudgifter til ældreboliger Indtægterne fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager Nettodriftsudgifterne til overførsler Nettodriftsudgifterne til forsikrede ledige KL har udviklet et værktøj til at bistå til fastsættelsen af kommunernes andel af servicerammen. Det skal pointeres, at opgørelsen af servicerammen i 2015 for den enkelte kommune har vejledende karakter. I budget 2014 viste opgørelsen for Billund Kommune en overskridelse af den beregnede andel af servicerammen på 2,1 mio. kr., incl. indarbejdede virkninger af lov- og cirkulæreprogrammet og inkl. implementering af folkeskolereform. Det udarbejdede budget for budget 2015 indebærer et forbrug af servicerammen på 1.078,8 mio. kr. ud af en samlet beregnet teknisk serviceramme på 1.062,3 mio. kr. efter korrektion for lov- og cirkulæreprogrammet, jf. tabellen nedenfor. 12

14 Tabel. Teknisk servicerammeberegning vedr. B2015. I mio. kr. Serviceramme Serviceramme udnyttet Difference. beregnet andel. andel i budget. Budget , ,6-2,1 Budget 2015 * 1.062, ,8-16,5 * korrigeret for DUT-sager. Bem.: Bloktilskudsnøglen/DUT-nøglen for 2014 for Billund Kommune er opgjort til 0,467. Ændringen i den beregnede tekniske serviceramme fra 2014 til 2015 er i hovedsagen begrundet i pris- og lønudviklingen, jævnfør endvidere afsnit 1 om aftalen mellem regeringen og KL. 7. Anlægsrammen Med økonomiaftalen for 2015 er regeringen og KL enige om, at kommunernes investeringer udgør 17,5 mia. kr. i Regeringen og KL er enige om, at kommunerne foretager en gensidig koordinering af budgetterne med henblik på at sikre, at kommunernes budgetter er i overensstemmelse hermed. Der er således aftalt et anlægsniveau i kommunerne under ét på 17,5 mia., kr. svarende til en forholdsmæssigandel for Billund kommune på ca. 82 mio. kr. Billund Kommune har i 2015 et anlægsniveau på 118,5 mio. kr., hvilket svarer til et niveau der er 36,5 mio. højere end den forholdsmæssige andel. 8. Pris- og lønskøn Budgettet for 2015 og for overslagsårene er baseret på KL's skøn over priser og lønninger pr. juli Den samlede stigning i priser og lønninger fra 2014 til 2015 er vurderet til 1,7 %. 9. Vurdering af det økonomiske råderum De sidste år har været kendetegnet af høje anlægsniveauer. Finansieringen af disse anlægsniveauer er først og fremmest muliggjort gennem ekstraordinære høje selskabsskatteindtægter. Et historisk højt niveau af selskabsskatteindtægter bidrager ekstraordinært med indtægter på 128 mio. kr. alene i I de efterfølgende år fra forventes tilsvarende høje niveauer for ekstraordinære selskabsskatter De ekstraordinære indtægter frigør økonomisk råderum til investeringer i udviklingen af Billund Kommune i de kommende år og realiseringen af kommunens udviklingsstrategi 5 veje til vækst. Skøn over skattebetalinger specielt vedr. perioden er som nævnt forbundet med betydelig usikkerhed også i fht. selskabsskatteindtægterne. Kommunerne modtager selskabsskatteindtægter med tre års forsinkelse. Skøn over virksomhedernes skattebetalinger er mere usikker end andre skattekilder, idet resultatet er påvirket af flere forhold. Der vil ske ændringer som følge af nye virksomhedsaktiviteter, frasalg af aktiviteter, ændringer i lovgivningen mv., ligesom kommunens indtægter også er afhængige af udviklingen i selskabsskatteindtægter på landsplan.. 13

15 Det skal desuden fremhæves, at kommunerne fortsat modtager det ekstraordinære finansieringstilskud på 3 mia. kr. fra i 2013 og 2014 også i Herefter må tilskuddet forventes at falde bort. Budgetoplægget er udarbejdet under den forudsætning, at der gennemføres reduktioner, jævnfør budgetforliget fra 2014 og økonomiudvalgets beslutning fra maj 2014 omkring reduktionsmål for fagudvalgene. Endvidere indeholder forslaget udviklingsinitiativer til kvalitet i dagtilbud og skoler, en effektiviseringspulje, og Sammen finder vi ud af det. 14

16 Det skattefinansierede og brugerfinansierede område DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE 2015-prisniveau Budget Budget Budget Budget kr., netto Forslag Overslag Overslag Indtægter (løbende priser) Skatter Beskæftigelsestilskud Tilskud og udligning Betinget tilskud Indtægter i alt Driftsvirksomhed (ekskl. forsyningsvirksomhed) Teknik- og miljøudvalget Børne- og Kulturudvalget: Serviceområder Overførsler Social- & Sundhedsudvalget: Serviceområder Overførsler Beskæftigelsesudvalget: Serviceområder Overførsler Økonomiudvalget Driftsudgifter i alt Løn- og prisstigninger, drift Renter m.v. inkl. renter vdr. ældreboliger Driftsvirksomhed i alt Afdrag på lån inkl. afdrag på ældreboliger Driftsvirksomhed i alt efter afdrag på lån Anlægsvirksomhed Udviklings- og investeringspulje Jordforsyning - Byggemodning Jordforsyning - Salg af grunde Anlægsvirksomhed i alt Det skattefinansierede område i alt

17 DET BRUGERFINANSIEREDE OMRÅDE 2015-prisniveau Budget Budget Budget Budget kr., netto Overslag Overslag Overslag Driftsvirksomhed Renovation m.v Driftsvirksomhed i alt Løn- og prisstigninger, drift Anlægsvirksomhed Renovation m.v Anlægsvirksomhed i alt Løn- og prisstigninger, anlæg Det brugerfinansierede område i alt Det skatte- & brugerfinansierede område i alt FINANSIERING I ØVRIGT Det skatte- og brugerfin. omr. i alt Lånoptagelse i alt Heraf almen boligbyggeri Øvrig lånoptagelse I alt inkl. lån Finansieringsanvendelse Øvrige forskydninger Øvrige forskydninger Ændring i kassebeholdningen

18 2015-prisniveau kr. netto Budget Budget Budget Budget Politikområde overslag overslag overslag Skattefinansieret - drift Natur & Miljø Kollektiv trafik Park & Vej Kommunale ejendomme I alt Teknik- og Miljøudvalget Dagtilbud Folkeskoler Familie og Forebyggelse Kulturområdet I alt Børne- og kulturudvalget Fysisk & Psykisk udviklingshæmmede Sociale tilbud Ældre Sundhed Medfinansiering Sygehuse I alt Social- & Sundhedsudvalget Arbejdsmarkedsrelaterede overførsler Beskæftigelsesområdet I alt Beskæftigelsesudvalget Politisk organisation Administrativ organisation Forsikring Beredskab I alt Økonomiudvalget Brugerfinansieret - drift: Forsyningsområdet: Affaldshåndtering I alt Forsyningsområdet I alt - skattefinansieret - drift I alt - brugerfinansieret - drift Total Billund Kommune - drift

19 Hovedoversigt til budget Hovedoversigt til budget, der er flerårig, har til formål på den ene side at give politikerne et summarisk overblik over den aktivitetsmæssige og finansielle udvikling i de kommende år samt medvirke til løsningen af oplysningsopgaven over for borgerne og på den anden side give staten umiddelbart efter budgetvedtagelsen at få et summarisk overblik over de kommunale budgetter. Hovedoversigten er opstillet i følgende orden: A. Driftsvirksomhed B. Anlægsvirksomhed C. Renter D. Finansforskydninger E. Afdrag på lån F. Finansiering Summen af posterne A til E finansieres under et af post F. 18

20 Budget Budgetforslag Budgetoverslag Budgetoverslag HOVEDOVERSIGT TIL BUDGET Hele 1000 kroner Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Heraf refusion Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Heraf refusion Fællesudgifter og administration m.v A. DRIFTSVIRKSOMHED I ALT Heraf refusion B. ANLÆGSVIRKSOMHED 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder m.v. 02 Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Fællesudgifter og administration m.v B. ANLÆGSVIRKSOMHED I ALT PRIS- OG LØNSTIGNINGER VEDR. HOVED- KONTO C. RENTER I ALT D. BALANCEFORSKYDNINGER Forøgelse(+) / forbrug(-) af likvide aktiver (08.22) Øvrige balanceforskydninger ( ) D. BALANCEFORSKYDNINGER I ALT E. AFDRAG PÅ LÅN OG LEASING- FORPLIGTELSER I ALT A + B + C+ D + E + PRIS- OG LØN- STIGNINGER VEDR. HOVEDKONTO F. FINANSIERING Forbrug af likvide aktiver ( ) Optagne lån (kreditsiden på 08.55) Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Skatter F. FINANSIERING I ALT BALANCE

21 Tværgående artoversigt Den tværgående artsoversigt viser, sammensætningen af kommunens samlede ressourceforbrug. Oversigten omfatter totalbudgettets udgifter og indtægter opdelt på grundlag af den autoriserede artsinddeling. 20

22 Tværgående artsoversigt Budget 2015 B.overslag 2016 B.overslag 2017 B.overslag 2018 Hele kroner Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt 1 Lønninger Varekøb 2 Fødevarer Brændsel og drivmidler Køb af jord og bygninger Anskaffelser Øvrige varekøb Tjenesteydelser m.v. 0 Tjenesteydelser uden moms Entreprenør- og håndværkerydelser Betalinger til staten Betalinger til kommuner Betalinger til regioner Øvrige tjenesteydelser m.v Tilskud og overførsler 1 Tjenestemandspensioner m.v Overførsler til personer Øvrige tilskud og overførsler Finansudgifter Indtægter 1 Egne huslejeindtægter Salg af produkter og ydelser Betalinger fra staten Betalinger fra kommuner Betalinger fra regioner Øvrige indtægter Finansindtægter Statstilskud Interne udgifter og indtægter 1 Overførte lønninger Overførte varekøb Overførte tjenesteydelser Interne indtægter Pris- og lønstigninger vedrørende hovedkonto BALANCE I ALT

23 Bevillingsoversigt Bevillingsoversigt 2015 (HELE KR.) UDGIFT INDTÆGT NETTO DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Indtægter Skatter Tilskud og udligning Indtægter i alt Driftsvirksomhed (excl. forsyning) TEKNIK- OG MILJØUDVALGET - Drift Natur & Miljø Kollektiv Trafik Park & Vej Kommunale ejendomme Skattefinansieret i alt BØRNE- OG KULTURUDVALGET - Drift Dagtilbud Folkeskoler Familie og forebyggelse Kulturområdet Statsrefusion Folkeskoler Familie og forebyggelse Kulturområdet Børne- og Kulturudvalget i alt SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET - Drift Fysisk & Psykisk udviklingshæmmede Sociale tilbud Ældre Sundhed Medfinansiering sygehuse Statsrefusion Fysisk & Psykisk udviklingshæmmede Sociale tilbud Ældre Sundhed Social- og Sundhedsudvalget i alt BESKÆFTIGELSESUDVALGET - Drift Arbejdsmarkedsrelaterede overførsler Beskæftigelsesområdet Statsrefusion Arbejdsmarkedsrelaterede overførsler Beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesudvalget i alt ØKONOMIUDVALGET - Drift Politisk Organisation Administrativ Organisation Forsikring Beredskab Økonomiudvalget i alt Driftsudgifter i alt Renter mv. inkl. renter vedr. ældreboliger Driftsvirksomhed i alt Afdrag på lån Driftsvirksomhed i alt efter afdrag på lån

24 Bevillingsoversigt 2015 (HELE KR.) UDGIFT INDTÆGT NETTO Anlægsvirksomhed TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Natur & Miljø Park & vej Kommunale ejendomme Skattefinansieret i alt BØRNE- OG KULTURUDVALGET Dagtilbud Folkeskoler Familie og forebyggelse Kulturområdet Børne- og Kulturudvalget i alt SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Fysisk & Psykisk udviklingshæmmede Ældre Social- og sundhedsudvalget i alt BESKÆFTIGELSESUDVALGET Beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesudvalget i alt ØKONOMIUDVALGET Politisk Organisation Administrativ Organisation Køb og salg af jord Økonomiudvalget i alt Anlægsudgifter excl. jordforsyning i alt TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Jordforsyning: Bygninger og arealer, byggemodning Bygninger og arealer, salg af grunde Anlægsvirksomhed i alt Det skattefinansierede område i alt DET BRUGERFINANSIEREDE OMRÅDE Driftsvirksomhed (excl. forsyning) Affaldshåndtering Driftsvirksomhed i alt Anlægsvirksomhed Affaldshåndtering Anlægsvirksomhed i alt Det brugerfinansierede område i alt Det skatte & brugerfinansierede område i alt FINANSIERING I ØVRIGT Det skatte & brugerfinansierede område i alt Optagelse af lån Finansforskydninger Ændring i kassebeholdning BALANCE

25 Bemærkninger til Investeringsoversigt Den økonomiske ramme kr., netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Teknik- og Miljøudvalget Børne- og Kulturudvalget Social- og Sundhedsudvalget Økonomiudvalget Jordforsyningen Affaldsområdet I alt Teknik- og Miljøudvalget. Udvalget har 2 puljer til mindre projekter, der har til formål at pleje eller genoprette naturområder, og dermed forbedre de rekreative, sundhedsmæssige og naturmæssige værdier. For begge puljer gælder, at udvalget hvert år får forelagt et forslag til hvilke projekter der ønskes gennemført for disse midler. Puljerne er frigivet ved budgettets vedtagelse. Den ene, puljen Natura 2000 og vandplansprojekter har til formål, at gennemføre projekter i overensstemmelse med statens naturplaner. Kommunen har, på grundlag af statens naturplaner, udarbejdet Naturhandleplan for Billund Kommune. Herudover er via lovgivning bestemt, at der skal gennemføres vandløbsprojekter med henblik på at opfylde målsætningen for vandløbene. I henhold til kommunens naturhandleplan og lovgivningen vedr. vandløbsforbedringer, skal der udføres anlæg/projekter, som delvis skal finansieres af kommunen. Den anden, puljen Naturprojekter har til formål at pleje eller genoprette naturområder, og dermed forbedre de rekreative, sundhedsmæssige og naturmæssige værdier. Der er afsat en pulje til stier på 4,8 mio. kr. Der er mulighed for at opnå statslig støtte på 40 % til de konkrete projekter, og dermed er der mulighed for at opnå en samlet finansiering på i alt 8 mio. kr. forudsat at der opnås støtte til alle projekter. Udvalget får hvert år forelagt et forslag til projekter der ønskes gennemført inden for puljen. Ansøgningsfristen til ekstern finansiering er typisk i marts april måned, og tilbagemeldingen på ansøgningerne kommer i juni august. Igangsætningen af projekter hvor der er opnået statsstøtte vil derfor tidligst blive igangsat i de sidste måneder af året, og ellers det efterfølgende år. Til byudvikling i Billund og Grindsted by, er der afsat en pulje til hver af de 2 byer. Fra puljen til Billund by vil der i de næste år bl.a. skulle bruges midler veje og pladser i forbindelse med etableringen af LEGO House. Puljen til Grindsted by er til videreudvikling af projektidé fra konkurrenceprojektet Bedre bymidte i Grindsted. Der vil blive fremlagt særskilte sager til politisk behandling når de enkelte projekter skal udføres. Park og vej har et rammebeløb på 2 mio. kr. til mindre projekter i hele kommunen, som trafiksikkerhedsplan, forskønnelse af indfaldsveje, asfaltering af grusveje, mindre ombygninger af vejanlæg, torvedannelser og renoveringer, samt mindre projekter m.m. Udvalget vil hvert år få forelagt et oplæg til projekter der ønskes gennemført inden for puljen. Puljen er frigivet ved budgettet vedtagelse. 24

26 I budget 2014 blev der givet en anlægsbevilling på 5. mio. kr. til Campus-torvet, som er en projektidé fra konkurrenceprojektet Bedre bymidte i Grindsted og helhedsplanen for Campus for at skabe et dynamisk torveareal ved Campus- og Magion-området. I forbindelse med anlægsbevillingen blev der afsat et rådighedsbeløb i 2014 på 1 mio. kr. og restbeløbet afsættes i Der er i 2015 afsat 6 mio. kr. til optimering af gadelys til LED, og hermed kan der opnås en el-besparelse på driften. I forbindelse med at statsvejnettet udbygges til Modulvogntog, er det nu muligt at søge om tilslutning til hovedlandevejene i Billund på rute 28 og 30 fra det kommunale vejnet. Der er fremsat ønske fra forskellige fragttransportører i Billund by om at kunne udbygge nogle vejforbindelser i Billund by til kørsel med modulvogntog. De 2,5 mio. kr. er et overslag for ombygning af den overordnede vejforbindelse. Derudover vil komme udgifter til ombygning af vejtilslutninger til virksomhederne som forventes afholdt af de respektive virksomheder I forbindelse med budgetforliget blev der afsat 0,2 mio. kr. til en undersøgelse af tilgængeligheden til Campus med offentligt transport. Puljen er frigivet ved budgettet vedtagelse. Kommunen har fået reserveret 2,45 mio. kr. ved staten i statstilskud til områdefornyelse i Sdr. Omme. Kommunens andel er afsat på budgettet over en 3 års perioden, hvor der i det første år 2015 er afsat 1 mio. kr. til formålet. Landsbyfornyelse er en pulje til nedrivning af nedslidte ejendomme i de mindre byer og landområder. Beløbet der er afsat i budget 2015 og 2016 er kommunens andel. Inden for et sæt opstillede rammer, ydes statsstøtte på op til 60% af kommunens brutto-omkostninger. Beløbet på 0,5 mio. kr. i 2015 er frigivet ved budgettet vedtagelse. På området for kommunale ejendomme er der afsat en pulje til udvendig bygningsvedligeholdelse der omhandler større vedligeholdelsesopgaver. Puljen er frigivet ved budgettet vedtagelse. Børne- og Kulturudvalget. Pulje vedr. reform af dagpasning og skole, hvor der i 2014 blev afsat en samlet pulje på 25 mio. kr. Midlerne skal supplere de konkrete budgetsatte anlægsmidler der fremgår af udvalgets budget. I april 2014 vedtog Byrådet kriterier for udmøntning af midlerne hvor der blev lagt vægt på, at dagtilbud og skoler skal løftes til samme kvalitetsstandard inden for 6 områder. Puljen for 2015 er på 7 mio. kr. hvor de 3 mio. kr. er placeret på anlæg og restbeløbet på 4. mio. kr. er placeret på driften. Der blev i 2014 givet en anlægsbevilling til tandplejeudstyr, hvor de 1,25 mio. kr. er det resterende rådighedsbeløb af anlægsbevillingen fra Beløbet er frigivet ved budgetvedtagelsen. Børnenes Univers Billund er der for 2015 afsat 10 mio. kr. til, nybygning og renovering af de 2 eksisterende institutioner i Billund. Børnenes Univers Grindsted Syd er der for 2015 afsat 2 mio. kr. der er til byggeprogram af den nye aldersintegreret institution til ca. 150 børn. 25

27 Billund skolen blev der i 2013 givet en anlægsbevilling, hvor de 2,5 mio. kr. er det resterende rådighedsbeløb. Beløbet er frigivet ved budgetvedtagelsen. Sdr. Omme skole blev der i 2013 givet en anlægsbevilling, hvor de 10 mio. kr. er det resterende rådighedsbeløb. Beløbet er frigivet ved budgetvedtagelsen. Campus Syddansk Erhvervsskole blev der i 2013 og 2014 givet en anlægsbevilling, hvor de 11,91 mio. kr. er det resterende rådighedsbeløb. Beløbet er frigivet ved budgetvedtagelsen. Børenes Univers Hejnsvig blev der i 2013 og 2014 givet en anlægsbevilling, hvor de 7,5 mio. kr. er det resterende rådighedsbeløb. Beløbet er frigivet ved budgetvedtagelsen. Anlægstilskud til Grindsted Rideklub blev der ved budgetvedtagelsen for 2014 givet en anlægsbevilling på 0,45 mio. kr. Budgetbeløbet for 2015 på 0,15 mio. kr. er en del af det resterende rådighedsbeløb og er frigivet ved budgetvedtagelsen. Kunstoftbaner i Billund og Grinder, er der i budgetforliget blev der afsat 6 mio. kr. til etableringen af de 2 baner. Det er dog en forudsætning, at kommunens nettoudgift maksimalt andrager 3 mio. kr. så det forudsætter en ekstern finansiering. Modernisering af Billund Bibliotek er der afsat fire mio. kr. i og derudover søges der yderligere 2 mio. kr. eksternt. Projektet omfatter renovering og modernisering af Billund Bibliotek så det fremstår som et moderne folkebibliotek i Børnenes Hovedstad. Biblioteket gøres åbent, så borgerne får adgang til biblioteket med sygesikringsbevis ligesom i MAGION Herudover vil også mødefaciliteter og forhal-området blive moderniseres. Der udarbejdes en detailplan for projektet, og ved samme lejlighed laves også en master-design-plan for hele centret, som skal sikre at der er en sammenhæng til næste projekt at gøre Billund Centret til et ressourcecenter for børnekultur, hvor der afsættes penge på budgettet fra 2018 Samling af museumsaktiviteter ved Karensminde er der afsat midler. kr. i 2015 og 2016 til projektet. Projektet har stået stille i 2014, men er startet op igen nu. En revideret projektbeskrivelse er under udarbejdelse, og sendes til politisk behandling i januar Social- og Sundhedsudvalget. I 2015 er der afsat rammebeløb 5 mio. kr. vedr. handicap og psykiatriområdet, og rammebeløb 2,6 mio.kr. vedr. ældre og sundhed, er der i 2014 igangsat en udarbejdelse af en overordnet Masterplan, som beskriver hvilke anlægsinvesteringer, der skal foretages i Billund kommune på social- og sundhedsområdet. På baggrund af analysen af anlægsbehovene foretages en politisk behandling og prioritering i forhold til de skitserede behov og ønsker. Endelig politisk stillingtagen forventes senest ultimo Ombygningen af køkken på Sydtoften 4,9 mio. kr. er i forbindelse med etablering af centralkøkken på Sydtoften afsat til at etablere omklædningsfaciliteter og mødelokaler til brug for Ældreområdet og Sundhed i forbindelse med en ombygning af det gamle produktionskøkken. Endvidere etableres en træningssal til brug for træningsenheden/sundhed. Beløbet er rest rådighedsbeløb vedr. anlægsbevilling givet i Velfærdsteknologi er der i 2013 givet en anlægsbevilling, det afsatte beløb på 1 mio. kr. er det resterende rådighedsbeløb. Beløbet er frigivet ved budgetvedtagelsen. 26

28 Økonomiudvalget. I 2013 blev der besluttet, at der skulle oprettes en pulje til særlige udfordringer omkring bygningsforurening i form af pcb, bly, asbest med mere. Puljen for 2015 er på 3 mio. kr. Rådhusbyggeriet blev der i 2013 givet en anlægsbevilling, hvor de 7,88 mio. kr. er det resterende rådighedsbeløb. Beløbet er frigivet ved budgetvedtagelsen. I budgetforliget blev beløbet til det offentlige private samarbejde med CoCC A/S hævet fra , da der er behov for at bevæge sig ind i den næste fase. Den nye strategi for Børnenes Hovedstad betyder, at selskabet skal være mere oprationelt og i stand til hurtigere og mere effektivt at iværksætte konkrete projekter, der understøtter ejernes visioner omkring skabelsen af Børnenes Hovedstad. Der ligger nu et konkret oplæg til, hvorledes et Iværksætterhus kan etableres i et samspil med Billund Erhvervsfremme. I budgetforliget er der afsat i alt 10 mio. kr. og for budgetåret udgør beløbet 3 mio. kr. til at realisere planerne om at etablere et Iværksætterhus, der først for fremmest sigter mod iværksættere, hvor Billund kommune kan tilbyde et helt særligt miljø indenfor kreativitet, leg og læring. Rammekonto til almene boliger i hele kommunen, er kommunens indskud i Landsbyggefonden i forbindelse med almennyttig boligbyggeri. Energibesparelser der blev i forbindelse med budgetlægningen for 2012 besluttet at styrke indsatsen omkring energioptimering af den kommunale bygningsmasse. Den 1 mio. kr. der er afsat i budgettet er frigivet ved budgetvedtagelsen. Landdistrikspuljen har til formål, at understøtte den planlagte og ønskede udvikling i landområderne, så de gør det lettere at gennemføre de projekter og ideer, som de enkelte områder har ud fra en helhedsbetragtning. Landdistrikterne kan søge midler fra puljen, hvorefter økonomiudvalget 2 gange årligt behandler de indkommende ansøgninger. Puljens størrelse er på 0,75 mio. kr. og beløbet er frigivet ved budgetvedtagelsen. Pulje til Erhverv og turisme på 1,2 mio. kr. indeholder B-medlemsbidrag til Foreningen til markedsføring af Børnefamilieturismen i Syddanmark, i forkortet form FOMARS, hvor der er en projektperiode Bidraget er på 0,5 mio. kr. årligt. Den resterende pulje på 0,7 mio. kr. er til øvrige tiltag vedr. erhverv og turisme. Aktivitetspulje vedr. Børnenes hovedstad er afsat til finansiering af kommunale aktiviteter i forbindelse med udvikling af Børnenes hovedstad. Pulje til digitalisering på 1 mio. kr. er til overordnet digitaliseringsprojekter for hele kommunen. Beløbet er frigivet ved budgetvedtagelsen. Jordforsyningen Park & Vej er ansvarlig for gennemførelse af de anlægsarbejder, som Byrådet beslutter at igangsætte indenfor jordforsyningsområdet i forbindelse med byggemodning af bolig- og erhvervsområder. Der er i budgettet afsat 7,5 mio. kr. til køb af jord og til nye samt færdiggørelse af byggemodninger. Et tilsvarende indtægtsbeløb er afsat til salg af byggegrunde. 27

29 Anlægsoversigt Det skattefinansierede område, Frigivet Rådigheds Rådigheds Rådigheds Rådigheds kr. (2015-pl) rådighedsbeløb beløb beløb beløb beløb Projektnavn Teknik- og Miljøudvalget Natur- og miljøområdet Natura 2000 og vandplansprojekter Naturprojekter Stier Pulje Cykelstier % støtte til stier Udviklingsplan Billund by Udviklingsplan for Billund by Sideudvidelse af Grenevej i Billund Park og vej - Andre projekter Park og vej - andre projekter, rammebeløb Modulvogntog Gadelys Omegnsbyer Områdefornyelse Sdr. Omme Områdefornyelse Sdr. Omme Statstilskud Tilgængelighed til Campus med off. Transport, undersøgelse Udviklingsplan Grindsted by Morsbøl Søpark, rekreativt anlæg Torv Campus Landsbyfornyelse Refshøjvej Kommunale ejendomme Udvendig bygningsvedligeholdelse Teknik- og miljøudvalget I alt

30 Det skattefinansierede område, Frigivet Rådigheds Rådigheds Rådigheds Rådigheds kr. (2015-pl) rådighedsbeløb beløb beløb beløb beløb Projektnavn Børne- og Kulturudvalget Fællespulje Reform af dagpasning og skole Tandplejen Tandpleje udstyr Dagpasning Børnenes Univers Børnenes Univers, Billund, fase Børnenes Univers, Billund Etape Grindsted Syd, Etape Grindsted Vest, Etape Folkeskoler Sdr.Omme Skole Ny skole i Billund Udvikling af Campus Kultur & Fritid Hejnsvig, idræt/skole/børnepasning (multihal og daginstitution) Lokal indsamling 30% af hal (4,2 mio. Kr.) Anlægstilskud Grindsted rideklub Billund centeret - modernisering af bibliotek - forudsat ekstern finansiering Billund Centeret - Børnekulturhus forudsat ekstern finansiering Kunststofbane forudsat ekstern finansiering Musikcentralen Samling af museumsaktiviteter ved Karensminde - Ekstern finansiering Børne- og Kulturudvalget

31 Det skattefinansierede område, Frigivet Rådigheds Rådigheds Rådigheds Rådigheds kr. (2015-pl) rådighedsbeløb beløb beløb beløb beløb Projektnavn Social- og sundhedsudvalget Ramme handicap og psykiatriområdet Ældre & sundhedsområdet Ombygning Køkken Sydtoften Rammebeløb ældre og sundhed Social- og Sundhedsudvalget I alt Økonomiudvalget Politisk organisation Energibesparelse/miljø EMO energiregistrering/energitiltag Rammekonto - almene boliger i hele kommunen Udviklingspulje, erhverv og turisme Iværksætterhus Landdistriktspulje Administrativ organisation Samling af administrationen i en bygning - Nybyggeri, m Bygningsforureningsfond Digitalisering - hele kommunen Pulje til indre modernisering af institutioner m.v. Børnenes Hovedstad Aktivitetspulje, Børnenes hovedstad Køb og salg af fast ejendom Økonomiudvalget i alt Skattefinansieret anlæg ekskl jordforsyning Jordforsyning Køb af jord, byggemodning mv Salg af jord, byggegrunde mv Jordforsyning i alt Skattefinansieret anlæg i alt inkl. jordforsyning Affaldsområdet Affaldsområdet i alt Anlæg i alt

32 Bemærkninger til indtægter Tilskud og udligning 1. Den økonomiske ramme Tilskud og udligning kr Kommunal udligning Statstilskud til kommuner Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Kommunale udviklingsbidrag til regionerne Beskæftigelsestilskud Løft til ældreplejen Tilskud til: "Kvalitet i ældreplejen" Generelt løft i ældreplejen Tilskud til bedre kvalitet i dagpasning Tilskud til omstilling af folkeskolen Tilskud til styrkelse af kommunens likviditet I alt Målsætning At den statslige finansiering og udligning af de strukturelle forskelle mellem kommuner bygger på gennemskuelige modeller og objektive kriterier. 3. Indholdet af politikområdet Finansiering fra staten med regulering for de af Folketinget vedtagne love Udligning af skatter og udgiftsbehov mellem landets kommuner Udligning og tilskud vedr. udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Særlige tilskud herunder beskæftigelsestilskud og madordning i daginstitutioner. 4. Beskrivelse af serviceniveauet Tilskudsår fastsat ud fra statsgaranteret udskrivningsgrundlag og udmeldte tilskud og udligning Overslagsår beregnet ud fra egne forudsætninger om udvikling i udskrivningsgrundlag, befolkningstal, statstilskuddets størrelse, efterregulering samt kvalitetsfondsmidler 5. Budgetforudsætninger I budget 2015 bygger budgetteringen af tilskud og udligning på valget af statsgarantien for skatteudskrivningsgrundlaget idet forudsætningerne for beregning af tilskud og udligning fastsættes samtidig hermed. Overslagsårene er beregnet i KL s tilskudsmodel med egne forudsætninger. Følgende bemærkninger baserer sig på Indenrigs- og Sundhedsministeriets publikation Kommunal udligning og generelle tilskud

33 Tilskuds- og udligningsordninger Tilskuds- og udligningssystemet består af et bloktilskud samt en landsudligning, en hovedstadsudligning og en tilskudsordning for kommuner med højt strukturelt underskud. Herudover udmeldes der separat et beskæftigelsestilskud samt en række særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. Udligningssystemet er baseret på den såkaldte nettoudligningsmetode. Det betyder, at udligningen beregnes ud fra en kommunes beregnede strukturelle overskud eller underskud. Det strukturelle overskud eller underskud opgøres som forskellen mellem en kommunes beregnede udgiftsbehov og kommunens skatteindtægter beregnet ud fra en gennemsnitlig skatteprocent. Det strukturelle overskud eller underskud er udtryk for en kommunes samlede økonomiske situation, hvor der er taget hensyn til både udgiftsbehov og beskatnings-muligheder. Det strukturelle overskud eller underskud viser således, om en kommune er i stand til at finansiere sit udgiftsbehov ved opkrævning af skat med en gennemsnitlig skatteprocent. Hvis en kommune har et strukturelt underskud, vil den i landsudligningen modtage et tilskud svarende til 58 pct. af det strukturelle underskud. Hvis den har et strukturelt overskud, skal den betale 58 pct. heraf til ordningen. Hovedparten af udgifterne til ordningen finansieres af staten via bloktilskuddet, idet de strukturelle underskud i væsentlig grad overstiger de strukturelle overskud. En del af bloktilskuddet går til finansiering af landsudligningen samt udligningstilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles til kommuner i forhold til deres indbyggertal. I tabellen nedenfor er vist en oversigt over tilskuds- og udligningsordningerne. Tabel. Oversigt over tilskuds- og udligningsordninger Landsudligning Udligning af 58 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov beregnede skatteindtægter. Hovedstadsudligning Udligning af 27 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov beregnede skatteindtægter. Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Tilskud på 32 pct. af den del af forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter, som overstiger 96,5 pct. af den tilsvarende landsgennemsnitlige forskel. Bloktilskud En del af bloktilskuddet går til finansiering landsudligning og udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles som hovedregel efter indbyggertal. Særlige tilskud og udligningsordninger Omfatter en række særlige tilskudsordninger, herunder bl.a. beskæftigelsestilskud, udligning af selskabsskat, tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner/øer, løft af ældreplejen, bedre kvalitet i dagtilbud ol. Udligningsordningen finansieres af kommunerne selv, men da der er flere kommuner som har underskud end der er kommuner som har overskud finansieres forskellen med en andel af statens bloktilskud til kommunerne. For Billund Kommune betyder det i 2015, at den kommunale udligning og tilskud udgør 359,9 mio. kr. incl. 29,1 mio. kr. i tilskud som kommune med højt strukturelt underskud. 32

34 Overslagsårene er budgetteret ud fra KL s tilskudsmodel med KL's forventning om udvikling i landet som helhed med hensyn til befolkningstal og udgiftsbehov, sammenholdt med kommunens egen forventning om udvikling i eget befolkningstal. Desuden er der vurderet på statstilskuddets størrelse. Budgetoverslaget er således forbundet med en vis usikkerhed, da udviklingen i både landstallene og kommunens egne tal er af stor betydning, ikke mindst hvis udviklingen i kommunen bevæger sig i en anden retning end landet som helhed. Statstilskud Staten yder et generelt tilskud (bloktilskud) til kommunerne. En del af det samlede bloktilskud går til finansiering af landsudligningen og udligningstilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles til kommunerne i forhold til deres indbyggertal. Bloktilskuddet til kommunerne er fastsat ud fra det mellem regeringen og kommunerne aftalte serviceniveau. Bloktilskudspuljen reguleres hvert år for ændringer i de opgaver folketinget pålægger kommunerne. Desuden fastsættes der hvert år et balancetilskud, som skal sikre finansieringen af serviceniveauet uanset fx pris- og lønudviklingen. Den resterende del af statens bloktilskud til kommunerne, jvf. afsnittet om kommunal udligning ovenfor, fordeles efter de enkelte kommuners indbyggertal. Ved valg af det statsgaranterede skatteudskrivningsgrundlag fastlægges indbyggertallet samtidig efter Indenrigs- og Socialministeriets skøn pr. 1. januar i tilskudsåret på baggrund af Danmarks Statistiks prognose. Dette indbyggertal er opgjort til i Billund Kommune og er betalingskommunekorrigeret dvs. korrigeret for de personer som kommunen har en generel betalingsforpligtigelse for i andre kommuner på det sociale område, dvs. afgivne refusionstilsagn. Af bloktilskuddet til kommunerne er 3 mia. kr. betinget af, at kommunerne under ét overholder aftalen mellem regeringen og KL vedrørende serviceudgifterne både mht. budget og regnskabsoverholdelse. Serviceudgifterne opgøres som differencen mellem totale driftsudgifter og de sociale overførsler inkl. udgifter til forsikrede ledige og kommunal medfinansiering. Ifølge den foreløbige opgørelse af kommunernes budgetter for 2015 fra Indenrigs- og Økonomiministeriet er kommunernes serviceramme stort set udnyttet på det aftalte niveau og derfor forventes det betingede statstilskud udbetalt. Sanktionsmuligheden gælder dog som nævnt som noget nyt også i fht. regnskab, hvor overskridelse vil blive modregnet i det følgende års bloktilskud. Statstilskuddet til fordeling efter indbyggertal udgør for kommunerne under et i alt 8,1 mia. kr. i Billund Kommunes andel udgør ca. 0,466 % svarende til 37,9 mio. kr. Det betingede statstilskud udgør 14 mio. kr. heraf. I overslagsårene er statstilskuddet skønnet ud fra KL's forventninger om udviklingen i landstallene samt kommunens egne vurderinger, herunder af balancetilskuddets størrelse. Der budgetteres ikke med midtvejsregulering af statstilskuddet da de politiske beslutninger ikke er kendte på budgetlægningstidspunktet og at der ved ny lovgivning som regel vil være en modsat rettet ændring i nogenlunde samme størrelsesorden i kommunens økonomi. Efterregulering Princippet ved efterregulering af udligningen er, at det kun er kommuner der selvbudgetterer udskrivningsgrundlag der efterreguleres, mens kommuner der har valgt statsgaranteret udskrivningsgrundlag ikke efterreguleres. Der sker efterregulering i år 2 efter tilskudsåret da man først på det tidspunkt kender det 33

35 endelige beskatningsgrundlag. Først efter at den faktiske udvikling i beskatningsgrundlag og faktorer i udligningsberegningen er konstateret kan det opgøres om en kommune ville have været bedre stillet ved at have valgt den udmeldte statsgaranti og tilhørende udligning tilskudsåret 3 år tidligere. Udligning af selskabsskat Selskabsskatten er omfattet af kommunal udligning. Afregningen til kommunerne sker det tredje år efter regnskabsåret. Grundlaget for budget 2015 er således selskabernes regnskaber for 2012 som de er opgjort af SKAT i maj Der sker viderefordeling af selskabsskatter til/fra andre kommuner i forhold til selskabernes hjemstedskommune og filialkommune. Forskellen i selskabsskatteprovenu pr. indbygger i forhold til landsgennemsnittet, udlignes mellem kommunerne med 50 pct. Det betyder, at hvis en kommunes selskabsskatteprovenu pr. indbygger ligger over landsgennemsnittet, afleverer kommunen halvdelen af det provenu som ligger over landsgennemsnittet til udligningsordningen. Afregningen sker som en del af de generelle tilskud. I budget 2015 giver SKATS ligning af selskaber 288,9 mio. kr. til Billund Kommune hvilket er væsentligt over landsgennemsnittet og derfor skal kommunen bidrage med 130,7 mio. kr. i udligning. I overslagsårene budgetterer kommunen med en indtægt på 288,9 mio. kr. i , hvilket er et fortsat højt niveau. I 2018 som er forbundet med stor usikkerhed er forventningen et indtægtsniveau på 264 mio. kr. før udligning. Forventningen er, at Billund Kommune i de kommende år fortsat vil ligge over landsgennemsnittet og bidrage til udligningen. Udligning og tilskud vedr. udlændinge Der ydes tilskud til kommunerne pr. indvandrer, flygtning og efterkommer som bor i kommunen. Alle kommuner bidrager til ordningen i forhold til indbyggertal. Nettoudgiften i budget 2015 er et bidrag på 6,6 mio. kr. og ligger på stort set samme niveau i overslagsårene som følge af at kommunen har færre udlændinge end landsgennemsnittet. Kommunale bidrag til regionerne vedr. sundhedsvæsen og regional udvikling Indtil 2012 har kommunen betalt et årligt grundbidrag for at medfinansiere udgifter i det regionale sundhedsvæsen. Der blev i 2012 indført en ny medfinansieringsmodel som indebar, at grundbidrag blev afskaffet og erstattet af aktivitetsbestemt bidrag. Kommunernes medfinansieringspct. blev hævet, hvilket indebar at loftet på somatiske og ambulante besøg blev hævet. Der blev dog indført et loft over regionernes indtægter fra kommunal medfinansiering. Den kommunale balance i 2015 tager højde for, at der er sammenhæng mellem kommunernes forventede medfinansiering på sundhedsområdet og det aftalte udgiftsniveau for regionerne. Kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af regionernes sundhedsvæsen er i 2015 forudsat til 19,4 mia. kr. Billund Kommunes andel af den aktivitetsbestemte medfinansiering udgør ifølge KL s skøn 91,8 mio. kr. i 2015, hvilket danner udgangspunkt for kommunens budgetlægning på området Udgangspunktet for kommunernes grundbidrag på udviklingsområdet for 2014 var 125 kr. pr. indbygger. For 2015 vil pris- og regulering indebære, at udgangspunktet for bidragsfastsættelsen vil være et grundbidrag på 127 kr. pr. indbygger på udviklingsområdet. Reguleringen er fastsat på basis af et skøn for den regionale pris- og lønudvikling fra på 1,5 pct. inkl. medicin. I alt budgetteres således med kommunalt bidrag fra Billund Kommune på i alt 3,3 mio. kr. i

36 Særlige tilskud Billund Kommune modtager flere forskellige typer af særlige tilskud. De består af et beskæftigelsestilskud samt tilskud til ældreplejen og dagpasning. Reglerne om beskæftigelsestilskuddets sammensætning findes i 23 a og b i lov om kommunal udligning og generelle tilskud. Beskæftigelsestilskuddet består af: Et grundtilskud, som svarer til den enkelte kommunes samlede tilskud i året to år før tilskudsåret opreguleret til tilskudsårets forventede pris- og lønniveau og reguleret for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet. Et merudgiftsbehov, der for kommunernes under ét beregnes som forskellen mellem kommunernes grundtilskud og de skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret. Der udmeldes et foreløbigt beskæftigelsestilskud til kommunerne i året før tilskudsåret. Beskæftigelsestilskuddet midtvejsreguleres i tilskudsåret og efterreguleres året efter tilskudsåret. Billund kommunes andel af beskæftigelsestilskuddet udgør 36,7 mio. kr. og er forudsat uændret i overslagsårene med henvisning til relative stabile forventninger til ledighedsudviklingen nationalt, regionalt og lokalt. Beløbene vil som nævnt blive reguleret ved midtvejsreguleringen i 2015 og der foretages en efterregulering igen i Til generelt løft og til styrkelse af kvaliteten i ældreplejen modtager Billund Kommune i alt 8,1 mio. kr. i budget 2015 og er efterfølgende fremskrevet i overslagsårene. Tilskuddet til generelt løft af ældreplejen udgør 3,5 mio. kr. og blev indført i 2002 i forbindelse med frit valg af ældrebolig og hjemmehjælp fra Tilskuddet til styrkelse af kvalitet i ældreplejen udgør 4,6 mio. kr. og blev indført ved finanslovsaftalen for Tilskud til bedre kvalitet i dagpasning på 2,4 mio. kr. er et relativt nyt tilskud oprettet i forbindelse med kommuneaftalen for Med henblik på at imødekomme lokale omstillingsudfordringer, der følger skolereformen, bliver der givet et tilskud til omstilling af folkeskolen, her modtager Billund Kommune i ,7 mio. kr. 35

37 Skatter 1. Den økonomiske ramme Skatter kr Kommunal indkomstskat Selskabsskat Grundskyld Anden skat på fast ejendom I alt Målsætning Realvækst i udskrivningsgrundlag hos både privatpersoner og virksomheder. 3. Indholdet af politikområdet Kommunal finansiering udgør størstedelen af det kommunale budget. 4. Beskrivelse af serviceniveauet Uændrede skatteprocenter: o Udskrivningsprocent på 25,2 o Grundskyldspromille på 20,48 o Dækningsafgift for offentlige ejendomme på 10,24 promille af grundværdien og 5 promille af forskelsværdien 5. Budgetforudsætninger Kommunal indkomstskat Den enkelte kommune kan frit vælge mellem selvbudgettering og statsgaranti. Indholdet af de to budgetteringsmetoder på indtægtssiden er grundlæggende følgende: Selvbudgettering - budgettet baseres på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal m.v. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger. Statsgaranti - budgettet baseres på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag, og dertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Det vil sige, at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag giver ikke alene sikkerhed vedrørende skatteindtægterne, men også vedrørende udligningen. Beslutningen om tilmelding til garantiordningen sker med budgetvedtagelsen og har dermed bindende virkning for budget I budget 2015 er valgt statsgaranti i forhold til kommunens udskrivningsgrundlag vedrørende indkomstskat. Valget er truffet fordi kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget for 2013 ikke forventes væsentligt større end det statsgaranterede. Hvis kommunen havde valgt selv at budgettere 36

38 udskrivningsgrundlaget, foretages der desuden efterregulering tre år senere når det endelige udskrivningsgrundlag og befolkningstal, dels for kommunen, dels for landet som helhed er kendt. Det garanterede udskrivningsgrundlag for 2015 er beregnet ud fra hver enkelt kommunes udskrivningsgrundlag for indkomståret Dette grundlag er korrigeret for de skønnede virkninger af lovgivningen. De herved opgjorte tilskud for 2012 er herefter fremskrevet til 2015 med den fastsatte fremskrivningsprocent på 10 procent. Der anvendes samme fremskrivningsprocent for alle kommuner. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2015 udgør i Billund Kommune t.kr. Der er vedtaget en indkomstskatteprocent på 25,2 som er uændret i forhold til årene Provenuet af indkomstskatter i Billund Kommune, udgør den største del af finansieringen af budget 2015 med en indtægt på 1.025,2 mio. kr. I overslagsårene er udskrivningsgrundlaget fremskrevet med den af KL anbefalede fremskrivningsprocent opgjort pr. skattepligtig og tillagt kommunens egen befolkningsudvikling som den fremgår af befolkningsprognosen. Udgangspunktet for fremskrivningen er udskrivningsgrundlaget for 2012 med forventede korrektioner for til- og fraflytninger samt skøn på den resterende ligning. De forventede fremskrivningsprocenter og de forventede udskrivningsgrundlag fremgår af tabel under Finansiering i afsnittet vedr. de Generelle bemærkninger. Selskabsskat Det er provenuet fra selskabsskat for skatteåret 2013 (skat, der vedrører indkomståret 2012), der efter viderefordeling og udligning afregnes til kommunerne i Skattepligtig selskabsindkomst er siden indkomståret 2007 blevet beskattet med 25 pct. Godt 1/8 (helt præcist 13,41 pct.) tilfalder den eller de kommuner, hvor selskabet har drevet virksomhed. Med vækstplanen fra april 2013 har regeringen fået tilslutning fra Venstre, Det konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance til at sænke selskabsskatten gradvist til 22 pct., jf. tabellen nedenfor. Tabel: Selskabsskattesatsen , i pct Selskabsskattesats 25,0 24,5 23,5 22,0 22,0 I 2015 afregnes provenuet fra selskabsskat for indkomståret 2012 til kommunerne efter viderefordeling og udligning. Nedsættelsen af selskabsskattesatsen får således først virkning på det kommunale provenu fra Ændringen er fuldt indfaset i den kommunale økonomi fra 2019, når selskabsskatten for 2016 afregnes. Godt 1/8 (helt præcist 13,41 pct.) tilfalder som nævnt den eller de kommuner, hvor selskabet har drevet virksomhed. Aftaleparterne har fastholdt denne andel, således at den lavere selskabsskat har en kommunaløkonomisk effekt. For kommunerne under ét kompenseres provenutabet ved et højere balancetilskud. Udligningen af selskabsskat med 50 pct. medvirker desuden til at mindske effekten for den enkelte kommune. Det førstnævnte forhold vedr. kompensationen via balancetilskuddet vil Billund Kommune 37

39 grundet sin størrelse set i sammenhæng med kommunens relativt høje indtægter fra selskabsskat i disse år modtage begrænset kompensation for en nedsættelse af selskabsskatten. Økonomi- og Indenrigsministeriet har opgjort den kommunale andel af selskabsskatten for indkomståret 2012 (ekskl. kulbrinteproducerende selskaber) til mio. kr. Det kommunale provenu af selskabsskat udlignes i en særskilt udligning af selskabsskat, hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Det vil sige, at de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er lavere end landsgennemsnittet, modtager et tilskud pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Omvendt skal de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er højere end landsgennemsnittet, betale et bidrag pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Provenuvurderingen i er baseret på statslige skøn over selskabsindkomsterne i En væsentlig usikkerhedsfaktor her er størrelsen af afregninger vedr. tidligere indkomstår. Skønnet for overslagsårene er derfor behæftet med betydelig usikkerhed. Indtægterne fra selskabsskat i Billund Kommune for 2015 er budgetteret til brutto 288,9 mio. kr., hvilket er historisk højt. Også målt i forhold til andre kommuner er beløbet særdeles højt. Der er endvidere udsigt til, at det særdeles høje niveau vil fortætte også i 2016 og For Billund er derfor valgt et niveau svarende til indtægten i Billund Kommune er i 2015 kun overgået 3 kommuner indenfor hovedstadsområdet. Kommune Beløb i kr. 1 København Ballerup Gladsaxe Billund Aarhus Gentofte Rudersdal Kalundborg Brøndby Aalborg Tabel: De 10 kommuner med højeste selskabsskat i 2015 Som følge af det store provenu fra selskabsskatter skal Billund Kommune bidrage til udligningsordningen for selskabsskatter med 130,7 mio. kr. i Udligningsbeløbet er som nævnt fastsat som halvdelen af selskabsskatteindtægten over landsgennemsnittet - opgjort pr. indbygger. Nedenfor er vist udviklingen i indtægter fra selskabsskatter fra regnskab og budget i Billund Kommune. Et niveau ud over 30 mio. kr. i nettoindtægter fra selskabsskatteindtægter betragtes i budgetlægningen som 38

40 ekstraordinære indtægter. De ekstraordinære indtægter reserveres i overensstemmelse med kommunens økonomiske politik til investeringer i udviklingsformål frem for at finansiere løbende driftsudgifter. Udviklingen i selskabsskatter kr. År Selskabsskat Udligning af Ekstraordinære Netto indtægt selskabsskat selskabsskat indtægter R R R R R R R B B B B B Ejendomsskat Kommunerne får i budget 2015 grundskyld af de skattepligtige grundværdier for ejerboliger opgjort pr. 1. oktober Resultatet af vurderingen er tilgængelig på SKAT's hjemmeside. Alle ejendomme vil blive vurderet i 2015 med udgangspunkt i et nyt vurderingssystem. Indtil da kommer der ikke nye vurderinger. I forbindelse med skattestoppet er der lagt et loft over, hvor meget de skattepligtige grundværdier kan stige fra år til år. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som er med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint, dog maksimalt 7 pct. Grundskyld Grundskyldspromillen er ligeledes fastsat af byrådet. Grundskyldspromillen er i 2015 fastsat til 20,48 hvilket er uændret i forhold til årene I budget 2015 er anvendt statens skøn for de samlede afgiftspligtige grundværdier som udgør t.kr. Der er særlige regler for beskatning af produktionsjord. Det skal bemærkes, at Folketinget vedtog i juni 2010 lovforslag om nedsættelse af grundskyldspromillen med 5,1 promillepoint for ejendomme, der benyttes til landbrug, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Der gælder særlige regler for beregningen af grundskyld på produktionsjord. For Billund Kommune betyder dette, at grundskyldspromillen for produktionsjord fastsættes til 5,68 promille ud fra de gældende regler mod tidligere 10,78 promille. I budget 2015 er grundskyldspromillen uændret i forhold til på 20,48 promille. Provenuet fra grundskyld er i 2015 budgetteret til 55,9 mio. kr. 39

41 I overslagsårene er grundværdierne fremskrevet med den af KL anbefalede fremskrivningsprocent. De forventede fremskrivningsprocenter og de forventede grundværdier fremgår af tabellen under afsnittet Finansiering i de Generelle bemærkninger. Anden skat på fast ejendom Kommunen har mulighed for at opkræve en dækningsafgift af ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende, i tillæg til den kommunale grundskyld. Billund Kommune opkræver ikke denne afgift. Ejendomme ejet af staten, regioner og kommuner er fritaget for kommunal grundskyld. For ejendomme som er fritaget for kommunal grundskyld opkræver kommunen en dækningsafgift af grundværdien med det halve af grundskyldspromillen, svarende til 10,24 promille. Der til kommer en dækningsafgift af forskelsværdien mellem ejendomsvurderingen og grundværdien, svarende til bygningsværdien, der opkræves med 5 promille. Det samlede provenu af dækningsafgifter af disse ejendomme er i 2015 og overslagsår budgetteret til 950 t. kr. årligt. 40

42 Bemærkninger til politikområder Teknik- og Miljøudvalget 1. Den økonomiske ramme kr. netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Natur og Miljø Kollektiv trafik Park og vej Kommunale ejendomme I alt Teknik og Miljøudvalgets samlet budget udgør 54,9 mio. kr. og fordeler sig på 4 politikområder. I forbindelse med budgetforliget blev udvalget budget reduceret med 3,75 mio. kr., der fordeler sig på følgende politikområder: Natur og Miljø 0,10 mio. kr. Park og Vej 3,15 mio. kr. Kommunale ejendomme 0,50 mio. kr. Sparekravet er for budget 2016 og frem er øget med 0,25 mio. kr., da der er et sparekrav i forbindelse med kontrakten på park og vej, der ikke kan have fuld effekt i 2015, da kontrakten først ophører pr. 30/ Udover reduktionen, fik udvalget afsat en pulje på 0,55 mio. kr. til serviceudvidelser, som udvalget skal udmønte. Udvalget har udover driftsbudgettet et samlet beløb på investeringsoversigten på 32,8 mio. kr. i Beskrivelserne af projekterne findes under afsnittet bemærkninger til investeringsoversigt. 41

43 Politikområde: Natur- og Miljøområdet 1. Den økonomiske ramme kr. netto, driftsudgifter Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Naturområdet Miljøområdet I alt Målsætning 5 veje til vækst Visionen er, at Billund Kommune vil være familiens bedste valg. Med de 5 veje til vækst sættes en ambitiøs kurs for, hvordan Billund Kommune ved hjælp af innovation, bæredygtighed, kvalitet, eksperimentarium, nye samarbejdsformer og internationalisering vil arbejde mod målet. 3. Indhold af politikområdet. Natur- og Miljøområdet, herunder vandløb, søer og skove 4. Beskrivelse af serviceniveauet Naturområdet Kommunen fortager vedligeholdelsesarbejde af ca. 270 km vandløb. Omfanget at vedligeholdelsesarbejdet er fastlagt i vandløbsregulativer og består hovedsageligt i grødeskæring ca. 3 gange pr. år. Der udføres tilsyn og overvågning på Grindsted Engsø med henblik på at vurdere udviklingen i søens tilstand. De afsatte midler til skove og naturområder anvendes til vedligeholdelsesarbejder i naturen og skovene. Arbejdet består i at pleje områderne, således at tilstanden bevares eller forbedres. Kommunen er f.eks. forpligtiget til at pleje egne arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 således at naturen bevares. Skovene drives, så de tilgængelige og attraktive til rekreative formål. Blandet andet etableres og vedligeholdes adgangsforholdene, som stier, veje og p-pladser. Fra og med 2015 reduceres budgettet til pleje af naturarealer med kr. pr. år. Reduktionen vil medføre mere tilgroning og mindre græsslåning af stierne i de plejede arealer. Derudover anvendes der ressourcer på registrering af naturen. Der er ca enge, moser, heder og overdrev i kommunen. Ved registrering vurderes status og udbredelse af områder og denne registrering er en forudsætning for kommunens øvrige sagsbehandling, især i forbindelse med miljøgodkendelse af landbrug. Registreringen skal herudover anvendes til revision af kommunens naturkvalitetsplan, hvilket forventes gennemført i Miljøområdet Kommunen udfører tilsyn på virksomheder, dambrug og landbrug i overensstemmelse med aftale mellem KL og Miljøministeriet. Der udføres årligt ca. 100 tilsyn på virksomheder, inklusiv dambrug, og ca. 60 tilsyn på landbrug. Herudover udarbejdes der miljøgodkendelser og udledningstilladelser. Billund Kommune vedtog i foråret 2009 serviceniveauet for sagsbehandling af miljøgodkendelser til landbrug. 42

44 Serviceniveauet på miljøområdet, herunder sagsbehandlingen af landbrugssager, forventes at være på samme niveau som i 2014 og dermed også overholde det vedtagne serviceniveau for landbrugssager. En opretholdelse af serviceniveauet forudsætter, at området fastholder de nødvendige fagmedarbejdere og specialister samt midler til honorering af rådgivere. Kommunen har i 2013 startet udarbejdelsen af indsatsplaner vedrørende grundvandsbeskyttelse. Der er 4 områder, der skal udarbejdes planer for. Det forventes, at alle planer er vedtaget i løbet af Budgetforudsætninger. Naturområdet Midlerne på naturområdet anvendes blandt andet på drift og vedligeholdelse af vandløb og søer samt kommunens egne skov- og naturområder. I kommunen er der ca. 350 km vandløb, hvoraf 80 km er rørlagt. Kommunen vedligeholder de resterende ca. 270 km. Kommunen ejer skove og naturområder. Disse områder plejes og vedligeholdes blandt andet med henblik på at kommunens borgere kan anvende disse rekreativt. For at kunne udfører sagsbehandlingen og forvaltningen af kommunens natur mest effektivt og rationelt, er det nødvendigt at ajourføre registreringerne af naturområderne løbende. Disse registreringer anvendes desuden til at revidere kommunens naturplan. For at fastholde eller forbedre naturområder og levesteder for beskyttede dyr og planter, er det nødvendigt at udføre pleje af disse områder. I plejeprojekterne udføres også forbedringer af adgangsforholdene for borgere og turister, for at fremme sundheden og de rekreative værdier. Miljøområdet De afsatte midler anvendes hovedsageligt på miljøtilsyn med virksomheder og landbrug, sektorplanlægning på miljøområdet, forureningsuheld, jordforurening samt analyse- og målingsopgaver. Kommunen skal føre aktiv til syn med 220 virksomheder (herunder 13 dambrug) og ca. 330 landbrug med erhvervsmæssige dyrehold. Hertil kommer tilsyn og kontrol af vindmøller, råstofgrave, vandværker og vandforsyningsboringer. Tilsynsarbejdet medfører, at kommunen til tider skal udføre analyser og målinger. En del af de afsatte midler anvendes til udarbejdelse af de lovpligtige sektorplaner for spildevand, vandforsyning og affald. Endelig er der afsat midler til at afværge eller undersøge forureningsuheld og nye fund af jordforurening. 43

45 Politikområde: Kollektiv trafik 1. Den økonomiske ramme kr. netto, driftsudgifter Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Kollektiv trafik Målsætning. Tager udgangspunkt i hovedmålene i 5 veje til vækst for Billund Kommune. 3. Indhold af politikområdet. Kollektiv trafik. Det er Byrådets primære opgave, at sikre alle befordringsberettigede folkeskoleelever befordringsmulighed til og fra skole. Det er endvidere Byrådets erklærede mål, at styrke tilgængeligheden til ungdomsuddannelserne og dermed også de unges mulighed for, at gennemføre en ungdomsuddannelse. Som supplement til den offentlige servicetrafik i Billund kommune har Byrådet besluttet, at indføre Flextur fra den 1. august Flextur er en særlig form for kollektiv trafik, der tilbyder dør til dør kørsel uden køreplan og stoppesteder. Der skal påregnes en omvejskørsel for at samle andre passagerer op. Der kræves ikke visitation som til f.eks. handicapkørsel. Turen skal bestilles senest 2 timer før ønsket afhentning. 5. Budgetforudsætninger. Budgettet til kollektiv trafik er lagt ud fra Sydtrafiks budget Sydtrafik og Midttrafik har udarbejdet en fælles aftalemodel for støttet Flextur på tværes af regionsgrænsen. Det betyder fremadrettet, at borgere fra Billund kommune kan benytte Flextur på tværs af kommunegrænserne mod nord i lighed med nuværende tilbud mod Varde- og Vejle kommune. Ordningen forudsætter at der indgås aftale med hver enkelt af de berørte nabo kommuner mod nord og vest, Ringkøbing-Skjern-, Herning-, og Ikast-Brande kommuner. Ungdomsuddannelserne er et vigtigt aktiv i fremtiden, derfor er forligspartierne enige om, at der afsættes kr. i 2015 til en undersøgelse af mulighederne for at styrke de unges tilgængelighed til campusområdet i Grindsted fra omegnsbyerne. I budgetforliget for 2014 er der som et led i at styrke tilgængeligheden til ungdomsuddannelserne og dermed også de unges mulighed for, at gennemføre en ungdomsuddannelse afsat 1 mio. kr. årligt. Der er iværksat et analyseprojekt som skal klarlægge om de nuværende busruter (linjeføring) kører optimalt i forhold til de nuværende elevers bopæl. Projektet forventes afsluttet inden udgangen af Der er endvidere igangsat planlægningsopgave med tilvejebringelse af en ny kommunal busrute mellem Grindsted og Billund. Ruten tilrettelægges i nær samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Grindsted. Ruten forventes ligeledes tilrettelagt således, at pendlere fra Grindsted by til Industri øst i Billund kan benytte ruten til og fra arbejde. Endvidere tilgodeses ungarbejdere til turistområdet i Billund. Den nye kommunale busrute planlægges opstart ved køreplanskiftet december

46 Politikområde: Park og Vej 1. Den økonomiske ramme kr. netto, driftsudgifter Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Park og Vej Målsætning. Tager udgangspunkt i hovedmålene i 5 veje til vækst for Billund Kommune. 3. Indhold af politikområdet. Vedligeholdelse og drift af veje og grønne områder som bl.a. omfatter, kommunale asfalt- og grusveje, vejrabatter, grøfter, fortove, gadelys, signalanlæg, stier, skilte, broer, kommunale grønne fællesarealer og legepladser samt kommunale skove. 4. Beskrivelse af serviceniveauet Driftsområdet følger serviceniveauet som beskrevet i driftsudbuddet. Grønne områder: Plejes i henhold til plejeplan i forskellige kategorier med hver sit serviceniveau, som beskrevet i driftsudbuddet, og er siden 2009 blevet reguleret og indskrænket på baggrund af gennemførte driftsbesparelser ved budgetforliget 2011 og Vejbelægninger: Asfaltbelægning vedligeholdes i forhold til accepteret skadesniveau med op til ca. 60 km veje med lav standard indenfor en fastsat budgetramme på ca. 10 mio. kr. Det vil sige, at der vil være asfaltveje med synlige lapper og reparationer. Budgetrammen dækker ikke behovet for udlægning af asfalt på boligveje indenfor ovennævnte standard, og omfatter ikke nyanlæg og større renoveringsarbejder. Grusveje søges vedligeholdt i henhold til beskrivelse i driftsudbuddet. Dog kan vejrliget betyde at omfanget i driftsudbuddet ikke er stort nok til at kunne opretholde en tilstrækkelig standard til den givne trafikbelastning. Vejbelysning: Gadelyset driftes og vedligeholdes i henhold til udbudsbeskrivelsen. Driftsaftalen indeholder en løbende renovering og vedligeholdelse af gadelysarmaturer, med det hovedformål at nedsætte energiforbruget og sikring af belysningsniveauet i henhold til gældende retningslinjer. Renoveringen sker med hensyntagen til den teknologiske udvikling og driftserfaringer, hvor lyskilderne i forbindelse med renoveringen udskiftes til LED belysning. Overordnet set driftes gadelysanlægget som aften/nat belysning. Det vil sige, at hver anden gadelampe i hele kommunen er slukket i sommerperioden. Teknik- og Miljøudvalget ønsker, at der arbejdes hen mod, at opnå en samlet driftsbesparelse gennem renovering og brug af ny teknologi i lyskilderne, der medfører, at alle gadelys på sigt igen kan blive tændt indenfor den nuværende driftsramme. Der hvor armaturerne er udskiftet til LED vil disse alle være tændt uafhængig af de øvrige armaturer der er kører med aften/nat tænding. Vintertændingstiden starter 1 måned før sommertiden slutter. Signalanlæg: Drift og vedligehold af signalanlæg blev sendt i udbud i august 2011 for en 4-årig periode. Alle styringsenhederne i signalanlæggene er blevet udskiftet til nye i Der foregår en gradvis udskiftning af lyskilderne i lanternerne til LED. 45

47 Renholdelse og vintervedligeholdelse: Følger serviceniveauet som beskrevet i regulativet for renholdelse og vintervedligeholdelse. Udendørs læringsmiljøer: Serviceniveauet forhøjes med ,- kr i forbindelse med øget fokus på udvikling af Børnenes hovedstad Fortove og stier: Driftsbesparelsen på ,- kr. vil bl.a. betyde at færre fortovs- og stistrækninger i lav standard vil blive renoveret. 5. Budgetforudsætninger, drift. Drift og vedligehold af veje og kommunale fællesarealer har hidtil været baseret på en Bestiller Udfører Model (BUM), hvor der er indgået en driftskontrakt på 4 år med Park & Vej driftsafdelingen for perioden Byrådet besluttede i maj 2013 at forlænge driftskontrakten med 2 år til frem til 30. april Bestilleren har et driftsbudget med en budgetramme, der tager udgangspunkt i driftskontrakten og efterfølgende besparelser, der er gennemført på området. Byrådet har gennemført driftsbesparelser på Park & Vej driften i 2014 på i alt ,- kr. Det vedtagne driftsbudget for 2015 indeholder en besparelse på alt ,- kr. der direkte vil komme til at påvirke driftsopgaverne, derudover er det vedtaget besparelser på 2,4 mio. kr. på andre dele af politikområdet Park & Vej, som vil forøget udgiftspresset på driften. Drift og vedligehold af den kommunale gadebelysning varetages af GEAS (Grindsted El- og Varmeværk) gennem en leasingaftale indgået for en 8 års periode (fra 1/ til 31/ ). Aftalen omfatter levering af strøm samt vedligeholdelse og renovering af vejbelysningsanlægget. I budgetforliget for budget 2011 blev der gennemført en besparelse på driften af gadelys svarende til en besparelse på kr. Dette blev udmøntet ved en harmonisering gennem indførelse af nattænding i hele Kommunen. Der blev i budget 2012 besluttet en yderligere reduktion af driftsudgifterne på gadelysområdet på i alt kr., som vil få indflydelse på renoveringstakten af det eksisterende anlæg. I budget 2015 er der for gadebelysningen indarbejdet en yderligere driftsbesparelse på ,- kr., som er betinget af en større anlægsinvestering til udskiftning af belysningsarmaturer for at opnå den afledte driftsbesparelse. Drift og vedligehold af signalanlæg er udføres af Tre-For (ydre anlæg) og ITS teknik (indre anlæg) på en 4 årig kontrakt fra 1/ til 31/ Serviceniveauet er fastsat i udbudsbeskrivelsen. Besparelser i budget 2015 på vedligehold af broer, fortove og stier, vil betyde at brovedligeholdelsen fremadrettet i højere grad er afhængig af særskilte anlægsbevillinger til de nødvendige renoveringsopgaver, for at sikre at broerne opretholdes i en god og forsvarlig stand. Anlæg Park & Vej administrationen er ansvarlig for gennemførelse af de projekter, der vælges igangsat indenfor de afsatte rammebeløb for områderne, stier og stiplan, trafiksikkerhedsplan, mindre projekter, forskønnelse af indfaldsveje, asfaltering af grusveje, samt mindre projekter. Derudover varetager Park & Vej gennemførelsen af de anlægsarbejder vedrørende trafik og infrastruktur, der besluttes gennemført som anlægsarbejder i henhold til investeringsplanen. Jordforsyning Park & Vej er ansvarlig for gennemførelse af de anlægsarbejder, som Byrådet beslutter at igangsætte indenfor jordforsyningsområdet i forbindelse med byggemodning af bolig- og erhvervsområder. 46

48 Politikområde: Kommunale ejendomme 1. Den økonomiske ramme kr., netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Kommunale ejendomme Målsætning. Tager udgangspunkt i hovedmålene i 5 veje til vækst for Billund Kommune. Kommunale ejendomme: At vedligeholde klimaskærm på den kommunale bygningsmasse efter administrationsgrundlaget herfor og dermed sikre gode og sunde bygninger, der fremtræder vel vedligeholdt. Bygninger og arealer: Hovedformålet er at gennemføre en optimal drift af de kommunale udlejningsbygninger og arealer under hensyntagen til de givne ressourcer og det omkring liggende miljø. 3. Indhold af politikområdet. Kommunale ejendomme: Udvendigt bygningsvedligehold for den samlede kommunale virksomhed. Bygninger og arealer: Drive de kommunale udlejningsbygninger og arealer så optimalt som muligt. 4. Beskrivelse af serviceniveauet. Kommunale ejendomme: Der er et administrationsgrundlag for området omkring udvendig bygningsvedligeholdelse. Derudover er der igangsat arbejde omkring udarbejdelse af en anden organisation, som kan udbygge området med yderligere opgaver, jævnfør byrådets beslutning om etablering af politik for området kommunale ejendomme. Budgetreduktioner indført i 2015 til medfører en gradvis sænkning af tilstandsniveauet på de kommunale ejendomme. Bygninger og arealer: Det er forudsat, at driften af bygninger og arealer fortsættes på uændret serviceniveau. 5. Budgetforudsætninger. Kommunale ejendomme: Budgetbeløbet for kommunale ejendomme er sammensat, så de dækker udgifterne til udvendig bygningsvedligehold for institutioner i Billund Kommune, eksklusiv ældreboliger. Budgetbeløbene er overført fra budgetterne for de enkelte institutioner. Beløbet dækker den løbende vedligeholdelse på de kommunale bygninger. I forbindelse med budgetforliget for budget 2015, er budgettet blevet reduceret med 0,5 mio. kr. pr år. 47

49 Udover ovenstående er der afsat 2,13 millioner kr. på anlæg, som tilgår området. Disse midler indgår i den årlige prioritering af vedligeholdelsesopgaverne, og bruges til anlægsopgaverne på området. Bygninger og arealer: Det er således indtægter og udgifter i budget 2014, der er fremskrevet med de forventede prisstigninger. Området giver samlet en indtægt, som primært stammer fra lejeindtægt fra ejendommene. Udgifter i forbindelse med byfornyelse, samt drift af kommunens toiletbygninger hører også under dette politikområde. Der er på politikområdet ikke afsat midler til drift af evt. tomme institutionsbygninger der skal sælges. 48

50 Politikområde: Brugerfinansieret forsyningsvirksomhed - affald 1. Den økonomiske ramme kr. netto, driftsudgifter Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Affaldshåndtering Målsætning. 5 veje til vækst Visionen er, at Billund Kommune vil være familien bedste valg. Med de 5 veje til vækst sættes en ambitiøs kurs for, hvordan Billund Kommune ved hjælp af innovation, bæredygtighed, kvalitet, eksperimentarium, nye samarbejdsformer og internationalisering vil arbejde mod målet. 3. Indhold af politikområdet. Affaldshåndtering omfatter dagrenovation (madaffald, genbrugeligt emballageaffald og restaffald), farligt affald og genbrugsstationer. 4. Beskrivelse af serviceniveauet: Billund Kommune har i 2010 vedtaget en affaldsplan. Ifølge affaldsplanen skal der arbejdes for at øge genbrug af affald, således kommunen kan overholde den statslige affaldsstrategi. Det fremgår af planen, at øget genbrug søges opnået ved indførelse af en indsamlingsordning for genbrugeligt affald (papir, pap, glas, metal) samt ved at kommunen har en affaldskonsulent, som især skal hjælpe virksomhederne til at sortere affaldet bedre. Virksomheder har mod betaling af gebyr, adgang til de kommunale genbrugsstationer. Det er frivilligt om virksomhederne vil bruge ordningen, men alle virksomheder, der producerer affald skal betale et administrationsgebyr. Herudover, skal de virksomheder, der benytter ordningen, betale i det omfang de benytter genbrugspladserne. Kommunen har besluttet, at virksomhederne skal betale efter vægt. Staten vedtog i 2014 en Ressourcestrategi, som fastlægger de fremtidige mål på affaldsområdet. Kommunerne skal på baggrund af statens strategi udarbejde nye affaldsplaner. For Billund Kommune vil den nye affaldsplan blive vedtaget primo Budgetforudsætninger. Kommunens deponiaffald leveres til Deponi Syd. Billund Kommune indgår i deponisamarbejdet Deponi Syd, som ejer deponeringsanlæggene i Grindsted og Esbjerg.. Dagrenovationsordningen omfatter enheder. Ordningen sørger for, at dagrenovation sorteres i madaffald og restaffald i kommunen. Det indsamlede madaffald leveres til biogasanlægget ved Billund Energy, men restaffaldet leveres til L90 s forbrændingsanlæg i Esbjerg. I 2013 blev der indført en indsamlingsordning for genbrugeligt affald fra private husstande. Alle husstande modtog en 2-delt beholder eller container, hvor der indsamles genbrugeligt emballageaffald. Beholderne tømmes hver 4. uge. Mod merbetaling, kan der bestilles tømning hver 2. uge. 49

51 Der er genbrugsstationer i Grindsted, Billund og Vorbasse. Pladserne i Grindsted og Billund anvendes af borgere og virksomheder til bortskaffelse af genanvendeligt og brandbart affald, mens pladsen i Vorbasse alene kan benyttes af borgere. Kommunen har indgået en aftale med Esbjerg Kommune vedr. en anvisningsordning for farligt affald. Ordningen kan benyttes af virksomheder med større mængder farligt affald. Den interne rente, som lægger til grund for forrentning af affaldsområdets kapital, er 2 %. 50

52 Børne- og Kulturudvalget 1. Den økonomiske ramme kr. netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Dagtilbud Folkeskoler Familie og forebyggelse Kulturområdet I alt

53 Politikområde: Dagtilbud 1. Den økonomiske ramme kr. netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Dagpleje Daginstitutioner Klubber Særlige dagtilbud - Brinken Øvrige udgifter I alt Målsætning Hovedmål 2015 Leg, læring og kreative arbejdsprocesser er underliggende vilkår i Billund Kommune Børnene får en god opvækst med værdier, der giver forudsætning for at udvikle sig i dagtilbud sammen med andre Dagtilbud arbejder med udviklende og inkluderende læringsmiljøer, så børnene oplever sig værdsatte og som aktive deltagere i fællesskaberne i deres nærmiljø Der er helhed i børns trivsel, læring og udvikling gennem et forpligtende samarbejde mellem dagtilbud og skole og mellem de forskellige faggrupper og forældrene Der er helhed og sammenhæng i overgangene i barnet liv - Fra hjem til dagpleje/vuggestue fra dagpleje til daginstitution og fra daginstitution til skole. Budgetforlig : Ved indgåelse af budgetforliget besluttede forligspartierne at fastholde den nuværende struktur på dagtilbuds området. Ligeledes var forligspartierne enige om, at bidrage økonomisk til aktiviteter, der fremmer udviklingen af Børnenes Hovedstad. Budgetforlig : Ved indgåelse af budgetforliget er forligspartierne enige om, at der skal afsættes 2 millioner årligt til styrkelse af normeringen i kommunens dagtilbud samt at igangsætte et fireårigt kvalitetsprogram til i alt næste 16 millioner kroner Indsatsområder i 2015 Børnenes Hovedstad Billund Kommune og LEGO fonden har sammen formuleret en vision om at gøre Billund til en hovedstad for børn i hele verden. En hovedstad hvor der er fokus på leg, læring og kreativitet. Indikatorer for kvalitet i kerneopgaverne Formålet med at opstille indikatorer for kvalitet i kerneopgaverne indenfor småbørn, dagtilbuds- og folkeskoleområdet er at sikre, at kvaliteten i kerneopgaverne generelt og specifikt understøtter udviklingen af Børnenes Hovedstad herunder muligheden for at Billund Kommune differentierer og markerer sig indenfor LEG, LÆRING og KREATIVITET. 52

54 Indikatorerne skal ligeledes understøtte lokalt fastsatte politikker herunder politik for udviklende fællesskaber samt de lovbestemte nationale kvalitets krav og mål herunder læringsmål i de pædagogiske læreplaner på dagtilbudsområdet og de fastsatte mål i folkeskolereformen. Målet med projektet er, at afdække hvilke kerneopgaver der konkret skal fokuseres på, og hvordan kvaliteten skal måles. Der skal opstilles 10 til 15 indikatorer for kerneopgaverne indenfor småbørn, dagtilbuds- og folkeskoleområdet. Der skal ligeledes laves en beskrivelse af, hvordan der følges op på de opstillede indikatorer. Arbejdet med de konkrete kerneopgaver bliver tilrettelagt som en proces med inddragelse af brugere, medarbejdere, ledere af institutioner og politiker. Målstyret kvalitetsudvikling Forligspartierne er enige om, at kommunen med Børnenes Hovedstad skal skille sig ud som stedet med de bedste pædagogiske læringsmiljøer. I den forbindelse er der behov for et kvalitetsmæssigt løft af de pædagogiske miljøer i kommunens dagtilbud og skoler og for det andet er der behov for at de fremtidige kvalitetsmål udvikles i et samspil mellem forældre, elever, fagpersoner og politikere. Der skal igangsættes et fireårigt kvalitets åprogram, der hovedsageligt skal anvendes til konkrete indsatser i forhold til at børnene i Billund Kommune får det bedste fundament for deres videre udvikling. Kvalitetsudvikling af læringsmiljøer i dagtilbud og skoler I forbindelse med budget 2014 blev der afsat en pulje på 25 millioner til kvalitetsløft af læringsmiljøer i dagtilbud og skoler. Projektet afsluttes inden udgangen af Børne- og Kulturudvalget har i foråret 2014 godkendt kriterier for udmøntning af de 25 millioner kroner. I kriterierne er der lagt vægt på, at alle dagtilbud og skoler skal løftes til samme kvalitetsstandard i forhold til beskrivelse af en vision på udvalgte områder. I kriterierne er der lagt vægt på en helhedsbetragtning, så alle områder og alle institutioner kommer i betragtning. Kriterierne er som følgende: Alle dagtilbud og skoler skal have tildelt midler fra de 25 millioner kroner, så alle bliver løftet i forhold til den beskrevne vision for hvert område Institutionerne skal have midler fra minimum et af områderne Forud for anvendelse og tildeling skal der foretages en analyse Tildelingen sker i forhold til analyse og vision på området Børne- og kulturudvalget udmønter efter indstilling fra Børne- og Kulturforvaltningen. Udmøntningen sker gennem tre faser; godkendelse af kriterier, analyse af eksisterende forhold samt handleplan og udmøntning. Ny resursetildelingsmodel I 2014 blev der på baggrund af et udvidet pasningsbehov blandt forældre igangsat en forsøgsordning med udvidet åbningstid i de aldersintegrerede institutioner Trætoppen, Børnenes Univers Billund og Langelandsvej, Børnenes Univers Grindsted Vest. Forsøget kører frem til 31. marts Der skal i 2015 tages stilling til om forsøgsordningen vedr. fleksible åbningstider skal gøres permanent. Samtidigt igangsættes udarbejdelsen af et beslutningsoplæg, med henblik på at indføre en brugerbetaling, hvor forældrene betaler for den faktiske tid som børnene er i dagtilbud. 53

55 Børnereformen Byrådet besluttede med vedtagelsen af budget 2011 en række strukturelle ændringer, primært på dagpasnings- og skoleområdet. Hovedsigtet med ændringerne var bl.a.: 1. At foretage en kapacitetstilpasning både på dagpasnings- og skoleområdet i forhold til det faldende børnetal i kommunen. 2. At knytte dagpasning og skoler tættere sammen pædagogisk. Hvor det er fysisk muligt, ønskes også en tættere organisatorisk sammenknytning. Der vil fremover være det samme antal daginstitutioner og skoler i kommunen. 3. At sikre den bedst mulige sammenhæng i børnenes liv gennem dagpasningen og skolerne. 4. At sikre den bedst mulige faglige, pædagogiske og økonomiske bæredygtighed i skoler og dagpasning. Status på implementeringen af børnereformen: 1. Opførelse af nye institutioner i Billund, Grindsted og Hejnsvig Byrådet har besluttet at bygge / renovere daginstitutionerne i henholdsvis Grindsted Vest, Grindsted Syd og Billund. Byggeprojektet foregår forskudt og alle byggerierne forventes færdige ultimo Første etape af byggeprojektet i Børnenes Univers Grindsted Vest er færdigt og er taget i brug d. 1. juni Byggeprojektet i Børnenes Univers Billund forventes at være afsluttet ved udgangen af Derefter igangsættes byggeprojektet i Grindsted Syd og til sidst bygges sidste fase i Børnenes Univers Grindsted Vest. Opførelsen af en ny idrætshal og børnehave i Hejnsvig er godt i gang og forventes at være klar til ibrugtagning primo Samdrevne institutioner Gennem udfordringsretten har dagtilbud og skole i henholdsvis Hejnsvig og Vorbasse ansøgt om at arbejde som en samdreven institution med fælles ledelse, fælles bestyrelse og fælles MED-udvalg. Byrådet har i forbindelse med implementeringen af den nye skolereform truffet beslutning om at gøre ordningen permanent. 3. Indholdet af politikområdet Børnenes trivsel, læring og udvikling i vuggestuer, dagpleje, børnehaver, klubber, Frit Valg ordning, privat pasning og private institutioner. 4. Beskrivelse af serviceniveauet Der arbejdes i dagtilbuddene indenfor Dagtilbudslovens rammer Pasningsgaranti Der er pasningsgaranti i Billund kommune. Garantien gælder indenfor kommunegrænsen. Garantien betyder, at der tilbydes plads indenfor maksimum en måned. 54

56 Det er Pladsanvisningen, der visiterer til en plads i dagpleje, børnehave eller aldersintegreret institution. Forældre opskriver sig til en plads gennem digital pladsanvisning. Dagplejen Åbningstiden er mandag til torsdag fra til og fredag fra til Der er differentieret åbningstid, og den enkelte dagplejer arbejder indenfor rammen af 48 timer pr. uge. Der tilbydes fuldtidspladser til alle børn. Der er mulighed for gæstedagpleje i gæstehus, hos gæstedagplejere eller hos andre dagplejere. Der er Gæstehus i Billund Centret i Billund og i Børnehuset Andedammen i Vorbasse. Gæstehuset i Vorbasse benyttes af børn indmeldt i dagpleje i Vorbasse. Gæstehuset i Billund benyttes af børn i den kommunale dagpleje. Forældrebetalingen er 25 % af de samlede bruttodriftsudgifter. Børnehaver/aldersintegreret institutioner Åbningstiden i daginstitutionerne er 50,5 timer ugentligt. Den enkelte institutions- eller den enkelte enheds faktiske åbne- og lukketidspunkter fastlægges af forældrebestyrelsen. Åbningstiden skal lægges inden for tidsrummet kl Forældrebetalingen i børnehaver og vuggestuer er 25 % af de samlede bruttodriftsudgifter. Forældre kan vælge mellem deltidsplads, der er på 32 timer eller en fuldtidsplads på 50,5 timer. Specialbørnehaven Brinken Åbningstiden i Brinken er 45 timer ugentligt. Den daglige åbningstid fastsættes af forældrebestyrelsen i et tæt samarbejde med forældregruppen og under hensyntagen til helheden i transporten af børn og elever til Brinken og specialcentret på Søndre Skole. Forsøg med udvidet åbningstid Billund Kommune oplever en stigende efterspørgsel på en udvidet og mere fleksibel åbningstid i dagtilbud. Der er truffet politisk beslutning om, at der i en forsøgsperiode fra 1. juni 2014 til 31. marts 2015 tilbydes udvidet åbningstid i Trætoppen i Billund og på Langelandsvej i Grindsted Vest. Forældre i de to institutioner kan i forsøgsperioden tilmelde sig pasning i tidsrummet fra 6.00 til 18.00, dog må barnets ugentlige pasningstid på enten 32 eller 50,5 timer ikke overskrides. Forsøgsperioden skal bruges til opsamling af erfaringer og viden om de konkrete forældres behov for udvidet åbningstid. Erfaringer og behov som kan danne grundlag for udarbejdelse af en permanent løsning med udvidet åbningstid. En permanent løsning hvor åbningstid og pasningstid skilles ad. Klubber I Grindsted ligger fritidsklubben Solstrålen. Den ligger i Tingparken og er for aldersgruppen klasse. Solstrålen har åben to aftener om ugen. Den ledes af SFO lederen på Søndre Skole. Frit Valg og private institutioner Forvaltningen fører tilsyn ved anmeldte og uanmeldte besøg flere gange årligt hos private dagplejere, private børnehaver og børnepassere i private hjem. Den pædagogisk læreplan Alle dagtilbud har en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan evalueres og justeres hvert andet år. Læringsmålene i læreplanen differentieres på aldersgrupperne 0 til 2 år og 3 til 5 år, og læreplanerne er udarbejdet således, at der er en progression i børnenes læring fra dagpleje / vuggestue og til skolestart. Børnenes perspektiv på læringsmiljøet i daginstitutionen skal indgå som en integreret del af læreplanen. 55

57 Overgange Forældre tilbydes vuggestueplads eller en plads i dagplejen til den dato, de har opgivet som behovsdatoen. Forældre tilbydes børnehaveplads den 1. i den måned, hvor barnet fylder 3 år. Kommende skolebørn indmeldes i Skolefritidsordning / SFO den 1. april det år, de starter skole. Materialet dialogprofiler anvendes aktivt i samarbejdet mellem forældre og de professionelle i overgangene fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til skolestart. Sprogvurdering Der laves sprogvurdering af børn i dagtilbud, hvis der er en formodning om, at barnet har behov for støtte i sin sproglige udvikling. Der gennemføres sprogvurdering af alle børn, der ikke er i dagtilbud Forældre har pligt til at lade deres børn deltage i en eventuel sprogvurdering samt et efterfølgende tilbud om sprogstimulering. Ved forældrenes misligholdelse af pligten indstilles udbetalingen af børneydelsen til standsning. Et sundt frokostmåltid Det tilbydes dagligt et sundt frokostmåltid til alle børn, der er indmeldt i vuggestue og / eller børnehave, med mindre forældrebestyrelsen, fællesbestyrelsen (Hejnsvig og Vorbasse) eller forældregruppen (Stenderup børnehave) fravælger måltidet. Forældrene betaler for måltidet. Byrådet har besluttet at kvaliteten af måltidet er kendetegnet ved: - At frokostmåltidet lever op til gældende anbefalinger. - At der serveres kolde og varme frokostmåltider - At maden er præsentabel og indbydende - At børnene har mulighed for at spise sig mætte - At maden fra eksterne leverandører leveres dagligt og så tæt på spisetid som muligt - Mulighed for levering af friske madpakker til de institutioner, der ønsker denne form - At institutionerne på sigt kan vælge imellem egen produktion og ekstern leverandør og nettoprisen er forventeligt: - 21,27 kr. pr. måltid, og der betales for 228 serveringsdage om året. Forældrebestyrelsen i Grindsted Syd har fravalgt frokostmåltidet for børnehavebørnene i 2015 og Forældrebestyrelserne skal næste gang tage stilling til et eventuelt fravalg af frokostmåltidet i Der serveres et sundt frokostmåltid i Børnenes Univers Billund, Børnenes Univers Grindsted Vest, Børnehuset Andedammen, Sdr. Omme børnehave, Stenderup børnehave, børnehaven i Hejnsvig samt til vuggestuebørnene i Børnenes Univers Grindsted Syd. Faglige kvalitetsoplysninger Kommunerne skal fra 2012 hvert andet år offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. Dette blev regeringen og KL enige om i økonomiaftalen for Formålet med dokumentationen af den faglige kvalitet i dagtilbud er at styrke dialogen mellem dagtilbud, forvaltning og Byrådet og udviklingen af området. I Billund Kommune anvendes den digitale løsning Hjernen&Hjertet til at dokumentere oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud. Hjernen&Hjertet er udviklet med henblik på at understøtte det arbejde, som forgår i den pædagogiske praksis i dagtilbud. 56

58 Hjernen&Hjertet er bygget op af en række forskellige moduler, som gør det muligt for kommuner at arbejde med hele systemet eller blot arbejde med udvalgte elementer efter behov. Hjernen&Hjertet understøtter følgende aktiviteter: Kortlægning af børns kompetencer og trivsel dialogprofiler Sprogvurdering Oprettelse af pædagogiske læreplaner Understøttelse af pædagogisk tilsyn Kvalitetsrapport på dagtilbudsniveau Kvalitetsrapporter for dagtilbud på kommunalt niveau Hjernen&Hjertet understøtter digitalt KL s model for kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet. Billund Kommune har valgt at abonnere på dele af dette IT system og har andre dele til afprøvning. Lukkedage og kriterium for lavt fremmøde Dagtilbuddene må planlægge med lukkedage på følgende dage: alle hverdage mellem jul og nytår, mandag, tirsdag og onsdag før påske, fredag efter Kristi Himmelfartsdag Lukkedagene må kun gennemføres hvis kriteriet for lavt fremmøde overholdes. Kriteriet for lavt fremmøde i Billund Kommune er 25 %. Hvilket betyder, at hvis pasningsbehovet i den enkelte institution overstiger 25 % målt ud fra den samlede børnegruppe, skal den pågældende institution holde åbent som normalt. På lukkedagene tilbyder Billund Kommune nødpasning. De børn, der er indmeldt i daginstitutioner, tilbydes nødpasning i en aldersintegreret institution. Billund Kommune har aldersintegrerede institutioner i Vorbasse, Billund og Grindsted. Dagplejen tilpasser antallet af gæstedagplejepladser og dagplejehjem i forhold til behovet på lukkedagene. Forældre kan tilmelde sig nødpasning efter følgende kriterier: Begge forældre skal arbejde Kontrollen baseres på tillid til, at forældrene overholder kravet Det forventes, at børn holder min. 4 ugers ferie om året. Alle dagtilbud holder lukket på Grundlovsdag og d. 24. december. Der tilbydes ikke nødpasning disse to dage. Pasning i sommerferien Daginstitutionerne har mulighed for at arbejde sammen tre uger i sommerferieperioden. Forældre, der har behov for pasning i disse uger, modtager brev om organiseringen af sommerferiepasningen. 5. Budgetforudsætninger Dagplejen I dagplejen er der 375 pladser til pasning af børn. Derudover er der 20 tomme pladser, der anvendes til: børn med særlige behov tomme pladser hos nyansatte overholdelse af pasningsgarantien 57

59 Dagplejerne har hver en kontrakt på 4 børn med mulighed for et 5. barn som gæstebarn. Normeringen på 4 børn pr. dagplejer er overenskomstbestemt. I Billund er der et gæstehus og i Grindsted en gæstedagplejer til pasning af børn ved sygdom og ferie. I Vorbasse er der 20 dagplejepladser, et Gæstehus og 4 ekstra vuggestuepladser (bufferpladser), der organisatorisk hører hjemme og ledes af institutionslederen i børnehuset Andedammen. Den tilsynsførende er ansat som afdelingsleder i daginstitutionen og har halvdelen af sin tjenestetid i dagplejen. Fra 1. januar 2015 er kontoen for tilsynsførende personale overført til uddelegeret område. Frit Valg ordning/ private institutioner Der er indenfor frit Valg ordningen 4 private daginstitutioner 12 private dagplejere 3 private pasningsordninger, hvoraf den ene er godkendt til at modtage børn i alderen fra skolestart til 18 år Tilsyn med Frit Valg ordningen varetages af en tilsynsførende ansat i Dagplejen. Nøgletal for driftsbeløb i dagplejen: Uddannelse dagplejere: kr. pr. dagplejer Uddannelse dagplejepædagoger: kr. pr. dagplejepædagog Tjenestekørsel excl. Vorbasse kr. pr. ansat Tjenestekørsel - Vorbasse kr. pr. institution Inventar hos dagplejere kr. pr. dagplejer Renovation 880 kr. pr. dagplejer Beskæftigelsesmaterialer 255 kr. pr. barn Arrangementer 53 kr. pr. barn Administration excl. Vorbasse kr. pr. institution Kopidrift excl. Vorbasse kr. pr. institution Telefondrift excl. Vorbasse kr. pr. institution Administration - Vorbasse kr. pr. institution Møder, rejser og repræsentation excl. Vorbasse kr. pr. institution Konsulentbistand excl. Vorbasse kr. pr. institution Forældrebestyrelse excl. Vorbasse kr. pr. institution Leje af lokaler excl. Vorbasse kr. pr. institution Gæstedagplejen, fødevarer 21,27 kr. pr. barn pr. serveringsdag Daginstitutioner vuggestue- og børnehavepladser I 2015 er der budgetteret med en kapacitet på 664 børnehavepladser og 70 vuggestuepladser. Heraf er 25 børnehavepladser budgetteret under politikområdet Folkeskoler Budgettet til de enkelte institutioner er fordelt efter en resursetildelingsmodel, som baserer sig på en belastningsgrad beregnet ud fra åbningstid, børnetal og medarbejdertimer samt et antal timer til ledelse pr. institution. 58

60 Belastningsgraden er 10,12 dvs. at der i gennemsnit er 10,12 børn pr. pædagogisk medarbejder pr. arbejdstime. For vuggestuebørn er belastningsgraden 5,06 - da hvert vuggestuebarn tæller som 2,0 børnehavebarn. Institutionerne tildeles personaleresurser i forhold til en grundnormering. Institutionerne er garanteret 95 % af lønsummen i forhold til grundnormeringen. I december laves der en opgørelse over det gennemsnitlige antal indmeldte børn det forløbne år. Er det gennemsnitlige antal børn større end grundnormeringen, udløser det ekstra lønsum til institutionen og modsat, er det gennemsnitlige børnetal mindre, betales der tilbage. Timer til vikardækning er indregnet i den enkelte institutions samlede lønsum. Der er budgetteret med, at 25 % af børnehavepladserne er deltidspladser på 32 timer, og 75 % af pladserne er fuldtidspladser. Nøgletal for driftsbeløb i daginstitutioner - vuggestuer og børnehaver: Uddannelse: 426 kr. pr. barn Tjenestekørsel: kr. pr. institution Administration: kr. pr. institution børn kr. pr. institution børn kr. pr. institution børn kr. pr. institution børn kr. pr. institution 175 børn og derover Bestyrelsen: kr. pr. institution Bestyrelse hvor der er børnehave/sfo: kr. pr. institution Legepladser (Børnehuset Andedammen, Børnenes Univers - Billund og Børnenes Univers - Grindsted har flere legepladser): Grundbeløb pr. barn (omfatter inventar, beskæftigelsesmaterialer, forplejning og diverse udgifter vedr. børn): kr. pr. legeplads kr. pr. barn i børnehave kr. pr. barn i vuggestue Specialbørnehaven Brinken Brinken er en specialinstitution for børn fra 0 til 6 år. Brinken er en del af Børnenes Univers Grindsted Syd. Brinken tildeles økonomiske resurser i forhold til en pengene følger - barnet model, hvor enheden modtager budget til det faktiske antal børn, der passes. Det vil sige: Budgettet reguleres efter antal børn Reguleringen sker årligt i forbindelse med budgetlægningen for det kommende år. Ved årets udgang opgøres det endelige antal børn, og lønbudgettet reguleres i overensstemmelse hermed. Børnenes vurderes normalt ikke i forhold til kompleksiteten i deres vanskeligheder ved tildeling af resurser. Modellen omfatter konti, der er delegeret. Konti vedrørende daglig befordring af børnene, betaling fra andre kommuner samt forsikringer er ikke delegeret og styres centralt. 59

61 Erfaringen er, at enheden ikke er økonomisk og pædagogisk bæredygtig ved et gennemsnitligt børnetal under 8 børn. I 2015 budgetteres der med 8 pladser i Brinken. Nøgletal for driftsbeløb i specialbørnehaven i Børnenes Univers Grindsted Syd: Uddannelse: kr. pr. barn Tjenestekørsel: kr. pr. institution Administration: kr. pr. institution Grundbeløb pr. barn: kr. pr. barn Fødevarer kr. pr. institution Befordring (ikke daglig til- og frakørsel) kr. pr. institution Klubber Der er tilbud om klub i Grindsted. Juniorklubben hedder Solstrålen Tilbud Målgruppe Antal børn Juniorklub, Solstrålen kl. 40 Juniorklubben Solstrålen er en aftenklub, som har åbent to aftener om ugen. Der budgetteres med nedenstående øvrige udgifter og indtægter: Hele kr. Forældrebetaling: Dagplejen Daginstitutioner Klubber 63 Friplads: Dagplejen Daginstitutioner Klubber -3 Søskendetilskud Betalinger andre offentlige myndigheder Tilskud til pasning i privat regi Pulje til 19 børn Øvrige udgifter Budget for øvrige udgifter og indtægter udgør knap 4,5 mio. kr. Beløbet dækker omkostninger til sprogtest, udviklingsprojekter, Hjernen&hjertet, kvalitet i kerneopgaver, leje af lokaler på Kærvej, tilsyn frit valg og pædagogisk konsulent og bedre normering. 60

62 Politikområde: Folkeskoler 1. Den økonomiske ramme 1000 kr. netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Folkeskoler SFO incl. Væresteder Specialskoler Bidrag statslige/private skoler Efterskoler og Ungdomskostskoler UU-vejledning Specialpædagogisk bistand Ungdomsudd. unge m/særlige behov Fritidsfaciliteter og Teatre Befordring m.v I alt Målsætning Hovedmål 2015 Leg, læring og kreative arbejdsprocesser er underliggende vilkår i Billund Kommune Eleverne får en god opvækst med værdier, der giver forudsætning for at udvikle sig i skolen sammen med andre Der er helhed i børns opvækst gennem et forpligtende samarbejde mellem dagtilbud og skole Faggrupperne arbejder tæt sammen om eleverne bundet sammen af fælles syn på koblingen mellem børns livskvalitet, faglighed og overgange i barnets/den unges liv Skolerne arbejder med udviklende og inkluderende læringsmiljøer, så eleverne i videst muligt omfang er en del af almenundervisningen og indgår i fællesskaber Der er helhed og sammenhæng i overgangene i barnets/den unges liv: Fra dagtilbud til skole og fra udskoling til ungdomsuddannelse Budgetforlig : Ved indgåelse af budgetforliget besluttede Byrådet, at inklusionsindsatsen i folkeskolen fortsat skal styrkes. Der er til styrkelsen heraf afsat 1,2 mio. kr. i 2014 og årene frem til kompetenceudvikling af det pædagogiske personale. Budgetforlig : Ved indgåelse af budgetforliget besluttede Byrådet, at igangsætte et fireårigt kvalitetsudviklings program til i alt næsten 16 mio. kr. Da programmet ikke kan nå at igangsættes fuldt ud i 2015, er det aftalt at den overskydende del af det afsatte beløb reserveres til vikardækning på skolerne i forbindelse med den igangværende kompetenceudvikling af personalet. Det blev ligeledes besluttet, at folkeskolen, udover den ramme, der er aftalt mellem regeringen og KL i 2013, tilføres den årlige pulje på 6 mio. kr. Puljen skulle oprindelig have været halveret i 2017 og udfaset i 2018, men bibeholdes nu fremadrettet. 61

63 Ligeledes er forligspartierne enige om at der skal igangsættes et analysearbejde med henblik på at udarbejde et beslutningsoplæg, der har til formål, at den eksisterende bygningsmasse på Vestre Skole og Søndre Skole anvendes mest hensigtsmæssigt i fremtiden. Ungdomsuddannelserne er et vigtigt aktiv i fremtiden, så med budgetforliget afsættes der kroner i 2015 til en undersøgelse af mulighederne for at styrke de unges tilgængelighed til campusområdet i Grindsted fra omegnsbyerne. Indsatsområder på skoleområdet: Børnenes Hovedstad Billund Kommune og LEGO fonden har sammen formuleret en vision om at gøre Billund til en hovedstad for børn i hele verden. En hovedstad hvor der er fokus på leg, læring og kreativitet. Indikatorer for kvalitet i kerneopgaverne Formålet med at opstille indikatorer for kvalitet i kerneopgaverne indenfor småbørn, dagtilbuds- og folkeskoleområdet er at sikre, at kvaliteten i kerneopgaverne generelt og specifikt understøtter udviklingen af Børnenes Hovedstad herunder muligheden for at Billund Kommune differentierer og markerer sig indenfor LEG, LÆRING og KREATIVITET. Indikatorerne skal ligeledes understøtte lokalt fastsatte politikker herunder politik for udviklende fællesskaber samt de lovbestemte nationale kvalitets krav og mål herunder læringsmål i de pædagogiske læreplaner på dagtilbudsområdet og de fastsatte mål i folkeskolereformen. Målet med projektet er, at afdække hvilke kerneopgaver der konkret skal fokuseres på, og hvordan kvaliteten skal måles. Der skal opstilles 10 til 15 indikatorer for kerneopgaverne indenfor småbørn, dagtilbuds- og folkeskoleområdet. Der skal ligeledes laves en beskrivelse af, hvordan der følges op på de opstillede indikatorer. Arbejdet med de konkrete kerneopgaver bliver tilrettelagt som en proces med inddragelse af brugere, medarbejdere, ledere af institutioner og politiker. Målstyret kvalitetsudvikling Forligspartierne er enige om, at kommunen med Børnenes Hovedstad skal skille sig ud som stedet med de bedste pædagogiske læringsmiljøer. I den forbindelse er der behov for et kvalitetsmæssigt løft af de pædagogiske miljøer i kommunens dagtilbud og skoler og for det andet er der behov for at de fremtidige kvalitetsmål udvikles i et samspil mellem forældre, elever, fagpersoner og politikere. Der skal igangsættes et fireårigt kvalitets åprogram, der hovedsageligt skal anvendes til konkrete indsatser i forhold til at børnene i Billund Kommune får det bedste fundament for deres videre udvikling. Kvalitetsudvikling af læringsmiljøer i dagtilbud og skoler I forbindelse med budget 2014 blev der afsat en pulje på 25 millioner til kvalitetsløft af læringsmiljøer i dagtilbud og skoler. Projektet afsluttes inden udgangen af Børne- og Kulturudvalget har i foråret 2014 godkendt kriterierne for udmøntningen af de 25 mio. kr. I kriterierne er der lagt vægt på, at alle dagtilbud og skoler skal løftes til samme kvalitetsstandard i forhold til beskrivelse af en vision på udvalgte områder. I kriterierne er der lagt vægt på en helhedsbetragtning, så alle områder og alle institutioner kommer i betragtning. 62

64 Kriterierne er som følgende: Alle dagtilbud og skoler skal have tildelt midler fra de 25 millioner kroner, så alle bliver løftet i forhold til den beskrevne vision for hvert område Institutionerne skal have midler fra minimum et af områderne Forud for anvendelse og tildeling skal der foretages en analyse Tildelingen sker i forhold til analyse og vision på området Børne- og kulturudvalget udmønter efter indstilling fra Børne- og Kulturforvaltningen. Udmøntningen sker gennem tre faser; godkendelse af kriterier, analyse af eksisterende forhold samt handleplan og udmøntning. Skolereformen: Folkeskolereformen har virkning fra 1. august Reformen har tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. For at kunne opfylde målene betyder det 1. en længere og varieret skoledag til eleverne med mere og bedre undervisning og læring 2. et kompetenceløft af lærere, pædagoger og ledere 3. få klare mål og regelforenkling. Elementer i skolereformen: 1. Den åbne skole: Med folkeskolereformen skal skolen åbne sig: Vi skal have virkeligheden ind i skolen og vi skal have skolens elever ud i virkeligheden. I skoleåret skal der udarbejdes en ramme for arbejdet med den åbne skole. Denne ramme skal politisk godkendes. 2. Den understøttende undervisning: Den understøttende undervisning skal bidrage til at hæve det faglige niveau i folkeskolen og dermed give eleverne lejlighed til i højere grad end i dag at lære på flere forskellige måder og arbejde med og blive anerkendt for et bredere udsnit af deres evner og interesser. Undervisningen vil kunne varetages af både lærere, pædagoger og andet personale med andre relevante kvalifikationer. 3. Motion og bevægelse: Motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og mere varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. 4. Lektiehjælp og faglig fordybelse: Har fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Forældrene kan, dag for dag i skoleårene og , vælge om deres barn skal deltage i lektiehjælpen. 5. Inklusion: Med skolereformen indlejres den grundværdi, at skolen skal være indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet og at alle børn får mulighed for at blive dygtigere gennem inklusion, ved at den almene undervisning styrkes og den enkelte får støtte samme med sine kammerater. 6. Entreprenørskab: Entreprenørskab og innovation er et væsentligt element i reformen; ikke mindst gennem indførelse af det nye fag håndværk og design. 7. Kompetenceløft af ledere og pædagogisk personale: Som følge af reformforslagets stærke fokus på faglig forbedring, lægges der vægt på undervisningspersonalets kompetencer. Det er formuleret som et klart mål i loven, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere med undervisningskompetence svarende til linjefag. 63

65 Samdrevne institutioner Gennem udfordringsretten har dagtilbud og skole i henholdsvis Hejnsvig og Vorbasse fået lov til at arbejde som en samdreven institution med fælles ledelse, fælles bestyrelse og fælles MED-udvalg til udgangen af skoleåret Der er truffet politisk beslutning om at gøre ordningen permanent fra august 2014 i forbindelse med skolereformens implementering. Skolerenovering på Sdr. Omme Skole: Færdiggørelse af skolerenoveringen med ibrugtagning august Udbygning af BillundSkolen: Byggeprocessen startede i skoleåret Udbygningsplanen følges og der er ibrugtagning august, således at BillundSkolens klasse fra skoleårets start 2015 går på Kærvej. 3. Indholdet af politikområdet Folkeskoler ( klasse), inkl. SFO. Specialklasser, specialundervisningscentret samt andre kommuners specialskoler. Tosprogede elever/elever med flygtningestatus. Befordring af elever i grundskolen samt specialskoler. Bidrag til statslige og private skoler samt efterskoler og ungdomskostskoler. Ungdommens uddannelsesvejledning. Specialpædagogisk bistand til voksne. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. (STU) Fritidsfaciliteter og teatre. 4. Beskrivelse af serviceniveauet Folkeskoler 0. til 10. klasse inkl. SFO Det blev i 2011 besluttet at forenkle den daværende ressourcetildelingsmodel for skolerne med virkning fra 1. august Der blev derfor udarbejdet en ny ressourcetildelingsmodel vedr. lønninger for 0. til 10. klasse. Efterfølgende er der indgået aftale med Syddansk Erhvervsskole omkring driften af Billund Kommunes 10. klasseundervisning. Tildelingsmodel for SFO forblev uændret. I udarbejdelsen af modellen blev der taget afsæt i følgende besluttede principper: 1. Pengene følger barnet, dvs. der tildeles et kr. beløb pr. elev. 2. Der skete en forenkling i forhold til den tidligere ressourcetildelingsmodel. 3. Børnehaveklassen skulle indgå i modellen. Herudover indgik nedenstående grundprincipper fra 2009-modellen i den nye og forenklede model. Skolerne tildeles ressourcer efter en række principper, men det er op til den enkelte skole at afgøre, hvordan de faktisk ønsker at anvende de tildelte ressourcer. Tildeling af ressourcer til undervisning, ledelse, sekretærer samt øvrige elevrelaterede udgifter (uddannelse, materiale osv.) sker ud fra elevtallene i skolen og børnetallene i SFO. Ressourcetildelingen til skolerne reguleres hvert år pr. den 6. september ud fra det faktiske antal elever og det faktiske antal tilmeldte børn til SFO erne pr. 1. november og med virkning for hele skoleåret. Skolerne skal indenfor de tildelte ressourcer afholde omkostningerne til sygdom og egenbetalingen til barsel samt omkostningerne til aldersreduktion mv. Ved ændringer i forudsætningerne fx i årsnormen sker der ikke automatisk ændringer i modellen. 64

66 Satserne i ressourcetildelingsmodellen vedr. løn er forhøjet i forbindelse med indførelsen af folkeskolereformen, idet Kommunalbestyrelsen har besluttet at statslige midler der permanent tilføres Billund Kommune til implementering af folkeskolereformen udmøntes ubeskåret på skoleområdet. Ligeledes er det besluttet at midler frigjort i forbindelse med udarbejdelsen af budget 2014 til 2017 indenfor folkeskolens/sfo ens område, anvendes til implementering af folkeskolereformen. Satserne i ressourcetildelingsmodellen ser efterfølgende ud som vist i nedenstående skema. Ved budgetforliget for budget 2015 blev det desuden besluttet at viderefører den ekstraordinære statsfinansierede pulje på 6 mio. årligt der oprindeligt skulle have været halveret i 2017 og udfaset i Denne pulje er ikke indarbejdet i taksten pr. elev, men tilføres skolerne på anden vis. Beskrivelse af modellen 0. til 9. klasse. Lønbudget: Undervisning, ledelse, administration Minimumstildeling pr. skole Ledelse Administration kr kr. (i 2015 prisniv.) Tildeling pr. elev elever kr. pr. elev Undervisning 325+ elever kr. pr. elev Ledelse kr. pr. elev Administration 922 kr. pr. elev Øvrige driftsbeløb: Nøgletal for øvrige elevtalsregulerede driftsbeløb klasse Driftsbeløb til uddannelse, undervisningsmidler, administration og skolebibliotek er udmøntet til hver enkelt skole på grundlag af nøgletal pr. elev. Nøgletallene er som anført i nedenstående skema: Driftsområde Tildeles pr. Faktor Uddannelse Beløb pr. elev kr. 423 Undervisningsmidler Beløb pr. elev kr Administration Beløb pr. elev kr. 42 Skolebibliotek Beløb pr. elev kr. 294 Skolebibliotek Fast beløb pr. skole kr Skolebestyrelse Fast beløb pr. skole kr Driftsbeløb til bygninger, er udmøntet til hver enkelt skole med udgangspunkt i 95 % af den enkelte skoles budgetramme i Dog er budgettet vedr. el, varme samt skatter og afgifter efterfølgende tilrettet det faktiske forbrug. 65

67 Tildelingsprincipper vedr. SFO 0 til 3 klasse. Beskrivelse af modellen vedr. SFO - 0. til 3. klasse Lønbudget: SFO inkl. SFO ledelse Tildelingsprincipper: Der tildeles ressourcer ud fra antal børn tilmeldt de forskellige pasningsmoduler morgen, eftermiddag og begge moduler. Der tildeles ud fra en belastning på 17,7 børn pr. pædagog. Øvrige driftsbeløb SFO: Nøgletal for øvrige elevtalsregulerede driftsbeløb vedr. SFO klasse Driftsbeløb til uddannelse samt materiale og aktivitetsudgifter er udmøntet til hver enkelt skole på grundlag af nøgletal pr. SFO elev. Nøgletallene er som anført i nedenstående skema: Driftsområde Tildeles pr. Faktor Uddannelse Beløb pr. elev 221 kr. Materiale og aktivitetsudgifter Beløb pr. elev kr. 10. klasse på Syddansk Erhvervsskole Fra august 2013 er der indgået driftsaftale med Syddansk Erhvervsskole omkring driften af Billund Kommunes 10. klasseundervisning. Driften af 10.klasse varetages fra kommunens lokaler Tinghusgade 16 i Grindsted. Der er i alt tilmeldt 66 elever fra Billund Kommune til skoleåret 2014/2015, heraf forventes de 6 at vælge en ordning. Specialområdet Byrådet godkendte den nye principper for specialundervisning. Specialklasser Byrådets beslutning betød, at der fra august 2012 ikke længere visiteres til specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Undervisningen foretages fremover af distriktsskolen. De elever, der allerede er indskrevet i specialklasser får mulighed for at færdiggøre deres folkeskoleforløb i specialklasse. Ressourcen til varetagelse af specialundervisningen tilgår fremover distriktsskolerne. Indtil den nye model træder i kraft, gælder følgende tildelingsmodel stadig for specialklasser på Søndre Skole: Der tildeles 0,308 lærer pr. visiteret elev, samt nøgletal til driften som vist i nedenstående tabel Driftsområde Tildeles pr. Faktor Uddannelse Beløb pr. elev kr. Undervisningsmidler Beløb pr. elev kr. Administration Beløb pr. elev 42 kr. Skolebibliotek Beløb pr. elev 294 kr. Puljer Fra august 2011 blev puljerne vedr. AKT-elever, enkeltintegrerede elever samt AKUT-puljen nedlagt og midlerne blev herefter fordelt objektivt efter elevtal på de enkelte skoler. Der er stadig en pulje til praktisk medhjælp til fysisk handicappede på 2,3 mio. kr. og denne pulje rammestyres. Der er samtidig oprettet 66

68 en central pulje til udvidet specialpædagogisk bistand, puljen er på 0,8 mio. kr. og denne pulje rammestyres også. Midler til elever anbragt på det socialpædagogiske opholdssted Aaen håndteres ligeledes særskilt i en pulje. Puljerne ser for skoleåret 2014/2015 således ud: Tilbud Principper for tildeling Tildeling Rammestørrelse i 2014 Praktisk medhjælp til fysisk handicappede Udvidet specialpædagogisk bistand Opholdsstedet Aaen * Pr. visiteret elev, dog skal der ved flere elever på samme skole ske en samlet vurdering af behovet. Pr. visiteret elev. Pr. visiteret elev. Pædagogmedhjælpertimer tildeles efter individuel vurdering fra rammen en gang årligt. Lærelektioner tildeles efter individuel vurdering fra rammen en gang årligt. Lærelektioner tildeles efter individuel vurdering fra rammen en gang årligt kr kr. *Der er kun elever fra andre kommuner der pt. får midler fra denne pulje, derfor er netto beløbet 0. 0 kr. Specialundervisningscentret Centerklassetilbuddet er for børn i den skolepligtige alder med svære generelle indlæringsvanskeligheder som deres primære vanskelighed og elever, der samtidig har fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Centret er fysisk og organisatorisk en del af Søndre Skole. Budgettet for skoleåret 2014/2015 er dannet på grundlag af følgende model: Der tildeles 0,338 specialklasselærerstilling samt 0,162 pædagogstilling pr. elev i specialundervisningscentret. Tildelingsfaktoren er hævet i forbindelse med indførelse af folkeskolereformen pr. august Der er afsat et fast beløb til ledelse på kr kr. samt et fast beløb til sekretærudgifter på kr Budgettet til ledelse og sekretær dækker også fritidstilbuddet Mariehønen. Beregningsgrundlaget for specialundervisningscentret er 36 elever i skoleåret 2014/2015, og der er indregnet indtægter for 7 elever idet de kommer fra andre kommuner. Fritidstilbuddet Mariehønen Mariehønen er et særligt tilrettelagt fritidstilbud under folkeskoleloven. Tilbuddet er rettet mod elever, der går i skole i Specialundervisningscentret ved Søndre Skole. Pasningen i tilbuddet foregår efter skoletids ophør, i de samme lokaler som benyttes af specialundervisningscentret. Personalet består af pædagoger og pædagogmedhjælpere, som for de flestes vedkommende arbejder i både skole og fritidstilbud. Tilbuddet er delvis forældrebetalt med virkning fra 1. januar 2013 og taksten svarer til almindelig SFOtakst for Billund kommune. Der er i skoleåret 2014/2015 tilmeldt 15 elever hvoraf 3 elever kommer fra andre kommuner Der tildeles ressourcer til Mariehønen ud fra følgende principper: Beskrivelse af ressourcetildelingsmodel for Mariehønen Lønbudget: Øvrig drift: - Uddannelse - Materiale- og aktivitetsudgifter Der tildeles lønressourcer på baggrund af antal elever. Hver elev udløser årligt kr Der tildeles 703 kr. pr. elev. Der tildeles kr. pr. elev 67

69 Udgifter til ledelse og sekretær er inkluderet i budgettet der er afsat på specialundervisningscentret. G-klassen G-klassen er et særligt autismerettet undervisningstilbud i Billund kommune. Tilbuddet er en del af den almindelige folkeskole og er fysisk og organisatorisk placeret på Søndre Skole. Der er max plads til 10 elever i G-klassen. Der tildeles ressourcer som for elever i specialundervisningscentret dog med en fast beløbsramme svarende til 8 elever. Der tildeles 0,338 specialklasselærerstilling samt 0,162 pædagogstilling * 8 elever. I skoleåret 2014/2015 er der 10 elever i ordningen. Tildelingen af ressourcer er forhøjet i forbindelse med indførelsen af skolereformen. Tosprogede elever/elever med flygtningestatus Det er besluttet at elever med flygtningestatus alle placeres på Vestre Skole. Der tildeles ressourcer efter nedenstående principper: Der tildeles kr. pr. tosproget elev med flygtningestatus, der har været i Danmark under 3 år. Undervisningen af tosprogede elever, der ikke har flygtningestatus varetages og finansieres af distriktsskolen. Der er i skoleåret 2014/ elever med flygtningestatus, antallet af elever med flygtningestatus er steget støt hvert år siden Specialpædagogisk bistand til voksne: Specialundervisning for voksne er undervisning og specialpædagogisk bistand, som har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af deltagerens handicap (kompenserende specialundervisning). Specialundervisning for voksne er tilbud, der er målrettet personer, der som følge af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig tilrettelagt undervisning og rådgivning for at afhjælpe eller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelsen. Indsatsen kan bl.a. være taleundervisning i forbindelse med blodprop, døvblevne, samt genoptræning i forbindelse med sclerose. Andre kommuners specialskoler Billund Kommune benytter sig af andre kommuners specialskoler, både til undervisning af børn der bor i kommunen og til børn og unge der er anbragt uden for kommunen. Eksempler på skoler der benyttes er Tippen i Varde kommune og Assersbølgård i Vejen kommune. Ud over udgifter til undervisning afholdes eventuelle udgifter til transport og ekstra støtte ligeledes på dette kontoområde. Et stigende antal elever har de seneste år benyttet andre kommuners specialskoler, og budgettet har derfor været stigende fra 1,4 mio. kr. i 2013 til 2,9 mio. kr. i 2014 og nu 5,5 mio. kr. i Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Loven om Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (STU) trådte i kraft august Den gav adgang til, at alle unge, uanset vanskeligheder eller handicap, har retskrav på en treårig ungdomsuddannelse. Det tog tid, før der var et generelt kendskab til den nye lov, og der var derfor ikke så stor søgning de første år. Et bedre kendskab til ordningen både blandt de fagprofessionelle og blandt de unges forældre har givet en stadig stigning i antallet af unge, der benytter ordningen. 68

70 Udvikling i antal STU-elever: År Antal Antal STU-elever i 2014 fordelt på årgang: Årgang Antal 3. år år år 18 En gennemsnitspris for et STU-forløb var i ,- kr. og forventes i 2014 at komme til at ligge på ca ,- kr. Uddannelsen AspIT hvis målgruppe er normaltbegavede unge i autistiske vanskeligheder, hører også under STU. Budgettet til Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov er i 2015 på 9,3 mio. kr. 5. Budgetforudsætninger Elevtallet for skoleåret 2014/2015 er pr. september 2014 optalt til elever i kl., 24 elever i specialklasser hvoraf 3 kommer fra andre kommuner. I 10. klasse er der tilmeldt 66 elever. På specialundervisningscentret er der tilmeldt 36 elever, hvoraf 7 kommer fra andre kommuner og i det tilknyttede særligt tilrettelagte fritidstilbud Mariehønen forventes der 15 elever hvoraf 3 elever kommer fra andre kommuner. Vedr. det autismerettede undervisningstilbud på Søndre Skole kaldet G-klassen er tilmeldt 10 elever. Ressourcetildelingen til skolerne reguleres pr. 6. september ud fra det faktiske antal elever og for SFO erne pr. 1. november ud fra det faktisk antal tilmeldte børn. Elevoversigt Elever i folkeskolen Antal Elever i normalundervisning 0 9 klasse (heraf 35 elever med flygtningestatus) Elever i specialklasser (heraf kommer 3 elever fra andre kommuner) 24 = Elever i folkeskolen i alt Elever på specialundervisningscentret (heraf kommer 7 elever fra andre kommuner) Mariehønen et særligt tilrettelagt fritidstilbud rettet mod Centrets elever (heraf kommer 2 elever fra andre kommuner) G-klassen (autismerettet undervisningstilbud) 10 SFO elever 705 SFO børnegrupper i SFO ordninger (Stenderup Skole) klasse elever på Syddansk Erhvervsskole fra Billund Kommune 66 Elevtallene er baseret på elevoptælling september 2014 og vedr. SFO november

71 Ressourcetildelingsmodellen udløser et kr. beløb pr. skole, dette gælder dog ikke vedr. SFO og specialundervisningscentret, hvor der tildeles et antal timer som efterfølgende omregnes til kr. Nedenstående gennemsnitslønninger benyttes i de modeller der får tildelt et antal timer samt i øvrige tilfælde hvor det er nødvendigt at benytte en gennemsnitstimeløn. I budgetåret 2015 benyttes nedenstående gennemsnitslønninger. Personalegruppe Timeløn Ledere 294 Lærere 240 Lærer i specialklasser 252 Børnehaveklasse ledere 220 Pædagoger/medhjælpere skole/sfo (vægtet 70/30) 173 Praktisk medhjælp til børn med vidtgående handicap 166 Medhjælp værested/klub 157 Sekretærer 197 Pædagoger i daginstitutioner 198 Pædagoger i specialklasser 207 Bidrag til statslige og private skoler Elever i friskoler, private grundskoler m.v.: Der er afsat budget til 348 elever. Taksten i 2014 er iflg. KL kr. pr. elev (bemærk 5% momsafløftning). Kommunen betaler et årligt bidrag til staten for elever, der benytter skolefritidsordninger i private skoler. Der er budgetteret med 131 elever. Taksten i 2014 er iflg. KL er kr. pr. elev (bemærk 5% momsafløftning) Efterskoler og ungdomskostskoler Bopælskommunerne betaler bidrag til staten for elever under 18 år på efterskoler. Der er budgetteret med 219 elever. Taksten i 2014 er iflg. KL kr. pr. elev (bemærk 5% momsafløftning) Kommunen kan give et ekstra tilskud til efterskoler der modtager elever med særlige behov. Der er afsat kr. til formålet. Ungdommens Uddannelsesvejledning I august 2010 blev der dannet et selvstændigt UU Billund (ungdommens uddannelsesvejledning) i Billund Kommune. Det oprindelige budget for området i 2015 var på kr., og da en DUT sag med forslag om en reduktion på ikke blev politisk godkendt, bibeholdes det oprindelige budgetforslag. 70

72 Politikområde: Familie og forebyggelse Rådgivning m.v. er opdelt i følgende områder: A. Familieafdelingen B. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) C. Tandplejen D. Sundhedsplejen 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Familieafdelingen Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Tandplejen Sundhedsplejen I alt

73 A. Familieafdelingen 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Familieafdelingen Målsætning Familieafdelingen vil fortsat have fokus på at udvikle forebyggende foranstaltninger, således at flere anbringelser kan undgås, særligt i aldersgruppen 11+. Der vil ligeledes være fornyet fokus på kvaliteten i nye og eksisterende anbringelser. Børne- og ungehandicapområdet vil fortsat være et indsatsområde. Den fællesfaglige metode ICS (Integrated Children s System) skal understøtte fokus på barnets netværk, som ressource til at afhjælpe eller løse barnets problemer. Der vil fortsat blive arbejdet med at sikre, at ICS i praksis danner grundlag for forebyggende foranstaltninger, som familieafdelingens myndighedsrådgivere og udførere laver. Implementering af DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) forventes at give resultat i form af fagligt og økonomisk overblik for medarbejdere og styrke ledelsen i den faglige og økonomiske styring i afdelingen. Familieafdelingen deltager i KL s ledernetværk i perioden , hvor der sættes fokus på at optimere indsatsen for udsatte børn og unge. I første halvdel af 2015 sætter Familieafdelingen fokus på arbejdstilrettelæggelse. Det forventes at give resultater i form af overblik og strategi for medarbejderne i udførelsen af opgaverne samt give forøget arbejdsglæde og reduceret sygefravær. Endvidere er målet, at Familieafdelingens samlede medarbejderstab i et samarbejde med bl.a. aflastningsfamilier og plejefamilier selv løser hovedparten af de eksisterende og fremtidige opgaver indenfor både de forebyggende foranstaltninger og anbringelser. 3. Indholdet af politikområdet Arbejdsområdet er for familiesagsbehandling Serviceloven vedr. børn og unge 0 18 (23) år og varetages af Familieafdelingen, som består af Familieafdelingen består af: Familiegruppen. (socialrådgivning vedr. børn og familier). Forebyggelsesindsats. (Servicelovens 11). Familiebehandling (Familiehuset). Støtte og kontaktpersonordning. Netværksteam. Konsulentbistand på anbringelsesområdet. Fysioterapi. Opgaver: Forebyggende foranstaltninger. Anbringelser. Handicappede børn og deres familier. Tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter. Det personrettede tilsyn. Konsulentopgaver samt supervision til aflastnings- og plejefamilier. Misbrugsbehandling både social og lægelig behandling. Åben anonym rådgivning. Vedligeholdelsestræning til børn. Familievejlederordning. 72

74 4. Beskrivelse af serviceniveauet Familieafdelingen yder rådgivning, vejledning og støtte til børn, unge og familier, som har et særligt behov for støtte. Formålet med Familieafdelingens arbejde er: at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Familieafdelingen skal sørge for: At støtten ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. At støtten i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns og familiens forhold. At barnets synspunkter altid inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. At barnets vanskeligheder så vidt muligt løses i samarbejde med familien. Hvor dette ikke er muligt, må foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge. At der lægges vægt på, at støtten ydes ud fra barnets bedste. 5. Budgetforudsætninger Budgettet for Familieafdelingen er baseret på rammestyring. Der er krav om at det tværfaglige samarbejde skal fungere, således at der bliver helhed og sammenhæng i indsatsen overfor børn, unge og deres familier. Flere foranstaltningstilbud gives lokalt, f.eks. familiebehandling, døgntilbud, støttekontaktpersonordning og rådgivning, undersøgelser og behandling (forebyggelsesindsats - jf. 11 i Lov om Social Service), samt individuelle foranstaltninger målrettet unge, der bliver hjemgivet. Kriminalitetsforebyggende indsats. Overgrebspakken skal sikre en styrket indsats på området og en hurtigere og bedre indgriben overfor mistrivsel og overgreb. Det skal sikres ved: o Øget fokus på den forebyggende og tværfaglige indsats o Vurdering af alle underretninger foretages indenfor 24 timer, samt styrket opfølgning o Børn skal altid høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb 73

75 Foranstaltningstilbud i Familieafdelingen Anbringelser, hvor udgiften påhviler Billund Kommune. Paragraf og foranstaltning Antal pr Antal pr Antal pr Antal pr Antal pr stk. 1: Anbringelse i døgninstitution for børn og unge med sociale adfærdsproblemer 67 stk. 2: Anbringelse i døgninstitution for børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk funktionsnedsættelse 142 stk. 1: Anbringelse i plejefamilie stk. 2: Anbringelse i netværksplejefamlier stk. 4: Anbringelse på egne værelser stk. 5: Anbringelse i socialpædagogiske opholdssteder 142 stk. 5: Anbringelse på kost- eller efterskole Samlet opgørelse vedr. anbringelser Ovenstående tal omhandler de anbringelser, hvor Billund Kommune er både handlekommune og betalingskommune + alene betalingskommune. Bemærkning: I 2014 forventes det samlede antal anbringelser at blive på ca. 92 pr Målet er, at antallet af anbringelser i 2015 bliver på ca. 88, heraf 7 netværksanbringelser (3 pr ). Netværksanbringelser er betydeligt billigere end professionel familiepleje, men man kan ikke forudsige, om det er muligt. Antallet af anbragte børn i alderen 0 10 år. Antal Antal Antal Antal Antal Ovenstående tal omhandler de anbringelser, hvor Billund Kommune er både handlekommune og betalingskommune + alene betalingskommune. Bemærkning: Ved at anbringe børn under 10 år, viser undersøgelser fra Socialforskningsinstituttet (SFI), at børnene har bedre muligheder for at profitere af anbringelsen, end når de anbringes senere i livet. Forventningen er, at antallet af anbragte børn og unge under 10 år i 2015 bliver 30, idet der er en mærkbar stigning i sager med helt ufødte og helt små børn. Uanset forventes, at andelen af 0-10 årige udgør en stadig større andel af antal anbragte børn og unge. Misbrugsbehandling i døgntilbud Paragraf og foranstaltning 101 stk. 3. Misbrugsbehandling i et døgntilbud Antal pr Antal pr Antal pr Antal pr Antal pr

76 Bemærkning: Målet er, at antallet af unge i misbrugsbehandling i døgntilbud i 2015 bliver på samme niveau som i de foregående år. Efterværn anbragte unge i alderen år Pr Pr Pr Pr Pr Bemærkning: Det forventes, at der vil være 10 unge anbragt i efterværn i Antal anbragte unge, der fylder 18 år I løbet af 2010 I løbet af 2011 I løbet af 2012 I løbet af 2013 I løbet af 2014 I løbet af 2015 Døgninstitution Socialpædagogisk opholdssted Plejefamilie Egen bolig Kost- eller efterskole Netværksplejefamilie Total Bemærkning: Antallet af unge der fylder 18 år i en årgang kan have en relativ stor indflydelse på Familieafdelingens samlede antal anbringelse. Jo flere der i en årgang fylder 18 år, jo større er mulighederne for, at der kan ske et fald i det samlede antal anbringelser. Det forventede antal i 2015 har dog ikke væsentlig betydning for økonomien. Sikrede institutioner Familieafdelingen forventer ikke i 2015 at benytte sikrede institutioner. Udgiften i 2014 til sikrede institutioner skyldes alene Billund Kommunes bidrag til den kollektive ordning. Familieafdelingen har ikke tidligere benyttet sikrede institutioner. 75

77 Forebyggende foranstaltninger Paragraf og foranstaltning Antal pr Antal pr Antal pr Antal pr Antal pr stk. 1,2 og 3: Familierelaterede opgaver jf. den forebyggende indsats under stk. 3, nr. 1: Konsulentbistand mht barnets eller den unges forhold 52 stk. 3, nr. 2: EKSTERN - Praktisk pædagogisk eller lign. Støtte i hjemmet 52 stk. 3, nr. 3: EKSTERN Familiebehandling eller lignende støtte 52 stk. 3 nr. 3: EGNE -familiebehandling eller lignende støtte 52 stk. 3 nr. 4: Døgnophold for familier med børn 52 stk. 3, nr. 5: Aflastningsordninger stk. 3, nr. 7: EKSTERN - Fast kontaktperson for barnet eller den unge + for hele familien 52 stk. 3, nr EGNE fast kontaktperson for barnet eller den unge + for hele familien 52 a Økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, når der anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barns eller en ungs særlige behov for støtte 54: Støtteperson for forældre i forbindelse med anbringelser 44: Vedligeholdelsestræning m.v. til børn i alderen 0 til og med børnehaneklassen 45: Ledsageordning 4 84: Afløsning i hjemmet 9 Familieafdelingens bemærkninger til forebyggende foranstaltninger: Familierelaterede opgaver jf. den forebyggende indsats under 11 i Lov om social service Omfanget af familierelaterede opgaver under 11 forventes i 2014 at blive en smule lavere end i 2013, hvilket skyldes at forebyggelsesteamet har været påvirket af langtidssygemelding. Forventningen til 2015 er samme antal som EGNE Familiebehandling eller lignende støtte Det forventes, at antallet af familier, som modtager familiebehandling i 2014 vil være let stigende. Ved intensiv og omfattende familiebehandling er der gode erfaringer med at anbringelser kan undgås. Forventningen er, at antallet i 2015 gennemsnitligt løbende bliver på ca. 50 familier. Døgnophold for familier med børn Antallet af døgnophold for familier med børn forventes i 2014 en anelse større end Der forventes samme niveau i 2015 som i indeværende år pga. øget antal småbørnssager. 76

78 Aflastningsordninger I 2014 forventes antallet af aflastningsordninger at blive en anelse højere end i Det forventes dog, at aflastningsordninger i endnu højere grad indgår i den samlede indsats for at etablere gode og holdbare alternativer til anbringelser, hvilket bl.a. vil betyde at flere børn og unge får flere aflastningsdøgn pr. måned end hidtil. Det er forventningen at der i 2015 bliver ca. 70 aflastningsordninger. EGNE Fast kontaktperson for barnet eller den unge + for hele familien Det forventes, at Familieafdelingens kontaktpersonkorps i 2014 får en svag stigning i antallet af sager i forhold til tidligere år. Det er forventningen at der i 2015 gennemsnitligt løbende er ca. 65 støttekontaktordninger. Økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med foranstaltninger, eller økonomisk støtte, der erstatter en ellers mere indgribende foranstaltning Økonomisk støtte til efterskoleophold udgør den største enkeltpost. Pr var der 20 børn/unge som Familieafdelingen havde bevilliget ophold på en efterskole. Øvrige poster udgør forskellige økonomiske tilskud, f.eks. sommerlejre, kontingenter, buskort, aktivitetspas, følgeudgifter til aflastning, samværsudgifter m.v. Omfanget forventes i 2014 at blive på samme niveau som i Samme niveau forventes i Vedligeholdelsestræning til børn i alderen 0 år til og med børnehaveklassen Antallet af børn, som i 2014 vil modtage vedligeholdelsestræning eller anden form for fysioterapeutisk bistand forventes at blive betydeligt højere end i I 2015 forventes at der gennemsnitligt løbende er 55 børn, som modtager vedligeholdelsestræning. Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste For 2014 forventes en svag stigning i udbetaling af merudgifter, mens udgifter vedr. tabt arbejdsfortjeneste pr giver en forventning om en betydelige lavere udgift end året før og langt opvejer den forventede stigning i merudgifter. Med udviklingen i 2014 på disse områder skønnes det, at der budgetmæssigt er nået et mindstemål for udgifter på dette område, der forventes derfor en svag stigning indenfor området i 2015 pga. flere af disse sager. Familieafdelingens særlige fokusområder i 2014 og 2015 Fortsætte med at udvikle mulighederne for at støtte og hjælpe anbringelsestruede børn og unge og deres familier lokalt. Dette vil især ske gennem det forebyggende arbejde i Familieafdelingens forebyggelsesgruppe, støtte- kontaktpersonordningen og familiebehandlergruppen. Ligeledes vil dette ske ved flere former for aflastningstilbud, eller ved individuelle tilbud til den unge eller familien bl.a. ved økonomisk støtte som enten erstatter en ellers mere indgribende foranstaltning, eller som betyder, at en anbringelse kan undgås. Indarbejde en fælles strategi i Familieafdelingen vedrørende anbringelser og hjemgivelser, bl.a. med fokus på i højere grad at afhjælpe problemer for aldersgruppen 11+ ved hjælp af forebyggende foranstaltninger, målrettet støtte til forældre med anbragte børn med tanke på at fremskynde hjemgivelse mv. Tage endnu flere initiativer for at udvikle endnu bedre og mere hjælpsomme foranstaltninger i forbindelse med hjemgivelse af anbragte børn og unge. Målet er at øge antallet af hjemgivelser, nedsætte anbringelsestiden i flere anbringelser, tilbyde anbragte andre og mindre indgribende foranstaltninger og fremme en stabil kontakt mellem forældre og børn under en anbringelse. 77

79 Fortsætte med at iværksætte alternative anbringelsesformer, som både kvalitativt og økonomisk er attraktive. På plejefamilieområdet vil der blive iværksat anbringelser, hvor flere plejefamilier i et tæt samarbejde med en socialpædagog arbejder sammen om at have anbragte børn eller unge. Det kan være om børn og unge, som har forældre med potentiel forældreevne eller børn eller unge med så store vanskeligheder, at det vil være vanskeligt for en enkelt plejefamilie at klare opgaven alene. Undersøge og inddrage barnets og familiens netværk i løsningen af barnets problemer eller at dække barnets behov, herunder øge antallet af netværksanbringelser. Fortsætte med at have et særligt fokus på den tidlige indsats overfor anbringelsestruede børn under 10 år. Familieafdelingen vil fortsat foranstalte anbringelser på et meget tidligt tidspunkt, således at barnet får de bedste forudsætninger for at profitere af anbringelsen. Der vil altså være en særlig bevågenhed på, at de børn som skal anbringes, bliver anbragt i en tidlig alder. At socialrådgivere sammentænker den socialfaglige indsats med den økonomiske udgift, som implementering af DUBU har gjort muligt.. 78

80 B. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Målsætning Hovedområder fra Vision 2012 Institutionerne skal være rummelige, for både drenge og piger med forskellige forudsætninger og måder at udvikle sig på. Skolerne i Billund Kommune ligger godt placeret i de sammenlignelige landsdækkende evalueringer på de faglige områder. Børn med svage forudsætninger mødes med en målrettet plan for personlig udvikling bakket op af et tværfagligt team og med særlige tilbud i forhold til f.eks. tosprogede. Billund Kommune støtter familier og børn med særlige udfordringer via tidlig indsats. Barnets livskvalitet går forud for øvrige hensyn. De kommunale faggrupper arbejder tæt sammen om børnene bundet sammen af fælles holdninger / børnesyn / faglig tilgang på tværs af personalegrupperne. Visionerne afspejler spændvidden i PPR s arbejde. PPR skal lave pædagogisk-psykologiske vurderinger af børn som falder indenfor specialundervisningsbekendtgørelsen, dvs. børn, som har behov for støtte i mere end 12 ugentlige lektioner. PPRs centrale ydelse er styrkelse af arbejdet med udviklende fællesskaber i skoler og institutioner. Vi arbejder målrettet på fortsat at udbygge og optimere den forebyggende indsats i skole og institutioner. PPR vil sikre, at flest mulige børn og voksne har mest muligt udbytte af PPR s indsatser. Det sker ved omlægning til konsultation, supervision og åben rådgivning, som giver adkomst til at arbejde tidligere med problemstillingerne, end det kan ske efter formel indstilling. Indsatsområder: At understøtte institutioner i den fortsatte implementering af LP-modellen. At understøtte dagtilbud og skoler i at arbejde inkluderende, forstået som at skabe udviklende fællesskaber for alle børn. 3. Indhold af politikområdet Arbejdsområdet for PPR er baseret på folkeskoleloven med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger. PPR s medvirken i den tværfaglige indsats er beskrevet i hhv. Serviceloven og Sundhedsloven. På kommunalt niveau er det desuden besluttet, at PPR skal understøtte følgende områder o o o Inklusion som et centralt indsatsområde Der arbejdes på en reduktion af antallet af elever i specialklasser og specialskoler PPR skal bistå med kompetenceudvikling af lærere og ressourcelærere 79

81 PPR s indsats foregår på flg. områder: Småbørnsområdet 0 6 år: Rådgivning og vejledning af forældre, ledere og pædagoger i dagpleje og børnehaver eller andre personer, hvis indsats har betydning for barnets udvikling. Pædagogiskpsykologisk vurdering af barnets vanskeligheder samt rådgivning og vejledning af forældre, ledere og pædagoger vedr. barnets behov for specialpædagogisk bistand. Visitering og bevilling af specialpædagogisk bistand via specialpædagogkorpset til børn med behov for en særlig indsats, herunder tosprogede. Indstiller til, og medvirker til, visitation til specialbørnehaver. Skoleområdet: Rådgivning og vejledning til skoleledere, lærere, pædagoger og forældre eller andre personer, hvis indsats har væsentlig betydning for barnets udvikling. Vurdering af elevens vanskeligheder samt rådgivning og vejledning af forældre, skoleledere og lærere vedr. barnets behov for specialpædagogisk bistand herunder ansvarlige for indstilling til, og medvirkende ved, visitation til special- og centerklasser samt regionale tilbud. Tale-/hørepædagogik: Rådgivning og vejledning til forældre og personale. Taleundervisning til børn med behov herfor. Læsepædagogik: Rådgivning og vejledning til lærere primært vedr. læsepædagogiske problemstillinger (konsulentfunktion). Pædagogisk-psykologisk vurdering i forhold til elever med svære læsefaglige vanskeligheder. Kurser: PPR forestår og foreslår kurser for skoler og dagtilbudsområdet: Organisationsudvikling: PPR forestår implementeringen af LP modellen på daginstitutionsområdet. Åben (anonym) rådgivning 4. Beskrivelse af serviceniveauet PPR yder rådgivning og vejledning til ledelse, pædagoger og lærere vedr. arbejdsmetoder og organisering af undervisning og læring, der tager sigte på at tilgodese børn med forskellige forudsætninger og behov. Desuden rådgives om særlig tilrettelagte aktiviteter, hjælpemidler, undervisningsmaterialer og andet, der kan anvendes med henblik på at sikre barnets inklusion i dagtilbudet / skolen. Ydelserne vil i 2015 omfatte: Rådgivning og vejledning til skoler, dagtilbudsområdet og forældre efter behov Åben (anonym) rådgivning til forældre, børn og pædagogisk personale efter behov Deltagelse i Pædagogisk forum på skoler og daginstitutioner 6-10 gange årligt Deltagelse i specialcentermøder på skolerne Pædagogisk-psykologisk vurdering af børn indstillet til PPR Henvisning af børn til psykiatrisk udredning Afvikling af kurser for stammere og børn med hørenedsættelse Kursus i sprogstimulering for dagtilbudsområdet Kurser i Marte Meo for dagtilbudsområdet Deltagelse i de tværfaglige team i skoledistrikterne Sprogscreening af tosprogede (de 3-årige og i børnehaveklassen) Sprogstimulering i 0-6-årsområdet Rådgivning og vejledning til forældre og dagpleje af børn med handicap i 0-3 års alderen Undervisning i sprogskole for tosprogede Indstilling til visitation til special- og centerklasser Indstilling til visitation til regionale undervisningstilbud Indstilling til visitation til specialbørnehaver Marte Meo-indsatser i familier 80

82 Individuelle aftaler med de enkelte skoler og dagtilbud om lokale indsatser eksempelvis kurser, foredrag og lignende Opfølgningssamtaler på hjemmetræning udarbejdelse af tids- og faseplan Voksenspecialundervisning - visitation, administration Særligt tilrettelagt uddannelse (STU) til unge med særlige behov visitation og administration Rådgivningssamtaler til unge og vejledning af lærere i Campus (brugerfinansieret) 5. Budgetforudsætninger PPR s budget bliver tildelt ud fra en ressourcetildelingsmodel, hvor antallet af 0-18-årige udgør budgetforudsætningen. Modellen er todelt hvilket betyder at PPR tildeles dobbelt så meget pr. 0-6-årig i forhold til pr årig. I modellen for 2015 er beløbene og kr. for hhv. 0-6-årige og 7-18-årige. Grundet et fortsat fald i antallet af 0-18-årige reduceres PPR s budget i 2015 med samlet kr. PPR s indsats tilpasses løbende i forhold til de lovgivningsmæssige forhold, kommunale bestemmelser og ydelses-efterspørgslen fra vores samarbejdspartnere. Lovgivningsmæssigt er der sat fokus på kontekstens betydning for elevernes udvikling og læring. Det betyder for PPR, at vi skal have en skærpet opmærksomhed på den kontekst, som eleven befinder sig i, og hvorledes denne kan bidrage til at afhjælpe eller mindske de vanskeligheder, som eleven er i. Med konteksten forstås bl.a. lærerens undervisning, lærerens relation til eleverne, elevernes indbyrdes samspil og den måde læreren leder klassens aktiviteter på. PPR har i samarbejde med Familieafdelingen og Sundhedsplejen ansat en Marte Meo-konsulent. Udover at undervise medarbejdere primært i dagtilbudsområdet skal Marte Meo-konsulenten varetage opgaver i familierne efter servicelovens 11. Ligeledes har en ny Vejledning på Småbørnsområdet præciseret PPRs indsats for området 0-6-årige. De væsentligste ændringer er et øget fokus på at bibringe de voksne omkring børnene flere kompetencer. I børnehaver er der landspolitisk vedtaget indførelse af en sprogpakke. Tale-høre-pædagogerne ved PPR er nøglepersoner i forbindelse med implementering af sprogpakken. Med virkning fra august 2012 er der vedtaget ny lovgivning på skoleområdet. Lovgivningen indebærer at specialundervisning kun omfatter elever i specialklasser, specialskole og elever i almenskolen, hvor behovet for støtte er mere end 12 lektioner ugentligt. Lovgivningen sætter fokus på inklusion. Det nationale mål er max.3 % af eleverne i segregerede tilbud i Lovændringen vil frigøre specialundervisningsressourcer til øget inklusion i folkeskolen. Lovgivningen indebærer, at PPR skal medvirke til styrkelse af den almindelige undervisning. 81

83 C. Tandplejen 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Tandplejen Målsætning Byrådets visioner på sundhedsområdet er, at alle borgere tager ansvar for egen sundhed og livskvalitet, og at der en motiverende og opdragende rolle på sundhedsområdet. På ældre-området er målet, at fysisk svækkede oplever værdighed og trygge rammer for fortsat livskvalitet. 3. Indholdet af politikområdet Børne- og ungdomstandpleje for 0-18 årige, omsorgstandpleje og specialtandpleje. 4. Beskrivelse af serviceniveauet Den kommunale tandpleje leverer i henhold til sundhedsloven følgende service: Børne- og ungdomstandpleje til 0-18 årige: a. Opsøgende forebyggelse og sundhedsfremme b. Regelmæssige undersøgelser c. Behandlinger og tandregulering Profylakseprogrammet omfatter 1. Deltagelse i børnetræf 2. Individuelle informationsmøder ved 9 måneders alder til førstegangsforældre 3. Tandbørstningsbesøg til 2 årige. 4. Besøg i børnehaver 1 gang årligt 5. Individuelle instruktioner 6. Klasseundervisning i 2., 3., 4., 6. og 9. klasse 7. Informationsmøder med forældre og patient ved syreerosioner Omsorgstandpleje: Opsøgende, regelmæssige undersøgelser, forbyggende foranstaltninger og behandlinger. Besøg foretages i borgerens eget hjem. Der er en egenbetaling, der reguleres hvert år. For 2014 er den 475 kr. årligt. Specialtandpleje: Opgaven varetages af dels Den kommunale Tandpleje, dels de private tandlæger i kommunen og dels Region Syddanmark. Der er en egenbetaling, der reguleres hvert år. For 2014 er den kr. årligt. 82

84 5. Budgetforudsætninger Budget for børne- og ungdomstandpleje for 0-18 årige, omsorgstandpleje og specialtandpleje. Normering: 1 leder, 5 tandlæger (3,1 fuldtids), 3 tandplejere (2,6 fuldtids), 14 klinikassistenter (12,11 fuldtids), 1 klinikassistentelev, 1 specialtandlægekonsulent. Budgettet for omsorgstandpleje og specialtandpleje bliver tilrettet hvert år efter antal tilmeldte. Der varetages for nuværende børne- og ungdomstandpleje for 5927 patienter, omsorgstandpleje for 68 patienter og specialtandpleje for 44 patienter. Tandplejens udstyr samt klinikstole, boreudstyr samt røntgenudstyr på tre behandlingsklinikker står for udskiftning sidst i 2014 og først i Tandplejen har udfordringer med at rekvirere tandlæger med erfaring. De sidste år er der sket stor udskiftning af tandlæger og ansat nyuddannede tandlæger samtidig med reducering af tandlægetimer. Tandlægestillinger er konverteret til tandplejerstillinger, og en klinikassistentstilling til en elevstilling for at finde nogle af de besparelser, der er pålagt fra politisk side gennem de sidste år. Samtidig er mange opgaver administrative opgaver uddelegeret til Tandplejen fra centraladministrationen. Tandplejen varetager tandpleje for flere og flere indvandrerbørn/unge, der har et meget stort behandlingsbehov. Dette har øget behovet for normering af klinikassistent- og tandlægetimer. Tandplejens mål for 2014 er at få tilpasset serviceniveauet til de ressourcer, der er til rådighed samt oplære og forsøge at fastholde de nye tandlæger. 83

85 D. Sundhedsplejen 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Sundhedsplejen Indholdet af politikområdet Sundhedsloven, lovbekendtgørelse nr. 913 af 13/07/2010 angiver, at formålet med de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge er at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Det opfyldes ved at den kommunale sundhedstjeneste: Yder en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats overfor målgruppen Yder en individorienteret indsats til alle børn og unge gennem vederlagsfri sundhedsvejledning, bistand og funktionsundersøgelser indtil undervisningspligtens ophør Tilbyder alle børn og unge med særlige behov en øget indsats indtil undervisningspligtens ophør Tilbyder børn og unge i den undervisningspligtige alder to forebyggende helbredsundersøgelser ved en læge eller en sundhedsplejerske (i Billund Kommune ved sundhedsplejersker med uddannelse i at udføre ind- og udskolingsundersøgelser). Deltager i det tværfaglige samarbejde, der sikrer, at det enkelte barns udvikling, sundhed og trivsel fremmes. Den kommunale sundhedstjeneste formidler i tilstrækkeligt omfang kontakt til lægefaglig, psykologisk og anden sagkundskab i forhold til børn og unge med særlige behov Bistår skoler og kommunale dagtilbud med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger Sundhedslovens angiver bestemmelser for de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Der anlægges et familieorienteret perspektiv på de forebyggende sundhedsydelser, idet indsatser og tilbud for såvel børn som unge skal ses i et familieperspektiv og i sammenhæng med kommunens samlede tilbud for så vidt angår forebyggelse og sundhedsfremme for alle borgere. 4. Beskrivelse af serviceniveauet I 2015 vil sundhedsplejens ydelser omfatte følgende faste tilbud: Småbørnsområdet 0-6 år: Servicestandard ift hjemmebesøg i barnets første leveår: tidligt besøg fortrinsvis på dag, derudover 5 hjemmebesøg, dog altid efter fagligt skøn og familiens behov. Desuden hjemmebesøg til 1½ års børn ved førstegangsforældre Børn med særlige behov: ekstra besøg og vejledning beregnet som ekstra besøg til ca.10 % af det samlede børnetal fra 0-16 år Generel rådgivning og vejledning via faste telefontider, mobil tlf. og Oprettelse af mødregrupper tilbud til alle, sammensættes og igangsættes af sundhedsplejerske Oprettelse af særlige mødre/fædregrupper ud fra specifikke problemstillinger Daginstitutionsområdet: konsultativt besøg af sundhedsplejerske i børnehaverne efter aftale Hjemmebesøg til gravide med særlige behov henvist af jordemoder, egen læge eller socialrådgiver 84

86 Skolebørnsområdet 6 år til afslutning af 9. klasse: Skolebørn: individuelle sundhedssamtale og undersøgelser 4 gange i løbet af barnets skoletid ved sundhedsplejerske, herunder ind- og udskolingsundersøgelse ved sundhedsplejerske. Skolebørn med særlige behov: ekstra samtaler og forældrevejledning. Sundhedspædagogiske tilbud til skolebørn i samarbejde med skolerne (pubertetsundervisning, seksualundervisning o. lign.) Konsultativ bistand i forbindelse med distriktssamarbejdet og konkret ved de samtaler sundhedstjenesten har med lærerne før og efter undersøgelse og samtale med skoleklasserne. Deltagelse og samarbejde i de tværfaglige distriktsteams Herudover: Små skridt til vægttab, der holder - gruppetilbud til forældre med børn med overvægtsproblemer Marte Meo forløb i familier. Der opleves fortsat øget pres på sundhedsplejens resurser på flere fronter bl.a.: opgaveglidning fra sygehus til kommune i forbindelse med den vedtagne Fødeplan og indførelse af ambulante fødsler ved førstegangsfødende trods faldende fødselstal henvises flere sårbare gravide til tidlig kontakt og indsats fra sundhedsplejen store udfordringer omkring overvægtsproblematikker, herunder overvægtige gravide og nybagte forældre, overvægtige børn stigning i komplekse problemstillinger i familier, der dels øger presset på sundhedsplejens egne resurser og dels øger presset på det tværfaglige samarbejde Fokusområder for udvikling af eget fagområde i 2015: Den tidlige indsats overfor alle nybagte forældre med ambulant fødsel eller indlæggelse under 72 timer ved fødsel Den tidlige og tværfaglige indsats specifikt for udsatte gravide og nybagte familier Sundhedsplejens konsultative rolle overfor dagtilbud og skoler via ydelseskatalog Implementering af intentioner og indsatser jævnfør Politik for udviklende fællesskaber Indsatser jævnfør den nye Sundhedspolitik i forhold til Børns sundhed styrkelse af børns motorik og bevægeglæde ved ansættelse af en bevægelseskonsulent samt opstart af skilsmisseforebyggende kommunikationskurser for småbørnsforældre. 5. Budgetforudsætninger Sundhedsplejens budget udarbejdes jævnfør en ressourcetildelingsmodel, der tildeler midler på baggrund af børnetallet i kommunen. Ressourcetildelingsmodellen tager højde for at enkelte aldersgrupper, særligt de 0- årige, men også skolebørn fylder relativt meget i Sundhedsplejens opgavevaretagelse. Der er i 2014 truffet politisk beslutning om at forsøgsordningen med ekstra midler til det tidlige barselsbesøg til de ambulant fødende gøres permanent. Udgiften forventes helt eller delvis finansieret via nedbringelse af den kommunale medfinansiering af sygehusydelser. Der er ved budgetforliget for 2015 besluttet reduktion af sundhedsplejens budget - udover den børnetalsregulerede reduktion på baggrund af faldende børnetal på yderligere kr., hvilket betyder at tilbuddet om hjemmebesøg ved 6 måneder bortfalder som en del af servicepakken af generelle sundhedsfremmende tilbud til alle og overgår til udelukkende at blive tilbudt ud fra en skarp 85

87 behovsvurdering. Dette gør det tidlige opfangende net i forhold til børn i udsatte positioner til et mere grovmasket net end tidligere og med længere interval mellem de faste hjemmebesøg til alle. Fødselstallet for 2014 tegner til at få et markant fald et fald på op mod 20 % af de foregående år. 86

88 Politikområde: Kulturområdet Poltikområdet er opdelt i følgende delområder: A. Folkeoplysning B. Bibliotekerne C. Billund Museum D. Billund Musik- og Kulturskole E. Ungdomsskolen F. Øvrige områder 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Folkeoplysning Bibliotekerne Billund Museum Billund Musik- og Kulturskole Ungdomsskolen Øvrige områder I alt

89 A. Folkeoplysning 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Folkeoplysning Indholdet af politikområdet Folkeoplysningsområdet dækker tilskud til aftenskoler og fritidsforeninger i henhold til Folkeoplysningsloven og Regler for tilskud til fritidsundervisning og fritidsaktiviteter. Den folkeoplysende voksenundervisning (aftenskolerne): Undervisningstilskud Pulje til fællesannonce Pulje til befordringsgodtgørelse til foredragsholdere. Udviklingspuljen Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde (fritidsforeninger) Aktivitetstilskud Driftstilskud til lokaler og lejrpladser Gebyr for benyttelse af kommunale gymnastiksale og haller Udviklingspuljen. Pulje til uddannelsesaktiviteter Pulje til etablering 4. Beskrivelse af serviceniveauet Undervisningstilskud (aftenskolerne), der gives tilskud til undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed, hvortil der er knyttet deltagerbetaling. Foreningerne fastsætter selv holdstørrelse, deltagerbetaling, kursuslængde, valg af emner, ansættelse og afskedigelse af ledere, lærere og andre medarbejdere. Tilskuddet anvendes til delvis aflønning af ledere og lærere. Tilskud til foreninger (idræt, spejdere og øvrige foreninger) Aktivitetstilskud udbetales til deltagere under 25 år, efter følgende regler: 0-18 år, 2 x grundbeløb, år, 1 x grundbeløb. Driftstilskud til lokaler og lejrpladser, fordelingen sker ved en vægtning i forhold til alder. Der gives tilskud til foreningernes egne lokaler og til leje af lokaler i private lokaler/selvejende institutioner. Gebyr, der betales gebyr for benyttelse af kommunens gymnastiksale og haller. Udviklingspuljen er til støtte for udvikling af nye aktiviteter, som har et folkeoplysende sigte. Uddannelsespuljen er til støtte i forbindelse med uddannelsesaktiviteter. Etableringspuljen er til etablering af foreningens egne aktiviteter. 5. Budgetforudsætninger Den beløbsramme, der er til rådighed for aftenskolerne, fordeles mellem de ansøgende foreninger på grundlag af aftenskolens maksimale løntilskud i henhold til sidste aflagte regnskab. Tilskud kan max. beregnes på baggrund af 1/3 af afholdte lønudgifter. Beløbsrammen for aktivitetstilskud og driftstilskud til lokaler er fremskrevet. 88

90 B. Biblioteker 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Bibliotekerne Indholdet af politikområdet Hovedbibliotek i Grindsted Magion Biblioteket. Ugentlig bemandet åbningstid 43 timer. Selvbetjent åbningstid i Magion Biblioteket mandag fredag kl og kl. 17/ samt lørdag fra kl og kl og søndag fra kl i alt 38 ½ timer. Områdebibliotek i Billund. Ugentlig åbningstid 31 timer. Filialerne i Vorbasse og Sdr. Omme fungerer som selvbetjente og åbne biblioteker i samarbejde med frivilliggrupper i de to byer. Ugentlig åbningstid følger idrætscentrenes åbningstider. Ialt ca. 200 timer om ugen for de to filialer. 4. Beskrivelse af serviceniveauet Bibliotekerne tilbyder bl.a.: Udlån af bøger, musik, film og andet. Fri internetadgang. Fri adgang til en lang række licensbelagte informationsdatabaser. Fri download af elektroniske bøger e-lydbøger, e-tidssskrifter og e-film. Udbringning af materialer til eget hjem for ældre og handicappede Undervisningstilbud fx i digitale platforme bl.a. i samarbejde med Ældresagen samt undervisning for skoleelever og undervisere Depoter af småbørnsmaterialer på børneinstitutioner og hos dagplejere Teaterforestillinger og andre kulturelle arrangementer og kreative værkstedsaktiviteter for børn Arrangementer for voksne heriblandt forfatteraftner, koncerter, foredrag, kreative aktiviteter mm. Administration af mødelokaler til foreninger o.l. (Billund og Grindsted) Bibliotekerne driver mod betaling Grindsted Gymnasiums bibliotek. Kulturkonsulenten er igangsætter og koordinator for kommunens kulturliv. Bibliotekerne er tovholder for Young Citizens. Bibliotekerne & Borgerservice samarbejder med kommunens skoler og dagtilbud samt øvrige uddannelsesinstitutioner på Campus og den Internationale Skole. Borgerserviceydelser tilbydes i Magion Biblioteket og Billund Bibliotek. 5. Budgetforudsætninger Der er i budgettet for 2015 indarbejdet følgende besparelser: Nyt fælles bibliotekssystem: kr. i 2015 og kr. i efterfølgende år Materialeindkøb: kr. i 2015 og kr. i efterfølgende år Personalebesparelse: kr. pr. år 89

91 C. Billund Museum 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Billund Museum Indholdet af politikområdet Billund Museum er et kommunalt ejet, drevet og statsanerkendt museum for Billund Kommune. Museet forventes at blive kvalitetsvurderet 2015 af Kulturstyrelsen. Det bliver i så fald en tilbundsgående kvalitetsvurdering, som sædvanligvis bedømmer mindre provinsmuseer hårdt. Museet skal internt efterse alle sine arbejdsområder i stor dybde. Samtidig med disse uomgængelige statslige krav, arbejder museet altid ud fra Billund Kommunes 5 veje til vækst, med særligt sigte på leg, læring og kreativitet i forhold til Børnenes Hovedstad. Formål: Museet er til for mennesker. Museet skal arbejde med den fantastiske kulturarv og historie som borgere i Billund Kommune har efterladt sig. Det er en kulturskat som har enorme muligheder i forhold til såvel bosætning som turisme. Her er vitaminer for alle. Bygningsmasse: Fysisk består Billund Museum af udstillingsstederne Museumsgården Karensminde, Morsbølvej , 7200 (+ bestyrerbolig Morsbølvej 100) Grindsted Museum, Borgergade 27, 7200 og Besættelsesudstillingen Hedemarken16, 7200 og administrationsbygning, Borgergade 25, Alle disse funktioner skal samles ved Museumsgården Karensminde. Museet har endvidere 4 magasiner med næsten registrerede genstande + rekvisitter. Indtil videre forventes det at bibeholde magasinerne. Museumslov: Billund Museum agerer som statsanerkendt museum i henhold til Museumslov, kommunale retningslinjer og vedtægter. Museumslovens 5 søjler er: 1. registrering 2. indsamling 3. bevaring. 4. forskning 5. formidling. Dvs. Museet indsamler, bevarer og registrerer genstande, der fortæller en historie om Billund Kommunes kulturelle identitet. Dette sker efter statslige regler. Forskningen er krumtappen i museets virke. Billund Museum er en institution, hvor de akademiske medarbejdere har forskningspligt. Formidlingen er resultatet af alt det foregående arbejde, hvad enten det sker fysisk eller elektronisk. 4. Beskrivelse af serviceniveau Målingen af museets serviceniveau er både kvantitativ og kvalitativ. Besøgstal: Kvantitativt har museets besøgstal udviklet sig betydeligt fra ca (2004) til ca de sidste 3 år. Samtidig har museet siden 2009 været særdeles aktiv indenfor elektronisk formidling. havde ca unikke brugere i Også museets hjemmeside: 90

92 blev godt besøgt. Museet opdaterer regelmæssigt på Facebook, der er lagt enkelte videos ud på YouTube. Museumsundervisning: Elevdesign er museets flagskib. Det er udvikling af læringsmidler med eleven som ligeværdig designpartner. Teoretisk bygger det på professor Allison Druins tanker, som indtil nu har været brugt på udvikling af spil. Det er banebrydende nyt, at bruge det i udvikling af læringsmidler. Projektet er portrætteret i bl.a. Børn og Bøger 2/2014- Museumsundervisningen på Billund Museum er blevet professionaliseret i sit tilbud og i sin markedsføring. Vore tilbud er nu målrettet til skolernes trin mål og delmål. Der ligger her et kolossalt potentiale som kan forbedre de pædagogiske vinkler på undervisning. Museet har lavet 5 store forløb, der alle er underopdelt til skolebørn på forskellige alderstrin. Museet er i løbende kontakt med kommunens skoler om deltagelse og udvikling i og af tiltag. Museet tilbyder samtidig også en mængde forløb som har en lettere og mere legende tilgang til historisk materiale. Endelig skal det understreges, at museet tilbyder hjælp til skoleundervisning i en bred vifte af fag. Især inden for naturfag. Eksternt samarbejde: Statsanerkendte museer skal samarbejde lokalt, regionalt, nationalt og gerne internationalt. Museet samarbejder bl.a. om eksperimentelle læringsmiljøer, med kommunens bibliotek, kulturskole, ungdomsskole, tandpleje, sundhedspleje og Billund Idrætscenter. Dette samarbejde er fast og løbende. Der laves mange ad hoc arrangementer i ferier og lignende med bibliotek og andre. Også private foreninger. Billund Museum har naturligvis også et meget stort og institutionaliseret samarbejde med Karensmindes Venner, museets venneforening. Museet har siden 2009 arbejdet med udvikling af kommunens landsbyer, et arbejde der nu i blev et mere dybdeborende projekt finansieret af Ministeriet for by, bolig og landdistrikter. Afsluttet i denne omgang med ministeriel konference juni 2014 i Billund. En konference, hvor museet spillede en fremtrædende rolle. Regionalt er museumschefen formand for Museumsforum Syddanmark, foreningen af alle statsanerkendte museer i Region Syddanmark. Foreningen har 28 museer med næsten 1200 medarbejdere. Museet samarbejder indenfor Region Syd om p.t. to store forskningsprojekter, med landskab og fødevarer som overordnet tema. Nationalt er museet sekretariat for Danske Museers Havepulje, og deltager i samarbejder omkring industri og landbrug. P.t har museet et projekt i samråd med Danmarks Landbrugsmuseum, der er støttet af Kulturstyrelsen. Museet lever internt og eksternt mere end op til lovgivningens intentioner. 5. Budgetforudsætninger Ifølge de statslige krav, skal museet have en minimumsomsætning på 3 millioner (2013 kroner) + evt. husleje. Billund Museum betaler husleje for to magasiner. Staten giver (2013), resten skal efter lovgivningen komme fra hovedtilskudsyder, her Billund Kommune. Lever museet ikke op til disse krav, mistes statstilskuddet og muligheder for at søge statslige puljer. 91

93 Museet ligger tæt på den tilladte grænse. I den forbindelse skal det gøres opmærksom på, at aktivitets niveau har været stærkt stigende de senere år. Og så er de store bygninger der er på vej udgiftskrævende alene pga. højere forbrugsafgifter. Konklusion: Billund Museum leverer et kvalitativt højt produkt, som kvantitativt når flere end nogensinde før. Men det kan blive endnu bedre. En Besættelsessamling kan blive et samlings punkt for et af historiens brændpunkter, i hvert fald i provinsen. Men udgiftsmæssigt er museet hårdt presset. Både fysisk drift vil blive øget og der må påregnes flere akademiske ansættelser. Statens kvalitetsundersøgelse vil utvivlsomt ramme museet som det har ramt andre, mindre museer. 92

94 D. Billund Kulturskole 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Billund Musik- og Kulturskole Indhold af politikområdet Billund Kulturskole er en kommunal institution med hjemsted i Billund Kommune. Kulturskolen har til formål: Gennem udvikling af elevernes kreative evner inden for kunstneriske fag, herunder musik, billedkunst og drama, at skabe forudsætninger for livslang, aktiv deltagelse i kunst- og kulturlivet både som yder og som nyder. At bibringe den enkelte elev faglige færdigheder som forudsætning for personlig og kunstnerisk udfoldelse, såvel i fællesskab som individuelt, idet der tages hånd om den enkeltes forudsætninger og talent. Gennem beskæftigelse med kunst og kultur at medvirke til elevernes personlighedsudvikling samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. At fremme det lokale kulturliv. Kulturskolen tilbyder musikundervisning til alle kommunens børn og unge op til 25 år. Denne undervisning kan indeholde særlige tilbud til talentfulde elever eller til elever med særlige behov. Kulturskolen kan tilbyde undervisning til børn og unge under 25 år indenfor andre kunstneriske fag. Kulturskolen kan tilbyde undervisning til elever over 25 år, og der kan tilbydes undervisning til elever fra andre kommuner. Derudover tilbydes der undervisning indenfor musik til særligt talentfulde elever. Undervisningen foregår i egne lokaler i Billund Centret samt i Musikcentralen i Grindsted, som er en selvejende institution. En del af undervisningen foregår også på skoler i kommunen. 4. Beskrivelse af serviceniveauet Organisationen: Kulturskoleleder (37 timer) Souschef (37 timer) Afdelingsleder for Billedkunst (16 timer) Sekretær (17 timer) Bestyrelse bestående af medarbejderrepræsentanter, elevrepræsentanter, skolelederrepræsentant, byrådsrepræsentant, forældrerepræsentanter. 21 lærere i musikafdelingen 93

95 4 lærere i billedkunstafdelingen 1 lærer i dramaafdelingen Administrationen er samlet i Billund. I februar 2010 blev dørene åbnet til helt nyrenoverede lokaler. Udover en tilbygning med koncertsal til Billund Garden er der også blevet flere undervisningslokaler. Alle lokaler er lyse, venlige og rare af færdes i. Pr. 1. januar 2014 har Billund Kulturskole overtaget driften af Musikcentralen. Der arbejdes stadig på at fastlægge et driftsbudget for bygningen. Det er et stort ønske, at lokalerne i Grindsted (Musikcentralen) kan renoveres inden for overskuelig fremtid. I Billund Kulturskole arbejdes der ud fra visionen Vi spiller sammen!, med fokus på det positive samspil/kommunikation mellem elever medarbejdere forældre ledelse. Medarbejdere og ledelse har sammen arbejdet sig frem til visionen i løbet af foråret I foråret 2012 har Kulturskolen udarbejdet en strategiplan for perioden , hvor der vil blive sat fokus på fem overordnede punkter: 5 veje til vækst, Samarbejdspartnere, Faciliteter, Tilstedeværelse og Kernekompetencer. Fokusområder : Implementering af den nye skolereform Gallashow 2015 Afvikling af gæld Strategiplan Generelt arbejdes der for, at vi fortsat gennem vores elevaktiviteter er synlige i lokalsamfundet og bidrager til kulturlivet i hele kommunen. Dertil kommer fortsatte samarbejder med foreninger, kirker, skoler og erhvervsliv. 5. Budgetforudsætninger Billund Kulturskole havde i sæson , 967 aktivitetselever. Budgetrammen lyder på kr fra Billund Kommune. Kulturskolen har i 2014 en gæld på kr

96 E. Ungdomsskolen 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Ungdomsskolen Indholdet af politikområdet Undervisningsaktiviteter er primært i Billund og Grindsted med et afgrænset antal kursustilbud i Vorbasse. Rejsekurser er med deltagerbetaling disse udbydes ikke i 2014/15 pga. økonomi. Esserne er et tilbud i heltidsundervisningen. Klassen modtager elever, som ikke opfylder deres undervisningspligt. Esserne finansieres udenfor ungdomsskolens øvrige budget gennem betaling fra de af kommunens folkeskoler som leverer elever til klassen. Er på pause i 2014/15 pga. for få elever. Der vil på folkeskoleområdet blive gennemført et projekt for at afdække kommunens behov for alternative undervisningstilbud til unge i målgruppen. Klubtilbud findes i Billund, Grindsted, Vorbasse, Sdr. Omme og Hejnsvig. Der er sammenlagt 6 forskellige klubtilbud i Ungdomsskolens regi idet der er 2 forskellige klubber i Grindsted (en for unge med særlige behov). Forebyggende aktiviteter via SSP Ungerådgiver, 1 SSP medarbejder på deltid, SSP koordinator, SSP udvalg og SSP+ udvalg. 4. Beskrivelse af serviceniveauet Ungdomsskolens tilbud gælder fra 7. kl. (13 år) til 18 år. Ungdomsskolen er organiseret som: Én ungdomsskole med én bestyrelse og én ledelse med ungdomsskoleleder og viceungdomsskoleleder. En administrativ stilling på 15 timer i marts Administrationen er samlet på Vejlevej 31, 7190 Billund. De fleste aktiviteter på undervisningsområdet foregår i Grindsted og Billund. SSP arbejdet forankres i Ungdomsskolen med én fuldtids SSP Ungerådgiver og 1 deltids SSP medarbejder. Ungdomsskolelederen er SSP Koordinator, medlem af Lokalrådet og medlem af Samråd for unge Lovovertrædere. Undervisning Undervisning omfatter Almene kurser, Prøveforberedende kurser, Specialundervisning i primært dansk/matematik, tilbud til unge af anden etnisk baggrund end dansk om undervisning i dansk og i dansk kultur. Desuden står Ungdomsskolen for det pædagogiske undervisningstilbud Esserne med plads til seks elever. Målgruppen er elever som ikke kan/vil følge undervisningen i folkeskolens og 9. klasse. Er på pause 2014/15 se ovenstående. 95

97 Trafikundervisningen omfatter den lovpligtige undervisning til knallertkørekort og er delvis deltagerbetalt. Rejsekurser (Udbydes ikke i 2014/15) med tilknyttet undervisning i forskelligt omfang, disse kurser er deltagerbetalt. Ungdomsskolen afvikler undervisning følgende steder: Billund Skolen - Skolevej, Billund. Egne lokaler, Billund. (Svømmebadet, Billund.) (Udbydes ikke i 2014/15) Vestre skole, Grindsted. Vorbasse Fritidscenter, Vorbasse. En række øvrige steder afhængig af undervisningens art og indhold. I.f.m. aktiviteter for unge arbejdsløse kan Billund Ungdomsskole lave kurser for unge op til 29 år. Der arbejdes sammen med et skiftende antal forskellige eksterne samarbejdspartnere fra kommunen eller fra andre kommuner i.f.m. forskellige undervisningshold (herunder Produktionshøjskolen, andre ungdomsskoler, oplevelsescentre og lign.). Klubaktiviteter Der rådes over klublokaler følgende steder: Billund, Ungdomsskolens lokaler på Vejlevej. Grindsted, lokaler på Vestre skole. Sdr. Omme, lejede lokaler i Sdr. Omme Idrætscenter Hejnsvig, lokaler på Hejnsvig skole Vorbasse, lokaler i Vorbasse Fritidscenter på Loftet På klubområdet er de fleste tilbud for 7. klasse til 18 år. I 2015 overvejes at invitere 6. klasserne med i klubtilbuddet fra januar. Ungdomsskolen indgår i samarbejde med bl.a. foreningslivet og andre interessenter på ungeområdet om etablering af enkeltstående aktiviteter såvel i klublokalerne, skolerne og andre steder i kommunen. SSP arbejdet forebyggende indsats mod misbrug og kriminalitet SSP arbejdet er forankret i Billund Ungdomsskole ved at kommunens SSP Ungerådgiver som er ansat på fuld tid i Ungdomsskolen. Desuden er der ansat to SSP medarbejdere på deltid med rest af fuldtidsansættelsen i andre funktioner i Ungdomsskolen. Ungdomsskolelederen fungerer som SSP Koordinator og repræsenterer SSP området i Lokalrådet og i Samråd for unge Lovovertrædere. SSP Ungerådgiveren har en lang række forskellige opgaver indenfor det planlæggende forebyggende arbejde, udførende forebyggende arbejde, misbrugsarbejde og opsøgende SSP-arbejde. En stor del af arbejdet lægges i kommunens folkeskoler og på ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Ungerådgiveren står for den åbne, anonyme telefonrådgivning til unge, forældre og andre pårørende i.f.m. spørgsmål om primært misbrug og mistrivsel, dette sker på telefon SSP medarbejderen har 900 timer til primært opsøgende SSP arbejde blandt kommunens unge, hvor de er og færdes. SSP medarbejderne refererer ledelsesmæssigt til Ungdomsskolelederen. 96

98 Et vigtigt arbejdsområde er også afviklingen af Blå mandag for kommunens ca. 400 konfirmander, samt Sidste skoledag for 9. og 10. klasse i Grindsted og i Billund som foregår på Engen i Grindsted. Både SSP Ungerådgiveren og SSP medarbejderne deltager i et stort antal møder med elever og forældre i bl.a. folkeskoler og har deres arbejde koordineret med Ungdomsskolens øvrige virke. De tre arbejder tæt sammen med Ungdomsskolens medarbejdere både i klubberne og i undervisningsdelen. Dette sker i et tæt samarbejde med alle øvrige forebyggende tiltag i kommunen igennem den koordinerede ungeindsats. (Familieafdeling, PPR, Produktionshøjskole, skoler, uddannelsesinstitutioner m.v.). Projekter Der kan årligt gennemføres et antal projekter enten i eget regi eller sammen med et vekslende antal samarbejdspartnere. Disse projekter kan rumme et utal af forskellige aktiviteter og samarbejdspartnere. Problemstillinger omkring Ungdomsskolens ledelsesstruktur I forbindelse med indførelse af ny organisation på Børne- og kulturområdet forventes ungdomsskolens fremtidige organisering og ledelsesstruktur at være på plads i april Problemstillinger omkring lokaler Klubben på Vestre skole er Ungdomsskolens dårligste lokaler. Klubben har til huse i et sikringsrum i kælderen uden dagslysadgang. Der ønskes en placering ovenpå jorden centralt i Grindsted by. Når ny placering er fundet skal klubbens åbningstider opgraderes, da Grindsted er kommunens største by. Administration, undervisningslokaler for Esserne, knallert-/andre depoter og Billund klubben kommer sandsynligvis i løbet af få år til at ligge i vejen for turismeudviklingen langs Vejlevej i Billund. Der arbejdes på længere sigt på en anden placering i enten Billund eller i Grindsted for administration og Esserne samt en anden placering af Billund klubben og knallert-/øvrige depoter i Billund. 5. Budgetforudsætninger Der tildeles Ungdomsskolen en pose penge i et rammebudget, som efterfølgende administreres af skolens ledelse efter udtalelse i MED Udvalg og i Ungdomsskolebestyrelsen. I.f.m. budget 2014 blev der vedtaget ændring af budgetramme for Ungdomsskolen med nedsættelse på kr. I 2015 er der vedtaget ændring med reduktion på kr. som medfører medarbejderreduktioner på ledelses- og administrationsposterne. Ungdomsskolens budgetgrundlag består desuden af: Kurser til erhvervelse af knallertkørekort delfinansieres ved, at eleverne betaler udgiften til deres bevis og undervisningsmaterialer. Jagtkursuseleverne betaler selv deres prøvegebyr og deres egne undervisningsmaterialer. Deltagerne i Blå Mandags arrangementerne betaler selv for deres egen deltagelse: Transport og Blue Action Card. Deltagere på Gokart kursus betaler selv egen forsikring i DASU og bidrag til benzinudgifter. 97

99 Deltagelse i øvrigt i Ungdomsskolens aktiviteter skal være gratis for eleven, ligesom materialer til undervisning i et rimeligt omfang også skal være gratis. Deltagere på dykkerholdet der ønsker at blive certificeret betaler selv for materialer og certifikat. (ikke udbudt i 2014/15) Rejsekurser (ikke udbudt i 2015/15) finansieres på den måde, at alle deltagende elever betaler for deres egen deltagelse. Esserne (på pause i 2014/15) finansieres af midler fra de skoler, som leverer elever til dette skoletilbud. Med disse midler ansættes de nødvendige medarbejdere til at forestå arbejdet i Esserne og der afholdes øvrige driftsomkostninger til undervisningsmaterialer og skolebus mv. Bemærk ordningen er med tiden blevet underfinansieret siden starten som projekt, hvilket betyder at ungdomsskolens budget påføres omkostninger. 98

100 F. Øvrige områder 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Øvrige områder Indhold af politikområdet Fritidsfaciliteter, herunder kommunale stadion og idrætsanlæg, idræts- og svømmehaller, ride- og aktivitetscenter, nedlagt skole, kulturhuset og kulturel virksomhed. 4. Beskrivelse af serviceniveauet Fritidsforeninger kan bl.a. benytte: Kommunale haller/svømmehaller: Billund Idrætscenter, Enggårdskolens Hal, Billund Ride- og Aktivitetscenter, Vorbasse Fritidscenter Grindsted Svømmehal. Selvejende institutioner/haller: Magion, Lynghallen, Sdr. Omme Idrætscenter, Viadukthallen, Teglgaardshallen, Billund Svømmebad, Mikrohallen i Vesterhede. Andre idrætsanlæg: Herunder stadion, tennisbaner, speedwaybane. Andre fritidsfaciliteter: Nordre gl. skole, hvor VUC har lejet nogle lokaler og GAS og Billedskolen også har lokaler. Kulturel virksomhed: Tilskud til musik, kunst og udstillinger er nogle af de tilbagevendende kulturelle aktiviteter som Billund Kommune støtter. Der er en pulje, der anvendes til støtte og/eller underskudsgarantier af kulturelle initiativer, som vurderes efter konkret ansøgning. Desuden er der afsat tilskud til bl.a. Billund Kunstforening, Grindsted Musikforening., Skulpturparken i Billund. Sommerferieaktiviteter for børn. Vi tilbyder igen i år at koordinere de mange aktiviteter, som foreninger og institutioner har tradition for at afvikle. Det hele samles i en brochure, der udleveres til alle skolebørn i kommunen. Det afvikles altid i den første uge af skolernes sommerferie. Foreningerne/institutionerne kan søge støtte til aktivitetsudgifter. Billund Kommune er tilmeldt det fælles markedsføringsprojekt: Kulturligt.dk Det er et samarbejde om en fælles kulturel markedsføring i trekantområdet. Udgifterne er fordelt på to poster til Kultunaut.dk som er den landsdækkende database og til Kulturligt.dk, (Via Middelfart Bibliotek, som er administrator), for de lokale udtræk og tjenesteydelser. 5. Budgetforudsætninger Budgetbeløbene er til dækning af drift af de kommunale ejendomme, driftstilskud til de selvejende institutioner og tilskud til kulturelle arrangementer. 99

101 Social- og sundhedsforvaltningen 1. Den økonomiske ramme kr. netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Fysisk & Psykisk udviklingshæmmede Sociale tilbud Ældre Sundhed Medfinansiering sygehuse I alt

102 Fysisk og Psykisk udviklingshæmmede 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Administration og Længerevarende botilbud Midlertidig tilbud Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Forebyggende indsats Personlig hjælp Kontakt- og ledsagerordning Merudgifter Døvekonsulentordning Øvrige områder I alt Målsætning Visionen for området har følgende hovedmål: Et godt liv på egne præmisser. Indsatsen tager udgangspunkt i tænkningen: Sammen finder vi ud af det. Alle skal have mulighed for at deltage i samfundslivet uanset handicap. Det skal ikke være handicappet, der sætter grænserne for den enkeltes udfoldelser. Billund Kommune tager udgangspunkt i det enkelte menneske og respekterer den enkeltes behov og ønsker, herunder den enkelte borgers ret til at træffe beslutninger om eget liv. Hensynet til handicappede tænkes ind i hele Billund Kommunes virksomhed. 3. Indhold af politikområdet Billund Kommunes politikområde for fysisk og psykisk handicap indeholder følgende områder: Personlig og praktisk hjælp ( 95) Tilskud til ansættelse af hjælper ( 96) Kontaktperson og ledsagerordning ( 45, 97-99) Merudgifter ( 100) Afløsning, aflastning og hjælp ( 84-85, 102) Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets- og samværstilbud ( 104) Selvejende/private midlertidigt ophold ( 107) Midlertidigt ophold ( 107) Længerevarende ophold ( 108) Døvekonsulentordningen 101

103 Billund Kommune driver en væsentlig vifte af tilbud i eget regi, og entrerer i betydelig grad med andre kommuner, regioner og private i forhold til mere specialiserede tilbud. Kommunens egne tilbud. 85 og Bofællesskaber. Formål: Formålet med rådgivning, vejledning og støtte efter 85 er, at den enkelte borger gennem rådgivning, vejledning og støtte bliver bedre i stand til at tage ansvar for og mestre hverdagslivet, samt opnår størst mulig indflydelse på eget liv. Lovgrundlag: Lov om social service 85. Pædagogisk grundlag: Den faglige tilgang tager sit afsæt i relationsteorier. 85 støtte og vejledning kan gives i eget hjem og i forbindelse med tilbud i bofællesskab. Kommunen driver følgende bofællesskaber: Bofællesskab 1, Sydtoften Bofællesskab 2, Sydtoften, 6a-6e Bofællesskab 3, Sydtoften, 6f-6l Bofællesskab 3, er i 2014 ændret, således at tilbuddet nu er målrettet unge.der er samtidig oprettet et særskilt ældreprojekt til handicappede borger, Dette tilbud er overført i regi af ældreområdetbofællesskab Lyngsø Støttecenter Vorbasse Sydtoften Beskyttet beskæftigelse. Formål: Tilbyde beskyttet beskæftigelse til borgere med betydelige og varige handicaps i tilbud, hvor der ydes en særlig faglig indsats tilpasset borgerens individuelle behov. Lovgrundlag: Lov om Social Service 103. Pædagogisk grundlag: Den faglige tilgang tager sit afsæt i relationsteorier. Kommunen driver følgende beskæftigelsestilbud: Værkstedet Nymarksvej. Værkstedet Lindegården. Beskyttet beskæftigelse tilbydes i kommunens egne tilbud samt i privat virksomhed. Beskæftigelsen driver en lille butik i Grindsted bymidte Aktivitets- og samværstilbud. Formål: At tilgodese den enkeltes behov for aktiviteter og socialt samvær og derved medvirke til at skabe et socialt netværk og bryde social isolation. At give den enkelte mulighed for at opøve, vedligeholde og udvikle praktiske og sociale færdigheder. Lovgrundlag: Lov om Social Service 104. Pædagogisk grundlag: Den faglige tilgang tager sit afsæt i relationsteorier. 102

104 Kommunen driver følgende aktivitets- og samværstilbud: Café Himmelblå Værkstedet Nymarksvej, herunder høloftet, granhytten, den lille butik m.fl. Café Himmelblå giver råd og vejledning til områdets borgere, der klarer sig selv i hverdagen, men har brug for støtte til økonomi, læsning af et brev og konflikthåndtering. Borgerne er ofte beskæftiget i Job i erhverv eller i et skåne/fleksjob Midlertidigt botilbud. Formål: At tilbyde personer som på grund af betydelig fysisk og psykisk nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for et midlertidigt botilbud med henblik på optræning og afprøvning af forskellige boformer, samt udslusning. Lovgrundlag: Lov om Social Service 107. Pædagogisk grundlag: Den faglige tilgang tager sit afsæt i relationsteorier. Kommunen driver følgende midlertidigt botilbud: Ungbo. Målet er at skabe et tilbud, hvor de unge på egne præmisser kan forberede sig på et voksenliv 108. Længerevarende botilbud. Formål: Formålet er at afhjælpe problemer, der normalt ikke kan løses ved ophold i almindelig bolig, selv om der er mulighed for støtte efter den sociale lovgivning. Lovgrundlag: Lov om Social Service 108. Pædagogisk grundlag: Den faglige tilgang tager sit afsæt i relationsteorier og neuropædagogikken. Kommunen driver følgende længerevarende botilbud: Bo Lindegården. Botilbuddet Lindegården driver 4 individuelle tilbud til borgere med et særligt støttebehov. 4. Beskrivelse af serviceniveauet Området er reguleret af overordnede politisk fastsatte mål for området og relevant lovgivning primært Lov om Social Service. Der er vedtaget en række kvalitetsstandarder for området. 5. Budgetforudsætninger Servicetjekket i 2014 på handicapområdet viste et behov for en gennemgribende gennemgang og omstrukturering af områdets forretningsgange og organisering. På handicapområdet gennemføres aktuelt en lang række tiltag, blandt andet med henblik på etablering af forbedrede økonomiske og faglige styringsmuligheder. Med afsæt heri er forligspartierne enige i vigtigheden af, at der foretages en gældssanering af handicapområdet, således området får ro og tid til at opbygge en ny organisation, der i fremtiden sikrer et budget i balance, fleksibilitet og værdi for borgeren. 103

105 Sociale Tilbud 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Administration/visitation Socialpsykiatri Kompetencecentret Nærbehandling Cafè Jydepotten Eksterne tilbud I alt Målsætning Vision 2015 har følgende hovedmål for området: Et godt liv på egne præmisser Indsatsen tager udgangspunkt i tænkningen: Sammen finder vi ud af det Alle skal have mulighed for at deltage i samfundslivet Billund Kommune tager udgangspunkt i det enkelte menneske og respekterer den enkeltes behov og ønsker, herunder den enkelte borgers ret til at træffe beslutninger om eget liv Billund Kommune har en formuleret politik i forhold til borgere med psykiske lidelser 3. Indhold af politikområdet Billund Kommunes politikområde for Sociale tilbud indeholder følgende områder: 101 og SUL 142 Stofmisbrug 109 Kvindekrisecentre 110 Forsorgshjem Kompetencecentret 85 Socialpsykiatri 78 og 32 Huset Horisont EKU Erhvervs Kompetence Udvikling 78 Den Koordinerede Ungeindsats Sundhed Nærbehandling Café Jydepotten ( 104) Eksterne tilbud 4. Beskrivelse af serviceniveauet Området er reguleret af overordnede politisk fastsatte mål for området og relevant lovgivning primært Lov om Social Service. Der er vedtaget en række kvalitetsstandarder for området. 104

106 5. Budgetforudsætninger Sociale Tilbuds økonomiske ramme er fordelt ud fra de forskellige tilbud som er nævnt under punkt 3. I 2014 er Kompetencecenteret startet op og skal i 2015 fortsat i tæt samarbejde med Arbejdsmarkedsafdelingen sikre, at Billund Kommunes Forsikrede ledige, Kontanthjælpsmodtagere og Sygedagpengemodtagere får den ønskede støtte til at komme i arbejde hurtigst muligt. Sociale Tilbud skal fortsat dække den socialpsykiatriske behandling som den varetager i dag og stå for Nærbehandlingen i samarbejde med Fredericia Kommune, som varetager opgaven med dag/døgnbehandling af Stof- og alkoholmisbrugere. 105

107 Politikområde: Sundhedsområdet 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Stabsadministration Træningsenheden Sundhedsfremme og forebyggelse Ambulant genoptræning Specialiceret genoptræning Vederlagsfri fysioterapi Genbrugshjælpemidler, bil og bolig Hjælpemiddeldepot Kørsel I alt Målsætninger Fem veje til vækst I udviklingsplanen for kommunal service er følgende punkter prioriteret under politikområdet Sundhed. Øget fokus på frivillighed. Velfærdsteknologi på området. Forebyggende tiltag på Sundhedsområdet. Tidlig opsporing af småt spisende og borgere med risiko for fald i funktionsevne og tiltag. Implementering af vedtagne indsatser for yngre senhjerneskadede. 3. Indholdet af politikområdet Sundhed varetager træning og genoptræning af borgere, vederlagsfri fysioterapi, sundhedsfremme og forebyggelse samt hjælpemiddeldepotet, der håndterer alle genbrugshjælpemidler. Frivilligt socialt arbejde. Visiteret kørsel til læge/speciallæge og genoptræning. Politikområdet indeholder følgende opgaver: Sundhedsområdet generelt: og 90 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning. Vederlagsfri behandling hos privat praktiserende fysioterapeut. Sundhedsfremme og forebyggelse. Forebyggende indsats for ældre og handicappede Forebyggende hjemmebesøg Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte Socialpædagogisk bistand og behandling til personer med betydelig nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer 106

108 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Støtte til køb af bil m.v. Optiske synshjælpemidler Høretekniske hjælpemidler Andre hjælpemidler IT- hjælpemidler Forbrugsgoder Hjælp til boligindretning Støtte til individuel befordring Tilbagebetaling vedr. støtte til køb af bil Kommunikationscenter og hjælpemiddelcentral 4. Budgetforudsætninger Sundhedsområdet består af følgende delområder: Træning efter serviceloven Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter Lov om Social Service 86, stk. 1. og stk. 2. Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsfremme og forebyggelse 119 Forebyggende hjemmebesøg 79a Frivilligt socialt arbejde Ovenstående er en kommunedækkende funktion. Træning efter sundhedsloven Ambulant, almen genoptræning efter Sundhedslovens 140 Ambulant, specialiseret genoptræning efter Sundhedslovens 140 Vederlagsfri fysioterapi efter Sundhedslovens 140 Kørsel Sundhedsloven 170. Befordring til læger/speciallæger og genoptræning Handicapkørsel lov om trafikselskaber 11 Kørsel efter serviceloven til træning, daghjem og bad Risikomanager Dette er en kommunedækkende funktion Kvalitetsstandarder Serviceniveauet reguleres af politisk godkendte kvalitetsstandarder, og blev reguleret i maj Kvalitetsstandarderne synliggør de politiske visioner og beskriver, hvilke gensidige krav og forventninger, vi har til borgere, der skal modtage ydelser, og til de leverandører, som skal levere ydelserne. Der er udarbejdet kvalitetsstandarder for: Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 Vedligeholdelsestræning efter Serviceloven 86 stk. 2 Almen genoptræning efter Sundhedsloven

109 Specialiseret genoptræning efter Sundhedsloven 140 Kørsel til læge/speciallæge efter Sundhedsloven 170 Kørsel til genoptræning efter Sundhedsloven 170 Kørsel til træning, daghjem og bad Serviceloven 117 Handicapkørsel Kvalitetsstandarderne revideres i Beskrivelse af opgaven Kommunen skal jævnfør serviceloven 86.1 og 86.2 tilbyde genoptræning og vedligeholdende træning. Indsatsen leveres af Træningsenheden. Servicelov 86 stk. 1 Kommunal genoptræning. I 2014 forventes oprettet 160 sager men niveauet i 2015 forventes øget grundet focus på screening af borgere i risiko for fald i funktionsevne. Servicelov 86, stk. 2. Kommunal vedligeholdende træning. I 2014 forventes oprettet 40 nye sager. Niveau i 2015 forventes uændret. For ovenstående er der på Træningsenheden sket en omstrukturering af tilbud og arbejdsgange i forhold til borgernes ændrede behov og i forhold til målgruppen Yngre Senhjerneskadede.Tilbuddene er holdtræningstilbud, diagnoserelaterede hold og kursustilbud. Der ud-/ og indviseres løbende. Der har været ventetid men denne forventes afviklet inden udgangen af I 2015 tilstræbes arbejdsgangene tilpasset så en hurtigere udredning vil finde sted, i forhold til opstart kan der i perioder opstå ventetid. Projekter: Projekt yngre senhjerneskadede (18-60 årige): Kommunen har ansvaret for den almene ambulante genoptræning for borgere, der har pådraget sig en hjerneskade. For at sikre sammenhængende og effektive rehabiliteringsforløb samt vedligeholdelsesforløb for denne borgergruppe, er der nedsat en styre- og arbejdsgruppe på tværs af Social- og Sundhedsdirektørens ansvarsområde. Desuden er Familieafdelingen inddraget. Området er afdækket i forhold til målgruppe, antal borgere og indsatser. Forslag til fremtidige tilbud er under udarbejdelse samt kompetenceudvikling af medarbejdere er i gang. Det er besluttet, at der skal være en forløbskoordinator på området, der varetages af Sundhed. De endelige beslutninger er vedtaget af det politiske system. Implementering af vedtagne indsatser for yngre senhjerneskadede intensiveres i Projekt Velfærdsteknologi borgerrettede Virtuel genoptræning forsætter i 2015 der er i alt 10 skærme i drift. Fit Light trainer er indkøbt og fungerer tilfredsstillende. Smartboards 108

110 Projekt Jydepotten I samarbejde med Jydepotten etableres sundhedsfremmende tilbud med focus på kost og motion. Opstarter ultimo 2014 og fortsætter i Projekt Ældrepulje Ansættelse af diætist forventes forlænget til og med Udvikling af screeningsredskaber til forebyggende hjemmebesøg og trænende terapeuter i forhold til ernæring og risiko for fald i funktionsevne. Etablering af balancetræningstilbud. Indkøb og implementering af træningsudstyr. Kompetenceudvikling af medarbejdere. Sundhedsloven 140 Almen genoptræning Der er tale om genoptræning efter sygehusindlæggelse/ ambulant besøg, hvor sygehuset fremsender en genoptræningsplan. Kommunen varetager genoptræningen. Genoptræningen varetages af terapeuter fra ambulant Genoptræning på Magion samt Træningsenheden. Antallet af genoptræningsplaner i 2014 forventes at blive på ca I 2015 forventes uændret. Flere af de borgere, der udskrives med en genoptræningsplan er ikke i stand til at modtage træning på Magion eller Træningsenheden. Der vil i 2015 fortsat være behov for at genoptræningen også kan foregå i eget hjem. Antallet af borgere med genoptræningsplan 140 med ophold på Gnisten er steget med 20 % fra 2013 til 2014, og dette forventes at fortsætte i Forløbene har i 2014 været af længere varighed end tidligere, hvilket skyldes tidligere udskrivning fra sygehuset og mere komplekse forløb. Tendensen forventes også at være gældende for Ventetiden er vekslende og den gennemsnitlige ventetid i 2014 er 13 dage. I 2015 vil der blive gennemført en arbejdsgangsanalyse med henblik på at nedbringe ventetiden. Sundhedsloven Sundhedsfremme og forebyggelse Jfr. 119 i Sundhedsloven har Kommunalbestyrelsen ansvaret for at varetage kommunens opgaver, i forhold til at skabe rammer for sund levevis til borgerne. Jf. stk. 2 skal Kommunalbestyrelsen etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Det blev i 2012 besluttet at revitalisere Billund Kommunes sundhedspolitik fra Arbedet er afsluttet og der er vedtaget en ny sundhedspolitik De identificerede temaer er: Mental sundhed Bevægelse Børns sundhed Mad og Måltid Sundhedsaftalerne I forbindelse med den øgede effektivisering og specialisering på sygehusene lægger den nye Sundhedsaftale op til, at der skal udarbejdes en plan for opgaveoverdragelse. At der skal være et fælles forståelsesgrundlag for de juridiske, sundhedsfaglige og patientsikkerhedsmæssige forhold. Skabelonen skal sikre nødvendige kompetencer og at de samfundsøkonomiske konsekvenser beskrives. Det betyder en øgning i forhold til konkrete fagspecifikke sygeplejeopgaver og terapeutiske indsatser. Dette skaber et øget pres på sygepleje/terapeut faglige ydelser samt på pleje og praktisk bistand. Borgere udskrives ofte med meget komplekse problemstillinger, hvilket bevirker øget koordinering i forhold til sygehuse, øvrige samarbejdspartnere, praktiserende læger og interne samarbejdspartnere i kommunen. 109

111 I forhold til den øgede aktivitet og udskrivelseshastighed på sygehusene, forekommer der flere ikke hensigtsmæssige udskrivelser, hvilket giver et stort arbejdspres i Ældreområdet. Forløbsprogrammerne og samarbejdsaftalerne lægger op til konkret samarbejde om sammenhængende og forebyggende indsats, også på tværs i kommunen. Der skal udarbejdes forløbsbeskrivelse for kræftrehabilitering i Ifølge Sundhedsaftalen skal kommunerne lave tilbud til borgere med KOL i mild til moderat grad. Der er i 2014 udbudt 2 forløb, hvilket også forventes i Eksisterende træningstilbud leveres af Træningsenheden til kronikere: Hjerterehabilitering med løbende indtag - i 2014 forventes der 30 borgere. Niveauet forventes tilsvarende i Hjerte-/ diabetes risikogruppen Motion gør glad tilbuddet er evalueret og tilrettet i Der har været afviklet 2 hold i 2014 med 32 deltagere. Tilbuddet fortsætter i Der er tilknyttet diætist til undervisningen KOL-træning til borgere med svær KOL, gennemført 2 hold, 30 deltagere. Der er stor efterspørgsel. Tilbuddet vil løbende blive evalueret og tilrettet efter behov. Der er tilknyttet diætist til undervisningen. Sundhedsaktiviteterne i Billund Kommune understøttes på forskellig form og i forskellig udstrækning. Samarbejde med de praktiserende læger via en praksiskonsulent Kommunalt lægeligt udvalg oprettet i 2011 Kampagner og aktiviteter, der tilrettelægges af statslige styrelser og ministerier, som for eksempel Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og/eller kampagner, der har deres fundament i internationalt anerkendte sundhedsorganisationer, som f.eks. WHO Forebyggelsespakker iværksættelse af aktiviteter. Projekter: Alkoholprojekt i samarbejde med Vejen Kommune Alkohol projektet blev forlænget med 4 år til udgangen af 2017, med fokus på at færdiggøre implementering af alkohol projektet. Herunder undervisning i tidlig opsporing. Arbejde med Sundhedsberedskabs plan Ældreområdet, Sundhed, Social Tilbud, Fysisk og Psykisk Handicappede og Sundhedsplejen er omfattet af nærværende sundhedsberedskabsplan. I 2015 vil sundhedsberedskabsplan blive implementeret i de respektive områder. Forebyggende hjemmebesøg servicelovens 79a Borgere på 75 år og derover, der i forvejen ikke får personlig og praktisk hjælp fra hjemmeplejen, tilbydes et årligt forebyggende hjemmebesøg. Formål med besøgene: Oplyse om hjælpeforanstaltninger, som kan forebygge eller løse problemer i opløbet Støtte de ældres evne til at sørge for sig selv Øge det sociale netværk Fokus på ensomhed, screening i forhold til ernæring og fald i funktionsevne Det er frivilligt om borgeren ønsker besøg Området er tilført yderligere personaleressourcer ultimo Forventes at forsætte i

112 Frivilligt socialt arbejde For at styrke det frivillige sociale arbejde er der afsat midler hertil. Frivillighedsrådets opgave er at motivere og støtte op om de nuværende og kommende frivillige sociale foreninger. De afsatte 18 midler til frivilligt socialt arbejde anvendes til arrangementer, der styrker foreningerne samt direkte tilskud til foreninger. Det er udvalgets holdning, at midlerne ikke kan anvendes til aflønning. Der er sket kompetenceudvikling såvel i Ældreområdet som i Sundhed i forhold til opsporing af ensomme ældre borgere, hvilket også er sket i forhold til borgere i civilsamfundet. Det påbegyndte arbejde vil fortsætte i Team hjælpemidler bil og bolig Disse budgetbemærkninger omfatter genbrugshjælpemiddelområdet 112, forbrugsgoder 113, støtte til bil 114 og hjælp til boligindretning 116. Myndighedsansvaret for området blev 1/ placeret i Sundhed, og omfatter hele aldersspektret fra 0 og opefter. Anskaffelser af hjælpemidler Lov om Social Service 112. Anskaffelse af hjælpemidler med henblik på udlån af hjælpemidler på et givet tidspunkt jf. Kontrakt og økonomistyring for Billund Kommunes genbrugshjælpemidler af BDO i forhold til udbud på området Budgettet er inklusiv indkøb af greb og dækplader til dørtrin, der bruges ved hjælp til boligindretning. Pr var der udlånt genbrugshjælpemidler. Niveauet for 2015 forventes uændret, eller lidt faldende, da nøglebokse løbende bliver erstattet af nøglekort, som er overgået til Ældreområdet. Der er ikke medregnet, arbejdsmiljøhjælpemidler eller høretekniske hjælpemidler. Budgettet til køb af genbrugshjælpemidler er under pres, bl.a. fordi der udlånes hjælpemidler i forbindelse med Rehabilitering og udskrivelser fra sygehuse. Disse hjælpemidler er midlertidige og udlånes på baggrund af en politisk beslutning medio 2013 i Billund kommune. Desuden opleves der en større fokus på hjælpemidler der afhjælper psykiske funktionsnedsættelser. Høretekniske hjælpemidler Lov om Social Service 112. Budgettet er et gennemsnit af tidligere års forbrug i forhold til nybevillinger og udskiftning af teleslynger, dør - og telefonkald, forstærkertelefoner, FM-anlæg, vækkeure og bluetooth enheder til mobiltelefoner m.v. I 2015 regner vi med 90 bevillinger/udskiftninger til en gennemsnitspris på ca ,- Specialløsninger Lov om Social Service 112. Specialløsninger er hjælpemidler, der er individuelt tilrettet. Disse hjælpemidler kan ikke bruges igen til andre borgere, og håndteres derfor ikke som genbrugshjælpemidler. Der kan f.eks. være tale om støb til specielle kropsbygninger og lign. Antallet af specialløsninger varierer betydeligt. Særlige hjælpemidler Lov om Social Service 112. Særlige hjælpemidler kan f.eks. være førerhunde, lymfepres eller ramper. Udgiften til særlige hjælpemidler svinger meget. 111

113 Forbrugsgoder Lov om Social Service 113. Forbrugsgoder er produkter, der kan købes i almindelig handel og som er produceret mht. salg til den almindelige befolkning det kan f.eks. være el-køretøj, små hjælpemidler til brug i køkkenet. Udgangspunktet for bestemmelsen om forbrugsgoder er, at borgeren selv skal betale 50 % af anskaffelsesprisen for det bevilligede og anviste forbrugsgode, der kan for hvert forbrugsgode kun søges en gang. Anvendes forbrugsgodet udelukkende som et hjælpemiddel udlånes det som et almindeligt genbrugshjælpemiddel. I 2014 forudsættes 15 bevillinger af hjælpemidler som forbrugsgode, til en gennemsnitspris a kr ,-. Støtte til køb af bil Lov om Social Service 114. Det drejer sig om støtte til køb af bil og specialindregninger af biler. Det ses af perioden at der bevilges færre biler. Vi forventer at niveauet er stationært, selv om der kan være udsving i antallet af ansøgninger. Til bil - området er der tilknyttet en konsulent 7,5 timer månedligt. Hjælp til boligindretning Lov om Social Service 116. Det drejer sig om mindre boligændringer f.eks. fjernelse af dørtrin, ændring af badeværelse og gulvbelægning samt større ændringer i eksisterende boliger (evt. også tilbygninger). Der er store udsving over årene, da der kan forekomme enkeltstående store sager, hvor udgiften er op til flere hundrede tusind kr. Derudover er der 2 større boligændringer der ikke bliver afsluttet i Kommunikationscenter og hjælpemiddelcentral Lov om Social Service 112 og 113. Der er indgået samarbejdsaftale med Esbjerg Kommune. Samarbejdsaftalen indeholder: Specialundervisning af voksne Udredning af ansøgninger om optiske synshjælpemidler, kropsbårne synshjælpemidler Udredning af ansøgninger om kommunikations- og handicapteknologiske hjælpemidler It og Synshjælpemidler og depotdrift herfor Udredning af ansøgning af høretekniske hjælpemidler på nær høreapparater Teamhjælpemiddel, Bil og Bolig hjemtog i 2010 rådgivning og vejledning i sager om specielle børnehjælpemidler, handicap biler, komplekse boligændringer, sidestillinger. Betaling til og fra andre kommuner vedr. hjælpemiddelområdet Der er tale om refusion til og fra andre kommuner. Borgeren har ret til at flytte frit mellem kommuner, hvilket gør området svært at styre. Hjælpemiddeldepot Hjælpemiddeldepotet varetager administration, håndtering og vedligeholdelse af genbrugshjælpemidler, samt en række andre praktiske forhold blandt andet specialløsninger på hjælpemidler. Størstedelen af Hjælpemiddeldepotets budget er fastlagt som en del af udbudsforretningen på området i , der er defineret i Kontrakt og økonomistyring for hjælpemidler udarbejdet af BDO Kommunernes Revision i juli Sundhedsloven Ambulant, specialiseret genoptræning Der er tale om genoptræning, der vurderes at skulle foregå i sygehus-regi. Sygehuset udfører opgaven og kommunen afregner. Kommunen har ingen indflydelse på indsats. Der forventes ca. 117 forløb i Uændret udgiftsniveau i

114 Sundhedsloven Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi Kommunalt myndighedsområde. De praktiserende læger bevilliger indsatsen og de private fysioterapeuter leverer indsatsen. Der er igangsat projekter i Regionen med henblik på en analyse af området det forventes, at resultaterne vil foreligge i Kørsel Sundhedslovens 170 Befordring til læge/speciallæge og genoptræning Visitering af befordring til læger og speciallæger varetages af Sundhed. Intentionen er at udgifterne reduceres, hvilket er sket. Niveauet fastholdes i Visitering af befordring til genoptræning i kommunen og på sygehuse varetages af Sundhed. Intentionen er at udgifterne reduceres, hvilket er sket. Niveauet fastholdes i Serviceloven 117 kørsel til træning, daghjem Harmonien og bad Kørselsbudgettet påvirkes af antal og flow af borgere, såvel til bad, træning og Daghjem. Der har været færre borgere visiteret til kørsel i forbindelse med træning i Udgifterne er reduceret, da prisen er 20 % lavere i forhold til tidligere aftale. Vi forventer tilsvarende forbrug i Omlægning af kørsel til både Flextrafik og til ny leverandør i forhold til Serviceloven er ressourcekrævende i forhold til brug af personaletimer. Handicapkørsel Ifølge Lov om Trafikselskaber 11 skal Trafikselskabet etablere individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, der er afhængige af et ganghjælpemiddel, og som ikke kan benytte almindelig kollektiv trafik. Handicapkørsel kan bruges til fritids aktiviteter, men ikke til aktiviteter som for eksempel lægebesøg, behandling på sygehuse eller lignende. Handicapkørsel er en del af Flextrafik. Det er Billund Kommune der visiterer til ordningen, og skal som minimum omfatte 104 enkelt ture, så tæt på gadedøren som muligt, det skal foregå i egnet køretøj. Visiterede borgere bestiller selv kørslen hos Trafikselskabet i god tid, mindst 2 timer før. 113

115 Politikområde: Ældreområdet 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Ældreområdet - fællesområde Myndighedsområdet Plejecentre og Hjemmepleje Ældreboliger Driftscikring boligbyggeri Personlige tillæg I alt Målsætninger Fem veje til vækst I udviklingsplanen for kommunal service er følgende punkter prioriteret under politikområdet Ældreområdet: Øget fokus på frivillighed Velfærdsteknologi på området for social service Forebyggende genoptræning på Social- og Sundhedsområdet 3. Indholdet af politikområdet Ældreområdet, der er en fællesbetegnelse for drift af den kommunale hjemmepleje og drift af kommunens 8 plejecentre, herunder pleje og praktisk bistand, madservice, aktivitetstilbud, sygepleje, døgnrehabiliteringspladser, aflastningsophold, akutstuer, kropsbårne hjælpemidler, private leverandører og friplejehjemmet Filskov. Ældreområdet har 8 plejecentre samt en boenhed til ældre borgere med psykisk udviklingshæmning. Hertil kommer Sygeplejen og Visitationen som selvstændige teams. Herudover er der i kommunen to private frit valgs-leverandører, hvoraf èn er godkendt til at levere praktisk bistand og én til at levere madservice. Ældreområdet: Herunder registreres udgifter til: Ældreboliger Ydelsesstøtte vedr. private ældreboliger Lejetab Lejeindtægter Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) 114

116 Tilskud til personlig og praktisk hjælp m.v., som modtageren selv antager Tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne Hjemmesygepleje Private leverandører af personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) Personlig og praktisk hjælp undtaget frit valg af leverandør Personlig og praktisk hjælp i friplejeboliger (friplejeboligloven 32) Betaling for personlig og praktisk hjælp samt madservice omfattet af frit valg af leverandør samt madservice undtaget frit valg af leverandør Ledelse og administration Forebyggende indsats for ældre og handicappede Forebyggende hjemmebesøg Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte Afløsning og aflastning samt tilbud om midlertidig ophold Socialpædagogisk bistand og behandling til personer med betydelig nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer Betaling for generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte Betaling for personlig og praktisk hjælp samt madservice i forb.m. afløsning og aflastning Ledelse og administration Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Støtte til køb af bil m.v. Optiske synshjælpemidler Høretekniske hjælpemidler Arm- og benproteser Høreapparater Ortopædiske hjælpemidler Inkontinens- og stomihjælpemidler Andre hjælpemidler IT- hjælpemidler og forbrugsgoder Forbrugsgoder Hjælp til boligindretning Støtte til individuel befordring Tilbagebetaling vedr. støtte til køb af bil og hjælp til boligindretning Kommunikationscenter og hjælpemiddelcentral Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem Løn og plejevederlag til pårørende Hjælp til sygeartikler ved pasning af døende i eget hjem 4. Budgetforudsætninger Beskrivelse af serviceniveauet Politikområdet drives som en modificeret BUM-model, hvor bestiller (B) og myndighedsfunktion, medio 2013 er placeret under Ældreområdet som udfører (U). Ældreområdet er et relativt ensartet driftsområde, hvor der for hovedparten af opgaverne er udarbejdet kvalitetsstandarder. Kvalitetsstandarderne er tilgængelige via 115

117 Det er Billund kommunes ønske at de muligheder for bedre service på ældreområdet, der ligger i anvendelse af velfærdsteknologiske hjælpemidler, skal undersøges og anvendes, hvor det vurderes at være til gavn for borgeren. Som følge heraf er i 2012 iværksat et velfærdsteknologiprojekt, hvis formål er at undersøge hvor og i hvilket omfang velfærdsteknologiske hjælpemidler kan gavne den enkelte borger, så denne bliver mere selvhjulpen og selvstændig. Der er afsat 1. mio. kr. hertil i budgettet. Beskrivelse af opgaven Kommunen skal jfr. Servicelovens 83 tilbyde hjælp til personlig hjælp og pleje, samt hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Udgifterne registreres under denne funktion uanset om borgeren bor i eget hjem eller i plejebolig, ældrebolig eller på plejecenter. Udgifter og indtægter til fælleskøkkener og madudbringning registreres også under denne funktion. Frit-Valg mellem kommunalt godkendte private leverandører og kommunale leverandører ( 91) Kommunalbestyrelsen har pligt til at skabe grundlag for, at modtagere af hjælp efter 83 kan vælge mellem forskellige leverandører af hjælpen. Til dette formå skal kommunalbestyrelsen sikre, at kvalificerede private leverandører får adgang til at levere ydelser efter 83. Aktiv Pleje er én af de godkendte leverandører. Frit-Valg blandt selv-valgte leverandører/personer ( 94) En person, som er berettiget til hjælp eller støtte efter 83, kan vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af kommunalbestyrelsen, som herefter skal indgå kontrakt med den pågældende om omfang og indhold af opgaverne, om leverancesikkerhed og om betaling. IKKE Frit-Valg ( 93) Bestemmelserne i 94 omfatter ikke Beboere på plejehjem m.v. Lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap Lejere og beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger og lejere i tilsvarende boligenheder Kontant tilskud Borgerstyret personlig assistance, BPA 95: Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter 83 og 84, kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. 96: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige indsats. Kommunen er ligeledes ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning, jfr. Sundhedslovens

118 Kvalitetsstandarder Serviceniveauet reguleres af politisk godkendte kvalitetsstandarder. Kvalitetsstandarderne synliggør de politiske visioner og beskriver, hvilke gensidige krav og forventninger, vi har til borgere, der skal modtage ydelser, og til de leverandører, som skal levere ydelserne. Der er udarbejdet kvalitetsstandarder for Udvikling eller fastholdelse af hverdagens rutiner Udvikling eller fastholdelse af sociale sammenhænge og kontakter til personer i netværket Kvalitetsstandard for at sikre eller udføre hverdagens praktiske opgaver og Kvalitetsstandard for at sikre borgernes personlige velvære Økonomi Ældreområdet har fra juli 2013 overtaget myndighedsopgaven, kropsbårne hjælpemidler og døgnrehabiliteringspladser på Gnisten. Ældreområdets økonomi er dels aktivitetsstyret, og dels tildelt en basisbevilling i forhold til ledelse og nattevagter samt en rammebevilling til sygeplejefaglig bistand. Den aktivitetsstyrede del omhandler løn til det udførende personale, og basisbevillingen indeholder udgifter til øvrig drift og faste lønudgifter. Økonomien for den overtagede myndighedsopgave er en basisbevilling, der følger det politisk vedtagne serviceniveau for opgaven. Øvrig drift er personalerelaterede udgifter (kørsel, uniformer, uddannelse m.v.), bygningsvedligeholdelse og materiel, el, vand, varme, skatter, afgifter, køkkendrift (inventar og råvarer), biler samt brugerbetaling for service (vask, rengøringsartikler, fællesudgifter m.v.) og mad. Faste lønudgifter er ledelse, tværgående sekretariatsfunktioner og administration, pedeller, elever, køkkenpersonale og nattevagt. Det aktivitetsstyrede område udgør langt hovedparten af Ældreområdets budget og tildeles efter visiterede ydelser. Afregningsprisen afhænger dels af tidspunkt på døgnet og ugen for den leverede indsats, og om indsatsen leveres på plejecentrene eller i hjemmeplejen. Ældrområdet har fra boliger til borgere med psykisk udviklingshæmning, hvor afregningen sker i forhold til pakker. BTP-begrebet Som en væsentlig forudsætning for økonomien på området er Bruger-Tids-Procent-begrebet (BTPbegrebet). BTP angiver den direkte brugertids andel af "fremmødetiden", dvs. den andel af tid som den kommunale leverandørs udførende personale anvender i eller med udgangspunkt i borgerens hjem ud af den samlede fremmødetid. Fremmødetiden er den tid, hvor medarbejderen er mødt på arbejde. Fremmødetiden opdeles i kategorierne: "Direkte brugertid", "indirekte brugertid", "kvalifikationstid" og "beredskabstid", som det er illustreret i nedenstående model. 117

119 BTP-begrebet: Direkte brugertid BTP Fremmødetiden Indirekte brugertid, kvalifikationstid, beredskabstid I forhold til den tidligere udgave af BTP-begrebet er BTP justeret, så BTP nu beregnes ud fra fremmødetiden og ikke som tidligere ud fra den samlede ansættelsestid. Forudsætninger for afregning med Ældreområdet på fritvalgs området På fritvalgs området opereres der med fire forskellige timepriser bag hvilke, der ligger en række forudsætninger for løn på forskellige uddannelsesgrupper og tidspunkter af døgnet og ugen, og tid ude hos borgerne. Også elevernes reelle arbejdseffekt er medtaget. Disse forudsætninger er opstillet nedenfor, hvor også timeprisen (afregningsprisen pr. visiteret time), og det antal timer, der er budgetteret med, fremgår. 118

120 Forudsætninger for afregning med Aktiv pleje på plejecentre Forudsætningerne for pakkepriserne er følgende: Ældreområdets budget er sammensat således: Beløb i kr. Stab incl. div. fællesomkostninger 0,271 Sygeplejen 1843 SOSU-elever Køkkener Plejecentre og hjemmeplejen Mellemkommunal og myndighed, her under friplejehjem Hjælpemidler - kropsbårne Begravelseshjælp 0,597 Dyre enkeltsager -0,109 Budget i alt Ældreområdets Stab: Under omkostningsstedet Ældreområdets Stab er ud over lønninger til ledelse og stabs- samt administrationsomkostninger indplaceret diverse fællesomkostninger for hele Ældreområdet, bl.a.: Social- og Sundhedselever (eleverne ligger under eget omk.sted) I år 2014 og 2015 er elevoptaget på i alt 49 elever fordelt med 41 hjælperelever og 8 assistentelever, hvorefter der skal forhandles en ny dimensioneringsaftale. Budget kr kr. incl. refusioner. Fokusområder i 2015: Uddannelse og personaleudvikling bredt over hele Ældreområdet Sammen finder vi ud af det, med fokus på borgerinddragelse og aktiv anvendelse af borgerens ressourcer Trivsel i hverdagen Kompetenceløft af sygeplejen og kompetenceløft til Social- og sundhedsassistenter og Social- og sundhedshjælpere Efter og videreuddannelse af personalet 119

121 Anvendelse af velfærdsteknologi med særlig fokus på skylle/vaske/tørre toilet, spiserobot Énmandsbetjent liftning Online omsorg Sygeplejeklinikker Palliation Dokumentation og tværfaglige handleplaner Holdnings- og værdidrøftelser Fif i hverdagen Indførelse af elektroniske låse Samling af korttids-, rehabiliterings- og akutpladser på 2 distinationer Hindre indlæggelser og genindlæggelser God visitationspraksis og visitationspraksis i forhold til sammen finder vi ud af det Hjemmeplejebiler år 2013 havde Ældreplejen her 23 biler, 10 af bilerne kører under Sygeplejen og 13 biler kører under hjemmeplejen. I 2013 blev anskaffet 2 minibusser til transport af borgere til demensdagcentrene. I 2014 blev bilparken udvidet med 6 hjemmeplejebiler. Fundraising og projekter under Ældreområdet Ældreområdet ser fundraising som et must for at rejse midler til blandt andet afprøvning af ny velfærdsteknologi til gavn for borgerne samt medarbejderne, og som økonomisk tilskud til kompetenceudvikling af medarbejdere. Ældreområdet fundraiser både selvstændigt, sammen med andre kommuner og med private leverandører. Tildelte/bevilgede interne og eksterne projektmidler placeres under Ældreområdets Stab. Der vil i år 2015 blive arbejdet med følgende projekter i Ældreområdet: E-learning og egen udvikling af E-learningsprogrammer Online omsorg via skærm Teknologi i hverdagen Informationstavler med tilkoblet APP Sygeplejerske på besøg indenfor 24 timer efter en udskrivelse der skal sikre koordineringen i forhold til hjælp og øvrige samarbejdspartnere Velfærdsteknologi Ældreområdet anser det for nødvendigt at understøtte de anvendte ressourcer med intelligente, teknologiske løsninger. Borgernes muligheder for at bevare handleevne i eget liv skal styrkes, og medarbejderne skal sikres et godt arbejdsmiljø ved indførelse af teknologiske hjælpemidler. Ældreområdet arbejder aktivt i forhold til afprøvning, udvikling og indførelse af intelligente, teknologiske løsninger, og har etableret et samarbejde med Public Intelligens omkring udvikling og drift af lejligheden for hverdagsteknologi.. Budgetterne for plejecentre og hjemmeplejen reguleres og afregnes som beskrevet ovenfor i henhold til visiteringer og visiteringspakker. Gnisten Gnisten blev i 2013 lagt ind under Ældreområdet. Der forventes en belægningsprocent på godt 80 % på de 9 døgnrehabiliteringspladser. 120

122 Gnisten anvendes til udredning og observation af borgere med komplekse sygdomsforløb og specialiserede og almene genoptræningsopgaver, der kræver en døgnindsats. Den specialiserede genoptræning 140 leveres fra Sundhed. Borgere, der har været i genoptræningsforløb, har i 2012 opnået en gennemsnitlig forbedring i funktionsniveau på 18 % under opholdet på Gnisten, hvilket også forventes for Trivsel i hverdagen I 2014 er Trivsel i hverdagen grundlaget for visitationen i Ældreområdet. Målet er at inkludere borgeren i egen sundhed ved at anvende borgerens ressourcer optimalt, så behovet for hjælp minimeres og borgeren opnår større livskvalitet ved at kunne klare sig selv helt eller delvist. Ældreområdets økonomi presses ved plejecenterbeboers dødsfald eller fraflytning, idet ydelsestildelingen ved afregningsmodellen stopper på den dato, borgeren ikke længere er beboer på centret. Tilpasning af personaleressourcer er ikke mulige at gennemføre med dags varsel. Endelig ligger der yderligere økonomiske udfordringer for overholdelse af områdernes budgetter, når plejeboliger står tomme, idet et plejecenter skal have en vis minimums-bemanding. Dette forhold gælder især på de mindre plejecentre beliggende udenfor Grindsted og Billund by. Forholdet får ligeledes afsmittende negativ effekt for køkkenproduktionen. Ældreområdets økonomi skal optimeres ved indførelse af velfærdsteknologiske hjælpemidler. Det medfører et pres på ældreområdets økonomi, da der ikke er taget stilling til hvilke velfærdsteknologiske hjælpemidler, der ønskes indført, samt finansiering, vedligehold og genafskaffelse Køkkener Beskrivelse af opgaven Kommunen skal jfr. Lov om social service 83 tilbyde Personlig hjælp og støtte Hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet til borgere, som p.g.a. midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau, eller særlige sociale problemer, ikke selv kan udføre disse opgaver, samt til borgere, der bor på et døgnbemandet plejecenter. Herunder opgaver med døgnforplejning og madservice. Køkkenområdet er organiseret med Produktionskøkken, Sydtoften, producerer: o Køle-vaccummad til alle udeboende borgere o Køle-vaccummad til Sydtoften, Frihavnen og Mødestedet I august 2014 blev det nybyggede produktionskøkken på Sydtoften taget i drift.. Køkkener, der producerer varm mad til beboere i plejeboliger o Billund Plejecenter o Sønder Omme centret o Hejnsvig Plejecenter o Plejecenter Engbo o Fynsgade Plejecenter o Forplejning til borgere i Dagcenter på Billund Plejecenter Herudover produceres forplejning til cafédrift og en mindre produktion til personale- og brugerarrangementer. 121

123 Prisloftet for madservice til beboere på plejecentre, som er fastsat af Socialministeriet, er for 2014 på kr. 110 pr. dag. Det betyder, at der maksimalt kan opkræves kr kr. pr. måned Sygeplejen Beskrivelse af opgaven Sundhedsloven angiver kommunernes forpligtigelse til at have døgndækket hjemmesygepleje. Sygeplejen modtager henvendelser om ydelser fra sygehusene, speciallæger, praktiserende læger, borgere og fra instanser i det kommunale system. Den sygeplejefaglige dækning varetages for såvel beboere i plejeboliger som borgere i hjemmeplejen. Desuden varetages udlevering af medicin på misbrugscenter og afholdelse af sundhedssamtaler. Sygeplejen udfører alle former for lægeordinerede sygeplejefaglige ydelser. Det drejer sig både om de grundlæggende sygeplejefaglige opgaver og den mere komplekse sygepleje. Herudover varetages sundhedsfaglige ydelser til personalet i form af formidling og undervisning. Leder af sygeplejen har det faglige ansvar for døgngenoptræningspladserne på Gnisten samt 3 akutpladser på Mødestedet. Sygeplejen er organiseret i et centralt team under Ældreområdet. Der er i efteråret 2014 indført centersygeplejersker på alle plejecentre samt sygeplejersker der besøger udskrevne borgere umiddelbart efter de har været indlagt med henblik på at sikre en optimal koordinering internt og eksternt. Endvidere er der etableret sygeplejeklinikker på alle plejecentre, hvor mobile borgere skal forvente at få foretaget deres sygeplejeydelser, i stedet for i eget hjem. Sygeplejen er aktive i den forebyggende indsats og deltager i flere arrangementer og tilbyder f.eks. måling af blodsukker, blodtryk, temperatur og udarbejdelse af fodskabelon. Sygeplejen deltager i et projekt sammen med Kommunernes Landsforening i forhold til at få skabt evidens af ydelser og opgaveglidningen fra sygehusene, som hører under Sundhedsloven, uanset om det er sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere eller assistenter, der varetager opgaven. De delegerede sundhedslovsydelser sker via én pakke til hjemmeplejen. I 2015 sættes der fokus på sygeplejeklinikker hvor mobile borgere skal modtager ydelser. Uddelegering af Sygeplejeopgaver Det opleves, at der til stadighed sker en opgaveglidning fra sygehus til hjemmesygepleje. Nye behandlingsformer og -muligheder og hurtigere udskrivning bevirker, at sygeplejeopgaver skal løses af hjemmeplejen. En stor del af disse opgaver er der mulighed for at uddelegere fra sygeplejersker til f.eks. assistenter. Dette bevirker samlet, at der er øget aktivitetstildeling til hjemmeplejen. Sygeplejedepotet Der er fælles sygeplejedepot for hele kommunen. Udgifterne til sygeplejedepotet dækker indkøb af sygeplejeartikler, herunder inkontinens, sårpleje samt desinfektionsmidler og handsker. 122

124 Myndighedsområdet Hjemmehjælp Beskrivelse af området Det frie leverandørvalg på hjemmehjælpsområdet betyder, at kommunen har pligt til at skabe grundlag for, at modtagere af hjælp efter Servicelovens 83 kan vælge mellem forskellige godkendte leverandører af hjælpen, og sikre, at kvalificerede private leverandører får adgang til at levere ydelserne. Private leverandører af hjemmehjælp og madservice (frit valg) Der p.t. én privat leverandør af praktisk hjælp, samt én leverandør af madservice. Der sker en leverandørgodkendelse 4 gange årligt. Da Billund Kommune kun har få private leverandører og ingen inden for pleje, udstedes der fritvalgsbeviser. Billund Kommune har valgt at have en særlig takst for hjælpen om i weekender, for at skabe en mere retvisende sammenhæng mellem tidspunkt på dagen/ugen og reelle omkostninger forbundet hermed. Billund Kommunes fritvalgspriser for 2015 er som følger, med de angivne forudsætninger Der er en tæt sammenhæng mellem økonomien på Ældreområdets aktivitetsstyrede område og de private leverandører under fritvalgsordningen, idet økonomien følger med borgeren til den leverandør, borgeren vælger. Dog med den bemærkning, at en time til en fritvalgsleverandør indeholder en times andel af administrative følgeudgifter (overhead) for Billund Kommune som helhed, og er dermed dyrere end en direkte time til Ældreområdet. Midlertidig personlig og praktisk hjælp Beskrivelse af opgaven Borgere skal tilbydes mulighed for at få midlertidig hjemmehjælp i eller efter en sygdomsperiode. 123

125 Midlertidige hjemmehjælpen er gratis ved en årlig indtægt under kr. for enlige og kr. for gifte (2013). Hertil kan lægges kr. per barn for enlige og kr. per barn for ægtepar. Er indtægten højere end det, betales en timepris for den effektive tid i hjemmet. Der betales ikke for transporttid og max. 123 kr. (2013) i timen. Der er en bagatelgrænse for betaling af midlertidig hjemmehjælp. Skal der betales mindre end 71 kr. (2013), kan kommunen vælge at lade være med at opkræve pengene. I år 2014 forventes ingen indtægt for dette område, idet al hjælp sker ud fra Trivsel i hverdagen. Husleje aflastningsboliger samt Akutstuer Billund Kommune betaler huslejen til 18 aflastningsboliger og til 3 akutstuer, der alle anvendes til borgeres korttidsophold på plejecentrene. Budgettet for 2015 er på 0,95 mio. kr. Betaling til andre kommuner for personlig og praktisk hjælp: Udgifter til borgere, bosiddende i andre kommuner, hvor Billund Kommune har ydet refusionstilsagn for personlig og praktisk hjælp. Budgetforudsætning 2015: 2,5 mio. kr. Friplejehjem Beskrivelse af opgaven: Her registreres kommunens udgifter til friplejehjemsleverandørers leverance af personlig og praktisk hjælp efter servicelovens 83 og 87, jfr. friplejeboliglovens 32. I Billund Kommune er Filskov Friplejehjem leverandør af Servicelovens 83 pleje og praktisk hjælp samt delegerede sundhedslovsydelser med friplejehjemmets 36 plejeboliger. Alt afhængig af hvilken kommune friplejehjemsbeboerne kommer fra, vil udgiften til Friplejehjemmet potentielt stige, når tilgangen af borgere fra Billund Kommune øges. Friplejehjem kan selv vælge, hvilke borgere, der tilbydes en friplejehjemsplads og har dermed mulighed for at påvirke den kommunale afregning. Da der ikke er refusion på sygeplejeudgifter, vil den kommunale udgift hertil stige. Plejevederlag, hjælp til sygeartikler o. lign. ved pasning af døende i eget hjem samt begravelseshjælp Beskrivelse af opgaven Plejevederlag for pasning af døende og handicappede (Servicelovens ) Borgere, der varetager pasning af en nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom, kan ansættes af kommunen. Ansættelsen sker efter servicelovens 118, og der udbetales løn herfor. Formålet er at Give mulighed for at personer, der har tilknytning til arbejdsmarkedet kan yde midlertidig pasning og omsorg i hjemmet samt varetage særlige opgaver At der gives tid til at overveje alternative muligheder af mere varig karakter Borgere, der varetager pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem kan bevilges plejevederlag jfr. servicelovens 119. Plejevederlaget kan enten ydes som løn, eller som lønrefusion til arbejdsgiver. 124

126 Formålet er: at den døende kan få mulighed for at dø i hjemmet ved omsorg og lindring at forbedre livskvaliteten for den døende i et kortere tidsrum at der etableres et nært samarbejde med den døende, plejeren og plejepersonalet. Budget 2015: 0,96 mio. kr. kr. Orlov i forhold til 118 og 119 er stærkt stigende og det afsatte budget til området er under stærkt pres. Hjælp til sygeartikler mv. ved pasning af døende i eget hjem (Servicelovens 122): Kommunen kan, såfremt udgiften ikke dækkes på anden vis, yde hjælp til udgifter til sygeplejeartikler i forbindelse med etablerede plejeforhold. Budget 2015: 0,1 mio. kr. Begravelseshjælp Beskrivelse af opgaven Begravelseshjælp er et offentligt tilskud, som udbetales til hjælp for betaling af omkostninger i forbindelse med begravelse. Det er afdødes bopælskommune, der udbetaler begravelseshjælpen. Budget år 2015: kr. 0,6 mio. kr. Hjælpemidler, kropsbårne Beskrivelse af opgaven Kommunen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet kan afhjælpe i væsentlig grad og kan lette den daglige tilværelse eller er nødvendig for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Under denne funktion registreres indtægter og udgifter vedrørende hjælpemidler jfr. servicelovens 112. Området for kropsbårne hjælpemidler er fra medio 2013 overgået til Ældreområdet. Høreapparater er overgået til regionen pr. 1. januar Kropsbårne hjælpemidlers budget er sammensat således: Beløb i hele tusind Nødkald 0,1 Diabetes Kørsel vedr. hjælpemidler 0,2 Arm- og benproteser 0,7 Ortopædiske hjælpemidler, incl. fodtøj Stomihjælpemidler Andre hjælpemidler 0,1 I alt Nødkald Beskrivelse af opgaven Drift, vedligeholdelse og service på nødkaldeanlæg og kaldeanordninger på plejecentre. Den interne arbejdshåndtering i forbindelse med nødkald ligger under Ældreområdet. 125

127 Ortopædiske hjælpemidler Beskrivelse af opgaven Der er i 2012 i alt givet 371 bevillinger til ortopædiske hjælpemidler. Totalt set er der i 2012 givet 1626 bevillinger indenfor området Kropsbårne hjælpemidler. Refusion i særligt dyre enkeltsager Beskrivelse af opgaven Grænserne for hvornår kommunerne modtager refusion fra staten er gradvist blevet hævet siden 2007, og i 2013 gives der statsrefusion på 25 % af beløbet mellem kr., og 50 % af beløbet over kr. I 2014 er der budgetteret med en samlet indtægt på 0,1 mio. kr. i statsrefusion, som følge af reglerne om særligt dyre enkeltsager. Sambo Den øgede effektivisering og specialisering på sygehusene bevirker en stadig øget opgaveglidning fra sygehusene til kommunerne, og det medfører et øget pres på både de sygeplejefaglige ydelser samt på pleje og praktisk bistand. Borgere udskrives ofte med meget komplekse problemstillinger, hvilket bevirker øget koordinering i forhold til sygehuse, praktiserende læger og interne samarbejdspartnere i kommunen. I Sundhedsaftalen med Region Syddanmark er aftalt følgende 4 obligatoriske indsatsområder: Forebyggelse Behandling og pleje Genoptræning og rehabilitering Sundheds-IT og digitale arbejdsgange. Dette arbejdes der ud fra i Ældreområdet med følgende fokusområder: Omkring de mere fagspecifikke sygeplejeopgaver skal der i år 2015 og fremover sættes fokus på den tidlige og forebyggende indsats inden borgeren bliver patient, herunder udvikling og implementering af systematiske værktøjer til tidlig opsporing af sygdom. Der skal sættes ind med kompetenceudvikling af medarbejderne for at øge fokus på en tidligere forebyggende indsats, og dermed et øget fokus på hverdagsobservationer, hvor der skal udvikles og implementeres systematiske værktøjer til indsatserne hermed. For at sikre borgeren en god og hurtig tilbagevenden til hverdagen i forbindelse med funktionsnedsættelser og for at undgå lidelser, som forhindrer deltagelse i hverdagslivets aktiviteter, fortsættes indsatserne med Trivsel i Hverdagen i hele Ældreområdet i de følgende år. Et projekt om telemedicinske indsatser skal sikre, at borgeren inddrages og opnår større valgfrihed i samarbejdet med sundhedspersonalet, hvilket betyder, at borgeren kommer mere i centrum, involveres mere og egenmestringen styrkes. 126

128 Ældreboliger Beskrivelse af opgaven Efter lov om almene boliger m.v. kan boliger for ældre og handicappede enten opføres af kommunen eller af almennyttige boligselskaber, selvejende institutioner eller pensionskasser. På området registreres lejetab, herunder manglende udlejning, beboernes fulde huslejebetaling og ejendommenes almindelige driftsudgifter. Billund Kommune ejer og driver 250 almene ældre- og plejeboliger. Heraf benyttes 16 boliger til borgere, der i en periode har brug for et aflastningsophold og 3 boliger til akutstuer, hvor borgere kan blive indlagt i samarbejde mellem sygeplejerske og læge. I disse boliger er der udvidet mulighed for observation og mindre behandlinger efter lægens ordination. Herudover findes på enkelte centre et antal kommunale udlejningsboliger, der er etableret på kommunale servicearealer. Boligerne på servicearealerne benyttes til både permanent udlejning og til bolig for borgere, der i en periode har brug for et aflastningsophold. Regnskabet for de almene boliger belaster ikke i regnskabet de kommunale udgifter, idet udgifter til drift og terminsbetalinger modsvares af beboernes betaling for leje af boligen. Regnskabsaflæggelsen for de kommunale ældre- og plejeboliger er 1. juli til 30. juni. Regnskabsperioden er derfor forskudt i forhold til den kommunale regnskabsperiode, der følger kalenderåret. Taksterne ændres i forhold til kommunens budgetår. Med virkning pr. 1. januar 2013 er ældreboliger ikke en del af den kommunale serviceramme. Billund Kommune afholder udgiften til tomgangsleje i de boliger hvor kommunen har anvisningsretten. Udgiften til tomgangsleje i 2012 udgjorde kr. 0,5 mio. kr. Husleje i ældreboliger Ældreboligernes administration varetages af Lejerbo. Vi henviser til 127

129 Politikområde: Kommunal medfinansiering 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Stationær somatik Ambulant somatik Stationær psykiatri Ambulant psykiatri Praksissektoren Genoptræning under indlæggelse Øvrige områder I alt Indholdet af politikområdet Medfinansiering er Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet 4. Budgetforudsætninger Kommunerne medfinansierer ca. 20 pct. af regionernes budgetter. Hensigten med den kommunale medfinansiering af de regionale sundhedsudgifter er, at tilskynde den enkelte kommune til at se nærmere på, hvad der er de største udfordringer på sundhedsområdet. I det lys kan kommunen vurdere etablering af sundhedstilbud, der dels dækker borgernes behov bedre og billigere end sygehusbehandling, og dels forebygger at et behov for sygehusbehandling opstår. Fra år 2013 er kommunal medfinansiering ikke længere en del af den kommunale serviceramme. I år 2012 omlægges modellen for kommunal medfinansiering. Grundbidrag til regionerne afskaffes og omlægges til kommunal aktivitetsbestemt bidrag. Grundtanken i en omlægning af grundbidraget til et aktivitetsbestemt bidrag, er at styrke det kommunale incitament til en effektiv pleje- og forebyggelsesindsats, så dyre og forebyggelige indlæggelser undgås. Et af formålene med den aktivitetsbestemte medfinansieringsmodel er netop at give kommunerne incitamenter til at sørge for, at borgernes sundhedstilstand er så god som mulig og dermed mindske borgernes behov for regionale sundhedsydelser. Den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering omfatter: Somatisk aktivitet på offentlige og private sygehuse ambulant og stationær. Psykiatrisk aktivitet på offentlige og private sygehuse ambulant og stationær. Aktiviteter i praksissektoren almen læge, speciallæge og øvrige. Genoptræning under indlæggelse. Færdigbehandlede patienter. 128

130 Den kommunale andel af taksten udgør i 2015: Somatisk aktivitet på offentlige og private sygehuse ambulant og stationær Stationær behandling 34 pct. af taksten Ambulant behandling 34 pct. af taksten Genoptræning under indlæggelse 70 pct. af taksten Psykiatrisk aktivitets på offentlige og private sygehuse ambulant og stationær Stationær behandling 60 pct. af taksten Ambulant behandling 30 pct. af taksten Aktivitet i praksissektoren almen læge, speciallæge og øvrige. Almen læge 10 pct. af taksten Speciallæge 34 pct. af taksten Øvrig sygesikring 10 pct. af taksten Max betaling for stationære sygehusindlæggelser Max betaling for ambulante besøg Max betaling for gråzonepatienter Max betaling for stationær psykiatri Max betaling for praksissektoren speciallæger Færdigbehandlede somatik Færdigbehandlede psykiatri kr. pr. indlæggelse kr. pr. indlæggelse kr. pr. indlæggelse kr. pr. indlæggelse kr. pr. ydelse kr. pr. døgn kr. pr. døgn. Visionen om det nære sundhedsvæsen er, at kommuner på tværs af forvaltningsområder arbejder sammen med almen praksis om, at give borgerne et sundere og længere liv, som leves aktivt og produktivt uden sygdom og begrænset funktionsevne. Det sunde liv starter i hverdagen hos borgeren og derfor er kommunen det naturlige udgangspunkt for det nære sundhedsvæsen. Ved at arbejde helhedsorienteret og levere sammenhængende tilbud på tværs af velfærdsområder, kan borgerens sundhed forbedres og syge borgere har mulighed for hurtigt at vende tilbage til arbejds- og familielivet. Samtidig har kommunen i samarbejde med almen praksis en mulighed for, at mindske sygehusindlæggelser gennem borger/patientrettede sygeplejefaglige indsatser og rehabiliteringstilbud i borgerens nærmiljø. Kommunen har en central rolle i forhold til borgere med kronisk sygdom. En målrettet kommunal indsats kan give markante økonomiske effekter - både i form af interne gevinster i andre forvaltninger og i forhold til at reducere borgernes sygehusbehov. Ved at medvirke til at rehabilitere og støtte borgeren i at leve et så aktivt liv som muligt med sygdom. Kommunen kan her anvende kendskabet til den enkelte borger og helheden i den enkeltes liv samt understøtte borgerens egenomsorgsevne og egne ressourcer. 129

131 Beskæftigelsesudvalget 1. Den økonomiske ramme kr. netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Arbejdsmarkedsrelaterede overførsler Beskæftigelsesområdet I alt I forbindelse med udarbejdelsen af budget blev det besluttet, at Billund Kommune skulle finde besparelser for 25 mio. kr., heraf 7,3 mio. kr. på arbejdsmarkedsområdet. I den forbindelse er der på arbejdsmarkedsområdet foretaget et servicetjek ved Mploy, med henblik på at afsøge muligheder for driftsoptimering indenfor beskæftigelsesområdet, og derved afdække potentialer for effektiviseringsgevinster eller besparelsespotentialer. Rapportens anbefalinger er mundet ud i følgende besparelses- og optimeringstiltag: Fra Besparelses- og optimeringskataloget: Reduktion og effektivisering af indsatsen på kontanthjælpsområdet: i alt 2 mio. kr. Omlægning af indsatsen på sygedagpengeområdet i alt 0,4 mio. kr. Målrettet brug af mentorordningen, 0,3 mio. kr. Produktivitetsforbedring via reduktion af årsværk i jobcentret 0,8 mio. kr. Sammenlægning af administrative funktioner på tværs af jobcenter og ydelsescenter, 0,4 mio. kr. Øget virksomhedsrettet indsats, 0,7 mio. kr. Øvrige besparelser: Regulering af budgettet for Førtidspension udgør 4,3 mio. kr. Fra omstillingskatalog: Virksomhedsindsats 0,8 mio.kr. Øget puljefinansiering 0,1 mio.kr. Styrkelse af styring på mål og resultater i Arbejdsmarkedsafdelingen. 0,7 mio. kr. 130

132 Politikområde: Arbejdsmarkedsrelaterede overførsler 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Boligydelse og førtidspension Introduktionsydelse Sygedagpenge Sociale formål Kontanthjælp, passiv Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Dagpenge til forsikrede ledige Revalidering Fleks/skånejob Ressourceforløb I alt Målsætning 5 veje til vækst med hovedmål for Beskæftigelsesudvalget. Proaktiv og opsøgende ungeindsats. Virksomhedsrettet aktivering på beskæftigelsesområdet. Billund Kommune har formuleret følgende vision for de kommende års borger- og virksomhedsrettede indsats: Den borgerrettede indsats skal understøtte, at borgeren kommer i beskæftigelse så hurtigt som muligt eller afklares i forhold til jobmuligheder Den virksomhedsrettede indsats skal understøtte, at virksomhederne har kvalificeret arbejdskraft. Visionen er nedenfor udmøntet i en række politikker, der sætter ramme for jobcenterets indsats, og som vil blive forfulgt i de kommende år. Politikkerne kan ses som konkrete pejle-mærker for de forskellige initiativer, aktiviteter og investeringer, der kan i gangsættes for at leve op til visionen. Billund Kommune og Jobcenter Billund kan ikke alene lykkes med disse politikker og strategier. En afgørende forudsætning for at få succes med strategierne er derfor at få videreudviklet det eksisterende samarbejde med øvrige aktører og interessenter på beskæftigelsesområdet, herunder virksomheder, brancheorganisationer, a-kasser, faglige organisationer, uddannelses-institutioner, nabokommuner, forvaltninger i kommunen m.fl. Billund Kommune har i 2013 formuleret følgende fremadrettede politikker for den borger- og virksomhedsrettede indsats: 1. Den virksomhedsrettede indsats skal have udgangspunkt i virksomhedernes behov og medvirke aktivt til en effektiv rekruttering. Jobcenteret matcher ledige i forhold til aktuelle jobåbninger. 131

133 2. Billund Kommune udvikler de fysisk eller psykisk svagere borgere til en tilværelse som selvforsørgere, for at imødekomme efterspørgslen på arbejdskraft og sikring af konkurrenceevnen. 3. Billund Kommune opkvalificerer målrettet ledige samt borgere i beskæftigelse, så vi kan servicere virksomhederne med kvalificeret arbejdskraft. 4. Etablering af et kompetencecenter med henblik på, en professionel og sammenhængende indsats. 5. Billund Kommune fremmer socialøkonomisk virksomhed i forhold til beskæftigelsesindsatsen. 6. Borgeren tager ansvar for eget liv, job og uddannelse. Jobcenteret sætter borgeren for bordenden og støtter borgeren i deres eget ansvar. Beskæftigelsesplan 2015 Til at kortlægge Beskæftigelsesområdets strategi er Beskæftigelsesplan 2015 udarbejdet. Beskæftigelsesplanen er Jobcenter Billunds overordnede planlægning og prioritering af indsatsen i forhold til det kommende års udfordringer på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesplanen medvirker til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål, den overordnede strategiske prioritering samt tilrettelæggelse af indsatsen. Planen beskriver Jobcenter Billunds strategier for at opnå de mål, der er udstukket af Beskæftigelsesministeren samt de lokalt formulerede indsatsområder. Beskæftigelsesplanens prioriteringer er på lokalt niveau forankret i Beskæftigelsesudvalget, Det Lokale Beskæftigelsesråd, Byrådet og Jobcentret. Byrådet i Billund er endelig godkendende myndighed. Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende fire beskæftigelsespolitiske mål for 2015: 1. Flere unge skal have en uddannelse: Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der sigter på større tilknytning til arbejdsmarkedet: Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er over-repræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes: Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtids-ledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dag-pengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtids-ledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. 4. En tættere kontant og styrket dialog med virksomhederne: Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af 132

134 arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. Foruden beskæftigelsesministerens mål, har Jobcenter Billund i dialog med LBR og Beskæftigelsesudvalget formuleret et lokalt indsatsområde og dertilhørende mål for Antallet af borgere på førtidspension skal reduceres: I 2015 vil kommunen arbejde aktivt for at hjælpe førtidspensionister tilbage til en aktiv rolle på arbejdsmarkedet. 6. Antallet af unge 18-års debutanter skal reduceres: I 2015 tages en række initiativer til at golde de årige fast på en kurs mod uddannelse. 3. Indholdet af politikområdet Politikområdet omfatter overførselsudgifter, hvilket overvejende består af lovbundne bevillinger på indkomstoverførselsområdet. Herunder indgår Kontanthjælp, løntilskud til personer i fleks- og skånejob, ledighedsydelse, revalidering, ressourceforløbsydelse, sygedagpenge samt medfinansiering af forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge, udgifter til førtidspension, hvortil der er kommunal medfinansiering, boligsikring samt boligydelse til pensionister.. 4. Beskrivelse af serviceniveauet De formulerede politikker er udmøntet i en række strategiske sigtelinjer for beskæftigelsesindsatsen i 2014 og Den borgerrettede indsats Det er afgørende, at Jobcenter Billund skal i videst mulig omfang udnytter potentialerne i det kommende opsving på arbejdsmarkedet. Det indebærer, at flest mulige borgere kvalificeres til at deltage på arbejdsmarkedet, herunder at de ledige opkvalificeres og formidles de fremtidige jobåbninger i virksomhederne, og at flest mulige i de udsatte grupper skaffes plads på rummelige arbejdspladser. Det er et bærende princip, at alle borgere i den arbejdsdygtige alder i kommunen kan henvende sig i jobcentret for at få service og bistand at komme i beskæftigelse, uddannelse eller skifte job. Jobcentrets indsats i forhold til borgeren har altid fokus på beskæftigelse, uddannelse, selvforsørgelse og rådighed for arbejdsmarkedet. Jobcenter Billund skal i den sammenhæng understøtte, at borgerne tager ansvar for eget liv. Det indebærer, at jobcenteret og Kompetencecenteret møder borgerne med en respektfuld og ligeværdig dialog og med en indsats, der understøtter borgerne i at tage ansvar for egen situation. Det indebærer også, at jobcenteret og Kompetencecentret har fokus på udviklingsperspektivet hos de enkelte borgere, som skal støttes i retning af en større mestring af eget liv og i et aktivt medborgerskab. Jobcenter Billund skal understøtte, at flest mulige unge og ufaglærte voksne på kontanthjælp og dagpenge motiveres til at påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse. Det indebærer, at både de unge og ufaglærte mødes med en uddannelsesfremmende indsats, der sigter på at motivere til og kvalificere valget af uddannelse. For at målrette de lediges uddannelsesvalg skal jobcenteret i 2014 og 2015 have særlig fokus på lærlingeområder med efterspørgsel, herunder arbejde for at inddrage flest mulige virksomheder i den uddannelsesfremmende indsats. 133

135 For at nå de ønskede resultater af beskæftigelsesindsatsen skal de stærkeste ledige understøttes i en aktiv og målrettet jobsøgning, mens de svageste grupper skal holdes i et aktivt spor, som modvirker isolation og fremmer ressourcer og styrker hos den enkelte. Det indebærer, at jobcenteret arbejder aktivt med at kanalisere ledige over mod områder med jobåbninger, og at jobcenteret modvirker passive forløb hos udsatte grupper og øger antallet af ressourceforløb for målgruppen. Jobcenter Billund vil søge at reducere antallet på førtidspension med henblik på at øge de familiemæssige og social gevinster det har for de borgere, der vender tilbage til arbejdsmarkedet. Det vil primært være relevant for unge og forældre, der har en restarbejdsevne. Jobcentret tager initiativ til, at iværksætte en række opstartsinitiativer såsom informationsmøde med borgere samt konkrete aftaler med 5-10 virksomheder, der er interesseret i at tilbyde ledige pladser. Reduktion af 18- års debutanter i kontanthjælpssystemet er ligeledes et mål jobcentret arbejder for. Der peges på at tidlig fokus på en skæv kurs allerede i folkeskolen kan give nødvendig viden til relevant indsats, hvis de forskellige aktører er bevidste om deres ansvar og rolle og hvis der fungerer det nødvendige varslingssystem. Samtidig er der behov for fokus på overgangene mellem de forskellige myndigheder. Den virksomhedsrettede indsats Jobcenter Billund skal i 2014 og 2015 øge samarbejdet med virksomhederne for at udnytte det kommende opsving på arbejdsmarkedet bedst muligt. Det indebærer, at virksomhedskontakten øges via en opsøgende indsats, nye kontaktformer til virksomhederne og deltagelse i eksisterende virksomhedsnetværk, f.eks. ErhvervsFremme. Det indebærer også, at jobcenteret arbejder aktivt på at øge synligheden af jobåbningerne i virksomhederne via tværkommunalt samarbejde i Jobcenteret. Det er centralt, at Jobcenter Billund understøtter den faglige og geografiske mobilitet hos de ledige. Det indebærer, at jobcenteret skal arbejde for en større synliggørelse af jobåbninger i virksomhederne indenfor og udenfor kommunen, og at de ledige kanaliseres mod områder med jobåbninger både de løbende jobåbninger og jobåbninger i tilkommende virksomheder, f.eks. Lego Brandhouse og Outlet-center. Jobcenter Billund skal i 2014 og 2015 i endnu højere grad understøtte virksomhederne i at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Det indebærer, at jobcenteret prioriterer flere ressourcer til og øger jobformidlingsindsatsen, herunder screening af ledige og opkvalificering direkte til job i virksomhederne. Kontanthjælpsreformen Kontanthjælpsreformen trådte i kraft 1. januar Alle borgere på kontanthjælp kommer til at mærke store forandringer i indsatsen. Unge skal have en målrettet indsats, der kan hjælpe dem i gang med en uddannelse. Borgere, der kan arbejde, skal mødes med klare krav og forventninger om, at de skal i arbejde eller arbejde for deres ydelse. Og udsatte borgere skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der kan hjælpe dem videre i livet, så de på sigt kan komme i gang med en uddannelse eller komme i arbejde. Således blev kontanthjælpen afskaffet for alle unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Kontanthjælpen er blevet erstattet af uddannelseshjælp, hvor grundydelsen er på niveau med SU. Førtidspension Den 1. januar 2013 trådte en grundlæggende reform af hele førtidspensions- og fleksjobområdet i kraft. Reformen betyder, at de mest udsatte borgere får en helt ny indsats og hjælp til at komme videre i livet. Rehabiliteringsteam og ressourceforløb målrettet den enkelte borger er kernen i den nye indsats. Samtidig er fleksjobordningen målrettet personer med en meget begrænset arbejdsevne. 134

136 Reformen har medført betydelige ændringer på førtidspensionsområdet. Først og fremmest for unge mennesker, som ikke længere kan få tilkendt førtidspension - medmindre det er helt åbenlyst, at de aldrig kan komme til at arbejde. Førtidspension er nu primært målrettet personer over 40 år. Men som udgangspunkt skal de også først deltage i et ressourceforløb. Hvis det helt åbenbart ikke tjener noget formål at forsøge at udvikle arbejdsevnen, kan kommunen tilkende førtidspension, uden at borgeren først har været igennem et ressourceforløb. Udgangspunktet for reformen er, at unge under 40 år ikke skal have førtidspension. De skal i stedet have en helhedsorienteret og tværfaglig indsats i et eller flere ressourceforløb. Et ressourceforløb kan vare i op til fem år ad gangen, men det vil i nogle tilfælde være nødvendigt med en mere langvarig hjælp. Derfor bliver det muligt at få flere forløb. Målet med ressourceforløbet er at hjælpe unge videre i livet, så de på længere sigt kan komme i arbejde ller i gang med en uddannelse. På kort sigt skal ressourceforløbet udvikle den enkeltes arbejdsevne gennem en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, som bliver koordineret på tværs af beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet og undervisningsområdet. Sygedagpengereformen Reformen indebærer bl.a., at ingen borgere, der den 1. juli 2014 er berettiget til sygedagpenge, kommer til at stå uden forsørgelse, at der indføres nye regler i forbindelse med revurdering af sygedagpengemodtagerne, samt at en ny opfølgningsmodel introduceres. Det nye regelsæt, hvor ingen vil stå uden forsørgelse grundet sygdom, træder i kraft den 1. juli 2014 og vedrører altså kun borgere, der på denne dato er berettiget til sygedagpenge. Herunder er hovedpunkter i reformen oplistet: Ny sygedagpengemodel: Længerevarende sager revurderes som noget nyt allerede efter 22 uger (regnet fra arbejdsgiverperioden på de 30 dages udløb), og sagerne vurderes efter syv forlængelsesregler. Jobafklaringsforløb - hvis sygedagpenge ikke kan forlænges: Kan sygedagpengeperioden ikke forlængelse efter de syv forlængelsesregler, overgår borgeren til et jobafklaringsforløb, der maksimalt kan vare to år. Ydelsen er på kontanthjælpsniveau uden hensyntagen til samlevers indtægt eller formue. Ny opfølgningsmodel og visitationsregler: Sygemeldte skal som noget nyt have været hos egen læge inden første opfølgningssamtale på jobcentret. Der er styrket fokus på risikosager med over otte ugers sygemelding. Trappemodel for kategori 2-sager: En trappemodel for kategori 2-sager skal være med til at sikre, at den sygemeldte kommer hurtigst mulig tilbage i job eller bliver raskmeldt. Arbejdspladsen og egen læge bliver involveret tidligt i forløbet for at danne grundlag for at sætte en fastholdende indsats hurtigst muligt i værk. Fast Track - mulighed for ekstraordinært tidlig indsats: Både virksomhed og borger får mulighed for at anmode jobcentret om en endnu tidligere indsats ved sygemeldinger, som forventes at vare over otte uger. 135

137 5. Budgetforudsætninger Budgettet er udarbejdet på baggrund af de kendte gennemsnitspriser og en vurdering af fremtidige mængder på området. Arbejdsmarkedsrelaterede overførsler Sats Refusion kr. i procent Antal Helårsmodtagere Kontanthjælp Kontanthjælp (Udlændinge - I-program) % Kontanthjælp (Aktive) % Kontanthjælp (Passive) % Uddannelseshjælp % Revalidering Revalidering (via uddannelse eller job) % Sygedagpenge Over 52 uger % Mellem 9 & 52 uger (passive) % Mellem 9 & 52 uger (aktive) % Mellem 5-8 uger % Mellem 0-4 uger (Ingen medfinansiering) % Fleks og skånejob Skånejob (førtidspensionister) % Fleksjob (gammel ordning) % Fleksjob (Ny ordning) % Ledighedsydelse (op til 18 måneder) % Ledighedsydelse (efter 18 måneder) % Ledighedsydelse (i aktivering) % Fleksjob (Ansat i kommunen) % Medfinansiering af A-dagpenge A-dagpengemodtagere (passive/aktive) % A-dagpengemodtagere (i aktivering) % A-dagpengemodtagere 0-4 uger (Ingen medfina.) % Midlertidig arbejdsmarkedsydelse (aktive) % Midlertidig arbejdsmarkedsydelse (passive) % Ressourceforløbsydelse Ressourceforløb (aktive) % Ressourceforløb (passive) % Jobafklaringsforløb 50 % refusion % Jobafklaringsforløb 30 % refusion % Jobafklaringsforløb 0 % refusion % Førtidspension FØP før m. 50 % refusion % FØP før m. 35 % refusion % FØR efter m. 35 % refusion % Boligsikring og boligydelse Tilskud til lejere (førtidspensionister) % Almindelig boligsikring % Tilskud til lejere % Tilskud til andelshavere % Tilskud til ældreboliger %

138 Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets skøn fra maj 2014 forventes der på landsplan et fald i bruttoledigheden fra 2013 til 2014 på ca fuldtidsledige til et gennemsnitligt niveau på personer i I 2015 forventes antallet af ledige at falde med yderligere fuldtidspersoner. På baggrund af denne forventning, samt udviklingen i 2014 i Billund Kommune, er der budgetteret med et lavere antal A-dagpengemodtagere set i forhold til oprindelig budget I 2015 og 2016 er der indarbejdet budgetmidler til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Ydelsen er til personer, der opbruger deres ret til dagpenge eller den særlige uddannelsesydelse, de vil frem til og med den 3. juli 2016 have mulighed for at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse. I de senere år, er der oplevet en stigning i antallet af udlændinge på kontanthjælp, hvilket afspejles i budgettet. Dertil er der oplevet et fald af modtagere af kontant og uddannelseshjælp, hvilket skyldes til dels kontanthjælpsreformen samt udviklingen i bruttoledigheden. Den 1. januar 2013 trådte nye regler i kraft om fleksjob. Ordningen sikrer stadig, at mennesker med en nedsat arbejdsevne får adgang til arbejdsmarkedet. Samtidig sikrer den, at fleksjobansatte får en større tilskyndelse til at øge antallet af arbejdstimer. De nye regler betyder, at flere bliver visiteret til et fleksjob frem for førtidspension. Derfor forventes også et stigende antal personer i fleksjob. Det forventes, at antallet af ledighedsydelsesmodtagere falder en anelse i forhold til i dag, da flere vil kunne varetage et fleksjob på få arbejdstimer ugentligt. Ressourceforløbsydelsen er en udspringer af førtidspensionsreformen der trådte i kraft den 1. januar Ressourceforløb skal sikre, at personer, som er i risiko for at komme på førtidspension, får udviklet arbejdsevnen. Målet er, at forløbet på sigt kan hjælpe den enkelte i arbejde eller i gang med en uddannelse. Alle, der deltager i ressourceforløb, får en ydelse ressourceforløbsydelse på samme niveau som deres hidtidige ydelse. Fx vil kontanthjælpsmodtagere, der får et ressourceforløb, modtage en ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau. Ifølge KL betyder sygedagpengereformen for Billund Kommune, at vi får 60 borgere færre på sygedagpenge. Disse fordeles alle ud på andre ydelser. Herunder bliver 40 personer fordelt ud på den nye jobafklaringsforløbsydelse, der er kommet i forbindelse med reformen. De øvrige 20 bliver fordelt 10 på A-dagpenge, 6 på kontanthjælp og 4 på ledighedsydelse. Boligydelse og førtidspension Budgetforslaget til boligydelse og førtidspension er udarbejdet på baggrund af de kendte gennemsnitspriser og mængder. I Økonomisystemet kan trækkes skøn over forventet til og afgange til førtidspension. Dette med udgangspunkt i alderssammensætningen af de personer der modtager førtidspension. Budgettet er udarbejdet på baggrund af disse data. I budgetårene er der på pensionstyperne tildelt før 1. januar 2003 udelukkende vurderet på antal afgange. Udgangspunktet for vurderingen har været økonomisystemets budgetstøtteliste. Antallet af førtidspensionister efter 2003 vurderes at have toppet, og der vil fremover være ensartethed mellem til og afgange på ydelsen. Billund Kommune skal betale nettoudgiften af førtidspension til borgere der er flyttet fra Billund Kommune, til en anden kommune i 6 år. Herefter overgår udgiften til den respektive kommune. Det samme er gældende omvendt. Disse udgifter/indtægter budgetteres særskilt, med udgangspunkt i antal førtidspensionister og prisen på førtidspensionen. 137

139 Politikområde: Beskæftigelsesområdet 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Boliger til midlertidig placering af flygtninge Ungdomsuddannelser Introduktionsprogram Driftsudg. til beskæftigelsesindsats Forsikrede ledige - Netto Løntilskud forsikrede ledige ansat i kommuner Seniorjob til personer over 55 år Beskæftigelsesordninger - ej forsikr Administrative udgifter m.v Det Lokale Beskæftigelsesudvalg I alt Målsætning Målsætningen er præsenteret under arbejdsmarkedsrelaterede overførsler. 3. Indholdet af politikområdet Dette politikområde indeholder udgifter, der har til formål at bidrage til borgere opnår eller fastholder en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet er en så høj grad af selvforsørgelse som muligt, samt medvirke til personer der ikke er på arbejdsmarkedet hurtigst muligt får fodfæste herpå. Politikområdet indeholder udgifter til undervisning på integrationsområdet, driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats, løntilskud, seniorjob samt øvrige beskæftigelsesordninger. 4. Beskrivelse af serviceniveauet Jobcentrets samarbejdspartnere på lokalt og regionalt niveau inddrages løbende i processen vedrørende prioriteringen af indsatsen på jobcentret. Jobcenter Billund varetager den beskæftigelsesrettede indsats i forhold til forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, revalidender, modtagere af ledighedsydelse, ressourceforløb, jobafklaringsforløb og sygedagpengemodtagere, der er bosat i Billund Kommune. Ligeledes varetager jobcentret de beskæftigelsesrettede opgaver i forbindelse med integrationen af flygtninge og indvandrere. Jobcenter Billund servicerer desuden virksomhederne i forhold til rådgivning og vejledning, etablering af fleksjob, løntilskudspladser, virksomhedspraktik, voksenlærlingeaftaler mv. samt formidling af arbejdskraft, herunder råd og vejledning om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Jobcenter Billund afvikler i samarbejde med andre myndigheder og interessenter jobmesser med henblik på at give virksomheder og jobsøgende optimale muligheder for at finde hinanden i jobmatchningsprocessen. 138

140 En af forudsætningerne for en succesfuld beskæftigelsesindsats er et godt samspil mellem flere forskellige aktører om løsningen af de kommende års udfordringer. Jobcenter Billund vil derfor fortsat indgå i et aktivt samarbejde med andre jobcentre, virksomheder, a-kasser, andre aktører, uddannelsesinstitutioner og øvrige relevante samarbejdspartnere i opgaveløsningen. 5. Budgetforudsætninger Budgettet er udarbejdet på baggrund af p.t. kendte priser og mængder på området under hensynstagen til forventet udvikling i mængder, priser og lovændringer. Under beskæftigelsesområdet registreres driftsudgifter og -indtægter vedrørende den kommunale beskæftigelsesindsats varetaget af jobcentret eller anden aktør. Udgifterne, der er refusionsberettigede, registreres under ét fælles driftsloft, der omfatter aktivering af modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontant- og uddannelseshjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge og ledighedsydelse. Staten refunderer 50 procent inden for det fælles driftsloft. I 2015 budgetteres der med 1250 helårspersoner under den kommunale beskæftigelsesindsats. Der må hjemtages 50 procent refusion inden for det fælles driftsloft. Driftsloftet er opdelt, så der for forsikrede ledige, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere er et loft på kr., og et loft på kr. for revalidender, sygedagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere. Der er budgetteret med 750 personer forsikrede ledige, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt 500 revalidender, sygedagpengeog ledighedsydelsesmodtagere. Jobcenteret er i 2015 forpligtet til at købe for 8 mio. kr. hos eget kompetencecenter under forudsætning af, planlagte tilbud er oprettet fra , hvis tilbuddet bliver iværksat senere, er det forpligtede forbrug tilsvarende mindre. Driftsudgifter - Beskæftigelsesindsats Eksterne aktiveringspladser Kompetencecenter kr Kommunale pladser - JAC Refusion Nettoudgifter Billund Kommune har pligt til indenfor en kvote der udmeldes af Arbejdsmarkedsstyrelsen, at stille et antal løntilskudspladser til rådighed for ledige medlemmer af A-kasser og kontanthjælpsmodtagere. Arbejdsmarkedsstyrelsens udmelding var i 2014 på 74 kommunale pladser i Billund Kommune, tallet forventes at være på 2014 niveau i Der budgetteres i 2015 med 17 kommunale helårsværk, svarende til niveau for tidligere år. Ledige A-kassemedlemmer hvis dagpengeperiode udløber tidligst fem år før efterlønsalderen, har ret til ansættelse i et seniorjob når dagpengeperioden er udløbet, dette til normale overenskomstmæssige vilkår. Der har på landsplan været en kraftig tilgang til seniorjob. Baggrunden for den kraftige stigning er et væsentligt større udfald af dagpengeperioden en forudsat tidligere. Der er i Billund kommune budgetteret med 10 personer i kommunale seniorjob. Personlig assistance har til formål at give personer med fysiske eller psykiske handicaps muligheden for erhvervsudøvelse. 139

141 Beskæftigelsesområdet Sats Refusion Kr. Antal helårsmodtagere Løntilskud - Ansat i kommunen, stat og region % Løntilskud - Ansat i privat ansættelsesforhold % Seniorjob Erhvervsgrunduddannelser Personlig assistance handicappede %

142 Økonomiudvalget 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Politisk organisation Administrativ organisation Forsikringer Beredskab I alt

143 Politikområde: Politisk organisation 1. Den økonomiske ramme kr., netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Politisk organisation Målsætning Billund Kommunes vision er at være familiens bedste valg. I den sammenhæng arbejdes med udviklingsplanen for Billund Kommune: 5 veje til vækst som er: Øget tilflytningen til Billund Kommune Styrke turismen og den øvrige erhvervsudvikling i Billund Kommune Udvikle Børnenes Hovedstad i samarbejde med LEGO Fonden Øge uddannelsesniveauet i Billund Kommune Sikre infrastrukturel udvikling der understøtter vækstambitionerne Se mere om 5 veje til vækst på eller via Billund.dk Der er i forbindelse med budgetforlig 2015 aftalt at den økonomiske politik skal revurderes og der skal udarbejdes en ny samlet masterplan for fremtidige investeringer. En plan som rækker 10 år ud i fremtiden. Der er i 2014 nedsat et paragraf 17 stk. 4 udvalg til at arbejde med udviklingen af ny landdistriktspolitik. Der er i budgetforlig for 2015 aftalt, at der nedsættes et tilsvarende udvalg på Børne- og Kulturområdet til at arbejde med de udfordringer der er i forhold til en harmonisering af området. 3. Indholdet af politikområdet Udgifter vedr. kommunalbestyrelsesmedlemmer: Vederlag til borgmester, viceborgmester og udvalgsformænd, samt fast vederlag, tillægs- og udvalgsvederlag til byrådets medlemmer. Øvrige udgifter i forbindelse med byrådets arbejde Udgifter til kommissioner, råd og nævn, herunder beboerklage- og huslejenævn, landdistriktsråd samt handicap- og ældreråd. Administration og afholdelse af valg og folkeafstemninger. Erhvervsudvikling, turisme og sponsorater. Kontingent og medlemskab til kommunale sammenslutninger. Eventpulje 4. Beskrivelse af serviceniveauet Styrelsesvedtægten for Billund Kommune fastsætter vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer. 5. Budgetforudsætninger Byrådet har 25 medlemmer. 142

144 Udvalgsvederlag til byrådsmedlemmer er indeholdt i en ramme på 106,44 % af borgmestervederlaget. Rammen til udvalgsformænd udgør 125,9 % af borgmestervederlaget. Ud over vederlag er der afsat et beløb til møder, rejser og repræsentation m.v., her er budgettet baseret på erfaringsmæssigt forbrug. Der budgetteres med tilskud til diverse foreninger, herunder kontingent til Billund Erhvervsfremme, deltagelse i Trekantsamarbejdet. Billund kommune deltager i turismesamarbejdet Fomars. Fra 2014 er der fra udviklingspuljen afsat 2 mio. kr. årligt til event. Puljen bruges til at tiltrække events, der sætter Billund Kommune og projekt Børnenes Hovedstad på landkortet og som samtidig er attraktive for området og giver kommunens egne borgere og børn muligheder for oplevelser. Billund ErhvervsFremme råder årligt over kroner af de to millioner til erhvervsrelaterede events. Den nye strategi for Børnenes Hovedstad der er under udarbejdelse betyder, at selskabet skal være mere operationel og i stand til hurtigere og mere effektivt at iværksætte konkrete projekter, der understøtter ejernes visioner omkring skabelsen af Børnenes Hovedstad. Det betyder at der tilføres flere resurser i Følgende ændringer er indarbejdet i budgettet under politisk organisation: Øget vederlag til byrådet med samlet 76 t.kr. pr år Øget årlig tilskud til Billund Erhvervsfremme med 500 t.kr. Streaming til byrådsmøder med 100 t.kr. pr. år Ekstra tilskud til Trekantsamarbejdet med 2,5 kr. ekstra pr. indbygger eller 70 t.kr. pr. år Der reserveres1 mil. i 2015 til 17 stk. 4 udvalget fra udviklingspuljen. 143

145 Politikområde: Administrativ organisation 1. Den økonomiske ramme 1000 kr., netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Sekretariat og forvaltninger Barselspulje og pensionspulje Administrationsbygninger Div. indtægter Øvrige puljer I alt Målsætning Betjene byrådet. Udføre kommunens myndighedsfunktioner og andre borgerrettede opgaver. Sikre en velfungerende administration. Mål for 2015: Ledelse og personale: Personalepolitikken er værdibaseret og sikrer, at BK opleves som en attraktiv arbejdsplads for kompetente, udviklingsorienterede medarbejdere Direktionen arbejder strategisk og helhedsorienteret og sikrer, at man binder lovgivning/politiske udmeldinger og opgaveløsning sammen. Ledere sikrer balance mellem udvikling og opgaveløsning med afsæt i et strategisk format og evne til at omstille løbende i forhold til borgernes behov og opgaveudviklingen. Lederevner og fagligt dybdekendskab er forudsætninger for kvalitativ ledelse. Medarbejderne er veluddannede, omstillingsparate og servicemindede og de betragter BK som en attraktiv arbejdsplads med et kravstillende arbejdsmiljø. Organisationen arbejder effektivt, hurtigt og serviceminded ud fra arbejdspladsens fælles værdier og med udnyttelse af moderne informationsteknologi. Borgerservice og administration: Borgerservice er fysisk placeret i Biblioteket i Billund Centeret og i Magion Biblioteket i Grindsted. Nogle borgerserviceydelser tilbydes kun i Magion Biblioteket, f.eks. udstedelse af pas og kørekort. Det nøjagtige ydelseskatalog fremgår af hjemmesiden. Borgerservice i Billund Kommune er borgernes indgang til det offentlige Danmark, hvor man bl.a. kan komme og få hjælp med de digitale selvbetjeningsløsninger, som indføres i disse år. Desuden er det Bibliotek og Borgerservice, der lokalt administrerer Billund kommunes telefonomstilling. Der samarbejder desuden med Region Syddanmarks hotline, hvor borgerne kan ringe og få hjælp, når de lokal borgerservicecentre og rådhuse har lukket. Borgerservice administrerer folkeregisterfunktionen og arbejder tæt sammen med kommunens bosætningskoordinator om at sikre en god og smidig bosætning for nye borgere. 144

146 Borgerservice samarbejder med andre offentlige myndigheder såsom SKAT og Udbetaling Danmark om at sikre en sammenhængende og god service overfor kommunens borgere. Målet er at Organisationen: er venlig, imødekommende og fleksibel ved enhver henvendelse til kommunen giver borgerne og erhvervslivet den bedst mulige service er en effektiv og attraktiv arbejdsplads med mulighed for faglige og personlige udfordringer har ry for at være kompetent, korrekt og på forkant med udviklingen sikrer medarbejders trivsel for at fastholde og rekruttere den nødvendige arbejdskraft digital service er god service valg af informationskanal skal matche den enkelte borgers behov og typen af information 3. Indholdet af politikområdet Personaleudgifter indenfor de administrative områder, herunder løn, pensionsudgifter, uddannelse og tjenestekørsel. Udgifter til kontorhold. Drift af administrationsbygningerne. Udgifter til IT-infrastruktur i hele kommunen og til de centrale IT systemer og programmer. Indtægter vedr. administration af forsyningsvirksomheder Puljer til barsel, uddannelse/ledelse og personalemæssige initiativer, seniorpolitiske initiativer og kompetenceudvikling. Tværgående projekter Tjenestemandspension 4. Beskrivelse af serviceniveauet Den kommunale administration har følgende hovedopgaver Betjening af den politiske organisation Betjening af borgere og erhvervsliv, herunder varetage myndighedsudøvelse og serviceopgaver i henhold til gældende lovgivning Betjening af den kommunale organisation, herunder sikre IT understøttelse, løn og personaleservice, budget og regnskabsservice for hele organisationen Billund Kommunes administrative organisation er ændret fra 1. september Direktion består en kommunaldirektør og fire direktører, som hver har et fagområde: Børn og Kultur Social og Sundhed Teknik og Miljø Økonomi, Personale og HR Hertil er der 3 områder som varetager: It, Digitalisering og Kommunikation Byrådssekretariat Strategi og Udvikling 145

147 Som en del af budgetprocessen for budget 2015 blev det besluttet, at der skulle arbejdes med forskellige temaer, og for at fremskynde en del af arbejdet blev der primo 2014 igangsat et arbejde med fokus på et serviceeftersyn af driftsorganisationen med særligt fokus på ressourceanvendelse og organisering af administrationens område. Servicetjekket mål har været At vurdere udviklingen i Billund Kommunes relative omkostningsniveau til administration via en overordnet benchmark analyse på området At udarbejde konkrete anbefalinger til tilpasning af strukturen i administrationen og forslag til udmøntning af rationaliseringstiltag i administrationen gennem bl.a. digitalisering og omlægning af arbejdsgange efter samlingen af administrationen på én adresse Sikre en organisationsparathed til at gennemføre yderligere digitaliseringstiltag fremadrettet i hele organisationen Der er i forbindelse med udmøntningen af servicetjekket gennemført en reorganisering af det administrative område. Udover ændringerne jf. servicetjekket er der foretaget reorganisering indenfor: Børn og Kultur og området består nu af: Læring Familie og Forebyggelse Kultur og Fritid Teknik og Miljø hvor områderne foreløbigt er: Beredskab Kommunale ejendomme Natur og Miljø Park og Vej, Driftsenhed HR Til Direktionens disposition er der afsat diverse puljer til kompetenceudvikling til anvendelse i såvel administration som de decentrale institutioner. Lederudvikling: Midlerne anvendes til tværgående kompetenceudvikling af ledere i Billund Kommune, bl.a. gennem lederseminarer. Mere en 40 % af institutionslederne har en lederuddannelse på min. diplomniveau og yderligere godt 10 % er i gang med diplomlederuddannelsen Endvidere er der afsat midler til tværgående kompetenceudvikling i administrationen og som tilskud til tværgående kompetenceudvikling i Billund Kommune, f.eks. Kommunomuddannelsen. Med budget 2015 er der afsat midler i forbindelse med projektet Sammen finder vi ud af det MED-struktur Midlerne anvendes til udgifter i forbindelse med MED-Hovedudvalgets og MED-Lokaludvalget i Rådhusets møder og kompetenceudvikling. Endvidere ydes der tilskud til sundhedsaktiviteterne Engsøløbet hvor ansatte med ægtefælle/samlever og hjemmeboende børn inviteres og en årlig Trivselsdag for alle medarbejdere. 146

148 Elever I budget 2015 er der budgetteret med 2 kontorelever. Uddannelsen er 2-årig, med 13 ugers skoleophold og afsluttes med en fagprøve. 5. Budgetforudsætninger Fra budget 2013 er området vedr. sekretariat og forvaltninger blevet opdelt i myndighedsudøvelse og øvrig administration, for at skabe et bedre billede af det samlede administrative ressourceforbrug. En række centrale myndighedsopgaver er blevet udskilt fra sekretariat og forvaltninger: områder er: Fælles IT og Telefoni (6.52) Administration vedr.. jobcenter (6.53) Administration vedr..naturbeskyttelse (6.54) Administration vedr. miljøbeskyttelse (6.55) Byggesagsbehandling (6.56) Voksen-, ældre- og handicapområdet (6.57) Det Specialiserede børneområde (6.58) Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark (6.59) Rammen afspejler bl.a. det samlede lønbudget for personalet på det administrative område. Følgende ændringer er indarbejdet i budgettet under administrationen: Regulering i forhold til tjenestemandspension med 1,5 mio. i 2015 og yderligere 400 t.kr. til 2016 og yderligere 400 t.kr. til Bortflad af taksten for vurderingsattester medfører en mindre indtægt på 200 t.kr. pr. år. Reservering fra udviklingspuljen til 17 stk. 4 udvalg 1 mio. i Afskaffelse af byggesagsgebyr medfører en mindre indtægt på 1,7 mio. kr. Økonomiudvalgets rammereduktion på 3 mio. kr. udmøntes ved: Pulje til barsel nedsættes med 1 mio. kr. Forsikringsudgifterne nedsættes med 1 mio. kr. Fokus på at høste gevinster på digitaliseringsinitiativer, effekt på 1 mio. kr. fra 2015 Direktionens fremsendte udviklingsinitiativer er indarbejdet med følgende: Sammen finder vi ud af det - en rammeudvidelse på i 2015 på 2,7, 2016 på 1,6 og i t.kr. Effektiviseringspulje en udgift i 2015 på 3 mio. kr., 2,7 mio. kr. i 2016, 2,4 mio. kr. i 2017 og 2,1 mio. kr. i Formålet med puljen er mere service for det samme. Institutionerne tænkes at kunne ansøge om midler fra puljen. Forslag, men en tilbagebetalingstid på op til 5 år. prioriteres. ½ -delen af gevinsten forbliver dog på institutionen, således at den reelle tilbagebetalingstid centralt bliver 10 år, medens resten af beløbene bliver på institutionerne. Administrationsbygninger mv. Udgifter til administrationsbygninger indeholder husleje til bygningen på Hedemarken frem til maj Bygningerne under politikområder vedr. 147

149 Rådhuset, Jorden Rundt 1, Grindsted Stationen, Østergade 25, Grindsted Tinghusgade 2, Grindsted Hedemarken 1, Grindsted I 2012 blev der igangsat energioptimering af alle de kommunale ejendomme, som er projekt over 5 år. Der er i 2014 vedr. energi indarbejdet en driftsbesparelse på 2,3 mio. kr., der løbende bliver udmøntet til institutionerne, efterhånden som energirenoveringsprojekterne bliver færdig. Der ligger aftalt fra 2013 om, at institutionerne kan beholde 15 % af energibesparelsen på deres drift I budgetåret 2015 er der afsat en central pulje på 10 mio. til indvendig renovering/opfriskning af eksisterende bygningsmasse. Der afsættes i ,5 mio. kr. til energioptimering. Dette beløb afholder udgifterne til de energibesparende foranstaltninger, lønudgiften til energikonsulenten og udgiften til online energiregistrering Administrationsbidrag: Administrationsbidragene vedr. affaldsområdet beregnes som en procentsats af driftsudgifterne og anlægsomkostningerne. I 2013 er der indført en ny husstandsindsamling af genbrugeligt affald, hvor administrationsbidraget udgør 8 % af driftsomkostningerne Administrationsbidraget for omlastestationen og losseplads er også 8 %, men her er indtægterne fra Deponi Syd modregnet før beregningen af administrationsbidrag. Administrationsbidraget for dagrenovationsordningen udgør 9 % af de samlede driftsudgifter. Administrationsbidraget for genbrugsordningen for private udgør 8 % af 85 % af de samlede driftsudgifter, de resterende 15 % af driftsudgifter vedr. genbrugsordningen for erhverv og der er administrationsbidraget 30 %. 148

150 Politikområde: Forsikring 1. Den økonomiske ramme kr., netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Forsikring Målsætning Nedbringe antallet af skader og den enkelte skades størrelse, herunder at sikre kommunen mod uundgåelige tab og driftsforstyrrelser som følge af skader på personer, løsøre, bygninger, anlæg, biler m.v. Opnå nedsættelse af forsikringspræmierne. 3. Indholdet af politikområdet Området indeholder Billund Kommunes forsikring mod økonomiske tab som følge af pludselige og udefra kommende begivenheder. 4. Beskrivelse af serviceniveauet Området dækker forsikringer for den samlede kommunale virksomhed. Udgifterne er samlet i én bevilling under økonomiudvalget. Byrådet har fra 2007 valgt en kombination af at være selvforsikret eller forsikret med meget høj selvrisiko. Til erstatning og godtgørelse til tilskadekomne medarbejdere eller deres efterladte ved arbejdsskade efter ulykke har Byrådet i Billund Kommune valgt at selvforsikre. Dog er der tegnet en katastrofeforsikring på området for arbejdsulykker. Erstatning som følge af erhvervsbetingede lidelser, dækkes af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. For øvrige områder er det indgået følgende kontrakter: Skader på bygninger for brandskader, stormskader og skader på el. Selvrisikoen er på kr. For motorkøretøjer er der tegnet forsikring for ansvar og brand. Selvrisiko kr. Der er tegnet forsikringer for udendørs kunst, som udover hærværk dækker tyveri. Ved ulykke, er byrådsmedlemmer, udpegede personer i nævn, råd mv. når de arbejder efter reglerne om borgerligt ombud, omfattet af reglerne i arbejdsskadesikringsloven. Rejseforsikring for rejser i udlandet Dækning for det individuelle ansvar som medlem af et selskabs ledelse. Der er ikke tegnet forsikring for økonomiske tab som tredje mand har pådraget sig i forbindelse med hændelser som Billund Kommune kan gøre sig ansvarlig for som myndighed, grundejer, arbejdsgiver m.v. Udover den selvrisiko, der er tegnet i forhold til forsikringsselskaberne, er der i forhold til institutionerne lavet en intern selvrisiko på henholdsvis kr. og kr. ved budgetter under og over 5 mio. kr. ved den interne forsikringspolitik. Institutionerne oplever på denne måde ikke at vi er selvforsikrede, men oplever en selvrisiko på hhv og kr. 149

151 5. Budgetforudsætninger Budgetbeløbet på 6,2 mio. kr. var oprindeligt fastsat ud fra forventningen til præmiebetalingen, hvis kommunen havde valgt at være forsikret. Puljen er fra 2015 nedsat med 1. mio. kr. Til fremtidige udbetalinger på skader, der er sket i den periode hvor Billund Kommune har været hel eller delvis selvforsikret, er der henlagt 9,4 mio. kr. Der er afsat 0,68 mio. kr. til forebyggende konkrete tiltag. Puljen kan alene anvendes til enkeltstående aktiviteter og ikke til løbende drift 150

152 Politikområde: Beredskab 1. Den økonomiske ramme kr., netto Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Beredskab Målsætning Beredskabet er reguleret af beredskabsloven som pålægger kommunen at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, dyr, ejendom og miljø som følge af ulykker. 3. Indhold af politikområde Billund brandvæsen står for den afhjælpende indsats/brandslukning, brandsyn, forebyggende arbejde samt den brandtekniske sagsbehandling i forbindelse med bygninger. Der lægges fra centralt hold op til anvendelse af frivillige ressourcer inden for området. 4. Beskrivelse af serviceniveauet Serviceniveauet for det kommunale beredskab er fastlagt med udgangspunkt i en lokal risikovurdering risikobaseret dimensionering. Her er sammensætningen af 1. udrykningen, afgangstider, bemanding mm. beskrevet. 5. Budgetforudsætninger Der er den 1. februar 2013 indgået ny slukningsaftale med Falck, gældende i 10 år. KL har indgået økonomiaftale med regeringen der gør at antallet af kommunale beredskabsenheder skal nedbringes fra 86 til maksimalt 20 enheder inden 1. januar Billund Kommune er langt fremme i etableringen af et beredskabssamarbejde mellem Vejle, Kolding, Fredericia, Vejen, Middelfart og Billund Kommuner 151

153 Takstoversigt TAKSTBLAD 2015 Takst 2014 Takst 2015 TEKNIK & MILJØUDVALGET Dagrenovation (ekskl. moms) Dagrenovation - restaffald Tømningspriser 14 dages tømning: Dobbelt renovationsstativ 150 l / 90 l (rest/mad) 880,00 880,00 Enkelt restaffaldsstativ 150 l 426,00 426,00 Enkelt madaffaldsstativ 90 l 454,00 454, l enkelt madaffaldsstativ (kun ved boligforeninger, inkl køkkenposer til 3 lejligheder) 1.305, , l restaffaldscontiner inkl. containerleje 1.307, , l restaffaldscontiner inkl. containerleje 1.965, , l restaffaldscontiner inkl. containerleje 2.618, ,00 Uge tømning: 150 l enkelt madaffaldsstativ (kun ved boligforeninger, inkl køkkenposer til 3 lejligheder) 2.610, , l madaffaldscontiner inkl. containerleje 3.470, , l madaffaldscontiner inkl. containerleje 4.748, , l madaffaldscontiner inkl. containerleje 6.027, ,00 14 dages tømning: 400 l madaffaldscontiner inkl. containerleje 1.885, , l madaffaldscontiner inkl. containerleje 2.523, , l madaffaldscontiner inkl. containerleje 3.163, ,00 Uge tømning: 400 l restaffaldscontiner inkl. containerleje 2.620, , l restaffaldscontiner inkl. containerleje 3.931, , l restaffaldscontiner inkl. containerleje 5.238, ,00 Salgspriser Stativer: Enkelt køkkenstativ inkl bundbakke 62,00 62,00 Dobbelt køkkenstativ inkl bundbakke 86,00 86,00 Løs bundbakke 10,00 10,00 Dobbeltstativ mad/rest (90 l/150 l) 1.610, ,00 Dobbeltstativ mad/rest (90 l/150 l) inkl. dobbelt køkkenstativ 1.700, ,00 Dobbeltstativ mad/rest (90 l/150 l) inkl. enkelt køkkenstativ 1.675, ,00 Enkeltstativ til mad- eller restaffald (90 l eller 150 l) 1.000, ,00 Brugt dobbeltstativ mad/rest (90 l/150 l) 1.200, ,00 Brugt enkeltstativ til mad- eller restaffald 800,00 800,00 152

154 TAKSTBLAD 2015 Takst 2014 Takst 2015 Øvrige gebyr Ombytning af udendørs affaldsstativer pr. stk 170,00 170,00 Gebyr for håndtering af fejlsorteret dagrenovation pr sæk/gang 170,00 170,00 Indsamlingsordning (ekskl. moms) 237,00 237, l genbrugsbeholder 4 ugers tømning 383,00 383, l genbrugsbeholder 2 ugers tømning Genbrugsstationer (ekskl. moms) Gebyr for genanvendelsesordninger for private 480,00 480,00 Gebyrer for genanvendelsordninger for erhverv: Administrationsgebyr 455,00 455,00 Brændbart erhvervsaffald pr. ton 740,00 740,00 Erhvervsaffald til deponi pr. ton 975,00 975,00 Blandet affald til sortering pr. ton 740,00 740,00 Genbrugeligt affald pr. ton 210,00 210,00 Asbest affald pr. ton 1.183, ,00 Farligt affald pr. ton 5.000, ,00 Salgspris for nedkunst beton/tegl pr. ton 50,00 50,00 Forbrænding (eksl. Moms) Affald fra Billund kommune afleveret på Grindsted Affalds- og gebrugscenter og Billund affaldscenter. Erhvervsaffald småt brændbart pr. ton 550,00 550,00 Erhvervsaffald inkl. special neddeling pr. ton 750,00 750,00 Dagrenovationslignende affald fra erhverv pr. ton 550,00 550,00 Øvrige gebyrer Rutebilstation - stadeafgift: Fjernruter 24,00 24,00 Torveafgifter - stadeafgift: Pr. kvartal 680,00 690,00 Pr. gang 93,00 95,00 Leje af festplads 500,00 500,00 Vejbelysning ved private fællesveje: Vedligeholdelse og strømforbrug opkræves sammen med ejendomsskatter m.v. med 2 parter pr. parcelhusgrund. 1 part udgør eksl. moms 160,00 160,00 Særlig servicevejvisning (sorte skilte): Ansøgning om opsætning 1.150, ,00 Drift og vedligeholdelse pr. skilt 640,00 650,00 153

155 TAKSTBLAD 2015 Takst 2014 Takst 2015 Børne- & Kulturudvalg Daginstitutioner for børn (pr. måned) Der betales for 11 måneder Kommunal dagpleje: Fuldtidsplads 2.520, ,00 Vuggestuer: Heldagsplads 2.995, ,00 Modulplads 2.400, ,00 Frokostordning 545,00 550,00 Børnehaver: Heldagsplads 1.660, ,00 Modulplads 1.330, ,00 Frokostordning 545,00 550,00 Klubber: Juniorklubben (der betales for 10 måneder) 75,00 75,00 Særlige dagtilbud: Børnehaven Brinken, pr. døgn 819,00 684,00 Skolefritidsordninger (månedstakst) Der betales for 11 måneder. Betalingen følger indmeldelsesdato. Fra 1. august 2014 er der beregnet nye takster som konsekvens af folkeskolereformen Takster 1/1-31/7-14 Morgen: ,00 280,00 Eftermiddag: , ,00 Begge (morgen/eftermiddag): , ,00 Juli måned er som udgangspunkt betalingsfri. Dog kan placering af den betalingsfri måned - defineret som 4 sammenhængende uger - frit vælges i perioden fra 1. maj til 30. september. Det er muligt - helt eller delvist - at bruge SFO i den betalingsfri måned. Såfremt der gøres brug af dette, betales herfor på ugebasis med 1/4 af den ordinære takst. Ugetakst/feriebørn: Takster 1/1-31/7-14 Morgen: 80 69,00 70,00 Eftermiddag: ,00 310,00 Begge (morgen/eftermiddag): ,00 380,00 Førskolebørn: (fra 1. april til uge 31) Heldagsplads 1.740, ,00 Mariehønen (special SFO) Der benyttes samme takster som SFO Se SFO Se SFO Juli måned er betalingsfri. Det er muligt at bruge SFO i den betalingsfri måned. Såfrem der gøres brug af dette, betales herfor på ugebasis med 1/4 af den ordinære takst. 154

156 TAKSTBLAD 2015 Takst 2014 Takst 2015 Grindsted Svømmehal Enkelt billet barn 25,00 27,00 Enkelt billet voksen 50,00 54,00 10-klipskort: barn 210,00 230,00 10-klipskort: voksen 420,00 450,00 25-klipskort: barn 350,00 25-klipskort: voksen 700,00 Babysvømning: mor/far og 1 baby, enkelt billet 62,00 Babysvømning: mor/far og 1 baby:10.klipskort 500,00 Babysvømning: mor/far og 1 baby: 25 klipskort 775,00 1/2 års morgenkort inkl. lørdag - voksen 1.100, ,00 Aldersinddeling: 0-3 år Gratis Gratis 4-16 år Børn Børn 17 - derover Voksen Voksen Vorbasse Svømmehal Enkelt billet barn 20,00 25,00 Enkelt billet voksen 40,00 50,00 10-klipskort: barn 1 klip voksne 2 klip 175,00 210,00 30-klipskort: barn 1 klip voksne 2 klip 390,00 450,00 50-klipskort: barn 1 klip voksne 2 klip 565,00 650,00 1/2 års morgenkort inkl. lørdag - voksen 930, ,00 Aldersinddeling: 0-3 år Gratis Gratis 4-16 år Børn Børn 17 - derover Voksen Voksen Fælles for kommunens Svømmehaller Foreninger/organisationer, der ikke opfylder betingelserne for at få svømmehallen stillet til rådighed, og ikke kommunale institutioner: Pr. time uden livredder 1.688, ,00 Pr. time inkl. livredder og opsyn, mandag - fredag 1.913, ,00 Pr. time inkl. livredder og opsyn, lørdag - søndag 1.983, ,00 Livredder, hverdage kl ,00 230,00 Livredder, tillægstimer 295,00 300,00 Varmtvandsbassin pr. time 845,00 860,00 155

157 TAKSTBLAD 2015 Takst 2014 Takst 2015 Vorbasse Fitness & Motion Deltagerbetaling Motionsrum, svømmehal i den offentlige åbningstid: 12 mdr. betaling via PBS pr. måned 265,00 270,00 12 mdr. ved kontantbetaling 3.000, ,00 6 mdr. betaling via PBS pr. måned 295,00 305,00 6 mdr. ved kontantbetaling 1.680, ,00 Motionsrum, svømmehal i den offentlige åbningstid + div. holdtræning: 12 mdr. betaling via PBS pr. måned 315,00 320,00 12 mdr. ved kontantbetaling 3.530, ,00 6 mdr. betaling via PBS pr. måned 340,00 350,00 6 mdr. ved kontantbetaling 1.960, ,00 Motionsrum kl , svømmehal i den offentlige åbningstid: 12 mdr. betaling via PBS pr. måned 175,00 180,00 12 mdr. ved kontantbetaling 1.880, ,00 6 mdr. betaling via PBS pr. måned 195,00 200,00 6 mdr. ved kontantbetaling 1.110, ,00 Holdsport via booking (spinning, step, pilates m.m.)*: 10- turskort 430,00 435,00 30-turskort 1.060, ,00 50-turskort 1.380, ,00 * udeblivelse koster 1 ekstra klip 1. gangstræning*: Fredag - søndag 100,00 100,00 Øvrige dage 50,00 50,00 * medlemskort anden center kræves Adgangsforhold: chipkort - depositum 75,00 75,00 Biblioteker Udlån: Lånerkort, børn Gratis Gratis Bortkomne lånerkort 10,00 10,00 Lånerkort (voksne) sygesikringsbe vis sygesikringsbe vis Overskridelse af lånetid (børn) 10,00 10,00 Overskridelse af lånetid (voksne) 20,00 20,00 Overskridelse af lånetid med mere end 2 uger (børn) 25,00 25,00 Overskridelse af lånetid med mere end 2 uger (voksne) 50,00 50,00 Overskridelse af lånetid med mere end 1 måned (børn) 100,00 100,00 Overskridelse af lånetid med mere end 1 måned (voksne) 200,00 200,00 * børn defineres som 0-13 år 156

158 TAKSTBLAD 2015 Takst 2014 Takst 2015 Fotokopier Sort/hvid: A4 1,00 1,00 A3 2,00 2,00 Farve: A4 2,00 2,00 A3 4,00 4,00 Erstatning: Bortkomne /ødelagte materialer erstattes til genanskaffelsesprisen Museum Entre: Børn (0-18 år) Gratis Gratis Voksne 30,00 40,00 Forhøjede billetpriser ved særlige arrangementer Musikskolen Som udgangspunkt betales der 4 rater i løbet af en sæson. Raterne forfalder i november, januar, marts og maj. Talentlinjeelever gives friplads efter retningslinierne for kommunens daginstitutioner. Taksterne er gældende for sæsonen Billedskole Billedskole, 30 ugers hold 4 rater á 810,00 425,00 Billedskole, 10 ugers hold 1 rate á 545,00 575,00 Teaterskole Teaterskole, 30 ugers hold 4 rater á 800,00 425,00 Musikskole Musikskole under 25 år Sang- og instrumentalundervisning: Solo 1 elev i 25 min. pr uge i 34 uger 4 rater á 1.650,00 865,00 Hold 2-3 elever i hhv. 25 eller 35 min. pr uge i 34 uger 4 rater á 990,00 520,00 MiniMus, 10 ugers hold 1 rate á 685,00 525,00 Musikraketten, 34 uger 4 rater á 695,00 365,00 Musikkarussellen, 34 uger 4 rater á 695,00 365,00 Billund Garden 4 rater á 1.910, ,00 Talentlinie 4 rater á 1.910, ,00 Billund Garden og Talentlinien kræver særlig optagelsesprøve Sammenspil eller kor, hvis man går til sang- eller instrumentalundervisning gratis gratis Sammenspil eller kor, hvis ingen sang- eller instrumental undervisning: Spirekor, 24 uger - 4 rater á 275,00 150,00 Juniorkor og Aspirantkor, 34 uger 4 rater á 390,00 205,00 Musikskolens Ungdomskor (MUK), 34 uger 4 rater á 625,00 325,00 Underholdningsorkestret, 34 uger 4 rater á 625,00 325,00 Øvrigt sammenspil, 34 uger 4 rater á 600,00 325,00 157

159 TAKSTBLAD 2015 Takst 2014 Takst 2015 Musikskole over 25 år Sang- og instrumentalundervisning: Solo 1 elev I 25 min. pr uge i 34 uger 4 rater á 2.800, ,00 Hold 2-3 elever I hhv. 25 eller 30 min pr uge I 34 uger 4 rater á 1.625,00 855,00 Sammenspil, hvis man går til sang- eller instrumentalundervisning gratis gratis Sammenspil, hvis ingen sang- eller instrumentalundervisning: Underholdningsorkestret, 34 uger 4 rater á 800,00 420,00 Øvrigt sammenspil, 34 uger 4 rater á 1.625,00 855,00 Instrumentleje Billund Musik- & Kulturskole råder over et antal af instrumenter til udlejning. Se nærmere på hjemmesiden. Instrumentleje - 4 rater á 285,00 150,00 Lokaleudlejning Haller Idrætshal med 2 omklædningsrum og aktivitetsrum: Pr. time 504,00 515,00 Pr. dag 4.925, ,00 Pr. weekend 9.077, ,00 Aktivitetsrum med 2 omklædningsrum: Pr. time 258,00 263,00 Pr. dag 2.470, ,00 Ekstra omklædningsrum: Pr. time 42,00 43,00 Pr. dag 422,00 430,00 Pr. weekend 740,00 754,00 Møde- og klulokaler pr. time 130,00 132,00 Aktivitetsrum pr. time 180,00 183,00 Hal 3 inkl. 2 omklædningsrum: Pr. time 310,00 315,00 Pr. dag 3.350, ,00 Pr. weekend 5.880, ,00 Skoler Klasseværelse, møde- og klublokaler pr. time 130,00 132,00 Faglokaler pr. time 258,00 263,00 Vorbasse inkl aula og fællesarealer pr. døgn 660,00 672,00 Billund Centret Teatersalen uden opstilling 1.010, ,00 Teatersalen med opstilling af borde/stole 1.525, ,00 Brug af scene og udstyr 735,00 750,00 Møde 1 370,00 390,00 Møde 2 175,00 180,00 Møde 3 275,00 290,00 Forhallen uden opstilling 1.010, ,00 Forhallen med opstilling 1.525, ,00 158

160 TAKSTBLAD 2015 Takst 2014 Takst 2015 Udlejning af udendørsanlæg 1 fodboldbane + 2 omklædningsrum: Pr. time 258,00 263,00 Pr. dag 2.470, ,00 Pr. weekend 4.152, ,00 1 håndboldbane + 2 omklædningsrum: Pr. time 130,00 132,00 Pr. dag 1.265, ,00 Pr. weekend 2.068, ,00 1 atletikbane + 2 omklædningsrum: Pr. time 258,00 263,00 Pr. dag 2.470, ,00 Pr. weekend 4.152, ,00 Tandplejen Omsorgstandpleje Specialtandpleje Taksterne er lovbestemte og udmeldes i november Social & Sundhedsudvalget Madservice Hovedret 49,00 50,00 Diætkost 50,00 Biret 15,00 15,00 Biret (beriget, eller diæt) 25,00 Frokost/aftensmad 32,00 33,00 Morgenmad 16,00 16,00 Mellemmåltider 11,00 15,00 Fuldkost 108,00 110,00 Vask Borger pr. måned 250,00 255,00 Aflastning pr. uge 100,00 102,00 Transport Egenbetaling for transport til dagcenter og skærmet enhed tur/retur 60,00 62,00 Huslejer i ældreboliger Ældreboliger administreres af Lejerbo. Vi henviser til Der er tale om forskudt regnskabsår, hvor taksterne ændres forskudt i forhold til kommunens budgetår. 159

161 TAKSTBLAD 2015 Takst 2014 Takst 2015 Institutioner omfattet af Rammeaftalen Døgntakster: Værkstedet Nymarksvej 360,00 410,00 Bo-Grindsted - Lyngsø 1.264, ,00 Ungbo 1.510,00 Bo-Grindsted - Sydtoften 1.760, ,00 Bo-Grindsted - Lindegården 3.613, ,00 Hus ,00 Hus ,00 Hus ,00 Hus ,00 Øvrige institutioner Døgntakster: Café Himmelblå 51,00 76,00 Hjemmevejledning 384,00 388,00 Bostøtte 433,00 473,00 Økonomiudvalget Ejer-/lejermeddelelse fra BBR (lovbestemt) 70,00 70,00 Folkeregisteroplysninger (lovbestemt) 52,00 52,00 Bopæls- og civilstandsattester 52,00 52,00 Lokalplaner 55,00 55,00 Prøvelsesattester, hvis begge parter bor i udlandet 500,00 500,00 Kopi af vielsesattester 85,00 85,00 Udrykning til blinde alarmer 5.050,00 Udmeldes senere Sundhedskort (lovbestemt) 185,00 Udmeldes senere Opkrævning Rykkergebyr pr. rykker, restancemeddelelser 250,00 250,00 Renter ved for sent indbetaling pr. påbegyndt måned: Ejendomsskat, lovbestemt Tilsynsafgifter 1% 1% Andre restancer i henhold til Byrådsbeslutning 1% 1% Skatteprocenter m.v. Kommuneskat (%) 25,20 25,20 Kirkeskat (%) 0,89 0,89 Kommunal grundskyld (o/oo) 20,48 20,48 Dækningsafgift pålignet offentlige ejendomme Grundværdi (o/oo) 10,24 10,24 Forskelsværdi (o/oo) 5,00 5,00 160

162 TAKSTBLAD 2015 Takst 2014 Takst 2015 Taxa Behandling af ansøgning til tilladelse 440,00 440,00 Udstedelse af tilladelse 1.440, ,00 Påtegning af toldattest 150,00 150,00 Gebyr for nummerplader (fremstillingspris + gebyr) 30,00 30,00 Gebyr for trafikbøger (fremstillingspris + gebyr) 25,00 25,00 Førekort til taxa 107,00 107,00 Skemaet "Forespørgsel om ejendomsoplysninger" Taksterne er lovbestemte Pkt. 1 Pålignet gæld eller kommunal garantiforpligtelse for lån (vej, kloak, rensningsanlæg m.v.) 125,00 125,00 Pkt. 2 Zonestatus 35,00 35,00 Pkt. 3 Planer eller offentliggjorte planforslag 35,00 35,00 Pkt. 4 Byggesag/miljøsag 125,00 125,00 Pkt. 5 Adgangsforhold 35,00 35,00 Pkt. 6 Anlægsarbejder 35,00 35,00 Pkt. 7 Varmeplan 35,00 35,00 Pkt. 8 Olietank 35,00 35,00 Pkt. 9 Vandforsyning 35,00 35,00 Pkt. 10 Afløbsforhold 125,00 125,00 Pkt. 11 Kemikalieaffald 35,00 35,00 Pkt. 12 Andre forhold 35,00 35,00 Grundpriser Fremgår på kommunens hjemmeside Byggesagsgebyr Udgået 161

163 Specifikation til bevillingsoversigt - Drift Bevillingsoversigt - drift Budget 2015 Budgetoverslag 2016 Budgetoverslag 2017 Budgetoverslag 2018 Billund Kommune - Total U I Forsyningsområdet U I Affaldshåndtering U I Dagrenovation U I Genbrugsordning U I Husstandsindsamling genbrug U I Omlastestation U I Lossepladsgas U I Teknik- og Miljøudvalget U I Natur og Miljø U I Vandløb U I Natur U Virksomheder U Øvrigt U Miljøbeskyttelse - Fælles U Jordforurening U Planer m.m U Skadedyrsbekæmpelse U I Kollektiv trafik U Fælles formål U Busdrift U Park og Vej U I Bestiller U I Driftskontrakt-udbud U I Park og Vej - adm. vejvedligehold U (0.20) Park og Vej Adm U Vejbelægninger Park og Vej Adm. - Grønne U områder Park og Vej Adm. - Vintertjeneste U Park og Vej - Skatmoms I Belægninger og tekniske anlæg U I Park & Vej - administration U P&V Adm. - Vejvedligeholdelse U I Grønne områder, natur og skove U

164 Bevillingsoversigt drift Budget 2015 B.O B.O B.O Skove U Arealer - Bestiller U Grønne områder U Øvrig U P & V - adm. Indtægter U P & V - Øvrigt U Udfører U I Park og Vej - Drift - Total U Park og Vej - Drift U Park og Vej - Drift - Ledelse og U adm. Park og Vej - Skatmoms U I Park og Vej - Maskiner U Park og Vej - Værksted U Park og Vej - Værksted - Drift U Park og Vej - Værksted - Ledelse U og adm. Park og Vej - Interne kontrakter U Kommunale Ejendomme U I Kommunale ejendomme U Km. ejd. - Fælles formål U Km. ejd. -Café Jydepotten, U Borgergade 38 Km. ejd. - Fælles Fritidsfaciliteter U Km.ejd. - Skovgården- Beboelse U Ride&Akt Km. ejd. - Skovgården- Ridehal U Ride&Ak.c Km. ejd. - Svinget - Konto 205 U Km. ejd. - Tårnvej 30 U Km. ejd. - Tårnvej 32 U Folkeskoler - fællesudgifter U Km. ejd. -Billund Bibliotekerne U Tinghusg Km. ejd. - Billund Museum U Borgergade 25 Km. ejd. Tandplejen U Hejnsvig+Tinghusg. 7 Km. ejd. - Børnehaver - U fællesudgifter km. ejd. - Ældreområdet Vest U Køkkenet Km. ejd. -Ældreområdet Øst U Plejecentrene Km. ejd. - Aktivhuset, Vestergade U Km. ejd. - "Cafe Himmelblå", U Sydtoften 8 Km. ejd. - Rådhuset, Jorden Rundt U Bygninger og arealer U I Konto 005 Fælles udgifter & U Indtægter I Konto 010 Fælles U/I U Toiletbygninger U Morsbølvej 54,60, 62 U I Grønningen 3-23, Vestparken U

165 Bevillingsoversigt drift Budget 2015 B.O B.O B.O I Engvej 12A & B U I Rolighedsvej 8-10 U I Åbrinken U I Løvlundvej 4, Billund U Hedemarken 16. CF-gården U Hølvej 2 U I Byfornyelse U Vejlevej 16, Billund U I Vorbasse Museum U Børne- og Kulturudvalget U I Dagtilbud U I Fælles udgifter og indtægter U I Dagtilbud, fælles formål U I Fællesudgifter - dagplejen U I Tilsynsf. pers (Frit valg) - Drift U Tilsynsf. pers.(frit valg) - ledelseadm U Fællesudgifter - dagplejen U I Fællesudgifter - børnehaver U Fællesudgifter - int. Institutioner U I Fællesudgifter - klubber U I Tilskud til private institutioner U Dagpleje U Dagplejen excl. Vorbasse U Dagplejere U Tilsynsf. personale - Drift U Tilsynsf. personale - Ledelse og U adm. Kørsel med inventar, pedel U Dagplejen - øvrig drift U Gæstehuset - dagplejere U Gæstehuset - øvrig drift U Dagplejen i Vorbasse U Dagplejere U Tilsynsf. personale - Drift U Tilsynsf. personale - Ledelse og U adm. Dagplejen - øvrig drift U Gæstehuset - dagplejere U Gæstehuset - øvrig drift U Børnehaver U Børnehaven Hejnsvig U Hejnsvig Børnehave - Drift U Hejnsvig Børnehave - Ledelse og adm. U

166 Bevillingsoversigt drift Budget 2015 B.O B.O B.O Børnehaven Sdr. Omme U Sdr. Omme Børnehave - Drift U Sdr. Omme Børnehave - Ledelse U og adm. Integrerede institutioner U Børnehuset Andedammen U Børnehuset Andedammen - Drift U Børnehuset Andedammen, Ledelse U og adm. Børnenes Univers - Billund U Børnenes Univers - Billund - Drift U Børnenes Univers - Billund - U Ledelse-adm Børnenes Univers - GS U BU Grsyd excl. specialbørnehaven U Børnenes Univers - Grindsted Syd - U Drift Børnenes Univers - GS - Ledelse U og adm. Specialbørnehaven Brinken U Specialbørnehaven Brinken - Drift U Specialbhv. Brinken - Ledelse og U adm. Børnenes Univers - GV U Børnenes Univers - Grindsted Vest U Drif Børnenes Univers - GV - Ledelse U og adm. Fritidsklubber U Juniorklubben - Drift U Juniorklubben - Ledelse og adm. U Folkeskoler U I Fælles udgifter og indtægter U I Fællesudgifter Folkeskoler U I Fællesudgifter SFO U I Fællesudgifter Specialskoler U I Syge- og hjemmeundervisning U Befordring af elever i folkeskolen U Specialunderv. - regionale tilbud U Bidrag til statslige og private skoler U Efterskoler og ungdomskostskoler U Spec.pæd.bistand - voksne U Ungdomsudd. for unge m.sær. U behov (STU) Teaterforestillinger i folkeskolen U I BillundSkolen U BillundSkolen - Undervisning U BillundSkolen - Undervisning - Drift U BillundSkolen - Undervisn. - U Ledelse-adm BillundSkolen - Intern service U BillundSkolen - SFO U BillundSkolen - SFO - Drift U BillundSkolen - SFO - Ledelse og U adm. BillundSkolen - Hal U

167 Bevillingsoversigt drift Budget 2015 B.O B.O B.O Hejnsvig Skole U Hejnsvig Skole - Undervisning U Hejnsvig Skole - Undervisning - U Drift Hejnsvig Skole - Underv. - Ledelseadm. U Hejnsvig Skole - Intern service U Hejnsvig Skole - SFO U Hejnsvig Skole - SFO - Drift U Hejnsvig SFO - Ledelse og adm. U Hejnsvig Stadion U Sdr. Omme Skole U Sdr. Omme Skole - Undervisning U Sdr. Omme Skole - Undervisning - U Drift Sdr. Omme Skole - Underv. - U Ledelse-adm. Sdr. Omme Skole - Intern Service U Sdr. Omme Skole - SFO U Sdr. Omme Skole - SFO - Drift U Sdr. Omme Skole - SFO - Ledelse U og adm. Stenderup Skole U Stenderup Skole - Undervisning U Stenderup Skole - Undervisning - U Drift Stenderup skole - underv - Ledelseadm. U Stenderup Skole - Intern Service U Stenderup Skole - SFO U Stenderup Skole - SFO - Drift U Stenderup skole - SFO - Ledelseadm. U Søndre Skole U I Søndre Skole - Undervisning U Søndre Skole - Undervisning - Drift U Søndre skole - undervisn. - U Ledelse-adm. Søndre Skole - Intern Service U Søndre Skole - SFO U Søndre Skole - SFO - Drift U Søndre skole - SFO - Ledelse-adm. U Søndre Skole - Specialunv.Center U I Søndre Skole - Specialunv.Center - U Drift I Søndre sk.-spec.unv.center - U Ledelse-adm Mariehønen - Drift U Specialundv.center - intern Service U Specialklasser - Søndre Skole U I Vestre Skole U Vestre Skole - Undervisning U Vestre Skole - Undervisning - Drift U Vestre Skole - Undervisn. - U Ledelse-adm. Vestre Skole - Intern Service U Vestre Skole - SFO U Vestre Skole - SFO - Drift U

168 Bevillingsoversigt drift Budget 2015 B.O B.O B.O Vestre Skole - SFO - Ledelse-adm. U Vorbasse Skole U Vorbasse Skole - Undervisning U Vorbasse Skole - Undervisning - U Drift Vorbasse Skole - Underv - Ledelse U og adm Vorbasse Skole - Intern Service U Vorbasse Skole - SFO U Vorbasse Skole - SFO - Drift U Vorbasse Skole - SFO - Ledelse og U adm UU-Billund U UU-Billund - Drift U UU-Billund - Ledelse og adm. U Familie og forebyggelse U I PPR U I Familieafdelingen U I Administration U Anbringelser U I "Ungebo" U Øvrige anbringelser U I Øvrige anbr. - lev.u.driftsoverenskmoms U I Forebyggende foranstaltninger U I Familiehuset U Korpset U Øvrige forebyggende U foranstaltninger I Foreb.foranst.-lev.u.driftsoverenskmoms U Kontante ydelser U I Dyre enkeltsager - rådgivning I Sundhedsplejen U Tandplejen U I Tandpleje 0-18 år - (egne) U Tandpleje 0-18 år - (øvrige) U Omsorgs- og specialtandpleje - U (øvrige) I Materialer U Kulturområdet U I Fælles udgifter og indtægter U I Øvrige fritidsfaciliteter U I Fælles fritidsfaciliteter U Nordre Skole U I

169 Bevillingsoversigt drift Budget 2015 B.O B.O B.O Den Hvide Bygning v. U Enggårdskolen Gl. Vejlevej 16, Grindsted U Vesterhedevej 9, Grindsted U Kulturhuset, Grindsted U Fælles stadion og idrætsanlæg U Blåhøjvej 12, Filskov U Egebjerg Landevej 82, Vesterhede U Billund Svømmebad U Tennisbaner Grindsted U Tennisbaner Billund U Tennisbaner Vorbasse U Grindsted Speedwayklub U Sdr. Omme Idrætscenter U (idrætsanlæg) Stenderup/Krogager Idrætscenter U Filskov Klubhus U Bøvl Idrætsplads U The Looping Star Club U Kunst U Tilskud til foreninger U Kulturarrangementer U "Ride- og Aktivitetscentret " U I Fællesudgifter og -indtægter U I Beboelse U I Stalde og ridehaller U I Rideanlæg og grønne områder U Folkeoplysning U I Folkeoplysende U voksenundervisning I Frivilligt folkeoplysende U foreningsarb Lokaletilskud U I Billund Idrætscenter U I Billund Idrætscenter U I Billund Idrætscenter - cafeteria U I Billund Stadion U Vorbasse Fritidscenter U I Vorbasse Fritidscenter U I Vorbasse Fritidscenter - cafeteria U I Vorbasse Stadion U Hedehallen/Svømmehallen U Grindsted Svømmehal U Jørgen Glavindsvej 4B, Grindst U Sdr. Boulevard 11-13, Grindste U Biblioteket U

170 Bevillingsoversigt drift Budget 2015 B.O B.O B.O I Billund Bibliotekerne U I Billund Bibliotekerne - Drift U I Billund Bibliotekerne - Ledelse og U adm. Teaterforestillinger på Biblioteket U I Billund Centret U I Billund Centret - Drift U I Billund Centret - Ledelse og adm. U Ungdomsråd U Billund Museum U I Billund Museum - Drift U I Billund Museum - Ledelse og adm. U Billund Museum - kiosk U I Billund Musik- og Kulturskole U I Fællesudgifter og -indtægter - Drift U I Fællesudgifter og -indt. - Ledelseadm. U Musikskole U I Billund Garden U I Billedskole - Drift U I Billedskole - Ledelse og adm. U Teaterskole U I Musikcentralen U Billund Kommunale Ungdomsskole U I Billund Kommunale Ungdomsskole U Drift I Social- og Sundhedsudvalget Fysisk & Psykisk udviklingshæmmede Billund Kommunale Ungd.sk - Ledelse-adm. U U I U I Handicap & Psykiatri - øvrig I Administration U Administration - Drift U Administration - ledelse og adm. U Længerevarende botilbud U I Bo- og beskæftigelse Lindegården U I Administration - Ledelse-adm. U

171 Bevillingsoversigt drift Budget 2015 B.O B.O B.O Bo-Lindegården U I Hus 7 U Hus 8 U Hus 9 U Hus 10 U I Sydtoften 381 U I Administration - Ledelse-adm. U Sydtoften 381 U I Eksterne tilbud U Midlertidig tilbud U I Ungbo U Eksterne tilbud U I Beskyttet beskæftigelse U I Lindegården U I Lindegården - drift U Lindegården - produktion U I Nymarksvej U I Nymarksvej - drift U I Nymarksvej - produktion U I Eksterne tilbud U Aktivitets- og samværstilbud U I Café Himmelblå U I Café Himmelblå - Ledelse-adm. U Café Himmelblå U I Nymarksvej I Eksterne tilbud U Forebyggende indsats U I Hjemmevejledning U I Hjemmevejl.Administration - U Ledelse-adm. Hjemmevejledning U I Lyngsø U I Forebyggende indsats U og 96 - Personlig hjælp U I og 99 U Merudgifter U I Døvekonsulentordning U

172 Bevillingsoversigt drift Budget 2015 B.O B.O B.O Sociale tilbud U I Administration/visitation U Administration/visitation U Administration/visitation - Ledelseadm. U Socialpsykiatri U I Kompetencecentret U I Kompetencecentret, drift U og 32 - Huset Horisont U EKU U Sundhed U Arbejdsmarkedsrettede aktiviteter U I Forsikrede ledige U I Kontanthjælpsmodtagere U I sygedagpengemodtagere U I Nærbehandling U SUL Alkohol U SEL Stofmisbrug U Café Jydepotten U I Eksterne tilbud U I SEL 85 - Forebyggende indsats U SEL Længerevarende U botilbud SEL 107 Midlertidig botilbud U SEL 104 Aktivitets- og U samværstilbud Kvindekrisecentre U Forsorgshjem U Statslig refusion (50%) I Ældre U I Ældre U I Ældre & Sundhed - øvrig U Ældreområdet - Total stab-eleverspl-kø. U I Stabsadm. U Stabsadm. - Drift U Stabsadm. - Ledelse/adm. U SOSU-Elever U Sygeplejen U Sygeplejen U Sygeplejen - Drift U Sygeplejen - Ledelse/adm. U Personlige hjælpemidler, U sygeplejen Produktionskøkkener U I

173 Bevillingsoversigt drift Budget 2015 B.O B.O B.O Total Køkken U Køle/vaccumproduktion I Køle/vaccumprod. - drift U I Køle/vaccumprod. - Ledelse og U adm. Køle/vaccumprod. - moms I Total Køkken Varmproduktion U I Varmprod. - Drift U I Varmproduktion - ledelse og adm. U Køkken Varmprod. - MOMS U I Myndighedsområdet U I Mellemkommunal og myndighed U I Hjemmehjælp - adm. U I Plejevederlag U Hjælpemidler - kropsbårne U Begravelseshjælp U Dyre enkeltsager I Plejecentre og Hjemmepleje U I Total Fællesomkostninger U I Fællesomkostninger U I Teamledere U Teamledere U Teamledere - Ledelse og adm. U Områdeadm. U Teknisk Service/Pedeller U I Teknisk Service/Pedeller - Drift U I Teknisk Service/Pedeller - Ledelseadm. U Terapeuter m.fl. U Billund Plejecenter U I Billund Inde Værestedet U I Billund Centergr. Inde U Billund Inde, Gnisten U Billund Ude U Engbo Plejecenter U Engbo Inde U Engbo Ude U Frihavnen U Frihavnen Inde U Frihavnen Ude U Fynsgade Plejecenter U I Fynsgade VEST, Demens U I

174 Bevillingsoversigt drift Budget 2015 B.O B.O B.O Fynsgade/Pers. Hjælpere 94 U Fynsgade ØST, Demens U Hejnsvig Plejecenter U Hejnsvig Inde U Hejnsvig Ude U Mødestedets Plejecenter U Mødestedet Inde U Mødestedet - Kilen U OmmeCentret U Sdr. Omme Inde U Sdr. Omme Ude U Sydtoftens Plejecenter U Sydtoften Inde U Sydtoften Ude VEST U Sydtoften Ude ØST U Sydtoften Ude AFTEN U Aktivitetscentre U Lindegården, aktivitetsc. U Pedersminde, Aktivitetsc. U Ældreboliger U I Fællesudgifter U Nygade 29 - E-G, Grindsted U I Rahbæksvej 20-74, Sdr. Omme U I Kirkevej 8 B-E og 10 B-N, Hejnsvig U I Storegade 37 A-F og 39 K-N, U Krogager I Fynsgade og , - U Grindsted I Sydtoften 102 A-R og 104 A-X U I Degnelodden 3-47, Vorbasse U I Lindevej 3-61, Billund U I Skolevej 2 A-E, Billund U I Skolevej 12 A-E, Billund U I Lindegården, Tingvejen, Grindsted U I Beskyttede boliger,skolevej 8-10, I Bill. Overførselsudgifter U I Driftssikring boligbyggeri U Personlige tillæg - Netto U I Sundhed U I Stabsadministration U Stabsadministration U Stabsadministration - Drift U Stabsadministration led. og adm. U

175 Bevillingsoversigt drift Budget 2015 B.O B.O B.O Projekter U Senhjerneskade U kræftrehabilitering U Serviceafdeling U Træningsenheden U Sundhedsfremme og forebyggelse U Sundhedsfremme U Forebyggende hjemmebesøg U Frivillighed U Ambulant genoptræning U Specialiceret genoptræning U Vederlagsfri fysioterapi U Vederlagsfri fysioterapi U Vederlagsfri ridefysioterapi U Genbrugshjælpemidler, bil og bolig U I Hjælpemiddeldepot U Kørsel U I Kørsel med borger - drift U Kørsel med borger - moms U I Medfinansiering sygehuse U Medfinansiering sygehuse U Beskæftigelsesudvalget U I Arbejdsmarkedsrelaterede overførsler U I Overførselsudgifter U I Førtidspension U I Førtidspension - 50% -Netto U I Førtidspension -35% gl. U I Førtidspension - 35 Ny Netto U I Boligstøtte U Boligydelse - Netto U Boligsikring U Arbejdsmarkedsrelaterede U overførsler I Indtroduktionsydelse U I Sygedagpenge U I Sociale formål U I Kontanthjælp, passiv U I Aktiverede kontanthjælpsmodt. U I Dagpenge forsikrede ledige U Revalidering U I

176 Bevillingsoversigt drift Budget 2015 B.O B.O B.O Fleks/skånejob U I Ekstraordinære flexjobpladser - U % ref Ressourceforløb U I Beskæftigelsesområdet U I Boligplacering flygtninge U Ungdomsuddannelser U I Produktionsskoler U Erhvervsgrunduddannelser - Netto U I Introduktionsprogram U I Driftsudg. til d. kommun. U beskæf.indsats I Forsikrede Ledige - Netto U I Løntilskud forsikrede ledig an U I Seniorjob til personer over 55 U I Beskæftigelsesordninger - ej U forsikr I Beskæftigelsesordninger - U Netto I Aktivering ved jobkonsulenter U Administrative udgifter U Administrative udgifter U EGU-praktikpladser U Det Lokale Beskæftigelsesudval U Økonomiudvalget U I Politisk Organisation U Fælles formål U Kommunalbestyrelsesmedlemmer U Kommisioner, råd og nævn U Valg m.v. U Kommunalvalg U Folketingsvalg U Div. indt. og udg. efter forsk U Erhverv og turisme U Turisme U Erhverv U Events og sponsorater U Administrativ Organisation U I Administrationsbygninger U I Rådhuset, Jorden Rundt 1, U Grindsted Stationen, Østergade 25, Grindsted U I Adm.bygning, Tinghusgade 2, Grindsted U

177 Bevillingsoversigt drift Budget 2015 B.O B.O B.O I Hedemarken 1, Grindsted U Fælles udgifter U I Direktionen U Elever U IT, Digitalisering og Kommunikation U IT, Digital. og kommunikation - øvr. U adm IT, Digital. og kommunikation - U digital. Byrådssekretariat U Strategi og udvikling U Strategi og udvikling - øvr. adm. U Strategi og udvikling - myndighed U Teknik og Miljø U I Teknik og Miljø - Fællesudgifter U Borger & Erhverv U Borger & Erhverv - øvr. adm. U Borger & Erhverv - myndighed U Administration vedr. U naturbeskyttelse Administration vedr. U miljøbeskyttelse Byggesagsbehandling U Kantine U I Kantine U I Kantine (skatmomsomr.) U I Social og Sundhed U Social og Sundhed - Fællesudgifter U Arbejdsmarkedsafdelingen U Jobcentret U Ydelse m.v. U Ældreområdet U Sundhed U Sociale tilbud U Fysisk og psykisk U udviklingshæmmede Børn og kultur U Børn og kultur - Fællesudgifter U Læring U Læring - øvr. adm. U Læring - myndighedsudøvelse U Familie og Forebyggelse U Familie og forebyggelse U Familie og forebyggelse - øvr. adm. U Kultur og Fritid U Kultur og Fritid - øvr. dm. U Kultur og Fritid - øvr. adm. U Kultur og Fritid - U myndighedsudøvelse Borgerservice - øvr. adm. U Økonomi, Personale, HR og U Arbejdsmiljø Social- og Sundhedsforvaltning U Borgerservice U

178 Bevillingsoversigt drift Budget 2015 B.O B.O B.O IT - drift U Indtægter efter div. love I Løn- og barselspuljer U Tjenestemandspension U Forsikring U Forsik. - Fælles udgifter / Indtægter U Forsik. - Park og Vej - udfører U Beredskab U I Beredskab U I Beredskab - Ledelse og adm. U

179 Specifikation til bevillingsoversigt Anlæg Bevillingsoversigt - anlæg Budget 2015 Budgetoverslag 2016 Budgetoverslag 2017 Budgetoverslag 2018 Billund Kommune - Total Resultat Teknik- og Miljøudvalget Resultat Natur og Miljø Resultat Naturprojekter U Natura 2000 og vandplansprojekter U Park og Vej Resultat Kommunale Ejendomme 15 Park & Vej - Andre projekter U % støtte til stier I Udviklingsplan Grindsted by U Morsbøl Søpark, rekreativ anlæg U Campus Torv, rammebeløb U Områdefornyelse i Sdr. Omme U I Refshøjvej U Undersøgelse - tilgængelighed 388 U Campus m. off.transp 392 Modulvogntog U Gadelys U Sideudvidelse Grenevej U Udviklingsplan for Billund Midtby U Samlet stiplan og naturstier U Resultat Salgsummer byggegrunde I Rammebeløb boligformål U Landsbyfornyelsespulje 2014 U Udvendig bygningsvedligeholdelse U Børne- og Kulturudvalget Resultat Dagtilbud Resultat Børnenes Univers - Billund U Børnenes Univers - Billund, etape 2 U Børnenes Univers - Grindsted Syd, 259 U Etape 3 Børnenes Univers - Grindsted Vest, 260 U Etape Reform af dagpasning og skoler U Folkeskoler Resultat Familie og forebyggelse 182 Ny skole i Billund U Ny Skole i Sdr. Omme U CAMPUS - Syddansk Erhvervsskole U Resultat Tandplejen - Nyt udstyr U Kulturområdet Resultat Samling af museumsaktiviteter ved Karensminde U I Billund Centret modernisering af bibliotek U

180 Bevillingsoversigt - anlæg Budget 2015 B.O 2016 B.O B.O Anlægstilskud Grindsted rideklub U Børnekulturhus U Kunststofbaner U I I Musikcentralen U Hejnsvig idræt/skole/børnepasning (Halprojekt) U Social- og Sundhedsudvalget Resultat Fysisk & Psykisk udviklingsh. Resultat Rammebeløb handicap og psykiatriområdet U Ældre Resultat Rammebeløb Ældre og sundhedsområdet U Ombygning af køkken - Sydtoften U Økonomiudvalget Resultat Politisk Organisation Resultat Energibesparelse/miljø EMO 10 U Energireg/tiltag 325 Iværksætterhus, jfr. Erhvervsstrategi U Administrativ Organisation 334 Landdistriktspulje U Rammekonto - almene boliger i hele 48 U kommunen 56 Udviklingspulje, erhverv og turisme U PL- regulering anlæg U Resultat Børnenes Hovedstad U Aktivitetspulje, Børnenes Hovedstad U Bygningsforureningsfond U Digitalisering - hele kommunen U Pulje indre modernisering af 395 U institutioner 47 Nybyggeri, m2 U Køb og Salg af Jord Resultat Rammebeløb til byudviklingsformål U I

181 Sammendrag af budget SAMMENDRAG AF BUDGET Budget 2015 Budgetforslag 2016 Budgetoverslag 2017 Budgetoverslag 2018 Hele kroner Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt 0022 Jordforsyning Faste ejendomme Fritidsområder Fritidsfaciliteter Naturbeskyttelse Vandløbsvæsen Miljøbeskyttelse m.v Diverse udgifter og indtægter Redningsbredskab Byudvikling Affaldshåndering Forsyningsvirksomheder m.v Fælles funktioner Kommunale veje Kollektiv trafik Transport og infrastruktur Folkeskoler Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Syge- og hjemmeundervisning Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Specialpædagogisk bistand til voksne Idrætsfaciliteter for børn og unge Folkeskolen m.m Ungdomsuddannelser Folkebiblioteker Kulturel virksomhed Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v Undervisning og kultur Refusion i alt Sundhedsudgifter m.v Sundhedsområdet Dagpleje Daginstitutioner (Institutioner kun for børn indtil skolestart)

182 Budget 2015 B.O B.O B.O Sammendrag af budget kr. Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Særlige dagtilbud og særlige klubber Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje m.v Dagtilbud til børn og unge Tilbud til børn og unge med særlige behov Ældreboliger Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Plejehjem og beskyttede boliger Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign Tilbud til ældre og handicappede Rådgivning Tilbud til voksne med særlige behov Introduktionsprogram m.v Introduktionsydelse Tilbud til udlændinge Førtidspensioner og personlige tillæg Sygedagpenge Sociale formål Kontanthjælp Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Boligydelser til pensionister Boligsikring Dagpenge til forsikrede ledige Kontante ydelser Revalidering Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Løntilskud til ledige ansat i kommuner Seniorjob til personer over 55 år Beskæftigelsesordninger Arbejdsmarkedsforanstaltninger Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Refusion Politisk organisation Administrativ organisation Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter Lønpuljer m.v Fællesudgifter og administration A. DRIFTSVIRKSOMHED - IALT

183 Budget 2015 B.O B.O B.O Sammendrag af budget kr. Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt 0022 Jordforsyning Faste ejendomme Fritidsområder Fritidsfaciliteter Naturbeskyttelse Byudvikling Kommunale veje Kollektiv trafik Transport og infrastruktur Folkeskolen m.m Folkebiblioteker Kulturel virksomhed Undervisning og kultur Sundhedsudgifter m.v Sundhedsområdet Dagtilbud til og unge Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Tilbud til ældre og handicappede Tilbud til udlændinge Førtidspensioner og personlige tillæg Kontante ydelser Revalidering Arbejdsmarkedsforanstaltninger Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Administrativ organisation Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter Fællesudgifter og administration B. ANLÆGSVIRKSOMHED IALT Pris- og løn-stigning Hovedkonto Renter, tilskud, udligning og skatter m.v Balanceforskydninger BALANCE

184 Budgetforlig 183

185 184

186 185

187 186

188 187

189 188

190 189

191 190

192 191

193 192

194 193

195 194

196 195

197 Tillægsaftale til budgetforlig 196

198 197

199 198

200 199

201 200

202 201

203 202

204 203

205 204

206 205