Budget Budget 2013 Budgetoverslag

Transkript

1 Budget Budget 2013 Budgetoverslag

2 2

3 Indholdsfortegnelse: Indledning... 4 Generelle bemærkninger til budget... 6 Det skattefinansierede og brugerfinansierede område Hovedoversigt til budget Tværgående artsoversigt Bevillingsoversigt Anlægsoversigt og bemærkninger Bemærkninger til indtægter Bemærkninger til politikområder (udgifter) Teknik- og Miljøudvalget Børne- og Kulturudvalget Social- og Sundhedsudvalget Beskæftigelsesudvalget Økonomiudvalget Takstoversigt Specifikation til bevillingsoversigt Budgetforlig Tillægsaftale til budgetforlig Business cases

4 Indledning Samtlige politiske grupper i Billund Kommune har indgået budgetforlig for 2013 og overslagsårene. Budgetforliget indeholder på den ene side et historisk højt anlægsbudget på 110 millioner kroner alene i 2013 og på den anden side en driftsside, hvor der forsat er nødvendig med stram styring for at fastholde serviceniveauet. En del af anlægsmillionerne er øremærket de reformer på børne- og skolesiden, der blev besluttet i forbindelse med budget Reformer som har vist sig at være robuste, men hvor der fortsat er brug for indkøring blandt andet i forbindelse med kommende byggerier. Det helt store og fælles politiske mål for budget 2013 er prioriteringen af en koordineret ungeindsats. Et arbejde, der i gang og hvor det handler om at sætte det enkelte unge menneske i fokus på tværs af forvaltninger og afdelinger. Målet er, at endnu flere unge skal gennemføre ungdomsuddannelse og hjælpes på rette vej i livet. Der er i den forbindelse nedsat en politisk styregruppe, der skal præsentere et samlet forslag i starten af år På anlægssiden er der en grøn tråd. Dels skal de massive anlægsinvesteringer mindske presset på fremtidige driftsbudgetter og dels prioriteter forligsgruppen energibesparende foranstaltninger og har fokus på mulighederne for solenergi og andre alternative energikilder. De største anlægsinvesteringer kører over flere år, og nogle er sat i gang, mens andre igen fremrykkes til 2012 for at mindske presset på det anlægsloft som regeringen er på vej med. De store anlægsinvesteringer er: 39,1 millioner kroner til nybyggeri og renovering i forbindelse med samling af administrationen på Rådhuset, Jorden Rundt 1 i Grindsted. Der er afsat yderligere 37 millioner kroner i overslagsårene. 17 millioner kroner til etablering af Børnenes Univers (samle dagsinstitutioner i Grindsted Vest og Billund). Arbejdet igangsat i 2012 og der er afsat yderligere 17 millioner kroner i overslagsårene) 10 millioner kroner til etapevis renovering og ombygning af skolen i Sdr. Omme, hvor der er afsat yderligere 15 millioner i 2014 og ,5 millioner kroner til byggeri af ny børnehave og multihal i forbindelse med skolen i Hejnsvig. Der er afsat yderligere 9,3 millioner kroner i årene 2014 og ,2 millioner kroner til byggeri af 8 boliger til ældre handicappede i Grindsted. (Fremrykkes om muligt til 2012). 11,2 millioner kroner til renovering af og nybyggeri af køkkener på ældre- og sundhedsområdet. 4,1 millioner kroner til ny brandstation i Billund By. 5 millioner kroner til aktiviteter Børnenes Hovedstad. Der er afsat yderligere 14 millioner kroner i overslagsårene. Totalt er der afsat næsten 300 millioner kroner til anlæg de kommende fire år. Budgetforliget rummer også en aftale etablering af et lokalt tilbud om ambulant misbrugsbehandling i 2013, en undersøgelse af mulighederne for et kompetencecenter på arbejdsmarkedsområdet, prioritering af nedbringelse af sygefravær også i kommunen, kroner til styrkelse af inklusion og kroner ekstra til Billund ErhvervsFremme. Endelig er der fokus på, at der hurtigst muligt skal etableres nye byggegrunde i Billund By, og at de øgede udgifter som følge af Friplejehjemmet i Filskov ikke i sig selv må forårsage serviceforringelser på den øvrige del af ældreområdet. 4

5 Budgetforliget er indgået under forudsætning af, at kommunerne under et overholder aftalen mellem regeringen og KL, så Billund Kommune beholder de betingede tilskud på 14 millioner vedr. drift og 4,7 millioner vedr. anlæg. På Billund Byråds vegne Med venlig hilsen Ib Kristensen Borgmester 5

6 Generelle bemærkninger til budget Nedenfor sammenfattes forudsætningerne bag budgettet i følgende afsnit: 1. Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi Reformer med betydning for den kommunale økonomi fra Beregning af nettoprovenu ved hhv. garanti og selvbudgettering Finansiering: skatter, tilskud og udligning 5. Målsætninger for den økonomiske politik i Billund Kommune 6. Andre generelle budgetforudsætninger: pris- og lønskøn samt befolkningsprognose 7. Servicerammeopgørelse: vurdering af råderum i fht. sanktionslovgivningen 8. Vurdering af det økonomiske råderum Bilag: Hovedoversigt, bevillingsoversigt med B2013 og budgetoverslagsår samt investeringsoversigt Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi juni 2012 kunne KL s formand og finansministeren give hinanden hånden på en aftale om kommunernes økonomi for Aftalen blev til i en kontekst hvor der fortsat er betydeligt underskud på de offentlige finanser og en EU-henstilling om behovet for at konsolidere de offentlige finanser. Udgangspunktet for aftalen var derfor nul-vækst. Aftalen blev desuden til på baggrund af at en budgetlov som vil indebære bindende 4-årige udgiftsrammer fra 2014 for hhv. staten, regionerne og kommunerne. Lofterne vil omfatte både drift og anlæg og være omfattet af de sanktionsregler som delvist kendes i dag. Endelig skal aftalen ses i sammenhæng med en justering af udligningssystemet, hvilket har konsekvenser for opgørelsen af udligningen fra og med tilskudsåret Serviceramme blev opgjort med udgangspunkt i kommunernes budgetter for 2012, hvilket var 2,5 mia. kr. lavere end den aftalte serviceramme for Hertil kom dog et løft til dagtilbud på 500 mio. kr. samt et løft på 300 mio. kr. til at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. I det følgende opridses i punktform de væsentligste elementer i aftalen mellem regering og KL omkring kommunernes budget for 2013: Service: Stram aftale. Aftalen indebar en historisk set usædvanlig reduktion i servicerammen som ikke er set tidligere i kommunalhistorisk sammenhæng. Servicerammen er lagt fast for kommunerne under ét frem til Aftaleniveauet er som noget nyt servicerammen for kommunernes budget for 2012 og ikke aftaleniveauet som ellers var 2,5 mia. kr. højere. Løft til dagtilbud på 500 mio. kr. samt et løft på 300 mio. kr. til at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. Sidstnævnte er fordelt over bloktilskuddet. Midlerne er ikke øremærket områderne, hvilket giver et lokalpolitisk prioriteringsrum. Billund Kommunes andel udgør 2,2 mio. kr. vedr. dagtilbud og beregnet 1,4 mio. kr. vedr. sundhed. Sanktionspolitikken fortsætter. 3 mia. kr. af bloktilskuddet er gjort betinget af aftaleoverholdelse (svarende til godt 14 mio. kr. for Billund kommune). 6

7 Overførsler: Økonomiaftalen for 2013 sikrer kommunerne finansiering til et realistisk udgiftsniveau for overførslerne i KL og regeringen er enige om, at der i tilfælde af væsentlige ændringer i skønnet for overførselsudgifterne, sammenholdt med de øvrige forudsætninger i aftalen, kan foretages en midtvejsvurdering af udgifterne i Staten kompenserer, via budgetgarantien, kommunerne under ét for realvæksten i de budgetgaranterede udgifter. Anlæg: Aftalen indeholder anlægsfinansiering på de foregående års niveauer (2011 og 2012) på 15,5 mia. kr. Forholdsmæssigt udgør Billund Kommunes anlægsramme således ca. 75 mio. kr. Der indføres økonomiske sanktioner fra statens side efter lignende principper som kendes fra de senere år på service-udgifter. Således er 1 mia. kr. af statstilskud svarende til ca. 5 mio. kr. for Billund kommune gjort betinget af overholdelse af anlægsrammen. Der udmøntes kvalitetsfondsmidler for 2 mia. kr. i 2013 svarende til 9,4 mio. kr. for Billund Kommune. Generelt: Ud over de 15,5 milliarder kroner til kommunalt anlæg skaber økonomiaftalen også mulighed for at sætte gang i en lang række klimainvesteringer, der blandt andet kan sikre land og by bedre imod voldsomme regnskyl og oversvømmelser. Der åbnes nemlig for, at klimainvesteringer fra 2013 kan finansieres via spildevandstaksterne. Samtidig forbedres lånemulighederne ved at investeringerne kan betales tilbage over 40 år i modsætning til tidligere, hvor tilbagebetalingen skulle ske over 25 år. Det er forventningen, at det tilsammen vil føre til et løft i klimainvesteringerne på 2,5 mia. kr. i Det indgår i økonomiaftalen for 2013, at den kommunale skatteudskrivning i 2013 er uændret i forhold til 2012 for kommunerne under ét. Det betyder, at hvis nogle kommuner ønsker at hæve skatten, skal andre kommuner nedsætte skatten tilsvarende. Ellers træder sanktionssystemet i kraft. Det er skatteudskrivningen for kommunal indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift af forretningsejendomme, der samlet er omfattet af skattesanktionen. Som en del af regeringens aftale med Enhedslisten om en justering af udligningssystemet er der afsat to skattepuljer i De to puljer (eller rammer) skal bidrage til, at flere kommuner kan ændre skattesatserne i 2013, uden at den samlede kommunale skatteudskrivning stiger. Grundkapitalindskuddet vedr. almene boliger nedsættes til 10 pct. fra 1. juli 2012 t.o.m Løft af finansieringstilskuddet i Balancetilskuddet blev helt ekstraordinært løftet med tre milliarder kroner ud over det niveau, som skaber balance mellem indtægter og udgifter. Herudover afsættes en lånepulje på 500 millioner kroner til kommuner med lav likviditet, som heller ikke indgår i balanceregnestykket. Det ekstraordinære finansieringstilskud har både til hensigt at sikre en finansiering svarende til aftalen for 2012, men også at ruste den kommunale kassebeholdning til blandt andet at imødegå afskaffelsen af den forskudsvise refusion. Fra 2013 vil de statslige udbetalinger til folkepension m.m. nemlig ikke længere lune i kommunekasserne på deres vej ud til landets pensionister. Og det vil afspejle sig i likviditeten, flere steder endda ganske kraftigt. Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er regeringen og KL blevet enige om at erstatte gensidighedsaftalen, som KL indgik med den tidligere regering i 2009, med en ny 2-årig moderniseringsaftale. Den nye moderniseringsaftale har i lighed med den tidligere gensidighedsaftale fokus på at frigøre ressourcer til at forbedre den borgernære service i kommunerne svarende til samlet 1½ mia. kr. i 2013 og Det er i lighed med gensidighedsaftalen tanken, at hver part skal levere hver sin halvdel af potentialet svarende til 750 mio. kr. Regeringen har i forbindelse med økonomiaftalen for 2013 fremlagt konkrete initiativer med et samlet frigørelsespotentiale på 357,6 mio. kr. Det vil variere fra kommune til kommune, hvor stort potentialet ved det enkelte initiativ er. 7

8 2. Reformer med betydning for den kommunale økonomi fra 2013 Foruden justeringen af udligningssystemet, som har begrænsede økonomiske konsekvenser for Billund kommune i 2013, skal kommunerne i forbindelse med budgetlægningen være opmærksomme på en række reformer som har en indirekte eller direkte betydning for kommunernes økonomi. Disse er i kort form: 2.a. Budgetlov Loven betyder, at der fastsættes en øvre grænse for udgifterne i stat, regioner og kommuner. Udgiftsloftet vil gælde i fire år frem første gang i perioden fra Budgetloven indebærer også, at de sanktioner, der betyder, at regeringen kan reducere kommunernes bloktilskud og foretage modregning, hvis budgetter og regnskaber ikke ligger inden for de faste rammer, bliver gjort permanente. 2.b. Skattereform Regeringen har den 22. juni 2012 indgået en aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform. Den endelige udmøntning af ændringerne er selvsagt ikke vedtaget af Folketinget endnu. Det ligger dog fast, at flere af aftalens elementer vil påvirke det kommunale udskrivningsgrundlag. Det gælder eksempelvis følgende af reformens elementer: Beskæftigelsesfradraget forhøjes yderligere fra de nuværende 5,6 pct. (i 2019) til 10,65 i 2022, så det maksimale beskæftigelsesfradrag øges til kr. i Forhøjelsen indfases gradvist fra Der indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørger ud over det almindelige beskæftigelsesfradrag. Det ekstra fradrag udgør fuldt indfaset 6,25 pct., dog maksimalt kr. Lavere regulering af indkomstoverførsler fra Fradragsret for grundforbedringer afskaffes fremadrettet. Ændringen indfases langsomt fra Skattereformen påvirker ikke det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i fbm. budgetlægningen for c. Reform af førtidspensions- og fleksjob Reformen vil træde i kraft fra 1. januar Når reformen er fuldt indfaset i 2020 forventes den at forbedre de offentlige finanser med 1,9 milliarder kroner. Alle, der i dag er på førtidspension, bliver ikke berørt af reformen, medmindre de flytter uden for EU/EØS. Folk i fleksjob bliver heller ikke berørt, medmindre de mister deres fleksjob eller skifter til et andet fleksjob. Reformen betyder, at: Sårbare og udsatte unge i fremtiden skal have en helhedsorienteret indsats i ressourceforløb, der tager udgangspunkt i den enkeltes muligheder og behov. Der investeres i ressourceforløb. I 2020 vil der være afsat 1,2 mia. kr. om året til ressourceforløb. Et beløb, der stiger til 1,4 mia. kr. på lang sigt. Ressourceforløbene erstatter i fremtiden førtidspension for personer under 40 år. Der kan dog fortsat tilkendes førtidspension til personer under 40 år, hvis det er åbenlyst, at den enkelte ikke kan komme til at arbejde igen. Kommunerne opretter rehabiliteringsteam, der skal sikre en bedre koordinering af indsatsen på tværs af de mange forskellige forvaltninger og sektorer, så den tværgående indsats kommer til at virke i praksis. Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en meget begrænset arbejdsevne fremover reelt kan få glæde af ordningen. Der er kommet loft over tilskud til fleksjobansatte, hvilket vil påvirke de nye fleksjobansattes vilkår med de højeste lønninger mest. 8

9 3. Beregning af nettoprovenu ved hhv. garanti og selvbudgettering 2013 Der er foretaget beregning af nettoprovenu ved hhv. garanti og selvbudgettering 2013 med afsæt i KLs budgetvejledning 2013 og vurderingen er udarbejdet på grundlag af følsomhedsanalyser i KL's tilskudsmodel. Den enkelte kommune kan frit vælge mellem selvbudgettering og statsgaranti. Indholdet af de to budgetteringsmetoder på indtægtssiden er grundlæggende følgende: Selvbudgettering - budgettet baseres på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal m.v. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger. Statsgaranti - budgettet baseres på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag, og dertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Det vil sige, at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag giver ikke alene sikkerhed vedrørende skatteindtægterne, men også vedrørende udligningen. Når kommunen skal vælge mellem at selvbudgettere udskrivningsrundlaget eller anvende det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, er der en lang række faktorer, som spiller ind. 1. Tilskuds- og udligningsbeløbene, som er afhængig af udviklingen i skattegrundlaget i Billund kommune og i hele landet. 2. Indbyggertallet i Billund kommune og i hele landet. 3. Nettodrifts- og anlægsudgifterne i hele landet KL's tilskudsmodel beregner automatisk konsekvensen ved valg af garanti/selvbudgettering ud fra de data, Billund Kommune indberetter. Det er derfor muligt at opstille forskellige scenarier og beregne konsekvenserne ved disse. Det er fx muligt at beregne konsekvenserne af et større folketal, end det der var forudsat i statsgarantien mv. Ved at opstille forskellige beregningseksempler opnås en viden omkring usikkerheden i beregningerne. Indkomstprovenu og udligningsbeløb vedr ved valg af statsgaranti er udmeldt for den enkelte kommune af Indenrigs- og Økonomiministeriet. I overvejelserne om valg mellem selvbudgettering eller statsgaranti for 2013 skal kommunen endelig være opmærksom på, at selvbudgettering kan udløse en positiv eller negativ efterregulering af skat og tilskud/udligning i år En sådan efterregulering vil ikke finde sted for statsgarantikommuner. Hvis statsgarantiberegningen væsentligt overstiger kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget - det vil eksempelvis være tilfældet for lavvækstkommuner og kommuner med faldende antal skatteydere - bør kommunen overveje at vælge garantien og få løftet udskrivningsgrundlaget til det garanterede niveau. For en lang række kommuner vil der imidlertid ikke være sikre indikatorer på, om kommunen skal vælge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag eller det selvbudgetterede for Det gælder for kommuner hvor: Væksten ligger tæt ved landsgennemsnittet Væksten svinger meget i forhold til landsgennemsnittet fra år til år Væksten som udgangspunkt er høj, men på vej ned mod gennemsnittet Væksten som udgangspunkt er lav, men på vej op mod gennemsnittet. Billund kommune må her vurdere, om kommunens vækst vil svare til den landsgennemsnitlige vækst fra 2011 til 2013, eller om der i kommunen forventes en anderledes udvikling. 9

10 Metode: Den generelle metode til budgettering af udskrivningsgrundlaget for 2013 er baseret på tre trin: 1. Først skal der beregnes et skøn over året under optælling (2011) 2. Dernæst skal der beregnes et skøn for mellemåret (2012) 3. Og endeligt skal der beregnes er skøn for budgetåret (2013) Opgørelse af udskrivningsgrundlaget i 2011 beror på det allerede kendte udskrivningsgrundlag for de på nuværende tidspunkt slutlignede, samt et skøn for udskrivningsgrundlaget for de ikke lignede. Det samlet udskrivningsgrundlag for de der er lignet og ikke er lignet vil ikke være korrigeret for til/fraflyttere, samt dødsboskatten og begravelsesboer. Resultater: På baggrund af bl.a. analyser foretaget i KLs budgetmodul er det vurderingen, at nettoprovenuet er stort set det samme ved valg af det statsgaranterede. I kombination med den usikkerhed som er forbundet med selvbudgettering blev det statsgaranterede udskrivningsgrundlag foretrukket af byrådet på baggrund af forvaltningens indstilling. 4. Finansiering: skatter, tilskud og udligning Budgettet for 2013 er udarbejdet på baggrund af den udmeldte statsgaranti for 2013 vedrørende både skatter og generelle tilskud. Det bemærkes desuden, at skønnet over udviklingen i finansieringen i overslagsårene er behæftet med en del usikkerhed. Budgetteringen af indtægter og udgifter i overslagsårene er forbundne kar, idet svingninger i overførselsudgifter mv. tilsvarende skal vise sig på ændringer i finansieringen. Finansiering Betalingskommunefolketal Fremskrivningsprocent, udskrivningsgrundlag - 3,8 2,8 2,5 Udskrivningsgrundlag, kr Udskrivningsprocent 25,2 25,2 25,2 25,2 Fremskrivningsprocent, grundværdier - 6,2 5,8 5,5 Grundværdier inkl. Produktionsjord, kr. Grundskyldspromille 20,48 20,48 20,48 20,48 Grundskyldspromille produktionsjord 5,68 5,68 5,68 5,68 Dækningsafgift andre offentlige ejendomme, promille 10,24 10,24 10,24 10,24 Skatter, herunder selskabsskat Skatter kr Kommunal indkomstskat Selskabsskat Grundskyld Anden skat på fast ejendom I alt

11 Kommunal indkomstskat: I budget 2013 er anvendt en uændret skatteprocent i forhold til på 25,2. Udskrivningsgrundlaget er i budgettet baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Statsgarantien for 2013 beregnes med udgangspunkt i den endelige majafregning for indkomståret Ved beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2013 fremskrives det korrigerede udskrivningsgrundlag for 2010 med 10,8 pct. For at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag bedst muligt afspejler det faktiske udskrivningsgrundlag i hver enkelt kommune i 2013 korrigeres det kommunale udskrivningsgrundlag i 2010 med større ændringer af skattereglerne siden Korrektionen indebærer, at udskrivningsgrundlaget for 2010 hæves til et kunstigt niveau baseret på det nugældende regelsæt. Provenuet af indkomstskatter i Billund Kommune, udgør den største del af finansieringen af budget 2013 med en indtægt på 972,7 mio. kr. Interessen for at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget har været aftagende de senere år. For 2009 drejede det sig om 19 kommuner, mens antallet var seks kommuner for 2010, 8 kommuner for 2011 og kun en enkelt kommune for Den faldende interesse må formentlig tilskrives den meget usikre økonomiske situation. Selskabsskat: Det er provenuet fra selskabsskat for skatteåret 2011 (skat der vedrører indkomståret 2010), der efter viderefordeling og udligning afregnes til kommunerne i Skattepligtig selskabsindkomst er siden indkomståret 2007 blevet beskattet med 25 pct. Godt 1/8 (helt præcist 13,41 pct.) tilfalder den eller de kommuner, hvor selskabet har drevet virksomhed. Økonomi- og Indenrigsministeriet har opgjort den kommunale andel af selskabsskatten for indkomståret 2010 (ekskl. kulbrinteproducerende selskaber) til mio. kr. Det kommunale provenu af selskabsskat udlignes i en særskilt udligning af selskabsskat, hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Det vil sige, at de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er lavere end landsgennemsnittet, modtager et tilskud pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Omvendt skal de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er højere end landsgennemsnit-tet, betale et bidrag pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Provenuvurderingen i er baseret på statslige skøn over selskabsindkomsterne i En væsentlig usikkerhedsfaktor her er størrelsen af afregninger vedr. tidligere indkomstår. Skønnet for er derfor behæftet med betydelig usikkerhed. Selskabsskat udgør i Billund Kommune budgetteret 192,6 mio. kr. (brutto) i 2013, hvilket er bemærkelsesværdigt højt i fht. andre kommuner kun overgået af Aarhus Kommune udenfor hovedstadsområdet. Niveauet er desuden uden sammenligning det højeste niveau i selskabsskatteindtægter i kommunens levetid. Som følge af det store provenu fra selskabsskatter skal Billund kommune bidrage til udligningsordningen for selskabsskatter med 86,0 mio. kr. i Udligningsbeløbet er som nævnt fastsat som halvdelen af selskabsskatteindtægten over landsgennemsnittet - opgjort pr. indbygger. 11

12 Nedenfor er vist udviklingen i indtægter fra selskabsskatter pba. regnskab og budget i Billund Kommune. Som det fremgår af tabellen er niveauet for kommunens selskabsskatter i omegnen af 25 mio. kr. frem til 2012, dog med 2010 som en væsentlig undtagelse. I budgetårene budgetteres med et markant højere selskabsskatteniveau. Det skal dog bemærkes at niveauet i er forbundet med betydelig usikkerhed. Et niveau ud over 30 mio. kr. i nettoindtægter fra selskabsskatteindtægter betragtes i budgetlægningen som ekstraordinære indtægter i lyset af de senere års udvikling i selskabsbeskatningen på landsplan, jf. tabellen nedenfor. De ekstraordinære indtægter skal i overensstemmelse med kommunens økonomiske politik reserveres til investeringer i udvikling på anlægsområdet frem for at finansiere løbende driftsudgifter. Udviklingen i selskabsskatter kr. År Selskabsskat Udligning af selskabsskat Netto indtægt selskabsskat Ekstraordinær Indtægter i B R R R R R B B B B B Ejendomsskat: Kommunerne får i budget 2013 og 2014 grundskyld af de skattepligtige grundværdier for ejerboliger opgjort pr. 1. oktober Resultatet af vurderingen er tilgængelig på SKAT's hjemmeside. Den tidligere VK-regering har i forbindelse med skattestoppet lagt et loft over, hvor meget de skattepligtige grundværdier kan stige fra år til år. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som er med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint, dog maksimalt 7 pct. Grundskyldspromillen er ligeledes fastsat af byrådet. I budget 2013 er grundskyldspromillen uændret i forhold til på 20,48 promille. Provenuet fra grundskyld er i 2013 budgetteret til 51,8 mio. kr. Udligning og tilskud Samlet modtager Billund Kommune 351,7 mio. kr. i udligning og generelle tilskud i Heraf er 14,1 mio. kr. et betinget tilskud, som kan blive tilbageholdt, hvis kommunerne under ét ikke overholdet aftalen om kommunernes økonomi. Budget og regnskab 2013 forudsætter således, at aftalen overholdes af kommunerne. I modsat fald har staten skærpede sanktionsmuligheder vedr. aftalebrud i Disse betyder for Billund: 12

13 19,7 mio. kr. af balancetilskuddet, heraf som noget nyt 4,7 mio. kr. på anlæg, gøres betinget af både budgetterede og realiserede service- og anlægsudgifter for Betinget tilskud kan således trækkes tilbage i 2014 i fht. regnskabsoverskridelse i Fortsat skattestop. Individuel skattemodregning: 75 pct. af kommunens merindtægt modregnes i år et i bloktilskuddet, i år 2 og 3 udgør den 50 pct., i år 4 25 pct. Herefter fuld kollektiv finansiering. Desuden indeholder det generelle udlignings og tilskudsbeløb et tilskud fra kvalitetsfonden på 9,4 mio. kr., som skal anvendes til anlæg inden for dagtilbud, skoler, fritidsfaciliteter og ældreområdet. Sammensætningen af tilskud og udligning ses af nedenstående tabel. Tilskud og udligning kr Kommunal udligning Statstilskud til kommuner Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Tilskud fra kvalitetsfonden Beskæftigelsestilskud Tilskud til: "Kvalitet i ældreplejen" Generelt løft i ældreplejen Tilskud til bedre kvalitet i dagpasning I alt Grundbidrag og udviklingsbidrag Indtil 2012 har kommunen betalt et årligt grundbidrag for at medfinansiere udgifter i det regionale sundhedsvæsen. Der blev i 2012 indført en ny medfinansieringsmodel som indebar, at grundbidrag blev afskaffet og erstattet af aktivitetsbestemt bidrag. Kommunernes medfinansieringspct. blev hævet, hvilket indebar at loftet på somatiske og ambulante besøg blev hævet. Der blev dog indført et loft over regionernes indtægter fra kommunal medfinansiering. Den kommunale balance i 2013 tager højde for, at der er sammenhæng mellem kommunernes forventede medfinansiering på sundhedsområdet og det aftalte udgiftsniveau for regionerne. Kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af regionernes sundhedsvæsen er i 2013 forudsat til 19,2 mia. kr. Billund Kommunes andel af den aktivitetsbestemte medfinansiering udgør ifølge KL s skøn 88,2 mio. kr. i 2013, hvilket danner udgangspunkt for kommunens budgetlægning på området Udgangspunktet for kommunernes grundbidrag på udviklingsområdet for 2012 var 123 kr. pr. indbygger. For 2013 vil pris- og regulering indebære, at udgangspunktet for bidragsfastsættelsen vil være et grundbidrag på 124 kr. pr. indbygger på udviklingsområdet. Reguleringen er fastsat på basis af et skøn for den regionale pris- og lønudvikling fra på 1,2 pct. inkl. medicin. I alt budgetteres således med kommunalt bidrag fra Billund kommune på i alt 3,3 mio. kr. i

14 5. Målsætninger for den økonomiske politik i Billund Kommune Budgettet tager udgangspunkt i en målsætning som foreskriver, at der skal være et overskud på driftsvirksomhed i alt på ikke under 50 mio. kr. med henblik på at sikre midler til investeringer og afdrag på lån. Målsætningen kan sammenfattes til: Et overskud på skattefinansieret drift på netto mindst 50 mio. kr. til finansiering af o Skattefinansierede anlæg, herunder o Kommunalt indskud ved finansiering af alment boligbyggeri, og o Afdrag på lån Ekstraordinære indtægter reserveres til udviklingsinitiativer. 6. Andre generelle budgetforudsætninger: pris- og lønskøn samt befolkningsprognose Pris- og lønskøn Budgettet for 2013 og for overslagsårene er baseret på KL's skøn over priser og lønninger pr. juli Der anvendes et skøn for pris- og lønudviklingen for kommunerne fra for de samlede udgifter på 1,5 pct., inkl. overførsler. Gennemsnitlig stigning fra 2011 fra 2012 fra 2013 fra 2014 fra 2015 til 2012 til 2013 til 2014 til 2015 til Lønninger 1,97 1,18 2,00 2,00 2, Fødevarer 1,80 2,93 1,44 1,44 1, Brændsel og drivmidler 0,30 1,39 1,44 1,44 1, Køb af jord og bygninger 0,00 1,90 1,44 1,44 1, Anskaffelser -4,20 1,60 1,44 1,44 1, Øvrige varekøb 0,60 1,11 1,44 1,44 1, Tjenesteydelser uden moms 2,60 1,66 1,66 1,66 1, Entreprenør- og håndværkerydelser 3,70 1,59 1,59 1,59 1, Betalinger til staten 2,25 1,53 1,88 1,88 1, Betalinger til kommuner 2,25 1,53 1,88 1,88 1, Betalinger til amtskommuner 1,10 1,46 1,79 1,79 1, Øvrige tjenesteydelser m.v. 2,60 1,66 1,66 1,66 1, Tjenestemandspensioner m.v. 2,29 1,50 2,00 2,00 2, Overførsler til personer 2,90 2,10 2,10 2,10 2, Øvrige tilskud og overførsler 1,80 1,92 1,92 1,92 1, Egne huslejeindtægter 2,25 1,53 1,88 1,88 1, Salg af produkter og ydelser 2,25 1,53 1,88 1,88 1, Betalinger fra staten 2,25 1,53 1,88 1,88 1, Betalinger fra kommuner 2,25 1,53 1,88 1,88 1, Betalinger fra amtskommuner 2,25 1,53 1,88 1,88 1, Øvrige indtægter 2,25 1,53 1,88 1,88 1, Salg af parcelhusgrunde 3,70 1,59 1,59 1,59 1, Statsrefusion 2,90 2,10 2,10 2,10 2, Statstilskud, tilskud og udligning 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 9 Interne udgifter og indtægter 2,21 1,58 1,72 1,72 1,72 14

15 Befolkningsudvikling Der er i forbindelse med budget 2013 udarbejdet en ny befolkningsprognose. I den nye befolkningsprognose er indeholdt den seneste boligudvikling samt forventningerne til opførelse af nye boliger i perioden. Nedenstående tabel sammenfatter befolkningsprognosen for budgetperioden. Tabel. Befolkningsprognose. Antal borgere i Billund Kommune faktisk og prognose. Faktisk Prognose Aldersgrupper år år år år år år Befolkning i alt Prognosen for viser en svag stigning i befolkningen set under ét i budgetperioden pga. flere ældre (+65-årige), mens der ifølge prognosen bliver færre børn og unge, 0-19 år. Gruppen af personer i den erhvervsaktive alder fra 20 til 64 år er stort set konstant, ifølge prognosen. 7. Servicerammeopgørelse:Vurdering af råderum i fht. sanktionslovgivningen De senere år har kommunernes budgetterede serviceudgifter været underlagt en sanktion i forhold til det aftalte niveau. I 2013 er således 3 mia. kr. af bloktilskuddet betinget af, at kommunerne overholder det aftalte niveau på i alt 231,6 mia. kr. ved budgetvedtagelsen. Én mia. kr. af kommunernes bloktilskud er endvidere betinget af, at kommunernes budgetter for anlæg ikke ligger over det aftalte niveau på i alt 15,5 mia. kr. Budgetsanktionen er som udgangspunkt kollektiv i Budgetloven giver imidlertid økonomi- og indenrigsministeren bemyndigelse til at gøre sanktionen delvis individuel, såfremt det vurderes at enkeltkommuner ikke har udvist en passende budgetadfærd. Med økonomiaftalen for 2013 er regeringen og KL enige om, at regnskabssanktionen i 2013 udmåles i forhold til det aftalte niveau i 2013 uafhængigt af størrelsen af de samlede kommunale budgetter for service. Definitionen af serviceudgifterne i 2013 indeholder to væsentlige ændringer i forhold til definitionen i Folketinget vedtog 12. juni 2012 budgetloven. Den indebærer, at kommunernes serviceudgifter fremadrettet opgøres eksklusiv udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet (funktion ) og eksklusiv nettodriftsudgifterne til almene ældreboliger (funktion ). Kommunernes udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering har hidtil indgået i opgørelsen af serviceudgifterne. Udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering skal fortsat konteres på funktion , som fremadrettet blot udelades af serviceopgørelsen. Kommunernes udgifter til driften af ældreboliger er underlagt "hvile-i-sig-selv" lignende principper jf. almenboligloven. Derfor er det med budgetloven besluttet at opgøre serviceudgifterne eksklusiv driftsudgifter til ældreboliger. De beskrevne ændringer indarbejdet i kommunens budgetlægning, herunder i kommunens hovedoversigt. 15

16 Endelig løftes servicerammen i 2013 med 500 mio. kr. og 300 mio. kr. til henholdsvis bedre kvalitet i dagtilbud og sundhed. Serviceudgifterne defineres herefter som de samlede nettodriftsudgifter (dranst 1 og 2) på hovedkonto 0-6 fratrukket: Nettodriftsudgifterne på de brugerfinansierede områder Nettodriftsudgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering Nettodriftsudgifter til ældreboliger Indtægterne fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager Nettodriftsudgifterne til overførsler Nettodriftsudgifterne til forsikrede ledige KL har udviklet et værktøj til at bistå til fastsættelsen af kommunernes andel af servicerammen. Det skal pointeres, at opgørelsen af servicerammen i 2013 for den enkelte kommune har vejledende karakter. For Billund Kommune viser opgørelsen et råderum op til den beregnede andel af servicerammen på ca. 15 mio. kr., incl. indarbejdede virkninger af lov- og cirkulæreprogrammet, jf. tabellen nedenfor. Tabel. Teknisk servicerammeberegning. Skønnet råderum. Serviceramme beregnet andel. Mio. kr. Serviceramme udnyttet andel i budgetforslag. Mio. kr. Difference. Beregnet råderum. Mio. kr Bem.: Bloktilskudsnøglen/DUT-nøglen for 2013 for Billund Kommune er opgjort til 0, Vurdering af det økonomiske råderum Som det fremgår af hovedoversigt, bevillingsoversigt og investeringsoversigt planlægges der et historisk højt anlægsniveau i kommunen i de kommende år. Finansieringen af det høje anlægsniveau er først og fremmest muliggjort gennem forventning om ekstraordinære høje selskabsskatteindtægter i de kommende år. Et historisk højt niveau af selskabsskatteindtægter bidrager ekstraordinært med indtægter på op imod 75 mio. kr. alene i I de efterfølgende år fra forventes fortsat ekstraordinære selskabsskatter på et niveau omkring 50 mio. kr. årligt om end disse skøn er behæftet med betydelig usikkerhed. De ekstraordinære indtægter frigør økonomisk råderum til investeringer i kommunale anlæg i de kommende år. Skøn over skattebetalinger vedr. perioden er dog forbundet med betydelig usikkerhed også i fht. selskabsskatteindtægterne. Som beskrevet i tidligere afsnit vedr. kommunens selskabsindtægter i budgetoverslagsårene virksomhedernes indkomstår Med andre ord modtager kommunerne selskabsskatteindtægter med tre års forsinkelse. Skøn over virksomhedernes skattebetalinger kender kommunen således ikke for årene , derfor er de indarbejdede skøn over skattebetalinger i denne periode selvsagt forbundet med betydelig usikkerhed. Der vil ske ændringer som følge af nye virksomhedsaktiviteter, frasalg af aktiviteter, ændringer i lovgivningen mv., ligesom kommunens indtægter også er afhængig af udviklingen i selskabsskatteindtægter på landsplan. Indkomst- og ejendomsbeskatningen for årene hviler ligeledes på skøn. Billund Kommune har dog i lyset af det stigende niveau af selskabsskatteindtægter i de senere år løftet de fremadrettede indtægtsprognoser på dette område. Trods disse fremskrivninger er vurderingen af kommunens finansielle robusthed, at der allerede i 2013 kan iagttages en vis økonomisk ubalance først og fremmest som følge af et historisk højt anlægsniveau. Således lever kommunen i budget 2013 ikke op til den økonomiske politiks målsætninger om skabe et årligt råderum på 50 mio. kr. til afdrag på lån og til investeringer. 16

17 Derudover skal det fremhæves, at kommunerne modtager et ekstraordinært finansieringstilskud på 3 mia. kr. alene i Det ekstraordinære finansieringstilskud har både til hensigt at sikre en finansiering svarende til aftalen for 2012, men også at ruste den kommunale kassebeholdning til blandt andet at imødegå afskaffelsen af den forskudsvise refusion. Fra 2013 vil de statslige udbetalinger til folkepension m.m. nemlig ikke længere lune i kommunekasserne på deres vej ud til landets pensionister. Det vil afspejle sig i likviditeten, flere steder endda ganske kraftigt. Den ekstraordinære finansiering til Billund Kommune er således i størrelsesordenen 7-8 mio. kr. i 2013, som falder bort fra 2014 og frem. For Billund Kommune vil den finansielle virkning med andre ord isoleret set forværre resultatet på bundlinjen med 7-8 mio. kr. årligt fra På kort sigt er det således samlet vurderingen at den økonomiske balance er tilfredsstillende konsolideret, men at den i budgetoverslagsårene forventes at udvikle sig utilfredsstillende. Budgetlægningen bør derfor tilrettelægges således, at der på sigt skal iværksættes større rationaliseringsinitiativer i den ordinære driftsvirksomhed således, at den strukturelle balance i kommunens økonomi også på længere sigt fastholdes på et robust niveau. 17

18 Det skattefinansierede og brugerfinansierede område DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE prisniveau Budget Budget Budget Budget kr., netto Forslag Overslag Overslag Indtægter (løbende priser) Skatter Beskæftigelsestilskud Tilskud og udligning Betinget tilskud, service Betinget tilskud, anlæg Indtægter i alt Driftsvirksomhed (ekskl. Forsyningsvirksomhed) Teknik- og miljøudvalget Børne- og Kulturudvalget: Serviceområder Overførsler Social- & Sundhedsudvalget: Serviceområder Overførsler Beskæftigelsesudvalget: Serviceområder Overførsler Økonomiudvalget Driftsudgifter i alt Løn- og prisstigninger, drift Renter m.v. inkl. renter vedrørende ældreboliger Driftsvirksomhed i alt Afdrag på lån inkl. afdrag på ældreboliger Driftsvirksomhed i alt efter afdrag på lån Anlægsvirksomhed Udviklings- og investeringspulje Anlægspulje - medfinansiering af anlæg Jordforsyning - Byggemodning Jordforsyning - Salg af grunde Løn- og prisstigninger, anlæg Anlægsvirksomhed i alt Det skattefinansierede område i alt

19 DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE 2013-prisniveau Budget Budget Budget Budget kr., netto Forslag Overslag Overslag Driftsvirksomhed Renovation m.v Driftsvirksomhed i alt Løn- og prisstigninger, drift Anlægsvirksomhed Renovation m.v Anlægsvirksomhed i alt Løn- og prisstigninger, anlæg Det brugerfinansierede område i alt Det skatte- & brugerfinansierede område i alt FINANSIERING I ØVRIGT Det skatte- og brugerfinansieret område i alt Lånoptagelse i alt Heraf alment boligbyggeri Øvrig lånoptagelse I alt inkl. lån Finansieringsanvendelse Øvrige forskydninger Heraf alment boligbyggeri Øvrige forskydninger Ændring i kassebeholdningen

20 2013-prisniveau kr. netto Budget Budget Budget Budget Politikområde Forslag Overslag Overslag Skattefinansieret - drift Bygninger og arealer Kollektiv trafik, natur- & miljøområdet Park & Vej Kommunale ejendomme I alt Teknik- og Miljøudvalget Dagpasning Folkeskoler Rådgivning m.v Kulturområdet I alt Børne- og kulturudvalget Handicap- & psykiatriområdet Ældre- & sundhedsområdet Boligydelse og førtidspension m.v I alt Social- & Sundhedsudvalget Kontanthjælp, sygedagpenge og fleksydelser m.v Beskæftigelsesområdet I alt Beskæftigelsesudvalget Politisk organisation Administrativ organisation Forbrug af opsparing Forsikring Beredskab I alt Økonomiudvalget Brugerfinansieret - drift: Forsyningsområdet: Affaldshåndtering I alt Forsyningsområdet I alt - skattefinansieret - drift I alt - brugerfinansieret - drift Total Billund Kommune - drift